DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET
Blegdamsvej 3B
2200 København N

SKRIFTLIG EKSAMEN I INTERN MEDICIN OG KIRURGI 16. JANUAR 2016 kl. 9-15:

Kandidatuddannelsen i Medicin på 2015-studieordningen

Eksamensopgaven består af 21 sider inklusive forsiden

Eksamensvejledning
Vi lægger vægt på at din besvarelse er klart disponeret og sprogligt koncis, og at sprogbrugen er i
overensstemmelse med fagets terminologi.

Praktiske forhold
Du skal besvare alle opgaver og alle underspørgsmål.
Mobiltelefoner skal være slukkede og lagt væk under eksamen.

Tilladte hjælpemidler
Der er vedlagt farmakologisk Stofliste opstillet alfabetisk. Det er ikke tilladt at medbringe andre
hjælpemidler ud over en elektronisk regnemaskine.
Bemærk: Det er ikke tilladt at anvende regnemaskiner med indlagte formler og oplysninger, der bruges
i undervisningen.

1
Opgave 01
Kirurgi

En 79-årig kvinde indlægges med 3 døgns anamnese med konstante abdominale smerter
i nedre venstre kvadrant. Patienten er år tilbage kolecystektomeret og opereret for
perforeret appendicitis samt hysterektomeret. Seneste afføring var i går morges.
Afføringen har aktuelt været normal. Der har været flatus indenfor seneste døgn. Patienten
har målt sin temperature til 37,8 C (rektalt). Der er kvalme og en enkelt opkastning på
indlæggelsesdagen. Intet vægttab. Patienten har ingen konkurrerende medicinske lidelser
eller klager fra øvrige organsystemer. Udover tablet Omeprazol 40 mg x 1 og tablet
Simvastatin 20 mg x 1, tager patienten en del håndkøbs-smertestillende medicin
derhjemme.

Objektivt er patienten let akut påvirket, men vågen. Hun er orienteret i egne data,
BT=110/63 mmHg, P=84/min, Sat %=96, Temp.=37,9 Celcius RF=20/min, CNS: i.a., St. p.
i.a., ingen dyspnø, stetoskopi af hjerte og lunger i.a.

Abdomen findes let meteoristisk, men blødt. Ved palpation er der diffus direkte ømhed,
mest lokaliseret i venstre side af abdomen; ingen indirekte ømhed, og der findes ingen
palpable udfyldninger. Du finder sparsomme naturlige tarmlyde. Der er to cikatricer uden
tegn til hernie. Ekstremiteter i.a.

1.
Hvilke supplerende objektive kliniske undersøgelser mangler? Nævn mindst 2.
• Rektaleksploration (rektal udfyldning, ekstern kompression , malignitet, lokaliseret
ømhed, abscess)
• Gynækologisk undersøgelse (ømhed, udfyldning, malignitet, udflåd)
• Der undersøges for hud status (turgor, tonus, farve, dehydratio)

2
2.
Hvilke akutte laboratorieprøver vil du umiddelbart bestille (nævn mindst 3 og begrund kort
dit valg i relation til anamnesen og de objektive kliniske undersøgelser?)
• Hæmatologi (hæmoglobin, thrombocytter, leukocytter og diff tælling) mhp anæmi
• Lever/galde status (ALAT, BF, bilirubin, amylase) obs pancreatitis/lever-galde
lidelse
• Infektions status (CRP, leucocytter) obs infektion, pancreatitis
• Koagulations status (INR, PP) samt blod type (mhp evt. transfusions behov af
SAGM/plasma)
• Urinstiks (obs. urinvejslidelse/-infektion)

3.
Hvilke sygdomme kan forårsage tilstanden (der skal nævnes mindst 4
differentialdiagnoser)?
• Kolorektal cancer
• Volvolus
• Divertikulit (med stenose)
• Invagination
• Mb. Crohn
• Iskæmisk/strålebetinget stenose (dog usandsynligt da der ikke tidligere er givet
radioterapi)
• Gynækologisk cancer/karcinose/endomtriose
• (gastroduodenal ulcus, dog næppe sandsynligt)

4.
Hvilken billeddiagnostisk undersøgelse vil du starte med at bestille i den akutte udredning
af patienten? Begrund kort dit valg.
• Der foretages en akut CT scanning af abdomen med intravenøs kontrast (CT har en
meget høj sensivitet og specifitet). Der vil ofte kunne påvises divertikel,
inflammation i det perikoliske fedt, abscess dannelse og fortykket væg. Sjældent fri

