H A N S P IHL V E R S IO N 1 7 . 06.

1 5

AVU matematik

mini leksikon

Hans Pihl 03-08-2015 side 0

Hans Pihl 03-08-2015 side 1
lekt. 2: vægt, længde, rumfang, små og store tal
Grundlæggende mat: vægt, længde, rumfang, små og store tal

LÆNGDEMÅL
1 kilometer km = 1.000 meter
1 hektometer hm = 100 meter
1 dekameter dam = 10 meter
1 meter m = 1 meter
1 decimeter dm = 1
/10 meter
1 centimeter cm = 1
/100 meter
1 millimeter mm = 1
/1.000 meter
1 mikrometer µm = 1
/1.000.000 meter

VÆGTMÅL
1 kilogram kg = 1.000 gram
1 hektogram hg = 100 gram
1 dekagram dag = 10 gram
1 gram g = 1 gram
1
1 decigram dg = /10 gram
1
1 centigram cg = /100 gram
1
1 milligram mg = /1.000 gram
1
1 mikrogram µg = /1.000.000 gram

RUMMÅL
1 kiloliter kl = 1.000 liter
1 hektoliter hl = 100 liter
1 dekaliter dal = 10 liter
1 liter l = 1 liter
1 deciliter dl = 1/10 liter
1 centiliter cl = 1/100 liter
1 milliliter ml = 1/1.000 liter
1 mikroliter µl = 1/1.000.000 liter

STORE TAL
Hundrede 100
Tusinde 1.000
Million 1.000.000
Milliard 1.000.000.000
Billion 1.000.000.000.000
Billiard 1.000.000.000.000.000
Trillion 1.000.000.000.000.000.000

Hans Pihl 03-08-2015 side 2

Grundlæggende mat: hastighed, valuta

HASTIGHED

Hastigheden for en bil angives altid som det antal km, man kører på en time - altså km/t
Vindens hastighed angives som det antal m, vinden flytter sig på et sekund - m/sek
Lysets hastighed er meget stor: 300,000 km i sekundet - angives i km/sek

Hvis man kører 80 km/t, betyder det, at man på 1 time tilbagelægger 80 km

Hvis man kører 80 km/t, betyder det, at man på 10 timer tilbagelægger 800 km - nemlig 80×10

Vi har dermed en formel, der siger at...

afstand afstand
hastighed ∗ tid = afstand eller tid = eller hastighed =
hastighed tid

VALUTA

Et andet lands valuta angives altid med en kurs, der fortæller, hvor meget valutaen er værd i
forhold til vores.

Kursen er det, man skal give for 100 af den fremmede valuta - mao. kursen er et kronebeløb

En kurs for € (euro) på 745,69 betyder altså:

100 € er det samme som 745,69 kr Valutatabel

eller
Euro EUR 745,69
745,69
1 € er det samme som = 7,46 kr Amerikanske dollar USD 534,28
100
eller Britiske pund GBP 869,05
100
1 kr er det samme som = 0,13 € Svenske kroner SEK 84,40
745,69

Det giver følgende formler:

fremmede ∗ kursen
danske =
100

danske ∗ 100
fremmede =
kursen
danske ∗ 100
kursen =
fremmede

Hans Pihl 03-08-2015 side 3

Grundlæggende mat: fortegn

Når man ganger tal med hinanden, skal man tage hensyn til deres fortegn
Det er en god ide først at gange tallene og derefter at se på fortegnene

3 · (-4) 3 · 4 giver 12 plus · minus giver minus altså: -12

-5 · 4 5 · 4 giver 20 minus · plus giver minus altså: -20
7·6 7 · 6 giver 42 plus · plus giver plus altså: 42
(-3)(-7) 3 · 7 giver 21 minus · minus giver plus altså: 21

Generelt er reglen at…

- hvis der er et ulige antal minusser, bliver facit minus

- hvis der er et lige antal minusser, bliver facit plus
- (det er lige meget, hvor mange plusser der er)

Eksempel 1

(−5) · 3 · 4 · (−3)

- tallene ganget giver 180

- der er 2 minusser – så facit bliver plus
- altså: 180

Eksempel 2

4 · (−2) · 6 · 2 · (−15)
−4 · 5 · (−3)(−2)

- tallene ganget og divideret giver 12

- der er 5 minusser – så facit bliver minus
- altså: -12

Vigtigt: ovenstående gælder kun, når der er tale om at gange og dividere - det er der ikke i
disse eksempler:

7-3=4
-9 + 3 = -6
-8 - 4 = -12

Hans Pihl 03-08-2015 side 4

brøker

Tæller
Brøkstreg 3
Nævner
4 3
En ægte brøk er en brøk, hvor nævneren er større end tælleren
4
7
En uægte brøk er en brøk, hvor nævneren er mindre end tælleren
4
1
Et blandet tal er et helt tal og en brøk 34
M AN KAN LAVE EN UÆGTE BRØK OM TIL ET BLANDET TAL
9 1
kan laves om til 24 fordi 9 divideret med 4 er 2 hele og 1 til rest
4

17 2
kan laves om til 35 fordi 17 divideret med 5 er 3 hele og 2 til rest
5

FORLÆNGE/FORKORTE EN BRØK
Man kan forlænge en brøk ved at gange med det samme tal foroven og forneden

2 24 8
 
3 3  4 12

Man kan forkorte en brøk ved at dividere med det samme tal foroven og forneden

4 4:4 1
 
12 12 : 4 3

LÆGGE SAMMEN OG TRÆKKE FRA

Man lægger brøker sammen ved at beholde fællesnævneren og lægge tællerne sammen
Man trækker brøker fra hinanden ved at beholde fællesnævneren og trække tællerne fra hinanden
Hvis nævnerne ikke er ens, skal man forlænge brøken/brøkerne således, at alle nævnere er ens
(man får en fællesnævner)

1 2 1 2 3
  
5 5 5 5

1 3 1 2 3 2 3 23 5
      
3 6 32 6 6 6 6 6

1 3 1 4 3  3 4 9 49 13 1
       1
3 4 34 43 12 12 12 12 12

Hans Pihl 03-08-2015 side 5

brøker

GANGE
Man ganger en brøk med en brøk ved at gange tæller med tæller (over brøkstregen) og nævner
med nævner (under brøkstregen)

2 3 23 6 1
   
3 4 3  4 12 2

Man ganger en brøk med et helt tal ved at "sætte" tallet oven på brøkstregen
(alle de tal der skal ganges står nemlig foroven i tælleren)

3 32 6 2 1
2   1 1
4 4 4 4 2

DIVIDERE
Man dividerer en brøk med en brøk ved at gange med den omvendte
(man vender den sidste brøk om og ganger med den i stedet)

3 1 3 2 32 6 2 1
:     1 1
4 2 4 1 4 1 4 4 2

Man dividere en brøk med et helt tal ved at "sætte" tallet neden under brøkstregen
(alle de tal der skal divideres med står nemlig forneden i nævneren)

3 3 3
:2  
4 42 8

GENERELT
Alle de tal, der står i tælleren er tal, der skal ganges med, og alle de tal, der står i nævneren er tal,
der skal divideres med - rækkefølgen er ligegyldig

245
367

Brøken herover kan udregnes ved at sige:

2  4  5 : 3 : 6 : 7 eller 2 : 3  4 : 6  5 : 7 eller 2  4 : 3 : 6  5 : 7 eller .....

