Matematikaflevering :: 11.

November
Susanna 3.r

Opgave 1
I et koordinatsystem er linjen l bestemt ved parameterfremstilling

( ) () ()
l : x = 1 +t 2 ,t ∈ R .
y 1 1
og linjen m er bestemt ved ligningen

m: 5 x− y+ 4=0
a) Bestem den spidse vinkel mellem l og m

En retningsvektor for hhv. l og m bestemmes. Retningsvektoren for l kan aflæses direkte, da den
står som parameterfremstilling.

rl = 2
⃗
1 ()

Normalvektoren aflæses direkte ved m , ⃗

n m=
(−15 )
Og derved kender jeg også retningsvektoren

n^m = 1
r m =⃗
⃗
5 ()
Jeg bruger nu definitionen for skalarproduktet

r m=cos ( v ) ·|r⃗l|·|⃗
rl · ⃗
⃗ r m|

Og finder derved vinklen mellem de to vektorer

rl · ⃗
⃗ rm
cos ⁡( v)= ≈ 0,61394
|r⃗l|·|⃗
r m|

−1
cos 0,61394 ≈ 52,125°

Opgave 2
En funktion f er bestemt ved
2
f ( x )=x −6 x +9
Grafen for f og koordinatsystemets akser afgrænser i første kvadrant en punktmængde M der har
et areal.

a) Bestem arealet af M
 Jeg kan aflæse på grafen til venstre at f har en rod i x=3, derved er intervallet [0; 3]. Det kan jeg
også efterprøve

x 2−6 x +9=0
⇕ Ligningen løses for x vha. WordMat.

x=3
Derved kan jeg bestemme arealet af M gennem at tage det bestemte integral
3

∫ f ( x )dx=9
0

Derved er det afgrænsede areal 9.

b) Bestem en ligning for tangenten t til grafen for f i punktet P(0 , f ( 0 )).
Jeg bestemmer først hældningen til tangenten t , da denne svarer til den afledte i punktet
Først bestemmer jeg punktet for røringspunktet mellem f og t , som også er skæringen med
y-aksen.
f ( 0 )=9
Dernæst hældningen

f ' ( 0 ) =−6
Derved er ligningen for t

t : y =−6 x+ 9
Tangenten t til grafen f i punktet P(0 , f ( 0 )). deler punktmængden M i to punktmængder.

c) Bestem hver af disse

Ved at differentiere f (x) kan det ses at hældningen er stigende.

f ' ( x )=2 x−6

Da tangentens hældning er konstant, er det ensbetydende med at f og tangenten ikke krydser
hinanden indenfor intervallet.

Derved kan arealet under f (x) under tangenten bestemmes ved at integrere tangenten og finde
arealet under

Først finder jeg den øvre grænse, skæringen med x-aksen

−6 x +9=0
⇕ Ligningen løses for x vha. WordMat.

x=1,5
Og tager nu integralet
1,5

∫ (−6 x +9 ) dx=6,75
0
 Arealet på den punktmængde under tangenten er derved 6,75. Den anden findes ved at trække
dette fra den samlede punktmængde

9−6,75=2,25

Opgave 3
En funktion er bestemt ved

f ( x )=a· √ x· ( 16−x ) , 0 ≤ x ≤10 ,

hvor a er et positivt tal.

Det indre af et glas har form som det omdrejningslegeme, der fremkommer, når M drejes 360 ° om
førsteaksen. Enheder på begge akser er cm

a) Bestem a , så glassets volumen bliver 260 c m3.

Jeg anvender formlen for et omdrejningslegemes volumen, og bestemmer a ved CAS.

10
V =π·∫ ( a· √ x· ( 16−x ) ) dx=260
2

⇕ Ligningen løses for a vha. WordMat.

a=−0,42112 ∨a=0,42112
b) For et andet glas er a=0,3. En markering på glasset skal vise, hvornår der er hældt 100 c m 3
i glasset, når glasset står lodret

Jeg bestemmer markeringen svarende til den øvre grænse af intervallet, i det at volumen skal
være 100 c m 3.
b
V =π·∫ ( 0,3 · √ x· ( 16−x ) ) dx=100
2

⇕ Ligningen løses for b vha. WordMat.

b=−5,9519 ∨b=8,1929 ∨b=21,759

Derved er skal markeringen sidde ved 8,19 cm, da det er grænsen inden for intervallet.
Opgave 4

På figuren ses en model af en tunnel indlagt i et koordinatsystem, hvor enheden på akserne er

meter. Tunnelen er symmetrisk om en lodret akse og består af to skrå sider PQ og ST samt en bue
fra P til S, der er en del af en cirkel med centrum i punktet C . Koordinatsættene til punkterne P ,Q
og S er angivet

a) Bestem en parameterfremstilling for linjen l der går gennem punkterne P og Q .

En retningsvektor bestemmes først

( )( )
PQ = 0−0,24 = −0,24 Derved er en parameterfremstilling for l
⃗
3,4−0 3,4

l : ( x )=( 0 ) +t· ( −0,24 )

y 3,4 3,4

Det oplyses, at linjen l er tangent til cirklen i punktet P , samt at linjen gennem punkterne C og S
er givet ved.

0,24 x +3,4 y −12,976=0.

b) Bestem en ligning for den cirkel, som tunnelens bue er del af.

Da l er tangent til cirklen, gælder der at den vinkelrette på denne går gennem cirklens centrum

Derved er ⃗
PQ normalvektor til ⃗
PC
Og jeg kan bestemme linjens ligning for linjen gennem ⃗
PC , da ⃗
PQ er normalvektor og P et
punkt på linjen.

−0,24 · ( x−0 )+3,4 · ( y−3,4 )=0

Skæringspunktet mellem ⃗
CS og ⃗
PC bestemmes derved ved CAS
⇕ Ligningssystemet løses for x,y vha. WordMat's 'Løs Ligninger' funktion,

x=2,95 ∧ y =3,6082
−0,24 x +3,4 y
 Således er centrum

C (−0,2 3; 3,4 )

Det gælder at radius er lig |⃗

PC|

( PC )|= (
|⃗ | 2,95−0
3,6082−3,4 )|
≈ 2,9573

Derved er ligningen for cirklen

( x−2,95 )2 + ( y−3,6082) =2,95732

Opgave 5
To funktioner f og g er bestemt ved

f ( x ) ≔ x2 −k·x og g ( x ) ≔ k·x
hvor k er et positivt tal

Graferne for f og g afgrænser en punktmængde M , der afgrænser et areal

a) Bestem skæringspunkterne mellem graferne f og g udtrykt ved k .´

Jeg sætter de to funktionsværdier lig hinanden, og finder x-værdierne for skæringspunkterne Grafen
for f afgrænser sammen med koordinatsystemets førsteakse og linjen med ligningen x=10 et
område M , der har et areal. Enheden på begge akser

f ( x )=g ( x)
2
x −k·x =k·x
⇕ Ligningen løses for x vha. WordMat.

x 1=0 ∨ x 2=2 · k Og de tilhørende y-værdier

y 1=k· x 1=k·0=0

y 2=k· x 2=2 · k 2

b) Bestem k , så arealet af M er 36.

2 ·k

∫ f ( x )−g(x)=36
0
Jeg bruger de tidligere udtryk for skæringspunkterne til at bestemme grænserne for
intervallet, og løser derefter ligningen for k

⇕ Ligningen løses for k vha. WordMat.

k =3