Branchearbejdsmiljørådet For Bygge & Anlæg - Håndbogen - Arbejdsmiljø I Bygge Og Anlæg

arbejdspvirkninger
teknik
byggepladsindretning
arbejdsprocesser
vrnemidler
Hndbogen udgives af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg

og kan bestilles via Erhvervsskolernes Forlag, tlf. +45 63 15 17 00
eller p www.ef.dk.
Bogen kan ogs hentes gratis fra hjemmesiden www.bar-ba.dk.
Har du sprgsml til Hndbogen, er du velkommen til at kontakte
BAR Bygge & Anlg p tlf. 36 14 14 00 eller via mail sekr@bar-ba.dk.
H n d b o g e n a r b e j d s m i l j i byg g e o g a n l g
Arbejdsmiljloven og
sikkerhedsarbejde
Hndbogen
a r b e j d s m i l j i byg g e o g a n l g
Januar 2012
arbejdspvirkninger
teknik
byggepladsindretning
arbejdsprocesser
vrnemidler
Hndbogen udgives af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg

og kan bestilles via Erhvervsskolernes Forlag, tlf. +45 63 15 17 00
eller p www.ef.dk.
Bogen kan ogs hentes gratis fra hjemmesiden www.bar-ba.dk.
Har du sprgsml til Hndbogen, er du velkommen til at kontakte
BAR Bygge & Anlg p tlf. 36 14 14 00 eller via mail sekr@bar-ba.dk.
H n d b o g e n a r b e j d s m i l j i byg g e o g a n l g
Arbejdsmiljloven og
sikkerhedsarbejde
Hndbogen
a r b e j d s m i l j i byg g e o g a n l g
Januar 2012
HNDBOGEN
A RB E J DSMI L J I BYG G E O G A N L G
JA N UA R 2012
Hndbogen arbejdsmilj i bygge og anlg

2. udgave, 1. oplag 2012
2012 Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg
Redaktionen afsluttet januar 2012
Varenummer: 13 20 12
ISBN: 978-87-7952-178-0
Tegninger: Kristof Bien og Arbejdstilsynet
Layout / DTP: idteam og Erhvervsskolernes Forlag
Produktion: Erhvervsskolernes Forlag
Tryk: Scanprint
FORORD
Hndbogen er en vejledning om god praksis i hndtering af arbejdsmiljet inden for bygge- og anlgsvirksomheder. Det er en vejledning
om, hvordan Arbejdsmiljlovens regler kan flges.
Hndbogen er udgivet af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg
med faglig bistand fra Arbejdstilsynets eksperter inden for bygge
og anlg. Den er frst og fremmest udarbejdet til virksomhedens
arbejdsmiljorganisation, men kan med fordel ogs anvendes af
projekterende, rdgivende, bygherres koordinatorer, sikkerhedsledere, undervisere, leverandrer og andre, der interesserer sig for
branchens arbejdsmiljforhold.
Du kan nde den senest opdaterede hndbog p www.bar-ba.dk. I den
elektroniske udgave er der ogs links til andre nyttige hjemmesider.
P hjemmesiden er det endvidere muligt at hente branchearbejdsmiljrdets vrige materialer om arbejdsmilj.
Vi udsender et nyhedsbrev, nr der er nye informationer om arbejdsmilj p vores hjemmesider. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske p
www.bar-ba.dk.
Kontakt Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg, hvis du nsker
yderligere oplysninger eller har gode rd til udformning af Hndbogens
tekst. Skriv til e-mail: sekr@bar-ba.dk.
Denne udgave (2012) er opdateret med den nyeste viden siden sidste
udgave fra 2010.
Arbejdstilsynet har haft Hndbogen til gennemsyn og finder, at
indholdet er i overensstemmelse med arbejdsmiljlovgivningen.
Arbejdstilsynet har alene vurderet Hndbogen, som den foreligger,
og har ikke taget stilling til, om den dkker samtlige relevante
emner inden for det pgldende omrde. Herudover tages der forbehold for den teknologiske udvikling.
ARBE JDSMIL JLOVEN OG SIKKERHEDSARBE JDE

Arbejdsmiljloven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9
Arbejdsmiljsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10
Arbejdstilsynet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Arbejdstilsynets reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Smileyordningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Pligter og ansvar for arbejdsmilj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Arbejdsgiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Virksomhedslederen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Arbejdslederen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Den ansatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Leverandren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Projekterende og rdgivende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Bygherre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Arbejdsmiljrdgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Arbejdsmiljorganisationen i virksomheden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Sikkerhedsmder p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Arbejdsmiljarbejdet p bygge- og anlgspladser . . . . . . . . . . . . 44
Valg af arbejdsmiljreprsentant . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Arbejdsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Arbejdsmiljuddannelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Arbejdspladsvurdering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Unge under 18 r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Arbejdsskader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
ARBE JDSPVIRKNINGER
Ergonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Skub og trk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Lft og bring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Vurdering af lft . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Arbejdsstillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72
Tekniske hjlpemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .78
Stj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Vibrationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82
Kulde og varme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Laser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Kemiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .92
Vurdering af farlige stoffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .93
Brugsanvisninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Grnsevrdier og mlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Klassicering og mrkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .97
R - og S-stninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99
Kodenummerering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .99
Maling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Organiske oplsningsmidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Imprgneret tr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Formolie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Epoxy og isocyanater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Asfalt (bitumen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Asbest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Mineraluld og andre isoleringsmaterialer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Kvartsstv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Trstv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 123
Svejse- og skrerg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Flyveaske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Chromat i cement . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Bly . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Olie- og kemikalieforurenet jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
PCB . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Biologiske pvirkninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 132
Psykiske pvirkninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 139
TEKNIK
Arbejde i hjden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 141
Facade- og murerstilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 142
Arbejde p stilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 149
Rullestilladser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 152
Bukkestilladser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 154
Arbejdsplatforme, 1- og 2- sjle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 155
Personlftere/teleskoplssere med kurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161
Personlft med krankurv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 164
Personlft med gaffeltruck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166
Hejsestillinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168
Stiger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170
Rapelling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Rope Access (erhvervsklatring) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .174
Lfte og hejseredskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175
Kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Trnkraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184
Mobilkraner og andre krende kraner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Lft med gaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 188
Lsse- og transportmaskiner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 189
Elevatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190
Maskiner og vrktj generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 195
Maskiner til beton og mrtel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205
Maskiner til tr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207
Maskiner til metal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213
Motordrevet hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 215
Elektrisk hndvrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 217
Boltepistoler med eksploderende ladning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 223
Smpistoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226
Tapetafrensning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 227
Trykluftanlg og -vrktj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228
Trykasker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 234
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 236
BYGGEPL ADSINDRETNING
Byggepladsens indretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 237
Adgangsveje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 242
Skurvognsfaciliteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 247
Stationre arbejdssteder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 254
Arbejde p tage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 255
Sikring mod nedstyrtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 259
Belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 269
El . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 271
Vandledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 279
Affald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 280
Vinterforanstaltninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 281
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 284
ARBE JDSPROCESSER
Gravearbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Gasledninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Anlgsarbejde ved vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vejarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Nedrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Renovering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fjernelse af beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Elementmontage. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Krybekldre, loft - og skunkrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arbejde i lukkede rum og brnde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Varmt arbejde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Svejsning og skring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
285
294
295
298
308
312
313
313
320
324
328
332
339
VRNEMIDLER
Generelt om personlige vrnemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hjelme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hrevrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
jenvrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ndedrtsvrn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Faldsikring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskyttelsestj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Handsker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Beskyttende fodtj . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
341
344
347
350
351
360
366
367
369
371
STIKORD / NOTATER
Stikord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 373
Notater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 388
1. ARBEJDSMILJLOVEN OG
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdsmiljloven
ARBE JDSMIL JLOVEN

Arbejdsmiljlovgivningen indeholder regler med krav til arbejdsmiljet,
der skal overholdes i virksomheder og p byggepladser. Mlet er at
sikre, at arbejdsmiljet er forsvarligt i alle virksomheder og p alle
byggepladser
Arbejdsmiljlovgivningen bestr af arbejdsmiljloven samt en rkke bekendtgrelser, der uddyber og prciserer reglerne i loven.
Reglerne i arbejdsmiljlovgivningen siger noget om mlet for arbejdsmiljindsatsen, men ikke noget om metoderne og midlerne til at
opn mlet. Det er alts virksomhedens ansvar at vlge, hvad der
skal gres og gennemfres for at overholde arbejdsmiljlovgivningens regler.
Arbejdsmiljlov
Bekendtgrelser
Vejledninger
Bekendtgrelser
En mere detaljeret beskrivelse af kravene til arbejdsmiljet ndes i
bekendtgrelserne. Det drejer sig fx om asbestbekendtgrelsen,
byggepladsbekendtgrelsen, stjbekendtgrelsen, bekendtgrelse
om anvendelse af tekniske hjlpemidler og bekendtgrelse om
brug af personlige vrnemidler.
Arbejdsgivere, ledere og ansatte skal flge Arbejdsmiljloven og
bekendtgrelserne, uanset om de har fet pbud fra Arbejdstilsynet
eller ej.
Det er strafbart ikke at flge arbejdsmiljloven og bekendtgrelserne, og overtrdelser kan fre til bder eller fngsel.
9
Arbejdsmiljsystemet
SIKKERHEDSARBEJDE
Vejledninger
At-vejledninger
En At-vejledning, At-anvisning eller At-meddelelse er udstedt af
Arbejdstilsynet og vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljloven
og bekendtgrelserne skal fortolkes og forsts og hvilken praksis,
der glder i forhold til opfyldelsen af reglerne. Vejledningerne indeholder ikke bindende krav, men orienterer og anbefaler. Hvis man
flger At-vejledningernes anbefalinger og metoder, s overholder
man ogs arbejdsmiljlovgivningen, men man kan ogs vlge en
anden metode, hvis den er lige s forsvarlig.
I kan nde arbejdsmiljloven, bekendtgrelserne, At-vejledningerne
og andet informationsmateriale fra Arbejdstilsynet p www.at.dk.
Branchevejledninger
Branchevejledninger beskriver god branchepraksis og indeholder konkrete anbefalinger til virksomhederne. De er udarbejdet af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg eller et andet branchearbejdsmiljrd og er gennemget af Arbejdstilsynet. Flger man branchevejledningernes anbefalinger, overholder man ogs arbejdsmiljlovgivningen for det omrde, der er beskrevet i vejledningen.
Brug dem som rettesnor til at vlge en fornuftig praksis i forhold til
arbejdsmiljet. Branchevejledninger inden for bygge og anlg ndes
p www.bar-ba.dk.
ARBEJDSMIL JSYSTEMET
Der er tre vigtige aktrer, der har indydelse p udviklingen af nye
regler og fortolkningen af arbejdsmiljloven og gldende regler. De
er i arbejdsmiljloven beskrevet som:
10
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdsmiljsystemet
Myndigheder
(Beskftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet), der

administrerer loven og frer tilsyn med, at virksomhederne overholder loven.
Partssystemet
(Arbejdsmiljrdet og de 11 branchearbejdsmiljrd),
som bestr af reprsentanter fra fagforeningerne og fra ledernes
og arbejdsgivernes organisationer. Partssystemet inddrages i forbindelse med ndringer af arbejdsmiljlovgivningen og formidler god
arbejdsmiljpraksis til virksomhedernes ledere og ansatte.
Arbejdsmiljklagenvnet, som behandler klagesager over Arbejds-
tilsynets afgrelser. Nvnet er uafhngigt. Formanden er udpeget

af beskftigelsesministeren, mens medlemmerne kommer fra
organisationerne.
Ogs andre institutioner kan iflge arbejdsmiljloven hjlpe virksomhederne med at forebygge arbejdsmiljproblemer.
Beskftigelsesministeriet
Arbejdsmiljrdet
Arbejdsmiljklagenvnet
Branchearbejdsmiljrdet
Arbejdstilsynet
Arbejdsmedicinske
kliniker
Det Nationale
Forskningscenter
for Arbejdsmilj
Virksomheden
Arbejdsmiljorganisationen
Rdgivning
11
Arbejdstilsynet
SIKKERHEDSARBEJDE
er virksomhedens egen arbejdsmiljenhed, som ledelsen inddrager i det forebyggende arbejdsmiljarbejde.
De
arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger p sygehusene kan

undersge, om lidelser eller sygdomme skyldes arbejdet. Klinikkerne kan ogs i samarbejde med virksomhederne vre med til at
forebygge skaderne.
Det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmilj (NFA) gennemfrer forsknings- og udviklingsprojekter, der kan hjlpe myndigheder, parter og virksomheder med at undersge og kortlgge arbejdsmiljproblemer og udvikle bedre metoder til at forebygge.
Autoriserede
arbejdsmiljrdgivere, der er godkendt af Arbejdstilsynet, kan hjlpe virksomheder med at kortlgge og lse arbejdsmiljproblemer.
ARBEJDSTILSYNET
Arbejdstilsynet skal medvirke til at fremme sikre, sunde og udviklende arbejdspladser. Konkret sker det ved at:
Kontrollere
Udarbejde
Informere
virksomhederne.
regler.
om arbejdsmiljet.
Arbejdstilsynet foretager tilsynsbesg for at kontrollere, at virksomhederne overholder arbejdsmiljloven. Hvis reglerne ikke overholdes, giver Arbejdstilsynet pbud og vejleder virksomhederne i,
hvordan de bedst kan overholde reglerne.
12
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdstilsynet
En virksomhed kan ikke ngte Arbejdstilsynet adgang til en arbejdsplads eller byggeplads.
Som medarbejder kan du henvende dig til Arbejdstilsynet og klage
over dit arbejdsmilj, uden at din chef eller dine kolleger fr det at
vide. Arbejdstilsynets medarbejdere m ikke oplyse, om de kommer
p tilsyn i virksomheden p grund af en klage.
Arbejdstilsynets reaktioner
Hvis Arbejdstilsynet konstaterer overtrdelser af arbejdsmiljlovgivningen ved kontrollen af arbejdsmiljet p virksomheden, s kan
Arbejdstilsynet afgive pbud med frist, strakspbud og forbud. Hvis
der kun er tale om mindre overtrdelser af reglerne, kan Arbejdstilsynet give mundtlig eller skriftlig vejledning.
Arbejdstilsynets pbud med frist, strakspbud og forbud afgives
skriftligt. Vejledninger kan bde afgives skriftligt og mundtligt. Det
kan ske p baggrund af flgende:
Pbud
med frist gives ved lovovertrdelser, som ikke umiddelbart

skal lses ved besget. Pbuddet sendes til virksomheden inden
14 dage efter tilsynsbesget. Problemet skal lses inden for den
angivne frist.
Strakspbud
afgives ved lovovertrdelser, hvor:

1. faren er s alvorlig, at den skal imdegs straks, men ikke s
alvorlig at der afgives et forbud.
2. formlet med afgrelsen vil forspildes, hvis der ikke trffes
foranstaltninger straks.
3. det af hensyn til faren er ndvendigt at trffe midlertidige
foranstaltninger her og nu, indtil den endelige foranstaltning
er etableret.
4. et pbud faktisk kan efterkommes med det samme eller inden
for en kortere periode.
13
Arbejdstilsynet
SIKKERHEDSARBEJDE
Strakspbud afgives ved, at der trffes afgrelse p stedet.

Lsning af problemet skal igangsttes straks.
Forbud afgives ved lovovertrdelser, hvor faren er overhngende
og betydelig, og hvor der ikke m arbejdes videre, fr problemet er

lst. Forbud afgives ved, at der trffes afgrelse p stedet.
Vejledning
gives, nr det er relevant at vejlede virksomheden om

gldende regler, bl.a. i forbindelse med mindre overtrdelser af
arbejdsmiljlovgivningen. Der er ikke tale om direkte krav til virksomheden, men vejledning om reglerne p omrdet.
Virksomheden, der har modtaget et pbud med frist, strakspbud

eller forbud, skal melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan pbuddet er efterkommet, og tilbagemeldingen skal vre underskrevet af arbejdsmiljorganisationen.
Arbejdstilsynet kan ogs give et skaldt rdgivningspbud. Det betyder, at virksomheden skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver til at hjlpe med at lse problemerne og styrke virksomhedens
forebyggende arbejdsmiljarbejde.
Arbejdstilsynet skal altid kunne begrunde sine pbud og forbud med
henvisning til arbejdsmiljloven eller bekendtgrelser.
Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets pbud, skal sende
klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter, at de har
modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.
14
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdstilsynet
Screening og tilpasset tilsyn

Alle virksomheder skal screenes af Arbejdstilsynet, med mindre de
er arbejdsmiljcerticerede eller der ikke er ansatte i virksomheden.
En screening er et uanmeldt besg af Arbejdstilsynets tilsynsfrende, der vurderer, om der er behov for et grundigere tilsyn.
Arbejdstilsynet kontrollerer bl.a. virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljorganisation og gennemgr virksomhedens vrksted, kontor, lager, biler og 1-2 byggepladser, hvor virksomhedens ansatte arbejder.
Hvis virksomhedens arbejdsmilj er i orden, foretager Arbejdstilsynet sig ikke mere fr nste screeningsbesg.
Hvis virksomheden overtrder regler om formelle arbejdsmiljforhold, kan Arbejdstilsynet give et pbud uden efterflgende tilsyn.
Det kan fx vre, hvis virksomheden ikke har orden i APV eller arbejdsmiljorganisationen. Virksomheden skal melde tilbage til Arbejdstilsynet, nr forholdene er bragt i orden. Arbejdstilsynet kommer ikke p tilpasset tilsyn, nr der er styr p de vrige arbejdsmiljforhold.
Hvis screeningen viser, at reglerne om de materielle arbejdsmiljforhold er overtrdt, vil virksomheden blive udtaget til et tilpasset
tilsyn. Udtagelse til tilpasset tilsyn kan ogs ske, hvis der er en
begrundet mistanke om sdanne overtrdelser af materielle
arbejdsmiljforhold. Et materielt arbejdsmiljforhold kan fx vre, at
stjgrnserne er overtrdt, eller at stilladser eller tekniske hjlpemidler er mangelfulde.
Ved tilpasset tilsyn foretager Arbejdstilsynet en grundigere gennemgang af virksomheden.
15
Arbejdstilsynet
SIKKERHEDSARBEJDE
Pbud om rdgivning
Arbejdstilsynet kan give pbud om, at arbejdsgiveren eller bygherren skal bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver til at hjlpe med
at lse de konstaterede arbejdsmiljproblemer i virksomheden eller
p byggepladsen. Aftalen mellem bygherren eller virksomheden og
rdgiveren skal vre skriftlig og beskrive, hvordan pbuddet efterkommes.
Arbejdstilsynet skal have besked om aftalen senest seks uger efter,
at rdgivningspbuddet er givet.
Virksomhedens tilbagemeldinger om indgelse af en aftale med en
autoriseret arbejdsmiljrdgiver og om lsninger skal vre ptegnet
af bde arbejdsmiljorganisationen og den autoriserede rdgiver.
Hvis virksomheden ikke har en arbejdsmiljorganisation, skal tilbagemeldingerne skrives under af en reprsentant for de ansatte.
Hvis det er en bygherre, der har fet pbud om rdgivning, skal aftalen ikke underskrives af arbejdsmiljorganisationen.
Bde Arbejdstilsynet, virksomhedens ledere og de ansatte skal
have mulighed for at se aftalen.
Fem typer pbud om rdgivning

Arbejdstilsynet kan give re typer pbud om rdgivning til arbejdsgivere:
Ved komplekse og alvorlige overtrdelser, hvor det kan vre van-
skeligt at nde en varig lsning af arbejdsmiljproblemet.

Hvor
virksomheden overtrder arbejdsmiljreglerne i fem eller

ere tilflde.
Ved gentagne overtrdelser, hvor der er 15 eller ere overtrdelser
af arbejdsmiljreglerne inden for samme emne p tvrs af virksomhedens produktionsenheder (typisk for strre virksomheder).
16
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdstilsynet
Nr
Arbejdstilsynet vurderer, at det psykiske arbejdsmilj i virksomheden skal undersges.
Der kan gives en type pbud om rdgivning til bygherrer:

Nr
Arbejdstilsynet vurderer, at bygherren ikke har opfyldt sin

pligt til at udarbejde Plan for Sikkerhed og Sundhed eller hvis der
er vsentlige mangler i planen.
Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets rdgivningspbud,

skal sende klagen til Arbejdsmiljklagenvnet senest 4 uger efter,
at de har modtaget Arbejdstilsynets afgrelse.
Smileyordningen
Virksomhederne fr enten en grn, gul eller rd smiley, nr Arbejdstilsynet har gennemfrt en screening eller et tilsyn. Smileyen bliver
offentliggjort p Arbejdstilsynets hjemmeside sammen med oplysninger om, hvilke pbud virksomheden eventuelt har fet.
Kronesmiley er til virksomheder, der har opnet et anerkendt
arbejdsmiljcertikat. Virksomheden skal selv bede om at f

vist en kronesmiley p Arbejdstilsynets hjemmeside.
Grn
smiley er til virksomheder, der ikke har noget udestende med Arbejdstilsynet.
Gul
smiley er til virksomheder, der har fet et strakspbud

eller et pbud med frist. Arbejdstilsynet fjerner den gule smiley fra hjemmesiden, nr virksomheden har efterkommet pbuddet og meldt tilbage til Arbejdstilsynet. Det kan dog tidligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til
arbejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljorganisationen eller en reprsentant for de ansatte, hvis
der ikke er krav om en arbejdsmiljorganisation.
17
Plig ter og ansvar for arbejdsmilj
SIKKERHEDSARBEJDE
Rd
smiley er til virksomheder, der har fet et forbud eller

et rdgivningspbud - dog ikke pbud om rdgivning til at
undersge det psykiske arbejdsmilj.
Arbejdstilsynet fjerner den rde smiley, nr virksomhederne igen

overholder reglerne og har informeret Arbejdstilsynet om det. Det
kan dog tidligst ske efter seks mneder. Tilbagemeldingen til Arbejdstilsynet skal vre underskrevet af arbejdsmiljorganisationen
eller en reprsentant for de ansatte, hvis der ikke er krav om en
arbejdsmiljorganisation. Den autoriserede arbejdsmiljrdgiver
skal ogs underskrive tilbagemeldingen, hvis der er tale om et rdgivningspbud.
P L I G T E R O G A N S VA R F O R A R B E J D S M I L J
Arbejdsgiver
Som arbejdsgiver har man ansvar for, at virksomheden overholder
arbejdsmiljloven. Helt overordnet stiller arbejdsmiljloven krav om,
at arbejdsgiveren skal planlgge, tilrettelgge og udfre arbejdet
sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt.
Som arbejdsgiver har man bl.a. pligt til at srge for, at:
indrette
arbejdsstedet fuldt forsvarligt, fx forebygge faldulykker og

fare for sammenstyrtning,
18
virksomheden oplrer og instruerer medarbejderne, s de kan

udfre deres arbejde uden risici,
SIKKERHEDSARBEJDE
fre et effektivt tilsyn med, at medarbejderne udfrer deres arbejde
fuldt forsvarligt og flger instruktionerne,
det forndne sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at

anvende til det givne arbejde,
arbejdet
lovligt kan udfres med personlige vrnemidler,
virksomheden
laver skriftlige arbejdspladsvurderinger,
virksomheden
opretter en arbejdsmiljorganisation, nr der er 10

ansatte eller ere i virksomheden,
virksomheden
opretter en arbejdsmiljorganisation (arbejdsmiljreprsentant for de ansatte, en arbejdsleder og arbejdsgiveren)

p byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder
uden for virksomhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskftiges p stedet i mere end 14 dage.
Som arbejdsgiver kan man blive straffet, hvis virksomheden ikke flger
et pbud med frist, strakspbud eller forbud eller p anden mde groft
overtrder arbejdsmiljloven. Det kan fx vre arbejde i farlige udgravninger, p drlige stilladser, nedstyrtningsfare ved arbejde p tage
eller manglende maskinbeskyttelse.
Virksomhedslederen
Er du direktr eller p anden mde del af den overordnede ledelse,
har du de samme pligter som arbejdsgiveren.
19
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdslederen
Du er arbejdsleder, hvis du primrt leder eller frer tilsyn med arbejdet p arbejdspladsen. Det glder ogs, selvom du samtidig tager
del i det praktiske arbejde.
Som arbejdsleder har du pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene
er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarlige. Du har ogs
pligt til at forsge at forhindre farer, som kan opst ved fejl eller
mangler.
Du skal straks gre arbejdsgiveren opmrksom p arbejdsmiljproblemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at lse dem.
Den ansatte
Som ansat har du et medansvar for at sikre et godt arbejdsmilj. Du
har pligt til at medvirke til, at:
arbejdsforholdene
er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarlige inden for dit eget arbejdsomrde,
sikkerhedsforanstaltninger virker efter
hensigten, fx ved at bruge

de personlige vrnemidler du har fet udleveret,
srge
for at stte de sikkerhedsforanstaltninger p plads igen,

som du midlertidigt har fjernet, fx nr du i forbindelse med afstning af materialer p et stillads midlertidigt fjerner et rkvrk,
meddele
det til virksomhedens arbejdsmiljorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der opstr fejl og mangler, som
du og dine kolleger ikke selv kan rette,
20
samarbejde med de andre virksomheder og beskftigede p

arbejdssteder (fx byggepladser), hvor ere virksomheder udfrer
arbejde samtidigt,
SIKKERHEDSARBEJDE
rette
dig efter de regler, der glder for sikkerhed og sundhed, nr

der arbejdes p en fremmed virksomheds omrde.
Som ansat kan du blive straffet, hvis du forstligt eller groft uagtsomt bryder loven. Det glder for flgende omrder:
Brug
af personlige vrnemidler.
Brug
af udsugningsforanstaltninger.
Brug
af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger.
Brug
af forsvarlige arbejdsmetoder.
Manglende
certikater til kran og gaffeltruck.
Arbejdsgiveren kan i disse tilflde slippe for straf, hvis han har opfyldt sine forpligtelser efter arbejdsmiljloven.
Leverandren
Du har som slger eller udlejer af maskiner og andre tekniske hjlpemidler eller slger af kemikalier og andre stoffer og materialer
ansvar for, at det leverede kan transporteres, opbevares og anvendes uden fare for sikkerhed og sundhed.
Som leverandr skal du bl.a. srge for, at:
maskiner har det ndvendige beskyttelsesudstyr og er CE-mrkede,
der
medflger letforstelig brugsanvisning p dansk, som forklarer,

hvordan man stiller hjlpemidlet op, bruger og vedligeholder det,
21
SIKKERHEDSARBEJDE
leverede
tekniske hjlpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner

sig til det arbejde, de er bestilt til,
kemikalier
og andre stoffer og materialer kan bruges efter hensigten uden at vre til fare for sikkerhed eller sundhed, og at der
medflger brugsanvisning p dansk.
Projekterende og rdgivende
Som projekterende af et bygge- og anlgsarbejde skal man med
sine angivelser i projektet sikre, at reglerne i arbejdsmiljlovgivningen kan overholdes i forbindelse med projektets gennemfrelse og
det frdige byggeris drift og vedligeholdelse.
Som projekterende og rdgivende skal man bl.a.:
sikre,
at det ogs er muligt at overholde arbejdsmiljreglerne, nr

det frdige byggeri eller anlg skal serviceres og vedligeholdes,
og udarbejde en journal omkring dette.
med
sine beskrivelser sikre, at entreprenren kan udfre de enkelte arbejder eller arbejdsfaser i en rkkeflge, s arbejdet kan
foreg sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt. Der skal tages hjde for den tid, der skal afsttes til de enkelte arbejder eller
arbejdsfaser.
med
sine angivelser i projektet srge for, at egnede tekniske hjlpemidler kan bruges i forbindelse med hndtering af tunge byrder
under projektets gennemfrelse og ved efterflgende vedligeholdelse.
beskrive srlige risici og andre srlige forhold i bygge- og anlgs-
projektet, som har betydning for hndvrkernes og bygningsarbejdernes sikkerhed og sundhed.

22
SIKKERHEDSARBEJDE
sikre, at der i projektet ikke indgr stoffer eller materialer, som kan
erstattes med mindre farlige stoffer og materialer.

oplyse
bygherren om, hvilke pligter han har efter arbejdsmiljloven

i det konkrete projekt, fx:
om det m forventes, at der vil vre mere end en virksomhed
p byggepladsen samtidigt,
om det m forventes, at der ogs vil vre mere end 10 personer
beskftiget p byggepladsen samtidigt,
hvilke forundersgelser der br foretages fx omkring forurenet
jord og asbest.
srge
for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed

under udarbejdelsen af byggeprojektet inddrages i den projekterendes overvejelser og fr adgang til de relevante dele af projektmaterialet.
Bygherre
Bygherren er den, der betaler for at f udfrt et bygge- og anlgsarbejde.

Arbejdsmiljloven beskriver et bygge- og anlgsarbejde som:
Arbejde
i forbindelse med opfrelse og ndring af bygninger og

konstruktioner herunder montagearbejder.
Opfrelse
og ndring af veje, tunneler, broer, havne og lignende
anlg.
Grave- og jordarbejde i forbindelse med bygge- og anlgsprojekter.
Rr-
og kabellgning.
23
Reparation
SIKKERHEDSARBEJDE
og vedligeholdelse af bygge- og anlgsprojekter.
Nedbrydning
og demontering af bygge- og anlgsprojekter eller
dele heraf.
Bygherren skal afklare inden igangstningen af projekteringen af
bygge- og anlgsarbejdet, om der i byggefasen vil vre mere end
n virksomhed beskftiget p byggepladsen samtidigt. Hvis dette
er tilfldet, er bygherren ogs forpligtet til at srge for, at:
Der sker afgrnsning af sikkerhedsforanstaltningerne i fllesom-
rderne, hvor ansatte fra ere virksomheder udfrer arbejde eller

frdes.
Der
koordineres for sikkerhed og sundhed, bde i projektfasen og

udfrelsesfasen.
Der
udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsplan, hvis der er mere

end 10 beskftigede samtidigt.
Byggepladsen
anmeldes til Arbejdstilsynet, hvis byggearbejdet

har en vis strrelse og/eller udstrkning.
En bygherre har i vrigt ansvar for at medvirke til, at virksomhederne og deres ansatte kan udfre deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt p byggepladsen.
Forventes det, at der skal beskftiges mere end n virksomhed
samtidigt p byggepladsen, skal bygherren udpege en koordinator
for projektfasen en arbejdsmiljkoordinator (P) og en koordinator
for udfrelsesfasen en arbejdsmiljkoordinator (B). Det kan godt
vre den samme person.
24
SIKKERHEDSARBEJDE
Bygherrens koordinator(er) skal opfylde de kompetence- og uddannelseskrav, der glder for koordinatorer, afhngigt af pladsens strrelse.
Hvis bygherren selv eller personer i bygherrens virksomhed ikke
nsker eller ikke opfylder kompetencekravene til at fungere som
koordinator, s kan bygherren godt lade andre personer eller virksomheder udfre disse arbejdsopgaver. Bygherren kan dog ikke
overdrage ansvaret for sine forpligtelser. Arbejdstilsynet vil derfor
reagere direkte over for bygherren, hvis der konstateres overtrdelser af et eller ere af de krav, som bygherren har efter bygherrereglerne.
Afgrnsning af sikkerhedsforanstaltninger i fllesomrder

Fllesomrder er alle de steder p byggepladsen, hvor der arbejder
ere virksomheder samtidigt.
Nr mere end en virksomhed skal udfre arbejde p byggepladsen
samtidigt, skal bygherren aftale med arbejdsgiverne, hvem der har
ansvaret for at etablere, vedligeholde og fjerne stilladser og arbejdsplatforme, frdsels- og adgangsveje, rkvrk og overdkninger
m.v. p tage og orienteringsbelysning m.v. p fllesomrderne. Hertil hrer ogs ansvaret for fx snerydning, renholdelse og forskellige
eftersyn.
Hvis der p byggepladsen skal beskftiges mere end 10 personer
samtidigt, skal aftalerne fremg af byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed.
25
SIKKERHEDSARBEJDE
Hvis der under arbejdet viser sig ere eller andre fllesomrder end
forudsat, eller der fx sker udskiftning af virksomheder med ansvar
for foranstaltninger i fllesomrderne, skal der laves en ny afgrnsning og nye aftaler med de enkelte arbejdsgivere.
Som eksempler p fllesomrder kan nvnes:
Arbejdsomrder,
hvor ere virksomheder skal udfrer arbejde
samtidigt.
Frdsels-
og adgangsveje.
Skurbyen.
Materialepladser.
Affaldspladser.
Gangbroer.
Stilladser.
Indhegning
og skiltning.
Orienteringsbelysning.
Byggestrm
med tavler og undertavler, samt vandforsyning til

byggeplads og skuromrde.
26
SIKKERHEDSARBEJDE
Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet

Fr arbejdet gr i gang, skal bygherren anmelde byggepladsen til
det nrmeste Arbejdstilsynscenter. Det glder dog kun, hvis byggepladsen forventes at vre i funktion i mere end 30 dage, og mere
end 20 ansatte arbejder der samtidigt. Byggepladsen skal ogs anmeldes, hvis den formodede arbejdsmngde p byggepladsen
overstiger 500 manddage.
Bygherren skal anmelde byggepladsen p en srlig blanket i
elektronisk form eller i papirform. Anmeldelsen kan fs gennem
www.at.dk eller www.virk.dk. En kopi af anmeldelsen skal placeres
et synligt sted p byggepladsen, s alle kan se, at byggepladsen er
lovligt anmeldt.
Anmeldelse til kommunen
Bygherren skal ogs anmelde forskellige arbejdsopgaver og anlg
til kommunen, fr arbejdet begynder.
Det glder fx:
Facaderenovering,
fx sandblsning.
Overadebehandling
Nedrivning
af fritstende konstruktioner.
af bygninger og andre aktiviteter, der stjer og stver.
Asfaltanlg.
Anlg
til behandling af forurenet jord.
Anlg
til knusning af byggematerialer.
27
SIKKERHEDSARBEJDE
Koordinering under projektering

Bygherren skal srge for, at der udpeges en arbejdsmiljkoordinator
(P), nr det forventes, at der skal vre mere end 1 arbejdsgiver beskftiget p byggepladsen samtidigt.
Arbejdsmiljkoordinator (P) skal p bygherrens vegne udarbejde en
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis det forventes, at der p et
givent tidspunkt i byggefasen vil vre mindst to virksomheder, der
samtidigt beskftiger mere end 10 personer.
Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljkoordinator (P) samarbejder om arbejdsmiljkoordineringen af projekteringen. Koordineringen skal sikre, at projektmaterialet tager hensyn til sikkerheden og sundheden i byggefasen og ved servicering
og vedligeholdelse af det frdige byggeri.
Den projekterende har dog det fulde ansvar for, at projektmaterialet
er udformet p en sdan mde, at arbejdsmiljloven kan overholdes.
Koordinatoren udarbejder p bygherrens vegne en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) og journal for arbejdsforhold, servicering og
vedligeholdelse af det frdige byggeri. Koordineringen skal bl.a.
medvirke til at sikre, at:
der
i byggeprojektet er afsat tilstrkkelig tid til at udfre de forskellige arbejder eller arbejdsfaser,
der
er foretaget en hensigtsmssig planlgning med en rigtig

rkkeflge af de forskellige arbejdsopgaver set i forhold til de arkitektoniske, tekniske og organisatoriske lsninger der vlges,
de
forskellige arbejdsprocesser kan udfres med anvendelse af

egnede tekniske hjlpemidler og med hensigtsmssige arbejdsstillinger, og
der
er ndvendige beskrivelser omkring kre- og gangveje p terrnet uanset vejrliget, fx afvanding og snerydning.
28
SIKKERHEDSARBEJDE
Et eksempel p teknisk valg kan vre, hvis det er besluttet, at tagkonstruktionen skal vre frdig, fr vgbekldningen monteres.
Det vil krve srlig planlgning og aftaler om, hvilke hjlpemidler
og adgangsveje der skal vre til stede p pladsen p et givent tidspunkt.
Et eksempel p organisatoriske valg kan vre bygherrens valg af
entrepriseform (total-, hoved- eller fagentreprise) eller arbejdsmiljorganisationen i byggeprojektet. Bygherre kan fx vlge selv at udfre alle opgaver vedrrende koordinering i fllesomrderne. Eller
bygherren kan overlade disse opgaver til bygherrerdgiveren eller
den projekterende.
Byggejournal for driftsforhold
Arbejdsmiljkoordinator (P) skal, hvor det er relevant, udarbejde en
journal over srlige arbejdsmiljforhold omkring servicering og vedligeholdelse af det frdige byggeri.
Den projekterende skal udarbejde en lignende liste. Journalen og
listen kan udformes i det samme dokument.
Koordinering p byggepladser uanset strrelse
Bygherren skal srge for, at der udpeges en arbejdsmiljkoordinator
(B), hvis der p et givent tidspunkt i byggefasen skal beskftiges
mere end 1 arbejdsgiver p byggepladsen samtidigt.
Arbejdsmiljkoordinatoren skal sikre, at der sker en samlet koordinering og planlgning af sikkerhed og sundhed i forhold til alle de
beskftigede virksomheder p byggepladsen herunder srligt
vedrrende arbejdet og frdslen i fllesomrderne.
29
SIKKERHEDSARBEJDE
Koordinatoren skal ogs koordinere:

De forskellige virksomheders samarbejde om arbejdsmiljarbejdet
p byggepladsen. Det glder ogs virksomheder, der efterflger

hinanden p byggepladsen.
Virksomhedernes
brug af planen for sikkerhed og sundhed (PSS),

hvis der er krav om PSS.
Virksomhedernes
kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemfres efter forskrifterne.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal sledes koordinere virksomhedernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemfres efter de
aftalte retningslinjer fx p flgende omrder:
1. Orden og renlighed p byggepladsen.
2. God adgang til arbejdspladserne.
3. Hndtering af forskellige byggematerialer. Fx ikke at krane over
arbejdsomrder, hvor der frdes personer.
4. At virksomhederne vedligeholder el-ledninger og andre installationer p byggepladsen og kontrollerer dem, fr de bliver sat i
drift og regelmssigt derefter.
5. At virksomhederne afgrnser og indretter lagerpladser og opbevaringssteder for materialer, isr hvis det drejer sig om farlige
stoffer eller produkter.
6. Farligt affald.
7. Hvordan affald og murbrokker bliver oplagret og fjernet.
8. At virksomhederne fr tilpasset den faktiske tid, som skal bruges p de forskellige typer arbejde eller arbejdsfaser, efterhnden som arbejdet p byggepladsen skrider frem.
9. Samarbejdet mellem arbejdsgivere og selvstndige.
10. Samspillet med de aktiviteter, der foregr p eller i nrheden af
byggepladsen. Det kan vre beboelses- eller erhvervsejendomme,
som kan blive generet af stj, stv o.s.v.
30
SIKKERHEDSARBEJDE
Koordinering af sikkerheden p strre byggepladser

i udfrelsesfasen (flere end 10 personer samtidigt)
Bygherren skal srge for, at arbejdsmiljkoordinator (B) p byggepladser med mere end 1 arbejdsgiver og ere end 10 ansatte samtidigt:
Koordinerer
arbejdsgivernes foranstaltninger, der fremmer de beskftigedes sikkerhed og sundhed i fllesomrderne. Det sker
bl.a. p sikkerhedsmderne, som koordinatoren indkalder arbejdsgiverne og arbejdsmiljorganisationens medlemmer p byggepladsen til. Alle underentreprenrer skal indkaldes og deltage i
sikkerhedsmderne.
Holder
ordinre sikkerhedsmder mindst en gang hver 14. dag

helst i forbindelse med byggemderne. Arbejdsmiljkoordinatoren
kan indkalde til ekstraordinre mder efter behov fx efter alvorligere ulykker, forgiftninger eller tillb til ulykker eller forgiftninger.
Leder sikkerhedsmderne og har ansvaret for, at referatet sendes
til mdets deltagere, bygherren, alle arbejdsledere, de beskftigede virksomheder, arbejdsmiljorganisationens medlemme samt
eventuelle tillidsreprsentanter.
31
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal ved personlig kontakt og tilstedevrelse p byggepladsen kontrollere, at aftalerne mellem bygherre og arbejdsgivere bliver overholdt, og at samarbejdet om sikkerheden i fllesomrderne fungerer.
Koordinatoren skal ogs kontrollere, at arbejdsgiverne og andre
overholder beslutninger fra sikkerhedsmderne.
Arbejdsgivere p byggepladsen skal tage hensyn til arbejdsmiljkoordinatorens anvisninger. Hvis arbejdsgiveren fx benytter stjende
maskiner i et fllesomrde, kan koordinatoren bede ham om at
bruge mindre stjende maskiner for at reducere stjen. Arbejdsgiveren kan dog vlge en anden metode at reducere stjen p.
Han behver sledes ikke flge koordinatorens anviste metode. Sdanne srlige risici skal lbende behandles p sikkerhedsmderne,
s fx stjende og stvende arbejde planlgges og tilrettelgges
p en sdan mde, at andre p byggepladsen ikke udsttes for
sundhedsskadelig eller undig pvirkning.
Arbejdsmiljkoordinatoren (B) skal srge for og kontrollere, at kun
de virksomheder og personer, der har opgaver p byggepladsen jf
den godkendte tidsplan, har adgang til byggepladsen.
32
SIKKERHEDSARBEJDE
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)

En Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) skal sikre, at alle p byggepladsen har et godt arbejdsmilj. Planen kan samtidig vre et godt styringsredskab for byggeledelsen.
Bygherren skal altid udarbejde en PSS, hvis der arbejder mere end 10
personer samtidigt p pladsen fra mere end en virksomhed.
Hvis der er ere virksomheder p pladsen, men frre end 10 personer
samtidigt, kan bygherren njes med at lave en PSS for det farlige
arbejde. Bygherrens arbejdsmiljkoordinator medvirker til, at alle arbejdsgivere samarbejder om et sikkert arbejdsmilj.
PSS skal vre klar, inden byggepladsen bliver taget i brug. Bygherren
har ansvaret for, at PSS lbende holdes ajour, efterhnden som arbejdet p byggepladsen skrider frem. Det glder isr organisationsplanen, byggepladstegninger og tidsplan. Alle p byggepladsen skal
have mulighed for at se PSS, som altid skal vre tilgngelig p byggepladsen.
PSS skal indeholde:
1. en organisationsplan,
2. byggepladstegninger,
3. en tidsplan,
4. en angivelse af frdselsomrderne,
5. en angivelse af de omrder, hvor der vil blive udfrt arbejde af ere
arbejdsgivere og deres ansatte,
6. en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger, der etableres
i fllesomrderne,
7. en afgrnsning af de omrder, hvor arbejdet medfrer srlige risici,
8. en procedure for lbende kontrol med installationer, sikkerhedsforanstaltninger og eventuelle srlige risici m.v.,
9. en angivelse af hvem, der forestr en eventuel planlagt lbende kontrol og samordning af beredskabs-, evakueringsog velsesplaner,
10. specikke foranstaltninger vedrrende evt. srligt farligt arbejde.
33
SIKKERHEDSARBEJDE
Organisationsplanen br mindst best af en oversigt over alle virksomheder, der er beskftiget p byggepladsen, med relevante oplysninger om kontaktpersoner/ansvarlig arbejdsleder samt en oversigt over deres arbejdsmiljorganisation p byggepladsen.
Byggepladstegningen skal vise, hvor og hvilke risici der er p arealet,
bl.a. placering af:
1. adgangs-, transport- og ugtveje,
2. kran, hejs og stilladser,
3. afsat plads til materialedepoter, midlertidige vrksteder og affaldscontainere,
4. afsat plads til velfrdsforanstaltninger,
5. tilslutning til el, vand og kloak og
6. alarm-, brand-, rednings- og frstehjlpsudstyr.
Tidsplanen skal angive:
1. hvornr den enkelte arbejdsgiver har arbejdsopgaver p byggepladsen og hvor meget tid, der er afsat til de enkelte arbejder
eller arbejdsfaser,
2. i hvilke perioder, der skal foreg arbejde, som medfrer srlig
fare, (se liste over srligt farligt arbejde).
34
SIKKERHEDSARBEJDE
Fllesomrder og afgrnsning
Der skal vre en beskrivelse af, hvor der er fllesomrder. Afgrnsningen af ansvar for sikkerhedsforanstaltningerne i fllesomrderne skal vre beskrevet.
Der skal vre en angivelse af de flles sikkerhedsforanstaltninger.
Fx kan der udformes en liste over de enkelte foranstaltninger i den
periode, hvor ansvaret glder, og hvilken virksomhed der har ansvaret.
Der skal p alle byggepladser, hvor der arbejder mere end en virksomhed samtidig ogs for de byggepladser med frre end 10
beskftigede samtidigt udarbejdes PSS for de arbejder, der er
omfattet af listen over srligt farligt arbejde.
Liste over srligt farligt arbejde

Ulykkesrisici
Arbejde, hvor medarbejdere har en srlig alvorlig risiko for at blive
begravet, at synke ned eller at styrte ned.
Kemi
Arbejde, som udstter medarbejdere for kemiske eller biologiske
stoffer, der udgr en srlig sikkerheds- og sundhedsfare, eller hvor
loven krver sundhedskontrol.
Strling
Arbejde, der udstter medarbejdere for ioniserende strling, og
som gr det ndvendigt at udpege kontrollerede og overvgede
omrder, som defineret i artikel 20 i EUs ministerrds direktiv
80/836/Euratom.
35
Arbejdsmiljrdgivning
SIKKERHEDSARBEJDE
Andet
Arbejde i nrheden af hjspndingsledninger.
Arbejde,
der indebrer fare for at drukne.
Arbejde
i brnde og tunneler samt underjordisk arbejde.
Arbejde
under vand med dykkerudstyr.
Arbejde
i trykkammer.
Arbejde,
der indebrer anvendelse af sprngstoffer.
Montering
og demontering af tunge prfabrikerede elementer.
Det er ogs godt at lave en PSS ved arbejde i nrheden af strkt

trakerede omrder (veje og jernbaner).
Hent vejledningen om PSS p www.bar-ba.dk
ARBEJDSMILJRDGIVNING
Arbejdstilsynet kan i srlige tilflde plgge en virksomhed at
bruge en autoriseret arbejdsmiljrdgiver.
Tag
arbejdsmiljorganisationen med p rd, bde nr man vlger

rdgiver og i selve processen sammen med rdgiveren.
Vlg
den rigtige rdgiver. Nogle rdgivere er autoriserede p

bestemte omrder, mens andre er autoriseret til at kunne yde
arbejdsmiljrdgivning inden for alle omrder.
36
SIKKERHEDSARBEJDE
i virksomheden
Man kan ogs sge hjlp andre steder. Det kan fx vre:
Rdgivning
i forbindelse med indkb af maskiner og vrktj.
Rdgivning
om erstatning af farlige stoffer med mindre farlige.
Leverandrer
af tekniske hjlpemidler.
ARBE JDSMIL JORGANISATIONEN I VIRKSOMHEDEN