Rækkefølgen er underordnet, bare man ganger med tallene foroven og dividerer med tallene
forneden

Hans Pihl 03-08-2015 side 6

procenter

Procent betyder hundrededele (pro cent = pr. hundrede)

25
Når der altså står 25%, betyder det 25 hundrededele, som jo skrives
100

Derfor er...
1
1% = 1 hundrededel =
100
10 1
10% = 10 hundrededele = =
100 10
25 1
25% = 25 hundrededele = =
100 4
50 1
50% = 50 hundrededele = =
100 2
75 3
75% = 75 hundrededele = =
100 4
100
100% = 100 hundrededele = = 1
100

1
Så hvis du spiser 10% af en lagkage, spiser du
10
Og hvis du spiser 100% af lagkagen, betyder det, at du spiser 1 - altså det hele

I et procent-stykke er der altid 3 dele:

procenten
det hele
delen

5% af 240 er 12

Hvis man kender to af de tre dele, kan man udregne den tredje

Der findes altså 3 forskellige procent-regnestykker:

Find procentdelen: Hvad er 12% af 345?
Find procenten: Hvor stor en procentdel er 23 af 342?
Find det hele: Hvor meget er det hele, hvis 34% er 680?

På næste sider er eksempler

Hans Pihl 03-08-2015 side 7

procenter

Find delen

Hvad er 12% af 456 m? (husk, at procent er det samme som hundrededele)

12 12  456
 456 eller og dette giver 54,72 m
100 100

Find procenten

Af en arv på 5000 kr får Ole ikke det hele men kun 450 kr - hvor mange procent af arven får han? -
mao. hvor stor er hans del i forhold til hele

Vi skal ”måle” 450 i forhold til 5000 – dette gøres sådan:

450
og da vi vil have det i procenter, skal vi gange med 100; altså:
5000
450 450  100
* 100 eller og dette giver 9%
5000 5000

Find det hele

Der er betalt 20% i udbetaling til en bil og det udgør 24.000 kr – hvor meget koster bilen?

De 24.000 kr er altså, hvad der svarer til 20% - hele bilens pris er 100%

120% af bilens værdi er 24.000 kr

24.000
121% af bilens værdi er kr
20
24.000  100
100% af bilens værdi er kr
20
…og det er 120.000 kr

Hans Pihl 03-08-2015 side 8

procenter

Beregning af stigning i procent:

En karakter er steget fra 4 til 7 - hvor mange procent er karakteren steget?

Altså: hvor mange procent er stigningen 3 i forhold til start-tallet 4
3  100
Stigning i %: = 75 %
4

BEREGNING AF FALD I PROCENT:

Temperaturen er på 4 timer faldet fra 12° til 5° - hvor mange procent er temperaturen faldet?

Altså: hvor mange procent er faldet 7 i forhold til start-tallet 12

7  100
Fald i %: = 58,3 %
12

Procentpoint

Der er forskel på begreberne procent og procentpoint

Hvis en afgift stiger fra 20 % til 25 % kan man sige…

…at afgiften er steget 5 procentpoint (den er steget fra 20 procent til 25 procent)

eller

…at afgiften i kroner er steget 25 % (den startede med at være 20 % og steg 5% - dvs at den er
steget med en fjerdedel, og det er jo en stigning på 25%

Eksempel:
I nedenstående skema er fremmødet angivet i en 6-ugersperiode

dato uge 1 uge 2 uge 3 uge 4 uge 5 uge 6

fremmøde 40 % 65 % 85 % 100 % 75 % 95 %

Man kan sige om fremmødet i perioden uge 1 til uge 2:

stigning i procentpoint (forskellen mellem procenter): 65 - 40 = 25 procentpoint

25  100
stigningen i procent:  62,5%
40

Hans Pihl 03-08-2015 side 9

procenter

STIGNING/ FALD I PROCENT

Når man vil beregne, hvad en pris bliver efter en stigning på fx 3 % kan man
ENTEN
beregne stigningen og lægge den til den oprindelige pris
ELLER
beregne, hvad den endelige pris er, når stigningen er lagt til

Det samme gælder ved et procentvis fald: man kan

ENTEN
beregne faldet og trække det fra den til den oprindelige pris
ELLER
beregne, hvad den endelige pris er, når faldet er trukket fra

STIGNING:
En vare koster 160 kr. uden moms – hvad bliver prisen, når momsen på 25 % er lagt til?

Moms: 0,25 · 160 = 40

Pris m. moms: 160 + 40 = 200

ELLER:

Hvis man ikke er interesseret i momsen - men kun vil se, hvad det bliver, når momsen er lagt til:

Pris m. moms: 1,25 · 160 = 200

1 + 0,25 = 1,25
FALD:
En vare koster 160 kr. - hvad bliver prisen, når en rabat på 10 % er trukket fra?

Rabat: 0,10 · 160 = 16

Pris m. rabat: 160 - 16 = 144

Hvis man ikke er interesseret i rabatten - men kun vil se, hvad det bliver, når rabatten er trukket fra:

Pris m. rabat: 0,90 · 160 = 144

1 - 0,10 = 0,90
Altså:
hvis man vil lægge 25 % til et tal kan man gange det med 1,25 (1 + 0,25)
hvis man vil lægge 16 % til et tal kan man gange det med 1,16 (1 + 0,16)
hvis man vil lægge 2 % til et tal kan man gange det med 1,02 (1 + 0,02)
hvis man vil lægge 90 % til et tal kan man gange det med 1,90 (1 + 0,90)

hvis man vil trække 25 % fra et tal kan man gange det med 0,75 (1 - 0,25)
hvis man vil trække 12 % fra et tal kan man gange det med 0,88 (1 - 0,12)
hvis man vil trække 3 % fra et tal kan man gange det med 0,97 (1 - 0,03)
hvis man vil trække 90 % fra et tal kan man gange det med 0,10 (1 - 0,90)

Hans Pihl 03-08-2015 side 10

procenter

SIMPEL RENTE

Renteformlen bruges til at udregne renten, når man har indsat/lånt et beløb et vist antal dage

