Grundstoffer

Isis Kemi C
Dette er en eBogs-pdf af iBogen isiskemic.systime.dk . Bokse og skemaer kan ombrydes uhensigtsmæssigt på siderne.
eBogen indeholder kun tekster og billeder fra iBogen. Du finder derfor ikke videoer eller andet interaktivt materiale fra
iBogen i denne eBog.
ISIS KEMI C
© 2021 Kim Bruun, Hans Birger Jensen, Laura Møller Jensen og Søren Munthe og Systime
Kopiering og anden gengivelse af dette værk eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret
eller inden for rammerne af en aftale med Copydan. Al anden udnyttelse forudsætter en skriftlig aftale med forlaget.
ISBN 9788761689214
ISBN 9788761689214 1
Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime
Isis Kemi C
Indholdsfortegnelse
Isis Kemi C ............................................................................................................ 1 1. Grundstoffer og
molekyler ............................................................................... 4 1.1
Grundstoffer ................................................................................................... 7 1.2
Elektronstruktur ............................................................................................ 11 1.3 Grundstoffernes
periodesystem ...................................................................... 19 1.4 Periodicitet og
atommasse ............................................................................. 24 1.5 En kemisk
reaktion ........................................................................................ 30 1.6
Carbon ......................................................................................................... 38 1.7
Atmosfæren ................................................................................................. 46 1.8 Metaller og ikke-
metaller ............................................................................... 54 Overblik over kapitel
1 ........................................................................................ 62 2. Kemiske
bindinger .......................................................................................... 63 2.1
Ioner ........................................................................................................... 65 2.2
Ionforbindelser ............................................................................................. 70 2.3 Ioner og ionforbindelsers
navne ..................................................................... 79 2.4
Molekylforbindelser ....................................................................................... 85 2.5 Molekylers
form ............................................................................................ 94 2.6
Elektronegativitet ........................................................................................ 104 2.7 Mur-
kemi .................................................................................................... 113 Overblik over kapitel
2 ...................................................................................... 121 3.
Mængdeberegning ........................................................................................ 122 3.1 Størrelsen stofmængde og
enheden mol ....................................................... 123 3.2
Beregningsskemaet ..................................................................................... 129 3.3 Mængdeberegninger med
gasser ................................................................. 139 3.4
Stofmængdekoncentration ........................................................................... 155 3.5 Formel og aktuel
koncentration .................................................................... 162 3.6
Opløselighed ............................................................................................... 169 3.7
Fældningstitrering ....................................................................................... 173 3.8 Salt er noget du
spiser ................................................................................ 185 Overblik over kapitel
3 ...................................................................................... 189 4. Syrer og
baser .............................................................................................. 191 4.1 Syrer og
baser ............................................................................................ 191 4.2
Vand .......................................................................................................... 199 4.3 Vigtige syrer og
baser ................................................................................. 204 4.4
pH ............................................................................................................. 214 4.5 Måling af
pH ............................................................................................... 220 4.6 Blanding af syrer og
baser ........................................................................... 226 4.7 Syre-
basetitrering ....................................................................................... 232 Overblik over kapitel
4 ...................................................................................... 242 5.
Redoxreaktioner ........................................................................................... 243 5.1
Spændingsrækken ...................................................................................... 243 5.2 Reduktion og
oxidation ................................................................................ 250 5.3
Oxidationstal .............................................................................................. 259 5.4 Afstemning med
oxidationstal ...................................................................... 267
ISBN 9788761689214 2
5.5 Korrosion ................................................................................................... 285 5.6 Kobber - et vigtigt brugsmetal

..................................................................... 292 Overblik over kapitel
5 ...................................................................................... 301
6. Carbonholdige forbindelser .......................................................................... 303
6.1 Carbonhydrider ........................................................................................... 303 6.2 Alkaner og deres

navne ............................................................................... 309 6.3 Alkanernes
egenskaber ............................................................................... 331 6.4 Raffinering af
råolie ..................................................................................... 339 6.5
Alkener ...................................................................................................... 346 6.6
Plast .......................................................................................................... 357 6.7
Arener ........................................................................................................ 363 6.8
Alkoholer .................................................................................................... 373 6.9
Carboxylsyrer ............................................................................................. 381 6.10 Smag og
duft ............................................................................................ 389 6.11 Organiske
salte ......................................................................................... 398 6.12
Emulsioner ............................................................................................... 407 6.13
Fedtstoffer ................................................................................................ 416 6.14
Chokolade ................................................................................................ 424 Overblik over kapitel
6 ...................................................................................... 430
Tabeller og formler ........................................................................................... 432