3
 luft, patienten er ikke peritoneal. Man har også mulighed for differential dignostik f.
eks. malignitet.
• OOA regnes også for ok men vil de fleste steder være afløst af CT

5.
Supplerende undersøgelser i det tidlige kliniske forløb under aktuelle indlæggelse viser
divertikler i venstre kolonhalvdel, inflammeret fedt omkring orale colon sigmoideum og lidt
væske i det lille bækken. Ingen absces. Hvad er din diagnose?
• Akut (ukompliceret) diverticulitis

6.
Er der hos denne patient indikation for hurtig (i løbet af samme dag som diagnosen stilles)
opstart af antibiotisk behandling?
• Nej, kun hvis patienten er septiske eller i immunosuprimerende behandling

7.
Ved yderligere uddybning af anamnese viser det sig, at patienten havde de samme
symptomer for et par år siden. Patienten fik den gang at vide, at hun har nok havde
udposninger i tarmen. Hun spørger nu ved stuegang om der er risiko for hun skal opereres
for sine udposninger. Beskriv mindst 3 indikationer for elektiv kirurgi ved divertikelsygdom?

• Man har tidligere tilbudt operationer efter 2-3 tilfælde med akut divertikulitis
• Man har i dag mere restriktiv holdning (skyldes risikoen for komplikationer og
mortalitet) til operatioon
• Indikation for operation afhænger af, om der er ophobning af tilfælde på kort tid, og
om der er recidiverende svære tilfælde af divertikulitis-symptomer og persisterende
symptomer mellem anfald eller regelret stenose-symptomer

• Indikationer for elektiv resektioner er således blandt andet.

4
 - fistel dannelse (blære, hud, tarm,vagina)
- mistanke om koloncancer

8.
Figur 1 viser abdominal CT (koronale plan) udført med i.v. og peroral kontrast. Der er
markeret et patologisk område med en pil. Giv en kort beskrivelse af det patologiske
område som ses på CT skanningsbilledet og anfør en diagnose.
• Blæretoppen fremstår vægfortykket og med reaktive forandringer
• Luftbobler i distal del af fistlen/en enkelt luftboble i toppen af blære.
• Diagnose: Kolovesical fistel

9.
Det anbefales, at patienter med tilstanden som hos din patient (se spørgsmål 8) får
foretaget en nedre endoskopisk undersøgelse. Hvornår mener du, at denne
undersøgelse sufficient skal/kan foretages?
a) Akut under indlæggelse
b) Få dage efter udskrivelsen (subakut undersøgelse)
c) Elektivt, når det den akutte tilstand er gået i ro (typisk efter 4-6 uger)

Hvilket udsagn er korrekt a, b eller c? Anfør kort begrundelse for dit svar.
c) Typisk 4-6 uger efter udskrivelsen, der er kun lille sandsynlighed for kolorectal
cancer (ca. 1-2%)

10.
Under aktuelle indlæggelse (se spørgsmål 8) stiger temperaturen pludseligt og måles
til >38 C axilært. Du kommer som vaghavende læge på tilsyn. Patienten har nu efter få
timer fået voldsomme diffuse abdominal smerter. Ved den objektive undersøgelse
finder du patienten peritoneal. Du beslutter at operere patienten akut. Hvad vil du
informere patienten om?

5
 • Informere patient om diagnose og forestående operation
• Indhente informeret samtykke
• Informere om risici og komplikationer, heriblandt risiko for stomianlæggelse,
tarmlæsion, blødning, postoperativ sårruptur, infektion, organsvigt og død

11.
Hvordan vil du, udover at informere patienten, forberede patienten forud for den akutte
operation (nævn mindst to forhold)?
• Sikre præoperativ optimering med væskebehandling, smertebehandling, sonde
til sug, opstart af antibiotika, relevante blødprøvesvar inkl. koagulationstatus
foreligger, EKG, Type/BAS, evt. rtg. af thorax
• Ordinere tromboseprofylakse (TED-strømper+ lavmolekylært heparin (Innohep))
• Stomimarkering
• Anæstesitilsyn

