Borger Fagperson Log på Søg  Menu

LÆGEHÅNDBOGEN Skift til Patienthåndbogen

Forside / Fagpe... / Lægeh... / Pædia... / Tilst... / Infek... / Skoldkopper

Skoldkopper
Fagligt opdateret: 15.03.2021

Resumé

Diagnose

Klinisk diagnose med typisk makulopapuløst udslæt, startende øverst på truncus,

spredende sig i ansigt og hovedbund. Udslættet er kløende og forandrer sig
hurtigt og bliver til vesikler, hvor der kommer sår og efterfølgende
skorpedannelse
Forkølelse og feber (hos børn ofte kun subfebrilia)
Hvis der er tvivl, kan der podes fra vesikler til undersøgelse for VZV ved PCR eller
tages blodprøve til antistofundersøgelse

Behandling

Lindrende, smertestillende paracetamol hos raske

Aciclovir kan anvendes til voksne, ved alvorlig sygdom eller hos
immunsupprimerede der skal undgå alvorligt forløb
Særligt fokus på eksposition af non-immune voksne, herunder non-immune
gravide og immunsupprimerede
Vaccination kan forebygge sygdommen. Indgår ikke i
børnevaccinationsprogrammet i Danmark, men risikogrupper vaccineres

Henvisning

Ved påvirket almentilstand, manglende væskeindtag eller ved mistanke om

komplikationer

Diagnose

Diagnostiske kriterier
Typisk sygehistorie og udslæt
Eksponeret for skoldkopper

Sygehistorie 1, 2
Hos uvaccinerede modtagelige individer ses: 
Inkubationstiden er 10-21 dage, som regel i gennemsnit 14-16 dage
Smitteperioden er fra ca. 48 timer før, udslættet fremkommer til alle
elementer er skorpedækket
Feber, sygdomsfølelse, appetitløshed, pharyngitis kommer op til 24 timer
før eller samtidig med, at udslættet bryder ud
Først makulært, så papulært, derefter vesikulært, pustulært og til slut
skorpedannende efter 24-48 timer
Hudlæsionerne kan være på forskellige udviklingstrin på forskellige
lokalisationer på kroppen, og udvikling af nye stopper typisk efter 4 dage
Læsionerne har en central fordeling og er mere koncentreret i ansigtet og
på kroppen end på arme og ben
Udslæt er kløende
Feber og sygdomsfølelse

Mest udtalt hos unge og voksne

Kan bestå i feber, hovedpine, slaphed, tab af appetit
Hos vaccinerede

Skoldkopper kan optræde hos personer, som tidligere er vaccineret

("breakthrough varicella")
Sygdommen er da som regel mild med færre hudlæsioner
sammenlignet med uvaccinerede
Risikoen for komplikationer er også reduceret

Kliniske fund
Hudlæsioner

Mest fremtrædende i ansigtet, i hovedbund og på trunkus, men

forekommer også hyppigt på ekstremiteterne
Kløende og centripetale læsioner
Makulopapler forandrer sig i løbet af timer til vesikler, som bliver til
pustler, der til slut danner skorper
Nye læsioner dannes i løbet af 1-5 dage, således at alle stadier kan
være til stede samtidig
Læsionerne er alle skorpebelagt omkring dag 6
Læsionerne er overfladiske, og skorperne falder af efter 7-14 dage og
efterlader ofte et område med hypopigmentering, som kan være
uændret i flere måneder og nogle gange efterlader varige ar
Slimhindelæsioner

Vesikulære læsioner, som hurtigt ulcererer, kan optræde i

mundslimhinde, konjunktivae og genitalia
Subkliniske infektioner er almindelige
Infektion hos immunsupprimerede

Langvarigt forløb over uger med udvikling af hudlæsioner 

Visceral VZV-infektion kan forekomme uden hudlæsioner
Komplikationer ses hyppigere
Evt. hæmoragiske læsioner
Før indførelsen af vaccinen i USA udgjorde denne gruppe 25 % af
skoldkopperelaterede dødsfald

