You are on page 1of 2

Argumentation for en arealformel

Arealet af en trekant

En formel til beregning af en trekants areal er: A = ½ ∙ h ∙ g

Når vi skal fortælle en anden person om, hvordan arealet af en trekant beregnes, siger vi, at det er den halve
højde gange grundlinje.
Det giver god mening, at det er højden, der halveres.

Herunder er en tegning af trekant ABC.

Omkring trekanten er der tegnet et rektangel, hvor rektanglets længste side og grundlinjen i trekant ABC har
samme længde.

Højden fra C i trekanten er halveret, så |CG| = |DG|.


Fra G kan vi tegne et linjestykke parallelt med grundlinjen til punktet E. Linjestykket skærer siden AC i punktet
F.

Vi har nu fået dannet to nye mindre trekanter. Trekanterne FGC og AEF.

Vi kan nu argumentere for, at trekant AEF og trekant FGC er kongruente.

 Begge trekanter har en ret vinkel.


 Begge trekanter har en side med samme længde |CG| = |EA|.
 Vinkel u og vinkel v er lige store, fordi de er topvinkler.

De to trekanter - AEF og FGC - har altså en side, en hosliggende og en modstående vinkle parvis lige store, og de
er derfor kongruente.

Hele arealet af trekant ABC kan derfor være i rektanglet AEKB.


Den korte side i dette rektangel er det halve af højden i trekanten, og den længste side i rektanglet har samme
længde som grundlinjen i trekant ABC.

Vi kan derfor konkludere at arealet af en trekant er det halve af højden ganget med grundlinjen.

You might also like