--------------------------- .....

• 1 Boligens materialer, el og varme

Elektricitet
Elektricitet får hårtørreren, computeren og fjernsynet
til at fungere. Selve elektriciteten kan ikke ses, men
vi kan se dens virkninger. Når vi trykker på kontak-
ten, kan vi få lamperne til at lyse, krøllejernet og tør-
El-installationerne retumbleren til at varme, vaskemaskinen til at vaske
i et hus og utallige andre elektriske apparater til at virke.

2. El-måler: Måle-
ren viser, hvor
meget el-energi der
er brugt i en
bestemt periode.

5. )ordspyd: En metalstang
bankes dybt ned i jorden, så
der altid er fugtigt omkring
den. jordspydet har forbin-
delse til alle stikkontakter
med jord.

3. Stikkontakt: Fra 4. Kraftstik: Komfuret og mange vaske-

en almindelig stik- maskiner skal have 400 volt. Derfor skal
kontakt fås 230 volt. de tilsluttes kraftstik.

1. Gruppetavle: Strømmen skal igennem el-måleren og gruppetavlen,

Tavlen er inddelt i en
række forskellige
områder, der dækker
alle el-installationer-
ne i boligen.
før den kommer frem til stikkontakten. Når du tryk-
ker på kontakten, får du forbindelse til et af Dan-
marks elværker. Du er derfor med til at bestemme
hvor meget elektricitet, der dagligt skal produceres.

141
IBoligens materialer, el og varme 1---------------------------

Turbine Skovlblade

Kraftvarmeværket fremstiller bå-

Fremstilling af elektricitet
Størstedelen af Danmarks elektricitet fremstilles på
19 store kulfyrede værker. Vindmøller og vandkraft-
de elektricitet og varme. Elektrici.
teten fremstilles af store genera-
torer. Den resterende energi, der
er i dampen, opvarmer fjern var-
mevandet.

værker giver et mindre bidrag til el-produktionen.

Elektriciteten produceres altid af en generator. Der
skal energi til at trække generatoren. Kullet, olien,
gassen, vinden, vandet eller en anden energikilde
kan være generatorens drivkraft.
På el-værkerne opvarmes vand til damp under højt
tryk. Dampen presses ud i turbinen, der består af
skovlblade monteret på en aksel. Akslen trækker
generatoren, og der produceres elektricitet.
Princippet kan vises med en vandturbine, som an-
bringes under en vandhane. Generatoren forbindes
med en el-pære. Når vi åbner for vandet, trækker tur-
binen den lille generator, og pæren lyser.
På de fleste kulfyrede værker afkøles dampen af
vand fra fjernvarmenettet. Værkerne producerer både Forsøget viser, hvordan vandtur-
elektricitet og varme. De kaldes kraftvarmeværker binen trækker den lille generator.
og er ofte placeret ved de store byer.

142

El-installationer i boligen
Fra et batteri får vi
jævnspænding.
Hårtørreren skal være i et kreds-
løb, før den kan fungere.
l Boligens materialer, el og varme
Vekselspænding og jævnspænding
Der findes to forskellige spændingstyper. De kaldes
vekselspænding og jævnspænding. Fra et batteri fås
jævnspænding. AI elektricitet til boligen er veksel-
spænding.
Ved jævnspænding går strømmen fra plus mod
mmus.
Ved vekselspænding skifter strømmen hele tiden ret-
ning. Vekselstrømmen fra stikkontakten skifter ret-
ning 100 gange i sekundet.
Fra stikkontakten får vi
vekselspænding.
Kredsløb
Alle elektriske apparater får deres elektricitet fra
stikkontakten. I natur/teknik har du sikkert lært, at
en pære skal være i et kredsløb, før den kan lyse. På
tilsvarende måde skal elektriske apparater være i et
kredsløb, før de kan fungere.
Fra stikkontakten går strømmen gennem den ene le-
der i ledningen til varmespiralen og motoren i hår-
tørreren. Herfra går strømmen via den anden leder i
ledningen tilbage til stikkontakten.
143
Når vi arbejder med kredsløb, bruger vi ofte dia-
grammer. De gør det lettere at overskue et kredsløb,
hvis der er flere apparater og pærer forbundet med
hinanden. Et diagram viser også tydeligt strømveje-
ne i kredsen. Vi tegner det ud fra fastlagte diagram-
tegn.