12.
Ved operationen fandtes diffus peritonitis, og der blev foretaget tarmresektion med
stomianlæggelse og blindlukning af rektum. På 3. postoperative dag føler patienten sig
svimmel og kaster efterfølgende op (kaffegrumslignende indhold). Der er endnu ikke
stomifunktion. Patienten er afebril og har ingen abdominale smerter. Patienten er
vågen og klar, varm og tør og med et BT på 105/60 mmHg og P på 118/min. Der
foreligger ingen akutte blodprøvesvar. Hvilke 3 differentialdiagnostiske overvejelser gør
du dig umiddelbart (begrund kort dit svar); der skal anføres mind)?
• Øvre gastrointestinal blødning (ulcus), pt. har taget håndkøbs smertestillende
hjemme (NSAID)
• Postoperativ paralyse/postoperativ mekanisk ileus (opkastninger, uklart om der har
være genetableret mave-tarmfunktion
• Dehydratio

6
Opgave 02
Kardiologi

Patienten er en 81-årig mand, ex-ryger med 65 pakkeår bag sig. Han har hypertension,
hyperkolesterolæmi og KOL/emfysem (FEV1 ca. 60% af forventet) og claudicatio
intermittens med gangdistance på 50 m. Han har desuden tidligere haft tilfælde med
transitorisk cerebral iskæmi (TCI) og er kendt med iskæmisk hjertesygdom med
tidligere non-ST-elevations myokardieinfarkt (NSTEMI), herunder var LVEF ca. 45% for
1½ år siden. Koronararteriografi (KAG) blev ikke foretaget pga. samtidig
blødningsanæmi med gastroskopisk fund af ulcerationer i pylorus området. Han blev
efterfølgende undersøgt med myokardiescintigrafi uden påviselig reversibel myokardiel
hypoperfusion. Endelig er der tidligere dokumenteret paroxystisk atrieflimren. Han har
de seneste måneder haft næsten daglige tilfælde af svimmelhed og jævnt tiltagende
åndenød.

Patienten indlægges nu med ambulance efter længerevarende tilfælde af svimmelhed

med samtidig palpitationer (hjertebanken), åndenød og trykken i brystet. Aktuel
medicinering: Inhalator Symbicort Forte og Spiriva (for KOL), tablet Cozaar, Centyl med
KCl og Bisoprolol (for hypertension), Pantoprazol (mod mavesår), Clopidogrel
(blodpropsforebyggende).

1.
Hvilke forhold vedrørende den aktuelle sygdom vil du spørge ind til i forbindelse
medoptagelse af journalen?
• Dyspnø jvf. NYHA klasse (NYHA 1 ingen funktionsbegrænsning; NYHA 4:
symptomer i hvile eller ved minimal belastning), nylig forværring
• Jævnlige smerter eller trykken i brystet (angina eller AMI), nylig forværring
• Hjertebanken, type/hyppighed
• Synkope, nærsynkope (hyppighed)
• EKG fra ambulancen

7
2.
Hvilke kliniske fund vil du fokusere på ved din objektive undersøgelse (nævn mindst 5?
• Den akutte tilstand (medtaget)?
• Objektiv dyspnø i hvile og/eller ved tale
• Puls på ekstremiteter og hals
• Hjertestetoskopi (mislyde inklusiv eventuelle mislyde på halskar, regelmæssig
versus uregelmæssig hjerterytme)
• Lungestetoskopi (stasekrepitation, halsvenestase)
• Abdomen (hepatomegali)
• Ekstremiteter (ødemer, misfarvning, sår, sideforskel)

3.
Hvilke biokemiske laboratorieprøver vil du ordinere, når du ser patienten i den akutte
modtagelse (nævn mindst 4)?
• A-punktur
• Myokardie-iskæmimarkører (P-Troponiner, CK-MB)
• P-Kalium og P-Natrium
• P-Kreatinin
• Hæmoglobin og leucocytter (og differentialtælling)
• D-dimer

4.
Hvilke øvrige parakliniske undersøgelser (nævn mindst 3) er relevant at ordinere
(akut/sub-akut) - prioriteret rækkefølge?
• EKG
• Røntgen af thorax
• Ekkokardiografi
• Evt. lungescintigrafi
• Evt. KAG

8
5.
Under indlæggelsen bliver der udført en ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af
hjertet), som viser infarktfølger med regional akinesi, LVEF ca. 35%. Der findes
moderat mitralinsufficiens. Figur 02a/b viser røntgen af thorax taget ved indlæggelsen,
beskriv dette.
• Kardiomegali og stase