K r d R = beregnet rente i kr. r = renten pr. år i procent

R K = kapital i kr. d = antal dage (kaldet rentedage)
100 365

Rentedage
Eksempel: jan 31 juli 31
feb 28 aug 31
mar 31 sep 30
apr 30 okt 31
2.500 kr står i banken til 3½ % i 72 dage
maj 31 nov 30
- beregn renten. juni 30 dec 31

2.500  3,5
Renten på et år (365 dage): R
100

2.500  3,5
Renten på en dag: R
100  365

2.500  3,5  72
Renten på 72 dage: R
100  365

Altså:

2.500  3,5  72
Renteberegning: = 17,50 kr
100  365

Hans Pihl 03-08-2015 side 11

Algebra: ligninger og udtryk

3x + 6 - 5 - 2x + 5 = 5x - 6
Dette er en ligning
Kan kendes på, at der er et lighedstegn

En ligning kan løses (betyder, at man kan finde værdien af den ubekendte x)

Når man skal løse en ligning er fremgangsmåden følgende:

- saml alle x´ere på venstre side af lighedstegnet og saml alle "tal" på højre side af lighedstegnet
- tæl alle x´erne sammen og tæl alle "tallene" sammen
- divedér på begge side af lighedstegnet med dét, der står foran x - på den måde "fjernes" det der
står foran x

Eksempel på, hvordan man løser en ligning

8x + 5 - x + 3 = 4x - 7 her er tal og x'ere blandet sammen

8x - x - 4x = - 5 - 3 - 7 nu er x'erne samlet til venstre for lighedstegnet og tallene til højre
3x = -15 nu er x'erne talt sammen til én værdi, og det samme er tallene
x = -5 der er nu divideret på begge sider med 3, og man kan sige,
at ligningen er løst

2x + 5 - x + 6 + 4x - 7
Dette er et udtryk
Kan kendes på, at der ikke er et lighedstegn

Et udtryk kan reduceres (betyder, at udtrykket gøres mindre og mere enkelt)

Når man skal reducere et udtryk, ønsker man at samle alle tallene, så de står samlet, og alle
x'erne så de står samlet

Eksempel på, hvordan man reducerer et udtryk ved at samle tal og x'ere hver for sig

2x + 5 - x + 6 + 4x - 7 her er tal og x'ere blandet sammen

2x - x + 4x + 5 + 6 - 7 nu er tallene samlet og x'erne samlet
5x+4 og nu er tallene talt sammen til én værdi, og det samme er x'erne,
og vi kan sige, at udtrykket er reduceret

Hans Pihl 03-08-2015 side 12

Algebra: ligninger og udtryk

Eksempel på, hvordan man først fjerner en parentes i en ligning

10x - (x + 3) = 1 + (5x + 12) parenteserne "holder sammen" på tal og x'ere

10x - x - 3 = 1 + 5x + 12 nu er parenteserne hævet - tal og x'ere blandet sammen
10x - x - 5x = 3 +1 + 12 nu er x'erne samlet til venstre for lighedstegnet, og tallene til højre
4x = 16 nu er x'erne talt sammen til én værdi, og det samme er tallene
x = 4 og så er ligningen løst

Eksempel på, hvordan man først fjerner en brøk i en ligning

x 1 5x brøkerne "holder sammen" på tal og x'ere

2 = +2
2 3
x +1 5x nu er brøkerne fjernet ved at gange igennem med 6 i alle led
6 - 62 = 6 +62 6 er det tal som både 2 og 3 kan divideres op i
2 3
3(x+1) - 6·2 = 2·5x + 6·2 nu er nævnerne er forsvundet ved blive divideret op i 6

3x + 3 - 12 = 10x + 12 nu er der ganget ud alle steder

3x - 10x = - 3 +12 + 12 nu er x'erne samlet til venstre for lighedstegnet, og tallene til højre

-7x = 21 nu er x'erne talt sammen til én værdi, og det samme er tallene

-7x 21 der står -7 foran x - derfor divideres med -7 på begge side af

=
-7 -7 lighedstegnet

x = -3 ligningen er løst

Eksempel på, hvordan man først fjerner en parentes i et udtryk

2x - (5 - x) + 6 + (4x - 7) parenteserne holder sammen på dét, der står inde i parentesen

2x - 5 + x + 6 + 4x - 7 nu er parenteserne fjernet, og tallene kan frit flyttes rundt
2x + x + 4x - 5 + 6 - 7 nu er x'erne samlet og tallene er samlet
7x - 6 og nu er tallene talt sammen, og det samme er x'erne, og vi
kan sige, at udtrykket er reduceret

Hans Pihl 03-08-2015 side 13

Algebra: om parenteser

 Man hæver en plus-parentes, ved at hæve parentesen OG dens fortegn

og beholde fortegnene for de tal, der var i parentesen
 Man hæver en minus-parentes, ved at hæve parentesen OG dens fortegn
og skifte fortegnene for de tal, der var i parentesen
 Man ganger en parentes med et tal, ved at gange hvert led i parentesen med tallet

EKSEMPLER PÅ, HVORDAN MAN HÆVER EN PLUS-PARENTES

- der er en plusparentes i udtrykket 3x + 7 + (4 - 2x)
- parentesen og dens fortegn hæves 3x + 7 + 4 - 2x
- tallene ordnes (sættes i rækkefølge) 3x - 2x + 7 + 4
- udtrykket reduceres x + 11

- der er plusparenteser i ligningen 2x + (6x - 4) = 6 + (4x + 6)

- parenteserne og deres fortegn hæves 2x + 6x - 4 = 6 + 4x + 6
- tallene ordnes (sættes i rækkefølge) 2x + 6x - 4x = 6+6+4
- tallene tælles sammen 4x = 16
- x findes x= 4

EKSEMPLER PÅ, HVORDAN MAN HÆVER EN MINUS-PARENTES

- der er en minusparentes i udtrykket 3x + 7 - (4 - 2x)
- parentesen og dens fortegn hæves 3x + 7 - 4 + 2x
- tallene ordnes (sættes i rækkefølge) 3x + 2x + 7 - 4
- udtrykket reduceres 5x + 3

- der er minusparenteser i ligningen 12x - (6x - 4) = 16 - (-4x + 6)

- parenteserne og deres fortegn hæves 12x - 6x + 4 = 16 + 4x - 6
- tallene ordnes (sættes i rækkefølge) 12x - 6x - 4x = 16 - 6 - 4
- tallene tælles sammen 2x = 6
- x findes x= 3

EKSEMPLER PÅ, HVORDAN MAN GANGER ET TAL MED EN PARENTES

- der skal ganges med 4 (altså +4) 4(3x - 5 + 4y)
- 4 ganges ind med alle tal i parentesen 12x - 20 + 16y

- der skal ganges med –2x -2x(5 - 3x + 4)

-2x ganges ind med alle tal i parentesen -10x + 6x2 - 8x
udtrykket reduceres 6x2 - 18x

plus · plus = plus 3 ∙ 4 = 12

plus ∙ minus = minus 3 ∙ (−4) = −12
minus ∙ plus = minus (−3) ∙ 4 = −12
minus · minus = plus (−3) ∙ (−4) = 12

Hans Pihl 03-08-2015 side 14

funktioner

O VE R S I G T O VE R F O R S K E L L I G E T YP E R AF F U N K T I O N ER

Den lineære funktion har forskriften y  ax  b

- grafen er en ret linje

- a er hældningstal og fortæller, hvor stejl grafen er
- hvis a er positiv, hælder linien opad, hvis a er negativ, hælder den nedad.
- b fortæller, hvor grafen skærer y-aksen

Omvendt proportional funktionen har forskriften

- grafen kaldes en hyperbel og består af to buer (her er kun vist den ene)
- a fortæller, hvor meget buerne krummer
- x og y omvendt proportionale, dvs.:
når x bliver 3 gange så stor, bliver y 3 gange mindre
når x bliver 7 gange så stor, bliver y 7 gange mindre
når x bliver 4 gange mindre, bliver y 4 gange større

2.gradsfunktionen har forskriften y  ax 2  bx  c

- grafen kaldes en parabel og en bue med en lodret symmetriakse

- a bestemmer parablens form, dvs.:
hvis a er positiv, vender "benene" opad,
hvis a er negativ, vender de nedad
- jo "større" a er (uanset fortegn), jo mere "spids" er parablen
- c fortæller, hvor grafen skærer y-aksen

Eksponentialfunktionen har forskriften y  b  a

x

- grafen er bløde buer

- funktionen beskriver størrelser, der regelmæssigt ændrer sig
med et bestemt antal procent
- a bestemmer hvordan buen krummer, dvs.:
hvis a > 1 krummer grafen opad
hvis a < 1 krummer grafen nedad
- b fortæller, hvor grafen skærer y-aksen

Potensfunktionen har forskriften y  x a ( 𝑎 ≥ 0 )

- denne funktion er speciel, fordi den kan have

meget forskelllige grafer, afhængig af værdien af a
- graferne til højre er alle potensfunktioner
- graferne viser forskrifterne:

Hans Pihl 03-08-2015 side 15

den lineære funktion

DEN LINEÆRE FUNKTION

Når man har en forskrift og skal lave dens graf, kan det gøres på to måder - man kan beregne
grafen, eller man kan konstruere grafen - begge metoder vises herunder

Beregning af grafen for en lineær funktion

Forskriften for en lineær funktion er y = 4x – 6 - tegn dens grafiske billede

(1) Vi laver først et skema ved at indsætte x-værdierne 1, 2, 3, 4 og 5 og beregne de tilhørende

y-værdier – disse indsættes i skemaet:

x 1 2 3 4 5
y -2 2 6 10 14

(2) Værdierne i skemaet skrives som ordnede par:

(1,-2),(2,2),(3,6),(4,10),(5,14)

(3) De ordnede par indsættes som …og (4) der tegnes en linje mellem
punkter i et koordinatsystem… punkterne - (5)navngiv grafen

× ×
(5,14) (5,14)

× ×
(4,10) (4,10)

× ×
(3,6) (3,6)

× ×
(2,2) (2,2)

× ×
(1,-2) (1,-2)

Hans Pihl 03-08-2015 side 16

den lineære funktion

Konstruktion af grafen for en lineær funktion

Har vi en forskrift, kan vi lave dens graf ved at konstruere den v.hj.a. forskriftens a-værdi og dens
b-værdi.

Eksempel 1

y=x+2 dvs.: a =1 b=2

- afsæt et punkt på y-aksen i 2 (fordi b = 2)

- gå fra dette punkt 1 hen (altid 1 hen) og 1 op (fordi a = 1)
- her afsættes næste punkt
- gå fra dette punkt 1 hen og 1 op og afsæt et punkt
- fortsæt med at går 1 hen og 1 op og afsæt punkter
- forbind punkterne med en ret linje, og grafen er lavet

Eksempel 2

y = -3x – 2 dvs.: a = -3 b = -2

- afsæt et punkt på y-aksen i - 2 (fordi b = - 2)

- gå fra dette punkt 1 hen og 3 ned (ned fordi a er negativ)
- her afsættes næste punkt
- gå fra dette punkt 1 hen og 3 ned og afsæt et punkt
- fortsæt med at går 1 hen og 3 ned og afsæt punkter
- forbind punkterne med en ret linje, og grafen er lavet

Hans Pihl 03-08-2015 side 17

andengradsfunktionen

ANDENGRADSFUNKTIONEN

Andengradsfunktionens forskrift er på formen y = ax2 + bx + c

Herunde er vist forskrifter for forskellige andengradsfunktion:

y = 2x2 + 5x -4 (hvor a= 2 b= 5 c = -4)

y = -5x2 - 7x +4 (hvor a = -5 b = -7 c = 4)

y = -x2 - x (hvor a = -1 b = -1 c = 0)

y = x2 (hvor a= 1 b= 0 c = 0)

Eksempler på 2. gradsfunktioner

Forskrift: y = 0,1x2 - 5x + 25

Grafisk billede: en parabel

Forskrift: y = -2x2 + 5x + 4

Grafisk billede: en parabel

Hans Pihl 03-08-2015 side 18

andengradsfunktionen

Beregning af grafen for en andengradsfunktionen y = x2 - 2x - 3

b
x top 
2a
 ( 2)
x top 
2 1
2
x top 
2
x top  1

Grafen vender altså der, hvor x er 1, så det er de x-værdier, der ligger omkring 1, der er
interessante - disse x-værdier, indsættes i forskriften og deres y-værdier findes

x=1 indsættes i forskriften: x=2 indsættes i forskriften: x=3 indsættes i forskriften:

y = x2 - 2x - 3 y = x2 - 2x - 3 y = x2 - 2x - 3
y = 12 - 2·1 - 3 y = 22 - 2·2 - 3 y = 32 - 2·3 - 3
y=1-2-3 y= 4-4 -3 y=9-6-3
y=-4 y=-3 y=0

På samme måde findes y-værdierne for -5, -1, 0 og 6 og disse indsættes i et skema

x -3 -1 0 1 2 3 5

y 12 0 -3 -4 -3 0 12

Læg mærke til, at de x-værdier, der ligger lige langt fra 1, har samme y-værdi - det er fordi grafen
er symmetrisk omkring der, hvor x er 1

Beregningerne fra skemaet angives som punkter:

 
(-3,12) (-1,0) (0,-3) (1,-4) (2,-3) (3,0) (5,12)

Disse punkter indsættes i et koordinatsystem

Grafen tegnes ved at forbinde punkterne

 

Forskriften angives langs grafen

 


Hans Pihl 03-08-2015 side 19

omvendt proportionalitet

OMVENDT PROPORTIONALITET FUNKTIONEN

At x og y er omvendt proportionale betyder, at når den x bliver større bliver y tilsvarende mindre
og hvis x bliver mindre bliver y tilsvarende større. Altså:
hvis x bliver 3 gange større bliver y 3 gange mindre
hvis x bliver 7 gange større bliver y 7 gange mindre
hvis x bliver 4 gange mindre bliver y 4 gange større
hvis x bliver 6 gange mindre bliver y 6 gange større

a
En omvendt proportionel funktion er en funktion af typen y 
x
3 8 5
Forskriften kunne være y eller y eller y 
x x x
Jo større x er jo mindre bliver y:

Det der kendetegner en omvendt proportionalitet er, at x står i nævneren – det betyder nemlig, at y
altid vil blive mindre, når x bliver større.

Grafen for sådan en funktion kaldes en hyperbel

Eksempler på en omvendte proportionaliteter

3
Forskrift: y =
x

Grafisk billede: en hyperbel

-6
Forskrift: y =
x

Grafisk billede: en hyperbel

Hans Pihl 03-08-2015 side 20

eksponentialfunktionen

EKSPONENTIAL- FUNTIONEN

En eksponentialfunktion er en funktion af typen y = b · ax (hvor a og b er tal)

y = 5x (hvor a = 5 b = 1)

y = 5 · 4x (hvor a = 4 b = 5)

y = 6 · 1,03x (hvor a = 1,03 b = 6)

y = 10 · 0,04x (hvor a = 0,04 b = 10)

Forskrift: y = 3 · 2x

Grafisk billede: en eksponentielt stigende kurve

(stigende fordi a > 1)

Forskrift: y = 3 ·0,5x

Grafisk billede: en eksponentielt faldende kurve

(faldende fordi a < 1)

Hans Pihl 03-08-2015 side 21

potensfunktionen

POTENSFUNKTIONEN

En potensfunktion er en funktion af typen y = b · xa

(Ikke at forveksle med forskriften for en eksponentiel funktion = b · a x )

y = x2 y = x5 y = x½ y = x-4 y = 7 · x3

De foregående funktioner, har en bestemt graf hver: en liniær funktion har altid en ret linje, en
andengradsfunktion har altid en parabel, en omvendt proportionalitet har altid en hyperbel osv.
Dette gælder ikke en potensfunktionen - den har forskellige grafer afhængig af hvordan forskriften
er - se herunder:

y = x2

Denne potensfunktions forskrift er også en

andengradsfunktion og har altså
en parabel som graf

y = x½ kan også skrives som y = x

Og det giver denne graf

1
y = x-4 kan også skrives som y =
x4
Og det giver denne graf

Hans Pihl 03-08-2015 side 22

geometri: formelsamling

P RISMER grundfladeareal g
dybde d
rumfang V

V=gd

Hans Pihl 03-08-2015 side 23

geometri: Herons formel

A = ½ · h · g er den formel, vi oftest bruger, når vi skal udregne arealet af en trekant.

Det er også muligt at beregne arealet, hvis man kender de tre sider i trekanten

Den formel man her bruger, hedder Herons formel:

..hvor a, b og c er siderne i trekanten

..og s er et tal, man finder ved at lægge de tre sider sammen og dividere med 2 (se herunder)

Eksempel:

6+4,5+7,5 6 cm
𝑠= = 9 4,5 cm
2
𝑠= 9

7,5 cm
𝐴 = √9(9 − 6)(9 − 4,5)(9 − 7,5)

𝐴 = 13,25

Arealet er 13,25 cm 2

Hans Pihl 03-08-2015 side 24

Hans Pihl 03-08-2015 side 25
geometri: pythagoras og trigonometri

c (hypotenuse) a (katete)

C
b (katete)

Til beregning af retvinklede trekanter har man PYTHAGORAS og T RIGONOMETRI

PYTHAGORAS handler om de tre sider

a2 + b2 = c 2

T RIGONOMETRI handler om 2 sider og en vinkel

𝐡𝐨𝐬liggende katete
cos v =
hypotenusen

𝐦𝐨𝐝stående katete
sin v =
hypotenusen

𝐦𝐨𝐝stående katete
tan v =
𝐡𝐨𝐬liggende katete

Hans Pihl 03-08-2015 side 26

geometri: ligedannethed

Når to figurer er præcise

forstørrede/formindskede kopier af
hinanden, siger man, at de er
ligedannede.

Selv om man forstørrer/formindsker

længdemålene, så er vinklerne
uforandrede

Her er to ligedannede trekanter – vinklerne i den ene er lige så store som vinklerne i den
anden.
Siderne i den ene er dobbelt så store i den ene som i den anden.

DE er dobbelt så stor som AB – EF er dobbelt så stor som BC - DF er dobbelt så stor

som AC

Der er med andre ord samme størrelsesforhold mellem de tilsvarende sider – man kunne
skrive:

AB BC AC læses: AB forholder sig til DE ligesom BC forholder sig til EF og

= = ligesom AC forholder sig til DF
DE EF DF
eller: AB divideret med DE er lig med BC divideret med EF er
lig med AC divideret med DF

Hvis man altså kender nogle af siderne, kan man beregne resten ved at stille ovenstående
ligning op.

Hans Pihl 03-08-2015 side 27

geometri: målestoksforhold

1:10.000

På landkortet er der angivet et målestoksforhold på 1:10.000 (læses: én til titusinde)

Det betyder, at virkeligheden er 10.000 gange større end kortet - eller at kortet er 10.000 gange
mindre end virkeligheden.

5 cm på kortet er 10.000 · 5 cm i virkeligheden – altså 50.000 cm = 500 m

På arbejdstegninger er målestoksforholdet ofte 1:100

Det betyder, at 1 cm på kortet er 100 cm i virkeligheden – altså 1 m

10:1

Dette er en tegning af en fjeder

Målestoksforholdet på tegningen af fjederen er 10:1 (læses: ti til én)
Det betyder, at virkeligheden er 10 gange mindre end tegningen – eller, at tegningen er 10 gange
større end virkeligheden.

Fjederens længde på tegningen er 8 cm – i virkeligheden er fjederens længde så 8 mm

Hans Pihl 03-08-2015 side 28

geometri: massefylde

MASSEFYLDE er et mål for, hvor meget en bestemt mængde

af et stof vejer.

