JESPER GATH

DIMENSIONERING AF STÅLKONSTRUKTIONER

DEL 1: BOLTESAMLINGER
DEL 2: SVEJSESAMLINGER
DEL 3: TRYKPÅVIRKEDE ELEMENTER

INSTITUT FOR BYGGERI OG ANLÆG

DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET
2009
 INDHOLDSFORTEGNELSE

DEL 1 LITTERATUR
BOLTESAMLINGER I FÅGANGSPÅRVIKEDE KONSTRUKTIONER
SVEJSESAMLINGER I FÅGANGSPÅRVIKEDE KONSTRUKTIONER
TRYKPÅVIRKEDE ELEMENTER

DEL 2 FORMELSAMLING
BOLTESAMLINGER
SVEJSESYMBOLER GUIDE + SVEJSESAMLINGER
TRYKPÅVIRKEDE ELEMENTER

DEL 3 OPGAVER + LØSNINGER

OPGAVE 1 – BOLTESAMLING + LØSNING
OPGAVE 2 – BOLTESAMLING + LØSNING
OPGAVE 4 – SVEJSESAMLING + LØSNING
OPGAVE 5 – SVEJSESAMLING + LØSNING
OPGAVE 8 – SØJLE + LØSNING
OPGAVE 9 – SØJLE + LØSNING
STÅLKONSTRUKTIONER
Boltesamlinger i fågangspåvirkede konstruktioner

Jesper Gath
Oktober 2009
STÅLKONSTRUKTIONER
Boltesamlinger i fågangspåvirkede konstruktioner

Copyright © 1997, 2000, 2009 by Jesper Gath

3. udgave, 2009
Indholdsfortegnelse:

1 Indledning 3
1.1 Kategorier af boltesamlinger 5
1.2 Stivhedsmæssige forhold 8
2 Fabrikation og terminologi 9
2.1 Bolteudformning 10
2.1.1 Ikke forspændte boltesamlinger (Kategori A og D) 11
2.1.2 Forspændte boltesamlinger (Kategori B, C og E) 12
2.1.3 Mærkning 13
2.2 Boltegeometri, tværsnitskonstanter 14
2.3 Materialekvaliteter 16
3 Udformning 18
3.1 Brug af skiver 19
3.2 Valg af boltekvalitet 19
3.3 Valg af boltedimension 20
3.4 Huller for bolte 21
3.5 Bolteafstande 23
3.5.1 Minimumsafstande 23
3.5.2 Maksimumsafstande 27
3.6 Sikring af møtrikker 27
3.7 Nødvendige pladsforhold af hensyn til fremstilling og montage 27
3.8 Korrosionsbeskyttelse 28
4 Bæreevner 29
4.1 Dornsamlinger 29
4.1.1 Hulrandsbæreevne 29
4.1.2 Hulsvækket tværsnit 34
4.1.3 Blokforskydningsbæreevne 39
4.1.4 Overklipningsbæreevne 41
4.1.5 Indirekte boltning 43
4.2 Friktionssamlinger 44
4.2.1 Friktionsmodstand og -bæreevne 45
4.2.2 Faktoren ks 45
4.2.3 Antallet af friktionsflader 46
4.2.4 Klassifikation af friktionsflader og friktionskoefficienter 46
4.2.5 Forspændingskraften 47
4.2.6 Forspænding af bolte 47
4.2.7 Friktionssamlinger med trækkræfter vinkelret på friktionsfladen 49
4.3 Trækpåvirkede samlinger 50
4.3.1 Trækbæreevne 50
4.3.2 Trækpåvirkede bolte i gevindhuller 51
4.3.3 Træk- og forskydningspåvirkede dornsamlinger 52
4.4 Gruppe af samlingselementer 53
5 Forskydningspåvirkede boltegrupper 57
5.1 Fordeling af ydre last på de enkelte bolte 57
5.2 Centrisk belastede boltegrupper 58
5.2.1 Lange samlinger 61
5.3 Excentriske belastede boltegrupper 62
5.3.1 Elastisk beregning 63
5.3.2 Tilnærmet plastisk beregning 66

1
6 Trækpåvirkede boltegrupper 67
6.1 Modholdskræfter i trækpåvirkede samlinger 67
7 Eksempler 68
7.1 Beregning af centralt påvirket boltegruppe - Kategori A – samling 68
7.2 Beregning af centralt påvirket boltegruppe - Kategori C – samling 70
7.3 Beregning af excentrisk påvirket boltegruppe 71

Reference- og litteraturliste 79

Appendix A Partialkoefficienter 81

Forord

Den foreliggende 3. udgave af forelæsningsnotatet, der er udarbejdet med henblik på

undervisning i stålkonstruktioner ved Danmarks tekniske Universitet, er baseret på DS/EN
1993- Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for
bygningskonstruktioner samt Del 1-8: Samlinger.

Jesper Gath

2
1. Indledning

I det efterfølgende vil der blive redegjort for, hvorledes boltesamlinger i fågangspåvirkede
konstruktioner beregnes i henhold til DS/EN 1993-1-8.

Samling af konstruktionselementer som søjler, bjælker og trækstænger til en egentlig bærende

stålkonstruktion sker typisk ved hjælp af en kombination af svejste og boltede samlinger.

Boltesamlinger er en særdeles effektiv og robust samlingsmetode, der specielt i forbindelse

med udførelse af samlingerne på byggepladsen klart har fordele frem for svejste samlinger,
idet de er uafhængige af vejrlig.

Figur 1.1, 1.2 og 1.3 viser typiske eksempler på boltede samlinger

Figur 1.1 Tværpladesamling mellem bjælke og søjle samt mellem to bjælker.

Figur 1.2 Laskepladesamling mellem to bjælker.

3
Figur 1.3 Samlinger mellem søjler og bjælker.

I nedenstående figurer er vist to typiske og meget anvendte boltesamlinger. Den første er en

laskepladesamling, hvor boltene er forskydningspåvirkede, medens den anden er en
tværpladesamling, hvor boltene er både træk- og forskydningspåvirkede.

Figur 1.4 Laskepladesamling mellem søjle og bjælke.

Figur 1.5 Tværpladesamling mellem søjle og bjælke.

4
1.1 Kategorier af boltesamlinger

Principielt findes der to typer af boltesamlinger:

- dornsamlinger
- friktionssamlinger.

Den mest anvendte er uden tvivl dornsamlingen, hvor kraftoverførelsen sker ved
dornvirkning. Ved hjælp af forskydning i boltene transporteres og fordeles kraften mellem
elementerne i samlingen via kontakttryk mellem boltene og hulranden. Virkemåde er
illustreret i nedenstående figur.

Fb,Rd
2Fb,Rd
Fb,Rd

Fb,Rd

2Fb,Rd Fb,Rd
2Fb,Rd
Fb,Rd

Fb,Rd

Figur 1.6 Virkemåde af en dornsamling.

I friktionssamlingen sker kraftoverføringen ved friktion mellem samlingselementernes

kontaktflader, idet boltene forspændes og klemmer elementerne sammen. Virkemåde er
illustreret i nedenstående figur.

Fs,Rd
2Fs,Rd
Fs,Rd

Fs,Rd

Fc,P
Fc,P
2Fs,Rd

Fc,P
Fc,P
Fs,Rd

Figur 1.7 Virkemåde af en friktionssamling.

5
De forskellige typer boltesamlinger kan anordnes i nedenstående kategorier ordnet efter
påvirkning og virkemåde. Vedrørende definition af hulkategorier henvises til afsnit 3.4.

Kategori A: Dornsamlinger.
Virkemåde: Kraftoverføringen sker ved dornvirkning. Ved hjælp af forskydning
i bolten transporteres og fordeles kraften mellem elementerne i
samlingen, hvor den afleveres/modtages som tryk på hulranden i
elementerne, som vist i figur 1.6.
Styrkeklasser: Bolte i styrkeklasse 4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8, 8.8 og 10.9 samt bolte
fremstillet af konstruktionsstål iht. DS/EN 10025-2 til 4.
Boltehuller: Normalhuller eller pashuller.
Hvis bevægelser hidrørende fra frigangen i samlingen - f.eks i
forbindelse med skiftende last med modsatte retninger - ikke kan
accepteres, kan der benyttes pashuller (eller Kategori B- eller C-
samlinger).
Bæreevne: Det skal eftervises af forskydningskraften Fv,Ed pr. bolt ikke
overstiger:
- hulrandsbæreevnen Fb,Rd
- overklipningsbæreevnen Fv,Rd af bolten.
Kategori B: Dorn/friktionssamlinger.
Virkemåde: Der må ikke forekomme glidning i anvendelsesgrænsetilstanden.
For påvirkninger til og med hvad der svarer til
anvendelsesgrænsetilstanden virker samlingen som en
friktionssamling, hvorefter den op til en påvirkning, der svarer til
brudgrænsetilstanden, virker som en dornsamling.
Styrkeklasser: Bolte i styrkeklasse 8.8 og 10.9 med kontrolleret forspænding.
Boltehuller: Normalhuller eller aflange huller med aksen vinkelret på
kraftretningen.
Bæreevne: Det skal eftervises, at forskydningskraften Fv,Ed pr. bolt ikke
overstiger:
- hulrandsbæreevnen Fb,Rd
- overklipningsbæreevnen Fv,Rd af bolten.
Endvidere skal det eftervises, at forskydningskraften i an-
vendelsesgrænsetilstanden Fv,Ed,ser ikke overstiger:
- friktionsmodstanden i anvendelsestilstanden Fs,Rd,ser.
Kategori C: Friktionssamlinger.
Virkemåde: Der må ikke forekomme glidning i brudgrænsetilstanden.
Kraftoverføringen sker ved friktion mellem samlingselementernes
kontaktflader, idet boltene forspændes og klemmer elementerne
sammen med forspændingskraften, som vist i figur 1.7.
Styrkeklasser: Bolte i styrkeklasse 8.8 og 10.9 med kontrolleret forspænding.
Boltehuller: Normalhuller, overstørrelseshuller eller aflange huller med aksen
vinkelret på eller i kraftretningen.
Bæreevne: Det skal eftervises, at forskydningskraften Fv,Ed ikke overstiger:
- friktionsbæreevnen Fs,Rd
- hulrandsbæreevnen Fb,Rd
- plastiske bæreevne af nettotværsnittet gennem boltehuller Nnet,Rd.
Tabel 1.1 Kategorier af forskydningspåvirkede boltesamlinger.

6
 Kategori D: Ikke forspændte træksamlinger.
Virkemåde: Trækkraften føres via skruehoved og/eller møtrik over i skrueskaft
og - gevind.
Styrkeklasser: Bolte i styrkeklasse 4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8, 8.8 og 10.9 samt bolte
fremstillet af konstruktionsstål iht. DS/EN 10025-2 til 4.
Bæreevne: Det skal eftervises, at trækkraften Ft,Ed pr. bolt ikke overstiger:
- trækbæreevnen Ft,Rd af bolten.
- gennemlokningsbæreevnen Bp,Rd
Kategori E: Forspændte træksamlinger.
Virkemåde: Trækkraften føres via skruehoved og møtrik over i skrueskaft og -
gevind.
Styrkeklasser: Bolte i styrkeklasse 8.8 og 10.9 med kontrolleret forspænding.
Bæreevne: Det skal eftervises, at trækkraften Ft,Ed pr. bolt ikke overstiger:
- trækbæreevnen Ft,Rd af bolten
- gennemlokningsbæreevnen Bp,Rd
Tabel 1.2 Kategorier af trækpåvirkede samlinger.

Nedenstående tabel giver en samlet oversigt over de ovenfor definerede boltekategorier.

Forskydningspåvirkede samlinger
Boltesamlinger Styrkeklasser Boltehuller Krav til bæreevnen
4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8,
Kategori A: 8.8, 10.9 Normalhuller Fv,Ed £ Fv,Rd
Dornsamling alm. konstruktionsstål Pashuller Fv,Ed £ Fb,Rd
iht. DS/EN 10025-2 til 4
Normalhuller Fv,Ed,ser £ Fs,Rd,ser
Kategori B:
aflange huller med aksen Fv,Ed £ Fv,Rd
Dorn-/ friktions- spændbolte 8.8, 10.9
vinkel-
Samling Fv,Ed £ Fb,Rd
ret på kraftretningen
Fv,Ed £ Fs,Rd
Normalhuller
Kategori C: Fv,Ed £ Fb,Rd
spændbolte 8.8, 10.9 overstørrelseshuller
Friktionssamling
aflange huller Fv,Ed £ N net ,Rd
Trækpåvirkede samlinger
4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8,
Kategori D: Ft ,Ed £ Ft,Rd
8.8, 10.9
Ikke forspændt -
alm. konstruktionsstål Ft ,Ed £ Bp,Rd
træksamling
iht. DS/EN 10025-2 til 4
Kategori E: Ft ,Ed £ Ft,Rd
Forspændt træk- spændbolte 8.8, 10.9 -
Ft ,Ed £ Bp,Rd
Samling
Tabel 1.3 Kategorier af boltesamlinger.

Fv,Ed,ser er den regningsmæssige forskydningkraft pr. bolt i anvendelsesgrænsetilstanden.

Fv,Ed er den regningsmæssige forskydningkraft pr. bolt i brudgrænsetilstanden.
Fv,Rd er den regningsmæssige overklipningsbæreevne pr. bolt.
Fb,Rd er den regningsmæssige hulrandsbæreevne pr. bolt.

7
 Bp,Rd er den regningsmæssige gennemlokningsbæreevne
Fs,Rd,ser er den regningsmæssige friktionsmodstand pr. bolt i anvendelsesgrænsetilstanden.
Fs,Rd er den regningsmæssige friktionsbæreevne pr. bolt i brudgrænsetilstanden.
Ft,Ed er den regningsmæssige trækkraft pr. bolt i brudgrænsetilstanden.
Ft,Rd er den regningsmæssige trækbæreevne pr. bolt.
Nnet,Rd er den regningsmæssige plastiske bæreevne af det hulsvækkede tværsnit
Tabel 1.4 Symboloversigt til tabel 1.3.

Det er vigtigt at huske, at man udover de ovennævnte undersøgelse også skal eftervise
elementernes bæreevne, hvilket vil sige det hulsvækket tværsnit samt blokforskydning.

1.2 Stivhedsmæssige forhold

De stivhedsmæssige forhold for de forskellige boltekategorier er illustreret i nedenstående

figur. Som det ses af figuren, er deformationerne ved hvilken de enkelte boltetyper når deres
bæreevne forskellige. Det er derfor ikke acceptabelt at kombinere flere boltetyper i en og
samme samling og beregne bæreevnen som summen af de forskellige boltetypers bæreevner,
grundet denne forskel i deres stivheder.

Figur 1.8 Arbejdslinier for boltesamlinger

8
2. Fabrikation og terminologi

Materialet til bolte og tilhørende møtrikker i kvalitetsklasserne 3.6 til 6.8 er ulegerede kul-
stofstål, medens materialet i højstyrkeklasserne 8.8 og 10.9 er legeret med f.eks. Bor, Mangan
og Krom.

Udgangspunktet for højstyrkeboltene er en koldtrukken tråd med boltens dimension. Boltene

tilvirkes i princippet som vist i figur 2.1, hvor hovedet dannes ved stukning og gevindet rulles
på. Dette sker ved hjælp af to riflede plader, hvorimellem gevinddelen presses/rulles op. Efter
tilvirkning af bolten foretages en varmebehandling (hærdning og anløbning) samt en eventuel
overfladebehandling som f.eks. varmforzinkning.

Figur 2.1 Tildannelse af skrue.

9
Figur 2.2 Skåret gevind Figur 2.3 Rullet gevind

Ved rulning af gevind bibeholdes materialets indre struktur, hvorved der kan opnås et
væsentligt stærkere gevind (grundet tøjningshærdning) i modsætning til skåret gevind.

Skåret gevind med brudt materialestruktur Rullet gevind med ubrudt struktur

Figur 2.4 Materialestruktur ved skåret henholdsvis rullet gevind

2.1 Bolteudformning

Kravene til bolte, møtrikker og skiver i de forskellige kategorier fremgår af

Udførelsesstandarden DS/EN 1090-2, afsnit 5.6. I dette afsnit henvises der til relevante
standarder, der angiver krav til den geometriske udformning samt til materialeegenskaberne.

10
2.1.1 Ikke forspændte boltesamlinger (Kategori A og D)

For ikke forspændte boltesamlinger gælder kravene i DS/EN 15048-1 og -2. For bolte i
kvalitetsklasse 8.8 gælder standarderne nævnt i nedenstående tabel 2.1.

Bolte skal være i h.t. DS/EN ISO 4014 eller DS/EN ISO 4017.

Møtrikker skal være i h.t. DS/EN ISO 4032, DS/EN ISO 4034 eller alternativt DS/EN
ISO 4032 for skruer i kvalitetsklasser ³ 5.8. I forbindelse med varmforzinkede bolte i
kvalitetsklasse ³ 8.8 skal der anvendes møtrikker tilhørende en kvalitetsklasse højere
end normalt, endvidere skal møtrikken for bolte i kvalitetsklasse 10.9 være i h.t.
DS/EN ISO 4033, hvilket betyder at møtrikhøjden er lig med boltens skaftediameter
og ikke som normalt kun 0,8 gange skaftediameteren.

Skiver skal være i h.t. DS/EN ISO 7089 eller DS/EN ISO 7090, i forbindelse med
boltekvalitetsklasser mellem 4.6 og 6.8 kan alternativt anvendes skiver i h.t. DS/EN
ISO 7091 (HV 100). Skiverne skal i forbindelse med boltekvaliteter mellem 4.6 og 6.8
minimum have en hårdhed på 100 HV, medens der for kvalitetsklasser ³ 8.8 kræves
200 HV.

HV er en forkortelse af Vickers-hårdhed, et almindelig anvendt mål for et materiales

hårdhed. Målemetoden består i at lade en pyramideformet diamantspids med 136° topvinkel
under roligt stigende belastning trænge ned i en poleret overflade, hvorefter indtrykkets
diagonaler opmåles under mikroskop. Hårdhedstallet fremkommer som forholdet mellem
lasten i kg og det plastisk deformerede areal i mm2. Som eksempler er hårdheden af blødt stål
100-150 HV, hærdet stål 450-950 HV og hårdmetal 1000-1500 HV.

Generelle krav DS/EN 15048-1

Egnethedstest DS/EN 15048-2
Skruer DS/EN ISO 4014
Skruer med gevind til hoved (sætskruer) DS/EN ISO 4017
Møtrikker DS/EN ISO 4032
Underlagsskiver DS/EN ISO 7089
Underlagsskiver med rejfning DS/EN ISO 7090
Tabel 2.1 Ikke forspændte bolte i kvalitetsklasse 8.8

For ikke forspændte boltesamlinger i pashuller gælder:

Bolte skal være i h.t. DIN 7968 for kvalitetsklasse 5.6 og i h.t. DIN 7999 for
kvalitetsklasser ³ 8.8.

Møtrikker skal være i h.t. DS/EN ISO 4034 i forbindelse med boltekvalitet 5.6 og i h.t.
DIN 6915 for kvalitetsklasser ³ 8.8.

Skiver skal være i h.t. DIN 7989 (type B) i forbindelse med boltekvalitet 5.6 og i h.t.
DIN 6916 for kvalitetsklasser ³ 8.8. For kvalitetsklasse 10.9 kan anvendes system HV
samlinger med skruer i h.t. DS/EN 14399-8 (se afsnit 2.1.2).

Pasbolte har en skaftediameter, der er 1 mm større end den nominelle diameter på

gevinddelen.

11
Tilladelige kombinationer af kvalitetsklasser for skruer, møtrikker og underlagsskiver fremgår
af nedenstående tabel 2.2.

Skruer Møtrikker Underlagsskiver

Kvalitetsklasse Kvalitetsklasse Hårdhed
4.6 4, 5, 6 eller 8 100 HV min.
4.8
5.6 5, 6, eller 8
5.8
6.8 6 eller 8
8.8 8 eller 10 100 HV min. eller 300 HV
min.1)
10.9 10 eller 12
1) For bolte tilhørende kvalitetsklasse 8.8 og 10.9 skal anvendes hærdede underlagsskiver (300 HV min.) til
overlapsamlinger med kun én bolt eller én række bolte.
Tabel 2.2 Kombination af skruer, møtrikker og underlagsskiver for ikke forspændte
boltesamlinger.

2.1.2 Forspændte boltesamlinger (Kategori B, C og E)

For forspændte boltesamlinger gælder kravene i DS/EN 14399-1. Der findes to systemer af
bolt/møtrik/underlagsskive kombinationer, der begge sikre tilstrækkelige duktile samlinger, se
tabel 2.3.

I HR-systemet anvendes tykkere møtrikker samt større gevindlængder således, at duktiliteten i

overvejende grad sikres gennem plastisk forlængelse af skruen. Den længere gevindlængde
sikre, at forlængelsen sker over en større længde og således ikke er koncentreret. Denne
udformning er relativ ufølsom overfor overspænding. Skulle ekstrem overspænding ske i
forbindelse med etablering af forspændingen, vil dette blive opdaget, idet svigtet vil ske som
et brud i skruen.

I HV-systemet anvendes tyndere møtrikker (ca. 0,8 d) samt korte gevindlængder således, at
duktiliteten i overvejende grad sikres gennem plastiske forlængelser inde i møtrikken. Denne
udformning er mere følsom overfor overspænding i forbindelse med etablering af
forspændingen og bør derfor overvåges mere omhyggeligt under montagen, idet overspænding
ikke altid resulterer i et svigt af bolten.

System HR System HV
Generelle krav EN 14399-1
Egnethedstest EN 14399-2
Skrue/møtrik kombination EN 14399-3 EN 14399-4
Mærkning HR HV
Kvalitetsklasse 8.8/8 10.9/10 10.9/10
Underlagsskive EN 14399-5 eller EN 14399-6 EN 14399-5 eller EN 14399-6
Mærkning H H
Test af forspænding EN 14399-2 EN 14399-2
Tabel 2.3 Kombination af skruer, møtrikker og underlagskiver for forspændte boltesamlinger.

12
 Bolte og møtrikker skal være i h.t. DS/EN 14399-3 bolte i kvalitetsklasse 8.8/8 og
10.9/10 for System HR.

Bolte og møtrikker skal være i h.t. DS/EN 14399-4 bolte i kvalitetsklasse 10.9/10 for
System HV. Der kan også anvendes pasbolte i h.t. DS/EN 14399-8.

Skiver skal være i h.t. DS/EN 14399-5 eller -6. Under skruehovedet skal der benyttes
skiver med rejfning i h.t. DS/EN 14399-6 og de skal placeres således, at rejfningen
vender mod skruehovedet. Underlagsskiver i h.t. DS/EN 14399-5 må kun benyttes
under møtrikken.

Bolte og møtrikker til forspændte samlinger har en større nøglevidde end hvad der gælder for
bolte og møtrikker til ikke forspændte samlinger, som det fremgår af tabel 2.4.

2.1.3 Mærkning

Bolte og møtrikker mærkes således, at man kan se hvilken styrkeklasse de tilhører.

Mærkningen skal være i overensstemmelse med anvisningerne i DS/EN ISO 898-1 og DS/EN
20898-2, som vist i figur 2.5 og 2.6.

Det er vigtigt, at der ikke sker en sammenblanding af komponenter fra de to systemer, der
anvendes til forspændte samlinger. Dette er søgt afhjulpet gennem en tydelig mærkning af
skruer og møtrikker med system identifikationerne HR eller HV.

For HR-systemet er der følgende muligheder:

· Skruer i kvalitetsklasse HR 8.8 med møtrikker i kvalitetsklasse HR 8 eller HR 10
· Skruer i kvalitetsklasse HR 10.9 med møtrikker i kvalitetsklasse HR10

For HV-systemet er der følgende muligheder:

· Skruer i kvalitetsklasse HV 10.9 med møtrikker i kvalitetsklasse HV10

Normalskrue i system HV Passkrue i System HV

Møtrik i System HV Skive

1) XYZ angiver logo for eller navn på producenten.

Figur 2.5 Mærkning af skruer og møtrikker i h.t. DS/EN 13499 (forspændte samlinger).

13
1) XYZ angiver logo for eller navn på producenten. SB står for Structural Bolting.
Figur 2.6 Mærkning af skruer og møtrikker i h.t. DS/EN 15048-1 (ikke forspændte
samlinger).

2.2 Boltegeometri, tværsnitskonstanter

I bærende stålkonstruktioner anvendes normalt udelukkende bolte med metrisk gevind. Ved
specifikation af bolte angives dette ved hjælp af betegnelsen M således, at en bolt med den
nominelle diameter 20 mm og metrisk gevind betegnes M20.

Øvrige gevindtyper som Whitworth-, Trapez-, Rund-, Sav- , Fladgevind samt UNC
(tommegevind) anvendes praktisk talt aldrig i bærende stålkonstruktioner.

Gevindet er normalt højregående, svarende til at skrue eller møtrik skal drejes med uret for
tilspænding, men kan også fås venstregående. Dette anvendes f.eks i forbindelse med
trækstænger i rundjern, hvor man i visse tilfælde ønsker muligheden for at opspænde
trækstangen. Dette kan gøres ved at forsyne stangenderne med henholdsvis højre- og
venstregevind og samle dem med en gevindmuffe ('vantskrue') som ligeledes er forsynet med
højre-/venstregevind.

I nedenstående figur er vist en almindelig bolt med sekskantformet hoved og møtrik samt
underlagsskive. Figuren definerer følgende geometriske størrelser:

d Ydre gevind diameter (nominel diameter) k Hovedhøjde

ds Skaftediameter m Møtrikhøjde
dk Kernediameter D Diameter, underlagsskive
s Nøglevidde T Tykkelse, underlagsskive
e Hjørnemål

Figur 2.7 Terminologi for metriske skrue med sekskantformet hoved og møtrik.

14
I forbindelse med beregning af boltesamlinger anvendes tværsnitsarealerne for forskellige snit
i skruen. I nedenstående figur er vist udformningen af et metrisk gevind. Figuren viser
definitionen på delediameteren d2, der anvendes i forbindelse med beregning af det effektive
tværsnitsareal i gevindet. Dette tværsnitsareal kaldes for spændingsarealet. Spændingsarealets
udstrækning er vist i figur 2.9.

Figur 2.8 Udformning af metrisk gevind.

Figur 2.9 Tværsnit gennem gevind.

Spændingsarealet beregnes ved hjælp af følgende formel:

2
p æ d2 + dk ö
As = ×ç ÷
4 è 2 ø
Hvor

d2 er delediameteren (se figur 2.4)

dk er kernediameteren (se figur 2.4)

15
I nedenstående tabel er angivet tværsnitsdata for de normalt anvendte boltedimensioner i
bærende stålkonstruktioner. Enheden er generelt mm.

Betegnelse M12 M14 M16 M20 M22 M24 M27 M30 M36
Ydre gevind diameter 12 14 16 20 22 24 27 30 36
Skaftediameter 12 14 16 20 22 24 27 30 36
Skaftediameter, pasbolte 13 15 17 21 23 25 28 31 37
Kernediameter 10,1 11,8 13,8 17,3 19,3 20,7 23,7 26,2 31,7
Spændingsareal 84,3 115 157 245 303 353 459 561 817
Skafteareal 113 154 201 314 380 452 573 707 1018
Skafteareal, pasbolte 133 177 227 346 415 491 616 755 1075
Nøglevidde 18 22 24 30 32 36 41 46 55
Nøglevidde (spændbolte) 22 24 27 32 36 41 46 50 60
Hovedhøjde 8 9 10 13 14 15 17 19 23
Møtrikhøjde (m » 0,8 d) 10 11 13 16 18 20 22 24 29
D – underlagsskive 24 28 30 37 39 44 50 56 66
T – underlagsskive 2,5 2,5 3 3 3 4 4 4 5
D – skive (spændbolte) 24 27 30 37 39 44 50 56 66
T - skive (spændbolte) 3 3 4 4 4 4 5 5 5
Tabel 2.4 Tværsnitskonstanter for bolte med metrisk gevind.

2.3 Materialekvaliteter

Til bolte og møtrikker skal anvendes materialer i overensstemmelse med DS/EN ISO 898-1
og DS/EN 20898-2 eller konstruktionsstål iht. DS/EN 10025-2 til 4.

Styrkeklasserne for boltematerialet efter DS/EN ISO 898-1 angives med to cifre adskilte af et
punktum. Det første cifre multipliceret med 100 giver boltematerialets brudstyrke fub, medens
det andet cifre opfattet som et decimaltal gange materialets brudstyrke giver flydespændingen
fyb.

Dette betyder f.eks, at for bolte tilhørende styrkeklasse n.m kan brud- og flydespænding
bestemmes på følgende måde:

fub = n x 100 MPa

fyb = 0,m x fub = 0,m x n x 100 MPa

For materialekvaliteterne 8.8 og 10.9 vil der ikke være en veldefineret flydespænding, idet
arbejdskurven har et forløb som angivet i nedenstående figur. For disse kvaliteter sættes
flydespændingen lig med den spænding, der svarer til en tøjning på 0,2%.

16
Styrkeklasserne for møtrikkerne efter DS/EN 20898-2 angives med et tal, der multipliceret
med 100 giver den minimumsspænding, som møtrikken sammenskruet med en bolt i
tilhørende styrkeklasse skal kunne modstå. Denne spænding svarer til den brudspænding, som
skruen, hvortil møtrikken kan anvendes, skal have.

Figur 2.10 Arbejdslinien for styrkeklasse ³ 8.8.

Materialeværdierne for gængse boltekvaliteter er angivet i nedenstående tabel.

Kvalitetsklasse 4.6 4.8 5.6 5.8 6.8 8.8 10.9

Min. fub (MPa) 400 400 500 500 600 800 1000
Min. fyb (MPa) 240 320 300 400 480 - -
Min. f0,2 (MPa) - - - - - 640 900
0LQİu 22 14 20 10 8 12 9
Min. KV (J) - - 25 - - 30 20
Brudtøjningen İu måles over en længde L0 = 5 d0 eller 5,65 _S0, hvor d0 er diameteren og S0 er tværsnitsarealet af
det ubelastede prøveelement.
KV angiver brudsejhed målt ved slagsejhedsprøvning med Charpy-V.

Tabel 2.5 Materialeværdier for bolte efter DS/EN 20898-1 og 2.

17
3. Udformning

I nedenstående figur er vist en typisk Kategori A samling med normalhul.

Figur 3.1 Udformning af bolt til dornsamling med normalhul.

I nedenstående figur er vist en typisk Kategori A samling med pashul. Længden af gevindet,
der bidrager i bærelængden, må ikke være længere ende 1/3 af pladetykkelsen.

DS/EN 14399-8
DS/EN 14399-5

DS/EN 14399-8 •pQJHYLQGVWLJQLQJ

DS/EN 14399-6 Klemlængde

Figur 3.2 Udformning af bolt til dornsamling med pashul.

I nedenstående figur er vist en typisk Kategori B/C samling.

18
System HV:

DS/EN 14399-4
DS/EN 14399-4

DS/EN 14399-6 Klemlængde

DS/EN 14399-5

Figur 3.3 Udformning af boltsamling til friktionssamling efter system HV.

3.1 Brug af skiver

Anvendelse af skiver under henholdsvis boltehoved og møtrik for de forskellige kategorier af

boltesamlinger fremgår af nedenstående.

For samlinger i Kategori A kræves anvendt skiver i følgende situationer:

· skrå skive ved hoved og/eller møtrik, hvis anlægsfladen i et plan vinkelret på bolteaksen
har en hældning på mere end 30 for bolte med d ”PPHOOHU20 for bolte med d > 20
mm.
· hvis de er nødvendige for at sikre, at forskydningsplanet ikke går gennem et gevindsnit.
Dette krav er betinget af beregningsforudsætningerne.
· ved pashuller skal der anvendes skive under møtrikken således, at forskydningsplanet gå
gennem bolteskaftet og gevindet slutter i skiven under møtrikken.
· i overlapsamlinger med 1 bolt skal der anvendes skive under såvel hoved som møtrik.

For samlinger i Kategori B, C og E kræves anvendt skiver i følgende situationer:

· der skal anvendes skive under den del af bolten (møtrikken eller hovedet), der drejes under
tilspændingen.
· for kvalitetsklasse 10.9 skal der anvendes skive under både hoved og møtrik.
· hvis det er nødvendigt for at sikre, at anlægsfladen for den del af bolten der drejes under
tilspændingen, står vinkelret på bolteaksen, skal der anvendes en skrå skive.
· skrå skive ved hoved og/eller møtrik, hvis anlægsfladen i et plan vinkelret på bolteaksen
har en hældning på mere end 30 for bolte med d ” mm eller 20 for bolte med d > 20
mm.

3.2 Valg af boltekvalitet

Ved valg af boltekvaliteter skal man være opmærksom på at visse af disse normalt ikke er
lagervarer og at der derfor kan være leveringsproblemer. Det anbefales, at man anvender
følgende kvaliteter: 4.6, 5.6, 8.8, 10.9, idet disse normalt vil være lagervare med kort
leveringstid.

19
I forbindelse med valg af boltekvalitet skal man erindre sig, at boltens trækstyrke set i relation
til pladematerialets har betydning for hulrandsbæreevne.

Af tabel 3.1, hvor forholdet mellem boltens trækstyrke fub og pladematerialets fu er angivet for
de normale konstruktionsstål og boltekvaliteter, kan man se, at det i visse tilfælde vil være
boltens trækstyrke, der vil være bestemmende for hulrandsbæreevnen og ikke pladematerialets
styrke, idet faktoren Įb, der benyttes til bestemmelse af hulrandsbæreevnen (afsnit 4.1.3), ikke
må sættes større end forholdet fub / fu .

fub / fu Boltekvalitet 4.6 / 4.8 5.6 /5.8 6.8 8.8 10.9

Plade- Trækstyrke 400 500 600 800 1000
kvalitet (MPa)
S235 360 1,11 1,39 1,67 2,22 2,78
S275 430 0,93 1,16 1,40 1,86 2,33
S355 510 0,78 0,98 1,18 1,57 1,96
S420 520 0,77 0,96 1,15 1,54 1,92
S460 540 0,74 0,93 1,11 1,48 1,85
Table 3.1 Forhold fub / fu mellem boltematerialets og pladematerialets trækstyrker.

Af ovenstående kan det ses, at man normalt bør undgå at anvende følgende kombinationer:
- boltekvaliteterne 4.6 og 4.8 i forbindelse med konstruktionsstålene S275 og S355
- boltekvaliteterne 5.6 og 5.8 i forbindelse med konstruktionsstålene S355, S420 og S460.

3.3 Valg af boltedimension

Ved valg af boltedimensioner skal man være opmærksom på at visse af disse normalt ikke er
lagervarer og at der derfor kan være leveringsproblemer. Endvidere bør man ikke anvende
boltedimensioner mindre end M16 i normale bærende stålkonstruktioner indenfor f.eks
husbygning. Det anbefales, at man anvender følgende dimensioner: M16, M20, M24, M30,
M36.

I forbindelse med dimensioner større end M42 skal man endvidere være opmærksom på, at
dimensioner, der ligger lige ved siden af hinanden rent dimensionsmæssigt, kan give pro-
blemer, da sammenblanding af skruer og møtrikker er muligt. Der bør derfor altid mindst være
2 dimensionsspring imellem boltedimensionerne, når sådanne dimensioner anvendes.

Anvendes der i en og samme konstruktion mange forskellige dimensioner og kvaliteter, opstår

der let risiko for ombytning. Man bør derfor søge at begrænse antallet af dimensioner og
aldrig have samme dimension i flere forskellige kvalitetsklasser.
Boltediameteren d bør afstemmes med tykkelsen t på den mindste af de plader, der skal
samles således, at der er et fornuftigt forhold mellem hulrandsbæreevnen (se afsnit 4.1.1) og
overklipningsbæreevnen (se afsnit 4.1.4).

I dornsamlinger, hvor man tilstræber en duktil opførelse eller hvor der anvendes plastisk

20
fordeling af den ydre belastning på de enkelte bolte, skal man sikre sig, at hulrandsbæreevnen
er mindre end overklipningsbæreevnen således, at der kan ske plastiske deformationer og
hermed lastomfordeling uden, at der sker brud i bolten.

Af nedenstående tabel fremgår hvad den maksimale pladetykkelse i en forskydningspåvirket

dornsamling bør være for en given boltedimension, for at man opnår, at hulrandsbæreevnen er
mindre end overklipningsbæreevne.

Forudsætningerne for tabellen er:

- kontrolklasse: Normal
- optimale minimumsafstande (se figur 3.6)
- det forskydningspåvirkede snit går gennem skaftet
- boltesamlingen er en 1-snits forbindelse (se figur 4.11)
- normalhuller

Bolte Plade Boltedimension

Kval. kl. Stålkvalitet M12 *) M14 *) M16 M20 M22 M24 M27 M30 M36
8.8 S235 5 5 6 8 9 10 11 12 15
S275 4 4 5 7 7 8 9 10 12
S355 3 4 4 5 6 7 7 8 10
10.9 S235 6 7 8 10 11 12 14 15 18
S275 5 6 7 8 9 10 11 13 15
S355 4 5 5 7 8 8 9 11 13
*)
M12 og M14 i normalhuller med 1 mm frigang (for normalhuller med 2 mm frigang gælder der specielle
regler, se afsnit 4).

Tabel 3.2 Valg af pladetykkelser (mm) i forhold til boltedimension for sikring af duktil
konstruktion.

Eksempel - Plademateriale S235 og bolte i styrkeklasse 8.8:

- M24 => pladetykkelse skal vælges mindre end 10 mm.
- M16 => pladetykkelse skal vælges mindre end 6 mm.

For 2-snitsforbindelser vælges den maksimale pladetykkelse for den centrale plade i
forbindelsen til 2 gange den i tabellen angivne. De to laskeplader på hver side af den centrale
plade skal hver vælges med den halve tykkelse (altså svarende til værdien angivet i tabellen).

3.4 Huller for bolte

Huller for bolte kan opdeles i følgende kategorier:

- pashuller.
- normalhuller.
- overstørrelseshuller.
- korte aflange huller.
- lange aflange huller.

21
Som udgangspunkt bør man normalt vælge normalhuller for Kategori A samlinger, idet det i
lang de fleste tilfælde giver tilstrækkelig tolerance i forbindelse med udførelsen og montagen
samtidig med, at den glidning, der vil ske i samlingen, ofte kun vil optræde en gang, nemlig
første gang samlingen belastes.

I samlinger med belastninger med skiftende fortegn bør der anvendes samlinger, der ikke
giver glidning i samlingen. Dette kræver således enten samlinger i Kategori A med pashuller
eller samlinger i Kategori B eller C.

Anvendelse af overstørrelsehuller eller aflange huller er normalt altid betinget af behovet for
at kunne optage tolerancer mellem de elementer, der skal samles.

Forskellen mellem huldiameteren og skaftediameteren må ikke overstige værdierne angivet i

nedenstående tabel.

Boltediame- Pashuller *) normalhuller overstør- korte aflange lange aflange

ter relsehuller huller huller
D d0 – d d0 - d d0 - d l -d l -d
Mm mm mm mm mm mm
12 0,2 1 (2) 3 4
14 0,2 1 (2) 3 4
16 0,2 2 4 6
20 0,3 2 4 6 £1,5d
22 0,3 2 4 6
24 0,3 2 6 8
³27 0,3 3 8 10
*)
Udføres i toleranceklasse H11 efter DS/EN 20286-2.

Tabel 3.3 Forskel mellem hul- og skaftediameter.

Værdierne i parantes forudsætter for visse boltestyrkeklasser, at der ved beregningen regnes
med en reduceret bæreevne, se afsnit 4.1.4.

22
3.5 Bolteafstande

Huller for bolte skal placeres således, at korrosion og lokal foldning ikke forekommer, og
indsætning af bolte lettes. Placeringen skal endvidere være indenfor de grænser for gyldighed
af de regler, der anvendes til bestemmelse af boltes regningsmæssige bæreevne.

3.5.1 Minimumsafstande

I det følgende er:

- do boltehullets diameter.
- e1 afstanden fra hulmidte til pladekant målt i kraftens retning.
- e2 afstanden fra hulmidte til pladekant vinkelret på kraftens retning.
- p1 afstanden fra hulmidte til hulmidte målt i kraftens retning.
- p2 afstanden fra hulmidte til hulmidte målt vinkelret på kraftens retning.
- L afstanden fra hulmidte til hulmidte mellem to forskudte huller.

Figur 3.4 Symboler for afstande mellem bolte.

I nedenstående tabel fremgår de absolutte minimumsafstandeafstande, der er afstande, der

ikke må underskrides. De optimale minimumsafstande er afstande, som hvis de overholdes vil
medføre, at der opnås maksimale regningsmæssige hulrandsbæreevner (se afsnit 4.1.1).
Reduceres afstandene i forhold til de optimale minimumsafstande vil dette medføre en
reduktion af den regningsmæssige hulrandsbæreevne.

For bolteafstande, der ligger mellem de absolutte og de optimale minimumsafstande, findes

hulrandsbæreevnen, som angivet i afsnit 4.1.1.

23
Afstand Absolutte minimumsafstande Optimale minimumsafstande
e1 1, 2 × d 0 3, 0 × d 0
p1 2, 2 × d 0 3, 75 × d 0
e2 1, 2 × d 0 1,5 × d 0
p2 2, 4 × d 0 3, 0 × d 0
L 2, 4 × d 0 -
Tabel 3.4 Minimumsafstande for bolte

For aflange huller gælder, at minimumsafstanden e3 fra det aflange huls akse til den
tilgrænsende pladeende eller pladekant ikke må være mindre end 1,5 do. Endvidere må
minimumsafstanden e4 fra det yderste centrum for afrundingen i de aflange huller til den
tilgrænsende pladeende eller pladekant ikke være mindre end 1,5 do.

Figur 3.5 Minimumsafstande for aflange huller.

3.5.2 Skrå kanter og forskudte huller

Eurocode 3 angiver ikke eksakte regler for hvorledes, man håndtere skrå kanter og forskudte
huller. I den danske stålnorm DS412 [5] samt i den tyske stålnorm DIN 18800 [13, 19] er
angivet brugen af ellipser, idet afstande til fri rande (e1 og e2) eller indbyrdes afstande mellem
boltehuller (p1 og p2) anvendes som halvakser.

Nedenstående figur, angiver kravet fra DS/EN 1993-1-8 (figur 3.1b) til forskudte hullers
indbyrdes afstande. Det ses, at kravet, om at p2 skal være større end 1,2d0, er irrelevant, da den
indbyrdes afstand (2,4d0) samtidig kræves større end kravet til p1, der er 2,2d0.

24
 Fig 3.6 DS/EN 1993-1-8 (figur 3.1b) - Krav til forskudte huller.

Kraftretning mod skrå kant

Ved pladekanter, der er skrå i forhold til kraftretningen, kan kravene til såvel de absolutte som
de optimale minimumsafstande fra en boltemidte til den skrå kant findes ved hjælp af ellipser,
der tangerer med den skrå kant, og som har halvakser svarende til de aktuelle minimums-
afstande e1 og e2, som vist i nedenstående figur 3.7.

0,664 ” k1 ×a b ”
e1 = 3,0 d0 k1 ×a b = 0
d
e1 = 1,2 d0 k1 ×a b = 2,5
e2 = 1,5 d0

e2 = 1,2 d0

d0

Skrå pladekant

Figur 3.7 Ellipse med absolutte minimumsafstande og ellipse med optimale

minimumsafstande afgrænser området, hvor der sker en reduktion af hulrandsbæreevnen ved
skrå pladekant (vedrørende k1 og Įb henvises til afsnit 4.1.1).

25
For en fri kant, der er placeret mellem de to linier, der tangerer de afgrænsende ellipser samt
er parallelle med de fri kant, kan værdierne for e1 og e2 bestemmes som halvakserne for en
ellipse, der tangerer den frie kant samt ligger i det afgrænsede område.

Forskudte huller

For forskudte bolte kan kravene til såvel de absolutte som de optimale minimumsafstande fra
boltemidte til boltemidte findes ved hjælp af ellipser med halvakser svarende til de aktuelle
minimumsafstande e1 og e2, som vist i nedenstående figur 3.8.

p1 = 3,75 d0

p1 = 2,2 d0
p2 = 3,0 d0

p2 = 2,4 d0

d0

0,802 ” k1 ×a b ”
k1 ×a b = 0
d

k1 ×a b = 2,5

Figur 3.8 Ellipse med absolutte minimumsafstande og ellipse med optimale

minimumsafstande afgrænser området, hvor der sker en reduktion af hulrandsbæreevnen for
forskudte huller (vedrørende k1 og Įb henvises til afsnit 4.1.1).

For bolte, der er placeret mellem de i ovenstående figur grænsede område, kan værdierne for
p1 og p2 bestemmes som halvakserne for en ellipse, der går gennem midtpunktet af hullet samt
ligger i det afgrænsede område.

26
3.5.3 Maksimumsafstande

Normalt vil man søge at anordne boltegrupper så kompakte som mulig, ud fra ønsket om at
kunne fordele den ydre belastning jævnt på alle boltene. I visse tilfælde er dette dog ikke
muligt.

For elementer, der udsættes for udendørs klima eller anden korrosionspåvirkning, bør den
maksimale ende- og kantafstand ikke overskride 40 mm + 4t, hvor t er tykkelsen af den
tyndeste ydre del i samlingen. For at sikre en sammenpresning af spalten mellem pladerne
således, at korrosion forhindres, bør man ikke vælge større indbyrdes afstand end den mindste
af 14t eller 200 mm.

Afstandene fra boltemidte til pladekanter og afstandene mellem boltene indbyrdes i

trykpåvirkede samlinger må ikke være så store, at der kan opstå foldning i pladedelene mellem
eller udenfor boltene.

Søjlebæreevnen af den trykpåvirkede plade mellem samlingselementerne kan bestemmes på

basis af en knæklængde på 0,6 p1. Det er ikke nødvendigt at kontrollere lokal foldning mellem
samlingselementer, hvis p1WHUPLQGUHHQGİ.DQWDIVWDQGHQEør ikke overstige kravene til
lokal foldning for en udragende trykpåvirket konstruktionsdel.

3.6 Sikring af møtrikker

For svingningspåvirkede konstruktioner skal der træffes foranstaltninger for at undgå løsning
af møtrikker. De mest anvendte metoder i bærende stålkonstruktioner er:

- Kontramøtrik (dobbeltmøtrik).
- Møtrik med indlagt nylonring.
- Speciallim.
- Forspænding således, at selvspærring af møtrikken opnås.

For friktionssamlinger er løsdrejning af møtrikker sikret ved selvspærring og yderligere

sikring er derfor ikke nødvendig.

3.7 Nødvendige pladsforhold af hensyn til fremstilling og montage

Ved udformning af samlinger skal det tilstræbes, at fremstilling og montage kan foregå
bekvemt. Der skal tages hensyn til følgende forhold:

- den nødvendige plads til sikker montage.

- den nødvendige plads, der kræves for at kunne tilspænde samlingselementerne.
- virkning af vinkel- og længdetolerancer ved tilpasning.

27
Der skal endvidere tages hensyn til:

- efterfølgende inspektion
- overfladebehandling
- vedligeholdelse.

3.8 Korrosionsbeskyttelse

Blankforzinkede bolte giver ved mindre aggressive og fugtige miljøer en tilfredsstillende

beskyttelse mod korrosion. Forzinkningen udføres elektrolytisk, hvorved boltene belægges
med et zinklag, hvis tykkelse alt efter dimension er på miniPXPWLOȝP(IWHU
elforzinkningen foretages en blankkromatisering, der modvirker forekomsten af hvidrust og
bidrager til, at zinklaget bibeholder sin glans.

Ved mere aggressive korrosionsforhold anbefales varmforzinkede bolte. Ved varmforzinkning

påføres boltene et zinklag ved dypning i smeltet zink. Varmforzinkning giver et tykkere
zinklag end elforzinkning og dermed en bedre korrosionsbeskyttelse. Lagtykkelsen vil som
VWDQGDUGDOWHIWHUGLPHQVLRQOLJJHPHOOHPWLOȝP0øtrikkerne gevindskæres efter
varmforzinkningen og olieres med rustbeskyttelsesolie for at beskytte gevindet under
oplagring. Efter montage er møtrikgevindet helt beskyttet af skruens zinklag.
Varmforzinkning af bolte skal ske således, at kravene i DS/EN ISO 10684 overholdes.

Ved varm- eller elforzinkning af skruer i styrkeklasse 10.9 og møtrikker i styrkeklasse 10 er

der risiko for brintskørhed. Under overfladebehandlingen frigøres brint på ståloverfladen, og
brintatomerne, som er de mindste, kan kile sig ind mellem jernatomerne og derved svække
stålet. Dette kan forhindres ved at opvarme bolteemnerne umiddelbart efter forzinkningen.
Denne varmebehandling driver brinten ud af stålet, så det bibeholder sin styrke.

Ved ekstreme forhold eller krav om lange levetider uden mulighed for inspektion kan det være
nødvendigt at anvende fedtfyldte plasthætter på både boltehoved og møtrik, som vist i
nedenstående figur.

Figur 3.9 Korrosionssikring med plasthætter og fedt.

I specielle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende rustfrie bolte.

28
4. Bæreevner

Beregning af bæreevnen for de i afsnit 1.1 definerede kategorier af boltesamlinger vil blive
gennemgået i de efterfølgende afsnit.

4.1 Dornsamlinger

For dornsamlinger (Kategori A samt Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden) er de i

nedenstående figur angivne 4 brudformer mulige:

Tryk mod hulrand:

Brud i hulsvækket tværsnit:

Blokforskydningsbrud:

Overklipning af bolt:

Figur 4.1 Brudformer i dornsamlinger

4.1.1 Hulrandsbæreevne

Hulrandsbæreevnen er betydelig større end den umiddelbare kapacitet, idet der ved
overholdelse af en række afstandskrav kan opnås en bæreevne på:

fu
Fb , Rd = 2,5 × d × t × = 2,5 × d × t × fud
g M2

, hvor
d er skaftediameter eller ydre gevinddiameter t er pladetykkelsen
fy er pladens flydespænding ȖM2 er partialkoefficienten.

29
Den større bæreevne skyldes opbygningen af en treaksial trykspændingstilstand i området,
hvor bolten ligger an mod hulranden, som vist i nedenstående figur.

Figur 4.2 Treaksial trykspændingstilstand ved hulrand.

Den treaksiale trykspændingstilstand skyldes, at tværudvidelse delvist er forhindret af

omkringliggende materiale samt af boltehoved og møtrik.

ı2 opstår på grund af hindret tværudvidelse forårsaget af skruehoved og møtrik.

ı3 opstår på grund af hindret tværudvidelse forårsaget af omkringliggende materiale.

Ved anvendelse af von Mises flydebetingelse kan opstilles følgende udtryk til beskrivelse af
spændingstilstanden ved hulkanten:

1
(s 1 -s 2 ) + (s 1 -s 3 ) + (s 2 -s 3 )
2 2 2
sf = = K ×s 1 = K ×s Hf
2

Som vist i figur 4.2HUȕ1RJȕ2 faktorer, der angiver størrelsen af spændingskomposanterne

vinkelret på retningen af kraften fra bolten. For værdier af ȕi mellem 0 og 1 vil
trykspændingen mod hulranden kunne få værdier, der er større end materialets styrke. Sættes
ȕ1RJȕ2 lig med 0,6 fås at K, som defineret i ovenstående formel, vil kunne antage værdien
0,4 hvilket betyder, at trykket kan antage en værdi, der er 2,5 gange højere end
materialestyrken.

Figur 4.3 Hulrandstrykkets virkelige og idealiserede fordeling.

30
I ovenstående figur er vist hvorledes den virkelige spændingsfordeling ved hulranden er samt
den idealiserede, der anvendes ved bæreevnebestemmelsen. Idealisering begrundes i stålets
store duktilitet, der muliggør at flydning kan udvikles i hele tværsnittet.

På baggrund af et stort antal forsøg er fundet, at hulrandsbæreevnen Fb,Rd pr. bolt kan
bestemmes af udtrykket:

k1 ×a b × fu × d × t
Fb, Rd = hvor k1 ×a b £ 2,5
gM2

k1RJĮb er faktorer med hvilke det omkringliggende materiales evne til at forhindre
tværudvidelse (etablere en treaksial trykspændingstilstand) beskrives og de afhænger derfor af
boltenes indbyrdes afstande samt afstande til frie rande henholdsvis i kraftens retning og
vinkelret på kraftens retning.

K-1 i den ovenstående von Mise formel svarer således til produktet af k1RJĮb og er bestemt
ved forsøg i hvilke boltetilspændingen har været svarende til almindeligt håndspændt.

Įb er lig med 1,0, hvis bolteafstandene i kraftens retning er lig med eller større end de
optimale minimumsafstande og kan bestemmes af tabel 4.1 for værdier af bolteafstandene e1
og p1, der ligger mellem de absolutte og de optimale minimumsafstande. Įb kan maksimalt
sættes lig med 1,0.

k1 er lig med 2,5, hvis boltafstandene vinkelret på kraftens retning er lig med eller større end
de optimale minimumsafstande og kan bestemmes af tabel 4.1 for værdier af bolteafstandene
e2 og p2, der ligger mellem de absolutte og de optimale minimumsafstande. k1 kan maksimalt
sættes lig med 2,5.

1,2d0£e1<3,0d0 Įb = e1/(3d0) den mindste værdi

2,2d0£p1<3,75d0 Įb = p1/(3d0) - 0,25 DIĮb benyttes
1,2d0£e2<1,5d0 k1 = 2,8e2/(d0) - 1,7 den mindste værdi
2,4d0£p2<3,0d0 k1 = 1,4p2/(d0) - 1,7 af k1 benyttes
Tabel 4.1 Reduktionsfaktorerne k1RJĮb.

Įb må ikke sættes større end forholdet mellem boltematerialets trækstyrke og pladematerialets

trækstyrke:

Įb ”fub / fu.

Bæreevnen antages at være uafhængig af om hulrandstrykket overføres via skaftdelen eller

gevinddelen af bolten samt til hvilken overstørrelse hullet har set i relation til bolteskaftet. Det
vil dog i forbindelse med hulrandstryk overført gennem gevindet og ved anvendelse af huller i
overstørrelse være nødvendigt at tage hensyn til de deraf følgende større deformationer.

31
Det er kun nødvendigt at foretage beregninger af Įb og k1, hvis den relevante
minimumsafstand ikke overholder de optimale minimumsafstande.

e1 ³ 3, 0 × d 0 Þ a b = 1, 0 ellers a b = e1 ( 3 × d0 ) for 1, 2 × d 0 £ e1 < 3, 0 × d 0

p1 ³ 3, 75 × d0 Þ a b = 1, 0 ellers a b = éë p1 ( 3 × d0 ) ùû - 1 4 for 2, 2 × d 0 £ p1 < 3, 75 × d 0
e2 ³ 1,5 × d 0 Þ k1 = 2,5 ellers k1 = [ 2,8 × e2 d0 ] - 1, 7 for 1, 2 × d 0 £ e2 < 1,5 × d 0
p2 ³ 3,0 × d0 Þ k1 = 2,5 ellers k1 = éë1, 4 × p2 d 0 ùû - 1, 7 for 2, 4 × d 0 £ p2 < 3, 0 × d 0

Skrå kanter og forskudte huller

For huller ved skrå kanter eller forskudte huller kan man ved bestemmelse af Įb og k1 tage
udgangspunkt i ellipser med afstandene e1 og e2 eller p1 og p2 som halvakser således, som
det er vist i figur 3.7 og 3.8. De i figurerne indtegnede begrænsende ellipser definerer det
område, hvor bæreevnen skal reduceres via parametrene Įb og k1.

Kraftretning mod skrå kant

Nedre grænse for k1 ×a b ved en skrå pladekant kan bestemmes til:

ì e1 1, 2 × d 0 ü
ï e1 = 1, 2 × d 0 Þ ab = = = 0, 400 ï
ï 3 × d0 3 × d0 ï
í ý Þ (k1 ×a b ) min = 0, 4 ×1, 66 = 0, 664
ïe = 1, 2 × d 2,8 × e2 2,8 ×1, 2 × d 0
Þ k1 = - 1, 7 = - 1, 7 = 1, 660 ï
ïî 2 0
d0 d0 ïþ

For en fri kant, der er placeret mellem de i figur 3.7 viste to linier, der tangerer de
afgrænsende ellipser samt er parallelle med den fri kant, kan værdierne for e1 og e2 bestemmes
som halvakserne for en ellipse, der tangerer den frie kant samt ligger i det afgrænsede område.
Halvakser e1 og e2 kan vælges frit således, at k1 ×a b optimeres.

