Downloadet fra Opgaver.

com
Olivia Vinten 1.H

NV rapport – forbrænding af en peanut

Formål:
Formålet med denne rapport er at finde ud af, hvor meget energi en peanut indeholder, ved at
overføre energien til vand.

Teori:
Alt på denne jord indeholder energi. Denne energi har mulighed for at blive omdannet til en anden
form for energi, men energiindholdet her på jorden vil altid være konstant. Det vil altså sige, at
eksempelvis potentiel energi kan bliver omdannet til termisk energi, men mere eller mindre energi
hverken opstår eller forsvinder.

Ved undersøgelse af en masses energiindhold, bruges der her en kemisk proces. Her sker der en
forbrænding, og energien af den valgte masse, bliver overført en anden masse, eksempelvis vand.
Her kan der derefter måles på vandet, hvor meget energi det har fået tilført, og altså hvor meget det
givne masse indeholder af energi.

For at undersøge tilførslen af energi fra en masse til en anden målt i joule, kan der bruges følgende
formel:

E=C*m*ΔT

E er energi målt i Joule, og C er den specifikke varmekapacitet for et givent materiale.

Varmekapaciteten er angivet i den mængde energi der tager at varme 1 gram materiale 1 grad op. M
er massen som er målt i gram, og delta T er temperaturændringen, altså forskellen på før og
eftervægten.

Man kan altså her måle den modtagende mængde energi fra en masse til en anden, men denne

formel. Der er dog visse begrænsninger ved denne teori, nemlig at E=C*m* ΔT kun virker hvis det
som bliver varmet op, hverken koger eller smelter.

Forbrænding er en kemisk proces, hvor der bliver frigivet CO2 + H2O + energi.

1
 Olivia Vinten 1.H

Derfor kan forbrændingsprocessen i denne sammenhæng bruges til at finde ud af, hvor meget energi
en specifik masse indeholder.

Materialer:
1 Dåse
1 g peanut
Tændstikker
100 g vand
Stativ
Tegnestift
Vægt

Metode:
I dette forsøg vil jeg undersøge omdannelsen af kemisk energi i en peanut, til termisk energi i vand.
Jeg bruger de ovenstående materialer til at udføre mit forsøg.

Jeg starter med at hælde 100 gram vand i en dåse, og måler så min startvægt. Derefter tager jeg en
peanut og finder vægten af den, og sætter den på en tegnestift. Jeg tager min dåse, og sætter fast
med mit stativ, så den hænger frit i luften. Derefter sætter jeg min tegnestift med peanutten i, under
dåsen, med cirka 2 centimeters afstand. Når hele opsætningen er klar, finder jeg starttemperaturen af
mit vand.
Derefter sætter jeg ild til peanutten og holder nøje øje med hele den følgende forbrændingsproces.
Når peanutten ikke kan brænde mere, fjerner jeg den, og tager straks sluttemperaturen af mit vand.

2
 Olivia Vinten 1.H

Billedet her viser opstillingen af mit forsøg

Databehandling
Specifik varmekapacitet for vand 4,18 joule pr. Celsius pr. Gram

Massen af vand 100 gram

Masse af peanut 1 gram

Starttemperatur 24 grader celsius

Sluttemperatur 54 grader celsius

Temperaturændring 30

Efter forsøget er udført, kan dataen nu sættes ind i formlen E=Cv*m*ΔT

3
 Olivia Vinten 1.H

E=4,18*100*30
E= 12540 Joule

Udregning af procentvis afvigelse, i forhold til det teoretiske svar på bagsiden af peanutposen
Formel:

(12540-25000)/25000*100= -0,49,84
Min procentvise afvigelse er derfor -49,84 %. Det vil altså sige, at min målte værdi er 49 % mindre
end den teoretiske værdi.

Diskussion:
Jeg har nu udført mit forsøg og kommet frem til at min peanut der vejer 1 gram, indeholder 12540 J.

Som skrevet ovenstående, bruger jeg formlen til at udregne dette. Jeg brugte den specifikke
varmekapacitet for vand, da jeg gerne ville overføre min energi i peanutten til vandet.
I teorien burde energien i en peanut være 25000 joule ifølge bagsiden af peanutposen.
Ifølge mit forsøg, indeholder min peanut ikke det antal Joule som den teoretisk set burde, så min
procentvise afvigelse er derfor -49 %. Det vil altså sige, at min målte værdi er 49 % mindre end den
teoretiske værdi. Dette kan skyldes at peanuttens energiindhold under forbrændingsprocessen, går til
andet end opvarmning af vandet. Den går også til omgivelserne, som for eksempel knappenålen den
sidder fast på, luften og opvarmning af dåsen. Disse fejlkilder har en væsentlig stor betydning for
min afvigelse fra det teoretiske resultat.
Hvis man skulle reducere denne afvigelse, kunne man lave mit forsøg i en lukket beholder, og
tilføre luft derind. Det ville resultere i, at ikke en ligeså står andel af energien, ville gå til de
ovennævnte omgivelser, som jo var uønsket under dette forsøg.

Konklusion:
Mit formål om at undersøge indholdet af energi mål i Joule i en peanut er hermed udført, og jeg kan
hermed konkludere at det er muligt at finde en givent masses energiindhold via
forbrændingsprocessen.

4
 Olivia Vinten 1.H

Jeg er kommet frem til, at min peanut indholdet 12540 Joule, og jeg havde en procentvis afvigelse
på -49,84%.

Perspektivering:
Min bekræftelse af at man kan finde energiindholdet i en peanut ved en forbrændingsproces, kan nu
bruges til mange andre ting i hverdagen. Det er for eksempel muligt at finde energiindholdet af alle
andre fødevareprodukter. Derudover så bruges forbrændingsprocessen også til at skabe energi som
vi bl.a. bruger til varme i hjemmet. Her er det dog kul og olie der bliver brug til forbrænding, og
ikke peanuts.
Der sker også en forbrændingsproces i menneskekroppen. Her indtager vi energi i form af blandt
andet kalorier, som kroppen forbrænder og omdanner til energi der gør at vi kan holde os i live.