MATEMATIK

PENSUM OVERSIGT

Formeloversigt, step-by-step metoder samt løsninger af tidligere eksamenssæt.

Pensum: HA Matematik og statistik, del 1

Indholdsfortegnelse
Pensums væsentligste formler............................................................................................................................ 3

Differentiering og partial differentiering (kap 4.3 - 5.1)...................................................................................8

Find den mængde der maksimerer produktion (Q), (side 49)......................................................................................8
Gamle eksamensopgaver................................................................................................................................................8
Opg 1, Jan 10 – Ud fra punkt. Beregn ∂ Z ∂ X samt ∂ Z ∂ Y (hjælpestoffer). Små ændringer af
produktionsforholdene Z=4 x 4 +2 x 2 y 2+ y 4 ................................................................................................8

Elasticitet (kap 5.2)............................................................................................................................................. 10

Efterspørgselselasticitet...............................................................................................................................................10
Beregn efterspørgselselasticiteten af Q med hensyn til P (Funk. Af Q og P opgivet)........................................10
Beregn krydspriselasticiteten af Q med hensyn til PA (Funk. Af Q og PA opgivet)...........................................10
Indkomstelasticitet.......................................................................................................................................................11
Beregn indkomstelasticiteten af Q med hensyn til Y (Funk. Af Q og Y er opgivet)............................................11
Abstrakte spørgsmål til elasticitet...............................................................................................................................11
Indkomst stiger med 10%, beregn da den procentvise ændring i efterspørgslen på godet.............................11
Gamle eksamensopgaver..............................................................................................................................................12
Opg 1, 2018 – Maksimering af produktionsfunktion, efterspørgselselasticitet Q=4050 H 2−6 H 4 ........12
Opg 2, Jan 10 – Efterspørgsel-, kryds- og indkomst elasticitet (Q=250−3 P+ PA+0,05 Y ).....................13
Opg 2, Feb 10 – Efterspørgselselasticitet, samt ved procentvis ændring P=−Q2−8 Q+ 145¿ ................15
Opg 1, Jan 19 – MPL, efterspørgselselasticitet samt små ændringer (Q=500 L 14−20 L)..........................17

Optimering (kap 5.4 – 5.5)................................................................................................................................. 20

Profitberegninger.........................................................................................................................................................20
Opstil udtryk for totale profit.................................................................................................................................20
Find de producerede mængder som sikre optimum for profitten (viser disse er maksimum).......................20
Beregn tilhørende priser og den samlede mængde.............................................................................................21
Tidligere eksamensopgaver.........................................................................................................................................21
Opg 2, Jan 11 – Profit, optimum, maksimum. TC opgivet¿).................................................................................21
Opg 1, Feb 14 – Profit, mængder i optimum, tilhørende pris(Q=800−2 P ,Q=300−1,5 P)..................23
Opg 1, Feb 10 – Maksimering af produktion, APL og MPL Q=8 L 2−0 , 4 L3 ...............................................27
Opg 2, Jan 19 – Profitberegning, producerede mængder, tilhørende priser (TC oplyst)¿...............................30

Lagrange metode (kap 5.6)................................................................................................................................ 33

Opstil ved anvendelse af Lagrange et system til at maksimere produktionen..........................................................33
Lagrange ved en Cobb-Douglas funktion – Nyttefunktion.........................................................................................33
Opstil udtryk for budgetbegrænsning og opstil ved anvendelse af lagranges metode et system til at
maksimere U............................................................................................................................................................33
Løs systemet og find efterspørgslen for hhv X1 og X2.........................................................................................33
Tidligere eksamensopgaver.........................................................................................................................................34
Opg 4, Jan 10 – Lagrange ved en Cobb-Douglas funktion (nyttefunktion).........................................................34
Opg 3, Feb 14 – profitmaksimeringsproblem v Lagrange, CobbDouglas. ’Små ændring’ Q=L 0 , 3 K 0 ,7 ...36
Opg. 3, Jan 19 – Beregn profit+-maksimering, Lagrange metode,
P=2000−2 Q+ 1,5Q , P=1600−Q+12Q ..................................................................................................39

1
Integration, bestemte integraler (kap 6.2 og 7.1)............................................................................................ 43
Beregning af ligevægt..................................................................................................................................................43
Find det sæt af pris og mængde hvorved ligevægt opnå s...................................................................................43
Find consumer surplus (CS) (efterspørgselsfunktionen)............................................................................................43
Find producer surplus (PS) (udbudsfunktionen)........................................................................................................43
Tidligere eksamensopgaver.........................................................................................................................................44
Opg 3, jan 10 – Integral, CS og PS ¿........................................................................................................................44
Opg. 2, Jan 18 – CS og PS, med opgivet P og Q (ligevægt) P=21000−2 Q2 , P=750+12 Q 2...................46
Opg 3, Jan 11 – Integral, CS og PS ( P=60−Q 2∧P=10+Q2).....................................................................47

Opg. 2, Feb 14 – Ligevægt, CS og PS ¿(−Q2−70+480 ,=Q2−Q+34,5) På et marked, hvor P angiver prisen,

og Q beregner mængden er efterspørgslen € og udbuddet (U) givet ved funktionerne:...........................................50
Investeringer og t inkluderet.......................................................................................................................................51
Opg. 3, Jan 19 – Integral, antal butikkerdndt=10 t , Find TC (MC oplyst)........................................................51
Opg 1, jan 11 – investerings flow ¿........................................................................................................................52
Opg. 4, Jan 19 – Integral, m. tidshorisont, gevinstberegning, investeringsomfang...........................................55
Opg 4, 2019 – Bestemt integral, 3 alternativer, investeringsflow......................................................................56
Opg 4, Jan 2020 – Bestemt integral, antallet af t-shirts……………………………………………………………………………..57

Matricer (7.1 – 7.3)............................................................................................................................................. 58

Tidligere eksamensopgaver.........................................................................................................................................58
Opg 5., Feb 14 – 3 ligninger m. Q............................................................................................................................58
Opg. 5, Jan 19 – Matrix. Input og output, samt Leontief-systemet, +ændringer................................................61
Opg. 5, 2019 – Matrix med priser, 3x3..................................................................................................................64

2
Pensums væsentligste formler
Total revenue – Total indtjening TR=P∗Q
TR
Marginal revenue – Marginal indtjening d ( TR )
MR MR=
dQ
Marginal omkostning d (TC )
MC MC=
dQ
Average product of labour – Arbejdskraftens Q
A PL =
gennemsnitsprodukt L
A PL
Marginal product of labour – Marginalt produkt ∂Q
M P L=
af arbejdskraft ∂L
M PL
Marginal tilbøjelighed til omkostning ∂C
MPC
MPC=
∂Y
Marginal produkt af kapital ∂Q
M PK
M PK=
∂K
Marginal tilbøjelighed til opsparing ∂S
MPS
MPS=
∂Y
Profit π=TR−TC
π
Egenpriselasticitet P P
∗dQ ∗1
ε Q Q
ε P= eller
dP dP
dQ

procentvise ændring i Q
ε P=
procentvise ændring i P
Krydspriselasticitet PA PA
εP ∗dQ ∗1
Q Q
εP = eller
A

A
d PA d PA
dQ

procentvise ændring iQ
εP =
A
procentvise ændring i P A
Indkomstelasticitet Y Y
εY
∗dQ ∗1
Q Q
εY= eller
dY dY
dP
procentvise ændring i Q
εY=
procentvise ændring iY

3
Marginal omkostning d ( TC )
MC MC=
dQ
Gennemsnitlige omkostning TC
AC=
AC Q
Tax revenue T =t∗Q
T
Ligningen for lineær funktion P=aQ+b
Maksimum profit MR = MC

A PL =M PL
Prisforholdet P1
P2
MRCS – Marginal substitutionskvotient af
handelsvare
∂ funktion
−
∂ x1
MRCS=
∂ funktion
∂ x2
Small increments formula x∗∂ funktion y∗∂ funktion
∆ funktion=∆ +∆
∂x ∂y

Marginal rate af teknisk substitution − M PL

MRTS MRTS=
M PK
Cobb-Douglas Q= A K L
α β

Skalaafkast n > 1 = stigende

n = 1 = konstant
n < 1 = faldende
Klassifikation minimum ∂2 funktion
>0
∂ x2

∂2 funktion
2
>0
∂y

( )( )( )
2 2 2 2
∂ funktion ∂ funktion ∂ funktion
∗ − >0
∂y 2
∂x 2
∂ x∂ y

(Vær OBS, kan bå de være minimum og

maksimum – tjek andre betingelse)

Klassifikation maksimum ∂2 funktion

<0
∂ x2
2
∂ funktion
<0
∂ y2

4
 ( )( )( )
2 2 2 2
∂ funktion ∂ funktion ∂ funktion
∗ − >0
∂y 2
∂x 2
∂ x∂ y

(Vær OBS, kan bå de være minimum og

maksimum – tjek andre betingelse)

Klassifikation sadelpunkt

( )( )( )
2
∂2 funktion ∂2 funktion ∂2 funktion
∗ − <0
∂ y2 ∂ x2 ∂ x∂ y

Lagrange g¿
Q0
Consumer surplus
CS=∫ f ( Q ) dQ−Q0∗P0
0
Producer surplus Q0

PS=Q 0∗P0−∫ f ( Q ) dQ
0
t2
Investment flow – Kapitaltilførsel
∫ I ( t ) dt
t1
r∗t
Diskontering
S=P∗e 100
r∗t
P=S∗e 100

Matricer A ( B +C ) =AB+ AC

A+ B=B+ A
A+0= A
k ( lA )= ( kl ) A
A−A=0
k ( A+ B )=kA+ kB

( A+ B ) C=AC+ BC

A ( BC )=( AB ) C

AB ≠ BA

Ax=b
Den inverse af 2x2 matrix −1
A =
1
∗
ad−bc −c a
d −b
[ ]
Determinanten af 2x2 matrix det ( A )=ad −bc

5
3x3 a11 a12 a13
A=a21 a22 a23
a31 a32 a33

Kofaktor
A11 A 21 A 31
A12 A 22 A 32
A13 A 23 A 33

minus ved ulige sum af indgang

plus ved lige sum af indgang

- Vælg en indgang
- Fjern den række og søjle, indgangen
befinder sig i.
- Gang diagonalt de resterende indgang
med hinanden og træk dem fra. Start
med højre nederste hjørne med venstre
øverst og trak derefter venstre nederste
hjørne ganget med højre øverste hjørne.
- Placér facit på den oprindelige indgang
- Gør dette for alle indgange

Determinanten Vælg en vilkå rlig række eller søjle

det ( A )=a 11∗A 11 + a12∗A12 +a13∗A 13

Den inverse af 3x3 matrix A 11 A21 A 31

−1 1
A = ∗ A 12 A22 A 32
det ⁡( A)
A 13 A 23 A33

BEMÆRK OMVENDT OPSTILLING

2 ligninger med 2 ubekendte Ax=b

−1
x= A ∗b

ax +by =eax +by =f

I-matricen 1 – tal på den diagonale led

A−1∗A=I
Cramers regel det ( Ai )
x i=
det ⁡( A)

6
 Tag rækken for den x-værdi (hvis det er x1=
række 1), du ønsker at finde og erstat med b-
vektoren.
Input-Output analyse x= Ax+ d

∆ d= hvor meget den falder i den første række

hvor meget den falder i den anden række
−1
∆ x= ( I − A ) ∗∆ d

Væsentligste regneregler:

7
Differentiering og partial differentiering (kap 4.3 - 5.1)
Find den mængde der maksimerer produktion (Q), (side 49)
”Hvor stor er produktionen ved anvendelse af denne mængde kapital”

1. For at maksimere en produktion (Q), skal denne differentieres mht. den anden oplyste i
dQ
ligningen, (Fx, K)¿
dK
dQ
2.Den differentierede funktion sættes lig 0. =0 . Isoler k. Dermed er de stationære punkter
dK
fundet.
3. Maksimum undersøges:
d2 Q
3.1 Find den dobbeltafledte, 2 =0
d K
3.2 K, i funktionen af den dobbeltafledte erstattes med værdierne af K fundet i trin 2.
3.3 delkonklusion på maksimum:

{
2
d Q
→ x< 0=maksimum
dL
2
x >0=minimum
4. Q (prod.funk.) regnes med den K værdi, som gav maksimum (altså K som i trin 3 gav
maksimum indsættes i produktionsfunktionen.
5. SVAR: Produktionen som giver maksimum, K=.. er ….

Gamle eksamensopgaver
∂Z ∂Z
Opg 1, Jan 10 – Ud fra punkt. Beregn samt (hjælpestoffer). Små ændringer af
∂X ∂Y
produktionsforholdene Z=4 x 4+ 2 x 2 y 2+ y 4.
Lad et Produkt Z være dannet ud fra hjælpestofferne X og Y som følger:
Z=4 X 4 +2 X 2 Y 2 +Y 4

∂Z ∂Z
a. Beregn samt og angiv deres værdier i punktet (X,Y)=(4,2)
∂X ∂Y
Trin 1 – partiel differentiering:
∂z
=4∗4 x 3 +2∗2 x∗ y 2
∂x
∂z 3 2
=16 x +4 x y
∂x

∂z 2 3
=2 x ∗2 y +4 y
∂y
Forudsætninger indsættes:
∂z
=16 ¿ 43 +4∗4∗22=1088
∂x
∂z 2 3
=2∗4 ∗2∗2+4 ¿ 2 =160
∂y

8
 b. I dette punkt ændres produktionsforholdene! Antag at X er uændret 4, men at Y
stiger fra 2 til 2.1. Hvad er effekten på Z?
Vi få r af vide, at:
Δx =0∧Δy=0.1

Trin 1 - Da det er en lille ændring der er tale om, anvendes formlen for små ændringer:
∂z ∂z
Δ z = ∗Δx + ∗Δy
∂x ∂y

Nå r x er en konstant (0) kan vi omskrive udtrykket til følgende,

∂z
Δ z = ∗Δy
∂y
∂z
Δz= ∗Δy
∂y
Δz=160∗0.1=16 enheder

Vi kan konkludere, at ændringen har det en effekt på 16 enheder i z.