Det som 1 cm 3 af et stof vejer i g, er stoffets massefylde

Når aluminiums massefylde er 2,6 betyder det altså at:

1 cm 3 vejer 2,6 g eller
1 dm 3 vejer 2,6 kg eller
1 m 3 vejer 2,6 t

rumfang · massefylde = vægt

EKSEMPEL 1

Hvad er vægten af 45 cm 3 sølv?

rumfang · massefylde = vægt

45 · 10,5 = vægt

vægt = 472,5

- altså 472,5 g

EKSEMPEL 2

Hvor meget jern er der i en jernklump, der vejer 19 g?

rumfang · massefylde = vægt

rumfang · 7,8 = 19

19
rumfang =
7,8

rumfang = 2,4

- altså 2,4 cm 3

Hans Pihl 03-08-2015 side 29

statistik: enkeltobservationer

ENKELT OBSERVATIONER

Obs 00 03 5 6 7 8 9 10 11 13
Hyppighed 1 0 3 4 8 7 5 2 1 2

Herover er vist, hvor mange der er af de forskellige karakterer - i alt er der 33

Herunder er vist, hvordan man finder, hvor mange procent der er af de forskellige karakterer

Procentdelen (kaldes frekvensen) skal altså udregnes for hver karakter (der afkortes til 1 decimal):
1100
- for karakteren 00: hvor mange procent er 1 af 33? - udregnes: = 3,0 %
33
0  100
- for karakteren 03: hvor mange procent er 0 af 33? - udregnes: = 0,0 %
33
3  100
- for karakteren 5: hvor mange procent er 3 af 33? - udregnes: = 9,1 %
33
4  100
- for karakteren 6: hvor mange procent er 4 af 33? - udregnes: = 12,1 %
33
- osv.

Frekvensen angives i tabellen under Hyppighed (se herunder)

Obs 00 03 5 6 7 8 9 10 11 13
Hyppighed 1 0 3 4 8 7 5 2 1 2
Frekvensen 3,0 0,0 9,1 12,1 24,2 21,2 15,1 6,1 3,0 6,1

Herover er talmaterialet vist med tal i et skema.

Det er også muligt, at vise talmaterialet grafisk - dvs. med et billede.
Herunder er vist hyppigheden i et pindediagram og frekvensen i et søjlediagram - det kunne
også have været omvendt.

Pindediagram Søjlediagram

Hans Pihl 03-08-2015 side 30

statistik: enkeltobservationer

Pinde/søjlediagrammet giver et godt billede af, hvor store de enkelte tal er i forhold til hinanden.
Cirkeldiagrammet giver et godt billede af, hvor store de enkelte tal er i forhold til det hele.
Kurvediagrammet er godt, når man skal vise, hvorledes fx en temperatur ændrer sig igennem en
tid.

Eksempler på cirkeldiagram og kurvediagram

DESKRIPTORER (deskriptorer er tal der, beskriver noget) - de deskriptorer, vi beskæftiger os med,

er
observationssættets størrelse, middeltallet, mindsteværdien, størsteværdien, variationsbredden og
typetallet - de beskrives her:

OBSERVATIONSSÆTTETS STØRRELSE
Der er i alt givet 33 karakterer - observationssættets størrelse er altså 33.

M IDDELVÆRDI
Hvis man skal beregne middelværdien (gennemsnittet) af alle karakterer, kan det gøres ved at
lægge alle karakterer sammen og dividere med antallet af karakterer - det er dog lettere at bruge
tabellen og gange hver eneste karakter med dens antal, lægge dem sammen og derefter dividere
med antal karakterer, dvs. at gange hver observation med dens hyppighed, lægge dem sammen
og dividere med observationssættets størrelse (se brøkstregen herunder).

Observationssættets middelværdi:

00 1 03  0  5  3  6  4  7  8  8  7  9  5  10  2  111 13  2
= 7,666 ~ 7,7
33

M INDSTEVÆRDI
Den mindste observation (der ikke har hyppigheden 0) kaldes for mindsteværdien - her er det 00

STØRSTEVÆRDI
Den største observation (der ikke har hyppigheden 0) kaldes for størsteværdien - her er det 13

VARIATIONSBREDDEN
Variationsbredden er forskellen på størsteværdien og mindsteværdien - her: 13

T YPETALLET
Typetallet er den observation, der er flest af - her er 7 typetallet.

Hans Pihl 03-08-2015 side 31

statistik: grupperede observationer

GRUPPEREDE OBSERVATIONER

Hvis man har mange observationer, kan det være mere overskueligt at gruppere dem i intervaller
(grupper), før man begynder at ordne og tælle. Observationer, der er grupperede i intervaller,
kaldes grupperede observationer.

Obs [0;10[ [10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[ [60;70[ [70;80[ [80;90[ [90;100[
Hyppighed 5 8 13 10 17 14 9 7 3 2
Frekvensen 5,7 9,1 14,8 11,4 19,3 15,9 10,2 8,0 3,4 2,3

Middelværdien udregnes ved at bruge intervalmidtpunkterne 5, 15, 25, 35 osv. Altså:

5  5  8 15  13  25  10  35  17  45  14  55  9  65  7  75  3  85  2  95 = 44,4318 ~ 44,4

88

Typeintervallet er det interval, der er flest af - her er typeintervallet [40;50[.

Man bruger ikke størsteværdi og mindsteværdi og variationsbredde, som man gør med
enkeltobservationer (ikke-grupperede observationer)

Man kan vise intervalhyppighed og intervalfrekvens grafisk med et histogram

Intervalhyppighed

Intervalfrekvens

Hans Pihl 03-08-2015 side 32

statistik: enkelt observationer

KVARTILSÆT, MEDIAN OG BOKSPLOT

Man kan med et boksplot vise grafisk, hvordan en samling data fordeler sig.

8 7 10 5 6 7 8 5 7 7 13 9 6 00 8 9 5 8 9 6 7 8 7 10 7 9 8 6 9 8 11 7 13

Herover er karaktererne fra før og herunder er de sat i rækkefølge

0 5 5 5 6 6 6 6 7 7 7 7 7 7 7 7 8 8 8 8 8 8 8 9 9 9 9 9 10 10 11 13 13

1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil

eller

median
Det mindste tal kaldes mindsteværdien
Det største tal kaldes størsteværdien
Det midterste tal kaldes 2. kvartil eller median
Midten af venstre halvdel kaldes 1. kvartil
Midten af venstre halvdel kaldes 3. kvartil
(hvis der er et lige antal er midten ikke et tal - så er midten midt mellem 2 tal – i så fald tages
gennemsnittet at de to tal)

I dette tilfælde er
mindsteværdi 0
1. kvartil: 6,5
medianen: 8
3. kvartil: 9
størsteværdi 13

Disse 5 tal viser noget om, hvordan karaktererne fordeler sig

De samme tal kan vises tallene grafisk med et boksplot

median
2. kvartil
mindsteværdi størsteværdi
1. kvartil 3. kvartil

Hans Pihl 03-08-2015 side 33

statistik: enkelt observationer

Hans Pihl 03-08-2015 side 34

statistik: enkelt observationer

Herunder ses resultatet af en prøve, der blev givet til klasse A og klasse B
Forneden angives antallet af rigtige svar

Vi kan af boksplottene aflæse at...

