Svejsning. de Almindeligste Svejsemetoder Er Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG - MAG-svejsning. TIG-svejsning.

Svejsning
Generelt om svejsning
Svejsning er en vigtig del af det arbejde, der udføres i
jernindustrien og inden for bygge- og anlægssektoren.
Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget der
bliver svejst på de enkelte virksomheder afhængigt af
den produktion, de har. Desuden er der også forskel på,
hvilke svejsemetoder der benyttes.
A Svejsefuge
6
Tendensen går i øjeblikket i retning af, at man bliver
B
mere og mere specialiseret, således at man mange ste-
der stort set kun benytter én eller måske to svejsemeto-
der i det daglige arbejde.
De almindeligste svejsemetoder er:
• Gassvejsning.
• Elektrodesvejsning.
• MIG/MAG-svejsning.
• TIG-svejsning. C En svejsning
Det er derfor især disse svejsemetoder, der vil blive

nærmere beskrevet i de følgende afsnit.
Definitioner
Ved en svejsning forstås en forbindelse mellem to el- Svejseprocessen
ler flere emner af metal. Forbindelsen frembringes ved, A Før svejsning.
at dele af emnerne opvarmes til så høj en temperatur, B Svejsning.
C Efter svejsning.
at der dannes en sammensmeltning eller sammenbin-
ding af disse. I en del tilfælde er det nødvendigt, at der
tilføres ekstra materiale, for at der kan opnås en sam- Der er også mange andre betegnelser. Nogle af de mest
mensmeltning. benyttede til alle svejsemetoderne vil blive gennemgået
Som det ses på figuren, bruges udtrykket svejsning i her.
flere sammenhænge. Man siger, at svejseren udfører en
svejsning, når han svejser, og resultatet heraf betegnes
også en svejsning. Dette kan måske virke en smule for-
virrende, men det er nogle af de fagbetegnelser, man
skal lære at kende i forbindelse med svejsning.
© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Grafisk tilrettelæggelse og dtp: Jane Staal Hansen, EF. Der henvises til regler for brug af -materialer, se www.undervisningsbanken.dk
Smede06.indd 167 16-07-2008 15:56:34

Generelt om svejsning
Dækstrenge
Indtrængning Varmepåvirket zone
Svejsemetal Mellemstrenge Grundmateriale

Bundstreg
En svejsnings opbygning.
Svejseudtryk Varmepåvirket zone

Svejsestrenge Det område, der har været væsentligt opvarmet under
En svejsning kan være opbygget af én eller flere svejse- svejsningens udførelse.
strenge, der benævnes bund-, mellem- og dækstrenge.
Indtrængning
Grundmateriale Svejsemetallets sammensmeltning med grundmateria-
Arbejdsstykkets metal, i hvilket svejsningen udføres. let (blanding af svejsemetal og grundmateriale).
Svejsemetal
Det hjælpemetal, der er tilført svejsningen (elektrode
eller tilsatstråd).

Smede06.indd 168 16-07-2008 15:56:38

Svejsning 6
Svejsefuger Udformningen af svejsefugen er afhængig af, hvilke

materialer og godstykkelser der skal sammensvejses,
og svejsesømme hvilken svejsemetode der skal benyttes til udførelsen af
svejsningen, samt hvilke krav der er stillet til den fær-
dige svejsnings styrke og egenskaber.
Svejsefuger Kravet om, at der skal være fuld gennemsvejsning i
I langt de fleste tilfælde, når man skal udføre en svejs- hele emnet, kræver især ved svejsning af tykkere ma-
ning, svejses der i en såkaldt svejsefuge. terialer, at emnet tildannes for at opnå en egnet svej-
Ved en svejsefuge forstås det mellemrum, der er sefuge.
mellem de to emner, der skal svejses sammen. Svejsefugen kan tildannes på forskellige måder, hvor
Når man har sammensvejst de to emner, taler man man tager hensyn til følgende:
ikke længere om en svejsefuge, men om svejsesøm eller
en svejsning. • Materialet, der skal sammensvejses.
Der findes en del forskellige former for svejsefuger • Materialets godstykkelse.
– lige fra svejsefuger, der ikke kræver tildannelse, til de • Hvilken svejsemetode der skal anvendes.
fugeformer, hvor der kræves tildannelser, før de har • Elektrodens diameter ved svejsning med beklædte
den ønskede facon. elektroder.
• Emnets udformning med hensyn til, om der er ad-
gang til svejsningen fra én side eller fra begge sider.
• Svejsestillingen.
• Emnets rethed efter svejsning (vinkeldeformation).
Svejsefuge Fugetyperne betegnes som regel ud fra deres udseen-

de og kan være udført som enkelt- eller dobbeltsidet
skærpning.
De mest kendte betegnelser er I- og V-fuger, men
derudover kan man også møde svejseopgaver, hvor der
skal benyttes K-, Y-, X-, U- og J-fuger.
Angivelse af svejsefuge.
Angivelse af svejsesøm.
Forskellige fugetyper.

Smede06.indd 169 16-07-2008 15:56:38

Svejsefuger og svejsesømme
I-fuge
I-fugen er den billigste form for fuge at
benytte til stumpsømssvejsning, da em-
net kan svejses uden nogen tildannelse.
Desuden skal der ikke bruges de store
mængder af tilsatsmateriale.
I-fugen benyttes især ved svejsning af
mindre godstykkelser.
Der opnås lettere fuld gennemsvejs-
ning, hvis der holdes en spalteåbning på En svejsnings opbygning.
ca. 0,5 gange materialetykkelsen.
V-fuge
V-fugen er den mest benyttede svejse-
fuge ved svejsning af godstykkelser fra
ca. 5 mm og opefter.
En almindelig V-fuge kan tildannes ud fra de viste mål og tolerancer.
Halv V-fuge
Ved stillingssvejsning – især side-ind – kan man
ofte med fordel benytte en halv V-fuge. V
1 Fugekant.
R R Rodnæse.
S Spalteafstand.
T Skærpningsvinkel.
S
V Fugevinkel.
Betegnelser ved tildannet V-fuge.

Smede06.indd 170 16-07-2008 15:56:39

Svejsning 6
Svejsesømme
Svejsesømmen forbinder de to emner
og indgår som en del af den færdige
konstruktion. Kravet til svejsesøm-
mens styrke er derfor, at den mindst
skal have samme styrke som de emner,
den sammensvejser.
Svejsesømme deles normalt op i to ho-

vedgrupper: Kant- og stumpsømme.
En kantsømssvejsning er en svejs-
ning, hvor emnerne danner en vinkel,
og de sammensvejses normalt, uden at
der er fuld forbindelse (gennemsvejs-
ning) i hele materialetykkelsen.
Ved stumpsømssvejsning ligger em-
nerne, der skal sammensvejses, i sam-
me plan, og der er normalt fuld forbin-
delse i hele materialetykkelsen.
Kantsøm
Kantsømssvejsning er en meget ud-
bredt form for svejsning, da mange Forskellige former for svejsesømme.
konstruktioner er udformet på en så-
dan måde, at de emner, der skal sam-
Hjørnesøm
mensvejses, står vinkelret mod hinan-
den.
Da de fleste emner afkortes med
vinkelrette kanter, er der som regel ikke
tale om de helt store tildannelser for
at opnå den ønskede svejsefuge. Kant-
sømssvejsning er derfor en billig måde
at svejse på, hvad angår tildannelse. T-søm T-søm
Overlapsøm
Overlapsøm
Kantsøm. Kantsømme kan være udformet som overlapssøm, hjørnesøm eller T-søm.

Smede06.indd 171 16-07-2008 15:56:39

Angivelse af a-mål Denne type svejsesøm kræves især, hvis svejsningen

Svejsesømmens størrelse ved kantsømssvejsning angi- indgår som en del af en konstruktion, der vil blive ud-
ves ved et a-mål. Svejsesømmens a-mål er lig med høj- sat for store belastninger.
den i mm af den største ligebenede, retvinklet trekant,
der kan rummes i svejsesømmen. Det er som regel de ansatte i konstruktionsafdelingen,
der beregner, hvor stort et a-mål der skal svejses med,
Ved svejsning med basiske elektroder, især i svejsestil- og angiver dette på tegningen.
lingen lodret stigende, bliver svejsningen ofte overhvæl- Hvis der ikke er angivet noget a-mål, er det svejseren,
vet (konveks), men dette kan også til en vis grad accep- der selv skal fastsætte, hvor stor svejsningen skal være.
teres afhængigt af, hvilken kvalitetsklasse svejsningen Man skal være opmærksom på, at svejsningen skal have
skal godkendes efter (se afsnittet Visuel bedømmelse en størrelse, så den ikke bliver det svage punkt, men
af svejsninger). samtidig er der heller ikke nogen grund til at overdrive
størrelsen af svejsningen.
Der kan i nogle tilfælde blive stillet krav om, at man En for stor svejsning er meget uøkonomisk, fordi
skal udføre svejsningen, så denne bliver indadhvælvet det for det første tager længere tid at udføre den, og
(konkav). for det andet skal der bruges mere tilsatsmateriale end
nødvendigt.
a
Bestemmelse af a-mål
En tommelfingerregel er, at a-målet skal være 0,8 gange
pladetykkelsen. Hvis man fx skal svejse i 5 mm-plader,
skal a-målet være 0,8 × 5 = 4 mm.
Denne regel kan benyttes, når man skal svejse i al-
mindeligt ulegeret konstruktionsstål, Fe 360.
Angivelse af en svejsnings a-mål. Skal man svejse i rustfast stål, siger den samme tom-
melfingerregel 0,5 gange pladetykkelsen.
Bestemmelse af a-mål
Tommelfingerregel Materiale
0,8 × pladetykkelsen Ulegeret konstruktionsstål, fx Fe 360
0,5 × pladetykkelsen Rustfrit stål
Konveks kantsøm.
Konkav kantsøm. Stående kantsøm. Liggende kantsøm.

Smede06.indd 172 16-07-2008 15:56:40

Svejsning 6
Gennemsvejsning.
Kantsømme, hvor fugekanten er skærpet.
Kantsømme anvendes som nævnt, hvor to plader sam-

mensvejses pladekant mod pladekant eller -side, og
kan svejses som enten liggende eller stående kantsøm Svejsningens indtrængning S.
afhængigt af emnets stilling ved svejsningen.
Kantsømme kan også svejses med skærpede fuge-
kanter, hvis der er krav om, at samlingen skal have stor
styrke og fuld gennemsvejsning. Dette benyttes især
ved svejsning i store godstykkelser.
Stumpsøm
Som tidligere omtalt er det karakteristiske for en
stumpsøm, at de to emner, der skal svejses sammen, Stumpsøm i 20 mm plade, der på oversiden skal have en ind-
ligger i samme plan. Man kan dog møde stumpsømme trængning på 8 mm og på undersiden 7 mm.
i mange forskellige udformninger svejst i varierende
materialetykkelser. De helt tynde plader kan man blot Er der tale om godstykkelser på over 4 til 5 mm, er det
støde sammen uden væsentlig tildannelse og svejse som regel nødvendigt, at der foretages en skærpning
med en enkelt streng. (tildannelse) af pladekanterne, før de sammensvejses.
Andre gange møder man tykkere materialer, der
også skal sammensvejses som en stumpsøm. En sådan Denne tildannelse er nødvendig, for at man kan opnå
stumpsøm kan være opbygget af mange små strenge. det, der kaldes fuld gennemsvejsning af svejsningen.
Ved fuld gennemsvejsning forstås, at man udfører
svejsningen fra den ene side på en sådan måde, at der
også dannes en form for svejsesøm på pladens rodside
(bagside).
Stumpsøm.
Når der svejses stumpsøm, vil der som oftest være krav
om, at svejsningens overside skal have en overvulst for
at sikre, at svejsningen har den rigtige styrke. Det vil
sige, at svejsningens overflade skal være højere end ma-
Sammensvejsning af tynd plade. terialets overflade.

Smede06.indd 173 16-07-2008 15:56:41

Derudover er der krav om, at der skal være en glat over-

gang mellem overvulsten og materialets overflade.
Det er dog ikke i alle tilfælde, at der er krav om, at
svejsningen skal være svejst med fuld gennemsvejs-
ning. I nogle tilfælde accepteres det, at svejsningens
indtrængning (dybde) er mindre end godstykkelsen.
I andre tilfælde, hvor man kan komme til at udføre
svejsningen fra begge sider, kan der være krav om, at
svejsningen fra begge sider skal have en bestemt ind-
trængning, der ikke nødvendigvis har samme dybde.
Det fremgår som regel af symbolerne på svejseteg-
ningen, hvordan svejsningen skal udføres, så den fær-
dige stumpsøm kan opfylde de stillede krav.
På de hidtil viste figurer af stumpsømme har de em-

ner, der skal svejses sammen, den samme godstykkelse, Udligning.
men sådan behøver det absolut ikke altid at være. I A Tildannelse før svejsning.
mange tilfælde kan man blive udsat for at skulle svejse B Færdigsvejst.
to plader eller to rør sammen, der har forskellige god-
stykkelser. Grunden til, at materialet skal fjernes, er, at der ellers
I sådanne tilfælde er der mange gange krav om, at efter svejsningen vil være en skarp overgang mellem
man over et lille stykke skal udligne denne forskel en- grundmaterialet og svejsningen. Man taler om, at der
ten ved slibning eller drejning, hvis der er tale om rør. er en kærvvirkning, som forøger risikoen for, at der
Udligningen skal foretages, før emnerne sammen- kan opstå revner og eventuelle brud, hvis svejsningen
svejses. bliver hårdt belastet.

Smede06.indd 174 16-07-2008 15:56:42

Svejsning 6
Svejsespændinger Til sammenligning kan nævnes, at de rustfaste krom-

nikkel-stål har en udvidelseskoefficient, der er ca. 50
procent større end ståls, nemlig 0,018 mm/m × °C.
og deformationer For aluminium er den 0,024 mm/m × °C.
Et emne, der opvarmes med en jævn og ensartet varme

Udvidelse og krympning samtidig med, at det har uhindret mulighed for at ud-
De fleste metaller udvider sig, når de opvarmes, og vide sig, vil ved afkøling trække sig (krympe) tilbage
trækker sig sammen, når de afkøles igen. til den størrelse og form, det havde, før det blev op-
Det er ikke alle metaller, der udvider sig lige meget. varmet.
Man taler her om metallets udvidelseskoefficient, der
siger noget om, hvor meget materialet udvider sig ved Efter opvarmning
bestemte temperaturstigninger.
Konstruktionsstålets gennemsnitlige varmeudvidel-
seskoefficient er 0,012 mm/m × °C.
En stålstang, der opvarmes fra 0 til 700 °C, bliver så-
Før opvarmning
ledes (0,012 × 700) 8,4 mm længere pr. meter, når den
er fuldt opvarmet, men den trækker sig tilbage til den
oprindelige længde på 1 m, når den igen er afkølet.
Krympning af emne, der har været forhindret i udvidelse i
1.000 mm 8,4 mm
længderetningen.
0°C Hvis man opvarmer det samme emne som før, men nu
hindrer det i at udvide sig i længderetningen, vil det i
stedet for udvide sig mere i bredden og højden.
700°C
Når dette emne afkøles, vil det krympe i alle retninger,
Udvidelse af stålstang. også i længderetningen, så resultatet bliver, at det nu er
kortere, end det var før opvarmningen, men bredere
og højere.
Emne før opvarmning
Opvarmet emne
Emne, der er forhindret i at udvide sig i længderetningen.

Afkølet emne
Opvarmning og afkøling.

Smede06.indd 175 16-07-2008 15:56:42

Svejsespændinger og deformationer
Disse spændinger opstår på grund af, at det koldere

materiale, der omgiver det opvarmede område, virker
på samme måde, som hvis svejsningen var fast inde-
spændt. Det opvarmede materiale forhindres i at ud-
vide sig og krympe, og derfor opstår der indre spæn-
dinger i og omkring svejsningen.
Den krympning, som fremkommer ved svejsning, bevir-

ker, at det svejste emne forandrer sin form. Er det tynde
materialer, man svejser i, kan det tydeligt ses, at pladen
har forandret form, så den nu er krum og bølget.
Man siger, at materialet har slået eller kastet sig, når
der er opstået deformationer som de her viste.
Indre spændinger, der fører til brud.
Krympespændinger
Hvis stålet hindres i at udvide sig, når det varmes op
(fast indespænding), vil der opstå indre spændinger i
materialet. Det samme vil ske, hvis stålet forhindres i at
trække sig sammen (krympe) under afkølingen.
Deformationer i plade som følge af svejsning.
I mange tilfælde kan disse indre spændinger i stålet
blive så store, at der sker brud i materialet eller svejs- Ved svejsning i tyndere materialer er det især længde-
ningen. krympningen i svejsningen, der får materialet til at
Selv i de tilfælde, hvor det emne, man skal svejse, lig- deformeres. Tværkrympningen har ikke så stor betyd-
ger frit, så det uhindret kan udvide og trække sig sam- ning.
men, vil der opstå større eller mindre spændinger i og Hvis man derimod svejser i tykkere materialer, kan
omkring det sted, der opvarmes ved svejsningen. det ses, at tværkrympningerne får materialet til at træk-
ke sig sammen, så der opstår vinkeldeformationer.
Krympninger
X Krympning i længderetning. Y Krympning i tværretning.
Z Krympning i tykkelse. Vinkeldeformation ved stumpsøm.

Smede06.indd 176 16-07-2008 15:56:43

Svejsning 6
Typiske krympninger og deformationer ved svejsning
Vinkelkrympning, stumpsøm
Tværkrympning, stumpsøm Længdekrympning, stumpsøm Tværkrympning, kantsøm
– også kaldet vinkelknæk
Vinkelkrympning, kantsøm Vinkelkrympning, kantsøm

Længdekrympning, kantsøm Tværkrympning, kantsøm
– vinkelknæk – også kaldet vinkeldrejning
Typiske krympninger og deformationer ved svejsning.
Vinkeldeformationer fremkommer ved næsten alle

former for svejsning, men de er mest synlige ved svejs-
ninger af kantsømme.
Vinkeldeformation ved kantsøm.
Forholdsregler mod deformationer

Krympninger og spændinger – og de derved opståede
deformationer – kan ikke undgås, når man svejser på
emnet. Men når man ved, at de vil forekomme, kan
man tage nogle forholdsregler mod disse og forsøge at
begrænse deres uheldige virkninger.
Forholdsregler mod krympninger.
Dette kan man bl.a. gøre ved at forbukke emnerne før
svejsningen eller hæfte emnerne op på en sådan måde, De første gange, man svejser, er det næsten umuligt
at den forventede krympning trækker dem tilbage til at beregne, hvor store krympningerne vil blive, men
den rette stilling, man ønsker, at de skal have, når svejs- efterhånden, som man får mere erfaring, kan man med
ningen er færdig og afkølet. rimelig stor sikkerhed vurdere dette.

Smede06.indd 177 16-07-2008 15:56:44

• Krympningen bliver større, jo flere strenge man be-

nytter til at bygge svejsningen op med. Benyttes en
elektrode med lille dimension, skal svejsningen byg-
ges op med flere strenge, end hvis man svejser med
en større elektrode.
Vær opmærksom på, at en svejsning svejst oven
ned som regel giver færre strenge end en tilsvarende
svejsning svejst som stillingssvejsning.
Krympning ved brug af en Krympning ved brug af tre • Svejserækkefølgen: Hvis emnet svejses med pil-
streng. strenge. grimsskridt, giver dette en mindre krympning.
• Svejserækkefølgen kan ofte planlægges, så krymp-
ningerne modvirker hinanden. Derved mindskes
Når man forsøger at bedømme, hvor stor krympnin- risikoen for, at emnet deformeres.
gen vil blive, skal man bl.a. tage hensyn til:
• Jo større svejsningen er, desto større bliver krymp-

ningen. Det er derfor vigtigt, at man ikke svejser
med et større a-mål end det, der er krævet.
• Jo større svejsehastighed, der svejses med, desto
mindre bliver krympningen.
Svejsefikstur.
Svejsning med pilgrimsskridt.

Smede06.indd 178 16-07-2008 15:56:45

Svejsning 6
Svejserækkefølge, der mindsker risikoen for deformering.
En anden metode til at begrænse deformationerne er Koldretning

at benytte et svejsefikstur, der især benyttes ved svejs- Princippet for koldretning er, at det område overham-
ning af tyndere pladematerialer. res, der er krympet på grund af varmepåvirkningen.
Svejsefiksturen skal være så kraftigt udført, at den Herved strækkes det krympede materiale, så det får
kan modstå de krympekræfter, der fremkommer i em- den oprindelige længde, hvorved spændingerne redu-
net. Fiksturen har også en afkølende virkning, da en ceres eller helt forsvinder.
del af varmen fra svejsningen ledes over i fiksturen,
hvilket gør, at der opstår færre krympninger.
Selv om man tager nogle af de her nævnte forholds-
regler for at modstå krympningerne, er det ofte nød-
vendigt, at der skal foretages opretninger på det fær-
digsvejste emne.
Opretningen kan foretages i såvel kold som varm
tilstand, koldretning eller varmretning, afhængigt af
konstruktionens udformning, samt hvor meget der
skal rettes.
Koldretning.

Smede06.indd 179 16-07-2008 15:56:45

Varmretning
Princippet ved varmretning eller, som nogle også be-
tegner det, flammeretning, er, at man udnytter den
krympning, som fremkommer ved opvarmning af en
indespændt konstruktion.
Lille udvidelse
Varmretning.
A Man skal være opmærksom på, at der ved opvarmnin-

gen først sker en udvidelse af det opvarmede område,
som bevirker, at emnet bliver mere krumt, end det var
før opvarmningen. Man kan således først vurdere, om
Større krympning varmretningen er lykkedes, når emnet er afkølet så me-
get, at det kun er håndvarmt.
Ved varmretning af stangprofiler som V-, T-, U- og
I-stål benyttes de såkaldte varmekiler. En varmekile er
B et kileformet område af emnet, der opvarmes til mellem
Varmretning 500 til 700 °C (brunrød til kirsebærrød farve). Nederst
A Udvidelsen af det opvarmede område forhindres delvist af det om- på siden er der vist
kringliggende koldere materiale, så der kun sker en mindre udvidelse. nogle eksempler på,
B Emnet efter afkøling, hvor det område, der har været opvarmet, er
hvor det anbefales,
krympet, hvorved der er opstået et vinkelknæk på emnet.
at man placerer var-
mekilerne for at ret-
Varmezoner te de viste profiler. Varmekile
Ved al varmretning gælder der en tommelfingerregel Pilene angiver, i hvil- Opvarmningen startes i varmekilens spid-
om, at varmezonen altid skal placeres i det område, der ken retning stålets se ende. Når startpunktet er 500-700 °C,
føres brænderen frem med zig-zag-bevæ-
er for stort eller for langt, således at den kant, der op- ender vil trække sig
gelser, så hele kilen bliver rødvarm.
varmes, ender med at blive kortere. under afkølingen.
Varmeretning af L-stål Varmeretning af T-stål Varmeretning af U-stål Varmeretning af I-stål
Varmretning af profiler.

Smede06.indd 180 16-07-2008 15:56:46

Svejsning 6
Varmepåvirkning Overophedet zone

I den overophedede zone, som er det grundmateriale,
ved svejsning der er i umiddelbar nærhed af smeltebadet, opstår den
største temperaturstigning.
Når man svejser, arbejdes der med høje temperaturer Grundmaterialet i denne zone påvirkes under svejs-
i lysbuen – helt op til omkring 6.000 °C. En del af den ningen af temperaturer på over ca. 1.050 °C.
varme, der herved opstår, ledes ud i grundmaterialet Grundmaterialets mikrostruktur bliver grovkornet,
og opvarmer dette. hvilket kan medføre, at stålet får øget hårdhed og skør-
hed i området, hvilket i mange tilfælde virker uheldigt.
Den tid, grundmaterialet påvirkes af den høje tem-
peratur, er afgørende for dannelsen af strukturen: Jo
længere tid, desto mere grovkornethed.
1
2
3
4
1 Rustfast Cr Ni-stål.
2 Ulegeret, lavtlegeret stål.
3 Aluminium. Ved svejsning af stumpsømme ledes varmen ud i grund-
4 Kobber. materialet i to retninger.
Varmeledningsevne
Evnen til at lede varmen væk fra svejsningen afhænger af materialets
godstykkelse, samt hvilket materiale der svejses i.
De høje temperaturer kan påvirke grundmaterialet på

en uheldig måde, så der er en forøget risiko for, at der
kan opstå spændinger og ændringer i materialets mi-
krostruktur. Disse strukturændringer kan medføre, at Ved svejsning af kantsømme ledes varmen ud i grund-
grundmaterialet ikke har de samme egenskaber med materialet i tre retninger.
hensyn til trækstyrke, slagsejhed og hårdhed, som det
havde, før man begyndte at svejse i det.
For at gøre det lettere at forstå, hvad der sker med Normaliseret zone
grundmaterialet i svejsezonen, kan man skematisk op- I det område af grundmaterialet, der påvirkes af tem-
dele de forskellige zoner som vist her. peraturer mellem ca. 875 og 1.050 °C, opstår der en
normalisering af grundmaterialet, hvilket giver en fin-
kornet struktur.
Den finkornede struktur er som regel sej og har en
bedre slagstyrke end grundmaterialet.
De her nævnte ændringer i strukturen i den varme-
påvirkede zone gælder for det, man betegner som al-
mindeligt konstruktionsstål med et lavt indhold af kul-
Strukturændringer i materialet. stof (C) som fx Fe 360.

Smede06.indd 181 16-07-2008 15:56:46

Varmepåvirkning ved svejsning
Spændinger Svejseren har indflydelse på, hvor meget varme der

Når man svejser på et emne, opstår der altid indre dannes under svejsningen.
spændinger, da der som tidligere nævnt sker en op- Svejseren kan påvirke varmetilførslen ved at ændre
varmning af det område på emnet, hvor man svejser. på svejsemetode, svejseparametre som svejsestrøm og
Som bekendt har stål den egenskab, at det udvider sig, svejsespænding, antallet af svejsestrenge og svejseha-
når det varmes op, og trækker sig sammen, når det se- stighed.
nere afkøles. Jo langsommere man svejser med et stort smelte-
bad, og jo større svejsestrengen er (fx ved svejsning
Dette sker, når vi svejser. Derfor vil det område, der op- med sidebevægelser), desto mere varme sendes der
varmes under svejsningen, forsøge at udvide sig, men ud i grundmaterialet, hvilket som nævnt kan påvirke
dette kan som regel ikke lade sig gøre i fuld udstræk- mængden af grovkornet struktur.
ning, da området er omgivet af materiale, der ikke er
opvarmet. Herved opstår der trykspændinger. Grovkornet struktur
Ved den senere afkøling af svejsestedet forsøger
materialet at trække sig sammen, men dette kan hel-
ler ikke lade sig gøre i fuld udstrækning, så der dannes
trækspændinger i materialet.
Disse indre spændinger i materialet kan man se som Svejsning opbygget af en streng øger risikoen for grovkornet
udbøjninger på det færdigsvejste emne. struktur.
Trykspændinger. Svejsning opbygget af flere strenge, hvor de underliggende

strenge normaliseres af varmen fra den efterfølgende streng.
Trækspændinger.
Færdigsvejst stumpsøm med udbøjninger. Normaliseringsstreng.

Smede06.indd 182 16-07-2008 15:56:47

Svejsning 6
Streng Dia. Ampere V Volt Pola- Gas Hastig./Speed

mm. rity Strækl./Runl.
1 2,50 90-100 22-25 + - 4,5-5,50 cm/min
2-3 3,25 125-140 24-27 + - 12,0-14,0 cm/min
4-11 4,00 225-275 26-30 + - 18,0-20,0 cm/min
12-13 3,25 125-140 24-27 + - 12,0-14,0 cm/min
Svejseprocedure WPS nr. 112.
Svejser man derimod den samme svejsning med fle- Svejseproceduren kan på en skitse vise, hvordan svejs-
re mindre strenge, mindskes risikoen for grovkornet ningen skal bygges op med hensyn til antallet af stren-
struktur på grund af, at varmen fra den efterfølgen- ge, samt hvordan disse skal placeres i forhold til hin-
de streng er med til at normalisere den foregående anden.
streng. Da det ved svejsning af disse ståltyper er af stor vig-
Mange benytter derfor udtrykket normaliserings- tighed, at man har styr på, hvor meget varme der tilfø-
streng om den sidste dækstreng, der svejses på en svejs- res grundmaterialet ved svejsning af hver enkelt streng
ning, hvor der skal svejses med flere dækstrenge. (varmeinput, der måles i MJ/m), er der for hver streng
Det er ofte et krav fra de svejsesagkyndige, at nor- angivet de parametre, der skal følges med hensyn til
maliseringsstrengen i de tilfælde, hvor der skal svejses svejsestrøm og -spænding samt svejsehastighed, eller
med minimum tre dækstrenge, skal placeres som mi- strækkelængde ved svejsning med elektroder.
nimum den anden yderste streng.
Ved svejsning af stål med stigende indhold af kul- Mange svejseprocedurer indeholder også oplysninger
stof og andre legeringselementer er der ofte krav om, at om, hvilken form for varmebehandling emnet skal
man skal svejse efter en svejseprocedure (WPS). have før, under og efter svejsning.

Smede06.indd 183 16-07-2008 15:56:48

Varmebehandling i forbindelse • Hvor stor varmetilførslen er, dvs. hvor meget varme
med svejsning der dannes under svejsningen, og som kan overføres
til den varmepåvirkede zone.
Varmebehandling i forbindelse med svejsning udføres
for at imødegå de skadelige virkninger, der kan opstå, Det er meget almindeligt, at der er angivet en forvarme-
når man svejser i stål. temperatur på 100-250 °C.
Vi vil se nærmere på de former for varmebehand- Forvarmetemperaturen, der er foreskrevet i WPS’en,
ling, der oftest kan være angivet på svejseproceduren, er en minimumstemperatur, som skal overholdes un-
nemlig forvarmning og afspændingsglødning. der hele svejseforløbet.
A B
Når der svejses på det forvarmede emne, ledes der var-
me fra smeltebadet ud i grundmaterialet, så tempera-
turen her stiger.
15-20°C 100-250°C Jo mere man svejser uden at holde for mange pauser,
desto højere vil temperaturen i grundmaterialet blive.
Forvarmningens betydning Denne kan imidlertid også blive for høj, så ud over mini-
A På grund af den store temperaturforskel mellem grundmaterialet mumstemperaturen er der også angivet en maksimums-
og svejsezonen vil afkølingshastigheden blive stor. Herved er der temperatur, den såkaldte mellemstrengstemperatur.
risiko for, at der kan opstå en hærdning.
B Forvarmningen bevirker, at der er mindre temperaturforskel
mellem grundmaterialet og svejsezonen, så afkølingshastigheden
Specielle krav/Special requirements
bliver mindre.
Forvarme/Preheat 150 °C
Forvarmning
Forvarmning er, som ordet antyder, en opvarmning af
emnet, der skal foretages, før man begynder at hæfte
og svejse på det. Forvarmning, eller, som det også be-
nævnes, forhøjet arbejdstemperatur, udføres bl.a. for
at forhindre, at svejsningen og den varmepåvirkede
Metode for forvarme/
zone afkøles for hurtigt under svejsningen. Propan
Method for preheat
Jo mere grundmaterialet er opvarmet, desto mindre
varme kan der ledes bort fra svejsningen. Angivelser vedrørende forvarme i WPS nr. 112.
En for hurtig afkøling af det varmepåvirkede grund-

materiale kan bevirke, at der opstår hærdede zoner i
materialet på samme måde, som når man hærder stål
ved at bratkøle det i vand eller olie.
Forvarmetemperaturen er beregnet af svejseinge-
niøren eller -teknikeren, der bl.a. har taget hensyn til:
• Grundmaterialets kemiske sammensætning, der har

betydning for hærdetilbøjeligheden. Mellemstrengstemperatur/
• Godstykkelsen, da et tykkere materiale hurtigere le- Interpass temperature 250 °C
der varmen væk end et materiale med en lille god-
stykkelse. Angivelse af mellemstrengstemperaturer i WPS nr. 112.

Smede06.indd 184 16-07-2008 15:56:48

Svejsning 6
Forvarmning med propanbrænder. El-forvarmning samt kontrolmåling af den opnåede temperatur.
Hede Nielsen A/S

Mellemstrengstemperaturen er en maksimumstempe- En termostift be-
ratur, der ikke må overstiges under svejsningen. står af forskellige
kemiske sammen-
Forvarmningen kan foretages på forskellige måder af- sætninger, der giver
hængigt af, hvilke krav der stilles. I mange tilfælde kan stiften den egen-
man benytte en propanbrænder (flaskegas). skab, at den smel-
ter ved forskellige
Andre gange benyttes der elektriske varmebælter til temperaturer.
opvarmningen. Fordelen ved at benytte el-forvarm- Tempilstik virker
ning er, at varmen kan styres ved hjælp af små følere, ved, at stiften stry-
der regulerer mængden af varme, så der kan holdes en ges mod emnets
mere ensartet temperatur. varme overflade,
og hvis spidsen af Temperaturindikatorer (tempilstik)
I forbindelse med forvarmning er der ofte krav om, at stikken smelter, har Tempilstik fås til påvisning af 105 forskellige
der skal foreligge en dokumentation af, at forvarmedata emnet den tempe- temperaturer mellem 38 og 1.371 °C.
er overholdt. Er det tilfældet, kobles der en skriver på, ratur, der er angivet
der kan registrere opvarmningstiden og temperaturen. på tempilstikken.
Det er som regel svej-

300
300
seren selv, der skal

sørge for, at kravene til
200
200
forvarmning overhol-
des. Til at kontrollere
100
100
temperaturen kan man

benytte et termoelek-
trisk måleinstrument
0
0
8
18
16
14
12
10
eller termostifter.
Dokumentation af forvarme
Termoelektrisk temperaturmåler Temperaturstigningerne fra kl. 15 til kl. 18 skyldes, at der svejses på
med digitalvisning. emnet (mellemstrengstemperatur).

Smede06.indd 185 16-07-2008 15:56:48

Afspændingsglødning Afspændingsglødning
520-580 °C
Afspændingsglødning er en varmebehandling, der PWHT
foretages på det færdigsvejste emne. Emnet opvarmes Holdetid/
90 min
til en temperatur, hvor det begynder at blive rødglø- Holding time
dende. Maks. opvarmningshastighed/
250 °C/h
For de fleste ståltypers vedkommende opvarmes de Heating rate
til temperaturer på mellem 500 og 650 °C. Maks. afkølingshastighed/
Cooling rate 250 °C/h
Formålet med denne varmebehandling er at fjerne el-

ler formindske de spændinger, der er opstået i emnet i
forbindelse med svejsningen.
Afspændingsglødningen udføres ved, at emnet var-
Metode for afsp.glødning/ Ovn eller el-
mes langsomt op med en på forhånd fastsat opvarm- Method for PWHT varmelegeme
ningshastighed. Når udglødningstemperaturen er nået,
skal emnet holdes opvarmet i nogen tid (holdetid), før Procedure ved varmebehandling ifølge WPS nr. 112.
Kvalitetsinstruktion det langsomt køles ned igen med en bestemt afkølings-

Afspændingsglødning hastighed.
1. Opvarmningshastighed
Proceduren, der skal følges ved varmebehandlingen,
Godstykkelse, mm Maks. °C/time over 400°C kan fremgå af WPS’en, materialefabrikantens anvis-
1-25 220
26-50 110 ning eller af firmaets kvalitetsinstruktion.
51-75 70
over 75 55
2. Glødetemperatur
Materiale til Materiale Glødetemperatur, °C
St 35.8 St 35.8 520-600
St 45.8 St 45.8
C 22.3 C 22.3
C 22.8
C 22.8
15 Mo 3 530-600
13 CrMo 44 540-600
HI / HII HI / HII 520-580
17 Mn 4 17 Mn 4
19 Mn 5 19 Mn 5
19 Mn 6 19 Mn 6
15 Mo 3 530-580
15 Mo 3 15 Mo 3 530-620
13 CrMo 44 550-620
10 CrMo 9 10 570-620
13 CrMo 44 13 CrMo 44 600-700
10 CrMo 9 10 650-700
10 CrMo 9 10 10 CrMo 9 10 650-750
3. Holdetid
Godstykkelse, mm Mindste holdetid, timer
0-15 0,25
15-30 0,5
over 30 1,0
4.Afkølingshastighed
Godstykkelse, mm Maks. °C/time over 400°C
1-25 275
26-50 135
51-75 90
over 75 55
Under 400°C, afkøling i stillestående luft
Et firmas kvalitetsinstruktion vedrørende varmebehandling. Afspændingsglødning af større emne i ovn.

Smede06.indd 186 16-07-2008 15:56:54

Svejsning 6
800
Opvarmningen af emnet kan ske med den samme
type varmebælter som dem, der benyttes til for-
700
varmning, eller også i en ovn, hvor hele emnet op-
varmes.
600
Der er som regel også her krav om, at man skal
500
kunne dokumentere, at man har overholdt de krav,
der er til afspændingsglødningen. Derfor er der til-
400
°C
koblet en skriver, hvorved alle data registreres.
300
200
100
0
16
14
12
10
2
4
8
6
Udskrift af temperaturforløb ved afspændingsglødning.
Skriver til registrering af varmebe-
handling.

Smede06.indd 187 16-07-2008 15:56:58

Farvemærkning på gasflasker
Farvemærkning
på gasflasker Farve
Til en del af de svejsemetoder, der bruges inden for

smedenes fagområde, anvendes forskellige gasarter.
For at kunne kende de forskellige gasarter fra hin- Farvekodning med én farve.
anden er flaskerne her i Danmark gennem en årrække
blevet malet efter et bestemt farvesystem. I 1999 blev
man enige om at indføre et fælles europæisk farve-
mærkningssystem, der er beskrevet i DS/EN 1089-3.
Det nye system indføres løbende over en årrække, Farve 1
idet ommalingen vil ske i forbindelse med flaskernes Farve 2
returnering til påfyldningsstederne.
Indtil alle flasker har fået den nye farvemærkning,
vil der forekomme nye og gamle farvemærkninger. Farve 2 må ikke være den samme som på flaskens cylindriske del.
I sådanne tilfælde accepteres det, at der byttes om på farve 1 og
En væsentlig forskel på det nye og gamle mærk- farve 2 for at undgå dette farvesammenfald.
ningssystem er, at der i det nye ikke længere er et be-
stemt krav til farven på gasflaskens cylindriske del. Det
er nu alene farven på flaskens skulderparti, der angiver,
hvilken gasart der er i den pågældende flaske.
Farve 1
Farve Gasart Farve 2
Hvid Oxygen Farve 1
Rødbrun Acetylen
Grå Kuldioxid (CO2)
Mørkegrøn Argon
Farve 2 Farve 1
Brun Helium
Rød Hydrogen
Sort Nitrogen
Farvemærkning ved forskellige rene gasarter
Farve 1 Farve 2
Standarden DS/EN 1089-3 beskriver mange forskellige gasser, men
de vigtigste for smede fremgår af tabellen her. Farvekodning med to farver. Alle tre måder er tilladte.
For at opnå det bedste svejseresultat anvendes i en del

tilfælde en blanding af de rene gasarter.
I farvemærkningssystemet DS/EN 1089-3 er der
taget højde for dette. Der beskrives tre måder at far-
vemærke skulderpartiet på ved blandgasser. Fabrikan-
ten af gassen vælger selv, hvilken kombination han vil
bruge.

Smede06.indd 188 16-07-2008 15:57:01

Svejsning 6
Gassvejsning AGA
Benævnelser
Gassvejsning er en meget gammel svejsemetode, som i
et begrænset omfang stadig bruges.
Svejsemetoden benævnes af mange som autogen-
svejsning, men den officielle danske betegnelse for me-
toden er gassvejsning.
Anvendelse
Gassvejsning blev tidligere anvendt til mange forskel-
lige arbejdsopgaver, især inden for tyndpladeområdet
og rørsvejsning, men nyere og mere rationelle svejse-
metoder har overtaget mange af de opgaver, der førhen
blev gassvejst. Gassvejsning af rørinstallation.
Gassvejsning har den ulempe, at det er en forholds-

vis langsom svejsemetode, der giver en stor varmetil-
førsel til det materiale, der svejses i. Den store varme-
tilførsel bevirker, at der kommer mange deformationer
i arbejdsstykket. Derfor er gassvejsning i tyndplade er-
stattet af MAG- og TIG-svejsning.
Gassvejsning benyttes i dag mest til montagesvejs-
ning samt til svejsning af rørinstallationer.
Gassvejsning er en smeltesvejsning, hvor varmen,

der skal få grundmaterialet til at smelte, kommer fra
en meget varm gasflamme, der er dannet ved, at en
brændbar gasart forbrændes i oxygen (ilt).
Flammeslør
Reducerende zone
Gassvejsning. Princippet ved gassvejsning.

Smede06.indd 189 16-07-2008 15:57:02

Gassvejsning
Temp. [°C] Acetylen kan i modsætning til andre luftarter ikke kom-
3.100
3.000 primeres til høje tryk. Hvis den udsættes for et større
2.400 tryk, vil den spaltes, dvs. acetylenet omdannes eksplo-
1.800 sionsagtigt til kulstof, sod og brint, hvorved der opstår
1.200 varme. Se afsnittet “Sikkerhed ved gassvejsning”.
600
Acetylenflasker
Kerneflamme Reducerende zone Ydre flammeslør
Trykflasker, der indeholder acetylen, er farvekodet med
et rødbrunt skulderparti og findes i forskellige størrel-
ser fra 5 til 50 liter.
Svejseflammens temperaturzoner.
Flaske- Gasindhold Ca. vægt Ca. længde Udv. diam.
type tom flaske inkl. ventil,
aft. hætte
Gasser til gassvejsning
Normalt anvendes acetylen som brændgas til gassvejs- kg kg mm mm
ning, men andre gasser som metan (naturgas) og pro- A-5 0,8 9 496 145
pan (flaskegas) kan også benyttes. A-10 1,8 22 1.130 150
I afsnittet “Gasser til flammeskæring” kan du læse A-20 3,2 40 975 205
mere om disse andre brændgasser. A-21 3,9 35 975 203
A-40 6,4 70 1.350 234
Acetylen A-41 7,8 60 1.350 232
Acetylen er en gas, der består af en forbindelse mellem Batteri:
kulstof (C) og hydrogen (H), og den har den kemiske 9 stk. 70,2 630 1.130 150
A-41
betegnelse C2H2.
Ved forbrænding giver acetylen blandet med oxygen Acetylen
den varmeste og mest koncentrerede flamme af alle de Flasketypen er angivet ud fra, hvor mange liter flasken kan rumme,
brændgasser, der anvendes i industrien. som fx A-5, hvor A står for acetylen og 5 for 5 liter.
Acetylenets forbrændingstemperatur ligger ved ca. På grund af risikoen for spaltning opbevares acetylen
3.100 °C med oxygen og ved 2.325 °C med atmosfæ- i specielle stålflasker, der indeholder et finporet mate-
risk luft. riale og acetone, som acetylenet er opløst i.
Da udsivende acetylen kan være farlig, er gassen tilsat Acetylenet frigøres fra fla-
et lugtstof, der er meget karakteristisk. Prøv at lugte til skefyldet i takt med, at der
acetylenet, så du kan genkende lugten, hvis du på et tappes af flasken. Det er dog
tidspunkt møder den igen. begrænset, hvor hurtigt den-
ne frigørelse kan ske. Derfor
Sporer man den svageste lugt af acetylen i et lokale, er er der risiko for, at der kan
det farligt at benytte ild eller fremkalde gnister ved slib- strømme acetone ud gennem
ning. flaskeventilen til manomete-
ret ved for stor tømningsha-
Det er farligt, fordi en blanding af acetylen og atmo- stighed.
sfærisk luft med 2,3-82 procent acetylen er eksplosi- Da flasken som omtalt in- Ventilen på acetylenflas-
onsfarlig. Det er især blandinger med meget luft og deholder væsken acetone, må ken er normalt forsynet
kun lidt acetylen, der er farlige. denne ikke ligge helt ned un- med et indvendigt gevind.

