Kompendie Hydraulik PDF

Hydraulik 45711
Hydrauliksystemer.
45711
Dato Skriv dato
Forfatter Skriv forfatter
Version Skriv version
Sti + filnavn C:\Dokumenter\Kursus materiale\MHI Vestas_Lindø\45711 Montageidriftsætning af
hydrailiksys offshore.docx

45711 Montage/idriftsætning af hydrailiksys., offshore
Indholdsfortegnelse
Fysisk grundlag ........................................................................................................................................ 2
Grundlæggende kredsløb ........................................................................................................................ 7
Hydraulikvæsker...................................................................................................................................... 8
Urenheder ............................................................................................................................................. 17
Temperatur ........................................................................................................................................... 26
Hydrauliske filtre ................................................................................................................................... 30
Hydrauliktank ........................................................................................................................................ 35
Rør, slanger og fittings .......................................................................................................................... 37
Bukning og montering af rør ................................................................................................................. 48
Trykbegrænsningsventiler ..................................................................................................................... 59
Retningsventiler .................................................................................................................................... 65
Mængdereguleringsventiler .................................................................................................................. 72
Differenstrykstyring............................................................................................................................... 86
Hydrauliske pumper .............................................................................................................................. 87
Hydrauliske motorer ............................................................................................................................. 95
Hydrauliske cylindre ............................................................................................................................ 100
Specialventiler ..................................................................................................................................... 103
Måleudstyr .......................................................................................................................................... 106
Vedligeholdelse af hydrauliske anlæg ................................................................................................. 108
Omregningsfaktorer for fysiske størrelser .......................................................................................... 110
SI-enheder for fysiske størrelser ......................................................................................................... 111
Formler generelt ................................................................................................................................. 112
Omsætningstabel – tryk ...................................................................................................................... 114
Beregning af rørdiameter .................................................................................................................... 115
Tryktab i fittings og rørbøjninger ........................................................................................................ 117
Beregning af cylinderkraft ................................................................................................................... 118
Beregning af stempelhastighed – Oliestrøm....................................................................................... 119
Beregning af hydraulisk effekt ............................................................................................................ 120
Bestemmelse af hydraulisk effekt ....................................................................................................... 121
Symboler ............................................................................................................................................. 122
Side 1
Fysisk grundlag
Indledning
Hydraulik er en form for kraftoverføring som kan erstatte mange tidligere anvendte kraftoverføringer
så som tandhjul, remtræk, kardanaksler m.m.
Den kan deles op i to former:

 Hydrodynamisk transmission
 Hydrostatisk transmission
Hydraulik giver et fordelagtigt forhold mellem vægt og effekt.

For at forstå den er det nødvendigt at kende grundprincippet i hydraulik.
Væskers egenskaber
Væsker har ingen ydre form.
De kan normalt betragtes som usammentrykkelige.
1 Væske
2 Væske
BRUD
3 Væske
Side 2
Retlinjet bevægelse
Som en følge her af, kan en fast stangforbindelse erstattes af et rør med et stempel i begge ender og
med væske imellem.
Vinkelbevægelse
Tilsyneladende er der ingen fordele ved at anvende dette system.

Først hvor man vil have en bevægelse i en anden retning end den påførte krafts, er det en fordel at
anvende røret med stempler og væske.
Side 3
Pascal’s lov
Blaise Pascal formulerede i 16 hundrede tallet en fundamental

lov, som danner grundlaget for al hydraulik.
Pascal’s lov lyder
Trykket i et hvilket som helst punkt i en stillestående væske er ens i alle retninger, og på lige store
arealer udøves der samme kraft.
Side 4
Fordele og ulemper
Konklusion
Væskernes egenskaber giver hydraulikken en række fordele men også en del ulemper.
Fordele
 Overførsel af store effekter og kræfter ved hjælp af enkle, driftssikre elementer, som er lette
at betjene og som ikke kræver nogen større vedligeholdelse.
 Trinløs hastigheds - og kraftregulering.
 Hurtig omstyring af både store og små kræfter med enkle manøvreanordninger og anlæg.
 Ved anvendelse af høje tryk får man et hydraulikanlæg, som både fylder og vejer mindre end
anlæg med relative små tryk.
 Smøring ved hjælp af hydraulikolien.
 Sikkerheden er stor, da sikkerhedsventilen forhindrer overbelastning.
Ulemper
 Ved lækager i ventiler og ledninger nedsættes virkningsgraden.

 Alle trykfald frembringer varme.
 En ændring af temperaturen og dermed viskositeten kan give en ændring af hastigheden på
cylindre og motorer.
 Det kan være besværligt at synkronisere flere bevægelser, hvis der kun kan tillades mindre
afvigelser.
 Fare for antændelse af den hydrauliske mineralolie.
Kraft 1 = Kraft 2
Stempel 1 = Stempel 2
Side 5
Hvad bliver F2 i N?
F 2  l 2  F1 l1
F1  l1 20  500
F2 = = = 1000N
l2 10
Hvad bliver s2 i mm?
F 2  s2  F1 s1
F1  s1 20  100
s2 =   2mm
F2 1000
Kraftforøgelse i antal gange?
F 2 1000
  50 gange
F1 20
Hydraulisk kraftforøgelse
F1 F2
s2
A1 A2
s1
s1 A2 F 2
 
s 2 A1 F1
Side 6
Grundlæggende kredsløb
Hydraulisk skema
Generelt
Hydrauliske kredsløb er i store træk ens uanset anvendelsesområde.
Grundlæggende er der visse komponenter, som er nødvendige:
 En tank til olien.

 En pumpe, som sender olien igennem systemet. Pumpen trækkes af en el-motor eller fx en
dieselmotor.
 Ventiler til at styre tryk, retning og oliemængde.
 Et handleorgan, f.eks. en cylinder til lineær bevægelse eller en motor for roterende
bevægelse.
Cylinder Hydraulikmotor
Retningsventil
Strømventil Kontraventil
Trykbegrænsningsventil
Manometer
Pumpe
Luftfilter
Returfilter
Tank
Side 7
Hydraulikvæsker
Moderne hydrauliksystemer indeholder meget følsomme komponenter som er fremstillet med
meget høj præcision.
Krav om lettere maskiner med mindre hydrauliksystemer fører til at cylinderne bliver mindre, tryk og
temperatur højere og olievolumen i systemet bliver lavere.
Dette stiller yderligere høje krav til hydraulikolien.
Inden for industriel hydraulik er kravene til hydraulikvæsken ligeledes høje med fokus på
energiøkonomisering og meget høje renhedskrav i systemerne.
Typer af hydrauliske olier
Mineraloliebaserede hydraulikolier
De almindeligste hydrauliske olier der benyttes i dag er baseret på mineralolier eller bio-nedbrydelige
olier.
Mineralske hydraulikolier
Mineralske hydraulikolier er klassificeret i henhold til ISO 6743/4 og DIN 51524.
Beskrivelse ISO DIN

Mineralolie uden tilsætning HH H
Type HH + iltnings- og korrosionshæmmende HL HL
Type HL + slidtagehæmmende HM HLP
Type HLP + detergent (selvrensende) - HLPD
Type HM + viskositetsforbedrende HV, HR HVLP
Type + anti-stik-slip HG -
HH-olier
Enkle cirkulationsolier sædvanligvis uden additiver. Olierne har en relativ kort levetid fordi de ikke er
iltningsstabile og herved nedbrydes.
HL-olier
Hydraulikolier med additiver mod iltning og korrosion. Grundet en forbedret iltningsstabilitet vil
olierne have en relativ længere levetid.
De benyttes i hydrauliske anlæg som ikke har særlige krav til antislitageegenskaber hos olien og til
anlæg som arbejder under lavt tryk.
Side 8
HLP-olier
Hydraulikolier med additiver mod iltning, korrosion og desuden additiver som skal reducere slitage
og/eller forbedre højtryksegenskaberne (EP-egenskaberne). Dette er den mest benyttede type af
hydraulikolier og er en universal hydraulikolie for en stor gruppe af applikationer som kræver lang
levetid og god beskyttelse mod korrosion og slitage.
HLPD - olier
Hydraulikolier som ud over additiver, som i HLP- olierne, indeholder et rensende additiv (detergent).
HVLP- olier
Hydraulikolier som ud over additiver mod iltning, korrosion og slitage indeholder
viskositetsforbedrende additiver. De har et viskositetsindeks (VI) > 140 og har derved gode
viskositet/temperaturegenskaber.
Til sammenligning har HLP- olierne et viskositetsindeks på ca. 100, i tillæg indeholder HVLP- olierne
en flydepunktsforbedrer.
Det høje viskositetsindeks opnås ved tilsætning af additiver og/eller ved brug af en baseolie med et
naturligt højt VI.
HVLP-olierne benyttes inden for et bredt temperaturområde. For eksempel i offshore og mobil
hydraulik eller i kritiske systemer som værktøjsmaskiner.
HG-olier
Disse er tilsat additiver for at forbedre stick-slip- og anti-stick-slipegenskaberne.
Disse additiver hindrer rykvise bevægelser som kan opstå ved meget lave glidehastigheder og høje
belastninger.
HG-olier benyttes blandt andet i hydrauliske hejseanlæg og kraner.
Vigtige egenskaber
Viskositet
Viskositeten er et mål på en væskes indre friktion eller flydemodstand.

Populært siger vi at viskositeten angiver en væskes tykkelse. Jo højere værdi desto tykkere eller mere
trægtflydende er væsken.
Viskositeten angives som kinematisk eller dynamisk.
Den kinematiske viskositet svarer til oliens dynamiske viskositet divideret

med vægtfylden.
For hydrauliske væsker (og øvrige industriolier) er det mest almindelige at angive den kinematiske
viskositet i centistokes eller mm2/s, ved 40°C.
Side 9
Olierne klassificeres med hensyn til viskositet ifølge ISO 3448 standarden. Denne standard indeholder
18 hovedgrupper som betegnes ISO VG (viskositetsgrad).
Viskositeten påvirkes i høj grad af temperaturen, idet viskositeten øges når temperaturen bliver
lavere og mindskes når temperaturen øges.
Oliernes viskositetsændring i forhold til temperaturen angives med oliens viskositetsindeks, V.I.
V.I er et indeksmål som relaterer den kinematiske viskositet ved 100°C til viskositeten ved 40°C.
Jo højere V.I en olie har, jo mindre ændrer viskositeten sig når temperaturen ændres.
Viskositetens temperaturafhængighed bliver bestemt af oliens kemiske opbygning og eventuelt
indhold af viskositetsindeksforbedrende additiv.
Viskositeten påvirkes også af trykket, selv om det er i langt mindre grad end af temperaturen. For
eksempel skal trykket i olien stige fra atmosfærisk tryk til omtrent 350 bar før viskositeten af en
almindelig hydraulikolie fordobles.
Kuldeegenskaber
Når temperaturen sænkes, bliver en olie mere trægtflydende.

Derfor er det vigtigt at bestemme oliens kuldeegenskaber.
Det er almindeligt at opgive den laveste flydetemperatur for olien, det vil sige den temperatur olien
under nogle givne prøvebetingelser ikke kan flyde mere.
Side 10
Miljøtilpassede hydraulikolier
Miljøtilpassede olier
De miljøtilpassede olier kendetegnes af at baseolien og additiverne, som indgår i smøreolien, er valgt

ud fra at de skal have mindst mulig negativ påvirkning på naturen ved en eventuel lækage.
Olien skal heller ikke være klassificeringspligtig med hensyn til sundhedsfaren eller indeholde
allergifremkaldende stoffer. (Totalt maks. 1%)
Når man bedømmer en olies miljøegenskaber, ser man på oliens nedbrydelighed og dens giftighed
mod organismer i naturen (på land og i vand). En anden faktor er om olien består af fornyelsesbare
råvarer.
Biologisk nedbrydning er en proces hvor mikroorganismer ved hjælp af ilt nedbryder organisk
materiale og anvender produkterne som næring til sig selv. Ved fuldstændig biologisk nedbrydning af
kulstof-brintforbindelser, som for nogles vedkommende kræver rigelig tilgang af iltning, er
slutprodukterne kuldioxid og vand.
Hydraulikolie baseret på vegetabilsk olie
En vegetabilsk olie er fremstillet af råvarer fra planteriget, som for eksempel raps, solsikke- eller
soyaolie.
Olien presses ud af frøene og raffineres til ønsket kvalitet.
Vegetabilsk olie er en naturlig ester med gode smøreegenskaber, den er bio-nedbrydelig og har
meget gode miljøegenskaber.
En del bio-nedbrydelig hydraulikolier er i dag baseret på en blanding af vegetabilsk olie og syntetisk

ester.
Denne type olier egner sig specielt godt til moderne skovbrug, hvor der kræves produkter som må
være let biologisk nedbrydbare, og som samtidig giver et godt arbejdsmiljø.
Hydraulikolie baseret på polyalfaolefiner (PAO)
Polyalfaolefiner med lav viskositet er bio-nedbrydelige, derfor findes der også bionedbrydelige
hydraulikolier der er baseret på PAO.
Denne type olie har meget god iltningsstabilitet og meget gode høj- og lavtemperaturegenskaber.
Side 11
Hvidoliebaserede hydraulikolier
Hvidolier består af højraffinerede mineralolier som er farveløse, lugtfrie og med en stor renhed.
Hydraulikolier baseret på hvidolie giver et bedre arbejdsmiljø og benyttes først og fremmest inden
for industrihydraulik.
Specielt benyttes denne type olier inden for levnedsmiddelindustrien som, har meget strenge
renhedskrav til olien.
Brandhæmmende hydrauliske væsker
Brandhæmmende hydrauliske væsker er udviklet til brug inden for offshore, minedrift, stålværk,
trykstøbning og luftfartsapplikationer.
Disse væsker har en signifikant højere antændelsestemperatur end mineralolier og er derfor

mere brandresistente.
Dette øger sikkerheden for operatører, minimerer risikoen for brand og skade på udstyr samt
minimerer risikoen for afbrydelse og produktionsstop.
ATF olier i hydrauliksystem
ATF olier (Automatic Transmission Fluids), som benyttes på automatiske gear, er primært sammensat
med hensyn til at have den rette friktionskarakteristik. Imidlertid har disse produkter et højt
viskositetsindeks og gode egenskaber med hensyn til antislitage, skærestabilitet, iltningsstabilitet,
skumning og luftseparation. Dette gør at denne type olie også anvendes som hydraulikolie for
eksempel i skibe samt entreprenør og landbrugsudstyr.
Side 12
Kompressibilitet (Hydraulikolien under tryk)
Kompressibilitet (hvor olien mindsker sit volumen) er afhængig af tryk og temperatur.
Ved tryk op til 400 bar og temperatur op til 70°C er kompressibiliteten af mindre betydning for
systemet. Ved tryk fra 1000 bar og opefter kan ændring af kompressibiliteten registreres.
Kompressibiliteten har oftest en lille betydning, men ved for eksempel dimensionering af filter kan
den have stor betydning.
Såfremt hydraulikolien anvendes under meget høje tryk, må det tages i betragtning at olien får en
højere viskositet.
Eksempelvis øges oliens viskositet til det dobbelte når trykket øges fra 1 bar til 400 bar.
Side 13
Slitagehæmmende egenskaber
For at forbedre oliens evne til at modvirke rivningsslitage mellem hårdt belastede kontaktflader, er
hydraulikolien tilsat et slitagereducerende additiv.
Selv om hydraulik-fabrikanterne anstrenger sig til det yderste for at få de bedst mulige driftsforhold i
hydrauliksystemet, forekommer der ofte en række mindre heldige kontaktforhold som vanskeliggør
hydrodynamisk smøring.
Zinkfrie slitagereducerende additiver har været tilgængelige og har været benyttet i markedet i flere
år. En vigtig faktor, der stadig bliver mere og mere fokus på, er at de zinkfrie slitagereducerende
additiver er mindre miljøbelastende end de zinkholdige. Zink er akut giftig for vandlevende
organismer.
Flere industrivirksomheder, og desuden off-shore installationer, ønsker i dag ikke at benytte

zinkholdige hydraulikolier.
Zinkfrie hydraulikolier giver ingen aske ved afbrænding og kaldes derfor askefrie.
Zinkfrie hydraulikolier kan desuden bruges i virksomhedernes ”grønne regnskaber”.
Iltningsstabilitet
Iltningsstabiliteten er et udtryk for oliens ældningsmodstand.
Når olien kommer i kontakt med ilten som er i luften, starter en kemisk proces.
Hydrokarbonmolekylerne i mineralolien reagerer med ilt og danner forbindelser som organiske syrer,
hydroperoxider og alkoholer.
Iltningsprodukterne kan være seje, klæbrige aflejringer eller lakagtige som blandt andet kan føre til
at ventiler sætter sig.
Iltningsprocessen påvirkes i første række af temperaturen, tilgangen på ilt (luft) og katalyserende

metaller som kobber og jern.
Den ideelle arbejdstemperatur for et hydraulikanlæg ligger mellem 60 – 70°C, og ved denne
temperatur kan en hydraulikolie som indeholder antiiltningsadditiv have en levetid på flere tusinde
timer. Men iltningshastigheden viser et accelererende forløb i forhold til temperaturen, og det kan
siges at den fordobles for hver 8 – 10°C . Ud fra dette kan det igen siges at oliens levetid halveres for
hver 10 grader som olien overstiger ca. 65°C.
Side 14
Luftudskillelse
Mineraloliebaseret hydraulikolier indeholder normalt 7-9 vol.% opløst luft ved atmosfærisk tryk. Så
længe luften er opløst i hydraulikolien, er den af underordnet betydning.
Trykændringer i systemet kan imidlertid føre til at der danner sig frie luftbobler, og konsekvensen
bliver mærkbar i form af støj, upålidelig drift og eventuelle skader på pumper og andre komponenter.
Ved stigende tryk øges muligheden for opløst luft i olien. For eksempel vil en trykstigning fra 1 til 2
bar forøge muligheden for luftopløsning med ca.100%. Foruden opløst luft kan olien under driften
optage finfordelt luft. Dette fænomen betegnes som en emulsion eller kugleskum. Dette fænomen er
altid uønsket.
Uopløst luft er en almindelig årsag til kavitation på sugesiden af hydraulikpumper.
Årsagen til optagelse af uopløst luft kan være utætheder ved sugeledningen, koblinger eller
forurening med anden oliekvalitet med additiver der mindsker hydraulikoliens evne til at udskille luft,
for eksempel motorolie.
På overfladen dannes der skum, og det er en effekt af luftudskillelsen i olien. Olien er imidlertid tilsat
et skumdæmpende additiv som skal forhindre opbygningen af overfladeskum.
Vandseparation
En vigtig egenskab er hydraulikoliens evne til at udskille vand.
Vandforurening kan for eksempel komme fra lækage fra køleren, kondens eller gennem utætte
pakninger.
Vand i hydrauliksystemet kan forårsage korrosion, kavitation i pumper, filterproblemer, øgning af

friktion og slitage og kan desuden indvirke negativt på pakningernes holdbarhed.
Det er vigtigt at frit vand kan drænes fra systemet, og det er et krav at emulgeret vand i
hydraulikolien hurtigt kan skilles ud.
Rust og korrosionshindrende egenskaber
Korrosion kan opstå i hydrauliksystemet når vand er til stede.
Selv små mængder korrosionsprodukter kan få katastrofale følger for et hydrauliksystem.
Hydraulikolier er derfor tilsat antikorrosionsadditiver som skal modvirke korrosion. Risikoen for
korrosionsangreb mindskes desuden hvis man forsøger at forhindre vandindtrængning og sørger for
at systemet drænes regelmæssigt.
Side 15
Elastomerkompatibilitet (Tætningsmaterialer)
Et vigtigt krav til hydrauliske olier er at de skal være forenelige med tætningsmaterialer og
hydraulikslanger. Det optimale for at hydrauliksystemet skal holdes tæt er en moderat svelling
(2%). Slange- og pakningsproducenterne bør altid kontaktes hvis man er i tvivl om hydraulikolien er
egnet i hydrauliksystemet.
Et af de almindeligste materialer i slanger (indvendigt) og pakninger er nitrilgummi (NBR).

Der findes mange andre materialer som benyttes i hydraulikanlæg, bl.a. fluorgummi ( FPM med
handelsnavn Viton),
Uegnede (-) og egnede (+) pakningsmaterialer til mineralske hydraulikolier
- Naturgummi Polykloropren (Neopren)

Isobutylen-isopropen
+ Akrylnitrilgummi (Nitrilgummi)
Polysulfuriseret ethylen
Fluor-elastomer (Viton)
Rigtigt valg af hydraulikolie
For at træffe et rigtigt valg af hydraulikolie bør der fremskaffes så udførlige oplysninger om systemet
som muligt.
Faktorer som skal vurderes er:
 I hvilket temperaturområde skal systemet arbejde?

 Hvad er øvre og nedre viskositetsbegrænsninger?
 Fabrikanternes anbefalinger med hensyn til de mest kritiske komponenter (særlig de
hydrauliske pumper).
 Eventuelle specielle krav med hensyn til smøreegenskaberne i forbindelse med nogle af
komponenterne.
 Eventuelle begrænsninger for nogle af systemets konstruktionsmaterialer, for eksempel
tætninger.
 Er det et krav at olien skal være bio - nedbrydelig?
En hydraulikolie skal kunne klare alle sine specielle arbejdsopgaver og helst med en god
sikkerhedsmargin. Selv om økonomien er vigtig, vil det ofte ikke være lønsomt at vælge den olie der
kun opfylder pumpeproducenternes minimumskrav.
Valget er hver gang afhængig af hvad det koster at købe en lidt bedre olie og hvilke fordele der opnås
i form af mindre slitage og større driftssikkerhed.
Side 16
Urenheder
Formålet
At kravet om en bestemt minimumsrenhed i hydraulik- og smøreolievæsker opfyldes. Jo renere et

system er, desto længere levetid kan der forventes af olien og komponenterne. En veldefineret
renhed og effektiv filtrering er derfor af største vigtighed.
Urenheder
Vi skelner mellem tre væsentlige forureningskilder:
1. Urenheder opstået under montage = montagesnavs

2. Urenheder tilført fra ny olie = oliesnavs
(ny olie er ikke det samme som ren olie)
3. Urenheder opstået under drift = driftssnavs
Disse typer snavs skal fjernes fra anlægget for at opnå den længst mulige levetid.
Ca. 80% af alle fejl i hydraulik- og smøreolieanlæg skyldes olieproblemer, og heraf ca. 60% at olien er
mere forurenet end komponenterne kan tåle. En olieprøve kan vise, hvordan forureningen er i
forhold til komponentkravet.
Ny olie skal derfor altid forfiltreres inden påfyldningen. Det er den svageste komponent i
maskinen/anlægget, der afgør renhedskravet.
Ved nye maskiner/anlæg vil en olieanalyse ved opstart og en efter ca. 100 timer vise, om systemets
filtrering kan sikre passende renhed, eller om der er en unormal slitage, der vil kunne give
driftsproblemer eller havari.
Fejlårsag
Ca. 60% af alle fejl/havarier skyldes oliens indhold af partikler, vand og anden forurening.
Udtagning af olieprøver
Inden en olieprøve tappes, skal maskinen/anlægget have kørt så længe, at den/det har normal
driftstemperatur.
Vær omhyggelig med renligheden i forbindelse med prøveudtagningen, således at støv m.v. ikke
medtages, idet sådanne faktorer influerer på resultatet.
Side 17
Udtagning – dynamisk
 Målelynkobling og -slange.
 Special prøveudtagningshane på returrør.
 Manometerventil (manometertilslutning).
Prøveudtagning - dynamisk
 Lad ca. 1-1,5 l olie løbe ud i en dunk eller lignende. Olien kasseres eller hældes tilbage i tank.
Uden at afbryde strålen fortsættes prøveudtagningen.
 Tag skruelåget af prøveflasken – umiddelbart før, der skal fyldes olie i.
Flasken føres ind i strålen og fyldes. Det er vigtigt, at påfyldningen højest andrager 75% og
mindst 50% af prøveflaskens volumen.
 Træk flasken ud og sæt skruelåget på, før oliestrømmen afbrydes.
 Hvis udtagningen afviger væsentligt fra ovennævnte – skriv det i “Bemærkninger” på selve
flaskens etikette.
Side 18
Udtagning – statisk fra tank
 Med hævert fra tank (ca. 1/3 fra tankbund).
Olieprøven
Olieprøven udtages i specielt rene flasker.

Det er vigtigt, at prøven udtages fra arbejdende maskiner/anlæg, som er driftsvarme.
Side 19
Tilstandskontrol
Olieanalyser er væsentlige til vurdering af maskinens/anlæggets tilstand.

Olieprøven skal udtages, medens maskinen/anlægget er i drift.
Løbende kontrol
Løbende kontrol af partikelindholdet giver maskinen/anlægget:
 Større driftssikkerhed - lang levetid.

 Øget effektivitet - bedre økonomi.
 Nedsat olieforbrug - bedre miljø.
Kun når maskinen/anlægget kører, tjenes der penge.
Der bør udtages olieprøver minimum 3 gange om året, for at en løbende kontrol er effektiv.
Side 20
Anbefalede renhedsgrader og filterniveauer
Det efterfølgende skema er kun retningsgivende, men rammer efter vor erfaring rigtigt,
og de krav, der er stillet, kan opfyldes ved en god opstart og valg af rigtig filtrering.
De renhedskrav, der opgives, er, hvad man kalder, alarmgrænser, dvs. at en større forurening giver
driftsforstyrrelser.
Valg af renhedsgrad
Når renhedsgrad for et hydraulisk system skal vælges, vil det være den/de komponenter, der har det
fineste krav, der vil bestemme renhedskravet til hele systemet.
Erfaringsgrund
Erfaringer viser at svinger forureningen så meget i systemer, at man, for at overholde

komponentkravene, skal vælge filtre, som kan balancere forureningsgraden noget lavere. Hvis fineste
komponentkrav er ISO 4406 - 11218 kl. 20/18/15 (NAS 1638 kl. 9), bør man fx vælge filtrering, der
kan balancere forureningen i væsken på ca. ISO 4406 - 11218 kl. 18/16/13 (NAS 1638 kl. 7).
Dette skal naturligvis vægtes med krav til driftssikkerhed, driftsstopomkostninger, levetid o.s.v.
Side 21
Sådan læses og omsættes en partikelanalyse
Tabel for ISO 4406
Aflæsning for ISO 4406 og 11218
Eksempel:
100 ml olie presses gennem en automatisk partikkeltæller.
Antallet af partikler der blev opmålt >2 μm, >5 μm og >15 μm er plottet på kodeskemaet, her til
venstre og kodetallene kan aflæses i højre kolonne.
Side 22
448310 >2 μm giver klassificering 19

Renhedskoden er således 19/17/14.
For ISO 4406-1999 opnås renhedskode 20/17/14 ved 4, 6 og 14 μm.

Baseret på NIST-støv til kalibrering.
Tabel for NAS 1638

Næsten samme metode anvendes ved NAS 1638 klassificering som ved ISO bortset fra at der normalt
kun opgives et renhedskodetal i dette tilfælde NAS klasse 9.
Side 23
Maskines levetid
Maskiners driftssikkerhed og levetid bestemmes i høj grad af hydraulik- og smøreoliens tilstand.

Olieanalyser kan bruges som en kontrol af maskinens helbred.
Mange havarier forhindres ved at analysere oliens indhold af fremmede partikler og vand.
Ved opstart af en maskine er det især vigtigt at sikre oliens renhed, idet snavs er årsagen til ca. 80%
af alle fejl i hydraulik- og smøreoliesystemer, og ved opstart er snavsproduktionen størst i en
maskine.
Ud fra en olieprøve kan risikoen for havari vurderes ved at analysere indhold af partikler, som
produceres af maskinens bevægelige dele.
Bliver en maskine startet med rene smøre- og hydrauliksystemer, bliver levetiden med sikkerhed
også lang.
I samarbejde med Dem kan vi være med til at forbedre dansk erhvervslivs produktion og sikkerhed.
Det er kun når maskinen kører, den tjener penge!
Side 24
Off-line rensning ved havari og større forurening:
Ved havari og større forurening af maskiner/anlæg vil olien indeholde store mængder
urenheder.
Ved off-line rensning spares der på systemfiltrene. Systemfiltrene kan ikke tage så megen snavs og er
væsentlig dyrere i brug end off-line filtre.
Ved en off-line filtrering opnås en effektiv filtrering af olien uden at belaste systemfiltrene unødigt.
Off-line filtrering sker i et uafhængigt filtreringskredsløb med konstant væskestrøm uden
tryksvingninger, hvilket sikrer optimal filtreringseffekt.
Side 25
Temperatur
Temperatur historie
I industrielle processer er temperaturudvidelsen en væsentlig faktor, som i lukkede systemer også

påvirker trykforholdene. I kemiske og biologiske processer er den rette temperatur afgørende for, at
forløbet bliver som ønsket. Processerne kan også være eksoterme, d.v.s. selv udvikle varme, hvilket
gør en overvågning eller regulering extra nødvendig.
Den grundlæggende temperaturskala er den absolutte eller termodynamiske og måles i °K (grader

Kelvin). Enheden er defineret som 1/273,15 af den termodynamiske temperatur ved vandets
triplepunkt, d.v.s. det punkt hvor is, flydende vand og vanddamp befinder sig i ligevægt. Kelvin
skalaen har et absolut nulpunkt, som er den teoretisk lavest opnåelige temperatur, idet molekylernes
dynamiske energi er blevet lig med nul.
I praksis anvendes 2 empiriske temperatur- skalaer: Celsius – °C, i engelsktalende lande ofte kaldet
Centigrades – og Fahrenheit - °F -, som fortsat er den mest anvendte enhed i USA. 1°C er defineret
som 1/100 af forskellen mellem temperaturerne ved vandets koge- og fryse-punkt.
Ole Rømer, 1644-1710
Ole Rømer, der som videnskabsmand nok er bedst kendt for sin opdagelse af ”lysets tøven”, altså at
lys udbreder sig med en konstant fart - konstruerede også termometre og var den første, der
benyttede vands frysepunkt og vands kogepunkt som fixpunkter.
I 1692 konstruerede han en temperaturskala, hvor han satte vands frysepunkt til 7,5 grader og vands
kogepunkt til 60 grader, og i 1702 fremstillede han termometre med denne skala, hvor han brugte en
blanding af vand og alkohol som termometer-væske.
Rømer fortalte imidlertid ikke nogen om sin opfindelse, og da Fahrenheit i 1708 var i København og
besøgte Rømers laboratorium, så han Rømers termometre og blev inspireret til selv at konstruere et
termometer efter samme princip, men Fahrenheit brugte kviksølv som termometer-væske. Det blev
Fahrenheits kviksølvtermomter, der blev kendt, og derfor fik Fahrenheit – lidt uberettiget – æren for
at være den første, der konstruerede et termometer med vands fryse- og kogepunkter som
fixpunkter.
Side 26
Gabriel Daniel Fahrenheit, 1686-1736
Fahrenheit konstruerede omkring 1714 en temperaturskala, som i dag bærer hans navn. Som den
første benyttede Fahrenheit kviksølvtermometre i stedet for sprittermometre. Som det ene af de to
fixpunkter for skalaen benyttede han temperaturen i en kuldeblanding af is, vand og kogesalt, hvor
temperaturen blev fastsat til 0°F, og som det andet benyttede han temperaturen i munden på en
sund og rask person.
Temperatur her blev sat til 96°F. På denne måde er vands frysepunkt blevet 32°F og vands kogepunkt
212°F. Senere benyttede han vands frysepunkt og vands kogepunkt som de to fixpunkter.
René Antoine Ferchault de Réaumur,1683–1757
Fransk fysiker, der opfandt et alkohol-termometer i 1731. Han har også lagt navn til Reamur-
temperaturskalaen, hvor vands frysepunkt er 0°R og vands kogepunkt er 80°R.
Anders Celsius, 1701-1744
Svensk astronom, født i Uppsala, hvor han i 1730 blev professor i astronomi. Celsius konstruerede i
1742 en temperaturskala, hvor vands kogepunkt var 0°C og vands smeltepunkt 100°C. Først 6 år efter
Celsius' død blev der byttet om på de to fixpunkter, så de svarer til dem, vi anvender i dag.
Lord Kelvin (William Thomson), 1824-1907
Kelvin udviklede dele af den kinetiske molekylteori og varmeteoriens anden hovedsætning. Det førte
til, at Kelvin foreslog indførelse af den absolutte temperaturskala. Han foretog også en bestemmelse
af det absolutte nulpunkt.
Side 27
Temperatur enheder
Oversigt
Enheder for Varme & Omregning / Størrelsessammenligning
Måleenhed Fork. Måleenhed Fork.
1° Celsius 1° C = 9 / 5 grader Fahrenheit 9 / 5° F
1 Kelvin 1K
0,8 grad Réaumur 0,8° R
1° Fahrenheit 1° F = 5 / 9° Celsius 5 / 9° C
5 / 9 grader Kelvin 5/9K
0,44444... grader Réaumur 0,44° R
1 Kelvin 1K = 1° Celsius 1° C
9 / 5 grader Fahrenheit 9 / 5° F
0,8 grader Réaumur 0,8° R
Lunken = Så'en omkring stuetemperatur
1° Réaumur 1° R = 1,25 grader Celsius 1,25° C
1,25 grader Kelvin 1,25 K
2,25 grader Fahrenheit 2,25° F
Temperatur = Se nedenfor
Bemærk at skalastørrelsen for Celsius & Kelvin er lige store.
Celsius
Temperatur skala foreslået af den svenske astronom & fysiker Anders Celsius.
I 1942 foreslog han at dele termometerskalaen i 100 grader mellem vandets fryse- og kogepunkt. 0
grader ved frysepunket og 100 ved kogepunktet
0° Celsius svarer til 32° Fahrenheit
Omregning fra Celsius til Fahrenheit sker ved at mutiplicere med 9/5 (9 femtededele) og så addere
32.
Eksempel, 24 grader til Fahrenheit:
24 x 9/5 = 216/5 = 43,2
43,2 plus 32 = 75,2
Resutat: 75,2 grader Fahrenheit
0° Celsius svarer til 273,15 Kelvin
Side 28
Fahrenheit
0° Fahrenheit svarer til -17,8° Celsius

32° Fahrenheit svarer til 0° Celsius eller 273,15 Kelvin
Omregning fra Fahrenheit til Celsius sker ved fradrag af 32 og så mutiplicere med 5 / 9 (5 niendedele)
Eksempel, 75 grader til Celsius:

75 minus 32 = 43
43 x 5/9 = 215/9 = 23,888...
Resutat: 23,888 grader Celsius
Omregning fra Fahrenheit til Kelvin sker ved fradrag af 305,15 og så mutiplicere med 5 / 9 (5
niendedele)
Kelvin (Det absolute nulpunkt i universet er 0 Kelvin)
Temperaturangivelse / varmegrad.
0 Kelvin = -273,15° Celsius.
+273,15K svare til 0° Celsius (frysepunktet for rent vand).
Omregning fra Kelvin til Fahrenheit sker ved at mutiplicere med 9/5 (9 femtededele) og så addere
305,15
Réaumur
Temperaturangivelse / varmegrad.
8 grader Réaumur = 10 grader Celsius.
8 grader Réaumur = 10 grader Kelvin.
1 grad Réaumur = 2,25 grader Fahrenheit.
Side 29
Hydrauliske filtre
Placering
Filternavne
Filtrene benævnes ud fra deres placering i det hydrauliske kredsløb.
Trykfilter
dP
Returfilter
Luft og påfyldningsfilter
Offline filter
Sugefilter
Side 30
Filtrenes opgave
For at sikre oliens renhed, er hydrauliske anlæg forsynet med filtre.

Disse skal holde oliens forurening under et niveau, der er lig med eller under minimumskravet.
Udskiftning af filtre
Filtre skal renses eller udskiftes når det er nødvendigt eller senest efter foreskrevne intervaller.
Ved udskiftning anvendes den filtertype som er angivet af fabrikanten, således at kravet til max
forureningsgrad overholdes.
Sugefilter
Sugefiltre er anbragt på pumpens sugeside, og har et begrænset trykfald, maks. 0,5 bar ved max flow,
på grund af kavitationsrisikoen.
Derfor har disse filtre en porestørrelse fra 100 til 150 μm.
Symbol
Side 31
Trykfilter
Et trykfilter anbringes umiddelbart efter pumpen, således at olien filtreres, inden den kommer ud i
systemet.
Maskevidden er normalt mellem 3 og 10 μm.
Huset til trykfiltret skal kunne tåle det højeste tryk i systemet, herunder eventuelt trykstød.
dP
Side 32
Returfilter
Dette filter anbringes på returledningen umiddelbart før tanken. De fleste anlæg er forsynet med
dette filter i stedet for et trykfilter, da filterhuset kun skal stå for et begrænset tryk, ca.10 til 12 bar,
er det ikke så dyrt som et trykfilter.
Maskevidden er normalt mellem 10 og 40 μm.
Tankmonteret returfilter
Luft- og påfyldningsfilter
Luftfilter anbringes på tanken for at filtrere »åndeluften« til en renhed svarende til systemkrav.
Påfyldningsfilteret bestå af et net, hvor maskevidden er 100 til 200 μm.
Dog er luftindtagets filter normalt mellem 3 og 5 μm.
Side 33
Offline filter
Funktion
Disse filtre, som er meget store, er monteret med en lille pumpe (max 5 liter pr min.) således, at de
suger direkte fra tanken, sender olien gennem filtret og tilbage til tanken.
Denne proces, som kører døgnet rundt, er i stand til at rense olien til en meget lav forureningsgrad.
Dette nedsætter anlæggets fejlsekvens betydeligt.
Princip for offline filtrering
Side 34
Hydrauliktank
Generelt
Tanken har blandt andet følgende funktioner:
 Beholder for olien

 Køler
 Setling af urenheder
 Luft- og vandudskiller
 Fundament for pumpe, el-motor m.m.
Dimensionering
Tanken bør placeres således, at skueglas, filtre, påfyldningsdæksel, luftfilter og aftapningshane m.m.
er lettilgængelige for daglige eftersyn.
Tankens dimensionering og form er især vigtig for oliens afkøling.
Dens størrelse fastsættes derfor til at rumme ca. 3 til 4 gange pumpens kapacitet pr. minut. Hvis man
fremstiller tanken med skilleplader øges køleeffekten, og derved kan tanken gøres mindre.
Side 35
På hydrauliske køretøjer ønskes så lille en tank som muligt derfor er der indbygget en køler i
anlægget.
For at øge udskilning af den luft, der altid er i olien, kan man anbringe et groft metalvæv med ca. 25
til 50 μm på skrå ved returledningen.
Såvel suge- som returledning skal afskæres skråt, og enderne bør placeres ca. 2 til 4 gange rørets
diameter over tankens bund.
Af hensyn til den årlige »hovedrengøring« skal tanken forsynes med store aftagelige dæksler således,
at man let kan få adgang til indvendig rengøring.
Køle – og varmeflader
Da oliens viskositet er meget temperaturafhængig, kan det under visse driftsbetingelser være
nødvendigt, at køle olien eller tilføre varme.
Oliekøler
Olievarmer
Side 36
Rør, slanger og fittings

Generelt
Anvendelse
Der må kun anvendes typer, der er beregnet til hydraulik, og som passer til anlæggets prøvetryk.
Rør
Krav til hydraulikrør
Rør, der anvendes i hydraulikanlæg, er normalt stålrør.

Rørene skal være koldttrukne, sømløse og af kvalitet efter DIN 2391.
Bukning af rør
Radius på bukningen bør være 2,5 til 3 gange udvendig rørdiameter.

Der bør altid anvendes bukke værktøj.
Dimensionering
Rørdimension vælges ud fra rørets anvendelse, om det er til suge-, tryk- eller lækolierør, og ud fra
oliemængden.
Dimensionen beregnes ved hjælp af nomogrammet ”Beregning af rørdiameter”samt nedenstående

tabel, som viser sammenhængen mellem rørets dimension og arbejdstrykket.
Side 37
Side 38
Slanger
I hydraulikanlæg anvendes ofte slanger.

Slangerne skal monteres, så de ikke udsættes for overbelastning, i henhold til nedenstående.
I slangeledninger kan der forekomme længdeændringer på 2% - 4% under arbejdstryk. Derfor bør

installeringen ske med nedhæng eller bue.
Slangeledninger må ikke installeres, hvis de er vredet.

Bøj ikke slangeledninger for meget – brug bøjningsfittings.
Vær opmærksom på mindste bøjningsradius.
Tag hensyn til slaget i tilfælde af slagbevægelse.
Beskyt lange ledninger mod ydre beskadigelser.
Side 39
Fittings
Fittings kan opdeles i rør-, slange- og komponent fittings.
Rørfittings
Rørfittings kan deles i skærerings-, klemrings-, konus- og planfittings.
Slangefittings
I princippet er der 2 slags slangefittings, fittings til i skruning og presfittings. Fittings til at skrue ind i
slangen er det nemmeste, da der kun skal bruges almindeligt værktøj, men de er kun beregnet til
moderat tryk.
Presfittings kræver et speciel presseværktøj, og man skal være opmærksom på pressemålene, som
kan være forskellige fra et fabrikat til et andet.
Fittings for komponenter
Fittings for komponenter adskiller sig først og fremmest fra hinanden ved den måde, de tætner mod
komponenten.
Eksempler på fittings med pakninger
 Fittings til kobberpakning med eller uden anslåning.

 fittings med skærekant som skal smøres med et smøremiddel.
 fittings med skærering og plasttætning til høje tryk.
 fittings med læbering som ikke kræver stort tilspændingsmoment.
 fittings med O-ring hvor alt skal smøres med et smøremiddel.
Generelt
For alle typer af fittings bør fabrikantens anvisninger følges.
Side 40
Klemringsfittings
Side 41
Sådan virker klemringsfittings
Klemringsfitting består af en omløber, bageste klemring, forreste klemring og krop, og den monteres
og virker på følgende måde.
1. Rørenden indføres i den helt samlede fitting, til den ligger an mod skulderen i fittingen.
2. Omløberen tilspændes med 1-1/4 omgang yderligere fra fingerstramt. Under denne
tilspænding sker en række forskellige bevægelser inde i fittingen i en planlagt rækkefølge.
På grund af gevindets stigning bevæges omløberen fremad og presser samtidig den bageste klemring
fremad.
Den bageste klemring skubber den forreste med frem.
Den forreste klemring tvinges indad af den konusformede åbning i fittingens krop.
Den forreste klemring optager slækket mellem indersiden af kroppen og ydersiden af rørenden.
Som forreste klemring bevæger sig fremad og indad, løftes dens bagkant af den bageste klemring, så
ringen tætner mod konussen i kroppen,
Som modstanden øges, fordi mere rør deformeres og kontaktfladen mellem åbningen i kroppen og
forreste klemring bliver større, drives den bageste ring indad og skaber et hold eller greb mere am
roret.
Gennem denne 1- 1/4 omgangs tilspænding har omløberen bevæget sig 1.6mm (1/16”) fremad
(afhængig af gevindstørrelse). Indenfor denne 1.6mm (1/16”) bevægelse har tætnings- og
fastgørelsesprocessen fundet sted.
Normal monteringsprocedure
Klemringsfittings leveres komplet samlet, fingerstramt og klar til øjeblikkelig brug. Adskilles en fitting
for brug, er der risiko for, at snavs eller fremmedpartikler trænger ind i og forårsager utætheder.
Klemringsfittings monteres i tre enkle trin, som vist i figurerne.
Side 42
Trin 1
Sæt røret i klemringsfittingen. Vær sikker på, at røret ligger helt an mod skulderen i kroppen, og at
omløberen er drejet fingerstramt.
Trin 2
Inden omløberen tilspændes sættes et mærke på denne i "kl. 6".
Trin 3
Kroppen fastholdes nu med en nøgle og omløberen drejes 1-1/4 omdrejning*.
Side 43
Hold øje med, at mærket på omløberen beskriver en hel omdrejning og fortsæt herefter til "kl. 9"
mærket.
Ved at sætte et mærke på omløberen i "kl. 6" set fra din synsvinkel, vil der ikke være nogen tvivl om
startpositionen. Nar der så drejes 1-1/4 omdrejning* om til "kl. 9" er det let at se, at fittings er blevet
korrekt tilspændt.
Brug af målelæren (1-1/4 omdrejning* fra fingerstramt) vil sikre, at samlingen er udført korrekt.
Hvordan målelære benyttes
Målelærer er udviklet for at give montøren eller kontrollanten et værktøj til at kontrollere, om en
fittings er tilspændt tilstrækkeligt. De er specielt velegnede i situationer, hvor adgangsforholdene har
gjort tilspænding besværlig eller i situationer, hvor utilstrækkelig tilspænding kan forårsage fare for
omgivelserne eller medføre store følgeomkostninger.
Målelærer indsættes mellem omløberen ag kroppen på en klemringsfittings efter tilspænding. Hvis

målelæren kan komme i bund i mellemrummet, er fittings ikke tilspændt korrekt.
Målelæren kan komme Målelæren kan ikke kamme i bund

i bund i mellemrummet. i mellemrummet mellem
Fittings er ikke tilspændt omløberen ag krappen.
Side 44
Målelære til forskellige størrelser
Genmonteringsvejledning
Sammenkoblinger kan demonteres og genmonteres adskillige gange. Den samme pålidelige og