6.
Figur 03 viser EKG optaget kort efter indlæggelsen af patienten. Beskriv det vedlagte
EKG.
• Atrieflimren, frekvens omkring 75
• Manglende/patologisk små R-takker i mediale prækordialafledninger

7.
Beskriv den medicinske behandling af patientens akutte tilstand (dosis af farmaka
forventes ikke angivet).
• Akut hjerteinsufficiens hos patienter med systolisk hjertesvigt og atrieflimren
behandles med loop-diuretika, evt. suppleret med digoxin eller amiodaron afhængig
af frekvensen af atrieflimren
• Nitroglycerin som resoribletter eller spray afhængig af blodtrykket, evt. nitroinfusion
• Ilt på næsekateter

8.
Dagen efter indlæggelsen bliver patienten pludselig dårlig med fornemmelse af
hjertebanken, trykken i brystet og forværring af åndenød. Der er samtidig svimmelhed
og BT-fald fra 130 mmHg systolisk til 85 mmHg systolisk. Der optages EKG (Figur 04),
beskriv dette systematisk med egne ord.
• Regelmæssig takykardi, frekvens ca. 170
• Brede QRS komplekser

9
 • Ingen p takker
• Fusionsslag

9.
Angiv arytmi-diagnose i EKG’et (Figur 04).
• Ventrikulær takykardi

10.
Patienten forbliver svimmel med nærbesvimelser og lavt blodtryk uden ændringer af
EKG (Figur 04). Hvordan vil du nu behandle patienten akut?
• Transkutan pacing, evt. isoprenalin drop indtil invasiv temporær pacing kan
etableres

11.
Hvis problemstillingen forbliver den samme, hvordan vil du da behandle patienten på
længere sigt?
• Anlæggelse af permanent pacemaker, evt. ICD, jf. tilfælde med VT (forudgået af
koronararteriografi)

10
Opgave 03

Gastromedicin

23-årig mand henvender sig til sin praktiserende læge fordi, han gennem 3 uger har
haft blod i afføringen, 6-7 diarreer om dagen samt smerter ved defækation. Han har
tidligere haft perioder med let diarre og enkelte gange blod.

1.
Anfør kort hvilken udredningsprogram du vil foretage/henvise til?
• Afføringsprøver til dyrkning samt for paracitter
• Nedre endoskopi
• Infektionstal, hæmatologi, nyrevæsketal og levertal

2.
Tilstanden forværres med smerter i abdomen og mere blod i afføringen. Patienten
indlægges. Hvilke anamnestiske oplysninger vil du lægge vægt på? Begrund kort dine
svar.
• Vægttab, feber og mængden af blod
• Smerte anamnese
• Ekstraintestinale symptomer
• Rejseanamese
• Tidligere sygehistorie
• Familie anamese/dispositioner

• Begrundelse

Differentialdiagnoserne er centeret om infektion, inflammatorisk tarmsygdom eller

cancer. Ovenstående anamestiske spørgsmål hjælper med at diagnosen.

3.
Blodprøverne viser følgende: Hb 7,4 mmol/L, CRP 95 mg/L, leucocytter 109/L, albumin
29 g/L. Patienten er febril og let akut medtaget. BT er 110/60 mmHg, pulsen er 95/min
og temperaturen 38,0 Celsius. Øvrige undersøgelser foreligger endnu ikke. Hvordan vil
du behandle nu?
• Antibiotika der dækker GI infektioner

4.
Er der yderligere undersøgelser du vil have (begrund kort hvorfor)?
• Oversigt over abdomen (røntgen eller CT)

11
 • Bloddyrkning (obs infektion)

5.
Koloskopi viser hyperæmisk ødematøs slimhinde, vulnerabel med multible små sår fra
anus til sigmoideums overkant, herefter fuldstændig normal slimhinde. Vil du ændre
eller udvide din behandling (begrund kort dit svar)?
• Fortsætte antibiotika (profylakse mod forværring af infektion)

Tilføj til behandling

• Prednisolon højdosis da skopifundet er forenelig med colitis ulcerosa
• Opstarte 5- ASA
• Ved manglende effekt TNF alfa behandling, infliximab

