Blå Formelsamling

FORMELSAMLING
Formelsamling
Christian Hedegaard FormelSamling
Indholdsfortegnelse
Del 0........................................................................................................................................... 3
Si Enheder og præfiks ............................................................................................................ 3
Del 1: Fysik ................................................................................................................................ 4
Energi ..................................................................................................................................... 4
Elektrisk Energi .................................................................................................................. 4
Potentiel Energi .................................................................................................................. 4
Kinetisk Energi .................................................................................................................... 4
Mekanisk Energi ................................................................................................................. 5
Kemisk Energi ..................................................................................................................... 5
Varme Energi ...................................................................................................................... 5
Faseændring ....................................................................................................................... 6
Nyttevirkning ...................................................................................................................... 7
Kræfter ................................................................................................................................... 8
Kinetik .................................................................................................................................. 10
Cirkel bevægelser ............................................................................................................... 12
Moment ................................................................................................................................ 14
Styrkelærer .......................................................................................................................... 15
Tryk og opdrift ..................................................................................................................... 18
Bernoullis ligning ................................................................................................................. 19
Gasser og termodynamik ..................................................................................................... 21
1.6 Bølger ............................................................................................................................. 26
Bølger ................................................................................................................................... 26
Gitterberegning ................................................................................................................... 27
Brydning ........................................................................................................................... 28
Lyd ....................................................................................................................................... 29
1.7 Atomfysik .................................................................................................................... 30
Radioaktive henfald ................................................................................................................. 33
Alfa henfald .......................................................................................................................... 33
Beta-minus henfald ............................................................................................................... 33
Beta-plus henfald .................................................................................................................. 33
Gamma henfald .................................................................................................................... 33
Elektronindfangning ............................................................................................................. 33
Del 2: Elektricitet ..................................................................................................................... 34
Ordforklaring ....................................................................................................................... 34
Maskinmesterskolen 1
Ohms Lov .............................................................................................................................. 34

Elektrisitet ............................................................................................................................ 35
Kirchoffs 1. lov ................................................................. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Joules Lov ........................................................................ Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Batteriets Belastningskarakteristik ................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.
Magnetisme .......................................................................................................................... 37
Vekselspænding .................................................................................................................. 40
Enfaset .............................................................................................................................. 40
Trefaset ............................................................................................................................. 41
Asynkron motor, Kortslutningsmotor .................................................................................... 42
Termiske maskiner .................................................................................................................. 44
Idealgasligning og volumeberegninger ............................................................................... 47
Beregninger på p,V diagrammer.......................................................................................... 49
Motoreffekter og Virkningsgrader ....................................................................................... 51
Brændstofforbrug ................................................................................................................. 54
Del 0
Si Enheder og præfiks
Fysisk størrelse Symbol Enhed Enhedssymbol
Længde ! Meter !
Masse ! Kilogram !"
Tid ! Sekund !
Strømstyrke ! Ampere !
Temperatur ! Kelvin !
Lysstyrke ! Candela !"
Stofmængde ! Mol !"#
Planvinkel !, (!, !, !) Radian !"#
Rumvinkel Ω Steradian !"
Præfix Præfixsymbol værdi Præfix Præfixsymbol Værdi

Exa E 10!" Atto a 10!!"
Peta P 10!" Femto f 10!!"
Tera T 10!" Pico p 10!!"
Giga G 10! Nano n 10!!
Mega M 10! Mikro ! 10!!
Kilo k 10! Milli m 10!!
Hekto h 10! Centi c 10!!
deka d 10! Deci d 10!!
Del 1: Fysik
Energi
Elektrisk Energi
Elektrisk Energi Formel Forklaring
Energi ∆! = ! ∗ ∆! ∆! = Æ!"#$!%!!!!"!#$%! !
!
∆! ! = !""#$%! − !
Effekt != !
∆!
∆! = !"#$%&'$()*![!]
∆!
Tid ∆! =
!
Potentiel Energi
Potentiel Energi Formel Forklaring
!"#$%& !!"# = ! · ! · ℎ
!!"# = !"#$%#&$'!!"!#$%![!]
!!"#
Masse != ! = !"##$![!"]
!·ℎ
!
! = !"#$%&'((&)&*'!+,#&#!
!!"# !!
Tyngde Acc. !=
!·ℎ
ℎ = ℎø!"#! !
!!"#
Højde ℎ=
!·!
Kinetisk Energi
Kinetisk Energi Formel Forklaring
1
Energi !!"# = · ! · !!
2 !!"# = !"#$%"&!!!"!#$%![!]
2 · !!"# ! = !"##$![!"]
Fart !=
!
!
! = ℎ!"#$%ℎ!"!
2 · !!"# !
Masse !=
!!
Mekanisk Energi
Mekanisk
Varmeenergi
Energi Formel Forklaring
∆! = Æ!"#$!%!!!!"!#$%!
!!"# = !"#$%#&$'!!"!#$%!
Energi ∆!!=
!"#!+∗!!!"#
∗ ∆!
!!"# = !"#$%"&'!!"#$%&
! = !"##$! !"
Energi
(MassenMasse
kan fjernes da 1ΔE ! !
den er på begge sider
!!· ℎ==! ∗ ΔT
·! ! = !"#$%&%'!!"#$%&"'"()*%*!
2 !" · ℃
af lighedstegnet)
!
ΔE! ! !"#$"%&'(%æ!"#$!%!
∆! = = !"#$%&'((&)&*'!+,#!℃ !− !
Varmefylde
Højde ! ℎ== ! !
!2∗· ΔT
!
ℎ = ℎø!"#![!]
Hastighed != 2·!·ℎ !
! = ℎ!"#$ℎ!"!
!
!!
Tyngdeacceleration !=
2·!
Kemisk Energi
Kemisk Energi Formel Forklaring
Energi ∆! = ! ∗ ! ∆! = æ!"#$!%!!!!"!#$%! !
!
∆! ! = !"#$%&%'!!"æ!"#æ!"#!
Brandværdi != !"
!
! = !"##$![!"]
∆!
Masse !=
!
Varme Energi
!1 = !"#$""%&'%$#"($! ℃ − [!]
ΔE
Temp. ændring ΔT =
!∗! !2 = !"#$$%&'%()$#(! ℃ − [!]
ΔE
Temp. slut !2 = + !1
!∗!
−ΔE
Temp. Start !1 = + !2
!∗!
Faseændring
Faseændring Formel Forklaring
Energi ∆! = ! ∗ !!!!"".!!!
∆! = Æ!"#$!%!!!!"!#$%! !
∆! ! = !"##$%! !"
Masse !=
!!!!"".!!!
!
!! = !"#$%&%'!!"#$%#&'("#!
Specifik ∆! !"
!!! =
Fordampningsvarme !
!
!! = !"#$%&%'!!"#$%&'()(*+,%#&-!
!"
Specifik ∆!
Smeltevarme !! =
!
Nyttevirkning
Nyttevirkning Formel Forklaring
!!"#$"#∗!""%
Nyttevirkning [%] !=
!!"#$%
! = !"#$%"%&'&#()
EOutput !!"#$"# = !!"#$% ∗ ! !!"#$"# = !"#$%&!!"! !
!!"#$% = !"#$#%&!!"#![!]
!!"#$"#
EInput !!"#$% =
!
Kræfter
Kræfter Formel
Kraft ! =!∗! ! = !"#$%! !