9
Elasticitet (kap 5.2)
Generelt om elasticitet:

Efterspørgselselasticitet
Beregn efterspørgselselasticiteten af Q med hensyn til P (Funk. Af Q og P opgivet)
Δ Q dQ
∗P
% ΔQ Q dP
ε= = =
% ΔP ΔP Q
P
1. Beregn Q, ved at indsætte P-værdierne i efterspørgselskurven
2. Find dQ/dP (differentiere efterspørgselsfunktionen ift. P)
3. Indsæt i elasticitetsformel
4. Konkluder

priselastisk |E P|>1 ,uelastisk |EP|<1 ,enhedselastisk |E P|=1

Krydspriselasticitet
Beregn krydspriselasticiteten af Q med hensyn til PA (Funk. Af Q og PA opgivet)
ΔQ dQ
∗P A
procentvis ændring i efterspurgt mængde Q d PA
εP = = =
A
procentændring ianden pris Δ PA Q
PA
P_A er prisen på den ANDEN vare.

1. Beregn Q, ved at indsætte P-værdierne i efterspørgselsfunktionen

2. Find dQ/dP_A (differentiere efterspørgselsfunktionen ift. PA)
3. Indsæt forudsætninger i elasticitetformel
4. Konkluder

10
Hvis de to varer er substitutter, så er krydspriselasticiteten positiv.
Hvis de to varer er komplementer, så er krydspriselasticiteten negativ

Indkomstelasticitet
Beregn indkomstelasticiteten af Q med hensyn til Y (Funk. Af Q og Y er opgivet)
ΔQ dQ
∗Y
procentvisændring iQ Q dY
ξ= = =
procentvisændring i Y ΔY Q
Y
Hvor Y her dækker over indkomst

1. Beregn Q, ved at indsætte P-værdierne i efterspørgselsfunktionen

2. Find dQ/Y (differentiere efterspørgselsfunktionen ift. Y)
3. Indsæt forudsætninger i elasticitetformel
4. Konkluder

 Hvis ξ er positiv, siger vi at det er et normalt gode.

 Hvis ξ er negativ, siger vi at det er et inferiørt gode.

Abstrakte spørgsmå l til elasticitet

Indkomst stiger med 10%, beregn da den procentvise ændring i efterspørgslen på godet
Formlen for indkomstelasticiteten indsættes og deltaQ isoleres (stiger 10%).
FX, hvor ξ=0,1042
procentvisændring iQ
0,1042=
10 %

Procentvisændring iQ=10 %∗0,1042

Procentvisændring iQ=0,01042∗100=10,42

11
Gamle eksamensopgaver

Opg 1, 2018 – Maksimering af produktionsfunktion, efterspørgselselasticitet

2 4
Q=4050 H −6 H

En højteknologisk virksomheds produktionsfunktion på kort sigt er givet som:

Q = 4050H2 – 6H4

Hvor Q betegner produktionen og H betegner den medgåede humankapital.

A. Find den mængde humankapital, der maksimerer gennemsnitsproduktet for

Q
AP H =
humankapitalen defineret som H , og vis at løsningen er et maksimum
Formlen som anvendes er:
Q
A PH =
H
Forudsætninger indsættes:
( 4050 H 2−6 H 4 )
A PH =
H
Denne kan regnes til
3
A PH =4050 H−6 H

H findes ved at partialdifferentiere APH ift. H

dA P H
=4050−18 H 2
dH
Denne sættes lig 0, med henblik på at isolere H:
4050
=H → 225=H → √ 225=H
2 2 2 2
4050−18 H =0 → 4050=18 H →
18
H=15
ANDEN METODE: Andengradsligning, efter part.diff.
−b ± √ b 2−4 ac
¿
2a
−0 ± √ 0 −4∗(−18 )∗4050
2

2∗(−18)
H=−15 , H =15
Her forkastes den negative værdi.

For at vise at der er tale om maksimum dobbeltdifferentieres APH ift. H. Formlen er givet
ved:
2
d A PH
2
dH
Ovenstå ende regnes:

12
 2
d A PH 2
H=15 : 2
=4050−18 H =−36 H
dH
−36 ( 15 )=−540
H=−540<0

Følgende regel bruges til efterfølgende at konkludere

{
2
d Q
→ x< 0=maksimum
dL
2
x >0=minimum

Ved udregningen, at H er -540, som er mindre end 0, konkluderes at H=15 er et maksimum.

Virksomheden afsætter sit produkt på et marked med efterspørgslen givet som:

Q = 100 – ½P

Hvor P betegner prisen på produktet. Antag nu at P = 40

B. Beregn efterspørgselselasticiteten for produktet ved denne pris

Formlen for efterspørgselselasticiteten er givet ved:
Δ Q dQ
∗P
% ΔQ Q dP
ε= = =
% ΔP ΔP Q
P
Først beregnes Q, ved at indsætte P-værdien i funktion:
1
Q=100− 40
2
Q=80

Næst differentieres efterspørgselsfunktionen ift. P:

dQ −1
=
dP 2

Forudsætninger indsættes i elasticitetsformlen:

dQ −1
∗P ∗40
dP 2
ε= =
Q 80
−1
ε= <1
4
Følgende regler bruges til efterfølgende af konkludere
priselastisk |E P|>1 ,uelastisk |EP|<1 ,enhedselastisk |E P|=1

Eftersom at efterspørgselselasticiteten er, -0,25<1 konkluderes, at denne er uelastisk

13
Opg 2, Jan 10 – Efterspørgsel-, kryds- og indkomst elasticitet (Q=250−3 P+ P A + 0,05Y )
For et produkt er efterspørgslen givet ved:

Q=250−3 P+ P A +0.05 Y

Her betegner Q mængden, P prisen, PA er prisen på et alternativt produkt og endelig er Y

indkomsten.

P=15 P A =10 Y =500

a. Beregn efterspørgselselasticiteten af Q med hensyn til P

Formlen for efterspørgselselasticiteten er givet ved:

Δ Q dQ
∗P
% ΔQ Q dP
ε= = =
% ΔP ΔP Q
P

Beregn Q, ved at indsætte værdierne i funktionen:

Q=250−3 P+ P A +0.05 Y
Q=250−3(15)+(10)+0.05 ( 500 )
Q=240

dQ
regnes, differentiere efterspørgselsfunktionen ift. P:
dP
Q=250−3 P+ P A +0.05 Y
dQ
=−3
dP
Forudsætninger indsættes, i formlen for efterspørgselselasticitet
dQ
∗P
dP −3∗15 3
ε= = = =0,1875
Q 240 16

Ud fra ovenstå ende beregninger konkluderes det, at elasticiteten er uelastisk eftersom at den er
mindre en 1.

b. Beregn krydspriselasticiteten af Q med hensyn til PA

Formlen for efterspørgselselasticiteten er givet ved
ΔQ dQ
∗P A
procentvis ændring i efterspurgt mængde Q d PA
εP = = =
A
procentændring ianden pris Δ PA Q
PA
Beregn Q, ved at indsætte værdierne i funktionen:
Q=250−3 P+ P A +0.05 Y
Q=250−3(15)+(10)+0.05 ( 500 )
Q=240

14
dQ
regnes, differentiere efterspørgselsfunktionen ift. PA:
d PA
Q=250−3 P+ P A +0.05 Y
dQ
=1
d PA
Forudsætninger indsættes i formel:
dQ
∗P A
d PA 1∗10 1
εP = = = =0,0416
A
Q 240 24

Ud fra ovenstå ende beregninger, konkluderes det, at de to varer er substitutter, eftersom at

krydspriselasticiteten er positiv.

c. Beregn indkomstelasticiteten af Q med hensyn til Y.

Formlen for indkomstelasticiteten er givet ved:
ΔQ dQ
∗Y
procentvisændring iQ Q dY
ξ= = =
procentvisændring i Y ΔY Q
Y
Beregn Q, ved at indsætte værdierne i funktionen:
Q=250−3 P+ P A +0.05 Y
Q=250−3(15)+(10)+0.05 ( 500 )
Q=240

dQ
regnes, differentierer efterspørgselsfunktionen ift. PA:
dY
Q=250−3 P+ P A +0.05 Y
dQ
=0,05
dY
Forudsætninger indsættes i formlen:
dQ
∗Y
dY 0,05∗500
ξ= = =0,1042
Q 240

Ud fra ovenstå ende beregninger, konkluderes det, at der er tale om normale goder, eftersom at
indkomstelasticiteten er positiv

d. Antag at indkomsten stiger med 10%. beregn da den procentvise ændring i

efterspørgslen på godet
Efterspørgselselasticiteten sættes lig

procentvisændring iQ
ξ=
procentvisændring i Y

procentvisændring iQ
0,1042=
10 %
DeltaQ isoleres

15
 Procentvisændring iQ= procentvisændring i Y∗ξ
Forudsætninger indsættes:
Procentvisændring iQ=10 %∗0,1042
Procentvisændring iQ=0,01042∗100=10,42 %

Stiger indkomsten med 10%, vil den procentviseændring i efterspørgslen være 10,42%.

Opg 2, Feb 10 – Efterspørgselselasticitet, samt ved procentvis ændring P=−Q2−8 Q+145 ¿

Givet er en efterspørgsels funktion

2
P=−Q −8 Q+145
Hvor P=prisen og Q=mængden

A. Find efterspørgselselasticiteten ved en pris lig med 40

Efterspørgselselasticiteten er givet ved

P
∗dQ
Q
E=
dP

Den eneste værdi ved kender, er P. Q og dQ/dP udregnes.

Step 1. Find Q
2
P=−Q −8 Q+145
P indsættes:
2
40=−Q −8Q+145
Få funktionen til at give 0.
2
0=−Q −8 Q+105
A, b, c defineres:
a=−1 b=−8 c=105

Nulpunktsformlen benyttes med henblik på at finde Q:

−(−8)± √ (−8) −4∗(−1 )∗105
2
Q=
2∗(−1)

Q= {−15|7 }

Nulpunktberegningen giver hhv. 7 og -15. -15 henkastes, da mængden ikke kan være negative, derfor
konkluderes mængden til at være 7.

dQ
Step 2. Find
dP
2
P=−Q −8 Q+145
dQ
=−2 Q−8
dP

Den afledte af vores egen funktion sættes under 1:

16
 dQ 1
=
dP dP
( )
dQ
Dermed:
1
¿
−2Q−8
Q=7 indsættes på Q’s plads:
1
¿
(−2∗7)−8

dQ −1
=
dP 22

Step 3. Beregn efterspørgselselasticiteten

P
∗dQ
Q
E=
dP
Forudsætninger indsættes:
E=
40 −1
7
∗ ( )
22
E=−0.26

−0.26< 0

Da efterspørgselselasticiteten er -0.26 og dermed mindre end 0, er denne uelastisk ved en pris på 40

kr.

B. Hvis prisen I dette punkt øges med 5% hvad er da faldet I den efterspurgte
mængde?
%−ændring i efterspørgslen
E=
%−ændring i prisen
%−ændring iefterspørgslen
−0.26=
5%
−0.26∗5 %=%−ændring iefterspørgslen
¿ 1.3 %

Det konkluderes at nå r prisen stiger med 5% så falder den efterspurgte mængde med 1.3%

1
Opg 1, Jan 19 – MPL, efterspørgselselasticitet samt små ændringer (Q=500 L 4 −20 L)
En virksomheds produktionsfunktion er givet som:

Hvor Q betegner produktionen og L betegner den arbejdskraften. Arbejdskraftens marginalprodukt er

givet ved .

17
 A. Find arbejdskraftens marginalprodukt, og beregn MPL ved arbejdskraften L = 1, L = 10 og
L = 15 henholdsvis. Passer det, at arbejdskraftens marginalprodukt er aftagende med
stigende indsats af arbejdskraft?
MP_L af arbejdskraften (L), her hhv. 1, 10 og 15.
Marginalproduktets formel er givet ved:
dQ
M P L=
dL
Produktionsfunktionen differentieres ift. L:
1
dQ
M P L= =500 L 4 −20 L
dL

( )
−3
dQ 1
M P L= =500 L 4 −20
dL 4
−3
dQ
M P L= =125 L 4 −20
dL
De opgivede punkter, indsættes nu som L
( )
−3
M P L =125 1 4 −20=105

M P =125 ( 10 )−20=2,23
−3
4
L
−3
M P L =125(15 ¿ ¿ )−20=−3,60 ¿
4

Ud fra ovenstå ende konkluderes det, at ved et stigende L, arbejdskraft, falder MPL altså
arbejdskraftens marginalprodukt.

Virksomheden afsætter sit produkt på et marked med efterspørgslen givet som:

Hvor P betegner prisen på produktet.

B. Beregn efterspørgselselasticiteten for produktet ved en pris på 10.

Lad nu prisen falde med 20 procent til 8. Hvad sker der?
Først beregnes Q (beregnes som andengradsligning)
2
−2 Q −10 Q+1010=0
2
a=−2 , b=−10 , c=1010

−(−10)± √ −102−4∗−22∗1010
Q=
2∗−22
−(−10)± √ 16060
Q=
−8
Q=20,1108 ogQ=−25,1108
Den negative værdi forkastes.

