Analyse 1 2018/2019 - Ugeseddel 1

Blokuge 1 (uge 17)

Forelæsninger: Matthias Christandl, Øvelser: Nicholas Gauguin Houghton-Larsen

4. april 2019

• Tirsdag i denne uge taler vi om egenskaber ved de reelle tal, specielt om supremum-
segenskaben, som betyder, at enhver begrænset ikke-tom mængde af reelle tal har
en mindste øvre grænse. Vi repeterer også de komplekse tal, både med realdel og
imaginærdel og på polarformen. Se mine noter (MC) 1.1-1.2 og Tom Lindstrøm
(TL) 2.3-2.4 og 3.1-3.3. I øvelsestimen behandler vi Opgave 1 og 2.

• Torsdag introducerer vi reelle og komplekse talfølger og ser på mange eksempler

for at få en fornemmelse for de teoretiske koncepter konvergens og divergens. Se
MC 1.3 og TL 4.3. Bemærk at konceptet fortætningspunkt ikke bliver brugt i TL.
I øvelsestimerne behandler vi Opgave 3 til 6. En stjerne (∗ ) indikerer, at opgaven
er lidt sværere end de andre (f.eks. Opgave 5 b∗ )).

Opgave 1: Reelle tal, supremum og infimum

a) Vælg et a0 > 0 og definer følgen {an }n∈N ved
an−1 3
an = + for n ∈ N.
2 2an−1

Beregn de første ti elementer af følgen, a1 , a2 , . . . , a10 , for et konkret valg af a0

(f.eks. a0 = 1). Hvordan ser følgen ud til at opføre sig?
Begrund, at alle følgens elementer er rationale tal, såfremt a0 er et rationalt tal.

b) Lad

A = {1/n : n ∈ N} , B = {x ∈ Q : x3 > 2} .

Begrund kort, hvorfor Dedekind-fuldstændigheden (= supremumsegenskaben) af

R medfører, at A har et supremum og et infimum, og at B har et infimum.
Find sup A, inf A og inf B. Begrund dine svar så omhyggeligt som muligt.1
Gælder det, at sup A ∈ A? Hvad med inf A ∈ A og inf B ∈ B?
1
For eksempelvis at vise, at et tal s er supremum for en mængde A, skal man vise at s er en øvre
grænse for A (d.v.s. a ≤ s for alle a ∈ A), og at s er mindst blandt alle mulige øvre grænser (d.v.s. s ≤ r
for enhver øvre grænse r for A).

1
 c) Lad A være en delmængde af R, og lad m ∈ R. Vi siger, at m er et maksimum for
A, hvis m er en øvre grænse for A, og m er element i A (altså m ∈ A). Hvis A har
et maksimum, er dette entydigt (overvej), og vi betegner det max A.

i) Giv et eksempel på en mængde A, der har et supremum, men ikke et maksimum.
ii) Vis, at det modsatte ikke kan lade sig gøre: Hvis A har et maksimum, så
har A også et supremum, nemlig sup A = max A. Forsøg som tidligere at
argumentere så omhyggeligt som muligt.
iii) Afgør, om følgende påstand er sand: Mængden A har et maksimum, hvis og
kun hvis A har et supremum, og sup A ∈ A.

Opgave 2: Algebra med komplekse tal

a) Skriv følgende komplekse tal på formen a + bi med a, b ∈ R:
√ √ 3+2i
i) (3 + 2i) − (6 − 13i) ii) (3 + 2i) · (6 − 13i) iii) √
6− 13i
√
iv) 2 eiπ/4 v) i2019 vi) (1 + i)2019

b) Find alle komplekse løsninger z til følgende ligninger:

i) z 2 = 1 ii) z 3 = 1 iii) z 4 = 1 iv) z n = 1, n ∈ N

Skriv løsningerne både på formen med real- og imaginærdel og på polarform.
Tegn dem i den komplekse talplan. (I iv) behøver du kun tegne dem for endeligt
mange af dine yndlings-n.)
q
c) Lad x = 32 + √i2 . Skitsér i hånden følgende punkter i planen, for n = 1, . . . , 8:

i) (Re(xn ), Im(xn )) ii) (n, Re(xn )) iii) (n, Im(xn ))

Her betegner Re(z) og Im(z) hhv. real- og imaginærdelen af et komplekst tal z,

d.v.s. hvis z = a + bi med a, b ∈ R, så er Re(z) = a og Im(z) = b.

Opgave 3: Trekantsuligheden
a) Vis, ved brug af trekantsuligheden, at en talfølge {an }n∈N højst kan konvergere mod
ét tal a (d.v.s. vis at hvis {an }n∈N konvergerer mod a og mod a0 , da er a = a0 ).
 
