∆ H =q p

Hvor p = tryk
q p=∆fus H·n vand

m 100 g
n vand= = =5,55 mol
M 18,02 g mol−1

−1
q p=6,008 kJ mol ·5,55 mol=33,34 kJ

Entropi = mængden af uorden i en proces

∆fus H· n vand
∆ fus S=
T fus
℃
Vi får at vide i opgaven at temperaturen er 0,00 som svarer til 273,15K, samt så har vi allerede
beregnet n vand i forrige opgave også:

−1
6,008 kJ mo l ·5,55 mol kJ
∆ fus S= =0,122073586
273,15 K K

J
Vi vil gerne have det i J / K fordi ∆ S er angivet som ∗K :
mol
kJ 3
∆ fus S=0,122073586 · 10 ≈122,1 J / K
K

Vi finder nu Gibbs fri energi:

∆ G=∆ H−T· ∆ S
Hvor enheden for ∆ G=kJ /mol

−1 kJ
∆ G=6,008 kJ mo l −273,15 K·0,122 =−27,3 kJ mol
K
Men facit er 0 fordi de bruger en udledning: fordi man ikke bruger energi til at smelte, og derfor vil
∆ G=0

SVAR:
∆ G=∆ H−T· ∆ S
Hvor:
∆H
∆ S=
T
Vi sætter dette ind i formlen:
∆H
∆ G=∆ H−T·
T
Her går T ud med T:
∆ G=∆ H−∆ H
∆ G=0

Vi vil gerne finde ∆ T

∆ H =∆ T·C p , m=q p
(∆ H inddrages ikke), og fordi der står at der bliver tilført noget varme, så indikerer dette q p .

Isolere T:
qp
∆T=
C p ,m

2,00 kJ
∆T= −1 −1
75,3 J K mo l
Enhederne stemmer ikke overens fordi enhederne kan ikke gå ud med hinanden, og derfor vil vi
gerne have enheden for q p til at være i J.

2000 J
∆T= =26,560424966799
75,3 J K −1 mo l−1
Vi kan stadig se, at enhederne ikke stemmer overens fordi temperaturen er givet i K, så derfor vil
vi gerne have fjernet mol = inddrag stofmængden:
 qp
∆T=
C p ,m ·n vand

2000 J
∆T= =4,79 K
−1
75,3 J K mo l ·
−1
(
100 g
18,02 g mo l−1 )
Entropi= ∆ S

Formlen er ud fra varmekapacitet og temperaturændring. Varmekapacitet= “varmetilførsel”.

Hvor:
T f =4,79 K
T i=273,15 K ( 0,00℃ )

∆ S=75,3 J K −1 mo l−1 · ln ( 4,79273,15

K + 273,15 K
K )=1,31 J K −1
mo l−1

Enhederne stemmer ikke overens, derfor skal vi have inddraget stofmængden for at komme af
med mo l−1:

−1 −1
∆ S=75,3 J K mo l · ln ( 4,79273,15
K + 273,15 K
K )·( 18,02100g mog l )=7,26 KJ
−1

∆T
Varmetilførsel= varmekapacitet = C
∆ U =C p · ∆ T
Hvor ∆ U =¿ ændring i energi som har enheden J.
Vi får af vide at der nedkøles derfor får vi en negativ C p:

∆ U =−C p · ∆ T

Da vi desuden også har med en ligevægt at gøre, sættes formlen lig med hinanden fordi de er i
samme system:
C p( Ag) · ∆T Ag=−C p ( H O) · ∆ T H O
2 2
Vi bruger følgende formel for idealgas:
p
a ideal= ⊖
p
Hvor:
p=tryk
p⊖= partialtrykket

aC · aD
K= (6A.16)
aA · aB

For vores reaktion, da vi gerne vil finde partialtrykket for B og vores reaktion er kun A og B. Vi har
ingen C og D:
a
K= B
aA
Fra den første formel har vi fået givet hvordan aktiviteten er givet for idealgas. Vi kan derfor sætte
udtrykket for dem ind på a B og a A ’s pladser:

pB
⊖
p
K=
pA
p⊖
⊖
p
Vi reducerer da ⊖ går ud med hinanden og vi får:
p
pB
K=
pA

Da vi gerne vil finde partialtrykket af B,  pB isoleres den:

pB =K· p A
Vi har fået givet K=3,00og partialtrykket af A: p A =100 Pa :
 pB =3,00 ·100 Pa=300 Pa