...at der er en større spredning på resultaterne i klasse B

...at klasse A´s dårligste ¼-del har fået mellem 3 og 12 point

...at klasse B´s dårligste ¼-del har fået mellem 4 og 9 point
konklusion: klasse A´s dårligste klarer sig lidt bedre en B´s

...at klasse A´s bedste ¼-del har fået mellem 16 og 20 point

...at klasse B´s bedste ¼-del har fået mellem 18 og 19 point
konklusion: nogenlunde det samme med en lille fordel til B

...at klasse A´s dårligste ½-del har fået mellem 3 og 13 point

...at klasse B´s dårligste ½-del har fået mellem 4 og 12 point
konklusion: nogenlunde det samme

...at klasse A´s bedste ½-del har fået mellem 13 og 20 point

...at klasse B´s bedste ½-del har fået mellem 12 og 19 point
konklusion: klasse A´s bedste klarer sig lidt bedre en B´s

Den samlede konklusion er, at klasse A har en større spredning og klarer sig lidt bedre

Hans Pihl 03-08-2015 side 35

statistik: grupperede observationer

Summerede værdier

At summere betyder, at finde en sum - altså at lægge tal sammen

Herunder vises at der var 17 personer eller 19,3%, der fik mellem 40 og 50 point

x [0;10[ [10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[ [60;70[ [70;80[ [80;90[ [90;100[
h(x) 5 8 13 10 17 14 9 7 3 2
f(x) 5,7 9,1 14,8 11,4 19,3 15,9 10,2 8,0 3,4 2,3
F(x) 5,7 14,8 29,6 41 60,3 76,2 86,4 94,4 97,8 99,8

At summere frekvenserne betyder, at man lægger de foranstående frekvenser sammen - dvs.:

at F(30;40) altså er summen af alle de frekvenser, der ligger før - dvs. 41 (5,7+9,1+14,8+11,4)

Det man viser er fx. at der var 60,3% der fik under 50 point

Kumulerede frekvenser vises i sumkurver

Sumkurven her er lavet ved at afsætte

et punkt over 10 ved 5,7
et punkt over 20 ved 14,8
et punkt over 30 ved 29,6
et punkt over 40 ved 41
osv.

Kvartilsættet, der består af 25 % fraktilen, 50 % fraktilen og 75 % fraktilen, er:

(27 , 44 , 58)

- hvilket betyder
at 25 % af observationerne ligger fra 27 og nedefter
at 50 % af observationerne ligger fra 44 og nedefter
at 75 % af observertionerne ligger fra 58 og nedefter

Derudover kan man aflæse at 80 % fraktilen er 63, hvilket betyder at 80 % fik 63 point eller mindre

Hans Pihl 03-08-2015 side 36

statistik: grupperede observationer

Sumkurven herunder viser resultatet af, at man i et firma har indhentet de ansattes årsindtægter og
inddelt resultaterne i intervaller fra [0 ; 50.000[ til [200.000 ; 250.000[

Vi kan af sumkurven aflæse at…

20 % tjener ca. 67.000 eller derunder

Man kunne også sige, at de 20 % dårligst lønnede tjener 67.000 eller mindre
Eller at de 80 % bedst lønnede tjener 67.000 eller mere

80 % tjener 147.000 eller derunder

Man kunne også sige, at de 80 % dårligst lønnede tjener 147.000 eller mindre
Eller at de 20 % bedst lønnede tjener 147.000 eller mere

Man kan også læse den anden vej:

100.000 kr. eller derunder tjenes af 37 %

Det betyder også, at resten (63 %) tjener mindst 100.000 kr.

En løn på højst 125.000 tjenes af 60 %

Det betyder også, at en løn på mindst 125.000 tjenes af 40 %

Der er 60 % (97 - 37), der tjener mellem 100.000 og 200.000

Hans Pihl 03-08-2015 side 37

statistik: boksplot med Geogebra

Når man har fundet de 5 værdier, der definerer et boksplot, kan man bruge dem til at lave et
boksplot i GeoGebra og derefter kopiere det til fx. Excel

De 5 værdier er
MINDSTEVÆRDI 1. KVARTIL 2. KVARTIL (MEDIANEN) 3. KVARTIL STØRSTEVÆRDIEN

Start GeoGebra

Skriv i inputlinjen nederst: boksplot (eller bare bo)

Vælg den nederste af mulighederne og nedenstående linje indsættes

indtast hvor boksplottet skal placeres - fx. udfor 3 på y-aksen

tast <højrepil>

Indtast hvor højt boksplottet skal være - fx. 0.5 (husk, at komma skal være et punktum)

tast <højrepil>

Indtast mindsteværdi

tast <højrepil>

Indtast 1. kvartil

tast <højrepil>

Indtast median (2. kvartil)

tast <højrepil>

Indtast 3. kvartil

tast <højrepil>

Indtast størsteværdi

Tast <Enter>

Boksplottet afmærkes

Vælg Rediger

Vælg Kopier tegningen

Boksplottet kan nu indsættes i fx. Excel

Hans Pihl 03-08-2015 side 38

statistik: histogram med Excel
HISTOGRAM

x [10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[

h(x) 38 38 50 75 50
f(x) 15 15 20 30 20
F(x) 15 30 50 80 100

Afmærk observationerne og frekvensen som vist ovenfor (1. og 3. række)

Vælg Søjlediagram

f(x)
35
30
25
20
15 f(x)
10
5
0
[10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[

Højreklik på en af søjlerne
Vælg Formater dataserie
Indstil Mellemrumsbredde til 0 %
Vælg Kantfarve
Vælg Streg
Skift Farve til sort
Klik på Luk
Slet f(x) i højre side

f(x)
35
30
25
20
15
10
5
0
[10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[

Intervalangivelserne på x-aksen er ikke helt korrekte, men det kan vi ikke rigtig gøre noget ved.

Hans Pihl 03-08-2015 side 39

statistik: sumkurve med Excel
SUMKURVE

- her er et skema med summeret frekvens

x [10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[
h(x) 38 38 50 75 50
f(x) 15 15 20 30 20
F(x) 15 30 50 80 100

- og her er samme skema med intervalbegrænsningerne indtastet (rød skrift) i en ny indsat række

x [10;20[ [20;30[ [30;40[ [40;50[ [50;60[

h(x) 38 38 50 75 50
f(x) 15 15 20 30 20
10 20 30 40 50 60
0 15 30 50 80 100

- afmærk de to nederste rækker og vælg Punkt diagram med jævne kurver

120
100
80
60
Serie1
40
20
0
0 10 20 30 40 50 60 70

- klik på diagrammet så Diagramværktøj aktiveres (se foroven)

- vælg Layout
- vælg Gitterlinjer
- i både vandrette og lodrette gitterlinjer vælges Overordnede og underordnede gitterlinjer
- slet Serie 1

120
100
80
60
40
20
0
0 10 20 30 40 50 60 70

Hans Pihl 03-08-2015 side 40

statistik: indekstal
INDEKS-TAL

År 2000 2001 2002 2003

Øresundsbroen 9100 8100 9400 10400
Motorkøretøjer pr. døgn
Indekstal 100
basisår = 2000

Man kan sige at tallet for år 2000 er ændret fra 9100 til 100
9100
Udregn hvor mange gange 100 er mindre end 9100: = 91
100

Altså skal de andre skal de andre tal også gøres 91 gange mindre:

8100
= 89
91
9400
= 103
91
10400
= 114
91

År 2000 2001 2002 2003

Øresundsbroen
9100 8100 9400 10400
Motorkøretøjer pr. døgn
Indekstal 100 89 103 114
basisår = 2000

Man kan nu aflæse...

