You are on page 1of 5

KØBENHAVNS UNIVERSITET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Eksamen i
Farmakoterapi
SFAB20020E
BA FARMACI - 5. semester

Den 28. januar 2022 fra kl. 9 til 13

(4 timer)
Opgavesættet består af 4 sider inkl. forside.

Eksamensvejledning:
Eksamen består af 4 opgaver med delspørgsmål. Ved bedømmelse vægtes de tre opgaver lige højt.

Hjælpemidler:
Alle hjælpemidler er tilladt.

Praktiske forhold:
Læs hele opgaven grundigt igennem, før du påbegynder din besvarelse.
Angiv de referencer du bruger (f.eks. pro.medicin.dk) - der gives ikke point for ukritisk at overføre
oplysninger fra referencen til eksamensbesvarelsen, men for at kunne udvælge og bruge de
relevante oplysninger.
Du skal besvare alle opgaver og alle underspørgsmål.
Opgave 1 – Medicingennemgang (20%)
En 70-årig kvinde kendt med epilepsi, astma, hypertension, tidligere galdesten, neuropati, tidligere
cancer mammae (operativt behandlet med adjuverende stråleterapi og efterbehandling med
Tamoxifen), slidgigt i knæ, glaukom og kronisk nefropati (CKD-grad 4) med eGFR 25 ml/min og
bevaret diurese.

Aktuel medicinliste
Tabl. Levetiracetam 1000 mg x 2 dgl.
Inhalation Ventoline spray med 0,1 mg per dosis ved anfald (maks. x 6 dgl.)
Inhalation Symbicort mite 1 sug x 2 dgl.
Tabl. Ramipril 5 mg x 2 dgl.
Tabl. Bisoprolol 5 mg x 2 dgl.
Tabl. Centyl med KCl 2,5 mg/573 mg x 1 dgl., morgen
Depottabl. Pinex retard 1 g x 2 dgl.
Kapsl. Gabapentin 400 mg x 3 dgl.
Kapsl. Tramadol 50 mg pn, maks. x 3 dgl.
Tabl. Amitryptilin 50 mg x 2 dgl.
Tabl. Citalopram 20 mg x 1 dgl.
Tabl. Alendronate 70 mg x 1 ugentligt, mandag
Tabl. Pantoprazole 40 mg x 1 dgl.
Inj. Erythropoitin 40 ug x 1 ugentligt, mandag
Øjendr. Monoprost x 1 dgl. ou (begge øjne)
Øjendr. Cosopt x 2 dgl. ou (begge øjne)

1. Der ønskes en komplet medicingennemgang med anførelse af eventuelle interaktioner,


eventuelle lægemidler, der opfattes som problematiske samt forslag til ændringer (ændring i
valg af lægemiddel, tillæg, dosisjustering, pausering eller seponering) af
lægemidler/kosttilskud.

Opgave 2 -Endokrinologi (25%)


En 65-årig kvinde kendt med diæt-behandlet diabetes (seneste HbA1c målt for fire uger siden på 49
mmol/mol; referenceinterval 31-44 mmol/mol), hypertension og netop diagnosticeret polymyalgia
reumatika (muskelgigt). Hun er opstartet i behandling med 25 mg Prednisolon en gang dagligt, som
gradvist forventes at kunne nedtrappes over det næste år – forventet akkumuleret dosis over 450 mg
i det næste år.

Aktuel medicinliste
Tabl. Prednisolon 25 mg x 1 dgl.
Tabl. Losartan 50 mg x 1 dgl.
Tabl. Hjertemagnyl 75 mg x 1 dgl.

1. Angiv indikationen for de enkelte præparater i medicinlisten og gør kort rede for relevante
ændringer af patientens medicin.
Patienten henvender sig til sin egen læge efter 2 uger med højdosis Prednisolon-behandling (25 mg
dgl.), idet hun har målt blodsukker hjemme og observeret, at det er steget fra vanlige 6-7 mM til 12-
14 mM (mest udtalt før sengetid).

2. Gør kort rede for den mest sandsynlige årsag til denne pludselige stigning i patientens
blodsukker og gør rede for den patofysiologiske årsag.

3. Gør kort rede for hvilken behandling af det forhøjede blodsukker, der vil være mest rationel
at tilbyde patienten.

Patienten får foretaget en DXA (dual x-ray absorptiometri), der viser nedsat knoglemasse i ryg og
højre hofte.

4. Gør kort rede for, hvilken behandling der bør påbegyndes og argumenter for valg af
præparat.

Opgave 3 – Øjensygdomme (25%)


En 73-årig kvinde kommer til egen læge med gener i form af lysfølsomhed, rødt øje og sløret syn på
venstre øje.