Jævnspændingskilde == Vekselspændingskilde ~

rv
-1~ • •

Pære Afbryder

@ ~

Sikring El-motor

L21 1
M
I

144
 Boligens materialer. el og varme

6V=
+
Tænder eller slukker du et el-apparat i dit hjem, bli-
ver ingen af de andre apparater påvirket. Tænder du
el-kedlen, påvirker det ikke dit fjernsyn. Det er fordi,
el-installationerne i huset er parallelforbundet.

I en parallelforbindelse kan strømmen dele sig. Hvis vi

skruer den ene pære løs, vil den anden stadig lyse.

En strømkreds med to parallel-

Hver pære har sin strøm vej.
forbundne pærer.

Stikkontaktens spænding
Spændingen i en stikkontakt er på 230 volt. Spæn-
dingen kan ikke iagttages, men vi kan se dens virk-
ninger og måle den. Hvis pærer og el-apparater skal
fungere, er det vigtigt, at de får den rette spænding.

Spændingen er populært sagt det, der presser strøm-

men gennem kredsløbet. Er spændingen alt for høj,
bliver strømmen så stor, at pæren springer.
Spændingen måles i volt med et voltmeter. Et volt- 7.11
meter skal altid parallelforbindes. Volt forkortes til V. 7.12

v
4,5V=
+

Spændingen måles ved at paral-

lelforbinde voltmetret.

145
 Boligens materialer, el og varme

230V-v
Strøm
7.13 Størrelsen af den strøm, stikkontakten giver, afhæn-
7.14 ger af det tilsluttede el-apparat. En kaffemaskine
7.15 kræver meget større strøm end et krøllejern. Jo
større strøm, der løber gennem ledningen, jo mere
Strømmen måles ved at seriefor-
energi afleveres til apparatet. Du må ikke selv måle
binde apparatet og ampere-
strømmen fra stikkontakter. metret.

Strømmen måles i ampere med et amperemeter.

6V=
Ampere forkortes til A. Et amperemeter skal altid +
sættes ind i en serieforbindelse.

I en serieforbindelse skal den samme strøm gennem

begge pærer. Skruer vi den ene pære løs, går den an-
den også ud, fordi strømmen er afbrudt. En strømkreds med to seriefor-
bundne pærer.

På amperemetrene kan vi se, at

strømmen gennem kaffemaski-
nen er større end strømmen gen-
nem krøllejernet.

146

Elektricitet kan være livsfarlig
Gruppetavlen viser, at el-installa-
tionerne i boligen er inddelt i for-
skellige områder. Hvert område
har sin egen sikring. HPFI-afbry-
deren ses forneden.
I sikringen sidder en tynd sølv-
tråd, der smelter, hvis strømmen
bliver for stor.
Boligens materialer, el og varme
Der kan gå strøm gennem et menneske. Derfor er det 7.16
ikke ufarligt at arbejde med elektricitet. I fysik arbej- 7.17
der du aldrig med så store spændinger og strømme, 7.18
at det kan være farligt. 7.19
7.20
Hvis det derimod drejer sig om el-installationerne i
7.21
et hus, er spændingen på 230 volt, og så kan det un-
7.22
der uheldige omstændigheder være livsfarligt. Kom-
7.23
mer strømmen op på 0,05 ampere (50 mA) kan et
7.24
menneske dø af det. Hjertemuskulaturen kan gå i
kramper og føre til hjertestop. Ved hjertestop får
hjernen ingen oxygen, og derfor skal der handles
lynhurtigt ved el-ulykker. Sluk øjeblikkeligt for
hovedafbryderen, hvis det er muligt.
Gruppetavlen
Tavlen er ofte inddelt i flere grupper, der dækker
hver sit område af boligen. Komfuret og i mange til-
fælde også vaskemaskinen har deres egne grupper.
De skal tilsluttes et kraftstik for at få nok el-energi.
Her er spændingen 400 volt, og strømmen kan kom-
me op på 16 ampere.
Sikringer
I alle grupperne sidder en sikring. Sikringen inde-
holder en tynd sølvtråd, som smelter, hvis der går
for stor strøm gennem den. Sikringen skal afbryde
strømvejen til den pågældende gruppe, hvis der sker
en kortslutning, eller der tilsluttes for mange lamper
og el-apparater, så strømmen bliver for stor.
En kortslutning opstår, når strømmen kan gå direkte
fra den ene udgang i stikkontakten gennem en led-
ning til den anden udgang.
Uden sikringer vil ledningen brænde over ved en
kortslutning, og brandfaren er meget stor.
147
I Boligens materialer, el og varme I

