Fysikjournal - Gnidningskraft

Formål/teori:
Formå let med opgaven er, at undersøge sammenhængen mellem en klods’ masse og
gnidningskraften, der på virker den. Hypotesen er, at sammenhængen vil være lineær. For at
undersøge dette, må les hver klods’ masse og dennes gnidningskraft.

Formlen for gnidningskraft er givet følgende formel:

Fgnidning = µ* Ft

Opstilling:
En klods fastgøres til et newtonmeter som vist på tegningen. Derefter trækkes klodsen
henover bordet med newtonmeteret, og den må lte Ft skrives ned i en tabel. Dette gentages
med flere forskellige klodser, og til sidst må les massen af de forskellige klodser med en vægt.
Til sidst beregnes gindningskraften ud fra tidligere nævnte formel.

Resultater (udlånt af klassekammerater):

Konklusion:
Forsøget bekræftede hypotesen, da der blev på vist en lineær
sammenhæng mellem klodserne masser og gnidningskraften.
Derudover observerede mine klassekammerater (udførte ikke
selv forsøget), at den statiske gnidningskraft var større end den
dynamiske. Dette så s, da kraften på newtonmeteret blev
reduceret, i det øjeblik klodsen satte i bevægelse.
 Fysikjournal - Arkimedes lov

Formål og teori:
Formå let med forsøget er, at undersøge Arkimedes’ lov eksperimentelt.
Arkimedes’ lov siger, at hvis en genstand er helt delvist nedsænket i en væske, så er opdriften
på genstanden lig med tyngdekraften på den fortrængte væskemængde. Loven gælder også
nå r en genstand befinder sig i en gas.

Fopdrift = mvæske * g

Måleopstilling:
Et newtonmeter i skalaen 0-5N hænges på et stativ over et 250mL må leglas med vand. I
newtonmeteret fastgøres et lod på 100g. Dette lod nedsænkes i vandet, og der må les en række
sammenhørende værdier af opdriften Fopdrift og rumfanget Vvæske.

Resultater (udlånt af klassekammerater):

Konklusion:
Det ses at resultaterne bekræfter Arkimedes lov. Dette ses på
hældningskoefficienten i grafen til højre, der er = 0.00946.
Havde denne været fundet ud fra sammenhængen mellem
opdrift og masse i kg i stedet for g, ville hældningskoefficienten
været = 9,46

Det ses samtidig på de sidste to målinger, at opdriften er konstant,

nå r loddet er helt nedsænket, og derfor må forskriften sige, at for
hvert kg fortrængt væske, stiger opdriften med 9,46N:

Fopdrift = mvæske * 9,46

Denne forskrift passer godt overens med Arkimedes’ lov:

Fopdrift = mvæske * 9.82 (g)

Derfor kan det konkluderes, at opdriften er lig med væsken af den fortrængte masse ganget med
tyngdeaccelerationen som konstant.
 Fysikrapport 2.1

4.5.6)

Den trætte mand bliver på virket af 3 kræfter på denne tegning. Den første er tyngdekraften
(Ft), som er nedadgå ende og en fjernkraft. Den er tegnet i kontaktstedet - mandens navle.

Den anden kraft, der på virker manden, er normalkraften (Fop), som er modsatrettet
tyngdekraften. Denne kraft er en kontaktkraft, der findes mellem mandens fødder og
jordoverfladen. Fandtes denne kraft ikke, ville manden falde ned i jorden.

Den tredje og sidste kraft er kraften mellem manden og kosten (Fkost) Denne kraft er ligesom
normalkraften opadgå ende, og er også en normalkraften.

