Projekt Integralregning

INTEGRALREGNING PROJEKT 29-01-2020
29. JANUAR 2020
INTEGRALREGNING PROJEKT
INTEGRALREGNING PROJEKT - KÆLKEBAKKEN
NAVAIRA, HIBA OG MAHANOW

VIBENSHUS GYMNASIUM, 2.VZ
Side 1 af 42 Lærer: Martin Grønbeck
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indledning ....................................................................................................................................................................................3
Teori .............................................................................................................................................................................................3
Integralregning (generelt) ......................................................................................................................................................3
Hvad er et integral? ............................................................................................................................................................3
Stamfunktion.......................................................................................................................................................................4
integrationsprøven..............................................................................................................................................................5
Regneregler .........................................................................................................................................................................5
Udvalgte funktioners Integraler .........................................................................................................................................7
Konstanten k........................................................................................................................................................................7
Regneregler for bestemte integraler .............................................................................................................................. 12
Arealberegning................................................................................................................................................................. 13
Opgavebeskrivelse ................................................................................................................................................................... 16
Opgave 1............................................................................................................................................................................... 17
Hvor stejl er bakken i bunden (= ved skæring med x-aksen)? Og bliver Chefingeniør Hansen mon fyret? .............. 17
Opgave 2............................................................................................................................................................................... 20
Opgave 3............................................................................................................................................................................... 27
Opgave 4............................................................................................................................................................................... 31
4.1) Kan man udføre bakken, som Yvette forslår vha. af den forslåede profil uden at tilføre ekstra jord?.............. 32
4.2) Hvor meget jord er der i under/overskud?............................................................................................................. 33
4.3) Vil bakken på det midterste stykke have en hældning på mellem 45° 𝑜𝑔 60°? ................................................. 33
4.4) Hvor er det stejleste område på bakken?............................................................................................................... 34
4.5) Hvor på 𝑏(𝑥) har funktionen en hældning mellem 45° og 60°? .......................................................................... 36
Skitse på geogebra af opgave 4....................................................................................................................................... 39
Opgave 5............................................................................................................................................................................... 39
Skitse for vores valgte profil ............................................................................................................................................ 41
konklusion................................................................................................................................................................................. 41
opgave 1................................................................................................................................................................................ 41
opgave 2................................................................................................................................................................................ 41
opgave 3................................................................................................................................................................................ 42
Opgave 4............................................................................................................................................................................... 42
Opgave 5............................................................................................................................................................................... 42
Bibliografi.................................................................................................................................................................................. 42
Side 2 af 42
INDLEDNING
Du kender ’integration’ i det danske samfund, men kender du integration som et matematisk
begreb? Hvis ikke er du kommet det rigtige sted. Integralregning indenfor matematikkens verden,
er i bund og grund det samme som summering, men dog en udvidelse af den. Integralregning og
differentialregning er det man kalder infinitesimalregning, hvor man summerer uendelig små
infinitesimale dele. Man kan ved hjælp af integralregning finde frem til et areal, hvilket vi nemlig
har gjort gennem dette projekt. I denne rapport kommer vi til at anvende integralregning til at
finde løsninger til en kælkebakke, samt vores egen kælkebakke til sidst.
TEORI
INTEGRALREGNING (GENERELT)
HVAD ER ET INTEGRAL?
Integralregning er i bund og grund det modsatte af differentialregning. Det vil sige, at man i
stedet for at differentiere en funktion, integrerer man den. 1
Figur 1
I differentialregning kender man til, at 𝑓(𝑥 ) = 𝑎𝑥 bliver til 𝑓 ′ (𝑥) = 𝑎, når man differentiere
funktionen. 2
1
(Klaus Marthinus, u.d.)
Side 3 af 42
Det vil sige, at hvis man vil integrere funktionen må man starte der, altså 𝑓(𝑥 ) = 𝑎. Man ved også
at udtrykket 𝑎𝑥 + 𝑏 , er et udtryk, som fungerer som en løsning, når man skal modsat
differentialregning.3
Derfor kan man notere, at stamfunktionen til 𝑓 ′ (𝑥) = 𝑎 er 𝐹 (𝑥 ) = 𝑎𝑥 + 𝑏 4
Hvis en funktion skal differentieres, skal den altid være differentiabel og kontinuer. Det kræver
dog kun at en funktion er kontinuer, hvis den skal integreres, da alle kontinuer funktioner har en
stamfunktion. Man er dog ikke altid i stand til at opskrive et udtryk for en stamfunktion. 5
STAMFUNKTION
Hvis man kigger på integralregningens grundprincip, som tager udgangspunkt i funktionen:
𝑓(𝑥)
Ud fra den, kan man bestemme en ny funktion, som man kalder stamfunktionen til 𝑓(𝑥). Den
betegnes som:
𝐹(𝑥)
Når man skal finde stamfunktionen til en vilkårlig funktion 𝑓(𝑥), kan man integrere funktionen.
Det kan man gøre, ved at anvende udtrykket:6
𝐹 (𝑥 ) = ∫ 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥
Symbolerne og dx fortæller, at man skal finde stamfunktionen til 𝑓(𝑥). Symbolet betegner en
sum af uendelige mange små dele. Når man så integrerer alle de små dele, får man helheden. Det
2
3
4
5
6
(Klaus Marthinus, Systime, MAT B, htx (Læreplan 2017), 2017)
Side 4 af 42
bliver fortalt yderligere lidt længere nede i teorien. Denne måde at bestemme stamfunktionen på
kaldes et ”ubestemt integral”. Når der står, at det er ubestemt, betyder det, at stamfunktionen er
en løsning, der bliver udtrykt gennem en generel funktionsforskrift.7
Figur 2
Figur 2 viser hvad de enkelte tegn / symboler står for.8
INTEGRATIONSPRØVEN
Hvis man gerne vil finde ud om den stamfunktion, man har fundet til sin vilkårlige funktion, er
korrekt, kan man finde ud af det ved hjælp af integrationsprøven. Integrationsprøven går ud på at
differentiere til stamfunktion, og derved se om funktionen vender tilbage til den oprindelige
vilkårlige funktion. Hvis den gør, er stamfunktionen og dermed løsningen korrekt.
Metoden beskrives generelt således:
𝐹 ′ (𝑥 ) = (∫ 𝑓 (𝑥 )𝑑𝑥)′ = 𝑓(𝑥) 9
REGNEREGLER
7
8
9
Side 5 af 42
Naturligvis gælder der nogle regneregler for integralregning, såvel som differentialregning.
Hvis man har med to stamfunktioner at gøre f.eks. 𝐹(𝑥) og 𝐺 (𝑥 ) til funktionerne 𝑓(𝑥) og 𝑔(𝑥).
Summen af stamfunktionerne 𝐹 (𝑥 ) + 𝐺(𝑥) vil også være summen af 𝑓(𝑥) og 𝑔(𝑥). Samme regel
gælder for differencen mellem 𝐹 (𝑥 ) − 𝐺(𝑥) og 𝑓 (𝑥 ) − 𝑔(𝑥).10
Sætning 1:
∫ 𝑓(𝑥 ) + 𝑔(𝑥 )𝑑𝑥 = 𝐹 (𝑥 ) + 𝐺(𝑥) (1)
∫ 𝑓(𝑥 ) − 𝑔(𝑥 )𝑑𝑥 = 𝐹 (𝑥 ) − 𝐺(𝑥) (2)
Bevis af integrationsreglerne (1) og (2) vha. integrationsprøven
′
(𝐹 (𝑥 ) + 𝐺(𝑥 )) = 𝐹 ′ (𝑥 ) + 𝐺 ′ (𝑥 ) = 𝑓 (𝑥 ) + 𝑔(𝑥) (1)
′
(𝐹 (𝑥 ) − 𝐺(𝑥 )) = 𝐹 ′ (𝑥 ) − 𝐺 ′ (𝑥 ) = 𝑓 (𝑥 ) − 𝑔(𝑥) (2)
Det vil sige, at hvis man differentiere stamfunktionen, vil man få den oprindelige vilkårlige
funktion.11
10
11
Side 6 af 42
UDVALGTE FUNKTIONERS INTEGRALER
Der er nogle udvalgte grundlæggende funktioner, som man kan finde stamfunktionen til. Dette
fungerer også som et godt redskab, når man selv skal finde stamfunktionen til en vilkårlig
funktion.12
funktion Stamfunktion
1 𝑎 𝑎𝑥 + 𝑘
2 𝑥 1 2
𝑥 +𝑘
2
3 𝑥 +𝑎 1 2
𝑥 + 𝑎𝑥 + 𝑘
2
4 𝑥 𝑛 , ≠ −1 𝑥 𝑛+1
+𝑘
𝑛+1
5 1 𝑙𝑛 |𝑥 | + 𝑘
= 𝑥 −1
𝑥
6 cos(𝑥) sin(𝑥 ) + 𝑘
7 sin (𝑥) − cos(𝑥 ) + 𝑘
8 tan (𝑥) −𝑙𝑛|cos(𝑥 )| + 𝑘
9 𝑎𝑥 , 𝑎 > 0, 𝑎 ≠ 1 𝑎𝑥
+𝑘
ln 𝑎
10 𝑒𝑥 𝑒𝑥 + 𝑘
KONSTANTEN K
Når man kigger på den generelle løsning for en stamfunktion, ser den således ud: 𝐹 (𝑥 ) + 𝑘. Der
er nemlig en konstant k adderede til stamfunktionen. Det konstanten k egentlig gør ved
12
Side 7 af 42
stamfunktionen er at forskyde den ved y-aksen grafisk set. Figur 3 forneden er en grafisk
illustration af konceptet. 13
Figur 3
Stamfunktionen graf kaldes for en integralkurve. Alle de forskellige kurve vist på figur 3, er
eksempler på integralkurver. Det er konstanten k, som bestemmer kurvens placering, og den
kommer også til at være parallel med den samme grundkurve.
Konstanten k vil ved arealberegning forsvinde i det sidste trin, hvor man indsætter
integrationsgrænserne ind for stamfunktionen, og til sidst trækker dem fra hinanden;14
𝑑
𝐴 = ∫ 𝑓 (𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐹 (𝑥 )]𝑑𝑐 = 𝐹 (𝑑 ) − 𝐹(𝑐)
𝑐
Her symboliserer d og c integrationsgrænserne.
13
14
Side 8 af 42
𝑑 𝑑
1 1 1
𝐴 = ∫ 𝑎𝑥 + 𝑏 = [𝑎 · 𝑥 2 + 𝑘 + 𝑏𝑥] = [𝑎 · 𝑑 2 + 𝑘 + 𝑏 · 𝑑] − [𝑎 · 𝑐 2 + 𝑘 + 𝑏 · 𝑐]
𝑐 2 𝑐 2 2
1 1
𝐴 = [𝑎 · 𝑑 2 + 𝑏 · 𝑑] − [𝑎 · 𝑐 2 + 𝑏 · 𝑐]
2 2
BESTEMT INTEGRAL
Infinitesimalregningens fundamentalsætning:
Når man skal beregne et bestemt integral, betegnes det som, at integrerer funktionen over
intervallet fra a til b;
Figur 4
Så for at beregne det bestemte integral skal man først beregne stamfunktionen altså F(x). Man
skal hermed placere de to integrationsgrænser i stamfunktionen. Differencen imellem de to
værdier er lig med værdien af det bestemte integral.
Side 9 af 42
Denne fremgangsmåde betegnes for Infinitesimalregningens fundamentalsætning. Den fortæller