     
 
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Diagnosen stilles som regel på klinisk grundlag, og supplerende
undersøgelser er derfor kun yderst sjældent nødvendige Indholdsfortegnelse
Serologiske tests er mindre nyttige end hurtig påvisning af antigen ved
Resumé
f.eks PCR
Serum tester positivt for IgM og IgA antistoffer så tidligt som 1-2 dage Diagnose
efter, at udslættet er kommet, men fravær af antistoffer udelukker ikke Behandling
diagnosen
Henvisning
Opfølgning
Andre undersøgelser hos specialist
Sygdomsforløb, komplikationer og
Som regel unødvendig prognose
Virusdetektion Baggrundoplysninger
Virusisolering fra vesikler Patientinformation
Antigendetektion i vesikelvæske Link til vejledninger
Illustrationer
Differentialdiagnoser
Kilder
Herpes zoster - udbredelse langs dermatom
Herpes simplex infektion
Impetigo
Allergiske reaktioner (især Stevens-Johnsons syndrom)

Behandling

Behandlingsmål
Forhindre komplikationer
Hindre spredning til patienter med svækket immunforsvar

Børnehave/dagpleje
Sygdommen er meget smitsom og kan smitte så længe, der er
væskefyldte blærer. Det betyder, at børn kan komme i institution, når
udslættet har tørre skorper på huden, og barnet er feberfrit

Generelt om behandlingen
I de fleste tilfælde afventes spontan helbredelse, evt. gives
symptomatisk behandling
Symptomatisk lindring med paracetamol  kan anvendes. Derimod
frarådes behandling med salicylat, da det er associeret til udvikling af
Reyes syndrom 2
Symptomatisk kløestillende behandling
Antiviral behandling i tidlig fase på særlige indikationer 

Anbefalet til alle voksne (unge > 12 år)

Til alle med alvorlige variceller
Patienter i cytostatisk behandling skal have systemisk behandling
med aciclovir  så tidligt som muligt

Håndtering i almen praksis

Undersøgelse og vurdering af almentilstanden. Som regel ikke indikation
for prøvetagning, da diagnosen er klinisk. Evt. ordinere smertestillende 
paracetamol 
Opmærksomhed mod komplikationer, herunder sekundære bakterielle
infektioner

Råd til patienten 

Holde negle korte og rene for at nedsætte risikoen for bakteriel infektion
af hudlæsioner

Medicinsk behandling
Antiviral behandling
Aciclovir  givet indenfor 24 t. af symptom på udslæt har signifikant
effekt på afkortning af forløbet hos raske modtagelige børn, men ikke på
komplikationsfrekvensen 3
Indikationer

Større børn ved alder over 12 år og voksne

Alvorlig varicel infektion (sekundærtilfælde i samme husstand)
Immundefekt, herunder patienter i cytostatisk behandling
Encefalitis
Affektion af trigeminusgangliet
Pneumoni
Korneaaffektion
Dosering til voksne patienter og børn > 40 kg med normalt
immunsystem:

Aciclovir  tbl. 800 mg : 1 tbl. 5 x daglig i 5 dage (Børn < 40 kg,

dosering 20 mg/kg 4 x dgl. i 5 dage)
Dosering ved immundefekt og alvorlige infektioner

10-15 mg/kg x 3 intravenøst i 10 dage

Behandling med aciclovir  har ikke betydning for immunresponset på
den naturlige infektion
Ved aciclovir-resistens hos AIDS-patienter

Foscarnet
Andre midler er til rådighed, men dokumentation findes kun sikkert for 
aciclovir 

Famciclovir 
Valaciclovir 

Behandling af kløe
Antihistaminer  peroralt, dosering efter vægt
Zink liniment eller anden lokal hudbehandling (ingen dokumentation)