! = !"##$! !"
!
! ! = !""#$#%&'()*!
Acceleration != !!
!
Kraft
! =!∗!
Ved tryk og Areal ! = !"#$%![!]
! !
Tryk != ! = !"#$! !" −
! !!
! ! = !"#$%![! ! ]
Areal !=
!
Kraft På Skråplan
Vinkel i forhold til vandret !1 = ! ∗ ! ∗ sin!(!)
(v) glat overflade
Kraft på skråplan
!1 = ! ∗ ! ∗ sin ! − ! ∗ ! ∗ cos ! ∗ !
Med gnidningskraft
!! = !"#$%!!"#!!"#$%#!!"#$%!!"#$! !
Normalkraft på skråplan !! = ! ∗ ! ∗ cos !
! = !"##$! !"
Gnidningskraft !
!! = ! ∗ ! ∗ cos!(!) ∗ ! ! = !"#$%&'()*+!
Skråplan !!
! = !"#$%&!!!!"#ℎ!"#!!"#!!"#$%&'![°]
Gnidningskraft !! = ! ∗ ! ∗ !
! = !"#$"#"%&'())#*#("+!
!! !! = !"#$%!!"#!!"#$%#!!"#$%&'%(!!å!!"#$
Gnidningskoefficient
!=
Skråplan ! ∗ cos!(!) ∗ !
!! = !"#$%&!!"##"#!!! ![!]
!!
Gnidningskoefficient !=
!∗!
Masse !!
!=
Skråplan ! ∗ cos!(!) ∗ !
!! ! = !"##$! !"
Masse !=
!∗! !! = !"#$"#"%&'()*+! !
!
Acceleration ! = !"#$%&'((&)&*&'!+,#!
Skråplan ud fra ! = ! ∗ sin ! − ! ∗ cos ! ∗ ! !!
gnidningskraft ! = !"#$"#"%&'()**#+#)",!
!
! = !""#$#%!&'()! !
!!"# !
Acceleration != ! = !"#$%&!!!!"#ℎ!"#!!"#!!"#$%&'! °
! !!"# = !"#$%&"!"'("!!"#$%![!]
!∗! ! = !"#$%! !
Massetiltrækningskraften !=!∗ ! · !!
!! ! = !"#$%&#&%'()*'()&#(&![ ]
!!!
Acceleration !
!=!∗ ! ∗ !!
F.eks. tyngdeacceleration !! ! = 6,6726 ∗ 10!!!
!!!
Masse
!! ∗ !
Hvis tyngdeacceleration er != ! = !"##$!1! !"
kendt !
! = !"##$!2! !"
!∗!
Afstand til center !=
! ! = !"#$!%&!!"#$"%!!"#!!"#$"%![!]
! = !"#$%&$! !
Arbejde !=!∗! ! = !"#$%! !
! = !"#$%&'![!]
! = !""!#$! !
Effekt ! =!∗! ! = !"#$%! !
!
! = ℎ!"#$%ℎ!"! !
!
Fjederkraft
K=fjederkonstant !! = ! · !
X=sammentrykket afstand
!! !! = !"#$#%&%'!(! !
Fjederkonstant !=
! !
! = !"#$#%&'()*+(*!
!
!! ! = !"#$%&'!!"#!ℎ!"#$%&'()![!]
Afstand != !! = !"#$%#$#&#$'(
!
1
Fjederenergi !! = · ! · !!
2
Kinetik
Kinetik Formel
Hastighed ! = ! ∗ ! + !!
Hastighed ∆!
!!"# =
Gennemsnit ∆t
Hastighed != 2 ∗ ! ∗ (! − !! )+!!
Hastighed 1
!! = ! − !! − ! ∗ ! !
Starthastighed 2
!
Sted / Afstand ! =!∗! ! = ℎ!"#$%ℎ!"!
!
1 !
Sted / Afstand != ∗ ! ∗ ! ! + !! ∗ ! + !! !! = !"#$"ℎ!"#$%ℎ!"!
2 !
!
Sted / Afstand 1 !!"# = !"##"$%#&'%ℎ!"#$%ℎ!"!
! = ∗ ! ∗ !! !
Ved frit fald 2
Acceleration ∆! !
Jævn acceleration !!"# = ! = !""#$#%&'()*!
∆! !!
2(! − !! − !! ∗ !) !
Acceleration != !!"# = !"##"$%#&'%())"*"+('&,#!
!! !!
! ! − !! ! ! = !"#! !
Acceleration !=
2 ∗ (! − !! )
Acceleration ! = !"#$!!". !"#$%&'! !
Langs en skråning
! = ! ∗ sin!(!) !! = !"#$"%&!'"'&(! !
Med vinkel i forhold
til vandret
∆!
Tid !=
!
!
Tid !=
!
Tid 2 ∗ ! − !!
Start og sluthastighed !=
er kendt. ! − !!
2 ∗ ! − !!
Tid !=
!
!
Formel ! ! − !!! = 2 · ! · (! − !! ) ! = ℎ!"#$%ℎ!"!
!
Hastighed !
!= 2 · ! · ! − !! + !!! !! = !"#$"!ℎ!"#$%&ℎ!!
Sluthastighed !
Hastighed !
!! = − 2 · ! · ! − !! − ! ! ! = !""#$#%&'()*!
Start !!
! ! − !!! ! = !"#! !
Acceleration !=
2 · ! − !!
! = !"#$!!". !"#$%&'! !
!!− !!!
Sted/afstand != + !! !! = !"#$"%&'("(&)! !
2·!
Cirkel bevægelser
Cirkelbevægelser Formel Forklaring
Vinkelhastighed ! =2·!·!
!
Omdrejningshastighed !=
2·!
∆!
Vinkelacceleration !=
∆!
∆!
Tid ∆! =
!
Vinkelhastighedsforskel ∆! = ∆! · ! + !! ! = !"#$%&ℎ!"#$%ℎ!"! ! !!
! = !"#$%&'(')*+,-![! !! ]
Periferihastighed !! = ! · !
! = !"#$%&'((%&)%'*"+#![! !! ]
!! ! = !"#![!]
Vinkelhastighed !=
!
!
!! = !"#$%"#$ℎ!"#$%ℎ!"!
!! !
Radius !=
!
! = !"#$%&![!]
!! ! = !"#$#!#!!"#$%&!!"#$"%&!!
Centripetalacceleration !! =
!
Centripetalacceleration !! = ! ! · !
Centripetalhastighed != !! · !
!!
Radius !=
!!
Drejede vinkel ! = ! · ∆!
!
Vinkelhastighed !=
∆!
Drejet vinkel ! = !! +
Moment
Enhed Formler
Moment ! =!·!
! = !"#$%&![!"]
!
Kraft != ! = !"#$%![!]
!
! = !"#$%&'![!]
!
Afstand !=
!
Inertimoment 1
!= · ! · !!
Massiv aksel 2
Masse 2·!
!=
Massiv aksel !!
Radius 2·!
Massiv aksel !=
! ! = !"#$%&'('#"%! !" · ! !
Inertimoment 1 ! = !"##$! !"

