Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Laster og lastkombinationer ugeopgave 5

Del 1
Fastlggelse af hastighedstryk og formfaktorer for vindlast Angiv fladearealer og tilhrende fladelaster ved angivelse p tegning.

Vindlasten regnes som en bunden, variabel last. Det samme glder for snelasten, denne medregnes dog ikke som stabiliserende. Vindlasten regnes ud fra reglerne i EuroCode 1 1991 1- 4: Last p brende konstruktioner. Hastighedstrykket beregnes vha. af en masse opslagsvrdier og ved hjlp af nedenstende formler fra DS 410

Hastighedstryk
Bygningshjde: z = 7.8 m Grundvrdi: vb,0 = 24 m/s

Retningsfaktor: Cdir = 1.0 rstidsfaktor: Cseason = 1.0

Basisvindhastighed: vb = Cdir Cseason vb,0 = 24 m/s Terrnkategori III: z0 = 0.3 m, zmin = 5m Terrnfaktor: Kr = 0.22 Ruhedsfaktor: Cr = Kr x ln(z/z0) = 0,22 x ln(7.8/0.3) = 0.72 Ortografi faktor: C0 = 1.0 Middelhastighed: Vm = Kr x Ln(zmin/z0) x C0 x vb = 17.2 m/s Turbulensfaktor: K1 = 1.0 Turbulensintensitet: Iv = K1/C0 x 1/ln(z/z0) = 0.31 Maksimalt hastighedstryk: qP = (1 + 7Iv) x 0.5 x 1.25 kg/m3 x vm2 = 0.59 kN/m2

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Formfaktorer for indervgge

Idet konstruktionsfaktoren sttes til 1.0, kan vindlasten regnes for kvasistatisk. Der regnes for at vre p den sikre side med en ze = z = h bde hvad angr facade og gavl. Der ses bort fra virkning af vindens friktion. Formfaktorer for indvendig last sttes iflg. DS/EN 1991 1-4 til Cpi = 0.2 og Cpi = -0.3.

Formfaktorer for ydervgge Faade: Gavl: Zexternal = Z = 7.8 Zexternal = Z = 7.8 b = 22 m b = 22 m d = 22 m d = 22 m e = 15.6 m e = 15.6 m

Ved vind p facade og gavl, benyttes i begge tilflde, opstalt for e < d. Formfaktorerne bestemmes ud fra nedenstende skema efter flgende forhold:

Vind p facade: h/d = 7.8 m / 22 m = 0.35 Vind p gavl: h/d = 7.8 m/ 22 m = 0.35

Korrelationsfaktoren for vind p ydervgge er 0.85. Der regnes i henhold til ovenstende overalt e = 2h = 15.6 m, e < d, fordi 15. 6 m < 22 m Firkantens facader og gavle er lige store, men i de nedenstende skitser er de tegnet mere rektangulre s man kan se forskel p vind som blser mod gavl og vind som blser mod facade. Der regnes med at husets hjde fra terrn til kip er 7.8 m.

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Vind mod facade

A1

A3

A4 A5

A2 Ovenstende figur viser omrdefordelingen af vindbelastning p facader og gavl ved en indfaldsvinkel p 0 grader. I det nedenstende skema beregnes samtlige fladelaster for alle zoner p hhv. facade og gavl, hvor en vind blser med en indfaldsvinkel p 0 grader.

Vind mod facade

Omrde A1 A2 A3 A4 A5 Zone D E A B C Cpe10 0,7 -0,3 -1,2 -0,8 -0,5 Lngde [m] 22 22 3.12 12.48 6.4 Areal [m2] 171.6 171.6 24.3 97.34 49.92 Fw,e 70.87 kN/m2 -30.37 kN/m2 -17.2 kN/m2 -45.94 kN/m2 -14.52 kN/m2

Ovenstende fladelaster er beregnet efter nedenstende formel

Vi ser af det ovenstende skemas beregninger at det strste tryk befinder sig p vindsiden af facaden og det er for vrigt ogs det eneste tryk i denne situation. P lsiden af facaden opstr der sug, samt p de 2 gavle. Det strste findes dog midt p gavlene.