PowerPoint ....................................................................................................... 442
ISBN 9788761689214 3
Isis Kemi C
1. Grundstoffer og molekyler
Alt i vores verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. I kemi beskriver vi stoffers egenskaber
og betingelserne for, at disse reagerer. Denne grundlæg- gende viden benyttes blandt andet til at udvinde og udvikle
nye stoffer med nye egenskaber, fx medicin.
Som naturvidenskabeligt fag bidrager kemi i samspil med biologi, fysik og naturgeografi til beskrivelsen af den verden,
der omgiver os.
 Det er kemi, der fx beskriver sukkerstoffers opbygning, mens biologi behandler fordø- jelsen af mad og
herunder af sukkerstoffer.
 Det er kemi, der beskriver fremstillingen og forbrændingen af benzin, mens fysik for- klarer bilens hastighed og
acceleration.
 Det er kemi, der gør rede for dannelsen af drivhusgasser, mens naturgeografi beskriver de klimaændringer,
der kan forklares med drivhuseffekten.
Kemi er et eksperimentelt fag, hvor der både arbejdes med observationer og eksperimenter samt med teori og
modeldannelse.
I kemi anvendes fagbegreber, fagsprog og metoder til at beskrive kemiske problemstillinger. Læg mærke til
nogle af disse, når du læser følgende tekst om carbondioxid.
Carbondioxid
Carbondioxid er vel det stof, der har fået den største omtale de senere år. Det skyldes stoffets rolle i
forbindelse med den globale opvarmning og de medfølgende klimaforan- dringer, som er blevet tydeligere og
tydeligere de senere år.
Stoffets navn fortæller, at det består af grundstofferne carbon (kulstof) og oxygen (ilt). 'di' fortæller, at stoffet
indeholder to oxygenatomer for hvert carbonatom.
Stoffets kemiske formel skrives CO2. Det er en gas, der i atmosfæren findes som molekyler, der altså består
hver af tre atomer.
Stoffet dannes, når et carbonholdigt stof afbrændes. Denne afbrænding er en kemisk reaktion.
På de næste sider vil vi gøre nøjere rede for de kemiord, der er nævnt i ovenstående tekst. Det er meningen, at
du skal blive i stand til at sætte dig ind i carbondioxid og andre stoffers egenskaber og betingelserne for, at
stoffer kan indgå i kemiske reaktioner.
Eksperimentelt fag
Kemi er som nævnt et eksperimentelt fag. Kemiske eksperimenter udføres i et kemilaboratorium, der er udstyret med
kemikalier, glasvarer, måleudstyr og sikkerhedsudstyr.
Du kender sikkert en bunsenbrænder og ved, hvad reagensglas er. Måske har du prøvet at arbejde med et pH-meter.
Prøv den interaktive opgave om laboratorieudstyr og få hermed repeteret eller stiftet bekendskab med noget af det
vigtigste udstyr i et kemilaboratorium.
Laboratorieudstyr – kender du det?
Sikkerhed i laboratoriet
Der er risiko for at komme til skade i kemilaboratoriet, hvis man ikke opfører sig sikkert. Man kan brænde sig på ting,
der er varme. Man kan skære sig på knækket glas. Det kan man også i køkkenet, men i kemilaboratoriet arbejder man
desuden med farlige kemikalier.
Kemikaliernes mærkning
Det skal være sikkert at arbejde i kemilaboratoriet. Derfor er det vigtigt at følge de anvisninger, der er angivet på
beholderne med kemikalier. Kemikalierne er nemlig mærket efter ganske faste regler, for at gøre det sikkert at abejde
med dem. Kemika- lierne er mærket, når man køber dem, og desuden medfølger der en brugsanvisning. Mærkningen
omfatter angivelse af faresymboler, signalord, H-sætninger og P-sætnin- ger.
Faresymboler
Et faresymbol er en tegning, der illustrerer en bestemt fare. Der anvendes i alt ni forskellige faresymboler, der
betegnes fra GHS01 til GHS09, hvor GHS står for Global Har- monized System. Betegnelsen hentyder til, at faresymboler
er aftalt i FN og anvendes globalt. Fx forestiller GHS02 en flamme og viser at der er fare for brand, mens GHS09
forestiller et udgået træ og en død fisk, og viser at der er fare for miljøet.
Signalord
Som supplement til faresymbolerne kan der angives et signalord. Signalordet beskriver graden af fare ved et stof. Der er
to at vælge imellem: Fare eller Advarsel.
H-sætninger
H-sætninger angiver risiko ved brug af stoffet, idet H står for hazard, der betyder fare. H-sætningerne angives ofte med
koder som "H" efterfulgt af et tal. H270 er sætningen "Kan forårsage eller forstærke brand, brandnærende.".
ISBN 9788761689214 6
xyz
P-sætninger
P-sætningerne beskriver, hvordan man sikrer sig mod uheld. P210 er sætningen "Hol- des væk fra varme/gnister/åben
ild/varme overflader. Rygning forbudt.". De fleste kemikalier skal, når de anvendes i private hjem, mærkes med P102:
"Opbevares util- gængeligt for børn".
En oversigt over faresymboler, H-sætninger og P-sætninger findes under punktet
Tabeller og formler (se side 432).
1.1 Grundstoffer
Alt det stof, som vi selv er opbygget af, og det, der omgiver os, er opbygget af omkring 110 grundstoffer. Et grundstof
er et stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer, og som har samme antal protoner i
atomkernen. Et eksempel er carbon, der udelukkende består af carbonatomer C; de har seks protoner i atomkernen. Et
andet er oxygen, der udelukkende består af oxygenatomer O; de har otte protoner i atomkernen.
De omkring 110 grundstoffer kan bindes sammen på mange millioner forskellige måder. Et stof, der består af nogle
grundstoffer, der er bundet sammen, kaldes en kemisk forbindelse. Carbondioxid CO 2 er et eksempel på en kemisk
forbindelse, vand er et andet eksempel.
De omkring 110 grundstoffer har forskellige egenskaber og indgår i forskellige typer af kemiske forbindelser. En oversigt
over grundstofferne, hvor grundstofferne er opstillet efter egenskaber, kaldes grundstoffernes periodesystem.
Grundstoffernes periodesystem
Skemaet herunder er én måde at vise periodesystemet på. Ideen i periodesystemet bliver gennemgået i de følgende
afsnit.
Isis Kemi C
Isotoper
Foruden protoner indeholder atomkernerne også neutroner. Selv om atomer fra samme grundstof altid har samme antal
protoner, kan de godt indeholde et forskelligt antal neutroner.
Atomer af samme grundstof, men med forskelligt antal neutroner, kaldes isotoper. Isotop betyder "samme sted", nemlig
samme sted i periodesystemet.
Neutronerne er elektrisk neutrale. De findes sammen med protonerne i atomkernen. Neutro- nerne bevirker, at de
positive protoner ikke frastødes af hinanden, og jo flere protoner, der er i atomet, desto flere neutroner er nødvendige.
Grundstoffernes numre, navne og symboler
Et grundstofs nummer i periodesystemet kaldes atomnummeret. Det er det samme som antallet af protoner i hvert af
grundstoffets atomer. Der findes atomer med et vilkårligt antal protoner fra 1 og op til godt og vel 110, og dermed er
der også godt og vel 110 grundstoffer. Det er kun 90 af dem, der er naturligt forekommende. Resten er
menneskeskabte.
Alle grundstofferne har et internationalt navn, der har rod i latin eller græsk – eller i det mindste med latinsk/græsk
endelse: hydrogen, helium, lithium, beryllium osv. De mest brugte og kendte har også et nationalt navn: brint, kulstof,
kvælstof, ilt osv.
ISBN 9788761689214 8
Grundstofsymbolet er en kort måde at angive et grundstof på. Det består af et eller to bogstaver, hvoraf det første er
et stort bogstav. Fx er grundstofsymbolet for carbon C og for oxygen O, mens det for sølv er Ag.
Det forventes, at du kan navnene og symbolerne for de første 20 grundstoffer udenad.
Resumé
 Et grundstof er et stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer og har samme antal
protoner i atomkernen.
 Grundstofferne har hver sit nummer, navn og symbol.
 Grundstoffernes periodesystem er en oversigt over alle grundstoffer, hvor de er
opstillet efter egenskaber.
 Protoner og neutroner findes i atomets kerne.

 Atomer af samme grundstof, men med forskelligt antal neutroner, kaldes isoto-
per.
De første 20 grundstoffer
Metaller du bør kende
Video/lyd/interaktiv opgave findes i iBogen (se https://isiskemic.systime.dk/ index.php?id=1114&L=0)

Opgave 1.1.1.**
Brug periodesystemet til at besvare spørgsmålene:
1. Beskriv vigtige anvendelser af nogle af grundstofferne.

2. De fleste grundstoffer er metaller, men der er også en del ikke-metaller.
Find dem.
3. Hvilke grundstoffer er væsker ved stuetemperatur?

4. Hvilke grundstoffer er gasser ved stuetemperatur?
5. Mange grundstoffer opbevares i glasampuller eller i en særlig væske.
Hvorfor det?
Opgave 1.1.2.*
Hvilke af følgende stoffer er grundstoffer?
1. Vand
2. Kryptonit
3. Bly
4. Messing
5. Sølv
Opgave 1.1.3.*
Hvilke fem neutrale grundstofatomer har følgende sammensætning?
1. 4 protoner, 4 elektroner, 5 neutroner

2. 26 protoner
3. 20 neutroner, 20 protoner
4. 20 neutroner, 19 protoner
5. 29 elektroner
Opgave 1.1.4.**
Undersøg skolens grundstoffer.
1. Hvordan ser man forskel på metaller og ikke-metaller?