om, at det er en vigtig matematisk egenskab. For en funktion F(x), der er kontinuert i intervallet,
så gælder følgende sætning; 15
Figur 5
Man beviser her, at sætningen for positive kontinuerte funktioner. Den samme form gælder for
negative kontinuerte funktioner. Man betragter den positive kontinuert funktion F(x) i intervallet
(a;b).
Man har opstillet et bevis i en tabel for at tydeliggøre hvad de forskellige trin omhandler med en
argumentation til hvert; 16
15
(Klaus Marthinus, Systime, MAT B htx (Læreplan 2017), u.d.)
16
Side 10 af 42
Figur 6
Side 11 af 42
REGNEREGLER FOR BESTEMTE INTEGRALER
For at beregne bestemte integraler gælder der nogle regneregler; Der er 3 regneregler som er
følgende;
Figur 7
M.H.T regneregel 3, kaldes den for indskudssætning.
Figur 8
Et eksempel for at beregne bestemte et integral kunne være;
Dette kunne være et eksempel, på at bestemme et bestemt integral. Dog er bestemte integral et
tal og hvorimod ubestemt integral er en funktion.
Side 12 af 42
AREALBEREGNING
Et vigtigt aspekt med integralregning er

arealberegning. Med integralregning kan man
beregne bestemte arealer af grafer. Man kan
også bruge integralregning til at bestemme
arealet mellem to kurver.
Her et eksempel over hvordan man ved hjælp

af integralregning kan beregne et bestemt
areal af en graf.
Figur 9
Her er en parabel, som har følgende funktion:
1 2
𝑓(𝑥 ) = − 𝑥 + 4,5
2
Figur 10
På denne parabel vil man gerne finde arealet