Egen læge mistænker øjenbetændelse og starter behandling med kloramfenikol øjendråber.


Patienten kommer igen to dage senere med forværring af symptomer og dermed ingen effekt af
kloramfenikol. Patienten bedes søge øjenlæge med det samme og øjenlægen konstaterer, at
patienten har regnbuehindebetændelse (iritis). Der opstartes behandling med øjendråber Maxidex x
6 dgl. samt øjendråbe Cyclogyl x 3 dgl.

1. Gør rede for rationalet for behandling af iritis med Maxidex og Cyclogyl.

Symptomerne bedres i første omgang. Da patienten skal genhente øjendråber på apoteket, fortæller
patienten farmaceuten, at der på trods af bedring nu er opstået en ny form for dyb smerte i øjet.

Patienten går til øjenlæge, som konstaterer et øjentryk på 45 mmHg (normalt øjentryk 10-21
mmHg).

2. Gør rede for hvad glaukom er - herunder angivelse af subtypeinddeling.

3. Gør kort rede for standardbehandlingen af glaukom, herunder virkningsmekanismer og


angivelse af lægemiddelgrupper.

Patientens øjentryk bliver velreguleret efter opstart af Cosopt x 2 dgl. og Monoprost x 1 dgl.
Cyclogyl behandlingen er blevet seponeret og Maxidex er reduceret til x 4 dgl. Patienten oplever
trods dette et rødt øje.

4. Gør kort rede for hvad der kan forårsage det røde øje.
Øjenlægen konstaterer at patienten har fået en mild hornhindebetændelse, som behandles med
Kloramfenikol viskøse øjendråber x 4 dgl. og Ciloxan øjendråber x 4 dgl.

5. Gør rede for hvad man skal være opmærksom på ved steroidbehandling hos en patient, der
har en samtidig infektion.

Opgave 4 – Hjerte-kar sygdomme (30%)


En 40-årig mand (180 cm høj, vejer 85 kg) med stillesiddende og stressende kontorarbejde kommer
til egen læge. Han ryger 10-15 cigaretter dagligt og drikker ca. 20 genstande om ugen. Han føler sig
rask, men fortæller, at han for 2 mdr. siden oplevede kortvarige smerter i brystet med efterfølgende
stakåndethed.
Patienten har nu henvendt sig med tiltagende brystsmerter og åndedrætsbesvær ved anstrengelse.
Lægen finder et BT på 175/105 mmHg. Serum kolesterol viser 7 (reference <5). Elektrolytter er
normale. Et elektrokardiogram (EKG) viser tegn på tidligere hjerteinfarkt (dyb Q tak og negativ T
tak).
Plasmakoncentrationen af hjerteenzymer (kreatinkinase-MB (CKMB) og Troponin I) og
laktatdehydrogenase (LDH) er indenfor normalområdet som tegn på, at patienten ikke har et
nyopstået hjerteinfarkt.
Lægen iværksætter medikamentel anti-hypertensiv behandling samt behandling af de forhøjede
serum-kolesterolværdier.
1. Gør kort rede for, hvilken anti-hypertensiv behandling, der bør opstartes hos denne patient
med angivelse af lægemiddel(er) og dosering.

2. Angiv mindst 3 livstilsforbedringer, der kan gavne denne patient.

3. Gør rede for hvordan kolesterolsænkende lægemidler kan reducere risikoen for udvikling af
akut myokardieinfarkt (AMI).

Patienten oplever periodevis hjertebanken, og der tages et nyt EKG, som viser atrieflimren, og
Lægen finder indikation for blodfortyndende behandling med Tbl. Marevan 2,5 mg x 1 dgl. med
løbende kontrol af prothrombintid, således at INR ligger mellem 2-4.
På den givne behandling retter patienten sig og alle blodprøver normaliseres.

På baggrund af det øgede fokus på klimaet insisterer de hjemmeboende børn på, at husets
madlavning skal omlægges til vegetarisk kost.
En måned efter indlægges faderen med apopleksi (blodprop i hjernen) på nærliggende hospital.

4. Gør rede for den eventuelle sammenhæng med kostomlægningen og anfør mekanismen
herfor.

På grund af den korte afstand til hospitalet kan antithrombolytisk behandling initieres i tide.
Patienten kommer sig helt og får justeret Marevan-behandling.

5. Angiv mindst et lægemiddel der benyttes til anti-thrombolytisk behandling.


6. Angiv tidsvinduet for en sådan behandling og gør kort rede for årsagen til tidsvinduet.

7. Gør kort rede for, hvorvidt behandlingen kan gentages ved fornyet indlæggelse for
apopleksi.

You might also like