6.
Der indtræder fuld remission. Skal patienten fortsætte med behandling? Og i givet fald
hvilken?
• 5-ASA

7.
Anti-cytokin, specifikt anti-TNFα, har udbredt anvendelse som immunsupprimerende
terapi til inflammatoriske og autoimmune sygdomme. Beskriv hvilke celletyper der
udtrykker TNFα, og hvilke celletyper der responderer på TNFα stimulering.
• TNFa produceres af makrofager, mast celler og T celler.
• Makrofager aktiveres til produktion af proinflammatoriske cytokiner ved TNFa
stimulation

8.
Giv eksempler på (minimum to) anti-TNFα lægemidler og hvilke indikationer de
anvendes til.
• Etanercept – RA, PSO, ankylosing spondylitis
• Infliximab – RA, Crohn’s, UC, ankylosing spondylitis, PSO
• Golimumab - RA, ankylosing spondylitis, PSO
• Adalimumab - RA, Crohn’s, ankylosing spondylitis, PSO
• Certolizumab – Crohn’s

12
9.
Det går godt for patienten de næste par år, men pludselig henvender han sig i
ambulatoriet fordi han har fået smerter under højre kurvatur og er blevet gul. Hvad vil
du lægge vægt på i anamnesen og den objektive undersøgelse
• Smerteanamese (obs galdesten/koledosten
• Udseende af afføring og urin
• Tidligere tilfælde med icterus
• Varrighed og ledsage symptomer
• Udenlandsrejser, iv- misbrug og andre risikofaktorer for viral hepatitis
• Medicin og naturmedicin
• Familieanamese
• Anamnese igen vedr kronisk tarmsygdom
• Vægttab og andre B-symptomer
• Cirrosestigmatae
• Temperatur

10.
Hvilke blodprøver og undersøgelser vil du bestille i første omgang?
• Infektionstal, nyretal og elektrolytter, hæmotologi, bilirubin, basisk fosfatase,
koagulationsfaktorer, alat (asat), LDH. Evt konjungeret ukonjungeret bilirubin.
• Ultralyd af abdomen

11.
Patientens ultralyd viser galdestase. Hvorfor er der i første omgang lavet ultralyd?
• For hurtigt og uden risiko at kunne belyse om der er galdestase og/eller
forandringer i leveren, som led i ætiologisk udredning for icterus.

12.
Hvilke/hvilken undersøgelser vil du nu supplere med hvis der findes patologi i
galdevejene?
• MRCP evt CT skanning

13.
Patientens nye sygdom viser sig at hænge sammen med den sygdom, der blev
diagnostiseret i første del af opgaven.

a) Har du ud fra dette et diagnose forslag?

• Primær scleroserende cholangitis (PSC)

13
b) Hvilke forslag har du til behandling og til kontrolprogram for patienten.
• Der er ingen behandling der ændre prognosen, der kan give ursochol der
kan hjælpe på biokemi og symptomer.
• Pt med ulcerøs kolitis og PSC anbefales kontrol koloskopi 1 gang pr år.
• (Nogle internationale guidelines anbefaler også MRCP årligt, andre kun ved
forværring i biokemi eller klinik)

14
Opgave 04

Kortsvar

1.

Nævn 4 af de hyppigste disponerende faktorer for erektil dysfunktion

• Kardiovaskulær sygdom/aterosklerose

• Diabetes mellitus

• Bækken kirurgi (prostatektomi, cystektomi, rectum kirurgi)

• Retroperitoneal kriurgi (feks lymfeknudefjernelse)

• Metabolsk syndrom

• Depression

• Antihypertensiv medicin (beta-blokkere, Thiazid diuretika)

• Psykofarmaka

• Neurologisk sygdom (f.eks. MS)

Andre muligheder der også kan nævnes (og derved give max point):

• Dyslipidæmi

• Hypertension

• Overvægt

• Inaktiv livsstil

• Tobaksrygning

2.

Nævn kort hvordan man kan forebygge udvikling af malignt melanom i huden

• Gå i skygge, dæk kroppen med egnet tøj, brug hat og anvend solfaktorcreme.

• (Gør det samme for dine børn da solskoldninger pådraget i barnealderen kan have

15
 betydning for senere udvikling af malignt melanom)

3.

Hvilken faktor er vigtigst for at afgøre den afstand et malignt melanom skal excideres i?

• Tykkelsen af melanomet (målt i mm) er den vigtigste faktor

4.

Du skal behandle en patient med verificeret blærecancer. Hvis der ikke er fundet tegn på
spredt sygdom, hvilke behandlingsmodaliteter findes der da til denne patient?

