STÆRKSTRØMSBEKENDTGØRELSEN

Afsnit 2, 2. udgave

Udførelse af elforsyningsanlæg

INDLEDNING

Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, Udførelse af elforsyningsanlæg, 2. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har

gyldighed fra 1. september 2003. Den erstatter den tidligere første samlede udgivelse af afsnit 2 til afsnit 4 ”Udførelse af
elforsyningsanlæg” fra maj 1994, bestående af

– afsnit 2, 3. udgave, Stationsanlæg,

– afsnit 3, 3. udgave, Ledningsanlæg og
– afsnit 4, 4. udgave, Stationsanlæg

De hidtidige bestemmelser i afsnit 2 til afsnit 4 må dog anvendes frem til januar 2004

Bestemmelserne i afsnit 2 er baseret på den europæiske standard fra CENELEC (European Committee for Electrotechnical
Standardization), HD 637 S1:1999 Power installations exceeding 1 kV a.c.

KAPITEL 1

GYLDIGHEDSOMRÅDE OG NORMATIVE REFERENCER

1.1 Bestemmelserne indeholder kravene til konstruktion og etablering af elektriske anlæg med nominel spænding over 1 kV
A.C., med henblik på at give sikkerhed og korrekt funktion ved den anvendelse, som de er beregnet til.

Note 1 Grænsen mellem højspændingsanlæg og lavspændingsanlæg vil normalt være på lavspændingsklemmerne af

transformeren, dog er hjælpeanlæg og styresystemer under 1 kV, der hører til højspændingsanlægget tillige omfattet af
nærværende bestemmelser.

Note 2 For elektriske jævnspændingsanlæg med nominel spænding over 1,5 kV gælder bestemmelserne i den
udstrækning de kan finde anvendelse.

Af hensyn til fortolkningerne i bestemmelserne betragtes følgende at være en del af et elektrisk anlæg:

a) Koblings- eller transformerstation.

Et lukket elektrisk driftsområde med koblingsudstyr eller transformere i et transmissionseller distributionsnet.
Koblingsudstyr og transformere, der er placeret uden for et lukket elektrisk driftsområde, betragtes også som en del af et
anlæg.
b) Et eller flere produktionsanlæg i samme område.
Anlæg indeholdende generatorer og transformere med tilhørende koblingsudstyr og elektriske anlæg.
c) Det elektriske anlæg på fabrikker, industrielle områder, landbrug, kommercielle eller offentlige ejendomme.
Forbindelserne mellem lukkede elektriske driftsområder (inklusive transformerstationer), der er placeret i samme område er en
del af anlæggene.

Det elektriske anlæg inkluderer bl.a. følgende materiel:

– generatorer, motorer og andre roterende maskiner,

– koblingsudstyr,
– transformere, – omformere, – kabler, – luftledninger,
– ledningssystemer, – batterier, – kondensatorer, – jordingsanlæg,
– bygninger og hegn, som er en del af et lukket elektrisk driftsområde,
– tilhørende kontrolsystemer.

1.2 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion og etablering af:

– luftledninger mellem adskilte anlæg,

Note For luftledningsanlæg over 45 kV gælder EN 50341, Overhead electrical lines exceeding AC 45 kV. For mindre
ændringer af eksisterende luftledningsanlæg kan de bestemmelser, der var gældende på udførelsestidspunktet
anvendes. For luftledninger under 45 kV kan indtil videre anvendes det tidligere afsnit 3, Ledningsanlæg.

– elektriske jernbaner (men gælder for koblings-, omformer- og transformerstationer, der forsyner et jernbaneanlæg),
– udstyr og anlæg i miner (undtagen overjordiske miner),
– anlæg til fluorescerende lamper,
– anlæg på skibe og off-shore
– anlæg, elektrostatisk materiel, prøveanlæg,
– medicinsk udstyr fx medicinsk røntgen udstyr.

1.4 Normative referencer

1.3 Bestemmelserne gælder ikke for konstruktion af fabriksfremstillede, typetestede koblingsudstyr, for hvilke der eksisterer
IEC eller CENELEC standarder.

Bestemmelserne indeholder daterede og udaterede henvisninger til andre publikationer. Disse normative referencer er anført på
de pågældende steder i teksten, og publikationerne er anført nedenfor. For daterede referencer gælder kun efterfølgende tillæg
til eller revision af disse publikationer, hvis de er indeholdt i bestemmelserne ved tillæg eller revision. For udaterede tillæg
gælder den seneste udgave af publikationen, der refereres til (inklusive tillæg).

EN 50014 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres General

requirements
EN 50015 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Oil Immersion
’o’
EN 50016 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Pressurized
apparatus ’p’
EN 50017 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Powder filling
’q’
EN 50018 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Flameproof
enclosure ’d’
EN 50019 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Increased
safety ’e’
EN 50020 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Intrinsic
safety ’i’
EN 50028 Electrical apparatus for potentially explosive atmospheres Encapsulation
’m’
EN 50110-1 Operation of electrical installations
EN 50110-2 Operation of electrical installations (national annexes)
EN 50265-1 Common test methods for cables under fire conditions – Test for
resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor
or cable
Part 1: Apparatus
EN 50265-2-1 Common test methods for cables under fire conditions – Test for
resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor
or cable
Part 2-1: Procedures – 1 kW pre-mixed flame
EN 50265-2-2 Common test methods for cables under fire conditions – Test for
resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor
or cable
Part 2-2: Procedures – Diffusion flame
EN 50265-2-3 Common test methods for cables under fire conditions – Test for
resistance to vertical flame propagation for a single insulated conductor
or cable
Part 2-3: Procedures – Determination of degree of acidity of gases for
cables by determination of the weighted average of pH and conductivity
EN 60060-2 High-voltage test techniques – Part 2: Measuring systems
EN 60068 (series) Environmental testing
EN 60071-1 Insulation co-ordination – Part 1: Definitions, principles and rules
EN 60071-2 Insulation co-ordination – Part 2: Application guide
EN 60076-2 Power transformers – Part 2: Temperature rise
EN 60255-6 Electrical relays – Part 6: Measuring relays and protection equipment
EN 60298 A.C. metal-enclosed switchgear and controlgear for rated voltages
above 1 kV and up to and including 52 kV
EN 60517 Gas-insulated metal-enclosed switchgear for rated voltages of 72,5 kV
and above
EN 60617-13 Graphical symbols for diagrams – Part 13: Analogue elements
EN 60622 Sealed nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells
EN 60623 Vented nickel-cadmium prismatic rechargeable single cells
EN 60694 Common specifications for high-voltage switchgear and controlgear
standards
EN 60721-1 Classification of environmental conditions – Part 1: Environmental
parameters and their severities
EN 60721-3(series) Classifications of environmental conditions – Part 3: Classifications of
groups of environmental parameters and their severities
EN 60865-1 Short-circuit currents – Calculations of effects
Part 1: Definition and calculation methods
EN 60896-1 Stationary lead-acid batteries – General requirements and methods of
test – Part 1: Vented types
ENV 61024-1 Protection of structures against lightning – Part 1: General principles
EN 60082-1 Preparation of documents used electrotechnology – Part 1: General
requirements
EN 61100 Classification of isolating liquids according to fire point and net calorific
value
EN 61219 Live working – Earthing or earthing and short-circuiting equipment using
lances as short-circuiting device – Lance earthing
EN 61230 Live Working – Portable equipment for earthing or earthing and short-
circuiting
EN 61330 High voltage/low-voltage prefabricated substations
HD 246.2 Diagrams, charts, tables – Part 2: Item designation (IEC 60113-2)
HD 384.3 Electrical installations of buildings – Part 3: Assessment of general
characteristics (IEC 60364-3, modified)
HD 384.4.442 Electrical installations of buildings – Part 4: Protection for safety
Chapter 44: Protection against overvoltages
Section 442: Protection of low-voltage installations against faults
between high-voltage systems and earth
HD 405.3 Tests on electric cables under fire conditions
Part 3: Tests on brunched wires or cables (IEC 60332-3)
HD 464 Dry-type power transformers (IEC 60726, modified)
HD 472 Nominal voltages for low-voltage public electricity supply systems (IEC
60038, modified)
HD 478 (series) Classification of environmental conditions (IEC 60721 series)
HD 533 Short-circuit current calculation in three-phase a.c. systems (IEC 60909,
modified)
HD 606 (series) Measurement of smoke density of electric cables burning under defined
conditions (IEC 61034 series, modified)
IEC 60044-6 Instrument transformers – Part 6: Requirements for protective current
transformers for transient performance
IEC 60050 (series) International electrotechnical vocabulary (IEV)
IEC 60287-3-1 Electrical cables – calculation of the current rating
Part 3: Sections on operating conditions
Section 1: Reference operating conditions and selection of cable type
IEC 60331 Fire-resisting characteristics of electric cables
IEC 60466 A.C. insulation enclosed switchgear and controlgear for rated voltages
above 1 kV and up to and including 38 kV
IEC 60478 (series) Stabilized power-supplies, d.c. output
IEC 60478-1 Stabilized power-supplies, d.c. output – Part 1: Terms and definitions
IEC 60478-2 Stabilized power-supplies, d.c. output – Part 2: Rating and performance
IEC/TR2 60479-1 Effects of current on human beings and livestock – Part 1: General
aspects
IEC 60518 Dimensional standardization of terminals for high-voltage switchgear
and controlgear
IEC 60724 Guide to the short-circuit temperature limits of electric cables with a
rated voltage not exceeding 0,6/1,0 kV
IEC/TR 60815 Guide for selection of insulators in respect of polluted conditions
IEC/TR 60826 Loading and strength of overhead transmission lines
IEC 60949 Calculation of thermally permissible short-circuit currents, taking into
account non-adiabatic heating effects
IEC 61243 (series) Live working – Voltage detectors
IEC/TR2 61634 High-voltage switchgear and controlgear – Use and handling of sulphur
hexafluoride (SF6 ) in high-voltage switchgear and controlgear
CISPR 18 (series) Radio interference characteristics of overhead power lines and
highvoltage equipment
ISO 1996 (series) Acoustics – Description and measurement of environmental noise

Official Journal of the No. C 62/23 dated 28.02.1994: Interpretative document, Essential European Communities requirement
No. 2, “ Safety in case of fire”

KAPITEL 2

DEFINITIONER

2.1 Almindelige definitioner

2.1.1 Elektrisk materiel

Alt materiel til produktion, omformning, transmission, distribution eller udnyttelse af elektrisk energi, som fx maskiner,
transformere, måleinstrumenter, beskyttelsesudstyr, materiel til ledningssystemer, koblingsudstyr og brugsgenstande.

Engelsk betegnelse: Electrical equipment

2.1.2 Nominel værdi

Den værdi, der anvendes til at betegne eller identificere en komponent, et apparat eller materiel.

Engelsk betegnelse: Nominal value

2.1.3 Nominel spænding i et system

Den spænding, der anvendes til at betegne eller identificere et system.

Engelsk betegnelse: Nominal voltage of a system

2.1.4 Mærkeværdi

Den værdi, som regel angivet af fabrikanten, der angiver driftsbetingelse for en komponent, et apparat eller materiel.

Engelsk betegnelse: Rated value

2.1.5 Højeste spænding for materiel

Den højeste effektive spænding mellem faserne, som materiellet er konstrueret til med hensyn dets isolation samt andre
forhold, der relaterer sig til denne spænding i de tilhørende materielstandarder.

Engelsk betegnelse: Highest voltage for equipment

2.1.6 Afprøvet tilslutningsområde

Et område i nærheden af klemmerne, som opfylder en dielektrisk typeprøvning med passende værdier. De pågældende ledere
er forbundet til klemmerne i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
 Engelsk betegnelse: Testet connection zone

2.1.7 Isolationsafstand

Luftafstanden mellem åbne kontakter i overensstemmelse med de sikkerhedskrav, der er angivet for adskillere.

Engelsk betegnelse: Isolating distance 2.1.8 Adskillelse

Frakobling eller afbrydelse af et anlæg, en del af et anlæg eller udstyr fra alle ikke-jordede ledere ved etablering af
isolationsafstand.

Engelsk betegnelse: Isolation

2.1.9 Spændingsførende del

Leder eller ledende del, som er beregnet til at være under spænding ved normal brug. Nullederen betragtes som
spændingsførende del. PEN-lederen betragtes ikke som spændingsførende del.

Engelsk betegnelse: Live part

2.2 Anlæg

2.2.1 Lukket elektrisk driftsområde

Rum eller område, hvor elektriske anlæg og udstyr betjenes, og som er tydeligt mærket med advarselsskilte. Adgangen er
begrænset til sagkyndige og instruerede personer eller til lægmænd, under opsyn af sagkyndige eller instruerede personer, fx
ved at åbning af en dør eller fjernelse af en afskærmning kun kan ske ved brug af nøgle eller værktøj.

Engelsk betegnelse: Closed electrical operating area

Note Dette omfatter fx lukkede koblings- og fordelingsanlæg, transformerrum, koblingsfelter eller skillesteder,
distributionsanlæg i metalkapslinger eller andre lukkede anlæg.

2.2.2 Driftsområde udsat for brandfare

Rum eller områder, indendørs eller udendørs, hvor der pga. lokale forhold eller betjeningsforhold er fare for, at farlige mængder
af let antændelige materialer kan komme så tæt på det elektriske udstyr, at der kan opstå brandfare som et resultat af
udstyrets høje temperatur eller pga. gnistdannelse.

Engelsk betegnelse: Operating area subject to fire hazard

2.2.3 Sump

Beholder beregnet til at modtage den isolerende væske fra en transformer eller fra andet udstyr i tilfælde af lækage.

Engelsk betegnelse: Sump

2.2.4 Opsamlingstank

Tank til væsker, regnvand osv. for en eller flere transformere eller andet udstyr.

Engelsk betegnelse: Catchment tank

2.2.5 Samleskinner
Arrangement, der er nødvendig for at etablere en fællesforbindelse mellem flere strømkredse. Fx 3 samleskinner til et
trefasesystem.

Engelsk betegnelse: Busbar

2.2.6 Ferroresonans

Resonans mellem kapaciteten i et apparat og induktansen i en magnetisk kreds i et nærliggende apparat, der kan gå i
mætning,.

Engelsk betegnelse: Ferroresonance

2.2.7 Tidskonstant for korstlutningsstrømmen i primærviklinger (primær tidskonstant)

Den tid det varer for en DC komponent i primærviklingens kortslutningsstrøm, som følge af en pludselig ændring i
driftsbetingelserne, at falde til 1/e (0,368) af begyndelsesværdien, når maskinen roterer ved nominel hastighed.

Engelsk betegnelse: Short circuit time constant of primary windings

2.2.8 Transient overspænding

Kortvarig overspænding på få millisekunder eller mindre, svingende eller ikke-svingende, og som regel meget dæmpet.

Engelsk betegnelse: Transient overvoltage

2.3 Typer af anlæg

2.3.1 Udendørs anlæg

Elektrisk anlæg, som er opstillet udendørs.

Engelsk betegnelse: Outdoor installations

2.3.1.1 Åbent udendørs anlæg

Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring og som er direkte udsat for vejret.

Engelsk betegnelse: Outdoor installations of open design

2.3.1.2 Lukket udendørs anlæg

Anlæg, som giver beskyttelse mod direkte berøring, og hvis kapsling giver beskyttelse mod vejret.

Engelsk betegnelse: Outdoor installations of enclosed design

2.3.2 Indendørs anlæg

Elektriske anlæg i bygning eller rum, hvor udstyret er beskyttet mod vejret.

Engelsk betegnelse: Indoor installations

2.3.2.1 Åbent indendørs anlæg

Anlæg, hvor udstyret ikke ved sin konstruktion giver beskyttelse mod direkte berøring.

Engelsk betegnelse: Indoor installations of open design

2.3.2.2 Lukket indendørs anlæg

Anlæg, som giver beskyttelse mod direkte berøring.

Engelsk betegnelse: Indoor installations of enclosed design

2.3.3 Gasisoleret anlæg

Anlæg, som består af et metalkapslet koblingsanlæg med en anden isolerende gasart end luft under atmosfærisk tryk.

Engelsk betegnelse: Gasinsulated substation

2.3.4 Felt

Afgrening fra samleskinnen i et anlæg.

Engelsk betegnelse: Switchgear ”bay” or ”cubicle”

2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød

2.4.1 Beskyttelse mod direkte berøring

Foranstaltninger, der forhindrer personer i at komme i farlig nærhed af spændingsførende dele og dele, som kan have en farlig
spænding, med dele af kroppen eller genstande.

Engelsk betegnelse: Protection against direct contact

2.4.2 Beskyttelse mod indirekte berøring

Beskyttelse af personer mod de farer, som kan opstå i tilfælde af fejl, ved kontakt med udsatte ledende dele af elektrisk
materiel eller fremmede ledende dele.

Engelsk betegnelse: Protection in case of indirect contact

2.4.3 Kapsling

Del, der beskytter materiellet mod bestemte ydre påvirkninger, og som yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle retninger.

Engelsk betegnelse: Enclosure

2.4.4 Barriere

En del, der yder beskyttelse mod direkte berøring fra alle sædvanlige tilgangsretninger.

Engelsk betegnelse: Barrier

2.4.5 Spærring

En del, der forhindrer utilsigtet direkte berøring, men som ikke forhindrer tilsigtet direkte berøring.

Engelsk betegnelse: Obstacle

2.5 Luftafstande

2.5.1 Luftafstand
Afstanden mellem to ledende dele, målt i lige linie den korteste vej mellem disse ledende dele

Engelsk betegnelse: Clearance

2.5.2 Mindste luftafstand

Mindste tilladelige afstand i luft mellem spændingsførende dele eller mellem spændingsførende dele og jord.

Engelsk betegnelse: Minimum clearance

2.5.3 Afstand ved barrierer

Mindste tilladelige luftafstand mellem en barriere og spændingsførende dele eller dele, der kan have en farlig spænding.

Engelsk betegnelse: Barrier clearance

2.5.4 Afstand ved spærringer

Mindste tilladelige luftafstand mellem en spærring og spændingsførende dele eller dele, der kan have en farlig spænding.

Engelsk betegnelse: Obstacle clearance

2.5.5 Farezone

Farezonen er det område omkring spændingsførende dele, hvor isolationsniveauet til at hindre elektrisk fare ikke giver
tilstrækkelig sikkerhed

Engelsk betegnelse: Danger zone

2.5.6 Mindste arbejdsafstand

Mindste afstand i luft mellem enhver del af kroppen, eller ethvert ledende værktøj der anvendes direkte, og enhver del med
forskellige spænding, elførende eller jordede, som skal overholdes ved arbejde.

Note Afstande for sagkyndige personer eller instruerede personer er angivet i figur 6.3 Engelsk betegnelse: Minimum
working distance

2.5.7 Afstand til hegn

Mindste tilladelige luftafstand mellem et eksternt hegn og spændingsførende dele eller de dele, der kan have en farlig
spænding.

Engelsk betegnelse: Boundary clearance

2.5.8 Mindste højde

Mindste tilladelige lodrette luftafstand mellem tilgængelige ståflader og spændingsførende dele uden beskyttelse mod direkte
berøring eller de dele, der kan have en farlig spænding.

Engelsk betegnelse: Minimum height

2.6 Styring og beskyttelse

2.6.1 Aflåsningsudstyr

Anordning, som gør betjening af et koblingsudstyr afhængig af positionen eller betjeningen af andre udstyrsdele.
 Engelsk betegnelse: Interlocking device

2.6.2 Lokal betjening

Betjening fra et sted inden for det elektriske anlæg.

Engelsk betegnelse: Local control

2.6.3 Fjernkontrol

Betjening fra et sted uden for anlægget.

Engelsk betegnelse: Remote control

2.6.4 Automatisk genindkobling

Automatisk genindkobling af en afbryder efter et tidsinterval, som tillader en forbigående fejl på en linie at forsvinde.

Engelsk betegnelse: Automatic reclosing

2.7 Jording

2.7.1 Jord

Betegnelsen for et område såvel som for et ledende materiale, fx jordtyper som muld, ler, sand, grus og sten.

Engelsk betegnelse: Earth

2.7.2 Neutral jord

Del af jorden uden for indflydelse af en jordelektrode eller et jordingsanlæg, og hvor der mellem to punkter ikke forekommer
nogen nævneværdig spændingsforskel forårsaget af strøm i jorden.

Engelsk betegnelse: Reference earth

2.7.3 Jordelektrode

Leder, som er i ledende kontakt med jorden, eller en leder indstøbt i beton, som er i kontakt med jorden via en stor overflade
(fx en fundamentsjord).

Engelsk betegnelse: Earth electrode

2.7.4 Jordleder

Leder, som forbinder den del af anlægget, der skal være jordforbundet til en jordelektrode, eller som forbinder jordelektroder
indbyrdes. Jordledere kan være anbragt over jorden eller nedgravet i jorden og isoleret fra denne.

Note Hvis der i forbindelsen er indsat en afbryderkontakt, en tæller eller et gnistgab til overspændingsafleder, er det kun
den del af forbindelsen, der er permanent tilsluttet jordelektroden, der er en jordleder.

Engelsk betegnelse: Earthing conductor

2.7.5 Udligningsforbindelse

Leder, der giver potentialudligning.

 Engelsk betegnelse: Bonding conductor

2.7.6 Jordingsanlæg

Lokalt anlæg bestående af elektrisk forbundne jordelektroder eller metaldele med samme effektivitet (fx nederste dele af
master, armeringer, metalkapslede kabler), af jordledere og af udligningsforbindelser.

Engelsk betegnelse: Earthing system

2.7.7 Jorde

Forbinde en elektrisk ledende del over et jordingsanlæg til jord.

Engelsk betegnelse: To earth

2.7.8 Jording

Effekten af samtlige metoder og foranstaltninger til at jorde.

Engelsk betegnelse: Earthing

2.7.9 Typer af jordelektroder

2.7.9.1 Vandret jordelektrode

Elektrode, som i almindelighed er nedgravet i en dybde på op til 1 m. Den kan bestå af skinner, runde stave eller flertrådet
leder. Jordelektroden kan udlægges som en radial, som en ring, et maskenet eller en kombination af disse.

Engelsk betegnelse: Horizontal earth electrode

2.7.9.2 Jordspyd

Jordelektrode, som i almindelighed er nedgravet eller drevet ned til en dybde på mere end 1 m. Den kan bestå af et rør, en
rund stav eller af andre profilmaterialer.

Engelsk betegnelse: Earth rod

2.7.9.3 Kabel med jordelektrodeeffekt

Kabel, hvis kappe, skærm eller armering har den samme effekt som en uisoleret jordelektrode.

Engelsk betegnelse: Cable with earth electrode effect

2.7.9.4 Fundamentsjord

Ledende konstruktion indstøbt i beton, som er i ledende kontakt med jorden via en stor overflade.

Engelsk betegnelse: Foundation earth electrode

2.7.9.5 Jordelektrode til potentialstyring

Leder, som pga. tilpasning og udformning primært anvendes til potentialstyring snarere end til at etablere en bestemt
modstand til jord.

Engelsk betegnelse: Potential grading earth electrode

2.7.9.6 Naturlig jordelektrode

Metaldel, som er i ledende kontakt med jord eller vand, direkte eller via beton, og hvis formål ikke er jording, men som opfylder
alle krav til en jordelektrode uden forringelse af dens egentlige formål.

Note Eksempler på naturlige jordelektroder er rørledninger, spunsvægge, betonforstærkningspæle og bygningers

stålkonstruktion.

Engelsk betegnelse: Natural earth electrode

2.7.10 Typer af modstande

2.7.10.1 Jordresistivitet ( E )

Den specifikke elektriske modstand af jorden.

Engelsk betegnelse: Soil resistivity

2.7.10.2 Overgangsmodstand til jord ( R E )

Modstanden i jorden mellem jordelektroden og neutral jord (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Resistance to earth

2.7.10.3 Overgangsimpedans til jord ( Z E )

Impedansen mellem jordingsanlægget og neutral jord.

Note Impedansen til jord bestemmes ikke kun af de direkte forbundne jordelektroder, men også af forbundne jordtråde
fra luftledninger, af uisolerede ledere nedgravet i jord, af tilsluttede kabler med jordelektrodeeffekt og af andre
jordingssystemer, som er ledende forbundet til det relevante jordingsanlæg ved hjælp af ledende kabelskærm,
kabelkappe, PEN ledere eller på anden måde.

Engelsk betegnelse: Impedance to earth

2.7.11 Typer af jording

2.7.11.1 Beskyttelsesjording

Jording af en ledende del, der ikke er beregnet til at være spændingsførende, for at beskytte personer mod elektrisk stød.

Engelsk betegnelse: Protective earthing

2.7.11.2 Systemjording (Driftsjording)

Jording af et punkt i den aktive kreds, som er nødvendig af hensyn til korrekt drift af udstyr og anlæg.

Engelsk betegnelse: System earthing

2.7.11.3 Jordingsanlæg for lynbeskyttelse

Jording for at aflede en lynstrøm til jord.

Engelsk betegnelse: Lightning protection earthing

2.7.12 Inddeling af net efter tilslutning af nulpunkt

2.7.12.1 Net med isoleret nulpunkt

Net, hvori nulpunktet i transformere og generatorer ikke tilsigtet er forbundet til jord, undtagen gennem forbindelser med høj
impedans til kommunikation, måling eller beskyttelsesformål.

Engelsk betegnelse: System with isolated neutral

2.7.12.2 Net med slukkespole jording

Net, hvori mindst et nulpunkt i en transformer er jordet via en slukkespole, og hvori den samlede induktans af slukkespolerne er
indstillet til omtrent at være i resonans med nettets kapacitet til jord ved driftsfrekvensen.

Engelsk betegnelse: System with resonant earthing

2.7.12.3 Net med lavimpedans nulpunktsjording

Net, i hvilket mindst et nulpunkt i en transformer eller generator er jordet direkte eller via en impedans, der er udført således,
at en jordfejl et vilkårligt sted vil forårsage en fejlstrøm af en størrelse, der medfører pålidelig automatisk udkobling.

Note Net med isoleret nulpunkt eller slukkespolejording, hvor nulpunktet er jordet kort tid i tilfælde af en jordfejl, er
inkluderet.

Engelsk betegnelse: System with low-impedance neutral earthing

2.7.12.4 Net med kortvarig lavimpedans nulpunkts- eller fasejording

Net med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording, hvori nulpunktet i tilfælde af en ikke selvslukkende jordfejl bliver jordet
direkte eller via en lille impedans i få sekunder efter forekomsten af en jordfejl.

Engelsk betegnelse: System with temporary low-impedance neutral or phase earthing

2.7.13 Spændinger ved jordingsanlæg

2.7.13.1 Jordpotentialestigning ( U E )

Spændingen mellem et jordingsanlæg og neutral jord (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Earth potential rise

2.7.13.2 Potentiale af jordoverfladen ( )

Spændingen mellem et punkt på jordoverfladen og neutral jord (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Earth surface potential

2.7.13.3 Berøringsspænding ( U T )

Den del af jordpotentialstigningen, der på grund af en jordfejl kan opfanges af en person, idet man antager at strømmen flyder
gennem kroppen fra hånd til fod (vandret afstand fra den udsatte del 1 m).

Engelsk betegnelse: Touch voltage

2.7.13.4 Prospektiv berøringsspænding ( U ST ) (maksimal mulig berøringsspænding)

Den spænding, som fremkommer ved en jordfejl mellem ledende dele og jord, når disse dele ikke berøres.
 Engelsk betegnelse: Source voltage for touching

2.7.13.5 Skridtspænding ( U S )

Den del af stigningen i jordpotentiale, der fremkommer på grund af en jordfejl, og som kan opfanges af en person med en
skridtlængde på 1 m, idet man antager, at strømmen flyder gennem kroppen fra fod til fod.

Engelsk betegnelse: Step voltage

2.7.14 Betegnelser for potentialforskelle

2.7.14.1 Potentialudligning

Ledende forbindelse mellem ledende dele for at udligne potentialforskellen mellem disse dele.

Engelsk betegnelse: Equipotential bonding

2.7.14.2 Potentialstyring

Styring af jordpotentialet, især potentialet af jordoverfladen, ved hjælp af jordelektroder (se figur 2.1).

Engelsk betegnelse: Potential grading

2.7.14.3 Overført potentiale

Potentialestigning i et jordingsanlæg, der skyldes en strøm til jord i en tilsluttet leder (fx en metallisk ledningskappe, PEN leder,
rørledning, skinne) til områder med lav eller ingen potentialestigning i forhold til neutral jord. Dette resulterer i, at der opstår en
potential forskel mellem lederen og dens omgivelser (se figur 2.1). Definitionen gælder også, hvor en leder er tilsluttet neutral
jord og føres ind i området med potentialestigning.

Engelsk betegnelse: Transferred potential

2.7.14.4 Isolation af driftsområde

Metode til at øge modstanden mellem gulvet i et driftsområde og jord på en sådan måde, at ingen utilladelige spændinger kan
blive overført.

Engelsk betegnelse: Insulation of operating location

2.7.14.5 Udstrakt jordingsanlæg

Et jordingsanlæg, der er dannet ved at forbinde lokale jordingsanlæg, og som på grund af de korte afstande mellem disse
jordingsanlæg sikrer, at der ikke opstår farlige berøringsspændinger. Sådanne anlæg tillader, at jordfejlstrømen deler sig på en
sådan måde, at potentialstigningen på det lokale jordingsanlæg reduceres.