Smede06.indd 190 16-07-2008 15:57:09

Svejsning 6
Flaskeventil Reduktionsventil
Godkendelses-
stempel
Tilbageslagssikring
acetylen
Etikette med brugervejledning C2H2
brandfarlig
Etikette med angivelse af indhold
Etiketten på acetylenflasken.
Fyldemasse tilsat acetone
Hede Nielsen A/S
Acetylenstålflaske
Flaskehætte
Acetylenflasken.
der brug, da der så er risiko for, at acetonen strømmer Som vejledning kan man beregne flaskens omtrent-
med ud i reduktionsventilen. lige indhold før og efter arbejdsopgaven på følgende
måde:
Flaskeindhold
I nogle tilfælde – af hensyn til udskrivning af regninger Multiplicer reduktionsventiltrykket i bar med acety-
og efterkalkulationer – er det af betydning, at man kan lenflaskens volumen i liter. Multiplicer derefter resul-
regne ud, hvor stor en del af flaskens indhold der er tatet med temperaturen i °C.
brugt til en bestemt arbejdsopgave.
Gasindholdet i en acetylenflaske, hvoraf der er tap-
pet, kan ikke beregnes præcist ved hjælp af flasketryk-
EKSEMPEL
ket, fordi acetylenets opløselighed i acetone er stærkt Flaskestørrelse A-50

afhængig af temperaturen. Flasketryk aflæst til 7 bar
Temperaturen målt til ca. 10 °C
50×7×10 = 3.500 liter (3,5 m3) gas
60
40
80
20
100
0
250
200
300
150
100
0
50
Oxygen
Den atmosfæriske luft, der omgiver os, har et indhold
Min. 30° på ca. 78 % nitrogen (kvælstof) og ca. 21 % oxygen
(ilt). De sidste ca. 1 % består hovedsageligt af argon.
Det oxygen, som man benytter til gassvejsning, er
for en stor dels vedkommende fremstillet ved, at man
Minimumshældningsvinkel for acetylenflaske under brug. udskiller og renser oxygenet fra den atmosfæriske luft.

Smede06.indd 191 16-07-2008 15:57:11

Gassvejsning
Flaskeventil
Oxygen er en ubrændbar luftart, der har den egenskab,
Godkendelsesstempel
at den meget let går i forbindelse med andre stoffer,
Etikette med brugervejledning
hvorved disse oxideres (iltes). Denne oxidering kan
foregå med forskellige hastigheder afhængigt af det Etikette med angivelse af indhold Reduktions-
stof, der indgås forbindelse med, samt de ydre om- ventil
stændigheder som temperatur, vind- og vejrforhold.
Oxideringerne kendes som glødeskaller på stål, der Oxygenstålflaske
har været opvarmet, rustdannelser på stål og oxidhin-
den, der besværliggør svejsning af aluminium (se af-
snittet TIG-svejsning). Almindeligt kendt er det grøn-
ne lag af kobberoxider (ir), der dannes på kobber, når
det udsættes for vejr og vind. Flaskehætte
Hede Nielsen A/S

Oxygen indgår også meget let i forbindelser med
brændgasser, hvor det er medvirkende til, at der kan
opnås en god forbrænding af disse.
En forbrænding kan ikke foregå uden tilstedevæ-
relse af oxygen. Ved alle almindeligt forekommende Oxygenflasken
forbrændinger som fx et tændt stearinlys eller ilden i Trykflasker, der indeholder oxygen, er farvekodede med et hvidt
en brændeovn leverer den atmosfæriske luft den nød- skulderparti.
vendige oxygenmængde.
Når vi skal gassvejse, er det dog ikke tilstrækkeligt Flasketrykket aflæses på manometeret, fx 90 bar, og
at benytte den atmosfæriske luft, da vi skal bruge mere hvis det er en 20 liters flaske, indeholder flasken 20 ×
end de 21 % oxygen, som luften indeholder, for at opnå 90 = 1.800 liter (1,8 m3).
de høje temperaturer, svejseprocessen kræver. Derfor
er vi nødsaget til at benytte komprimeret oxygen. Oxygen og andre gasarter kan også købes i såkaldte fla-
skebatterier, hvor et antal flasker er samlet i en fælles
Oxygenflasker ramme.
De fleste oxygenstålflasker i dag indeholder oxygen, der Et batteri har den fordel, at alle flasker er tilkoblet
er komprimeret sammen til et tryk på 200 bar. den samme tapventil, så man ikke skal skifte flaske så
Trykflaskerne findes i forskellige størrelser O-5, ofte.
O-20 og O-50, hvor O-50 er den mest benyttede. Flaskebatteriet tilkobles virksomhedens centrale for-
Angivelsen O-50, der er stemplet i flasken, angiver, syningsenhed, så flere brugere kan tappe fra det samme
at flasken har et volumen på batteri på samme tid.
50 liter, og at indholdet i fla- En anden fordel ved at benytte et centralt anlæg er,
sken er O (oxygen). Nogle fa- at man kan undgå at opbevare trykflasker i arbejdslo-
brikanter betegner dog oxy- kalet.
genet OTC.
I de tilfælde, hvor man skal

udregne, hvor mange liter
der er brugt til en bestemt
arbejdsopgave, beregnes fla-
Ventilen på oxygenflas-
skens indhold af oxygen før
ken er normalt forsynet og efter arbejdsopgaven. Det
med udvendigt gevind. gøres på følgende måde:

Smede06.indd 192 16-07-2008 15:57:14

Svejsning 6
1. Udtagsposter 2. Flammespær 3. Lavtryksventil 4. Centralgas-

Dobbelt Enkelt regulator
4. Centralgas-
regulator
2 10 3
12
3
11
8
12. Afmærkning
af rørledninger 11 5. Højtryksventil
11. Skilte
10. Sikkerhedsventil 8. Driftsvejledning

9 6 4
4
6. Ventilmodul
5 5
7 7 GL 2000 - alarm
9. Gasforvarmer 7. Højtryksslanger
Eksempel på centralanlæg for acetylen og oxygen.

Smede06.indd 193 16-07-2008 15:57:14

Gassvejsning
Svejseudstyr
150 200
100
250
40
20
60
50
0
300
0
80
100
Det udstyr, der benyttes til gassvejsning, er et meget
enkelt og dermed også billigt udstyr, der kan være
100
150 200
250
transportabelt som vist her.
40
20
60
50
300
0
0
80
100
Reduktionsventil
Der skal være monteret en reduktionsventil på alle
trykflasker. Reduktionsventilens opgave er at nedsætte
det høje flasketryk til et mindre arbejdstryk. Det øn-
skede arbejdstryk indstilles af svejseren afhængigt af,
hvilken svejseopgave der skal udføres.
Reduktionsventilerne kan have forskellige udførel-
ser alt efter, hvilket fabrikat de er af, men fælles for de
fleste er, at de har monteret to manometre til aflæsning
af flaske- og arbejdstryk.
Hede Nielsen A/S
Transportabelt gassvejseudstyr.
Flydende oxygen
Som et led i fremstillingen af oxygen fra atmosfærens
luft nedkøles denne til ca. -180 °C, hvorved oxygenet
bliver flydende.
Firmaer, der har et stort forbrug af oxygen, kan med
fordel købe det i flydende form. Oxygenet leveres da af
store tankbiler til firmaets tankanlæg.
Oxygenflaske med indbygget reduktionsventil.
Reduktionsventilens funktion
Gassen ledes fra trykflasken eller det centrale anlæg ind
i højtrykskammeret. Flasketrykket kan aflæses på ma-
nometeret for flasketryk.
Derfra fortsætter den gennem ventilåbningen ned
i lavtrykskammeret, hvor det aktuelle arbejdstryk kan
Større tankanlæg til acetylen og oxygen. aflæses på manometeret.

Smede06.indd 194 16-07-2008 15:57:26

Svejsning 6
Sikkerhedsventil
Hvis trykket i lavtrykskammeret bliver for
højt og overstiger den indstillede værdi, vil 200
10
15
100
membranen trykkes nedad, hvorved ventil- Flasketryk
5
20
åbningen mindskes. Tilstrømningen til lav- 0
300
0
25
trykskammeret reduceres.
Når trykket igen falder, vil membranen Arbejdstryk
rette sig opad, hvorved der åbnes for ventil-
åbningen igen, så gassen kan passere igen-
nem. OXYGEN
Det ønskede arbejdstryk indstilles således

ved hjælp af reguleringsskruen, der regulerer,
Flasketryk Sikkerhedsventil
hvor stort et tryk der skal til, før ventilen luk-
ker. 100
200
5
10
15
Sikkerhedsventilen åbner kun, hvis der 300

20
0
pludselig opstår et unormalt højt tryk i lav- 0 25
trykskammeret, fx hvis man åbner flaskeven- Reguleringsgreb

tilen for hurtigt.
G
Reduktionsventiler.
Manometer
for flasketryk 10
200
100 5 15
Manometer
for arbejdstryk
300 0 20
0
Højtrykskammer 25
Sikkerhedsventil
Lavtrykskammer
Membran
Fjeder
Reguleringsskrue
Reduktionsventil, principskitse.

Smede06.indd 195 16-07-2008 15:57:33

Gassvejsning
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
G
Tilbageslagssikring
Acetylenflaske med tilbageslagssikring. Tilbageslagssikring.
Tilbageslagssikring Den her viste tilbageslagssikring har indbygget fire sik-

Tilbageslag er en risiko ved gassvejsning, da der af kerhedsanordninger:
forskellige årsager kan opstå en form for eksplosion i
brænderen (se “Tilbageslag og tilbagebrænding”), som • Kontraventil, der forhindrer tilbagestrømning.
derefter kan forplante sig tilbage i slangerne som en • Flammefilter, der standser og kvæler tilbagebræn-
eksplosionsbølge og forårsage enten en slangespræng- ding.
ning eller en sprængning af reduktionsventilen. • Lukker for gastilførsel ved gennemgående tilbageslag.
I værste fald kan eksplosionsbølgen trænge igen- • Termisk afspærringsventil, der lukker for gastilførel
nem flaskeventilen og ind i acetylenflasken og starte en ved overophedning over 95 °C.
spaltning.
For at sikre sig mod, at tilbageslaget når reduktions- I tilfælde af tilbageslag afbrydes tilførslen af gassen, og
ventilen, kan man umiddelbart foran denne indskyde tilbageslagssikringen skal mekanisk påvirkes, før den
en tilbageslagssikring. igen tillader gennemstrømning.
Flammespærring
Som en yderligere sikring mod tilbageslag i slangerne
kan man montere en flammespærring på brænder-
håndtaget.
Flammespærringen har to funktioner:
• Indbygget kontraventil, der forhindrer tilbagestrøm-

ning af gasblandinger til slangerne.
• Flammefilter, der standser og kvæler tilbagebrænding.
Flammespærrer
AGA
Slangesprængning som følge af tilbageslag. Flammespæring på brænderhåndtag.

Smede06.indd 196 16-07-2008 15:57:35

Svejsning 6
Blå slange (oxygen) Højregevind Brænderhåndtag med svejseindsatse
Brænderhåndtagene findes i flere forskellige størrelser,
udformninger og fabrikater, men fælles for dem er, at
der findes forskelligt udstyr, som kan påmonteres.
Da der som nævnt findes forskellige fabrikater af bræn-

Rød slange (acetylen) Venstregevind derhåndtag, er det vigtigt, at man er opmærksom på, at
håndtaget og svejseindsatsene skal passe sammen.
Hvis man prøver at sammensætte forskellige typer,
er det ikke sikkert, at tætningerne passer sammen. Der
kan måske strømme ilt og gas ud, hvorved der er en for-
øget risiko for, at der opstår brand eller eksplosioner.
Ydreslange 1.armering 2.armering Indre slange
Svejseslangernes opbygning.
Svejseslanger
De slanger, der anvendes til gassvejseudstyr, skal være
af en type, som er godkendt til anvendelse til henholds-
vis acetylen og oxygen. Derfor er de farvemærkede.
Acetylen – rød slange

Oxygen – blå slange
Brænderhåndtag med diverse udstyr.
Svejseindsatse
Svejseindsatsene til gassvejsning findes i mange for-
skellige konstruktioner, men de kan opdeles i to hoved-
grupper:
• Injektorbrændere.
• Ligetryksbrændere.
En injektorbrænder er en svejseindsats med en indbyg-

get sugevirkning, hvilket betyder, at den gennemstrøm-
mende oxygen suger gassen med frem i brænderen.
Det kræver, at der skal være større tryk på oxygenet
AGA
end på acetylenet, for at injektorvirkningen kan fun-
Kasse med diverse udstyr. gere.

Smede06.indd 197 16-07-2008 15:57:38

Gassvejsning
Pakning
Blanding af Acetylen
oxygen og Oxygen Svejsemundstykke Dyse
acetylen Injektor
4 = Størrelse nr..
Injektor
A = Acetylen
AGA 4 - 6 mm = Godstykkelse
AGA AGA 4A 500 L = Gasflow oxygen, L/h
4A 4A 500 L 2,5 bar = Arbejdstryk, oxygen
4 - 6 mm 4 - 6 mm i = Injektorbrænder
500 L 2,5 bar E = Ekstra størrelse
Gennemskåret svejseindsats af injektortypen. Eksempel på mærkning af svejseindsatse.
Injektoren sidder i svejseindsatsens bagerste del og fun- Tidligere har man angivet svejseindsatsenes størrelse ud
gerer ved, at der opstår en sugevirkning, når oxygenet fra, hvor mange liter acetylen der strømmede igennem pr.
strømmer gennem dysen. Fordelen ved at benytte en svej- time. Derfor vil man stadig møde svejseindsatse, der fx kan
seindsats af injektortypen er, at den er lettere at indstille. have angivelsen 3A 300 l/h, hvorimod den samme stør-
Svejseindsatse af injektortypen er mærket med relse indsats efter den nye mærkning vil være påstemplet
symbolet “i”. De svejseindsatse, der er fremstillet uden 3A 315 l/h. Som hjælp til at vælge den rigtige størrelse
sugevirkning, benævnes ligetryksbrændere, da oxy- svejseindsats til en svejseopgave udgiver fabrikanterne af
gen og acetylen kan have samme indløbstryk til blan- indsatsene nogle tabeller, som man kan benytte.
dingskammeret. Svejseindsatse af ligetrykstypen er
mærket med symbolet “II”.
Svejsetabel i
Blanding af
acetylen og Oxygen Acetylen
oxygen Mærk- Oxygen Oxygen Acetylen
mm
ning I/h bar psi bar psi
EN/ISO
0,2-0,5 0A 40 0,5
0,5-1,0 1A 80 0,7
1,0-2,0 2A 160 1,0
1,5-3,0 E2A 230 1,0
2,0-4,0 3A 315 1,4 2,5 35 0,1- 1,5-
Gennemskåret svejseindsats af ligetrykstypen.
3,5-5,0 E3A 400 1,5 0,8 12
4,0-6,0 4A 500 1,7
Mærkning af svejseindsatse
5,0-7,0 E4A 650 2,0
Svejseindsatsene er ofte mærket ud fra EN/ISO, der be-
6,0-9,0 5A 800 2,0
skriver:
8,0-10,0 E5A 1.000 2,4
9,0-14,0 6A 1.250 2,7
• Brænderens størrelse ud fra et nummer.
• Mængden af udstrømmende oxygen pr. time (l/h). Varme-
8A 2.500 0,8
brænder
• Arbejdstrykket for oxygen.
4A 500 0,6
• Hvilke godstykkelser brænderen kan benyttes til at Bruse- 5A 800 0,8 2,5 0,4-
svejse i. brænder
E5A 1.000 1,0 0,8
• Den brændgastype, der skal benyttes.
• Type af svejseindsats (injektor-/ligetryksindsats). Svejsetabel.

Smede06.indd 198 16-07-2008 15:57:56

Svejsning 6
Pakning
Pakningen mellem brænderhåndtag og svejseindsats.
For at beskytte reduktionsventilens membran mod en

for pludselig påvirkning skal man huske at løsne regu-
leringshåndtaget på manometeret så meget, at fjederen
er aflastet, før der åbnes for flaskeventilen.
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
Renblæsning af flaskeventil.
OXYGEN
Montering af svejseudstyr
Ved montering af svejseudstyr på trykflasker og centrale
anlæg skal man være opmærksom på en række ting. Reguleringshåndtag
Det er vigtigt at blæse flaskeventilen ren før påmon-
teringen af reduktionsventilen, men gør det forsigtigt,
stå aldrig foran ventilåbningen, når det gøres, og sørg
for at blæse mod et frit område. Reguleringshåndtaget løsnes.
Husk pakning
Svejseflammen
Spænd omløberen med en fastnøgle Når man skal gassvejse, er det vigtigt, at man har den
rigtige svejseflamme. Varmen skal helst være koncen-
10
treret til et lille afgrænset område, så man kan styre

200
15
100 5
20
300
0
0 25
smeltebadet.
Monter tilbage- Svejseflammen kan opdeles i tre områder:
G slagssikringen
på reduktions- • Flammekernen, der er et skarpt afgrænset område
ventilen
3
med en hvidlig farve.
• Det reducerende slør. Dette område er nærmest far-
veløst og lidt udflydende.
• Det ydre slør, der er svagt blålig i farven.
Montering af reduktionsventil.
Kontroller, at der er en pakning på reduktionsventilen,

og at den ikke er defekt. Kerneflamme Reducerende zone Ydre flammeslør
Man skal også sikre sig, at der er en pakning på
svejseindsatsen, før den monteres. Svejseflammen.

Smede06.indd 199 16-07-2008 15:57:59

Gassvejsning
flamme, mindskes mængden af acetylen, og oxygen-

Acetylen
Opkullende (blød)
mængden øges så meget, at den reducerende zone næ-
svejseflamme
sten forsvinder.
Den normale svejseflamme er den mest benyttede,
da den kan anvendes til svejsning af de fleste ståltyper.
Svagt reducerende svejseflamme
Normal svejseflamme
Svagt reducerende svejseflamme, også kaldet hård svej-
seflamme, har et overskud af oxygen, der gør, at den
ikke kan benyttes til svejsning af stål, da den oversky-
dende oxygen vil indgå i smeltebadet og oxidere dette.
Den svagt reducerende svejseflamme anvendes til
svejsning af bronze og messing samt til svejselodning.
Reducerende (hård)
svejseflamme
Gassvejsemetode
Oxygen
Ved gassvejsning smeltes arbejdsstykkets fugekanter

sammen med eller uden brug af tilsatsmaterialer. Bru-
Svejseflammens udseende er afhængig af acetylen/oxygen- ges der ikke tilsatsmaterialer, siger man, at svejsningen
blandingsforholdet. løbes sammen.
Ved gassvejsning skelner man mellem to måder at
Svejseflammens udseende og egenskaber afhænger af, svejse på: Frasvejsning eller modsvejsning.
hvordan blandingsforholdet mellem oxygen og acety-
len er. Frasvejsning
Mængden af acetylen og oxygen reguleres på bræn- Frasvejsning har fået sit navn af, at svejseflammen un-
derhåndtagets ventiler, og ved at variere blandingen der svejsningen peger væk fra den færdige svejsning.
kan man opnå forskellige svejseflammetyper. Frasvejsning anvendes til svejsning af stål i godstykkel-
ser op til 3 mm.
Det er vigtigt at anvende den rigtige flammetype til det
materiale, der skal svejses i.
Opkullende svejseflamme
Opkullende svejseflamme, også kaldet blød svejseflam-
me, opstår, når det udstrømmende acetylen tilføres så
meget oxygen, at der dannes en klar lysende zone foran
kerneflammen. 15-60° 60°
Svejseflammen har et overskud af acetylen (C2H2),

der bevirker, at smeltebadet oplegeres med en del af det
uforbrændte kulstof.
Den svagt opkullede svejseflamme er især velegnet
til svejsning af støbejern.
Normal svejseflamme
Hvis man har indstillet brænderen med en opkullende
svejseflamme og ønsker den reguleret til en normal Frasvejsning.

Smede06.indd 200 16-07-2008 15:58:00

Svejsning 6
Modsvejsning.
Frasvejsning fra højre mod venstre (højrehåndet svejser). Fordelene ved at benytte modsvejsning er bl.a., at
man opnår en høj svejsekvalitet, da man lettere kan se
Fordelen ved frasvejsning er, at den fremadrettede smeltebadet og konstatere, om svejsningen forløber på
svejseflamme giver et lille smeltebad, der er lettere at den bedste måde uden fejl.
styre – især ved svejsning af tyndere materialer. Des- En væsentlig ulempe ved metoden er, at den er for-
uden giver frasvejsning en pæn og glat overflade på den holdsvis svær at lære, så der kræves nogen erfaring, før
færdige svejsning. man kan svejse en fejlfri svejsning. Desuden er svejs-
Af ulemper ved at benytte frasvejsning kan nævnes, ningens overflade mere ujævn end ved frasvejsning.
at den fremadrettede flamme giver en dårlig varmeaf- Svejseretningen ved denne svejsemetode er normalt fra
ledning til grundmaterialet, hvilket kan bevirke, at der venstre mod højre.
opstår koldløbninger – især ved svejsning af tykkere
materialer.
Svejsningens pæne overflade kan derfor ofte skjule al-

vorlige fejl som manglende gennemsvejsning og bin-
ding mellem grundmateriale og svejsemetallet.
Svejseretningen er normalt fra højre mod venstre,
og svejsetråden tilsættes foran svejseflammen.
Modsvejsning
Modsvejsning er kendetegnet ved, at svejseflammen er
rettet mod den færdige svejsning under svejseforløbet.
Modsvejsning anvendes til kvalitetssvejsninger af god-

stykkelser på over 3 mm. Modsvejsning fra venstre mod højre (højrehåndet svejser).

Smede06.indd 201 16-07-2008 15:58:01

Gassvejsning
Tilsatsmaterialer Hvis man er i tvivl om, hvilken svejsetråd man skal an-
I sjældne tilfælde er det ikke nødvendigt at benytte til- vende til en bestemt svejseopgave, er det en god ide at
satsmateriale, da det smeltede materiale fra fugekan- benytte sig af leverandørernes håndbøger, der ofte gi-
terne her er nok til at give en svejsning med den nød- ver en beskrivelse af de forskellige svejsetråde og deres
vendige styrke. Denne metode benyttes især til svejs- anvendelsesområder.
ning af tyndere materialer.
Skal man derimod svejse i tykkere materialer, er
det nødvendigt, at man tilfører svejsningen materialer Tilbageslag og tilbagebrænding
udefra for at opnå den nødvendige størrelse og styrke. Tilbageslag og tilbagebrænding i brænderen er et fæ-
Tilsatsmaterialet, der anvendes til gassvejsning, kal- nomen, som kan opstå af forskellige årsager:
des for svejsetråd. Svejsetråden skal mindst have sam-
me kvalitet som det grundmateriale, der skal svejses. • Svejseindsatsen er tilstoppet.
Derfor findes der svejsetråd fremstillet af forskellige • Ukorrekt arbejdstryk på manometeret.
materialer med forskellige egenskaber. • Forkert indstilling af oxygen-/acetylenmængde på
brænderhåndtagets ventiler.
• Sammenklemte slanger.
• En af trykflaskerne er tomme.
• Overophedet svejseindsats.
Tilbageslag er karakteristisk ved, at der opstår knalden-

Tilsatstråd til gassvejsning. de lyde som ved affyring af en pistol, hvorved svejse-
flammen slukkes. I mange tilfælde er mundstykket så
Den her viste tilsatstråd H44 er betegnet ud fra dens overophedet, at det kan genantænde gasblandingen, og
maksimale trækstyrke. Således har tråden her en mak- der opstår derfor en række knald.
simal trækstyrke på 440 N/mm. Den er derfor god-
kendt til svejsning af ulegeret og lavtlegeret stål.
OK Gasrod 98.70 OFW

R60
Beskrivelse Klassifikationer
OK Gasrod 98.70 er en blanktrukken tråd SFA/AWS A5.2 R60
legeret med 1 % Mn til gassvejsning af EN 12536 OII
ulegerede stål med en minimumtrækstyrke
på 390 Mpa. Tråden svejser helt porefrit, og
smeltens flydeegenskaber er fremragende. Trådanalyse
OK Gasrod 98.70 er universielt anvendelig Tilbageslag.
både til forefaldende svejsearbejde og til C Si Mn
svejsearbejde, hvor der er krav til røntgen- 0,1 0,2 1,0
kontrol.
Mekaniske egenskaber, typiske
Sträckgräns, MPa 300
Brottgräns, MPa 390
Förlängning, % 20
Pakkedata
Ø, mm Længde, mm Kg/pak
1,6 1.000 5
2,0 1.000 5
2,5 1.000 5
3,0 1.000 5
4,0 1.000 5
5,0 1.000 5 Tilbagebrænding.
Eksempel på svejsetrådsspecifikation.

Smede06.indd 202 16-07-2008 15:58:01

Svejsning 6
Gasblanding Forbrænding
150 200
100
250
40
20
60
50 300
0
0
80
100
100
150 200
250
1m
40
20
60
50 300
0
0
80
100
Forbrændingshastighed.
Hastigheden måles ved, at man fylder et 1 meter langt

rør op med den gasblanding, der skal afprøves, hvoref-
ter blandingen antændes. Tager det fx 1 sekund at for-
brænde gassen, er forbrændingshastigheden 1 m/s.
Udstrømningshastighed
Udstrømningshastigheden måles også i m/s og er den
hastighed, gasblandingen har, når den passerer igen-
nem hullet i gasmundstykket.
Tilbageslag med brand i slange til følge. Det er svejseren, der bestemmer udstrømnings-
hastigheden ved at sørge for, at trykket er rigtigt ind-
Et tilbageslag er som regel ikke farligt, men ubehage- stillet på manometrene, samt ved at regulere mængden
ligt, da man bliver forskrækket. Der kan i mange til- af oxygen og acetylen på brænderhåndtaget.
fælde også springe gnister og svejsesprøjt.
Der er også en risiko for, at der ved eksplosionen kan
opstå hul i svejsningen.
Et tilbageslag kan i værste fald udvikle sig til en til-
bagebrænding, hvilket vil sige, at gasblandingen for-
brænder inde i brænderhåndtaget med en hvislende
eller pibende lyd.
Udstrømningshastighed.
I værste fald kan man risikere, at tilbageslaget slår
helt tilbage igennem brænderen, hvilket kan forårsage
brand eller eksplosion i slanger, reduktionsventiler og
trykflasker. For lille
Det, der reelt sker, er, at forbrændingshastigheden ved

svejseindsatsens mundstykke bliver større end ud-
strømningshastigheden, så flammen slår tilbage og ind
Korrekt
i indsatsen.
Dette lyder måske lidt uforståeligt. Derfor vil vi prø-
ve at se lidt nærmere på, hvad forbrændingshastighed
og udstrømningshastighed er.
For stor
Forbrændingshastighed
Ved forbrændingshastigheden forstås den hastighed,
hvormed en gasart forbrænder, og den måles i meter
pr. sekund. Udstrømningshastigheder.

Smede06.indd 203 16-07-2008 15:58:03

Gassvejsning
AGA
Udvalg af svejsebriller.
Sikkerhed ved gassvejsning • Tag aldrig slangerne om livet eller over skulderen, da
Den største risiko ved gassvejsning er brandfaren, da der så er stor risiko for at få forbrændinger, hvis der
der let opstår brand, hvis udstyret ikke er ordentligt kommer et tilbageslag/en tilbagebrænding.
vedligeholdt, ved misbrug eller uforsigtighed. Det er • Hæng aldrig en tændt svejseindsats hen på flaskerne,
derfor vigtigt, at man er opmærksom på følgende ting: men kun på en dertil indrettet holder eller spareven-
til. Hvis der ikke er mulighed for dette, skal der sluk-
• Sørg for, at det personlige sikkerhedsudstyr som kes på brænderhåndtaget.
svejsebriller og beklædning er i orden. 150 200
100
250
40
• Hold arbejdsplad-
20
60
50
0
300
0
80
100
sen ren og fjern
brandbart mate-
riale i nærheden
150 200
100
250
40
20
60
50
300
0
0
80
100
af svejsepladsen.
• Kontroller jævn-
ligt udstyrets slan-
ger og forskrunin-
ger for utætheder
med lækagespray
eller almindeligt
sæbevand.
Rod øger brandfaren.
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
Livsfarlig placering af tændt brænderhåndtag.

OXYGEN
• Svejs aldrig på lukkede emner som tanke og trom-

ler, og vær yderst forsigtig, hvis det er nødvendigt at
svejse i beholdere, der tidligere har indeholdt brand-
bart materiale.
• Sørg for god ventilation og brug udsugning, da der
kan dannes nitrøse gasarter.
• Husk at indstille det korrekte arbejdstryk på mano-
meteret (brug tabeller), da det nedsætter risikoen
Kontrol af samlingers tæthed med sæbevand. for tilbageslag i brænderen.

Smede06.indd 204 16-07-2008 15:58:03

Svejsning 6
• Trykflaskerne skal opbevares på steder, der er specielt

indrettet til dette formål, så de kan fastspændes.
• Ved transport skal flaskens hætte være påskruet for
at beskytte flaskens ventil mod stød og slag.
• Under brug skal flaskerne altid være fastspændt på
en sådan måde, at acetylenflaskens ventilåbning pe-
ger bort fra oxygenflasken.
10
200
15
100 5
20
300
0
0 25
OXYGEN
10
200
Svejsning af beholder, der indeholder brændbare væsker.

15
100 5
20
300
0
0 25
• Olie og fedt i forbindelse med oxygen kan forårsage

en eksplosionsagtig brand. Derfor må man aldrig
bruge olie som smøremiddel på gassvejseudstyret.
• Anvend aldrig oxygen til at blæse rust og metal-
spåner væk fra arbejdsstykket eller til at blæse ar-
bejdstøjet rent. Det er også farligt at afkøle varme
emner med oxygenstrålen.
Et af de største risikomomenter ved gassvejsning er Korrekt fastspænding af flaskerne, hvor acetylenflaskens

trykflaskerne, da de udgør en stor risiko, hvis de ikke ventilåbning peger væk fra oxygenflasken.
behandles efter forskrifterne. Så følg disse regler:
• Sørg for, at flaskerne altid er opstillet på en sådan
• Trykflaskerne skal behandles med forsigtighed og måde, at det er let at betjene flaskeventilerne.
må ikke udsættes for stød eller slag. De må heller ikke • Flaskeventilerne skal være lukkede, når flaskerne
anbringes i nærheden af varme, åben ild, brandbare ikke er i brug.
stoffer som olie, benzin, maling eller lignende. • Hav ikke flere flasker i arbejdslokalet, end der er
brug for.
• Anvend aldrig vold eller værktøjer såsom rørtænger
til åbning af flaskeventiler. Hvis man ikke kan åbne
Som hovedregel bør der aldrig foretages dem med hånden, skal man sende flasken retur til
en svejsning, lodning eller skæring leverandøren med en påhæftet seddel, hvor man gør
på brændstofbeholdere, der indeholder, opmærksom på fejlen.
eller har indeholdt, brandbare væsker, med • Du må aldrig selv forsøge at reparere på flaskens
mindre der er foretaget en fuldstændig ventiler eller smøre disse med fedt eller olie.
rensning og beholderen er fyldt med vand • Af hensyn til eksplosionsfaren ved brand skal der
eller en inaktiv luftart som kuldioxid – CO2 være et advarselsskilt på døren eller porten til det lo-
eller kvælstof – N2. kale, hvor der opbevares trykflasker, hvorpå der skal
stå: Trykflasker. Fjernes ved brand.

Smede06.indd 205 16-07-2008 15:58:12

Gassvejsning
Gassvejsning
Den største risiko opstår, hvis der begynder at dannes

varme i flasken. Så længe den kun er håndvarm, sker
der ikke noget. Med håndvarm forstås, at man kan
tage overalt på flasken med de bare hænder. Men for
en sikkerheds skyld lukkes flaskeventilen omgående,
Trykflasker hvorefter flasken bringes ud i det fri. Det gælder om at
få flasken nedkølet. Så længe flasken varmer, skal man
Fjernes
stadig sprøjte store mængder af vand på hele flasken
ved brand eller endnu bedre sænke den ned i et vandbassin.
Når flasken er afkølet, kan reduktionsventilen fjer-
Advarselsskilt, hvor der findes trykflasker. nes, og flaskeventilen åbnes et kort øjeblik for at un-
dersøge, om der kommer unormal lugt, sod eller røg
• Hvis der opstår brand i lokalet, skal trykflaskerne ud. Er det tilfældet, er spaltningen endnu ikke stoppet.
fjernes hurtigst muligt, før de opvarmes. Er flasken så varm, at man ikke kan tage på den
• Er der på grund af et tilbageslag eller en ydre op- med de bare hænder, er der alvorlig risiko for en fla-
varmning af acetylenflasken startet en spaltning af skeeksplosion, og flasken må derfor ikke flyttes. Tilkald
flaskens indhold af acetylen, er der risiko for en fla- brandvæsenet og advar alle, der opholder sig i nærhe-
skeeksplosion. den af flasken, om, at de skal fjerne sig.

Smede06.indd 206 16-07-2008 15:58:15

Svejsning 6
Elektrodesvejsning Disse forskellige betegnelser for svejsemetoden kan

give anledning til nogen misforståelse, specielt nu og i
fremtiden, hvor der er krav om, at større anlægsarbej-
Benævnelse der skal udbydes i fælles europæisk licitation.
Lysbuesvejsning med beklædte elektroder er den aner-
kendte betegnelse for den svejsemetode, som de fleste For at undgå, at der opstår misforståelser, hvis man fx
kender som lysbuesvejsning eller elektrodesvejsning skal arbejde ud fra franske arbejdstegninger, har man
her i Danmark. vedtaget en international standard, DS/EN ISO 4063,
Efterfølgende vil benævnelsen elektrodesvejsning hvori de forskellige svejsemetoder er angivet med et
blive anvendt, da det er den benævnelse, der siger mest nummer.
om svejsemetoden.
111
Der findes ingen fælles betegnelse for svejsemetoden
i Europa. I Sverige benævnes den Metalbågsvetsning,
i Tyskland Metall-lichtbogenschweissen, i Frankrig
Saudage á L’arc avec électrode enrobée, mens de en-
gelsktalende lande betegner metoden Shielded Metal
Arc Welding (SMAW) eller Manuel Metal Arc Welding
with Covered Electrode (MMA). Ifølge DS/EN ISO 4063 skal svejsninger, der ønskes svejst
med lysbuesvejsning med beklædte elektroder, angives med
nr. 111.
Historie
De første forsøg med elektrodesvejsning blev udført i
1880’erne, hvor man i begyndelsen benyttede en kul-
elektrode og tilsatstråd som ved gassvejsning.
Metalelektroden blev opfundet af russeren Slavianoff

i 1892. Han anvendte en elektrode af ubeklædt metal-
tråd, der smeltede og derved afgav tilsatsmateriale.
Denne form for elektrodesvejsning havde dog sine
begrænsninger, da den ubeklædte elektrode havde en
tendens til at brænde fast på arbejdsstykket. Samtidig
var den færdige svejsning af meget dårlig kvalitet, da
den atmosfæriske luft gik i forbindelse med smelteba-
det, hvilket bevirkede, at svejsningen blev meget po-
røs.
Et stort fremskridt inden for svejsning med elektroder

blev opnået i 1907, da svenskeren Oscar Kjellberg op-
fandt den beklædte elektrode, som er videreudviklet til
de elektrodetyper, vi kender i dag.
Svejsemetoden, der fortrinsvis benyttes til manuel
Elektrodesvejsning. svejsning, har haft stor betydning for den industri-

Smede06.indd 207 16-07-2008 15:58:16

Elektrodesvejsning
elle udvikling, og den har været den mest benyttede Elektrodesvejsningens princip
svejsemetode i mange år – helt frem til slutningen af Ved elektrodesvejsning dannes der en elektrisk lysbue
1970’erne, hvor den mange steder blev erstattet af an- mellem elektroden og arbejdsstykket.
dre halv- og helautomatiserede svejsemetoder. Den elektriske svejsestrøm kommer fra en svejsestrøm-
kilde, der kan levere jævn- eller vekselstrøm. Svejsestrøm-
men ledes ved hjælp af svejsekabler frem til elektroden
Anvendelse og udbredelse og arbejdsstykket. Manuel svejsning med beklædte elek-
Elektrodesvejsning anvendes stort set overalt i jernin- troder kan udføres med såvel jævn- som vekselstrøm.
dustrien, fra det lille reparationsværksted til de største Lysbuen dannes ved, at enden af elektroden stryges
industrivirksomheder og skibsværfter. mod arbejdsstykket og derefter hæves nogle millime-
Svejsemetoden, der er mest benyttet til svejsning af ter. Når elektroden stryges mod arbejdsstykket, sker
ulegerede stål, især i dimensioner fra 3 mm og opefter, der en slags kortslutning i strømkredsløbet, hvorved
har den fordel sammenlignet med andre metoder, at der dannes varme. Dette opvarmer (ioniserer) luften
den er velegnet til svejsning i alle svejsestillinger samt mellem elektrodens ende og arbejdsstykket, således at
til svejsning udendørs, da den ikke er særlig følsom svejsestrømmen kan vandre og derved indgå som en
med hensyn til vind- og vejrforhold bortset fra regn- del af det strømkredsløb, der skal være til stede, for at
vejr. der kan svejses.
Lysbuen er så varm, at den smelter dele af arbejdsstyk-
Elektrodesvejsning benyttes bl.a. til: ket, hvorved der på dette dannes et smeltebad. Spidsen
af den beklædte elektrode afsmeltes, så der via lysbuen
• Montagesvejsning. overføres metaldråber fra elektroden til smeltebadet.
• Røranlæg i større dimensioner, fjernvarme samt
olie- og gasledninger.
• Bygnings- og maskinkonstruktioner.
• Reparationssvejsning. Elektrode
Metaldråber
Slagge
Svejserøg
Smeltebad
Den færdige svejsning
Migatronic
Elektrodesvejsning på rørinstallation. Elektrodesvejsningens princip.

Smede06.indd 208 16-07-2008 15:58:19

Svejsning 6
ESAB
Elektroden smelter samtidig med, at der overføres ma-
teriale til smeltebadet. Lysbuen og det smeltede mate-
riale beskyttes mod den atmosfæriske lufts skadelige
virkninger af de luftarter (svejserøg), der dannes, når
elektrodens beklædning smelter.
Elektrodens beklædning indeholder også stoffer, der
har den egenskab, at de er slaggedannende. Det bevir-
ker, at der på svejsningens overflade dannes et lag af Svejsekabler.
slagge, som har til formål at beskytte det smeltede svej-
semetal. Kabelsættet til elektrodesvejsning består af to kabler: Svej-
sekablet med elektrodeholderen og returkablet med jord-
klemmen (stelklemmen). Kablerne leveres normalt i 5 el-
Svejseudstyr ler 10 meters længde, men kan forlænges ved hjælp af mel-
Svejseudstyret til elektrodesvejsning findes i flere for- lemkabler. Man bør her være opmærksom på, at jo længere
skellige typer og udformninger afhængigt af fabrikat svejsekablerne er, desto større er strømtabet i disse.
og ydeevne. Fælles for de fleste af dem er, at de består
af en strømkilde og to svejsekabler med henholdsvis Kablernes dimension, dvs. tværsnitsarealet af kobber-
elektrodeholder og jordklemme. trådene, er afgørende for, hvor mange ampere svejse-
strøm der kan ledes gennem dem, før der dannes for
meget varme. Man skal derfor vælge kablerne ud fra
strømkildens maksimale svejsestrømstyrke. Man be-
regner, at et kabel til lysbuesvejsning kan bære 6 am-
pere pr. mm2. Det betyder, at man skal bruge:
• 25 mm2 kabel til maks. 150 A.

• 35 mm2 kabel til maks. 200 A.
ES
AB • 50 mm2 kabel til maks. 300 A.
Man skal her være opmærksom på, at returkablet skal

have mindst den samme dimension som svejsekablet.
Svejseudstyr til elektrodesvejsning.
Svejsekabler
En af de vigtigste betingelser for, at man kan lysbue-
svejse, er, at man kan få dannet et elektrisk kredsløb.
For at få det til at fungere bruges der svejsekabler.
Et svejsekabel er fremstillet af en mængde små kob-

bertråde, der ligger så tæt sammen, at de fungerer som
et kabel. Kobbertrådene er indkapslet i en vandtæt iso- AGA
lerende kappe.
Denne måde at fremstille kabler på gør, at de til trods
for deres relativt store dimension er meget smidige og
bøjelige at arbejde med. Svejsekabelsæt.

Smede06.indd 209 16-07-2008 15:58:23

Elektrodesvejsning
Migatronic
ESAB
Elektrodeholderens opbygning. Jordklemmer.
Elektrodeholderen Strømkilden
Elektrodeholderens opgave er at fastholde elektroden, Strømkildens vigtigste formål er at sænke forsynings-
så svejsestrømmen kan overføres fra svejsekablet til nettets høje spænding (fx 380 V) til en tomgangsspæn-
elektrodens kernetråd, uden at der dannes for meget ding på ca. 50-70 V. Samtidig skal svejsestrømstyrken
varme i holderen. øges til en styrke, der kan bruges ved svejsning.
Elektrodeholderen, der er fremstillet af et isolerende Svejsestrømstyrken skal være regulerbar, så svejseren

materiale, som typisk er hård gummi eller bakelit, kan afhængigt af opgaven kan vælge den ønskede strøm-
have forskellige udformninger og størrelser. Størrelsen styrke.
er bl.a. afhængig af, hvilken maksimal strømstyrke den
er beregnet til at overføre. Alle nyere strømkilder er konstrueret til at levere
svejsestrøm til elektrodesvejsning, således at de kan le-
Elektrobeholder af skuretypen Elektrobeholder af klemtypen vere svejsestrøm til såvel elektrodesvejsning med jævn-
strøm DC som elektrodesvejsning med vekselstrøm
AB
AC alt afhængig af, hvilken svejseopgave det er der skal
ES
udføres.
Forsyningsnet
Elektrodeholdere.
Jordklemmen
Jordklemmen eller stelklemmen, som nogle også betegner
den, er som regel fremstillet af stål. Den kan være påsat et
kontaktstykke af kobber for at opnå en bedre kontakt til Høj spænding (fx 380 volt)
arbejdsstykket. Jordklemmen kan være fremstillet, så den Lav strøm (fx 20 ampere)
skal fastgøres som en skruetvinge eller klemme.
150
200 250
300 Indstilling af
100 350 svejsestrøm Lav spænding (fx 25 volt)
Det er vigtigt, at jordklemmen har en god forbindelse 50 400 Høj strøm (fx 200 ampere)
til arbejdsstykket, da der ellers kan opstå en dårlig for- Tomgangs-
spænding
bindelse i svejsekredsløbet, hvilket kan bevirke, at: (fx 50 volt)
• Jordklemmen bliver varm.

• Der dannes tændsår på arbejdsstykket.
• Der kommer for lidt svejsestrøm til elektroden. Svejsestrømmen.