• Radikal cystoprostatectomi med lymfeknude exairese bilateralt og urinafledning.

• Urinafledninger (kan være ileal konduite, kontinent Pouch og neoblære)

For den dygtige student:

• Ved T2-T4a kan gives neoadjuverende kemoterapi. Denne tilbydes
transitiocellulære tumorer og patienter med god nyrefunktion ( Cr- EDTA-
clearance >50 ml/min), alder < 75 år og god performance status(0-2), (detaljer
svares af den meget dygtige student)

• Kurativ intenderet strålebehandling (2Gy 30 gange; svares af den meget dygtige

student)

5.

Hvilken behandling kan tilbydes patienter, som har Ta tumorer med lav malignitet af
urothelial type?

• TUR-B (flourescens assisteret/ Hexvix er ikke et krav for at få rigtigt svar)

16
6.

Hvilken behandling kan der supplereres med ved hyppige recidiver af tumorerne nævnt
ovenfor?

• Mitomycin skylninger af blæren. Postop. skal det gives <6timer

7.

Hvilken/hvilke behandling/behandlinger og eventuelt supplerende udredninger bør der

foretages ved en blærecancer hvor tumoren er Ta eller T1a, høj malignitetsgrad.

• TUR-B / re-resektion af tumor, flourescens assisteret, Hexvix.

• Randombiopsier og BCG skylninger.

8.

Hvilken behandling kan tilbydes patienter med blærecancer, som har stadie T4b og/eller
N+?

• Kemoterapi og ved komplet remission sekundær kirurgi/ strålebehandling.

9.

En patient med blærecancer. Din patient har valgt at modtage tilbud om at blive opereret
for blærecancer med anlæggelse af en neoblære. Han har fået fjernet katetret 3 uger efter
operationen og ringer nu til dig, som er vagthavende på den afdeling han blev opereret.
Han har igennem 2 dage fået smerter i nedre abdomen især i venstre side. Næsten
samtidig et hævet venstre ben.

Hvad er de 2 mest sandsynlige årsager?

• Lymfocele

• DVT

17
10.

Patienten i opgave 9 ovenfor: Hvordan undersøges og behandles dette?

• UL med drænage
• UL og heparin

11.
Nævn mindst 3 symptomer ved tilstanden uræmi

• Træthed, bevidsthedspåvirkning, kramper

• Nedsat appetit
• Kvalme
• Hudkløe

12.
Nævn mindst 6 kliniske fund ved tilstanden uræmi

• Perikarditis
• Overhydrering, lungestase
• Hypertension
• Gastritis
• Polypnoe
• Uræmisk foetor ex ore
• Pleuritis
• Polyneuropati
• Knogleskørhed
• Kalkaflejringer
• Urinsyregigt
• Blødningstendens
• Arytmi /hjertestop

18
13.

Angiv kort de hyppigste a) prærenale b) renale og c) postrenale årsager ved til akut
nyrefunktionspåvirkning
a) Prærenale årsager (nedsat nyregennemblødning)

• For eksempel ved nedsat blodvolumen, hjertesvigt og sepsis

b) Renale årsager (sygdom i nyren)

• For eksempel ved shock-nyre (ATIN/ATN) eller akut forløbende

nyresygdomme

c) Postrenale årsager

• obstruktion af urinvejene

14.

Navngiv en Topoisomerase I hæmmer og en Topoisomerase II hæmmer, der bliver brugt i

cancer kemoterapi.

• Irinotecan
• Doxorubicin

15.

Vil du anbefale spironolacton som diuretikum sammen med furosemid hos patienter med
nyresygdom (begrund svaret)

• Nej, bør som hovedregel undgås på grund af risikoen for hyperkaliæmi

16.

Giv eksempler, dvs. navngiv (minimum tre) forskellige glucocorticoider og (minimum tre)
eksempler på uønskede bivirkninger ved anvendelse af glucocorticoider.

19
Glucocorticoider:

• Hydrocortison
• Prednisolon
• Dexamethason
• Budesonid

Almindelige bivirkninger

• Ødem Væksthæmning
• Infektioner
• Hypertension
• Mental påvirkning
• Hudatrofi
• Nedsat sårheling

17.

Beskriv kort virkningsmekanismen for clopidrogrel.

