DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET
Blegdamsvej 3B
2200 København N

SKRIFTLIG RE-EKSAMEN I INTERN MEDICIN OG KIRURGI 1. MARTS 2016 kl. 9-15:

Kandidatuddannelsen i Medicin på 2015, ny studieordning

Eksamensopgaven består af 24 sider inklusiv forsiden

Eksamensvejledning
Vi lægger vægt på at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i
overensstemmelse med fagets terminologi.

Praktiske forhold
Du skal besvare alle opgaver og alle underspørgsmål.
Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen.

Tilladte hjælpemidler
Der er vedlagt farmakologisk Stofliste opstillet alfabetisk. Det er ikke tilladt at medbringe andre
hjælpemidler ud over en elektronisk regnemaskine.
Bemærk: Det er ikke tilladt at anvende regnemaskiner med indlagte formler og oplysninger, der
bruges i undervisningen.

1
Kirurgi
Opgave 01

En 28-årig mand indlægges på akutmodtagelsen af vagtlægen under diagnosen ”Akut

abdomen”. Patienten er kendt med Mb. Crohn og fik stillet diagnosen to år tidligere.
Patienten er tidligere blevet abdominalt opereret (åben operation med ileocoecal
resektion) og primær anastomose. Patienten har gennem de sidste 5 dage fået tiltagende
kolikagtige mavesmerter og talrige opkastninger. I starten havde han tynde ublodige
afføringer. Ved indlæggelse har han ikke haft afføring de seneste 2 døgn.

Du undersøger patienten i akutmodtagelsen og finder følgende: BT 130/70 mmHg, puls

94/min, temp. 38,1 grader C rektalt, saturation 98%. Ved den objektive undersøgelse
finder du patienten akut medtaget, forpint og klinisk dehydreret. Abdomen er toppet, der
findes diffus ømhed ved palpation. Der høres tydelige højtklingende tarmlyde ved
stetoskopi.

1.
Hvilke foreløbige diagnoser tænker du på? Nævn mindst 2 (gerne flere).
• Mekanisk ileus/strangulationsileus (adhærancer, stenoser (f.eks. ”ny” stenose som
flg af Crohn sygdom), brok)
• Opblussen i Crohn sygdom
• (Sjældent: gastroenteritis)
• (Sjældnere: peritonit/intraperitoneale abcesser)
• (Sjældnere: pancolit/toksisk megacolon)
• (Sjældnere: tarm perforation)

2.
Hvilke blodprøver vil du bestille? Begrund kort dit valg.

2
 • Infektionsstatus (CRP, leucocytter og diff tælling, orosomukoid ) mhp.
betændelsesaktivitet
• Væsketal (Na, Ka, kreatinin, karbamid) mhp. patientens hydreringstilstand
• Hæmatologi (hæmoglobin, retikulocytter, jern, transferrin, ferritin, MCV, MCHC,
thrombocytter, leukocytter og diff tælling) mhp anæmitype og mangeltilstande);
disse blodbrøver vil dog være mindre relevante i den hyperakutte fase, hvor
patienten skal opereres akut
• Lever/galde status (ALAT, Basisk phosphatase, bilirubin, amylase, albumin) obs
pancreatitis/leverlidelse/galdevejs sygdom
• Koagulations status (INR, PP) samt blodtype (evt. transfusions)

3.
Hvilken undersøgelse vil du starte med at bestille i din akutte udredning af patienten?
Begrund kort dit valg.
• CT abdomen/OOA (fri luft/ileus som tegn på perforeret hulorgan/abnorm
luftfordeling i tarmen (ses primært ved collitis ulcerose: toksisk megacolon)
• Afklare indikation for akut operation

4.
Hvilke indikationer er der for akut operation hos denne patient med Mb. Crohn?
• Mekanisk ileus
• Evt peritoneal reaktion (klinisk undersøgelse)
• Perforeret hulorgan (mistanke ved klinisk undersøgelse eller opdaget ved
billeddannende undersøgelse)
• Iskæmisk tarm (mistanke ved klinisk undersøgelse, billeddannende undersøgelse
eller abnorme gastal/blodprøver)

3
5.
Ved operationen blev der reseceret i alt 25 cm tyndtarm (240 cm fra Treitz ligament) og
lavet en tyndtarmsanastomose. Nævn mindst 2 grunde til at man kan vælge at lægge
tarmen frem som stomi i stedet for at lave en primær anastomose?
• Peritonitis
• Massiv tarm-dilatation
• Sepsis
• Immunosuppressiv behandling
• Lavt albumin
• (I øvrigt kan der vælges stomi ved invaliderende medicinsk co-morbiditet/samtidigt
storryger, anamnese om svært drug-misbrug etc.)