P alle virksomheder skal der vre et samarbejde om sikkerhed og
sundhed.
Alle virksomheder med 10 eller ere ansatte skal have en arbejdsmiljorganisation.
Arbejdsmiljorganisationen skal have reprsentanter for bde
medarbejderne og ledelsen.
I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gennemfres en drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet
fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r.
Sammenstning af arbejdsmiljorganisationen
Antal medlemmer og arbejdsmiljgrupper i arbejdsmiljorganisationen
faststtes i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne ud fra et
nrhedsprincip. Der skal vre mindst det samme antal arbejdsmiljreprsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.
Arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen skal have den ndvendige viden om virksomhedens produktion og forskellige arbejdsomrder.
37
i virksomheden
SIKKERHEDSARBEJDE
Det skal sikres, at alle ansatte kan komme i kontakt med deres arbejdsmiljreprsentanter inden for de ansattes arbejdstid, og de
ansatte skal kunne drfte arbejdsmiljforhold med arbejdsmiljorganisationen inden for de ansattes arbejdstid.
Alle ansatte herunder deltidsansatte der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere tller med i opgrelsen af antal beskftigede. Det glder ogs alle, der arbejder helt eller delvist p byggepladser eller andre skiftende/midlertidige arbejdssteder uden for
virksomhedens faste arbejdssted.
Personer, der er blevet ansat til arbejdet p en bestemt byggeplads,
og som udelukkende skal udfre arbejde dr, tller normalt ikke
med i antallet af ansatte i hjemmevirksomheden. Hvis de fortstter
til en ny byggeplads, tlles de med fra dette tidspunkt.
Arbejdsmiljarbejdet i virksomheder med 1-9 ansatte
I virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette arbejdsmiljorganisation. Arbejdsgiveren skal dog srge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed sker ved direkte kontakt og dialog
mellem arbejdsgiveren, arbejdsledere og de vrige ansatte.
I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal der hvert r gennemfres drftelse om, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljet
fungerer og om arbejdsmiljplaner for det kommende r. Det skal
ogs drftes, om den ndvendige sagkundskab om arbejdsmilj
findes i virksomheden.
I virksomheder uden arbejdsmiljorganisation skal arbejdsgiveren
srge for, at de ansatte fr alle ndvendige oplysninger om sikkerhed og sundhed. De ansatte skal ogs inddrages i planlgning og
indfrelse af ny teknologi og om konsekvenser for sikkerhed og
sundhed ved valg af udstyr, personlige vrnemidler og tekniske
hjlpemidler m.v.
38
SIKKERHEDSARBEJDE
i virksomheden
P byggepladser er der dog pligt til at oprette en arbejdsmiljorganisation, hvis der er beskftiget 5 personer eller ere for samme
arbejdsgiver i en periode p over 14 dage.
Arbejdsmiljorganisation i virksomheder med 1034 ansatte
I virksomheder med 10-34 ansatte skal der etableres en arbejdsmiljorganisation, der bestr af arbejdsledere og valgte arbejdsmiljreprsentanter og med arbejdsgiveren eller virksomhedslederen som
formand.
Arbejdsmiljorganisation skal varetage bde de strategiske overordnede - opgaver og de operationelle - daglige - opgaver.
Arbejdsmiljorganisation i virksomheder med over 35 ansatte
I virksomheder med 35 eller ere ansatte skal der etableres en arbejdsmiljorganisation med:
en
eller ere arbejdsmiljgrupper og
et
eller ere arbejdsmiljudvalg.
En arbejdsmiljgruppe bestr af 1 arbejdsleder og 1 arbejdsmiljreprsentant.

Et arbejdsmiljudvalg bestr af arbejdsledere og arbejdsmiljreprsentanter fra en eller ere arbejdsmiljgrupper med arbejdsgiveren
eller virksomhedslederen som formand.
39
i virksomheden
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdsmiljudvalget i virksomheden
Arbejdsmiljudvalget bestr af arbejdsmiljgruppernes medlemmer. Er der mere end 2 arbejdsmiljgrupper, vlger arbejdsmiljreprsentanterne mellem sig 2 medlemmer, og arbejdslederne i arbejdsmiljgrupperne mellem sig 2 medlemmer til arbejdsmiljudvalget. Formandskabet varetages af arbejdsgiveren eller virksomhedslederen.
Arbejdsmiljudvalgets medlemmer og suppleanter vlges for 2 r.
Virksomheder kan indg aftale om en valgperiode for arbejdsmiljreprsentanterne p maksimalt 4 r.
Arbejdsmiljudvalget skal planlgge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder arbejdsmiljgruppernes arbejde og gennemfre den rlige arbejdsmiljdrftelse.
Udvalget skal ogs rdgive arbejdsgiveren om lsning af arbejdsmiljsprgsml og om, hvordan arbejdsmilj kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. Udvalget skal vre med
til at faststte arbejdsmiljorganisationens strrelse og rdgive
om virksomhedens kompetenceudviklingsplan
Udvalget kontrollerer arbejdsmiljarbejdet og skal srge for, at arbejdsmiljgrupperne orienteres og vejledes om arbejdsmiljet.
Udvalget skal deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering.
Arbejdsmiljudvalget skal en gang rligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden.
Endvidere skal udvalget opstille principper for oplring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene p virksomheden og de ansattes
behov.
40
SIKKERHEDSARBEJDE
i virksomheden
Der skal udarbejdes en plan over arbejdsmiljorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og de ansatte orienteres
om planen.
Hvis medlemmer af arbejdsmiljorganisationen ikke er til stede,
vlger de tilstedevrende medlemmer i virksomheden eller p
arbejdsstedet de ndvendige arbejdsmiljforanstaltninger. Dette
skal efterflgende meddeles arbejdsmiljorganisationens medlemmer hurtigst muligt.
P den rlige drftelse skal arbejdsmiljudvalget tage stilling til udvalgets samarbejdsform og antal rlige mder.
Arbejdsmiljgruppens opgaver
Arbejdsmiljgruppen tager sig af de daglige arbejdsmiljopgaver inden for den del af virksomheden eller byggepladsen, som arbejdsmiljgruppen dkker.
Arbejdsmiljgruppen skal deltage i planlgning af sikkerheds- og
sundhedsarbejdet og i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen.
TJEK:
Gruppen skal kontrollere, at

arbejdsforholdene er arbejdsmiljmssigt fuldt forsvarlige, og om der gives effektiv
oplring og instruktion tilpasset de ansattes behov.
Gruppen skal ogs deltage i
undersgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader
eller tillb hertil.
41
i virksomheden
SIKKERHEDSARBEJDE
Det er ligeledes vigtig, at arbejdsmiljgruppen lbende inspirerer de

vrige ansatte til en adfrd, der fremmer en god arbejdsmiljpraksis.
Arbejdsmiljgruppen er kontaktleddet mellem de ansatte og arbejdsmiljudvalget og skal sledes sende arbejdsmiljsprgsml
videre til arbejdsmiljudvalget, hvis arbejdsmiljgruppen ikke selv
kan lse problemerne.
Hvis arbejdsleder og arbejdsmiljreprsentant ikke er til stede
samtidigt, varetager det tilstedevrende medlem arbejdsmiljgruppens opgaver. Foranstaltninger, der er truffet i den andens fravr, skal hurtigst muligt meddeles denne.
Hvis der ikke er tid til at kontakte arbejdsmiljudvalgets formand
eller virksomhedens ledelse, kan arbejdsmiljgruppen p eget initiativ standse arbejdet eller arbejdsprocessen, nr der er tale om en
betydelig fare for de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Hvis arbejdet bliver standset, skal arbejdsmiljgruppen omgende
kontakte virksomhedens ledelse og forklare, hvorfor det var ndvendigt at standse arbejdet.
Arbejdsmiljorganisationens mder i virksomheden

Udover den rlige arbejdsmiljdrftelse holder arbejdsmiljgruppen
og arbejdsmiljudvalget mder efter behov, sledes at det er muligt
at lse de opgaver, der er plagt gruppen og udvalget.
Arbejdsmiljudvalget holder normalt mder, hvis der sker alvorlige
ulykker, sundhedsskader eller tillb til ulykker og skader.
42
SIKKERHEDSARBEJDE
Sikkerhedsmder p
bygge- og anlgspladser
Arbejdsmiljudvalgets opgaver i virksomheden

Arbejdsmiljudvalget skal planlgge, lede og koordinere sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, herunder arbejdsmiljgruppernes arbejde.
Arbejdsmiljudvalgets opgave er at sikre et systematisk arbejdsmiljarbejde. Det kan fx omfatte:
En
arbejdsmiljpolitik med en klar mlstning for arbejdsmiljarbejdet.
Klare
At
arbejdsmiljkrav til bde ansatte og underleverandrer.
undersge og kortlgge eventuelle ulykker.
Arbejdsgiveren og de ansatte kan efter aftale vlge at tilrettelgge arbejdsmiljorganisationen anderledes. Dette forudstter dog
ogs en aftale p organisationsniveau.
SIKKERHEDSMDER P BYGGE- OG ANLGSPLADSER

Bygherrens ansvar:
P strre bygge- eller anlgspladser skal bygherrens arbejdsmiljkoordinator (B) holde sikkerhedsmder. Formlet er at koordinere de
enkelte arbejdsgiveres sikkerhedsarbejde i fllesomrderne.
Bygge- eller anlgspladser betragtes som strre, nr mere end en
arbejdsgiver samtidigt beskftiger ere end 10 personer p byggepladsen. Alle, der er beskftiget p byggepladsen, tller med ogs arbejdsledere og byggepladsledere.
43
Sikkerhedsmder p
SIKKERHEDSARBEJDE
Bygherrens arbejdsmiljkoordinator (B) indkalder til mderne og srger for et skriftligt referat af emner og beslutninger p mdet. Alle
arbejdsgivere (inklusive underentreprenrer og enkeltmandsvirksomheder) eller deres reprsentanter deltager i mderne sammen
med virksomhedernes arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet.
Koordinatoren skal holde ordinre sikkerhedsmder mindst hver
14. dag. Ekstraordinre mder afholdes efter behov eller efter alvorlige ulykker og tillb hertil.
Sikkerhedsrd
Bygherrens ansvar:
Er der mere end 100 beskftigede personer p arbejdspladsen i
mindst re uger, kan bygherren i samarbejde med virksomhederne
oprette et sikkerhedsrd. Rdet overtager sikkerhedsmdernes opgaver og mdefrekvens, dog skal rdet ogs mdes med samtlige
virksomheders arbejdsmiljorganisation p arbejdsstedet mindst
en gang i kvartalet.
Det er arbejdsmiljkoordinatoren, der p bygherrens vegne er formand for sikkerhedsrdet. Pladsens arbejdsmiljreprsentanter
vlger imellem sig to medlemmer, og arbejdsgiverne og arbejdslederne vlger imellem sig hvert et medlem til sikkerhedsrdet.
Arbejdstilsynet kan krve, at arbejdsmiljarbejdet skal koordineres
med almindelige arbejdsmiljmder i stedet for et sikkerhedsrd.
ARBEJDSMILJARBEJDET P BYGGE- OG ANLGSPLADSER

Virksomheden skal oprette en arbejdsmiljorganisation p byggepladser og andre midlertidige og skiftende arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, nr 5 ansatte beskftiges p stedet af
44
SIKKERHEDSARBEJDE
Sikkerhedsmder p
samme arbejdsgiver i mere end 14 dage. Husk ogs at tlle eventuelt

lejet arbejdskraft med.
Dette glder uanset hvor mange, der er ansat i virksomheden, og at
de ansatte p byggepladsen samtidig er dkket af en arbejdsmiljorganisation i hjemmevirksomheden.
Arbejdsmiljorganisationen p byggepladsen bestr af en medarbejder (arbejdsmiljreprsentant) valgt af og blandt medarbejderne p pladsen, arbejdslederen p stedet og arbejdsgiveren eller
dennes reprsentant.
BAR Bygge & Anlg anbefaler, at arbejdsgiveren, arbejdsmiljreprsentanter og arbejdslederne i arbejdsmiljorganisationen deltager
i opstartsmder, sikkerhedsmder og sikkerhedsrunderinger, som
bygherren eller arbejdsmiljkoordinatoren indkalder til.
Arbejdsmiljudvalg p bygge- og anlgspladser
Hvis der er 35 eller ere ansatte fra samme virksomhed beskftiget p en bygge- og anlgsplads i mindst 4 uger, skal virksomheden oprette et arbejdsmiljudvalg.
Arbejdsmiljudvalget sammensttes af medlemmer eller reprsentanter fra de arbejdsmiljgrupper, der er oprettet p pladsen.
Udvalget skal medvirke aktivt til en samordning af arbejdsmiljarbejdet med andre virksomheder, nr der udfres arbejde p samme
arbejdssted.
Arbejde p fremmed virksomhed
De, der arbejder p en fremmed virksomheds omrde, skal foruden de
regler, der glder for det arbejde, de skal udfre, ogs rette sig efter
de arbejdsmiljregler, der glder for den virksomhed de arbejder p.
45
Val g a f ar b ejdsm ilj reprsentant
SIKKERHEDSARBEJDE
VA L G A F A R B E J D S M I L J R E P R S E N TA N T
I virksomheder med 10 ansatte eller ere og p byggepladser med
5 eller ere ansatte skal de ansatte vlge en arbejdsmiljreprsentant, som reprsenterer dem i arbejdsmiljorganisationen.
Det er vigtigt, at de ansatte deltager aktivt i arbejdsmiljorganisationen, hvis arbejdsmiljarbejdet skal fungere godt. Derfor br virksomhedens ledelse anstrenge sig for at f de ansatte til at vlge en
arbejdsmiljreprsentant.
Hvis det ikke lykkes, fungerer arbejdslederen alene i arbejdsmiljgruppen, indtil medarbejderne har valgt en arbejdsmiljreprsentant. Arbejdsgiveren skal lbende opfordre medarbejderne til at
vlge en arbejdsmiljreprsentant.
Arbejdsmiljreprsentanten vlges af alle ansatte, som arbejdsmiljgruppen eller arbejdsmiljorganisationen skal dkke. Arbejdsgiveren, virksomhedsledere og arbejdsledere deltager ikke i valget.
Det er normalt reglerne for tillidsmandsvalg inden for det pgldende overenskomstomrde, der fastlgger, hvem der kan blive
valgt.
Medarbejderne vlger normalt arbejdsmiljreprsentanten for to
r ad gangen, men hvis virksomheden og de ansatte er enige om
det, kan man forlnge funktionsperioden i op til 4 r.
Arbejdsmiljreprsentanten er beskyttet mod at blive afskediget
eller f forringet sine ansttelsesforhold p samme mde som tillidsreprsentanter inden for overenskomstomrdet.
Hvis der opstr uenighed om beskyttelsen, skal den behandles fagretligt, d.v.s. ved mglingsmder mellem parterne og eventuelt i
Arbejdsretten.
46
SIKKERHEDSARBEJDE
A r b e j d s l e d e r/
Arbejdsmiljuddannelsen
ARBEJDSLEDER
Hvis ere arbejdsledere har mulighed for at vre med i den samme
arbejdsmiljgruppe, udpeger arbejdsgiveren gruppens arbejdslederreprsentant.
En arbejdsleders opgave er at lede eller fre tilsyn med arbejdet i en
virksomhed. Sjakbajser og akkordholdere opfylder normalt ikke disse betingelser og betragtes derfor ikke som arbejdsledere.
Virksomheden kan ikke umiddelbart afskedige en arbejdsleder med
henvisning til hans arbejde i arbejdsmiljgruppen eller arbejdsmiljorganisationerne, fx afskedige arbejdslederen for at have krvet
srligt sikkerhedsudstyr.
Den slags konikter skal frst sges lst ved forhandling eller mgling.
ARBE JDSMIL J UDDA NNELSEN

Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen skal gennemfre en obligatorisk arbejdsmiljuddannelse
p 3 dage hos en udbyder, der er godkendt af Arbejdstilsynet. Arbejdsmiljuddannelsen skal vre gennemfrt inden 3 mneder efter, at den pgldende arbejdsmiljreprsentant eller arbejdsleder
er valgt eller udpeget.
Supplerende arbejdsmiljuddannelse
Arbejdsgiveren skal tilbyde arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen at deltage i 2 dages supplerende arbejdsmiljuddannelse i deres frste funktionsr. Tilbuddet
glder dem, som har gennemfrt den obligatoriske arbejdsmiljuddannelse.
47
APV
SIKKERHEDSARBEJDE
De supplerende uddannelser p i alt 2 dage skal vre tilbudt og

kunne vre pbegyndt inden for de frste 9 mneder og afsluttet
inden for de frste 12 mneder efter valg eller udpegning.
Arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen skal i hvert funktionsr - s lnge de fungerer i arbejdsmiljorganisationen tilbydes supplerende uddannelse p minimum
1 dag. Uddannelser p i alt 1 dag skal vre tilbudt og kunne
vre pbegyndt inden for samme funktionsr.
Den supplerende arbejdsmiljuddannelse skal sikre relevant opdatering og styrke kompetencerne hos arbejdsmiljreprsentanter
og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen.
I virksomheder med arbejdsmiljorganisation skal der udarbejdes en
kompetenceudviklingsplan for de supplerende uddannelser, der skal
tilbydes arbejdsmiljreprsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljorganisationen. Kompetenceudviklingsplanen skal tage hjde for
virksomhedens arbejdsmiljbehov.
BAR Bygge & Anlg vil i samarbejde med forskellige kursusudbydere
lbende udvikle og tilbyde branchen relevante kurser i forbindelse
med den supplerende arbejdsmiljuddannelse.
P www.bar-ba.dk er der en oversigt over kurser og udbydere.
ARBEJDSPLADSVURDERING
Alle virksomheder med ansatte skal lave en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APVen sikrer systematik i arbejdsmiljarbejdet og
er med til at forebygge ulykker og skader.
48
SIKKERHEDSARBEJDE
APV
Virksomheden skal sikre, at APVen indeholder flgende fem elementer eller faser i APV-arbejdet:
Identikation
og kortlgning af virksomhedens samlede arbejds-
milj.
Beskrivelse
og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljproble-
mer.
Inddragelse
af virksomhedens sygefravr.
Prioritering
af lsninger p virksomhedens arbejdsmiljproblemer

og udarbejdelse af handlingsplan.
Retningslinjer
for opflgning p handlingsplanen.

Identikation
og kortlgning
Opflgning p
handlingsplan
Beskrivelse
og vurdering
Prioritering og
handlingsplan
Inddragelse af
sygefravr
49
APV
SIKKERHEDSARBEJDE
Som virksomhed kan I selv vlge, hvilken metode I vil bruge til at
lave en APV, men indholdet er fastlagt i arbejdsmiljloven. En APV
skal som minimum vurdere:
Fysiske
pvirkninger (fx stj, kulde og trk).
Kemiske
pvirkninger (fx fugemasse).
Biologiske
pvirkninger (fx risiko for smitte).
Ergonomiske
Psykiske
Risikoen
pvirkninger (fx arbejdsstillinger og tunge lft).
pvirkninger (fx tidspres).

for ulykker (fx arbejde i hjden).
Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte arbejde uden for hjemmevirksomheden. Nr I skal arbejde med APVen, er det derfor vigtigt
at vurdere, om der er srlige arbejdsmiljproblemer p de skiftende
eller midlertidige arbejdssted, som I skal have med i vurderingen. I
disse tilflde kan APVen tage udgangspunkt i de generelle arbejdsfunktioner. Hvis der p et eller ere af arbejdsstederne er srlige
forhold, som har betydning for, hvordan arbejdet udfres, skal det
fremg af APVen.
APVen kan tage udgangspunkt i virksomhedens typiske arbejdsopgaver. P den enkelte byggeplads kan der vre srlige forhold. De
srlige forhold kan fx fremg af udbudsmaterialet eller af bygherrens plan. Virksomheden skal justere APVen, hvis der er srlige forhold p byggepladsen. Det er vigtigt, at I fr aftalt retningslinjer for,
hvordan man vil justere APVen til de srlige forhold.
Den del af virksomhedens APV, der omhandler arbejdet p den konkrete byggeplads, skal vre tilgngelig for de ansatte p byggepladsen.
50
SIKKERHEDSARBEJDE
U n g e u n d e r 18 r
Hvis nogen i virksomheden arbejder med farlige stoffer og materialer, skal I lave en srlig kemisk APV.
Hvis der er beskftiget unge under 18 r i virksomheden, skal de
risici, de unge kan komme ud for, beskrives srskilt i virksomhedens
APV.
APVen skal vre skriftlig og skal vre tilgngelig p virksomheden, bde for medarbejdere, virksomhedsledere og Arbejdstilsynet.
Nr arbejdsmiljet ndrer sig, skal l revidere APVen. Fx hvis I indfrer nye arbejdsprocesser, kber nye maskiner, eller hvis der sker en
ulykke. APVen skal som minimum revideres hvert 3. r. Ledelsen og
de ansatte skal samarbejde om hele APV-processen.
Arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for at inddrage arbejdsmiljorganisationen og de ansatte i planlgning, gennemfrelse og
opflgning af APV.
F mere at vide om APV i bygge- og anlgsvirksomheder p www.
bar-ba.dk eller hos autoriserede arbejdsmiljrdgivere og Arbejdstilsynet.
U N G E U N D E R 18 R
Der glder en lang rkke srregler og bestemmelser, hvis unge
under 18 r er beskftiget p en virksomhed. Reglerne strkker sig
over aldersbegrnsninger, arbejdstider, typer af arbejdsopgaver og
tekniske hjlpemidler etc.
Her er beskrevet nogle af de vigtigste regler, nr det glder de unges arbejdsmilj. Disse er ligeledes beskrevet i forbindelse med de
enkelte maskiner og vrktjer i denne hndbog.
51
SIKKERHEDSARBEJDE
Unge under 18 r m generelt ikke arbejde med:

Farlige
stoffer og materialer (faremrket) eller i rum, hvor disse

produkter anvendes, og den unge kan pvirkes.
Lft
af byrder, som overstiger 12 kg.
Skub
og trk, som er sundhedsskadeligt for den unge.
Ensidigt
belastende arbejde over lngere perioder.
Farlige maskiner og tekniske hjlpemidler, fx skrende vrktj, mo-
torkdesave, transportrer, kraner og andre lfteredskaber, svejseudstyr, vibrationsbelastende hndvrktj, grave- og lssemaskiner.
Arbejde,
som indebrer risici for ned- eller sammenstyrtninger.
APV
Hvis der er unge under 18 r, som er ansat i en virksomhed, skal de
risici, de unge kan komme ud for i virksomheden, beskrives srskilt
i virksomhedens arbejdspladsvurdering (APV). Kravet om APV omfatter dog ikke familievirksomheder eller arbejde i arbejdsgiverens
private husholdning.
Oplring og instruktion
Arbejdsgiveren skal srge for, at de unge fr en grundig oplring og
instruktion, s de kan udfre arbejdet fuldt forsvarligt. Den unge
skal under arbejdet vre under effektivt tilsyn af en person, der er
fyldt 18 r, og som har den forndne indsigt i arbejdet.
Kontakt til forldre
Arbejdsgivere, der beskftiger unge, der er under 15 r eller er undervisningspligtige, skal underrette den unges forldre eller vrge
om beskftigelsen. Det vil sige oplysninger om bl.a. arbejdstidens
lngde, eventuelle ulykkes- og sygdomsfarer m.m.
52
SIKKERHEDSARBEJDE
Unge og elever i erhvervsuddannelse

