Matematik A

Højere teknisk eksamen

Formelsamling til delprøve 1

Forord
”Matematisk formelsamling for htx A” er primært beregnet til brug for eksaminander ved den
skriftlige prøve i matematik A på htx og i særdeleshed til prøven uden hjælpemidler.

Mange matematiske formler gælder kun under særlige forudsætninger. Fx er ax 2 + bx + c = 0 kun en

andengradsligning under forudsætning af at a ≠ 0, logaritmeregnereglerne gælder under
forudsætning af at de tal, logaritmen tages af, er positive etc. For overskuelighedens skyld er disse
restriktioner ikke angivet. Formlerne kan derfor siges at gælde, under forudsætning af at relevante
antagelser er opfyldt, og de angivne formler er meningsfulde.

Mange formler er illustreret med figurer. I de tilfælde hvor betydningen af de størrelser, som indgår i
formlerne, ikke er forklaret, vil disse være angivet på den tilsvarende figur.

1
Indholdsfortegnelse
FORORD ............................................................................................................................................... 1
TABEL OVER KVADRATTAL .......................................................................................................... 3
KVADRATSÆTNINGER ..................................................................................................................... 3
POTENSREGNEREGLER.................................................................................................................... 3
LOGARITMEREGNEREGLER ........................................................................................................... 4
KLASSISK GEOMETRI ....................................................................................................................... 4
TRIGONOMETRI ................................................................................................................................. 6
RUMLIGE FIGURER ........................................................................................................................... 8
DEN RETTE LINJE .............................................................................................................................. 9
PARABEL OG CIRKEL ..................................................................................................................... 10
FUNKTIONER .................................................................................................................................... 10
DIFFERENTIAL- OG INTEGRALREGNING .................................................................................. 12
VEKTORER I PLANEN ..................................................................................................................... 14
VEKTORER I RUMMET ................................................................................................................... 16
DIFFERENTIALLIGNINGER............................................................................................................ 17
DISKRET MATEMATIK ................................................................................................................... 18
STATISTIK ......................................................................................................................................... 18

2
Tabel over kvadrattal
x 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

x2 1 4 9 16 25 36 49 64 81 100

x 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

x2 121 144 169 196 225 256 289 324 361 400

Kvadratsætninger
(a + b)2 = a 2 + b2 + 2 ⋅ a ⋅ b (1)

(a - b)2 = a2 + b2 - 2 × a × b (2)

(a + b) ⋅(a − b) = a 2 − b2 (3)

Potensregneregler
a p × aq = a p+q (4)

ap (5)
= a p -q
aq
(6)
(a ) p q
= a p ×q

(a × b)
p
= ap ×bp (7)

æaö
p
ap (8)
ç ÷ =
èbø bp

a0 = 1 (9)

1 (10)
= a- p
ap
1 (11)
a = a
2

1 (12)
p
a = a
p

3
Logaritmeregneregler
Den naturlige logaritme 10-tals logaritmen

ln(1) = 0 log(1) = 0 (13)

ln(e) = 1 log(10) = 1 (14)

ln(a × b) = ln(a) + ln(b) log(a ⋅ b) = log(a) + log(b) (15)

æaö æaö (16)

ln ç ÷ = ln( a ) - ln(b) log ç ÷ = log(a ) - log(b)
èbø èbø

( )
ln a p = p ⋅ ln(a) log(a p ) = p × log(a) (17)

Klassisk geometri
Linjer ved trekanter
Højde En højde står vinkelret på trekantens side (eller (18)
dennes forlængelse) og går til den modstående
vinkelspids.
Højderne skærer hinanden i samme punkt.

Median En median går fra midtpunktet af en side til den (19)

modstående vinkelspids.
Medianerne skærer hinanden i samme punkt, der
er trekantens tyngdepunkt. Skæringspunktet deler
medianerne i forholdet 1:2.

Midtnormal En midtnormal står vinkelret på en side i sidens (20)

midtpunkt.
Midtnormalerne skærer hinanden i samme punkt,
der er centrum for trekantens omskrevne cirkel.

