Design Basis Ramboll VP-F-BES-115

Bygherre:
ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS

Projekt navn:
VESTERPORT
Dato:
2015-12-17
STATISK DOKUMENTATION
A KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION
A1. PROJEKTGRUNDLAG
ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS VESTERPORT
A Konstruktionsdokumentation Dato : 2015-12-17
A1. Projektgrundlag Rev.dato : 2015-12-17
A KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION
A1. PROJEKTGRUNDLAG
Status: Myndighedsprojekt
Projektnavn: Vesterport
Adresse: Kongensgade 17-25, Horsens

Andreas Flensborgsgade 2–6, Horsens
Andreas Flensborgsgade 8–14, Horsens
Løvenørnsgade 44–56, Horsens
Løvenørnsgade 58–62, Horsens
Bygherre: Arbejdernes andelsboligforening af 1938 – Horsens
Projekt nr.: 1100017931
Dokument nr.: VP-F-BES-115
Rev. Version A
Dato: 2015-12-17 Rev. dato 2016-03-18
Udarbejdet af: Henrik L. Andersen (HELA)

Ingeniør
Underskrift
Kontrolleret af: Søren Hildur Munkedal(SHRH)

Ingeniør
Underskrift
Godkendt af: Kent Grundell Hansen (KEGH)

Projektleder
Underskrift
Rambøll Danmark A/S, Hannemanns Allé 53, DK-2300 København S, Telefon +45 5161 1000, www.ramboll.dk
REVISIONSOVERSIGT
Revision Dato Bemærkninger

- 2015-12-17 Myndighedsprojekt
A 2016-03-18 Hovedprojekt
Indholdsfortegnelse Side : 4/48
1. INDHOLDSFORTEGNELSE Side
Revision
1. Bygværket 5
1.1 Bygværkets art og anvendelse 5
1.2 Konstruktioners art og opbygning 6
1.3 Konstruktionsafsnit 8
1.4 Udførelse 8
1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger 8
2. Grundlag 9
2.1 Normer og standarder 9
2.2 Sikkerhed 13
2.3 IKT-værktøjer 14
2.4 Referencer 15
3. Forundersøgelser 16
3.1 Grunden og lokale forhold 16
3.2 Geotekniske forhold 16
3.3 Klima- og miljøtekniske forhold 16
4. Konstruktioner 17
4.1 Statisk virkemåde 17
4.2 Funktionskrav 18
4.3 Levetid 18
4.4 Robusthed 18
4.5 Brand 19
5. Konstruktionsmaterialer 20
5.1 Grund og jord 20
5.2 Beton 21
5.3 Stål 25
5.4 Glas 29
5.5 Træ 32
5.6 Murværk 35
6. Laster 36
6.1 Anvendte begreber 36
6.2 Tilstande og lastkombinationer 36
6.3 Lastkombinationsfaktorer 38
6.4 Etagereduktionsfaktor: 38
6.5 Permanente laster 39
6.6 Nyttelaster 42
6.7 Naturlaster 44
6.8 Ulykkeslaster 46
6.9 Imperfektioner 48
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Bygværket Side : 5/48
1. BYGVÆRKET
1.1 Bygværkets art og anvendelse
Byggeopgaven omfatter renovering af en boligkarre beliggende i midten af Horsens
by.
Figur 1-1: Oversigtsfoto
Figur 1-2: Oversigtstegning med opgangsnummerering og bygningsnummerering
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Boligkarreen er opført i 1943 og der er løbende sket en renovering samt mindre om-
bygninger i bebyggelsen.
Kælder anvendes til depotrum og vaskeri for beboerne.

I stueetagen er der let erhverv og boliger.
Øvrige etager er boliger.
Loftrummet anvendes ikke.
Terrænniveau er forskelligt ved gadesiden og gårdsiden.
Loftrum
4. sal
3. sal
2. sal
1. sal
Stue
Kælder
Figur 1-3: Tværsnit i bebyggelse, 1943
Renoveringen omfatter følgende konstruktive ændringer

- Ny facadeisolering mod havesiden og ny ½stensvæg mod gadesiden
- Nye betonaltaner mod gadesiden
- Nye stålaltaner mod havesiden
- Nye indvendige elevatorer
- Nye etagedæk
- Ændring af lejlighedsinddelinger
1.2 Konstruktioners art og opbygning

Tagkonstruktionen blev færdig renoveret i 2003.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Figur 1-4: Udsnit projekttegning, 2003 Figur 1-5: Udsnit projekttegning, 2003
Spærene bæres af facader/bjælker. Bjælker ligger af på indvendige skillevægge.

Tagbeklædningen er vingetegl med undertag.
Etageadskillelser er udført af træbjælkelag og baumadæk. Se understående figur.
Figur 1-6: Oversigt over dæktyper
Eksisterende altaner er udført i beton.
Indvendige vægge er udført i tegl, med varierende tykkelser.

Facade- og gavlvægge er udført i fuldmuret tegl, med varierende tykkelse.
Kældervægge er udført i pladsstøbt beton.

Kældergulve er pladsstøbte betondæk.
Bebyggelsen er oprindelig funderet på træpæle, men er i 1993-1994 blevet udskiftet

med pressede megapæle og nedvibrerede stålpæle.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
1.3 Konstruktionsafsnit
ID Konstruktionsafsnit Grænseflade ID
A2.1 Fundamenter og pæle A2.1
A2.2 Søjler og bjælker A2.2
A2.3 Altaner (Lette) A2.3
A2.4 Etageadskillelse A2.4
A2.5 Stabilitet A2.5
A2.6 Elevator og trapperum A2.6
A2.7 Vægge A2.7
A2.20 Altanelementer (Tunge) Bærende konstruktion A2.20
til altanelementer.
Konstruktionsafsnit markeret med gråt i ovenstående tabel projekteres af den byg-

værksprojekterende, mens afsnit markeret i hvidt projekteres af de respektive leve-
randører.
1.4 Udførelse
I tegningsmaterialet er ved kritiske konstruktioner anført en rækkefølge for ned-
brydning og montage af stål, opmuring af vægge mv.
1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger

Der henvises til dokumentlisten.
Konstruktioner modelleres i 3D, ved hjælp af programmer Autodesk Revit. Herfra

udtrækkes hovedtegninger.
Detaljer og bygningstegninger optegnes ligeledes i Autodesk Revit.
Arkitektarbejdet optegnes i programmet Autodesk Revit.
Alle tegninger overholder gældende tegningsstandarder.

Mængde af information på tegningerne er tilstrækkelige til en konkret udførelse på
baggrund af disse.
Projektmaterialet udgøres af tegninger, beskrivelser og øvrige dokumenter uploadet