6.
Patologisvaret viste histologiske forandringer karakteristisk for Mb. Crohn. Nævn mindst
tre makroskopiske/og eller mikroskopiske forandringer ved Mb.Crohn.
• Cobbelstone
• Skip lesions
• Ulcerationer/erosioner
• Transmural inflammation
• Granulomer

7.
Efter operationen ser du patienten ved stuegang. Der er gået 3 dage og patienten har nu
fået feber til 38,8º C rectalt. BT 98/51 mmHg, puls 105/min, RF 22/min, sat 92%. Han er
stakåndet. Maven er toppet og diffus øm ved palpation. Der er smerter i såret, cicatricen er
rød, hævet. Angiv sandsynlige komplikationer, der kan være tilstødt.
• Sårinfektion
• Anastomose lækage
• Intraperitoneal abscess

4
8.
Hvordan vil du håndtere patientens cikatrice?
• Suturene/agrafferne fjernes og såret spaltes
• Såret renses med saltvand og der ilægges en absorberende forbinding (nogle vil
som standard pode fra såret mhp. dyrkning, dette er ikke nødvendigt at anføre
• Skiftning dagligt og eventuelt re-suturering på 4. dagen i (fortsat) antibiotisk
dække
• Ved større forurenede sår kan der overvejes VAC behandling (Negative Pressure
Wound Therapy)

9.
Tilstanden bedres ikke men forværres hen over et par dage og patienten fremstår septisk
klinisk og biokemisk.

Der er taget A-punktur med følgende værdier:

• pH: 7,32 (reference 7,35 - 7,45)

• pO2: 15,0 kPa (reference 10 – 14 kPa)
• pCO2: 4,0 kPa (reference 4,5 – 6)
• BE: -12,5 (reference -3 – 3)

Beskriv kort A-punkturen og giv en fortolkning

• Inkompenseret metabolisk acidose
• Vævshypoksi pga nedsat perifer gennemblødning (begyndende septisk shock)

10.
Du har ordineret en CT af abdomen (Figur 01)
a. Hvilke mest oplagte patologiske fund kan ses på scanningen?
b. Giv den mest oplagte grund til de patologiske fund

5
Mest oplagte patologiske fund som ses på CT scanningen
• Fri luft
• Væske i peritoneum
• (Fortykket tarm)

Mest oplagte grund til de patologiske fund

• Anastomose lækage

11.
Hvad skal der herefter ske i den akutte fase?
• Akut operation (der kan tilføjes yderligere bemærkninger/forslag men akut
operation er det egentlige svar og skal anføres)

12.
Patienten kommer i ambulatoriet 6 mdr efter udskrivelse. Maven fungerer tilfredsstillende.
Han har tiltagende gener af små bylder omkring anus, som er blevet lokalbehandlet med
incision og bredspektret antibiotisk behandling. I øjeblikket er der ro i huden omkring anus.
Til gengæld mener patienten, at der kommer luft i urinen når han tisser Han har i den
sidste tid fået flere kure for urinvejsinfektion via egen læge. Hvad er den mest
sandsynlige forklaring på patientens symptomer?
• Via Mb. Crohn sygdommen intestino-vesikal fistel, tarmkontaminering af urinen
• (sjældent kan flg efter operationen også give intestino-vesikal fistel)

6
Kardiologi
Opgave 02

69 årig kvinde indlægges af vagtlæge på grund af temperaturstigning 37,9 C (rektalt), med

forværring over nogen dage af åndenød. Der er mislyd ved hjertet. Patienten er tidligere
tobaksryger og kendt med hypertension.

1.
Hvilke generelle forhold (risikofaktorer, tidligere sygdomsstatus, symptomer etc.) vil du
især lægge vægt på i din videre anamnese i forbindelse med journaloptagelsen?

Nævn mindst 6 forhold. Forholdene behøver ikke at være anført i prioriteret rækkefølge.

• Tidligere hjertesygdom især AMI, angina pektoris

• Tidligere lungesygdom: KOL, rygerlunger
• Risikofaktorer: diabetes, atrieflimren, TCI/apoplexi, trombofili, arteriosklerose
• Funktionsniveau habituelt og aktuelt: dyspnø ved anstrengelse (gerne med
MRC/NYHA klassifikation), orthopnø, paroxysmal noct dyspnø
• Symptomer: Palpitation, synkope, brystsmerter, svimmelhed, plus evt. relation til
anstrengelse, stillingsændring
• Fokus for udløsende infektionstilstand i anamnese (hoste, ekspektoration) varighed
af feber, UVI, flankesmerter
• Tidligere/nuværende medicin især kardiovaskulær, diuretika og lungemedicin

2.
Sygeplejersken observerer BT 165/100 mmHg, hjertefrekvens 105 per min, sat O2 90%
uden ilttilskud, respirationsfrekvens 24 per min. Hvilke kliniske fund kunne bestyrke
henholdsvis venstresidig og højresidig hjertesvigt (nævn mindst 3).

7
3 tegn på hjertesvigt (mindst ét tegn fra hvert punkt skal nævnes)
1. Hø.sidig svigt: Halsvenestase, hepatomegali, evt positiv hepatojugular refleks,
Bilaterale underekstremitetsødemer
2. Hjertemislyde, især systolisk styrke II eller mere, diastolisk mislyd, evt displaceret
ictus cordis,
3. Venstresidigt svigt: Lungeauskulation med krepitation bilateralt basalt/deklivt

3.
Baseret på de tidligere informationer du har fået, hvilke undersøgelser vil du nu akut
ordinere hos denne patient?
• EKG (akut)
• Blodprøver, (akut) mindst én fra hver gruppe skal nævnes)
o Hgb
o leukocyt + diff.tælling, CRP
o nyreparametre (S-Kreat, Na+, K+)
o A-punktur (akut)
o Bloddyrkning, ekspektorat til dyrkning og evt urindyrkning (akut)

o Ingen point for (BNP eller NT-proBNP, D-dimer, TnT), men hvis det er nævnt
må svar forlanges at være bedt om som akut.