lækfrie tætning kan opnås hver gang, forbindelsen genmonteres.
1. Fitting vist i demonteret stand.
2. For røret med den formonterede klemring ind i fittingkroppen, indtil den forreste klemring
ligger an mod sædet.
Side 45
3. Spænd omløberen med håndkraft. Med en nogle spændes omløberen videre frem til dens
oprindelige position. En forøget modstand vil kunne mærkes ved den oprindelige position.
Herefter tilspændes yderligere en anelse med nøglen. (De mindre rørstørrelser vil kræve
mindre tilspænding for at nå den oprindelige position end de større rørstørrelser.
Vægtykkelsen vil også have indflydelse på tilspændingen).
Side 46
Parker A - lok
Swagelok
Side 47
Bukning og montering af rør
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Montagevejledning
De krav der stilles til installationer for instrumentrørlægning er stigende med hensyn til korrekt
montage og renlighed, ikke mindst i Offshore installationer.
Installationerne er underlagt de forskellige klassifikationsselskabers vejledning og forskrifter.
Den korrekte udførte montage omhandler følgende:
Korrekt placering af komponenter
Korrekt placering af rørføring
Korrekt valg af materiale
Korrekt valg af rørdimension
Korrekt valg af samlemetode
Korrekt valg af oplægning og fastgørelse
Korrekt rengøring (Flushing)
Korrekt trykprøvning
Montage.
De af leverandøren medsendte montagevejledninger skal altid følges
Side 57
Komponenter
Normalt vil komponenterne være placeret af andre leverandører, men ellers skal placeringen være
reparations og betjeningsvenlige.
Rørføring:
Alle rør bør så vidt mulig bukkes både med hensyn til antal samlinger (mulighed for utætheder) og,
hvis der er strømning, med hensyn til tryktab som vil give misvisninger til målestedet.
Rørene må ikke forhindre vedligeholdelse af andre installationer, eller dække for aflæsning og
justering. Det er ligeledes en fordel hvis man har et let overblik over installationen. (Systematik)
Materiale, dimension, samlemetode.
Disse ting er normalt givet af konstruktøren.

Korrekt rengøring (Flushing)
Det er af stor betydning for systemets pålidelighed og driftssikkerhed at de rør der er anvendt til
montage er rengjort i henhold til de normer der er givet af lovgivning og klassifikationsselsskaber
samt producenter.
Det kan have store mekaniske og menneskelige følger hvis dette ikke er overholdt!!
Hvis det er hydraulikolieanlæg skal ISO 4406 (1999) eller NAS 1638 overholdes.
Pneumatikanlæg skal ligeledes renses for partikler og vand.
Ved hydrauliske anlæg foregår rengøringen først med en fnugfri klud vredet med rensevæske som
trækkes gennem røret, eller en skumgummi prop vædet med rensevæske som blæses gennem røret
indtil de er fri for synlig snavs, og derefter flushes rørene med renseolie indtil det stillede krav er
opfyldt.
Pneumatiske anlæg foregår grundrengøringen på samme måde, men derefter blæses rørene
igennem med kvælstof (Nitrogen). For at fjerne fugtighed, nitrogen kan også anvendes hvis
væskebærende rør har været udsyret efter svejsning.
Trykprøvning.
Ved offshoreanlæg skal trykprøvningen foretages med 1.5 gange driftstryk samt stødtrykprøvning.
Onshore 1.3 gange anlægstryk gerne med stødtrykprøvning.
Side 58
Trykbegrænsningsventiler
Anvendelse
I et hvert hydrauliksystem skal der være mindst en trykbegrænsningsventil (sikkerhedsventil), som

leder oliestrømmen
tilbage til tanken, så systemet ikke sprænges. Disse kan være udført som direkte – eller indirekte
styrede (pilotstyrede) ventiler.
Direkte styrede
Funktion
Fjederen, som indstilles trinløst på håndtaget, trykker keglen mod sædet. Olietrykket presser op mod
keglen med en kraft F = tryk gange areal.
Når denne kraft bliver lige så stor som kraften fra fjederen, løftes keglen fra sædet, og der åbnes til
tanktilslutningen.
P T
Symbol
P T
Side 59
Indirekte styrede
Karakteristik
Den direkte styrede trykbegrænsningsventil har en stejl karakteristik, fordi der er stor forskel på
længden af fjederen ved lukket – og ved fuld åben ventil.
Hvorimod den pilotstyrede opfylder kravene, til at kunne styre trykket ved store oliemængder
næsten uafhængig af fjederen.
bar
Pe Direkte styret
Indirekte styret
Pe1
l/min
Q
Symboler
P
P T
Komplet symbol Forenklet

symbol
Side 60
Funktion
Når systemtrykket overstiger pilotventilens indstillingstryk, åbner denne, og trykket i kamret over
hovedventilen bliver nu holdt på en fast værdi. Stiger trykket yderligere opstår der et trykfald over
hovedventilen, som derved åbner.
Der strømmer nu ca. 0,5 til 2 l/min gennem begrænserdysen, som holder pilotventilen åben. Resten
af pumpeolien strømmer gennem hovedventilens åbning til tank.
Når trykket falder, lukker først pilotventilen derefter hovedventilen, der sker en dæmpet lukning af
hovedventilen på grund af efterfyldedysens begrænsning af oliestrømen til fjederkamret.
Ventilen har hurtig åbning og dæmpet lukning.
Karakteristik
Venting
Kanalen, mrk. X (kaldes også V for venting), kan tilkobles en

fjernstyreventil eller en 2/2- retningsventil.
Side 61
P T
X Y
Fjernstyrede trykbegrænsningsventiler
Aflastning af trykventil
T
P
T
V P
Side 62
Fjernstyring af trykventil
T
P
T
V P
Totrykssystem
T
P
T
V A B P
Side 63
Totrykssystem med aflastning
160 bar 50 bar
T T
P
P
A B
b a
P T
Side 64
Retningsventiler
Generelt
I alle hydrauliske systemer indgår der ventiler for styring af de enkelte funktioner.
Retningsventiler benyttes for at bestemme retningen på en cylinders bevægelse eller en motors

omdrejning.
Benævnelse:
Ventilerne benævnes efter hvor mange tilslutningsporte og stillinger de har. En ventil med 4 porte og
3 stillinger kaldes en 4/3 retningsventil, og en med 3 porte og 2 stillinger en 3/2 retningsventil.
Symbol
Der tegnes et kvadrat for hver stilling, som glideren kan stilles i.
I den viste ventil er der tre stillinger 0, I, II.
Hvert kvadrat viser, hvilke forbindelser der er mellem portene i den aktuelle stilling.
Fjedrene i hver side viser, at glideren er fjedre centreret.
I 0 II
A B
P T
Aktiveringsformer
Mekanisk Håndtag
Hånd Manuel
Vippearm Mekanisk
Fjeder Hydraulisk
Hydraulisk Elektrisk
Pneumatisk
Side 65
Gliderventil
Funktion
De meste almindelige retningsventiler er bygget op som en gliderventil og kan fås som små direkte
styrede til meget store pilotstyrede ventiler.
Funktionen i en gliderventil er meget enkel.
Ved at forskyde glideren i huset åbnes og lukkes der for nogle kanaler, og forskellige tilslutningsporte
bliver sat i forbindelse med hinanden.
Da det er en stålglider i et stålhus, vil der altid være en vis tolerance og dermed en lækolie.
Symbol for 2/2-retningsventil
lukket
3/2-retningsventil
1. 1 Hus
2. 2 Glider
3. 3 Returfjeder
4. 4 Tryktilslutning (P)
5. 5 Tanktilslutning (T)
6. 6 Cylindertilslutning (A)
7. 7 Lækolietilslutning (L)
Side 66
T P
3/3-retningsventil
1. 1 Hus
2. 2 Glider
3. 3 Centreringsfjeder
6. 6 Cylindertilslutning (A)
P T
Side 67
4/2-retningsventil
1. 1 Hus
2. 2 Glider
3. 3 Gliderlås
6. 6 Cylindertilslutning (A og B)
A B
P T
(spærret midterstilling)
A B
P T
Side 68
Magnetstyret retningsventil
Som det fremgår af tegningen af en magnetstyret retningsventil, vil ventilglideren centreres af de to
returfjedre, og der er spærret mellem P, T, A og B.
Når venstre el-spole (b) aktiveres, bliver glideren skubbet til højre, hvorved olien strømmer fra P til B
og fra A gennem boring i ventilhus til T.
Når højre el-spole (a) aktiveres, skubbes glideren til venstre, hvorved olien strømmer fra P til A og fra
B til T.
A B
-aktiveret
-x
P T
Side 69
Eksempel på symboler for ventiler
Eksempler på portforbindelser
når glideren skifter stilling
Side 70
Retningsventil med el-aktiveret forstyreventil (Pilotventil)
Funktion
Ved spænding på spole a skubbes pilotventilens glider mod højre, herved åbnes for styreolien fra x-
tilslutningen, som strømmer via pilotventilens B-port til højre side af hovedglideren.
Denne skubbes til venstre, herved dannes forbindelse fra P-tilslutningen til hovedventilens A - port.
Komplet symbol
A B
a 0 b
0
a b
x x
P X Y T
Forenklet symbol A B
a 0 b
a b
X P T Y
Side 71
Mængdereguleringsventiler
Generelt
Anvendelse
Til hastigheds regulering af cylindre og motorer.
Beregning
Et stempels hastighed i m/s, eller en motors omdrejningstal i omdr./min, er bestemt af

fortrængningen og den tilførte oliemængde.
Stempelhastighed er lig oliestrøm divideret med stempelareal.
Motoromdrejningstal er lig oliestrøm divideret med fortrængning.
Se ”Formler for fysiske størrelser”.
Mændereguleringsventiler
Mængdereguleringsventiler anvendes oftest til at påvirke handleorganers (cylindre, motorer)

hastighed.
Dette sker ved i ventilen at ændre gennemstrømningstværsnittet.

Svarende til deres egenskaber kan man inddele ventilerne i:
a) almindelige drøvleventiler
b) kompenserede mængdereguleringsventiler
Gennemstømningsmængden i ventilerne i gruppe a vil altid være trykafhængig, og kan være

viskositets afhængig eller ej, afhængig af drøvlestedets udformning. I gruppe b er ventilerne altid tryk
uafhængige og kan som ventilerne i gruppe a være viskositets afhængige eller ej.
Side 72
Drøvleventiler
Drøvleventiler anvendes typisk til mængderegulering på steder, hvor man har en konstant
arbejdsmodstand (konstant tryk efter ventilen) eller på steder, hvor en varierende belastning er
ønskelig eller ingen rolle spiller.
Den praktiske udformning af drøvleventiler kan variere en del, men ofte anvendes nåleventiler på
grund af denne ventiltypes gode reguleringsegenskaber.
Side 73
Trykkompenserede mængdereguleringsventiler
Ved kompenserede mængdereguleringsventiler søger man, som navnet antyder, at kompensere for
de variationer i gennemstrømningen, som ændringer i olieviskositet og trykfald over drøvlestedet
uvægerligt vil medføre. Med hensyn til variationer i olieviskositet søges deraf følgende ændringer i
gennemstrømningsmængden kompenseret ved at gøre drøvlingen så skarpkantet (kort) som muligt.
Strømningsvariationer som følge af varierende trykfald over drøvlinger kompenseres ved hjælp af en
form for reguleringsglider indbygget i ventilen.
Herved opnås ventiler, der indenfor visse grænser giver konstant oliestrøm selv ved varierende
belastninger på cylinder eller motor og ved varierende oliemængder fra pumpen. Normalt taler man
om to typer for kompenserede mængdereguleringsventiler.
 tovejs trykkompenseret mængdereguleringsventil

 trevejs trykkompenseret mængdereguleringsventil
Side 74
Tovejs - Trykkompenseret mængdereguleringsventil
Princippet i en tovejs trykkompenseret mængdereguleringsventil fremgår af diagrammet.