A. Grafen ligger over x-aksen på intervallet
(−3; 3), hvor grafen er positiv. Integration
grænserne kan aflæses på parablens y-akse,
som er -3 og 3. Det bestemte integral med
integrationsgrænser vil give arealet A.
𝑏
𝐴 = ∫𝑎 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐹 (𝑥 )]𝑏𝑎 = 𝐹 (𝑏) − 𝐹(𝑎)
Man indsætter så sin funktion og

integrationsgrænser ind i formlen.
3 1
𝐴𝑟𝑒𝑎𝑙𝐴 = ∫−3 − 𝑥 2 + 4,5𝑑𝑥
2
Side 13 af 42
Derefter finder man stamfunktionen af funktionen.
1 3
− ·32+1
2
𝐴=[ 2+1
+ 𝑘 + 4,5𝑥 + 𝑘]
−3
Efter stamfunktionen af funktionen er fundet indsætter man sine integrationsgrænser på x’ernes

plads og subtrahere.
1 1
− ·32+1 − ·(−3) 2+1
𝐴 = 𝐹 (3) − 𝐹 ( −3) = ( 2
+ 𝑘 + 4,5 · 3 + 𝑘) − ( 2
+ 𝑘 + 4,5 · ( −3) + 𝑘)
2+1 2+1
Efter man subtraherer, får man arealet.
𝐴 = 18
Arealet af det markerede område på parablen er 18.
Her er et eksempel over hvordan man kan finde arealet mellem 2 kurver: 17
I det forrige eksempel blev der vist hvordan

man kan finde arealet af en kurve. På denne
figur er der nu 2 kurver med et bestemt
interval der skal findes areal til.
Funktionernes areal er lig med.
𝑏
Figur 11 𝐴𝑓 = ∫𝑎 𝑓 (𝑥 )𝑑𝑥
𝑏
𝐴𝐺 = ∫𝑎 𝑔 (𝑥 )𝑑𝑥
17
Side 14 af 42
Det er det lyseblå der er markeret man skal finde. Differencen mellem arealet under kurven g og
kurven f er lig med det lyseblå markeret stykke på, derfor kan man skrive:
𝑏 𝑏
𝐴𝑓−𝑔 = ∫𝑎 𝑓 (𝑥 )𝑑𝑥 − ∫𝑎 𝑔 (𝑥 )𝑑𝑥
Ifølge de regneregler for bestemte integraler kan man skrive følgende formel for at beregne
arealet for 2 kurver:
𝑏
𝐴𝑓−𝑔 = ∫𝑎 𝑓 (𝑥 ) − 𝑔 (𝑥 )𝑑𝑥
Funktioner:
𝑓 (𝑥 ) = √𝑥
𝑔 (𝑥 ) = 0,5𝑥
Intervallet kan aflæses fra grafen:
[1; 2]
Her kan vi anvende reglen:
𝑏
𝐴𝑓(𝑥)−𝑔(𝑥) = ∫𝑎 𝑓 (𝑥 ) − 𝑔 (𝑥 )𝑑𝑥
2
𝐴𝑓(𝑥)−𝑔(𝑥) = ∫1 √𝑥 − 0,5𝑥𝑑𝑥
Side 15 af 42
Nu kan man finde stamfunktionen for funktionerne.
𝐴𝑓(𝑥)−𝑔(𝑥) = [𝑓 (𝑥 )] − [𝑔 (𝑥 )]𝑎𝑏
2 2
𝐴𝑓(𝑥) −𝑔(𝑥) = [3 𝑥 1,5 ] − [0,25𝑥 2 ]
1
Nu kan man indsætte sine integrationsgrænser på x’ernes plads.
2 2
𝐴𝑓(𝑥) −𝑔(𝑥) = (( 3 · 21,5 − 3 · 11,5 ) − (0,25 · 22 − 0,25 · 12 ) )
Efter man subtraherer, får man arealet.
𝐴𝑓(𝑥) −𝑔 (𝑥) = 0,469
Arealet af det lyseblå markerede område mellem de to kurver er 0,469.
OPGAVEBESKRIVELSE
I Snestrup kommune har der gennem flere år været jævnlige efterspørgsler efter en ny
kælkebakke, efter at den gamle bakke blev udjævnet og bebygget under byggeboomet i
halvfemserne. Kommunalbestyrelsen har nu besluttet at gøre noget ved sagen og teknisk udvalg
tager derfor ud for at finde en egnet bakke i et kuperet område uden for byen. I dette område
finder Chefingeniør Hansen hurtigt en bakke, som han synes ser anvendelig ud, og indstiller til
kommunalbestyrelsen, at denne bakke bruges til kælkebakke. Borgmesteren tager dagen efter
personligt ud og ser på bakken og hans første kommentar er, at han synes bakken slutter alt for
stejlt. ”Den må da mindst have en hældning på 45o med vandret og er alt for farlig” siger han!
Dette afviser Chefingeniør Hansen dog blankt med bemærkningen: ”Bakken har i hvert fald højst
en hældning på 40o med vandret ved slutningen, og hvis der er nogle kælkere, som skulle få for
meget fart på, kan vi bare lægge nogle halmballer ud, der kan bremse dem”. Denne forklaring
Side 16 af 42
tager borgmesteren for gode varer og giver derfor grønt lys til at tage bakken i brug som
kælkebakke.
Da den første sne falder kort før jul, vil borgmesteren selv være den første til at prøvekøre
bakken, og i højt humør tager han derud med sin 53 år gamle kælk. Alle byens aviser og lokal - TV
er til stede ved indvielsen. I begyndelsen går kælketuren fint dernedad, men hen mod slutningen
får borgmesteren så meget fart på, at han brager gennem halmballerne og lige ind i det stålhegn,
der danner bygrænsen! På vej ind i den tilkaldte ambulance med to brækkede ben og en
forvreden skulder brøler borgmesteren til Chefingeniør Hansen: ”Det var det jeg sagde: Den
bakke er alt for stejl, og jeg vil have en helt præcis opmåling af bakken og en beregning af dens
stejlhed ved bunden på mit skrivebord mandag morgen kl.8. Og hvis hældningen ved bunden er
mere end 45o er du fyret!”
Chefingeniør Hansen må således bruge hele sine weekend på en nøje opmåling af bakken og
efterfølgende beregning af bakkens stejlhed. Opmålingen viser, at bakkens profil (tværsnit) stort
set følger forskriften for funktionen:
𝑓(𝑥) = 19 − 2 · 1,05𝑥 , hvor bakkens toppunkt er ved x = 0
OPGAVE 1
HVOR STEJL ER BAKKEN I BUNDEN (= VED SKÆRING MED X -AKSEN)? OG BLIVER CHEFINGENIØR
HANSEN MON FYRET?
Løsningsmodel(ler)
I denne opgave bliver der anvendt logaritme regneregler, til at isolerer x i funktionen 𝑓(𝑥) når
𝑓 (𝑥 ) = 0. I denne opgave er der blevet brugt følgende logaritmeregneregler:
(1) løsningsmodel til første del af opgaven
Side 17 af 42
1. 𝑙𝑜𝑔(𝑎 · 𝑏) = 𝑙𝑜𝑔(𝑎) + 𝑙𝑜𝑔(𝑏)
2. 𝑙𝑜𝑔(𝑎𝑏) = 𝑙𝑜𝑔(𝑎) − 𝑙𝑜𝑔(𝑏)
3. 𝑙𝑜𝑔(𝑎𝑥) = 𝑥 · 𝑙𝑜𝑔(𝑎)
(2) Løsningsmodel til anden del af opgaven
𝑓 ′ (𝑥 ) = − ln (𝑎𝑥 ) · 𝑏 · 𝑎𝑥
Beregninger
For at finde ud af hor stejl bakken er ved skæring med x-aksen, kan man starte med at sætte
funktionen lig med 0.
𝑓(𝑥) = 19 − 2 · 1,05𝑥
0 = 19 − 2 · 1,05𝑥
Da det er bakkens skæring ved x-aksen man vil finde, skal man isolere x. Her kan man starte med
at adderer med −2 · 1,052 .
19 = 2 · 1,05𝑥
Derefter kan man gøre brug af logaritmer.
log(19) = log(2 · 1,05𝑥 )
Ifølge logaritmernes første regneregel kan man oversætte gange til plus.
log(19) = log(2) + log(1,05𝑥 )
Side 18 af 42
Med logaritmernes tredje regneregel når man tager logaritmen til en potens, kan man rykke
eksponenten ned foran.
log(19) = log(2) + 𝑥 · log(1,05)
Herefter subtraherer man med log (2) på begge sider af lighedstegnet.
log(19) − log(2) = 𝑥 · log(1,05)
Nu kan man dividere med log(1,05) på begge sider af lighedstegnet for at isolerer x
log (19)−log (2)