Billeddannende undersøgelser
• Røntgen af thorax (akut)
• Ekkokardiografi (subakut)

4.
Patienten fremkommer med følgende EKG (Figur 02). Beskriv kort EKG’et og afslut med
en diagnose.

8
 • Rytme: fravær af p-takker/atrial flimrelinje, uregelmæssig ventrikel rytme, frekvens
ca 100 (90-110) slag/min
• QRS bredde øget 120 -124 ms,
• Ikke helt typisk venstresidigt grenblok (også ok at skrive left anterior fascikelblok
med højresidigt grenblok)
• Diagnose: Atrieflimren med grenblok QRS 120-130 ms (evt ve.sidig grenblok)

5.
Efter en halv time måles sat O2 til 89 %, temp 38.3 C (rektalt), BT 165/110 mmHg,
hjertefrekvens 100 per minut, respirations frekvens 29 per minut, og patienten må sidde op
for at få luft. Der tages et stående røntgenbillede i ét plan (Figur 03).

Beskriv mindst 3 diagnostiske fund på røntgenbilledet

• Let kardiomegali
• Højresidigt infiltrat
• Højresidigt pleuravæske
• Let lungestase med flowshift
• (Kroniske lungeforandringer kan ikke helt udelukkes)

6.
Angiv kort hvilke akutte ordinationer du nu vil iværksætte.
• IV. furix (evt 40 mg)
• Nasal O2 (evt mhp O2 sat > 92%)
• Nitroglycerin (iv, p.o. eller sublingualt)
• Bredspekret i.v. antibiotika (der gives ekstra point, hvis studenten foreslår AB gives
før der er taget blod fra til dyrkning. Dyrkningssvaret kommer først efter nogen
dage, men det er vigtigt at der tages blod fra forinden. Så kan man efter nogle dage
indrette AB efter dyrkningssvar)

9
7.
Senere på dagen foretages en ny undersøgelse som afslører stort venstre atrium, moderat
pulmonal hypertension, LVEF 50% med posterior hypokinesi, aortaklappen er forkalket
med klapareal 1,2 cm2, mitralinsufficiens med Effektivt RegurgitationsOrificium (ERO) på
0,2 cm2. Nævn 5 relevante differentialdiagnoser med baggrund i de angivne fund og
beskrevne symptomer. Hvis klapsygdom angives sværhedsgraden.
• Pneumoni
• Mitralinsufficiens, let til moderat(ikke svær)
• Aortastenose, let til moderat, men (ikke svær)
• Højt blodtryk/hypertension
• Lungestase (hjertesvigt)
• Atrieflimren (iskæmi,endokarditis)

8.
Diskuter kort den patofysiologiske baggrund for patientens åndenød
• Årsager til åndenød
o Kompromitteret ventilation pga. pneumoni, KOL, pleuravæske
o Kompromitteret gasudveksling pga stase/hjertesvigt
o Patienten forsøger at kompensere en metabolisk acidose.

9.
Diskuter kort de mulige hæmodynamiske årsager til hjertesvigt hos denne patient.
• Hæmodynamiske årsager til hjertesvigt:
o Øget afterload pga. højt blodtryk og pga. aortastenose,
o Øget preload pga mitralinsufficiens med volumenbelastning
o Øget preload og øget venstre ventrikel fyldningstryk pga iskæmi som
giver nedsat diastolisk og systolisk funktion
o Atrieflimren giver diastolisk dysfunktion og nedsat slagvolumen
o Evt endokarditis som kan give mitralinsufficiens, sepsis og
hyperdynamisk kredsløb resulterende i hjertesvigt

10
Men hverken aortastenose, mitralinsufficiens eller frekvens af atrieflimren er så abnorme,
at de i sig selv kan give hjertesvigt. Mest sandsynligt skyldes hjertesvigt et samspil af flere
faktorer

10.
Efter et par dages behandling retter patienten sig og går rundt i afdelingen uden åndenød
eller ødemer. I hvile observeres følgende: O2 sat 98 % (uden ilt), BT 160/95 mmHg,
respirationsfrekvens 18 per minut, Kreatinin 110 micromol/l, K+ 4.8 mmol/l, Na 138 mmol/l.
Hvad vil du nu foreslå patienten skal have foretaget af supplerende undersøgelser?
• Transoesofageal ekkokardiografi (TEE) mhp. karakteristik af klapproblematik
• Koronararteriografi (KAG) eller myokardieschintigrafi mhp. om iskæmisk
hjertesygdom er medvirkende til hjertesvigt og evt. mitralinsufficiens
• Lungefunktionsundersøgelse (LFU) mhp lungefunktion

Minuspoint for at foreslå hjerte CT som er en uegnet undersøgelse i denne sammenhæng

pga atrieflimren

11.
Patienten får lavet en undersøgelse, der viser 85% stenose på højre koronararterie og der
laves ballonudvidelse med stent (PCI). Patienten behandles med dagligt clopidogrel 75
mg, enalapril 20 mg, furix 40 mg, amlodipin 10 mg og simvastatin 40 mg dgl.

To år senere foretages der en undersøgelse, der vises ejektion fraction (EF) på 55%,
aortastenose med klapareal 0,9 cm2, mitralinsufficiens med ERO på 0,1 cm2, blodtryk er
128/79 mmHg, og EKG viser sinusrytme 70 slag per minut. Patienten har antydningsvis
hævede ben, spiller golf en gang om ugen uden problemer, men får åndenød ved
trappegang til 4. sal, når hun bærer på indkøbsvarer.