2. Det er ikke helt simpelt at afgøre, om man står med et grundstof, en kemisk for-
bindelse eller blanding af grundstoffer eller kemiske forbindelser. Har du ideer til, hvordan man kan undersøge,
om man har at gøre med et grundstof eller en blanding af flere grundstoffer?
Niels Bohr Institutet
Fra naturens hånd findes der ikke lige meget af hvert grundstof.
I jordskorpen udgør bare fem grundstoffer over 90% af alle atomerne. De ti hyppigste udgør over 99,5%.
Nogle af de mest kendte grundstoffer er til gengæld uhyre sjældne. Hvis de var jævnt fordelt i jordskorpen, ville det
være meget vanskeligt overhovedet at påvise dem. Hel- digvis er det sådan, at nogle geologiske processer i jordskorpen
samler grundstofferne, så der findes mindre områder i jordskorpen, hvor indholdet er langt større end gen- nemsnittet.
Et eksempel er guld og sølv, som man kan være heldig at finde som små klumper af det rene grundstof, selvom begge
grundstoffer i gennemsnit er meget sjældne.
Opgørelser over de forskellige grundstoffers andel af atomerne i jordskorpen er ret usikre, fordi man jo ikke kender
sammensætningen af jordskorpen over alt. De hyppigst forekommende grundstoffer har man nu trods alt ret godt styr
på, så tallene i tabellen herunder er nok tæt på sandheden.
1.2 Elektronstruktur
Isis Kemi C
3
De enkelte atomer er meget små. En lille vanddråbe fylder ca. 20 mm . Hvis der hvert sekund fordamper 1 million
vandmolekyler fra overfladen på sådan en vand- dråbe, vil det vare ca. 20 millioner år, før dråben er væk!
iStockphoto.com/ze_pedro
Atomer er opbygget af protoner, elektroner og neutroner. Både protonerne og elektronerne er elektrisk ladede. En
elektron og en proton har lige stor ladning, men ladningerne er mod- satte. Elektronernes elektriske ladning er negativ
og protonernes positiv. Da atomerne er elektrisk neutrale udadtil, må der være lige mange elektroner og protoner i hvert
atom. Car- bon er grundstof nummer 6 og har altså seks protoner i atomkernen og seks elektroner, der kredser omkring
kernen. På samme måde har oxygen otte protoner i atomkernen og otte elektroner, der kredser omkring kernen.
Atomerne er så små, at de hver for sig ikke kan ses. Deres radius er kun omkring en timilli- ardtedel af en meter.
De positivt ladede protoner sidder godt gemt i atomkernen inde midt i atomet. Atomkernen fylder kun omkring en
titusindedel af atomet. Det, der får atomet til at fylde noget, er derfor næsten kun elektronerne uden om atomkernen.
Der sker langt lettere ændringer ved elektronerne end protonerne. Der gælder helt generelt:
Ved kemiske reaktioner påvirkes alene elektronerne og endda kun de yderste elektroner.
ISBN 9788761689214 12
Skalmodellen
Det er den positivt ladede atomkerne, der ved elektrisk tiltrækning fastholder de negativt ladede elektroner i atomet.
Samtidig frastøder elektronerne hinanden indbyrdes.
I det simpleste tilfælde – hydrogenatomet – skal en beskrivelse af atomet kun kunne gøre rede for tiltrækningen mellem
én elektron og én proton i atomkernen. Det er overkomme- ligt, men allerede for helium bliver det meget kompliceret.
For de følgende grundstoffer er det en næsten uoverkommelig opgave at lave en komplet beskrivelse. I et større atom
bliver ikke mindst elektronernes gensidige påvirkning aldeles uoverskuelig. På den baggrund har vi valgt her at støtte os
til en meget forenklet beskrivelse, som kaldes skalmodellen.
I Isis B kan du læse om en mere avanceret model, der kaldes orbitalmodellen.
I skalmodellen bevæger elektronerne sig inden for områder, der har form som kugleskaller. I centrum ligger
atomkernen.
Figuren viser kugleskaller, der ligger uden om hinanden. Prikken i midten forestiller atomkernen, og cirklerne uden om
er skallerne.
Figuren forestiller et atom med elektroner i tre skaller; den inderste er farvet grå, anden skal er mørkeblå, og tredje skal
er lyseblå. Da atomkernen er så lille, kan størrelsesforholdet mellem atomkernen og hele atomet ikke vises korrekt.
Elektronerne er i sig selv endnu mindre end kernen, men elektronerne frastøder hinanden og bevæger sig meget hurtigt
rundt inden for deres skaller. Derfor udfylder de i praksis altid hele skallen, og størrelsen af skallerne afgør atomets
udstrækning. På tegninger markerer man i reglen hver elektron med en prik på den cirkel, der viser den pågældende
elektrons skal.
ISBN 9788761689214 13

Isis Kemi C
Elektronstruktur
ISBN 9788761689214 14
ISBN 9788761689214 15
Isis Kemi C
Elektronfordelingen i chloratomet.
Elektronernes fordeling i de forskellige skaller kaldes atomernes elektronstruktur. Elektro- nerne vil fortrinsvis findes i de
inderste skaller, men der kan kun være et vist antal elektroner i hver skal:
1. skal indeholder højest 2 elektroner

2. skal indeholder højest 8 elektroner
2
3. skal indeholder højest 18 elektroner 4. skal indeholder højest 32 elektroner n. skal indeholder højest 2·n elektroner
Grundstofferne med høje numre har elektroner helt ud til 7. skal, men ingen atomer har mere end 32 elektroner i én
skal. Der er altså ingen atomer, der har fyldt mere end de før- ste fire skaller helt ud med elektroner.
Figuren viser på to måder elektronfordelingen på skaller for chloratomet, der er nummer 17 i periodesystemet. Der er
altså 17 protoner i kernen og 17 elektroner til fordeling i skallerne. De to inderste skaller er fyldt op med henholdsvis to
og otte elektroner. De sidste syv elektroner er i tredje skal. Den inderste skal kaldes også K-skallen, den næstinderste
L-skallen, dernæst M-skallen osv.
Det er den nederste måde at tegne elektronfordelingen, der oftest anvendes.

Video: Elektronstruktur Elektronstruktur
Skydeskiver
Figuren herunder viser elektronstrukturen som "skydeskiver" hos grundstofferne op til nummer 18. Opstillingen svarer
til periodesystemet vist tidligere. På figuren kan du se, at de fleste elektronprikker er sat to og to. Det afspejler, at
elektronerne oftest optræder sammen parvis. I de yderste skaller er der dog tit uparrede elektroner.
Fra og med grundstof nummer 19 har atomerne elektroner i den yderste skal, selv om den næstyderste ikke er fyldt helt
op — jern er et eksempel. Det er ikke muligt ud fra skalmodellen at forklare denne og tilsvarende afvigelser fra en
simpel opfyldning af skallerne. Her er
det nødvendigt at bruge den mere avancerede orbitalmodel. Vi skal nøjes med at fremhæve en vigtig hovedregel:
Der er højest otte elektroner i yderste skal.
Angivelse af elektronstruktur
Når man i stedet for at tegne vil opskrive elektronstrukturen for et atom, kan man skrive grundstofsymbolet efterfulgt af
antallet af elektroner i hver skal.
Hydrogen har en elektron i 1. skal.

Det skrives: H: (1)
Natrium har to elektroner i 1., otte i 2. og en i 3. skal.
Det skrives: Na: (2,8,1)
Jern har elektroner i de fire inderste skaller. De to inderste er fyldte, mens der er 14 i 3. skal og to i yderste skal.
Det skrives: Fe: (2,8,14,2)
Resumé
 Skalmodellen er en forenklet beskrivelse af de uhyre små atomer.

 Efter denne model fordeles elektronerne i et antal kugleskaller omkring kernen.
 I skallerne kan være to, otte eller endnu flere elektroner. Der kan dog højest
være otte elektroner i den yderste skal.
ISBN 9788761689214 17
Elektronstruktur
1.3 Grundstoffernes periodesystem

Vi kan nu forklare baggrunden for grundstoffernes periodesystem. Det er nemlig baseret på grundstoffernes
elektronstruktur.
De vandrette rækker kaldes perioder, og søjlerne i systemet kaldes grupper. Systemet er ordnet sådan for at give
grundstofferne i samme gruppe – med enkelte undtagelser – det samme antal elektroner i yderste skal og dermed også
en række fælles egenskaber. Des- uden har grundstoffer i en periode samme antal skaller med elektroner. Dette antal er
det samme som periodenummeret.
Gruppen af grundstoffer i slutningen af hver periode har således netop otte elektroner i yderste skal (bortset fra helium,
der har to). Omvendt har gruppen af grundstoffer i begyn- delsen af hver periode kun en enkelt elektron i den yderste
skal, mens de i den næstyderste skal har otte (bortset fra grundstofferne i de første to perioder).
ISBN 9788761689214 19
Hovedgrupper og undergrupper
Som det fremgår af figuren herunder, skelner man mellem hovedgrupper og undergrupper. Vi vil koncentrere os om
hovedgrupperne.
Elektronprikformler
Der er en simpel sammenhæng mellem antallet af elektroner i yderste skal og hovedgruppe- nummeret (med undtagelse
af helium):
Video: Hjælp til prikformler Elektronprikformler
For grundstoffer i hovedgrupperne er gruppenummeret det samme som antallet af elektroner i den yderste
elektronskal.
ISBN 9788761689214 20
Det er elektronerne i yderste skal, der hovedsageligt har betydning for kemiske reaktioner. Når man tegner modeller af
atomer, kan man derfor nøjes med at angive disse elektroner. Sådanne modeller kaldes elektronprikformler. Som det
fremgår af eksemplerne herunder, består de af grundstofsymbolet omgivet af samme antal prikker, som der er
elektroner i yderste skal.
Elektronprikformler for de 18 første grundstoffer. Elektronprikformler angiver med prikker elektronerne i yderste skal.
Bemærk, hvordan elektronerne tegnes til højre for, til venstre for, over og under symbolet. Først enkeltvis, men med
flere end fire tegnes de parvis.
8. hovedgruppe – Ædelgasserne
Gruppen yderst til højre i periodesystemet kaldes 8. hovedgruppe. Grundstofferne i 8. hovedgruppe er ved
stuetemperatur gasser, og disse atomer kan næsten ikke danne forbindelser med andre atomer. De kaldes derfor
ædelgasser.
Bortset fra helium har ædelgasserne otte elektroner i yderste skal, og denne elektronfordeling giver et særligt stabilt
atom. Helium er speciel, fordi det kun har to elektroner, der begge findes i første skal. Heliums egenskaber minder
imidlertid helt om de øvrige ædelgas- sers, og det har derfor været naturligt at anbringe helium i samme gruppe.
1. hovedgruppe – Alkalimetallerne
Grundstofferne i 1. hovedgruppe har én elektron i den yderste skal, men bortset fra denne ene elektron i den yderste
skal, er elektronerne fordelt ligesom i ædelgasserne. Man skelner ofte mellem hydrogen på den ene side og resten af
hovedgruppen på den anden.
Hydrogenatomet har kun én elektron i alt og har ikke mange egenskaber fælles med de andre grundstoffer i 1.
hovedgruppe. Hydrogen ligner imidlertid heller ikke andre grundstoffer, så man har valgt at lade det blive stående i 1.
hovedgruppe!
ISBN 9788761689214 21
Isis Kemi C
De seks andre grundstoffer i 1. hovedgruppe kaldes alkalimetallerne. Den ene elektron i den yderste skal er relativt let at
fjerne. Da elektronen bærer en negativ ladning, vil atomet uden denne elektron få en positivt ladet proton i overskud og
derved blive positivt ladet. Et ladet atom kaldes en ion. Alkalimetallerne danner altså let positivt ladede ioner.
De fleste forbindelser, der indeholder disse ioner, er letopløselige i vand. Både grundvand, ferskvand og havvand
indeholder opløste natrium- og kaliumsalte. I særligt tørre ørkenom- råder findes store aflejringer af letopløselige
alkalimetalsalte.
2. hovedgruppe
I 2. hovedgruppe findes de grundstoffer, der har to elektroner i yderste skal og samtidig i de øvrige skaller har en
elektronfordeling som en ædelgas. Der findes mange andre grundstoffer med to elektroner i yderste skal – vi har
allerede mødt jern og helium – men de opfylder ikke reglen om, at resten af elektronfordelingen skal være som en
ædelgas.
3., 4., 5. og 6. hovedgruppe
Grundstofferne i 3. hovedgruppe har alle tre elektroner i yderste skal. Grundstofferne i 4., 5. og 6. hovedgruppe har
tilsvarende henholdsvis fire, fem og seks elektroner i yderste skal.
7. hovedgruppe – Halogenerne
Grundstofferne i 7. hovedgruppe har alle syv elektroner i yderste skal og derfor en elektron mindre end den
efterfølgende ædelgas. Grundstofferne i denne gruppe kaldes tilsammen halogenerne, der betyder saltdannere. Chlor
indgår som bekendt i natriumchlorid, almindelig bordsalt.
Undergrupper
I hovedgrupperne findes knap halvdelen af grundstofferne. Hovedparten af resten er placeret i undergrupperne, hvor
der tages hensyn til, hvor mange elektroner der er i både den yderste og den næstyderste skal. Vi vil ikke her gå i
detaljer med principperne, men kun påpege, at de grundstoffer, der står i samme undergruppe, på nogle måder ligner
hinanden.
Eksempelvis står kobber, sølv og guld i samme undergruppe. De ligner hinanden bl.a. ved at være usædvanligt gode til
at lede elektrisk strøm og ved at være uopløselige i saltsyre, der ellers opløser de fleste metaller.
Lanthanider og actinider
Resten af grundstofferne er placeret for sig selv. Grundstofferne med numre fra 58 til og med 71 kaldes samlet
lanthanider, og grundstofferne med numre fra 90 til 103 kaldes samlet actinider. Lanthanider og actinider vil vi ikke
beskæftige os mere med i Isis Kemi C.
Resumé
 Grupperne i periodesystemet med flest grundstoffer kaldes hovedgrupper, resten undergrupper.

 Grundstoffer i samme hovedgruppe har samme antal elektroner i yderste skal.
 Gruppe VIII kaldes ædelgasserne. Gruppe VII halogenerne. Gruppe I indeholder
alkalimetallerne og hydrogen.
 Antallet af elektroner i yderste skal kan angives ved hjælp af elektronprikformler.
Grundstoffernes periodesystem
1.4 Periodicitet og atommasse Atomradius

Elektronskallerne ligger uden på hinanden. Man kunne tro, at atomerne simpelthen bliver større og større, desto flere
elektroner de rummer. Grafen herunder viser, hvordan det ser ud i virkeligheden. Ud af første-aksen er atomnummeret
på grundstofferne, og op ad anden- aksen er atomernes radius. Det er tydeligt, at atomernes størrelse ikke kun
afhænger af antallet af elektroner.
Grafen viser den periodicitet, der er mellem atomernes radius og deres atomnummer.
Ser man nøjere efter, viser det sig, at alle toppunkterne findes ved grundstofferne i 1. hovedgruppe, mens
minimumspunkterne findes ved ædelgasserne i 8. hovedgruppe. Grafen afspejler således, at grundstoffernes egenskaber
ændres gradvist hen gennem hver periode. Man kan sige, at grundstoffernes egenskaber udviser periodicitet.
Variationen i egenskaberne svarer til de første seks perioder i periodesystemet, men den 1. periode består kun af to
stoffer.
Smeltepunkt
Periodiciteten gælder både egenskaber knyttet til det enkelte atom, som fx atomradius, og egenskaber knyttet til stoffet
som sådan, fx smeltepunkt som vist på figuren nedenfor.
Periodiciteten for smeltepunktet er mere kompliceret end mønsteret for atomradius, men det er muligt at finde
perioderne.
Isis Kemi C
Der er også periodicitet mellem grundstoffernes smeltepunkt og deres atomnummer, men den kan ikke umiddelbart
forklares.
Atommasse
En af grundstoffernes egenskaber har særlig interesse. Det er atommassen.
Atommassen skal du vide noget om, fordi periodesystemet oprindelig var baseret på atommassen kombineret med en
omfattende viden om periodiciteten af grundstoffernes kemiske egenskaber. Desuden vil du senere få udstrakt brug for
grundstoffernes atommasser.
Atomets masse bestemmes af massen af de elementarpartikler, der findes i atomet. Man kan måle, at en proton og en
neutron har næsten samme masse. Massen af en elektron er derimod knap 2000 gange mindre og uden betydning for
atommassen.
I praksis er hele atomets masse placeret i kernen (hos protonerne og neutronerne).
Et atoms masse er altså bestemt af de dele af atomet, der ikke direkte deltager i kemiske reaktioner. Det har den
behagelige konsekvens, at atomernes masser ikke ændrer sig ved kemiske reaktioner. Til gengæld har isotoper af
samme grundstof forskellig masse, fordi iso- toperne har forskelligt antal neutroner.
Massetallet
I visse sammenhænge er det nødvendigt at kunne angive en bestemt isotops kernesam- mensætning. Hertil benyttes
massetallet, der er summen af antallet af protoner og neutroner. En bestemt isotop kan angives på to måder.
Massetallet kan skrives efter grundstofsymbolet; fx C-12, der altså er en carbonisotop med massetallet 12 (og dermed
12
6 protoner og 6 neutroner). Massetallet kan også skrives før grundstofsymbolet, men så med hævet skrift: C. Ofte
angiver man atomnummeret under massetallet: .
Massetal, atomnummer og atomsymbol for nogle atomkerner.
Enheden unit
Massen af atomer opgives i en særlig – meget lille – masseenhed. Den kaldes unit eller bare u. Masseenheden 1 u er
12
defineret som 1/12 af massen af et C-atom. Massen af en proton eller en neutron bliver således meget tæt på 1 u.
Sammenhængen mellem de to masseenheder u og kg er fundet til:
Et grundstofs atommasse beregnes som et gennemsnit af masserne af grundstoffets isotoper. Ved udregningen tager
man højde for, hvor stor en andel de forskellige isotoper udgør af grundstofatomerne.
ISBN 9788761689214 27
Isis Kemi C
Formelmassen
Da atommassen ikke ændres ved kemiske reaktioner, er det meget let at finde massen, der svarer til en bestemt kemisk
formel, formelmassen.
Formelmassen for et stof er summen af atommasserne af de atomer, der indgår i den kemiske formel for stoffet.
Oxygenet i atmosfæren er overvejende dioxygen, O2. Det lille, sænkede 2-tal viser, at to atomer er bundet sammen.
Oxygen har atommassen 16,0 u, men dioxygen har formelmassen 32,0 u, idet begge atomer i dioxygen skal regnes
med.
Vand har den kemiske formel H2O. Det består altså af hydrogen- og oxygenatomer (H og O). 2-tallet efter H'et viser, at
der er to hydrogenatomer. Når der ikke er noget tal efter grundstofsymbolet, skal man underforstå et 1-tal. Den kemiske
formel viser derfor, at der er et enkelt oxygenatom i hvert vandmolekyle. Formelmassen for vand er 18,0 u, da
atommassen for oxygen er 16,0 u, og massen af et hydrogenatom er 1,0 u.
Resumé
 Grundstoffernes egenskaber ændres gradvist hen gennem en periode. Mønsteret gentages i de efterfølgende
perioder.
 Massetallet angiver summen af antallet af protoner og neutroner.
 Atommassen for et grundstof er et vægtet gennemsnit af massen af grundstof-
fets isotoper og angives med enheden u.
 Formelmassen er summen af atommasserne for alle atomerne i en kemisk for-
mel.
Periodicitet og atommasse
1.5 En kemisk reaktion