Uden et HFI- eller HPFI-relæ kan

en defekt brødrister eller barber-
maskine være livsfarlig.

HFI- og HPFI-afbrydere
Tidligere kunne mennesker blive slået ihjel, hvis de
rørte ved et defekt el-apparat. Det skete, når der løb
strøm gennem dem og videre til et fugtigt gulv, en
vandhane eller en radiator. I dag har alle nyere instal-
lationer et fejlstrømsrelæ, så ulykkerne er derfor
sjældne.
Et fejlstrømsrelæ kan være en HFI-afbryder eller en
HPFI-afbryder. Strømmen, der løber ind i huset, skal
være lige så stor som den strøm, der løber ud afhu-
set. Fejlstrømsrelæet måler hele tiden strømmene,
Hvis forskellen er større end 0,03 ampere, er der
noget galt, og strømmen afbrydes.

Jordforbindelse
Stikkontakter med jordforbindelse har kontakt til
jordspydet udendørs. El-apparater med et trebenet
stik har en jordleder, der forbinder apparatets metal-
dele med jord.
Opstår der en fejlstrøm i et defekt apparat, får du
ikke stød, da strømmen vil løbe direkte i jorden.

Ulykker
Stikker du fingrene i stikkontakten eller rører ved to
ledninger med forbindelse til hver sin udgang på
stikkontakten, er du i en dødsens farlig situation. Her
hjælper hverken sikring eller fejlstrømsrelæ.
Fejlstrømsrelæet slår ikke fra, da du er en del af en
Det lille barn kan komme i livsfa-
strømvej, og derfor er der ingen fejlstrøm, Sikringen
re, hvis det er så uheldig at prop-
kan tåle 10 eller 16 ampere og brænder ikke over. pe begge strikkepindene ind i
stikkontakten samtidig.

148

El-forbrug
Effekten kan måles med et watt-
meter.
kWh: Ikilowatt-time er lig
med 1.000 watt-timer. Da
beregninger af el-energi ofte
giver nogle store tal, opgives
el-energien i kilowatt-timer
(kWh) i stedet for i watt-
timer (Wh).
Boligensmaterialer,el og varme
Når strømmen kommer ind i huset, går den først
gennem el-måleren. Måleren viser, hvor meget el-
energi der bruges. Dit el-selskab får en gang om året
oplysninger om forbruget, så de kan beregne el-ud-
gifterne.
Effekt
El-pærer, elektriske apparater og maskiner er alle
forsynet med oplysninger om deres effekt. Effekt
måles i watt (W), og den kan måles med et watt-
meter.
En pære med et stort watt-tal lyser kraftigt, og et el-
apparat med et stort watt-tal yder meget. En varme-
blæser på 2.000 watt varmer mere end en på 1.000
watt, men den bruger til gengæld også mere energi.
Normale el-installationer har en spænding på 230
volt. Almindelige pærer og el-apparater er derfor
beregnet til 230 volt, men den strøm de kræver er
forskellig. Apparater og pærer med en stor effekt
kræver en stor strøm.
Beregning af el-forbruget
El-forbruget afhænger af effekten og den tid, pæren 7.25
eller el-apparatet har været tændt. Det er selvfølgelig 7.26
dyrere at lade en pære lyse i 12 timer end i to timer. 7.27
El-forbruget af en 60 W pære, der er tændt i to timer,
beregnes således:
el-forbrug effekt. tid
= 60 watt. 2 timer
120 W . h (h står for hour)
= 120 Wh
1 kWh 1.000 Wh
149
 Boligens materialer, el og varme