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Vind mod gavl

A3

A4 A5

A2 A1

Vind mod gavl

Omrde A1 A2 A3 A4 A5 Zone D E A B C Cpe10 0,7 -0,3 -1,2 -0,8 -0,5 Lngde [m] 22 22 3.12 12.48 6.4 Areal [m2] 171.6 171.6 24.3 97.34 49.92 Fw,e 70.87 kN/m2 -30.37 kN/m2 -17.2 kN/m2 -45.94 kN/m2 -14.52 kN/m2

Da husets bredde og lngde har njagtigt samme ml og vi har kvadratisk grundplan, fs der njagtigt de samme tal. Nu er der tryk trk p vindsiden af gavlen. Det strste trk/sug befinder sig p midten af facaden.

Vindlast saddeltag
Frst tegnes der et billede af hallens tag ved vind mod facade. Der regnes med 3 forskellige zoner. Tagets kant F, tagets vindside H og tagets lside J Kontrol: husets hjde skal vre mindre end 3 gange strste vandrette udstrkning. Det er i orden.

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Vindlast mod facade

Ved udregning af vindlastens strrelse p taget ses taget som fladt, idet det antages at det kun fr en ringe betydning fr vindlastens strrelse. Ovenstende figur viser en indfaldsvinkel p 0 grader, hvor vinden blser mod facaden. Tagets hldning: 15 grader Husets hjde fra terrn til kip: 7.8 m Tagfladens lngde mlt langs kip L: 23.9 m e =Den mindste af b og 2h: 15.6 m X = bredden af zone F= e/10 = 1.56 H = 12.4

Tagareal for hus med saddeltag

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Der aflses p diagrammer Cpe10 for hhv. sug og tryk for de forskellige zoner. Skemaerne stammer fra :Last og sikkerhed(Knud Ahler). Der regnes med det tidligere beregnede hastighedstryk qP = 0.59 kN/m2

Omrde Zone F Zone H Zone J

Tryk Cpe10 0.3 0.2 0.0

Vindlast mod facade Sug Cpe10 Areal -0.9 34.32 m2 -0.4 207.68 m2 -1.0 242 m2

We[kN] 6.07/-18.22 24.5/-49.0 0/-14.39

P[kN/m2) 0.18/-0.53 0.11/-0.23 0/-59

Vind mod tagets gavl

Tagets hldning: 15 grader Husets hjde fra terrn til kip: 7.8 m Tagfladens bredde mlt vinkelret p kip L: 23.9 m e =Den mindste af b og 2h: 15.6 m X = bredden af zone F= e/10 = 1.56 Z = samlet bredde af zone F +H = e/2 = 7.8 H = 12.4

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Omrde Zone F Zone H Zone I

Tryk Cpe10 0 0 0

Vindlast mod Gavl Sug Cpe10 Areal -1,2 17,16 m2 -0,7 68,64 m2 -0,5 156,2 m2

We[kN] 0/-12,15 0/-28,34 0/-46,07

P[kN/m2) 0/-0,7 0.11/-0,41 0/-0,295

DEL 2
Angiv p tilsvarende mde for snelastens vedkommende, lastarealer og tilhrende fladelaster(karakteristiske vrdier).

Snelast
Snelasten er en naturlast og hrer til blandt de variable. Snelast p tage mv. angives som en lodret fladelast i kN/m2. Den karakteristiske vrdi af snelasten bestemmes ud fra flgende formel.

ci : En formfaktor for snelast

Ce: Beliggenhedsfaktor, der p sikre side er sat til 1 Ct: Termisk faktor, der p den sikre side er sat til 1 Sk: Sneens karakteristiske terrnvrdi i [kN/m2]

Sneens karakteristiske terrnvrdi er bestemt ved:

Sk,0: Grundvrdi for sneens terrnvrdi, sk,0 = 0.9kN/m2 Crs: rstidsfaktoren for sneens terrnvrdi, der p den sikre side kan sttes til 1.

Formfaktoren for et saddeltag med hldningen 15 grader, kan aflses til 0.8. Iflge DS410 skal der undersges 2 forskellige lasttilflde:

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

1) Jvnt fordelt snelast p hele tagfladen ci

2) Jvnt fordelt snelast med halv lastintensitet p den mest ugunstige halvdel af taget: 0.5 ci

Strrelsen af snelasten for de 2 tilflde fremgr af flgende: 1. S1 = 2. S2 =

Del 3
Antag at bygningens brende system, bestr af 5 parallelle rammer, med en ramme i hver gavl, en ramme i midten og en hver i fjerdedelspunkterne. Fastlg og optegn som linjelaster p rammen, de mulige laster fra vind og sne, der skal optages af systemet.