Forskudte huller

Nedre grænse for k1 ×a b ved forskudte huller kan bestemmes til:

ì p1 1 2, 2 × d 0 1 ü
ï p1 = 2, 2 × d 0 Þ ab = - = - = 0, 483 ï
ï 3 × d0 4 3 × d0 4 ï
í ý Þ (k1 ×a b ) min = 0, 483 ×1, 66 = 0,802
ï p = 2, 4 × d 1, 4 × p2 1, 4 × 2, 4 × d 0
Þ k1 = - 1, 7 = - 1, 7 = 1, 660 ï
ïî 2 0
d0 d0 ïþ

For bolte, der er placeret mellem de i figur 3.8 grænsede område, kan værdierne for p1 og p2
bestemmes som halvakserne for en ellipse, der går gennem midtpunktet af hullet samt ligger i

32
det afgrænsede område. Halvakser p1 og p2 kan vælges frit således, at k1 ×a b optimeres.

Overstørrelseshuller og aflange huller

I samlinger hvor der ikke anvendes normalhuller skal bæreevnen reduceres, idet der gælder
følgende:

- Fb,Rd skal multipliceres med 0,8, hvis der anvendes overstørrelseshuller

- Fb,Rd skal multipliceres med 0,6, hvis der anvendes aflange huller vinkelret på kraftens
retning.

Overlapsamlinger med kun én række bolte

I overlapsamlinger med kun én række bolte, der ikke er fastholdt mod rotation, må der ikke
regnes med større hulrandsbæreevne end:

1,5 × fu × d × t
Fb, Rd =
g M2
k1 ×a b × fu × d × t
, det skal selvfølgelig checkes, at Fb, Rd = ikke giver en mindre bæreevne.
g M2

Endvidere skal samlingen udformes med underlagsskiver under både boltehoved og møtrik.
For bolte af klasse 8.8 og 10.9 skal underlagsskiverne være hærdede.

Figur 4.4 Overlapsamling med kun én bolterække.

33
Fastholdelse mod rotation kan være sikret gennem bøjningsstivheden af en eller begge af de
komponenter, der samles f.eks. i en samling, som vist i nedenstående figur, hvor I-profilet
besidder en stivhed, der kan optage excentricitetsmomentet.

Figur 4.5 Overlapsamling med fastholdelse mod rotation.

4.1.2 Hulsvækket tværsnit

For et tværsnit uden huller anvendes følgende udtryk til bestemmelse af bæreevnen:

fy
N t , Rd = A ×
g M0

hvor
A er bruttoarealet af tværsnittet.
fy er den karakteristiske flydespænding.
ȖM0 er partialkoefficienten for bæreevnen af et tværsnit

Bruttoarealet af et tværsnit bestemmes på basis af tværsnittet uden huller men med fradrag for
større åbninger.

Tilstedeværelsen af boltehuller ændre opførelsen af et tværsnit betydeligt. For det første skal
der tages hensyn til det reducerede tværsnitsareal samt til en ændring af
spændingsfordelingen, der giver en ikke jævn fordeling af tøjninger. Huller vil medføre en
forøgelse af spændingerne lokalt omkring dem.

For en uendelig plade med et hul vil spændingsfordelingen være givet ved følgende udtryk:

é 1 æ R ö 2 3 æ R ö4 ù
s 0 = s ê1 + ç ÷ + ç ÷ ú for x³R
êë 2 è x ø 2 è x ø úû

hvor
R er hullets radius.
ı0 er spænding i flugt med hullet (ı0,max ı
ı er størrelsen af den jævnt fordelte spænding.

34
Udover selve effekten fra hullet vil også afstandene til frie rande i pladen have betydning.
Spændingsfordelingen i et tværsnit med et hul er vist i figur 4.6.

På trods af, at spændingerne hurtigt når en størrelse, der er 3 gange højere end ved en jævn
fordeling, antager man i brudgrænsetilstanden, at der på grund af stålets duktilitet kan regnes
med den plastiske bæreevne, da flydning kan udvikles til hele tværsnittet efter flydningens
indtræden. Dette er illustreret i nedenstående figur.

Figur 4.6 Spændingsfordelingen ved stigende belastning.

Den globale opførelse af en trækstang betragtes, idet det antages, at den del af samlingen, der
flyder i forbindelse med et brud, udgør 1 % af den samlede længde og at tøjningerne i denne
del af samlingen er 10 gange større end flydetøjningen, når bæreevnen nås, se figur 4.7. Den
samlede forlængelse af stangen, når trækstangen når flydning og samlingen når brud, kan be-
stemmes til:
1
Samlingen: Dls = ×10 ×e y × Ltot = 0,1×e y × Ltot
100
99
Elementet: Dle = ×e y × Ltot = 0,99 ×e y × Ltot
100

Det ses, at deformationen i samlingen udgør en mindre del set i forhold til deformationen af
hele elementet.

Figur 4.7 Tøjninger og spændinger i nettotværsnit.

35
Med baggrund i det ovenstående kan det hulsvækkede tværsnits bæreevne sættes lig med den
ultimative bæreevne bestemt på baggrund af materialets trækstyrke, idet det kan accepteres at
flydning i selve samlingen finder sted.

For at tage hensyn til eventuelle excentriciteter, spændingskoncentrationer og lignende

indføres en reduktionsfaktor på 0,9.

Den ultimale bæreevnen af det hulsvækkede tværsnit bestemmes af nedenstående udtryk:

0,9 × Anet × f u
N u , Rd =
gM2

hvor
Anet er nettoarealet.
fu er den regningsmæssige trækstyrke.
ȖM2 er partialkoefficienten for bæreevnen af et tværsnit mht. brud.

Nettoarealet af et tværsnit Anet bestemmes på basis af bruttotværsnittet med fradrag for huller,
indsnævringer og åbninger iøvrigt.

For et tværsnit med ikke-forskudte huller skal det samlede hulfradrag sættes lig med den
maksimale sum af hullernes tværsnitsareal vinkelret på elementets akse (kraftens retning), se
kritiske snit 1 (linien fra A til B) i figur 4.8.

For et tværsnit med forskudte huller er hulfradraget lig med det største af:
- hulfradraget for ikke-forskudte huller.
- hulfradraget Aded bestemt efter følgende udtryk:

s2 × t
Aded = n × d 0 × t - å
4× p

hvor
n antallet af huller i det betragtede snit (gennem de forskudte huller).
d0 huldiameteren.
t materialetykkelsen.
s afstanden mellem to på hinanden følgende huller i snittet målt i kraftens retning.
p afstanden mellem de samme huller målt vinkelret på kraftens retning, se nedenstående
figur.

For Aded benyttes værdier for det snit - lige eller zig-zag - gennem elementet, der giver det
største fradrag. Summationen i formelen omfatter alle huller og alle strækninger mellem huller
i det pågældende snit.

Størrelsen s2t/(4p) må ikke for nogen strækning sættes større end 0,6 s t. Denne begrænsning
svarer til, at for p gående mod nul, kan bæreevnen højst forøges med, hvad der svarer til
forskydningskapaciteten for en strækning med længde s (svarende til p = 0). De 0,6 er en

36
afrunding af 1 3 = 0, 57 .

For et tværsnit med huller i flere planer måles p i den udfoldede plan af tværsnittet, som vist i
nedenstående figur.

Figur 4.8 Bestemmelse af hulfradrag

For samlinger i kategori C (samlinger med højstyrke bolt med kontrolleret forspænding, der er
glidningsfri i brudgrænsetilstanden) må trækkraften ikke overstige den plastiske bæreevne af
nettotværsnittet gennem boltehuller. Dette skyldes, at fortsat belastning udover den plastiske
bæreevne vil medfører plastiske deformationer herunder tværkontraktioner. Dette vil resultere
i et tab af forspændingskraften i boltene hvilket vil fører til et friktionssvigt.

For fuldstændighedens skyld gives der i det følgende en samlet oversigt over kravene til
bæreevne af et tværsnit udsat for påvirkninger hidrørende fra træk, tryk, bøjning og
forskydning.

For trækpåvirkede tværsnit skal følgende eftervises:

N Ed £ N t , Rd

hvor
A× fy
N pl , Rd = for bruttotværsnit.
g M0
0,9 × Anet × f u
N u , Rd = for nettotværsnit.
g M2
Anet × f y
N net , Rd = for nettotværsnit gennem boltehuller i samlinger i kategori C.
g M0

37
For trykpåvirkede tværsnit skal følgende eftervises:

N Ed £ N c , Rd

hvor
A× fy
N c , Rd = for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 1,2 og 3.
g M0
A ×f
N c , Rd = eff y for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 4.
g M0
A× fy
N c , Rd = for nettotværsnit gennem normalhuller.
g M0
0,9 × Anet × fu
N c , Rd = for nettotværsnit gennem overstørrelseshuller og aflange huller.
g M2

Det ses af ovenstående udtryk for trykbæreevnen, at der for normalhuller regnes med, at
trykkraften kan føres gennem boltene og dermed, at det hulsvækkede tværsnit har samme
bæreevne som bruttotværsnittet.

For bøjningspåvirkede tværsnit skal følgende eftervises:

M Ed £ M c , Rd

hvor
W pl × f y
M c , Rd = for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 1 og 2.
g M0
Wel ,min × f y
M c , Rd = for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 3.
g M0
W ×f
M c , Rd = eff ,min y for bruttotværsnit i tværsnitsklasse 4.
g M0
0,9 × Wnet × f u
M c , Rd = for nettotværsnit gennem huller i træksiden og
g M2
overstørrelseshuller og aflange huller i tryksiden.
Wnet × f y
M c , Rd = for nettotværsnit gennem boltehuller i samlinger i kategori C.
g M0

For forskydningspåvirkede tværsnit skal følgende eftervises:

VEd £ VRd

hvor

38
 Av × f y
V pl , Rd = for bruttotværsnit.
3 ×g M 0
Anv × f y
V pl , Rd = for nettotværsnit gennem boltehuller.
3 ×g M 2

Av tværsnittets bruttoforskydningsareal.
Anv tværsnittets nettoforskydningsareal.

4.1.3 Blokforskydningsbæreevne

Blokforskydning kan være en aktuel brudform, når antallet af bolte pr. række er få (1,2)
og/eller når den totale bredde af pladen er stor (stort tværsnitsareal).

Typiske blokforskydningsbrud er vist i nedenstående figurer.

Figur 4.9 Blokforskydning i profiler.

Figur 4.10 Mulige blokforskydningsbrud i plade.

39
For en boltegruppe ved en bjælkeende, en konsol eller lignende skal det eftervises, at
blokforskydningsbæreevnen er større end den samlede kraft på boltegruppen.

a. Excentrisk belastet blokforskydningsbrud b. Koncentrisk belastet blokforskydningsbrud

Figur 4.11 Blokforskydningsbrud [5, 9].

Som det ses af figur 4.11, sker der et brud i det trækpåvirkede snit før der sker et brud i de
forskydningspåvirkede snit.

Dette medfører, at blokforskydningsbæreevnen kan bestemmes som summen af den ultimale

trækbæreevnen i snit langs rækken af huller i træksiden af boltegruppen og den plastiske
forskydningsbæreevnen i snit ved rækken af huller langs boltegruppens
forskydningspåvirkede flader. Bæreevnerne af de enkelte snit beregnes, som angivet i
ovenstående afsnit vedrørende hulsvækket tværsnit.

Blokforskydningsbæreevnen kan bestemmes af følgende udtryk.

Kategori A og Kategori B i brudgrænsetilstanden:

For en symmetrisk boltegruppe, der påvirkes For en boltegruppe, der påvirkes af excentrisk
af koncentrisk last: last:
f fy f fy
Veff ,1, Rd = Ant × u + Anv × Veff ,2, Rd = 0,5 × Ant × u + Anv ×
g M2 3 ×g M 0 g M2 3 ×g M 0

Kategori C og Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden:

For en symmetrisk boltegruppe, der påvirkes For en boltegruppe, der påvirkes af excentrisk
af koncentrisk last: last:
fy fy fy fy
Veff ,1, Rd = Ant × + Anv × Veff ,2, Rd = 0,5 × Ant × + Anv ×
g M0 3 ×g M 0 g M0 3 ×g M 0

40
Som det ses af ovenstående udtryk for blokforskydningsbæreevnen for boltegrupper tilhørende
Kategori C og Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden begrænses bæreevnen til begyndende
flydning i de trækpåvirkede snit for at forhindre tværkontraktion og heraf følgende tab af
forspændingskraft.

4.1.4 Overklipningsbæreevne

Umiddelbart skulle man forvente, at boltene i en dornsamling skal undersøges for en

kombination af moment- og forskydningspåvirkning. Forsøg viser imidlertid, at bæreevne kan
beregnes alene ud fra forskydningskapaciteten.

Dette skyldes, at boltehoved og møtrik giver indspændinger, der medfører at bøjningsmomen-

tet i boltene i overgangen mellem de enkelte plader i samlingen, der hvor forskydningspåvirk-
ningen er størst, tilnærmelsesvis har værdien nul.

I nedenstående figur er påvirkningen på bolten, forskydningskraften og bøjningsmomentets

variation i en bolt vist.

Figur 4.12 Belastning- og snitkraftvariation i dornbolt.

Overklipningsbæreevnen Fv,Rd pr. forskydningsplan kan bestemmes af udtrykket:

a v × A × fub
Fv , Rd =
g M2

hvor
fub er boltematerialets brudstyrke
A er det til forskydningsplanet tilhørende tværsnitsareal:
A = spændingsarealet, hvis forskydningsplanet går gennem gevindet
A = skaftearealet, hvis forskydningsplanet går gennem skaftet.

41
Įv er en faktor, der angiver bæreevne som funktion af boltenes styrkeklasse samt af om for-
skydningsplanet går gennem skaftet eller gevindet.Įv kan bestemmes af neden-stående
tabelĮv = 0,6 er en tilnærmelse til det teoretiske forhold t y f y = 1 3 = 0,577 ).
For bolte tilhørende styrkeklasserne 4.8, 5.8, 6.8 og 10.9 har forsøg vist, at hvis det
forskydningspåvirkede snit går gennem boltens gevinddel fås mindre bæreevne end, hvis
snittet går gennem skaftet. Įv sættes derfor til 0,5 i disse tilfælde.

Faktor Įv Forskydningsplanet går gennem:

Styrkeklasser Boltens gevinddel Boltens skaft
4.8, 5.8, 6.8 og 10.9 0,5 0,6
4.6, 5.6 og 8.8 0,6 0,6
Tabel 4.2 Faktor Įv.

Forudsætningen for ovenstående bæreevneudtryk er, at der er tale om rullet gevind, når
forskydningsplanet går gennem gevindet. For bolte med skåret gevind, hvor det forskydnings-
påvirkede snit går gennem gevindet, skal bæreevnen efter udtrykket ovenfor multipliceres
med 0,85.

For M12 og M14 bolte i normalhuller med 2 mm frigang, skal følgende overholdes:

- overklipningsbæreevnen Fv,Rd skal for bolte i styrkeklasse 4.8, 5.8, 6.8, 8.8 og 10.9 skal
multipliceres med 0,85.
- overklipningsbæreevnen Fv,Rd skal være større end hulrandsbæreevnen Fb,Rd.

Dornsamlingerne klassificeres efter hvor mange snit i bolten, der medvirker til overførelse af
belastningen. I nedenstående figur er vist en 1-snits- og en 2-snitsforbindelse.
2-snitsforbindelsen har den dobbelte bæreevne af 1-snitsforbindelsen, da der er 2
forskydningsplan mod 1.

Figur 4.13 1- og 2-snitsforbindelser.

42
4.1.5 Indirekte boltning

I visse samlinger er man nødt til at anvende mellemlægsplader for at kun optage tolerancer,
der enten indbygges for at lette montagen eller er ukendte på projekteringstidspunktet.

Figur 4.14 Indirekte samling med mellemlægsplader.

Som det ses af nedenstående figur, vil mellemlægsplader ændre den normale variation af snit-
kræfterne således, at boltene bliver påvirket til en kombination af forskydning og bøjning.

Figur 4.15 Belastning- og snitkraftvariation i dornsamling med mellemlæg.

Bestemmelse af bøjningmomentet det sted, hvor forskydningpåvirkningen har sit maksimum,

kan være vanskelig, idet den nøjagtige værdi af indspændingsmomentet ved boltehoved og
møtrik ikke kendes.

Figur 4.16 Kraftforløb i dornsamling med mellemlæg.

43
En tidligere meget anvendt måde at håndtere dette problem på, er at øge antallet af bolte
således, at kraftforløbet gennem samlingen principielt bliver, som vist i figur 4.16. Med dette
kraftforløb kan antallet af bolte i en samling med indirekte boltning set i forholdet til antallet i
en direkte samling bestemmes af følgende udtryk:

æ mö
nindirekte = ndirekte × ç 1 + ÷
è 2ø
hvor
ndirekte er det antal bolte, der er nødvendig ved en direkte kraftoverførsel.
m er det totale antal mellemlægsplader.

For denne løsning vil man dog tillade, at mellemlægsplader med en samlet tykkelse på indtil
1/3 af boltediameteren – dog højst 8 mm – anvendes uden forøgelse af bolteantallet.

Forsøg viser, at mellemlægspladerne stort set ingen indflydelse har på bæreevnen. Den store
forskel ligger i deformationerne i samlingen, idet mellemlægspladerne vil øge deformationer
betydeligt.

Eurocode 3 angiver en metode baseret på forsøg. Denne metode vil resultere i en lidt større
bæreevne end nødvendigt, men vil resultere i samlinger med deformationer svarende til hvad
der er i direkte samlinger. For denne metode skal der kun tages hensyn til bøjningspåvirkning
i boltene, når den samlede tykkelse af mellemlægspladerne tp er større end 1/3 af
boltdiameteren.

Dette gøres ved, at multiplicere bæreevnen svarende til direkte samling med en
reduktionsfaktorȕp:

9×d
bp = men b p £ 1, 0
8× d + 3×tp

hvor
d er boltenes skaftediameter.
tp er den samlede maksimale tykkelse af mellemlægspladerne.

tp1

tp2

t p = max {t p1 ; t p2 }

Figur 4.17 Indirekte samling med mellemlægsplader.

Antallet af mellemlægsplader bør begrænses til maksimalt 3.

44
4.2 Friktionssamlinger

I friktionsamlinger sker kraftoverførelsen ved friktion mellem de af bolten sammenspændte

flader, som vist i nedenstående figur.

Til dorn/friktionssamlinger (Kategori B – samlinger) og rene friktionssamlinger (Kategori C –

samlinger) kan der kun benyttes spændbolte i styrkeklasse 8.8 og 10.9.

Forudsætningerne for tilfredstillende virkemåde er, at der er tale om en kontrolleret forspæn-

ding af boltene samt at friktionskoefficienten kan bestemmes tilfredsstillende nøjagtigt. Til
etablering af korrekt forspænding findes en lang række metoder, der kort er omtalt i afsnit
4.2.6.

Friktionskoefficienter bestemmes ved forsøg, som angivet i DS/EN 1090, Annex A.

For typiske overfladebehandlinger er der i afsnit 4.2.4 angivet karakteristiske friktions-
koefficienter.

Figur 4.18 Kraftoverførelse i friktionssamling.

4.2.1 Friktionsmodstand og -bæreevne

Friktionsmodstanden Fs,R,ser og friktionsbæreevnen Fs,R pr. bolt kan bestemmes af udtrykkene:

k s × n ×m
Fs,Rd,ser = × Fp,C for Kategori B samlinger i anvendelsesgrænsetilstanden
g M3,ser
k ×n ×m
Fs,Rd = s × Fp,C for Kategori C samlinger i brudgrænsetilstanden
g M3

hvor
ks er en faktor, der angiver bæreevnen som en funktion af boltehullernes overstørrelse.
n er antallet af friktionsflader.
ȝ er friktionskoefficient.
Fp,C er forspændingskraften.

45
4.2.2 Faktoren ks

ks er en faktor, der tager hensyn til det areal, hvorigennem friktionen kan overføre en kraft fra
en plade til en anden. Faktoren er således en funktion af boltehullets størrelse i forhold til
bolten. ks kan bestemmes af nedenstående tabel.

Boltehuller ks
Normalhuller 1,0
Overstørrelseshuller eller korte aflange huller (vinkelret på F) 0,85
Lange aflange huller (vinkelret på F) 0,7
Korte aflange huller (parallelt med F) 0,76
Lange aflange huller (parallelt med F) 0,63
Tabel 4.3 Faktor ks.

4.2.3 Antallet af friktionsflader

Antallet af friktionsflader n i samlingen bestemmes analogt til antallet af forskyd-

ningspåvirkede snit i dornsamlinger. Analogt til dornsamlingerne vil en 2-snitsforbindelse
have den dobbelte bæreevne af en 1-snitsforbindelse, idet der er det dobbelte antal kontakt-
flader til at overføre påvirkningen igennem.Anvendelse af mellemlægsplader vil ikke reducere
bæreevne, som det gælder for dornsamlinger. Dette forudsætter naturligvis at
mellemlægspladerne tilhører den samme overfladeklasse.

4.2.4 Klassifikation af friktionsflader og friktionskoefficienter

Kontaktflader i samlinger i kategori B og C skal behandles svarende til, hvad der er forudsat i
beregningen af bæreevnen. Der skelnes mellem 4 klasser af kontaktfladebehandling, som
angivet i nedenstående tabel.

Overflade Overfladebehandling m
- Kontaktflader sandblæst og al løs rust fjernet. Der må ikke
Klasse A 0,50
forekomme grubedannelser i overfladen
- Kontaktflader sandblæst og malet med alkali-zink silikat maling
med en tykkelse på 50 – 80 mm
Klasse B 0,40
- Kontaktflader sandblæst og sprøjtemetalliseret med aluminium
eller zink
- Kontaktflader renset med stålbørste eller flammerensning og al
Klasse C 0,30
løs rust fjernet
Klasse D - Ubehandlede kontaktflader 0,20
- Varmforzinkede overflader - sandsvirpet 0,30
-
- Varmforzinkede overflader – ubehandlet 0,10
*)
Friktionskoefficienten henregnes til normal kontrolklasse.

Tabel 4.4 Klassifikation af friktionsflader og karakteristiske friktionskoefficienter ȝ.

46
'HQNDUDNWHULVWLVNHIULNWLRQVNRHIILFLHQWȝDIKænger af klassen for overfladebehandlingen.
Værdien af ȝNDQYælges som angivet i ovenstående tabel.

4.2.5 Forspændingskraften

Bolte i samlinger i kategori B og C må maksimalt tilspændes til forspændingskraften:

Fp ,C = 0, 7 × As × fub

hvor
fub er boltematerialets karakteristiske trækstyrke.
As er spændingsarealet.

Kvalitetsklasse Boltediameter i mm
12 16 20 22 24 27 30 36
8.8 47 88 137 170 198 257 314 458
10.9 59 110 172 212 247 321 393 572
Tabel 4.5 Forspændingskraften Fp,C i kN.

4.2.6 Forspænding af bolte

Etablering af forspændingskraften Fp,C for bolte i samlinger i kategori B og C kan ske på flere
måder. Normalt anvendes en af følgende tre metoder:

a. Momentmetoden.
Tilspændingen sker ved hjælp af en momentnøgle. Momentet skal overvinde friktionen
mellem møtrik og skive samt mellem gevinddelene. Opspændingen sker i to trin. I det
første trin påføres alle boltene i samlingen et tilspændingsmoment svarende til 75 % af
forspændingskraften. I det andet trin påføres hver enkelt bolt et tilspændingsmoment på
110 % af forspændingskraften. De ekstra 10 % skal kompensere for det tab, der sker
gennem vridningsrelaksation, når momentnøglen fjernes.

Metoden udviser stor spredning i forspændingskraft grundet den store variation af

friktionen. Dette gør, at metoden ikke kan anbefales.

b. Specificeret drejningsvinkel af møtrik.

Denne metode bygger på, at møtrikken drejes en forudbestemt vinkel. Boltene spændes
med håndværktøj, hvorefter møtrikken drejes en vinkel, der typisk ligger mellem 1200
og 2400. Vinklens størrelse afhænger af boltedimension samt klemlængde og bør
verificeres ved forsøg. Vinklen kan tilnærmet bestemmes ved følgende udtryk:

q = 900 + St + d

hvor

47
 ș er vinkeldrejningen i grader
St er den samlede tykkelse af pladerne, der skal samles
d er boltediameteren.

c. Kombineret metode.
Bolten spændes ved hjælp af momentnøgle til 75% af forspændingskraften, hvorefter
møtrikken drejes en forudbestemt vinkel således, at den ønskede forspænding opnås.
Vinklen ligger typisk mellem 600 og 1200. Denne metode har vist sig at være den mest
nøjagtige og kan derfor anbefales.

Udover de førnævnte mere traditionelle metoder er der specielt to, der udmærker sig ved deres
enkelthed og derfor har opnået stor popularitet. De to metoder er:

- Tension Control (TC) - bolte.

- Indikator skiver.

TC-bolte er ved gevindet forsynet med en neddrejet not. Delen udenfor noten anvendes til at
fastholde bolten, medens møtrikken tilspændes. Når drejningsmomentet når en defineret værdi
bestemt af det neddrejede tværsnittets bæreevne, vil den yderste ende af bolten brække af og
tilspændingen ophører, som vist på nedenstående figur. Tværsnittet ved noten bestemmes ved
forsøg, idet friktionen mellem møtrik og skive, mellem gevinddelene indbyrdes samt eventuel
anvendelse af smøremiddel spiller en afgørende rolle.

TC-bolten har følgende fordele:

- kan tilspændes af en person.

- intet behov for kalibrering af værktøj.
- ingen indflydelse fra montageforholdene.

Figur 4.19 Princip for tilspænding med TC-bolte.

Indikatorskiven er en speciel hærdet skive med fremspring på den ene flade. Fremspringene
ligger an mod boltehovedet og giver en spalte. Når bolten spændes, bliver fremspringene
presset flade og spalten mellem skive og boltehoved reduceres. Når et vist mellerum er nået

48
(måles med en bladsøger), har bolten den specificerede forspænding. Nedenstående figur viser
en bolt før og efter tilspænding.

Figur 4.20 Etablering af forspændingskraft med indikator-skive.

Det er særdeles vigtigt at sikre, at bolte, der har været fuldt forspændte, ikke bliver genbrugte,
da gevindet har været udsat for plastiske tøjninger.

4.2.7 Friktionssamlinger med trækkræfter vinkelret på friktionsfladen

Friktionsmodstanden Fs,Rd,ser og friktionsbæreevnen Fs,Rd af en friktionssamling, der udover

forskydningskraften Fv,Ed er belastet med en trækkraft Ft,Ed vinkelret på friktionsfladen,
bestemmes af udtrykkene:

k s × n × m × ( Fp ,C - 0,8 × Ft , Ed , ser ) for Kategori B samlinger i

Fs , Rd , ser = anvendelsesgrænsetilstanden
g M 3, ser
ks × n × m × ( Fp ,C - 0,8 × Ft , Ed ) for Kategori C samlinger i
Fs , Rd = brudgrænsetilstanden
g M3

Ft,Ed
½ Fs,Rd
Fs,Rd

½ Fs,Rd

Ft,Ed

Figur 4.21 Friktionssamling med trækkræfter vinkelret på friktionsfladen.

49
4.3 Trækpåvirkede samlinger

4.3.1 Trækbæreevne

Trækbæreevnen Ft,Rd pr. bolt bestemmes af:

k2 × As × fub
Ft , Rd =
gM2

hvor
k2 er lig med 0,63 for undersænkede bolte medens den for normale bolte sættes lig med 0,9
fub,d er boltematerialets regningsmæssige trækstyrke.
As er boltens spændingsareal.

For bolte med skåret gevind, hvor der er mulighed for kærvvirkning, skal bæreevnen efter
udtrykket ovenfor multipliceres med 0,85.

Rullet gevind:
Ft,Rd Ft ,Rd = 0,9 × n × A s × f ub g M2

Skåret gevind:
Ft ,Rd = 0, 765 × n × A s × f ub g M2

Undersænkede bolte:
Ft,Rd
Ft ,Rd = 0, 63 × n × A s × f ub g M 2
Figur 4.22 Trækpåvirkede bolte

Gennemlokningsbæreevne

Som det fremgår af nedenstående figurer kan trækforbindelser også svigte i form af et
gennemlokningsbrud, hvor boltehovedet eller møtrikken trækkes ud gennem pladedelene.

Figur 4.23 JC-Rumgittersystem - gennemlokning af bolt.

50
Figur 4.24 Gennemlokning gennem 1 mm plade og 5 mm plade.

Gennemlokningsbæreevnen Bp,Rd bestemmes af:

fu
B p , Rd = 0, 6 × n ×p × d m × t p ×
g M2
hvor
e+s æ 1 1ö
dm = =ç + ÷×s
2 è 3 2ø s dw
e er hjørnemål
s er nøglevidde
e
tp er pladens tykkelse

Anvendes skiver sættes dm lig med underlagskivernes diameter dw. For bolte med rundt hoved
anvendes diameteren på hovedet.

4.3.2 Trækpåvirkede bolte i gevindhuller

Bæreevnen af bolte i gevindskårne huller er afhængig af brudstyrken på bolten og på det

materiale, hvori gevindhullet er skåret. Tabel 4.6 giver værdier for indskruningsdybden, som
defineret i nedenstående figur, der giver en bæreevne af gevindhullet, der svarer til boltens
trækbæreevne Ft,Rd.

Figur 4.25 Indskruningsdybde L.

51
 Pladematerialet Boltens kvalitetsklasse
Kvalitetsklasse Brudstyrke fu (MPa) 4.6 og 4.8 5.6 og 5.8 8.8 10.9
S235 350 - 430 1,0 D 1,0 D 1,2 D 1,5 D
S275 430 - 540 0,8 D 1,0 D 1,0 D 1,2 D
S355 540 - 650 0,8 D 0,8 D 1,0 D 1,0 D
650 - 750 0,8 D 0,8 D 1,0 D 1,0 D
750 - 0,8 D 0,8 D 0,8 D 1,0 D
Tabel 4.6 Styrkemæssige krav til indskruningsdybden L.

4.3.3 Træk- og forskydningspåvirkede dornbolte

For bolte, der er påvirket af både en forskydningskraft og en ydre trækkraft, skal følgende
eftervises:

Fv , Ed Ft , Ed
+ £ 1, 0
Fv , Rd 1, 4 × Ft , Rd

hvor
Fv,Ed er den aktuelle forskydningskraft.
Fv,Rd er boltens overklipningsbæreevne.
Ft,Ed er den aktuelle trækkraft.
Ft,Rd er boltens trækbæreevne.
Ft,Ed

½ Fv,Ed

Fv,Ed
½ Fv,Ed

Ft,Ed
Figur 4.26 Træk- og forskydningspåvirkede dornbolte.

Hvis forskydningssnittet går gennem skaftet bestemmes både overklipningsbæreevnen Fv,Rd og

trækbæreevnen Ft,Rd på basis af skaftearealet og hvis forskydningssnittet går gennem
gevinddelen bestemmes både overklipningsbæreevnen Fv,Rd og trækbæreevne Ft,Rd på basis af
spændingsarealet.

52
Som det fremgår af nedenstående figurer, opnås der en bedre overensstemmelse med forsøg
[4,10,14,16,18] ved anvendelse af følgende interaktionsformel:

2 2
æ Fv , Ed ö æ Ft , Ed ö
çç ÷÷ + çç ÷÷ £ 1, 0
è Fv , Rd ø è Ft , Rd ø

Bæreevneudtrykket er en omskrivning af Von Mises brudhypotese:

2 2 2 2
æs ö æ 3 ×t ö æs ö æt ö
s + 3 ×t £ f y
2 2
Þ ç ÷÷ + çç ÷÷ £ 1 Þ çç ÷÷ + çç ÷÷ £ 1
ç f
è y ø è fy ø è fy ø èt y ø

[Ft,Ed/Ft,Rd] [Ft,Ed/Ft,Rd]
1,0 2 2
1,0 2 2
æ Fv , Ed ö æ Ft , Ed ö æ Fv , Ed ö æ Ft , Ed ö
çç ÷÷ + çç ÷÷ £ 1, 0 çç ÷÷ + çç ÷÷ £ 1, 0
è Fv , Rd ø è Ft , Rd ø è Fv , Rd ø è Ft , Rd ø

0,5 0,5

Fv , Ed Ft , Ed Fv , Ed Ft , Ed
+ £ 1, 0 + £ 1, 0
Fv , Rd 1, 4 × Ft , Rd Fv , Rd 1, 4 × Ft , Rd

0 1,0 0,5 0,67 0 0,83 1,0 0,5

[FV,Ed/Ft,Rd] [FV,Ed/Ft,Rd]
Forskydningspåvirkede snit går gennem Forskydningspåvirkede snit går gennem
gevindet. skaftet.
Forudsætninger: Forudsætninger:
Įv = 0,6 (rullet gevind, Kval.kl. 4.6, 5.6 , 8.8) Įv = 0,6 (rullet gevind, Kval.kl. 4.6, 5.6 , 8.8)
Fv , Ed 0, 6 × As × fub g M 2 0, 6 As/A = 0,8 (forholdet mellem
= = = 0, 67 spændingsarealet og skaftearealet varierer
Ft , Rd 0,9 × As × fub g M 2 0, 9
mellem 0,78 og 0,8 for de mest gængse
dimensioner (M16 til M36)).
Fv , Ed 0, 67
= = 0,83
Ft , Rd 0,8
Figur 4.27 Forsøgsresultater for bolte påvirket til en kombination af forskydning og træk [14].
Afbildningen er valgt således, at de eksperimentale bæreevner er divideret med den
regningsmæssige trækbæreevne.

Som det ses af ovenstående figurer, hvor Eurocode’s udtryk er afbildet sammen med det Von
Mise baserede bæreevneudtryk, er det i Eurocode angivne udtryk på den sikre side.

53
4.4 Gruppe af samlingselementer

Eurocode 3 angiver to metoder til bestemmelse af en gruppe af samlingselementer bæreevne:

Metode 1: Den samlede regningsmæssige bæreeevne af en gruppe af bolte kan sættes til
summen af hver bolts regningsmæssige hulrandsbæreevne Fb,Rd, forudsat at
hver bolts regningsmæssige overklipningsbæreevne Fv,Rd er større end eller lig
med den regningsmæssige hulrandsbæreevne Fb,Rd.

Metode 2: Hvis forudsætningerne for metode 1 ikke er til stede, da skal den
regningsmæssige bæreevne af boltegruppen sættes lig med antallet af bolte
multipliceret med bæreevnen af den bolt, der har den mindste regningsmæssige
bæreevne.

Eksempel:
Linie 2
Linie 1

Fv,Rd

Figur 4.28 Overlapsamling med 4 bolte (Kategori A).

Kontrolklasse: Normal

Materialedata:
Konstruktionsdel Kvalitet fu ȖM2
(MPa)
Slipbolte M16 Styrkeklasse 8.8 800 1,35
Plade 5 S235 360 1,35

Samlingens udstrækning: Lj = 40 mm < 15 d = 15 x 16 = 240 mm =>

Kraften kan fordeles ligeligt på boltene og overklipningsbæreevnen skal ikke reduceres.

54
Overklipningsbæreevne:

Forskydningsplanet går gennem bolteskaftet Þ a v = 0, 6

1-snitsforbindelse => 1 forskydningsplan.

Overklipningsbæreevnen pr. bolt:

a v × A × f ub 0, 6 × 201 × 800 -3
Fv , Rd = = ×10 = 71, 5 kN
gM2 1,35

Hulrandsbæreevne:

Check af minimumsafstande:
1,2 × d 0 = 1, 2 ×18 mm = 21, 6 mm £ e1 = 27,5 mm
2,2 × d 0 = 2, 2 ×18 mm = 39, 6 mm £ p1 = 40 mm
1,2 × d 0 = 1, 2 ×18 mm = 21, 6 mm £ e 2 = 27,5 mm
2,4 × d 0 = 2, 4 ×18 mm = 43, 2 mm £ p 2 = 55 mm

Det ses heraf, at de absolutte minimumsafstande er overholdt.

%HUHJQLQJDIĮb og k1:
e1 27,5
e1 = 27,5 mm < 3, 0 × d 0 = 3 ×18 = 54 mm Þ a b = = = 0,509
3 × d 0 3 ×18
p 1 50 1
p1 = 40 mm £ 3, 75 × d 0 = 3, 75 ×18 = 67,5 mm Þ a b = 1 - = - = 0, 676
3 × d 0 4 3 ×18 4
e2 = 27,5 mm ³ 1,5 × d 0 = 1,5 ×18 = 27 mm Þ k1 = 2,5
p2 = 55 mm ³ 3, 0 × d 0 = 3 ×18 = 54 mm Þ k1 = 2,5
f 800
Det ses endvidere at: a b = 0,509 £ a b = ub = = 2, 222
f u 360

Metode 1:

Hulrandsbæreevne for bolt i linie 1:

k1 ×a b × d × t1 × fu 2,5 × 0, 676 ×16 × 5 × 360 -3

Fb, Rd = = ×10 = 36,1 kN £ Fv , Rd = 71,5 kN
g M2 1,35

Det ses således, at forudsætningen for at anvende metode 1 er opfyldt.

Den samlede hulrandsbæreevne af boltegruppen efter metode 1 er:

k1 × (å ni ×a bi ) × d × t1 × fu 2,5 × (2 × 0,509 + 2 × 0, 676) ×16 × 5 × 360 -3

Fb, Rd = = ×10 = 126, 4 kN
g M2 1,35

55
Metode 2:

Den samlede hulrandsbæreevne af boltegruppen efter metode 2 er:

k1 × (n ×a b ,min ) × d × t1 × fu 2,5 × (4 × 0,509) ×16 × 5 × 360 -3

Fb, Rd = = ×10 = 108, 6 kN
gM2 1,35

Hvis metode 1 anvendes vil der kunne opstå store plastiske deformationer i anvendelsesgrænse-
tilstanden, hvis egenlasten er den dominerende. Normalt søges den plastiske omfordeling af de
indre kræfter begrænset. Summeringen af de enkelte boltes bæreevner er således ikke et problem
i relation til brudgrænsetilstanden, men alene en problemstilling i relation til anvendelsesgrænse-
tilstanden. Hvis det er nødvendigt at begrænse deformationerne, kan det være nødvendigt at
udføre en beregning i anvendelsesgrænsetilstanden.

Normal praksis er at anvende metode 2 således, at den plastiske omfordeling af de indre

kræfter begrænses.

56
5. Forskydningspåvirkede boltegrupper

5.1 Fordeling af ydre last på de enkelte bolte

Ved dimensionering af en given samling er den første opgave normalt fordelingen af de ydre
belastninger henholdsvis snitkræfter på de enkelte boltegrupper, der tilsammen udgør den
pågældende samling. Efterfølgende skal de herved fundne belastninger (snitkræfter) fordeles
på de enkelte bolte i boltegruppen. Denne fordeling af belastningerne på i sidste instans de
enkelte bolte i samlingen kan ske efter både elasticitetsteorien og plasticitetsteorien.

Normal praksis er at vælge den fordeling, der for den pågældende samling er mest
hensigtsmæssig både hvad angår optimal bæreevne og økonomi samt tidsforbrug i forbindelse
med beregningsarbejdet.

Fordelingen af snitkræfter på en given samling kan vælges på den gunstigste måde under
forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldte:

1. Fordelingen skal være statisk tilladelig, hvilket betyder at de statiske ligevægtsbetingelser

skal være opfyldte i.e. påvirkningen af elementerne i samlingen danner et system, der er i
ligevægt med snitkræfterne fra den ydre last.
2. Elementerne skal have en deformationskapacitet, der er tilstrækkelig til at den valgte
fordeling kan realiseres.
3. Elementerne skal besidde en kapacitet, der gør dem i stand til at bære den forudsatte be-
lastning.

Dette betyder blandt andet, at for at kunne foretage en plastisk fordeling af snitkræfterne i en
kategori A- eller B-samling, der er påvirket til forskydning, kræves at den udformes således,
at hulrandsbæreevnen er mindre end boltenes forskydningskapacitet, idet disse ikke har
tilstrækkelig duktilitet i forskydning. For samlinger, hvor dette ikke måtte være tilfældet, skal
der ved fordelingen af snitkræfterne mellem boltene forudsættes proportionalitet med
afstanden fra rotationscentret i.e. elastisk fordeling.

Der skal altid regnes med elastisk kraftfordeling på boltene i en friktionssamling (Kategori C
og Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden), idet plastiske tøjninger i samlingen vil kunne
medfører, at tværkontraktion vil opstå og hermed tab af klemkraft i.e. forspændingskraft.

Forudsætningerne kan heller ikke regnes for opfyldte for lange forskydningspåvirkede centralt
belastede boltesamlinger ved en stangtilslutning eller ved en tilsvarende koncentreret
kraftpåvirkning. I sådanne tilfælde skal der regnes med en reduceret bæreevne af samlingen,
som angivet i afsnit 5.2.1. Det skal dog bemærkes, at ved en kontinuerlig indledning af kraften
gælder der ikke de samme krav.

I nedenstående figur er vist statisk tilladelige fordelinger af ydre belastninger på en

laskepladesamling mellem en bjælke og en søjle. Disse fordelinger er på den sikre side.

Anvendes beregningsmetoden, der er angivet i afsnit 5.3.2, vil man opnå en bæreevne, der er
meget tæt på den maksimale.

57
 Proportionalitet med afstanden fra rotationscentret.
VEd M Ed
n1 = 5 Fh , Ed =
Fh,Ed 5× p
p V
Elastisk fordeling

p
0,5Fh,Ed Fv , Ed = Ed
MEd 5
p
Fv,Ed FS, Ed = Fh2, Ed + Fv2, Ed
MEd p
n2 = 5 VEd

VEd M Ed
Fh , Ed =
n1 = 1 p
Fh,Ed 6× p
p
Fh,Ed Fv , Ed = VEd
MEd
p
Fh,Ed Fv,Ed
MEd p
Fh,Ed
n2 = 4 VEd

VEd M Ed
Fh , Ed =
n1 = 3 p
Fh,Ed 4× p
p V
Fv,Ed MEd Fv , Ed = Ed
p 3
Fv,Ed
MEd p
Fh,Ed Fv,Ed
n2 = 2 VEd
Mulige fordelinger af VEd og Med

Regningsmæssig last på yderste bolte Fb,Rd

VEd M Ed
Fh , Ed = - 2 × Fh , Rd
n1 = 3 2× p
Fh,Rd
p VEd - Fv , Rd
Fh,Ed Fv , Ed =
Plastisk fordeling

p 2
Fv,Ed MEd
p
Fh,Ed FS, Ed = F 2
h , Ed + Fv2, Ed
MEd Fv,Rd
p
n2 = 4 Fh,Rd Fv,Ed VEd

Figur 5.1 Statisk tilladelige fordelinger af VEd og MEd i en samling med 5 bolte.

5.2 Centrisk belastede boltegrupper

For kompakte forskydningspåvirkede centralt belastede boltesamlinger kan påvirkningen

fordeles ligeligt på de enkelte bolte således, at bæreevnen af samlingen er lig med summen af

58
boltenes bæreevne.

I samlinger med flere bolte på række vil fordelingen ved elastisk opførelse af samlingen ikke
være jævn fordelt. Dette kan vises ved at betragte samlingen i nedenstående figur under to
ekstreme forudsætninger.

Figur 5.2 Boltesamling med flere bolte på række.

a. Antag at boltene er uendelig stive i forhold til pladen.

Figur 5.3 Fordeling, når der forudsættes uendelig stive bolte.

Boltene deformeres ikke:

De forbliver rette og parallelle i forhold til hinanden. Pladedel mellem to bolte vil derfor have
den samme længde, den samme tøjning og dermed også den samme spænding. For den
betragtede samling betyder dette, at kraften i pladerne mellem bolt 1 og 2 er: 0.5 F, 1.0F og
0.5F. Dette gælder også for pladerne mellem bolt 2 og 3 og mellem bolt 3 og 4.

59
Konklusion:
Boltene 1 og 4 overfører hele kraften F i samlingen. De to resterende bolte er ikke belastede.
Fordelingen er vist i ovenstående figur.

b. Antag at pladen er uendelig stiv i forhold til boltene.

Pladerne mellem boltene deformeres ikke:

Dette betyder, at alle boltene får den samme deformation og derfor belastes lige meget.

Konklusion:
Hver bolt påvirkes af 0.5F, svarende til 0.25F i hvert forskydningsplan. Fordelingen er vist i
nedenstående figur.

Figur 5.4 Fordeling, når der forudsættes uendelig stive plader.

Den virkelige fordeling i det elastiske stadie er et sted midt mellem de ovenfor beskrevne
yderpunkter svarende til fordelingen vist i nedenstående figur.

Figur 5.5 Virkelige fordeling af den ydre last.

60
Forudsætningen for at påvirkningen kan fordeles ligeligt er således, at boltene skal have en
tilstrækkelig flydetøjning. Ved lange samlinger kan der opstå så store flydetøjninger i de
yderste bolt, at de vil svigt, hvis samlingen belastes svarende til summen af alle boltenes
bæreevne. Det er derfor nødvendigt, at begrænse udstrækningen af samlinger med flere
bolterækker til 15d, som angivet i det efterfølgende afsnit, for at forhindre for store deforma-
tioner af de yderste bolte.

5.2.1 Lange samlinger

I en forskydningpåvirket centralt belastet boltesamling kan kraften, som ovenfor angivet,

fordeles ligeligt på boltene, såfremt afstanden Lj mellem centrene på de yderste bolte målt i
kraftens retning ikke overstiger 15d, hvor d er boltediameteren.

Figur 5.6 Lange samlinger – definition af Lj.

Hvis afstanden Lj overstiger 15d skal den regningsmæssige forskydningsbæreevne (over-

klipning af bolt og hulrandsbæreevne) af samlingen reduceres.

Er afstanden mellem de yderste bolte 65d eller derover, kan der regnes med en reduktion af
bæreevnen på 25%. For samlinger med længder mellem 15d og 65d kan reduktionen af
bæreevnen bestemmes ved retliniet interpolation. Dette svarer til, at den regningsmæssige
bæreevnen imellem de to ovennævnte værdier reduceres ved at multipliceres den med en
UHGXNWLRQVIDNWRUȕLf , der er givet ved:

L j - 15 × d
b Lf = 1 -
200 × d

Bæreevnen for lange forskydningspåvirkede centralt belastede boltesamlinger som funktion af

længden kan illustreres, som vist i nedenstående figur.

61
Figur 5.7 5HGXNWLRQVIDNWRUHQȕLf for lange samlinger.

5.3 Excentriske belastede boltegrupper

Samlinger mellem I- og H-profiler, som vist på nedenstående figur, anvendes ofte i

stålkonstruktioner, idet de er særdeles produktionsvenlige. Endvidere er der i forbindelse med
montage mulighed for optagelse af eventuelle tolerancer.

Figur 5.8 Laskepladesamling mellem I-bjælker.

62
I en samling, som vist i ovenstående figur, er der 2 excentrisk påvirkede boltegrupper:

- samling mellem laskeplader og bjælke B2.

- samling mellem laskeplader og afstivningsplade ved bjælke B1.

Figur 5.9 Excentriciteterne e1 og e2 for de to boltegrupper.

Reaktionen fra bjælke B2 antages afleveret til bjælke B1 ved dennes kropplade (lodrette
tyngdepunktsakse), hvilket betyder , at excentriciteten af reaktionen for de to boltegrupper er
henholdsvis e1 og e2.

Fordelingen af den ydre belastning på boltegrupperne kan ske enten ved en elastisk eller
plastisk fordeling.

5.3.1 Elastisk beregning

Bestemmelse af påvirkningen på den hårdest belastede bolt i en excentrisk påvirket boltegrup-

pe kan ved en elastisk fordeling ske med udgangspunkt i ligevægtsbetingelserne, idet der tages
udgangspunkt i nedenstående figur.

Der indlægges et koordinatsystem på følgende måde:

- Origo placeret i boltegruppens geometriske tyngdepunkt.

- Y-aksen orienteres parallel med den ydre kraft.
- X-aksen orienteres således, at kraften går gennem den positive del af den.

63
Figur 5.10 Excentrisk belastet boltegruppe.

Boltene 1,2,..n samler de to plader A og B. Det forudsættes, at alle boltene har samme
dimension og at den ydre kraft F har en excentricitet e i relation til boltegruppens geometriske
tyngdepunkt. Dette kan bestemmes på helt normal vis efter den tekniske elasticitetslære.

Tøjningerne i pladerne A og B negligeres og pladerne kan således betragtes som stive

legemer. Den relative bevægelse mellem plade A og B ved bolt n er proportional med
afstanden rn fra omdrejningscentret C.

Påvirkningen på bolt n er ligeledes proportional med pladernes relative bevægelse ved n og

har en retning, der er lig med denne bevægelses:

Tn = k rn

Der er således tre ubekendte:

-Proportionalitetsfaktoren k
-Drejningspunktets koordinater (-ȟ-Ș

Disse kan bestemmes ved hjælp af ligevægtsbetingelserne.

1. Moment om drejningspunktet C:
n n n
F ( e +x ) = å Ti × ri = k å ri 2 = k å é( xi +x ) + ( yi +h ) ù
2 2

i =1 i =1 i =1
ë û
é n n n
ù
= k ê å ( xi2 + yi2 ) + 2 ×x å xi + 2 ×h å yi + n (x 2 +h 2 ) ú
ë i =1 i =1 i =1 û

64
Idet
n
I p = å ( xi2 + yi2 )
i =1
n

åx
i =1
i =0
n

åy
i =1
i =0

kan momentligningen reduceres til:

F ( e + x ) = k éë I p + n (x 2 +h 2 ) ùû

2. Projektion på x-aksen:

n n
( yi +h ) = k n

å Ti × sinq i = å k × ri
i =1 i =1 ri
å y + k × n ×h = 0
i =1
i

Idet
n

åy
i =1
i =0

fås

k × n ×h = 0 Þ h = 0

Hvilket vil sige, at med det valgte koordinatsystem, da er drejningspunktet beliggende på x-

aksen.

3. Projektion på y -aksen:

n n
xi +x n

å Ti × cosq i = å k × ri
i =1 i =1 ri
= k å xi + k × n ×x = F
i =1

Idet
n

åx
i =1
i =0

fås

F = k × n ×x

65
Indsættes den reducerede projektionsligningen på y-aksen i den reducerede momentligning
fås:

F ( e + x ) = ( k × n × x )( e + x ) = k × I p + k × n ×x 2 Þ
n ×x × e = I p Þ
Ip
x=
n×e

Af dette udtryk samt den reducerede projektionsligning på y-aksen kan proportio-

nalitetsfaktoren k bestemmes:

F Ip F ×e
k= og x = giver k=
n ×x n×e Ip

Påvirkningen på den enkelte bolt kan nu bestemmes, idet den er proportional med afstanden
fra drejningspunktet til bolten:

rn
Tn = F × e
Ip

Det ses, at den bolt, der får den største påvirkning, er den, der er placeret længst fra
omdrejningscentret.

5.3.2 Tilnærmet plastisk beregning

Bestemmelse af påvirkningen på den enkelte bolt i boltegruppen kan ved en plastisk fordeling
ikke umiddelbart bestemmes ved hjælp af ligevægtsbetingelserne.

1. Moment om drejningspunktet C:

n n
F ( e +x ) = å T f × ri = T f å ri
i =1 i =1

2. Projektion på x-aksen:

n n
( yi +h ) = 0
å Tf × sinq i =T f å
i =1 i =1 ri

3. Projektion på y-aksen:

n n
( yi +x ) = F
å T f × cosq i =Tf å
i =1 i =1 ri

66
En særdeles god tilnærmelse er imidlertid, at anvende drejningspunktet fundet ved en elastisk
fordeling og herefter fordele den ydre last plastisk (lige store påvirkninger på de enkelte
bolte), idet momentligningen mht. drejningspunktet C benyttes.

h =0
I
x= p
n×e
F (e + x )
Tf = n

å ri
i =1

Den plastiske beregning kan anvendes i forbindelse med alle fågangspåvirkede konstruktioner.

Ved dornsamlinger, der bliver udsat for påvirkninger med skiftende fortegn således, at der
opstår glidninger i samlingen samt ved friktionssamlinger, bør der altid vælges en elastisk
fordeling af den ydre last på boltegruppen.

6. Trækpåvirkede boltegrupper

6.1 Modholdskræfter i trækpåvirkede samlinger

I trækpåvirkede samlinger som f.eks tværpladestød skal boltene dimensioneres for såvel den
ydre kraft som for eventuelle modholdskræfter. Modholdskræfterne afhænger af den relative
stivhed af bolte og pladedele samt af de geometriske proportioner af samlingen.

Figur 6.1 Modholdskræfter i trækpåvirkede samlinger.

67
7. Eksempler

7.1 Beregning af centralt påvirket boltegruppe - Kategori A - samling

To UNP220-profiler fastgøres til en plade ved hjælp af 6 bolte, som vist på nedenstående
figur.

M16 (kval. kl. 8.8)

Huller Ø 18

Fv,Ed Fv,Ed

Figur 7.1 Centralt påvirket boltegruppe.

Normal kontrolklasse.

Materialedata:
Konstruktionsdel Kvalitet fu (MPa) ȖM2 fy (MPa) ȖM0
Slipbolte M16 Styrkeklasse 8.8 800 1,35 - -
UNP220 (& Plade 20) S235JRG2 360 1,35 235 1,1

Samlingens udstrækning: Lj = 160 mm < 15 d = 15 x 16 = 240 mm =>

Kraften kan fordeles ligeligt på boltene og overklipningsbæreevnen skal ikke reduceres..

a) Hulrandsbæreevne:

Check af absolutte minimumsafstande:

1,2 × d 0 = 1, 2 ×18 mm = 21, 6 mm £ e1 = 50 mm
2,2 × d 0 = 2, 2 ×18 mm = 39, 6 mm £ p1 = 80 mm
1,2 × d 0 = 1, 2 ×18 mm = 21, 6 mm £ e 2 = 55 + 80 - ( 9 + 12,5 ) 2 = 124,3 mm
2,4 × d 0 = 2, 4 ×18 mm = 43, 2 mm £ p 2 = 110 mm

68
Det ses heraf, at de absolutte minimumsafstande er overholdt.

%HUHJQLQJDIĮb og k1:
e1 50
e1 = 50 mm < 3, 0 × d 0 = 3 ×18 = 54 mm Þ a b = = = 0, 93
3 × d 0 3 ×18
p1 = 80 mm ³ 3, 75 × d 0 = 3, 75 ×18 = 67,5 mm Þ a b = 1, 0
e2 = 124,3 mm ³ 1,5 × d 0 = 1,5 ×18 = 27 mm Þ k1 = 2, 5
p2 = 110 mm ³ 3, 0 × d 0 = 3 ×18 = 54 mm Þ k1 = 2,5

Det ses heraf, at: k1 ×a b = 2, 5 × 0.93 = 2, 325 £ 2,5

ì n × k1 ×a b × d × 2 × t1 × f u 6 × 2,5 × 0,93 ×16 × 2 × 9 × 360 -3 ü

ï = ×10 = 1071, 4 kN ï
ï g M2 1,35 ï
Fb, Rd = min í ý = 1071, 4 kN
ï n × k1 ×a b × d × t2 × f u = 6 × 2,5 × 0,93 ×16 × 20 × 360 ×10-3 = 1190, 4 kN ï
ïî g M2 1,35 ïþ

b) Hulsvækket tværsnit (x-x):

Huldiameter: 16 + 2 = 18 mm.

Aded = 2 × 2 ×18 × 9 = 648 mm2

Anet = 2 × 3740 - 648 = 6832 mm2

0,9 × Anet × fu 0,9 × 6832 × 360 -3

Nt , Rd = = ×10 = 1639, 7 kN
g M2 1,35
æ A × f y 2 × 3740 × 235 -3 ö
ç Nt , Rd = = ×10 = 1598, 0 kN ÷
è g M0 1,1 ø

c) Blokforskydning (y-x-x-y): Symmetrisk boltegruppe, der påvirkes koncentrisk.

fu fy
Veff ,1, Rd = Ant × + Anv ×
g M2 3 ×g M 0
é 360 235 ù -3
= 2 × ê(110 - 18 ) × 9 × + 2 × ( 2 × 80 + 50 - 2,5 ×18 ) × 9 × ú ×10 = 1174,3 kN
ë 1, 35 3 ×1,1 û

d) Overklipningsbæreevne:

Forskydningsplanene går gennem bolteskaftet Þ a v = 0, 6

2-snitsforbindelse => 2 forskydningsplan.