Masser af energi

Ser du på varedeklarationen op. Men du skal også løfte I time 60 minutter

for en pose franske kartofler, dig selv. Det meste af energi- I time 60 . 60 sekunder
kan du se, at indholdet af en i maden går til varme i l time 3.600 sekunder
energi er 2.310 kilojoule (kj) musklerne. Derfor kan du
l Wh 3.600 joule
pr. 100 gram. Når vi arbejder ikke løfte nær så mange liter
l kWh 3.600.000 joule
med små mængder energi, mælk, før energien fra de
l kWh 3.600 kj
bruger vi enheden joule. franske kartofler er brugt op.
Energi kan både angives i
l kj = 1.000 joule. Men du skal arbejde hårdt i
joule og kilowatt-timer.
ca. l time. Det fedt, du ikke
Det kræver en energi på
forbrænder, sætter sig i stedet
mindst IOjoule at løfte l liter
i fedtdepoterne.
mælk opad.
Madens energi opgives i kilo-
Energien i 100 g franske kar-
joule, mens forbruget af el-
tofler er nok til at løfte
energi angives i kilowatt-ti-
92.000 liter mælk 2.5 meter
mer. Vi vil nu se på sammen-
hængen mellem joule og
kilowatt-timer.
En lille el-pære med en effekt
på I watt lyser i l sekund.
Den har nu brugt en energi-
mængde på I watt-sekund
NGREDIENSER K.r1011.r .•••g'I.Dll$k Ou..
lukhr,lotll.kryddffi.rl,.prlk •. Il.•.. dl.g
U1r-nnl. P.bffl. 1'lIpul~tr.• mlg,fors'.rk.'"
eller l joule.
(E6lll.h~dt"" ••. II.l'"Ikltnl ••l.r.lI.rorml
Sllllndhotdpr lOO;u 1'11
NÆRINGSINDHOLD
Energi 2J10 kJ (555kt.llJ
PR 100 G CA_I I joule = l watt-sekund
Protein 511
I<ulhydr.' 57'11
F.ltl
NmOVÆGT,25011
31,,1) Vi kan på denne måde finde
OPBEV ..•.RING. Tlrt 09 k.hgl blr.ky"" mod
d"k"loU~
MINDST HOLDBAR TIL>
frem til følgende:

Spar på energien
En familie, der bor i et hus, bruger i gennemsnit mel-
lem 4.000 og 4.500 kWh om året. I en lejlighed er
forbruget mellem 2.000 og 2.500 kWh om året.
Når de danske el-værker fremstiller elektricitet, bru-
ger de ofte kul. Du kan være med til at spare på res-
sourcerne ved at spare på elektriciteten.
Gennem dit el-selskab kan du få flere oplysninger
om, hvordan du kan spare på elektriciteten. Her kan
du også få pjecer, der giver gode råd om køb af pærer
og el-apparater.

150
 Boligens materialer, el og varme

Varme
Centralvarme: Varmen kom-
I Danmark må vi bruge meget energi på at opvarme
mer et sted fra og sendes rundt i vore boliger. Tidligere var det kakkelovnen, der var-
huset. mede husene op. Indenfor de sidste 50 år har cen-
tralvarmen overtaget denne rolle. Efter oliekrisen
først i 1970' erne har mange suppleret centralvarmen
med brændeovn. De miljøvenlige solfangere bliver
også mere og mere almindelige.

Centralvarmeanlæg og varmt-
vandsbeholder i et hus. Bræn-
deovn og solfanger bruges som
supplement til opvarmningen.