Efterspørgselsfunktionen differentieres ift. P:

18
 dQ 1 1 1
= = =
dP −4 Q−10 −4 (20)−10 −90
dQ 1
=
dP −90

Efterspørgselselasticiteten er givet ved:

Δ Q dQ
∗P
% ΔQ Q dP
ε= = =
% ΔP ΔP Q
P
Forudsætninger indsættes:

dQ 1
∗P ∗10
dP −90
ε= =
Q 20,1108
ε =−0.0055
Ud fra ovenstå ende konkluderes det, at elasticiteten er 0,0055 og dermed stærkt uelastisk.

Ved prisfald:
Følgende formel benyttes og den ukendte faktor isoleres, derfor
% ΔQ
ε= →% ΔQ=ε∗% Δ P
% ΔP
% Δ Q=0,0055∗(−0.20 )
% ΔQ=0,1111

Ved prisfaldet vil der opleves en lille stigning på 0,1111. Ændringen vil ikke være markant på
baggrund af at elasticiteten desuden var meget lav.

Virksomheden afsætter sit produkt til udlandet. I nationaløkonomien antages der som regel en
sammenhæng mellem nationalindkomsten og eksporten. Lad x betegne indkomsten og y
betegne eksporten. De 2 variable kan være relateret ved en samlet effekt z som givet ved:

∂z ∂z
C. Evaluer ∂ x og ∂ y i punktet (1;1). Anvend udtrykket for approksimation (de små
skridts formel) til at estimere ændringen i z, når x øges med 0,05 fra 1 til 1,05, og y
reduceres med 0,02 fra 1 til 0,98.
Z partial differenceres ift hhv. x og y
∂z
=4 x 3 y 5−2 x
∂x
∂z 4 4
=5 y x + y
∂y
Punkterne (1,1) indsættes i hver af funktionerne
3 5
f ( x )=4 ( 1 ) (1 ) −2 ( 1 ) =2
f ( y ) =5 (1 ) 4 ( 1 ) 4+ ( 1 )=6

19
Små ændringers formel:
∆ z= ( ∆ x∗x ) +(∆ y∗y )
Forudsætninger indsættes:
∆ z= ( 0,05∗2 ) + (−0,02∗6 )
∆ z=−0,02
Ændringen på z er dermed -0,02.

20
Optimering (kap 5.4 – 5.5)
Profitberegninger
Opstil udtryk for totale profit
1. Formel for profit indsættes π=TR−TC
2. Udregning af TR, indsæt formel TR=P 1∗Q 1 + P2∗Q2
2.1 Ved efterspørgselsfunktioner opgivet, findes de inverse (P=..)
2.2 De to inverse indsættes i formlen for TR (simplificeres så vi har en formel for TR

3. TR og TC indsættes i formlen for profit

4. Reducer udtryk = Virksomhedens totale profit er givet ved denne funktion

Find de producerede mængder som sikre optimum for profitten (viser disse er maksimum)
”Mængderne der sikrer optimum, betingelser for optimum regnes ved at partialdifferentiere
profitfunktionen ift. Hhv. Q1 og Q2.
dπ dπ
1. Del profitfunktionen op i to. Dif: og .
d Q1 d Q2
2. Sæt de to funktioner lig 0 og isoler for Q
3. Undersøgelse af maksimum, profitfunktionen dobbeltdifferentieres ift hhv Q1 og Q2:
d2 π d2 π
=..<0 , =…< 0
d Q1 d Q2
”Eftersom at de begge er mindre end nul, er der tale om maksimum”

( )( ) ( )
2 2 2
∂ π ∂ π ∂ π 2
∗ − =( x )∗( x )−0 >0
∂ Q12
∂Q2 2
∂ Q1 ,∂ Q 2

ANDEN METODE:
I optimum gælder, at MR=MC

1. Regn MR og MC for marked/efterspørgsel 1 (fx Q1)

dTR
1.1 MR=TR differentieret ift. Q1. (indsættes kun delen for Q1) MR=
d Q1
dTC
1.2 MC= TC differentieret ift. Q1 (indsæt kun delen for Q1) MC=
d Q1
1.3 MR=MC (sæt lig hinanden og regn værdi for Q1)

2. Regn MR og MC for marked/efterspørgsel 2 (fx Q2)

dTR
2.1 MR=TR differentieret ift. Q2. (indsættes kun delen for Q2) MR=
d Q2
dTC
2.2 MC= TC differentieret ift. Q2 (indsæt kun delen for Q2) MC=
d Q2
2.3 MR=MC (sæt lig hinanden og regn værdi for Q2)

3. Undersøgelse af maksimum (profitfunktionen indsættes)

21
 2
∂ π 2
2
∧∂ π
3.1 profitfunktionen dobbelt differentieres ∂ Q1
∂ Q22

( )
2 2
∂ π
3.2 ”regn”/indsæt 2 2
=0 2> 0
∂ Q1 , ∂ Q2

( )( ) ( )
2
∂2 π ∂2 π ∂2 π
3.3 Derved har vi: 2
∗ 2
− 2 2
=¿ .. > 0
∂ Q1 ∂Q 2 ∂ Q1 , ∂Q 2
”Herved har vi vist, at dette er et maksimum”

Beregn tilhørende priser og den samlede mængde

1. Værdien for Q1 indsættes i P1
2. Værdien for Q2 indsættes i P2
3. Regn profit ved at indsætte de fundne mængder i profitfunktionen
”Der med er profitten = ”

Tidligere eksamensopgaver
Opg 2, Jan 11 – Profit, optimum, maksimum. TC opgivet¿)
Because of trade restrictions, a firm has the option to supply its product Q at two different
prices P respectively at the home market I and at the export market 2.

The demand functions for the two markets are given as:
Q1=300−2 P1
And
Q2=600−P2
TC =1000+100 QOBS → ( Q=Q 1 +Q 2 )
Besvar følgende:

a. Opstil udtryk for den totale profit

Formlen for profit er givet ved:
π=TR−TC

Først udregnes TR, total revenue, som er den totale indtjening. Formlen for TR er givet ved:
TR=P∗Q
TR=P 1∗Q1 + P2∗Q2

De inverse efterspørgselsfunktioner findes ved at isolere p i de to efterspørgselsfunktioner:

Q1:
Q1=300−2 P1
2 P1=300−Q 1
1
P1=150− Q1
2

Q2:
Q2=600−P2

22
 P2=600−Q2De indsættes nu i funktionen for TR:
TR=P 1∗Q1 + P2∗Q2

( 1
)
TR= 150− Q1 Q1+ ( 600−Q2 ) Q2
2
1 2 2
TR=150Q1 − Q1 +600 Q2−Q2
2
TR og TC indsættes i formlen for profit:

( 1
)
π= 150 Q 1− Q21+ 600Q 2−Q22 −( 1000+100 ( Q 1 +Q2 ) )
2
Simplificeres:

( 1
)
π= 150 Q 1− Q21+ 600Q 2−Q22 −( 1000+100 ( Q 1 +Q2 ) )
2
Parenteser ophæves:
1 2 2
π=150 Q 1− Q1 +600 Q2−Q2−1000−100 Q1−100 Q2
2
Udtrykket reduceres:
1 2 2
π=50 Q1− Q1 +500 Q2−Q2−1000
2

Virksomheden totale profit er givet ved følgende funktion:

1
π=50 Q1− Q21 +500 Q2−Q22−1000
2

b. Find de producerede mængder på efterspørgslerne som sikre optimum for

profitten og vis at disse er maksimum.
I optimum gælder, at MR=MC.

Efterspørgsel 1:
MR=
dTR
d Q1 ( 1
) 1 2
= 150− Q1 Q1=150 Q1− Q1=150−Q1
2 2
dTC
MC= =1000+100 ( Q1+Q2 ) =100
d Q1

MR=MC
150−Q 1=100
150−100=Q 1
Q1=50
Efterspørgsel 2:
dTR 2
MR= =600 Q2−Q 2=600−2 Q2
d Q2
dTC
MC= =1000+100 ( Q1+Q2 ) =100
d Q1
MR=MC
600−2Q2 =100
500=2Q2

23
 Q2=250

Undersøgelse af maksimum:
1 2 2
π=50 Q1− Q1 +500 Q2−Q2−1000
2
2
∂ π
2
=−1< 0
∂Q 1
∂2 π
=−2
∂Q 22

( )
2 2
∂ π 2
=0 > 0
∂ Q❑1 ∂ Q❑
2

Dermed:

( )( ) ( )
2
∂2 π ∂2 π ∂2 π 2
2
∗ 2
− ❑ ❑ = (−1 )∗(−2 ) −0 =2> 0
∂ Q1 ∂Q 2 ∂ Q 1 ∂Q 2

Herved er vist, at der er tale om et maksimum.

c. Beregn tilhørende priser og den samlede profit

Efterspørgsel 1:
Q1=50
1
P1=150− Q1
2
1
P1=150− ∗50
2
P1=125
Efterspørgsel 2:
Q2=250
P2=600−Q2
P2=600−250
P2=350

Herefter findes profitten ved at indsætte P værdierne i profitfunktionen:

1 2 2
π=50 Q1− Q1 +500 Q2−Q2−1000
2

( (1
))
π= ( 50∗50 )− ∗50 2 + ( ( 500∗250 )−2502 ) −1000
2
π=62.750

Profitten er dermed regnet til 62.750 kr.. Ydermere blev priserne beregnet til hhv. kr. 125
(P1) og kr. 350 (P2).

24
Opg 1, Feb 14 – Profit, mængder i optimum, tilhørende pris(Q=800−2 P ,Q=300−1,5 P)
En virksomhed har, som følge af forskelle i præferencer, mulighed for at udbyde sit produkt Q
til forskellige priser P, på henholdsvis hjemmemarkedet 1 som på eksportmarkedet 2.

Virksomhedens samlede omkostningsfunktion er gives som:

TC=1000+100 Q

Efterspørgselsfunktionerne på de 2 markeder er givet som:

Hjemmemarked:
Q1=800−2 P 1
Eksportmarked:
Q2=300−1,5 P 2

A. Opstil et udtryk for virksomhedens totale profit.

Formlen for profit er givet ved:

π=TR−TC

Eftersom at vi kender forudsætningen for TC, altså total cost, skal vi udregne TR, total revenue
som er den totale indtjening. Formlen for TR er givet ved:

TR=P∗Q
TR=P 1∗Q1 + P2∗Q2

De inverse efterspørgselsfunktioner findes ved at isolere p i de to efterspørgselsfunktioner:

Q1:
Q1=800−2 P 1
2 P1=800−Q1
1
P1=400− Q1
2

Q2:
Q 2=300−1,5 P 2
1,5 P2=300−Q2
2
P2=200− Q2De indsættes nu i funktionen for TR:
3
TR=P 1∗Q1 + P2∗Q2

( 1
2 ) ( 2
TR= 400− Q1 Q1 + 200− Q 2 Q 2
3 )
1 2 2
TR=400 Q 1− Q1 +200 Q2− Q 22
2 3
TR og TC indsættes i formlen for profit:

( 1
2
2
)
π= 400 Q1− Q21 +200 Q2− Q22 −( 1000+100 ( Q1 +Q2 ) )
3
Simplificeres:

25
 ( 1
2
2
)
π= 400 Q1− Q21 +200 Q2− Q22 −( 1000+100 ( Q1 +Q2 ) )
3
Parenteser ophæves:
1 2 2 2
π=400 Q1− Q1+200 Q2− Q2−1000−100 Q 1−100 Q2
2 3
Udtrykket reduceres:
1 2
π=300 Q1− Q 21 +100 Q2− Q22−1000
2 3

Virksomheden totale profit er givet ved følgende funktion:

1 2 2 2
π=300 Q1− Q 1 +100 Q2− Q2−1000
2 3

A. Find de afsatte mængder på hjemme- og eksportmarkedet, der sikrer optimum

for profitten, og vis at disse er maksimum
Hjemmemarked:
Q1=800−2 P 1
Eksportmarked:
Q2=300−1,5 P 2

I optimum gælder:
MR=MC Vi finder først for marked 1 - Hjemmemarked
d ( TR ) 1
MR= =400 Q1− Q21=400−Q1
d Q1 2
d (TC)
MC= =1 000+100 ( Q 1 +Q2 )=1000−100Q1 =−100
d Q1

MR=MC
400−Q1=−100
500=Q1

Vi finder først for marked 2 - Eksportmarkedet

d ( TR ) 2 4
MR= =200 Q 2− Q 22=200− Q2
d Q2 3 3
d (TC)
MC= =1 000+100 ( Q 1 +Q2 )=1000−100Q 2=−100
d Q2

MR=MC
4
200− Q 2=−100
3
4
300= Q 2
3

26
 300
4
=Q2
3
225=Q2

Undersøgelse af maksimum
1 2 2 2
π=300 Q1− Q 1 +100 Q2− Q2−1000
2 3
Vi ser nu på profit i forhold til Q1

1 2
π=300 Q1− Q1
2
Første afledte ift. Q1:
∂π 2
=300− Q1
∂Q 1 2
Anden afledte ift. Q1:
∂2 π
=−1< 0
∂Q 21

Vi ser nu på profit i forhold til Q2

2 2
π=100 Q2− Q2 −1000
3
∂π 4
Første afledte ift. Q2: =100− Q2
∂Q 1 3
Anden afledte ift. Q2:
2
∂ π −4
2
= <0
∂Q 2 3

( )
2 2
∂ π 2
2 2
=0 > 0
∂ Q 1 , ∂ Q2
Derved har vi:

( )( ) ( ) ( )
2
∂2 π ∂2 π ∂2 π −4 4
− =−1∗ −0 2= >0
∂ Q21 ∂Q 22 2 2
∂ Q1 , ∂Q2 3 3

4
Ovenstå ende udregning viser at der her er tale om et maksimum, da ¿ >0 .
3

B. Beregn til tilhørende priser og den samlede profit

Hjemmemarked:
Q1=500
1
P1=400− Q1
2
Q1 indsættes i funktionen for P1:

27
 1
P1=400− ∗500
2
P1=400−250
P1=150

Eksportmarked:
Q2=225
2
P2=200− Q2
3
Q2 indsættes i funktionen for P2:
2
P2=200− ∗225
3
P2=200−150
P2=50

Herefter findes profitten ved at indsætte de fundne mængder i opgave b

1 2 2 2
π=300 Q1− Q 1 +100 Q2− Q2−1000
2 3
1 2
π=300∗500− 5002 +100∗225− 2252−1000
2 3
π=150000−125000+22500−33750−1000
π=12750

Den samlede profit er dermed kr. 12.750.