Sekundære bakterielle infektioner

Kan kræve behandling
Ved svære læsioner
Rengøring med desinfektionsvæske

Antibiotika mod stafylokokker peroralt

Phenoxymethylpenicillin  er første valg udenfor sygehus

Evt. dicloxacillin  eller flucloxacillin  ved penicillinase-
producerende bakterier

Graviditet og varicella 4
Kan meget sjældent smitte til foster, specielt når mor er smittet i første
del af svangerskabet. Man regner med ca. 2 % risiko for misdannelser og
skader hos fosteret, hvis den gravide kvinde er modtagelig og får
skoldkopper i 13-20 gestationsuge, og ca. 1 % ved smitte før 13. uge 
En gravid, som ikke er beskyttet mod skoldkopper, og som er blevet
udsat for smitte, kan beskyttes ved behandling med immunglobulin, jvf.
forebyggende behandling nedenfor
Et nyfødt barn af seronegativ mor

Har øget risiko, hvis mor får udslæt eller udbrud af varicella nær
fødslen, eller barnet eksponeres for skoldkopper indtil én uge efter
fødsel
Risikoen for alvorlig sygdom er størst, hvis mor får udbrud af
skoldkopper mellem fem dage før og to dage efter fødslen, da der kun
vil være sparsom overførsel af maternelle antistoffer

Anden behandling
Isolation fra højgravide, nyfødte og immunsupprimerede
Holdes inde til feberen er faldet
Huden bør holdes ren
Hospitaliserede patienter isoleres

Forebyggende behandling
Vaccine
Levende, svækket vaccine
Indgår ikke i rutinevaccination i Danmark, men er kommercielt
tilgængelig
I Danmark har man valgt at afvente erfaringer fra bl.a. USA. Der er speciel
opmærksomhed på langtidsforekomsten af herpes zoster i en vaccineret
befolkning samt på om en suboptimal vaccinedækning vil skabe
problemer og flytte forekomsten til ældre aldersgrupper, hvor
komplikationerne er mere udtalte 5
I USA, hvor man rutinemæssigt har vaccineret mod variceller siden 1995,
har det resulteret i en betydelig reduktion af morbiditet og mortalitet fra
skoldkopper 5
Flere andre lande, også i Europa, har også indført forebyggende
vaccination til børn mod variceller og overvejelser pågår i mange andre
lande
Immunitet

Immuniteten fra varicelvaccination aftager over tid og fører til flere

tilfælde af alvorlig sygdom blandt ældre børn. Derfor anbefales det
internationalt, at den primære vaccination gives i 12-15 mdr. alder, og
at børn i alderen 4-6 år revaccineres 6
Vaccinen kan gives fra 9 mdr. alder med mulig revaccination efter 4
uger 7
Beskyttelsen er 85% efter første og 98% efter anden vaccination 7
Indikationer

VZV-IgG-negative med supplerende indikation er en specialistopgave:

Børn fra 9 mdr. alder og voksne med svækket immunapparat og

alvorlig underliggende sygdom, f.eks. leukæmi
Børn med kroniske sygdomme som juvenil artritis og
nyresygdomme
I specielle situationer: voksne, raske nærkontakter til ovennævnte,
f.eks. familiemedlemmer og sundhedspersonale
Børn som skal gennemgå transplantation
Kontraindikationer

Totalt antal lymfocytter < 1,2 x 109 /l eller andre tegn på svækket
cellemedieret immunrespons
Kendt overfølsomhed for komponenter i vaccinen (men ikke
hudoverfølsomhed for neomycin)
Akutte infektionssygdomme med feber > 38° C (udsæt vaccinen)
Graviditet

Varicella/zoster immunglobulin 7
Specifikt immunglobulin, zoster immunglobulin (VZIG)
Kan forhindre skoldkopper hos eksponerede 
Indiceret hos seronegative immunsupprimerede eller eksponerede
risikopatienter