Mange af de nvnte generelle forbud for unge glder ikke for unge,
som er fyldt 15 r, nr arbejdet indgr som et ndvendigt led i en
kompetencegivende erhvervsuddannelse. Dette omfatter typisk de
traditionelle lrlingeuddannelser, samt elever der er i praktik under
en erhvervsfaglig grunduddannelse (EGU elever). Eller hvis den unge
har afsluttet sin erhvervsuddannelse, inden vedkommende fylder
18 r.
Uanset om den unge under 18 r er under uddannelse eller ej, er der
stadig forbud mod beskftigelse ved:
Arbejdsprocesser,
Arbejde,
Arbejde
hvor der er fare for eksplosion.
som indebrer hndtering af trykasker.
under hje lufttryk i fx trykkamre og ved dykkerarbejde.
Arbejde,
der kan medfre kvlningsfare i ilt/oxygenfattig atmo-
sfre.
Arbejde,
hvor de unge udsttes for fysiske belastninger, der p

kort eller lang sigt er skadelige for deres sundhed eller udvikling,
ligesom undige fysiske belastninger samt uhensigtsmssige arbejdsstillinger eller bevgelser skal undgs. Det betyder, at:
Unge ikke m beskftiges med arbejde, hvor tempoet bestemmes af en maskine.
Lft af tunge byrder normalt ikke m overstige 12 kg.
Den samlede belastning ved manuelt udfrt skub eller trk
ikke m udgre en sikkerheds- og sundhedsmssig risiko.
Arbejde, der indebrer krav om kontinuerlig manuel hndtering,
som er kraftbetonet eller er fysisk belastende, skal begrnses til
korte perioder.
53
Arbejdsskader
SIKKERHEDSARBEJDE
ARBEJDSSK ADER
Arbejdsskader er en flles betegnelse for arbejdsulykker, kortvarige
helbredsskadelige pvirkninger og arbejdsbetingede lidelser.
Arbejdsulykker
En arbejdsulykke er en pludselig, uventet og skadevoldende hndelse, der sker i forbindelse med arbejdet, og som medfrer personskade.
En arbejdsulykke kan fx vre en ansat, en arbejdsleder eller en mester, som falder ned fra et tag, hvor han arbejder. Hvis personen er
p arbejde, nr ulykken sker, er det ligegyldigt, hvad arbejdet gr ud
p, og hvor det sker.
Det er ogs en arbejdsulykke, hvis der sker en frdselsulykke for en
ansat, mens vedkommende er p arbejde.
Arbejdsbetingede lidelser
En arbejdsbetinget lidelse er en erhvervssygdom, der er opstet efter lngere tids pvirkning fra arbejdet eller de forhold, arbejdet
foregr under.
Det kan fx vre lungekrft, hvor det er fastslet, at krften er
opstet grundet udsttelse fra asbestbre.
Det kan i visse tilflde vre svrt at trkke en skarp grnse mellem, hvad der er en ulykke, og hvad der er en arbejdsbetinget lidelse.
En hreskade efter en eksplosion er fx en ulykke, mens en hreskade efter lang tids ophold i et kraftigt stjmilj er en arbejdsbetinget
lidelse.
En rygskade efter et fald er en ulykke, mens en rygskade efter lang
tids arbejde i en forkert arbejdsstilling er en arbejdsbetinget lidelse.
54
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdsskader
Anmeldelse af ulykker
Arbejdsulykker, herunder pludselige lfteskader skal af arbejdsgiveren anmeldes til Arbejdstilsynet inden 9 dage efter tilskadekomstdagen.
Anmeldepligten glder alle arbejdsulykker, hvor der er mindst n
fravrsdag udover tilskadekomstdagen.
Det er ikke afgrende, hvornr fravrsdagen(e) falder. Det afgrende
er, om fravret er forrsaget af arbejdsulykken.
Alle andre har ret til at anmelde en arbejdsulykke. Det glder bl.a.
den person, som er kommet til skade eller dennes organisation.
Arbejdstilsynet skal have anmeldelserne, s der er mulighed for at
undersge ulykken og forebygge lignende ulykker i fremtiden.
Arbejdsskadestyrelsen og arbejdsgiverens forsikringsselskab skal
have anmeldelsen for, at den ansatte eventuelt kan f erstatning.
Anmeldelsen skal ske elektronisk gennem brug af Arbejdstilsynets
og Arbejdsskadestyrelsens EASY-system. Se mere om EASY-systemet p Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk
EASY-systemet kan ogs anvendes af den enkelte virksomhed til at
registre nrved ulykker og ulykker uden fravr i forbindelse med
virksomhedens forebyggende arbejdsmiljarbejde. Disse registreringer kan kun ses af virksomheden selv og krver adgang med digital signatur.
55
Arbejdsskader
SIKKERHEDSARBEJDE
Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser

Lger og tandlger skal til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen anmelde, hvis de konstaterer eller fr mistanke om, at en person har fet en arbejdsbetinget lidelse eller andre skadelige pvirkninger i arbejdet.
Andre personer kan ogs anmelde mistanke om arbejdsbetinget lidelse.
Arbejdsskadeforsikring og arbejdsskadeerstatning
Arbejdsgiveren har pligt til at tegne en lovpligtig forsikring, der dkker flgerne af arbejdsskader hos de ansatte. Forsikringen dkker
visse udgifter til behandling, erstatning for tab af erhvervsevne, varigt mn og erstatning til efterladte.
Forsikringen dkker uanset hvem, der har ansvar for ulykken eller
skaden.
Den dkker ikke tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte. Det
dkkes som hovedregel af arbejdsgiverens erhvervsansvarsforsikring, som br tegnes, selv om den ikke er lovpligtig.
Ulykkesanalyse/lring af ulykker
Virksomheden skal systematisk undersge ulykker og arbejdsbetingede lidelser for at undg lignende skader i fremtiden.
Arbejdsmiljorganisationen skal srge for, at rsagerne til ulykkestilflde, forgiftninger og sundhedsskader og tillb hertil undersges, s der kan laves foranstaltninger for at forhindre, at der sker
lignende ulykker eller hndelser. Udvalget skal en gang rligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden
56
SIKKERHEDSARBEJDE
Arbejdsskader
Mlet med undersgelsen af ulykker er ikke at nde skyldige eller

ansvarlige. Metoden skal i stedet klarlgge hvilke muligheder, der
er for at forebygge lignende skader i fremtiden.
Det er ofte ndvendigt at rette arbejdspladsvurderingen (APV) i forhold til den nye viden, som analysen giver.
St gang i det forebyggende arbejde hurtigst muligt efter en ulykke. Det er et vigtigt signal om, at I prioriterer forebyggelse hjt.
Fremgangsmden
Metoden er delt op i tre trin:
1. Kortlgning af kendsgerninger.
2. Opklaring af ulykken.
3. Sikring af lsninger, der forebygger.
Kortlgning af kendsgerninger
F samlet s mange oplysninger som muligt sammen om, hvad der
skete, og under hvilke omstndigheder det skete.
Husk ogs at se p bagvedliggende rsager fx tidspres eller eventuelt manglende instruktion.
G i gang med kortlgningen hurtigst muligt, mens hukommelsen
er frisk, og eventuelle vidner fortsat er p arbejdspladsen.
Foretag en grundig indsamling af fakta, meninger, oplevelser og observationer om den pgldende ulykke. Tag eventuelt foto eller
tegn en skitse.
Tal med alle relevante personer. Det kan fx vre byggeledelsen, der
kan belyse bagvedliggende rsag til ulykken.
57
Arbejdsskader
SIKKERHEDSARBEJDE
Tnk bredt i forbindelse med kortlgningen. En forstuvning af ryggen efter en pludselig lfteskade kan fx skyldes nedkling af kroppen p grund af regn. Det peger bl.a. p vinterinddkning som en
del sikkerhedsforanstaltningerne.
Analyse af ulykken
Nr alle vsentlige oplysninger om ulykken er beskrevet, kan I g i
gang med at analysere.
Gr det trin for trin, s I fr besvaret bde, hvad der skete, og hvorfor
det skete.
Husk, at der ved de este ulykker kan vre ere rsager. Det er
vigtigt at afdkke dem alle sammen, da det giver de bedste muligheder for at lave forebyggende tiltag i virksomheden.
Brug kun de oplysninger, I har samlet ind i kortlgningen.
I vil ofte f det bedste resultat, hvis arbejdsmiljorganisationen i
fllesskab gennemfrer analysen og afstter den ndvendige tid
til analysen.
Sikre lsninger, der forebygger

Gennemg de enkelte trin i analysen for at nde frem til, hvad der
kunne have forhindret ulykken.
Vurder derefter alle forslag til ndringen i arbejdsgange og andre
forebyggende tiltag og beslut, hvilke I skal gennemfre straks, og
hvilke I skal gennemfre p et senere tidspunkt.
Beslut til sidst hvem, der har ansvaret for at gennemfre de forebyggende tiltag, hvornr de skal vre klar, og hvordan I kan bruge
resultaterne af undersgelsen i jeres APV.
P Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk er den nvnte metode
beskrevet. Se ogs BARs hjemmeside www.forebyg.nu.
58
SIKKERHEDSARBEJDE
Notater
59
Notater
60
SIKKERHEDSARBEJDE
2. ARBEJDSPVIRKNINGER
Ergonomi
ERGONOMI
Ved at planlgge arbejdet rigtigt kan man minimere risikoen for
rygskader og andre skader p muskler og knogler bl.a. ved undg
tunge lft og uhensigtsmssige arbejdsstillinger.
Planlgning handler isr om tre forhold:
Arbejdsstedet skal indrettes, s det passer til den enkelte medarbejder.
Maskiner
og arbejdsredskaber skal passe til bde arbejdet og den

person, der skal udfre arbejdet.
Anvend
ergonomisk udformede redskaber, vrktj og tekniske

hjlpemidler. Det ger sikkerheden og mindsker skaderne. Se
mere p www.bygergo.dk.
Rygskader og andre skader p muskler, led og knogler kaldes under

t for skader p bevgeapparatet.
Risiko for rygskader og andre skader p bevgeapparatet
Tunge lft, drlige arbejdsstillinger og ensidigt belastende arbejde
er de hyppigste rsager til rygskader og andre skader p bevgeapparatet. Det viser statistikken over anmeldelser til Arbejdstilsynet.
Tunge lft
Tunge lft kan medfre nedslidning og besvr i muskler, sener og
led - srligt i ryggen. Skub eller trk kan give de samme gener. Isr
pludselige eller store belastninger kan ogs give akutte skader.
Drlige arbejdsstillinger
Drlige arbejdsstillinger og forkerte bevgelser kan fre til myoser,
slidgigt og andre problemer i muskler, sener og led.
61
Ergonomi
Myoser og inltrationer i nakke og skuldre opstr ofte ved arbejde,

hvor armene er over skulderhjde, ved statisk arbejde eller hvor
nakken er bjet fremad i lang tid.
Gulvlggere, brolggere og andre, som arbejder meget p kn, har
strre risiko for at f slidgigt end andre. At st eller sidde stille i den
samme arbejdsstilling belaster kredslbet, og man risikerer, at der
ophobes vske i benene.
Ensidigt gentaget arbejde

Ensartede bevgelser, som bliver gentaget ofte i lbet af dagen,
ger risikoen for skader.
Seneskedebetndelse og lidelser i skulder, albue og hndled er
typiske flger af arbejde med gentagne og hurtige bevgelser,
eller hvor der er anvendt stor kraft.
Konsekvensen kan ogs blive en kronisk lidelse - fx i form af forhjet
blodtryk.
Tungt arbejde
Tungt arbejde kan give akutte skader og slidgigt i kroppens led.
Hofter og kn er srligt udsatte, hvis man i ere r har haft tungt
arbejde.
Overbelastning af muskler, led og knogler viser sig frst ved, at man
bliver trt og m i kroppen og fr smerter, som aftager, nr man
holder pause.
Hvis pausen ikke er lang nok, bliver generne mere konstante, og det
bliver vanskeligere at klare arbejdet. Det krver behandling hos
lge eller fysioterapeut.
P sigt er der risiko for kroniske skader og nedslidning. Ofte er det
frst ret sent, at man kan se egentlige forandringer p rntgenbilleder eller scanninger.
62
Ergonomi
Ydre faktorer som kulde, trk og vibrationer virker ofte forstrkende p de nvnte pvirkninger.
Skub og trk
Brug af transportvogn, trillebr og murstenskrre gr det lettere
at ytte rundt med vrktj og materialer. Men skub og trk, hvor
hele kroppen bliver brugt, kan krve stor fysisk anstrengelse. Isr
ved stigninger, ujvnt terrn, snvre pladsforhold eller ved gentagne stop/ igangstninger og lignende.
Drlig vedligeholdelse af nav og hjul er med til at ge modstanden.
Din krop kan blive udsat for pludselig belastning, nr du krer over
en kantsten, ved pkrsel eller uventet kraftig opbremsning.
Drligt udsyn, glat underlag eller udskridning ger risikoen for pludselige store belastninger.
Brug en kran eller et selvkrende hjlpemiddel, hvis stigningen er
for stor, eller hvis underlaget er for ujvnt eller for fedtet.
63
Ergonomi
Skub s vidt muligt i stedet for at trkke, og forsg ogs p anden

mde at reducere belastningen mest muligt. Srg fx for at vlge
den mest egnede transportvogn og sikre dig, at den er ordentligt
vedligeholdt, velsmurt, letlbende og renholdt.
Underlaget skal vre jvnt og plant at bevge sig p, der m ikke
st ting i vejen, der skal vre god belysning, og der m ikke vre
huller. Undg ogs niveauspring eller andre forhindringer.
Der skal vre plads nok til at kunne dreje og manvrere.
Lft og bring
Lft betyder at hndtere en genstand, s den helt eller delvist slipper underlaget. At bre betyder at g mere end to meter med en
genstand, som man lfter. Manuelt lft betyder, at en eller ere
personer lfter/brer en genstand.
Lft kan vre belastende, selv om genstanden ikke vejer ret meget.
Selv lette byrder indebrer en risiko for skader. Vr srlig opmrksom ved lft:
Under
Over
Fra
skulderhjde.
siden.
Med
n hnd.
Under
64
knhjde.
snvre pladsforhold.
ujvnt og glat underlag.
stiger og trapper.
Ergonomi
Forsg derfor altid at bruge egnede tekniske hjlpemidler ved

hndtering af byrder i stedet for at lfte og bre dem.
Kan dette ikke lade sig gre, s skal byrden lftes og bres s tt
p kroppen som muligt. Srg for at f et godt greb om byrden med

begge hnder. Vlg ogs en god arbejdsstilling at lfte i og srg for
at have et godt udsyn og et sikkert underlag.
Vurdering af lft
Der er ere forhold, der pvirker, hvor meget ryggen bliver belastet
ved lft og bring.
Hvorvidt et lft betragtes som tungt og dermed sundhedsskadeligt, afhnger i frste omgang af en vurdering af byrdens vgt og
rkkeafstand.
65
Ergonomi
Den rde, gule og grnne vurderingsmodel p tegningen (lfteskemaet) viser vgtgrnser for 2 forskellige rkkeafstande. Lft tt
p kroppen er i praksis sjldent muligt, medmindre der fx anvendes
breseler, og derfor indgr dette ikke i vurderingsskemaet.
Underarmsafstand
ca. 30 cm
66
3/4 armsafstand
ca. 45 cm
Ergonomi
Grnt omrde:
Foretages lftet i vurderingsskemaets grnne omrde, vil lftet
som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.
Rdt omrde:
Omvendt vil et lft der ligger i vurderingsskemaets rde omrde,
altid blive betragtet som vrende sundhedsskadeligt, og kan indebre akut fare for rygskade. Der skal derfor straks trffes foranstaltninger for at imdeg risikoen.
Gult omrde:
Lft som ligger i det gule omrde, kan ogs vre sundhedsskadelig,
hvis andre faktorer ud over vgt og rkkeafstand er forvrrende
for lftet.
Lft i det gule omrde skal derfor altid undersges yderligere.
I frste omgang, skal det undersges om flgende forvrrende faktorer er tilstede:
Foroverbjning
Vrid
af ryggen.
eller asymmetrisk belastning af ryggen.
Lftede
arme.
Hvis der ikke er mindst en af ovenstende forvrrende faktorer til

stede ved lftet, vil lftet normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt.
Hvis mindst en af ovenstende forvrrende faktorer er til stede,
skal lftefrekvens og varighed af lftet ogs medtages i vurderingen.
67
Ergonomi
Denne vurdering foretages efter nedenstende tabel:
Lftefrekvens
Varighed Kort varighed

2,5 4 timer
pr. uge
Moderat varighed Lang varighed

over 7,5 time
4 7,5 time
pr. uge
pr. uge
Lav lftefrekvens
(2 12 lft pr. time)
Moderat lftefrekvens
(12 120 lft pr. time)
Hj lftefrekvens
(Over 120 lft pr. time)
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft i lfteskemaets gule
omrde normalt ikke betragtes som sundhedsskadeligt.
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft der ligger i lfteskemaets verste 1/3 del af det gule omrde vre problematiske, og Arbejdstilsynet kan give pbud efter en konkret vurdering.
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft der ligger i lfteskemaets verste del af det gule omrde vre problematiske, og Arbejdstilsynet kan give pbud efter en konkret vurdering.
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft der ligger i lfteskemaets verste 2/3 del af det gule omrde vre problematiske, og Arbejdstilsynet kan give pbud efter en konkret vurdering.
Hvis frekvens og varighed ligger i dette omrde, vil lft der ligger i lfteskemaets gule omrde vre problematiske, og Arbejdstilsynet kan give pbud
efter en konkret vurdering.
68
Ergonomi
Bring
Musklerne er spndte hele tiden, nr du lfter eller brer en genstand i lang tid. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trtte. Gr
du samtidig, bliver ryggen bde skvt belastet og vredet.
20 meter
20 meter
Byrdens strrelse og form m ikke genere dit udsyn og din kropsholdning, nr du brer, s du risikerer at stde ind i noget. Hvis du snubler, glider eller stder imod noget, mens du brer, udsttes din
krop for en stor belastning.
Gentagne smskader ger risikoen for nedslidning p lngere sigt.
Undg at bre andet end mindre stykker vrktj op ad stiger og
trapper, da der er get risiko for akutte skader og faldulykker.
Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjlpemidler
til at transportere byrder vandret eller lodret, skal der ved bring
tages hensyn til flgende:
Byrdevgten
m ikke overstige ca. 20 kg, og transportvejen m

ikke vre mere end ca. 20 m. Samtidigt skal byrden holdes symmetrisk og tt til kroppen.
Et
trappetrin sidestilles med en meter. Er byrdens tyngdepunkt

i underarmsafstand eller i 3/4 arms afstand, nedsttes den maksimale byrdevgt til henholdsvis 12 og 6 kg.
69
Ergonomi
Forebyggelse af skader som flge af lft og bring

Planlgning, indretning af arbejdsstedet og brug af tekniske hjlpemidler og rigtig arbejdsteknik kan vre med til at forebygge overbelastning.
Tekniske
hjlpemidler skal bruges til transport og montering af

tunge og uhndterlige byrder. Fx dre, vinduer, radiatorer, hndvaske, se, spr, tagplader, gipsplader, forskallingsforme, kantsten,
betonelementer og elementsttter m.v.
En
del hndtering kan mindskes ved levering af korrekt pakkede

materialer p rette tid og sted.
Lastbilmonteret
kran br bruges ved af- og plsning af tunge

redskaber og materialer.
Levering
og oplagring skal ske s tt p brugsstedet som muligt

og sledes, at emnerne uhindret kan transporteres/monteres
med det valgte tekniske hjlpemiddel.
Gipsplader,
betonelementer
og andre byggekomponenter
skal altid leveres sammen
med en dansksproget brugsvejledning med beskrivelse af
komponentens vgt samt,
hvordan den hndteres og
opsttes/monteres sikkerheds- og sundhedsmssigt
fuldt forsvarligt.
70
Ergonomi
Kran,
truck, teleskoplsser, gipsvogne og skkevogne m.v. anvendes s ofte som muligt i stedet for bring. Gipsplader m.v. kan
leveres p arbejdsstedet, pakket i brugsorden og tilskret i ml,
hvilket kan spare en del hndtering.
Der
ndes udstyr til indlft p etager, vogne og arbejdsborde med

pmonteret vacuum-lft til montage m.v.
Lft under knhjde og over skulderhjde kan undgs ved, at man
fra starten fr anbragt emnerne p bukke, arbejdsbord/vogn i

passende hjde.
Lfte- og breteknik
Lad vre med at lfte, hvis du er i tvivl om, om du kan magte en
byrde. Brug af rigtig lfte- og breteknik mindsker risikoen for skader.
G
tt til byrden. St med front mod byrden i gang-bredstende

stilling.
Vurder
Srg
byrdens vgt og tyngdepunktets placering.
for et godt greb i byrden.
Bj i kn- og hofteled og hold ryggen afbalanceret ved at spnde
ryg- og bugmuskler.
Lft
byrden roligt ved at strkke kn- og hofteled.
Hold
byrden ind til kroppen med let bjede albuer.
Lft og br byrden symmetrisk, d.v.s. midt foran kroppen eller

fordelt ligeligt i begge hnder.
71
Arbejdsstillinger
Undg at dreje rygggen i belastet stilling. Hold ryggen lige og drej p
fdderne.
Ved
frastning af byrden bruges de samme bevgelser i omvendt

rkkeflge.
I vrigt glder, at:

Underlaget skal vre jvnt og stabilt, og fodtjet smidigt og fast-
siddende.
Transportvejen
skal vre ryddet, velbelyst og s plan som muligt.

Den m ikke vre glat.
Byrden
eller dele af den m ikke kunne falde ned og ramme breren eller andre.
ARBEJDSSTILLINGER
Nr ryggen eller nakken bliver vredet eller bjet, er der tale om
belastende arbejdsstillinger.
Arbejde i liggende, hug- eller knliggende stillinger og arbejde over
skulderhjde bliver betragtet som belastende arbejde.
rsagen til belastende arbejdsstillinger er ofte:
Drlig
projektering eller mangelfuld planlgning.
Drligt
For
72
indrettede arbejdspladser.
lavt eller hjt beliggende arbejdsomrde (fx ved bearbejdning

af gulve, vgge og paneler, montage af el- og vvs-installationer,
ventilationskanaler m.v.).
Drligt
Arbejdsstillinger
udformede redskaber.
Forkert
arbejdsudstyr (i forhold til opgave og person).
Drlige pladsforhold er ofte rsag til skve og belastende arbejdsstillinger, der kan give rygskader og trtte muskler og led.
Undg eller reducr fastlst arbejde, d.v.s. arbejde i en bestemt
arbejdsstilling over lang tid. rsagen kan fx vre arbejdspladsens
indretning eller vrktjets udformning. Ved fastlst arbejde bliver
de samme muskler belastet statisk i lang tid, hvilket medfrer udtrtning af musklerne og dermed strre risiko for skader.
Jo lngere tid og jo oftere du er udsat for belastende arbejdsstillinger, jo strre risiko er der for skader og besvr. Hurtige kraftfulde
bevgelser ger belastningerne.
Arbejde der foregr liggende eller p kn
Arbejdsstedets placering og pladsforholdene har stor betydning for
belastning af ryg, nakke, arme og kn. Fx nr der er for lidt plads i hjden, s arbejdet m udfres i liggende og knliggende stillinger.
Typiske eksempler er arbejde med isolering i skunkrum, ved fuge- og
isoleringsarbejde ved lille taghldning, opmuring under udhng
eller ved renovering af rr- og ledningsnet i eksisterende krybekldre.
Liggende og knliggende arbejdsstillinger br undgs ved, at man forudser dem i planlgningen. Fx kan man vlge en type tagsten, der
ikke skal understryges eller fuges, og man kan etablere ingenirgange
med en minimum frihjde p 190 cm og en fribredde p 60 cm.
I eksisterende krybekldre kan liggende og knliggende arbejdsstillinger undgs eller minimeres ved metode-substitution - d.v.s. at
rr og ledninger fres udenom.
73
Arbejdsstillinger
Forsg altid at samle og frdiggre mest muligt under gode arbejdsbetingelser over jordniveau, s det kun er de sidste samlinger, der
skal udfres i krybeklderen. Kortere arbejdsdage suppleret med
pauser og andet arbejde er med til at nedstte risikoen for skader
og mn. P den mde bliver kroppen ikke belastet s hrdt. Brug et
bldt underlag eller som alternativ isolerende tj.
Knliggende arbejde br begrnses fx ved i stedet at bruge
skammel. Arbejdsgiveren skal udlevere knvrn eller knpude,
hvis lngerevarende knliggende arbejde ikke kan undgs. Pas p,
at knvrnet ikke hmmer kredslbet i benene.
Forebyg drlige arbejdsstillinger ved at indrette arbejdsstedet efter
opgaven og brug ergonomisk udformede redskaber. Srg desuden for
jvnligt at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger og arbejdsbevgelser. P den mde bliver arbejdet fordelt p forskellige muskler,
og belastningen af kredslbet mindskes. Undg arbejde under midtlrhjde og over skulderhjde ved at indrette arbejdsstedet efter opgaven eller ved at bruge udstyr, der kan indstilles i hjden. Er det ikke
muligt, skal I srge for at skifte mellem forskellige arbejdsopgaver og
at holde pauser jvnligt.
Gulvlgning, montage af ventilationskanaler, diverse elektrikerarbejder og malerarbejder er
typiske opgaver, hvor det kan
vre ndvendigt.
74
Arbejdsstillinger
Arbejdsstedets indretning
Srg for, at I kan st og g oprejst, at der er plads til hensigtsmssige arbejdsstillinger og bevgelser, og at I har
mulighed for at anvende god
arbejdsteknik, nr I indretter
arbejdspladsen.
Arbejdshjden afhnger af
arbejdets art og den enkelte
persons hjde. Arbejdsborde,
bnke og bukke m.v. br kunne indstilles. Hvis arbejdspladsen skal indrettes til ere
personer eller til skiftende
arbejdsopgaver, br arbejdshjden let kunne justeres uden
brug af vrktj.
Ved valg af arbejdshjde tages der udgangspunkt i albuehjden bde ved stende og
siddende arbejde.
Anvend indstillelige arbejdsplatforme, arbejdslifte, sjlestilladser eller
lignende ved arbejde i uhensigtsmssig arbejdshjde. Det er med til
at nedbringe belastningen af arme og ryg.
Afstand
Arbejdsemner og vrktj skal placeres, s arbejdsbevgelserne
kan foreg tt ved kroppen. Stillads, arbejdsplatform m.v. br opsttes s tt som muligt ved murvrk, facader m.v.
75
Arbejdsstillinger
Ved tegnestuearbejde br bordpladen kunne skrtstilles for at

mindske belastningen af musklerne i nakken, og det skal vre muligt
at g lidt omkring for at aktivere kredslbet i benene. Hvis der er
behov for tegnestue- eller kontorarbejde i lngere tid p byggepladsen, skal dette foreg i lokaler, hvor indretningen opfylder reglerne om faste arbejdssteder.
Gende arbejde
Underlaget skal vre jvnt, fast, ryddet og velbelyst, hvis arbejdet
foregr gende. Undg ogs niveauforskelle, specielt ved transport
af redskaber og materialer. Redskaber og transportmidler skal vre
lange eller hje nok til, at arbejdet kan udfres i oprejst stilling. Fodtjet br vre fastsiddende, give god sttte og have de ndvendige
vrneegenskaber. Det er ogs en god ide med stdabsorbering i
hlen, da det aaster benene ved gang p hrdt underlag.
Srg for at lfte og bre mindst muligt ved transport af materialer
og vrktj. Det kan ske ved brug af egnede tekniske hjlpemidler.
Nr de samme enkle arbejdsoperationer eller bevgelser bliver
gentaget igen og igen, og de samme muskler hele tiden belastes, er
der tale om ensidigt gentaget arbejde (EGA). Arbejdet foregr ofte i
hjt tempo og krver koncentration og opmrksomhed samtidig
med, at det udfres i belastede arbejdsstillinger med ensidig brug af
bestemte muskelgrupper. Musklerne, specielt i nakke, skuldre og
arme, er derfor nrmest konstant spndte. Dette er meget trttende og belastende for kroppen.
Arbejde i en drlig og mske fastlst stilling med hj kraftanvendelse ger risikoen for arbejdsskade. Risikoen bliver forstrket, nr
arbejdsplads og vrktj er drligt tilpasset arbejdet.
76
Arbejdsstillinger
En get specialisering giver risiko for, at arbejdsopgaverne bliver

mere og mere ensartede og ensidigt belastende. Fx ved malerarbejde, jernbinding, rillefrsning, i-skruning af facade-, tag- eller
gipsplader, hvor der bliver brugt det samme vrktj hver dag. Ogs
ved grave- og skovlearbejde eller ved murerarbejde kan der forekomme ensidigt gentaget arbejde.
Srg for at planlgge og variere arbejdet for at forebygge muskelgener. Det br vre muligt selv at bestemme sit arbejdstempo og at
kunne veksle mellem forskellige typer arbejdsopgaver.
Ergonomisk indretning og tilpasning af arbejdsplads og redskaber til
den enkelte kan reducere belastningen fra ensidigt gentaget arbejde, nr arbejdstempoet ikke samtidig ges. Korte og hyppige pauser
med mulighed for anden aktivitet kan ogs vre med til at forebygge skader.
Undg ensidigt gentaget arbejde ved at ndre grundlggende p
planlgning og organisering af arbejdet.
Ensidigt belastende arbejde
Det er ensidigt belastende arbejde, nr arbejdet foregr i fastlste
arbejdsstillinger, eller hvor n arm eller t ben bliver srligt belastet. Statisk holde- og brearbejde, opmrksomhedskrvende arbejde og ensformig sansepvirkning er ogs ensidigt belastende arbejde.
rsagen er ofte uhensigtsmssig indretning af arbejdsstedet og
drlig udformning af vrktj samt manglende variation i arbejdet.
Det belaster isr bevgeapparatet og kredslbet, men ogs psykiske pvirkninger kan forekomme.
Srg for at variere med arbejdsopgaver, hvor man bevger sig, nr
I har langvarigt stillestende eller stillesiddende arbejde. Undg
for mange arbejdsopgaver, hvor man i lang tid skal holde vrktj og
arbejdsemner i den samme position. Pauser kan ogs vre med til
at reducere belastningen.
77
Te k n i s k e h j l p e m i d l e r
TEK NISK E HJLPEMIDLER

Brug altid tekniske hjlpemidler, hvis der er risiko for
sundhedsskadelige belastninger af kroppen. Tekniske hjlpemidler er maskiner, arbejdsredskaber, anlg og stationrt eller krende transportudstyr og lftegrej.
Se mere om valg af tekniske
hjlpemidler p www.bygergo.dk. Her er eksempler p egnede tekniske hjlpemidler til
forskellige forml og inden for
de forskellige fag.
Hndmaskiner
Ved brug af hndmaskiner m belastningen af brugeren ikke blive
for stor. Det kan afhjlpes ved, at maskinen bliver hngt op. Generelt skal vgt og tyngdepunkt afpasses efter anvendelsesmden
og den tid, maskinen er i brug.
Rigtig placering og udformning af hndtag er ogs med til at mindske belastningen for brugeren.
78
Te k n i s k e h j l p e m i d l e r
Gribeaden skal vre s stor,

at man fr et jvnt fordelt
tryk. Hnden arbejder bedst i
en let bagudbjet stilling. Det
er en fordel, hvis hndtag p
hndmaskiner er vibrationsdmpede og varmeisolerede.
Frersde
Et godt sde giver fuld sttte i lnd og ryg uden at fastlse siddestillingen. For frersdet i kraner, gaffeltrucks og andre entreprenrmaskiner anbefales desuden:
Sdet
skal sttte i ca. 2/3 af lrets lngde og have afrundet

forkant. Det skal vre polstret og betrukket med et behageligt
materiale, der tillader ventilation. Sdehjde og -hldning skal
vre let at indstille uden brug af vrktj. Desuden br sdet
kunne reguleres frem og tilbage.
Sdets affjedring, std- og vibrationsdmpning skal kunne juste-
res efter frerens vgt.

Rygln
skal give lnden og ryggen ndvendig sttte, m ikke

hindre armbevgelser og skal give ndvendig sidesttte. Indstil
ryglnet, s hoftevinklen er 95-120 i en let bagudhldning.
Sdets
og ryglnets hldning br kunne indstilles uafhngigt

af hinanden.
Hldningen
br kunne tilpasses arbejdsopgaven (fx kan der i kraner

af hensyn til synsretningen vre behov for bde fremad- og
bagudhldning af sdet og ryglnet afhngigt af, om arbejdet
foregr p jorden eller hjt oppe).
79
Stj
STJ
Stj kan fre til permanent nedsat hrelse, som er en uhelbredelig
skade i det indre re. Risikoen for permanent hreskade eller hrenedsttelse afhnger af stjens styrke og varighed.
En hreskade udvikles hurtigt de frste par r, man er udsat for stj.
Derfor er det vigtigt fra frste frd at beskytte sin hrelse ved at
erkende risikoen og forsge at reducere stjen. Mange opdager
ikke, at de har en hreskade, fr de er blevet ldre.
Bde tinnitus (ringen/susen for rerne) og hyperacusis (abnorm lydoverflsomhed) opstr ofte p grund af stj.
Stj kan skade andet end hresansen. Stj er ogs en stressfaktor
og kan bl.a. give forhjet blodtryk og get puls. P sigt kan det medvirke til at overbelaste og skade organismen.
Grnsevrdien for stj p en arbejdsplads er 85 dB(A) mlt som et
gennemsnit over en 8 timers arbejdsdag. Undig stj skal undgs,
ogs selv om grnsevrdien ikke er overskredet. Stjen skal vre
s lav, som det teknisk er rimeligt, og de akustiske forhold skal vre
tilfredsstillende.
Er der kraftige impulser i stjen, fx fra et slende vrktj, skal en
mling af stjen forhjes med 5 dB(A) for, at man kan foretage
en reel sammenligning med grnsevrdien. Kraftige impulser er
impulser med spidsvrdi over 115 dB(C), der forekommer mindst n
gang i minuttet.
Hvor spidsvrdien overstiger 130-140 dB(C), kan hrelsen tage skade
selv ved ganske f og kortvarige pvirkninger. Ingen m udsttes
for spidsvrdier over 137 dB(C).
Arbejdsgiveren skal srge for at dmpe stjen ved hjlp af tekniske
foranstaltninger. Hvis det ikke er muligt, skal han begrnse den tid,
den enkelte opholder sig i stj eller organisere arbejdet p en anden
80
Stj
mde fx at udfre stjende arbejder adskilt fra andet arbejde. En

kombination af dmpning og administrative foranstaltninger kan
ogs vre en lsning.
Hvis stjbelastningen er over 80 dB(A), eller hvis stjen er skadelig eller
strkt generende, skal arbejdsgiveren stille hrevrn til rdighed.
I de tilflde, hvor stjbelastningen er p eller over 85 dB(A), eller
spidsvrdierne er p eller over 137 dB(C), skal arbejdsgiveren sikre,
at der anvendes egnet hrevrn straks fra arbejdets begyndelse.
BAR Bygge & Anlg anbefaler under alle omstndigheder, at man
bruger hrevrn mellem 80 og 85 dB(A) for at vre sikker p ikke at
f en hreskade.
Hrevrn er kun en ndlsning - se mere i afsnit om hrevrn.
Eksempler p tekniske foranstaltninger:
Dmp
stjen ved kilden, fx ved at slukke eller standse udstyr, der

ikke bliver brugt, og ved at undg slag af metal mod metal.
Dmp
stj fra stjende maskiner, fx lydabsorberende materialer i

frerhuse p entreprenrmaskiner, indkapsling af kompressorer,
lydsluser m.v.
Sikre
en mindre stjende metode, hvor det er muligt, fx ved at

sprnge i stedet for at hugge med mejselhammer.
Begrns
stjende arbejde ved fx at lave udsparinger til huller i

betondk frem for efterflgende hugning af dem, eller ved fx at
f leveret stlrigler i x ml, som mindsker stjende skring.
Vlg
kvalitetsvrktj og maskiner, der stjer mindst muligt.

81
Vibrationer
Eksempler p andre foranstaltninger:

Begrns
den tid, man opholder sig i stj. Det kan fx ske ved, at
ere udfrer/deler arbejdet.
Kb
s vidt muligt altid stjsvage maskiner.
Planlg arbejdet, s de enkelte hndvrkere ikke undigt udstter
hinanden for stj,

Bygherrer og rdgivere kan i tidsplanen under Plan for Sikkerhed og
Sundhed medvirke til at reducere stjen betragteligt.

Vr opmrksom p, at leverandren skal oplyse om maskinens
stjniveau, hvis den p operatrpladsen stjer mere end 70 dB(A).
Hvis det er relevant, skal brugsanvisningen ogs oplyse om opstilling og montering med henblik p at mindske stjen. Relevante stjdmpende foranstaltninger (fx indkapsling) og brug af hrevrn
skal ogs vre beskrevet.
V I B R AT I O N E R
Hnd- og armvibrationer
Snurrende eller flelseslse ngre er det frste tegn p skadelig
pvirkning fra vibrationer. Efter lngere tid risikerer man at f hvide
ngre, der ved kulde viser sig i anfald som hvide, kolde og flelseslse ngre. I begyndelsen er kun en eller to ngre ramt, men bliver
man fortsat udsat for vibrationer, vil ere ngre blive hvide eventuelt p begge hnder.
Afbryd arbejdet, hvis du fr et anfald af hvide ngre. Uden flesans er der get risiko for arbejdsulykker. Samtidig kan det vre
vanskeligt at udfre arbejde, hvor man bruger nere bevgelser.
82
Vibrationer
Andre flgevirkninger kan vre permanent nedsat flesans og gribekraft, konstant snurren i fingrene, smerter i skuldre og led samt
forget risiko for slidgigt.
Risikoen for vibrationsskader
afhnger af, hvor meget vibration du bliver udsat for p
en 8 timers arbejdsdag. Som
tommelngerregel kan skader
undgs, hvis din daglige vibrationsbelastning ikke overstiger 2,5 m/s2.
En vibrationsbelastning p
2,5 m/s2 svarer til, at du bliver
udsat for et konstant vibrationsniveau p:
2,5
m/2 i 8 timer
m/s2 i 4 timer
5 m/s2 i 2 timer
7 m/s2 i 1 time
10 m/s2 i 0,5 time
3,5
Den daglige vibrationsbelastning m ikke vre mere end 5 m/s2.

Grnsevrdien er absolut og m ikke overskrides. Aktionsvrdien
beskriver, hvornr arbejdsgiveren skal handle for at nedstte
belastningen. Aktionsvrdien er fastsat til 2,5 m/s2. Med en vibrationsbelastning mellem 2,5-5 m/s2 kan arbejdet fortstte. Dog skal
man undersge rsagen til den hje belastning og forsge at mindske den mest mulig. Det kan ske ved planlgning og ved at bruge
tekniske foranstaltninger.
83
Vibrationer
Man skal planlgge og udfre arbejdet, s ingen bliver udsat for

skadelige vibrationer. Man skal anvende tekniske foranstaltninger
eller begrnse udsttelsestiden.
Flgende foranstaltninger kan reducere belastningen:

Brug
mindre vibrerende metoder, fx sprngning, diamantskring

og vandstrleskring.
Planlg
arbejdet, s det giver mindst mulig vibration.
Erstat,
hvis det er muligt, hndholdt vrktj fx ved at bruge fjernstyret vrktj/maskiner.
Vedligehold
vrktj i en fast rutine.
Tnk p vibrationsniveauet, nr I kber nye maskiner eller vrktj.
Leverandren skal oplyse om hnd/arm-vibrationer i brugsanvisninger,

salgsmateriale m.v., nr 2,5 m/s2 overskrides.
84
Vibrationer
F ere forskellige maskiner p prve eller brug evt. en arbejdsmiljrdgiver, nr I ved nyanskaffelse skal vurdere en leverandrs oplysninger om en maskines vibrationer.
Handsker dmper kun vibrationer med hj frekvens. De vil derfor
dmpe snerten i slaget fra fx en mejselhammer, men risikoen for
at f hvide ngre vil stadig vre den samme. Det samme glder for
de este tunge vrktjer inden for bygge og anlg.
Helkropsvibrationer
Helkropsvibrationer er vibrationer, der overfres til hele kroppen, og
som medfrer risiko for den ansattes sundhed og sikkerhed, navnlig
lidelser i lnderyg og skader p rygsjlen
Helkropsvibrationer transmitteres til frere af mobilt maskineri
gennem sde og gulv.
Jo hjere vibrationsstyrke og jo lngere tids pvirkning, der er tale
om, jo strre er risikoen for, at kroppen bliver pvirket. Hvileperioder
kan nedstte pvirkningen.
Den daglige vibrationsbelastning beskriver, hvor meget vibration
en person bliver udsat for over en 8 timers arbejdsdag. Den daglige
belastning er en sammenregning af vibrationsstyrker og den tid,
man udsttes for den.
Vibrationernes acceleration mles i m/s2 i tre retninger vinkelret p
hinanden.
Undg undvendige vibrationsbelastninger og srg for, at belastningen bliver mindst mulig. Der en grnsevrdi for helkropsvibrationer p 1,15 m/s2, som ikke m overskrides og en aktionsvrdi A(8)
p 0,5 m/s2.
85
Vibrationer
Risikoen for skader ges ved fastlste arbejdsstillinger og hyppige

vrid af ryggen. Det samme er tilfldet, nr musklerne er trtte, eller
nr ryggen er trykket sammen efter hrdt fysisk arbejde. Bump og
uventede bevgelser, der fx skyldes et ujvnt underlag eller mindre
pkrsler, ger ogs risikoen for skader.
Indkb af maskiner
Det er vigtigt at sikre sig, at frerkabinens ergonomi er i orden. At
der er frit udsyn til, hvad operatren skal se, og at alle kontroller og
betjeninger er placeret, s operatren kan udfre jobbet uden at
skulle vride og dreje sig i stolen.
Det er ogs vigtigt at gre sig klart, at en ineffektiv maskine med
for lille kapacitet til jobbet vil medfre lngere eksponeringstider.
(Generelt vibrerer de tungere maskiner ogs mindre).
Vlg
maskiner med lavt vibrationsniveau, men sammenlign kun tal

fra forskellige leverandrer, hvis der er brugt samme mlemetode.
Kb
om muligt kretjer med affjedring.
Inddrag
evt. en arbejdsmiljrdgiver i vurderingen.
Leverandrer af maskiner har pligt til at:

Levere
maskiner med lav vibrationsstyrke.
Levere
kretjer med sder, der begrnser frerens vibrationer

s meget, som det med rimelighed er muligt.
Informere
om vibrationsstyrken. Hvis den overstiger 0,5 m/s2, skal

strrelsen angives.
86
Vibrationer
Vibrationsstyrken skal vre angivet i brugsanvisningen, salgsmaterialet og i den tekniske dokumentation i vrigt.
Reducer risikoen for skader
Kr
med en hastighed, der ikke er for hj til det underlag, du krer
p.
Vlg
og afmrk kreveje, der frer uden om kloakdksler, huller,

brosten, kreplader m.v.
Jvn
om muligt de strkninger, der ofte kres p.
Undg
massive hjul, hvor det er muligt.
Brug
et sde, der passer til kretjet, herunder ogs maskinens

vibrationsfrekvens. Sdet skal have god rygsttte i forhold til de
bevgelser, som arbejdet medfrer. Det skal vre vedligeholdt,
nemt at indstille og indstillet til freren. Freren skal vre grundigt instrueret i indstilling af sdet.
Sdet
br have indstillinger for frem/tilbage-bevgelse, ryglnets hldning, frerens vgt og evt. variabel lndesttte.
Specielt er god lndesttte og indstillingen i forhold til frerens
vgt vigtig ud fra et vibrationssynspunkt.
Indstil
styretj eller betjeningsgreb, hvis det er muligt, s det

passer til freren.
Dkkene
p kretjet skal vre de rigtige og have et korrekt

tryk. Srg for, at kretjets affjedring, stddmpere m.v. er godt
vedligeholdt.
87
Kulde og varme
K U L D E O G VA R M E
Kulde, regn, blst og trk afk ler kroppen og ger belastningen p
kredslbet og stofskiftet. Muskler og ledbnd bliver stivere, og risikoen for lokal overbelastning af bevgeapparatet er strre. Nr
hnderne bliver afk let, bliver fleevnen og evnen til at arbejde
prcist nedsat. Det ger risikoen for ulykker. Afk ling af personer
med tendens til hvide ngre ger risiko for anfald.
Eksempel: Hvis temperaturen
er 10C, og vindhastigheden
er 14 m/s s vil temperaturen
fles som om, at man bender
sig i 2 minusgrader.
Temperaturen ved udfrelsen
af arbejdet skal vre tilpasset
den menneskelige organisme
under hensyntagen til de
anvendte arbejdsmetoder og
den fysiske belastning, som de
beskftigede udsttes for.
Tilpasning af temperaturen kan om vinteren fx ske ved, at arbejdssteder i bygninger varmes op. Normalt vil en temperatur omkring
10 grader vre passende ved aktivt fysisk arbejde. Ved stillestende nmotorisk arbejde vil en temperatur omkring 15 grader vre
passende.
Ved arbejde i rhuse, p stilladser og bne konstruktioner skal der i
vinterhalvret (1/10-31/3) tages stilling til i hvilket omfang, der skal
etableres inddkninger for at beskytte mod kulde. Det er et krav,
hvis de ansatte i en lngere periode bliver udsat for belastende
vejrforhold. Ved arbejde i rhuse er grnsen ca. tre dage og p stilladser og lignende ca. seks dage.
88
Kulde og varme
P byggepladser, hvor ere virksomheder arbejder samtidigt skal