Opg 1, Feb 10 – Maksimering af produktion, APL og MPL Q=8 L2 −0 , 4 L3

For at kunne producere varen Q, anvender arbejdskraft L I følgende forhold:
2 3
Q=8 L −0.4 L
A. Find den mængde arbejdskraft, der maksimerer produktionen. Hvor stor er
produktionen ved anvendelse af denne mængde arbejdskraft? Vis funktionen
grafisk

Step 1.
Bestem de stationærerpunkter ved at sætte funktionen lig 0 og differentiere derefter
dQ
=2∗8 L2−1−3∗0.4∗L3−1
dL
2
¿ 16 L−1.2 L
Step 2.
Bestem værdierne for a, b og c
a=−1.2 b=16 c=0
Step 3.
Udregn L.

28
Der er her tale om en andengradsligning. Derfor benyttes følgende nulpunktsformel for at finde
L

−b ± √ b −4 ac
2
L=
2a
Værdier indsættes:
−16 ± √16 −4∗−1.2∗0
2
L=
2∗−1.2

L= { 0|13.33 }

Step 4.
Klassificer de stationære punkter og find de dobbeltafledte for at finde ud af om der er tale om
minimun eller maksimum

Vi ved:
' 2
Q =16 L−1.2 L
Dermed dobbeltafledte:
'' 2−1
Q =16−2∗1.2 L
''
Q =16−2.4 L

Dobbeltafledte sættes lig L som var regnet til hhv. 0 og 13.33 (fra step 3):
''
Q ( L=0 )=16−2.4∗0
''
Q ( L=0 )=16

16> 0
Det konkluderes, at da 16 er større end 0, er der her tale om minimum.

Q ' ' ( L=13.33 ) =16−2.4∗13.33

Q' ' ( L=13.33 ) =−15.99

−15.99<0
Det konkluderes, at da -15.99 er mindre end 0 er der her tale om maksimum

Step 5.
Find den mængde arbejdskraft, der maksimerer produktionen.

Værdien fra maksimumpunktet (13.33) indsættes nu I den givne formel:

2 3
Q=8 L −0.4 L
2 3
Q=8 ¿13.33 −0.4∗13.33
Q=474,1

Det konkluderes ud fra ovenstå ende, at nå r vi har en arbejdskraft på 13.33, produceres der
474 enheder.

29
 Q
a. Arbejdskraftens gennemsnitsprodukt er definers som A PL = . Ved hvilken
L
indsats af arbejdskraft, maksimeres APL. Hvad er produktionen I dette punkt?

Step 1.
Isolér L
Q
A PL =
L
Indsæt værdier:
8 L2−0.4 L3
A PL =
L
A PL =8 L−0.4 L2
Den afledte function:
A P'L =8−2∗0.4 L2−1
'
A PL =8−0.8 L
Sættes lig 0:
8−0.8 L=0
8=0.8 L
(8/0.8)
L=10

Det konkluderes, at den mængde arbejdskraft som maksimerer er 10.

Step 2.
Klassificer det stationære punkt og find den dobbeltafledte for at finde ud af om der er tale om
minimun eller maksimum

Vi ved:
'
A PL =8−0.8 L
Dermed:
''
A PL =−0.8
''
A PL =−0.8<0

Det konkluderes, at da -0.8 er mindre end 0 er der her tale om maksimum

Step 3.
Find den mængde arbejdskraft, der maksimerer produktionen.

Værdien fra maksimumpunktet (10) indsættes nu I den givne formel:

2 3
Q=8 L −0.4 L
2 3
Q=8 ¿10 −0.4∗10
Q=400

Det konkluderes udfra ovenstå ende, at nå r vi har en arbejdskraft på 10, produceres der 400
enheder.

30
 b. Vis at arbejdskraftens gennemsnitsprodukt APL, når maksimeret, er lig med
dQ
arbejdskraftens marginalprodukt M P L =
dL

A PL =M PL når L=10
Ved APL:
A PL =8 L−0.4 L2
L på 10 indsættes:
A PL(10)=8∗10−0.4∗102
AP L(10)=40
Ved MPL:
dQ
M P L=
dL
Vi ved Q’ er (Step 4 fra opg 1a).
2
M P L =16 L−1.2 L
L på 10 indsættes:
M P L(10)=16∗10−1.2∗102
M P L(10)=40

Ovenstå ende udregninger bekræfter, at APL=MPL

Opg 2, Jan 19 – Profitberegning, producerede mængder, tilhørende priser (TC oplyst) ¿

En virksomheds samlede omkostninger er givet som:

Hvor Q1 og Q2 betegner virksomhedens produktion, der afsættes på markederne

1 og 2. Virksomheden har som en følge af handelshindringer mulighed for at
udbyde sit produkt til forskellige priser P på de to forskellige markeder
benævnt marked 1, og 2.

Efterspørgselsfunktionerne på de 2 markeder er givet som:

A. Opstil et udtryk for virksomhedens totale profit

Formlen for profit er givet ved:
π=TR−TC
Eftersom at TC er givet, udregnes først TR. Formlen for TR er givet ved,
TR=P 1∗Q1 + P2∗Q2
De inverse af P regnes:

31
 Q1=5000−5 P 1
5 P1=5000−Q1
1
P1=1000− Q1
5
Q2=2000−P2
P2=2000−Q 2

De inverse funktioner indsættes i formlen for TR, herefter forkortes denne

( 1
)
TR= 1000− Q1 ∗Q1+ ( 2000−Q2 )∗Q2
5
1 2 2
TR=1000Q1− Q 1+2000 Q2−Q 2
5
TC og TR indsættes i formlen for profitten og regnes:
1 2 2
π=TR−TC=1000Q1 − Q1+ 2000Q2 −Q2−1000+500 ( Q1+ Q2 )
5
1
π=(1000 Q1− Q21+ 2000Q2 −Q22)−(1000+500 Q1+ 500Q 2 )
5
1
π=(1000 Q1− Q21+ 2000Q2 −Q22)−1000−500 Q1−500 Q 2
5

1 2 2
π=500 Q1− Q1 +1500 Q2−Q2−1000
5
Virksomhedens totale profit er dermed givet ved:
1
π=500 Q1− Q21 +1500 Q2−Q22−1000
5
B. Find de producerede mængder på markederne 1 og 2, der sikrer optimum
for profitten, og vis at disse er maksimum
Mængderne der sikrer optimum, betingelser for optimum regnes ved at
partialdiffferentiere profitfunktionen ift. Hhv. Q1 og Q2
dπ 1 2
=500 Q1− Q21=500− Q1
d Q1 5 5
dπ 2
=1 500Q 2−Q2−1000=1500−2 Q2
d Q2

Dernæst regnes værdierne af Q1 og Q2, ved at sætte funktionerne lig 0 og isolere for Q
2
500− Q 1=0
5
Q1=1250

1500−2Q2=0
Q2=750

32
Undersøgelse af maksimum, profitfunktionen dobbeltdifferentieres ift hhv Q1 og Q2:
2
d π −2
= <0
d Q1 5
d2 π
=−2< 0
d Q2

( )( ) (
∂2 π
∂ Q12
∗
∂2 π
∂Q2 2
−
∂ Q
∂2 π
1 ,∂ )( )
Q 2
=
−2
5
2
∗(−2 )−0 > 0

Eftersom at de begge er mindre end nul, er der tale om maksimum.

C. Beregn de tilhørende priser og den samlede profit

Værdien for Q1 indsættes i P1 og værdien for Q2 indsættes i P2.
1
P1=1000− ∗1250
5
P1=750
P2=2000−750
P2=1250
Profitten regnes, ved at indsætte de fundne mængder i profitfunktionen,
1
π=500∗(1250)− ∗¿
5
π=874.00

33
Lagrange metode (kap 5.6)
Anvendes ved:
- Produktionsfunktioner
- Maksimering af produktion (Maksimere under betingelse)
- Find optimale mængder af K og L (input)
- Hvad er produktionen lig i optimum

Opstil ved anvendelse af Lagrange et system til at maksimere produktionen

1. Her skal opstilles en funktion for en betingelse som kan maksimeres under.
Givet produktionsfunktion: Q=Q ( K , L )=6 K + 4 KL
Givet betingelserne for priser: P K =2 , PL =6 , M =105

Svaret er dermed at der maksimeres under bibetingelse af:

105=2 K +6 L

2. Formlen for lagrange funktionen:

g ( x , y , λ )=f ( x , y ) + λ [ M −φ ( x , y ) ]

3. Man kan opstille lagrange funktionen så ledes:

g ( x , y , λ )=funktion+ λ ¿
Forudsætninger indsættes:
g ( x , y , λ )=6 K + 4 KL + λ(105−2 K+ 6 L)

Lagrange ved en Cobb-Douglas funktion – Nyttefunktion

Opstil udtryk for budgetbegrænsning og opstil ved anvendelse af lagranges metode et system
til at maksimere U
Nå r der er tale om en nyttefunktion som skal opstilles vha. Lagranges metode, er
udgangspunktet i funktionen af denne en budgetbegrænsning.

g ( x , y , λ )=funktion+ λ ¿
1. Opstil lagrangefunktion
g ( x , y , λ , M ) =f ( x , y ) + λ [ M −φ( x , y )]
2. forudsætninger indsættes. Forkort udtryk ved at ophæve parenteser, kan fx se således ud:
1 ∗x 2 + λ [ 500−(10 x 1+ 16 x2 ) ]
¿ x 0,2 0,8

¿ x 1 ∗x 2 + λ [ 500−10 x1 −16 x 2 ]
0,2 0,8

0,2 0,8
¿ x 1 ∗x 2 +500 λ−10 x1 λ−16 x2 λ

Løs systemet og find efterspørgslen for hhv X1 og X2

TRIN 1 – Løs ligningerne, partieldifferentier
Partieldifferentiering ift. Hhv. X1(#1) , X2(#2) og lampda(#3)
TRIN 2 – Isoler for Lampda i #1 og #2
Dermed fås to funktioner á ’lampda=…

34
TRIN 3 – Lampda sættes lig lampda ( λ=λ ). Herefter isoleres for X1
TRIN 4 – X1 indsættes i #3
Hermed isoleres X2
TRIN 5 – Indsætter X2 i funktionen for X1, givet i ’TRIN 3’
TRIN 6 – Indsæt X1 og X2 i funktionen for lampda i en af funktionerne fra ’TRIN 2’
TRIN 7 – Delkonklusion
”Hermed løst problemet og X1=10, X2=25 og Lampda=6,0056”
TRIN 8 – Svar. Forudsætninger for X1 og X2 indsættes i nyttefunktionen
”Nytten i optimum er lig …”

Det marginale substitutionsforhold kaldet MRS er givet ved

Formlen for MRS er givet ved:
−M U x
MRS=
M UY
Altså, nytte funktionen partialdifferentieres først mht. x, derefter y. Dernæst indsættes de i
ovenstående formel.

Tidligere eksamensopgaver
Opg 4, Jan 10 – Lagrange ved en Cobb-Douglas funktion (nyttefunktion)
Lad en nyttefunktion for en forbruger være givet ved:

U ( X 1 , X 2 )= X 0.2 0.8
1 ∗X 2

Hvor funktionsformen U betegner nytten, mens X1 er gode 1 og X2 er gode 2.

Priserne på de 2 goder er givet ved P1=10 og P2=16. Endelig er indkomsten M lig med 500
P1=10 P2=16 M =500

a. Opstil er udtryk for budgetbegrænsningen og opstil ved anvendelse af Lagranges

metode et system til at maksimere U
Nå r der er tale om en nyttefunktion som skal opstilles vha. Lagranges metode, er
udgangspunktet i funktionen af denne en budgetbegrænsning.

g ( x , y , λ )=funktion+ λ ¿
0,2 0,8
 Ved denne nyttefunktion: f ( x , y )=U ( x 1 , x 2) =x 1 ∗x 2
 Betingelse: φ ( x , y ) =M

Opstil lagrangefunktion ved at indsætte forudsætninger

g ( x , y , λ , M ) =f ( x , y ) + λ [ M −φ( x , y )]
1 ∗x 2 + λ [ 500−(10 x 1+ 16 x2 ) ]
¿ x 0,2 0,8

¿ x 1 ∗x 2 + λ [ 500−10 x1 −16 x 2 ]
0,2 0,8

¿ x 0,2 0,8
1 ∗x 2 +500 λ−10 x1 λ−16 x2 λ

b. Løs systemet og find efterspørgslen for henholdsvis X1 og X2.