11
Resumer patientens vigtigste kardiovaskulære problemstillinger og angiv kort for hvert
punkt om der skal iværksættes yderligere for at optimere behandling og prognose?
• Iskæmisk hjertesygdom: nu stabil, ikke nødvendigvis yderligere tiltag (måske
kan det foreslås, at clopidogrel evt. kan udskiftes med magnyl (Aspirin) eller
man skal tjekke cholesterol)
• Hypertension: godt reguleret, men der er hævede ben som er almindelig
bivirkning til amlodipin. Point for at foreslå reduktion af amlodipin eller skift til
andet præparat (det er tilstrækkeligt at nævne skift af præparat uden at anføre
generisk navn)
• Aortastenose: Nu er klapareal under 1 cm2, hvilket tyder på svær aortastenose
som måske skal opereres. Studenten skal beskrive følgende
o Enten lægge vægt på at patienten er asymptomatisk og skal så have
kontrolekko om 3-6 mdr
o Eller beskrive, at der er tvivlsomme symptomer og derfor bestilles
arbejds-EKG. Hvis arbejdstest viser nedsat funktionskapacitet pga
åndenød, brystsmerter eller arytmi er der indikation for at henvise til
aortaklapoperation
• Mitralinsufficiens: lille ERO (Effective Regurgitant Orifice) svarer til mild
mitralinsufficiens, skal ikke behandles yderligere
• Atrieflimren: ikke længere et problem da patienten er beskrevet med sinusrytme.
Marevan er derfor ikke indiceret (men den dygtige student kan få point på at
skrive man skal være opmærksom på om pt har arytmi og dermed indikation for
AK behandling)

12
Hæmatologi
Opgave 03

55-årig mand, som ved en trafikulykke 13 år tidligere var udsat for et abdominalt traume og
som følge heraf blev akut splenektomeret. Patienten er i øvrigt rask og er i arbejde som
murer. Han har røget 15 cigaretter dagligt i 33 år. Alkoholindtagelsen er op til 7 genstande
om ugen (aldrig mere end det). Han opsøger sin praktiserende læge og fortæller at han
har haft vekslende afføringsmønster med tendens til forstoppelse, og at der har været
perioder med lind afføring indenfor de sidste 4 måneder. I forbindelse med afføringen er
det begyndt at gøre intermitterende ondt; især i venstre side af maven. Han har tabt sig 5
kg. Oplyser selv, at det var tilsigtet efter at have skiftet til ”stenalderkost”. Er nu også i
betydelig grad blevet træt og må gå tidligere i seng. Han har hostet igennem de senere år
og hoster nu hver morgen. Han har fået tiltagende svært ved at klare arbejdet som murer
på grund af nedsat fysisk formåen.

Egen læge finder ved objektiv undersøgelse, at patienten er lidt bleg men ikke ikterisk. BT
143/67 mmHg, puls 98/min i hvile, temperatur 37.5o C (rektalt). SAT 94% spontant.
Vægten er 97 kg og højden er 181 cm. Abdomen er meteoristisk med direkte ømhed i
venstre fossa.

Som forvagt på gastrokirurgisk afdeling modtager du patienten i forbindelse med elektiv

indlæggelse til udredning for patientens symptomer. I forbindelse med udredningen findes
en koloncancer. Der er udført CT-scanning af thorax og abdomen, som beskriver normale
forhold i lunger og lever. Patienten tilbydes operation.

1.
Patienten bliver opereret. Ved operationen fandtes en stenoserende, afgrænset tumor,
med involvering af muscularis mucosa og spredning til kun to regionale lymfekirtler. Angiv
tumors stadieinddeling i TNM systemet.
• T2N1M0

13
 Der findes ved indlæggelsen før operationen følgende resultater på blodprøver for
patienten.

Tabel 1.
Leukocyttal Normalområde Andre blodprøvesvar Normalomåde
Totalt 14.5 3 – 9 x 109/l B-hæmoglobin 5.9 mmol/l 8.2 – 11.0 mmol/l
Neutrofile 10.5 1.8 – 7.4 x 109/l E-MCV 75 femtoliter 85 – 100 fl
Lymfocytter 1.4 0.7 – 4.8 x 109/l P-ferritin 9 15 – 300 mikrogram/l
Monocytter 1.6 < 1.1 x 109/l B-trombocyttal 617 x 109/l 150 – 400 x 109/l
Eosinofile 0.4 < 0.45 x 109/l P-kreatinin 0.087 mikromol/l 0.05 – 0.105 mikromol/l
Basofile 0.1 < 0.20 x 109/l P-LDH (laktat dehydrogenase) 220 U/l 105 – 205 U/l
P-CRP 30 mg/l < 10 mg/l P-bilirubin 20 mikromol / l 4 – 22 mikromol / l
P-HbA1c 40 31–44 mmol/ml Folinsyre og vitamin12 normale

2.
Hvilke anæmisymptomer kan patienten have som følge af blodprocenten (nævn mindst
6)?
Anæmisymptomer (ikke-prioriteret rækkefølge)
• Træthed med øget søvnbehov
• Hovedpine
• Tendens til hjertebanken ved mindre aktivitet
• Påfaldende forpustet ved trappegang eller anden fysisk aktivitet
• Kuldefornemmelse
• Bleghed
• Føler og hører pulsslaget i ørene
• Svimmelhed
• Evt. udløset angina eller claudicatio
• Evt. koncentrationsbesvær