!= · ! · (!!! + !!! )
Rør 2
! = !"#$%&! !
Masse 2·!
!= ! !! = !"#$%!!"#$%&! !
rør !! + !!!
!! = !"#$!!"#$%&! !
Inertimoment 1
eger ! = · ! · !!
3
Masse 3·!
!=
Eger !!
Længde 3·!
eger !=
!
Styrkelærer
Styrkelærer Formler
! !
Tryk-/ træk-Spænding != ! = !"æ!"#!$!
! !! !
!
! ! = !"#$"%&&'æ!"#!$!
Forskydningsspænding != !! !
!
! = !"#$%! !
!!
Torsionsspænding !=
!! ! = !"#$%! !! !
!!ø! ! = !"#$$#! !!
Bøjningsspænding !!ø! =
!!
ℎ = ℎø!"#! !!
Kraft ! =!·! ! = !"#$%&%'![!!]
!!ø! = !ø!"#"$%&'&(")![!"]
Kraft ! =!·!
!
!!ø! = !ø!"#"$%%&æ!"#!$!
!! !
!
Areal != !! = !"#$!%&!!"#$%&'#$!"!('&! !! !
!
!! = !"#æ!"!!"#$%!&'&#"%![!! ! ]
!
Areal !=
! !! = !"#$%&'!!"#$%!&'&#"%
Bøjningsmoment !!ø! = !!ø! · !! !! = !"#æ!"!!!"#$%&'&"!$
!!"#$ = !"#$%!"&!!"#$!%&!!"#!!"#$%&'!!"#$
Aksialt !!ø!
!! = ! = !"ℎ!"#$%&'æ!"#$%#
modstandsmoment !!ø!
!
Aksialt !! ! = !"#$%&'&%(%$)*(++&'&(,%!
!! = !! !
modstandsmoment !!"#$ !
!!"å! = 210 · 10!
!! !
Aksialt
1
modstandsmoment !! = · ! · ℎ! ! = !æ!"#$! !
Rektangulært tværsnit 6
Aksialt ∆! = !æ!"#$%&'()$*! !
!
modstandsmoment !! = · !!
32
Aksel
Polært !!
!! =
modstandsmoment !!"#$
Polært !
!! = · !!
modstandsmoment 16
Aksialt inertimoment 1
!! = · ! · ℎ!
Rektangulært tværsnit 12
Aksialt inertimoment !
!! = · !!
Aksel 64
!
Polært inertimoment !! = · !!
32
Spænding
! =!·!
Hooks lov
∆!
Spænding !=!·
!
!
Elasticitetskoefficient !=
!
!·!
Elasticitetskoefficient !=
! · ∆!
!
Enhedsforlængelsen !=
!
∆!
Enhedsforlængelsen !=
!
!·!
Længdeforskel ∆! =
!
!·!
Længdeforskel ∆! =
!·!
! · !!
Nedbøjning !=
48 · ! · !
Boltstyrker og klassificeringer
Kvalitet/klasse Brudstyrke ! Flydespænding
!
! !! !!!
4.6 400 240
5.8 500 400
8.8 800 640
10.9 1000 900
12.9 1200 1080
Tryk og opdrift
Opdrift Formel
Opdrift
Ved stilstand. !!" = !!
Ligevægtssituationen.9 !!" = !"#$%!!!!"#$%&'! !
Opdrift !!" = ! ∗ ! ∗ ! !! = !"#$%&'()*+! !
!"
!!" ! = !"##$%&'($!
Massefylde != !!
!∗!
! = !"#$%&! ! !
!!"
Volumen != !
!∗! ! = !"#$%&'((&)&*'!+,#! 9,82
!!
!!"
Tyngdeacceleration !=
!∗!
Bernoullis ligning
Bernoullis ligning Formler
Energisætning for
∑! = !!"# + !!"# + !!"#$ = !"#$%&#%
væsker
!! 1 !! 1
Energisætning adskilt !· + · ! · !!! + ! · ! · ℎ! = ! · + · ! · !!! + ! · ! · ℎ!
! 2 ! 2
!
Bernoullis ligning i !! 1 ! !! 1 !
!" + · ! + ! · ℎ! = + · ! + ! · ℎ!
Energiform ! 2 ! ! 2 !
!
Bernoullis ligning i ! 1 1
! !! + · ! · !!! + ! · ! · ℎ! = !! + · ! · !!! + ! · ! · ℎ!
Trykform 2 2
Totale tryk !!"! = !!"# + !!"#$ + !!"

!!"! = !"#$%&!!"#$! !"
1 !!"# = !"#$%&'()!!"#$! !"

Dynamisk tryk !!"# = · ! · !!
2
!!"#$ = !"#$"%&'()"!!"#$! !"
Geometrisk tryk !!"#$ = ! · ! · ℎ !!" = !"#"$%&!!"#$! !"
!"
! ! = !"##$%&'($!
Statisk tryk !!" = !!
!
!
! = !"#$%&ℎ!"!
1 !
Kinetisk energi !!"# = · ! · !!
2
ℎ = ℎø!"#!!"#$!!"#$!!"#$%! !
!!"# = ! · ! · ℎ !
Potentiel energi ! = !"#$%&'((&)&*'!+,#!
!!
! ! = !"#$%! !
Tryk energi !!"#$ = ! ·
!
! = !"#$%! ! !
2 · !!"#
Massefylde != ! = !"##$! !"
!!
!!"# = !"#$%"&!!!"!#$%! !
!!"#$
Massefylde !=
!·ℎ !!"# = !"#$%#&$'!!"!#$%! !
!!"#$ !!"#$ = !"#$!!"!#$%![!]

Massefylde !=
!·!
2 · !!"#
Hastighed !=
!
2 · !!"#
Hastighed !=
!
!!"#$
Højde ℎ=
!·!
!!"#$
Højde ℎ=
!·!
!!"#$
Masse !=
!·ℎ
2 · !!"#$
Masse !=
!!
!!"#$ · !
Masse !=
!
Gasser og termodynamik
Disse beregninger bruges også til beregning af forbrændingsprocesser i en
forbrændingsmotor. Dette er forklaret i kapitlet kredsprocesser og motor beregning.
Gasser Formler
Idealgasligningen !∗! =!∗!∗!
Idealgasligningen ! · ! = ! · !! · !
Idealgasligningen !·!·! =!·!·!
!∗!∗!
Tryk (Pascal) !=
!
! · !! · !
Tryk !=
! ! = !"#$! !"
!·!·! ! = !"#$%&! ! !
Tryk !=
!·!
! = !"#$%&$#!!"#$%&#$'!
!∗!∗!
Volumen != !
! ! = !"#$%&#'"&'! 8.314
!"# ∗ !
! · !! · ! ! = !"#$"%&'(%! !
Volumen !=
!
!"
! = !"#$%&"&!
!∗!∗! !!
Volumen !=
!·!
Stofmængde !∗!
!=
Antal mol !∗!
Stofmængde !
!=
Antal mol !
!∗!
Temperatur !=
!∗!
!·!
Temperatur !=
! · !!
!·!·!
Temperatur !=
!·!
!
Massen ! = !"#!$!!"# ∗
!"#
!·!·!
Massen !=
!·!
Densitet !
!=
Massefylde !
!! · !! · !
Densitet !=
!! · ! ! · !
Tilstandsligning
Formler
lukket system
!1 ∗ !1 !2 ∗ !2
Tilstandsligning =
!1 !2
Tilstandsligning !! !!
=
Isokor !! !!
Tilstandsligning !! !!
=
Isobar !! !!
Tilstandsligning
!! · !! = !! · !!
Isoterm
!2 ∗ !2 ∗ !1
Starttryk !1 =
!2 ∗ !1
Starttryk !! · !!
!! = !1 = !"#$!!"#$"! !"
Isokor !!
!2 = !"#$!!"#$! !"
Starttryk !! · !!
!! =
Isoterm !! !1 = !"#$%&!!"#$"! ! !
!1 ∗ !1 ∗ !1 !2 = !"#$%&!!"#$! ! !
Sluttryk !2 =
!1 ∗ !2
!1 = !"#$"%&!'%!!"#$"! !
Sluttryk !! · !!
!! = !2 = !"#$"%&!'%!!"#$![!]
Isokor !!
Sluttryk !! · !!
!! =
Isoterm !!
!! ∗ !! ∗ !!
Volume 1 !! =
!! ∗ !!
Volume 1 !! · !!
!! =
Isobar !!
Volume 1 !! · !!
!! =
Isoterm !!
!1 ∗ !1 ∗ !2
Volume 2 !2 =
!1 ∗ !2
Volume 2 !! · !!
!! =
Isobar !!
Volume 2 !! · !!
!! =
Isoterm !!
!1 ∗ !1 ∗ !2
Temperatur 1 !1 =
!2 ∗ !2
Temperatur 1 !! · !!
!! =
Isokor !!
!! =
Isobar !!
!2 ∗ !2 ∗ !1
Temperatur 2 !2 =
!1 ∗ !1
!! =
Isokor !!
!! =
Isobar !!
Varmluft opdrift Si-Enhed
!2 !1
Densitetsformel =
!1 !2
!1
!"##$%&'($!! !1 = !2 ∗
!2
!2
Massefylde 2 !2 = !1 ∗
!1
!1 = !"#$!!"#$"! !"
!2
Temperatur 1 !1 = !2 ∗ !2 = !"#$!!"#$! !"
!1
!1 = !"#$%&!!"#$"! ! !
!1
Temperatur 2 !2 = !1 ∗
!2 !2 = !"#$%&!!"#$! ! !
Opdrift !!" !1 = !"#$"%&!'%!!"#$"! !