Det totale tryk findes vha. følgende formel 1A.8:

ptot = p A + p B +…

ptot = p A + p B
ptot =100 Pa+300 Pa=400 Pa

Da partialtrykket for A skal være dobbelt så stort som for B giver det at ligevægtskonstanten
bliver:
pB 1
K 2= =
2 · pA 2

Bruger integreret van’t Hoff ligning: 6B.4

⊝
−∆r H 1 1
ln ( K 2 ) −ln (K 1¿ )= ( − )¿
R T2 T1

K 1 er ligevægtskonstanten til T 1 og K 2 er ligevægtskonstanten til T 2. Vi har alle værdierne

undtagen T 2 som er den temperatur vi gerne vil finde.

∆ r H ⊝=60,2 ·103 Jmo l−1

J
R=8,3144621
K·mol
1
K 2=
2
K 1=3,00
T 1=298,15 K

ln
K1( )
K 2 −∆r H ⊝ 1
=
R
·
( )
−
1
T2 T1

ln ( )
K2
K1
·
R
∆ H
r
⊝
=−
(T T )
1
−
1
2 1

ln ( )
K2
·
K 1 ∆r H
R
⊝
=
−1 1
+
T2 T1
 ln
( )
K2
·
R
K 1 ∆r H ⊝
1 −1
− =
T 1 T2

( ( ) )
−1
K R 1 1
−ln 2 · + =
K 1 ∆r H T 1
⊝
T2

( ( ) )
−1
1 J
8,3144621
2 K·mol 1
T 2= −ln · + =277,6=278 K
3,00 J 298,15 K
60,2· 103
mol

Vi har en reaktionstype som er en ligevægt (opg a). og derfor er den samlede hastighedslov givet
ved ligning 17C.2.
d [A]
=−k r [ A ] + k r [ B ]
'
dt
vi erstatter r’ med 1 og -1 (fordi kig i reaktionen i opg a)

d [A]
=−k 1 [ A ] +k −1 [ B ]
dt
d [B]
=k 1 [ A ] −k −1 [ B ] −k 2 [ C ]
dt
d [C ]
=−k 2 [ B ] [ C ]
dt
d [D]
=k 2 [ B ][ C ]
dt
Vi har at B er et intermediat (fordi vi både har en ligevægtsreaktion hvor B indgår, og en direkte
reaktion hvor B igen indgår), så derfor kan vi antage steady state approximation, da det kan anses
at koncentrationen af B vil være 0 hele tiden, da det omdannes til D så snart det dannes.

Vi havde fra forrige opgave at:

d [B]
=k 1 [ A ] −k −1 [ B ] −k 2 [ C ]
dt
Og vi anser at konc. Af B vil være 0 hele tiden:
0=k 1 [ A ] −k −1 [ B ] −k 2 [ C ]

k −1 [ B ] + k 2 [ B ] [ C ] =k 1 [ A ]
[ B ] · ( k −1+ k 2 [ C ] ) =k 1 [ A ]
k [A]
[ B ]= 1
k−1 +k 2 [ C ]

Fra forrige opgave fandt vi at:

d [D]
=k 2 [ B ][ C ]
dt

Nu har vi fundet [B] og dette indsætter vi på [B]’s plads:

d [ D] k1 [ A ]
=k 2 · · [C ]
dt k −1+ k 2 [ C ]

