ODENSE KATEDRALSKOLE

Jernbanegade 34, 5100 Odense C * 6612 2240 * FAX 6612 2991

Gymnasiet: STUDIERETNINGSPROJEKT 2009-2010

Navn : Mathias Rav

Klasse : 3x
Nummer : 22

Studieretningsfag p A-niveau: Matematik Lrerinitialer: NH

Fag 2: Fysik Niveau: B Lrerinitialer: MO

Opgaven udleveres fredag d. 4. december 2009 kl. 13.45. Opgaven afleveres senest fredag d. 18.
december 2009 kl. 14.00. Besvarelsen afleveres i fire underskrevne eksemplarer hvor n er mrket
med original og tre er mrket kopi.

Studieretningsprojektets TITEL: Keglesnit og planetbevgelser

Du skal indledningsvis redegre for de forskellige keglesnit, der opstr, nr man betragter
skringskurver mellem en plan og en kegle. Herefter skal du med udgangspunkt i geometriske og
analytiske argumenter udlede ellipsens ligning samt andre egenskaber ved denne. Du skal i den
henseende som minimum komme ind p begreber som halve storakse, brndpunkt og excentricitet.
Efterflgende skal du sammenkde den matematiske beskrivelse af keglesnittene med de fysiske
love for planetbevgelser. Keplers love nskes gennemget og resultaterne nskes verificeret vha.
simuleringer eller observationsdata. Bevgelser af andre objekter som fx mner, satellitter og
kometer kan ogs inddrages i opgaven.

Besvarelsens omfang forventes at vre mellem 15 og 20 sider.

Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Keglesnit og planetbevgelser

af Mathias Rav, i forbindelse med studieretningsprojektet i 3.g p Odense Katedralskole,

2009/10.

Abstract
Background. Various geometric shapes, known collectively as the conics or conic sections,
which appear when a plane intersects a cone, share a number of properties and can be
described using the same concepts. In astronomy, the conics describe planetary orbits and
orbits of other satellites (be it natural satellites such a moons or comets or anthropogenic
satellites such as the devices used in ICT). This paper examines the properties of the conics as
well as Keplers three laws of planetary motion and finally tests the three laws using a
computer simulation.

Findings. We find that the properties that define the conic include the eccentricity, the semi
major axis, and the focal points (or foci). For the ellipse, for which the eccentricity ,
we can determine the eccentricity and the semi major axis given an array of positions, which
we use in the test and subsequent confirmation of Keplers first law against orbital data for the
planet Mercury. We also make a number of calculations using these and other data to confirm
Keplers second and third law.

Conclusions. Keplers laws, as it seems, is a fitting model to describe and predict planetary
movements in their orbits around the Sun. We can use our knowledge about the conics to fit a
series of points against a conic model. This knowledge, along with Newtons generalizations
in the field of Newtonian mechanics, is especially useful in the field of space exploration, in
which a precise, sophisticated model can cut energy costs dramatically by exploiting the
acceleration provided by hyperbolic orbits.

2
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................................. 4

Keglesnit .................................................................................................................................... 5
Parablen .................................................................................................................................. 6
Hyperblen ................................................................................................................................ 7
Ellipsen ................................................................................................................................... 8
Storaksen .......................................................................................................................................... 9
Excentricitet ................................................................................................................................... 10
Lilleaksen ....................................................................................................................................... 10
Ellipsens ligning ............................................................................................................................. 12
Ellipsens parameterfremstilling ..................................................................................................... 14
Cirklen .................................................................................................................................. 15
Storakser for parablen og hyperblen ..................................................................................... 15
Brndpunktsafstand for keglesnittene .................................................................................. 16
r(v) for cirklen ................................................................................................................................ 16
Dm(r) og Vm(r) ............................................................................................................................. 16
min r(v)........................................................................................................................................... 17
max r(v) .......................................................................................................................................... 17
lim r(v) ........................................................................................................................................... 18

Keglesnit i astronomien .......................................................................................................... 20

Keplers love .......................................................................................................................... 20
Frste lov ....................................................................................................................................... 20
Anden lov........................................................................................................................................ 20
Tredje lov ....................................................................................................................................... 21
Efterprvning af Keplers love............................................................................................... 22
1. lov: Den elliptiske bane .............................................................................................................. 22
2. lov: Det konstante areal ............................................................................................................. 24
3. lov: a3/T2..................................................................................................................................... 25

Afslutning ................................................................................................................................ 26
Perspektivering ..................................................................................................................... 26

Bibliografi ................................................................................................................................ 28
Figurliste ............................................................................................................................... 28
Typografi .............................................................................................................................. 28

3
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Indledning

Inden for matematikken og geometrien er det interessant at se p konturen, der opstr, nr et

plan skrer en kegle. Alt efter vinklen mellem planet og keglen vil der opst forskellige
keglesnit. De synes mske ikke umiddelbart at vre relaterede, men nr de undersges
analytisk, s vil de vise sig at have fllestrk, der forbinder dem ud over deres oprindelse.
Det lyder helt allegorisk, men man kan sige, at det ikke bare er det faktum, at de alle er
skringen mellem et plan og en kegle, der forbinder dem; denne oprindelse har ogs givet
dem nogle fllestrk, som ellers ikke anes umiddelbart.