151
 Boligens materialer, el og varme

Centralvarme
l et centralvarmeanlæg opvarmes vandet i kedlen til
ca. 80 ae.Cirkulations-pumpen sender det varme
vand rundt i et lukket rørsystem. Undervejs løber
vandet gennem alle de radiatorer, der er åbne. Her
afgiver vandet noget af sin varme til radiatoren, som
igen varmer rummet op. Når vandet vender tilbage
til kedlen, er temperaturen faldet til omtrent 60 ae.
Cirkulations-pumpen skal have en passende størrel-
se. Hvis pumpen er for lille, kan den ikke pumpe
nok vand ud til de yderste radiatorer i rørsystem et.
l en almindelig villa indeholder rørsystem et omkring
180 liter vand. Der er flere gode grunde til at bruge
vand i rørsystemet. Vand er billigt, og det er let at
skaffe. Men den vigtigste grund er vands fantastiske
evne til at lagre energi.

Stoffer kan lagre energi

7.28 Du har sikkert lagt mærke til, at metal hurtigt kan
7.29 blive meget varmt. Hvis en bil parkeres i solen en
sommerdag, bliver metalkarosseriet varmt. Anbring
en sten og et stykke metal med samme størrelse i
solen. Stenen bliver kun en smule varm, mens metal-
let kan blive brændende varmt. Nogle materialer op-
tager altså varmen hurtigere end andre, til gengæld
afgiver de også hurtigere varme.
l fysik er der brug for en præcis beskrivelse af for-
skellige stoffers evne til at optage varme. Derfor bru-
ges begrebet varmefylde.
Et stofs varmefylde fortæller, hvor meget energi der
kræves for at opvarme 1 kilogram af stoffet 1 0c.

Forsøg viser, at det kræver omkring 4,2 kilojoule at

opvarme l kilogram vand l ae.
Vi siger, at vands
varmefylde er 4,2 kj pr. kg pr. ae.
700 gram vand opvarmes i et
termobæger i 5 minutter. Ud fra
temperaturstigningen kan vi
beregne vands varmefylde.

152
 l Boligens materialer, el og varme

Af tabellen ses, at det kræver meget energi at varme

Varmefylde
for nogle stoffer vand op i forhold til at varme de andre stoffer op.
Vand er det stof, der skal tilføres mest energi for at
Stof Varmefylde
kj pr. kg pr. °e få temperaturen til at stige l ae. Til gengæld holder
vand også bedst på varmen. Vand er fantastisk til at
Vand 4,20
lagre energi, og derfor er det velegnet til at transpor-
Olie 2,10 tere varmen rundt i centralvarmeanlæggets rørsy-
Aluminium 0,90 stem.
Jern 0,39

Luft 1,00 Ekspansionsbeholdere

Kobber 0,49
Sprit 2,43
Til venstre:
Vand kan ikke trykkes sammen.
Til højre:
Når vand opvarmes, udvider det
sig. Ekspansionsbeholderen kan
rumme den større vandmængde,
fordi vandet kan trykke gummi-
membranen ned iluftdelen.
Når fyret opvarmer vandet i kedlen, udvider vandet 7.30
sig, da vand ikke kan presses sammen som luft. For
at undgå sprængninger af radiatorer eller kedel, ind-
bygges en ekspansionsbeholder. Den tillader vandet
at udvide sig.
Den almindeligste type ekspansionsbeholder er den
såkaldte tryk-ekspansionsbeholder. Inden i er behol-
deren adskilt af en gummimembran i en luftdel og en
vanddel. Når trykket stiger i det lukkede rørsystem,
optager ekspansionsbeholderen den større vand-
mængde, ved at vandet presser membranen ned i
luftdelen.
Et fyr har også en sikkerhedsventil. Uden denne er
der risiko for eksplosioner. Stiger trykket til det dob-
belte af det normale, kan kedlen eksplodere med så
stor kraft, at den kan flyve 50-100 meter op i luften.

)
153
 Boligens materialer, el og varme 1.....---------------------------

Radiatorer og varmestrømninger i luft

En radiator kan opvarme luften i et rum. Først var-
mes radiatoren op af det varme vand. Dernæst afgi-
ver den varme til luften.
Yann luft har mindre massefylde end kold luft, og
den varme luft stiger til vejrs. Den varme luft erstat-
tes af kold luft fra gulvet, som derefter varmes op.
På den måde opvarmes rummet ved luftcirkulatio-
nen.