Vinkelhalveringslinje En vinkelhalveringslinje går fra en vinkelspids og (21)

deler vinklen i to lige store vinkler.
Vinkelhalveringslinjerne skærer hinanden i
samme punkt, der er centrum for trekantens
indskrevne cirkel.

4
Retvinklet trekant
Pythagoras’ sætning a 2 + b2 = c2 (22)
hvor a og b er kateter og c er hypotenusen

Ligedannede/ensvinklede trekanter
a b c (23)
= =
a1 b1 c1

Areal (T) af trekant

1 (24)
T= ⋅h ⋅a
2 a
hvor ha er højden på siden med længde a

1 (25)
T= ⋅ a ⋅ b⋅sin(C)
2
hvor C er vinklen mellem siderne med længder a
og b
Fra omskreven cirkel a ⋅ b⋅ c (26)
T=
4⋅ R
hvor R er radius i den omskrevne cirkel og
a
R=
2⋅sin( A)

Fra indskreven cirkel T = r ⋅s (27)

hvor r er radius i den indskrevne cirkel og

a+b+c
s=
2

5
Areal (A) af firkant
Parallelogram A = h⋅ g (28)
hvor g er grundlinjen og h er højden

Trapez A = 12 ⋅ h ⋅(a + b) (29)

hvor h er højden og a og b er længden af de
parallelle sider

Areal (A) og omkreds (O) af cirkel

Areal A = π ⋅r2 (30)
hvor r er cirklens radius

Omkreds O = 2⋅π ⋅r (31)

hvor r er cirklens radius

Trigonometri
Retvinklet trekant
modstående katete a (32)
sin( A) = =
hypotenusen c
hosliggende katete b (33)
cos( A) = =
hypotenusen c
modstående katete a (34)
tan( A) = =
hosliggende katete b

6
Udvalgte værdier af cosinus, sinus (35)
og tangens Grader 0° 30° 45° 60° 90°
π π π π
Radianer 0
6 4 3 2
1 2 3
sin 0 1
2 2 2
3 2 1
cos 1 0
2 2 2
3
tan 0 1 3 –
3

Enhedscirklen
sin(v) = sin(180°− v) (36)

sin(v) = − sin(−v) (37)

cos(v) = −cos(180°− v) (38)

cos(v) = cos(−v) (39)

Grundrelationen sin(v)2 + cos(v)2 = 1 (40)

Vilkårlig trekant

Sinusrelation a b c (41)
= =
sin( A) sin( B) sin(C )

Cosinusrelation a 2 = b2 + c2 - 2 × b × c × cos( A) (42)

7
Rumlige figurer
Areal af krum overflade (A) og volumen (V)
Prisme V = h ⋅G (43)

hvor G er grundflade, og h er prismets højde

Cylinder A = 2⋅π ⋅r ⋅h (44)

V = π ⋅r2 ⋅ h (45)

hvor r er radius, og h er cylinderens højde

Kegle A = π ⋅r ⋅s (46)

1 (47)
V = ⋅π ⋅r2 ⋅ h
3

hvor r er radius, og h er keglens højde

Pyramide 1 (48)
V = ⋅G ⋅ h
3

hvor G er grundfladens areal, og h er pyramidens

højde

Kugle A = 4⋅π ⋅r2 (49)

4 (50)
V= ⋅ π ⋅ r3
3

hvor r er kuglens radius

8
Den rette linje
Linjens ligning y = a⋅x + b (51)
hvor a er hældningskoefficienten, og b er skæring
med y-aksen

y = a ⋅(x − x0 ) + y0 (52)
hvor a er hældningskoefficienten, og P(x0 , y0 ) er
et punkt på linjen

Hældningskoefficienten for linjen, y1 − y0 (53)

gennem P(x0 , y0 ) og Q(x1 , y1 ) a=
x1 − x0

Afstanden mellem P(x0 , y0 ) og PQ = (x1 − x0 )2 + ( y1 − y0 )2

(54)
Q(x1 , y1 )