på fælles platform, tilgængelig via internettet.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Grundlag Side : 9/48
2. GRUNDLAG
2.1 Normer og standarder
Hvor der foretages ændringer i de bærende konstruktioner, designes nye bygnings-
dele iht. Eurocodes normsystemet, men bygningen som helhed skal overholde de
normmæssige krav, der var gældende på opførelsestidspunktet.
Det tilstræbes at overholde BR10, hvor der foretages ændringer fx i forhold til var-
meisolering og lydforhold.
Nye tilbygninger skal overholde Eurocodes, BR10
Sikkerhed:
Eurocode 0 (EC0):
 DS/EN 1990:
Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner
 DS/EN 1990 DK NA:
Nationalt Anneks til projekteringsgrundlag for bærende konstruk-
tioner
Last:
Eurocode 1 (EC1):
 DS/EN 1991-1-1:
Generelle laster - Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger
 DS/EN 1991-1-1 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster - Densiteter, egenlast og nyt-
telast for bygninger
 DS/EN 1991-1-2:
Generelle laster - Brandlast
 DS/EN 1991-1-2 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster – Brandlast
 DS/EN 1991-1-3
Generelle laster - Snelast
 DS/EN 1991-1-3 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster – Snelast
 DS/EN 1991-1-4:
Generelle laster - Vindlast
 DS/EN 1991-1-4 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster – Vindlast
 DS/EN 1991-1-5:
Generelle laster - Termiske laster
 DS/EN 1991-1-5 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster - Termiske laster
 DS/EN 1991-1-6:
Generelle laster - Last på konstruktioner under udførelse
 DS/EN 1991-1-6 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster - Last på konstruktioner un-
der udførelse
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
 DS/EN 1991-1-7
Generelle laster - Ulykkeslast
 DS/EN 1991-1-7 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle laster – Ulykkeslast
Betonkonstruktioner:
Eurocode 2 (EC2):
 DS/EN 1992-1-1:
Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
 DS/EN 1992-1-1 DK NA
Nationalt Anneks til generelle regler samt regler for bygningskon-
struktioner
 DS/EN 1992-1-2:
Generelle regler - Brandteknisk dimensionering
 DS/EN 1992-1-2 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle regler - Brandteknisk dimensione-
ring
 DS/EN 1992-2:
Betonbroer, dimensionerings- og detaljeringsregler
 EN 1992-2 DK NA
Del 2: Betonbroer - Dimensionerings- og detaljeringsregler
Beton materiale
 DS/EN 206-1:
Beton - Del 1: Specifikation, egenskaber, produktion og overens-
stemmelse
 DS 2426:
Beton - Materialer - Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark
Armering materiale
 DS/INF 165:
Armeringsstål til betonkonstruktioner - identifikation og klassifice-
ring iht. DS/EN 10080 og DS/EN 10138
 DS/EN 10080:
Armeringsstål til beton - Svejselige armeringsstål - Generelt
 DS/EN 10138-1:
Forspændt armering - Del 1: Generelle krav
 DS/EN 10138-2:
Forspændt armering - Del 2: Wire
 DS/EN 10138-3:
Forspændt armering - Del 3: Spundet tråd
 DS/EN 10138-4:
Forspændt armering - Del 4: Stænger
Udførelse
 DS/EN 13670:
Udførelse af betonkonstruktioner
 DS2427
Udførelse af betonkonstruktioner – regler for anvendelse af DS/EN
13670 i Danmark.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Betonelementer
 DS/EN 13369 Dansk Standard
Almindelige regler for præfabrikerede betonprodukter
 DS/CEN/TR 14862 Dansk Standard.
Krav til fuldskala-prøvning af produkter i standarderne for præfa-
brikerede betonelementer
 DS/CEN/TR 15728 Dansk Standard.
Design og brug af indstøbningsdele til løft og håndtering af præfa-
brikerede betonelementer
 DS/EN 13747 Dansk Standard
 Præfabrikerede betonprodukter - Gulvplader til gulvsystemer
 DS/EN 15037
Præfabrikerede betonelementer - Beam-and-block-gulvsystemer
 DS/EN 12843 Dansk Standard.
Master og pæle af præfabrikeret beton
Lineære præfabrikerede konstruktionselementer af beton
Præfabrikerede betonelementer – Vægelementer
Præfabrikerede funderingspæle af beton
Elementer til fundering
 DS/EN 15258 dansk Standard.
Præfabrikerede betonprodukter - Elementer til støttemure
Præfabrikerede betontrapper
Stålkonstruktioner
Eurocode 3 (EC3):
 DS/EN 1993-1-1:
Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner
 DS/EN 1993-1-1 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle regler samt regler for bygningskon-
struktioner
 DS/EN 1993-1-2:
 DS/EN 1993-1-2 DK NA:
ring
 DS/EN 1993-1-3:
Generelle regler - supplerende regler for koldformede elementer
og beklædning af tyndplade
 DS/EN 1993-1-3 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle regler - supplerende regler for kold-
formede elementer og beklædning af tyndplade
 DS/EN 1993-1-4:
Generelle regler - supplerende regler for rustfrit stål
 DS/EN 1993-1-4 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle regler - supplerende regler for rust-
frit stål
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
 DS/EN 1993-1-5
Pladekonstruktioner
 DS/EN 1993-1-5 DK NA:
Nationalt Anneks til pladekonstruktioner
 DS/EN 1993-1-6
Styrke og stabilitet af skalkonstruktioner
 DS/EN 1993-1-6 DK NA:
Nationalt Anneks til styrke og stabilitet af skalkonstruktioner
 DS/EN 1993-1-7:
Styrke og stabilitet af pladekonstruktioner med tværbelastning
 DS/EN 1993-1-7 DK NA:
Nationalt Anneks til styrke og stabilitet af pladekonstruktioner
med tværbelastning
 DS/EN 1993-1-8
Samlinger
 DS/EN 1993-1-8 DK NA:
Nationalt Anneks til samlinger
 DS/EN 1993-1-9:
Udmattelse
 DS/EN 1993-1-9 DK NA:
Nationalt Anneks til udmattelse
 DS/EN 1993-1-10:
Materialesejhed og egenskaber i tykkelsesretningen
 DS/EN 1993-1-10 DK NA:
Nationalt Anneks til materialesejhed og egenskaber i tykkelsesret-
ningen
 DS/EN 1993-1-11:
Trækpåvirkede stålelementer
 DS/EN 1993-1-12:
Tillægsregler for udvidelse af EN 1993 op til stålklasse S 700
Udførelse
 DS/EN 1090-1:
Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner – Del 1: Krav til
overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter
 DS/EN 1090-2:
Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 2: Tekniske
krav til stålkonstruktioner
 DS/EN 1090-3:
Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 3: Tekniske
krav til aluminiumkonstruktioner
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Trækonstruktioner
Eurocode 5 (EC5):
 DS/EN 1995-1-1:
Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktio-
ner
 DS/EN 1995-1-1 DK NA:
Nationalt Anneks til generelt - Almindelige regler samt regler for
bygningskonstruktioner
 DS/EN 1995-1-2:
Generelt - Brandteknisk dimensionering
 DS/EN 1995-1-2 DK NA:
Nationalt Anneks til generelt - Brandteknisk dimensionering
Murværkskonstruktioner
Eurocode 6 (EC6):
 DS/EN 1996-1-1:
Generelle regler for armeret og uarmeret murværk
 DS/EN 1996-1-1 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle regler for armeret og uarmeret
murværk
 DS/EN 1996-1-2:
 DS/EN 1996-1-2 DK NA:
ring
 DS/EN 1996-2
Designbetragtninger, valg af materialer og udførelse af murværk
 DS/EN 1996-2 DK NA
Nationalt Anneks til designbetragtninger, valg af materialer og ud-
førelse af murværk
 DS/EN 1996-3:
Forenklede beregningsmetoder for uarmerede murværkskonstruk-
tioner
Geoteknik
Eurocode 7 (EC7):
 DS/EN 1997-1:
Generelle regler
 DS/EN 1997-1 DK NA:
Nationalt Anneks til generelle regler
 DS/EN 1997-2:
Jordbundsundersøgelser og prøvning
2.2 Sikkerhed
Ud fra eksisterende tegningsmateriale findes afstanden fra terræn ved gade og til
øverste gulv i tagetagen til ca. 12,4 m. Fra terræn i gården til gulv i tagetagen måles
ca. 13,0. Se Figur 2-1.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Figur 2-1: Tværsnit i bebyggelsen
Ved beregning af nye/eksisterende konstruktioner vil byggeriet blive beregnet i kon-

sekvens-klasse CC2, ud fra følgende betragtninger:
- Ved opførelse af byggeriet blev konsekvens-/sikkerhedsklasser ikke anvendt.
- Ved renovering af tagetagen i 2001 er normal konsekvensklasse (CC2) anvendt.
- Ved anvendelse af CC3 for nye konstruktioner, øges sikkerhedsniveauet ikke for
bebyggelsen, idet eksisterende konstruktioner ikke vil opfylde kravene til CC3 kon-
struktioner.
Ovenstående betragtning er godkendt af Horsens Kommune (Mail modtaget 29. ok-

tober 2015)
Konstruktionsafsnit Konsekvensklasse Kfi

Hele bebyggelsen CC2 (normal) 1,0
2.3 IKT-værktøjer
Program Navn Version Leverandør Beskrivelse

Autodesk Revit Se IKT aftale Autodesk 3D CAD tegneprogram
RamCon 2.1 Rambøll Internt Rambøll program
Mathcad 15.0 Mathsoft Matematisk regneprogram
Microsoft Excel 2010 Microsoft Opstilling af regneark
Microsoft Word 2010 Microsoft Tekstbehandlingsprogram
Ramsteel Rambøll Internt Rambøll program
Robot 2014/2015 Autodesk 3D beregningsprogram
Strusoft 3D beregningsprogram
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
For detaljerede beskrivelser henvises til IKT aftale på projektet.
2.4 Referencer
[2.4.1.] Teknisk Ståbi

Teknisk Forlag, 23. udgave, 2015
[2.4.2.] DS/INF 146

Robusthed - Baggrund og principper - Information 2
1 udgave 2003
[2.4.3.] SBi-anvisning 223

Dokumentation af bærende konstruktioner
1. udgave 2009
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Forundersøgelser Side : 16/48
3. FORUNDERSØGELSER
3.1 Grunden og lokale forhold
Eksisterende bygninger er opmålt ved brug af 3D laser scanning.
3.2 Geotekniske forhold

Bebyggelsen er pælefunderet.
Geotekniske undersøgelser er udført af Franck Geoteknik. Sag: J15.1053 - Geotek-

nisk rapport nr. 2.
3.3 Klima- og miljøtekniske forhold

Ukendt
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Konstruktioner Side : 17/48
4. KONSTRUKTIONER
4.1 Statisk virkemåde
Bebyggelsens facader, gavle og indvendige vægge er udført i tegl. Tykkelsen på
vægge varierer op igennem etagerne.
Etageadskillelser er udført som træbjælkelag eller Baumadæk.

Ved badeværelser, med træbjælkelag i den øvrige del af lejligheden, er der udført
armeret etagedæk i beton.
Figur 4-1: Oversigt over træbjælkelag/baumadæk
Tagkonstruktion er udført med bjælkespær.
Bebyggelsen er pælefunderet.
Der findes ingen statiske beregninger fra opførelsen af bebyggelsen.

Der har løbende været foretaget mindre ombygninger samt renoveringer i bebyggel-
sen.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Figur 4-2: Vurdering af spændretning på træbjælkelag og baumadæk
Figur 4-3: Oversigt over vurdering af vægge som indgår i stabiliteten af bebyggelsen
4.2 Funktionskrav
Hvor bærende vægge erstattes af stålbjælker udføres disse således, at der opnås en
tilfredsstillende funktion med hensyn til svingninger i anvendelsestilstanden.
For den variable last sættes den maksimale deformation for stålbjælker i etagead-
skillelser til l/400, hvor l er spændvidden ved simpelt understøttet og kontinuerte
stålbjælker.
4.3 Levetid
Bebyggelsen henføres til levetidskategori 4 jf. DS/EN 1990, med en forventet levetid
på 50 år.
4.4 Robusthed
Der var ikke krav til robusthed, da bygningerne blev opført.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
I forbindelse med renovering af bebyggelsen tilstræbes det, at man ikke forringer

robustheden.
4.5 Brand
Rambøll har udarbejdet en Brandteknisk redegørelse dateret 2015-12-17.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Konstruktionsmaterialer Side : 20/48
5. KONSTRUKTIONSMATERIALER
5.1 Grund og jord
5.2 Sikkerhed
Konstruktioner henregnes til geoteknisk kategori 2.
5.3 Forundersøgelser
Der er udført geotekniske undersøgelser jf. den vedlagte geotekniske rapport, bilag
A1.6.
5.4 Pælefundering
Spidsbærende pæle SAND:

Pæledimension Ø114 Ø159 Ø219
Længde [m] 9-14 9-14 9-14
Regningsmæssig brudbæreevne [kN] 110 150 200
Asfalt Nej Nej Nej
Spidsbærende pæle LER:

Pæledimension Ø114 Ø159 Ø219
Længde [m] 16-17 16-17 16-17
Regningsmæssig brudbæreevne [kN] 110 150 200
Asfalt Nej Nej Nej
Iht. den geotekniske rapport, vil anvendelsestilstanden ikke være dimensionsgivende

for pælene.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Beton
5.4.1 Sikkerhed
Partialkoefficienterne for armering og beton fastsættes iht. tabel 2.1a (EC2 NA.)
Bygningsdel Kontrolklasse 
Alle normal 
5.4.2 Forundersøgelser
Betonkonstruktionens bygningsdele henføres i overensstemmelse med NA tabel

