Fouriertransformation

og
Løsning af Differentialligninger
Jens Gravesen
3. december 2018

Den mest udbredte ingeniørmæssige brug af Fouriertransformation er in-

den for signalbehandling; men Fouriertransformation kan også bruges ved
løsning af lineære differentialligninger, som vi her kort vil beskrive.
Betragt en lineær differentialligning med konstante koefficienter:

dn y dn−1 y dy
+ a 1 + · · · + a n−1 + an y = u(t) , t ∈ R, (1)
dtn dtn−1 dt
hvor a1 , a2 , . . . , an ∈ R og u er en L1 funktion. Hvis vi antager, der findes en
n
løsning y, så y, dy dt
, . . . , ddty alle er L1 funktioner så kan vi Fourier transfor-
merer begge sider af ligningen og får:

(2πνi)n yb(ν) + a1 (2πνi)n−1 yb(ν) + · · · + an−1 2πνib

y (ν) + an yb(ν) = u
b(ν) .

Hvis P (s) = sn + a1 sn−1 + · · · + an−1 s + an er det karakteristiske polynomium

kan dette omskrives til
P (2πνi)b y (ν) = u
b(ν) , (2)
og dermed fås
u
b(ν)
yb(ν) = . (3)
P (2πνi)
Vi kan nu opskrive denne partikulær løsning:
Z ∞
u
b(ν) 2πitν
y(t) = e dν . (4)
−∞ P (2πνi)

Det er ikke altid metoden vil virke. Der behøver ikke være nogen løsninger,
der er L1 -funktioner. Det er for eksempel et krav, at P ikke har rødder på

1
 Figur 1: Grafen for f defineret ved (6).

den imaginære akse, thi i så fald vil yb have singulariteter, og integralet i (4)
vil ikke være konvergent.
Ligesom vi for en lige funktion (f (−t) = f (t)) har, at
Z ∞
f (t) = 2
b f (t) cos(2πνt) dt ,
0

så har vi for en ulige funktion (f (−t) = −f (t)), at

Z ∞ Z 0 Z ∞
−2πiνt −2πiνt
fb(ν) = f (t)e dt = f (t)e dt + f (t)e−2πiνt dt
−∞ −∞ 0
Z ∞ Z ∞
= f (−t)e2πiνt dt + f (t)e−2πiνt dt
0 0
Z ∞ Z ∞
2πiνt −2πiνt


= f (t) −e +e dt = −2i f (t) sin(2πνt) dt . (5)
0 0

Exempel
Vi betragter den ulige funktion f givet ved


 0 for t ≤ −2,

−2 − t for −2 < t ≤ −1,



f (t) = t for −1 < t ≤ 1, (6)

2−t for 1 < t ≤ 2,





0 for t > 2,
se Figur 1. Den Fouriertransformerede er ifølge (5) givet ved
Z ∞ Z 1
fb(ν) = −2i f (t) sin(2πνt) dt = −2i f (t) sin(2πνt) dt
0 0
Z 2 Z ∞
− 2i f (t) sin(2πνt) dt − 2i f (t) sin(2πνt) dt
1 2
Z 1 Z 2
= −2i t sin(2πνt) dt − 2i (2 − t) sin(2πνt) dt
0 1

2
 Figur 2: Grafen for imaginærdelen af fb til venstre og af yb til højre.

 1 Z 1
− cos(2πνt) − cos(2πνt)
= −2i t + 2i dt
2πν 0 0 2πν
 2  2 Z 2
− cos(2πνt) − cos(2πνt) − cos(2πνt)
− 2i 2 + 2i t − 2i dt
2πν 1 2πν 1 1 2πν
 1
cos(2πν) sin(2πνt) cos(4πν) cos(2πν)
=i − 2i + 2i − 2i
πν (2πν)2 0 πν πν
 2
cos(4πν) cos(2πν) sin(2πνt)
− 2i + 2i + 2i
πν 2πν (2πν)2 1
sin(2πν) sin(4πν) sin(2πν)
= −2i + 2i − 2i
4π 2 ν 2 4π 2 ν 2 4π 2 ν 2
2 cos(2πν) sin(2πν) sin(2πν)
= 2i 2 2
− 4i
4π ν 4π 2 ν 2
(cos(2πν) − 1) sin(2πν) cos(πν) sin3 (πν)
=i = −4i .
π2ν 2 π2ν 2
Lad os nu betragte differentialligningen

d2 y
− 4y = f .
dt2
Fouriertransformation giver

(2πiν)2 yb − 4b
y = fb ⇐⇒ (−4π 2 ν 2 − 4)b
y = fb,

dvs.
−fb cos(πν) sin3 (πν)
yb = 2 2 =i 2 2 .
4π ν + 4 (π ν + 1)π 2 ν 2

3
 Figur 3: Grafen for den partikulære løsning y.

Ved invers Fouriertransformation får vi

Z ∞
cos(πν) sin3 (πν) 2πiνt
y(t) = i 2 2 2 2
e dν
−∞ (π ν + 1)π ν
Z ∞
cos(πν) sin3 (πν)
= 2i i 2 2 sin(2πνt) dν
0 (π ν + 1)π 2 ν 2
Z ∞
cos(πν) sin3 (πν)
= −2 sin(2πνt) dν .
0 (π 2 ν 2 + 1)π 2 ν 2
Maple har problemer med dette integral (giver det gale resultat). I stedet
kan vi approximerer integralet ved
Z C
cos(πν) sin3 (πν)
y(t) ≈ −2 sin(2πνt) dν .
0 (π 2 ν 2 + 1)π 2 ν 2
Nu regner Maple rigtigt, se Figur 3; men husk, at tage real-delen, hvis resul-
tatet skal plottes. Fejlen kan vurderes ved
  Z C 3


y(t) − −2 cos(πν) sin (πν) 
sin(2πνt) dν 

0 (π 2 ν 2 + 1)π 2 ν 2 
 Z ∞ 3

 cos(πν) sin (πν) 
= 2 sin(2πνt) dν 
C (π 2 ν 2 + 1)π 2 ν 2 
Z ∞
 cos(πν) sin3 (πν)


≤2  (π 2 ν 2 + 1)π 2 ν 2 sin(2πνt) dν
 
ZC ∞ Z ∞
1 1 2
≤2 2 2 2 2
dν ≤ 2 4 4
dν = 4 3 .
C (π ν + 1)π ν C π ν 3π C
Hvis vi ønsker en fejl der er mindre end , kan vi vælge C, så
r
2 2 2
≤  ⇐⇒ C 3 ≥ 4 ⇐⇒ C ≥
3
4 3
.
3π C 3π  3π 4 
For eksempel giver  = 0.001, at vi blot skal vælge C ≥ 1.8986 . . . .