35
TRIN 1 – Løs ligningerne, partieldifferentier
Først partiel differentieres ift. X1, denne kaldes #1:

∂g(x , y, λ) −0,8 0,8

=0,2 x 1 ∗x 2 −10 λ
∂ x1

Næst, partiel differentieres ift. X2, denne kaldes #2:

∂ g ( x , y , λ ) 0,2 −0,2
=x 1 ∗0,8 x 2 −16 λ
∂ x2

Sidst, partiel differentieres ift. λ , denne kaldes #3:

∂g(x , y, λ)
=500−10 x1 −16 x2
∂λ
Da der tages hensyn til værdierne foran λ , da λ bliver til 1 og forsvinder.

TRIN 2 – Isoler for Lampda i #1 og #2

#1:
0,2 x−0,8 0,8
1 ∗x 2 −10 λ=0
−0,8 0,8
0,02 x1 ∗x 2 =λ
#2:
0,2 −0,2
x 1 ∗0,8 x 2 −16 λ=0
0,05 x 0,2
1 ∗x 2
−0,2
=λ

TRIN 3 – Lampda sættes lig lampda ( λ=λ ). Herefter isoleres for X1

0,02 x−0,8 0,8 0,2 −0,2

1 ∗x 2 =0,05 x1 ∗x 2

−a 1
Regnereglen benytter s: x = , derfor:
xa
1 1
0,8 (
∗ 0,02 x 2 )= 0,2 ∗( 0,05 x 1 )
0,8 0,2

x1 x2

0,8 0,2
0,02 x 2 0,05 x1
0,8
= 0,2
x1 x2

0,8 0,2 0,2 0,8

0,02 x 2 ∗x 2 =0,05 x 1 ∗x1

Regnereglen benyttes: x a∗x b =x a+b, derfor:

0,02 x 2=0,05 x1
0,02
∗x =0,4 x 2=x 1
0,05 2
x 1=0,4 x 2

TRIN 4 – x1 indsættes i #3 ( x 1=0,4 x 2)

36
 500−10 x 1−16 x 2=0
500−10∗( 0,4 x2 ) −16 x 2=0
500−4 x 2−16 x 2=0
500=20 x 2
500
=25=x 2
20

TRIN 5 – Indsætter x 2=25 i x 1=0,4 x 2

x 1=0,4∗25
x 1=10

TRIN 6 – indsæt X1 og X2 i lampda (fra trin 2)

0,05∗100,2∗0,4−0,2=λ
6,0056=λ

Hermed løst problemet og X1=10, X2=25 og Lampda=6,0056

TRIN 8 – SVAR, forudsætninger indsættes i nyttefunktion

0,2 0,8
Ved funktionen f ( x , y )=U ( x 1 , x 2) =x 1 ∗x 2

Forudsætninger indsættes:
f ( 10,25 ) =100,2∗250,8
f ( 10,25 ) =20,81

Det konkluderes, at nytten i optimum er lig 20,81.

c. Det marginale substitutionsforhold kaldet MRS er givet ved

Formlen for MRS er givet ved:
−M U x
MRS=
M UY
Vis nu, at:
0.2 y 0,8
−
x 0,8 0,25∗Y
MRS= 0,2
=
0,8 x X
0,2
y

Opg 3, Feb 14 – profitmaksimeringsproblem v Lagrange, CobbDouglas. ’Små ændring’

0, 3 0 ,7
Q=L K
Til produktionen af varen Q medgå r der arbejdskraft L og kapital K. Sammenhængen mellem
den mængde af arbejdskraft og kapital, der bruges til produktionen, kan udtrykkes ved en
produktionsfunktion af Cobb-Douglas formen givet som:

37
 0.3 0.7
Q=L K
Virksomheden er underlagt en produktionsbegrænsning på 150. Aflønningen af
arbejdskraften w er lig med 3, mens aflønningen af kapitalen r er lig med 15.

A. Opstil ved anvendelse af Lagrange metoden et udtryk for virksomhedens

produktionsmaksimeringsproblem Q=L0.3 K 0.7
Forudsætninger:
M =150 W =3 R=15
Der maksimeres under bibetingelse af
150=3 L−15 K

Trin 1
Definér lagrange funktionen som opstilles efter følgende formel
g ( x , y , λ )=f ( x , y ) + λ ¿
Eftersom:
0.3 0.7
f ( x , y )=Q=L K
Og
M =φ ( x , y )=150=3 L−15 K
Er lagrange funktionen:
g ( L, K , λ ) =L0.3∗K 0.7 + λ(150−3 L−15 K )

B. Find de partielle afledede og løs systemet for arbejdskraften L, kapitalen K og λ .

Hvad er virksomhedens produktion?

Trin 2
Lagrange funktionen partieldifferentieres ift. hhv. L, K, og λ . Disse løses under forudsætningen
af at…
∂g
=0
∂x
∂g
=0
∂y
∂g
=0
∂
Ift. L:
∂g
=0→ L0.3∗K 0.7 + λ (150−3 L−15 K )
∂L
∂g −0.7 0.7
=0→ 0.3 L ∗K −3 λ=0
∂L
λ isoleres:
0.3 K 0.7
0.7
=3 λ
L
0.7
0.3 K
=λ
L0.7∗3

38
Ift. K:
∂g
=0 → L0.3∗K 0.7 + λ (150−3 L−15 K )
∂K
∂g 0.3 −0.3
=0 → L ∗0.7 K −15 λ=0
∂K
λ isoleres:
0.3 −0.3
L ∗0.7 K =15 λ
0.3
0.7 L
0.3
=λ
K ∗15

Ift.:
∂g
=0 → L0.3∗K 0.7 + λ (150−3 L−15 K )
∂
∂g
=0 →150−3 L−15 K=0
∂
Trin 3
sættes lig hinanden
¿
0.3 K 0.7 0.7 L 0.3
=
L0.7∗3 K 0.3∗15
3 L+15 K =150
Trin 4 (side 467)
Forudsætninger:
a=0.7 β=0.3 M =150 P K =15 P L=3 Formlen for k:

aM
K=
( a+ β ) P K

Forudsætninger indsættes:
0.7∗150
K=
( 0.7+ 0.3 )∗15

0.7∗150
K=
( 0.7+ 0.3 )∗15
105
K=
15
K=7

Trin 5 (side 467)

Formlen for L indsættes:
βM
L=
( a+ β ) PL
Forudsætninger indsættes:

39
 0.3∗150
L=
( 0.3+0.7 )∗3
45
L=
3

L=15

Der løses for

ved hhv . L=15 K=7
0.7 L 0.3 0.7 ¿ 150.3
λ= = =0.05865
K 0.3∗15 7 0.3∗15

eller

0.3 K 0.7 0.3∗7 0.7

λ= 0.7 = 0.7 =0.05865
L ∗3 15 ∗3

Hermed løst problemet hvor:

L=7 K =15=0.0586

Virksomhedens produktion:
0.3 0.7
Q(7,15)=7 ∗15
Q=11.9341 ≈ 12

Nytten i optimum er dermed lig 12.

C. Antag nu at produktionsbegrænsningen lempes med én enhed. Hvad er

ændringen i virksomhedens produktion?

Δ Q ≈ Δ M ∗λ
Δ M =1 ¿ 0.0586
Δ Q ≈ 1∗0.0586=0.0586

Ændringen i virksomhedens produktion er dermed 0.0586

Opg. 3, Jan 19 – Beregn profit+-maksimering, Lagrange metode,

1
P=2000−2 Q+ 1,5Q , P=1600−Q+ Q
2
En virksomhed sælger kaffe til kaffemaskiner i kantiner. Kaffen kan leveres enten produceret i
henhold til standarden ”Fair trade” eller produceret efter den almindelige standard.
Markedsundersøgelser har vist, at virksomheden med fordel kan differentiere mellem de to
produkter.

Benævn henholdsvis mængden ”Fair trade” Q1 og almindelig kaffe Q2.

Efterspørgselsfunktionerne for de 2 varer er givet ved:

40
Fair trade: P1 = 2000 – 2Q1 + 1,5Q2

Almindelig: P2 = 1600 – Q2 + ½Q1

Hvor P1 og P2 er priserne.

Den totale omkostningsfunktion TC er givet som

TC = 400Q1 + 200Q2 + 3Q1Q2

Virksomheden er underlagt en produktionsbegrænsning givet som Q1 + Q2 = 600.

A. Find et udtryk for virksomhedens profit π defineret som π = TR – TC, hvor TR

angiver den totale indtjening for hver vare og opstil ved anvendelse af Lagrange
metoden udtrykket for virksomhedens profitmaksimeringsproblem
P1=2000−2Q1 +1,5 Q2
1
P2=1600−Q2+ Q1
2
Produktionsbegrænsning: Q1 +Q2=600

Den totale omsætning (TR) beregnes v. følgende formel

TR=P 1∗Q1 + P2∗Q2
2
T R1 =( 2000−2 Q1 +1,5 Q2)∗Q1=2000 Q1−2 Q1 +1,5 Q2∗Q1

( 1
2 ) 1
T R2 = 1600−Q2+ Q 1 ∗Q 2 =1600Q2 −Q22+ Q1∗Q2
2
2 2 1
TR=2000Q1 −2Q1 +1,5 Q2∗Q1 +1600 Q2−Q2 + Q1∗Q2
2
2
TR=−2Q1 +Q1∗( 2Q 2 +2000 ) −Q 2 +1600 Q2
Funktionen for profit opstilles:
π=TR−TC
¿ (−2Q +Q1∗( 2Q2 +2000 ) −Q2+ 1600Q2 )−(400 Q1+ 200Q 2+3 Q1∗Q 2)
2
1

π=−2 Q21 +Q1 ( 1600−Q2 )−Q 2 ( Q2−1400 )

2 2
π=−2 Q1 +1600 Q1−Q1 Q2 −Q 2−1400 Q2

Opstilling af virksomhedens profitmaksimeringsproblem ved anvendelse af Lagrange

metoden. Produktionsbegrænsningen: Q1 +Q2=600

Lagrange er givet ved:

g ( x , y , λ )=f ( x , y ) + λ [ M−φ ( x , y ) ]
L=−2Q21 +1600 Q 1−Q1 Q 2 −Q22−1400 Q2+ λ(600−Q1−Q2 )

41
 B. Find de partielle afledede og løs systemet for Q1 , Q2 og λ. Hvad er
virksomhedens profit i maksimum, og til hvilke priser udbydes produktet?
Trin 1:
Lagrange funktionen partieldifferentieres ift. hhv. Q1, Q2, og λ . Disse løses under
forudsætningen af at…
∂L
=0
∂Q 1
∂L
=0
∂Q 2
∂L
=0
∂
Ift. Q1 (#1):
−2 Q21+ 1600Q1−Q 1 Q2 + λ( 600−Q1−Q2 )
∂L
=0→−4 Q1−Q2+1600−λ=0
∂Q 1
λ isoleres:
λ=1600−4 Q1−Q2

Ift. Q2 (#2):
2
−Q 1 Q 2−Q2−1400 Q2+ λ(600−Q1−Q2 )
∂L
=0→ 1400−2 Q2−Q1− λ=0
∂Q 2
λ isoleres:
λ=1400−2Q2−Q 1
Ift.: (#3)
λ (600−Q 1 −Q2)
∂g
=0 →600−Q1−Q2=0
∂
Trin 2
sættes lig hinanden (#1=#2). Funktionen for Q1 findes:
¿1600−4 Q1−Q2 =1400−2 Q2−Q1
Q2 +200
Q 1=
3
Trin 3
Q1 indsættes i (#3) funktionen og der løses for Q2:

(
600− 2 )
Q +200
3
−Q2=0
Q2=400
Trin 4
Q2 indsættes nu i funktionen for Q1, der løses for Q1:
400+ 200
Q 1=
3
Q1=200
Trin 5

42
Der løses for
ved hhv . Q 1=200 ,Q 2=400
λ=1600−4 Q1−Q2
λ=1600−4 (200)−( 400)
λ=400
Eller
λ=1400−2Q2−Q 1
λ=1400−2 ( 400 )−200
λ=400
Trin 6
Maksimum undersøges

( )( ) (
∂2 π
∂ Q1
2
∗
∂2 π
∂Q2
2
−
∂2 π
∂ Q1 ,∂ Q2 ) 2
=(−4 )∗(−2 )∗(−1 ) =8> 0

Dermed bevist, at Q1=200 og Q2=400 er et maksimum

Hermed løst problemet hvor:

Q1=200 Q2=400=400

Profit beregnes
Virksomhedens profit beregnes:
2 2
π=−2 Q1 +1600 Q1−Q1 Q2 −Q2−1400 Q2
π=1600 ( 200 )−2 ( 200 )2 −( 200 )∗( 400 )−( 400 )2−1400 ( 400 )
π=560.000
Profitten er dermed beregnet til 560.000 kr.

Priserne beregnes
P1=2000−2(200)+1,5(400)

P1=2200
1
P2=1600−( 400)+ (200)
2
P2=1300

C. Antag at produktionsbegrænsningen øges med 1 enhed til 601. Hvordan ændres

profitten?
Δ Q ≈ Δ M ∗λ
Δ M =1 ¿ 400
Δ Q ≈ 1∗400=400

Ud fra ovenstå ende udregning konkluderes det, at profitten vil stige med 400 kr. Den nye
profit regnes til:

43
π=560.000+ 400=560.400

44
Integration, bestemte integraler (kap 6.2 og 7.1)
Bestemte integraler er der restriktioner hvorimod ubestemte, kan arealer ikke udregnes da disse
fortsætter uendeligt

Beregning af ligevægt
Find det sæt af pris og mængde hvorved ligevægt opnå s
1. Q isoleres, ved at sætte de to funktioner lig hinanden
1.2 Delkonklusion, ligevægtsmængden Q=…
2. Indsæt Q i de givne P funktioner, dermed findes P
2.1 Delkonklusion, ligevægtsprisen P=….