Luftstrømninger i en stue, hvor

radiatoren sidder under vinduet.
De blå og røde pile viser hen-
holdsvis den kolde og den varme
luft.

Du har sikkert lagt mærke til, at radiatorer ofte er

anbragt under vinduet. Det er et godt sted at placere
dem, da luften langsomt vil cirkulere fra radiatoren,
forbi vinduet, op mod loftet, ind i rummet, ned mod
gulvet og tilbage mod radiatoren. På denne måde bli-
ver den kolde luft ved vinduet straks opvarmet. Der
bliver ikke fodkoldt.
I et hus med dårligt isolerede ydervægge, eller med
brændeovnen eller radiatoren placeret inde i rummet,
cirkulerer luften omvendt: Afkølet luft fra vindue og
ydervæg strømmer langs gulvet ind i rummet og gi-
ver en ubehagelig fodkulde.

154

Det varme vand
Vandet koger hurtigt i toppen af
reagensglasset. På trods af at
opvarmningen fortsætter et styk-
ke tid, smelter isterningerne i
bunden ikke. Vand er en dårlig
varmeleder.
Når vi varmer op under glasskå-
len, kan vi se varmestrømninger-
ne i vandet.
-+
Brugsvand
Varmtvandsbeholderen er byg-
get til at opvarme vandet og lag-
re det. I beholderen opvarmer
det varme kedelvand brugsvan-
det.
Boligens materialer, el og varme
De fleste boliger i Danmark har indlagt både koldt
og varmt vand. Vandet kaldes brugsvand. Det kolde
vand opvarmes i en varmtvandsbeholder. Den er
bygget til at opvarme vandet og lagre det, indtil det
skal bruges. For at mindske energitabet skal der
tages hensyn til følgende:
• Gode og dårlige varmeledere.
• Varmestrømninger i vand.
Gode og dårlige varmeledere
Varme ledes ikke lige godt gennem forskellige stof-
fer. Alle metaller er gode varmeledere, og kobber er
en særdeles god varmeleder. Forsøg viser, at vand er 7.31
en dårlig varmeleder.
Varmestrømninger i vand
Vi hælder vand i en glasskål og lægger en lille kry-
stal af kalium-permanganat, KMn04, ned midt i skå-
len. Kalium-permanganat opløses langsomt i vand
og farver det. På denne måde kan vi følge strømnin-
gerne i vandet.
Vi begynder at varme vandet op. l skålens midte sti-
ger vandet til vejrs. Varmt vand må have en mindre
massefylde end koldt vand. Det varme vand i midten
af skålen erstattes af det koldere vand langs skålens
sider. Vandet cirkulerer i skålen og bliver varmere.
Varmtvandsbeholderen
Kedlen overfører varme til varmtvandsbeholderen 7.32
via en varmespiral. Den er fremstillet af kobber eller
rustfrit stål. De to metaller er særdeles gode varme-
ledere og tæres ikke.
Det kolde brugsvand kommer ind i bunden af behol-
deren. Her opvarmes det af varmespiralen fra ked-
len. Nu løftes det varme vand op mod toppen af
beholderen, fordi varmt vand har en mindre masse-
fylde end koldt vand. Det varme vand tappes fra top-
pen af beholderen.
155
I Boligens materialer, el og varme!

Solfangere

Solfangerpark ved Saltum i

Vendsyssel.
Den letteste måde at udnytte solenergien på, er at an-
vende den til opvarmning af brugsvand og rumop-
varmning. I Danmark skinner solen for lidt til at
kunne varme rummene og brugsvandet op hele året.
Alligevel har ca. 30.000 boliger i Danmark installe-
ret solfangere. I sommermånederne kan solfangerne
opvarme stort set alt brugsvandet. På et helt år kan
de opvarme lidt over halvdelen af brugsvandet.
Solfangerne skal have så meget sol som muligt. Der-
for skal de helst placeres oppe på taget og vendes
mod syd. Skal en solfanger udelukkende bruges til
opvarmning af brugsvand, bør den have et areal på
mindst l m2 for hver person, der bor i huset. Skal
solfangere også hjælpe med opvarmningen af huset,
skal arealet være større.

