Alle Grupperegninger + Løsninger

Kapitel 1 - Opgaver Fysik 1
Enheder
Opgave 1.
I det følgende repræsenterer, 𝑡 et tidsinterval, 𝑥 en strækning, 𝑣 en hastighed og 𝑎 en acceleration.
a) I et problem skal man finde en længde. Hvilke(n) af følgende udtryk kan være svaret på
problemet?
A) 𝑎𝑡
B) 𝑎𝑥
C) 𝑣𝑡
D) √𝑎𝑥
𝑣
E)
𝑡
𝑣2
F)
𝑥
b) I et problem skal man finde et tidsinterval. Hvilke(n) af følgende udtryk kan være svaret på
problemet?
𝑣
A)
𝑡
𝑣
B)
𝑥
𝑣2
C)
𝑎
𝑥
D) √
𝑎
𝑣
E) √
𝑎
𝑥
F)
𝑣
Side 1 af 9
Grænseværdier
Opgave 2.
Et system består af tre lodder og to friktionsfrie og masseløse

trisser. Man kan udlede at accelerationen af klods med massen 𝑚1
er givet ved udtrykket
4𝑚1 𝑚2 −3𝑚2 𝑚3 +𝑚1 𝑚3
𝑎1 = 𝑔 .
4𝑚1 𝑚2 +𝑚2 𝑚3 +𝑚1 𝑚3
Undersøg værdien af accelerationen 𝑎1 når 𝑚3

a) 𝑚1 er meget større end de to andre masser.
𝑚2
b) 𝑚1 er meget mindre end de to andre masser.
c) 2𝑚1 = 2𝑚2 = 𝑚3 . 𝑚1
d) 𝑚1 = 𝑚2 = 𝑚3 .
Side 2 af 9
Geometri og trigonometri
Opgave 3.
En person står på en bygning der har højden ℎ = 50.0 m. Jordens radius er 𝑅 = 6370 km.
Hvor langt væk, 𝐿, kan personen se? Angiv svaret i kilometer.
ℎ 𝐿
Side 3 af 9
Opgave 4.
Nedenfor er vist en cirkel med radius 𝑅. Der er indtegnet to radier (den ene lodret) samt en vinkel 𝜃
mellem de to radier.
Hvor stor er højden, ℎ, udtrykt ved 𝑅 og 𝜃.
𝑅
𝜃
Side 4 af 9
Opgave 5.
Der er vist en retvinklet trekant, hvis ene vinkel betegnes med 𝜃. Ud fra trekanten er tegnet en
række stiplede linjer. De linjer der ser vandrette og lodrette ud er vandrette og lodrette. De linjer der
ser ud til at være vinkelrette på trekantens skrå side er vinkelrette på trekantens skrå side.
𝑎
𝑏
𝑐 𝑑
Bestem de fire vinkler, 𝑎, 𝑏, 𝑐, 𝑑, udtrykt ved 𝜃.
Side 5 af 9
Opgave 6.
Den retvinklede trekant nedenfor har to af sidelængderne 𝑟 og 𝑙 samt en vinkel 𝜃.
a) Udtryk sin 𝜃, cos 𝜃 og tan 𝜃 ved sidelængderne 𝑟 og 𝑙.
Side 6 af 9
Opgave 7.
Vektoren i figuren nedenfor repræsenterer en kraft, 𝐹, der er vinkelret på skråplanet.
𝑦
𝐹
a) Bestem kraftens komposanter i 𝑥- og 𝑦-retningerne, 𝐹𝑥 og 𝐹𝑦 , udtrykt ved 𝐹 og 𝜃.
Side 7 af 9
Estimering
Opgave 8.
Find en generel formel til at løse hvert af nedenstående estimeringsproblemer. Estimér dernæst de
indgående størrelser og beregne et estimat.
a) Hvor mange bordtennisbolde kan der være på et kollegieværelse?

b) Kan DTU invitere hele Danmarks befolkning til at stå på Lyngby Campus?
Side 8 af 9
Betydende cifre
Hvad enten man har målt eller beregnet en størrelse og angiver den med et tal (måltal) og enhed
fortæller antallet af cifre hvor nøjagtigt tallet er. Til det benytter man betydende cifre.
 Det mest betydende ciffer er det ciffer længst til venstre der ikke er et nul. Alle nuller der
står forrest i tallet er ikke betydende.
 Hvis et tal ikke indeholder decimalpunktum er det det ciffer længst til højre der ikke er et
nul det mindst betydende ciffer.
 Hvis et tal indeholder et decimalpunktum er det ciffer der er længst til højre det mindste
betydende ciffer, det gælder også hvis det er et nul.
 Antallet af betydende cifre findes ved at tælle cifre fra det mest betydende til det mindst
betydende ciffer.
Eksempler: Tallet 3422 har fire betydende cifre. Tallet 1230 har tre betydende cifre hvorimod
tallet 1230. har fire betydende cifre; decimalpunktummet er vigtigt. 0.0025 og 25 har begge to
betydende cifre. 0.0012300 har fem betydende cifre, dem til venstre er aldrig betydende, dem til
højre er betydende pga. decimalpunktummet.
Når man regner med tal med endelig præcision (endeligt antal betydende cifre) er der nogle
regler for addition, subtraktion, multiplikation og division. For mere komplicerede beregninger
benytter man fejlophobning.
Opgave 9.
To stængers længde er blevet målt meget nøjagtigt til at være hhv. 𝐿1 = 1.00001 m og 𝐿2 =
1.00000 m.
a) Hvad er antallet af betydende cifre i de to længder?

b) Bestem forskellen i de to længder.
c) Hvor mange betydende cifre er der i forskellen i længde? Kommentér.
Opgave 10.
To sider af en rektangulær plade er mål til at være til at være hhv. 𝐿1 = 2.5 m og 𝐿2 = 1.308 m.
a) Hvad er arealet, 𝐴, af pladen?
Side 9 af 9
Kapitel 1 - Løsninger Fysik 1
Enheder
Opgave 1.
Vi opskriver enhederne for de opgivne størrelser:
[𝑡] = s
[𝑥] = m
m
[𝑣] =
s
m
[𝑎] = 2
s
a) Vi udregner enheden for alle udtryk:
m m
A) [𝑎 ⋅ 𝑡] = ⋅s=
s2 s
m m2
B) [𝑎 ⋅ 𝑥] = ⋅m=
s2 s2
m
C) [𝑣 ⋅ 𝑡] = ⋅s=m
s
m m2 m
D) [√𝑎 ⋅ 𝑥] = √ 2 ⋅ m = √ =
s s2 s
m
𝑣 s m
E) [ ] = =
𝑡 s s2
m 2 m2
𝑣2 (s) m2 m
s2
F) [ ] = = = =
𝑥 m m m⋅s2 s2
Heraf ses at kun svarmulighed C har enheden længde.
b) Løses på samme måde som a). De korrekte svar er D og F.
Side 1 af 10
Grænseværdier
Opgave 2.
Accelerationen af klods med massen 𝑚1 er givet ved udtrykket

4𝑚1 𝑚2 −3𝑚2 𝑚3 +𝑚1 𝑚3
𝑎1 = 𝑔 .
4𝑚1 𝑚2 +𝑚2 𝑚3 +𝑚1 𝑚3
a) Hvis 𝑚1 ≫ 𝑚2 og 𝑚1 ≫ 𝑚3 vil leddet 𝑚2 ⋅ 𝑚3 være meget

mindre end de led, der indeholder produkter med 𝑚1 . I denne
grænse kan vi derfor se bort fra leddene 𝑚2 𝑚3 og vi får 𝑚3
4𝑚1 𝑚2 + 𝑚1 𝑚3
𝑎1 ≈ 𝑔 =𝑔 𝑚2
4𝑚1 𝑚2 + 𝑚1 𝑚3
𝑚1
Dette svarer til at 𝑚1 er i frit fald.
b) Hvis 𝑚1 ≪ 𝑚2 og 𝑚1 ≪ 𝑚3 har vi den omvendte situation af den undersøgt i spørgsmål a). Her
kan vi nu se bort fra leddene 𝑚1 𝑚3 og 𝑚1 𝑚2 :
−3𝑚2 𝑚3
𝑎1 ≈ 𝑔 = −3𝑔
𝑚2 𝑚3
c) Vi indsætter at 𝑚3 = 2𝑚1 og 𝑚2 = 𝑚1 i udtrykket for 𝑎1 :
4𝑚1 𝑚1 − 3𝑚1 (2𝑚1 ) + 𝑚1 (2𝑚1 ) 4𝑚12 − 6𝑚12 + 2𝑚12

𝑎1 = 𝑔 =𝑔 =0
4𝑚1 𝑚1 + 𝑚1 (2𝑚1 ) + 𝑚1 (2𝑚1 ) 4𝑚12 + 2𝑚12 + 2𝑚12
d) Vi indsætter at 𝑚2 = 𝑚1 og 𝑚3 = 𝑚1 i udtrykket for 𝑎1 :
4𝑚1 𝑚1 − 3𝑚1 𝑚1 + 𝑚1 𝑚1 4𝑚12 − 3𝑚12 + 𝑚12 2𝑚12 1

𝑎1 = 𝑔 =𝑔 =𝑔 = 𝑔
4𝑚1 𝑚1 + 𝑚1 𝑚1 + 𝑚1 𝑚1 4𝑚12 + 𝑚12 + 𝑚12 6𝑚12 3
Side 2 af 10
Geometri og trigonometri
Opgave 3.
Vi tegner en retvinklet trekant
ℎ 𝐿
𝑅
𝑅
Vi anvender Pythagoras’ læresætning til at bestemme kateten 𝐿:
𝐿 = √(𝑅 + ℎ)2 − 𝑅2 = √ℎ2 + 2𝑅ℎ
Ved indsættelse af værdierne 𝑅 = 6370 km og ℎ = 50.0 m = 50.0 ⋅ 10−3 km fås
𝐿 = 25.2 km
Side 3 af 10
Opgave 4.
Vi laver en skitse hvor vi har defineret en hjælpestørrelse 𝑥
𝑅
𝜃
𝑥
Bemærk at 𝑥 + ℎ = 𝑅. Vi kan derfor skrive højden ℎ som
ℎ =𝑅−𝑥
Afstanden 𝑥 er en katete i den retvinklet trekant med hypotenusen 𝑅, givet ved
𝑥 = 𝑅 cos 𝜃
Vi kan nu skrive ℎ som
ℎ = 𝑅 − 𝑅 cos 𝜃 = 𝑅(1 − cos 𝜃)
Side 4 af 10
Opgave 5.
Vi laver en skitse med hjælpelinjer. I figuren er 𝜃̃ = 90° − 𝜃.
𝑎
𝑏
𝑐 𝑑
𝜃 𝜃̃
𝜃̃ 𝜃
Heraf fås at
𝑎 = 𝑑 = 𝜃̃ = 90° − 𝜃
𝑏=𝑐=𝜃
Side 5 af 10
Opgave 6.
Vi tegner en skitse og definerer den sidste katete med symbolet 𝑥
𝑟
𝑙
Pythagoras’ læresætning giver
𝑥 = √𝑟 2 − 𝑙 2
Vi opskriver nu de relevante størrelser
modstående katete 𝑥 √𝑟 2 − 𝑙2
sin 𝜃 = = =
hypotenusen 𝑟 𝑟
hosliggende katete 𝑙
cos 𝜃 = =
hypotenusen 𝑟
modstående katete 𝑥 √𝑟 2 − 𝑙2
tan 𝜃 = = =
hosliggende katete 𝑙 𝑙
Side 6 af 10
Opgave 7.
Vi tegner en skitse:
𝐹
𝐹𝑦 𝜃
𝜃
𝐹𝑥 𝑥
Fra skitses ses det at

𝐹𝑥 = 𝐹 sin 𝜃
𝐹𝑦 = 𝐹 cos 𝜃
Side 7 af 10
Estimering
Opgave 8.
a) Vi skal kende rumfanget af lokalet og af en bordtennisbold. En formel for antallet 𝑛 kan så være
𝑉rum = 𝑛 ⋅ 𝑉bold
Vi bestemmer nu estimater for de to rumfang. Vi antager at bolden har en radius på 𝑟 = 2 cm:
4
𝑉bold = 𝜋𝑟 3 = 33.5 cm3
3
Vi antager at rummet har en højde ℎ = 2.5 m, en bredde 𝑏 = 3 m, og en dybde 𝑑 = 4 m. Rummets
rumfang er
𝑉rum = ℎ ⋅ 𝑏 ⋅ 𝑑 = 30 m3
Antallet af bordtennisbolde er
𝑉rum
𝑛= = 900000
𝑉bold
OBS: Vær opmærksom på at længdeenhederne er forskellige for de to volumener.
Der kan altså være omkring én million bordtennisbolde i lokalet. Bemærk at bordtennisbolde ikke
kan pakkes så tæt som terninger, så man kunne justere til effektivt volumen, men da størrelsen af
bolden i forvejen er et estimat gør det ikke den store forskel. Det vigtige i estimering er
størrelsesordenen.
b) Størrelsen af Lyngby Campus kan estimeres ved at se på kort, fx maps.google.com. Arealet er ca.
𝐴DTU = 106 m2 . Vi estimerer at en gennemsnitsperson kan stå på en halv gange en halv meter, dvs.
et areal 𝐴person = 0.25 m2 .
Der er derfor plads til omkring:

𝐴person
𝑛= = 4 ⋅ 106
𝐴DTU
Da estimatet ligger lige omkring populationsstørrelsen (5.8 ⋅ 106 ) kan vi ikke afgøre om DTU kan
invitere hele Danmarks befolkning på besøg, der må en mere nøjagtig opmåling til.
Side 8 af 10
Betydende cifre
Opgave 9.
Vi får opgivet 𝐿1 = 1.00001 m og 𝐿2 = 1.00000 m.
a) Begge tal har lige mange betydende cifre, nemlig 6.
b) Forskellen i længde er
Δ𝐿 = 𝐿1 − 𝐿2 = 1.00001 m - 1.00000 m = 0.00001 m.
c) Forskellen har kun ét betydende ciffer. Nullerne foran 1-tallet er ikke betydende. Vi kan skrive
forskellen i længde Δ𝐿 på en bedre måde, hvor det er klart at der kun er ét betydende ciffer:
Δ𝐿 = 0.00001 m = 1 ⋅ 10−5 m
Når man subtraherer tal der er næsten ens mister man betydende cifre.
Side 9 af 10
Opgave 10.
To sider af en rektangulær plade er målt til at være til at være hhv. 𝐿1 = 2.5 m og 𝐿2 = 1.308 m.
Arealet af pladen er
𝐴 = 𝐿1 ⋅ 𝐿2 = 2.5 m ∙ 1.308 m = 3.27 m2
Da 𝐿1 kun er to betydende cifre skal arealet afrundes til to betydende cifre:
𝐴 = 3.3 m2
Side 10 af 10
Opgave 1.
En forsker studerer vilde ulve i Jylland. En bestemt ulv er blevet indfanget og udstyret med en GPS
sender, så forskeren kan følge ulvens bevægelse. Grafen neden for viser ulvens hastighed som
funktion af tiden mens den bevæger sig på en retlinjet skovsti.
hastighed, v
B D
A E H
G tid, t
F
a) I hvilke(t) af de afmærkede punkter (A-H) bevæger ulven sig ikke?
A) Kun E
B) A, E og H
C) C og F
D) Ingen af punkterne, ulven bevæger sig hele tiden
E) Ved ikke
b) I hvilke(t) af de afmærkede punkter (A-H) accelererer ulven ikke?
A) Kun E
B) A, E og H
C) C og F
D) I alle punkterne, ulven accelerer aldrig
E) Ved ikke
Side 1 af 13
c) I hvilke(t) intervaller bevæger ulven sig med tilnærmelsesvis konstant acceleration?
A) A-B
B) B-C
C) D-E og G-H
D) C-D og E-F
E) B-C og F-G
F) Ved ikke
d) Til hvilket tidspunkt er ulven længst væk fra dens startposition til 𝑡 = 0?
A) C
B) E
C) F
D) H
E) Ved ikke
Side 2 af 13
Opgave 2.
En partikel start fra hvile og bevæger sig mod højre. Nedenfor er vist positionen af partiklen til
forskellige tidspunkter. Der er lige lange tidsintervaller mellem tiderne for de viste positioner.
Nedenfor er vist tre forskellige grafer (A, B og C) der viser en partikels hastighed som funktion af
tiden.
A B C
Hvilken af graferne passer med partiklens bevægelse?
A) A
B) B
C) C
D) Ingen af graferne kan beskrive partiklens hastighed
E) Ved ikke
Side 3 af 13
Opgave 3.
Grafen nedenfor viser en bils position som funktion af tiden. Fem punkter er navngivet, A-E.
Til hvilke tidspunkter (A, B, C, D og/eller E) bremser bilen op?
A) A
B) B
C) C
D) D
E) E
F) Det kan ikke ses af grafen
G) Ved ikke
Side 4 af 13
Opgave 4.
Den maksimale bremseacceleration for en bil på tør vej er 8 m/s2 . To biler kører mod hinanden
med 88 km/h og chaufførerne bremser når de er 85 m fra hinanden.
a) Vil de to biler støde sammen?

b) I så fald hvad er den relative hastighed ved sammenstødet?
c) Hvis ikke hvor langt er de fra hinanden når de stopper?
d) Skitsér afstand som funktion af tid for begge biler i samme koordinatsystem.
Side 5 af 13
Opgave 5.
To identiske biler kører mod hinanden med en fart på 50.0 km/h. Når der er 100 meter imellem
dem bremser begge biler med en konstant acceleration på 5.00 m/s2 .
Hvilke(t) af følgende udsagn er korrekte?
A) De stopper når de er 17.6 m fra hinanden

B) De stopper når de er 61.4 m fra hinanden
C) De stopper når de er 80.7 m fra hinanden
D) De når at stoppe umiddelbart før de rammer hinanden
E) De støder sammen efter 1.06 s
F) De støder sammen efter 18.9 s
G) De står stille efter 1.14 s
H) De står stille efter 2.78 s
I) Ved ikke
Side 6 af 13
Opgave 6.
En bil kører på en vandret, retlinjet vej med farten 95 km/h. Føreren af bilen opdager en fodgænger
der krydser vejen 60 meter fremme og forsøger at undgå en kollision ved at bremse. Føreren har en
reaktionshastighed på 1.5 s inden opbremsningen starter, og under opbremsningen er størrelsen af
accelerationen er 8.0 m/s2 .
Når bilen når frem til hvor fodgængeren krydser vejen:
A) Har den farten 0.0 km/h (den når præcis at stoppe).

B) Har den farten 69 km/h.
C) Har den farten 93 km/h.
D) Det gør den ikke, den når at stoppe før den når fodgængeren.
E) Ved ikke
Side 7 af 13
Opgave 7.
Grafen nedenfor viser hastigheden af en partikel i et tidsinterval fra tiden 𝑡 = 0 s til 𝑡 = 8 s.
𝑣 (m/s)
𝑡 (s)
Hvilke af følgende udsagn om bevægelsen i det viste tidsrum er korrekte?
A) Partiklens position er større til tiden 𝑡 = 8 s end den er til 𝑡 = 0 s.

B) Partiklen bevæger sig aldrig med en fart større end 5 m/s.
C) Fra tiden 𝑡 = 0 s til 𝑡 = 4 s har partiklen bevæget sig strækningen 20 m.
D) I et tidsrum bevæger partiklen sig 5 m i negativ retning.
E) Undervejs er partiklens acceleration både +5 m/s2 og −5 m/s 2 .
F) Mellem 𝑡 = 4 s og 𝑡 = 5 s ligger partiklen stille.
G) Ved ikke
Side 8 af 13
Opgave 8.
To biler holder stille ved siden af hinanden. Til tiden 𝑡 = 0 begynder den ene bil at køre med
𝑇
konstant acceleration, 𝑎. Til tiden 𝑡 = starter den anden og kører i samme retning og med samme
2
acceleration som den første.
Hvor langt, 𝐿, er de to biler fra hinanden til tiden 𝑡 = 𝑇?

1
A) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
2
1
B) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
4
1
C) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
8
1
D) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
3
2
E) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
3
3
F) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
4
3
G) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
8
5
H) 𝐿 = 𝑎𝑇 2
8
I) Ved ikke
Side 9 af 13
Opgave 9.
En fjernstyret bil skal tilbagelægge en strækning på 500 m. Når bilen accelererer er størrelsen af
acceleration 1.00 m/s 2 . Når bilen bremser er størrelsen af dens acceleration 2.00 m/s2 . Bilens
maksimale hastighed er 10.0 m/𝑠. Bilen, der skal starte og slutte i hvile, skal tilbagelægge
strækningen hurtigst muligt.
a) Tegn en skitse af bilens fart som funktion af tiden.

b) Hvor lang tid tager det bilen at tilbagelægge strækningen?
Side 10 af 13
Opgave 10.
En dreng kaster en hoppebold lodret ned i jorden med fart 𝑣0 fra en højde ℎ0 . Bolden mister ikke
energi ved sammenstødet med jorden. Efter sammenstødet opnår bolden en højde ℎ1 . Bolden
udfører kun lodret bevægelse.
Hvad er farten, 𝑣0 , som bolden blev kastet med?
A) 𝑣0 = √2𝑔ℎ0
B) 𝑣0 = √2𝑔ℎ1
C) 𝑣0 = √4𝑔ℎ0
D) 𝑣0 = √2𝑔(ℎ1 − ℎ0 )
E) 𝑣0 = √2𝑔(ℎ1 + ℎ0 )
F) Ved ikke
Side 11 af 13
Opgave 11.
Når atleter hopper ser det nogle gange ud som om de hænger i luften nær toppunktet i deres
bevægelse. For at forstå hvorfor det ser sådan ud betragter vi et lodret hop til højden, ℎ.
a) I hvor stor en brøkdel af tiden af hoppet er atleten i højden 𝑦 > ℎ/2?
Side 12 af 13
Opgave 12.
I figuren nedenfor er vist en skitse af et tværsnit af jorden (nord op, syd ned). Der er desuden vist en
tænkt, boret tunnel der forbinder Nord- og Sydpolen. Jordens radius er 𝑅.
a) Hvis en sten slippes på Nordpolen hvad er da dens fart når den når centrum af jorden, hvis
man antager at tyngdeaccelerationen inde i jorden er konstant lig med 𝑔?
Inde i jorden er tyngdeaccelerationen ikke konstant, men afhænger af positionen, 𝑥, og er

𝑥
givet ved udtrykket 𝑎 = − 𝑔, hvor 𝑥 er målt ud fra den viste 𝑥-akse der har nulpunkt i
𝑅
jorden centrum.
I det næste spørgsmål skal følgende omskrivning, der benytter kædereglen, benyttes:
𝑑𝑣 𝑑𝑣 𝑑𝑥 𝑑𝑣
𝑎= = = 𝑣, så vi har, at 𝑎𝑑𝑥 = 𝑣𝑑𝑣.
𝑑𝑡 𝑑𝑥 𝑑𝑡 𝑑𝑥
b) Hvis en sten slippes på Nordpolen hvad er de dens fart når den når centrum af jorden? For at
løse problemet skal ovenstående omskrivning benyttes. Indsæt udtrykket for accelerationen
og integrerer på begge sider med indsatte grænser for 𝑥 og 𝑣.
Side 13 af 13
Opgave 1.
a) Ulvens hastighed er nul i punkterne A, E, og H. Løsningen er svarmulighed B.
b) Ulvens acceleration er nul i de punkter, hvor hældningen på 𝑣 − 𝑡 kurven er nul. Dette sker i
punkterne C og F. Løsningen er svarmulighed C.
c) Konstant acceleration betyder at hastigheden ændrer sig lineært med tiden. Dette er opfyldt i
intervallerne D-E og G-H. Løsningen er svarmulighed C.
d) Afstanden fra startpositionen bestemmes ud fra integralet af 𝑣 − 𝑡 kurven, dvs. arealet under
kurven. Bemærk dog at areal ”under” tidsaksen regnes som negativt i en integration. Derfor vil det
største positive areal opnås ved at integrere fra A-E. Dermed er ulven længst fra sin startposition
ved punktet E. Løsningen er svarmulighed B.
Side 1 af 13
Spørgsmål 2.
I starten øges hastigheden, så er den konstant og til sidst aftager den.
Løsningen er svarmulighed A.
Side 2 af 13
Spørgsmål 3.
Opbremsning af bilen er givet ved en negativ acceleration. I en 𝑥 − 𝑡 kurve bestemmes

accelerationen ud fra krumningen af kurven (husk: hastighed bestemmes ud fra tangentens
hældning). Krumningen af den opgivet 𝑥 − 𝑡 kurve er negativ i punkterne D og E.
Løsningen er svarmuligheder D og E.
Side 3 af 13
Opgave 4.
85
a) Hver bil har 𝑙 = m = 42.5m til at bremse op. Bremselængden Δ𝑥 udregnes ved hjælp af
2
𝑣 2 = 𝑣02 + 2𝑎Δ𝑥 ⇔
𝑣 2 − 𝑣02
Δ𝑥 =
2𝑎
m km m m
Vi indsætter 𝑣 = 0 , 𝑣0 = 88 = 24.4 , og 𝑎 = −8 2 , hvorefter vi finder
s h s s
Δ𝑥 = 37.3 m
Da Δ𝑥 < 𝑙 vil bilerne ikke støde sammen.
c) Når de stopper, vil bilerne være afstanden 𝐿 fra hinanden:
𝐿 = 2(𝑙 − Δ𝑥) = 10.4 m
d) En graf over positionerne af bilerne som funktion af tiden ses nedenfor. Graferne er parabler, der
skal ende med vandret tangent svarende til at hastigheden er nul dvs. at bilerne står stille.
Side 4 af 13
Opgave 5.
Hver bil har 𝑙 = 50 m til at bremse op. Deres bremselængde Δ𝑥 bestemmes
𝑣 2 − 𝑣02
𝑣 2 = 𝑣02 + 2𝑎Δ𝑥 ⇔ Δ𝑥 =
2𝑎
m km m m
Vi indsætter 𝑣 = 0 , 𝑣0 = 50 = 13.9 og 𝑎 = −5.00 2:
s h s s
Δ𝑥 = 19.3 m
Eftersom Δ𝑥 < 𝑙 støder bilerne ikke sammen.
Deres afstand fra hinanden efter opbremsningen 𝐿 er
𝐿 = 2(𝑙 − Δ𝑥) = 61.4 m
Bilerne står stille efter tiden 𝑡:
𝑣0
𝑣 = 𝑣0 + 𝑎 ⋅ 𝑡 ⇔ 𝑡 = − = 2.78 s
𝑎
Løsningen er svarmuligheder B og H.
Side 5 af 13
Opgave 6.
Vi opskriver de kendte størrelser og omskriver dem til SI enheder:

km m
Fart: 𝑣 = 95 = 26.4
h s
Afstand til fodgænger: 𝐿 = 60 m
Reaktionstid: 𝑡R = 1.5 s
m
Opbremsningsacceleration: 𝑎B = −8.0 2
s
På grund af reaktionstiden når bilen at køre afstanden 𝑥R før opbremsning
𝑥R = 𝑣 ⋅ 𝑡R = 39.6 m
Bilens fart efter opbremsning kan nu bestemmes
𝑣B2 = 𝑣 2 + 2 ⋅ 𝑎B ⋅ (𝐿 − 𝑥R ) ⇔
m km
𝑣B = √𝑣 2 + 2 ⋅ 𝑎B ⋅ (𝐿 − 𝑥R ) = 19.2 = 69.2
s h
Det korrekte svar er B.
Side 6 af 13
Opgave 7.
Vi gennemgår hvert af svarmulighederne.
A) Partiklen har bevæget sig længere tid med positiv hastighed end negativ hastighed, ergo må
svarmulighed A være sandt.
m
B) Til tiden 𝑡 = 2 s er farten 10 , så svarmulighed B kan ikke være sandt.
s
C) Arealet under kurven giver strækningen. For tidsintervallet 0 − 4s er arealet (del kurven op i to
trekanter og én firkant):
1 m 1 m m
𝐴𝑡=0−4s = ⋅ (2 s) ⋅ (10 ) + ⋅ (2 s) ⋅ (5 ) + (2 s) ⋅ (5 ) = 25 m
2 s 2 s s
Heraf ses at svarmulighed C ikke er sandt.
D) Negativ bevægelse foregår i tidsintervallet 6 s − 8 s. Vi udregner arealet under kurven
1 m
𝐴𝑡=6s −8s = ⋅ (2 s) ⋅ (−5 ) = −5 m
2 s
Svarmulighed D må være sandt.
E) Accelerationen er givet ved hældningen på kurven. Her ses at til tiden 𝑡 = 1 s er accelerationen
m 𝑚
𝑎 = 5 2. Til tiden 𝑡 = 6 s er accelerationen 𝑎 = −5 2. Altså er svarmulighed E sandt.
s 𝑠
m
F) Det kan ikke være sandt, da partiklen bevæger sig med hastigheden 𝑣 = 5 i det nævnte
s
tidsinterval.
Opsummering af korrekte svar: A, D, og E.
Side 7 af 13
Opgave 8.
Den første bil har bevæget sig strækningen
1 2
𝑥1 = 𝑎𝑇
2
𝑇
Den anden bil har kun kørt i tidsrummet , altså har den tilbagelagt strækningen
2
1 𝑇 2
𝑥2 = 𝑎 ( )
2 2
Afstanden 𝐿 mellem bilerne er
1 2 1 𝑇 2 1 2 1 3
𝐿 = 𝑥1 − 𝑥2 = 𝑎𝑇 − 𝑎 ( ) = 𝑎𝑇 (1 − ) = 𝑎𝑇 2
2 2 2 2 4 8
Det korrekte svar er G.
Side 8 af 13
Opgave 9.
a) Vi tegner en skitse af bilens hastighed som funktion af tiden. I starten er accelerationen 𝑎 =

m m
1.00 2, og når den bremser er den −2𝑎. Den maksimale hastighed er 𝑣 = 10.0 .
s s
𝑣 m
𝑣 = 10
s −2𝑎
m
𝑎 = 1.00
s2
𝑡
𝑡1 𝑡2 𝑡3
b) For at bestemme tiden 𝑡3 opskriver vi først bevægelsesligningen for hele strækningen 𝐿:
1 1
𝐿= ⋅ 𝑣 ⋅ 𝑡1 + ⏟
𝑣 ⋅ (𝑡2 − 𝑡1 ) + ⋅ 𝑣 ⋅ (𝑡3 − 𝑡2 )
⏟
2 ⏟
2
konst. hast.
acceleration opbremsning
I ovenstående udtryk har vi brugt følgende formel til strækningerne under acceleration og
opbremsning:
𝑣0 + 𝑣
𝑥 − 𝑥0 = 𝑡
2
For at bestemme 𝑡3 mangler vi information om tidspunkterne 𝑡1 og 𝑡2 . Vi betragter hastigheden i
tidsintervallet 0 → 𝑡1 , hvor vi kan skrive
𝑣
𝑣 = 𝑣0 + 𝑎 ⋅ 𝑡1 = 0 + 𝑎 ⋅ 𝑡1 = 𝑎 ⋅ 𝑡1 ⇒ 𝑡1 =
𝑎
På tilsvarende vis betragter vi hastigheden i intervallet 𝑡2 → 𝑡3 :
𝑣
0 = 𝑣 − 2 ⋅ 𝑎 ⋅ (𝑡3 − 𝑡2 ) ⇒ 𝑡2 = 𝑡3 −
2𝑎
Vi indsætter udtrykkene for 𝑡1 og 𝑡2 i formlen for 𝐿:
1 𝑣 𝑣 𝑣 1 𝑣
𝐿 = 𝑣 ( ) + 𝑣 (𝑡3 − − ) + 𝑣 (𝑡3 − 𝑡3 + ) ⇔
2 𝑎 2𝑎 𝑎 2 2𝑎
1 𝑣2 3 𝑣2 1 𝑣2 3 𝑣2
𝐿= + 𝑣𝑡3 − + = 𝑣𝑡3 − ⇔
2 𝑎 2 𝑎 4 𝑎 4 𝑎
𝐿 3𝑣 115
𝑡3 = + = s = 57.5 s
𝑣 4𝑎 2
Det tager 57.5 s for bilen at tilbagelægge strækningen.
Side 9 af 13
Opgave 10.
Vi tegner en skitse af problemstillingen:
Start Slut
𝑣=0
+
𝑣0 ℎ2
ℎ1
𝑣efter
0
𝑣før
Bolden udfører en bevægelse med konstant acceleration (tyngdeacceleration), undtagen når den
rammer jorden. Her er der dog energibevarelse, hvilket betyder at farten inden stødet er lig farten
efter stødet med jorden:
𝑣før = 𝑣efter
Vi betragter bevægelsen ned mod jorden og anvender (bemærk at positiv bevægelse regnes opad):
2
𝑣før = 𝑣02 − 2𝑔(0 − ℎ0 ) = 𝑣02 + 2𝑔ℎ0 (1)
Bevægelsen efter stødet med jorden (dvs. op ad) beskrives på tilsvarende måde
2
0 = 𝑣efter − 2𝑔(ℎ1 − 0) ⇔
2
𝑣efter = 2𝑔ℎ1 (2)
Vi indsætter udtrykkene i ligningerne (1) og (2) i relationen 𝑣før = 𝑣efter :
𝑣02 + 2𝑔ℎ0 = 2𝑔ℎ1 ⇔

𝑣02 = 2𝑔ℎ1 − 2𝑔ℎ0 = 2𝑔(ℎ1 − ℎ0 ) ⇔
𝑣0 = √2𝑔(ℎ1 − ℎ0 )
Løsningen er svarmulighed D.
Side 10 af 13
Opgave 11.
Vi betragter atleten fra toppen af hoppet ℎ og udregner hvor lang tid 𝑡1 det tager for atleten at falde
ℎ
ned til højden . Vi laver en skitse
2
Start Slut 𝑦
𝑣0 = 0 ℎ
ℎ
ℎ
2
0
I toppen af bevægelsen af atletens hastighed 𝑣0 = 0, så bevægelsen i 𝑦-retningen er givet ved

formlen
1
𝑦 = ℎ − 𝑔𝑡 2
2
ℎ
Tiden 𝑡1 for at falde ned til højden 𝑦 = bestemmes
2
ℎ 1 ℎ
= ℎ − 𝑔𝑡12 ⇔ 𝑡1 = √
2 2 𝑔
Tiden 𝑡2 for at falde helt ned til jorden 𝑦 = 0 bestemmes
1 2ℎ
0 = ℎ − 𝑔𝑡22 ⇔ 𝑡2 = √
2 𝑔
Bemærk at det tager også tiden 𝑡2 at hoppe fra jorden 𝑦 = 0 op til max højden 𝑦 = ℎ. Tilsvarende
ℎ
tager det tiden 𝑡1 at nå fra højden 𝑦 = til max højden 𝑦 = ℎ.
2
Side 11 af 13
Derfor har vi at hele hoppet taget tiden
𝑡hop = 2 ⋅ 𝑡2
ℎ
Tiden 𝑡oppe som atleten bruger i højden 𝑦 > er
2
𝑡oppe = 2 ⋅ 𝑡1
ℎ
Andelen af tiden i højden 𝑦 > i forhold til hele hoppets tid er
2
ℎ
𝑡oppe 2𝑡1 √ 1
𝑔
= = = √ = 0.707 = 70.7 %
𝑡hop 2𝑡2 2ℎ 2
√
𝑔
Atleten bruger altså 70.7% af tiden i den øvre del af bevægelsen, hvilket giver anledning til at en
atlet kan ”hænge” i luften.
Side 12 af 13
Opgave 12.
a) Hvis tyngdeaccelerationen antages til at være konstant kan vi udregne stenens sluthastighed 𝑣
efter fald på afstanden 𝑅 ud fra formlen
𝑣 2 = 𝑣02 + 2𝑎Δ𝑥
Her vil 𝑣0 = 0 (da stenen slippes fra hvile), 𝑎 = 𝑔 og Δ𝑥 = 𝑅. Vi finder
𝑣 2 = 2𝑔𝑅 ⇒ 𝑣 = √2𝑔𝑅
𝑥
b) Nu varierer accelerationen 𝑎(𝑥) med positionen 𝑥. Vi skal derfor integrere 𝑎(𝑥) = − 𝑔 fra 𝑥 =
𝑅
𝑅 til 𝑥 = 0, mens hastigheden integreres fra 𝑣 = 0 (hvile) til sluthastigheden 𝑣:
𝑥=0 𝑣
∫ 𝑎(𝑥) d𝑥 = ∫ 𝑣 d𝑣 ⇔
𝑥=𝑅 0
0
𝑥 1
∫ (− 𝑔) d𝑥 = − 𝑣 2 ⇔
𝑅 𝑅 2
𝑔 1 1
− ( 𝑅2 ) = − 𝑣 2 ⇔
𝑅 2 2
𝑣 = √𝑔𝑅
Side 13 af 13
Usikkerhedsvurdering - Opgaver Fysik 1
Opgave 1.
Der er foretaget uafhængige målinger af to længder, med resultaterne 𝑥 = 95.8 ± 0.1 cm og 𝑦 =

2.30 ± 0.02 cm.
a) Bestem forskellen 𝑙 = 𝑥 − 𝑦 og den tilhørende usikkerhed.

b) Bestem den relative usikkerhed på forskellen.
Side 1 af 13
Opgave 2.
1
Rumfanget af en pyramide er givet ved udtrykket 𝑉 = 3 𝑎𝑏𝑐, hvor parametrene er bredde, dybde og
højde. For en bestemt pyramide er bredde og dybde bestemt med en relativ usikkerhed på 4% og
volumen kendes med en relativ usikkerhed på 11%.
a) Hvad er den relative usikkerhed på højden hvis de målte størrelser er uafhængige?

b) Hvad er den relative usikkerhed på højden hvis de målte størrelser er afhængige?
Side 2 af 13
Opgave 3.
Ved et eksperiment måles følgende værdier for tyngdeaccelerationen, 𝑔:
9.9, 9.6, 9.5, 9.7 og 9.8. Alle måleværdierne er i enheden m/s2 .
a) Bestem middelværdi og usikkerhed på tyngdeacceleration ud fra måleværdierne.

b) Hvordan passer resultatet med standardværdien i Danmark, 𝑔 = 9.82 m/s2 ?
Side 3 af 13
Opgave 4.
I forbindelse med bestemmelse af en vogns acceleration, måles en start- og en slutfart, 𝑣1 og 𝑣2 .

Alle størrelser angivet nedenfor er målt med den relative usikkerhed 1%.
a) Bestem ∆𝑣 = 𝑣2 − 𝑣1 og angiv denne størrelses relative usikkerhed, hvis 𝑣1 = 14.0 m/s og

𝑣2 = 18.0 m/s.
b) Bestem ∆𝑣 = 𝑣2 − 𝑣1 og angiv denne størrelses relative usikkerhed, hvis 𝑣1 = 19.0 m/s og
𝑣2 = 19.6 m/s.
c) Kommentér a) og b); hvad skal man passe på med?
Side 4 af 13
Opgave 5.
Der er foretaget en række uafhængige målinger med resultaterne: 𝑎 = 5 ± 1 cm, 𝑏 = 18 ± 2 cm,

𝑐 = 12 ± 1 cm, 𝑡 = 3.0 ± 0.5 s, 𝑚 = 18 ± 1 g.
a) Bestem 𝑎 + 𝑏 + 𝑐. Angiv desuden den relative usikkerhed på 𝑎 + 𝑏 + 𝑐.

b) Bestem 𝑎 + 𝑏 − 𝑐. Angiv desuden den relative usikkerhed på 𝑎 + 𝑏 − 𝑐.
c) Bestem 𝑐𝑡. Angiv desuden den relative usikkerhed på 𝑐𝑡.
d) Bestem 𝑚𝑏/𝑡. Angiv desuden den relative usikkerhed på 𝑚𝑏/𝑡.
Side 5 af 13
Opgave 6.
For at bestemme farten af en vogn på en luftpudebænk måles strækning den tilbagelægger, 𝑑, og

den tid det tager, 𝑡. Måleværdierne er: 𝑑 = 5.10 ± 0.01 m og 𝑡 = 6.02 ± 0.02 s. Alle målinger i
opgaver antages uafhængige.
a) Bestem farten af vognen, 𝑣.
Vognens masse måles til at være 𝑚 = 0.711 ± 0.002 kg.
b) Bestem impulsen, 𝑝, af vognen.
Side 6 af 13
Opgave 7.
En kasteparabel for en basketball, se billedet nedenfor, er blevet digitaliseret (de røde prikker). Det
gule kors indikerer origo af koordinatsystemet.
Data (alle i meter) for de samhørende 𝑥 og 𝑦 koordinater er:
𝑥-værdier: [0.00,0.45,0.91,1.35,1.81,2.27,2.72,3.17,3.63,4.08,4.57]
𝑦-værdier: [0.01,0.44,0.79,1.02,1.20,1.30,1.31,1.22,1.06,0.84,0.50]
a) Udfør en kvadratisk regression, 𝑦 = 𝑎 + 𝑏𝑥 + 𝑐𝑥 2 , på data fra kasteparablen. Angiv værdi

og usikkerhed på 𝑎, 𝑏, 𝑐. Er det en god model for data?
b) Bestem ud fra de fundne værdier af parametrene starthastigheden, 𝑣0 , og startvinklen, 𝜃.
c) Ligger det første datapunkt i origo af koordinatsystemet?
Side 7 af 13
Opgave 8.
𝐿
For små udsving af et pendul kan svingningstiden, 𝑇, beregnes af formlen 𝑇 = 2𝜋√𝑔 hvor 𝐿 er
længden af pendulet og 𝑔 er tyngdeaccelerationen.
a) Hvis længden af pendulet er 𝐿 = 1.40 ± 0.01 m hvad er svingningstiden?
En person måler svingningstiden, 𝑇 = 2.39 ± 0.01 s.
b) Er denne måling konsistent med resultatet fra a)?
Side 8 af 13
Opgave 9.
En vogn på en luftpudebænk der er fastgjort til en fjeder oscillerer frem og tilbage. Den mekanikse
1 1
energi af vognen er 𝐸 = 2 𝑚𝑣 2 + 2 𝑘𝑥 2 hvor 𝑚 er massen af vognen, 𝑘 er fjederkonstanten, 𝑣 er
farten af vognen og 𝑥 er forskydningen af vognen målt fra ligevægtspositionen. Vi har følgende
sammenhørende måleværdier: 𝑚 = 0.230 ± 0.001 kg, 𝑘 = 1.03 ± 0.01 N/m,
𝑥 = 0.551 ± 0.005 m og 𝑣 = 0.89 ± 0.01 m/s.
a) Bestem energien, 𝐸, af vognen.
I den ene yderposition måles 𝑥max = 0.698 ± 0.002 m.
b) Hvad er energien, 𝐸, i denne yderposition?

c) Er resultaterne i a) og b) konsistente?
Side 9 af 13
Opgave 10.
En kasse glider ned ad et skråplan med ru overflade. Skråplanet danner vinklen  med vandret.
Den kinematiske friktionskoefficient mellem kasse og skråplan er  k . Accelerationen af kassen er
givet ved a  g  sin   k cos   .
a) Bestem et udtryk for usikkerheden på accelerationen, hvis friktionskoefficienten er  k   k

, vinklen er    og tyngdeaccelerationen er g   g . Det antages, at de tre størrelser er
målt uafhængigt.
b) Med følgende måleværdier k  k  0.22  0.01 ,     30  1o og
g   g  9.82  0.01 m/s2 findes a  3.0390  0.1877 m/s2 . Afrund resultatet.
Side 10 af 13
Opgave 11.
Det hjul der benyttes i iOLab til at bestemme position, hastighed og

acceleration når iOLab ruller, er vist på figuren til højre. Det ses at der
langs omkredsen er en række huller. Når hjulet ruller er der en lille
lyskilde der lyser, og her kan en sensor måle når man går fra lys til
mørke og fra mørke til lys. En måling giver at radius af hjulet er 𝑅 =
1.15 cm.
a) Vurdér usikkerheden, 𝛿𝑥, på en positionsmåling af iOLab.
Side 11 af 13
Opgave 12.
Der er målt en række tilhørende værdier af temperatur (𝑇 i K) og tryk (𝑝 i atm). Vi ønsker at

foretage en lineær regressionsanalyse af modellen 𝑝 = 𝐴 + 𝐵𝑇. Måleværdierne af temperatur er:
100, 150, 200, 250 og 300 og måleværdierne for tryk er 0.36, 0.46, 0.71, 0.83 og 1.04. Lav
relevante plot undervejs.
a) Bestem 𝐴 og 𝐵 med tilhørende usikkerheder.

b) Bestem usikkerheden på trykværdierne.
c) Er det sandsynligt, at regressionslinjen går gennem origo?
Side 12 af 13
Opgave 13.
I en bestemt Atwood maskine, der består af to lodder med masserne 𝑀 og 𝑚, er accelerationen af

𝑀−𝑚
lodderne givet ved 𝑎 = 𝑔 𝑀+𝑚. Masserne er målt til 𝑀 = 100.0 ± 1.2 g og 𝑚 = 50.0 ± 1.2 g.
a) Bestem accelerationen, 𝑎, og dens usikkerhed, 𝛿𝑎, for den angivne måling.
Side 13 af 13
Usikkerhedsvurdering - Løsninger Fysik 1
Opgave 1.
a) 𝛿𝑙 = √𝛿𝑥 2 + 𝛿𝑦 2 = 0.10 cm, 𝑙 = 93.50 ± 0.10 cm

b) 0.11%
Nedenfor er beregninger i Maple vist.
restart;
with(ScientificErrorAnalysis);
x := Quantity(95.8, .1);
x := Quantity(95.8, 0.1)
y := Quantity(2.30, 0.1e-1);
y := Quantity(2.30, 0.01)
l := combine(x-y, errors);
l := Quantity(93.50, 0.1004987562)
ApplyRule(l, round3g[1]);
Quantity(93.50, 0.10)
GetError(%)/GetValue(%);
0.001069518717
Side 1 af 13
Opgave 2.
Da der er tale om multiplikation og division er det lettest at regne med relative usikkerheder.
𝛿𝑐 2 𝛿𝑎 2 𝛿𝑏 2 𝛿𝑉 2 𝛿𝑐
a) ( 𝑐 ) = ( 𝑎 ) + ( 𝑏 ) + ( 𝑉 ) . = √11%2 + 4%2 + 4%2 = 12%
𝑐
𝛿𝑐 𝛿𝑎 𝛿𝑏 𝛿𝑉 𝛿𝑐
b) = + + . = 11% + 4% + 4% = 19%
𝑐 𝑎 𝑏 𝑉 𝑐
Side 2 af 13
Opgave 3.
a) 𝑔 = 9.70 ± 0.07 m/s2

b) Resultatet er (9.82-9.70)/0.07=1.7 standardafvigelser fra værdien (hvis data er
normalfordelte), det kan ikke afvises at eksperimentet er lykkedes.
Nedenfor bestemmes middelværdi og usikkerhed på denne. Husk at standardafvigelsen er

usikkerheden på de enkelte målinger, det er ikke usikkerheden på middelværdien.
restart;
with(Statistics);
g := Vector([9.9, 9.6, 9.5, 9.7, 9.8]);
mean := Mean(g);
mean := 9.70000000000000
StandardDeviation(g);
0.158113883008419
dg := %/sqrt(5.);
dg := 0.0707106781344597
unc := StandardError(Mean, g);
unc := 0.0707106781186550
Quantity(mean, unc);
Quantity(9.70000000000000, 0.0707106781186550)
ApplyRule(%, round3g[1]);
Quantity(9.70, 0.07)
(9.82-9.7)/0.07;
1.714285714
Det er mindre end to standardafvigelser fra standardværdien, så den passer fint.
Side 3 af 13
Opgave 4.
a) Den relative usikkerhed er 6%.

b) Den relative usikkerhed er 45%.
c) Ved subtraktion af størrelser der er tæt på hinanden øges usikkerheden drastisk.
Løst via nedenstående Maple udskrift:
restart;
v1 := Quantity(14.0, 0.1e-1, 'relative'); v1 := Quantity(14.0, 0.140)
dv := combine(v2-v1, errors); dv := Quantity(4.0, 0.2280350850)
ApplyRule(dv, round3g[1]); Quantity(4.0, 0.23)
GetError(%)/GetValue(%); 0.05750000000
dv := combine(v2-v1, errors); dv := Quantity(0.6, 0.2729761894)
ApplyRule(dv, round3g[1]); Quantity(0.6, 0.27)
Side 4 af 13
Opgave 5.
a) 35.0 ± 2.4 cm. 7%.