Smede06.indd 210 16-07-2008 15:58:26

Svejsning 6
Forsyningsnettet
Jernkernen
Sekundærviklinger
Primærviklinger
s
oniu
Fr
Svejseensretter.
Svejseensrettere
Princippet i en transformator. Det er den type af strømkilde, der i dag benyttes flest af.
Som navnet antyder, er det svejseensretterens opgave
Vekselstrømssvejsning AC at omdanne (ensrette) forsyningsnettets vekselstrøm
Den del af strømkilden, der leverer vekselstrøm, er me- til en jævnstrøm, der er brugbar til elektrodesvejsning.
get enkelt opbygget, da den ofte hovedsageligt består Svejseensretteren er opbygget af en transformer- og
af en transformer, som transformerer den høje AC- en ensretterdel.
netspænding ned til en lavere spænding. Vekselstrømmen fra forsyningsnettet transformeres
Selve transformeren er bygget op omkring en jern- ned på samme måde som i en transformer, hvorefter
kerne med to viklinger, en primær og en sekundær. den ændres til jævnstrøm i ensretterdelen.
Primærviklingerne er gennem strømtilslut-
ningen til strømkilden koblet til netspændin-
gens 380 V. Mindre strømkilder kan dog til-
sluttes 220 V.
Spændingen på sekundærsiden bliver lavere
end på primærsiden på grund af, at der er færre
viklinger. Svejsekablerne med elektrodeholder
og jordklemme er koblet til sekundærsiden.
Svejsetransformere bruges mest til svejsning
af kantsømme, hvor de har den store fordel, at
der ikke dannes magnetblæst.
Strømkilder til jævnstrømssvejsning

Der findes forskellige typer af strømkilder, der
alle er fremstillet til at levere jævnstrøm, og de
kan groft opdeles i tre hovedtyper:
ESAB
• Svejseensrettere.
• Invertere. Strømstyrken kan på disse modeller reguleres trinløst ved at dreje på
• Svejseomformere. håndtaget foran.

Smede06.indd 211 16-07-2008 15:58:31

Elektrodesvejsning
Det er altid kablet med elektrodeholderen, der henvises

til, når der skal svejses med en bestemt pol. Fx skal man
tilkoble elektrodeholderen til pluspol og jordklemmen
til minuspol, når man skal svejse med en elektrode,
der kræver pluspol. Svejseensretteren benyttes ofte til
svejsning af stumpsømme, da den ensrettede strøm gi-
ver en rolig og stabil lysbue, som gør det lettere at opnå
en ensartet gennemsvejsning.
Invertere
Invertere er en type af
svejseensrettere, hvor
man har erstattet den
traditionelle tunge jern-
kerne i transformerde-
ESAB
len med en række elek- Migatronic
Svejseensretter. troniske komponenter. Inverter.

Inverterne er derfor
Som det fremgår af skitsen, føres den ensrettede strøm mindre og meget lettere. En traditionel 300 amperes
frem til de to strømudtag på svejsemaskinen. Det ene ensretter vejer ca. 150 kg, mens en tilsvarende ensretter
udtag er pluspolet (+) og det andet minuspolet (-). opbygget efter inverterprincippet kun vejer ca. 30 kg.
Det er her, man skal være opmærksom på at få svejse- Princippet i inverteren er, at forsyningsnettets veksel-
kablerne korrekt tilsluttet, afhængigt af svejseopgaven spænding, der har en frekvens på 50 Hz, ændres til en høj-
og elektrodetypen. frekvent vekselspænding på 5-40 kHz (5.000-40.000 Hz).
Før forsyningsnettets vekselspænding kan ændre fre-

Forsyningsnettet
kvens, skal den først igennem ensretterdelen (2), hvor
den ensrettes til jævnstrøm, før den igen omformes til
vekselstrøm (3), men nu med den føromtalte høje fre-
kvens. Vekselspændingen løber gennem transformeren
Transformerdelen (4), hvor den transformeres ned til den spænding, der
er ønskelig til svejsning, hvorefter den igen ensrettes
(5) til den jævnstrøm, man svejser med.
Ensretterdelen Forsyningsnet (1)

Transformer
Ensretter (2) (svejsevekselstrøm) (4)
Inverter Ensretter
+ (højfrekvens) (3) (svejsejævnstrøm) (5)
+
Princippet for svejseensretter. Princippet for inverter.

Smede06.indd 212 16-07-2008 15:58:36

Svejsning 6
ESAB
Dobbeltstrømsudstyr
Da elektrodesvejsning og TIG-svejsning stiller næsten de
samme krav med hensyn til strømkildens karakteristik,
fremstilles mange strømkilder, så de kan benyttes til begge
svejsemetoder. En del af disse strømkilder er også frem-
stillet, så der kan svejses med såvel jævn- som vekselstrøm.
Man kan meget let skifte om til den ønskede strømart.
2T
4T
Svejseomformer i funktion.
Svejseomformere
De første jævnstrømskilder, der blev fremstillet, var af
typen omformere. Omformeren består af en motor, Strømkilde
som driver en generator, der kan levere svejsestrøm- Hvor der kan vælges mellem elektrodesvejsning og TIG-svejsning.
men.
Motoren, der driver generatoren, kan være en elek-
tromotor eller en benzin- eller dieseldrevet motor.
0
Den benzin- eller dieseldrevne omformer benyttes DC AC
mest i dag. Den er specielt egnet ved monteringsopga-
ver på steder, hvor det er meget besværligt eller umuligt
at få tilkoblet en almindelig strømkilde til forsynings-
nettet.
Omformeren har for det meste flere ekstra strømud- Strømkilde
tag, så den også kan levere strøm til slibere og andet Hvor der kan vælges mellem jævnstrøm (DC) og vekselstrøm (AC).
udstyr. Omformeren er opbygget på en sådan måde,
at motoren gennem en fælles aksel trækker en jævn- Strømkilders statiske karakteristik
strømsgenerator, som giver den nødvendige strøm og En strømkildes statiske karakteristik er af fabrikan-
spænding til at svejse med. ten tegnet op i et diagram. Man taler om en svagt eller
stærkt faldende karakteristik. Den statiske karakteri-
Motor Generator stik viser de samhørende værdier for den spænding og
strømstyrke, som strømkilden kan yde.
A
Princippet for omformeren. Eksempel på svagt faldende karakteristik.

Smede06.indd 213 16-07-2008 15:58:42

Elektrodesvejsning
Man ser, at spændingen er høj (70 V), når strømmen er Strømkilder til MIG/MAG-svejsning skal derimod
0, dvs. i tomgang eller i tændingsøjeblikket. Når strøm- have en svagt faldende karakteristik (se afsnittet MIG/
men er 200 ampere, vil spændingen ved den valgte ind- MAG-svejsning).
stilling være ca. 27 V. En anden indstilling vil give en
anden kurve, der løber uden for eller inden for den her Strømkilders ydeevne, intermittens
viste. Når man skal vælge strømkilde til et bestemt stykke
svejsearbejde eller købe en ny, er det vigtigt, at man
V vælger en, der har en tilstrækkelig ydeevne.
70 Hvis man vælger en strømkilde med for lille yde-
evne i forhold til det behov, man har, risikerer man,
60
at den stopper midt i en svejsning, fordi den er blevet
50 overbelastet.
40
I bedste fald er det en termisk sikring, der er blevet
overophedet, så svejsearbejdet kan fortsætte, når den er
30 afkølet. I værste fald er strømkilden brændt af.
20
Langt den overvejende del af de strømkilder, man
10 bruger i dag, har en betegnelse, der angiver ydeevne
A i ampere, fx LHF 400 eller LDE 400, der fortæller, at
50 100 150 200 den maksimale belastning af disse strømkilder er 400
Eksempel på stærkt faldende karakteristik. ampere.
Den maksimale strømstyrke fortæller dog ikke alt
Strømkilder, der benyttes til elektrodesvejsning og om strømkildernes ydeevne. Man må også vide, i hvor
TIG-svejsning, skal have en stærkt faldende karakteri- lang tid lysbuen må være tændt med 400 ampere, samt
stik, så der ikke kommer de store udsving i strømstyr- hvor stor den maksimale spænding må være. Derfor
ken, selvom der ikke holdes den samme lysbuelængde. har man indført en intermittensfaktor, som angiver
lysbuens brændtid i procent af strømkildens arbejdstid
V opdelt i 5 minutters perioder.
Lang lysbue
Middel lysbue Hvis lysbuen fx ved en maskinel svejsning brænder i en
5 min periode, er intermittensen 100 %.
Ved en intermittens på 60 % er lysbuen tændt i 3
min (60 % af 5 min), og derefter skal der være en pause
Kort lysbue på 2 min.
Intermittens
100 %
60 %
35 %
0 5 10 15 20 25 30 min
A
Lille strømændring Beregnet lysbuetid Beregnet afkølingstid
Strømstyrkens afhængighed af lysbuelængden. Intermittens.

Smede06.indd 214 16-07-2008 15:58:45

Svejsning 6
Tekniske data
Når man svejser med beklædte elektroder, regner man
med en intermittensfaktor på mellem 25 % og 60 % Typebetegnelse LHF 400
Svejsestrøm A 8-400
afhængigt af, hvor lang tid det tager at fjerne slagger,
Tomgangsspænding V 80-87
håndtere emnet og skifte elektrode. Svejse- Max. svejsestrøm A 400 315 250
De fabrikanter, der fremstiller strømkilder til lysbue- siden
ved lysbuetid % 35 60 100
svejsning, skal på disse angive maskinens maksimale
ved spænding V 36 33 30
belastning ved forskellige intermittensfaktorer.
Tilslutningseffekt kVA 22 14
Netspænding V 380 (400)
Strømkilders funktioner Net- Sikringer A 35
Mange strømkilder kan fjernreguleres. Dvs. at man ved siden
Tilsl. kabel mm2 4X6
hjælp af en styreenhed kan regulere strømmen fra det
cos. ϕ 0,94
sted, man svejser.
Rippelspænding % < 10
Strømstyrken kan reguleres samtidig med, at man
Vægt kg 165
svejser, hvilket især kan være en stor fordel ved svejs-
Højde mm 620
ning af stumpsømme med fuld gennembrænding, hvor
Bredde, incl. kørehjul mm 750
man ofte vil opleve en varierende spalteafstand.
Længde, incl. håndtag mm 1.300
Hot-start er en funktion, som giver forøget strømstyr- Eksempel på strømkildens tekniske data.
ke i tændingsøjeblikket samt i begyndelsen af svejse- Migatronic
forløbet, hvilket især er en fordel ved svejsning med Andre strømkilder gi-
basiske elektroder. ver mulighed for, at
Funktionen kan være indbygget med en af fabrikan- man selv kan vælge
ten fastlagt strømforøgelse og et tidsrum, hvor den for- strømforøgelsen, samt
øgede strøm skal være tilkoblet, så man blot skal vælge, i hvor lang tid denne
om man vil svejse med eller uden hot-start. skal være tilkoblet. Strømkilde med hot-start.
ic
ron
at
Mig
AB
B ES
ESA
Udvalg af enheder til fjernstyring af strømstyrke.

Smede06.indd 215 16-07-2008 15:58:46

Elektrodesvejsning
Elektroder
Som tidligere omtalt blev den beklædte elektrode op-
fundet i 1907, og den er siden blevet videreudviklet på
områder, der har gjort den egnet til svejsning af de mate-
rialetyper, man benytter i dag. Den beklædte elektrode er Elektrode med tændsats.
opbygget af en kernetråd, der er pålagt en beklædning.
Nogle elektroder – især de, der er vanskelige at tænde –
Længde er påsmurt et lag (tændsats) i den ene ende som svovl
på en tændstik, der gør, at de er lettere at tænde.
Kernetråd Beklædning Under svejseforløbet med en beklædt elektrode opvar-

Elektrode med benævnelser. mer lysbuen dele af arbejdsstykket, hvorved der dan-
nes et smeltebad, og spidsen af kernetråden smelter
Kernetråd og overføres i større eller mindre dråber (afhængigt af
Kernetråden består for langt de fleste af elektrodernes elektrodetypen) til smeltebadet.
vedkommende af ulegeret stål. Dog har nogle specielle
elektroder en anden sammensætning. Beklædningen på elektroden smelter med samme ha-
Elektrodernes dimension opgives i mm efter kerne- stighed som kernetråden.
trådens diameter. Under denne proces er det vigtigt, at der ikke kom-
mer atmosfærisk luft i forbindelse med det smeltede
Elektroderne forhandles i flere forskellige dimensioner. materiale, idet luftens indhold af ilt (oxygen) og kvæl-
De mest almindelige er Ø 1,6 – 2,0 – 2,5 – 3,2 – (3,25) stof (nitrogen) har den uheldige virkning, at der dan-
– 4 – 4,5 – 5 – 6 og 7 mm. nes små indeslutninger af hulrum i den færdige svejs-
ning. Disse hulrum kaldes porer.
Elektrodens længde, der måles som kernetrådens hele
længde, kan være 300, 350 og 450 mm. Elektrodebeklædningens væsentligste opgave er derfor
Elektrodens længde er afpasset efter kernetrådens at beskytte smeltebadet og dråberne i lysbuen mod den
diameter, da en Ø 2 mm elektrode med en længde på atmosfæriske lufts skadelige virkninger. Denne beskyt-
450 mm vil blive alt for varm, inden den er svejst op. telse opnås ved, at:
• Beklædningen udvikler røggasser (CO2), som for-

4 mm trænger den atmosfæriske luft.
• Beklædningens indhold af mineraler smelter og
danner et lag af slagge, der beskytter det smeltede
Ø 4 elektrode. materiale. Når slaggen størkner, er den med til at
danne svejsningens form og udseende. Derved er
Beklædning den en medvirkende årsag til, om svejsningen bliver
Elektrodens beklædning består af en række forskellige pæn og glat eller ru og uregelmæssig.
mineraler og kemikalier, som ved visse typer er blandet
med jern- eller metalpulver. Når strøm bevæger sig gennem en leder, er det elektro-
ner og ioner, som sættes i bevægelse. Da svejsestrøm-
Som bindemiddel til at holde sammen på det hele be- men skal overføres i lysbuen, og luft er en meget dår-
nyttes vandglas. Beklædningen presses på kernetråden, lig elektrisk leder, er det nødvendigt, at der tilføres en
hvorefter denne tørres i en ovn, da vandglasset inde- ioniserbar gas til lysbuen, for at denne kan tændes og
holder en del vand. opretholdes.

Smede06.indd 216 16-07-2008 15:58:49

Svejsning 6
ning i alle materialetyper. Der fremstilles elektroder,

der er beregnet til svejsning i:
Smeltet beklædning Svejserøg • Ulegeret stål.

Ioniseret gas • Lavt legeret stål.
Slagge
• Rustfrie og højtlegerede stål.
Metaldråber • Støbejern.
• Hårdpålægning på forskellige ståltyper.
Det er almindeligt, at man opdeler de forskellige typer

elektroder ud fra beklædningens kemiske sammensæt-
Opblandet svejsemetal Smeltebad Grundmateriale
ning. De mest almindelige typer er:
Svejsningen.
• Basiske.
Beklædningen er derfor tilsat nogle stoffer, der for- • Rutile.
damper og omdannes til en let ioniserbar gas, hvorved • Sure.
lysbuens ledningsevne forbedres.
Der findes også kombinationer af de her nævnte, fx ba-
Svejsemetallets kemiske sammensætning kan meget let sisk/rutile og sur/rutile elektroder, ligesom der findes
påvirkes af, hvilke legeringselementer der er i elektrode- andre typer.
beklædningen. Man kan derfor opnå forskellige sam-
mensætninger af svejsemetallet, selvom man benytter Basiske elektroder
elektroder, der har den samme type af kernetråd. De basiske elektroder anvendes ofte til svejsninger,
hvor der er store krav til svejsemetallets mekaniske
Dette udnyttes i stor grad af elektrodefabrikanterne, egenskaber, og især på steder, hvor der kræves en god
da man til mange af de elektroder, der skal bruges til slagsejhed ved lavere temperaturer (-30 til -40 °C).
svejsning af ulegeret og lavtlegeret stål, anvender den
samme type af kernetråd. Ved svejsning med basiske elektroder sker materiale-
overgangen i lysbuen i form af store dråber. De store
Endelig kan følgende forhold vedrørende beklædnin- dråber har en afkølende virkning på smeltebadet, og
gen nævnes: man betegner derfor elektroden som værende kold-
svejsende.
• Beklædningen indeholder legeringselementer, som
under svejsningen blandes med svejsematerialet og
oplegerer dette.
• Beklædningen kan være medvirkende til at hæve
elektrodens udbytte. Ved at tilsætte jernpulver til be- Stor
klædningen kan man hæve elektrodens udbytte, idet dråbeovergang
jernpulveret overføres til smeltebadet i det øjeblik,
beklædningen smelter.
Elektrodetyper
Der er mange forskellige typer elektroder på markedet Basisk elektrode.
i dag, så det kan være svært at vælge den rigtige. Der
findes ikke én elektrode, som kan anvendes til svejs-

Smede06.indd 217 16-07-2008 15:58:49

Elektrodesvejsning
Det, at elektroden er koldsvejsende, gør, at den er sær-

deles velegnet til svejsning af bundstrenge med fuld
Lille
gennembrænding og til svejsning i alle stillinger, især dråbeovergang
til lodret stigende og under-op-svejsning.
Basiske elektroder svejser bedst med jævnstrøm, da
smeltebadet herved flyder bedre.
Når man arbejder med de basiske elektroder, skal
man være opmærksom på, at beklædningen er meget
følsom over for fugt, og det er vigtigt, at man kun be- Sur elektrode.
nytter tørre elektroder. Det er vigtigt, fordi eventuelle
vanddampe fra lysbuen kan reduceres til hydrogen, Elektroden giver en dyb indtrængning, hvilket bevir-
som så kan overføres til smeltebadet med et dårligere ker, at der sker en stor opblanding af svejsemetallet fra
resultat til følge. svejsetråden og grundmaterialet.
Rutile elektroder Den varmsvejsende elektrode er kun velegnet til vand-

De rutile elektroder er meget lette at svejse med ved ret liggende svejsning.
svejsning ovenned, og de giver en pæn og glat overflade
på den færdige svejsesøm. Højtudbytteelektroder
En elektrodes udbytte er et udtryk for forholdet mel-
Elektroden er meget benyttet til svejsning af kantsøm- lem vægten af det stykke af kernetråden, der er svejst
me, da den har en slagge, der er meget letløsende og med, i forhold til vægten af det nedsmeltede metal.
derved meget let at fjerne.
De rutile elektroder optager ikke så let fugt i beklæd-

Kernetråd, der er
FAKTA
ningen som de basiske. Det betyder, at der ikke er så brugt til svejsning
stor risiko for porer i den færdige svejsning. Udbytte = × 100 %
Nedsmeltet metal
Mellemstor
dråbeovergang En elektrode med et udbytte på 130 % afgiver et svejse-
metal, der vejer 30 % mere end den del af kernetråden,
der er svejst med.
Rutil elektrode.
Kernetråd,
der er brugt
Sure elektroder til svejsning
De sure elektroder anvendes hovedsageligt til svejsning
ovenned, hvor de kan svejse hurtigt samtidig med, at
de giver pæne og glatte svejsninger.
De sure elektroder er meget varmsvejsende, fordi ma-

terialeovergangen i lysbuen sker som små dråber, der Nedsmeltet metal
ikke køler smeltebadet. Elektrodeudbytte.

Smede06.indd 218 16-07-2008 15:58:50

Svejsning 6
Det kan umiddelbart se ud til, at man får mere svejse-

metal ud af processen, end der tilføres. Dette er imid-
lertid ikke tilfældet, da der er tilsat jernpulver til elek-
trodens beklædning, og denne jernmængde overføres
til svejsemetallet sammen med kernetråden.
Fordelen ved svejsning med højtudbytteelektroder er,

at de har en større afsmeltningshastighed end normale
elektroder, så man kan udføre svejsningen hurtigere. Hårdpåsvejsning af skovl til gravemaskine.
Højtudbytteelektroder fremstilles med basisk, MIGA B 105

rutil eller sur beklædning med udbytter på op
til 240 %. Klassifikation Godkendelser
Elektrodefabrikanterne beskriver som regel AWS A5.1 : E7016 DS 317.1
D.N.V.
BV
GL
ISO 2560 : E51 4 B24 (H)
altid i deres kataloger, hvilken beklædningstype DIN 1913 : E51 43 B10 Controlas UDT
L.R.S. CE EN 13 534
BS 639 : E51 33 B24 (H)
elektroden har samt en del andre oplysninger EN 499 : E42 3 B 12 H10
T.Ü.V.
ABS
som fx anvendelsesområder, svejseanvisninger,
hvilken strømart de anbefaler, svejsemetallets Beskrivelse/anvendelse
MIGA B105 er en allround elektrode med uovertrufne svejseegenskaber og er velegnet til alle svejsestilliger.
kemiske analyse og mange andre ting. MIGA B105 afsætter et meget sejt og rent materiale. MIGA B105 er velegnet til stærkt belastede konstruktioner
i værftsindustrien, til kedler, beholdere og rørledninger. Elektroden er fremragende til stål med forhøjet kul-,
svovl- eller fosforindhold.
Elektrodens tynde beklædning kombineret med en lav varmeudvikling vil ofte gøre det muligt at anvende større
Specielle elektroder elektrodedimension end normalt til bundstrenge. Dette betyder større svejsehastigheder og dermed lavere
produktionsomkostninger.
Ud over de her omtalte mest benyttede elektro- Svejsemetalanalyse
der findes der også nogle mere specielle, som C Si Mn
har et mere begrænset anvendelsesområde. Af 0,05-0,1 0,4-0,75 1,0-1,4
de mere specielle elektroder kan nævnes: Mekaniske egenskaber

Brudstyrke N/mm2 Flydegrænse N/mm2 Slagsejhed Kv Forlængelse A5
• Elektroder til hårdpåsvejsning. 510-610 N/mm2 Min. 560 N/mm2 120 J ved - 20°C 26%
47 J ved - 30°C
• Celluloseelektroder.
• Elektroder til stativsvejsning. Tekniske data
Svejsestillinger Beklædningstype Udbytte Strømart
• Elektroder til undervandssvejsning.
Basisk 100 - 105 % AC/DC +
• Kulfugeelektroder.
PA PB PC PF PE PF
Opbevaring - bevaring og gentørring

Elektroder til hårdpåsvejsning For at opnå 5-10 ml H2/100 g svejsemetal tørres elektroderne ved 350-380°C i 1 time(tørres maks. 5 gange).
For at opnå < 5 ml H2/100 g svejsemetal tørres elektroderne ved 390-430°C i 1 time(tørres maks. 3 gange).
Hårdpåsvejsning benyttes mest til reparati- Holdes tørre og lagres ved værkstedstemperatur. Åbne pakker lagres ved 90°-150°C indtil brug.
onssvejsning eller til at påsvejse et lag af hårdt Produktinformation

svejsemetal på et blødere og dermed billigere Svejseparametre Leveringsform Data for nedsmeltningsydelse v. maks. strøm
grundmateriale. Diam. Læng.

(mm) (mm)
Best.
nummer
Anbefalet
strøm (A)
Antal
elek. pr. Pakke
Vægt N B H T Røg-
Karton kg sv-metal/ Ant. elekt./ kg sv-metal/ Afsm. tid/ klasse
Fordelen herved er, at man frem for at frem- pakke kg kg kg elektroder kg sv-metal lysbuetime elektr. (sek.)
2,5 350 81400325 55-80 135 4,2 12,6 0,6 86 0,78 50 2
stille hele konstruktionsdelen i et hårdt mate- 3,25
4,0
350
350
81400332
81400340
75-115
120-160
120
90
4,3
4,8
12,9
14,4
0,6
0,6
49
27
1,1
1,6
65
75
2
2
riale, som fx en skovl til en gravemaskine, kan 5,0 450 81400450 160-240 65 6,3 18,9 0,6 17 2,2 95 2
påsvejse det hårde materiale på de steder, der

er mest udsat for slitage. Eksempel på fabrikants produktinformation for elektrode.

Smede06.indd 219 16-07-2008 15:58:51

Elektrodesvejsning
Cellulose- Princippet ved stativsvejsning er, at man sætter en 700 mm

elektroder lang højtudbytteelektrode i et stativ, der er konstrueret,
Beklædningen på så tyngdekraften holder elektroden mod arbejdsstykket,
disse elektroder mens den afsmeltes. Den skrå føring af elektroden betyder,
indeholder store at der kan opnås en strækkelængde på 800 til 1.000 mm
mængder af cellu- pr. elektrode. En anden fordel ved stativsvejsning er, at en
lose og andre orga- person kan svejse med fire til seks stativer på samme tid.
niske stoffer, som
bevirker, at der ud- ESAB Elektroder til
vikles meget svejse- Svejsning af rør med celluloseelek- undervands-
røg og sprøjt. trode. svejsning
Der fremstilles elek-
Fordelen ved at benytte denne type elektrode er, at: troder, som er spe-
cielt udviklet til at
• Der kun dannes en meget lille mængde slagge, som svejse med under
er let og hurtig at fjerne med en stålbørste. vand, men kvalite-
• Den har en god indtrængningsevne. ten af den færdige
• Den er velegnet til lodret faldende svejsning med svejsning er ikke Udstyr til svejsning under vand.
fuld gennembrænding. så god som ved en
• Den kan svejse bundstrenge lodret faldende med en svejsning udført under mere normale forhold. Elektro-
Ø 4 mm elektrode. dens specielle beklædning beskytter denne under van-
det i op til to timer. Beklædningen er farvet, hvilket gør,
Denne sidste egenskab har man især udnyttet ved svejs- at elektroden er mere synlig under vandet.
ning af lange rørledninger til olie- og naturgas.
Kulfugeelektroder
Elektroder til stativsvejsning Som navnet siger, er der her tale om en kulelektrode,
Man har igennem årene forsøgt at automatisere lys- som man bl.a. benytter til opfugning af svejsninger, der
buesvejsning med beklædte elektroder, og det lykkedes ikke er fuldt gennembrændte.
delvis, da man begyndte at benytte stativsvejsning, der Princippet ved kulfugning er, at man smelter grund-
især er velegnet til svejsning af lange kantsømme. materialet ved hjælp af en elektrisk lysbue, der brænder
ESAB
Kulelektrode
Slagge
Smeltet materiale Luftstråle
Stativsvejsning. Kulfugning.

Smede06.indd 220 16-07-2008 15:58:51

Svejsning 6
Trykluft
Beskadigede elektroder, der skal kasseres.
Ved mange elektroder er det vigtigt, at de beskyttes

Kulfugning. mod fugt. Under normale forhold giver elektrodernes
indpakning tilstrækkelig beskyttelse mod fugt, hvis de
mellem elektroden og grundmaterialet. Det smeltede opbevares i et opvarmet og tørt lokale.
materiale blæses bort med en kraftig luftstråle efter- Under svejsning på arbejdspladser med høj luftfug-
hånden, som det smelter. tighed bør basiske elektroder opbevares i varmespande,
som kan tages med hen til det sted, hvor der skal svejses.
Mærkning af elektroder Det er vigtigt, at
Så længe elektroderne opbevares i de originale pak- basiske elektroder
ninger, er man sikker på, hvilke typer de er. Især når også opbevares tørt
onic
Migatr
man benytter flere typer af elektroder til svejsning af og varmt, efter at
det samme emne, er der stor risiko for forbytninger, så indpakningen er
snart de fjernes fra pakken. åbnet. De bør der-
For at undgå disse forbytninger mærker mange fa- for lægges i et var-
Varmespand til elektroder
brikanter deres elektroder på forskellige måder. meskab, hvor tem-
Temperaturen i varmespanden kan være
peraturen er mere ca. 70 °C.
Nogle fabrikanter stempler elektrodens betegnelse på end 100 °C.
beklædningen med et farvet gummistempel, andre far-
vemærker elektrodens ende. Der findes også elektro-
der, der er farvemærket på beklædningen.
Der findes imidlertidig ingen standardiseret farve-
mærkning for beklædte elektroder. Derfor skal man
have kendskab til fabrikantens farvekode for at finde
den elektrode, man ønsker at svejse med.
ELGA P47/7016
Farvemærkning
Mærkning af elektrode.
AB
Opbevaring af elektroder
ES
Elektroderne skal behandles på en sådan måde, at de

ikke beskadiges. Er der imidlertid sket skade på elek-
trodens beklædning, skal den kasseres. Varmeskab til beklædte elektroder.

Smede06.indd 221 16-07-2008 15:58:56

Elektrodesvejsning
Klassificering af elektroder Emne til slagsejhedsprøve

Der findes forskellige elektrodetyper med hver de-
res egenskaber. Inden for hver elektrodetype findes
der igen en del forskellige varianter. En optælling i et
elektrodekatalog viser, at en enkelt elektrodefabrikant
sælger mere end 20 forskellige slags rutile elektroder.
Markedet dækkes af et sted mellem 15 og 25 fabrikater
her i Danmark.
Dette giver store valgmuligheder, når man skal vælge

elektrode til en bestemt svejseopgave, men der er nogle Emne til trækprøve
ting, som man først og fremmest skal tage hensyn til.
Det kan bl.a. være:
Prøvestykke, svejst til afprøvning af elektrodens mekaniske
• Den kemiske sammensætning af det stål, man skal egenskaber.
svejse – eller måske endda de to forskellige ståltyper,
der skal svejses sammen. af elektrodens klassifikation. At elektroden er klassifi-
• Om der er specielle krav til svejsemetallets mekani- ceret, betyder, at man ved hjælp af en bogstav-/talkode
ske egenskaber. kan aflæse beklædningstypen samt svejsemetallets me-
• Hvilken svejsestilling der skal svejses i. kaniske egenskaber.
• Svejsefugens udformning: Kantsøm, stumpsøm eller
anden udformning. Formålet med at klassificere elektroderne er, at kon-
• Hvilken svejsestrømkilde der skal svejses med: Vek- struktørerne kan stille krav om, at man skal benytte
sel- eller jævnstrøm. en elektrode med bestemte egenskaber, uden at de be-
stemmer, hvilket elektrodefabrikat der skal bruges.
Ståltypen samt kravene til svejsemetallet har svejseren
som regel ikke indflydelse på. Det er konstruktions- Man har gennem årene forsøgt at få en fælles interna-
afdelingen, der fastsætter, hvilke egenskaber den valgte tional standard for klassifikation af elektroder, og man
elektrode skal have. er i øjeblikket nået så langt, at man her i Europa stort
set kun klassificerer elektroderne til svejsning af ulege-
Elektrodens egenskaber med hensyn til beklædnings- ret og finkornsstål efter standarderne DS/EN ISO 2560
type og svejsemetallets mekaniske egenskaber fremgår og DS/EN 499.
ESAB
Elektrodens klassifikation fremgår af elektrodepakken.

Smede06.indd 222 16-07-2008 15:59:01

Svejsning 6
Symbol Svejsegodsets Beklædningstype % udbytte afrundet til

brydstyrke nærmeste 10%
A Sur (jernoxid) (> 105%)
N/mm2 AR Sur (rutil)
43 430-510 B Basisk
51 510-610 C Cellulose H 15 maks. 15 ml. hydrogen/
O Oxyderende 100 g svejsegods
R Rutil (halvtyk) H 10 maks. 10 ml. hydrogen/
RR Rutil (tyk bekl.) 100 g svejsegods
S Andre typer H 5 maks. 5 ml. hydrogen/
100 g svejsegods
E 51 5 B 120 26 H 10
Beklædt elektrode Symbol Svejsestilling

til manuel
lysbuesvejsning 1 Alle stillinger
2 Alle stillinger undtagen lodret faldende
3 Stumpsøm oven-ned, liggende og stående kantsøm
4 Stumpsøm oven-ned, liggende kantsøm
5 Som (3) samt lodret faldende
Forlængelse
A5 % min Slagsejhed
Symbol 28 J ved Symbol
E43 E51 temp. °C Jævn- eller vekselstrøm
Elektrode-
polaritet Kun Tomgangsspænding
0 - - - jævnstrøm ved vekselstrøm,V min.
1 20 18 +20
2 22 18 0 50 70 90
3 24 20 -20 Begge poler - 1 4 7
4 24 20 -30 -pol bedst - 2 5 8
5 24 20 -40 +pol bedst 0 3 6 9
Betegnelser ifølge DS/EN ISO 2560.

Smede06.indd 223 16-07-2008 15:59:02

Elektrodesvejsning
E 46 4 B 1Ni 1 2 H10
Beklædt elektrode Hydrogen indhold, cm3/100 g
nedsmeltet svejsemetal max.
H5 5
H10 10
H15 15
Symbol Minimum 1) Brudstyrke Minimum 2)
flyde- N/mm2 forlæn- Symbol Svejsestillinger
spænding gelse
N/mm2 % 1 Alle stillinger
2 Alle stillinger, undtagen
35 355 440-570 22 lodret faldende
38 380 470-600 20 3 Stumpsøm oven-ned, liggende
42 420 500-640 20 og stående kantsøm
46 460 530-680 20 4 Stumpsøm oven-ned,
50 500 560-720 18 liggende kantsøm
5 Som 3 og svejsning
1) Hvis bøjning forekommer, skal nedre
lodret faldende
flydespænding (ReL) bruges, ellers
anvendes 0.2% test (Rpo.2) Symbol for svejsemetaludbytte og elektrode-
2) Lo = 5d polaritet
Symbol Svejsemetaludbytte Elektrode-
% polaritet
Symbol Slagsejhed ved Temp. 47 J 1 < 105 AC + DC
°C 2 < 105 DC
Z Ingen krav 3 > 105 < 125 AC + DC
A + 20 4 > 105 < 125 DC
O 0 5 > 125 < 125 AC + DC
2 - 20 6 > 125 < 125 DC
3 - 30
4 - 40 7 > 160 AC + DC
5 - 50 8 > 160 DC
6 - 60 1) For at demonstrere svejseegenskaber
med AC skal testen udfærdiges med
tomgangsspænding ikke over 65 V.
Symbol Beklædningens art
Symbol for kemisk sammensætning af svejse-
A= Sur metal med min. flydespænding op til 500 N/mm2
C= Cellulose Kemisk sammensætning 1)
Legerings-
R= Rutil symbol Mn Mo Ni
RR = Rutil (tyk beklædt)
RC = Rutil - cellulose Ing.symb. 2,0 - -
RA = Rutil - sur Mo 1,4 0,3 - 0,6 -
RB = Rutil - basisk MnMo < 1,4 - 2,0 0,3 - 0,6 -
1Ni 1,4 - 0,6 - 1,2
B= Basisk 1,4
2Ni - 1,8 - 2,6
3Ni 1,4 - 2,6 - 3,8
Mn1Ni < 1,4 - 2,0 - 0,6 - 1,2
1NiMo 1,4 0,3 - 0,6 0,6 - 1,2
1) Hvis ikke specificered Mo < 0,2 V < 0,8.

Nb < 0,05, Cu < 0,3. De enkelte værdier i
tabellen betyder maximum værdier.
Elektrodernes betegnelse klassificeret efter EN 499.

Smede06.indd 224 16-07-2008 15:59:02

Svejsning 6
NHL m3/h
Røgklassificering Røgklasse
1 0 - 3.000
Ved al svejsning, men især ved elektrodesvejsning, dan-
2 3.000 - 7.500
nes der svejserøg. Røgen består af gasarter og partikler,
3 7.500 - 15.000
der kan være mere eller mindre sundhedsskadelige.
4 15.000 - 35.000
5 35.000 - 60.000
Der er flere faktorer, der påvirker røgudviklingen,
6 60.000 - 100.000
bl.a.:
7 100.000 -
• Elektrodens type og dimension. Jo større dimension, Inddeling i røgklasser

desto mere røg udvikler den samme elektrodetype. Røgklasse 1 angiver den laveste værdi og 7 den højeste værdi.
• Strømstyrken. Øget strømstyrke medfører større Klasse 7-elektroder udgør derfor en noget større risiko end klasse
1-elektroder. Det skal man have med i overvejelserne, når man skal
røgudvikling.
vælge elektroder til en svejseopgave.
• Lysbuelængden. Øget lysbuelængde medfører også
større røgudvikling.
• Grundmaterialets kemiske sammensætning samt Røgemission i g/h
eventuelle belægninger som maling, rust, olie eller Røgemissionen i gram pr. time er den røgmængde, der
andet. udvikles ved 100 % intermittens og maksimal strøm-
styrke.
I Danmark er der
krav om, at alle be- NHL m3/h
klædte elektroder Betyder Nominelt Hygiejnisk Luftbehov og er en teo-
skal klassificeres ud retisk størrelse, som angiver, hvor stor en mængde luft
fra den røgmængde, røgen fra en times uafbrudt svejsning ved maksimal
de afgiver, samt rø- strømstyrke skal fortyndes med, før den er uskadelig.
gens kemiske sam-
mensætning. HGV mg/m3
Migatronic Den hygiejniske grænseværdi er fastsat af Arbejdstilsy-
Elektrodeleveran- Røgudviklingen ved svejsning. net for bl.a. at beskytte svejseren. Grænseværdien an-
dørerne skal anføre giver det højest tilladte gennemsnit af skadelige stoffer
elektrodens røgklasse på elektrodepakkerne, men der i luften i løbet af en arbejdsdag. Bemærk, at der tales
er mange, der angiver yderligere oplysninger: om gennemsnit. Der accepteres derfor overskridelser
af grænseværdien i kortere perioder.
• Røgklasse.
Røgklasse
• Røgemission.
• NHL (Nominelt Hygiejnisk Luftbehov). Røgemission
• HGV (Hygiejniske Grænse-Værdi).
DK RØGKLASSE 2
• Røganalyse. HGV-liste 1992 Røgemission g/h 20
Røganalyse i pct Fe/27.4 Mn/6.70
F/O Pb/0.08 Cu/0.04 Ni/0.02 Røganalyse
Røgklasse NHL-værdi Cr+3/0.02 Cr+6/0 R/65.7
Elektroderne inddeles i røgklasser efter deres NHL-værdi m3/h 5500
nominelle hygiejniske luftbehov (NHL m3/h). HGVel mg/m3 3.5 Strømart ~
HGV-værdi
Følgende tabel angiver inddelingen i røgklas-
ser. N S SF R=2
Eksempel på elektrodepaknings klassifikation.

Smede06.indd 225 16-07-2008 15:59:02

Elektrodesvejsning
Røgklassificering ESAB ultraviolette stråling. Desuden er det vigtigt, at tøjet er

helt, da flossede kanter øger risikoen for, at der opstår
ild.
Ø 2.5 3.25 4.0 5.0
Dimension
Lgd. 350 450 450 450
ESAB Røgemission g/h
HGV el mg/m3
15
3.5
20
3.5
40
3.5
80
3.5
Svejsehandsker
OK 53.00 NHL m3/h
Røganalyse i %:
3700 6300 10000 22000 Svejsehandsker bruges for at beskytte hænder og hånd-
Afpr. af: ESAB AB
Kemiska Laboratoriet
Rest-røg
Fe
68.4
7.6
66.6
8.5
64.2
10.9
66.6
8.3
led mod varme, svejselys og elektricitet. De er normalt
402 77 Göteborg
Strømart ~
Mn
F
3.3
20.6
3.3
21.5
3.5
21.3
3.4
21.6
fremstillet af læder eller et læderagtigt materiale, som
Lev.: Akts. ESAB Pb
Cu
0.02
0.04
0.02
0.04
0.02
0.04
0.02
0.04
dog kun yder en begrænset beskyttelse mod varme.
2500 Valby
Ni
Cr + 3
0.01
-
0.01
-
0.01
-
0.01
-
Derfor bør man altid være forsigtig og benytte sme-
Cr + 6 0.01 0.01 0.01 0.01
detænger ved håndtering af varme emner, der lige er
RØGKLASSE 2 2 3 4 svejst.
Af hensyn til sikkerheden mod elektricitet skal
Basisk elektrodes røgklassificering handskerne holdes tørre, da våde handsker nedsætter
Som det fremgår, kan den samme type elektrode have forskellig modstanden mod elektricitet.
røgklasse, afhængig af dimensionen.
Røganalyse i procent
I svejserøgen kan der forekomme:
Svejsehjelm
• Jernoxider.
Arbejdstøj
• Manganoxider. Ærmebeskyttere
• Oxidforbindelser med fx titan, silicium, magnesium
og kalium.
• Metaller, fx kobber, bly, nikkel og krom.
Røgklassificeringen fortæller, hvilke elektroder der ud-

gør den største sundhedsrisiko.
Sundhedsrisikoen er størst, hvis man ikke er påpas-
selig med at benytte udsugning. (Se afsnittet “Miljø og
sikkerhed, Svejserøg”).
Svejse-
forklæde
Miljø og sikkerhed Svejsehandsker

Personligt sikkerhedsudstyr
Ved elektrodesvejsning er det især svejserøgen, svejse-
lyset fra lysbuen, varmestrålingen, svejsesprøjtet samt
den elektriske strøm, man skal beskytte sig imod.
Gamacher
Arbejdstøj
Arbejdstøjet til elektrodesvejsning skal være fremstillet Sikkerhedsfodtøj
af et materiale, der ikke er let antændeligt, som fx uld
eller bomuld. Det frarådes, at der benyttes arbejdstøj
med et stort indhold af nylon. Tøjet skal kunne slutte
tæt ved hals og håndled for at beskytte huden mod den Sikkerhedsudstyr ved elektrodesvejsning.

Smede06.indd 226 16-07-2008 15:59:03

Svejsning 6
Migatronic
Fodtøj
Fodtøjet skal være sikkerhedsfodtøj med en beskyttel-
seskappe af stål, som beskytter tæerne samt den yder-
ste del af foden mod nedfaldende genstande. Man skal
også være opmærksom på, at fodtøjet skal have en so-
lid sål, der kan forhindre, at skarpe genstande trædes
op i foden.
Gamacher
Gamacher anvendes til at beskytte overdelen af foden
mod nedfaldende gløder og varme slagger, som kan Udvalg af hovedhjelme.
give forbrændinger. Selv små brandsår på vristen kan
være meget smertefulde og svære at få til at hele. Svejseskærme og hovedhjelme findes i mange forskel-
lige udførelser, men fælles for dem alle er, at de er ud-
Ærmebeskyttere styret med et mørkt svejseglas.
Ærmebeskyttere er fremstillet af et materiale, der er af-
visende over for nedfaldende gløder og slagger. Beskyt- Svejseglas
telsen benyttes især ved stillingssvejsning under op. Svejseglassets op-
gave er at forhin-
Svejseforklæde dre de ultraviolette
Svejseforklæde eller skødeskind benyttes især til be- stråler fra lysbuen
skyttelse af svejseren, hvor denne sidder ned. Forklædet i at nå ind til svej-
er fremstillet af læder eller et læderlignende materiale, serens øjne. Glasset
der gør, at det ikke kan brænde. har den egenskab,
nic
at det kun er det Mig
atro
Svejseskærm synlige lys, der pas-

Migatronic
og hovedhjelm serer igennem. Svejsehjelm med automatisk svejse-

Svejseskærme eller Svejseglassene glas.
hovedhjelme benyt- fås med forskellig
tes for at beskytte styrke. Nogle lader næsten alt lys passere som et par
øjnene og ansig- solbriller, mens andre har så stor en tæthed, at næsten
tet mod de ultra- alt lys standses.
violette stråler og
svejsesprøjtet. Svejseglassenes tæthedsgrader angives med et DIN-nr.
Svejseskærmen Udvalg af svejseskærme. Jo højere DIN-nummeret er, desto større er glassets
skal under svejsnin- tæthedsgrad.
gen holdes op for ansigtet ved hjælp af den ene hånd, Til elektrodesvejsning er de mest benyttede svejse-
og dette kan i mange tilfælde være upraktisk. Derfor glas DIN 9, 10, 11 og 12, hvor DIN 12 er det mørkeste.
anvender de fleste svejsere en hovedhjelm.
Valget af DIN-nr. afhænger af flere faktorer, fx:
Hovedhjelmen har den fordel, at den kan sættes fast på
hovedet, og at man ved en nikkende bevægelse kan få • Strømstyrken. Jo flere ampere, der svejses med, des-
den vippet ned, så den dækker for ansigtet. Man behø- to kraftigere er strålingen fra lysbuen.
ver ikke at benytte hænderne – de er fri til selve svej- • Svejsemetoden. De svejsemetoder, hvor der er størst
searbejdet. røgudvikling, slører strålingen mest.