2426-1 til følgende miljøklasser:
Bygningsdel Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv

Fundamenter X
Terrændæk, etagedæk og X
øvrige indvendige konstrukti-
oner
Elevatorgruber X
5.4.3 Materialer
5.4.3.1Beton
Der anvendes følgende betontyper:
Miljø- fck c Dmax Specielle

Identifikation Anvendelse klasse (MPa) (mm) (mm) krav
M25N32 Fundamenter M 25 25/5 32
M25N32 Terrændæk, etagedæk og M 25 25/5 32
øvrige indvendige konstrukti-
oner
A35N32 Elevatorgruber A 35 35/5 32
4L32 Renselag og grovbeton - 4 - 32
5.4.3.2Armering
Der anvendes følgende armeringstyper if. DS/INF 165:
Identi- Dim. fyk fyck euk  ft  D D

fikation (mm) (MPa) (MPa) (%)      16   16
 fy 
 k
K 8 - 25 500 440 5,0 1,08 4 7
Dimensionerne 6 og 8, 8 og 10 samt 10 og 12 bør ikke anvendes i samme konstruk-

tionselement på grund af risikoen for forveksling.
5.4.4 Funktionskrav
5.4.4.1Spændinger
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Spændinger i anvendelsestilstanden beregnes under hensyntagen til krybningsgiven-

de effekter. Generelt kan beregningerne som en tilnærmelse baseres på en vægtet
gennemsnitsværdi for forholdet mellem elasticitetsmodulerne = Es/Ec, svarende til
FL FK
  L   K
FL  FK FL  FK
hvor L og K er værdierne knyttet til henholdsvis lang- og korttidspåvirkning, mens

FL og FK er påvirkningerne knyttet hertil.
Betonspændingerne må i anvendelsesgrænsetilstanden ikke overstige 0,6 fck. Beton-

spændingerne knyttet alene til langtidspåvirkningerne må ikke overstige 0,45 f ck.
5.4.4.2Revnevidder
Betonkonstruktionen dimensioneret således at nedenstående maksimale revnevidder

wk er overholdt:
Miljøklasse Slap armering Spændarmering

Ekstra aggressiv 0,2mm 0,1 mm
Aggressiv 0,3 mm 0,2 mm
Moderat 0,4 mm 0,3 mm
Passiv – synlig 0,4 mm 0,4 mm
Passiv – ikke synlig 0,4 mm 0,4 mm
Konstruktionen armeres ikke med henblik på at undgå svindrevner mm. Der må der-
for forventes enkelte større revner indenfor konstruktionens første levetid. Disse
injiceres ved fremkomsten.
5.4.4.3Deformationer
Medmindre andet angives udstøbes bjælker med en pilhøjde på L/400 og plader med
en pilhøjde på L/300, hvor L er spændvidden – for plader dog mindste spændvidde.
Hvis nedbøjningerne knyttet til hyppig kombination overstiger pilhøjden, bør der for
det aktuelle konstruktionselement mindst foreskrives en pilhøjde svarende til den
aktuelle nedbøjning.
Nedbøjningerne – ud over pilhøjden – bør højst være L/400 og L/300 af spændvid-

den, for henholdsvis bjælker og plader, hvor L er spændvidden – for plader dog
mindste spændvidde. Nedbøjningerne bør ikke overstige 20 mm. Sidstnævnte krav
kan fraviges, hvis det sikres, at dette ikke medfører, at konstruktionselementet util-
sigtet hviler af på skillevægge, vinduer, døre mm. og/eller der opstår problemer med
installationer, procesudstyr stående på bjælker/plader, vandansamlinger, komfort
mm.
Beregning kan normalt ske på basis af en vægtet -værdi, jf. afsnit 3.1.5.1.
5.4.5 Materialebetingede påvirkninger
5.4.6 Anvisninger
Følgende litteraturreferencer anvendes i de statiske beregninger, idet der refereres

til disse via deres referencenummer.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
[5.2.6.1.] Bjarne Chr. Jensen

Betonkonstruktioner efter DS/EN 1992-1-1
Nyt teknisk forlag, 2. udgave 2010
[5.2.6.2.] Jesper Frøbert Jensen

Betonelementbyggeriers statik
Betonelement-Foreningen, Polyteknisk Forlag, 2010
[5.2.6.3.] K.W. Johansen

Yield-line formulae for slabs
Cement and Concrete Association, 1972
[5.2.6.4.] Finn Bach & M.P. Nielsen

Nedreværdiløsninger for jernbetonplader
R136, ABK, DTU, 1981
[5.2.6.5.] Bent Feddersen & M.P. Nielsen

Dimensionering af betonbjælkers vederlag
Dansk Beton, Nr. 3 & 4, 1990
[5.2.6.6.] M. P. Nielsen
Beton 1, del 1, Materialer
BYG.DTU, Danmarks Tekniske højskole, 2. udgave, 2005
[5.2.6.7.] M. P. Nielsen
Beton 1, del 2, Tværsnitsundersøgelse i brugs- og brudstadiet
[5.2.6.8.] M. P. Nielsen
Beton 1, del 3, Bøjning med forskydning, toaksede spændingstilstande,
søjler og bjælkesøjler, konstruktive regler, resumesamling
[5.2.6.9.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 1, Bjælke- og rammekonstruktioner, Skæv bøjning
1. udgave, 2000
[5.2.6.10.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 2, Plasticitetsteori for beton
1. udgave, 2001
[5.2.6.11.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 3, Plader, Gennemlokning
1. udgave, 2002
[5.2.6.12.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 4, Skiver og høje bjælker
1. udgave, 2002
[5.2.6.13.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 5, Skalkonstruktioner
1. udgave, 2001
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
[5.2.6.14.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 6, Fuger og støbeskel, Forankring
1. udgave, 2004
[5.2.6.15.] M. P. Nielsen
Beton 2, del 7, Ikke forskydningsarmerede bjælker
1. udgave, 2005
[5.2.6.16.] M.P Nielsen & L. C. Hoang

Limit Analyses and Concrete Plasticity
CRC-Press LLC, 2010, 3. edition
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.5 Stål
5.5.1 Sikkerhed
Partialkoefficienterne for stål er i henhold til EN1993-1-1 DK NA:
M0 = 1,1 anvendes for bæreevne af tværsnit, fy, E, 
M1 = 1,2 anvendes for instabilitet af elementer (søjlevirkning)
M2 = 1,35 anvendes for bæreevne af tværsnit mht. trækbrud, fu og fat
Stålkonstruktioner henregnes til følgende kontrolklasse:
Kontrolklasse: Normal  3 = 1,0 for fy, fu, E og fat (ej svejst)

3 = 1,0 for  og fat (svejst)
Dermed er partialkoefficienterne: 

m = 1,1 for fy, E
m = 1,1 for  kat. C)
m = 1,2 for  (glidning mulig)
m = 1,35 for fu og fat (ej svejst)
m = 1,35 for fat (svejst)
Stålkonstruktioner henregnes til følgende:

Anvendelseskategori: SC1 (iht. DS/EN 1090-2, tabel B1)
Produktionskategori PC2 (iht. DS/EN 1090-2, tabel B2)
Udførelsesklasse: EXC2 (iht. DS/EN 1090-2, tabel B3)
Særlige forundersøgelser er ikke aktuelle i forbindelse med nærværende konstrukti-

oner.
5.5.3 Materialer
5.5.3.1Konstruktionsstål
Profiler og plader leveres iht. DS/EN 10025 med certifikat 3.1 iht DS/EN 10204 -
finkornskonstruktionsstål dog iht. DS/EN 10113.
Der anvendes følgende typer stål:

 H-, I- og U-profiler samt alle plader udføres i S355J0 eller S355J2G3
 Rørprofiler udføres i S355J2H
5.5.3.2Svejsesømme
Alle svejsesømme lukkes.

Kontrol af svejsesømme udføres efter DS/EN 12062. Der udføres NDT-kontrol af
kantsømme. Kontrol af svejsesømme forestås af stålentreprenøren.
Svejsning udføres generelt iht. DS/EN ISO 3834-3.
I øvrigt henvises til DS/EN1090-2
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.5.3.3Bolte
Boltesamlinger udføres som delvis forspændte boltesamlinger i kategori A-dorn-
samlinger iht. DS/EN 1993-1-8:2005, 3.4.1 og kategori D-trækboltesamlinger iht.
DS/EN 1993-1-8:2005, 3.4.2.
De anvendte bolte er varmforzinkede i kvalitet 8.8. Der anvendes kun bolte med
dimensionerne M12 M16, M20, M24, M30 og M36.
5.5.4 Funktionskrav
Der sættes grænser for stålkonstruktioners stivhed i henhold til DS/EN 1993-1-1,
DS/EN 1993-1-1 NA DK samt DS/EN 1090-2 iht. Toleranceklasse 1.
Forekommer der store nedbøjninger som følge af egenlaster, gives de pågældende

konstruktionselementer en initial pilhøjde.
5.5.4.2Driftstemperatur
De karakteristiske værdier for udendørs minimum og maksimum lufttemperatur i
skygge er i følge EN 1991-1-5 DK NA:2012, pkt. 7.2.1(1) hhv. Tmin = -31C og Tmax
= 36C.
Referencetemperaturen, TEd, på det potentielle brudsted fastlægges iht. DS/EN

1993-1-10 afsnit 2.2(5) ved anvendelse af følgende formel:
TEd = Tmd + Tr + T + TR + T + Tcf
For valsede profiler bearbejdet med hulboring korrigeres iht. DS/EN 1993-1-10 afsnit
2.2 med et tillæg til minimum lufttemperatur på +15C. Den karakteristiske værdi
for minimum udendørs lufttemperatur udregnes hermed til:
TEd = -16C
For alle øvrige profiler er den karakteristiske værdi for minimum udendørs lufttempe-
ratur:
TEd = -31C
Den maksimale materialetykkelse under den laveste driftstemperatur fås af tabel 2.1
i DS/EN 1993-1-10. For de valgte stålkvaliteter gælder således følgende:
Maksimale tilladelige værdier for elementtykkelse [mm]