Hvis man er i !!" = !1 ∗ ! ∗ ! = !2 ∗ ! ∗ ! + ! ∗ !
stilstand !2 = !"#$"%&!'%!!"#$![!]
!"#$%&'!!!"
!2
Hvis man er i !1 ∗ ! ∗ ! = !1 ∗ ∗!∗!+!∗! ! = !"#$%&! ! !
stilstand !1
!
! = !"#$%&'((&)&*'+,-#&#!9,82
!!
Tyngdekraft !! = !1 ∗ ! ∗ ! − !2 ∗ ! ∗ !
! = !"##$! !"
!!" − !
!"#$%&' != !!" = !"#$%&'()! !
!2
!!" − ! !! = !"#$%&'()*!&#! !
Volumen !=
!2
!1 ∗
!1
!2 ∗ ! + !
Massefylde 1 !1 =
!
!1 ∗ ! − !
Massefylde 2 !2 =
!
1.6 Bølger
Bølger
Bølger Formler
Frekvens 1
!=
Perioder pr sek !!ø!"#!æ!"#$
Frekvens !
!=
Perioder pr sek !
Perioden
Sek pr periode 1
!=
Bælgetop til !
bølgetop
! ! = !"#$%#&'! !"
Perioden !=
!
! = !"#![!]
1
Perioden != !
! ! = !"#$%&ℎ!"!
!
Hastighed ! =!∗! ! = !ø!"#!æ!"#$! !
!
Hastighed !=
!
!
Bølgelængde !=
!
Bølgelængde ! =!∗!
Gitterberegning
Gitterberegning Formler
Gitterligning ! ∗ sin !! = ! ∗ !
!∗!
Gitterkonstant !=
sin!(!! )
!
Maks orden !=
!
1!! ! = !"##$%&'()#*(#! !! !!
Gitterkonstant
!=
Afstand mellem linjer !"#$%&!!"!!!
! = !"#ø!"#"$%&#"'()! °
!"#$%& 1 ! = !"#ø!"#"$%&'()"!
Linjer pr. mm =
!! !
! = !ø!"#!æ!"#$! !
Afbøjningsvinkel !∗!
for orden (n) sin !! =
!
Orden til
afbøjningsvinkel sin !! ∗ !
Skal altid rundes !=
!
ned.
sin !! ∗ !
Bølgelængde !=
!
Brydning
Brydning Formler
sin!(!) !! !1
Brydningsloven = =
sin!(!) !! !2
!
sin ! !1 !! !!
Brydningsloven = = ! =
sin!(!) !2 !!
!!
!1
Brydningsindeks !=
!2
sin ! ∗ !2
Brydningsindeks 1 !1 =
sin!(!)
!2 ∗ !2
!1
! = !"#$%&#'()"*+&! °
sin ! ∗ !2
Brydningsindeks 2 !2 = ! = !"#$%&%'()&%*+,![°]
sin!(!)
!! = !ø!"#!æ!"#$#!!"#$%&"'$!1! !
!1 ∗ !2
!2 !! = !ø!"#!æ!"#$!!"#$%&"'$!2! !
sin ! ∗ !2 !
Brydningsvinkel sin ! = !! = ℎ!"#$%ℎ!"!!"#$%&"'$!1!
!1 !
sin ! ∗ !1 !
Brydningsvinkel sin ! = !! = ℎ!"#$%ℎ!"!!"#$%&"'$!2!
!2 !
!
sin ! ∗ !1 ! = !"#$%#ℎ!"#$%ℎ!"!!!!"#$$%! 3,00 · 10!
Indfaldsvinkel sin ! = !
!2
! = !"#$%&%'(&%$)*(!
sin ! ∗ !2
Indfaldsvinkel sin ! =
!1
sin ! ∗ !2
Indfaldshastighed !1 =
sin!(!)
!2 ∗ !2
Indfaldshastighed !1 =
!1
sin ! ∗ !1
Udgangshastighed !2 =
sin!(!)
!1 ∗ !1
Udgangshastighed !2 =
!2
Lyd
Lyd Formler
Lydenshastighed
! = 20 · !
I luft
Lydformel !
! = 20 · log
Trykform 2 · 10!!
!
! ! = ℎ!"#$%ℎ!"!!å!!"#$%!
Lydtryk != 10!" · 2 · 10!! !
! = !"#$"%&!'%! !
Lydformel !
! = 10 · log ! = !"#$%&'()! !"
Intensitetsform 10!!"
!
! = !"#$%"&! !"
Intensitet != 10!" · 10 !!"
!
! = !"#$"%!#$#!!
!! !
!
Intensitet !=
! ! = !"#$!%&!!"#!!"#$%&'(! !
! ! = !"#!$! ! !
Intensitet !=
4 · ! · !!
! = !""!#$! !
!
Areal != !"
! ! = !"##$%&'($!
!! !
Effekt ! =!·!
1 !·!·!
Trykforskel ∆!! = ·
! 4 · ! · !!
1.7 Atomfysik
Enhed Formler
! = !"#$$%&&'![!]
Atommasse (A) !=!+! ! = !"#$%$&'("!!)(
! = !"#$%&!$'(
Massen (m) ! = !"##$! !"
N=antal kerner ! =!·!·! ! = !"#!$!!"#$%&'(&'
A=atommassen ! = !"#$$%&&'(! !
!"
Antal kerner (N) ! ! = !"#$$%&&''(ℎ!"!
!= !
A=atommassen !·! ! = 1,6605655 · 10!!" !!"
3
Ekin (Enatomig) !!"# = ·!·!
2
!!"# = !"#$%"&!!!"!#$%!!!!"#$%&#$'! !
5
EKin (Diatomig) !!"# = ·!·! !
2 ! = !"#$%&'(()!!"#$%&#%!
!
!
Temperatur (T) !!"# · 2 ! = 1,380662 · 10!"
!= !
Kelvin (Enatomig) !·3
! = !"#$"%&'(%![!]!
Temperatur (T) kelvin !!"# · 2
(diatomig) !=
!·5
!!"#"$ = !"#"$%$%&'(! !
Fotonenergi (EFoton) !!"#"$ = ℎ · !
ℎ = !"#$%&'!!"#$%&#%! ! · !
ℎ = 6,626176 · 10!" !! · !
!!"#"$
Frekvens (f) !=
ℎ ! = !"#$%#&'![!"]
Antal fotoner per
sekund (stk) !
Pfoton kan beregn som: !"#"$%&!!". !"# = ! = !""#$%! !
!!"#"$
!!"#"$
= !!"#"$
!"#$
Energi i exciteret !! = !"#$%&![!]
tilstand (En) ℎ·!·!
Kun for !! = − ℎ = !"#$%&'!!"#$%&#%! ! · !
!!
hydrogenatomet. ℎ = 6,626176 · 10!!" !! · !
Energi i exciteret !
! = !"#$%#!ℎ!"#$%ℎ!"!
tilstand i eV (En) 13,6!!" !
!! = −
Kun for !!
hydrogenatomet. ! = !"#$%&'(!!"#$%&#%! ! !!
! = 1,0937318 · 10! !! !!
1 1 1 ! = !ø!"#!æ!"#$! !
Rydbergformlen (λ) = !
− !
! ! ! ! = 1. !"#$!
! = !"#$%&''()!2
Bølgelængden for ! = !"#$%!&'!!"#$%&#%! ! · !
lyset udsendt fra et ! = (! · ! !! − !!! !!
! = 1,0937318 · 10! !! !!
hydrogenatom (λ)
Aktivitet (A) ! =!·!
Aktivitet i forhold til