I vores udledning af keglesnittenes ligninger vil vi benytte et par grundstninger, der kan give
os en intuitiv flelse for de grundlggende forhold i punktmngderne, der knyttes til hvert af
de forskellige keglesnit. Herfra vil vi bruge matematisk deduktion til at komme frem til de lidt
mindre benlyse ligninger, der definerer keglesnittene, og vi vil kigge p et par beskrivende
egenskaber ved hvert af dem.

Senere vil vi trde ind i den undergruppe af fysik, der beskftiger sig med himmellegemer.
Inden for astronomien kan man nemlig finde keglesnit i planeters baner om en stjerne, og i
mners baner om en planet. Vi vil undersge Merkurs bane for at bestemme dens form og
banens egenskaber. Det vil vise sig, at planeternes baner er ellipseformede, men vi vil ogs
diskutere de andre keglesnits anvendelser i denne sammenhng. Fysikafsnittet begynder med
en kort historielektion om Renssancen, som munder ud i en eftervisning af Keplers love vha.
computersimuleringer. Vi vil i den forbindelse ikke g ind at undersge klassisk mekanik,
Newtons generaliseringer og planeternes mekaniske energi i forhold til Solen disse emner
falder uden for denne opgaves perspektiv. Tilsvarende vil vi heller ikke g i dybden med
banehastigheder og indfaldshastighed vs. udfaldshastighed.

4
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Keglesnit
I det flgende vil vi betragte de 4 forskellige
keglesnit, der opstr, nr en plan skrer en kegle.

Figur 1 og Figur 2 viser en kegle med aksen l, der

str vinkelret p grundfladen og gr gennem
toppunktet T. Keglens hldning a er vinklen mellem
keglens overflade og l.

Den mindste vinkel mellem planet og keglen kalder

vi for v.

Hvis kegleaksen str vinkelret p planet, alts

med , s er keglesnittet en cirkel, se Figur 2.
Dette er det simpleste keglesnit. P samme figur ses
tilfldet, hvor . Nr planet ikke er Figur 1
ortogonalt p aksen, men det stadig skrer gennem keglen, alts med en vinkel i forhold til
aksen, der er strre end keglens vinkel , s er keglesnittet en ellipse. Cirklen kan opfattes
som et specialtilflde af ellipsen; dette vender vi tilbage til senere.

Nr , er keglesnittet en parabel, og i det

tilbagevrende interval, , er keglesnittet en
hyperbel.

De fire keglesnit, cirklen, ellipsen, parablen og

hyperblen, kan opst, nr et plan skrer en kegle. Vi
vil nu kort beskrive hvert af de fire keglesnit analytisk.

Figur 2

5
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Parablen
Parablen kender vi bedst fra grafen for
andengradspolynomiet. I det todimensionelle
kartesiske koordinatsystem er parablen, givet
ved et brndpunkt F og en ledelinje l, den
punktmngde, der bestr af alle punkter P,
for hvilke

Figur 3 viser dette forhold mellem Figur 3

brndpunktet F og linjen l, som danner

parablen p. Figur 4 viser konstruktionen af en
parabel med passer og lineal: Punktmngden
bestr af de punkter, hvor en cirkel med
centrum i brndpunktet og radius x skrer
linjen parallel med ledelinjen og med
afstanden derfra p x.

Grafen for andengradspolynomiet er en

parabel med en ledelinje, der er parallel med Figur 4
frsteaksen. Dette kan vi vise. Givet
ledelinjen

og brndpunktet

kan udtrykket for parablen omskrives, idet vi har :

Afstanden fra et punkt P(x, y) til linjen parallel med frsteaksen er , s:

6
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Ved kvadrering opns:

Hvilket, som det ses, er grafen for et andengradspolynomium,

Hyperblen
Ligesom med parablen giver vi en analytisk fortolkning af hyperblen. Hyperblen kendes bedst

for at vre grafen til den omvendte proportionalitet, , et specialtilflde af

potensfunktionen.