Referencetemperatur Referencetemperatur
TEd = -16C TEd = -31C
Ed Ed
0,75 fy(t) 0,50 fy(t) 0,25 fy(t) 0,75 fy(t) 0,50 fy(t) 0,25 fy(t)
Stålkval.
S355J0 37 59 101 24 44 79
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
S355J2 54 86 138 39 64 109
5.5.4.3Udmattelsesberegning
5.5.6 Beregningsprincipper og -parametre
5.5.6.1Konstruktionsstål
Flyde- og brud-spænding findes af normer for de anvendte stålkvaliteter og deres

godstykkelser
De karakteristiske materialekonstanter er:

 elasticitetsmodul E= 210000 MPa
 forskydningsmodul G = E/2(1+)= 81000 MPa
 densitet = 7,85 * 103 kg/m3
 Poissons forhold = 0,3
 lineær varmeudvidelseskoefficient = 12 * 10-6 °C-1
5.5.6.2Svejsesømme
Svejsesømme beregnes og udføres i henhold til DS/EN 1993-1-8 hhv. DS/EN 1090-2
5.5.6.3Bolte
Boltesamlinger beregnes og udføres i henhold til DS/EN 1993-1-8 hhv. DS/EN1090-2
Boltematerialet har følgende styrker:
fub = 800 MPa (kvalitet 8.8)
Hulrandsbæreevnen er i henhold til DS/EN 1993-1-8, tabel 3.4:
k1   b  f u  d  t
Fb,Rd =
 M2
Overklipningsbæreevnen er i henhold til DS/EN 1993-1-8, tabel 3.4:
 v  f ub  A
Fv,Rd =
 M2
Trækbæreevnen er i henhold til DS/EN 1993-1-8, tabel 3.4:
k 2  f ub  As
Ft,Rd =
 M2
Der regnes med slipbolte og spændingsplan gennem gevind.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.5.7 Anvisninger
[5.3.7.1.] Stålkonstruktioner efter DS/EN1993

af Bent Bonnerup og Bjarne Chr. Jensen og Carsten Munk Plum
1. udgave 2009
[5.3.7.2.] Stålkonstruktioner. Beregningseksempler efter Eurocode 3

1. udgave, 1. oplag, november 2010
© Dansk Konstruktions- og Betoninstitut A/S
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.6 Glas
5.6.1 Sikkerhed
Med udgangspunkt i SBi-anvisning 215 Dimensionering af glas i klimaskærmen fast-
lægges de regningsmæssige styrketal for glas på følgende vis:
De regningsmæssige styrketal bestemmes af:

 k mod  k sp  f k , float f k , forsp 
fd      ke
  M , float  M , forsp 

hvor styrken opdeles i et floatglasbidrag fk og et forspændingsbidrag fk,forsp:
Karakteristisk bøjningsstyrke Heraf forspændingsbidrag

Glastype [MPa]
fk fk,forsp
Floatglas 45 0
Varmeforstærket glas 70 25
Hærdet glas 120 75
kmod er en reduktionsfaktor, der angiver styrkens afhængighed af lastvarigheden:
Lastgruppe Reduktionsfaktor kmod

Ø Vindlast 1,0
C Klimalast 0,5
K Snelast 0,4
P Permanent last 0,2
ke er en reduktionsfaktor der tager hensyn til bearbejdning af glaskanter:
Kantbearbejdning Reduktionsfaktor ke
Almindelig skåret kant, granet kant eller kant bear-
0,8
bejdet på tværs af glastykkelsen
Kant bearbejdet i kantens længderetning, fx ved
0,9
slibning på maskine
Poleret kant 0,9
ksp er en reduktionsfaktor der tager hensyn til overfladebearbejdning og –belægning

af glasset:
Bearbejdning eller belægning Reduktionsfaktor ksp

Energi- og solafskærmende belægninger 1,00
Emaljeret og silketrykt glas 0,75
Mønstret glas 0,75
Trådglas 0,60
Materialepartialkoeffienterne for floatglasstyrke og forspændingsbidraget sættes til

følgende værdier:
M,float = 1,5
M,forsp = 1,5
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Dette gøres på grundlag af EN 1990 DK NA:2013 anneks F hvor M = 0 1 2 3 4 ,

hvor:
0 = 0,9: Svarende til lav sikkerhedsklasse
1 = 1,1: Svarende til uvarslet brud
2 = 1,15: For usikkerhed på beregningsmodel
3 = 1,0: Svarende til normal kontrol
4 = 1,30: For usikkerhed på styrken
For glas i vinduer med polerede kanter (ke = 1,0) og energi- eller solafskærmende
belægninger (ksp = 1,00) får man følgende regningsmæssige styrker i henhold til
SBi-anvisning 215:
fd [MPa] Lastgruppe
Glastype Ø, Vindlast C, Klimalast K, Snelast P, Egenlast
Floatglas 30,0 15,0 12,0 6,0
Varmeforstærket glas 46,7 31,7 28,7 22,7
Hærdet glas 80,0 65,0 62,0 56,0
Særlige forundersøgelser er ikke aktuelle i forbindelse med nærværende konstrukti-

on.
5.6.3 Materialer
5.6.3.1Floatglas
5.6.3.2Varmeforstærket glas
5.6.3.3Hærdet glas
5.6.3.4Lamineret glas
5.6.4 Funktionskrav
Ved anvendelsen af glas vurderes de personsikkerhedsmæssige aspekter ved at tage
udgangspunkt i de retningslinjer, der er angivet i DS/INF 119 og DS/INF 106.
5.6.4.2Sammenhæng efter brud
Ved projektering tages der hensyn til glaskonstruktionernes sammenhæng efter brud
på følgende vis:
 Glas udføres lamineret.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.6.6.1Glas
Med udgangspunkt i det udkast til en europæisk norm for glas, der foreligger, define-
res de karakteristiske materialekonstanter på følgende vis:
 elasticitetsmodul E = 70.000 MPa
 forskydningsmodul G = E/2(1+)= 28.688 MPa
 densitet  = 25 kN/m3
 Poissons forhold  = 0,22
 lineær varmeudvidelseskoefficient  = 9·10-6 °C-1
5.6.7 Anvisninger
Den beregningsmæssige eftervisning af glas som konstruktionsmateriale er ikke re-
guleret ved normer eller standarder. Følgende dokument udgør status for udviklin-
gen af et normsæt på dansk plan:
 SBi-anvisning 215
 Dimensionering af glas i klimaskærmen
Denne anvisning omhandler kun beregning af glas til vinduer, men anvisningens me-
tode til at fastlægge de spændinger, som glas kan udnyttes til, kan også anvendes
for andre konstruktionselementer.
Ved projektering af glaskonstruktioner der afviger fra vindueskonstruktioner tages

der udgangspunkt i følgende udkast til europæiske normer for glaskonstruktioner:
 prEN 13474-1:July 2005 Draft

Glass in building - Determination of the strength of glass panes - Part 1: Glass
and glass products for fenestration
 prEN 13474-3:November 2005

Glass in building - Determination of the strength of glass panes - Part 3: General
method of calculation and determination of strength of glass by testing
Beregningsmetoderne og sikkerhedsfilosofien i SBi-anvisningen og udkastet til den

europæiske norm ligger i forlængelse af hinanden.
Hvad angår personsikkerhed og nedstyrtningsfare tages der udgangspunkt i ret-

ningslinjerne i de følgende to standarder:
 DS/INF 119:2007
Bygningsglas – Regningslinjer for valg og anvendelse af sikkerhedsglas – Per-
sonsikkerhed
 DS/INF 106, 1. udgave 1995

Rapport vedrørende glastage
Supplement til DS 410
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.7 Træ
5.7.1 Anvendelsesklasser
Trækonstruktioner udformet af konstruktionstræ og limtræ henregnes til følgende

anvendelsesklasser, lastgrupper og lasttyper/bygningskategorier, hvilket giver de
anførte kmod-, kdef- og 2-faktorer:
Materiale Bygningsdel Anven- Last- Lasttype/ kmod kdef 2

delses- gruppe bygnings-
klasse kategori
Konstruk- Etagebjælker 1 M Nyttelast 0,8 0,6 0,2
tionstræ kat. A
Konstruk- Spær 2 K Snelast 0,9 0,8 0,0
tionstræ
5.7.2 Sikkerhed
Partialkoefficienter for materialeegenskaber m
I stedet for tabel 2.3 i EN 1995-1-1 anvendes følgende værdier jf. dansk nationalt
anneks:
Brudgrænsetilstande
Benyttes for brudgrænsetilstande ved vedvarende og midlertidige dimensionering-
stilstande.
m = 1,30 3 for limtræ, LVL og pladematerialer

m = 1,35 3 for konstruktionstræ
m = 1,35 3 for forbindelser fx dornforbindelser
m = 1,50 3 for forbindelser fx limede bolte og lasker
m = 1,35 3 for Tandpladeforbindelser
Hvor følgende værdier for 3 anvendes afhængig af kontrolklasse:
Kontrolklasse: Skærpet  3= 0,95