Smede06.indd 227 16-07-2008 15:59:05

Elektrodesvejsning
Strømstyrke i ampere
5 15 30 60 100 150 200 250 300 400 500
Svejsning med beklædte elektroder 9 10 11 12 13 14
MIG-svejsning på stål 10 11 12 13 14
MIG-svejsning på letmetaller 10 11 12 13 14 15
MAG-svejsning 10 11 12 13 14 15
TIG-svejsning 9 10 11 12 13 14
Kulbueskæring 10 11 12 13 14 15
Anbefalede tæthedsgrader ifølge Arbejdstilsynets liste.
• Belysningen. Ved svejsning udendørs i sollys skal man Påvirkes huden af store mængder svejselys, kan man
benytte større DIN-nr., end hvis den samme svejs- risikere, at der opstår lettere grader af forbrændinger,
ning blev foretaget indendørs i et mørkere lokale. der kræver behandling hos en læge.
• Svejserens øjne. Der er forskel på, hvor lysfølsomme Det er derfor vigtigt, at man beskytter sig mod
vore øjne er. svejselyset ved at benytte handsker og kropsdækkende
arbejdstøj. Her skal man især være opmærksom på, at
Der fremstilles svejsehjelme, som er udstyret med auto- arbejdstøjet og svejseskærmen dækker halsen.
matiske svejseglas, hvilket vil sige, at der i svejseglasset
er nogle lysceller, der har den egenskab, at de lynhur- Svejserøg
tigt skifter fra lys til mørk, når de påvirkes af svejselys. Ved svejsning med beklædte elektroder dannes der
svejserøg, som har til opgave at fortrænge den atmo-
Svejselys sfæriske luft fra lysbuen og svejsezonen.
Ved lysbuesvejsning udsendes der svejselys, som består På grund af lysbuens høje temperatur på ca. 6.000 °C
af en blanding af normalt synligt lys og ultraviolet lys. fordamper noget af elektrodens beklædning og kerne-
Hvis man ikke beskytter sig mod det ultraviolette lys, tråd samt noget af det smeltede grundmateriale. Når
kan det have skadelige virkninger på øjne og hud. det fordampede stiger til vejrs og møder luftens ilt, dan-
Svejselyset påvirker øjnenes hornhinder, og der sker nes der faste røgpartikler.
en udtørring af disse. Det kaldes svejseøjne. Svejseøjne Svejserøgen består dels af gasarter og dels af faste
kan opleves ved, at øjnene nogle timer efter, at de har partikler af forskellig størrelse.
fået for store lyspåvirkninger, begynder at løbe i vand, De største partikler vil ved indånding blive filtreret
og man får en ubehagelig følelse. Det føles, som om der fra i næse, mund og svælg, hvilket tydeligt kan ses, hvis
er sand i øjnene. Nogle af smerterne kan lindres ved, at man pudser næsen efter at have svejst en hel dag.
man lægger en våd, kold klud over panden. Hvis det De mindste partikler er så mikroskopisk små, at de
ikke hjælper, skal man have noget specielt bedøvende ikke umiddelbart kan ses, men det er dem, der er far-
salve i øjet. ligst. De er så små, at de via den luft, vi indånder, kan
passere gennem lungerne og ud i blodet.
Svejselyset kan også skade huden på næsten samme
måde, som hvis man på en sommerdag har fået for me- Svejserøgen kan bl.a. indeholde følgende partikler i
get sol, hvorved huden er blevet rød og meget øm. form af oxider:

Smede06.indd 228 16-07-2008 15:59:10

Svejsning 6
• Jern. En af de mest effek-

• Mangan. tive former for ud-
• Magnesium. sugning i forbin-
• Kadmium. delse med svejsning
• Zink. er punktudsugning,
• Krom. da den opfanger for-
• Nikkel. ureningen ved kil-
nic
atro
• Kobber. den, dvs. der, hvor
Mig
den dannes. Punkt-
Den risiko, man er udsat for ved i det daglige at svejse udsugningen opsu-
med beklædte elektroder, afhænger dels af røgens ke- ger derved svejserø-
miske sammensætning, som man kan få et indtryk af gen, før den breder
gennem elektrodens røgklasse, dels af mængden af den sig ud i lokalet. Udsugningsanlæg.
svejserøg, man indånder.
Det er vigtigt, at udsugningens mundstykke placeres
Svejserøgen kan påvirke svejseren på forskellige måder, på en sådan måde, at svejserøgen forhindres i at pas-
fra lidt irritation til varige skader. Nogle af påvirknin- sere svejserens indåndingszone. Det er i almindelighed
gerne kan være: heller ikke noget problem ved faste arbejdspladser, da
de fleste punktudsugninger er meget fleksibelt opbyg-
• Øjnene løber i vand. get med leddelte arme. Det er så svejserens opgave at
• Irritation af slimhinderne i luftvejene. placere udsugningen rigtigt og flytte den, hvis det er
• Allergier. større emner, der skal svejses.
• Metalrøgfeber.
• Hovedpine.
• Nedsat koncentrationsevne.
• Lungeødem, dvs. væskesamlinger i lungerne.
• Hukommelsestab.
Udsugning af svejserøg
Ved elektrodesvejsning udvikles der en del svejserøg,
som det er skadeligt at indånde. Det er derfor vigtigt at
benytte en god og effektiv udsugning.
tronic
Miga
Udvalg af udsugningsmundstykker.
Ved montagesvejsning på større konstruktioner kan

det være mere hensigtsmæssigt at benytte sugeslanger
med et mundstykke, som man placerer i umiddelbar
nærhed af svejsestedet.
Mundstykkerne findes i flere forskellige udførelser
ESAB
og størrelser, men fælles for de fleste er, at de er påmon-
Punktudsugning. teret en magnet, så de kan fæstnes på emner af stål.

Smede06.indd 229 16-07-2008 15:59:10

Elektrodesvejsning
Mig
atro
nic
Hede Nielsen A/S
Udsugning ved større konstruktioner. Svejsehjelm med friskluftforsyning og filterenhed.
Mundstykket skal helst være af samme længde som det Sugeslangen er tilkoblet det centrale udsugningsan-
stykke, man kan svejse med en elektrode, så man kun læg.
behøver at flytte mundstykket, hver gang der skiftes Ved montagesvejsning på steder, hvor det ikke er
elektrode. muligt at tilkoble udsugningen til et centralt anlæg,
Det er vigtigt, at mundstykket placeres så tæt på kan man bruge en mobil udsugning med filter.
svejsestedet som muligt, da sugeevnen aftager kraftigt,
når afstanden øges. Der benyttes for-
skellige slags filtre,
og man skal være
opmærksom på, at
de fleste kun ren-
ser svejserøgen for
indholdet af faste
partikler, hvorimod
gasarter passerer
igennem. Dette skal
man især være op- Korrekt placering af filterenheden ved
mærksom på ved svejsning i lukkede rum og beholdere.
svejsning i små rum
og beholdere, hvor filterenheden skal placeres uden for
rummet eller beholderen.
Der kan være tilfælde som fx ved svejsning i over-

fladebehandlede emner, specielle typer af materialer
mv., hvor man selv med kraftig udsugning ikke kan
holde luftens indhold af skadelige stoffer under den
fastsatte hygiejniske grænseværdi. I disse tilfælde skal
ESAB
svejseren benytte luftforsynet åndedrætsværn eller
Mobilt udsugningsanlæg. filtermaske.

Smede06.indd 230 16-07-2008 15:59:17

Svejsning 6
0
Sikkerhed ved brug af elektricitet

Ved elektrodesvejsning er det den elektriske strøm, der
gør det muligt at svejse. Elektricitet er en energikilde, Primærsiden,
380/220 volt
der skal behandles med omtanke, da den ellers kan ud-
gøre en stor risiko for sikkerheden.
Der er også en risiko ved at bruge elektricitet i hver-
dagen, hvor man er omgivet af mange elektriske appa- + Lysbue-
rater som fx elkomfurer, opvaskemaskiner, støvsugere, spænding
fx 22 volt
elpiskere, boremaskiner, vinkelslibere og el-save. Tomgangs-
El-udstyr er helt ufarligt at anvende, hvis man føl- spænding,
50/100 volt
ger fabrikantens anvisninger i brugsvejledningen. Det Sekundærsiden
samme er gældende for udstyr til elektrodesvejsning,
hvor der også er nogle krav til sikkerheden, man skal
overholde. Når sikkerhedskravene overholdes, er det
ikke farligere at elektrodesvejse end at bruge andet el- Strømforholdene ved elektrodesvejsning.
drevet værktøj.
Ved elektrodesvejsning af større stålemner er man nødt
Svejsemaskinens opgave er at transformere og even- til at opholde sig på emnet samtidig med, at man svej-
tuelt ensrette forsyningsnettets strøm og spænding, så ser. Dvs. at man er i direkte berøring med svejsestrøm-
den er velegnet til svejsning. skredsløbets ene leder (returkablet) samtidig med, at
Elektriciteten fra forsyningsnettet til svejsemaskinen man let kan få forbindelse med den anden leder (elek-
(primærsiden) kan være 220 eller 380 V, hvilket gør, trodeholderen), hvorved man risikerer at blive udsat
at det kun er autoriserede elektrikere, der må tilslutte for elektriske stød.
kabler til svejsemaskinen. Det er også dem, der skal til-
kaldes, hvis der skal foretages reparationer på primær- For at sikre, at den elektriske påvirkning ikke er direkte
sidens installationer. livsfarlig ved en kort kontakt, er der i Stærkstrømsreg-
lementet fastsat nogle maksimale grænser for svejse-
værkets tomgangsspænding. Stærkstrømsreglementets
bestemmelser angiver følgende:
Elsvejseudstyr, der anvendes under særlige arbejds-
forhold, skal opfylde særlige krav. Ved særlige arbejds-
forhold forstås:
• Arbejde, hvor svejseren er i stadig kontakt med ar-

bejdsstykket og dele, der er i en ledende forbindelse
med dette (fx svejsning på kedler, beholdere, skibs-
sektioner og lignende).
• Arbejde, hvor der er overvejende sandsynlighed for,
at kroppen berører arbejdsstykket og dele, der er i
ledende forbindelse med dette, fx ved svejsning i
knælende, siddende, liggende eller lænende stilling
(broarbejde, rørledningsarbejde og lignende).
• Al montage- og reparationssvejsning, bortset fra
Svejseren befinder sig her på det svejste emne og udsættes værkstedssvejsning.
derved nemt for elektriske stød. • Arbejde i våde, fugtige eller varme omgivelser.

Smede06.indd 231 16-07-2008 15:59:26

Elektrodesvejsning
Svejsning under særlige arbejdsforhold skal enten ud- • Man må ikke skifte elektroden ved at fastholde den
føres med svejseudstyr med tomgangsspænding på i armhulen, selvom det ofte er fristende. Herved er
højst 113 V jævnspænding (DC) eller svejseudstyr, hvor der stor risiko for, at svejsestrømmen kan påvirke
tomgangsspændingen automatisk er begrænset til 48 V hjertet. Især hvis man sveder og benytter den venstre
vekselspænding (AC). Under normale arbejdsforhold armhule til at fastholde elektroden.
er kravene til tomgangsspændingen 113 V jævnspæn-
ding eller 80 V vekselspænding.
Som det ses, anses udstyr med jævnspænding i tom-
gang for det sikreste. Tomgangsspændingen er den hø-
jeste spænding, der er på svejsemaskinens svejsekab-
ler, når der ikke svejses. Under selve svejsningen falder
spændingen til en lavere værdi (se afsnittet “Strømkil-
dens statiske karakteristik”).
For at forhindre, at man får strømmen igennem sig, er

der visse forholdsregler, man skal overholde:
• Der må kun benyttes helisolerede elektrodeholdere.

Hvis isoleringen er defekt, hvilket især kan ske, hvis
elektrodeholderen tabes, eller hvis man gentagne Hold aldrig elektroden i armhulen ved udskiftning.
gange svejser hele elektroden op, så holderen ud-
sættes for store varmepåvirkninger, så skal holderen • Svejsekablerne skal efterses for eventuelle fejl med
udskiftes. jævne mellemrum. Hvis der er hul i isoleringen, skal
det repareres, eller kablet udskiftes. Man skal også
være opmærksom på, at samlingen mellem svejse-
kablet og elektrodeholderen er rigtigt udført. Ellers
er der risiko for, at der fremkommer et stykke kob-
bertråd uden isolering.
Defekt elektrodeholder skal kasseres.
• Der skal benyttes svejsehandsker ved isætning af

en ny elektrode i elektrodeholderen. Handskerne
skal være tørre,
da våde hand-
sker ikke isolerer
mod strøm. Man
skal især udvise
stor forsigtighed
ved brug af elek-
troder, hvis be-
klædning er til-
sat jernpulver.
Ved isætning af elektrode bruges Defekt svejsekabel skal udskiftes.
tørre handsker.

Smede06.indd 232 16-07-2008 15:59:27

Svejsning 6
• Ved svejsning i liggende og knælende stilling skal Wirer til elevatorer er brændt i stykker på grund af,
man være opmærksom på, at der er en væsentlig at de enkelte tynde tråde i wiren ikke kunne klare den
større risiko for at få direkte forbindelse til arbejds- strømbelastning, de blev udsat for ved vagabonderen-
stykket (jordklemmen), end hvis man står på emnet de strøm.
med isolerende fodtøj.
Man skal derfor beskytte sig mod denne risiko Man skal være særligt påpasselig, hvis man er nødsaget
ved at benytte et brandsikkert, isolerende underlag. til at svejse på et emne, der hænger i en kran, da der her
er risiko for, at der kan ske store skader.
For at forebygge, at skader som disse opstår, er det vig-

tigt, at man holder returkablerne og jordklemmen i or-
den, så den kan spændes ordentligt fast. Rengør emnet
for rust og maling, så der kan opnås en god metallisk
forbindelse mellem emne og jordklemme. Desuden er
det vigtigt, at jordklemmen fastgøres så tæt på svejse-
stedet som muligt, hvis man kan forudse, at der er ri-
siko for vagabonderende strøm.
Ved svejsning i liggende stilling anvendes et brandsikkert og
isolerende underlag.
Hvis man overholder disse enkle forholdsregler og el-

lers holder svejseudstyret i en god sikkerhedsmæssig
stand, er der ikke væsentlige sikkerhedsrisici forbundet
med at elektrodesvejse.
Vagabonderende strøm
Når man elektrodesvejser, skal man være opmærksom
på den såkaldte vagabonderende strøm, der har været
årsag til en del skader. Vagabonderende strøm kan op-
stå, hvis returforbindelsen til svejsemaskinen mangler,
eller jordklemmen ikke er fæstnet ordentligt til ar-
bejdsstykket, så strømmen må søge andre veje for at
returnere til svejsemaskinen.
Der er flere eksempler på, at vagabonderende strøm
har været årsag til, at der er opstået brande, fx ved
svejsning af biler, hvor det kan være vanskeligt at fast-
gøre jordklemmen tæt på det sted, man ønsker at svej-
se. Hvis strømmen skal passere steder i bilen, hvor der
er dårlige forbindelser, dannes der varme, der i værste
fald kan udvikle sig til en bilbrand.
Kreaturer er omkommet på grund af, at de har fået
vagabonderende strøm igennem sig, mens de stod
fastspændt i stålbindsler i stalden. Strømmen opstod i
forbindelse med reparationssvejsning på udmugnings-
anlægget. Vagabonderende strøm.

Smede06.indd 233 16-07-2008 15:59:35

MIG/MAG-svejsning
MIG/MAG-svejsning Afhængigt af den brugte type beskyttelsesgas kaldes

metoden MIG (Metal Inert Gas) eller MAG (Metal Ak-
tiv Gas). Disse betegnelser bliver dog sværere og svæ-
Benævnelser rere at bruge entydigt, da man i dag benytter flere og
MIG/MAG-svejsning er navnet på en svejsemetode, der flere forskellige typer af blandingsgasser som beskyt-
af mange er bedre kendt under navnet CO2-svejsning. telsesgas.
Betegnelserne henviser til den type beskyttelsesgas, Der findes ikke nogen fælles betegnelse for meto-
der anvendes. Udtrykket CO2-svejsning stammer fra, den her i Europa, da man i Tyskland og Sverige også
at man ved svejsemetodens indførelse i Danmark stort betegner svejsemetoden MIG/MAG-svejsning, mens
set kun benyttede CO2 som beskyttelsesgas. man i de engelsksprogede lande betegner metoden
Den korrekte og anerkendte betegnelse for svejse- GMAW, der er en forkortelse for Gas Metal Arc Wel-
metoden er her i Danmark MIG- eller MAG-svejsning, ding. GMAW-betegnelsen bruges for såvel MIG- som
afhængigt af, hvilken type beskyttelsesgas der anven- MAG-svejsning.
des.
Beskyttelsesgassen kan være inaktiv, hvilket betyder, De forskellige betegnelser for svejsemetoden kan give
at den ikke kan indgå i kemiske forbindelser med an- anledning til nogen misforståelse, som vi har set nu, hvor
dre stoffer, eller aktiv, hvor beskyttelsesgassen har den større anlægsarbejder skal udbydes i fælles europæisk li-
egenskab, at den kan indgå i kemiske forbindelser i lys- citation. For at undgå misforståelser har man vedtaget
buen og smeltebadet. en international standard, DS/EN ISO 4063, hvori alle
svejsemetoder er angivet med et nummer. Hvis svejs-
ningen ønskes MIG-svejst, skal det angives med nr. 131,
hvorimod MAG-svejsning angives med nr. 135.
A B
131 135
Svejsekoder
A MIG-svejsning. B MAG-svejsning.
Historie
MIG/MAG-svejsemetoden blev udviklet i USA som
MIG-svejsning, da man i 1940’erne i forbindelse med
den militære oprustning havde et stort behov for at
udvikle en svejsemetode, der var velegnet til at svejse
landgangsfartøjer udført i letmetaller.
MAG-svejsemetoden kom til Europa først i
1950’erne, da det på det tidspunkt lykkedes at udføre
svejseforsøg i ulegeret stål med CO2 som beskyttelses-
gas. Udviklingen tog for alvor fart, da et hollandsk fir-
ma ved navn Phillips i 1953 fik patent på en tilsatstråd
MIG/MAG-svejsning. til MAG-svejsning.

Smede06.indd 234 16-07-2008 15:59:49

Svejsning 6
Det helt store gennembrud som 100% Pulversvejsning

svejsemetode fik MIG/MAG-
Rørtrådssvejsning
svejsning i 1960’erne, og siden da 80%
Elektrodesvejsning
er metoden blevet mere og mere
60%
brugt i takt med, at der er udviklet MIG/MAG-svejsning
nye strømkilder, tilsatsmaterialer 40%

og beskyttelsesgasser. Som det
kan ses af kurverne her til højre, 20%
der viser fordelingen mellem elek-
trodesvejsning, pulversvejsning og 0%
75 80 85 90 95
MIG/MAG-svejsning her i Vest-
År
europa, er svejsemetoden inde i
en fortsat positiv udvikling. Fordelingen mellem forskellige svejsemetoder i Vesteuropa.
2
MIG/MAG- 12
9
150 200
100
svejsningens princip
250
3
50 300
13
0
MIG/MAG-svejsning er en lysbuesvejseme- 4 10
tode, hvor tilsatsmaterialet fremføres maski- 5 14
6
nelt i form af en oprullet trådelektrode. 11
Lysbuen brænder mellem arbejdsstykket og 7
trådelektroden, som er en ubeklædt metal- 1
tråd, der tilsættes med den samme hastighed,
som den smelter med. Trådelektroden kom-
mer fra en spole og fremføres ved hjælp af 8
et sæt fremføringsruller, som klemmer om-
+
kring den. Rullernes omdrejningshastighed
- +
og dermed trådens hastighed er indstillelig, -
afhængigt af svejseopgaven. Fremføringshas-
tigheden holdes konstant under svejsningen. 1 Beskyttelsesgas. 5 Elektrodeleder. 10 Trådelektrode.
Svejsestrømmen overføres først til tråd- 2 Reduktionsventil 6 Slangesystem. 11 Beskyttelsesgas.
elektroden ved kontaktdysen umiddel- med flowmeter. 7 Svejsepistol. 12 Gasmundstykke.
3 Trådspole. 8 Strømkilde. 13 Lysbue.
bart før lysbuen, hvilket muliggør en høj
4 Fremføringsruller. 9 Kontaktdyse. 14 Smeltebad.
strømbelastning af trådelektroden. Tråd-
elektroden kan herved belastes med en hø- MIG/MAG-svejsning, principskitse.
jere strøm, end en beklædt elektrode med
samme diameter kan. Kontaktdysen er altid tilsluttet mod den atmosfæriske lufts indhold af oxygen (ilt) og
strømkildens positive pol (+pol), og arbejdsstykket er nitrogen (kvælstof). Da trådelektroden som nævnt føres
gennem returkablet tilkoblet den negative pol (-pol), automatisk frem til smeltebadet samtidig med, at svej-
når der svejses med massivtråd – uanset materialetype, sepistolen føres af svejseren, plejer man at sige, at MIG/
og om det er MIG- eller MAG-svejsning. MAG-svejsningen er en halvautomatisk svejsemetode.
Beskyttelsesgassen ledes ved hjælp af gasmundstykket Ved at mekanisere svejsepistolens bevægelse eller
ned omkring den varme svejsezone, hvor den har til op- ved at lade arbejdsstykket gøre bevægelsen kan meto-
gave at beskytte smeltebadet, trådelektroden og lysbuen den nemt gøres helautomatisk.

Smede06.indd 235 16-07-2008 15:59:55

MIG/MAG-svejsning
svejsning af tynde plader udnytter man det lave varme-

input, mens man ved svejsning af større godstykkelser
kan svejse opfyldningsstrenge med stor produktivitet.
I princippet kan MIG/MAG-svejsning anvendes til
næsten alle typer materialer, men i praksis er der be-
grænsede muligheder, da man skal have en trådelek-
trode med samme eller næsten samme legering som
arbejdsstykkets.
MAG-svejsning anvendes mest til svejsning af ulege-
rede stål, mens MIG-svejsning fortrinsvis anvendes til
svejsning af de rustfaste ståltyper samt aluminium og
MAG-svejsning af kedelanlæg. aluminiumslegerede materialer.
Det er meget let selv for en uøvet svejser at svejse med

Anvendelse og udbredelse MIG/MAG-svejsning, hvis det kun gælder om at svejse
Da MIG/MAG-svejsningen har mange fordele frem to pladestykker sammen, uden at der stilles særlige
for andre svejsemetoder, benyttes den stort set overalt i krav til den færdige svejsning.
den danske jernindustri, fra det helt lille værksted til de Stilles der derimod krav med hensyn til gennem-
store industrivirksomheder. Som eksempler på, hvor svejsning, tæthed og opfyldelse af et acceptabelt rønt-
metoden er almindeligt benyttet, kan nævnes: genbillede, så er det straks meget sværere, og der stilles
større krav til svejserens erfaring og dygtighed.
• Autoværksteder.
• Reparationsværksteder. Der er dog også vise ulemper ved at benytte MIG/MAG-
• Fremstillingsvirksomheder. svejsning sammenlignet med andre svejsemetoder. En
• Byggeindustrien.
• Skibsværfter.
• Offshore-industrien.
En af grundene til, at metoden anvendes så mange steder,

er, at det er en svejsemetode med en høj produktivitet.
Produktiviteten er betydeligt større end ved elektrode-
svejsning, fordi man ikke behøver at stoppe for at skifte
elektroder, og der næsten aldrig skal fjernes slagger. Des-
uden er afsmeltningshastigheden af tråden større, hvil-
ket gør, at det er hurtigere at svejse en tilsvarende svejs-
ning med MIG/MAG-svejsning end med elektroder.
En anden fordel ved metoden er, at den kun giver
en lille varmetilførsel til arbejdsstykket, hvilket gør, at
der er mindre risiko for, at der opstår deformationer og
kastninger af materialet.
MIG/MAG-svejsemetoden har også fået stor anven-
delse på grund af, at den er meget let at automatisere.
MIG/MAG-svejsemetodens fordele udnyttes ved svejs- Træk kan medføre, at beskyttelsesgassen blæses bort fra
ning af materialer i stort set alle godstykkelser. Ved svejsezonen.

Smede06.indd 236 16-07-2008 15:59:57

Svejsning 6
af de væsentligste er, at metoden ikke er velegnet til at U (V)

A
benytte udendørs eller på steder, hvor der er træk, da
beskyttelsesgassen her blæses bort fra svejsezonen, så 20
svejsningens kvalitet forringes. Svejsemetoden anven- 10
des derfor først og fremmest indendørs.
0
(Amp)
Af andre ulemper ved MIG/MAG-svejsning set i for-
hold til svejsning med elektroder kan nævnes svejse- 100
udstyret, som er:
50
• Dyrere i indkøb. 0
• Halvautomatisk, hvilket giver flere muligheder for B C
fejl i udstyret, der kan medføre flere afbrydelser af
svejseforløbet.
• Mere krævende med hensyn til vedligeholdelse.
• Sværere at flytte rundt med, da det er mere kom-
plekst.
• Mindre velegnet på steder, hvor det er vanskeligt at få
udstyret placeret i nærheden af svejsestedet, fordi det 1 2 3 4 5 6 7 8
er begrænset, hvor langt slangesystemet kan være. Forløbet af en dråbeovergang, samt hvordan det påvirker
• Besværligt at benytte svejsepistolen på steder, hvor svejsestrøm og lysbuespænding ved kortbuesvejsning
der ikke er meget plads. A Kortslutningscyklus. B Lysbuetid. C Kortslutningstid.
Samtidig med, at trådelektroden føres frem mod svejseemnet,
dannes der en dråbe smeltet materiale ved enden af denne (1-4).
Når dråben får kontakt med smeltebadet, kortsluttes lysbuen
Lysbuen (5). Kortslutningen bevirker, at svejsestrømmen stiger meget,
Som tidligere omtalt brænder der ved MIG/MAG- spændingen falder, og dråben afsnøres (6-7), hvorefter lysbuen
svejsning en lysbue mellem trådelektroden og arbejds- tændes igen, og hele processen starter på ny.
stykket, hvilket bevirker, at der under svejsningen over-
føres smeltet tilsatsmateriale til smeltebadet. Man kan i virkeligheden næsten indstille svejseudsty-
Afhængigt af, hvordan denne overførsel foregår, taler rets parametre ud fra lyden, da der ved den rigtige ind-
man om forskellige lysbuetyper. Der er de to hovedty- stilling fremkommer en ensartet summende lyd, som
per: Kortbue og spraybue. Derudover er der blandings- måske bedst kan karakteriseres som lyden fra en arrig
buen samt den fjerde type, pulssvejsning, der er blevet humlebi. Det er lyden fra de enkelte kortslutninger i
mere og mere populær i de senere år. smeltebadet, man kan høre.
Kortbuesvejsning Kortbuesvejsning er den mest benyttede af de nævnte

Ved kortbuesvejsning sker der en kortsluttende drå- buetyper, da den udføres med relativt tynde trådelek-
beovergang fra elektroden til smeltebadet. troder samt lav strøm og lysbuespænding i forhold til
Antallet af kortslutninger kan variere fra 50 til ca. trådens diameter.
200 pr. sekund afhængigt af de indstillede parametre. Varmetilførslen til arbejdsstykket bliver derfor ikke
De mange kortslutninger samt de forholdsvis store så stor. Kortbuesvejsning benyttes mest til svejsning af
dråber, der dannes, medfører, at lysbuen bliver ustabil, tyndere materialer og bundstrenge i tykkere materialer,
og at der dannes en del sprøjt. Det svejsesprøjt, som da smeltebadet bliver lille og hurtigtstørknende.
har fæstnet sig på arbejdsstykket, kan ofte være meget
svært at fjerne.

Smede06.indd 237 16-07-2008 16:00:00

MIG/MAG-svejsning
A
Spraybuesvejsning I (Amp.)
Ved en tilstrækkelig stor strømstyrke og høj lysbue-
spænding i forhold til trådens diameter overføres det
smeltede materiale i form af små findelte dråber. På
grund af den høje spænding sker der ikke kortslutnin-
ger i lysbuen, og spraybuesvejsningen giver derved en B
mere stabil lysbue uden sprøjt.
Spraybuesvejsning giver en høj produktivitet, og den
benyttes derfor bl.a. til opfyldningsstrenge ved svejs- t (s)
ning i store godstykkelser samt til svejsning af store
kantsømme.
Varmetilførslen til arbejdsstykket er stor, hvilket be-
virker, at der dannes et stort og letflydende smeltebad.
Spraybuesvejsning er derfor mest velegnet til oven-
ned-svejsning.
Princippet for pulssvejsning

A Strømpuls. B Middelstrøm.
Hver gang, der kommer en strømpuls, stigende strøm-

styrke, afsnøres der en dråbe, men eftersom dråben ikke
+ kortslutter i lysbuen, dannes der meget lidt sprøjt, og
lysbuen bliver stabil. Middelstrømmen (gennemsnitlig
strømstyrke) ved pulssvejsning er lav, og derfor bliver
varmetilførslen til arbejdsstykket lille. Dette gør det mu-
ligt at svejse stillingssvejsning og svejse tynde emner.
Spraybue.
Svejseudstyr til
Blandingsbuesvejsning MIG/MAG-svejsning
Svejsning med blandingsbue er en svejsning, der ligger Det svejseudstyr, der benyttes til MIG/MAG-svejsning,
mellem kort- og spraybuesvejsning, hvor kun en del af er sammensat af en række forskellige dele med hver de-
dråberne når at kortslutte. res funktion. Disse dele kan være sammensat på mange
Det betyder, at lysbuen bliver meget ustabil, da den forskellige måder, så svejseudstyret kan derfor også se
består af en blanding af kortsluttende og ikke kortslut- meget forskellige ud.
tende dråber, hvilket bevirker, at der opstår mere sprøjt Som tidligere nævnt bruges der MIG/MAG-svejs-
end ved svejsning med kortbue. Svejsning med blan- ning mange steder, lige fra det lille autoværksted til de
dingsbue bør derfor undgås. helt store industrier som fx skibsværfter. Det er klart, at
der er stor forskel på det svejseudstyr, man har behov
Pulssvejsning for de forskellige steder.
Hensigten med pulssvejsning er at kombinere kortbu- Da et svejseværk har en forholdsvis lang levetid, vil
ens fordele med spraybuens, så der kan opnås en rolig man stadig kunne komme ud for at skulle betjene ældre
og stabil lysbue med en lille varmetilførsel til arbejds- MIG/MAG-svejseudstyr. Men der er stor forskel på nyt
stykket. og gammelt udstyr, da der gennem de senere år er sket

Smede06.indd 238 16-07-2008 16:00:00

Svejsning 6
• Strømkilde.
• Trådfremføringssystem.
• Svejsepistol og slangesystem.
• Beskyttelsesgassystem.
Strømkilder
Det er strømkildens opgave at ændre strømmen fra net-
tilslutningen til en jævnstrøm med en passende spæn-
ding, der gør, at man kan MIG/MAG-svejse. På strøm-
kilden kan man regulere spændingen, så den passer til
den opgave, der skal svejses. Desuden har man også på
de fleste strømkilder mulighed for at vælge induktans.
De fleste strømkilder til MIG/MAG-svejsning er af
konstantspændingstypen, hvilket betyder, at der ikke sker
de store ændringer i spændingen, selv om der ikke holdes
en konstant afstand mellem svejsepistol og arbejdsstykke.
4 5 6
MIG/MAG-udstyr.
Spænding
en stor produktudvikling inden for svejseudstyr til MIG/ [v]
MAG-svejsning. I dag er det muligt at købe svejseudstyr
lige fra det helt enkle med få reguleringsmuligheder til 1
store avancerede computerstyrede udstyr. Det meste 2
MIG/MAG-svejseudstyr består dog i princippet af:
100
150 200
250
Strøm
[A]
50 300
0
Beskyttelsglas
Trådfrem-
3
føringsenhed
1 Strømkildens karakteristik. 4 Øget spænding.
2 Lille ændring i spænding. 5 Indstillet spænding.
Svejsepistol
3 Stor strømændring. 6 Mindre spænding.
og slangesystem
Strømkilde Strømkilde med svagt faldende karakteristik.
Som det ses på figuren til højre, sker der derimod store
ændringer i strømmens styrke selv ved små ændringer i
lysbuelængden. Dette kaldes en selvregulerende lysbue.
Hvis afstanden mellem svejsepistol og arbejdsstykke
mindskes, falder spændingen, men strømstyrken øges
automatisk, så trådelektroden afsmeltes hurtigere, hvil-
ket bevirker, at lysbuens længde øges igen.
Øges afstanden, vil spændingen stige og svejsestrøm-
MIG/MAG-udstyr med benævnelser, men falde, så afsmeltningshastigheden falder.

Smede06.indd 239 16-07-2008 16:00:00

MIG/MAG-svejsning
Spænding Trykkraft [P]

[V]
P
1 2 3 4
1 P
Strøm
[A]
Skubbekraft
3
1 Strømkildens karakteristik. 1 En motor, en drivrulle. 3 En motor, fire drivruller.
2 Ændring i spænding. 2 En motor, to drivruller. 4 To motorer, fire drivruller.
3 Lille strømændring.
Skubbekraften i fremføringsenheden.
Strømkilde med stærkt faldende karakteristik.
denne ikke fortsætter med at køre, når trækket i tråden
Svejseudstyret til elektrodesvejsning har derimod en ophører.
stærk faldende karakteristik, hvilket gør, at man ikke Trådfremføringsenheden kan være konstrueret på
umiddelbart kan benytte den samme strømkilde til forskellige måder alt efter, hvor stor kraft man ønsker,
MIG/MAG-svejsning. at trådelektroden skal skubbes ud i trådlederen med.
Der findes følgende forskellige typer af trådfremfø-
Trådfremføringssystem ringsenheder:
Trådfremføringssystemets hovedopgave er at føre tråd-
elektroden fra trådspolen og ind i slangesystemets • To fremføringsruller, hvor den ene er drivrulle og
trådleder, der leder tråden frem til svejsepistolen. den anden trykrulle.
Systemet består af en holder til trådspolen og en • To drivruller med fælles motor.
trådfremføringsenhed. Trådspoleholderen har en ind- • Fire drivruller med fælles motor.
bygget bremse, der har til opgave at standse spolen, så • Fire drivruller – parvis med hver sin motor.
Drivruller og klemruller, der har til formål at drive

trådelektroden frem, klemmer forholdsvis hårdt om
tråden. For at forhindre, at trådelektroden klemmes
flad, er der i rullerne drejet nogle spor beregnet til be-
stemte tråddiametre.
I visse typer af ruller er der drejet flere spor bereg-
net til forskellige tråddiametre, så man kun behøver at
flytte rundt på rullerne, når man skifter til en anden
tråddiameter.
Det her omtalte system, hvor tråden skubbes frem
Migatronic ad trådfremføringsenheden, benævnes push-systemet,
og er det mest benyttede system, hvor man anvender
Trådfremføringssystemet. normale slangelængder på 3-4,5 m.

Smede06.indd 240 16-07-2008 16:00:10

Svejsning 6
Svejsepistol og slangesystem
Svejsepistoler til MIG/MAG-svejsning fremstilles i flere
forskellige udførelser og størrelser.
Størrelsen afhænger som regel af, hvilken maksimal
strømstyrke den er beregnet til at svejse med.
Svejsepistolen har fået navnet pistol, da de først ud-
viklede modeller til forveksling lignede pistoler.
Den mest benyttede

type i dag er den
såkaldte svanehals-
pistol. Svanehalsen
Svejsepistol med motor til fremtræk af trådelektrode. har den fordel, at
den er lettere at be-
Et andet system er det såkaldte push-pull-system, hvor nytte på steder, hvor
man ud over at skubbe trådelektroden også trækker i der ikke er så meget
den. Det er en lille fremføringsenhed, der er placeret plads, samt at den
ved svejsepistolen, der trækker trådelektroden frem er velegnet til stil-
samtidig med, at den skubbes af den føromtalte tråd- lingssvejsning, da
fremføringsenhed. den ikke dækker for
Ved at benytte push-pull-systemet kan slangelæng- svejserens udsyn til
den øges op til 15-20 m samtidig med, at det giver en smeltebadet. Svanehalspistoler.
fordel ved MIG-svejsning af aluminium, da den bløde
aluminiumstråd ofte giver problemer, når den kun Svejsepistolen kan være enten vandkølet eller selv-
skubbes frem. kølende. I den selvkølende er det den gennemstrøm-
mende beskyttelsesgas samt den omgivende luft, der
afkøler pistolen.
Den vandkølede
svejsepistol har et
kanalsystem, der
gør, at der under
svejsningen ledes
kølevand igennem
pistolen. Kølevan-
det cirkulerer i et
lukket system på
næsten samme må-
de som kølesyste-
met på en bil.
De vandkølede
svejsepistoler er be- Vandkølede svejsepistoler.
regnet for svejsning
med større strømstyrker og er som regel noget større
Svejsepistol i anvendelse. end traditionelle luftkølede svejsepistoler.

Smede06.indd 241 16-07-2008 16:00:15

MIG/MAG-svejsning
Svanehals Slangesystemet
Svejsesprøjt
Turbulens
Start/stop-kontakt
Gasmundstykke Luftindsugning Luftindsugning
Kontaktdyse
Trådelektrode
Svejsepistol. Luftindsugning til lysbuen kan forårsages af svejsesprøjt i
gasmundstykket.
En af de vigtigste dele i svejsepistolen er kontaktdysen,
hvor strømmen overføres til trådelektroden. Slangesystemet ved MIG/MAG-svejsning er samlet i en
Kontaktdysen slides under brug, så den må udskif- form for gummirør, der omslutter trådleder, strømka-
tes med passende mellemrum. Man bør her være op- bel, slange til beskyttelsesgas og styreledning til svejse-
mærksom på, at kontaktdysen skal passe til elektrode- pistolens start/stop-kontakt. Ved vandkølede systemer
trådens diameter. er der også frem- og returløbsslanger til kølevandet.
Diameteren er ofte angivet på kontaktdysen, og hullet Trådlederen, der er det rør, som trådelektroden ledes
er normalt 0,3 til 0,5 mm større end tråddiameteren. igennem frem til svejsepistolen, kan være fremstillet af
Kontaktdysen er omgivet af gasmundstykket, der en stålspiral eller af et kunststof som fx teflon. Det er
har til formål at lede beskyttelsesgassen ned omkring vigtigt, at trådlederen har den rigtige indvendige dia-
lysbue og smeltebad. meter i forhold til trådens diameter for at opnå det
korrekte rolige fremløb.
Trådelektrode Da trådelektroden ledes gennem trådlederen, kan
det ikke undgås, at trådlederen bliver tilsmudset, og
efterhånden kan dette genere fremløbet. Det er derfor
vigtigt, at man med jævne mellemrum renser tråd-
Kontaktdyse lederen.
∅ 0,8 mm
Det gøres ved at afmontere den og blæse højtryks-
luft igennem.
,8 Slangesystemet
∅0
Kontaktdysen skal passe til elektrodetrådens diameter.
Trådleder
Når der under svejsningen sætter sig svejsesprøjt inde i
gasmundstykket, er det vigtigt, at det fjernes, da det kan
være årsag til, at der dannes turbulens i beskyttelses-
gasdækningen, så der er stor risiko for, at der hvirvles Strømkabel Beskyttelsesgasleder
luft ind i lysbuen.
Slangesystemets opbygning.

Smede06.indd 242 16-07-2008 16:00:29

Svejsning 6
Beskyttelsesgassystem Mange virksomheder benytter trykflasker, da det ikke

Beskyttelsesgassen, der bruges til MIG/MAG-svejsning, kræver så stor en investering. Beskyttelsesgassystemet
leveres under højtryk i trykflasker, flaskebatterier eller i ved MIG/MAG-svejsning fungerer ved, at trykflasken
flydende form i tanke. De to sidstnævnte leveringsfor- tilkobles til fremføringsenheden. Derfra føres gassen
mer forudsætter, at værkstedet er indrettet med cen- videre frem gennem slangesystemet til svejsepistolens
trale udtagsposter, så flere svejsemaskiner kan tilkobles gasmundstykke.
på samme tid.
1. Udtagsposter 2. Flammespær 3. Lavtryksventil 4. Centralgas-

Dobbelt Enkelt regulator
4. Centralgas-
regulator
2 10 3
12
3
11
8
12. Afmærkning
af rørledninger 11 5. Højtryksventil
11. Skilte
10. Sikkerhedsventil 8. Driftsvejledning

9 6 4
4
6. Ventilmodul
5 5
7 7 GL 2000 - alarm
9. Gasforvarmer 7. Højtryksslanger
Eksempel på system for fast gasinstallation.

Smede06.indd 243 16-07-2008 16:00:32

MIG/MAG-svejsning
100
50
150
0
200
250
300
Den her viste reduktionsventil er påmonteret et mano-
meter og et flowmeter. Manometeret viser, hvor meget
Magnetventil
tryk der er tilbage i trykflasken, så man kan følge for-
bruget.
Ved MIG/MAG-svejsning er det mængden af beskyttel-

sesgas, der er vigtig. Mængden kan reguleres på flow-
meteret, der måler, hvor mange liter der løber igennem
pr. minut (l/min).
Flowmeteret fungerer ved, at den gennemstrøm-
mende beskyttelsesgas hæver en kugle op i målerøret,
hvor man så ud for kuglens top kan aflæse den gen-
nemstrømmende mængde.
Ved brug af flowmeter skal man være opmærksom på,

Magnetventilens placering. at målerøret skal stå lodret, samt at mange målerør har
skalaer for såvel argon som CO2.
Den indbyggede magnetventil åbner og lukker for Som en ekstra kontrol af, at den ønskede mængde
beskyttelsesgassen, når svejseren starter eller stopper beskyttelsesgas er til stede, kan man måle direkte på
svejseprocessen. svejsepistolens gasmundstykke.
Trykket i en fyldt beskyttelsesgasflaske kan være op til

200 bar, og dette høje tryk skal ved hjælp af en reduk- 20
tionsventil bringes ned til et passende arbejdstryk, før
15
det sendes ud i systemet.
10
Reduktionsventil
Manometer
150 200
Flowmeter
100
250
50
300
0 Ba r
Reduktionsventil. Flowmeter til måling af gasudstrømningen.

Smede06.indd 244 16-07-2008 16:00:40

Svejsning 6
Regulering
Betjening af svejseudstyret af beskyttelses-
Regulering
Hvis man vil opnå en god svejsning med MIG/ gasmængde
150 200
100
250
af trådhastighed
50 300
0
MAG, er det meget vigtigt, at man forstår at ind-

stille svejseudstyret rigtigt, før man begynder at
svejse, og at man samtidig ved, hvordan man
skal føre svejsepistolen under selve svejsningen. Regulering
De ting, man skal indstille, før man svejser, er: af svejsespænding
• Trådfremføringshastighed (meter/minut),
som også bestemmer strømstyrken (ampere).
• Den ønskede svejsespænding (volt).
• Induktans. Valg af induktans
AB C
• Beskyttelsesgasmængde (liter/minut).
Under selve svejsningen skal man vælge den

rigtige: Svejsepistolens
hældningsvinkel
• Kontaktdyseafstand.
Kontakt-
• Svejsepistolens hældning. dyse-
• Svejsehastighed. afstand
Alle de her nævnte forhold (svejseparametre)

har indflydelse på, hvordan den færdige svejs- Svejseretning/svejsehastighed
ning bliver. MIG/MAG-svejseudstyret med benævnelser.
Trådfremføringshastighed 5 6
4 7
Trådfremføringshastigheden måles ud fra, 3 8
hvor mange meter trådelektrode der tilføres 2 9
smeltebadet pr. minut. Indstillingen af trådhas- 1 10
0 11
tigheden er koblet sammen med reguleringen
af strømstyrken. Det betyder, at når man dre-
jer på knappen for at øge trådhastigheden, re-
guleres strømstyrken automatisk.
Indstillingsknappen kan se ud som den her
viste og er for det meste en trinløs regulering.
AMP.
V.
Kontrolpanel. Regulering af trådfremføringshastighed.

