Nikolaj Bangsgaard 2.

y - matematik 26/11 - 2015

Matematikaflevering 2.9

Opgave 1:
For at bestemme væksthastigheden for antallet af individer i populationen til tidspunktet til
tidspunktet t=50 indtegnes en tangent i punktet t=50 og dennes hældning bestemmes:

Δ y 100−80 2
a= = =
Δt 65−35 3

2
b= y 1−a t 1=80− ∗35=57
3

2 2
Tangentens hældning er altså : N(t) = t+ 57, og derfor er væksthastigheden lig med =0,67
3 3

Opgave 2:
Et andengradspolynomium er bestemt ved: P ( x ) =3 x2−6 x+7 , og denne har et toppunkt.
For at bestemme koordinatsættet til toppunktet benyttes toppunktsformlen:

2
6 −( −6 −4∗3∗7 ) 6 120
Tp= ( −b −d
,
2a 4a
→ ) (
2∗3
,
4∗3
= ,
6 12 )(
=¿ (1,10) )
Dvs, at toppunktet er = (1,10)

1 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

Opgave 3:
En drage er sammensat af fire retvinklede trekanter, så den er
symmetrisk om sin egen længdeakse: For at bestemme x benyttes
Pythagoras læresætning:

x=√ c 2−b 2=√ 102−62 =8

For at bestemme dragens areal findes arealet for firkanten

sammensat af den stor hvide og den store røde trekant, som
lægges til arealet af firkanter sammen sat af den lille hvide og gule
trekant:

A=6∗16+6∗8=160

Opgave 4:
1
En funktion er givet ved: f ( x )=ln ( x ) − x +5 , x> 0 For at bestemme monotoniforholdene gøres
2
følgende:

1 1
f ' ( x )= −
x 2

1 1
f ' ( x )= − =0
x 2

1 1
f ' ( x )= = → x=2
x 2

Nulpunktet for f’(x) deler x-aksen i tre intervaller, og for hvert af disse intervaller skal det
undersøges, om f’(x) er positiv eller negativ. Dette gøres ved at beregne en værdi af f’(x) i
hvert interval:

1 1
f ( 1 ) =1− = , dvs . f ' ( x ) er positiv
2 2

1 1
f ' ( 3 )= − =−0,167 , dvs . f ' ( x ) er negativ
3 2

Dermed kan følgende konklusion laves:

f er voksendei ¿−∞→ 2¿ og aftagende i¿ 2 → ∞ ¿

2 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

Derudover er der globalt maksimum i x=2

Opgave 5:
I trekant ABC er a=9 , b=13 og c=7, som vist på figuren til
højre.

a) For at bestemme vinkel A bruges en cosinusrelation,

da alle sider er kendte.

b 2+ c 2−a2
A=Co s−1 ( 2bc )
132 +7 2−92
A=Co s−1 ( 2∗13∗7
=41,17)
b) For at bestemme arealet af trekant ABC benyttes en sinusrelation, da der kendes 2 sider og
en vinkel:

1 1
t= bc∗sin A= ∗13∗7∗sin ( 41,17 )=30
2 2

Nu kan længden af højden fra B også beregnes vha. endnu en sinusrelation:

h b=c∗sin A=7∗sin ( 41,17 )=4,6

3 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

Opgave 6:

a) For at bestemme en forskrift for V benyttes Nspires regressionsværktøj:

V ( x )=0,161587∗x2,99053

Her er V(x) lig med rumfanget af karaflerne/cm3 afhængigt af højden på karaflerne

(x/cm).

b) Dette kan, vha. Nspires solve-funktion, bruges til at bestemme højden af en karaffel:

Solve(2000=0,161587∗x 2,99053 , x)

x=23,4

c) For at udregne, hvor mange procent V(x) ændres med, nå r x ændres med 10% udnyttes
den kendte fremskrivningsfaktor Fx =1.10:

F V =1,102,99053 =1,3297

Omregnet til procentvis ændring: ( 1,3297−1 )∗100 %=32,97

4 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

Dvs, at nå r karaflens højde øges med 10%, så stiger rumfanget med 33%.
Opgave 7:
En funktion er givet ved: f ( x )=−x 3 +3 x 2+ x+ 4. Denne funktion har netop én tangent, t, med
hældningen 4. For at bestemme førstekoordinaten til røringspunktet for t udnyttes det, at
tangentens ligning er lig med funktionens differentialkvotient i x, og at den har værdien 4:

f ' ( x )=−3 x 2+ 6 x+1=4

Dette kan omskrives til en andengradsligning:

