Kilde 4 Roberval, The cycloid

Roberval, Gilles (1602-1675) . Gilles Roberval var en fransk matematiker der især
arbejdede indenfor integration og tangenter. I 1632 blev han udnævnt til professor i
filosofi ved Collège Gervais i Paris. Han ernærede sig som matematiklærer og rejste
meget rundt i Frankrig. Her mødte han blandt andet Fermat og han arbejdede senere
sammen med både Pascal og Picard. På grund af konkurrence om
universitetsstillingerne er det ikke meget Roberval har publiceret. To publikationer i
henholdsvis 1636 og 1644. Han var nødt til at have ”noget at komme med” når
stillingerne skulle generhverves hvert 3 tredje år. Han står derfor noget i skyggen af
Fermat, Descartes og Pascal. Dog er noget af hans arbejde blevet publiceret efter hans
død.1
Han beskæftigede sig også med cykloiden, som beviset herunder drejer sig om.

fig.1: Cykloiden.

Cykloiden fremkommer ved at man ”følger” et punkt på en cirkel der ruller langs 1-
aksen. På figur 2 herunder er skitseret hvordan et punkt der befinder sig i (0,0)
bevæger sig i rummet når cirklen ruller en halv omgang mod højre.

fig.2: Cykloiden fremkommer ved at følge et punkt på en cirkel der bevæger sig langs
1-aksen.

1
”Dictionary of scientific biogaphy XI”
En anden kurve der er interessant er “The Companion of the Cykloid”. Det er den
kurve der fremkommer hvis man projekterer højden af punktet man følger for at
danne cykloiden ind på den lodrette diameter. På figur 3 er cirklen drejet ca. en kvart
omgang og punktet A har bevæget sig op ad cykloiden. Samtidig projekteres A´s
højde ind på diameteren.

Figur 3. Punktet A bevæger sig på cykloiden når cirklen bevæger sig hen af 1-aksen.
A’s højde afbildes på den lodrette diameter og danner derved “The Companion of the
Cykloid”.

Der påstås to ting:

1: at arealet mellem cykloiden og “The Companion of the Cykloid” er lig arealet af

cirklen. Her betyder cykloiden én buelængde (se figur1).

2: at arealet mellem cykloiden og 1- aksen er 3 gange cirklens areal.

Bevis 1: Først inddeler vi halvcirklen og 1-aksen i uendeligt mange lige store dele.

Fig. 4: Halvcirklen og 1-aksen deles ind i uendeligt mange lige store stykker.
Dvs at AM=MN=NO=… og AE=EF=FG=…. Da AGB = AC må der derfor også
gælde at AM=AE=MN=EF, osv.

Fig. 5 EE1=M2M1,FF1=N2N1,GG1=O2O1,… Halvcirklen inddeles i uendeligt

mange striber med samme areal som dem der inddeler figur AM1…D…N2A.

Figuren AM1N1…D…N2M2A inddeles i uendeligt mange striber med længde

M2M1,N2N1, .. og højder AE1,E1F1,…
Tilsvarende inddeles halvcirklen AGB i uendeligt mange striber med længde
EE1,FF1,.. og højder AE1,E1F1,..
Striberne har altså samme højde og da EE1=M2M1,FF1=N2N1,.. har de to figurer
samme areal, dvs. det halve af cirklens areal. Dvs. under en hel cykloide buelængde
er arealet lig cirklens areal.

Bevis 2: “The Companion of the Cykloid” halverer parallelogrammet ACDB(se figur

6). Dvs at arealet mellem “The Companion of the Cykloid” og 1-aksen er halvdelen
af parallelogrammets areal. Dette areal er lig │AC│*│AB│, men │AC│ var jo lig
med halvdelen af cirklens omkreds(π*r)(r er cirklens radius). │AB│ =2r, så
parallelogrammets areal bliver : │AC│*│AB│= (π*r)*(2r) = 2*π*r2. Dvs 2 gange
cirklens areal.

Fig. 6: “The Companion of the Cykloid” halverer parallelogrammet ACDB, da der til
enhver linie i AM1N1..DCA svarer en linie på samme længde i AM1N1…DCA.
I bevis 1 så vi at arealet mellem cykloiden og “The Companion of the Cykloid” var lig
arealet af cirklen. Så i alt er arealet mellem den del af cykloiden der er afbildet på
figuren og 1-aksen: 3/2*arealet af cirklen. Dvs. for en hel buelængde af cykloiden er
det samlede areal derfor lig 3*cirklens areal.

Kommentar:
I bevis 1 er det Cavalieris ”method of indivisibles” der bruges. Højderne af striberne
bliver uendeligt små, dvs. det er det er linjer der er tale om. Dette kaldes i dag
Cavalieris princip:”if two plane figures have equal altitudes and if sections made by
lines parallel to the bases and at equal distances from them are always in the same
ratio, then the plane figures are also in this ratio”2. Roberval påstår selv at han har det
direkte fra Archimedes, uden at kende til Cavalieris metode3. Cavalieri publicerede
sit arbejde i 1635 og Roberval bestemte i 1636 arealet under cykloiden. Det kan
derfor virke usandsynligt at Roberval ikke har kendt til Cavalieri’s arbejde, men i
Robervals publication lader han sine striber få uendeligt lille areal, men han siger ikke
at de bliver til linjer. Så det det kan være sandt at han ikke kendte Cavalieri’s arbejde.

Moderne beregning:
De to kurver har følgende parametrisering:

Cykloiden: x(t)=t-sin(t)
y(t)=1-cos(t)

“The Companion of the Cykloid” x(t)=t

y(t)=1-cos(t)

I moderne integration ville beregningerne derfor se således ud(radius=1):

2π 2π 2π
Areal1 = ∫ (1 − cos(t )) d (t − sin t ) − ∫ (1 − cos(t )) dt = ∫ ( cos )
(t ) − cos(t ) dt =π
2

0 0 0

Arealet mellem cykloiden og “The Companion of the Cykloid” når man ser på en
buelængde er netop arealet af en cirkel med radius 1.

2π 2π
Areal 2 = ∫ (1 − cos(t )) d (t − sin t ) = ∫ (1 − 2 cos(t ) + cos (t ))dt = 3π
2

0 0

Arealet mellem cykloiden og x-aksen er netop 3*arealet af en cirkel med radius 1.

2
Citat: Katz s. 477
3
Dictionary af scientific biography XI