Nawer Alzaidy 1.

x Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5/4-2011

G AM M E L H E L L E R U P G Y M N A S I U M

BLODTYPEBESTEMMELSE

Nawer Alzaidy 1.x Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5/4-2011

1. FORML
At bestemme sin egen blodtype ud fra ABO-blodsystemet og Rhesusblodsystemet samt sammenligne hele holdets blodtypefordeling med den danske befolknings blodtypefordeling.

2. TEORI
De fire blodtyper:

De fire blodtyper hedder henholdsvis: Blodtype A, blodt ype B, blodtype AB og til sidst blodtype 0. Blodtype A er den blodtype med nststrst hyppighed i Danmark, det er ca. 42% af menneskerne i Danmark der har Blodtype A. Blodtype B er sjldent set blandt danskerne, for det er kun ca. 9% af befolkningen der har blodtype B. Blodtype AB er den mest sjldne blodtype i Danmark da det kun er ca. 3% af Danmarks befolkning der har blodtypen AB. Den sidste blodtype 0 er den mest hyppige blodtype blandt danskerne, da ca. 46% af den danske befolkning har den hjfrekve nte blodtype.
Blodplasma:

Blodplasma indeholder antistof rettet imod de A- og B-egenskaber, som man ikke selv har. En person af blodtype A har sledes anti-B i sit plasma, blodtype B har anti-A, blodtype 0 bde anti-A og anti-B, mens AB-personer ikke har AB0antistoffer. Antistoffernes tilstedevrelse bevirker, at man ikke frit kan blande blod af forskellige AB0-typer. Blandes fx A- og B-blod, vil AB0-antistofferne f blodlegemerne til at klumpe sammen (agglutinering); man anvender udtrykket, at A- og B-blod er uforligneligt. Hvis fx A-blod gives til en patient af type B eller 0, vil agglutinationen af blodlegemerne i dennes blodkar fremkalde alvorlige, ofte ddeligt forlbende reaktioner.

AB0-systemet:

Det mest kendte af menneskets mere end 15 blodtypesystemer. I AB0-systemet kan man have blodtypen A, B, AB eller 0 (nul). Blodtyperne er opkaldt efter nogle bestemte overfladestoffer kaldet antigener der sider p de rde blodlegemer. Dannelsen af antigenerne er styret af et autosomalt gen. Det sted genet er placeret p kromosomet kaldes normalt for I. Genet findes i de 3 udgaver/alleler IA, I B og i. Da genet ikke ligger p et knskromosom vil hvert rdt blodlegeme have to udgaver af genet. Der vil derfor vre flgende mulige genbestninger (kaldet genotyper): I AIA, IAi, IBIB, IBi, I AIB og ii, ialt 6 forskellige. Da I A og IB er co dominante (ligevrdige) og samtidig begge dominerer over i vil vi umiddelbart kun kunne skelne mellem de 4 blodtyper:

Nawer Alzaidy 1.x Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5/4-2011 Fnotyper A B A A A Genotyper I I &I i IBIB&IBi

AB IAIB

0 ii

Rhesussystemet:

Der er kun to alleler i rhesussystemet: R og r. Den dominante allel koder igen for et antigen, som kaldes rhesusantigenet. Den recessive allel koder igen ikke for noget antigen. P dette felt er der ikke noget nyt i forhold til AB0 -systemet. Fnotyperne er alts rhesus positiv og det har s antigenet rhesus ogs er der rhesus negativ som ikke har antigenet rhesus. De forkortes Rh + fordi den har rhesus antigenet og Rhesus negativ forkortes Rh- da den ikke har antigenet rhesus.

Antistoffer:

Antigener er store molekyler, som kroppens immunforsvar kan genkende, f.eks. proteiner. Antigenerne fra AB0 systemet er en del af overfladen i alle kroppens celler. Ogs andre organismer, bl.a. colibakterier har ogs disse antigener. Nr kroppens immunforsvar mder nogle antigener, det ikke kender, vil kroppen begynde at danne antistoffer mod dette antigen. Det er dog forskelligt fra antigen til antigen, hvor lang tid det tager at danne antistofferne.

3. METODE
1. Forsget indledes med at dryppe en lille drbe almindeligt vand i hver felt med en pipette (obs! rr ikke ved reagenserne p kortet! ). Vent med at rre rundt til blodet er kommet p. 2. Dryp en drbe blod p n af plastpindene og lg den i det frste felt. Rr f sekunder i feltet. Gentag processen med resten af felterne med en ny plastpind per felt. 3. Vip derefter kortet i ca. 20-30 sekunder (langsomt, s blodet ikke render ud over det hele).

4. RESULTATER

Nawer Alzaidy 1 Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5 4 2011

Jeg h i e lavet fors get derfor har jeg i e nogle resultater som jeg kan skrive ind her. Dog vil jeg I diskussion antage at jeg har blodt e A rhesus positiv.

Forklar alle reaktioner p kortet.

Ud fra min antagelse om at min blodt pe er A positiv, kan jeg ud fra dette eldonkort forklare reaktionen som flgende: Da der sker en agglutination i feltet Anti A og anti D i A-positiv bet der det at jeg har blodt pen A Rh .