Xn  X n
b) Vis, at der for alle komplekse tal z1 , . . . , zn gælder:  zi  ≤ |zi | .
 
 
i=1 i=1
 
c) Vis, at der for alle komplekse tal z og w gælder |z − w| ≥ |z| − |w| . Begrund
herudfra, at hvis {zn }n∈N er en kompleks følge, der konvergerer mod z, så vil følgen
{|zn |}n∈N konvergere mod |z|.

2
Opgave 4: Forståelse af konvergens, divergens og fortætningspunkter
a) Lad an = n12 . Følgen {an }n∈N konvergerer. Angiv dens grænseværdi a, og find for
hvert ε > 0, et N ∈ N sådan at der for alle n > N gælder |an − a| < ε (med andre
ord: giv et eksplicit bevis for konvergensen mod a).
b) Lad bn = n2 . Find for hvert K > 0 et N ∈ N, sådan at der for alle n > N gælder
bn > K (med andre ord: giv et eksplicit bevis for, at {bn }n∈N divergerer mod +∞).
c) Lad cn = (−1)n + 21n . Angiv alle fortætningspunkterne for følgen {cn }n∈N . Vis, for
hvert fortætningspunkt c̃, at der for hvert ε > 0 findes uendeligt mange n ∈ N med
|cn − c̃| < ε (med andre ord: giv et eksplicit bevis for, at c̃ er fortætningspunkt).
Vis tilsvarende eksplicit, at ingen andre punkter er fortætningspunkter for følgen.

Opgave 5: Mere om konvergens

a) Find grænseværdierne for nedenstående reelle talfølger (n = 1, 2, 3, . . .):
n3 cos(n) π
i) 2−n +3n3
ii) n iii) 3 sin(1/n) + 2+1/n4

Angiv eksplicit hvor du har brugt regnereglerne for grænseværdier.

Find også grænseværdierne for nedenstående komplekse talfølger (n = 1, 2, 3, . . .):
n+in2
i) 2n−n2
ii) fordel jer i par og find på to konver-
gente følger til hinanden

Angiv igen eksplicit hvor du har brugt regnereglerne.

b∗ ) Betragt følgen {an }n∈N fra Opgave 1 a.
√ √
i) Vis, at hvis a0 ≥ 3, så er a0 ≥ a1 ≥ 3. (Tegn evt. grafen for funktionen
x 7→ x2 + 2x
3
på den positive halvakse.)
√ √
ii) Vis mere generelt, at an ≥ an+1 ≥ 3, hvis an ≥ 3, for n = 0, 1, 2, 3, . . ..
√
Konkludér, at √følgen {an }n∈N er monoton, såfremt a0 ≥ 3. Hvad sker der,
hvis 0 < a0 < 3?
iii) Begrund, at følgen {an }n∈N er konvergent for alle valg af a0 > 0. Vis, at dens
√
grænseværdi er 3, uanset værdien af a0 (specielt er grænsen irrational, selv
hvis alle følgens elementer er rationale).

c) Lad {an }n∈N være en følge, og lad a være et tal. Betragt definitionen af konvergens
af følgen {an }n∈N mod tallet a:

∀ε > 0 ∃N ∈ N ∀n ≥ N : |an − a| < ε.

3
 Forstil dig, at vi ændrede den sidste skarpe ulighed til en svag ulighed og erstattede
definitionen af konvergens med følgende:

∀ε > 0 ∃N ∈ N ∀n ≥ N : |an − a| ≤ ε.

Er de to definitioner ækvivalente, eller betyder de noget forskelligt?

Giv et bevis for at de er ækvivalente, eller find et eksempel på en følge og et tal,
der opfylder den ene, men ikke den anden.

Opgave 6: Mere om divergens og fortætningspunkter

Husk fra noterne, at en konvergent følge har netop ét fortætningspunkt (nemlig grænse-
værdien).

a) Lad {an }n∈N og {bn }n∈N være komplekse talfølger givet ved
(
0 n lige  2πi n
an = , bn = e 3 .
1 n ulige

Bestem alle fortætningspunkter for følgerne. Hvorfor kan du med det samme kon-
kludere, at begge følger er divergente?

b) Find en talfølge, som har et enkelt fortætningspunkt, men ikke konvergerer.

Konkludér, at det at have et enkelt fortætningspunkt er en nødvendig, men ikke
tilstrækkelig, betingelse for konvergens af en følge.

c) Lad {an }n∈N være en følge som divergerer mod +∞, og lad {bn }n∈N være en følge
som opfylder bn ≥ an for alle n ∈ N.

i) Vis, at {bn }n∈N divergerer mod +∞.

ii) Vis, at ingen af følgerne har nogen fortætningspunkter.

Er det sandt, at enhver reel talfølge, der ikke har nogen fortætningspunkter, enten
divergerer mod +∞ eller mod −∞?