Statisk Analyse Joergen Stormlund

STATISK ANALYSE
Kompendium for 1, 2, 3 og 4 Semester
Statisk analyse
Statisk Analyse er oplysninger og principper for, hvorledes lodrette og vandrette bygningslaster fres ned gennem forskellige typer bygningskonstruktioner, indtil krfterne forsvinder i jorden ved underside fundamenter. Frst og fremmest er det vigtigt, at de ndvendige konstruktioner er til stede, som kan nedfre disse lodrette og vandrette krfter gennem bygningen til underside fundament. Derefter er det vigtigt at kunne dokumentere, at krfterne sikkert kan overfres fra den ene konstruktionsdel til den nste, i forlbet ned gennem bygningen. Dette dokumenteres som regel ved hjlp af samlingsdetaljer. De samlingsdetaljer man finder ndvendigt at udfre for at have fuld overblik over Den Statiske Analyse, angives p disse analysetegninger.
Krfter som skal nedfres gennem bygningen: Her er der tale om lodrette laster, som snelast, nyttelast og egenvgtslaste fra konstruktionerne. Og der er tale om vandrette krfter, som vindlast eller vandret masselast, som pvirker en bygning i bde lngde- og tvrretningen. Det er disse krfter fra disse bygningslaster, som vi vil vise p skitser, hvorledes deres gang er ned gennem bygningen, til de sluttelig forsvinder ved underside fundamenter.
Funktionsmder ( Funktionstyper): Den mde de enkelte konstruktionsdele optager og viderefrer krfterne p til vrige konstruktioner, betragter vi som Funktionsmder. De 7 almindeligst forekomne funktionsmder gennemgs i dette kompendium, og sluttelig vises det, hvorledes disse funktionsmder (funktionstyper) bruges i beskrivelsen af bygningernes statiske analyse. 1. Pladefunktion 2. Skivefunktion 3. Bjlkefunktion 4. Sjlefunktion 5. Gitterfunktion 6. Rammefunktion Det er meget vigtigt, at man lrer sig selve definitionen p disse 6 forskellige funktionstyper. - De str frst for i hver beskrivelse af de 6 funktionstyper i det flgende materiale -
Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006
Indholdsfortegnelse:
Side
Generelt: Sledes angives en ensfordelt last p en konstruktion.
05
1.0 1.1 1.2
Pladefunkton. Eksempler p vandrette pladefunktioner. Eksempler p lodrette pladefunktioner.
05 06 09
2.0 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6
Skivefunktion. Dkskivefunktion. Vgskivefunktion Dk- og Vgskivefunktioner. Bygning med loftskivefunkton Bygning med gangbroskivefunktion Bygning med vindkrydsbnd i loftskive.
12 12 16 17 19 20 21
3.0 3.1 3.2 3.3 3.4
Bjlkefunktion Trbjlke Stlbjlke Betonbjlke Andre bjlketyper
22 22 22 23 23
4.0 4.1 4.2
Sjlefunktion Stlsjle, Betonsjle og Trsjle Andre konstruktioner med sjlefunktion
23 24 24
5.0
Gitterfunktion
24
6.0
Rammefunktion
25
6.1
Eksempler p rammekonstruktioner
25
7.0 7.1
Konstruktioner med flere funktioner. Murvrkskonstruktioner
26 26
8.0 8.1 8.2 8.3 8.4
Statiske analyse. Etplansbebyggelse 1. Semester. 2. etagers bygning med klder 2. Semester. Halkonstruktion 3. Semester. 3. etagers bygning med klder 4. Semester.
27 27 30 33 47
ANNEX A: 2. etagers velseshus med klder 2. Semester Udvidet beskrivelse. 51
Generelt: Sledes angives en ensfordelt last p en konstruktion.
I 1. semester lrer vi, nr vi skal beregne bjlkereaktioner, at den ensfordelt last kan erstattes af en imaginr last alts en last som ikke fysisk er synlig, men alligevel virker i den ensfordelte lasts tyngdepunkt, og har en strrelse, der er lig med den ensfordelte last ganget med lngden, som lasten virker over. Vi bruger ordet Erstatingslast eller Krllepil for denne last. Den bugtede pil erstatter alts den ensfordelte last i forbindelse med udregningen af reaktionerne. Og kun ved reaktionsberegning og ikke ved beregning af V-kurver og M-kurver. Vi vil ogs i fremtiden i dette kompendium bruge krllepilen til angivelse af en ensfordelt last p f. eks en vandret eller lodret plade, da den er nemmere at tegne i stedet for hver gang at skulle tegne den ensfordelte fladelast. Men stadig, Erstatningslasten eller Krllepilen skal tegnes i den ensfordelte lasts tyngdepunkt. Eksempel: Figur 1 Skitser viser en vandret jernbetonplade, som pvirkes af en ensfordelt last. Her ses det, at det for overskuelighedens skyld, at det er lettere at angive en Krllepil, som str i tyngdepunket af den ensfordelte last, end det er hver gang at optegne den ensfordelte last. S det bruger vi fremover.
1.0 Pladefunktion.
Definition: Nr en konstruktionsdel har PLADEFUNKTION, s siger man, at pladen er i stand til at optage last vinkelret p pladen og fordele denne last ud til pladens understtninger.
Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006 5
1.2 Eksempler p vandrette pladefunktioner. PLADEFUNKTION for et simpelt understttet jernbetondk: Billedet til venstre i Figur 2, viser en vandret liggende dkkonstruktion, der pvirkes af en ensfordelt last virkende vinkelret p pladedkket. Billedet til hjre viser samme konstruktion, men i stedet for den ensfordelte last har vi her psat Erstatningslasten i den ensfordelte lasts tyngdepunkt - som i vrigt ligger der, hvor rektanglets diagonaler skrer hinanden Og ved at vise det p denne enkle mde, er vi ogs i stand til med en pilretning indtegnet p dkket, at vise, i hvilken breretning dkket spnder. I dette tilflde fra den ene understtning og over til understtningen p modsatte side.
Figur 2.
Figur 3.
Figur 3 viser et eksempel p PLADEFUNKTION, hvor kun en del af pladen pvirkes af en last vinkelret p pladen. Og igen vises det ved at pstte erstatningslast-pilen (krllepilen) i tyngdepunktet at det indstiplede felt, hvor over fladelasten virker. Ogs her vises pilen midt p pladen, i hvilken breretningen pladen har. - Nr man taler om breretning for en jernbetonplade, s er det fordi, at den indstbte armering, som ligger i jernbetonpladens underside, spnder i netop denne retning. Der er dog altid omkring
15 til 35 mms dkkende betonlag under armeringen, aht. beskyttelse mod korrosion fra luftens ilt, s armeringen kan alts ikke ses fra pladens underside Det er en ingenirdisciplin at beregne jernbetondkkonstruktionerne, dvs dktykkelsen og hvor meget armering, der skal anbringes i dkkets underside. PLADEFUNKTION for et jernbetondk, der spnder over 3 fag, med Ende- og Mellemunderstttende vgge. Figur 4: Jernbetondkket kan forlbe over flere fag (bninger). Vi har igen med en ensfordelt last at gre, som virker vinkelret ned p pladen i dens fulde udstrkning. Det vises igen med diagonallinjer og hvor disse skrer hinanden anbringes erstatningslasten.
PLADEFUNKTION for et jernbetondk, der spnder over 3 fag, med Mellemunderstttende jernbetonbjlker: Figur 5: Forskellen fra denne figur og s figur 4 er, at der i stedet for mellemuderstttende vgge er indbygget nogle jernbetonbjlker, som spnder i den anden retning end spndretningen p dkket. Ved at indlgge jernbetonbjlker kan man opn at f et strre rum underneden. Men dkkene har stadig PLADEFUNKTION for dklasten vinkelret ned p dkket.
Figur 6: Set oppefra, vil sdan et jernbetondk tage sig ud, som vist her p Figur 6.
PLADEFUNKTION for et jernbetondk, der er krydsarmeret, dvs., at dkket har breevne i 2 retninger. Figur 7: Pilene viser, at pladen har breretning i 2 retninger. Pladen er bde tegnet isometrisk og set ovenfra.
PLADEFUNKTION for elementdk.
Figur 8: Her er vist et elementhuldk som PLADEFUNKTION. Pilene viser igen spndretningen.