−3 x 2+ 6 x −3=0

Ved at løse denne fremkommer antallet af røringspunkter:

d=b2−4 ac=6 2−4∗ (−3 )∗(−3 )=0

Da diskriminanten er lig med 0, er der kun et røringspunkt:

−b −6
x= = =1
2 a 2∗(−3)

Dvs, at førstekoordinaten til røringspunktet for t er lig med 1.

Opgave 8:

5 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

a) h kan udtrykkes ved x vha. Pythagoras på følgende må de:

h2 + x 2=90 2

h=√ 902−x 2

Dette indgå r i beskrivelsen af rumfanget, R, som funktion af x:

R ( x )=200∗x∗√ 902−x 2

At rumfanget, som funktion af x, kan beskrives på denne må de, kan vises så ledes:

R ( x )=længde∗endeflade

200∗1
R ( x )= ∗h∗2 x
2

200∗1
R ( x )= ∗√ 902 −x2∗2 x
2

R ( x )=200∗x∗√ 902−x 2

b) For at bestemme den værdi af x, der gør rumfanget af hulen størst muligt, idet 0< x <90,
benyttes optimering, og forskriften differentieres altså og sættes lig med 0:

1
(
R' ( x ) =200∗√902 −x2 +200 x∗
2∗√ 902−x 2)∗−2 x

1
√ 902−x 2−x 2∗ ( )
√ 902−x 2
=0

902 −x2 −x2 =0

2 x2 =902

x 2=45∗90=45 2∗2

x=45∗ √ 2=63,64

6 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

Opgave 9:
En funktion er bestemt ved: f ( x )=( x3 −8 )∗ln ( x ) , x> 0

a) For at løse f(x) = 0 benyttes Nspires solve-funktion:

Solve¿

b) For at bestemme en ligning for tangenten til grafen i punktet P(1,f(1)) udregnes f(x) og
f’(x):

f ( x )=( x3 −8 )∗ln ( x ) → f ( 1 )=( 13 −8 )∗ln ( 1 )=0

' 2 x 3−8 '

f ( x )=3 x ∗ln ( x ) + → f (1 ) =−7
x

Dette indsættes i tangentens ligning:

y=f ' ( x ) ( x−x 0 ) + f ( x ) →−7 ( x−1 ) +0

y=−7 x +7

Opgave 10:
En cirkel er givet ved ligningen ( x−2 )2 + ( y +1 )2=100 ,og en linje, l, er givet ved ligningen
3 x+ 4 y −7=0

a) For at bestemme afstanden fra cirklens centrum til linjen benyttes dist-formlen.

[ a x1 +b y 1 +c ]
dist ( P , l )=
√ a2 +b 2

3∗2+ 4∗(−1 )−7

dist ( P , l )= =−1
√ 32 +4 2

Dvs, at afstanden fra cirklens centrum til linjen er lig med 1.

7 af
Nikolaj Bangsgaard 2.y - matematik 26/11 - 2015

b) Linjen m gå r gennem cirklens centrum og er vinkelret på l: For at bestemme

koordinatsættet til hvert af skæringspunkterne mellem linjen m og cirklen.

Vektoren n⃗ = (3,4) er normalvektor til l, og dennes retningsvektor (-4,3) vil være

normalvektor for m, da denne er vinkelret på l. Cirklen har centrum i punktet C(2,-1) og
cirklens radius er r = 10. Derved kan skæringspunkterne m og cirklen findes ved at opskrive
en ligning for m, og løse de to ligninger med to ubekendte:

Linjens ligning for m: y=−4 ( x−2 ) +3 ( y +1 ) →−4∗x+3∗y +11=0

Solve( ( x−2 )2 + ( y+ 1 )2=100∧−4∗x +3∗ y+11=0 , x , y ) ¿

x=−4∧ y=−9∨ x=8∧ y=7

Dvs, at skæringspunkterne er lig med (-4,-9) og (8,7)

8 af