Kontrolklasse: Normal  3= 1,00
Kontrolklasse Lempet  3= 1,10

Ulykkes dimensioneringstilstande
Partialkoefficient m = 1,0 benyttes for brudgrænsetilstande ved ulykkes dimensione-
ringstilstande jf. dansk nationalt anneks.
Modifikationsfaktorer for styrke i afhængighed af anvendelsesklasse

kmod-faktoren til beregning af regningsmæssige styrkeværdier for træ, træbaserede
pladematerialer og forbindelsesmidler angives i henhold til DS/EN 1995-1-1, tabel
3.1
Modifikationsfaktorer for stivhed i afhængighed af anvendelsesklasse

kdef- og 2-faktoren til beregning af regningsmæssige stivhedsværdier for træ, træ-
baserede pladematerialer og forbindelsesmidler angives for kdef i henhold til DS/EN
1995-1-1, tabel 3.2. 2-faktoren er anført i DS/EN1990
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
I forbindelse med nærværende konstruktion er udført følgende forundersøgelser.
5.7.4 Materialer
5.7.4.1Konstruktionstræ/limtræ
Der anvendes i overensstemmelse med EN 1995 CE mærket konstruktionstræ og

limtræ af følgende kvaliteter:
Bygningsdel Styrkeklasse
Konstruktionstræ Min. C24
5.7.4.2Mekaniske forbindelsesmidler
Der anvendes følgende typer af mekaniske forbindelsesmidler:
Type Dimension
Glatte søm 25/55
Bolte 12 mm
Mellemlæg Bulldog Ø48
5.7.5 Funktionskrav
Deformationer beregnes i henhold til DS/EN 1995-1-1, afsnit 2.2.3:
ufin = ufin,G + ufin,Q1 + ufin,Qi
hvor ufin,G = uinst,G (1+ kdef ) for den permanente last G

hvor ufin,Q1 = uinst,Q1 (1+ 2,1 kdef ) for den ledende variable last Q1
hvor ufin,Qi = uinst,Qi (0,i+ 2,i kdef ) for de øvrige variable laster Qi (i>1)
hvor uinst,G , uinst,Q1 , uinst,Qi er de øjeblikkelige deformationer for lasterne G, Q1 og Qi
Grænser for trækonstruktionernes stivhed ansættes i overensstemmelse med tabel

7.2 i EN 1995-1-1 DK NA:2014
For bjælkelag i etageadskillelser i boliger og lignende bør nedbøjningen for en punkt-

last (Ø-last) på 1.0 kN ikke overstige 1,7 mm.
For etageadskillelser inden for samme bolig, fx et enfamiliehus bør for jævnt fordelt
last på 1,5 kN/m2 ikke overstige l/600
5.7.7.1Konstruktionstræ/limtræ
Karakteristiske styrker:
Der skal regnes med styrker iht. EN1995-1-1.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Konstruktionstræ i min C24.
5.7.7.2Mekaniske forbindelsesmidler
Styrker for de mekaniske forbindelsesmidler beregnes iht. EN 1995-1-1 kapitel 8.
5.7.8 Anvisninger
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
5.8 Murværk
5.8.1 Nye indvendige vægge

Nye vægge udføres med: Massiv blødstrøgen (Gruppe 1)
Eksponeringsklasse: MX1 (Indvendigt murværk)
Kontrolklasse: Normal
Stenklasse: min. 20 (fb = 20 MPa) (k = 0,55 TS tabel 8.2)
Mørtel: Normalmørtel, funktionsmørtel MC3,5 (fm = 3,5 MPa)
Vedhæftningsstyrke: fm,xk1 = 0,25
Murværk henregnes til: CC2
Trykstyrke: fk = 0,55 x 200,7 x 3,50,3 = 6,52 MPa
Elasticitetsmodul: Eok = 6,52 x 20 x 20 = 2608 MPa (fk x 20 x fb)
Bøjningstrækstyrke: fxk1 = 0,20 MPa (Beregning i Murværksprojektering)
Bøjningstrykstyrke: fxk2 = 0,45 MPa (Beregning i Murværksprojektering)
Kohæsion: fvk0 = fxk1 = 0,20 MPa iht. DS/INF 167
5.8.2 Eksisterende vægge

Materialeparametrene for de eksisterende vægge kendes ikke. Parametrene fastsæt-
tes forsigtigt og der skeles til vejledning fra Københavns Kommune1 samt SBI notat
”Beregning af ældre murværk”.
Byggesten : Gruppe 1
Mørtel : Kalkmørtel K100/1200
Elasticitetsmodul : E0k = 355 MPa
Basistrykstyrke : Fcnk = 2,4 MPa med γm = 1,87
Trykstyrke mørtel iht. DS/INF167: E0k = 150 x fm x fcnk
fm = E0k / (150 x fcnk)
fm = 355 / (150 x 2,4) ≈ 1 MPa
Normaliserede trykstyrke, sten : fk = 0,49 x fb0,7
2,4 MPa = 0,49 x fb0,7
f
b = 9,7 MPa
Bøjningstrækstyrke, i vandret snit : fxk1 = 0 MPa
Bøjningstrækstyrke, i lodret snit : fxk2 = 0 MPa
1
Notat: Opsætning og renovering af altaner på eksisterende bygninger
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 36/48
6. LASTER
6.1 Anvendte begreber
Medmindre andet er angivet, er lasterne lodrette og regnet positiv som nedadrettet

Anvendte begreber for last og sikkerhed er i overensstemmelse med DS/EN 1990 og
DS/EN 1991, medmindre andet er angivet. Der anvendes generelt følgende begre-
ber:
P: Permanent last
V: Variabel last
U: Ulykkeslast
%B-last: Lastens variation i rummet, angivet ved størrelsen af den del af lasten
(%B-last), der er en bunden last. Den resterende lastandel er en fri last.
%L-last: Lastens variation over tid, angivet ved størrelsen af den del af lasen (%L-
last), der er en langtidslast. Den resterende lastandel er en korttidslast.
Der benyttes følgende betegnelser for basislaster:

Ginf: Minimal permanent last
Gsup: Maksimale permanente last
W: Vindlast
S: Snelast
NA: Nyttelast på etager med Bolig (Kategori A)
NB: Nyttelast på etager med Kontor (Kategori B)
NC: Nyttelast på etager med Samlingsrum (Kategori C)
ND: Nyttelast på etager med Butik (Kategori D)
NE: Nyttelast på etager med Erhverve (Kategori E)
NF/G: Nyttelast på etager med Trafik og parkering (Kategori F/G)
NH: Nyttelast på Tagetager (Kategori H)
6.2 Tilstande og lastkombinationer
Der er i henhold til DS/EN 1990 følgende tilstande som skal tages i betragtning. Dis-
se benævnes med følgende forkortelser:
 SLS Anvendelsestilstand
o KAR Karakteristisk kombination
o HYP Hyppig kombination
o KVA Kvasipermanent kombination
 ULS Brudgrænsetilstand
 ALS Ulykketilstand
o Brand Brandkombination
o Påkørsel/eksplosion/osv. Øvrige ulykkekombinationer
o SEIS Seismisk kombination
Lasttilfældene bestemmes iht. EN 1990 DK NA og kombinationerne er:
Last
Tilstand Last Tilfælde
kombination
1. Vindlast dominerende, Permanent last til gunst
2. Nyttelast dominerende, Permanent last til ugunst
SLS KAR 6.14b
3. Snelast dominerende, Permanent last til ugunst
4. Vindlast dominerende, Permanent last til ugunst
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 37/48

SLS HYP 6.15b
SLS KVA 6.16b
6.10a Permanent last
ULS 2. Nyttelast dominerende, Permanent last til ugunst
6.10b
ALS Brand 6.11b
Eksplosion
ALS Påkørsel 6.11b
Osv.
ALS SEIS 6.12b
Der gøres opmærksom på, at etagereduktionsfaktoren ikke er indregnet, men kan

findes vha. afsnit 6.4.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 38/48
6.3 Lastkombinationsfaktorer
Lastkombinationsfaktorene er bestemt iht. EN 1990 DK NA:
Nyttelast Lastkategori Lastkombinationsfaktor

0 1 2
Bolig A 0,5 0,3 0,2
Kontor og let erhverv: B 0,6 0,4 0,2
Større forsamlingsarealer C 0,6 0,6 0,5
Butikker D 0,6 0,6 0,5
Trafikarealer F 0,6 0,6 0,5
Snelast
Ved kombination med dominerende
0,6 0,2 0
nyttelast kategori E
0 0 0
vindlast
Ellers 0,3 0,2 0
Vindlast
0,6 0,2 0
nyttelast kategori E
Ellers 0,3 0,2 0
6.4 Etagereduktionsfaktor:
I lasttilfælde LAK 6.10b-2, hvor nyttelast er den dominerende last og hvor der findes
flere etager med nyttelast, der er henført til den samme kategori, må den totale nyt-
telast, jf. DS/EN 1990 anneks A.2 og DS/EN 1991-1-1 afsnit 6.3.1.2, reduceres med
en etagereduktionsfaktor jf. DS/EN 1991-1-1 punkt 6.3.1.2 (11). Det nationale valg
af etagereduktionsfaktor er angivet i DS/EN 1991-1-1 DK NA.
Iht. DS/EN 1991-1-1, punkt 3.3.1(2)P, skal den samlede nyttelast betragtes som en
”selvstændig last”, når nyttelasten kombineres med andre variable laster. Da sne og
vind er medregnet i lasttilfældet, medfører dette at al nyttelast er dominerende og
multipliceret med partialkoefficienten γ.
Beregninger af reduktionsfaktoren.
Der påføres partialkoefficienten, uden reduktionsfaktor, på nyttelast på én etage ( x

Q), mens nyttelasten på øvrige etager, der er henført til samme lastkategori påføres
partialkoefficienten og lastkombinationsfaktor, og derved reduceres til ( x ψ0 x Q).
Hvor der optræder flere lastkategorier påføres én last for hver af lastkategorierne (
x Q), mens øvrige laster fra kategorien påføres ( x ψ0 x Q).
Hvis en bygningsdel ikke er påvirket af andre variable laster end nyttelast, og den er
påvirket af flere forskellige nyttelastkategorier, vil det være tilstrækkeligt, at regne
med nyttelast fra en kategori af gangen som dominerende.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 39/48
6.5 Permanente laster
Densiteter
Materialer Densitet [kN/m3]

Beton 24
Højstyrke beton 27
Stål 78
Glas 27
Træ 7
6.5.1 Lette skillevægge

Indvendige vægge i boligerne udføres af tegl. Enkelte vægge omkring skakte udføres
som gipsvægge. Udstrækning af disse gipsvægge er begrænset og der ses bort fra
disse, ved fastsættelse af lodrette laste.
Tagkonstruktion
6.5.2 Tagkonstruktion (Eksist)2
6.5.2.1Tagkonstruktion, ekskl. loft:
Bygningsdel Ginf Gsup

Tegl på længder 0,45 0,45
Undertag 0,10 0,10
Spær 0,15 0,15
 0,70 kN/m2 0,70 kN/m2
6.5.2.2Loft i tagkonstruktion (Efter renovering):

Teknik - 0,20
Isolering, 200 mm - 0,03
Forskalling - 0,13
Puds, 10 mm - 0,24
Gipsplader - 0,10
 0,00 kN/m2 0,70 kN/m2
Etageadskillelser
6.5.3 Etageadskillelse, træbjælkelag (Før renovering), ekskl. badeværelser3

Opbygningen af dækkonstruktionen for etageadskillelsen fremgår af nedenstående
oversigt.