1 dosis gives bedst indtil 4 døgn op til 10 døgn efter den kendte

eksposition
Ny dosis evt. efter 3 uger, hvis højrisikopatienten forbliver eksponeret
eller reeksponeres
Bruges kun ved alvorlig underliggende sygdom og immunosuppression,
og samtidig dokumenteret mangel på antistof
Gives også til nyfødte, hvis mor udvikler skoldkopper omkring fødslen
(fra en uge før til en uge efter), eller hvis den nyfødte eksponeres for
skoldkopper i første leveuge (søskende etc.), og mor er seronegativ

Det er påkrævet at behandle sådanne mødre med aciclovir 

Kostbart og begrænset tilbud som er en specialopgave. Skal rekvireres
på SSI 

Skoldkopper hos gravide

Skoldkopper kan - specielt hos gravide - være en alvorlig sygdom som
kræver indlæggelse og intensiv behandling
Infektion i første halvdel af graviditeten kan i sjældne tilfælde (ca. 1-2 %)
medføre alvorlige fosterskader
Serologi kan fastslå sensibiliseringsstatus

Ca. 80 % af dem, som mener, at de ikke har haft skoldkopper, har

alligevel været smittet og er derfor beskyttet mod sygdommen
Ved negativ serologi

Kan en ikke-gravid kvinde blive vaccineret, men vaccinationen skal ske

mindst tre måneder før eventuel graviditet. Det er ikke tilrådeligt at
blive vaccineret under graviditeten
Alle gravide, som har fået et negativt resultat på en blodprøve, bør
efter fødslen - af hensyn til nye graviditeter - lade sig vaccinere mod
skoldkopper

Smittefare hos vaccinerede som alligevel får varicella

Patienter, som får mere end 50 læsioner, er lige så smittefarlige som
uvaccinerede individer med varicella
Overordnet er vaccinerede med skoldkopper dog kun halvt så
smittefarlige som uvaccinerede med skoldkopper

Børnehave/dagpleje
Børn kan komme i børnehaven, når udslættet er begyndt at tørre ind

Henvisning

VZV-infektion hos immunsupprimerede

Immunsuppression: malignitet, systemisk steroidbehandling,

immunosuppressivbehandling (også tnf-alfa behandling til
reumatologiske patienter), organtransplanterede, HIV inficerede eller
andre med erhvervet eller medfødt immundefekt 
Hurtig telefonisk kontakt og evt. henvisning
Patienter, som behandles med cytostatika, og som udvikler skoldkopper,
skal altid indlægges på sygehus, overvåges med henblik på
organkomplikationer og gives systemisk behandling med aciclovir  så
tidligt som mulig

Opfølgning

Variceller hos iøvrigt raske børn er en ufarlig sygdom, hvor der ikke er
indikation for opfølgning, medmindre der akut opstår komplikationer

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb
Den totale varighed af varicella, fra symptomdebut til skorperne
forsvinder, er sjældent over 2 uger
Smittefarlig fra 2 dage før udslættet begynder, og til alle læsionerne er
skorpebelagte efter ca. 4-5 dage

Komplikationer
Oftest hudinfektion som kan skyldes enten virus eller bakterier, men
også anden organinvolvering med bl.a postimmunologiske symptomer
optræder

Lokale hudkomplikationer
Ardannelse er almindelig

Primæraffektion af indre organer (invasive infektioner) 2

Pneumoni, osteomyelitis, artritis, nekrotiserende fasciitis, sepsis - kan
blive livstruende
Mere almindelige hos voksne end hos børn
Kan føre til ARDS eller død
Akut cerebellar ataksi

Med forbigående dysmetri, gangbesvær, sløret eller snøvlende tale

Hos ca. 1:4000 børn < 15 år
Almindeligvis komplet remission
Andre CNS-komplikationer