b) 11.0 ± 2.4 cm. 22%.
c) 36 ± 7 cm∙s. 19%
d) 108 ± 22 g∙cm/s. 20%
restart;with(ScientificErrorAnalysis);
a := Quantity(5., 1.); a := Quantity(5., 1.)
b := Quantity(18., 2.); b := Quantity(18., 2.)
c := Quantity(12., 1.); c := Quantity(12., 1.)
t := Quantity(3.0, .5); t := Quantity(3.0, 0.5)
m := Quantity(18., 1.); m := Quantity(18., 1.)
combine(a+b+c, errors); Quantity(35., 2.449489743)
ApplyRule(%, round3g[1]); Quantity(35., 2.4)
combine(a+b-c, errors); Quantity(11., 2.449489743)
ApplyRule(%, round3g[1]); Quantity(11., 2.4)
combine(c*t, errors); Quantity(36.0, 6.708203932)
ApplyRule(%, round3g[1]); Quantity(36., 7.)
combine(m*b/t, errors); Quantity(108.0000000, 22.44994432)
ApplyRule(%, round3g[1]); Quantity(108., 22.)
Side 5 af 13
Opgave 6.
𝑑
a) 𝑣 = = 0.847 ± 0.003 m/s
𝑡
𝑑
b) 𝑝 = 𝑚 · 𝑣 = 𝑚 · 𝑡 = 0.6023 ± 0.0029 kg∙m/s
restart;
d := Quantity(5.10, 0.1e-1);
d := Quantity(5.10, 0.01)
t := Quantity(6.02, 0.2e-1);
t := Quantity(6.02, 0.02)
m := Quantity(.711, 0.2e-2);
m := Quantity(0.711, 0.002)
v := combine(d/t, errors);
v := Quantity(0.8471760797, 0.003268176593)
Quantity(0.847, 0.003)
p := combine(m*d/t, errors);
p := Quantity(0.6023421927, 0.002875810849)
Quantity(0.6023, 0.0029)
Side 6 af 13
Opgave 7.
with(plots); with(Statistics);
x := Vector([0, .45, .91, 1.35, 1.81, 2.27, 2.72, 3.17, 3.63, 4.08, 4.57]);
y := Vector([0.1e-1, .44, .79, 1.02, 1.20, 1.30, 1.31, 1.22, 1.06, .84, .50]);
data := plot(x, y, style = point, gridlines = true, labels = ["x (m)", "y (m)"]);
a) Udfør regression på data.
LinearFit(C*t^2+B*t+A, x, y, t, summarize = true);
Model: .20035743e-1+1.0131929*t-.19914610*t^2
Coefficients:
Estimate Std. Error t-value P(>|t|)
Parameter 1 0.0200 0.0075 2.6571 0.0289
Parameter 2 1.0132 0.0077 131.6986 0.0000
Parameter 3 -0.1991 0.0016 -122.4599 0.0000
0.0200357428863432 + 1.01319292652702 t - 0.199146104840330 t 2
fit := unapply(%, t);
display(data, plot(fit(t), t = 0 .. 4.7));
b) Gem parametrene i params. Først findes theta (lineært led) så v0 (kvadratisk led).
params := LinearFit(C*t^2+B*t+A, x, y, t, output = parametervalues);
sol := solve({-9.82/(2*v^2*cos(theta)^2) = params[3], tan(theta) = params[2]}, [v, theta]);
sol := sol[1];
sol := [v = 7.068618793, theta = 0.7919513047]
(180./Pi)*rhs(sol[2]);
45.37546734
c) Starter kastet i (0,0)? -> i gråzonen mellem to og tre standardafvigelser, vi kan ikke afgøre det.
abs(params[1]+0)/0.75e-2;
2.67143238417790
Side 7 af 13
Opgave 8.
a) 𝑇 = 2.374 ± 0.009 s
b) Afvigelsen er 1.6 standardafvigelser fra den forventede værdi. Man forventer at omkring
89% af måleværdierne ligger indenfor 1.6 standardafvigelser, hvis måleværdierne er
normalfordelt.
restart;
L := Quantity(1.40, 0.1e-1);
L := Quantity(1.40, 0.01)
g := Quantity(9.81, 0.1e-1);
g := Quantity(9.81, 0.01)
T := combine(2*Pi*sqrt(L/g), errors);
T := Quantity(2.373610108, 0.008563069394)
Quantity(2.374, 0.009)
(2.39-2.374)/0.1e-1;
1.600000000
Side 8 af 13
Opgave 9.
a) 𝐸 = 0.247 ± 0.004 J
b) 𝐸 = 0.2509, ±0.0028 J
c) Afvigelsen er (.2509-.247)/0.4e-2=0.975 standardafvigelser, det er ikke en stor afvigelse.
restart;
m := Quantity(.230, 0.1e-2);
m := Quantity(0.230, 0.001)
k := Quantity(1.03, 0.1e-1);
k := Quantity(1.03, 0.01)
x := Quantity(.551, 0.5e-2);
x := Quantity(0.551, 0.005)
v := Quantity(.89, 0.1e-1);
v := Quantity(0.89, 0.01)
E1 := combine((1/2)*m*v^2+(1/2)*k*x^2, errors);
E1 := Quantity(0.2474460150, 0.003834535343)
Quantity(0.247, 0.004)
x__max := Quantity(.698, 0.2e-2);
x__max := Quantity(0.698, 0.002)
E2 := combine((1/2)*k*x__max^2, errors);
E2 := Quantity(0.2509100600, 0.002828726274)
Quantity(0.2509, 0.0028)
(.2509-.247)/0.4e-2;
0.9750000000
Side 9 af 13
Opgave 10.
a) Vi anvender fejlophobningsloven
2 2
 a   a   a
2

a    g   k     
 g    k    
a
 sin   k cos 
g
a
  g cos 
k
a
 g  cos    k sin  

sin    cos   g    g cosk    g  cos  k sin    

2 2
a 
2
k
b) 𝑎 = 3.04 ± 0.19 m/s2
Side 10 af 13
Opgave 11.
a) Når der er 18 huller er der på en hel omdrejning af hjulet 36 detektioner af lys til mørke eller
mørke til lys. Ved en hel omdrejning har hjulet bevæget sig strækningen 2𝜋𝑅. Den
1
opløsning der kan måles er så 36 af denne strækning. Afstanden mellem nærmest
2𝜋𝑅
måleværdier der kan opnås er derfor = 2.0 mm. Når der er 2 mm mellem mulige
36
måleværdier vurderer vi usikkerheden til at være halvdelen af denne afstand, dvs. 𝛿𝑥 =
1.0 mm. Hvis en måling giver 50 mm vil dette kunne dække over en værdi fra 49 mm og til
51 mm, dvs. målingen er 50.0 ± 1.0 mm.
Side 11 af 13
Opgave 12.
a) 𝐴 = −0.01 ± 0.05 atm
𝐵 = 0.00346 ± 0.00025 atm/K
b) 𝛿𝑝 = 0.039 atm
c) Afvigelsen 𝐴 er fem standardafvigelser, derfor kan det ikke afvises at

regressionslinjen går gennem origo.
with(plots);with(Statistics);with(LinearAlgebra);with(ScientificErrorAnalysis);
x := Vector([100., 150., 200., 250., 300]);y := Vector([.36, .46, .71, .83, 1.04]);
LinearFit(B*t + A, x, y, t, summarize = true);
Summary:
----------------
Model: -.12000000e-1+.34600000e-2*t
----------------
Coefficients:
Estimate Std. Error t-value P(>|t|)
Parameter 1 -0.0120 0.0520 -0.2307 0.8324
Parameter 2 0.0035 0.0002 14.1097 0.0008
----------------
R-squared: 0.9852, Adjusted R-squared: 0.9802
-0.0119999999999999 + 0.00346000000000000 t
parametervalues := LinearFit(B*t + A, x, y, t, output = parametervalues);
[-0.0119999999999999]
parametervalues := [ ]
[ 0.00346000000000000 ]
standarderrors := LinearFit(B*t + A, x, y, t, output = standarderrors);
standarderrors := [0.0520192272145596, 0.000245220988769993]
LinearFit(B*t + A, x, y, t, output = residualstandarddeviation);
0.0387728427295874A := Quantity(parametervalues[1], standarderrors[1]);
A := Quantity(-0.0119999999999999, 0.0520192272145596)
B := Quantity(parametervalues[2], standarderrors[2]);
B := Quantity(0.00346000000000000, 0.000245220988769993)
'A' = ApplyRule(A, round3g[1]);
A = Quantity(-0.01, 0.05)
'B' = ApplyRule(B, round3g[1]);
B = Quantity(0.00346, 0.00025)
Side 12 af 13
Opgave 13.
a) 𝑎 = 3.27 ± 0.12 m/s2
M1 := Quantity(100., 1.2);
M1 := Quantity(100., 1.2)
m1 := Quantity(50., 1.2);
m1 := Quantity(50., 1.2)
a := combine(9.82*(M1 - m1)/(M1 + m1), errors);
a := Quantity(3.273333333, 0.1171103335)
Quantity(3.27, 0.12)
Side 13 af 13
Opgave 1.
En partikel udfører et skråt kast hvor der ses bort fra luftmodstand. I figuren nedenfor er en del af
kasteparablen for partiklen indtegnet. På figuren er markeret tre punkter, 1, 2 og 3. I de tre punkter
er partiklens fart 𝑣1 , 𝑣2 og 𝑣3 .
Hvilken relation mellem de tre værdier af farten er korrekt?
A) 𝑣1 = 𝑣2 = 𝑣3
B) 𝑣1 < 𝑣2 < 𝑣3
C) 𝑣1 < 𝑣3 < 𝑣2
D) 𝑣2 < 𝑣1 < 𝑣3
E) 𝑣2 < 𝑣3 < 𝑣1
F) 𝑣3 < 𝑣1 < 𝑣2
G) 𝑣3 < 𝑣1 < 𝑣2
H) Ved ikke
Side 1 af 11
Opgave 2.
En person sparker til en bold der ligger på toppen af en trappe. Bolden sparkes så
𝑣
starthastigheden, 𝑣, er vandret. Bolden passerer lige akkurat forbi toppen af det
nederste trin. Trinnene er kvadratiske og har sidelængden 𝑑.
𝑑
Hvad er størrelsen af startfarten, 𝑣? 𝑑
√𝑔𝑑
A) 𝑣 = 2
B) 𝑣 = √𝑔𝑑
C) 𝑣 = √3𝑔𝑑
D) 𝑣 = 3√𝑔𝑑
√3𝑔𝑑
E) 𝑣 =
√2
√3𝑔𝑑
F) 𝑣 = 2
3√𝑔𝑑
G) 𝑣 =
√2
√3𝑔𝑑
H) 𝑣 = 4
I) Ved ikke
Side 2 af 11
Opgave 3.
En person der står på ækvator udfører pga. Jordens rotation en jævn cirkelbevægelse. Jordens radius
er 6370 km.
a) Bestem personens acceleration.
Hvis Jorden roterede hurtigere og hurtigere ville person blive vægtløs når acceleration når
værdien 𝑔.
b) Bestem omløbstiden for Jorden hvis en person på ækvator skal være vægtløs.
Side 3 af 11
Opgave 4.
En sten kastes vandret ud fra et punkt A i toppen af et tårn og rammer jorden punktet B, 3.5 s
senere. Sigtelinjen fra A til B danner vinklen 50° med vandret (se figuren).
A
50°
a) Bestem startfarten af stenen.
Side 4 af 11
Opgave 5.
En person leger med en tennisbold i en stor stue og vil forsøge at kaste en bold fra den ene væg og
ramme et lille billede der hænger ℎ = 30.0 cm fra loftet på den modstående væg. Det antages at
personen i kastet slipper bolden i samme højde som billedet hænger. Bolden undgår lige præcis at
ramme loftet. Stuen er 𝐿 = 10.0 m lang.
a) Bestem startfarten af bolden, samt startvinkel og flyvetid, hvis bolden skal ramme billedet.
Side 5 af 11
Opgave 6.
En udspringer springer fra en 3 m vippe. Under springet når udspringeren en højde på 2.5 m over
vippen og lander i vandet i den vandrette afstand 2.8 m fra startpunktet.
a) Bestem komposanterne af starthastigheden, startvinklen samt flyvetiden.
Side 6 af 11
Opgave 7.
I en indkøbsvogn er placeret en lodret legetøjskanon. Indkøbsvognen skubbes med konstant fart 𝑣

henover gulvet i et supermarked. Kanonen sender ved et uheld et projektil lodret op ad i forhold til
indkøbsvognen, med samme fart 𝑣 som indkøbsvognen bevæger sig med. Projektilet ender i
kanonen igen efter at have udført et skråt kast, efter at indkøbsvognen har bevæget sig strækningen
𝐿.
𝐿
Hvad er farten 𝑣, der skal til for at den beskrevne bevægelse er mulig?
A) 𝑣 = √𝑔𝐿
B) 𝑣 = √2𝑔𝐿
C) 𝑣 = √2√2𝑔𝐿
𝑔𝐿
D) 𝑣 = √ 2
𝑔𝐿
E) 𝑣 = √2√2
F) Ved ikke
Side 7 af 11
Opgave 8.
En bold kastes fra en person til en anden person, der befinder sig i afstanden L fra hinanden. Bolden
kastes og gribes i samme højde. Bolden kastes sådan, at modtageren griber bolden med den lavest
mulige fart.
a) Hvilken fart har bolden, umiddelbart før den gribes? I hvilken vinkel skal bolden kastes?
Side 8 af 11
Opgave 9.
En partikel (1) sendes til tiden 𝑡 = 0 vandret med startfarten 𝑣0 fra en ukendt højde ℎ over jorden.
Til samme tidspunkt sendes en anden partikel (2) med startfarten 𝑣0 /2 vandret hen langs jorden.
Den anden partikel starter den vandrette afstand 𝐿 til højre for den første partikel. Der kan ses bort
fra friktion. Til det ukendte tidspunkt, 𝑇, støder de to partikler sammen.
𝑣0
(1)
𝑣0 /2
(2)
a) Bestem tidsintervallet 𝑇.
b) Bestem højden ℎ.
Højden, ℎ, antages nu at være en kendt størrelse.
c) Hvad er størrelsen af den relative hastighed, 𝑣⃗𝑟𝑒𝑙 = 𝑣⃗1 − 𝑣⃗2 , mellem de to partikler
umiddelbart før de støder sammen?
Side 9 af 11
Opgave 10.
En fodboldspiller skal sparke frispark 3𝐿 = 30.0 m fra målet. Muren af modstandere stiller
sig op 10.0 m fra hvor frisparket skal tages. Muren af modspillere er ℎ = 2.0 m høj. Målet
har højden 𝐻 = 2.44 m. Spilleren sparker til bolden, så starthastigheden danner en vinkel på 15°
med vandret, og så hårdt at bolden ikke rammer jorden før den når hen til målet.
a) Tegn en tegning af den fysiske situation, hvor relevante dimensioner fremgår.

b) Bestem den startfart 𝑣1 som spilleren skal sparke med for at bolden lige når over muren.
c) Bestem intervallet for startfarten hvor bolden ender i målet.
Side 10 af 11
Opgave 11.
En bil kører rundt i en cirkelformet bane med radius 𝑅. Bilen starter fra hvile og har den
tangentielle acceleration 𝑎0 .
a) Bestem udtryk for bilens fart og den radiale acceleration.

b) Bestem størrelsen af bilens acceleration når den har kørt én omgang i cirkelbanen.
Side 11 af 11
Opgave 1.
I et skråt kast (projektilbevægelse) er farten 𝑣 beskrevet ved
𝑣 2 = 𝑣02 − 2𝑔𝑦
I ovenstående ligning er 𝑦0 = 0.
Heraf ses at jo større 𝑦 er, dvs. jo højere op i banen, jo lavere er farten. Derfor må vi have at
𝑣2 < 𝑣3 < 𝑣1
Løsningen er svarmulighed E.
Side 1 af 14
Opgave 2.
Vi tegner en skitse af situationen med koordinatsystem:
Vi opskriver bevægelsesligningerne for projektilbevægelse:
𝑥(𝑡) = 𝑣0 𝑡
1
𝑦(𝑡) = − 𝑔𝑡 2
2
Vi indfører tiden 𝑇, hvor bolden lige akkurat passerer forbi toppen af det nederste trin. Til denne tid
vil positionen af bolden være 𝑥(𝑇) = 3𝑑 og 𝑦(𝑇) = −3𝑑:
𝑣0 𝑇 = 3𝑑 (1)
1
− 𝑔𝑇 2 = −3𝑑 (2)
2
Vi isolerer 𝑇 i ligning (2)
1 6𝑑 6𝑑
3𝑑 = 𝑔𝑇 2 ⇔ 𝑇 2 = ⇔𝑇=√
2 𝑔 𝑔
Vi indsætter det fundne udtryk for 𝑇 i ligning (1) og isolerer for 𝑣0
3𝑑 3𝑑 3
𝑣0 = = = √ 𝑑𝑔
𝑇 6𝑑 2
√
𝑔
Løsningen er svarmulighed E.
Side 2 af 14
Opgave 3.
a) Accelerationen er givet ved centripetalaccelerationen, da cirkelbevægelsen er jævn (dvs. med

konstant fart)
𝑣2
𝑎=
𝑅
Farten er givet ved
omkreds 2𝜋𝑅
𝑣= =
omdrejningstid 𝑇
Her er 𝑅 jordens radius. Accelerationen kan derfor opskrives som funktion af omdrejningstiden
2𝜋𝑅 2
( 𝑇 ) 4𝜋 2 𝑅
𝑎= = (1)
𝑅 𝑇2
Vi indsætter 𝑅 = 6370 ⋅ 103 m og 𝑇 = 24 h = 86400 s:
m
𝑎 = 0.0337
s2
b) Vi indsætter 𝑎 = 𝑔 i ligning (1) og isolerer 𝑇
4𝜋 2 𝑅 2
4𝜋 2 𝑅 𝑅
𝑔= 2
⇔ 𝑇 = ⇔ 𝑇 = 2𝜋√ = 5060 s = 1.41 h
𝑇 𝑔 𝑔
Side 3 af 14
Opgave 4.
Vi tegner en skitse med koordinatsystem og hjælpestørrelserne 𝐻 og 𝐿 (beskrevet nedenfor).
𝑦 𝑥
A
50°
B
L
Vi får opgivet flyvetiden 𝑇 = 3.5 s og vinklen 𝜃 = 50°. Vi betegner højden af tårnet for 𝐻 og
kastevidden for 𝐿.
Projektilbevægelse i 𝑦-retningen ved nedslagspunktet giver
1
𝑦(𝑡 = 𝑇) = −𝐻 ⇔ − 𝑔𝑇 2 = −𝐻 ⇔
2
1 2
𝐻 = 𝑔𝑇 (1)
2
Projektilbevægelse i 𝑥-retningen ved nedslagspunktet giver
𝑥(𝑡 = 𝑇) = 𝐿 ⇔
𝑣0 𝑇 = 𝐿 (2)
Geometriske overvejelser giver relationen
𝐻
tan 𝜃 = (3)
𝐿
Vi indsætter ligningerne (1-2) i (3) og løser for startfarten 𝑣0 :
1 2
𝑔𝑇 𝑔𝑇
tan 𝜃 = 2 = ⇔
𝑣0 𝑇 2𝑣0
𝑔𝑇 m
𝑣0 = = 14.4
2 tan 𝜃 s
Side 4 af 14
Opgave 5.
Vi tegner en skitse af situationen med koordinatsystem
Bemærk at bolden starter og slutter i samme højde, nemlig 𝑦 = 0. Bevægelsen er derfor et

specialtilfælde af projektilbevægelse, hvor vi kan bruge følgende simplificerede ligninger for
kastehøjden ℎ og kastevidden 𝐿:
𝑣02 sin2 𝜃
ℎ=
2𝑔
2
𝑣0 sin(2𝜃)
𝐿=
𝑔
Vi dividerer ℎ med 𝐿 og udnytter at sin(2𝜃) = 2 sin(𝜃) cos(𝜃)
𝑣02 sin2 𝜃
ℎ 2𝑔 sin2 𝜃 1 sin 𝜃 1
= 2 = = = tan 𝜃 ⇔
𝐿 𝑣0 sin(2𝜃) 4 sin 𝜃 cos 𝜃 4 cos 𝜃 4
𝑔
4ℎ
𝜃 = tan−1 ( ) = 6.84°
𝐿
Startfarten kan nu bestemmes via formlen for kastevidden
𝑣02 sin(2𝜃)
𝐿= ⇔
𝑔
𝐿𝑔 m
𝑣0 = √ = 20.4
sin(2𝜃) s
Til sidst bestemmes flyvetiden 𝑇
2𝑣0 sin 𝜃
𝑇= = 0.495 s
𝑔
Side 5 af 14
Opgave 6.
Vi tegner en skitse af situationen med et koordinatsystem
Vi skal bestemme 𝑣0𝑥 , 𝑣0𝑦 , 𝜃 samt flyvetiden 𝑇. Bevægelsesligningerne i 𝑥- og 𝑦-retningerne

opskrives
𝑥(𝑡) = 𝑣0𝑥 𝑡
1
𝑦(𝑡) = 𝑣0𝑦 𝑡 − 𝑔𝑡 2
2
𝑣0𝑥 = 𝑣0 cos 𝜃
𝑣0𝑦 = 𝑣0 sin 𝜃
Udspringeren rammer vandet ved 𝑥(𝑇) = 𝐿 og 𝑦(𝑇) = −𝐻
𝐿 = 𝑣0𝑥 𝑇 (1)
1
−𝐻 = 𝑣0𝑦 𝑇 − 𝑔𝑇 2 (2)
2
Til tiden 𝑡 ∗ når udspringeren sit højeste punkt i springet, hvor hastigheden i 𝑦-retningen er 𝑣𝑦 = 0
𝑣𝑦 = 𝑣0𝑦 − 𝑔𝑡 ⇔
0 = 𝑣0𝑦 − 𝑔𝑡 ∗ (3)
I det højeste punkt gælder desuden at 𝑦(𝑡 ∗ ) = ℎ:
1
ℎ = 𝑣0𝑦 𝑡 ∗ − 𝑔𝑡 ∗ 2 (4)
2
Side 6 af 14
Til sidst har vi også at
𝑣0𝑦 𝑣0 sin 𝜃
= ⇔
𝑣0𝑥 𝑣0 cos 𝜃
𝑣0𝑦
tan 𝜃 = (5)
𝑣0𝑥
Da vi har indført hjælpetiden 𝑡 ∗ har vi nu 5 ubekendte. Vi har dog også 5 ligninger. Ligningerne (1-
5) løses i Maple med hensyn til 𝑣0𝑥 , 𝑣0𝑦 , 𝜃, 𝑇 og 𝑡 ∗ :
𝑡 ∗ = 0.71 s
m
𝑣0𝑥 = 1.6
s
m
𝑣0𝑦 = 7
s
𝑇 = 1.8 s
𝜃 = 77°
Side 7 af 14
Opgave 7.
Projektilet skydes lodret op ad med farten 𝑣, men da vognen bevæger sig vandret med farten 𝑣, vil
projektilet både have en lodret og vandret hastighed givet ved
𝑣0𝑥 = 𝑣
𝑣0𝑦 = 𝑣
Vi kan nu opskrive projektilets bevægelse i 𝑥- og 𝑦-retningerne
𝑥(𝑡) = 𝑣𝑡
1
𝑦(𝑡) = 𝑣𝑡 − 𝑔𝑡 2
2
Nedslaget finder sted efter flyvetiden 𝑇. Her vil der gælde at 𝑥(𝑇) = 𝐿 og 𝑦(𝑇) = 0
𝐿
𝑥(𝑇) = 𝐿 ⇔ 𝐿 = 𝑣𝑡 ⇔ 𝑇 = (1)
𝑣
1
𝑦(𝑇) = 0 ⇔ 0 = 𝑣𝑡 − 𝑔𝑇 2 (2)
2
Vi indsætter udtrykket for 𝑇 fra ligning (1) i ligning (2) og isolerer 𝑣
1 2
𝐿 1 𝐿 2 𝑔𝐿
0 = 𝑣( )− 𝑔( ) ⇔ 𝐿 = 2 2
𝑣 2 𝑣 𝑣
𝑔𝐿
𝑣=√
2
Side 8 af 14
Opgave 8.
Bemærk at bolden starter og slutter i samme højde. Bevægelsen er derfor et specialtilfælde af

projektilbevægelse, hvor vi kan bruge følgende simplificerede ligninger for kastevidden 𝐿:
𝑣02 sin(2𝜃)
𝐿= ⇔
𝑔
𝐿𝑔
𝑣0 = √
sin(2𝜃)
Bemærk at startfarten og slutfarten er den samme, da bolden starter og slutter i samme højde. Derfor
er den mindste fart givet ved når
sin(2𝜃) = 1 ⇔ 𝜃 = 45°
𝑣0 = √𝑔𝐿
Side 9 af 14
Opgave 9.
Vi tegner en skitse med et koordinatsystem
a) Partiklernes bevægelse langs 𝑥-aksen er givet ved
𝑥1 (𝑡) = 𝑣0 𝑡
𝑣0
𝑥2 (𝑡) = 𝐿 + 𝑡
2
Vi er interesseret i at bestemme det tidspunkt 𝑇, hvor partiklerne støder sammen. I stødet vil
partiklerne have samme 𝑥 position
𝑥1 (𝑡 = 𝑇) = 𝑥2 (𝑡 = 𝑇) ⇔
𝑣0 𝑣0 𝑣0
𝑣0 𝑇 = 𝐿 + 𝑇 ⇔ 𝑣0 𝑇 − 𝑇 = 𝐿 ⇔ 𝑇 = 𝐿 ⇔
2 2 2
2𝐿
𝑇=
𝑣0
b) Partikel 1’s bevægelse i 𝑦-retningen er givet ved
1
𝑦1 (𝑡) = ℎ − 𝑔𝑡 2
2
Partikel 1 rammer jorden til tiden 𝑇, hvor 𝑦1 = 0
1
𝑦1 (𝑡 = 𝑇) = 0 ⇔ 0 = ℎ − 𝑔𝑇 2 ⇔
2
1 2
ℎ = 𝑔𝑇 (1)
2
Vi indsætter udtrykket for 𝑇 fra spg. a) og finder højden til at være
1 2𝐿 2 2𝑔𝐿2
ℎ = 𝑔( ) = 2
2 𝑣0 𝑣0
Side 10 af 14
c) Højden ℎ er nu en kendt størrelse. Partikel 1’s hastighed i 𝑥- og 𝑦-retningerne opskrives

(1)
𝑣𝑥 = 𝑣0
(2)
𝑣𝑦 = −𝑔𝑡
Sammenstødet finder sted til tiden 𝑇, som kan bestemmes ud fra ligning (1) i spg. b):
1 2 2ℎ
ℎ= 𝑔𝑇 ⇔ 𝑇 = √
2 𝑔
Umiddelbart inden stødet er partikel 1’s hastighed

(1)
𝑣𝑥 = 𝑣0
(1)
𝑣𝑦 = −𝑔𝑇 = −√2𝑔ℎ
Hastighedsvektoren ⃗⃗⃗⃗
𝑣1 er derfor
𝑣0
𝑣1 = (
⃗⃗⃗⃗ )
−√2𝑔ℎ
Partikel 2 har en konstant hastighed kun i 𝑥-retningen. Hastighedsvektoren ⃗⃗⃗⃗

𝑣2 er derfor
𝑣0 /2
𝑣2 = (
⃗⃗⃗⃗ )
0
Den relative hastighed kan nu udregnes
𝑣0 𝑣 /2 𝑣0 /2
𝑣rel = ⃗⃗⃗⃗
⃗⃗⃗⃗⃗⃗ 𝑣1 − ⃗⃗⃗⃗
𝑣2 = ( )− ( 0 ) =( )
−√2𝑔ℎ 0 −√2𝑔ℎ
Størrelsen af den relative hastighed er givet ved
𝑣0 2 2 𝑣02
|𝑣 √
rel | = ( ) + (−√2𝑔ℎ) =
⃗⃗⃗⃗⃗⃗ √ + 2𝑔ℎ
2 4
Side 11 af 14
Opgave 10.
a) Vi tegner en skitse af den fysiske situation
b) Parabelbanen 𝑦(𝑥) for projektilbevægelse skrives op

𝑔 2
𝑦(𝑥) = tan(𝜃) 𝑥 − 𝑥
2𝑣02 cos 2 (𝜃)
Vi isolerer nu for 𝑣0
𝑔 2
𝑦 − tan(𝜃) 𝑥 = − 𝑥 ⇔
2𝑣02 cos2 (𝜃)
2𝑣02 cos2 (𝜃) (tan(𝜃) 𝑥 − 𝑦) = 𝑔𝑥 2 ⇔
1 𝑔𝑥 2
𝑣0 = √ (1)
cos(𝜃) 2(tan(𝜃) 𝑥 − 𝑦)
En bane, der rammer den øverste del af muren, findes ved at indsætte 𝑥 = 𝐿 = 10.0 m og 𝑦 = ℎ =
2.0 m i ligning (1):
m
𝑣1 = 27.8
s
c) Vi udregner startfarten for de to ekstreme tilfælde, nemlig hvor bolden rammer mållinjen
(𝑥, 𝑦) = (3𝐿, 0) og hvor bolden rammer målets overligger (𝑥, 𝑦) = (3𝐿, 𝐻).
Når bolden rammer mållinjen (𝑥, 𝑦) = (3𝐿, 0) har vi
1 3𝑔𝐿 m
𝑣0 = √ = 24.3
cos(𝜃) 2 tan 𝜃 s
Bemærk at ved denne fart fanges bolden af muren, jf. spg b).
Når bolden rammer overliggeren (𝑥, 𝑦) = (3𝐿, 𝐻) har vi
Side 12 af 14
1 9𝑔𝐿2 m
𝑣0 = √ = 29.1
cos(𝜃) 2(tan(𝜃) 3𝐿 − 𝐻) s
Heraf kan vi konkludere at farten skal være i intervallet

m m
27.8 < 𝑣0 < 29.1
s s
Intervallet er relativt smalt, så det er ikke let at score i den beskrevne situation.
Side 13 af 14
Opgave 11.
a) Den tangentielle acceleration er
𝑑𝑣
𝑎tan = = 𝑎0
𝑑𝑡
Vi integrerer med hensyn til tiden
𝑣0 𝑡
∫ d𝑣 = ∫ 𝑎0 d𝑡 ⇔
0 0
𝑣(𝑡) = 𝑎0 𝑡
Den radiale acceleration er givet ved centripetalaccelerationen
𝑣 2 (𝑡) 𝑎02 𝑡 2
𝑎rad = =
𝑅 𝑅
b) Den tangentielle acceleration er konstant under cirkelbevægelsen, mens den radiale acceleration
øges med tiden 𝑡. Vi må derfor først bestemme den tid 𝑇 det tager for bilen at gennemføre én
omgang.
Bevægelsen langs den tangentielle strækning er en 1-dimensional bevægelse med længden 2𝜋𝑅 og
konstant acceleration 𝑎0 . Derfor kan vi benytte formlerne for 1-dimensional bevægelse med
konstant acceleration
1
𝑥(𝑡) = 𝑎0 𝑡 2
2
Bemærk at her er 𝑥 den tangentielle strækning!
Efter én omgang har vi at 𝑥(𝑇) = 2𝜋𝑅:
1
2𝜋𝑅 = 𝑎 𝑇2 ⇔
2 0
𝜋𝑅
𝑇 = 2√
𝑎0
Den radiale acceleration efter én omgang (dvs. efter tiden 𝑇) kan nu bestemmes
𝑎02 𝑇 2 𝑎02 4𝜋𝑅

𝑎rad (𝑡 = 𝑇) = = = 4𝜋𝑎0
𝑅 𝑅 𝑎0
Vi har nu de to komposanter og finder størrelsen af accelerationen til at være
2 2
𝑎 = √𝑎tan + 𝑎rad = √𝑎02 + 16𝜋 2 𝑎02 = 𝑎0 √1 + 16𝜋 2 .
Side 14 af 14
Opgave 1.
En kasse med massen 𝑚 befinder sig på en

vandret, glat overflade. Der trækkes i kassen 𝐹
med en konstant kraft, 𝐹, der danner vinklen 𝜃
med vandret. Vi betrager systemet under 𝜃
𝑚
bevægelsen.
a) Tegn et kraftdiagram for kassen.

b) Bestem et udtryk for accelerationen af kassen.
c) Bestem et udtryk for normalkraften på kassen.
Side 1 af 7
Opgave 2.
To klodser med masserne 𝑚𝐴 og 𝑚𝐵 er forbundet via en snor.

Desuden trækkes der i kassen med massen 𝑚𝐴 med en lodret kraft, 𝐹.
𝐹 𝑥
a) Bestem accelerationen af kasserne.
b) Bestem et udtryk for størrelsen af snorkraften, 𝑆.
Lad 𝐹 = 30.0 N, 𝑚𝐴 = 3.00 kg og 𝑚𝐵 = 2.00 kg. 𝑚𝐴
c) Hvad er accelerationen af kasserne? Hvad betyder det?

𝑆
𝑚𝐵
Side 2 af 7
Opgave 3.
En partikel med massen 2.0 kg bevæger sig langs en ret linje. Figuren viser hastigheden af af
partiklen som funktion af tiden.
a) Hvad er den maksimale værdi af summer af kræfterne på partiklen? Hvornår har summen af
kræfterne denne værdi?
b) Hvornår er summen af kræfterne på partiklen nul?
c) Hvad er summer af kræfterne på partiklen til tiden 𝑡 = 1.4 s?
Side 3 af 7
Opgave 4.
En person med massen 𝑀 står stille på jorden. Personen skubber op

på en vægtstang med samlet masse 2𝑚, så stangen accelererer op ad
med accelerationen 𝑎. Personens arme kan regnes for masseløse.
Hvad er normalkraften fra gulvet på personen?
A) 𝑛 = 𝑀𝑔
B) 𝑛 = (𝑀 + 𝑚)𝑔
C) 𝑛 = (𝑀 + 2𝑚)𝑔
D) 𝑛 = 𝑀𝑔 + 𝑚𝑎
E) 𝑛 = 𝑀𝑔 + 2𝑚𝑎
F) 𝑛 = 𝑀𝑔 + 2𝑚(𝑎 + 𝑔)
G) 𝑛 = (𝑀 + 2𝑚)(𝑎 + 𝑔)
H) Ved ikke
Side 4 af 7
Opgave 5.
En kasse med massen 𝑚 befinder sig på et

glat skråplan. Der skubbes på kassen med
en konstant vandret kraft, 𝐹. Skråplanet
danner vinklen 𝜃 med vandret. Vi betrager
systemet under bevægelsen. 𝐹
a) Tegn et kraftdiagram for kassen. 𝜃

b) Bestem et udtryk for accelerationen
af kassen.
c) Bestem et udtryk for normalkraften
på kassen.
Side 5 af 7
Opgave 6.
Tre kasser med masserne 𝑚A , 𝑚B , 𝑚C trækkes hen over en glat overflade af en vandret kraft, 𝐹.
a) Bestem kassernes acceleration, 𝑎.

b) Bestem snorkraften, 𝑆BC , der påvirker kasserne B og C.
c) Bestem snorkraften, 𝑆AB , der påvirker kasserne A og B.
Side 6 af 7
Opgave 7.
En let kasse står oven på en tung kasse. Den tunge kasse står på en
vandret, ru overflade. Der skubbes til den tunge kasse med en
vandret, konstant kraft. De to kasser bevæger sig mod højre med
konstant hastighed uden at bevæge sig i forhold til hinanden.
a) Tegn kraftdiagrammer for hver af de to kasser.
Nu øges den påtrykte kraft så systemet accelererer mod højre. Der er stadig ingen relativ
bevægelse mellem kasserne.
b) Tegn kraftdiagrammer for hver af de to kasser.
Side 7 af 7
Opgave 1.
a) Vi tegner en skitse med kræfterne og koordinatsystem. Vi skitserer også 𝑥- og 𝑦-komposanterne

af trækkraften 𝐹
𝐹𝑦 = 𝐹 cos 𝜃
𝐹 𝑦
𝑚
𝜃
𝑛
𝐹𝑥 = 𝐹 cos 𝜃 𝑥
𝑤 = 𝑚𝑔
Her bør det bemærkes at normalkraften 𝑛 ikke er lig med vægten 𝑤, da kraften 𝐹 har en komposant
i 𝑦-retningen.
b) Vi opskriver Newtons 2. lov i 𝑥-retningen, som er bevægelsesretningen:
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 𝐹𝑥 = 𝐹 cos 𝜃 ⇔
𝐹
𝑎 = 𝑚 cos 𝜃
c) Vi bestemmer normalkraften ved at opskrive Newtons 2. lov i 𝑦-retningen. I denne retning er

accelerationen nul, da kassen ikke bevæger sig i 𝑦-retningen.
N2(𝑦): 0 = 𝑛 − 𝑚𝑔 + 𝐹𝑦 = 𝑛 − 𝑚𝑔 + 𝐹 sin 𝜃 ⇔
𝑛 = 𝑚𝑔 − 𝐹 sin 𝜃
Bemærk at hvis 𝐹 bliver for stor flyver kassen op ad og har ikke længere kontakt med underlaget.
Side 1 af 7
Opgave 2.
Vi tegner en skitse med kræfterne og koordinatsystem
𝑚𝐴 𝑥
𝑤A = 𝑚A 𝑔
𝑆
𝑚𝐵
𝑤B = 𝑚B 𝑔
a) Vi betragter kræfterne på begge kasser i 𝑥-retningen:
N2(A+B, 𝑥): (𝑚𝐴 + 𝑚𝐵 )𝑎 = −𝑤B + 𝑆 − 𝑆 − 𝑤A + 𝐹 ⇔
(𝑚𝐴 + 𝑚𝐵 )𝑎 = 𝐹 − (𝑚𝐴 + 𝑚𝐵 )𝑔 ⇔
𝐹
𝑎=𝑚 −𝑔
𝐴 +𝑚𝐵
b) Vi opskriver Newtons 2. lov på kasse B
N2(B, 𝑥): 𝑚𝐵 𝑎 = 𝑆 − 𝑚𝐵 𝑔
Vi indsætter udtrykket for accelerationen fra spg. a):
𝐹
𝑚𝐵 ( − 𝑔) = 𝑆 − 𝑚𝐵 𝑔 ⇔
𝑚𝐴 + 𝑚𝐵
𝑚𝐵 𝐹
− 𝑚𝐵 𝑔 = 𝑆 − 𝑚𝐵 𝑔 ⇔
𝑚𝐴 + 𝑚𝐵
𝑚𝐵
𝑆= 𝐹
𝑚𝐴 + 𝑚𝐵
Bemærk at dette spørgsmål også kunne løses ved at betragte kasse A i stedet for B.
c) Ved indsættelse af talværdierne 𝐹 = 30.0 N, 𝑚𝐴 = 3.00 kg og 𝑚𝐵 = 2.00 kg i udtrykket for

accelerationen fås
𝑎 = −3.82 m/s 2
Side 2 af 7
Opgave 3.
a) Summen af kræfterne er proportional med accelerationen via Newtons 2. lov
∑ 𝐹 = 𝑚𝑎
Accelerationen er givet ved tangentens hældning på 𝑣 − 𝑡 grafen. Den maksimale hældning er i

tidsintervallet 6 − 10 s, hvor accelerationen er
m m
Δ𝑣 11.0 s − 3.0 s m
𝑎= = = 2.0 2
Δ𝑡 10.0 s − 6.0 s s
Summen af kræfterne er derfor
m
∑ 𝐹 = 2.0 kg ⋅ 2.0 = 4.0 N
s2
b) Summen af kræfter er nul når accelerationen er nul, dvs. når hastigheden er konstant. Det gælder
i tidsintervallet [2.0 s, 6.0 s].
c) Accelerationen til tiden 𝑡 = 1.4 s regnes ud fra hældningen på 𝑣 − 𝑡 grafen i tidsintervallet 0 −

2.0 s
m m
Δ𝑣 3.0 s − 0 s m
𝑎= = = 1.5 2
Δ𝑡 2.0 s − 0 s s
Summen af kræfterne er derfor
m
∑ 𝐹 = 2.0 kg ⋅ 1.5 = 3.0 N
s2
Side 3 af 7
Opgave 4.
Vi tegner separate kraftdiagrammer for manden og vægtstangen
Kraftdiagram for mand Kraftdiagram for vægtstang
𝐹
𝐹 𝑦
(2𝑚)𝑔
𝑛 𝑀𝑔
Vi har indført kraften 𝐹, som manden skubber vægtstangen med. Newtons 3. lov fortæller os at
vægtstangen må påvirke manden med en ligeså stor, men modsatrettet kraft.
Vi opskriver nu Newtons 2. lov for manden, som står stille (dvs. ingen acceleration)
N2(mand, 𝑦): 0 = 𝑛 − 𝑀𝑔 − 𝐹 ⇔
𝑛 = 𝑀𝑔 + 𝐹
For at bestemme kraften 𝐹 opskrives Newtons 2. lov for vægtstangen, som har en kendt
acceleration 𝑎 i den positive 𝑦-retning:
N2(vægtstang, 𝑦): 2𝑚𝑎 = 𝐹 − 2𝑚𝑔 ⇔

𝐹 = 2𝑚(𝑎 + 𝑔)
Vi indsætter udtrykket for 𝐹 i udtrykket for normalkraften 𝑛 og finder
𝑛 = 𝑀𝑔 + 2𝑚(𝑎 + 𝑔)
Løsningen er svarmulighed F.
Side 4 af 7
Opgave 5.
a) Vi tegner en skitse med kræfterne og et vinklet koordinatsystem, hvor 𝑥-aksen er parallel med
skråplanet. Vi illustrerer også komposanterne af skubbekraften 𝐹 og tyngdekraften i det vinklet
koordinatsystem.
𝜃 𝑛
𝐹
𝜃
𝑚𝑔
𝜃
b) Kassen accelerer kun langs 𝑥-aksen i det vinklet koordinatsystem. Derfor opskrives Newtons
anden lov i 𝑥-retningen
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 𝐹 cos 𝜃
⏟ − 𝑚𝑔
⏟ sin 𝜃 ⇔
𝑥−komposant af skubbekraft 𝐹 𝑥−komposant af tyngdekraft
𝐹
𝑎 = 𝑚 cos 𝜃 − 𝑔 sin 𝜃
c) Newtons 2. lov opskrives i 𝑦-retningen, hvor accelerationen er nul
N2(𝑦): 0=𝑛− 𝐹⏟sin 𝜃 − 𝑚𝑔 cos 𝜃

⏟ ⇔
𝑦−komposant af skubbekraft 𝐹 𝑦−komposant af tyngdekraft
𝑛 = 𝐹 sin 𝜃 + 𝑚𝑔 cos 𝜃
Side 5 af 7
Opgave 6.
Vi betragter systemet bestående af de forbundne kasser på en glat overflade (dvs. ingen

gnidningskraft), der påvirkes af en horisontal kraft 𝐹. Vi laver et kraftdiagram med
koordinatsystem.
𝑛𝐶 𝑛𝐵 𝑛𝐴 𝑥
−𝑆𝐵𝐶 𝑆𝐵𝐶 −𝑆𝐴𝐵 𝑆𝐴𝐵 𝐹
𝑚𝐶 𝑔 𝑚𝐵 𝑔 𝑚𝐴 𝑔
I ovenstående diagram er indtegnet alle kræfter, der påvirker kasserne. Bemærk at i 𝑦-retningen er
normalkraften lig med vægten, da kasserne ikke accelerer i denne retning. Bevægelsen vi er
interesseret i foregår i 𝑥-retningen. Bemærk også at snorkræfterne er skrevet op i par i henhold til
Newtons 3. lov.
a) Da kasserne er forbundet via stive masseløse snore vil accelerationen af hver kasse være ens. For
at bestemme accelerationen er det nemmest at betragte kræfterne på alle kasserne i 𝑥-retningen. Vi
opskriver Newtons 2. lov for systemet bestående af de tre kasser.
N2(A+B+C, 𝑥): (𝑚A + 𝑚B + 𝑚C )𝑎 = ∑ 𝐹𝑥 = 𝑆𝐵𝐶 − 𝑆𝐵𝐶 + 𝑆𝐴𝐵 − 𝑆𝐴𝐵 + 𝐹 ⇔

(𝑚A + 𝑚B + 𝑚C )𝑎 = 𝐹 ⇔
𝐹
𝑎=𝑚
A +𝑚B +𝑚C
b) Vi opskriver Newtons 2. lov kun for kasse C
N2(C, 𝑥): 𝑚C 𝑎 = 𝑆BC

𝑚C
𝑆BC = 𝑚 𝐹
A +𝑚B +𝑚C
c) Vi opskriver Newtons 2. lov kun for kasse B
N2(B,𝑥): 𝑚B 𝑎 = 𝑆AB − 𝑆BC
𝑆AB = 𝑚B 𝑎 + 𝑆BC
𝑚B +𝑚C
𝑆AB = 𝑚 𝐹
A +𝑚B +𝑚C
Side 6 af 7
Opgave 7.
I denne opgave skal det bemærkes at der er gnidninskræfter i spil både mellem kasserne og mellem
den tunge kasse og underlaget.
a) Da kasserne bevæger sig med konstant hastighed, må accelerationen være nul. Det betyder at
summen af kræfter er nul i begge retninger. Kraftdiagrammer:
𝑛𝑇
𝑦
𝑛𝐿
𝐹 𝑛𝐿
𝑥
𝑤𝐿 𝑓𝑘
𝑤𝑇
Bemærk at kraftvektorerne summerer op til at give nul i både 𝑥- og 𝑦-retningerne for hver kasse.
Her betegner 𝑓𝑘 den kinematiske gnidningskraft mellem den tunge kasse og underlaget.
Bemærk også at 𝑛𝐿 påvirker den tunge kasse på grund af Newtons 3. lov.
b) Nu accelerer begge kasser, så vi forventer at der vil være en resulterende kraft i den positive 𝑥-
retning på hver kasse. Desuden skal den resulterende kraft være ens på begge kasser, så de accelerer
lige hurtigt og derved ikke bevæger sig i forhold til hinanden.
𝑛𝑇
𝑓𝑠 𝑦
𝑛𝐿
𝑛𝐿
𝐹
𝑓𝑠
𝑥
𝑤𝐿 𝑓𝑘
𝑤𝑇
Her betegner 𝑓𝑠 den statiske gnidningskraft.
Side 7 af 7
Kapitel 5 – Opgaver (del 1 af 2) Fysik 1
Opgave 1.
En curlingsten påvirkes af en spiller med en skråt ned ad rettet kraft som vist i figuren herunder.
Curlingstenen glider og accelererer i situationen mod højre hen over en ru overflade med 𝜇𝜇k < 1.
A B C D E F G
Hvilke af de ovenfor viste kræfter skal indgå i et kraftdiagram for curlingstenen i den beskrevne
situation? Både retning og størrelse af kræfterne skal passe.
A) A
B) B
C) C
D) D
E) E
F) F
G) G
H) Ved ikke
Side 1 af 8
Opgave 2.
En kasse transporteres op ad en rulletrappe (se figuren til højre).

Accelerationen af kassen og rulletrappe har begge størrelsen 𝑎𝑎 og 𝑎𝑎⃗
danner vinklen 45° med vandret. Kassen glider ikke i forhold til
rulletrappen.
Hvilket af nedenstående kraftdiagrammer for kassen er mest korrekt med hensyn til kræfternes
retning og størrelse? Tallene i figuren herunder angiver størrelsen af kræfterne i newton.
A B C D E F
5 5
4 4
3 3
2 2 2 2 2 2
3 3 3 3 3 3
A) A
B) B
C) C
D) D
E) E
F) F
G) Ved ikke
Side 2 af 8
Opgave 3.
En kasse med massen 𝑀𝑀 er placeret på et vandret bord. En snor går fra kassen over en masseløs,
friktionsfri trisse og er i den anden ende fastgjort til en anden kasse med massen 𝑚𝑚. Systemet
slippes fra hvile.
𝑀𝑀
𝑚𝑚
a) Bestem acceleration af kasserne hvis bordet er glat.

b) Bestem accelerationen af kaserne hvis bordet har en ru overflade. Den kinematiske
friktionskoefficient mellem kassen og bordet er 𝜇𝜇k .
Side 3 af 8
Opgave 4.
En kasse med massen 𝑀𝑀 er placeret på et glat skråplan. Skråplanet danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret.
En snor går fra kassen over en masseløs, friktionsfri trisse. I den anden ende er snoren fastgjort til
en anden kasse med massen 𝑚𝑚. Systemet slippes fra hvile og kassen på skråplanet begynder at
accelerere ned ad.
𝑀𝑀
𝑚𝑚
𝜃𝜃
a) Bestem acceleration af kasserne samt størrelsen af snorkraften.

b) Bestem acceleration af kasserne hvis skråplanet har en ru overflade. Den kinematiske
friktionskoefficient mellem kassen og bordet er 𝜇𝜇k .
Side 4 af 8
Opgave 5.
En partikel med masse 𝑚𝑚 bevæger sig rundt i en vandret, jævn

cirkelbevægelse med radius 𝑟𝑟. Bevægelsen foregår på indersiden
af en kegle, som illustreret i figuren. Indersiden af keglen er glat.
a) Tegn et kraftdiagram for partiklen.

b) Bestem farten af partiklen.
Side 5 af 8
Opgave 6.
En partikel med massen 𝑚𝑚 = 200 g, sidder fast i den ene ende af en masseløs fjeder. Fjederens
anden ende kan rotere frit om en akse, og der ses bort fra tyngdekraft og friktion. Partiklen udfører
en jævn cirkelbevægelse med perioden 𝑇𝑇 = 3.14 s. Banens radius er 𝑅𝑅 = 1.0 m. Det oplyses at
fjederkonstanten er 𝑘𝑘 = 5.0 N/m. Situation er vist nedenfor, set oppe fra.
𝑅𝑅
𝑘𝑘 𝑚𝑚
Hvilken af følgende længder er tættest på fjederens ustrakte længde?
A) 0.16 m
B) 0.20 m
C) 0.84 m
D) 0.92 m
E) 1.16 m
F) Ved ikke
Side 6 af 8
Opgave 7.
En kasse med massen 𝑚𝑚 befinder sig på en vandret, ru overflade. Den kinematiske

friktionskoefficient mellem kassen og overfladen er 𝜇𝜇k . Der trækkes i kassen med en konstant kraft,
𝐹𝐹, der danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret.
a) Tegn et kraftdiagram for kassen når den accelererer mod højre.

b) Bestem et udtryk for klodsen acceleration når den accelererer mod højre.
Kassen trækkes nu mod højre med en kraft, 𝐹𝐹, så den har konstant hastighed.
c) Bestem et udtryk for den nødvendige kraft, 𝐹𝐹.

d) Bestem den vinkel, 𝜃𝜃min , hvor den påkrævede kraft, 𝐹𝐹, er mindst.
Side 7 af 8
Opgave 8.
En kasse med massen slippes fra hvile lige over et transportbånd. Transportbåndet drives af en
motor så det roterer med konstant fart 𝑣𝑣. Den dynamiske friktionskoefficient mellem kassen og
transportbåndet er 𝜇𝜇k .
𝑣𝑣⃗
𝑚𝑚
a) Fra det øjeblik kassen kommer i kontakt med transportbåndet til den ikke længere glider i forhold
til transportbåndet går der tidsrummet
A) 0 s (pga. friktion klæber kassen sig øjeblikkeligt til transportbåndet)

𝑣𝑣
B) 2𝜇𝜇 𝑔𝑔
k
𝑣𝑣
C) 𝜇𝜇k 𝑔𝑔
2𝑣𝑣
D) 𝜇𝜇k 𝑔𝑔
E) Ved ikke
b) Vi betragter nu hele det tidsrum hvor kassen glider i forhold til transportbåndet.
Hvilke af følgende udsagn er korrekte?

𝑣𝑣 2
A) Kassen har bevæget sig strækningen 2𝜇𝜇 𝑔𝑔.
k
𝑣𝑣 2
B) Kassen har bevæget sig strækningen 𝜇𝜇 𝑔𝑔.
k
2𝑣𝑣 2
C) Kassen har bevæget sig strækningen 𝜇𝜇 𝑔𝑔.
k
𝑣𝑣 2
D) Transportbåndet har bevæget sig strækningen 2𝜇𝜇 𝑔𝑔.
k
𝑣𝑣 2
E) Transportbåndet har bevæget sig strækningen 𝜇𝜇 𝑔𝑔.
k
2𝑣𝑣 2
F) Transportbåndet har bevæget sig strækningen 𝜇𝜇 𝑔𝑔.
k
G) Ved ikke
Side 8 af 8
Kapitel 5 – Løsninger (del 1 af 2) Fysik 1
Opgave 1.
Curlingstenen påvirkes af en tyngdekraft (ned ad), normalkraft (op ad), friktionskraft (mod venstre)
og den eksterne kraft (mod højre ned ad).
• Skubbekraften, E, er derfor med.