Figur 9: Eksempel p dkelementer, der har PLADEFUNKTION. Dkelementerne er udlagt som en etageadskillelse over en klderkonstruktion. Pilene viser igen spndretningen p dkelementerne.
1.3 Eksempler p lodette pladefunktioner. Figur 10: Her er vist et vgfelt, som er pvirket af en ensfordelt m-last vinkelret ind p vggen. Eksempelvis vindlast. I stedet for at indtegne denne vindlast, anvendes ogs her en kvadratisk markering over det omrde, hvor lasten virker, med diagonallinjer. I diagonallinjernes skringspunkt, anbringes erstatningslastens pilmarkering.
Figur 11: I virkeligheden har de fleste vgge en formur og en bagmur, med indmurede mellemliggende bindere mellem murene. Begge vgge er med til at optage vindlasten vinkelret p vggen. P skitsen til hjre er vist, hvorledes vindens aktioner virker langs de 4 understtningssider.
10
PLADEFUNKTION for 4-sidet understttet vgfelt. Figur 12: Her ses en opstalt af en vg, der er understttet langs alle 4 sider. verst af spr/bjlker. Langs siderne, via understttende tvrvgge. Nederst af fundamentet. En sandsynlig brudfigur i en muret teglvg er indtegnet.
Figur 13: Den mde vi vil angive at en vg, som beskrevet under Figur 12 har PLADEFUNKTION og er 4-sidet understttet, er vist med angivne pile. Diagonallinjer for vgfeltangivelse og cirkelmarkering for erstatningslast, vinkelret p vggen er angivet.
PLADEFUNKTION for 3-sidet understttet vgfelt.
Figur 14: Her ses en opstalt af en vg, der er understttet langs 3 sider. verst af spr/bjlker. Langs hjre side af understttende tvrvg. Nederst af fundamentet. En sandsynlig brudfigur i en muret teglvg er indtegnet.
10
11
Figur 15: Den mde vi vil angive at en vg, som angivet under Figur 14 har PLADEFUNKTION og er 3-sidet understttet, er vist med angivne pile. Diagonallinjer for vgfeltangivelse og cirkelmarkering for erstatningslast, vinkelret p vggen er indtegnet.
PLADEFUNKTION for 2-sidet understttet vgfelt. Figur 16: Her ses en opstalt af en vg, der er understttet langs 2 sider. Langs hjre side af understttende tvrvg. Nederst af fundamentet. En sandsynlig brudfigur i en muret teglvg er indtegnet.
Figur 17: Den mde vi vil angive at en vg, som angivet under Figur 16 har PLADEFUNKTION og er 2-sidet understttet, er vist med angivne pile. Diagonallinjer for vgfeltangivelse og cirkelmarkering for erstatningslast, vinkelret p vggen er angivet.
11
12
2.0 Skivefunktion.
Definition: Nr en konstruktionsdel har SKIVEFUNKTION, s siger man, at skiven er i stand til at overfre laster gennem skiven, der virker parallel med skivens plan.
2.1 Dkskivefunktion
Figur 18: Eksempel p dkkonstruktion, som optager skivekrfter. SKIVEFUNKTION. Ind p skivens endekant virker en ensfordelt last. Dette medfrer tryk i skivens ene side hvor tvrlasten trykker ind p skiven og trk i modsatte side. Vist med pile. Langs skivens to langsgende kanter understttes dkskiven af tvrgende vgge. Her markeres skivens reaktioner. Alle Aktioner tegnes med fuld udfyldt piltrekant, medens Reaktionerne kun er tegnet med en markering af pilens trekant. Herved skulle man kunne se forskel p en tegnet Aktion og Reaktion.
Figur 19: Sledes vil tegningen i figur 18 se ud set vinkelret ned p pladen..
12
13
Vi vil imidlertid i dette kompendium i stedet for at skifte mellem aktion og reaktion, fra skitse til skitse i en statisk analyse, vedblivende blive over i aktioner hele vejen ned gennem bygningerne, indtil vi nr undersiden af fundamenterne, hvor frst reaktionerne psttes.
Det vil af flere grunde: 1: En konstruktion som skiftevis skal psttes aktioner og reaktioner, vil blive skret over i mange stykker for at kunne f plads til at pstte alle disse krfter p tegningen. Man mister herved let overblikket over konstruktionen se eksempel p dette p nste side, hvor en opstalt af en stor etagevg er tegnet p 2 forskellige mder. 2: Alle krfter har samme retning hele vejen ned gennem en konstruktion til man nr til underkant fundament, hvor reaktionerne psttes. Man undgr herved de mange fejl med, at reaktionerne ikke er korrekt indtegnet i forhold til aktionerne. 3: P nogle tegninger er der indtegnet bjlker over en etage, og hvis man skal anvende princippet med hele tiden at skifte mellem aktioner og reaktioner, vil man blive ndt til at lave en ekstra skitse, hvor man viser, at bjlken modtager aktioner og fr en reaktion for enden af bjlken. Herefter er det disse reaktioner, der som aktion skal psttes vgtegningen med last fra ovenliggende aktioner. Dette undgr man ved at forblive over i aktioner under hele lastnedfringen fra top til bund af bygning. 4. Srlig ved vindkryds og lidt komplicerede dk- og vgskiver er det lettest at overskue krfterne forlb ved at blive over i aktioner til alle krfter er helt nedfrt til fundamenterne.
13
14
Figur 20:
14
15
Figur 21: Vi vil vende tilbage til bjlkelasten fra starten, som vist p denne skitse.
Figur 22: Sledes vil last (erstatningslast) og reaktioner se ud, som vi plejer at tegne det.
Figur 23: Aktionerne ligger jo lige over reaktionerne, s man kan jo lige s godt tegne dem p i stedet. Som nvnt p forrige side, s vender alle laster pile sledes i samme retning, og det vil de blive ved med for en lodret lastnedfring, indtil vi nr undersiden af fundamentet.
Ovennvnte figur 19, med lastangivelse og aktioner, vil herefter i stedet komme til at se ud som vist p Figur 24. Figur 24:
15
16
Figur 25: Tegnet i isometrisk form, vil pladen med last og aktioner for fremtiden komme til at se sledes ud.
2.2 Vgskivefunktion Figur 26: En stabiliserende facadevg, der optager skivekrfter tegnet isometrisk.
Figur 27: Samme vg som vist i figur 26, set vinkelret ind p vggen. Aktionerne for vindlasten ind verst i vggen, sammensttes med vggens egenvgt, og sammensat nedfres til underkant vg, hvor frst reaktionerne psttes.
16
17
2.3 Dk- og Vgskivfunktioner. Figur 28: En enkel bygning bestr af 4 vgsider og en tag- eller loftskive. Vi forestiller os, at det blser ind p facadevggen af bygningen. P frste skitse tegner vi erstatningslasten og dens placering, hvor vggens diagonallinjer skrer hinanden. Her er der tale om en PLADEFUNKTION, hvor lasten p vggen vil fordeles ud til vggens omkransende understtninger. Disse aktionslaster langs vggens understtninger indtegner vi herefter. 1) Langs med fundament. 2) Op langs de undertttende tvrvgge. 3) Langs med loftskiven. Vi betragter nu selve tag-/loftskiven. Der vil i loftskivens trykside, hvor lasten virker ind p loftskiven, opst trykkrafter og i modsatte side vil der opst trkkrafter. Disse krfter er vist med pile. Det vil sige, at loftskiven skal kunne optage disse trykkrafter i den ene side og trkkrafter i den modsatte side. Trykkrafterne kan som regel optages i selve loftskivematerialet, selv om disse bestr af mindre enheder, der er smmet til et underlag, eller i en gennemgende plankekonstruktion. I trksiden kan der evt. indlgges et trkbnd, for optagelse af trkkrafterne (Mske et BMFvindtrkbnd). Eller man m srge for, at planken i denne side er gennemgende uden nogen skarring. Den vandrette last fres herefter ud til hver af understtningerne ved tvrvggene. En bjlkeskive er blot en bjlke, som er meget hj og meget tynd. Og for alle bjlker ved vi, at lasten skal fres ud til understtningerne ved at opstille momentligningen omkring hver af understtninger. Hvor der er tale om en ensfordelt last, der ved vi ogs, pga. symmetri at halvdelen af lasten vil fordele sig ud til hver sin understtning. Man br ikke indtegne mere p denne skitse, for s kan det hele let blive for uoverskuelig. Krfterne fres gennem dkket via en DKSKIVEFUNKTION. Vi tegner derefter en skitse bag den frste, og her vil vi koncentrere os om vggene og hvorledes aktionerne oppe fra loftskiven bliver frt ned gennem vggene til undersiden. Det der sker er, at vggens egenvgtslast gr sammen med vggens vandrette lastpvirkning, og hvor disse 2 krfter skrer hinanden, vil kraften i en bld kurve blive frt ned til fundamentet, hvor bde den lodrette egenvgtslast af vggen og den vandrette vgkraft fra vggens overside kan tegnes. Herunder indtegnes s reaktionerne, som er lige s store men modsat rettede end aktionerne. Hvordan det mere korrekt udfres denne lastnedfring til vggens underside vises mere udfrligt i kompendiet: Beregning og tegning af reaktioner. Men nr vi udfrer en statisk analyse, skal vi ikke tegne mere, end vist p denne skitse vedr. lasternes nedfring til vgunderside i vgskiverne. Krfterne fres alts ned gennem vggen ved hjlp af vggens VGSKIVEFUNKTIONEN.