14
3.
Hvilke objektive fund kan om muligt findes ved indlæggelsen af denne patient grundet
anæmi (anfør mindst 4)?
• Kan virke kronisk præget i forhold til alder (ser træt ud)
• Være bleg (hvis kaukasisk) og blege slimhinder i mund, conjunctivae og håndflader
• Rhagader og flossede negle
• Høj hvilepuls (typisk sinusrytme) – evt. takykard, evt. kan der ses atrieflimmer
• tungen kan virke rødere end vanligt
• svag systolisk mislyd (fysiologisk, funktionel)
• diskrete ødemer på underekstremiteter

4.
Hvilken form for anæmi er der tale om? Begrund kort dit svar.
• Jernmangel anæmi med nedsat ferritin og lav MCV (mikrocytær anæmi)

Det er ikke en hæmolytisk anæmi (LDH og bilirubin begge er normale

Folinsyre og vitamin B12 er målt normale (dvs ikke mangeltilstand)

5.
Angiv kort årsager til forhøjet neutrocyttal hos denne patient.
• Neutrocytose: splenektomi, rygning, inflammation/paraneoplastisk fænomen
• Evt subklinisk infektion i tumorvæv

6.
Angiv kort årsager til forhøjet trombocyttal hos denne patient (nævn mindst 3).
• Tidligere splenektomi
• Jernmangel
• Inflammation
• Paraneoplastisk fænomen

15
 • evt. subklinisk infektion i tumorvæv (fasereaktant effekt)

7.
Det postoperative forløb og behandling var ukompliceret. Ved udskrivelsen blev der
anbefalet jerntilskud i to måneder som tabletbehandling. Patienten blev fulgt ambulant.
Han kunne genoptage arbejdet som murer og formåede at reducere sit tobaksforbrug til
det halve. Patienten afsluttes fra kontrol på hospitalet.

Hvilken kontrolblodprøve via egen læge eller bestilt på sygehuset før udskrivevelse er det
efter patientens tidligere abdominale traume år forinden relevant at kontrollere med nogle
års interval – begrund svaret.
• Pneumokoktiter mhp evt revaccination efter splenektomi

Begrundelse
• Ved manglende revaccination er der øget risiko for pneumoni, da patienten kan
have KOL som disponerende faktor, eventuelt meningitis som følge af øget risiko
for infektion med kapselbærende bakterier efter splenektomi

8.
Syv år senere ses patienten af egen læge med åndenød, stingsmerter i venstre side af
brystet ved vejrtrækning i tre dage og nu feber målt hjemme op til 39oC rektalt. Produktiv
hoste var tiltaget. Patienten har haft episoder med forbigående hæmoptyse. Klinisk er
patienten lettere akut medtaget. Vægten er nu 98 kg. Patienten er cerebralt klar, varm og
tør, med nedsat luftskifte og ronchi på venstre side ved lunge stetoskopi. Der findes
normal hjertestetoskopi og ingen deklive ødemer.

Angiv mindst 2 mulige årsager patientens symptomer og for hver årsag en disponerende
faktor.
• Lungebetændelse med øget risiko pga. tidligere splenektomi og mulig KOL
• Lungecancer pga tobaksrygning, kompliceret med infektion

16
 • Metastase fra koloncancer til luftveje (evt. samtidigt med infektion)
• Rygning og tidligere kræftsygdom kan disponere

• Angivelse af lungeemboli kan accepteres som svar, der er bryst/sting-smerter (men

komplicerende pneumoni ved lungeembolus er ikke typisk)

9.
Patienten behandles af egen læge, og efter en måned tages et kontrolrøntgen af thorax
som viser let emfysem men ingen akutte eller suspekte forandringer. Kontrolblodprøver
viser følgende resultater:

Tabel 2.
Leukocyttal Normalområde Andre blodprøvesvar Normalomåde
Totalt 16.5 3 – 9 x 109/l B-hæmoglobin 11.4 mmol/l 8.2 – 11.0 mmol/l
Neutrofile 13.5 1.8 – 7.4 x 109/l E-MCV 78 femtoliter 85 – 100 fl
Lymfocytter 1.4 0.7 – 4.8 x 109/l Hæmatokrit (Hct, EVF) 0.65 0.40 – 0.52
Monocytter 1.0 < 1.1 x 109/l P-ferritin 11 15 – 300 mikrogram/l
Eosinofile 0.4 < 0.45 x 109/l B-trombocyttal 817 x 109/l 150 – 400 x 109/l
Basofile 0.1 < 0.20 x 109/l P-kreatinin 0.093 mikromol/l 0.05 – 0.105 mikromol/l
P-CRP 22 mg/l < 10 mg/l P-bilirubin 18 mikromol / l 4 – 22 mikromol/l
P-LDH 240 105 – 205 U/l Vitamin B12 umålelig høj 200-800 pmol/l
P-HbA1c 45 31–44 mmol/ml B-glukose 7.8 (ikke fastende) 4 – 7 mmol/l

Angiv en samlet betegnelse for cellulariteten (antallet af celler) i blodprøven

• pancytose (erytro-, leuko- og trombocytose).