• Den lodrette komposant af skubbekraften E skal sammen med tyngdekraften give størrelsen
på normalkraften. Dette passer med C (som tyngdekraft) og B (som normalkraft).
• Den vandrette komposant af skubbekraften E skal være større end friktionskraften, ellers
accelererer curlingstenen sig ikke mod højre. Dette er opfyldt for F.
Løsningen er svarmuligheder B, C, E og F.
Side 1 af 9
Opgave 2.
Da kassen accelerer skråt op ad med en vinkel på 45° med vandret, skal summen af alle kræfter
også pege skråt op ad med samme vinkel, jvf. Newtons 2. lov. Dette gælder kun for kraftdiagram D.
Side 2 af 9
Opgave 3.
Vi tegner kraftdiagrammer for hver kasse med hvert deres koordinatsystem. Vi inkluderer
friktionskraften i diagrammet.
𝑛𝑛
𝑦𝑦
𝑀𝑀 𝑆𝑆
𝑥𝑥
𝑓𝑓k
𝑀𝑀𝑀𝑀 𝑆𝑆
𝑚𝑚
𝑦𝑦
𝑚𝑚𝑚𝑚
a) Her er 𝑓𝑓k = 0! Vi opskriver Newtons 2. lov i bevægelsesretningen for begge kasser:
N2(𝑀𝑀, 𝑥𝑥): 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑆𝑆 (1)
N2(𝑚𝑚, 𝑦𝑦): 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝑆𝑆 (2)
Bemærk at kasserne har samme acceleration, da de er forbundet via en ideel snor. Vi indsætter
ligning (1) i ligning (2) og løser for 𝑎𝑎
𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝑀𝑀𝑀𝑀 ⇔

(𝑚𝑚 + 𝑀𝑀)𝑎𝑎 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 ⇔
𝑚𝑚
𝑎𝑎 = 𝑔𝑔
𝑚𝑚 + 𝑀𝑀
b) Vi opskriver Newtons love for begge kasser i begge retninger – nu med friktionskraften:
N1(𝑀𝑀, 𝑦𝑦): 𝑀𝑀 ∙ 0 = 𝑛𝑛 − 𝑀𝑀𝑀𝑀 ⇒ 𝑛𝑛 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
N2(𝑀𝑀, 𝑥𝑥): 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑆𝑆 − 𝑓𝑓k (3)
Friktionskraften er givet ved 𝑓𝑓k = 𝜇𝜇k 𝑛𝑛 = 𝜇𝜇k 𝑀𝑀𝑀𝑀. Denne relation indsættes i ligning (3), hvorefter
snorkraften 𝑆𝑆 isoleres og indsættes i ligning (4)
𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑆𝑆 − 𝜇𝜇k 𝑀𝑀𝑀𝑀 ⇒ 𝑆𝑆 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 + 𝜇𝜇k 𝑀𝑀𝑀𝑀
𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 − (𝑀𝑀𝑀𝑀 + 𝜇𝜇k 𝑀𝑀𝑀𝑀) ⇔

𝑚𝑚−𝜇𝜇k 𝑀𝑀
𝑎𝑎 = 𝑔𝑔 𝑚𝑚+𝑀𝑀
Side 3 af 9
Opgave 4.
Vi tegner kraftdiagrammer for hver kasse med hvert deres koordinatsystem. Vi inkluderer
friktionskraften i diagrammet.
𝑦𝑦
𝑛𝑛 𝑆𝑆
𝑥𝑥
𝑀𝑀
𝑆𝑆 𝑦𝑦
𝑚𝑚
𝑀𝑀𝑀𝑀
𝜃𝜃 𝑚𝑚𝑚𝑚
a) Her er 𝑓𝑓k = 0! Vi opskriver Newtons 2. lov i bevægelsesretningen for begge kasser:
N2(𝑀𝑀, 𝑥𝑥): 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃 − 𝑆𝑆 (1)
N2(𝑚𝑚, 𝑦𝑦): 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑆𝑆 − 𝑚𝑚𝑚𝑚 (2)
Bemærk at kasserne har samme acceleration, da de er forbundet via en ideel snor. Vi adderer
ligning (1) med ligning (2) og isolerer for accelerationen 𝑎𝑎
𝑀𝑀𝑀𝑀 + 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃 − 𝑆𝑆 + (𝑆𝑆 − 𝑚𝑚𝑚𝑚) ⇔

(𝑚𝑚 + 𝑀𝑀)𝑎𝑎 = (𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃 − 𝑚𝑚)𝑔𝑔 ⇔
𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃−𝑚𝑚
b) Nu inkluderes friktionskraften 𝑓𝑓k = 𝜇𝜇k 𝑛𝑛. Vi opskriver Newtons love for begge kasser i begge
retninger
N1(𝑀𝑀, 𝑦𝑦): 𝑀𝑀 ⋅ 0 = 𝑛𝑛 − 𝑀𝑀𝑀𝑀 cos 𝜃𝜃 ⇒ 𝑛𝑛 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 cos 𝜃𝜃
N2(𝑀𝑀, 𝑥𝑥): 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃 − 𝑆𝑆 − 𝑓𝑓k ⇔

𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃 − 𝑆𝑆 − 𝜇𝜇k 𝑛𝑛 ⇔
𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 sin 𝜃𝜃 − 𝑆𝑆 − 𝜇𝜇k 𝑀𝑀𝑀𝑀 cos 𝜃𝜃 ⇔
𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑀𝑀𝑀𝑀(sin 𝜃𝜃 − 𝜇𝜇k cos 𝜃𝜃) − 𝑆𝑆 (3)
Vi adderer ligning (3) med ligning (4) og isolerer for 𝑎𝑎

𝑀𝑀(sin 𝜃𝜃−𝜇𝜇k cos 𝜃𝜃)−𝑚𝑚
Side 4 af 9
Opgave 5.
a) Vi tegner et kraftdiagram med koordinatsystem. Der virker tyngdekraft og normalkraft på

partiklen. Vi vælger 𝑥𝑥-aksen til at gå i radial retning (ind mod centrum af cirkelbevægelsen).
𝑦𝑦
𝑛𝑛
𝑥𝑥
𝜃𝜃
𝑟𝑟
ℎ
𝑚𝑚𝑚𝑚
𝜃𝜃
b) Vi opskriver Newtons 2. lov i 𝑥𝑥- og 𝑦𝑦-retninger. I 𝑥𝑥-retningen udfører partiklen en

cirkelbevægelse med konstant fart 𝑣𝑣. I 𝑦𝑦-retningen er der ingen acceleration.
𝑚𝑚𝑚𝑚
N1(𝑦𝑦): 𝑚𝑚 ⋅ 0 = 𝑛𝑛 cos 𝜃𝜃 − 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 0 ⇒ 𝑛𝑛 = cos 𝜃𝜃
N2(𝑥𝑥): 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑐𝑐 = 𝑛𝑛 sin 𝜃𝜃

𝑣𝑣 2
𝑚𝑚 = 𝑛𝑛 sin 𝜃𝜃
𝑟𝑟
Vi indsætter udtrykket for normalkraften i N2(𝑥𝑥) og bestemmer farten 𝑣𝑣:
𝑣𝑣 2 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝑚𝑚 = sin 𝜃𝜃 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 tan 𝜃𝜃 ⇔
𝑟𝑟 cos 𝜃𝜃
𝑣𝑣 2 = 𝑔𝑔𝑔𝑔 tan 𝜃𝜃 ⇔
𝑣𝑣 = �𝑔𝑔𝑔𝑔 tan 𝜃𝜃
ℎ
Vi kan også anvende at tan 𝜃𝜃 = 𝑟𝑟 til at skrive svaret som
𝑣𝑣 = �𝑔𝑔ℎ
Begge svar er korrekte, da 𝑟𝑟, ℎ og 𝜃𝜃 opgives i opgaven.
Side 5 af 9
Opgave 6.
Vi tegner et kraftdiagram for partiklen med koordinatsystem. Vi vælger 𝑥𝑥-aksen til gå i radial
retning. Der ses bort fra tyngdekraften i denne opgave.
𝑅𝑅
𝑘𝑘 𝐹𝐹 = 𝑘𝑘𝑘𝑘 𝑚𝑚
𝑥𝑥0 𝐿𝐿 𝑥𝑥
𝑅𝑅
Fjederen er udstrakt fra sin ligevægtsposition 𝑥𝑥0 med afstanden 𝐿𝐿. Fra tegningen ses det at 𝑥𝑥0 + 𝐿𝐿 =
𝑅𝑅 ⇒ 𝐿𝐿 = 𝑅𝑅 − 𝑥𝑥0 . Fjederkraften er givet ved Hookes lov
𝐹𝐹 = 𝑘𝑘𝑘𝑘 = 𝑘𝑘(𝑅𝑅 − 𝑥𝑥0 )
Partiklen udfører en cirkelbevægelse med konstant fart 𝑣𝑣, hvilket betyder at partiklens acceleration
𝑣𝑣 2
er givet ved 𝑎𝑎c = . Vi opskriver nu Newtons 2. lov i 𝑥𝑥-retning
𝑅𝑅
N2(𝑥𝑥): 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑐𝑐 = 𝐹𝐹
𝑣𝑣 2
𝑚𝑚 = 𝑘𝑘(𝑅𝑅 − 𝑥𝑥0 )
𝑅𝑅
Partiklens fart 𝑣𝑣 omskrives via
omkreds 2𝜋𝜋𝜋𝜋
𝑣𝑣 = =
omdrejningstid 𝑇𝑇
Vi indsætter i N2(𝑥𝑥) og løser for ligevægtspositionen 𝑥𝑥0
2𝜋𝜋𝜋𝜋 2
� 𝑇𝑇 �
𝑚𝑚 = 𝑘𝑘(𝑅𝑅 − 𝑥𝑥0 ) ⇔
𝑅𝑅
4𝜋𝜋 2 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝑥𝑥0 = 𝑅𝑅 − = 0.84 m
𝑘𝑘𝑇𝑇 2
Løsningen er svarmulighed C.
Side 6 af 9
Opgave 7.
En kasse med massen 𝑚𝑚 befinder sig på en vandret, ru overflade. Den kinematiske

friktionskoefficient mellem kassen og overfladen er 𝜇𝜇k . Der trækkes i kassen med en konstant kraft,
𝐹𝐹, der danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret.
Løsning
a) Der virker tyngdekraft, normalkraft, kinematisk friktionskraft og trækkraft. Kraftdiagrammet er
𝑦𝑦
𝐹𝐹
𝑛𝑛
𝑥𝑥
𝑓𝑓k = 𝜇𝜇k 𝑛𝑛
𝑚𝑚𝑚𝑚
b) Vi opskriver Newtons 2. lov i 𝑥𝑥- og 𝑦𝑦-retningerne. Der er ingen acceleration i 𝑦𝑦-retningen.
N2(𝑦𝑦): 𝑚𝑚 ⋅ 0 = 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃 + 𝑛𝑛 − 𝑚𝑚𝑚𝑚 ⇒ 𝑛𝑛 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃
N2(𝑥𝑥): 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃 − 𝑓𝑓k = 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃 − 𝜇𝜇k 𝑛𝑛
Vi indsætter udtrykket for normalkraften i N2(𝑥𝑥) og løser for accelerationen 𝑎𝑎
𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃 − 𝜇𝜇k (𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃) ⇔

𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝐹𝐹(cos 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k sin 𝜃𝜃) − 𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚 ⇔
𝐹𝐹
𝑎𝑎 = (cos 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k sin 𝜃𝜃) − 𝜇𝜇k 𝑔𝑔
𝑚𝑚
c) Kassen bevæger sig nu med konstant hastighed, altså må accelerationen i 𝑥𝑥-retningen være nul.
Det kan vi udnytte i svaret for accelerationen i spg. b) til at bestemme kraften 𝐹𝐹:
𝐹𝐹
0= (cos 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k sin 𝜃𝜃) − 𝜇𝜇k 𝑔𝑔 ⇔
𝑚𝑚
𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝐹𝐹(cos 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k sin 𝜃𝜃) ⇔
𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝐹𝐹 =
(cos 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k sin 𝜃𝜃)
d) Kraften 𝐹𝐹 er mindst, når nævneren er størst. Nævneren maksimeres ved at differentiere mht. 𝜃𝜃 og
sætte dette lig nul:
𝑑𝑑
(cos 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k sin 𝜃𝜃) = − sin 𝜃𝜃 + 𝜇𝜇k cos 𝜃𝜃 = 0 ⇔ tan 𝜃𝜃 = 𝜇𝜇k ⇒ 𝜃𝜃 = tan−1(𝜇𝜇k )
𝑑𝑑𝑑𝑑
Side 7 af 9
Opgave 8.
a) Vi tegner et kraftdiagram med koordinatsystem i det øjeblik kassen rammer transportbåndet:
𝑦𝑦
𝑛𝑛
𝑣𝑣⃗
𝑚𝑚 𝑥𝑥
𝑓𝑓k = 𝜇𝜇k 𝑛𝑛
𝑚𝑚𝑚𝑚
Bemærk retningen på den kinematiske friktionskraft i ovenstående kraftdiagram. Det ligner at

friktionskraften peger i samme retning som bevægelsen, men her skal vi være opmærksomme på at
kassen står stille, mens underlaget bevæger sig mod venstre. Det er nemmere illustreret ved at
forestille sig at båndets og kassens ru overflade ligner overfladen på et tandhjul:
𝑣𝑣⃗kasse = 0 Kassens ru bund
𝑣𝑣⃗bånd Transportbånds ru
overflade
Her ses det at båndets bevægelse mod venstre ”trækker” kassen med sig pga. kontakten mellem
deres ru overflader.
Vi opskriver nu Newtons 2. lov for kassen i 𝑥𝑥- og 𝑦𝑦-retningerne:
N2(𝑥𝑥): 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑓𝑓k = 𝜇𝜇k 𝑛𝑛
N1(𝑦𝑦): 𝑚𝑚 ⋅ 0 = 𝑛𝑛 − 𝑚𝑚𝑚𝑚 ⇒ 𝑛𝑛 = 𝑚𝑚𝑚𝑚
Vi kan nu bestemme accelerationen
𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚 ⇔

𝑎𝑎 = 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔
Heraf bemærkes at kassens acceleration er konstant. Kassens hastighed som funktion af tiden kan
derfor beskrives ved den kinematiske formel
𝑣𝑣kasse (𝑡𝑡) = 𝑎𝑎𝑎𝑎 = 𝜇𝜇k 𝑔𝑔𝑔𝑔
Kassen holder op med at glide, når kassens hastighed er lig transportbåndets hastighed
𝑣𝑣
𝑣𝑣kasse (Δ𝑡𝑡) = 𝑣𝑣 ⇔ 𝜇𝜇k 𝑔𝑔Δ𝑡𝑡 = 𝑣𝑣 ⇔ Δ𝑡𝑡 =
𝜇𝜇k 𝑔𝑔
Side 8 af 9
b) Eftersom kassen bevæger sig med konstant acceleration, kan vi bestemme kassens bevægelse
med den kinematiske formel
1 1 𝑣𝑣 2 𝑣𝑣 2
𝑥𝑥kasse (Δ𝑡𝑡) = 𝑎𝑎Δ𝑡𝑡 2 = 𝜇𝜇k 𝑔𝑔 � � =
2 2 𝜇𝜇k 𝑔𝑔 2𝜇𝜇k 𝑔𝑔
Transportbåndets bevægelse med konstant hastighed er beskrevet ved
𝑣𝑣 𝑣𝑣 2
𝑥𝑥bånd (Δ𝑡𝑡) = 𝑣𝑣Δ𝑡𝑡 = 𝑣𝑣 � �=
𝜇𝜇k 𝑔𝑔 𝜇𝜇k 𝑔𝑔
Løsningen er svarmuligheder A og E.
Side 9 af 9
Opgave 1.
To lodder med forskellige masser (𝑀 > 𝑚) er forbundet med en snor

der løber over en friktionsfri, masseløs trisse. Når systemet slippes fra
hvile vil lodderne begynde at accelerere. Systemet er vist i figuren til
højre.
Nedenfor er vist fire forskellige par af kraftdiagrammer for de to

lodder.
Hvilket par af kraftdiagrammer svarer bedst til situationen hvor

lodderne bevæger sig?
A B C D
A) A
B) B
C) C
D) D
E) Ved ikke
Side 1 af 12
Opgave 2.
To identiske kasser er forbundet med en snor. Der trækkes i snoren med en konstant kraft, 𝐹, rettet
under vandret, i den første kasse. De to kasser accelererer mod højre langs en ru overflade med
kinematisk friktionskoefficient, 𝜇k = 0.5. Kasserne er nummereret i figuren. Normalkræfterne på de
to kasser kaldes for 𝑛1 og 𝑛2 og friktionskræfterne på kasserne kaldes for 𝑓1 og 𝑓2 . Indices henviser
til kassernes numre. Størrelsen af snorkraften i snoren der forbinder kasserne kaldes for 𝑆.
𝑆
1 2
𝐹
Hvilke af følgende relationer mellem kræfterne er korrekte
A) 𝑛1 < 𝑛2
B) 𝑛1 > 𝑛2
C) 𝑓1 = 𝑓2
D) 𝑓1 < 𝑓2
E) 𝑓1 > 𝑓2
F) 𝑆 > 𝑓1
G) 𝑆 < 𝑓1
H) 𝑆>𝐹
I) 𝑆<𝐹
J) Ved ikke
Side 2 af 12
Opgave 3.
En kasse med massen 𝑚 trækkes henover en vandret, ru overflade. Når trækkraften har størrelsen 𝐹
bevæger kassen sig med konstant hastighed.
a) Hvilket af følgende udsagn om friktionskraften på kassen er korrekt?
A) Friktionskraften er større end 𝐹.

B) Friktionskraften er mindre end 𝐹.
C) Friktionskraften har størrelsen 𝐹.
D) Friktionskraften kan ikke bestemmes da vi ikke kender friktionskoefficienten 𝜇k .
E) Ved ikke
b) Nu trækkes der i kassen med en kraft med størrelsen 3𝐹, i samme retning som i foregående
spørgsmål.
Hvad er accelerationen af kassen?
A) 𝑎 = 0 m/s2
𝐹
B) 𝑎 = 𝑚
2𝐹
C) 𝑎 = 𝑚
3𝐹
D) 𝑎 = 𝑚
E) Ved ikke
Side 3 af 12
Opgave 4.
En homogen cylindrisk skive med massen M og radius R roterer med vinkelhastigheden ω omkring
skivens massemidtpunkt O, som vist på figuren. En lille mønt med massen m ligger i punktet P i
afstanden 𝑟 = 𝑅/2 fra O. Ved lave vinkelhastigheder ligger mønten fast på skiven og roterer rundt
med skiven pga. statisk friktion. Tyngdeaccelerationen er g og den statiske friktionskoefficient er
𝜇𝑠 . Omdrejningstiden for skiven er 𝑇.
R
. O . P
R/2
Ved hvilken omdrejningstid, 𝑇, begynder mønten at glide?
𝑅
A) 𝑇 = 2𝜋√2𝜇 𝑔
s
2𝑅𝑀
B) 𝑇 = 2𝜋√2𝜇 𝑔𝑚
s
𝑅
C) 𝑇 = 2𝜋√𝜇 𝑔
s
2𝑅
D) 𝑇 = 2𝜋√𝜇 𝑔
s
E) Ved ikke
Side 4 af 12
Opgave 5.
Et lod med massen 𝑚 hænger fra loftet af en togvogn. Loddet hænger i to snore, der hver danner
vinklen 𝜃 med vandret, se figuren. Størrelsen af snorkraften i den venstre snor er 𝑆 og størrelsen af
snorkraften i den højre snor er 2𝑆. Togvognen accelererer mod højre med konstant acceleration, 𝑎.
Loddet er i hvile i forhold til togvognen. Loddets bevægelse betragtes ude fra. Størrelserne 𝑎 og 𝑆
er ukendte.
𝜃 𝜃
𝑆 2𝑆
𝑚
𝑎
a) Tegn et kraftdiagram for loddet.

b) Bestem et udtryk for accelerationen af loddet, 𝑎.
c) Bestem et udtryk for størrelsen af snorkraften i den venstre snor, 𝑆.
Side 5 af 12
Opgave 6.
En snor er ført igennem et tyndt, lodret rør. I den ene ende er

fastgjort en kasse med masse 2𝑚, der hænger i hvile under røret. I 𝐿
den anden ende af snoren er fastgjort en partikel med masse 𝑚. 𝜃
Snorspændingen er konstant overalt i snoren. Partiklen og en del af
snoren med længde 𝐿 udgør et konisk pendul og partiklen udfører en
vandret, jævn cirkelbevægelse, se figur. 𝑚
a) Tegn et kraftdiagram for kassen og bestem størrelsen af

snorkraften, 𝑆.
b) Tegn et kraftdiagram for partiklen og bestem partiklens fart, 2𝑚𝐿
𝑣, samt den vinkel, 𝜃, som snoren danner med lodret, se
figur.
Side 6 af 12
Opgave 7.
En flad bog ligger på et sæde i en bil, som illustreret i

figuren. Sædet danner vinklen  med vandret og den
statiske friktionskoefficient er  s .
a) Bestem den største fremadrettede acceleration bilen kan have, uden at bogen begynder at
glide.
b) Bestem den største værdi af accelerationen når bilen bremser, uden at bogen begynder at
glider.
Side 7 af 12
Opgave 8.
En bil med massen 𝑚 kører rundt på ydersiden af en kegle.

Bilen udfører en vandret, jævn cirkelbevægelse med farten 𝑣.
Keglens halve topvinkel betegnes med 𝜃 og bilens afstand fra
keglens toppunkt med 𝐿. Den statiske friktionskoefficient
mellem bil og kegle betegnes 𝜇s . Situationen er illustreret i
figuren hvor et tværsnit er vist; bilen er tegnet som en kasse.
a) Tegn et kraftdiagram for bilen.

b) Bestem et udtryk for friktionskraften og normalkraften på bilen.
c) Bestem den største tilladte fart, 𝑣max , hvis bilen ikke skal glide ned ad keglen.
Side 8 af 12
Opgave 9.
En lille perle med massen 𝑚 kan glide rundt i bunden af en beholder med vandret, glat bund.
Bunden af beholderen er cirkulær med radius 𝑅. Beholderens sider hælder udad, som det ses til
venstre nedenfor. Situationen set fra siden er vist herunder til højre. Der knipses til perlen og den
bevæger sig rundt i en vandret, jævn cirkelbevægelse. Da perlen er i kontakt med bunden påvirkes
den herfra af en normalkraft 𝑛1 og da den er i kontakt med siden af beholderen påvirkes den herfra
af en normalkraft 𝑛2 .
Det antages nu, at perlen bevæger sig rundt med farten 𝑣.
Hvilke(n) af følgende ligning(er) er korrekt(e)?
A) 𝑛1 = 𝑚𝑔
𝑣2
B) 𝑛2 = 𝑚 𝑅
C) 𝑛1 + 𝑛2 sin 𝜃 = 𝑚𝑔
D) 𝑛1 + 𝑛2 cos 𝜃 = 𝑚𝑔
𝑣2
E) 𝑛2 + 𝑛1 sin 𝜃 = 𝑚 𝑅
𝑣2
F) 𝑛2 + 𝑛1 cos 𝜃 = 𝑚 𝑅
𝑣2
G) 𝑛2 cos 𝜃 = 𝑚 𝑅
𝑣2
H) 𝑛2 sin 𝜃 = 𝑚 𝑅
I) Ved ikke
Side 9 af 12
Opgave 10.
En dreng med pigsko står fast på en isglat

overflade. Han trækker i en snor så en kasse for
enden af snoren udfører en jævn cirkelbevægelse
med farten 𝑣. Kassens masse er 𝑚. Andre kendte
størrelser fremgår af figuren.
a) Bestem spændingen i snoren og

normalkraften på kassen.
b) Bestem den fart, 𝑣0 , ved hvilken kassen vil lette fra jorden.
Side 10 af 12
Opgave 11.
En person med massen 𝑚 = 60 kg befinder sig i en kabine i et pariserhjul der udfører en lodret
cirkelbevægelse med konstant fart. Omløbstiden for pariserhjulet er 𝑇 = 7.0 s og radius i
cirkelbevægelsen er 𝑅 = 8.0 𝑚.
a) Tegn et kraftdiagram for personen når kabinen befinder sig i sin øverste tilstand.
b) Hvis personen i tilstanden i a) sidder på en vægt, hvad viser vægten af personen vejer?
Vi betragter nu en tilstand hvor kabinens højde er den samme som cirkelbevægelsens centrum.
c) Tegn et kraftdiagram for personen.

d) I samme tilstand som i c) hvad er størrelse og retning af den kraft som kabinen påvirker
personen med?
e) Hvad skal omløbstiden af pariserhjulet være for at personen føler sig vægtløs i den øverste
tilstand?
Side 11 af 12
Opgave 12.
En cylinder med massen m transporteres på en slæde, der har en

konstant, vandret acceleration a . Cylinderen hviler på to glatte,
skrå sider, der begge danner vinklen  med vandret. Der kan i
opgaven ses bort fra rotation.
a) Tegn et kraftdiagram for cylinderen og bestem udtryk for

de to normalkræfter på cylinderen.
b) Bestem den største tilladelige acceleration af slæden,
hvis cylinderen ikke må bevæge sig i forhold til slæden.
Side 12 af 12
Opgave 1.
Begge lodder skal påvirkes af både tyngdekraften og en snorkraft (udelukker D). Snorkrafterne skal
have samme størrelse (udelukker A og B).
Side 1 af 15
Opgave 2.
Vi tegner kraftdiagrammer for hver kasse
1 𝑛1 2 𝑛2
𝑦
𝑆 𝑆
𝑓1 𝐹 𝑥
𝑓2
𝑚𝑔 𝑚𝑔
Begge kasser accelererer langs den positive 𝑥-retning med samme acceleration 𝑎, da de er forbundet
via en ideel snor. Vi starter med at opskrive Newtons 2. lov for kasse 1
N1(1, 𝑦): 0 = 𝑛1 − 𝑚𝑔 ⇒ 𝑛1 = 𝑚𝑔
N2(1, 𝑥): 𝑚𝑎 = 𝑆 − 𝑓1 ⇒ 𝑆 = 𝑚𝑎 + 𝑓1 > 𝑓1
Heraf kan vi udlede at svarmulighed F må være korrekt.
Vi opskriver nu Newtons 1. lov i 𝑦-retningen for kasse 2:
N1(2, 𝑦): 0 = 𝑛2 − 𝑚𝑔 − 𝐹𝑦 ⇔
𝑛2 = 𝑚𝑔 + 𝐹𝑦 = 𝑛1 + 𝐹𝑦 > 𝑛1
I ovenstående udregning har vi brugt resultatet fra analysen af kasse 1, nemlig 𝑛1 = 𝑚𝑔. Af
ovenstående kan vi udlede at svarmulighed A må være korrekt.
Eftersom 𝑛2 > 𝑛1 og friktionskræfterne er proportionale med normalkræfterne, så må 𝑓2 > 𝑓1 .

Derfor er svarmulighed D også korrekt.
Newtons 2. lov i 𝑥-retningen for kasse 2 giver
N2(2, 𝑥): 𝑚𝑎 = 𝐹𝑥 − 𝑓2 − 𝑆 ⇔
𝐹𝑥 = 𝑚𝑎 + 𝑓2 + 𝑆 > 𝑆
Da 𝐹𝑥 > 𝑆 må 𝐹 > 𝑆, og dermed er svarmulighed I korrekt.
Løsningen er svarmuligheder A, D, F, og I.
Side 2 af 15
Opgave 3.
Vi laver et kraftdiagram med koordinatsystem
𝑦
𝑛
𝐹
𝑥
𝑓k = 𝜇k 𝑛
𝑚𝑔
a) Vi opskriver Newtons love i 𝑥- og 𝑦-retningerne. Der er ingen acceleration i 𝑦-retningen.
N1(𝑦): 0 = 𝑛 − 𝑚𝑔 ⇒ 𝑛 = 𝑚𝑔
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 𝐹 − 𝑓k
Hvis kassen bevæger sig med konstant hastighed, må accelerationen være nul, dvs. 𝑎 = 0:
0 = 𝐹 − 𝑓k ⇒ 𝑓k = 𝐹
b) Nu trækkes der i kassen med en kraft med størrelsen 3𝐹, så Newtons 2. lov i 𝑥-retningen bliver
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 3𝐹 − 𝑓k
Fra spørgsmål a) ved vi at 𝑓k = 𝐹 og dermed får vi

2𝐹
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 3𝐹 − 𝐹 = 2𝐹 ⇒ 𝑎 = 𝑚
Side 3 af 15
Opgave 4.
Vi indfører et kraftdiagram for mønten og et koordinatsystem. 𝑥-aksen sættes i den radiale retning.
𝑛
𝑦
R
. O
𝑓s
. P
𝑥
R/2 𝑚𝑔
Vi opskriver Newtons love i 𝑥- og 𝑦-retningerne. Der er ingen acceleration i 𝑦-retningen.
N1(𝑦): 0 = 𝑛 − 𝑚𝑔 ⇒ 𝑛 = 𝑚𝑔
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 𝑓s
Mønten laver en cirkelbevægelse med konstant fart, så accelerationen er givet ved

centripetalaccelerationen
𝑣 2 2𝑣 2
𝑎= =
𝑅 𝑅
2
Møntens fart er givet ved
𝑅
omkreds 2𝜋 2 𝜋𝑅
𝑣= = =
omdrejningstid 𝑇 𝑇
Accelerationen kan nu skrives som funktion af omdrejningstiden 𝑇
2 𝜋𝑅 2 2𝜋 2 𝑅
𝑎 = 𝑅( 𝑇 ) = 𝑇2
Ovenstående udtryk for acceleration indsættes i Newtons 2. lov i 𝑥-retningen
2𝜋 2 𝑅
N2(𝑥): 𝑚 = 𝑓s
𝑇2
Den statiske gnidningskraft er givet ved uligheden
𝑓s ≤ 𝜇s 𝑛 = 𝜇s 𝑚𝑔
Side 4 af 15
Mønten begynder at glide, når gnidningskraften 𝑓s er maksimal, for det markerer punktet, hvor
gnidningskraften ikke længere er stor nok til at fastholde mønten i en cirkelbevægelse:
𝑓smax = 𝜇s 𝑚𝑔
Vi indsætter den maksimale gnidningskraft i N2(𝑥) og løser for omdrejningstiden 𝑇:

2𝜋 2 𝑅
N2(𝑥): 𝑚 = 𝜇s 𝑚𝑔 ⇔
𝑇2
𝑅
𝑇 = 2𝜋√
2𝜇s 𝑔
Side 5 af 15
Opgave 5.
a) Vi indfører et kraftdiagram for loddet med koordinatsystem. Bemærk at koordinatsystemet er sat

uden for togvognen. Vi kan ikke sætte koordinatsystemet inde i togvognen, da togvognen
accelererer og dermed ikke er et inertialsystem.
𝑦
𝑆 2𝑆
𝜃 𝜃 𝑥
𝑚𝑔
b-c) Newtons love opskrives i 𝑥- og 𝑦-retningerne. Loddet accelererer kun i 𝑥-retningen
N1(𝑦): 𝑚 ∙ 0 = 𝑆 sin 𝜃 + 2𝑆 sin 𝜃 − 𝑚𝑔 ⇔

𝑚𝑔
𝑆=
3 sin 𝜃
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 2𝑆 cos 𝜃 − 𝑆 cos 𝜃 ⇔
𝑚𝑔 𝑚𝑔
𝑚𝑎 = 𝑆 cos 𝜃 = cos 𝜃 = ⇔
3 sin 𝜃 3 tan 𝜃
𝑔
𝑎=
3 tan 𝜃
Side 6 af 15
Opgave 6.
Vi tegner et kraftdiagrammer for kassen og partiklen med hvert sit koordinatsystem. Bemærk at 𝑥-
aksen for partiklen sættes i den radiale retning.
𝐿
𝜃 𝑦
𝑆 𝜃
𝑥
𝑚
𝑚𝑔
𝑆 𝑦
2𝑚𝐿
(2𝑚)𝑔
a) Kassen er i hvile så vi opskriver Newtons 1. lov i 𝑦-retningen.
N2(kasse,𝑦): (2𝑚) ⋅ 0 = 𝑆 − 2𝑚𝑔 ⇔
𝑆 = 2𝑚𝑔
b) Partiklen er i hvile i 𝑦-retningen og udfører en cirkelbevægelse med konstant fart 𝑣 i 𝑥-planet.

Radius af cirkelbanen er 𝑅 = 𝐿 sin 𝜃.
Vi opskriver Newtons 1. lov i 𝑦-retningen:
N2(partikel,𝑦): 0 = 𝑆 cos 𝜃 − 𝑚𝑔
Fra spørgsmål a) ved vi at 𝑆 = 2𝑚𝑔. Dette kan vi udnytte til at bestemme vinklen 𝜃:
N2(partikel,𝑦): 0 = (2𝑚𝑔) cos 𝜃 − 𝑚𝑔 ⇔

1
cos 𝜃 = ⇔
2
𝜃 = 60°
Vi opskriver nu Newtons 2. lov i 𝑥-retningen.
N2(partikel, 𝑥): 𝑚𝑎C = 𝑆 sin 𝜃
𝑣2 √3
Vi indsætter centripetalaccelerationen 𝑎C = , 𝑆 = 2𝑚𝑔, og sin(60°) =
𝑅 2
𝑣2 √3 3
𝑚 = 2𝑚𝑔 ⇒ 𝑣 = √2 𝐿𝑔
𝑅 2
Side 7 af 15
Opgave 7.
a) Vi tegner et kraftdiagram for bogen med koordinatsystem. Bemærk at accelerationen kun peger i
𝑥-retningen med det valgte koordinatsystem.
𝑛 𝑦
𝑎
𝑓s 𝑥
𝜃
𝑚𝑔
Vi opskriver Newtons love i 𝑥- og 𝑦-retningerne
N1(𝑦): 0 = 𝑛 cos 𝜃 + 𝑓s sin 𝜃 − 𝑚𝑔
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = 𝑓s cos 𝜃 − 𝑛 sin 𝜃
Den maksimale acceleration før bogen glider findes ved
𝑓smax = 𝜇s 𝑛
Dette indsættes i N1(𝑦) for at bestemme normalkraften 𝑛
0 = 𝑛 cos 𝜃 + 𝜇s 𝑛 sin 𝜃 − 𝑚𝑔 ⇔
𝑚𝑔
𝑛=
cos 𝜃 + 𝜇s sin 𝜃
Vi indsætter udtrykket for normalkraften og den maksimale friktionskraft i N2(𝑥) og løser for 𝑎
𝑚𝑔 𝑚𝑔
𝑚𝑎 = 𝜇s cos 𝜃 − sin 𝜃 ⇔
cos 𝜃 + 𝜇s sin 𝜃 cos 𝜃 + 𝜇s sin 𝜃
𝜇s cos 𝜃 − sin 𝜃
𝑎=𝑔
cos 𝜃 + 𝜇s sin 𝜃
b) Dette spørgsmål løses på samme måde som spørgsmål a), dog nu med friktionskraften 𝑓𝑠 pegende
ned ad langs sædet. Svaret bliver
𝜇s cos 𝜃 + sin 𝜃
𝑎=𝑔
cos 𝜃 − 𝜇s sin 𝜃
Side 8 af 15
Opgave 8.
a) Vi tegner et kraftdiagram for bilen med koordinatsystem. Bemærk at 𝑥-aksen i det valgte
koordinatsystem peger langs den radiale retning.
𝑛 𝑦
𝑓s 𝑥
𝑚𝑔
b) Vi opskriver Newtons love i 𝑥- og 𝑦-retningerne. I 𝑥-retningen udfører bilen en cirkelbevægelse
𝑣2
med konstant fart 𝑣, så accelerationen er givet ved centripetalaccelerationen 𝑎𝐶 = . Her er radius
𝑅
(afstand til centrum) givet ved 𝑅 = 𝐿 sin 𝜃. Vi får
N1(𝑦): 0 = 𝑛 sin 𝜃 + 𝑓s cos 𝜃 − 𝑚𝑔 (1)
N2(𝑥): 𝑚𝑎C = 𝑓s sin 𝜃 − 𝑛 cos 𝜃 ⇔

𝑣2
𝑚 = 𝑓s sin 𝜃 − 𝑛 cos 𝜃 (2)
𝐿 sin 𝜃
Vi løser ligningerne (1-2) for normalkraften 𝑛 og friktionskraften 𝑓s
𝑚𝑣 2
𝑛 = 𝑚𝑔 sin 𝜃 −
𝐿 tan 𝜃
𝑚𝑣 2
𝑓𝑠 = 𝑚𝑔 cos 𝜃 + 𝐿
c) Den største tilladte fart, 𝑣max , bestemmes ved at sætte 𝑓smax = 𝜇s 𝑛 i udtrykket for 𝑓s fra spg. b):
2
𝑚𝑣max
𝜇s 𝑛 = 𝑚𝑔 cos 𝜃 +
𝐿
Vi indsætter nu udtrykket for normalkraften 𝑛 fra spg. b) og løser for 𝑣max
2 2
𝑚𝑣max 𝑚𝑣max
𝜇s (𝑚𝑔 sin 𝜃 − ) = 𝑚𝑔 cos 𝜃 + ⇔
𝐿 tan 𝜃 𝐿
2
𝜇s
𝐿𝑔(𝜇s sin 𝜃 − cos 𝜃) = 𝑣max ( + 1) ⇔
tan 𝜃
2 (𝜇
𝐿𝑔 tan 𝜃 (𝜇s sin 𝜃 − cos 𝜃) = 𝑣max s + tan 𝜃) ⇔
𝐿𝑔 tan 𝜃 (𝜇s sin 𝜃 − cos 𝜃)

𝑣max = √
𝜇s + tan 𝜃
Side 9 af 15
Opgave 9.
Vi tegner et kraftdiagram med et koordinatsystem, hvor 𝑥-aksen peger langs den radiale retning.
𝜃
𝑛1 𝑦
𝑛2
𝑥
𝜃
𝑚𝑔
Vi opskriver Newtons love i 𝑥- og 𝑦-retningerne. I 𝑦-retningen er accelerationen nul.
N1(𝑦): 0 = 𝑛1 + 𝑛2 sin 𝜃 − 𝑚𝑔 ⇒ 𝑛1 + 𝑛2 sin 𝜃 = 𝑚𝑔
N2(𝑥): 𝑚𝑎rad = 𝑛2 cos 𝜃
𝑣2
Da perlen udfører en cirkelbevægelse med konstant fart 𝑣, ved vi at 𝑎rad = 𝑎C = :
𝑅
𝑣2
N2(𝑥): 𝑚 = 𝑛2 cos 𝜃
𝑅
Løsningen er svarmuligheder C og G.
Side 10 af 15
Opgave 10.
a) Vi tegner et kraftdiagram med et koordinatsystem, hvor 𝑥-aksen peger langs den radiale retning.
𝑦
ℎ 𝑆 𝑛
𝑚
𝜃 𝑥
𝑟 𝑚𝑔
N1(𝑦): 0 = 𝑛 + 𝑆 sin 𝜃 − 𝑚𝑔 (1)
N2(𝑥) 𝑚𝑎rad = 𝑆 cos 𝜃 (2)
Kassen udfører en cirkelbevægelse med konstant fart 𝑣, så accelerationen er givet ved

centripetalaccelerationen
𝑣2
𝑎rad = 𝑎C = (3)
𝑟
Trigonometriske overvejelser giver relationerne
𝑟
cos 𝜃 = (4)
√𝑟 2 + ℎ2
ℎ
sin 𝜃 = (5)
√𝑟 2 + ℎ2
Vi indsætter ligningerne (3) og (4) i (2) og bestemmer snorkraften 𝑆
𝑣2 𝑟
𝑚 =𝑆 ⇔
𝑟 √𝑟 + ℎ2
2
𝑚𝑣 2 √𝑟 2 + ℎ2
𝑆=
𝑟2
Vi indsætter nu udtrykket for snorkraften 𝑆 sammen med ligning (5) i ligning (1) og bestemmer
normalkraften 𝑛
𝑛 = 𝑚𝑔 − 𝑆 sin 𝜃 ⇔
𝑚𝑣 2 √𝑟 2 + ℎ2 ℎ
𝑛 = 𝑚𝑔 − 2
⇔
𝑟 √𝑟 2 + ℎ2
𝑣2
𝑛 = 𝑚 (𝑔 − ℎ 2 )
𝑟
Side 11 af 15
b) Kassen letter, når normalkraften bliver nul
𝑛=0⇔
𝑣02
0 = 𝑚 (𝑔 − ℎ )⇔
𝑟2
𝑔
𝑣0 = 𝑟√
ℎ
Side 12 af 15
Opgave 11.
a) Vi tegner et kraftdiagram for personen, når kabinen befinder sig i sin øverste tilstand.
𝑦
𝑚𝑔
b) Vægten er relateret til størrelsen af normalkraften. Vi opskriver Newtons 2. lov i 𝑦-retningen og

bemærker at personen laver en cirkelbevægelse med konstant fart 𝑣
N2(𝑦): 𝑚𝑎C = 𝑚𝑔 − 𝑛 ⇔
𝑛 = 𝑚𝑔 − 𝑚𝑎C ⇔
𝑣2
𝑛 = 𝑚𝑔 − 𝑚
𝑅
2𝜋𝑅
Farten er givet ved 𝑣 = , hvor 𝑅 og 𝑇 er henholdsvis radius og omløbstiden af cirkelbevægelsen.
𝑇
Vi får derfor
4𝜋 2 𝑅
𝑛 = 𝑚 (𝑔 − 2 ) = 0.20 kN
𝑇
Vægten viser
𝑛
= 21 kg
𝑔
Side 13 af 15
c) Vi tegner et kraftdiagram for personen, når kabinen er i samme højde som cirkelbevægelsens
centrum. Bemærk at den statiske friktionskraft 𝑓s fastholder personen i en cirkelbevægelse.
𝑥 𝑓s
𝑚𝑔
d) Vi opskriver Newtons love i 𝑥- og 𝑦-retningerne. I 𝑦-retningen er accelerationen nul. I 𝑥-

retningen er accelerationen givet ved centripetalaccelerationen.
N2(𝑥): 𝑚𝑎C = 𝑓s ⇔
𝑣2
𝑓s = 𝑚 = 386.7 N
𝑅
N1(𝑦): 0 = 𝑛 − 𝑚𝑔 ⇔
𝑛 = 𝑚𝑔 = 589.2 N
Kabinen påvirker personen med både en normalkraft og friktionskraft. Den samlede kraft er derfor
Samlet kraft fra kabinen: √𝑛2 + 𝑓s2 = 0.70 kN
Retningen af kraften bestemmes ved

𝑛
Vinklen med vandret: tan 𝜃 = 𝑓 ⇒ 𝜃 = 57°
s
e) For at personen skal føle sig vægtløs i den øverste tilstand, må normalkraften være nul. Vi bruger
udtrykket for N2(𝑦) fra spørgsmål b) og sætter 𝑛 = 0:
4𝜋 2 𝑅
0 = 𝑚 (𝑔 − 2 ) ⇔
𝑇
𝑅
𝑇 = 2𝜋√ = 5.7 s
𝑔
Side 14 af 15
Opgave 12.
a) Vi tegner et kraftdiagram for cylinderen med et koordinatsystem.
𝑛2 𝑦
𝑛1 𝑥
𝑚𝑔
N1(𝑦): 0 = 𝑛1 cos 𝜃 + 𝑛2 cos 𝜃 − 𝑚𝑔
N2(𝑥): 𝑚𝑎 = −𝑛1 sin 𝜃 + 𝑛2 sin 𝜃
Vi løser de to ligninger for 𝑛1 og 𝑛2 :
𝑚(𝑔 tan 𝜃 − 𝑎)
𝑛1 =
2 sin 𝜃
𝑚(𝑔 tan 𝜃 + 𝑎)
𝑛2 =
2 sin 𝜃
b) Ved den maksimale acceleration mister cylinderen kontakt med den venstre side, dvs. at
normalkraften 𝑛1 bliver nul:
𝑛1 = 0 ⇔
𝑎 = 𝑔 tan 𝜃
Side 15 af 15
Opgave 1.
En klods befinder sig på et vandret, glat bord. Til tiden 𝑡 = 0 er klodsen i hvile. En konstant,
vandret kraft, 𝐹, skubber nu kassen fremad. Hvilken af figurerne nedenfor viser den effekt (engelsk:
power), P, som kraften yder, som funktion af tiden?
A) A
B) B
C) C
D) D
E) E
F) Ved ikke
Side 1 af 12
Opgave 2.
En kasse med massen 𝑚 befinder sig på en glat, vandret overflade. Der trækkes i kassen med en
konstant kraft, 𝐹, der danner vinklen 𝜃 med vandret. Kassen starter fra hvile.
a) Bestem farten af kassen når den har bevæget sig den vandrette strækning 𝐿.
Kassen placeres nu på en vandret, ru overflade. Den kinematiske friktionskoefficient mellem

kassen og overfladen er 𝜇k . Situation er eller som ovenfor.
b) Bestem farten af kassen når den har bevæget sig den vandrette strækning 𝐿.
Side 2 af 12
Opgave 3.
En kasse befinder sig på en vandret bord. Overfladen af bordet er ru. En anden kassen hænger i en
snor der i den anden ende er fastgjort til kassen på bordet. Snoren der forbinder kasserne løber over
en friktionsfri, masseløs trisse. Kasserne har masserne 𝑚1 og 𝑚2 .
𝑚1
𝑚2
Systemet sættes i bevægelse så det bevæger sig med konstant hastighed. Vi betragter systemet fra
det sættes i bevægelse og til kasserne har bevæget sig strækningen 𝑑.
a) Bestem det arbejde friktionskraften, 𝑓,og snorkraften, 𝑇, har udført på kassen på bordet.
b) Bestem det arbejde snorkraften, 𝑇, og tyngdekraften har udført på den hængende kasse.
Side 3 af 12
Opgave 4.
En klods med massen 𝑚 = 5.00 kg bevæger sig i et kuperet terræn, fra én vandret flade til en
anden, se figuren. Højdeforskellen mellem de to vandrette flader er ℎ = 12.0 m. Klodsen forlader i
position 1 den første vandrette flade med farten 𝑣1 = 5.00 m/s. Klodsen ankommer i position 2 til
den anden vandrette flade med farten 𝑣2 = 10.0 m/s. Herefter bevæger klodsen sig en strækning
𝑙 = 9.50 m inden den i situation 3 rammer ind i en fjeder, der presses stykket 𝑑 sammen.
Fjederkonstanten er 𝑘 = 1000 N/m og den kinematiske friktionskoefficient mellem klods og
underlag på det andet vandrette stykke er 𝜇k = 0.350.
a) Bestem det arbejde som friktionskraften har udført på klodsen under bevægelsen fra 1 til 2.
b) Bestem kassens fart, 𝑣3 , umiddelbart før kassen rammer fjederen.
c) Bestem den maksimale sammentrykning af fjederen, 𝑑.
Side 4 af 12
Opgave 5.
En person holder en kasse i hvile med en snor (startsituation, 1). Kassen har massen 𝑚. Personen
𝑔
sænker nu kassen lodret ned ad, så den har konstant acceleration, 𝑎 = 4. I alt sænkes kassen højden
ℎ (slutsituation, er 2). Bemærk, at kassens fart, i situation 2, ikke er nul.
1 2
𝑚 ℎ
𝑚
a) Hvad er størrelsen af snorkraften, 𝑆?
A) 𝑆 = 𝑚𝑔
1
B) 𝑆 = 3 𝑚𝑔
2
C) 𝑆 = 3 𝑚𝑔
1
D) 𝑆 = 4 𝑚𝑔
1
E) 𝑆 = 2 𝑚𝑔
3
F) 𝑆 = 4 𝑚𝑔
G) Ved ikke
b) Hvor stort et arbejde, 𝑊, har personen udført på kassen under bevægelsen fra 1 til 2?
1
A) 𝑊 = 4 𝑚𝑔ℎ
1
B) 𝑊 = − 4 𝑚𝑔ℎ
3
C) 𝑊 = 4 𝑚𝑔ℎ
3
D) 𝑊 = − 4 𝑚𝑔ℎ
4
E) 𝑊 = 3 𝑚𝑔ℎ
4
F) 𝑊 = − 𝑚𝑔ℎ
3
G) Ved ikke
c) Hvad er farten af kassen når den når situation 2?
Side 5 af 12
Opgave 6.
I figuren til højre er vist startsituationen for en enkel

slangebøsse, der består af et vandret underlag, en kugle
og en elastisk snor der er fastgjort i dens to ender. En
partikel med massen 𝑚 er i kontakt med en elastik med
fjederkonstant 𝑘. Når kugle og snor slippes bevæger
kuglen sig i den angivne retning (se figur) og
elastikken rettes ud; når elastikken er rettet helt ud (den
stiplede linje på figuren) er den uspændt og den mister
kontakt med kuglen. Den kinematiske
friktionskoefficient mellem kuglen og underlaget er 𝜇k .
a) Bestem den fart kuglen har opnået når snoren bliver uspændt.
Side 6 af 12
Opgave 7.
En kasse med massen 𝑚 = 20.0 kg sendes henover en vandret overflade. Den kinematiske
friktionskoefficient mellem kasse og overflade er 𝜇k = 0.200. Kassens startfart er 𝑣 = 8.00 m/s
a) Hvad er den gennemsnitlige effekt som friktionskraften leverer til kassen?
Side 7 af 12
Opgave 8.
En kugle med masse m  7.0 kg ligger i hvile på jorden. En kuglestøder samler kuglen op og støder
den. Kuglen lander i den vandrette afstand L  20 m fra det punkt hvor kuglen slippes. Punktet
hvor kuglen slippes ligger i højden h  2.2 m over jorden. Når kuglen slippes danner dens hastighed
en vinkel på   43o med vandret.
a) Bestem farten af kuglen i det øjeblik den slippes.

b) Hvor stort et arbejde har kuglestøderen udført på kuglen?
Side 8 af 12
Opgave 9.
En kugle med massen 𝑚 hænger i en snor med længden 𝐿. Det blæser og luften påvirker kuglen
med en vandret, konstant kraft, 𝐹. Kuglen start i hvile og pga. blæsten svinger den op til en
maksimal højde, 𝐻, over starthøjden før den svinger ned igen.
𝐻
𝑚
a) Bestem højden, 𝐻, som funktion af 𝐹, 𝑔, 𝐿, 𝑚.
Side 9 af 12
Opgave 10.
En kasse befinder sig på en vandret bord. Overfladen af bordet er ru. Den kinematiske
friktionskoefficient mellem kasse og bord er 𝜇k . En anden kassen hænger i en snor der i den anden
ende er fastgjort til kassen på bordet. Snoren der forbinder kasserne løber over en friktionsfri,
masseløs trisse. Kasserne har masserne 𝑚1 og 𝑚2 .
𝑚1
𝑚2
Systemet slippes fra hvile og kasserne begynder at accelerere.
a) Bestem farten af kasserne når de har bevæget sig strækningen 𝑙.
Side 10 af 12
Opgave 11.
En klods med massen 𝑚 = 2.50 kg befinder sig på et fastholdt, glat skråplan. Skråplanet danner en
vinkel 𝜃 = 20.0° i forhold til vandret. Klodsen starter i afstanden 𝑑 = 0.300 m fra en fjeder og den
har farten 𝑣 = 0.750 m/s. Fjederen har fjederkonstanten 𝑘 = 500 N/m.
𝑣Ԧ
𝑑
a) Hvor meget er fjederen sammenpresset når klodsens hastighed første gang er nul?
Side 11 af 12
Opgave 12.
𝐹
En partikel med massen 𝑚 trækkes over toppen
𝑚
af en glat halvcirkel med radius 𝑅. Kraften, 𝐹,
𝑅
der trækker i snoren er tilpasset så partiklen 𝜃
bevæger sig med konstant fart.
a) Vis, at trækkraften, 𝐹 = 𝑚𝑔 cos 𝜃.