Et udstrakt jordingsanlæg kan siges at udgøre en kvasi-ækvivalent flade dvs en flade med næsten konstant potentiale.

Engelsk betegnelse: Global earthing system

2.7.14.6 Udsat del

Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres, og som normalt ikke er spændingsførende, men som kan blive
spændingsførende i tilfælde af fejl.

Engelsk betegnelse: Exposed conductive part

2.7.14.7 Fremmed ledende del

Ledende del, der ikke indgår i den elektriske installation, og som kan indføre et vist potentiale, almindeligvis jordpotentialet.

Engelsk betegnelse: Extraneous conductive part

2.7.14.8 PEN-leder

Jordforbundet leder med kombineret beskyttelsesleder- og nullederfunktion i et lavspændingsanlæg.

Engelsk betegnelse: PEN conductor

2.7.15 Betegnelser i forbindelse med jordfejl

2.7.15.1 Jordfejl

Ledende forbindelse forårsaget af en fejl mellem en faseleder i hovedkredsen og jord eller en jordet del. Den ledende
forbindelse kan også fremkomme via en lysbue.

Jordfejl i to eller flere faseledere i det samme anlæg forskellige steder betegnes som dobbelt eller multipel jordfejl (se figur
2.3e).

Engelsk betegnelse: Earth fault

2.7.15.2 Jordfejlstrøm ( I F )

Strøm, fra faseleder til jord eller til jordede dele på fejlstedet (se figur 2.3). Ved enfaset jordfejl er fejlstrømmen:

– i net med isoleret nulpunkt, den kapacitive jordfejlstrøm I C ;

– i net med slukkespolejording, jordfejlsreststrømmen I Res ;
– i net med lavimpedans nulpunktsjording, fase til jord kortslutningsstrømmen I ’’k1.

Engelsk betegnelse: Earth fault current

2.7.15.3 Jordstrøm (IE)

Strøm gennem overgangsimpedansen til jord (se figur 2.2).

Note Strøm til jord er den del af jordfejlstrømmen IF, som frembringer potentialestigningen af jordingsanlægget. For
fastsættelse af IE se også bilag N.

Engelsk betegnelse: Current to earth

2.7.15.4 Skærmfaktor ( r )

Faktoren r for et trefaset system er forholdet mellem jordstrømmen og summen af nulstrømme i faserne i hovedkredsen ( r = I
E / 3* I 0 ) målt fjernt fra kortslutningsstedet og jordingsanlægget.

Engelsk betegnelse: Reduction factor (r)

E Jordelektrode
S1, S2, S3 Elektroder til potentialstyring (fx ringjordelektrode) forbundet til jordelektroden
E
U E Jordpotentialestigning
U SS Prospektiv skridtspænding
U ST Prospektiv berøringsspænding
U TST Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen ikke er jordet i den
fjerneste ende
U TSTE Overført prospektiv berøringsspænding, hvis skærmen er jordet i den fjerneste
ende
 Potentiale af jordoverfladen

Figur 2.1 - Eksempel på forløbet af potentialet af jordoverfladen og spændingerne i tilfælde af strøm gennem
jordelektroder
3l0 Tre gange nulstrømmen i lederen
l Tr Strøm gennem transformerens driftsjord
lF Jordfejlstrøm
lE Jordstrøm (kan ikke måles direkte)
l RS Strøm gennem maskejordelektrodens overgangsmodstand
rE Skærmfaktor af luftledningen
R ES Maskejordelektrodens overgangsmodstand
R ET Mastens overgangsmodstand
Z  Mastefundamentets/jordtrådens overgangsimpedans
ZE Overgangsimpedans til jord
UE Jordpotentialestigning
n Antal udgående luftledninger (her: n = 2)

Figur 2.2 - Eksempel med strømme, spændinger og modstande ved en jordfejl i en tranformerstation med
lavimpedans nulpunktsjording
Figur 2.3a - Jordfejlstrøm i et net med isoleret nulpunkt

Figur 2.3b - Jordfejlstrøm i et net med slukkespolejording

Figur 2.3.c - Jordfejlstrøm i et net med lavimpedans nulpunktsjording

Figur 2.3d - Jordfejlstrøm i et net med slukkespolejording og kortvarig lavimpedans nulpunktsjording

Figur 2.3e - Dobbelt jordfejlstrøm i et net med isoleret nulpunkt eller
slukkespolejording
lF Jordfejlstrøm
lC Kapacitiv jordfejlstrøm
lL Sum af strømmene i de parallelle slukkespoler
lR Lækstrøm
l RES Jordfejl reststrøm
l´´ k1 K ortslutningsstrømmens begyndelsesværdi ved enfaset kortslutning
l´´ kEE Dobbelt jordfejlstrøm

Figur 2.3 - Væsentlige komponenter af jordfejlstrømme i højspændingsnet valg af egenskaber

KAPITEL 3

GRUNDLÆGGENDE KRAV

Anlæg og udstyr skal kunne modstå de elektriske, mekaniske og klimatiske påvirkninger, samt de påvirkninger fra
omgivelserne, som kan forventes at forekomme på stedet.

3.1 Elektriske krav

3.1.1 Metoder til systemjording

Anlæg skal udføres på en af følgende måder:

– net med isoleret nulpunkt,
– net med slukkespolejording,
– net med lavimpedans nulpunktsjording.

Note 1 Lavimpedans nulpunktsjording inkluderer også direkte jording

Note 2 Metoden til driftsjording i et system er vigtig ved valg af isolationsniveau og ved for udstyr til begrænsning af
overspænding, såsom gnistgab eller overspændingsafledere.

3.1.2 Spændingsklassifikation

Standardiserede værdier for den maksimale spænding for udstyr og for den nominelle spænding af anlægget er angivet i
kapitel 4, tabellerne 1 til 3.
Anlæg og udstyr skal kunne modstå deres mærkespænding såvel som midlertidige overspændinger, koblingsoverspændinger
og lynoverspændinger.

3.1.3 Strøm under normal drift

Ethvert anlæg skal udføres og konstrueres på en sådan måde, at strømværdien under normale driftsforhold ikke overstiger
mærkestrømmene for udstyret eller de tilladte strømme for komponenter, for hvilke der ikke er angivet nogen mærkestrøm.

Der skal tages hensyn til omgivelsesforhold, såsom omgivelsestemperaturer, der er højere end angivet i relevante standarder.

Note Det er tilladt at drage fordel af gunstige omgivelsesforhold, såsom lavere omgivelsestemperaturer, som tillader
højere strømme.

3.1.4 Kortslutningsstrøm

3.1.4.1 Anlæg skal udføres, konstrueres og monteres, så de sikkert kan modstå de mekaniske og termiske påvirkninger, der
opstår fra kortslutningsstrømme.

3.1.4.2 Alle typer kortstlutninger tages i betragtning, fx:

– tre-faset kortslutning,
– to-faset kortslutning,
– en-faset jordslutning,
– to-faset jordslutning,
– dobbelt jordfejl.

Anlæg skal være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af flerfasede kortslutninger.

Anlæg skal enten være beskyttet med udstyr til automatisk afbrydelse af farlige jordfejl eller til visning af jordfejl. Valget af
udstyr afhænger af valget af systemjording.

3.1.4.3 Standardværdien for mærkekortslutningstiden er 1,0 s.

Note 1 Hvis der ønskes en anden værdi end 1,0 s, er de anbefalede værdier 0,5 s og 3.0 s.

Note 2 Ved bestemmelse af mærkekortslutningstiden, skal der tages hensyn til afbrydningstiden.

3.1.4.4 Metoder til beregning af kortslutningsstrømme i tre-fasede AC systemer er angivet i H D 533.

3.1.4.5 Metoder til beregning af virkningen af kortslutningsstrømme er angivet i EN 60865-1 og for forsyningskabler i IEC
60949.

3.1.5 Mærkefrekvens

Anlæg skal udføres til mærkefrekvensen.

3.1.6 Korona

Anlæg skal udføres således, at radiostøj på grund af korona ikke overstiger et angivet niveau. Anbefalinger til minimering af
radiostøj i højspændingsanlæg er angivet i CISPR 18-1/2/3.

Note Højst tilladte niveauer for radiostøj er angivet af Telestyrelsen.

3.2 Mekaniske krav

Udstyr og bærende konstruktioner, inklusive deres fundamenter, skal kunne modstå de forventede mekaniske påvirkninger.
Forskellige kombinationer af laster skal betragtes ved beregninger af den endelige totale last. Disse kombinationer skal
inkludere normalt forekommende laster såvel som laster, der afhænger af klimaforhold eller sjældent forekommende
hændelser. Disse laster skal klassificeres i to tilfælde. I hvert af disse tilfælde skal forskellige kombinationer undersøges – den
mindst gunstige af disse skal anvendes til bestemmelse af konstruktionernes mekaniske styrke.

I det normale lasttilfælde skal følgende tages i betragtning:

– egenlast,
– træklast,
– monteringslast,
– islast, – vindlast.

Note 1 Specifikt udstyr kan påvirkes af periodiske laster (se standarder for det specifikke udstyr).

I de specielle lasttilfælde skal følgende tages i betragtning:

Egenlast og træklast, der optræder samtidigt med den største af følgende laster:

– koblingers dynamiske påvirkning,

– kortslutningers dynamiske påvirkning,
– bortfald af ledertræk.

Note 2 I områder, hvor der er stor fare for jordskælv, skal de laster, der skal tages højde for, være inden for de specielle
lasttilfælde.

3.2.1 Træklast

Træklasten skal beregnes ud fra den maksimale lederpåvirkning under de mest ugunstige forhold. Mulige kombinationer er, fx:

– -20 °C uden is og uden vind,

– -5 °C med is og uden vind,
– +5 °C med vind.

3.2.2 Monteringslast

Monteringslasten er en last på mindst 1,0 kN ved det mest kritiske punkt på en bærende konstruktion, afspændingsmast, mm.

3.2.3 Islast

I områder, hvor overisning kan forekomme, skal der tages højde for den heraf resulterende last på ledere og faste
samleskinner.

Hvis lokal erfaring eller statistikker ikke er tilgængelige, kan man gå ud fra islag på 1 mm, 10 mm eller 20 mm, baseret på
kriterier der er angivet i EN 60694. Isens vægtfylde antages at være 900 kg/m 3, i overensstemmelse med IEC/TR 60826:1991.

3.2.4 Vindlast

Vindlaster kan være meget forskellige afhængig af de lokale topografiske forhold samt højden af konstruktionerne over den
omgivende jord.

Ifølge EN 60694:1996 er vindtrykket ved en flad overflade i almindelighed q = 700 N/m 2, svarende til en vindhastighed på 34
m/s. Den mest ugunstige vindretning skal tages i betragtning.

3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkning

Koblingers dynamiske påvirkning skal tages i betragtning ved dimensionering af bærende konstruktioner i forsyningsstationer.
Påvirkningerne skal angives af fabrikanten af udstyret.
3.2.6 Kortslutningers dynamiske påvirkning

De mekaniske påvirkninger fra en kortslutning kan vurderes ved hjælp af metoder angivet i EN 60865-1.

Note CIGRÉ brochuren ”The mechanical effects of short circuit currents in open air substations”, giver yderligere
vejledning.

3.2.7 Bortfald af ledertræk

En konstruktion med afspændingsisolator skal dimensioneres, så den kan modstå bortfald af det ledertræk, der kommer ved
brud på isolatoren eller lederen ved det mest ugunstige lasttilfælde.

Note 1 Almindelig praksis er, at man baserer beregningen på 0 °C, uden is- og vindlast.

Note 2 Ved multiplexledere formodes kun en leder at fejle.

3.2.8 Vibrationer (svingninger)

Vibrationer frembragt af vind, elektromagnetiske påvirkninger og trafik (fx vej- og jernbanetrafik) skal tages i betragtning.
Udstyrets evne til at modstå vibrationer skal angives af fabrikanten.

3.2.9 Dimensionering af bærende konstruktioner

Bærende konstruktioner skal dimensioneres i overensstemmelse med Eurocodes for byggeri eller tilsvarende nationale
standarder.

3.3 Klima- og omgivelsesforhold

Anlæg, inklusive alle tilhørende apparater og hjælpeudstyr, skal udføres, så de kan betjenes under de klima- og
omgivelsesforhold, der er angivet nedenfor. Der skal tages hensyn til de relevante produktstandarder.

Under mere ugunstige forhold skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger. Det er dog også tilladt efter aftale mellem
leverandør og bruger at drage fordel af mindre ugunstige forhold.

Note En mere detaljeret klassifikation af klima- og omgivelsesforhold er angivet i EN 60721.

3.3.1 Temperatur

3.3.1.1 Indendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 °C, og gennemsnitsværdien, målt over en periode på 24 timer,
overstiger ikke 35 °C.

Den mindste omgivelsestemperatur er:

– -5 °C for klasse ”minus 5 indendørs”,

– -15 °C for klasse ”minus 15 indendørs”,
– -25 °C for klasse ”minus 25 indendørs”.

3.3.1.2 Udendørs: omgivelsestemperaturen overstiger ikke 40 °C, og gennemsnitsværdien, målt over en periode på 24 timer,
overstiger ikke 35 °C.

Den mindste omgivelsestemperatur er:

– -25 °C for klasse ”minus 25 udendørs”,

– -40 °C for klasse ”minus 40 udendørs”.

For hjælpeudstyr, fx relæer og hjælpekontakter, der er beregnet til brug i indendørs eller udendørs anlæg ved
omgivelsestemperaturer under -5 °C, skal der træffes aftale mellem leverandør og bruger.
3.3.2 Opstillingshøjde og lufttryk

Hvis opstillingshøjden ikke overstiger 1000 m over havet, er hensyn til ændringer i lufttryk ikke nødvendig. Se også 3.4.1

3.3.3 Luftfugtighed

3.3.3.1 Indendørs: den gennemsnitlige værdi for relativ luftfugtighed, for en periode på 24 timer, overstiger ikke:

– 70 % for klasse ”luftfugtighed 70%”,

– 95 % for klasse ”luftfugtighed 95%”.

3.3.3.2 Udendørs: gennemsnitsværdien for relativ luftfugtighed, for en given periode, fx 48 timer, kan komme op på 100 %.

3.3.4 Fortætning

3.3.4.1 Indendørs: Kondensation kan forekomme lejlighedsvis.

Note 1 Kondensation kan forventes, når pludselige temperaturforandringer forekommer i perioder med høj luftfugtighed.

Note 2 Kondensation kan forebygges ved speciel udformning af bygningen, ved tilhørende ventilation og opvarmning
eller ved anvendelse af affugtningsudstyr.

3.3.4.2 Udendørs: Fortætning i form af dug, kondensation, tåge, regn, sne, is eller rimfrost skal tages i betragtning.

3.3.5 Forurening

3.3.5.1 Indendørs: Generelt er den omgivende luft ikke væsentligt forurenet af støv, røg, ætsende gasser, dampe eller salt.

Hvis den indendørs forurening betragtes som væsentlig, anvendes betingelserne, der er angivet i 3.3.5.2 for udendørs.

3.3.5.2 Udendørs: Den omgivende luft kan være forurenet af støv, røg, ætsende gasser, dampe, cement, sand eller salt mm.

Note 1 Isolatorers krybeafstande skal være så store som praktisk muligt og indeholde ribber for at undgå for megen
aflejring.

Note 2 Følgende klassifikationsgrader af forurening ved valg af isolator i udendørs anlæg er angivet i tabel I i IEC/TR
60815:1986:

– I. Lav forurening,

– II. Medium forurening,

– III. Høj forurening,

– IV. Meget høj forurening.

Note 3 Forhold mellem forurening og krybestrækninger er angivet i tabel II i IEC/TR 60815:1986. 3.3.6 Solbestråling

3.3.6.1 Indendørs: Påvirkningen fra solbestråling kan normalt ignoreres, men i specielle tilfælde, hvor udstyret er udsat for
intensiv solbestråling, skal der tages højde for en betydelig forøgelse fra overfladetemperaturen.

3.3.6.2 Udendørs: Afhængig af installationens beliggenhed med hensyn til solbestråling, skal der tages forholdsregler for at
sikre, at de tilladte temperaturværdier ikke overskrides.

Note 1 Det maksimale niveau for solbestråling på en klar dag ved middagstid antages at være 1000 W/m2. Note 2 UV
stråling kan skade nogle syntetiske materialer.
Flere detaljer er angivet i HD 478 og EN 60068.

3.4 Særlige krav

3.4.1 Anlæg i store højder

For anlæg, beliggende i højder på mere end 1000 m over havet, skal der tages hensyn til følgende supplerende krav.

For udstyr, opstillet i sådanne anlæg, skal kravene aftales mellem fabrikanten og brugeren. For hjælpeudstyr til lavspænding
gælder dette kun, hvis højden overstiger 2000 m over havet (se også EN 60694).

Note 1 Udstyr, som skal anvendes højere end 1000 m over havet, skal kunne modstå de dielektriske afprøvninger udført
ved højder under 1000 m med værdier af prøvespændinger, som angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4 forøget i
overensstemmelse med EN 60694.

Note 2 Grænseværdierne for temperatur og luftfugtighed er angivet i 3.3

Note 3 Trykvariation pga. højden, er angivet i EN 60721. Vedrørende dette fænomen skal man være særlig opmærksom
på følgende punkter:

– varmeudveksling ved konvektion, ledning eller stråling,

– kapacitet af varmeanlæg eller klimaanlæg,

– driftsniveauet af trykanordninger,

– kapacitet af dieselgenerator eller trykluftstation,

– forøgelse af koronaeffekt.

3.4.1.1 Tilladte strømme

For anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de tilladte strømme for ledere i luft under normale forhold
reduceres med 0,2 % for hver 100 m over 1000 m.

3.4.1.2 Luftafstande

For anlæg, der er beliggende mere end 1000 m over havet, skal de minimumsafstande, der er angivet i tabellerne 1 til 3 i
kapitel 4, forhøjes med 1,4 % for hver 100 m over 1000 m.

3.4.2 Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer

Hvis biologisk aktivitet, fx fra fugle, andre små dyr eller mikroorganismer, udgør en fare, skal der tages forholdsregler mod
sådan skade. Dette kan indbefatte passende valg af materiel, forhindring af adgang og tilstrækkelig opvarmning og ventilation.

Flere detaljer, se EN 60721.

3.4.3 Støjniveau

Hvis der er angivet grænser for støjniveau, skal de overholdes ved hjælp af egnede foranstaltninger, fx:

– anvendelse af lyddæmpende foranstaltninger mod lyd transmitteret gennem luft eller bygningsdele,
– anvendelse af transformere og reaktorer med lavt støjniveau.

Støjkriterier for forskellige steder og forskellige tidspunkter på dagen er angivet i ISO 1996.
3.4.4 Påvirkninger fra jordskælv

Ved anlæg, der er beliggende i områder, hvor der er fare for jordskælv, skal følgende forholdsregler tages i betragtning:

3.4.4.1 Udformning af udstyr

Ethvert individuelt udstyr skal udformes, så det kan modstå de dynamiske kræfter, der kommer af vandret og lodret bevægelse
af jorden. Disse påvirkninger kan ændres af reaktionen fra det fundament og/eller den bærende ramme og/eller det gulv, på
hvilket udstyret er installeret.

3.4.4.2 Anlæggets indretning

Anlægget skal indrettes således, at følgende laster begrænses til acceptable værdier:

– laster gennem forbindelser mellem tilstødende apparater, som skal kunne klare store relative aksiale-, vandrette- eller
vridningsbevægelser, idet andre påvirkninger kan forekomme under et jordskælv.
– betjeningspåvirkninger af udstyr, som kan transmitteres gennem et almindeligt massivt fundament eller gulv (fx at
bryde/slutte effekt-afbrydere).

KAPITEL 4

ISOLATION

Isolationskoordinering skal være i overensstemmelse med EN 60071-1 og EN 60071-2.

Note 1 EN 60071-1 opstiller værdier for den maksimale spænding for udstyr Um i relation til mærkeimpulsholdespænding
ved lyn så vel som til mærkekorttidsholdespænding eller mærkeimpulsholdespænding ved koblinger. EN 60071-2 angiver
de tilhørende afstande.

Note 2 Standard nominelle spændinger er for banesystemer angivet i HD 472 S1:1989, tabel II. Andre relevante værdier
for banesystemer kan interpoleres fra værdierne i tabel 1.

4.1 Valg af isolationsniveau

Isolationsniveauet skal vælges i overensstemmelse med den fastsatte maksimale spænding for udstyr U m.

4.1.1 Valget skal primært foretages for at sikre pålidelighed under drift, idet der tages højde for den anvendte nulpunktsjording
af anlægget, samt karakteristika og placering af det overspændings begrænsende udstyr, der kan være installeret.

4.1.1.1 I anlæg, hvor et højt niveau af driftssikkerhed er krævet eller i hvilke konfigurationen af nettet, den valgte metode til
nulpunktsjording eller beskyttelse ved hjælp overspændingsafledere gør det uhensigtsmæssigt at sænke isolationsniveauet, skal
en af de højere alternative værdier i tabellerne 1 til 3 vælges.

4.1.1.2 I anlæg, hvor konfigurationen af nettet, den valgte metode af nulpunktsjording eller beskyttelsen ved hjælp af
overspændingsafledere gør det sikkert at sænke isolationsniveauet, er de lave værdier i tabellerne 1 til 3 tilstrækkelige.

4.1.2 Inden for spændingsområde A (1 kV < U m < 52 kV) og B (52 kV U m < 300 kV) skal valget baseres på
mærkeimpulsholdespændingen ved lyn og mærkekorttidsholdespændingen angivet i tabel 1 og 2. Indenfor spændingsområde C
( U m 300 kV), skal valget baseres på mærkeimpulsholdespændingen ved koblinger angivet i tabel 3.

4.2 Verifikation af holdeværdier

Det valgte isolationsniveaus evne til at modstå prøvespændingerne skal fastsættes ved at udføre de tilhørende dielektriske
prøver i overensstemmelse med EN 60060-2, for holdespændingerne angivet i tabellerne 1 til 3.

4.2.1 Hvis minimumsafstandene i luft angivet i tabellerne 1 til 3 overholdes, er det ikke nødvendigt at udføre dielektriske
prøver.
4.2.2 Hvis minimumsafstandene i luft ikke overholdes i dele eller områder af anlægget, er det tilstrækkeligt at udføre
dielektriske prøver på disse dele eller områder.

4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele

4.3.1 Minimumsafstandene i luft, der er angivet i tabellerne 1 til 3, gælder for højder op til 1000 m over havet. For større
højder se 3.4.1.

Note 1 Spændingsværdierne i tabellerne 1 til 3 kommer primært fra HD 472 og EN 60071-1. Nogle af dem kommer dog
fra et kompromis mellem værdier fra praksis i forskellige lande eller fra forskellige CENELECdokumenter.

Note 2 På de værdier af minimumsafstandene, der er betegnet med N, er sikkerhedsafstandene i 6.2 baseret.

Note 3 I overensstemmelse med EN 60071-2:1997, tillæg A, kan en minimumsafstand være lavere, hvis den er bevist
ved prøvninger eller ved erfaring fra drift.

4.3.2 I spændingsområderne A og B (tabel 1 og 2), er minimumsafstandene i luft baseret på ugunstige

elektrodekonfigurationer med små krumningsradier, fx fra spidse dele til konstruktion.

Da mærkeimpulsholdespændingen ved lyn i disse spændingsområder er den samme som for fase-fase isolation og fase-jord
isolation, gælder afstandene ved begge isolationsafstande.

4.3.3 I spændingsområde C, er minimumsafstandene for luft fastsat af mærkeimpulsholdespændigen ved koblinger.

Afstandene afhænger væsentligt af elektrodekonfigurationerne. I tilfælde hvor det giver besvær at klassificere
elektrodekonfigurationen, anbefales det at vælge for fase-til-jord afstande af den mest ugunstige konfiguration, fx en isolators
arm imod mastekonstruktionen.

4.3.4 Hvis dele af et anlæg kan separeres fra hinanden ved hjælp af en adskiller, skal de afprøves ved
mærkeimpulsholdespændingen for den isolerende afstand (jf. 60694:1996, tabellerne I, II, IV).

Hvis minimumsafstandene i tabellerne 1 og 2 for områderne A og B respektivt fase-til-fase minimumsafstandene i tabel 3 for
område C mellem sådanne dele af et anlæg er forøget med 25 % eller mere af, er det ikke nødvendigt at foretage de
dielektriske prøvninger.

Tabel 1: Minimumsafstande i luft, spændingsområde A (1 kV < Um < 52 kV)

Spændings Nominel Maksimal Mærkekorttids Mærkeimpuls Minimumsafstand

område spænding U nspænding for - holdespændin fase -jord og fase-fase
(RMS) materiel holdespændin g (N)
Um g ved lyn indendørs udendørs
(RMS) (RMS) 1,2/50µs installationer
kV kV (Spidsværdi) mm mm
kV
kV
3 3,6 10 20 60 120
40 60 120
6 7,2 20 40 60 120
60 90 120
10 12 28 60 90 150
A 75 120 150
151) 17,5 38 75 120 160
95 160 160
20 24 50 95 160
125 220
30 36 70 145 270
170 320
362) 41,5 80 170 320
200 360
1)
Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer.
2)
Denne spænding er ikke indeholdt i EN 60071-1.
Tabel 2: Minimumsafstande i luft, spændingsområde B (52 kV Um < 300 kV)

Spændings Nominel Maksimal Mærkekorttids- Mærkeimpuls- Minimumsafstand

område spænding spænding for holdespænding holdespænding fase -jord og
U n (RMS) materiel (RMS) ved lyn fase-fase
U m (RMS) 1,2/50µs (N)
(Spidsværdi)
kV kV kV kV mm
451) 52 95 250 480
662) 72,5 140 325 630
706) 82,5 150 380 750
1103) 123 1854) 450 900
230 550 1100
132 145 1854) 450 900
B 230 550 1100
275 650 1300
1501) 170 2304) 550 1100
275 650 1300
325 750 1500
220 2455) 3254) 750 1500
360 850 1700
395 950 1900
460 1050 2100
1)
Denne nominelle spænding anbefales ikke ved konstruktion af nye systemer.
2)
For U n = 60 kV anvendes værdierne for U n = 66 kV.
3)
For U n = 90 kV / U m = 110 kV anvendes de laveste værdier af holdespændingen og luft afstanden.
4)
Værdierne af holdespændingen og luftafstanden i denne linie skal kun anvendes i sjældne
specialtilfælde.
5)
Et femte (endnu lavere) niveau for 245 kV er angivet i EN 60071-1.
6)
Denne spænding er ikke indeholdt i EN 60071-1.

Tabel 3: Minimumsafstande i luft, spændingsområde C (Um 300 kV)

Spænding Nominel Maksimal Mærkeimpuls- Minimumsafstand Mærkeimpuls- Minimumsafstand

s spændin spænding holdespændin fase-jord holdespændin fase-fase
område g for g g
Un materiel ved koblinger Leder/ Spids/ ved koblinger Leder/leder Spids/leder
(RMS) Um fase-jord leder leder fase-fase parallel
(RMS) 250/2500µs parallel (N) 250/2500µs
mm mm mm mm
kV kV kV kV
750 1600 1900 1125 2300 2600
275 300
850 1800 2400 1275 2600 3100
950 2200 2900 1425 3100 3600
380 420
C 1050 2600 3400 1575 3600 4200

1050 2600 3400 1680 3900 4600

480 525
1175 3100 4100 1763 4200 5000
1425 4200 5600 2423 7200 9000
700 765
1550 4900 6400 2480 7600 9400

4.4 Minimumsafstande mellem dele under specielle forhold

4.4.1 Minimumsafstande mellem dele af et anlæg, som kan være i modfase skal være 20 % højere end værdierne angivet i
tabellerne 1 til 2.
4.4.2 Afstande mellem dele af et anlæg, som har forskellige isolationsniveauer, må ikke være mindre end 125 % af de
afstande, der er angivet for det maksimale isolationsniveau.

4.4.3 Hvor ledere bevæger sig under påvirkning af kortslutningskræfter, skal mindst 50 % af minimumsafstandene i tabellerne
1 til 3 opretholdes som minimum.

4.4.4 Hvor ledere bevæger sig under påvirkning af vind, skal 75 % af minimumsafstandene i tabellerne 1 til 3 opretholdes som
minimum.

4.4.5 I tilfælde af brud på en delkæde i en sammensat isolatorkæde, skal 75 % af minimumsafstandene i tabellerne 1 til 3
opretholdes som minimum.

4.4.6 Hvis hverken nullederen eller faselederen er effektivt jordet i et anlæg, som fødes via autotransformere, skal isolationen
af lavspændingssiden fastsættes i henhold til den maksimale spænding for udstyr på højspændingssiden. Den krævede
nulpunktsisolation skal fastsættes i henhold til den anvendte nulpunktsjording.

4.5 Afprøvede tilslutningsområder

Anvisninger om monterings- og driftsforhold leveret af fabrikanten skal overholdes.

Note I afprøvede tilslutningsområder behøver minimumsafstandende i henhold til tabellerne 1 til 3 ikke nødvendigvis
overholdes, fordi evnen til at modstå prøvespændingerne er fastsat ved en dielektrisk typeprøvning.

Kapitel 5

Elektrisk udstyr

5.1 Fælles regler

5.1.1 Almindeligt

Udstyr skal vælges i overensstemmelse med de relevante DS, EN, HD eller IEC standarder.

