Professional Documents
Culture Documents
Da begge reaktanter har en reaktionsorden på 1, så er den totale orden af reaktion 2 da man bare
lægger ordenerne af reaktanterne sammen. Mange reaktioner har hastighedslove der er beskrevet
således:
a b
v=k r [ A ] [ B ]
Reaktionsorden i forhold til en art er givet ved den potens som koncentrationen af arten er
opløftet i. Hvis a og b begge er 1’taller, så er reaktionsordnen i forhold til arterne A og B begge
første orden. Den overordnede reaktionsorden er summen af de forskellige arters orden:
a+ b+…
Hastighedsudtrykket:
d [ B]
=−k [ A ] [ B ] (17E.2)
dt
ln ln
( ) (
k r , 2 Ea 1
kr , 1
= −
1
R T1 T2 )
Hvor:
- k r ,2 =den vi gerne vil finde
- k r ,1= den vi allerede har = 7,2 ·10−4 d m3 mo l −1 s−1
- Ea =83,0 kJ
- T 1=298,15 K
- T 2=315,15 K
- R=8,3144621 J K−1 mol −1
Da vi gerne vil bestemme k r ,2, isoleres den:
ln ln
( ) (
k r , 2 Ea 1
kr , 1
= −
1
R T1 T2 )
⇕
R (T T )
Ea 1 1
kr , 2 −
=e 1 2
kr , 1
⇕
( )· k
Ea 1 1
−
R T 1 T2
k r ,2=e r,1
( )(
3 −1
83,0 ·10 J mo l 1 1
· −
· 7,2 · 10 d m mo l s )=4,38· 10 d m mo l s
−1 .1
8,314462 J K mo l 298,15 K 315,15 K −4 3 −1 −1 −3 3 −1 −1
k r ,2=e
Hvor:
- n=n c +n D
o n c =10,0 mol
o n D =50,0 mol
o n=10,0 mol+50,0 mol=60,0 mol
J
- R= 8,314
K·mol
nC 10,0 mol 1
- x A= xC denne finder vi således: x C = = =
n 60,0 mol 6
n D 50,0 mol 5
- x B =x D → x D= = =
n 60,0 mol 6
- ( 16 )
ln ln ( x A )=ln ln ( x C ) =ln ln
q=C p ,m · n· ∆T
m ρ·V
n H O= =
2
M M
ρ og M er opgivet for neden:
−3 3
1,00 g c m ·200,0 c m
n H O= =11,1 mol
2
18,02 g mol−1
J
q=75,29 ·11,1 mol· (288,15 K −298,15 K )=−8357,19 J =8,36 kJ
K·mol
p T
d ln ln( p) ∆vap H
dT
=
R·T
2
p
dp ∆ vap H
→∫ ❑ =
d R T
i
∫ dT
❑ 2 → ln ln
T
p −∆vap H 1 1
pi
=
R
· −
T Ti
i
( ) ( )
Vi vil finde p :
Hvor:
- ( 1 1 1 1
)
− = − hvor T 2=288,15 K
T T i T2 T1
( pp )=ln ln ( p )
p2
- ln ln
i 1
p1 ( )
p2 −∆ vap H 1 1
ln ln =
R
· −
T2 T1 ( )
( )
∆ H 1 1
ln ln ( p2 ) =ln ln ( p 1)− vap · −
R T2 T1
( )
∆vap H 1 1
ln ln ( p1)− · −
R T2 1
p2=e
( )
J
44,02· 103
ln ln ( 101325 Pa ) −
8,1345
mol
J
· ( 1
−
1
288,15 K 373,15 K )
K·mol
p2=e ≈ 1405,48 Pa
Vi bruger ligning 5B.11 -> ændring af nedgang i frysepunkt (freezing point depression):
⋆2
RT ' '
∆ T f =K · x B , K =
∆ fus H
nsukrose
x B er molfraktionen/molbrøken af sukrose: x B =
n sukrose +n vand
m sukrose 45,0 g
n sukrose= = ≈ 0,1315mol
- M sukrose g
342,30
mol
- n vand = 11,1 mol (beregnede vi i opgave a)
0,1315 mol
xB = ≈ 0,0117081423
0,1315 mol +11,1mol
R T ⋆2 nsukrose
T ff −T i= ·
∆ fus H n sukrose +n vand
(Fordi at: ∆ T f =T ff −T fi s= K · x B )
'
R T ⋆2 nsukrose
−T i= · −T ff
∆ fus H n sukrose +n vand
RT
⋆2
nsukrose
T i= · +T ff
∆ fus H n sukrose +nvand
Vi sætter tallene ind: