You are on page 1of 4

01035 Mat 2

The integral test


David Brander, Jens Gravesen og Kristian Uldall Kristiansen,
efterår 2019
Denne note giver en lidt anden udgave af vurderingerne i Korollar 4.35 i bogen.
Sætning
R∞ 1. Antag f : [1, ∞[→ R er ikke negativPog aftagende og at det uegentlige integrale
1
f (x) dx er konvergent. Da gælder, at S := ∞ n=1 f (n) er konvergent og de følgende to
metoder kan benyttes til approksimation af summen S:

(i) PApproksimation af summen S ved brug af den N ’te afsnitssum SN :=


N
n=1 f (n).
Approksimationsfejlen FN := |S − SN | = | ∞
P
N +1 f (n)| tilfredsstiller da uligheden
Z ∞
FN ≤ f (x)dx. (1)
N
R∞
(ii) Approksimation af summen S ved brug af AN := SN + N +1 f (x)dx.
Approksimationsfejlen FN := |S − AN | tilfredsstiller da uligheden

FN ≤ f (N + 1). (2)

Bemærk at FN er givet ved to forskellige udtryk defineret på baggund af approksimation SN


og AN hhv. Beviset af sætningen gives i afsnit 0.2. Observer, at metode (ii) giver en bedre
vurdering af S for et givet N . Det skyldes, under antagelserne, at S = SN + f (N + 1) +
f (N + 2) + . . . og dermed

|S − SN | > f (N + 1) > |S − AN |,

ved brug af (2). Alligevel er metode (i) vigtig, fordi den specifikt addresserer hvor nøjagtig
afsnitssummen SN er. Vi vil bruge metode (i) senere i kurset (ifm vurdering af Fourierrækker
ved brug af majorantrækker).

0.1 Eksempel

Betragt den konvergente uendelige række S = ∞ 1


P
n=1 n2 +1 . Vi vil finde en approksimation af
S, der er korrekt op til en fejl, der er mindre end 0.01 ved brug af de to forskellige metoder.
Metode (i): Først vil vi finde et N ∈ N, så afsnitssummen SN = N 1
P
n=1 n2 +1 tilnærmer
summen S med en fejl, der er højst 0.01. Vi bruger (1) med f (x) = x21+1 , som tilfredsstiller
sætningens antagelser, og løser derfor
Z ∞
1
2
dx ≤ 0.01,
N x +1

1
for et heltal N . Vi udregner det uegentlige integrale og får
∞ Z ∞
X 1 1 π
FN = S − SN = 2
≤ 2
dx = lim [arctan(x)]M
n=N = − arctan(N ) .
N +1
n +1 N x +1 M →∞ 2

Hvis N derfor opfylder, at


π
− arctan(N ) ≤ 0.01 , (3)
2
så har vi 0 < S − SN ≤ 0.01, som ønsket. Hvis vi isolerer arctan(N ) i (3), får vi
π
− 0.01 ≤ arctan(N ) . (4)
2
Vi har nu, at arctan : R →] − π/2, π/2[ er den inverse inverse til tan :] − π/2, π/2[→ R.
Ydermere er tan en voksende funktion, hvis x ≤ y så er tan x ≤ tan y, x, y ∈] − π/2, π/2[, og
omvendt. Derfor giver (4), at S − SN ≤ 0.01 hvis (og kun hvis)
π 
tan − 0.01 ≤ tan (arctan(N )) = N .
2
Ved brug af en lommeregner (eller Maple, Matlab,. . . ) får vi
π 
tan − 0.01 ≈ 99.99666664 . (5)
2
P∞
Vi konkluderer, at afsnitssummen S100 = 100 1 1
P
n=1 n2 +1 afviger fra summen S = n=1 n2 +1 med
højst 0.01. Korollar 2 (nedenfor) giver os i virkeligheden, at
Z ∞ Z ∞
1 1
0.009900667 ≈ 2
dx ≤ S − S100 ≤ 2
dx ≈ 0.009999667 ,
101 x + 1 100 x + 1

så forskellen mellem SN og S er derfor i intervallet ]0.009900667, 0.009999667[. Vi ser altså,


at fejlen er meget nøjagtigt bestemt. (Det er den observation, der ligger til grund for
metode (ii).) Sammenlign evt. resultatet her med udregningen i “Bemærkning” på sidste
side i denne note og regn den efterfølgende “opgave”.
R∞
Metode (ii). Vi bestemmer nu et N således, at AN = SN + N +1 f (x)dx approksimerer S
med en fejl, der er mindre end 0.01. Vi betragter uligheden (2) med f (x) = x21+1 og indser,
at vi skal løse
f (N + 1) ≤ 0.01
for N , dvs
1
≤ 0.01.
(N + 1)2 + 1
Det er det samme som 100 ≤ (N + 1)2 + 1, eller 99 ≤ (N + 1)2 . Det mindste N , der
tilfredsstiller denne ulighed, er N = 9, som vi vælger. Derfor har vi, at
Z ∞
A9 = S9 + f (x)dx ∼
= 1.072,
10

approksimerer S med en fejl, der er mindre end 0.01.