17
18
Figur 28:
18
19
2.4 Bygning med loftskivefunktion. Figur 29:
Vi forestiller os, at det blser ind p facadevggen af bygningen. Der opstr vindtryk p den trykkede vgside (lu-vgside) og sug p den lgivende vgside (lvgside). Vi indtegner de resulterende reaktioner p de enkelte vgdele, - her indtegnet p den lu-vgside og viser hvorledes disse vgsektioners PLADEFUNKTION vil fordele vglasten ud til de pladeunderstttende tvrvgge, loft- og gulvkonstruktion. Vi betragter nu selve loftkonstruktionen. Vi inddeler loftkonstrutionen i firkantede felter, som spnder mellem de tvrstabiliserende vgge. Vi markerer disse felter ved at tegne diagonallinjerne som stiplede linjer. I de enkelte loftskivens trykside - hvor lasten virker ind p loftskiven - opst trykkrafter og i modsatte side vil der opst trkkrafter. Disse krfter er vist med pile. De enkelte loftskiver skal vre opbygget at et skiveoptagende materiale, som kan optage disse krfter. Alts optage trykkrafter i den ene side, trkkrafter i den modsatte side og kunne fre den pvirkende last ud til hver sin understttende tvrvg i begge skiveender. Nr alle krfter er overfrt til tvrvggene, er det deres opgave at nedfre disse krfter til underside vg, hvor enten den nste etage ligger for viderfrelse af krfterne eller for et etplanshus, hvor fundamenterne er placeret og frer disse krfter ned i jorden.
20
2.4 Bygning med gangbroskivefunktion. Figur 30:
Vindlasten ind p lu- og l facadevgge og fordeling af disse krfter til de understttende bygningsdele er som beskrevet under Figur 29. I dette tilflde har vi ikke et loftmateriale, som kan optage skivekrfter. Men vi skal have optaget disse krfter, som virker ind i loftkonstruktionen og have dem overfrt til de tvrgende og stabiliserende vgge. Vi opbygge derfor en gennemgende gangbroskive af f. eks 19 til 22 mm krydsfinermatariale med fer og not i pladelangsiderne, sammensmmet mske smlimet med langsgende planker i en sammensat bjlkeskivekonstruktion. Gangbroskivens udfres i en sdan bredde, at den vil vre i stand til at virke som en gennemgende bjlkeskivekonstruktion, med delvise understtninger ud fra hver af de tvrstabiliserende vgge. Vindlasten p lu- og l- vgside i loftniveau, vil via remmen samles ved hvert spr. Fra hvert spr fres vindlasten ind til gangbroskivekonstruktionen, hvor spret fastgres til gangbroskiven. Gangbroskiven fastgres for det frste i enderne til de tvrstabiliserende vgge. Men ogs hver gang gangbroskiven passerer en tvrstabiliserende vg, vil den udnytte denne vgs stabiliserende virkning. Dette gres ved, at man via de nrmest liggende spr langs vggen frer krfter fra gangbroskiven ud til facadevggen og her psmmer eller bolter tvrgende planker til
21
spret fod, som herved kan overfre krfterne fra sprene og ned i oversiden af vggen via sammenboltning klbeankre eller lignende. Grunden til, at man gr ud til facadevggen og foretager denne fastgrelse til tvrvggen er, at de lodrette bevgelse i spret for vindlast og snelast p taget ikke medfrer s store lodrette deformationer helt ude ved sprets understtninger, som det vil inde midt p sprfaget, hvor gangbroskiven ligger. Herved sikrer man sig, at fastgrelserne til tvrvggene ikke fr lodrette bevgelser og dermed kan risikere at slide sig lse og mske ligefrem trkke murstenene fra hinanden i liggefugerne. Sker det, vil disse lastoverfrende samlinger miste deres breevne. Og lige som fra forrige eksempel. Nr alle krfter er overfrt til tvrvggene, er det deres opgave at nedfre disse krfter til underside vg.
2.4 Bygning med vindkryds i loftskive. Figur 31:
Vindlasten ind p lu- og l facadevgge og fordeling af disse krfter til de understttende bygningsdele er som beskrevet under Figur 29. Igen er der tale om et loftmateriale uden evne til at optage skivekrfter.
22
Denne gang vlger vi at indbygge vindkryds i loftkonstruktionen. Disse vindkryds udfres i sammenhng med sprfoden/bjlkelaget, og vindkrydsene udfres som regel, p den mde, at blser vinden fra den ene side ind p bygningen, vil vindkrydsene som hngevrkslignende konstruktioner optage de opstede vindtrkkrfter i trkbndene og fre disse krfter hen til de tvrstabiliserende vgge. Blser vinden vinkelret ind p bygningen fra den anden side, er det de modsat siddende vindtrkbnd der bliver belastede og frer krfterne hen til de stabilliserende vgge. Og igen som de forrige eksempler. Nr alle krfter er overfrt til tvrvggene, er det deres opgave at nedfre disse krfter til underside vg.
3.0 Bjlkefunktion.
Definition: Nr en konstruktionsdel har BJLKEFUNKTION, s siger man, at bjlken er i stand til at overfre laster virkende hen over denne og fre disse krfter ud til bjlkens understtninger i enderne.
3.1 Trbjlke. Figur 32: Figuren viser dels en trbjlke tegnet isometrisk og som opstalt. Erstatningslastpilen, som erstatter en ensfordelt last hen over bjlken er psat. Andre lastformer kan naturligvis ogs forekomme.
3.2 Stlbjlke. Figur 33: Figuren viser dels en stlbjlke tegnet isometrisk og som opstalt. Erstatningslastpilen, som erstatter en ensfordelt last hen over bjlken er i dette tilflde angivet her.
22
23
3.3 Betonbjlke.
Figur 34: Figuren viser dels en betonbjlke tegnet isometrisk og som opstalt. Erstatningslastpilen, som erstatter en ensfordelt last hen over bjlken er i dette tilflde angivet her. Andre lastformer kan ogs optages.
3.4 Andre bjlketyper. Der kan forekomme bjlketyper i utrolig mange variationer og udformninger. Der kan vre tale om indbyggede betonbjlker , som stbes sammen med en betonpladekonstruktion (betondk). Dette kaldes en T- bjlke. Se Figur 5. Dette fnomen er ogs meget brugt inden for betonelemetindustrien, hvor man udfrer store etagedk, med forspndte liner i undersiden, og som kan spnde mange meter.. Disse elementdk beskrives under forskellige betegnelser hos de forskellige betonelementleverendrers sortiment, eksempelvis som TT-dkelementer og TTS-tagelementer og lignende. Men bjlker kan ogs st lodret og modtage vandret last ind p bjlken, som det f. eks. sker for en stlsjle, som man placerer i en hulmur, for optagelse af vindlasten ind p murvrket. Eller en sjle i en klderkonstruktion, som f. eks. ved rilleblokkevgge afstiver kldervggen mod jordtryk ind p udvendig side af kldervggen. Sdan en vind- eller jordtryksbjlke skal vre fastgjort for oven og for neden til konstruktionerne her, for at kunne virke efter hensigten.
4.0 Sjlefunktion. (Ndvendig Sjlefunktion)