!(!) = !! · ! !!·!
tiden (A (T))
Henfaldsloven,
Kerner efter en tid ! ! = !! · ! !!·!
(N(T)) ! = !"#$%$#&#! !"
!
1 !½ !! = !"#$"!!"#$%$#&#![!"]
Kerner efter en tid (N) ! = !! ·
2
! = !"#$%!!"#$"#!
1
Halveringstiden (T½) · ! = !! · ! !!·!½ !! = !"#$"!!"#!$!!"#$"#
2 !
! = ℎ!"#$%&'!!"#$%&#%! ! !!
ln ! − ln !! · !½
Tid (t) !=
− ln 2 ! = !"#! !
ln ! − ln !! · !½ !½ = !"#$%&'()*+',! !
Tid (t) !=
− ln 2
!
! = !"#$"%&#$#!
ln 2 !!
Halveringstid (T½) !½ =
! !
!! = !"#$"!!"#$"%!#$#!
Henfaldskonstant (k) !!
ln 2
T½ skal være i !=
!½ ! = !"#$%&'!!"#!!"#$%! !
sekunder !
! ! = !"#$%&"'$!!"#$%&#%
Intensitet (I) !=
!!
Intensitet (I)
! = !! · ! !!·!
X=materialetykkelse
Materiale konstant (!) !" !

!½ !=!
!
!½
= !"#$%&'()*+,--%#*%.
! = !"#$%&! !
Masseenergi (E) ! = ! · !! ! = !"##$! !"
!
! = !"#$%#!ℎ!"#$%ℎ!"!
!
Omregningsfaktor !"#
1! = 931,5!
(c2) !!
Bindingsenergi (Q) ! = −∆! · ! !
! = !"#$"#%&!!"!#$%!"! !
Kinetisk energi ved
radioaktive henfald !!"# = ! = −∆! · ! ! ! = !"##$! !"
(Ekin)
!
! = !"#$%#!ℎ!"#$%ℎ!"!!!!"#$$%! !
Massedefekten (Δm) !!"#"$% = ! · !! + ! · !! − !!"#$" !
!
! = 2,99792458 · 10!
!
Massedefekten (Δm)
∆! = !!"#$! − !!"#$!
Henfaldne atomer
Kernemassen (mkerne) !!"#$" = !!"#$ − ! · !!
!
! ! = !"#$#! !"
Absorberet dosis (D) != !"
! ! = !"#$%&! !
! = !"##$! !"
!
Dosisækvivalent (H) ! =!·! ! = !"#$#æ!"#"$%&'(! !"
!"
! = !"#$%&'&()#*&+,!
Energi (ΔE)
!!!"#$%& = !"#$%&#"! !
Ehenflad er en værdi der
∆! = !!!"#$%& · ! · ∆! ! = !"#$%$#&#! !"
skal være oplyst i
! = !"#![!]
opgaven.
Strålingstype Q-faktorer
!, røntgen 1
!-stråling, elektroner 1
Neutroner 10
Ioner 15
!-stråling 20
Radioaktive henfald
Der findes en række besvarelsessætning som skal overholdes i forbindelse med
kerneprocesser
! Energibevarelse
! Impulsbevarelse (kigger vi ikke på)
! Massebevarelse (bevarelse af nukleoner)
! Ladningsbevarelse
! Leptonbevarelse
Alfa henfald
! Ved et !-henfald udsendes en heliumkerne
(!-partikel)
! !!!
o !! → !!!! + !!!"
! Eks:
!"# !"#
o !"! → !"!ℎ + !!!"
Beta-minus henfald
! Ved et ! ! -henfald udsendes en elektron (! ! -
partikel) og en antineutrino
o !!! → !!!!! + !!!! + !
! Eks
o !" !" !
!"!" → !"!" + !!! + !
Beta-plus henfald
! Ved et ! ! -henfald udsendes en positron og
en neutrino
o !!! → !!!!! + !!! + !
! Eks
o !"# !"# !
!"!" → !"!" + !! + !
Gamma henfald
! Ved et !-henfald udsendes en foton fra
atomkernen
o !!! ∗ → !!! + !
! Eks
o !"# ∗ !"#
!"!! → !"!" + !
Elektronindfangning
! Ved elektron-indfangning indfanges en
elektron fra K-skallen af kernen, og der
udsendes en neutrino
o !!! + !!!! → !!!!! + !
! Eks
o !" ! !"
!"! + !!! → !"!" + !
Del 2: Elektricitet
Ordforklaring
U = Spænding ! I = Strøm [!]
P = Effekt ! R = Modstand Ω
Ohms Lov
Ohms lov beskriver sammenhængen mellem Spænding (U), Strømmen (I), Modstanden (R) og
effekten (P), i et elektrisk kredsløb. Dog kan Ohms lov ikke helt kaldes en natur lov, da den
ikke er generel for alle kredsløb. Ohms lov gælder nemlig kun for de fleste metaller og urene
kulstoffer, hvis man bruger dioder og andre halvleder, kan man ikke benytte Ohms lov, der er
man nød til at benytte en belastningskarakteristik. Ohms lov er beskrevet ved formler:
!=!∗! !=!∗!
! !!
!= !=
Spænding ! Effekt !
!= !∗! ! = !! ∗ !
!
!= !
! !=
!
!
!= !!
! !=
Ampere Modstand !
! !
!= !=
! !!
Elektrisitet
Elektrisk Energi Formel
!
Amperer !=
!
Ladning ! =!∗!
! ! = !"#$%$%! !
Tid !=
!
! = !"#$%$&! !
Ledningstværsnit ! = ! ∗ !! ! = !"#! !
! = !"#$%&![!]
!
Ledningsdiameter ! =2∗
! ! = !"#$%$&'()æ!"#$%! ! !
!∗! !! = !"#$%$&'()#'*+$#! Ω
Modstand i ledning !! =
!
! = !"#$%&%'!!"#$%$&'()#'*+$#![10!! · Ω!]
!! ∗ ! ! = !æ!"#$! !
Specifik modstand !=
!
! = !"#$"%&'(%)*"++,-,".'! ! !!
Temperatur
!! ! = !! · (1 + !(! − !! )
koefficient ! = !"#$"%&!"#! !
!! − !! !! = !"#$"!!"#$"%&!'%! !
Temp. koefficient !=
!! · ! − !!
! = !"#$%&'()('*'! !
!! − !!
Temperaturforskel ∆! = ! = !"#$%!&'#(![
!! · !
! = !"#$%&'#! Ω
!! − !! − !! · ! · !
Starttemperatur !! =
!! · ! ! = !"æ!"#!$![!]
!! − !!
Sluttemperatur !! = ∆! + !! = + !!
!! · !
! ∗ !!
Længde !=
!
!∗!
Ledningstværsnit !=
!!
Konduktivitet 1
!=
Reciprok til restivitet !
1
Restivitet !=
!
Konduktans 1
!=
Reciprok til resistans !
Konduktans !
!=
Reciprok til resistans !
!
Strømtæthed !=
! !
! = !"#ø!"æ!ℎ!"!
!!
!
Tværsnit !=
! ! = !"#ø!! !
! = !"æ!"#$%"&!'&(![! ! ]
Strøm ! =!·!
Magnetisme
Magnetisme Energi Formel
!!
Magnetiske flux != ! = !"#$%&'()!!"#$! !" !(!"#"$)
!!
!! = !"#$%&'(), !"#$%&'()!!"#$%&'#! ! !!
Magnetisk flux ! =!·! !! = !"#$%&'('&')*+,%!!"#$%! !"