Mens carbon og oxygen er grundstoffer, er carbondioxid et eksempel på en kemisk forbindelse. En kemisk forbindelse
består af flere forskellige typer atomer, der er bundet sammen af kemiske bindinger.
Kemiske stoffer dannes ved kemiske reaktioner ud fra andre kemiske stoffer. Under den kemiske reaktion brydes nogle
kemiske bindinger, mens nye dannes. De kemiske stoffer, man har fra starten, kaldes reaktanter, mens de stoffer, der
dannes ved den kemiske reaktion, kaldes produkter:
Vi skal se, hvordan drivhusgassen carbondioxid kan dannes ved forbrænding.
Bunsenbrænder
Der dannes carbondioxid, når gas brænder i atmosfærisk luft. Det sker, når man tænder en bunsenbrænder.
Bunsenbrænderen kan indstilles, så gas og luft blandes, inden gassen antændes. Når bunsenbrænderen er indstillet på
den måde, brænder den med en klar, blå- lig flamme med en høj temperatur.
Lyset og varmen vil en kemiker tage som ret sikre tegn på, at der sker en kemisk reaktion, dvs. et eller flere kemiske
stoffer bliver omdannet til et eller flere andre. Helt sikker kan man ikke være – fx er en elpære jo også både varm og
lysende, uden at der sker en kemisk reaktion inden i pæren.
Reaktanter
Isis Kemi C
ISBN 9788761689214 32

For at være sikker på, at der sker en kemisk reaktion, må man undersøge, hvilke stoffer der er til stede, inden man
antænder gasblandingen, og sammenligne med de stoffer, man kan finde i luftstrømmen oven over flammen. Hvis der er
dannet nye stoffer, er der sket en kemisk reaktion.
Den gas, der kommer ud af gashanerne på din skole, regner vi med i det følgende består af den kemiske forbindelse
methan, CH4. Methan er den ene reaktant. Den anden reaktant er dioxygen, der kommer fra den atmosfæriske luft,
altså fra den luft der omgiver os.
Atmosfærisk luft
I gasflammen reagerer methan med en eller flere luftarter fra den atmosfæriske luft. Atmo- sfærisk luft er en
gasblanding, idet den består af gasserne ilt og kvælstof. Ilt og kvælstof er gamle danske betegnelser. I en verden med
stadig større international handel og kommuni- kation kan det være en lettelse – i hvert fald på langt sigt – at bruge
internationale betegnelser. Ilt hedder således oxygen og kvælstof hedder nitrogen. Fremover bruger vi konse- kvent de
internationale betegnelser.
Både oxygen og nitrogen optræder i atmosfæren som diatomige molekyler og omtales derfor som dioxygen og
dinitrogen.
Der er cirka fire gange så meget dinitrogen, som der er dioxygen i atmosfæren. Atmosfæ- risk luft indeholder også små
mængder af andre stoffer.
Vi vender tilbage til gasflammen og må konstatere, at vi ikke uden videre kan se, om både dinitrogen og dioxygen i den
atmosfæriske luft omdannes i flammen. Eksperimenter kan dog let vise, at det kun er dioxygen, der reagerer med
methan. Dioxygen, O2, er altså den anden reaktant.
I luftstrømmen oven over flammen kan man påvise to andre stoffer: vand og carbondioxid. De er altså produkterne ved
den kemiske reaktion.
Reaktionsskemaet
Afbrændingen af gas i atmosfærisk luft kan vi nu beskrive rent kemisk: Reaktanterne methan og oxygen omdannes til
produkterne carbondioxid og vand.
Det kan gøres lidt kortere ved hjælp af plus-tegn og en reaktionspil:
Pilen læses "omdannes til" eller kortere "bliver til". En kemisk reaktion kan således beskrives med reaktanterne, en
reaktionspil til at markere reaktionen eller omdannelsen og endelig
produkterne. Denne opstilling kaldes et reaktionsskema. Reaktionsskemaerne spiller en helt central rolle i moderne kemi.
Bevarelsessætningerne
Når vi skal opskrive reaktionsskemaer med kemiske formler, er det vigtigt at være opmærk- som på, at ved kemiske
reaktioner er følgende bevaret:
 antallet af hvert grundstofatom

 den samlede ladning
 den samlede masse
Det er den første regel, vi i første omgang skal bruge. Den betyder, at hvis der fx er fire oxygenatomer på
reaktantsiden, skal der også være fire oxygenatomer på produktsiden. Oxygenatomerne kan optræde i flere af
reaktanterne og i flere af produkterne.
Et afstemt reaktionsskema har lige mange atomer af hver slags på begge sider af reaktionspilen.
Afstemning af reaktionsskema
Reaktionsskemaet for afbrændingen af methangas kunne med ord skives:
Med kemiske formler får man umiddelbart:
Dette reaktionsskema passer imidlertid ikke med den første bevarelsessætning; der er fx fire hydrogenatomer
på reaktantsiden, men kun to på produktsiden. Reaktionsskemaet er ikke afstemt. Det gør man ved at sætte
koefficienter foran de kemiske formler. Når man sætter et 2-tal foran H 2O, og dermed får dannet to
vandmolekyler, er antallet af hydrogenatomer bevaret; der er fire på hver side:
Der er ét carbonatom på begge sider af reaktionspilen, så det stemmer. Når man sætter et 2-tal foran
dioxygen, er antallet af oxygenatomer også bevaret; der er fire på hver side:
Ind gennem bunsenbrænderen ledes faktisk mere nitrogen end oxygen, men da nitrogenet ikke deltager i
reaktionen, er det ikke taget med i reaktionsskemaet.
Fast, flydende eller gas
Tit er det en fordel at vide, om reaktanterne og produkterne findes på gasform, som væske, som et fast stof eller er
opløst i vand. Det kan man let angive i et reaktionsskema, idet man umiddelbart efter den kemiske formel skriver:
(s) hvis stoffet er et fast stof (engelsk: solid)

(l) hvis stoffet er en væske (engelsk: liquid)
(g) hvis stoffet er på gasform (engelsk: gas)
(aq) hvis stoffet er opløst i vand (engelsk: aqueous)
Reaktionsskemaet for afbrænding af methan bliver så:
Der bliver også dannet carbondioxid, når rent carbon (kul) brænder:
Resumé
 Ved kemiske reaktioner er der lige mange atomer af hver slags før og efter reaktionen.
 De stoffer, der reagerer med hinanden kaldes reaktanter, mens de stoffer, der dannes, kaldes produkter.
 Normalt afstemmes reaktionsskemaerne. Det gør man ved at sætte passende koefficienter foran de kemiske
formler for de stoffer, der indgår. 1-taller udela- des.
 Normalt medtages i reaktionsskemaet kun de stoffer, der rent faktisk deltager i reaktionen.
 Med (s) angives et stof på fast form, (l) betyder væske og (g) betyder gas. Med (aq) angives, at et stof er
opløst i vand.
1.6 Carbon
Mange grundstoffer spiller en vigtig rolle for livet på Jorden, men carbon spiller en særlig vigtig rolle. Det skyldes dels
carbons evne til at indgå i kemiske forbindelser, dels at alt levende indeholder carbonholdige forbindelser. Det er
carbonholdige planterester, der gennem tiderne er omdannet til kul, olie og naturgas, og som derfor er kilden til
drivhusgassen carbondioxid.
ISBN 9788761689214 38