Definition: Nr en konstruktionsdel har Ndvendig SJLEFUNKTION, s siger man, at konstruktionen er i stand til at overfre trykkrafter p sjlens overside til sjlens underside uden at sjlen derved kollapser og mister breevnen.
23
24
4.1 Stlsjle, Betonsjle og Trsjle.
Figur 35: Figuren viser dels en Stlsjle og en Beton- eller Trsjle, som belastes med en kraft oven p sjlen. Top- og bundplader er ikke vist for stlsjlen.
4.2 Andre konstruktioner med sjlevirkning. Det kan vre en brende teglvg. Det kan vre en brende letbetonvg. Det kan vre en brende betonvg eller betonelementvg. Mske som en sandwichkonstruktion af forplade, isolering og brende bagplade. (Se billeder af samme i betonelementleverendrernes hjemmesider). Og det kan vre gitterkonstruktioner, som el-gittermaster og vejskiltekonstruktioner.
5.0 Gitterfunktion.
Definition: Nr en konstruktionsdel har GITTERFUNKTION, s siger man, at konstruktionen er opbygget af sammenhngende trekanter, der i denne sammenhng virker som en enhed.
Vi kender flgende konstruktioner, som har gitterfunktion: Gitterbjlker Gitterspr Saksespr Halvspr
25
Her henvises til Tr 28 Trspr 1, som er udgivet af Trbranchens Oplysningsrd. A-spr og Trempelspr, som man ogs plejer at betragte som et gitterspr, er i princippet en Rammekonstruktion, for disse konstruktioner er ikke gennemgende opbygget at trekanter. Under pkt. 9.3 Statisk analyse for Halkonstruktioner, er der foreskrevet afstivende gitterkonstruktioner i bygningsfacaderne og i tagkonstruktionen. Under de enkelte eksempler er der vist, hvorledes en kraft fra tagskiven er frt ned gennem sdan en facadegitterkonstruktion.
6.0 Rammefunktion.
Definition: Nr en konstruktionsdel har RAMMEFUNKTION, s siger man, at konstruktionen er sammenhngende i en enhed, med momentstive rammehjrner. Elastisk deformation i rammehjrner kan dog opst.
6.1 Eksempler p Rammekonstruktioner.
25
26
7.0 Konstruktioner med flere funktioner.