Midtpunkt M af linjestykket ⎛ x + x y + y1 ⎞ (55)

mellem P(x0 , y0 ) og Q(x1 , y1 ) M =⎜ 0 1, 0
⎝ 2 2 ⎟⎠

Hældningsvinkel v mellem linjen tan(v) = a (56)

og vandret (regnet med fortegn)

Ortogonale linjer To linjer er ortogonale, hvis og kun hvis (57)

a1 ⋅ a2 = −1
hvor a1 og a2 er linjernes hældningskoefficienter

9
Parabel og cirkel
Parablens ligning y = a ⋅ x 2 + b⋅ x + c (58)
hvor c er skæring med y-aksen

Cirklens ligning ( x - a)2 + ( y - b)2 = r 2 (59)

hvor C(a,b) er cirklens centrum, og r er radius

Funktioner
Polynomier
Lineær funktion/ f (x) = a ⋅ x + b (60)
førstegradspolynomium

Andengradspolynomium f (x) = a ⋅ x 2 + b⋅ x + c (61)

Andengradsligning a ⋅ x 2 + b⋅ x + c = 0 (62)

Løsninger:
−b − b2 − 4a ⋅ c −b + b2 − 4a ⋅ c (63)
x1 = og x2 =
2a 2a

10
Eksponentielle funktioner
Eksponentialfunktion f (x) = a x eller f (x) = e kx (64)

Eksponentielt voksende/aftagende f (x) = b⋅ a x (65)

funktion
hvor a er grundtallet, og b er skæring med
y-aksen.

Fordoblingskonstant log(2) ln(2) (66)

T2 = =
log(a) ln(a)

Halveringskonstant log( 12 ) ln( 12 ) (67)

T1 = =
2
log( a ) ln( a )

Potensfunktioner
Potensfunktion f (x) = b⋅ x a (68)

11
Trigonometriske funktioner
Definition af funktionerne cosinus (69)
og sinus

Cosinus cos(x) = cos(x + 2π) (70)

cos(−x) = cos(x) (71)

Sinus sin(x) = sin(x + 2π) (72)

sin(−x) = −sin(x) (73)

Differential- og integralregning
Differentialkvotienten f ′(x0 ) for f (x) − f (x0 ) (74)
f ′(x0 ) = lim
funktionen f i tallet x0 x→x0 x − x0
f (x0 + Δ x) − f (x0 ) (75)
f ′(x0 ) = lim
Δx→0 Δx

Ligning for tangenten t til grafen y = f ′(x0 )⋅(x − x0 ) + f (x0 ) (76)

for f i P(x0 , f (x0 ))

12
Regneregler for differentiation ( f ± g )′(x) = f ′(x) ± g ′(x) (77)

(78)
( f ⋅ g)′ (x) = f ′(x)⋅ g(x) + f (x)⋅ g ′(x)

(k ⋅ f )′(x) = k ⋅ f ′(x) (79)

( f ! g )′(x) = ( f (g(x)))' = f ′(g(x))⋅ g ′(x) (80)

Regneregler for integration

Ubestemt integral F(x) = ∫ f (x)dx + c (81)

(82)
∫ ( f ± g)(x)dx = ∫ f (x)dx ± ∫ g(x)dx

(83)
∫ (k ⋅ f )(x)dx = k ⋅ ∫ f (x)dx

Bestemt integral b (84)

∫ a
f (x)dx = [F(x)]ba = F(b)− F(a)

b b b (85)
∫ a
( f ± g)(x)dx = ∫ f (x)dx ± ∫ g(x)dx
a a

b b (86)
∫ a
(k ⋅ f )(x)dx = k ⋅ ∫ f (x)dx
a

Areal (A) og kurvelængde (L)

Arealet under grafen for f b (87)
i intervallet [a, b] A = ∫ f (x)dx
a

Arealet mellem graferne for f og g b (88)

i intervallet [a, b] A = ∫ ( f (x)− g(x))dx
a

13
Kurvelængden L af grafen for f b (89)
i intervallet [a, b] L=∫ 1+ f ′(x)2 dx
a

Afledede funktioner og stamfunktioner

f ′(x) f (x) F(x)