10.
Angiv to mulige årsager til forhøjet B-hæmoglobin for denne patient (Tabel 2).
• Polycytæmia vera

17
 • Kronisk lungesygdom (formentligt KOL pga tidligere tobaksrygning)

Dehydrering ikke sandsynlig (normal kreatinin) og derfor ikke korrekt

11.
Beskriv kort det røde blodlegemes udseende i et udstryg af blod fra patienten.
• Det er mindre end normalt (mikrocytært) og blegt (hypokromt på grund af
jernmangel)

12.
Egen læge taler med patienten og henviser til ambulant udredning på specialafdeling.
Angiv den mest sandsynlige henvisningsdiagnose som årsag til svarene på patientens
blodprøver.
• Polycytæmia vera (ofte anvendt forkortelse PV)

13.
Hvilken gruppe af sygdomme tilhører denne diagnose?
• Myeloproliferativ neoplasi (diseases) – forkortet MPN eller MPD

14.
Nævn mindst 2 andre sygdomme der også omfattes af denne sygdomsgruppe.
• Essentiel trombocytose (ET, Philadelphia kromosom negativ)
• Primær Myelofibrose (PMF, Phalidelphia kromosom negativ)
• Kronisk myeloid leukæmi (CML), som er Philadelphia kromosom positiv

• Angivelse af mastocytose, kronisk neutrofil leukæmi vil være ekstra viden kan
svares af den dygtige student- men er mere sjældne

18
Myelodysplasi (MDS) eller Akut Leukæmi (AML, ALL) er forkerte svar

19
Kortsvar
Opgave 04

1.
Anfør kendte bivirkninger, som ses ved behandling med thiazider og anfør kort årsager til
disse (nævn mindst 3)?
• Hyponatriæmi pga. den nedsatte natrium reabsorbtion og dermed den natriuretiske
virkning
• Hypokaliæmi pga. øget kalium sekretion (i nyrernes) samlerør
• Polyuri pga. den diuretiske effekt
• Erektil dysfunktion (ukendt baggrund)
• Nedsat insulin sekretion pga. aktivering af KATP kanaler (kalium kanaler) i
betacellerne
• Hovedpine, kvalme og opkast (muligvis som flg af elektrolytforstyrrelser men også
andre årsager kan være medvirkende)

For den dygtige student

• Hyperuricæmi (pga. konkurrence med urat transporten)

2.
Hvilke kontraindikationer er der for behandling med betablokker (nævn mindst 2)?
• Hypotension (hypotension vil dække en række andre situation: obs AMI, kardiel
insufficiens mm, og disse kan accepteres som svar)
• Bradykardi (AV blok, SA blok)
• Svær astma og KOL
• (Sjældent: Allergi)

3.
Nævn tre stoffer der hæmmer Renin-Angiotensin systemet.
• Angiotensin converting enzyme hæmmere (Enalapril)
• Angiotensin2 receptor antagonister (Losartan)
• Aliskiren (Direkte renin hæmmere)

4.
Nævn tre klasser af calcium antagonister (der skal nævnes mindst én). Hvad er deres
virkningsmekanisme? Hvad adskiller klasserne?

20
 • Phenylalkylaminer (Verapamil)
• Benzothiazepiner (diltiazem)
• Dihydropyridiner (amlodipine, Nifedipin)
o Binder til L-type calcium kanaler og blokerer calcium entry og giver derved
vasodilation ved at hæmme glatmuskelrelaxation.
o Dihydropyridinerne har kun effekt på den glatte muskulatur, mens
Phenylalkylaminer og benzothiazepiner også har effekt på hjertets elektriske
ledningssystem

5.
Vil du anbefale amilorid som diuretikum sammen med furosemid hos patienter med
nyresygdom? Begrund kort dit svar
• Nej, bør undgås på grund af risikoen for hyperkaliæmi

6.
Hvad er den hyppigste indikation for at anvende loperamid?
• Loperamid bruges til behandling af diarrea

7.
Hvordan virker loperamid?
• Det er en opioid receptor-agonist, der virker på det myenteriske plexus og hæmmer
derved peristaltikken

loperaramid krydser ikke blod-hjernebarrieren, dvs ikke-CNS virkende. At loperamid ikke

krydser blod-hjernebarrieren er i sig selv ikke en virkningsmekanisme men snarere en
egenskab ved stoffet

8.
Nævn det lægemiddel-target der bruges til behandling af transportsyge og nævn 2 af disse
lægemidler (ej generiske navne).
• Lægemiddel target : histamin 1 receptor
• Lægemidler: cyclizin og prometazin

9.

21
Beskriv virkningsmekanisme for et terapeutisk IgG antistof
De to mekanismer er henholdsvis:
1. ADCC (Antibody Directed Cell Cytotoxicity), der involverer celledrab ved binding af
antistof til en cytolytisk immuncelle,
2. CDC (Complement Directed Cytotoxicity) der involverer celledrab ved binding af
antistoffet til komplementfaktor C5a

10.
Vinkristin er cellecyklus-specifikt lægemiddel. Hvor i cellecyklus virker Vinkristin, og hvad
er virkningsmekanismen?
• Vinkristin virker i M-fasen (metafase) ved at destabilisere mikrotubuli intracellulært
med følgende hæmning af mitosetensdannelse og DNA segregering og hermed
celledeling

11.
Hvad er kriteriet for at bruge Tamoxifen til behandling af mammacancer?
• Kriteriet for brug af Tamoxifen er at brystcanceren er østrogen-afhængig (østrogen
recepter positiv)

12.
Beskriv kort virkningsmekanismen for mindst to forskellige syresekretions- dæmpende
lægemidler med forskelligt target til behandlingen af ulcus.
• Omeprazol – virker ved at binde kovalent til proton pumpen og dermed hæmme
dens funktion. Det er et pro-drug hvor det er en reaktiv sulfonamid der dannes i surt
miljø, som binder sig til receptoren
• Ranitidin – virker ved hæmme histamin 2 (H2) receptoren ved reversibel binding
• Misoprostol – en prostaglandin analog, der hæmmer syre sekretionen samtidig med
at den øger bicarbonat og mucosa sekretionen og øger det lokale ”blod flow”

13.
Tumor i blæren (Ta/T1a med høj malignitetsgrad). Hvilket yderligere histologisk fund i
blære indicerer ”aggressiv” behandlingsstrategi?
• CIS (carcinoma in situ)

14.