Gulvbrædder, t = 35 mm - 0,17
Bjælker pr. 0,9 m 0,17 0,17
Lerindskud, lerlag - 0,96
Spredt forskalling - 0,08
10 mm puds - 0,22
 0,17 kN/m2 1,60 kN/m2
2
Byggesag: 2001-0660
3
Byggesag: 1985-30-832
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 40/48
6.5.4 Etageadskillelse, træbjælkelag (Efter renovering) (1)

oversigt.

Bjælker pr. 0,9 m 0,17 0,17
Lerindskud - 0,96
10 mm puds - 0,22
Teknik 0,20
Lydloft (Ophæng) Selvbærende
2 lag gips, 13 mm Båret af lydloft ophæng
 0,17 kN/m2 1,80 kN/m2
6.5.5 Etageadskillelse, bauma-dæk (Før renovering)

oversigt.

Bauma-dæk, t ≈ 200 mm 2,35 2,35
10 mm puds - 0,22
 2,35 kN/m2 2,82 kN/m2
6.5.6 Etageadskillelse, bauma-dæk (Efter renovering) (1)

oversigt.

Strøer 0,05
Bauma-dæk, t ≈ 200 2,35 2,35
Teknik 0,20
10 mm puds 0,22
Gips, 12 mm 0,12
Lydloft (Ophæng) Selvbærende
2 lag gips, 13 mm Båret af lydloft ophæng
 2,35 kN/m2 3,06 kN/m2
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 41/48
6.5.7 Etageadskillelse (Før renovering), badeværelser4

oversigt.

Klinker - 0,10
Betondæk, t = 180 mm 4,32 4,32
10 mm puds - 0,22
 0,00 kN/m2 4,73 kN/m2
6.5.8 Etageadskillelse (Efter renovering), badeværelser (2)

oversigt.

Klinker 0,15
Afretningslag, 80 mm 1,92 1,92
Gulvopbygning med C-
0,90 0,90
profiler
2
 2,82 kN/m 2,97 kN/m2
6.5.9 Etageadskillelse (Efter renovering), område med trægulv (3)

oversigt.

Trægulv på strøer 0,20
Gulvopbygning med C-
0,90 0,90
profiler
 0,90 kN/m2 1,10 kN/m2
4
Byggesag: 1985-30-832
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 42/48
Figur 6-1: Oversigt over typer af etage dæk (Princip)
Se Figur 4-1 for oversigt over udbredelse af træbjælkelag/bauma-dæk i boligkarren.
6.5.10 Vægge (Eksist)

Ydervæg, t = 480 mm* 7,90 kN/m2 8,10 kN/m2
Ydervæg, t = 360 mm* 5,90 kN/m2 6,10 kN/m2
Indervæg, t = 160 mm** 2,90 kN/m2 3,30 kN/m2
Indervæg, t = 120 mm** 1,90 kN/m2 2,30 kN/m2
* Medregnet én gang puds indvendigt.

** Medregnet to gange puds.
Tyngde af murpuds (ca. 10 mm) = 0,20 kN/m²
6.6 Nyttelaster
Nyttelaster er bestemt iht. EN 1991-1-1 DK NA:2013.
Etageadskillelse
Kategori Beskrivelse Last

A1 Boliger Nyttelast 1,50 kN/m²
Trapper

A4 Trapper Nyttelast 3,00 kN/m²*
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 43/48
* Last på trapper iht. gældende Eurocodes samt norm fra 1936 – ”Norm for be-
regning af husbygningskonstruktioner”, angiver sammen nyttelast på trapper
som betjener flere lejemål. OBS partialkoefficienter var ikke indført i 1936.
Altaner

A5 Altaner Nyttelast 2,50 kN/m²
Desuden skal der samtidigt indregnes en vandret last på rækværk qk = 0,5 kN/m
virkende 1,20 m over gulvet i altanen.
Terrænlast

Trafiklast, kategori G Nyttelast, gård 5,0 kN/m² eller 90 kN
Trafiklast , kategori G Nyttelast, gade 5,0 kN/m² eller 90 kN
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 44/48
6.7 Naturlaster
6.7.1 Vind
N
NNV NNØ
VNV
ØNØ
V Ø
ØSØ
VSV
SSV SSØ
S
De 2 cirkler i ovenstående billede viser henholdsvis cirklet med en radius på 1 km og
2 km fra det aktuelle byggeri.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 45/48
NNV NNØ
VNV
ØNØ
V Ø
ØSØ
VSV
SSV SSØ
S
Retning Terrænkategori Vej/bygning Hastighedstryk Bilag

N III Kongensgade 0,61 kN/m²* A1.1
V II Løvenørnsgade 56-62 0,99 kN/m²* A1.2
SSV III Løvenørnsgade 46-54 0,61 kN/m²* A1.3
Ø III Andreas Flensborgs- 0,61 kN/m²* A1.4
gade
* Vind på facade
Formfaktorer
Formfaktorene for bygningen bestemmes iht. EN 1991-1-4 DK NA:2015.
Indvendig vindlast
Bygningen betragtes som værende uden dominerende åbninger, og derved kan der
iht. DS/EN 1991-1-4 regnes med nedenstående formfaktor:
Last Formfaktor Belastning*

Overtryk 0,2 0,2 kN/m²
Undertryk -0,3 0,3 kN/m²
Skillevægge 0,4 0,4 kN/m²
* Vindlasten for Løvenørnsgade 56-62 anvendes generelt til indvendig vindlast i
bebyggelsen.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 46/48
6.7.2 Sne
Der anvendes en karakteristisk last på s = 0,80 kN/m2.
Den karakteristisk snelast på bygningen er bestemt iht. EN 1991-1-3 DK NA:2015.

Den karakteristiske snelast er bestemt ved parametrene som fremgår af Bilag A1.5:
Ved kviste, elevator som gennembryder tag mv. skal der medtages sneophobning,
idet omfang der angivet i DS/EN 1991-1-3.
6.7.3 Jordtryk
Ved opgravning tilfyldes der med sandfyld.
Der påføres ikke yderligere jordtryk, end hvad byggeriet er belastet af inden renove-
ringen.
6.7.4 Vandtryk
Primært grundvandsspejl er beliggende ca. 17-35 cm under terræn i gården.
6.7.5 Temperatur
De karakteristiske værdier for udendørs minimum og maksimum lufttemperatur i

skygge er i følge EN 1991-1-5 DK NA:2012, pkt. 7.2.1(1) hhv. Tmin = -31C og Tmax
= 36C.
De karakteristiske værdier for indendørs minimum og maksimum lufttemperatur

fastsættes i overensstemmelse med bygningens brug. For normalt opvarmede byg-
ninger bruges følgende:
Tmin = 10C og Tmax = 40C.
6.8 Ulykkeslaster
6.8.1 Påkørselslast
Der ændres ikke på de eksisterende bærende konstruktioner mod vej.
Ved altaner i gårdrummet, udformes det statiske system således, at den yderste
række søjler kan undlades i ulykkestilfældet. Se Figur 6-2 for skitse af altanløsning i
gården.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 47/48
Figur 6-2: Skitse af altaner i gårdrummet
Ved altaner mod gaden, anses altanerne som sekundære konstruktioner, som ikke
har en indvirkning på bygningens stabilitet og bæreevne. Bærende konstruktionsstål
for altanerne er placeret inde i hulmuren. Altanerne sikres derfor ikke mod påkørsel.
Figur 6-3: Skitse af altaner mod vej
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
Laster Side : 48/48
6.8.2 Eksplosionslast
Ikke aktuelt for projektet.
6.8.3 Seismisk last
Det seismiske dimensioneringstilfælde bestemmes iht. EN 1990 DK NA:2013.
6.9 Imperfektionslast
Medtages ikke i projektet, idet byggeriet var dets oprindelse ikke er dimensioneret
for imperfektionslast.
Ref: 1100017931/LA00085-2-SNW.docx
A1 – Projektgrundlag
Bilag A1.1
Sag: Vesterport
Sagsnr.: 1100017931
Version 1.01
Projekt: Vesterport - Horsens Udarb.: HELA Dato: 2015-12-17

Projekt nr.: 1100017931 Kontrol: SHRH Dato: 2015-12-11
Beregning af kvasistatisk vindlast
Normgrundlag DS/EN1991-1-4 og EN 1991-1-4 DK NA inkl. gældende tillæg og rettelsesblade udsendt før 2007-11-12
Forudsætning Lasten forudsættes at virke vinkelret på fladen af den vindpåvirkede konstruktionsdel.

