You are on page 1of 2

Hjemmearbejde/selvstudium FACIT - Beregningsopgaver

Forelæsning 1: Generelle aspekter i lægemiddelformulering

Beregn uden lommeregner:


1. Hvor meget (volumen) lægemiddel skal patienten have for at få en dosis svarende til 1 g?
Lægemidlet har en styrke på 250 mg/ml.
Lægemidlet har en styrke (koncentration) på 250 mg/ml, dvs. 1 ml væske (fx opløsning)
indeholder 250 mg lægemiddelstof. Patienten skal have 1 g = 1000 mg = 4 x 250 mg. En
dosis svarer så til 4 ml væske (fx opløsning).
Eller med en ligning:
250 mg / 1 ml = 1000 mg / x ml; x = 1000 mg * 1 ml / 250 mg = 4 ml

2. Hvor stor en dosis gives til en patient, hvis der dispenseres 3 ml af et lægemiddel som har en
styrke på 2,5 mg/ml?
Lægemidlet har en styrke (koncentration) på 2,5 mg/ml, dvs. 1 ml væske (fx opløsning)
indeholder 2,5 mg lægemiddelstof. 3 ml indeholder så 2,5 + 2,5 + 2,5 mg (3 x 2,5 mg) = 7,5
mg lægemiddelstof.
Eller med en ligning:
2,5 mg / 1 ml = x mg / 3 ml; x = 2,5 mg * 3 ml / 1 ml = 7,5 mg

3. En patient, som plejer at få 300 mg, skal dosisreduceres med 10% (dvs. den nye dosis er 90% af
den tidligere dosis). Hvilken dosis skal patienten have?
Procent betyder dele af 100 dele; så 1% af 100 mg er 1 mg, 10% 10 mg osv. Hvis der skal
reduceres dosis (300 mg) med 10%, så skal den være 10% mindre. 10% af 300 mg er 30 mg
og så er den reducerede dosis 300 mg – 30 mg = 270 mg.
Eller med en ligning:
300 mg / 100% = x / (100-10%); x = 300 mg * 90% / 100% = 270 mg

4. En patient skal indtage et lægemiddel over 4 uger i alt. I den første uge skal der indtages 1 tablet
tre gange om dagen, de næste 2 uger 1 tablet to gange om dagen og i den sidste uge kun 1 tablet
en gang om dagen. Hvor mange tabletter bruges i alt til behandlingen?
I den første uge (7 dage) 7 x 3 tabletter = 21 tabletter
I de andre to uger (14 dage) 14 x 2 tabletter = 28 tabletter
I den sidste uge (7 dage) 7 x 1 tablet = 7 tablet
Det giver i alt: 56 tabletter

1
5. Du skal fremstille en 5% (m/v) vandig glukoseopløsning (5% glukoseopløsning er en isoton
opløsning). Vandfri glukose har en molekylemasse på 180 g/mol. Du har dog kun
glukosemonohydrat til rådighed.

a) Kan du bruge glukosemonohydrat til at fremstille opløsningen? Begrund!


Ja, der kan godt bruges glucosemonohydrat, men der skal tages hensyn til i beregningen for
mængden, som skal bruges.

b) Hvor meget (g) glukosemonohydrat ville du så skulle bruge?


Molekylmassen for glucosemonohydrat er 180 + 18 = 196 g/mol. For 100 ml (volumen var
ikke angivet oprindeligt) opløsning vil man så bruge:
5 g / 180 g/mol = x /196 g/mol; x = 5 g * 196 g/mol / 180 g/mol = 5,44 g.

You might also like