Lysstråler og varmestråler
Vi vil undersøge Iys- og varmestrålers evne til at gå
gennem glas. Til dette forsøg bruger vi en varmeku-
be og en varmesensor, som kan omdanne Iys- og var-
mestråler til elektrisk spænding. I kuben sidder en
100watt-pære. Når pæren tændes, stiger kubens tem-
peratur helt op til 125 ae, og der udsendes varme-
stråler gennem kubens sider.
I varmekuben sidder en pære.
Når kuben tændes, udsender
pæren lys og varme. Kun varme-
strålerne slipper igennem kuben,
og de kan måles med varmesen-
saren.

156
 Boligens materialer. el og varme

I figuren til venstre absorberes

varmestrålerne af glasset.

I figuren til højre passerer

lysstrålerne gennem glasset.

Når varmekuben er omtrent 100°C varm, placerer vi 7.33

sensoren ca. 5 centimeter fra kubens sorte side, og 7.35
måler varmeudstrålingen. Derpå sætter vi et stykke
glas mellem kuben og sensoren. Nu registrerer vi in-
Cl
7.34
gen varmestråler mere, glasset har effektivt stoppet
dem.
Vi tager låget af varmekuben og gentager forsøget.
Denne gang måler vi direkte på pæren i en afstand af
5 centimeter. Her registrerer vi både lysstråler og
varmestråler. Når glasset placeres mellem pæren og
sensoren, falder måltallet kun til det halve. Lysstrå-
lerne går altså uhindret gennem glasset.
Vi har set, at lysstrålerne passerer uhindret gennem
glasset, mens varmestrålerne absorberes af glasset.

Solfangeren placeres på en syd- Solfangerens opbygning og installation

vendt tagflade. Den sender op-
varmet væske til varmespiralen i
Når væsken i solfangerens rørsystem er opvarmet,
varmtvandsbeholderen. pumpes den ned i
varmespiralen i
varmtvandsbeholde-
ren, hvor brugsvan-
det opvarmes. Den
afkølede væske
pumpes tilbage til
bunden af sol fange-
ren, hvor den igen
opvarmes.

157
I Boligens materialer, el og varme:

Solfangeren er bygget som en kasse. På tegningen

kan du se, hvordan den er opbygget. Nederst findes
isoleringen, så følger en sortmalet metalplade. Oven
på eller indstøbt i metalpladen er et langt bøjet kob-
berrør, og til slut kommer et lag glas.
Lysstrålerne fra solen trænger gennem glasset og
rammer den sortmalede metalplade. Metalpladen er
malet sort, så lysstrålerne absorberes bedst muligt.
Når metalpladen bliver varm, udsender varmestrå-
ling. De fleste af disse stråler absorberes af glasset.
Temperaturen stiger i solfangeren. Nu optager væs-
ken i kobberrørene varmen, og væskestrømmen le-
der den bort. Metalpladen er isoleret på bagsiden. Så
undgår man, at varme forsvinder ad den vej.

Varmt vand ud

Glasplade

Kobberrør

Koldt vand ind

Solfangeren skal udnytte solens

energi bedst muligt til opvarm-
ning af brugsvandet.

158
 Boligens materialer, el og varme

Indeklima
Varme

Træk Støv og skidt

Hvis vi skal føle os godt tilpas i vores boliger, må

indeklimaet være i orden. Temperaturen skal være
behagelig og tilpasset både påklædning og aktivitets-
niveau. Der må ikke være generende lugte som f.eks.
tobaksrøg. Boligen skal være ren, så der er mindst
muligt støv og skidt. Luftens fugtighed skal være
Fodkulde passende. Træk og fodkulde skal undgås.

Et godt indeklima afhænger af En stor del af boligerne er i dag så lufttætte, at luften

mange ting. ikke automatisk fornyes gennem utætte vinduer og
døre. Det er vigtigt at forny luften ved ventilation og
udluftning.