Find consumer surplus (CS) (efterspørgselsfunktionen)

Her beregnes forbrugerens overskud, vha. efterspørgselsfunktionen.

CS er givet ved:
Q0

{
CS=∫ f (Q E ) dQ−Q0 P0= [ f ( QE ) ]0 −Q0 P0
Q
Q0
}
Forkortet:
Q0

CS=∫ f ( Q E ) d Q E−P∗Q
Q
1. Find Q og P, hvis ikke allerede gjort (isoler først Q, indsæt denne i en inversfunktion for at få
P)
2. Find stamfunktion og indsæt værdierne for Q og P
200

Fx (Q=200): CS=∫ ( 80−0,2 Q E ) d Q E−40∗200

0
CS=¿ ¿

[ ]
200
0,2∗1 2
CS= 80∗QE − QE −8000
2 0

CS=[ 80 QE −0,1 QE ]0 −8000

2 200

Q=200 indsættes:
2
CS=(80∗200−0,1∗200 )−8000
CS=12000−8000
CS=4000

3. Konkluder: ”Forbrugeren har altså et overskud på 4.000kr”

Find producer surplus (PS) (udbudsfunktionen)

Her beregnes producentens overskud, vha. udbudsfunktionen.

PS er givet ved:

45
 Q0

{
PS=Q 0 P0 −∫ f ( QU ) dQ=¿Q 0 P0 − [ f ( Q U ) ]0 ¿
Q
Q0
}
Forkortet:
Q
PS=Q∗P−∫ f ( Q U ) d QU
0
1. Find Q og P, hvis ikke allerede gjort (isoler først Q, indsæt denne i en inversfunktion for at få
P)
2. Find stamfunktion og indsæt værdierne for Q og P
FX (Q=200):
200
PS=200∗40− ∫ (20+0,1Q U )d QU
0

[ ( )]
200

PS=8000− 20∗
1
1+ 0
Q0+
U
1
)
+0,1∗
1
( Q1+1
1+ 1 U 0

[ ]
2 200
1
PS=8000− 20∗Q U +0,1∗ Q
2 U 0

PS=8000−[ 20 QU +0,05 Q
2 200
U 0 ]
Q=200 indsættes
PS=8000−( 20∗200+0,05∗200 )
2

PS=8000−6000
PS=2000

3. Konkludér: ”Producentens overskud er dermed lig 2000”

Tidligere eksamensopgaver
Opg 3, jan 10 – Integral, CS og PS ¿
På et marked hvor P angiver prisen, og Q betegner mængden er efterspørgslen € og udbuddet
(U) givet ved funktionerne:

P=f ( QE )=80−0.2 QE
og
P=g ( QU ) =20+0.1 QU

a. Find det sæt af pris og mængde, hvorved ligevægt opnås og skitser i et (P,Q)-
diagram
e

80−0.2Q=20+0.1 Q
Differentier
60=0.3 Q
60
=200
0.3
Q=200
Ligevægtsmængden er dermed 200

46
Trin 2. Find ligevægtspris baseret på den udregnede ligevægts mængde

P=f ( QE )=80−0.2 QE
Indsæt forudsætning Q=18
P=f ( QE )=80−( 0.2∗200)
P=f ( QE )=80−40
P=40

Ligevægtsprisen er dermed 40.

b. Find Consumer’s surplus (CS)

Vi skal beregne forbrugerens overskud, vha. efterspørgselsfunktionen. Der tages
udgangspunkt i udregningen fra opgave a, hvor ligevægts Q er regnet.

Ved efterspørgsel:

P=f ( QE )=80−0.2 QE
CS er givet ved:
Q0 Q0

Q
{ Q0
}
CS=∫ f (Q E )dQ−Q0 P0= [ f ( Q E ) ]0 −Q0 P0 → CS=∫ f ( Q E ) d Q E−P∗Q
Q

Forkortet
Q0

CS=∫ f ( Q E ) d Q E−P∗Q
Q
Her er Q=200 og P=40.

Trin 1. Find stamfunktion og indsæt værdierne for Q og P.

200
CS=∫ ( 80−0,2 Q E ) d Q E−40∗200
0
CS=¿ ¿

[ ]
200
0,2∗1 2
CS= 80∗QE − QE −8000
2 0
200
CS=[ 80 QE −0,1 Q2E ]0 −8000
Q=200 indsættes:
2
CS=(80∗200−0,1∗200 )−8000
CS=12000−8000
CS=4000

Forbrugeren har altså et overskud på 4.000kr

c. Find Producer’s surplus (PS)

47
Vi skal beregne producentens overskud, vha. udbudsfunktionen. Der tages udgangspunkt i
udregningen fra opgave a, hvor ligevægts P er regnet.

Producer Surplus er givet ved:

Q0 Q

Q
{ Q0
}
PS=Q 0 P0 −∫ f ( QU ) dQ =¿Q 0 P0 − [ f ( QU ) ]0 → PS=Q∗P−∫ f ( QU ) d QU ¿
0

Forkortet
Q
PS=Q∗P−∫ f ( QU ) d QU
0

Trin 1. Find stamfunktion og indsæt værdierne for Q og P.

200
PS=200∗40− ∫ (20+0,1Q U )d QU
0

[ ( )]
200

PS=8000− 20∗
1
1+ 0
0+ 1
Q U +0,1∗
1
Q
1+ 1 U
1+1
) ( 0

[ ]
2 200
1
PS=8000− 20∗Q U +0,1∗ Q
2 U 0

PS=8000−[ 20 QU +0,05 Q
2 200
]
U 0
Q=200 indsættes
PS=8000−( 20∗200+0,05∗200 )
2

PS=8000−6000
PS=2000

Producentens overskud er dermed lig 2000

2 1 2
Opg. 2, Jan 18 – CS og PS, med opgivet P og Q (ligevægt) P=21000−2 Q , P=750+ Q
2
På et marked, hvor P angiver prisen, og Q betegner mængden er efterspørgslen (E) og
udbuddet (U) givet ved funktionerne:
2
P = f (Q E ) = 21000−2Q E
og
P = g (QU ) = 750 + 1 2 Q2U

Sættes
f (Q ) = g(Q )
E U kan der løses for ligevægtsmængden Q* og ved substitution for
ligevægtsprisen P*. Løsningerne for mængde og pris er lig med Q* = 90 samt P* = 4800.

A. Find Consumer’s surplus (CS) side 73 i blåbog

CS er givet ved følgende formel:
Q0

{
CS=∫ f (Q E ) dQ−Q0 P0= [ f ( QE ) ]0 −Q0 P0
Q
Q0
}

48
Kan forkortes:
Q0

CS=∫ f ( Q E ) d Q E−P∗Q
Q

Forudsætninger indsættes:
90
CS=∫ 21000−2 QE d Q E−4800∗90
2

[ )] −432000
90

CS= 21000−
1
Q2+1
2+ 1 E ( 0

CS=¿
90 indsættes som Q:
CS=¿
CS=972.000
Dermed er consumer surplus lig 972.000

B. Find Producer’s surplus (PS)

PS er givet ved følgende formel:
Q0

PS=Q 0 P0 −∫ f ( QU ) dQ=¿Q 0 P0 − [ f ( Q U ) ]0 ¿
Q
{ Q0
}
Kan forkortes:
Q
PS=Q∗P−∫ f ( Q U ) d QU
0
Forudsætninger indsættes:
90
1 2
PS=90∗4800−∫ 750+ Q d QU
0 2

PS=432000− 750+ [ 1 Q2 +1∗3

2+1 2 ]
PS=243000
Dermed er producer surplus lig 243.000

Opg 3, Jan 11 – Integral, CS og PS (P=60−Q 2∧P=10+Q 2)

På et marked hvor P angiver prisen, og Q betegner mængden er efterspørgslen ( E) og
udbuddet (U) givet ved funktionerne:
2
P=f ( Q E )=60−Q E
og
P=g ( QU ) =10+Q 2U

A. Find det sæt af pris og mængde, hvorved ligevægt opnås og skitser i et (Q,P)-
diagram

49
Trin 1. Sæt udbud og efterspørgselsfunktionerne lig hinanden. Q findes.
2 2
60−Q =10+Q
Differentier
2 2
50=Q +Q
2
50=2Q
50 2
=Q
2
2
25=Q
√ 25=Q
Q=5
Ligevægtsmængden er dermed lig 5.

Trin 2. Find ligevægtspris baseret på den udregnede ligevægts mængde

P=f ( Q E )=60−Q 2E
Indsæt forudsætning Q=5
2
P=f ( Q E )=60−(5 )
P=f ( QE )=60−25
P=35

Ligevægtsprisen er dermed 35.

B. Find Consumer’s surplus (CS)

Vi skal beregne forbrugerens overskud, vha. efterspørgselsfunktionen. Der tages
udgangspunkt i udregningen fra opgave a, hvor ligevægts Q er regnet.

Ved efterspørgsel:
2
P=f ( QE )=60−Q E
CS er givet ved:
Q0

{
CS=∫ f (Q E ) dQ−Q0 P0= [ f ( QE ) ]0 −Q0 P0
Q
Q0
}
Forkortet
Q0

CS=∫ f ( Q E ) d Q E−P∗Q
Q
Her er Q=5 og P=35.

Trin 1. Find stamfunktion og indsæt værdierne for Q og P.

5
CS=∫ ( 60−QE ) d Q E−35∗5
2

0
Integreres

50
 [( ( ))] −175
5
2+1
Q
CS= 60∗Q −
2+1 0

Simplificeres

[ ]
5
Q3
CS= 60 Q− −175
3 0
Q=5 samt Q=0, indsættes:

((
CS= 60∗5−
53
3 )(
− 60∗0−
03
3
−175 ))
CS=( 258,33−0 )−175
CS=83,33

Forbrugeren har altså et overskud på 83,33 kr.

C. Find Producer’s surplus (PS)

Vi skal beregne producentens overskud, vha. udbudsfunktionen. Der tages udgangspunkt i
udregningen fra opgave a, hvor ligevægts P er regnet.

Producer Surplus er givet ved:

Q0

PS=Q0 P0 −∫ f ( QU ) dQ =¿Q 0 P0 −{[ f ( Q U ) ]0 }¿

Q0

Q
Forkortet
Q
PS=Q∗P−∫ f ( Q U ) d QU
0

Trin 1. Find stamfunktion og indsæt værdierne for Q og P.

5
PS=5∗35−∫ (10+QU2 )d QU
0
5
PS=175−∫ (10+QU )d Q U
2

[ ( )]
5
Q 2 +1
PS=175− 10∗Q +
2+1 0

[ ]
3 5
Q
PS=175− 10 Q+
3 0
Q=5 og Q=0, indsættes

( )( )
3 3
5 0
PS=175− 10∗5+ − 10∗0+
3 3
PS=175−91,66−0
PS=83,33

Producentoverskuddet er dermed lig 83,33 kr.

51
Opg. 2, Feb 14 – Ligevægt, CS og PS ¿(−Q2−70+480 ,=Q2−Q+34,5)
På et marked, hvor P angiver prisen, og Q beregner mængden er efterspørgslen € og
udbuddet (U) givet ved funktionerne:
2
P=f ( Q E )=−Q E −7 Q E + 480
Og
P=g ( QU ) =Q 2U −Q U +34,5

A. Find det sæt af pris og mængde, hvorved ligevægt opnås. Skitser ligevægten
grafisk
P sættes lig hinanden med henblik på , at isolere Q.
2 2
−Q −7 Q+ 480=Q −Q+ 34,5
480−34,5=Q 2+(7 Q−Q)+Q 2
2
480−34,5=2Q +6 Q
2
0=2Q +6 Q−445,5
Der løses for Q, vha. andengradsligning
A=22, B=6, C=-445,5

−b ± √ b −4 ac −6 ± √ 6 −4∗−445,5 −6 ± √ 6 −4∗2 ∗−445,5

2 2 2 2
Q= = =
2a 2∗2
2
8

Q=13,5 og Q=−16,5
Den negative værdi forkastes.
P=−( 13,5 )2−7 ( 13,5 ) +480
P=203,25

b. Find Consumer’s surplus (CS)

Formlen er givet ved

52
 Q0

{
CS=∫ f (Q E ) dQ−Q0 P0= [ f ( QE ) ]0 −Q0 P0
Q
Q0
}
Som forkortes
Q0

CS=∫ f ( Q ) dQ−Q0∗P0
0
Forudsætninger indsættes:
13,5
CS= ∫ −QE −7 Q E +480 dQ −13,5∗203,25
2

0
13,5
CS=[−Q 2E −7 Q E +480 ]0 −2743,88
CS=2278,12

c. Find Producer’s surplus (PS)

Formlen er givet ved
Q0

{
PS=Q 0 P0 −∫ f ( QU ) dQ=¿Q 0 P0 − [ f ( Q U ) ]0 ¿
Q
Q0
}
Som forkortes
Q0

PS=Q 0∗P0−∫ f ( Q ) dQ
0
Forudsætninger indsættes:
13,5
PS=13,5∗203,25− ∫ QU −Q U +34,5 dQ
2

0
13,5
PS=2743,88−[ Q −QU + 34,5Q ]0
2
U
PS=1549,13

Investeringer og t inkluderet
dn 10
Opg. 3, Jan 19 – Integral, antal butikker = , Find TC (MC oplyst)
dt √ t
En større udenlandsk virksomhed, der driver cafeer på franchisebasis, vil
etablere sig i Skandinavien. Virksomheden har i første omgang etableret 4
butikker – én i hver af de skandinaviske hovedstæder.