𝑥= log (1,05)
Nu hvor er x isoleret.
𝑥 = 46,666
Nu har man fundet funktionens skæring med x-aksen, nu kan man finde vinklen mellem
funktionen og x-aksen. Det kan man ved at differentiere funktionen 𝑓(𝑥 ) → 𝑓′(𝑥).
𝑓 (𝑥 ) = 19 − 2 · 1,05𝑥
𝑓 ′ (𝑥 ) = − ln (1,05) · 2 · 1,0546,14 ≈ −0,9269078
Man kan sætte differentialkvotienten ind i invers tangens, for at finde vinklen.
tan(𝑣 ) = 0,93
Side 19 af 42
tan−1 (0,93) = 𝑣
134,846
tan−1 (0,93) = ≈ 42,92283
𝜋
𝑣 = 42,92°
Konklusion til opgave 1
Bakken er 42,92° i bunden, altså ved skæringen med x-aksen. Det betyder chefingeniør Hansen
ikke bliver fyret.
Selvom der blandt de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer er delte meninger om årsagen til

borgmesterens uheld – nogle mener, at uheldet kunne skyldes borgmesterens manglende
kørekort til bobslæde eller hans 65 kg overvægt… - så besluttes det dog énstemmigt i
kommunalbestyrelsen, at omlægge bakken, så den får et konstant fald på 13 o med vandret. Da

kommunen er fattig, besluttes det endvidere, at der ved omlægning af bakken hverken må
fjernes eller tilføres jord. Chefingeniør Hansen (som altså ikke blev fyret!) går derfor i gang med
at projektere den nye bakke.
For at finde ud af hvor stejl bakken er i bunden ved skæring med x-aksen starter man med at sætte
funktionen lig med 0, da bakkens toppunkt er ved 𝑥 = 0.
OPGAVE 2
Lav en skitse med mål (højde og længde), som viser hvordan profilen for både den gamle og
den nye bakke ser ud. (Hint: Benyt at jordmængden – dvs. tværsnitsarealet – skal være det
samme for den gamle og den nye bakke).
Side 20 af 42
Skitse for gammel kælkebakke
Figur 12
𝐻ø𝑗𝑑𝑒 = 17
𝐿æ𝑛𝑔𝑑𝑒 = 46,14
For at finde tværsnitsarealet under kurven, kan man integrere ligningen: 𝑓(𝑥) = 19 − 2 · 1,05𝑥
I sidste opgave fandt man funktionens skæring med x-aksen, hvilket var ved 46,14.
Derfor er integrationsgrænserne:
𝑎=0 𝑜𝑔 𝑏 = 46,14
Løsningsmodel
𝑏
(1) 𝐴𝑓(𝑥) = ∫𝑎 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐹(𝑥) ]𝑏𝑎 = 𝐹 (𝑏) − 𝐹(𝑎)
𝑥0 𝑥
(2) 𝐴ℎ(𝑥) = ∫0 ℎ (𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐻 (𝑥 )]00 = 𝐻(𝑥0 ) − 𝐻(0)
Beregning
Side 21 af 42
(1)
46,14 1,05𝑥 46,14