Vi er givet to brndpunkter, F1 og F2, og den halve storakse a, der opfylder

Nu er hyperblen den punktmngde, der bestr af de punkter P, om hvilke der glder

Storaksen 2a er alts udtrykket for den konstante forskel mellem afstanden fra punkterne p
hyperblen til hvert af brndpunkterne. Hyperblen bestr af to grene, der er symmetriske i
linjen, der gr gennem dens centrum, midtpunktet , og har som normalvektor.

Hyperblen kan desuden skrives op med ligningen

Punktmngden af P(x, y) der opfylder ovenstende beskriver en hyperbel med centrum i C(x0,
y0) og halvakser a og b.

7
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Figur 5

Beviset for dette forlber nogenlunde ligesom beviset for ellipsens ligning, som vi mder
senere, s vi vil undlade beviset for hyperblens ligning.

Ellipsen
Ellipsen, som grafisk mest af alt ligner en fladtrykt cirkel, kan bestemmes ud fra to
brndpunkter, F1 og F2, og en halv storakse a, der opfylder

Ellipsen kan nu entydigt beskrives ved den punktmngde, der bestr af punkter P, om hvilke
der glder:

Figur 6

8
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Den er symmetrisk i linjen, der udvider linjestykket F1F2, da betingelserne for punkterne p
den ene side af de to brndpunkter ndvendigvis ogs m vre opfyldt p den anden side.
Desuden er ellipsen symmetrisk i midtnormalen til F1F2, da brndpunkterne kan byttes om
med hinanden, uden at betingelsen til punktmngden ndres. Ellipsens centrum C ligger i
midtpunktet af F1F2.

Storaksen
Et punkt P p linjen gennem F1 og F2 og med afstanden

ligger p ellipsen, da vi finder, med udgangspunkt i venstresiden af (2)

ved indskydelse af C i (da P, F1 og C ligger i forlngelse af hinanden)

da F1 og F2 er symmetriske om C

ved udskydelse af F2

hvilket stemmer overens med hjresiden af (2).

Figur 7

9
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Excentricitet
Man indfrer et udtryk for ellipsens excentricitet, betegnet e, der fortller, hvor fladtrykt
ellipsen er i forhold til cirklen. Dette udregnes med formlen

Da vi har betingelsen (1) flger det, at e for en ellipse ligger i intervallet 0 = e < 1. Hvis begge
brndpunkter ligger i samme punkt, alts med F1 = F2, s er e = 0, og s er ellipsen en cirkel
med radius a.

Fra definitionen af e flger det, at afstanden fra hvert af brndpunkterne til centrum er ea,
idet

Da brndpunkterne som tidligere nvnt er spejlet i hinanden i ellipsens centrum, er

Dette giver os nu en mde kvantitativt at fortolke excentriciteten p: Det er et udtryk for

placeringen af brndpunkterne p de halve storakser. P Figur 8, hvor ellipsen har
excentriciteten 0,78, er brndpunkterne alts placeret 78 % vk fra centrum mod ellipsens
skringspunkter med storaksen.

Lilleaksen
Ligesom 2a kaldes storaksen, den strste afstand mellem to punkter p ellipsen, kalder man
afstanden mellem de to punkter p ellipsen gennem midtnormalen til F1F2 for lilleaksen, 2b.
Punktet P p ellipsen, der gr gennem nvnte midtnormal, danner med C og F1 en retvinklet
trekant med kateterne |CP| = b og |CF1| = ea.

Lngden af hypotenusen, |PF1|, er (jvnfr (2) og faktum at |PF1| = |PF2|)

10
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Figur 8 Figur 9

|PF1| + |PF2| = 2a

2|PF1| = 2a

|PF1| = a

Anvender man Pythagoras' lrestning p den retvinklede trekant, fr man nu

b2 + e2a2 = a2

b2 = a2(1 e2)

Kender man den halve storakse samt excentriciteten, er det intet problem at finde den halve
lilleakses strrelse.

Tilsvarende kan man finde excentriciteten, hvis man kender halvaksernes strrelser, idet

11
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Ellipsens ligning
Stning: Om et punkt P(x, y) p ellipsen med centrum C i origo O(0,0) og halvakser a og b,
glder der

Bevis: Vi antager, at b = a, og dermed at 2a er storaksen og 2b lilleaksen. (Flgende bevis er

analogt for situationen a = b, s det vil vi ikke medtage her.) Lad storaksen vre parallel med
x-aksen og lilleaksen med y-aksen. Lad desuden excentriciteten e vre defineret som tidligere
indfrt. Fokuspunkterne, som ligger p storaksen, ligger nu i

hvilket er en egenskab, vi opdagede fr i forbindelse med indfrelsen af excentriciteten.