Lad antallet af cafeer, der etableres, blive betegnet ved n. Udviklingen kan
beskrives ved funktionen:

A. Beregn antallet af cafeer efter 25 måneder på det skandinaviske marked

Den generelle formel for bestemt integrale benyttes

53
 b
Areal=∫ f ( x )dx= [ F ( x ) ]a =F ( b ) −F ( a ) → Hvor a<b
b

a
25 −1
10∫ t 2
dt
0
1 1 1
10∗1 2
∗t =10∗2∗t 2 =20∗t 2 =¿
1
2
Dermed:
¿ 20 √ t
Nu indsættes t, som i dette tilfælde er 25 må neder
¿ 20∗√ 25=100
Det oplyses i teksten at der allerede er etableret 4 butikker, disse indgå r i beregningen
og lægges til de 100. Derfor er antallet af cafeer over 25 må neder = 104 butikker.

For et produkt er den marginale omkostningsfunktion givet som

dTC
MC =
B. Find den totale omkostningsfunktion TC idet dQ , hvis de faste
omkostninger er lig 50 og Q > 0
Eftersom at MC er opgivet, og vi skal finde TC, er der tale om ubestemt integral, da vi
ved, at MC er fundet ved at differentiere TC. MC integreres, for at finde TC:

TC =600 lnx+ ( ) e6 x
6
5
+2 x + 100 x

Da vi få r oplyst at de faste omkostninger er lig 50, ved vi at disse skal på som en

kostant på ligningen, derfor få r vi, at TC er:

TC =600 lnx+ ( )
e6 x
6
+2 x 5+ 100 x +50

Ved integration henvises til regneregler i lærebogen

Opg 1, jan 11 – investerings flow ¿

Let I denote the investentflow of a firm, and let t denote the unit of time equal to a year. The
investment funktion is given as:
0,5
I ( t )=600 t
Besvar følgende:

54
 a. Find the capital formation from the end of the first year to the end of the ninth
year

Nå r der stå investeringsomfanget er det, det samme som kapitaltilførslen.

Investeringsomfanget skrives ved:
t1

K=∫ I ( t )∗dt
t2
I vores tilfælde:
9
K=∫ ( 600 t )∗dt
0,5

Integralet integreres = de firkantede parenteser benyttes.

Regneregel:
n 1 n+1
x= ∗x
n+1

[ ]
9
600∗1 0,5 +1
¿ ∗t
0,5+1 1

[ ]
9
600∗1 1,5
¿ ∗t
1,5 1
Det samme som:

[ ]
9
600∗2 1,5
¿ ∗t
3 1

Nu indsættes hhv. 4 og 1 og der omskrives til alm parenteser, disse skal trækkes fra
hinanden.

(2 1,5
¿ 600− ∗9 −
3
600∗2 1,5
3
∗1 )( )
¿ 10400

Investeringsomfanget er dermed givet ved 10.400 kr.

b. Find the number of full years required before the capital stock exceeds 40.000kr.
Vi ved at vi igen arbejder med kapitaltilførsel som er givet ved integralet af
600∗2 1,5
investeringsflowet, som vi fandt i delopgave a til t .
3

Følgende formel benyttes som udgangspunkt:

K=∫ I ( t )∗dt

Vi starter med at finde værdien nå r vi indsætter 40.000 på kapitalbeholdningensplads. Vi vil

altså gerne finde t nå r kapitalbeholdningen er 40.000.
Forudsætninger indsættes derfor:

55
 600∗2 1,5
40000= ∗t
3
Der differentieres med henblik på at isolere t.
1200 1,5
40000= ∗t
3
40000=400t 1,5
40000 1,5
=t
400
1,5
100=t
√ 100=t
1,5

21,54=t

Vi har nu beregnet at der gå r præcis 21,54 å r før kapitalbeholdningen er 40.000kr. Det vil
derfor sige at der gå r 22 hele å r, før kapitalbeholdningen overstiger de 40.000 kr.

c. Find the present value of a continous revenue stream for five years of 600 DKK
per year if the interest rate is equal to 3%.

Vi ved vi arbejder med en kontinuerlig pengestrøm.

n −rt
P=∫ S e 100 dt
0
Vi ved ydermere:
- Rente ( r) =3 %
- Å rlige udbetalinger (s) = 600 kr
- Løbetiden (n) =5 å r

Vi skal finde nutidsværdien af p under de givne forudsætninger:

5 −3
t
P=∫ 600 e 100 dt
0
5
P=∫ 600 e
−0,03 t
dt
0
Regneregel benyttes:
ax 1 ax
e = e
a
Vi skal nu beregne integralet (nå r vi bruger de firkantede parenteser)

[ ]
5
−1 −0,03 t
P=600 e
0,03 0
−600 −0,03 5
P= [ e ]0
0,03
Beregne udtrykket til ende (nå r vi bruger alm parenteser)
−600 −0,03∗5 −0,03∗0
P= (e −e )
0,03
−600 −0,15 0
P= ( e −e )
0,03

56
 P=2785,84 kr .

= Nutidsværdien af den kontinuerlige pengestrøm, givet under de tre betingelser, er givet ved
2.786 kr.

Opg. 4, Jan 19 – Integral, m. tidshorisont, gevinstberegning, investeringsomfang

I de senere år har en stor del af den samlede forøgelse af trafikken i Danmark fundet sted på
motorvejsnettet. Især mellem Jylland og Fyn er der fremkommet to interessante broprojekter,
der skal lette trafikken i Trekantsområdet. Her er overbelastningen betydelig. Det nordlige
projekt indeholder en broforbindelse mellem jyske Juelsminde og fynske Bogense, mens det
sydlige projekt indeholder en broforbindelse mellem Fynshav på Als og Faaborg på Fyn.

Idet tiden t er opgjort som år, kan samfundets gevinst af de to broprojekter beskrives ved
følgende funktioner:

Juelsminde-Bogense:

Fynshav-Faaborg:

Tidshorisonten er 30 år dvs. for t intervallet .

A. Hvilket af de to broprojekter vil give den største gevinst for samfundet indenfor denne
tidshorisont?
De to muligheder integreres først
Juelsminde-Bogense:
3 2
f ( t )=0,5 t +25 t +20 t
Skrives som bestemt integral:
30
¿ ∫ [ 0,5 t +25 t + 20 t ] dt
3 2

0
Mellemregning, hvor 30 indsættes som t:

( )
30 1 1
1 4 3 1
¿∫ t +8 ∗10 t 2 = ( 30 )4 +8 3 ( 30 )3 +10 ( 30 )2=101250+225000+ 9000
0
8 8
¿ 335.250
Fynshav-Faaborg:
g ( t ) =0,1 t 4 +15 t 2 +40 t
Skrives som bestemt integral:
30
¿ ∫ [ 0,1 t + 15t +40 t ] dt
4 2

0
Mellemregning, hvor 30 indsættes som t:
30

∫ ( 50
1 5
t +5 t +20 t )= ( 30 ) +5 ( 30 ) +20 ( 30 ) dt=486000+135000+18000
3 2 1
50
5 3 2

¿ 639.000

57
Ud fra ovenstå ende beregninger konkluderes det, at Fynshav-Faaborg giver den største gevinst for
samfundet indenfor den givne tidsperiode.

For at kunne etablere broerne skal der uanset projektet løbende investeres. Lad I betegne
investeringerne. Samfundets investeringsfunktion er givet som:

B. Find investeringsomfanget fra starten af år 0 til enden af det 30de år.

Hvilke broprojekter vil være rentable?
Investeringsfunktionen skrives om til bestemt integral:
30 3

∫ 2500 t 4
dt
0
Her benyttes konstantreglen til at få 2500 ’udenfor’ integralet
30 3
¿ 2500∫ t 4 dt
0
Mellemregning:
3
300000∗30 4
¿
7
¿ 549.369
Ud fra ovenstå ende beregning, konkluderes det, at Bro 2 (Fynshav) er rentabel.

Opg 4, 2019 – Bestemt integral, 3 alternativer, investeringsflow

En virksomhed, der arbejder med teknologiske lagringsprocesser, ønsker, som en følge af det effektive
elektricitetsnet og rigelige adgang til grøn elektricitet, at etablere sine lagringsfaciliteter i Danmark.

Logistikken med hensyn til effektiviteten af elektricitetsnettet varierer imidlertid mellem de tre byer
eller kommuner, hvor virksomheden overvejer at lokalisere sig.

Idet tiden t er opgjort som å r, kan profilen af elektricitetsflowet i de tre byer eller kommuner
beskrives ved følgende funktioner opgjort til tiden t:

1
4 4
Aabenraa: f (t ) = 4 t + 250 t + 500 t
5 4
Odense: g(t ) = t − 3t
−0,2t
Fredericia: h(t ) = 18000e

Tidshorisonten er 10 å r dvs. for t intervallet [ 0;10 ] .

Hvad er det totale elektricitetsflow over den betragtede periode i:

A. Aabenraa
B. Odense

58
C. Fredericia

Virksomheden vil vælge den by, hvor elektricitetsflowet er størst. Hvilken by er dette?
1
Der regnes først for A: f ( t )=4 t 4 +250 t 4 +500 t
Den generelle formel anvendes og forudsætninger indsættes:
b
Areal=∫ f ( x ) dx=¿ [ F ( x ) ] a ¿
b

+500 t ) dt =¿ [ 500 t ∗(21t ]

10

∫ ( 4 t +250 t
10 1 1 3
4 4 4 4
+ 4) 0 ¿
0

¿ 108.556,5588

Næst regnes for B: g(t )=t 5−3 t 4

Den generelle formel anvendes og forudsætninger indsættes:
b
Areal=∫ f ( x ) dx=¿ [ F ( x ) ]a ¿
b

[ ]
10
10
1 6 3 5
¿ ∫ ( t −3 t ) dt = 6 t − 5 t
5 4

0
¿
0
¿
1
6 ( 3
¿ ( 10 )6− ( 10 )5
5 )
¿ 106.666,6667
Sidst regnes for C: h ( t )=18000 e−0,2 t
10
Areal=∫ 18000 e
−0,2 t
dt=¿¿
0

¿ 77.819,8245

Ud fra ovenstå ende udregninger, konkluderes at virksomheden bør vælge alternativ A, Aabenraa,
eftersom at denne har det største elektricitetsflow.

Opg 4, Jan 2020 – Bestemt integral, antallet af t-shirts

På en systue i et udviklingsland produceres der T-shirts. Lad S være antallet af T-

shirts, som en medarbejder producerer over t timer. Produktionen over tid kan
udtrykkes som:

Hvor mange hele T-shirts kan medarbejderen producere i løbet af en arbejdsdag på 6
timer?

59
 dS −0.2
=15 e t
dt

Vi finder investeringsomfanget ved at integrere via min lommeregner

6

∫ 15 e−0.2t dt=52
0

60
Matricer (7.1 – 7.3)
Tidligere eksamensopgaver

For den inverse form

Opg 5., Feb 14 – 3 ligninger m. Q

Den producerede mængde af 3 produkter Q1 ,Q2 , og Q3 indgå r i følgende relationer for
varemarkedsligevægten for hvert produkt:

4 Q 1+ 6 Q 2+5 Q 3=390

2 Q1+ 2Q2 +4 Q3=170

6 Q1 +8 Q2 +Q3=480

A. Opskriv systemet på matrixform AQ=B

[ ]
4 6 5
A= 2 2 4
6 8 1

[]
Q1
Q= Q2
Q3

[ ]
390
B= 170
480

B. Find kofaktorerne til A og determinanten til A

Kofaktorerne:
Trin 1:
Mønstret som tages udgangspunkt i, i forbindelse med at finde kofaktorerne er:
¿
Trin 2:
Kofaktorerne skrives ved at tage fortegnet fra ovenstå ende udenfor parentes. Indenfor parentes skal
dannes en 2x2 matrix. Matrixes laves for hvert tal (VÆRDI?) ved at fjerne tilhørende række og søjle (i
og j).
Efterfølgende regnes værdien. Dette gøres ved at multiplicere diagonalt i matricen og derefter

61
trække værdierne fra hinanden. Husk fortegnet udenfor parentes, giver de to tal nedenfor A’et, lagt
sammen, et ulige tal, skal der være minus foran, giver de et lige tal skal der være et plus.
A11=+ 2
[ 41]=+(( 2∗1)−( 4∗8) )=−30
8
A12=− 2
6[ 41]=−(( 2∗1)−( 4∗6) )=22
A13=+
2
6[ 28]=+ (( 2∗8 )−( 2∗6 ) )=4
A21=−
6
8[ 51]=−( ( 6∗1) −( 5∗8) )=34
A22=+
[ 51]=+(( 4∗1 )−( 5∗6) )=−26
4
6
A23=−
4
6[ 68 ]=−( ( 4∗8 )−( 6∗6) )=4
A31=+
6
2[ 54]=+(( 6∗4)− (5∗2) )=14
A32=−
4
2[ 54]=−(( 4∗4 )−( 5∗2) )=−6
A33=+
4
2[ 62 ]=+(( 4∗2)−( 6∗2) )=−4
Determinanten:
Determinanten regnes ved at multiplicere kofaktoreren med hele dens tilhørende element i rækken.

 Ved række 1:

[ ]
4 6 5
o 2 2 4 = ( 4∗−30 ) + ( 6∗22 ) + ( 5∗4 )=32
6 8 1
o Det ( A )=32

 Ved række 2:

[ ]
4 6 5
o 2 2 4 = ( 2∗34 )+ ( 2∗−26 )+ ( 4∗4 )=32
6 8 1
o Det ( A )=32

 Ved række 3:

[ ]
4 6 5
o 2 2 4 = ( 6∗14 ) + ( 8∗−6 ) + ( 1∗−4 )=32
6 8 1
o Det ( A )=32

Determinanten er dermed lig 32.

