Rune Bech Lauesen, 2019

Skalarprodukt
De fleste danske, nye lærebøger, definerer skalarproduktet (prikproduktet) mellem 2 vektorer ud
fra koordinaterne.
Vi vil her tage udgangspunkt i en geometrisk definition. Dette giver mulighed for, at vi ret enkelt
kan bevise næsten alle de sætninger, vi har brug for.

Figur 1

Vi ser først på en vektor 𝑎⃗ og en enhedsvektor 𝑒⃗. På illustrationen herover er projektionen af 𝑎⃗ på

𝑒⃗ indtegnet: Det er linjestykket AC.
Vi vil definere skalarproduktet mellem 𝑎⃗ og 𝑒⃗ således, at det angiver længden af projektionen, og
fortegnet skal angive retningen: Hvis vinklen mellem 𝑢 %⃗ og 𝑒⃗ er stump, skal skalarproduktet være
negativt.

Med betegnelserne fra Figur 1:

|𝑎⃗ · 𝑒⃗| = |𝐴𝐶| og fortegnet for 𝑎⃗ · 𝑒⃗ vælges ud fra vinklen mellem vektorerne.

Ser vi på den retvinklede trekant ABC, gælder der, at

|𝐴𝐶|
cos(𝑣) =
|𝑎⃗|
og dermed at
|𝐴𝐶| = |𝑎⃗| · cos (𝑣)

Det er praktisk, fordi nu vil cos(v) blive negativt, hvis vinklen mellem vektorerne er stump.
Skalarproduktets fortegn angiver dermed også, om projektionen er ensrettet eller modsatrettet
med 𝑒⃗.

Vi konkluderer derfor, at en god definition af skalarproduktet mellem en vektor og en

enhedsvektor er

𝑎⃗ · 𝑒⃗ = |𝑎⃗| · cos (𝑣) (1)

Rune Bech Lauesen, 2019

Det næste, nærliggende ønske, vil være at kunne udregne skalarproduktet af 2 vilkårlige vektorer -
altså uden betingelsen at den ene skal have længden 1.

Figur 2

På Figur 2 ses to vektorer, 𝑎⃗ og 𝑏%⃗, samt en enhedsvektor ensrettet med 𝑏%⃗: Vi kan altid lave en
sådan enhedsvektor ved at dividere 𝑏%⃗ med dens længde.

Ud fra vores definition (1) kan vi skrive, at

𝑏%⃗
𝑎⃗ · 𝑒⃗ = 𝑎⃗ · = |𝑎⃗| · cos (𝑣)
3𝑏%⃗ 3
Ved nu at gange med |𝑏%⃗| på begge sider, fås

𝑎⃗ · 𝑏%⃗ = |𝑎⃗| · 3𝑏%⃗3 · cos(𝑣) (2)

Dette er vores definition af skalarproduktet mellem 2 vilkårlige vektorer.

Skalarprodukt af en vektor med sig selv

Der gælder
𝑎⃗ · 𝑎⃗ = |𝑎⃗| · |𝑎⃗| · cos(0) = |𝑎⃗|5 (3)

Ortogonale vektorer
Hvis vinklen mellem to vektorer er 90°, er skalarproduktet 0, fordi cos(90°) = 0
Rune Bech Lauesen, 2019

Cosinusrelationen

Figur 3

På Figur 3 ses 3 vektorer 𝑎⃗, 𝑏%⃗ og 𝑐⃗, hvor 𝑎⃗ + 𝑐⃗ = 𝑏%⃗

Dvs. der gælder også, at 𝑐⃗ = −𝑎⃗ + 𝑏%⃗
De 3 vektorer danner en trekant ABC.
Vi forudsætter i det følgende, at skalarproduktet opfylder de distributive love - at vi kan ”gange
ind i parenteser”. Dette kræver et bevis, som vi springer over her.

Vi ser nu på |𝑐⃗|5 .
|𝑐⃗|5 = 𝑐⃗ · 𝑐⃗ = <−𝑎⃗ + 𝑏%⃗= · <−𝑎⃗ + 𝑏%⃗= = (−𝑎⃗)5 + 𝑏%⃗5 − 2 · 𝑎⃗ · 𝑏%⃗
5
|𝑐⃗|5 = |𝑎⃗|5 + 3𝑏%⃗ 3 − 2 · |𝑎⃗| · 3𝑏%⃗3 · cos (𝑣)

hvor v er vinklen mellem 𝑎⃗ og 𝑏%⃗.

Dette er cosinusrelationen. Der indgår kun længder af vektorerne, så med den sædvanlige
navngivning af sider og vinkler i en trekant har vi

𝑐 5 = 𝑎5 + 𝑏 5 − 2 · 𝑎 · 𝑏 · cos (𝐶) (4)

Skalarprodukt og koordinater
For at udregne skalarproduktet ved hjælp af koordinater, må vi se indføre de 2 såkaldte
basisvektorer, 𝚤⃗ og 𝚥⃗:

1 0
𝚤⃗ = A C og 𝚥⃗ = A C
0 1

Enhver vektor kan da skrives som en kombination af disse basisvektorer:

Rune Bech Lauesen, 2019

Figur 4

2
På Figur 4 ses f.eks. at 𝑎⃗ = A C = 2 · 𝚤⃗ + 4 · 𝚥⃗
4
𝑎E
På samme måde kan enhver vektor 𝑎⃗ = A𝑎 C skrives som 𝑎⃗ = 𝑎E · 𝚤⃗ + 𝑎5 · 𝚥⃗
5
Vi kan nu udregne skalarproduktet af 𝑎⃗ og 𝑏%⃗:
𝑎⃗ · 𝑏%⃗ = (𝑎E · 𝚤⃗ + 𝑎5 · 𝚥⃗) · (𝑏E · 𝚤⃗ + 𝑏5 · 𝚥⃗)
= 𝑎E 𝑏E (𝚤⃗ · 𝚤⃗) + 𝑎E 𝑏5 (𝚤⃗ · 𝚥⃗) + 𝑎5 𝑏E (𝚥⃗ · 𝚤⃗) + 𝑎5 𝑏5 (𝚥⃗ · 𝚥⃗) (parenteser ganget ud)
= 𝑎E 𝑏E · |𝚤⃗|5 + 𝑎5 𝑏5 |𝚥⃗|5 (idet 𝚤⃗ · 𝚥⃗ = 𝚥⃗ · 𝚤⃗ = 0)
= 𝑎E 𝑏E + 𝑎5 𝑏5 (idet |𝚤⃗| = |𝚥⃗| = 1)

Eksempel
3 1
På figur 1 er 𝑎⃗ = A C, 𝑒⃗ = A C og længden af projektion |AC| = 3
2 0
Udregnes skalarproduktet vha. koordinater, fås 𝑎⃗ · 𝑒⃗ = 3 · 1 + 2 · 0 = 3, altså projektionens
længde.

Projektionsformlen
Ud fra vores definition (1) er det ret enkelt
at bevise projektionsformlen:
Projektionen 𝑎⃗G af 𝑎⃗ på 𝑏%⃗ er givet ved
𝑎⃗ · 𝑏%⃗
𝑎⃗G = %⃗
5 ·𝑏
%
⃗
3𝑏3
Rune Bech Lauesen, 2019

Bevis
Da projektionen 𝑎⃗G er ensrettet eller modsatrettet med 𝑏%⃗, findes der et tal t, således at 𝑎⃗G = 𝑡 · 𝑏%⃗,
og hvor t>0 betyder at projektionen er ensrettet med b, t<0 betyder, at projektionen er
modsatrettet med b.
Men vi kender allerede projektionens længde og retning: Ifølge vores definition (1) er den givet
%⃗
G I%⃗·G%⃗
ved 𝑎⃗ · 3G%⃗3 = %
⃗
3G 3
, hvor skalarproduktets fortegn svarer til fortegnet for t. Derfor gælder
𝑎⃗ · 𝑏%⃗
𝑡 · 3𝑏%⃗3 =
3𝑏%⃗3
og dermed er
𝑎⃗ · 𝑏%⃗
𝑡=
|𝑏|5
I alt har vi projektionsformlen
𝑎⃗ · 𝑏%⃗
𝑎⃗G = 5 · 𝑏%⃗
3𝑏%⃗3
3I
%⃗·G%⃗ 3
Samtidig har vi undervejs indset, at længden af projektionen er givet ved |𝑎⃗G | = 3G%⃗ 3
Rune Bech Lauesen, 2019

Afstand fra punkt til linje

Figur 5

Ved hjælp af projektion kan man nemt finde afstanden fra et punkt til en linje. Hvis man på Figur 5
vil finde afstanden fra punktet P til linjen l, kan man vælge et tilfældigt punkt A på linjen, og finde
%%%%%⃗ på normalvektoren 𝑛%⃗:
længden af projektionen af 𝐴𝑃
%%%%%%%%%⃗ · 𝑛%⃗P
P(𝐴𝑃)
𝑑𝑖𝑠𝑡(𝑃, 𝑙) =
|𝑛%⃗|

Hvis 𝐴 = (𝑥R , 𝑦R ), 𝑃 = (𝑥E , 𝑦E ) og 𝑙: 𝑎𝑥 + 𝑏𝑦 + 𝑐 = 0 får vi, at

%%%%%%%%%⃗ 𝑥 −𝑥
(𝐴𝑃) = A𝑦E − 𝑦R C
E R
Normalvektoren er
𝑎
𝑛%⃗ = A C
𝑏
så
%%%%%%%%%⃗ 𝑥 −𝑥 𝑎
(𝐴𝑃) · 𝑛%⃗ = A𝑦E − 𝑦R C · A C = 𝑎(𝑥E − 𝑥R ) + 𝑏(𝑦E − 𝑦R ) = 𝑎𝑥E + 𝑏𝑦E − 𝑎𝑥R − 𝑏𝑦R =
E R 𝑏

𝑎𝑥E + 𝑏𝑦E + 𝑐, hvor 𝑐 = −𝑎𝑥R − 𝑏𝑦R

Det er faktisk sådan, vi i sin tid fandt ligningen for den rette linje: Hvis P lå på linjen, ville
prikproduktet give 0. Man kan også sige, at fordi (𝑥R , 𝑦R ) ligger på linjen, så er 𝑎𝑥R + 𝑏𝑦R + 𝑐 = 0
og derfor er 𝑐 = −𝑎𝑥R − 𝑏𝑦R

Ved at indsætte at |𝑛%⃗ = √𝑎5 + 𝑏 5 har vi

%%%%%%%%%⃗ · 𝑛%⃗P
P(𝐴𝑃) |𝑎𝑥E + 𝑏𝑦E + 𝑐|
𝑑𝑖𝑠𝑡(𝑃, 𝑙) = =
|𝑛%⃗| √𝑎5 + 𝑏 5