Om ethvert punkt P p ellipsen glder der nu, ligesom fr,

Kvadraterne p hver af de to afstande er nu

Trkker man de to fra hinanden, fs

som, jvnfr omskrivningen for to kvadraters differens, er

Vi kender summen , s vi kan isolere differensen:

Lgger man summen og differensen sammen, fr man

12
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Trkker man differensen fra summen, fr man

Vi indstter (4) i (3) og fr

, s

Figur 10 illustrerer denne ligning: For et hvert punkt P(x,y) (her vist i 3. kvadrant) p ellipsen

Figur 10

13
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

skal forholdet mellem det lille rde kvadrat (x2) og det store rde kvadrat (a2), lagt sammen
med forholdet mellem det lille grnne kvadrat (y2) og det store grnne kvadrat (b2), give 1.
Nr P ligger p x-aksen, s er de to rde kvadrater lige store, dvs. forholdet er lig 1, og det
lille grnne kvadrat har nu et areal p 0, dvs. forholdet er 0.

Hvis man translaterer ellipsen til centrum i C(x0, y0), s glder det, at P'(x,y) ligger p
ellipsen, nr P(x x0, y y0) ligger p den oprindelige ellipse, alts nr

Dette er den translaterede ellipses ligning for ellipsen i C(x0, y0).

Ellipsens parameterfremstilling
Stning: En ellipse med centrum i origo C = O(0,0) og halvakser a og b kan skrives med
parameterfremstillingen

(x, y) = (a cos t, b sin t) , 0 = t < 2p

Bevis: Med udgangspunkt i ellipsens ligning,

omskriver vi denne til

Hvis punktet P(x, y) ligger p ellipsen, s vil punktet P'(x/a, y/b) ligge p enhedscirklen, da
dets afstand til origo er 1. S vil der for hvert et punkt P p ellipsen findes et ,
sledes at

14
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Derfor kan ellipsen skrives med parameterfremstillingen

Ligesom vi translaterede ellipsens ligning kan man translatere parameterfremstillingen ved at

lgge stedvektoren for ellipsens centrum C(x0, y0) til ovenstende ligning,

Cirklen
Cirklen er et specialtilflde af ellipsen, nr halvakserne er lige store, og brndpunkterne
ligger i samme punkt, nemlig cirklens centrum. S fr vi:

Da a = b reduceres dette til:

Dette er cirklens ligning for en cirkel med centrum i C(x0, y0) og radius a.

Storakser for parablen og hyperblen

For parablen giver det ikke mening at snakke om lngden af en storakse. Parablen kan
fortolkes geometrisk som en ellipse, hvis ene brndpunkt er veldefineret og hvis andet
brndpunkt er uendeligt langt vk fra det frste brndpunkt i aphellens retning.1 Derfor siger
man, at storaksen for parablen er uendelig lang, men dette har ikke nogen nytte i den
analytiske fortolkning.

For hyperblen giver det ligeledes ikke mening at sige, at storaksen har nogen lngde; man
taler derimod om, at storaksen er lig den negative korteste afstand mellem de to grene, og at
den halve storakse dermed er den negative korteste afstand fra hyperblen til centrum.

1
Aphel og perihel er udtryk fra astronomien, som er belejlige at benytte i denne sammenhng. Perihellen: Det
korteste linjestykke fra brndpunktet til keglesnittet. Aphellen: Linjestykket fra brndpunktet til keglesnittet i
modsat retning.

15
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Brndpunktsafstand for keglesnittene

Flles for de fire keglesnit glder det, at man kan skrive afstanden r fra et af brndpunkterne
til punktet p keglesnittet givet en vinkel v som

hvor e betegner excentriciteten, som er lig 0 for cirklen, lavere end 1 for ellipsen, lig 1 for
parablen og strre end 1 for hyperblen, og k betegner perihelafstanden, den korteste afstand
fra brndpunktet til keglesnittet, som er givet p forhnd for parablen (k i ligningen y =
x2/(4k)), og kan findes ud fra den halve storakse a for de andre keglesnit (ved formlen
ovenfor).

r(v) for cirklen

For cirklen er excentriciteten som bekendt e = 0, s perihelafstanden forsimples til

og afstanden r forsimples til

hvilket stemmer overens med pstanden, at halvaksernes lngder for cirklen er ens og lig
radius og ikke afhnger af vinklen.

Dm(r) og Vm(r)
Definitionsmngden for r(v) er alle reelle tal v, for hvilke

Hvis udtrykket er lig nul, s er (1 + e cos v)-1 udefineret (division med nul), og hvis det er
mindre end nul, s har vi en negativ afstand, hvilket ikke giver mening.