5.1.1.1 Alle dele af udstyr, inklusive bærende konstruktioner og fundamenter, skal specificeres, vælges og installeres således,
at de opfylder følgende to kategorier af krav:

a almindelige krav, som fx elektriske, mekaniske, teknologiske og miljømæssige krav.

b) specifikke krav, som er typiske for det område, hvor udstyret skal anvendes.

Note De enkelte dele af udstyret skal vælges således, at de kan modstå de påvirkninger, der kan forventes i anlægget.
Kapitel 3, 4 og 6 til 9 skal betragtes som tillæg til de IEC standarder, som anvendes ved fastlæggelse, valg eller
koordination af karakteristiske egenskaber eller værdier.

5.1.1.2 Særlige anlægsspecifikke drifts- og sikkerhedsprocedurer skal være specificeret af brugeren som supplerende krav.

5.1.2 Etablering

5.1.2.1 Alle dele af anlægget skal fungere tilfredsstillende under normale driftsforhold. Manualer og instruktioner for transport,
opbevaring, opstilling, betjening og vedligeholdelse skal være tilgængelige.

5.1.2.2 Vejledninger heri og i relevante standarder skal følges. Specielt med hensyn til personsikkerhed og
vedligeholdelsesvenlighed.

5.1.2.3 Materiel skal være jordet i henhold til 9.3.4.

5.1.2.4 Fabrikanten skal levere en liste over det specialværktøj, der kræves til etablering, prøvning og vedligeholdelse.
5.2 Særlige krav

5.2.1 Effektafbrydere, lastadskillere, sikringer, sikringslastadskillere, adskillere, kontakter og jordsluttere.

5.2.1.1 Det skal være muligt at kontrollere kontaktpositionen af det afbrydende eller isolerende udstyr (inklusive jordsluttere)
enten ved direkte synlighed af kontakterne eller ved hjælp af en mekanisk stillingsindikator.

Stillingsindikatoren skal give en entydig visning af materiellets primære kontakters aktuelle position.

Udstyret, der viser åben/lukket positionen, skal være let synlig for driftspersonalet.

5.2.1.2 Adskillere og jordsluttere skal installeres således, at de ikke uagtsomt kan betjenes ved træk i eller tryk på
betjeningsarme/stænger.

5.2.1.3 Hvor det er specificeret af brugeren, skal der være udstyr til elektrisk eller mekanisk aflåsning for at undgå
fejlbetjening.

5.2.1.4 Hvis der er et udstyr til interlocking, som forhindrer jordslutteren i at føre den fulde kortslutningsstrøm, er det tilladt
efter aftale med brugeren at specificere en reduceret mærkestrøm for jordslutteren, som svarer til den mulige
kortslutningspåvirkning.

5.2.1.5 Udstyr skal etableres således, at ioniseret gas, der frigives under afbrydning, ikke medfører skade på udstyret eller fare
for driftspersonalet.

Note ”Skade” inkluderer lysbuer og enhver fejl i udstyret, der påvirker dets funktion.

5.2.2 Transformere og reaktorer

Medmindre andet er angivet, gælder de efterfølgende afsnit både for transformere og reaktorer, selv om det kun er
transformere, der omtales i teksten.

De primære kriterier for valg af transformere er givet i kapitel 3 og 7.

5.2.2.1 Transformerne er klassificeret under hensyn til isolationsmidlet, som er i kontakt med viklinger, og den interne eller
eksterne køling som beskrevet i EN 60076-2:1997, § 3.

5.2.2.2 Ved konstruktion af transformer- eller reaktoranlæg skal der tages hensyn til risikoen for spredning af ild (se 7.6).
Tilsvarende skal der, om nødvendigt, tages hensyn til støjniveauet (se 3.4.3)

5.2.2.3 Til transformere, der opstilles indendørs, skal der være passende ventilation (se 6.5.7).

5.2.2.4 Vand (grundvand, overfladevand og spildevand) må ikke blive forurenet af transformeranlægget. Dette opnås ved valg
af transformertype og foranstaltninger på stedet. Metoder, se 7.7.

5.2.2.5 Hvis det er nødvendigt at tage prøver (olieprøver) eller at aflæse måleudstyr (fx væskeniveau, temperatur eller tryk),
som er vigtige for transformerens funktion, mens transformeren er tilkoblet, skal dette kunne gøres uden fare for personalets
sikkerhed.

5.2.2.6 Luftspolereaktorer skal udføres således, at magnetfeltet ved en kortslutning ikke kan trække genstande ind i spolen.
Nærliggende materiel skal konstrueres, så det kan modstå de resulterende elektromagnetiske påvirkninger. Nærliggende
metaldele, som fundamentsarmering, hegn og jordingsgitre må under normale belastningsforhold ikke udsættes for en
temperaturstigning.

5.2.2.7 Der skal tages hensyn til den fare for beskadigelse, der kan opstå på transformere ved overspændinger fra lynnedslag
og koblinger, fx. ved ud fra en beregning at bestemme behovet for at installere overspændingsafledere tæt ved transformernes
tilslutninger.
5.2.3 Gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg (GIS), metalkapslede koblingsanlæg, isolationskapslede koblingsanlæg og
andre præfabrikerede typetestede felter.

Kravene til etablering er angivet i kapitel 6. For sikkerhed af personale og håndtering af gas, se 7.7.3 og 8.4.

5.2.4 Måletransformere

Sekundærkredsen i måletransformere skal enten forbindes til jord eller adskilles fra primærkredsen ved hjælp af en jordet
metalafskærmning i overensstemmelse med kapitel 9 og bilag F. 5.

Jordingspunktet i sekundærkredsen skal vælges således, at elektriske forstyrrelser undgås.

Måletransformere skal etableres således, at deres sekundære tilslutninger er let tilgængelige, når det tilhørende
koblingselement er afbrudt.

5.2.4.1 Strømtransformere

Mærkeoverstrømsfaktoren og mærkebelastningen skal vælges således, at det tilsluttede beskyttelsesudstyr fungerer korrekt, og
at skade på måleudstyr forhindres i tilfælde af en kortslutning.

I højspændingsnet, hvor den primære tidskonstant er stor, og hvor genindkobling anvendes, anbefales det at tage hensyn til
den kortvarige påvirkning, der kan opstå fra den transiente del af kortslutningsstrømmen. Anbefalingerne i IEC 60044-6 bør
følges.

Når instrumenter, måleværdiomformere eller målere er forbundet til strømtransformeres beskyttelseskerne, skal de, om
nødvendigt, beskyttes mod skader som følge af store kortslutningsstrømme ved hjælp af passende hjælpetransformere.

For at reducere de transiente overspændinger i sekundærkredsen som følge af koblinger skal der være en effektiv adskillelse
mellem det primære og sekundære kredsløb.

5.2.4.2 Spændingstransformere

Spændingstransformere skal vælges således, at det nominelle output og nøjagtigheden, er passende for det tilsluttede udstyr
og ledningsføringer. Der skal tages hensyn til risikoen for ferroresonans.

Den sekundære side af spændingstransformerne skal beskyttes mod virkningen af kortslutninger. Det anbefales, at
beskyttelsesudstyret overvåges.

5.2.5 Overspændingsafledere

5.2.5.1 Hvis der i jordlederen til overspændingsafledere er indsat tællere med galvanisk adskillelse, skal tælleren og
tilslutningen til overspændingsaflederens jordklemme, være udført eller beskyttet, så den ikke direkte kan berøres. Det skal
være muligt at aflæse tælleren og udføre måling af lækstrømme under drift

5.2.5.2 Overspændingsafledere skal konstrueres eller anbringes således, at personale ikke bliver udsat for fare, fx ved brud på
kapslingen eller ved udblæsning.

5.2.6 Kondensatorer

5.2.6.1 Ved valg af kondensatorers mærkespænding og –strøm skal der tages hensyn til spændingsforøgelsen som følge af
eventuelle induktanser eller filterkredse, der er koblet i serie med kondensatorerne.

5.2.6.2 Kondensatorer til sammenkobling, spændingsmåling og overspændingsbeskyttelse skal vælges i overensstemmelse

med koblingsudstyrets mærkespænding, selvom driftsspændingen er lavere.

5.2.6.3 Sikker afladning af kondensatorer skal sikres. Afladningsudstyret skal være termisk og mekanisk egnet til formålet.
5.2.6.4 Kortslutnings- og jordingsudstyr i forbindelse med et kondensatorbatteri skal tage hensyn til de interne forbindelser af
enhederne samt afladningsmodstanden og sikringstypen.

5.2.7 Spærrespoler (Line traps)

Båndbredden skal fastsættes i overensstemmelse med frekvenstildelingen i nettet.

5.2.8 Isolatorer

5.2.8.1 Med mindre andet er angivet, skal isolatorers mindste specifikke krybeafstand være i overensstemmelse med
anbefalingerne i IEC/TR 60815 ved et forureningsniveau angivet af brugeren.

5.2.8.2 Kravene i EN 60694:1996 i § 6.2.2 ”Wet test procedure” gælder for alle udendørs isolatorer.

Isolatorprofiler og funktionskrav til udendørs isolatorer i forurenede eller meget fugtige omgivelser, må angives af brugeren.

5.2.9 Kabler

5.2.9.1 Kabler skal vælges og oplægges således, at den maksimalt tilladte temperaturstigning ikke overstiges for ledere, deres
isolation, tilslutninger, udstyrets tilslutningsklemmer eller omgivelserne, hverken under normale driftsforhold (i
overensstemmelse med IEC definitioner) eller under specielle driftsforhold fastlagt efter forudgående aftale mellem elleverandør
og bruger, eller i tilfælde af kortslutning.

Ved fremføring af kabler i bygninger uden for stationsrum skal der

– enten anvendes brandhæmmende kabler i overensstemmelse med EN 50267-2-1

– eller der skal foretages foranstaltninger således at kablet, når det er installeret, er tilstrækkelig brandhæmmet.

Tilslutningen af et kabel til udstyr (fx motorer, effektafbrydere) må ikke resultere i, at kablet bliver udsat for temperaturer, der
er større end de tilladelige for kablet under de forudsete driftsforhold.

5.2.9.2 Der skal tages hensyn til påvirkningen på udstyr som følge af de temperaturafhængige ændringer i lederens længde.
Om nødvendigt kan påvirkningen reduceres ved brug af fx fleksible forbindelser eller ekspansionsklemmer. Benyttes disse
midler ikke, skal de forøgede kræfter som følge af temperaturændringen medtages ved verifikationen af udstyres mekaniske
styrke.

5.2.9.3 Fleksible oprulnings- og slæbekabler skal vælges i overensstemmelse med følgende krav og betingelser:

– Til forsyning af hejseudstyr eller mobilt udstyr skal der anvendes slæbekabler eller kabler med mindst tilsvarende mekaniske
og elektriske egenskaber.
– I tilfælde, hvor der er en større mekanisk påvirkning, fx hvor kablerne udsættes for slitage, træk, bøjning eller vridning under
drift, skal slæbekabler med dobbeltkappe, eller kabler med mindst tilsvarende mekaniske og elektriske egenskaber
anvendes.
– Kabler til forsyning af hejseudstyr eller mobilt udstyr skal indeholde en beskyttende jordleder.
– Udførelsen af alle forbindelser, hvad enten det er en muffe, tilslutning, eller en anden forbindelsesmåde, skal være således, at
den beskyttende jordleder i tilfælde af en belastning på kablet er den sidste, der brydes.
– Kabler, som er beregnet til at blive viklet om en tromle, skal dimensioneres således, at den maksimalt tilladte
temperaturstigning ikke overstiges, når kablet er fuldt opviklet og udsat for normal driftsbelastning.

5.2.9.4 Krydsning og nærføring

Når kabler krydser eller er nær ved gas-, vand- eller andre rørledninger, skal der holdes en passende afstand mellem kablerne
og rørledningerne. Hvor denne afstand ikke kan overholdes, skal kontakt mellem kabler og rørledninger forhindres, fx ved
indføring af isolerende skærme eller plader. Disse forholdsregler skal koordineres med den anden ledningsejer. I tilfælde af en
lang parallelføring skal der foretages en beregning af den inducerede overspænding på rørledningen ved en kortslutning. Det
kan være nødvendigt med forholdsregler (fx en alternativ føringsvej for kablerne eller rørledningerne, eller en større afstand
mellem kabler og rørledninger).
Når kabler krydser eller er nær ved telekommunikationsanlæg, skal der holdes en passende afstand mellem kabler og disse
anlæg.

I tilfælde af en lang parallel føringsvej, skal den inducerede overspænding på telekommunikationsanlægget under en
kortslutning beregnes (se CCITT/ITU’s anbefalinger). Det kan være nødvendigt med forholdsregler for at reducere denne
overspænding (en alternativ føringsvej for kablerne eller telekommunikationsanlæggene, større afstand mellem kabler og
telekommunikationsanlæg).

Hvor kabler krydser eller er nær ved andre kabler, skal de gensidige termiske påvirkninger beregnes for at kunne fastsætte
minimumsafstande mellem kablerne eller for at fastsætte andre forholdsregler (fx tværsnitsforøgelse). Kabler skal installeres i
tilstrækkelig afstand fra varmekilder eller adskilles fra disse ved hjælp af termiske isolationsskærme.

5.2.9.5 Installation af kabler

For at undgå skade på kablet skal udlægning af kablerne udføres ved de omgivelsestemperaturer, der er angivet i
produktstandarderne eller af fabrikanten.

Det skal sikres, at en-leder kabler lægges således, at påvirkninger, der opstår som følge af kortslutningsstrømme, ikke
forårsager nogen skade.

Kabler i metalliske rørledninger skal grupperes således, at alle tilhørende faser (og evt. nullederen) i samme strømkreds, ligger i
samme rør.

Metoden til lægning af kabler skal vælges, så den sikrer, at de ydre påvirkninger er begrænset til acceptable sikkerhedsværdier.
Ydermere skal kabler i jorden lægges i mindst 0,7 m dybde under færdigt terræn og på forsvarlig måde beskyttes mod
mekanisk beskadigelse med rør eller dækkes med plader eller U-profiler. De anvendte plader og U-profiler skal opfylde
Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 35.

Jordkabler og søkabler skal beskyttes mekanisk ved opføring fra jorden eller havet.

Der skal tages forholdsregler for at sikre, at kabler i jord ikke bliver beskadiget af køretøjer, der kører over dem.

Kabler skal være således installeret, at berøringsspændingerne er inden for de tilladte værdier eller således, at tilgængelige dele
med utilladelige berøringsspændinger er beskyttet mod berøring ved passende forholdsregler.

Metalskærme skal jordes i henhold til kapitel 9.

Der skal tages hensyn til bevægelser og vibrationer i jorden.

Ved lodrette installationer skal kablet være fastholdt af passende kabelbøjler i intervaller bestemt af kabelkonstruktionen.
Information skal angives af fabrikanten.

5.2.9.6 Bøjningsradius

Minimumsværdierne for bøjningsradius under og efter installation afhænger af kabeltypen og skal være angivet i de relevante
standarder eller af fabrikanten.

5.2.9.7 Trækpåvirkning

Den maksimale tilladelige trækpåvirkning under lægning af kabler afhænger af kabeltypen. Passende værdier skal være angivet
i de relevante standarder eller af fabrikanten.

Den statiske værdi og spidsværdi af trækspændingen, som lederne i flexible kabler og slæbekabler er påvirket af, skal være så
lille som muligt og må ikke overstige de værdier, der er angivet af fabrikanten.

5.2.9.8 Endeafslutninger og muffer

Endeafslutninger på fleksible kabler og slæbekabler må ikke være udsat for træk og sammenpresning. Kabelmuffer skal være
beskyttet mod afslidning af isolationen og kabelender mod vridning. Afslutningerne skal endvidere konstrueres således, at
kablerne ikke danner kinker.

5.2.10 Ledere og tilbehør

Dette afsnit omhandler ledere (stive eller fleksible) og tilbehør, som er en del af en udføring eller samleskinne i anlægget.

5.2.10.1 Hvor ledere og tilbehør er direkte forbundet til en effektafbryder, en sikringslastafbryder eller en lastafbryder, må
værdien og varigheden af mærkekortidsholdestrømmen for ledere og tilbehør, ikke være mindre end den tilsvarende
mærkeværdi for det udstyr, det er tilsluttet, medmindre andet er aftalt.

5.2.10.2 Der skal tages forholdsregler, som muliggør ekspansion og sammentrækning af lederne på grund af
temperaturændringer. Dette gælder ikke, hvor påvirkningen af temperaturændringen er tilladt ved konstruktionen af
ledersystemet.

5.2.10.3 For at sikre at forbindelser mellem ledere er i orden og ikke nedbrydes under drift, skal de være kemisk og mekanisk
stabile, dvs. der må ikke være nogen kemisk reaktion i kontaktpunktet. Samlefladerne skal være passende forarbejdet og
derefter klemt sammen med det pres, som er angivet for den pågældende type forbindelse. Temperaturstigningen i en samling
må under drift ikke overstige de værdier, der er angivet i EN 60694.

5.2.11 Roterende maskiner

5.2.11.1 Maskiners klemkasser skal kunne modstå de forekommende kortslutningsstrømme. I tilfælde af fejl inde i klemkassen
skal risikoen for personskade minimeres.

5.2.11.2 Kapslingsklassen mod indtrængen af objekter, støv og vand skal vælges i overensstemmelse med de særlige klima-
og omgivelsesforhold, der er på installationsstedet. Spændingsførende dele i maskinen skal beskyttes mod utilsigtet berøring.

Maskinens isolationsniveauet skal vælges i henhold til kapitel 4.

5.2.11.3 Der skal etableres tilstrækkelig køling.

5.2.11.4 Maskiner bør være beskyttet mod overskridelse af den maksimalt tilladte temperaturstigning ved hjælp af passende
elektriske beskyttelsesindretninger. Særligt for store maskiner eller maskiner, der er væsentlige for en produktionsproces, bør
der installeres beskyttelsesindretninger til visning af intern fejl i maskinen og om nødvendigt, automatisk nedlukning af
maskinen.

5.2.12 Statiske omformere.

5.2.12.1 Tilgængelige dele af omformerenheder, som kan have en farlig spænding under normal drift eller under fejlforhold,
skal være tilstrækkeligt mærket og beskyttet mod utilsigtet berøring. Dette kan opnås ved passende afskærmning.

5.2.12.2 Køle- og varmetransportmidlet må ikke indeholde mekanisk forurenende eller kemisk aggressive komponenter, som
kan forårsage fejlfunktion af udstyret.

Når vand anvendes som kølemiddel, skal der tages hensyn til muligheden for korrosion forårsaget af lækstrømme (strømme
forårsaget af vands ledende egenskab).

Når olie anvendes som kølemiddel, skal beskyttelsen mod ild og forurening af grundvand være som for oliefyldte tranformere
og reaktorer.

5.2.12.3 Ved design af omformerenheder skal der tages hensyn til muligheden for magnetiske forstyrrelser forårsaget af store
vekselstrømme på andet udstyr eller dele af anlægget, specielt stålkomponenter.

5.2.12.4 Der skal installeres beskyttelses- og overvågningsudstyr for at sikre korrekt drift.
KAPITEL 6

Anlæg

6.1 Almindeligt

Dette kapitel indeholder de grundlæggende krav vedrørende valg af opbygning af anlægget, dokumentation af anlægget,
transportveje, belysning, driftssikkerhed og mærkning.

De angivne afstande, luftafstande og dimensioner er minimumsværdier for sikker drift. De er generelt baseret på
minimumsværdier angivet i tidligere nationale standarder fra CENELECmedlemslandene. En bruger kan om nødvendigt,
specificere større værdier.

Note Minimumsafstandene i luft N, er angivet i tabellerne 1 til 3 i kapitel 4.

Hvor et eksisterende anlæg skal udvides, kan kravene gældende på det tidspunkt, hvor konstruktion og montering fandt sted,
anvendes.

Der skal tages hensyn til bestemmelserne for Drift af elforsyningsanlæg, afsnit 5, og driftsprocedurer skal aftales mellem
fabrikant og bruger.

6.1.1 Opbygning af anlæg

6.1.1.1 Opbygningen af anlægget skal vælges således, at driftsbestemmelserne kan opfyldes og sikkerhedskravene i henhold
til 7.3 kan opfyldes. Der skal også tages hensyn til videreførelse af driften under fejl- og vedligeholdsforhold. Opbygningen af
nettet skal være så simpel som muligt og så let at forstå, at afbrydelser kan udføres sikkert og hurtigt.

Hvert elektrisk adskilt anlæg med isoleret nulpunkt eller med slukkespolejording skal være forsynet med jordfejlsindikator til
visning eller udløsning af en jordfejl.

Det skal sikres, at frakoblede sektioner i et anlæg ikke kan tilsluttes uagtsomt med spænding fra parallelforbundne sekundære
kilder (fx måletransformere).

6.1.1.2 Anlægget skal kunne modstå de termiske og dynamiske påvirkninger, der forårsages af kortslutningsstrømme, i
overensstemmelse med kapitel 3.

Anlægget kan dog opbygges således, at sektioner i anlægget, som normalt betjenes separat, kortvarigt forbindes indbyrdes
under koblinger, selv om resultatet af en sådan forbindelse giver kortslutningsstrømme, der overstiger mærkeværdien for
anlægget. Dette kan være uundgåeligt, hvis fx udføringer overføres fra en gruppe til en anden under koblinger. I sådanne
tilfælde skal passende beskyttelsesforanstaltninger tages for at forhindre fare for personalet, og fastlagte driftsprocedurer kan
være krævet.

Udføringer med strømbegræningsudstyr kan dimensioneres til den reducerede kortslutningspåvirkning, der svarer til
strømbegrænsningsudstyrets indstillingsværdi, forudsat at lederne mellem samleskinnerne og strømbegrænsningsudstyret er
korte.

6.1.2 Dokumentation

6.1.2.1 Der skal foreligge oversigtsplaner for hvert anlæg.

Diagrammer, kort og tabeller skal udarbejdes i overensstemmelse med de relevante standarder, som HD 246.2, EN 60617-13
og EN 61082-1.

6.1.2.2 Dokumentationen for anlægget skal, hvor det er relevant, omfatte følgende:

– anlægsplaner,
– jordingsanlæg,
– bygningsindretninger, – konstruktioner,
– oversigtstegninger,
– ledningsdiagrammer og -planer, – kabelplaner,
– vejledninger til montering, indkøring, drift og vedligeholdelse,
– lister over reservedele,
– funktionsdiagrammer, – certificering, – værktøj,
– hjælpesystemer, fx brandbekæmpelsesudstyr osv,
– prøvningsrapporter,
– vejledning til genanvendelse og skrotning.

Dokumentationens omfang aftales mellem leverandør og bruger.

6.1.3 Transportveje

6.1.3.1 Transportveje, deres bæreevne, højde og bredde skal være tilstrækkelig til flytning af forventede transportenheder og
skal aftales mellem leverandør og bruger.

6.1.3.2 Inden for lukkede elektriske driftsområder er passage af køretøjer eller andet mobilt udstyr under eller i nærheden af
spændingsførende dele (uden beskyttelsesanordning) tilladt, når følgende betingelser er opfyldt (se figur 6.5):

– køretøjet og dets last må ikke komme ind i farezonen: Minimumsafstand for køretøjer T = N + 100 (min. 500 mm).
– minimumshøjden H til spændingsførende dele over tilgængelige gåområder overholdes (se 6.2.4).

Under disse omstændigheder kan personale kun forblive på køretøjer eller mobilt udstyr, såfremt der er tilstrækkelige
beskyttelsesforanstaltninger på køretøjet eller det mobile udstyr, fx kabinetag, til at sikre, at farezonen, der er beskrevet
ovenfor, ikke overskrides.

For afstande til siden mellem transportenheder og spændingsførende dele gælder lignende principper.

6.1.4 Gange og adgangsveje

Bredden af gange og adgangsveje skal være tilstrækkelig til arbejde, betjeningsadgang, nødudgang samt til transport af udstyr.

6.1.5 Belysning

Tilgængelige indendørs og udendørs anlæg skal forsynes med passende belysning til daglig drift.

Nød- og reservebelysning skal om nødvendigt være til stede. Dette kan være et fast anlæg eller bærbart udstyr.

I små forsyningsstationer er belysning ikke nødvendigvis påkrævet. I sådanne tilfælde skal tilstedeværelsen og omfanget af
belysningen aftales mellem leverandør og bruger.

Alle dele af belysningsanlægget, der kræver vedligeholdelse eller udskiftning, fx af lamper, skal installeres således, at
sikkerhedsafstanden kan overholdes til spændingsførende dele af højspændingsanlæggget ved korrekte arbejdsprocedurer.

6.1.6 Driftssikkerhed

Anlæg skal konstrueres således, at brandbeskyttelse og miljømæssige forhold tilgodeses.

Anlæg skal, hvor det er nødvendigt, beskyttes mod brand, oversvømmelse og forurening. Der skal også tages forholdsregler til
at beskytte vigtige anlæg mod påvirkning fra vejtrafik (saltning, ulykker), hvor det er relevant.

6.1.7 Mærkning

Identifikation og mærkning er påkrævet for at undgå betjeningsfejl og ulykker.

Alle vigtige dele i anlægget fx samleskinnesystemer, koblingsudstyr, koblingsfelter og ledere, skal være klart, læseligt og
holdbart mærket.
Sikkerhedsadvarsler, fx advarselsskilte, vejledningsskilte for sikkerhed og informative skilte, skal anbringes passende steder i
anlægget (se 7.8).

6.2 Åbne udendørs anlæg

Ved opbygning af åbne udendørs anlæg skal der tages hensyn til de minimums fase-fase og fase-jord afstande, der er angivet i
kapitel 4.

Konstruktionen af anlægget skal være udført således, at den forhindrer adgang til farlige områder, idet der tages hensyn til
behovet for adgang til drift og vedligeholdelse. Der skal være opsat ydre hegn, og der skal installeres permanente
beskyttelsesforanstaltninger (fx barrierer, spærringer), hvor sikkerhedsafstande ikke kan overholdes.

6.2.1 Afstande for barrierer

Inden for et anlæg skal følgende mindste beskyttelsesafstande fra spændingsførende dele til den indvendige side af enhver
barriere overholdes (se figur 6.1):

– For faste vægge, uden åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm, er den mindste barriereafstand B 1 = N.
– For gitre, skærme eller faste vægge med åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm og kapslingsklasse IP1XB, er den
mindste barriereafstand B 2 = N + 100 mm for mærkespændinger større end 52 kV
– For gitre, skærme eller faste vægge med åbninger, med en minimumshøjde på 1800 mm og kapslingsklasse IP2X, er den
mindste barriereafstand B 3 = N + 80 mm for mærkespændinger til og med 52 kV.

For ikke faste barrierer og gitre skal værdierne for afstanden forøges, så der tages hensyn til enhver tænkelig fejlplacering af
barrieren eller gitteret.

6.2.2 Afstande for spærringer

Inden for et anlæg skal følgende minimumsafstande fra spændingsførende dele til den indvendige side af enhver spærring
overholdes (se figur 6.1):

– For faste vægge eller skærme mindre end 1800 mm høje, og for bomme, kæder eller reb, er minimumsafstanden for
spærringer O 2 = N + 300 mm (min. 600 mm).
– For kæder eller reb skal værdierne forøges for at tage hensyn til nedhænget.

Hvor det er hensigtsmæssigt, skal spærringer placeres mellem en minimumshøjde på 1200 mm og en maksimumshøjde på
1400 mm.

6.2.3 Afstande for ydre grænser

Det ydre hegn ved udendørs anlæg skal have følgende minimumsafstande i overensstemmelse med figur 6.2:

– Faste vægge (højde, se 6.2.6) C = N + 1000 mm

– Gitre og skærme (højde, se 6.2.6) E = N + 1500 mm

Den maksimale åbning i gitteret og skærmen må ikke overstige 50 mm.

6.2.4 Mindste højde over tilgængeligt område

I områder, hvor personer har adgang, skal følgende minimumshøjde for spændingsførende dele være overholdt:

– For spændingsførende dele uden beskyttelsesindretninger skal minimumshøjden være H = N + 2250 mm (min. 2500), (se
figur 6.3). Højden H henviser til det største ledernedhæng (se kapitel 3).
– Det nederste punkt af enhver isolation, fx den øverste kant af en isolators metalliske fastgørelsespunkt, må ikke være mindre
end 2250 mm over tilgængelige områder, medmindre andre passende forholdsregler er taget for at forhindre adgang.

Hvor reduktion af sikkerhedsafstandene kan ske som følge af sne på tilgængelige områder, skal ovenstående værdier forøges.
6.2.5 Afstande til bygninger

Hvor uisolerede ledere krydser bygninger, som befinder sig i et udendørs anlæg (se figur 6.4), skal følgende afstande til taget
overholdes ved største nedhæng:

– Afstandene angivet i 6.2.4 for spændingsførende dele over tilgængelige områder, hvor taget er tilgængeligt, når lederne er
spændingsførende.
– N + 500 mm, hvor der ikke er adgang til taget, når lederne er spændingsførende.
– O 2 fra kanten af taget, hvis taget er tilgængeligt, når lederne er spændingsførende.

Hvor uisolerede ledere er tæt på bygninger, som befinder sig i et udendørs anlæg, skal følgende afstande overholdes ved
største nedhæng eller udsving i tilfælde af bevægelige ledere:

– Ydervæg med uafskærmede vinduer: Mindste afstand er givet ved D V i overensstemmelse med bestemmelserne for Drift af
elforsyningsanlæg, afsnit 5.
– Ydervæg med afskærmede vinduer (afskærmet som angivet i 6.2.1): Afstand B 2, i overensstemmelse med 6.2.1.
– Ydervægge uden vinduer: N

6.2.6 Ydre hegn og adgangsdøre

Uvedkommende adgang til udendørs anlæg skal forhindres ved hjælp af ydre hegn. Højden og konstruktionen af hegnet skal
forhindre klatring.