69
 2 × n × a v × A × fub 2 × 6 × 0, 6 × 201 × 800 -3
Fv , Rd = = ×10 = 857, 6 kN
gM2 1,35

Bæreevnen er således bestemt af boltenes overklipningsbæreevne.

7.2 Beregning af centralt påvirket boltegruppe - Kategori C - samling

Samlingen fra eksempel 7.1 beregnes nu ud fra forudsætningen om, at det er en

friktionssamling.

Normal kontrolklasse: g M 3 = 1,35

Friktionsflade: Klasse A Þ m = 0, 50
Bolte i normalhuller: k s = 1, 0

Forspændingskraft (M16: Spændingsareal: As = 157 mm2):

Fp ,C = 0, 7 × fub × As = 0, 7 × 800 ×157 ×10-3 = 87,9 kN

a) Friktionsbæreevne for 6 bolte (antal af friktionsflader: n = 2):

ks × n × m 1.0 × 2 × 0, 5
Fs , Rd = 6× × Fp ,C = 6× × 87, 9 = 390, 7 kN
g M3 1, 35

b) Hulsvækket tværsnit (x-x):

Bæreevnen af tværsnit:

fy 235 -3
Snit x-x: Nt , Rd = Anet × = 6832 × ×10 = 1459, 6 kN
g M0 1,1

Lasten på det hulsvækket tværsnit reduceres med følgende faktor:

Snit x-x (2 bolte i brudlinien): f =

( 6 - 2 × 0,3) = 0,90
6

Den ydre last i relation til hulsvækket tværsnit kan derfor antage værdien:

1459, 6
Snit x-x: N t , Rd = = 1621,8 kN
0,90

c) Blokforskydning (y-x-x-y): Symmetrisk boltegruppe, der påvirkes koncentrisk.

70
 fy fy
Veff ,1, Rd = Ant × + Anv ×
gM0 3 ×g M 0
é 235 235 ù -3
= 2 × ê(110 - 18 ) × 9 × + 2 × ( 2 × 80 + 50 - 2, 5 ×18 ) × 9 × ú ×10 = 1086, 4 kN
ë 1,1 3 ×1,1 û

Lasten, der virker på den blokforskydningspåvirkede del af pladen, kan reduceres med følgende
faktor, idet der er 6 bolte i brudlinien:

f =
( 6 - 6 × 0,3) = 0, 7
6

Den ydre last i relation til blokforskydning kan derfor antage værdien:

1086, 4
Veff ,1, Rd = = 1552, 0 kN
0, 7

Bæreevnen er således bestemt af friktionsbæreevnen.

7.3 Beregning af ekscentrisk påvirket boltegruppe

Den i nedenstående figur viste ekscentrisk påvirkede boltegruppe skal i det efterfølgende
beregnes efter følgende tre forskellige beregningsmetoder:

- elastisk beregning (som beskrevet i afsnit 5.3.1).

- tilnærmet plastisk beregning (som beskrevet i afsnit 5.3.2).
- eksakt plastisk beregning.

Figur 7.2 Excentrisk påvirket boltegruppe.

71
Elastisk beregning

Boltegruppens polære inertimoment kan beregnes til:

I p = a2 + a2 + a2 + a2 = 4 × a2

Afstanden fra origo til omdrejningscentret kan beregnes til:

Ip 4 × a2 4 × a2 a2
x= = = =
n×e n×e 4×e e

Den bolt, der får den største påvirkning, er den, der er placeret længst fra omdrejningscentret.

a2
rn = x + a = + a
e
æ a2 ö
e ×ç + a ÷
rn
TF = FR × e = FR è e ø = FR
( a2 + e × a )
Þ
Ip 4 × a2 4 × a2

a+e
TF = FR
4×a

Tilnærmet plastisk beregning

Moment om drejningspunktet giver:

TF = FR
( e +x )
år

Idet der forudsættes, at omdrejningspunktet er det samme som fundet ved den elastiske
beregning, fås:

a2
å r = ( a +x ) + ( a -x ) + 2 x 2 + a 2 = 2 × a + 2 2
+ a2
e

Indsættes i momentligningen, fås:

æ a2 ö
çe + ÷
è e ø e2 + a 2
TF = FR = FR Þ
a4 a2
2× a + 2 2 + a 2
2 × a × e + 2 × a × e 2 +1
e e

72
TF = FR
(e 2
+ a2 )
2 × a × e + 2 × a a 2 + e2

Når drejningspunktet vælges placeret svarende til det, der er fundet ved en elastisk beregning
og boltepåvirkningerne bestemmes ved hjælp af momentligningen, vil det medføre at en eller
begge projektionsligninger ikke er opfyldte.

Den ved den tilnærmede plastiske beregningsmetode bestemte værdi af TF vil være for lille.
Metoder er således på den usikre side. Men erfaringer viser, at fejlen normalt er uden praktisk
betydning.

Eksakt plastisk beregning

Projektion på vandret giver:

n
h - yi
åT
i =1
i
ri
=0

I den plastiske tilstand er Ti = TF for alle boltene, medmindre en af boltene ligger i

drejningspunktet. Af projektionsligningen finder man:

n
yi
år n
h= i =1
n
i
= å yi
1
år
i =1
i =1

Hvor af det ses, at Ș = 0, da boltegruppen er symmetrisk med hensyn til x-aksen.

Ifølge øvreværdisætningen bestemmes flydelasten ved minimalisering af momentligningen.

Denne kan opskrives, som en funktion af én variabel i det aktuelle tilfælde. Denne variabel er
vinklen ș, som vist i ovenstående figur. Betingelsen for minimum er, at den partielle afledede
er nul.

Moment om drejningspunktet C giver:

FR ( e +x ) = å TF × ri Þ
æ a × cosq ö a
FR ç e + ÷ = 2 × a × TF + 2 TF Þ
è sinq ø sinq
FR ( e × sinq + a × cosq ) = 2 × a × TF × sinq + 2 × a × TF Þ
FR ( e × sinq + a × cosq ) FR é
(1 + sinq ) ( e × sinq + a × cosq ) ù
-1
TF = =
2×a (1 + sinq ) 2×a ë û

73
Den partielle afledede med hensyn til vinklen ș bliver:

dTF F
= R é - (1 + sin q ) ( cosq )( e × sin q + a × cosq ) + (1 + sin q ) ( e × cosq - a × sin q ) ù Þ
-2 -1

dq 2×a ë û
F é ( -e × sin q × cosq - a × cos q ) ( e × cosq - a × sin q ) ù
2
dTF
= R ê + ú Þ
dq 2×a ê
ë (1 + sin q )
2
(1 + sin q ) úû

FR é - a ( cos q + sin q ) + e × cosq - a × sin q ù

2 2
dTF
= ê ú Þ
dq 2×a ê ( )
2
ë 1 + sin q úû

dTF F é ( - a + e × cosq - a × sin q ) ù

= R ê ú
dq 2 × a êë (1 + sinq )
2
úû

Den partielle afledede er nul hvis:

a + a × sinq - e × cosq = 0 Þ
a + a × sinq = e 1 - sin 2 q Þ
a 2 + 2 × a 2 sinq + a 2 sin 2 q = e 2 - e2 sin 2 q Þ
(a 2
+ e 2 ) sin 2 q + 2 × a 2 sinq + ( a 2 - e 2 ) = 0 Þ

2 × a2 ( a 2 - e2 )
sin q + 2 2 sinq + 2 2 = 0 Þ
2

(a + e ) (a + e )
a2
sinq = - 2 2 ±
a4
-
(a 2
- e2 )( a 2 + e 2 )
Þ
(a + e ) ( a 2 + e2 )
2
( a 2 + e2 )
2

a2 a 4 - a 4 + e4
sinq = - 2 2 ± Þ
( a + e ) ( a 2 + e2 )
-a 2 ± e2
sinq = Þ
a 2 + e2

e2 - a 2
sinq =
e2 + a 2

Minustegnet kan ikke bruges, idet sinș da bliver lig med 0.

e4 + 2 × e 2 × a 2 + a 4 - e4 + 2 × e 2 × a 2 - a 4 4 × e2 × a 2
cosq = 1 - sin q = 2
= Þ
(e + a2 ) (e + a2 )
2 2 2 2

2×e×a
cosq =
e2 + a 2

74
Afstanden fra origo til drejningspunktet kan herefter findes af følgende udtryk:

a a × cosq a × 2 × e × a
x= = = 2 Þ
tan q sin q e - a2

2 × e × a2
x= 2 2
e -a

Lodret projektion giver følgende udtryk til bestemmelse af TF:

FR
TF = Þ
2 × cosq

FR × ( e 2 + a 2 )
TF =
4×e×a

Sammenligning af de tre resultater

Ved indførelse af forholdet Ș mellem e og a, kan proportionalfaktoren k for de 3 ovenstående

metoder, udtrykkes på følgende form:

e
h= Þ e =h × a
a

Elastisk:

a + e a +h × a 1 +h
k= = =
4×a 4×a 4

Tilnærmet plastisk:

e2 + a 2 h 2 × a2 + a2 h 2 +1
k= = =
2 × a × e + 2 × a a 2 + e2 2 ×h × a 2 + 2 × a a 2 +h 2 × a 2 2 ×h + 2 1 +h 2

Eksakt:

e2 + a 2 h 2 × a 2 + a 2 h 2 + 1
k= = =
4×e×a 4 ×h × a 2 4 ×h

I nedenstående tabel er sammenhænget mellem ydre last og boltepåvirkning givet for de 3

metoder.

75
 Proportionalfaktor Elastisk Tilnærmet plastisk Eksakt plastisk
TF a+e e2 + a 2 e2 + a 2
k=
FR 4×a 2 × a × e + 2 × a a 2 + e2 4×e×a

TF 1 +h h 2 +1 h 2 +1
k=
FR 4 2 ×h + 2 1 +h 2 4 ×h
Tabel 7.1 Beregningsudtryk til bestemmelse af påvirkningen på boltene.

Bæreevnen fundet ved de 3 metoder er optegnet i nedenstående figur.

Figur 7.3 Bæreevne fundet ved de 3 metoder.

I det følgende vil nedenstående forhold i bæreevnekurverne blive undersøgt:

- bæreevnegevinst ved plastisk beregning.

- overvurderingen af bæreevnen ved anvendelse af tilnærmet metode.

Bæreevnegevinsten ved eksakt beregning set i forhold til en elastisk beregning er vist i
nedenstående figur. Det ses, at bæreevnegevinsten har et maksimum på ca. 21 % for Ș lig med
2,4.

76
Figur 7.4 Bæreevnegevinst ved eksakt beregning set i forhold til elastisk beregning.

I nedenstående figur er overvurderingen af bæreevnen ved anvendelse af den tilnærmede

plastiske metode i forhold til den eksakte metode optegnet for den aktuelle boltegruppe.

Figur 7.5 Overvurderingen af bæreevnen ved anvendelse af den tilnærmede metode.

De i det ovenstående fundne resultater gælder selvklart kun for den aktuelle boltegruppe, men
der kan dog udledes følgende almengyldige konklusioner:

Når forholdet mellem e og a er tæt på 1, hvilket vil sige når kraftens excentricitet er lille,
gælder:

77
- fordelen ved anvendelse af en plastisk beregning vil være negligibel.
- overvurderingen af bæreevnen ved anvendelse af den tilnærmede metode vil være stor.

Dette betyder, at man for små excentriciteter bør anvende en elastisk beregning.
For moderate størrelse af forholdet e/a vil der kunne opnås en betydelig bæreevneforøgelse
ved anvendelse af en plastisk beregning.

For store excentriciteter vil bæreevneforøgelsen aftage igen således, at en elastisk beregning
igen kan anvendes uden at undervurdere bæreevne nævneværdig.

Taleksempel

Sættes a = 50 mm og e = 200 mm fås følgende resultater med de tre udledede formelsæt:

Elastisk:

a2 502
x= 2 = = 12,5 mm
e 2002
a+e 50 + 200
TF = FR = FR = 1, 25 × FR
4×a 4 × 50

Tilnærmet plastisk:

a2 502
x = = = 12,5 mm
e 2 2002

TF = FR
( e2 + a 2 )
Þ
2 × a × e + 2 × a a 2 + e2

TF = FR
( 2002 + 502 )
= 1, 0464 × FR
2 × 50 × 200 + 2 × 50 × 502 + 200 2

Eksakt plastisk:

2 × e × a 2 2 × 200 × 50 2
x = = = 26, 667 mm
e 2 - a 2 200 2 - 502
FR ( e 2 + a 2 ) FR ( 2002 + 502 )
TF = = = 1, 0625 × FR
4×e×a 4 × 200 × 50

Bæreevnegevinsten er i dette tilfælde 17,7% ved at anvende den eksakt plastiske løsning set i
forhold til den elastiske løsning.

Overvurderingen af bæreevnen er i dette tilfælde (Ș 4) kun 1,54% ved en beregning med den
tilnærmede metode set i forhold til den eksakte.

78
Reference- og litteraturliste

[1] Bino Baljit Singh Huns, Gilbert Y. Grondin and Robert G. Driver: Block Shear behaviour of
Bolted Gusset Plates. University og Alberta - Department of Civil & Environmental
Engineering. Structural Engineering Report No. 248, December 2002.

[2] John H. Bickford: An Introduction to the Design and Behavior of Bolted Joints. Marcel
Dekker Inc., 1981.

[3] Bent Bonnerup, Bjarne Chr. Jensen og Carsten Munk Plum: Stålkonstruktioner efter DS/EN
1993. Nyt Teknisk Forlag, 2009.

[4] Eugene Chesson, Jr., Norberto L. Faustino and William H. Munse: High-Strength bolts
subjected to tension and shear. Journal of the Structural Division, October 1965.

[5] Dansk Standard: DS412(3.1), Norm for stålkonstruktioner. Dansk Standard 1998.

[6] Robert G. Driver, Gilbert Y. Grondin and Geoffrey L. Kulak: Unified block shear equation
for achieving consistent reliability. Journal of Constructional Steel Research 62, p. 210-222,
2006.

[7] Niels J. Gimsing: Pladedragere. Polyteknisk Forlag, 3. udgave, 2000.

[8] K. W. Johansen: Ekscentrisk paavirkede Nittegrupper. Bygningsstatiske meddelelser Nr. 2,

1952.

[9] Rolf Kindmann og Michael Stracke: Verbindungen im Stahl- und Verbundsbau. Ernst &
Sohn, 2. Auflage, 2009.

[10] Geoffrey L. Kulak, John W. Fisher and John H. A. Struik: Guide to Design Criteria for
Bolted and Riveted Joints. American Institute of Steel Construction, Inc., Second Edition,
2001.

[11] Geoffrey L. Kulak and Gilbert Y. Grondin: Block Shear Failure in Steel Members – A
Review of Design Practice. Department of Civil & Environmental Engineering, University of
Alberta, Canada.

[12] Per Kr. Larsen: Dimensjonering av Stålkonstruksjoner. Tapir, 1992.

[13] J. Lindner, J. Scheer, H. Schmidt et al.: Stahlbauten - Erläuterungen zu DIN 18 800 Teil 1
bis Teil 4. Beuth - Ernst & Sohn, 1. Auflage, 1993.

[14] Graham W. Owens and Brian D. Cheal: Structural Steelwork Connections. Butterworths,
1989.

[15] C. Petersen: Stahlbau. Vieweg & Sohn, 1988.

79
[16] H. Schmidt og M. Knobloch: Schrauben unter reiner Scherbeanspruchung und kombinierter
Scher-Zugbeanspruchung. Ernst & Sohn. Stahlbau 57 (1988), Heft 6.

[17] G. Sedlacek, M. Feldmann og K. Weynand: Zur Schertragfähigkeit von langen

Schraubenverbindungen. Ernst & Sohn. Stahlbau 64 (1995), Heft 1.

[18] H. Shakir-Khalil og C. M. Ho: Black bolts under combined tension and shear. The Structural
Engineer, Volume 57B, No. 4, December 1979.

[19] Geralt Siebert og Barbara Siebert: Hilfsdiagramme zum Nachweis der Lochleibung bei
Schraubenverbindungen nach DIN 18800 (11.90). Ernst & Sohn. Stahlbau 68 (1999), Heft 5.

[20] Svensk Standard: SMS 1964, Gängade bottenhål. Sveriges Mekanförbunds Standardcentral,
SMS, 1969.

[21] Gerd Wagenknecht: Stahlbau-Praxis, Mit Berechnungsbeispielen, Band 2, Verbindungen und

Konstruktionen. Bauwerk, 2005.

Standarder

DS/EN 1090-1:2009. Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til over-

ensstemmelsesvurdering af komponenter til bærende konstruktioner. Dansk Standard, 2009.

DS/EN 1090-2:2008. Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 2: Tekniske krav til

stålkonstruktioner. Dansk Standard, 2005.

DS/EN 1993-1-1 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler samt
regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard, 2007.

EN 1993-1-1 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1:

Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard, 2007.

DS/EN 1993-1-8 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8: Samlinger. Dansk

Standard, 2007.

EN 1993-1-8 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8:

Samlinger. Dansk Standard, 2007.

DS/EN 14399-1:2005. Befæstigelseselementer – Forspændt højstyrkekonstruktionsbefæstelse

med bolte – Del 1: Generelle krav. Dansk Standard, 2005.

DS/EN 14399-4:2005. Befæstigelseselementer – Forspændt højstyrke-konstruktionsbefæstelse

med bolte – Del 4: System HV – Samlinger med sekskant bolte og – møtrikker. Dansk
Standard, 2005.

DS/EN 15048-1:2007. Befæstigelseselementer – Ikke- forspændt konstruktionsbefæstelse med

bolte – Del 1: Generelle krav. Dansk Standard, 2007.

80
Appendix A – Partialkoefficienter

Partialkoefficienter i h.t. det Nationale Anneks til:

- DS/EN 1993-1-1
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
- DS/EN 1993-1-8
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
Del 1-8: Samlinger

Komponent Partial- Svigttype Værdi

koefficient
Bæreevne af tværsnit uanset klasse g M0 Varslet svigt med 1,1 × g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af elementer mht. stabilitetssvigt g M1 Varslet svigt uden 1, 2 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af trækpåvirkede tværsnit mht. brud g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Bolte og nitters bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Charniéredornes bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Svejsesømmes bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Hulrandsbæreevne for plader g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Friktionssamlinger g M3 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
- i brudgrænsetilstanden (kategori C)
Friktionssamlinger g M 3, ser Varslet svigt uden 1,35 ×g 3
- i anvendelsesgrænsetilstanden (kategori B) bæreevnereserve
Injektionsboltes hulrandsbæreevne g M4 Varslet svigt med 1,1 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af samlinger i gitterdrager af g M5 Varslet svigt med 1,1 ×g 3
rørprofiler bæreevnereserve
Bæreevne af charniéredorne i g M 6, ser Varslet svigt med 1,1 ×g 3
anvendelsesgrænsetilstanden bæreevnereserve
Forspænding af højstyrkebolte g M7 Varslet svigt uden 1, 2 ×g 3
bæreevnereserve

)DNWRUHQȖ3 tager hensyn til kontrolklasse af produktet. Lempet kontrolklasse benyttes ikke.
Skærpet kontrolklasse: Ȗ3 = 0,95
Normal kontrolklasse: Ȗ3 = 1,00

I forbindelse med ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande benyttes:

g Mi = 1, 0 , hvor i = 0, 1, 2, 3, 3,ser, 4, 5, 6,ser, eller 7.

81
STÅLKONSTRUKTIONER
Svejsesamlinger i fågangspåvirkede konstruktioner

Jesper Gath
Oktober 2009
STÅLKONSTRUKTIONER
Svejsesamlinger i fågangspåvirkede konstruktioner

Copyright © 1997, 2000, 2009 by Jesper Gath

3. udgave, 2009
Indholdsfortegnelse

1 Indledning 1
2 Stålmaterialer i bærende stålkonstruktioner 1
2.1 Valg af materialer med henblik på brudsejhed 2
2.2 Træk vinkelret på overfladen 6
2.2.1 Lagdeling og sejringszoner 6
2.2.2 Udrivningsbrud - Mikrolamellering 7
2.3 Materialekontrol 11
2.4 Regningsmæssige materialeparametre 12
2.5 Svejsbarhed 12
2.5.1 Hydrogenrevner (koldrevner) 14
2.5.2 Størkningsrevner (varmerevner) 16
3 Svejsearbejder 17
3.1 Svejsemetoder 17
3.2 Typer af svejsesømme 18
3.3 Smeltesvejsning 18
3.3.1 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder 18
3.3.2 Lysbuesvejsning med beskyttelsesgas og afsmeltende tilsatstråd 20
3.3.3 Lysbuesvejsning med inaktiv beskyttelsesgas og ikke-afsmeltende elektrode 21
3.3.4 Pulversvejsning med trådformet tilsatsmateriale 23
3.4 Kvalitetsstyring af svejsearbejder 24
3.5 Svejseprocedureprøvning 24
3.6 Kvalificering af svejsere 24
3.7 Fejl i svejsesømme 25
3.8 Kontrol af svejsesømme 27
3.9 Kontrolmetoder 31
3.9.1 Visuel kontrol 31
3.9.2 Penetrantprøvning (PT) 32
3.9.3 Magnetpulverprøvning (MT) 32
3.9.4 Ultralydprøvning (UT) 33
3.9.5 Røntgen- og isotopprøvning (RT) 34
4 Bæreevne af elementer og samlinger 35
5 Fordeling af de ydre belastninger 36
5.1 Valg af gunstig fordeling 37
5.1.1 I- og H-profiler 40
5.1.2 Rektangulære hulprofiler 40
5.1.3 T-profiler 41
5.1.4 Cirkulære hulprofiler 41
5.2 Lange samlinger 42
6 Spændingskomposanter 43
7 Bæreevne af fågangspåvirket svejsesømme 46
7.1 Svejsesømmes effektive dimensioner 47
7.2 Styrke af tilsatsmateriale 49
7.3 Bæreevneudtryk for svejsesømme 50
7.4 Forenklet metode til bestemmelse af kantsømmes regningsmæssige bæreevne 51
7.5 Usymmetriske svejsesømme 53
7.6 Excentrisk belastede svejsegrupper 55
7.6.1 Elastisk beregning 55
7.6.2 Tilnærmet plastisk beregning 58
8 Eksempler 59
8.1 Eksempel 1 Fastsvejsning af fladjern med tvær- og længdesømme 59
8.2 Eksempel 2 Fuldsvejst stumpsøm i fladjern 63
8.3 Eksempel 3 Fladjern fastsvejst under vinkel 64
8.4 Eksempel 4 Fastsvejst ‘øjeplade’ 66
8.5 Eksempel 5 Sammensvejst U- og I-profil 68
8.6 Eksempel 6 Plade fastsvejst med dobbelt kantsømme under en vinkel 70
8.7 Eksempel 7 Rundjern fastsvejst til plade med kantsøm 73
8.8 Eksempel 8 Konsolplader fastsvejst til H-profil 77

Reference- og litteraturliste 80
Standarder 81

Appendix A Partialkoefficienter 82
Appendix B Konsekvensklasser 83
Appendix C Styrker for konstruktionsstål 84

Forord

Den foreliggende 3. udgave af forelæsningsnotatet, der er udarbejdet med henblik på

undervisning i stålkonstruktioner ved Danmarks tekniske Universitet, er baseret på DS/EN
1993- Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for
bygningskonstruktioner samt Del 1-8: Samlinger.

Jesper Gath
1. Indledning

I det efterfølgende vil der blive redegjort for, hvorledes svejsesamlinger i fågangspåvirkede
konstruktioner beregnes i henhold til DS/EN 1993-1-8.

Samling af konstruktionselementer som søjler, bjælker og trækstænger til en egentlig bærende

konstruktion sker typisk ved hjælp af en kombination af svejste og boltede samlinger.

Typisk eksempel på en svejst samling er vist i nedenstående figur.

Figur 1.1 Svejst knudepunkt i en gitterdrager.

2. Stålmaterialer i bærende stålkonstruktioner

Til svejste stålkonstruktioner, der dimensioneres efter DS/EN 1993, forudsættes der anvendt
varmvalsede konstruktionsstål, der lever op til kravene i følgende standarder:

- Ulegerede konstruktionstål, der opfylder kravene i DS/EN 10025-2 eller tilsvarende.

- (Ovn)normaliserede/valsede normaliserede svejselige finkornskonstruktionsstål, der
opfylder kravene i DS/EN 10025-3.
- Termomekanisk valsede svejselige finkornskonstruktionsstål, der opfylder kravene i
DS/EN 10025-4.
- Konstruktionsstål med forbedret atmosfærisk korrosionsbestandighed (korrosionstræge
stål), der opfylder kravene i DS/EN 10025-5.
- Højstyrkekonstruktionsstål i sejhærdet tilstand (S460), der opfylder kravene i DS/EN
10025-6.
- Varmbehandlede hulprofiler af ulegerede konstruktionsstål og
finkornskonstruktionsstål, der opfylder kravene i DS/EN 10210-1.

1
- Koldformede svejste hulprofiler af ulegerede konstruktionsstål og
finkornskonstruktionsstål, der opfylder kravene i DS/EN 10219-1.

De ved projekteringen anvendte karakteristiske værdier for materialernes styrke er de i

ovennævnte standarder angivne mindste værdier for trækstyrken og mindste værdier for øvre
flydespændingen.

I Appendix C er styrkeegenskaberne for de mest gængse konstruktionsstål angives i tabel C.1.

Stålene i de enkelte styrkeklasser leveres i en række forskellige kvalitetsklasser. For stål efter
DS/EN 10025-2 findes der fire kvalitetsbetegnelser med hensyn til svejselighed og
foreskrevne slagsejhedsværdier. Disse betegnelser fremgår af nedenstående tabel.

Slagsejhedsværdi KV i længderetningen
Betegnelse Temperatur 0C Minimums slagsejhedsenergi (J)
JR 20 27
J0 0 27
J2 -20 27
K2 -20 40
Tabel 2.1 Kvalitetsbetegnelser med hensyn til svejselighed og slagsejhed (DS/EN 10025-2).

Betegnelsen for et konstruktionsstål efter DS/EN 10025-2, med garanteret minimum flyde-
spænding for tykkelser under 16 mm på 235 MPa og hvor der kræves en slagsejhedsværdi på
27 J opnået ved en prøvningstemperatur på 20 0C, ser således ud:

S235JR iht. DS/EN 10025-2

2.1 Valg af materialer med henblik på brudsejhed

DS/EN 1993-1-10 indeholder dimensioneringsvejledning i valg af stål med hensyn til

brudsejhed og egenskaber i tykkelsesretningen for svejste bygningsdele, hvor der er væsentlig
risiko for udrivningsbrud under fremstillingen. Reglerne gælder for trækelementer, svejste
elementer eller elementer udsat for udmattelsesspænding, hvori en del af spændingscyklussen
er trækspændinger.

For elementer, som ikke er udsat for trækbelastning, svejsning eller udmattelse, kan reglerne
være af konservativ karakter.

Forudsætninger for at benytte dimensioneringsvejledningen (Tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10)

er:
- Stålkvalitet S235 til S690.
- Konstruktionen skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 1090.
- Referencetøjningshastigheden ȑ0 = 4x10-4/s er anvendt. Denne værdi dækker de
dynamiske lastvirkninger for de fleste kortvarige og vedvarende
dimensioneringstilstande.

2
- ,NNHNROGGHIRUPHWPDWHULDOHPHGİcf HUIRUXGVDW)RUİcf ”YLO
kolddeformationen være insignifikant.
- Den nominelle kærvsejhed udtrykt ved T27J er baseret på produktstandarderne DS/EN
10025, DS/EN 10210-1 og DS/EN 10219-1. For andre værdier er følgende korrelation
anvendt:
T40J = T27J + 10 [0C]
T30J = T27J + 0 [0C]

Den maksimale spænding ıEd

Den maksimale spænding ıEd er den nominelle spænding ved begyndelsesstedet for det
SRWHQWLHOOHEUXGıEd beregnes som for anvendelsesgrænsetilstanden under hensyntagen til alle
kombinationer af permanente og variable laster.

Da den dominerende last er reference-temperaturen TEd, vil den maksimale påførte spænding
ıEd generelt ikke overstige 75 % af flydespændingen.

Lasten til bestemmelse af ıEd kan findes med følgende lastkombination:

Ed = E {A[TEd] "+" ȈGK "+" ȥ1 QK1 "+" Ȉȥ2,i QKi }

, hvor den dominerende last A er referencetemperaturen TEd, som påvirker det pågældende
elementmateriales sejhed, og som også kan føre til spændinger som følge af begrænset
bevægelighed.

Hvis der ikke er tvangsspændinger hidrørende fra temperatur, refererer A til den tilstand,
stålet er i ved den givne lastsituation (indflydelsen på materialet, repræsenteres af kravet til
stålkvaliteten iht. Tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10).

Ȉ*KHUGHQNDUDNWHULVWLVNHJHQODVWRJȥ1QK1HUGHQGRPLQHUHQGHYDULDEOHODVWRJȥ2iQKi er de
ikke-dominerende variable laster.

.RPELQDWLRQVIDNWRUHUQHȥ1 og ȥ2 bestemmes af tabel A1.1 i EN1990 DK NA:2007.

Ovennævnte kombination anses for at svare til en ulykkeskombination, da det antages, at

laveste temperatur, fejlstørrelse, fejlsted og materialeegenskab forekommer samtidig.

Referencetemperaturen TEd

Referencetemperaturen TEd på det potentielle brudsted bestemmes af følgende formel:

TEd = Tmd + DTr + DTs + DTR + DTe ' + DTe cf

Tmd er laveste lufttemperatur med en specificeret gentagelsesperiode. I henhold til EN

1991-1-5 DK NA:2007, Punkt A.1(1) kan den karakteristiske værdi for
minimumslufttemperaturen i skygge sættes til -31 0C (Tmin = -31 0C).

3
Tmd kan fastsættes som anført i nedenstående tabel:

konstruktionstype Laveste lufttemperatur [0C]

udendørs konstruktion -31
indendørs konstruktion, effektiv opvarmning (bolig mv.) +10
indendørs konstruktion, moderat opvarmning (lager mv.) 0
Tabel 2.2 Laveste lufttemperatur

For øvrige tilfælde må den laveste lufttemperatur bestemmes ud fra en specifik vurdering.

ǻ7r er en justering for strålingstab. Strålingstabet kan enten beregnes eller på den sikre side
sættes til -5 0C.

ǻ7ı er justeringen for spænding og flydespænding for materialet, revneimperfektioner og

elementets form og dimension.

ǻ7ı kan fastsættes som anført i nedenstående tabel:

Valsede profiler: ǻ7ı = +30 0C

Profiler med borede huller: ǻ7ı = +15 0C
Tværgående stumpsømme udsat for høj belastning: ǻ7ı = -15 0C
Øvrige tilfælde ǻ7ı = 0 0C
Tabel 2.3 Justeringen for spænding og flydespænding for materialet, revneimperfektioner og
elementets form og dimension.

ǻ7R er et sikkerhedstillæg beregnet til at afspejle forskellige pålidelighedsniveauer for

IRUVNHOOLJHDQYHQGHOVHUǻ7R = 0 0C anbefales.

ǻ7ȑ er justering for en anden tøjningshastighed end referencetøjningshastigheden ȑ0.

ǻ7ȑ = 0 0C, hvis referencetøjningshastigheden ȑ0 = 4x10-4/s kan anvendes.

ǻ7İ´cf HUMXVWHULQJHQIRUNROGGHIRUPDWLRQVJUDGHQİcf. DTecf = 0 0&KYLVİcf ”LGHW

kolddeformationen da vil være insignifikant.

Det nationale Anneks til DS/EN1993-1-10 indfører følgende begrænsning:

Tmd + DTr ³ T27 J - 40 0C

Denne begrænsning betyder, at anvendelsen af kvalitet JR kan være begrænset for lave
temperaturer (udendørs konstruktioner kan således ikke udføres i kvalitet JR).

Stålmaterialets flydespænding fy(t)

fy(t) bestemmes som ReH-værdier ud fra den relevante produktstandard (DS/EN 10025-2 til 6).

4
fy(t) kan også bestemmes ved hjælp af følgende udtryk:
t
f y (t ) = f y ,nom - 0, 25 [ MPa ]
t0
hvor
t er pladetykkelsen i mm.
t0 = 1 mm

Valg af maksimalt tilladelige elementtykkelse eller bestemmelse af den tilladelige

stålkvalitet

Tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10 kan anvendes på følgende måder:

1. Bestemmelse af den maksimalt tilladelige elementtykkelse ud fra:

- en stålkvalitet
- sejhedskvaliteten udtrykt i KV-værdi
- referencespændingsniveauet ıEd
- referencetemperaturen TEd.
2. Bestemmelse af den tilladelige stålkvaliteten ud fra:
- en given elementtykkelse
- sejhedskvaliteten udtrykt i KV-værdi
- referencespændingsniveauet ıEd
- referencetemperaturen TEd.

Tabel 2.4 Maksimale tilladelige værdier for elementtykkelse t i mm (Tabel 2.1 i DS/EN
1993-1-10).

Der kan interpoleres lineært ved anvendelse af ovenstående tabel. Til de fleste anvendelser
kræves værdier mellem ıEd = 0,75 · fy(t) og ıEd = 0,5 · fy(t). ıEd = 0,25 · fy(t) er angivet til
interpolationsformål. Ekstrapoleringer ud over yderværdierne er ikke gyldige.

5
Anvendelsen af metoden i DS/EN 1993-1-10 kan illustreres ved nedenstående rutediagram.

Forudsætninger:
Referencetøjningshastigheden ȑ0 ”4x10-4/s (statisk last).
İcf ”LQJHQVLJQLILNDQWNROGGHIRUPDWLRQ

Referencetemperaturen:
TEd = Tmd + DTr + DTs + DTR + DTe ' + DTe cf
Laveste temperature på det potentielle brudsted.
Eksempel: TEd = -31 0C - 5 0C = -36 0C

Flydespænding iht. til produktstandard

t
(eller f y (t ) = f y ,nom - 0, 25 [ MPa ] )
t0
Eksempel: fy = 355 MPa

Trækspændinger fra ydre last:

s Ed = s Gk +y 1 ×s QK 1 +y 2,i ×s QKi + ×××××× = c × f y (t )
(NVHPSHOıEd = 0,5 · fy(t)

Valg af stålkvalitet Valg af pladetykkelse

Eksempel: S355J2 Eksempel: t = 65 mm

Tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10:2007

Tilladelig pladetykkelse: Tilladelig stålkvalitet:

Eksempel: t = 65 mm Eksempel: S355J2

Figur 2.1 Rutediagram for brugen af Tabel 2.1 i DS/EN 1993-1-10.

2.2 Træk vinkelret på overfladen

2.2.1 Lagdeling og sejringszoner

På grund af fremgangsmåden ved fremstilling af stålplader og -profiler fås forskellige

styrkeegenskaber i valseretningen, på tværs af valseretningen og vinkelret på valseretningen.
De dårligste egenskaber optræder normalt i tykkelsesretningen (Z-retningen).

Ved udformning og beregning af en konstruktion skal der tages hensyn til, at konstruktionsstål
har disse forringede mekaniske egenskaber i retningen vinkelret på materialeoverfladen.

Konstruktionsdele, som påvirkes til træk vinkelret på overfladen, må ikke være lagdelte, idet
dette kan føre til svigt, som vist på nedenstående figur.

6
Figur 2.2 Lagdeling i konstruktionsstål.

Lagdeling skyldes primært sejringszoner, der er placeret midt i valsede profiler og plader.
Sejringszoner er en ujævn fordeling af gasblærer, slaggepartikler og andre forureninger (P,S,
konc. C).

Når profiler og plader valses vil disse inhomogeniteter forblive i stålet, som vist på
nedenstående figur.

Figur 2.3 Sejringszoner i valsede profiler og plader.

Sejringszoner kan primært findes i uberoligede stål, hvortil der ikke tilsættes desoxydations-
stoffer (silicium og aluminium) for at hindre udvikling af CO i forbindelse med råstålets
størkning.

2.2.2 Udrivningsbrud - Mikrolamellering

Materialer, der påvirkes i tykkelsesretningen, skal have de nødvendige egenskaber til at

forhindre udrivningsbrud.

I svejsesømme, hvor der forekommer træk i tykkelsesretningen, kan der opstå udrivningsbrud.

Risikoen for udrivningsbrud afhænger af:

- Materialets brudfølsomhed overfor påvirkninger i tykkelsesretningen.

- Trækspændinger i svejsesømme, der giver påvirkninger i emnernes tykkelsesretning.

Det første kriterie er styret af materialet, medens det andet er styret af udførelsen samt
udformningen af samlingen, hvori svejsesømmen indgår.

7
Figur 2.4 Mikrolamelleringsrevner/udrivningsbrud.

Udrivningsbrud forårsages af forureninger af ikke-metalliske indeslutninger i grundmaterialet.

Indeslutningerne består af mangansulfider og silikatindeslutninger, som under udvalsning
bliver til små ’lagdelinger’. Mikrolamellering kan forekomme selv i beroliget stål. Risikoen er
voksende med godstykkelsen.

Udrivningsbrud opstår normalt som revner i grundmaterialet i områder udenfor den

varmepåvirkede zone (HAZ). Revnerne er normalt trappeformede og løber parallelt med
svejsesømmenes grænseflader, som vist i ovenstående figur.

Udrivningsbrud kan også forekomme i stål, som er fri for lagdeling og man kan derfor ikke
alene sikre sig ved en undersøgelse med ultralyd. Udrivningsbrud skyldes, at stålet i sig selv
har forringede egenskaber i tykkelsesretningen.

Den største risiko for udrivningsbrud forekommer ved kryds- ,T- og hjørnesamlinger, hvor
trækspændingerne er rettet i pladens tykkelsesretning. Vejledning i, hvordan udrivningsbrud
undgås under svejsninger gives i DS/EN 1011-2.

Mikrolamellering ses sjældent i ståltyperne S235 og S275, da disse stål kun indeholder små
mængder mangan, men fra styrkeklasse S355 forøges risikoen for mikrolamellering
betydeligt. Dette skyldes indeholdet af MnS - mangensulfideslagger i stålet. Manganlegerede
stål er særlig følsomme, hvis der samtidigt er et relativt højt svovlindhold.

Faren for mikrolamellering eller udrivningsbrud kan fjernes ved rent konstruktivt at vælge en
fugeudformning, der medfører, at svejsesømmen krydser lamelleringsretningen, som det
fremgår af nedenstående figurs billede c og d.

a. b. c. d.

Figur 2.5 Mikrolamelleringsrevner.

8
Der er to måder at sikre, at der ikke opstår udrivningsbrud:
- egenskaber i tykkelsesretningen for stålmaterialet specificeres ud fra DS/EN 10164.
- en inspektion efter produktion foretages for at finde ud af, om der er opstået udrivningsbrud.

Udrivningsbrud er en svejseinduceret fejl i materialet, som normalt bliver synlig ved ultralyds-
kontrol. Materialets følsomhed bør fastlægges ved måling af kvaliteten af sejheden i
tykkelsesretningen efter DS/EN 10164, som er udtrykt i kvalitetsklasser og identificeret ved
Z-værdier.

DS/EN 1993-1-10 giver en vejledning til bestemmelse af behovet for anvendelse af stål med
særlige sejhedsegenskaber i z-retningen (Z-stål iht. DS/EN 10164) for undgåelse af
udrivningsbrud (lamellar tearing).

Følsomheden af materialet med hensyn til materialets duktilitet (brud indtræder først efter
store plastiske tøjninger) i tykkelsesretningen udtrykkes ved kvalitetsklasser (EN 10164).
Disse identificeres ved Z-værdier, der angiver den procentvise arealreduktion ved en
trækprøve.

Valget af nødvendige duktilitetsegenskaber i tykkelsesretningen (Z-klasse) baseres på en

vurdering af en række forhold for hvilke, der bestemmes et Z-tal. Når alle kritiske forhold er
vurderet, summeres de bestemte Z-værdier til en samlet relativ vurdering af samlingens risiko
for at udvise udrivningsbrud. På baggrund af den bestemte relative Z-værdi angiver EN 10164
om det er nødvendigt, at anvende stålmateriale med særligt gode egenskaber i
tykkelsesretningen.

ZEd ”=Rd

hvor
ZEd er den krævede regningsmæssige Z-værdi hidrørende fra størrelsen af tøjninger, som
følge af begrænset sammentrækning af materialet under svejsestrengene.
ZRd er den regningsmæssige Z-værdi for materialet i henhold til DS/EN 10164, dvs. Z15,
Z25 eller Z35.

Den krævede regningsmæssige værdi, ZEd, kan fastlægges ved anvendelse af følgende udtryk:

ZEd = Za + Zb + Zc + Zd + Ze

Hvor Za , Zb , Zc , Zd og Ze bestemmes ved vurdering af de kritiske forhold med hensyn til

udrivning (bestemmes ud fra tabel 3.2 i DS/EN 1993-1-10). Hvis ZEd ”HUGHWLNNH
nødvendigt at benytte Z-stål iht. DS/EN 10164.

For ZEd > 10 kan kravet til kvalitetsklassen af Z-stålet bestemmes af følgende tabel:

Beregnede ZEd-værdi Kvalitetsklasse i ht. DS/EN 10164

” -
11 – 20 Z15
21- 30 Z25
> 30 Z35
Tabel 2.5 Krav til kvalitetsklassen af Z-stål.

9
Tabel 2.6 Kriterier for bestemmelse af ZEd (tabel 3.2 i DS/EN 1993-1-10).

Figur 2.6 Effektiv svejsedybde, aeff, for svind

10
2.3 Materialekontrol

Stålmaterialer skal leveres med certifikat i henhold til DS/EN 10204:2004. Kravet til
certifikaterne fremgår af Tabel 1 i DS/EN 1090-2:2009 (Tabel B.1 i DS/EN 10025-1:2004),
idet disse afhænger af styrkeklasse, kvalitetsklasse og udførelsesklasse. Dette sikre, at de
anvendte stål har de rette egenskaber hvad angår styrke, sejhed samt svejselighed således, at
de kan anvendes forsvarligt i bærende stålkonstruktioner.

Typen af inspektionsdokumentet kan bestemmes af nedenstående tabel for stål efter DS/EN
10025-2 til 6.

Krav Inspektionsdokument
Specificeret minimumsflydespænding for det mindste 2.2
tykkelsesområde ”03DRJVSHFLILFHUHWVODJVHMKHGSUøvet ved
en temperatur på 0 0C eller 20 0C
Specificeret minimumsflydespænding for det mindste 3.11) eller 3.22)
tykkelsesområde ”03DRJVSHFLILFHUHWVODJVHMKHGSUøvet ved
en temperatur på under 0 0C
Specificeret minimumsflydespænding for det mindste 3.11) eller 3.22)
tykkelsesområde > 355 MPa
1)
Inspektionsdokument type 3.1 erstatter i DS/EN 10204:2004 type 3.1B i DS/EN 10204:1991.
2)
Inspektionsdokument type 3.2 erstatter i DS/EN 10204:2004 type 3.1C i DS/EN 10204:1991.
Tabel 2.7 Type inspektionsdokument (Tabel B.1 i DS/EN 10025-1:2004)

Nedenstående tabel kan benyttes som en hjælp til at bestemme certifikattypen, som funktion
af materialekontrolklassen.

Materialekontrolklasse Stålmateriale Certifikattype

efter DS/EN 10204:2004
Styrkeklasse Kvalitetsklasse
Normal S275
S275 JR Værksattest 2.2
S355
S235 J0 og J2
S275
S355 J0, J2, K2 Inspektionscertifikat 3.1
S420
S450 alle
S460
Skærpet alle alle Inspektionscertifikat 3.2
Tabel 2.8 Kontrolklasser og certifikattyper (Tabel 8.2.1 I DS 412/Till.2:2006).

11
2.4 Regningsmæssige materialeparametre

Ved vurdering af brudgrænsetilstande benyttes partialkoefficienten:

g M 2 = 1,35 × g 3

Faktoren Ȗ3 tager hensyn til kontrolklassen.

Ved vurdering af anvendelsesgrænsetilstande benyttes partialkoefficienten ȖMi = 1,0 for alle

materialeparametrene.

De regningsmæssige materialeegenskaber bestemmes ved at dividere partialkoefficienten op i

den karakteristiske materialeværdi.

f fu E
f ud =
y
f = , , Ed =
yd
g M0 g M2 g M0

I Appendix A findes en generel oversigt over de i forbindelse med beregning af

stålkonstruktioner benyttede partialkoefficienter.

2.5 Svejsbarhed

Ståls svejsbarhed afhænger af fremstillingsprocessen, den kemiske sammensætning og de

mekaniske egenskaber.

Svejsning medfører en lokal varmepåvirkning, som ligger fra omgivelsernes temperatur og

helt op til svejsetemperaturen, der normalt vil være mere end 1500 0C. Dette medfører
strukturændringer i svejsemetallet samt i grundmaterialets varmepåvirkede zoner (HAZ), se
nedenstående.

Figur 2.7 Temperaturer i HAZ.

12
Under svejsningen vil det smeltede metal kunne reagerer med den omgivende atmosfæriske
luft. Dette kan forårsage uønskede egenskaber i svejsemetallet.

En færdig svejsning består af følgende zoner:

- Svejsemetallet: den del af svejsningen, der har været smeltet.
- De varmepåvirkede zoner: de områder på begge sider af svejsemetallet, hvor der er
sket metallurgiske ændringer på grund af varme-
påvirkningen.

Varmepåvirkningen medfører udvidelser og krympninger, der udover buler og skævheder

også kan medfører svejsespændinger. Disse vil i uheldigste tilfælde kunne føre til revne-
dannelser under og efter svejsningen.

Et ståls svejsbarhed er derfor afhængig af materialets evne til at optage svejsespændingerne

samt dets tilbøjlighed til at ændre egenskaber ved varmepåvirkning. Sådanne ændringer kan
være hærdning ved afkøling og dannelse af sprøde zoner i den varmepåvirkede zone, se
nedenstående figur.

Figur 2.8 Struktur i HAZ (Heat Affected Zone)

God svejsbarhed opnås normalt for stål med lavt kulstofindhold (< 0,20%) og gode
sejhedsegenskaber i normaliseret eller i varmvalset tilstand.

13
De specielle gode styrke- og sejhedsegenskaber, som termomekanisk fremstillede stål har fået
under fremstillingen f.eks i forbindelse med udvalsningen, vil ikke kunne genopbygges, hvis
de ødelægges under svejsning.

Stål, der er blevet sejhærdede eller har undergået anden speciel behandling under
udvalsningen for at øge styrken, vil ligeledes ved forkert valg af svejsedata kunne miste deres
egenskaber. Disse er meget svære at genoprette efter svejsning.

2.5.1 Hydrogenrevner (koldrevner)

Hydrogenrevnerne skyldes, at materialet er blevet hærdet og at der er hydrogen i den

varmepåvirkede zone. Når hydrogenindholdet i svejsningen er over en kritisk grænse, kan den
hærdede zone pludselig revne på grund af de spændinger, der er tilbage, efter at svejsningen er
kølet af til nær den omgivende temperatur. Revnerne udbreder sig vinkelret på
spændingsretningen og ses derfor normalt som langsgående revner lige ved siden af
svejsningen.

Hydrogenrevner optræder når følgende er til stede:

- Hydrogen.
- Høje indvendige spændinger.
- Hårde/hærdede zoner i HAZ.

Hydrogen

Under svejsning diffunderer hydrogenatomer til svejsemetallet og den varmepåvirkede zone.

Svejsningen vil således være ’legeret’ med hydrogen, som gør stålet mindre sejt, hvilket giver
risiko for revner specielt, hvis der samtidigt er sket hærdning.

Hydrogen i svejsemetallet og den varmepåvirkede zone stammer fra:

- Valg af elektroder.
- Fugt i tilsatsmaterialet eller fugt i beskyttelsesgasser.
- Dårlige svejsebetingelser (blæst, regn, høj luftfugtighed).
- Urene fugeflader (maling, olie, rust, snavs).

Valg af svejseelektroder spiller en væsentlig rolle, idet rutile elektroder giver et højere
hydrogenindhold end basiske. Disse må derfor ikke anvendes til svejsning i højkvalitetsstål,
idet de er mere tilbøjelige til at danne hærdezoner ved siden af svejsninger.

Høje indvendige spændinger

Spændinger i svejsesømme opbygges på grund af krympninger. Spændingerne er størst ved

stærkt indspændte samlinger og ved store godstykkelser.

Spændingerne vil normalt være koncentreret ved:

- Svejsesømmens kanter og rod.
- Kærve.
- Spændingsspidser forårsaget af geometriske kærvdannelser.

14
Hårde/hærdede zoner i HAZ

Den del af den varmepåvirkede zone, der ligger op ad smeltegrænsen, har været opvarmet helt
op til stålets smeltepunkt. Hvis afkølingstiden fra 800 0C til 500 0C er for kort, kan der opstå
særdeles kraftig hærdning af denne zone.

Under og efter afkølingen vil dette kunne føre til dannelse af revner specielt i områder med
høje indvendige spændinger og høj dislokationstæthed (f.eks i martensit korngrænser).

Ændringerne i mikrostrukturen afhænger primært af:

- Den kemiske sammensætning af grundmaterialet.
- Forløbet af opvarmningen og afkølingen.

Hydrogenrevner undgås ved at forhindre, at den varmepåvirkede zone bliver for hård, ved at
undgå hydrogen samt ved at reducere de indvendige spændinger.

Modforholdsregler:
- Valg af grundmateriale med tilfredsstillende kemisk sammensætning.
- Anvendelse af tilsatsmateriale, der giver et lavt hydrogenindhold i svejsemetallet.
- Styring af varmetilførsel og afkølingshastighed.
- Undgå svejsemetal med høj styrke.
- Anvendelse af forvarmning.
- Anvendelse af varmebehandling efter svejsning (frigørelse af hydrogen).

Hydrogenen skal have tid til at diffundere ud af strukturen inden den hærder.

Høje temperaturer forøger diffusionshastigheden. Forvarmning nedsætter hårdheden, men

hjælper også hydrogen med at slippe ud.

Valg af grundmateriale med tilfredsstillende kemisk sammensætning

Grundmaterialet, som til svejste konstruktioner normalt er kulstof, kulstof-mangan, finkornet

eller lavtlegerede stål, skal overholde følgende grænser for den kemiske sammensætning:

Kulstof: 0,05 til 0,25 Kobber: maks. 1,0

Silicium: maks. 0,8 Nikkel: maks. 2,5
Mangan: maks. 1,7 Molybdæn: maks. 0,75
Krom: maks. 0,9 Vanadium: maks. 0,20

Stål iht. DS/EN 10025-2 til 6, DS/EN 10210-1 og DS/EN 10219-1 overholder disse krav.

For grundmaterialet skal følgende værdier anvendes i formlen ved beregning af den såkaldte
kulstofækvivalent:

Mn Cr + Mo + V Ni + Cu
Cw = C+ + +
6 5 15

Kulstofækvivalenten benyttes blandt andet til vurdering af svejseligheden samt til beregning
af behovet for forvarmning.

15
Anvendelse af forvarmning.

Ved hjælp af forvarmning samt styring af svejsedata (varmeinput) kan hårdheden i den
varmepåvirkede zone styres.

For at kunne fastsætte forvarmningsniveauer til forebyggelse af hydrogenrevner er det

nødvendigt med detaljeret viden om:

- Hydrogenniveauet (hydrogenindhold i tilsatsmaterialet).

- Svejsespændinger (udformning - fugetype og godstykkelse).
- Hærdetilbøjligheden (grundmaterialets sammensætning – kulstofækvivalenten).
- Varmetilførsel (svejseparametre).
- Kombineret godstykkelse (afkølingshastighed stiger med tykkelsen).

Kontrol.

Kontrol for hydrogenrevner udføres først 16 – 48 timer efter, at svejsningen er kølet helt af.

2.5.2 Størkningsrevner (varmerevner)

Størkningsrevner skyldes sejringer, der dannes under smeltebadets størkningsforløb.

Dele af smeltebadet kan blive tilført legeringselementer fra tilsatsmaterialet (urenheder –

typisk svovl og fosfor). Under størkningen skubbes urenhederne foran størkningsfronten og
vil udskille sig langs svejsningens centerlinie i form af en tynd film af restsmelte med højt
indhold af urenheder.

Krympninger i den del af svejsemetallet, der er størknet, kan derfor medfører udviklingen af
en revne (sejringsrevne), der normalt vil være placeret midt i svejsningen. Revnen kan være
kontinuerlig i hele svejsesømmens længde.

Figur 2.9 Størkningsrevner (varmerevner).

16
3. Svejsearbejder

3.1 Svejsemetoder

Ved svejsning i stål sker der en metallisk sammensmeltning mellem grundmaterialet og

svejsemetallet (tilsatsmaterialet).

Svejsemetoderne kan opdeles i to grupper:

- Tryksvejsning: Ved tryksvejseprocesser sker samlingen af fladerne under tryk

og normalt uden tilførelse af tilsatsmateriale. På grund af
sammenpresningen af samlingsfladerne er den atmosfæriske
lufts indflydelse på svejseprocessen i praksis uden betydning.

- Smeltesvejsning: Ved smeltesvejseprocesser opvarmes fugefladerne til smeltning

og der tilføres normalt tilsatsmateriale for at fylde svejsefugen
op. Den smeltede metaloverflade vil reagere med den
atmosfæriske luft og give dårlige svejsninger, hvis den ikke
beskyttes. Beskyttelsen af smeltebadet sker ved hjælp af
slaggedannende elementer og /eller beskyttelsesgasser.

De enkelte svejsemetoder er karakteriseret ved følgende forhold:

1. Svejsningens udførelse.

Svejsning kan ske både manuelt og automatisk.

2. Metoden til beskyttelse af smeltebadet.

Under svejsningen skal smeltebadet beskyttes mod atmosfæren og mod bratkøling. Dette sker
normalt ved hjælp af en af følgende metoder:

- beklædning af elektroderne således, at der dannes en beskyttende slagge henover

svejsesømmen.
- pulver, der automatisk placeres henover smeltebadet i forbindelse med svejsningen.
- etablering af en gaslomme henover smeltebadet.

3. Smelteprincippet.

Opnåelse af temperaturer, der kan smelte tilsatsmaterialet samt opvarme grundmaterialet, sker
normalt på en af følgende tre måder:

- Elektrisk lysbue, der dannes mellem grundmaterialet og elektroden.

- Friktionsvarme, der dannes mellem de emner, der skal samles.
- Gasflamme.

4. Elektroden.

Elektroden kan tilhører en af følgende grupper:

17
- Afsmeltende elektrode, der udgør tilsatsmaterialet.
- Ikke afsmeltende elektroder, hvis formål alene er at frembringe lysbuen, medens
tilsatsmaterialet tilføres ved hjælp af en selvstændig svejsetråd.

3.2 Typer af svejsesømme

Ved smeltesvejsning anvender man to forskellige sømtyper: stumpsømme og kantsømme.

Stumpsømme ligger direkte mellem to mod hinanden vendende svejseflader, og kræver

bearbejdning af pladekant(erne) således, at der dannes en svejsefuge, se figur 3.1 a og b.

Kantsømme ligger langs kanten af berøringsfladen mellem to elementer og har således intet
behov for fugetildannelse, se figur 3.1 c og d.

a. Stumpsøm b. Stumpsøm c. Kantsøm d. Kantsøm

Figur 3.1 Svejsesømstyper.

3.3 Smeltesvejsning

I forbindelse med svejste stålkonstruktioner anvendes normalt smeltesvejsning i form af

elektrisk lysbuesvejsning. Hvorimod svejsemetoder som tryksvejsning og friktionssvejsning
ikke har den stor udbredelse.

I det efterfølgende vil der blive givet en kort beskrivelse af de mest anvendte lysbue-
svejsningsmetoder.

3.3.1 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder

En elektrisk lysbue mellem elektrodens kernetråd og grundmaterialet etableres, hvorved

kernetråden smelter ned og giver det nødvendige tilsatsmateriale.

Elektrodens beklædning smelter og fordamper på grund af varmen fra lysbuen. Gassen

fortrænger den atmosfæriske luft omkring smeltebadet og sørger for, at smeltedråberne
beskyttes under materialetransporten. Derved forhindres det, at smeltebadet optager nitrogen
og oxygen med heraf følgende fare for øget sprødhed af det svejste materiale.

18
Figur 3.2 Principskitse for lysbuesvejsning med beklædte elektroder.

Figur 3.3 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder.

Den smeltede del af beklædningen danner en slagge, som binder de skadelige stoffer i
smeltebadet og samtidigt beskytter svejsesømmen under afkølingen. Slaggen skal fjernes
mekanisk efter hver streng.