Meningoencefalitis, meningitis og vaskulitis

Mere almindelige hos børn end voksne

Sekundære infektioner 2
Alle typer bakterielle infektioner kan forekomme og er den hyppigste
komplikation
Hyppigt ses hud og bløddelsinfektioner med gruppe A streptokokker og
stafylokokker
Cellulitis
Erysipelas
Epiglottitis
Scarlatina

Reyes syndrom 2
Komplikation til varicella og andre virusinfektioner, især influenza B
Associeret med terapi med acetylsalicylsyre

I tilslutning til graviditet

Tidlig infektion

Forekommer hos 1-2 % af børn født af mødre med primær

varicella/zoster-virusinfektion i løbet af de første 20 gestationsuger
Kan medføre et syndrom karakteriseret ved store områder med ar i
huden, hypoplastiske lemmer, korioretinitis, katarakt, andre
øjenmisdannelser og hjerneskade. De er udviklingsmæssigt
retarderet, og prognosen er dårlig
Sen infektion

Ved skoldkopper hos mor de sidste 4-5 dage af graviditeten kan det
nyfødte barn smittes. Tilstanden kan få et alvorligt forløb, fordi
spædbarnet mangler antistoffer
Prognosen er i dag langt bedre end tidligere, fordi barnet får
varicellazoster-immunglobulin ved fødslen

Hos immunsvækkede
Børn som behandles med cytostatika mod leukæmi og lymfom er særligt
udsatte
Kan få høj feber, blive medtagne, og infektionen er ofte langtrukken
Kan udvikle sekundærinfektioner og DIC

Prognose
Prognosen er god
Børn

Sygdommen er som regel mild og selvbegrænset

Bakteriel hudinfektion er den hyppigste komplikation hos børn under
5 år
Akut cerebellar ataksi er den hyppigste komplikation hos ældre børn
Voksne

Varicelpneumoni er den hyppigste komplikation

Aktivering af latent varicella-zoster-virus kan give herpes zoster
Immunsupprimerede

Risiko for alvorligt sygdomsforløb, evt. død

HIV-infektion

Øget risiko for alvorligt forløb, i sjældne tilfælde død

Nyfødte

Børn af mødre, som har haft skoldkopper i løbet af den sidste måned
før nedkomsten, får udslæt og i nogle tilfælde (14 %) alvorlig sygdom
Alvorlige skoldkopper kan forekomme hos nyfødte, hvis moderen har
fået udslæt i løbet af de sidste 7 dage før nedkomst

Baggrundoplysninger

Definition
Infektion med varicella-zoster virus (VZV), humant herpesvirus 1
VZV giver to kliniske hovedmanifestationer

Skoldkopper (varicella)
Helvedesild (herpes zoster)
Skoldkopper, den primære VZV-infektion, er hovedsageligt en
børnesygdom blandt ikke-vaccinerede
Sygdommen er karakteriseret ved et vesikulært udslæt, som ofte
ledsages af feber og slaphed. Forløbet er relativt mildt til moderat hos
immunkompetente, men alvorlige komplikationer kan opstå

Forekomst
Uvaccinerede
De fleste børn får skoldkopper, og sygdommen forekommer over hele
verden
Alder

Seroepidemiologiske studier har vist, at > 90 % har haft infektionen før

10-årsalder 5
Ved fyldte 20 år er 95 % af befolkning seropositiv, og mindre end 2 %
voksne vil være modtagelige for smitte
Sygdommen forekommer også hos voksne
Geografi

I tempereret klima er varicella som regel en børnesygdom med højest

incidens fra marts til maj, men i tropisk klima forekommer
sygdommen oftere blandt unge og voksne
Skoldkopper synes at optræde i epidemier med intervaller på 2-5 år

Ætiologi og patogenese
Varicella-zoster virus

Er et af otte herpesvirus, et dobbeltstrenget DNA alfa-herpesvirus

Skoldkoppevirus er ekstremt smitsom

Attack rate for sekundære tilfælde hos modtagelige individer i en

husstand er > 90 % 2
Patienter som er vaccinerede, og som får mere end 50 læsioner, er
lige så smittefarlige som uvaccinerede individer med varicella
Smitte 1