7.1 Murvrkskonstruktion.
26
27
8.0 Statisk analyse.

8.1 Etplansbebyggelse 1. Semester. Statisk analyse for lodret last.
Lasten p tag overfres til facadevgge ved sprets GITTERFUNKTION.
Last p top af vgge overfres til fundament ved vggens SJLEFUNKTION
27
28
Statisk analyse for vindlast p gavl
28
29
Statisk analyse for vindlast p facaden
29
30
8.2 2. etagers bygning med klder 2. Semester.
Statisk analyse for lodret last
30
31
Statisk analyse for vindlast p facaden.
31
32
Statisk analyse for vindlast p gavl.
32
33
8.3 Halkonstruktion 3. Semester. Statisk analyse for lodret last
Tvrsnit og Facadeopstalt
Lodret last p tagkonstruktion fordeles til hver rammekonstruktion via PLADEFUNKTIONEN. Last p rammerne fres til fundamenter via RAMMEFUNKTIONEN.
34
Tag som fast tagskive
Tvrsnit og Facadeopstalt.
Vindlast p gavlen overfres til gavlsjlerne via gavlvggens PLADEFUNKTION. Lasten ind i tagskiven optages i tvrretningen i rammekonstruktionerne. Her vlges krfterne optaget ved 2. og 7. Rammekonstruktion. Den samlede vindlast ind p lu- og l gavl, samles ved 2. rammekonstruktion i hver tagflade og komposantoplses i 2 retninger. Komposanten i 2. Stlramme gr mod kip sker i begge tagflader. Den anden komposant forlber gennem tagskiven til skreing med stern og 7. rammekonstruktion, hvor aktionen igen komposantoplses i 2 retninger. Komposanten i 7. ramme gr vk fra kip i begge tagflader. Den langsgende komposant fres hen til vindkryds i facaden og videre til fundament via GITTERFUNKTIONEN. Komposantkrfterne i rammekonstruktion 2. og 7., optages i disse via RAMMEFUNKTIONEN.
35
Nedenfor er vist, hvorledes den vandrette last i tagskiven fres ned gennem gitterkonstruktionen i facaden. Dette sker som komposantoplsninger fra knudepunkt til knudepunkt, hver gang en kraft fres videre til nste knudepunkt. Aktioner er tegnet som fuld optrukne pile, medens reaktionerne er tegnet med pilespidsen markeret som trekant.
35
36
Tag med stabiliserende vindkryds midt i tagflade.
Vindlast p gavlen overfres til gavlsjlerne via gavlvggens PLADEFUNKTION. Lasten ind i tagkonstrutionen fres via tagmaterialet hen til vindkrydsene midt i tagfladen. Krfterne fres da via GITTERFUNKTIONEN ned til sternen, hvorved der opstr trykkrfter fra begge tagfladegitre ind mod kippen i den ene remmakonstruktion- og trkkrafter i den anden rammekonstruktion. Krafterne i rammekonstruktionerne optages i disse via RAMMEFUNKTIONEN. Den langsgende komposant ved sternen fres via vindkrydset i facaden videre til fundamentet via GITTERFUNKTIONEN.
36
37
37
38
39
39
40
40
41
41
42
Tag med stabiliserende vindkryds ved begge gavle.
Vindlast p gavlen overfres til gavlsjlerne via gavlvggens PLADEFUNKTION. Lasten ind i tagkonstrutionen samles hvor vindkrydset fastgres til rammkonstruktionen. Her sker en komposantoplsning ud i rammen og i skrbndet. Krafterne i skrbndet opsummeres og samlet reaktion forekommer nede ved stern-/gavlhjrne, hvor kraften oplses i 2 komposantretninger. P langs af bygning og p tvrs af bygning i rammekonstruktionen. Krafterne i rammekonstruktionerne optages via RAMMEFUNKTIONEN. Den langsgende komposant ved sternen fres via vindkrydset i facaden videre til fundamentet via Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund 42 GITTERFUNKTIONEN.
Dato: 15-11-2006
43
43
44
Tag med stabiliserende vindkryds ved begge gavle.
Vindlast p gavlen overfres til gavlsjlerne via gavlvggens PLADEFUNKTION. Lasten ind i tagkonstrutionen samles hvor vindkrydset fastgres til rammkonstruktionen. Her sker en komposantoplsning ud i rammen og i skrbndet. Krafterne i skrbndet opsummeres og samlet reaktion forekommer nede ved stern-/gavlhjrne, hvor kraften oplses i 2 komposantretninger. P langs af bygning og p tvrs af bygning i rammekonstruktionen. Krafterne i rammekonstruktionerne optages via RAMMEFUNKTIONEN. Den langsgende komposant ved sternen fres via vindkrydset i facaden videre til fundamentet via GITTERFUNKTIONEN.
45
45
46
Statisk analyse for vindlast p facaden
Vindlast p facaden overfres til rammerne via facadernes PLADEFUNKTION. Vindlasten p tagkonstruktionen overfres til rammerne via tagets plade- eller indbyggede bjlkefunktion. Krafterne i rammekonstruktionerne optages via RAMMEFUNKTIONEN.
46
47
8.4 3. Etagers bygning med klder 4. Semester.
Statisk analyse for lodret last
47
48
Bemrkninger til Statisk analyse for lodret last. Bygningen bestr af en insitustbt klderkonstruktion, med en 1. etage og 2. etage der opbygges af brende helvgsbetonelementer og dk af betonelementhuldk. 3. etage opbygges ligeledes af brende helvgsbetonelementer og med en tagkonstruktion af gitterspr. 3. Etage: Lodret last p tag, overfres til facadevggene ved sprenes GITTERFUNKTION. Last p top af vgge nedfres gennem vggen som SJLEFUNKTION, til underliggende Dk/vgudstbning. 2. Etage samt 1. Etage: Last fra etageadskillelsens dkelementer overfres til de brende vgge ved hjlp af dkkenes PLADEFUNKTION. Last fra ovenstende etager samt last fra dkelementer vil fra vgtop nedfres gennem vggene som SJLEFUNKTION, til dels underliggende Dk-/vgudstbninger, og slutte ved overkant kldervgge. Klderetage: Last fra etageadskillelsens insitustbte jernbetondk overfres til de brende vgge ved hjlp af dkkenes PLADEFUNKTION. Last fra ovenstende etager, samt last fra jernbetondkkene vil fra vgtop nedfres gennem vggene som SJLEFUNKTION og videre ned gennem fundamenterne til de brende jordlag under disse. For facadevggenes vedkommende skal det ske ved samtidig jordtrykspvirkning af kldervggene PLADEFUNKTION.
48
49
Statisk analyse for vindlast virkende vinkelret p facaden.