Smede06.indd 245 16-07-2008 16:00:42

MIG/MAG-svejsning
01 12
2 3
3 4
5
A B 7 6
Trådhastighedens betydning
A For høj trådhastighed. B For lav trådhastighed. VOLT
Den rigtige indstilling af trådhastigheden er altid af-

hængig af den valgte spænding. Hvis trådhastigheden
bliver for høj i forhold til spændingen, kan tråden ikke
nå at smelte i lysbuen. Den vil støde imod grundmate-
rialet og give en uregelmæssig og dårlig svejsning. Trinvis regulering af strømstyrken.
Hvis trådhastigheden bliver for lille i forhold til spæn-

dingen, vil der dannes store dråber på enden af tråden,
hvilket giver en ustabil lysbue med meget svejsesprøjt.
I værste fald kan der ske det, at svejsetråden brænder

tilbage og svejser sig fast med kontaktdysen.
Strømkilde med reguleringer.
Induktans
Induktans kan på nogle strømkilder indstilles ved til-
koblingen af returkablet, mens andre typer har andre
former for valgmulighed gennem omskiftere.
Svejsetråd fastbrændt på kontaktdysen. Ved induktans forstås en form for elektrisk modstand,
der er indbygget i strømkilden. Modstandens formål
Svejsespændingen er at afdæmpe de kortslutningsstrømstød, der opstår
Svejsespændingen reguleres normalt på strømkilden i det øjeblik, trådelektroden ved kortbuesvejsning får
og ofte med to knapper, der reguleres trinvis. kontakt med arbejdsstykket.
Andre svejsemaskiner har en trinløs spændingsregu- Lav induktans giver den mindste modstand og dermed
lering, hvorpå man direkte kan aflæse den indstillede den mindste dæmpning, hvilket bevirker en kortere
spændingsværdi. lysbuetid.

Smede06.indd 246 16-07-2008 16:00:44

Svejsning 6
Strøm
C A B C
A B C
A B
To modeller for valg af induktans. Tid

Lysbuetid
Den korte lysbuetid giver mindre varme til arbejds-
stykket og dermed en koldere svejsning, som har en
tendens til at blive høj.
Høj induktans giver en længere lysbuetid, og der-
med tilføres mere varme til arbejdsstykket, og derved Lav induktans.
bliver svejsningen ikke så høj.
Strøm
Da der også er en elektrisk modstand i den del af
trådelektroden, der er strømbelastet under svejsnin-
gen, er valget af induktans nøje forbundet med, hvil-
ken diameter trådelektroden har.
De fleste svejsemaskinfabrikanter angiver derfor i
deres instruktionsbøger, hvilken induktans man skal
vælge i forhold til trådens diameter, fx:
• 0,6-0,8 mm trådelektrode, udgang A. Tid

• 1,0 mm trådelektrode, udgang B.
• Fra 1,2 mm trådelektrode, udgang C. Lysbuetid
Andre fabrikanter har gjort det endnu nemmere ved, at

tråddiameteren er angivet på svejsestrømkilden.
Ved svejsning med spraybue, hvor der jo ikke fore-
kommer kortslutninger i lysbuen, har induktansen in- Høj induktans.
gen indvirkning på svejseforløbet.
A B
Beskyttelsesgasmængde
Det er vigtigt, at man får indstillet den rigtige gas-
mængde, når man svejser med MIG/MAG, da der ellers
er stor risiko for, at der dannes porer i svejsningen.
Beskyttelsesgasmængden skal være så stor, at den kan

fortrænge luften omkring svejsezonen. Den må dog
ikke være så kraftig, at der opstår turbulens omkring Valg af rigtig gasmængde
svejsningen, da der så er risiko for, at der hvirvles luft A Rigtig gasmængde.
ind i smeltebadet. B For lille gasmængde kan medføre poredannelser i svejsningen.

Smede06.indd 247 16-07-2008 16:00:48

MIG/MAG-svejsning
Trådudstik
Kontaktdyse-
afstand
For stor gasmængde. Kontaktdyseafstand.
Gasmængden kan variere fra 5 til 30 liter pr. minut af- Hvis man hæver svejsepistolen for meget (stor kontakt-
hængigt af en række faktorer som fx: dyseafstand), giver det mindre indsmeltningsdybde.
Modsat giver lille kontaktdyseafstand større indsmelt-
• Kort- eller spraybuesvejsning. ningsdybde.
• Trådelektrodens diameter. Man kan ikke hæve og sænke svejsepistolen for me-
• Kontaktdyseafstand. get under svejsningen, uden at man samtidig regulerer
• Svejsestrømmen. på trådhastigheden.
• Pistolhældningen.
• Svejsestillingen. Ved kortbuesvejsning er kontaktdyseafstanden nor-
• Fugetypen. malt omkring 5-15 mm, mens den ved spraybuesvejs-
ning øges til omkring 15-25 mm.
Som det ses, er der mange ting, der har
indflydelse på beskyttelsesgasmængden,
men man kan som en tommelfinger-
regel gå ud fra, at der ved kortbuesvejs-
ning med 0,8 mm tråd skal bruges 6-9 +
liter/minut.
Ved spraybuesvejsning er der større
forskel, da man bruger mellem 12 og 30
liter/minut.
AMP AMP
Kontaktdyseafstand ABC +
Ved svejsningen bestemmes kontakt-
dysens afstand til arbejdsstykket, og
man kan ændre den ved at hæve eller
sænke svejsepistolen. -
A B
Man skal dog tilstræbe at holde den
samme afstand under hele svejsningen, Kontaktdyseafstandens betydning for svejsestrømmen
da ændringer i afstanden påvirker svej- A For lang trådudstik, svejsestrømmen falder.
sestrømmen. B Kortere trådudstik, svejsestrømmen stiger.

Smede06.indd 248 16-07-2008 16:00:49

Svejsning 6
Frasvejsning
Ved frasvejsning peger svejsepistolen væk fra den fær-
dige svejsning.
Frasvejsningen giver en lille indsmeltningsdybde,
hvilket er en fordel ved svejsning af tyndere godstyk-
kelser. Det er derfor den metode, der er mest anvendt.
A B
Indsmeltningsdybde
A Lang kontaktdyseafstand, lille indsmeltningsdybde.
B Kort kontaktdyseafstand, stor indsmeltningsdybde.
Som nævnt varierer kontaktdyseafstanden til arbejds-

stykket ved MIG/MAG-svejsning med en maksimal
afstand på ca. 25 mm, hvilket giver et relativt kort tråd-
udstik i forhold til elektrodesvejsning. Frasvejsning.
Det korte trådudstik er årsagen til, at trådelektroden
kan belastes med en højere strømstyrke end en tilsva- Modsvejsning
rende beklædt elektrode kan. Ved modsvejsning peger svejsepistolen imod den fær-
dige svejsesøm under svejsningen. Derved tilføres der
meget varme til smeltebadet, og indtrængningsdybden
bliver stor.
Den varmere svejsning med den store indtræng-
ningsevne gør, at modsvejsning fortrinsvis anvendes til
svejsning i mellemstore og store godstykkelser.
2
1 Strømbelastet del, MIG/MAG-svejsning.

2 Strømbelastet del, elektrodesvejsning.
Strømbelastet del sammenlignet med elektrodesvejsning.
Svejsepistolens hældning
Ved MIG/MAG-svejsning er det vigtigt, at man holder
svejsepistolen i den rigtige hældning for at opnå en
svejsning med den ønskede kvalitet. Man skelner her Modsvejsning.
mellem frasvejsning og modsvejsning.

Smede06.indd 249 16-07-2008 16:00:49

MIG/MAG-svejsning
Svejsehastigheder Svejser man derimod for langsomt, risikerer man at få

Den hastighed, man fører pistolen med, har selvfølgelig problemer med, at svejsningen kan blive for stor, og at
også stor betydning for, om svejsningen får den rigtige man får for meget varme overført til arbejdsstykket, så
størrelse og det rette udseende. dette kan blive deformeret.
Det kan ofte være svært at finde de rigtige parametre
For stor svejsehastighed i forhold til spænding og tråd- til en bestemt svejseopgave. Derfor er der udarbejdet
fremføringshastighed giver en smal svejsning, der må- forskellige typer af tabeller, der kan give vejledende
ske ikke har den krævede styrke. værdier for nogle af parametrene.
Gods- Elektrode- Elektrode- Nedsmelt- Tråd- Strøm- Svejsehastighed

Spalte
Fugetype tykkelse forbrug diam. ning hastighed styrke
mm m/time cm/min
mm kg mm kg/time m/min A
1 0 0,02 0,6 1,0 7,0 60 50 83
1,5 0,5 0,02 0,8 1,2 6,0 90 48 80
2 1 0,03 0,8 1,5 6,8 110 50 83
3 2 0,06 0,8 1,8 8,0 125 33 55
3 2 0,06 1,0 2,1 6,0 150 38 63
4 1 0,09 1,0/- 2,2/- 6,4/- 160/ - 24/ - 40/ -
60° 5 1 0,09 1,0/- 2,2/- 6,4/- 160/ - 17/ - 28/ -
6 1,5 0,17 1,0/1,0 2,1/2,9 6,8/8,5 150/200 35/ 26 60/43
8 1,5 0,30 1,0/1,2 2,1/3,9 6,4/7,6 150/260 26/ 17 43/28
10 2 0,50 1,0/1,2 2,1/5,1 6,4/10,0 150/320 21/13 35/21
a-mål, mm
2 0,05 0,6 1,2 8,4 70 24 40
2 0,05 0,8 1,6 6,8 110 32 53
3 0,10 0,8 1,9 6,3 130 19 32
3 0,10 1,0 2,4 7,0 170 24 40
4 0,16 1,0 2,7 8,2 190 17 28
5 0,25 1,2 3,9 7,8 260 16 26
6 2 eller 0,33 1,2 3,9 7,8 260 12 20
6 flere 0,33 1,2 4,8 9,5 300 14 22
8 strenge 0,58 1,2 4,8 9,5 300 8,5 14
1,5 0,02 0,6 1,0 7,0 60 50 83
2 0,03 0,8 1,6 6,8 110 53 88
3 0,05 0,8 1,9 8,2 130 38 63
4 0,07 0,8 2,0 9,0 140 29 48
4 0,07 1,0 2,6 7,5 180 37 62
5 0,10 1,0 2,6 7,5 180 26 43
6 0,15 1,2 3,5 7,0 240 23 38
8 2 eller 0,26 1,2 3,7 7,5 250 18 30
flere
10 strenge 0,40 1,2 5,0 10,0 320 12 20
12 0,58 1,2 5,0 10,0 320 9 15
Eksempel på tabel for indstilling af svejseparametre.

Smede06.indd 250 16-07-2008 16:00:50

Svejsning 6
Programmerbart svejseudstyr
Der er mange parametre, som skal indstilles for at opnå
et godt resultat med MIG/MAG-svejsning. Det kan være
svært, og der er stor risiko for, at der opstår fejl i svejs-
ningerne. Derfor er der i de senere år udviklet svejseud-
styr til MIG/MAG-svejsning med indbygget computer.
Svejseudstyret er forprogrammeret med parametre
til en række forskellige svejseopgaver, så man kun skal
vælge et program, der passer til den opgave, man skal
svejse. Hvis der ikke er et program, der passer til svejse-
opgaven, kan man selv lave det med de parametre, som
man ønsker at benytte til opgaven. Programmet kan så
gemmes i styringen og kaldes frem igen, næste gang en
lignende opgave skal løses. Programmerbar MIG/MAG-svejsemaskine.
Beskyttelsesgasser Beskyttelsesgas med lille varmeledningsevne

Beskyttelsesgassens vigtigste opgave ved MIG/MAG-
svejsning er at beskytte smeltebadet, trådenden og lys-
buen imod den atmosfæriske lufts skadelige virkninger.
Derudover har beskyttelsesgassens varmeledningsevne
en betydning for dråbeovergangen i lysbuen, hvilket
har indflydelse på svejsningens form og indtrængning
samt den hastighed, man kan svejse med.
Til MAG-svejsning benyttes en aktiv gas: CO2 eller
en blandingsgas af argon og CO2.
Ren CO2 anvendes hovedsageligt de steder, hvor
man arbejder i tykkere materialer, fordi CO2 giver en Beskyttelsesgas med stor varmeledningsevne
varm svejsning med en stor bred indtrængningsprofil.
I dag benytter man oftere en blanding af ca. 80 %
argon og ca. 20 % CO2, hvilket giver en række fordele
frem for ren CO2:
• Pænere og glattere svejsninger.

• Mindre sprøjt.
• Koldere svejsning, derfor velegnet til tyndere mate-
rialer.
Beskyttelsesgas med forskellige varmeledningsevner.
Til MIG-svejsning af aluminium benyttes de inaktive
ædelgasser argon og helium – eller blandinger af disse.
Ved MIG-svejsning af rustfaste stål anvendes for det
meste argon, der kan være tilsat nogle få procent kul-
dioxid (CO2) eller oxygen (O).
Man kan hente hjælp i de forskellige leverandørers Argon Argon/CO2 Co2
tabeller. Svejsesømmenes profiler ved forskellige beskyttelsesgasser.

Smede06.indd 251 16-07-2008 16:00:51

MIG/MAG-svejsning
Anbefales
generelt
Helium N47
Formiergas
Arcal 121
Arcal 129
Kuldioxid
Kan anvendes
Cargal 1
Cargal 4
Arcal 10
Arcal 11
Arcal 12
Arcal 14
Arcal 15
Arcal 21
Arcal 32
Arcal 33
Arcal 35
Arcal 37
Arcal 39
Arcal F2
Noxal 4
Teral 22
Arcal 1
Argon
Teral
Atal
Anvendes ikke
Stål, ulegeret og lavtlegeret
MIG Stål, austenitisk rustfast
og Stål, duplex rustfast
MAG Aluminium med legeringer
Kobber med legeringer
Stål, austenitisk rustfast
Stål, duplex rustfast

TIG Aluminium med legeringer
Titan
Baggas Stål, austenitisk rustfast
(rodside- Stål, duplex rustfast

beskyttelse)
Titan
Beskyttelsesgasser til svejsning.
De omtalte beskyttelsesgasser til MIG/MAG-svejsning

forhandles alle i stålflasker, der er malet i bestemte far-
ver, så man ud fra flaskens farve kan kende dens ind-
hold.
Se afsnittet “Farvemærkning på gasflasker”.
Beskyttelsesgas Farvekode på flaskens skulder

Argon Mørkegrøn
Kuldioxid (CO2) Grå
Helium Brun
Argon/Kuldioxid Mørkegrøn/grå
Argon/Helium Mørkegrøn/brun

Smede06.indd 252 16-07-2008 16:00:52

Svejsning 6
Hvis man har et stort forbrug af tråd som fx på større

automatiske svejseudstyr, kan man få tråden leveret i
coils, der normalt indeholder 100 til 120 kg tråd.
Den tilsatstråd, der benyttes til MAG-svejsning af

ulegerede og lavtlegerede ståltyper, er beklædt med
et tyndt lag kobber. Kobberlaget er med til at give en
bedre strømovergang fra kontaktdysen til tråden sam-
tidig med, at det nedsætter risikoen for rustdannelser
på tråden.
Det er vigtigt, at man opbevarer tilsatsmaterialet på et

tørt og helst varmt sted, og at det forbliver i emballa-
Massiv trådelektrode på spole. gen, indtil det skal bruges, da fugt, smuds, støv og fedt
på tråden kan medføre fejl i svejsningen samt driftstop
Tilsatsmaterialer under svejseforløbet.
Tilsatsmateriale til MIG/MAG-svejsning findes i for-
skellige legeringer og dimensioner, som man må vælge Ved MAG-svejsning sker der en kemisk forbindelse
imellem for at få et tilsatsmateriale, der passer til den mellem dele af tilsatsmaterialet og beskyttelsesgassen.
aktuelle svejseopgave. Sagt forenklet sker der det, at CO2’en fra beskyttel-
Ved valg af tilsatsmateriale skal man tilstræbe, at den sesgassen spaltes i lysbuen til CO + O. For at forhindre,
færdige svejsning får samme sammensætning og me- at det frie iltatom (O) optages i smeltebadet og danner
kaniske egenskaber som det materiale, man svejser i, porer i svejsningen, har man legeret tilsatstråden med
da det er vigtigt, at svejsningen kan klare mindst den nogle bestanddele, som tiltrækker iltatomet.
samme belastning som materialet.
Silicium (Si) og mangan (Mn) er gode til at tiltrække
Når man skal udvælge tilsatsmateriale, kan man med og indgå forbindelser med ilt (O). Derfor er tilsatstrå-
fordel benytte fabrikanternes produktkataloger. dene til MAG-svejsning normalt legeret med 0,3-0,9 %
silicium og 0,9-1,6 % mangan.
Tilsatsmaterialet fin- Man kan derfor ofte på overfladen af en MAG-
des i flere forskellige svejsning se små gulbrune samlinger af silicium- og
diametre fra 0,6 mm manganoxider, der ligger som en form for punktvise
til 2,4 mm. Men de slagger.
mest benyttede til
manuel MIG/MAG-
svejsning er 0,6 – 0,8
– 1,0 og 1,2 mm.
Tilsatsmateriale le-
veres normalt op-
rullet på spoler af
plast eller metal,
som rummer 12-15
kg tråd.
Trådelektrode i coils. Silicium- og manganoxider ved MAG-svejsning.

Smede06.indd 253 16-07-2008 16:00:53

MIG/MAG-svejsning
Den anden gruppe rørtråd, hvor der ikke benyttes

beskyttelsesgas, betegnes på amerikansk inner shield,
hvilket vi på dansk kalder selvbeskyttende rørtråd.
Denne type selvbeskyttende rørtråd er ikke meget an-
vendt her i Danmark. Den har den fordel, at den kan
benyttes udendørs, da den ikke er så følsom over for
træk. Da der ikke benyttes beskyttelsesgas, kan svejs-
ning med selvbeskyttende rørtråd ikke betegnes som
MAG-svejsning. Den betegnes derfor med nr. 114, Lys-
buesvejsning med fluxfyldt tilsatstråd.
Princippet for svejsning med rørtråd med beskyttelses-

gas er den samme som ved MIG/MAG-svejsning med
Pulverfyldt rørtrådelektrode. massiv tilsatstråd. Man skal dog være opmærksom på,
at nogle rørtråde skal svejses med pistolen koblet til
Rørtråd pluspolen, mens andre svejser bedst på minuspolen.
Til MIG/MAG-svejsning kan man ud over at benytte
en massiv tilsatstråd også benytte en pulverfyldt rør- Rørtråd forhandles i diametre fra 1,0 til 2,4 mm, men
tråd. de mest benyttede til manuel svejsning er 1,0 – 1,2 –
1,4 og 1,6 mm. Trådene kan være fyldt med forskellige
Svejsning med rørtråd deles normalt op i to grupper blandinger af pulver, som leverandørerne inddeler i
afhængigt af, om der benyttes beskyttelsesgas eller ej. metal- eller fluxfyldte.
Den mest benyttede gruppe rørtråd er den, hvor der Pulverkernen i de metalfyldte tråde indeholder mest
skal benyttes beskyttelsesgas under svejsningen. Man jernpulver og kun en lille del af slaggedannende ele-
benytter stort set de samme typer beskyttelsesgas som menter.
ved svejsning med massiv tråd. Gruppen hører under
MAG-svejsning og betegnes med nr. 136 ifølge DS/EN Metalpulverfyldte rørtråde kan anvendes til svejsning
ISO 4063, Lysbuesvejsning med beskyttelse med aktiv af stump- og kantsømme i alle svejsestillinger. Tråden
gas og afsmeltende, fluxfyldt tilsatstråd. er meget hurtigtsvejsende og giver glatte og slaggefrie
svejsninger, hvilket betyder, at man ved svejsning i
store godstykkelser kan fylde svejsefugen op med flere
strenge, uden at der skal afslagges.
De fluxfyldte tråde danner basisk eller rutil slagge
afhængigt af, hvilke legeringselementer pulveret inde-
holder.
Beskyttelsesgas
Svejsning med rørtråd og beskyttelsesgas. Fremstilling af rørtråd i de forskellige trin.

Smede06.indd 254 16-07-2008 16:00:59

Svejsning 6
Metalbånd
Pulver
Pulver
Formningsruller
Trækdyse
Formningsruller
Trådspole
Fremstilling af rørtråd
Rørtråd fremstilles på flere forskellige måder, men den mest benyttede er den her viste, hvor det flade metalbånd ved hjælp af formningsruller
formes til et U. I denne tilstand fyldes pulveret i tråden, som derefter lukkes. Man har så en rørformet tråd med en stor diameter på fx 6 mm.
Tråden trækkes derefter gennem dyser, til den ønskede diameter er opnået.
De rutile pulverfyldte rørtråde har meget fine svejse- Fabrikanten af en rørtråd har oplyst, at tværsnitsarealet
egenskaber med meget lidt svejsesprøjt og er velegnede er 1,11 mm2, og at man kan beregne den massive tråds
til stillingssvejsning. Svejsningerne bliver meget glatte areal til 2,01 mm2. Vi antager, at trådene strømbelastes
på overfladen, og slaggen er ofte selvløsnende. med 300 ampere, og kan da regne os frem til følgende
Basiske rørtråde har ikke helt så gode svejseegenska- strømtætheder:
ber, da de giver mere svejsesprøjt, men de har til gen-
gæld bedre mekaniske egenskaber. De basiske rørtråde • 1,6 mm rørtråd:
anvendes derfor til svejsning på konstruktioner, hvor 300 ampere/1,11 mm2 = 270 ampere/mm2.
der stilles store krav til styrken, som fx kraner, entre- • 1,6 mm massiv tråd:
prenørmateriel, offshore-konstruktioner, broer m.m. 300 ampere/2,01 mm2 = 149 ampere/mm2.
En af fordelene ved at benytte rørtråde frem for mas- Jo højere strømtætheden er, desto hurtigere kan tråden
sive tråde er, at produktiviteten er højere. smelte, hvilket igen giver en større nedsmeltningsha-
Produktiviteten ved svejsning kan måles i, hvor stighed.
mange kg svejsemetal der kan nedsmeltes pr. time ved
samme strømstyrke. Det er strømtætheden i tråden,
der har den store betydning for produktiviteten, da
den er afgørende for, hvor hurtigt tråden kan smelte.
Strømtætheden udtrykkes i ampere pr. mm2 og er et
mål for, hvor meget svejsestrøm der passerer gennem
hver mm2 af trådens tværsnitsareal. A B
Vi vil prøve at se på et eksempel med en 1,6 mm Rørtrådstværsnitsarealer
tråd. A Areal = 1,11 mm2. B Areal = 2,01 mm2.

Smede06.indd 255 16-07-2008 16:01:00

MIG/MAG-svejsning
Automatiseret MIG/MAG-svejsning Udviklingen inden for automatiseret svejsning i Dan-

MIG/MAG-svejsning betragtes som en halvautomatisk mark er i de seneste år gået meget hurtigt – især fordi
svejsemetode, da trådelektronen føres automatisk frem det nu er muligt at købe svejserobotter til en rimelig
til smeltebadet, mens svejsepistolen holdes og styres af pris.
svejseren. Tidligere var det kun store virksomheder, der inve-
Ved at mekanisere svejsepistolens bevægelser eller sterede i svejserobotter, men efterhånden, som disse er
ved at lade arbejdsstykket gøre bevægelsen er det nemt blevet udviklet, er det i dag muligt at købe en robot for
og forbundet med store fordele at automatisere svejse- omkring 500.000 kroner og opefter. I de senere år er
metoden. der derfor mange små og mellemstore virksomheder,
der også benytter sig af robotsvejsning.
Automatisering af svejseprocessen giver man-
ge fordele så som en højere og mere ensartet
kvalitet, forbedret udnyttelse af kapaciteten,
højere produktivitet og ofte også et forbedret
arbejdsmiljø og arbejdsglæde hos svejseren.
Derfor ser vi også et stigende antal virksom-
heder, der benytter sig af automatiseret MIG/
MAG-svejsning.
Automatiseret MIG/MAG-svejsning.

Smede06.indd 256 16-07-2008 16:01:00

Svejsning 6
Miljø og sikkerhed
De sikkerhedsproblemer, der skal tages hensyn til ved
MIG/MAG-svejsning, adskiller sig ikke væsentligt fra
dem, der er beskrevet under afsnittet Elektrodesvejs- Svejsehjelm
ning.
Der er dog på nogle områder særlige faktorer, der
gør sig gældende ved MIG/MAG-svejsning. Disse vil vi
se nærmere på her.
Personlig sikkerhed
Da det er karakteristisk for MIG/MAG-svejsning med
massiv tråd, at der ikke dannes så meget svejserøg som
ved elektrodesvejsning, skal man være opmærksom på, Svejse-
at den ultraviolette stråling virker stærkere, idet denne forklæde
ikke sløres af røgen. Det er derfor meget vigtigt at be- Svejsehandsker
skytte sig selv.
Det er dog ikke nok Gamacher

kun at beskytte sig
selv. Man skal også
Sikkerhedsfodtøj
tænke på de kolle-
ger, der arbejder i
nærheden, og be-
skytte dem mod lys- Sikkerhedsudstyr til MIG/MAG-svejsning.
buens stråler. Dette
gøres bedst ved at være tilknappet ved halsen. Svejsehjelmen skal dække
afskærme arbejds- hoved og hals.
stedet med forhæng Svejsehandskerne skal have lange manchetter, så de
eller flytbare skær- overlapper ærmerne på arbejdstøjet.
Svejseforhæng. me. Beskyttelsesglasset i svejsehjelmen skal være mør-
kere end det, der benyttes ved elektrodesvejsning, hvis
der svejses med den samme strømstyrke.
Der skal anvendes mørkere glas ved MIG-svejsning
end ved MAG-svejsning på grund af, at der er genskin
fra aluminium og rustfaste materialer.
Lystæthed Strømstyrke [A]

(DIN-nr.) MIG MAG
10 0-100 0-80
11 100-175 80-125
Flytbar skærm. 12 175-250 125-175
13 250-350 175-300
Det er vigtigt at beskytte såvel huden som øjnene mod 14 350-500 300-450
de ultraviolette stråler. Man skal derfor være opmærk- 15 500- 450-
som på, at arbejdstøjet skal dække hele kroppen og Anbefalet lystæthed i svejseglasset.

Smede06.indd 257 16-07-2008 16:01:07

MIG/MAG-svejsning
Faren fra svejserøg og gasser kan reduceres ved at:
• Sørge for god ventilation og punktudsugning.

• Svejse med rigtigt indstillede svejseparametre, da en
rolig og stabil lysbue uden sprøjt giver den mindste
svejserøg.
• Bruge svejsepistol med indbygget udsugning.
• Undgå at holde hovedet lige over den røgsøjle, der
stiger op fra smeltebadet.
• Benytte svejsehjelm med filter eller friskluftstilførsel.
Beskyttelsesgassen, der anvendes til MAG-svejsning,

indeholder argon eller kuldioxid (CO2).
Svejsepistol med indbygget udsugning. Af disse er CO2 den, man skal være mest forsigtig
med at indånde, da den har en hygiejnisk grænseværdi
Svejserøg ved MAG-svejsning på 9.000 mg/m3.
Når vi MAG-svejser med massiv tråd, ses der ingen el- Man skal især passe på ved svejsning i små rum,
ler næsten ingen røgudvikling, men alligevel dannes tanke og beholdere med dårlig ventilation, da beskyt-
sundhedsfarlige stoffer. telsesgasserne kan fortrænge den atmosfæriske luft, så
iltindholdet bliver så lavt, at man risikerer at miste be-
Svejserøgen, der dannes i forbindelse med MAG-svejs- vidstheden.
ning, består af røg og gas. Røgen dannes ved, at smeltet Her skal man også være opmærksom på, at beskyt-
metal fordamper i lysbuen. Det er derfor især tilsats- telsesgasserne er tungere end luften, så de samles ved
trådens og arbejdsstykkets kemiske sammensætning, gulvet eller i bunden af lukkede rum.
der er afgørende for, hvilke stoffer der er i røgen.
Svejserøgen består som nævnt også af gas, der er re- Svejserøg ved svejsning med rørtråde
ster fra beskyttelsesgassen, som stiger til vejrs på grund Ved svejsning med rørtråde afhænger mængden af
af den varme luftstrøm. svejserøg i høj grad af rørtrådstypen – om de er flux- el-
ler metalfyldte, og om de er
Forkert Korrekt beregnet til svejsning med
eller uden beskyttelsesgas.
De gasbeskyttede metal-
pulverfyldte rørtråde ud-
✓
vikler mindst røg, mens de
rutile og basiske udvikler
lidt mere.
De typer rørtråde, der
er selvbeskyttende med
hensyn til beskyttelsesgas,
udvikler meget svejserøg,
da det er svejserøgen, der
skal fortrænge den atmos-
færiske luft og beskytte
Ved at undgå at holde hovedet hen over den opstigende røg mindsker man indåndingen af de smeltebadet.
skadelige svejsegasser.

Smede06.indd 258 16-07-2008 16:01:13

Svejsning 6
TIG-svejsning 141
Benævnelser
TIG-svejsning eller, som svejsemetoden tidligere be-
nævntes, argonsvejsning er en amerikansk udviklet svej- Kode for TIG-svejsning.
semetode. TIG er en forkortelse af Tungsten Inert Gas.
Tungsten er en wolframmalm med den gode egenskab, TIG-svejsemetoden blev udviklet i 1940’erne til svejs-
at den har et meget højt smeltepunkt. Inert Gas er en ning af aluminium- og magnesiumlegerede materialer.
inaktiv gasart. At gassen er inaktiv, betyder, at den ikke I begyndelsen var det især inden for våbenindustrien,
kan indgå i kemiske forbindelser med andre stoffer. at metoden blev udviklet og benyttet, men processen er
Der findes ikke nogen fælles betegnelse for denne igennem årene videreudviklet, så den i dag også er en
svejsemetode. I England betegnes den GTAW (Gas anerkendt og meget benyttet svejsemetode inden for
Tungsten Arc Welding), mens den i Tyskland betegnes andre områder.
WIG-svejsning (Wolfram Inert Gas).
For at undgå misforståelser, hvis man skal arbejde ud TIG-svejsningens princip

fra udenlandske arbejdstegninger, har man en inter- TIG-svejsning er en metode, hvor en elektrisk lysbue
national standard, DS/EN ISO 4063, der angiver alle brænder mellem wolframelektroden og arbejdsstykket.
svejseprocesser med et nummer, som skal benyttes i Da lysbuen er meget varm og koncentreret, sker der
forbindelse med svejsesymboler på tegninger. TIG- en kontrolleret smeltning (svejsning) på arbejdsstykket.
svejsning har nr. 141. Beskyttelsesgassen ledes ved hjælp af gaskoppen ned
omkring lysbuen for at beskytte denne og smeltebadet
mod den atmosfæriske luft.
Beskyttelsesgassen virker desuden som strømleder

gennem lysbuen, og der opnås en svejsning, der er ren
såvel indeni som ovenpå, da der ikke dannes slagge
som ved elektrodesvejsning.
TIG-svejsning adskiller sig fra de øvrige svejsemeto-
der ved, at elektroden ikke afsmeltes under processen
og derved ikke indgår som tilsatsmateriale.
Gaskop
Inaktiv
beskyttelsesgas Wolframelektorde
Lysbue Smeltebad
TIG-svejsning. TIG-svejsningens princip.

Smede06.indd 259 16-07-2008 16:01:14

TIG-svejsning
• Offshore-industrien.
• Kraftvarmeværkerne.
• Den petrokemiske industri.
• Levnedsmiddelindustrien.
• Den kemiske industri.
TIG-svejsning anvendes fortrinsvis til svejsning af tyn-

dere materialer og mindre rørdimensioner. På grund af
den lille mængde svejsemetal, metoden arbejder med,
er den ikke økonomisk optimal ved godstykkelser over
6-8 mm. I sådanne tilfælde anvendes TIG-svejsning ofte
kun til svejsning af bundstrengen, mens mere produk-
tive metoder som elektrode-, MIG/ MAG- eller pulver-
svejsning anvendes til opfyldning af svejsefugen.
Tilførsel af tilsatsmateriale.
De fleste forekommende materialer kan TIG-svejses,
Tyndere materialer kan oftest sammensvejses uden bl.a.:
brug af tilsatsmateriale – det kaldes at løbe materialet
sammen. Såfremt der skal anvendes tilsatsmateriale, • Ulegeret og lavtlegeret stål.
tilføres det manuelt i form af svejsetråd på samme • Rust- og syrefaste stål.
måde som ved gassvejsning. • Kobber og kobberlegeringer.
• Nikkel og nikkellegeringer.
TIG-svejsning er begrænset i sin anvendelse, da den • Aluminium og aluminiumlegeringer.
fx ikke kan benyttes, hvor det blæser, eller hvor der er • Magnesium og magnesiumlegeringer.
meget træk. Beskyttelsesgassen omkring lysbuen bliver • Titan.
da blandet med den atmosfæriske luft, hvilket giver en
dårlig svejsekvalitet.
Røg og damp i større mængder på arbejdspladsen TIG-svejst
bundstreng
påvirker også svejseresultatet negativt.
Indendørs kan der derimod opnås en meget god
kvalitetssvejsning med TIG-svejsning, da metoden har
følgende gode egenskaber:
• Koncentreret lysbue, der giver en lille varmezone og

stor indtrængningsdybde.
• Der kan svejses uden tilsatsmateriale.
Opfyldning med
• God kvalitet af den færdige svejsning. elektrodesvejsning
• Ingen efterbearbejdning af den færdige svejsning, da
der ikke dannes slagge og svejsesprøjt.
Da metoden giver gode forudsætninger for at produce-

re et svejseprodukt af en særdeles høj kvalitet, hvor der
sjældent findes fejl inde i svejsningen, anvendes meto-
den ofte, hvor disse krav stilles til det færdige produkt,
som fx inden for: Kombineret TIG-Elektrodesvejsning.

Smede06.indd 260 16-07-2008 16:01:17

Svejsning 6
Lysbuen +
Som tidligere omtalt kommer smelteenergien ved TIG- Elektron-
svejsning fra den lysbue, der brænder mellem wolfram- vandring
elektroden og arbejdsstykket.
Jævnstrømssvejsning DC
Ved TIG-svejsning med jævnstrøm er wolframelek- +
troden oftest tilsluttet den negative pol (-). Elektron-
Strømstyrke
vandringen sker da fra den negative pol (-) mod den [ampere]
positive pol (+).
+ Tid
Varmefordelingen mellem polerne er uens, da minus- [sekunder]
0
polen (wolframspidsen) påvirkes med ca. 30 % og
pluspolen (arbejdsstykket) med ca. 70 % af den sam-
lede varmemængde. Periodetid [1 Hz]
Svejsning med jævnstrøm, hvor wolframelektroden
er tilkoblet minuspolen, anvendes til svejsning af: TIG-vekselstrømssvejsning.
• Ulegeret og lavtlegeret stål. Wolframelektroden er her positiv i en halv periode og

• Rust- og syrefast stål. negativ i den næste halv periode, hvilket betyder, at
• Kobber og kobberlegeringer. varmeenergien fordeler sig med 50 % på wolframelek-
• Nikkel og nikkellegeringer. troden og 50 % på arbejdsstykket.
• Titan.
Svejsning med vekselstrøm anvendes til svejsning af:
Svejsning med jævnstrøm, hvor wolframelektroden er
tilsluttet pluspolen, anvendes kun meget sjældent. • Aluminium og aluminiumlegeringer.
• Magnesium og magnesiumlegeringer.
Aluminium adskiller sig fra andre metaller ved, at den

aluminiumsoxid, der dannes på dets overflade, har et
smeltepunkt, der er ca. tre gange højere end alumini-
ums smeltepunkt, hvilket gør det meget vanskeligt at
30 % af varme- svejse, da oxidhinden skal brydes, før aluminiummet
mængden Elektron- kan svejses.
vandring
1 Aluminium,
70 % af varme- smeltepunkt ca. 660 °C.
mængden 2
2 Aluminiumsoxid, 1
+ smeltepunkt ca. 2.000 °C.
Jævnstrømssvejsning, minuspol.
Vekselstrømssvejsning AC
Ved TIG-svejsning med vekselstrøm skifter spændin-
gen polaritet et vist antal gange pr. sekund. Her i Dan-
mark har vi 50 perioder (Hz) pr. sekund. Aluminiums smeltepunkt.

Smede06.indd 261 16-07-2008 16:01:19

TIG-svejsning
+ Strøm
[ampere]
+ Tid
[sekunder]
+
A B
6 ms 14 ms
TIG-svejsning af aluminium
A Opbrydning af aluminiumsoxiderne.
B Varmetilførsel til smeltebadet. 20 ms
Eksempel 1
Under vekselstrømsperiodens positive strømretnings- Periodens positive tidsdel er i dette tilfælde mindsket til 6 ms, det er
tid sker der en opbrydning af oxidhinden. Derved kan 30 % af perioden. Den negative tidsperiode er 70 % eller 14 ms.
svejsningen i selve aluminiummet bedre finde sted.
Strøm
[ampere]
Strøm
[ampere]
Tid
+ [sekunder]
+ Tid
[sekunder]
÷
14 ms 6 ms
10 ms 10 ms 20 ms
Eksempel 2
20 ms
Kurven her viser, at den positive tidsdel er øget, og at den negative
Firkantet vekselstrøm. da automatisk er mindsket. Den positive tidsdel er herved 70 % af
perioden eller 14 ms. Den negative er 30 % eller 6 ms.
Eksemplet viser, at varmefordelingen til arbejdsstykket og wolfram-
Firkantet vekselstrømssvejsning elektroden kan reguleres.
Firkantet vekselstrøm kaldes også syntetisk veksel-
strøm. Tidsperioden for denne type vekselstrøm er den Ved svejsning af aluminium med svær opbrydelig
samme som for den sinusformede vekselstrøm. oxidhinde kan det være en fordel at benytte en længere
tidsdel på den positive del for at få en bedre oxidop-
På mange TIG-svejsemaskiner har man nu mulighed brydning (eksempel 2).
for at ændre på strømperiodernes tidsdel, som vist i Eksempel 1 giver derimod en bedre indtrængnings-
eksempel 1 og 2. dybde i svejsningen.

Smede06.indd 262 16-07-2008 16:01:20

Svejsning 6
Strømstyrke Fordelen ved TIG-svejsning med pulserende strøm er, at
[ampere]
man har gode muligheder for at styre varmetilførslen til
1 4 svejsningen, hvilket bevirker en bedre gennemsvejsning,
80 mindre deformation af grundmaterialet samt mindre
70
risiko for svejsefejl ved begyndelsen og afslutningen af
60
50 svejsningen. Pulserende svejsning benyttes derfor mest
40 til svejsning af tyndere materialer og især i rustfast stål.
2 3
Tid Tænding af lysbuen
[sekunder]
Den enkleste måde at tænde lysbuen på ved TIG-svejsning
1 Pulsstrøm. 3 Grundstrømstid.
er ved at stryge wolframspidsen forsigtigt mod arbejds-
2 Grundstrøm. 4 Pulsstrømstid.
stykket, hvorved lysbuen tændes som ved elektrodesvejs-
Pulssvejsning. ning. Denne metode indebærer, at der kan opstå tændsår
på emnet, samt øget risiko for indeslutninger af wolfram
Pulssvejsning i svejsningen, da wolframspidsen kan knække af.
En videreudvikling af TIG-svejsning er svejsning med Den mest almindelige måde at tænde lysbuen på er
pulserende strøm. Ved svejsning med pulserende strøm ved hjælp af en indbygget højfrekvensfunktion (HF-
skifter strømstyrken mellem to forskellige strømvær- funktion), der øger frekvensen og svejsespændingen
dier, pulsstrøm og grundstrøm. væsentligt. Vekselstrømmens normale svingninger på
50 Hz øges til ca. 2.000-4.000 Hz samtidig med, at de
220/380 V øges til mellem 2.000 og 5.000 V.
Denne forøgede spænding mellem wolframelektro-
den og arbejdsstykket betyder, at man kan holde elek-
troden nogle millimeter over arbejdsstykket, før svejs-
Svejsning med pulserende lysbue. ningen startes. Når man starter svejsningen, opstår der
en gnistudladning, som tænder lysbuen, uden at wol-
Der svejses, når pulsstrømmen er tændt, mens smelte- framspidsen har været i berøring med arbejdsstykket.
badet køles i den tid, grundstrømmen er tændt. I prin- Ulempen ved dette system er, at højfrekvensgenera-
cippet opnås der toren kan give forstyrrelser i tele- og radionettet og for-
herved en række styrre følsomt måleudstyr og computere. Derfor kan
af punktsvejsnin- man møde steder, hvor det er direkte forbudt at bruge
ger med større eller HF-tænding.
mindre overlapnin-
ger afhængigt af,
hvor hurtigt man
fører TIG-svejse-
brænderen fremad.
Pulsstrømstyrken og
pulstiden indstilles
enten på TIG-svej-
semaskinen eller på
en tilhørende kon-
trolboks, også kal- Fjernbetjeningsboks til indstilling af
det fjernbetjening. pulsstrømstyrken og pulstiden. HF-tænding.

Smede06.indd 263 16-07-2008 16:01:22

TIG-svejsning
En anden form for styring af tændingen kan være en Slope-down-funktionen, også kaldet kraterfyldning,
indbygget enhed, som er i stand til at begrænse kort- har den fordel, at man kan få en gradvis reducering af
slutningsstrømmen i tændingsøjeblikket, så wolfram- svejsestrømmen ved svejsningens afslutning.
spidsen ikke brænder fast på arbejdsstykkets overflade. Den gradvise reducering af svejsestrømmen bevir-
Tændingen af lysbuen begynder med, at man pla- ker, at smeltebadet størkner langsommere, end hvis
cerer wolframelektrodens spids på det sted, hvor svejs- lysbuen afbrydes hurtigt (svejsning uden slope-down),
ningen skal startes. og risikoen for svejsefejl ved svejsningens afslutning
Svejsemaskinen tændes med TIG-brænderens tryk- nedsættes.
knap. Styringen sørger for, at der ikke sker noget, før
Strømstyrke
brænderen løftes op til normal lysbuelængde. Lysbuen [ampere]
tændes herved, og svejsestrømmen styres automatisk
op til den indstillede svejsestrøm. Denne form for sty- 1
ring betegnes Liftarc eller Liftig.
ESAB
Tid
2 3 [sekunder]
1 Svejsestrøm. 2 Slope-up. 3 Slope-down.
Slope-funktionen.
Svejseudstyr til TIG-svejsning

Grundudstyret til TIG-svejsning består af en strøm-
forsyning, svejsebrænder med gaskop og elektrode
samt et beskyttelsesgassystem med reduktionsventil og
flowmeter.
150 200
100
250
50 300
0
Procedure ved TIG-svejsning med lifttænding.
En del udstyr har også indbygget en styring af beskyt-

telsesgassen, så man kan sikre sig, at der strømmer
beskyttelsesgas ud til wolframelektroden, før lysbuen - +
tændes, og at afbrydelsen af gassen forsinkes, efter at
svejsestrømmen er afbrudt.
Dette bevirker, at wolframelektroden og smelteba-
det også er beskyttet mod den atmosfæriske luft under
afkølingen.
Af andre styringsfunktioner kan nævnes slope-funktio-

nen. Ved slope-up sker der en gradvis forøgelse af strøm-
men ved start. Dette giver svejseren tid til at få placeret
svejsebrænderen i den rigtige stilling, hvilket kan mind-
ske risikoen for wolframindeslutninger i svejsningen. TIG-svejseudstyr.