Ydre hegn skal være mindst 1800 mm høje, og den nederste kant må ikke være mere end 50 mm over jorden (for afstande se
figur 6.2).

Adgangsdøre og porte til udendørs anlæg skal være forsynet med låse.

Ydre hegn og adgangsdøre skal være mærket med sikkerhedsskilte i overensstemmelse med 7.8.

I nogle tilfælde kan yderligere forholdsregler være nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Yderligere foranstaltninger kan være krævet i nogle anlæg for at forhindre adgang gennem udgravning under hegnet.

6.3 Åbne indendørs anlæg

Ved opbygningen af åbne indendørs anlæg skal der tages hensyn til de minimumsværdier for fase-fase og fase-jord afstande,
der er angivet i kapitel 4 (se tabellerne 1 til 3).

Konstruktion af anlægget skal være udført således, at den forhindrer adgang til farlige områder, idet der dog tages hensyn til
behovet for adgang til drift og vedligeholdelse. Derfor skal sikkerhedsafstande eller permanente beskyttelsesforanstaltninger
være tilvejebragt i anlægget.

Afstande til barrierer, sikkerhedsafstande og minimumshøjder, se 6.2 For bygninger, korridorer, flugtveje, døre og vinduer, se
6.5.

For faste vægge eller gitre, der er mindre end 1800 mm høje, og for spærringer som bomme, kæder eller reb, er
minimumsafstanden

O 1 = N + 200 mm (min. 500 mm, se figur 6.1)

For kæder eller reb skal værdierne forøges for at tage hensyn til nedhænget. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal de placeres
inden for en minimumshøjde på 1200 mm og en maksimumshøjde på 1400 mm.

6.4 Anlæg af fabriksfremstillede, typetestede kapslede koblingsanlæg

6.4.1 Almindeligt
Dette afsnit angiver supplerende krav til eksterne forbindelser, opstilling og drift af udstyr på opstillingsstedet. Anlægget skal,
afhængig af anlægstypen og de lokale forhold, dimensioneres og konstrueres således, at skader på mennesker og ejendom
undgås.

Fabriksfremstillede, typetestede højspændingskoblingsanlæg skal fremstilles og prøves i overensstemmelse med de relevante

standarder.

Koblingsanlægget skal være egnet til formålet, være overskueligt og udformet således, at alle væsentlige dele er tilgængelige i
forbindelse med opstilling, drift og vedligeholdelse. Opbygningen og adgangsforholdene skal være således, at samling på stedet
er mulig. Der bør tages hensyn til eventuelle fremtidige udvidelser.

Der skal træffes passende foranstaltninger for eksterne forbindelser. Ledere og kabler skal vælges og placeres således, at det
sikres, at isolationsniveauet mellem ledere og mellem hver leder og omkringliggende jordede metalliske konstruktionsdele er
tilstrækkeligt.

Sikkerhedsindretninger til at ventilere eller aflaste overtryk fra en intern fejl skal udformes og placeres således, at de ved
korrekt funktion ikke udsætter driftspersonalet for fare. Akkumulering af farlige koncentrationer af gas eller spaltningsprodukter
i betjeningsrum skal undgås.

6.4.2 Yderligere krav til gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg

6.4.2.1 Udformning

Hvis platforme og stiger er nødvendige for drift og vedligeholdelse, skal de udformes og placeres således, at de giver sikker
adgang for personalet. Disse platforme og stiger kan være faste eller flytbare.

Der skal om nødvendigt træffes foranstaltninger til at beskytte koblingsanlægget mod farlige vibrationer fra
transformere/reaktorer med gasisolerede forbindelser. Bælge kan anvendes til at kompensere for varmeudvidelse,
opstillingstolerancer og bevægelser i fundamentet.

For gasisolerede anlæg med flere trykkamre skal der være tydelig markering, som viser anlæggets konstruktion og opdeling.
Kontrolapparater skal være tydeligt markeret og placeres, så de let kan overvåges.

Gasrørledninger og fittings skal beskyttes i områder, hvor der kan forudses mekanisk skade.

SF6 gasrørledninger skal mærkes, hvor der er mulighed for forveksling med andre rørledninger.

6.4.2.2 Opstilling på stedet

Opstilling af gasisolerede anlæg (GIS) bør udføres i rene omgivelser.

For udendørs anlæg kan det være nødvendigt at sørge for en passende midlertidig overdækning af arbejdsområdet for at
beskytte udstyret, så længe anlægs- eller vedligeholdelsesarbejde foregår.

For arbejde med gas, se 8.4.

For SF6 lækage, se 7.7.2 og 7.7.3.

6.4.2.3 Overspændingsbeskyttelse

Beskyttelse af gasisolerede anlæg mod overspændinger bør normalt udføres med overspændingsafledere på afgreningerne. I
nogle tilfælde er beskyttelsen, som dette udstyr giver, ikke

tilstrækkelig. Den situation opstår hovedsageligt under følgende omstændigheder: – lang afstand mellem det gasisolerede
anlæg og transformere, – transformere forbundet til det gasisolerede anlæg med kabler, – lange samleskinner, der er åbne i
enderne,

– kabeltilslutning til luftledninger,

– områder med stor sandsynlighed for lynnedslag.

I disse situationer kan yderligere overspændingsafledere være krævet. Deres placering skal baseres på erfaring med lignende
situationer eller på beregninger.

6.4.2.4 Jording

Kapslingen af gasisolerede anlæg skal forbindes til jordingsanlægget i mindst følgende punkter:

a) I hvert felt
– tæt ved afbryderen,
– tæt ved kabelmuffen,
– tæt ved hornet på SF6 anlægget,
– tæt ved måletransformeren.
b) På samleskinnerne
– i begge ender og ved mellemliggende punkter, afhængig af samleskinnens længde.

De tre separate kapslinger ved enkeltfasede gasisolerede anlæg skal forbindes sammen før jording. Forbindelsen skal enten
være dimensioneret til at føre den nominelle strøm fra felterne og samleskinnerne, eller hvis en forbindelse med mindre
tværsnit benyttes, skal det være eftervist ved afprøvning, at der ikke opstår nogen fare under drift.

Ved flangesamlinger er supplerende forbindelser ikke påkrævet, hvis det kan sikres, at flangens kontakttryk giver tilstrækkelig
forbindelse ved høje frekvenser.

Jordledere for overspændingsafledere til beskyttelse af gasisolerede anlæg skal være forbundet til kapslingen med så kort en
forbindelse som muligt.

Metalliske skærme (fx metalkapslinger, armerede kapper, skærme) på kabler med nominelle spændinger over 1 kV bør
forbindes direkte til det gasisolerede anlægs kapsling.

I særlige tilfælde, fx ved katodisk beskyttelse af kabler, kan det være nødvendigt at adskille jordforbindelsen af kablerne fra det
gasisolerede anlægs kapsling. I disse tilfælde anbefales det at installere en overspændingsafleder.

6.5 Krav til bygninger

6.5.1 Indledning

Dette afsnit angiver kravene til de områder og lokaliteter, hvori det elektriske udstyr for højspændingsanlæg installeres.

6.5.2 Bygningsbestemmelser

6.5.2.1 Almindeligt

Til bærende bygningsdele må der kun anvendes ikke-brændbare materialer.

Skillevægge, vægbeklædninger og kapslinger skal være af materialer med lav brændbarhed.

Note Prøvning af brandfare er under overvejelse i IEC TC 89.

Elektriske driftsområder skal konstrueres således, at det forhindrer indtrængen af vand og minimerer kondensering.

Materialer anvendt til vægge, lofter og gulve må ikke tage skade af fugtighed eller lækage. Hvis kravet ikke kan opfyldes, skal
der tages forholdsregler til at forhindre konsekvenserne af en lækage eller af fugtighedens indflydelse på driftssikkerheden.

Ved konstruktion af bygningen skal der tages hensyn til den forventede mekaniske belastning og det interne tryk forårsaget af
en kortslutning.
Rørledninger eller andet udstyr anbragt sammen med elektriske anlæg, skal være udformet således, at det elektriske anlæg
ikke bliver påvirket i tilfælde af skade på disse.

6.5.2.2 Specifikationer for vægge

Den mekaniske styrke af bygninger skal være tilstrækkelig til at modstå alle statiske og dynamiske belastninger som følge af
normal drift af anlægget.

Rørledninger og ledningssystemers føringsveje må ikke påvirke væggenes bygningsmæssige forhold.

Tilgængelige beklædninger, der udgør den ydre overflade af bygningen, må ikke kunne fjernes udefra. Materialer, der anvendes
til ydre kapslinger, skal kunne modstå de atmosfæriske påvirkninger (regn, sol, korrosive atmosfærer, osv.).

6.5.2.3 Vinduer

Vinduer skal være udformet således, at adgang for uvedkommende personer er besværligt. Dette krav kan anses opfyldt ved en
eller flere af følgende forholdsregler:

– vinduet er fremstillet af brudsikkert materiale, – vinduet er afskærmet,

– den nederste del af vinduet er mindst 1800 mm over adgangsniveau,
– bygningen er omgivet af et ydre hegn, der er mindst 1800 mm højt.

6.5.2.4 Tage

Hvis loftet i koblingsrummet også er taget på den bygning, der udgør trykaflastning, skal forankringen af taget til væggene
være tilstrækkelig.

6.5.2.5 Gulve

Gulvene skal være flade og stabile og kunne bære de statiske og dynamiske belastninger. Hævede gulve skal være udformet
således, at spredning af brand er forhindret.

6.5.3 Koblingsrum

Dimensionerne af rummet og af de krævede trykaflastningsåbninger afhænger af koblingsanlæggets type og kortslutningsstrøm

og skal angives af fabrikanten.

Hvis trykaflastningsåbninger er nødvendige, skal de konstrueres og placeres således, at mennesker eller ejendom ikke er i fare,
når disse aktiveres (udblæsning på grund af kortslutning).

6.5.4 Serviceområder

Serviceområder er korridorer, gange, adgangsveje, transportveje og flugtveje.

Gange og adgangsveje skal være tilstrækkeligt dimensioneret for udførelse af arbejde, drift af koblingsanlæg og transport af
udstyr.

Gange skal være mindst 800 mm brede.

Bredden af gangene må ikke reduceres, selv når dele af udstyret rager ud i gangene, fx fast installerede betjeningsmekanismer
eller afbrydervogne udtrukket til isoleret stilling.

Flugtveje skal altid være mindst 500 mm, selv når bevægelige dele eller åbne døre går ind i flugtvejene.

Dørene på koblingsanlæg eller til felter bør lukke i flugtretningen.

For opstillings- og serviceveje adskilt fra anlæg med en fast væg er en bredde på 500 mm tilstrækkelig.
Under lofter, afdækninger eller kapslinger, undtagen kabelføringsveje, kræves en minimumshøjde på 2000 mm.

Udgange skal placeres således, at længden af flugtvejen inde i rummet ikke overstiger 40 m for anlæg med mærkespændinger
større end 52 kV og 20 m for mærkespændinger til og med 52 kV. Dette gælder ikke for tilgængelige samleskinnekanaler og
kabelkanaler.

Hvis en betjeningsgang ikke overstiger 10 m, er en udgang nok. Er den mere end 10 m, skal der være en udgang eller en
nødudgang i begge ender af flugtvejen.

Permanent installerede stiger eller lignende er tilladt i forbindelse med nødudgange i flugtveje.

6.5.5 Døre

Adgangsdøre skal være forsynet med låse.

Adgangsdøre skal åbne udad og være forsynet med advarselsskilte i overensstemmelse med 7.8.

Døre, som fører ud til det fri, skal være af et materiale med lav brændbarhed, undtagen når bygningen er omgivet af et ydre
hegn, der er mindst 1800 mm højt.

Døre mellem forskellige rum inden for et lukket elektrisk driftsområde behøver ikke være forsynet med låse.

Det skal være muligt at åbne nødudgangsdøre indefra uden at anvende en nøgle ved hjælp af en haspe eller en anden simpel
indretning, selv når dørene er låst udefra. Dette krav behøver ikke være opfyldt i små anlæg, hvor det er nødvendigt, at døren
er åben under betjening og vedligeholdelse.

Minimumshøjden på en nødudgangsdør skal være 2000 mm og bredden af den fri åbning skal være mindst 750 mm.

6.5.6 Dræning af dielektriske væsker

Ved anvendelse af dielektriske væsker skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger som angivet i 7.7.

6.5.7 Ventilation

Dvs. køling, opvarmning, ventilation.

De nødvendige indendørs klimatiske betingelser skal etableres ved brug af passende opvarmning, ventilation eller
kølingssystemer, eller alternativt ved bygningens konstruktion.

Det anbefales at anvende naturlig ventilation for transformere. Overvågning af blæserdrift anbefales.

Ventilationsåbninger skal udformes således, at man undgår enhver farlig nærhed til spændingsførende dele og farlig
indtrængen af fremmedlegemer.

Kølings- og varmeoverføringsmedier må ikke indeholde mekaniske urenheder eller kemisk aggressive substanser i mængder
eller med egenskaber, som kan udgøre en fare for den korrekte funktion af udstyret.

Filtre eller varmevekslere skal benyttes, hvor det er nødvendigt.

Mekaniske ventilationssystemer skal opbygges og placeres således, at inspektion og vedligeholdelse kan udføres under drift af
koblingsanlægget.

6.5.8 Bygninger som kræver særlige overvejelser

For højspændingsanlæg i offentlige bygninger eller beboelsesejendomme skal der tages hensyn til de supplerende krav, der
gælder for disse bygninger.
6.6 Fabriksfremstillede stationer for højspænding og lavspænding

Regler for udførelse og prøvning, se EN 61330.

Kompaktstationer skal placeres således, at der er ringe sandsynlighed for, at de bliver beskadiget af vejkørende trafik. Der skal
være passende plads til drift og vedligeholdelse.

6.7 Mastestationsanlæg

Minimumshøjden for spændingsførende dele over tilgængelige ståflader skal være

H ´ = 4300 mm for mærkespændinger U m til og med 52 kV,

H ´ = N + 4500 mm (min. 6000 mm) for mærkespændinger U m over 52 kV,
(se figur 6.2)

Hvor reduktionen af sikkerhedsafstandene som følge af sne på tilgængelige ståflader skal tages i betragtning, skal værdierne
angivet ovenfor forøges.

Betjeningshåndtag for adskillere og sikringer skal placeres således, at de kan betjenes uden fare. Betjeningshåndtag for
adskillere skal om nødvendigt være aflåselige. Betjeningsstænger skal opfylde kravene i den relevante standard.

Sikker kortslutning og jording af luftledningerne skal være mulig.

Figur 6.1 Beskyttelse mod direkte berøring ved hjælp af barrierer eller spærringer i lukkede elektriske
driftsområder (afstande i mm)
Figur 6.2 Afstande og minimumshøjder ved det ydre hegn (afstande i mm)
Figur 6.3 Mindste højde og mindste arbejdsafstande i lukkede elektriske driftsområder (afstande i mm)
Figur 6.4 Nærhed med bygninger (i lukkede elektriske driftsområder) (afstande i mm)

Figur 6.5 Mindste afstande ved transport

KAPITEL 7

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Anlæg skal udføres således, at det tillader drifts- og vedligeholdelsespersonalet at bevæge sig rundt på et hvilket som helst sted
i anlægget og kunne betjene anlægget sikkert inden for rammerne af deres opgaver og bemyndigelser.
Specielle vedligeholdsarbejder, forberedende arbejder og reparationsarbejder, som medfører arbejde nær ved eller på
spændingsførende dele, skal udføres under iagttagelse af de bestemmelser, procedurer og sikkerhedsafstande, som er angivet i
afsnit 5, Drift af elforsyningsanlæg.

7.1 Beskyttelse mod direkte berøring

7.1.1 Almindeligt

Anlæg skal konstrueres således, at man undgår utilsigtet berøring af spændingsførende dele eller utilsigtet indtrængen i
farezonen omkring spændingsførende dele.

Der skal udføres beskyttelse af spændingsførende dele, dele kun med driftsisolation og dele, som kan antage et farligt
potentiale.

Eksempler på sådanne dele er:

– udsatte spændingsførende dele,

– dele af anlæg, hvor jordede metalliske kapper eller ledende skærme på kabler er fjernet,
– kabler og tilbehør uden jordede metalliske kapper eller uden jordede ledende skærme, samt bøjelige kabler uden ledende
skærme,
– stikforbindelser og ledende kapper på kabler, hvis de kan føre en farlig spænding,
– isolatorers isolerende dele og andre lignende dele, som fx elektrisk udstyr isoleret med støbemasse, hvis der kan forekomme
en farlig berøringsspænding,
– rammer eller kapslinger til kondensatorer, omformere eller transformere, som kan være spændingsførende under normal
drift,
– viklinger i elektriske maskiner, transformere og reaktorer.

Beskyttelsen kan opnås på forskellige måder, afhængig af om anlægget er beliggende i eller uden for et lukket elektrisk
driftsområde.

7.1.2 Foranstaltninger til beskyttelse mod direkte berøring

7.1.2.1 Følgende beskyttelsesmåder kan benyttes:

– b eskyttelse vha. kapsling,

– beskyttelse vha. barriere, – beskyttelse vha. spærring,
– beskyttelse ved placering uden for rækkevidde.

7.1.2.2 Udformning af beskyttelsesforanstaltninger

Barrierer kan være faste vægge, døre eller skærme (trådgitre) med en minimumshøjde på 1800 mm for at sikre, at ingen del af
kroppen kan nå ind i farezonen omkring spændingsførende dele.

Spærringer kan fx være dæksler, bomme, kæder og reb så vel som vægge, døre og skærme, der er mindre end 1800 mm høje
og derfor ikke kan betragtes som barrierer.

Beskyttelse ved placering uden for rækkevidde opnås ved at placere spændingsførende dele uden for den zone, en person kan
nå med en hånd i en hvilken som helst retning, når personen befinder på en ståflade (se kapitel 6).

Indretninger, der anvendes som beskyttelsesforanstaltninger mod direkte berøring, såsom vægge, dæksler, spærringer osv.,
skal være mekanisk robuste og sikkert fastgjort.

Låger til koblingsanlæg eller felter, der benyttes som en del af en kapsling, skal udformes således, at de kun kan åbnes ved
benyttelse af værktøj eller en nøgle. I områder uden for lukkede elektriske driftsområder skal disse låger forsynes med låse.

Flytbare ledende beskyttelsesindretninger skal sikres således, at afstanden til barrieren eller spærringen fastholdes ved korrekt
anvendelse, ellers skal beskyttelsesindretningerne fremstilles af isolerende materiale eller tørt træ. Det er tilladt, at en bom kan
fjernes uden anvendelse af værktøj.
I områder eller rum, der er tilgængelige for offentligheden, må beskyttelsesindretninger ikke let kunne fjernes med almindeligt
værktøj.

7.1.3 Krav til beskyttelse

7.1.3.1 Beskyttelse uden for lukkede elektriske driftsområder

Uden for lukkede elektriske driftsområder er kun beskyttelse ved kapsling eller ved placering uden for rækkevidde tilladt.

Når der anvendes beskyttelse ved kapsling, skal kapslingsklassen som minimum opfylde kravene til IP23D i overensstemmelse
med EN 61330.

Note En undtagelse er ventilationsåbninger, de skal dog være udført således, at en lige tråd ikke kan trænge ind i
udstyret, på en måde så der opstår fare ved nærhed med dele, som skal være beskyttet mod direkte berøring.

Når beskyttelse ved placering uden for rækkevidde anvendes, skal de lodrette afstande mellem tilgængelige ståflader og de
dele, der skal beskyttes mod direkte berøring, være i overensstemmelse med 6.2.6 eller figur 6.2.

7.1.3.2 Beskyttelse inden for lukkede elektriske driftsområder

Inden for lukkede elektriske driftsområder er beskyttelse tilladt ved kapsling, barriere, spærring eller placering uden for
rækkevidde.

Når der anvendes beskyttelse ved kapsling, skal kapslingsklassen mindst opfylde kravene til IP2X. Det kan dog være nødvendigt
at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte mod farer, der opstår som følge af lysbuefejl.

Ved beskyttelse med barrierer gælder 6.2.1.

Ved beskyttelse med spærring gælder 6.2.2 og 6.3.

Ved beskyttelse med placering uden for rækkevidde gælder 6.2.4 og 6.2.5.

Note For mere detaljerede krav vedrørende ydre hegn, transportveje, krydsninger og nærhed med bygninger osv. se
kapitel 6.

7.1.3.3 Beskyttelse under normal drift

Beskyttelsesforanstaltningerne i et anlæg skal tage hensyn til behovet for betjening, styring og vedligeholdelse, som fx:

– betjening af en effektafbryder eller en adskiller,

– udskiftning af en sikring eller en lampe,
– justering af en indstillingsværdi på et apparat,
– tilbagestilling af et relæ eller en indikator,
– arbejdsjording,
– placering af en midlertidig isolationsplade,
– aflæsning af temperatur eller olieniveau på en transformer.

I anlæg med Um 52 kV, hvor døre eller dæksler skal åbnes for at udføre betjening eller vedligeholdelse, kan det være
nødvendigt at placere faste ikke-ledende bomme som en advarsel.

7.2 Måder til beskyttelse af personer mod indirekte berøring

Foranstaltninger til beskyttelse af personer mod indirekte berøring er angivet i kapitel 9.

7.3 Måder til beskyttelse af personer, der arbejder på elektriske anlæg

Elektriske anlæg skal konstrueres og installeres således, at de nødvendige foranstaltninger til at sikre personer, der arbejder i
eller på et elektrisk anlæg, kan benyttes. Der skal tages hensyn til bestemmelserne for drift af elforsyningsanlæg (afsnit 5).
Arbejdsprocedurer skal aftales mellem fabrikant og bruger.

7.3.1 Udstyr til adskillelse af anlæg eller apparater

Der skal forefindes udstyr, således at hele anlægget eller dele deraf kan adskilles, afhængig af kravene i driftsbestemmelserne.

Dette kan opnås ved hjælp af adskillere eller lastadskillere (se 5.2) eller ved afbrydelse af en del af anlægget, fx ved fjernelse
af lasker eller kabelstropper. I sidstnævnte tilfælde, se 4.4.1.

Anlæg eller dele af anlæg, som kan spændingssættes fra flere kilder, skal udføres således, at alle disse kilder kan adskilles.

Hvis udstyrs stjernepunkter er forbundet parallelt, skal det være muligt at adskille disse enkeltvis. Dette gælder også for
tilhørende slukkespoler og modstande. Overspændingsbeskyttelsen skal bibeholdes.

Hvor udstyr stadig kan have en farlig spænding efter fuldstændig adskillelse fra anlægget, fx kondensatorer, skal der findes
indretninger til at aflade dem.

Gnistgab må kun isoleres med ekstra isolation, når lækstrømme fra klemmerne på den ene side til klemmerne på den anden
side er forhindret.

7.3.2 Indretninger til sikring mod genindkobling

Aktiveringskraften (dvs. fjederkraft, lufttryk, elektrisk energi) eller styringen af kraftmekanismen, der anvendes til drift af
koblingsanlæg til adskillelsesformål, skal med egnede indretninger kunne sættes ud af drift. Brugere kan kræve, at disse
indretninger skal kunne aflåses.

Hvor sikringer eller automatsikringer til iskruning erstattes af skruehætter eller blindpropper og anvendes til adskillelse, må
disse indretninger kun kunne fjernes ved anvendelse af et passende værktøj som fx en nøgle.

Manuelt betjente lastafbrydere skal tillade mekaniske låseindretninger til forhindring af genindkobling.

7.3.3 Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand

Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand skal anvendes, hvor det er påkrævet i henhold til driftsbestemmelserne.
Omfanget af et sådant krav skal aftales mellem leverandør og bruger.

Disse indretninger skal kunne kontrollere den spændingsløse tilstand alle steder, hvor der udføres arbejdet på dele, som
tidligere har været spændingsførende, uden fare for den person, der udfører opgaven.

Både fast udstyr og bærbart udstyr (se IEC 61243) kan anvendes til at opfylde dette krav.

7.3.4 Indretninger til jording og kortslutning

Alle dele af et anlæg, som kan adskilles fra forsyningen, skal udføres således, at de kan jordes og kortsluttes.

Udstyr (fx transformere eller kondensatorer) skal være forsynet med et system til jording og kortslutning på anlægsstedet,
undtagen hvor udstyret er beliggende i umiddelbar nærhed af det tilhørende koblingsanlæg. Dette krav gælder ikke for de dele
af et system, hvor det ikke er praktisk muligt, eller som ikke er egnet dertil (fx transformere og elektriske maskiner med
flangemonterede kabelafslutninger eller kabeltilslutningsbokse). I de tilfælde skal jording og kortslutning udføres i de tilhørende
felter på henholdsvis primær- og sekundærsiden. Det skal normalt være muligt at jorde og kortslutte begge sider af en
transformer.

Følgende jordings- og kortslutningsindretninger skal kunne leveres. Omfanget skal aftales mellem leverandør og bruger:

– jordingssluttere (fortrinsvis kortslutningssikre), – jordingsvogne,

– transportable jordingsstænger og kortslutningsudstyr (se EN 61230), – styrede jordingsstænger og kortslutningsudstyr (se EN
61219).

På alle dele af et anlæg skal der etableres egnede og let tilgængelige tilslutningspunkter på jordingsanlægget og på de
spændingsførende dele til tilslutning af jordings- og kortslutningsudstyr. Koblingssteder og skillesteder skal udføres således, at
jordings- og kortslutningsudstyret kan forbindes til jordingsklemmerne i overensstemmelse med reglerne for arbejde nærved
anlæg under spænding.

Når jording og kortslutning sker ved hjælp af fjernstyrede jordsluttere, skal jordslutterens position transmitteres pålideligt
tilbage til fjernstyringsstedet.

7.3.5 Udstyr, der fungerer som barrierer mod spændingsførende dele

Alle afgrænsningselementer såsom vægge, gulve osv. skal konstrueres i henhold til 6.2 eller 6.3.

Såfremt vægge eller beskyttende indretninger ikke anvendes, skal adskillelsen til nabofelter eller nabosektioner ske ved en
passende afstand.

Hvis sikkerhedsafstande ved arbejde ikke kan overholdes, skal spændingsførende dele i nærheden af arbejdsstedet kunne
afdækkes med indskudsplader eller vægge således, at man forhindrer, at nogen dele af kroppen, værktøj, udstyr eller materiel
utilsigtet kommer inden for sikkerhedsafstanden.

7.3.5.1 Flytbare skærme og indskudsplader skal opfylde følgende krav:

a) Kanterne af den isolerende adskillelse må ikke befinde sig inden for farezonen.
b) Spalter er kun tilladt uden for farezonen
– op til 10 mm brede uden begrænsning,
– op til 40 mm brede, forudsat at afstanden fra kanten til det farlige område er mindst 100 mm,
– op til 100 mm brede i området omkring adskillerens sokkel.

Isolerede indskudsplader, der anvendes som barrierer mod spændingsførende dele, skal være en del af udstyret eller være
leveret separat i overensstemmelse med driftsbestemmelserne efter aftale mellem leverandør og bruger.

Isolerede indskudsplader skal kunne fastgøres således, at deres stilling ikke utilsigtet kan ændres, så det kan medføre en
faretruende situation.

Det skal være muligt at installere og fjerne isolerede indskudsplader uden komme ind i farezonen.

Note Dette kan opnås ved valg af den isolerende adskillelse (fx vinklet plade, isolationsstænger hørende til anlægget,
egnede betjeningsstænger) eller af anlægget selv (fx bomme).

7.3.5.2 For anlæg uden fast installerede skillevægge skal egnede indskudsplader medleveres for at isolere tilstødende
spændingsførende felter eller skillesteder i overensstemmelse med driftsbestemmelserne. Omfanget skal aftales mellem
leverandør og bruger.

Plader til adskillelse, som når ind i farezonen ved installation eller demontering, eller som ligger inden for farezonen efter
montering, skal opfylde kravene til isolerende indskudsplader.

7.3.6 Opbevaring af udstyr til forebyggelse af uheld

Hvis udstyr til forebyggelse af uheld er opbevaret ved anlægget, skal det være anbragt et let tilgængeligt sted, hvor udstyret er
beskyttet mod fugt, snavs og skade.

7.4 Beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer

Koblingsanlægget skal konstrueres, så personale i størst mulig omfang er beskyttet mod lysbuer ved betjening.
Følgende liste over foranstaltninger til beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer er angivet som en vejledning i udformning og
konstruktion af elektriske anlæg. Omfanget skal aftales mellem leverandør og bruger.

– Beskyttelse mod betjeningsfejl. Beskyttelsen kan fx udføres ved hjælp af følgende midler:
– lastadskillere i stedet for adskillere,
– kortslutningssikre jordsluttere,
– tvangskoblingsindretninger (aflåsning),
– nøgleaflåsning.
– Driftsgange, der er så korte, høje og brede som muligt (se 6.5).
– Massive skærme som kapsling eller barriere i stedet for perforerede skærme eller trådnet. – Udstyr, der kan modstå indre
lysbuefejl i stedet for åbent udstyr.
– Bortledning af lysbueprodukter fra betjeningspersonale og om nødvendigt ventileret uden for bygningen.
– Brug af strømbegrænsende indretninger.
– Meget kort udløsningstid, som kan opnås ved hurtigtvirkende relæer eller indretninger, der er følsomme over for tryk, lys eller
varme.
– Betjening af anlægget fra en sikker afstand.