Vindlast p tag overfres til loftskive ved sprets gitterfunktion.
De vandrette laster p tvrvggenes overside 3 etage, overfres til nste etage ved tvrvggenes SKIVEFUNKTION. Vandret last p facaden overfres til sprfdder og dkskive over 2.etage ved vggens PLADEFUNKTION.
3. etage
De vandrette laster p tvrvggenes overside 2 etage, overfres til nste etage ved tvrvggenes SKIVEFUNKTION. Vandret last p facaden overfres til dkskive over 1. og 2.etage ved vggens PLADEFUNKTION.
2. etage
1. etage De vandrette laster p tvrvggenes overside 1 etage, overfres til klderetage ved tvrvggenes SKIVEFUNKTION. Vandret last p facaden overfres til dkskive over klder og 1..etage ved vggens PLADEFUNKTION. Klderetage De vandrette laster p tvrvggenes overside klderetage, overfres til fundament ved tvrvggenes SKIVEFUNKTION. Vandret last p facaden fra jordtrykoverfres gennem dkskive og gulvskive til modsatte side af bygning, hvor krfterne ophver hinanden fra tilsvarende jordtryk p vggen. Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006 49
50
Statisk analyse for vindlast virkende vinkelret p gavlen eller masselast
Gavltrekant overfrer vindlast til sprhoved og sprfod ved PLADEFUNKTION. Lasten i sprhoved fres i tagflade ind til skrbnd og her fra til tagfod, hvor kraften oplses i 3 retninger (Forankring mod sug. Vind p langs, som optages i lngdevggene og vind p tvrs, der modvares af last fra modsatte side.) Last ind p sprfod overfres direkte til loftskive, som overfrer de vandrette laster til lngdevggene ved loftets SKIVEFUNKTION.
For alle etagerne glder, at vindlasten p gavlen, vil via PLADEFUNKTIONEN overfres til ovenliggende og underliggende skivekonstruktion. For alle etager glder. at vindlasten i dkskiverne vil fres ud til lngdevggene via SKIVEFUNKTIONEN. Nr lasten frst er frt ud til de langsgende vgskiver, fra den enkelte dkskive, vil disse krfter ved hjlp af vggens egenvgt blive nedfrt til underkant fundament via vggens SKIVEFUNKTON. De vandrette krfter fra de enkelte dkskiver, pfres lngdevggene i de niveauer hvor krfterne virker.
Ovennvnte vindlastpvirkning skal sammenlignes med masselastpvirkningen, der kan vre en farligere lastpvirkning i specielt husets lngderetning
50
51
ANNEX A 2. etagers velseshus med klder 2. Semester Udvidet beskrivelse. Statisk analyse Lodrette laster.
Tagkonstruktion: Last fra tagmaterialer, sne, isolering samt indvendig vgbekldninger fordeles ud p de enkelte A-spr via lgter og loftforskalling. A-sprene fastgres i de to facadelinjer til bjlkelaget over stueetagen via nedkmmet rembjlke over bjlkelaget. Samlingsdetalje: Spr-Rembjlke-Bjlkelag. Der henvises til detaljen side 40 i Tr 28. De lodrette sprreaktioner overfres via rembjlken til trbjlkelaget over stueetagen, og gennem disse til murremmen, der ligger oven p bagmuren. De vandrette sprreaktioner overfres gennem trbjlkelaget til sprreaktionerne i modsatte facadeside, hvor strstedelen af lasten ophves for symmetrisk last p taget. For usymmetrisk last optages forskellen i de vandrette reaktioner som skivelast gennem gulvskivekonstruktionen. Reaktionerne fra skiven overfres til de tvrgende vgge og fres herved som SKIVEFUNKTION ned gennem bygningen til fundamentet. Samling af bjlkerne, for optagelse af trkkrafterne gennem bjlkelaget, skal ske som vist i tr 28 side 45 Gulv over stueetagen: Der placeres et trbjlkelag, som beskrevet ovenfor, bygningen igennem. Bjlkerne spnder fra facadebagmur til langsgende indervg samt mellem de langsgende indvendige vgge og har Pos. nr. S.01 og S.02. Bjlkerne, lgges i forlngelse af hinandens og smmes i enderne sammen for optagelse af trkkrafter gennem bjlkelaget. Beskrevet under Tagkonstruktion. Bjlkerne lgges p trremme, der placeres p ovennvnte mure. Samlingsdetalje: Trbjlkelag Murremme. Over den store bning i facaden og de to bninger i forlngelse af de indvendige lngdevgge, placeres limtrbjlkerne Pos. S.03, og Pos. S.04. Bjlken i facaden Pos S.03 - belastes fra spr og bjlkelag. De indvendig bjlker Pos. S.04 belastes fra trbjlkelaget. Samlingsdetalje: Trbjlkelag brende bjlke.
Stueetagen: Facadevggene brer de lodrette krfter fra murvrket. De indvendige vgge brer de lodrette krfter fra sne, vind, sprlast, nyttelast p bjlkelag samt egenvgt af bjlkelagsreaktion.
52
Under bjlke Pos. S.03 placeres en brende sjle i hulmuren ved bjlkeenderne Pos S.05 og Pos S.06. Samlingsdetalje: Bjlkeende med sjle for bjlke Pos S.03. Under bjlke Pos. S.04 placeres en brende sjle i hulmuren ved ene bjlkeende Pos S.04 og direkte vederlag p mur ved modsatte ende. Samlingsdetalje: Bjlkeende med sjle og vederlag p mur for bjlke Pos. S.04
Dk over klder: Der placeres letbetondkelementer over klderetagen. Dkelementerne spnder fra facadebagmur til langsgende indervg samt mellem de langsgende indvendige vgge og har Pos. nr. K.01 og K.02. og fordeler lasten ud til disse vgge via PLADEFUNKTIONEN. Over de to bninger i forlngelse af de indvendige lngdevgge, placeres stlbjlkerne Pos. K.03 til bring af dkelementerne - BJLKEFUNKTIOIN. Samlingsdetalje: Stlbjlke Dkelementer.
Klderetagen: Facadevggene brer de lodrette krfter fra ovenstende konstruktioner. De indvendige vgge brer ligeledes de lodrette krfter fra ovenstende konstruktioner. Under bjlke Pos. K.03 placeres en brende sjle i hulmurene Pos K.04 Samlingsdetalje: Bjlkeende med stlsjle. Samlingsdetalje: Bjlkeende med murvrk Fundamenter: Der placeres et brende fundament under alle brende vgge i klderetagen. Hvor der forekommer koncentrerede laster p fundamenterne fra ovenstende sjler, udfres der et decideret sjlefundament.
52
53