Kul
Det, der i daglig tale omtales som kul, består ikke af 100 % carbon. Lavest indhold har brunkul. Det er dannet over en
periode på 15-20 mio. år og indeholder kun omkring 30 % carbon. Stenkul er dannet over en periode på 300-350 mio.
år og indeholder omkring 80 %. Når carbon i brunkul og stenkul forbrænder, sker det efter reaktionsskemaet:
Naturgas
Naturgas er dannet ved langsom nedbrydning af plankton og alger. Dannelsen kan være sket over millioner af år.
Naturgas indeholder omkring 90 % methan, CH4. Når methan brænder, sker det efter reaktionsskemaet:
Olie
Olie stammer fra marine aflejringer, der er en blanding af dødt plankton og alger. Dannelsen er sket under meget højt
tryk og høje temperaturer igennem millioner af år. Olie indeholder mange forskellige kemiske forbindelser, der dog stort
set alle indeholder carbon. Eksempler er oktan, C8H18, der er en bestanddel af benzin, og cetan, C16H34, der er en
bestanddel i dieselolie. Begge forbindelser er flydende ved stuetemperatur, og begge forbindelser danner carbondioxid
og vand, når de forbrændes.
Diamant
Lavoisiers afbrænding af en diamant. Science Photo Library/Scanpix
Man skulle ikke tro det, men diamanter består af 100 % carbon. Det betyder, at diamanter kan brænde. Billedet viser,
hvordan den franske kemiker Antoine Laurent de Lavoisier med et kæmpestort brændglas i 1775 afbrændte en diamant.
Reaktionsskemaet er det samme som for kul:
Hvert af carbonatomerne i en diamant er bundet til fire andre carbonatomer, der igen er bundet til fire carbonatomer
osv. På den måde samler carbonatomerne sig til et stort gitter- værk – kun bestående af carbonatomer. Formlen for
diamant kan man skrive C(diamant) eller bare C.
Isis Kemi C
I USA kan man få sine afdøde omdannet til en kunstig diamant, hvis man afleverer 200 g aske og en større sum penge.
iStockphoto.com/studiocasper
Som figuren med diamantstrukturen viser, kommer carbonatomerne til at sidde i et ganske bestemt mønster, som giver
en særlig kraftig lysbrydning og refleksion. Når diamanter slibes under hensyn til dette mønster, fremkommer et unikt og
smukt lysspil.
Dette lysspil er en del af diamanternes fascinerende egenskaber, og diamanter har formo- dentlig været eftertragtede i
hele menneskehedens historie. Store diamanter har fået navne og er omgærdet med myter og drabelige historier om
folk, der har været villige til at sælge meget andet end deres gamle mor for at få fat på dem.
Diamanter "varer evigt": det er det hårdeste naturligt forekommende materiale, det har det højeste smeltepunkt, og
diamanter påvirkes ikke af noget andet stof ved almindelig temperatur. Der er kun to måder at ødelægge diamanter
på: Hvis man varmer dem op sammen med dioxygen, brænder de. Hvis man varmer dem op til over 1000 °C uden
dioxygen, bliver de til grafit.
ISBN 9788761689214 42
Grafit
Også grafit er 100 % carbon, men strukturen er anderledes. I grafit er hvert carbonatom kun bundet til tre andre
carbonatomer. Derved dannes flade plader, hvor carbonatomerne sidder i sekskantede ringe. Hver plade er kun et atom
tykt, men kan strække sig langt i længden og bredden. Mellem hvert lag findes elektroner, der sidder løst bundet til ato-
merne. Disse elektroner er ret lette at flytte, og grafit er derfor elektrisk ledende – men kun i retninger parallelt med
pladerne. De enkelte plader kan også let glide i forhold til hinanden, og derfor kan grafit bruges til blyanter og som
smøremiddel.
Grafit er ligesom diamant opbygget som et gitterværk, der i princippet kan gøres uendeligt.
Strukturen af grafit. Hvert lag er kun løst bundet til de to nabolag.
Grafitklump. iStockphoto.com/VvoeVale
Et enkelt lag grafit kaldes grafen. Et sådant lag er både elektrisk ledende og varmeledende. Desuden er det 200 gange
stærkere end stål. Med disse gode egenskaber forventes det, at
ISBN 9788761689214 43
Isis Kemi C
der kan findes mange anvendelser af grafen, der første gang blev fremstillet som et frit stof i 2004.
Molekyler
I modsætning til både grafit og diamant består carbondioxid ikke af et udstrakt gitterværk, men af små ens partikler. De
består hver af et C-atom og to O-atomer. Det er sådanne partikler med en bestemt størrelse, der kaldes molekyler.
Et molekyle har en bestemt størrelse og opbygning. Det består af mindst to atomer, der er bundet sammen.
Molekyler kan bestå af atomer af samme grundstof, fx O 2 og H2. De fleste molekyler består dog af atomer af forskellige
grundstoffer, fx H2O og CH4.
Det er vigtigt at bemærke, hvordan materialernes egenskaber både afhænger af, hvilke grundstofatomer, de består af,
og hvordan disse atomer er bundet sammen. Det kan sam- menlignes med ord: ordenes betydning skyldes både, hvilke
bogstaver der er brugt, og hvordan bogstaverne er sat sammen.
Resumé
 I alt levende findes der carbonholdige forbindelser.