Indvendige formfaktorer cpi og lokale formfaktor cpe,1 beregnes af brugeren selv hvis nødvendigt på aktuelt projekt
For konstruktioner, der er følsomme for vridning, skal påvirkningen forårsaget af vridningseffekter tages i regning. Se DS/EN1991-1-4, pkt. 7.1.2.
Bygningens geometri
Bygningens højde over terræn, z : z= 18,5 m
Bygningens største sidelængde, b (facade) : b= 86,0 m m
Bygningens mindste sidelængde, d (gavl) : d= 10,8 m m
Årstidsfaktor og basisvindhastighed (jf. pkt. 4.2)

Betragtet årstid: måned = Hele året
Årstidsfaktorens kvadrat cseason2 beregnet : cseason2 = 1,0
Luftens densitet r= 1,25 kg/m³
Basisvindhastighedens grundværdi, vb,0 : vb,0 = 24,0 m/s
Bygningens orientering og omkring liggende terræn

Der er taget hensyn til bygningens Orientering
Facade Facade Gavl Gavl
Vindretning [benævnelse] N S Ø V
Retningsfaktorens kvadrat cdir2: cdir2 = 0,8 0,8 0,8 1,0
Basisvindhastighed, vb : vb = 21,5 m/s 21,5 m/s 21,5 m/s 24,0 m/s
Basishastighedstryk, qb : qb = 0,29 kN/m² 0,29 kN/m² 0,29 kN/m² 0,36 kN/m²
Bygningens henregnes til følgen terænkategori Kategori 1 3 3 3 3
Ruhedslængde, z0 : z0 [m]= 0,300 m 0,300 m 0,300 m 0,300 m
Minimumshøjde, zmin : zmin [m]= 5,0 m 5,0 m 5,0 m 5,0 m
Maximumshøjde, zmax : zmax [m]= 200,0 m 200,0 m 200,0 m 200,0 m
Turbulence faktor, kI : kI = 1,0 1,0 1,0 1,0
Ruhedsfaktor, cr (z) : cr (z) = 0,888 0,888 0,888 0,888
Orografifaktor co(zs) : co(zs) = 1,00 1,00 1,00 1,00
Middelvindhastighed, 10 min: vm(z) = 19,06 m/s 19,06 m/s 19,06 m/s 21,31 m/s
Turbulensintensitet, Iv(z) : Iv(z) = 0,243 0,243 0,243 0,243
Max hastighedstryk, Eksl. orografifaktor qp(z) qp(z) = 0,61 kN/m² 0,61 kN/m² 0,61 kN/m² 0,77 kN/m²
Forhold ved store og væsentligt højere nabobygninger (jf. pkt. A.4) eller tætstående bygninger eller forhindringer (jf. pkt. A.5)
Der er taget hensyn til Nabobygninger eller tætstående bygninger
Bygningens højde over terræn er fortsat z= 18,5 m
Konstruktionsfaktor, cscd (jf. pkt. 6.2 & 6.3.1)
Udregn konstruktionsfaktoren
Der er ikke taget hensyn til konstruktionsfaktor,

der regnes derfor på gavlen med : cscd = 1,00
der regnes derfor på facaden med : cscd = 1,00
Bestemmelse af udvendige formfaktor
\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.1 - Vindlast\Arbejdsområde\Bilag A1.1_Kongensgade.xlsHastighedstryk Side 1 af 5

Version 1.01

Vind på facaden
Maximalt hastighedstryk, qp(z) : qp(z) = 0,61 kN/m2 (svarende til referencehøjden ze = h)
Forekommer ved vind fra: S
Konstruktionsfaktor cscd : cscd = 1,00
Max hastighedstryk inkl. cscd : cscd*qp(z) = 0,61 kN/m2 (svarende til højden ze = h, se beregning under kvasistatisk respons)
Vindlast og formfaktorer for ydervægge (jf. pkt. 7.2.2)
Vindretning vinkelret på facade

Bygningens totale højde, h : h= 18,5 m
Bredde, b : b= 86,0 m
Dybde, d: d= 10,8 m
Længde, e : e= 37,0 m
Forhold h/d : h/d = 1,71
Reduktionsfaktor i zonerne D & E : red. faktor = 0,877
Reduktionsfaktoren kan anvendes ved beregning af hovedstabilitet, hvor vinden i zone D og E anvendes
samtidig. Faktoren anvendes ved at gange den på de karakteristiske hastighedstryk i de 2 zoner beregnet
herunder.
Påvirkningen på facaden fra vind på facade på henholdsvis tryk og sug siden:
D (ekskl. red.): cpe,10 = 0,80
wk = 0,49 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,33 kN/m2
Påvirkningen på gavlen fra vind på facaden:
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,73 kN/m2
B: cpe,10 = -0,80 -0,73 -0,49

wk = -0,49 kN/m2
Figur: Vindlast og formfaktorer for e ≥ d
Længde, d: d= 10,8 m
Længde, e/5: e/5= 7,4 m
Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m

Version 1.01

Vind på gavlen
Forekommer ved vind fra: V
Bredde, b : b=d 10,8 m

Dybde, d: d=b 86,0 m
herunder.
Påvirkningen på gavlen fra vind på gavlen på henholdsvis tryk og sug siden:
wk = 0,54 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,30

wk = -0,23 kN/m2
Påvirkningen på facaden fra vind på gavl:
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,92 kN/m2
-0,92 -0,61 -0,38
B: cpe,10 = -0,80
wk = -0,61 kN/m2
C: cpe,10 = -0,50
wk = -0,38 kN/m2 Figur: Vindlast og formfaktorer for e < d
Længde, e: e= 10,8 m
Længde, e/5: e/5= 2,16 m
Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m
Længde, d-e : d-e = 75,20 m

Version 1.01

Vind på taget
Tag type: Sadeltag
Maksimalt karakteristisk hastighedstryk, qp(z) (iht. arket "Kvasistatisk respons")

Facaden Gavlen
Maximalt hastighedstryk, qp(z) : qp(z) = 0,61 kN/m² 0,77 kN/m² (svarende til referencehøjden ze = h)
Forekommer ved vind fra: S V
Konstruktionsfaktor cscd : cscd = 1,00 1,00
Max hastighedstryk inkl. cscd : cscd*qp(z) = 0,61 kN/m² 0,77 kN/m² (svarende til højden ze = h, se beregning under kvasistatisk respons)
Vindlast og formfaktorer for sadeltag (hældning ≥ 5 grader) (jf. pkt. 7.2.5)

Bygningens største sidelængde, b (facade) : b= 86,0 m
Bygningens mindste sidelængde, d (gavl) : d= 10,8 m
Taghældning (med fortegn), a : a= 45,0 grader
Figur: Definitioner for vindretning 0 grader, positiv taghældning a
Figur: Definitioner for vindretning 0 grader, negativ taghældning a
Vindretning vinkelret på facade, q = 0°

Bredde, b : b= 86,0 m Længde, e : e= 37,0 m
Dybde, d: d= 10,8 m
cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,43 kN/m² wk,F = 0,43 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,43 kN/m² wk,G = 0,43 kN/m²
86,00 m
86,00 m
cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,37 kN/m² wk,H = 0,37 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²
Figur: Max F, G, H, I & J Figur: Max F, G & H samt min I & J

Version 1.01

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

86,00 m wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²
86,00 m
cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00
wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²
Figur: Min F, G & H samt max I & J Figur: Min F, G, H, I & J
Vindretning vinkelret på gavl, q = 90°

Bredde, b : b=d 10,8 m Længde, e : e= 10,8 m
cpe,10,F = -1,10
wk,F = -0,84 kN/m²
2,70 m
cpe,10,G = -1,40
10,80 m
wk,G = -1,07 kN/m²
cpe,10,H = -0,90
wk,H = -0,69 kN/m²
2,70 m
1,08 m cpe,10,I = -0,50

5,40 m wk,I = -0,38 kN/m²
Figur: Min F, G, H & I

Bilag A1.2
Sag: Vesterport
Sagsnr.: 1100017931
Version 1.01


Bygningens geometri


Vindretning [benævnelse] V Ø N S

\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.1 - Vindlast\Arbejdsområde\Bilag A1.2_Løvenørnsgade 56_62.xlsHastighedstryk Side 1 af 5

Version 1.01

Vind på facaden

Dybde, d: d= 10,8 m
herunder.
wk = 0,79 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,53 kN/m2
A: cpe,10 = -1,20
wk = -1,19 kN/m2
B: cpe,10 = -0,80 -1,19 -0,79

wk = -0,79 kN/m2
Længde, e/5: e/5= 7,4 m
Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m

Version 1.01

Vind på gavlen
Forekommer ved vind fra: S

herunder.
wk = 0,56 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,30

wk = -0,24 kN/m2
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,95 kN/m2
-0,95 -0,64 -0,40
B: cpe,10 = -0,80
wk = -0,64 kN/m2
C: cpe,10 = -0,50
Længde, e/5: e/5= 2,16 m
Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m

Version 1.01

Vind på taget
Tag type: Sadeltag

Facaden Gavlen
Forekommer ved vind fra: V S


Dybde, d: d= 10,8 m
cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,69 kN/m² wk,F = 0,69 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,69 kN/m² wk,G = 0,69 kN/m²
76,00 m
76,00 m
cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,60 kN/m² wk,H = 0,60 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,20 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,30 kN/m²

Version 1.01

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

76,00 m wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²
76,00 m
cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00
wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,20 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,30 kN/m²

cpe,10,F = -1,10
wk,F = -0,87 kN/m²
2,70 m
cpe,10,G = -1,40
10,80 m
wk,G = -1,11 kN/m²
cpe,10,H = -0,90
wk,H = -0,71 kN/m²
2,70 m
1,08 m cpe,10,I = -0,50

5,40 m wk,I = -0,40 kN/m²

Bilag A1.3
Sag: Vesterport
Sagsnr.: 1100017931
Version 1.01


Bygningens geometri


Vindretning [benævnelse] SSV NNØ VNV ØSØ


Version 1.01

Vind på facaden
Forekommer ved vind fra: NNØ

Dybde, d: d= 10,8 m
herunder.
wk = 0,49 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,33 kN/m2
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,73 kN/m2
B: cpe,10 = -0,80 -0,73 -0,49

wk = -0,49 kN/m2
Længde, e/5: e/5= 7,4 m
Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m

Version 1.01

Vind på gavlen
Forekommer ved vind fra: VNV

herunder.
wk = 0,54 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,32

wk = -0,24 kN/m2
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,92 kN/m2
-0,92 -0,61 -0,38
B: cpe,10 = -0,80
wk = -0,61 kN/m2
C: cpe,10 = -0,50
Længde, e/5: e/5= 2,16 m
Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m

Version 1.01

Vind på taget
Tag type: Sadeltag

Facaden Gavlen
Forekommer ved vind fra: NNØ VNV


Dybde, d: d= 10,8 m
cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,43 kN/m² wk,F = 0,43 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,43 kN/m² wk,G = 0,43 kN/m²
60,00 m
60,00 m
cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,37 kN/m² wk,H = 0,37 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²