22
Hvilken behandling kan tilbydes patienter med blærecancer, som har stadie T4b og/eller
N+?
• Kemoterapi og ved komplet remission sekundær kirurgi/strålebehandling.

15.
En patient med blærecancer som 3 uger tidligere blev opereret med en neoblære. Han fik
fjernet katetret planmæssigt for et par dage siden og ringer nu til dig, som er vagthavende
på den afdeling han blev opereret. Han har igennem 2 dage fået smerter i nedre abdomen.
Næsten samtidig et hævet venstre ben. Hvad er de mest sandsynlige årsager?
• Uroplani
• Lymfocele
• DVT

16.
En 50 årig kvinde udvikler et 3 cm stort sår på indersiden af venstre ankel. Det har
patienten ikke oplevet tidligere. Hvilke spørgsmål vil du stille til patienten (anfør mindst 5
spørgsmål)?
• Er der et traume (inklusiv insektbid som traume)?
• Er der smerter?
• Har der været feber?
• Hvornår er smerterne værst (dag eller nat, efter fysisk funktion)?
• Tager patienten smertestillinde medicin?
• Er patienten ryger?
• Spørge direkte til claudicatio symptomer
• Er patienten karopereret (enten arterielt eller venøst)?
• Diabetes?

17.
En patient er akut opereret med en tyndtarmsanastomose. 4 dage senere kommer der
tyndtarmssekret i patientens cikatrice og patienten er forkvalmet, febril, klager over
mavesmerter og kaster op. Hvilke 2 hovedårsager mistænker du?
• Tyndtarmslæsion
• Anastomoselækage

18.

23
Patienten ovenfor (delspørgsmål 17). Hvad vil du gøre?
Patienten skal gøres klar til akut operation:
• Informeres om ricisi ved indgrebet (ligesom ved første operation)
• Informeres om stomi og der skal laves stomimarkering.
• Der skal startes relevant antibiotisk behandling og patienten skal
sættes til at faste og have anlagt ventrikel sonde pga ventrikel retention
samt starte væsketerapi for at undgå dehyrering
• (Smertestillende må gives)

19.
Hvilke risikofaktorer vedrørende stabil angina hos en 65-årig overvægtig kvinde med
aktivitetsudløst angina pectoris vil du spørge ind til i forbindelse med optagelse af
journalen ved indlæggelse på medicinsk afdeling?
• Hypertension
• Hyperkolestrolemi
• Diabetes mellitus
• Tobak forbrug (aktuel og tidligere)
• Familiær disposition
• Medicin (trombose forebyggende)
• Diætetiske forholdsregler, alkohol og motion (alle KRAM faktorer)

20.
Hvordan graduerer/klassificerer man brystsmerter ved angina pektoris?
• CCS (Canadian Cardiovascular Society Functional Classification of Angina
Pectoris) klassifikation
o CCS 1- Ingen angina ved almindelige fysiske aktiviteter
o CCS 2- Let begrænsning i almindelige fysiske aktiviteter
o CCS 3- Betydelig begrænsning i almindelige fysiske udfoldelser
o CCS 4- Fysisk ubehag ved enhver form for fysisk aktivitet