bygherren tage stilling til, hvem der skal foretage inddkningen og
omfanget af denne. Beskftiges der samtidigt mere end 10 personer skal dette ogs fremg af Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Ved udendrs arbejdsoperationer, der foregr i lngere tid, skal der
afskrmes mod vind og vejr. Der kan etableres arbejdsskur, telt,
halvtag, eller lignende.
Hvis der i lngere perioder bliver udfrt tegnestuearbejde, kontorarbejde eller andet arbejde p byggepladsen, skal det ske i lokaler,
hvor indretningen opfylder reglerne om faste arbejdssteder. Rumtemperaturen skal vre mindst 18C.
Hvis temperaturen ikke kan reguleres, fx fordi arbejdet foregr
udendrs eller i hal uden mulighed for lokal opvarmning, skal arbejdsgiveren srge for, at de beskftigede anvender passende arbejdsbekldning.
Begrnset arbejdstid og beskyttende arbejdstj kan beskytte mod
kulde. Arbejdstjet skal have en god pasform, en passende isoleringsevne og skal kunne lade vanddampe trnge igennem og have
et vindtt yderlag. Tjet skal kunne slippe overskudsvarme ud, hvis
arbejdet er fysisk krvende. Det beskyttende arbejdstj er et personligt vrnemiddel p linje med vrnefodtj, hvorfor arbejdsgiveren skal anskaffe det og vedligeholde det.
Ved arbejde i skiftevis varme og kulde br man let kunne ndre og
tilpasse arbejdstjet.
Brug et egnet underlag, hvis arbejdet foregr liggende, siddende
eller knlende med direkte berring af kolde eller fugtige ader.
Strk varme og direkte varmestrling fra solen kan sammen med
hj luftfugtighed vre belastende. Ud over at man er udsat for
vsketab, at kredslbet bliver belastet, og kropstemperaturen
stiger, reagerer nogle personer ogs ved at blive irritable og opfarende. Hedeslag forekommer dog sjldent i Danmark.
89
Laser
Ved kombinationen af fysisk tungt arbejde, strk sol og ophedede

maskiner (fx ved asfaltering) kan varmebelastningen blive ganske
stor. Man m derfor hyppigt afbryde et strkt varmebelastende
arbejde med pauser i koldere omgivelser.
Tag ikke for meget tj p, hvis du skal arbejde i fugtige og varme
omgivelser. Ved tungt arbejde br der vre mulighed for tilstrkkelig mange pauser, og arbejdstiden skal evt. begrnses. Drik rigeligt med vand.
Arbejde i beskyttelsestj kan vre srdeles varmebelastende,
fordi overskydende kropsvarme og sved ikke kan slippe ud. Ved
hrdt fysisk arbejde kan vsketabet og den stigende kropstemperatur hurtigt blive farligt. Srg for rigeligt med pauser i kolde omgivelser og begrns evt. arbejdstiden.
LASER
Laserstrling kan give jen- og hudskader, og det glder bde den
direkte og den reekterede strling. Lasere er inddelt i klasser efter
deres farlighed - med tilhrende sikkerhedsforanstaltninger. Det
glder klasse 1 og klasse 2, hvor den almindelige blinkeeffekt hos
de beskftigede normalt vil sikre mod skader og klasse 3 og derover, hvor der skal foretages srlige foranstaltninger.
Klassikation af lasere og de tilhrende sikkerhedsforanstaltninger
skal vre i overensstemmelse med europisk standard EN 60 825-1.
Laseren skal ved levering have dansk brugsanvisning og vre forsynet med et advarselsskilt.
Laseren m kun bruges af personer, der har den forndne indsigt, og
som er instrueret i at bruge den. For at undg farlig strling skal alle,
der opholder sig i det omrde, hvor laseren bruges, kende til sikkerhedsforanstaltningerne.
90
Laser
Nr der bliver arbejdet med laser, skal der placeres et advarselsskilt

p et passende og synligt sted.
vrige sikkerhedsregler:
Se
aldrig ind i laserstrlen.
Brug
altid strlestop.
Undg
farlige reekser fra blanke ader og arbejdsredskaber.
Undg
brugen af mleinstrumenter med kikkertsigte.
Anbring
Nr
instrumenter, s laserstrlen ikke kan opfanges.
laseren ikke anvendes, skal den slukkes.
Anvend
ikke en laser i en hjere klasse end ndvendigt.
91
Kemiske pvirkninger
K E M I S K E PV I R K N I N G E R
Der er kemiske stoffer og materialer overalt. Man kan mde dem
som stoffer med en planlagt kemisk virkning som fx maling, fugeskum og gulvbelgning. Kemiske pvirkninger kan ogs stamme fra
byggematerialer, hvor der er en utilsigtet kemisk virkning som fx
stv fra isoleringsmaterialer, tr, beton, svejse- og lodderg. Og
i mange tilflde kan der ndes rester af fortidens synder ved nedrivnings- og renoveringsopgaver, som fx asbest, PCB, bly og forurenet
jord.
Det er alts ikke nok at vre opmrksom p de stoffer og materialer,
du selv bruger - farlige stoffer og materialer ndes ogs i eksisterende byggeri.
Det vigtigste er at undg kontakt med farlige stoffer. Dette kan ikke
altid lade sig gre. Derfor er det vigtigt at tage en rkke forholdsregler, bde i planlgning og personlig beskyttelse.
Forebyggelse
Det er muligt at se, lugte eller smage mange af de kemiske pvirkninger. Man kan bl.a. se stv i luften og ofte se, lugte eller smage
rg, damp og gas. Andre kemiske pvirkninger er vanskelige eller
umulige at registrere. Her er man ndt til at kontrollere stofferne og
materialerne ved at lse etiketten og brugsanvisningen.
Vr srlig opmrksom ved forureninger, hvor man ikke kan lugte
eller se kemiske stoffer. Mske er der alligevel kemiske stoffer i omrdet. Fx er kulilte drbende uden varsel, det ne luftbrne stv fra
fx asbest eller kvarts kan ikke altid ses eller mrkes.
92
Kemiske pvirkninger
Forebyg mulige sundhedsfarer fra kemiske stoffer ved at flge denne

tjekliste:
Fjern
stoffet og materialet fra arbejdspladsen.
Erstat stoffet og materialet med et mindre farligt stof eller materiale.

Isoler
stoffet og materialet ved fx at indkapsle arbejdsprocessen.
Etabler
procesventilation, fx i form af punktudsugning.
Brug
personlige vrnemidler.
Srg
for grundig instruktion. Ls arbejdspladsbrugsanvisningen.

Vurdering af farlige stoffer
Man skal altid udskifte farlige stoffer og materialer med ufarlige,

mindre farlige eller mindre skadelige og generende stoffer og materialer. Det har den projekterende ogs ansvar for.
Arbejdstilsynet kan forlange dokumentation for, at det af tekniske
eller konomiske rsager ikke er muligt at erstatte et farligt stof
eller materiale.
Det er ikke nok, at arbejdsgiveren kan dokumentere, at pvirkningerne fra de farlige stoffer og materialer er ubetydelige. Hvis brugen
af et erstatningsstof eller materiale samtidig medfrer vsentlige
forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal arbejdsgiveren
lave en samlet afvejning af de tekniske eller konomiske konsekvenser over for de sikkerheds- og sundhedsmssige hensyn.
93
Kemiske pvirkninger
Brugsanvisninger
Leverandrbrugsanvisning
Leverandren har pligt til at forsyne de farlige stoffer og materialer
med en let forstelig brugsanvisning p dansk (sikkerhedsdatablad). Denne pligt glder ogs for byggemarkeder.
Arbejdspladsbrugsanvisning
Der skal laves en arbejdspladsbrugsanvisning, der er mlrettet den
konkrete brug af materialet p arbejdspladsen. Det skal ske p baggrund af leverandrens brugsanvisninger.
Arbejdspladsbrugsanvisningerne skal laves i samarbejde med
arbejdsmiljorganisationen, og det er arbejdsgiverens ansvar, at
de bliver lavet.
Ls mere om indhold i brugsanvisninger p www.styrpaastofferne.dk.
Alle ansatte, som arbejder med stofferne, skal have udleveret de
nyeste brugsanvisninger. Arbejdspladsbrugsanvisningen skal vre
der, hvor arbejdet bliver udfrt.
Kemisk APV - en srlig vurdering
Brugen af farlige kemiske stoffer og materialer skal vurderes i et srligt tillg til arbejdspladsvurderingen, ofte omtalt som kemisk APV.
Hvis der er fare for at blive udsat for pvirkninger fra ere forskellige
stoffer eller materialer, skal der foretages en samlet vurdering af risikoen.
94
Kemiske pvirkninger
Flgende forhold skal indg i vurderingen:

1. Hvilke materialer er farlige og p hvilken mde?
2. Hvordan og hvor meget udsttes I for dem?
3. Hvordan bruger I materialerne, fx blanding og pfringsmetoder?
4. Hvordan kan vi forebygge, at vi/andre bliver udsat for stofferne/materialerne, fx ved afsprring, udluftning, ventilation og brug af vrnemidler og virker forebyggelsen efter hensigten.
I kan med fordel tage udgangspunkt i virksomhedens arbejdspladsbrugsanvisninger, da disse indeholder oplysninger om sundhedsfarer,
vrnemidler og forholdsregler ved brug.
Viser vurderingen ingen problemer, kan man i den almindelige APV
henvise til arbejdspladsbrugsanvisningen for det farlige stof eller
materiale.
Hvis I ved vurderingen nder forhold, som ikke er i orden, skal I beskrive
det i handlingsplanen til den almindelige APV, fx at der mangler personlige vrnemidler, eller at ventilationen ikke er god nok.
Husk at samle abejdspladsbrugsanvisningerne og lave en liste over alle
de produkter, som I bruger i virksomheden eller p byggepladsen.
P BARs hjemmeside www.styrpaastofferne.dk er der yderligere oplysninger og eksempler p, hvordan man kan lave en kemisk APV.
95
Kemiske pvirkninger
Grnsevrdier og mlinger
Arbejdsmiljloven indeholder grnsevrdier (GV) for en rkke stoffer,
materialer og arbejdsprocesser. Grnsevrdien kan ikke bruges isoleret, men indgr i en samlet vurdering af sundhedsforholdene.
Ofte bliver man udsat for ere stoffer p n gang, fx ere slags
dampe fra oplsningsmidler eller svejserg med forskellige stoffer,
som hver for sig er skadelige. Her er det ikke nok at overholde grnsevrdien for hvert enkelt stof, fordi den samlede virkning (kombinationsvirkningen) kan blive kraftigere. Fx opstr en kraftig virkning,
nr hrdt fysisk arbejde bliver kombineret med luftforurening, som
stv, rg, damp eller olietger. Man trkker vejret kraftigere ved
hrdt arbejde og indnder derfor mere af den forurenede luft.
Koncentrationen af alle luftforureninger skal derfor generelt holdes
s langt under GV som muligt. Er du i tvivl, s brug en autoriseret
arbejdsmiljrdgiver.
Det er ikke nok, at grnsevrdien er overholdt, hvis man med tekniske foranstaltninger kan begrnse forureningen yderligere. Man
skal normalt etablere tekniske foranstaltninger, som svarer til, hvad
der er god praksis i branchen, eller som svarer til processer i andre
brancher. Derfor er der sjldent behov for at lave mlinger for luftkoncentrationer af stofferne, da de forebyggende foranstaltninger
bliver lavet under alle omstndigheder.
96
Kemiske pvirkninger
Brug af mlinger
Mlinger er over dige, hvis man ved, at der sker en luftforurening,
og ved, hvor den kommer fra. Det kan man nde ud af ved en grundig
vurdering af flgende:
Art
og mngde af anvendte stoffer og materialer.
Processer
Tekniske
og arbejdsoperationer, herunder hyppighed og varighed.
foranstaltninger.
Rengring.
Oprydning
og orden p arbejdspladsen.
Erfaringer fra andre tilsvarende virksomheder og processer kan

vre en hjlp i vurderingen. Ogs selvom mlinger fra n virksomhed ikke kan overfres direkte til en anden virksomhed.
Er det ikke muligt at vurdere forholdene efter ovenstende principper, kan man foretage en orienterende undersgelse. Formlet er
med simple midler at vurdere, om luftkvaliteten er acceptabel. Brug
direkte visende udstyr ved denne type undersgelse. Er du i tvivl
om, hvorvidt en luftforurening er skadelig, s kontakt en autoriseret
arbejdsmiljrdgiver.
Klassificering og mrkning
Farlige stoffer skal klassiceres efter Milj- og Energiministeriets
regler.
Sundhedsfarlige, eksplosionsfarlige, brandfarlige eller miljfarlige
stoffer og produkter er inddelt i fareklasser og er mrket som vist
p guren nedenfor:
97
Kemiske pvirkninger
Overgangsperiode
I en overgangsperiode fra januar 2009 til juni 2015 kan man vlge
mellem at mrke efter de nye regler eller efter de gamle. Det betyder,
at du frem til 2015 kan stde p bde de nye og de gamle symboler.
Nye
Gamle
Irriterer ved kontakt med hud og jne.

Kan give allergi ved hudkontakt
Xi-Lokalirriterende
Xn-Sundhedsskadelig
Tx-Meget giftig
T-Giftig
T-Giftig
Xn-Sundhedsskadelig
C-tsende
Xi-Lokalirriterende
Fx-Yderst brandfarlig
F-Meget brandfarlig
Livsfarlige eller giftige at indtage,

f p huden eller indnde
Krftfremkaldende. Mutagene.
Skader forplantningsevne
Kan give allergi ved indnding
Specik organskade
tser huden
Giver alvorlige jenskader
tser metaller
Brandfarlige
Under tryk, fx gas asker
Produkter som er skadeligelige for miljet

N-Miljfarlig
98
Kemiske pvirkninger
R- og S-stninger
Til alle farlige stoffer ndes der oplysninger om risiko (R-stninger)
og sikkerhedsforskrifter (S-stninger).
R- og S-stninger og navnet p det farlige kemiske stof skal st p
emballagen.
Giftige stoffer og produkter
Virksomheder, der anvender giftige stoffer og produkter,
skal meddele dette til Arbejdstilsynet. Det skal ske p en
srlig blanket, som kan fs p politistationer eller i de regionale arbejdstilsynscentre. Meddelelsen glder for tre r.
Giftige stoffer og produkter skal opbevares forsvarligt i et ast
skab eller rum, der er forsynet med en advarselstavle.
Kodenummerering
En rkke produkter skal have et kodenummer. Det glder
maler-varer, men ogs andre produkter som trbeskyttelsesmidler, lime og fugemasser. Kodenummeret str enten
p emballagen eller i leverandrbrugsanvisningen.
I skal bruge kodenummeret til at vlge det rigtige produkt (vlg
som udgangspunkt produkter med lavest mulige kodenummer) og
til at afgre, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, fx personlige vrnemidler, I skal bruge.
Kodenummeret bestr af to tal forbundet med en bindestreg.
Koderne gr fra 00-1 til 5-6.
Tallet fr bindestregen bliver brugt til at faststte sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre indnding af dampe, herunder fra
organiske oplsningsmidler.
99
Kemiske pvirkninger
Jo hjere tal fr bindestregen - desto strre er behovet for at bruge

ndedrtsvrn og procesventilation til at beskytte sig mod risikoen
for indnding. Vandige malinger har typisk et kodenummer p 00-1
(1993). Alkydmalinger med mineralsk terpentin har typisk et kodenummer p 2-1 (1993). Produkter baseret p xylen som oplsningsmiddel har typisk et kodenummer p 4-3 (1993).
Tallet efter bindestregen bliver brugt til at faststte sikkerhedsforanstaltninger, der kan forhindre kontakt med hud og jne, indnding
af drber, stv fra en sprjtetge og eventuel indtagelse, fx ved
rygning og spisning.
-1 betyder, at der er risiko ved at indnde sprjtetge eller ved
lngerevarende tilsmudsning.
-2 betyder, at der er risiko ved at indtage og indnde sprjtestv.
-3 betyder, at der er risiko for irritation eller for mulig allergi.
-4 betyder, at der er risiko for tsning.
-5 betyder, at der er stor risiko for allergi.
-6 betyder, at produktet er giftigt, eller at der er risiko for krft.
Princippet er, at jo hjere tallet er, jo strre fare er der. Et stof kodemrket 5-6 er det mest sundhedsskadelige, der ndes.
Et maleprodukt, der er kodet 00-1, er det mindst farlige produkt,
man rent teknisk kan fremstille i jeblikket.
Anvendelse af kodenummer
Kodemrkningen kan hjlpe med til at afgre, hvilke personlige
vrnemidler, man skal anvende. Arbejdstilsynet har skemaer, hvor
du kan se, hvilke vrnemidler der skal anvendes. Det afhnger af
kodemrkning, store eller sm ader og pfringsmetode.
100
Kemiske pvirkninger
Et eksempel:
Kodenummer
Personlige vrnemidler
og srligt arbejdstj
2-1
Pfringsmetode
Arbejdssted
Spartel
Pensel
Rulle og lignende
Sprjte
Udendrs
Gasltermaske a) p) r)
Handsker h) i) k)
Lufforsynet helmaske g)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
Indendrs
lille ade*
Handsker h) i) k)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
Indendrs
stor ade
Luftforsynet halvmaske
Handsker h) i) k)
Overtrksdragt
Handsker
Htte
1. Der skal males indvendigt i en jernkonstruktion, der er udsat for

store pvirkninger og store funktionskrav.
2. Der kan bruges en maling kodet 2-1.
3. Malingen pfres med pensel eller rulle, og det er store ader, der
males.
Ud fra skemaet kan du se, at du skal anvende minimum luftforsynet
halvmaske og i tilflde af stnk ogs handsker.
101
Maling
Tvivlstilflde
Hvis du er i tvivl eller str over for et grnsetilflde, skal du altid
vlge den mest effektive beskyttelse.
Betegnelsen sm ader dkker over drkarme, fodpaneler, rr og
lignende, der hjst m vre 10% af den samlede overade i rummet,
og de m til sammen ikke vre strre end 4 m2.
Hvis temperaturen i rum eller p ader (fx radiatorer) er over normal
stuetemperatur, skal tallet fr bindestregen i kodenummeret forhjes med n.
MALING
Maling indeholder bl.a. bindemidler, pigmenter og kan indeholde forskellige typer af oplsningsmidler. Undg at indnde dampe fra
maling og undg at f den p huden, hvis malingen indeholder organiske oplsningsmidler. Nr man sprjtemaler, er der risiko for at indnde bde aerosol (sprjtetge) og dampe fra oplsningsmidler.
Aerosol kan indeholde sundhedsskadelige metalholdige pigmenter
(forbindelser af bly, chrom eller nikkel) og er derfor farlig at indnde.
Maling kan desuden indeholde irriterende og allergifremkaldende
stoffer.
Fortynding af maling
Hvis du fortynder en maling, kan sikkerhedsreglerne ndre sig. Derfor skal kodenummer for brugsklar (efter fortynding) blanding altid
vre oplyst. Fx vil fortynding af maling (kodet 2-2) med en fortynder
(kodet 3-1) normalt ndre koden til 3-2 og dermed krve skrappere
sikkerhedsregler.
102
Organiske opl sningsmidler
Forbud
Til visse typer malearbejde er der fastsat maksimalt tilladte kodenumre. Det glder fx malerarbejde, der foregr indendrs.
ORGANISKE OPLSNINGSMIDLER
Organiske oplsningsmidler bliver brugt til affedtning og rensning,
og kan ogs indg i fx maling og lim. Organiske oplsningsmidler vil
normalt vre klassiceret som farlige stoffer.
Sundhedsfare
Organiske oplsningsmidler kan give skade p en rkke organer og
bliver optaget i kroppen gennem lungerne eller huden. Skaderne kan
vre akutte eller kroniske. Akut skadevirkning viser sig som hovedpine, svimmelhed, rusfornemmelse, trthed og ved, at alkohol virker hurtigere end normalt. Organiske oplsningsmidler kan ogs irritere slimhinderne i jne, nse og hals og give eksem.
Er du udsat for organiske oplsningsmidler over en lang periode, kan
det medfre kroniske skader p hjernen og nervesystemet. Symptomerne kan vre hukommelsessvigt, nervsitet og irritabilitet og
efterhnden svrere psykiske ndringer, fx depression. Nogle
organiske oplsningsmidler kan medfre krft og reproduktionsskader (fosterskader).
Brand- og eksplosionsfare
Organiske oplsningsmidler er ofte brandfarlige, og deres dampe
kan sammen med luften danne eksplosive blandinger. Ved opvarmning kan forbindelser med klorholdige organiske oplsningsmidler
blive spaltet og afgive fosgen (giftgas).
103
Organiske opl sningsmidler
Brand- og eksplosionsfarlige materialer krver srlige foranstaltninger.

Brug ndedrtsvrn med luftforsyning (tilfrt fra kompressor placeret i ikke forurenet omrde eller fra luftasker) ved arbejde med
organiske oplsningsmidler med kogepunkt lavere end 65C, da de
kan vre vanskelige at bremse med et kullter.
Forholdsregler
Gode rd om brug og oplagring af oplsningsmidler:
Brug
Flg
altid det mindst skadelige oplsningsmiddel.

anvisningerne i arbejdspladsbrugsanvisningen.
Undg
Srg
rygning og brug af ben ild (svejsning m.v.).
for effektiv ventilation.
Brug
egnet ndedrtsvrn, hvis det ikke p anden mde er muligt

at undg indnding af dampene.
St
ikke lnet ind over en ben beholder med oplsningsmiddel.
Srg
for, at rensede og imprgnerede emner er helt trre, inden

de bliver videreforarbejdet.
Beskyt huden mod oplsningsmidler med egnede personlige vrne-
midler, fx handsker, overtrksdragt, forklde og rmer, afhngig

af arbejdets art. Tag straks gennemvdet tj af og vask huden,
hvis huden bliver ramt.
Lad
ikke klude med oplsningsmiddel ligge fremme, i bne beholdere eller gemt i lommerne.
104
Rens
Imprgneret tr
aldrig huden med oplsningsmidler.
Beskyt
jnene mod stnk og sprjt. Forsvinder jenirritation ikke

ved skylning med vand, sg da lge.
IMPRGNERET TR
Trykimprgneret tr indeholder sundhedsskadelige kobber- og
borforbindelser og vil vre klassiceret som farligt materiale.
Importeret trykimprgneret tr kan desuden indeholde chromeller phosphorforbindelser.
Borforbindelser kan pvirke mnds evne til at f brn, ligesom forbindelserne kan skade et foster under graviditet. Chromforbindelser
kan give allergi og er desuden mistnkt for at kunne fremkalde
krft.
Vacuumimprgneret tr indeholder tributyltinforbindelser (importeret tr), som er giftige ved indnding og strkt irriterende for
hud og jne. Propiconazol/triazol og IPBC kan medfre jen- og hudirritationer. Indtil det vacuumimprgnerede tr er afdunstet, er
der risiko for dampe af organiske oplsningsmidler, isr terpentin,
som kan give svimmelhed, ildebendende og hovedpine.
Ved brug og skring af trykimprgneret tr:
Brug
kun trykimprgneret tr, nr det er ndvendigt for at forebygge svampe- og insektangreb. I mange tilflde kan der med
fordel anvendes trsorter med hj naturlig imprgnering.
Brug
tr, der er imprgneret med de mindst farlige midler.
105
Formolie
Brug
kun tr, hvor imprgneringsmidlet er dampet tilstrkkeligt

af. Fugtigheden i tret m hjst vre 25-30%.
Undg, at det trykimprgnerede tr kommer i kontakt med huden.
Brug egnede handsker og forklde, fx hvis tret bliver vdt i regn.