19
Figur 3.4 Lysbuesvejsning med beklædte elektroder – slagge.

3.3.2 Lysbuesvejsning med beskyttelsesgas og afsmeltende tilsatstråd

En elektrisk lysbue mellem en mekanisk fremført trådelektrode og grundmaterialet etableres,

hvorved elektrodetråden smelter ned og giver det nødvendige tilsatsmateriale. Trådelektroden
føres automatisk frem til lysbuen fra en trådspole. Strømmen overføres via en glidesko til
elektrodetråden. Da man kan benytte relativt høje strømstyrker, vil man opnå en høj
svejsehastighed og dermed en god produktivitet.

Lysbuen og smeltebadet er hele tiden beskyttet af den udstrømmende beskyttelsesgas, der

danner en lomme omkring disse.

Figur 3.5 Principskitse for lysbuesvejsning med beskyttelsesgas og afsmeltende tilsatstråd.

20
Figur 3.6 MIG-svejsning - lysbuesvejsning med beskyttelsesgas og afsmeltende tilsatstråd.

Svejsemetoden opdeles i to typer afhængigt af om den anvendte gasart er aktiv eller inaktiv.

Ved MIG- (Metal-Inaktiv-Gas) svejsning er beskyttelsesgassen en inaktiv luftart, såsom argon

(Ar) eller helium (He) eller eventuelt en blanding af disse.

Ved MAG-(Metal-Aktiv-Gas) svejsning er beskyttelsesgassen en aktiv luftart, såsom

kuldioxid (CO2) eller en blanding af enten argon og kuldioxid eller argon og oxygen. For
lavtlegerede stål, hvor sejheden er vigtig, benyttes også en blanding af helium, argon og CO2.

Processen er velegnet til automatisering og anvendes da også i stor udstrækning i forbindelse

med serieproducerede emner.

3.3.3 Lysbuesvejsning med inaktiv beskyttelsesgas og ikke-afsmeltende elektrode

En elektrisk lysbue mellem en ikke-afsmeltende wolframelektrode (tungsten) og

grundmaterialet etableres, hvorved grundmaterialet opsmeltes og der dannes et smeltebad. Der
kan svejses med eller uden tilsatsmateriale afhængig af godstykkelse og svejsefuge.

21
Lysbuen og smeltebadet er hele tiden beskyttet af en inaktiv luftart, som argon eller helium
eller en blanding af disse.

TIG- (Tungsten-Inaktiv-Gas) svejsning er en kvalitetssvejsemetode, der fortrinsvis anvendes

til svejsning i lavtlegerede og højtlegerede stål. Den er endvidere udbredt til svejsning af
rustfaste stål og tyndere aluminium.

Figur 3.7 Principskitse for lysbuesvejsning med inaktiv beskyttelsesgas og ikke-afsmeltende

elektrode.

Figur 3.8 TIG-svejsning - lysbuesvejsning med inaktiv beskyttelsesgas og ikke-afsmeltende

elektrode.

22
3.3.4 Pulversvejsning med trådformet tilsatsmateriale

En elektrisk lysbue mellem en mekanisk fremført trådelektrode og grundmaterialet etableres,

hvorved elektrodetråden smelter ned og giver det nødvendige tilsatsmateriale. Trådelektrode
føres automatisk frem til lysbuen fra en trådspole. Strømmen overføres via en glidesko til
elektrodetråden. Da man kan benytte væsentligt højere strømstyrker end ved de øvrige
lysbuesvejsningsmetoder, kan man opnå meget store nedsmeltningsydelser og dermed høj
produktivitet.

Figur 3.9 Principskitse for pulversvejsning med trådformet tilsatsmateriale.

Figur 3.10 Pulversvejsning

23
Lysbuen og smeltebadet er hele tiden beskyttet af et eksternt tilført pulverlag. Pulveret svarer
til beklædningen på en beklædt elektrode og danner således både en dækgas og en beskyttende
slagge. Overskydende pulver fjernes normalt automatisk i forbindelse med svejseprocessen.
Da pulveret bliver anbragt løst på svejsesømmen, er metoden begrænset til svejsning af
vandrette flader.

Normalt bliver svejsehovedet ført automatisk frem af en selvkørende enhed. Metoden er

velegnet til opsvejsning af profiler, der samles ved hjælp af langsgående kantsømme.

3.4 Kvalitetsstyring af svejsearbejder

Svejsearbejde skal være under kontrol under hele produktionsforløbet således, at man undgår
fejl under produktionen.

For at kunne lave en fornuftig kvalitetsstyring skal en produktionsvirksomhed råde over:

- veldokumenteret produktionsgrundlag.
- egnede produktionsmidler.
- kvalificeret svejsekoordinator.
- certificerede svejsere.
- godkendte svejseprocedurer.
- kendskab til tolerancer for fejl.
- kvalificeret personale til ikke-destruktiv prøvning.
- kendskab til kontrol og inspektion.

3.5 Svejseprocedureprøvning

Svejsbarheden for et materiale kan ikke afgøres med simple prøvninger, idet det kun er
destruktive prøvningsmetoder, der kan afsløre de metallurgiske fejl, der kan opstå i
forbindelse med svejsning. Grundmaterialets egenskaber må derfor afprøves sammen med den
aktuelle svejsemetode for at se, om den færdige svejsning har tilfredsstillende egenskaber og
for her igennem, at vurdere materialets egnethed til at indgå i svejste konstruktioner.

Ved svejsning vil materialeegenskaber næsten altid forringes. Derfor er det nødvendigt, at
grundmaterialet har egenskaber, som kan kompensere for denne forringelse. Endvidere kan
man gennem valg af korrekte svejsedata søge at begrænse reduktionen af den metallurgiske
kvalitet i grundmaterialet mest muligt.

En sådan prøvning, hvor svejsemetode, svejsedata, tilsats- og grundmateriale afprøves

sammen, kaldes en procedureprøve. Svejsning skal udføres efter kvalificerede procedurer ud
fra en svejseprocedurespecifikation (WPS) i overensstemmelse med DS/EN ISO 15609.

3.6 Kvalificering af svejsere

Svejsere skal kvalificeres efter DS/EN 287-1 med det formål at sikre, at de er i stand til
håndværksmæssigt at udføre tilfredsstillende svejsesømme samt besidder den fornødne viden
om svejseprocesser, materialer og sikkerhed, der sætter dem i stand til, at vurdere om svejse-
arbejdet er udført tilfredsstillende med henblik på svejsefejl og metallurgiske defekter.

24
Svejsere certificeres ved udførelse af en prøvesvejsning. Denne prøvesvejsning skal vælges, så
den står i et rimeligt forhold til det arbejde, der skal udføres, idet en godkendt svejseprøve kun
giver tilladelse til at svejse indenfor de rammer, som er beskrevet i DS/EN 287-1.

Svejseprøven udføres efter en procedurespecifikation i henhold til DS/EN ISO 15609-1, for at
svejseren kan vise, at han er i stand til at følge en given instruktion. Normalt vil der også
kræves aflæggelse af en teoriprøve for at sikre, at svejserens teoretiske viden er tilstrækkelig.

Figur 3.11 Aflæggelse af svejseprøve iht. DS/EN 287-1.

3.7 Fejl i svejsesømme

Fejl i svejsesømme kan skyldes et eller flere af følgende forhold:

- uegnet stålkvalitet i grundmaterialet.
- uegnet svejsemetode.
- uegnede og/eller forkert opbevarede elektroder.
- uegnede svejseforhold (svejsestilling, vejrlig).
- utilstrækkelig temperatur i grundmaterialet under svejsningen (forvarmning).
- menneskelige fejl (svejserfejl).

Normalt opdeler man svejsefejlene i ydre og indre fejl. De ydre fejl kan direkte ses ved en
visuel inspektion, medens de indre fejl kun kan konstateres ved hjælp af en ikke-destruktiv
prøvning.

Fejltyperne inddeles normalt i følgende grupper:

1. Revner 4. Bindingsfejl og indtrængningsfejl

2. Hulrum 5. Formfejl
3. Indeslutninger

25
Nedenstående figur viser eksempler på henholdsvis ydre og indre fejl.

Figur 3.12 Ydre og indre svejsefejl.

26
3.8 Kontrol af svejsesømme

Svejsesømme skal undersøges med hensigtsmæssige kontrolmetoder i et sådant omfang, at der

opnås en realistisk bedømmelse af svejsesømmens kvalitet, form og mål.

De færdige svejsesømme kan kontrolleres ved hjælp af en lang række metoder, der nærmere
er beskrevet i afsnit 3.9.

Udførelsesklasser (Execution classes)

Udførelsesklasserne er indført for at skabe overensstemmelse mellem forudsætningerne ved

projekteringen og kravene til udførelsen af arbejdet. Bestemmelsen af udførelsesklasse
foretages i projekteringsfasen, hvor specifikke forhold ved projektering og udførelse af
konstruktionen vurderes, og oplysningerne om krav til udførelsen anføres i udførelses-
specifikationen (Arbejdsbeskrivelsen).

Der findes fire udførelsesklasser EXC1 til EXC4, hvor EXC1 indeholder de lempeligste, og
EXC4 de strengeste krav. Udførelsesklasser kan gælde for hele konstruktionen eller en del af
konstruktionen eller specifikke detaljer. Der kan således for en konstruktion gælde flere
forskellige udførelsesklasser for forskellige dele af konstruktionen. Såfremt intet andet er
specificeret anvendes udførelsesklasse EXC2.

Valget af udførelsesklasse er relateret til produktionskategorier og anvendelseskategorier med

forbindelse til konsekvensklasser, som defineret i Anneks B i DS/EN 1990:2007.

Bestemmelse af udførelsesklasse sker således på baggrund af følgende 3 parametre:

1. konsekvensklasse (CC1 – CC3)
2. anvendelseskategori (SC1 – SC2)
3. produktionskategori (PC1 – PC2)

På baggrund af disse kan udførelsesklassen bestemmes i henhold til tabel 3.3.

Vedrørende fastlæggelse af konsekvensklasse henvises til DS/EN 1990:2007 samt til

Appendix B i nærværende notat, hvor tabel B1 fra EN 1990 DK NA:2007 findes.

Anvendelseskategorier

For at kunne tage hensyn til de risici, der kan opstå på grund af usikkerheden omkring de
anvendelsesfaktorer, som følge af laster, som konstruktionen eller dele af den kan blive udsat
for ved udførelse og anvendelse, samt spændingsniveauer i komponenterne i forhold til deres
bæreevne, indføres to anvendelseskategorier.

Anvendelseskategorien kan bestemmes ud fra nedenstående tabel 3.1. En konstruktion eller en

del af en konstruktion kan indeholde komponenter eller konstruktionsdetaljer, der hører til
forskellige anvendelseskategorier.

27
Teksten i nedenstående tabel kan skrives kort på følgende måde:

SC1: Statisk belastede konstruktioner og komponenter.

SC2: Dynamisk belastede konstruktioner og komponenter.

Kategori Kriterier
SC1 - Konstruktioner og komponenter kun dimensioneret for kvasistatiske laster
- Konstruktioner og komponenter og deres samlinger dimensioneret til
seismisk last i områder med lav seismisk aktivitet og i DCL1)
- Konstruktioner og komponenter dimensioneret til udmattelseslast fra
kraner (klasse S0)2)
SC2 - Konstruktioner og komponenter dimensioneret til udmattelseslast i
overensstemmelse med DS/EN 1993. (Eksempler: Vej- og jernbanebroer,
kraner (klasse S1 til S9)2), konstruktioner udsat for vibrationer hidrørende
fra vind, grupper af personer eller roterende maskiner)
- Konstruktioner og komponenter og deres samlinger dimensioneret til
seismisk last i områder med middel eller høj aktivitet og i DCM1) og
DCH1)
1)
DCL, DCM, DCH: duktilitetsklasser i henhold til DS/EN 1998-1.
2)
For klassifikation af udmattelseslast fra kraner, se DS/EN 1991-3 og DS/EN 13001-1.
Tabel 3.1 Kriterier for anvendelseskategorier (Tabel B.1 fra DS/EN 1090-2:2009).

Produktionskategorier

Produktionskategorien er et udtryk for hvor kompliceret konstruktionen er at fremstille. En

konstruktion eller en del af en konstruktion kan indeholde komponenter eller konstruktions-
detaljer, der hører til forskellige produktionskategorier.

Teksten i nedenstående tabel kan skrives kort på følgende måde:

PC1: ’Simpel’ fremstillingsproces – ikke svejste konstruktioner, eller svejste komponenter

med stålstyrke lavere end S355.
PC2: ’Avanceret’ fremstillingsproces – øvrige komponenter.

Kategori Kriterier
PC1 - Ikke-svejste komponenter fremstillet af stål uanset styrkeklasse
- Svejste komponenter fremstillet af styrkeklasser lavere end S355
PC2 - Svejste komponenter fremstillet af styrkeklasse fra S355 og derover
- Komponenter, der er væsentlige for konstruktionenes integritet, og som
samles ved svejsning på byggepladsen
- Komponenter, der er fremstillet ved varmformning eller er blevet
varmebehandlet under fremstillingen
- Komponenter af gitterdragere af cirkulære rør, der tildannes ved enderne.
Tabel 3.2 Kategorier for produktionskategorier (Tabel B.2 fra DS/EN 1090-2:2009).

Udførelsesklasser

Udførelsesklassen bestemmes ved hjælp af nedenstående tabel.

28
Konsekvensklasser CC1 CC2 CC3
Anvendelseskategorier SC1 SC2 SC1 SC2 SC1 SC2
Produktions- PC1 EXC1 EXC2 EXC2 EXC3 EXC31) EXC31)
kategorier PC2 EXC2 EXC2 EXC2 EXC3 EXC31) EXC4
1)
EXC4 bør anvendes til specielle konstruktioner eller konstruktioner med meget alvorlige konsekvenser af
konstruktionssvigt.
Tabel 3.3 Bestemmelse af udførelsesklasse (Tabel B.3 fra DS/EN 1090-2:2009).

Udførelsesklassen bestemmer de krav, der stilles til forskellige aktiviteter ved udførelsen, der
er indeholdt i DS/EN 1090-2:2009.

En oversigt over krav til nedenstående punkter findes i Anneks A.3 i DS/EN 1090-2:2009:

- Specifikation og dokumentation (kvalitetsdokumentation)

- Materialer (inspektionsdokumenter, sporbarhed, mærkning)
- Konstruktionsstål (tolerancer, overflader, særlige egenskaber)
- Fremstilling og samling (skæring, formgivning, huller, udskæringer, samling)
- Svejsning (svejseprocedurer, svejsere, svejsekoordinering, tildannelse af fuger,
midlertidige beslag, hæftesvejsninger, stumpsømme, udførelse af svejsning,
godkendelseskriterier)
- Montage (oplagring, tilpasning og opretning)
- Inspektion, prøvning og reparation (kontrolomfang, reparation af svejsesømme,
produktionsprøvninger, opmåling af knudepunkters geometriske positioner).

Kontrolomfang

Kontrolomfanget i forbindelse med svejsning styres i Eurocode 3 ved hjælp af de indførte

udførelsesklasser.

Alle svejsesømme skal kontrolleres visuelt i deres fulde længde. Hvis der påvises
overfladefejl, skal der foretages prøvning af den kontrollerede søms overflade i form af
penetrantprøvning eller magnetpulverprøvning.

Normalt kræves ikke supplerende NDT (Non Destructive Testing) for svejsesømme i
udførelsesklasse EXC1. For udførelsesklasse EXC2, EXC3 og EXC4 kan omfanget af den
supplerende NDT kontrol, der skal udføres, bestemmes ud fra nedenstående tabel 3.4.

For de fem første svejsesømme udført efter en nye svejseprocedurespecifikation (WPS), skal
der udføres en særlig kontrol, som specificeret i DS/EN 1090-2:2009. Formålet med
kontrollen er, at fastslå om produktionssvejsning i henhold til den nye WPS giver
svejsesømme, der opfylder kvalitetskravene (fremstille overensstemmende kvalitet). Herefter
er kontrolomfanget som angivet i tabel 3.4.

Svejsesømme, der skal kontrolleres, udvælges på grundlag af anvisningerne i anneks C i

DS/EN 12062:1997 således, at det sikres, at prøveudtagningen så vidt muligt dækker følgende
variable:

29
- sømtype
- materialets kvalitet
- svejseudstyr
- svejsearbejdet.

Udførelsesspecifikationen (Arbejdsbeskrivelse) kan identificere specifikke sømme, der skal

kontrolleres, sammen med omfanget af og metoden til prøvning.

På baggrund af den udførte kontrol kan svejsesømmene gives karakterer, der beskriver
størrelse og betydning af de eventuelt konstaterede fejl. I DS/EN ISO 5817 er der defineret tre
kvalitetsniveauer, som angives med symbolerne B, C og D. Kvalitetsniveau B svarer til det
højeste krav til den færdige svejsning.

Godkendelseskriterierne for svejsefejl iht. afsnit 7.6 i DS/EN 1090-2:2009 til de enkelte
udførelsesklasser, er som angivet i nedenstående tabel.

Type svejsesøm Værksteds- og montagesvejsninger

EXC1 EXC2 EXC3 EXC4
Tværgående stumpsømme og sømme med delvis
indtrængning i stumpsamlinger påvirket af trækspænding:
- U • 0% 10 % 20 % 100 %
- U < 0,5 0% 0% 10 % 50 %
Tværgående stumpsømme og sømme med delvis
indtrængning:
- i krydssamlinger 0% 10 % 20 % 100 %
- i T-samlinger 0% 5% 10 % 50 %
Træk- eller forskydningspåvirkede tværkantsømme:
- med a > 12 mm eller t > 20 mm 0% 5% 10 % 20 %
- med a ”PPRJW”PP 0% 0% 5% 10 %
Langsgående sømme og svejsninger på afstivninger 0% 0% 5% 10 %
Karakter efter DS/EN ISO 5817 D C B B+
Note 1 – Langsgående sømme er sømme udført parallelt med komponentens akse. Alle andre sømme anses for
tværgående sømme.
Note 2 – U = Udnyttelsesgrad af sømme for kvasistatisk last.
Note 3 – Udtryk a og t henviser til henholdsvis a-målet og det tykkeste materiale, der samles.
Note 4 – B+ angiver, at der stilles yderligere krav til kvalitetsniveau B (tabel 17 i DS/EN 1090-2:2009).
Tabel 3.4 Omfang af supplerende NDT (bearbejdet udgave af Tabel 24 fra DS/EN 1090-
2:2009).

Det ses af tabellen, at kontrolomfanget er forskelligt afhængigt af hvilken af de fire grupper i

tabellen sømmene tilhører. For tværgående stumpsømme (ekskl. stumpsømme i kryds- og T-
samlinger) afhænger kontrolomfanget af sømmens udnyttelsesgrad for kvasistatisk last. For
tværkantsømme afhænger kontrolomfanget af størrelsen på a-målet og tykkelsen på
materialerne, der samles. Det fremgår desuden, at der er lempeligere krav til kontrolomfanget
af langsgående sømme og svejsning af afstivninger.

30
3.9 Kontrolmetoder

Kontrolmetoden skal vælges som den mest hensigtsmæssige af de i nedenstående figur an-
førte kontrolmetoder, idet visuel inspektion kun kan regnes som kontrolmetode ved egentlige
dimensionskontroller ved måling af størrelsen af kantsømmens overvulst, sidekærv og a-mål.

Kontrolmetode Fejlttype
Ydre fejl Overfladerevner Indre fejl
Visuel kontrol x
Penetrantprøvning (PT) x x
Magnetpulverprøvning (MT) x x
Ultralydprøvning (UT) x
Røntgenprøvning (RT) x
Table 3.5 Oversigt over kontrolmetoder og deres anvendelighed.

I det efterfølgende vil der blive givet en kort beskrivelse af de ovennævnte kontrolmetoder.

3.9.1 Visuel kontrol

Visuel inspektion foretages i henhold til DS/EN 970. Kontrollen kan afsløre synlige ydre fejl
og indbefatter herudover kontrol af, at alle svejsesømme er udførte og at de er placeret i
overensstemmelse med tegningsmaterialet, samt at de har det korrekte a-mål.

Figur 3.13 Kantsømslære.

Til måling af korrekt a-mål findes en række forskellige typer kantsømslære. Den i oven-
stående figurs billede b viste kantsømslære blev udviklet af ESAB i begyndelsen af 60'erne.

Fordelen ved dens udformning er, at målingen af a-målet sker med en ‘spidsberøring’ på den
lodrette plade og ikke med en ‘linieberøring’, som for kantsømslæren vist på figurens billed a.

31
Dette betyder, at fejl ved målingen forårsaget af en eventuel vinkeldrejning mellem de to
sammensvejste plader minimeres.

3.9.2 Penetrantprøvning (PT)

Penetrantprøvning eller kapillarfarvekontrol har den fordel, at den ikke kræver anskaffelse af
noget egentligt prøveapparat. Den udføres på den måde, at emnet, som skal undersøges,
afrenses for snavs og fedt m.m. Herefter sprøjtes emnet med en kraftigt farvet kapillarvædske.
Denne vædske trænger ned i eventuelle revner.

Herefter renses emnet igen og påføres en fremkaldervædske, som har den egenskab, at den
suger kapillarvædsken til sig og giver en meget bred markering af revner eller andre fejl.

Metoden anvendes ved undersøgelse for overfladerevner i magnetiske og umagnetiske

materialer, til kontrol af svejsesømme under opbygning samt til kontrol af reparationsarbejde.

Penetrantprøvningen udføres i henhold til DS/EN 571-1.

Overfladerevne. Kapillarvædsken Overfladen aftørres Hvid fremkalder-

trænger ned i revnen. for overflødig vædske trækker
kapillarvædske. kapillarfarven op.
Figur 3.14 Pentrantprøvning.

3.9.3 Magnetpulverprøvning (MT)

Magnetpulverprøvning eller magnetofluxkontrol udføres efter to systemer:

a. Ved hjælp af en permanent magnet, som anbringes på emnet.

b. Ved at anbringe et magnetfelt i emnet ved hjælp af en kraftig elektrisk strøm.

Magnetkraftfelterne i materialet afbøjes, såfremt der findes revner eller andre fejl i materialet.

Ved at overdrysse emnet med fint magnetpulver, vil man se, at dette koncentrerer sig omkring
fejlene. En kraftig indikation af fejlene opnås, såfremt der anvendes fluorescerende
magnetpulver, belyst med ultraviolet lys.

Metoden kan kun anvendes til magnetiske materialer.

32
Metode er den foretrukne undersøgelsesmetode til kantsømme, udmattelsesrevner samt revner
i stumpsømme.

Magnetpulverprøvning udføres i henhold til DS/EN 1290.

Kraftlinier i fejlfri magnetisk Kraftlinier i magnetisk Jernpulver samles i en stribe

stålstang. stålstang med revne. henover revnen.
Figur 3.15 Magnetpulverprøvning.

3.9.4 Ultralydprøvning (UT)

Ved denne metode sender en lydgiver en kort lydimpuls ind i materialet, som vist på
nedenstående figur.

Figur 3.16 Ultralydprøvning.

Lyden breder sig retlinet i materialet og med konstant hastighed. Er materialet fejlfrit, vil
lyden blive reflekteret fra bagsiden. Lyden løber derfor tilbage gennem materialet og opfanges
af en lydmodtager. Via et katodestråleoscilloskop kan man måle tykkelsen af emnet. Findes
fejl i emnet, f.eks. revner og slaggeindslutninger, giver disse et ekko og ved hjælp af
oscilloskopet kan fejlen lokaliseres og bedømmes.

33
På figurens billede a er vist en placering af lydhovedet, hvor der ikke registreres nogen fejl,
medens billede b viser en position, hvor der kan registreres et ekko hidrørende fra en fejl.

Metoden anvendes primært til undersøgelse af svejsesømme samt undersøgelse af stål-

materialer for skjulte fejl, såsom lagdeling.

Ultralydprøvning udføres i henhold til DS/EN 1714 og DS/EN 1713.

3.9.5 Røntgen- og isotopprøvning (RT)

Metoden består i, at elektromagnetiske bølger, som udsendes fra en strålingskilde, dels

gennemtrænger, dels bremses af emnet. Den del af strålingen, som trænger igennem emnet,
rammer en radiografisk film, som bliver sværtet.

Som strålingskilde anvendes enten røntgenrør eller isotoper. En efterfølgende vurdering af

disse røntgenfilm vil kunne afsløre en række indre fejl.

Røntgenprøvning udføres i henhold til DS/EN 1435.

Figur 3.17 Røntgen-/ isotropprøvning.

34
4. Bæreevne af elementer og samlinger

I Eurocode er beregningsfilosofien i forbindelse med beregning af elementer og samlinger, at

elementer dimensioners mod begyndende flydning, medens samlinger dimensioneres mod
brud. Dette begrundes i en betragtning af deformationernes betydning for den samlede
konstruktions sikkerhed.

Betragtes den globale opførelse af en trækstang, idet det antages, at den del af samlingen, der
flyder i forbindelse med et brud, udgør 1 % af den samlede længde og at tøjningerne i denne
del af samlingen er 10 gange større end flydetøjningen, når bæreevnen nås, fås følgende
resultat.

Den samlede forlængelse af stangen, når trækstangen når flydning og samlingen når brud, kan
bestemmes til:
1
Samlingen: Dls = ×10 ×e y × Ltot = 0,1× e y × Ltot
100
99
Elementet: Dle = ×e y × Ltot = 0,99 ×e y × Ltot
100

Det ses, at deformationen af samlingen udgør en mindre del set i forhold til deformationen af
hele elementet.

35
5. Fordeling af de ydre belastninger

Ved dimensionering af en given svejst samling er den første opgave normalt fordelingen af de
ydre belastninger henholdsvis snitkræfter på de enkelte svejsesømsgrupper, der tilsammen
udgør den pågældende samling. Efterfølgende skal de herved fundne belastninger (snitkræfter)
fordeles på de enkelte svejsesømme i svejsesømsgruppen.

Denne fordeling af belastningerne på i sidste instans de enkelte svejsesømme i samlingen kan

ske efter både elasticitets- og plasticitetsteorien. Normal praksis er at vælge den fordeling, der
for den pågældende samling er mest hensigtsmæssig både hvad angår optimal bæreevne og
økonomi samt tidsforbrug i forbindelse med beregningsarbejdet.

I samlinger, hvor der både optræder længde- og tværsømme, vil en ydre kraft ikke blive
fordelt proportionalt med sømarealerne. Dette skyldes, at tværsømme, både når der er tale om
kant- og stumpsømme, er betydeligt stivere end længdesømme.

Forskellen i stivhed kan illustreres som angivet i nedenstående figur, hvor resultatet af
trækforsøg med kantsømsforbindelser mellem to plader med forskellige vinkler er vist.

Figur 5.1 Last-deformationskurver for kantsømme med a-mål = 8 mm og en længde på 50

mm. Pladetykkelse 19 mm. Pladematerialets fu = 511 MPa.
Svejsemetallets fu = 565 MPa.

For Į = 00 er der tale om en tværsøm, idet svejsesømmens længdeakse er vinkelret på lasten.

Det ses, at svejsesømmens styrke er høj, idet middelspændingen ved brud svarer til
svejsemetallets brudstyrke. Det ses endvidere, at svejsesømmen har en meget begrænset
duktilitet (sejhed), idet deformationen ved brud kun er ca. 1 mm.

36
For Į = 900 er der tale om en længdesøm, idet svejsesømmens længdeakse er parallel med
lasten. Det ses, at svejsesømmens forskydningsstyrke kun svarer til lidt mere end halvdelen af
den ved Į = 00 fundne trækstyrke. Til gengæld udviser længdesømmen en betydelig højere
grad af duktilitet, idet brud først sker ved en deformation på ca. 2 mm.

Før i tiden har det været praksis at reducere længdesømmenes effektive areal til 60 %, når en
samling bestod af både tvær- og længdesømme, hvorimellem den ydre last skulle fordeles.

Eurocode tillader imidlertid, at man ser bort fra dette forhold i forbindelse med
fågangspåvirkede konstruktioner således, at der ved central overføring af en kraft i en samling
bestående af længde- og tværsømme kan antages, at samlingens bæreevne beregnes som
summen af de enkelte sømmes bæreevne.

Når belastninger/snitkræfter skal fordeles på en række elementer i en samling såsom

svejsesømme, vil der ofte være et ønske om at vælge en fordeling som er forskellig fra den
fordeling, der vil være resultatet af en fuldstændig lineærelastisk beregning.

Formålet med en sådan anden fordeling kan være:

- forenkling af beregningerne.
- opnåelse af den størst mulige (ultimale) bæreevne.

Fordeling af kræfter i en samling kan overordnet ske på den gunstigste måde under følgende
forudsætninger:

1. Påvirkningen af elementerne i samlingen danner et system, der er i ligevægt med

snitkræfterne fra den ydre last.

2. Bæreevnen af de enkelte elementer i samlingen skal mindst være lig med den
forudsatte påvirkning.

3. Deformationen af elementerne i samlingen svarende til den forudsatte påvirkning må

ikke overstige deformationskapaciteten af elementerne.

4. Deformationer, der er forudsat i en dimensioneringsmodel baseret på flydelinieteorien,

skal være baseret på fysisk mulige rotationer af stive dellegemer.

5. Den forudsatte fordeling af kræfterne i samlingen skal være realistisk under

hensyntagen til de relative stivheder i samlingen.

5.1 Valg af gunstig fordeling

I forbindelse med valget af en gunstig fordeling af snitkræfterne på de enkelte svejsesømme i

en samling kan det ofte være en fordel at tage udgangspunkt i den lineærelastiske fordeling.
Denne fordeling vil nemlig give et godt billede af i hvilke dele af samlingen, de enkelte
snitkræfter bæres.

37
Dette er søgt illustreret i nedenstående eksempler, hvor der er taget udgangspunkt i de mest
anvendte tværsnitsformer:

- I- og H-profiler.
- Rektangulære hulprofiler.
- T-profiler.
- Cirkulære hulprofiler.

I eksemplerne er fordelingen af normalkraften udeladt, idet denne snitkraft ofte vælges, at

blive optaget af den samme del af profilet som bærer bøjningsmomentet, idet begge disse
snitkræfter giver anledning til normalspændinger.

En normalkraft Nx og et bøjningsmoment My giver anledning til normalspændinger i

tværsnittet. Disse kan bestemmes ved hjælp af Navier’s spændingsudtryk.

Nx M y
s = +
A Wy

hvor
A er tværsnitsarealet.
Wy er tværsnittets modstandsmoment.

Forskydningskraften Vz giver anledning til forskydningsspændinger i tværsnittet. Disse kan

bestemmes ved hjælp af Grashof’s formel for et givet snit i tværsnittet.

Vz × DS y
t =
b× Iy

hvor
ǻSy er det statiske moment for den del af tværsnittet, der ligger udenfor det betragtede snit.
Iy er tværsnittets inertimoment.
b er tværsnittets dimension ved det betragtede snit.

I nedenstående figur er vist normal- og forskydningsspændingernes forløb i de 4 tværsnit

hidrørende fra bøjningsmoment og forskydningskraft.

Endvidere er vist produktet af normalspændinger og areal som funktion af tværsnittets højde.

Dette forløb viser i hvilke dele af tværsnittet, det bøjende moment primært bæres, under
antagelse af en lineærelastisk fordeling af spændingerne.

38
 ıN ıN · ’A’ IJ

A.

B.

C.

D.

Figur 5.2 Fordeling af normal- og forskydningsspændinger.

39
5.1.1 I- og H-profiler

Som det ses af figur 5.2.A, optages det bøjende moment primært af profilets flanger, medens
forskydningskraften primært optages af kroppladen.

Det vil derfor være rimeligt, at antage den i nedenstående figur viste fordeling af
snitkræfterne. Fordelingen medfører, at profilet intet sted har både normal- og
forskydningsspændinger. En undersøgelse af kombinationen af disse to
spændingskomposanter ved hjælp af von Mises flydebetingelse er derfor ikke nødvendig.

Figur 5.3 Fordeling af snitkræfter for I- og H-profiler.

5.1.2 Rektangulære hulprofiler

Som det ses af figur 5.2.B, optages det bøjende moment primært af profilets flanger, medens
forskydningskraften primært optages af kroppladerne.

Det vil derfor være rimeligt, at antage samme fordeling af snitkræfterne, som antaget for I- og
H-profiler.

Figur 5.4 Fordeling af snitkræfter for rektangulære hulprofiler.

40
5.1.3 T-profiler

Som det ses af figur 5.2.C, optages det bøjende moment primært af overflangen og den
nederste del af kroppladen. Det vil derfor være naturligt, at tage udgangspunkt i den
linærelastiske fordeling af normalspændingerne. Forskydningskraften ses dog primært at blive
optaget af kroppladen. Det vil derfor være rimeligt, at antage den i nedenstående figur viste
fordeling af snitkræfterne.

En undersøgelse af kombinationen af normal- og forskydningsspændinger ved hjælp af von

Mises flydebetingelse er med denne fordeling nødvendigt i et snit lige under overflangen, det
såkaldte halssnit, samt ved kroppladens nederste kant.

Figur 5.5 Fordeling af snitkræfter for T-profiler.

5.1.4 Cirkulære hulprofiler

Som det ses af figur 5.2.D, optages det bøjende moment primært af profilets øverste og
nederste del, medens forskydningskraften primært optages af de dele i profilet, der ligger
nærmest tyngdepunktsaksen. Det vil derfor være rimeligt, at antage den i nedenstående figur
viste fordeling af snitkræfterne.

Fordelingen medfører, at profilet intet sted har både normalspændinger og

forskydningsspændinger. En undersøgelse af kombinationen af disse to
spændingskomposanter ved hjælp af von Mises flydebetingelse er derfor ikke nødvendig.

Afstanden mellem tyngdepunkterne for den øverste og nederste kvarte del af røret, der skal
optage bøjningsmomentet, kan bestemmes ved hjælp af nedenstående udtryk, idet røret kan
betragtes som en linie, hvis rørets godstykkelse er lille i forhold til diameteren D.

p
sin
Den indre momentarm a: a = D× 4 » 0,9 × D
p
4

41
Figur 5.6 Fordeling af snitkræfter for cirkulære hulprofiler.

5.2 Lange samlinger

For lange forskydningspåvirkede svejsesømme kan der være problemer med at opfylde
betingelse 3, idet spændingerne og dermed deformationerne ved en lang svejsesøms ender
bliver ganske betydelige, som det ses af nedenstående figur.

Figur 5.7 Forskydningsspændingernes forløb i en lang svejsesøm.

Den gunstigste fordeling, der i dette tilfælde vil være en jævn fordeling af spændingerne over
hele sømsnittet, betinges derfor af, at den medregnede sømlængde leff højst må sættes til 150
gange sømtykkelsen a.

At forskydningsspændingerne kan regnes jævnt fordelte i en længdesøm, begrundes i

længdesømmens gode deformationskapacitet således, som det fremgår af figur 5.1.

For overlapsamlinger med en overlaplængde Lj, der er længere end 150a, reduceres
bæreevnen med en reduktionsfaktor bLw,1 :

bLw,1 = 1, 2 - 0, 2 × L j (150 × a ) men bLw,1 £ 1

42
6. Spændingskomposanter

I forbindelse med beregning af svejsesømme tager man udgangspunkt i svejsesømmens

sømsnit. Dette snit er for henholdsvis stumpsømme og kantsømme vist på nedenstående figur.

Figur 6.1 Svejsesømmens sømsnit.

For sømsnittet vil de i nedenstående figur vist spændingskomposanter kunne optræde alt efter
den aktuelle belastning af svejsesømmen.

Figur 6.2 Spændingskomposanter i sømsnittet.

43
I nedenstående figur er for de 2 typer svejsesømme vist de aktuelle spændingskomposanter for
forskydnings- og træk/trykpåvirkninger.

Figur 6.3 Spændingskomposanter i kantsømme og stumpsømme.

Som det ses, vil der i den træk-/trykpåvirkede kantsøm optræde to spændingskomposanter ı90
og IJ90 . Størrelsen af disse er en funktion af kantsømmens vinkel med de to indgående plader.

I nedenstående tabel er angivet beregningsudtryk til bestemmelse af spændingskomposanterne

i henholdsvis stumpsømme og kantsømme for forskellige typer af påvirkninger.

44
Spændingskomposanterne kan bestemmes af nedenstående skema:

Type af svejsesøm Last Spændingskomposant Beregningsudtryk

Kantsøm*) N
s90 = × sin ( a )
q = 90° 2 × leff × a
N N s90, t90
N
t90 = × cos ( a )
2 × leff × a
M
V
V t0 t0 =
2 × a × leff
V
M
s90 s90 = × sin ( a )
t90 æ a × leff
2
ö
ç ÷×2
t0 è 6 ø
M s90, t90
M
t90 = × cos ( a )
a æ a × leff
2
ö
ç ÷×2
è 6 ø

Stumpsøm
N N
N s90 s90 =
a × leff
M

V s90 V
V t0 t0 =
a × leff

t0
M
s90 =
M s90 æ a × l2eff ö
ç ÷
è 6 ø

1
*)
For a = 45° fås: sin (a ) = cos(a ) =
2
Þ s 90 = t 90

Tabel 6.1 Elementartilfælde for spændingskomposanter.

45
7. Bæreevne af fågangspåvirket svejsesømme

I nedenstående figur er indtegnet indhyldningsområdet for en lang række brudforsøg udført

med kantsømme.

Figur 7.1 Brudforsøg med kantsøm.

Forsøgsresultaterne er illustreret i en 2-dimensional afbildning, hvor forskydningsspændings-

komposanterne er repræsenteret ved en resulterende forskydningsspænding.

t r = t 02 +t 902

Sammenhænget mellem spændingskomposanterne kan beskrives ved følgende formel, der

giver en rimelig kurvetilnærmelse til forsøgsresultaterne.

s 902 + g × (t 02 +t 902 )

Dette udtryk minder om Von Mises flydebetingelse. Den bedste kurvetilnærmelse opnås med
Ȗ 1,8, men det er på trods af dette, valgt at anvende en konservativ værdi på 3.0 for Ȗ
således, at bæreevneudtrykket får samme form som Von Mises flydebetingelse.

Det skal her erindres om, at Von Mises flydebetingelse bygger på antagelse om fuldstændig
lineært elastisk materiale, medens den ovenstående formel beskriver en brudtilstand.

Referencebrudspændingen i svejsesømmen kan således bestemmes af følgende udtryk.

s w = s 902 + 3 × (t 02 +t 902 )

46
7.1 Svejsesømmes effektive dimensioner

Det a-mål, som skal benyttes ved dimensioneringen, er for forskellige sømudformninger vist i
nedenstående figurer.

Figur 7.2 Definition af a-målet for kantsømme.

Som det ses af ovenstående figur, sættes kantsømmes a-målet lig med højden i den største
ligebenede trekant, der kan indskrives i sømtværsnittet, idet en eller begge lige store sider skal
placeres i kantsømmens berøringsflader med grundmaterialet.

Kantsømme kan normalt anvendes til samling af dele, hvor de overflader, der skal
sammensvejses, danner en vinkel på mellem 600 og 1200. Vinkler over 1200 bør man undgå,
idet det opnåede effektive a-mål vil være lille i forhold til den mængde tilsatsmateriale
(sømarealet), der skal anvendes.

a. b. c.

d. e. f.

Figur 7.3 Definition af a-målet for stumpsømme.

47
Stumpsømme kan udføres som fuldt gennemsvejste eller delvist gennemsvejste. En stumpsøm
med fuld gennemsvejsning kendetegnes ved, at der opnås fuld indtrængning og fuld sammen-
smeltning af svejse- og grundmateriale i hele samlingens tykkelse (Figur 7.3 a,b,d og e).

En stumpsøm med delvis gennemsvejsning er kendetegnet ved, at der opnås en samlet

indtrængning, der er mindre end grundmaterialets fulde tykkelse (Figur 7.3 c og f).

Erfaringsmæssigt er stumpsømme 3-6 gange dyrere end kantsømme med samme bæreevne.
Dette skyldes primært, at der ikke kræves særlige fugeforberedelser samt, at der normalt ikke
vil være problemer med rodfejl, som det ofte kan være tilfældet med fuldt gennemsvejste
stumpsømme. Kantsømme er da også den mest anvendte svejsesøm i bærende
stålkonstruktioner.

Svejses kantsømme med maskinel svejsning og kan en indtrængning i grundmaterialet af

størrelsen ai (se nedenstående figur) dokumenteres f.eks ved undersøgelse af
forsøgssvejsninger, kan a-målet forøges med 2/3 ai hvilket vil sige, at det resulterende a-mål
kan sættes til an+ 2/3ai.

Figur 7.4 Maskinel svejst kantsøm med indtrængning.

Ved svejsning er der risiko for fejl ved svejsningens start og slutning (endekratere).

Den effektive sømlængde leff bestemmes derfor udfra den nominelle længde med fradrag for
eventuelle endekratere, som vist på nedenstående figur. Længden af et endekrater sættes lig
med a.

Figur 7.5 Bestemmelse af den effektive sømlængde leff.

Kantsømme, der regnes kraftoverførende, må ikke være kortere end 6a og ikke kortere end 30
mm. Som angivet i afsnit 5.5 må den effektive sømlængde maksimalt sættes til 150 gange a-

48
målet af hensyn til materialets deformationskapacitet. Samlet kan opstilles følgende krav til
den effektive sømlængde:

ì6 × a ü
leff ³ max í ý Ù leff £ 150 × a
î30mm þ

Kantsømme bør ikke foreskrives med større sømtykkelse end nødvendigt og tykkelsen bør
ikke overstige 20 mm.

Den effektive længde af stumpsømme sættes normalt lig med bredden på de elementer, der
sammensvejses, idet man ved hjælp af ind- og udløbsplader eller lignende sikre, at der ikke
opstår endekratere og hermed krav om reduktion af sømlængden i beregningerne.

Figur 7.6 Ind- og udløbsplader til sikring af effektiv sømlængde.

7.2 Styrke af tilsatsmateriale

En forudsætning for de i det følgende angivne beregningsregler er, at tilsatsmateriale og

svejsefremgangsmåde afpasses efter grundmaterialet og vælges således, at svejsesømme (svej-
semetal og varmepåvirkede zoner) med hensyn til styrke og sejhed svarer til konstruktions-
materialet.

Svejsemetallets styrke kan regnes højere end grundmaterialets. Den forøgede værdi må kun
benyttes for snit, der udelukkende går igennem svejsesømmen, og ikke for snit, der går langs
fugeflader eller delvis gennem grundmaterialet. For sådanne skal der foretages en særskilt
undersøgelse med hensyn til grundmaterialets flydespænding fy.

Svejsemetallets styrke i forhold til grundmaterialets stiger med faldende styrker af

grundmaterialet.

Korrelationsfaktoren ȕw giver sammenhænget mellem grundmaterialets styrke og

svejsemetallets. Nedenstående tabel angiver ȕw for de mest anvendte konstruktionsstål.

For fuldsvejste stumpsømme kan den højere styrke af svejsemetallet ikke tages i regning,
KYRUIRUȕw sættes lig med nul.

49
 Standard og stålkvalitet
Korrelationsfaktor bw
DS/EN 10025 DS/EN 10210 DS/EN 10219
S 235 S 235 H S 235 H 0,8
S 235 W
S 275 S 275 H S 275 H 0,85
S 275 N/NL S 275 NH/NLH S 275 NH/NLH
S 275 M/ML S 275 MH/MLH
S 355 S 355 H 0,9
S 355 N/NL S 355 H S 355 NH/NLH
S 355 M/ML S 355 NH/NLH S 355 MH/MLH
S 355 W
S 420 N/NL S 420 MH/MLH 1,0
S 420 M/ML
S 460 N/NL S 460 NH/NLH 1,0
S 460 M/ML S 460 NH/NLH S 460 MH/MLH
S 460 Q/QL/QL1
Tabel 7.1 Korrelationsfaktoren ȕw for kantsømme som funktion af styrkeklassen.

7.3 Bæreevneudtryk for svejsesømme

Bæreevnen af en fågangspåvirket svejsesøm kan regnes for eftervist, hvis følgende betingelser
begge er opfyldt:

s 902 + 3 × (t 02 +t 902 ) £
fu fu
og s 90 £ 0,9 ×
b w ×g M 2 g M2

hvor
ı90 normalspændingen vinkelret på sømsnittet
IJ0 forskydningsspændingen (i sømsnittets plan) parallelt med sømmens længderetning
IJ90 forskydningsspændingen (i sømsnittets plan) vinkelret på sømmens længderetning
fu nominelle trækstyrken af den svageste del i samlingen
ȖM2 partialkoefficienten for brudspændingen
ȕw korrelationsfaktorenȕw = 1,0 ved fuldsvejste stumpsømme).

Det anvendte bæreevneudtryk svarer til von Mises flydebetingelse. Det ses, at
normalspændingen ı0 i sømmens længderetning ikke er medtaget. Dette er sket ud fra
plasticitetsteoretiske betragtninger.

Som en konservativ forenkling kan følgende bæreevneudtryk anvendes:

FEd fu × a
Fw, Ed = £
leff 3 ×b w ×g M 2

hvor
a nominelle sømtykkelsen.
leff effektive længde

50
Fw,Ed er den regningsmæssige resulterende kraft, der påvirker svejsesømmen pr. længdeenhed
uanset kraftens retning. Udledningen af dette konservative bæreevneudtryk fremgår af næste
afsnit.

7.4 Forenklet metode til bestemmelse af kantsømmes regningsmæssige bæreevne

N90

Į FEd
V0

x
V90
y
leff

Figur 7.7 Påvirkning på et sømsnit.

Påvirkes sømsnittet i en svejsesøm af en ydre kraft FEd, som vist på ovenstående figur, vil der
opstå en 3-aksial spændingstilstand i sømsnittet. Den resulterende kraft kan, som det ses af
figuren, opløses i tre kraftkomposanter:

V90 forskydningskraften i sømsnittet vinkelret på sømmens længderetning

V0 forskydningskraften i sømsnittet parallelt med sømmens længderetning
N90 normalkraften vinkelret på sømsnittet.

Sammenhænget mellem de enkelte kraftkomposanter og den ydre kraft FEd kan beskrives ved
hjælp af følgende formler:

N 902 + V02 + V902 = FEd2 (1)

N 90 = FEd × cosa (2)

De 3 kraftkomposanter vil give følgende spændingskomposanter:

N 90 V V
s 90 = , t 0 = 0 , t 90 = 90 (3)
a × leff a × leff a × leff

Indsættes disse 3 spændingskomposanter i bæreevneudtrykket kan følgende udtryk til

vurdering af svejsesømmen opskrives:

51
 æ N 90 ö
2
ææ V 2
ö æ V90 ö
2
ö fu
çç ÷÷ + 3 × ç çç 0 ÷÷ + çç ÷÷ ÷£ Þ (4)
è a × leff ø ç è a × leff ø è a × leff ø ÷ bw ×g M 2
è ø
2
æ fu ö
N + 3 ×V + 3 ×V £ ç
2 2 2
÷ × a × leff Þ
è b w ×g M 2 ø
90 0 90

2
æ f u × a × leff ö
3×( N +V +V ) £ ç
2 2 2
÷ + 2 × N 90
2
(5)
b g
90 0 90
è w M2 ø×

Indføres formel (1) i formel (5) til venstre for lighedstegnet og formel (2) til højre for
lighedstegnet fås:

2
æ fu × a × leff ö
3× F £ ç2
÷ + 2 × FEd2 × cos 2 a Þ
è b w ×g M 2 ø
Ed

1 f u × a × leff
FEd £ × (6)
3 - 2 × cos 2 a b w ×g M 2

Idet sin 2 a + cos 2 a = 1 , kan formel (6) skrives på formen:

1 f u × a × leff
FEd £ × (7)
1 + 2 × sin 2 a b w ×g M 2

Formel (7) er optegnet i nedenstående figur.

FEd ×b w ×g M 2
fu × a × leff

1 2
1 3

p 4 p 2 Į

Figur 7.8 Sømsnittets kapacitet som funktion af vinklen Į.

52
Det ses af figuren, at sømsnittets kapacitet på den sikre side kan vurderes efter følgende
udtryk:

fu × a × leff fu FEd
FEd £ Þ t£ , hvor t =
3 × bw ×g M 2 3 × bw ×g M 2 a × leff

Dette svarer til at alle spændingskomposanterne behandles som forskydningsspændinger.

Denne formel kan anvendes som en konservativ vurdering af sømsnittets bæreevne. Formlen
har den fordel, at bæreevnen er uafhængig af den ydre krafts retning i forhold til sømsnittet.
Det er således et meget nemt udtryk at anvende.

I Eurocode 3 er dette udtryk angivet som en forenklet metode til bestemmelse af den
regningsmæssige bæreevne.

Betragtes en samling bestående af to kantsømme påvirket af tre kraftkomposanter, som vist på

nedenstående figur, fås følgende udtryk til vurdering af svejsesømmenes bæreevne ved
anvendelse af det forenklede bæreevneudtryk.

FEd = N 2 + Vx2 + Vy2

2 × f u × a × leff
FEd £
3 × b w ×g M 2

N N

FEd FEd

Vy
Vy
Vx
Vx leff
a

Figur 7.9 Dobbelt kantsøm påvirket af tre kraftkomposanter.

7.5 Usymmetriske svejsesømme

I forbindelse med beregning af usymmetriske svejsesømme skal der tages hensyn til de
excentriciteter som usymmetrien giver anledning til.

Betragtes en usymmetrisk svejsesøm, som vist på nedenstående figur, med et a-mål a og den
effektive sømlængde leff, kan følgende spændinger bestemmes ved hjælp af Naviers formel
samt ligevægtsbetingelserne.

53
 P P
sN = =
A a × leff
M P×e
sM = =
W 1 × l × a2
eff
6

Spændingskomposanterne ı90 og IJ90 beregnes på basis af ıN ± ıM:

sN + sM sN
s 90,max = , t 90,max =
2 2

Anvendelsen af usymmetriske svejsesømme bør undgås, idet bidraget fra excentricitets-

momentet kan blive ganske betydeligt.

Figur 7.10 Usymmetrisk svejsesøm.

I visse tilfælde vil de indgående elementer kunne optage excentricitetsmomenterne således, at

svejsesømmen kan betragtes centralt påvirket. Dette gælder f.eks. for en samling, som vist på
nedenstående figur, hvor et rør er svejst til en plade med en kantsøm. Kantsømmen bliver
isoleret set påvirket excentrisk, men på grund af rørets relativt store bøjningsstivhed, kan man
se bort fra dette og beregne svejsesømmen, som om den var centralt påvirket.

Figur 7.11 Usymmetrisk svejsesøm i forbindelse med rør svejst til plade.

54
7.6 Excentrisk belastede svejsegrupper

I stålkonstruktioner forekommer der ofte svejste samlinger, der påvirkes ekscentrisk i forhold
til svejsesgruppernes tyngdepunkt. I det følgende udledes beregningsudtryk, der er
anvendelige i forbindelse med en håndberegning.

Fordelingen af den ydre belastning på svejsesømmene kan ske enten elastisk eller plastisk.

7.6.1 Elastisk beregning

Bestemmelse af påvirkningen på den hårdest belastede del af svejsesømmene i en given

samling kan ved en elastisk fordeling ske med udgangspunkt i ligevægtsbetingelserne, idet der
tages udgangspunkt i nedenstående figur.

Figur 7.12 Ekscentrisk påvirket svejsegruppe.

Der indlægges et koordinatsystem på følgende måde:

- origo placeres i svejsesømmenes geometriske tyngdepunkt.

- y-aksen vælges parallel med den ydre kraft.

Svejsesømmene samler to plader A og B. Det forudsættes endvidere, at alle svejsesømmene

har samme a-mål og at den ydre kraft har en ekscentricitet e i relation til svejsesømmenes
geometriske tyngdepunkt. Dette kan bestemmes på helt normal vis efter den tekniske
elasticitetslære.

ò x dA = 0
A
Ù ò y dA = 0
A

55
Tøjningerne i pladerne A og B negligeres og disse kan således betragtes som stive legemer.
Den relative bevægelse mellem plade A og B ved svejsesømmenes delareal dA er
proportional med afstanden r fra omdrejningscentret C.

Påvirkningen på dA er ligeledes proportional med pladernes relative bevægelse ved dA og har

en retning, der er lig med denne bevægelses:

t = k ×r

Ved fordelingen af den ydre kraft på svejsesømmene, kan der for fågangspåvirkede
konstruktioner ses bort fra det indbyrdes stivhedsforhold mellem de enkelte svejsesømme i.e.
der kan ses bort fra, at svejsesømmenes stivhed varierer med påvirkningens retning. Dette
forudsætter, at de konstruktionsdele, der skal samles, er stive i forhold til svejsesømmene.

De tre ubekendte:
- proportionalitetsfaktoren k
- drejningspunktets koordinater (-ȟksi),-Șeta))

bestemmes ved hjælp af ligevægtsbetingelserne.

1. Moment om drejningspunktet C:

F(e+x ) = ò At r dA = k ò Ar 2 dA = k ò A [(x +x ) + (y +h ) ]
2 2

= k ò A[( x 2 + y ) + 2x x + 2h y + ( x 2 +h 2 )]dA
2

idet svejsesømmenes polære inertimoment er givet ved

2 2
I p = ò A ( x + y ) dA

og definitionen af tyngdepunktet er givet ved

ò A x dA = ò A y dA = 0

kan momentligningen reduceres til:

F(e+x ) = k[ I p + (x 2 +h 2 )A]

2. Projektion på x-aksen:

(y +h )
ò At sinq dA = ò A k r dA = k ò A y dA + kh ò A dA = 0
r

idet

ò A y dA = 0 Ù ò A dA = A

56
fås

k ×h × A = 0 Þ h = 0

Hvilket vil sige, at med det valgte koordinatsystem, da er drejningspunktet beliggende på x-

aksen.

3. Projektion på y-aksen:

(x +x )
ò A t cosq dA = ò A k r dA = k ò A x dA + k x ò A dA = F
r

idet

ò A x dA = 0 Ù ò A dA = A

fås

F
k x A= F Þ k=
x A

Indsættes de reducerede projektionsligninger i den reducerede momentligning fås:

F (e +x ) = k x A (e +x ) = k I p + k x 2 A Þ

x Ae = IP Þ x = IP
Ae

Af dette udtryk samt den reducerede projektionsligning med hensyn til y-aksen kan
proportionalitetsfaktoren k bestemmes:

F I e
k = og x = p giver k = F
x A Ae Ip

Påvirkningen i svejsesømmene kan nu bestemmes, idet den er proportional med afstanden fra
omdrejningspunktet til det betragtede sted på svejsesømmen:

r
t = Fe
Ip

Det ses, at den del af svejsesømmen, der får den største påvirkning, er den, der er placeret
længst fra omdrejningscentret.

Bæreevnen eftervises lettest ved anvendelse af den i afsnit 7.4 beskrevne forenklede metode.

57
7.6.2 Tilnærmet plastisk beregning

Ved en plastisk beregning forudsættes, at forskydningsspændingen optræder med sin

maksimale værdi virkende i bevægelsens retning.

Bestemmelse af påvirkningen på svejsesømmene kan ved en plastisk fordeling ikke

umiddelbart bestemmes ved hjælp af ligevægtsbetingelserne:

1. Moment om drejningspunktet C:

F (e + x ) = ò At f r dA = t f ò A r dA

2. Projektion på x-aksen:

h+y
t f ò A sinq dA = t f ò A ( ) dA = 0
r

3. Projektion på y-aksen:

x +x
t f ò A cosq dA = t f ò A ( ) dA = P
r

En særdeles god tilnærmelse er imidlertidig, at anvende drejningspunktet fundet ved en

elastisk beregning og herefter fordele den ydre last plastisk (lige stor forskydningsspænding IJf
i hele svejsesømmen).

Med de ved en elastisk beregning fundne koordinater for drejningspunktet:

Ip
(h ,x ) = (0 , )
Ae

fås fra momentligevægten følgende udtryk til bestemmelse af IJf :

F (e +x )
F (e +x ) = ò At f r dA Þ t f =
ò A r dA

Den plastiske beregning kan anvendes i forbindelse med alle fågangspåvirkede

konstruktioner.

Ved anvendelse af denne tilnærmede metode skal man være opmærksom på, at den er på den
usikre side, idet ligevægtsbetingelserne med den valgt fordeling af påvirkningerne ikke er
opfyldte, men normalt vil fejlen være insignifikant.

58
8.0 Eksempler

8.1 Eksempel 1

Et fladjern fastsvejses ved hjælp af kantsømme til en plade, som vist på nedenstående figur.

a.
FEd

FEd
a
b

b. a
FEd

FEd a
b
a

c.
FEd

FEd
b

Figur 8.1 Samling af to plader med kantsømme.

