Dansk Konstruktions- og Beton Institut

Udformning og beregning af samlinger

mellem betonelementer

3 Beregning og udformning af støbeskel

Kursusmateriale
Januar 2010
Dansk Konstruktions- og Beton Institut
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

Indholdsfortegnelse

3 Beregning og udformning af støbeskel 1

3.1 Indledning 1
3.2 Virkemåde 1
3.3 Udformning af støbeskel 2
3.4 Beregning af støbeskel 2
3.5 Beregningseksempel 6
3.6 Eksempler på vægelementsamlinger 9

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 1
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

3 Beregning og udformning af støbeskel

3.1 Indledning
Beregning af forskydning i støbeskel gennemgås i det følgende ud fra beregningsmetode angivet i
DS/EN 1992-1-1 Eurocode 2: Betonkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygnings-
konstruktioner.

Når der i det følgende anvendes betegnelsen EC2 refererer det til DS/EN 1992-1-1+AC:2008 udgaven
af Eurocode 2.

3.2 Virkemåde

For forståelse af virkemåden af et støbeskel vil vi betragte et fortan-

det støbeskel.

Forskydningen optages som skrå betontryk gennem betonen.

Det skrå betontryk introducerer en vandrette komposant, som opta-

ges som træk i armeringen.

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 2
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

3.3 Udformning af støbeskel

Støbeskel kan i henhold til EC2, pkt. 6.2.5(2) klassificeres som glatte, jævne, ru eller fortandede.

Type Beskrivelse
Glat En overflade støbt mod stålforme, plastforme eller specielt forberedte træforme
Jævn En overflade støbt i glideform eller ved ekstrudering eller en overflade der er glat efter
vibrering uden yderligere efterbehandling
Ru En overflade med mindst 3 mm ruhed målt over en afstand på ca. 40 mm opnået ved riv-
ning, frilægning af tilslag eller andre metoder, der giver en tilsvarende overfladebeskaf-
fenhed
Fortandet En overflade med tandhældninger i overensstemmelse med den på Figur 3-1
Tabel 3-1

3.3.1 Fortandede støbeskel

For at man kan regne støbeskellet fortandet, skal fortandingeng geometri opfylde i i nedenstående figur
angivne krav.

Figur 3-1
Ved beregning af fortandede støbeskel medregnes kun tandarealet dvs. det areal af betonen, der brydes i
tilfælde af brud i det fortandede støbeskel.

Tandarealet er defineret som tværsnitsarealet af tænder i snit parallelt med støbeskellet. Snittene place-
res i bunden af de tænder, som ønskes undersøgt. Dvs. der skal i princippet undersøges snit gennem hhv.
tænder i ny beton og gennem tænder i gammel beton jf. Figur 3-1, hvis snittene er forskellige mht. tand-
areal og/eller betonkvalitet.

3.4 Beregning af støbeskel

Den regningsmæssige forskydningsbæreevne for et støbeskel beregnes i henhold til EC2, pkt. 6.2.5(1)
som:

         sin  cos   0,5   

hvor

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 3
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

 er en kohæsionsfaktor. Se Tabel 3-2

  er betonens regningsmæssige trækstyrke defineret som

 ,, /" svarende til 5%-fraktilværdien

Værdier af  ,, kan aflæses i tabel 3.1 i EC2 eller beregnes som
'⁄(
 ,,  0,7  $  0,7 · 0,30   for værdier af   op til 50 MPa.
For højere værdier af   henvises til beregningsudtryk angivet i EC2, tabel 3.1

er friktionskoefficienten. Se Tabel 3-2

 er normalspændingen i støbeskellet - regnet positiv som tryk.

 må ikke regnes større end 0,6  

 er armeringsforholdet defineret som +, ⁄+

hvor +, er armeringsarealet og + er støbeskellets areal

 er armeringens regningsmæssige flydespænding

 er tværameringens vinkel i forhold til støbeskellet som angivet på Figur 3-1

 er en effektivitetsfaktor, der bestemmes som for forskydning.

Se supplerende informationer i det Nationale Anneks pkt. 5.6.1(3)P
./0
  0,7 - '

For fortandede støbeskel med tværarmering vinkelret på støbeskellet, kan beregningsudtrykket forenkles
til

           0,5   

Beregningsudtrykket ses at indeholde:

Et kohæsionsbidrag  
samt et friktionbidrag     
hvor normalspændingen kan stamme fra såvel ydre påvirkning som armering på tværs af støbeskellet.