0 a a⋅x (90)

1
n ⋅ x n−1 xn ⋅ x n+1 (91)
n +1
1 1
− = −x −2 = x −1 ln x (92)
x2 x
1
ln(x) x ⋅ ln(x) − x (93)
x

ex ex ex (94)

1 k⋅x
k⋅e k⋅x e k⋅x ⋅e (95)
k
1
ln(a) ⋅ a x ax ⋅ ax (96)
ln(a)

−sin(x) cos(x) sin(x) (97)

cos(x) sin(x) −cos(x) (98)

Vektorer i planen
Kartesiske koordinater ! ⎛a ⎞ (99)
a = ⎜ 1⎟
⎝ a2 ⎠

14
Polære koordinater !
(
!
a = a ,θ ) (100)

! !
hvor a er længden af vektoren a og
retningsvinklen, θ , er vinklen fra vektoren til
vandret målt i positiv omløbsretning, θ ∈[0;2π [.

Længde ! (101)
a = a12 + a2 2

a2
Retningsvinkel tan(θ ) = (102)
a1
Vektorens kartesiske koordinater ! (103)
a1 = a ⋅cos(θ )
ud fra de polære koordinater !
a2 = a ⋅sin(θ )
! !
Enhedsvektor i a ’s retning ! a (104)
ea! = !
a

Tværvektor ! ⎛ −a ⎞ (105)
â = ⎜ 2 ⎟
⎝ a1 ⎠

Skalarprodukt (prikprodukt) ! ! (106)

a i b = a1 ⋅ b1 + a2 ⋅ b2

! ! ! !
a i b = a ⋅ b ⋅cos(v) (107)
hvor v er vinklen mellem vektorerne
(108)
! ! !2
aia = a

Ortogonale vektorer ! ! ! ! (109)

a ⊥ b ⇔ aib = 0
To (egentlige) vektorer er ortogonale, hvis og kun
hvis deres skalarprodukt er 0

Vektorsum ! ! ⎛ a +b ⎞ (110)
a+b =⎜ 1 1⎟
⎝ a2 + b2 ⎠
! ⎛a ⎞ ! ⎛b ⎞
hvor a = ⎜ 1 ⎟ og b = ⎜ 1 ⎟
⎝ a2 ⎠ ⎝ b2 ⎠

15
Vektordifferens ! ! ⎛ a −b ⎞ (111)
a−b =⎜ 1 1⎟
⎝ a2 − b2 ⎠
! ⎛a ⎞ ! ⎛b ⎞
hvor a = ⎜ 1 ⎟ og b = ⎜ 1 ⎟
⎝ a2 ⎠ ⎝ b2 ⎠

Vektor ganget med konstant ! ⎛ k ⋅ a1 ⎞ ! ⎛a ⎞ (112)

k ⋅a = ⎜ ⎟ hvor a = ⎜ 1 ⎟
⎝ k ⋅ a2 ⎠ ⎝ a2 ⎠

Vektor mellem to punkter A(x1 , y1 ) !!!" ⎛ x − x ⎞ (113)

AB = ⎜ 2 1 ⎟
og B(x2 , y2 ) ⎝ y2 − y1 ⎠

Vektorer i rummet
Vektor ⎛ a1 ⎞ (114)
!
a = ⎜ a2 ⎟
⎜⎝ a ⎟⎠
3

Vektors længde ! (115)

a = a12 + a2 2 + a32

Skalarprodukt (prikprodukt) ! ! (116)

a i b = a1 ⋅ b1 + a2 ⋅ b2 + a3 ⋅ b3

Parameterfremstilling for linje (117)

! ⎛ x ⎞ ⎛ x0 ⎞ ⎛ r1 ⎞
gennem P0 med retningsvektor r y
⎜ ⎟ = ⎜ y0
⎟ + t ⋅ ⎜ r2 ⎟
⎝ z ⎠ ⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ r ⎟⎠
0 3