Vrdimngden for cos v er , s vrdimngden for 1 + e cos v er .

Hvis e < 1 (ellipsen), s er

16
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

For ellipsen er r(v) alts defineret for alle reelle tal v, da der ikke kan opst division med nul,
fordi e < 1.

min r(v)
cos v har sit maksimum i

Da er

i sit maksimum i henhold til v, s da m

og dermed r(v) vre i sit minimum i henhold til v, idet alle strrelserne e, a og k er positive,
reelle tal.

Vinklen v har derfor sit udgangspunkt v = 0 i linjestykket fra brndpunktet langs perihellen.

Figur 11: r(v) for ellipsen

max r(v)
cos v har sit minimum i

17
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

s med samme argumenter som fr findes maksimummet for afstandsfunktionen i

da

og dermed r(v) her m vre i sit maksimum i henhold til v.

lim r(v)
For parablen, der har e = 1, er r(v) udefineret for

da

er udefineret (division med nul). Det er i den henseende interessant at notere, at

grnsevrdien for afstandsformlen for parablen er

Det betyder, at alle linjer gennem brndpunktet har 2 skringspunkter med parablen, med
undtagelse af linjen, der forlnger perihellen, som kun skrer parablen i t punkt, naivt
illustreret i Figur 12.

For hyperbler, der har e > 1, er der perioder, hvor udtrykket 1 + e cos v er negativt, og dermed
hvor afstanden er negativ. Som tidligere nvnt giver dette ikke mening for en

Figur 12

18
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

afstandsfunktion, s dette interval er ikke med i funktionens definitionsmngde.

Derimod kan det vre interessant at undersge, hvornr udtrykket 1 + e cos v er lig nul, for
her er der igen tale om en grnsevrdi ligesom for parablen.

Der er alts to vinkler, mod hvilke afstandsfunktionen nrmer sig uendeligt, da ovenstende
udtryk er lig nul. Det er i disse vinkler, at man finder hyperblens asymptoter.

19
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Keglesnit i astronomien
Inden for astronomien er det frst interessant at tale om keglesnit i det 17. rhundrede, da
Johannes Kepler (1571-1630) flger Copernicus' (1473-1543) heliocentriske verdensbillede,
men efter en granskning af Tycho Brahes (1546-1601) himmelobservationer og mlinger i
1609 kommer frem til iden om, at planeterne bevger sig i ellipsebaner, og ikke cirkelbaner,
rundt om Solen. Indtil det 16. og det 17. rhundrede havde epicykelbeskrivelsen, som
forudsatte cirkelbevgelser i solsystemet, sammen med det geocentriske verdensbillede, der
placerede Jorden i solsystemets (og "verdens") centrum, vret det dominerende paradigme.
Siden Antikken havde cirklen vret anset for den guddommelige og mest perfekte form, og
efter jeml havde Solen og planeterne syntes at bevge sig i cirkelbaner rundt om Jorden, s
det havde vret den fremherskende id. Med kikkertens opfindelse og udbredelse omkring
1600 lykkedes det dog Kepler at opstille sine tre love om planetbevgelser i et solsystem.

Keplers love

Frste lov
Planeterne bevger sig omkring Solen i elliptiske baner med Solen i
det ene brndpunkt.

Med frste lov og Solen som centrum for Solsystemet fulgte Kepler i fodsporene p
Copernicus og tidlige grske filosoffer. Det var stadig ikke en udbredt opfattelse, men det
viste det sig at blive senere hen.

Anden lov
En linje der forbinder Solen og planeten vil overstryge lige store
arealer i lige store tidsrum.

Et areal, som en stor vinkel overstryger med planeten tt p Solen, er lige s stort som et areal
overstrget af en mindre vinkel, nr afstanden er strre. Med andre ord siger Keplers 2. lov, at
afstanden fra Solen er omvendt proportionel med omlbsfarten.2

2
Dette er konklusionen af en lngere udledning, som vi ikke vil gengive her.

20
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Tredje lov
Forholdet mellem en planets omlbstid omkring Solen, T, og
planetbanens halve storakse, a, er den samme for alle planeter i
Solsystemet:

a3/T2 = KS

hvor KS er en for Solsystemet karakteristisk konstant (indeks S

henviser til Solen).