• Clopidrogrel er en adenosin P2Y12 receptor antagonist som hæmmer ADP

induceret thrombocyt aggregation ved irreversibelt at hæmme P2Y12 receptoren

18.

Redegør for virkningen af simvastatin og dets bivirkninger.

• Simvastatin er en reversibel kompetetiv hæmmer af HMG-CoA reductasen.

• Derved reducres kolesterol syntesen og LDL receptoren opreguleres hvorved der
sker en øget hepatisk clearance af LDL.

Mulige bivirkninger

• Myalgi
• Gastrointestinale bivirkninger
• Forhøjet leverenzymer
• Rhabdomyolyse

20
19.

Angiv navnet på prototypen for lægemidler der virker som proton pumpe hæmmer og
beskriv virkningsmekanismen.

• Prototype lægemidlet er omeprazol

Virkningsmekanisme

• Proton pumpe hæmmerne virker ved at binde kovalent til proton pumpen (H+/K+-
ATPasen) I parietal cellen og dermed inhibere dens funktion
• Omeprazole er et pro-drug, der kræver omdannelse i det sure miljø i parital cellens
intra-cellulære vesikler og kanalliculære system.

20.

Angive 3 lægemidler der sænker syre sekretionen i ventriklen

• omeprazol
• Ranitidin
• Misoprostol

21
Figur 01
Figur 02a
Figur 02b
Figur 03
Figur 04
Farmakologi pensum ‐ Medicinstudiet ‐ København. Forår 2014 ‐ Stofliste ‐ ALFABETISK LISTE. 
Lægemidler angivet med fed skrift er pensum på 5.semester bachelor. Resten indgår pensum på 6. 
semester bachelor, 2. semester kandidat (8. semester) eller 4. semester kandidat (10. semester).
131
I
17β-estradiol
abatacept
acamprosat
acarbose
acetaminophen
acetazolamine
acetylsalicylsyre
aciclovir
adenosin
adrenalin
alemtuzumab
alendronat
aliskiren
allopurinol
alteplase
aluminiumhydroxid
amantadin
amilorid
amiodaron
amitriptylin
amlodipin
amoxicillin
amphotericin B
ampicillin
antiandrogen
anti-C5
anti-CD20
anti-CD25
anti-CD52
antidiuretisk hormon
antiepileptika
antihistaminer
anti-thymocyt globulin (ATG, polyklonalt antistof)
antracykliner
aprepitant
aripiprazol
aromatasehæmmere
artemether/lumanfantrin
artesunat
atavaquon
atazanavir
atomoxetin
atropin
azathioprin
azithromycin
azoler
baclofen
basiliximab
bendroflumetiazid
benzocain
benzodiazepiner
benzylpenicillin
beta1-blokkere
bevacizumab
biperiden
bisacodyl
bisfosfonater
-laktam antibiotika
bleomycin
bosentan
botulinum toxin (botox)
bromokriptin
budesonid
bupivacain
buprenorphin
calcium
camptothekiner
candesartan
carbamazepin
carboplatin
carvedilol
caspofungin
ceftriaxon
cefuroxim
celecoxib
cellevægssyntesehæmmere
cetirizine
cetuximab
chlordiazepoxid
chloroquin og derivater
chlorprotixen
cinacalcet
ciprofloxacin
cisatracurium
cisplatin
clarithromycin
clavulansyre
clomifen
clonazepam
clopidogrel
clozapin
codein
cortisol
cyclizin
cyclofosfamid (cyclophosphamid)
cyclosporine
cyproteronacetat
cytarabin
dabigatran
dacarbazin
dantrolen
darbepoitin (NESP)
darifenacin
decarboxylasehæmmer
denosumab
desmopressin
desogestrel (3. generation)
dexamethason
diazepam
dicloxacillin
digoxin
diklofenak (diclofenac)
diltiazem
disulfiram
domperidon
donepezil
doxazosin
doxorubicin
doxycyklin
drospirenon (4. generation)
duloxetin
dutasterid
eculizumab
efavirenz
enalapril
enfurvirtide
entakapon
eplerenon
erlotinib
erythromycin
escitalopram
etambutol
etanercept
ethanol
ethinylestradiol
ethosuximid
exenatid
fenfluramin
fenobarbital
fentanyl
finasterid
flecainid
flerfasepræparater (p-piller)