(!"#$%$ · !"#$"#%&')
Magnetisk flux ! · ∆!
∆! = !
Varierende ! ! = !"#$%&'((')")!
!!
Reluktans !! !
!! = !! = !"#$%&'((')"! !"#$
Magnetisk modstand ! !!
!
!!!"#$ = 4 · ! · 10!! !
Reluktans ! !!
!! =
Magnetisk modstand !·!
∆! = !"#$%&'$()*! !
Magnetomotorisk ! = !"#$%&'('%'&)*$!!"#$%![!]
!! = ! · !!
kraft
! = !"#$%æ!ℎ!"! ! !"#$%
Magnetomotorisk
!! = ! · !
kraft ! = !"#$%! ! !
!
Magnetomotorisk ! = ℎ!"#$%ℎ!"!
!! = ! · ! !!
kraft
! = !æ!"#$![!]
!
Permabillitet !=
!! · ! ! = !"#$%&'. !"#$$%&%#'(! ! !(!"#$%)
! ! = !"#$%!!"#$"#%&'
Permabillitet !=
!
! = !"#ø!![!]
Permabillitet !
!! = !"
I andet end luft !! ! = !"#$%$&'("!
!
! ! = !"#$%&'!!"#$"%!!"#!!"#$"%![!]
Fluxtæthed !=
!
!!"# = !"#$%&%'()ø!! !
!
Fluxtæthed != ! = !"æ!"#!$![!]
!·!
Fluxtæthed ! =!·!
!
Fluxtæthed !=
!·!
!!
Feltstyrke !=
!
!
Feltstyrke !=
!
!!
Antal vindinger !=
!
! · ∆!
Antal vindinger !=
∆!
!!"# · !
Tid ∆! =
!
Elektromotorisk ∆!
!=
kraft ∆!
Elektromotorisk
! =!·!·!
kraft
kraft != ·!
∆!
!= ·!
kraft ∆!
!
Hastighed !=
!·!
!
Længde !=
!·!
!!
Længde !=
!
Selvinduktions-
!! · ! · !
koefficient !=
induktans !
! · ∆!
Induktans !=
∆!
Kraftpåvirkning af
! =!·!·!
magnetfelt
Kraft mellem to
!! · !! · 2 · 10!! · !
ledere !=
Adskilt af luft !
Vekselspænding
Enfaset
Sinusværdier.
Da der i sinuskurver vil være maksimum og minimum punkter, vil man kunne tale om max,
middel og effektiv. Max er sinuskurvens maksimumsværdi, og middel er sinuskurvens
midtpunkt. Effektivværdien er defineret ud fra hvad en DC værdi skulle være for at kunne
levere det samme som AC kredsen.
Trefaset AC Formel
!!"#
Spænding Effektiv !!"" =
2
2 !!"" = !""#$%&'()æ!"#!$![!]
Spænding Middel !!"# = ∗ !!"#
!
!!"# = !"##$%&'æ!"#!$! !
Spænding Max !!"# = !!"" ∗ 2 !!"# = !"#$%&%'(æ!"#!$![!]
!!"# ∗ !
Spænding MAX !!"# =
2
!!""
Strøm Effektiv !!"" =
2
2 !!"" = !""#$%&'(%)ø!! !
Strøm Middel !!"# = ·!
! !"#
!!"# = !"##$%&'(ø!! !
!!"# · !
Strøm Max !!"# = !!"# = !"#$%&%'()ø!![!]
2
Strøm Max !!"# = !!"" · 2
Virke Effekt ! = ! · ! · !"#$
Reaktiv Effekt ! = ! · ! · !"#$
Tilsyneladende Effekt ! =!·!
!
Impedans !=
!
Impedans != !! − !! ! + !!
Reaktans !! = !! − !!
Reaktans !! = !! − !!
Induktiv Reaktans !! = 2 · ! · ! · !
1
Kapacitiv Reaktans !! =
2·!·!·!
!!
Induktans !=
2·!·!
1
Kapacitans !=
2 · ! · ! · !!
Trefaset
Trefaset AC Formel
Optagne Effekt ! = !! ∗ !! ∗ 3 ∗ !"#$
! = !""#$%! !
Optagne Effekt ! = !! ∗ !! ∗ 3 ∗ !"#$
!! = !"#$%æ!"#!$! !
! !! = !"#$#%æ!"#!$! !
Net spænding !! =
!! ∗ 3 ∗ !"#$
!! = !"#$#%&ø!![!]
!
Net strøm !! =
!! ∗ 3 ∗ !"#$ !! = !"#$#%ø!!"#! !
!! !"#$ = !"#$%&'#()*+,+-#.,+($/
Fase strøm !! =
3 !"#$ = !"#$%&'()"%
Net strøm !! = !! ∗ 3
!!
Fase spænding !! =
3
Net spænding !! = !! ∗ 3
Asynkron motor, Kortslutningsmotor

Effekter strømme osv. Kan regnes som 3-faset teori, men her er beskrevet nogle formler som
kan bruges specifikt til kortslutningsmotoren.
Kortslutningsmotor Formel
Omdrejningshastighed ! ∗ 60
!! = ∗ (100 − !% )
Aksel !!"# ∗ 100
Omdrejningshastighed !! · 60
Aksel !=
!·2·! !! = !"#$. !"#$%&!'(! !"!!!
Omdrejningshastighed ! ∗ 60 !! = !"#$.!!!"#$%&!'(!!"#$%! !"!!!

!! =
Drejefelt !!"#
! = !"#$%#&'! !"
!!
Slip i % !% = ∗ 100% !!"# = !"#!!"#
!!
!! ∗ 100 !% = !"#$!!!!"#$%&'
Omdrejningshastighed
!! =
Drejefelt 100 − !%
! · 60
Pol par !!"# =
!!
!!
Optaget effekt !! =
!!"#
Optaget effekt !! = !! · !! · 3 · !"#$
Tilsyneladende effekt ! = !! · !! · 3
Tilsyneladende effekt != !!! + ! !
Optaget reaktiv effekt

! = !! · !! · 3 · !"#$
Wattløs effekt

! = !! · !"#$
Wattløs effekt

!= ! ! − !!!
Wattløs effekt
Afgivet effekt !! = !! · !!"#
!·!·2·!
Afgivet effekt !! =
60
!! · 60
Moment !=
!·2·!
Kirchoffs 1. lov
Kirchhoffs 1. lov kendt som knudepunktsligning eller
Kirchhoffs strømlov. I et kredsløb med konstant
strømstyrke, er den samlede strømstyrke ind mod et
knudepunkt lig med den samlede strømstyrke væk
fra knudepunktet. Derfor kan man i en parallel
kobling kunne lægge strømmene direkte sammen,
da strømmen gående ind i kredsløbet skal være lig
med den strøm som kommer ud af kredsløbet.
Samtidig kan man så også udlede at i en seriel
forbindelse vil strømmen være det samme i alle
komponenterne, igen fordi strømmen som kommer
ind i knudepunktet skal være lig med strømmen som
kommer ud. På billedet kan man se at den samlede
strøm er den samme på begge sider af kredsløbet, samtidig kan modstanden R1, R2 eller R3
sagtens være flere modstande i serie, men strømmen vil stadig være den samme.
For at gøre det mere simpelt til vores daglige brug kan man altid sige at:
! Parallel = Spændingen er ens og strømmen kan lægges sammen
! Seriel = Strømmen er ens og spændingen kan lægges sammen
Joules Lov
Joules lov kan også kaldes effekt loven, det
betyder at for et kredsløb som opfylder ohms
lov (ikke dioder osv.), vil effekten afsat i
kredsen være proportionel med kvadratet til
strømmen.
Dette betyder at:
! = !! ∗ !
Grunden til at det er kvadratet til strømmen kan

men skrive formlen om så det bliver til
! = ! ∗ ! = ! ∗ ! ∗ ! = !! ∗ !
Hvis i et kredsløb er den samme og man kun regulere på spændingen, vil strømmen stige
Proportionalt med spændingen, og effekten vil stige proportionalt med kvadratet til strømmen.
Dette kan vises på en graf hvor X aksen er U og Modstanden er konstant:
Batteriets Belastningskarakteristik
Da vi ikke lever i den ideelle verden, så kan vi
heller ikke have ideelle batterier. Det vil sige at
når man har et batteri har man også en indre
modstand i batteriet. Den indre modstand er faktisk
en fast ohmsk størrelse, som kan ses som en
modstand lige efter spændingskilden
Den Røde rektangel repræsenterer batteriet som

en helhed, og R1 er det ydre kredsløb, i dette
tilfælde bare en modstand med en uvis størrelse.
Den spænding man kan måle på polerne på
batteriet er polspændingen:
!"#$ = !" − ∆!"#

