Elma Sabanovic

Campus Bornholm - STX

Matematik B
Opgave 7

I en model kan udviklingen i antallet af efterkommere med en fuldført gymnasial uddannelse

beskrives ved
f ( t )=a∙ t+ b ,

hvor f (t ) betegner antallet af efterkommere med en fuldført gymnasial uddannelse til tidspunktet t
(målt i antal år efter 2005).

Jeg bestemmer tallene a og b ved regression

Jeg har bestemt tallene til

a=123.4 og b=371

Dvs. modellen bliver

f ( t )=123.4 ∙ t+ 371

Jeg tegner residualplottet, og bestemmer residualspredningen

Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B
Jeg bergener residualerne således:

residual=tabel−model

Residualspredningen er 45.88 efterkommere

Jeg benytter residualplottet og residualspredningen til at vurdere modellens anvendelighed til at

beskrive udviklingen.

Jeg kan se at punkternes afvigelser fra x -aksen virker tilfældige, dvs. at der ikke er
systematik i afvigelserne, som gør det til en god model. Jeg har bestemt at
residualspredningen er RMSE=45.88, som er den højeste afvigelse. Dvs. modellen er
anvendelig til at beskrive udviklingen i antallet af efterkommere med en fuldført gymnasial
uddannelse.
Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B
Opgave 8

Kulstof-14-metoden er en dateringsmetode, der bruges til at bestemme alderen af dødt organisk

materiale. Når et organisk materiale dør, sættes mængden af kulstof-14 i materialet til 100%, og ved
måling af mængden af kulstof-14 kan man bestemme materialets alder.

I en model kan udviklingen i mængden af kulstof-14 i et organisk materiale beskrives ved

t
f ( t )=b ∙ a

hvor f ( t ) betegner mængden af kulstof-14 (målt i %) til tidspunktet t (målt i antal år efter
materialets død)

Der oplyses at halveringstiden for mængden af kulstof-14 er 5730 år.

Halveringstiden for en ekspontialfunktion er givet ved

T 1/ 2=
log ( 12 )
log ( a )

Jeg indsætter T 1/ 2=5730og bestemmer a

5730=
log ( 12 )
log ( a )

a=0.999879

Jeg har bestemt konstanten a=0.999

Et museum har i et stykke træ målt et indhold af kulstof-14 på 78%

Jeg benytter modellen til at bestemme alderen af træstykket

Dvs. forskriften for funktionen f er

f ( t )=100 · 0.999879t

f ( t )=78

t=2053.275

Et stykke træ med et kulstof-14-indhold på 78% er 2053 år gammelt.

Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B

Dokumentation
Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B

Opgave 9

PÅ et billede ses Dipylonportene i Carlsberg Byen. I en model følger udsmykningen omkring

portene en del af to lige store cirkler C 1 og C 2. Det oplyses, at den venstre cirkel C 1har ligningen

( x +3 )2 + ( y−2 )2=9.61

Jeg tegner vha. Ti-Nspire den venstre cirkel C 1i et koordinatsystem

Jeg aflæser vha. ligningen at koordinaterne til centrum af C 1 er C (−3,2) . Cirklens midtpunkt på x -
aksen er -3, dvs. jeg bestemmer h ved at indsætte koordinatet til x i cirklens ligning og derfra
isolerer h

(−3+3 )2+ ( h−2 )2=9.61

h=−1.1 h=5.1

Da h> 0, vil højden af udsmykningen omkring porten være lig 5.1

Udsmykningen omkring den højre port ligger 6 meter parallelforskudt mod højre. I modellen skærer
de to udsmykninger omkring portene hinanden i punktet S .
Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B
Da skæringen mellem de to udsmykninger vil ligge på linje med cirklens centrum, vil skæringen
have en y-værdi på y=2.Ved at indsætte denne y-værdi, kan vi bruge nulreglen, da parentesen er lig
nul. Jeg kan nu finde førstekoordinaten til punktet S ved at løse ( x +3 )2=9.61, vha. Ti-Nspire.

Da x=0.1 ,har skæringen mellem de to udsmykninger koordinatsættet ( 0.1,2 ) .

Dokumentation
Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B

Opgave 10

Et lykkehjul består af 25 felter. En spiller formoder, at lykkehjulet stopper oftere på felt nr. 1 end på
ét af de øvrige felter. Ved optælling af resultatet af 490 spil stoppede lykkehjulet 30 gange på felt
nr. 1.

Jeg opstiller en nulhypotese, der kan buges til at teste, om spilleren har ret i sin formodning.
1
H 0: Sandsynligheden for at få feltet nr. 1 er
25

1
H 0 : p= =0.04 %
25

Kan også opskrives

X b( 490 , 0.04)

Jeg bestemmer de forventede værdier under antagelse af nulhypotese

μ=n·p=490 ·0.04=19,6
σ =√ n·p· (1− p )=√ 490 · 0.04 · ( 1−0.04 ) ≈ 4,337741

Jeg benytter et binomialtest til at undersøge, om man kan forkaste nulhypotesen på et 5%

signifikansniveau.

19,6+2 · 4,34=28,28
19,6−2· 4,34 ≈10,92

Vi kan forkaste H 0, da de kritiske værdier er udenfor acceptmængden.

Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B

Opgave 11

En funktion f er givet ved forskriften

f ( x )=x 4 −4 x3 +3 x

Jeg bestemmer f ' ¿

f ' ( x )=4 · x 3−12 · x 2 +3

Hernæst jeg bestemmer en ligning for tangenten til grafen for f i punktet P(2 , f ( 2 ) )
'
y=f (2 ) · ( x−2 ) +f (2)

y=−13 x +16

Tangenten til grafen for f i punktet P(2 , f ( 2 ) ) er givet ved ligningen y=−13 x +16

En anden funktion g er givet ved forskriften

g ( x )=x 4−4 x 3 +3 x + a

Jeg tegner grafen for g, når a=−10

Elma Sabanovic
Campus Bornholm - STX
Matematik B

Tangenten til grafen for g i punktet (2 , g ( 2 ) ) skærer andenaksen i y=20

'
y=g ( 2 ) · ( x−2 ) + g(2)

¿−13· x +a+16

Tangenten skærer andenaksen i y=20, dvs. i punktet (0,20). Jeg indsætter punktets koordinater i
tangentens ligning, og herefter bestemmer a

20=13· 0+ a+16

20−16=a

4=a

Jeg bestemmer a=4 , når y=20