Smede06.indd 264 16-07-2008 16:01:25

Svejsning 6
Strømforsyninger stik, har man fra mange

Strømforsyningen til TIG-svejsning, som vi i daglig fabrikanters side valgt at
tale kalder for svejsemaskinen, har normalt en meget fremstille strømkilder, der
faldende karakteristik. kan bruges til begge svejse-
nic
metoder.
atro
Mig
Spænding
[volt]
Denne type har så indbyg-
60 get en styring, der inde-
holder de tidligere nævnte
40 funktioner som fx puls-
1 funktion, HF-enhed, lift- TIG-svejsebrænder med re-
20 tænding m.m. gulering af svejsestrøm.
Strømstyrke
[ampere]
De sammenbyggede typer
0 100 200 300 400 svejsemaskiner kan købes
0
Strømkildens karakteristik. som dobbeltstrømsma- DC AC
skinen, hvilket vil sige, at
Fordelen ved den her viste karakteristik er, at strøm- man ved hjælp af en om-
styrken kun ændrer sig meget lidt, selvom man under skifter selv kan vælge, om
svejsningen kommer til at hæve eller sænke svejse- man vil svejse med (DC)
brænderen med skiftende lysbuelængder til følge. jævn- eller (AC) veksel- Svejsemaskine med DC/AC-
Da stømforsyningen til TIG-svejsning og elektrode- strøm. omskifter.
svejsning har næsten den samme faldende karaktere-
Migatronic ESAB
TIG-svejsebrænder. Svejsemaskine til TIG-, MIG/MAG- og -elektrodesvejsning.

Smede06.indd 265 16-07-2008 16:01:29

TIG-svejsning
Mange af de TIG-svejsemaskiner, der kan købes i dag,

er desuden også fremstillet således at de ud over at
kunne bruges til elektrode svejsning også kan anven-
des til MIG/MAG svejsning. Disse benævnes ofte mu-
timaskiner.
De fleste nyere strømforsyninger har en trinløs strøm-

regulering, der under selve svejsningen kan styres med
en fjernbetjening, der kan være fodbetjent, eller ind-
bygget i TIG-svejsebrænderen. ES
AB
TIG-svejsebrændere
TIG-svejsebrænderens hovedopgave er at lede Fodbetjent fjernbetjening.
svejsestrøm og beskyttelsesgas frem til svejse-
stedet, og der findes i dag mange forskellige
udformninger og størrelser afhængigt af, hvor
de skal bruges, og hvor store maksimale strøm-
belastninger de kan tåle.
Svejsebrænderen skal helst være let at hånd-

tere og have lav vægt samt kunne svejse under
dårlige pladsforhold. Derudover skal den være
godt isoleret.
Migatronic
Svejsebrænderens størrelse vil dog også
være afhængig af, hvorledes den afkøles under Udvalg af TIG-svejsebrændere i forskellige størrelser.
svejsningen, da nogle svejsebrændere er kon-
strueret på en sådan måde, at det er den gen-
nemstrømmende beskyttelsesgas, der køler,
mens andre er konstrueret med kølekanaler,
så de gennemstrømmes af kølevand.
En vandkølet TIG-svejsebrænder er som
regel mindre end en luftkølet brænder, der
er beregnet til den samme maksimale strøm-
belastning.
Der fremstilles luftkølede brændere for
strømstyrker op til 200 ampere. Ved større
strømstyrker anvendes vandkølede svejse-
brændere.
Gennemskåret TIG-brænder.

Smede06.indd 266 16-07-2008 16:01:50

Svejsning 6
1 Multistik.
2 Dinsestik.
3 Hus, metal.
4 Strømgasnippel. ic
ron
5 Selvskærende skrue. gat
Mi
6 Lynkobling, gas.
7 Løber.
8 Klemring.
9 Tast for TIG-regulering.
10 Kontakthus for regulering.
11 Leje for drejeknap.
12 Print for TIG-regulering.
13 Håndtag for TIG-pistol.
14 TIG 200-brændehoved.
15 Isolator.
16 Elektrodehætte, lang.
17 Elektrodeholder.
18 Elektrodetang.
19 Keramisk gasdyse.
20 Elektrode.
21 Styreledning.
22 Svejsekabel.
23 Krympeflex.
24 Sort neoprenslange.
25 Trykluftslange, PVC.
26 Knap for potentiometer.
27 Klemnippel for slange.
Splittegning af TIG-brænder.
Gaskopper
Gaskoppens funktion er at lede beskyttelsesgassen ned
EKSEMPEL
omkring svejsezonen, hvilket betyder, at den er udsat En gaskop nr. 8 har en indvendig diameter
for store varmepåvirkninger. på 8/16 tomme eller omregnet 12,7 mm.
De findes i mange størrelser og udførelser, og oftest er
de fremstillet af et keramisk materiale, fx aluminium-
oxid, der tåler meget høje temperaturer, men er meget Gaskoppens størrelse er afgørende for at opnå en til-
skørt. strækkelig beskyttelse af smeltebadet, de omkringlig-
gende varme områder samt wolframelektroden.
Som tommelfingerregel kan man regne med, at
gaskoppens indvendige diameter skal være fire gange
elektrodediameteren.
Gaskoppens størrelse er dog ofte angivet med et
nummer, der henviser til koppens indvendige diameter
angivet ud fra 1⁄16 tomme.
Gaskopper.

Smede06.indd 267 16-07-2008 16:01:54

TIG-svejsning
Ulempen ved at benytte en gaslinse frem for en gaskop

er, at den er dyrere i indkøb, samt at den har en større
diameter end gaskoppen. Den store diameter er især
generende ved svejsning på steder, hvor der er lidt
plads, da den selvsagt fylder mere, og da den samtidig
dækker for svejserens udsyn til smeltebadet.
Wolframelektroder
Ved TIG-svejsning skal elektroden kunne tåle den høje
Gaslinser. temperatur uden selv at smelte. Derfor er wolfram det
mest benyttede materiale til fremstilling af elektroder
Gaslinser til TIG-svejsning. Wolfram har et smeltepunkt på ca.
Ved at udstyre svejsebrænderen med en gaslinse kan 3.380 °C.
man opnå en forbedret gasbeskyttelse.
Ved at legere wolfram med metaloxider som:
Gaslinsen er konstrueret, så beskyttelsesgassen skal
passere gennem et finmasket trådnet, der bremser de • Thoriumoxid
hurtigste gaspartikler og derved giver en mere ensartet • Zirkoniumoxid
gasstrøm ud af gaslinsen. • Ceriumoxid
• Lanthanoxid
Fordelen ved at anvende gaslinse er følgende:
kan man forøge wolframelektrodens smeltepunkt,
• Beskyttelsesgasmængden kan reduceres med op til hvilket indebærer, at den har længere standtid, bedre
50 %. tændegenskaber, samt at den kan belastes med større
• Elektrodeudstikket kan øges, hvilket giver svejseren strømstyrker, end den rene wolframelektrode kan.
bedre overblik over svejseområdet. Dette er specielt
vigtigt ved svejsning, hvor der er dårlige pladsfor- Generelt kan man sige, at elektroder af ren wolfram
hold. anvendes til vekselstrømssvejsning, mens thoriumlege-
• Mindre følsomhed for træk, hvilket giver færre fejl i rede elektroder anvendes ved jævnstrømssvejsning. De
svejsningen (porer). øvrige tre typer af legerede wolframelektroder kan an-
vendes til svejsning med såvel jævn- som vekselstrøm.
Da alle wolframelektroder har samme blanke overflade,

kan det være meget svært at skelne dem fra hinanden.
Derfor har man en standardiseret farvemærkning af
elektrodens yderste ende.
Wolframelektroders mærkning og anvendelse.
Gaskop. Gaslinse.

Smede06.indd 268 16-07-2008 16:02:10

Svejsning 6
Mærkningsfarven er bestemt ud fra, hvilket oxid – samt Elektrodens form

hvor stor en mængde af denne – wolframelektroden er En betingelse for at opnå et godt resultat ved TIG-
legeret med. svejsning med jævnstrøm er, at wolframspidsen er sle-
bet på den rigtige måde.
Mærkningsfarve Anvendelse En tommelfingerregel, som kan anvendes til at opnå
Rød wolfram Almindelig og rustfri stål (DC) den korrekte størrelse af spidsningsvinklen, siger, at
Grøn wolfram Aluminium (AC) spidsen skal være dobbelt så lang som elektrodediame-
Sort wolfram Almindelig og rustfri stål samt aluminium (AC/DC) teren.
Grå wolfram Almindelig og rustfri stål samt aluminium (AC/DC)
Orange wolfram Almindelig og rustfri stål (DC)
Turkis wolfram Almindelig og rustfri stål samt aluminium (AC/DC)
D Elektrodediameter, Ø
Blå wolfram Almindelig og rustfri stål samt aluminium (AC/DC)
FAKTA
S Spidsningsvinkel
Guld wolfram Almindelig og rustfri stål samt aluminium (AC/DC)
L Spidslængde
Wolframelektroders mærkning og anvendelse. L=2⋅D
Fx Elektrode Ø 2,4: L = 2 ⋅ 2,4 = 4,8 mm
Elektrodedimension
Wolframelektroderne fremstilles i forskellige diametre
fra 0,5 til 8 mm, men de mest benyttede diametre til
TIG-svejsning er 1,0 – 1,6 – 2,0 – 2,4 – 3,2 og 4,0 mm.
Elektrodens diameter vælges ud fra den strømstyrke og D S

strømart, der skal svejses med, hvilken type elektrode
der ønskes anvendt, samt hvilket materiale der skal
sammensvejses. L
Rigtig spidsningsvinkel på wolframspidsen.
En høj strømbelastning af wolframelektroden giver
den mest stabile lysbue og dermed en bedre koncentra- En lille spidsningsvinkel giver et smalt smeltebad med
tion af varmen. Derfor skal elektroden belastes med en en stor indtrængningsdybde. Jo større spidsningsvink-
så høj strøm som muligt, dog uden at elektrodespidsen len er, desto bredere bliver smeltebadet.
smelter.
Lille spidsningsvinkel Stor spidsningsvinkel
Plade-
Plade-
tykkelse
Elektrode- tykkelse
Amp. DC Amp. AC alm. og
diameter aluminium
rustfrit
(mm)
stål (mm)
Ø 1,0 mm 15-80 10-60 0-1,5
Ø 1,6 mm 70-150 50-100 2-6 1,5-2,5
Ø 2,0 mm 90-200 100-60 5-10 2,5-4,0
Ø 2,4 mm 140-230 100-190 8-14 3-6
Ø 3,2 mm 220-420 150-250 18-20 5-12
Ø 4,0 mm 300-420 200-300 20-40 10-25
Elektrodestørrelser og strømstyrke
Tabellen kan være vejledende, når man skal vælge wolfram-
elektrode. Spidsningsvinklens betydning for indtrængningsdybden.

Smede06.indd 269 16-07-2008 16:02:13

TIG-svejsning
Wolframelektrodens stand-
tid kan forøges ved at bortsli-
be den yderste spids, så der
fremkommer en flade med
en diameter på ca. 0,5 mm.
Det er vigtigt, at slibningen

udføres korrekt, det vil sige
i elektrodens længderetning, 0,5 mm
så slibesporene kommer til at
ligge på langs af elektroden. Forlængelse af wolfram-
elektrodens standtid ved ESAB
bortslibning af den yder- Wolframsliber.

ste spids.
Det anbefales, at man ikke sliber wolframelektroder på

den samme slibesten, som benyttes til slibning af andre
metaller.
Hvis man ønsker en god og ensartet slibning af wol-
framelektroden hver gang, man sliber, kan man med
fordel anvende en slibemaskine, der er specielt kon-
strueret til slibning af disse. Slibemaskinen har en dia-
mantbelagt slibeskive, som giver et finere slibespor i
elektroden. Som regel er denne type slibemaskine også
påmonteret en anordning med indstillelig anlægsvin-
kel, der er medvirkende til, at spidsningsvinklen er den
samme hver gang, der slibes.
Ved svejsning med vek-

Forkert slibning, der bevirker, at der dannes en stor lysbue selstrøm, hvor strøm-
med en bred varmezone. men veksler mellem
positiv og negativ pol Slibning af wolframelektrode til
hele tiden, kan man vekselstrømssvejsning.
ikke holde wolfram-
elektroden spids, da den på grund af den store varme-
belastning smelter bort. Det er derfor ikke nødvendigt
at slibe elektroden spids før svejsning. Man behøver
kun at slibe, så den får en svagt affaset kant.
Elektroden vil da blive svagt af-

rundet under svejsningen, hvis
man vel at mærke svejser med
den rigtige strømstyrke i forhold
til elektrodens diameter.
Korrekt slibning, der giver en lille lysbue med en smal
varmezone. Rigtig strømstyrke.

Smede06.indd 270 16-07-2008 16:02:15

Svejsning 6
Hvis elektrodespidsen bliver

dråbeformet, når man har svejst,
skyldes det, at strømmen har væ-
ret for høj. Der er da risiko for,
at wolframdråben kan løsne sig
og falde ned i svejsningen. For
For høj strømstyrke. at undgå, at dette sker, skal man
vælge at udskifte elektroden til
en med større diameter.
Man kan også svejse med en for
Mig
atro
stor diameter på wolframelek-
nic
troden, hvilket bevirker en usta-
bil lysbue samt en flad elektrode
med en ujævn endeflade. Flowmeter.
For lav strømstyrke. Ved TIG-svejsning er det mængden af beskyttelses-

gas, der er vigtig. Mængden måles af et flowmeter, der
Beskyttelsesgassystemet måler, hvor mange liter der løber igennem pr. minut
Beskyttelsesgassystemet ved TIG-svejsning består i ho- (l/min).
vedtrækket af en trykflaske, der er påmonteret en re-
duktionsventil, et flowmeter samt en magnetventil. Flowmeteret fungerer ved, at den gennemstrømmende
Reduktionsventilens funktion er at reducere flaske- gasmængde hæver en kugle op i målerøret, hvor man
trykket, der normalt er 150-200 bar, til et passende ar- så ud for kuglens top kan aflæse den gennemstrøm-
bejdstryk. mende mængde.
150 200
100
250
50 300
0
a
Elg
Principskitse af beskyttelsesgassystem. Principskitse af flowmeter.

Smede06.indd 271 16-07-2008 16:02:18

TIG-svejsning
Ved brug af flowmetre bør man være op- Beskyttelsesgasser

mærksom på, at målerøret skal stå lodret, Ved TIG-svejsning benyttes en inaktiv gas som beskyt-
samt at mange flowmetre har en skala for ar- telsesgas. Inaktive beskyttelsesgasser har den fordel, at
gon og en anden for CO2. de ikke reagerer med andre materialer, men kun giver
Som ekstra kontrol af, at den ønskede en effektiv beskyttelse.
mængde beskyttelsesgas er til stede ved Et af beskyttelsesgassens vigtigste formål ved TIG-
gaskoppens munding, kan man med for- svejsning er at beskytte smeltebadet og wolframelektro-
del benytte et flowmeter, der måler di- den mod den atmosfæriske lufts skadelige virkninger.
rekte på gaskoppen.
En korrekt indstillet gas- Hvis der kommer luft ned til smeltebadet, før det
beskyttelse er meget vig- størkner, dannes der porer i svejsningen samtidig med,
tig ved TIG-svejsning. at der dannes oxider på wolframelektrodens overflade,
Ellers er der mulighed så denne må slibes igen, før den kan anvendes.
for dårlig kvalitet af
svejsningen. Flowmåling ved gaskoppen. Beskyttelsesgassen har også en vigtig funktion med
hensyn til strøm- og varmeoverførsel i lysbuen, idet de
Gasbeskyttelsen skal Liter/minut inaktive gasarter ved opvarmning er gode elektriske le-
være tilstrækkelig stor 10 dere, dvs. at de er velegnede til at overføre strømmen
til at erstatte luften fra wolframelektroden til smeltebadet.
omkring svejsezonen. 9
Den må dog heller ikke De mest benyttede beskyttelsesgasser ved TIG-svejs-
være så kraftig, at der 8 ning er argon (Ar) og helium (He) samt blandinger af
opstår turbulens, da disse.
der så er risiko for, at 7
der hvirvles luft ind i
6
svejsezonen.
Det gælder altså om 5
at finde det rigtige gas-
flow, især i forhold til
gaskoppens diameter, 5 10 15 20 mm
for at få den rigtige ud- Sammenhæng mellem gasflow
strømningshastighed. og dysediameter.
Dårlig gasbeskyttelse giver porer i svejsningen.
Ren argon er den mest foretrukne beskyttelsesgas til

Oxygen (ilt) Oxygen (ilt) manuel TIG-svejsning på grund af:
• En effektiv beskyttelse, der skyldes dens høje densi-

tet. Argon er 1,4 gange tungere end luft, hvilket be-
For stor udstrømningshastighed. tyder, at argon daler ned og bliver liggende omkring

Smede06.indd 272 16-07-2008 16:02:19

Svejsning 6
svejseområdet i modsætning til helium, der er me- Gasbeskyttelse af svejsningens rodside

get lettere end luft og derfor stiger til vejrs. Heliums Ved TIG-svejsning af almindeligt kulstofstål og lavt
densitet er en syvendedel af luftens. For at opnå den legerede stål er det ikke almindeligt, at man beskytter
samme beskyttelse med helium som ved argon kræ- svejsningens rodside mod den atmosfæriske luft. Man
ves det, at gasstrømmen er mindst to gange højere. accepterer i de fleste tilfælde, at der på svejsningens
På grund af den høje densitet er argon også bedre til rodside og det tilstødende materiale dannes et oxidlag.
stillingssvejsning samt mindre følsom over for træk Dette oxidlag kan blive så tykt, at det begynder at løs-
i værkstedet. nes og skaller af. Oxidlaget kaldes også glødeskaller.
• En god lysbuestabilitet, da argon giver en jævn og
stabil lysbue, hvilket er specielt vigtigt ved veksel-
strømssvejsning.
• En let tænding af lysbuen, da den er lettere at tænde
i argon end i helium.
• Argon er normalt betydeligt billigere end helium,
især da der kun skal bruges ca. den halve mængde.
Helium har dog også fordele i forhold til argon, da den Glødeskaller
giver mere energi (varme) til arbejdsstykket end argon Rodside svejst uden gasbeskyttelse.
ved svejsning med tilsvarende strømstyrke. Derfor an-
vendes helium til svejsning i store materialetykkelser I andre tilfælde, hvor der stilles specielle, store krav til
og i materialer med stor varmeledningsevne som fx kvaliteten samt krav om efterbearbejdning (fjernelse af
kobber, da det mindsker behovet for forvarmning. glødeskaller), benyttes der gasbeskyttelse af svejsnin-
Helium giver en dybere indtrængning af svejsningens rodside (baggas).
gen end argon, når der svejses med den samme strøm- Et godt eksempel på dette er svejsning af hydraulik-
styrke. rør, hvor det er af stor vigtighed, at der ikke er gløde-
skaller inde i rørene.
Heliums evne til at overføre mere varme til arbejds- Ved TIG-svejsning af de højtlegerede stål som fx
stykket bevirker, at svejsehastigheden øges så meget, at rustfaste stål dannes der også et oxidlag på svejsningens
det gør det vanskeligt at udføre svejsningen manuelt, rodside, hvis den ikke beskyttes mod ilten. Oxidlaget,
men det gør metoden særdeles velegnet til maskinel der er tyndere end glødeskaller, indeholder krom, som
TIG-svejsning. er taget fra materialet umiddelbart under oxidlaget.
Dette område får derved et lavere indhold af krom og
derved mindre korrosionsbestandighed.
Det er derfor almindeligt, at man ved svejsning af
rustfaste stål benytter baggasdækning af rodsiden.
Rodbeskyttelse af plader kan foretages på forskellige

måder. Den simpleste er at benytte en form for fast-
spændingsværktøj, der også kaldes for et svejsefikstur.
Er der tale om svejsning af lange svejsesømme, kan
man benytte en rodbeskyttelse, der følger svejsningen,
Argon Helium
så kun den del af samlingen, der er varm, beskyttes af
Gastypens betydning ved samme strømstyrke. gasdækningen.

Smede06.indd 273 16-07-2008 16:02:21

TIG-svejsning
ESAB
Baggas
Modhold/varmeleder Plade
Rodbeskyttelse ved svejsefikstur.
Ved svejsning af rør kan rodbeskyttelsen udføres på

to måder. Den ene måde er at fylde store dele af rør-
systemet op med beskyttelsesgas (baggas) og svejse så
mange svejsninger, som det er praktisk muligt.
Dette er en kostbar metode, da der bruges mange
liter beskyttelsesgas, og det tager lang tid, før man har TIG-svejsning af røranlæg.
sikkerhed for, at der ikke er mere luft i rørene.
Den anden måde er at afspærre en mindre del af Til beskyttelse af svejsningens rodside benyttes såvel
rørsystemet omkring samlingen. På denne måde skal inaktive som reducerende beskyttelsesgasser. Af de in-
der bruges mindre beskyttelsesgas, og det er hurtigere aktive beskyttelsesgasser er det hovedsageligt argon,
at fortrænge luften. der benyttes.
At en beskyttelsesgas har en reducerende virkning,
vil sige, at den kan optage den rest af oxygen (ilt), der
evt. kan være tilbage inde i røret. Den mest benyttede
Zintret metal reducerende beskyttelsesgas, der benyttes i dag, inde-
holder 90 % nitrogen (N2) og 10 % hydrogen (H2).
Svejsning Zintret metal
Tætning
Wire for
tilbagetrækning
Baggas
Rør Baggasfyldt hulrum Indstrømning af baggas

Flytbar rodbeskyttelse. Baggasudstyr til rør.

Smede06.indd 274 16-07-2008 16:02:22

Svejsning 6
af svejsemetallet, fordi svejsezonen er beskyttet af den

inaktive beskyttelsesgas.
Ved TIG-svejsning af specielle legeringer eller i de

tilfælde, hvor man ikke kender arbejdsstykkets kemi-
ske sammensætning, kan det være vanskeligt at finde
det rigtige tilsatsmateriale. Det er da muligt at klippe
strimler af arbejdsstykket og bruge det som tilsatsma-
teriale.
Tilsatsmaterialet til TIG-svejsning indkøbes normalt i

længder af 1 m. De mest benyttede diametre er 1,0 –
Baggasudstyr til rør i anvendelse. 1,2 – 1,6 – 2,0 – 2,4 – 3,0 og 3,2 mm.
De her omtalte beskyttelsesgasser til TIG-svejsning Da tilsatstråd til

forhandles i stålflasker, der er malet i bestemte farver, TIG-svejsning u-
så man ud fra flaskens farve kan kende dens indhold. middelbart ser ens
Se afsnittet “Farvemærkning på gasflasker”. ud uanset legerings-
type, har nogle fa-
Beskyttelsesgas Farvekode på flaskens skulder brikanter valgt at
Argon Mørkegrøn mærke deres tråd
Helium Brun ved at farve trådens
Argon&Helium Mørkegrøn/Brun ende. Farvemærket tilsatstråd.
Nitrogen/Hydrogen Sort/Rød
Flaskefarvekoder Andre har valgt at
I Danmark males flaskerne i disse farver ud fra DS/EN 1089-3. stemple trådens be-
tegnelse i selve trå-
DMOG
Tilsatsmaterialer den, men dette kan
TIG-svejsning kan udføres med eller uden tilsatsmate- ofte være svært at Stempelmærkning på tilsatstråd.
riale afhængigt af pladetykkelse og fugetype. se på grund af den
Ved svejsning i tyndere materialer under ca. 3 mm lille diameter.
og visse fugetyper som bertlingsøm eller I-fuge er det
ikke nødvendigt at bruge tilsatsmateriale, da emnerne Tilsatstrådene til TIG-svejsning skal opbevares tørt og
her kan løbes sammen. varmt, da der ellers kan dannes rust på overfladen.
Den tilsatstråd, der Desuden er det vigtigt, at man er opmærksom på, at

benyttes ved TIG- tilsatstråden er ren og fri for smuds, når den anvendes,
svejsning, skal have da der ellers er stor risiko for, at der opstår forringelse
den samme sam- af svejsningens kvalitet.
mensætning som
arbejdsstykket, idet
der ikke sker nogen
kemiske ændringer Tilsatstråd til TIG-svejsning.

Smede06.indd 275 16-07-2008 16:02:24

TIG-svejsning
Tilsatstråd på spole
Maskinel TIG-svejsning
TIG-svejsning kan også udføres med maski-
Drivruller nelt udstyr, der som regel giver en mere ens-
Trådleder artet svejsning med en bedre kvalitet, end den
manuelle metode gør.
Ved maskinel TIG-svejsning benyttes der

Mekanisk tilføring af tilsatstråd. stort set samme grundudstyr som ved manuel
TIG-svejsning, og svejseteknikken er også den
samme.
Svejsebrænderen er monteret på en styret ma-

skine, der kan udføre de funktioner, den ind-
stilles til.
Hvis der skal benyttes tilsatstråd, føres den fra

spolen gennem trådledere og frem til smelte-
badet.
Maskinel TIG-svejsning har fået stor udbre-

Migatronic
delse ved svejsning af tyndere rustfaste rør,

som fx benyttes på mejerier, bryggerier og in-
den for den kemiske industri.
Automatisk TIG-svejseanlæg.
ESAB
Automatisk TIG-svejsning af rør.
ESAB
Automatisk TIG-svejseanlæg, langsømsautomat.

Smede06.indd 276 16-07-2008 16:02:30

Svejsning 6
Migatronic
Miljø og sikkerhed Til TIG-svejsning
De sikkerhedsproblemer, der skal tages hensyn til ved benyttes ofte tynde-
TIG-svejsning, adskiller sig ikke væsentligt fra dem, re og dermed mere
der er beskrevet under Elektrodesvejsning. smidige svejsehand-
Der er dog på nogle områder særlige faktorer, der sker end dem, der
gør sig gældende ved TIG-svejsning. Disse vil vi se bruges til elektrode-
nærmere på. svejsning. Fordelen
ved at benytte den- TIG-svejsehandsker.
Personlig sikkerhed ne type svejsehand-
Da der ikke dannes så meget svejserøg ved TIG-svejs- ske er, at den giver bedre føling ved tilsætning af tilsat-
ning, at det kan sløre lyset fra lysbuen, er det vigtigt at stråden, så man opnår den ønskede ensartede svejsning.
beskytte sig mod lyset. Ulempen ved at benytte disse handsker er, at man kun må
TIG-lysbuen udsender en meget kraftig ultraviolet bruge dem, når man svejser, da de ikke er særligt bestan-
stråling. Det er derfor af stor vigtighed, at svejseren er dige mod varme samtidig med, at de ved håndtering af
iført heldækkende beklædning samt handsker. svejsematerialet kan blive tilsmudsede. Det er vigtigt for
Strålingen kan ellers give forbrændinger af huden, kvaliteten af den færdige svejsning, at der benyttes rene
og da TIG-svejsning ofte benyttes til svejsning af blan- handsker, så der ikke påføres smuds til tilsatsmaterialet.
ke materialer som rustfast stål og aluminium, skal man
være særligt opmærksom på at beskytte sig selv og om- Svejserens øjne og ansigt skal naturligvis også beskyttes
givelserne mod det reflekterende lys, der opstår. mod svejselyset af en svejseskærm. Da TIG-svejsning
kræver, at man skal bruge begge hænder, må der benyt-
tes en svejsehjelm.
Svejsehjelm
B
ESA
TIG-svejsehjelm.
Den mest benyttede type er med observationsglas, som

gør det muligt at se, hvor wolframelektroden er pla-
ceret i forhold til
arbejdsstykket, før Lystæthed Strømstyrke
(DIN-nr.) (Ampere)
TIG-svejsehandsker lysbuen tændes.
Beskyttelsesglas- 9 -25
set i hjelmen skal 10 25-50
have tilstrækkelig 11 50-100
lystæthed i forhold 12 100-175
til den svejsestrøm- 13 175-200
styrke, der anven- Anbefalet lystæthed ved TIG-svejs-
Sikkerhedsudstyr ved TIG-svejsning. des. ning.

Smede06.indd 277 16-07-2008 16:02:47

TIG-svejsning
Svejserøg ved TIG-svejsning Ved svejsning vil der altid ske en fordampning fra det
Når man TIG-svejser, ses der ingen eller næsten ingen smeltede materiale i form af oxider. Oxiderne stiger
røgudvikling, men der udvikles alligevel sundheds- normalt til vejrs med svejserøgen.
skadelige stoffer. Da TIG-svejsning ofte udføres i højtlegerede stål
som nikkel- eller aluminiumslegeringer, skal man være
De sundhedsfarlige stoffer, der dannes ved TIG-svejs- opmærksom på, at svejserøgen kan indeholde oxider
ning, kan groft opdeles i: af bl.a. krom, nikkel, aluminium og kobber, der alle er
tildelt en meget lav hygiejnisk grænseværdi.
• Den aktuelle beskyttelsesgas.
• Metaloxider. Nitrøse gasser er en fælles betegnelse for en gruppe
• Nitrøse gasser. stoffer, der udvikles, når den atmosfæriske luft om-
• Ozon. kring gasdækningen opvarmes.
Der sker her en kemisk reaktion mellem kvælstof
Argon er i sig selv ikke direkte skadelig, men man skal (nitrogen) og ilt (oxygen).
være opmærksom på, at argon er tungere end luft, og at
den fortrænger luftens ilt. Dette skal man især være op- Ved TIG-svejsning udvikles der kun mindre mængder
mærksom på ved svejsning i lukkede rum, hvor man kan nitrøse gasser.
risikere at miste bevidstheden på grund af iltmangel.
N2 + O2 > 2NO
2NO + O2 > 2NO2
Dannelse af nitrøse gasser, de såkaldte Nox-er.

TIG-svejsning i et lille rum.
Ozon (O3) dannes, hvor luftens ilt udsættes for en
Hvis der svejses i små rum, skal der derfor anvendes ultraviolet stråling med bølgelængder på 130 til 175
friskluftsudstyr. nanometer.
O3 O3
O2 + O O + O2
O2
UV-stråling
ESAB
Friskluftshjelm. Ozondannelse.

Smede06.indd 278 16-07-2008 16:02:52

Svejsning 6
Forkert Korrekt
✓
Svejseren bør forsøge at holde hovedet uden for den opadstigende svejserøg.
Den ultraviolette stråling fra lysbuen spalter oxygen- Ozonen nedbrydes meget let, og den er kun til stede i
molekylerne (O2) til to frie oxygenatomer (O). De to det område, som de ultraviolette stråler påvirker.
frie oxygenatomer reagerer da sammen med to oxy-
genmolekyler og danner derved ozon (O3). Som det ses af ovenstående figur, er det meget vigtigt
at være opmærksom på at holde ansigtet og dermed
Ultraviolet stråling med den nævnte bølgelængde har indåndingszonen fri af den opstigende svejserøg.
en kort rækkevidde i luft. Derfor dannes den største
mængde ozon nær ved lysbuen. Prøv en gang imellem at se på din svejseskærm. Er den
Ozonen transporteres bort fra lysbuen med den var- farvet af svejserøgen, har du sikkert indåndet en del af
me søjle af røg og gas, der stiger op fra svejsezonen, og røgens farlige partikler.
udgør derved en fare for svejseren.

Smede06.indd 279 16-07-2008 16:02:54

Svejsning
Andre svejsemetoder
Andre svejsemetoder Holder for bolt

og keramikring
Bolte- Bolt, der skal

Lysbue
påsvejses
svejsning
Grundmateriale
Boltesvejsning er Smeltebad
halvautomatiseret lys-
buesvejsning, hvor
A Keramikring B
der dannes en lys-
bue mellem enden af
bolten og det grund-
materiale, som bol-
ten skal svejses på.
Keramikringen om-
slutter boltens ende
under svejseforlø-
bet for at beskytte
lysbuen mod den
C D
atmosfæriske luft
og for at forme det Boltesvejsningens princip
mark ApS
Köster Dan Princippet ved boltesvejsning er, at der dannes kontakt mellem
smeltede metal, der
bliver presset op, Boltesvejsning. enden af bolten og grundmaterialets overflade ved, at bolten
placeres på denne (A).
når bolten presses
Lysbuen fremkommer ved, at spændingen stiger, når bolten hæves
ned i smeltebadet. fra grundmaterialet, hvorved lysbuen dannes. Der fremkommer
herved et smeltebad på grundmaterialet samtidig med, at boltens
I de fleste tilfælde yder keramikringen beskyttelse nok ende smelter (B).
mod den atmosfæriske luft, men i specielle tilfælde, Når den forudindstillede svejsetid er udløbet, presses bolten ned i
som fx ved boltesvejsning i aluminium, skal der tilføres smeltebadet hvorefter svejsningen størkner (C).
Efter svejsningen fjernes resterne af keramikringen, og svejsningen
yderligere beskyttelse i form af en inaktiv gas. er fædig (D).
Den her beskrevne form for boltesvejsning benævnes

af mange som boltesvejsning med løftetænding. En
variation af denne metode benævnes korttidsbolte-
svejsning, der især er egnet til påsvejsning af bolte med
en diameter på op til ca. 10 mm på tynde plader. Den
korte opvarmningstid af grundmaterialet gør, at denne
metode især er velegnet til svejsning af bolte på galva-
niserede plader.
En anden form for boltesvejsning er kondensatorsvejs-

Köster Danmark ApS ning eller tapsvejsning, som den også kaldes.
Emner til boltesvejsning.

Smede06_2.del.indd 280 16-07-2008 16:11:15

Svejsning 6
Holder
Emne, der skal påsvejses
Grundmateriale Lysbue
A B
Færdigsvejst emne
Köster Danmark ApS
Lysbue Emner til svejsning med kondensator.

Smeltebad
Kondensatorsvejsning har en meget kort lysbuetid på

C D ca. 5 millisekunder, hvilket giver en meget lokal op-
Princippet ved kondensatorsvejsning. varmning. Metoden kan derfor med fordel anvendes
Ved kondensatorsvejsning er der drejet en lille tap på enden af det emne, ved svejsning på tynde plader med en godstykkelse på
der skal svejses. Tappen sættes i kontakt med grundmaterialet (A). 1-1,5 mm, uden at der opstår varmemærker på pladens
Når svejsestrømmen fra den opladede kondensator frigøres, opstår
bagside.
der er lysbue (B).
Lysbuen danner et smeltebad på grundmaterialet samtidig med, at
den lille tap smelter (C). Boltesvejsning anvendes til fastsvejsning af bolte, skru-
Delene trykkes under hele forløbet sammen af en fjedrende kraft, er, gevindtappe, gevindbøsninger, styrestifter, isole-
som påvirker emnet, indtil det flydende metal er størknet (D). ringspinde, betonankre, armeringsjern m.m.
Princippet for denne form for boltesvejsning er, at der

er tale om en kortvarig lysbue med stor energi, der
smelter overfladerne, før de bliver trykket sammen.
Energien til lysbuen er normalt lagret i en konden-
sator. Det er denne, der har givet metoden sit navn.
Bolt-
Minimum
Boltesvejse- dimention Svejse-
godstykkelse
metode diameter position
mm
=ø
Boltesvejsning
1/4 3-25
med keramiksikring
Boltesvejsning Köster Danmark ApS
1/4 3-12
med beskyttelsesgas
Bolte med gennemgående gevind på flange til fastgørelse
Korttidssvejsning 1/8 maks. 10 af dæksel.
Kondensatorsvejsning 1/10 2-8
Boltesvejsedata.

Smede06_2.del.indd 281 16-07-2008 16:11:32

Andre svejsemetoder
Pulversvejsning
Pulversvejsning er en automatiseret form for lysbue-
svejsning, der til en vis grad har mange ting til fælles
med MAG-svejsning.
Princippet ved pulversvejsning er, at lysbuen og smelte-

badet er fuldstændig dækket af et lag granuleret pulver,
der beskytter svejsezonen mod den atmosfæriske lufts
skadelige virkninger.
Det ubeklædte tilsatsmateriale, der benyttes til
svejsningen, føres frem til smeltebadet fra en eller flere
Köster Danmark ApS trådruller efter samme princip, som vi kender det fra
Påsvejsning af gevindbolte som monteringshjælp ved skibs- MAG-svejsning.
bygning. Pulveret føres ned fra en beholder, så det placeres
foran svejsehovedet.
Lysbuen, der brænder i et hulrum under pulveret, er

ikke synlig, så svejseren behøver ikke at benytte svejse-
skærm.
En del af pulveret smelter og opbygger herved et be-
skyttende lag af slagge oven på svejsningen på samme
måde som ved svejsning med beklædte elektroder.
Tilsatstråd
Fremføringsruller Strømkilde
Köster Danmark ApS
Gevindbolte til dæksel for mandehul Pulversuger

ved tank- og skibsbygning.
Kontaktdyse Pulvertilførsel
Slagge Smeltebad
Lysbue Grundmateriale
Svejsemetal
Pulversvejsningens princip.

Smede06_2.del.indd 282 16-07-2008 16:11:38

Svejsning 6
Det pulver, der ikke smelter, suges op, og det kan bru-
ges igen.
Pulveret, der også betegnes som flux for pulversvejs-
ning, forhandles i flere forskellige typer betegnet ud
fra deres kemiske sammensætning. Betegnelsen for de
forskellige pulvertyper er som ved de beklædte elek-
troder:
• Sur.
• Neutral.
• Basisk.
Tilsatstråden er som regel en massiv tråd med diametre

fra 0,8 til 6 mm, men der kan dog også benyttes rørtråd
og båndtråd. Typen af tilsatstråd og pulver vælges ud ESAB
fra, hvilket grundmateriale der skal svejses i. Pulversvejseudstyr monteret på selvkørende vogn (traktor).
Metoden benyttes til såvel svejsning i ulegeret som
legeret stål. Når der svejses med pulversvejsning, kan dele af pulver-
svejseudstyret være monteret på en selvkørende vogn,
kaldet traktor, der bærer pulverbeholderen, trådrullen
samt trådreguleringsenheden.
Udstyret kan også hænges op i en form for bom over
emnet. Denne metode benyttes ved svejsning med flere
tilsatstråde på samme tid samt ved svejsning af runde
roterende emner.
Pulversvejsningsmetoden er kendetegnet ved, at den
har en meget stor nedsmeltnings- og svejsehastighed,
hvilket gør den velegnet til svejsning af store kant-
og stumpsømme, som især findes inden for skibs-
bygningsindustrien, brobygning og ved bygning af
offshore-installationer. Desuden benyttes metoden til
svejsning af rør og trykbeholdere.
Den mekaniserede svejseform gør det muligt at styre
svejseparametrene meget nøjagtigt, hvilket bevirker, at
der kun er en lille risiko for svejsefejl, samt at en svejs-
ning udført som pulversvejsning har en god og ensar-
tet kvalitet med en pæn overflade.
ESAB
Pulversvejsning.

Smede06_2.del.indd 283 16-07-2008 16:11:43

Andre svejsemetoder
Modstandssvejsning For at opnå den optimale linseformede punktsvejsning

Ved modstandssvejsning udnytter man den varme, der skal der være en nøje sammenhæng mellem elektrode-
dannes i et materiale på grund af dets modstand mod trykket, svejsestrømmen og svejsetiden.
elektrisk gennemstrømning. Punktsvejsning benyttes til samling af tyndere plade-
De materialer, der skal sammensvejses, opvarmes emner, der fx findes i karrosserier til biler, køle-fryse-
ved strømgennemgang til omkring smeltetemperatu- skabe, garderobeskabe, reoler, busser, togvogne osv.
ren, og ved samtidig at trykke emnerne sammen dan-
nes der en svejsning. Rullesvejsning
Svejsningen udføres uden brug af tilsatsmateriale. Ved rullesvejsning er punktsvejsningens to elektroder
udskiftet med to kobberruller.
Modstandssvejsning er en fællesbetegnelse for punkt- De overlappende plader køres frem mellem rulle-
svejsning, rullesvejsning og stuksvejsning. elektroderne, og der laves en række punktsvejsninger.
Disse punktsvejsninger kan udføres som overlappende
Punktsvejsning punktsvejsninger eller som enkelte punkter med af-
Ved punktsvejsning svejses overlappende plader sam- stand imellem, der afhænger af kravet til samlingens
men i nogle punkter. styrke og tæthed.
Princippet for punktsvejsning er, at man ved hjælp Rullesvejsning kan således svejse en samling, der er
af to vandafkølede kobberelektroder sammenpresser vand- og lufttæt.
emnerne. Der sendes herefter en kortvarig strøm fra Rullesvejsning eller, som den også benævnes, søm-
den ene elektrode gennem pladerne til den anden elek- svejsning benyttes fortrinsvis til svejsning af emner,
trode. På grund af den store elektriske modstand i plader skal være tætte, fx radiatorer, kølere, beholdere,
derne opnås den nødvendige svejsetemperatur. blikemballage, benzintanke, stålvaske, tønder m.m.
Svejsestrøm
Kobberrulle
Trykkraft
Tryk Omdrejningsretning
Kobberelektrode
Punktsvejsning
Svejsestrøm
Punktsvejsninger
Kølevand
Princip for punktsvejsning. Princip for rullesvejsning.

Smede06_2.del.indd 284 16-07-2008 16:11:49

Svejsning 6
Stuksvejsning Faste bakker Holdekraft Bevægelige bakker

Stuksvejsning eller brændstuksvejsning benyt-
tes til at sammensvejse to emner, der har næ-
sten samme facon.
De emner, der ønskes sammensvejst, skal
være bearbejdet i enderne, så der er berøring
på hele arealet.
Strukkraft
Emne, der skal svejses
Emnerne spændes op i kontaktbakker på en Svejsesvulst
sådan måde, at enderne støder op mod hinan-
den. Den ene kontaktbakke er fast, mens den
anden er bevægelig i længderetningen.
Svejsestrømmen ledes fra den ene kontaktbak- Princip for stuksvejsning.

ke til den anden gennem emnerne, hvorved de
sammenstødende ender opvarmes. Samtidig Wolframelektrode
med opvarmningen presses de sammen, og Plasmagas
der opstår en svejsning og stukning af mate- Kølevand
rialet. Bevægelige
Metoden, der er hurtig at benytte, giver en bakker
god svejsekvalitet og benyttes til sammen-
svejsning af dele til gear, cykelfælge, bilfælge,
dør- og vinduesrammer i aluminium, kæde-
led, jernbaneskinner, rør osv.
Plasmasvejsning
Plasmasvejsning er en videreudvikling af TIG- Gasdyse
svejsemetoden, hvor en lysbue brænder mel-
lem en elektrode af wolfram og arbejdsstyk-
ket. Pilotlysbue
Wolframelektroden sidder ved plasmasvejs-
ning i en vandkølet gasdyse, som også gen- Emne Plasmalysbue
nemstrømmes af plasmagassen.
Som regel benyttes der ren argon som plas-
magas, men andre typer og blandinger af gas
kan også benyttes.
Princip for plasmasvejsning.
Tændingen af plasmalysbuen sker for de fle-
ste svejseanlægs vedkommende ved hjælp af en lille lysbuen, der er meget koncentreret, har en temperatur,
hjælpelysbue, også kaldet en pilotlysbue, der fremkom- der ligger mellem 20.000 °C og 40.000 °C.
mer mellem wolframelektroden og gasdysen. Under hele svejseforløbet skal lysbuen og smelte-
Plasmagassen tvinges sammen med lysbuen gen- badet beskyttes mod den atmosfæriske lufts skadelige
nem et lille hul i dysens spids, hvorved der dannes en virkninger, og på samme måde som ved TIG-svejsning
plasmalysbue mellem dysen og arbejdsstykket. Plasma- anvendes den inaktive beskyttelsesgas argon.