! Uo er tomgangsspændingen
! Upol er polspændingen, U på tegningen
! URi er spændingen over den indre modstand.
For at finde den indre modstand skal man starte med at finde spændingsfaldet over batteriet.
Dette kan man enten måle sig frem til og derefter indsætte det i en graf for at lave en
karakteristik, eller man kan beregne sig frem til det, hvis man altså kender nogle oplysninger
omkring kredsløbet.
For at beregne den indre modstand skal man kende nogle forskellige parametre:
! ! = !"#!!"#$%&%!!"#ø!!!!!"#$%&ø!"#
! !0 = !"#$%&$''(æ!"#"$%", !"æ!"#!$%!!!å!!"#$%&$!!"#$!!"#$%&'(')
! !"#$ = !"æ!"#!$%!!!å!"!!å!!"#$%&$!!!!!"##$%&$#
!" − !"#$
!" =
!
Som omtalt tidligere kan man også ud fra målinger på batteriet ved forskellige belastninger,
kan man indsætte punkterne i et koordinat system og derefter udregne en lineær funktion
deraf. Hældningen på denne linje vil derfor så blive din indre modstand:
Reglerne for udregning af hældningstal i koordinat

system er:
∆! ∆! !" − !"#$ ∆!
!= = = =
∆! ∆! 0−! −!
Derved kan man på to måder finde frem til den indre
modstand i et batteri.
Thevinin’s regel
Thevinin’s regel siger at:
! Et aktivt kredsløb, som er tilgængeligt i to punkter. Kan erstattes af en enkelt spændingskilde
med en konstant elektromotorisk kraft og en serieforbundet indre modstand.
Thevinin’s regel kan bruges når, man har et

kredsløb med en variabel modstand, hvori man skal
finde en bestem strøm eller spænding ved denne.
Et kredsløb af denne type kunne se ud som
følgende:
Termiske maskiner
Ved termiske maskiner bruges termodynamikken. Der findes to systemer i
termodynamikken/varmelærer. Til fælles for begge systemer er, at der kan komme energi
over systemgrænsen. Regnes der på motore, vil man beregne sit brændstof som ren energi
tilførsel, og derfor ikke tænke på opvarmningen af denne.
1) Lukket system. Dvs. at der massen er konstant
2) Åbent system. Dvs. at massen ikke er konstant.
Derudover findes der 7 grundprocesser:

! ISOKOR=Konstant volumen. Dette bruges f.eks. når en ottomotor forbrænder sit brændstof.
! ISOBAR=Konstant tryk, dette er når en dieselmotor forbrænder sit brændstof.
! ISOTERM=Konstant temperatur.
! ADIABATISK=ingen varmeudveksling til omgivelserne
! REVERSIBEL=ingen friktion eller strømninger
! ISENTROPISK=adiabatisk + reversibel
! POLYTROPISK=Universel proces
Idealgasligning og volumeberegninger
Termiske maskiner Formler
Idealgasligning
! · ! = ! · !! · !
For specifik gas.
Tryk ! · !! · !
!=
Idealgasligning ! ! = !"#$! !"
Volume ! · !! · ! ! = !"#$%&! ! !
!=
Idealgasligning !
! = !"##$! !"
Masse !·!
!= ! = !"#$"%&'(%! !
Idealgasligning ! · !!
!
!·! !! = !"#$%&%'!!"#$%&#'"&'!
Temperatur !"# · !
!=
Idealgasligning ! · !!
Specifik gaskonstant !·!

!! =
Idealgasligning !·!
!! ! = !"#$%&''(")*"%ℎ!"#
Kompressionsforhold !=
!!
!! = !"#$%&'()*#+,'%! ! !
!! + !!
Kompressionsforhold != !! = !"#$%&#''(")*+,'($! ! !
!!
!! = !"#$%&"'()*! ! !
!!
Kompressionsforhold ! = +1
!! ! = !"#$%&'($)*+,+#! !
! = !"#$"æ!"#$![!]
Cylindervolumen (V1) !! = !! + !!
Cylindervolumen (V1) !! = !! · !
! · !!
Slagvolumen !! = ·!
4
Slagvolumen !! = !! − !!
Slagvolumen !! = !! · (! − 1)
!!
Brandkammervolmen !! =
!
!!
Brandkammervolumen !! =
!−1
Brandkammervolumen !! = !! − !!
Beregninger på p,V diagrammer

Et p,V diagram viser motorens tryk i forhold volumen i
cylinderen. Arealet af dette diagram vil vise det udførte
arbejde.
På billedet er der vist et diagram for en dieselproces.
Beregninger på motorer. ISENTROPISK
V1 Cylinder volumen !! = !! + !!
! !! = !"#$$%&'! !"
!! !
V1 Cylinder volumen !! = !! ·
!! !! = !"#$""$%&! !"
P1 Tryk i cylinder !! = !"#$%&'()*#+,'%! ! !

!! = !"#$$%$&'(()#"
Skylleluft tryk
!! = !"#$%&#''(")*+,'($![! ! ]
!!
P1 Tryk i cylinder !! ! = !"##" = !"#ℎ!"#$%!!". !"#$%&"'"()*%*%#+%
Skylleluft tryk !! = !! ·
!! ! = 1,4
!!
!! !"
T1 Starttemperatur !! · !! · !! = !"#$. !"#.!!!"#$%&#%!!"#$![ ]
!! !" · !
Temp. indsugning !! =
!! !
!! = 1004
! !"#$ !" · !
!! !"
P2 Kompressionstryk !! = !! ·
!! !! = !"#$. !"#. !"#$%&#%!!"#.
!" · !
!
!!! !! = !". 717,5
P2 Kompressions- !! !" · !
temperatur !! = !! ·
!!
!"
!! = !"#$%$#&'(!!"#$%&#'"&'!
!" · !
Q23 Tilført energi !!" = !! · ℎ! !"
!! !"#$ = 287
!" · !
!! · !!
Luftmasse !!"#$ =
!!!"#$ · !!
T3 Temperatur efter !!"

!! = + !!
forbrænding !!"#$ · !! !"#$
T3 Temperatur efter !! · !!
!! =
forbrænding !!"#$ · !! !"#$
V3 Volumen efter !!"#$ · !! !"#$ · (!! − !! )

!! =
forbrænding !!
P3 Tryk efter
!! = !!
forbrænding
!!
P3 Tryk efter !!
forbrænding !! = !! ·
!!
!
P4 Tryk efter !!
ekspansion !! = !! ·
!!
!!
T4 Temperatur efter !!
ekspansion !! = !! ·
!!
V4 Volumen efter
!! = !! = !! + !!
ekspansion
W12 !! · !! !!
!!" = · ( − 1)
Kompressionsenergi ! − 1 !!
W12 Kompressions
!!" = !! − !!" − !!"
energi
W23 Udført arbejde !!" = !!"#$ · !! !"#$ · (!! − !! )

under forbrænding
W23 Udført arbejde

!!" = !! · (!! − !! )
under forbrænding
W34 Udført arbejde !!"#$ · !! !"#$

under ekspansion !!" = · (!! − !! )
!−1
!
!!
W34 Udført arbejde !! · !! !! !
!!" = · −1
under ekspansion !−1 !!
W0 Ideelt arbejde
!! = !!" + !!" − !!"
Diesel
W0 Ideelt arbejde
!! = !!" − !!"
Diesel
Energi i udstødsgassen !!" = !! − !!"
!!
Kappa !=
!!
Specifik !!
varmekapacitet !! =
!
Konst. Volumen
Specifik !!
varmekapacitet !! =
Konst. Volumen !−1
Specifik
varmekapacitet !! = !! · !
Konst. Tryk
Specifik
!! · !
varmekapacitet !! =
Konst. Tryk !−1
Specifik gaskonstant !! = !! · (! − 1)
Varmekapaciteter Ved 20 oC
!"
Vand !!"#$ = 4,18
!" · ℃
!"
Luft !!"#$ = 1,004
!" · ℃
Olie !"
!!"#$ = 2,0 ! = 0,0003!(! − 100)
Simpel !" · ℃
Motoreffekter
Virkningsgrader Formler
Effekt Motor effekt !!" · ! · ! · ! ! · ! · !