Version 1.01

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

60,00 m wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²
60,00 m
cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00
wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,12 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,18 kN/m²

cpe,10,F = -1,10
wk,F = -0,84 kN/m²
2,70 m
cpe,10,G = -1,40
10,80 m
wk,G = -1,07 kN/m²
cpe,10,H = -0,90
wk,H = -0,69 kN/m²
2,70 m
1,08 m cpe,10,I = -0,50

5,40 m wk,I = -0,38 kN/m²

Bilag A1.4
Sag: Vesterport
Sagsnr.: 1100017931
Version 1.01


Bygningens geometri


Vindretning [benævnelse] Ø V S N

\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.1 - Vindlast\Arbejdsområde\Bilag A1.4_Andreas Flensborgsgade.xlsHastighedstryk Side 1 af 5

Version 1.01

Vind på facaden

Dybde, d: d= 10,8 m
herunder.
wk = 0,61 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,54

wk = -0,41 kN/m2
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,92 kN/m2
B: cpe,10 = -0,80 -0,92 -0,61

wk = -0,61 kN/m2
Længde, e/5: e/5= 7,4 m
Længde, d-e/5 : d-e/5 = 3,40 m

Version 1.01

Vind på gavlen
Forekommer ved vind fra: N

herunder.
wk = 0,43 kN/m2
E (ekskl. red.): cpe,10 = -0,30

wk = -0,18 kN/m2
A: cpe,10 = -1,20
wk = -0,73 kN/m2
-0,73 -0,49 -0,31
B: cpe,10 = -0,80
wk = -0,49 kN/m2
C: cpe,10 = -0,50
Længde, e/5: e/5= 2,16 m
Længde, 4/5e : 4/5e= 8,64 m

Version 1.01

Vind på taget
Tag type: Sadeltag

Facaden Gavlen
Forekommer ved vind fra: V N


Dybde, d: d= 10,8 m
cpe,10,F = 0,70 cpe,10,F = 0,70

wk,F = 0,54 kN/m² wk,F = 0,54 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,70 cpe,10,G = 0,70

wk,G = 0,54 kN/m² wk,G = 0,54 kN/m²
110,00 m
110,00 m
cpe,10,H = 0,60 cpe,10,H = 0,60

wk,H = 0,46 kN/m² wk,H = 0,46 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,15 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,23 kN/m²

Version 1.01

cpe,10,F = 0,00 cpe,10,F = 0,00

wk,F = 0,00 kN/m² wk,F = 0,00 kN/m²
9,25 m 9,25 m
cpe,10,G = 0,00 cpe,10,G = 0,00

110,00 m wk,G = 0,00 kN/m² wk,G = 0,00 kN/m²
110,00 m
cpe,10,H = 0,00 cpe,10,H = 0,00
wk,H = 0,00 kN/m² wk,H = 0,00 kN/m²
cpe,10,I = 0,00 cpe,10,I = -0,20

wk,I = 0,00 kN/m² wk,I = -0,15 kN/m²
9,25 m 9,25 m
3,70 m 3,70 m cpe,10,J = 0,00 3,70 m 3,70 m cpe,10,J = -0,30

wk,J = 0,00 kN/m² wk,J = -0,23 kN/m²

cpe,10,F = -1,10
wk,F = -0,67 kN/m²
2,70 m
cpe,10,G = -1,40
10,80 m
wk,G = -0,86 kN/m²
cpe,10,H = -0,90
wk,H = -0,55 kN/m²
2,70 m
1,08 m cpe,10,I = -0,50

5,40 m wk,I = -0,31 kN/m²

Bilag A1.5
Sag: Vesterport
Sagsnr.: 1100017931
Version 1.05
Projekt Vesterport - Horsens Udarb.: HELA Dato: 2015-12-17

Projekt nr. 1100017931 Kontrol: SHRH Dato: 2015-12-11
Beregning af snelast på sadeltag

Normgrundlag DS/EN 1991-1-3 inkl. gældende tillæg og rettelsesblade udsendt før 2015-02-20 samt DS/EN 1991-1-3 DK NA:2015
Beregning af snelast (jf. pkt. 5.2 og 5.3.3)

Sneens karakteristiske terrænværdi: sk = 1,00 kN/m2 Normal topografi:
Topografi: Normal Områder, hvor vinden ikke bevirker væsentlig fjernelse af sne på
Største sidelængde: l1 = 110 m bygværker på grund af terræn, andre bygværker eller træer.
Mindste sidelængde: l2 = 10,8 m

Højde til kip: h= 5,5 m
Topografifaktor: Ctop = 1,00
Størrelsesfaktor: Cs = 1,00
Eksponeringsfaktor: Ce = 1,00
Termisk faktor: Ct = 1,00
Taghældning 1: a1 = 45,00 grader
Taghældning 2: a2 = 45,00 grader
Snefanger, brystværn og lign., ja/nej : ja/nej = Ja (Formfaktor regnes iht. 5.3.2(2) til 0,8
Snelast svarende til m1 (a1): sk,1 (a1) = 0,80 kN/m2 Formfaktor: m1 (a1) = 0,80
Snelast svarende til m1 (a2): sk,1 (a2) = 0,80 kN/m2 Formfaktor: m1 (a2) = 0,80
Snelast på sadeltag
sk,1 (a1) = 0,80 kN/m2 sk,1 (a2) = 0,80 kN/m2
sk,1 (a2) = 0,80 kN/m2

2
½ sk,1 (a1) = 0,40 kN/m
sk,1 (a1) = 0,80 kN/m2 ½ sk,1 (a2) = 0,40 kN/m2
Figur: Snelast på sadeltag

Det ekstra lasttilfælde i DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012, afsnit 5.3.3(4) kan være relevant, og skal undersøges særskilt!
\\cher\SAGARKIV\2011\1100017931\dok\LA00088-1-HELA\Statiske beregninger\A1.5 - Snelast\Arbejdsområde\Bilag A1.5.xlsSadeltag Side 1 af 1

Bilag A1.6
Sag: Vesterport
Sagsnr.: 1100017931

Design Basis Ramboll VP-F-BES-115

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Design Basis Ramboll VP-F-BES-115

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Bygherre:

ARBEJDERNES ANDELSBOLIGFORENING AF 1938 – HORSENS

Adresse: Kongensgade 17-25, Horsens

Bygherre: Arbejdernes andelsboligforening af 1938 – Horsens

Projekt nr.: 1100017931

Dokument nr.: VP-F-BES-115

Udarbejdet af: Henrik L. Andersen (HELA)

Kontrolleret af: Søren Hildur Munkedal(SHRH)

Godkendt af: Kent Grundell Hansen (KEGH)

Revision Dato Bemærkninger

Figur 1-1: Oversigtsfoto

Figur 1-2: Oversigtstegning med opgangsnummerering og bygningsnummerering

Kælder anvendes til depotrum og vaskeri for beboerne.

Terrænniveau er forskelligt ved gadesiden og gårdsiden.

Figur 1-3: Tværsnit i bebyggelse, 1943

Renoveringen omfatter følgende konstruktive ændringer

1.2 Konstruktioners art og opbygning

Spærene bæres af facader/bjælker. Bjælker ligger af på indvendige skillevægge.

Etageadskillelser er udført af træbjælkelag og baumadæk. Se understående figur.

Figur 1-6: Oversigt over dæktyper

Eksisterende altaner er udført i beton.

Indvendige vægge er udført i tegl, med varierende tykkelser.

Kældervægge er udført i pladsstøbt beton.

Bebyggelsen er oprindelig funderet på træpæle, men er i 1993-1994 blevet udskiftet

Konstruktionsafsnit markeret med gråt i ovenstående tabel projekteres af den byg-

1.5 Beskrivelser, modeller og tegninger

Konstruktioner modelleres i 3D, ved hjælp af programmer Autodesk Revit. Herfra

Arkitektarbejdet optegnes i programmet Autodesk Revit.

Alle tegninger overholder gældende tegningsstandarder.

Projektmaterialet udgøres af tegninger, beskrivelser og øvrige dokumenter uploadet

Nye tilbygninger skal overholde Eurocodes, BR10

Figur 2-1: Tværsnit i bebyggelsen

Ved beregning af nye/eksisterende konstruktioner vil byggeriet blive beregnet i kon-

Ovenstående betragtning er godkendt af Horsens Kommune (Mail modtaget 29. ok-

Konstruktionsafsnit Konsekvensklasse Kfi

Program Navn Version Leverandør Beskrivelse

For detaljerede beskrivelser henvises til IKT aftale på projektet.

[2.4.1.] Teknisk Ståbi

[2.4.2.] DS/INF 146

[2.4.3.] SBi-anvisning 223

3.2 Geotekniske forhold

Geotekniske undersøgelser er udført af Franck Geoteknik. Sag: J15.1053 - Geotek-

3.3 Klima- og miljøtekniske forhold

Etageadskillelser er udført som træbjælkelag eller Baumadæk.

Figur 4-1: Oversigt over træbjælkelag/baumadæk

Tagkonstruktion er udført med bjælkespær.

Der findes ingen statiske beregninger fra opførelsen af bebyggelsen.

Figur 4-2: Vurdering af spændretning på træbjælkelag og baumadæk

I forbindelse med renovering af bebyggelsen tilstræbes det, at man ikke forringer

Konstruktioner henregnes til geoteknisk kategori 2.

Spidsbærende pæle SAND:

Spidsbærende pæle LER:

Iht. den geotekniske rapport, vil anvendelsestilstanden ikke være dimensionsgivende

Betonkonstruktionens bygningsdele henføres i overensstemmelse med NA tabel

Bygningsdel Passiv Moderat Aggressiv Ekstra aggressiv

Der anvendes følgende betontyper:

Miljø- fck c Dmax Specielle

Der anvendes følgende armeringstyper if. DS/INF 165:

Identi- Dim. fyk fyck euk  ft  D D

Dimensionerne 6 og 8, 8 og 10 samt 10 og 12 bør ikke anvendes i samme konstruk-

Spændinger i anvendelsestilstanden beregnes under hensyntagen til krybningsgiven-

hvor L og K er værdierne knyttet til henholdsvis lang- og korttidspåvirkning, mens

Betonspændingerne må i anvendelsesgrænsetilstanden ikke overstige 0,6 fck. Beton-