2
0.2 Bevis af sætning 1

Vi starter med

Lemma 1. Antag f : [1, ∞[→ R er ikke negativ og aftagende, dvs. for 1 ≤ x ≤ y har vi
f (x) ≥ f (y) ≥ 0. For vilkårligt n ∈ N gælder så:
Z n+1
f (n + 1) ≤ f (x) dx ≤ f (n) .
n

Proof. For et vilkårligt n ∈ N og x ∈ [n, n + 1] har vi f (n + 1) ≤ f (x) ≤ f (n) og dermed


Z n+1 Z n+1 Z n+1
f (n + 1) = f (n + 1) dx ≤ f (x) dx ≤ f (n) dx = f (n) .
n n n

Ved summation af denne ulighed fra n = 1 til n = N fås umiddelbart


N
X +1 N
X Z N N
X
f (n) = f (n + 1) ≤ f (x) dx ≤ f (n) ,
n=2 n=1 1 n=1
P∞
og
R ∞ vi ser, at summen n=1 f (n) er konvergent hvis og kun hvis det uegentlige integral
1
f (x) dx er konvergent. Tilsvarende får vi følgende variation af Korollar 4.35 i bogen:

Korollar
R∞ 2. Hvis f : [1, ∞[→ R er ikke negativ og aftagende og det uegentlige integral
1
f (x) dx er konvergent, så gælder
Z ∞ ∞
X Z ∞
f (x) dx ≤ f (n) ≤ f (x) dx .
N +1 n=N +1 N

Proof. Vi summerer blot uligheden in Lemma 1 fra n = N til uendelig:



X ∞
X Z ∞ ∞
X
f (n) = f (n + 1) ≤ f (x) dx ≤ f (n) .
n=N +1 n=N N n=N

Den første ulighed her er den sidste ulighed i korollaret. Ved at udskifte N med N + 1 bliver
den sidste ulighed her til den første i korollaret.

Metode (i) i sætning 1 følger af dette korollar. Metode (ii) (og Korollar 4.35 i bogen) fås ved
følgende udregning:

X ∞
X Z ∞
f (n) = f (n) + f (N + 1) ≤ f (x) dx + f (N + 1) . (6)
n=N +1 n=N +2 N +1

R∞
Trækker vi N +1
f (x) fra på begge sider af denne ulighed fås (2)

3
Bemærkning I: Uligheden (6) er lidt skarpere end (1), dvs.
Z ∞ Z ∞
0 < S − SN ≤ f (x) dx + f (N + 1) ≤ f (x)dx. (7)
N +1 N

Men
R ∞ bid mærke i, at det generelt er langt mere Rkompliceret at løse uligheder af formen

N +1
f (x) dx + f (N + 1) ≤  end det er at løse N f (x)dx ≤  baseret på (1). Hvis vi
betrager eksemplet ovenfor, hvor f (x) = x21+1 så giver
Z ∞
f (x) dx + f (N + 1) ≤ 0.01, (8)
N +1

følgende ulighed:
π 1
− arctan(N + 1) + ≤ 0.01. (9)
2 (N + 1)2 + 1

Denne ulighed kan ikke løses i hånden, men for den tilhørende ligning giver Maple en løsning
N = 99.98686447 (som er “meget lidt” mindre end værdien i (5)). Idet venstre side af (9)
er en aftagende funktion af N , indser vi at N = 100 er det mindste heltal, der løser (8). Vi
genfinder altså den samme værdi af N med en mere kompliceret metode!

Bemærkning II: Idet vi husker på,R at f (N + 1) ≥ 0 så er følgende påstand en konsekvens



af den sidste ulighed i (7): Antag at N +1 f (x) dx + f (N + 1) ≤  for alle N ≥ N0 for N0 ∈ N.
R∞
Så gælder der at N f (x)dx ≤  for alle N ≥ N0 + 1!

Opgave: Brug (1) i denne note til at approksimere summen i eksempel 4.36 i lærebogen
med afsnitssummen SN med en fejl på højst  = 0.01. Sammenlign resultatet med bogens.

You might also like