Smede06_2.del.indd 285 16-07-2008 16:11:51

Andre svejsemetoder
Andre svejsemetoder
Plasmasvejsning adskiller sig fra TIG-svejsning Keyhole

ved, at plasmalysbuen er stabil og koncentre-
ret selv ved svejsning med en lille strømstyrke.
Plasmalysbue
Dette udnyttes ved den såkaldte mikroplasma-
svejsning, hvor der kan svejses i materialer, der
har godstykkelser helt ned til 0,01 mm.
Ved plasmasvejsning af pladetykkelser på op

til 6 til 8 mm uden skærpning anvendes det
såkaldte keyhole-princip (nøglehuls-princip). I-fuge
Smeltebad
Her anvender man så kraftig en plasmalysbue,
at der dannes et gennemgående hul i arbejds- Keyhole-gennemsvejsning, princip.
stykket lige under lysbuen. Bag dette hul for-
enes det smeltede metal fra hulkanterne til en
sammenhængende smelte, som størkner og
danner svejsegodset.
Med keyhole-plasmasvejsning er indtrængnin-

gen dyb og snæver, og man får derved mulig-
hed for at opnå fuldstændig gennemsvejsning.
Det udnyttes til svejsninger af samlinger,
hvor der kræves en glat bagside – fx hvis der
ikke er mulighed for at komme til på den an-
den side.
Plasmasvejsning er en metode, der giver svejs-

ninger af meget høj kvalitet i såvel jernholdige
materialer som ikke jernholdige, men meto-
den benyttes dog fortrinsvis til svejsning af
rustfaste materialer.
Svejsninger kan udføres såvel manuelt som
maskinelt, men metoden bruges fortrinsvis Migatronic
inden for den automatiserede svejsning. Automatiseret plasmasvejsning.

Smede06_2.del.indd 286 16-07-2008 16:11:51

Svejsning 6
Kontrol af svejsninger
Det er med svejsning som med andre håndværksmæs-
sige discipliner, at når der er en menneskelig faktor
med i spillet, kan der opstå fejl.
Det er praktisk taget umuligt at udføre en manuel
svejsning, der er 100 %, som en svejsning skal være. Stumpsøm med indre fejl.
Der vil altid være et eller flere punkter på svejsningen,
der afviger fra det optimale. men oftere ved svejsning af stål med større styrke og
Årsagen til, at nogle af disse fejl og afvigelser fore- varmefasthed. Når man skal svejse i nogle af disse stål,
kommer, kan være svejseudstyret, der ikke er i orden, er det vigtigt at følge den svejseprocedure eller svejsein-
eller at man ikke har indstillet det optimalt. Den mest struks, man har fået udleveret. Det vil nedsætte risikoen
almindelige årsag til svejsefejl er svejseren, der måske for fejl.
ikke er dygtig nok, mangler den nødvendige rutine el-
ler måske bare er ukoncentreret i et lille øjeblik. Kontrollen af de færdige svejsninger kan udføres på
Der kan være tale om ydre fejl som fx, at svejsningen forskellige måder, der er bestemt ud fra de normer og
ikke har opnået den ønskede facon. Den kan nogle ste- standarder, som svejsningen og konstruktionen skal
der være for høj, mens den andre steder måske ikke er godkendes efter. Man inddeler normalt kontrolmeto-
så stor, som det er krævet. derne i to grupper: Ikke destruktiv kontrol og destruk-
tiv kontrol.
Forskellen på de to kontrolmetoder fremgår af nav-
nene. Ved destruktiv kontrol ødelægges svejsningen
ved kontrollen i modsætning til ved ikke destruktiv
kontrol, hvor kontrollen udføres på den svejsning, der
indgår som en del af den færdige konstruktion.
I langt de fleste tilfælde møder man den ikke de-
struktive kontrol af svejsninger.
Kantsøm med varierende a-mål.
Ved svejsning af stumpsømme med fuld gennembræn-

ding kan der opstå gennemløb, hvilket vil sige, at der
er kommet for meget svejsemetal på svejsningens bag-
side.
Ud over de ydre fejl kan der under udførelsen af
svejsningen også være opstået indre fejl, fx slagge-
indeslutninger ved elektrodesvejsning, rester af wol-
fram ved TIG-svejsning eller, som det meget ofte ses,
porer, der er små hulrum inde i svejsningen. Destruktiv kontrol.
Selvom svejseren har udført sit arbejde godt og fejlfrit,

kan der være sket ændringer i grundmaterialets struktur Ikke destruktiv kontrol
i den varmepåvirkede zone, der gør, at svejsningen ikke Når der tales om ikke destruktiv kontrol, vil man ofte
har den ønskede styrke. Det sker dog normalt ikke ved møde betegnelsen NDT-kontrol, der er forkortelsen
svejsning af almindeligt konstruktionsstål som Fe 360, for den engelske betegnelse Non Destructive Testing.

Smede06_2.del.indd 287 16-07-2008 16:11:55

Carl Bro Industri & Marine as
Ikke destruktiv kontrol – klargøring til radiografikontrol. Måling af svejsnings a-mål med a-målslære.
Ikke destruktiv kontrol kan være: Visuel bedømmelse af svejsninger

efter DS/EN ISO 5817
• Visuel bedømmelse. DS/EN ISO 5817 er en fælles Europæisk Norm, der
• Radiografikontrol, røntgen. har fastlagt 3 kvalitetsniveauer for svejsninger i stål be-
• Ultralydsprøvning. nævnt klasse B, C og D, hvor B er den bedste kvalitet og
• Magnetpulverprøvning. D den dårligste.
• Kapillarfarveprøvning. Kvalitet D er som nævnt den dårligste kvalitet efter
normen, og det er ikke så ofte, at en svejsning af denne
Visuel bedømmelse kvalitet kan accepteres, hvis der er opstillet krav til kva-
Som nævnt er det meget svært at udføre en svejsning, liteten.
der er helt ensartet. Derfor er der også opstillet regler Kvalitet C er den mest benyttede kvalitet ved de
og normer for, hvor store afvigelser der må være på en svejseopgaver, hvor der er krav om kvalitet, fx:
svejsning, for at den kan godkendes efter de opstillede
krav. • Ved skibsbygning.
• Mindre fjernvarmerør.
Man kan som regel godt selv se, hvis svejsningen ikke • Svejsning på konstruktioner, hvor der ikke er risiko
er helt fejlfri. Det kan fx være a-målet, der varierer i for skader på personer, hvis konstruktionen bryder
størrelsen, eller der kan være lidt sidekærv i dækstren- sammen.
gen.
Man kan ofte have svært ved at se, om fejl og af- Kvalitet B kræves ved konstruktioner, hvor der er stor
vigelser på svejsningen er for store. Derfor vil vi i det risiko for personskader, hvis der sker brud i svejsnin-
følgende se nærmere på, hvilke visuelle krav der ifølge ger, fx ved:
DS/EN ISO 5817 stilles til den færdige svejsning, for at
den kan godkendes efter opstillede krav. • Offshore-installationer.
En visuel bedømmelse er en vurdering af svejsnin- • Trykbærende anlæg som store kedler på kraftværker.
gens overflade for at undersøge den for synlige fejl og • Større hovedledninger for fjernvarme.
afvigelser. • Kranarme og lignende.

Smede06_2.del.indd 288 16-07-2008 16:11:57

Svejsning 6
Kravene til svejsningens kvalitet kan fx fastsættes af Definitioner

den, der konstruerer og beregner konstruktionen, den, Korte fejl
der senere skal købe den færdige konstruktion, et for- - En eller flere fejl, der tilsammen ikke er længere end
sikringsselskab som Norsk Veritas eller Lloyds, myn- 25 mm målt inden for en sammenhængende længde
digheder som Skibstilsynet, Arbejdstilsynet og Energi- af svejsningen på 100 mm eller 25 % af svejsningens
styrelsen eller andre. længde, hvis denne er kortere end 100 mm.
Kvalitetskravet til svejsningen skal fremgå af tegningen Systematiske fejl

eller beskrivelsen af emnet, og det er vigtigt, at man - Fejl, der er jævnt fordelt i svejsningen i den svejse-
ved, om den svejsning, man skal i gang med at svejse, længde, der skal undersøges, og hvor størrelsen på den
skal svejses til kvalitet B, C eller D. enkelte fejl er inden for de fejlgrænser, der er angivet i
For at beskrive de forskellige tilladte fejlstørrelser tabellen.
ved brugen af DS/EN ISO 5817 benyttes følgende for-
kortelser og definitioner. Projiceret område
- Område, hvor fejl, der er fordelt i det volumen af
svejsningen, der bedømmes, vises todimensionalt.
a - nominelt a-mål, der er det a-mål,
som er foreskrevet på tegningen
b - bredden af svejsesvulsten
d - diameter af overfladepore
FAKTA
h - fejlens størrelse, målt som bredde eller højde

l - fejlens længde
s - stumpsømmens nominelle tykkelse
eller den foreskrevne indtrængningsdybde
t - plade- eller vægtykkelse
z - kantsømmens benlængde

Smede06_2.del.indd 289 16-07-2008 16:12:01

Grænser for fejl ved kvalitetsniveauer

Kantsøm Beskrivelse t i mm
D C B
Porer i overfladen 05 til 3 d 0,3 s Ikke tilladt Ikke tilladt
Maks. dimension for en enkelt pore. > 3 d 0,3 s d 0,2 s Ikke tilladt
men maks. 3 mm men maks. 2 mm
Sidekærv 05 til 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt

h 0,2 t h 0,1 t
l Glat overgang kræves.
>3 h 0,2 t h 0,1 t h 0,05 t
h Dette betragtes ikke som en syste- men maks. 1 mm men maks. 0,5 mm men maks. 0,5 mm
matisk fejl.
Mangelfuld indtrængning > 0,5 Korte fejl: Ikke tilladt Ikke tilladt
h 0,2 a
Svejsningen har ikke opnået den men maks. 2 mm
foreskrevne indtrængningsdybde s.
(h = manglende indtrængning)
(1 = opnået indtrængningsdybde)
h
1
s
Mangelfuld tilpasning 05 til 3 h 0,5 mm + h 0,3 mm + h 0,2 mm +
0,1 a 0,1 a 0,1 a
For stor afstand mellem de dele,
der skal svejses sammen, eller >3 h 1 mm + 0,3 a h 0,5 mm + 0,2 a h 0,5 mm + 0,1 a
mangelfuld tilpasning. men maks. 4 mm men maks. 3 mm men maks. 2 mm
h
Overhvælvet (konveks) 0,5 h 1 mm + 0,25 b h 1 mm + 0,15 b h 1 mm + 0,1 b

sømoverflade men maks. 5 mm men maks. 4 mm men maks. 3 mm
A Ved en konveks svejsesøm er der

forøget risiko for, at der kan opstå
h en uheldig kærvvirkning ved A.
b
Kvalitetsniveauer for kantsømme.

Smede06_2.del.indd 290 16-07-2008 16:12:02

Svejsning 6
Kantsøm Beskrivelse t i mm
D C B
For stort a-mål 0,5 Ubegrænset h 1 mm + 0,2 a h 1 mm + 0,15 a
I mange tilfælde vil en svejsning
svejst med for stort a-mål (2) blive
2 godkendt.
Det er dog meget uøkonomisk at
h svejse et for stort a-mål.
(1 = foreskrevet a-mål)
1
For lille a-mål 05 til 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt
h 0,2 + 0,1 a h 0,2 mm
Svejsningen opnår ikke den
1 fornødne styrke, når a-målet er for > 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt
lille (2). h 0,3 + 0,1 a h 0,3 + 0,1 a
h (1 = foreskrevet a-mål) men maks. 2 mm men maks. 1 mm
Ulige store kateter 0,5 h 2 mm + 0,2 a h 2 mm + 0,15 a h 1,5 mm + 0,15 a
Nogle tegninger foreskriver, at

h svejsningen skal svejses med ulige
store kateter.
Forkert overgang 0,5 α 90° α 110° α 110°
(mellem overflade af grundmate-

α1 rialet og svejsesøm )
α2
Kvalitetsniveauer for kantsømme.

Smede06_2.del.indd 291 16-07-2008 16:12:03


Stumpsøm Beskrivelse t i mm
D C B
Porer i overfladen 05 til 3 d 0,3 a Ikke tilladt Ikke tilladt
d Maks. dimension for en enkelt pore. > 3 d 0,3 a d 0,2 a Ikke tilladt
Mangelfuld indtrængning 0,5 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt

h 0,2 s h 0,1 s
s = foreskevne indtrængningsdybde. men maks. 2 mm men maks. 1,5 mm
(h = manglende indtrængning)
Rodfejl 0,5 Korte fejl: Ikke tilladt Ikke tilladt

h 0,2 t
Forekommer kun ved ensidig men maks. 2 mm
stumpsømssvejsning i såvel plade
som rør.
h
Sidekærv 05 til 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt
h 0,2 t h 0,1 t
Glat overgang kræves.
>3 h 0,2 t h 0,1 t h 0,05 t
h Dette betragtes ikke som en syste- men maks. 1 mm men maks. 0,5 mm men maks. 0,5 mm
h matisk fejl.
Overvulst 0,5 h 1 mm + 0,25 b h 1 mm + 0,15 b h 1 mm + 0,1 b

men maks. 10 mm men maks. 7 mm men maks. 5 mm
Der kræves en glat overgang mel-
b lem svejsning og grundmateriale.
Gennemløb 05 til 3 h 1 mm + 0,6 b h 1 mm + 0,3 b h 1 mm + 0,1 b
Ved gennemløb er der risiko for, h 1 mm + 0,2 b

at der kan opstå en uheldig kærv- >3 h 1 mm + 1,0 b h 1 mm + 0,6 b men maks. 3 mm
virkning mellem svejsningen og men maks. 5 mm men maks. 4 mm
h grundmaterialet.
b
Kvalitetsniveauer for stumpsømme.

Smede06_2.del.indd 292 16-07-2008 16:12:03

Svejsning 6
Stumpsøm Beskrivelse t i mm
D C B
Forsætning >3 h 0,25 t h 0,25 t h 0,1 t
men maks. 5 mm men maks. 4 mm men maks. 3 mm
Af fugekanter, plader og langsgå-
h ende sømme
Forsætning af fugekanter, rør 0,5 h 0,5 t h 0,5 t h 0,5 t

h t men maks. 4 mm men maks. 3 mm men maks. 2 mm
Kvalitetskravene er gældende for
rundsømme i rør.
Mangelfuld opfyldning 05 til 3 Korte fejl: Korte fejl: Ikke tilladt

h 0,25 t h 0,1 t
>3 Korte fejl: Korte fejl: Korte fejl:

h h 0,25 t h 0,1 t h 0,05 t
t men maks. 2 mm men maks. 1 mm men maks. 0,5 mm
Indafhvælvning i roden 05 til 3 h 0,2 mm + 0,1 t Korte fejl: Ikke tilladt

Der kræves en glat overgang. h 0,1 t

h 0,2 t h 0,1 t h 0,05 t
h men maks. 2 mm men maks. 1 mm men maks. 0,5 mm
Sidekærv på rodsiden 05 til 3 h 0,2 t + 0,1 t Korte fejl: Ikke tilladt

h 0,1 t
h Glat overgang kræves.
h 0,2 t h 0,1 t h 0,05 t
men maks. 2 mm men maks. 1 mm men maks. 0,5 mm
Overløbning af svejsemetal 0,5 h 0,2 b Ikke tilladt Ikke tilladt
En fejltype, der især kan opstå ved

svejsningi positionen ”side-ind”
PC.
Kvalitetsniveauer for stumpsømme.

Smede06_2.del.indd 293 16-07-2008 16:12:04

Strålingens styrke bliver mindre, når den trænger gen-

nem et emne af stål, men alle stråler går igennem og er
med til at farve (sværte) den fotografiske film, der er
placeret på emnets bagside. Filmen sværtes i forskellige
Strålekilde nuancer afhængigt af, hvor svækkede strålerne er blevet
Røntgenstråling under passagen af emnet. Jo tykkere materiale strålerne
skal igennem, desto svagere bliver de, og dette kan ses
Emne
på filmen som en lysere farve, fx, hvis der er gennemløb
eller overhøjde på dækstrengen. Man kan også se, om
svejseren har glemt at fjerne eventuelle svejsesprøjt fra
svejsningen og det omkringliggende grundmateriale.
Røntgenkontrol, skematisk. Film Modsat bliver filmen mørk de steder, hvor der ikke er så
meget materiale, som gennemstråles, fx hvis disse passe-
Radiografikontrol, røntgen rer gennem et hulrum (pore) eller en slaggeindeslutning,
Den visuelle bedømmelse kan man selv være med til hvilket kan ses som en mørk aftegning på filmen. Det
at foretage, da det er fejl på svejsningens overflade, der samme gør sig gældende, hvis der er sidekærv, sugninger
bedømmes. Modsat er det med radiografikontrol, der eller mangelfuld opfyldning på svejsningens overflade.
bruges til at påvise indre fejl i selve svejsningen som fx Filmen mærkes ved, at man på overfladen af det
porer, kraterporer, slaggeindeslutninger, indeslutnin- svejste emne placerer blytal. Målebånd og billedindi-
ger af wolfram, fejl i roden, bindingsfejl mellem stren- kator gennemstråles også, hvorved de giver en meget
gene og grundmaterialet samt revner. lys aftegning på filmen.
Kontrollen viser dog også, hvis der er fejl på svejs-
ningens overflader, hvilket kan være en fordel. Især hvis
30
Sidekærv
det er en svejsning i et rør, hvor vi ikke kan bedømme
svejsningens rodside visuelt. Porer Gennemløb
20
Det er fejl som gennemløb, skiftefejl, overløbning af

svejsemetal, sugning, indadhvælvning samt sidekærv, 11
PA
10
der kan afsløres på svejsningens overflade. 48

06
Princippet ved radiografikontrol af en svejsning er, 23 Billedindikator
at den gennemstråles af røntgen- eller gammastråler,
Svejsesprøjt Slaggeindeslutninger
der begge har den egenskab, at de kan trænge igennem
faste stoffer som fx stål.
30
Målebånd
20
Nummeret
på svejseren
11
PA Svejsestillingen
10
48 Pilemærke
06
23 Svejsningens
identifikationsnummer
Resultat af radiografikontrol
Målebåndet gør det lettere at finde fejlene på det svejste emne,
hvis det skal repareres. Pilemærket benyttes mest i forbindelse med
radiografiundersøgelse af rør, hvor det bruges til at vise målebåndets
nulpunkt samt placeringen af filmen på røret. Billedindikator med-
Røntgenkontrol i anvendelse. tages som kontrol af, at billedkvaliteten er, som den skal være.

Smede06_2.del.indd 294 16-07-2008 16:12:04

Svejsning 6
Resultatet af en sådan radiografikontrol er vist i den Oftest kan man ikke

foregående figur, hvor man også kan se, hvad der kan foretage røntgen-
aflæses på den færdige film. kontrol af en kant-
søm, da den har
Bedømmelsen af forskellige godstyk-
filmen kan først kelser.
ske, efter at denne
er fremkaldt og Røntgen- og gam-
tørret. Filmen er mastråler er sund-
negativ på samme hedsskadelige. Der-
måde som de nega- for er der store krav
tiver, man får, når til sikkerheden, når
man indleverer en der skal foretages
film fra sit kamera røntgenkontrol af Opstilling til radiografikontrol.
til fremkaldelse. svejsninger.
Det er kun mu- Mindre emner, der er lette at transportere, fotogra-
ligt at vurdere fil- feres i specielle rum, der er opbygget af beton og arme-
men ved hjælp af et ret med bly. I disse rum kan man tillade sig at benytte
specielt udstyr, som en stærkere strålingskilde, så det færdige billede bliver
kaldes en betragter- mere tydeligt.
kasse. Den består af
en kraftig lysgiver, Svejsninger på større emner som offshore-installatio-
der kan gennemlyse Billedindikator ner, kraftværkskedler, skibe, broer osv. fotograferes på
filmen, så de for- Billedindikatoren består af syv blytråde i stedet med et transportabelt udstyr.
skellige farvenuan- forskellige tykkelser. En del af disse skal Strålerne fra dette udstyr er også skadelige, så der
være synlige på filmen.
cer træder frem. er normalt en sikkerhedsafstand på 20 til 50 meter, af-
hængigt af strålernes styrke. Denne sikkerhedsafstand
skal man overholde, hvis der ”filmes” på arbejdsplad-
sen.
Betragterkasse til vurdering af filmen.
Ulempen ved radiografikontrol af svejsninger er, at

man ikke kan se, hvor langt nede i svejsningen even- Overholdelse af sikkerhedsafstand ved radiografikontrol.
tuelle fejl befinder sig. Det kan ellers være en fordel at
vide, når fejlen på et senere tidspunkt skal repareres.

Smede06_2.del.indd 295 16-07-2008 16:12:07


Ultralydsprøvning Ekkoet, der frem-
En anden form for kommer ved ultra-
kontrol af svejs- lydsprøvning, kan
ninger og materia- aflæses på en lille
ler er undersøgelse skærm, hvor man Ultralydsundersøgelse af stumpsøm.
med ultralyd. Det ud fra højden af
foretages med et ekkoet kan se, om
simpelt, bærbart det er et såkaldt
udstyr, som er let bundekko (emnets
at transportere ud modsatte overfla-
til det sted, der skal de) eller et fejlekko,
undersøges. Ultralydsprøvning. der er kortere end
bundekkoet.
Princippet, der benyttes til ultralydsundersøgelse, er, at
der fra et lille lydhoved, som føres langsomt hen over Ud fra disse ekkoer
materialet, udsendes ultralydssvingninger. kan man bestemme Ultralydsundersøgelse af kantsøm.
For at opnå den bedst mulige kontakt mellem lyd- materialets gods-
hovedet og emnets overflade smører man overfladen tykkelse, hvilket udnyttes til kontrol af fx pladetykkel-
med et geleagtigt materiale. sen i et ældre skibsskrog, vægtykkelsen i trykbærende
Ultralyden sendes ned i emnet, hvor den fortsætter, anlæg m.m. Endvidere kan man se, om der er en fejl
indtil den møder modstand i form af en fejl, eller indtil i emnet. Hvis der er en fejl, kan man bedømme, hvor
den støder mod emnets modsatte overflade. Når ultraly- lang den er, samt hvor dybt nede i emnet den er pla-
den møder modstand, reflekteres den tilbage på samme ceret.
måde som lyd, der kastes tilbage som ekko fra en væg.
Ultralydsundersøgelse kan benyttes til kontrol af både
Bundekko Fejlekko kant- og stumpsømme. Metoden er især velegnet til at
finde fejl som:
20
• Revner.
10
• Kraterrevner.
0
• Bindingsfejl.
• Sidekærv.
• Indadhvælvning
i roden.
• Gennemløb.
Den er derimod
ikke særlig velegnet
Lydhoved til at finde indeslut-
ninger af porer og
slagger.
20
Princippet for ultralydsprøvning. Ultralydsprøvning.

Smede06_2.del.indd 296 16-07-2008 16:12:23

Svejsning 6
Jernpartiklerne tiltrækkes af det afbøjede magnetfelt

og danner derved en vold over revnen. Den vold, der
dannes af de farvede jernpartikler, er meget bredere
end revnen.
Metoden kan således påvise mikroskopiske revner,
der er så små, at de ikke kan ses med det blotte øje, før
der påføres jernpartikler.
Det er meget benyttet at farve svejsningen samt den

varmepåvirkede zone med en lys kontrastfarve for at
gøre det lettere at se eventuelle revner, og hvis man vil
gøre det endnu lettere at se fejlen, kan man benytte
jernpartikler, der er belagt med et fluorescerende stof.
Når emnet så belyses med et ultraviolet lys, bliver fejlen
meget synlig.
Kapillarfarve-
Magnetpulverprøvning. prøvning
Kapillarfarveprøv-
Magnetpulverprøvning ning anvendes for-
Prøvning med magnetpulver er en billig og effektiv trinsvis til at finde
metode til at finde eventuelle revner på overfladen el- overfladerevner i
ler lige under denne i materialer, der kan gøres mag- materialer, der ikke
netiske. lader sig magnetise-
re, som fx alumini- Carl Bro Industri & Marine as
Princippet ved metoden er, at man ved hjælp af en um samt de fleste Udstyr til kapillarfarveprøvning.
kraftig elektromagnet skaber et magnetfelt i det emne, typer rustfast stål.
der skal undersøges. Prøvningen kan udføres på svejsninger, der lige er
Hvis der er revner i materialet, vil der ske en afbøj- svejst, for at se, om der er fejl i selve svejsningen eller
ning i de magnetiske kraftlinjer, hvorved disse bliver den varmepåvirkede zone. Desuden benyttes metoden
tvunget ud til overfladen og danner et magnetisk læ- til at undersøge ældre konstruktioner og maskindele,
kagefelt. Lækagefeltet kan gøres synligt ved at påføre der har været i drift i en periode, for at afklare, om der
overfladen små farvede jernpartikler, der er opløst i en eventuelt er opstået forskellige former for trætheds-/
væske. ældningsrevner. Dette er især benyttet ved driftskon-
trol af flyvemaskiner.
Jernpartikler Princippet ved kapillarfarveprøvning er, at man påfø-

Revne Magnetfelt rer emnets overflade en farvet indtrængningsvæske,
der har den egenskab, at den kan trænge ind i selv me-
get små revner på grund af kapillarvirkningen.
For at synliggøre, at der er revner i materialet, på-
føres der derefter en såkaldt fremkaldervæske. Frem-
kaldervæsken har den egenskab, at den, når den tørrer,
kan virke som en slags trækpapir, der suger indtræng-
Princippet for magnetpulverprøvning. ningsvæsken ud af revnen.

Smede06_2.del.indd 297 16-07-2008 16:12:27

Destruktiv kontrol
Når man taler om de destruktive kontrolmetoder i for-
bindelse med svejsning, benyttes de for det meste, når
der skal fremstilles (svejses) en procedureprøve.
Procedureprøve
En procedureprøve er en prøvesvejsning, der udføres
for at kontrollere, om den færdige svejsning og grund-
materialet i den varmepåvirkede zone har de krævede
mekaniske egenskaber, efter at den er færdigsvejst.
Ved prøvesvejsningen skal man følge en på forhånd
udfærdiget foreløbig svejseprocedure (pWPS), der for-
tæller, hvilke parametre man skal følge under prøve-
Kapillarvæsken påføres. svejsningen.
Prøvesvejsningen overvåges af godkendte svejsesag-
kyndige, der skal måle og registrere, om de angivne
svejseparametre følges inden for de tolerancer, der er
opstillet.
Foreløbig svejseprocedure
PWPS (Preliminary Welding Procedure Specifikation)
Prøvesvejsning med tidtagning samt

måling af svejsestrøm og -spænding
Destruktiv og
ikke destruktiv prøvning
Fremkaldervæsken påføres, og revnen bliver synlig.

Godkendt svejseprocedure
WPAR (Welding Procedure Approval Record)
Indtrængningsvæsken vil farve den tørrede fremkal-
dervæske i et område, der er flere gange bredere end
revnen.
Svejseprocedurespecifikation Svejseprocedurespecifikation
Hvis der ønskes en særlig god påvisning af revnen, kan WPS WPS
man med fordel benytte en fluorescerende indtræng- (Welding Procedure (Welding Procedure
Specifikation) Specifikation)
ningsvæske og ultraviolet lys på samme måde som ved
en magnetpulverprøvning.
Arbejdsinstruktioner Arbejdsinstruktioner
Opbygning i en procedureprøve.

Smede06_2.del.indd 298 16-07-2008 16:12:31

Svejsning 6
Det prøvesvejste emne kontrolleres gennem en række Man har herved en god sikkerhed for, at den færdige
af de destruktive test. Hvis resultaterne er tilfredsstil- produktionssvejsning har de samme mekaniske egen-
lende, godkendes prøvesvejsningen som en procedure- skaber, som procedureprøven har, når den er svejst
prøve (WPAR). med de samme parametre.
På baggrund af den godkendte procedureprøve ud-
færdiges der herefter nogle svejseprocedurer (WPS’er) De destruktive kontrolmetoder benyttes desuden ved
eller arbejdsinstruktioner, som man skal følge ved en nogle svejsemetoder som kontrol af de prøver, en svej-
lignende svejsning i produktionen. ser skal udføre for at få et svejsecertifikat.
pWPS nr: 9401

Foreløbig Side: 1 af 2
svejseprocedurespecifikation pWPS
Dato: 1994-06-21
Aktivitet: Udført i henhold til: EN 287
LYSBUESV. STUMPSØMME Suppl. spec.: SBC 44
Pkt 6 Godkendt tilsatsm.
Grundmateriale: Gruppe: Godstykkelse: Rørdiameter:
A: DS/CEN/CR ISO 15608 1.1 12
Imod B: DS/CEN/CR ISO 15608 1.1 12
Forvarme: 50 °C Maks. interpass-temperatur 250 °C
Svejsestilling: PF Bagskinne: Ingen
60° ± 2
Fugeprofil: Opspænding: Se bem. 1
Hæftning: Opfugning: mm2
Se bem. 1: Forvarme:
Forvarme: 50 °C Fugeelektrode: °C
Hæftlængde: mm Diameter: mm
1,5 ± 0,5 Antal strenge: 1 Lufttryk: bar
8
3,0 ± 1 Anatal/meter: Slibning:
0 PF
Sømopbygning: Stilling: Ingen
Bem.1. Clamps og/eller ophæftning i fugen anvendes i samme
omfang som i prod. og iht. DS/EN 1011
Længde min. 4 x t, maks. 50 mm
Hæftn. udf. med data som str. no. 1
Svejse- Dimension Klassifikation Gas/pulver
Streng Tråd/elektrode
proces mm DS 323/ISO 2560 Gasflow: l/min
1 111 OK.53.00 2.50/350 E 51 5B 24 (H)
3.25/450
2-N 111 OK.53.05 3.00/350 E 51 5B 24 (H)
3.50/350
Strøm Trådhast. Kont. Hast. m/min/ Energi
Streng Volt Bem.
Art A mm/min afst. Str. længde mm MJ/m
1 DC - 60 - 90 55 - 79 0.9 - 1.3 1
80 - 130 124 - 178 0.9 - 1.3 1
2-N DC+ 100 - 125 68 - 93 1.1 - 1.5
125 - 175 93 - 127 1.1 - 1.5
Eksempel på svejseprocedurespecifikation.

Smede06_2.del.indd 299 16-07-2008 16:12:32

Bøjeprøver
Prøvningen foretages på prøvestænger, der er udtaget
af prøvesvejsningen, og de kan være fremstillet som
Slagsejhedsprøver runde stænger eller som stænger med et kvadratisk
tværsnit afhængigt af det emne, der skal prøves.
Trækprøver
Makrostruktur-
prøve
Prøveemner til destruktiv kontrol.
De prøveemner, der benyttes til den destruktive kon-

trol, kan udtages af prøvesvejsningen, som vist på figu-
ren ovenfor. Destruktiv kontrol kan være: Prøvestænger til trækprøve.
• Trækprøvning. For at bestemme trækprøvens forlængelse mærkes

• Slagsejhedsprøvning. denne op med et antal streger, som opmåles før og ef-
• Bøjeprøvning. ter, at prøven er foretaget.
• Brudprøvning. I de fleste tilfælde vil bruddet ske ved siden af svejs-
• Makrostrukturanalyse. ningen i den varmepåvirkede zone, idet svejsemetallet
• Hårdhedsmåling. som regel er stærkere end det grundmateriale, der svej-
ses i.
Trækprøvning
Trækprøvningen udføres for at give oplysninger om
svejsesamlingens styrke og sejhed. Med styrke menes,
hvor stor en kraft der skal til for at ødelægge samlin- Brud
gen. Sejhed er, hvor meget samlingen kan give sig, dvs.
forlænges, før den ødelægges.
Emne før og efter trækprøve.
Trækprøvemaskinen er udstyret med en skriver, der

under trækprøvningen optegner en kurve, der viser
sammenhængen mellem den kraft, der trækkes med,
og emnets forlængelse. Det optegnede diagram er sam-
tidig dokumentation for, hvordan trækprøven er for-
løbet.
Ud fra kurven kan man beregne prøveemnets mekani-

ske egenskaber med hensyn til brudstyrke Rm, flyde-
Maskine til trækprøvning. grænse Re og forlængelse A5 eller A10. Disse tre vær-

Smede06_2.del.indd 300 16-07-2008 16:12:33

Svejsning 6
dier vil man møde i Flydegrænsen (Re)

materialekataloger Flydegrænsen eller
og datablade for elasticitetsgrænsen, Mekaniske egenskaber:
Flydegrænse: 460 N/mm2
de elektroder og som den også beteg- Brudstyrke: 550 N/mm2
andre tilsatsmate- nes, er et udtryk for, Forlængelse (5xD): 26%
rialer, der benyttes hvor meget materi-

i forbindelse med alet kan tåle at be-
svejsning. lastes, før det får en
blivende formforan-
Brudstyrken (Rm) dring. Flydegrænsen
Den største træk- angives i N/mm2.
spænding, materi- I praksis vil det
alet kan tåle at be- sige, at hvis man
lastes med, inden trækker i materia-
det ødelægges, er let med en kraft op
brudstyrken. Brud- til flydegrænsen, vil
styrken angives i materialet strække Mekaniske egenskaber:
Flydegrænse, Re: 450-510 N/mm2
N/mm2. Dette mål sig på samme måde Brudstyrke, Rm: 530-610 N/mm2
Forlængelse,A5: 24%
benyttes også til at som et stykke elastik
angive styrken af og trække sig sam-
Prøvningen foretages i en træk-
stål. Fx er Fe 360 et men til den oprinde- Eksempler på angivelser af mekani-
prøvemaskine, hvor emnet spæn-
stål, der har en mi- lige længde, når der ske egenskaber.
des op mellem maskinens spænde-
nimum brudstyrke anordninger. Der trækkes langsomt ikke trækkes mere.
på 360 N/mm2. i emnet, indtil det trækkes over.
Forlængelsen (A)
Træk [N/mm2]
Forlængelsen er et tal, der fortæller, hvor meget læng-
1 Udgangslængde. Rm den af prøveemnet er forlænget med. Forlængelsen
2 Udgangslængde måles i mm, men angives som regel i procent A5 eller
plus forlængelse. Re A10 afhængigt af afstanden mellem målepunkterne,
Rm Brudstyrke. før emnet trækprøves.
Re Flydegrænse. Forlængelse [%]
A5-forlængelsen er som regel større end A10-værdien,

fordi indsnævringen af emnet og dermed også den
1 største forlængelse sker midt på prøvestangen.
5xd d
A
10 x d
B
2 Forlængelser
Trækprøvekurve. A A5-forlængelse. B A10-forlængelse.

Smede06_2.del.indd 301 16-07-2008 16:12:36

Slagsejhedsprøvning
Slagsejhedsprøvningen eller kærvslagsprøven, som
den også kaldes, udføres for at afprøve svejsesamlin-
gens slagsejhed.
Slagsejheden er en værdi, der fortæller om emnets
evne til at modstå pludselige belastninger som stød og
slag. Et sejt materiale er ikke nær så følsomt over for dis-
se belastninger, som et skørt eller sprødt materiale er.
For at udføre en slagsejhedsprøve udtages der et an-
tal prøveemner fra det prøvesvejste emne.
Slagsejhedsprøven udføres på emner, hvori der er fræ-

set en kærv. Kærven kan have forskellig udformning,
men den mest benyttede er den såkaldte Charpy-V-
kærv (skarp-V-kærv).
Maskine til slagsejhedsprøvning.
Opstilling før prøvning
45°
2
R = 0,25
Pendulhammeren rammer og bryder prøveemnet
Emne med Charpy-V-kærv til slagsejhedsprøve.
Selve prøvningen udføres i en prøvemaskine, der består

af et anlæg, hvori prøveemnet lægges, og en slags ham-
mer, der er ophængt på samme måde som et pendul.
Prøvningen udføres ved, at prøveemnet anbringes i Pendulhammerens udslag angives med slæbeviseren
anlægget, hvorefter pendulhammeren udløses. Denne
svinger ned, bryder emnet og fortsætter svingningen
forbi anlægget for prøveemnet.
På en skala, der er forsynet med en slæbeviser, kan man
så efter prøvningen aflæse, hvor stor en energimængde
hammeren har mistet ved at slå emnet over. Jo længere
pendulet slår ud efter bruddet, desto mindre energi har
hammeren mistet, og desto mere skørt er materialet. Slagsejhedsprøve.

Smede06_2.del.indd 302 16-07-2008 16:12:37

Svejsning 6
Slagsejheden af det afprøvede materiale angives i J sam-

men med en prøvningstemperatur på fx +20 °C, 0 °C
eller -20 °C.
Prøvningstemperaturen angives, fordi mange af de
ståltyper og tilsatsmaterialer, man anvender til svej-
ste konstruktioner,
normalt er seje,
men de bliver skø-
Prøvning af svejsningens overside, Prøvning af svejsningens rodside,
re, når de afkøles til V-søm V-søm
lave temperaturer.
Her er vist et ek- Prøvning af svejsninger.
sempel på dette ved
en basisk elektrode, Prøven udføres ved hjælp af et hydraulisk eller meka-
Mekaniske egenskaber:
hvor slagsejheden er Slagsejhed, nisk værktøj, hvor emnet bøjes mellem dornen og to
Charpy-V: +20°C 140 J
noget lavere ved mi- 0°C 120 J ruller.
nus 20 °C end ved -20°C 90 J
almindelig værk- Før prøvningen udføres, slibes over- og rodvulsten væk,
stedstemperatur. Eksempel på angivelse af slagsejhed. så der ikke er steder (kærv), hvorfra et brud kan starte.
Prøven udføres som oftest med flere prøvestykker
fra samme prøvesvejsning, og der kan være krav om, at
Bøjeprøvning der skal foretages prøvninger, hvor såvel emnets over-
Ved en bøjeprøve skal emnet bøjes over en rund dorn, side som rodside skal være trækside.
uden at der fremkommer brud i svejsemetallet eller i
den varmepåvirkede zone. Ved prøvning af
svejsninger, der er
Før svejst i tykkere ma-
Dorn terialer, kan der være
yderligere krav om,
at der skal udføres
sidebøjeprøver, hvor
det er hele svejs-
ningens tværsnit,
som er trækside. Sidebøjeprøvning af X-søm.
Efter Bøjeprøvninger udføres ofte i forbindelse med certifi-

cering af svejsere. For at opnå et certifikat efter DS/EN
287-1 er der krav om, at de svejsninger, der er svejst
med MAG- og gassvejsning (acetylen/oxygen), skal
kunne klare en bøjeprøve.
Princippet for bøjeprøvning – før og efter.

Smede06_2.del.indd 303 16-07-2008 16:12:39

Brudprøvning Hårdhedsmåling
Brudprøvning ud- Hårdhedsmåling er en benævnelse for flere forskel-
føres som en kon- lige metoder, der alle har til formål at måle overfladens
trol af, om svejsnin- modstand mod deformation, når der trykkes en gen-
gen er rigtigt ud- stand mod denne. Hårdhedsmålingen kan udføres ef-
ført. Det kan være ter forskellige metoder, der kaldes:
svejseren, der har
begået en fejl, el- • Brinell.
ler det kan være de • Rockwell.
angivne parametre • Vickers.
som svejsestrøm og
hastighed, der har Fælles for disse metoder er, at der trykkes en hård gen-
været forkerte. stand mod emnets overflade. Dette giver en fordybning i
materialet, der måles. Det fortæller derved noget om ma-
Prøven udføres ved, terialets hårdhed. En lille fordybning er et udtryk for, at
at emnet påvirkes det prøvede materiale er hårdere end et materiale, hvori
med slag eller tryk, der dannes et stort aftryk. Den fordybning, der er frem-
så dette knækker, kommet i emnet, er mindre end hovedet på en knappe-
hvorefter man ud nål. Den er så lille, at den skal iagttages og måles under et
fra brudfladerne forstørrelsesglas, for at man kan få taget det rigtige mål.
kan se, om svejs-
ningen er fejlfri. Brudprøvning af kantsøm. Brinell
Ved hårhedsmåling Tryk
efter Brinellmeto-
Makrostrukturanalyse den er det en hær-
Makrostrukturanalysen foretages på en prøve, der ud- det stålkugle, der Hærdet
tages på tværs af svejsningen. Prøven slibes og poleres, med et bestemt tryk stålkugle
så der opnås en meget glat og finkornet overflade, der presses mod emnets
derefter ætses. overflade. Herved Kuglens aftryk
på emnets
fremkommer der et overflade
Ud fra det slebne og cirkelformet aftryk.
polerede emne er Diameteren af af- d2
det muligt at se, om trykket måles og om-
sættes til en hårdhed, d1
svejseproceduren er
Makrostruktur af stumpsøm
fulgt med hensyn svejst fra begge sider
der betegnes HB. Hårdhedsmåling med Brinellmetoden.
til antallet af stren-
ge og disses place- Rockwell
ring i forhold til Rockwellmetoden Rockwell HRC (Cone)
hinanden. Derud- kan udføres med diamant kegle
over kan man bl.a. enten en diamant-
også se, om svejs- kegle eller en hær- Rockwell HRB (Ball)
stålkugle
ningen har opnået det stålkugle, som
den ønskede ind- med et bestemt tryk
trængningsdybde i Makrostruktur af kantsøm presses mod emnets
grundmaterialet. Makrostruktur. overflade. Rocwellmetoden.

Smede06_2.del.indd 304 16-07-2008 16:12:42

Svejsning 6
Rockwellhårdheden aflæses på prøvningsapparatets

måleur. Hårdheder målt ud fra stålkuglens aftryk be-
tegnes HRB, mens målingen betegnes HRC i de tilfæl-
de, hvor der er benyttet en diamantkegle.
Vickers
Tryk
Vickersmetoden ud-
føres på samme må-
de som de andre
Diamant-
metoder bortset fra, pyramide Carl Bro Industri & Marine as
at prøvningen ud- Prøveapparat til hårdhedsmåling.

føres med en dia-
mant med form d1 dige konstruktion, udføres hårdhedsmålinger på svejs-
som en pyramide, ningens overflade og på den varmepåvirkede zone.
der presses ned i Da mærkerne efter hårdhedsmålingen som tidligere
overfladen. Aftryk- d2 nævnt er meget små, kan man i de fleste tilfælde godt
ket er kvadratisk, og acceptere, at de er på den færdige konstruktion.
ud fra længden af Hårdhedsmåling med Vickersmeto- Hårdhedsmålingerne udføres i forbindelse med
aftrykkets diagona- den. svejsning for at afprøve, om der under svejsningen af
ler kan hårdheden emnet er opstået hårdheder, der er større end dem, der
fastsættes. Resultatet af en Vickersprøvning angives med kan tillades.
HV, og det er den mest benyttede metode ved hårdheds- Ved svejsning i ulegeret stål godkendes svejsningen
målinger af svejsninger i ulegeret og lavtlegeret stål. normalt, hvis dennes hårdhed ikke overstiger 320 HV.
Det er ofte et problem, at der kan opstå hårdheder
Hårdhedsmåling udføres ofte i forbindelse med svejs- ved svejsning af stål, der er oplegeret med kulstof (C).
ning både som en destruktiv og en ikke destruktiv Kulstoffet, der er tilsat stålet for at give dette større
kontrolmetode. Dette kræver naturligvis en nærmere styrke, har imidlertid den uheldige virkning, at der
forklaring. Ved godkendelse af en procedureprøve fore- kan opstå hærdninger, hvis svejsningen og den varme-
tages hårdhedsmålinger i den makroslebne tværsnits- påvirkede zone afkøles for hurtigt.
prøve, der er udtaget af prøvesvejsningen, mens der ved
godkendelse af de svejsninger, der er udført på den fær-
9911J
888776
SDF
TY6OO
HÅRDHEDTIP PROCESS
Hårdhedsmåling i makrostruktur, kantsøm
Hårdhedsmåling i makrostruktur, stumpsøm Apparat til hårdhedsmåling, der kan tages med til arbejds-
Hårdhedsmåling. stedet.