b) Bestem, ved at integrere 𝑊𝐹 = ∫ 𝐹Ԧ ∙ 𝑑𝑟Ԧ,
arbejdet udført af kraften 𝐹 når partiklen trækkes så den bevæger sig fra bunden og til
toppen af halvcirklen. Vink: integrér mht vinklen (𝑑𝑟 = 𝑅𝑑𝜃).
c) Bestem arbejdet, 𝑊𝐹 , på en simplere måde, dvs. uden at integrere.
Side 12 af 12
Opgave 1.
Da kraften er konstant er klodsens acceleration konstant, jvf. Newtons 2. lov. En konstant

acceleration betyder at farten øges lineært med tiden. Derfor er effekten, 𝑃 = 𝐹 ∙ 𝑣, lineært
voksende funktion af tiden.
Side 1 af 21
Opgave 2.
a) Vi tegner et kraftdiagram med et koordinatsystem. Vi tegner også vejen.
F
y
N
s x
mg
Normalkraften og tyngdekraften er vinkelret på vejens retning, derfor udfører de ikke noget arbejde.
Kun trækkraften F udfører et arbejde. Vejvektoren 𝑠⃗ peger langs x-aksen og har længden L.
Arbejdet fra trækkraften udregnes:
𝑊F = 𝐹⃗ ⋅ 𝑠⃗ = 𝐹 cos 𝜃 𝐿
Vi benytter nu arbejdssætningen til at bestemme slutfarten v. Kassen starter fra hvile:
1 1 1
𝑊tot = Δ𝐾 = 𝑚𝑣 2 − 𝑚02 = 𝑚𝑣 2
2 2 2
Da kun trækkraften udfører et arbejde har vi at 𝑊tot = 𝑊F .
1
𝐹 cos 𝜃 𝐿 = 𝑚𝑣 2
2
Slutfarten isoleres:
2𝐹 cos 𝜃 𝐿
𝑣=√
𝑚
Side 2 af 21
b) Vi tegner et kraftdiagram nu med friktionskraften inkluderet.
F
y
N
s x
𝑓k = 𝜇k 𝑁
mg
Friktionskraften peger modsatrettet vejen, dvs. vinklen er 180°, og udfører derfor et negativt
arbejde. For at bestemme slutfarten, skal vi udregne friktionskraftens arbejde. Friktionskraften
afhænger af normalkraften, så vi må bestemme normalkraften først. Der er ikke nogen acceleration
y-retningen, så vi opskriver Newtons 1. lov:
N1(y): 0 = 𝑁 − 𝑚𝑔 + 𝐹 sin 𝜃
𝑁 = 𝑚𝑔 − 𝐹 sin 𝜃
Vi udregner nu friktionskraftens arbejde:
𝑊f = 𝑓𝑘 𝐿 cos(180°) = −𝑓𝑘 𝐿 = −𝜇𝑘 𝑁𝐿 = −𝜇𝑘 𝐿(𝑚𝑔 − 𝐹 sin 𝜃)
Det totale arbejde udført af alle kræfter er derfor:
𝑊tot = 𝑊F + 𝑊f = 𝐹 cos 𝜃 𝐿 − 𝜇𝑘 𝐿(𝑚𝑔 − 𝐹 sin 𝜃)

𝑊tot = (𝐹(cos 𝜃 + 𝜇𝑘 sin 𝜃) − 𝜇𝑘 𝑚𝑔)𝐿
Vi benytter arbejdssætningen til at bestemme slutfarten v. Kassen starter fra hvile:
1 1 1
𝑊tot = Δ𝐾 = 𝑚𝑣 2 − 𝑚02 = 𝑚𝑣 2
2 2 2
Udtrykket for det totale arbejde indsættes på venstresiden og farten isoleres:
2(𝐹(cos 𝜃+𝜇𝑘 sin 𝜃)−𝜇𝑘 𝑚𝑔)𝐿

𝑣=√ 𝑚
Side 3 af 21
Opgave 3.
Vi indtegner kræfterne for hver kasse og et samlet koordinatsystem for begge kasser. Vi indtegner
også vejen for begge kasser. Bemærk at vejens retning er forskellig for de to kasser (dog er
længden, dvs. strækningen d den samme).
𝑁
𝑇 x
𝑚1
𝑓 𝑠1
𝑇
𝑚1 𝑔 y
𝑚2
𝑠2
𝑚2 𝑔
a) For at bestemme arbejdet fra friktionskraften og snorkraften, skal vi først bestemme kræfternes
størrelse.
Snorkraften bestemmes ud fra kasse 2. Da begge kasser bevæger sig med konstant hastighed,
opskriver vi Newtons 1. lov i y-retningen kasse 2:
N1(𝑚2 , 𝑦): 0 = 𝑚2 𝑔 − 𝑇
𝑇 = 𝑚2 𝑔
Friktionskraften bestemmes ved at opskrive Newtons 1. lov i x-retningen for kasse 1:
N1(𝑚1 , 𝑥): 0 = 𝑇 − 𝑓 = 𝑚2 𝑔 − 𝑓
𝑓 = 𝑚2 𝑔
Selvom begge kræfter er ens i størrelse, har de hver deres retning i forhold til vejens retning. Derfor
er deres arbejde ikke ens. Vi udregner arbejdet udført af begge kræfter på kasse 1:
𝑊T = 𝑇⃗⃗ ⋅ ⃗⃗⃗⃗
𝑠1 = 𝑇 cos(0°) 𝑑 = 𝑚2 𝑔𝑑
𝑊f = 𝑓⃗ ⋅ ⃗⃗⃗⃗
𝑠1 = 𝑓 cos(180°)𝑑 = −𝑚2 𝑔𝑑
Bemærk at det totale arbejde 𝑊tot = 𝑊T + 𝑊f er lig 0, hvilket ifølge arbejdssætningen betyder at
der ikke er nogen ændring i den kinetiske energi. Dette giver god mening, da kassen bevæger sig
med konstant hastighed under hele bevægelsen, dvs. kassens hastighed ændrer sig ikke fra start- til
slutpositionen.
Side 4 af 21
b) Vi kender både snorkraften og tyngdekraften på kasse 2. Vi kan derfor direkte udregne arbejdet
udført af de to kræfter. Vi skal dog bemærke at den hængende kasse bevæger sig langs y-retningen,
altså har vejens retning ændret sig. Derfor får vi for den hængende kasse:
𝑊T = 𝑇⃗⃗ ⋅ ⃗⃗⃗⃗
𝑠2 = 𝑇 cos(180°) 𝑑 = −𝑇𝑑 = −𝑚2 𝑔𝑑
𝑊tyngde = 𝑚2 𝑔⃗ ⋅ ⃗⃗⃗⃗
𝑠2 = 𝑚2 𝑔 cos(0°) 𝑑 = 𝑚2 𝑔𝑑
Side 5 af 21
Opgave 4.
a) Vi anvender arbejdssætningen på bevægelsen fra 1 til 2.
Δ𝐾1,2 = 𝑊tot
Der er både kinetisk energi i både start- og slutposition:
1 1
∆𝐾1,2 = 𝐾2 − 𝐾1 = 𝑚𝑣22 − 𝑚𝑣12
2 2
Tyngdekraften og friktionskraften udfører et arbejde:
𝑊tot = 𝑊tyngde + 𝑊friktion = 𝑚𝑔ℎ + 𝑊friktion
Heraf fås at arbejdet fra friktionskraften er

1 1
𝑊friktion = 𝑊tot − 𝑚𝑔ℎ = Δ𝐾1,2 − 𝑚𝑔ℎ = 2 𝑚𝑣22 − 2 𝑚𝑣12 − 𝑚𝑔ℎ
Med de opgivet værdier får vi:
𝑊friktion = −401.7 J
b) Vi betragter bevægelsen af klodsen fra 2 til 3 og opstiller arbejdssætningen. I denne strækning er

det kun friktionskraften 𝑓, der udfører et arbejde, da tyngdekraften (og normalkraften) er vinkelret
på vejen. Friktionskraften peger modsatrettet vejen. Derfor får vi
1 1
∆𝐾2,3 = 𝐾3 − 𝐾2 = 2 𝑚𝑣32 − 2 𝑚𝑣22 = 𝑊friktion = 𝑓⃗ ⋅ 𝑠⃗ = 𝑓 cos(180°)𝑙 = −𝑓𝑙
Den kinematiske friktionskraft er givet ved
𝑓 = 𝜇𝑘 𝑁
Normalkraften bestemmes ved opskrive Newtons 1. lov i lodret retning:
N1(lodret): 0 = 𝑚𝑔 − 𝑁
𝑁 = 𝑚𝑔
Friktionskraften bliver derfor 𝑓𝑘 = 𝜇𝑘 𝑚𝑔 som indsættes i arbejdssætningen:

1 1
𝑚𝑣32 = 𝑚𝑣22 − 𝜇k 𝑚𝑔𝑙
2 2
Vi isolerer for farten 𝑣3 og indsætter de opgivne værdier:
𝑣3 = √𝑣22 − 2𝜇k 𝑔𝑙 = 5.89 m/s
Side 6 af 21
c) Vi betragter bevægelsen af klodsen fra 3 til 4 og opstiller arbejdssætningen. I denne strækning er

det både friktionskraften og fjederkraften, der udfører et arbejde. Når fjederen er maksimalt trykket
sammen vil klodsen stå stille, derfor er ændringen i den kinetiske energi givet ved:
1 1
𝑊tot = ∆𝐾3,4 = 𝐾4 − 𝐾3 = 0 − 𝑚𝑣32 = − 𝑚𝑣32
2 2
Det totale arbejde er givet ved arbejdet af friktionskraften og fjederkraften:
𝑊tot = 𝑊friktion + 𝑊fjeder
Friktionskraften udregnes ligesom i spg. b) dog er strækningen 𝑑 i bevægelsen fra 3 til 4:
𝑊friktion = −𝜇𝑘 𝑚𝑔𝑑
Fjederkraftens arbejde bestemmes ud fra
1 2 1 2
𝑊fjeder = 𝑘𝑥start − 𝑘𝑥slut
2 2
Her regnes 𝑥 som afstanden fra fjederens ligevægt. Da fjederen er i ligevægt i position 3 og
sammentrykket med afstanden 𝑑 i position 4, har vi at 𝑥start = 0 og 𝑥slut = 𝑑. Fjederkraftens
arbejde er derfor
1
𝑊fjeder = − 𝑘𝑑 2
2
Vi sammenholder det hele i arbejdssætningen:
1 1
−𝜇𝑘 𝑚𝑔𝑑 − 𝑘𝑑 2 = − 𝑚𝑣32
2 2
1 2 1
𝑘𝑑 + 𝜇𝑘 𝑚𝑔𝑑 − 𝑚𝑣32 = 0
2 2
Dette er en andengradsligning for sammentrykningen 𝑑. Løsningen er:
−𝜇𝑘 𝑚𝑔 + √𝜇𝑘2 𝑚2 𝑔2 + 𝑚 𝑘 𝑣32

𝑑=
𝑘
Vi indsætter de opgivne værdier:
𝑑 = 0.400 m
Side 7 af 21
Opgave 5.
1 2
𝑚 ℎ
𝑚
a) Kassen er påvirket af tyngdekraften lodret nedad og snorkraften lodret opad. Vi opskriver

Newtons 2. lov i lodret retning med positiv retning ned ad.
𝑔
N2(↓): 𝑚𝑎 = 𝑚 4 = 𝑚𝑔 − 𝑆
3
𝑆 = 4 𝑚𝑔
Løsningen er svarmulighed F.
b) Personen udfører et arbejde på kassen via snorkraften. Vi udregner derfor snorkraftens arbejde på
kassen. Snorkraften kendes fra spg. a) og er modsatrettet bevægelsesretningen, så arbejdet er
negativt:
3
𝑊snor = −𝑆ℎ = − 𝑚𝑔ℎ
4
c) Vi opskriver arbejdssætningen, hvor kun snorkraften og tyngdekraften udfører arbejde. Kassen

starter fra hvile. Farten i situation 2 betegnes for 𝑣.
1 1 1
𝑊tot = ∆𝐾 = 𝐾2 − 𝐾1 = 2 𝑚𝑣 2 − 2 𝑚02 = 2 𝑚𝑣 2
3 1
𝑊tot = 𝑊tyngde + 𝑊snor = 𝑚𝑔ℎ − 4 𝑚𝑔ℎ = 4 𝑚𝑔ℎ
Vi sammenholder ligningerne og løser for farten
1 1
𝑚𝑔ℎ = 𝑚𝑣 2
4 2
1
𝑣 = √2 𝑔ℎ
Side 8 af 21
Opgave 6.
Vi tegner en skitse med kræfterne, koordinatsystem, og bevægelsesretningen. Bemærk at

nedenstående skitse er set oven fra. I skitsen er x-aksen i planet, mens y-aksen peger ud af planet.
Ud af planet virker kun normalkraften (langs positiv y-akse) og tyngdekraften (langs negativ y-
akse), som ikke er vist på skitsen. I planet virker fjederkraften og friktionskraften, som vist.
𝑠 x
𝐹fjeder
Kuglen starter i hvile på den spændte snor (situation 1) og opnår sin maksimale fart 𝑣 når snoren er
uspændt (situation 2). Ændringen i den kinetiske energi fra 1 til 2 opskrives:
1 1
Δ𝐾 = 𝐾2 − 𝐾1 = 𝑚𝑣 2 − 0 = 𝑚𝑣 2
2 2
Vi opskriver arbejdssætningen
1
𝑊tot = Δ𝐾 = 𝑚𝑣 2
2
For at bestemme farten af kuglen, skal vi derfor kende det totale arbejde fra alle kræfter.
Tyngdekraften og normalkraften er vinkelret på bevægelsesretningen og udfører derfor ikke noget
arbejde på kuglen. Kun friktionskraften og fjederkraften udfører et arbejde:
𝑊tot = 𝑊friktion + 𝑊fjeder
Friktionskraftens arbejde er
𝑊friktion = 𝑓⃗ ⋅ 𝑠⃗ = 𝑓 cos(180°) 𝑏 = −𝑓𝑏 = −𝜇𝑘 𝑁𝑏
For at bestemme friktionskraftens arbejde har vi brug for at kende normalkraften 𝑁. Vi opskriver
derfor Newtons 1. lov i y-retningen:
N1(y): ∑ 𝐹𝑦 = 𝑁 − 𝑚𝑔 = 0
𝑁 = 𝑚𝑔
Friktionskraftens arbejde kan nu opskrives i de kendte størrelser:
𝑊friktion = −𝜇𝑘 𝑚𝑔𝑏
Side 9 af 21
1 2 1 2
2 2
Her er 𝑥 afstanden fra fjederens ligevægt. Snoren er spændt ud position 1 og i ligevægt i position 2.
Snorens ligevægtslængde er 2𝑎, men når snoren er spændt ud har den længden 2√𝑎2 + 𝑏 2 . Derfor
er afstanden fra snorens ligevægt i spændt tilstand givet ved:
𝑥start = 2√𝑎2 + 𝑏 2 − 2𝑎 = 2(√𝑎2 + 𝑏 2 − 𝑎)
I position 2 er snoren som sagt i ligevægt, så her har vi at 𝑥slut = 0.
Fjederkraftens arbejde bliver derfor
1 2 2
𝑊fjeder = 𝑘 [2 (√𝑎2 + 𝑏 2 − 𝑎)] = 2𝑘 (√𝑎2 + 𝑏 2 − 𝑎)
2
Vi kan nu opskrive det totale arbejde
2
𝑊tot = −𝜇𝑘 𝑚𝑔𝑏 + 2𝑘 (√𝑎2 + 𝑏 2 − 𝑎)
Vi indsætter dette i arbejdssætningen sammen med ændringen i den kinetiske energi:

2 1
−𝜇𝑘 𝑚𝑔𝑏 + 2𝑘(√𝑎2 + 𝑏 2 − 𝑎) = 2 𝑚𝑣 2
Farten isoleres:
4𝑘 2
𝑣 = √ (√𝑎2 + 𝑏 2 − 𝑎) − 2𝜇𝑘 𝑔𝑏
𝑚
Side 10 af 21
Opgave 7.
Vi tegner en skitse med kræfter og koordinatsystem.
𝑣 = 8.00 m/s
𝑁
y
𝑚
𝑚𝑔
Vi betragter bevægelsen af kassen fra situation 1, som er skitserede oven for, indtil kassen står
stille.
Den gennemsnitlige effekt som friktionskraften leverer er givet ved
𝑊friktion
𝑃=
Δ𝑡
Her er 𝑊friktion arbejdet som friktionskraften udfører på kassen under bevægelsen og Δ𝑡 er den tid,
der går indtil kassen står stille.
Da tyngdekraften og normalkraft er vinkelret på bevægelsesretningen, er det kun friktionskraften

der udfører et arbejde på kassen. Kassen starter med farten 𝑣 og slutter i hvile:
1 1
𝑊tot = 𝑊friktion = Δ𝐾 = 0 − 𝑚𝑣 2 = − 𝑚𝑣 2
2 2
1
𝑊friktion = − 𝑚𝑣 2
2
Vi mangler nu at bestemme den tid Δ𝑡, der går indtil kassen står stille. Til dette opskriver vi
Newtons love i x- og y-retningerne for at bestemme kassens acceleration:
N1(y): 0 = 𝑁 − 𝑚𝑔
𝑁 = 𝑚𝑔
N2(x): 𝑚𝑎 = −𝑓𝑘 = −𝜇𝑘 𝑁 = −𝜇𝑘 𝑚𝑔

𝑎 = −𝜇𝑘 𝑔
Heraf ses at kassens acceleration er konstant. Kassens fart som funktion af tiden er derfor givet ved:
Side 11 af 21
𝑣kasse (𝑡) = 𝑣 + 𝑎𝑡 = 𝑣 − 𝜇𝑘 𝑔𝑡
Tiden det tager indtil kassen står stille, dvs. 𝑣kasse (Δ𝑡) = 0, kan nu bestemmes
0 = 𝑣 − 𝜇𝑘 𝑔Δ𝑡
𝑣
Δ𝑡 =
𝜇𝑘 𝑔
Vi kan nu udregne effekten af friktionskraften
1
− 2 𝑚𝑣 2 1
𝑃= 𝑣 = − 𝜇𝑘 𝑔𝑚𝑣 = −157 W
2
𝜇𝑘 𝑔
Side 12 af 21
Opgave 8.
a) Når kuglen slipper kuglestøderens hånd, vil kuglen kun være påvirket af tyngdekraften. Kuglens
bevægelse er derfor beskrevet ved et skråt kast. Et skråt kast, der starter i origo, er beskrevet ved
kasteparablen:
𝑔
𝑦(𝑥) = tan(𝜃) 𝑥 − 𝑥2
2𝑣 2 cos 2 (𝜃)
Vi benytter et koordinatsystem hvis origo ligger i det punkt kuglen slippes, dvs. en højde ℎ over
jordoverfladen. Koordinaterne for nedslagspunktet vil derfor være (𝑥, 𝑦) = (𝐿, −ℎ), hvilket
indsættes i kasteparablen:
𝑔
−ℎ = tan(𝜃) 𝐿 − 𝐿2
2𝑣 2 cos 2 (𝜃)
Vi isolerer nu farten v:
𝑔𝐿2
𝑣=√
2 cos 2 (𝜃) [tan(𝜃)𝐿 + ℎ]
Ved at indsætte de opgivne værdier fås:
𝑣 = 13.3 m/s
b) Kuglen starter i hvile på jorden, hvorefter kuglen løftes op og stødes af kuglestøderen. Kuglens
ændring i kinetisk energi er givet ved:
1 1 1
Δ𝐾 = 𝐾2 − 𝐾1 = 𝑚𝑣 2 − 𝑚02 = 𝑚𝑣 2
2 2 2
Arbejdssætningen relaterer ændringen i den kinetiske energi af kuglen til det totale arbejde udført af
alle kræfter på kuglen:
1
𝑊tot = Δ𝐾 = 𝑚𝑣 2
2
Det er kun kuglestøderen og tyngdekraften, der udfører et arbejde på kuglen. Vi kan derfor skrive
det totale arbejde som:
1
𝑊tot = 𝑊tyngde + 𝑊kuglestøder = 𝑚𝑣 2
2
1
𝑊kuglestøder = 𝑚𝑣 2 − 𝑊tyngde
2
Side 13 af 21
Tyngdekraftens arbejde afhænger kun af forskellen mellem start- og sluthøjden af kuglen. Da

kuglen løftes fra jorden (𝑦1 = −ℎ) til sluthøjde 𝑦2 = 0 (jvf. koordinatsystemet defineret i spg. a)
fås:
𝑊tyngde = 𝑚𝑔(𝑦1 − 𝑦2 ) = 𝑚𝑔(−ℎ − 0) = −𝑚𝑔ℎ
Arbejdet udført af kuglestøderen kan nu bestemmes
1
𝑊kuglestøder = 𝑚𝑣 2 + 𝑚𝑔ℎ
2
Ved at indsætte de opgivne værdier fås:
𝑊kuglestøder = 770 J
Side 14 af 21
Opgave 9.
Vi indtegner kræfterne, et koordinatsystem, samt vejen som nu er en buet kurve. Den kurvet bue er
en del af en cirkelkurve.
𝑆 𝑑𝑙⃗
𝐿 𝜃 𝜃 x
𝑚 𝐻 𝐹
𝑚𝑔
Kuglen starter og slutter i hvile i de to viste positioner, derfor er ændringen i den kinetiske energi
lig nul:
Δ𝐾 = 0
Ud fra arbejdssætningen ved vi så at det totale arbejde fra alle kræfter også må være nul:
𝑊tot = Δ𝐾 = 0
Der er tre kræfter i spil: snorkraften, tyngdekraften og luftkraften F. Snorkraften er altid vinkelret
på den buede kurve, da vejen er tangentielt cirkelbuen, mens snorkraften pejer radielt langs snoren.
Derfor udfører snorkraften ikke et arbejde.
Vi får derfor kun bidrag til arbejde fra tyngdekraften og luftkraften:
𝑊tot = 𝑊tyngde + 𝑊F
Tyngdekraftens arbejde afhænger kun af forskellen mellem start- og sluthøjde:
𝑊tyngde = 𝑚𝑔(0 − 𝐻) = −𝑚𝑔𝐻
Arbejdet udført af kraften 𝐹 udregnes vha af den generelle formel for arbejde langs en kurve:
𝑊F = ∫ 𝐹⃗ ⋅ 𝑑𝑙⃗ = ∫ 𝐹 cos 𝜃 𝑑𝑙
Strækningen 𝑑𝑙 svarer til et buestykke på en cirkel med radius 𝐿. Dette kaldes en buelængde og kan
skrives som:
𝑑𝑙 = 𝐿 𝑑𝜃
Side 15 af 21
Her skal vinklen 𝑑𝜃 regnes i radianer. Vi kan nu opskrive arbejdet fra kraften 𝐹 som et integral over
vinklen:
𝜃 𝜃
𝑊F = ∫0 𝑠 𝐹 cos 𝜃 𝐿 𝑑𝜃 = 𝐹𝐿 ∫0 𝑠 cos 𝜃 𝑑𝜃 = 𝐹𝐿 sin 𝜃𝑠
Vinklen 𝜃𝑠 er slutvinklen, når partiklen når sin højeste position, se nedenstående tegning:
𝐿−𝐻 𝐿
𝐿 𝜃𝑠
𝑥 𝐻
𝑚
Sinusrelationen på den retvinklet trekant giver:

𝑥
sin 𝜃𝑠 =
𝐿
Pythagoras på trekanten giver et udtryk for længden 𝑥
𝑥 2 + (𝐿 − 𝐻)2 = 𝐿2 .
𝑥 = √𝐿2 − (𝐿 − 𝐻)2 = √2𝐿𝐻 − 𝐻 2 .
Arbejdet udført af luftkraften kan nu skrives som
√2𝐿𝐻 − 𝐻 2
𝑊𝐹 = 𝐹𝐿 = 𝐹 √2𝐿𝐻 − 𝐻 2
𝐿
Vi indsætter arbejdet fra kraften 𝐹 og tyngdekraften i arbejdssætningen og løser for højden 𝐻:
𝑊tot = 𝐹 √2𝐿𝐻 − 𝐻 2 − 𝑚𝑔𝐻 = 0
𝐹 2 (2𝐿𝐻 − 𝐻 2 ) = 𝑚2 𝑔2 𝐻 2
𝐹 2 (2𝐿 − 𝐻) = 𝑚2 𝑔2 𝐻
2𝐹 2 𝐿 2𝐿
𝐻= =
𝑚2 𝑔2 + 𝐹 2 𝑚𝑔 2
1+( 𝐹 )
Side 16 af 21
Opgave 10.
Kraftdiagram samt opstilling af Newtons love er den samme som i løsningen til Opgave 3. Vi vil
derfor henvise til Opgave 3 under løsningen af denne opgave.
I denne opgave er det nemmest at benytte arbejdssætningen på systemet bestående af begge kasser.
Begge kasser starter i hvile og begge kasser vil have samme fart 𝑣 (pga. snoren) efter de har
bevæget sig strækningen 𝑙. Derfor vil ændringen i det kinetiske energi af det samlet system være:
1 1 1
Δ𝐾 = 𝐾efter − 𝐾før = 𝑚1 𝑣 2 + 𝑚2 𝑣 2 − 0 = (𝑚1 + 𝑚2 )𝑣 2
2 2 2
Ændringen i den kinetiske energi er relateret til det totale arbejde udført af alle kræfter på systemet,
dvs. på begge kasser. Normalkraften og tyngdekraften på kasse 1 udfører ikke noget arbejde, da
kræfterne er vinkelret på bevægelsesretningen. Derfor vil bidragene til det totale arbejde være
tyngde- og snorkraften på kasse 2 og friktions- og snorkraften på kasse 1:
𝑊tot = 𝑊tyngde,2 + 𝑊snor,2 + 𝑊snor,1 + 𝑊friktion,1
Snorkraften er ens i størrelse på begge kasse. Men på kasse 1 er snorkraften langs med
bevægelsesretningen, mens på kasse 2 er snorkraften modsatrettet bevægelsesretningen. Derfor vil
deres arbejde være lige stort, men med modsat fortegn: 𝑊snor,1 = −𝑊snor,2. Dette ses også i
løsningen til Opgave 3. Derfor reduceres det totale arbejde til:
𝑊tot = 𝑊tyngde,2 + 𝑊friktion,1
Tyngdekraftens arbejde på kasse 2 er kun relateret til ændringen i højden af kassen:
𝑊tyngde,2 = 𝑚2 𝑔𝑙
Friktionskraften er modsatrettet bevægelsesretningen, så arbejdet på kasse 1 er givet ved
𝑊friktion,1 = 𝑓 cos(180°) 𝑙 = −𝑓𝑙 = −𝜇𝑘 𝑁𝑙 = −𝜇𝑘 𝑚1 𝑔𝑙
Vi sammenholder det hele i arbejdssætningen for det samlet system:
𝑊tot = Δ𝐾
1
𝑚2 𝑔𝑙 − 𝜇𝑘 𝑚1 𝑔𝑙 = (𝑚1 + 𝑚2 )𝑣 2
2
Vi isolerer farten:
2(𝑚2 −𝜇k 𝑚1 )𝑔𝑙

𝑣=√ 𝑚1 +𝑚2
Side 17 af 21
Opgave 11.
𝑚
Situation 1
𝑣⃗
𝑑
Vi benytter arbejdssætningen til at bestemme fjederens sammenpresning. Situation 1 er som

skitseret oven for. Situation 2 er når fjederen er maksimalt sammenpresset og klodsens er i hvile.
Ændringen i den kinetiske energi fra 1 til 2 er:
1 1
Δ𝐾 = 𝐾2 − 𝐾1 = 0 − 𝑚𝑣 2 = − 𝑚𝑣 2
2 2
Det er kun tyngdekraften og fjederkraften, der udfører et arbejde. Det totale arbejde er derfor:
𝑊tot = 𝑊tyngde + 𝑊fjeder
Tyngdekraftens arbejde er kun relateret til ændringen i højden ℎ af kassen. Vi kalder den maksimale
sammentrykning af fjederen for 𝑥, se nedenstående skitse
Situation 2
ℎ
𝑥
Ved at betragte den retvinklet trekant fra ovenstående skitse, ses det at højden ℎ kan skrives som
ℎ = (𝑑 + 𝑥) sin 𝜃
Tyngdekraftens arbejde opskrives:
𝑊tyngde = 𝑚𝑔ℎ = 𝑚𝑔(𝑑 + 𝑥) sin 𝜃
Side 18 af 21
1 2 1 2
2 2
Her regnes 𝑥 som afstanden fra fjederens ligevægt. Da fjederen er i ligevægt i position 1 og
sammentrykket med afstanden 𝑥 i position 2, har vi at 𝑥start = 0 og 𝑥slut = 𝑥. Fjederkraftens
arbejde er derfor
1
𝑊fjeder = − 𝑘𝑥 2
2
Vi sammenholder det hele i arbejdssætningen og løser for 𝑥
𝑊tot = Δ𝐾
1 1
𝑚𝑔(𝑑 + 𝑥) sin 𝜃 − 𝑘𝑥 2 = − 𝑚𝑣 2
2 2
1 1
𝑘𝑥 2 − 𝑚𝑔𝑥 sin 𝜃 − 𝑚𝑔𝑑 sin 𝜃 − 2 𝑚𝑣 2 = 0
2
𝑘 1
𝑥 2 − 𝑔 sin 𝜃 𝑥 − 𝑔𝑑 sin 𝜃 − 2 𝑣 2 = 0
2𝑚
𝑘
𝑔 sin 𝜃 ± √(𝑔 sin 𝜃)2 + 𝑚 (2𝑔𝑑 sin 𝜃 + 𝑣 2 )
𝑥=
𝑘
𝑚
Vi søger den positive løsning:
𝑘
𝑔 sin 𝜃 + √(𝑔 sin 𝜃)2 + 𝑚 (2𝑔𝑑 sin 𝜃 + 𝑣 2 )
𝑥= = 0.131 m
𝑘
𝑚
Side 19 af 21
Opgave 12.
Vi tegner en skitse med kræfter og et koordinatsystem:
y (tangentiel retning)
𝐹
x (radial retning)
𝑁
𝑅 𝑚
𝜃
𝑚𝑔
Vi bemærker snorkraften peger altid langs den tangentielle retning, mens normalkraften altid peger
langs den normale retning. Kun tyngdekraften har komposanter både tangentielts og radielt.
a) Da partiklen bevæger sig med konstant fart i en cirkelbevægelse, må vi have at summen af

kræfter i den tangentielle retning er lig nul (Newtons 1. lov):
N1(y): 𝐹 − 𝑚𝑔 cos 𝜃 = 0
𝐹 = 𝑚𝑔 cos 𝜃
b) Da partiklen bevæger sig langs en buet kurve (her en cirkelbue), er arbejdet udført af kraften 𝐹
givet ved
𝑊F = ∫ 𝐹⃗ ⋅ 𝑑𝑙⃗ = ∫ 𝐹 cos(0°) 𝑑𝑙 = ∫ 𝐹𝑑𝑙
I det sidste lighedstegn er det udnyttet at både kraften 𝐹⃗ og buestykket 𝑑𝑙⃗ peger langs den
tangentielle retning og er derfor parallelle. Vi udnytter omskrivningen 𝑑𝑙 = 𝑅𝑑𝜃 og integrerer fra
𝜋
bunden 𝜃1 = 0 til toppen af halvcirklen 𝜃2 = 2 :
𝜋 𝜋
𝜃2 𝜋
2 2
𝑊F = ∫ 𝐹𝑅 𝑑𝜃 = ∫ 𝑚𝑔 cos 𝜃 𝑅 𝑑𝜃 = 𝑚𝑔𝑅 ∫ cos 𝜃 𝑑𝜃 = 𝑚𝑔𝑅[sin 𝜃]02 = 𝑚𝑔𝑅
𝜃1 0 0
Side 20 af 21
c) En simplere måde at bestemme arbejdet udført af snorkraften er ved at benytte arbejdssætningen:
𝑊tot = Δ𝐾
Da partiklen bevæger sig med konstant fart i hele bevægelsen er ændringen i den kinetiske energi
lig nul, dvs. Δ𝐾 = 0. Kun snorkraften og tyngdekraften udfører et arbejde (normalkraften er
vinkelret på bevægelsesretningen):
𝑊tot = 𝑊F + 𝑊tyngde = 𝑊𝐹 − 𝑚𝑔𝑅
Heraf fås:
𝑊F − 𝑚𝑔𝑅 = 0
𝑊F = 𝑚𝑔𝑅
Side 21 af 21
Opgave 1.
En snowboarder kører først ned ad bakke, og dernæst ud over et hop, hvor hoppets vinkel med
bakken giver hende en opadrettet hastighedskomponent. Snowboarderen starter i hvile til t= 0 og
opnår en tophastighed på 40 km/t ned ad bakken, hopper 20 meter og slutter i hvile til t = 10 s.
Hvilken af følgende grafer beskriver hendes hop?
A) Graf A
B) Graf B
C) Graf C
D) Graf D
E) Ved ikke
Side 1 af 9
Opgave 2.
(1)
(4)
𝐻
(2) (3)
ℎ
En klods starter fra hvile i position (1), der er i højden 𝐻 over jorden. Den glider ned af en glat
bakke og når i situation (2) til et vandret stykke. Det vandrette stykke har længden 𝐿 og overfladen
er ru. For enden af det vandrette stykke når klodsen position (3). Efter det vandrette stykke kører
den op ad en anden glat bakke. Klodsen når højden ℎ op før den stopper.
Betragt bevægelsen fra (3) til (4) og bestem farten af klodsen i position (3).
a) Farten af klodsen i position (3) er
A) 𝑣 = √2𝑔𝐻
B) 𝑣 = √2𝑔(𝐻 − ℎ)
C) 𝑣 = √𝑔𝐻
D) 𝑣 = √2𝑔ℎ
E) Ved ikke
b) Friktionskraftens arbejde på det vandrette stykke med længden 𝐿 er
A) 𝑊 = 𝑚𝑔(𝐻 − ℎ)
B) 𝑊 = −𝑚𝑔𝐿
C) 𝑊 = 𝑚𝑔(ℎ − 𝐻)
1
D) 𝑊 = − 2 𝑚𝑣 2
E) 𝑊 = 𝑚𝑔ℎ
F) Ved ikke
Side 2 af 9
Opgave 3.
Du kører på kælk ned af en is-glat bakke,

og neden for bakken har du en fart på 10
m/s. Dine venner har bygget et 3 m højt is-
glat flyvehop, som du kører ud over. Lige
før hoppet er underlaget vandret.
Hvor langt flyver du i vandret retning fra kanten af flyvehoppet (x på tegningen)?
A) 5.0 m
B) 7.8 m
C) 3.5 m
D) 4.2 m
E) Ved ikke
Side 3 af 9
Opgave 4.
En lille klods, hvis udstrækning kan ignoreres, starter fra hvile i den viste position. Klodsen slippes
fra hvile og glider ned ad den glatte bane. I midten af banen er denne cirkelformet med radius 𝑅.
𝜃
P
I det følgende betragter vi klodsens bevægelse i den cirkelformede del af banen.
a) Tegn et kraftdiagram for klodsen når den befinder i punktet P.

b) Bestem farten af klodsen som funktion af vinklen 𝜃 når den bevæger sig på den
cirkelformede del af banen.
c) Bestem den vinkel 𝜃𝑐 hvor klodsen mister kontakt med banen.
Side 4 af 9
Opgave 5.
En partikel med masse m udfører en cirkelbevægelse på et glat skråplan. Skråplanet danner vinklen
 med vandret. Partiklen er via en snor forbundet med et søm i centrum (se figur). Radius i
cirkelbevægelsen er R . På figuren er indtegnet to punkter på cirkelbevægelsen, A og B, der
betegner henholdsvis det nederste og det øverste punkt i bevægelsen. I figuren til venstre ses den
beskrevne situationen og til højre ses situationen set fra siden (vist uden snor og søm).
m 𝐵
𝑅
𝐴
𝜃 𝜃
Partiklen sættes nu i gang fra position A med startfarten vA og begynder at udføre en

cirkelbevægelse. Startfarten er stor nok til at partiklen kan bevæge sig hele vejen rundt.
a) Bestem farten vB når partiklen når position B.

b) Vis, at snorspændingerne i A henholdsvis B er givet ved
 v A2   v A2 
TA  m   g sin   og TB  m   5 g sin   .
R  R 
c) Bestem den mindste fart vA , der er nødvendig for at partiklen kan udføre en
cirkelbevægelse.
Side 5 af 9
Opgave 6.
Et lod med massen 𝑚 = 1.20 kg slippes fra højden ℎ = 0.80 m over en lodret fjeder med
fjederkonstanten 𝑘 = 1600 N/m.
a) Bestem den maksimale sammentrykning, 𝑑, af fjederen.
Side 6 af 9
Opgave 7.
En kasse starter fra hvile og glider i et landskab. Figuren nedenfor illustrerer landskabets form og
1
kassens startposition. På de to vandrette stykker er den kinematiske friktionskoefficient 𝜇k = 2. På
de resterende dele af landskabet er overfladen glat.
ℎ?
I hvilken højde, ℎ, over det korte vandrette stykke står kassen første gang stille?
A) ℎ = 0 (kassen stopper før den begynder at bevæge sig op ad)

1
B) ℎ = 4 𝑑
1
C) ℎ = 2 𝑑
3
D) ℎ = 4 𝑑
E) ℎ = 𝑑
5
F) ℎ = 4 𝑑
3
G) ℎ = 2 𝑑
H) Ved ikke
Side 7 af 9
Opgave 8.
Et pendul består af en snor med længden 𝑅 og et lille lod med massen 𝑚. Loddet slippes fra hvile i
en position hvor snor danner vinklen 𝜃 med lodret.
a) Hvad er farten af loddet når snoren første gang er lodret?

b) Hvor stor er snorkraften når snoren første gang er lodret?
Side 8 af 9
Opgave 9.
Et pendul består af en partikel med massen 𝑚 for enden af en snor med længden 𝐿. Pendulet slippes
fra hvile med 𝜃 = 90° og undervejs i bevægelse rammer snoren et fastgjort søm. Sømmet er
fastgjort afstanden 𝑑 under fastgøringspunktet for snoren. Når snoren rammer sømmet roterer det nu
kortere pendul rundt med sømmet som centrum.
𝐿 d faststgjort søm
𝜃
a) Vis, at hvis pendulet slippes, og skal kunne svinge hele vejen rundt, er den mindste værdi af
3
𝑑 lig med 5 𝐿.
Side 9 af 9
Opgave 1.
Snowboarderen starter og slutter i hvile, dvs. 𝑣 = 𝐾 = 0, hvilket udelukker svarmulighederne A og

D.
Da startfarten er nul, så kan den potentielle energi under bevægelsen aldrig overstige den potentielle
energi ved start. Dette udelukker svarmulighed B.
Side 1 af 10
Opgave 2.
(1)
(4)
𝐻
(2) (3)
ℎ
a) Vi opskriver energibevarelse for bevægelsen (3)→(4). Nulpunkt for tyngde potentiel energi
sættes ved position (3).
Energibev. (3→4): 𝑈3 + 𝐾3 = 𝑈4 + 𝐾4 ⇔
1
0 + 𝑚𝑣32 = 𝑚𝑔ℎ + 0 ⇔
2
𝑣3 = √2𝑔ℎ
b) Vi opskriver den udvidet energibevarelse for bevægelsen (1)→(3), hvor arbejdet fra
friktionskraften 𝑊 medtages.
Energibev. (1→3): 𝑈1 + 𝐾1 + 𝑊 = 𝑈3 + 𝐾3 ⇔
1
𝑚𝑔𝐻 + 0 + 𝑊 = 0 + 𝑚𝑣32 ⇔
2
1
𝑊 = 𝑚𝑣32 − 𝑚𝑔𝐻
2
Vi indsætter udtrykket for 𝑣3 fra spg. a) og finder
1
𝑊= 𝑚(2𝑔ℎ) − 𝑚𝑔𝐻 = 𝑚𝑔(ℎ − 𝐻)
2
Side 2 af 10
Opgave 3.
Kælken udfører et skråt kast fra toppen af bakken indtil nedslagspunktet, se nedenstående skitse.
(2) Skrå kast

𝑣2
(1)
m
𝑣1 = 10 ℎ =3m
s
𝑥
𝐿
Vi opskriver bevægelsen for det skrå kast med udgangspunkt i det indtegnet koordinatsystem.
Starthastigheden 𝑣2 er vandret, så vinklen i det skrå kast er 0°:
𝑔
Projektilbev.: 𝑦(𝑥) = ℎ − 2𝑣2 𝑥 2
2
Kælkens nedslagspunkt er i (𝑥, 𝑦) = (𝐿, 0), hvor 𝐿 er ukendt. Ved indsættelse fås
𝑔 2
0=ℎ− 𝐿 ⇔
2𝑣22
2ℎ 2
𝐿2 = 𝑣
𝑔 2
For at bestemme 𝐿 skal vi kende farten 𝑣2 . Vi opskriver energibevarelse for bevægelsen (1)→(2)
Energibev. (1→2): 𝑈1 + 𝐾1 = 𝑈2 + 𝐾2
1 1
0 + 𝑚𝑣12 = 𝑚𝑔ℎ + 𝑚𝑣22 ⇔
2 2
𝑣22 = 𝑣12 − 2𝑔ℎ
Vi kan nu bestemme 𝐿
2ℎ 2
𝐿2 = (𝑣 − 2𝑔ℎ) ⇔
𝑔 1
2ℎ 2
𝐿=√ (𝑣 − 2𝑔ℎ) = 5.0 m
𝑔 1
Side 3 af 10
Opgave 4.
a) Vi tegner et kraftdiagram med koordinatsystem, hvor 𝑥-aksen peger langs den radiale retning.
Der virker tyngdekraft og normalkraft.
a) Vi tegner et kraftdiagram med koordinatsystem. Der virker en tyngdekraft og normalkraft. Vi
(1)
𝑚
𝑛
𝜃 P
𝑚𝑔 𝑦
𝑥
b) Vi opskriver energibevarelse for bevægelsen fra startpositionen (1) til positionen P. Vi sætter
nulpunkt for tyngde potentiel energi i bunden af loopet.
Energibev. (1→P): 𝑈1 + 𝐾1 = 𝑈P + 𝐾P ⇔
1
𝑚𝑔2𝑅 + 0 = 𝑚𝑔(𝑅 − 𝑅 cos 𝜃) + 𝑚𝑣P2 ⇔
2
𝑣P = √2𝑔𝑅 (1 + cos 𝜃)
𝑣P2
c) Vi opskriver Newtons anden lov i radial retning og udnytter at 𝑎rad = .
𝑅
𝑣P2
N2(𝑥): 𝑚 = 𝑛 − 𝑚𝑔 cos 𝜃
𝑅
Klodsen mister kontakt, når normalkraften er nul 𝑛 = 0. Vi finder derfor
𝑣P2
𝑚 = −𝑚𝑔 cos 𝜃
𝑅
Vi indsætter udtrykket for 𝑣P fra spg. b) og bestemmer vinklen 𝜃
2𝑔𝑅(1 + cos 𝜃)
𝑚 = −𝑚𝑔 cos 𝜃 ⇔
𝑅
2 + 2 cos 𝜃 = −cos 𝜃 ⇔
2
cos 𝜃 = − ⇔
3
2
𝜃 = cos−1 (− ) = 131.8°
3
Side 4 af 10
Opgave 5.
a) Vi tegner kraftdiagrammer for partiklen, når den er i positionerne A og B.
𝑦 𝑦 𝑛
𝑥
𝑛 𝑥 𝐵
𝑇A 𝑇B
ℎ
𝐴 2𝑅
𝜃 𝜃 𝑚𝑔
𝑚𝑔
Nulpunkt for tyngde potentiel energi
Vi opskriver energibevarelse fra (A)→(B). Nulpunkt for tyngde potentiel energi sættes i A.
Energibev. (A→B): 𝑈A + 𝐾A = 𝑈B + 𝐾B ⇔
1 1
0 + 𝑚𝑣A2 = 𝑚𝑔ℎ + 𝑚𝑣B2 ⇔
2 2
𝑣B2 = 𝑣A2 − 2𝑔ℎ
Højden ℎ er givet ved
ℎ = 2𝑅 sin 𝜃
Farten i position B bliver
𝑣𝐵 = √𝑣A2 − 4𝑔𝑅 sin 𝜃
2
𝑣A
b) Vi opskriver Newtons anden lov i radial retning i position A og udnytter at 𝑎rad = 𝑅
2
𝑣A
N2(𝐴, 𝑥): 𝑚 = 𝑇A − 𝑚𝑔 sin 𝜃 ⇔
𝑅
𝑣A2
𝑇A = 𝑚 ( + 𝑔 sin 𝜃)
𝑅
2
𝑣B
Vi opskriver Newtons anden lov i radial retning i position B og udnytter at 𝑎rad = 𝑅
2
𝑣B
N2(𝐵, 𝑥): 𝑚 = 𝑇B + 𝑚𝑔 sin 𝜃 ⇔
𝑅
𝑣B2
𝑇B = 𝑚 ( − 𝑔 sin 𝜃)
𝑅
Side 5 af 10
Ved indsættelse af udtrykket for 𝑣B fra spg. a) fås
𝑣A2 − 4𝑔𝑅 sin 𝜃

𝑇B = 𝑚 ( − 𝑔 sin 𝜃) ⇔
𝑅
𝑣A2
𝑇B = 𝑚 ( − 5𝑔 sin 𝜃)
𝑅
c) Den mindst tilladelige fart i A opnås i det tilfælde snoren i B bliver slap, dvs. 𝑇B = 0:
𝑣A2
0 = 𝑚( − 5𝑔 sin 𝜃) ⇔
𝑅
𝑣A = √5𝑔𝑅 sin 𝜃
Side 6 af 10
Opgave 6.
Vi tegner en skitse af situationen
(1)
𝑦
𝑚 𝑣1 = 0
(2)
𝑚
𝑑 𝑣2 = 0
0
Vi opskriver energibevarelse for bevægelsen (1)→(2):
Energibev. (1→2): 𝑈tyngde,1 + 𝑈fjeder,1 + 𝐾1 = 𝑈tyngde,2 + 𝑈fjeder,2 + 𝐾2 ⇔

1
𝑚𝑔(ℎ + 𝑑) + 0 + 0 = 0 + 𝑘𝑑 2 + 0 ⇔
2
2
𝑘𝑑 − 2𝑚𝑔𝑑 − 2𝑚𝑔ℎ = 0
Dette er en andengradsligning for sammentrykningen 𝑑. Vi søger den positive løsning
2𝑚𝑔 + √(2𝑚𝑔)2 − 4𝑘(−2𝑚𝑔ℎ)

𝑑= ⇔
2𝑘
1
𝑑 = (𝑚𝑔 + √𝑚2 𝑔2 + 2𝑚𝑔𝑘ℎ) ⇔
𝑘
𝑑 = 0.12 m
Side 7 af 10
Opgave 7.
Vi benytter den udvidede energibevarelse, hvor arbejdet fra friktionskraften 𝑊 inkluderes. Kassens
startposition (1) er som indikeret i opgaven, og slutpositionen (2) sættes ved højden ℎ. I begge
positioner er farten nul. Nulpunkt for tyngde potentiel energi sættes ved den laveste del af
landskabet. Vi får
Energibev. (1→2): 𝑈1 + 𝐾1 + 𝑊 = 𝑈2 + 𝐾2 ⇔
𝑑
𝑚𝑔 (𝑑 + ) + 0 + 𝑊 = 𝑚𝑔ℎ + 0 ⇔
2
3
𝑚𝑔𝑑 + 𝑊 = 𝑚𝑔ℎ
2
Arbejdet udført af friktionskraften er
𝑊 = 𝑓k Δ𝑠 cos(180°) = −𝜇k 𝑁Δ𝑠

1
Her er 𝜇k = 2, jf. opgaveteksten, og Δ𝑠 summen af de vandrette strækninger
𝑑 3
Δ𝑠 = 𝑑 + = 𝑑
2 2
Normalkraften 𝑁 på de vandrette strækninger bestemmes ud fra Newtons 1. lov
𝑁 = 𝑚𝑔
Vi finder derfor arbejdet 𝑊 til at være
1 3 3
𝑊 = − 𝑚𝑔 𝑑 = − 𝑚𝑔𝑑
2 2 4
Vi indsætter i udtrykket for energibevarelse og løser for højden ℎ:
3 3
𝑚𝑔𝑑 − 𝑚𝑔𝑑 = 𝑚𝑔ℎ ⇔
2 4
3
ℎ= 𝑑
4
Side 8 af 10
Opgave 8.
a) Vi tegner en skitse af startpositionen (1), hvor snoren danner en vinkel 𝜃 med lodret, samt
slutpositionen (2), hvor snoren første gang er lodret.
(1) (2)
𝑦
𝜃=0
𝜃
𝑅
𝑅
𝑚
𝑣1 = 0 𝑇
ℎ 𝑣2
0
𝑚𝑔
Nulpunkt for tyngde potentiel energi
Vi opskriver energibevarelse for (1)→(2)
Energibev. (1→2): 𝑈1 + 𝐾1 = 𝑈2 + 𝐾2 ⇔
1
𝑚𝑔ℎ + 0 = 0 + 𝑚𝑣22 ⇔
2
𝑣2 = √2𝑔ℎ
Trigonometriske overvejelser giver endvidere
ℎ = 𝑅 − 𝑅 cos 𝜃 = 𝑅(1 − cos 𝜃)
Farten af loddet er
𝑣2 = √2𝑔𝑅(1 − cos 𝜃)
b) Vi opskriver Newtons 2. lov i radial retning for situation (2), se skitsen fra spg. a) for
𝑣22
kraftdiagram og koordinatsystem. Da kuglen laver en cirkelbevægelse ved vi at 𝑎rad = 𝑅
𝑣22
N2(𝑦): 𝑚 = 𝑇 − 𝑚𝑔 ⇔
𝑅
𝑣22
𝑇=𝑚 − 𝑚𝑔
𝑅
Vi indsætter udtrykket for 𝑣2 fra spg. a) og finder
𝑇 = 𝑚𝑔(3 − 2 cos 𝜃)
Side 9 af 10
Opgave 9.
a) Vi tegner en skitse af startpositionen (1), hvor vinklen er 𝜃 = 90°, og slutpositionen (2), hvor
pendulet er i sin topposition.
𝐿 (1) (2)
𝑦
𝑑
0
𝑚𝑔
Hvis pendulet lige akkurat skal nå rundt, vil snoren være slap i toppositionen (situation (2)), og
dermed er snorkraften lig nul. Partiklen vil derfor kun være påvirket af tyngdekraften. Newtons 2.
lov i 𝑦-retningen (radial retning) opskrives
N2(𝑦): 𝑚𝑎rad = 𝑚𝑔 ⇔
𝑎rad = 𝑔
Pendulet laver en cirkelbevægelse rundt om sømmet med en radius på 𝑅 = 𝐿 − 𝑑.