7.5 Beskyttelse mod direkte lynnedslag

Forskellige metoder til analyse og beregning er under overvejelse. En af metoderne er den af IEC fastlagte geometriske
beskyttelseskugle model. Den anvendte metode skal aftales mellem leverandør og bruger.

Brugeren bør vælge det beskyttelsesniveau og den beskyttelsesmetode, der skal anvendes. Se et eksempel i bilag H.

Indfangere og skærmtråde skal jordforbindes til fælles jordingsanlæg.

Det er ikke nødvendigt at forsyne en stålkonstruktion med en separat jordleder, da den i sig selv leder lynstrømmen.

Skærmtråde skal forbindes til stålkonstruktionen for at sikre, at lynstrømmen flyder til jord. For bygninger og lignende
konstruktioner, se ENV 61024-1.

Note Af tekniske og økonomiske årsager kan skade forårsaget af lynnedslag ikke helt undgås.

7.6 Beskyttelse mod brand

7.6.1 Almindeligt

Der skal tages hensyn til andre myndigheders krav til brandbeskyttelse ved udformning af anlægget.

Det skal sikres, at nødudgange og flugtveje kan anvendes i tilfælde af brand.

Brugeren eller ejeren af anlægget skal angive krav til fast slukningsudstyr for at begrænse skader forårsaget af brand.

Afhængig af anlæggets størrelse og betydning skal der monteres automatiske indretninger til beskyttelse mod overbelastninger,
indre og ydre fejl.

Udstyr, i hvilket der kan forekomme gnistdannelse eller høje temperaturer, fx elektriske maskiner, transformere, modstande,
adskillere og sikringer, må ikke anvendes i driftsområder, hvor der er brandfare, medmindre udstyret er konstrueret, så det ikke
kan antænde let brændbare materialer.

Hvis dette ikke kan sikres, er specielle forholdsregler nødvendige, fx brandhæmmende skillevægge.

7.6.2 Transformere, reaktorer

For identifikation af kølemiddel-typer, se 5.2.2.1.

EN 61100 klassificerer isolerende væsker efter brandpunkt og varmeværdi.

HD 464 S1 A2:1991 klassificerer tørtransformere efter deres brandegenskaber.

Ved beskyttelsesforanstaltninger mod brand skal ovennævnte standarder, transformernes konstruktionstype og tranformernes
omgivelsesforhold tages i betragtning.

7.6.2.1 Udendørs anlæg

Anlæg skal være således udført, at brand i en transformer med en mærkeeffekt over 1 MVA ikke udgør brandfare for andre
transformere eller objekter. Af hensyn til dette er en passende afstand G nødvendig. Vejledende værdier er givet i tabel 4.

Tabel 4: Transformerafstande
Mærkeeffekt i MVA Afstand G i m
Over 1 op til 10 3
Over 10 op til 40 5
Over 40 op til 200 10
Over 200 15

Hvis der er installeret automatisk brandslukningsudstyr, kan afstanden G reduceres.

Hvor transformere under 1 MVA er installeret tæt ved let brændbare vægge, kan specielle forholdsregler mod brand være
nødvendige, afhængig af bygningens art og anvendelse.

De følgende specifikationer er ikke relevante for midlertidige anlæg.

7.6.2.1.1 Kølevæske type O1

Hvis olie-isolerede transformere med kølevæske type O1 er installeret udendørs, skal afstandene G (tabel 4) sikres ved
udformning og placering af udstyr mellem transformere og andre objekter.

Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe en passende afstand som angivet i tabel 4, skal der være brandsikre skillevægge med
følgende dimensioner:

a) Mellem transformere (for detaljer, se figur 7.1), skillevægge EI 60 i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet
af 1995:
– højde: øverste del af ekspansionsbeholderen (hvis der er nogen), ellers øverste del af transformerbeholderen,
– længde: bredde eller længde af oliesumpen, afhængig af transformerens orientering.
b) Mellem transformere og skillevægge EI 60; bygningsvægge REI 90 (for detaljer se figur 7.2) i overensstemmelse med Tillæg
4 til Bygningsreglementet af 1995.

Fælles sump eller opsamlingskar for flere transformere skal placeres således, at en brand i et af karrene ikke kan sprede sig til
et andet kar.

Det samme gælder for individuelle sumpe, som er forbundet til opsamlingskarret for andre transformere. Singels eller rør fyldt
med væske kan fx anvendes til formålet. Udformninger, som normalt vil slukke flammer i den udflydende væske, foretrækkes,
fx ved hjælp af et lag sten (ca. 300 mm dybt med en kornstørrelse på ca. 40/60 mm), som slukker den brændende olie, der
trænger igennem.

7.6.2.1.2 Kølevæske type K2/K3 og tørtransformer type F0

Hvis transformere med lav brændbarhed af typen K2/K3 og tørtransformere type F0 er installeret udendørs, skal der træffes de
samme beskyttelsesforanstaltninger, men ved anvendelse af 50 % af de vejledende værdier for afstandene angivet i tabel 4.

Såfremt det ikke er muligt at tilvejebringe en passende afstand som angivet i tabel 4, skal der være brandsikre skillevægge med
følgende dimensioner:

a) Mellem transformere (for detaljer, se figur 7.1), skillevægge EI 60 i overensstemmelse med Tillæg 4 til Bygningsreglementet
af 1995:
– højde: øverste del af ekspansionsbeholderen (hvis der er nogen), ellers øverste del af transformerbeholderen,
– længde: bredde eller længde af oliesumpen, afhængig af transformerens orientering.
b) Mellem transformere og skillevægge EI 60; bygningsvægge REI 90 (for detaljer se figur 7.2) i overensstemmelse med Tillæg
4 til Bygningsreglementet af 1995.

Fælles sump eller opsamlingskar for flere transformere skal placeres således, at en brand i et af karrene ikke kan sprede sig til
et andet kar.

Det samme gælder for individuelle sumpe, som er forbundet til opsamlingskarret for andre transformere. Singels eller rør fyldt
med væske kan fx anvendes til formålet. Udformninger, som normalt vil slukke flammer i den udflydende væske, foretrækkes,
fx ved hjælp af et lag sten (ca. 300 mm dybt med en kornstørrelse på ca. 40/60 mm), som slukker den brændende olie, der
trænger igennem.

7.6.2.1.3 Tørtransformer type F1/F2

Såfremt tørtransformere type F1 eller F2 installeres udendørs, er yderligere forholdsregler mod brand ikke nødvendige (vægge,
transformer afstande som angivet i tabel 4).

Note I CENELEC TC 14 er kriterier for tørtranformere type F2 under overvejelse.

7.6.2.2 Indendørs anlæg i lukkede elektriske driftsområder

Døre skal mindst have en brandmodstandsevne på 60 minutter. For døre, som åbner ud til det fri, er det tilstrækkeligt, at de er
fremstillet af brandhæmmende materiale.

7.6.2.2.1 Kølevæske type O1

Rum med transformere med kølevæske type O1 skal have en brandmodstandsevne på mindst 60 minutter (EI60/REI60) fra
andre dele af bygningen. For transformere, der er større end 1 MVA, skal der etableres en brandsikker adskillelse (EI 90/REI
90).

7.6.2.2.2 Kølevæske type K2/K3 og tørtransformer type F0

For væskefyldte transformere af lav brændbarhed af typen K2/K3 og tørtransformere type F0 skal der etableres en brandsikker
adskillelse fra andre dele af bygningen (EI 60/REI 60).

7.6.2.2.3 Tørtransformer type F1/F2

Såfremt tørtransformere type F1 eller F2 installeres indendørs, er yderligere forholdsregler mod brand ikke nødvendige
(afstande væg - transformer som angivet i tabel 4).

Note I CENELEC TC 14 er kriterier for tørtranformere type F2 under overvejelse.

7.6.2.3 Indendørs anlæg i industrielle bygninger

Ved alle transformere uden for lukkede elektriske driftsområder skal der monteres hurtigt reagerende beskyttelsesindretninger,
som automatisk afbryder anlægget i tilfælde af fejl.

For transformere med kølevæske type O gælder samme krav som i 7.6.2.2.1

For alle andre væskefyldte transformere kræves ingen særlige indretninger med hensyn til brandbeskyttelse, undtagen kravene
til opsamling af væske i tilfælde af lækage og kravet til bærbart brandslukningsudstyr, der er egnet til elektrisk udstyr.

For tørtransformere kræves derimod, at der vælges den korrekte brandbeskyttelsesklasse (se HD 464), afhængig af den
pågældende produktion i bygningen og af det materiale, der er til stede i omgivelserne. Brandslukningsudstyr tilrådes.

Note For alle transformere i industrielle bygninger kan der foreskrives yderligere brandforanstaltninger afhængig af
bygningens art og anvendelse.
7.6.2.4 Indendørs anlæg i bygninger hvor personer permanent er til stede

I højspændingsanlæg, der er beliggende i offentlige tilgængelige bygninger eller bygninger til beboelse, kan der være krav fra
andre myndigheder, der skal tages hensyn til.

7.6.2.5 Brand i nærheden af transformere

Hvis der er en særlig risiko for, at transformeren skades ved brand, bør følgende overvejes:

– brandsikre skillevægge,
– gastætte beholdere, der kan modstå det producerede indre tryk, – kontrolleret udslip af den varme væske,
– brandslukningssystemer.

7.6.3 Kabler og bøjelige ledninger

Faren for spredning af brand og dettes konsekvenser skal ved valg af passende kabler og ved valg af anlægstype reduceres
mest muligt.

Kabler kan inddeles i følgende kategorier:

– kabler uden særlige brandegenskaber,

– kabler (enkelte) med brandhæmmende egenskaber (EN 50265-1, EN 50265-2-1 eller EN 50265-2-2),
– kabler (bundtede) med brandhæmmende egenskaber (HD 405.3), – kabler med ringe røgafgivelse (HD 606),
– kabler med ringe afgivelse af syre- og ætsende gasser (EN 50267-2-3), – kabler med brandsikre egenskaber (IEC 60331).

Kabler og bøjelige ledninger i kabelkanaler og bygninger skal lægges således, at bygningens brandsikkerhed ikke bliver
forringet. For fx at undgå spredning af brand skal kabelgennemføringerne fra et rum til et andet tætnes med passende
materiale.

En fysisk adskillelse eller forskellige fremføringsveje af stærkstrømskredse fra styringskredsene til højspændingsudstyr
anbefales, hvis det er nødvendigt at opretholde styrespændingen så længe som muligt, efter at der er opstået skade på
stærkstrømskredsene.

Hvor det skønnes nødvendigt, skal der installeres brandalarm og brandslukningsudstyr i installationsgange og i kabelbakker i
kælderen i kontrolbygninger.

7.6.4 Andet udstyr med brændbar væske

For alt udstyr såsom koblingsanlæg, undtagen måletransformere, der indeholder mere end 100 l brændbar væske i hver
separat beholder, kan de særlige brandforanstaltninger som angivet for transformere være nødvendige, afhængig af anlæggets
art og anvendelse samt dets beliggenhed.

7.7 Beskyttelse mod lækage af isolerende væsker og SF6

7.7.1 Tab af isolerende væske og beskyttelse af grundvandet

7.7.1.1 Almindeligt

Væskefylde transformere skal forsynes med en individuel oliesump eller med en kombination af en individuel oliesump og en
fælles opsamlingstank.

I indendørs anlæg kan uigennemtrængelige gulve med passende høje paneler anvendes som sump for væsken, hvis der ikke er
mere end tre transformere installeret, og hver af disse transformere indeholder mindre end 1000 l (se figur 7.6).

I udendørs anlæg er en sump overflødig, hvis oliemængden i en transformer er mindre end 1000 l. Dette gælder ikke for
opsamlingsområder og steder, hvor der er beskyttelse af vandområder.

Note 1 I alle tilfælde, skal der tages hensyn til lokale bestemmelser, og eventuelle tilladelser skal indhentes.
 Note 2 For visse isolerende væsker er det muligt at have lempeligere krav.

7.7.1.2 Indretning af sumpe og opsamlingstanke

Sumpe og opsamlingstanke kan udføres og indrettes på følgende måde:

– sumpe med integreret opsamlingstank til hele væsken (figur 7.3),

– sumpe med adskilt opsamlingstank. Hvor der er flere bundkar, kan rørene lede hen til en fælles opsamlingstank, som skal
kunne indeholde væsken fra den største transformer (figur 7.4),
– sumpe med integreret fælles opsamlingstank for flere transformere. Den skal kunne indeholde væsken fra den største
transformer (figur 7.5).

Vægge og tilhørende rørledninger for sumpe og opsamlingstanke skal være olie- og vandtætte.

Det skal sikres, at kapaciteten af sumpe og opsamlingstanke til isolerende og kølende væsker ikke reduceres utilladeligt af
tilflydende vand. Det skal være muligt at dræne eller at aflede vandet.

En simpel indretning til angivelse af væskeniveauet anbefales. Man skal være opmærksom på faren for frost.

Der skal træffes følgende supplerende foranstaltninger til beskyttelse af vandveje og grundvand:

– udslip af isolerende og kølende væsker fra sump/tank/gulv skal forhindres (undtagelse se sidste sætning i 7.7.1.1).
– for udendørs anlæg anbefales det, at længden og bredden af bundkarret er lig længden og bredden af transformeren + 20%
af transformerens højde på hver side,
– drænet vand skal passere gennem indretninger til adskillelse af væskerne, idet der tages hensyn til deres specifikke vægt.

Note Et eksempel på automatisk dræning af vand og adskillelse af vand og olie er angivet i CIGRÉ Report 23-07 (1972).

7.7.2 SF6 -lækage (påfyldning af SF6 )

I overjordiske rum med SF6 anlæg er naturlig ventilation tilstrækkelig. I dette tilfælde skal ca. halvdelen af det krævede
tværsnit af ventilationsåbningerne være tæt ved jorden. I tilfælde af uheld kan mekanisk ventilation være påkrævet.

Note I ikke tilgængelige anlægsrum kan permanent ventilation udelades.

I rum under jordniveau med SF6 anlæg skal der etableres mekanisk ventilation, hvis der på grund af mængden af gas og
rummets størrelse er risiko for gasmængder, som udgør en risiko for helbred og sikkerhed for personalet (se note nedenfor).

Rum, kanaler, udgravninger, skakte osv., der er beliggende under rum med SF 6 anlæg, og som er forbundet til dem, skal kunne
udluftes.

Mekanisk udluftning kan udelades, forudsat at gasvolumenet af den største gasbeholder ved atmosfærisk tryk ikke overstiger 10
% af rummets volumen. I dette tilfælde skal der ved beregningen tages hensyn til det totale volumen (beregnet ved normal
temperatur og tryk) af SF6 gasflaskerne og til SF6 anlægget, der er forbundet dertil.

Ingen del af udstyret, der er i kontakt med luft, må have en temperatur på over 200 ºC.

Note Andre myndigheder kan have krav til maksimal SF6 koncentration.

7.7.3 Fejl med tab af SF6 og dets spaltningsprodukter

Anbefalinger for anvendelse og håndtering af SF 6 gas er angivet i IEC/TR2 61634.

Note Der er udgivet en vejledning af CIGRÉ arbejdsgruppe 23.03: Håndtering af SF 6 og dets spaltningsprodukter i
gasisolerede koblingsanlæg.

7.8 Identifikation og mærkning

7.8.1 Almindeligt

Klar identifikation og entydig mærkning kræves for at undgå forkert betjening, menneskelige fejl, ulykker osv. under drift og
vedligeholdelse (se også 6.1.7).

Mærker, skilte og informationer skal fremstilles af holdbart og ikke korrosivt materiale og skal trykkes med uudslettelig skrift.

Koblingsanlæggets stilling skal være tydeligt vist ved hjælp af indikatorer, undtagen når hovedkontakten kan ses.

Kabelklemmer og komponenter skal være identificerbare. Relevante detaljer, der gør identifikation mulig i overensstemmelse
med en liste eller et ledningsdiagram, skal være tilgængelig.

7.8.2 Informations- og advarselsskilte

I lukkede elektriske driftsområder og i industrielle bygninger skal alle rum med elektrisk udstyr mærkes med information, der
identificerer rummet og gør opmærksom på mulige elektriske farer. Denne information skal forefindes uden for rummet og på
hver dør, der giver adgang til rummet.

Farver og kontrastfarver skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

7.8.3 Advarsel mod farlige elektriske spændinger

Alle adgangsdøre til lukkede elektriske driftsområder og alle sider af det ydre hegn skal være forsynet med et trekantet
advarselsskilt.

Det trekantede advarselsskilt skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994.

7.8.4 Anlæg med indbyggede kondensatorer

Kondensatorer skal være forsynet med en advarselsmærkning, der angiver afladningstiden.

7.8.5 Nødudgangsskilte

Nødudgange skal være mærket med flugtvejsskilte. Skiltene skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse
nr. 518 af 17. juni 1994.
Figur 7.1 Skillevægge mellem transformere
Figur 7.2 Brandbeskyttelse mellem transformer og bygning

(1) Kapacitet:
Hele transformerens væske plus regnvand
Note Yderligere eventuelt vand fra brandslukningsanlægget

Figur 7.3 Sump med integreret opsamplingstank

(1) Kapacitet:
Minimum 20% af transformerens væske

Figur 7.4 Sump med adskilt opsamlingstank

(1) Kapacitet udendørs:
Hele væsken fra den største transformer plus regnvand
Kapacitet indendørs:
Hele væsken fra den største transformer
Note Yderligere eventuelt vand fra brandslukningsanlægget

Figur 7.5 Sump med integreret fælles opsamlingstank

Det prikkede areal angiver volumenet af hele transformerens isolerende væske spildt på gulvet
Figur 7.6 Eksempel på lille transformer uden singels eller opsamplingstank

KAPITEL 8

Hjælpeanlæg og styresystemer

8.1 Overvågnings- og styresystemer

For at opnå korrekt og sikker funktion af anlæggene skal der om nødvendigt etableres indretninger til overvågning, beskyttelse,
regulering og styring.

8.1.1 A utomatisk udstyr, der er konstrueret til at fungere selektivt og hurtigt skal yde beskyttelse mod følgerne af
overbelastning samt interne og eksterne fejl svarende til størrelse og betydning af anlægget.

8.1.2 Relæbeskyttelsesudstyr skal være i overensstemmelse med den klasse (se EN 60255-6), der svarer til den del af
anlægget, i hvilken udstyret befinder sig.

8.1.3 Der skal etableres mulighed for at afbryde styrespændingen til ethvert primært koblingsudstyr separat eller til hvert
enkelt felt, for at vedligeholdelse af højspændingsudstyr kan udføres sikkert.

8.1.4 Der skal træffes forholdsregler, der muliggør, at reparation, vedligeholdelse, og afprøvning kan foretages på beskyttelses-
og styreindretninger, mens koblingsanlægget er i drift, uden fare for personale eller udstyr.

8.1.5 Styre- og signalkredse bør være funktionsmæssigt adskilt. Udløsningssignaler bør vises på betjeningspanelet, hvor dette
forefindes.

8.1.6 Udstyr til indikation af alarmer og fejl skal tydeligt indikere fare og fejlforhold. Flere signaler kan kombineres til et fælles
signal, der transmitteres til et centralt betjeningssted.

8.1.7 Styresystemet skal udformes således, at det indikerer enhver uoverensstemmelse i afbryderens position.

8.1.8 Udstyr til kontrol og styring, inklusive kabler og ledninger, skal udformes og installeres således, at muligheden for skade
på det tilsluttede udstyr pga. elektromagnetiske forstyrrelser, minimeres. Grundlæggende regler er angivet i 8.5.

8.1.9 Udstyr til kontrol og styring, inklusive kabler og ledninger, skal udformes og installeres således, at fejl ved betjening,
uagtsom betjening eller ukorrekt information som kan resultere i fare, undgås. Ved opfyldelsen af dette krav, skal der tages
højde for påvirkninger forårsaget af spændingsdyk, forsyningsfejl, isolationsfejl og elektromagnetiske forstyrrelser.

8.1.10 Motorbetjente adskillere, jordsluttere, effektafbrydere, automatsikringer og lastafbrydere skal forsynes med lokal
betjening til ind- og udkobling.

8.1.11 Hvor fjernkontrol er mulig, skal valg mellem lokal- og fjernkontrol forefindes ved den lokale betjeningsposition (dvs. ved
eller i umiddelbar nærhed af afbryderne) og ved ethvert andet sted, hvor udstyret kan betjenes.

8.1.12 Udstyr til aktivering af et koblingsanlæg bør være udformet og installeret således, at utilsigtet påvirkning undgås.

8.2 DC og AC forsyningskredse

Hvor de er relevante skal følgende standarder tages med i overvejelserne: IEC 60478, IEC 604781, IEC 60478-2, EN 60896-1,
EN 60622, EN 60623.

AC og DC lavspændingsanlæg skal udføres i overensstemmelse med ”Elektriske installationer” afsnit 6.

Spændingsbortfald eller fejl i forsyningskredsen skal give et signal til et kontrolsted.

Der skal etableres hjælpetavler for at muliggøre elektrisk adskillelse og elektrisk beskyttelse af de forskellige hjælpekredse.
8.2.1 AC forsyning

AC forsyninger kan kategoriseres i vitale og mindre vitale grupper. Vitale forsyninger bør være kontinuerligt forsynede uden
nogen afbrydelse, hvorimod mindre vitale forsyninger kan tillades at være afbrudt i kortere eller længere tid.

Til forsyninger hørende til den vitale gruppe, såsom forsyningen til computerbaserede kontrolsystemer, der kan forårsage
forkerte signaler efter et spændingsudfald, anbefales et passende UPS anlæg.

8.2.2 DC forsyning

8.2.2.1 DC forsyningsenheder skal være i stand til at forsyne alle permanente DC belastninger og de belastninger, der hører til
betjening af de vitale koblingsanlæg. Dette kan opnås ved at vælge et passende antal uafhængige batterienheder med
tilstrækkelig kapacitet.

8.2.2.2 Det anbefales, at DC forsyningsenheder såsom batterier og opladere forsynes med instrumenter til overvågning af
spænding og strøm.

8.2.2.3 Batterier skal installeres i tørre rum eller felter. Der skal være etableret tilstrækkelig udluftning til at udelukke
eksplosionsfare.

Hvor eksplosionsfare ikke kan undgås, skal der anvendes eksplosionsbeskyttet udstyr (se EN 50014 til og med EN 50020 og EN
50028).

Der skal advares ved hjælp af letlæselige korrosionsresistente skilte i passende størrelse mod eksplosionsfare forårsaget af
forbrænding af gasblandinger i nærheden af åben ild eller glødende dele.

8.2.2.4 Rum der indeholder blybatterier af åben type, og som ikke har tilstrækkelig ventilation, skal betragtes som områder
med korrosive omgivelser. Vægge, lofter og gulve skal opfylde kravene til beskyttelse mod korrosion og gasagtige produkter.
Gulve må ikke forsynes med afløb.

8.3 Systemer med trykluft

8.3.1 Systemer med trykluft skal udføres i overensstemmelse med gældende regler for trykbeholdere og systemer under tryk.

Der skal etableres instrumenter og alarmer for at sikre pålidelig drift af trykluftsystemet.

8.3.2 Ved alle omgivelsesforhold skal trykluftsystemet kunne levere en luft med relativ luftfugtighed, der er egnet til udstyrets
type og driftstryk. Hvor det er nødvendigt, skal der være udstyr til tørring.

Trykluftsystemer skal udføres således, at vand kan drænes fra alle beholdere eller steder, hvor det kan samles under drift.

8.3.3 Trykluftsystemet skal udformes, så det kan yde dets maksimums- og minimumskapacitet i hele området under de
omgivelsesforhold, der kan forventes for det tilhørende koblingsanlæg. Tilstrækkelig kompressorkøling skal etableres såvel som
egnet beskyttelse for at tillade intermitterende drift ved temperaturer under frysepunktet.

8.3.4 Trykbeholdere og rørledninger skal beskyttes mod korrosion både indvendigt og udvendigt.

8.3.5 Funktionen af trykluftsystemets forskellige komponenter skal være tydeligt mærket på udstyret. Forskellige tryk skal
fremgå på rørledninger, beholdere og diagrammer på en måde, der er acceptabel for køberen.

8.3.6 Trykluftsystemet skal være forsynet med et tilstrækkelig antal punkter til adskillelse og dræning for at muliggøre
sektionering ved vedligeholdelse i overensstemmelse med brugerens drifts- og sikkerhedsregler.

8.3.7 Rørledninger, som permanent er under tryk, skal beskyttes mod skade forårsaget af direkte lysbuer.

8.3.8 Alle betjeningssteder i trykluftssystemet som må anvendes under drift, skal være anbragt således, at de er tilgængelige
uden risiko for personers helbred og sikkerhed.
8.4 Anlæg til håndtering af SF6 gas

Hvor gas skal modtages og håndteres, skal der være et mobilt anlæg til rådighed til at overføre gas til og fra det gasfyldte
udstyr for at tillade vedligeholdelse af det primære udstyr. Dette anlæg skal kunne tømme og opbevare den største angivne
mængde gas og tømme det største angivne volumen til vakuum niveauet og efterfylde det ved det højeste tryk som angivet af
fabrikanten. Anlæggets udformning og kapacitet skal fastsættes i en aftale mellem leverandør og bruger.

Anlægget skal også kunne udtrække luft ved atmosfærisk tryk fra det største angivne volumen til det vakuum niveau, der er
angivet af fabrikanten. Anlægget skal kunne returnere gas til udstyret og genbruge gas gennem filtre.

8.5 Grundlæggende regler for elektromagnetisk kompatibilitet ved styresystemer

Dette afsnit behandler beskyttelse af styrekredse mod elektromagnetiske forstyrrelser.

8.5.1 Elektriske støjkilder i højspændingsanlæg

Forstyrrelser kan overføres til højspændingsanlæg galvanisk, induktivt, kapacitivt eller ved stråling.

a) Højfrekvente forstyrrelser kan komme fra:

– kobling i primære strømkredse,
– lynnedslag i luftledninger eller i jordede dele af højspændingsanlæg, – overslag i overspændingsafledere med luftgab,
– kobling i sekundære strømkredse,
– højfrekvente radiosendere,
– elektrostatiske udladninger.
b) Lavfrekvente forstyrrelser kan komme fra:
– kortslutninger,
– jordfejl,
– elektromagnetiske felter frembragt af udstyr (samleskinner, kabler, reaktanser, transformere osv.).

Beskyttelsen mod forstyrrelserne er baseret på to generelle principper:

– reduktion af indtrængen af elektromagnetiske felter i udstyret, – potentialudligning mellem udstyret og jordingssystemet.

8.5.2 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra højfrekvente forstyrrelser

De anbefalinger, der er anført nedenfor, er de vigtigste til reduktion af påvirkningerne fra de højfrekvente elektromagnetiske
forstyrrelser.

a) Egnet konstruktion af måletransformere (spændingstransformere, strømtransformere), effektiv afskærmning mellem primær

og sekundær vikling, prøvning af højfrekvente transmissionsegenskaber.
b) Beskyttelse mod lynnedslag.
c) Forbedring af jordingssystem og jordingsforbindelser (se 9.3.2)
d) Skærmning af sekundære strømkredse.
– Skærmene bør være ubrudte.
– Skærmene bør have en lav modstand (få ohm pr. km).
– Skærmene bør have en lav koblingsimpedans indenfor støjfrekvensområdet. – Jording af skærmene bør være så kort som
muligt.
– Skærmene bør jordes i begge ender og ved mellemliggende punkter, hvor det er muligt.
– Skærmene bør jordes ved deres indgang til styreskabet, så de strømme, der cirkulerer i skærmene, ikke påvirker de
uafskærmede strømkredse. Forbindelser bør være cirkulære ved anvendelse af passende kabelforskruninger eller
svejsning.
e) Gruppering af strømkredse
– For at reducere overspændinger som følge af differential mode overspændinger bør indgående og udgående ledninger,
der er funktionelt sammenhørende, grupperes i det samme kabel. Så vidt det er muligt, bør kabler til hjælpeforsyningen
adskilles fra styrekablerne.

8.5.3 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra lavfrekvente forstyrrelser.

De anbefalinger, der er anført nedenfor, er de vigtigste til reduktion af påvirkningerne fra de lavfrekvente elektromagnetiske
forstyrrelser.
a) Foranstaltninger vedrørende kabellægning:
– Adskillelse af styrekabler fra effektkabler ved benyttelse af afstand eller forskellige føringsveje.
– Effektkabler i trekantforlægning foretrækkes frem for en flad forlægning.
– Kablers føringsveje bør så vidt muligt ikke være parallelle med samleskinner eller effektkabler.
– Styrekabler bør ikke lægges nær reaktorer og enfasede transformere.
b) Foranstaltninger vedrørende indretning af strømkredse:
– Sløjfer bør undgås.
– For DC hjælpestrømkredse er en stjerneforbindelse at foretrække frem for en ringforbindelse.
– Beskyttelse af to forskellige DC kredse som forsyner beskyttelsesudstyr for højspændingsanlægget bør ikke beskyttes af
fælles beskyttelsesudstyr.
– Parallelforbindelse af to spoler placeret i adskilte skabe bør undgås.
– Alle ledninger i samme strømkreds bør ligge i samme kabel. Når det er nødvendigt at anvende forskellige kabler, bør de
lægges i den samme føringsvej.
c) For små signaler anbefales parsnoede kabler.