Der skal vre effektiv udsugning, hvis I skal save i det imprgnerede
tr, eller hvis det p anden mde skal bearbejdes. Brug evt. et
egnet ndedrtsvrn (mindst halvmaske med P2-lter). Srg for
at opbevaring og arbejde med trykimprgneret tr sker, hvor der
er god ventilation.
FORMOLIE
Formolier kan vre baseret p mineralske, vegetabilske eller syntetiske olier og kan indeholde oplsningsmidler og visse tilstningsstoffer. Mineralske formolier vil i de este tilflde vre klassiceret som farlige stoffer eller materialer.
Kontakt med formolie kan give hudgener i form af rdme, irritation,
hvelse, blrer og eksem. Lang tids kontakt med mineralske olier
kan endvidere medfre hudkrft. Aerosoler/sprjtetger kan ved
indnding give kvalme og hovedpine og resultere i lungesygdomme.
Undg hudkontakt med formolie. Pfring af formolie skal derfor
ske med pensel, kost eller rulle alle steder, hvor det er muligt. Hvis
nish krver at formolien sprjtes p, s skal der mindst anvendes
ltrerende ndedrtsvrn med P2A2-lter.
Endvidere kan der vre risiko for at komme i kontakt med formolie,
nr man afforskaller og tager formelementer ned.
106
Formolie
Sikkerhedsforanstaltninger
Brug
de mindst sundhedsskadelige eller mindst generende form-
olier.
Undersg i forvejen, hvor stor sundhedsfaren er ved anvendelse af
et produkt og f tydelig og grundig information om faren.

F klar og grundig instruktion om, hvordan du skal udfre arbejdet,
og om, hvilke personlige vrnemidler du skal bruge.
Forbudt omrde
Arbejdsstedets indretning
Indret arbejdsstedet, s hverken brugeren eller andre bliver forurenet
af sprjt, stnk og sprjtetge (aerosoler). Vr opmrksom p
vindstyrke og vindretning.
107
Epox y og isocyanater
Vrnemidler og hygiejne
Ved sprjtning er det normalt ndvendigt at bruge ndedrtsvrn
og oliett overtrksdragt med htte og handsker m.v.
Brug oliett forklde og handsker, nr du pfrer olien med pensel
eller rulle. Ofte er det ndvendigt med srligt arbejdstj, nr man
arbejder med olierede forskallingselementer og lignende.
Arbejdstj forurenet med formolie skal opbevares adskilt fra gangtj. Nr arbejdet er udfrt, er det vigtigt at vaske og pleje hud og
krop. Derfor er der krav om, at der skal vre egnet rensemiddel til
huden, sbe, cremer til hudpleje samt rent og trt hndklde eller
engangshndklde til rdighed.
E P OX Y O G I S O C YA N AT E R
Epoxyforbindelser er strkt allergifremkaldende og vil
vre klassiceret som farlige stoffer eller materialer.
Allergien kan opst selv efter kort tids pvirkning. Kontakteksem (overflsomhedseksem) ses isr p hnderne, og viser sig som rdme, kle, smknopper og vskefyldte
blrer. Ved kraftig eksem svulmer huden op og vsker.
Epoxy bruges bl.a. i malevarer, fugtsprrer, gulvbelgninger,
ttningsmaterialer til beton, fugemasser og klbemidler. Personer,
der har eksem, epoxyallergi eller kraftig hndsved (hyperhidrosis
manuum), m ikke arbejde med disse produkter.
Isocyanater (polyurethan eller PU) kan fremkalde eksem og allergisk
astma. Astma er overflsomhed i lungerne, der viser sig ved anfald
af ndend, nr man bliver udsat for stofferne. Flere isocyanater er
mistnkt for at kunne fremkalde krft og er p Arbejdstilsynets
krftliste.
108
Isocyanater bliver brugt i bl.a. malevarer, klbemidler, tagunderstrygning, fugemasser, gulvbelgning og bldt og hrdt skum, fx
prisolerede fjernvarmerr. De er ofte hrderen i et tokomponentsystem. Undertiden leveres hrder og harpiks frdigblandet.
Personer, der lider af astma, eksem, isocyanatallergi, kroniske lungelidelser eller har kraftig hndsved, m ikke arbejde med disse produkter.
Sprjteforbud
Det er som udgangspunkt forbudt at sprjte med produkterne uden
for sprjtekabiner og sprjtebokse, hvor der skal vre effektiv ventilation. Sprjtning er dog tilladt i visse situationer, fx af trgulve i visse
sportshaller og p udendrs sportsbaner. I nogle situationer kan der
vre tidsbegrnsning i denne type arbejde. Det afhnger af arbejdssituationen. Sprjtearbejdet skal anmeldes til Arbejdstilsynet.
Uddannelse og instruktion
Alle, der skal arbejde med epoxy- eller isocyanatprodukter, skal
gennemg en srlig uddannelse. Der er en almindelig uddannelse
og en kortere uddannelse for arbejde med fugematerialer i lukkede
emballager. Desuden skal arbejdsgiveren srge for, at der bliver givet
tilstrkkelig instruktion i, hvordan det konkrete arbejde skal udfres.
109
Forholdsregler ved brug af epoxy og isocyanater

Man skal bruge egnede engangshandsker og arbejdstj eller
beskyttelsesdragt, for det er vigtigt at undg kontakt med huden.
Undg ogs indnding af eventuelle dampe eller aerosoler. Vr

opmrksom p, at opvarmning fx ved slibning af udhrdede produkter kan afgive isocyanater.
EPOXY
AFFALD
Pas p! Eksemfare
Kun de, der arbejder med produkterne, m frdes i arbejdsomrdet,

der skal vre forsynet med advarselsskilte. Spild, rester, tom
emballage, kasseret arbejdstj og brugte engangshndklder skal
lgges i srlige affaldsbeholdere, der tydeligt beskriver indholdet.
110
Der skal vre adgang til hndvask med rindende hndvarmt vand
tt ved arbejdsstedet. Vandhanerne m ikke vre hndbetjente.
Benyt evt. en mobil hndvask. Der skal ogs vre mulighed for brusebad med varmt og koldt vand samt adgang til egnet rensemiddel,
mild sbe, blde engangshndklder samt egnede hudcremer.
Creme
Frstehjlpsudstyr med bl.a. jenskylleaske skal vre placeret

tt p arbejdsstedet. Der skal ogs vre srskilt omkldningsrum, hvor gangtj og arbejdstj bliver opbevaret adskilt.
Vask hnder fr toiletbesg og fr spisning og g evt. i bad straks
efter arbejdets ophr. Du skal have skiftet tj, nr du spiser, s
du ikke spiser med arbejdstjet p. P selve arbejdsstedet m du
hverken spise, drikke eller ryge.
111
A s falt ( bi tum en)
A S FA LT ( B I T U M E N )
Arbejde med asfalt omfatter udlgning af forskellige typer vejasfalt,
udlgning af stbeasfalt, tagdkningsarbejde med bitumenprodukter, broisolering og fugtisolering m.v. med bitumenprodukter.
Asfaltprodukter (bitumen) vil normalt vre klassiceret som farlige
stoffer eller materialer.
Ved arbejde med asfaltmaterialer kan der opst sundhedsskadelig
luftforurening og visse produkter kan give eksem, hvis de kommer i
kontakt med huden.
Hvis asfaltmaterialerne giver sikkerheds- og sundhedsmssige
problemer, skal de erstattes med andre mindre farlige materialer.
Der skal foreligge en arbejdspladsbrugsanvisning, fr man gr i gang
med at arbejde med asfalt- og bitumenmaterialer. Ved arbejde med
genbrugsmaterialer er det tilstrkkeligt at udarbejde skriftlig instruktion.
Man m ikke bruge bitumenoplsninger, som indeholder organiske
oplsningsmidler til at klbe med. Hvis det imidlertid er ndvendigt,
fx i forhold til afvikling af trakken, kan de dog bruges i perioden
1. oktober til 1. april efter hring i arbejdsmiljorganisationen.
Der ndes i dag teknisk egnede produkter til klbning og overadebehandling til erstatning for produkter med organiske oplsningsmidler.
Temperaturen skal vre s lav som muligt ved arbejde med asfaltmaterialer. Desuden skal man altid overholde den fastsatte maksimale anvendelsestemperaturer for bitumentyper.
112
A s falt ( bi tum en)
Naturlig og mekanisk ventilation

Udendrs skal man planlgge asfaltarbejdet, s det ikke foregr
direkte i rgfanen og derved udstter de ansatte for asfaltrg. Man
m tage hensyn til vindretningen.
Der skal trffes foranstaltninger i form af fx indkapsling, brug af lg p
kogekar, procesventilation, frerkabiner med overtryk og lignende for
at forhindre sundhedsskadelig luftforurening i at kunne indndes.
Ved maskinudlgning p udlggere over 2,5 m kan man bruge
frerhuse med overtryk eller ltre eller gre brug af andre tekniske
lsninger som fx varmeskjold over strygejern.
Ved asfaltarbejde i baggrde og andre omrder med drlig naturlig
ventilation kan man fjerne rgen mekanisk. Enten ved hjlp af mekanisk ventilation eller ved at montere udsugning p udlggeren,
der suger rgen vk fra omrdet omkring strygejernet og leder det
gennem en katalysator.
Fjern rgen ved procesventilation ved indendrs asfaltarbejde. Fx i
industri- og lagerbygninger eller ved asfaltarbejde i tunneller.
Der skal altid vre ndedrtsvrn til rdighed, som skal bruges,
nr det ikke p anden mde er muligt at forhindre udvikling af sundhedsskadelig luftforurening. Normalt skal man som minimum bruge
halvmaske med A2P2-lter (m maks. anvendes 3 timer fordelt p
en arbejdsdag) eller turboudstyr med samme ltertype. Hvis der er
risiko for kontakt med huden, skal man bruge personlige vrnemidler, fx egnede handsker og fodtj, som skal skiftes, nr det er blevet
tilsmudset af asfalt eller emulsion.
113
Asbest
Uddannelse
Arbejdet m kun udfres af personer, der har gennemget en srlig
uddannelse eller er instrueret af personer, der har gennemget en
sdan uddannelse. Alle, der ikke kun kortvarigt eller undtagelsesvist arbejder med asfaltprodukter, skal gennemg uddannelsen.
Velfrdsforanstaltninger
Hvis arbejdet ikke foregr nr skurvogne eller faste samlingssteder,
skal man medbringe vand og hndrensemiddel. Desuden m I ikke
tage arbejdstjet med hjem.
ASBEST
Asbest har vret anvendt frem til slutningen af 1980erne til isolering og til forskellige pladematerialer. Asbest er krftfremkaldende
og kan give strubekrft, lungekrft og lungehindekrft. Personer,
der ryger og samtidig er udsat for asbest, har get risiko for at f
lungekrft.
Det er forbudt at bruge asbest eller asbestholdigt materiale, men
det er tilladt at nedrive, reparere og vedligeholde bygninger m.v.,
hvor der er brugt asbestholdigt materiale. Dog er hjtryksspuling af
asbestholdige materialer (bl.a. eternittage) forbudt. Man kan f dispensation til hjtryksspuling af enkelte anlg, hvor rensning sker
med minimal stvafgivelse.
Ved nedrivning forsts fuldstndig fjernelse af asbestholdigt
materiale inden for et begrnset omrde. River man asbestholdigt
materiale ned indvendigt i bygninger m.v., skal man anmelde det til
Arbejdstilsynet. Det samme glder arbejde, som vurderes ikke kun
at indebre kortvarige og lave udsttelser for asbest, fx nedriv114
Asbest
ning af asbestholdige skifercementplader p tag, som ikke kan nedtages hele.

Ved reparation forsts indkapsling og forsegling af hele ader af fx
asbestholdige tag-, loft- og vgbekldninger.
Ved vedligeholdelse forsts spartling eller forsegling af sm omrder
med sm huller, fx fra opslag, udsmykning og armaturer, forsegling
af enkelte intakte, uperforerede asbestholdige plader samt inddkning af asbestholdige tagplader.
Asbestholdige materialer, der er taget ned, afmonteret eller p
anden mde fjernet fra deres oprindelige placering, m ikke sttes
op igen eller p anden mder genanvendes. Det glder ogs, selv
om materialerne er ubeskadigede.
Unge under 18 r m ikke arbejde med asbestholdige materialer
eller p anden mde udsttes for asbeststv. Personer, som arbejder
med nedrivning indvendigt skal have gennemget en srlig
uddannelse. Ved andet arbejde med risiko for kontakt med asbeststv skal de ansatte have oplring og en srlig udvidet instruktion.
Arbejdsgiveren skal kunne dokumentere, at de ansatte har gennemget en sdan udvidet instruktion.
Oplring og srlig udvidet instruktion skal fx foretages ved flgende
arbejde:
Arbejde
med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale,

som ikke er i god stand.
Arbejde
med demontering af vandrr af asbestcement i jord, hvor

en vsentlig del af materialet er knust.
Nedtagning af plane cementtagplader (skiferplader), der indeholder
asbest.
115
Asbest
Oprydning
efter brand eller omfattende stormskader, hvor der er

strre mngder af knust asbestholdigt materiale.
Hovedrengring
i forbindelse med nedrivningsarbejde.
Udvendig nedrivning af bygning under inddkning eller totalinddkning. Sikkerhedsforanstaltninger

Den almindelige arbejdspladsvurdering (APV) skal suppleres med en
srlig vurdering, der beskriver, hvordan I kan overholde de srlige
asbestregler.
Ved nedrivningsarbejde skal arbejdsgiveren udarbejde en arbejdsplan
om brug af ndvendige stvsvage arbejdsmetoder, ventilation, personlige vrnemidler og bortskaffelse af affald. P denne mde kan der
sikres en god arbejdsgang ved nedrivningsarbejde, ved oprydning i forbindelse med brand eller ved arbejde med at fjerne asbestholdige materialer fra bygninger, apparater og installationer.
Arbejdsplanen skal fortlle, hvordan asbest og asbestholdigt
materiale skal behandles. Hvis en bygning nedrives, skal asbestholdigt materiale fjernes inden nedrivningen.
Arbejdsplanen skal ogs omfatte rengringsarbejde i forbindelse
med nedrivningsarbejde.
Generelle sikkerhedsforanstaltninger:
Brug
arbejdsmetoder og vrktj, som giver mindst mulig stvudvikling. Asbestholdige materialer, der skal rives ned, br gres
fugtige for at modvirke stvdannelse.
Fjern
116
stvet der, hvor det udvikler sig. Det kan vre ved hjlp af
mekanisk drevet vrktj med effektiv udsugning.
Brug ndedrtsvrn, hvis der er risiko for asbeststv. nde-
Asbest
drtsvrnet skal mindst vre halvmaske med P2-lter (m maks.

anvendes 3 timer fordelt over en arbejdsdag). Hvis der udvikler sig
meget stv, skal ndedrtsvrnet vre luftforsynet. Ved nedrivningsarbejde m I hjst arbejde 4 timer med luftforsynet ndedrtsvrn pr. dag, og I skal holde hvilepauser senest efter 2 timers
arbejde. Ved srligt belastende arbejde kan det vre ndvendigt at
nedstte arbejdstiden.
Benyt
stvafvisende arbejdstj med dragt og htte, men uden

lommer. Dragten skal slutte tt ved hals og hndled, og I skal skifte
arbejdstjet hyppigt og undlade at bre det under spisepauser.
Skiltning
Asbestarbejde
ingen adgang
for uvedkommende
For at holde uvedkommende borte skal arbejdsstedet

afgrnses. Desuden skal der vre synlige skilte med
teksten: Pas p. Asbestarbejde. Ingen adgang for uvedkommende.
Affald
Asbestholdigt affald, fx stv, smuld og ltre skal fugtes, og man

skal derefter opbevare og fjerne det i lukket, tt emballage. Emballagen skal vre mrket med oplysning om indhold af asbest. Bortskaffelse skal ske efter anvisning fra kommunen.
Rengring
Effektiv rengring af arbejdsstedet er vigtig. Det glder bde ved
udvendig og indvendig nedrivning (fjernelse) af asbestholdige bygningsdele. Efter indendrs nedrivning skal man gre hovedrent ved
at stvsuge og herefter vdrengre. Man m ikke trfeje. Til slut
lufter man grundigt ud, gr rent igen og lufter ud igen.
Stvsugeren skal vre egnet til arbejdet og skal sledes kunne til117
Asbest
bageholde asbeststv. Filtrene skal vre dokumenteret som egnede

til at tilbageholde asbeststv fx stvklasse H.
Omkldnings- og baderum
Der skal vre to omkldningsrum, nr man river ned indendrs t
omkldningsrum til arbejdstj og t til dagligt tj. For at komme fra
det ene omkldningsrum til det andet skal man gennem et baderum med bruser. Det samme glder ved stvende arbejde udendrs, fx ved nedrivning af asbestholdige cementskiferplader, der
ikke kan nedtages hele.
Ved andre former for nedrivning og ved reparation (ikke stvende
arbejde) skal omkldningsrummet have adskilt opbevaring af
arbejdstj og dagligt tj (to skabe) samt brusebad med varmt og
koldt vand.
Der skal ogs vre et srskilt spiserum, der ikke m bruges til
arbejdsmssige forml.
118
Mineraluld og
andre isoleringsmaterialer
MINER ALULD OG ANDRE ISOLERINGSMATERIALER

Forskellige former for isoleringsmaterialer har meget forskellige
sundhedsskadelige effekter, og disse effekter skal tages med i overvejelserne, nr produkter vlges, nr man tilrettelgger arbejdet og
ved brug af personlige vrnemidler.
For at undg gener skal man sikre isoleringsmaterialerne, s de afgiver
s f bre som muligt. Det kan man gre ved at bruge produkter
med imprgnering og forsegling, og produkter der skal skres eller
p anden mde tilpasses s lidt som muligt.
Hvis isoleringsmaterialer indeholder syntetiske mineralbre, skal
der laves en brugsanvisning med oplysning om sundhedsmssige
risici og om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger man skal trffe.
Mineraluld (sten eller glasuld) bruger man i stor udstrkning til isolering. Nr man arbejder med mineraluldsprodukter, bliver der frigjort
mineralbre af forskellig strrelse. De strre bre kan fremkalde
kle og udslt, fordi de skrer sm ridser i huden. Fibrene kan ogs
irritere jnene. De mindre bre kan give stoppet nse og svie i nse
og hals. Arbejde med mineraluld kan give bronkitis.
Sikkerhedsforanstaltninger ved ny isolering
Planlg arbejdsprocessen p en mde, s der bliver afgivet mindst
muligt stv samtidig med, at arbejdet kan foreg med god ergonomi.
Det kan fx ske ved, at man isolerer tag og ydervgge henholdsvis
oppefra og udefra.
Forbered konstruktionen, s I kan bruge standard-isoleringsmaterialer.
Vlg gerne isoleringsprodukter, der er tilpasset konstruktionen.
P den mde kan man begrnse tilskring p arbejdsstedet.
119
Mineraluld og
andre isoleringsmaterialer
Brug stvafvisende arbejdstj, hvis man ikke p anden mde kan

undg kontakt med mineralbre. Tjet m ikke skille p midten og
det skal slutte tt om hndled, ankler og hals samt vre uden lommer og opslag. Eventuel hovedbekldning skal vre med skygge.
Der skal vre handsker til rdighed p arbejdsstedet. Det kan ogs
vre ndvendigt at bruge briller eller ansigtsskrm.
Brug om ndvendigt egnet ndedrtsvrn (mindst halvmaske med
P2-lter).
Vr opmrksom p, at der kan vre asbestbre i gammelt isoleringsmateriale.
Srligt stvende arbejde
Srligt stvende arbejde ndes fx ved:
nedrivning
isolering
af gammelt isoleringsmateriale,
over hovedhjde - afhngigt af isoleringsmaterialet,
efterisolering
p vanskeligt tilgngelige steder, bl.a. skunkrum,

teknikgange, kldre og andre snvre rum med drlig ventilation
- afhngigt af isoleringsmaterialet,
indblsning
eller udlgning af granulatprodukter.
Ved srligt stvende arbejde er der skrpede krav til foranstaltningerne. Arbejdet skal planlgges, s det ikke undigt pvirker
andre, der arbejder i nrheden.
Man skal s vidt muligt fjerne forurening p det sted, hvor den opstr.
Det skal normalt ske ved mekanisk ventilation.
120
Kv a r t s t v
Medarbejderne skal have adgang til omkldning med adskilt opbevaring af gangtj og arbejdstj. Det skal ogs vre muligt at tage et
varmt brusebad.
Rengring
Rengring skal ske p en mde, s der bliver afgivet mindst muligt
stv. Fx ved stvsugning eller vask. Man m ikke feje trt gulv eller
gre rent med trykluft.
Hvor det er muligt, br man holde gulve fugtige under arbejdet for
at begrnse stvudviklingen.
K VA R T S S T V
En lang rkke byggematerialer er fremstillet af sand, ler, granit, int,
kvartsmel (silica) m.v. og indeholder kvarts (krystallinsk siliciumdioxid).
Det samme glder for nogle typer af maling, spartelmasse, lim og
lignende
Kvartsstv bliver dannet, nr
man fx bearbejder int, sandsten, granit og beton eller arbejder med sandblser. En del
af stvet bestr af sm partikler, som ved indnding bliver
frt helt ned i de mindste dele
af lungerne. Dette skaldt respirable stv irriterer slimhinderne og bliver ophobet i lungerne p den person, som
indnder det.
121
Kv a r t s t v
Det giver risiko for udvikling af silikose (stenlunge) og lungekrft. Sygdommene viser sig ved hoste og tiltagende ndend. Sygdommene
kan pvises ved nedsat lungefunktion og rntgenundersgelse af
lungerne.
Man kan begrnse udviklingen af kvartsstv p flgende mder:
Brug
de mindst stvende arbejdsprocesser, fx sprngning i stedet

for nedhugning, klipning i stedet for skring og hugning, og brug
langsomtgende vrktj.
Brug
vrktj, der er tilsluttet en stvsuger eller et centralt stvsugeanlg, nr I arbejder med slende, borende og skrende
vrktjer.
Srg
for at vande, nr I ikke kan suge stvet bort.
Afst
tid til jvnlig rengring.
Gr
rent ved at stvsuge eller vdfeje - ikke ved at trfeje. Stvsugere skal vre forsynet med egnede ltre, d.v.s. ltre, der kan
tilbageholde stv, som kan indndes. Det kan fx vre type H stvsuger efter EN 60335-2-69 standard. For en klasse H stvsuger
glder at der skal anvendes et godkendt HEPA lter.
122
Brug om ndvendigt personlige vrnemidler. ndedrtsvrn

skal mindst vre halvmaske med P2-lter.
Tr s t v
TR ST V
Trstv bliver dannet ved bearbejdning af tr. Trstv kan udtrre
huden og slimhinderne samt irritere luftvejene og slimhinderne.
Trstv kan give nsekrft og kan i forskellig grad fremkalde
allergi.
Der skal vre udsugning (procesventilation). P faste arbejdssteder
p en sdan mde, at der ikke sker recirkulation af luften. Det samme glder ved bearbejdning af lvtr p byggepladser og skiftende arbejdssteder.
Rengring skal ske ved stvsugning. Stvsugeren skal vre monteret
med et lter egnet til at tilbageholde trstv. Det kan fx vre en
type H stvsuger efter EN 60335-2-69 standard. For en klasse H
stvsuger glder at der skal anvendes et godkendt HEPA lter.
123
Svejse - og skrerg / f ly veaske
SVEJSE- OG SK RERG
Rg og stv fra metalbearbejdning indeholder gasser og partikler,
bl.a. fra tungmetaller, der tilsammen kan give kronisk bronkitis, astma
og krft i luftvejene. Det kan ske, hvis forureningen ikke bliver fjernet
effektivt. Der kan opst srlig sundhedsfarlig luftforurening, hvis
elektroder, grundmateriale eller belgning p grundmateriale indeholder fx zink, kobber, bly, cadmium eller chrom.
Anvend egnet ventilations- og udsugningsanlg til at fjerne svejserg
og slibestv. Brug et transportabelt anlg, hvis det ikke er
muligt at etablere centrale procesventilationsanlg. Ventilationsanlgget skal vre forsynet med en kontrolanordning, der viser utilstrkkelig funktion.
Det kan i mange tilflde vre ndvendigt at anvende egnet ndedrtsvrn, fx turboltermaske med egnet lter, eller luftforsynet
ndedrtsvrn.
Svejsning og skring i alle former for metal samt slibning i tilknytning
hertil m kun udfres af personer, der har gennemget en srlig uddannelse.
F LY V E A S K E
Flyveaske anvendes som fyldmateriale i forbindelse med vejbygning
samt i cement, beton og gasbeton.
Flyveaske bestr af nkornede partikler, der bliver udskilt fra rggasserne fra kulfyrede kraftvrker. Kontakt med hud og slimhinder kan
give akut irritation. Ved lang tids pvirkning kan der optrde allergi.
Unge under 18 r m ikke arbejde med eller komme i kontakt med
yveaske. Man skal tilrettelgge alt arbejde med yveaske, s det
stver mindst muligt, og udsttelsen er lavest mulig. Det kan fx
gres ved, at man befugter under arbejdet.
124
Chromat i cement
Entreprenrmaskiners frerkabiner skal vre indrettet, s yveaske