...at der fra 2000 til 2001 er sket et fald på 11 %

...at der fra 2000 til 2002 er sket en stigning på 3 %
...at der fra 2000 til 2003 er sket en stigning på 14 %
...at der fra 2001 til 2002 er sket en stigning på 14 procentpoint (ikke procent)
...at der fra 2002 til 2003 er sket en stigning på 11 procentpoint (ikke procent)

Hans Pihl 03-08-2015 side 41

rente, lån opsparing

S IM P E L R E N T E
Renteformlen bruges til at udregne renten, når man har indsat/lånt et beløb et vist antal dage

K r d R = beregnet rente i kr. r = renten pr. år i procent

R K = kapital i kr. d = antal dage (kaldet rentedage)
100 365
Rentedage
Eks.: 2.500 kr står i banken til 3½% i 72 dage jan 31 juli 31
- beregn renten. feb 28 aug 31
mar 31 sep 30
2.500  3,5  72 apr 30 okt 31
R  17,50 maj 31 nov 30
100  365 juni 30 dec 31

V Æ K S T ( S AMME N S AT R E N T E )

Vækstformlen bruges til at beregne, hvad et beløb er vokset til, når man én gang indsætter et
beløb, der vokser med en fast procent et antal gange
(bruges til alle former for vækst, der foregår med samme procent - fx befolkningsvækst)

Kn = kapital efter n rente-tilskrivninger r = renten som decimaltal

Kn  K 0 (1  r)n
K0 = startkapital. n = antal rentetilskrivnninger

F in d K n ( s lu t b e lø b )
8.000 kr indsættes til 4% p.a., og der tilskrives rente 2 gange pr. år – hvad står der om 7 år?

K n  8.000 (1  0,02)14 Kn beregnes til 10.555,83 kr

F in d K 0 ( s t ar t be lø b )
Hvor meget skal vi indsætte i dag for at have 14.000 kr om 10 år - vi får 4 % p.a., og der tilskrives
rente 4 gange pr. år.

14.000  K 0 (1  0,01)40

14.000 K0 beregnes til 9.403,14 kr

 K0
(1  0,01)40

F in d r ( r e n t e p r . t e r m in )
Vi ønsker at få 12.000 til at vokse til 15.000 på 6 år - hvilken rente skal vi have for at det kan lade
sig gøre, når vi får oplyst at der tilskrives rente 2 gange pr. år.

15.000  12.000 (1  r)12

15.000
 (1  r)12
12.000

15.000
12  1 r
12.000

15.000
12 1 r r beregnes til 0,0187 som er renten pr. ½-år, så: 3,75% p. a.
12.000

Hans Pihl 03-08-2015 side 42

rente, lån opsparing

F in d n ( a n t al t e r m in e r )
Hvor mange år vil det tage en befolkning at vokse fra 1.500 til 2.000, når man ved, at
befolkningstallet stiger med 6 % hvert år?

2.000 = 1.500(1 + 0,06) 𝑛

u d r e g n in g v h j a . s im u la t io n

At lave simulation betyder, at man indsætter forskellige tal for n i formlen, og ser hvornår de to
sider af lighedstegnet er ens - hvis højre side bliver større end venstre side, skal n være mindre.

u d r e g n in g v h j a . lo g a r it m e r

At finde logaritmen til et tal gøres på regnemaskinen ved at trykke "log" og tallet

Eks: logaritmen til 250 findes ved at taste "log" og derefter "250" (resultat: 2,398)

2.000 = 1.500(1 + 0,06) 𝑛

2.000 = 1.500(1,06) 𝑛

2.000
= 1,06𝑛
1.500

1,33 = 1,06𝑛

...vi tager logaritmen på begge sider...

log(1,33) = log(1,06𝑛 )

...vi benytter os nu i højre side af denne regel: log(ar) = r × log(a)

log(1,33) = n ∗ log(1,06)

0,124 = 𝑛 ∗ 0,025

0,124
𝑛 =
0,025

𝑛 = 4,96

...det vil altså tage knap 5 år før befoldningen er vokset til 2000

Hans Pihl 03-08-2015 side 43

rente, lån opsparing

O P S P ARIN G

Opsparingsformlen bruges til at beregne, hvor stor ens opsparing er blevet, når man har indsæt et
fast beløb med faste mellemrum til en fast rente

(1  r)n  1 On = opsparingen efter n indbetalinger n = antal indbetalinger

On  y 
r y = indbetaling pr. termin r = renten pr. termin

Eks.: I 6 år indsættes 500 kr hvert kvartal til 8% p.a. – hvor stor er opsparingen efter de 6 år?

(1  0,02)24  1
O  500   15.210,93
0,02

A N N U IT E T S L ÅN

Ydelsesformlen bruges til at udregne, hvad man hver termin skal betale af (yde) på et
annuitetslån for at betale det ned på en bestemt tid

Gr y = ydelsen pr. termin r = renten pr. termin som decimaltal

y
1  (1  r) n G = gælden n = antal terminer

Man ønsker at betale et 8% lån på 270.000 kr tilbage på 10 år med helårlig ydelser – beregn
ydelsen!

270.000  0,08
y  40.237,96
1  (1  0,08)10

Gældsformlen er bare ydelsesformlen, hvor man har flyttet om på enhederne, så det er gælden
man finder - bruges hvis man ønsker at vide hvor stor gæld man kan stifte, når man kender sin
ydelse, renten og antal terminer

1  (1  r)n y = ydelsen pr. termin r = renten pr. termin som decimaltal

G  y
r G = gælden n = antal terminer

Hvor meget kan man tillade sig at låne når man er i stand til at afdrage 12.000 hvert halve år i 15
år og renten er 4 % p.a.

1  (1  0,02)30
G  12.000   268.757,47
0,02

Hans Pihl 03-08-2015 side 44

rente, lån opsparing

Formlerne i C19, D19, E19 og F19 indtastes og kopieres ned

De røde felter viser de formler, der er indtastet.

Hans Pihl 03-08-2015 side 45