8.5.4 Forhold vedrørende valg af udstyr

8.5.4.1 Anlægget bør inddeles i forskellige zoner svarende til en specifik miljøklasse. Klasserne er defineret i IEC standarder
(IEC SC 17 B).

Udstyr i forskellige zoner bør vælges i overensstemmelse med den tilhørende miljøklasse.

8.5.4.2 Hvor det er nødvendigt bør følgende foranstaltninger træffes for den interne opbygning af strømkredsen:

a) elektrisk adskillelse af I/O signalkredse,

b) installation af filtre i hjælpestrømkredse,
c) installation af spændingsbegrænsende indretninger, såsom:
– kondensatorer eller RC kredse,
– overspændingsafledere til lavspænding, – zenerdioder eller varistorer,
– transzorb dioder.

Disse indretninger skal installeres indeni beskyttelses- og styreudstyret.

8.5.4.3 Yderligere foranstaltninger vedrørende gasisolerede koblingsanlæg:

– forbindelse af armeringsjern i beton til jordingssystemet på forskellige steder, specielt i gulvet (se bilag R),
– god afskærmning ved overgang mellem GIS-anlæg og luftledninger med flere forbindelser mellem kapslingen og
bygningens væg (til armeringsjern eller metalbeklædning) og flere forbindelser mellem væggene og jordingssystemet,
– passende udførelse og prøvning af sekundært udstyr vedrørende dets immunitet over for elektriske transienter.

8.5.5 Andre mulige foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra interferens

De nedenfor anførte anbefalinger supplerer, hvor det er relevant, de tidligere nævnte anbefalinger:

– installation af kontrolkabler i metalliske kabelkanaler anbefales. Kontinuitet og jording af kanaler bør sikres i hele
længden,
– installation af kabler langs med metalliske overflader, når det er muligt, – brug af fiberoptiske kabler.

KAPITEL 9

Jordingsanlæg

9.1 Formål

Dette kapitel angiver kriterierne for konstruktion, installation, prøvning og vedligeholdelse af jordingsanlægget, således at det
fungerer under alle forhold og yder sikkerhed for personer på ethvert sted, hvor disse har legitim adgang. Yderligere skal det
sikres at materiel forbliver intakt og fejlfrit.

9.2 Dimensionering af jordingsanlæg ved netfrekvens

9.2.1 Almindeligt

Ved konstruktion af jordingsanlæg skal følgende 4 krav opfyldes:

a) Den mekanisk styrke og korrosionsmodstand skal sikres.

b) Den største fejlstrøm (normalt bestemt ved beregning) skal kunne modstås med hensyn til varmeudvikling.
c) Skade på ejendom og materiel skal undgås.
d) Personalets sikkerhed med hensyn til spændinger på jordingsanlæg, som forekommer ved den største jordfejlstrøm, skal
sikres.

Følgende parametre til jordingsanlæggets dimensionering er af betydning:

– Fejlstrømmens størrelse1)
– Fejlens varighed1)
– Jordens beskaffenhed
1) Disse værdier afhænger i hovedsagen af metoden til driftsjording af højspændingsnettet.

I et anlæg, der anvender forskellige spændingsniveauer, skal de 4 krav opfyldes for hvert højspændingsnet. Der skal ikke tages
hensyn til fejl, der optræder på samme tid i forskellige net. Disse krav gælder ikke for midlertidige jordforbindelser ved arbejds-
og skillesteder.

9.2.2 Dimensionering med hensyn til korrosion og mekanisk styrke

9.2.2.1 Jordelektroder

Jordelektroder, der er i direkte kontakt med jorden, skal være af modstandsdygtigt materiale over for korrosion (kemisk eller
biologisk indvirkning, iltning, dannelse af et elektrolytisk element, elektrolyse osv.) De skal kunne modstå den mekaniske
påvirkning ved installation, såvel som de påvirkninger, der forekommer ved normal drift. Der kan anvendes stål indstøbt i
betonfundamenter og stålstænger eller andre naturlige jordelektroder som en del af jordingsanlægget. Mekanisk styrke og
korrosionsbestandighed bestemmer den mindste størrelse af jordelektroden, som er angivet i bilag A. Hvis et andet materiale
(fx rustfrit stål) anvendes, skal materialet og dets dimensioner opfylde kravene a) og b) i 9.2.1.

9.2.2.2 Jordledere

Af hensyn til mekanisk styrke og korrosionsbestandighed er mindste tværsnit følgende:

– Kobber: 16 mm2 (se også F.5)

– Aluminium: 35 mm2
– Stål: 50 mm2

9.2.2.3 Udligningsforbindelser

Det anbefales, at tværsnittet af udligningsforbindelserne er i overensstemmelse med 9.2.2.2.

Note Jordledere og udligningsforbindelser af stål kræver en passende og egnet korrosionsbeskyttelse.

9.2.3 Dimensionering med hensyn til termisk styrke

9.2.3.1 Almindeligt

De strømme, der skal tages hensyn til for jordledere og jordelektroder, er angivet i tabel 5.

Note 1 I nogle tilfælde skal der tages hensyn til den stationære nulstrøm ved dimensionering af det pågældende
jordingsanlæg.

Note 2 For projekteringsformål bør de strømme, der anvendes til beregning af lederens dimension, tage hensyn til den
fremtidige belastningsstigning.
Fejlstrømmen er ofte fordelt i hele jordingsanlægget, derfor er det tilladt at dimensionere hver enkelt elektrode for kun en del
af den samlede fejlstrøm.

Sluttemperaturen, som indgår i beregningen og som der refereres til i bilag B, skal vælges for at undgå reduktion af materialets
styrke og for at undgå beskadigelse af det omkringliggende materiale fx beton eller isoleringsmaterialer. Der er ikke angivet
nogen tilladelig temperaturstigning af jorden omkring jordelektroden, fordi erfaringen viser, at temperaturstigningen i
almindelighed er ubetydelig.

9.2.3.2 Beregning af strømmen

Beregningen af tværsnittet af jordlederne eller hver jordelektrode afhænger af værdien og varigheden af fejlstrømmene, der er
angivet i bilag B. Der skelnes her mellem en fejl med en varighed mindre end 5 s (adiabatisk temperaturstigning) og en
varighed større end 5 s. Sluttemperaturen vælges således, at der tages hensyn til materialet og omgivelserne. Uafhængig heraf
skal de mindste tværsnit i 9.2.2 tages i betragtning.

Note Der bør tages hensyn til ledningsevnen af samlingerne (specielt boltet samling).

9.2.4 Dimensionering med hensyn til berøringsspændinger og skridtspændinger

9.2.4.1 Tilladelige værdier

Strøm, der passerer gennem den menneskelige krop, kan give anledning til personfare. IEC/TR2 60479-1 beskriver virkningen
af strømmen gennem den menneskelige krop afhængig af strømmens størrelse og varighed. I praksis er det mere bekvemt at
referere til berøringsspændingen. Grænseværdien for berøringsspænding ved jordfejl er angivet i figur 9.1. Kurven viser den
værdi af spændingen, der kan forekomme over den menneskelige krop fra bar hånd til bar fod. Ingen yderligere modstande er
medtaget i beregningerne.

Uafhængigt heraf er det tilladt at anvende beregningerne angivet i bilag C for at tage højde for yderligere modstande, fx fodtøj
og overfladematerialer med stor modstand.

Enhver jordfejl bliver automatisk eller manuelt afbrudt, således at berøringsspændinger som en konsekvens af jordfejl ikke
forekommer i ubegrænset tid.
Tabel 5: Jordstrømme til dimensionering af jordingsanlæg
For skridtspændinger er det ikke nødvendigt at definere tilladelige værdier.

Note Tilladelige værdier af skridtspændinger er større end de tilladelige berøringsspændinger. Derfor, hvis et
jordingsanlæg tilfredsstiller kravene til berøringsspændinger, kan det antages, at der i almindelighed ikke vil forekomme
nogen farlige skridtspændinger.

Fejltiden fastsættes ud fra at relæbeskyttelsen og højspændingsafbrydere fungerer korrekt.

9.2.4.2 Foranstaltninger til overholdelse af den tilladelige berøringsspænding

Anvendelsen af de tre første krav i 9.2.1 vil give de grundlæggende konstruktion af jordingsanlægget. Denne konstruktion må
efterprøves med hensyn til berøringsspændingen og kan derefter betragtes som en standardkonstruktion, der kan anvendes i
lignende tilfælde. Blokdiagrammet i figur 9.2 viser en almindelig fremgangsmåde. Nogle eksempler på fremgangsmåden i
specielle tilfælde - afhængig af fejlstrømmens returvej - er angivet i bilag Q.

Til bestemmelse af den maksimalt tilladelige berøringsspænding U Tp skal figur 9.1 anvendes. Der kan tages hensyn til
supplerende modstande i overensstemmelse med bilag C (Normativt). Den maksimalt tilladelige berøringsspænding kan anses
for opfyldt, hvis enten

– en af følgende betingelser er opfyldt:

1. Det relevante anlæg er en del af et udstrakt jordingsanlæg.
2. Stigningen i jordpotential, bestemt ved måling eller beregning, ikke overstiger den dobbelte værdi af den tilladte
berøringsspænding i overensstemmelse med figur 9.1.
eller
– de vedtagne fastlagte forholdsregler M, idet der tages hensyn til størrelsen af stigningen i jordpotential og fejlens varighed.
Disse forholdsregler er beskrevet i bilag D.

Hvis ingen af ovennævnte betingelser er opfyldt, må den maksimalt tilladelige berøringsspænding U Tp i figur 9.1 eftervises, i
almindelighed ved måling.

Alternativ kan anvendes en standardkonstruktion, der sikrer at kravene i 9.2.1 er opfyldt. Overførte spændinger skal altid
afprøves separat.

Jordpotentialstigningen og berøringsspændingen i et jordingsanlæg kan beregnes ud fra tilgængelige data (jordens specifikke
modstand, impedansen til jord af eksisterende jordingsanlæg, se bilag K). Ved beregningen må alle jordelektroder og andre
jordingsanlæg, som er pålideligt forbundet til det pågældende jordingsanlæg med tilstrækkelig ledningsevne, medtages.
Specielt gælder dette for luftledningers jordtråde, ledere nedgravet i jorden og kabler med virkning som jordelektrode. Dette
gælder også for jordingsanlæg, som er forbundet til det pågældende jordingsanlæg gennem kablers armeringer eller skærme,
PEN-ledere eller på anden måde forbundet.

Ved eftervisning af maksimal berøringsspænding ved beregning ved hjælp af figur K.3 må alle kabler med virkning som
jordelektrode medtages, medmindre de er lagt i mere end 4 traceer. Disse kabler kan være tilknyttet anlæg med forskellig
spænding.

Note: I tilfælde med mere end 4 traceer er den gensidige påvirkning betydelig, derfor vælges kun 4 ud af de
eksisterende traceer. I tilfælde med adskillige kabler lagt i et bestemt trace, må længden kun medtages en gang.

Til bestemmelse af jordpotentialstigningen og berøringsspændingen er strømmene i tabel 5 relevante.

Ved prøvning med måling må 9.6 (og bilag N og bilag G) tages i betragtning.

Ved dimensionering af jordingsanlægget er der to tilfælde, der skal tages hensyn til: Anlæg med slukkespolejording og anlæg
med isoleret nulpunkt. Hvis kortvarig lavimpedans nulpunktsjording er benyttet, bør jordingsanlægget dimensioneres på basis af
en afbrydelsestid for jordfejlen på mindre end 5 s. I andre tilfælde bør det dimensioneres på basis af en afbrydelsestid for
jordfejlen på mere end 5 s. (se også tabel D.1).

9.3 Konstruktion af jordingsanlæg

9.3.1 Udførelse af jordelektroder og jordledere

Et jordingsanlæg er i almindelighed sammensat af flere lodrette, vandrette eller skrå elektroder, der er nedgravet eller drevet
ned i jorden.

Benyttelsen af kemikalier til at reducere jordresistiviteten må ikke anvendes.

Vandrette jordelektroder bør normalt nedgraves til en dybde på 0,5 m til 1 m under jordniveau. Dette giver tilstrækkelig
mekanisk beskyttelse. Det anbefales at placere jordelektroden i frostsikker dybde.

I tilfælde af lodrette jordspyd vil toppen af spyddet normalt være under jordniveau. Lodrette eller skrå spyd er særlig
fordelagtige, når jordens resistivitet formindskes med dybden.

Metalkonstruktioner, der er jordet i overensstemmelse med denne standard og som udgør en konstruktionsenhed, kan benyttes
som jordleder for dele, som er direkte fast forbundet til denne konstruktion. Hele konstruktionen skal have et tilstrækkeligt
ledende tværsnit, og samlingerne skal være ledende og mekanisk stabile. Der skal tages forholdsregler for at undgå, at dele af
konstruktionen bliver afbrudt fra jordingsanlægget ved midlertidig demontering. Store konstruktionsdele skal forbindes til
jordingsanlægget i et tilstrækkeligt antal punkter.

Almindelige udførelsesdetaljer findes i bilag L.

9.3.2 Foranstaltninger til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens

Supplerende til 8.5.2 giver bilag E information til dimensionering og konstruktion af jordingsanlæg til reduktion af virkningen af
højfrekvensinterferens.

9.3.3 Overførte spændinger

Regler for telekommunikationsanlæg i eller i nærheden af jordingsanlæg til højspænding er uden for gyldighedsområdet af
denne standard. Ved behandling af overførte spændinger til telekommunikationsanlæg skal der tages hensyn til eksisterende
internationale bestemmelser (fx ITU direktiver).

Kabler og isolerede metalrør, der føres ind i en station, kan blive udsat for spændingsforskelle ved en jordfejl inde i stationen.

Afhængig af måden, på hvilken kabelskærm eller armering er jordet (i den ene eller i begge ender) kan der forekomme
betydelige spændinger eller strømme i skærmen eller armeringen. Isolationen på kabler og rør skal dimensioneres i henhold
hertil.

I tilfælde af jording i en ende kan dette gøres inden for eller uden for stationen. Man skal være opmærksom på den mulige
berøringsspænding på den anden isolerede ende.

Der skal der tages forholdsregler som angivet ved følgende eksempler, hvor det er nødvendigt:

– Adskillelse af ledende metaldele, hvor de forlader området med jordingsanlægget.

– Isolation af ledende dele eller områder.
– Etablering af egnede barrierer omkring ledende dele eller områder for at forhindre berøring.
– Etablering af en isolerende barriere mellem dele forbundet til forskellige jordingsystemer.
– Egnet potentialudligning.
– Spændingsbegrænsning ved hjælp af egnede indretninger.

Hvis et højspændingsjordingsanlæg er en del af et udstrakt jordingsystem, hvor der normalt ikke forekommer farlige
potentialforskelle, kan der opstå problemer, hvis ledende dele af isolerede rør kabler osv. forbundet til et fjernt jordpotentiale
og jordede ledende dele af højspændingsanlægget kan berøres samtidigt.

Det er derfor nødvendigt at placere dette udstyr i en tilstrækkelig afstand fra områder under indflydelse af jordelektroder. Hvis
dette ikke er muligt, skal der træffes egnede foranstaltninger.

En generel afstand kan ikke angives, graden af risiko må bestemmes i hvert individuelt tilfælde. Nogle råd til denne beregning
er angivet i bilag M.
9.3.4 Foranstaltninger til jording af udstyr og anlæg

Alle udsatte dele af et elektrisk anlæg skal jordes. I specielle tilfælde skal der oprettes isolerede områder.

Fremmede ledende dele skal jordes om nødvendigt, fx på grund af lysbuefare, kapacitiv og induktiv kobling.

Detaljerede anvisninger til jording af hegn, rør, jernbanespor osv. findes i bilag F.

9.4 Fælles jordingsanlæg til højspændings- og lavspændingsanlæg

9.4.1 Betingelser for fælles jordingsanlæg

Lavspændingsnettets nul eller PEN leder kan jordes til højspændingsnettets jordingsanlæg og danne et fælles jordingsanlæg,
hvis følgende betingelser opfyldes ved en fejl i højspændingsnettet:

– I lavspændingsnettet eller i de forbundne brugerinstallationer forekommer ingen farlige berøringsspændinger (se figur 9.1).
(Dette kan opnås hvis jordelektrodepotentialet på det fælles jordingsanlæg ikke overstiger værdierne angivet i tabel 6).
– Størrelsen af påvirkningsspændingen af lavspændingsudstyret (ved netfrekvens) ved forbrugerinstallationerne ikke overstiger
de i tabel 6 mulige angivne værdier som en følge af en potentialstigning i lavspændingsnettets nulpunkt.

9.4.2 Forsyning af lavspændingsanlæg inden for området med et højspændingsjordingsanlæg

Hvis et højspændingsanlæg forsyner lavspændingsforbrugere, som er placeret inden for højspændindingsjordingsanlæggets

område, skal alle beskyttelses- og jordingsanlæg forbindes til et fælles jordingsanlæg. Dermed kan de betingelser for
lavspændingsforbrugere, der er angivet i 9.4.1, betragtes som opfyldt.

9.4.3 Forsyning af lavspændingsanlæg uden for området med et højspændingsjordingsanlæg

Betingelserne angivet i 9.4.1 kan betragtes at være opfyldt, hvis

– højspændingsjordingsanlægget er forbundet til et udstrakt jordingsanlæg,

eller hvis
– betingelserne i tabel 6 er opfyldt, afhængig af udførelsen af beskyttelseslederen i lavspændingsnettet og af fejlens varighed.

Såfremt det er tilladt, anbefales et fælles jordingsanlæg.

9.4.4 Uafhængige jordingsanlæg

Højspændings- og lavspændingsjordingsanlæg skal adskilles, hvis ingen af betingelserne angivet i 9.4.3 kan opfyldes.
Adskillelsen af jordelektroderne skal vælges på en sådan måde, at der i lavspændingsnettet ikke kan forekomme nogen fare for
personer eller udstyr. Det betyder, at potentialstigningen i lavspændingsjordingsanlægget forårsaget af en højspændingsjordfejl
er mindre end værdierne angivet i tabel 6. For anlæg med mærkespænding under 50 kV vil en konservativ værdi af
minimumsafstanden være 20 m. Den nødvendige afstand daccept kan også beregnes ved hjælp af en formel, der tager hensyn
til den geometriske form af jordelektroderne (se eksempler i bilag M).

I området omkring højspændingsanlægget med d < daccept er ingen jordforbindelser af lav

spændingsanlægget tilladt. Specielle foranstaltninger skal anvendes, hvis det er nødvendigt.

De uafhængige jordingsanlæg kan i stationsanlægget forbindes over en overspændingsafleder for at etablere lynbeskyttelse.

Note Aflederens slukkespænding eller den kontinuerlige driftsspænding (Metal-Oxid afleder) skal være større end
jordelektrodepotentialet af højspændingsjordingsanlægget.

Til beskyttelse mod indirekte berøring skal udsatte dele af lavspændingsudstyr, der er placeret inde i højspændingsstationen,
være forbundet til højspændingsjordingsanlægget gennem beskyttelsesledere.
Hvis højspændings- og lavspændingsjordingsanlægget er adskilte, skal dimensioneringen af lavspændingsudstyrets isolation
inde i højspændingsstationen tage hensyn til størrelsen og varigheden af jordelektrodens potentiale.

Tabel 6: Krav til fælles jordingsanlæg ved forsyning af lavspændingsinstallationer uden for et
højspændingsjordingsanlæg.

9.5 Jordingsforanstaltninger mod påvirkninger fra lyn

Højspændingsjordingsanlægget bør benyttes til lynbeskyttelse.

Alle indretninger til overspændingsbeskyttelse bliver mindre effektive når impedansen til jord bliver større. Derfor bør
forbindelsen til jordelektroden være så kort og lige som muligt.

9.6 Målinger på jordingsanlæg

Generelle råd om målinger er angivet i bilag N. Berøringsspændinger kan måles i overensstemmelse med bilag G.

9.7 Inspektion og dokumentation af jordingsanlæg

Der bør eksistere en plan over jordingsanlægget.

Ved etableringen skal korrosionsbeskyttelsen, specielt ved samlingerne, kontrolleres ved inspektion.

Yderligere råd om inspektion og dokumentation af jordingsanlæg findes i bilag P.

9.8 Almindelige bemærkninger til kontrol og overvågning af jordingsanlæg

9.8.1 Kontrol ved inspektion

Hvor måling ikke alene kan dokumentere den fysiske og mekaniske tilstand af et jordingsanlæg, bør der foretages visuel
inspektion.

9.8.2 Kontrol ved måling eller beregning

Måling eller beregning af jordovergangsimpedansen eller berøringsspændingen kan være nødvendig efter væsentlige
ændringer, der har indflydelse på de grundlæggende krav (se 9.2).

Figur 9.1 Tilladelige berøringsspændinger UTp som funktion af strømmens varighed

KAPITEL 10

EFTERSYN OG AFPRØVNING PÅ STEDET FØR IDRIFTSÆTNING

Eftersyn og prøver foretages for at påvise overensstemmelse mellem anlægget og materiellet med de tekniske specifikationer.

De foreliggende specifikationer, omfanget og typen af dokumentation aftales mellem fabrikanten og brugeren.

Note Særlige prøver på stedet af fabriksfremstillet og typetestet materiel og fabriksfremstillede koblingsanlæg udføres på
grundlag af harmoniserede CENELEC eller IEC normer.
Verifikationen kan udføres på følgende måde:

– visuelt eftersyn
– funktionsprøve
– måling.

Eftersyn og prøver på anlægget foretages ved aflevering, såvel som når anlægget er færdigbygget.

Typiske metoder er fx:

a) kontrol af materiellets karakteristika (incl. mærkeværdier) for de givne driftsforhold, b) kontrol af minimumsafstande mellem
spændingsførende dele og jord, c) spændingsprøvning af kabler
d) kontrol af minimumshøjder og af barriereafstande,
e) visuelt eftersyn og/eller funktionsprøve af elektrisk materiel og dele af anlægget,
f) funktionsprøve og/eller måling af beskyttelses-, overvågnings-, måle-, og kontroludstyr,
g) eftersyn af mærkninger, sikkerhedsskilte og sikkerhedsindretninger.

Specielle krav til jordingsanlæg er angivet i 9.6 til 9.8.

KAPITEL 11

NÆRFØRING MELLEM HØJSPÆNDINGSANLÆG OG METALLISKE RØRANLÆG

Højspændingsanlæg (luftledninger, jordkabler og stationer) i nærheden af metalliske rørledninger, der er omgivet af en

isolerende belægning eller på anden måde (f.eks. ved isoleret ophængning eller oplægning) er isoleret i forhold til jord, kan
under visse omstændigheder give anledning til sådanne elektriske påvirkninger, at røranlæggene og andre elektrisk ledende
dele, der er i berøring med røranlæggene, bliver farlige at berøre.

Påvirkningerne, der kan være af elektrostatisk, elektromagnetisk og anden art, kan forekomme såvel under normal drift af
højspændingsanlæggene som ved fejl i disse.

Til imødegåelse af nævnte berøringsrisiko er fastsat bestemmelserne i 11.1 til 11.6. De i bestemmelserne anførte strøm- og
spændingsgrænser er baseret på IEC 60479.

Hvor røranlæg er nævnt i kapitel 11 og i bilag S, menes såvel alle de dele, som selve røranlægget består af (rørledninger,
ventiler, apparater m.m.), som alle andre elektrisk ledende dele, der er i berøring med røranlægget (katodisk
beskyttelsesanlæg, steldele for elektriske apparater m.m.).

Ved de omtalte påvirkninger vil der også kunne være risiko for,

– at rørledningerne udsættes for vekselstrøms korrosion,

– at dele af røranlæggene, f.eks. udstyr til katodisk beskyttelse, beskadiges,
– at der ved røranlæggene opstår gnistdannelser, der kan give anledning til eksplosionsfare.

Bestemmelserne i 11.1 til 11.6 tager ikke sigte på at imødegå disse risici, der forudsættes behandlet i forskrifter for etablering
af røranlæg.

11.1 Elektrostatisk påvirkning.

Bestemmelsen i 11.1.1 gælder for såvel permanent som midlertidigt påvirkede anlæg, f.eks. på isolerende understøtning,
oplagte rørledninger i nærheden af højspændingsluftledninger.

11.1.1 Ved elektrostatisk påvirkning fra en højspændingsluftledning til en rørledning, der er anbragt isoleret i forhold til jord,
må den strøm, som kan gå fra rørledningen til jord gennem en forsvindende lille impedans, ikke overstige 5 mA.

For højspændingsluftledninger for vekselstrøm kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser
er overholdt:
1. Den vandrette afstand mellem rørledningen og højspændingsluftledningen er mindst 50 meter, og længden af rørledningen
er højst 500 meter.
2. Længden af rørledningen inden for den i pkt. 1 nævnte afstand er højst 150 meter.
3. Højspændingsluftledningens driftsspænding er højst 60 kV.

11.1.2 Såfremt den i 11.1.1 anførte strøm vil kunne blive større end 5 mA, skal der tilsluttes jordelektroder til rørledningen.

Note Det vil være tilstrækkeligt at etablere én jordelektrode for hver 500 meter rørlængde.

11.2 Berøringsspænding, U Tp

11.2.1 Den spænding som en højspændingsledning kan inducere på en nærført isoleret rørledning, er i det følgende defineret
som spændingsforskellen U Tp mellem

– samtidigt berøringstilgængelige dele af røranlægget, – berøringstilgængelige dele af røranlægget og jord,

– berøringstilgængelige dele af røranlægget og andre samtidigt berøringstilgængelige elektrisk ledende dele med forbindelse til
jord,
– berøringstilgængelige dele af røranlægget og strømkredse hørende til stærk- og svagstrømsinstallationer, som er forbundet til
neutral jord, og som er anbragt mindre end 1 meter fra røranlægget.

11.3 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg.

11.3.1 Den spænding, som en højspændingsledning under normal drift kan inducere på en nærført isoleret rørledning, må ikke
give anledning til en spændingsforskel, U Tp større end 50 V.

For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser er
overholdt:

– øjspændingsledningens driftsspænding er højst 40 kV.

– en vandrette afstand mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 200 meter.

11.4 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg.

11.4.1 Den spænding, som en højspændingsledning ved fejl i et højspændingsanlæg kan inducere på en isoleret rørledning,
må ikke give anledning til en berøringsspænding, U Tp der er større end angivet i figur 9.1 i kapitel 9.

Hvis udkoblingstiden er større end 10 sekunder må berøringsspændingen, U Tp ikke overstige 50 V.

Note For trefasede højspændingsledninger kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når den vandrette afstand
mellem højspændingsledningen og rørledningen er mindst 1 000 meter.

Muligheden for dobbelte jordfejl kan lades ude af betragtning i net, hvor enkelte jordfejl udkobles inden for 5 sekunder, eller
hvor nettet er slukkespolejordet.

11.5 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential.

11.5.1 Ved jordfejl på en højspændingsluftledning eller i en højspændingsstation må det forhøjede jordpotential omkring
ledningens jordforbundne master henholdsvis omkring højspændingsstationen ikke give anledning til større spændingsforskel
mellem berøringstilgængelige dele af et nærført, isoleret røranlæg og jord end angivet i figur 9.1 i kapitel 9.

Hvis udkoblingstiden er større end 10 sekunder må berøringsspændingen ikke overstige 50 V.

For trefasede højspændingsanlæg kan bestemmelsen anses for at være overholdt, når én af følgende betingelser er overholdt:

– Højspændingsanlæggets driftsspænding er højst 60 kV.

– Den vandrette afstand fra røranlægget til højspændingsstationens ydre begrænsning (fx hegnet omkring friluftsstationer) og
til højspændingsluftledningens jordforbundne master er mindst henholdsvis 50 og 15 meter.
11.6 Foranstaltninger mod berøringsfare.

11.6.1 D e i 11.3.1, 11.4.1 og 11.5.1 fastsatte største spændingsforskelle må overskrides, såfremt der træffes foranstaltninger,
der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger virkningerne af de tilladte
spændingsforskelle.

Note Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændingsforskelle,
findes i bilag S.