Fastsvejsningen kan udformes på de viste 3 måder, idet der enten anvendes længdesømme,
tværsømme eller begge.

Den ydre last for sådanne centralt påvirkede svejsesømme kan fordeles jævnt over alle
samlingens sømsnit (fordeling efter areal). Med denne fordeling opstilles i det følgende
udtryk til bestemmelse af de aktuelle spændingskomposanter samt udtryk til bestemmelse af
den regningsmæssige bæreevne for svejsesamlingerne FRd.

59
Bæreevnen FRd kan bestemmes ved hjælp af bæreevneudtrykket:

s 902 + 3 (t 02 + t 902 ) £
fu
bw ×g M 2

Bæreevnen vil netop blive nået, når lighedstegnet i udtrykket bliver opfyldt.

a. Længdesømme.

Den eneste spændingskomposant, som den ydre kraft giver anledning til i de to
længdesømme, er IJ0, der kan bestemmes af følgende udtryk:

FEd
t0 =
2 × a × leff

Den effektive længde af svejsesømmen sættes til svejsesømmens samlede længde reduceret
med to gange a-målet (reduktion for start og afslutning af sømmen).

leff = l - 2 × a

Indsættes den fundne spændingskomposant IJ0 i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til

bestemmelse af bæreevnen FRd:

2
æ FRd ö fu 2 × a × leff × f u
3× ç ÷÷ = Þ FRd =
ç 2×a ×l b w ×g M 2 3 × b w ×g M 2
è eff ø

b. Tværsømme.

De to spændingskomposanter, som den ydre kraft giver anledning til i de to tværsømme, er

ı90 og IJ90.

IJ90
450

ı90

Figur 8.2 Spændingskomposanterne ı90 og IJ90 i tværsømmene.

60
ı90 og IJ90 kan bestemmes af følgende udtryk:

FEd
s 90 = t 90 =
2 × 2 × a × beff

Den effektive længde af svejsesømmen sættes til svejsesømmens samlede længde reduceret
med to gange a-målet (reduktion for start og afslutning af sømmen).

beff = b - 2 × a

Indsættes de fundne spændingskomposanter ı90 og IJ90 i bæreevneudtrykket fås følgende

udtryk til bestemmelse af bæreevnen FRd:

2 2
æ FRd ö æ FRd ö fu 2 × a × beff × fu
ç ÷ + 3×ç ÷ = Þ FRd =
ç 2× 2 × a ×b ÷ ç ÷ b w ×g M 2 b w ×g M 2
è eff ø è 2 × 2 × a × beff ø

c. Længde- og tværsømme.

Den ydre last kan fordeles jævnt over alle samlingens sømsnit (fordeling efter areal), hvilket
betyder, at kraften på henholdsvis én længdesøm og én tværsøm kan findes af følgende
udtryk:

l b
FL , Ed = FEd × , FT , Ed = FEd ×
2 × (b + l ) 2 × (b + l )

Den eneste spændingskomposant, som FL giver anledning til i de to længdesømme, er IJ0, der
kan bestemmes af følgende udtryk:

FL , Ed FEd
t0 = =
a ×l 2 × a × (b + l )

, idet den effektive længde af svejsesømmene kan sættes lig med deres aktuelle længde, da
der intet fradrag er for start og afslutning af sømmene.

De to spændingskomposanter, som FT,Ed giver anledning til i de to tværsømme, er ı90 og IJ90,

der kan bestemmes af følgende udtryk:

FT , Ed FEd
s 90 =t 90 = =
2 × a ×b 2 × 2 × a × (b + l )

, idet den effektive længde af svejsesømmene kan sættes lig med deres aktuelle længde, da
der intet fradrag er for start og afslutning af sømmene.

61
Ved central overføring af en kraft i en samling bestående af længde- og tværsømme kan
samlingens bæreevne ved fågangspåvirkning beregnes som summen af de enkelte sømmes
bæreevne:

2 × a × l × fu 2 × a × b × fu æ 2 ö a × fu
FRd = FL , Rd + FT , Rd = + Þ FRd = ç ×l + 2 ×b ÷×
3 × b w ×g M 2 b w ×g M 2 è 3 ø b w ×g M 2

Vælges det at fordele den ydre kraft på de enkelte svejsesømme efter styrke, fås følgende
kraft på én længdesøm:

FL, Ed 1 2 × a × l × fu bW ×g M 2 l
= × × = Þ
FEd 2 3 × b w ×g M 2 æ 2 ö 2×l + 2 × 3 ×b
a ×ç × l + 2 × b ÷ × fu
è 3 ø
l
FL , Ed = FEd ×
æ 3 ö
2×çl + ×b ÷
è 2 ø

, og følgende kraft på én tværsøm:

FT , Ed 1 2 × a × b × fu b w ×g M 2 b
= × × = Þ
FEd 2 b w ×g M 2 æ 2 ö æ 2 ö
a ×ç × l + 2 × b ÷ × fu 2 ×ç ×l + 2 ×b ÷
è 3 ø è 3 ø
b
FT , Ed = FEd ×
æ 2 ö
2ç ×l + b÷
è 3 ø

Det se således, at tværsømmen rent styrkemæssigt bærer en større del af den ydre last end
hvad, der svarer til en arealmæssig fordeling af den ydre kraft.

62
8.2 Eksempel 2

Et fladjern stødes ved hjælp af en fuldsvejst stumpsøm, som vist på nedenstående figur.

FEd FEd

b bxt

Figur 8.3 Samling i fladjern udført som fuldsvejst stumpsøm.

Den eneste spændingskomposant, som den ydre kraft giver anledning til i tværsømmen, er
ı90, der kan bestemmes af følgende udtryk:

FEd F
s 90 = = Ed
a × leff t × b

, idet den effektive længde af svejsesømmen kan sættes lig med fladjernets bredde, og dens
sømtykkelse kan sættes lig med fladjernets godstykkelse.

For svejsesømme, der udelukkende er påvirket af spændingskomposanten ı90, gælder

bæreevneudtrykket:

fu
s 90 £ 0,9 ×
g M2

Bæreevnen vil netop blive nået, når lighedstegnet i udtrykket bliver opfyldt. Indsættes den
fundne spændingskomposant ı90 i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til bestemmelse af
bæreevnen FRd:

FRd f fu
= 0,9 × u Þ FRd = 0,9 × t × b
t ×b g M2 g M2

Fladjernets bæreevne Nt,Rd i et snit udenfor svejsesømmen kan bestemmes af følgende udtryk:

fy fy
N t , Rd = A × = b ×t ×
g M0 g M0

63
8.3 Eksempel 3

Et fladjern fastsvejses ved hjælp af kantsømme til et lodret H-profil, som vist på
nedenstående figur.

FEd

FEd
FL,Ed
Į
l b
FV,Ed

O EFRVĮ

Figur 8.4 Fladjern fastsvejst til H-profil under vinklen Į.

Trækkraften FEd kan, som det ses i ovenstående figur, opløses i to komposanter. En der står
vinkelret på og én, der er parallel med H-profilet. Størrelsen af disse to komposanter findes
ved hjælp af ligevægtsbetingelserne:

Projektion på vandret: FV , Ed = FEd × cosa

Projektion på lodret: FL , Ed = FEd × sina

Den effektive længde af svejsesømmene kan sættes lig med deres aktuelle længde, da der
intet fradrag er for start og afslutning af sømmene.

Kraftkomposanten FV,Ed vil give anledning til spændingskomposanterne ı90 og IJ90:

FV , Ed FEd × cosa
s 90 =t 90 = =
2× 2 × a ×l 2× 2 × a ×l

Kraftkomposanten FL,Ed vil give anledning til spændingskomposanten IJ0:

FL , Ed FEd × sina
t0 = =
2× a ×l 2× a ×l

64
Indsættes de fundne spændingskomposanter i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til
bestemmelse af bæreevnen FRd:

æ FRd × cos a ö
2
æ æ FRd × sin a ö2 æ FRd × cos a ö2 ö fu
ç ÷ + 3 × çç ç 2 × a × l ÷ + ç ÷ ÷÷ = b × g Þ
è 2× 2 × a ×l ø èè ø è 2× 2 × a ×l ø ø w M2

2 2
æ F × cos a ö æ FRd × sin a ö fu
4 × ç Rd ÷ + 3 × ç 2 × a × l ÷ = b ×g Þ
è 2× 2 ×a ×l ø è ø w M2

2
FRd æ cos a ö fu
+ 3 × ( sin a ) =
2
× 4×ç ÷ Þ
2×a ×l è 2 ø b w ×g M 2
FRd fu
× 2 × cos 2 a + 3 × sin 2 a =
2×a ×l b w ×g M 2

Kvadratrodsleddet kan omskrives ved hjælp af følgende:

sin 2 a + cos 2 a = 1 Þ cos 2 a = 1 - sin 2 a Þ 2 × cos 2 a = 2 - 2 × sin 2 a

Indsat i bæreevneudtrykket fås:

FRd fu
× 2 - 2 × sin 2 a + 3 × sin 2 a = Þ
2×a ×l b w ×g M 2
FRd fu
× 2 + sin 2 a = Þ
2×a ×l b w ×g M 2

2 × a × l × fu
FRd =
( )
2 + sin 2 a × b w ×g M 2

Fladjernets bæreevne Nt,Rd i et snit udenfor svejsesømmen kan bestemmes af følgende udtryk:

fy fy
N t , Rd = A × = b ×t ×
g M0 g M0

Hvis svejsesømmen og fladjernet skal have samme bæreevne kræves:

fy 2 × a × l × fu
N t , Rd = FRd Þ b×t × =
g M0
( )
2 + sin 2 a ×b w ×g M 2

b w ×g M 2 × f y
Indsættes l = b cos a fås ved omskrivning: a =
2 ×g M 0 × fu
( )
× cosa × 2 + sin 2 a × t

65
8.4 Eksempel 4

En ’øjeplade’ fastsvejses ved hjælp af kantsømme til et lodret H-profil, som vist på
nedenstående figur.

FEd
e

Figur 8.5 ’Øjeplade’ fastsvejst til H-profil.

Kraften FEd giver, som det ses i ovenstående figur, anledning til, at der i sømsnittet vil
optræde følgende snitkræfter, hvis størrelse findes ved hjælp af ligevægtsbetingelserne:

Moment om sømsnittets midtpunkt O: M 0 = FEd × e

Projektion på lodret: FL , Ed = FEd

Den effektive længde af svejsesømmen kan sættes lig med den aktuelle længde, da der intet
fradrag er for start og afslutning af sømmene.

FL,Ed giver anledning til spændingskomposanten IJ0:

FL , Ed FEd
t0 = =
2× a ×l 2× a ×l

M0 giver anledning til spændingskomposanterne ı90 og IJ90. Den ‘simple’ spænding ı på

sømsnittet kan bestemmes ved hjælp af Naviers formel:

M0 F × e 3 × FEd × e 1 1
s = = Ed = , idet W = 2× × a ×l2 = × a ×l2
W 1
× a ×l 2 a × l 2
6 3
3

66
Spændingskomposanterne ı90 og IJ90 findes ved projicering af ı på de respektive retninger,
som det fremgår af nedenstående figur.

IJ90 ı90

Figur 8.6 Bestemmelse af spændingskomposanterne ı90 og IJ90 udfra ı.

s 3 × FEd × e
s 90 = t 90 = =
2 2 × a ×l2

Indsættes de fundne spændingskomposanter i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til

bestemmelse af bæreevnen FRd:

æ 3 × FRd × e ö
2
æ æ FRd ö 2 æ 3 × FRd × e ö 2 ö fu
ç 2 ÷
+ 3×ç ç ÷ +ç ÷=
2 ÷ ÷
Þ
ç
è 2 × a ×l ø è è 2 × a × l ø è 2 × a × l ø ø b w ×g M 2
2
FRd æeö fu
× 72 × ç ÷ + 3 = Þ
2×a ×l èlø b w ×g M 2

2 × a × l × fu
FRd =
æ æeö
2 ö
ç 72 × ç ÷ + 3 ÷ × b w ×g M 2
ç èlø ÷
è ø

67
8.5 Eksempel 5

Det i nedenstående figur viste profil er skabt ved sammensvejsning af et I-profil og et U-

profil.

a
dU
ey,U
e1 e3
I I
y
ȟ
y’
e2
hI/2

Figur 8.7 Profil dannet ved sammensvejsning af et I-profil og et U-profil.

bU
z
tU AU = tværsnitsareal
Iz,U = inertimoment med hensyn til z-aksen
hU y
dU

ey,U

bI
z
AI = tværsnitsareal
tI Iy,I = inertimoment med hensyn til y-aksen

hI y
dI

Figur 8.8 Tværsnitskonstanter for de to grundprofiler.

68
Profilets tværsnitsareal bestemmes af følgende udtryk:

A = AU + AI

Det statiske moment med hensyn til y’-aksen findes af følgende udtryk:

æh ö
S y ' = AU × ç I + dU - ey ,U ÷
è2 ø

Tyngdepunktets afstand fra y’-aksen:

Sy'
x=
A

Afstanden fra det sammensatte tværsnits tyngdepunkt og U-profilets:

hI
e3 = + dU - x - ey ,U
2

Det sammensatte tværsnits inertimoment:

I y = I y , I + x 2 × AI + I z ,U + e32 × AU

Svejsesømmene i snit I-I bliver påvirket af forskydningsspændinger IJ0:

Vmax × DS y ,U
t0 = ; DS y ,U = AU × e3 (det statiske moment med hensyn til U-profilet)
2×a× Iy

, hvor Vmax er den maksimale forskydningskraft, der påvirker tværsnittet.

Indsættes i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til bestemmelse af svejsesømmenes a-mål:

fu Vmax × DS y ,U fu
3 × (t 0 ) £
2
Þ 3× £ Þ
b w ×g M 2 2×a × Iy b w ×g M 2

3 × Vmax × DS y ,U × b w ×g M 2
a³
2 × I y × fu

69
8.6 Eksempel 6

En plade er fastsvejst med dobbelt kantsømme under en vinkel, som vist i nedenstående figur.

FEd

ȕ Į2
ı¶
ı¶¶
Į

IJ90’ ȕ ȕ
ı90’ ı90’’ IJ90’’

1 2
a1

a2

Figur 8.9 Fastgørelse af plade under vinkel med dobbelt kantsømme.

Den effektive længde af svejsesømmen forudsættes at være lig med pladens længde l. Der
regnes således med, at der intet fradrag er for start og afslutning af sømmene. Den ydre kraft
FEd fordeles lige mellem de to kantsømme.

For svejsesøm 1 kan den ’simple’ spænding på sømsnittene bestemmes af følgende udtryk:

FEd
s'=
2 × a1 × l

Spændingskomposanterne ı90 og IJ90 findes ved projicering af ı på de respektive retninger:

æa ö F æa ö
s 90' = s ' × cos ç ÷ = Ed × cos ç ÷
è 2 ø 2 × a1 × l è2ø

æa ö F æa ö
t 90' = s ' × sin ç ÷ = Ed × sin ç ÷
è 2 ø 2 × a1 × l è2ø

70
Indsættes de fundne spændingskomposanter i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til
bestemmelse af bæreevnen FRd:

2 2
æ æa ö ö æ æa ö ö
ç FRd × cos ç 2 ÷ ÷ ç FRd × sin ç 2 ÷ ÷
ç è ø ÷ + 3×ç è ø÷ = fu
Þ
ç 2 × a1 × l ÷ ç 2 × a1 × l ÷ b w ×g M 2
ç ÷ ç ÷
è ø è ø
FRd æa ö æa ö fu
× cos 2 ç ÷ + 3 × sin 2 ç ÷ =
2 × a1 × l è2ø è 2 ø b w ×g M 2

Kvadratrodsleddet kan omskrives ved hjælp af følgende:

æa ö æa ö
cos 2 ç ÷ + sin 2 ç ÷ = 1 Þ
è2ø è2ø
æa ö æa ö
cos 2 ç ÷ = 1 - sin 2 ç ÷
è2ø è2ø

Indsat i bæreevneudtrykket fås:

FRd æa ö fu
× 1 + 2 × sin 2 ç ÷ = Þ
2 × a1 × l è 2 ø b w ×g M 2

2 × a1 × l × f u
FRd =
æ æa ö ö
çç 1 + 2 × sin 2 ç ÷ ÷ × b w ×g M 2
è è 2 ø ø÷

Bæreevnen af pladen kan bestemmes af følgende udtryk:

fy
N t , Rd = t × l × , hvor l er pladens længde.
g M0

Hvis svejsesømme og plade skal have samme bæreevne kræves:

FRd = N t , Rd

For at bære halvdelen af kraften Nt,Rd skal svejsesøm 1 have et a-mål, der er lig med:

b w ×g M 2 × f y æ æa ö ö
a1 = × ç 1 + 2 × sin 2 ç ÷ ÷ × t
2 ×g M 0 × f u ç è 2 ø ø÷
è

71
 For svejsesøm 2 kan tilsvarende udledes:

2 × a2 × l × f u
FRd =
æ æa ö ö
1 + 2 × cos 2 ç ÷ ÷ × b w × g M 2
çç è 2 ø ø÷
è

b w ×g M 2 × f y æ æa ö ö
a2 = × ç 1 + 2 × cos 2 ç ÷ ÷ × t
2 × g M 0 × fu ç è 2 ø ø÷
è

Forholdet mellem de to svejsesømmes a-mål kan findes ved, at sætte de to bæreevneudtryk

lig med hinanden:

a1 a2
= Þ
æa ö æa ö
1 + 2 × sin ç ÷
2
1 + 2 × cos ç ÷
2

è2ø è2ø

æ 2 æa ö
ö
ç 1 + 2 × cos ç ÷ ÷
a2 = ç è 2 ø ÷×a
ç 2 æa ö ÷
1

çç 1 + 2 × sin ç 2 ÷ ÷÷
è è øø

Forholdet mellem a2 og a1 er vist i nedenstående figur. Som det ses, skal svejsesøm 2 have et
større a-mål end svejsesøm 1, hvilket skyldes at svejsesøm 2 primært har større IJ90-
spændinger.

a2/a1

grader
Figur 8.10 Forholdet mellem svejsesøm 2 og svejsesøm 1 som funktion af pladens vinkel.

72
8.7 Eksempel 7

Et rundjern er fastsvejst ved hjælp af en kantsøm til en plade, som vist i nedenstående figur.
FEd

d
a

Figur 8.11 Rundjern fastsvejst til plade med en kantsøm.

Kantsømmens sømsnit udgør en keglestub, som vist på nedenstående figur.

Figur 8.12 Sømsnittets areal udgør en keglestub.

p
Arealet i halssnittet As svarer til overfladen af keglestubben: As = × a ×( D + d )
2

De enkelte variable i udtrykket for keglestubbens overflade er vist i nedenstående figur.

d
D

Figur 8.13 Definition af geometriske størrelser.

73
D kan under forudsætning af, at kantsømmen udføres med en vinkel på 450, bestemmes ved
hjælp af følgende udtryk:

D = d + 2 ×a

Indsættes dette udtryk i udtrykket for keglestubbens overflade fås:

p p
As =
2
( )
×a × d + 2 ×a + d = ×a× 2×d + 2 ×a
2
( )
Den ’simple’ spænding i halssnittet kan bestemmes af følgende udtryk:

FEd 2 × FEd
s = =
(
As p × 2 × d + 2 × a × a )
Spændingskomposanterne ı90 og IJ90 findes ved projiciering af ı på de respektive retninger,
som det fremgår af nedenstående figur.

ı90 IJ90

Figur 8.14 Spændingskomposanter i svejsesømmen.

s 2 × FEd
s 90 =t 90 = =
(
2 p × 2× d + 2 × a a )
Indsættes de fundne spændingskomposanter i bæreevneudtrykket fås følgende udtryk til
bestemmelse af bæreevnen FRd:

2 2
æ ö æ ö
ç 2 × FRd ÷ + 3×ç 2 × FRd ÷ = fu
Þ
è (
çp × 2 × d + 2 × a a ÷
ø ) (
ç p × 2 × d + 2 × a a ÷ b w ×g M 2
è ø )
2
æ ö
ç 2 × FRd ÷ = fu
4× Þ
( )
ç p × 2 × d + 2 × a × a ÷ b w ×g M 2
è ø

74
 2 × 2 × FRd fu
= Þ
(
p × 2×d + 2 ×a ×a ) bw ×g M 2

æ d aö fu
FRd = p × ç + ÷×a×
è 2 2ø b w ×g M 2

Rundjernets bæreevne Nt,Rd i et snit udenfor svejsesømmen kan bestemmes af følgende

udtryk:

fy p 2 fy
N t , Rd = Ar × = ×d ×
g M0 4 g M0

Hvis svejsesømmen og rundjernet skal have samme bæreevne kræves:

N t , Rd = FRd Þ
p ×d 2
fy æ d aö fu
× =p ×ç + ÷×a× Þ
4 g M0 è 2 2ø b w ×g M 2
fu æ d aö d 2 fy
× + ×a - × =0 Þ
b w ×g M 2 çè 2 2 ø÷ 4 g M0
fu fu × d d2 fy
×a +
2
×a - × =0 Þ
2 × b w ×g M 2 2 × b w ×g M 2 4 g M0
d 2 × b w ×g M 2 × f y
a + 2 ×d ×a -
2
=0
2 ×g M 0 × f u

Løses andengradsligningen, fås følgende løsning:

d 2 × b w ×g M 2 × f y
( )
2
- 2 ×d ± 2 ×d + 4×
2 ×g M 0 × fu
a= Þ
2
b w ×g M 2 × f y
- 2 ×d ± 2×d2 + 2×d2 ×
g M 0 × fu
a= Þ
2
b w ×g M 2 × f y
- 2 × d ± 2 × d × 1+
g M 0 × fu
a= Þ
2

æ 1 b w ×g M 2 × f y 1 ö
a=ç + - ÷×d = K ×d
ç 2 2 ×g M 0 × fu 2 ÷
è ø

75
Det bemærkes, at kun det positive fortegn på det sidste led kan anvendes.

I nedenstående tabel er K som funktion af styrkeklassen, idet der på den sikre side er anvendt
værdier for fy svarende til en tykkelse mindre end eller lig med 16 mm.

Styrkeklasse efter g M 2 × fy ȕw K
DS/EN 10025-2 g M 0 × fu
S235 0,8011 0,8 0,1987
S275 0,8232 0,85 0,2148
S355 0,9270 0,9 0,2506

Af ovenstående tabel ses, at vælges a-målet større end 1/4 af diameteren, opnås som
minimum den samme styrke af svejsesømmen som af rundjernet.

76
8.8 Eksempel 8

De i nedenstående figur viste konsolplader er fastsvejste til en søjle ved hjælp af kantsømme.

a a
b

FEd
a

FEd
h

e Snit a-a

Figur 8.15 Konsol bestående af to forbundne konsolplader fastsvejste til søjle.

Fordelingen af den ydre last på de enkelte svejsesømme i samlingen kan ske på flere
forskellige måder.

Beregningerne udføres af symmetrigrunde kun for den ene af svejsegrupperne og der vælges
en elastisk fordeling.

y
b/2 b/2

FEd/2
IJ
rmax
h x

ȟ e

Figur 8.16 Idealiseret afbildning af den betragtede svejsegruppe.

Arealet af det nedlagte halssnit: A = 2 × (h + b) × a

77
Polære inertimoment:

I p = Ix + I y Þ
2 2
1 æhö 1 æbö
I p = 2 × × a × h3 + 2 × a × b × ç ÷ + 2 × × a × b3 + 2 × a × h × ç ÷ Þ
12 è2ø 12 è2ø
1 1 1 1
I p = × a × h3 + × a × b × h 2 + × a × b3 + × a × h × b 2 Þ
6 2 6 2
1 1
I p = × a × h2 × ( h + 3 × b ) + × a × b2 × ( b + 3 × h )
6 6

Afstanden fra koordinatsystemets origon til omdrejningspunktet:

1 1
Ip× a × h2 × ( h + 3 × b ) + × a × b2 × ( b + 3 × h )
x= =6 6 Þ
A×e 2 × ( h + b) × a × e
1 2 1
× h × ( h + 3 × b ) + × b2 × ( b + 3 × h )
x = 12 12 Þ
( h + b) × e
Største afstand fra drejningspunktet til et punkt på det nedlagte sømareal:

2 2
æ bö æhö
rmax = çx + ÷ + ç ÷
è 2ø è2ø

Den tilhørende maksimale forskydningsspænding er:

FEd
× e × rmax
t max = 2
Ip

Hvis h = b og e = 2b (=2h) fås:

1 4
I p = × a × b 2 × ( b + 3 × b ) = × a × b3
3 3
A = 2 × a × (b + b) = 4 × a × b
4
Ip × a × b3
3 b
x = = =
A × e ( 4 × a × b) × ( 2 × b) 6
2 2
æ1 1 ö æ1 ö 4 2 1 2 25 2 5
rmax = ç × b + × b ÷ + ç × b ÷ = ×b + ×b = ×b = ×b
è6 2 ø è2 ø 9 4 36 6

78
 FEd æ5 ö
FEd
× e × rmax × (2 ×b) × ç ×b ÷
t max = 2 =
2 è 6 ø = 5 × FEd = 2,5 × FEd
Ip 4
× a × b3 2× a ×b A
3

Anvendes det tilnærmede bæreevneudtryk:

fu
t max £
3 × b w ×g M 2

, kan konsollens bæreevne FRd, hvad angår svejsesamlingerne mellem konsolpladerne og

søjlen, bestemmes til:

FRd fu
t max = 2,5 × = Þ
A 3 × b w ×g M 2
A × fu 4 × a × b × fu
FRd = = Þ
2,5 × 3 × b w ×g M 2 2,5 × 3 × b w ×g M 2

fu
FRd = 1, 6 × a × b ×
3 × b w ×g M 2

79
Reference- og litteraturliste

[1] Bent Bonnerup, Bjarne Chr. Jensen og Carsten Munk Plum: Stålkonstruktioner efter DS/EN
1993. Nyt Teknisk Forlag, 2009.

[2] Dansk Standard: DS412(3.1), Norm for stålkonstruktioner. Dansk Standard 1998.

[3] Erik Ejersted: Svejseteknologi – Lærebog 97.01. FORCE Instituttet, København, 1997.

[4] Niels J. Gimsing: Pladedragere. Polyteknisk Forlag, 3. udgave, 2000.

[5] Thomas Hansen: Theory of Plasticity for Steel Structures – Solutions for Fillet Welds, Plate
Girders and Thin Plates. Ph.D. Thesis. BYG•DTU – Department of Civil Engineering,
Technical University of Denmark and ALECTIA A/S, Consultants and Planners, 2006.

[6] K. W. Johansen: Ekscentrisk paavirkede Nittegrupper. Bygningsstatiske meddelelser Nr. 2,

1952.

[7] Rolf Kindmann og Michael Stracke: Verbindungen im Stahl- und Verbundsbau. Ernst &
Sohn, 2. Auflage, 2009.

[8] Per Kr. Larsen: Dimensjonering av Stålkonstruksjoner. Tapir, 1992.

[9] Finn Nielsen, Steen Børresen, Mads Rønnau: Svejseteknik – Materialelære, Del 1 & 2.
Industriens Forlag, 1998.

[10] Graham W. Owens and Brian D. Cheal: Structural Steelwork Connections. Butterworths,
1989.

[11] C. Petersen: Stahlbau. Vieweg & Sohn, 1988.

[12] Gerd Wagenknecht: Stahlbau-Praxis, Mit Berechnungsbeispielen, Band 2, Verbindungen und

Konstruktionen. Bauwerk, 2005.

80
Standarder

DS/EN 1990. Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner. Dansk

Standard, 2007.

DS/EN 1090-1. Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til overens-

stemmelsesvurdering af komponenter til bærende konstruktioner. Dansk Standard, 2009.

DS/EN 1090-2. Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 2: Tekniske krav til

stålkonstruktioner. Dansk Standard, 2008.

DS/EN 1993-1-1 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler samt
regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard, 2007.

EN 1993-1-1 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1:

Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard, 2007.

DS/EN 1993-1-8 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8: Samlinger. Dansk

Standard, 2007.

EN 1993-1-8 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8:

Samlinger. Dansk Standard, 2007.

DS/EN 1993-1-10 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8: Materialesejhed og

egenskaber i tykkelsesretningen. Dansk Standard, 2007.

EN 1993-1-10 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-

10: Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen. Dansk Standard, 2007.

81
Appendix A – Partialkoefficienter

Partialkoefficienter i h.t. det Nationale Anneks til:

- DS/EN 1993-1-1
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
- DS/EN 1993-1-8
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
Del 1-8: Samlinger

Komponent Partial- Svigttype Værdi

koefficient
Bæreevne af tværsnit uanset klasse g M0 Varslet svigt med 1,1 × g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af elementer mht. stabilitetssvigt g M1 Varslet svigt uden 1, 2 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af trækpåvirkede tværsnit mht. brud g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Bolte og nitters bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Charniéredornes bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Svejsesømmes bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Hulrandsbæreevne for plader g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Friktionssamlinger g M3 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
- i brudgrænsetilstanden (kategori C)
Friktionssamlinger g M 3, ser Varslet svigt uden 1,35 ×g 3
- i anvendelsesgrænsetilstanden (kategori B) bæreevnereserve
Injektionsboltes hulrandsbæreevne g M4 Varslet svigt med 1,1 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af samlinger i gitterdrager af rørprofiler g M5 Varslet svigt med 1,1 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af charniéredorne i g M 6, ser Varslet svigt med 1,1 ×g 3
anvendelsesgrænsetilstanden bæreevnereserve
Forspænding af højstyrkebolte g M7 Varslet svigt uden 1, 2 ×g 3
bæreevnereserve

)DNWRUHQȖ3 tager hensyn til kontrolklasse af produktet. Lempet kontrolklasse benyttes ikke.
Skærpet kontrolklasse: Ȗ3 = 0,95
Normal kontrolklasse: Ȗ3 = 1,00

I forbindelse med ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande benyttes:

g Mi = 1, 0 , hvor i = 0, 1, 2, 3, 3,ser, 4, 5, 6,ser, eller 7.

82
Appendix B - Konsekvensklasser

Der sikkerhedsdifferentieres ved hjælp af konsekvensklasser (CC) ved at tage hensyn til
konsekvenserne af svigt eller funktionsfejl af konstruktionen. Dette er sket ved indførelse af
nedenstående konsekvensklasser.

Kriteriet for klassifikation af konsekvenser er væsentligheden, udtrykt i form af

konsekvensen, af svigt af den pågældende konstruktion eller konstruktionsdel.
Konsekvensklassen bestemmes på baggrund af risikoen for kollaps.

Konsekvensklasse Beskrivelse Eksempler på bygge- og anlægsarbejder

CC3 Høj risiko for tab af - Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i
høj menneskeliv, eller de øverste etage er mere end 12 m over terræn,
konsekvensklasse økonomiske, sociale såfremt de ofte benyttes til ophold for
eller miljømæssige personer, f.eks. til bolig eller kontor
konsekvenser er - Bygninger med store spændvidder, såfremt de
meget store. ofte benyttes af mange personer, f.eks. til
koncert, sport, teater eller udstilling
- Tribuner
- Større vejbroer og tunneler
- Større master og tårne
- Større siloer nær bebyggelse
- Dæmninger og lignende konstruktioner, hvor
brud vil medføre store skader.
CC2 Middel risiko for tab Bygninger eller konstruktioner der ikke hører til
middel af menneskeliv. CC3 eller CC1.
konsekvensklasse Økonomiske, sociale
eller miljømæssige
konsekvenser er
betydelige.
CC1 Lav risiko for tab af - 1- og 2 etages bygninger med moderate
Lav mennekseliv, og de spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis
konsekvensklasse økonomiske, sociale kommer personer, f.eks. lagerbygninger,
eller miljømæssige skure og mindre landbrugsbygninger
konsekvenser er små - Mindre master og tårne, herunder almindelige
eller ubetydelige. gademaster
- Mindre siloer
- Sekundære konstruktionsdele, f.eks.
skillevægge, vindues- og døroverliggere og
beklædninger.
Tabel B.1 Definition af konsekvensklasser (Tabel B.1 fra EN 1990 DK NA:2007).

Konstruktionsdele, der ikke indgår i hovedkonstruktionen, kan ofte henføres til en lavere
konsekvensklasse end hovedkonstruktionen. Hovedkonstruktionen er den del af en bærende
konstruktion, hvor et svigt vil have betydelig konsekvens for konstruktionens sikkerhed og
funktion. Som eksempler på konstruktionsdele, der ofte ikke indgår i hovedkonstruktionen
kan nævnes tage, selvstændige dæk, trapper og altaner.

83
Appendix C – Styrker for konstruktionsstål

De i forbindelse med bæreevneberegninger anvendte materialeparametre fremgår af

nedenstående tabel for de mest anvendte ståltyper.

Standard Styrkeklasse Brudstyrke fu (MPa) Flydespænding fy (Mpa)

Nominel tykkelse (mm) Nominel tykkelse (mm)
3 ” t ” 40 40 < t ” 63 t ” 16 16 < t ” 40 40 < t ” 63
DS/EN S235 360 360 235 225 215
10025-2 S275 410 410 275 265 255
S355 470 470 355 345 335
S450 550 550 450 430 410
DS/EN S275N/M 370 370/360 275 265 255
10025-3/ S355N/M 470 470/450 355 345 335
10025-4 S420N/M 520 520/500 420 400 390
S460N/M 540 540/530 460 440 430
Tabel C.1 Styrkeegenskaber for stål til svejste konstruktioner.

Styrkeklassen angives med et S efterfulgt af flydespændingen for t ” mm. Efter

styrkeklasse angivelsen anføres med bogstaverne N eller M om der er tale om et normaliseret
eller et termomekanisk valset stål.

De normaliserede stål kan leveres i to kvaliteter:

N med specificerede minimumsværdier for slagsejhed ved temperaturer ned til -20 0C.
NL med specificerede minimumsværdier for slagsejhed ved temperaturer ned til -50 0C.

De termomekanisk valsede stål kan leveres i to kvaliteter:

M med specificerede minimumsværdier for slagsejhed ved temperaturer ned til -20 0C.
ML med specificerede minimumsværdier for slagsejhed ved temperaturer ned til -50 0C.

84
STÅLKONSTRUKTIONER
Trykpåvirkede elementer

Jesper Gath
Februar 2010
STÅLKONSTRUKTIONER
Trykpåvirkede elementer

Copyright © 2010 by Jesper Gath

0. udgave, 2010
Indholdsfortegnelse:

1 Trykpåvirkede elementer 4
2 Centralt påvirkede elementer 7
2.1 Plan udknækning 7
2.2 Torsionsudknækning 16
2.3 Knæklængde 20
2.4 Eksempler 26
2.4.1 Eksempel: IPE300 26
2.4.2 Eksempel: Korssøjle 29
2.5 Det relative slankhedsforhold λ 31
2.6 Forhåndsudbøjningernes betydning 32
2.7 Eurocode 3 37
3.0 Momentpåvirkede trykstænger 41
3.1 Eksempel 46

Reference- og litteraturliste 55
Standarder 57

Appendix A Partialkoefficienter 58

Forord

Det foreliggende forelæsningsnotat, der er udarbejdet med henblik på undervisning i

stålkonstruktioner ved Danmarks Tekniske Universitet, er baseret på DS/EN 1993- Eurocode 3:
Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner.

Jesper Gath
1. Trykpåvirkede elementer

Centralt påvirkede og momentpåvirkede trykstænger indgår som bærende hovedelementer i de

fleste konstruktioner og udgør sammen med trækstænger og bjælker hovedbyggestenen i
enhver konstruktion.

For en almindelig tværbelastet bjælke gælder med rimelig tilnærmelse, at spændinger og

deformationer er proportionale med den ydre last, så længe spændingerne er under materialets
proportionalitetsgrænse, samt at deformationerne ikke er så store, at virkningen fra den ydre
last ændres.

Når et element udover tværlasten påvirkes af en tryknormalkraft er denne forudsætning om

proportionalitet ikke længere gældende, idet bøjningsmomenter, forskydningskræfter og
dermed spændingerne vil afhænge af de aktuelle deformationer samt af de imperfektioner, som
elementet måtte have i sin initiale tilstand.

Følgende imperfektioner kan have indflydelse på bæreevnen af et trykpåvirket element:

- initiale udbøjninger
- ekscentrisk påførte belastninger
- tværbelastning
- indspændinger ved stangenderne (understøtningsbetingelserne)
- lokal instabilitet (foldning)
- egenspændinger fra fremstillingsprocessen
- stålets arbejdskurve
- flydespændingens variation over tværsnittet

Den kritiske søjlekraft (knæklasten) for en søjle er den belastning, ved hvilken en i teorien
fuldstændig ret søjle uden nogen form for imperfektioner netop er i labil ligevægt.

Labil ligevægt er den tilstand, hvor søjlens retliniede ligevægtsstilling ikke er den eneste
mulige, idet der også er mulighed for en ligevægt i en udbøjet stilling. Søjlen siges at være i
labil ligevægt, når der ikke skal udføres noget arbejde for at flytte søjlen fra den retliniede
tilstand til en udbøjet tilstand.

Da alle søjler har imperfektioner må knæklasten betegnes som en ren teoretisk størrelse. Ved
forsøg med virkelige stålsøjler, hvor der naturligvis vil være uens imperfektioner for de enkelte
forsøgsemner, observeres stor spredning på forsøgsresultaterne, idet det er bæreevnen og ikke
knæklasten, der måles.

I nedenstående figur 1.1 er vist sammenhænget mellem tryknormalkraften N og

sammentrykningen Dl for en ideel søjle af lineærelastisk materiale.

Når tryknormalkraften vokser varierer Dl lineært indtil knæklasten nås. Ved denne værdi bøjer
søjlen kraftigt ud og lasten Ncr kan bæres indtil søjlen er bøjet så meget ud, at der dannes et
flydeled, hvorefter søjlens bæreevne er udtømt.

4
Figur 1.1 Arbejdskurve for en lineærelastisk ideel søjle.

Momentpåvirkede trykstænger, ofte kaldet bjælkesøjler, er elementer, der er påvirket af

kombineret tryk og bøjning. I princippet er alle elementer i en rammekonstruktion bjælkesøjler,
med de to yderpunkter: bjælker (N=0) og søjler (M=0).

Figur 1.2 viser sammenhænget mellem udbøjningen u og belastningen i form af en-akset

bøjning og tryk for en simpelt understøttet bjælkesøjle:

Kurve 1 viser den lineære opførelse af en bjælke af lineært elastisk

materiale.
Kurve 2 viser bæreevnebegrænsningen for en bjælke af lineærelastisk-
plastisk materiale svarende til udviklingen af det fulde plastiske flydemoment Mpl.
Kurve 3 viser overgangen fra kurve 1 til 2, hvor bjælken går fra en ren
elastisk tilstand til en fuld plastisk.
Kurve 4 viser plan udknækning af en fuldstændig ret, centralt påvirket søjle, hvor den kritiske
søjlekraft (eulerkraften) er Ncr.
Kurve 5 viser interaktion mellem bøjning og udknækning af en elastisk
bjælkesøjle, idet der tages hensyn til tillægsmomentet Nu hidrørende fra
normalkraften og udbøjningen.
Kurve 6 viser interaktion mellem bøjningsmoment og normalkraft, der medfører dannelse af
et flydeled i bjælkesøjlen (fuld plastisk udnyttelse). Kurven tager hensyn til
reduktionen af Mpl til Mpr hidrørende fra normalkraften og tillægsmomentet Nu.
Kurve 7 viser den aktuelle opførelse af en bjælkesøjle, som en overgang fra elastisk (kurve 5)
til fuld plastisk opførelse (kurve 6).

5
Figur 1.2 Plan udknækning af bjælkesøjle

Centralt påvirkede simpelt understøttede trykstænger med konstant tværsnit og trykkraft

anvendes kun i et mindre omfang i virkelige konstruktioner. I det følgende tages der på trods af
dette udgangspunkt i den centralt påvirkede simpelt understøttede trykstang, idet kendskabet til
denne danner grundlaget for bestemmelse af bæreevnen for trykstænger med andre
understøtningsbetingelser og belastninger (tværlast eller varierende trykkraft).

6
2.0 Centralt påvirkede elementer

Trykstænger skal undersøges for såvel plan udknækning som torsionsudknækning.

Plan udknækning Plan udknækning Torsionsudknækning

mht. z-aksen mht. y-aksen mht. x-aksen

Figur 2.1 Udknækningsformer for en centralt påvirket stang.

I det efterfølgende udledes de kritiske knæklaster efter ’elasticitetsteorien’ for de 3 mulig

svigtformer – plan udknækning med hensyn til de to hovedakser samt torsionsudknækning
under følgende forudsætninger:

- homogent og lineært elastisk materiale

- konstant tværsnit
- søjleaksen er valgt som tyngdepunktsaksen
- plane snit forbliver plane
- flytningerne antages små
- forskydningskræfternes bidrag til flytningerne negligeres
- retlinet udgangsposition (ingen initial udbøjninger)

2.1 Plan udknækning

I det efterfølgende betragtes udbøjninger i en hovedplan, det vil sige sammenfaldende med en
af tværsnittets hovedakser.

Betragtes den i figur 2.2 viste simpelt understøttede søjle med konstant stivhed EIz gælder

7
følgende differentialligning, der beskriver sammenhænget mellem udbøjningen u i xy-planet og
de herved fremkommende momenter:

d 2u
EI z = - Mz
dx 2

Figur 2.2 Simpelt understøttet søjle.

Idet u er søjlens udbøjning i y-retningen, fås af ovenstående ligning:

d 2u d 2u N
EI z = - Mz = - N ×u Þ + u = 0
dx 2 dx 2 EI z

eller

d 2u N
2
+ k2 ×u = 0 hvor k2 =
dx EI z

Dette kaldes den simpelt understøttede søjles differentialligning.

ì ik
Karakterligningen R 2 + k 2 = 0 har rødderne í
î-ik

Den fuldstændige løsning bliver

u = C1 sin kx + C2 cos kx

Randbetingelserne giver:

( x, u ) = ( 0, 0 ) Þ C2 = 0
( x, u ) = ( L, 0 ) Þ C1 sin kL = 0

8
En løsning forskellig fra nulløsningen kræver således:

sin kL = 0 Û kL = np

Det ses, at søjlen har et uendeligt antal værdier af tryknormalkraften, hvor den vil være i
ligevægt.

Heraf fås

N k 2 L2 n 2p 2
k2 = Þ N = k 2 EI z = EI z = EI z
EI z L2 L2

Den mindste værdi for N, som er forskellig fra 0, kaldes den kritiske søjlekraft eller knæklasten
Ncrz. Den kritiske søjlekraft kaldes også Eulerkraften (efter Euler, der udledte udtrykket i
1744).

p 2 EI z
N crz =
L2

Ud fra differentialligningen, der beskriver sammenhænget mellem udbøjningen v i xz-planet og

de herved fremkommende momenter:

d 2v
EI y = -My
dx 2

, kan på tilsvarende måde udledes den kritiske søjlekraft mht. y-aksen:

p 2 EI y
N cry =
L2

Den i det foregående angivne metode til bestemmelse af den kritiske søjlekraft (eulerkraften)
for en simpelt understøttet søjle kan også benyttes for andre statisk bestemte søjler, idet
momentet bestemmes svarende til den deformerede tilstand.

For den i figur 2.3 viste indspændte og frit udkragede søjle med konstant stivhed EIz antages
den lodrette kraft N, at bevare sin retning for en vandret udbøjning af den fri ende.

Antages udbøjningen at være u, fås:

d 2u d 2u N N
EI z = - Mz = N × ( umax - u ) Þ + u = u
dx 2 dx 2 EI z EI z max

eller

d 2u N
2
+ k 2 × u = k 2 × umax hvor k2 =
dx EI z

9
som har den fuldstændige løsning:

u = C1 sin kx + C2 cos kx - umax

af hvilket følger:

du
= C1 × k cos kx - C2 × k sin kx
dx

Figur 2.3 Indspændt søjle

De geometriske randbetingelser anvendes nu til at finde en ikke triviel løsning.

For ( x, u ) = ( 0, 0 ) fås af ovenstående:

C2 = - umax Þ u = C1 sin kx + umax (1 - cos kx )

æ du ö
For ç x, ÷ = ( 0, 0 ) fås ved indsættelse i ovenstående udtryk for u:
è dx ø

C1 = 0 Þ u = umax (1 - cos kx ) ,idet k er forskellig fra 0.

For ( x, u ) = ( L, umax ) fås ved indsættelse i ovenstående udtryk for u:

umax = umax (1 - cos kx ) Þ umax × cos kL = 0

En løsning forskellig fra nulløsningen kræver:

p
cos kL = 0 Þ kL = n × ; ( n = 1,3,5,...)
2

10
Den mindste løsning og dermed den kritiske søjlekraft findes for n = 1:

N k 2 L2 p2
k2 = Þ N cr = k 2 EI z = EI z = EI z
EI z L2 4 × L2

Den indspændte søjle har således kun en fjerdedel af den bæreevne, som en simpelt
understøttet søjle med samme længde og bøjningsstivhed har.

For de i det foregående betragtede søjler kunne der direkte angives et udtryk for momentet i
den deformerede tilstand, idet søjlerne var statisk bestemte. For statisk ubestemte søjler, hvor
dette ikke er muligt, kan udledes nedenstående 4. ordens differentialligning, der sammen med
tilhørende randbetingelser kan anvendes til bestemmelse af udbøjninger og snitkræfter under
hensyntagen til udbøjningerne.

d 4u d 2u
EI + N = 0
dx 4 dx 2

eller

d 4u 2
2 d u N
+ k = 0 hvor k 2 =
dx 4 dx 2 EI

For udledningen af denne differentialligning henvises til litteraturen f.eks [18], [24] eller [29].

Denne 4. ordens homogene differentialligning har følgende karakterligning:

ì 0
R4 + k 2 R2 = 0 , som har rødderne R = í
î± ik

Den fuldstændige løsning bliver:

u = C1 sin kx + C2 cos kx + C3 x + C4

Af hvilket følger:

du
= C1 × k cos kx - C2 × k sin kx + C3
dx

d 2u
= - C1 × k 2 sin kx - C2 × k 2 cos kx
dx 2

Integrationskonstanterne bestemmes ved hjælp af de statiske og geometriske randbetingelserne.

I figur 2.4 er vist en statisk ubestemt søjle med konstant stivhed EIz, der er indspændt i den ene
ende og simpelt understøttet med ’rullebane’ i den anden.

11
Figur 2.4 Statisk ubestemt søjle.

Af randbetingelserne, hvoraf 3 er geometriske og 1 er statisk kan følgende udledes:

( x, u ) = ( 0, 0 ) Þ C 2 + C4 = 0
2
d u
( x, M z ) = ( 0, 0 ) Þ 2
= 0 Þ - k 2 C2 = 0
dx
( x , u ) = ( L, 0 ) Þ sin kL × C1 + cos kL × C2 + L × C3 + C4 = 0
æ du ö
ç x, ÷ = ( L, 0 ) Þ k × cos kL × C1 - k × sin kL × C2 + C3 = 0
è dx ø

eller på matrixform:

é 0 1 0 1 ù é C1 ù é0ù
ê 0 -k 2 ú ê
0 0 ú êC 2 úú ê0 ú
ê × = ê ú
ê sin kL cos kL L 1 ú êC3 ú ê0 ú
ê ú ê ú ê ú
ë k cos kL k sin kL 1 0 û ëêC4 ûú ë0 û

For at få egentlige løsninger kræves, at determinaten til ligningssystemet er lig med nul.

Determinat kan udregnes til:

- k 2 ( sin kL - kL × cos kL ) = 0

Den mindste ikke trivielle løsning kan, idet k er forskellig fra nul, herefter bestemmes af:

sin kL - kL × cos kL = 0

, som for cos kL ¹ 0 giver følgende transcendente ligning, som løses ved iteration:

tan kL = kL

12
I figur 2.5 er denne ligning afbildet i et koordinatsystem med akserne kL og tan(kL). Den
mindste værdi for kL, der er forskellig fra nul, er beliggende i det åbne interval fra p til 3p
2 2
og kan bestemmes til 4,493 ved iteration. Den mindste løsning og dermed den kritiske
søjlekraft kan herefter bestemmes til:

( 4, 493)
2
N k 2 L2
k 2
= Þ N cr = k EI z
2
= EI z = EI z
EI z L2 L2

Figur 2.5 Afbildning af ligningen: tan kL = kL .

Figur 2.6 Statisk ubestemt søjle - indspændt i begge ender.

I figur 2.6 er vist en statisk ubestemt søjle med konstant stivhed EIz, der er indspændt i begge
ender.

13
Af randbetingelserne kan følgende udledes:

( x, u ) = ( 0, 0 ) Þ C2 + C4 = 0
æ du ö
ç x, ÷ = ( 0, 0 ) Þ k × C1 + C3 = 0
è dx ø
( x, u ) = ( 0, 0 ) Þ sin kL × C1 + cos kL × C2 + L × C3 + C4 = 0
æ du ö
ç x, ÷ = ( 0, 0 ) Þ k × cos kL × C1 - k × sin kL × C2 + C3 = 0
è dx ø

eller på matrixform:

é 0 1 0 1 ù é C1 ù é0 ù
ê k 0 1 ú ê
0 ú ê C2 úú ê0 ú
ê × = ê ú
ê sin kL cos kL L 1 ú ê C3 ú ê0 ú
ê ú ê ú ê ú
ë k cos kL -k sin kL 1 0 û ëêC4 ûú ë0 û

For at få egentlige løsninger kræves, at determinaten til ligningssystemet er lig med nul.

Determinaten kan udregnes til:

2 ( cos kL - 1) + kL sin kL = 0

Idet

kL kL
sin kL = 2 × sin × cos = 0
2 2
æ kL ö
cos kL = 1 - 2 × sin 2 ç ÷
è 2 ø

kan betingelsesligningen omskrives således, at den mindste ikke trivielle løsning kan
bestemmes af:

kL æ kL kL kL ö
sin ç × cos - sin ÷ = 0
2 è 2 2 2 ø

Den ene mulige løsning forskellig fra nulløsningen findes for:

kL
sin = 0 Þ kL = 2 × n ×p
2

Den mindste løsning findes for n = 1 og den kritiske søjlekraft kan således bestemmes til:

14
 N k 2 L2 4 ×p 2
k2 = Þ N cr = k 2 EI z = EI z = EI z
EI z L2 L2

kL
Idet sin kL = 0 og cos kL = 1 for sin , gælder følgende for integrationskonstanterne:
2

C1 = C3 = 0 og C2 = - C4

Udbøjningskurven kan herefter bestemmes til:

æ 2 ×p × x ö
u = C2 ç cos - 1÷
è L ø

, der har den symmetriske udbøjningsform, som vist i figur 2.6a.

kL
Den anden mulig løsning, som for cos ¹ 0 , giver følgende transcendente ligning, som løses
2
ved iteration:

kL kL
tan =
2 2

Den mindste værdi for kL, der er forskellig fra nul, kan bestemmes til 8,986.

Den tilhørende kritiske søjlekraft kan herefter bestemmes til:

(8,986 )
2
N k 2 L2
k 2
= Þ N cr = k EI z
2
= EI z = EI z
EI z L2 L2

Denne løsning svarer til udbøjningsfigur b i figur 2.6 og det ses således, at svigtformen med
udbøjningsfigur a i figur 2.6 er den farligste.

I figur 2.7 er resultaterne for de i det ovenstående behandlede søjler samlet.

Knæklængden ls for en søjle er defineret således, at den kritiske søjlekraft for en simpelt
understøttet søjle med længden ls er lig med den kritiske søjlekraft for den aktuelle søjle.

Vedrørende begrebet knæklængde henvises til afsnit 2.3.

15
Betingelsesligning kL kL = tan kL sin kL = 0 cos kL = 0
sin =0
2

(kL)min 2p 4, 493 p p
2
Kritiske søjlekraft 4 ×p × EI
2
( 4, 493)
2
× EI p × EI
2
p × EI
2

L2 L2 L2 4 × L2
Kritiske søjlekraft, p 2 × EI p 2 × EI p 2 × EI p 2 × EI
som funktion af ls
( 0,5 × L ) ( 0, 7 × L ) (2 × L)
2 2 2
L2
Knæklængde ls 0,5 × L 0, 699 × L L 2× L

Figur 2.7 Simple søjletilfælde.

2.2 Torsionsudknækning

Udover plan udknækning med hensyn til hovedakserne vil der som tidligere nævnt for visse
typer af tværsnit kunne ske et søjlesvigt i form af torsionsudknækning.

Den klassiske udledning af den kritiske søjlekraft (eulerlasten) med hensyn til
torsionsudknækning tager udgangspunkt i et korsformet tværsnit, som vist i figur 2.8, hvor
tyngdepunkt og forskydningscenter er sammenfaldende i.e. dobbeltsymmetrisk tværsnit.

Under påvirkning af en tryknormalkraft vil længdeaksen forbliver retlinet, medens hver af de 4

flanger deformeres ved en rotation om x-aksen.

Stangen antages gaffellejret i begge ender og belastet af en centralt virkende normalkraft N

angribende i tyngdepunktsaksen således, at tryknormalspændingerne er jævnt fordelt over
tværsnittet.

N
s =
A

16
Figur 2.8 Torsionsudknækning af et element med dobbeltsymmetrisk tværsnit.

Ved betragtning af et delelement (figur 2.9), der er placeret i afstanden r fra x-aksen i xz-planet,
ser man at ligevægt mht. y-retningen giver en ækvivalent tværkraft qy:

s q1 × dA -s q0 × dA + q y × dx = 0 Þ q y × dx = s q0 × dA - s q1 × dA Þ
du æ du d 2u ö d 2u
q y × dx = s × dA - s × dA ç + 2 dx ÷ = -s × dA 2 dx
dx è dx dx ø dx
eller
d 2u
qy = -s × dA ×
dx 2

qy er en tværlast, der skyldes ændringen i fiberhældningen. dA = tdr er fiberets areal.

Deformationen u kan udtrykkes ved rotationsvinklen f ved

u = r ×f

Den fiktive tværkraften qy giver et bidrag til torsionsmomentet pr. længdeenhed mx, der kan
bestemmes af:

d 2u d 2f
dmx = qy × r = -s × dA × r = -s × dA × r 2
dx 2 dx 2

17
Figur 2.9 Ligevægt af delelement i afstanden r fra x-aksen.

Den positive retning for dmx ses af figur 2.10, at være modsat rettet tværkraften qy. Integreres
over hele tværsnittet fås:

d 2f d 2f N d 2f
= ò dmx = -s
dx 2 òA
× × = - s × = - ×Ip 2
2
mx r dA I p
A
dx 2 A dx

hvor Ip er tværsnittets polære inertimoment med hensyn til forskydningscentret.

Differentialligningen for torsionudknækning kan udtrykkes på følgende form (for udledning af

denne ligning henvises til litteraturen f.eks [2], [5] eller [29]):

d 3f df
Mx = - E × Iw 3 + G × I v
dx dx

Differentiering af denne ligning giver:

dM x d 4f d 2f
= - E × Iw + G × I v
dx dx 4 dx 2

Fortegns konventionen for Mx og mx følger højre hånds reglen, som det fremgår af
nedenstående figur. Ligevægtsbetragtning af det på figuren viste element giver:

dM x
mx = -
dx

18
Figur 2.10 Fortegnskonvention for Mx og mx.

Af ovenstående fås:

d 4f d 2f N d 2f
E × Iw 4 - G × I v 2 = - × I p 2 Þ
dx dx A dx
df æN
4
öd f
2
E × Iw 4 + ç × I p - G × I v ÷ 2 = 0
dx èA ø dx

eller
N
I p - G × Iv
df4
df 2
A
+ k2 2 = 0 hvor k2 =
dx 4
dx E × Iw

Der, som angivet i afsnit 2.1, har den generelle løsning:

f ( x ) = C1 × sin kx + C2 × cos kx + C3 x + C4

, hvor integrationskonstanterne bestemmes ved hjælp af de aktuelle randbetingelser.