Centripetalaccelerationen kan derfor skrives som
𝑣2 𝑣2
𝑎rad = =
𝑅 𝐿−𝑑
Ved indsættelse i N2(𝑦) fås
𝑣2
N2(𝑦): =𝑔
𝐿−𝑑
Farten 𝑣 i toppositionen kan bestemmes ud fra energibevarelse. Nulpunkt for tyngde potentiel
energi sættes ved sømmet. Pendulet slippes fra hvile i situation (1).
Energibev. (1→2): 𝑈1 + 𝐾1 = 𝑈2 + 𝐾2 ⇔
1
𝑚𝑔𝑑 + 0 = 𝑚𝑔(𝐿 − 𝑑) + 𝑚𝑣 2 ⇔
2
𝑣 2 = 𝑔(4𝑑 − 2𝐿)
Vi indsætter udtrykket for 𝑣 2 i N2(𝑦) og bestemmer 𝑑
𝑔(4𝑑 − 2𝐿)
=𝑔⇔
𝐿−𝑑
4𝑑 − 2𝐿 = 𝐿 − 𝑑 ⇔
3
𝑑= 𝐿
5
Side 10 af 10
Opgave 1.
En kasse med masse M befinder sig på et vandret

bord. Der er et hul i bordet, gennem hvilket der
skydes et projektil ind i kassen. Projektilet bremses
helt op i forhold til kassen, og sidder derefter fast i
kassen. Projektilet har massen m og farten v1 . Det
kan antages, at indtrængningen i kassen sker
hurtigt.
a) Bestem kassens fart umiddelbart efter

indtrængningen.
b) Hvor højt over bordet når kasse og projektil.
Side 1 af 13
Opgave 2.
En partikel med massen 𝑚 = 10.0 kg har til tiden 𝑡 = 0 s hastigheden 𝑣0 = 10.0 m/s. Partiklen
påvirkes af en kraft 𝐹 der afhænger af tiden som vist i figuren nedenfor.
Hvad er partiklens fart til tiden 𝑡 = 10 s?
A) Den har farten 𝑣 = 7.50 m/s

B) Den har farten 𝑣 = 10.0 m/s
C) Den har farten 𝑣 = 15.0 m/s
D) Den har farten 𝑣 = 17.5 m/s
E) Den har farten 𝑣 = 20.0 m/s
F) Den har farten 𝑣 = 32.0 m/s
G) Ved ikke
Side 2 af 13
Opgave 3.
En bold støder mod en stillestående mur som vist på figuren. Boldens masse er 0.1 kg, og den
kommer ind med farten v=10. m/s. Stødet er elastisk og der er ingen friktionskraft mellem bolden
og muren. Med et højhastighedskamera måles det at kontakten mellem bold og mur varer 1.010-3
sekund.
𝑣Ԧ
60
Hvad er størrelsen af den gennemsnitlige kraft, Fav på bolden fra muren i dette tidsrum?
A) Fav5.0102 N
B) Fav8.7103 N
C) Fav1.0103 N
D) Fav1.7103 N
E) Fav2.0103 N
F) Ved ikke
Side 3 af 13
Opgave 4.
To klodser A og B bevæger sig på et glat bord langs en ret linje mod hinanden. Klodserne har
samme fart u. Klods A har massen m og bevæger sig mod højre (positiv retning), mens klods B har
massen 4m og bevæger sig mod venstre. På fronten af hver klods sidder en lerklump, der sikrer, at
klodserne kolliderer i et fuldstændig uelastisk stød.
a) Bestem klodsernes fart efter sammenstødet.

b) Klodsernes samlede kinetiske energi efter stødet udgør følgende brøkdel af klodsernes
samlede kinetiske energi før stødet:
A) 0
9
B)
25
C) 1
1
D) 4
9
E) 10
F) Ved ikke
Side 4 af 13
Opgave 5.
En kugle med masse m støder vandret ind i en klods med masse M . Kuglen borer sig hurtigt ind i
klodsen og de bevæger sig efterfølgende som ét legeme. Klodsen er før kollisionen forbundet til en
ustrukket fjeder med fjederkonstant k . Efter kollisionen bevæger klods og kugle sig afstanden d
før de står stille. Gnidningskoefficienten mellem klods og under er k .
a) Bestem farten, v2 , af klods og kugle umiddelbart efter kollisionen.

b) Bestem farten af kuglen, v1 , umiddelbart før den rammer klodsen.
Side 5 af 13
Opgave 6.
To klodser med masserne 𝑀1 og 𝑀2 ligger på et vandret, glat bord.

Et projektil med farten 𝑣 og massen 𝑚 borer sig gennem klodsen 𝑀1 .
Umiddelbart efterfølgende borer projektilet sig ind i klodsen 𝑀2 , og
projektilet bevæger sig herefter sammen med 𝑀2 . Projektilet har
efter gennemboringen af 𝑀1 farten 𝑣1 . Efter sammenstødene har 𝑀1
og legemet bestående af 𝑀2 og 𝑚 begge farten 𝑣2 .
a) Bestem udtryk for 𝑣1 og 𝑣2 .
Side 6 af 13
Opgave 7.
To biler kollider på vej og efter sammenstødet bevæger de sig som et legeme. Den første bil har
massen 1500 kg og bevæger sig før sammenstødet mod øst med farten 25.0 m/s. Den anden bil har
massen 2500 kg og bevæger sig før sammenstødet mod nord med farten 20.0 m/s.
a) Bestem størrelse og retning af hastigheden af bilerne efter sammenstødet.
Side 7 af 13
Opgave 8.
To klodser A og B bevæger sig på et glat bord langs en ret linje mod hinanden. Klodserne har
samme fart u. Klods A har massen m og bevæger sig mod højre (positiv retning), mens klods B har
massen 4m og bevæger sig mod venstre. På forsiden af hver klods sidder en fjeder, der sikrer, at
klodserne kolliderer i et elastisk stød.
Hastighederne af klodserne 𝑣A og 𝑣B efter stødet er

11 1
A) 𝑣A = − 𝑢 og 𝑣B = − 5 𝑢
5
B) 𝑣A = 0 og 𝑣B = 0
23 7
C) 𝑣A = − 17 𝑢 og 𝑣A = − 17 𝑢
D) 𝑣A = −𝑢 og 𝑣B = 𝑢
E) Ved ikke
Side 8 af 13
Opgave 9.
Et vandret bevægende projektil rammer en

fastholdt kasse. Kassen har længden 𝑏. Projektilet
har massen 𝑚 og farten 𝑣 før kollisionen. Efter
kollisionen har projektilet bevæget sig hele vejen
i gennem kassen og kommer ud på den anden
1
side med farten 4 𝑣.
a) Bestem den gennemsnitlige kraft, 𝐹, som kassen har påvirket projektilet med under
gennemboringen.
Antag nu, at 𝐹 er konstant.
b) Hvor lang tid, t , har gennemboringen taget?
Side 9 af 13
Opgave 10.
L
To kasser befinder sig på en vandret overflade.
Kassernes masser er henholdsvis m og 2m . Den
lette kasse er i kontakt med en sammenpresset
fjeder. Fjederen har fjederkonstanten k og er
presset afstanden L sammen, målt fra sin
ligevægtsposition.
Underlaget mellem de to kasser er glat. Til højre for den tunge kasse er overfladen ikke glat og den
kinematiske friktionskoefficient mellem kasse og underlag er k .
Den lette kasse slippes fra hvile.
a) Bestem den lette kasses hastighed umiddelbart før den kolliderer med den tunge kasse.
Kollisionen mellem de to kasser er elastisk.
b) Bestem hver kasses hastighed umiddelbart efter kollisionen.
Efter sammenstødet bevæger den tunge kasse sig til højre indtil den står stille, uden at den lette
kasse har ramt ind i den igen.
c) Bestem hvor langt den tunge kasse har bevæget sig efter stødet.
Side 10 af 13
Opgave 11.
Tre kasser, A, B og C, kan glide på en vandret, glat overflade. Kasserne har masserne 𝑚, 2𝑚 og 𝑚.
Kasse A bevæger sig mod kasse B med en fart på 9.0 m/s og udfører et centralt, elastisk stød med
B. Derefter udfører B et centralt, fuldstændig uelastisk stød med C.
Hvad er slutfarten af kasse C?
A) 1.0 m/s
B) 2.0 m/s
C) 3.0 m/s
D) 4.0 m/s
E) 5.0 m/s
F) 6.0 m/s
G) 7.0 m/s
H) 8.0 m/s
I) Ved ikke
Side 11 af 13
Opgave 12.
En lille klods (betegnet B i figuren) befinder sig i

bunden af indersiden af en halvcirkel med radius 𝑅.
Halvcirklen har en glat overflade. En anden klods
(betegnet A i figuren) bevæger sig mod højre på et
glat bord med fart 2𝑣1 . Begge klodser har massen
𝑚/2. Klodserne A og B støder sammen fuldstændig
uelastisk.
a) Bestem klodserne hastighed efter

sammenstødet.
Om starthastigheden af klods A gælder uligheden

2𝑔𝑅 < 𝑣12 < 4𝑔𝑅.
b) Forklar hvorfor kasserne ikke kan nå op til toppen af halvcirklen.

c) Bestem den vinkel, 𝜃 (se figuren), ved hvilken kasserne mister kontakt med halvcirklen hvis
𝑣12 = 3𝑔𝑅.
Side 12 af 13
Opgave 13.
To klodser med masserne 𝑀 (lille klods) og 2𝑀 (stor klods) ligger i hvile på et vandret, glat bord.
De to klodser er forbundet med en sammenpresset fjeder. Fjederen udvider sig nu og accelererer de
to klodser.
A) De to klodser modtager samme mængde impuls/bevægelsesmængde fra fjederen.

B) Den store klods modtager en større mængde impuls fra fjederen end den lille klods.
C) Dem lille klods modtager en større mængde impuls fra fjederen end den store klods.
D) De to klodser modtager samme kinetiske energi fra fjederen.
E) Den lille klods modtager mere kinetisk energi fra fjederen end den store klods.
F) Den store klods modtager mere kinetisk energi fra fjederen end den lille klods.
G) Ved ikke
Side 13 af 13
Kapitel 8 - Løsningsforslag Fysik 1
Opgave 1.
a) Vi benytter impulsbevarelse for systemet bestående af kasse og projektil. Situation 1 er lige før
kollision, mens situation 2 er lige efter kollision. Kassen står stille inden kollisionen.
Impulsbevarelse: 𝑚𝑣1 + 𝑀 ⋅ 0 = (𝑚 + 𝑀)𝑣2 ⇔

𝑚
𝑣2 = 𝑚+𝑀 𝑣1
b) Efter stødet bevæger kassen og projektilet som et samlet legeme kun påvirket af tyngdekraften
(konservativ kraft). Der er derfor mekanisk energibevarelse. Situation 3 betegner det øverste punkt i
systemets bane – her vil farten være nul. Nulpunkt for den potentielle energi er i situation 2. Vi
sætter y-aksen til at være positiv opad.
Mek. energibevarelse: 𝑈2 + 𝐾2 = 𝑈3 + 𝐾3 ⇔
1
0 + (𝑚 + 𝑀)𝑣22 = (𝑚 + 𝑀)𝑔ℎ + 0 ⇔
2
1 𝑚 2
(𝑚 + 𝑀) ( 𝑣1 ) = (𝑚 + 𝑀)𝑔ℎ ⇔
2 𝑚+𝑀
𝑚 2 𝑣2
1
ℎ = (𝑚+𝑀) 2𝑔
Side 1 af 18
Opgave 2.
Vi benytter formlen for kraftens impuls

10
Δ𝑝 = 𝑝slut − 𝑝start = ∫ 𝐹 𝑑𝑡 ⇔
0
10
𝑝slut = 𝑝start + ∫ 𝐹 𝑑𝑡 ⇔
0
10
𝑚𝑣slut = 𝑚𝑣0 + ∫ 𝐹 𝑑𝑡 ⇔
0
1 10
𝑣slut = 𝑣0 + ∫ 𝐹 𝑑𝑡
𝑚 0
Vi får opgivet starthastigheden 𝑣0 og massen 𝑚. Det er nu et spørgsmål om at udregne integralet af

kraften F i tidsrummet 0 til 10 s. Det gøres ved at beregne arealet under 𝐹 − 𝑡 kurven. Vi opdeler
arealet i en rektangel og en trekant
10
1
∫ 𝐹 𝑑𝑡 = 10N ⋅ 5s + 10N ⋅ 5s = 75 N ⋅ s
0 2
Slutfarten bliver da
m 1 m
𝑣slut = 10 + ⋅ 75 N ⋅ s = 17.5
s 10.0 kg s
Side 2 af 18
Opgave 3.
Når bolden støder mod muren, vil muren levere en kraft der ændrer boldens impuls under stødet.
Denne gennemsnitlige kraft 𝐹⃗av under stødet er relateret til boldens impulsændring Δ𝑝⃗ via
relationen:
𝐹⃗av Δ𝑡 = Δ𝑝⃗
Her er Δ𝑡 kollisionstiden, som vi får opgivet i opgaven.
Det er værd at bemærke at ovenstående relation generelt er en vektor ligning, så der kunne være
bidrag til den gennemsnitlige kraft både i x og y retningen. Men eftersom der ikke er nogen
gnidning under stødet, så kan det kun være normalkraften fra muren der leverer impulsændringen til
bolden. Normalkraften fra muren er ikke konstant under stødet, men varierer som funktion af tiden
(nedenstående skitse skal derfor ses som et ”snapsnot”).
𝑁 x
𝑣⃗
60
Eftersom normalkraften virker normalt til muren, dvs. i 𝑥 retningen, kan vi reducere
vektorligningen til
𝐹av Δ𝑡 = Δ𝑝𝑥 ⇔
Δ𝑝𝑥 𝑝2𝑥 − 𝑝1𝑥
𝐹av = =
Δ𝑡 Δ𝑡
Impulsen af bolden i x-retningen før stødet er
𝑝1𝑥 = 𝑚𝑣1𝑥 = −𝑚𝑣 sin(𝜃)
Minusfortegnet skal inkluderes da hastigheden peger modsatrettet x-aksen. Bemærk vi kun skal
bruge x-komposanten af impulsen, derfor skal der ganges med sin(𝜃).
Side 3 af 18
Vi får at vide at stødet er elastisk, så der er bevarelse af kinetisk energi under stødet. Derfor har vi
følgende relation
(𝑣mur2 − 𝑣2𝑥 ) = −(𝑣mur1 − 𝑣1𝑥 )
Her er 𝑣mur1 og 𝑣mur2 hastighederne af muren før og efter stødet. Muren flytter sig selvfølgelig
ikke under stødet, og derfor er disse nul. Vi får derfor at boldens hastighed i x-retningen efter stødet
er
𝑣2𝑥 = −𝑣1𝑥
Dermed er boldens impuls efter stødet
𝑝2𝑥 = 𝑚𝑣2𝑥 = −𝑚𝑣1𝑥 = 𝑚𝑣 sin(𝜃)
Vi kan nu udregne den gennemsnitlige kraft som muren lever på bolden under stødet:
𝑝2𝑥 − 𝑝1𝑥 𝑚𝑣 sin(𝜃) − (−𝑚𝑣 sin(𝜃)) 2𝑚𝑣 sin(𝜃)

𝐹av = = = = 1.7 kN
Δ𝑡 Δ𝑡 Δ𝑡
Side 4 af 18
Opgave 4.
a) Vi vælger klods A’s retning som den positive retning. Klods B bevæger sig derfor med en
negativ hastighed. Inden sammenstødet har klods A hastigheden 𝑣𝐴 = 𝑢 og klods B har hastigheden
𝑣𝐵 = −𝑢.
Efter sammenstødet bevæger klodserne som et samlet legeme med en ukendt hastighed 𝑣. Der er
impulsbevarelse i det fuldstændige uelastiske stød.
Impulsbevarelse: 𝑚A 𝑣A + 𝑚B 𝑣B = (𝑚A + 𝑚B )𝑣 ⇔
𝑚𝑢 + 4𝑚(−𝑢) = (𝑚 + 4𝑚)𝑣 ⇔
−3𝑚𝑢 = 5𝑚𝑣 ⇔
3
𝑣=− 𝑢
5
b) Inden stødet er den samlet kinetisk energi summen af den kinetisk energi af klods A og B:
1 1 1 1 5
𝐾før = 𝐾A + 𝐾B = 𝑚A 𝑣A2 + 𝑚B 𝑣B2 = 𝑚𝑢2 + (4𝑚)(−𝑢)2 = 𝑚𝑢2
2 2 2 2 2
Efter stødet er der kun et samlet legeme som bevæger sig med hastigheden 𝑣 fundet i spg. (a). Den
kinetiske er:
1 1 3 2 9
𝐾efter = (𝑚A + 𝑚B )𝑣 2 = (𝑚 + 4𝑚) (− 𝑢) = 𝑚𝑢2
2 2 5 10
Forholdet mellem den samlet kinetiske energi efter og før stødet bliver:
9 2
𝐾efter 10 𝑚𝑢 18 9
= = =
𝐾før 5 2 50 25
2 𝑚𝑢
Løsningen er svarmulighed B.
Side 5 af 18
Opgave 5.
For at få et overblik over opgaven er det en god idé lige at opsummere hele bevægelsen: en kugle
støder ind i en klods, hvorefter de som ét samlet legeme trykker fjederen afstanden 𝑑 ind. Der
indgår altså en stødproces og en efterfølgende bevægelse, hvor der er energibevarelse hvis vi tager
højde for det arbejde gnidningskraften udfører. Den information vi får opgivet i opgaveteksten
relaterer sig til den sidste del af hele bevægelsen, hvilket betyder at vi skal kigge på bevægelsen
”baglæns” i tid. Det betyder at vi først skal regne på bevægelsen efter stødet og dernæst
stødprocessen.
I det følgende bruger vi disse indekser til forskellige dele af bevægelsen
1. Lige før stødet

2. Lige efter stødet
3. Når kugle og klods står stille (dvs. når fjederen er presset afstanden 𝑑 sammem).
a) For at beregne farten 𝑣2 kigger vi på bevægelsen fra situation 2 til situation 3, hvor kugle og
klods bevæger sig et samlet legeme med massen 𝑚 + 𝑀. I situation 3 står kugle og klods stille, så
her har de ikke nogen kinetisk energi. Vi opskriver den udvidede energisætning:
Energibevarelse (2 → 3): 𝐾2 + 𝑈2 + 𝑊andre = 𝐾3 + 𝑈3

𝐾2 + 𝑈2,tyngde + 𝑈2,fjeder + 𝑊andre = 0 + 𝑈3,tyngde + 𝑈3,fjeder
Der er ikke nogen bevægelse i 𝑦-retningen (lodret retning), så derfor er tyngde potentiel energi den
samme i situation 2 og 3:
𝑈2,tyngde = 𝑈3,tyngde .
I situation 2 er fjederen i ligevægtsposition, så her har fjederen ikke nogen potentiel energi:
𝑈2,fjeder = 0
I situation 3 er fjederen presset afstanden 𝑑 ind fra ligevægt, hvilket giver fjederen potentiel energi:
1
𝑈3,fjeder = 𝑘𝑑 2
2
Til sidst skal vi udregne det arbejde som andre ikke-konservative kræfter udfører. I denne
bevægelse er det kun den kinematiske gnidningskraft 𝑓k = 𝜇k 𝑁, der udfører et arbejde.
Gnidningskraften er modsatrettet bevægelsen, så arbejdet bliver negativt
𝑊andre = 𝑊gnid = ⃗⃗⃗⃗

𝑓k ⋅ 𝑠⃗ = 𝑓k 𝑑 cos(180°) = −𝑓k 𝑑 = −𝑢k 𝑁𝑑
Vi ser at vi har brug for at kende normalkraften fra bordet til at bestemme gnidningskraftens
arbejde. Ved at opskrive Newtons 1. lov i lodret retning (positiv opad) fås:
𝑁 = 𝑀𝑔 + 𝑚𝑔 = (𝑀 + 𝑚)𝑔
Side 6 af 18
Vi sammenholder alle vores overvejelser i den udvidede energisætning:
𝐾2 + 𝑈2,tyngde + 𝑈2,fjeder + 𝑊andre = 0 + 𝑈3,tyngde + 𝑈3,fjeder ⇔

1 1
(𝑚 + 𝑀)𝑣22 + 𝑈2,tyngde + 0 − 𝑢𝑘 (𝑀 + 𝑚)𝑔𝑑 = 0 + 𝑈2,tyngde + 𝑘𝑑 2 ⇔
2 2
1 1
(𝑚 + 𝑀)𝑣22 − 𝑢𝑘 (𝑀 + 𝑚)𝑔𝑑 = 𝑘𝑑 2
2 2
Vi løser nu ligningen for 𝑣2 :
(𝑚 + 𝑀)𝑣22 = 𝑘𝑑 2 + 2𝑢k (𝑚 + 𝑀)𝑔𝑑 ⇔

2
𝑘𝑑 2 + 2𝑢k (𝑚 + 𝑀)𝑔𝑑
𝑣2 = ⇔
𝑚+𝑀
𝑘𝑑 2 + 2𝑢k (𝑚 + 𝑀)𝑔𝑑
𝑣2 = √
𝑚+𝑀
b) For at bestemme farten af kuglen inden stødet bruger vi impulsbevarelse i situation 1 til 2. Stødet
er fuldstændig uelastisk.
Impulsbevarelse (1 → 2): 𝑝1 = 𝑝2 ⇔
𝑝1,kugle + 𝑝1,klods = 𝑝2,samlet ⇔
𝑚𝑣1 + 0 = (𝑚 + 𝑀)𝑣2 ⇔
𝑚+𝑀
𝑣1 = 𝑣2 ⇔
𝑚
𝑚 + 𝑀 𝑘𝑑2 + 2𝑢k (𝑚 + 𝑀)𝑔𝑑
𝑣1 = √
𝑚 𝑚+𝑀
Side 7 af 18
Opgave 6.
Vi deler problemet op i to stødprocesser: Den første proces omhandler stødet med klods 1 som er
uelastisk, mens den anden proces omhandler stødet med klods 2 som er fuldstændig uelastisk, da
projektil og klods 2 bevæger sig sammen efter stødet. I begge stødprocesser er der impulsbevarelse.
Første stød: Vi betragter projektil og klods 1 som vores system i det første stød. Inden stødet
betegnes med indekset 1 og her er det kun projektilet, der har impuls, da klods 1 står stille. Efter
stødet betegnes med indekset 2 og her har både projektil og klods 1 impuls, da projektilet har
afgivet noget af sin impuls til klods 1. Vi får opgivet at klods 1 bevæger sig med hastigheden 𝑣2
efter stødet.
Impulsbevarelse (1 → 2): 𝑝1 = 𝑝2 ⇔
𝑝1,projektil = 𝑝2,projektil + 𝑝2,klods1 ⇔
𝑚𝑣 = 𝑚𝑣1 + 𝑀1 𝑣2 (1)
Andet stød: I det andet stød betragter vi projektil (nu med impulsen 𝑝2,projektil) og klods 2 som
vores system. Inden stødet betegnes med indekset 3, og her er det kun projektil, der har impuls, da
klods 2 står stille. Efter stødet betegnes med indekset 4, og her bevæger projektil og klods 2 som et
samlet legeme med en fælles hastighed 𝑣2 .
Impulsbevarelse (3 → 4): 𝑝3 = 𝑝4
𝑝2,projektil = 𝑝4,projektil+klods2
𝑚𝑣1 = (𝑚 + 𝑀2 )𝑣2 (2)
Vi har nu to ligninger (1) og (2) med to ubekendte 𝑣1 og 𝑣2 . Vi løser de to ligninger
𝑀2 + 𝑚
𝑣1 = 𝑣
𝑀1 + 𝑀2 + 𝑚
𝑚
𝑣2 = 𝑣
𝑀1 + 𝑀2 + 𝑚
Side 8 af 18
Opgave 7.
a) Der er impulsbevarelse i sammenstødet i østlig (x) og nordlig retning (y). Den første bil betegnes
med indekset A og har inden sammenstødet hastigheden 𝑣𝐴1𝑥 = 25.0 m/s i positiv x-retning. Den
anden bil betegnes med indekset B og har inden sammenstødet hastigheden 𝑣𝐵1𝑦 = 20.0 m/s i
positiv y-retning.
Efter sammenstødet bevæger bilerne som ét legeme. Der er derfor tale om et fuldstændig uelastisk
stød. Bilerne har en samlet hastighed i både x- og y-retningerne, 𝑣2𝑥 og 𝑣2𝑦 . Vi opskriver
impulsbevarelse i begge retninger:
Impulsbevarelse i x: 𝑚𝐴 𝑣𝐴1𝑥 = (𝑚𝐴 + 𝑚𝐵 )𝑣2𝑥
Impulsbevarelse i y: 𝑚𝐵 𝑣𝐵1𝑦 = (𝑚𝐴 + 𝑚𝐵 )𝑣2𝑦
Vi løser de to ligninger med to ubekendte:

𝑚𝐴 𝑣𝐴1𝑥
𝑣2𝑥 = = 9.38 m/s
𝑚𝐴 + 𝑚𝐵
𝑚𝐵 𝑣𝐵1𝑦
𝑣2𝑦 = = 12.5 m/s
𝑚𝐴 + 𝑚𝐵
Størrelsen af hastigheden bliver derfor
2 2
𝑣2 = √𝑣2𝑥 + 𝑣2𝑦 = 15.6 m/s
Retningen af hastigheden (dvs. vinklen hastighedsvektoren danner med x-aksen) er

𝑣2𝑦
𝜃 = tan−1 ( ) = 53.1°
𝑣2𝑥
Side 9 af 18
Opgave 8.
Vi får at vide at stødet er elastisk, derfor er der både impulsbevarelse og bevarelse af kinetisk energi
under stødet. Vi sætter positiv retning mod højre. Inden stødet er klods A’s hastighed 𝑢𝐴 = 𝑢, mens
klods B’s hastighed er 𝑢𝐵 = −𝑢. Efter stødet har klodserne de ukendte hastigheder 𝑣𝐴 og 𝑣𝐵 . Vi
opskriver impulsbevarelse og kinetisk energibevarelse
Impulsbevarelse: 𝑚𝐴 𝑢𝐴 + 𝑚𝐵 𝑢𝐵 = 𝑚𝐴 𝑣𝐴 + 𝑚𝐵 𝑣𝐵 ⇔
𝑚𝑢 − 4𝑚𝑢 = 𝑚𝑣𝐴 + 4𝑚𝑣𝐵 ⇔
−3𝑢 = 𝑣𝐴 + 4𝑣𝐵 (1)
Kinetisk energibev.: (𝑢𝐴 − 𝑢𝐵 ) = −(𝑣𝐴 − 𝑣𝐵 ) ⇔

(𝑢 − (−𝑢)) = −(𝑣𝐴 − 𝑣𝐵 ) ⇔
2𝑢 = −(𝑣𝐴 − 𝑣𝐵 ) (2)
Vi har nu to ligninger (1) og (2) med to ubekendte 𝑣𝐴 og 𝑣𝐵 . Vi løser de to ligninger og finder
11
𝑣𝐴 = − 𝑢
5
1
𝑣𝐵 = − 𝑢
5
Side 10 af 18
Opgave 9.
a) Vi kender farten af projektilet inden og efter stødet, samt afstanden 𝑏 som kraften 𝐹 virker over.
Vi benytter derfor arbejdssætningen til at relatere ændringen i kinetisk energi af projektilet til det
arbejde kraften 𝐹 udfører under bevægelsen. Kraften 𝐹 er en gnidningskraft, som virker
modsatrettet bevægelsesretningen af projektilet
Δ𝐾 = 𝑊F = 𝐹⃗ ⋅ 𝑠⃗ = 𝐹𝑏 cos(180°) = −𝐹𝑏
Ændringen i kinetisk energi bestemmes
1 1 2 1 15
Δ𝐾 = 𝐾2 − 𝐾1 = 𝑚 ( 𝑣) − 𝑚𝑣 2 = − 𝑚𝑣 2
2 4 2 32
Kraften bliver da
15
Δ𝐾 − 32 𝑚𝑣 2 15 𝑚𝑣 2
𝐹=− =− =
𝑏 𝑏 32 𝑏
b) Vi antager at kraften er konstant, dvs. den varierer ikke med tiden. Gennemboringstiden kan nu
findes ud fra kraftens impuls, hvilket for en konstant kraft reducerer til
−𝐹Δ𝑡 = Δ𝑝 ⇔
Δ𝑝
Δ𝑡 = −
𝐹
Ændringen i impulsen bestemmes
1 3
Δ𝑝 = 𝑝2 − 𝑝1 = 𝑚 𝑣 − 𝑚𝑣 = − 𝑚𝑣
4 4
Gennemboringstiden bliver da
3
− 4 𝑚𝑣 8𝑏
Δ𝑡 = − =
15 𝑚𝑣 2 5𝑣
32 𝑏
Side 11 af 18
Opgave 10.
Vi deler bevægelsen op i følgende tilstande. 1 er startsituationen; 2 er lige før sammenstødet; 3 er

lige efter sammenstødet; 4 er lige efter den tunge kasse står stille.
a) Der er mekanisk energibevarelse fra tilstand 1 til 2
Energibevarelse (1 → 2): 𝑈1 + 𝐾1 = 𝑈2 + 𝐾2 ⇔
1 2 1 2
𝑘𝐿 + 0 = 0 + 𝑚𝑣𝑚,2 ⇔
2 2
𝑘
𝑣𝑚,2 = √ 𝐿 (1)
𝑚
b) Stødet er elastisk så vi har både impulsbevarelse og bevarelse af kinetisk energi.
Impulsbevarelse (2 → 3): 𝑚𝑣𝑚,2 = 𝑚𝑣𝑚,3 + 2𝑚𝑣2𝑚,3 ⇔

𝑣𝑚,2 = 𝑣𝑚,3 + 2𝑣2𝑚,3 (2)
Kin. energibev. (2 → 3): 𝑣𝑚,3 − 𝑣2𝑚,3 = −(𝑣𝑚,2 − 𝑣2𝑚,2 ) ⇔

𝑣𝑚,3 − 𝑣2𝑚,3 = −𝑣𝑚,2 (3)
Vi har nu to ligninger (2) og (3) med 2 ubekendte, 𝑣𝑚,3 og 𝑣2𝑚,3 . Husk vi kender 𝑣𝑚,2 fra ligning
(1) i spg. a). Vi løser de to ligninger og finder
1 𝑘
𝑣𝑚,3 = − √ 𝐿
3 𝑚
2 𝑘
𝑣2𝑚,3 = √ 𝐿
3 𝑚
c) I den sidste del af bevægelsen er den store kasse påvirket af en vandret kinetisk gnidningskraft
𝑓k = 𝜇k 𝑁, der ændrer kassens fart fra 𝑣2𝑚,3 til 0. Vi anvender arbejdssætningen til at bestemme
afstanden. Gnidningskraften peger modsatrettet bevægelsen
⃗⃗⃗⃗k ⋅ 𝑠⃗ = 𝑓k 𝑑 cos(180°) = −𝑓k 𝑑 = −𝜇k 𝑁𝑑

Δ𝐾 = 𝑊gnid = 𝑓
Ved at anvende Newtons 1. lov i lodret retning kan normalkraften bestemmes til
𝑁 = 2𝑚𝑔
Ændringen i kinetisk energi fra tilstand 3 til 4 er:

2
1 2
2 𝑘 4
Δ𝐾 = 𝐾4 − 𝐾3 = 0 − 2𝑚𝑣2𝑚,3 = −𝑚 ( √ 𝐿) = − 𝑘𝐿2
2 3 𝑚 9
Side 12 af 18
Vi indsætter i arbejdssætningen og løser for afstanden 𝑑:
4
− 𝑘𝐿2 = −𝜇k (2𝑚𝑔)𝑑 ⇔
9
2 𝑘𝐿2
𝑑=
9 𝜇k 𝑚𝑔
Side 13 af 18
Opgave 11.
Kasse A laver et elastisk stød med kasse B, derfor er der både bevarelse af impuls og kinetisk energi
i stødet. Situation 1 betegnes som lige inden stødet mellem A og B, mens situation 2 betegner lige
efter stødet. Vi kalder kasse A’s hastighed inden stødet for 𝑣𝐴1 . Vi opskriver nu de to
bevarelseslove
Impulsbevarelse (1 → 2): 𝑝𝐴1 + 𝑝𝐵1 = 𝑝𝐴2 + 𝑝𝐵2 ⇔

𝑚𝑣𝐴1 + 0 = 𝑚𝑣𝐴2 + 2𝑚𝑣𝐵2 ⇔
𝑚𝑣𝐴1 = 𝑚𝑣𝐴2 + 2𝑚𝑣𝐵2 (1)
Kinetisk energibev. (1 → 2): 𝑣𝐵2 − 𝑣𝐴2 = −(𝑣𝐵1 − 𝑣𝐴1 ) ⇔

𝑣𝐵2 − 𝑣𝐴2 = −(0 − 𝑣𝐴1 ) ⇔
𝑣𝐵2 − 𝑣𝐴2 = 𝑣𝐴1 (2)
Kasse B laver nu et fuldstændigt uelastisk stød med kasse C. Her er der kun impulsbevarelse og
kasserne bevæger sig som ét legeme med en fælles hastighed 𝑣3 . Situation 3 betegner lige efter
stødet mellem B og C:
Impulsbevarelse (2 → 3): 𝑝𝐵2 + 𝑝𝐶2 = 𝑝𝐵3 + 𝑝𝐶3 ⇔

2𝑚𝑣𝐵2 + 0 = 2𝑚𝑣3 + 𝑚𝑣3 ⇔
2𝑚𝑣𝐵2 = 3𝑚𝑣3 (3)
Vi har nu tre ligninger (1), (2) og (3) med tre ubekendte 𝑣𝐴2 ,𝑣𝐵2 og 𝑣3 . Vi løser i Maple og finder
m
𝑣𝐴2 = −3
s
m
𝑣𝐵2 = 6
s
m
𝑣3 = 4
s
Vi blev bedt om at finde kasse C’s slutfart, hvilket er givet ved 𝑣3 .
Side 14 af 18
Opgave 12.
a) Stødet er fuldstændig uelastisk, hvilket betyder at kasserne hænger sammen efter stødet og
bevæger sig med en fælles hastighed 𝑣. Vi opskriver impulsbevarelse for stødprocessen
Impulsbevarelse: 𝑝𝐴1 + 𝑝𝐵1 = 𝑝𝐴2 + 𝑝𝐵2 ⇔

𝑚 𝑚 𝑚
( ) 2𝑣1 + 0 = 𝑣 + 𝑣 ⇔
2 2 2
𝑚𝑣1 = 𝑚𝑣 ⇔
𝑣 = 𝑣1
Kassernes fælles hastighed efter stødet er derfor 𝑣1 .
b) For at kasserne skal nå toppen af halvcirklen, skal kassernes kinetiske energi (efter stødet) være
lig den potentielle energi i toppen af halvcirkel. Med nulpunkt for tyngde potentiel energi i bunden
af halvcirklen, får vi den potentielle energi i toppen til at være
𝑚 𝑚
𝑈=( + ) 𝑔(2𝑅) = 2𝑚𝑔𝑅
2 2
Altså skal kassernes start kinetisk energi mindst være 𝐾1 = 2𝑚𝑔𝑅.
Vi får opgivet at starthastigheden er beskrevet ved følgende ulighed
2𝑔𝑅 < 𝑣12 < 4𝑔𝑅

1
Hvis vi ganger uligheden med 2 𝑚, får vi
1 1 1
𝑚2𝑔𝑅 < 𝑚𝑣1 < 𝑚4𝑔𝑅 ⇔
2 2 2
1
𝑚𝑔𝑅 < 𝑚𝑣1 < 2𝑚𝑔𝑅 ⇔
2
𝑚𝑔𝑅 < 𝐾1 < 2𝑚𝑔𝑅
Heraf ses at start kinetiske energi ikke er tilstrækkelig til at nå toppen af halvcirklen.
c) Tegn et kraftdiagram for kasserne, når de er i vinklen 𝜃 oppe langs halvcirklen. Definer et
koordinatsystem, hvor 𝑥-aksen peger radialt ind ad og 𝑦-aksen peger tangentielt. Så vil det fremgå
at Newtons 2. lov langs den radiale retning giver
N2(rad): 𝑚𝑎rad = 𝑚𝑔 sin(𝜃) + 𝑁 ⇔

𝑣22
𝑚 = 𝑚𝑔 sin(𝜃) + 𝑁
𝑅
Her er 𝑣2 en ukendt fart som kasserne har ved den pågældende vinkel 𝜃, mens 𝑁 er normalkraften
fra halvcirklen. Når kasserne mister kontakt med halvcirklen, vil normalkraften være nul 𝑁 = 0.
Side 15 af 18
Derfor reduceres Newtons 2. lov i den situation til
𝑣22
𝑚 = 𝑚𝑔 sin(𝜃) ⇔
𝑅
𝑣22 = 𝑔𝑅 sin(𝜃)
Udover analysen med Newtons love, vil der også være bevarelse af mekanisk energi under
bevægelsen (halvcirklens overflade er glat). Vi betragter startpositionen (1) som værende i bunden
af halvcirklen, hvor tyngde potentiel energi er nul og startfarten er 𝑣12 = 3𝑔𝑅. Slutpositionen (2) er i
en vinkel 𝜃 (højde 𝐻) oppe langs halvcirklen, ligesom i analysen for Newtons love.
Mekanisk energibevarelse: 𝐾1 + 𝑈1 = 𝐾2 + 𝑈2 ⇔
1 1
𝑚𝑣12 + 0 = 𝑚𝑣22 + 𝑚𝑔𝐻 ⇔
2 2
1 1
𝑚(3𝑔𝑅) = 𝑚(𝑔𝑅 sin(𝜃)) + 𝑚𝑔𝐻 ⇔
2 2
3 1
𝑅 = 𝑅 sin(𝜃) + 𝐻
2 2
Højden 𝐻 fra bunden af halvcirklen til en vinkel 𝜃 kan ved trigonometrisk overvejelser skrives som
𝐻 = 𝑅 + 𝑅 sin(𝜃)
Vi finder nu
3 1
𝑅 = 𝑅 sin(𝜃) + 𝑅 + 𝑅 sin(𝜃) ⇔
2 2
1
sin(𝜃) = ⇔
3
1
𝜃 = arcsin ( ) = 19.5°
3
Side 16 af 18
Opgave 13.
Lad os starte med at lave et kraftdiagram i vandret retning over bevægelsen. Fjederen er
sammenpresset og udøver en fjederkraft 𝐹fjeder på begge kasser:
Massemidtpunkt
M 2M
−𝐹fjeder 𝐹fjeder
Det vigtigste at bemærke ved kraftdiagrammet er at fjederkraften har den samme størrelse på de to
klodser under hele bevægelsen. Hvorfor? Fordi at det samlet system (bestående af begge kasser og
fjederen) ikke accelererer i vandret retning. Det klart at hver klods accelererer i hver sin retning,
men det samlet system (dvs. systemets massemidtpunkt som er indikeret med den grønne cirkel)
står stille under hele bevægelsen. Der er nemlig ikke nogen ydre kraft til at flytte massemidtpunktet.
Nu kan vi udtale os om impulsen af hver klods ved at bruge formlen for kraftens impuls. Vi
betragter bevægelsen af hver klods fra starttiden 𝑡0 = 0 til en vilkårlig sluttid 𝑡s . Analysen er ens
for begge klodser, men lad os betragte den store klods (2M) først
𝑡s
Δ𝑝2𝑀 = 𝑝2𝑀,slut − 𝑝2𝑀,start = ∫ 𝐹fjeder 𝑑𝑡
0
Den store klods starter i hvile, så 𝑝2𝑀,start = 0 og derfor vil klodsens slutimpuls efter tiden 𝑡s være
𝑡s
𝑝2𝑀,slut = ∫ 𝐹fjeder 𝑑𝑡
0
Ved at lave samme analyse for den lille klods (M) fås
𝑡s
𝑝𝑀,slut = − ∫ 𝐹fjeder 𝑑𝑡
0
Da fjederkraften på begge klods har samme størrelse under hele bevægelsen (dvs. til alle
tidspunkter), så konkluderer vi at:
𝑝2𝑀,slut = −𝑝𝑀,slut (1)
Derfor kan det konkluderes at de to klodser modtager samme mængde impuls fra fjederen
(svarmulighed A), men de er dog modsatrettet (husk impuls er en vektor så vi skal huske fortegn
selv i 1D bevægelse!).
Side 17 af 18
Lad os kalde deres sluthastigheder for 𝑣2𝑀 og 𝑣𝑀 og omskrive ligning (1) til:
2𝑀𝑣2𝑀 = −𝑀𝑣𝑀 ⇔
𝑣𝑀 = −2𝑣2𝑀
Heraf ses at den lille klods (M) får en større fart end den store klods (2M).
Vi kan nu udregne hver af klodsernes kinetiske energi:
1 2 2
𝐾2𝑀 = (2𝑀)𝑣2𝑀 = 𝑀𝑣2𝑀
2
1 2
1
𝐾𝑀 = 𝑀𝑣𝑀 = 𝑀(−2𝑣2𝑀 )2 = 2𝑀𝑣2𝑀
2 2
Vi kan nu se at den kinetiske energi af den lille klods (M) er dobbelt så stor som den kinetiske
energi af den store klods (2M). Derfor er svar E korrekt.
Løsningen er svarmuligheder A og E.
Side 18 af 18
Systematisk Problemløsning - Opgaver Fysik 1
Mange opgaver i mekanik kan løses ved hjælp af standardmetoden, og selv om standardmetoden
ikke altid direkte fører til løsning eller er den letteste vej til en løsning, så er det alligevel altid
nyttigt at tænke denne metode igennem på det forelagte problem. Den kan altid virke som
idégenerator.
Selv om der naturligvis kan være undtagelser eller afvigende problemstillinger – det vil der også
være i nedenstående opgaver - kan man overordnet forsøge sig med følgende hovedmetoder:
a) standardmetoden,
b) energiovervejelser (udvidede energisætning/arbejdssætningen)
I nogen tilfælde kan standardmetoden kombineres med de to øvrige.
Hovedpunkterne i standardmetoden er som bekendt:
• Tegning, koordinatsystem(er), omløbsretning
• Kraftdiagram for hvert enkelt legeme, betegnelser på kræfterne
• Newtons love for legemet/legemerne
• Geometrisk(e)/kinematisk(e) bånd (GB)
• Løs de fremkomne ligninger
• Kontrollér det/de fremkomne resultat(er) (enheder, grænser)
Herunder er en række mekanikopgaver, som er delt op i ”bidder” med fokus på delelementer af

standardmetoden:
 tegning og kraftdiagrammer [A]

 opstilling af de relevante ligninger [B]
 løsning af ligningerne og kontrol [C]
 Der vil til nogle af opgaverne være spørgsmål markeret med [D], hvor man skal tænke lidt
alternativt (fx en af de andre metoder eller noget helt andet)
Du kan vælge at regne alle opgaverne i rækkefølge (1,2,…) eller at løse alle A spørgsmål først, så
alle B osv.
Side 1 af 7
Tjekpunkter til [A]

• Del op i delsystemer og behandl hvert delsystem for sig. Betragt evt. det samlede system
• I de mekanikproblemer du møder er der kun to typer af kræfter:
1. Tyngdekraften
2. Kontaktkræfter
• Hvis en kontaktkraft hidrører fra et underlag, deles den op i en normalkraft vinkelret på

overfladen og en friktionskraft parallelt med overfladen. Kontaktkraften kan også være i
form af en snorkraft.
For hver kraft der er indtegnet:
• Hvad skyldes denne kraft? (Er der fx kontakt med noget?)
• Passer tegningen med andre observationer?
• Hvis der er ligevægt kan summen af kræfter være nul?
• Hvis der er tale om en cirkelbevægelse passer det?
• For kontaktkræfter mellem legemerne – Adlyder de Newtons tredje lov?
• Er der indtegnet koordinatsystemer og eventuelt rotationsretning for hvert legeme?
• Er der indført symboler for indgående kræfter, vinkler etc.?
Side 2 af 7
Opgave 1.
En klods med massen M = 15 kg trækkes hen ad en vandret plan. Trækkraften, F = 100 N, danner
vinklen α = 30o med vandret. Den kinematiske gnidningskoefficient mellem klods og underlag er
𝜇𝑘 = 0,60.
[A] Tegn på en figur alle de kræfter, der virker på klodsen.
[B] Opstil bevægelsesligningerne for klodsen
[C] Løs de opstillede ligninger og bestem accelerationen af klodsen. Husk at udføre kontrol af dit
resultat.
[D] Bestem det arbejde, som henholdsvis trækkraften og gnidningskraften udfører, når klodsen
flyttes en strækning på 20 m. Bestem også tilvæksten i klodsens kinetiske energi.
Side 3 af 7
Opgave 2.
En kasse med massen 𝑚1 befinder sig på en vandret overflade. Oven på denne kasse befinder der
sig en anden kasse med massen 𝑚2 . Alle overflader er ru og friktionskoefficienterne mellem
overfladerne er ens og betegnes med 𝜇k og 𝜇s . Der trækkes i den nederste kasse med en vandret,
konstant kraft, 𝐹. I første omgang accelererer kasserne sig som et legeme når der trækkes i den
nederste kasse.
𝑚2
𝐹
𝑚1
[A1] Tegn på en figur alle de kræfter, der virker på hver af kasserne.
[B1] Opstil bevægelsesligningerne for kasserne.
[C1] Løs de opstillede ligninger og bestem accelerationen af kasserne og størrelsen af

friktionskræfterne. Husk at udføre kontrol af dit resultat.
Nu trækkes der i den nederste kasse med en så stor kraft, 𝐹, så kasserne bevæger sig i forhold til
hinanden.
[A2] Tegn på en figur alle de kræfter, der virker på hver af kasserne.
[C2] Løs de opstillede ligninger og bestem accelerationerne af kasserne og størrelsen af

friktionskræfterne. Husk at udføre kontrol af dit resultat.
Side 4 af 7
Opgave 3.
En kasse med massen 𝑚1 befinder sig på en vandret, glat overflade. I kassen er fastgjort en snor der
løber over to masseløse, friktionsfrie trisser og snoren er i den anden ende fastgjort til et loft. Den
hængende trisse er desuden forbundet med en hængende kasse med massen 𝑚2 . Man kan betragte
den hængende kasse og den hængende trisse som et legeme.
𝑚1
𝑚2
[A] Tegn på en figur alle de kræfter, der virker på hver af kasserne.
[B1] Opstil en ligning der sammenkæder accelerationerne af de to kasser (størrelserne af

accelerationerne er forskellige).
[C] Løs de opstillede ligninger og bestem accelerationen af kasserne. Husk at udføre kontrol af dit
resultat.
Side 5 af 7
Opgave 4.
m
𝜃
R
En kugle med radius R er fastgjort til et underlag, så den ikke kan flytte sig eller dreje. På kuglen
placeres en lille klods med massen m, som fra hvile begynder at glide ned ad kuglen (se figur). Der
er ingen gnidning mellem klods og kugle. Opgaven går ud på at bestemme den vinkel med lodret,
ϴc, hvor den lille klods ikke længere har kontakt med kuglen.
[A] Lav et kraftdiagram for klodsen og vælg et passende koordinatsystem for den.
[B] Opstil bevægelsesligningerne for klodsen. Hvilken type bevægelse foretager klodsen så længe
den er i kontakt med kuglen?
[D] Hvilken bevarelsessætning kunne man med fordel benytte? Opskriv den.
[C] Hvad gælder netop når klodsen slipper underlaget? Opskriv nu de relevante ligninger og løs
mht. ϴc. Bestem også klodsens fart når den slipper kuglen.
Side 6 af 7
Opgave 5.
En klods med massen 𝑚 skydes hen ad en bane ved hjælp af en let fjeder med fjederkonstanten 𝑘.
Når klodsen er nået frem til A, er der ikke længere kontakt mellem klodsen og fjederen. Indtil da
har klodsen bevæget sig uden friktion. Når klodsen passerer B, har den farten 𝑣B . Fra B til C er
banen cirkulær. Ved C er klodsens fart nul. Den cirkulære del af banen har radius 𝑅. Buestykket BC
er givet ved vinklen 𝜃. På hele strækningen fra A til C er der friktion med den kinetiske
friktionskoefficient 𝜇k . Afstanden fra A til B er 𝑙.
𝑚
𝑣B C
A B
𝑙
[D1] Hvor meget har fjederen været presset sammen til at begynde med?
[D2] Beregn friktionskraftens arbejde på den cirkulære strækning fra B til C.
Klodsen forbliver i hvile ved C.
[A1] Lav et kraftdiagram for klodsen ved C og vælg et passende koordinatsystem for den.
[B] Opstil bevægelsesligningerne for klodsen ved C.
[C1] Hvor stor skal den statiske friktionskoefficient være for at klodsen forbliver i hvile, når den er
gået i stå ved C?
Antag nu, at klodsen ikke forbliver i hvile ved C, men derimod begynder at glide baglæns.
[A2] Lav et kraftdiagram for klodsen ved C og vælg et passende koordinatsystem for den.
[C2] Hvilken acceleration har klodsen da til at begynde med, når den forlader C? Angiv både
accelerationens størrelse og retning.
Side 7 af 7
Systematisk Problemløsning - Løsninger Fysik 1
Opgave 1.
[A] Vi tegner et kraftdiagram med koordinatsystem.
𝑦
𝑁
𝐹
𝑓k 𝑥
𝑀𝑔
[B] Vi opskriver Newtons love i x- og y-retningerne. Der er ikke nogen acceleration i y-retningen.
N2(𝑥): 𝑀𝑎 = 𝐹 cos 𝛼 − 𝑓k (1)
N1(𝑦): 0 = 𝑁 + 𝐹 sin 𝛼 − 𝑀𝑔 (2)
Kinematisk gnidning giver endvidere, at

𝑓k = 𝜇k 𝑁 (3)
[C] Vi har 3 ligninger med 3 ukendte størrelser, nemlig accelerationen 𝑎, gnidningskraften 𝑓k og

normalkraften 𝑁. Nu løses (1), (2) og (3) idet (2) indsættes i (3), som derefter indsættes i (1).
Vi bestemmer normalkraften fra ligning (2) og indsætter i (3) for at bestemme gnidningskraften
𝑓k = 𝜇k (𝑀𝑔 − 𝐹 sin 𝛼)
Vi indsætter ovenstående udtryk for gnidningskraften i ligning (1) og isolerer for accelerationen:
𝑀𝑎 = 𝐹 cos 𝛼 − (𝜇𝑘 (𝑀𝑔 − 𝐹 sin 𝛼)) ⇔