Reaktion 2 er meget hurtigere end reaktion 1. så når der bliver dannet noget [B] bliver det hurtigt
omdannet til [D] og derfor er der ikke noget [B] der ”løber tilbage” og bliver til [A]

k 2 [ B ] [ C ] ≫ k−1 [ B ]
Altså er k −1 meget mindre end k 2 [C ] og da de er plusset sammen i nævnerne, så kan vi
approksimere k −1 væk fordi den er så meget lavere.
d [D] k [A]
=k 2 · 1 · [C ]
dt k 2[ A ]
d [D]
=k 1 [ A ]
dt
De 3 laveste vibrationelle energitilstande er 0,1 og 2. Følgende formel benyttes:

( ) 1
E v = v + ℏω
2
Hvor:
- v=kvantenummer
- ℏω=v=4139 c m−1 (opgivet for neden)

( 12 )· 4139 c m =2069,5 c m
E0 = 0+ −1 −1

E =( 1+ ) · 4139 c m =6208,5 c m
1 −1 −1
1
2
E =(2+ ) · 4139 c m =10347,5 c m
1 −1 −1
2
2
Vi bruger følgende 3 formler:
N i e− β·ε i

= (13A.10b)
N q

Hvor:
- ε i=energiniveau
1
- β=
k·T
V 1
- q =
1−e−β·h·c·v
Disse udtryk sættes ind i formlen for 13A.10b:
−1
· εi
Ni e kT
=
N 1
−1
·h·c·v
1−e kT

Og vi har vores 3 energiniveauer= ε i:

- E0 =0
- E1=h·c· v
- E2=h·c·2 v

Vi har følgende konstanter:

- Boltzmann konstant :k =1,3806488· 10−23 J K −1
- Plancks konstant : h=6,62606957 · 10−34 Js
- Lysets hastighed :c=2,99792458· 108 m s−1
- T= 5000 K

For E0 :

−1
·0
(1,3806488 ·10 −23 ) ·5000
Ni e
= =0,696=69,6 %
N 1
−1
· (6,62606957 ·10 )· ( 2,99792458 ·10 8) · (4139· 10 2)
−34

(1,3806488 ·10 −23) ·5000

1−e

For E1:
 −1
· h·c· v
Ni e kT
=
N 1
−1
·h·c·v
1−e kT

−1
· ( 6,62606957· 10 ) · (2,99792458 ·10 8) · ( 4139· 102 )
−34

(1,3806488 ·10 −23 )· 5000

Ni e
= =0,212=21,2 %
N 1
−1
· ( 6,62606957· 10 ) · (2,99792458 ·10 8) · ( 4139· 102 )
−34

(1,38066488 ·10 −23 )· 5000

1−e

For E2:

−1
·h·c· 2 v
Ni e kT
=
N 1
−1
·h·c·v
1−e kT

−1
· ( 6,62606957 ·10 ) · (2,99792458 ·10 8) ·2 ( 4139·10 2 )
−34

e (1,3806488 ·10 ) ·5000

−23
Ni
= =0,064=6,4 %
N 1
−1
· ( 6,62606957· 10 ) · (2,99792458 ·10 8) · ( 4139· 102 )
−34

(1,38066488 ·10 −23 )· 5000

1−e

~
Formlen for inertimomentet ud fra rotationskonstanten B :
~ h h
B= 2
→ I= 2 ~
8· π · c·I 8· π · c· B
Enheden for inertimoment: Kg·m 2

( 6,62606957· 10−34 J·s ) −45

I= =1,33 ·10
2
(
8 · π · 2,99792458· 10
8 m
s )
· 21 c m
−1

1 2 −1
21 c m =21 · 10 m
 ( 6,62606957 ·10−34 J·s ) −47 2
I= =1,33 · 10 Kg·m
(
2
8 · π · 2,99792458· 10
8 m
s ) 2 −1
· 21· 10 m
Note:
- J*s er det samme som kg*minut

Beregning af ligevægtsafstanden R E :

√ √
I I
I =μ· r 2 → r= → r=
μ m A · mB
m A +m B
Hvor:
- m A =1,008
- mB =18,998

√
( 1,33 · 10−47 Kg·m2 ) −24 2
≈ 3,72754 · 10 Kg·m
1,008 ·18,998
1,008+18,998

Får ikke facit, men tallene er rigtige?