 Diamant og grafit er opbygget som atomgitre, mens CO2 er molekyler.
 Et molekyle har en bestemt størrelse og opbygning. Det består af mindst to ato-
mer, der er bundet sammen.
1.7 Atmosfæren
Oxygen i form af dioxygen er nødvendigt, for at der kan opretholdes liv på Jorden. Dioxygen indgår i alle
forbrændingsreaktioner, også når vi skal forbrænde den mad, vi har spist. Mest dioxygen findes der i atmosfæren, men
der kan opløses lidt i vand. Denne opløste dioxygen er nødvendig, for at fisk og andre dyr kan leve i vandet.
ISBN 9788761689214 46
Atmosfærens bestanddele
De 6 grundstoffer, der tilsammen udgør 99,95% af atmosfæren.
Atmosfæren rækker flere hundrede kilometer ud i verdensrummet, men over 90 % af massen findes i de nederste 10
km. I forhold til Jordens radius på over 6000 km er atmosfæren en meget tynd skal.
ISBN 9788761689214 47
Isis Kemi C
I tabellen nedenfor er sammensætningen af denne nedre del af atmosfæren angivet. Der er tale om en "tør" atmosfære.
Det betyder, at man ser bort fra indholdet af vanddamp, der varierer fra time til time og fra sted til sted. I gennemsnit
indeholder atmosfæren omkring 2 % vanddamp.
Atmosfærens konstante indhold er dels de to gasser dinitrogen og dioxygen, dels ædelgas- serne. Grundstofferne
nitrogen og oxygen er placeret øverst i 5. og 6. hovedgruppe, mens ædelgasgrundstofferne udgør 8. hovedgruppe. Der
er stor forskel på stofferne, idet dioxygen er meget reaktivt, mens både dinitrogen og ædelgasgrundstofferne er meget
reaktions- træge.
Forme
Navn Indhold Kogepunkt
l
Stoffer med konstant indhold:
dinitrogen N2 78,08 % -198,8 °C
dioxygen O2 20,95 % -183,0 °C
argon Ar 0,93 % -185,9 °C
neon Ne 1820 ppm -246,0 °C
helium He 520 ppm -268,9 °C
krypton Kr 110 ppm -153,5 °C
Stoffer med variabelt indhold:
carbondioxid CO2 400 ppm -78,5 °C *
methan CH4 150 ppm -161,5 °C
ozon O3 300 ppm -110,5 °C
Atmosfærens sammensætning i renluftområder. Indholdet er angivet som andel af atmo- sfærens molekyler.
Atmosfæren indeholder små mængder af en række andre forbindelser. *) Carbondioxid sublimerer, dvs. går direkte fra
fast stof til en gas.
ISBN 9788761689214 48
Dioxygen
Dioxygenet i atmosfæren er tæt knyttet til levende organismer. På vore naboplaneter findes ingen dioxygen i
atmosfærerne, og der er sikre geologiske vidnesbyrd på, at Jordens atmo- sfære også engang har været dioxygenfri.
Dioxygenet er kommet samtidig med de organismer, der har været i stand til at udføre fotosyntese. Fotosyntesen er en
reaktion i grønne planter, alger m.v., hvor carbondioxid og vand med energien fra lys omdannes til glucose og dioxygen.
Glucose kaldes også druesuk- ker og har formlen C6H12O6. Et reaktionsskema for fotosyntesen kan se sådan ud:
Al dioxygen i atmosfæren er således frigjort ved fotosyntese, først og fremmest i planter. Omvendt bruges dioxygen ved
forrådnelse af de samme planter, alger m.v. Når der alligevel er et stort overskud af dioxygen i atmosfæren, skyldes det,
at vældige mængder af plante- og dyremateriale, der ikke er helt nedbrudt, gennem millioner af år er blevet begravet i
jordskorpen. En del af dette materiale udvindes nu i form af kul, naturgas og jordolie. Den eksis- terende masse af
levende planter har kun ganske lille betydning.
Forbrændingsreaktioner
Reaktioner mellem dioxygen og andre stoffer er almindelige og kaldes forbrændingsreaktio- ner. Vi har omtalt eksempler
på forbrænding af carbonholdige forbindelser, fx af carbon fra kul:
De fleste forbrændingsreaktioner starter ikke af sig selv ved stuetemperatur, men er reaktio- nerne først startet ved
antændelse, forløber de hurtigt. Dioxygen kan også reagere med metaller. Eksempelvis brænder jern i ren dioxygen,
hvorved der dannes Fe2O3:
Dinitrogen er en meget stabil forbindelse, der kun ved høje temperaturer reagerer med andre stoffer.
Både dioxygen og dinitrogen kan udvindes af atmosfærisk luft. Luften fortættes enten ved afkøling eller under højt tryk.
Når først luften er helt fortættet til væske, kan man langsomt varme den op. Efterhånden som temperaturen passerer
kogepunktet for et af stofferne i væsken, vil dette koge væk og kan opsamles for sig. Det kaldes en destillation. De rene
stoffer forhandles enten afkølet – især dinitrogen – eller i trykflasker med normal temperatur. Trykket i flaskerne er
meget højt, og man skal derfor kun lukke gassen ud gennem en særlig ventil, der kan reducere trykket.
ISBN 9788761689214 49
Carbondioxidindholdet i atmosfæren
Det er stigningen i atmosfærens indhold af carbondioxid, der er hovedårsagen til den globale opvarmning. Grafen
herunder er en resultat af målinger foretaget ved det amerikanske observatorium på Mauna Loa på Hawaii.
Observatoriet er ideelt til målingerne af atmosfæ- risk carbondioxid, fordi det befinder sig langt fra forureningskilder, højt
oppe på en udslukt vulkan og ude midt i Stillehavet. Målingerne startede i 1958.
Udviklingen i carbondioxidindholdet i atmosfæren siden 1958.
Indholdet måles i ppm, hvor 1 ppm (part per million) betyder ét carbondioxidmolekyle for hver 1.000.000 molekyler
atmosfærisk luft. Grafen svinger i takt med årstidernes skift. Det skyldes, at den største del landjord ligger på den
nordlige halvkugle. Når der er vækstsæson her, falder indholdet af carbondioxid på grund af fotosyntesen, uden for
vækstsæsonen sti- ger indholdet.
Det er især afbrænding af kul, olie og gas de seneste 200-300 år, der er ansvarlig for stigningen, som i denne periode
har været fra ca. 280 ppm til nu 400 ppm. Det er en stigning på 120 ppm eller ca. 43 %.
Ud over carbondioxid bidrager også indholdet af methan og vand i atmosfæren til den globale opvarmning.
Ædelgasser
Som det fremgår af tabellen ovenfor med atmosfærens sammensætning, indeholder atmo- sfæren temmelig meget
argon og spor af andre ædelgasser. Ædelgasserne er endnu mere
ISBN 9788761689214 50
kemisk inaktive end dinitrogen, og de deltager normalt ikke i kemiske reaktioner. Det har dog været muligt at lave
enkelte kemiske forbindelser – især mellem xenon og det yderst reaktive fluor. Da ædelgasserne heller ikke har hverken
smag, lugt eller farve, mærker vi normalt ikke noget til deres eksistens. De var da også uopdagede helt frem til
slutningen af 1800-tallet.
Ædelgasserne bruges i dag i en række sammenhænge, hvor kemisk inaktivitet er en fordel, fx i glødelamper, i lysstofrør
og ved svejsning. Helium bruges desuden til at afkøle superle- dende elektromagneter i forsknings- og hospitalsudstyr
og til at blande med dioxygen i trykflasker til dybdedykning.
Helium i luftskib, neon og argon i lysstofrør, xenon og krypton i blitzpære.
iStockphoto.com/kevinjeon00/lchumpitaz/sergeyryzhov
Ædelgasreglen
Det fælles træk for ædelgassernes elektronstruktur er otte elektroner i yderste skal (bortset fra helium – det læste du
om allerede i afsnit 1.3). Det er almindeligt for alle grundstoffer, at atomerne skaffer sig otte elektroner i yderste skal,
når de indgår i kemiske forbindelser. Derved opnår de øjensynlig noget af den stabilitet, der kendetegner ædelgasserne.
Grund- stofferne, der står tæt på helium i periodesystemet, skaffer sig to elektroner i yderste skal.
Ædelgasreglen:
Atomerne får en særlig stabil elektronstruktur, hvis de i yderste skal har:
 2 elektroner (de første 5 grundstoffer)

 8 elektroner (alle andre)
Resumé
 Atmosfæren består hovedsageligt af molekyler af dioxygen og dinitrogen samt atomer af ædelgasserne.

 Dioxygen er meget reaktivt, og tilstedeværelsen skyldes planters fotosyntese.
 Det er stigningen i atmosfærens carbondioxid, der kan forklare den globale
opvarmning.
 Dioxygen og dinitrogen kan udvindes fra den atmosfæriske luft.

 Ædelgasserne er kemisk stabile, fordi de har 8 elektroner i yderste skal (helium
dog kun 2).
1.8 Metaller og ikke-metaller

Vi har tidligere inddelt grundstofferne efter deres placering i periodesystemet, idet nogle af grundstofferne findes i
hovedgrupper, mens andre findes i undergrupper. Man kan inddele grundstofferne efter mange andre kriterier, fx deres
tilstandsform ved 20 °C. En særlig inte- ressant opdeling er imidlertid opdelingen i metaller og ikke-metaller.
Nogle metaller kender du helt sikkert allerede, fx aluminium, jern, kobber, sølv og guld. Vi er tidligere stødt på flere ikke-
metaller; det er bl.a. alle de grundstoffer, der er i atmosfæren, oxygen, nitrogen og ædelgasserne.
ISBN 9788761689214 54
Ikke-metaller
Ikke-metallerne findes i øverste højre hjørne af periodesystemet – bortset fra hydrogen.
Carbon, oxygen og nitrogen er alle ikke-metaller og figuren viser en oversigt over disse grundstoffer samt de andre
grundstoffer, der også er ikke-metaller. Alle ikke-metallerne (undtagen hydrogen) findes i øverste højre hjørne af
periodesystemet.
ISBN 9788761689214 55
Isis Kemi C
Som rene grundstoffer er det karakteristisk for ikke-metallerne, at de enten findes som atomer – det gælder
ædelgasserne – eller danner større eller mindre molekyler, der indeholder atomer af samme grundstof. Mange af dem
danner molekyler med to atomer, men det kan også være fire (phosphor), otte (svovl) eller 60 (carbon).
Kemiske forbindelser, der udelukkende består af ikke-metaller, er næsten altid molekyler, fx CO 2, H2O, CH4 og N2O. Der
findes dog eksempler, hvor der i stedet dannes et gitterværk, som det der er i diamant og grafit.
Kemiske forbindelser, der består af både metal og ikke-metal, er næsten altid ionforbindelser, fx NaCl, Fe 2O3 og MgO.
Metaller
Metallerne leder elektrisk strøm, fordi elektronerne danner en fælles elektronsky, hvor de enkelte elektroner relativt let
kan flyttes.
Metallerne har også en række karakteristiske egenskaber. De er ugennemsigtige og er, bortset fra kviksølv, faste
stoffer ved stuetemperatur. De har metalglans, en høj elektrisk ledningsevne, i ren form er de temmelig bløde, og de
har en større eller mindre tendens til at kunne formes i kold tilstand uden at gå i stykker.
Alle disse egenskaber kan tilskrives den måde metalatomerne bindes sammen på. Metallerne danner ikke molekyler, men
store atomgitre, hvor atomerne sidder klinet op ad hinanden – millioner og atter millioner ved siden af hinanden. De
atomgitre, som metallerne danner, og
ISBN 9788761689214 56
de atomgitre, som carbon danner (diamant og grafit), er ikke ens. Bindingerne mellem atomerne er temmelig
forskellige, men det må du vente med at få forklaringen på.
Metallerne i 1. og 2. hovedgruppe har som bekendt henholdsvis en og to elektroner i yderste skal. Elektronfordelingen i
undergrupperne er lidt mere kompliceret, men det gælder også for næsten alle grundstofferne i undergrupperne, at
atomerne kun har en eller to elektroner i yderste skal.
Metallernes elektriske ledningsevne kan forklares med, at disse yderste elektroner i hvert atom blandes med
elektronerne fra naboatomerne og danner en fælles elektronsky. Metallet kan altså opfattes som tætsiddende metalioner
omgivet af en fælles elektronsky. Elektro- nerne i skyen kan let flyttes og dermed lede elektrisk strøm.
Ioner
Under passende omstændigheder kan man helt fjerne elektronerne i metallernes yderste skal. Atomerne kommer så til
at indeholde flere positive protoner end negative elektroner. Atomerne bliver derfor positivt ladede ioner. Metallerne
danner altid positivt ladede ioner. Det viser sig tilsvarende, at de fleste ikke-metaller danner negativt ladede ioner.
Kemiske forbindelser mellem metaller og ikke-metaller kaldes ionforbindelser og er opbygget som et iongitter. Ionerne
holdes sammen af den elektriske tiltrækning mellem de positivt ladede metalioner og de negativt ladede ikke-metalioner.
ISBN 9788761689214 57

