Vitus Bering - Bygningskonstruktøruddannelsen

Bestemmelse af jords bæreevne og fundamentdimensionering

I funderingsnormen DS415 opdeler man fundering i 3 funderingsklasser:
Lempet, Normal, Skærpet funderingsklasse

Teknisk Ståbi side 356 tabel 10.1 kan hjælpe dig med at vælge funderingsklasse.

Bygningen i 4. sem. kan henføres til normal funderingsklasse med flg. begrundelser:
Der funderes ikke på fedt ler af tertiær oprindelse
Der funderes ikke på skrivekridt med kaviteter (=hulrum)
Grundvandstand er lavere end udgravningsniveau
Det drejer sig ikke om særligt store eller usædvanlige konstruktioner
Der er ikke fleretages kældre
Der forefindes ikke store differensvandtryk
Belastninger på enkeltfundament er mindre end 5000 kN
Belastninger på stribefundament er mindre end 1000 kN/m

Men…..
Kunne bygningen henføres til lempet funderingsklasse ? Nej! Bl.a. fordi last på stribefundament > 100 kN/m

Normal funderingsklasse (og skærpet) medfører, at der skal udføres geotekniske undersøgelser og
beregninger for at bestemme jordens bæreevne, jordens tryk på kældervægge samt en vurdering af risiko for
beskadigelse af naboejendomme. (I lempet funderingsklasse bruger man som bekendt erfaringstal)

Jord opdeles i to hovedtyper: Kohæsionsjord (Moræneler) og Friktionsjord (Morænesand)

Groft sagt: kohæsionsjord kan formes. Friktionsjord lader sig vanskeligt forme i tør tilstand.
Densitet for begge jordtyper ligger mellem 1900 og 2300 kg/m3 afhængig af lejringstæthed og vandindhold.

Kohæsionsjords bæreevne ved direkte fundering:

Rd′ c u
≤ ⋅ N c0 ⋅ s c0 ⋅ i c0 + q ′ (kN/m2) . (Teknisk Ståbi side 363)
A′ γ c1
hvor R’d er den regningsmæssige last på jorden, og A’ er fundamentets effektive areal.
cu oplyses af geotekniker på grundlag af analyser af optagne boreprøver på grunden.
γ c1 er sikkerhedsfaktor (partialkoefficient) se Teknisk Ståbi side 362 tabel 10.5
i normal sikkerhedsklasse i lastkombination 2.1 og 2.3: γ c1 = 1,8
i normal sikkerhedsklasse i lastkombination 3.1: γ c1 = 1,0 (med nedstyrtningslast)
N = π + 2 = 5,14
0
c

b′
s 0c = 1 + 0,2 ⋅ hvor b’= fundamentets effektive bredde og l’= fundamentets eff. længde
l′
Ved stribefundamenter anvendes værdien 1,0. Ved kvadratiske fundamenter værdien 1,2
Hd
i c0 = 0,5 + 0,5 ⋅ 1 − , hvor Hd = den regningsmæssige vandrette last, som fundamentet skal
A′ ⋅ c ud
optage og A’ = det effektive fundamentareal. Da kældergulvet normalt optager den vandrette last fra
jordtryk, bliver værdien under kvadratrodstegnet = 1, da Hd =0. Derfor bliver i c0 = 1,0
q’ = tyngden af de lag, der ligger over fundamentunderkant, på den side af fundamentet, hvor der er
mindst last. (tyngde/m2 af kældergulv + kapilarbr. Lag + jordlag – evt. opdrift)

Kohæsionsjords bæreevne kan herefter beregnes ved følgende reducerede formler:

Rd′ cu c
Stribefundamenter: ≤ ⋅ 5,14 ⋅ 1,0 ⋅ 1,0 + q ′ = u ⋅ 5,14 + q ′ (kN/m2 )
A′ γ c1 γ c1
R ′ cu c
Kvadratiske fundamenter : ≤ ⋅ 5,14 ⋅ 1,2 ⋅ 1,0 + q ′ = u ⋅ 6,17 + q ′ (kN/m2 )
A′ γ c1 γ c1

Okt. 2006 – ONI Fundament.doc side 1 af 3

Vitus Bering - Bygningskonstruktøruddannelsen

Friktionsjords bæreevne ved direkte fundering:

R d′
= 0,5 ⋅ γ ′ ⋅ b ′ ⋅ N γ ⋅ sγ ⋅ iγ + q ′ ⋅ N q ⋅ s q ⋅ i q kN/m2 (Se Teknisk Ståbi side 362, ”c-leddet” udgår)
A′

hvor γ’ = jordens rumvægt under funderingsniveau – evt. opdrift. Hvis grundvandspejlet ligger dybere
end fundamentets bredde under fundamentunderkant, kan der ses bort fra opdrift.
b’ = fundamentets effektive bredde. Hvis fundamentet er centralt belastet kan regnes med
fundamentets fulde bredde. (Se bestemmelse af effektiv bredde på side 3)

Eksempel på bestemmelse af et fundaments bæreevne på sand

Forudsætninger:
Friktionsvinklen ϕ’ = 35°. (Oplyst af geotekniker)
Normal sikkerhedsklasse. Lastkombination 2.1 eller 2.3
Fundamentet skal ikke optage vandrette laster. (Kældervæggen understøttes for neden af kældergulvet)
Grundvandspejl er beliggende dybere end fundamentets bredde under fundamentunderkant.