Vindlast vinkelret p facaden Tagetage: Vind vinkelret ind p facaden kan medfrer vindtryk eller vindsug p lutagflade og sug p tagets l-tagflade. Alt sammen afhngig af taghldningen. Der opstr ligeledes vindtryk under udhnget p tagets lu side og vindsug p udhnget mod lsiden, hvis udhng forekommer p bygningen. Indvendig over- eller undertryk er ligegyldig for bygningens stabilitet, men skal tillgges i forbindelse med undersgelse for tagkonstruktionens forankringer. Vindlasten p taget fordeles gennem sprets gitterkonstruktion ned til sprfodens fastgrelse til bjlkelaget over stueetagen via GITTER/RAMMEFUNKTIONEN. Sprreaktionernes sugkrfter p taget, kan medfre behov for forankring af tagkonstruktionen. Forankringskrfterne fra vindlasten skal dog fratrkkes egenvgtslasten fra selve tagkonstruktionen og den gulvlast mellem stueetagen og 1. sal, der danner understtning ved sprenes understtning. Forankringer udfres evt. som trkbnd, der opspndes mellem spr og indstbning i kldervggen. Udfres kldervggen evt. af lette konstruktionsblokke, kan forankringsbndet evt. fastboltes i enderne p dkelementerne eller indstbes og forankres i dk-vg-udstbningen Vindtrykket ind p lu-facade samt vindsuget p l-facade, fordeles via vggenes PLADEFUNKTION ud til henholdsvis vgfod, vgtop = Bjlkelag over stueetagen og ud p de lodret understttende skillevgge i bygningen. I bjlkelaget over stueetagen samles krfterne fra vind p facaden, der er frt til vgtop, med vind fra tagkonstruktionen. Disse krfter m, via en etableret gulvskivekonstruktion fordeles ud til de tvrstabiliserende indervgge og gavlvgge i stueetagen. Her m etableres en lastoverfrende samling mellem gulvskive og vgskiver. Stueetage. Nr krfterne er kommet over i vggene i stueetagen, vil disse krfter via vggens SKIVEFUNKTION, som bestr af en sammenstning af den vandrette last og vggens egenvgtslast, blive nedfrt til vggens underside og dermed til kldervggens overside. Den nederste del af vindlasten p facaderne overfres til dkket over klderen.
53
54
Dk over klder: Dkket over klderetagen udfres som en Dkskivekonstruktion, via indbygget fugearmering mellem dkelementerne og omkransende kantarmering, der indstbes i en dk-vgsamling. Dkskivekonstruktionen modtager vindlast p facaderne fra stueetagen og jordtryk fra jordopfyldningen omkring bygningen. Vindlasten er her forsvindende lille sammenlignet med jordtryksbidraget, s reelt vil vindlasten blive frt direkte gennem dkket til modsatte facadeside, hvor et tilsvarende modtryk etableres i jorden. Jordtryk p kldervgge. Jordtrykket p kldervggene, der opbygges af lodretspndende sandwichfacadeelementer, vil som PLADEFUNKTION fordele jordtrykket op til dkkonstruktionen og ned til det udstbte terrndk i klder. Krfterne vil da g gennem dkket over klder og gennem terrndkket over til modsatte vgside med tilsvarende jordtryk, hvor krfterne herved vil ophve hinanden.
Tvrstabiliserende kldervgge: Alle vindlaster i de respektive vgskiver fres ned til vgfoden. (O.K. Fundament). Vggens ndvendige stabilitet mod vltning og glidning skal vre til stede. Der suppleres enkelte steder med vgforankringer til fundament for afhjlpning mod vltning og indmurede glidningsbeslag som forhindrer glidning. Hvis alle indvendige vgge forlber mellem de to facadevgge, kan vltning og glidning ikke forekomme. ----------------------------------------
54
55
Vindlast vinkelret p gavlen Tagetage: Vindlasten p gavltrekanten fres via understninger bag murvrket til henholdsvis tagskive og loftskive. Vindlasten kommer fra vindtryk p lu-gavlvg og vindsug p l-gavlvg. Til vindlasten i tagskiven tillgges den tangentielle vindlast p taget, stammende fra tagets konturer. Der indlgges i dette tilflde et vindtrkbnd fra hver bygningshjrne til sprtop for midterspret. Vindlast i tagskiven fres dels via taglgterne, vindtrkbnd i tagkonstruktionen og gittersprene til tagfoden, hvor der sker en komposantoplsning af krfterne i tre retninger. 1: Lasten overfres gennem sprfoden (Trbjlkelaget). Trykket i sprfoden ophver hinanden fra trkbndet i modsatte side af bygningen. 2: Lodrette forankringskrfter optages via indstbt vindtrkbnd i kldervg eller via tvranker ved vgunderside. verst psmmes vindtrkbndet til sprkonstruktionen. 3: Vandrette forankringskrfter fordeles via udvekslingsbjlke ned til remmen, hvor dennes fastgrelse til bagvggene sker via smning gennem remmen, ned i bagvggene. Gulv over stueetagen: Gulvet over stueetagen udfres som en skivekonstruktion. Gulvskiverne modtager last dels fra nederste del af gavltrekanten, samt den del af vindlasten som kommer fra gavlvggenes overside, som nvnt i nste afsnittet Stueetagen. Gulvskiverne fordeler skivelasten ud p de stabiliserende vgge, hvorfra lasterne via skivevirkning i vggen fres ned til fundamentet. Stueetagen: Vindtrykket ind p lu-gavl samt vindsuget p l-gavl, fordeles via vggens PLADEFUNKTION til henholdsvis vgfod og vgtop = loftskive og ud p de lodret understttende skillevgge i bygningen. Dk over klder: Dkket over klderetagen udfres som en skivekonstruktion. Gulvskiverne modtager vindlast p facaderne fra stueetagen og jordtryk fra jordopfyldningen omkring bygningen. Vindlasten er her forsvindende lille sammenlignet med jordtryksbidraget, s reelt vil vindlasten blive frt direkte gennem dkket til modsatte gavlside, hvor et tilsvarende modtryk etableres i jorden. Alle vindlaster i de respektive vgskiver fres ned til vgfoden. (O.K. Fundament). Vggens ndvendige stabilitet mod vltning og glidning skal vre til stede. Der suppleres enkelte steder med vgforankringer til fundament for afhjlpning mod vltning og indmurede glidningsbeslag som forhindrer glidning.
55