Tegningen er hentet fra Stormlunds kompendium om Brende konstruktioner. Det er selvflgelig en bygning p 8 rammer og ikke 5 rammer, men pilene illustrerer de laster som der er tale om. Det kan mske vre lidt svrt at se det, men de indadgende pile i hele venstre side, indikerer at der p denne side er tryk. Der er tale om vindlast som trykker p konstruktionen i den ene side og trkker i konstruktionen i den anden side. Hvad angende den lodrette last, peger pilene ned ad o venstre side af rammerne. P denne side er der tryk og op p hjre s ide af alle rammerne peger pilene op ad, da der er tale om en trkkrft eller et sug.Fra tagryggen skifter billedet og vi har kun udadgende pile, som indikerer trk eller sug.

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

DEL 4

Angiv 4 eksempler p lastkombinationer og bestem, samt indtegn de resulterende linjelaster p rammerne.

Nedenfor ses et brende system af 5 rammer. Der er tekstboksen nedenfor angivet basis data. Rammerne er f. eks fra terrn til kip 7.8 m hje. Rammekonstruktionens bredde og lngde er 22 mm og har en kvadratisk form. I det hver af sjlerne dimensioneres med en lngde p 0,2 m, gr det op hvis der etableres en lngde p 5.25 m, mellem hver ramme. Rammebenets hlding er 15 grader.

Basis data Total lngde: 22 m Mellemrum mellem hver stolpe: 5.25 m Bygningens bredde: 22 m Tagets hldning: 15 grader Hjde fra terrn til kip 7.8 Stolpebenets hjde: 7.8 11cos(15) = 16.15

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Der skal ses p 4 lasttilflde/lastkombinationer. En ramme der kun er udsat for vindlast En ramme der kun er udsat for snelast En ramme der bde er udsat for vindlast og snelast En ramme som ikke er udsat for nogen ydre last.

Tilflde 1 Tilflde 1 viser os en af de hyppige situationer, hvor der kommer vindlast p konstruktionen. Formtallene for de forskellige zoner er hentet fra tabel 7.4a, i 1991 1- 4

For at kunne omregne tallene til linjelaster skal vi bruge en variation af den formel vi brugte fr. Denne kan skrives:

Den indre formkoefficient afhnger bde af strrelsen og fordelingen af bninger i bygningen. Det indre og det ydre tryk regnes som virkende samtidigt. Ved at interpolere mellem vrdierne -0.3 og 0.2, fs -0.2

10

Dtu Byg Fagprojekt 11691

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Det ses af tegningen, nr vi betragter en ramme ad gangen, samt aflser af skemaet Observeres det at vi kun har tryk p vindsiden af rammen. Vinden trykker p den ene halvdel af taget. Vinden trkker stort set mere eller mindre p bde venstre og hjre skr rammeben. Det trkker i konstruktionen p lsiden.Det strste sug observeres p det venstre rammehjrne og det hjre skr rammeben til kippen

Tilflde 2 Tilflde 2 viser en situation hvor der kun er faldet sne, men hvor det er vindstille. Den situation er ikke srlig hyppig. Snelasten p en ramme kan bestemmes af flgende ligning:

Formkoefficienten ci er her afhngig af rammebenets hldning som er 15 grader og kan derfor sttes til 0.8 ligesom ved flade tage. Sk er tidligere defineret som den fundamentale terrnvrdi for sne, som i Danmark er 0.9 kN/m2 Linjelasten p rammen kan derfor tegnes som flger

Ved anvendelse af ovenstende ligning for den karakteristiske sne linelast fr vi flgende vrdi. Det vil sige at f en meter ramme, trykker sneen p rammen med 3.78 kN/m

3.78 kN/m

11

Dtu Byg Fagprojekt 11691 Tilflde 3

Navn: Lise Herbo

Studienummer: s053027

Det er mere hyppigt med en situation hvor der bde er vandret vindlast og lodret snelast p engang.

12