Naturlig ventilation
Mange boliger har ventilationskanaler fra badevæ-
relse, køkken og bryggers. Kanalerne munder ud i
taget. Den varme luft fra boligen presses op i ka-
nalerne, da den er lettere end luften udenfor. Vinden
stryger forbi kanalernes top og tager den varme luft
med sig.
Luften, der forsvinder op gennem kanalerne, erstat-
tes af ny udeluft. Det sker gennem små utætheder
f.eks. omkring døre og vinduer eller gennem udI uf t-
ningsventiler.
Boliger bygget efter 1982 har udluftningsventiler i
alle opholdsrum. Ventilerne placeres i vinduesram-
merne eller i væggene. For at undgå træk må udeluf-
ten ikke blæse direkte ind i rummet. Den skal afbø-
jes, så den strømmer langs væggen.
En udluftningsventil er godt placeret nær en radiator,
så den varme luftstrøm fra radiatoren straks kan
opvarme udeluften.

159
I Boligens materialer, el og varme H

Husstøvmider trives fint i vores

soveværelser, hvis luftfugtighe-
den er høj, og der ikke bliver
gjort godt rent under sengene
og i krogene. I et gram støv
kan der være over 700.000
husstøvmider.

Udluftning
Om vinteren dannes der ofte dugdråber forneden på
termoruderne. Det kan være et tegn på, at luftens
fugtighed er for stor. Det skyldes, at der er for lille
ventilation i huset.
Fugten kommer især fra badeværelse og køkken. Når
vi laver mad, tager bad, gør rent, vasker og tørrer tøj
kommer der vanddamp. Vi afgiver desuden vand-
damp i udåndingsluften og sved fra huden. I et al-
mindeligt hus frigives der dagligt 8-10 liter vand.
Hvor meget vanddamp luften kan indeholde afhæn-
ger af temperaturen. Varm luft kan indeholde mere Jordslåede vinduesrammer kan
vanddamp end kold luft. Når luften indeholder mest være et tegn på manglende
mulig vanddamp, er luftfugtigheden 100 %. ventilation i boligen.

Luftfugtigheden skal helst være mellem 45 % og

65 %. Hvis luftfugtigheden bliver for høj, trives hus-
støvmiderne særlig godt. Nogle mennesker er aller-
giske overfor husstøvmider. De kan ikke tåle et stof,
som de døde mider udvikler. Er luftfugtigheden for
lav, generer det os, da slimhinderne lettere udtørrer.
En stor del af vanddampen i boligen forsvinder gen-
nem ventilationskanalerne, men det er også nødven-
digt at lufte ud dagligt. Luk termostaterne, luk vin-
duer og døre op i hele huset i fem minutter. En sådan
udluftning to gange dagligt giver en god og behage-
lig luft uden store ekstra energiudgifter.
160
~------------------------I Boligens materialer, el og varme

Hvad har du lært?

• Kalk er en vigtig del af cement, beton og mørtel.
Den kemiske betegnelse for kalk er CaCOJ.
• Glas fremstilles af sand, kalk, soda og genbrugs-
glas. Almindeligt glas er farveløst.
• Murstenenes farve afhænger af lerets kalkindhold.
Er kalkindholdet tre gange så stort som indholdet
af jern(III)-oxid, bliver stenene gule, ellers bliver
de røde.
• Stillestående luft isolerer godt. Isoleringsmateria-
ler rummer derfor meget luft. Stenuld består af
utallige meget tynde stentråde.
• Fra stikkontakten fås vekselspænding. Strømmen
skifter retning 100 gange i sekundet ved veksel-
spænding.
• Stikkontaktens spænding er 230 volt, og spændin-
gen på kraftstikket er 400 volt.
• Et stofs varmefylde fortæller hvor meget energi,
der kræves for at opvarme l kilogram af stoffet
l ac. Vand har stor varmefylde, nemlig 4,2 kj pr.
kg pr. ac.
• Varmt vand tvinges opad, da det har en mindre
massefylde end koldt vand.
• Lysstrålerne fra solen går gennem glas, mens var-
mestrålerne absorberes af glas.

161