Man har indfrt den astronomiske enhed (skrives AE eller AU, astronomical unit), som indtil
1976 var defineret som vrende Jordens elliptiske banes halve storakse (men som senere
revideres; skalaen ndredes dog kun negligibelt). I dennes forbindelse med enheden for
Jordens siderealske r (Jordens omlbstid om Solen, ca. 365.25 dage) bliver den numeriske
vrdi af KS lig 1:

(1 AE)3/(1 r)2 = 1 AE3/r2

I forbindelse med elliptiske baner om Solen eller en stjerne (eller mners elliptiske baner om
en planet), indfrer man begreberne aphel og perihel3 som hhv. den lngste og den korteste
afstand fra planeten til Solen. Senere beregninger har dog vist, at de fleste planeter i
Solsystemet har elliptiske baner med s lav en excentricitet, at deres bevgelse om Solen med
god tilnrmelse kan beskrives med cirkelbaner.

I en ellipsebane er den afstanden fra brndpunkt til centrum som bekendt ea, hvor e betegner
excentriciteten og a den halve storakse. Perihellen, den korteste afstand, m nu vre

og aphellen, den lngste afstand, m vre

3
engelsk: apogee/aphelion og perigee/perihelion, begge kaldes apsides, sing. apsis

21
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Jordens excentricitet, e = 0,0167, er s tt p 0, at Jorden nsten er i en cirkelbane om Solen,

og dens aphel nsten er lige s stor som dens perihel:

rA = (1+0,0167)1 AE = 1,0167 AE

rP = (1-0,0167)1 AE = 0,9833 AE

Efterprvning af Keplers love

For at efterprve Keplers love kan forskellige vrktjer tages i brug. En oplagt, men ikke s
praktisk, fremgangsmde, ville vre at observere nattehimlen over et par mneder og notere.
Sdan et projekt ville dog vre alt for omfattende i forhold til denne opgaves omfang, s i
stedet vil vi benytte og undersge computersimulationer af planetbevgelser i Solsystemet.

Med programmet Alcyone Ephemeris 4 har vi indsamlet heliocentriske positionsdata for

Merkur i tidsrummet 1. januar 2010-1. april 2010, med 24 timer mellem hver mling. De er
alts baseret p kendte modeller for Merkurs bane om Solen. Simulationens implementering
er ligegyldig i vores sammenhng; vi antager, at simulationen er akkurat, og blandt andet
med den vil vi eftervise Keplers love.

1. lov: Den elliptiske bane

At banen er elliptisk kan vi undersge ved hjlp af afstandsfunktionen for ellipsen, r(v):

Hvis vi, for en planetbane, har data for vinkel og afstand mellem Sol og planet, s kan vi med
et CAS-vrktj indstte disse. Hvis vi finder konstante vrdier for den halve storakse a og
excentriciteten e, s m den beskrevne bane vre et keglesnit. Hvis e < 1, s er denne som
bekendt en ellipse.

Med vores simulation har vi fundet vektordata for Merkurs position

i forhold til Solen i

4
Alcyone Ephemeris 4.0, af Alcyone Software, www.alcyone.de

22
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

med xy-planet vrende Ekliptika (det plan, Jorden bevger sig p i forhold til Solen).

For at vise, at disse data reprsenterer en ellipse med brndpunkt i (0,0,0), er vi frst ndt til
at lave et par antagelser og derefter et par transformationer. Hvis banen er en ellipse, s m
den foreg p et enkelt plan. Hvis (0,0,0) er et brndpunkt, s m dette punkt ligge i planet,
og s m dette plan skre xy-planet i (0,0,0). Vi er alts frst interesseret i at rotere vores data
(x, y, z) til (x', y', z'), s de indbyrdes afstande mellem punkterne bevares, og s z' = 0 for alle
punkterne.

Merkurs baneinklinationen er vinklen mellem det plan, planeten bevger sig p, og Ekliptika.
Den er af simulationen givet ved 7,0052.

Desuden er vinklen p Ekliptika mellem storaksen og x-aksen givet ved = 77,6118.

Figur 13

Hvis vi roterer vores punkter (x, y, z) frst med - om z-aksen, og s med 7,0052 om y-aksen,
s fr vi nogle nye punkter, (x', y', z'), med z' = 0, som, hvis Merkur flger en ellipsebane med
den givne inklination og storakses vinkel, beskriver en ellipse i xy-planet med brndpunkt i
(0,0,0).

Vi har udregnet vinklen v mellem x-aksen og hvert af (x', y')-sttene. Vi har derfor en rkke
vinkler, v, som vi kan kde sammen med vores afstande, r. S kan vi med et CAS-vrktj

23
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

ved hjlp af vores udtryk for r(v) regne os frem til en konstant halv storakse a og konstant
excentricitet e.5

Med CAS-vrktjet finder vi

a = 0,38719 AE, e = 0,206054

Figur 14: Afvigelser fra r(v) med fundne parametre ift. kildedata

Som det ses p Figur 14 er afvigelserne i dataene s sm, at modellen m siges at passe godt.
Den tilsyneladende systematiske afvigelse m skyldes en uprcis rotation af dataene.
Modellen ser bort fra z-vrdierne og antager, at ellipsen ligger i xy-planet med brndpunkt i
(0,0,0) og perihelion langs den positive x-akse, s hvis der stadig er vinkler mellem perihelion
og x-aksen, eller en vinkel mellem ellipsen og xy-planet, s vil dette sl ud som en "bld" graf
p afvigelsesplottet.