Randbetingelserne for en simpel understøttet søjle, hvor enderne ikke kan roterer omkring x-
aksen (gaffellejret) og hvor enderne frit kan hvælve, er:

f = 0 for x = 0 og x = L
d 2f
= 0 for x = 0 og x = L
dx 2

Som giver følgende ligningsystem:

é 0 1 0 1 ù é C1 ù é 0ù
ê sin kL
ê cos kL L 1 úú êêC2 úú êê 0 úú
× =
ê 0 -k 2 0 0 ú ê C3 ú ê 0ú
ê 2 ú ê ú ê ú
ë - k × sin kL - k × cos kL 0 0 û êëC4 úû ë 0 û
2

19
For at få egentlige løsninger kræves, at ligningssystemets determinant er lig med nul.

0 1 0 1
sin kL cos kL L 1
= 0
0 -k 2
0 0
- k × sin kL -k × cos kL 0 0
2 2

Det ses heraf at: C2 = C3 = C4 = 0

og hermed betingelsen:

sin kL = 0 Þ
kL = n ×p Þ
N
I p - G × Iv
n 2 ×p 2 A
k2 = =
L2 E × Iw

Den kritiske søjlekraft med hensyn til torsionsudknækning bliver hermed, idet den mindste
værdi findes for n = 1:

A æ p 2 × E × Iw ö
N crf = ç 2
+ G × Iv ÷
Ip è L ø

Det ses af ovenstående udtryk, at for tværsnit med lille hvælvingsinertimoment, er den kritiske
søjlekraft mht. torsionsudknækning uafhængig af elementets længde. Dette gælder f.eks. for L-
profiler for hvilke hvælvingsinertimomentet kan sættes lig med nul.

2.3 Knæklængde

I de foregående afsnit blev udledningen af den kritiske knæklast knyttet til den centralt
påvirkede, simpelt understøttede, lineærelastiske søjle med længden L.

Udgangspunktet for udledning af bæreevneudtrykkene var udbøjningsliniens

differentialligning, idet momentet blev udtrykt som M=Nu, hvor u var afstanden fra det
betragtede punkt på søjlen til søjlens tryklinie.

Søjlens tryklinie må gå igennem udbøjningskurvens vendetangentpunkter (VTP), idet d2u/dx2 =

0 ved en vendetangent, og da momentet er proportionalt hermed, er momentet hermed nul.
Tryklinien vil altså gå gennem vendetangentpunktet.

Forløber tryklinien retlinet mellem to på hinanden følgende vendetangentpunkter af

udbøjningskurven, vil man ved at opskrive søjlens differentialligning for denne strækning få
forhold, der er identisk med dem, man finder for en simpelt understøttet søjle med en længde,
benævnt knæklængden eller den fri søjlelængde ls , lig med afstanden mellem disse punkter.

20
Knæklængden bestemmes således ud fra søjlens udbøjningskurve og sættes lig med afstanden
mellem to på hinanden følgende vendetangentpunkter af udbøjningskurven.

Figur 2.11 Tryklinier.

Figur 2.12 Anvendelse af fiktive momentnulpunkter.

For den simpelt understøttede søjle var tryklinien fast, men det er ikke altid tilfældet ved andre
understøtningsbetingelser, som det ses af figur 2.11.

Indeholder søjlen ikke momentnulpunkter, kan man rent fiktivt, tænke sig søjlens
deformationsfigur fortsat ud over understøtningerne, indtil man kommer til et
vendetangentpunkt, som vist på figur 2.12.

21
I figur 2.13 er vist en søjle, hvor knæklængden ikke er lig med afstanden mellem udbøjnings-
kurvens vendetangentpunkter, idet tryklinien har et knæk herimellem. Afstanden mellem
udbøjningskurvens vendetangenter er 1,5 L, men knæklængden for søjlen kan bestemmes til
1,75 L.

Figur 2.13 Tryklinie med knæk mellem vendetangentpunkterne.

Knæklængden er ikke begrænset til 2L, som det umiddelbart skulle konkluderes ud fra
figurerne 2.11 og 2.12.

I figur 2.14 indgår søjlerne i en rammekonstruktion med bevægelig knudepunktsfigur og er

således elastisk indspændt i bjælken. Indspændingsgraden er styret af bjælkens stivhed.
Knæklængden vil nærme sig uendelig, når bjælkens stivhed nærmer sig nul, medens den kan
sættes til 2L, når bjælken har uendelig stivhed.

Figur 2.14 Rammekonstruktion med bevægelig knudepunktsfigur.

I afsnit 2.1 blev den kritiske søjlekraft bestemt for nogle søjler med forskellige
understøtningsbetingelser. Som det ses af figur 2.7, kunne den kritiske søjlekraft udtrykkes,
som en funktion af en fiktiv længde. Denne fiktive længde svarer til den i det ovenstående
indførte knæklængde.

22
Figur 2.15 Indspændt søjle med varierende tværsnit.

Den ækvivalent knæklængde kan endvidere anvendes til at relatere søjlebæreevnen for et
element med varierende trykkraft og/eller tværsnit til søjlebæreevnen for et element med
konstant trykkraft og tværsnit under samme understøtningsbetingelser.

Til illustration af dette betragtes den i figur 2.15 viste indspændte søjle med varierende
tværsnit.

For at bestemme den kritiske søjlekraft (knæklasten) er det nødvendigt at opstille separate
differentialligninger for de to segmenter af søjlen:

d 2u1
EI1 = N (umax - u1 )
dx 2
d 2 u2
EI 2 = N (umax - u2 )
dx 2

N N
Indføres parametrene: k12 = og k22 =
EI1 EI 2

og tages der hensyn til randbetingelserne ved indspændingen, fås følgende løsning:

u1 = umax + C1 × cos k1 x + C2 × sin k1 x

u2 = umax × (1 - cos k2 x )

Til bestemmelse af integrationskonstanterne C1 og C2 anvendes følgende randbetingelser:

( x, u1 ) = ( L, umax ) Þ umax + C1 × cos k1 L + C2 × sin k2 L = umax Þ

C1 = - C2 × tan k1 L

23
( x, u1 ) = ( L2 , u2 ) Þ umax + C1 × cos k1 L + C2 × sin k 2 L = umax × (1 - cos k2 L2 ) Þ
sin k1 L × cos k1 L2
umax - C2 + C2 sin k1 L2 = umax - umax × cos k2 L2 Þ
cos k1 L
sin k1 L × cos k1 L2
C2 - C2 sin k1 L2 = umax × cos k2 L2 Þ
cos k1 L
sin k1 L × cos k1 L2 - sin k1L2 × cos k1 L
C2 = umax × cos k2 L2 Þ
cos k1 L
C2 × sin ( k1 L - k1 L2 ) = umax × cos k2 L2 × cos k1 L Þ
umax × cos k2 L2 × cos k1 L
C2 =
sin k1 L1
Randbetingelsen:

æ du1 ö æ du2 ö
ç x, ÷ = ç L2 , ÷
è dx ø è dx ø

giver følgende ved differentiering af udtrykkene for udbøjningen:

umax × k2 × sin k2 L2 = C2 × k1 × cos k1 L2 - C1 × k1 × sin k1 L2

Indsættes de ovenfor fundne udtryk for C1 og C2 fås følgende transcendente ligning til
bestemmelse af den kritiske knæklast:

cos k2 L2 × cos k1 L
umax × k2 × sin k2 L2 = umax × × k1 × cos k1 L2 +
sin k1 L1
cos k2 L2 × cos k1 L sin k1 L
umax × × × k1 × sin k1 L2 Þ
sin k1 L1 cos k1 L

k2
× sin k1 L1 × sin k2 L2 = cos k2 L2 × ( cos k1L × cos k1 L2 + sin k1L × sin k1 L2 ) Þ
k1
k2
× sin k1 L1 × sin k2 L2 = cos k2 L2 × cos ( k1L - k1L2 ) Þ
k1
k1
tan k1 L1 × tan k2 L2 =
k2

Erstattes L2 med a/2 og L med L/2 kan udtrykket anvendes til bestemmelse af den kritiske
knæklast for den i figur 2.16 viste simpelt understøttede søjle.

Idet følgende omskrivninger foretages:

k1 N EI 2 I2
= × =
k2 EI1 N I1

24
 é I æ L öù éL ù
k1 L1 = ê 2 × ç1 - 2 ÷ ú × k2 × L og k2 L2 = ê 2 ú × k2 × L
ë I1 è L øû ëLû

, kan den transcendente ligning udtrykkes på følgende form:

æ é I æ L öù ö æéL ù ö I2
tan ç ê 2 × ç1 - 2 ÷ ú × k2 × L ÷ × tan ç ê 2 ú × k2 × L ÷ =
ç I1 è L øû ÷ èë L û ø I1
èë ø

Figur 2.16 Simpelt understøttet søjle med variabelt tværsnit.

Den ubekendte k2L bestemmes ved forsøg.

Den kritiske knækkraft kan herefter bestemmes af:

N k22 L2 p 2 EI 2 p 2 EI 2
k 2
= Þ N cr = k EI 2
2
= =
( K × L)
2 2
EI 2 p2 L2 2

hvor

p
K =
k2 L

K angiver forholdet mellem søjlens knæklængde og dens aktuelle længde.

p 2 EI 2
For I1 = 0,5 × I 2 , L1 = L2 = L fås N cr =
( 2,185 × L )
2

p 2 EI 2
For I1 = I 2 = I , L1 = 0 , L2 = L fås N cr =
(2 × L)
2

I [9] er knæklængden angivet for en række hyppigt forekommende søjler.

25
2.4 Eksempler

2.4.1 Eksempel: IPE300

I dette eksempel er forskydningscenteret og tyngdepunktet sammenfaldende og tværsnittet er

således dobbeltsymmetrisk eller punktsymmetrisk, som vist i figur 2.17 og 2.18. En given
rotation sker således omkring tyngdepunktsaksen og tyngdepunktets flytning vil således alene
kunne beskrives ved flytningerne u og v.

Figur 2.17 Dobbelt symmetriske profiler - yc = 0 Ù zc = 0

Figur 2.18 Punktsymmetriske profiler - yc = 0 Ù zc = 0

Den kritiske knækkraft bestemmes som den mindste af knækkraften for enten plan udknækning
om de to hovedakser eller torsionsudknækning.

26
Simpel understøttet IPE300

Normal materialekontrol: g M 1 = 1,2

210000
Regningsmæssige elasticitetsmodul: Ed = = 175000 MPa
1, 2
81000
Regningsmæssige forskydningsmodul: G d = = 67500 MPa
1, 2

Tværsnitskonstanter:
A = 5,38 ×103 mm 2
Iy = 83, 6 ×106 mm4
iy = 125, 0 mm
Iz = 6, 04 ×106 mm4
iz = 33,5 mm
Iv = 202 ×103 mm3
Iw = 126 ×109 mm6
83, 6 ×106 + 6, 04 ×106
ip = = 129,1 mm
5,38 ×103

Figur 2.19 IPE300- profil

Knæklængde: ls = 3000 mm

p 2 ×175000 × 83, 6 ×106

N cry = 2
×10-3 = 16043,6 kN
3000

p 2 ×175000 × 6, 04 ×106
N crz = 2
×10-3 = 1159,1 kN
3000

1 æ p 2 ×175000 ×126 ×109 ö -3

N crf = ç 67500 × 202 × 10 3
+ ÷ ×10 = 2268,9 kN
129,12 è 3000 2 ø

Som det ses af ovenstående, vil søjlens bæreevne være styret af plan udknækning om z-aksen.

I figur 2.20 er de kritiske knæklaste afbildet som funktion af knæklængde for IPE300 profilet.

Der vil generelt gælde, at en undersøgelse af torsionsudknækning for valsede I- og H-profiler

ikke er nødvendigt, medmindre knæklængden svarende til torsionsudknækning er større end
knæklængden svarende til plan udknækning mht. den svage akse (z-aksen).

27
Figur 2.20 Kritiske knæklaste for IPE300 som funktion af knæklængden.

Anordnes der f.eks. en fastholdelse midt på den i det ovenstående beregnede søjle med en
udformning, som vist i figur 2.21a vil følgende gælde:

- translation mht. udbøjning i y-retningen vil være hindret og plan udknækning med
hensyn til z-aksen vil således have en knæklængde svarende til halvdelen af søjlens
aktuelle længde.
- rotation omkring længdeaksen vil ikke være hindret og knæklængden mht.
torsionsudknækning vil svare til søjlens aktuelle længde.

Dette vil medføre, at den kritiske knæklast mht. z-aksen bliver:

p 2 ×175000 × 6, 04 ×106
N crz = 2
×10-3 = 4636,5 kN
1500

Hvilket betyder, at nu er det torsionsudknækning, der er dimensionsgivende.

28
a. Fastholdelse mod: b. Fastholdelse mod:
Plan udknækning mht. z-aksen Plan udknækning mht. z-aksen
og rotation mht. x-aksen
Figur 2.21 Fastholdelse af søjle

For at sikre en fastholdelse mod rotation er det nødvendigt at anordne fastholdelsen, som vist i
figur 2.21b.

2.4.2 Eksempel - Korssøjle

Normal sikkerhedsklasse og materialekontrol: g M1 = 1,2

210000
Regningsmæssige elasticitetsmodul: Ed = = 175000 MPa
1, 2
81000
Regningsmæssige forskydningsmodul: G d = = 67500 MPa
1, 2

Tværsnitskonstanter:

A = 2 × 300 ×10 - 10 ×10 = 5900 mm 2

1 1 1
Iy = Iz = ×10 × 3003 + × 300 ×103 - ×104 = 22524167 mm 4
12 12 12
22524167
iy = iz = = 61,8 mm
5900
1
Iv = × ( 300 + 290 ) ×103 = 196667 mm3
3

Iw ; 0 mm 6
2 × 22524167
ip = = 87, 4 mm
5900

29
Knæklængde: ls = 3000 mm

p 2 ×175000 × 22524167 -3
N cry = N crz = ×10 = 4322, 6 kN
30002

Figur 2.22 Tværsnitsgeometri af korssøjle.

Da hvælvingsinertimomentet er nul, ses det, at den kritiske knæklast mht. torsionsudknækning

er konstant og uafhængig af knæklængden.

1
2 (
N crf = 67500 ×196667 ) ×10-3 = 1737,9 kN
87, 4

Som det ses af ovenstående, vil søjlens bæreevne være styret af torsionsudknækning.

I figur 2.23 er de kritiske knæklaste afbildet som funktion af knæklængde for korssøjlen.

Der vil generelt gælde, at kun for slanke korssøjler vil plan udknækning være
dimensionsgivende.

Da vridningsinertimomentet varierer med t3 vil knæklasten mht. torsionsudknækning aftage

hurtigt med tykkelsen.

30
Figur 2.23 Kritiske knæklaste for korssøjle som funktion af knæklængden.

2.5 Det relative slankhedsforhold l

For en søjle med tværsnitsareal A bliver den såkaldte eulerspænding:

N cr p 2 EI p 2 E × i2 p 2E
s cr = = = =
A A × L2 L2 æLö
2

ç ÷
èiø
, hvor
I
i = er tværsnittets inertiradius.
A

Forholdet L/i betegnes søjlens slankhedsforhold.

Slankhedsforholdet for en trykket stang, der er påvirket af kræfter hidrørende fra lasten på
konstruktionen, må ikke have et større slankhedsforhold L/i end 200. L er knæklængden, og i er
inertiradius med hensyn til den betragtede udknækningsretning.

En rent afstivende stang, der er påvirket af sekundære trykkræfter, må ikke have et større
slankhedsforhold L/i end 250.
Det slankhedsforhold, som giver en eulerspænding, som er lig med flydespændingen fy,
betegnes med (L/i)y.

p 2E æLö E
Vi har derfor, at: fy = 2
eller ç ÷ = p
ææ L ö ö è i øy fy
çç ç ÷ ÷÷
èè i øy ø

31
Det relative slankhedsforhold l defineres ved:

L
l = i
æLö
ç ÷
è i øy

æLö E
Indsættes ç ÷ = p heri, fås:
è i øy fy

L 1 fy
l = × ×
i p E

som er en praktisk, dimensionsløs, parameter til brug ved søjleberegninger. Forholdet mellem
eulerspændingen og flydespændingen kan ved hjælp af ovenstående udtrykkes ved:

p 2E
2
æLö
s cr ç ÷ 1
= èiø =
fy p 2E l2
2
æLö
ç ÷
è i øy

Af ovenstående kan følgende udtryk for det relative slankhedsforhold l udledes:

s cr 1 A× fy
= Þ l =
fy l2 N cr

2.6 Forhåndsudbøjningernes betydning

I en bjælke, hvor der optræder en tryknormalkraft, vil selv en mindre initial krumning have
væsentlig indflydelse på deformationerne, medens der for en bjælke, hvor der ikke forekommer
nogen tryknormalkraft, ikke vil være nogen væsentlig indflydelse herfra på deformationerne.

Den initiale form for en simpelt understøttet søjle med konstant stivhed EI antages at kunne
beskrives ved:

px
u0 = e × sin
L

Initial udbøjningen ved midten er således lig med e.

32
Figur 2.24 Søjle med initial udbøjning.

Dette betyder, idet u er den totale udbøjning regnet ud fra en retlinet form, at:

d 2 ( u - u0 )
M = N ×u Ù M = - EI Þ
dx 2
2
d 2u æp ö px
EI 2 + N × u = - EI × e ç ÷ sin
dx èLø L

Partikulær løsning til differentialligningen er:

px
u = C sin
L

Indsættes udtrykket for u i differentialligningen fås:

2 2
æp ö px px æp ö px
- EI × C ç ÷ × sin + N × C × sin = - EI × e ç ÷ sin Þ
èLø L L èLø L
p EI2
p EI
2
-C 2 + C × N = - e 2 Þ
L L

p 2 EI
Idet N cr = fås:
L2

N cr
-C × N cr + C × N = - e × N cr Þ C = ×e
N cr - N

Den partikulære løsning kan herefter udtrykkes ved:

N cr px
u = × e × sin
N cr - N L

33
Denne løsning er også den endelige, da de nedenstående randbetingelserne passer i det
partikulære integral.

Randbetingelser: u = 0 for x = 0 og x = L

Ved søjlemidten fås den største udbøjning:

N cr
umax = ×e
N cr - N

og det største moment bliver således:

N cr
M max = N × umax = N e
N cr - N

I søjler med initial udbøjning forekommer således i forhold til den rette søjle forøgede
N -N
momenter og udbøjninger, idet cr > 1,0.
N cr

Den største kantspænding i søjlen findes ved Naviers formel:

æ ö
N M max N ç e × zmax æ N cr ö ÷
s max = + zmax = ç1 + I ç ÷÷ Þ
A I Aç è N cr - N ø ÷
è A ø
N æ e × zmax æ N cr ö ö
s max = ç1 + 2 ç ÷ ÷÷
A çè i è N cr - N ø ø

, hvor

A er søjlens tværsnitsareal
I er søjlens inertimoment
i er søjlens inertiradius

Haves netop flydning i tværsnittets yderste fiber ved bæreevnesvigt fås:

æ ez s cr ö
fy = s ç1 + max ÷
è i s cr -s ø
2

N
hvor tværsnittets middelspænding betegnes med s = .
A

Tværsnittets kerneradius bestemmes af følgende udtryk:

W
W = A × kr Þ kr =
A

34
Hvilket betyder, at:

zmax A A 1
= zmax = =
i2 I W kr

Flydning i søjlens yderste fiber forekommer dermed når relationen

e
(f y - s ) (s cr - s ) =
kr
s cr ×s

, der betegnes som Perry-Robertsons søjleformel, er opfyldt.

Perry-Robertsons søjleformel kan ved division med fy skrives på følgende form:

æ s ö æ s cr s ö e s cr s
çç1 - ÷÷ çç - ÷ = × ×
è fy øè fy f y ÷ø kr f y f y

Forholdet mellem s og fy kaldes søjlereduktionsfaktoren c :

s
c =
fy

Indføres søjlereduktionsfaktoren samt den tidligere fundne sammenhæng

s cr 1
= 2 i Perry-Robertsons søjleformel, fås:
fy l

(1 - c ) æç ö
1 e 1
-c ÷ = × ×c Þ
èl kr l 2
2
ø
1 æ e ö 1
c 2 - 2 ç1 + + l 2 ÷ c + 2 = 0
l è kr ø l

1æ e 2ö
Indføres parameteren j = ç1 + + l ÷ fås ligningen:
2 è kr ø
1 1
c2- 2 ×j × c + 2 = 0 Þ
l 2
l
j j2 1 j ± j 2 -l 2
c = ± - =
l2 l4 l2 l2

Den mindste positive løsning vælges og idet der forlænges i tæller og nævner med

j + j 2 -l 2

35
, får man:

j - j2 -l 2 j + j2 -l 2 1
c = × =
l2 j + j2 -l 2 j + j2 -l 2

I figur 2.25 er forhåndsudbøjningernes betydning for et T140x140x15-profil vist i et

l - c - diagram, idet e er sat til 1/1000-del af søjlelængden.

For givet værdi af l kan e bestemmes af:

L l × i ×p
e = =
1000 fy
1000 ×
E
idet
L 1 fy l × i ×p
l = × × Þ L =
i p E fy
E

Herefter kan parameteren j bestemmes og herefter søjlereduktionsfaktoren c .

Figur 2.25 Forhåndsudbøjningernes betydning (pil angiver udbøjningsretningen).

36
2.7 Eurocode 3

For at beskrive og målsætte samtlige bidrag til søjlens imperfektion indføres den geometrisk
ækvivalente imperfektionsfaktor a således, at e kan findes af formlen:
kr

e
= a ( l - 0, 2 )
kr

Faktoren ( l - 0, 2 ) har til formål at fritage meget kraftige og korte søjler for en beregning, der
skal sikre mod udknækning. Den mindste værdi, som faktoren bør sættes til, er således nul.

Den geometrisk ækvivalente imperfektionsfaktor a , er bestemt ved hjælp af forsøg.

Forsøgene er udført for en lang række forskellige tværsnitstyper, både valsede og svejst, for at
få belyst den forskellighed der f.eks er i egenspændingernes variation henover de forskellige
tværsnitsformer og fremstillingsmåder. Der er således søgt taget hensyn til alle mulige
forkomne imperfektioner. Der henvises til litteraturen vedrørende disse forsøg [7].

Der er ved bestemmelse af a for valsede og opsvejste profiler inkluderet en geometrisk

imperfektion svarende til en forhåndsudbøjning af trykstangen på 1/1000 af knæklængden.

e
Er forhåndsudbøjningen større end 1/1000 af knæklængden, skal der til e adderes 0 ,
kr kr
hvor e0 er den værdi, hvormed den geometriske imperfektion overskrider 1/1000 af længden.

Alternativt medtages den større forhåndsudbøjning ved at trykstangen beregnes som

momentpåvirket, idet der medtages momentet hidrørende fra den del af forhåndsudbøjningen,
der overstiger den inkluderede del.

Indføres ovenstående udtryk for e nu i de i afsnit 2.6 udledte formler fås til beregning af
kr
søjlens reduktionsfaktor c følgende sæt af ligninger:

A× fy
l =
N cr

, hvor A bestemmes efter Tabel 3.1.

Ncr er den kritiske søjlekraft efter elasticitetsteorien for den relevante udbøjningsfigur baseret
på bruttotværsnittets egenskaber.

Hvis l £ 0, 2 anvendes c = 1 .

j =
1
2
(1 +a (l - 0, 2 ) + l 2
)

37
 1
c =
j + j2 -l 2

fy
N b , Rd = c × A×
g M1

Bæreevnen af en centralt påvirket trykstang bestemmes således ved, at man først bestemmer
den kritiske søjlekraft efter elasticitetsteorien med hensyn til plan eller rumlig udknækning, idet
man skal erindre, at Ncr altid skal bestemmes på basis af bruttotværsnittet. Herefter anvendes
ovenstående formler til bestemmelse af den regningsmæssige bæreevne Nb,Rd, idet der herved
tages hensyn til alle forkomne imperfektioner.

For tværsnitsklasse 4 skal der i de ovenstående formler benyttes arealet af det effektive
tværsnit, idet slankhedsforhold bestemmes på basis af flydespændingen.

Hvis tyngdepunktet for det effektive tværsnit ikke er sammenfaldende med tyngdepunktet for
bruttotværsnittet, skal der ved beregningen tages hensyn til det tillægsmoment, der hidrører fra
flytningen af tyngdepunktslinien i.e. trykstangen skal beregnes som en momentpåvirket
trykstang.

Tillægsmomentet beregnes af følgende udtryk: DM i , Ed = eN ,i × N Ed

y’ y’
e
y y N,y y

Bruttotværsnit Effektive tværsnit

De ikke-effektive områder af tværsnittet er farvet sorte.

y–y er bruttotværsnittets tyngdepunktsakse med hensyn til bøjning om y-aksen.
y’ - y’ er det effektive tværsnits tyngdepunktsakse med hensyn til bøjning om y-aksen.
eN,y er forskydningen af hovedaksen i det effektive areal Aeff i forhold til bruttotværsnittets tyngdepunkt.

Figur 2.26 Flytning af tyngdepunkt i et trykpåvirket tværsnit tilhørende Tværsnitsklasse 4.

Der benyttes en opdeling i fem søjletilfælde a0 a, b, c og d. Figur 2.27 viser de 5 søjlekurver,

idet disse giver styrkereduktionsfaktoren χ som funktion af det relative slankhedsforhold l .

38
Imperfektionsfaktoren er for de fem tilfælde:

a = 0,13 for tilfælde a0

a = 0,21 for tilfælde a
a = 0,34 for tilfælde b
a = 0,49 for tilfælde c
a = 0,76 for tilfælde d

1,0
a0
0,9
a
0,8
b
0,7
c
0,6
d
0,5
0,4

0,3
0,2

0,1

0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4 1,6 1,8 2,0 2,2 2,4 2,6 2,8 3,0 l

Figur 2.27 Søjlekurver – reduktionsfaktoren χ som funktion af det relative slankhedsforhold

l.

39
 Søjlekurve
S235
Udbøjning
Tværsnit Begrænsninger S275
om akse S460
S355
S420
z y-y a a0
tf tf ≤ 40 mm

h/b > 1,2

z-z b a0
Valsede profiler

y-y b a
40 mm < tf ≤ 100 mm
h y z-z c a
y-y b a
tf ≤ 100 mm

h/b ≤ 1,2
z-z c a
b y-y d c
tf > 100 mm
z-z d c

tf z tf z y-y b b
tf ≤ 40 mm
Opsvejste
I-profiler

z-z c c
y y
y-y c c
tf > 40 mm
z-z d d
Rørprofiler

varmvalsede alle a a0

koldformede
alle c c
svejste

tf z generelt (undtagen som

alle b b
nedenfor)
kasseprofiler
Opsvejste

h y tykke svejsesømme:
a-mål > 0,5 tf
b/tf < 30 alle c c
b h/tw < 30

z z z z
U-, T-profiler
og massive
profiler

y alle c c
y y y

z
L-profiler

alle b b
y

Tabel 2.1 Søjletilfælde - valg af søjlekurve for et tværsnit.

40
3.0 Momentpåvirkede trykstænger (Metode 2)

Trykstænger, der er tværbelastede eller excentrisk belastede, skal undersøges for de samme
forhold som centralt påvirkede trykstænger.

Der skal derudover tages hensyn til de optrædende momenter, hvori skal inkluderes
tillægsmomenterne fra normalkraften på grund af stangens udbøjning.

For momentpåvirkede trykstænger bør følgende betingelser være opfyldt:

N Ed M y , Ed + DM y , Ed M + DM z , Ed
+ k yy + k yz z , Ed £ 1
c y N Rk M M z , Rk
c LT y , Rk
g M1 g M1 g M1

N Ed M y , Ed + DM y , Ed M + DM z , Ed
+ k zy + k zz z , Ed £ 1
c z N Rk M M z , Rk
c LT y , Rk
g M1 g M1 g M1

, hvor

NEd, My,Ed og Mz,Ed er de regningsmæssige værdier af trykkraften og de maksimale

momenter om henholdsvis y-y- og z-z-aksen langs elementet.
ΔMy,Ed og ΔMz,Ed er tillægsmomenter, som følge af flytningen af tyngdepunktslinien for
klasse 4 tværsnit, se figur 2.26.
χ y og χz er søjlereduktionsfaktorerne svarende til bøjningudknækning.
χ LT er kipningsreduktionsfaktoren. For elementer, der ikke er tilbøjelige til
vridningsdeformation, sættes χ LT = 1,0.
kyy, kyz, kzy og kzz er interaktionsfaktorerne, se tabel 3.2 og 3.3.

Indføres følgende variable:

N Rk = Ai × f y tværsnittets karakteristiske normalkraftbæreevne. A bestemmes ud fra

tabel 3.1.
N b , Rd = c i × N Rk g M 1 den regningsmæssige bæreevne mht. stabilitetssvigt af et trykpåvirket
element.
, hvor c i er reduktionsfaktoren for den relevante udbøjningsfigur.
N Ed udnyttelsesgraden for ren trykpåvirkning med hensyn til plan
ny = udknækning om y-aksen.
c y × N Rk g M 1
N Ed udnyttelsesgraden for ren trykpåvirkning med hensyn til plan
nz = udknækning om z-aksen.
c z × N Rk g M 1
M y , Rk = Wy × f y tværsnittets karakteristiske momentbæreevne med hensyn til bøjning om
y-aksen. Modstandsmomentet bestemmes ud fra tabel 3.1.
c LT × M y , Rk g M 1 tværsnittets regningsmæssige momentbæreevne Mb,Rd med hensyn til
kipning.
M y , Ed udnyttelsesgraden for momentpåvirkning med hensyn til bøjning om y-
my = aksen.
c ×M
LT y , Rk g M1

41
M z , Rk = Wz × f y tværsnittets karakteristiske momentbæreevne med hensyn til bøjning om
z-aksen. Modstandsmomentet bestemmes ud fra tabel 3.1.
M z , Rk g M 1 tværsnittets regningsmæssige momentbæreevne Mb,Rd med hensyn til
bøjning om z-aksen.
M z , Ed udnyttelsesgraden for momentpåvirkning med hensyn til bøjning om z-
mz = aksen.
M z , Rk g M 1

, kan interaktionsformlerne skrives på følgende måde:

n y + k yy × my + k yz × mz £ 1
nz + k zy × m y + k zz × mz £ 1

I Eurocode 3 er angivet 2 metoder til beregning af interaktionsfaktorene kyy, kyz, kzy og kzz.

Metode 1 anbefales ved væsentlige konstruktioner, hvor økonomi er afgørende, samt ved
udarbejdelse af beregningsprogrammer. Metode 2, der er den enkleste af de to metoder, er
velegnet til håndberegninger og det er den metode der vil blive gennemgået i det følgende.

Tværsnitskonstanterne i forbindelse med eftervisning af momentpåvirkede trykstængers

bæreevne kan bestemmes ud fra nedenstående tabel.

Tværsnitsklasse 1 2 3 4
Ai A A A Aeff
Wy Wpl,y Wpl,y Wel,y Weff,y
Wz Wpl,z Wpl,z Wel,z Weff,z
ΔMy,Ed 0 0 0 eN,y · NEd
ΔMz,Ed 0 0 0 eN,z · NEd
Tabel 3.1 Værdier for NRk = fy · Ai, Mi,Rk = fy · Wi og ΔMi,Ed

42
Interaktionsfaktorene bestemmes af nedenstående tabel.

Beregningsmæssige forudsætninger
Interaktions-
Tværsnitstype Elastiske tværsnitsegenskaber Plastiske tværsnitsegenskaber
faktor
klasse 3, klasse 4 klasse 1, klasse 2

k yy
I-profiler
Rektangulære
Cmy (1 + 0, 6 × l y × ny ) (
Cmy 1 + ( l y - 0, 2 ) × ny )
rørprofiler l y > 1, 0 Þ l y = 1, 0 l y > 1, 0 Þ l y = 1, 0
I-profiler
k yz Rektangulære k zz 0, 6 × k zz
rørprofiler
I-profiler
k zy Rektangulære 0,8 × k yy 0, 6 × k yy
rørprofiler

I-profiler
(
Cmz 1 + ( 2 × l z - 0, 6 ) × nz )
Cmz (1 + 0, 6 × l z × nz ) l z > 1, 0 Þ l z = 1, 0
k zz
Rektangulære l z > 1, 0 Þ l z = 1, 0 (
Cmz 1 + (l z - 0, 2 ) × nz )
rørprofiler l z > 1, 0 Þ l z = 1, 0
For kipningshindrede I- og H-profiler samt rektangulære rørprofiler påvirket af aksialt tryk og
enakset bøjning My,Ed sættes koefficienten kzy = 0.
Tabel 3.2 Interaktionsfaktorer kij for elementer, der ikke er tilbøjelige til vridning.

For ovenstående tabel gælder, at l ikke må sættes til en værdi, der er større end 1,0. Skulle l
være større end 1,0, så skal der anvendes l =1,0 ved beregning af interaktionsfaktoren.

Faktoren Cm anvendes til at tage højde for momentkurvens forløb.

(bøjning om y-aksen Cmy og bøjning om z-aksen Cmz eller kipning CmLT )

Beregningsmæssige forudsætninger
Interaktionsfaktorer Elastiske tværsnitsegenskaber Plastiske tværsnitsegenskaber
klasse 3, klasse 4 klasse 1, klasse 2
k yy k yy fra tabel k yy fra tabel
k yz k yz fra tabel k yz fra tabel
é 0,1×l z ù
ê1 - nz ú
é 0, 05 ×l z ù ë ( CmLT - 0, 25 ) û
ê1 - nz ú
k zy ë ( CmLT - 0, 25 ) û l z > 1,0 Þ l z = 1, 0
l z > 1,0 Þ l z = 1, 0 For l z < 0, 4 dog højst:
k zy = 0, 6 + l z
k zz k zz fra tabel 3.2 k zz fra tabel 3.2
Tabel 3.3 Interaktionsfaktorer kij for elementer, der er tilbøjelige til vridning.

43
Også for ovenstående tabel gælder, at l ikke må sættes til en værdi, der er større end 1,0.
Skulle l være større end 1,0, så skal der anvendes l =1,0 ved beregning af
interaktionsfaktoren.

Faktoren CmLT anvendes til at tage højde for momentkurvens forløb.

Cmy, Cmz og CmLT

Momentdiagram Område
jævnt fordelt last punktlast
M ψM -1 £ y £ 1 0, 6 + 0, 4 ×y ³ 0, 4

0 £as £1 -1 £ y £ 1 0, 2 + 0,8a s ³ 0, 4 0, 2 + 0,8a s ³ 0, 4

Mh Ms ψMh 0 £y £ 1 0,1 - 0,8a s ³ 0, 4 -0,8a s ³ 0, 4
-1 £ a s £ 0
αs =Ms/Mh -1 £ y £ 0 0,1(1 -y ) - 0,8a s ³ 0, 4 0, 2 ( -y ) - 0,8a s ³ 0, 4

Ms
0 £a h £1 -1 £ y £ 1 0,95 + 0, 05a h 0,90 + 0,10a h
Mh ψMh
0 £y £ 1 0,95 + 0, 05a h 0,90 + 0,10a h
-1 £ a h £ 0
αh =Mh/Ms -1 £ y £ 0 0,95 + 0, 05a h (1 + 2y ) 0,90 + 0,10a h (1 + 2y )
For elementer med bevægelig knudepunktsfigur bør den ækvivalente momentfaktor sættes lig med
henholdsvis Cmy = 0,9 eller Cmz = 0,9.
Cmy, Cmz og CmLT bør vælges svarende til momentkurven mellem de relevante fastholdte punkter som
følger:

Momentfaktor Bøjningsakse Fastholdt i planen

Cmy y-y z-z
Cmz z-z y-y
CmLT y-y y-y
Tabel 3.4 Faktoren Cm for ækvivalent konstant moment.

Som det ses af ovenstående tabel sættes Cm lig Cmy = 0,9 henholdsvis Cmz = 0,9 for elementer
der indgår i en konstruktion med bevægelig knudepunktsfigur. En indspændt søjle eller et
søjleelement i en rammekonstruktion får dermed Cm-værdien 0,9.

44
Rutediagram for beregning af centralt påvirkede samt momentpåvirkede trykstænger.

1. Tværsnitsklassen for rent tryk bestemmes for det aktuelle tværsnit. Tværsnitsarealet
bestemmes som angivet i tabel 3.1.
2. Tilhører tværsnittet tværsnitsklasse 4 skal eventuelle flytninger af tyngdepunktet
bestemmes som angivet på figur 2.26.
3. Tværsnitsklassen for bøjningspåvirkning bestemmes for de aktuelle akser, hvis tværsnittet
er påvirket af My bestemmes Wy, hvis tværsnittet er påvirket af Mz bestemmes Wz.
Modstandsmomenterne bestemmes som angivet i tabel 3.1.
4. Bestem knæklængderne for de aktuelle svigtformer (plan udknækning og/eller
vridningsudknækning).
5. Beregn de kritiske Eulerlaster for de aktuelle svigtformer.
6. Beregn de relative slankhedsforhold for de aktuelle svigtformer. Hvis l £ 0, 2 er der ikke
fare for stabilitetsbrud forårsaget af søjlevirkning og c = 1 anvendes.
7. Søjletilfælde og hermed imperfektionsfaktor α bestemmes for de aktuelle svigtformer.
8. Styrkereduktionsfaktoren χ beregnes.
9. Bæreevnen for centralt belastet trykstang bestemmes.
10. Udnyttelsesgraden ni for den farligste svigtform beregnes.
11. Hvis tværsnittet tilhører tværsnitsklasse 4, og der er sket en flytning af tyngdepunktsaksen,
eller hvis trykstangen er påvirket af tværlast, skal trykstangen undersøges ved hjælp af
interaktionsudtrykkene for momentpåvirket trykstang.
12. Hvis der kan ske kipning af trykstangen i relation til bøjning om y-aksen bestemmes χ LT.
13. De regningsmæssige momentbæreevner beregnes.
14. Udnyttelsesgraden my og mz beregnes.
15. Cmy, Cmz og CmLT beregnes.
16. Interaktionsfaktorer kij beregnes.
17. Der sættes ind i interaktionsudtrykkene og bæreevnen checkes.

45
3.1 Eksempel

For den på nedenstående figur viste søjle skal det eftervises, at den har tilstrækkelig bæreevne
til at bære de angivne belastninger.

Hjørnesøjlen (HE500A) er fastholdt på følgende

måde:

Punkt Translation Rotation

Fodpunkt x, y og z x
Mellemunderstøtning y x
Toppunkt y og z x
HE500A

Det forudsættes således, at søjlen er gaffellejret

i alle 3 understøtningspunkter.

Pilene på figuren angiver spændretningen på

facadebeklædningen. Det ses af figur 3.2, at
HE500A

vindlast i y-retningen vil medføre en jævn

fordelt last på søjlen, medens vindlast i z-
retningen vil medføre en koncentreret last ved
mellemunderstøtningen.

Figur 3.1 Hjørnesøjle i 2-etages bygning.

x x

N1,Ed

uy
qEd
N2,Ed
uz
PEd

uy
z
z

y y

Figur 3.2 Belastninger og deformationer.

46
 x x x

N1,Ed 9
× qEd × l22
128

l1 l1 l1 1 N1,Ed
qEd × PEd × L 1
N2,Ed 4 × qEd × l22
PEd 8

l2 l2 l2 NEd

My Mz Nx
Figur 3.3 Statiske system og snitkraftkurver.

Beregningsforudsætninger:

l1 = 5000 mm, l2 = 5000 mm, L = 5000 + 5000 = 10000 mm

Normal kontrolklasse.

S355 i ht. DS/EN 10025-2:

t w £ 16 Þ f y = 355 MPa
16 < t f £ 40 Þ f y = 345 MPa

E = 210000 MPa

G = 81000 MPa

Bygningen påvirkes af vind i y-retningen, hvilket vil medføre en jævn fordelt last i y-retningen
(qEd) samt et vindsug i z-retningen virkende som en koncentreret kraft (P Ed) angribende ved
mellemunderstøtningen.

Tværlast Bøjningsmoment
1 1
qEd = 32 kN /m M z , Ed = × qEd × l 2 = × 32 × 52 = 100 kNm
8 8
1 1
PEd = 130 kN M y , Ed = × PEd × L = ×130 ×10 = 325 kNm
4 4

Fra taget afleveres en kraft på 600 kN og fra bjælken ved mellemunderstøtningen afleveres en
kraft på 900 kN, hvilket tilsammen giver en normalkraft på 1500 kN på den nederste del af
søjlen.

N1,Ed = 600 kN, N2,Ed = 900 kN, NEd = 600 + 900 = 1500 kN

47
 z Tværsnitskonstanter:
tf
A = 19,8 ×103 mm 2
h y Iy = 869, 7 ×106 mm 4
Wpl , y = 3940 ×103 mm3
Iz = 103, 7 ×106 mm 4
b 1
Wpl , z ; 2 × × 23 × 3002 = 1035 ×103 mm3
2
h = 490, 0 mm
Iv = 3100 ×103 mm3
b = 300, 0 mm
Iw = 5640 ×109 mm6
tf = 23, 0 mm
tw = 12, 0 mm
r = 27, 0 mm
Figur 3.2 HE500A – Valset H-profil

1. Tværsnitsklassen for rent tryk bestemmes for det aktuelle tværsnit. Tværsnitsarealet
bestemmes som angivet i tabel 3.1.

Trykpåvirket del: Flange Trykpåvirket del: Kropplade

b - tw 300 - 12
c= -r = - 27 = 117 mm c = h - 2 × ( t f + r ) = 490 - 2 × ( 23 + 27 ) = 390 mm
2 2

Flydespænding: Flydespænding:

16 < t f £ 40 Þ f y = 345 MPa tw £ 16 Þ f y = 355 MPa

235 235
e = = 0,825 e = = 0,814
345 355

DS/EN 1993-1-1, Tabel 5.2 giver: DS/EN 1993-1-1, Tabel 5.2 giver:

c 117 c 390
= = 5, 09 £ 9 ×e = 9 × 0,825 = 7, 43 = = 32,5 £ 42 ×e = 42 × 0,814 = 34, 2
tf 23 tf 12

Flangen tilhører således tværsnitsklasse 1. Flangen tilhører således tværsnitsklasse 3.

HE500A profil tilhører tværsnitsklasse 3 for rent tryk, hvilket betyder at tværsnitsarealet kan
sættes lig med bruttoarealet.

A = 19,8 ×103 mm 2

48
2. Tilhører tværsnittet tværsnitsklasse 4 skal eventuelle flytninger af tyngdepunktet
bestemmes som angivet på figur 2.26.

Da tværsnittet ikke tilhører tværsnitsklasse 4 sker der ingen flytning af tyngdepunktet.

eN ,i = 0 Þ DM i , Ed = eN ,i × N Ed = 0 × N Ed = 0

Der er således ikke noget tillægsmomentet.

3. Tværsnitsklassen for bøjningspåvirkning bestemmes for de aktuelle akser, hvis

tværsnittet er påvirket af My bestemmes Wy, hvis tværsnittet er påvirket af Mz bestemmes
Wz.

Bøjning om y-aksen: Bøjning om z-aksen:

Bøjningspåvirket del: Kroppladen Bøjningspåvirket del: Flangerne

b - tw 300 - 12
c = h - 2 × ( t f + r ) = 490 - 2 × ( 23 + 27 ) = 390 mm c= -r = - 27 = 117 mm
2 2

Flydespænding: Flydespænding:

tw £ 16 Þ f y = 355 MPa 16 < t f £ 40 Þ f y = 345 MPa

235 235
e = = 0,814 e = = 0,825
355 345

DS/EN 1993-1-1, Tabel 5.2 giver: DS/EN 1993-1-1, Tabel 5.2 giver:

c 390 c 117 9 ×e 9 × 0,825

= = 32,5 £ 72 ×e = 72 × 0,814 = 58, 61 = = 5, 09 £ = = 7, 43
tf 12 tf 23 a 1, 0

Trykpåvirket del: Flange Tværsnittet tilhører således tværsnitsklasse

1 i relation til bøjning om z-aksen.
Flangen tilhører tværsnitsklasse 1 (som fundet
for rent trykpåvirkning).

Tværsnittet tilhører således tværsnitsklasse 1 i

relation til bøjning om y-aksen.

HE500A profil tilhører tværsnitsklasse 1 for bøjning om både y- og z-aksen hvilket betyder, at
de plastiske modstandsmomenter kan benyttes, således som det fremgår af tabel 3.1.

Wpl , y = 3940 ×103 mm3

1
Wpl , z ; 2 × × 23 × 3002 = 1035 ×103 mm3
4

49
4. Bestem knæklængderne for de aktuelle svigtformer (plan udknækning og/eller
vridningsudknækning).

I relation til udknækning om y-aksen er søjlen simpelt understøttet i begge ender, men med en
springvis varierende normalkraft. Ved hjælp af [9] – Knæklængder – tabel 1 (søjler med
springvis varierende normalkraft) kan den kritiske knæklængde med hensyn til plan
udknækning om y-aksen findes.

I1 L2 N2 N2 900
= 1, 0 Ù = 0,5 Ù = = = 0, 6 Þ b = 0,84
I2 L N N1 + N 2 1500

lsy = b × L = 0,84 ×10000 mm = 8400 mm

I relation til udknækning om z-aksen er søjlen kontinuert over to fag, men med en springvis
varierende normalkraft. Ved hjælp af [9] – Knæklængder – tabel 3 (søjler med springvis
varierende normalkraft) kan den kritiske knæklængde med hensyn til plan udknækning om z-
aksen findes.

I1 L1 N1 + N 2 N 1500
= 1, 0 Ù = 1, 0 Ù = = = 2,5 Þ b = 0,88
I2 L2 N1 N1 600

lsz = b × L2 = 0,88 × 5000 mm = 4400 mm

5. Beregn de kritiske Eulerlaster for de aktuelle svigtformer.

Plan udknækning om y-aksen. Plan udknækning om z-aksen.

p 2 × E ×Iy p 2 × E × Iz
N cry = N crz =
lsy2 lsz2
p 2 × 210000 × 869, 7 ×106 p 2 × 210000 ×103, 7 ×106
= ×10-3 = 2
×10-3
84002 4400
= 25546, 4 kN = 11101,8 kN

6. Beregn de relative slankhedsforhold for de aktuelle svigtformer. Hvis l £ 0, 2 er der ikke

fare for stabilitetsbrud forårsaget af søjlevirkning og c = 1 anvendes.

Plan udknækning om y-aksen. Plan udknækning om z-aksen.

A× fy A× fy
ly = lz =
N cry N crz

19,8 ×103 × 345 19,8 ×103 × 345

= =
25546, 4 ×103 11101,8 ×103
= 0,517 ( > 0, 2 ) = 0,784 ( > 0, 2 )

50
7. Søjletilfælde og hermed imperfektionsfaktor α bestemmes for de aktuelle svigtformer.

h 490
= = 1, 633 > 1, 2 Ù t f £ 40 mm Ù f y = 355 MPa
b 300

Af tabel 2.1 findes:

Plan udknækning om y-aksen. Plan udknækning om z-aksen.
Søjlekurve a Þ a y = 0, 21 Søjlekurve b Þ a z = 0,34

8. Styrkereduktionsfaktoren χ beregnes.

Plan udknækning om y-aksen. Plan udknækning om z-aksen.

jy =
1
2
( )
1 + a y (l y - 0, 2 ) + l y2 jz =
1
2
(
1 + a z (l z - 0, 2 ) + l z2 )
1 1
= (1 + 0, 21( 0,517 - 0, 2 ) + 0, 5172 ) = (1 + 0, 34 ( 0, 784 - 0, 2 ) + 0, 7842 )
2 2
= 0, 667 = 0,907
1 1
cy = cz =
j y + j y2 - l y2 j z + j z2 - l z2
1 1
= =
0, 667 + 0, 667 2 - 0,517 2 0,907 + 0,907 2 - 0, 7842
= 0,919 = 0, 734

9. Bæreevnen for centralt belastet trykstang bestemmes.

Plan udknækning om y-aksen. Plan udknækning om z-aksen.

fy fy
N by , Rd = c y × A × N bz , Rd = c z × A ×
g M1 g M1
345 -3 345 -3
= 0,919 ×19,8 ×103 × ×10 = 0, 734 ×19,8 ×103 × ×10
1, 2 1, 2
= 7533, 2 kN = 4178,3 kN

10. Udnyttelsesgraden ni for den farligste svigtform beregnes.

Plan udknækning om y-aksen. Plan udknækning om z-aksen.

N Ed N N Ed N
ny = = Ed nz = = Ed
c y × N Rk g M 1 N by , Rd c z × N Rk g M 1 N bz , Rd
1500 1500
= =
7533, 2 4178,3
= 0,199 = 0,359

51
11. Hvis tværsnittet tilhører tværsnitsklasse 4, og der er sket en flytning af
tyngdepunktsaksen, eller hvis trykstangen er påvirket af tværlast, skal trykstangen
undersøges ved hjælp af interaktionsudtrykkene for momentpåvirket trykstang.

Søjlen er påvirket af tværlast både med hensyn til y-aksen og z-aksen og skal derfor undersøges
ved hjælp af interaktionsudtrykkene for momentpåvirket trykstang.

12. Hvis der kan ske kipning af trykstangen i relation til bøjning om y-aksen bestemmes χ LT.

Søjlen er gaffellejret ved begge enderne og på midten af de to vandrette bjælker, som vist på
figur 3.1.

Det kritiske kipmoment beregnes ved hjælp af metoden angivet i Teknisk Ståbi [20].

Momentkurven for den nederste del af søjlen, der er på den sikre side kan forudsættes
gaffellejret i begge ender har et retlinet forløb, som vist på nedenstående figur. Momentet er
nul ved den ene ende, hvorfor μ kan sættes lig med nul.

Momentkurven svarer til Ståbiens tilfælde 1 og Mcr kan bestemmes som følger:

G × Iv × l 2 81000 × 3100 ×103 × 50002

kl = = = 2,302
E × Iw 210000 × 5640 ×109

2 2
æ kl ö æ 2,302 ö
m1 = ( 9, 22 - 4, 29 × m ) × 1 + ç ÷ = ( 9, 22 - 4, 29 × 0 ) × 1 + ç ÷ = 11, 431
èp ø è p ø

Idet ht er afstanden fra midte flange til midte flange kan det kritiske moment bestemmes til:

EI z 210000 ×103, 7 ×106

M cr = m1 × 2
× ht = 11, 431 × 2
× ( 490 - 23 ) ×10-6 = 4650,1 kNm
l 5000

Wy × f y W pl , y × f y 3940 ×103 × 345

l LT = = = = 0,541 ( ³ 0, 4 )
M cr M cr 4650,1 ×106

DS/EN 1993-1-1, tabel 6.5 giver:

h 490
Valsede I-profiler Ù = = 1, 63 £ 2 Þ Kipningskurve b Þ a LT = 0,34
b 300

jy =
1
2
( 1
)
1 +a LT (l LT - l LT ,0 ) + bl LT2 = (1 + 0,34 ( 0,541 - 0, 4 ) + 0, 75 × 0,5412 ) = 0, 634
2
æ ì 1 üö
1 1 ç ï ï÷
c LT = = = 0,942 ç £ í 1 ý÷
j LT + j LT - b ×l LT 0, 634 + 0, 634 - 0, 75 × 0,541 ç ï 0,5412 = 3, 417 ï ÷
2 2 2 2

è î þø

52
13. De regningsmæssige momentbæreevner beregnes.

Bøjning om y-aksen. Bøjning om z-aksen.

M y , Rk = Wpl , y × f y = Wpl , y × f y M z , Rk = W pl , z × f z = Wpl , z × f y
= 3940 ×103 × 345 ×10-6 = 1035 ×103 × 345 ×10 -6
= 1359,3 kNm = 357,1 kNm
M 1359,3 M 357,1
M b , Rd = c LT × y , Rk = 0,942 × = 1067,1 kNm M c , Rd = z , Rk = = 297, 6 kN
g M1 1, 2 g M1 1, 2

14. Udnyttelsesgraden my og mz beregnes.

Bøjning om y-aksen. Bøjning om z-aksen.

M y , Ed 325 M z , Ed 100, 0
my = = = 0,305 mz = = = 0,336
c LT × M y , Rk g M 1 1067,1 M z , Rk g M 1 297, 6

15. Cmy, Cmz og CmLT beregnes.

Bøjning om y-aksen. Bøjning om z-aksen.

Punktlast: Jævnt fordelt last:

Ms
ψMh
Mh Mh
Ms ψMh

1 y =0
y = 0 ; M h = 0 ; M s = × PEd × L
4 9 1
Ms = × qEd × l 2 ; M h = × qEd × l 2
128 8
Mh 0 M s 9 ×8 9
ah = = = 0, 0 Þ as = = = = 0,5625 Þ
Ms Ms M h 128 16
Cmy = 0,9 + 0,10a h Cmz = 0, 2 + 0,8a s
= 0,9 + 0,1× 0 = 0, 2 + 0,8 × 0,5625
= 0,9 = 0, 65 ( ³ 0, 4 )
For kipning er elementet fastholdt ved midtpunktet:

M
ψM

y = 0 Þ CmLT = 0, 6 + 0, 4 ×y = 0, 6 + 0, 4 × 0 = 0, 6 ( ³ 0, 4 )

53
16. Interaktionsfaktorer kij beregnes.

Da søjleelementet er tilbøjelige til vridning, idet der kan forekomme fri kipning af tværsnittet,
anvendes Tabel 3.3 til bestemmelse af interaktionsfaktorne kij.

Udknækning med hensyn til y-aksen. Udknækning med hensyn til z-aksen.
l y < 1, 0 Þ l z < 1, 0 Þ

(
k yy = Cmy 1 + (l y - 0, 2 ) × n y ) (
k zz = Cmz 1 + ( 2 × l z - 0, 6 ) × nz )
= 0,9 (1 + ( 0,517 - 0, 2 ) 0,199 ) = 0, 65 (1 + ( 2 × 0, 784 - 0, 6 ) × 0,359 )
= 0,957 = 0,876
k yz = 0,6 × k zz = 0, 6 × 0,954 = 0,572 0, 4 < l z < 1, 0 Þ
é 0,1 × l z ù
k zy = ê1 - nz ú
ë ( CmLT - 0, 25 ) û
é 0,1× 0, 784 ù
= ê1 - 0,359 ú
ë ( 0, 6 - 0, 25 ) û
= 0,920

17. Der sættes ind i interaktionsudtrykkene og bæreevnen checkes.

n y + k yy × my + k yz × mz £ 1 Þ
0,199 + 0, 957 × 0,305 + 0,572 × 0,336 = 0, 683 £ 1

nz + k zy × my + k zz × mz £ 1 Þ
0,359 + 0, 920 × 0,305 + 0,876 × 0,336 = 0,934 £ 1

Det ses således, at søjlen har tilstrækkelig bæreevne.

54
Reference- og litteraturliste

[1] K.A. Andersen: Elementær mekanik, del 1. , 1976.

[2] P.G. Bergan, P.G. og T.G. Syvertsen: Knekning av søyler og rammer. Tapir, 1978.

[3] Bent Bonnerup, Bjarne Chr. Jensen og Carsten Munk Plum: Stålkonstruktioner efter DS/EN
1993. Nyt Teknisk Forlag, 2009.

[4] Don O. Brush og Bo O. Almroth: Buckling of Bars, Plates and Shells. McGraw-Hill, 1975.

[5] P.S. Bulson og H.G. Allen: Background to Buckling. McGraw-Hill, 1980.

[6] Dansk Standard: DS412(3.1), Norm for stålkonstruktioner. Dansk Standard 1998.

[7] ECCS–Committee 8 – Stability: Manual on Stability of Steel Structures. ECCS – No. 22

Second Edition – 1976.

[8] T.V. Galambos: Guide to Stability Design Criteria for Metal Structures. John Wileys &
Sons, 4th Edition, 19??.

[9] Jesper Gath: Formelsamling – Knæklængder. ALECTIA, 2009.

[10] Niels J. Gimsing: Pladedragere. Polyteknisk Forlag, 3. udgave, 2000.

[11] Torsten Höglund: Modul 6 – Stabilitet för balkar och stänger. SBI – Stålbyggnadsinstitutet,
LTU – Luleå teknsika universitet, KTH – Kungliga Tekniska Högskolan, 2006.

[12] Torsten Höglund: K18 – Dimensionering av stålkonstruktioner. Utdrag ur Handboken Bygg,

Kapitel K18 och K19. SBI – Stålbyggnadsinstitutet.

[13] S. Kitipornchai og H.W. Lee: Inelastic Buckling of Single-Angle, Tee and Double-Angle
Struts. Journal of Constructional Steel Research, Vol. 6 No. 1 1986.

[14] Steen Krenk: Three-Dimensional Elastic Beam Theory – Part 1 & 2. Serie F - No. 115 -
ABK Afdelingen for Bærende Konstruktioner, Danmarks Tekniske Universitet, 1989.

[15] Ulrich Krüger: Stahlbau – Teil 1 & 2. Ernst & Sohn, 1998.

[16] Per Kr. Larsen: Dimensjonering av Stålkonstruksjoner. Tapir, 1992.