fluconazol
flucytosin
fludarabid
flumazenil
flunarizin
fluorouracil
follitropin (FSH)
fosphenytoin
furosemid
fusidin syre
fusions- og entry-hæmmere
ganciclovir
gemtuzumab ozogamicin
gentamycin
gestagen
gestagenpræparater, rene (høj- og lavdosisminipiller, p-stav)
glatirameracetat
glibenclamid
glimepirid
glukokortikoider
glycerylnitrat
GnRH analoger (agonister og antagonister)
grapefrugt
haloperidol
heparin (UFH)/ innohep (LMH)
histamin
humant choriongonadotropin (hCG)
hydrocortison
hydroxychloroquin/chloroquin
hydroxyurea
hæmmere af viral-uncoating
ibuprofen
IL-2
imatinib
infliximab
insulin (regulær)
insulin aspart
insulin detemir
insulin glargin
insulin lispro
insulin NPH
integrasehæmmere
interferon 
interferon-beta
interferoner
ipratropium
irinotecan
isocarboxazid
isofluran
isoniazid
isosorbiddinitrat
isovorin
ivabradin
ketamin
ketobemidon
klindamycin
kloramfenikol
kodein
kokain
kombinationspræparater
kvælstofforilte (N 2O)
laksantia, rumopfyldende
laktulose
lamivudine
lamotrigin
lapatinib
leflunomid
lenalidomide (2. generations IMiDs)
levamisol
levetiracetam
levodopa
levonorgetrel (2.generation)
levothyroxin
lidocain
linezolid
liraglutid
lis-dexamfetamin
lithium
loperamid
loratadin
losartan
lutropin (LH)
magnesiumoxid
makrolider
malarone (kombinationspræparat: atavaquon og proguanil)
mannitol
maraviroc
mebendazol
mecillinam
mefloquin
memantin
menotropin
meropenem
mesalazin
metformin
methadon
methotrexat
methyldopa
methylphenidat
metoclopramid
metoprolol
metronidazol
mifepriston
mirtazapin
misoprostol
monofasepræparater (p-piller, p-plaster, p-ring)
montelukast
morfin
moxonidin
N-acetylcystein
nalmefen
naloxone
naltrexon
naproxen
natriumkromoglikat
natriumpicosulfat
neostigmin
nesiritide
neuraminidasehæmmere
nifedipin
nitrazepam
nitroglycerin
non-nucleosid RT-hæmmere (NNRTI)
noradrenalin
NSAID
nucleosid (og nucleotid) RT-hæmmere (NRTI)
nystatin
olanzapin
omeprazol
ondansetron
opium
organophosphater
orlistat
oseltamivir
oxazepam
oxycodon
paclitaxel
palivizumab
pancuronium
panitumumab
paracetamol
phenoxymethylpenicillin (penicillin V)
pilocarpin
pioglitazon
piperacillin
pramipexol
prednisolon
pregabalin
primaquin
probenecid
progesteron
proguanil
prometazin / promethazin
propofol
propranolol
propylthiouracil
PTH
PTH1-34
pyrazinamid
quinin
raloxifen
raltegravir
ranitidin
remifentanil
rhEPO
rhG-CSF (filgrastim)
rhGM-CSF (sargramostin)
rhTPO
ribavirin
rifampicin
risperidon
ritonavir
rituximab
rocuron (ium)
ropivacain
rucoronium
salbutamol (albuterol)
salmeterol
selegilin
sevofluran
sildenafil
simvastatin
sirolimus
sitagliptin
sotalol
spironolakton
SSRIs
strontium ranelat
sucralfat
sulfasalazin
sulfonamid
sumatriptan
sunitinib
suxameton (succinylcholine)
tacrolimus
tadalafil
tamoxifen
tamsulosin
tazobactam
tenofovir
terbinafin
terlipressin
testosteron
tetracycliner
thalidomide (IMiDs)
theophyllin (aminofyllin)
thiamazol
thiamin
ticagrelor
tiopental
tolterodin
tolvaptan
topoisomerase hæmmer
tositumomab
tramadol
trastuzumab
tretinoin (ATRA)
tricykliske antidepressiva
trimethoprim
valaciclovir
valdoxan
valproat
vancomycin
vardenafil
vasopressin
verapamil
vinblastin
vinkristin
vitamin D2 (ergokalciferol)
vitamin D3 (cholekalciferol)
voriconazol
warfarin
xylometazolin
zoledronat
zolpidem
zopiclon