Vi kan alts konkludere, at Merkurs bane i hj grad kan tilnrmes med en ellipse med
inklinationen 7,0 p Ekliptika og med storaksen i en vinkel p 77,6. Ellipsens halve storakse
er 0,387 AE, og excentriciteten er 0,206.

2. lov: Det konstante areal

Den nemmeste mde at eftervise Keplers 2. lov p er ved faktisk at mle de arealer, som
linjestykket mellem Solen og planeten overstryger over tidsrum af samme lngde men af
forskellige udgangspunkter.

For at finde det omtalte areal, vil vi bruge trekantsarealformlen. Vi udnytter, at nr ndringen
i vinkel, v, er tilpas lille, s kan arealet, som linjestykket mellem Solen og planeten
overstryger, med tilfredsstillende prcision tilnrmes med arealet af en ligebenet trekant med

5
Til disse udregninger har vi benyttet Mathematicas FindFit, som tager nogle data, en model, et st parametre
og en uafhngig variabel, og finder numeriske vrdier for de givne parametre.

24
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

hjden r(v). Grundfladen i denne trekant m kunne tilnrmes med arklngden G = vr, hvor v
er vinklen og r radius.

For strre vinkler kan man dele stykket op i mindre bidder hver af strrelsen v indtil
tilnrmelsen er tilfredsstillende.

I Bilag 1 har vi 91 mlinger, nummereret i = 0 til 90, for Merkurs position (x,y,z) i forhold til
Solen, med en dag mellem hver mling. Vi plukker nu tre koordinatst ud, ved i1, i2 og i3.
Vinklen, som planeten "overstryger" i tidspunktet til i, m kunne tilnrmes med forskellen i
vinkel mellem i 1 og i + 1.

Vi vlger frst et koordinatst i1, hvor Merkur er nr sin aphel, v 180, s et koordinatst
i3, hvor den er nr sin perihel, v 0, og s et koordinatst i2 et sted imellem.

i r v v A
i1 43 0,4667 AE 178,97 5,57 0,6067
i2 71 0,3718 AE 90,30 8,59 0,5938
i3 87 0,3076 AE 2,69 12,81 0,6060

Andre arealer er udregnet p bilaget. Det m siges, at forskellen i udregningerne ligger inden
for tilnrmelsens usikkerhed, og arealet kan anses for at vre konstant.

3. lov: a3/T2
Keplers 3. lov kan bedst eftervises ved tabelopslag. I Bilag 2 er der samlet tabelopslag for
planeter i Solsystemet, og konstanten KS = a3/T2, som det ses, er ens for alle planeter, inden
for en hvis fejlmargen. Eftersom de brugte enheder, AE og r, er defineret ud fra forhold p
Jorden, s er konstantens numeriske vrdi 1.

25
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Afslutning
Planeternes bevgelse er i dag godt og grundigt fastlagt af det paradigme, Copernicus, Galilei
og Kepler pbegyndte i Renssancen. Ved hjlp af den analytiske geometri og lidt
matematisk snilde kan vi ud fra mlinger af planeternes bevgelse fastsl forskellige
egenskaber ved deres omlb om Solen aphel og perihel er interessante i denne
sammenhng, men ogs sammenhngen mellem den halve storakse og omlbstiden kan
undersges.

Perspektivering
Vi har bekrftet, at Merkurs bane om Solen er elliptisk med en lav excentricitet. Vi kunne
have undersgt flere planeter i Solsystemet p samme vis og have fundet ud af, at de ogs
lber i ellipsebaner. Hvis vi havde haft vektor-data for en komets bane gennem Solsystemet,
s kunne vi tilsvarende have forsgt at bestemme dens baneexcentricitet.

Fr i tiden har det mske kun vret af stetisk eller filosofisk interesse, at man har betragtet
stjernehimlen og mlt p planeternes positioner. Det har ikke vret betydeligt, at planeterne
ikke har bevget sig i perfekte cirkelbaner og p Keplers tid har man nok heller ikke tnkt,
at hans ider skulle have nogen praktiske konsekvenser for videnskaben. Kirkevsenet var
dog mere interesserede i at dmpe hans empiriske opdagelser, da deres dogmer, som byggede
mere p tankestof end p empiri, var udfordret.