Du har bestemt din fnotypiske blodtype. Hvilke(n) genotype(r) kan du have?

Da jeg har antaget at jeg har fnot pen A s har jeg flgende genot per IAIA&IAi
y Beskriv den mulige arvegang for din blodtype (hvis du kender dine forldres blodtyper, m du gerne inddrage dette).

Den mulige arvegang for min fnot pe, som er A Rh . Hvis jeg tager udgangspunkt i at den person som jeg havde skal have barn med har fnot pen A Rh . Vil min mulige arvegang vre:

Jeg har blodtypen: A Rh+ Det barn som vi fr, kommer til at have blodtypen: Hvis barnet arver dens forldres recessive alleler, fr den blodtypen 0. Og hvis barnet arver bare en dominant allel fr den blodtype A

5 DISKUSSION

Kvinden som er gravid med mit barn: Blodtype A Rh+

Nawer Alzaidy 1.x Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5/4-2011 Sammenlign hele klassens resultater med fordelingen i den danske befolkning. Forklar afvigelserne og kommenter eventuelle fejlkilder.

FORDELINGEN I DEN DANSKE BEFOLKNING:

FORDELING I KLASSEN,1.X:

ABO R HE SUS
A Rh+ 37 % A RhB Rh+ B Rh7% 8% 2%

ANDEL

ABO R HE SUS
A Rh+ A RhB Rh+ B Rh6,45% 9,67742% 3,22581%

ANDEL
35,48%

AB Rh+4 % AB Rh- 1 % O Rh+ 35 % O Rh6%

AB Rh+0% AB RhO Rh+ O Rh22,58% 0% 22,58%

Hvis man kigger p fordelingen i 1.x, minder den meget om fordelingen i den danske befolkning dog er der en undtagelse i blodtypen O Rh - hvor vi i 1.x har nsten det tredobbelte af hvad man har i den danske befolkning. Man kan dog sige hvorfor at O Rh - er s lav i forhold til 1.x. For der skal selvflgelige blive taget vgt for hvor mange personer man har med i sine beregninger. I undersgelsen omkring den danske befolkning er der blevet spurgt vsentlige flere mennesker end i 1.x

Nawer Alzaidy 1.x Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5/4-2011

Hvorfor er det af betydning at kende bde modtager og donors blodtypeved blodtransfusion?

Det er vigtigt at kende bloddoner og modtagerens blodtype, da man helst skal lave en vellykket blodtransfusion. Man kan ikke have at en donor donere blod som indeholder antigen A til en person der har anti -A, da der s vil forekomme en agglutination(blodet klumper sig sammen) og man risikere sit liv fordi man delgger sine rde blodlegemer.

Hvilken blodtype er universal bloddonor? og hvorfor?

Blodtype 0 er den universale bloddoner eftersom blodtypen 0 ikke har nogen A er og B er (Ingen antigener) kan denne bruges som en universal donor. Antistofferne hos en person med blodtype 0 er der bde for A og B, men fordi antistofferne bliver sorteret fra nr det handler om blodtransfusioner kan 0 blod gives til alle andre blodtyper.

Hvilken blodtype er universalmodtager? Og hvorfor?

en universal modtager har blodtypen AB. Eftersom blodtypen AB ikke producerer nogle antistoffer mod hverken A eller B.

Hvad sker der, hvis der benyttes "forkert" blodtype ved en transfusion?

Der vil opst en agglutination som s medfrer at de rde blodlegemer delgges. Det gr s at der er en stor mulighed for at man kan g hen og d.

Hvilke komplikationer kan der eventuelt opst nr en rhesus negativ kvinde nsker at f brn? Og hvorfor?

hvis en rhesus negativ mor fder et rhesuspositivt barn kan hun f bl brn ( brn med bllig kulr cyanose pga. lavt iltindhold i blodet) eller en spontan abort hvis hun ikke fr en indsprjtning med en passendemngde rhesusantistof som neutraliserer rhesusfaktoren som er kommet ind.

Nawer Alzaidy 1.x Biologi rapport: blodtypebestemmelse 5/4-2011

6. KONKLUSION
Hvad viste forsget stemte det overens med formlet?

Alt i alt har jeg fet viden omkring blodtyper og hvordan de forskellige blodtyper reagere med hinanden. Jeg har fundet ud af at der kun er en slags universal bloddonor og en universal blodmodtager. Jeg har fundet ud af at der ved en blodtransfusion skal tjekkes efter omkring blodtyper, for hvis man ikke gr det kan der opst en agglutination som kan medfrer dd. Jeg havde meget lidt kendskab til blodtyper fr vi startede med emnet, men nu synes jeg vi har bearbejdet emnet godt og grundigt, som s betyder at jeg nu kan en del mere om blodtyper end jeg kunne fr. Forsget viste mig at blodtyperne i 1.x passer med den danske befolkning, igen er der undtagelsen O Rh - hvor tallet fra 1.x var tredobbelt s stort som den danske befolknings. Jeg vil runde af med at