𝐴𝑓(𝑥) = ∫0 19 − 2 · 1,05x 𝑑𝑥 = [19𝑥 − 2 · ln(1,05) ]
0

1,0546,14 1,050
𝐴𝑓(𝑥) = (19 · 46,14 − 2 · ) − (19 · 0 − 2 · ) ≈ 528,2734
ln(1,05
) ln(1,05)
𝐴𝑓(𝑥) = 528,27
Figur 13
(2)
Side 22 af 42
Figur 14
For at finde en ny funktionsforskrift til den nye kælkebakke, skal man starte med at opskrive,
hvilken slags funktion der er tale om. Man ved, at bakken skal have en konstant fald på 13°, det vil
sige at funktionen kommer til at være lineære:
ℎ (𝑥 ) = 𝑎𝑥 + 𝑏
Den nye bakkes funktionsforskrift er så ℎ(𝑥). Det går nu ud på at finde funktionens hældning,
samt skæring med y-aksen.
Man kan finde hældningen ved at sætte tangens til 13°, således:
𝑎 = tan(13°) = 0,23
Man ved at det er en bakke som går nedad, det vil sige at hældningen kommer til at være negativ:
𝑎 = −0,23
Det kan man indsætte i funktionsforskiften for ℎ(𝑥):
ℎ(𝑥 ) = −0,23𝑥 + 𝑏
Side 23 af 42
Nu mangler man at finde skæring med y-aksen (b). Det man kan starte med at gøre, er at integrere
funktionen ℎ(𝑥).
𝑥
𝐴ℎ(𝑥) = ∫0 0 ℎ (𝑥0 )𝑑𝑥 = [𝐻(𝑥0 )]𝑥00 = 𝐻(𝑥0 ) − 𝐻(0)
𝑥 −0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = ∫0 0 −0,23𝑥0 + 𝑏 = [ 𝑥02 + 𝑏𝑥0 ]
2 0
−0,23
Man har nu fundet stamfunktionen til ℎ(𝑥), som er 2
𝑥02 + 𝑏𝑥0. Problemet er, at der er to
ubekendte variabler, nemlig 𝑏 𝑜𝑔 𝑥0 . Man vil kun have en ubekendt, da det gør det lettere at finde
den ubekendte variabel. Når ℎ(𝑥) skærer x-aksen, vil ℎ(𝑥 ) = 𝑦 = 0, derfor kan man indsætte 0
ind på ℎ(𝑥 ) plads:
ℎ(𝑥 ) = 0 = 𝑎𝑥 + 𝑏
0 = 𝑎𝑥 + 𝑏
𝑏 = −𝑎𝑥0
Derfor kan man i dette tilfælde erstatte 𝑏 i stamfunktionen, med udtrykket der beskriver b:
𝑏 = −𝑎𝑥0
Så det kommer til at se således ud:
−0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [ 𝑥02 + 𝑏𝑥0 ]
2 0
Side 24 af 42
−0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [ 𝑥02 + ( −𝑎𝑥02 )]
2 0
−0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [ 𝑥02 + ( −(−0,23𝑥02 ))]
2 0
−0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [ 𝑥02 + 0,23𝑥02 ]
2 0
−0,23
Da både og +0,23 er ganget med 𝑥02 , kan man sætte 𝑥02 udenfor en parentes, således:
2
0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [(− 2
+ 0,23) 𝑥02 ]
0
0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [( ) 𝑥02 ]
2 0
0,23 𝑥0
𝐴ℎ(𝑥) = [( ) 𝑥02 ] = 𝐻( 𝑥0 ) − 𝐻(0)
2 0
0,23
Siden der allerede står 𝑥0 allerede i ( ) 𝑥02, ændres der ikke på noget.
2
0,23 𝑥0 0,23 0,23

𝐴ℎ(𝑥) = [( ) 𝑥02 ] =( ) 𝑥02 − ( ) 02
2 0 2 2
0,23
𝐴ℎ(𝑥) = ( ) 𝑥02 − 0
2
Side 25 af 42

0,23
𝐴ℎ(𝑥) = ( ) 𝑥02
2
Man kan nu indsætte 528,27 ind på 𝐴1’s plads, da det er arealet af bakken både for den gamle og
nye.
0,23
528,27 = ( ) 𝑥02
2
528,27 = 0,115 · 𝑥02
For at isolere 𝑥0, kan man dividere med 0,115 på begge sider:
528,27
= 𝑥02
0,115
528,27
For at finde 𝑥0, skal man sætte ≈ 4593,652, ind i kvadratrod, for at komme af med 𝑥𝑜2 .
0,115
√4593,652 = 𝑥0
𝑥0 = 67,77649
ℎ(𝑥) skærer x-aksen ved 67,776
Nu hvor man har fundet 𝑥0, kan man indsætte det i udtrykket der beskriver b:
𝑏 = −𝑎𝑥0
Side 26 af 42
𝑏 = −( −0,23) · 67,776
𝑏 = 15,588
ℎ(𝑥 ) skærer y-aksen ved 15,588
Derfor vil funktionsforskiften på den nye kælkebakke se således ud:
ℎ(𝑥 ) = −0,23𝑥 + 15,588
OPGAVE 3
Beregn hvor meget jord der skal omflyttes for at regulere bakken til de ønskede mål, hvis
bakken er 200 m bred.
Man kan finde hvor meget jord, der skal omflyttes for at regulere bakken til 200m bredde, ved at
finde differencen mellem Arealet under funktionen 𝑓(𝑥) og ℎ(𝑥).
Løsningsmodel
𝑏 𝑏
𝐴𝑓(𝑥) −ℎ(𝑥) = ∫𝑎 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥 − ∫𝑎 ℎ(𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐹 (𝑥 )]𝑏𝑎 − [𝐻(𝑥 )]𝑏𝑎 = (𝐹 (𝑏) − 𝐹 (𝑎) ) − (𝐻(𝑏) − 𝐻(𝑎) )
Integrationsgrænser
Side 27 af 42
Figur 15
𝑏 = 36,32 , 𝑎 = 0
Beregninger
36,32 36,32
𝐴𝑓(𝑥) −ℎ(𝑥) = ∫0 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥 − ∫0 ℎ (𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐹 (𝑥 )]36,32
0 − [𝐻(𝑥 )]36,32
0 = (𝐹 (36,32) − 𝐹 (0) ) −
(𝐻(36,32) − 𝐻(0) )
Man kan starte med at indsætte integrationsgrænserne ind, samt selve ligningerne ind på sin
plads.
36,32 36,32
𝐴𝑓(𝑥) −ℎ(𝑥) = ∫0 19 − 2 · 1,05𝑥 − ∫0 −0,23𝑥 + 15,588
Man kan nu finde stamfunktionen til 𝑓(𝑥) og ℎ(𝑥)
36,32 36,32
1,05𝑥 0,23
𝐴𝑓(𝑥) −ℎ(𝑥) = [19𝑥 − 2 · ln(1,05) ] − [− 𝑥 2 + 15,588𝑥]
0 2 0
Side 28 af 42
Man kan nu indsætte integrationsgrænserne (først den ene også den anden) på 𝐹(𝑥), altså
stamfunktionen til 𝑓(𝑥) og trække dem fra hinanden: 𝐹 (36,32) − 𝐹(0). Det samme skal man gøre
med stamfunktionen til ℎ(𝑥): 𝐻(36,32) − 𝐻(0). Til sidst skal man trække dem fra hinanden:
(𝐹 (36,32) − 𝐹 (0)) − (𝐻(36,32) − 𝐻(0) ) = 𝐴𝑓(𝑥) −ℎ(𝑥) .
Det vil se således ud:
1,0536,32 1,050 0,23