Statisk Analyse Joergen Stormlund

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Statisk Analyse Joergen Stormlund

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

STATISK ANALYSE

Kompendium for 1, 2, 3 og 4 Semester

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Generelt: Sledes angives en ensfordelt last p en konstruktion.

1.0 1.1 1.2

Pladefunkton. Eksempler p vandrette pladefunktioner. Eksempler p lodrette pladefunktioner.

2.0 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 2.6

3.0 3.1 3.2 3.3 3.4

Bjlkefunktion Trbjlke Stlbjlke Betonbjlke Andre bjlketyper

4.0 4.1 4.2

Sjlefunktion Stlsjle, Betonsjle og Trsjle Andre konstruktioner med sjlefunktion

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Konstruktioner med flere funktioner. Murvrkskonstruktioner

8.0 8.1 8.2 8.3 8.4

ANNEX A: 2. etagers velseshus med klder 2. Semester Udvidet beskrivelse. 51

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Generelt: Sledes angives en ensfordelt last p en konstruktion.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

PLADEFUNKTION for elementdk.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

PLADEFUNKTION for 3-sidet understttet vgfelt.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

2.4 Bygning med loftskivefunktion. Figur 29:

2.4 Bygning med gangbroskivefunktion. Figur 30:

2.4 Bygning med vindkryds i loftskive. Figur 31:

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

4.0 Sjlefunktion. (Ndvendig Sjlefunktion)

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

4.1 Stlsjle, Betonsjle og Trsjle.

6.1 Eksempler p Rammekonstruktioner.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

7.0 Konstruktioner med flere funktioner.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

8.0 Statisk analyse.

Lasten p tag overfres til facadevgge ved sprets GITTERFUNKTION.

Last p top af vgge overfres til fundament ved vggens SJLEFUNKTION

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse for vindlast p gavl

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse for vindlast p facaden

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

8.2 2. etagers bygning med klder 2. Semester.

Statisk analyse for lodret last

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse for vindlast p facaden.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse for vindlast p gavl.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

8.3 Halkonstruktion 3. Semester. Statisk analyse for lodret last

Statisk analyse for vindlast p gavl

Tag som fast tagskive

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse for vindlast p gavl

Tag med stabiliserende vindkryds midt i tagflade.

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006

Statisk analyse Kompendium af Jrgen Stormlund Dato: 15-11-2006