𝐹
𝑎 = (cos 𝛼 + 𝜇𝑘 sin 𝛼) − 𝜇𝑘 𝑔
𝑀
Med de opgivne værdier fås 𝑎 = 1.9 m/s2 .
Resultatet tjekkes ved at se, at enhederne passer og ved at tjekke svaret fx når vinklen er nul eller ret
og hvis gnidningskoefficenten bliver nul.
[D] Arbejdet udført af trækkraften 𝐹 over afstanden 𝐿 = 20 m udregnes:
𝑊F = 𝐹𝐿 cos 𝛼 = 1.7 kJ
Side 1 af 12
Gnidningskraften peger modsatrettet bevægelsesretningen, så arbejdet udført af denne kraft er
𝑊gnidning = 𝑓k 𝐿 cos(180°) = −𝑓k 𝐿 = −𝜇k (𝑀𝑔 − 𝐹 sin 𝛼)𝐿 = −1.2 kJ
Vi bestemmer tilvæksten i kinetisk energi ved at benytte arbejdssætningen
Δ𝐾 = 𝑊tot
Da klodsen bevæger sig langs x-aksen, vil arbejdet udført af normalkraften og tyngdekraften være
nul. Kun gnidningskraften og trækkraften udfører et arbejde:
Δ𝐾 = 𝑊tot = 𝑊F + 𝑊gnidning = 0.57 kJ
Side 2 af 12
Opgave 2.
[A1] Den nederste kasse påvirkes af tyngdekraft, normalkræfter fra underlaget og den øverste kasse,
kinematisk friktion fra underlag og statisk friktion fra den øverste kasse.
Den øverste kasse påvirkes af tyngdekraft, normalkraft fra den nederste kasse og statisk friktion fra
den nederste kasse.
Øverste kasse
𝑦
Nederste kasse
𝑛2 𝑚2
𝑓s 𝑓s
𝐹 𝑥
𝑚1 𝑚2 𝑔
𝑛1 𝑛2
𝑓k
𝑚1 𝑔
[B1] Vi opskriver Newtons love for hver kasse i x- og y-retningerne. Der er ikke nogen acceleration
i y-retningen.
N2(𝑚1 , x): 𝑚1 𝑎1 = 𝐹 − 𝑓s − 𝑓k (1)
N1(𝑚1 , y): 𝑛1 − 𝑛2 − 𝑚1 𝑔 = 0 (2)
N2(𝑚2 , x): 𝑚2 𝑎2 = 𝑓s (3)
N1(𝑚2 , y): 𝑛2 − 𝑚2 𝑔 = 0 (4)
Da kasserne accelerer som et samlet legeme, har vi det kinematiske bånd (KB) at deres
accelerationer må være ens:
KB: 𝑎1 = 𝑎2 (5)
Kinematisk friktion giver endvidere, at
Friktion(𝑚1 ): 𝑓k = 𝜇k 𝑛1 (6)
Side 3 af 12
[C1] Vi har 6 ligninger med 6 ubekendte, nemlig normalkræfter 𝑛1 og 𝑛2 , friktionskræfterne 𝑓k og

𝑓s , samt accelerationerne 𝑎1 og 𝑎2 . Vi opskriver ligningerne i Maple og løser for de ubekendte:
𝑛2 = 𝑚2 𝑔
𝑛1 = (𝑚1 + 𝑚2 )𝑔
𝑓k = 𝜇k (𝑚1 + 𝑚2 )𝑔
𝐹 − 𝜇k (𝑚1 + 𝑚2 )𝑔
𝑎1 = 𝑎2 =
𝑚1 + 𝑚2
𝑚2
𝑓s = (𝐹 − 𝜇k (𝑚1 + 𝑚2 )𝑔)
𝑚1 + 𝑚2
[A2] Når kraften 𝐹 bliver så stor at kasserne bevæger sig i forhold til hinanden, vil den øverste
kasse glide baglæns i forhold til den nederste kasse. Derfor erstattes den statiske friktionskraft 𝑓𝑠
mellem kasserne nu med en kinematisk friktionskraft, som vi kalder 𝑓k2 . Kraftdiagrammerne er
ellers det samme:
Øverste kasse
𝑦
Nederste kasse
𝑛2 𝑚2
𝑓k2 𝑓k2
𝐹 𝑥
𝑚1 𝑚2 𝑔
𝑛1 𝑛2
𝑓k
𝑚1 𝑔
[B2] Da kraftdiagrammet er det samme som tidligere, kan vi genbruge de tidligere ligninger, dog nu
med 𝑓k2 i stedet for 𝑓s :
N2(𝑚1 , x): 𝑚1 𝑎1 = 𝐹 − 𝑓k2 − 𝑓k (1)
N1(𝑚1 , y): 𝑛1 − 𝑛2 − 𝑚1 𝑔 = 0 (2)
N2(𝑚2 , x): 𝑚2 𝑎2 = 𝑓k2 (3)
N1(𝑚2 , y): 𝑛2 − 𝑚2 𝑔 = 0 (4)
Side 4 af 12
Vi har ikke længere det tidligere kinematiske bånd, da kasserne har forskellige accelerationer. Dog
kan vi nu opskrive de kinematiske friktionskræfter som
Friktion(𝑚1 ): 𝑓k = 𝜇k 𝑛1
Friktion(𝑚2 ): 𝑓k2 = 𝜇k 𝑛2
[C2] Vi har 6 ligninger med 6 ubekendte, nemlig normalkræfter 𝑛1 og 𝑛2 , friktionskræfterne 𝑓k og

𝑓k2 , samt accelerationerne 𝑎1 og 𝑎2 . Vi opskriver ligningerne i Maple og løser for de ubekendte:
𝑛2 = 𝑚2 𝑔
𝑛1 = (𝑚1 + 𝑚2 )𝑔
𝑓k = 𝜇k (𝑚1 + 𝑚2 )𝑔
𝑓k2 = 𝜇k 𝑚2 𝑔
𝐹 − 𝜇k (𝑚1 + 2𝑚2 )𝑔
𝑎1 =
𝑚1
𝑎 2 = 𝜇k 𝑔
Side 5 af 12
Opgave 3.
[A] Kassen på underlaget påvirkes af tyngdekraften, en normalkraft og en snorkraft. I nedenstående

kraftdiagram betragtes den hængende kasse og den hængende trisse som ét system (derfor indtegner
vi ikke de interne snorkræfter som forbinder trissen og kassen. Disse går ud pga. Newtons 3. lov).
Den hængende kasse og den hængende trisse påvirkes af tyngdekraften og to snorkræfter.
Vi benytter to forskellige koordinatsystemer for de to kasser.
𝑛 𝑚1 𝑆
𝑆 𝑆
𝑚1 𝑔
𝑚2
𝑦
𝑚2 𝑔
[B1] Når den øverste kasse har bevæget sig afstanden 𝑥1 = 𝐿 i et tidsrum 𝑡 fordeles denne længde i
𝐿
to, således at den hængende kasse kun har bevæget sig afstanden 𝑥2 = i samme tidsrum. Dette
2
geometriske bånd kan vi skrive op som bevægelsesligningerne:
1
𝑥1 = 2 𝑎1 𝑡 2 = 𝐿 (1)
1 𝐿
𝑥2 = 2 𝑎2 𝑡 2 = 2 (2)
Vi dividerer ligning (1) med ligning (2) og finder følgende geometriske bånd for kassernes
acceleration:
1
𝐿 𝑎 𝑡2
2 1
𝐿 = 1 ⇔ 𝑎1 = 2𝑎2 (3)
𝑎 𝑡2
2 2 2
Side 6 af 12
[B2] Vi opskriver Newtons 2. lov for hver af de to kasser i deres bevægelsesretning.
N2(𝑚1 , x): 𝑚1 𝑎1 = 𝑆 (4)
N2(𝑚2 , y): 𝑚2 𝑎2 = 𝑚2 𝑔 − 2𝑆 (5)
[C] Vi har 3 ligninger (3)-(5) og tre ubekendte, nemlig snorkraften 𝑆 samt accelerationerne 𝑎1 og
𝑎2 . Vi opskriver ligningerne i Maple og løser for de ubekendte.
Accelerationerne bliver
2𝑚2
𝑎1 = 4𝑚 𝑔
1 +𝑚2
𝑚2
𝑎2 = 𝑔
4𝑚1 +𝑚2
Snorkraften bliver
2𝑚1 𝑚2
𝑆= 𝑔
4𝑚1 + 𝑚2
Side 7 af 12
Opgave 4.
[A] Kraftdiagram for klodsen: Da klodsen så længe den er i kontakt med kuglen bevæger sig på en
cirkel, indlægges et koordinatsystem der følger med klodsen, og som har en radial og en tangentiel
retning (se figur):
𝑚
tangentiel
𝜃
𝑚𝑔
radial
[B] Vi opskriver Newtons 2. lov for klodsen i radial og tangentiel retning:
N2(radial): 𝑚𝑎rad = 𝑚𝑔 cos 𝜃 − 𝑁
N2(tangentiel): 𝑚𝑎tan = 𝑚𝑔 sin 𝜃
Da klodsen bevæger sig på en kugle, laver den en cirkelbevægelse, og vi har derfor det geometriske
bånd (GB):
GB(cirkelbevægelse): 𝑎rad = 𝑣 2 /𝑅
[D] Da der under bevægelsen ikke er nogen gnidningskræfter, må der være mekanisk
energibevarelse. Nulpunktet for den potentielle energi sættes ved toppen af kuglen. Punkt 1 er i
toppen og punkt 2 er når klodsen har bevæget sig vinklen 𝜃 ned ad kuglen. Mekanisk
energibevarelse giver derfor:
𝐾1 + 𝑈1 = 𝐾2 + 𝑈2 ⇔
1
0 + 0 = 𝑚𝑣 2 − 𝑚𝑔𝑅(1 − cos 𝜃) ⇔
2
1
𝑚 𝑣 2 = 𝑚𝑔𝑅(1 − cos 𝜃) ⟺
2
𝑣 2 = 2𝑔𝑅(1 − cos 𝜃)
Side 8 af 12
[C] Betingelsen for at klodsen slipper er, at normalkraften er nul, så derfor sættes 𝑁 = 0 i
N2(radial). Vi indsætter samtidigt GB i N2(radial) og får følgende relation
𝑚𝑣 2
= 𝑚𝑔 cos 𝜃
𝑅
Herefter elimineres 𝑣 2 vha. energisætningen:
2𝑚𝑔𝑅(1 − cos 𝜃)
= 𝑚𝑔 cos 𝜃 ⇔
𝑅
2 − 2 cos 𝜃 = cos 𝜃 ⇔
2
cos 𝜃 = ⇔
3
𝜃 = 48.2°
2
Indsættelse af cos 𝜃 = 3 i energisætningen giver 𝑣 = √2𝑔𝑅/3, når klodsen slipper.
Side 9 af 12
Opgave 5.
[D1] Vi opskriver den udvidede energisætningen anvendt fra start S til punktet B. Start defineres her
som når fjederen er presset sammen, og klodsen derfor står stille:
𝐾S + 𝑈tyngde,S + 𝑈fjeder,S + 𝑊andre = 𝐾B + 𝑈tyngde,B + 𝑈fjeder,B
Vi sætter nulpunkt for tyngde potentiel energi ved den nederste del af banen, hvorved vi får
𝑈tyngde,S = 𝑈tyngde,B = 0
Fjederen er sammenpresset med stykket 𝑑 i startpositionen og ustrakt (altså i ligevægt) i position B:
1 2
𝑈fjeder,S = 𝑘𝑑
2
𝑈fjeder,B =0
Klodsen starter i hvile og slutter i position B med farten 𝑣B :
𝐾S = 0
1
𝐾B = 𝑚𝑣B2
2
Til sidst mangler vi at betragte det arbejde den kinematiske friktionskraft laver på stykket 𝐴 → 𝐵.
For stykket 𝐴 → 𝐵 giver Newtons 2. lov i lodret at normalkraften er 𝑛 = 𝑚𝑔 og dermed en
bagudrettet friktion på 𝑓k = 𝜇k 𝑚𝑔. Friktionskraftens arbejde på stykket 𝐴 → 𝐵 er derfor
𝑊andre = 𝑊f (A → B) = −𝜇k 𝑚𝑔𝑙
Når vi sammenholder ovenstående betragtninger i den udvidede energisætning får vi:
1 2 1
𝑘𝑑 − 𝜇k 𝑚𝑔𝑙 = 𝑚𝑣B2
2 2
Heraf fås sammenpresningen 𝑑 til at være
½𝑚𝑣B2 + 𝜇k 𝑚𝑔𝑙 𝑚(𝑣B2 + 2𝜇k 𝑔𝑙)

𝑑=√ =√
½𝑘 𝑘
Side 10 af 12
[D2] Det er besværligt at beregne friktionskraftens arbejde som et kurveintegral. Vi kan i stedet
benytte den udvidede energisætning fra B til C:
𝐾B + 𝑈B + 𝑊andre = 𝐾C + 𝑈C
1
𝑚𝑣B2 + 0 + 𝑊f (B → C) = 0 + 𝑚𝑔ℎ
2
Højden er givet ved ℎ = 𝑅 − 𝑅 cos 𝜃. Heraf fås friktionskraftens arbejde
1
𝑊f (B → C) = 𝑚𝑔𝑅(1 − cos 𝜃) − 𝑚𝑣B2
2
[A1] Vi tegner et kraftdiagram ved C under forudsætning af at klodsen forbliver i hvile:
𝑛
𝑦
𝑥
𝑓s
𝑚𝑔
[B] Da klodsen skal stå stille, opskriver vi Newtons 1. lov i vinkelret (y) og parallelt (x) retninger:
N1(y): 𝑛 − 𝑚𝑔 cos 𝜃 = 0
N1(x): 𝑓s − 𝑚𝑔 sin 𝜃 = 0
[C1] Heraf finder vi 𝑓s og 𝑛, som indsættes i uligheden
𝑓𝑠 ≤ 𝜇s 𝑛
𝑚𝑔 sin 𝜃 ≤ 𝜇s 𝑚𝑔 cos 𝜃
tan 𝜃 ≤ 𝜇s
Side 11 af 12
[A2] Nu er der i stedet kinematisk gnidning, så kraftdiagrammet ser ud som vist herunder.
𝑓k
𝑚𝑔
[C2] Da klodsen bevæger sig på en del af en cirkel og begyndelsesfarten, når den begynder at glide
tilbage ved C, er nul, er den radiale del af accelerationen nul.
Den tangentielle del af accelerationen er givet ved Newtons 2. lov:
𝑚𝑎tan = 𝑚𝑔 sin 𝜃 − 𝑓k = 𝑚𝑔 sin 𝜃 − 𝜇k 𝑚𝑔 cos 𝜃 = 𝑚𝑔 (sin 𝜃 − 𝜇k cos 𝜃) ,
så vi finder
𝑎tan = 𝑔(sin 𝜃 − 𝜇k cos 𝜃)
Side 12 af 12
Temadag om rotation
Temadagen består af en række udfordrende opgaver omkring rotation, der er velegnede til at blive
løst i små grupper. Løsningsmetoderne er for mange af opgaverne en anvendelse af
standardmetoden, nu med rotation, samt de mekaniske bevarelseslove. Nogle af opgaverne har flere
delspørgsmål end normalt for at guide dig gennem løsningerne, andre har hints som man kan vælge
at se med det samme eller også kan man først prøve at løse opgaven uden hints og så vende tilbage
for hjælp hvis man går i stå.
idégenerator.
a) standardmetoden,
b) energiovervejelser (udvidede energisætning/arbejdssætningen) og
c) bevarelse af en eller flere af følgende størrelser: energi, impuls eller impulsmoment.
• Massemidtpunktssætningen, (MMS) for legemet/legemerne
• Impulsmomentsætningen (IMS) for legemet/legemerne
Side 1 af 11
Opgave 1.
En vejtromle ruller på to hjul der er udformet som homogene massive cylindriske tromler, som hver
især har en diameter på d=1.0 m og en masse 𝑚𝑚 = 3.5 ∙ 103 kg. Den samlede masse af vejtromlen
inklusive hjul og fører er 𝑀𝑀 = 10.0 ∙ 103 kg.
Vejtromlen bremses fra en fart af 20 km/time til stilstand ved at en bremseklods presses mod én af
tromlernes yderside med en kraft på 𝐹𝐹 = 5.0 ∙ 103 N. Den kinetiske friktionskoefficient mellem
tromle og bremseklods er 𝜇𝜇k = 0.70 og tromlerne ruller uden at glide på underlaget gennem hele
opbremsningen. Der kan ses bort fra luft- og rullemodstand, samt øvrige indre friktionskræfter i
køretøjet. Figuren nedenfor illustrerer situationen, bl.a. kan man se bremseklodsen der virker på det
forreste hjul.
Vi ønsker at bestemme vejtromlens bremselængde. Nedenfor udfoldes to metoder til dette,

’standardmetoden’ (A) og energibetragtninger (B). Regn den metode du har mest lyst til at træne,
eller evt. begge.
A1) Tegn et kraftdiagram for vejtromlen som helhed under nedbremsningen, samt et kraftdiagram
kun for den forreste tromle, som bremseklodsen virker på.
A2) Opskriv MMS for vejtromlen, samt IMS for forreste og bagerste tromle.
A3) Hvad er sammenhængen mellem vejtromlens lineære acceleration, og de enkelte tromlers

vinkelacceleration?
A4) Løs ligningssystemet og bestem vejtromlens acceleration.
A5) Bestem bremselængden, L.
B1) Bestem vejtromlens samlede kinetiske energi inden opbremsningen påbegyndes.
B2) Bestem friktionskraften mellem den forreste tromle og bremseklodsen.
Side 2 af 11
B3) Bestem det friktionsarbejde bremseklodsen udfører på den forreste tromle når vejtromlen
tilbagelægger en strækning L.
B4) Bestem bremselængden. Hvad er der sket med vejtromlens kinetiske energi?
Side 3 af 11
Opgave 2.
En meteor med masse m bevæger sig med farten v1 da den er

langt fra jorden, i retningen udpeget af den stiplede linje på
figuren. Nær jorden afbøjes meteorens bane, og den rammer
jordens overflade tangentielt. På figuren betegner R jordens
radius. Idet luftmodstand og påvirkning fra andre
himmellegemer negligeres, ønsker vi at bestemme v1 ud fra
tabelværdier for R, jordmassen M samt gravitationskonstanten
G. Meteoren antages at være meget lettere end jorden.
a) Hvis jorden kan antages at ligge stille under processen (da den er meget tungere end
meteoren), kan vi da finde et punkt hvorom der gælder impulsmomentbevarelse for
meteoren?
b) Bestem meteorens impulsmoment om dette punkt når den er langt fra jorden, og når den
rammer overfladen tangentielt.
c) Bestem v2 ud fra v1 med brug af resultatet fra b).
d) Bestem ændringen i meteorens potentielle energi under processen.
e) Opskriv ligningen for mekanisk energibevarelse, og bestem v1 ved at benytte resultatet fra
c).
Side 4 af 11
Opgave 3.
En hamster med massen 𝑚𝑚 befinder sig i et hamsterhjul. Hamsterhjulet er en hul, tynd cylinderskal
med massen 𝑚𝑚 og radius 𝑅𝑅. Hamsterhjulet kan rotere frit om en vandret akse gennem centrum. En
snor er viklet om ydersiden af hamsterhjulet. For enden af snoren hænger et lod med massen 𝑀𝑀.
Hamsteren løber på stedet, så den set ude fra er i ligevægt. Hamsteren befinder sig i en position der
kan beskrives ved en kendt vinkel 𝜃𝜃 (se figuren).
a) Tegn et kraftdiagram for hamsteren når den løber på stedet.
𝑚𝑚
𝑅𝑅
𝜃𝜃
𝑀𝑀
𝑚𝑚
b) Bestem udtryk for normalkraften og friktionskraften der påvirker hamsteren.

c) Hvad er værdien af den største masse 𝑀𝑀 af loddet som kan løftes af hamsterens løben på
stedet?
Nu antages værdien af 𝑀𝑀 er mindre end værdien der blev spurgt efter i spørgsmål c), så
hamsterens løben på stedet nu løfter loddet.
d) Bestem et udtryk for hamsterhjulets vinkelacceleration 𝛼𝛼.
Side 5 af 11
Opgave 4.
Et landingsmodul skal lande på en komet. Under landingen justeres landingsmodulets hastighed, så

den er vandret i det øjeblik den når kometens overflade. Farten er her 𝑣𝑣0 . Landingsmodulet består af
en hoveddel med masse, 𝑚𝑚, og to ben der hver har længden, 𝐿𝐿. Benene er masseløse, stive og
fastgjorte til hoveddelen. Benene danner vinklen, 𝜃𝜃, med lodret (se nedenfor). Hoveddelen kan
regnes for en partikel. Desværre rammer landingsmodulets højre ben en sten, i et kort stød, på
kometens overflade ved landingen, og påbegynder en rotation omkring højre bens kontaktpunkt
med stenen. Det kan antages at stødkraften er meget større end tyngdekraften på kometen. Stenens
højde kan negligeres i forhold til benenes længde. De tre skitser nedenfor illustrerer forløbet.
Tyngdeaccelerationen på kometen betegnes med 𝑔𝑔.
𝑚𝑚
𝐿𝐿
𝑣𝑣0
𝜃𝜃
a) Bestem vinkelhastigheden, 𝜔𝜔1, af landingsmodulet umiddelbart efter sammenstødet med

stenen.
b) Bestem den maksimale vandrette hastighed, 𝑣𝑣max , som landingsmodulet kan have hvis
det ikke skal vælte, så hoveddelen ender på kometens overflade.
Side 6 af 11
Løsninger
Opgave 1 løsning
A1:
Mg
n2
n1
f2 f1
n1
fb
f1
A2: MMSx: 𝑓𝑓2 − 𝑓𝑓1 = 𝑀𝑀𝑎𝑎𝑥𝑥 MMSy: 𝑀𝑀𝑀𝑀 − 𝑛𝑛1 − 𝑛𝑛2 = 0 IMS1: 𝑓𝑓1 𝑅𝑅 − 𝑓𝑓𝑏𝑏 𝑅𝑅 = 𝐼𝐼𝛼𝛼𝑧𝑧 IMS2: −𝑓𝑓2 𝑅𝑅 =
𝐼𝐼𝛼𝛼𝑧𝑧
A3: 𝑎𝑎𝑥𝑥 = 𝑅𝑅𝛼𝛼𝑧𝑧
A4: Vi bemærker først at y-komposanten af MMS er helt afkoblet fra de to andre ligninger. Vi
kunne bestemme n1 og n2 ud fra at vejtromlen som helhed ikke skal give sig til at rotere, men det er
ikke nødvendigt for at finde bremselængden. Dette er fordi tromlerne ruller på underlaget, og
friktionen derfor ikke udfører noget arbejde.
Vi fokuserer nu på MMSx og IMS for de to tromler.

𝐼𝐼 𝐼𝐼
IMS1: 𝑓𝑓1 = 𝑓𝑓𝑏𝑏 + 𝑅𝑅 𝛼𝛼𝑧𝑧 = 𝑓𝑓𝑏𝑏 + 𝑅𝑅2 𝑎𝑎𝑥𝑥 . Bemærk at bremsefriktionskraften er kendt, 𝑓𝑓𝑏𝑏 = 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝐹𝐹 .
1 1
Desuden er 𝐼𝐼 = 2 𝑚𝑚𝑅𝑅 2 og dermed kan vi skrive 𝑓𝑓1 = 𝑓𝑓𝑏𝑏 + 2 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥
𝐼𝐼 1
IMS2: 𝑓𝑓2 = − 𝑅𝑅2 𝑎𝑎𝑥𝑥 = − 2 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥
1 1 𝑓𝑓
MMSx: − 2 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥 − 2 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥 − 𝑓𝑓𝑏𝑏 = 𝑀𝑀𝑎𝑎𝑥𝑥 ⇒ 𝑎𝑎𝑥𝑥 = − 𝑀𝑀+𝑚𝑚
𝑏𝑏
≈0.26 m/s2
Side 7 af 11
𝑣𝑣 2 𝑣𝑣02 (𝑀𝑀+𝑚𝑚)
A5: Kinematik, 0 = 𝑣𝑣02 + 2𝑎𝑎𝑥𝑥 𝐿𝐿 ⇒ 𝐿𝐿 = − 2𝑎𝑎0 = ≈60. m
𝑥𝑥 2𝑓𝑓𝑏𝑏
B1: For den kinetiske energi K er summen af hele vejtromlens translatoriske bevægelsesenergi samt
1 1 1 1 𝑣𝑣 2 1
tromlernes rotationsenergi: 𝐾𝐾 = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 + 2 2 𝐼𝐼𝜔𝜔2 = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 + 2 𝑚𝑚𝑅𝑅 2 �𝑅𝑅� = 2 𝑣𝑣 2 (𝑀𝑀 + 𝑚𝑚) R=0.5 m
er radius af tromlerne (den halve højde), men ses at være uden betydning. K≈2.1∙105 J.
B2: 𝑓𝑓 = 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝐹𝐹 ≈ 3.5 ⋅ 103 𝑁𝑁
B3: Størrelsen af friktionsarbejdet W er givet ved friktionskraften f=F𝜇𝜇k ganget med den afstand
som tromlen bevæger sig i forhold til bremseklodsen. Da tromlen ruller under hele opbremsningen,
bliver denne afstand den samme som vejlængden L. Friktionsarbejdet er negativt, da
friktionskraften bremser tromlen ned, altså W=-fL.
B4: 𝑊𝑊 = −𝑓𝑓𝑓𝑓 = Δ𝐾𝐾 = −𝐾𝐾 da K er nul i slutsituationen, og dermed er L=K/f≈ 60. m. Den
kinetiske energi er blevet omsat til varmeenergi i bremseklodsen og den forreste tromle.
Side 8 af 11
Opgave 2 løsning
a) Meteoren er kun påvirket af jordens tyngdekraft, som peger ind mod jordens centrum, hvilket
giver impulsmomentbevarelse omkring dette punkt, da positionsvektor og kraftvektorerne er modsat
rettede.
b) I situation 1 (langt fra jorden) er momentarmen 3R og impulsmomentet for meteoren bliver da

L1=3Rmv1 . I situation 2 (meteoren rammer tangentielt) er momentarmen R og vi får L2=Rmv2.
c) Impulsmomentbevarelse giver L1=L2, og dermed v2=3v1.
d) Vi sætter meteorens potentielle energi i jordens tyngdefelt til nul når den er langt fra jorden. Den
𝐺𝐺𝐺𝐺𝐺𝐺
potentielle energi ved overfladen er 𝑈𝑈2 = − 𝑅𝑅
, og dette er så også ændringen i potentiel energi.
1 1 𝐺𝐺𝐺𝐺𝐺𝐺 𝐺𝐺𝐺𝐺
e) Mekanisk energibevarelse giver 𝐾𝐾1 = 𝐾𝐾2 + 𝑈𝑈2 ⇒ 2 𝑚𝑚𝑣𝑣12 = 2 𝑚𝑚𝑣𝑣22 − 𝑅𝑅
⇒ 𝑣𝑣12 = 𝑣𝑣22 − 2 𝑅𝑅
.
𝐺𝐺𝐺𝐺 𝐺𝐺𝐺𝐺
Men vi har også resultatet fra c), og kan skrive 𝑣𝑣12 = 9𝑣𝑣12 − 2 𝑅𝑅
⇒ 𝑣𝑣12 = 4𝑅𝑅
. Indsættes
3
tabelværdier for G, M, R findes v1≈3.96∙10 m/s.
Side 9 af 11
Opgave 3 løsning
a) Hamsteren påvirkes af tyngdekraften, en normalkraft og en friktionskraft. I kraftdiagrammet

er vist hvor vinklen 𝜃𝜃 er.
𝑛𝑛
𝜃𝜃 𝑓𝑓
𝜃𝜃
𝑤𝑤
b) Hamsteren er i ligevægt så dens acceleration er nul. Opskriv Newtons anden lov i lodret og
vandret retning.
N2(lodret): 𝑛𝑛 cos 𝜃𝜃 + 𝑓𝑓 sin 𝜃𝜃 − 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 0,
N2(vandret): −𝑛𝑛 sin 𝜃𝜃 + 𝑓𝑓 cos 𝜃𝜃 = 0,
Løses ligningerne fås 𝑓𝑓 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃 og 𝑛𝑛 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 cos 𝜃𝜃.
c) Loddet er i ligevægt og det samme gælder hjulet. Vi kan opskrive Newtons anden lov for
loddet og impulsmomentsætningen for ringen, begge skal udtrykke ligevægt.
N2(lodret): 𝑇𝑇 − 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 0.
IMS(CM): 𝑇𝑇𝑇𝑇 − 𝑓𝑓𝑓𝑓 = 0.
Løses ligningerne fås at 𝑀𝑀 = 𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃.
d) For at bestemme kunne acceleration, vinkelacceleration og snorkraften, kan vi opstille

Newtons anden lov og impulsmomentsætningen samt et geometrisk bånd mellem acceleration
og vinkelacceleration.
N2: 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝑇𝑇 − 𝑀𝑀𝑀𝑀,
IMS: 𝑚𝑚𝑅𝑅 2 𝛼𝛼 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃 𝑅𝑅 − 𝑇𝑇𝑇𝑇,
GB: 𝑎𝑎 = 𝑅𝑅𝑅𝑅.
𝑔𝑔 𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃−𝑀𝑀
Vinkelacceleration er 𝛼𝛼 = 𝑅𝑅 ∙ 𝑀𝑀+𝑚𝑚
.
Side 10 af 11
Opgave 4 løsning
a) Der er tale om en stødproces. Vi benytter impulsmomentbevarelse mht. et referencepunkt,

der vælges som kontaktpunktet mellem højre ben og stenen. Før stødet er impulsmomentet
for en partikel der translaterer, 𝐿𝐿0 = 𝐿𝐿 cos 𝜃𝜃 𝑚𝑚𝑣𝑣0 , lige efter sammenstødet er der tale om et
stift legeme der roterer omkring en fast akse, så impulsmomentet er 𝐿𝐿1 = 𝑚𝑚𝐿𝐿2 𝜔𝜔1 . Der er
impulsmomentbevarelse mht. kontaktpunktet med stenen, og da stødet er kort når
tyngdekraften ikke at ændre impulsmomentet under stødet. Vi har derfor, at 𝐿𝐿0 = 𝐿𝐿1 , dvs.
𝑣𝑣
𝐿𝐿 cos 𝜃𝜃 𝑚𝑚𝑣𝑣0 = 𝑚𝑚𝐿𝐿2 𝜔𝜔1 , så vinkelhastigheden findes til at være 𝜔𝜔1 = 0 cos 𝜃𝜃.
𝐿𝐿
b) For at finde den maksimale, vandrette hastighed, som landingsmodulet kan have for ikke at
vælte må vi se på den situation hvor højre ben lige når op og bliver lodret. Vi kan anvende
energibevarelse på bevægelsen fra lige efter sammenstødet til højre ben står lodret. 𝑈𝑈1 +
𝐾𝐾1 = 𝑈𝑈2 + 𝐾𝐾2 , der hvis vi lægger nulpunkt for situation 1 giver 𝐾𝐾1 = 𝑈𝑈2 . Indsættelse giver
1 2
𝑣𝑣max
𝑚𝑚𝐿𝐿2 cos2 𝜃𝜃 = 𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚(1 − cos 𝜃𝜃). Løses denne ligning fås den maksimale vandrette
2 𝐿𝐿2
2𝑔𝑔𝑔𝑔(1−cos 𝜃𝜃)
hastighed til at være 𝑣𝑣max = � .
cos2 𝜃𝜃
Side 11 af 11
Løsninger kapitel 14, SHB.
22. februar 2021 14:17
F21 Page 1
F21 Page 3
F21 Page 5
F21 Page 7
F21 Page 9
17.1, 17.12, 17.19, 17.28, 17.33, 17.44, 17.52, 17.60, 17.87
18.4, 18.6, 18.14, 18.21, 18.30, 18.36, 18.37, 18.48, 18.52
19.6, 19.10, 19.11, 19.18, 19.24, 19.32, 19.46, 19.50.
Answer sheet: Chapter 19
Course: 20024 Physics 1
Spring 2023
19.6)
a)
b) The work done in the two processes are

W1→2 = 0
W2→3 = −6.30 × 104 J
19.10)
T2 = 117 °C
1
19.11)
a) Lowest temperature at point a: Ta = 278 K
b) The work done in the two processes are

Wa→b = 0
Wb→c = 162 J
c) Internal energy increased by 53 J
19.18)
a) The required heat is
Q = 4.99 J
b) The required heat is

Q = 8.31 J
c) More heat is required for the constant pressure process. ∆U is the

same in both cases. For constant volume W = 0 and for constant pres-
sure W > 0. The additional heat energy required for constant pressure
goes into expansion work.
d) ∆U is path independent and for an ideal gas depends only on ∆T .
2
19.24)
a) The work done by the gas is W = −540 J. Minus sign means the
work is done on the gas.
b) The heat entering the gas is Q = −1350 J. Minus sign means the
heat is leaving the gas.
c) The internal energy decreases: ∆U = −810 J.
19.32)
a) The initial temperature of the gas is T1 = 301 K
(i) Isothermal: T2 = 301 K p2 = 5.00 × 104 Pa

b) (ii) Isobaric: T2 = 602 K p2 = 1.00 × 105 Pa
(iii) Adiabatic: T2 = 189 K p2 = 3.14 × 104 Pa
19.46)
a) The amount of moles of gas is n = 21.5 mol
b) The change in internal energy of the gas is ∆U = −1.82 × 104 J.
c) The work done by the gas is W = −7.30 × 103 J.
d) The heat liberated by the gas is Q = −1.52 × 104 J.
19.50
a) The new volume of the gas is V2 = 2.13 × 103 m3
b) The new temperature of the gas is T2 = 276.2 K= 3.0 °C.
c) The change in internal energy of the gas is ∆U = −1.25 × 107 J.
3
19.54, 20.2, 20.5, 20.10, 20.36, 20.37, 20.42, 20.43, 20.49
Answer sheet: Chapter 20
Course: 20024 Physics 1
Spring 2023
19.54)
a)
b)
T2→3 = 710 K
c)
p3 = 4.8 × 105 Pa.
d)
W = −285 J
1
20.2)
a)
W = 2600 J
b)
e = 29%
20.5)
a)
pa = 12.3 atm
b)
Heat enters the gas in process c → a
QH = 5470 J
c)
Heat leaves the gas in process b → c
QC = −3723 J
d)
W = 1747 J
e)
e = 31.9%
20.10)
a)
Q = −8.09 × 105 J
2
b)
W = 3.37 × 105 J
c)
|QH | = 1.15 × 106 J
20.36)
e = 10.5%
20.37)
a)
Plugging in numbers for process b → c and c → a shows that Ta = Tb .
b)
For a → b Q < 0.
For b → c Q > 0.
For c → a Q < 0.
c)
Ta = 200 K
Tb = 200 K
Tc = 401 K
d)
Qnet = 620 J
Wnet = 620 J
e)
e = 8.8%
3
20.42)
a)
Qa→b = 2.25 × 105 J
Wa→b = 0.90 × 105 J
∆Ua→b = 1.35 × 105 J
Qb→c = −2.40 × 105 J
Wb→c = 0 J
∆Ub→c = −2.40 × 105 J
Qc→a = 0.45 × 105 J
Wc→a = − − 0.60 × 105 J
∆Uc→a = 1.05 × 105 J
b)
Q = W = 0.30 × 105 J
∆U = 0
c)
e = 11.1%
20.43)
a)
4
b)
W1→2 = 405 J
Q1→2 = 1422 J
W2→3 = 0 J
Q2→3 = −1355 J
W3→4 = −274 J
Q3→4 = −274 J
W4→1 = 0 J
Q4→1 = 339 J
c)
W = 131 J
d)
e = 7.44%
ecarnot = 44.4%
20.49)
K = 6.23
5
20.11, 20.13, 20.17, 20.22, 20.23, 20.25, 20.34, 20.37, 20.44
Selected solutions to exercises
Week 12
20.11
𝑡 = 1.2 h
20.13
𝑇𝐻 = 576 K
𝑇𝐶 = 504 K
20.17
a)
𝑄𝐻 = 3.8 × 10−4 J
b)
𝑇𝐻 = 590 ℃
20.22
b)
𝑇2 = 304.90 K
c)
Δ𝑆 = 471 J K−1
20.23
a)
Δ𝑆 = 429 J K−1
b)
Δ𝑆 = −393 J K−1
c)
Δ𝑆𝑡𝑜𝑡 = 36 J K−1
20.25
Δ𝑆 = −5.52 J K−1
20.34
c)
𝑊𝑛𝑒𝑡 = 220 J
d)
𝑄𝑛𝑒𝑡 = 220 J
e)
𝑒 = 10.1%
20.37
c)
𝑄𝑛𝑒𝑡 = 620 J
d)
𝑒 = 8.8%
20.44
a)
𝑄𝐻 = 2.70 × 103 MW
b)
𝑚𝑐𝑜𝑎𝑙 = 8.81 × 106 kg
c)
𝑃𝐶 = 1.70 × 103 MW
d)
𝐹𝑙𝑜𝑤 𝑟𝑎𝑡𝑒 = 895 m3 s−1
e)
Δ𝑆 = 6.4 × 106 J K−1
Opgave 1.
En svingdør i en lufthavn består af tre lodrette, tynde, homogene vinduer, hver med massen 𝑀𝑀.
Længden af dørene er 𝑅𝑅. Svingdøren er vist i figuren, set oppe fra. De tre vinduer er fastgjort til
hinanden og kan rotere frit omkring en lodret rotationsaksen i midten af svingdøren.
𝑀𝑀 𝑀𝑀
𝑅𝑅
𝑀𝑀
Inertimomentet af svingdøren med hensyn til rotationsaksen er
A) 𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
1
B) 𝐼𝐼 = 12 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
1
C) 𝐼𝐼 = 2 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
1
D) 𝐼𝐼 = 3 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
E) 𝐼𝐼 = 3𝑀𝑀𝑅𝑅 2
F) 𝐼𝐼 = 2𝑀𝑀𝑅𝑅 2
G) Ved ikke
Side 1 af 12
Opgave 2.
En tynd, homogen cylinder har masse 𝑀𝑀 og radius 6𝑅𝑅. Der bores nu et hul med radius 𝑅𝑅 i højre side
af cylinderen.
Hvad er inertimomentet af cylinderen med hul i, med hensyn til en akse vinkelret på papirets plan
der går gennem centrum af cylinderen?
1295
A) 𝐼𝐼 = 72
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
415
B) 𝐼𝐼 = 24
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
415
C) 𝐼𝐼 = 24
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
D) 𝐼𝐼 = 18𝑀𝑀𝑅𝑅 2
F) Ved ikke
Side 2 af 12
Opgave 3.
En stang med længden 𝐿𝐿 og massen 𝑀𝑀 kan rotere frit om en akse gennem den ene ende (𝑥𝑥 = 0).
Stangen er ikke homogen men har en densitet, 𝜌𝜌(𝑥𝑥) = 𝛼𝛼 ∙ 𝑥𝑥, hvor densiteten er masse per længde.
a) Hvad er SI enheden af parameteren 𝛼𝛼?

b) Bestem stangen inertimoment mht. rotationsaksen.
Side 3 af 12
Opgave 4.
En smal, homogen stang med massen 6𝑀𝑀 og længden 2𝐿𝐿 kan rotere frit om en vandret
rotationsakse gennem den ene ende af stangen. Stangen slippes hvile i fra vandret position. Under
den efterfølgende rotation står stangen på et tidspunkt lodret (position 1) og lidt senere danner den
vinklen 𝜃𝜃 med lodret (situation 2).
𝜃𝜃
(2)
(1)
a) Bestem vinkelhastigheden, 𝜔𝜔1, når stangen står lodret (1).

b) Bestem massemidtpunktets fart, 𝑣𝑣cm , når stangen danner vinklen 𝜃𝜃 med lodret (2)
Side 4 af 12
Opgave 5.
Et stift legeme består af to tynde stænger, hver med massen 𝑀𝑀 og længden 𝐿𝐿. De to stænger er
loddet sammen så de er vinkelrette på hinanden. Legemet kan rotere frit om en vandret
rotationsakse gennem den ene ende af den ene stang, se figuren. Stangen slippes hvile hvor den ene
stang har vandret position (position 1). Under den efterfølgende rotation står den ene stang på et
tidspunkt lodret (position 2).
(1) (2)
5
a) Vis, at inertimomentet af legemet omkring aksen gennem rotationsaksen er givet ved 3 𝑀𝑀𝐿𝐿2 .
b) Bestem vinkelhastigheden af legemet i position (2).
Side 5 af 12
Opgave 6.
Et legeme der fra siden af ser cirkulært ud, starter fra hvile (1) og ruller ned af en bane til punktet
(2). I situation (2) er legemets fart er bestemt til at ligge mellem 4.40 m/s og 4.70 m/s. Massen af
legemet er 𝑀𝑀 = 0.45 kg og dets radius er 𝑅𝑅 = 0.37 m. Højdeforskellen mellem (1) og (2) er 𝐻𝐻 =
1.8 m.
(1)
𝐻𝐻
(2)
Hvilken eller hvilke af følgende former kan legemet have?
A) En tynd ring
B) En tyk ring med indre radius 𝑅𝑅/2
C) En cylinder
D) En massiv kugle
E) En kugleskal
F) Ved ikke
Side 6 af 12
Opgave 7.
En homogen cylinder med radius R og massen M befinder sig på en vandret, ru bordoverflade.
Der trækkes i cylinderen med en vandret, konstant kraft, 𝐹𝐹, der angriber i cylinderens
massemidtpunkt. Cylinderen starter fra hvile og ruller på underlaget når kraften begynder at virke.
𝑀𝑀
𝐹𝐹
𝑅𝑅
a) Bestem cylinderens vinkelhastighed når cylinderens massemidtpunkt har bevæget sig

strækningen 𝐿𝐿.
Nu påvirkes cylinderen i stedet i toppunktet af samme konstante kraft som ovenfor.
𝐹𝐹
𝑀𝑀
𝑅𝑅
b) Bestem cylinderens vinkelhastighed når cylinderens massemidtpunkt har bevæget sig

Side 7 af 12
Opgave 8.
En homogen kugle med radius R og massen M befinder sig på en vandret, ru bordoverflade og er
i kontakt med en fjeder der er presset sammen. Når fjederen slippes skubbes kuglen mod højre.
Fjederen påvirker ikke kuglen med en friktionskraft. Der er tilstrækkelig med statisk friktion til at
kuglen ruller hen over bordet. Når kuglen når højre ende af bordet forlader den bordet og udfører et
vandret kast. Kuglen rammer gulvet i den vandrette afstand L fra bordets højre kant. Bordet har
2
højden H . Kuglens inertimoment er I cm = MR 2 . Kuglen er lille i forhold til 𝐻𝐻 og 𝐿𝐿.
5
a) Bestem et udtryk for hvor lang tid kuglen er i luften. Hvad er farten af kuglens
massemidtpunkt, når den forlader bordet?
b) Bestem et udtryk for kuglens kinetiske energi lige før den forlader bordet.
c) Bestem et udtryk for det arbejde, som fjederen har udført på kuglen.
Side 8 af 12
Side 9 af 12
Opgave 9.
En homogen cylinder med radius R og massen M kan rotere frit om en vandret rotationsakse i
dens centrum. Der er viklet en snor rundt om cylindere der ikke glider i forhold til cylinderen. I den
anden ende af snoren hænger en kasse med massen 𝑚𝑚. Snoren løber over et søm (ingen friktion).
System slippes fra hvile.
𝑀𝑀 𝑚𝑚
𝑅𝑅
ℎ
a) Bestem vinkelhastigheden af cylinderen når den lille kasse har bevæget sig afstanden ℎ.
Side 10 af 12
Opgave 10.
dens centrum. Der er viklet en snor rundt om cylindere der ikke glider i forhold til cylinderen.
Snoren fra cylinderen løber over en anden cylinder radius 𝑟𝑟 og massen m der ligeledes kan rotere
frit om en vandret rotationsakse i dens centrum. Snoren glider heller ikke med hensyn til den lille
cylinder. I den anden ende af snoren hænger en kasse med massen 𝑚𝑚. Snoren løber over et søm
(ingen friktion). System slippes fra hvile.
𝑟𝑟
𝑀𝑀 𝑚𝑚
𝑚𝑚
𝑅𝑅
ℎ
a) Bestem farten af kassen når den har bevæget sig afstanden ℎ.
Side 11 af 12
Opgave 11.
anden ende er snoren fastgjort til en klods med massen 𝑚𝑚. En konstant, vandret kraft, 𝐹𝐹, trækker i
klodsen. Den kinematiske friktionskoefficient mellem underlaget og klodsen er 𝜇𝜇k . System slippes
fra hvile og klodsen begynder at accelerere.
𝑚𝑚
𝐹𝐹
𝑀𝑀
𝑅𝑅
Side 12 af 12
Opgave 1.
𝑀𝑀 𝑀𝑀
𝑅𝑅
𝑀𝑀
Inertimomentet af svingdøren med hensyn til rotationsaksen er
A) 𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
1
B) 𝐼𝐼 = 12 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
1
C) 𝐼𝐼 = 2 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
1
D) 𝐼𝐼 = 3 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
F) 𝐼𝐼 = 2𝑀𝑀𝑅𝑅 2
G) Ved ikke
Løsning
1
Det korrekte svar er A. Hver af de tre døre har 𝐼𝐼 = 3 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 .
Side 1 af 12
Opgave 2.
En tynd, homogen cylinder har masse 𝑀𝑀 og radius 6𝑅𝑅. Der bores nu et hul med radius 𝑅𝑅 i højre side
af cylinderen.
Hvad er inertimomentet af cylinderen med hul i, med hensyn til en akse vinkelret på papirets plan
der går gennem centrum af cylinderen?
1295
A) 𝐼𝐼 = 72
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
415
B) 𝐼𝐼 = 24
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
415
C) 𝐼𝐼 = 24
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
D) 𝐼𝐼 = 18𝑀𝑀𝑅𝑅 2
F) Ved ikke
Løsning
Det korrekte svar er C. Udregn inertimoment af cylinder uden hul. Udregn inertimoment af ”hul” og
brug parallelakseteoremet på dette. Træk de to værdier fra hinanden.
Side 2 af 12
Opgave 3.
En stang med længden 𝐿𝐿 og massen 𝑀𝑀 kan rotere frit om en akse gennem den ene ende (𝑥𝑥 = 0).
Stangen er ikke homogen men har en densitet, 𝜌𝜌(𝑥𝑥) = 𝛼𝛼 ∙ 𝑥𝑥, hvor densiteten er masse per længde.
a) Hvad er SI enheden af parameteren 𝛼𝛼?

b) Bestem stangen inertimoment mht. rotationsaksen.
Løsning
a)
kg/m = [𝛼𝛼] ∙ m
[𝛼𝛼]=kg/m2
b)
𝑥𝑥=𝐿𝐿 𝑥𝑥=𝐿𝐿 𝑥𝑥=𝐿𝐿
1
𝐼𝐼 = � 𝑥𝑥 2 𝑑𝑑𝑑𝑑 = � 𝑥𝑥 2 𝜌𝜌(𝑥𝑥)𝑑𝑑𝑑𝑑 = � 𝛼𝛼𝛼𝛼 3 𝑑𝑑𝑑𝑑 = 𝛼𝛼𝐿𝐿4
𝑥𝑥=0 𝑥𝑥=0 𝑥𝑥=0 4
Side 3 af 12
Opgave 4.
En smal, homogen stang med massen 6𝑀𝑀 og længden 2𝐿𝐿 kan rotere frit om en vandret
rotationsakse gennem den ene ende af stangen. Stangen slippes hvile i fra vandret position. Under
den efterfølgende rotation står stangen på et tidspunkt lodret (position 1) og lidt senere danner den
vinklen 𝜃𝜃 med lodret (situation 2).
𝜃𝜃
(2)
(1)
a) Bestem vinkelhastigheden, 𝜔𝜔1, når stangen står lodret (1).

b) Bestem massemidtpunktets fart, 𝑣𝑣cm , når stangen danner vinklen 𝜃𝜃 med lodret (2)
a)
1
𝐼𝐼1 = 6𝑀𝑀(2𝐿𝐿)2 = 8𝑀𝑀𝐿𝐿2
3
1
0 + 6𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀 = 8𝑀𝑀𝐿𝐿2 𝜔𝜔12 + 0
2
3 𝑔𝑔
𝜔𝜔1 = �
2 𝐿𝐿
b)
2𝐿𝐿 2𝐿𝐿 1
6𝑀𝑀𝑀𝑀 + 0 = 6𝑀𝑀𝑀𝑀 (1 − cos 𝜃𝜃) + 8𝑀𝑀𝐿𝐿2 𝜔𝜔22
2 2 2
3 𝑔𝑔
𝜔𝜔2 = � cos 𝜃𝜃
2 𝐿𝐿
𝑣𝑣cm = 𝐿𝐿𝜔𝜔2
3
𝑣𝑣cm = 𝐿𝐿𝜔𝜔2 = �2 cos 𝜃𝜃 𝑔𝑔𝑔𝑔
Side 4 af 12
Opgave 5.
Et stift legeme består af to tynde stænger, hver med massen 𝑀𝑀 og længden 𝐿𝐿. De to stænger er
loddet sammen så de er vinkelrette på hinanden. Legemet kan rotere frit om en vandret
rotationsakse gennem den ene ende af den ene stang, se figuren. Stangen slippes hvile hvor den ene
stang har vandret position (position 1). Under den efterfølgende rotation står den ene stang på et
tidspunkt lodret (position 2).
(1) (2)
5
a) Vis, at inertimomentet af legemet omkring aksen gennem rotationsaksen er givet ved 3 𝑀𝑀𝐿𝐿2 .
b) Bestem vinkelhastigheden af legemet i position (2).
1
a) Den ene stang har inertimomentet 3 𝑀𝑀𝐿𝐿2 den anden må vi beregne ved parallelakseteoremet,
1 5
12
𝑀𝑀𝐿𝐿2 + 4 𝑀𝑀𝐿𝐿2 , hvor vi har udnyttet at afstanden fra rotationsaksen til massemidtpunktet af den
√5
anden stang er 𝐿𝐿.
2
1 1 5 20 10 5
𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝐿𝐿2 + 𝑀𝑀𝐿𝐿2 + 𝑀𝑀𝐿𝐿2 = 𝑀𝑀𝐿𝐿2 = 𝑀𝑀𝐿𝐿2 = 𝑀𝑀𝐿𝐿2
3 12 4 12 6 3
b)
𝐿𝐿 𝐿𝐿 15
𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀 + 𝑀𝑀𝑀𝑀 + 0 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 + 𝑀𝑀𝑀𝑀0 + 𝑀𝑀𝐿𝐿2 𝜔𝜔22
2 2 23
6 𝑔𝑔
𝜔𝜔2 = �
5 𝐿𝐿
Side 5 af 12
Opgave 6.
Et legeme der fra siden af ser cirkulært ud, starter fra hvile (1) og ruller ned af en bane til punktet
(2). I situation (2) er legemets fart er bestemt til at ligge mellem 4.40 m/s og 4.70 m/s. Massen af
legemet er 𝑀𝑀 = 0.45 kg og dets radius er 𝑅𝑅 = 0.37 m. Højdeforskellen mellem (1) og (2) er 𝐻𝐻 =
1.8 m.
(1)
𝐻𝐻
(2)
Hvilken eller hvilke af følgende former kan legemet have?
A) En tynd ring
B) En tyk ring med indre radius 𝑅𝑅/2
C) En cylinder
D) En massiv kugle
E) En kugleskal
F) Ved ikke
Løsning
Vi har en usikkerhed på farten og regner med både den mindste og den største værdi, 𝑣𝑣 = 4.40 m/s
og 𝑣𝑣 = 4.70 m/s.
Arbejdssætningen giver tilvæksten i kinetisk energi der kommer fra tyngdekraftens arbejde, ∆𝐾𝐾 =
𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀. Inertimomentet kan skrives som 𝐼𝐼 = 𝑐𝑐𝑐𝑐𝑅𝑅 2 hvor vi skal bestemme 𝑐𝑐. Den kinetiske energi
1 1 1
der opnås er 𝐾𝐾 = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 + 2 𝐼𝐼𝜔𝜔2 og med det geometriske bånd 𝑣𝑣 = 𝑅𝑅𝑅𝑅 får vi 𝐾𝐾 = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 +
1 𝑣𝑣 2 1 1 1 1 2𝑔𝑔𝑔𝑔
2
𝐼𝐼 �𝑅𝑅� = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 + 2 𝑐𝑐𝑐𝑐𝑣𝑣 2 = 2 (1 + 𝑐𝑐)𝑀𝑀𝑣𝑣 2 . Vi har 𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀 = 2 (1 + 𝑐𝑐)𝑀𝑀𝑣𝑣 2 og dermed 𝑐𝑐 = 𝑣𝑣 2
−
1. Vi bestemmer værdien af 𝑐𝑐 for de to hastigheder. Indsættelse giver 𝑐𝑐 = 0.60 og 𝑐𝑐 = 0.83. De
5 1 2 2
fem nævnte har former har 𝑐𝑐 = 1, 𝑐𝑐 = 8, 𝑐𝑐 = 2, 𝑐𝑐 = 5 og 𝑐𝑐 = 3, den anden og femte ligger i
intervallet, så legemet kan være en kugleskal eller en tyk ring med indre radius 𝑅𝑅/2.
De korrekte svar er B og E.
Side 6 af 12
Opgave 7.
En homogen cylinder med radius R og massen M befinder sig på en vandret, ru bordoverflade.
Der trækkes i cylinderen med en vandret, konstant kraft, 𝐹𝐹, der angriber i cylinderens
massemidtpunkt. Cylinderen starter fra hvile og ruller på underlaget når kraften begynder at virke.
𝑀𝑀
𝐹𝐹
𝑅𝑅
a) Bestem cylinderens vinkelhastighed når cylinderens massemidtpunkt har bevæget sig