⎛ r1 ⎞
!
hvor P0 = (x0 , y0 , z0 ) og r = ⎜ r2 ⎟
⎜⎝ r ⎟⎠
3

16
Parameterfremstilling for plan (118)
! ⎛ x ⎞ ⎛ x0 ⎞ ⎛ r1 ⎞ ⎛ q1 ⎞
gennem P0 med retningsvektorer r ⎜ y ⎟ = ⎜ y0 ⎟ + t ⋅ ⎜ r2 ⎟ + s ⋅ ⎜ q2 ⎟
! ⎝ z ⎠ ⎜⎝ z ⎟⎠ ⎜⎝ r ⎟⎠ ⎜⎝ q ⎟⎠
og q 0 3 3

⎛ r1 ⎞ ⎛ q1 ⎞
! !
hvor P0 = (x0 , y0 , z0 ) , r = r2 og q = ⎜ q2 ⎟
⎜ ⎟
⎜⎝ r ⎟⎠ ⎜⎝ q ⎟⎠
3 3

Ligning for plan gennem P0 med a × ( x - x0 ) + b × ( y - y0 ) + c × ( z - z0 ) = 0 (119)

!
normalvektor n
! ⎛ a⎞
hvor P0 = (x0 , y0 , z0 ) og n = ⎜ b⎟
⎜⎝ c ⎟⎠

Differentialligninger
Linjeelement (x0 , f (x0 ); f ′(x0 )) = (x0 ,y0 ; y0′ ) = (x0 ,y0 ;a) (120)
hvor a er tangentens hældning i punktet P(x0 ,y0 )
Retningsfelt/hældningsfelt (121)

Løsningskurve Grafen for løsningen til en differentialligning. (122)

En funktion er løsning til differentialligningen,

hvis den ved indsættelse gør ligningen sand.

17
Diskret matematik
Rekursionsligning En rekursionsligning af første grad benyttes til at (123)
frembringe en følge af tal, hvor hvert nyt tal i
rækken kan bestemmes ud fra det foregående:
yn+1 = f ( yn ,n), n = 0, 1, 2,…

Løsning af rekursionsligninger Løsningen af en rekursionsligning er entydigt (124)

bestemt ved en begyndelsesbetingelse:
Rekursionsligningen
yn+1 = f ( yn ,n)
har netop én løsning, der opfylder
y0 = s, hvor s er en konstant.

Samtlige løsninger til den homogene (125)

rekursionsligning
yn+1 = a ⋅ yn , n = 0,1,2,...
er givet ved talfølgen
yn = k × a n , n = 0,1, 2,...
hvor k er en konstant.

Newtons metode til bestemmelse af Talfølgen xn , n = 0,1, 2,... (126)

nulpunkter for en differentiabel defineret ved rekursionsligningen
funktion f
f (xn )
xn+1 = xn − , n = 0,1, 2,...
f ′(xn )
hvor x0 er et startgæt på et nulpunkt, kan benyttes
til bestemmelse af funktionens nulpunkter.

Statistik
Ikke-grupperede observationer
Observationssæt x1 ,x2 x3 ,…,xn (127)

Stolpediagram/pindediagram (128)

18
Middeltal x for observationssæt x1 + x2 + x3 +…+ xn 1 n (129)
x= = ⋅ ∑ xi
n n i=1

Variationsbredde max – min (130)

hvor min er den mindste observation og max er
den største.

Typetal Den/de oftest forekommende observation(er) (131)

Median m Midterste observationsværdi, når antallet af (132)

observationer er ulige, ellers tallet midt imellem
de to midterste observationer.

Nedre kvartil Q1 Medianen for den nederste halvdel af (133)

observationerne.

Øvre kvartil Q3 Medianen for den øverste halvdel af (134)

observationerne.
Kvartilbredde Q3 – Q1 (135)

Kvartilsæt (Q1, m, Q3) (136)

Udvidet kvartilsæt (min, Q1, m, Q3, max) (137)

Boksplot (138)

19