2 takt !! =
4 · 60!
Effektiv Motor effekt !!" · ! · ! · ! ! · ! · !

4 takt !! =
4 · 60! · 2
Indiceret Motor
!!" · ! · ! · ! ! · ! · !
Effekt !! =
2 takt 4 · 60!!
Indiceret Motor
!!" · ! · ! · ! ! · ! · !
Effekt !! =
4 Takt 4 · 60!! · 2
Ideel effekt !
!! = · ! · !!
2 takt 60
!! = !""#$%&'!!"#"$%&&%'#! !
!! = !"#$%&'&(!!"#"$%&&%'#![!]
Ideel effekt ! !!" = !""#$%&'!!"##$%&'()! !"
!! = · ! · !!
4 takt 120 !!" = !"#!$%&%'!!"##$%&'()![!"]
!"#$
! = !"#$%&'(')*+,-!
!"#
Ideelt Effekt !! = !! · !! · ℎ! ! = !"#$%&'($)*+,+#! !
! = !"#$"æ!"#$! !
! = !"#$%&'()%*)#
Indiceret Effekt !! = !! · ℎ! · !!
Indiceret Effekt !! = !! · ℎ! · !! · !!
Effektiv Effekt !! = !! · ℎ! · !! · !! · !!
Effektiv Effekt !! = !! · ℎ! · !! · !!
Effektiv Effekt !! = !! · !!
Virkningsgrader
Virkningsgader Formler
Kredsprocessens !!
!! =
virkningsgrad !!"
Kredsprocessens !!
!! =
virkningsgrad ! ! · ℎ!
Kredsprocessens !!"
!! = 1 −
virkningsgrad !!"
Kredsprocessens !!
!! =
godhedsgrad !!
Kredsprocessens !!
!! =
godhedsgrad !!
Motorens indicerede !!
termiske !! = !! = !"#$%&"'(#%%#)%!!"#$%"%&'&#()
! ! · ℎ!
virkningsgrad
!! = !"#"$%&!!"#ℎ!"#$%&"
Motorens indicerede
termiske !! = !! · !! !! = !"#"$%&'!!"#!$%&%#%!!"#$%&'"!!"#$%"%&'&#()
virkningsgrad
!!"# = !"#$%&'#!!"#$%"%&'&#()
termiske !! = !!"#"$ = !"#"$%&'!!"#$%&%!!"#$%"%&'&#()
!!"
virkningsgrad
termiske !! =
! ! · ℎ!
virkningsgrad
termiske !! = !! ·
! ! · ℎ!
virkningsgrad
Motorens mekaniske !!
!!"# =
virkningsgrad !!
Motorens samlede
!!"#"$ = !! · !!"#
virkningsgrad
Motorens samlede
!!"#"$ = !! · !! · !!"#
virkningsgrad
Brændstofforbrug
Brændstofforbrug Formler
Energi !!" = ℎ! · !!
!!" = !"#$ø!"!!"!#$%!!"##"$!!"æ!"#$%&
!!"
Nedre brændværdi ℎ! = !"
!! ℎ! = !"#$"!!"æ!"#æ!"#!
!"
!!
Nedre brændværdi ℎ! = !"
!! · ! ! !! = !"##$%&'(!
!
!!" !! = !""#$%&'!!""!#$! !
Brændstofmassestrøm !! =
ℎ!
!! = !""!#$%&!!!"#$%"%&'&#()
Motoren effekt
!! = !! · ℎ! · !!
Effektivværdi

Blå Formelsamling

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Blå Formelsamling

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

FORMELSAMLING

Ohms Lov .............................................................................................................................. 34

Præfix Præfixsymbol værdi Præfix Præfixsymbol Værdi

Elektrisk Energi Formel Forklaring

Potentiel Energi Formel Forklaring

Kinetisk Energi Formel Forklaring

Kemisk Energi Formel Forklaring

Faseændring Formel Forklaring

Nyttevirkning Formel Forklaring

EOutput !!"#$"# = !!"#$% ∗ ! !!"#$"# = !"#$%&!!"! !

Kraft ! =!∗! ! = !"#$%! !

Cirkelbevægelser Formel Forklaring

Inertimoment 1 ! = !"##$! !"

Kraft ! =!·! ! = !"#$%&%'![!!]

Bøjningsmoment !!ø! = !!ø! · !! !! = !"#æ!"!!!"#$%&'&"!$

12.9 1200 1080

Opdrift !!" = ! ∗ ! ∗ ! !! = !"#$%&'()*+! !

Bernoullis ligning Formler

Totale tryk !!"! = !!"# + !!"#$ + !!"

1 !!"# = !"#$%&'()!!"#$! !"

Geometrisk tryk !!"#$ = ! · ! · ℎ !!" = !"#"$%&!!"#$! !"

!!"#$ !!"#$ = !"#$!!"!#$%![!]

Idealgasligningen !∗! =!∗!∗!

Idealgasligningen !·!·! =!·!·!

Varmluft opdrift Si-Enhed

Opdrift !!" !1 = !"#$"%&!'%!!"#$"! !

Hastighed ! =!∗! ! = !ø!"#!æ!"#$! !

Aktivitet (A) ! =!·!

Aktivitet i forhold til

Materiale konstant (!) !" !

Bindingsenergi (Q) ! = −∆! · ! !

Kernemassen (mkerne) !!"#$" = !!"#$ − ! · !!

Elektrisk Energi Formel

Magnetisme Energi Formel

Magnetisk flux ! =!·! !! = !"#$%&'('&')*+,%!!"#$%! !"

Strøm Max !!"# = !!"" · 2

Virke Effekt ! = ! · ! · !"#$

Reaktiv Effekt ! = ! · ! · !"#$

Tilsyneladende Effekt ! =!·!

Optagne Effekt ! = !! ∗ !! ∗ 3 ∗ !"#$

Asynkron motor, Kortslutningsmotor

Omdrejningshastighed ! ∗ 60 !! = !"#$.!!!"#$%&!'(!!"#$%! !"!!!

Optaget effekt !! = !! · !! · 3 · !"#$

Tilsyneladende effekt != !!! + ! !

Optaget reaktiv effekt

Optaget reaktiv effekt

Optaget reaktiv effekt

Afgivet effekt !! = !! · !!"#

Dette betyder at:

Grunden til at det er kvadratet til strømmen kan

Den Røde rektangel repræsenterer batteriet som

!"#$ = !" − ∆!"#

Reglerne for udregning af hældningstal i koordinat

Thevinin’s regel kan bruges når, man har et

Derudover findes der 7 grundprocesser:

Termiske maskiner Formler

Specifik gaskonstant !·!

Beregninger på p,V diagrammer

På billedet er der vist et diagram for en dieselproces.

Beregninger på motorer. ISENTROPISK

P1 Tryk i cylinder !! = !"#$%&'()*#+,'%! ! !

T3 Temperatur efter !!"

V3 Volumen efter !!"#$ · !! !"#$ · (!! − !! )

W23 Udført arbejde !!" = !!"#$ · !! !"#$ · (!! − !! )