Bilag A (normativt)

Type og mindste dimensioner af jordelektrodemateriel for at sikre mekanisk styrke og korrosionsmodstand

Mindste størrelse
Leder Coating/skærm
Materiel Type af elektrode Diameter Tværsnit Tykkelse Enkelt- Middel
værdi værdi
(mm) (mm2 ) (mm) (µm) (µm)
Bånd2) 90 3 63 70
Profil (inkl.
plader) 90 3 63 70
Rør 25 2 47 55
Varm-
Rund stav for
galvaniseret
jordspyd 16 63 70
Rund tråd for
vandret
Stål
jordelektrode 10 50
Med blykappe1) Rund tråd for
vandret
jordelektrode 8 1000
Med ekstruderet Rund stav for
kobberskærm jordspyd 15 2000
Med elektrolytisk Rund stav for
kobberskærm jordspyd 14,2 90 100
Bånd 50 2
Rund tråd for
vandret
Uisoleret
jordelektrode 253)
Flertrådet kabel 1,8* 25
Kobber
Rør 20 2
Fortinnet Flertrådet kabel 1,8* 25 1 5
Galvaniseret Bånd 50 2 20 40
Flertrådet kabel 1,8* 25 1000
Med blykappe 1)
Rund tråd 25 1000
* for enkelt tråd
1) ikke egnet til direkte indstøbning i beton
2) bånd, valset eller klippet med runde kanter
3) i specielle tilfælde, hvor erfaringerne viser at risikoen for korrosion og mekanisk skade er ekstremt lille, kan 16 mm 2
anvendes

Bilag B (normativt)

Beregning af strømme i jordledere og jordelektroder

For fejlstrømme, som afbrydes efter mindre end 5 sekunder, skal tværsnittet af jordlederen og jordelektroden beregnes ud fra
følgende formel B.1 (se IEC 60724:1984, formel F1):

hvor
A Tværsnit i mm2
I Lederstrøm i ampere (effektivværdien)
t Varighed af fejlstrøm i sekunder
K Konstant, der afhænger af lederens materiale. Tabel B.1 giver værdier for de mest almindelige materialer, når der antages en
begyndelsestemperatur på 20 ºC
Reciprokværdien af lederens modstandstemperaturkoefficient ved 0 ºC (se tabel B.1)
i Begyndelsestemperaturen i ºC. Værdier kan tages fra IEC 60287-3-1. Hvis der ikke er fastlagt værdier i de nationale
tabeller, bør en omgivelsestemperatur på 20 ºC ved en dybde på 1 m vælges.
f Sluttemperaturen i ºC

Tabel B.1: Materiale konstanter

Materiale i ºC K i A s /mm2

Kobber 234,5 226
Aluminium 228 148
Stål 202 78

Ved almindelige forhold, hvor jordlederen er i luft og jordelektroden er i jord, kan kortslutningsstrømtætheden G (= I / A ) ved
en begyndelsestemperatur på 20 ºC og en sluttemperatur på op til 300 ºC tages fra figur B.1.

Ved længere varighed af fejlstrømmen (som i anlæg med isoleret nulpunkt eller med jordslutningskompensation) er det
tilladelige tværsnit angivet i figur B.2. Hvis der vælges en anden sluttemperatur end 300 ºC (se tabel B.2 linie 1, 3 og 4) må
strømmen beregnes med en faktor valgt fra tabel B.2. Fx er en lavere temperatur anbefalet for isolerede ledere og ledere
indstøbt i beton.

Tabel B.2: Faktorer til omregning af strømmen fra en sluttemperatur på 300 ºC til en anden sluttemperatur

Sluttemperatur i ºC Omregningsfaktor
400 1, 2
350 1,1
300 1, 0
250 0,9
200 0,8
150 0,7
100 0,6
Linie 1, 3 og 4 gælder for en sluttemperatur på 300 ºC, linie 2 gælder for 150 ºC.

1. Kobber, blank eller forzinket

2. Kobber, fortinnet eller med blykappe
3. Aluminium, kun jordledere
4. Galvaniseret stål

Figur B.1 Kortslutningsstrømtætheden G for jordledere og jordelektroder i forhold til varigheden af

fejlstrømmen tF
Linie 1, 3 og 4 gælder for en sluttemperatur på 300 ºC, linie 2 gælder for 150 ºC. Tabel B.2 indeholder omregningsfaktorer til
andre sluttemperaturer.

1. Kobber, blank eller forzinket

2. Aluminium
3. Kobber, fortinnet eller med blykappe
4. Galvaniseret stål

Figur B.2a Vedvarende strøm ID for jordledere med cirkulært tværsnit (A)
Linie 1, 3 og 4 gælder for en sluttemperatur på 300 ºC, linie 2 gælder for 150 ºC.

Tabel B.2 indeholder omregningsfaktorer til andre sluttemperaturer.

1. Kobber, blank eller forzinket

2. Aluminium
3. Kobber, fortinnet eller med blykappe
4. Galvaniseret stål

Figur B.2b Vedvarende strøm ID for jordledere med rektangulært tværsnit i forhold til produktet af tværsnit og
profilomkreds (A*s)

Bilag C (normativt)

Berøringsspænding og strøm gennem kroppen

C.1 Sammenhæng mellem berøringsspænding og strøm gennem kroppen

Ved beregning af tilladelige værdier i højspændingsanlægget er gjort følgende antagelser:

– strømvej fra en hånd til begge fødder,

– 50 % sandsynlighed for at kropsimpedansen ligger under den angivne værdi,
– 5 % sandsynlighed for hjerteflimmer,
– ingen yderligere modstand

Note: Disse antagelser fører til en kurve for berøringsspænding med en estimeret risiko på grundlag af erfaring, særligt
trænet personale, omkostning osv. som er acceptabel i tilfælde af jordfejl i højspændingsanlæg.
Under antagelse af, at grundlaget for beregningerne af strøm gennem kroppen er IEC/TR2 60479-1 og under hensyn til kurven
c2 i figur 14 i IEC/TR2 60479-1:1994 (Sandsynlighed for hjerteflimmer mindre end 5 % ved strømvej fra venstre hånd til begge
fødder), fås følgende tabel C.1 for den tilladelige værdi af strømmen gennem kroppen:

Tabel C.1: Højest tilladte strøm gennem kroppen l B afhængig af fejlens

varighed t F
Fejlens varighed Strøm gennem kroppen
(s) (mA)
0,05 900
0,1 750
0,2 600
0,5 200
1 80
2 60
5 51
10 50

For at få den relevante tilladelige berøringsspænding er det nødvendigt at bestemme den samlede impedans af kroppen. Denne
impedans afhænger af berøringsspændingen og af strømvejen. Værdier for hånd til hånd eller hånd til en fod er angivet i
IEC/TR 60479-1, fra hvilke den efterfølgende tabel C.2 er udledt. (Sandsynlighed på 50% for at kropsimpedansen er mindre
eller lig med den angivne værdi).

Tabel C.2: Samlet impedans af korppen Z B afhængig af berøringsspændingen U T for strømvejen hånd til hånd
eller hånd til en fod
Berøringsspænding Samlet impedans af kroppen
(V) ( )
25 3250
50 2625
75 2200
100 1875
125 1625
220 1350
700 1100
1000 1050

Ved en strømvej fra en hånd til begge fødder skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,75 for impedansen i kroppen (fig. 3 i
IEC/TR2 60479-1:1994). Ved kombination af de to tabeller og korrektionsfaktoren er det muligt ved hjælp af en iterationsproses
at beregne en grænse for berøringsspænding for hver værdi af fejlens varighed. Resultatet er angivet i figur 9.1. I tabel C.3 er
værdierne af nogle af punkterne i figur 9.1 vist.

Tabel C.3: Beregnede værdier af den tilladelige berøringsspænding U Tp som funktion af fejlens varighed t F

Fejlens varighed t F Tilladelig berøringsspænding U Tp

(s) (V)
10,0 80
1,1 100
0,72 125
0,64 150
0,49 220
0,39 300
0,29 400
0,20 500
0,14 600
0,08 700
0,04 800

C.2 Hensyntagen til yderligere modstande

 Figur C.1 Strømskema ved berøring

Signaturforklaring til figur C.1, tabel C.3 og tabel C.4:

U STp Prospektiv spænding i et berøringskredsløb med en begrænset værdi, som garanterer

sikkerheden for en person, når der anvendes yderligere kendt modstand (fx fodtøj, stående på
isolerende overflade). Når der ikke tages hensyn til yderligere modstand, er U STp lig med U Tp,
som angivet i figur 9.1.
ZB Samlet impedans af kroppen
IB Strøm gennem kroppen
U Tp Tilladelig berøringsspænding, spændingen over kroppen
Ra Yderligere modstande ( R a = R a1 + R a2 )
R a1 fx modstand af fodtøjet
R a2 modstand til jord af ståstedet
S Specifik jordmodstand i et anlæg (i m) Fejlens varighed
tF (Fejlens varighed)

Tabel C.4: Antagelse for beregninger med yderligere modstand

Type af berøring Venstre hånd – begge fødder
Sandsynlighedsfaktoren for værdien 50 %
af Z B
Kurve I B = f( t F ) C 2 i fig. 14 i IEC/TR2 60479-1
Kredsløbsimpedans Z B (50 %) + R a
Yderligere modstand R a = R a1 + R a2 = R a1 + 1,5 m-1 x S

Beregningsmetode:

tF (Fejlens varighed)

U Tp = f( t F ) i overensstemmelse med C.1 (figur 9.1)

ZB = f( U Tp ) i overensstemmelse med C.1, C.2 (IEC/TR2 60479-1:
1994, figur 4 og 5


I B pr definition Z B a R )

U STp (tF)=U Tp (tP)+(R a1 +R a2 )xIB=U Tp (tP)x

Figur C.2 viser kurven U STp = f( t F ) for 4 værdier af R a.

(1): Uden yderligere modstande (referer til figur 9.1)

(2) R a = 750  (R a1 = 0  s = 500 m)

(3) R a = 1750  (R a1 = 1000  s = 500 m)

(4) R a = 2500  (R a1 = 1000  s = 1000 m)

(5) R a = 4000  (R a1 = 1000  s = 2000 m)

Note R a1 = 1000 repræsenterer en middelværdi for gamle og våde sko.

Figur C.2 Eksempler på kurver U STp = f( t F ) for forskellige værdier af R a = R a1 + R a2

Bilag D (normativt)

Beskrivelse af de vedtagne fastlagte forholdsregler M

Tabel D.1: Betingelser for anvendelsen af vedtagne forholdsregler M til at sikre tilladelige berøringsspændinger
UTp (se figur 9.1)
Jordpotential- Ved ydre vægge Indenfor anlægget
Fejlens varighed
stigning og hegn omkring Indendørs Udendørs
tF
UE anlægget anlæg anlæg
M 4.1 eller
U E 4 x U Tp M 1 eller M 2 M3
t F 5 s M 4.2
U E 4 x U Tp Påvis U T U Tp M3 M 4.2
U E 4 x U Tp M 1 eller M 2 M3 M 4.2
t F 5 s
U E 4 x U Tp Påvis U T U Tp

M 1: Vedtagne fastlagte forholdsregler for ydre vægge på bygninger med indendørs anlæg
Som beskyttelse mod eksterne berøringsspændinger kan en af de vedtagne fastlagte
forholdsregler M 1.1 til M 1.3 anvendes.
M 1.1: Anvendelse af ikke ledende materiale til de ydre vægge (fx mursten eller træ) og
undladelse af jordede metaldele, som kan berøres udefra.
M 1.2: Potentialstyring med en vandret jordelektrode, som er forbundet til jordingsanlægget og
nedgravet i en afstand af ca. 1 m fra ydersiden af den ydre mur og i en dybde på højest
0,5 m.
M 1.3: Isolering af ståstedet. Lagene af isolationsmateriale skal være af tilstrækkelig størrelse,
således at det er umuligt at berøre de jordede ledende dele med en hånd fra et ståsted
uden for det isolerende lag.
Hvis berøring kun er mulig til siden, er en bredde på 1,25 m af det isolerende lag
tilstrækkelig.
Isolationen af ståstedet kan betragtes at være tilstrækkelig i følgende tilfælde: - et lag af
skærver med en tykkelse på mindst 100 mm,
- et asfaltlag med tilstrækkeligt underlag (fx grus),
- en isolerende måtte med et minimumsareal på 1000 mm x 1000 mm og en tykkelse på
mindst 2,5 mm eller en foranstaltning, der giver tilsvarende isolation.
M 2: Vedtagne fastlagte forholdsregler for ydre hegn ved udendørs anlæg
Som beskyttelse mod ydre berøringsspænding kan en af de vedtagne fastlagte
forholdsregler M 2.1 til M 2.3 anvendes. Ved porte i det ydre hegn skal den vedtagne
fastlagte forholdsregel M 2.4 også overvejes.
M 2.1: Anvendelse af hegn af ikke ledende materiale eller af plastikbelagt trådnet (også med
blanke ledende stolper).
M 2.2: Anvendelse af hegn af ledende materiale med potentialstyring med en vandret
jordelektrode, som er forbundet til jordingsanlægget og nedgravet i en afstand af ca. 1 m
uden for hegnet og i en dybde på højest 0,5 m. Forbindelsen af hegnet til
jordingsanlægget er frivillig (se dog forholdsregel M 2.4).
M 2.3: Isolation af ståstedet i overensstemmelse med forholdsregel M 1.3 og jording af hegnet
enten i overensstemmelse med bilag F eller ved forbindelse til jordingsanlægget.
M 2.4: Hvis portene i det ydre hegn er forbundet direkte eller over beskyttelsesledere eller
metalskærme for kabler til kaldeanlæg osv. til jordingsanlægget, så skal der ved portens
åbningsareal anvendes potentialstyring eller isolation af ståstedet i overensstemmelse
med forholdsregel M 1.3.
Når portene i et separat jordet hegn er forbundet til hovedjordingsanlægget, bør portene
være isoleret fra de ledende dele af hegnet på en måde, der sikrer en elektrisk adskillelse
på mindst 2,5 m. Dette kan opnås ved anvendelse af en sektion af hegnet af ikke ledende
materiale eller ved anvendelse af ledende hegn med isolerende stykker ved enderne. Der
skal tages hensyn til sikring af, at den elektriske adskillelse er opretholdt, når porten er
helt åbnet.
M 3: Vedtagne fastlagte forholdsregler ved indendørs anlæg
I indendørs anlæg kan en af forholdsreglerne M 3.1 til M 3.3 anvendes.
M 3.1: Potentialstyring ved indstøbte gitterelektroder i bygningens fundament (fx med et
mindste tværsnit på 50 mm2 og en største maskebredde på 10 m eller bygningens
stålmåtte) og forbundet til jordingsanlægget på mindst to adskilte steder.
Når bygningens armeringsjern også er anvendt til afledning af fejlstrømmen, skal
armeringsjernenes egnethed kontrolleres ved beregning.
 Når bygningens stålmåtte anvendes, må nærliggende måtter forbindes sammen mindst et
sted og alle måtterne være forbundet sammen til jordingsanlægget på mindst to steder.
Ved eksisterende bygninger kan en vandret jordelektrode anvendes, når den nedgraves i
jorden nær den ydre væg og forbindes til jordingssystemet.
M 3.2: Udførelse af ståstedet af metal (fx et metalgitter eller metalplade) og forbundet til enhver
metaldel, som er jordet, og som kan berøres fra ståstedet.
M 3.3: Isolation af ståstedet fra jordpotentialstigningen i overensstemmelse med forholdsregel M
1.3. Ved potentialudligning skal metaldele, som er jordet og som kan berøres samtidigt
fra ståstedet, forbindes sammen.
M 4: Vedtagne fastlagte forholdsregler ved udendørs anlæg M 4.1: Ved ståstedet:
Potentialstyring med en vandret jordelektrode i en dybde på omkring 0,2 m og en længde
på omkring 1 m fra betjeningsmateriellet. Den vandrette jordelektrode skal forbindes med
alle metaldele, som er jordet og kan berøres fra ståstedet.
Eller
Udførelse af ståstedet af metal (fx metalgitter eller metalplade) og forbundet til
metaldele, som er jordet, og som kan berøres fra ståstedet.
Eller
Isolation af ståstedet i overensstemmelse med forholdsregel M 1.3. Ved
potentialudligning skal metaldele, som er jordet, og som kan berøres samtidigt fra
ståstedet, forbindes sammen.
M 4.2 Nedgravning af en vandret jordelektrode omkring jordingsanlægget i form af en lukket
ring. Inden for denne ring skal der være nedgravet et maskejordingsnet med en
maskestørrelse på maksimalt 10 m x 50 m. Individuelle dele af anlægget, som er placeret
uden for ringen, og som er forbundet til jordingsanlægget, skal være forsynet med en
elektrode til potentialstyring i en afstand af ca. 1 m og en dybde på ca. 0,2 m (fx
lysmaster, som er forbundet til jordingsanlægget gennem beskyttelsesledere).

Bilag E (normativt)

Foranstaltninger på jordingsanlæg for at reducere virkningerne af højfrekvensinterferens

Skønt et jordingsanlæg primært er etableret til at opfylde krav baseret på 50 Hz strømme, må krav baseret på højfrekvente
strømme også tages i betragtning. Sådanne strømme stammer primært fra lyn eller fra koblinger i højspændingsanlæg. Den
resulterende transiente strøm eller tilhørende spænding kan forstyrre fx funktionen af kontrol- og beskyttelsesudstyr.
Reducering af interferensen ved modificering af et eksisterende jordingsanlæg er meget dyrt, derfor bør følgende punkter tages
med i overvejelserne ved projektering og opstilling af et jordingsanlæg:

a) Strømveje bør have så lav induktans som muligt:

– Jordelektroder og jordledere skal udgøre et betydeligt maskenet.
– I områder, hvor høje transiente strømme er sandsynlige bør jordnettets maskestørrelse gøres mindre. Dette gælder især
ved lynafledere, spændingstransformere, strømtransformere og GIS anlæg.
– Jordklemmerne på højspændingsmateriel, kontrolkasser, relæhuse osv. bør forbindes til et maskenet.
– Forbindelsen til jordingsanlægget bør udføres med en jordleder, der er så kort som muligt.
– Jordlederne skal være forbundet ved krydsningspunkter.
– Resulterende sløjfer skal være kortsluttet.
– Den gensidige impedans kan reduceres ved at adskille parallelle jordelektroder eller jordledere mindst 0,5 m eller ved
opdeling af en leder og lægge disse adskilt.
– I kabelkanaler bør jordlederne lægges parallelt med kablet. Kablernes skærme bør forbindes til jordingsanlægget i begge
ender. Skærmen skal være i stand til at føre den relevante del af jordfejlstrømmen.
b) Af hensyn til en bedre elektromagnetisk afskærmning og en lavinduktiv strømvej bør bygningers metalliske konstruktionsdele
og stål indstøbt i beton være forbundet til jordingsanlægget.

Note: Udover anvendelsen til potentialstyring eller jording kan armeringsjern og metalliske konstruktionsdele have en
skærmende virkning på følsomme og udstrålende områder (som fx tilslutningssted mellem GIS-anlæg og kabel). I dette
tilfælde kan den skærmende virkning forøges ved reducering af størrelsen af masken i armeringen og forbindelse af
armeringsgitteret til GIS-anlæggets metaldele eller skærmen på styrekabler, der går gennem betonen. Jordledere, som
skulle forbinde ledende dele sammen, er kun nødvendige, hvis der skal tages hensyn til større strømme, eller hvis
armeringen er en del af jordingsanlægget. Normalt vil de mange forbindelser af armeringen være tilstrækkelige. Der skal
anvendes så mange klemmer, at alle dele kan blive forbundet til hinanden og til jordingsanlægget på mange steder.
Bilag F (normativt)

Detaljerede anvisninger til jording af materiel og anlæg

F.1 Hegn om transformerstationer

Uisolerede metalhegn skal jordes. Der skal anvendes et antal jordingspunkter, fx ved hvert hjørne. I overensstemmelse med
lokale forhold (hegn indenfor eller udenfor jordingsanlægget) bør jordforbindelsen forbindes til enten højspændingsanlæggets
jordelektrode eller til separate jordelektroder.

Uisolerede dele af et metalhegn beklædt med isolerende materiale behøver ikke at blive jordet.

Alle fysiske adskillelser af hegnet omkring en transformerstation, fx porte, skal ved hjælp af udligningsforbindelser være
forbundet til jord på en sådan måde, at der ikke opstår farlige spændinger mellem de forskellige dele af hegnet.

F.2 Rør

Metalliske rør inde i transformerstationen bør være forbundet til stationens jordingsanlæg.

Metalliske rør, fx til vandforsyning, der kommer fra et sted uden for stationsområdet, bør undgås, og ikke-metalliske rør bør
anvendes i stedet.

F.3 Jernbaneskinner

Skinner hørende til ikke-elektrificerede jernbaner, der krydser ind i transformerstationen, skal forbindes til stationens
jordingsanlæg.

Ved kanten af transformerstationen skal der være egnede isolerende skinnesamlinger, således at den elektriske adskillelse er
opretholdt for den resterende del af jernbanesystemet. I nogle tilfælde kræves der to isolerende skinnesamlinger for at
forhindre kortslutning med jernbanevognen. Ved fastsættelse af forholdsregler bør ejeren af jernbaneanlægget konsulteres, og
der bør tages hensyn til bestemmelserne i 9.3.3.

F.4 Transformere og koblingsanlæg i master

I almindelighed skal alle mastestationer med eller uden koblingsanlæg jordes.

I tilfælde, hvor der kun er en transformer i masten, kan et minimums jordingsanlæg (fx et jordspyd eller en ringelektrode eller
foden af en ledende mast) opfylde transformerens jordingskrav.

I almindelighed skal koblingsmateriel monteret på master af stål eller andre ledende materialer eller armeret beton være jordet.
På betjeningsstedet kan jordingsanlægget som minimum bestå af en potentialudligning ved hjælp af en jordet måtte. Når der
anvendes isolerende betjeningssted, eller når koblingerne foretages ved hjælp af isolerende materialer (fx isolerende værktøj,
måtter eller handsker), er et minimums jordingsanlæg (fx jordspyd eller en ringelektrode) tilstrækkelig.

Koblingsmateriel på master af ikke ledende materiale behøver ikke at blive jordet. Hvis det ikke er jordet, må der indsættes
mekaniske stabile isolatorer i betjeningsstængerne (fx fuldkerneisolatorer) uden for rækkevidde. Disse skal være beregnet til
den nominelle netspænding. Den del af anlægget, der kan berøres fra jorden, skal jordes for at fjerne mulige lækstrømme. Et
jordspyd på mindst 1 m eller en vandret jordelektrode omkring masten i en afstand på ca 1 m er tilstrækkelig. Alle
jordelektroder og jordledere skal opfylde mindste tværsnit i overensstemmelse med bilag A, såvel som 9.2.2 og 9.2.3

F.5 Sekundære strømkredse i måletransformere

De sekundære strømkredse i alle måletransformere skal jordes så tæt som muligt på måletransformerens sekundære klemmer.

Mindste tværsnit i 9.2.2.2 gælder ikke for denne type materiel. Der kræves et mindste tværsnit på 2,5 mm2 kobber, dog mindst
4 mm2, hvis jordlederen ikke er mekanisk beskyttet.
Hvis det imidlertid er nødvendigt at jorde andre punkter, må der ikke være nogen mulighed for at jorden utilsigtet bliver
afbrudt.

Bilag G (normativt)

Måling af berøringsspændinger

Til måling af berøringsspændingen skal anvendes en strøm-spænding målemetode (se bilag N)

Berøringsspændingen bestemmes under hensyntagen til en modstand af den menneskelige krop på 1 k. 

Måleelektroderne til simulation af fødderne skal have et totalt areal på 400 cm 2 og ligge på jorden med et minimums tryk på
500 N.

Hvis der ikke skal tages hensyn til yderligere modstande, kan en prøvepind stukket mindst 20 cm ned i jorden anvendes i stedet
for måleelektroden. Til måling af berøringsspændingen i ethvert punkt af anlægget skal elektroden være placeret i en afstand
på 1 m fra tilgængelige dele af anlægget, ved beton eller tør jord bør det være på et vådt klæde eller vandfilm. Til simulering af
hånden skal der anvendes en spidselektrode, der kan trænge igennem en malet overflade (ikke isolationen). En klemme på
voltmeteret er forbundet til håndelektroden, den anden klemme til fodelektroden. Det er tilstrækkeligt at udføre en sådan
måling som en stikprøve.

Note: For at få et hurtigt overblik over den prospektive berøringsspænding (USTp) er måling med et voltmeter med en
høj indre modstand og en prøvepind stukket 10 cm ned ofte tilstrækkelig.

Bilag H (informativt)

Metoder til beskyttelse mod direkte lynnedslag

Modelforsøg, målinger, observationer og erfaringer over mange år har vist, at direkte lynnedslag med stor sikkerhed kan
undgås ved anvendelse af følgende indretninger af lynafledere eller spyd. Beskyttelsesområderne, der er vist på figur H.1 til
figur H.4, kan anvendes for anlæg op til en højde på 25 m. For højder over 25 m reduceres beskyttelsesområdet.

Note: Højden på 25 m svarer til forholdene ved et 420 kV net.

I det følgende er angivet en metode, som giver et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau uden detaljerede studier af
isolationskoordinering.

H.1 Skærmtråde

En enkelt skærmtråd giver et teltformet beskyttelsesområde, som er begrænset af buen med en radius på 2 x H begyndende
ved skærmtrådens spids (se figur H.1), og som følger tråden i længderetningen.

To skærmtråde i en afstand mindre end 2 x H fra hinanden giver en udvidelse af beskyttelsesområdet, som er begrænset af de
to ledere, en bue med radius R og centrum MR i højden 2 x H (se figur H.2).

Dette område forløber kontinuert langs lederens spændvidde.

H.2 Indfangere

Opadrettede elektriske udladninger udvikles tidligere fra indfangere end fra skærmtråde

Beskyttelsesområdet ved indfangere er i almindelighed større end ved skærmtråde i den samme højde.

En enkelt indfanger giver et kegleformet beskyttelsesområde, som er begrænset af en bue med radius 3 x H , der går gennem
spidsen af indfangeren (se figur H.3).

To indfangere i en afstand mindre end 3 x H giver en udvidelse af beskyttelsesområdet, som er begrænset af en bue med
radius R og centrum MR i højden 3 x H og gående gennem spidserne af indfangerne (se figur H.4).
Figur H. 1: Enkelt skærmtråd

Figur H.2: To skærmtråde

Figur H.3 Enkelt indfanger

Figur H.4: To indfangere

Bilag J (informativt)

Skærmfaktorer for jordtråde i luftledninger og metalskærme på jordkabler

J.1 Almindeligt

Jordtråde i luftledninger og metalskærme på jordkabler fører en del af fejlstrømmene tilbage til jord. De overtager en del af
jordstrømmen af det tilhørende kredsløb i overensstemmelse med figur 2.2. På grund af den effekt vil jordingsanlægget i et
højspændingsanlæg effektivt aflede en jordfejlstrøm. Størrelsen af denne aflastning er beskrevet ved skærmfaktoren.

Skærmfaktoren r for en jordtråd i en trefaset luftledning er forholdet mellem returstrømmen i jorden og summen af
nulstrømmene i det trefasede kredsløb.

lE 3l0-l EW
r= =
3l 0 3l0

hvor l EW strøm i jordtråden ( i balanceret tilstand)

lE jordstrømmen
3l0 sum af nulstrømmene

Den samme definition er relevant for skærmfaktoren r for et jordkabel med metalskærm, armering eller omgivende stålrør. I
stedet for strømmen i jordtråden IEW skal strømmen i metalliske skærm anvendes.

Ved balancet fordeling af strømmen i en luftledning kan skærmfaktoren af en jordtråd beregnes på basis af egenimpedansen af
faselederne Z L-E og jordtråden Z EW-E og den gensidige impedans mellem faseledere og jordtråde Z ML-EW.

Z EW-E –Z ML-EW Z ML-EW

r= =1-
Z EW-E Z EW-E
Den største indflydelse på Z ML-EW er middelafstanden mellem faseledere og jordtråd, for Z EW-E er det modstanden af jordtråden.
Den reducerende virkning af en jordtråd med hensyn til jordstrømme forøges (r bliver mindre) med mindre afstand mellem
faseleder og jordtråd og med mindre modstand af jordtråden.

J.2 Typiske værdier af skærmfaktorer for luftledninger og kabler (50 Hz)

Jordtråde i luftledninger (110 kV)

Stål 50 . 70 mm2 r = 0,98

Al/St 44/32 mm2 r = 0,77
Al/St 300/50 mm2 r = 0,61

Papirisolerede kabler (10 og 20 kV)

Cu 95 mm2 /1,2 mm blyskærm r = 0,20 –
Al 95 mm2 /1,2 mm aluminiumskærm r = 0,20 – 0,30
Enleder PEX kabel (10 og 20 kV)
Cu 95 mm2 /16 mm2 kobberskærm r = 0,50 – 0,60
Enleder oliefyldt kabel (110 kV)
Cu 300 mm2 /2,2 mm aluminiumskærm r = 0,37
Gastrykkabler i stålrør (110 kV)
Cu 300 mm2 /1,7 mm stål r = 0,01 – 0,03
Enleder PEX kabler (110 kV)
Cu 300 mm2 /35 mm2 kobberskærm r = 0,32
Enleder oliefyldt kabel
Cu 1200 mm2 /1200 mm2 aluminiumskærm r = 0,01

Bilag K (informativt)

Grundlag for udførelse af jordingsanlæg

K.1 Jordens specifikke modstand

Jordens specifikke modstand E varierer meget afhængig af jordtype, kornstørrelse, tæthed og fugt (se tabel K.1).

Tabel K.1: Jordens specifikke modstand ved vekselstrøm (Område af værdier, der oftest var målt)
Jordtype Specifik jordmodstand
E i m
Mosejord 5 til 40
Ler, muldjord 20 til 200
Sand 200 til 2500
Grus 2000 til 3000
Forvitret klippe oftest under 1000
Sandsten 2000 til 3000
Granit op til 50000
Moræne op til 30000

Op til nogle meters dybde kan ændringer i fugtigheden forårsage midlertidige variationer af jordens specifikke modstand.
Ydermere skal det tages i betragtning, at jordens specifikke modstand kan ændres betydeligt med dybden på grund af
almindelig forekomst af forskellige jordlag.