Luftbåren, inhalation af infektiøse partikler

Kontaktsmitte
Virusset spreder sig som aerosoler fra slimhinder og hudlæsioner i
løbet af de første 5-7 dage
Den smittefarlige periode varer i op til mange uger blandt
immundefekte
Smittefaren ophører, når alle læsionerne har dannet skorper

Patofysiologi
Det antages, at virusset kommer ind i organismen via slimhinden i
luftvejene 2
Virus repliceres i de regionale lymfeknuder, før den første subkliniske
viræmi efter 4-6 dage
I løbet af viræmien spreder virusset sig til viscera og formerer sig videre i
det retikuloendoteliale væv
En anden viræmi kommer ca. 9-14 dage efter infektion. Denne viræmi
fremmer virusspredning til huden, og viræmien fører til det typiske
makulopapuløse-vesikulære udslæt
Vesiklerne indeholder store mængder virus og er den vigtigste vej for
virusoverførsel

Efterfølgende latent kronisk infektion

Efter primærinfektion vil virusset forblive i de sensoriske nerveganglier i
rygmarven og etablere en latent infektion i nervecellerne 5
Virusset kan reaktiveres mange år senere og sprede sig ensidigt langs
dermatomet og forårsage herpes zoster, helvedesild, et smertefuldt,
lokaliseret, vesikulært udslæt 5

Disponerende faktorer
Svækket immunforsvar er den vigtigste risikofaktor for at få alvorlige
skoldkopper

ICPC-2
A72 Skoldkopper
S70 Herpes zoster

ICD-10/SKS-koder
B01 Skoldkopper
B010 Meningitis forårsaget af varicella
B011 Encephalitis forårsaget af varicella
B012 Pneumoni forårsaget af varicella
B018 Skoldkopper med anden komplikation
B019 Skoldkopper UNS
B020 Herpes zoster-encephalitis

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Information om skoldkopper
Skoldkopper under svangerskabet
Smitsomme sygdomme hos børn og unge, Sundhedsstyrelsens 

vejledning 2020

Animation
Skoldkopper

Link til vejledninger

Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

A72 Skoldkopper
S70 Herpes zoster
 

Illustrationer

Foto af skoldkopper, ansigt

Foto af skoldkopper, mundhule
Foto af skoldkopper i tidlig fase

Kilder

Referencer
1. Gershon AA, Varicella-zoster virus infections.. Pediatr Rev 2008;29: 5-
10; quiz 11PubMed 
2. Albrecht MA. Clinical features of Varicella-zoster virus infection:
Chickenpox. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2019
3. Albrecht MA. Treatment of Varicella (chickenpox) infection.
www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2019
4. Speer ME. Varicella-zoster infection in the newborn.
www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2019
5. Helmuth IG, Poulsen A, Suppli CH, Mølbak K, Varicella in Europe - A
review of the epidemiology and experience with vaccination. Vaccine
2015;33: 2406-2413PubMed 
6. Albrecht MA. Vaccination for the prevention of varicella-zoster
infection: chickenpox. www.uptodate.com: Wolters Kluwer; 2015
7. Epi-Nyt, SSI, 2015, uge 41

Fagmedarbejdere
Jesper Andersen, ledende overlæge, ph.d., klinisk lektor, Børn- og
ungeafdelingen, Nordsjællands Hospital, Københavns
Universitetshospital, Hillerød
Erling Peter Larsen, speciallæge i almen medicin, Silkeborg
Christina Gerlach Øgard, alm. praktiserende læge, ph.d., Birkerød

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der

omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar,
hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Din e-mail *

Kommentar *

Kontakt Lægehåndbogens redaktion

Indhold leveret af:

Lægehåndbogen laegehaandbogen@dadl.dk
Kristianiagade 12
2100 København Ø