For at modvirke indflydelsen fra tryksvingningerne i systemet, må man sørge for, at der altid er den
samme trykdifferens over drøvlingen (A = P2 - P3). Dette opnår man med kompensatoren, der er en
reguleringsglider, der danner et bevægeligt drøvlested.
En fjeder trykker kompensatoren i åbneretningen og holder den i udgangsstillingen, når ventilen ikke
gennemstrømmes. Fjederkraften på kompensatoren svarer til den kraft 10 bar vil frembringe på
arealet A3.
Strømmer der olie gennem ventilen udøver trykkene på arealerne A2 og A3 hver for sig en kraft på
kompensatoren. Trykket P2 før drøvlingen virker via en styreledning på arealet A2, og trykket P3
efter drøvlingen virker via en styreledning på fladen A3.
Side 75
På kompensatoren virker nu følgende kræfter:

 i åbneretningen : Ff + P3 X A3
 i lukkeretningen : P2 x A2
I reguleringsstillingen, altså når ventilen gennemstrømmes befinder glideren sig i kraftmæssig

ligevægt. Ligevægtsbetingelse: P2 x A2 = P3 x A3 + Ff
Da arealerne A2 og A3 er ens og da fjederkraften som nævnt overfor svarer til den kraft 10 bar vil
frembring på A3 kan ligevægtsbetingelsen også skrives:
P2 = P3 + 10 => P2 - P3 = 10 = ~ P
Ligevægtsbetingelsen siger, at der inden for ventilens reguleringsområde altid hersker et trykfald
over drøvlingen svarende til fjederkraften på kompensatoren, altså ca. 10 bar. Da kun små
bevægelser af fjederen finder sted, kan fjederkraften antages at være konstant. Stiger trykket P2
f.eks. på grund af en trykstigning ved indgangen til ventilen, bevæger kompensatoren sig i sin
lukkeretning. Derved nedsættes den gennem det bevægelige drøvlested strømmende oliemængde
netop så meget, at P2 synker og £p igen svarer til fjederkraften divideret med A3.
Gennemstrømningen forbliver altså konstant.
Ændrer P3 sig, f eks. fordi lasten på cylinderen forøges, forskyder glideren sig ligeledes så meget, at
trykdifferencen (10 bar) atter opnås.
Bemærk: den overskydende oliemængde foran ventilen må ved denne ventiltype, såvel som ved den
før omtalte almindelige drøvleventil strømme bort over systemets trykbegrænsningsventil.
Tegningen på næste side viser et eksempel på den konstruktive udformning af en tovejs-

trykkompenseret mængdereguleringsventil, der virker efter det ovenfor omtalte princip.
Side 76
P A
Side 77
Side 78
Trevejs - Trykkompenseret mængdereguleringsventil
En trevejs trykkompenseret mængdereguleringsventil adskiller sig i princippet fra en tovejs af slagsen

ved, at den leder den overskydende olie retur til tanken ved et tryk, der kun ligger ca. 10 bar højere
end trykket efter ventilen. Pi grund af sin specielle virkemåde kan en trevejs-trykkompenseret
mængdereguleringsventil kun anvendes i tilløbsledningen til en kraftgiver.
Princippet i ventilen forklares ved hjælp af tegningen på foregående side.
Som ved den tovejs trykkompenserede mængdereguleringsventil må man for at sikre en konstant
mængde gennem ventilen, holde trykfaldet over drøvlingen ( Lp) konstant uafhængigt af variationer i
lasttryk og oliemængde fra pumpen. Dette opnås ved at lade kompensatoren danne et bevægeligt
drøvlested, hvor større eller mindre mængder olie by-passes til, hvorved trykket P1 kan varieres efter
variationerne i trykket P2.
En fjeder trykker kompensatoren i sin lukkeretning. Fjederkraften på kompensatoren svarer til den
kraft 10 bar vil frembringe på arealet A2.
Strømmer der olie gennem drøvlingen udøver trykkene på arealerne A2 og Al hver for sig en kraft på
kompensatoren.
På kompensatoren virker således under drift følgende kræfter:

 i åbneretningen : P1 x Al
 i lukkeretningen : Ff + P2 x A2
I reguleringsstillingen, når ventilen gennemstrømmes befinder kompensatoren sig i kraftmæssig

ligevægt:
Ligevægtsbetingelse Pl x Al = Ff + P2 x A2
Da arealerne Al og A2 er ens og da fjederkraften svarer til (ca.) den kraft som 10 bar vil frembringe på
arealet A2 kan ligevægtsbetingelsen omformes til
Pl = P2 + Ff => Pl - P2 =L p = 10 bar
Ligevægtsbetingelsen siger, at der indenfor ventilens reguleringsområde altid vil herske et trykfald
over drøvlingen, svarende til fjederkraften på kompensatoren d.v.s. ca. l bar. Da kun små bevægelser
af fjederen finder sted, kan fjederkraften antages at være konstant.
Stiger f.eks. lasttrykket, vil kompensatoren lukke lidt far bypasset og trykket Pl vil stige, så Δ P, og
dermed mængden gennem drøvlingen holdes konstant.
Gøres drøvlingen større må der også lukkes for bypasset for at opretholde Δ p, derved øges
gennemstrømningsmængden. Bemærk: trykket foran ventilen holdes hele tiden kun ca. 10 bar over,
hvad lasten kræver, dette vil i et system som det viste med en fast pumpe betyde en
effektbesparelse til drift af anlægget, idet den overskydende oliemængde ikke behøver at ledes over
trykbegrænsningsventilen, der skal være indstillet efter det tryk, der opstår i systemet, når den
største last transporteres.
Side 79
P Reg
Side 80
Regulerings principper
Generelt
Der er grundlæggende 3 forskellige principper, det valgte princip skal ses i forhold til den ydre
belastning.
Meter-in
Dette kaldes ofte for tilgangsregulering, her er strømventilen indbygget i arbejdscylindrens

tilgangsledning således at olien drøvles ind til cylinderen.
Denne regulerings form bør altid anvendes de steder, hvor belastningen modvirker stemplets
bevægelse.
Meter-out
Kaldes ofte for en afgangsregulering, da reguleringsventilen er placeret i afgangsledningen, således at

den olie, som forlader cylinderen, bliver drøvlet.
Side 81
Dette system bruges, hvor belastningen vil forsøge at trække stemplet i samme retning som
bevægelsen.
Bleed-off
Denne måde at regulere på kaldes også for by-pass- eller delstrømsregulering.
Det bruges til bevægelser, hvor belastningen er næsten konstant, og hastighederne ikke kræver den
store nøjagtighed.
Side 82
P T
Belastnings afhængig
Med de viste ventiler vil hastigheden afhænge af trykfaldet over ventilen og dermed af belastningen
på cylinderen.
Ønskes en belastnings uafhængig regulering skal der anvendes en trykkompenseret drøvleventil.
Anvendelseseksempel
Her er det primære system styringen. Derved sikres, at styringen virker, selv når pumpen roterer med
nedsat omdrejningstal.
5 l/min
System 1
5-25 l/min
3 l/min
System 2
10-30 l/min
2-22 l/min
System 3
Side 83
Mængdedelingsventil
Virkemåde
Ventilen sørger for at 2 cylindre får tilført samme oliemængde selvom de er forskelligt belastet.
Princip
Olien strømmer fra P over måleblænderne 1 og 2 til de regulerende afskærekanter 6 og 7.

Reguleringsglideren 5 er styret af trykkene 8 og 9 efter måleblænderne.
Arbejdsprincip
Da trykket i port B på grund af en større belastning er større end i port A, vil trykfaldet over blænde 2
være mindre end trykfaldet over blænde 1. Grundet de forskellige tryk vil reguleringsglideren
forskydes til højre indtil, der er samme tryk ved 3 og 4 og dermed samme trykfald over blænderne 1
og 2.
A B
Side 84
Mængdedeler af motortypen.
Denne strømdeleventil har stor nøjagtighed. Den består i princippet af to sammenbyggede

tandhjulsmotorer, som fordeler oliestrømmen ligeligt under varierende trykforhold.
P1 P1
Side 85
Differenstrykstyring
Virkemåde
Hastighedsændring
Ved at sende samme olietryk til begge sider af en cylinder opnås en

stor hastighed af plusbevægelsen, idet olien fra minuskamret løber sammen med olien fra pumpen til
pluskamret.
Differenstryksystem anvendes, hvor man ønsker stor hastighed i en del af bevægelsen, ilgang.
Ilgang og arbejdsgang
Elektrisk omskiftning
Ved at aktivere Y1 og Y2 opnås ilgang, fjernes spændingen fås arbejdsgang, hvor hastigheden styres
af drøvlekontraventilen.
Y2
Y1
Side 86
Hydrauliske pumper
Anvendelsesformål
Funktion:
Formålet med pumpen i et hydraulikanlæg er at få frembragt hydraulisk energi i form af oliemængde

og tryk.
Klassificering
Pumper kan opdeles i 2 hovedgrupper som er:

Ikke positiv fortrængning og positiv fortrængning (deplacement).
Ved en pumpes fortrængning (deplacement) forstår man den mængde, den i cm3 yder pr.
omdrejning eller arbejdsslag.
Hydraulikpumper har altid positiv fortrængning.
Positiv fortrængning
Definitioner
Fortrængning, D (deplacement) = Pumpeydelse pr. omdrejning (cm3 /r)
Volumenstrøm, qv (kapacitet) = Fortrængning × omdrejningstal pr. tidsenhed.
En pumpes kapacitet qv er således bestemt af:
Pumpens omdrejningstal (n)
Pumpens deplacement (D)
qv = n • D cm3/min, divideres dette med 1000 fås liter/min.
Kapacitet
Pumpens kapacitet kan derfor kun ændres af omdrejningstallet eller deplacement.
Pumpevirkningsgrad
En pumpes totale virkningsgrad (η total) er forholdet mellem afgivet effekt og tilført effekt, og kan
deles op i en volumetrisk
virkningsgrad (ηv) og i en mekanisk-hydraulisk virkningsgrad (ηmh).
ηtotal = ηv • ηmh
Generelt
Alle pumper har borede kanaler til smøring af lejer m.m., hvorfor de fleste har tvungen
omløbsretning.
Side 87
Kavitation
En deplacement pumpe udnytter atmosfærens tryk til at trykke væsken ind i pumpen, det er derfor
meget vigtigt, at holde modstanden i sugeledningen så lille som muligt.
Hvis modstanden bliver for stor, opstår der kavitation i pumpen.
Kavitationen kan ødelægge pumpen på meget kort tid.
Det er derfor meget vigtigt at overholde fabrikantens anbefalinger.
Tandhjulspumpe
Virkemåde
Tandhjulspumpen anvendes meget på grund af sin enkle, robuste og billige konstruktion.

