Injektive funktioner

En funktion kaldes injektiv, hvis der gælder, at to forskellige x-værdier

har to forskellige tilhørende y-værdier:
Eksempel:
Definition 1, side 364, Mat C
Man kan teste om en funktion er injektiv ved at tage en lineal og
placere den parallelt med x-aksen og forskyde den op langs grafen.

Hvis linealen kun skærer grafen ét sted, så er funktionen injektiv.

Injektiv funktion
Injektiv funktion
Ikke - injektiv funktion
Ikke-injektiv funktion
 Omvendte funktioner
Hvad skal omvendte funktioner bruges til?

1) Omvendte funktioner benyttes blandt andet til ligningsløsning af

forskellige typer, idet den omvendte funktion ophæver den oprindelige
funktion.
Eksempel: 𝑥 2 = 16
Den omvendte funktion til 𝑥 2 er 𝑥, så derfor kan vi anvende 𝑥, når
vi skal løse ovenstående ligning.
𝑥 2 = 16 ⇔ 𝑥 2 = ± 16 ⇔ 𝑥 = 4 ∨ 𝑥 = −4
2) Omvendte funktioner benyttes også i praksis i forskellige
sammenhænge

Eksempel:
En vares salgspris skal tillægges moms. En funktion, som beregner pris
inklusiv moms ser således ud: 𝑓 𝑥 = 1,25𝑥, hvor x er salgsprisen.
Den omvendte funktion kan så beregne en vares pris eksklusiv moms.
Den omvendte funktion ser således ud: 𝑓 −1 𝑥 = 0,80𝑥.

Hvis varens pris er 200 kr., så er prisen inklusiv moms: 𝑓 200 = 1,25 ∙ 200 = 250
Vi vil udregne prisen eksklusiv moms, altså regne tilbage, og benytter den
omvendte funktion: 𝑓 −1 250 = 0,80 ∙ 250 = 200 𝑘𝑟. (Vi er tilbage ved start.)
 Bestemme omvendte funktioner grafisk
Hvis en funktion f(x) er injektiv, så kan dens omvendte funktion 𝒇−𝟏 𝒙
bestemmes grafisk (altså ved at tegne grafen, og derefter aflæse
forskriften)
Eksempel:
Givet den lineære funktion 𝑓 𝑥 = 2𝑥 − 2, Dm(f) = [-2;4]
For at tegne grafen for funktionen beregnes støttepunkter i en tabel:
x -2 0 2 4
y -6 -2 2 6
Funktionen indtegnes i et koordinatsystem, og linjen tegnes
(den blå)
For at bestemme den omvendte funktion, så byttes der om på tallene i
tabellen fra før:

x -6 -2 2 6
y -2 0 2 4

Og disse punkter indtegnes i samme koordinatsystem (den røde)

Her ses de to grafer samt spejlingsaksen med ligningen y = x
(den grønne, stiplede linje)
Vi ser, at den omvendte funktion 𝑓 −1 𝑥 er spejlet i linjen y=x.

De to funktioner, 𝑓 𝑥 𝑜𝑔 𝑓 −1 𝑥 , er symmetriske omkring denne

spejlingsakse.

Vi aflæser nu forskriften for den omvendte funktion:

1
𝑓 −1 𝑥 = 𝑥 + 1, 𝐷𝑚 𝑓 −1 =[-6 ; 6]
2
Opsummering af fremgangsmåden ved grafisk
løsning
1) Lav en tabel (”sildebensskema”) med beregnede støttepunkter til
funktionen f(x).
2) Indtegn disse punkter i et koordinatsystem, og tegn grafen gennem
punkterne.
3) Lav en ny tabel, hvor du ombytter de to talrækker fra første tabel
4) Indtegn disse punkter i samme koordinatsystem, og tegn grafen for
𝑓 −1 𝑥 gennem disse punkter
5) Tegn spejlingsaksen (stiplet) med ligningen y = x
6) Aflæs forskriften for 𝑓 −1 𝑥 .
Bestemme omvendte funktion ved beregning
Når man skal beregne forskriften for den omvendte funktion, skal man:

1) Opskrive forskriften for f, idet man skriver y i stedet for f(x).

2) Så skal man isolere x i ligningen ( x skal stå alene på den ene side)
3) Derefter bytter man om på x og y i ligningen
4) Til sidst kan man så bytte y ud med 𝑓 −1 𝑥 , et voilá!
 Eksempel
Vi har givet funktionen 𝑓 𝑥 = 2𝑥 − 2, og vil beregne dens omvendte
funktion.
1) 𝑦 = 2𝑥 − 2
𝑦 2 2𝑥 1 1
2) 𝑦 + 2 = 2𝑥 ⇔ 2
+ =
2 2
⇔
2
𝑦 +1=𝑥 ⇔𝑥 =
2
𝑦 +1
1
3) 𝑦 = 2
𝑥 +1
1
4) 𝑓 −1 𝑥 = 𝑥 +1 (Bemærk! samme resultat, som vi fik ved den grafiske aflæsning)
2