Med disse forudsætninger bestemmes de enkelte faktorer i formlen ovenfor:

tan ϕ ′ tan 35
tan ϕ d′ = = ⇒ ϕ d′ = 30° γϕ findes i tabel 10.5 side 362 i Teknisk Ståbi
γϕ 1,2
1 + sin ϕ d′ π tan ϕ ′ 1 + sin 30 π tan 30
Nq = ⋅e = d
⋅e = 18,4
1 − sin ϕ d′ 1 − sin 30
1
((N q − 1) ⋅ cos ϕ d′ )2 = 1 ⋅ ((18,4 − 1) ⋅ cos 30)1,5 = 14,6
3
Nγ =
4 4
b′
sγ = 1 − 0,4 ⋅ ≈ 1,0 for stribefundament og 0,6 for kvadratisk fundament
l′
b′
s q = 1 + 0,2 ⋅ ≈ 1,0 for stribefundament og 1,2 for kvadratisk fundament
l′
iq = 1 ,0 da den vandrette kraft på fundamentet Hd = 0 kN
iγ = iq2 = 1,0

Stribefundament:
Bæreevne = ½ ⋅ γ’ ⋅ b’ ⋅ 14,6 ⋅ 1,0 ⋅ 1,0 + q’ ⋅ 18,4 ⋅ 1,0 ⋅ 1,0 = 7,3 ⋅ γ ⋅ b’ + q’ ⋅ 18,4 (kN/m2)

Kvadratisk fundament:
Bæreevne = ½ ⋅ γ’ ⋅ b’ ⋅ 14,6 ⋅ 0,6 ⋅ 1,0 + q’ ⋅ 18,4 ⋅ 1,2 ⋅ 1,0 = 4,4 ⋅ γ ⋅ b’ + q’ ⋅ 22,1 (kN/m2)

Hvis γ’ = 20 kN/m3 og q’ er beregnet til 15 kN/m2 vil det give følgende bæreevner:

Stribefundament med b’ = 0,5m : 7,3 ⋅ 20 ⋅ 0,5 + 15 ⋅ 18,4 = 73 + 276 = 349 kN/m2

Stribefundament med b’ = 0,8m : 7,3 ⋅ 20 ⋅ 0,8 + 15 ⋅ 18,4 = 117 + 276 = 393 kN/m2

Kvadratisk fundament 0,8 ⋅ 0,8m: 4,4 ⋅ 20 ⋅ 0,8 + 15 ⋅ 22,1 = 70 + 331 = 401 kN/m2

Når der funderes på sand, spiller dybden en stor rolle på bæreevnen (q’ leddet). Modsat ler, hvor
dybden ikke har den store indflydelse på bæreevnen.

Bemærk, at ovenstående eksempel gælder kun for sand med friktionsvinkel ϕ’ = 35°

Okt. 2006 – ONI Fundament.doc side 2 af 3

Vitus Bering - Bygningskonstruktøruddannelsen

Bestemmelse af effektiv bredde b’ og overlejringstryk q’:

Kældervæg af sandwich-element

Lag over fundamentunderkant:

100mm beton 0,1 ⋅ 25 = 2,5kN/m2

200 mm letklinker 0,2 ⋅ 2,15 = 0,4kN/m2
200 mm jord 0,2 ⋅ 20 = 4,0kN/m2
effektiv overlejringstryk q’ = 6,9kN/m2

R’d = 110 + 10 + 6 = 126 kN/m (Lastkombination 2.3)

På skitsen er fundamentet placeret midt under væggen. Hvor stor er den effektive bredde b’ ?
Moment om pkt. A: (Summen af momenterne skal være = 0 )
126 ⋅ x – 6 ⋅ 0,3 – 110 ⋅ (0,12+0,07) – 10 ⋅ (0,28+0,12+0,07) = 0 → x = 0,217 m
Den effektive fundamentbredde b’ = 2 ⋅ x = 2 ⋅ 0,217 = 0,43 m (altså er 0,17m uvirksom)
Trykket på jorden = 126 kN/m / 0,43m = 293 kN/m2 , som skal være <= jordens bæreevne.

Hvor skulle fundamentet placeres, hvis hele bredden skulle gøres effektiv ?
Så skulle midten af fundamentet placeres i de ovenfra kommende lasters tyngdepunkt.
Vi anbringer pkt. A i væggens inderside ved gulv.
Moment om A: 120 ⋅ x - 110 ⋅ 0,12 – 10 ⋅ 0,4 = 0 → x=0,14m

Altså skal fundamentets inderside placeres 0,16 m inden for kældervæggens inderside.
Trykket på jorden bliver herefter 126kN/m / 0,6 = 210 kN/m2, som skal være <= jordens bæreevne.

Hvis kældervæggen er en massiv væg, placeres fundamentet centralt under væggen. Hele
fundamentbredden kan uden beregning regnes effektiv, da moment fra evt. excentriske lodrette laster på
væggen modvirkes af vandrette reaktioner ved dæk og gulv.

Eksempel på fundamentberegning:
Kohæsionsjord med cu = 100 kN/m2 Vi bruger den formel, som vi udledte på side 1:

Lastkombination 2.1 og 2.3 (Last og geometri som på skitsen ovenfor)

cu 100
Stribefundament: Bæreevne = ⋅ 5,14 + q ′ = ⋅ 5,14 + 6,9 = 292 kN / m 2
γ c1 1,8
Nødvendig bredde b’ = 126 / 292 = 0,43m.
Hvis fundamentet placeres, så hele bredden er virksom, er det tilstrækkelig med bredde = 0,43m

Lastkombination 3.1: (Når der er nedstyrtningslast på konstruktionen)

cu 100
Stribefundament: . Bæreevne = ⋅ 5,14 + q ′ = ⋅ 5,14 + 6,9 = 521 kN / m 2
γ c1 1,0
NB! Ofte ser man bort fra q’, når det drejer sig om kohæsionsjord. (giver kun et lille bidrag til bæreevnen)

Okt. 2006 – ONI Fundament.doc side 3 af 3