Den består i princippet af et tredelt hus, hvori der er anbragt to tandhjul, som er i indgreb med
hinanden.
Når tandhjulene roterer, går tandhjulene fra hinanden på pumpens sugeside og rumfanget øges.
Olien transporteres af tænderne fra sugesiden til tryksiden.
Tolerancen mellem tandhjulene og pumpehuset er bestemmende for
pumpens lækolie og dermed dens volumetriske virkningsgrad (ηv).
Den mest effektive tandhjulspumpe er en såkaldt brillepumpe, som har automatisk udligning af
spillerummet i aksialretningen, idet man leder afgangsolien om bag lejebøsningen.
1. Hus
2. Afgangsport
3. Medløbende tandhjul
4. Motordrevet tandhjul
Side 88
Tandringspumpe
Princip
Akslen med det drivende tandhjul trækkes rundt med uret og trækker tandringen.
Olien strømmer ind hvor tandhjul og ring går fra hinanden og føres via transportzonen ved
fyldestykket til udløbssiden. På udløbssiden er tandsættet understøttet af radiale og aksiale
stempler, der reducerer lækagen ved stigende arbejdstryk.
1. Hus
2. Tandhjul
3. Tandring
4. Seglet
Vingepumper
Enkeltvirkende vingepumpe
Den enkeltvirkende vingepumpe består af et hus med en excentrisk lejet rotor, som har nogle spor. I
disse spor er der anbragt vinger, som kan bevæge sig radialt.
På grund af forskydningen mellem rotor og hus vil rummet mellem vingerne i indløbssiden blive
større, hvilket giver en sugende virkning. Ved udløbssiden bliver rummet mindre, og olien bliver
presset ud.
Side 89
Dobbeltvirkende vingepumpe:
I denne pumpetype er rotoren anbragt koncentrisk i et ovalt hus, således at der dannes 2 sugesider
og 2 afgangssider.
Afgangstrykket er ført ind under vingerne, og presser således disse ud mod kapacitetsringen. Når
pumpen startes er det centrifugalkraften som presser vingerne ud. Af denne grund skal pumpens
omdrejningstal altid være det foreskrevne.
Side 90
Stempelpumper
Generelt
Stempelpumper anvendes, hvor der er brug for høje tryk.
Stempelpumper er mere komplicerede end tandhjuls- og vingepumper.
Stempelpumper fås både med fast og variabel fortrængning.
Aksialstempelpumpe
Skråskivepumpe med fordeler
I denne pumpe type er der en roterende cylinderblok, og skråskiven står stille.

Når drivakslen trækkes rundt, følger cylinderblokken med. Herved presses stemplerne ud og ind af
skråskiven.
Omløbsretningen bestemmer pumpens sugeside og afgangsside, og disse afskilles af fordelerskiven.
1. Cylinderblok
2. Stempel på trykside
3. Stempel på sugeside
4. Skråskive
5. Fordelerskive
6. Lækolieport
Side 91
Fordelerplade
Sugekanal Trykkanal
Fordelerplade
Aksialstempelpumpe, vinkelpumpe
På denne er cylinderblokken anbragt i en vinkel i forhold til drivakslen.

De fremstilles også med variabel fortrængning, se under variable pumper.
1. Hus
2. Drivaksel
3. Skive
4. Cylinderhus
5. Stempel
6. Kuglestang
7. Fordelerskive
Side 92
Radialstempelpumpe
Radialstempelpumpe med ventiler
I denne pumpe er cylinderen stillestående, og stemplerne bevæges af en kamskive eller en krumtap.

Stemplerne er anbragt rundt om akslen.
1. Stempel
2. Sugeventil
3. Bøsning
4. Fjeder
5. Drivaksel
6. Tap
7. Huset
8. Trykventil
Side 93
Pumpeoversigt
Side 94
Hydrauliske motorer
Generelt
Sammenligning med pumper
Motorer er i princippet udformet på samme måde som pumper og findes i de samme udgaver.
I motoren omsættes hydraulisk energi til mekanisk energi i form af omdrejninger på motorens
udgangsaksel.
Dræntilslutning
Drænolien har til opgave at smøre lejerne i motoren, og vil strømme med afgangsolien til tank.
Da trykket i motorhuset normalt ikke må overstige 25 bar, skal drænolien føres til systemets dræn,
hvis der kan opstå et større tryk på motorens afgang.
Aktuatorer
Typer
Delvis roterende motorer laves både som enkelt – og dobbeltvingede motorer og som drejecylindre.
Enkeltvingetypen kan dreje op til ca. 270°.
Dobbeltvingetypen er begrænset til ca. 120°, men har den fordel, at rotor og vinger er i hydraulisk
balance. De omtalte aktuatorer har den fordel, at de kun optager meget lidt plads sammenlignet med
f.eks. tandstangscylindren
Side 95
Hurtigroterende motorer
Tandhjuls- og vingemotor
Disse motorer har ofte vanskeligheder ved at køre jævnt ved lave omdrejningstal. Desuden er
startmomentet ved små motorer ofte af ringe størrelse.
Vingemotorer er forsynet med fjedre, som under stilstand holder vingerne ud mod kapacitetsringen,
da motoren ellers ikke kan starte.
Stempelmotor
Disse laves både som aksiale – og radialemotore.

De aksiale både som vinkel – og skråskivetype, de sidste også med variabel deplacement.
Højmomentmotorer
Motorer med stort startmoment
Anvendes, hvor der er brug for store kræfter og lave hastigheder, f.eks. til kraner og fremdrivning.
De er udført som tandrings (Orbit) – eller stempelmotorer.
Eksempel på stempelmotor
Side 96
Eksempel på tandringsmotor
Motordelen er opbygget med et tandhjul, som løber i en indvendig fortanding, der har et
tandmellemrum mere, end der er tænder på tandhjulet.
Olien fordeles gennem kanaler i huset af en kommutator til de enkelte tandmellemrum.
A. Udgangsaksel
B. Kardanaksel
C. Tandhjulssæt
D. Ventildrev
E. Kontraventil
F. Plangliderventil
Side 97
Funktionsdiagram
Opbygning
Diagrammet viser sammenhængen mellem driftsmomentet M (lodret akse) og omdrejningstallet n

(vandret akse) ved forskellige trykfald Δp og oliestrømme Q. Samt kurverne for effekt N og
virkningsgrad ηt.
Anvendelse
Kontinuerlig drift, intermitterende drift og spidsbelastning.

Hydraulikmotoren må ikke køre ved de værdier, som ligger i den stiplede del af diagrammet.
Diagram
Inden for Feltet A kan motoren arbejde kontinuerlig.

Feltet B er området for intermitterende drift, her må motoren kun køre 10 % af hvert minut.
Dette kan udnyttes, når motoren dimensioneres.
Side 98
Driftsformer
Serie- og paralleldrift
Ved fremdrift af et køretøj anvendes der 2 driftformer,

serie – og paralleldrift.
Ved seriedrift får alle motorer pumpens fulde oliemængde,

til gengæld er trykfaldet over hver motor ¼ af det samlede tryk. Dette giver stor hastighed men lille
drejningsmoment, altså til kørsel på landevej.
Ved paralleldrift fordeles oliestrømmen fra pumpen til motorerne, men hver motor får det
maksimale trykfald.
Dette giver lille hastighed og stort drejningsmoment altså arbejdskørsel. Overstrøms – og
efterfyldningsventilerne virker som et hydraulisk differentiale
Hydrauliske køretøjer bruger normalt en kombination af parallel- og seriedrift.
Side 99
Hydrauliske cylindre
Lineære kraftudøvere
Generelt
Hydraulikcylinderen omsætter hydraulisk energi til en lineær bevægelse.

Den kan ved hjælp af enkle styresystemer bevæge sig med konstant eller varierende kraft og
hastighed i hele sin vandring.
Enkeltvirkende cylindre
Disse cylindre kan være tryk – eller trækcylindre. Returbevægelsen modsat arbejdsslaget foregår ved
hjælp af en fjeder eller af belastningen.
Dobbeltvirkende cylindre
En dobbeltvirkende cylindre kører mod plus, når stempelstangen er på vej ud af cylinderen og minus
når stempelstangen kører ind i cylinderen.
Dobbeltvirkende cylindre kan udføre arbejde i begge retninger, men plusbevægelsen giver den
største kraft, da det effektive areal er størst i pluskamret.
Hastighed er lig volumenstrøm divideret med areal. På grund af areal forskellen vil hastigheden mod
minus være større end mod plus.
Cylindermontering
Ved cylindermontering skal man forsøge at undgå sidepåvirkninger. Dette forebygges bedst ved at
vælge de mest hensigtsmæssige opspændingsanordninger.
Side 100
Stempel og stempelstangstætning
Dynamiske pakninger
Til cylindre anvendes hovedsageligt såkaldte dynamiske pakninger. Formålet med pakningen i
stemplet er at skabe tæthed mellem stempel og cylindervæg.
Stempelstangstætningen skal tætne mellem stempelstang og stempelstangsføring.
Skraberingen skal forhindre, at der kommer snavs ind ved stempelstangen.
Pakningerne skal opfylde tre hovedkrav:

 Tæthed
 Slidbestandighed
 Lille friktion
Slidring med forspændt O-ring
Dette giver en lille friktion, og er teknisk set en god løsning på stempeltætning.
Cylinderrør
Slidring
O - Ring
Læberingstætning Stempel
Denne giver stor tætningsflade og presses ud af trykket.
Cylinderrør
Læbering
Stempel
Side 101
Manchetpakning
Manchetpakning er særlig egnet til høje tryk, og kan spændes op ved hjælp af en møtrik.
Manchetpakning
Cylinderrør
Justermøtrik
Gevind
Stempel
Stempelføring
Ofte er stemplet bygget op af en stempelføring og en pakning.

Denne føring kan være lavet i et slidstærkt kunststofmateriale.
Statisk tætning
Det er den tætning, som findes mellem cylinderrør og endegavle.
Bremseanordning
Virkemåde
Ofte vil man vælge en cylinder med indbygget bremser, som begrænser cylinderens hastighed under
den sidste del af slaget.
Side 102
Specialventiler
Slangebrudsventil
Virkemåde
Slangebrudssikringen, som skal monteres alle de steder, som har med personsikkerhed at gøre, skal
monteres så tæt ved løftecylindrens
tilgangsstuds som muligt.
Hvis en slange eller et rør springer, river den udstrømmende olie ventilkeglen/kuglen med sig, og
trykker den fast mod sædet.
Kontraventil
Virkemåde
Kontraventiler tillader fri gennemstrømning i en retning og spærrer i den anden.
Side 103
Pilotstyret kontraventil
Anvendelse
Denne type bruges til at låse en cylinder i en eller anden stilling. Som vist i eksemplet.
Y1 B
A X
Side 104
Spærreblok
Virkemåde
Spærreblokken består af 2 kontraventiler som effektiv forhindrer olien fra cylinderen i at løbe tilbage
til tanken. Ved omstyring af manøvreventilen vil oliens tryk og stemplet sørge for at åbne de 2
kontraventiler.
A1 B1
A B
P T
Symbol
A1 B1
A B
Side 105
Måleudstyr
Generelt
Anvendelse
For at kunne fejlfinde på et hydraulisk system, er det nødvendigt at kunne måle tryk og oliestrøm,
hvilket er et udtryk for handleorganernes
kraft og hastighed.
Måling af tryk
Manometer
Til trykmåling bruges et manometer, som bør være beregnet til

mindst samme tryk, som sikkerhedsventilen er indstillet til.
Manometre fremstilles med bourdonrør. En trykstigning vil forsøge at rette bourdonrøret (1) ud.
Bevægelsen overføres af trækstangen (4) til viserværket (6), der gennem tandhjulsudvekslingen (8)
drejer viseren (7), hvis udslag aflæses på den graderede skive (9).
Side 106
Dæmpning
Manometre tilsluttes ofte gennem en tynd slange til en manometerforskruning (minimess). På grund
af hurtige tryksvingninger bør de være dæmpet, ofte ved en glycerinfyldning af huset.
Vælgerventil
Ved mange maskiner fx plaststøbemaskiner er der monteret en vælgerventil, således at der kan
måles tryk forskellige steder i et anlæg med kun et manometer.
p1
p3 Manometer
p5
p7
p2
p4
p6
p8
Måling af oliemængde.
Flowmeter
Flowmeter eller mængdemåler bruges til at måle oliestrøm pr. tidsenhed, f.eks. liter pr. min.
De kan fås både som mekaniske og elektroniske målere.
Symbol
Side 107
Vedligeholdelse af hydrauliske anlæg