Nu påvirkes cylinderen i stedet i toppunktet af samme konstante kraft som ovenfor.
𝐹𝐹
𝑀𝑀
𝑅𝑅
b) Bestem cylinderens vinkelhastighed når cylinderens massemidtpunkt har bevæget sig

1 1 1
a) Arbejdet af 𝐹𝐹 er 𝑊𝑊 = 𝐹𝐹𝐹𝐹 og tilvæksten i kinetisk energi er ∆𝐾𝐾 = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 + 2 𝐼𝐼𝜔𝜔2 = 2 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 +
11 1 1 3
22
𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 = 2 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 + 4 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 = 4 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 . Vi har desuden pga. rulning relationen 𝑣𝑣 = 𝑅𝑅𝑅𝑅.
3 2 𝐹𝐹𝐹𝐹
Arbejdssætningen giver ∆𝐾𝐾 = 𝑊𝑊 giver 4 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 = 𝐹𝐹𝐹𝐹 der løst giver 𝜔𝜔 = �
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
.
√3
b) Bemærk at kraften nu har virket over en strækning 2𝐿𝐿 ellers er situationen den samme.
3 2√2 𝐹𝐹𝐹𝐹
4
𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 = 2𝐹𝐹𝐹𝐹 der giver 𝜔𝜔 = �
𝑀𝑀𝑅𝑅 2
.
√3
Side 7 af 12
Opgave 8.
En homogen kugle med radius R og massen M befinder sig på en vandret, ru bordoverflade og er
i kontakt med en fjeder der er presset sammen. Når fjederen slippes skubbes kuglen mod højre.
Fjederen påvirker ikke kuglen med en friktionskraft. Der er tilstrækkelig med statisk friktion til at
kuglen ruller hen over bordet. Når kuglen når højre ende af bordet forlader den bordet og udfører et
vandret kast. Kuglen rammer gulvet i den vandrette afstand L fra bordets højre kant. Bordet har
2
højden H . Kuglens inertimoment er I cm = MR 2 . Kuglen er lille i forhold til 𝐻𝐻 og 𝐿𝐿.
5
a) Bestem et udtryk for hvor lang tid kuglen er i luften. Hvad er farten af kuglens
massemidtpunkt, når den forlader bordet?
b) Bestem et udtryk for kuglens kinetiske energi lige før den forlader bordet.
c) Bestem et udtryk for det arbejde, som fjederen har udført på kuglen.
Side 8 af 12
Løsning
a) .
1
Lodret: −H =− gt 2
2
Vandret: L = vt
2H
Flyvetid: t=
g
g
Startfart: v=L
2H
b) .
1 1
Kinetisk energi: =K Mv 2 + I cmω 2
2 2
Geometrisk bånd: v = Rω
2
1 12 v 7
Kinetisk energi: K= Mv 2 + MR 2   = Mv 2
2 25  R  10
2
7 7  g  7 L2
Kinetisk energi: =K = Mv 2 M  L =  Mg
10 10  2 H  20 H
c) .
7 L2
Arbejdssætningen: K Wfjeder
∆= = Mg
20 H
Side 9 af 12
Opgave 9.
anden ende af snoren hænger en kasse med massen 𝑚𝑚. Snoren løber over et søm (ingen friktion).
System slippes fra hvile.
𝑀𝑀 𝑚𝑚
𝑅𝑅
ℎ
a) Bestem vinkelhastigheden af cylinderen når den lille kasse har bevæget sig afstanden ℎ.
Løsning
a) Energibevarelse.
1 1 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ + 0 + 0 = 0 + 𝑚𝑚𝑣𝑣 2 + � 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 � 𝜔𝜔2
2 2 2
Geometrisk bånd
𝑣𝑣 = 𝑅𝑅𝑅𝑅
1 1 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ + 0 + 0 = 0 + 𝑚𝑚𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2 + � 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 � 𝜔𝜔2
2 2 2
1 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ = � 𝑚𝑚 + 𝑀𝑀� 𝑅𝑅 2 𝜔𝜔2
2 4
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ
𝜔𝜔 = �
1 1
�2 𝑚𝑚 + 𝑀𝑀� 𝑅𝑅 2
4
Side 10 af 12
Opgave 10.
dens centrum. Der er viklet en snor rundt om cylindere der ikke glider i forhold til cylinderen.
Snoren fra cylinderen løber over en anden cylinder radius 𝑟𝑟 og massen m der ligeledes kan rotere
frit om en vandret rotationsakse i dens centrum. Snoren glider heller ikke med hensyn til den lille
cylinder. I den anden ende af snoren hænger en kasse med massen 𝑚𝑚. Snoren løber over et søm
(ingen friktion). System slippes fra hvile.
𝑟𝑟
𝑀𝑀 𝑚𝑚
𝑚𝑚
𝑅𝑅
ℎ
a) Bestem farten af kassen når den har bevæget sig afstanden ℎ.
Løsning
a) Energibevarelse.
1 1 1 1 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ + 0 + 0 + 0 = 0 + 𝑚𝑚𝑣𝑣 2 + � 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 � 𝜔𝜔12 + � 𝑚𝑚𝑟𝑟 2 � 𝜔𝜔22
2 2 2 2 2
Geometriske bånd
𝑣𝑣 = 𝑅𝑅𝜔𝜔1
𝑣𝑣 = 𝑟𝑟𝜔𝜔2
1 1 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ + 0 + 0 + 0 = 0 + 𝑚𝑚𝑣𝑣 2 + 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 + 𝑚𝑚𝑣𝑣 2
2 4 4
1 1 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ = � 𝑚𝑚 + 𝑚𝑚 + 𝑀𝑀� 𝑣𝑣 2
2 4 4
3 1
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ = � 𝑚𝑚 + 𝑀𝑀� 𝑣𝑣 2
4 4
𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ
𝑣𝑣 = �
3 1
4 𝑚𝑚 + 4 𝑀𝑀
Side 11 af 12
Opgave 11.
anden ende er snoren fastgjort til en klods med massen 𝑚𝑚. En konstant, vandret kraft, 𝐹𝐹, trækker i
klodsen. Den kinematiske friktionskoefficient mellem underlaget og klodsen er 𝜇𝜇k . System slippes
fra hvile og klodsen begynder at accelerere.
𝑚𝑚
𝐹𝐹
𝑀𝑀
𝑅𝑅
a) Bestem farten af klodsen efter at den har bevæget sig strækningen 𝐿𝐿.
Løsning
a) Arbejdssætningen.
1 1 1
∆𝐾𝐾 = 𝑚𝑚𝑣𝑣 2 + � 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 � 𝜔𝜔2 = 𝐹𝐹𝐹𝐹 − 𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚
2 2 2
Geometrisk bånd
𝑣𝑣 = 𝑅𝑅𝑅𝑅
1 1
𝑚𝑚𝑣𝑣 2 + 𝑀𝑀𝑣𝑣 2 = (𝐹𝐹 − 𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚)𝐿𝐿
2 4
(𝐹𝐹 − 𝜇𝜇k 𝑚𝑚𝑚𝑚)𝐿𝐿
𝑣𝑣 = �
1 1
2 𝑚𝑚 + 4 𝑀𝑀
Side 12 af 12
Opgave 1.
𝑀𝑀 𝑀𝑀
𝑅𝑅
𝑀𝑀
Når en person nærmer sig svingdøren skal svingdøren i løbet af et tidsinterval ∆𝑡𝑡 nå fra hvile (ingen
vinkelhastighed) til en vinkelhastighed 𝜔𝜔. For at opnå denne rotation påvirkes svingdøren med et
konstant kraftmoment 𝜏𝜏 i rotationsaksens retning.
Vi benytter følgende værdier: 𝑀𝑀 = 50.0 kg, 𝑅𝑅 = 1.50 m, 𝜔𝜔 = 1.50 rad/s og ∆𝑡𝑡 = 1.00 s.
Størrelsen af det konstante kraftmoment 𝜏𝜏 er
A) 𝜏𝜏 = 14.1 Nm
B) 𝜏𝜏 = 56.3 Nm
C) 𝜏𝜏 = 169 Nm
D) 𝜏𝜏 = 506 Nm
E) Ved ikke
Side 1 af 11
Opgave 2.
En tynd, homogen stang med massen, 𝑀𝑀, og længden, 𝐿𝐿, kan

rotere frit om en vandret akse (punkt 𝑂𝑂). Rotationspunktet er
placeret i en afstand, 𝑥𝑥, fra massemidtpunktet (punkt 𝐶𝐶). Se
figuren til højre.
a) Bestem inertimomentet, 𝐼𝐼, af stangen med hensyn til rotationsaksen.
Stangen slippes fra den vandrette position og begynder at rotere. Kort efter er stangen lodret,
punktet 𝐶𝐶 er nu lige under punkt 𝑂𝑂. Dette er slutpositionen. Se figuren herunder.
b) Bestem vinkelhastigheden, 𝜔𝜔, i slutpositionen.

c) Bestem vinkelaccelerationen, 𝛼𝛼, umiddelbart efter at stangen blev sluppet.
Side 2 af 11
Opgave 3.
Et slibehjul, der er formet som en massiv cylinder, drejer rundt med 180 omdrejninger i minuttet.
Slibehjulet har massen 40 kg og en radius på 0.50 m.
Du sætter en økse på kanten af hjulet for at få den slebet. Øksen presser du ind mod hjulet med en
normalkraft på 120 N og øksen har en friktionskoefficient med slibehjulet på 0.60.
Hvor hurtigt stopper slibehjulet med at rotere?
A) 1.6 s
B) 2.6 s
C) 12 s
D) 25 s
E) Ved ikke
Side 3 af 11
Opgave 4.
To homogene cylindere har samme masse 𝑚𝑚. Den ene har radius 𝑟𝑟 og den anden har radius 2𝑟𝑟.
Cylinderne er monteret så de frit kan rotere omkring en vandret akse gennem deres centre.
Cylinderne påvirkes af kræfter, 𝐹𝐹1 og 𝐹𝐹2 , (se figuren), i vandret retning hvorved de begge opnår
samme vinkelacceleration, 𝛼𝛼.
𝐹𝐹1
𝐹𝐹2
2𝑟𝑟 𝑟𝑟
Forholdet mellem de to kræfter 𝐹𝐹1 og 𝐹𝐹2 er

1
A) 𝐹𝐹1 = 8 𝐹𝐹2
1
B) 𝐹𝐹1 = 4 𝐹𝐹2
1
C) 𝐹𝐹1 = 2 𝐹𝐹2
D) 𝐹𝐹1 = 𝐹𝐹2
E) 𝐹𝐹1 = 2𝐹𝐹2
F) 𝐹𝐹1 = 4𝐹𝐹2
G) 𝐹𝐹1 = 8𝐹𝐹2
H) Ved ikke
Side 4 af 11
Opgave 5.
En homogen stang med længde 𝐿𝐿 og massen 𝑀𝑀 er fastgjort

𝐹𝐹
til en vandret akse. Stangen kan frit rotere omkring aksen.
Stangen balancerer lodret. Til tiden 𝑡𝑡 = 0 påvirkes den af
en vandret kraft 𝐹𝐹 i det ene endepunkt. 𝐿𝐿
𝑀𝑀
a) Hvad er vinkelaccelerationen, 𝛼𝛼, af stangen til tiden
𝑡𝑡 = 0?
12𝐹𝐹
A) 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
6𝐹𝐹
B) 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝐿𝐿
3𝐹𝐹
C) 𝛼𝛼 = 2𝑀𝑀𝑀𝑀
3𝐹𝐹
D) 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
E) Ved ikke
b) Hvad er størrelsen af reaktionskraften, 𝑅𝑅, som rotationsaksen påvirker stangen med til tiden
𝑡𝑡 = 0?
A) 𝑅𝑅 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
1
B) 𝑅𝑅 = 2 𝐹𝐹
C) 𝑅𝑅 = 𝐹𝐹
D) 𝑅𝑅 = 2𝐹𝐹
E) 𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + (𝐹𝐹)2
F) 𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + (2𝐹𝐹)2
1 2
G) 𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + �2 𝐹𝐹�
H) Ved ikke
Side 5 af 11
Opgave 6.
En tynd, homogen bjælke med massen M og længden L hviler på to bukke placeret som vist i
figuren nedenfor.
𝑀𝑀
2 1
𝐿𝐿 𝐿𝐿
3 3
a) Den lodrette normalkraft, 𝐹𝐹𝑣𝑣 , fra den venstre buk på bjælken er
1
A) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 3 𝑀𝑀𝑀𝑀
1
B) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 4 𝑀𝑀𝑀𝑀
1
C) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
2
D) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 3 𝑀𝑀𝑀𝑀
3
E) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 4 𝑀𝑀𝑀𝑀
2
F) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
3
G) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
4
H) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
I) Ved ikke
b) Den venstre buk bryder sammen og bjælken roterer omkring kontaktpunktet med højre buk.
Hvad er bjælkens vinkelacceleraion, 𝛼𝛼, umiddelbart efter den venstre buk er brudt sammen?
1 𝑔𝑔
A) 𝛼𝛼 = 5 𝐿𝐿
1 𝑔𝑔
B) 𝛼𝛼 = 4 𝐿𝐿
1 𝑔𝑔
C) 𝛼𝛼 = 3 𝐿𝐿
1 𝑔𝑔
D) 𝛼𝛼 = 2 𝐿𝐿
2 𝑔𝑔
E) 𝛼𝛼 = 3 𝐿𝐿
3 𝑔𝑔
F) 𝛼𝛼 = 2 𝐿𝐿
2 𝑔𝑔
G) 𝛼𝛼 = 5 𝐿𝐿
H) Ved ikke
Side 6 af 11
Opgave 7.
En tynd, homogen stang har massen 𝑚𝑚 og længden 𝑙𝑙. Stangen har kontakt med underlaget i et
punkt, P, og med en blå trekant i punktet Q. Afstanden fra punktet P til punktet Q langs stangen er
3 1
4
𝑙𝑙. I den modsatte ende skubbes lodret ned ad med en kraft, 𝐹𝐹. Trekanten har højden 4
𝑙𝑙. Hvis
kraften, 𝐹𝐹, er til strækkelig stor, vil stangen begynde at rotere omkring kontaktpunktet Q.
1
𝐹𝐹 𝑙𝑙
4 3
𝑙𝑙
4
1
𝑙𝑙 𝑚𝑚, 𝑙𝑙
4 Q
P
a) Hvad gælder om den mindste værdi af 𝐹𝐹 der skal til for at normalkraften på stangen i P er
nul?
A) 𝐹𝐹 > 𝑚𝑚𝑚𝑚
B) 𝐹𝐹 = 𝑚𝑚𝑚𝑚
C) 𝐹𝐹 < 𝑚𝑚𝑚𝑚
D) Ved ikke
Der skubbes nu med kraften, 𝐹𝐹 = 100 N. De øvrige parametre er 𝑚𝑚 = 8.0 kg og 𝑙𝑙 = 2.0 m.
b) Hvad er størrelsen af bjælkens vinkelaccelerationen, 𝛼𝛼, lige efter kraften begynder at virke?
A) 𝛼𝛼 = 0 s −2 (kraften er ikke tilstrækkelig stor til at bjælken roterer)

B) 𝛼𝛼 = 0.34 s −2
C) 𝛼𝛼 = 0.95 s −2
D) 𝛼𝛼 = 2.2 s −2
E) 𝛼𝛼 = 2.3 s −2
F) 𝛼𝛼 = 3.8 s −2
G) Ved ikke
Side 7 af 11
Opgave 8.
En tynd, homogen stang er fastgjort til en fast, vandret rotationsakse. Rotationsaksen er placeret helt
ude i den venstre ende gennem stangen, og rotationsaksen er lille i udstrækning. Stangen kan dreje
omkring rotationsaksen uden friktion. Stangen har massen 𝑚𝑚 og længden 𝐿𝐿. Halvvejs langs stangen
står en lille klods på stangen, klodsen har massen 𝑚𝑚 og dens udstrækning kan ignoreres. I højre
endepunkt understøttes stangen af en finger, så systemet bestående af stang og klods er i hvile, og
stangen er vandret. Situationen er illustreret i figuren nedenfor.
𝐿𝐿
𝑚𝑚
𝑚𝑚
a) Tegn et kraftdiagram for klodsen og et kraftdiagram for stangen.

b) Hvor stor er den lodrette kraft som fingeren skal påvirke stangen med for at systemet er i
hvile?
Fingeren fjernes nu hurtigt og stangen begynder at rotere omkring rotationsaksen. Klodsen er i

stadig i kontakt med stangen.
c) Bestem inertimomentet af systemet bestående af stang og klods med hensyn til

rotationsaksen.
d) Bestem stangens vinkelacceleration lige efter at fingeren er blevet fjernet.
e) Bestem den lodrette kraft som rotationsaksen påvirker stangen med lige efter at fingeren er
blevet fjernet.
Side 8 af 11
Opgave 9.
En malerrulle skubbes op ad en lodret væg via en stiv, masseløs
stang. Der skubbes med en kendt kraft F, og der skubbes hele
tiden, så kraften har samme vinkel 𝜃𝜃 med vandret (se figur).
Malerrullen, der kan betragtes som en massiv cylinder, ruller 𝑅𝑅
uden at glide på væggen, og den har massen m, radius R og 𝑚𝑚
inertimomentet I = 12 mR 2 med hensyn til en vandret akse gennem 𝜃𝜃
cylinderens massemidtpunkt. Alle de ovenfor nævnte størrelser er
kendte. 𝐹𝐹
a) Opstil et kraftdiagram for malerrullen.

b) Bestem accelerationen a af malerrullen.
Den statiske gnidningskoefficient mellem væg og rulle benævnes µs .
c) Opstil den betingelse som 𝜇𝜇𝑠𝑠 skal opfylde, for at malerrullen ruller op ad væggen uden at
glide.
Side 9 af 11
Opgave 10.
En homogen cylinder med massen 𝑚𝑚 og radius 𝑟𝑟

befinder sig på et skråplan, der danner vinklen 𝜃𝜃 med
vandret. Skråplanets overlade er ru. Omkring cylinderen
er vundet en snor, der ikke glider i forhold til cylinderen.
Snoren er i den anden ende fastgjort til en væg. Systemet
slippes fra hvile og cylinderen begynder at rotere mod
uret samtidig med at den skrider i forhold til underlaget.
I figuren er cylinderen vist i startpositionen (mørk) og til 𝜃𝜃
et senere tidspunkt (lys, ikke hele snoren er vist).
Inertimomentet af cylinderen mht. til en vandret
1
rotationsakse gennem massemidtpunktet er 𝐼𝐼 = 2 𝑚𝑚𝑟𝑟 2 .
a) Hvilke kræfter leverer et kraftmoment på cylinderen mht. en akse (væk fra papirets plan)
gennem cylinderens berøringspunkt med skråplanet?
A) Tyngdekraften
B) Normalkraften
C) Friktionskraften
D) Snorkraften
E) Ved ikke
b) Hvilke kræfter leverer et kraftmoment på cylinderen mht. en akse (væk fra papirets plan)
gennem cylinderens berøringspunkt med snoren?
A) Tyngdekraften
B) Normalkraften
C) Friktionskraften
D) Snorkraften
E) Ved ikke
Skråplanet i den foregående opgave erstattes nu med et glat skråplan.
Vi benytter det i figuren viste koordinatsystem og den valgte omløbsretning (med uret).
c) Bestem det geometriske bånd mellem cylinderens massemidtpunkts acceleration, 𝑎𝑎𝑥𝑥 , og

cylinderens vinkelacceleration, 𝛼𝛼.
d) Hvad er accelerationen, 𝑎𝑎𝑥𝑥 , af cylinders massemidtpunkt når den slippes (skråplanets
overflade er stadig glat)?
Side 10 af 11
Opgave 11.
Vi betragter en person der trækker en havetromle over en græsplæne. Havetromlen består af en

homogen cylinder med massen 𝑀𝑀 og radius 𝑅𝑅. Tromlen kan dreje gnidnigsfrit om dens
symmetriakse. Personen trækker i tromlen med en konstant kraft, 𝐹𝐹, der danner vinklen 𝜃𝜃 med
vandret. Det kan antages at tromlen ruller på græsset.
a) Tegn et kraftdiagram for havetromlen.

b) Bestem gnidningskraften på tromlen.
c) Bestem vinkelaccelerationen af tromlen.
d) Hvilket krav må der stilles til den statiske friktionskoefficient 𝜇𝜇s for at tromlen ruller?
Side 11 af 11
Opgave 1.
𝑀𝑀 𝑀𝑀
𝑅𝑅
𝑀𝑀
Når en person nærmer sig svingdøren skal svingdøren i løbet af et tidsinterval ∆𝑡𝑡 nå fra hvile (ingen
vinkelhastighed) til en vinkelhastighed 𝜔𝜔. For at opnå denne rotation påvirkes svingdøren med et
konstant kraftmoment 𝜏𝜏 i rotationsaksens retning.
Vi benytter følgende værdier: 𝑀𝑀 = 50.0 kg, 𝑅𝑅 = 1.50 m, 𝜔𝜔 = 1.50 rad/s og ∆𝑡𝑡 = 1.00 s.
Størrelsen af det konstante kraftmoment 𝜏𝜏 er
A) 𝜏𝜏 = 14.1 Nm
B) 𝜏𝜏 = 56.3 Nm
C) 𝜏𝜏 = 169 Nm
D) 𝜏𝜏 = 506 Nm
E) Ved ikke
Løsning
1
Inertimomentet er for de tre stænger hver med inertimomentet 3 𝑀𝑀𝑅𝑅 2, da de roterer omkring det ene
endepunkt.
1
𝐼𝐼 = 3 ∙ 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 = 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 = 112.5 kg∙m2
3
Anvend impulsmomentsætningen hvor vinkelaccelerationen beregnes ud fra ændringer i
vinkelhastighed og tidsintervallet.
∆𝜔𝜔
𝜏𝜏 = 𝐼𝐼𝐼𝐼 = 𝐼𝐼 = 168.75 N∙m
∆𝑡𝑡
Det korrekte svar er C.
Side 1 af 19
Opgave 2.
En tynd, homogen stang med massen, 𝑀𝑀, og længden, 𝐿𝐿, kan

rotere frit om en vandret akse (punkt 𝑂𝑂). Rotationspunktet er
placeret i en afstand, 𝑥𝑥, fra massemidtpunktet (punkt 𝐶𝐶). Se
figuren til højre.
a) Bestem inertimomentet, 𝐼𝐼, af stangen med hensyn til rotationsaksen.
Stangen slippes fra den vandrette position og begynder at rotere. Kort efter er stangen lodret,
punktet 𝐶𝐶 er nu lige under punkt 𝑂𝑂. Dette er slutpositionen. Se figuren herunder.
b) Bestem vinkelhastigheden, 𝜔𝜔, i slutpositionen.

c) Bestem vinkelaccelerationen, 𝛼𝛼, umiddelbart efter at stangen blev sluppet.
Side 2 af 19
Løsning
a) Inertimomentet kan beregnes med parallelaksesætningen, dvs. som summen af

inertimomentet mht. massemidtpunktet og massen gange kvadratet på afstanden fra
massemidtpunktet til rotationspunktet.
1 1
𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝐿𝐿2 + 𝑀𝑀𝑥𝑥 2 = 𝑀𝑀 � 𝐿𝐿2 + 𝑥𝑥 2 �
12 12
b) Vi kan benytte bevarelse af mekanisk energi, hvor vi medtager den potentielle energi
beregnet ud fra højden af massemidtpunktet og den rotationelle energi. Vi sætter nulpunktet
for the potentielle energi is slutpositionen.
𝑈𝑈1 + 𝐾𝐾rot,1 = 𝑈𝑈2 + 𝐾𝐾rot,2
1 1
𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀𝑀 + 0 = 0 + 𝑀𝑀 � 𝐿𝐿2 + 𝑥𝑥 2 � 𝜔𝜔2
2 12
2𝑔𝑔𝑔𝑔
𝜔𝜔 = �
1 2 2
12 𝐿𝐿 + 𝑥𝑥
c) Den eneste ydre kraft der leverer et kraftmoment er tyngdekraften. Vi opskriver

impulsmomentsætningen.
𝐼𝐼𝐼𝐼 = � 𝜏𝜏
1 2
𝑀𝑀 � 𝐿𝐿 + 𝑥𝑥 2 � 𝛼𝛼 = 𝑥𝑥𝑥𝑥𝑥𝑥
12
𝑥𝑥𝑥𝑥
𝛼𝛼 =
1 2 2
12 𝐿𝐿 + 𝑥𝑥
Side 3 af 19
Opgave 3.
Et slibehjul, der er formet som en massiv cylinder, drejer rundt med 180 omdrejninger i minuttet.
Slibehjulet har massen 40 kg og en radius på 0.50 m.
Du sætter en økse på kanten af hjulet for at få den slebet. Øksen presser du ind mod hjulet med en
normalkraft på 120 N og øksen har en friktionskoefficient med slibehjulet på 0.60.
Hvor hurtigt stopper slibehjulet med at rotere?
A) 1.6 s
B) 2.6 s
C) 12 s
D) 25 s
E) Ved ikke
Løsning
Vi opskriver impulsmomentsætningen hvor det eneste kraftmoment der indgår, er det fra øksen.
Vinkelaccelerationen beregnes ud fra ændringen i vinkelhastighed (husk at omregne til rad/s) i det
ukendte tidsinterval.
𝜏𝜏 = 𝐼𝐼𝐼𝐼
𝜏𝜏 = 𝐹𝐹𝐹𝐹 = 𝜇𝜇𝜇𝜇𝜇𝜇
1 ∆𝜔𝜔
𝐼𝐼𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
2 ∆𝑡𝑡
1 ∆𝜔𝜔
𝜇𝜇𝜇𝜇𝜇𝜇 = 𝑀𝑀𝑅𝑅 2
2 ∆𝑡𝑡
1 Δ𝜔𝜔
Δ𝑡𝑡 = 𝑀𝑀𝑅𝑅 2 = 2.618 s
2 𝜇𝜇𝜇𝜇𝜇𝜇
Side 4 af 19
Opgave 4.
To homogene cylindere har samme masse 𝑚𝑚. Den ene har radius 𝑟𝑟 og den anden har radius 2𝑟𝑟.
Cylinderne er monteret så de frit kan rotere omkring en vandret akse gennem deres centre.
Cylinderne påvirkes af kræfter, 𝐹𝐹1 og 𝐹𝐹2 , (se figuren), i vandret retning hvorved de begge opnår
samme vinkelacceleration, 𝛼𝛼.
𝐹𝐹1
𝐹𝐹2
2𝑟𝑟 𝑟𝑟
Forholdet mellem de to kræfter 𝐹𝐹1 og 𝐹𝐹2 er

1
A) 𝐹𝐹1 = 8 𝐹𝐹2
1
B) 𝐹𝐹1 = 4 𝐹𝐹2
1
C) 𝐹𝐹1 = 2 𝐹𝐹2
D) 𝐹𝐹1 = 𝐹𝐹2
E) 𝐹𝐹1 = 2𝐹𝐹2
F) 𝐹𝐹1 = 4𝐹𝐹2
G) 𝐹𝐹1 = 8𝐹𝐹2
H) Ved ikke
Løsning
Vi opskriver impulsmomentsætningen for de to cylindre da de har ens masser men forskellige radier
har de forskellige inertimomenter.
1
𝑚𝑚(2𝑟𝑟)2 𝛼𝛼 = 𝐹𝐹1 (2𝑟𝑟)
2
1
𝑚𝑚(𝑟𝑟)2 𝛼𝛼 = 𝐹𝐹2 𝑟𝑟
2
Sammenlignes de to ligninger fås 𝐹𝐹1 = 2𝐹𝐹2 .
Det korrekte svar er E.
Side 5 af 19
Opgave 5.
En homogen stang med længde 𝐿𝐿 og massen 𝑀𝑀 er fastgjort

𝐹𝐹
til en vandret akse. Stangen kan frit rotere omkring aksen.
Stangen balancerer lodret. Til tiden 𝑡𝑡 = 0 påvirkes den af
en vandret kraft 𝐹𝐹 i det ene endepunkt. 𝐿𝐿
𝑀𝑀
a) Hvad er vinkelaccelerationen, 𝛼𝛼, af stangen til tiden
𝑡𝑡 = 0?
12𝐹𝐹
A) 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
6𝐹𝐹
B) 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
3𝐹𝐹
C) 𝛼𝛼 = 2𝑀𝑀𝑀𝑀
3𝐹𝐹
D) 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
E) Ved ikke
b) Hvad er størrelsen af reaktionskraften, 𝑅𝑅, som rotationsaksen påvirker stangen med til tiden
𝑡𝑡 = 0?
A) 𝑅𝑅 = 𝑀𝑀𝑀𝑀
1
B) 𝑅𝑅 = 2 𝐹𝐹
C) 𝑅𝑅 = 𝐹𝐹
D) 𝑅𝑅 = 2𝐹𝐹
E) 𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + (𝐹𝐹)2
F) 𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + (2𝐹𝐹)2
1 2
G) 𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + �2 𝐹𝐹�
H) Ved ikke
Side 6 af 19
Løsning
a) Opskriv impulsmomentsætningen for stangen; husk at stangen ikke roterer omkring

massemidtpunktet men om det ene endepunkt.
1 3𝐹𝐹
𝑀𝑀𝐿𝐿2 𝛼𝛼 = 𝐹𝐹𝐹𝐹 ⟹ 𝛼𝛼 =
3 𝑀𝑀𝑀𝑀
Det korrekte svar er D.
b) Benyt det geometriske bånd mellem acceleration af massemidtpunkt i tangentiel retning og

vinkelacceleration samt Newtons anden lov for massemidtpunktet i tangentiel retning.
Reaktionskraften fra rotationsaksen deles op i en vandret og en lodret komposant.
𝐿𝐿
Geometri: 𝑎𝑎 = 2 𝛼𝛼.
1
N2(→): 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝐹𝐹 + 𝑅𝑅𝑥𝑥 ⟹ 𝑅𝑅𝑥𝑥 = 2 𝐹𝐹.
Der er ingen lodret acceleration (farten er nul) så 𝑅𝑅𝑦𝑦 = 𝑀𝑀𝑀𝑀.
1 2
𝑅𝑅 = �(𝑀𝑀𝑀𝑀)2 + �2 𝐹𝐹� .
Det korrekte svar er G.
Side 7 af 19
Opgave 6.
En tynd, homogen bjælke med massen M og længden L hviler på to bukke placeret som vist i
figuren nedenfor.
𝑀𝑀
2 1
𝐿𝐿 𝐿𝐿
3 3
a) Den lodrette normalkraft, 𝐹𝐹𝑣𝑣 , fra den venstre buk på bjælken er
1
A) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 3 𝑀𝑀𝑀𝑀
1
B) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 4 𝑀𝑀𝑀𝑀
1
C) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
2
D) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 3 𝑀𝑀𝑀𝑀
3
E) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 4 𝑀𝑀𝑀𝑀
2
F) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
3
G) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
4
H) 𝐹𝐹𝑣𝑣 = 5 𝑀𝑀𝑀𝑀
I) Ved ikke
b) Den venstre buk bryder sammen og bjælken roterer omkring kontaktpunktet med højre buk.
Hvad er bjælkens vinkelacceleraion, 𝛼𝛼, umiddelbart efter den venstre buk er brudt sammen?
1 𝑔𝑔
A) 𝛼𝛼 = 5 𝐿𝐿
1 𝑔𝑔
B) 𝛼𝛼 = 4 𝐿𝐿
1 𝑔𝑔
C) 𝛼𝛼 = 3 𝐿𝐿
1 𝑔𝑔
D) 𝛼𝛼 = 2 𝐿𝐿
2 𝑔𝑔
E) 𝛼𝛼 = 3 𝐿𝐿
3 𝑔𝑔
F) 𝛼𝛼 = 2 𝐿𝐿
2 𝑔𝑔
G) 𝛼𝛼 = 5 𝐿𝐿
H) Ved ikke
Side 8 af 19
Løsning
a) Vi opskriver impulsmomentsætning omkring den højre buk da kraftmomentet fra normalkraften

ved højre buk dermed er nul, så er der kun en ukendt i ligningen.
2 2 1
IMS(højre buk): 𝐹𝐹𝑣𝑣 3 𝐿𝐿 − 𝑀𝑀𝑀𝑀 �3 − 2� 𝐿𝐿 = 0

b) Bemærk at stangen ikke roterer omkring massemidtpunktet, så vi benytter parallelakseteoremet
𝐿𝐿
til at finde det relevante inertimoment (forskydningen fra massemidtpunktet er 6). Dernæst
opskrives impulsmomentsætningen mht til den højre buk.
1 𝐿𝐿 2 1
Parallelakseteoremet: 𝐼𝐼 = 12 𝑀𝑀𝐿𝐿2 + 𝑀𝑀 �6� = 9 𝑀𝑀𝐿𝐿2
1 1
IMS(højre buk): 9
𝑀𝑀𝐿𝐿2 𝛼𝛼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 6 𝐿𝐿
Det korrekte svar er F.
Side 9 af 19
Opgave 7.
En tynd, homogen stang har massen 𝑚𝑚 og længden 𝑙𝑙. Stangen har kontakt med underlaget i et
punkt, P, og med en blå trekant i punktet Q. Afstanden fra punktet P til punktet Q langs stangen er
3 1
4
𝑙𝑙. I den modsatte ende skubbes lodret ned ad med en kraft, 𝐹𝐹. Trekanten har højden 4
𝑙𝑙. Hvis
kraften, 𝐹𝐹, er til strækkelig stor, vil stangen begynde at rotere omkring kontaktpunktet Q.
1
𝐹𝐹 𝑙𝑙
4 3
𝑙𝑙
4
1
𝑙𝑙 𝑚𝑚, 𝑙𝑙
4 Q
P
a) Hvad gælder om den mindste værdi af 𝐹𝐹 der skal til for at normalkraften på stangen i P er
nul?
A) 𝐹𝐹 > 𝑚𝑚𝑚𝑚
B) 𝐹𝐹 = 𝑚𝑚𝑚𝑚
C) 𝐹𝐹 < 𝑚𝑚𝑚𝑚
D) Ved ikke
Der skubbes nu med kraften, 𝐹𝐹 = 100 N. De øvrige parametre er 𝑚𝑚 = 8.0 kg og 𝑙𝑙 = 2.0 m.
b) Hvad er størrelsen af bjælkens vinkelaccelerationen, 𝛼𝛼, lige efter kraften begynder at virke?
A) 𝛼𝛼 = 0 s −2 (kraften er ikke tilstrækkelig stor til at bjælken roterer)

B) 𝛼𝛼 = 0.34 s −2
C) 𝛼𝛼 = 0.95 s −2
D) 𝛼𝛼 = 2.2 s −2
E) 𝛼𝛼 = 2.3 s −2
F) 𝛼𝛼 = 3.8 s −2
G) Ved ikke
Side 10 af 19
Løsning
a) Kraftmomenterne fra kraften 𝐹𝐹 og tyngdekraften er ens, da de har samme arm.
b) Regn rotation mod uret for positiv. Opskriv impulsmomensætningen; husk at det skal være
inertimomentet mht. rotationspunktet.
√8
Geometri: sin 𝜃𝜃 = √1 − cos2 𝜃𝜃 = (𝜃𝜃 er vinklen er mellem stangen og vandret)
3
1 𝑙𝑙 2 1 1 7
𝐼𝐼 = 𝑚𝑚𝑙𝑙 + 𝑚𝑚 � � = � + � 𝑚𝑚𝑙𝑙 2 =
2
𝑚𝑚𝑙𝑙 2
12 4 12 16 48
𝑙𝑙 𝑙𝑙 √8 √8𝑙𝑙
𝐼𝐼𝐼𝐼 = (𝐹𝐹 − 𝑚𝑚𝑚𝑚) cos 𝜃𝜃 = (𝐹𝐹 − 𝑚𝑚𝑚𝑚) = (𝐹𝐹 − 𝑚𝑚𝑚𝑚)
4 4 3 12
7 √8𝑙𝑙
𝑚𝑚𝑙𝑙 2 𝛼𝛼 = (𝐹𝐹 − 𝑚𝑚𝑚𝑚)
48 12
√8 ∙ 48 𝐹𝐹 − 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝛼𝛼 = = 2.166 s −2
7 ∙ 12 𝑚𝑚𝑚𝑚
Det korrekte svar er D.
Side 11 af 19
Opgave 8.
En tynd, homogen stang er fastgjort til en fast, vandret rotationsakse. Rotationsaksen er placeret helt
ude i den venstre ende gennem stangen, og rotationsaksen er lille i udstrækning. Stangen kan dreje
omkring rotationsaksen uden friktion. Stangen har massen 𝑚𝑚 og længden 𝐿𝐿. Halvvejs langs stangen
står en lille klods på stangen, klodsen har massen 𝑚𝑚 og dens udstrækning kan ignoreres. I højre
endepunkt understøttes stangen af en finger, så systemet bestående af stang og klods er i hvile, og
stangen er vandret. Situationen er illustreret i figuren nedenfor.
𝐿𝐿
𝑚𝑚
𝑚𝑚
a) Tegn et kraftdiagram for klodsen og et kraftdiagram for stangen.

b) Hvor stor er den lodrette kraft som fingeren skal påvirke stangen med for at systemet er i
hvile?
Fingeren fjernes nu hurtigt og stangen begynder at rotere omkring rotationsaksen. Klodsen er i

stadig i kontakt med stangen.
c) Bestem inertimomentet af systemet bestående af stang og klods med hensyn til

rotationsaksen.
d) Bestem stangens vinkelacceleration lige efter at fingeren er blevet fjernet.
e) Bestem den lodrette kraft som rotationsaksen påvirker stangen med lige efter at fingeren er
blevet fjernet.
Side 12 af 19
Løsning:
a) Se kraftdiagrammerne til højre.
b) Opskriv impulsmomentsætningen mht. aksen.

𝐿𝐿
IMS (akse): −2𝑚𝑚𝑚𝑚 2 + 𝐹𝐹𝐹𝐹 = 0
𝐹𝐹 = 𝑚𝑚𝑚𝑚
c) Bestem inertimomentet med parallelakseteoremet

𝐿𝐿 𝐿𝐿
med forskydningen 2 for stangen og kassen er i afstanden 2 fra rotationsaksen.
1 𝐿𝐿 2 7
Inertimoment (akse): 𝐼𝐼 = 3 𝑚𝑚𝐿𝐿2 + 𝑚𝑚 �2� = 12 𝑚𝑚𝐿𝐿2
d) Opskriv impulsmomentsætningen.
7 𝐿𝐿
IMS (akse): 12
𝑚𝑚𝐿𝐿2 𝛼𝛼 = 2𝑚𝑚𝑚𝑚 2
12 𝑔𝑔
𝛼𝛼 = 7 𝐿𝐿
e) Opskriv massemidtpunktssætningen (N2) for kassen og stangen i lodret retning, samt

impulsmomentsætningen for stangen omkring rotationsaksen samt et geometrisk bånd mellem
stangens vinkelacceleration og kassens acceleration (kassen og stangens massemidtpunkt har
samme acceleration).
MMS(kasse,ed ad): 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝑛𝑛
MMS(stang,ned ad): 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 + 𝑛𝑛 − 𝑅𝑅

𝐿𝐿
GB: 𝑎𝑎 = 2 𝛼𝛼
1 𝐿𝐿
IMS(akse): 3
𝑚𝑚 · 𝐿𝐿2 𝛼𝛼 = (𝑚𝑚𝑚𝑚 + 𝑛𝑛) · 2
12 𝑔𝑔 6
𝛼𝛼 = 7 𝐿𝐿
𝑎𝑎 = 7 𝑔𝑔
2 1
𝑅𝑅 = 7 𝑚𝑚𝑚𝑚 𝑛𝑛 = 7 𝑚𝑚𝑚𝑚
Side 13 af 19
Opgave 9.
En malerrulle skubbes op ad en lodret væg via en stiv, masseløs
stang. Der skubbes med en kendt kraft F, og der skubbes hele
tiden, så kraften har samme vinkel 𝜃𝜃 med vandret (se figur).
Malerrullen, der kan betragtes som en massiv cylinder, ruller 𝑅𝑅
uden at glide på væggen, og den har massen m, radius R og 𝑚𝑚
inertimomentet I = 12 mR 2 med hensyn til en vandret akse gennem 𝜃𝜃
cylinderens massemidtpunkt. Alle de ovenfor nævnte størrelser er
kendte. 𝐹𝐹
a) Opstil et kraftdiagram for malerrullen.

b) Bestem accelerationen a af malerrullen.
Den statiske gnidningskoefficient mellem væg og rulle benævnes µs .
c) Opstil den betingelse som 𝜇𝜇𝑠𝑠 skal opfylde, for at malerrullen ruller op ad væggen uden at
glide.
Side 14 af 19
a) Se kraftdiagrammet til højre. a) Se
kraftdiagrammet til højre. Der er fire kræfter der
virker. Den kendte kraft F , tyngdekraften mg , +
𝐹𝐹 𝑦𝑦
normalkraften n og friktionen f .
b) 𝑥𝑥
𝑛𝑛
Kendte: m, R, g , F , θ
θ
Ukendte: n, f , a, α
𝑓𝑓
MMS(x): n − F cos θ =
0 𝑚𝑚𝑚𝑚
MMS(y): ma F sin θ − f − mg
=
IMS(cm): =
Iα
mR 2α fR
=
1
2
GB: a = Rα

Indsæt GB i IMS(cm) og forkort radius ud. Læg denne ligning sammen med MMS(y).
2 ma
=
3
F sin θ − mg
2 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃
𝑎𝑎 = 3 � 𝑚𝑚
− 𝑔𝑔�
c) Den statiske friktion adlyder uligheden f ≤ µs n , hvilket giver kravet for den statiske
f
friktionskoefficient til at være µs ≥ . Vi skal altså bestemme f og n udtrykt ved de kendte
n
størrelser. Normalkraften fås direkte fra MMS(x) og friktionen fra IMS(cm) ved indsættelse af
udtrykket for accelerationen.
n = F cos θ
2 2 1
f F sin θ − mg − ma
= = ( F sin θ − mg )
= F sin θ − mg − F sin θ − mg
3 3 3
1
f 3(
F sin θ − mg )
1 mg 
µs ≥= =  tan θ − 
n F cos θ 3 F cos θ 
1 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝜇𝜇𝑠𝑠 ≥ 3 �tan 𝜃𝜃 − 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃�
Side 15 af 19
Opgave 10.
En homogen cylinder med massen 𝑚𝑚 og radius 𝑟𝑟 befinder

sig på et skråplan, der danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret.
Skråplanets overlade er ru. Omkring cylinderen er vundet
en snor, der ikke glider i forhold til cylinderen. Snoren er i
𝜃𝜃
den anden ende fastgjort til en væg. Systemet slippes fra
hvile og cylinderen begynder at rotere mod uret samtidig med at den skrider i forhold til underlaget.
I figuren er cylinderen vist i startpositionen (mørk) og til et senere tidspunkt (lys, ikke hele snoren
er vist). Inertimomentet af cylinderen mht. til en vandret rotationsakse gennem massemidtpunktet er
1
𝐼𝐼 = 2 𝑚𝑚𝑟𝑟 2.
a) Hvilke kræfter leverer et kraftmoment på cylinderen mht. en akse (væk fra papirets plan)
gennem cylinderens berøringspunkt med skråplanet?
A) Tyngdekraften
B) Normalkraften
C) Friktionskraften
D) Snorkraften
E) Ved ikke
b) Hvilke kræfter leverer et kraftmoment på cylinderen mht. en akse (væk fra papirets plan)
gennem cylinderens berøringspunkt med snoren?
A) Tyngdekraften
B) Normalkraften
C) Friktionskraften
D) Snorkraften
E) Ved ikke
Skråplanet i den foregående opgave erstattes nu med et glat skråplan.
Vi benytter det i figuren viste koordinatsystem og den valgte omløbsretning (med uret).
c) Bestem det geometriske bånd mellem cylinderens massemidtpunkts acceleration, 𝑎𝑎𝑥𝑥 , og

cylinderens vinkelacceleration, 𝛼𝛼.
d) Hvad er accelerationen, 𝑎𝑎𝑥𝑥 , af cylinders massemidtpunkt når den slippes (skråplanets
overflade er stadig glat)?
Side 16 af 19
Løsning
a)
Det korrekte svar er A og D.
b)
Det korrekte svar er A og C.
c) Se på fortegnene af accelerationen og vinkelaccelerationen. De har modsatte fortegn.
𝑎𝑎𝑥𝑥 = −𝑟𝑟𝑟𝑟
d) Opskriv Newtons anden lov for massemidtpunktet, impulsmomentsætningen mht.

massemidtpunktet og det geometriske bånd.
N2: 𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃 − 𝑆𝑆

1
IMS: 2
𝑚𝑚𝑟𝑟 2 𝛼𝛼 = −𝑆𝑆𝑆𝑆
GB: 𝑎𝑎𝑥𝑥 = −𝑟𝑟𝑟𝑟
Indsæt GB i IMS og forkort med radius.
1
𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥 = 𝑆𝑆
2
Læg N2 og ovenstående sammen.
3
𝑚𝑚𝑎𝑎𝑥𝑥 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃
2
2
𝑎𝑎𝑥𝑥 = 𝑔𝑔 sin 𝜃𝜃
3
Side 17 af 19
Opgave 11.
Vi betragter en person der trækker en havetromle over en græsplæne. Havetromlen består af en

homogen cylinder med massen 𝑀𝑀 og radius 𝑅𝑅. Tromlen kan dreje gnidnigsfrit om dens
symmetriakse. Personen trækker i tromlen med en konstant kraft, 𝐹𝐹, der danner vinklen 𝜃𝜃 med
vandret. Det kan antages at tromlen ruller på græsset.
a) Tegn et kraftdiagram for havetromlen.

b) Bestem gnidningskraften på tromlen.
c) Bestem vinkelaccelerationen af tromlen.
d) Hvilket krav må der stilles til den statiske friktionskoefficient 𝜇𝜇s for at tromlen ruller?
Side 18 af 19
Løsning
a) Tromlen påvirkes af tyngdekraften, normalkraften, statisk friktion og trækkraften. Vi regner

positivt op ad og til højre og positiv omløbsretning er med uret.
b) Vi opstiller Newtons anden lov for massemidtpunktet i vandret og lodret retning,

impulsmomentsætning mht. massemidtpunktet og et geometriske bånd mellem acceleration og
vinkelacceleration.
N2(vandret): 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃 − 𝑓𝑓
N2(lodret): 𝑛𝑛 + 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃 − 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 0

1
IMS: 2
𝑀𝑀𝑅𝑅 2 𝛼𝛼 = 𝑓𝑓𝑓𝑓
GB: 𝑎𝑎 = 𝑅𝑅𝑅𝑅
1
𝑓𝑓 = 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃
3
c) Løs for vinkelaccelerationen.
2 𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃
𝛼𝛼 =
3 𝑀𝑀𝑀𝑀
d) Normalkraften beregnes og den maksimale statiske friktion bestemmes. Opskriv ulighed for
statisk friktion og maksimal statisk friktion.
𝑛𝑛 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃
𝑓𝑓max = 𝜇𝜇s 𝑛𝑛 = 𝜇𝜇s (𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃)
1
𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃 ≤ 𝜇𝜇s (𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃)
3
𝐹𝐹 cos 𝜃𝜃
𝜇𝜇s ≥
3(𝑚𝑚𝑚𝑚 − 𝐹𝐹 sin 𝜃𝜃)
Side 19 af 19
Opgave 1.
Ved at skubbe med konstant kraft til en hældende
blyant, kan man få blyanten til at accelerere retlinjet
langs bordet, uden at blyanten roterer.
Blyanten kan opfattes som en tynd, homogen stang med
massen 𝑀𝑀 og længden 𝐿𝐿. Der skubbes med en konstant,
vandret kraft 𝐹𝐹 nederst på blyanten. Bordet kan antages
at være glat.
a) Tegn et kraftdiagram for blyanten.

b) Bestem normalkraften på blyanten, accelerationen af blyanten samt blyantens vinkel med
vandret.
Side 1 af 11
Opgave 2.
En cylinder med massen 𝑀𝑀, radius R og M
1
inertimoment 𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝑅𝑅2 med hensyn til
2
en rotationsakse gennem
massemidtpunktet ligger på et ru skråplan
h
med hældning 𝜃𝜃 i forhold til vandret.
m
Cylinderen er via en snor over en θ 𝛽𝛽
masseløs trisse forbundet med en klods
med massen m. Klodsen ligger på det højre skråplan, som er glat og danner vinklen 𝛽𝛽 i forhold til
vandret.
Nu slippes cylinderen og den begynder at rulle uden at glide ned ad det venstre skråplan.
a) Opstil et kraftdiagram for henholdsvis cylinderen og klodsen.

b) Bestem accelerationen af cylinderen.
c) Bestem farten af klodsen, når den når toppen af skråplanet.
Side 2 af 11
Opgave 3.
En yo-yo befinder sig i hvile på et skråplan. Yo-
yo’en har en ydre radius 𝑅𝑅 og en indre radius 𝑟𝑟, og
dens masse er 𝑚𝑚. Omkring den indre radius er
vundet en snor, der ikke glider i forhold til den
indre radius. Yo-yo’ens massemidtpunkt ligger i
centrum af Yo-yo’en. Snoren løber fra undersiden
af den indre radius, parallelt med skråplanet, til en
fastgjort stang på toppen af skråplanet. Skråplanet
danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret. Den statiske
friktionskoefficient mellem yo-yo og skråplan er
𝜇𝜇𝑠𝑠 .
a) Bestem normalkraften, friktionskraften og snorkraften på yo-yo’en.