𝐴𝑓(𝑥) −ℎ(𝑥) = ((19 · 36,32) − (2 · )) − ((19 − 0) − (2 · )) − (((− ·
ln(1,05 ) ln(1,05) 2
0,23
36,322 ) + (15,588 · 36,32)) − ((− · 0) + (15,588 · 0))) ≈ 56,46387
2
Kort opsamling af beregning
Det man i bund og grund gør (i trin), er at trække arealet af 𝐴𝑓(𝑥) fra 𝐴ℎ(𝑥) :
Arealet af 𝐴𝑓(𝑥) :
36,32
𝐴𝑓(𝑥) = ∫0 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐹 (𝑥 )]36,32
0 = 𝐹 (36,32) − 𝐹(0)
1,0536,32 1,050
𝐴𝑓(𝑥) = ((19 · 36,32) − (2 · )) − ((19 − 0) − (2 · ln(1,05) )) ≈ 470,9187
ln(1,05)
Arealet af 𝐴ℎ(𝑥) :
36,32
𝐴ℎ(𝑥) = ∫0 ℎ(𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐻(𝑥 )]36,32
0 = 𝐻(36,32) − 𝐻(0)
Side 29 af 42
0,23 0,23
𝐴ℎ(𝑥) = (((− · 36,322 ) + (15,588 · 36,32)) − ((− · 0) + (15,588 · 0))) ≈ 414,4548
2 2
𝐴𝑓(𝑥) − 𝐴ℎ(𝑥) = 470,9187 − 414,4548 ≈ 56,4639
Nu kan man gange differencen mellem de to arealer med 200m, for at finde det omflyttet areal.
Løsningsmodel
𝐴𝑓(𝑥) − 𝐴ℎ(𝑥) · 200𝑚 = 𝐴𝑜𝑚𝑓𝑙𝑦𝑡𝑡𝑒𝑡
Beregning
56,46𝑚 · 200𝑚 = 11.292𝑚2
𝐴𝑜𝑚𝑓𝑙𝑦𝑡𝑡𝑒𝑡 = 11.292𝑚2
Man skal altså omflytte 11.292𝑚2 jord for at regulere bakken, hvis den skal være 200m bred.
Efter projekteringsarbejdet er begyndt, hører kontorelev Yvette Malinovsky i frokostpausen på

rådhuset om kommunens nye plan. Yvette har altid været stærkt interesseret i kælkebakker, og
da hun hører om den nye bakkes udformning udbryder hun straks: ”Den er da alt for kedelig! En
kælkebakke skal da have meget større fald; især midt på bakken hvor hældningen helst skal være
mellem 45-60o en kort overgang, men selvfølgelig mere flad ved starten og i slutningen.”
Side 30 af 42
Chefingeniør Hansen kikker skeptisk på den lille Yvette, og siger brysk at det slet ikke kan lade sig
gøre med den jordmængde der er til rådighed! Men så let giver Yvette ikke op. Da hun kommer
hjem fra en lang dag på kontoret, skynder hun sig at slå op i Den Store Kælkebakkebog (som hun
har fået i konfirmationsgave af hendes mormor og morfar), og her finder hun hurtigt frem til, at
bakken selvfølgelig skal have en profil som beskrevet ved funktionen:
𝑓(𝑥) = 0,0015 𝑥3 − 0,08 𝑥2 + 0,09 𝑥 + 30 , 𝑥 [0 ; 32]
Triumferende (måske en smule upassende) banker Yvette næste dag på Chefingeniør Hansens
dør og forelægger ham forslaget. Hansen tror (forståeligt nok) ikke meget på, at den unge
kontorelev skulle have matematisk baggrund for at udtale sig om en så kompliceret affære og
affærdiger hende: ”Det kan ikke lade sig gøre”, siger han, ”det er der slet ikke jord nok til, og i
øvrigt vil bakken få et fald på mindst 70 o hvor den er stejlest!” Da Yvette foreslår ham et
væddemål om 12 flasker god rødvin lader han sig dog overtale til en nærmere undersøgelse og
går i gang med de (for ham) indviklede beregninger.
OPGAVE 4
Hvem vinder væddemålet? Kan det – som Yvette påstår – lade sig gøre at udføre bakken med den
foreslåede profil uden at tilføre ekstra jord? Og vil bakken på det midterste stykke have en
hældning på mellem 45o og 60o? Angiv i dit svar de præcise tal for hvor meget jord, der er i over-
eller underskud, samt hvor stejl bakken er på det stejleste sted. Lav desuden en skitse, der viser
bakkens profil, og anfør i hvilket område bakken har en hældning mellem 45 o og 60o.
Side 31 af 42
Figur 16
Funktionsforskrift
𝑏(𝑥) = 0,0015 𝑥3 − 0,08 𝑥2 + 0,09 𝑥 + 30
Integrationsgrænser
𝐴: (0,0)
𝐵: (32; 0)
𝑑 = 32 , 𝑐 = 0
4.1) KAN MAN UDFØRE BAKKEN, SOM YVETTE FORSLÅR VHA. AF DEN FORSLÅEDE PROFIL UDEN AT
TILFØRE EKSTRA JORD?
Løsningsmodel
𝑑
(1) 𝐴𝑏(𝑥) = ∫𝑐 𝑏 (𝑥 )𝑑𝑥 = [𝐵 (𝑥 )]𝑑𝑐 = 𝐵 (𝑑 ) − 𝐵(𝑐)
𝑑 𝑏
(2) 𝐴𝑏(𝑥) − 𝐴𝑓(𝑥) = ∫𝑐 𝑏(𝑥 )𝑑𝑥 − ∫𝑎 𝑓(𝑥 )𝑑𝑥
Beregninger
32 𝑥 3+1 𝑥2+1
0,0015 x3 − 0,08 x2 + 0,09 x + 30 dx = [0,0015 3+1 − 0,08 2+1 +
0,09
𝐴𝑏(𝑥) = ∫0 𝑥2 +
2
32
30𝑥]
0
32
𝑥3+1 𝑥2+1 0,09
𝐴𝑏(𝑥) = [0,0015 3+1 − 0,08 2+1 + 𝑥 2 + 30𝑥]
2 0
Side 32 af 42
323+1 322+1 0,09 03+1