[17] Jürgen Meister: Nachweispraxis Biegeknicken und Biegedrillknicken. Ernst & Sohn, 2002.

[18] M.P. Nielsen og L. Pilegaard Hansen: Mekanik 3.2 - Søjler og bjælkesøjler. Den private
Ingeniørfond ved Danmarks tekniske Højskole, 1973.

[19] M.P. Nielsen og L. Pilegaard Hansen: Mekanik 3.3 (del 1) - Spændinger og deformationer i
rumbjælker. Den private Ingeniørfond ved Danmarks tekniske Højskole, 1978.

55
[20] Teknisk Ståbi. Nyt Teknisk Forlag, 20. udgave, 2009.

[21] Christian Petersen: Stahlbau. Vieweg & Sohn, 1988.

[22] Christian Petersen: Statik und Stabilität der Baukonstruktionen. Friedr. Vieweg & Sohn, (2.,
durchgesehene Auflage), 1982.

[23] Claus Philipsen: Stålsøjler. Serie F - No. 8 - BKM Afdelingen for Bærende Konstruktioner
og Materialer. Danmarks Tekniske Universitet, 2000.

[24] Claus Philipsen: Matematiske metoder i konstruktionsmekanik. Serie F – No. 6 - BKM

Afdelingen for Bærende Konstruktioner og Materialer. Danmarks Tekniske Universitet, 1998

[25] Arne Selberg: Stålkonstruksjoner. Tapir Forlag,1964.

[26] Statens Stålbyggnadskommitté: Kommentarer till Stålbyggnadsnorm 70

Knäckning, Vippning, Buckling – StBK-K2. Statens Stålbyggnadskommitté, 1973.

[27] Kjeld Thomsen: Stålkonstruktioner. Tryk- og trækstænger. Polyteknisk Forlag, 1972

[28] Esben J. Thrane og Jon M. Huslid: Konstruksjoner i stål. Tapir Forlag (4. utgave), 1985.

[29] S.P. Timoshenko og J.M. Gere: Theory of elastic stability. McGraw-Hill, International
Student Edition – Second Edition, 1985.

[30] N.S. Trahair: Flexural-Torsional Buckling of Structures. E & FN Spon, 1993

56
Standarder

DS/EN 1090-1:2009. Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til over-

ensstemmelsesvurdering af komponenter til bærende konstruktioner. Dansk Standard, 2009.

DS/EN 1090-2:2008. Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 2: Tekniske krav til

stålkonstruktioner. Dansk Standard, 2005.

DS/EN 1993 FU:2009. Forkortet udgave af Eurocode 3 - Stålkonstruktioner. Dansk Standard,

2009.

DS/EN 1993-1-1 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1: Generelle regler samt
regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard, 2007.

EN 1993-1-1 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-1:

Generelle regler og regler for bygningskonstruktioner. Dansk Standard, 2007.

DS/EN 1993-1-8 + AC. Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8: Samlinger. Dansk

Standard, 2007.

EN 1993-1-8 DK NA:2007. Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner – Del 1-8:

Samlinger. Dansk Standard, 2007.

57
Appendix A – Partialkoefficienter

Partialkoefficienter i h.t. det Nationale Anneks til:

- DS/EN 1993-1-1
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
- DS/EN 1993-1-8
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
Del 1-8: Samlinger

Komponent Partial- Svigttype Værdi

koefficient
Bæreevne af tværsnit uanset klasse g M0 Varslet svigt med 1,1 × g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af elementer mht. stabilitetssvigt g M1 Varslet svigt uden 1, 2 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af trækpåvirkede tværsnit mht. brud g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Bolte og nitters bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Charniéredornes bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Svejsesømmes bæreevne g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Hulrandsbæreevne for plader g M2 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
Friktionssamlinger g M3 Uvarslet svigt 1,35 ×g 3
- i brudgrænsetilstanden (kategori C)
Friktionssamlinger g M 3, ser Varslet svigt uden 1,35 ×g 3
- i anvendelsesgrænsetilstanden (kategori B) bæreevnereserve
Injektionsboltes hulrandsbæreevne g M4 Varslet svigt med 1,1 ×g 3
bæreevnereserve
Bæreevne af samlinger i gitterdrager af g M5 Varslet svigt med 1,1 ×g 3
rørprofiler bæreevnereserve
Bæreevne af charniéredorne i g M 6, ser Varslet svigt med 1,1 ×g 3
anvendelsesgrænsetilstanden bæreevnereserve
Forspænding af højstyrkebolte g M7 Varslet svigt uden 1, 2 ×g 3
bæreevnereserve

Faktoren γ3 tager hensyn til kontrolklasse af produktet. Lempet kontrolklasse benyttes ikke.
Skærpet kontrolklasse: γ3 = 0,95
Normal kontrolklasse: γ3 = 1,00

I forbindelse med ulykkes- og seismiske dimensioneringstilstande benyttes:

g Mi = 1, 0 , hvor i = 0, 1, 2, 3, 3,ser, 4, 5, 6,ser, eller 7.

58
BOLTESAMLINGER DS/EN 1993-1-8

Boltesamlinger Styrkeklasser Boltehuller Krav til bæreevnen

4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8,
Kategori A: 8.8, 10.9 normalhuller Fv,Ed ≤ Fv,Rd
Dornsamling alm. konstruktionsstål pashuller Fv,Ed ≤ Fb,Rd
iht. DS/EN 10025-2 til 6
Fv,Ed,ser ≤ Fs,Rd,ser
Kategori B: normalhuller
Dorn-/ friktions- spændbolte 8.8, 10.9 aflange huller med aksen vinkel- Fv,Ed ≤ Fv,Rd
samling ret på kraftretningen Fv,Ed ≤ Fb,Rd
Fv,Ed ≤ Fs,Rd
normalhuller
Kategori C: Fv,Ed ≤ Fb,Rd
spændbolte 8.8, 10.9 overstørrelseshuller
Friktionssamling
aflange huller Fv,Ed ≤ N net,Rd
4.6, 4.8, 5.6, 5.8, 6.8,
Kategori D: Ft,Ed ≤ Ft,Rd
8.8, 10.9
Ikke forspændt -
træksamling
alm. konstruktionsstål Ft,Ed ≤ Bp,Rd
iht. DS/EN 10025-2 til 6
Kategori E: Ft,Ed ≤ Ft,Rd
Forspændt træk- spændbolte 8.8, 10.9 -
samling Ft,Ed ≤ Bp,Rd
Fv,Ed forskydningskraft Fv,Ed,ser forskydningskraft i anvendelsesgrænsetilstanden
Ft,Ed trækkraft Ft,Rd trækbæreevne
Fv,Rd overklipningsbæreevne Fs,Rd,ser friktionsmodstand i anvendelsesgrænsetilstanden
Fb,Rd hulrandsbæreevne Fs,Rd friktionsbæreevne i brudgrænsetilstanden
Bp,Rd gennemlokningsbæreevne Nnet,Rd plastiske bæreevne af hulsvækket tværsnit
Boltedimensioner
Betegnelse M12 M14 M16 M20 M22 M24 M27 M30 M36
Skaftediameter (mm) 12 14 16 20 22 24 27 30 36
Skaftediameter, pasbolt (mm) 13 15 17 21 23 25 28 31 37
Spændingsareal (mm2) 84,3 115 157 245 303 353 459 561 817
Skafteareal (mm2) 113 154 201 314 380 452 573 707 1018
Skafteareal, pasbolt (mm2) 133 177 227 346 415 491 616 755 1075
Nøglevidde (mm) 19 22 24 30 32 36 41 46 55
Underlagsskive diameter (mm) 24 28 30 37 39 44 50 56 66
Boltehuller
Boltediameter d 12 14 16 20 22 24 27 30 36
Pashuller (mm) *) d0 - d 0,11 0,11 0,11 0,13 0,13 0,13 0,13 0,13 0,16
Normalhuller (mm) d0 - d 1 (2) **) 1 (2) **) 2 2 2 2 3 3 3
Overstørrelse (mm) d0 - d 3 3 4 4 4 6 8 8 8
Korte aflange (mm) l-d 4 4 6 6 6 8 10 10 10
Lange aflange (mm) l-d ≤ 1,5 d
*)
Udføres i toleranceklasse H11 efter DS/EN 20286-2.
**)
Benyttes tallet i ( ) reduceres overklipningsbæreevnen Fv,Rd for visse boltestyrkeklasser.

Materialeværdier*)
Kvalitetsklasse 4.6 4.8 5.6 5.8 6.8 8.8 10.9
fub (MPa) 400 400 500 500 600 800 1000
fyb (MPa) 240 320 300 400 480 640 900
*)
Bolte henregnes til normal kontrolklasse
HULRANDSBÆREEVNE

Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden

d0 = boltehullets
L diameter
L
Fv,Ed σ

p2 e2
n
Fv,Ed Fv,Ed
fub

p2
e2

e2
e1 e1 p1 e1
fu
⎧ skaftediameter
d=⎨
⎩ ydre gevinddiameter
For forskudte rækker af samlingselementer: p 2 ≥ 1, 2 ⋅ d 0 ∧ L ≥ 2, 4 ⋅ d 0

For aflange huller: e1 ≥ 1,5 ⋅ d 0 ∧ e 2 ≥ 1,5 ⋅ d 0

Den mindste værdi af α b

1,2 ⋅ d 0 ≤ e1 < 3,0 ⋅ d 0 α b = e1 (3 ⋅ d0 ) benyttes.
2,2 ⋅ d 0 ≤ p1 < 3,75 ⋅ d 0 α b = ⎡⎣ p1 ( 3 ⋅ d 0 )⎤⎦ − 1 4 ( α b ≤ f ub f u ∧ α b ≤ 1, 0 )

1,2 ⋅ d 0 ≤ e 2 < 1,5 ⋅ d 0 k1 = [ 2,8 ⋅ e 2 d 0 ] − 1, 7 Den mindste værdi af k1

2,4 ⋅ d 0 ≤ p 2 < 3,0 ⋅ d 0 k1 = ⎡⎣1, 4 ⋅ p 2 d 0 ⎤⎦ − 1, 7 benyttes. ( k1 ≤ 2,5 )

e1 ≥ 3,0 ⋅ d 0 ∧ p1 ≥ 3,75 ⋅ d 0 ⇒ α b = 1, 0
e 2 ≥ 1,5 ⋅ d 0 ∧ p 2 ≥ 3,0 ⋅ d 0 ⇒ k1 = 2,5

n antal bolte Regningsmæssig kapacitet Fb,Rd

fu,1
Fb,Rd ⎧⎪n ⋅ k1 ⋅ α b ⋅ d ⋅ t1 ⋅ f u,1 γ M 2
Fb,Rd Fb,Rd = min ⎨
t1 ⎪⎩n ⋅ k1 ⋅ α b ⋅ d ⋅ t 2 ⋅ f u,2 γ M 2
t2
1-snit fu,2
fu,2 t2 ½F
b,Rd
Fb,Rd ⎧⎪n ⋅ k1 ⋅ α b ⋅ d ⋅ t1 ⋅ f u,1 γ M 2
Fb,Rd = min ⎨
t1 ⎪⎩n ⋅ k1 ⋅ α b ⋅ d ⋅ 2 ⋅ t 2 ⋅ f u,2 γ M 2
fu,1 t2 ½Fb,Rd
2-snit fu,2
fu,1
Fb,Rd
Fb,Rd ⎪⎧ k1 ⋅ α b ⋅ d ⋅ ( t i ⋅ f u,i )min γ M 2
Fb,Rd = min ⎨
⎪⎩1,5 ⋅ d ⋅ ( t i ⋅ f u,i )min γ M 2
t1
t
fu,2 2
1-snit (underlagsskiver skal benyttes) n=1
Fb,Rd multipliceres med 0,8 - hvis der anvendes overstørrelseshuller.
Fb,Rd multipliceres med 0,6 - hvis der anvendes aflange huller vinkelret på kraftens retning.
HULSVÆKKET TVÆRSNIT

Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden

Tværsnittets regningsmæssige bæreevne Tværsnitsklasse

min. bæreevne ≥ belastningen.**) 1-4
Trækpåvirket Nt,Rd 0,9 ⋅ A net ⋅ f u γ M 2 Det er ikke nødvendigt at tage
Trykpåvirket Nc,Rd hensyn til huller i trykpå-
Overstørrelseshuller og aflange huller 0,9 ⋅ A net ⋅ f u γ M 2 virkede elementer, undtagen
overstørrelseshuller og aflange
Bøjningspåvirket Mc,Rd
huller.
Huller i træksiden samt overstørrelses-
huller og aflange huller i tryksiden 0,9 ⋅ Wnet ⋅ f u γ M 2
fy
Forskydningspåvirket Vc,Rd A nv ⋅
3 ⋅ γ M0

Kategori C+ Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden

Tværsnittets regningsmæssige bæreevne Tværsnitsklasse

min. bæreevne ≥ belastningen. **) 1-4
Trækpåvirket Nnet,Rd A net ⋅ f y γ M0 Normalt forudsættes, at
Trykpåvirket Nc,Rd 30 pct. af den kraft, en bolt
Overstørrelseshuller og aflange huller 0,9 ⋅ A net ⋅ f u γ M 2 overfører, er overført inden
Bøjningspåvirket Mc,Rd Wnet ⋅ f y γ M0 snittet gennem boltehullet.

fy
Forskydningspåvirkning Vc,Rd A nv ⋅
3 ⋅ γ M0

⎧ n ⋅ d0 ⋅ t (ikke forskudte huller) For hvert tværsnit skal gælde:

⎪
A ded = max ⎨ s2 ⋅ t
n ⋅ d0 ⋅ t − ∑ (forskudte huller) s 2 ⋅ t (4 ⋅ p ) ≤ 0,6 ⋅ s ⋅ t
⎪⎩ 4⋅p

A net = A − A ded A = b⋅t n antal bolte t tykkelse af aktuel plade

1 2

p*) snit 1 : A ded = 2 ⋅ d 0 ⋅ t

Nt,Rd Nt,Rd
t d0
p*) s2 ⋅ t
snit 2 : A ded = 4 ⋅ d 0 ⋅ t − 2 ⋅
4⋅p
s
1 2
*)
For et tværsnit med huller i flere planer måles p i den udfoldede plan af tværsnittet.
**)
Ud over de angivne bæreevneundersøgelser skal bruttotværsnittet checkes mht. begyndende flydning.
BLOKFORSKYDNING

Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden

For en symmetrisk boltegruppe, For en boltegruppe, der

der påvirkes af koncentrisk last: påvirkes af excentrisk last:
fu fy fu fy
Veff ,1,Rd = A nt ⋅ + A nv ⋅ Veff ,2,Rd = 0,5 ⋅ A nt ⋅ + A nv ⋅
γM2 3 ⋅ γ M0 γM2 3 ⋅ γ M0

Kategori C + Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden

For en symmetrisk boltegruppe, For en boltegruppe, der

der påvirkes af koncentrisk last: påvirkes af excentrisk last:
f fy f fy
Veff ,1,Rd = A nt ⋅ y + A nv ⋅ Veff ,2,Rd = 0,5 ⋅ A nt ⋅ y + A nv ⋅
γ M0 3 ⋅ γ M0 γ M0 3 ⋅ γ M0

Normalt forudsættes, at 30 pct. af den kraft, som en bolt overfører, er overført inden snittet gennem
boltehullet.

A nv og A nt
Anv forskydningspåvirket nettoareal
d0
Ant trækpåvirket nettoareal b A nv = 2 ( a − ( n − 1 2 ) ⋅ d 0 ) ⋅ t
Veff,1,Rd
n antal bolte i kraftens retning A nt = ( b − ( m − 1) ⋅ d 0 ) ⋅ t
a
m antal bolte vinkelret på kraftens Koncentrisk last
retning

d0 huldiameter b
A nv = ( b − ( n − 1 2 ) ⋅ d 0 ) ⋅ t
t pladens tykkelse
A nt = ( a − ( m − 1 2 ) ⋅ d 0 ) ⋅ t
Veff,2Rd a
Excentrisk last

b
A nv = 2 ( a − ( n − 1 2 ) ⋅ d 0 ) ⋅ t
Veff,1,Rd
b A nt = ( 2 ⋅ b − d 0 ) ⋅ t
a
Koncentrisk last
OVERKLIPNINGSBÆREEVNE

Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden

Direkte samling

Styrkeklasse α v : snit gennem α v : snit gennem α v : snit gennem

rullet gevind skåret gevind skaft
4.6, 5.6, 8.8 0,6 0,510 0,6
4.8, 5.8, 6.8, 10.9 0,5 0,425 0,6

A spændingsarealet for snit gennem gevind,

skaftearealet for snit gennem skaftet
n antal bolte
Regningsmæssig kapacitet Fv,Rd
Fv,Rd
Fv,Rd f ub
Fv,Rd = n ⋅ α v ⋅ A ⋅
γM2
1-snit

Fv,Rd ½ Fv,Rd
f ub
Fv,Rd = 2 ⋅ n ⋅ α v ⋅ A ⋅
γM2
2-snit ½ Fv,Rd

M12 og M14 i normalhuller med 2 mm frigang : - overklipningsbæreevnen skal være større

end hulrandsbæreevnen.
- Fv,Rd multipliceres med 0,85 (ved styrke
klasserne 4.8, 5.8, 6.8, 8.8, 10.9 ).

Indirekte samling

Der skal tages hensyn til bøjningspåvirkning i boltene, når den samlede tykkelse af
mellemlægspladerne tp er større end 1/3 af boltediameteren.

Dette gøres ved, at multiplicere bæreevnen svarende til direkte samling med en reduktionsfaktor:

tp1
9⋅d
βp = men βp ≤ 1, 0
tp2 8⋅ d + 3⋅ tp

t p = max {t p1 ; t p2 }
TRÆKBÆREEVNE

Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden + Kategori D + Kategori E

Ft,Rd
n antal bolte Rullet gevind
Ft,Rd = 0,9 ⋅ n ⋅ A s ⋅ f ub γ M 2
As spændingsarealet
Skåret gevind
fub boltematerialets
karakteristiske Ft,Rd = 0, 765 ⋅ n ⋅ A s ⋅ f ub γ M 2
Ft,Rd
trækstyrke

Bolte i Kategori E må højst tilspændes til forspændingskraften: Fp ,C max = 0,7 ⋅ A s ⋅ f ub

GENNEMLOKNINGSBÆREEVNE

e hjørnemål e+s ⎛ 1 1⎞
s nøglevidde dm = =⎜ + ⎟⋅s
2 ⎝ 3 2⎠
tp pladens tykkelse

s dw fu
Bp,Rd = 0, 6 ⋅ n ⋅ π ⋅ d m ⋅ t p ⋅
γM2
e

Anvendes skiver sættes dm lig med underlagskivernes diameter dw.

TRÆK- OG FORSKYDNINGSPÅVIRKEDE

Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden + Kategori D + Kategori E

Eftervise at

Ft,Ed
½ Fv,Ed
Fv,Ed
Fv,Ed Ft,Ed
+ ≤1
Fv,Rd 1, 4 ⋅ Ft,Rd
½ Fv,Ed

Ft,Ed

Fv,Rd kapacitet ved forskydning alene (overklipningsbæreevne)

Ft,Rd kapacitet ved træk alene (trækbæreevne)
For snit gennem skaftet er Ft,Rd skaftets trækbæreevne.
FRIKTIONSMODSTAND OG –BÆREEVNE

Kategori C + Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden

k s ⋅ n ⋅µ Boltehuller ks
Fs,Rd,ser = ⋅ Fp,C Kategori B
γ M3,ser Normalhuller 1,0
Overstørrelseshuller eller korte aflange 0,85
huller (vinkelret på F)
k s ⋅ n ⋅µ
Fs,Rd = ⋅ Fp,C Kategori C Lange aflange huller (vinkelret på F) 0,7
γ M3 Korte aflange huller (parallelt med F) 0,76
Lange aflange huller (parallelt med F) 0,63

n antal friktionsflader (lig antallet af snit)

fub boltematerialets karakteristiske trækstyrke
As spændingsarealet
µ karakteristiske friktionskoefficient

Bolte må højst tilspændes til forspændingskraften: Fp ,C = 0,7 ⋅ A s ⋅ f ub

Den regningsmæssige forspænding: Fp,Cd = 0, 7 ⋅ A s ⋅ f ub γ M7

Karakteristisk friktionskoefficient µ*)

Overflade Behandling µ
- Kontaktflader sandblæst og al løs rust fjernet. Der må ikke forekomme
Klasse A 0,50
grubedannelser i overfladen
- Kontaktflader sandblæst og malet med alkali-zink silikat maling med
en tykkelse på 50 – 80 µm
Klasse B 0,40
- Kontaktflader sandblæst og sprøjtemetalliseret med aluminium eller
zink
- Kontaktflader renset med stålbørste eller flammerensning og al løs
Klasse C 0,30
rust fjernet
Klasse D - Ubehandlede kontaktflader 0,20
- - Ubehandlede varmforzinkede overflader 0,10
*)
Friktionskoefficienten henregnes til normal kontrolklasse.

Bæreevnen reduceres ikke for samlinger med mellemlægsplader.

Friktionssamling med trækkræfter vinkelret på friktionsfladen

Ft,Ed

½ Fs,Rd F k s ⋅ n ⋅ µ ⋅ ( Fp,C − 0,8 ⋅ Ft,Ed,ser )

s,Rd,ser = Kategori B
Fs,Rd γ M3,ser

½ Fs,Rd k s ⋅ n ⋅µ ⋅ ( Fp,C − 0,8 ⋅ Ft,Ed )

Fs,Rd = Kategori C
γ M3
Ft,Ed
FORDELING AF KRÆFTER I BOLTESAMLINGER

FEd´s angrebspunkt mht. boltegruppens tyngdepunkt o

FEd central mht. o *) FEd excentrisk mht. o
e
FEd
Fordeles jævnt FEd Fordeles efter
Lj F - elasticitetsteorien
o Fb = Ed o
- plasticitetsteorien
n
*)
Hvis Lj > 15⋅d skal overklipnings-
bæreevnen reduceres med faktoren:
βLf
L j − 15 ⋅ d
β Lf = 1 − 1,0
200 ⋅ d
0,75
L j ≥ 65 ⋅ d ⇒ β Lf = 0,75

d boltediameter

15d 65d Lj
Fordeling efter elasticitetsteorien
Hovedakserne x og y placeres med boltegruppens tyngdepunkt som origo og y-aksen parallel med
kraftretningen. Omdrejningspunktets afstand ξ i x-retningen til boltegruppens tyngdepunkt:

y e
( )
n
Ip
ξ= , I p = ∑ x i2 + y i2
n⋅e i =1
FEd
Kraften Ti på bolten med afstanden ri
fra omdrejningspunktet er lig (xi,yi)

ri ri Ti
Ti = FEd ⋅ e ⋅ , ri = (ξ + x i )2 + y i2
Ip x
c o
Hårdest påvirkede bolt er den, der er længst ξ
væk fra omdrejningspunktet c:

rmax
Tmax = FEd ⋅ e ⋅
Ip

Fordeling efter plasticitetsteorien

(Ikke tilladt for Kategori C + Kategori B i anvendelsesgrænsetilstanden; kun tilladt for
Kategori A + Kategori B i brudgrænsetilstanden, hvis Fv,Rd ≥ Fb,Rd )

n
Alle bolte påvirkes med samme kraft Tf, som bestemmes af: Tf = FEd ⋅ ( e + ξ ) ∑r
i =1
i

hvor ξ tilnærmet bestemmes som ved elasticitetsteorien.

Copyright © Jesper Gath 2009

SVEJSESAMLINGER DS/EN 1993-1-8

Bæreevne for samlinger i svejselige konstruktionsstål i henhold til DS/EN 1993-1-1

Bæreevnen regnes for eftervist, hvis følgende udtryk begge er opfyldt:

idet, der ses bort fra

fu fu
σ90
2
+ 3 ⋅ ( τ02 + τ90
2
)≤ ∧ σ90 ≤ 0,9 ⋅ normalspændingen σ0 i
βw ⋅ γ M 2 γM2 sømmens længderetning.

Som en konservativ forenkling kan følgende bæreevneudtryk benyttes:

fu ⋅ a
Fw,Ed ≤
3 ⋅βw ⋅ γ M 2

Fw,Ed resulterende ydre kraft pr. længdeenhed af svejsesømmen uanset kraftens retning
fu karakteristiske trækstyrke af det svageste materiale i samlingen
σ90 normalspændingen i sømsnittet
τ0 forskydningsspændingen i sømsnittet
parallelt med sømmens længderetning
τ90
τ90 forskydningsspændingen i sømsnittet σ90
vinkelret på sømmens længderetning
a svejsesømmens nominelle a-mål τ0
βw korrelationsfaktor
(βw = 1 ved fuldsvejste stumpsømme)

Korrelationsfaktor βw for kantsømme

Standard og stålkvalitet
Korrelationsfaktor βw
DS/EN 10025 DS/EN 10210 DS/EN 10219
S 235 S 235 H S 235 H 0,8
S 235 W
S 275 S 275 H S 275 H 0,85
S 275 N/NL S 275 NH/NLH S 275 NH/NLH
S 275 M/ML S 275 MH/MLH
S 355 S 355 H 0,9
S 355 N/NL S 355 H S 355 NH/NLH
S 355 M/ML S 355 NH/NLH S 355 MH/MLH
S 355 W
S 420 N/NL S 420 MH/MLH 1,0
S 420 M/ML
S 460 N/NL S 460 NH/NLH 1,0
S 460 M/ML S 460 NH/NLH S 460 MH/MLH
S 460 Q/QL/QL1
SØMTYKKELSE OG -LÆNGDE

Kantsømme

Nominel sømtykkelse an
Generelt Maskinelle svejseprocesser
(dokumentation ved prøvning)

a ≥ 3 mm a ≥ 3 mm

a a a

a a
a

For vinklen θ mellem overfladerne, der skal

sammensvejses, bør følgende overholdes:
θ
60° ≤ θ ≤ 120°
α
Den effektive sømlængde leff for kantsømme skal
overholde:
Sømlængde med fradrag for endekrater
l
⎧ 6⋅a
leff ≥ max ⎨ 2 ⋅ leff = 2 ⋅ ( l − 2 ⋅ a )
⎩30 mm

Ved forskydningspåvirkede kant- og stumpsømme 2 ⋅ leff = 2 ⋅ ( l − a )

med en koncentreret kraftpåvirkning gælder:

leff ≤ 150 ⋅ a 2 ⋅ leff = 2 ⋅ l

For overlapsamlinger med en overlaplængde Lj, der er længere end 150a, reduceres bæreevnen
med en reduktionsfaktor βLw,1 :
βLw ,1 = 1, 2 − 0, 2 ⋅ L j (150 ⋅ a ) men βLw ,1 ≤ 1
Stumpsømme

Nominel sømtykkelse a
a1 a2
a a

a = a1 + a 2
a

Den effektive sømlængde leff sættes lig med den aktuelle sømlængde.
SPÆNDINGSKOMPOSANTER

Spændingskomposanterne kan bestemmes af nedenstående skema:

Type af svejsesøm Last Spændingskomposant Beregningsudtryk

Kantsøm*) N
σ90 = ⋅ sin ( α )
θ = 90° 2 ⋅ leff ⋅ a
N N σ90, τ90
N
τ90 = ⋅ cos ( α )
2 ⋅ leff ⋅ a
M
V
V τ0 τ0 =
2 ⋅ a ⋅ leff
V
M
σ90 σ90 = ⋅ sin ( α )
τ90 ⎛ a ⋅ leff
2
⎞
⎜ ⎟⋅2
τ0 ⎝ 6 ⎠
M σ90, τ90
M
τ90 = ⋅ cos ( α )
an ⎛ a ⋅ leff
2
⎞
⎜ ⎟⋅2
⎝ 6 ⎠

Stumpsøm
N N
N σ90 σ90 =
a ⋅ leff
M

V σ90 V
V τ0 τ0 =
a ⋅ leff

τ0
M
σ90 =
M σ90 ⎛ a ⋅ leff
2
⎞
⎜ ⎟
⎝ 6 ⎠

an

1
*)
For α = 45° fås: sin (α ) = cos(α ) =
2
⇒ σ 90 = τ 90
KRAFTFORDELING PÅ SVEJSEGRUPPER

Centralt belastet svejsegruppe

Samlingens kapacitet

FL,Rd FL,Rd 2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ leff

FL,Rd =
3 ⋅β w ⋅ γ M 2
leff

FT,Rd FT,Rd 2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ b eff

beff FT,Rd =
βw ⋅ γ M 2

FR,Rd FR,Rd
FR ,Rd = FL,Rd + FT,Rd

Excentrisk belastet svejsegruppe

Fordeling efter elasticitetsteorien

Hovedakserne x og y placeres med svejsesømmenes geometriske tyngdepunkt som origo og

y-aksen parallel med kraftretningen.
Omdrejningspunktets afstand i x-retningen til sømmenes geometriske tyngdepunkt:

Ip y
, I p = ∫ (x + y ) dA = I e
ξ= 2
i
2
i x + Iy
A⋅e A

FEd
(xi, yi)
Påvirkningen i det betragtede punkt:
τi
r ri
τi = FEd ⋅ e ⋅ i , ri = (ξ + x i ) 2
+y 2
i
Ip
c o x
Hårdest påvirkede del er den, der er længst ξ
væk fra omdrejningspunktet c:

rmax
τmax = FEd ⋅ e ⋅
Ip

Fordeling efter plasticitetsteorien

Hele sømmen påvirkes af samme forskydningsspænding, som bestemmes af: τf =
FEd (e + ξ)
∫A
ri dA
hvor ξ tilnærmet bestemmes som ved den elastiske beregning.
TVÆRSNITSKONSTANTER FOR SVEJSESØMME

I nedenstående tabel er angivet tværsnitskonstanterne for svejsesømme behandlet som en linie,

hvilket vil sige, at der ses bort fra tykkelsens (a-målets) betydning for tværsnitskonstanterne.
De i tabellen angivne tværsnitskonstanter skal således multipliceres med svejsesømmens a-
mål.

L⋅a arealet af det nedlagte sømsnit

Ix⋅a inertimoment med hensyn til x-aksen
Iy⋅a inertimoment med hensyn til y-aksen
Ip⋅a polære inertimoment ( Ip = Ix + Iy )

y
1.

L=d
3 3
d d
Ix = ; Iy = 0 ; Ip =
12 12
d
x d
ey =
2
ey

y
2.
L = 2d + 4c
d
3
b 2d c3
+ c (b - c )
2
Ix = cd + Iy =
2
; +
6 2 3
ex d 3 b 2d c3
+ c (b - c )
2
=
Ip cd
2
+ + +
6 2 3
d b d
ex = ; ey =
x 2 2
c ey For c = 0
d
3
b 2d d 3 b 2d
L = 2d ; Ix = ; I y = ; Ip = +
6 2 6 2
b d
b ex = ; ey =
2 2
3. y
L = 2b + 4c
bd 2 c3 b
3
+ c (d − c ) ; I y = + cb2
2
Ix = +
2 3 6
c
ex bd 2
c 3
b 3
+ c (d − c ) +
2
Ip = + + cb2
2 3 6
d b d
ex = ; ey =
x 2 2
For c = 0
ey
bd 2 b
3
bd 2 b3
L = 2b ; Ix = ; I y = ; Ip = +
2 6 2 6
b d
ex = ; ey =
b 2 2

4. y
L=b+c+d
2
d3
Ix = c (d − e y ) +
2 ⎛d ⎞
+ d ⎜ − e y ⎟ + b e 2y
c 12 ⎝2 ⎠
2 2
c3 ⎛c ⎞ b3 ⎛b ⎞
Iy = + c⎜ − e x ⎟ + d e x +
2
+ b ⎜ − ex ⎟
12 ⎝2 ⎠ 12 ⎝2 ⎠
d
x Ip = I x + I y
ey
ex
ex =
2
b +c
2
; ey =
(2c + d ) d
2 (b + c + d ) 2 (b + c + d )
b

5. y
L=b+d

d 3 ⎛ 4b + d ⎞
Ix = ⎜ ⎟
12 ⎝ b + d ⎠

b 3 ⎛ b + 4d ⎞
d Iy = ⎜ ⎟
12 ⎝ b + d ⎠

x (b 3
+ d 3 ) bd (b 2 + d 2 )
ex ey Ip = +
12 4 (b + d )
2 2
b d
ex = ; ey =
b 2 (b + d ) 2 (b + d )
6. y
L = 2b + 2c + d

c 3 c (d − c )
2
c bd 2 d 3
Ix = + + +
6 2 2 12
2
b3 ⎛b ⎞
I y = 2c(b − e x ) + de 2x +
2
+ 2b⎜ − e x ⎟
d 6 ⎝2 ⎠
x
ex
ey Ip = Ix + I y

2bc + b 2 d
ex = ; ey =
2b + 2c + d 2
b

7. y
L = 2b + d
2
d
Ix = (6b + d )
12

b 3 (b + 2d )
Iy =
d
x 3 (2b + d )
ex
ey d2 b 3 (b + 2d )
Ip = (6b + d ) +
12 3 (2b + d )
2
b d
ex = ; ey =
2b + d 2
b

8. y
L = 2b + 2d

d 3 bd 2
Ix = +
6 2

b 3 db 2
Iy = +
6 2
d x
ex
ey d 3 bd 2 b 3 db 2
Ip = + + +
6 2 6 2

b d
ex = ; ey =
b 2 2
 9. y
L = 4b + 2d
3
d
Ix = bd +
2

6
3
b
Iy =
3
d x 3 3
d b
ex Ip = bd +
2
+
ey 6 3

b d
ex = ; ey =
2 2
b

10. y
L = 2b + 2d

d 3 (4b + d )
Ix =
6 (b + d )

3
x b
d Iy =
6
ey
ex d 3 (4b + d ) b 3
Ip = +
6 (b + d ) 6

b d (2b + d )
ex = ; ey =
b 2 2 (b + d )

Typiske eksempler
Normalkraft og forskydning Moment og forskydning
FRd a
b
α
leff leff
b
leff =
a cos α FRd

e
2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ leff 2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ leff
FRd = FRd =
βw ⋅ γ M 2 ⋅ 2 + sin 2 α ⎛ e ⎞
2

βw ⋅ γ M 2 ⋅ 72 ⋅ ⎜ ⎟ +3
⎝ leff ⎠

Copyright © Jesper Gath 2009

QUICK-GUIDE TIL SVEJSESYMBOLER DS/EN 22553

Svejsesymbols opbygning

Et svejsesymbol består af:

1. en henvisningslinie, som forbindes til

referenceliniens ene ende, så de danner
en vinkel (henvisningslinien afsluttes 2a 3 4
med en pil). 1
2a. en referencelinie (fuldstreglinie)
2b. identifikationslinie (kortstreglinien) *) 2b
samling
3. symbol for svejsesøm (grundsymbol) +
eventuelt tillægssymbol *)
4. en vinkel for enden af referencelinien
(kan udelades)
*)
kortstregslinien og svejsesymbolet kan tegnes enten over eller under fuld-stregslinien.

I vinklen for enden af referencelinien kan angives supplerende oplysninger vedrørende svejs-
ningen f.eks. svejsemetode, acceptkriterium/kvalitetsniveau, arbejdsstilling, tilsatsmaterialer.
De enkelte oplysninger skal adskilles med skråstreg ( / ).

Placering af henvisningslinien i forhold til svejsesømmen er normalt uden betydning, men skal
for stumpsømme, hvor kun en plade tildannes, altid pege mod den tildannede plade.

Stilles der ingen krav til svejsningen, men blot at der skal svejses, udelades svejsesymbolet.

Samlingens beliggenhed

Beliggenheden af samlingen defineres ved hjælp af:

- henvisningsliniens placering
- referenceliniens placering
- symbolets placering
- identifikationsliniens placering
Forhold mellem henvisningslinie og samling.

Nedenstående eksempler forklarer betydningen af udtrykkene:

- ”Pilside” af samlingen
- ”Modsat side” af samlingen

’Modsat side ’Pilside af ’Modsat side ’Pilside af

Samling A

Samling B
af samling A’ samling A’ af samling A’ samling B’

Henvisningslinie Henvisningslinie

Samling A

Samling B

Henvisningslinie Henvisningslinie

’Pilside af ’Modsat side ’Pilside af ’Modsat side

samling B’ af samling B’ samling A’ af samling B’

*) Henvisningslinierne skal føres helt frem til samlingen.

Grundsymbolers placering i forhold til referencelinien

Symbolet skal placeres over eller under referencelinien efter følgende regler:

- Symbolet placeres på referencelinien (fuldstreglinie), hvis svejsesømmen (den ydre over-

flade) ligger på samlingens pilside (se figur a).
- Symbolet placeres på identifikationslinien (kortstreglinien), hvis svejsesømmen (den ydre
overflade) ligger på samlingens modsatte side (se figur b).
- For symmetriske svejsesømme kan identifikationslinien udelades (se figur c).

Svejses på pilesiden Svejses på modsatte side Symmetriske svejsesømme

a. b. c.

Målsætning
Hvert svejsesymbol kan kompletteres med dimensionsangivelser, som angivet på nedenstående
figurer.

- Svejsningens tværsnitdimension s skrives til venstre (før) for symbolet.

- Svejsningens længdedimension l skrives til højre (efter) for symbolet.

Principeksempler

s ℓ s ℓ

Såfremt der ikke er anført længdedimensioner til højre (efter) for symbolet, betyder dette, at
svejsesømmen er kontinuert over hele emnets længde.

Såfremt stumpsømmes hoveddimension ikke er anført, skal de være fuldt gennemsvejste.

Der findes to metoder til angivelse af dimensioner for kantsømme. Derfor skal bogstaverne a
eller z altid anføres til venstre for tilhørende dimension.

Dimensionsangivelse for kantsømme

- a- målet er tværsnitstykkelsen
- z- målet er sidelængden z

a
z  a 2

Eksempler på målsætning:

a5 300 z7 300
Afbrudte kantsømme Forskudte (afbrudte) kantsømme
(zig-zag kantsømme)
a nxℓ (e)
a n x ℓ(e) a nxℓ (e)

ℓ (e) ℓ ℓ (e) ℓ (e) ℓ

ℓ (e) ℓ

Komplementering af symbolerne

Symbolerne kan kompletteres med:

- et eller flere grundsymboler, jf. tabel for Grundsymboler

- et eller flere tillægssymboler, jf. tabel for Tillægssymboler
- et antal dimensioner og supplerende angivelser

Supplerende angivelser

Svejsning hele vejen rundt

Såfremt sømmen skal gå hele vejen rundt om

delen, anvendes et cirkelformet symbol.

Montagesømme

Til angivelse af montagesømme anvendes en

fane.

Referenceoplysning

Der kan anvendes en lukket afslutning på

referencelinien, som henviser til særlig in-
struktion (fx svejseprocedure) med et referen-
cetegn.
Grundsymboler

De forskellige samlingstyper karakteriseres ved symboler, der ligner samlingens tværsnit.

Grundsymbolerne er vist i følgende tabeller.

Betegnelse Figur Symbol

I-søm, stumpsøm

V-søm, stumpsøm

½ V-søm, stumpsøm

Y-søm, stumpsøm

½ Y-søm, stumpsøm

Bagstreng (anvendes kun i for-

bindelse med stumpsømme)

Kantsøm

Propsøm

Punktsøm

Kombinerede symboler for symmetriske sømme

Når det er nødvendigt, kan man anvende kombinationer af grundsymbolerne. Typiske eksem-
pler på kombinerede symboler for symmetriske svejsesømme er vist i følgende tabel.

Betegnelse Figur Symbol

X-søm, punktsøm

Dobbelt ½ V-søm, stumpsøm

Dobbelt Y-søm, stumpsøm

Dobbelt ½ Y-søm, stumpsøm

Tillægssymboler
Grundsymbolerne kan suppleres med et symbol, der karakteriserer svejsesømmens overflade-
profil eller svejsesømmens form. De anbefalede tillægssymboler samt deres anvendelse er vist i
følgende tabel.

Betegnelse Figur Symbol

Flad (sædvanligvis færdigsvejst

uden overvulst)

Konveks

Konkav

Glatte sømovergange

M
Fast bagskinne anvendt

MR
Aftagelig bagskinne anvendt

Udeladelse af et tillægssymbol betyder, at svejsesømmens overfladeprofil ikke er specificeret.

Copyright  Jesper Gath 2009

SVEJSESAMLINGER DS/EN 1993-1-8

Bæreevne for samlinger i svejselige konstruktionsstål i henhold til DS/EN 1993-1-1

Bæreevnen regnes for eftervist, hvis følgende udtryk begge er opfyldt:

idet, der ses bort fra

fu fu
σ90
2
+ 3 ⋅ ( τ02 + τ90
2
)≤ ∧ σ90 ≤ 0,9 ⋅ normalspændingen σ0 i
βw ⋅ γ M 2 γM2 sømmens længderetning.

Som en konservativ forenkling kan følgende bæreevneudtryk benyttes:

fu ⋅ a
Fw,Ed ≤
3 ⋅βw ⋅ γ M 2

Fw,Ed resulterende ydre kraft pr. længdeenhed af svejsesømmen uanset kraftens retning
fu karakteristiske trækstyrke af det svageste materiale i samlingen
σ90 normalspændingen i sømsnittet
τ0 forskydningsspændingen i sømsnittet
parallelt med sømmens længderetning
τ90
τ90 forskydningsspændingen i sømsnittet σ90
vinkelret på sømmens længderetning
a svejsesømmens nominelle a-mål τ0
βw korrelationsfaktor
(βw = 1 ved fuldsvejste stumpsømme)

Korrelationsfaktor βw for kantsømme

Standard og stålkvalitet
Korrelationsfaktor βw
DS/EN 10025 DS/EN 10210 DS/EN 10219
S 235 S 235 H S 235 H 0,8
S 235 W
S 275 S 275 H S 275 H 0,85
S 275 N/NL S 275 NH/NLH S 275 NH/NLH
S 275 M/ML S 275 MH/MLH
S 355 S 355 H 0,9
S 355 N/NL S 355 H S 355 NH/NLH
S 355 M/ML S 355 NH/NLH S 355 MH/MLH
S 355 W
S 420 N/NL S 420 MH/MLH 1,0
S 420 M/ML
S 460 N/NL S 460 NH/NLH 1,0
S 460 M/ML S 460 NH/NLH S 460 MH/MLH
S 460 Q/QL/QL1
SØMTYKKELSE OG -LÆNGDE

Kantsømme

Nominel sømtykkelse an
Generelt Maskinelle svejseprocesser
(dokumentation ved prøvning)

a ≥ 3 mm a ≥ 3 mm

a a a

a a
a

For vinklen θ mellem overfladerne, der skal

sammensvejses, bør følgende overholdes:
θ
60° ≤ θ ≤ 120°
α
Den effektive sømlængde leff for kantsømme skal
overholde:
Sømlængde med fradrag for endekrater
l
⎧ 6⋅a
leff ≥ max ⎨ 2 ⋅ leff = 2 ⋅ ( l − 2 ⋅ a )
⎩30 mm

Ved forskydningspåvirkede kant- og stumpsømme 2 ⋅ leff = 2 ⋅ ( l − a )

med en koncentreret kraftpåvirkning gælder:

leff ≤ 150 ⋅ a 2 ⋅ leff = 2 ⋅ l

For overlapsamlinger med en overlaplængde Lj, der er længere end 150a, reduceres bæreevnen
med en reduktionsfaktor βLw,1 :
βLw ,1 = 1, 2 − 0, 2 ⋅ L j (150 ⋅ a ) men βLw ,1 ≤ 1
Stumpsømme

Nominel sømtykkelse a
a1 a2
a a

a = a1 + a 2
a

Den effektive sømlængde leff sættes lig med den aktuelle sømlængde.
SPÆNDINGSKOMPOSANTER

Spændingskomposanterne kan bestemmes af nedenstående skema:

Type af svejsesøm Last Spændingskomposant Beregningsudtryk

Kantsøm*) N
σ90 = ⋅ sin ( α )
θ = 90° 2 ⋅ leff ⋅ a
N N σ90, τ90
N
τ90 = ⋅ cos ( α )
2 ⋅ leff ⋅ a
M
V
V τ0 τ0 =
2 ⋅ a ⋅ leff
V
M
σ90 σ90 = ⋅ sin ( α )
τ90 ⎛ a ⋅ leff
2
⎞
⎜ ⎟⋅2
τ0 ⎝ 6 ⎠
M σ90, τ90
M
τ90 = ⋅ cos ( α )
an ⎛ a ⋅ leff
2
⎞
⎜ ⎟⋅2
⎝ 6 ⎠

Stumpsøm
N N
N σ90 σ90 =
a ⋅ leff
M

V σ90 V
V τ0 τ0 =
a ⋅ leff

τ0
M
σ90 =
M σ90 ⎛ a ⋅ leff
2
⎞
⎜ ⎟
⎝ 6 ⎠

an

1
*)
For α = 45° fås: sin (α ) = cos(α ) =
2
⇒ σ 90 = τ 90
KRAFTFORDELING PÅ SVEJSEGRUPPER

Centralt belastet svejsegruppe

Samlingens kapacitet

FL,Rd FL,Rd 2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ leff

FL,Rd =
3 ⋅β w ⋅ γ M 2
leff

FT,Rd FT,Rd 2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ b eff

beff FT,Rd =
βw ⋅ γ M 2

FR,Rd FR,Rd
FR ,Rd = FL,Rd + FT,Rd

Excentrisk belastet svejsegruppe

Fordeling efter elasticitetsteorien

Hovedakserne x og y placeres med svejsesømmenes geometriske tyngdepunkt som origo og

y-aksen parallel med kraftretningen.
Omdrejningspunktets afstand i x-retningen til sømmenes geometriske tyngdepunkt:

Ip y
, I p = ∫ (x + y ) dA = I e
ξ= 2
i
2
i x + Iy
A⋅e A

FEd
(xi, yi)
Påvirkningen i det betragtede punkt:
τi
r ri
τi = FEd ⋅ e ⋅ i , ri = (ξ + x i ) 2
+y 2
i
Ip
c o x
Hårdest påvirkede del er den, der er længst ξ
væk fra omdrejningspunktet c:

rmax
τmax = FEd ⋅ e ⋅
Ip

Fordeling efter plasticitetsteorien

Hele sømmen påvirkes af samme forskydningsspænding, som bestemmes af: τf =
FEd (e + ξ)
∫A
ri dA
hvor ξ tilnærmet bestemmes som ved den elastiske beregning.
TVÆRSNITSKONSTANTER FOR SVEJSESØMME

I nedenstående tabel er angivet tværsnitskonstanterne for svejsesømme behandlet som en linie,

hvilket vil sige, at der ses bort fra tykkelsens (a-målets) betydning for tværsnitskonstanterne.
De i tabellen angivne tværsnitskonstanter skal således multipliceres med svejsesømmens a-
mål.

L⋅a arealet af det nedlagte sømsnit

Ix⋅a inertimoment med hensyn til x-aksen
Iy⋅a inertimoment med hensyn til y-aksen
Ip⋅a polære inertimoment ( Ip = Ix + Iy )

y
1.

L=d
3 3
d d
Ix = ; Iy = 0 ; Ip =
12 12
d
x d
ey =
2
ey

y
2.
L = 2d + 4c
d
3
b 2d c3
+ c (b - c )
2
Ix = cd + Iy =
2
; +
6 2 3
ex d 3 b 2d c3
+ c (b - c )
2
=
Ip cd
2
+ + +
6 2 3
d b d
ex = ; ey =
x 2 2
c ey For c = 0
d
3
b 2d d 3 b 2d
L = 2d ; Ix = ; I y = ; Ip = +
6 2 6 2
b d
b ex = ; ey =
2 2
3. y
L = 2b + 4c
bd 2 c3 b
3
+ c (d − c ) ; I y = + cb2
2
Ix = +
2 3 6
c
ex bd 2
c 3
b 3
+ c (d − c ) +
2
Ip = + + cb2
2 3 6
d b d
ex = ; ey =
x 2 2
For c = 0
ey
bd 2 b
3
bd 2 b3
L = 2b ; Ix = ; I y = ; Ip = +
2 6 2 6
b d
ex = ; ey =
b 2 2

4. y
L=b+c+d
2
d3
Ix = c (d − e y ) +
2 ⎛d ⎞
+ d ⎜ − e y ⎟ + b e 2y
c 12 ⎝2 ⎠
2 2
c3 ⎛c ⎞ b3 ⎛b ⎞
Iy = + c⎜ − e x ⎟ + d e x +
2
+ b ⎜ − ex ⎟
12 ⎝2 ⎠ 12 ⎝2 ⎠
d
x Ip = I x + I y
ey
ex
ex =
2
b +c
2
; ey =
(2c + d ) d
2 (b + c + d ) 2 (b + c + d )
b

5. y
L=b+d

d 3 ⎛ 4b + d ⎞
Ix = ⎜ ⎟
12 ⎝ b + d ⎠

b 3 ⎛ b + 4d ⎞
d Iy = ⎜ ⎟
12 ⎝ b + d ⎠

x (b 3
+ d 3 ) bd (b 2 + d 2 )
ex ey Ip = +
12 4 (b + d )
2 2
b d
ex = ; ey =
b 2 (b + d ) 2 (b + d )
6. y
L = 2b + 2c + d

c 3 c (d − c )
2
c bd 2 d 3
Ix = + + +
6 2 2 12
2
b3 ⎛b ⎞
I y = 2c(b − e x ) + de 2x +
2
+ 2b⎜ − e x ⎟
d 6 ⎝2 ⎠
x
ex
ey Ip = Ix + I y

2bc + b 2 d
ex = ; ey =
2b + 2c + d 2
b

7. y
L = 2b + d
2
d
Ix = (6b + d )
12

b 3 (b + 2d )
Iy =
d
x 3 (2b + d )
ex
ey d2 b 3 (b + 2d )
Ip = (6b + d ) +
12 3 (2b + d )
2
b d
ex = ; ey =
2b + d 2
b

8. y
L = 2b + 2d

d 3 bd 2
Ix = +
6 2

b 3 db 2
Iy = +
6 2
d x
ex
ey d 3 bd 2 b 3 db 2
Ip = + + +
6 2 6 2

b d
ex = ; ey =
b 2 2
 9. y
L = 4b + 2d
3
d
Ix = bd +
2

6
3
b
Iy =
3
d x 3 3
d b
ex Ip = bd +
2
+
ey 6 3

b d
ex = ; ey =
2 2
b

10. y
L = 2b + 2d

d 3 (4b + d )
Ix =
6 (b + d )

3
x b
d Iy =
6
ey
ex d 3 (4b + d ) b 3
Ip = +
6 (b + d ) 6

b d (2b + d )
ex = ; ey =
b 2 2 (b + d )

Typiske eksempler
Normalkraft og forskydning Moment og forskydning
FRd a
b
α
leff leff
b
leff =
a cos α FRd

e
2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ leff 2 ⋅ f u ⋅ a ⋅ leff
FRd = FRd =
βw ⋅ γ M 2 ⋅ 2 + sin 2 α ⎛ e ⎞
2

βw ⋅ γ M 2 ⋅ 72 ⋅ ⎜ ⎟ +3
⎝ leff ⎠

Copyright © Jesper Gath 2009

KNÆKLÆNGDER

Eulers fire søjletilfælde for trykstang med EI = konstant

1 2 3 4
Fri i den ene ende, fast Simpelt understøttet Simpelt understøttet i Momentstift rulle-
indspændt i den anden. i begge ender. den ene ende, fast leje i den ene ende,
indspændt i den an- fast indspændt i den
den. anden.

NEd
NEd NEd NEd

VTP

Lcr = 0,7L

Lcr = 0,5L
Lcr = L

L L L L

VTP
Lcr = 2L

VTP

NEd NEd NEd

NEd

L = element længde p2 × E × I
Lcr = knæklængde N cr,i =
(b × L )
2
VTP = vendetan-
gentpunkt (moment-
nulpunkt)
b=2 b =1 b = 0, 7 b = 0,5
p ×E×I
2
p ×E×I
2
p ×E×I
2
p2 × E × I
N cr,1 = N cr,1 = N cr,1 = N cr,1 =
( 2 × L) (L) ( 0, 7 × L ) ( 0,5 × L )
2 2 2 2

Vurdering af knæklængden

Søjlens tryklinie går igennem udbøjningskurvens vendetangentpunkter (VTP), idet d2u/dx2 = 0

ved en vendetangent, og da momentet er proportionalt hermed, er momentet hermed nul.

Forløber tryklinien retlinet mellem to på hinanden følgende vendetangentpunkter af udbøj-

ningskurven, vil man ved at opskrive søjlens differentialligning for denne strækning få forhold,
der er identisk med dem, man finder for en simpelt understøttet søjle med en længde, benævnt
knæklængden eller den fri søjlelængde Lcr, lig med afstanden mellem disse punkter.
 Knæklængden kan således vurderes udfra søjlens udbøjningskurve og sættes lig med afstanden
mellem to på hinanden følgende vendetangentpunkter i udbøjningskurven.

NEd NEd NEd

VTP
Lcr
Lcr L Lcr L
VTP VTP

NEd NEd NEd

Indeholder søjlen ikke momentnulpunkter, kan man rent fiktivt, tænke sig søjlens deformati-
onsfigur fortsat ud over understøtningerne, indtil man kommer til et vendetangentpunkt.

NEd NEd NEd

L L
NEd NEd NEd NEd
Lcr Lcr
Ib = ∞
Lcr Lcr
Lcr L L
NEd NEd

NEd NEd NEd NEd NEd

Selvom tryklinien har et knæk imellem udbøjningskurvens vendetangentpunkter kan knæk-

længden vurderes på ovenstående måde.

NEd NEd NEd

L1 L1 L1
knæk på tryklinien Lcr/2 Lcr/2

L L L
Lcr
vertikal vertikal
tangent tangent

NEd NEd NEd

L1 = 0,5L => Lcr = 0,81L L1 = 0,5L => Lcr = 1,75L L1 = 0,5L => Lcr = 1,54L
 NEd
Vurdering af knæklængden for torsionsud-
knækning sker for I-formede søjler ved be-
tragtning af flangernes udbøjningsfigur, som
vist på hosstående figur.

NEd

Midtersnit
Lineært varierende normalkraft

p2 × E × I
N1,cr = , N 0 £ N1
(b × L )
2

N0 N1 N0
N0 N1 N0

L L L

N1
N1 N0
N1 N0 N1

1 + 2,176 × N 0 N1 1 + 0, 408 × N 0 N1 1 + 0,881× N 0 N1

b= b= b=
0, 794 0,352 1,881

N0 N1 N0
N0 N1 N0

L L L

N1 N0 N1
N1 N0 N1

1 + 1, 599 × N 0 N1 1 + 0, 486 × N 0 N1 1 + 0,891× N 0 N1

b= b= b=
5,319 3, 041 7,564

Søjler med springvis varierende inertimoment og normalkraft

β kan bestemmes ved lineær interpolation i de efterfølgende tabeller.