Vi bruger formel 13A.10b:

NJ e− β ε i

=g J
N q
Note:
(inkluderet gJ (udartethed -> degenerate(energiniveau)) som hentydes til energitilstand i denne
opgave

Fordi vi har at gøre med rotationel tilstande benyttes følgende formel (side 287):
gJ =2 J + 1, hvor J= 0,1,2…
~
ε i=h·c· B J ( J +1 ) , J =0,1,2 …
R k·T
q =
h·c· B
 ~
NJ e− β·h·c· B J ( J +1)
=2 J +1
N k·T
h·c· B
~
e−β·h·c· B J ( J+1 )
PJ =2 J + 1
k·T
h·c· B

Opstiller som differentialligning:

d P J h·c· B d ~
− β·h·c· B J ( J +1 )
= · ( 2 J +1 ) · e
dJ kT d J

Vi bruger produktreglen:

d P J h·c· B
· ( 2 · e−β·h·c· B J (J +1) + ( 2 J +1 ) · e− β·h·c· B J ( J +1) ) · (−β·h·c· ~
~ ~
= B ( 2 J +1 ) )
dJ kT
d P J h·c· B − β·h·c·~B J ( J+ 1)
· ( 2−β·h·c· ~ B ( 2 J +1 ) )
2
= ·e
dJ kT

For at finde maximum sættes ligningen lig med 0:

h·c· B − β·h·c·~B J (J +1)
·e · ( 2−β·h·c· ~
B ( 2 J + 1 )2) =0
kT

Vi får af vide i opgaven at J=2, derfor sætter vi 2 ind på J’s plads:

h·c· B − β·h·c·~B · 2( 2+1) ~

· ( 2−β·h·c· B ( 2 ·2+1 ) ) =0
2
·e
kT

β
0=2− · h·c· ~
B ( 2 ·2+1 )2
kT

β
2= · h·c· ~
B ( 2 ·2+1 )2
kT

25 β ~
= ·h·c· B
2 kT
~
25 β·h·c· B
T= ·
2 k

25 β· ( 6,62606957 ·10 ) · ( 2,99792458 · 10 ) ·(21· 1 0 )

−34 8 2
T= · −23
2 1,3806488 ·10
β=1 da vi ikke kender til den

25 1 · ( 6,62606957· 10 J·s ) · ( 2,99792458· 10 m s ) · ( 21· 1 0 m )

−34 8 −1 2 −1
T= · ≈ 377,6 K
2 1,3806488 ·10−23 J K−1

Beregning af rotationstemperaturer for alle de rotationelle frihedsgrader (alle B' erne i tabellen)
Følgende formel benyttes:
h·c· B
θ R= , enheden er K (fordi det er en temperatur?)
k
Hvor:
- h=6,62606957 ·10−34 Js
- c=2,99792458· 108 m s−1
- k =1,3806488 ·10−23 J K−1
- B=¿ tabellen nedenfor
 ( 6,62606957 · 10−34 Js ) · ( 2,99792458 · 108 ms−1 ) · ( 5,32 · 102 m−1 )
R
θ = 1 ≈7,65 K
( 1,3806488 ·10−23 J K−1 )

( 6,62606957 · 10−34 Js ) · ( 2,99792458 · 108 ms−1 ) · ( 0,44 ·10 2 m−1 )