Man kan nøjes med at regne dette for én af rækkerne, dog er det en god måde at dobbelttjekke, ved at
regne for alle tre rækker.

62
 C. Find den inverse A-1
Den inverse funktion af en 3x3 matrix er givet ved:

[ ]
A A 12 A 13
−11 11
A = A A 22 A 23
A 21
A31 A 32 A 33

Trin 1:
Kofaktorerne er regnet til:
A11=−30 , A12=22 , A 13=4 ,
A21=34 , A 22=−26 , A 23=4 ,
A31=14 , A 32=−6 , A 33=−4 ,
Trin 2:
Opstil kofaktorerne i en matrix

[ ]
−30 22 4
34 −26 4
14 −6 −4

Trin 3:
Transponer (Matrixen vendes, rækkerne bliver til søjler og omvendt)

[ ]
−30 34 14
22 −26 −6
4 4 −4

Trin 4:

[ ]
Determinanten indsættes som ’A’, i formlen for den inverse
−30 34 14

[ ]
32 32 32
−30 34 14
−1 1 22 −26 −6
A = 22 −26 −6 =
32 32 32 32
4 4 −4
4 4 −4
32 32 32
For at tjekke om den er rigtig, kan man gange den inverse matrix af A med matrixen A – skal give en

[ ]
diagonal række af 1, resten 0:
−30 34 14
32 32 32

[ ][ ]
4 6 5 1 0 0
−1 22 −26 −6
A A= ∗ 2 2 4 = 0 1 0 =I
32 32 32
6 8 1 0 0 1
4 4 −4
32 32 32

D. Idet Q= A−1 B ønskes systemet løst for ligevægtsmængderne Q

63
 [ ]
−30 34 14

[] [ ][ ]
32 32 32
Q1 390 25
22 −26 −6
Q2 = 170 = 40
32 32 32
Q3 480 10
4 4 −4
32 32 32

Ovenstå ende er regnet så ledes:

(( −30
Q 1=
32 ) ) ( 32 ) ( 32 )
∗390 + ( )∗170 + ( )∗480 =25
34 14

2 ( 2232 ) ( −26
Q = ( )∗390 + (
32 ) ) (
∗170 + (
32 )
−6
)
∗480 =40

( 324 ) ( 324 ) ( −432 )∗480 )=10

Q = ( )∗390 + ( )∗170 + (
3

64
Opg. 5, Jan 19 – Matrix. Input og output, samt Leontief-systemet, +ændringer
For et land i den europæiske union er der givet et input-output system for 3 sektorer
landbrug, industri og service.

(mia €) Output
Endelig
Landbrug Industri Service
efterspørgsel
Landbrug 100 220 130 200
Input Industri 400 250 150 500
Service 300 300 100 400

A. Opskriv den totale produktionsvektor for systemet, Leontief-systemet (de

tekniske koefficienter) L samt (I–L)
Først opskrives den totale produktionsvektor:
Landbrug: 100+220+130+200 =650
Industri: 400+250+150+500 =1300
Service: 300+300+100+400 =1100

Derfor:

[ ]
650
X = 1300
1100
Næst opskrives Leontief-systemet

[ ]
100 220 130

[ ]
650 1300 1100
0,1538 0,1693 0,1181
400 250 150
L= = 0,6153 0,1923 0,1363
650 1300 1100
0,4615 0,2307 0,0909
300 300 100
650 1300 1100

Jeg bruger I-matricen (1 på den diagonale led)

[ ]
1 0 0
I= 0 1 0
0 0 1

Jeg trækker L-matricen fra I-matricen (vær opmærksom på om det er 1 eller 0, når der trækkes
fra)

[ ][ ][ ]
1 0 0 0,1538 0,1693 0,1181 0,8462 −0,1693 −0,1181
I −L= 0 1 0 − 0,6153 0,1923 0,1363 = −0,6153 0,8077 −0,1363
0 0 1 0,4615 0,2307 0,0909 −0,4615 −0,2307 0,9091

65
For at kunne beregne (I–L)–1 skal kofaktorerne beregnes. Disse er givet som:

Kofaktorerne: L11= 0,701 L12= 0,623 L13= 0,515

L21= 0,181 L22= 0,715 L23= 0,273
L31= 0,118 L32= 0,188 L33= 0,580

(Afrundet til 3 decimaler)

B. Hvordan beregnes kofaktoren L11 og hvad er determinanten lig med? Beregn i

forlængelse heraf (I–L)−1
Sådan beregnes Kofaktoren. Det første tal vedrører rækken og det andet vedrør søjlen.
”Man sletter række 1 og derefter sletter man søjle 1. Derefter har man de 4 tal. Derefter
sætter man 2 lodrette streger fordi det betyder detminanten af matricen. Man tager
herefter tallene fra den nedadgående række og derefter den opadgående række. Når de
er fundet trækker du dem blot fra hinanden.

OBS!! Det er supervigtigt at hvis kofaktor tallet er negativt at man begynder med og
sætte et minus (-). I nedenstående eksempel er det et lige tal 1+1 = 2
Kofaktoren for L11:
L11= [0,8077 −0,1263
−0,2307 0,9091 ]
Der ganges diagonalt og de to led trækkes fra hinanden:
L11=(0,8077∗0,9091)−(−0,2307∗−0,1263)
L11=0,7051

Determinanten:
Determinanten regnes ved at multiplicere kofaktoreren med hele dens tilhørende element i
rækken.

 Ved række 1:

[ ]
0,8462 −0,1693 −0,1181
−0,6153 0,8077 −0,1363 =( 0,8462∗0,701 ) + (−0,1693∗0,623 ) + (−0,1181∗0,515 )=0,427
−0,4615 −0,2307 0,9091
o Det ( I −L )=0,427

 Ved række 2:

[ ]
0,8462 −0,1693 −0,1181
−0,6153 0,8077 −0,1363 =(−0,6153∗0,181 ) + ( 0,8077∗0,715 ) + (−0,1363∗0,273 ) =0,427
−0,4615 −0,2307 0,9091
o Det ( I −L )=0,427

 Ved række 3:

66
 [ ]
0,8462 −0,1693 −0,1181
−0,6153 0,8077 −0,1363 =(−0,4615∗0,118 )+ (−0,2307∗0,188 )+ ( 0,0909∗0,580 )=0,427
−0,4615 −0,2307 0,9091
o Det ( I −L )=0,427

Determinanten er dermed lig 0,427.

Man kan nøjes med at regne dette for én af rækkerne, dog er det en god måde at
dobbelttjekke, ved at regne for alle tre rækker.
Beregning af (I-L)-1
Den inverse funktion af en 3x3 matrix er givet ved:

[ ]
A A 12 A 13
−1 1 11
A = A A 22 A 23
A 21
A31 A 32 A 33

Trin 1:
Kofaktorerne er regnet til:
L11=0,701 , L12=0,623 L13=0,515
L21=0,181 , L22=0,715 , L23=0,273
L31=0,118 L32 =0,188 , L33 =0,580
Trin 2:
Opstil kofaktorerne i en matrix

[ ]
0,701 0,623 0,515
0,181 0,715 0,273
0,118 0,188, 0,580

Trin 3:
Transponer (Matrixen vendes, rækkerne bliver til søjler og omvendt)

[ ]
L11 0,701 L21 0,181 L31 0,118
L12 0,623 L22 0,715 L32 0,188 ,
L13 0,515 L23 0,273 L33 0,580

Trin 4:
Determinanten indsættes som ’I-L’, i formlen for den inverse. Her divideres hver faktor med
determinanten

[ ][ ]
1 0,701 0,181 0,118 1,64 0,42 0,28
−1
I −L = ∗ 0,623 0,715 0,188 , = 1,46 1,67 0,44
0,427
0,515 0,273 0,580 1,21 0,64 1,36

(Systemet angiver transformationen/effekten fra sektor til sektor i økonomien ved ændringer)

Som en følge af gode konjunkturer øges industriens aktivitetsniveau, mens at

landbruget og servicesektoren oplever et fald. Aktiviteten i landbruget falder med 25,
mens aktiviteten i industrien øges med 100. Endelig oplever service et fald på 50.

67
 C. Beregn den nye totale produktionsvektor som et resultat af denne ændring
Ændringerne indsættes i x

[ ]
−25
∆ x= 100
−50
Da der regnes med ændring, anvendes her følgende formel:
−1
∆ x '= ( I −L ) ∆ x
Ændringen regnes:

[ ][ ]
1,64 0,42 0,28 −25
−1
∆ x ' =( I−L ) ∆ x= 1,46 1,67 0,44 ∗ 100
1,21 0,64 1,36 −50

[ ][ ]
1,64∗(−25 ) +0,42∗( 100 ) +0,28∗(−50) −15
1,46∗(−25 )+ 1,67∗(100 )+ 0,44∗(−50) = 108,50
1,21∗(−25 )+ 0,64∗( 100 ) +1,36∗(−50) −34,25

Samlet ændring, som vil give den nye samlede vektor (x*):

[ ][ ][ ]
650 −15 635
x ¿= x+ ∆ x' = 1300 + 108,50 = 1408,5
1100 −34,25 1065,5

Resultatet sammenlignes med den x. Her ses det, at landbrug falder, industri stiger og service
falder.

Opg. 5, 2019 – Matrix med priser, 3x3

En butikskæde, der handler med tasker, bestå r af 3 butikker i henholdsvis Odense, Vejle og Aarhus.
Salget af rygsække, kufferter og hå ndtasker i 100 stk. i en periode kan opskrives som:

Butik
Odense Vejle Aarhus
R: Rygsække 4 2 5
K: Kufferter 2 2 3
H: Hå ndtasker 8 10 12

For hvert produkt gælder, at hele lagret sælges. For rygsække haves en værdibegrænsning på 3450;
for kufferter en værdibegrænsning på 2350 og for hå ndtasker en værdibegrænsning på 10400.

Priserne for de 3 produkter PR, PK og PH indgå r som vektoren P i systemet AP = B.

A. Opskriv systemet på matrixform

A∗P=B :

68
 [ ][ ] [ ]
4 2 5 PR 3450
AP=B: 2 2 3 ∗ PK = 2350
8 10 12 P H 10400

For at kunne løse systemet for P skal kofaktorerne beregnes. Disse er givet som:

Kofaktorerne A11= −6 A12= 0 A13= 4

A21= 26 A22= 8 A23=−24
A31= −4 A32= −2 A33= 4

B. Der ønskes en redegørelse for beregningen af kofaktorerne

A12 A23 A31

Beregninger af de tre kofaktorer:

[ 28 123 ]=−(( 2∗12)−( 3∗8) )=0

A12=−

A =−[
8 10 ]
4 2
23 =−( ( 4∗10 )−( 2∗8 ) ) =−24

A =+ [
2 3]
2 5
31 =+ ( ( 2∗3 )−( 5∗2 ) )=−4

Determinanten til A
Determinanten regnes ved at multiplicere kofaktoreren med hele dens tilhørende element i rækken.

 Ved række 1:

[ ]
4 2 5
o 2 2 3 =( 4∗−6 ) + ( 2∗0 ) + ( 5∗4 )=−4
8 10 12
o Det ( A )=−4

 Ved række 2:

[ ]
4 2 5
o 2 2 3 =( 2∗26 ) + ( 2∗8 ) + ( 3∗−24 )=−4
8 10 12
o Det ( A )=−4

 Ved række 3:

[ ]
4 2 5
o 2 2 3 =( 8∗−4 ) + ( 10∗−2 ) + ( 12∗4 ) =−4
8 10 12
o Det ( A )=−4

Determinanten er dermed lig -4.

Man kan nøjes med at regne dette for én af rækkerne, dog er det en god måde at dobbelttjekke, ved at
regne for alle tre rækker.

69
 C. Find den inverse A–1 og idet P = A−1B ønskes systemet løst for de tre ligevægtspriser i
vektoren P
Så hvad koster rygsækkene, kufferterne og håndtaskerne?

Den inverse funktion af en 3x3 matrix er givet ved:

[ ]
A11 A12 A 13
−1 1
A = A A22 A 23
det ⁡( A) 21
A31 A32 A 33

Trin 1:
Kofaktorerne er regnet til:
A11= −6 A12= 0 A13= 4
A21= 26 A22= 8 A23=−24
A31= −4 A32= −2 A33= 4
Trin 2:
Opstil kofaktorerne i en matrix

[ ]
−6 0 4
26 8 −24
−4 −2 4

Trin 3:
Transponer (Matrixen vendes, rækkerne bliver til søjler og omvendt)

[ ]
−6 26 −4
0 8 −2
4 −24 4

Trin 4:

Determinanten indsættes som ’A’, i formlen for den inverse

[ ][ ]
−6 26 −4 1,5 −6,5 1
−1 1
A = ∗ 0 8 −2 = 0 −2 0,5
−4
4 −24 4 −1 6 −1

For at tjekke om den er rigtig, kan man gange den inverse matrix af A med matrixen A – skal
give en diagonal række af 1, resten 0

Ligevægtspriserne regnes:
−1
P= A ∗B

[ ][ ][ ]
PR 1,5 −6,5 1 3450
PK = 0 −2 0,5 ∗ 2350
PH −1 6 −1 10400
Dermed kan regnes:

70
 P=P R=1,5 ( 3450 ) +6,5 ( 2350 ) +1 ( 10400 )=300
P=P K =0 ( 3450 ) + (−2 ) (2350 )+ 0,5 (10400 )=500
P=P H =−1 ( 3450 ) +6 ( 2350 ) + (−1 ) ( 10400 )=250

Ud fra ovenstå ende konkluderes at ligevægtspriserne for produkterne er givet ved:

Rygsækkene koster 300 kr., kufferterne koster 500 kr og hå ndtaskerne koster 250 kr.

71