b) Hvad skal der gælde om den statiske friktionskoefficient, 𝜇𝜇𝑠𝑠 , for at yo-yo’en kan befinde
sig i den beskrevne situation. Forklar, om den beskrevne situation bliver lettere eller
sværere at opnå, hvis den indre radius øges.
Side 3 af 11
Opgave 4.
En massiv kugle med radius, 𝒓𝒓, og masse, 𝑴𝑴, ligger i hvile på et bord. Et projektil med massen, m
og farten, 𝒗𝒗, gennemborer kuglen i midten i vandret retning. Efter projektilet har forladt kuglen har
det fået halveret dets hastighed. Kuglen efterlades intakt af gennemboringen, dvs. den kan stadig
regnes for at være massiv. Inertimomentet for en homogen kugle med masse 𝑴𝑴 og radius 𝒓𝒓 mht. til
𝟐𝟐
en vandret rotationsakse gennem massemidtpunktet er 𝑰𝑰cm = 𝑴𝑴𝒓𝒓𝟐𝟐 .
𝟓𝟓
a) Bestem kuglens hastighed, 𝑽𝑽, lige efter at projektilet har forladt den.
Der er friktion mellem bordet og kuglen; friktionskoefficienterne er 𝝁𝝁𝒌𝒌 , 𝝁𝝁𝒔𝒔 .
b) Vis, at kuglens vinkelhastighed (i et tidsrum efter gennemboringen) er givet ved 𝝎𝝎(𝒕𝒕) =
𝟓𝟓 𝝁𝝁𝒌𝒌 𝒈𝒈
𝒕𝒕.
𝟐𝟐 𝒓𝒓
c) Beregn hvor lang tid går der før kuglen begynder at rulle uden at glide.
Side 4 af 11
Opgave 5.
Figuren viser et system bestående af en kasse
med massen M, der har kontakt til et underlag;
den kinematiske friktionskoefficient mellem
kassen og underlaget er 𝜇𝜇k . Fastgjort til kassen
er et stativ der fastholder en homogen cylinder
der frit kan rotere omkring en vandret akse
gennem dens massemidtpunkt. Cylinder har
massen 𝑚𝑚 og radius 𝑟𝑟. Cylinderen påvirkes af en
konstant, vandret kraft, 𝐹𝐹, der virker øverst som
vist i figuren. Kraften er tilstrækkelig stor til at
systemet begynder at bevæge sig. Til at starte med er systemet i hvile.
a) Bestem accelerationen af systemet.
b) Bestem vinkelhastigheden af cylinderen som funktion af tiden, 𝜔𝜔(𝑡𝑡), hvis cylinderen ikke
roterer til tiden 𝑡𝑡 = 0.
Side 5 af 11
Opgave 6.
En kvadratisk, homogen kasse med massen 𝑚𝑚 og sidelængden 𝑎𝑎 befinder sig på et fastholdt, glat
skråplan. Skråplanet danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret. Kassen slippes fra hvile og glider strækningen
𝑑𝑑 ned ad skråplanet før den rammer en lille, fastholdt forhindring (den lille sorte kvadrat på
skråplanet). Umiddelbart efter sammenstødet med forhindringen begynder kassen at rotere omkring
en vandret aksen gennem forhindringen (rotationen er illustreret af de hvide kasser). Under stødet er
stødkraften meget større end tyngdekraften. Opstillingen er vist i figuren herunder.
𝑑𝑑
𝑎𝑎
𝑚𝑚
𝑎𝑎
𝜃𝜃
a) Hvad er kassens hastighed 𝑣𝑣 umiddelbart før den rammer forhindringen?

b) Hvad er inertimomentet 𝐼𝐼 af kassen med hensyn til rotationsaksen når kassen roterer
omkring forhindringen?
c) Hvad er kassens vinkelhastighed 𝜔𝜔 umiddelbart efter den har ramt forhindringen?
Side 6 af 11
Opgave 7.
En gymnast med strakte arme antages i en simpel (a) (b) (c)
model at være en homogen stang med længden L.
gymnast
Gymnasten falder fra hvile fra højden h uden at
rotere (se figur, (a)), og griber fast i en barre (en h
fastsiddende, vandret stang) og begynder herefter at barre
dreje om barren uden gnidning mellem barre og
hænder (se figur, (b)).
a) Hvad skal h være for at gymnasten ender med en håndstand (i hvile i lodret position, se
figur, (c))?
Side 7 af 11
Opgave 8.
En lille partikel bevæger sig med hastighed
𝑣𝑣1 mod højre, på et glat vandret bord. På et
tidspunkt støder partiklen mod en
homogen stang her hænger lodret i hvile;
stangen kan rotere gnidningsfrit omkring
en akse der peger vinkelret ud af papirets
plan (se figuren). Efter sammenstødet
fortsætter partiklen mod højre med
hastighed 𝑣𝑣2 = 𝑣𝑣1 ⁄2. Masserne af
legemerne og dimensionen af stangen er angivet i figuren til højre.
a) Bestem stangens vinkelhastighed 𝜔𝜔2 efter sammenstødet.
b) Er der mekanisk energibevarelse i systemet? Beregn og/eller forklar.
c) Er der impulsbevarelse i stødet? Forklar.
Side 8 af 11
Opgave 9.
En smal, lodret stang med massen 6𝑚𝑚 og længden 𝐿𝐿 kan rotere frit om en vandret rotationsakse
gennem den ene ende af stangen. Stangen slippes fra vandret position og i det øjeblik den er lodret
støder den (vist stiplet) fuldstændig uelastisk sammen med en lille kasse med massen 𝑚𝑚.
a) Bestem stangens vinkelhastighed, 𝜔𝜔1 , umiddelbart før stødet.

b) Bestem stangens vinkelhastighed, 𝜔𝜔2 , umiddelbart efter stødet.
Side 9 af 11
Opgave 10.
En kasse med massen 𝑚𝑚1 ligger i hvile på et

vandret, glat bord. Et lille projektil med massen
𝑚𝑚0 , 𝑣𝑣0
𝑚𝑚0 affyres vandret med farten 𝑣𝑣0 . Projektilet
gennemborer kassen. Efter gennemboringen 𝑚𝑚1 𝑅𝑅 𝑀𝑀
har kassen farten 𝑣𝑣1 , og projektilet bevæger sig
stadig vandret. Projektilet borer sig nu ind i det
yderste en af homogen cylinder med massen 𝑀𝑀
og radius 𝑅𝑅, hvor det sætter sig fast. Projektilet rammer cylinderen afstanden 𝑅𝑅/2 over cylinderens
massemidtpunkt. Cylinderen kan frit rotere omkring en fastholdt, vandret akse gennem dens
massemidtpunkt.
a) Bestem projektilets fart umiddelbart efter det har gennemboret kassen.
b) Bestem cylinderens rotationshastighed umiddelbart efter projektilet har sat sig fast på den.
Side 10 af 11
Opgave 11.
Et homogent skab med massen m , højden h og

bredden b skubbes hen over et glat gulv. Skabet har
to ben hvis dimensioner kan ignoreres. Skabet
skubbes med en konstant, vandret kraft F . Skabet
roterer ikke, når det skubbes hen ad gulvet. I det
øjeblik skabet starter fra hvile, befinder det sig i
afstanden L fra forhøjningen.
a) Bestem accelerationen af skabet inden den

rammer forhøjningen samt farten af skabet lige før højre ben rammer forhøjningen.
b) Bestem udtryk for de to normalkræfter nv og nh inden skabet rammer forhøjningen.
Når skabets højre ben rammer forhøjningen, begynder skabet at rotere omkring det højre ben.
Inertimomentet for skabet mht. en vandret rotationsakse gennem det højre ben har den kendte værdi
Ih .
c) Tegn et kraftdiagram af skabet og bestem vinkelaccelerationen af skabet umiddelbart efter at

det begynder at rotere.
Side 11 af 11
Opgave 1.
Ved at skubbe med konstant kraft til en hældende
blyant, kan man få blyanten til at accelerere retlinjet
langs bordet, uden at blyanten roterer.
Blyanten kan opfattes som en tynd, homogen stang med
massen 𝑀𝑀 og længden 𝐿𝐿. Der skubbes med en konstant,
vandret kraft 𝐹𝐹 nederst på blyanten. Bordet kan antages
at være glat.
a) Tegn et kraftdiagram for blyanten.

b) Bestem normalkraften på blyanten, accelerationen af blyanten samt blyantens vinkel med
vandret.
Løsning
a) Kraftdiagrammet er vist her til højre.

b) Vi opskriver N2 i vandret og lodret retning for blyanten,
samt impulsmomentsætningen mht. massemidtpunktet.
Kendte: m, L, F
Ukendte: a, n, θ
N2(→): ma = F
N2(↑): ∑F y =n − mg =0
L L
IMS(CM): ∑τ = n 2 cos θ − F 2 sin θ = 0
n = mg
F
a=
m
mg
tan θ =
F
Side 1 af 18
Opgave 2.
En cylinder med massen 𝑀𝑀, radius R og M
1
inertimoment 𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝑅𝑅2 med hensyn til
2
en rotationsakse gennem
massemidtpunktet ligger på et ru skråplan
h
med hældning 𝜃𝜃 i forhold til vandret.
m
Cylinderen er via en snor over en θ 𝛽𝛽
masseløs trisse forbundet med en klods
med massen m. Klodsen ligger på det højre skråplan, som er glat og danner vinklen 𝛽𝛽 i forhold til
vandret.
Nu slippes cylinderen og den begynder at rulle uden at glide ned ad det venstre skråplan.
a) Opstil et kraftdiagram for henholdsvis cylinderen og klodsen.

b) Bestem accelerationen af cylinderen.
c) Bestem farten af klodsen, når den når toppen af skråplanet.
Side 2 af 18
Løsning
a) Kraftdiagrammer for de to legemer ses nedenfor.
b) Opskriv Newtons anden

lov for kassen og cylinderen
i deres x-retninger, samt impulsmomentsætningen for cylinderen og et geometrisk bånd mellem
acceleration og vinkelacceleration.
N2(m,x): ma= T − mg sin β
Ma Mg sin θ − T − f
N2(M,x):=
1
IMS(cm): MR 2α = fR
2
Kin.: a = Rα
1
IMS(cm): Ma = f
2
Læg de tre første ligninger sammen hvor det geometrisk bånd er indsat i impulsmomentsætningen,
derved går de to ukendte, snorkraften og friktionskraften ud.
1
T − mg sin β + Mg sin θ − T − f + f
ma + Ma + Ma =
2
3 
 M + m =a ( M sin θ − m sin β ) g
2 
M sin θ − m sin β
a= g
3
M +m
2
Side 3 af 18
c) Vi lægger nulpunkt for potentiel energi i startsituationen og anvender energibevarelse.
Energibevarelse:
U1 + K1, M ,trans + K1, M ,rot + K1,m,trans =+

U 2 K 2, M ,trans + K 2, M ,rot + K 2,m,trans
h 1 11  1
0 + 0 + 0 + 0 =− Mg sin θ + mgh + Mv 2 +  MR 2  ω 2 + mv 2
sin β 2 22  2
Benyt det geometrisk bånd 𝑣𝑣 = 𝑅𝑅𝑅𝑅 til at eliminere vinkelhastigheden af cylideren.
 sin θ  1
2
11  v  1
gh  M − m=
 Mv 2 +  MR 2   + mv 2
 sin β  2 22  R  2
 sin θ  1 1 1 
gh  M − m =  M + M + m  v 2
 sin β  2 4 2 
 sin θ  3 1 
gh  M − m =  M + m  v 2
 sin β  4 2 
 sin θ 
 M sin β − m 
v = gh  
 3M +1m 
 4 2 

Side 4 af 18
Opgave 3.
En yo-yo befinder sig i hvile på et skråplan. Yo-
yo’en har en ydre radius 𝑅𝑅 og en indre radius 𝑟𝑟, og
dens masse er 𝑚𝑚. Omkring den indre radius er
vundet en snor, der ikke glider i forhold til den
indre radius. Yo-yo’ens massemidtpunkt ligger i
centrum af Yo-yo’en. Snoren løber fra undersiden
af den indre radius, parallelt med skråplanet, til en
fastgjort stang på toppen af skråplanet. Skråplanet
danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret. Den statiske
friktionskoefficient mellem yo-yo og skråplan er
𝜇𝜇𝑠𝑠 .
a) Bestem normalkraften, friktionskraften og snorkraften på yo-yo’en.

b) Hvad skal der gælde om den statiske friktionskoefficient, 𝜇𝜇𝑠𝑠 , for at yo-yo’en kan befinde
sig i den beskrevne situation. Forklar, om den beskrevne situation bliver lettere eller
sværere at opnå, hvis den indre radius øges.
Side 5 af 18
Løsning
a) Til højre er der vist et kraftdiagram for yo-

yoen. Der virker tyngdekraft, normalkraft,
statisk friktionskraft og snorkraft.
Kendte: 𝑚𝑚, 𝑔𝑔, 𝜇𝜇𝑠𝑠 , 𝜃𝜃, 𝑟𝑟, 𝑅𝑅
Ukendte: 𝑛𝑛, 𝑓𝑓, 𝑆𝑆
N2(x): ∑ 𝐹𝐹𝑥𝑥 = 𝑆𝑆 − 𝑓𝑓 − 𝑤𝑤 𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠 𝜃𝜃 = 0
N2(y): ∑ 𝐹𝐹𝑦𝑦 = 𝑛𝑛 − 𝑤𝑤 𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 𝜃𝜃 = 0
IMS(cm,↷): ∑ 𝜏𝜏 = 𝑆𝑆𝑆𝑆 − 𝑓𝑓𝑓𝑓 = 0
𝑤𝑤 = 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝑛𝑛 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐𝑐 𝜃𝜃
𝑚𝑚𝑚𝑚 𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠 𝜃𝜃
𝑓𝑓 =
𝑅𝑅
−1
𝑟𝑟
𝑚𝑚𝑚𝑚 𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠𝑠 𝜃𝜃
𝑆𝑆 = 𝑟𝑟
1−
𝑅𝑅
b) Uligheden for den statiske friktion skal være overholdt for at situationen er mulig.
𝑓𝑓 𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡𝑡 𝜃𝜃
𝑓𝑓 ≤ 𝜇𝜇𝑠𝑠 𝑛𝑛 ⇒ 𝜇𝜇𝑠𝑠 ≥ =
𝑛𝑛 𝑅𝑅 − 1
𝑟𝑟
Af uligheden for den statiske friktionskoefficient ses, at når den indre radius øges blive nævneren
mindre, hvorved den statiske friktionskoefficient skal være større, dvs. at det bliver sværere at opnå
den beskrevne situation.
Side 6 af 18
Opgave 4.
En massiv kugle med radius, 𝑟𝑟, og masse, 𝑀𝑀, ligger i hvile på et bord. Et projektil med massen, m
og farten, 𝑣𝑣, gennemborer kuglen i midten i vandret retning. Efter projektilet har forladt kuglen har
det fået halveret dets hastighed. Kuglen efterlades intakt af gennemboringen, dvs. den kan stadig
regnes for at være massiv. Inertimomentet for en homogen kugle med masse 𝑀𝑀 og radius 𝑟𝑟 mht. til
2
en vandret rotationsakse gennem massemidtpunktet er 𝐼𝐼cm = 𝑀𝑀𝑟𝑟 2 .
5
a) Bestem kuglens hastighed, 𝑉𝑉, lige efter at projektilet har forladt den.
Der er friktion mellem bordet og kuglen; friktionskoefficienterne er 𝜇𝜇𝑘𝑘 , 𝜇𝜇𝑠𝑠 .
b) Vis, at kuglens vinkelhastighed (i et tidsrum efter gennemboringen) er givet ved 𝜔𝜔(𝑡𝑡) =
5 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔
𝑡𝑡.
2 𝑟𝑟
c) Beregn hvor lang tid går der før kuglen begynder at rulle uden at glide.
Side 7 af 18
Løsning
a) Vi anvender impulsbevarelse på stødet mellem projektilet og kuglen. Ved stødet overføres der
impuls fra projektilet til kuglen, så kuglens massemidtpunkt får en hastighed (forskellig fra nul). Da
stødtiden antages at vare kort vil gnidningskraften mellem kugle og bord ikke kunne nå at ændre
systemets impulsmoment under stødet.
𝑣𝑣 𝑚𝑚𝑚𝑚
Impulsbevarelse giver: 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝑚𝑚 + 𝑀𝑀𝑀𝑀 ⇒ 𝑉𝑉 = .
2 2𝑀𝑀
b) Da det oplyses at der er friktion mellem kuglen og bordet
er der tre kræfter der påvirker kuglen: tyngdekraften,
normalkraften og friktionskraften. Da kuglen har en
starthastighed (der ikke er nul) men ingen rotation er der
relativ bevægelse i kontaktpunktet mellem kugle og bord.
Friktionskraften er derfor kinematisk. Vi betragter nu kun
forløbet indtil kuglen begynder at rulle. Et kraftdiagram for
kuglen under glidningen ses til højre (kuglen er på vej mod
højre).
Ukendte størrelser er: accelerationen, vinkelacceleration,
normalkraften og friktionskraften 𝑎𝑎𝑥𝑥 , 𝛼𝛼, 𝑓𝑓, 𝑛𝑛.
Kendte størrelser er 𝑚𝑚, 𝑣𝑣, 𝑀𝑀, 𝑟𝑟, 𝜇𝜇𝑘𝑘 . Vi opskriver derfor følgende fire ligninger:
N2(x): 𝑀𝑀𝑎𝑎𝑥𝑥 = −𝑓𝑓
N2(y): 𝑀𝑀𝑎𝑎𝑦𝑦 = 𝑛𝑛 − 𝑀𝑀𝑀𝑀 = 0 (pga. ligevægt lodret)
2
IMS(CM): 𝑀𝑀𝑟𝑟 2 𝛼𝛼 = 𝑓𝑓𝑓𝑓 (opskrevet med hensyn til massemidtpunktet)
5
Kinematisk friktion: 𝑓𝑓 = 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑛𝑛
5 𝜇𝜇 𝑔𝑔
Løsning giver 𝛼𝛼 = 𝑘𝑘 dvs. at vinkelacceleration er konstant. Vi har derfor, at 𝜔𝜔(𝑡𝑡) = 𝜔𝜔0 + 𝛼𝛼𝛼𝛼,
2 𝑟𝑟
5 𝜇𝜇 𝑔𝑔
hvor 𝜔𝜔0 = 0. Vi får det nævnte resultat: 𝜔𝜔(𝑡𝑡) = 𝑘𝑘 𝑡𝑡.
2 𝑟𝑟
c) Kuglen begynder at rulle til det tidspunkt hvor det geometriske bånd 𝑣𝑣𝐶𝐶𝐶𝐶 = 𝜔𝜔𝜔𝜔 er opfyldt. Vi må
derfor finde acceleration. Vi løser MMS(x): 𝑎𝑎𝑥𝑥 = −𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔, dvs. konstant acceleration; vi finder
𝑚𝑚𝑚𝑚 𝑚𝑚𝑚𝑚
hastigheden til at være 𝑣𝑣𝐶𝐶𝐶𝐶 (𝑡𝑡) = − 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔𝑔𝑔. Vi løser 𝑣𝑣𝐶𝐶𝐶𝐶 (𝑡𝑡) = 𝜔𝜔(𝑡𝑡)𝑟𝑟 for tiden, − 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔𝑔𝑔 =
2𝑀𝑀 2𝑀𝑀
5 𝑚𝑚𝑚𝑚
𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔𝑔𝑔 ⇒ 𝑡𝑡 = .
2 7𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔𝑔𝑔
Side 8 af 18
Opgave 5.
Figuren viser et system bestående af en kasse
med massen M, der har kontakt til et underlag;
den kinematiske friktionskoefficient mellem
kassen og underlaget er 𝜇𝜇k . Fastgjort til kassen
er et stativ der fastholder en homogen cylinder
der frit kan rotere omkring en vandret akse
gennem dens massemidtpunkt. Cylinder har
massen 𝑚𝑚 og radius 𝑟𝑟. Cylinderen påvirkes af en
konstant, vandret kraft, 𝐹𝐹, der virker øverst som
vist i figuren. Kraften er tilstrækkelig stor til at
systemet begynder at bevæge sig. Til at starte med er systemet i hvile.
a) Bestem accelerationen af systemet.
b) Bestem vinkelhastigheden af cylinderen som funktion af tiden, 𝜔𝜔(𝑡𝑡), hvis cylinderen ikke
roterer til tiden 𝑡𝑡 = 0.
Løsning
a) Opskriv Newtons anden lov i vandret og lodret retning for systemet bestående af kasse og
cylinder.
(𝑚𝑚 + 𝑀𝑀)𝑎𝑎 = 𝐹𝐹 − 𝑓𝑓
𝑛𝑛 − (𝑚𝑚 + 𝑀𝑀)𝑔𝑔 = 0
𝑓𝑓 = 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑛𝑛 = 𝜇𝜇𝑘𝑘 (𝑚𝑚 + 𝑀𝑀)𝑔𝑔
Løses ligningerne findes accelerationen

𝐹𝐹
𝑎𝑎 = − 𝜇𝜇𝑘𝑘 𝑔𝑔
𝑚𝑚 + 𝑀𝑀
b)l Det er udelukkende kraften 𝐹𝐹 der påvirker cylinderens rotation. Vi opskriver

impulsmomentsætningen for cylinderen.
1
𝐼𝐼𝐼𝐼 = 𝑚𝑚𝑚𝑚 2 𝛼𝛼 = 𝑟𝑟𝑟𝑟
2
Vinkelacceleration bliver
2𝑟𝑟𝑟𝑟
𝛼𝛼 =
𝑚𝑚𝑚𝑚 2
Og dermed bliver vinkelhastigheden som funktion af tiden til
2F
𝜔𝜔(𝑡𝑡) = 𝑡𝑡
𝑚𝑚𝑚𝑚
Side 9 af 18
Opgave 6.
En kvadratisk, homogen kasse med massen 𝑚𝑚 og sidelængden 𝑎𝑎 befinder sig på et fastholdt, glat
skråplan. Skråplanet danner vinklen 𝜃𝜃 med vandret. Kassen slippes fra hvile og glider strækningen
𝑑𝑑 ned ad skråplanet før den rammer en lille, fastholdt forhindring (den lille sorte kvadrat på
skråplanet). Umiddelbart efter sammenstødet med forhindringen begynder kassen at rotere omkring
en vandret aksen gennem forhindringen (rotationen er illustreret af de hvide kasser). Under stødet er
stødkraften meget større end tyngdekraften. Opstillingen er vist i figuren herunder.
𝑑𝑑
𝑎𝑎
𝑚𝑚
𝑎𝑎
𝜃𝜃
a) Hvad er kassens hastighed 𝑣𝑣 umiddelbart før den rammer forhindringen?

b) Hvad er inertimomentet 𝐼𝐼 af kassen med hensyn til rotationsaksen når kassen roterer
omkring forhindringen?
c) Hvad er kassens vinkelhastighed 𝜔𝜔 umiddelbart efter den har ramt forhindringen?
Side 10 af 18
Løsning
a) Energibevarelse. Nulpunkt for potentiel energi i slutsituation.Vi har

1
𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚 sin 𝜃𝜃 + 0 = 0 + 𝑚𝑚𝑣𝑣 2
2
der leder til resultatet
𝑣𝑣 = �2𝑔𝑔𝑔𝑔 sin 𝜃𝜃.
1 1
b) Anvend parallelakseteoremet for at finde inertimomentet. 𝐼𝐼𝑐𝑐𝑐𝑐 = 𝑚𝑚(𝑎𝑎2 + 𝑎𝑎2 ) = 𝑚𝑚𝑎𝑎2 . 𝐼𝐼 =
12 6
𝑎𝑎2 𝑎𝑎2 1 1 2
𝐼𝐼𝑐𝑐𝑐𝑐 + 𝑚𝑚 � + � = 𝑚𝑚𝑎𝑎2 + 𝑚𝑚𝑎𝑎2 = 𝑚𝑚𝑎𝑎2 .
4 4 6 2 3
c) Da tyngdekraften kan ignoreres under kollisionen er der impulsmomentbevarelse med hensyn til
rotationsaksen. Umiddelbart efter kollisionen er 𝐿𝐿 = 𝐼𝐼𝐼𝐼. Energibevarelse giver at farten er 𝑣𝑣 =
𝑚𝑚𝑚𝑚
�2𝑔𝑔𝑔𝑔 sin 𝜃𝜃, derfor bliver impulsmomentet 𝐿𝐿 = 2
�2𝑔𝑔𝑔𝑔 sin 𝜃𝜃. Impulsmomentbevarelse giver så
𝑚𝑚𝑚𝑚 2 3
2
�2𝑔𝑔𝑔𝑔 sin 𝜃𝜃 = 3 𝑚𝑚𝑎𝑎2 𝜔𝜔 hvilket giver 𝜔𝜔 = 4𝑎𝑎 �2𝑔𝑔𝑔𝑔 sin 𝜃𝜃.
Side 11 af 18
Opgave 7.
En gymnast med strakte arme antages i en simpel (a) (b) (c)
model at være en homogen stang med længden L.
gymnast
Gymnasten falder fra hvile fra højden h uden at
rotere (se figur, (a)), og griber fast i en barre (en h
fastsiddende, vandret stang) og begynder herefter at barre
dreje om barren uden gnidning mellem barre og
hænder (se figur, (b)).
a) Hvad skal h være for at gymnasten ender med en håndstand (i hvile i lodret position, se
figur, (c))?
Løsning
a) Da der er tale om et stød ved (b) indfører vi b- for lige før stødet og b+ for lige efter stødet.
Fra (a) til (b-) benytte energibevarelse. Nulpunkt for potentiel energi i lægges i barrens højde over
jorden.
1
Energibev.(a→b-): 𝑈𝑈𝑎𝑎 + 𝐾𝐾𝑎𝑎 = 𝑈𝑈b- + 𝐾𝐾b- = 𝑚𝑚𝑚𝑚ℎ + 0 = 0 + 𝑚𝑚𝑣𝑣 2 ⇒ 𝑣𝑣 = �2𝑔𝑔ℎ.
2
Ved stødet er der bevarelse af impulsmoment mht. barren; stødet regnes så kort at tyngdekraftens
kraftmoment kan ignoreres og da kontaktkraften angriber fra barren, er armen nul.
𝐿𝐿 1
Impulsmom.bev.( b-→b+):𝐿𝐿b- = 𝐿𝐿b+ ⇒ 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 𝐼𝐼𝜔𝜔b+ , hvor 𝐼𝐼 = 𝑚𝑚𝐿𝐿2 er inertimomentet af stangen
2 3
om dens endepunkt og ωb+ er den vinkelhastighed som gymnasten påbegynder rotation om barren
med.
Stødet er uelastisk, og der kan i stødprocessen hverken benyttes energi- eller impulsbevarelse.
Fra (b) til (c) kan igen benyttes energibevarelse. Med nulpunkt i barrens højde over jorden fås:
1 2 𝐿𝐿
Energibev.(b+→c): 𝑈𝑈b+ + 𝐾𝐾b+ = 𝑈𝑈𝑐𝑐 + 𝐾𝐾𝑐𝑐 ⇒ 0 + 𝐼𝐼𝜔𝜔b+ = 𝑚𝑚𝑚𝑚 + 0.
2 2
2
Kombineres det hele fås ℎ = 𝐿𝐿.
3
Side 12 af 18
Opgave 8.
En lille partikel bevæger sig med hastighed
𝑣𝑣1 mod højre, på et glat vandret bord. På et
tidspunkt støder partiklen mod en
homogen stang her hænger lodret i hvile;
stangen kan rotere gnidningsfrit omkring
en akse der peger vinkelret ud af papirets
plan (se figuren). Efter sammenstødet
fortsætter partiklen mod højre med
hastighed 𝑣𝑣2 = 𝑣𝑣1 ⁄2. Masserne af
legemerne og dimensionen af stangen er angivet i figuren til højre.
a) Bestem stangens vinkelhastighed 𝜔𝜔2 efter sammenstødet.
b) Er der mekanisk energibevarelse i systemet? Beregn og/eller forklar.
c) Er der impulsbevarelse i stødet? Forklar.
Løsning
a) Under stødet virker der på partiklen: tyngdekraften, normalkraften, samt en stødkraft. På stangen
virker tyngdekraften, lejekraften samt stødkraften. Regnes stødet for kort, kan vi ignorere
tyngdekraften og normalkraften. Hvis vi betragter systemets impulsmoment mht. rotationsaksen
behøver vi heller ikke, at medtage lejekraften. Der er bevarelse af impulsmomentet mht.
rotationsaksen da stødkraften er en indre kraft i systemet bestående af partikel og stang. Vi regner
translation positivt mod højre og rotation positivt mod uret. Vi anvender impulsmomentbevarelse på
stødprocessen.
1 1
Inertimomentet for stangen mht. rotationsaksen er 𝐼𝐼 = 𝑀𝑀𝑀𝑀 2 = 𝑚𝑚𝑑𝑑 2 .
12 6
𝑑𝑑
Impulsmomentet før stødet er 𝐿𝐿1 = 𝑚𝑚𝑚𝑚1
2
𝑣𝑣1 𝑑𝑑
Impulsmomentet efter stødet er 𝐿𝐿2 = 𝑚𝑚 + 𝐼𝐼𝜔𝜔2
2 2
𝑑𝑑 𝑣𝑣1 𝑑𝑑 𝑑𝑑 𝑣𝑣1 𝑑𝑑 1
Impulsmomentbevarelse giver 𝐿𝐿1 = 𝐿𝐿2 ⇒ 𝑚𝑚𝑚𝑚1 = 𝑚𝑚 + 𝐼𝐼𝜔𝜔2 ⇒ 𝑚𝑚𝑚𝑚1 = 𝑚𝑚 + 𝑚𝑚𝑑𝑑2 𝜔𝜔2
2 2 2 2 2 2 6
𝑚𝑚𝑚𝑚1 𝑑𝑑 ⁄4 3v1
Vinkelhastigheden findes til 𝜔𝜔2 = ⇒ 𝜔𝜔2 =
𝑚𝑚𝑚𝑚2 ⁄6 2d
b).jjj En beregning viser at der går kinetiske energi tabt, så der er ikke bevarelse af mekanisk energi.
Vi bestemmer den kinetiske energi før og efter stødet.
1
𝐾𝐾1 = 𝑚𝑚𝑣𝑣12
2
1 11 1 3 5
𝐾𝐾2 = 𝑚𝑚(𝑣𝑣1 ⁄2)2 + 𝑚𝑚𝑑𝑑 2 (3v1 ⁄(2d))2 ⇒ 𝐾𝐾2 = 𝑚𝑚𝑣𝑣12 + 𝑚𝑚𝑚𝑚12 ⇒ 𝐾𝐾2 = 𝑚𝑚𝑚𝑚12
2 26 8 16 16
−3
Vi ser, at 𝛥𝛥𝛥𝛥 = 𝐾𝐾2 − 𝐾𝐾1 = 𝑚𝑚𝑚𝑚12 der er altså ikke mekanisk energibevarelse, idet der tabes
16
mekanisk energi under stødet.
c) Der er ikke impulsbevarelse for systemet. Det skyldes, at lejekraften virker under stødet, og
denne er en ydre kraft set fra systemet bestående af partikel og stang. Tilvæksten i impuls under
1
stødet er: 𝛥𝛥𝛥𝛥 = − 𝑚𝑚𝑚𝑚1 .
2
Side 13 af 18
Opgave 9.
En smal, lodret stang med massen 6𝑚𝑚 og længden 𝐿𝐿 kan rotere frit om en vandret rotationsakse
gennem den ene ende af stangen. Stangen slippes fra vandret position og i det øjeblik den er lodret
støder den (vist stiplet) fuldstændig uelastisk sammen med en lille kasse med massen 𝑚𝑚.
a) Bestem stangens vinkelhastighed, 𝜔𝜔1 , umiddelbart før stødet.

b) Bestem stangens vinkelhastighed, 𝜔𝜔2 , umiddelbart efter stødet.
Løsning
a) Vi kan benytte energibevarelse under stangens rotation før stødet.
1
𝐼𝐼1 = 6𝑚𝑚𝐿𝐿2 = 2𝑚𝑚𝐿𝐿2
3
1 𝐿𝐿
0 + 6𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚𝑚 = 2𝑚𝑚𝐿𝐿2 𝜔𝜔12 + 6𝑚𝑚𝑚𝑚
2 2
3𝑔𝑔
Vinkelhastigheden lige før stødet bliver 𝜔𝜔1 = � .
𝐿𝐿
b) Vi kan benytte impulsmomentbevarelse. Inertimomentet der indgår i impulsmomentet er

stangens, efter stødet er det stangens plus kassens inertimoment.
𝐼𝐼2 = 𝐼𝐼1 + 𝑚𝑚𝐿𝐿2 = 3𝑚𝑚𝐿𝐿2
𝐼𝐼1 𝜔𝜔1 = 𝐼𝐼2 𝜔𝜔2
2 3𝑔𝑔 2 𝑔𝑔
Vinkelhastigheden lige efter stødet bliver 𝜔𝜔2 = � = � 𝐿𝐿
3 𝐿𝐿 √3
Side 14 af 18
Opgave 10.
En kasse med massen 𝑚𝑚1 ligger i hvile på et

vandret, glat bord. Et lille projektil med massen
𝑚𝑚0 , 𝑣𝑣0
𝑚𝑚0 affyres vandret med farten 𝑣𝑣0 . Projektilet
gennemborer kassen. Efter gennemboringen 𝑚𝑚1 𝑅𝑅 𝑀𝑀
har kassen farten 𝑣𝑣1 , og projektilet bevæger sig
stadig vandret. Projektilet borer sig nu ind i det
yderste en af homogen cylinder med massen 𝑀𝑀
og radius 𝑅𝑅, hvor det sætter sig fast. Projektilet rammer cylinderen afstanden 𝑅𝑅/2 over cylinderens
massemidtpunkt. Cylinderen kan frit rotere omkring en fastholdt, vandret akse gennem dens
massemidtpunkt.
a) Bestem projektilets fart umiddelbart efter det har gennemboret kassen.
b) Bestem cylinderens rotationshastighed umiddelbart efter projektilet har sat sig fast på den.
Side 15 af 18
Løsning
a) Vi anvender impulsbevarelse for stødet mellem projektil og kasse.
𝑚𝑚0 𝑣𝑣0 − 𝑚𝑚1 𝑣𝑣1
𝑚𝑚0 𝑣𝑣0 = 𝑚𝑚1 𝑣𝑣1 + 𝑚𝑚0 𝑣𝑣 ⇒ 𝑣𝑣 =
𝑚𝑚0
b) Vi anvender impulsmomentbevarelse mht. cylinderens omdrejningspunkt. Projektilet bevæger
𝑅𝑅
sig i den vandrette retning, afstanden over rotationsaksen. Inertimomentet er for cylinder og
2
projektil.
𝑅𝑅
𝑅𝑅 1 (𝑚𝑚0 𝑣𝑣0 − 𝑚𝑚1 𝑣𝑣1 )
2 2
(𝑚𝑚0 𝑣𝑣0 − 𝑚𝑚1 𝑣𝑣1 ) + 0 = �𝑚𝑚0 𝑅𝑅 + 𝑀𝑀𝑅𝑅 � 𝜔𝜔 ⇒ 𝜔𝜔 = 2 = 𝑚𝑚0 𝑣𝑣0 − 𝑚𝑚1 𝑣𝑣1
2 2 1 (2𝑚𝑚0 + 𝑀𝑀)𝑅𝑅
𝑚𝑚0 𝑅𝑅2 + 𝑀𝑀𝑅𝑅2
2
Side 16 af 18
Opgave 11.
Et homogent skab med massen m , højden h og

bredden b skubbes hen over et glat gulv. Skabet har
to ben hvis dimensioner kan ignoreres. Skabet
skubbes med en konstant, vandret kraft F . Skabet
roterer ikke, når det skubbes hen ad gulvet. I det
øjeblik skabet starter fra hvile, befinder det sig i
afstanden L fra forhøjningen.
a) Bestem accelerationen af skabet inden den

rammer forhøjningen samt farten af skabet lige før højre ben rammer forhøjningen.
b) Bestem udtryk for de to normalkræfter nv og nh inden skabet rammer forhøjningen.
Når skabets højre ben rammer forhøjningen, begynder skabet at rotere omkring det højre ben.
Inertimomentet for skabet mht. en vandret rotationsakse gennem det højre ben har den kendte værdi
Ih .
c) Tegn et kraftdiagram af skabet og bestem vinkelaccelerationen af skabet umiddelbart efter at

det begynder at rotere.
Side 17 af 18
Løsning
a) Regn positivt mod højre, op ad; omløbsretning med uret. Accelerationen er rettet mod højre,
regner kun vandret. Vi angiver to forskellige løsninger.
Kendt: m, F , L Kendt: m, F , L
Ukendt: a, v Ukendt: a , v, t
N2: F = ma N2: F = ma
Kinematik: v 2 − 02 =
2aL 1 2
Kinematik: L = at
2
2FL
v= Kinematik: v = at
m
2mL
t=
F
2FL
v=
m
b) Vi regner positivt til højre, op ad og positiv omløbsretning med uret. Vi opskriver Newtons
anden lov i lodret retning samt impulsmomentsætningen med hensyn til massemidtpunktet.
N2(↑): 𝑛𝑛𝑣𝑣 + 𝑛𝑛ℎ − 𝑚𝑚𝑚𝑚 = 0

ℎ 𝑏𝑏 𝑏𝑏
IMS(cm): 𝐹𝐹 + 𝑛𝑛𝑣𝑣 − 𝑛𝑛ℎ = 0
2 2 2
𝑚𝑚𝑚𝑚 ℎ
𝑛𝑛𝑣𝑣 = − 𝐹𝐹
2 2𝑏𝑏
𝑚𝑚𝑚𝑚 ℎ
𝑛𝑛ℎ = + 𝐹𝐹
2 2𝑏𝑏
d) Vi regner positiv omløbsretning med

uret. Opstil impulsmomentsætningen
med hensyn til hjørnet.
Kendt: 𝑚𝑚, 𝑔𝑔, 𝐹𝐹, ℎ, 𝑏𝑏, 𝐼𝐼ℎ Ukendt: 𝛼𝛼
𝑏𝑏
IMS(hjørne): 𝐼𝐼ℎ 𝛼𝛼 = 𝐹𝐹ℎ − 𝑚𝑚𝑚𝑚
2
𝑏𝑏
𝐹𝐹ℎ−𝑚𝑚𝑚𝑚 2
𝛼𝛼 =
𝐼𝐼ℎ
Side 18 af 18
-
Temadag om rotation
Temadagen består af en række udfordrende opgaver omkring rotation, der er velegnede til at blive
løst i små grupper. Løsningsmetoderne er for mange af opgaverne en anvendelse af
standardmetoden, nu med rotation, samt de mekaniske bevarelseslove. Nogle af opgaverne har flere
delspørgsmål end normalt for at guide dig gennem løsningerne, andre har hints som man kan vælge
at se med det samme eller også kan man først prøve at løse opgaven uden hints og så vende tilbage
for hjælp hvis man går i stå.
idégenerator.
a) standardmetoden,
b) energiovervejelser (udvidede energisætning/arbejdssætningen) og
c) bevarelse af en eller flere af følgende størrelser: energi, impuls eller impulsmoment.
• Massemidtpunktssætningen, (MMS) for legemet/legemerne
• Impulsmomentsætningen (IMS) for legemet/legemerne
Side 1 af 7
Opgave 1.
En vejtromle ruller på to hjul der er udformet som homogene massive cylindriske tromler, som hver
især har en diameter på d=1.0 m og en masse 𝑚 = 3.5 ∙ 103 kg. Den samlede masse af vejtromlen
inklusive hjul og fører er 𝑀 = 10.0 ∙ 103 kg.
Vejtromlen bremses fra en fart af 20 km/time til stilstand ved at en bremseklods presses mod én af
tromlernes yderside med en kraft på 𝐹 = 5.0 ∙ 103 N. Den kinetiske friktionskoefficient mellem
tromle og bremseklods er 𝜇k = 0.70 og tromlerne ruller uden at glide på underlaget gennem hele
opbremsningen. Der kan ses bort fra luft- og rullemodstand, samt øvrige indre friktionskræfter i
køretøjet. Figuren nedenfor illustrerer situationen, bl.a. kan man se bremseklodsen der virker på det
forreste hjul.
Vi ønsker at bestemme vejtromlens bremselængde. Nedenfor udfoldes to metoder til dette,

’standardmetoden’ (A) og energibetragtninger (B). Regn den metode du har mest lyst til at træne,
eller evt. begge.
A1) Tegn et kraftdiagram for vejtromlen som helhed under nedbremsningen, samt et kraftdiagram
kun for den forreste tromle, som bremseklodsen virker på.
A2) Opskriv MMS for vejtromlen, samt IMS for forreste og bagerste tromle.
A3) Hvad er sammenhængen mellem vejtromlens lineære acceleration, og de enkelte tromlers

vinkelacceleration?
A4) Løs ligningssystemet og bestem vejtromlens acceleration.
A5) Bestem bremselængden, L.
B1) Bestem vejtromlens samlede kinetiske energi inden opbremsningen påbegyndes.
B2) Bestem friktionskraften mellem den forreste tromle og bremseklodsen.
Side 2 af 7
B3) Bestem det friktionsarbejde bremseklodsen udfører på den forreste tromle når vejtromlen
tilbagelægger en strækning L.
B4) Bestem bremselængden. Hvad er der sket med vejtromlens kinetiske energi?
Side 3 af 7
Opgave 2.
En meteor med masse m bevæger sig med farten v1 da den er

langt fra jorden, i retningen udpeget af den stiplede linje på
figuren. Nær jorden afbøjes meteorens bane, og den rammer
jordens overflade tangentielt. På figuren betegner R jordens
radius. Idet luftmodstand og påvirkning fra andre
himmellegemer negligeres, ønsker vi at bestemme v1 ud fra
tabelværdier for R, jordmassen M samt gravitationskonstanten
G. Meteoren antages at være meget lettere end jorden.
a) Hvis jorden kan antages at ligge stille under processen (da den er meget tungere end
meteoren), kan vi da finde et punkt hvorom der gælder impulsmomentbevarelse for
meteoren?
b) Bestem meteorens impulsmoment om dette punkt når den er langt fra jorden, og når den
rammer overfladen tangentielt.
c) Bestem v2 ud fra v1 med brug af resultatet fra b).
d) Bestem ændringen i meteorens potentielle energi under processen.
e) Opskriv ligningen for mekanisk energibevarelse, og bestem v1 ved at benytte resultatet fra
c).
Side 4 af 7
Opgave 3.
En hamster med massen 𝑚 befinder sig i et hamsterhjul. Hamsterhjulet er en hul, tynd cylinderskal
med massen 𝑚 og radius 𝑅. Hamsterhjulet kan rotere frit om en vandret akse gennem centrum. En
snor er viklet om ydersiden af hamsterhjulet. For enden af snoren hænger et lod med massen 𝑀.
Hamsteren løber på stedet, så den set ude fra er i ligevægt. Hamsteren befinder sig i en position der
kan beskrives ved en kendt vinkel 𝜃 (se figuren).
a)
𝑅
𝜃
𝑀
𝑚
b)
a) Tegn et kraftdiagram for hamsteren når den løber på stedet.

b) Bestem udtryk for normalkraften og friktionskraften der
påvirker hamsteren.
c) Hvad er værdien af den største masse 𝑀 af loddet som kan
løftes af hamsterens løben på stedet?
Nu antages værdien af 𝑀 er mindre end værdien der blev spurgt

efter i spørgsmål c), så hamsterens løben på stedet nu løfter loddet. c)
d) Bestem et udtryk for hamsterhjulets vinkelacceleration 𝛼.
d)
Side 5 af 7
Opgave 4.
Et landingsmodul skal lande på en komet. Under landingen justeres landingsmodulets hastighed, så

den er vandret i det øjeblik den når kometens overflade. Farten er her 𝑣0 . Landingsmodulet består af
en hoveddel med masse, 𝑚, og to ben der hver har længden, 𝐿. Benene er masseløse, stive og
fastgjorte til hoveddelen. Benene danner vinklen, 𝜃, med lodret (se nedenfor). Hoveddelen kan
regnes for en partikel. Desværre rammer landingsmodulets højre ben en sten, i et kort stød, på
kometens overflade ved landingen, og påbegynder en rotation omkring højre bens kontaktpunkt
med stenen. Det kan antages at stødkraften er meget større end tyngdekraften på kometen. Stenens
højde kan negligeres i forhold til benenes længde. De tre skitser nedenfor illustrerer forløbet.
Tyngdeaccelerationen på kometen betegnes med 𝑔.
𝑚
𝐿
𝑣0
a) Bestem vinkelhastigheden, 𝜔1, af landingsmodulet umiddelbart efter sammenstødet med

stenen.
b) Bestem den maksimale vandrette hastighed, 𝑣max , som landingsmodulet kan have hvis
det ikke skal vælte, så hoveddelen ender på kometens overflade.
a) b)
Side 6 af 7
Udvalgte facit
Opgave 1
A4: ax≈0.26 m/s2
A5: L≈ 60. m
B1: K≈2.1∙105 J.
B2: 𝑓 ≈ 3.5 ⋅ 103 𝑁
B4: L≈ 60. m.
Opgave 2
v1≈3.96∙103 m/s.
Opgave 3
b) 𝑓 = 𝑚𝑔 sin 𝜃 ; 𝑛 = 𝑚𝑔 cos 𝜃.
c) 𝑀 = 𝑚 sin 𝜃.
𝑔 𝑚 sin 𝜃−𝑀
d) 𝛼 = 𝑅 ∙ .
𝑀+𝑚
Opgave 4
𝑣0
a) 𝜔1 = cos 𝜃.
𝐿
2𝑔𝐿(1−cos 𝜃)
b) 𝑣max = √ .
cos2 𝜃
Side 7 af 7

Alle Grupperegninger + Løsninger

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Alle Grupperegninger + Løsninger

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Kapitel 1 - Opgaver Fysik 1

I det følgende repræsenterer, 𝑡 et tidsinterval, 𝑥 en strækning, 𝑣 en hastighed og 𝑎 en acceleration.

Et system består af tre lodder og to friktionsfrie og masseløse

Undersøg værdien af accelerationen 𝑎1 når 𝑚3

Hvor langt væk, 𝐿, kan personen se? Angiv svaret i kilometer.

Hvor stor er højden, ℎ, udtrykt ved 𝑅 og 𝜃.

Bestem de fire vinkler, 𝑎, 𝑏, 𝑐, 𝑑, udtrykt ved 𝜃.

Den retvinklede trekant nedenfor har to af sidelængderne 𝑟 og 𝑙 samt en vinkel 𝜃.

a) Udtryk sin 𝜃, cos 𝜃 og tan 𝜃 ved sidelængderne 𝑟 og 𝑙.

Vektoren i figuren nedenfor repræsenterer en kraft, 𝐹, der er vinkelret på skråplanet.

a) Bestem kraftens komposanter i 𝑥- og 𝑦-retningerne, 𝐹𝑥 og 𝐹𝑦 , udtrykt ved 𝐹 og 𝜃.

a) Hvor mange bordtennisbolde kan der være på et kollegieværelse?

a) Hvad er antallet af betydende cifre i de to længder?

a) Hvad er arealet, 𝐴, af pladen?

Vi opskriver enhederne for de opgivne størrelser:

Heraf ses at kun svarmulighed C har enheden længde.

b) Løses på samme måde som a). De korrekte svar er D og F.

Accelerationen af klods med massen 𝑚1 er givet ved udtrykket

a) Hvis 𝑚1 ≫ 𝑚2 og 𝑚1 ≫ 𝑚3 vil leddet 𝑚2 ⋅ 𝑚3 være meget

c) Vi indsætter at 𝑚3 = 2𝑚1 og 𝑚2 = 𝑚1 i udtrykket for 𝑎1 :

4𝑚1 𝑚1 − 3𝑚1 (2𝑚1 ) + 𝑚1 (2𝑚1 ) 4𝑚12 − 6𝑚12 + 2𝑚12

d) Vi indsætter at 𝑚2 = 𝑚1 og 𝑚3 = 𝑚1 i udtrykket for 𝑎1 :

4𝑚1 𝑚1 − 3𝑚1 𝑚1 + 𝑚1 𝑚1 4𝑚12 − 3𝑚12 + 𝑚12 2𝑚12 1

Vi tegner en retvinklet trekant

Vi anvender Pythagoras’ læresætning til at bestemme kateten 𝐿:

𝐿 = √(𝑅 + ℎ)2 − 𝑅2 = √ℎ2 + 2𝑅ℎ

Ved indsættelse af værdierne 𝑅 = 6370 km og ℎ = 50.0 m = 50.0 ⋅ 10−3 km fås

Vi laver en skitse hvor vi har defineret en hjælpestørrelse 𝑥

Bemærk at 𝑥 + ℎ = 𝑅. Vi kan derfor skrive højden ℎ som

Afstanden 𝑥 er en katete i den retvinklet trekant med hypotenusen 𝑅, givet ved

Vi kan nu skrive ℎ som

ℎ = 𝑅 − 𝑅 cos 𝜃 = 𝑅(1 − cos 𝜃)

Vi laver en skitse med hjælpelinjer. I figuren er 𝜃̃ = 90° − 𝜃.

Vi tegner en skitse og definerer den sidste katete med symbolet 𝑥

Pythagoras’ læresætning giver

Fra skitses ses det at

Vi bestemmer nu estimater for de to rumfang. Vi antager at bolden har en radius på 𝑟 = 2 cm:

OBS: Vær opmærksom på at længdeenhederne er forskellige for de to volumener.

Der er derfor plads til omkring:

Vi får opgivet 𝐿1 = 1.00001 m og 𝐿2 = 1.00000 m.

a) Begge tal har lige mange betydende cifre, nemlig 6.

Δ𝐿 = 𝐿1 − 𝐿2 = 1.00001 m - 1.00000 m = 0.00001 m.

𝐴 = 𝐿1 ⋅ 𝐿2 = 2.5 m ∙ 1.308 m = 3.27 m2

Da 𝐿1 kun er to betydende cifre skal arealet afrundes til to betydende cifre:

a) I hvilke(t) af de afmærkede punkter (A-H) bevæger ulven sig ikke?

b) I hvilke(t) af de afmærkede punkter (A-H) accelererer ulven ikke?

c) I hvilke(t) intervaller bevæger ulven sig med tilnærmelsesvis konstant acceleration?

Hvilken af graferne passer med partiklens bevægelse?

Til hvilke tidspunkter (A, B, C, D og/eller E) bremser bilen op?

a) Vil de to biler støde sammen?

Hvilke(t) af følgende udsagn er korrekte?

A) De stopper når de er 17.6 m fra hinanden

Når bilen når frem til hvor fodgængeren krydser vejen:

A) Har den farten 0.0 km/h (den når præcis at stoppe).

Grafen nedenfor viser hastigheden af en partikel i et tidsinterval fra tiden 𝑡 = 0 s til 𝑡 = 8 s.

Hvilke af følgende udsagn om bevægelsen i det viste tidsrum er korrekte?

A) Partiklens position er større til tiden 𝑡 = 8 s end den er til 𝑡 = 0 s.

Hvor langt, 𝐿, er de to biler fra hinanden til tiden 𝑡 = 𝑇?

a) Tegn en skitse af bilens fart som funktion af tiden.

Hvad er farten, 𝑣0 , som bolden blev kastet med?

a) I hvor stor en brøkdel af tiden af hoppet er atleten i højden 𝑦 > ℎ/2?

Inde i jorden er tyngdeaccelerationen ikke konstant, men afhænger af positionen, 𝑥, og er

a) Ulvens hastighed er nul i punkterne A, E, og H. Løsningen er svarmulighed B.