K.2 Overgangsmodstand til jord

Overgangsmodstanden til jord R E af en jordelektrode afhænger af jordens specifikke modstand såvel som af dimensionerne og
indretningen af jordelektroden. Den afhænger hovedsagelig af længden af jordelektroden og mindre af tværsnittet. Figur K.1
og figur K.2 viser værdierne af overgangsmodstanden til jord for vandrette jordelektroder og jordspyd i relation til den totale
længde.
I tilfælde af meget lange vandrette jordelektroder (fx kabler med jordelektrodevirkning) formindskes overgangsmodstanden til
jord med længden, men nærmer sig en slutværdi (se K.3).

Fundamentsjordelektroder kan betragtes som jordelektroder nedgravet i den omgivende jord Overgangsmodstanden af en
maskejordelektrode er tilnærmelsesvis

E
RE=
2D

D er diameteren af en cirkel med samme areal som maskejordelektroden.

Figur K.1 Overgangsmodstanden for vandrette jordelektroder (fremstillet af bånd, runde materialer eller
flertådede ledere) for lige eller ring placering i homogen jord

Beregnede værdier i overensstemmelse med de følgende formler:

Båndjordelektrode: R EB = E ln 2
L
 
d
L

2
E
Ringjordelektrode: R ER = ln  D

2
D d

L Længden af båndjordelektroden i m
L
D= Diameteren af ringjordelektroden i m

d Diameter af den flertrådede elektrode eller den halve bredde af en båndelektrode i m (her
0,015m)
E Jordens specifikke modstand i m
Figur K.2 Overgangsmodstanden til jord af jordspyd, lodret i homogen jord

Beregnede værdier i overensstemmelse med følgende formel:

4
E
L
RE= ln
2
d
 L

L Længden af jordspyddet i m
d Diameter af jordspyddet i m (her
0,02m)
E Jordens specifikke modstand i m
Figur K.3 Typiske værdier af overgangsmodstanden til jord for et kabel med jordelektrode effekt afhængig af
længden af kablet og jordens resistivitet

Bilag L (informativt)

Udførelse af jordelektroder og jordledere

L.1 Udførelse af jordelektroder

L.1.1 Vandrette jordelektroder

Vandrette jordelektroder er normalt lagt i bunden af en kanal eller en fundamentsudgravning. Det anbefales, at

– de er omgivet af let stampet jord

– sten eller grus ikke er være i direkte kontakt med jordelektroderne
– oprindelig jord, som virker korroderende på metalelektroden, erstattes af en egnet opfyldning.

L.1.2 Lodrette eller skrå neddrevne spyd

Lodrette eller skrå spyd neddrevne i jorden bør være adskilt med en afstand, der ikke er mindre end længden af spyddet.

Egnet værktøj skal anvendes for at undgå skade på elektroderne, når de neddrives.

L.1.3 Samling af jordelektroderne

Samlingerne, der benyttes til at forbinde dele af et jordelektrodenet indbyrdes, skal have tilstrækkelig dimension til at sikre en
elektrisk ledningsevne og mekanisk og termisk styrke, der svarer til elektroderne selv.

Jordelektroderne skal være modstandsdygtige over for korrosion og bør ikke bidrage til galvaniske elementer.

Samlingerne, der benyttes til at forbinde spyddene, skal have samme mekaniske styrke som spyddene selv og bør modstå
mekaniske spændinger ved neddrivning. Når forskellige metaller giver galvanisk elementer, der kan forårsage galvanisk
korrosion, er forbundet, skal samlingerne være beskyttet med holdbare midler mod kontakt med elektrolytter.

L.2 Udførelse af jordledere

I almindelighed skal jordlederne være så korte som muligt.

L.2.1 Jordledernes udførelse

Følgende udførelsesmetoder kan anvendes:

– Nedgravede jordledere: Beskyttelse mod mekanisk beskadigelse kræves.

– Tilgængelige installerede jordledere: Over jorden skal jordlederne være udført på sådan en måde, at de forbliver
tilgængelige. Hvis der er risiko for mekanisk beskadigelse, bør jordlederne være tilstrækkelig beskyttet.
– Indstøbte jordledere i beton: Jordledere kan også være indstøbt i beton. Der skal være let tilgængelige klemmer i begge
ender.

Særlige forholdsregler skal tages for at undgå korrosion, hvor blanke jordledere går ned i jorden eller ind i beton.

L.2.2 Samling af jordlederne

Samlingerne skal have god elektrisk ledningsevne for at forhindre uacceptabel temperaturstigning i tilfælde af fejlstrømme.
Samlinger må ikke løsnes og skal være beskyttet mod korrosion. Når forskellige metaller, der giver galvanisk elementer, som
kan forårsage galvanisk korrosion, er forbundet, skal samlingerne være beskyttet med holdbare midler mod kontakt med
elektrolytter.

Egnede forbindelsesklemmer skal benyttes til at forbinde jordlederne med jordelektroderne, til hovedjordklemmen og til enhver
metaldel. Anvendelse af opdeling i prøvestrækninger kan være nyttig.

Det skal være umuligt at adskille samlinger uden værktøj.

Bilag M (informativt)

Tilnærmet formel for enkle jordingsanlæg: Passende afstande for at undgå farlige spændinger

U E jordpotentialestigning
U accept acceptabel grænse af jordpotentialet (fx en værdi i 9.2 eller tabel 6) ved en af stand d accept (U accept <UE)

Bilag N (informativt)

Målinger på jordingsanlæg

N.1 Måling af jordens specifikke modstand

Målinger af jordens specifikke modstand til forudbestemmelsen af overgangsmodstanden til jord eller overgangsimpedansen til
jord kan udføres ved anvendelse af en metode med 4 prøvepinde fx Wenner-metoden), hvorved jordens specifikke modstand i
forskellige dybder kan bestemmes.

N.2 Måling af overgangsmodstand og impedans til jord

N.2.1 Disse modstande og impedanser kan bestemmes på forskellige måder. Hvilken metode, der er egnet, afhænger af
udstrækningen af jordingsanlægget og graden af påvirkninger (se N.4).

Note Der skal gøres opmærksom på, at mens målinger og forberedelser foretages, selv ved adskillelse, men specielt ved
måling på og mellem jordede dele (fx mellem mast og afmonteret jordtråd), kan der forekomme farlige
berøringsspændinger.

N.2.2 Eksempler på egnede målemetoder og typer af instrumenter er:

a) Jordingsmåler
Dette instrument anvendes til jordelektroder og jordingsanlæg med lille eller medium udbredelse, fx enkelt jordspyd,
båndjordelektroder, jordelektroder på luftledningsmaster med afmonteret eller monteret jordtråd, jordingsanlæg i
mellemspændingsnet og adskilt fra lavspændingsjordingsanlægget. Frekvensen af vekselspændingen bør ikke overstige 150 Hz.

Ved prøvningen bør jordelektrode, prøvepinde og hjælpeelektrode ligge på en lige linie så langt fra hinanden som muligt.
Afstanden af prøvepinden fra jordelektroden, der afprøves, bør være mindst 2,5 gange den største jordelektrode (i
måleretningen), men ikke mindre end 20 m. Afstanden til hjælpeelektroden skal være mindst 4 gange, dog ikke mindre end 40
m.

b) Højfrekvensjordmåler

Dette instrument gør det lettere at måle overgangsmodstanden til jord af en enkelt mast uden at løfte jordtråden af.
Frekvensen af målestrømmen skal være så høj, at serieimpedansen af jordtråden og nabomasterne bliver højohmig.

c) Strøm-spænding metode med forholdsvis stor strøm (se figur N.1)

Denne metode er især benyttet ved måling af overgangsimpedansen til jord af store jordindingsanlæg.

Ved anvendelse af vekselspænding med omkring netfrekvens mellem jordingsanlægget og en fjern jordelektrode tilføres en
prøvestrøm I M til jordingsanlægget, hvilket fører til en målelig potentialstigning på jordingsanlægget.

Jordtråde og kabelskærme med jordelektrodeeffekt, som er driftsmæssigt forbundet til jordingsanlægget, må ikke adskilles ved
målingen.

Størrelsen af overgangsimpedansen til jord er givet ved

U EM
ZE= lM x
r

hvor

U EM er den målte spænding i volt mellem jordingsanlægget og en prøvepind i området med

referencejord (neutral jord)
lM er den målte prøvestrøm i ampere
r er skærmfaktoren af linien til den fjerne jordelektrode (se bilag J). Skærmfaktoren kan
bestemmes ved beregning eller ved måling. For luftledninger uden jordtråde og kabler uden
skærme eller armering er r = 1.

Jordtråde på linier, som forløber på en adskilt understøtning parallel med prøvelinien mellem jordingsanlæg og fjern
jordelektrode, skal der tages hensyn til, hvis de under prøven er forbundet til jordingsanlægget og den fjerne jordelektrode.
Hvis der anvendes et kabel med metalskærm med lav modstand og jordet i begge ender, vil den største del af prøvestrømmen
returnere gennem skærmen. Hvis der er en isolerende kappe rundt om skærmen, kan det være hensigtsmæssigt at adskille
jordingen af skærmen.

For kabler, der fungerer som en del af en jordelektrode må jordingen af metalskærmen ikke adskilles.

Afstanden mellem det prøvede jordingsanlæg og den fjerne jordelektrode bør være så stor som mulig og ikke mindre end 5 km.
Prøvestrømmen bør være mindst så stor, at den målte spænding (jordpotentialstigning såvel som berøringspændinger i
forbindelse med prøvestrømmen) er større end mulige interferens- og spændingsforstyrrelser. Det er i almindelighed sikret ved
prøvestrømme over 50 A. Den indre modstand af voltmeteret bør være mindst 10 gange prøvepindens overgangsmodstanden
til jord.

Note For små jordingsanlæg kan mindre afstande være tilstrækkelig.

Mulige interferens- og spændingsforstyrrelser må elimineres (se N.4)

d) Bestemmelse ved hjælp af de enkelte modstande

Hvis jordingsanlægget består af adskilte jordelektroder, som ikke interfererer med hinanden, men som er forbundet sammen
med ledere, fx jordledere eller jordtråde i luftledninger, kan overgangsimpedansen til jord Z E bestemmes på følgende måde:

Overgangsmodstanden til jord af hver adskilt jordelektrode bestemmes ved metode (a), impedansen af lederne mellem
jordelektroder beregnes, og overgangsimpedansen til jord bestemmes fra det ækvivalente kreds af overgangsmodstanden til
jord og impedansen af lederne mellem jordelektroderne.

N.3 Bestemmelse af jordpotentialestigningen

Jordpotentialestigningen U E er givet ved (se figur N.1):

UE=ZExI E

hvor

Z E er overgangsmodstanden til jord, fx fra målingen i overensstemmelse med N.2.2 c) eller fra
beregningen i overensstemmelse med N.2.2 d)
I E er jordstrømmen til jord i overensstemmelse med 9.2

Jordstrømmen ved måling er givet ved

I EM =rxI M

Overgangsimpedansen til jord er givet ved

U EM
ZE=
I EM

Jordpotentialstigningen i tilfælde af en fejl er givet ved

IE
UE=IExZE=U EM x
r×I M

Ved en jordfejl i et trefaset net, hvor alle jordtrådene i luftledningerne, der udgår fra stationen, har samme skærmfaktor, kan
jordstrømmen beregnes ved:

I E = r x 3 I 0

hvor

r er jordtrådens skærmfaktor
3 I 0 er vektorsummen af strømmene i alle faseledere i nettet, der går til stationen

Ved en fejl i stationen er 3 I 0 differensen mellem jordfejlstrømmen og transformerens nulstrøm.

Hvis jordtrådenes skærmfaktor af linierne A, B, C , der udgår fra stationerne, er forskellige, er jordstrømmen givet ved:

I E = r A x 3 I 0A + r B x 3 I 0B +rCx3I 0C +

hvor
I 0A er nulstrømmen i en faseleder (fx fase L1) i linien A, I 0B tilsvarende for linien B osv.
rA er jordtrådens skærmfaktor for linien A, r B af linien B osv.

For kabler, der udgår fra stationen, anvendes kabelskærmens skærmfaktor i ligningen for I E. i stedet for jordtrådens
skærmfaktor

N.4 liminering af interferens- og spændingsforstyrrelser ved jordmålinger

Ved bestemmelsen af jordpotentialestigningen i overensstemmelse med N.2.2 c) kan forvrængninger af måleværdierne ved
interferens- og spændingsforstyrrelser af enhver art forekomme (fx induktiv interferens af prøvekredsen ved parallelle net i
drift).

Eksempler på metoder, der er anvendelige i praksis for elimineringen af sådanne forvrængninger, er:

a) Ligevægtsmetode

I dette tilfælde benyttes en spændingskilde (fx nødstrømsgenerator), hvis frekvens afviger nogle tiendedele fra nettets
frekvens. Spændingerne forårsaget af prøvestrømmen er tilføjet vektorielt til mulige spændingsforstyrrelser U d ’, hvis størrelse
og fasevinkel i en tilstrækkelig kort periode af målingen kan betragtes som konstant. Ved den asynkrone overlejring vil viseren
eller displayet på voltmeteret svinge mellem en maksimums- og en minimumsværdi U 1 og U 2. Spændingen forårsaget af
prøvestrømmen er bestemt ved

U1–U2
U= for 2 x U d ’ > U 1
2

U1–U2
U= for 2 x U d ’ = U 1
2

b) Ompolaritetsmetode

I denne metode anvendes en netsynkron spændingskilde (transformer) med mulighed for polaritetsskift (drejning af
spændingens fasevinkel 180 grader). Spændingen påtrykkes først med én polaritet, og efter en kort strømløs periode påtrykkes
spændingen med modsat polaritet. Spændingen før polaritetsskift U a måles, spændingsforstyrrelsen i den strømløse periode U d
måles, og spændingen efter polaritetsskift U b måles. Den spænding, der fremkaldes alene af prøvestrømmen, kan derefter
findes som

c) Vektormåling

Lange måleledninger bør så vidt muligt lægges vinkelret på prøvelinien. Hvis dette ikke er muligt på grund af pladsforholdene,
kan den del af spændingen, der induceres i måleledningen ved prøvestrømmen, delvis elimineres ved vektormåling.
d) Spærring af jævnstrømme

Hvis spændingsforstyrrelserne har et højt indhold af jævnspænding, kan et voltmeter, der spærrer for jævnspænding,
anvendes.
IM Prøvestrøm (i almindelighed er kun størrelsen af spændingen og strømmen bestemt)
I EM Jordstrøm ved målingen (i dette tilfælde ikke direkte målelig)
rE Skærmfaktor for linien til den fjerne jordelektrode
R ES Maskejordelektrodens overgangsmodstand
R ET Mastens overgangsmodstand
U EM Jordpotentialestigningen ved måling
U STM Prospektiv berøringsspænding ved måling

Figur N.1 Eksempel på bestemmelsen af overgangsimpedansen til jord ved strøm-spænding

metoden

Bilag P (informativt)

Detaljer om inspektion og dokumentation af jordingsanlæg

Der bør være en oversigtsplan, der viser materiel og placering af jordelektroderne, deres forgreningspunkter og
nedgravningsdybder.

Før overtagelse bør der udarbejdes en rapport, der viser, at alle krav i denne standard er overvejet.

Overgangsmodstanden til jord af ethvert anlæg uden for det udstrakte jordingsanlæg bør være beregnet eller målt systematisk
(detaljer for måleteknik er angivet i bilag N) og jordpotentialstigningen beregnet eller målt. Prøve på berøringsspænding må om
nødvendigt være udført ved måling eller beregning.

Inden for det udstrakte jordingsanlæg er der ingen behov for at verificere overgangsmodstanden til jord eller
jordpotentialstigningen, fordi en basiskonstruktion af jordingsanlæg er tilstrækkelig.

Hvis anbefalede specifikke målinger er nødvendige for at opnå tilladelige berøringsspændinger, skal de fremgå af
oversigtplanen og være beskrevet i dokumentationen.

Bilag Q (Informativt)

Eksempler på kontrol af korrekt konstruktion berøringsspænding med hensyn til den tilladelige
berøringsspænding
a) Næsten hele fejlstrømmen returnerer til transformerens nulpunkt gennem metaldele.
Note: Forekommer af og til i industriinstallationer
b) Kun en begrænset del af jordstrømmen går til jord gennem jordindingsanlægget
Note: Forekommer af og til i distributionsanlæg
c) En stor del af fejlstrømmen går til jord gennem jordingsanlægget (fx uafhængigt lokalt jordingsanlæg).

Figur Q.1: Fremgangsmåde i afhængighed af returvejen for fejlstrømmen

Bilag R (informativt)

Benyttelsen af armeringsjern i beton til jordingsformål

Armeringsjern kan anvendes til flere formål:

a) som en del af jordingsanlægget, hvorved størrelsen af armeringsjernene skal være i overensstemmelse med 9.2.2.2.
b) som potentialstyring til beskyttelse af driftspersonalet. I dette tilfælde skal alle relevante dele af armeringsjern forbindes
sammen for at sikre, at der ikke eksisterer nogen potentialforskelle. Forbindelserne skal dimensioneres i overensstemmelse
med 9.2.2.3.
c) som et elektromagnetisk skjold i forbindelse med højfrekvensstrømme. I dette tilfælde skal alle relevante dele af
armeringsjern forbindes sammen for at give en meget lav impedansvej for højfrekvensstrømme. Mange forbindelsespunkter
 vil, forudsat at materiellets forbindelser til armeringsjernene holdes så korte som muligt, minimere den elektromagnetiske
indflydelse.

Når armeringsjern anvendes til en af disse formål, skal det sikres omhyggeligt, at muligheden for korrosion holdes på et
minimum. Forbindelsen til armeringsjern skal være i overensstemmelse med bilag L.

Bilag S (normativt)

Foranstaltninger mod berøringsfare ved nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

1 Almindeligt.

1.1 De i 11.3.1, 11.4.1 og 11.5.1 fastsatte største tilladte spændingsforskelle må overskrides, såfremt der træffes
foranstaltninger, der fjerner eller begrænser virkningerne af spændingsforskellene til et omfang, der ikke overstiger
virkningerne af de tilladte spændingsforskelle.

Eksempler på sådanne foranstaltninger samt på foranstaltninger, der kan begrænse de nævnte spændingsforskelle, er anført i
pkt. 2 og 3.

2 Elektromagnetisk induktion.

2.1 De i 11.3.1 og 11.4.1 omtalte spændingsforskelle kan begrænses ved – at tilslutte jordelektroder til røranlægget,
– at sektionere rørledningen ved at indskyde isolerende flanger eller koblinger,
– at forbedre højspændingsledningens skærmfaktor og dermed reducere den inducerende strøm.

2.2 Virkningerne af spændingsforskellene kan begrænses eller fjernes ved

– at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at berøringstilgængelige dele af røranlægget isoleres fra
den del af rørledningen, der er påvirket af den inducerede spænding,
– at anvende potentialstyring, udligningsforbindelser eller isolerende underlag på steder, hvor der er mulighed for berøring af
røranlægget,
– at anvende overspændingsafledere i forbindelse med udligningsforbindelser, potentialstyring og jordelektroder ved
røranlægget,
– at indskyde isoleringstransformere eller på anden måde at etablere galvanisk adskillelse i stærk- og svagstrømsinstallationer
foran de dele af installationerne, der er i metallisk forbindelse med røranlægget eller er anbragt mindre end 1 meter fra
dette,
– at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.

Isolerende underlag og potentialstyringsnet skal have en sådan udstrækning, at en person først har røranlægget inden for
rækkevidde, når han står på det isolerende underlag eller potentialstyringsnettet. Desuden skal røranlægget og alle andre
ledende dele, som samtidig kan berøres fra underlaget/nettet, have indbyrdes ledende forbindelse.

2.3 Under
– etablering af røranlæg,
– arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,

kan virkningen af spændingsforskellene - foruden ved de i pkt. 2.2 nævnte foranstaltninger - begrænses eller fjernes ved at
anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.

3 Forhøjet jordpotential.

3.1 Den i 11.5.1 omtalte spændingsforskel kan begrænses ved at tilslutte jordelektroder til røranlægget.

Note Det skal bemærkes, at hele røranlægget kan spændingssættes via jordelektroder der placeres i området med
forhøjet jordpotential. Jordelektroder skal dimensioneres og fordeles under hensyntagen hertil.

3.2 Virkningen af spændingsforskellen kan begrænses eller fjernes ved

– at indskyde isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af røranlægget, der befinder sig på området
med forhøjet jordpotential, er elektrisk isoleret fra den øvrige del af røranlægget,
– at anvende potentialstyring eller isolerende underlag på steder, hvor der er mulighed for berøring af røranlægget,

Note Ved forhøjet jordpotential spændingssættes hele røranlægget via et potentialstyringsnet. Der skal derfor træffes
passende foranstaltninger ved andre berøringstilgængelige dele af røranlægget når der anvedes potentialstyring.
– at forsyne berøringstilgængelige dele af røranlægget med tilstrækkelig isolation.

3.3 Under
– etablering af røranlæg,
– arbejde på eller nær ved dele af eksisterende røranlæg, der normalt ikke er berøringstilgængelige,

kan virkningen af spændingsforskellen - foruden ved de i pkt. 3.2 nævnte foranstaltninger - begrænses eller fjernes ved at
anvende isolerende beklædning, herunder isolerende handsker, isolerende værktøj eller transportabelt, isolerende underlag.

Esbjerg/København, den 16. juni 2005

Søren Krøigaard

/Jan Roed

Indholdsfortegnelse

Kapitel 1: Gyldighedsområde og normative referencer

Kapitel 2: Definitioner
2.1 Almindelige definitioner
2.2 Anlæg
2.3 Typer af anlæg
2.4 Sikkerhedsforanstaltninger mod elektrisk stød
2.5 Luftafstande
2.6 Styring og beskyttelse
2.7 Jording

Kapitel 3: Grundlæggende krav

3.1 Elektriske krav
3.1.1 Metoder til systemjording
3.1.2 Spændingsklassifikation
3.1.3 Strøm under normal drift
3.1.4 Kortslutningsstrøm
3.1.5 Mærkefrekvens
3.1.6 Korona
3.2 Mekaniske krav
3.2.1 Træklast
3.2.2 Monteringslast
3.2.3 Islast
3.2.4 Vindlast
3.2.5 Koblingers dynamiske påvirkninger
3.2.6 Kortslutningers dynamiske påvirkninger
3.2.7 Bortfald af ledertræk
 3.2.8 Vibrationer (svingninger)
3.2.9 Dimensionering af bærende konstruktioner
3.3 Klima og omgivelsesforhold
3.3.1 Temperatur
3.3.2 Optillingshøjde og lufttryk
3.3.3 Luftfugtighed
3.3.4 Fortætning
3.3.5 Forurening
3.3.6 Solbestråling
3.4 Særlige krav
3.4.1 Anlæg i store højder
3.4.2 Påvirkning fra små dyr og mikroorganismer
3.4.3 Støjniveau
3.4.4 Påvirkninger fra jordskælv

Kapitel 4: Isolation
4.1 Valg af isolationsniveau
4.2 Verifikation af holdeværdier
4.3 Minimumsafstande for spændingsførende dele
4.4 Minimumsafstande mellem dele under specielle forhold
4.5 Afprøvede tilslutningsområder

Kapitel 5: Elektrisk udstyr

5.1 Fælles regler
5.1.1 Almindeligt
5.1.2 Etablering
5.2 Særlige krav
5.2.1 Effektafbrydere, lastadskillere, sikringer, sikringslastadskillere,
adskillere, kontakter og jordsluttere
5.2.2 Nettransformere og reaktorer
5.2.3 Gasisolerede metalkapslede koblingsanlæg (GIS), metalkapslede
koblingsanlæg, isolationskapslede koblingsanlæg og andre
præfabrikerede typetestede felter
5.2.4 Måletransformere
5.2.5 Overspændingsafledere
5.2.6 Kondensatorer
5.2.7 Spærrespoler (line traps)
5.2.8 Isolatorer
5.2.9 Kabler
5.2.10 Ledere og tilbehør
5.2.11 Roterende maskiner
5.2.12 Statiske omformere

Kapitel 6: Anlæg
6.1 Almindeligt
 6.1.1 Opbygning af anlæg
6.1.2 Dokumentation
6.1.3 Transportveje
6.1.4 Gange og adgangsveje
6.1.5 Belysning
6.1.6 Driftssikkerhed
6.1.7 Mærkning
6.2 Åbne udendørs anlæg
6.2.1 Afstande for barriere
6.2.2 Afstande for spærringer
6.2.3 Afstande for ydre grænser
6.2.4 Mindste højde over tilgængeligt område
6.2.5 Afstande til bygninger
6.2.6 Ydre hegn og adgangsdøre
6.3 Åbne indendørs anlæg
6.4 Anlæg af fabriksfremstillede, typetestede kapslede koblingsanlæg
6.4.1 Almindeligt
6.4.2 Yderligere krav til gasisolerede metalkapslede koblingsapparater
6.5 Krav til bygninger
6.5.1 Indledning
6.5.2 Bygningsbestemmelser
6.5.3 Koblingsrum
6.5.4 Serviceområder
6.5.5 Døre
6.5.6 Dræning af dielektriske væsker
6.5.7 Ventilation
6.5.8 Bygninger som kræver særlige overvejelser
6.6 Fabriksfremstillede stationer for højspænding og lavspænding
6.7 Mastestationsanlæg

Kapitel 7: Sikkerhedsforanstaltninger
7.1 Beskyttelse mod direkte berøring
7.1.1 Almindeligt
7.1.2 Foranstaltninger til beskyttelse mod direkte berøring
7.1.3 Krav til beskyttelse
7.2 Måder til beskyttelse af personer mod indirekte berøring
7.3 Måder til beskyttelse af personer, der arbejder på elektriske anlæg
7.3.1 Udstyr til adskillelse af anlæg eller apparater
7.3.2 Udstyr til sikring mod genindkobling
7.3.3 Indretninger til kontrol af spændingsløs tilstand
7.3.4 Indretninger til jording og kortslutning
7.3.5 Udstyr, der fungerer som barrierer mod spændingsførende dele
7.3.6 Opbevaring af udstyr til forebyggelse af uheld
7.4 Beskyttelse mod farer forårsaget af lysbuer
7.5 Beskyttelse mod direkte lynnedslag
7.6 Beskyttelse mod brand
 7.6.1 Almindeligt
7.6.2 Transformere, reaktorer
7.6.3 Kabler og bøjelige ledninger
7.6.4 Andet udstyr med brændbar væske
7.7 Beskyttelse mod lækage af isolerende væsker og SF6
7.7.1 Tab af isolerende væske og beskyttelse af grundvandet
7.7.2 SF6 -lækage (påfyldning af SF6 )
7.7.3 Fejl med tab af SF6 og dets spaltningsprodukter
7.8 Identifikation og mærkning
7.8.1 Almindeligt
7.8.2 Informations- og advarselsskilte
7.8.3 Advarsel mod farlige elektriske spændinger
7.8.4 Anlæg med indbyggede kondensatorer
7.8.5 Nødudgangsskilte

Kapitel 8: Hjælpeanlæg og kontrolsystemer

8.1 Overvågnings- og styresystemer
8.2 DC og AC forsyningskredse
8.2.1 AC forsyning
8.2.2 DC forsyning
8.3 Systemer med trykluft
8.4 Anlæg til håndtering af SF6 gas
8.5 Grundlæggende regler for elektromagnetisk kompatibilitet ved
styresystemer
8.5.1 Elektriske støjkilder i højspændingsanlæg
8.5.2 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra højfrekvente
forstyrrelser
8.5.3 Foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra lavfrekvente
forstyrrelser
8.5.4 Forhold vedrørende valg af udstyr
8.5.5 Andre mulige foranstaltninger til reduktion af påvirkningerne fra
interferens

Kapitel 9: Jordingsanlæg
9.1 Formål
9.2 Dimensionering af jordingsanlæg ved netfrekvens
9.2.1 Almindeligt
9.2.2 Dimensionering med hensyn til korrosion og mekanisk styrke
9.2.3 Dimensionering med hensyn til termisk styrke
9.2.4 Dimensionering med hensyn til berøringsspændinger og
skridtspændinger
9.3 Konstruktion af jordingsanlæg
9.3.1 Udførelse af jordelektroder og jordledere
9.3.2 Foranstaltninger til reduktion af virkningen af højfrekvensinterferens
9.3.3 Overførte spændinger
9.3.4 Foranstaltninger til jording af udstyr og anlæg
9.4 Fælles jordingsanlæg til højspændings- og lavspændingsanlæg
9.4.1 Betingelser for fælles jordingsanlæg
9.4.2 Forsyning af lavspændingsanlæg inden for området med et
højspændingsjordingsanlæg
9.4.3 Forsyning af lavspændingsanlæg uden for området med et
højspændingsjordingsanlæg
9.4.4 Uafhængige jordingsanlæg
9.5 Jordingsforanstaltninger mod påvirkninger fra lyn
9.6 Målinger på jordingsanlæg
9.7 Inspektion og dokumentation af jordingsanlæg
9.8 Almindelige bemærkninger til kontrol og overvågning af jordingsanlæg
9.8.1 Kontrol ved inspektion
9.8.2 Kontrol ved måling eller beregning

Kapitel 10: Eftersyn og afprøvning på stedet før idriftsætning

Kapitel 11: Nærføring mellem højspændingsanlæg og metalliske røranlæg

11.1 Elektrostatisk påvirkning
11.2 Berøringsspænding UTp
11.3 Elektromagnetisk induktion under normal drift af højspændingsanlæg
11.4 Elektromagnetisk induktion ved fejl på højspændingsanlæg
11.5 Påvirkninger ved forhøjet jordpotential
11.6 Foranstaltninger mod berøringsfare