Den øvre grænse for forskydningsbæreevnen er givet ved 0,5   

Beregningsudtrykket kan ved multiplikation med + omskrives til

1 
 +     + 23 +,    0,5    +

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 4
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

hvor

23 er den regningsmæssige normalkraft i støbeskellet

Jf. EC2 kan anvendes følgende kohæsionsfaktorer og friktionskoefficienter:

Type Kohæsionsfaktor c Friktionskoefficient µ

Glat 0,025 - 0,10 0,5
Jævn 0,20 0,6
Ru 0,40 0,7
Fortandet 0,50 0,9
Tabel 3-2
For  4 0 sættes c = 0, dvs. der må ikke i trækpåvrkede støbeskel medregnes kohæsionsbidrag.

Det bemærkes, at anvendelse af de angivne kohæsionsfaktorer for små værdier af normalspændingen

helt ned til   0 betyder, at der forudsættes at kunne optages træk i betonen omkring støbeskellet.

Bjarne Chr. Jensen tilråder derfor i bogen Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 generelt til stor
forsigtighed med at anvende de angivne værdier for kohæsionen c for små værdier af normalspændin-
gen.
Bjarne Chr. Jensen anbefaler at udvise varsomhed med at medregne kohæsionsbidraget for armerings-
forhold

0,02   - 
5


svarende til den i DS 411 angivne grænse for medregning af kohæsionsbidraget.

Også i tilfælde, hvor støbeskellet kan udvise væsentlig revnedannelse, bør c regnes til 0 for glatte, jævne
og ru støbeskel.
I EC2, pkt. 6.2.5(4), hvor dette er angivet har man dog glemt at nævne glatte støbeskel; men det gælder
også for disse.

3.4.1 Særlige regler for dimensionering og udformning

I EC2, afsnit 10.9.3(12) angives følgende særlige regler for dæksystemer af præfabrikerede betonele-
menter og konstruktioner:

De i dette afsnit anvendte betegnelser svarer ikke til de i EC2, afsnit 6.2.5(2) anvendte, hvilket er en
oversættesfejl.

Normudvalget har på forespørgsel svaret, at:

"De anvendte betegnelser "meget glatte", "glatte" og "ru" bør læses og forstås som henholdsvis "glatte",
"jævne" og "ru"…".

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 5
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

Dvs. der gælder:

Type
 789

Glat ≤ 0,10
Jævn ≤ 0,15
Ru ≤ 0,15
Fortandet Ingen begrænsning
Tabel 3-3
Det betyder eksempelvis, at der for en dækudstøbning mellem 220 mm huldækelementer med ru sider
(ekstruderede dækelementer) maks. må regnes overført en forskydning på

1  0,15 ; 220  33<2/=

Herudover skal tages hensyn til selve elementets forskydningsstyrke i snit parallel med kanalerne, som
typisk ikke kan regnes større end 20 kN/m.

Så selv om begrænsningerne kan forekomme at være ret restriktive, har det måske ikke den store betyd-
ning i tradionelle huldækkonstruktioner, pga. huldækelementernes begrænsede forskydningsstyrke.

3.4.2 Særlige forhold ved

elementsamlinger
For elementer, som placeres i forlængelse af hinan-
den, og med tilstrækkelig stivhed mod at støbeskel-
let "åbner sig", kan den nødvendige armering place-
res i fugene for enden af elementerne med halvdelen
i hver ende - for vægelementer altså i etagekrydsfu-
gerne over og under elementerne og for dækelemen-
ter i dæk-/kantudstøbningerne for enden af dækele-
menterne.

I hjørnesamlinger mellem elementer er der normalt

ikke til tilstrækkelig stivhed mod at støbeskeller åb-
ner sig pga. udbøjning om den svage led for det ene
af elementene.
I sådanne tilfælde må den nødvendige armering an-
bringes fordelt langs fugen som vist på Figur 3-2.

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Figur 3-2
Dansk Konstruktions- og Beton Institut 6
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

3.5 Beregningseksempel
For et lodret fortandet støbeskel mellem 2 vægelementer ønskes beregnet forskydningsbæreevnen.

Støbeskellet regnes uden påvirkning fra normalkraft.