Smede06_2.del.indd 305 16-07-2008 16:12:42

Svejsecertifikat
Svejsecertifikat
Svejsning indgår som en meget vigtig del af de jernkon-
struktioner og installationer, som gør, at et moderne
samfund som vores kan fungere på en god og effektiv
måde. Prøv engang at lukke øjnene og tænk på, hvilke
svejste konstruktioner der har betydning for, at vi kan
leve, som vi gør i dag.
Man vil her uvilkårligt komme til at tænke på fx:
• Transportmidler som skibe, tog, fly, personbiler, last-

vogne, busser, gaffeltruck, traktorer, løftevogne m.m. Olieraffinaderi.
• Energiforsyningen, hvor olien og gassen ved hjælp
af de store offshore-konstruktioner hentes op fra
undergrunden ude i Nordsøen. Derefter pumpes
det gennem store rørledninger ind til Danmark. Her
foretages den videre behandling og forarbejdning
på olieraffinaderier og gasbehandlingsanlæg. På
olieraffinaderiet udvindes der bl.a. brændstof, som
bruges til vore transportmidler samt til opvarmning
i industrien og vore hjem. Naturgassen renses, før
den via rørledninger sendes ud til forbrugerne.
Kraftværker.
Vindmøller.
• En anden vigtig energiforsyning er de store kraft-

varmeværker, hvor der produceres el- og varme-
energi. El-energien sendes bl.a. ud til forbrugerne
via højspændingsmaster, mens varmeenergien via
rørledninger sendes videre i form af meget varmt
vand, der bl.a. bruges som fjernvarme.
• I dag benyttes der også en del vindenergi fra svejste
Transportmidler. vindmøllekonstruktioner.

Smede06_2.del.indd 306 16-07-2008 16:12:45

Svejsning 6
Svejsning indgår som en vigtig del i de her nævnte kon- Krav om svejsecertifikat
struktioner, der alle har betydning for vores daglige til- Her i Danmark er det forskelligt, hvem der stiller krav
værelse. Vi er derfor meget afhængige af, at de fungerer om, at svejseren skal have et gyldigt svejsecertifikat for
fejlfrit. at svejse et bestemt stykke svejsearbejde.
Hvis svejsningerne ikke er udført på en sådan måde, I mange tilfælde er det en offentlig myndighed som
at de har den beregnede styrke, er der en risiko for, at fx Arbejdstilsynet, Skibstilsynet eller Energistyrelsen
der kan opstå uheld, hvor der kan ske skader på mate- afhængigt af, hvilken konstruktion det drejer sig om.
riel og personer. Der kan også være tale om, at det er køberen af pro-
duktet eller det selskab, som skal klassificere eller for-
En anden væsentlig årsag til, at der stilles stadig større sikre produktet, som fx Det Norske Veritas eller Lloyds,
kvalitetskrav til svejsningerne, er, at der er udviklet en der vil sikre sig, at konstruktionen er svejst af certifi-
række nye ståltyper, der har større styrke end alminde- katsvejsere.
ligt konstruktionsstål.
Brugen af disse nye ståltyper bevirker, at man kan Retningslinjer for svejsecertifikater
fremstille konstruktioner i mindre godstykkelser med De forskellige virksomheder og øvrige instanser, der
den samme styrke. kræver, at svejsningerne skal udføres af certifikatsvej-
sere, er nødt til at have ens retningslinjer for, hvordan
prøvesvejsningerne skal udføres, samt hvilke svejs-
ninger svejseren må svejse, når han har fået certifika-
tet. Derfor benytter man her i Danmark for det meste
certifikater, der er udført efter de retningslinjer, der er
i den fælles europæiske standard EN 287-1, Certifice-
m
m
8 mm
8
ring af svejsere i stål. Det er derfor reglerne i denne

40 mm
2
32 mm2
standard, vi vil se nærmere på.
Prøveemne
6 mm
Størrelsen på de prøveemner, der skal svejses for at få
certifikatet, er fastsat som vist på figuren herunder.
m
24 mm2
m
6
2
18 mm
A B ≥125 ≥125
Jo mindre godstykkelsen er, desto stærkere skal svejsningen ≥125
være pr. mm2, og desto vigtigere er det, at der ikke er fejl i svejs-
ningen, da svejsefejl som regel nedsætter svejsningens styrke. ≥300
50
≥1
For at bevise, at håndværkere nu også er dygtige nok til at ≥125
svejse, kræver man af dem, at de skal udføre nogle prøve-
svejsninger, som skal godkendes. Prøvesvejsningerne
skal udføres på samme eller næsten samme måde som A C
de svejsninger, der skal svejses på konstruktionerne. ≥125
Når svejseren har bevist, at han kan svejse den pågæl-
≥125
dende type svejsning, udstedes et svejsecertifikat, der i en
periode giver lov til at svejse den samme type svejsninger. D
Det er dog ikke sådan, at man bare kan svejse løs, selvom Angivelse af størrelser på prøveemner
man har et gyldigt svejsecertifikat. Der er fortsat kontrol A Prøveemner til kantsøm. B Prøveemne til stumpsøm i plade.
af, om de svejsningerne, man udfører, nu også er i orden. C Prøveemne til stumpsøm i rør.

Smede06_2.del.indd 307 16-07-2008 16:12:55

Svejsecertifikat
Svejseproces Godstykkelser
Man må kun udføre svejsninger med den samme De efterfølgende skemaer viser retningslinjerne med
svejseproces som den, man har aflagt prøve med. Det hensyn til emnernes godstykkelser og rørenes udven-
betyder i praksis, at hvis man fx har svejst svejseprøven dige diametre.
med TIG-svejseprocessen, så kan man også kun efter-
følgende få svejsninger godkendt, der er svejst som Prøveemnets godstykkelse De godstykkelser, der må
i mm (t) svejses i produktionen
TIG-svejsning.
Nogle virksomheder benytter svejseprocedurer, hvor
man benytter mere end én svejseproces til den samme t t
svejsning. Fx svejser man bundstrengen med TIG-svejs-
ning, hvorefter de efterfølgende strenge svejses med be- Til 3 mm t til 2 gange t
klædte elektroder. Hvis denne type svejsning skal ud-
føres af den samme svejser, skal han ved certificeringen Fra 3 mm til 12 mm Fra 3 mm til 2 gange t
udføre en svejseprøve med begge svejseprocesser eller
have to certifikater – et, der dækker TIG-svejsningen, Fra 12 mm Fra 5 mm og tykkere
og et andet, der dækker elektrodesvejsningen.
Retningslinjer med hensyn til godstykkelse.
Elektrodetype
Når man svejser med beklædte elektroder, er der for- Prøveemnets diameter De diametre, der må
D i mm svejses i produktionen
skel på at svejse med de forskellige typer af elektroder.
Der er fx stor forskel på elektrodens hældningsvinkel, D
når man svejser med en basisk elektrode i forhold til
en højtudbytte rutil elektrode. Dette tages der også
hensyn til, når man ser på, hvilke svejsninger man må Til 25 mm D til 2 gange D
udføre ifølge sit svejsecertifikat.
Fra 25 mm til 150 mm Fra 0,5 D til 2 gange D
Elektrodetype,
R.RR-rutil
der må svejses med

B-basisk
i produktionen Fra 150 mm Fra 0,5 D til de største rør

A-sur
Elektrodetype, Retningslinjer med hensyn til diameter.

der bruges ved
prøvesvejsningen
Svejsestillinger
A-sur Ja Nej Nej I mange tilfælde kan man ikke vende og dreje kon-
struktionen, som man har lyst til for at opnå den
R.RR-rutil Ja Ja Nej svejsestilling, som man synes, det er lettest og hurtigst
at svejse i.
B-basisk Ja Ja Ja Det er ikke alle svejsestillinger, der er lige lette at
svejse i. Fx er det noget sværere at svejse en kantsøm i
Elektrodetypen, der bruges ved prøvesvejsningen, har be- under-op-stillingen, PE, end det er at svejse en liggende
tydning for, hvilke elektrodetyper man må svejse med. Som kantsøm, PA. Derfor er der også i standarden opstillet
det fremgår af skemaet, er der størst fordel ved at benytte retningslinjer for, hvilke stillinger man må svejse i, af-
en basisk elektrode til prøvesvejsningen, hvilket også er det,
hængigt af svejsestillingen på prøveemnet.
de fleste virksomheder foretrækker.

Smede06_2.del.indd 308 16-07-2008 16:12:56

Svejsning 6
PA
PB
PF
PG
PD
PA
PC
PF
PG
PE
PA
PB
PF
PG
PB
PA
PF
PG
PC
H-L 045
J-L 045
De svejsestillinger,
der må svejses
i produktionen
Stående kantsøm lodret akse

Liggende kantsøm roterende
Stående kantsøm roterende
Fast vandret rør-faldende
Fast vandret rør-faldende

Fast vandret rør-stigende
Fast vandret rør-stigende
Rør med skrå akse fald.

Rør med skrå akse stig.
Roterende vandret rør
Rør med lodret akse

Prøveemnets Liggende kantsøm
Stående kantsøm
Lodret faldende
Lodret faldende
Lodret stigende
Lodret stigende
svejsestillinger
Oven-ned
Under-op
Under-op
Side-ind
Liggende kantsøm PA x x
Stående kantsøm PB x x x x x
Lodret stigende PF x x x x x x
Lodret faldende PG x
Under-op PD x x x x x x x
Oven-ned PA x x x x x x
Side-ind PC x x x x x x x
Lodret stigende PF x x x x x x x x x x
Lodret faldende PG x x
Under-op PE x x x x x x x x x x x x x
Liggende kantsøm roterende PA x x
Stående kantsøm roterende PB x x x x x
Fast vandret rør-stigende PF x x x x x x x x
Fast vandret rør-faldende PG x x
Stående kantsøm lodret akse PB x x x x x
Roterende vandret rør PA x x x x x x x
Fast vandret rør-stigende PF x x x x x x x x x x x x x
Fast vandret rør-faldende PG x x x x
Rør med lodret akse PC x x x x x x x x x
Rør med skrå akse stig. H-L 045 x x x x x x x x x x x x x x x x
Rør med skrå akse fald. J-L 045 x x x x x
Liggende 45° Liggende kantsøm Fast vandret

Oven-ned PA
kantsøm PA roterende PA rør-stigende PF
Stående Stående kantsøm Fast vandret
Side-ind PC
kantsøm PB roterende PB rør-faldende PG
Lodret Lodret Fast vandret Rør med
stigende PF stigende PF rør-stigende PF lodret akse PC
Lodret Lodret Fast vandret Rør medskrå akse 45°
faldende PG faldende PG rør-faldende PG stig. H-L 045
Stående kantsøm Rør med skrå akse 45°
Under-op PD Under-op PE
lodret akse PB faldende J-L 045
Roterende
vandret rør PA
Prøveemnets svejsestilling og de svejsestillinger, man må svejse i produktionen.

Smede06_2.del.indd 309 16-07-2008 16:12:57

Svejsecertifikat
Ståltyper Svejsecertifikatets varighed

Standarden beskriver også, hvilke ståltyper man må Når man har erhvervet et svejsecertifikat, skal man for
svejse i afhængigt af den ståltype, som blev benyttet at bevare håndelaget svejse med jævne mellemrum. El-
ved svejseprøven. lers mister man færdigheden og rutinen.
Generelt må man svejse i stål, der har den samme Et svejsecertifikat er kun gyldigt i seks måneder, men
eller en lavere trækstyrke end prøveemnet. såfremt arbejdsgiveren skriver under på, at svejseren
Det kan være svært at se på stålets overflade, lige inden for de seneste seks måneder har svejst, kan cer-
bortset fra rustfast stål, hvilken ståltype der er tale om. tifikatet gøres gyldigt i endnu en periode, dog kun i en
Derfor vil man ofte se, at der i stålet er stemplet nogle samlet periode på op til to år. Det er dog en betingelse,
numre, der henviser til materialets certifikat. at de udførte svejsninger er udført på de samme betin-
gelser som dem, der er beskrevet i svejserens certifikat.
Prøvesvejsningen og godkendelse af svejseprøven Efter de to år kan certifikatets gyldighed forlænges,
Prøvesvejsningen kan foregå hjemme i virksomheden, hvis der foreligger godkendte NDT-rapporter på svejs-
hos et godkendt institut eller på en svejseskole. Det er ninger, certifikatindehaveren har udført i den foregå-
et krav, at en uvildig, godkendt svejsesagkyndig kon- ende periode.
trollerer, at alt går rigtigt til under prøvesvejsningen, og
at svejseren har det nødvendige kendskab til svejsnin-
gen og følger den aftalte svejseprocedure. Værkstedscertifikat
Efter prøvesvejsningen skal emnet visuelt kontrol- I de tilfælde, hvor prøveaflæggelsen foretages i virk-
leres efter DS/EN ISO 5817. For de fleste fejltypers ved- somheden, er det i princippet virksomheden, der ejer
kommende skal svejsningen godkendes til kvalitets- certifikatet. Det betyder, at den pågældende svejser kun
klasse B, før der foretages yderligere kontrol. må benytte certifikatet i den pågældende virksomhed
Den videre kontrol er forskellig afhængigt af prøve- samt dennes eventuelle datterselskaber.
emnet (kant eller stumpsøm) samt af, hvilken svejse- Skifter man til et job hos en anden virksomhed, skal
proces der er svejst med. man derfor igen erhverve sig et certifikat.
Det mest almindelige er, at stumpsømmene skal
røntgenfotograferes. Såfremt de er svejst med MIG/
MAG- eller gassvejsning, er der yderligere krav om Skolecertifikat
bøjeprøvning. Erhverver man derimod sit certifikat på en svejseskole,
På kantsømmene skal der normalt udføres knæk- er det et personligt certifikat, der også er gyldigt, hvis
prøvning. man skifter job.

Smede06_2.del.indd 310 16-07-2008 16:12:59

Svejsning 6
EN287-1, 111, T, BW, W01,t12,5,

D 152, H-L 045, ss, nb
WPS 03-96
A1 23-06-48
Albert Svejser
62
11-4-1974 ESBJERG
111 111
T(PIPE) P(PLATE) T(PIPE)
BW FW, BW
W01 W01
E42 4 B 12 A, AR, R, RR, RB, RC, B
NON NON
NON NON
t 12,5 t ≥5
D 152 D ≥ 76
H-L 045 PA, PB, PC, PD, PE, PF, H-L 045
ssl nb ss/nb, ss/mb, bs/gg, bs/ny
GODKENDT
GODKENDT
IKKE KR VET 25-3-96
-
- ESBJERG
- 25-3-98
-
-

Smede06_2.del.indd 311 16-07-2008 16:13:00

Omkostningsberegninger ved svejsning
Længde angivet i meter

Omkostningsberegninger
ved svejsning 1m
En virksomhed har ofte behov for at vide, hvor dyrt det
er at udføre et bestemt stykke svejsearbejde. Det kan være
Rumfang i cm3
i forbindelse med en licitation eller en forespørgsel, hvor
man i konkurrence med andre firmaer skal afgive et tilbud
på, hvad det vil koste at udføre et bestemt stykke arbejde.
I andre tilfælde fremstiller virksomheden produkter,
Tværsnitsareal i mm2
som er helt eller delvist færdige, og lagerfører dem, ind-
til der melder sig en køber. For denne type virksomhed
er det også vigtigt at beregne, hvad det koster at frem-
stille emnet, for at kunne fastsætte en pris.
Det er almindeligt, at man også efterkalkulerer, dvs.
at man, efter at emnet er færdigt, regner ud, hvad det
har kostet at fremstille det. Rumfang i cm3 = tværsnitsareal i mm2 ⋅ længden i m.
Efterkalkulationen udføres ud fra de oplysninger,
man under produktionen har fået om, hvor meget ma- mange kg der skal bruges. I langt de fleste tilfælde skal
teriale der er brugt af de forskellige typer, samt hvor leverandøren af tilsatsmaterialer afregnes ud fra en pris
meget tid der er brugt til fremstillingen. Kalkulationen pr. kg, uanset om det er elektroder til elektrodesvejs-
foretages for at kontrollere, om de beregninger, man ning eller tilsatsmaterialer til TIG-, MIG/MAG- eller
lavede, da man gav tilbuddet, nu også kom til at holde. gassvejsning.
For at beregne, hvor mange kg der skal bruges, er man

Omkostningsberegninger nødt til at beregne svejsesømmens rumfang, da der
Når man skal beregne, hvilke omkostninger der er for- selvfølgelig er stor forskel i forbruget til en svejsning
bundet med at udføre et bestemt stykke svejsearbejde, med et a-mål på 3 mm og en svejsning med et a-mål
skal man tage hensyn til følgende: på 7 mm.
• Forbruget af tilsatsmaterialer. Svejsesømmens rumfang beregnes lettest ved at måle

• Arbejdslønnen. svejsesømmens tværsnitsareal i mm2 og gange dette
• Strømforbruget. med svejsningens længde i m. Herved fås svejsningens
• Maskinomkostningerne. rumfang i cm3.
• Faste omkostninger.
Af disse omkostninger udgør forbruget af tilsatsmate- Når a-målet kendes

rialer og arbejdslønnen omkring 90 % af de samlede kan tværsnitsarealet
udgifter. Derfor er det i mange tilfælde nok at beregne nemt udregnes.
FAKTA
disse omkostninger og så mere løseligt vurdere de øv-

rige omkostninger. Eksempel:
a-mål er 5 mm.
Forbrug af tilsatsmaterialer Areal = 5 ⋅ 5 = 25 mm2. a
Ved beregning af, hvor meget tilsatsmateriale der skal
bruges til en svejsning, skal man først finde ud af, hvor

Smede06_2.del.indd 312 16-07-2008 16:13:00

Svejsning 6
Formlen for tværsnitsarealet af en kantsøm er: I de fleste tilfælde, hvor man benytter sig af en V-søm
til svejsning, tildanner man svejsefugen med en rod-
Arealet = a ⋅ a = a2 næse og ophæfter emnerne med en spalteåbning for at
sikre fuld gennembrænding.
Beregningen af arealet af en stumpsøm svejst i en V-
fuge tager udgangspunkt i formlen for arealet af en tre- Ved beregning af arealet af en sådan V-søm skal vi be-
kant, der siger, at arealet = 1⁄2 højde gange grundlinjen nytte formlen:
eller, som det kan ses på figuren, arealet = 1⁄2 h ⋅ t
Areal = (t-n)2 ⋅ tg v/2 + (t ⋅ s) mm2
h
t
Eksempel:
Areal = (t-n)2 ⋅ tg v/2 + (t ⋅ s) =
(10 - 1,5)2 ⋅ tg 60/2 + (10 ⋅ 2) = 62 mm2
tan v
v = 60°
FAKTA
v cos v
sin v
t = 10
n = 1,5
h kendes ikke umiddelbart, men ved hjælp af trigonome-
trien kan man se, at h er lig med tangens (tg) til v/2 ⋅ t
s=2
Arealet bliver således = 1⁄2 ⋅ (tg v/2 ⋅ t) ⋅ t for den
halve V-fuge. Formlen for arealet af hele V-fugen bliver
derfor: Af hensyn til den videre beregning og opslag i tabeller
har man brug for at vide, hvor mange kilo svejsemetal
Areal = t2 ⋅ tg v/2 mm2 der skal bruges pr. meter svejsesøm (kg/m).
Stål og dermed også svejsemetallet har en teoretisk
vægtfylde på 7,85 g/cm3. Man kan derfor benytte føl-
Eksempel: gende formel til at beregne, hvor mange kg svejsemetal
Areal = t2 ⋅ tg v/2 = 202 ⋅ tg 60/2 = 231 mm2 der skal bruges for at udføre en svejsning på 1 m, når
man kender svejsesømmens tværsnitsareal (A):
v = 60°
Vægt/m = (A ⋅ 7,85)/1.000 kg/m
FAKTA
Man kan også finde, hvor mange kg svejsemetal, der

skal bruges pr. m svejsning ved at benytte følgende ta-
beller.
t = 20
Tabellerne har taget højde for, at der sker krymp-
ninger i fugetværsnittet under svejsningen, samt at der
også normalt er overvulst på den færdige svejsning.

Smede06_2.del.indd 313 16-07-2008 16:13:00

Plade- Spalte-
Fuge Svejse-
t tykkelse bredde
volumen metal
s (t) (s)
Svejsestilling mm mm cm3/m kg/m
1 0 2 0,02
1,5 0,5 3 0,02
2 1 4 0,03
Oven-ned PA 3 1,5 7 0,05
4 2 17 0,13
5 2 21 0,16
6 2,5 27 0,21
Oven-ned PA 7 3 36 0,28
1 0 2,5 0,02
1,5 0,5 4 0,03
2 1 5 0,01
Side-ind PC 3 1,5 9,5 0,07
4 2 22 0,17
5 2,5 25 0,20
6 3 32 0,25
Side-ind PC 7 3 42 0,33
4 2 9 0,07
5 2 10,5 0,08
6 2,5 13 0,10
7 3 16 0,13
4 2 10,5 0,08
Under-op PE 5 2 16 0,13
Oven-ned PA 6 2,5 18 0,14
7 3 21 0,16
Teoretisk svejsemetalforbrug ved I-fuger.

Smede06_2.del.indd 314 16-07-2008 16:13:01

Svejsning 6
s
s
v t v s
t v
s
v
v = 50° v = 60° v = 70° v = 80° v = 60°
Plade- Spalte- oven-ned PA oven-ned PA lodret stigende PF under-op PE side-ind PC
tykkelse bredde
(t) (s) Svejsemetal Svejsemetal Svejsemetal Svejsemetal Svejsemetal
Volumen Vægt Volumen Vægt Volumen Vægt Volumen Vægt Volumen Vægt
mm mm cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m kg/m
4 1,0 11,5 0,09 13,0 0,10 15,0 0,13 17,5 0,14 13,0 0,11
5 1,0 16,5 0,13 19,5 0,15 22,5 0,19 26,0 0,22 19,5 0,16
6 1,0 23,0 0,27 27,0 0,30 31,0 0,41 36,0 0,38 27,0 0,34
7 1,5 33,5 0,36 39,0 0,40 45,0 0,50 51,5 0,52 39,0 0,43
8 1,5 42,0 0,41 49,0 0,47 57,0 0,62 65,5 0,65 49,0 0,59
9 1,5 51,0 0,48 60,5 0,54 70,0 0,74 81,5 0,79 60,5 0,66
10 2,0 66,5 0,59 77,5 0,67 90,0 0,91 104,0 0,96 77,5 0,79
11 2,0 78,5 0,66 92,0 0,76 107,0 1,04 124,0 1,12 92,0 0,91
12 2,0 91,0 0,75 107,0 0,87 125,0 1,20 145,0 1,33 107,0 1,04
14 2,0 120,0 1,01 141,0 1,17 165,0 1,49 193,0 1,70 141,0 1,32
15 2,0 135,0 1,12 160,0 1,30 188,0 1,70 219,0 1,91 160,0 1,49
16 2,0 151,0 1,19 180,0 1,38 211,0 1,90 247,0 2,12 180,0 1,61
18 2,0 189,0 1,48 223,0 1,75 263,0 2,32 308,0 2,61 223,0 1,98
20 2,0 227,0 1,78 271,0 2,09 320,0 2,77 376,0 3,21 271,0 2,36
25 2,0 341,0 2,61 411,0 3,09 488,0 4,15 577,0 4,86 411,0 3,49
Teoretisk svejsemetalforbrug ved V-fuger.

Smede06_2.del.indd 315 16-07-2008 16:13:01

Tvær-
a-mål snits-
areal
mm mm2 cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m mm

2 4 5 0,04 6 0,05 5,5 0,04 5,5 0,04
2,5 6,5 7,5 0,06 8,5 0,07 8 0,06 8,5 0,07
3 9 11 0,11 16 0,13 15 0,12 16,5 0,13
3,5 12,5 14,5 0,11 16 0,13 15 0,12 16,5 0,13
4 16 18 0,14 21 0,16 19,5 0,15 22 0,17

4,5 20,5 22,5 0,18 26 0,20 24,5 0,19 26,5 0,21
5 25 27,5 0,22 31,5 0,25 30,5 0,24 33 0,26
5,5 30,5 33,5 0,26 37 0,29 36 0,28 40,5 0,32
6 36 40 0,31 42 0,33 43 0,34 47,5 0,37

6,5 42,5 46,6 0,37 49,5 0,39 51 0,40 56 0,44
7 49 54,5 0,43 57 0,45 56 0,44 65 0,51
7,5 56,5 60,5 0,47 65 0,51 64 0,50 73,5 0,58
8 64 70 0,55 73,5 0,58 76,5 0,60 82,5 0,65

9 81 88 0,69 94 0,73 95 0,75 109 0,86
10 100 108 0,85 114 0,89 116 0,91 130 1,02
11 121 131 1,03 138 1,08 143 1,12 157 1,23
12 144 154 1,21 163 1,28 168 1,32 187 1,42

13 169 179 1,41 190 1,49 195 1,53 220 1,73
14 196 207 1,62 224 1,76 227 1,78 257 2,02
15 225 237 1,86 248 1,95 264 2,07 294 2,31
Teoretisk svejsemetalforbrug ved kantfuger.

Smede06_2.del.indd 316 16-07-2008 16:13:02

Svejsning 6
Tvær-
Plade-
snits-
tykkelse
areal
mm mm2 cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m kg/m cm3/m mm

2 2,0 3,5 0,03 3,0 0,02 3,5 0,03 3,5 0,03
3 4,5 7,0 0,05 7,0 0,05 7,0 0,05 7,5 0,06
4 8,0 9,0 0,07 9,0 0,07 9,5 0,07 10,5 0,08
5 12,5 13,0 0,10 13,5 0,11 14,5 0,11 16,0 0,13
6 18,0 18,5 0,15 19,5 0,15 21,0 0,22 31,5 0,25

7 24,5 25,5 0,20 26,5 0,21 27,5 0,22 31,5 0,25
8 32,0 33,0 0,26 34,5 0,27 36,0 0,28 40,5 0,32
9 40,0 41,5 0,33 43,0 0,34 45,5 0,36 51,0 0,13
10 50,0 51,5 0,40 50,5 0,42 56,0 0,44 64,0 0,50

11 60,5 63,0 0,49 67,0 0,53 72,0 0,57 78,5 0,62
12 72,0 74,5 0,58 79,0 0,62 84,5 0,66 93,0 0,73
15 113,0 116,0 0,91 123,0 0,97 132,0 1,04 141,0 1,11
18 162,0 167,0 1,31 174,0 1,37 190,0 1,49 204,0 1,60

20 200,0 206,0 1,62 206,0 1,62 227,0 1,78 252,0 1,98
22 242,0 248,0 1,95 225,0 2,00 275,0 2,16 304,0 2,39
25 323,0 329,0 2,58 331,0 2,60 370,0 2,90 405,0 3,18
Teoretisk svejsemetalforbrug ved hjørnesamlinger.

Smede06_2.del.indd 317 16-07-2008 16:13:02

Plade- Spalte- Svejse- Tråd- Svejse-

Tråd Svejsehastighed
tykkelse bredde metal hastighed strøm
mm mm kg/m Ø mm m/min A m/time cm/min
1 0 0,02 0,6 7,0 60 50 83
1,5 0,5 0,02 0,8 6,0 90 48 80
2 1,0 0,03 0,8 6,8 110 50 83
3 2,0 0,06 0,8 8,0 125 33 55
3 2,0 0,06 1,8 6,0 150 38 63
4 1 0,09 1,0 6,4 160 24 40
5 1 0,09 1,0 6,4 160 17 28
50° 6 1,5 0,17 1,0/1,0 6,8/8,5 150/200 36/26 60/43

8 1,5 0,30 1,0/1,2 6,0/7,6 150/260 26/17 43/28
10 2 0,50 1,0/1,2 6,0/10,0 150/320 21/13 35/21
a-mål
2 0,05 0,6 8,4 70 24 40
2 0,05 0,8 6,8 110 32 53
3 0,10 0,8 8,3 130 19 32
3 0,10 1,0 7,0 170 24 40
4 0,16 1,0 8,2 190 17 28
5 0,25 1,2 7,8 260 16 26
6 0,33 1,2 7,8 260 12 20

6 0,33 1,2 9,5 300 14 22
8 0,58 1,2 9,5 300 8,5 14
1,5 0,02 0,6 7,0 60 50 83
2 0,03 0,8 6,8 110 53 88
3 0,05 0,8 8,2 130 38 63
4 0,07 0,8 9,0 140 29 48
4 0,07 1,0 7,5 180 37 62
5 0,10 1,0 7,5 180 26 43
6 0,15 1,2 7,0 240 23 38
8 0,26 1,2 7,5 250 18 30
10 0,40 1,2 10,0 320 12 20
12 0,58 1,2 10,0 320 9 15
Retningsværdier for elektrodesvejsning af ulegerede og lavtlegerede stål med massive tråde.

Smede06_2.del.indd 318 16-07-2008 16:13:03

Svejsning 6
Elektrodeforbrug Tidsforbrug
Når man ved, hvor mange kg svejsemetal man skal Elektrodesvejsning
bruge for at udføre en svejsning med elektroder, skal Den tid, det tager for at svejse en elektrode op (ned-
man beregne, hvor mange kg elektroder der skal kø- smeltningstiden), fremgår af elektrodekataloget. Man
bes hos leverandøren. Det er nemlig ikke sådan, at man skal dog her være opmærksom på, at tiden er fastsat
umiddelbart kan gå ud fra, at disse mængder passer ud fra, at man svejser med den maksimale strømstyrke,
sammen, da der er en del spild ved elektrodesvejsning. som elektrodefabrikanten anviser.
Man kan bl.a. ikke udnytte elektroden fuldt ud. Nor-
malt er man nødt til at smide den elektrodestump væk, T.min.
H. Svej-
der sidder i elektrodetangen, når der skal skiftes til en N. kg B Antal sekun-
sem.
svejse- elek. der
ny elektrode. Desuden forsvinder en del af elektroden Ø Lgd. Strøm
metal pr. kg
kg pr.
pr.
mm mm A time
som svejsesprøjt og slagge. pr. kg svejse-
100 %
elek.
Der er stor forskel på, hvor meget af elektroden der elek. metal maks.
interm.
strøm
bliver tilbage som svejsemetal ved brug af de forskellige
typer elektroder. 3,25 450 130-170 0,68 21,0 2,5 69
Mængden af svejsemetal kan variere fra ca. 50 til 4,00 450 180-230 0,68 13,5 3,8 69
80 %, så man må se i fabrikanternes elektrodekatalo- 4,50 450 210-290 0,68 12,0 4,7 69
ger, hvor mange kg svejsemetal en elektrode afgiver pr. 5,00 450 250-340 0,69 10,0 5,6 67
kg købt elektrode. 5,60 450 280-400 0,69 7,6 7,3 64
6,00 450 300-430 0,69 6,3 7,8 70
T.min. Eksempler på data fra elektrodekataloger.
H. Svej-
N. kg B Antal sekun-
sem.
svejse- elek. der
Ø Lgd. Strøm
metal pr. kg
kg pr.
pr. Det er kun i de færreste tilfælde, at man svejser med
mm mm A time
pr. kg svejse-
100 %
elek. den maksimale strømstyrke, og jo mindre strøm man
elek. metal maks. svejser med, desto længere tid tager det at nedsmelte
interm.
strøm
elektroden.
2,00 300 35- 70 0,54 171 0,6 40 Til beregning af, hvor lang tid det tager at nedsmelte
2,50 350 60-100 0,50 84 0,7 53 en elektrode, når der ikke svejses med den maksimale
3,25 350 80-150 0,58 52 1,3 59 strøm, kan man benytte formlen:
4,00 350 100-200 0,59 34 1,8 65
4,00 450 100-200 0,61 26 1,8 77 Nedsmeltningstiden = nedsmeltningstid
5,00 450 150-260 0,63 17 2,3 105 ved maksimal strømstyrke ⋅ (maksimal strømstyrke/
6,00 450 200-385 0,58 12 3,8 80 den strømstyrke, der svejses med) sekunder
Eksempler på angivelser af svejsemetalforbrug.
Eksempel: Man svejser med en Ø 4 mm OK 33.80,
Tilsatsmateriale til MAG-svejsning og svejsemaskinen er indstillet på 200 ampere. Ud fra
Ved svejsning med MAG er der ikke så stort et spild elektrodens dataliste kan vi aflæse, at den maksimale
som ved elektrodesvejsning. Man er dog ved mange strømstyrke for en Ø 4 mm elektrode er 230 ampere,
svejsemaskiner nødt til at kassere det stykke svejse- og at nedsmeltningstiden ved denne strømstyrke er 69
tråd, der sidder i trådlederen, hver gang der skal skiftes sekunder.
trådspole. Som ved elektrodesvejsning forsvinder der
også noget som svejsesprøjt. Nedsmeltningstiden = 69 ⋅ 230/200 = 79,35 sekunder
Man beregner normalt, at der er et spild på ca. 5 %,
således at der bliver 0,95 kg svejsemetal pr. kg købt til- Når man ved, hvor lang tid det tager at nedsmelte 1
satstråd. stk. elektrode, kan man nu beregne, hvor lang tid det

Smede06_2.del.indd 319 16-07-2008 16:13:03

tager at svejse et kg svejsemetal, efter at have aflæst i Ved hjælp af det efterfølgende skema kan man fx fore-
tabellen, hvor mange stk. elektroder der skal bruges pr. tage denne beregning:
kg svejsemetal.
Som man kan se, er det en større beregning at regne Der skal svejses en stående kantsøm med a-mål = 4 mm.
ud, hvor lang tid det tager at svejse en svejsning. Derfor Ifølge skemaet skal der nedsmeltes 0,16 kg svejse-
benytter man i dag pc-programmer til disse beregnin- metal pr. m, og der skal bruges 190 ampere. Indsat i
ger. formlen giver dette følgende resultat:
Den tid, der bruges til at nedsmelte en elektrode, er
dog lille set i sammenhæng med, hvor lang tid det tager Svejsetid = (0,16 ⋅ 1.000)/(0,25 ⋅ 190) = 3,37 minut/meter
at hente og udskifte en elektrode samt banke slagger af,
så i mange tilfælde regner man med, at man kun svej- Den her beregnede svejsetid udgør kun en del af den
ser i ca. 20 % af tiden. samlede svejsetid, da der også skal bruges tid på fx
Mange virksomheder gør derfor ofte det, at de gan- flaskeskift, skift af trådrulle, rensning af trådleder og
ger den tid, det tager at nedsmelte elektroderne, med 5 kontaktdyse m.m. Den tid, der bruges til disse opgaver,
for at få det samlede tidsforbrug. kan variere en del og må derfor skønsmæssigt anslås.
Mange virksomheder regner som en tommelfin-
MAG-svejsning gerregel med, at der går 50 % af den samlede tid som
Ved MAG-svejsning er der også som ved elektrode- svejsetid.
svejsning forskellige nedsmeltningstider afhængigt af, Gasforbruget beregnes ud fra det på flowmeteret
hvilken trådtype og tråddimension der svejses med. aflæste forbrug i liter pr./minut, og dette ganges med
Man har dog en tommelfingerregel, som benyttes af svejsetiden.
mange. Reglen siger, at man kan beregne, at der ned-
smeltes 0,25 gram svejsemetal pr. minut/pr. ampere.
Til beregning af svejsetiden ved MAG-svejsning kan
denne formel benyttes:
Svejsetid = (svejsemetal kg/m ⋅ 1000)/(0,25 g/

minut/m ⋅ svejsestrøm ampere) minut/meter

Smede06_2.del.indd 320 16-07-2008 16:13:04

Svejsning 6
Gods- Spalte Elektrode- Elektrode- Nedsmelt- Tråd- Svejsehastighed

Strøm-
Fugetype tykkelse forbrug diam. ning hastighed
styrke A m/time cm/min
mm mm kg mm kg/time m/min
1 0 0,02 0,6 1,0 7,0 60 50 83
1,5 0,5 0,02 0,8 1,2 6,0 90 48 80
2 1 0,03 0,8 1,5 6,8 110 50 83
3 2 0,06 0,8 1,8 8,0 125 33 55
3 2 0,06 1,0 2,1 6,0 150 38 63
4 1 0,09 1,0/- 2,2/- 6,4/- 160/- 24/- 40/-
60° 5 1 0,09 1,0/- 2,2/- 6,4/- 160/- 17/- 28/-
6 1,5 0,17 1,0/1,0 2,1/2,9 6,8/8,5 150/200 35/26 60/43
8 1,5 0,30 1,0/1,2 2,1/3,9 6,0/7,6 150/260 26/17 43/28
10 2 0,50 1,0/1,2 2,1/5,1 6,0/10,0 150/320 21/13 35/21
a-mål, mm
2 0,05 0,6 1,2 8,4 70 24 40
2 0,05 0,8 1,6 6,8 110 32 53
3 0,10 0,8 1,9 6,3 130 19 32
3 0,10 1,0 2,4 7,0 170 24 40
4 0,16 1,0 2,7 8,2 190 17 28
5 0,25 1,2 3,9 7,8 260 16 26
6 0,33 1,2 3,9 7,8 260 12 20
2 eller
6 flere 0,33 1,2 4,8 9,5 300 14 22
8 strenge 0,58 1,2 4,8 9,5 300 8,5 14
1,5 0,02 0,6 1,0 7,0 60 50 83
2 0,03 0,8 1,6 6,8 110 53 88
3 0,05 0,8 1,9 8,2 130 38 63
4 0,07 0,8 2,0 9,0 140 29 48
4 0,07 1,0 2,6 7,5 180 37 62
5 0,10 1,0 2,6 7,5 180 26 43
6 0,15 1,2 3,5 7,0 240 23 38
8 0,26 1,2 3,7 7,5 250 18 30
2 eller
10 flere 0,40 1,2 5,0 10,0 320 12 20
12 strenge 0,58 1,2 5,0 10,0 320 9 15
Retningsværdier for elektrodesvejsning af ulegerede og lavtlegerede stål med massive tråde.

Smede06_2.del.indd 321 16-07-2008 16:13:04

Strømforbrug Faste omkostninger

Strømforbruget, der angives i kWh, kan beregnes, når De faste omkostninger i et firma er de udgifter, som
man ved, hvor mange ampere og volt der svejses med, firmaet har til fx husleje, lys og varme, vedligeholdelse
samt hvor lang svejsetiden er. af bygninger, hjælpeværktøjer, kraner, løn til værkfører
I mange tilfælde beregner man ikke dette strøm- og personale i administration, salgs- og konstruktions-
forbrug direkte, men bruger et nøgletal. Man har be- afdelingen.
regnet, at der bruges ca. 4 kWh pr. kg svejsemetal ved De faste omkostningers størrelse er meget forskel-
elektrodesvejsning og ca. 2 kWh pr. kg ved MAG-svejs- lige fra firma til firma. I et lille firma er det mester selv,
ning. der har kontakten til kunderne og tager imod ordrer,
Man kan således beregne strømforbruget ved at køber materialerne ind og til sidst udskriver regningen
gange kg svejsemetal med et af disse nøgletal for at få samt fører det øvrige regnskab i firmaet.
det samlede strømforbrug. Det er anderledes i et stort firma, der kan have ansat
mange folk i salgsafdelingen, konstruktionsafdelingen
Maskinomkostninger og administrationsafdelingen.
Ved svejsning sker der naturligvis slitage på svejsema- Store firmaer har som regel derfor større faste om-
skinen samt det tilhørende udstyr som svejsekabler og kostninger pr. arbejdstime end de mindre virksom-
svejsehåndtag. Disse udgifter til vedligehold, reparati- heder.
on samt afskrivninger er man nødt til at tjene hjem på Da det er besværligt at beregne faste omkostninger
det svejsearbejde, som maskinen bruges til. detaljeret i forhold til et stykke svejsearbejde, er det
meget almindeligt, at man i stedet lægger et fast tillæg
til den beregnede arbejdsløn på fx 100 %. Tillægget
skal så dække alle de faste omkostninger, der har været
i forbindelse med udførelsen af svejsearbejdet.

Smede06_2.del.indd 322 16-07-2008 16:13:04

Svejsning. de Almindeligste Svejsemetoder Er Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG - MAG-svejsning. TIG-svejsning.

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Svejsning. de Almindeligste Svejsemetoder Er Gassvejsning. Elektrodesvejsning. MIG - MAG-svejsning. TIG-svejsning.

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Svejsning

De almindeligste svejsemetoder er:

Det er derfor især disse svejsemetoder, der vil blive

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 167 16-07-2008 15:56:34

Indtrængning Varmepåvirket zone

Svejsemetal Mellemstrenge Grundmateriale

Svejseudtryk Varmepåvirket zone

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 168 16-07-2008 15:56:38

Svejsefuger Udformningen af svejsefugen er afhængig af, hvilke

Svejsefuge Fugetyperne betegnes som regel ud fra deres udseen-

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 169 16-07-2008 15:56:38

En almindelig V-fuge kan tildannes ud fra de viste mål og tolerancer.

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 170 16-07-2008 15:56:39

Svejsesømme deles normalt op i to ho-

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 171 16-07-2008 15:56:39

Angivelse af a-mål Denne type svejsesøm kræves især, hvis svejsningen

Konkav kantsøm. Stående kantsøm. Liggende kantsøm.

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 172 16-07-2008 15:56:40

Kantsømme, hvor fugekanten er skærpet.

Kantsømme anvendes som nævnt, hvor to plader sam-

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 173 16-07-2008 15:56:41

Derudover er der krav om, at der skal være en glat over-

På de hidtil viste ﬁgurer af stumpsømme har de em-

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 174 16-07-2008 15:56:42

Svejsespændinger Til sammenligning kan nævnes, at de rustfaste krom-

Et emne, der opvarmes med en jævn og ensartet varme

Emne før opvarmning

Emne, der er forhindret i at udvide sig i længderetningen.

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 175 16-07-2008 15:56:42

Disse spændinger opstår på grund af, at det koldere

Den krympning, som fremkommer ved svejsning, bevir-

Indre spændinger, der fører til brud.

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 176 16-07-2008 15:56:43

Vinkelkrympning, kantsøm Vinkelkrympning, kantsøm

Typiske krympninger og deformationer ved svejsning.

Vinkeldeformationer fremkommer ved næsten alle

Vinkeldeformation ved kantsøm.

Forholdsregler mod deformationer

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 177 16-07-2008 15:56:44

• Krympningen bliver større, jo ﬂere strenge man be-

• Jo større svejsningen er, desto større bliver krymp-

Svejsning med pilgrimsskridt.

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 178 16-07-2008 15:56:45

Svejserækkefølge, der mindsker risikoen for deformering.

En anden metode til at begrænse deformationerne er Koldretning

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 179 16-07-2008 15:56:45

A Man skal være opmærksom på, at der ved opvarmnin-

Varmeretning af L-stål Varmeretning af T-stål Varmeretning af U-stål Varmeretning af I-stål

© 2008 Erhvervsskolernes Forlag, Smedebogen, 4. udgave. Forlagsredaktør: Jens Brønd, jb@ef.dk

Smede06.indd 180 16-07-2008 15:56:46