Isis Kemi C
Halvmetaller
Siliciumskiver til fremstilling af elektroniske kredsløb – de såkaldte chips. Halvmetallet er ultrarent: 99,9999% silicium.
Foto venligst udlånt af Topsil Semiconductor Materials a/S, Frederikssund
Der findes en del grundstoffer, som udviser metalliske egenskaber i mindre grad, fx ved at have en ret ringe elektrisk
ledningsevne.
De kaldes halvmetaller og findes i periodesystemet ved siden af ikke-metallerne. De har stor betydning inden for
elektronikindustrien, idet de benyttes til at fremstille forstærkere, ens- rettere og integrerede kredsløb, fx processorer til
computere. De vigtigste er bor, silicium, germanium og arsen.
Nogle af metallerne kan findes i forskellige former, hvor en af formerne ikke har metalliske egenskaber. Blandt
brugsmetallerne er især tin kendt for ved afkøling at kunne omdannes til en ikke-metallisk form. Omdannelsen kan finde
sted på tingenstande, der har været afkølet til et stykke under 0 °C. Den ikke-metalliske form fremkommer som
pulveragtige, hvide plet- ter på tingenstanden og kaldes for tinpest.
Skillelinjen mellem metaller og ikke-metaller er altså ikke helt skarp, men kan alligevel være en nyttig gruppering.
ISBN 9788761689214 58
Resumé
 Grundstofferne kan opdeles i metaller og ikke-metaller.

 Ikke-metallerne er stabile som atomer eller danner molekyler.
 Metallerne danner atomgitre, hvor nogle af elektronerne fra hvert atom indgår i
en fælles elektronsky.
 Skillelinjen mellem metaller og ikke-metaller er ikke skarp, og der findes en
række grundstoffer, som kaldes halvmetaller.
Metaller og ikke-metaller
Overblik over kapitel 1
Begreber, du skal kunne forklare
Atom: atomkerne, proton, neutron, elektron, skalmodellen, elektronstruktur, prikformel.
Periodesystemet: grundstof, hovedgrupper, alkalimetaller, halogener, ædelgasser, ædelgasreglen, oktetreglen,

undergrupper, perioder, lanthanider, actinider, metal, halv- metal, ikke-metal, periodicitet, isotop, atommasse.
Kemisk reaktion: reaktionsskema, reaktanter, produkter, afstemning, koefficienter, til- standsformer.
Ting, du skal kunne
1. Navnene på de 20 første grundstoffer.

2. Udpege hovedgrupper i periodesystemet.
3. Udpege perioder i periodesystemet.
4. Udpege metallerne i periodesystemet.
5. Udpege ikke-metallerne i periodesystemet.
6. Finde elektronstrukturen for et atom.
7. Bestemme antallet af atomer af hver slags i en kemisk forbindelse ud fra den
kemiske formel.
8. Beregne formelmassen for en kemisk forbindelse ud fra den kemiske formel og
atommasser.
9. Afstemme et reaktionsskema.

Grundstoffer

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Grundstoffer

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Isis Kemi C

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

5.5 Korrosion ................................................................................................... 285 5.6 Kobber - et vigtigt brugsmetal

6. Carbonholdige forbindelser .......................................................................... 303

6.1 Carbonhydrider ........................................................................................... 303 6.2 Alkaner og deres

Tabeller og formler ........................................................................................... 432

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Laboratorieudstyr – kender du det?

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

En oversigt over faresymboler, H-sætninger og P-sætninger findes under punktet

Tabeller og formler (se side 432).

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Grundstoffernes numre, navne og symboler

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Det forventes, at du kan navnene og symbolerne for de første 20 grundstoffer udenad.

opstillet efter egenskaber.

 Protoner og neutroner findes i atomets kerne.

Metaller du bør kende

Video/lyd/interaktiv opgave findes i iBogen (se https://isiskemic.systime.dk/ index.php?id=1114&L=0)

Video/lyd/interaktiv opgave findes i iBogen (se https://isiskemic.systime.dk/ index.php?id=1114&L=0)

Brug periodesystemet til at besvare spørgsmålene:

1. Beskriv vigtige anvendelser af nogle af grundstofferne.

3. Hvilke grundstoffer er væsker ved stuetemperatur?

Hvilke af følgende stoffer er grundstoffer?

Hvilke fem neutrale grundstofatomer har følgende sammensætning?

1. 4 protoner, 4 elektroner, 5 neutroner

Undersøg skolens grundstoffer.

1. Hvordan ser man forskel på metaller og ikke-metaller?

Niels Bohr Institutet

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

I Isis B kan du læse om en mere avanceret model, der kaldes orbitalmodellen.

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

1. skal indeholder højest 2 elektroner

Det er den nederste måde at tegne elektronfordelingen, der oftest anvendes.

Der er højest otte elektroner i yderste skal.

Hydrogen har en elektron i 1. skal.

 Skalmodellen er en forenklet beskrivelse af de uhyre små atomer.

være otte elektroner i den yderste skal.

1.3 Grundstoffernes periodesystem

Video: Hjælp til prikformler Elektronprikformler

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

3., 4., 5. og 6. hovedgruppe

 Grupperne i periodesystemet med flest grundstoffer kaldes hovedgrupper, resten undergrupper.

 Antallet af elektroner i yderste skal kan angives ved hjælp af elektronprikformler.

1.4 Periodicitet og atommasse Atomradius

En af grundstoffernes egenskaber har særlig interesse. Det er atommassen.

I praksis er hele atomets masse placeret i kernen (hos protonerne og neutronerne).

Massetal, atomnummer og atomsymbol for nogle atomkerner.

Sammenhængen mellem de to masseenheder u og kg er fundet til:

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

fets isotoper og angives med enheden u.

 Formelmassen er summen af atommasserne for alle atomerne i en kemisk for-

1.5 En kemisk reaktion

Vi skal se, hvordan drivhusgassen carbondioxid kan dannes ved forbrænding.

Emilie Damkjær-Bruun (emilie.damkjaer@hotmail.com) - Copyright 2023 Systime

Det kan gøres lidt kortere ved hjælp af plus-tegn og en reaktionspil:

 antallet af hvert grundstofatom

Reaktionsskemaet for afbrændingen af methangas kunne med ord skives:

Med kemiske formler får man umiddelbart:

Fast, flydende eller gas

(s) hvis stoffet er et fast stof (engelsk: solid)