Væghøjden er 3 m

Støbeskelsgeometri:

Normal kontrolklasse

Beton i elemement    25 789

Udstøbningsbeton i fugen    25 789

Normalspænding i støbeskellet  0

Armering i etagekrydsfuger over og under vægelementerne 2 ? 12 ==,   550 789

Løsning:

+  74 · 75 4 15  122,8 · 10( =='

4 · 3/0,15

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning

Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .
Dansk Konstruktions- og Beton Institut 7
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

A'',B·AC
svarende til · 100  27 % af væggens tværsnitsareal.
A ·(

Såfremt man på projekteringstidspunktet ikke kender den præcise støbeskelsgeometri, vil den for tradi-
tionelle fortandingssamlinger ofte kunne sættes til 25% af væggens tværsnitsareal.

Støbeskellets areal er det samme for snit i element hhv. fugeudstøbning og der er anvendt samme beton-
kvalitet, så pga. større partialkoefficient for den insitu udstøbte fugebeton vil snit i udstøbningen give
den mindste forskydningsbæreevne af de 2 snit.

  0,50

'⁄(
 25'⁄(
   0,7 · 0,30  0,7 · 0,30  1,06 789
" 1,70

 0,9

550
   458 789
1,2
F '
+,  2 · 12  226 ==
4

1     + 23 +,   G

1  H0,5 · 1,06 · 122,8 · 10( 0,90 226 · 458I · 10J(  65,1 93,2  158,3 <2

Jf. EC2 kan kohæsionsbidraget medregnes blot der ikke er træk i støbeskellet, dvs. også for   0, som
i ovenstående beregning.

Jf. anbefaling i bogen Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1 bør der udvises varsomhed med at
medregne kohæsionsbidraget for armeringsforhold

0,02   - 
0,02 · 25K1,45 - 0
5   0,629 · 10J(
 548

Det aktuelle armeringforhold er

LM ''O
  A'',B·AC  1,84 · 10J( P 0,629 · 10J( så kohæsionsbidraget kan medregnes også efter anbe-
LN
falingen i bogen Betonkonstruktioner ifter DS/EN 1992-1-1.

Af den følgende side fremgår det fulde NV-diagram for støbeskellet beregnet i regnearksprogram.

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 8
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 9
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

3.6 Eksempler på vægelementsamlinger

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 10
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

Ved beregning af forskydningsbæreevnen i støbeskellet må ikke regnes med større værdi af leddet
 · +, end svarende til trækbæreevnen af insert/anker.

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 11
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

Ved beregning af forskydningsbæreevnen i støbeskellet må ikke regnes med større værdi af leddet
 · +, end svarende til trækbæreevnen af insert/anker hhv. deklareret bæreevne for øjebolten.

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 12
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

Ved beregning af forskydningsbæreevnen i støbeskellet må ikke regnes med større værdi af leddet
 · +, end svarende til buetrykket, som kan overføres gennem udstøbningsbetonen.

Ved beregning som koncentreret last i henhold til EC2, pkt. 6.7, findes det maksimale buetryk, som kan
overføres pr. U-bøjle, til:

QR  +  ·   · S+ A /+  5 3,0 ·   · + 

hvor

+  ?·T + A  3 · ? · min 3 · T, V

? er U-bøjlens diameter

T er bukkediameteren

V er væggens tykkelse

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 13
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

Dvs.

QR  ? · T ·   · S3 · ? · min 3 · T, V/? · T 5 3,0 ·   · ? · T


For en U-bøjle med diameter ?  6 ==, bukkediameter T  60 == og    458,3 789
A,'

'
som monteres i en væg med tykkelse V  180 == og    A,W  17,2 789, findes

QR  6 · 60 · 17,2 · S3 · 6 · min 3 · 60,180/6 · 60 5 3,0 · 17,2 · 6 · 60 G

QR  18,6 <2

X
U-bøjlens trækbæreevne er 458,3 · 2 W 6' · 10J(  25,9 <2

Dvs. ved beregning af forskydningsbæreevnen i støbeskellet skal bidraget til leddet  · +, pr. U-bøjle
begrænses til QR  18,6 <2

Såfremt der ikke anvendes fuld forankring for U-bøjlerne, kan der endvidere være behov for at kontrol-
lere forankringsbæreevnen.

Efterfølgende er gennemregnet forskydning i støbeskel for samling udført med U-bøjler ?  6 == pr.
450 mm i vægelementsamling med geometri i øvrigt som beregningseksempel jf. afsnit 3.5

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .

Dansk Konstruktions- og Beton Institut 14
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer

C:\Documents and Settings\KJN\Desktop\Beregning af betonelementsamlinger afsnit 3.docx .