Den kritiske knæklængde bestemmes af udtrykket: L cr = b × L

Den kritiske knæklast bestemmes af følgende udtryk:

Tabel 1: Tabel 2 og 3:
p2 × E × I 2 p2 × E × I 2
N cr = N cr =
(b × L ) (b × L2 )
2 2
Tabel 1
N1 N1 N1
I1
L1 I1 I1
N2 L L1
N2 1 N2
L L L
I2 L2 I2 L2 I2 L2

N = N1+N2 N = N1+N2 N = N1+N2

L2 I1 N2 N N2 N N2 N
L I2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0
0,30 0,05 6,32 5,68 4,94 4,05 2,89 0,60 4,19 3,92 3,63 3,31 2,97 2,63 3,19 2,86 2,48 2,02 1,43 0,59
0,10 4,61 4,12 3,58 2,92 2,09 0,60 2,97 2,77 2,57 2,35 2,12 1,88 2,31 2,07 1,79 1,47 1,04 0,59
0,20 3,37 3,02 2,67 2,13 1,54 0,60 2,13 1,96 1,83 1,69 1,52 1,36 1,71 1,52 1,34 1,10 0,81 0,58
0,40 2,58 2,29 2,04 1,67 1,20 0,60 1,51 1,41 1,32 1,22 1,11 1,00 1,31 1,19 1,04 0,88 0,70 0,56
0,60 2,29 2,04 1,77 1,47 1,08 0,60 1,25 1,18 1,10 1,02 0,94 0,85 1,15 1,05 0,93 0,79 0,66 0,55
0,80 2,09 1,89 1,64 1,37 1,02 0,60 1,10 1,04 0,97 0,91 0,83 0,76 1,07 0,97 0,86 0,75 0,63 0,53
1,00 2,00 1,80 1,56 1,30 0,98 0,60 1,00 0,94 0,89 0,83 0,77 0,71 1,00 0,91 0,82 0,71 0,61 0,52
0,40 0,05 5,50 4,94 4,30 3,51 2,50 0,80 3,89 3,65 3,37 3,07 2,76 2,43 2,77 2,48 2,15 1,76 1,24 0,79
0,10 4,08 3,65 3,16 2,58 1,83 0,80 2,77 2,60 2,40 2,20 1,98 1,74 2,04 1,83 1,58 1,31 0,98 0,78
0,20 3,02 2,77 2,36 1,96 1,41 0,80 2,00 1,86 1,74 1,58 1,43 1,27 1,56 1,40 1,24 1,05 0,87 0,76
0,40 2,43 2,18 1,89 1,58 1,20 0,80 1,44 1,36 1,27 1,17 1,07 0,96 1,26 1,15 1,04 0,92 0,81 0,73
0,60 2,18 1,96 1,74 1,46 1,13 0,80 1,21 1,15 1,07 1,00 0,92 0,84 1,13 1,05 0,95 0,86 0,77 0,70
0,80 2,09 1,86 1,64 1,40 1,10 0,80 1,08 1,03 0,96 0,90 0,84 0,77 1,06 0,98 0,90 0,82 0,74 0,68
1,00 2,00 1,80 1,60 1,36 1,08 0,80 1,00 0,95 0,89 0,84 0,78 0,73 1,00 0,93 0,86 0,78 0,72 0,66
0,50 0,05 4,71 4,19 3,65 3,02 2,13 1,00 3,49 3,26 3,00 2,72 2,42 2,08 2,36 2,12 1,84 1,51 1,15 0,98
0,10 3,47 3,16 2,67 2,24 1,62 1,00 2,51 2,34 2,16 1,96 1,75 1,51 1,80 1,62 1,43 1,22 1,05 0,96
0,20 2,67 2,43 2,13 1,80 1,36 1,00 1,83 1,69 1,56 1,43 1,28 1,13 1,44 1,32 1,21 1,10 1,00 0,93
0,40 2,29 2,04 1,83 1,56 1,26 1,00 1,35 1,27 1,18 1,08 0,99 0,88 1,23 1,15 1,07 1,00 0,93 0,88
0,60 2,13 1,92 1,71 1,49 1,24 1,00 1,16 1,10 1,03 0,95 0,88 0,80 1,13 1,07 1,00 0,94 0,88 0,84
0,80 2,04 1,86 1,67 1,46 1,22 1,00 1,06 1,01 0,94 0,88 0,82 0,75 1,05 1,00 0,94 0,89 0,85 0,80
1,00 2,00 1,83 1,64 1,44 1,22 1,00 1,00 0,95 0,89 0,84 0,79 0,73 1,00 0,95 0,90 0,85 0,81 0,77
0,60 0,05 3,83 3,47 3,02 2,50 1,80 1,20 3,00 2,78 2,55 2,28 1,99 1,65 1,96 1,80 1,58 1,39 1,24 1,16
0,10 2,89 2,67 2,29 1,96 1,51 1,20 2,18 2,00 1,86 1,67 1,46 1,22 1,60 1,47 1,37 1,27 1,20 1,13
0,20 2,43 2,18 1,96 1,69 1,41 1,20 1,60 1,49 1,37 1,24 1,10 0,95 1,39 1,31 1,25 1,19 1,13 1,08
0,40 2,13 1,96 1,80 1,58 1,39 1,20 1,24 1,16 1,08 0,99 0,90 0,81 1,22 1,18 1,13 1,08 1,04 1,01
0,60 2,04 1,89 1,74 1,56 1,37 1,20 1,10 1,04 0,98 0,91 0,84 0,77 1,13 1,08 1,05 1,01 0,98 0,94
0,80 2,00 1,86 1,71 1,54 1,37 1,20 1,04 0,99 0,92 0,87 0,81 0,75 1,05 1,02 0,99 0,96 0,93 0,90
1,00 2,00 1,86 1,69 1,54 1,36 1,20 1,00 0,95 0,90 0,85 0,79 0,74 1,00 0,97 0,94 0,91 0,89 0,87
0,70 0,05 3,02 2,77 2,43 2,04 1,62 1,40 2,42 2,22 2,02 1,78 1,51 1,20 1,69 1,60 1,51 1,44 1,39 1,34
0,10 2,50 2,24 2,04 1,80 1,56 1,40 1,77 1,64 1,49 1,32 1,14 0,94 1,52 1,46 1,41 1,36 1,32 1,29
0,20 2,18 2,04 1,86 1,69 1,54 1,40 1,36 1,26 1,16 1,05 0,93 0,82 1,39 1,35 1,30 1,27 1,24 1,20
0,40 2,04 1,92 1,80 1,67 1,52 1,40 1,13 1,06 0,99 2,36 0,85 1,29 1,22 1,20 1,17 1,14 1,12 1,10
0,60 2,04 1,89 1,77 1,64 1,52 1,40 1,05 1,00 0,94 0,88 0,83 0,78 1,13 1,10 1,08 1,06 1,04 1,03
0,80 2,00 1,89 1,77 1,64 1,52 1,40 1,02 0,97 0,92 0,87 0,82 0,78 1,05 1,04 1,02 1,00 0,99 0,97
1,00 2,00 1,89 1,77 1,64 1,52 1,40 1,00 0,95 0,91 0,86 0,82 0,78 1,00 0,99 0,97 0,96 0,94 0,94
0,80 0,05 2,36 2,18 2,00 1,83 1,69 1,60 1,77 1,60 1,44 1,26 1,05 0,87 1,64 1,60 1,56 1,54 1,51 1,49
0,10 2,13 2,00 1,89 1,80 1,69 1,60 1,35 1,24 1,13 1,02 0,92 0,85 1,52 1,49 1,47 1,44 1,43 1,40
0,20 2,04 1,96 1,86 1,77 1,69 1,60 1,13 1,07 1,00 0,94 0,88 0,84 1,37 1,35 1,34 1,31 1,30 1,28
0,40 2,00 1,92 1,86 1,77 1,69 1,60 1,04 1,00 0,95 0,91 0,87 0,84 1,20 1,19 1,18 1,16 1,15 1,14
0,60 2,00 1,92 1,86 1,77 1,67 1,60 1,02 0,98 0,94 0,90 0,87 0,83 1,10 1,09 1,08 1,08 1,07 1,07
0,80 2,00 1,92 1,83 1,77 1,67 1,60 1,01 0,97 0,93 0,90 0,86 0,83 1,04 1,04 1,03 1,03 1,02 1,01
1,00 2,00 1,92 1,83 1,77 1,67 1,60 1,00 0,97 0,93 0,90 0,86 0,83 1,00 1,00 0,99 0,99 0,98 0,98
Tabel 2

N1 N1 N1 N1

N2 I1 L1 N2 I1 L1 N2 I1 L1 N2 I1 L1

I2 L2 I2 L2 I2 L2 I2 L2

N = N1+N2 N = N1+N2 N = N1+N2 N = N1+N2

L1 I1 ( N1 + N 2 ) N1 ( N1 + N 2 ) N1 L1 I1 ( N1 + N 2 ) N1 ( N1 + N 2 ) N1
L2 I2 1 2 3 5 1 2 3 5 L2 I2 1 2 3 5 1 2 3 5
0,20 0,10 1,56 1,22 1,11 1,05 1,45 1,06 0,90 0,79 1,20 0,10 7,77 5,52 4,53 3,52 7,78 5,50 4,45 3,47
0,20 1,36 1,15 1,09 1,05 1,18 0,91 0,82 0,76 0,20 5,65 4,02 3,29 2,55 5,63 3,96 3,24 2,50
0,30 1,31 1,13 1,08 1,05 1,09 0,87 0,80 0,75 0,30 4,74 3,37 2,75 2,16 4,69 3,30 2,69 2,09
0,40 1,29 1,12 1,08 1,05 1,04 0,86 0,79 0,75 0,40 4,21 3,01 2,45 1,93 4,12 2,91 2,38 1,85
0,50 1,27 1,12 1,08 1,05 1,00 0,85 0,79 0,75 0,50 3,87 2,75 2,27 1,79 3,75 2,66 2,18 1,69
0,60 1,26 1,12 1,08 1,05 1,00 0,84 0,79 0,75 0,60 3,62 2,58 2,14 1,69 3,48 2,48 2,04 1,59
0,70 1,25 1,12 1,07 1,05 0,99 0,84 0,79 0,75 0,70 3,43 2,45 2,04 1,62 3,29 2,34 1,91 1,50
0,80 1,25 1,11 1,07 1,04 0,99 0,84 0,78 0,75 0,80 3,29 2,36 1,96 1,57 3,12 2,23 1,83 1,43
0,90 1,24 1,11 1,07 1,04 0,98 0,83 0,78 0,75 0,90 3,18 2,29 1,90 1,53 3,01 2,14 1,76 1,38
1,00 1,24 1,11 1,07 1,04 0,98 0,83 0,78 0,75 1,00 3,08 2,23 1,85 1,49 2,91 2,07 1,70 1,34
0,60 0,10 4,02 2,84 2,34 1,81 3,96 2,81 2,30 1,78 1,40 0,10 9,10 6,41 5,29 4,09 9,09 6,38 5,18 4,02
0,20 3,01 2,14 1,78 1,42 2,91 2,07 1,69 1,33 0,20 6,56 4,65 3,82 2,94 6,53 4,61 3,72 2,91
0,30 2,58 1,87 1,56 1,29 2,48 1,76 1,45 1,14 0,30 5,55 3,89 3,17 2,47 5,42 3,84 3,12 2,42
0,40 2,36 1,73 1,46 1,23 2,23 1,60 1,32 1,05 0,40 4,88 3,46 2,81 2,19 4,79 3,37 2,75 2,14
0,50 2,21 1,64 1,40 1,21 2,07 1,49 1,24 0,99 0,50 4,45 3,15 2,58 2,02 4,34 3,08 2,50 1,95
0,60 2,12 1,58 1,36 1,19 1,97 1,42 1,18 0,97 0,60 4,15 2,94 2,42 1,90 4,02 2,86 2,32 1,80
0,70 2,05 1,54 1,34 1,18 1,88 1,36 1,14 0,95 0,70 3,91 2,78 2,30 1,81 3,78 2,68 2,19 1,70
0,80 2,00 1,51 1,32 1,17 1,81 1,32 1,11 0,93 0,80 3,73 2,66 2,19 1,74 3,58 2,54 2,09 1,63
0,90 1,96 1,48 1,31 1,17 1,76 1,29 1,09 0,92 0,90 3,61 2,57 2,12 1,68 3,42 2,43 2,00 1,57
1,00 1,93 1,47 1,30 1,16 1,73 1,26 1,08 0,91 1,00 3,48 2,49 2,06 1,64 3,29 2,34 1,93 1,51
0,80 0,10 5,29 3,72 3,05 2,35 5,21 3,70 3,01 2,34 2,00 0,10 12,89 9,14 7,50 5,78 12,89 9,09 7,50 5,78
0,20 3,90 2,75 2,25 1,78 3,81 2,69 2,19 1,72 0,20 9,25 6,53 5,34 4,14 9,18 6,53 5,29 4,10
0,30 3,30 2,36 1,94 1,54 3,22 2,27 1,85 1,45 0,30 7,68 5,40 4,43 3,44 7,53 5,40 4,37 3,37
0,40 2,97 2,14 1,76 1,42 2,87 2,03 1,67 1,31 0,40 6,73 4,75 3,90 3,05 6,58 4,72 3,84 2,97
0,50 2,76 1,99 1,66 1,36 2,63 1,87 1,54 1,22 0,50 6,11 4,33 3,53 2,77 5,97 4,27 3,47 2,69
0,60 2,61 1,90 1,60 1,32 2,46 1,76 1,46 1,16 0,60 5,65 4,02 3,29 2,58 5,52 3,92 3,20 2,49
0,70 2,50 1,83 1,55 1,29 2,34 1,68 1,39 1,11 0,70 5,32 3,78 3,09 2,43 5,18 3,67 3,01 2,34
0,80 2,43 1,78 1,51 1,27 2,25 1,62 1,34 1,08 0,80 5,08 3,61 2,94 2,31 4,92 3,49 2,84 2,22
0,90 2,36 1,74 1,48 1,26 2,18 1,57 1,30 1,05 0,90 4,88 3,46 2,83 2,21 4,70 3,33 2,72 2,12
1,00 2,32 1,70 1,46 1,25 2,12 1,53 1,27 1,03 1,00 4,70 3,33 2,73 2,13 4,53 3,20 2,60 2,04
1,00 0,10 6,53 4,61 3,78 2,94 6,53 4,61 3,72 2,91 3,00 0,10 19,05 13,59 11,17 8,52 19,26 13,59 11,17 8,52
0,20 4,77 3,37 2,78 2,16 4,70 3,33 2,72 2,10 0,20 13,59 9,75 7,98 6,13 13,69 9,68 7,95 6,06
0,30 4,02 2,86 2,34 1,84 3,93 2,79 2,27 1,76 0,30 11,17 8,00 6,56 5,08 11,23 7,96 6,53 4,98
0,40 3,61 2,56 2,10 1,67 3,46 2,48 2,02 1,58 0,40 9,80 7,05 5,75 4,45 9,78 6,91 5,66 4,35
0,50 3,33 2,37 1,95 1,56 3,19 2,27 1,85 1,45 0,50 8,82 6,36 5,18 4,02 8,82 6,21 5,09 3,94
0,60 3,12 2,23 1,85 1,49 2,97 2,13 1,74 1,36 0,60 8,18 5,97 4,79 3,71 8,13 5,73 4,70 3,62
0,70 2,99 2,14 1,78 1,44 2,81 2,01 1,65 1,30 0,70 7,69 5,49 4,46 3,47 7,61 5,36 4,39 3,38
0,80 2,87 2,06 1,73 1,41 2,69 1,92 1,59 1,25 0,80 7,28 5,15 4,22 3,29 7,18 5,06 4,15 3,20
0,90 2,78 2,00 1,68 1,38 2,58 1,84 1,53 1,21 0,90 6,93 4,92 4,02 3,12 6,83 4,81 3,94 3,05
1,00 2,69 1,96 1,65 1,36 2,50 1,79 1,48 1,18 1,00 6,57 4,71 3,85 3,01 6,53 4,61 3,78 2,91
Tabel 3

N1 N1 N1 N1

N2 I1 L1 N2 I1 L1 N2 I1 L1 N2 I1 L1

I2 L2 I2 L2 I2 L2 I2 L2

N = N1+N2 N = N1+N2 N = N1+N2 N = N1+N2

L1 I1 ( N1 + N 2 ) N1 ( N1 + N 2 ) N1 L1 I1 ( N1 + N 2 ) N1 ( N1 + N 2 ) N1
L2 I2 1 2 3 5 1 2 3 5 L2 I2 1 2 3 5 1 2 3 5
0,20 0,10 0,93 0,91 0,91 0,90 0,86 0,66 0,65 0,65 1,20 0,10 2,72 1,94 1,59 1,25 2,72 1,91 1,57 1,22
0,20 0,86 0,85 0,85 0,85 0,63 0,62 0,61 0,61 0,20 1,99 1,43 1,21 1,04 1,96 1,39 1,14 0,90
0,30 0,82 0,82 0,81 0,82 0,60 0,59 0,59 0,59 0,30 1,68 1,24 1,08 0,99 1,64 1,17 0,96 0,79
0,40 0,80 0,79 0,79 0,79 0,59 0,57 0,57 0,57 0,40 1,50 1,13 1,03 0,97 1,44 1,04 0,87 0,74
0,50 0,78 0,78 0,78 0,78 0,57 0,56 0,56 0,56 0,50 1,38 1,08 1,00 0,95 1,32 0,96 0,81 0,72
0,60 0,77 0,77 0,77 0,77 0,56 0,55 0,55 0,55 0,60 1,30 1,04 0,97 0,93 1,22 0,90 0,78 0,70
0,70 0,76 0,76 0,76 0,76 0,55 0,55 0,55 0,55 0,70 1,24 1,01 0,95 0,92 1,16 0,86 0,75 0,68
0,80 0,75 0,75 0,75 0,75 0,54 0,54 0,54 0,54 0,80 1,19 0,98 0,93 0,90 1,10 0,82 0,73 0,67
0,90 0,75 0,75 0,75 0,75 0,54 0,54 0,54 0,54 0,90 1,14 0,96 0,92 0,89 1,05 0,79 0,72 0,66
1,00 0,74 0,74 0,74 0,74 0,53 0,53 0,53 0,53 1,00 1,11 0,94 0,91 0,88 1,01 0,77 0,71 0,65
0,60 0,10 1,43 1,09 1,02 1,00 1,39 1,00 0,84 0,73 1,40 0,10 3,15 2,25 1,84 1,43 3,16 2,23 1,83 1,42
0,20 1,13 1,00 0,96 0,94 1,04 0,79 0,72 0,68 0,20 2,29 1,64 1,35 1,11 2,27 1,51 1,32 1,03
0,30 1,03 0,94 0,93 0,91 0,90 0,72 0,69 0,66 0,30 1,92 1,39 1,18 1,03 1,88 1,34 1,10 0,88
0,40 0,98 0,92 0,90 0,89 0,82 0,69 0,66 0,64 0,40 1,71 1,26 1,10 0,99 1,66 1,19 0,98 0,80
0,50 0,94 0,89 0,88 0,87 0,77 0,67 0,64 0,63 0,50 1,56 1,17 1,05 0,98 1,51 1,09 0,91 0,76
0,60 0,91 0,87 0,86 0,85 0,74 0,65 0,63 0,62 0,60 1,46 1,11 1,02 0,96 1,40 1,01 0,85 0,73
0,70 0,89 0,85 0,84 0,84 0,71 0,63 0,62 0,61 0,70 1,38 1,07 0,99 0,94 1,32 0,96 0,82 0,71
0,80 0,87 0,84 0,83 0,83 0,69 0,62 0,61 0,60 0,80 1,33 1,04 0,97 0,93 1,25 0,92 0,79 0,70
0,90 0,85 0,83 0,82 0,82 0,67 0,61 0,60 0,59 0,90 1,27 1,02 0,95 0,92 1,19 0,88 0,77 0,69
1,00 0,84 0,82 0,81 0,81 0,65 0,60 0,59 0,59 1,00 1,22 0,99 0,94 0,90 1,15 0,85 0,75 0,68
0,80 0,10 1,85 1,33 1,13 1,02 1,83 1,30 1,07 0,84 2,00 0,10 4,53 3,20 2,63 2,02 4,45 3,16 2,58 2,00
0,20 1,39 1,08 1,01 0,97 1,34 0,96 0,82 0,72 0,20 3,24 2,30 1,85 1,47 3,20 2,27 1,85 1,44
0,30 1,22 1,00 0,96 0,94 1,13 0,84 0,74 0,69 0,30 2,69 1,91 1,57 1,25 2,66 1,88 1,54 1,19
0,40 1,12 0,97 0,94 0,92 1,02 0,78 0,71 0,67 0,40 2,36 1,69 1,40 1,14 2,32 1,65 1,35 1,06
0,50 1,06 0,94 0,92 0,90 0,94 0,74 0,69 0,65 0,50 2,14 1,55 1,29 1,08 2,10 1,49 1,23 0,96
0,60 1,01 0,92 0,90 0,88 0,88 0,72 0,67 0,64 0,60 1,99 1,44 1,22 1,05 1,94 1,38 1,13 0,90
0,70 0,98 0,90 0,88 0,87 0,84 0,70 0,65 0,63 0,70 1,87 1,36 1,16 1,02 1,81 1,29 1,07 0,86
0,80 0,95 0,88 0,87 0,86 0,81 0,68 0,64 0,62 0,80 1,78 1,30 1,12 1,00 1,72 1,23 1,02 0,83
0,90 0,93 0,87 0,86 0,85 0,78 0,66 0,63 0,62 0,90 1,69 1,25 1,09 0,98 1,64 1,17 0,97 0,80
1,00 0,91 0,86 0,85 0,84 0,76 0,65 0,62 0,61 1,00 1,63 1,21 1,06 0,97 1,57 1,12 0,94 0,78
1,00 0,10 2,29 1,62 1,35 1,10 2,27 1,61 1,31 1,02 3,00 0,10 6,70 4,78 3,90 3,00 6,70 4,70 3,84 2,97
0,20 1,69 1,23 1,08 1,01 1,65 1,17 0,97 0,79 0,20 4,78 3037 2,78 2,16 4,78 3,37 2,75 2,14
0,30 1,44 1,10 1,02 0,97 1,39 1,00 0,84 0,73 0,30 3,95 2,80 2,30 1,79 3,90 2,78 2,27 1,76
0,40 1,29 1,04 0,98 0,95 1,23 0,90 0,78 0,70 0,40 3,46 2,45 2,02 1,57 3,42 2,43 1,99 1,54
0,50 1,21 1,00 0,95 0,93 1,12 0,84 0,74 0,68 0,50 3,12 2,21 1,83 1,43 3,08 2,19 1,79 1,39
0,60 1,14 0,96 0,93 0,91 1,05 0,79 0,72 0,67 0,60 2,87 2,05 1,69 1,33 2,84 2,02 1,65 1,29
0,70 1,09 0,94 0,92 0,89 0,99 0,76 0,70 0,66 0,70 2,68 1,92 1,59 1,27 2,66 1,88 1,54 1,20
0,80 1,05 0,93 0,90 0,88 0,95 0,74 0,68 0,65 0,80 2,55 1,81 1,50 1,21 2,50 1,78 1,45 1,13
0,90 1,03 0,91 0,89 0,87 0,91 0,72 0,67 0,64 0,90 2,43 1,73 1,44 1,17 2,35 1,68 1,38 1,08
1,00 1,00 0,89 0,87 0,86 0,88 0,71 0,66 0,63 1,00 2,31 1,65 1,38 1,13 2,25 1,61 1,32 1,04
Knæklængder for søjler i simple rammer

Stive rammehjørner og udbøjning i rammens plan: L cr = b × L

2 - charniers ramme Ramme med indspændte søjler

NEd Ib NEd NEd NEd

Ib

L Ic L Ic
Ic Ic

b b

b = 4 + 1, 4 × c , hvor b = 1 + 0,35 × c , hvor

I ×b I ×b
c= c < 10 c= c < 10
Ib × L Ib × L
Knæklængde for søjler, der indgår i en konstruktion med fastholdt eller bevægelig knu-
depunktsfigur.

Fastholdt knudepunktsfigur Bevægelig knudepunktsfigur

K1
K1 η1 (punkt 1) η1 (punkt 1)
K11
K11
K12
K12
Kc Kc
K21
K22
K21
K22
K2 η2 (punkt 2) K2 η2 (punkt 2)

Forholdet mellem knæklængden Lcr og den aktuelle længde af søjlen Lc kan bestemmes med
følgende empiriske udtryk:

Fastholdt knudepunktsfigur Bevægelig knudepunktsfigur

L cr
= 0,5 + 0,14 × ( h1 + h2 ) + 0, 055 × ( h1 + h2 )
2
Lcr 1 - 0, 2 × ( h1 + h2 ) - 0,12 × h1 × h2
Lc =
Lc 1 - 0,8 × ( h1 + h2 ) + 0, 6 × h1 × h2

η1 og η2 bestemmes af:

K c + K1 Kc + K2
h1 = h2 =
K c + K1 + K11 + K12 K c + K 2 + K 21 + K 22

Kc er søjlens stivhedskoefficient (Ic/Lc)

Kij er bjælken ij’s effektive stivhedskoefficient (Iij/Lij)
K1 er den til det betragtede punkt tilstødende søjles stivhedskoefficient (I1/L1)
K2 er den til punkt 2 tilstødende søjles stivhedskoefficient (I2/L2)

For kontinuerte søjler forudsættes det, at de enkelte sektioner af søjlen belastet til samme ni-
veau (N/Ncr), hvilket er på den sikre side.

Hvis der ikke er en tilstødende søjle til et af søjlens endepunkter, sættes den pågældende stiv-
hedskoefficient (K1 eller K2) til nul.
Bjælkens effektive stivhedskoefficient

Under forudsætning af at bjælken forbliver elastisk kan dens effektive stivhedskoefficient Kij
bestemmes af:

Understøtningsbetingelse i den Effektive stivhedskoefficient Kij (under forudsætning af at

modsatte ende af bjælken bjælken forbliver elastisk)
Bjælke ikke udsat for signifi- Bjælke udsat for signifikant
kant normalkraft normalkraft
Indspændt Iij Iij æ N Ed.ij ö
1, 0 × 1, 0 × × ç1, 0 - 0, 4 × ÷
Lij Lij çè N cr,ij ÷ø
Fri (charnier) Iij Iij æ N Ed.ij ö
0, 75 × 0, 75 × × ç1, 0 - 1, 0 × ÷
Lij Lij çè N cr,ij ÷ø
Samme rotation som i det be- Iij Iij æ N Ed.ij ö
tragtede punkt (S formet kurve- 1,5 × 1,5 × × ç1, 0 - 0, 2 × ÷
Lij Lij çè N cr,ij ÷ø
form)
Modsat rotation af det betragte- Iij Iij æ N Ed,ij ö
de punkt 0,5 × 0,5 × × ç1, 0 - 1, 0 × ÷
Lij Lij çè N cr,ij ÷ø
Generelle tilfælde: æ qb ö Iij
Rotation θa i det betragtede ç1, 0 + 0,5 × ÷ × -
è qa ø Lij
punkt og θb i den modsatte ende

p2 × E × Iij
N cr,ij = , er den kritiske eulerkraft for bjælken ij.
L2ij

N Ed,ij , er den aktuelle normalkraft i bjælken ij.

Den kritiske knæklængde Lcr for en søjle kan også bestemmes ved anvendelse af nedenstående
figurer, idet forholdet Lcr/Lc findes som funktion af η1 og η2.

Fastholdt knudepunktsfigur

η1
Charnier

Indspændt
η2
Indspændt Charnier
Knæklængdeforhold Lcr/Lc

Bevægelig knudepunktsfigur

η1
Charnier

Indspændt
η2
Indspændt Charnier
Knæklængdeforhold Lcr/Lc

Copyright ã Jesper Gath 2009

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
_________________________________________________________________

Opgave 1 - Boltesamling

En trækstang HE160B er fastgjort til et betonfundament v.h.a. en dornsamling

(Kategori A) til de udragende ender af 2 stk. opsvejste U-profiler, der er indstøbt i
fundamentet.

Bestem den maksimale regningsmæssige trækkraft Fd trækstangen kan belastes

med under hensyntagen til boltesamlingen.

Kontrolklasse: Normal.

Materialedata:

HE160B : S235JR i h.t. DS/EN 10025

Opsvejst U-profil : S275JR i h.t. DS/EN 10025
Bolte : Styrkeklasse 6.8 i h.t. DS/EN 20898-1

HE160B-profilet har et tværsnitsareal på 5430 mm2.

_________________________________________________________________
Eurocode 3: Stålkonstruktioner
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Løsning til opgave 1 - Boltesamling

Regningsmæssige materialeværdier:

Konstruktionsde Kvalitet f u  MPa  M2 f ud  MPa  -

l
Bolte Styrkeklasse 600 1,35 444 -
6.8
HE160B S235JR 360 1,35 267 -
Opsvejst U-pro- S275JR 410 1,35 304 -
fil
f y  MPa   M0 f yd  MPa  f yd 3  MPa 

HE160B S235JRG2 235 1,1 214 124

Opsvejst U-pro- S275JR 275 1,1 250 144
fil

Bolte: Skafteareal for M20: A  314 mm 2

Overklipningsbæreevne:

5 mm mellemlæg < ds/3 = 20/3 = 6,7 mm, der er således ingen reduktion af boltenes
bæreevne hidrørende fra mellemlægspladerne.

1-snitsforbindelse med snit gennem skaftet. 12 bolte.

Fv , Rd  n  v  A  f ub ,d  12  0, 6  314  444 103  1004 kN

HE160B: A = 5430 mm2, t = 13 mm for flanger.

Normalhuller: d 0  d  2  20  2  22 mm

Hulrandsbæreevne:

e1  40 :  b  40  3, 0  22   0, 61  p1  60 :  b  60  3, 0  22   0, 25  0, 66   b  0, 61
e2  40  1,5  d 0  1,5  22  33  p2  80  3, 0  d 0  3, 0  22  66  k1  2,5
f ub 600
 b  1, 0    1, 67
f u 360

Fb , Rd  n  d  k1  d  t  fud  12  2,5  0, 61 20 13  267 103  1270 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 3

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Bæreevne af det hulsvækkede tværsnit:

N t , Rd  0,9  Anet  f ud  0,9   5430  4  22 13  267 10 3  1030 kN

Blokforskydningsbæreevne:

Blokforskydningen sker i form af et brud der fjerner 4 flige på HE160B-profilet, som

vist på nedenstående figur.

f yd
Veff ,1, Rd  Anv   Ant  f ud  160  22  2,5  124   40  22  0,5   267  13  4 10 3  1080 kN
3

Opsvejste U-profil:

A = (160 + 2 x 50) x 10 x 2 = 5200 mm2, t = 10 mm, huldiameter = 22 mm.

Hulrandsbæreevne:

e1  40 :  b  40  3, 0  22   0, 61  p1  60 :  b  60  3, 0  22   0, 25  0, 66   b  0, 61
e2  40  50  1,5  d 0  1,5  22  33  p2  80  3, 0  d 0  3, 0  22  66  k1  2,5
f ub 600
 b  1, 0    1, 46
f u 410

Fb , Rd  n  d  k1  d  t  fud  12  2,5  0, 61  20 10  304 103  1113 kN

Bæreevne af det hulsvækkede tværsnit:

N t , Rd  0,9  Anet  f ud  0,9   5200  4  22 10   304 10 3  1182 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 2 af 3

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Blokforskydningsbæreevne:

Blokforskydningen sker i form af et brud, som vist på nedenstående figur.

f yd
Veff ,1, Rd  Anv   Ant  fud  160  22  2,5   2 144   80  22   304  10  2 103  957 kN
3

Max Fd:

Det ses, at blokforskydningsbæreevnen for de 2 opsvejste U-profiler er bestem-

mende for samlingens bæreevne:

Fd = 957 kN

Kapacitet af elementer:

HE160B: N pl , Rd  A  f yd  5430  214 103  1162 kN

Opsvejste U-profiler: N pl , Rd  A  f yd  5200  250 103  1300 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 3 af 3

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
_________________________________________________________________

Opgave 2 - Boltesamling

For den i nedenstående figur viste laskepladesamling ønskes den regnings-

mæssige bæreevne bestemt for to forskellige boltekategorier.

Spørgsmål 1: Boltesamlingen udføres som en Kategori A samling.

Dornsamling med normalhuller.
Spørgsmål 2: Boltesamlingen udføres som en Kategori C samling
Friktionssamling med normalhuller.

Følgende forudsætninger kan anvendes:

Kontrolklasse: Normal
Stålmateriale: S235JR i h.t. DS/EN 10025
Bolte: Kvalitetsklasse 8.8
Huller: Normalhuller
Friktionsflade: Klasse A

Eurocode 3: Stålkonstruktioner
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Løsning til opgave 2 – Boltesamling

Spørgsmål 1:

Regningsmæssige materialeparametre:

Normal kontrolklasse:  M0  1,1 M2  1,35

Plader (S235):
Karakteristiske flydespænding: tmax  20 mm  f y  225 MPa

Karakteristiske brudspænding: tmax  100 mm  f u  360 MPa

fy 225
Regningsmæssige flydespænding: f yd    205 MPa
m 1,1
fu 360
Regningsmæssige brudspænding: f ud    267 MPa
 M2 1,35
Bolte (Kvalitetsklasse 8.8):
f ub 800
Karakteristisk brudspænding: f ub ,d    593 MPa
 M2 1,35

Hulrandsbæreevne:

Normalhuller: d0  d  2  20  2  22 mm

Idet:

e1  66  3, 0  d 0  3, 0  22  66  p1  83  3, 75  d 0  3, 75  22  82,5   d  1, 0
e2  34  1,5  d 0  1,5  22  33  p2  66  3, 0  d 0  3, 0  22  66  k1  2, 5
f 800
 d  1, 0  ub   2, 22
f u 360

Fb , Rd  n  d  k1  d  t  fud  5 1, 0  2,5  20  20  267 103  1335 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 5

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Hulsvækket tværsnit:

Snit, der skal undersøges, fremgår af nedenstående figur. Snit Ia og IIa gælder for
hovedpladen, medens snit Ib og IIb gælder for laskepladerne.

Anet for de 2 snit:

Snit I: A  2  d0  t  200  20  2  22  20  3120 mm2

  83 
2

    20 
 s t 
2
  2   2941 mm 2
Snit II: A   3  d 0  t  2    200  20   3  22  20  2 
 4 p  4  66 
 
 
  83 
2

 2    20 
 s t   2   130 mm 2
83
 0, 6  s  t  0, 6   20  498 mm 2
 4 p 4  66 2 
 
 

Det ses således, at snit II er dimensionsgivende:

N t , Rd  0,9  Anet  f ud  0,9  2941  267 103  707 kN

N pl , Rd  A  f yd  200  20  205 103  820 kN (Bæreevne af plade)

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 2 af 5

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Blokforskydning:

Af nedenstående figur fremgår de mulige blokforskydninger.

f yd
Veff ,1, Rd  Anv   Ant  f ud
3
    83   
2 
      

 2   66  83  1,5  22   20 
205  
  2  66   2  22  2   2  
 20  267   103
 3   4  66   
     
     
 1089 kN

Overklipningsbæreevne:

2-snitsforbindelse med snit gennem skaftet.

Skafteareal for M20: A  314 mm 2

Fv , Rd  2  n  v  A  f ub , d  2  5  0, 6  314  593 103  1117 kN

Det ses af ovenstående, at samlingens regningsmæssige bæreevne er bestemt af

det hulsvækkede tværsnit:

Nt ,R  707 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 3 af 5

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Spørgsmål 2:

Normal kontrolklasse:  M 3  1,35

Friktionsflade: Klasse A    0,50

Bolte i normalhuller: ks  1, 0

Forspændingskraft (M20: Spændingsareal: As = 245 mm2):

Fp ,C  0, 7  fub  As  0, 7  800  245 10 3  137, 2 kN

Friktionsbæreevne for 5 bolte (antal af friktionsflader: n = 2):

ks  n   1.0  2  0,5
Fs , Rd  5  Fp ,C  5 137, 2  508,1 kN
 M3 1,35

Hulsvækket tværsnit:
Bæreevnen af tværsnit:
Snit I: N t , Rd  Anet  f yd  3120  205 103  639, 6 kN

Snit II: N t , Rd  Anet  f yd  2941  205 103  602,9 kN

Lasten på det hulsvækket tværsnit reduceres med følgende faktor:

Snit I (2 bolte i brudlinien): f 

 5  2  0,3  0,88
5

Snit II (3 bolte i brudlinien): f 

 5  3  0,3  0,82
5
Den ydre last i relation til hulsvækket tværsnit kan derfor antage værdien:
639,6
Snit I: N t , Rd   726,8 kN
0,88
602,9
Snit II: N t , Rd   735, 2 kN
0,82

Grundet de 30% reduktion af påvirkningen for de bolte, der er placeret i det betragte-
de snit, viser det sig, at påvirkningen på det hulsvækkede tværsnit nu er styret af Snit
I, da det er dette snit, der nu er dimensionsgivende.

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 4 af 5

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Blokforskydning:
Blokforskydningbæreevne kan bestemmes til:
f yd
Veff ,1, Rd  Anv   Ant  f yd
3
    83   
2 
      

 2   66  83  1,5  22   20 
205  
  2  66   2  22  2   2  
 20  205  103
 3   4  66   
     
     
 963,5 kN

Lasten, der virker på den blokforskydningspåvirkede del af pladen, kan reduceres

med følgende faktor, idet der er 5 bolte i brudlinien:

f 
 5  5  0, 3  0, 7
5
Den ydre last i relation til blokforskydning kan derfor antage værdien:
963,5
Veff ,1, Rd   1376, 4 kN
0, 7
Det ses af ovenstående, at samlingens regningsmæssige bæreevne er bestemt af
friktionsbæreevnen:
Fs , Rd  508,1 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 5 af 5

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Løsning til opgave 4 - Svejsesamling

Regningsmæssige materialeværdier: (Max. t = 13,5 mm < 16 mm:)

Kvalitet fy (MPa) gM0 fyd (MPa) fu (MPa) gM2 fud (MPa) fud/Ö3 (MPa)

S275JR 275 1,1 250 410 1,35 304 176

Spørgsmål 1:

Fordeling af snitkræfter på samlingen:

Der regnes med at Vd optages af kropsømmene og Md af flangesømmene.
±35, 0 ×103
M giver flangekraft i IPE200: NF = = ± 182,8 kN
( 200 - 8,5 )
Check af svejsesømme:

a) Stumpsøm ved overflange:

182,8 ×103
s 90 = = 215 MPa £ 0,9 × f ud = 0,9 × 304 = 274 MPa
100 × 8,5

b) Kantsømme langs krop:

15 ×103 f ud 176
t0 = = 17 MPa £ = = 207 MPa
2 × ( 200 - 35 - 8,5 - 6 ) × 3 3 × b w 0,85

c) Kantsømme langs underflange:

182,8 ×103
s 90 = t 90 = = 108 MPa
2 ×100 × 2 × 6
fud 304
1082 + 3 ×1082 = 216 MPa £ = = 358 MPa
b w 0,85

Spørgsmål 2:
182,8 ×103
Trækspænding i retning IPE200: sx = = 215 MPa
8, 5 ×100
Trykspænding i retning IPE400: sz?
s z2 + 2152 -s z × 215 £ 250 Þ s z2 + 2152 -s z × 215 £ 250 2

Ved løsning af andengradspolynomiet fås: sz = {274, - 59}

Max. trykspænding svarer til negative løsning: sz = 59 MPa

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 1

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Opgave 4 - Svejsesamling

Forbindelsen mellem en udkraget dæksbjælke (IPE200) og den understøttende

drager (IPE400) er udført svejst, som vist på ovenstående figur.

De regningsmæssige snitkræfter for svejsesamlingen er: Vd =15 kN, Md = 35 kNm.

Der kan regnes med, at Md har samme værdi såvel ved kroppen som ved
yderkanten af IPE400-profilets flange.

Kontrolklasse: Normal.

Materialedata:

Bjælker : S275JR i h.t. DS/EN 10025

Foretag følgende undersøgelser:

1. Er svejsesømmene tilstrækkelige?

2. Hvad kan den regningsmæssige trykspænding hidrørende fra bjælkevirk-

ning i IPE400-profilet maksimalt være, såfremt den regningsmæssige
referencespænding for grundmaterialet i pkt. A skal være iorden?

Eurocode 3: Stålkonstruktioner
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Opgave 5 - Svejsesamling

Den på ovenstående figur viste konsol er befæstet med kantsømme med a = 5

mm langs hele profilets kontur.

Kontrolklasse: Normal.

Materialedata:
Søjle og konsol: S235JR i h.t. DS/EN 10025

Bestem største tilladelige værdi af Pd med hensyn til svejsebefæstigelsen.

Eurocode 3:Stålkonstruktioner
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Løsning til opgave 5 - Svejsesamling

Regningsmæssige materialeværdier: (Max. t < 16 mm:)

Kvalitet fy (MPa) gM0 fyd (MPa) fu (MPa) gM2 fud (MPa) fud/Ö3 (MPa)

S235 235 1,1 214 360 1,35 267 154

Tværsnitskonstanter:

Tværsnittet, der udgøres af de nedlagte sømarealer, er vist på nedenstående

figur.

A = 200 x 5 x 2 + 310 x 5 x 2 = 5100 mm 2

Sx1 = 200 x 5 x 2 x 45 - 310 x 5 x 2 x 155 = -390500 mm3

Δy = -390500/5100 = -77 mm

Ix = 200 x 5 x 2 x 452 + 1/3 x 3103 x 10 - 772 x 5100 = 73.12 x 106 mm4

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 2

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Forskydningsspændinger:

Forskydningsspændingerne regnes alene optaget i kantsømme parallelle med

kraftretningen for P og regnes jævnt fordelt på det nedlagte sømareal for disse
sømme:

le = 310 mm (< 150 x a = 150 x 5 = 750 mm)

τ0 = Pd/(2 x 5 x 310) = Pd/3100 MPa

Spændinger hidrørende fra momentpåvirkningen:

Punkt 1:
σ90 = τ90 = (Pd x 350 x (77 + 45))/(73,12 x 106 x Ö2) = Pd/2422 MPa

Punkt 2:
σ90 = τ90 = (Pd x 350 x 77)/(73,12 x 106 x Ö2) = Pd/3837 MPa

Punkt 3:
σ90 = τ90 = -(Pd x 350 x (310 - 77))/(73,12 x 106 x Ö2) = -Pd/1268
MPa

Bæreevne af svejsesøm:
f ud 267
βw = 0,8 Þ = = 333 MPa
bw 0,8
Max. værdier for Pd:

Punkt 1:
2 2
æ 1 ö æ 1 ö
s i = Pd × ç ÷ + 3ç
-3
÷ = Pd × 0,826 ×10 £ 333 MPa
è 2422 ø è 2422 ø

Pd1 = (333 x 10-3)/(0,826 x 10-3) = 367 kN

Punkt 2:
æ 1 ö
2
éæ 1 ö 2 æ 1 ö 2 ù
s i = Pd × ç ÷ + 3 × êç ÷ +ç
-3
÷ ú = Pd × 0, 764 ×10 £ 333 MPa
è 3837 ø êëè 3837 ø è 3100 ø úû

Pd2 = (333 x 10-3)/(0,764 x 10-3) = 397 kN

Punkt 3:
æ 1 ö
2
éæ 1 ö 2 æ 1 ö 2 ù
s i = Pd × ç ÷ + 3 êç ÷ +ç
-3
÷ ú = Pd ×1, 673 ×10 £ 333 MPa
è 1268 ø êëè 1268 ø è 3100 ø ûú

Pd3 = (333 x 10-3)/(1,670 x 10-3) = 181 kN

Største tilladelige værdier for P:

Pd £ Min { Pd1, Pd2, Pd3} = 181 kN

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 2 af 2

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Løsning til opgave 5 – Svejsesamling (plastisk fordeling)

Regningsmæssige materialeværdier: (Max. t < 16 mm:)

Kvalitet fy (MPa) gM0 fyd (MPa) fu (MPa) gM2 fud (MPa) fud/Ö3 (MPa)

S235 235 1,1 214 360 1,35 267 154

Der vælges en fordeling af snitkræfterne, der virker på svejsesømmene, som vist

på nedenstående figur.

Momentet optages som et kraftpar, der virker på henholdsvis svejsesømmen ved

toppladen samt på svejsesømmene på den nederste del af den lodrette plade.

Forskydningskraften optages af den resterende del af svejsesømmen på den

lodrette plade.

Længden af den del af de lodrette svejsesømme, der skal optage påvirkningen fra
kraftparret, vælges som den ubekendt.

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 3

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Bæreevne af svejsesøm:
f 267
b w = 0,8 Þ ud = = 333 MPa
bw 0,8

Bæreevnen af en dobbelt kantsøm påvirket til træk eller tryk, som vist i ovenstående
figur, kan bestemmes ved følgende udtryk:

2 × f ud × a × l
FR =
2 ×bw

Bæreevnen af en dobbelt kantsøm påvirket til forskydning, som vist på ovenstående

figur, kan bestemmes af følgende udtryk:

2 × f ud × a × l
VR =
3 ×b w

Følgende sammenhæng mellem Pd og størrelsen på kraften FR i kraftparret kan

opstilles:

Pd × 350
FR =
æ xö
ç 355 - ÷
è 2ø

Dette udtryk sammen med bæreevneudtrykket for den trykpåvirkede dobbelte

kantsøm ved den lodrette plade giver følgende:

æ xö
2 × f ud × a × x × ç 355 - ÷
Pd × 350 2 × f ud × a × x è 2ø
= Þ Pd =
æ xö bw 350 × b w
ç 355 - ÷
è 2ø

Da den ovenstående værdi af Pd skal være lig med kapaciteten af den del af den
lodrette svejsesøm, der skal optage forskydningskraften, fås følgende ligning til
bestemmelse af x:

æ xö
2 × fud × a × x × ç 355 - ÷
è 2ø 2 × f ud × a × (310 - x)
= Þ
350 ×b w 3 ×b w
æ xö
2 × 3 × x × ç 355 - ÷ = 2 × 350 × ( 310 - x ) Þ
è 2ø

2
6 2
( )
× x - 6 × 355 + 700 × x + 700 × 310 = 0 Þ

1, 225 × x 2 - 1569,57 × x + 217000 = 0 Þ

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 2 af 3

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

1569,57 ± 1569,57 2 - 4 ×1, 225 × 217000 ì1123,9 mm ü

x = = í ý Þ x = 158 mm
2, 45 î 157, 6 mm þ

(Hvis den fundne værdi af x havde været størrere end 200 mm (svarende til
længden af den vandrette svejsesøm ved toppladen) skulle x være sat til 200 mm).

æ xö æ 158 ö
2 × f ud × a × x × ç 355 - ÷ 2 × 333 × 5 ×158 × ç 355 - ÷
è 2ø è 2 ø -3
Pd = = ×10 = 293 kN
350 × b w 350

Check:

2 × fud × a × l 2 × 333 × 5 × ( 310 - 158 )

Pd = VR = = ×10 -3 = 292 kN
3 ×bw 3

Største tilladelige værdier for Pd:

Pd = 293 kN

Det ses, at svejsesømmen ved toppladen med den valgte fordeling ikke bliver
udnyttet 100 %.

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 3 af 3

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
_______________________________________________________________

Opgave 8 - Centralt påvirket trykstang

Bæreevnen af en 10 meter lang IPE500-søjle ønskes bestemt, idet den med

hensyn til udbøjning om den stærke akse (y-aksen) kun er fastholdt ved enderne,
medens den er fastholdt mod udknækning om den svage akse (z-aksen) for hver
2,0 meter.

Bæreevnen skal bestemmes med hensyn til plan udknækning.

Stålmateriale: S355 i h.t. DS/EN 10025

Kontrolklasse: Normal

Beregningerne skal gennemføres under forudsætning af, at tværsnittet tilhører

tværsnitsklasse 3.

A = 11, 6 ×103 mm 2

Iy = 482 ×106 mm 4

Iz = 21, 4 ×106 mm4

iy = 204 mm

iz = 43,1 mm

h = 500 mm

b = 200 mm

tf = 16, 0 mm

Eurocode 3: Stålkonstruktioner
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
________________________________________________________________________

Løsning til opgave 8 - Centralt påvirket trykstang

Bæreevnen af en 10 meter lang IPE500-søjle ønskes bestemt, idet den med hensyn til
udbøjning om den stærke akse (y-aksen) kun er fastholdt ved enderne, medens den er
fastholdt mod udknækning om den svage akse (z-aksen) for hver 2,0 meter.

IPE500

Stålkvalitet: S355 iht. DS/EN 10025.

tf = 16 mm Þ fy = 355 MPa

Søjlen henføres til normal materialekontrol: g M 1 = 1, 2

355
f yd = = 296 MPa
1, 2

210000
Ed = = 175000 MPa
1, 2

Tværsnitskonstanter

I henhold til opgaveteksten gennemføres

beregningerne, som om tværsnittet tilhører
tværsnitsklasse 3.

A = 11, 6 ×103 mm 2

Iy = 482 ×106 mm 4

Iz = 21, 4 ×106 mm4

iy = 204 mm

iz = 43,1 mm

h = 500 mm

b = 200 mm

tf = 16, 0 mm

Side 1 af 2
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
________________________________________________________________________

Plan udknækning om y-aksen

Knæklængde: lsy = 10000 mm

Imperfektionsfaktor: a = 0, 21 (søjletilfælde a)

lsy 10000
= = 49 £ 200
iy 204
p 2 × Ed × I y æ p 2 ×175000 × 482 ×106 ö -3
N cry = = ç ÷ ×10 = 8325 kN
lsy2 è 10000 2 ø
A × f yd 11600 × 296
l = = = 0, 642
N cry 8325 ×103

f ( (
= 0,5 × 1 +a × l - 0, 2 + l )
2
) = 0,5 × (1 + 0, 21 × ( 0, 642 - 0, 2 ) + 0, 642 2 ) = 0, 753
1 1
c = = = 0,872 ( £ 1)
f + f -l 2 2
0, 753 + 0, 7532 - 0, 6422

N b , Rd , y = c × A × f yd = 0,872 ×11600 × 296 ×10-3 = 2994 kN

Plan udknækning om z-aksen

Knæklængde: lsz = 2000 mm

Imperfektionsfaktor: a = 0, 34 (søjletilfælde b)

lsz 2000
= = 46, 4 £ 200
iz 43,1
p 2 × Ed × I z æ p 2 ×175000 × 21, 4 ×106 ö -3
N crz = = ç ÷ ×10 = 9240 kN
lsz2 è 2000 2 ø
A × f yd 11600 × 296
l = = = 0, 610
N crz 9240 ×103

f ( (
= 0,5 × 1 +a × l - 0, 2 + l )
2
) = 0,5 × (1 + 0,34 × ( 0, 610 - 0, 2 ) + 0, 6102 ) = 0, 756
1 1
c = = = 0,832 ( £ 1)
f + f -l 2 2
0, 756 + 0, 7562 - 0, 6102

N b , Rd , z = c × A × f yd = 0,832 ×11600 × 296 ×10 -3 = 2857 kN

Det ses således, at bæreevnen er styret af udbøjning om den svage akse.

Side 2 af 2
11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
_________________________________________________________________

Opgave 9 - Momentpåvirket trykstang

Rammekonstruktionen vist på nedenstående figur er med de viste belastninger

beregnet vha. et 1. ordens FEM-program. De ved beregningen fundne snitkræfter
og reaktioner er ligeledes vist på nedenstående figur.

Stålmaterialet i rammekonstruktionen kan henføres til normal kontrolklasse.

Stålkvalitet: S235JR i ht. DS/EN 10025.

Rammen er fastholdt i rammehjørnerne mod translation ud af rammens plan og

imod rotation => gaffel lejret. Endvidere er rammebenet fastholdt mod kipning og
vridningsudknækning.

Knæklængden (søjlelængden) af rammebenene mht. udbøjning i rammens plan

kan sættes til:

lsy = K ×l = 1, 9 × 4000 = 7600 mm

Rammens højre ben (element 2) ønskes undersøgt med hensyn til plan
udknækning.

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 2

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner
_________________________________________________________________

Beregningerne skal gennemføres under forudsætning af, at tværsnittet tilhører

tværsnitsklasse 1.

Tværsnitskonstanter - HE200A

A = 5,38 ×103 mm 2

Iy = 36,9 ×106 mm4 Iz = 13, 4 ×106 mm 4

Wel , y = 389 ×103 mm3 Wel , z = 134 ×103 mm3

iy = 82,8 mm iz = 49,8 mm

Wpl , y = 430 ×103 mm3

h = 190 mm

b = 200 mm

tf = 10, 0 mm

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 2 af 2

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Løsning til opgave 9 - Momentpåvirket trykstang

Der skal for rammekonstruktionens højre ben (element 2) udføres en

bæreevneeftervisning.

M y , Ed = 68,1 kNm

N Ed = 68, 7 kN

HE200A

Stålkvalitet: S235JR iht. DS/EN 10025.

tf = 10 mm Þ fy = 235 MPa

Søjlen henføres til normal kontrolklasse: g M 1 = 1, 2

235
f yd = = 196 MPa
1, 2

210000
Ed = = 175000 MPa
1, 2

Tværsnitsklasse

h = 190 mm
b = 200 mm
tf = 10 mm
tw = 6,5 mm
r = 18 mm

b tw 200 6,5
c = - -r = - - 18 = 78,8 mm
2 2 2 2
d = h - 2 × ( t f + r ) = 190 - 2 × (10 + 18) = 134 mm

235
e = = 1, 0
235

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 1 af 4

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

c 78,8
Flange: = = 7,9 £ 9 × e = 9 ×1, 0 = 9, 0 Þ
tf 10

Flangen tilhører tværsnitsklasse 1.

d 134
Krop: = = 20, 62 £ 33 ×e = 33 ×1, 0 = 33,0 Þ
tw 6,5

Kroppen tilhører tværsnitsklasse 1.

Tværsnitskonstanter

A = 5,38 ×103 mm 2

Iy = 36,9 ×106 mm4 Iz = 13, 4 ×106 mm 4

Wel , y = 389 ×103 mm3 Wel , z = 134 ×103 mm3

iy = 82,8 mm iz = 49,8 mm

Wpl , y = 430 ×103 mm3

Plan udknækning om y-aksen (centralt påvirket trykstang)

Knæklængde: lsy = 7600 mm

Imperfektionsfaktor: (h b £ 1, 2 Ù t f £ 100 mm ) Þ a = 0,34
(søjletilfælde b)

lsy 7600
= = 91,8 £ 200
iy 82,8

p 2 × Ed × I y æ p 2 ×175000 × 36,9 ×106 ö -3

N cry = = ç ÷ ×10 = 1103, 4 kN
lsy2 è 76002 ø

A × f yd 5,38 ×103 ×196

ly = = = 0,978
N cry 1103, 4 ×103

f ( (
= 0,5 × 1 +a × l y - 0, 2 +l y )
2
) = 0,5 × (1 + 0,34 × ( 0,978 - 0, 2 ) + 0,9782 ) = 1,111

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 2 af 4

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

1 1
c = = = 0, 611 ( £ 1)
f + f -l 2 2
y
1,111 + 1,1112 - 0,9782

N b , Rd , y = c × A × f yd = 0, 611× 5,38 ×103 ×196 ×10 -3 = 644,3 kN (³ 68, 7 kN )

N Ed 68, 7
ny = = = 0,107
N b , Rdy 644,3

Det ses således, at bæreevnen med hensyn til udbøjning om y-aksen er i orden.

Plan udknækning om z-aksen (centralt påvirket trykstang)

Knæklængde: lsz = 4000 mm

Imperfektionsfaktor: (h b £ 1, 2 Ù t f £ 100 mm ) Þ a = 0, 49
(søjletilfælde c)

lsz 4000
= = 80,3 £ 200
iz 49,8

p 2 × Ed × I z æ p 2 ×175000 ×13, 4 ×106 ö -3

N crz = = ç ÷ ×10 = 1446,5 kN
lsz2 è 40002 ø

A × f yd 5,38 ×103 ×196

lz = = = 0,854
N crz 1446,5 ×103

f (
= 0,5 × 1 +a × l z - 0, 2 + l z ( )
2
) = 0,5 × (1 + 0, 49 × ( 0,854 - 0, 2 ) + 0,8542 ) = 1, 025

1 1
c = = = 0, 628 ( £ 1)
f + f -l 2 2
z
1, 025 + 1, 0252 - 0,8542

N b , Rd , z = c × A × f yd = 0, 628 × 5,38 ×103 ×196 ×10-3 = 662, 2 kN (³ 68, 7 kN )

N Ed 68, 7
nz = = = 0,104
N b , Rd , z 662, 2

Det ses således, at bæreevnen med hensyn til udbøjning om z-aksen er i orden.

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 3 af 4

11312, 11747 & 11931 Stålkonstruktioner

Udbøjning om y-aksen (momentpåvirket trykstang)

M y , Ed 68,1×106 68,1
my = = = = 0,808
W ply × f yd 430 ×103 ×196 84,3

Da profilet er fastholdt mod kipning og vridningsudknækning: c LT = 1, 0

Faktor for ækvivalent konstant moment Cmy :

Element nr. 2 er påvirket af et endemoment på 68,1 kNm i den ene ende.

y = 0 Þ Cmy = 0, 6 + 0, 4 ×y = 0, 6

Momentkorrektionsfaktorer (tværsnitsklasse 1):

k yy ( (
= Cmy × 1 + l y - 0, 2 × ny )) = 0, 6 × (1 + ( 0,978 - 0, 2 ) × 0,107 ) = 0, 65 (£ 0, 651)

é k yy
ë £ Cmy × (1 + 0,8 × n y ) = 0, 6 × (1 + 0,8 × 0,107 ) = 0, 651ùû

k zy = 0, 6 × k yy = 0, 6 × 0, 65 = 0,39

Bæreevneeftervisning:

my
n y + k yy × + k yz × mz = 0,107 + 0, 65 × 0,808 + 0 = 0, 632 £ 1, 0
c LT

my
nz + k zy × + k zz × mz = 0,104 + 0,39 × 0,808 + 0 = 0, 419 £ 1, 0
c LT

Det ses således, at bæreevnen af den momentpåvirkede trykstang er i orden.

Eurocode 3: Stålkonstruktioner Side 4 af 4