Det ses på tegningen, at hvis man lægger Fkost og Fop sammen, få r man en kraft med samme
længde som Ft. Da disse kræfter er modsatrettede, ophæver de hinanden, og den resulterende
kraft, Fres, er = 0

5.4.2)

a) En isklump med rumfanget 7,5 cm3flyder på vandet:

For at finde opdriften bruges følgende formel:

F opdrift =mvæske∗g

g
7,5 cm 3∗0.917 = 6,9 * 10-3 kg
cm3

Da massen nu kendes ganges denne med tyngdeaccelerationen for at finde opdriften:

 m
6,9∗10−3 kg∗9.82 -2
2 = 6,8 * 10 N
s
b) For at finde rumfanget af isen under vandet kan følgende formel bruges, da det gælder
at opdriften, er lig med tyngden af det fortrængte vand:

Vunder * Pvand * g = V * Pis * g

Isoleret til:

p is
Vunder = ∗V
P vand

g
0.917
cm3
Vunder = ∗V = 6,9cm3
g
1,0 3
cm

c) For at finde den brøkdel, der er under vandet divideres Vunder med V:

V under 6,9 cm3 23

= =
V 7,5 cm3 25

Dvs, at brøkdelen = 23/25

d) ”Vi ses kun toppen af isbjerget” bruges, nå r man slet ikke har set/oplevet det hele
endnu. Udtrykket kommer af, at kun en tiendedel af et isbjerg er synligt over vandet, da
9
densiteten af is er cirka af vand.
10

5.4.3)

a) Hvis en flydende isklump i et må leglas smelter, hæves vandstanden ikke. Grunden er,
at en genstand fortrænger samme masse af vand som genstandens masse (Arkimedes).
Da vand samtidigt fylder mere på fast form end på flydende, men stadig ”fortrænger”
samme mængde vand, betyder dette, at vandstanden ikke stiger.

b) Det vil ingen indflydelse have, jævnfør forklaringen ovenfor.

c) Vandstanden i havene vil derimod stige, hvis isen på land smelter. Dette vil nemlig
medføre, at der kommer mere vand i havene, og at vandstanden naturligt vil stige.
9.5.2)

a) 100g isterninger med temperaturen -180 C:

For at finde varmemængden, der skal til for at smelte isterningerne, bruges følgende
formel:

Q = C * (T2 - T1)

Her findes C ved:

C=m*c
J
C = 0,1kg * 2000
K∗kg
J
C = 200
K

Dette indsættes i førstnævnte formel:

Q = C * (T2 - T1)
J
Q = 200 * (271,15K - 255,15K) = 3600 J
K

b) For at beregne størrelsen af den varmemængde, der skal til for at smelte isen bruges
nedenstå ende formel:

Q = m * Lis
kJ
Q = 0,10kg *334 = 33,4 kJ = 33400 J
kg

c) For at finde den vandmængde(200 C), der skal bruges for at smelte isterningerne
bruges de to foregå ende varmemængder i følgende formel:

Q = m * c * (T2 - T1)

Q
m=
C∗(T 2−T 1)
 3600 J + 33400 J
m= J = 0,925kg = 0,925L
2000 ∗(293,15 K−273,15 K )
K∗kg

10.7.1)

a) Lysets hastighed i glas kan findes ud fra det opgivne brydningsindeks for lys i glas =
1,5:

c n
n=  v=
v c

m
3∗10 8 m
v= s = 2 * 108
s
1,5

b) Grænsevinklen for brydning fra glas til luft findes ved følgende:
n luft
ig = sin-1 ( )
nglas
1,0
ig = sin-1 ( ¿ = 420
1,5

c) Brydningsvinklen fra glas til luft med indfaldsvinklen 36,40 findes ved følgende formel:

sini v 1
=
sin b v 2

m
0 2,0∗10 8
36,4 s
Solve( = ,sin b ¿ ¿ = 630
sin b 8m
3,0∗10
s

d) Brydningsvinklen fra luft til glas med indfaldsvinklen 36,40 findes på samme må de:

m
3,0∗10 8
36,40 s
Solve( = ,sin b ¿ ¿ = 230
sin b 8m
2,0∗10
s
e) Der kan ikke ske en totalrefleksion for lys, der ind mod en glasoverflade fra luft. Grunden
er, at vluft > vglas. Dette medfører, at indfaldsvinklen bliver større end brydningsvinklen. (b < i)
Da imax er = 900 er totalrefleksion uladsiggørligt.