MODELFORSØG: TSUNAMIBØLGERS HASTIGHED

Tegning: Martin Bassett

FORMÅL:
· At udføre eksperimentelt arbejde
· At afklare forholdet mellem havdybde og bølgehastighed og forklare udviklingen af en
tsunamibølge.
HYPOTESE:
Jo kraftigere skubbet bliver, jo højere bliver bølgetoppene og amplituden og bølgelængden
bliver kortere. Jo mindre kraft der bliver skubbet des mindre bliver bølgetoppene, og
bølgelængden bliver længere.
Jo mere vand der tilsættes til baljen jo kraftigere bliver bølgen
 MATERIALER:
Stor vandbalje, plastiklåg, øse, tommestok, mobiltelefon.

FREMGANGSMÅDE
1. Hæld vand i baljen til det står 0,5 cm op.
2. Pres plastikbakken ned i vandet i den ene ende af baljen. Derved skabes en bølge, der
bevæger sig til den anden ende af baljen. Tab ikke plastikbakken i vandet, men før den
stille og roligt ned. Gentag dette nogle gange for at lære teknikken. Vandet skal falde til
ro ind imellem. Pres plastikbakken ned i vandet på samme måde hver gang
3. Mål afstanden fra plastikpladen til den anden ende af baljen. Indfør afstanden i tabel 1.
4. Mål tiden, fra pladen presses ned, til bølgen når baljens kant. Gentag dette nogle gange
for at lære teknikken
5. Gentag forsøget 10 gange med vanddybden 0,5 cm. Udfyld undervejs tabel 1.
6. Udregn den gennemsnitlige tid på baggrund af de ti forsøg og beregn herefter
bølgehastigheden

Formlen for hastighed er

Hvor s er strækningen og t er tiden. I dette tilfælde ønskes enheden cm/s.
7. Indfør målingerne i tabel 1.
8. Gentag forsøget med vanddybde på 1 cm, 2 cm og 3 cm. Indfør målingerne i tabel 1.
9. Design og udfør et forsøg, hvor du undersøger om den kraft som sætter tsunamien i
gang, reelt er en fejlkilde.

RESULTATER

TABEL 1: TSUNAMIFORSØG – DINE FORSØGSDATA

Vanddy Bølgens 1 2 3 4 5 6 7 8 9
10 Gennemsnits Bølgehastig
bde ”rejselæn tid hed (cm/s)
gde” i cm (s)
111 cm 1,88s 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Gennemsnit 111/1,538
hver gang ek 43 53 55 36 54 45 19 73 72 i sek. = 1,538 =
0,5 cm
se 72,17 cm/s
k
111 cm 2,20 1, 1, 1, 1, 0, 1, 1, 0, 1, Gennemsnit 111/1,259
1 cm hver gang 38 65 04 08 93 03 34 94 00 = 1,259 = 88,17
cm/s
111 cm 1,79 1, 1, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 1, Gennemsnit 111/1,436=
2 cm
hver gang 31 57 50 24 94 36 70 57 38 = 1,436 77,30 cm/s
111 cm 1,16 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Gennemsnit 111/1,515
3 cm hver gang 44 56 51 36 44 48 52 92 76 =1,515 = 73,27
cm/s
 7. På baggrund af målingerne fra forsøget skal I nu beregne en tsunamibølges
hastigheder ved forskellige havdybder.
En bølges hastighed på åbent hav beregnes således:
hastighed = √ g · d
hvor g = tyngdeaccelerationen = 9,82 m/s2 og d = dybden.
10. Indfør beregningerne i tabel 2.
11. Omregn hastigheden fra m/s til km/t. Indfør dem i tabel 2.
TABEL 2. HVORDAN ÆNDRES EN TSUNAMIBØLGES HASTIGHED MED HAVDYBDEN?
BEREGNEDE VÆRDIER.

Havdybde (m) Hastighed (m/s) Hastighed (km/t)

1000 9,9 35,64

500 70,07 252,252

200 44,3 159,516

100 31,3 112,788

50 22,1 79,74

25 15,6 56,376

10 9,9 35,64

12. Indtegn målingerne fra tabel 1 i en graf, hvor x-aksen er dybden i cm, og y-aksen
er bølgehastigheden i cm/s.

13. Indtegn ligeledes beregningerne fra tabel 2 i en graf, hvor x-aksen er havdybden i
m, og y-aksen er bølgehastigheden i m/s
FEJLKILDER OG USIKKERHEDER

Usikkerheder kunne være, at bunden ikke var jævn, så bølgen kunne heller ikke blive jævn.
Fejlkilder: Der er umiddelbart ikke nogen fejlkilder, da det var ret simpelt. Men det kunne være
at vandet ikke var målt præcist op, og noget af vandet var røget ud af baljen. Eller hvis man
måler gennemsnittet for højt eller for lavt
DISKUSSION
14.Stemmer resultaterne overens med hypotesen?
- Ja det var den, da jo kraftigere vi skubbede med pladen jo større blev bølgen og amplituden.
Bølgelængden blev kortere.

15. Undersøg på baggrund af jeres beregninger for en bølges hastighed i km/t, om det er muligt
at løbe fra en tsunami, der nærmer sig kysten (sæt dybden til ca. 10 m).
Det kan man ikke, fordi den gennemsnitlige km/t er ca 8 for et menneske. Yussain Bolt kunne
løbe omkring 36 km/t, men han er verdens hurtigste

16. En tsunamibølge, der nærmer sig kysten, bremses op (se tabel 2). Undersøg, hvilken
betydning kystens profil har for bølgens højde.
- Hvis det er en klippekysttype, så grænser klippen op over vandet, og derved sætter den en
stejl grænse for, at bølgen hurtigt bliver bremset op, og får derfor en høj bølge
17. Diskuter, hvordan man kan varsle tsunamier.
- Man kan advare folk, der er tæt på
- Man kan varsle tsunamier, ved at holde øje om der nu kommer større bølger.
- Der er registreret et jordskælv
- Signalerne opfanges af seismiske monitorer og tryksensorer på bunden af havet. På den
baggrund kan man forudsige størrelsesordenen på de bølger, der rammer kysten.
- For det meste sker varslingen på baggrund af en computermodel, der opfanger og
lokaliserer de jordskælv, der potentielt kan medføre en tsunami.

18. Diskuter med udgangspunkt i data om den kraft som sætter tsunamien i gang, reelt er en
fejlkilde.
Det er mere en usikkerhed, fordi havde det været en fejlkilde havde den peget alt data i en
bestemt retning, og det gør den ikke, fordi det ikke er en anden metode du bruger, det er bare
forskelligt hvilken kraft du skubber med
Eget forsøg:
Vi målte med samme dybde (3 cm) og så skubbede vi med lidt kraft hvor bølgelængden var
01,73 sek og derefter med meget kraft hvor bølgelængden blev 03,04 sek. Bølgen med det svage
skub var hurtigere men svagere og bølgen med det kraftige skub var langsommere men
kraftigere. Det betyder også at en tsunami jo har dybe bølger, men er langsommere, dvs. at
kraften er stor.

KONKLUSION
Vores hypotese er sand. Jo kraftigere vi skubbede, jo kraftigere blev bølgetoppen og amplituden
højere.
Jo mindre kraft vi skubbede med, blev bølgetoppen kortere og bølgelængden bliver kortere. Jo
mere vand man tilsætter i baljen, des mere kraft er der.