𝐴𝑏(𝑥) = ((0,0015 · ) − (0,08 )+( · 322 ) + (30 · 32) ) − ((0,0015 · )−
3+1 2+1 2 3+1
0 0,09
(0,08 · 2+1 ) + ( ) · (02 ) + (30 · 0))
2
𝐴𝑏(𝑥) = 525,4827 − 0 = 525,4827
𝐴𝑏(𝑥) = 525,48
Yvettes forslåede profil vil have et areal på 525,48𝑚2
4.2) HVOR MEGET JORD ER DER I UNDER/OVERSKUD?
Løsningsmodel
𝐴𝑏 (𝑥) − 𝐴𝑓(𝑥) = 528,27 − 525,4827
𝐴𝑏 (𝑥) − 𝐴𝑓(𝑥) = 2,7873
Yvettes forslåede profil vil have et underskudsareal på 2,78𝑚2.
4.3) VIL BAKKEN PÅ DET MIDTERSTE STYKKE HAVE EN HÆLDNING PÅ MELLEM 45° 𝑜𝑔 60°?
Midten af bakken
𝐴: (0,0) , 𝐵: (32,0)
Længden på bakken er derfor 32, og halvdelen af 32 er:
32
= 16
2
𝑚𝑖𝑑𝑡𝑒𝑛 𝑎𝑓 𝑏𝑎𝑘𝑘𝑒𝑛 = 16
Side 33 af 42
Tangentens hældning på midten af bakken
Man kan finde hældningen på midten af bakken, ved at finde tangenthældningen. Det kan man
gære ved at differentiere funktionen 𝑏(𝑥), og derefter indsætter man 16 på x’plads i ligningen, da
det var x-værdien på midten af bakken.
𝑏′ (𝑥 ) = 3 · 0,0015 · 𝑥 3−1 − 2 · 0,08𝑥 + 0,09
𝑏′ (16) = 3 · 0,0015 · 162 − 2 · 0,08 · 16 + 0,09 ≈ −1,318
Tangentens hældning på midten er bakken er −1,318.
Hældningen på midten af bakken (vinkel)
For at finde hældningen i form af vinkel på midten af bakken, kan man bruge inverstangens.
𝑥
tan(𝑣 ) = = −1,318
𝑦
165,9122
tan−1 (−1,318) = − ≈ −52,81149
𝜋
𝑣 = −52,8°
Figur 17
Delkonklusion til 4.3
Ja bakken vil have en hældning mellem 45° til 60° på det midterste punkt som er 16 på x-aksen.
Vinklen vil så være −52,8°.
4.4) HVOR ER DET STEJLESTE OMRÅDE PÅ BAKKEN?
Side 34 af 42
Hvis vi differentierer vores allerede differentierede funktion, kan man finde tangenthældningen på
det punkt, hvor bakken skifter fra en negativ hældning hen mod en mere positiv hældning. Til at
bestemme det stejleste område på bakken, som egentlig også er toppunktet, kan man benytte sig
af formlen for at finde toppunktet, men da vi tidligere i denne opgave allerede har differentierede
funktionen, kan vi differentiere den igen, således:
Løsningsmodel
𝑏′′ (𝑥 ) = 2 · 3 · 0,0015𝑥 − 2 · 0,08
Beregninger
𝑏′ (𝑥 ) = 3 · 0,0015 · 𝑥 3−1 − 2 · 0,08 · 𝑥 + 0,09
𝑏′′ (𝑥 ) = 2 · 3 · 0,0015𝑥 − 2 · 0,08
Man kan nu sætte 𝑏′′ (𝑥 ) = 0, da man gerne vil finde maksimum punktet på 𝑏′(𝑥) kurven.
𝑏′′ (𝑥 ) = 0
0 = 2 · 3 · 0,0015𝑥 − 2 · 0,08
Man vil nu gerne isoler x, for at finde ud af hvor på x-aksen 𝑏(𝑥) er stejlest.
2 · 0,08 = 2 · 3 · 0,0015𝑥
2·0,08
2·3·0,0015
=𝑥

Side 35 af 42
17,77778 = 𝑥
Det stejleste område på 𝑏(𝑥) er 17,7 på x-aksen.
Nu kan man indsætte 17,7 på x-plads i den differentierede funktion 𝑏′(𝑥) for at finde
tangenthældningen.
𝑏′ (𝑥 ) = 3 · 0,0015 · 17,72 − 2 · 0,08 · 17,7 + 0,09
𝑏′ (𝑥 ) = −1,332195
Det vil sige at hældningen på det stejleste punkt vil være -1,33.
Nu kan man finde vinklen på det stejleste punkt, ved at indsætte tangenthældningen i tangens, og
derefter isolerer vinklen.
tan(𝑣𝑠𝑡𝑒𝑗𝑙 ) = −1,33
166,6968
tan−1 (−1,33) = − ≈ −53,06124 = 𝑣𝑠𝑡𝑒𝑗𝑙
𝜋
𝑣𝑠𝑡𝑒𝑗𝑙 = −53,06°
Vinklen ved det stejleste punkt på 𝑏(𝑥) er−53,06°.
4.5) HVOR PÅ 𝑏(𝑥) HAR FUNKTIONEN EN HÆLDNING MELLEM 45° OG 60°?
Hældning på grafen 𝑏(𝑥) mellem 45° og 60°.
Side 36 af 42
Man kan starte med at sætte tangens til 45°, da man nu kender vinklen, men ikke hældningen,
hvor man tidligere kendte hældningen, men ikke vinklen.
tan(−45°) = −1
Man kan nu indsætte hældningen ind på 𝑏′(𝑥) plads, og derfra bestemme de to x-værdier hvorpå
grafen 𝑏(𝑥) er 45°.
𝑏′ (𝑥 ) = 3 · 0,0015 · 𝑥 3−1 − 2 · 0,08 · 𝑥 + 0,09
−1 = 3 · 0,0015 · 𝑥 3−1 − 2 · 0,08 · 𝑥 + 0,09
⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑥 = 9,185504 ∨ 𝑥 = 26,37005
Så mellem x-værdierne 9,18 og 26,37 er hældningen mellem 45° − 60°.
Det er fordi grafen nemlig går fra positiv til negativ, og derefter til positiv igen. Så den når nemlig
aldrig at overstige de 60° grader. Derfor er der også to steder på grafen 𝑏(𝑥) 45° som hældning.
Side 37 af 42
Figur 18
Side 38 af 42
SKITSE PÅ GEOGEBRA AF OPGAVE 4
Figur 19
OPGAVE 5
Hvordan synes du selv profilfunktionen for en ideel kælkebakke skal se ud??? Kom med gode
forslag, hvor du f.eks. laver en bakke med bump og får bakken til at flade ud langs en
asymptote…
Vi startede med at finde 3 punkter i geogebra til vores bakke, for at kunne få en fornemmelse se
af, hvordan vores bakke skulle se ud. Derfra dannede vi en polygon ud fra de tre punkter, som
derefter så således ud;
Side 39 af 42
Figur 20
Dernæst kunne vi lave en funktion, med 3 ligninger med 3 ubekendte, hvorved funktionen til at
starte med så således ud;
𝑣(𝑥 ) = 𝑎𝑥 2 + 𝑏𝑥 + 𝑐
Derefter indsatte vi punkterne i funktioner hvor hver af de tre. Derved brugte vi CAS-værkstøj; for
at beregne 3 ligninger med 3 ubekendte;
10 = 𝑎 · 02 + 𝑏 · 0 + 𝑐
7 = 𝑎 · 102 + 𝑏 · 10 + 𝑐
0 = 𝑎 · 202 + 𝑏 · 20 + 𝑐
⇕ Ligningssystemet løses for a,b,c vha. CAS-værktøjet WordMat's 'Løs Ligninger'

funktion,
Dernæst fik vi værdierne for A, B og C kunne hermed indsætte det i funktion;

