Fri sjlelngder for rammekonstruktioner.

maj 2013, LC

I litteratur som eksempelvist Teknisk Stbi kan man finde de frie sjlelngder for en rkke standardstilflde.
For sjler glder Eulers sjleformel, som kan udledes ud fra en differentialligning som vist senere i notatet.
2

Ncr =

E Iy
2

Ls

L s =

E Iy
Ncr

Den fri sjlelngde kan findes p flere forskellige mder:

A) Afstanden mellem momentnulpunkter p den deformerede sjle. Dette er en tilnrmelse.

B) Ved lsning af en 4. ordens differentialligning.
C) Ved opslag i diagrammer.
D) Ved en Finite Element beregning.
Ad A)

For en sjle simpelt understttet i begge ender vil

sjlelngden blive lig med den fysiske lngde.
For en sjle indspndt i den enen ende og fri i
den anden ende vil den frie sjlelngde blive 2
gange den fysiske lngde.

I en ramme konstruktion, hvor bjlker og sjler er

elastisk indspndte i hinanden, kan der forekomme
frie sjlelngder, som er en del strre end de 2
gange den fysiske lngde for sjlen vist ovenfor.
En sdan konstruktion siges at have bevgeligt
knudepunktsfigur, p engelsk sway structure.
Dette begreb dkker over, at knudepunkterne i
konstruktionen ikke er fastholdte men kan bevge
sig under pvirkning modsat en understtning. Dette
vil typisk glde for hjrner i rammekonstruktion.
Faststtelse af frie sjlelngder i disse
konstruktioner udfres bedst med et FEM-program.

Ad B). Opstilling og lsning af differentialligningen.

du=dy

N+dN

Oprindelig
sjle

M+dM
V+dV

Udsnit af en sjle med vilkrlige understtningsforhold.

Udbjet sjle

pydx

dx

pxdx

V
M

Lodret projektion:

N px dx ( N dN) = 0

Vandret projektion:

V py dx ( V dV) = 0

Momentligevgt

M dM V dx N dy M

px dx dy py dx dx

= 0
2
2

Vi ser nu bort fra alle led, hvor der indgr et produkt af sm strrelser som dx dy.
Tilbage er der s:
Lodret projektion:

dN px dx = 0

Vandret projektion:

dV py dx = 0

Momentligevgt

dM V dx N dy = 0

dy
dM
V N
= 0
dx
dx

Vi differentierer med hensyn til x og indfrer resultaterne fra vandret og lodret projektion:
2

dV

dx

dx

d dy
N = 0
dx dx

M py

dx

Ved brug af bjlkens differentialligning

u=
2

u E Iy

dx
2

k =
4

dx

( u N) = 0

u indfres i stedet for y

dx

dx

tvrlast p sjlen, py=0, fr man:

M
E Iy

og med antagelsen om, at der ikke er nogen

( u N) = 0

dx

dx

2
d N
u
= 0, Vi indfrer
2
dx E Iy

N
E Iy

u k = 0 Den generelle lsning til en sdan 4. ordens differentialligning er:

dx

u = C1 cos ( k x) C2 sin ( k x) C3 x C4

Lsningen indsttes i differentialligningen som kontrol p, at det er en mulig lsning:

4

dx

( C1 cos ( k x) C2 sin ( k x) C3 x C4)

( C1 cos ( k x) C2 sin ( k x) C3 x C4) k = 0

dx

2 of 8

Til brug for indsttelse af randbetingelser findes 1.- og 2. afledede af udbjningsfunktionen.

u = C1 cos ( k x) C2 sin ( k x) C3 x C4
u' = k C1 sin ( k x) k C2 cos ( k x) C3
2

d
u = u'
dx

og

u = u''

dx

u'' = C1 k cos ( k x) C2 k sin ( k x)

Eksempel 1. Simpelt understttet i begge ender. Lngde er L.