Keplers opdagelser og modeller blev senere raffineret af Newton, som udformede de

grundlggende modeller inden for teorien om den klassiske mekanik. Vigtigst af alt i vores
sammenhng lste han tolegemeproblemet.

Ellipsebanerne antog, at den lille krops masse var meget mindre end den stores (at planetens
masse var meget mindre end stjernens), og de kunne ikke bruges til at beskrive situationen,
hvor to stjerner roterer om hinanden. Newton fandt dog ud af, at kraften, hvormed to legemer
tiltrkkes hinanden, er ligefrem proportional med hver af de to masser og omvendt
proportional med afstanden mellem dem:

26
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Denne model kan opfattes som en generalisering af Keplers planetbanemodeller, da kraften,

nr den ene masse er meget strre end den anden ( ), kun pvirker den store masse
negligibelt.

Copernicus, Kepler, Brahe, Galilei og Newton var en slags founding fathers for og frste
prsidenter af den naturvidenskabelige metode. Keplers empiriske fremgangsmde brd
ligesom de andre renssancefysikere med de antikke filosoffers tendens til rationalisme, og i
tilfldet med Kepler ser vi konkret, at nogle observationer frte til Keplers 3 empiriske love,
som var med til at fre til Newtons klassiske mekanik, som var mere af en rationalistisk teori,
en slags efterrationalisering af en rkke observationer.

I dag har de prcise modeller for planeternes bevgelser, bde Keplers simple ellipsebaner
og Newtons mere raffinerede klassiske mekanik, gjort os i stand til realistisk at planlgge en
rute i rummet til himmellegemer lngere vk end Mnen. I stedet for at flyve i en lige linje
fra Jorden til det fjerne ml, kan man udnytte himmellegemers tyngdekraft til at accelerere sit
rumfartj uden behov for lagret energi, og med avancerede og uhyre prcise simulationer kan
man finde et tidspunkt, hvor planeterne str i de rette positioner til at slynge os ud til de fjerne
ml, vi vil n.

27
Mathias Rav
SRP: Keglesnit og planetbevgelser KOPI
18. december 2009

Bibliografi

Brydensholt, Morten et al, Orbit 3, systime 2002 (2. udgave, 1. oplag),

ISBN 87-616-0536-0
Frejlev, Jan et al, Vektorregning og integralregning pp. 65-80, Gyldendalske
Boghandel Kbenhavn 1999
Helt, Bodil E., Klassisk astronomi, Akademisk Forlag 1975 (3. oplag, trykt
Kbenhavn 1982) ISBN 87-500-1566-4
Nrgaard, Henry et al, Universets melodi, Gyldendalske Boghandel Kbenhavn 2001,
ISBN 87-00-36156-9
Staffansson, Eve et al, Fysik i grundtrk 2 A Mekanik, Munksgaard Kbenhavn 1973,
2. udgave 2. oplag 1982, ISBN 87-16-08505-1

Figurliste
Figur 1: Skringer mellem plan og kegle, i Blender.................................................................. 5
Figur 2: Keglesnit med symboler, i Inkscape ............................................................................. 5
Figur 3: Afstand fra parabel til brndpunkt og ledelinje, i GeoGebra ....................................... 6
Figur 4: Konstruktion af parabel, i GeoGebra ............................................................................ 6
Figur 5: Hyperbel givet to brndpunkter, i GeoGebra............................................................... 8
Figur 6: Punkt p ellipse, i GeoGebra ........................................................................................ 8
Figur 7: Ellipsens halve storakse, i GeoGebra ........................................................................... 9
Figur 8: Ellipse med e = 0,78, i GeoGebra ............................................................................... 11
Figur 9: Ellipse med e = 0,45, i GeoGebra ............................................................................... 11
Figur 10: Illustration af ellipsens ligning, i GeoGebra ............................................................. 13
Figur 11: r(v) for ellipsen, i Gnuplot ........................................................................................ 17
Figur 12: Parablens skring med linje gennem brndpunktet, i GeoGebra ............................ 18
Figur 13: Merkurs bane ift. Ekliptika i 3d koordinatsystem, i Blender .................................... 23
Figur 14: Afvigelser fra r(v) med fundne parametre ift. kildedata, i Mathematica .................. 24

Typografi
Sat med Times New Roman og Calibri. Formler i Cambria Math.

Studieretningsprojekt i MA/Fy, 3.x, 2009/10, p Odense Katedralskole.

Layout i Microsoft Office Word 2007. Til figurer er benyttet Wolfram Mathematica, Gnuplot,
Blender, Microsoft Excel 2007.

Elektronisk udgave tilgngelig, kontakt mathiasrav@gmail.com.

28