1 1
𝑎 = − 50 ∧ 𝑏 = − 10 ∧ 𝑐 = 10
Side 40 af 42
Det vil sige, at funktionen for vores bakke, vil se således ud.
1 1
𝑣(𝑥 ) = − 50 𝑥 2 − 10 𝑥 + 10
SKITSE FOR VORES VALGTE PROFIL
Figur 21
KONKLUSION
OPGAVE 1
Bakken er 42,92° i bunden, altså ved skæringen med x-aksen. Det betyder chefingeniør Hansen
ikke bliver fyret.
OPGAVE 2
Funktionsforskiften for den nye bakke med en konstant hældning på 13° er ℎ(𝑥 ) = −0,23𝑥 +
15,588
Side 41 af 42
OPGAVE 3
Man skal altså omflytte 11.292𝑚2 jord for at regulere bakken, hvis den skal være 200m bred.
OPGAVE 4
(1) Yvettes forslåede profil vil have et areal på 525,48𝑚2
(2) Yvettes forslåede profil vil have et underskudsareal på 2,78𝑚2.
(3) Ja bakken vil have en hældning mellem 45° til 60° på det midterste punkt som er 16 på x-
aksen. Vinklen vil så være −52,8°.
(4) Vinklen ved det stejleste punkt på 𝑏(𝑥) er −53,06°.
(5) Så mellem x-værdierne 9,18 og 26,37 er hældningen mellem 45° − 60°.
OPGAVE 5
Funktionsforskiften for vores valgte profil vil se således ud:

1 1
𝑣(𝑥 ) = − 𝑥2 − 𝑥 + 10
50 10
BIBLIOGRAFI
Klaus Marthinus, M. J. (2017). Systime, MAT B, htx (Læreplan 2017). Hentet fra Ubestemt integral:
https://matbhtx.systime.dk/index.php?id=1361
Klaus Marthinus, M. J. (u.d.). Systime, MAT B htx (Læreplan 2017). Hentet fra Hvad er et integral?:
https://matbhtx.systime.dk/index.php?id=1508&L=0
Side 42 af 42

Projekt Integralregning

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Projekt Integralregning

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

INTEGRALREGNING PROJEKT 29-01-2020

29. JANUAR 2020

NAVAIRA, HIBA OG MAHANOW

Derfor kan man notere, at stamfunktionen til 𝑓 ′ (𝑥) = 𝑎 er 𝐹 (𝑥 ) = 𝑎𝑥 + 𝑏 4

Hvis man kigger på integralregningens grundprincip, som tager udgangspunkt i funktionen:

Figur 2 viser hvad de enkelte tegn / symboler står for.8

Metoden beskrives generelt således:

∫ 𝑓(𝑥 ) + 𝑔(𝑥 )𝑑𝑥 = 𝐹 (𝑥 ) + 𝐺(𝑥) (1)

∫ 𝑓(𝑥 ) − 𝑔(𝑥 )𝑑𝑥 = 𝐹 (𝑥 ) − 𝐺(𝑥) (2)

Bevis af integrationsreglerne (1) og (2) vha. integrationsprøven

UDVALGTE FUNKTIONERS INTEGRALER

Her symboliserer d og c integrationsgrænserne.

Denne fremgangsmåde betegnes for Infinitesimalregningens fundamentalsætning. Den fortæller

REGNEREGLER FOR BESTEMTE INTEGRALER

M.H.T regneregel 3, kaldes den for indskudssætning.

Et eksempel for at beregne bestemte et integral kunne være;

Et vigtigt aspekt med integralregning er

Her et eksempel over hvordan man ved hjælp

På denne parabel vil man gerne finde arealet

Man indsætter så sin funktion og

Derefter finder man stamfunktionen af funktionen.

Efter stamfunktionen af funktionen er fundet indsætter man sine integrationsgrænser på x’ernes

Efter man subtraherer, får man arealet.

Arealet af det markerede område på parablen er 18.

I det forrige eksempel blev der vist hvordan

Intervallet kan aflæses fra grafen:

Her kan vi anvende reglen:

Nu kan man finde stamfunktionen for funktionerne.

Nu kan man indsætte sine integrationsgrænser på x’ernes plads.

Efter man subtraherer, får man arealet.

𝐴𝑓(𝑥) −𝑔 (𝑥) = 0,469

Arealet af det lyseblå markerede område mellem de to kurver er 0,469.

mere end 45o er du fyret!”

𝑓(𝑥) = 19 − 2 · 1,05𝑥 , hvor bakkens toppunkt er ved x = 0

(1) løsningsmodel til første del af opgaven

1. 𝑙𝑜𝑔(𝑎 · 𝑏) = 𝑙𝑜𝑔(𝑎) + 𝑙𝑜𝑔(𝑏)

2. 𝑙𝑜𝑔(𝑎𝑏) = 𝑙𝑜𝑔(𝑎) − 𝑙𝑜𝑔(𝑏)

(2) Løsningsmodel til anden del af opgaven

Derefter kan man gøre brug af logaritmer.

log(19) = log(2 · 1,05𝑥 )

log(19) = log(2) + log(1,05𝑥 )

log(19) = log(2) + 𝑥 · log(1,05)

Herefter subtraherer man med log (2) på begge sider af lighedstegnet.

log(19) − log(2) = 𝑥 · log(1,05)

log (19)−log (2)

𝑓 ′ (𝑥 ) = − ln (1,05) · 2 · 1,0546,14 ≈ −0,9269078

Konklusion til opgave 1

Selvom der blandt de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer er delte meninger om årsagen til

kommunalbestyrelsen, at omlægge bakken, så den får et konstant fald på 13 o med vandret. Da

Skitse for gammel kælkebakke

46,14 1,05𝑥 46,14

Det kan man indsætte i funktionsforskiften for ℎ(𝑥):

Så det kommer til at se således ud:

0,23 𝑥0 0,23 0,23

528,27 = 0,115 · 𝑥02

ℎ(𝑥) skærer x-aksen ved 67,776

ℎ(𝑥 ) skærer y-aksen ved 15,588

Konklusion til opgave 2

Derfor vil funktionsforskiften på den nye kælkebakke se således ud:

ℎ(𝑥 ) = −0,23𝑥 + 15,588

Man kan nu finde stamfunktionen til 𝑓(𝑥) og ℎ(𝑥)

Det vil se således ud:

1,0536,32 1,050 0,23

Kort opsamling af beregning