24
Figur 01
Figur 02
Figur 03
Farmakologi pensum ‐ Medicinstudiet ‐ København. Forår 2014 ‐ Stofliste ‐ ALFABETISK LISTE. 
Lægemidler angivet med fed skrift er pensum på 5.semester bachelor. Resten indgår pensum på 6. 
semester bachelor, 2. semester kandidat (8. semester) eller 4. semester kandidat (10. semester).
131
I
17β-estradiol
abatacept
acamprosat
acarbose
acetaminophen
acetazolamine
acetylsalicylsyre
aciclovir
adenosin
adrenalin
alemtuzumab
alendronat
aliskiren
allopurinol
alteplase
aluminiumhydroxid
amantadin
amilorid
amiodaron
amitriptylin
amlodipin
amoxicillin
amphotericin B
ampicillin
antiandrogen
anti-C5
anti-CD20
anti-CD25
anti-CD52
antidiuretisk hormon
antiepileptika
antihistaminer
anti-thymocyt globulin (ATG, polyklonalt antistof)
antracykliner
aprepitant
aripiprazol
aromatasehæmmere
artemether/lumanfantrin
artesunat
atavaquon
atazanavir
atomoxetin
atropin
azathioprin
azithromycin
azoler
baclofen
basiliximab
bendroflumetiazid
benzocain
benzodiazepiner
benzylpenicillin
beta1-blokkere
bevacizumab
biperiden
bisacodyl
bisfosfonater
-laktam antibiotika
bleomycin
bosentan
botulinum toxin (botox)
bromokriptin
budesonid
bupivacain
buprenorphin
calcium
camptothekiner
candesartan
carbamazepin
carboplatin
carvedilol
caspofungin
ceftriaxon
cefuroxim
celecoxib
cellevægssyntesehæmmere
cetirizine
cetuximab
chlordiazepoxid
chloroquin og derivater
chlorprotixen
cinacalcet
ciprofloxacin
cisatracurium
cisplatin
clarithromycin
clavulansyre
clomifen
clonazepam
clopidogrel
clozapin
codein
cortisol
cyclizin
cyclofosfamid (cyclophosphamid)
cyclosporine
cyproteronacetat
cytarabin
dabigatran
dacarbazin
dantrolen
darbepoitin (NESP)
darifenacin
decarboxylasehæmmer
denosumab
desmopressin
desogestrel (3. generation)
dexamethason
diazepam
dicloxacillin
digoxin
diklofenak (diclofenac)
diltiazem
disulfiram
domperidon
donepezil
doxazosin
doxorubicin
doxycyklin
drospirenon (4. generation)
duloxetin
dutasterid
eculizumab
efavirenz
enalapril
enfurvirtide
entakapon
eplerenon
erlotinib
erythromycin
escitalopram
etambutol
etanercept
ethanol
ethinylestradiol
ethosuximid
exenatid
fenfluramin
fenobarbital
fentanyl
finasterid
flecainid
flerfasepræparater (p-piller)
fluconazol
flucytosin
fludarabid
flumazenil
flunarizin
fluorouracil
follitropin (FSH)
fosphenytoin
furosemid
fusidin syre
fusions- og entry-hæmmere
ganciclovir
gemtuzumab ozogamicin
gentamycin
gestagen
gestagenpræparater, rene (høj- og lavdosisminipiller, p-stav)
glatirameracetat
glibenclamid
glimepirid
glukokortikoider
glycerylnitrat
GnRH analoger (agonister og antagonister)
grapefrugt
haloperidol
heparin (UFH)/ innohep (LMH)
histamin
humant choriongonadotropin (hCG)
hydrocortison
hydroxychloroquin/chloroquin
hydroxyurea
hæmmere af viral-uncoating
ibuprofen
IL-2
imatinib
infliximab
insulin (regulær)
insulin aspart
insulin detemir
insulin glargin
insulin lispro
insulin NPH
integrasehæmmere
interferon 
interferon-beta
interferoner
ipratropium
irinotecan
isocarboxazid
isofluran
isoniazid
isosorbiddinitrat
isovorin
ivabradin
ketamin
ketobemidon
klindamycin
kloramfenikol
kodein
kokain
kombinationspræparater
kvælstofforilte (N 2O)
laksantia, rumopfyldende
laktulose
lamivudine
lamotrigin
lapatinib
leflunomid
lenalidomide (2. generations IMiDs)
levamisol
levetiracetam
levodopa
levonorgetrel (2.generation)
levothyroxin
lidocain
linezolid
liraglutid
lis-dexamfetamin
lithium
loperamid
loratadin
losartan
lutropin (LH)
magnesiumoxid
makrolider
malarone (kombinationspræparat: atavaquon og proguanil)
mannitol
maraviroc
mebendazol
mecillinam
mefloquin
memantin
menotropin
meropenem
mesalazin
metformin
methadon
methotrexat
methyldopa
methylphenidat
metoclopramid
metoprolol
metronidazol
mifepriston
mirtazapin
misoprostol
monofasepræparater (p-piller, p-plaster, p-ring)
montelukast
morfin
moxonidin
N-acetylcystein
nalmefen
naloxone
naltrexon
naproxen
natriumkromoglikat
natriumpicosulfat
neostigmin
nesiritide
neuraminidasehæmmere
nifedipin
nitrazepam
nitroglycerin
non-nucleosid RT-hæmmere (NNRTI)
noradrenalin
NSAID
nucleosid (og nucleotid) RT-hæmmere (NRTI)
nystatin
olanzapin
omeprazol
ondansetron
opium
organophosphater
orlistat
oseltamivir
oxazepam
oxycodon
paclitaxel
palivizumab
pancuronium
panitumumab
paracetamol
phenoxymethylpenicillin (penicillin V)
pilocarpin
pioglitazon
piperacillin
pramipexol
prednisolon
pregabalin
primaquin
probenecid
progesteron
proguanil
prometazin / promethazin
propofol
propranolol
propylthiouracil
PTH
PTH1-34
pyrazinamid
quinin
raloxifen
raltegravir
ranitidin
remifentanil
rhEPO
rhG-CSF (filgrastim)
rhGM-CSF (sargramostin)
rhTPO
ribavirin
rifampicin
risperidon
ritonavir
rituximab
rocuron (ium)
ropivacain
rucoronium
salbutamol (albuterol)
salmeterol
selegilin
sevofluran
sildenafil
simvastatin
sirolimus
sitagliptin
sotalol
spironolakton
SSRIs
strontium ranelat
sucralfat
sulfasalazin
sulfonamid
sumatriptan
sunitinib
suxameton (succinylcholine)
tacrolimus
tadalafil
tamoxifen
tamsulosin
tazobactam
tenofovir
terbinafin
terlipressin
testosteron
tetracycliner
thalidomide (IMiDs)
theophyllin (aminofyllin)
thiamazol
thiamin
ticagrelor
tiopental
tolterodin
tolvaptan
topoisomerase hæmmer
tositumomab
tramadol
trastuzumab
tretinoin (ATRA)
tricykliske antidepressiva
trimethoprim
valaciclovir
valdoxan
valproat
vancomycin
vardenafil
vasopressin
verapamil
vinblastin
vinkristin
vitamin D2 (ergokalciferol)
vitamin D3 (cholekalciferol)
voriconazol
warfarin
xylometazolin
zoledronat
zolpidem
zopiclon