Systematisk vedligeholdelse
Driftssikkerhed
Levetiden og driftssikkerheden af hydrauliksystemet er stærkt afhængig af en omhyggelig

vedligeholdelse især af hydraulikolien, som er årsag til ca. 80 % af alle problemer med hydrauliske
anlæg.
Forebyggende vedligeholdelse
Grundet ovenstående er det af største vigtighed at holde øje med oliens tilstand især
forureningsgraden, da det er den, som er årsag til de fleste problemer.
Periodiske analyser af olien er derfor vigtig for at opnå pålidelig drift. Enten i form af
laboratorieanalyser eller ved at se, lugte og nogle simple prøver.
Det er vigtigt at filtrene i systemet er i god stand. En støjende pumpe kan være resultatet af normalt
slid, men det kan også være kavitation på grund af et tilstoppet sugefilter.
Luft, der dannes i olien ved for lavt sugetryk, kan forårsage en lignende støj i pumpen. I begge
tilfælde vil pumpen blive ødelagt i løbet af relativ kort tid.
Almindeligt forekommende fejl

Fejlårsager
De mest almindeligt forekommende fejl:
Utilstrækkelig olie i tanken.
Tilstoppet og forurenet oliefilter.
Løse indsugningsledninger.
Forkert olieviskositet.
Driftstrykket indstillet for højt eller for lavt.
Støjende pumpe
Pumpen får ingen olie:
Tilstoppet sugefilter.
Urenheder i indsugningsledning.
Oliens viskositet for høj.
Driftstemperaturen for lav.
For højt omløbstal.
Pumpen suger luft:

Tilstoppet sugeledning.
Lav oliestand.
Løs eller beskadiget sugeledning.
Slidt eller beskadiget akseltætning.
Side 108
Andre fejl i pumpen:

Slidte eller fastsiddende vinger.
Slidt kapacitetsring.
Slidt eller beskadiget tandhjul eller hus.
Fejlopretning af aksel.
Slidte eller beskadigede lejer.
Forkert eller ingen tryk:

Urenheder i olien.
Slidt eller fastsiddende trykbegrænsningsventil.
Urenheder holder ventilen delvis åben.
Trykindstilling sat for lav.
For lavt olieniveau.
Pumpen kører den forkerte vej eller kører ikke.
Pumpeaksel knækket.
Trykbegrænsningsventilen sidder fast i åben stilling.
Hele pumpens leveringsmængde løber til tank gennem fejlbehæftet ventil eller cylinder.
Cylinder eller motor bevæger sig ikke:

For lavt eller ingen tryk.
Retningsventil skifter ikke:

Elektrisk fejl, fx brændt magnet.
Utilstrækkeligt tryk på styreolien.
Mekanisk blokering af glideren.
Langsom eller forkert funktion

Luft i systemet.
Oliens viskositet for høj.
Slidt cylinder, motor eller ventil.
Slidt pumpe.
Pumpens omløbstal for lavt.
Side 109
Omregningsfaktorer for fysiske størrelser
Side 110
SI-enheder for fysiske størrelser
Side 111
Formler generelt
Pumper Motorer
Oliestrøm Motormoment
Q=D*n 𝛥𝑝∗𝐷
M = 20∗𝜋 * 𝜂𝑚ℎ. = Nm
𝐷 ∗ 𝑛∗ 𝜂
Q= 1000
M = Drejningsmomentet
Q = Oliestrøm (l/min.) 𝛥𝑝 = Trykfald
D = Deplacement (cm³/omdr.) D = Deplacement
n = Omdrejningstal (omdr./min.) 20*π = Dimensionskonstant
η = volumetrisk virkningsgrad 𝜂𝑚ℎ. = Mekanisk hydraulisk virkningsgrad
Effekt Motoromdrejningstal
p∗Q 𝑄
Phy. = = kW n = * 1000 * 𝜂𝑣𝑜𝑙. = (omdr./min.)
600 𝐷
p∗Q n = Omdrejningstal (omdr./min.)

Pnødv. = = kW
600 ∗ ηtot.
Q = Oliestrøm (l/min.)
D = Deplacement (cm³/omdr.)
Phy = Effekt (kW)
1000 = dimensionskonstant
P = Tryk (Bar)
𝜂𝑣𝑜𝑙. = Volumetrisk virkningsgrad
600 = Dimensionskonstant
Motoreffekt
Pnød = Nødvendig driveffekt
ηtot. = Total virkningsgrad 𝛥𝑝∗𝑄
P= 600
* 𝜂𝑡𝑜𝑡. = kW
P = Effekt (kW)
𝛥𝑝 = Trykfald (Bar)
600 = dimesionskonstant
𝜂𝑡𝑜𝑡. = Total virkningsgrad
Side 112
Kraft moment Reynold`s tal
Moment = Kraft * arm 𝑅𝑒= 𝑣∗𝑑 * 1000

𝛾
M =F * l
𝛾 = Kinematisk viskositet (cSt)
M = Moment [Nm]
v = Strømningshastighed (m/s)
F = Kraft [N]
d = Indvendig rørdiameter (mm)
l = Arm [m]
Areal Indvendig rørdiameter
π
A + = ∗ D2 𝑄∗400
DN = √𝑉∗𝜋∗6
4
π 2
A− = (D − d2 )
4
A+ = Areal ved + bevægelse [m2 eller cm2 ] Q = Oliestrøm (l/min)
A− = Areal ved – bevægelse [m2 eller cm2 ] V = Hastighed (m/s)
D = Stempel diameter
D= Stempelstangsdiameter
Cylinder
Dyse formel
Cylinderkraft Gælder kun skarpkantede dyser
Cylinderkraft = Tryk * areal Q = 0,55*d²*√𝛥𝑝

F
F = p * A (p = ) 𝑄
A d = 1,37*
√𝛥𝑝
F = Kraft (N eller kg) 1,81∗𝑄
P = Tryk (Pa eller bar) Δp = [ 𝑑² ]
A = Areal [m² eller cm²]
Q = Oliestrøm [l/min]
Stempel hastighed Δp = Trykfald mellem A og B [bar]
Oliestrøm d = Blænde diameter [mm]
Stempelhastighed = Stempelareal
Q
V =A∗6
V = Stempelhastighed [m/s]
Q = Oliestrøm [l/min]
A = Stempelareal [cm²]
6 = Dimensionskonstant
Side 113
Omsætningstabel – tryk
F 2  s2  F1 s1
Side 114
Beregning af rørdiameter
Side 115
Side 116
Tryktab i fittings og rørbøjninger
Side 117
Beregning af cylinderkraft
Nomogram til bestemmelse af:
Tryk – diameter/areal – kraft
Eksempel:
Tryk = 100 bar
Areal = 50 cm2
Kraft = 50000 N
Tryk (p) bar Cylinder(D) mm Areal (A) cm2 Kraft (F) Newton
Side 118
Beregning af stempelhastighed – Oliestrøm
Side 119
Beregning af hydraulisk effekt
Side 120
Bestemmelse af hydraulisk effekt
Side 121
Symboler
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128

Kompendie Hydraulik PDF

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Kompendie Hydraulik PDF

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Hydraulik 45711

Den kan deles op i to former:

Hydraulik giver et fordelagtigt forhold mellem vægt og effekt.

Væsker har ingen ydre form.

De kan normalt betragtes som usammentrykkelige.

Tilsyneladende er der ingen fordele ved at anvende dette system.

Blaise Pascal formulerede i 16 hundrede tallet en fundamental

Pascal’s lov lyder

 Ved lækager i ventiler og ledninger nedsættes virkningsgraden.

Hvad bliver s2 i mm?

Kraftforøgelse i antal gange?

Hydrauliske kredsløb er i store træk ens uanset anvendelsesområde.

Grundlæggende er der visse komponenter, som er nødvendige:

 En tank til olien.

Dette stiller yderligere høje krav til hydraulikolien.

Typer af hydrauliske olier

Beskrivelse ISO DIN

HG-olier benyttes blandt andet i hydrauliske hejseanlæg og kraner.

Viskositeten er et mål på en væskes indre friktion eller flydemodstand.

Viskositeten angives som kinematisk eller dynamisk.

Den kinematiske viskositet svarer til oliens dynamiske viskositet divideret

Når temperaturen sænkes, bliver en olie mere trægtflydende.

De miljøtilpassede olier kendetegnes af at baseolien og additiverne, som indgår i smøreolien, er valgt

Hydraulikolie baseret på vegetabilsk olie

Olien presses ud af frøene og raffineres til ønsket kvalitet.

En del bio-nedbrydelig hydraulikolier er i dag baseret på en blanding af vegetabilsk olie og syntetisk

Hydraulikolie baseret på polyalfaolefiner (PAO)

Brandhæmmende hydrauliske væsker

Disse væsker har en signifikant højere antændelsestemperatur end mineralolier og er derfor

ATF olier i hydrauliksystem

Kompressibilitet (Hydraulikolien under tryk)

Kompressibilitet (hvor olien mindsker sit volumen) er afhængig af tryk og temperatur.

Flere industrivirksomheder, og desuden off-shore installationer, ønsker i dag ikke at benytte

Iltningsstabiliteten er et udtryk for oliens ældningsmodstand.

Iltningsprocessen påvirkes i første række af temperaturen, tilgangen på ilt (luft) og katalyserende

Uopløst luft er en almindelig årsag til kavitation på sugesiden af hydraulikpumper.

En vigtig egenskab er hydraulikoliens evne til at udskille vand.

Vand i hydrauliksystemet kan forårsage korrosion, kavitation i pumper, filterproblemer, øgning af

Rust og korrosionshindrende egenskaber

Korrosion kan opstå i hydrauliksystemet når vand er til stede.

Selv små mængder korrosionsprodukter kan få katastrofale følger for et hydrauliksystem.

Et af de almindeligste materialer i slanger (indvendigt) og pakninger er nitrilgummi (NBR).

Uegnede (-) og egnede (+) pakningsmaterialer til mineralske hydraulikolier

- Naturgummi Polykloropren (Neopren)

Rigtigt valg af hydraulikolie

Faktorer som skal vurderes er:

 I hvilket temperaturområde skal systemet arbejde?

At kravet om en bestemt minimumsrenhed i hydraulik- og smøreolievæsker opfyldes. Jo renere et

Vi skelner mellem tre væsentlige forureningskilder:

1. Urenheder opstået under montage = montagesnavs

Udtagning – statisk fra tank

 Med hævert fra tank (ca. 1/3 fra tankbund).

Olieprøven udtages i specielt rene flasker.

Olieanalyser er væsentlige til vurdering af maskinens/anlæggets tilstand.

Løbende kontrol af partikelindholdet giver maskinen/anlægget:

 Større driftssikkerhed - lang levetid.

Kun når maskinen/anlægget kører, tjenes der penge.

Anbefalede renhedsgrader og filterniveauer

Erfaringer viser at svinger forureningen så meget i systemer, at man, for at overholde

Sådan læses og omsættes en partikelanalyse

Tabel for ISO 4406

Aflæsning for ISO 4406 og 11218

448310 >2 μm giver klassificering 19