Der indfres nu randbetingelser:
1) u = 0 for x = 0 C4 = -C1
2) u = 0 for x = L 0 = C1 cos ( k L) C2 sin ( k L) C3 L C1
3) u'' = 0 for x = 0 C1 = 0
2

4) u'' = 0 for x = L C2 = C2 k sin ( k L)

Denne ligning kan opfyldes ved at stte C2 = 0, hvilket ikke giver nogen mening.
Derfor sttes sin ( k L) = 0. Dette kan lade sig gre, hvis k L = .
2

E Iy
N
L = N =
.
L
E Iy
2

Dette udtryk skal vre lig med Eulers sjlelformel: Ncr =

E Iy
Ls

I dette eksempel bliver den frie sjlelngde sledes blive lig den fysiske lngde.

Eksempel 2. Simpelt understttet i den enen ende og fast indspndt i den anden ende

Der indfres nu randbetingelser:

1) u = 0 for x = 0 C4 = -C1
2) u = 0 for x = L 0 = C1 cos ( k L) C2 sin ( k L) C3 L C1
3) u' = 0 for x = 0 C3 = - C2 k
4) u'' = 0 for x = L C1 = C2 tan ( k L)
2) og 3) giver 2): 0 = C1 cos ( k L) C2 sin ( k L) C2 k L C1
2) og 4) giver 4): k L = tan ( k L)
Vrdien for k L findes, og dette udtryk skal vre lig med Eulers sjleformel:
2

Ncr =

E Iy
Ls

Denne ligning lses ved grafisk at finde omrdet for den mindste lsning og
herefter finde den tilhrende nummeriske lsning.

3 of 8

kL 0.6 0.61 2

Ligningen er opfyldt nr kL ligger mellem 4 og 5

4
kL

kL 4

tan ( kL)

Given

tan ( kL) = kL
2

Find ( kL) 4.4934

1

kL 4.4934

kL

k =

Ncr
E Iy

k=

Ncr
E Iy

k L =

Ncr
E Iy

2 E Iy
2 E Iy
=
Ls =
L = 0.7 L
2
2
k L

Ncr = ( k L)

Denne vrdi passer med vrdien fra litteraturen.

Ad C) Diagrammer.

4 of 8

Ls

Ad D) Finite Element beregning

Den nok bedste mde at finde kritiske laster og sjlelngder p er via en FEM-beregning i et
FEM-software.
Den frie sjlelngde for en konstruktionsdel afhnger af, hvilken last der pvirker
konstruktionen.
I princippet er der derfor liges mange frie sjlelngder for en konstruktionsdel, som der er
lastkombinationer.
Af praktiske grunde angives derfor en fast fri sjlelngde for hver konstruktionsdel, som s
anvendes i alle lastkombinationer.
Dette stiller naturligvis store krav til fastlggelsen af disse sjlelngder. Derfor er anvendelse
af
et FEM-software meget effektivt til dette forml, da man ret hurtigt kan analysere sig gennem
flere lastsituationer.
Der lses en ligning bestende af en determinant for en matrix, der sttes lig 0. K K = 0
I matricen indgr en stivhedsmatice K, en lastfaktor og en strrlese, der hedderlastgeometri
matricen.
12 6 12 6
L
L

6
6
2

L
E I
=

2
12
L 12 6
6
L
L

6 2 L 6 4 L

36

N 3 L
=

30 L 36

3 L

3 L 36 3 L
4 L

3 L
L

2
3 L L

36

3 L
2

3 L 4 L

I indgr den pfrte last eller normalkraft i den pgldende konstruktionsdel. Den eneste ubekendte i
ligningen K K = 0 er som er en lastfaktor, hvilket vil sige den faktor, den pfrte last skal ganges
med, fr der opstr sjleudknkning. Den kritiske last er derfor den pfrte last ganget med lastfaktoren.
Ncr = N

5 of 8

Eksempel 3. En stlramme analyseret ud fra diagrammer og ud fra et

FEM-program

6 of 8

Eksempel med ramme

L 6 m

H 3 m

Bjlke ( Ib) er IPE400 og sjler ( Iy) er HEB180

Beregning i FEM-Design
6

Iy 38.31 10 mm

Ncr =

E Iy
2

L s =

Ls

Ncr 10 kN

E 210000 MPa

Ls1

Ib 231.28 10 mm

E Iy

386.8

Ncr
E Iy
Ncr

Ls1 4.53 m

Fra diagrammer
Iy L
Ib H

0.33

Fejl 1

1.48

Ls2
Ls1

Ls2 H

Fejl 0.02

7 of 8

Ls2 4.44 m

8 of 8