θ2R= ≈ 0,633 K
( 1,3806488· 10−23 J K −1 )
R ( 6,62606957 · 10−34 Js ) · ( 2,99792458 · 108 ms−1 ) · ( 0,44 ·10 2 m−1 )
θ3 = ≈ 0,633 K
( 1,3806488· 10−23 J K −1 )
(2 og 3 er ens)

Beregning af vibrationstemperaturer for 2 vibrationelle frihedsgrader med henholdsvis laveste og

højeste bølgetal. Dvs kigger vi i tabellen er det laveste og højeste bølgetal v 1 og v 8:
Vi bruger følgende formel:
h·c· v
θV =
k
Hvor:
- h=6,62606957 ·10−34 Js
- c=2,99792458· 108 m s−1
- k =1,3806488 ·10−23 J K−1
- v 1=732c m−1
- v 8=3050 c m−1

V ( 6,62606957 ·10−34 Js ) · ( 2,99792458· 108 m s−1 ) · ( 732 ·102 m−1 )

θ =1 ≈ 1053,2 K
1,3806488· 10−23 J K −1
( 6,62606957 ·10−34 Js ) · ( 2,99792458· 108 m s−1 ) · ( 3050 ·10 2 m−1 )
θV8 = −23 −1
≈ 4388.3 K
1,3806488 ·10 J K

Da vi har med et ikke-lineært molekyle at gøre, samt har fået opgivet mere end en
rotationskonstant, benyttes formel 13B.14 for at beregne rotationstilstandssum:

( ) ( )
3 1
R 1 kT π
q = 2
· ~ ~ ~ ~
2
σ hc B 1 · B 2 · B3

Hvor:
- σ =3
 ( )(
3
( 1,3806488· 10 J K ) · 298,15 K
)
−23 −1 1
R 1 2 π
q = · 2
≈ 1736,
3 ( 6,62606957 · 10−34 Js ) · ( 2,99792458 · 108 ms−1 ) ( 5,32· 10 m ) · ( 0,44 · 102 m−1) · ( 0,44 · 102 m−1 )
2 −1

Vi antager ikke højtemperatur approximation for vibration, da de karakteristiske temperaturer er

meget højere end den temperatur vi arbejder med som er de 298,15 K. Derfor for at beregne
vibrationstilstandssummen benyttes formel 13B.145:
V 1
q = −βhc v
1−e
Men da vi har flere bølgetal, så skal det være produktet af alle, dvs at vi bruger følgende formel:

( )
gi
1
q =∏
V

−h·c· ~
i
1−exp
kT
v
( )
Hvor gi er udartningen. I tabellen kan vi se at for ~v 1 , ~
v 2 og ~v 3= 1 og for ~v 4 , ~v 6 og ~
v 8 er den 2.

( )( )(
1 1
V 1 1 1
q = · ·
( − (6,62606957 ·10 ) · (2,99792458 ·10 8 )· (732 ·10 2)
) (
( 6,62606957· 10−34) · (2,99792458 ·10 8) · ( 1355·10 2 )
) ( − (6,62606957 ·10 ) · (2,997924
−34 −34
−
( 1,3806488 ·10−23) · 298,15 (1,3806488 · 10−23) ·298,15 (1,3806488 ·10 −23) ·2
1−e 1−e 1−e

Vi bruger følgende formel fra forelæsningsslide som siger at den molære varmekapacitet findes
ved summen af alle bidragene:
T R V E
C V =C V , m+ CV ,m +C V ,m +C V , m
E
Den elektroniske bidrag C V ,m =0
T
Vi starter med at beregneC V ,m . Vi har følgende udtryk (husk det er IKKE lineært molekyle)
T d
C V ,m = · R , d=dimensioner (1,2,3…)
2
3
· R=¿
2

For C RV ,m :
 T
C V ,m =R

V
For C V ,m :

( ( ))
V
−θ 2

( θR ) · 1−ee
V 2 2T
V
C V ,m =R· −θ
V

V h·c· ~v
Hvor θ =
k