ikke forekommer i kabinen. Fx skal luftforsyning passere et
effektivt partikellter.
Ved kontakt med yveaske skal man bruge personlige vrnemidler i
form af handsker, stvafvisende arbejdstj, jenvrn og egnet
ndedrtsvrn. Fx turboudstyr med htte og partikellter.
C H R O M AT I C E M E N T
Calciumforbindelserne i cement og mrtelprodukter irriterer huden og
slimhinderne. Vandoplseligt chromat i cement kan give eksem ved
kontakt med huden.
Det er forbudt at bruge cement og ikke-hrdede cementholdige produkter med et indhold af vandoplseligt chromat p mere end
2 mg pr. kg tr cement.
Er der anvendt midler (jernsulfat) til at reducere chromatindholdet i
cement og produkter, som indeholder cement, skal emballagen vre
mrket med klart lselige oplysninger om:
Indhold af vandoplseligt chromat.
Emballeringsdato.
Opbevaringsbetingelser.
Opbevaringsperiode.
Man skal normalt udarbejde arbejdspladsbrugsanvisning ved brugen af

cement.
125
Bly
B LY
Blyforbindelser er tidligere blevet brugt i bl.a. maling og som
inddkning.
Der kan vre en risiko for pvirkning fra bly og blyforbindelser fx
fra fjernelse af inddkning eller nedrivningsarbejde. Det glder
isr, nr man skraber af, afbrnder og opskrer materialer dkket af blyholdig maling.
Hvis man bliver udsat for bly i lngere tid, kan man f skader p
fx nervesystemet, hjernen, nyrerne og mave/tarmkanalen. Der kan
opst blodmangel, og bly kan nedstte evnen til at f brn for bde
mnd og kvinder samt give fosterskader. Desuden anses bly for at
vre krftfremkaldende.
Unge under 18 r m ikke arbejde, hvor de risikerer at blive udsat for
pvirkninger fra bly.
Blymlinger
Ved nedrivningsarbejde skal man regelmssigt mle for bly i luften
(stvmling) og i blodet hos de ansatte (blodblymling). Det glder
isr, hvis der er tale om afskrabning og afbrnding af materialer,
der er dkket af blyholdig maling, samt hvis man river anlg ned (fx
stberiovne).
Hvis resultaterne af to mlinger i trk er under den fastsatte grnsevrdi, GV, skal der ikke foretages mlinger, fr arbejdsforholdene
eventuelt bliver ndret.
Hvis mleresultaterne er over den fastsatte grnsevrdi, skal man
lave stvmlinger re gange rligt og blodprver af de ansatte to
gange rligt. Desuden skal de ansatte have en helbredsundersgelse og eventuelt yttes til andet arbejde, hvor man ikke udsttes for bly.
126
Bly
Man skal ved effektive foranstaltninger forhindre, at der bliver
udviklet blystv eller blyholdige dampe. Hvis der er blystv, skal
man fjerne det ved udsugning fra udviklingsstedet. Medarbejderne
skal evt. bruge egnet ndedrtsvrn og stvafvisende arbejdstj.
Hvis der er risiko for kontakt med huden, skal medarbejderne bruge
personlige vrnemidler som fx handsker og arbejdstj. Dette tj
skal man opbevare adskilt fra gangtj.
Personlige vrnemidler, herunder arbejdstj, m ikke tages med
hjem. Skal det vaskes, skal dette ske p arbejdsstedet eller p
vaskeri, der er specielt udstyret til formlet. Tjet skal transporteres
i lukkede beholdere.
Der skal vre baderum med hndvask og brusebad med varmt og
koldt vand i forbindelse med omkldningsrum. Der skal vre to
skabe pr. mand til opdeling af arbejdstj og privat tj.
Arbejdsgiveren skal sikre, at spiserummene ikke forurenes med bly
fra de personlige vrnemidler, og skal srge for, at arbejdssteder,
omkldningsrum, baderum og spiserum dagligt rengres effektivt.
Rengring skal ske ved stvsugning monteret med egnet lter, der
kan tilbageholde blyforurenet stv. Evt. kan der rengres ved
spuling, afvaskning eller p en anden effektiv mde der ikke hvirvler
stv op. Bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed skal beskrive,
hvordan man undgr spredning af stv til omgivelserne, og at andre
p byggepladsen ikke udsttes undigt for dampe eller stv.
127
Olie - og kemikalieforurenet jord
Hygiejne
De ansatte er forpligtet til fr spisepauser og ved arbejdstids ophr
at benytte de srligt indrettede baderum.
Der m ikke ryges eller indtages mad eller drikkevarer, hvor der
arbejdes med metallisk bly eller blyforbindelser.
Affald
Arbejdsgiveren skal srge for, at blyholdigt affald opsamles og bortskaffes i lukkede beholdere eller lignende.
OLIE- OG K EMIK A LIEFORUREN ET JORD

Arbejde med kemikalieforurenet jord kan vre sundhedsfarligt.
Uden at kende forureningens art og omfang er det umuligt at afgre,
hvilken sundhedsfare arbejdet indebrer.
P et tidligt tidspunkt i en projektering skal man derfor undersge,
om grunden eller dele af den er forurenet med sundhedsfarlige kemikalier. Er den det, skal man nde ud af, hvilke kemikalier det drejer
sig om, og hvilket omfang forureningen har. Hvis man stder p en
ukendt forurening, skal arbejdet stoppes, og forureningen skal undersges.
Ved planlgningen skal man forsge at forudse ulykkes- og sundhedsfarer og beskrive, hvordan man med foranstaltninger kan undg
dem.
Hvis man under fx udgravningsarbejde stder p en ukendt forurening,
skal man standse arbejdet og tilkalde en srlig sagkyndig. Ligeledes
skal Arbejdstilsynet og de lokale miljmyndigheder orienteres.
128
Olie - og kemikalieforurenet jord
Arbejdsgiveren skal gre alt, hvad der er teknisk muligt, for at undg, at
medarbejderne bliver pvirket af den forurenede jord. Det kan fx
vre:
Overtryksventilation
Opstilling
med frisk luft af frerkabiner.
af telte med overtryksventilation.
Overrisling
af stvende arbejde.
Etablering
af membraner og pumper, s dampe, vsker m.v. ikke

trnger ud i udgravningen.
Arbejdet
skal s vidt muligt foreg oven for udgravningen.
Begrnsning
af adgang til det forurenede omrde.
Medarbejderne skal bruge personlige vrnemidler, hvis de ikke

kan udfre arbejdet forsvarligt p anden mde. Det kan fx vre
friskluftforsynet ndedrtsvrn, beskyttelsesklder, beskyttelseshandsker og olieafvisende og kemikaliebestandige sikkerhedsgummistvler. For maskinfrer og chauffrer kan det vre ndvendigt at
bruge beskyttelsesklder, sikkerhedsgummistvler, handsker og
egnet ndedrtsvrn.
Velfrdsforanstaltninger m.m.
Det kan vre ndvendigt at indrette spiserum, omkldningsrum
med et skab til arbejdstj og et skab til dagligtj, hndvaske, baderum med bruser og toilet i umiddelbar tilslutning til arbejdsstedet.
Personlig hygiejne er vigtig. Det er srlig vigtigt, at forurenet hud
bliver renset omhyggeligt. Vask ansigt, hnder og underarme fr
enhver pause - ogs fr toiletbesg.
129
PCB
PCB
PCB er en forkortelse for en gruppe kemiske stoffer, polychlorerede
biphenyler, der kan ophobe sig i kroppen. Stofferne kan vre krftfremkaldende og skade fostre. Man kan optage stofferne ved indnding og gennem huden.
PCB har vret brugt i elastiske fugemasser i perioden 1950-1976 i alle
typer bygninger og som forseglingslim i termoruder i perioden 19671973. Det kan ligeledes optrde i gulvlak, maling og lignende. Elastiske
fugemasser af typen polysuld kan indeholde op til 30% PCB.
PCB trnger let fra lim eller fugemasse ind i det omgivende trvrk
eller beton.
Udskiftning af vinduer og fuger
Selv ved opgaver uden opvarmning af fugemassen som fx udskiftning
af vinduer kan der forekomme PCB-holdigt stv. Det er derfor vigtigt, at
I arbejder s stvfrit som muligt. Det betyder fx, at der skal anvendes
kniv frem for elektrisk skrevrkstj, og at rester af forurenet materiale opsamles og bortskaffes efter de kommunale retningslinjer.
Flgende vrnemidler benyttes ved anvendelse af kniv:
Engangsdragt
Handsker
med htte.
af fx nitril.
ndedrtsvrn
med mindst P3-lter.
Ved strre stvmngder, fx nr der anvendes elektrisk vrktj til

at skre fugen vk, skal ndedrtsvrnet vre med A2/P3-lter.
Termoruder
Ved udtagning og hndtering af termoruder benyttes skrefaste
nitrilhandsker.
130
PCB
Saneringsprojekter
Hvis der er tale om et saneringsprojekt, hvor al PCB-forurenet materiale skal fjernes, glder der nogle srlige regler.
Arbejdsstedet skal i ndvendigt omfang skrmes af, og der skal
etableres undertryk i arbejdsomrdet. Desuden skal I benytte
specialvrktj med udsugning og stvlter
Nr I bruger vrktj, som giver stv og udvikler varme, skal I benytte
flgende personlige vrnemidler:
ndedrtsvrn
med tilfrsel af frisk luft eller ndedrtsvrn

med visir og turboenhed med kombinationslter A2P3.
Handsker
af handskemateriale, der beskytter mod PCB fx butylgummi, neopren, viton eller 4H (PE/EVAL).
Heldkkende
overtrksdragt, klasse 4/5.
Generelt er det en god ide at vaske hnderne, fr I spiser, s I undgr at indtage stv, som kan indeholde PCB.
131
Biologiske pvirkninger
B I O L O G I S K E PV I R K N I N G E R
Ved en rkke arbejdsprocesser kan man blive udsat for biologiske
pvirkninger. Det drejer sig bl.a. om:
Arbejde
Due-
p eller med tilslutning af kloak.
og rotteekskrementer ved renoveringsarbejder.
Sanering
i forbindelse med skimmelsvampeangreb.
Kloak og spildevand
Man kan komme til at kaste op og f diarr ved indnding af aerosoler
og efter hudkontakt med spildevand. I kan undg undig kontakt
med spildevand ved at bruge engangsdragter, handsker eller srligt
arbejdstj. Dette tj m man ikke tage med hjem og vaske.
Hvis dit arbejde for strstedelens vedkommende bestr i arbejde
med spildevand eller kloakslam, skal du vaccineres mod stivkrampe,
Hepatitis A og polio.
Ved andet arbejde fx nedrivning af faldstammer og lignende br
du vaccineres mod stivkrampe.
Due- og rotteekskrementer
Stv fra dyreekskrementer kan indeholde sundhedsskadelige endotoksiner. Derfor skal der ved renoveringsarbejder foretages forundersgelser bl.a. i kldre og p tagetager.
Forundersgelsen skal vise, om der i vsentligt omfang er sundhedsskadelige efterladenskaber fra dyr og mennesker. Det kan
vre duemg, rotteekskrementer og kanyler fra narkomaner.
Man skal planlgge arbejdet, s de sundhedsskadelige efterladenskaber bliver fjernet, fr renoveringsarbejdet gr i gang. Man skal
anvende personlige vrnemidler i form af ndedrtsvrn,
engangsdragt og handsker.
132
Biologiske pvirkninger
Hndtering af skimmelsvampe
Ved renoveringsopgaver kan man stde p skimmelsvamp i bygningskonstruktionerne. Skimmelsvamp ndes bde i private bygninger, offentlige institutioner, skoler m.v. Nogle arter skimmelsvamp udskiller
giftige svampesporer og kan give sundhedsmssige gener. Oftest kan
man ikke med det blotte je afgre, om man har med en sundhedsskadelig art at gre eller ej, s derfor skal man altid hndtere skimmelsvamp med omtanke.
Nr man fjerner skimmelsvampen, skal man beskytte sig selv og sine
omgivelser mod sundhedsskadelige pvirkninger. Samtidig skal man
sikre, at inceret stv og svampesporer ikke bliver spredt. Vr opmrksom p, at der kan vre en risiko ved at opholde sig i incerede
rum. Det br eventuelle brugere derfor ogs informeres om.
Undg at rre ved skimmelangrebne materialer med de bare hnder.
Anvend stvsuger med mikro lter, fx klasse H stvsuger med
HEPA-lter for at undg at indnde sporer og stv samt at f svampesporer eller stv i jnene.
Maskinen skal desinceres efter brug og lter skiftes - eller maskinen
skal forsegles og kun anvendes til skimmel. Henstr maskinen i
lngere tid skal denne renses og ltre skiftes.
Anvend personlige vrnemidler i form af:

Ttsluttende
handsker og fodtj.
Briller.
Stvtt
heldragt, evt. som engangsdragt.
Turbomaske
med P3/A2-lter eller evt. luftforsynet ndedrts-
vrn .
133
Psykiske pvirkninger
P S Y K I S K E PV I R K N I N G E R
Reglerne om psykisk arbejdsmilj krver som minimum, at virksomheden forholder sig til:
Tidspres
og stor arbejdsmngde.
Traumatiske
Mobning
hndelser, fx ved alvorlige arbejdsulykker.
og seksuel chikane.
Bygge- og anlgsvirksomheder udfrer ofte opgaver, der er forbundet med stor ulykkesrisiko. Det kan ge de psykiske belastninger, fx
hvis medarbejderen arbejder alene ved vejarbejde, eller hvis arbejdets
karakter gr det vanskeligt at flge normale sikkerhedsprocedurer,
fx ved arbejde i hjden.
Gode sikkerhedsforanstaltninger er derfor ogs med til at fremme
et godt psykisk arbejdsmilj.
Psykiske belastninger i arbejdet kan fre til get fravr, drlig trivsel,
ere konikter eller til, at medarbejdere forlader virksomheden.
Er man udsat for psykiske belastninger over lngere tid, kan det
fre til koncentrationsproblemer, nervsitet, tristhed og trthed.
Psykiske belastninger kan ogs vise sig som ubehagelig hjertebanken, muskelspndinger og hovedpine. I vrste fald kan et drligt
psykisk arbejdsmilj fre til depression og hjerte-karsygdomme.
Tidspres, stor arbejdsmngde og indflydelse p eget arbejde
Tidspres og store arbejdsmngder samt opgaver, der ikke bliver lavet
til tiden, frer til overarbejde, hjt tempo og for lidt hvile. Det kan
give stress, trthed og svnbesvr. For meget overarbejde i lngere perioder, kombineret med for lidt svn, kan ogs ge risikoen
for arbejdsulykker og trakulykker.
134
I kontrakten med kunder og bygherrer br det fremg, hvornr

opgaverne forventes udfrt og under hvilke betingelser, man kan
ndre tidsplan og opgaver.
Med god planlgning kan man undg for korte tidsfrister eller uforudsete opgaver. Planerne skal hele tiden flges op. F bedre klarhed over
opgaver og tidsplaner ved at holde opstartsmder p byggepladsen og
srg for god instruktion, fr nye opgaver bliver sat i gang eller ndret.
Bemanding skal passe til opgavernes art og omfang. Hvis der er tale
om komplekse opgaver, skal medarbejdernes viden og erfaringer
ogs passe til opgavens svrhedsgrad.
Akkordarbejde eller anden form for prstationsln kan ogs fre til
et for hjt arbejdstempo.
For medarbejdere, der arbejder alene, kan det blive en strre psykisk
belastning, hvis der opstr tidspres, eller hvis der er store opgavemngder. Ledere og kolleger skal derfor informere hinanden og
holde god kontakt i lbet af en arbejdsdag. Det er en god id, at
medarbejderne altid via mobiltelefon kan komme i kontakt med en
leder eller kollega. Det ger trygheden og kan forebygge stress.
135
Medarbejdernes indydelse p, hvordan arbejdsopgaverne skal udfres, er ogs med til at ge tilfredsheden med arbejdet. Det er vigtigt, at
medarbejderen kan sige fra, hvis opgavemngden fles for stor eller
tidspresset for hrdt. Indydelse kan ogs handle om valg af opgaver,
s den enkelte medarbejder kan undg ensidig gentagne belastninger.
Oplring og uddannelse har ogs betydning for oplevelsen af tidspres. Det er vigtigt, at alle medarbejdere er fortrolige med hndtering af materialer, maskiner og vrktj, der skal bruges til opgaven.
Udenlandske og nyansatte medarbejdere kan have strre behov for
instruktion end danske medarbejdere.
Ved at uddanne ledere, formnd og sjakbajser i samarbejde, kommunikation og koniktlsning kan man ofte forebygge psykiske
belastninger for bde ledere og medarbejdere.
Traumatiske hndelser
Traumatiske hndelser fx efter oplevelse af en arbejdsulykke kan
medfre angst for at udfre bestemte arbejdsopgaver eller fre til
ligegyldighed overfor virksomhedens arbejdsmiljpolitik.
Hvis der sker en arbejdsulykke eller anden alvorlig hndelse (fx
trusler om vold), er det vigtigt, at ledere og medarbejdere kender
virksomhedens beredskab for sdanne hndelser.
En beredskabsplan kan indeholde en oversigt over hvem, der skal
flge med p skadestuen, sikre at den ansatte ikke tager alene
hjem, ringe til prrende og informere vrige i virksomheden. Det
br ogs st i planen, hvem der kan yde psykisk krisehjlp til vidner
og vrige ansatte i virksomheden.
Virksomhedens ledelse br tage stilling til, hvordan man kan sttte
den skadeslidte under sygdomsforlbet og f vedkommende hurtig
tilbage til arbejdspladsen.
136
Mobning eller seksuel chikane

Mobning eller seksuel chikane bliver oplevet forskelligt fra person til
person.
Mobning er, nr medarbejdere udstter andre i virksomheden for

ubehagelige drillerier, srende bemrkninger, krnkende telefonsamtaler, fysiske overgreb, trusler eller lignende.
Seksuel chikane er, nr medarbejdere udsttes for unskede handlinger af seksuel karakter.
Mobning eller seksuel chikane giver som regel negativ stemning og
drlig omgangstone i virksomheden. Det kan ende med langvarigt
sygefravr for en eller ere medarbejdere.
En personalepolitik med vgt p benhed og dialog kan vre med
til at forebygge mobning og seksuel chikane. Det kan fx vre en
fordel at beskrive, hvilke handlinger man ikke vil acceptere, og hvilke
sanktioner mobning og seksuel chikane vil medfre. Det er ogs vigtigt sammen med medarbejderne at aftale, hvor de kan f hjlp til
at klage og f psykologisk rdgivning i tilflde af mobning og
seksuel chikane.
137
Trivsel og samarbejde
Hvis medarbejderne trives drligt i virksomheden eller p en byggeplads, opstr der ere konikter. Har man ikke tillid til ledelsen eller
til hinanden, kan det fre til utryghed over for sikkerheden i arbejdet.
Mangel p gensidig respekt kan fre til lav motivation eller negative
holdninger til virksomheden. Mangel p anerkendelse frer til usikkerhed om, hvorvidt ens arbejde er godt eller skidt.
Et velfungerende samarbejde med benhed og dialog betyder meget
for det positive fllesskab i virksomheden og for forebyggelse af
konikter.
Tillid mellem medarbejdere og kolleger har betydning for, hvordan
man udfrer sit arbejde og trives i virksomheden.
Respekt og retfrdighed er vigtige elementer bde i virksomheden
og p byggepladsen. Almindelig god omgangstone og inddragelse
af medarbejdernes synspunkter er vigtige forudstninger for et
godt samarbejde.
Anerkendelse for godt udfrt arbejde styrker den faglige stolthed
og kan vre med til at gre den enkelte medarbejder mere motiveret
og engageret i nye opgaver.
Se mere om trivsel, samarbejde og psykisk arbejdsmilj p
www.trivsel.bar-ba.dk.
138
Notater
139
Notater
140
Arbejde i hjden
3. TEKNIK
ARBE JDE I HJDEN

Ved planlgningen af en byggeopgave i hjden skal der altid
tages stilling til, hvilke hjlpemidler der er ndvendige for at
udfre arbejdet fuldt forsvarligt. Herunder hvilket teknisk hjlpemiddel, som er sikkerheds- og sundhedsmssigt mest forsvarligt
at bruge til opgaven fx et valg mellem stige, stillads, personlfter
eller lift.
Tjek bl.a. om:
der er brugsanvisninger/opstillingsvejledninger m.m. p arbejdsstedet,
der er plads til at transportere hjlpemidlerne fr og efter arbejdets gennemfrelse,
arbejds-
og transportveje er gode og brugbare,
der er srlige risici ved brugen af hjlpemidlet,
alle har fet en ordentlig instruktion,
hvem der m arbejde med hjlpemidlet etc.
141
Fa c a d e - og m u r e r s t i l l a ds e r
3. TEKNIK
FA C A D E - O G M U R E R S T I L L A D S E R
Facade- og murerstilladser skal passe til de arbejdsopgaver, man
skal udfre. Det glder blandt andet breevne, bredde og hjde.
Der skal p pladsen altid vre en brugsanvisning p dansk, der bl.a.
viser, hvad stilladset m bruges til.
Stilladset skal st p en fast bund. Hvis der er behov for at klodse
stilladset op, skal klodsen vre stabil og hjst 20 cm hj. Stilladset
skal vre sikret mod at vlte.
Det kan ske ved, at man fastgr stilladset p en sikker mde til
facade/konstruktion. Flg evt. brugsanvisningen for andre forsvarlige mder at fastgre stilladset p.
142
3. TEKNIK
Stilladsets komponenter m ikke vre deforme eller angrebet af

rust, og de enkelte dele skal passe sammen.
Personer, der skal montere, ndre eller nedtage stilladser over
3 m, skal vre uddannede til opgaven.
Hvis brugeren af stilladset selv nsker at udfre sm ndringer af
stilladset, fx ytning af konsoller m.m., m det kun ske efter aftale
med den virksomhed, der har opstillet stilladset.
Transport
Brug som udgangspunkt paller, bareller og rammetainere, nr du
skal ytte stilladsets dele fra lagerplads til bil og fra bil til det sted,
hvor stilladset skal st.
143
3. TEKNIK
Materialet hndteres med truck eller lignende. P opstillingsstedet

kan man ogs bruge trkvogne.
Nr stilladsdelene skal hejses op og ned, skal man ogs

bruge egnede tekniske hjlpemidler. Det kan vre bundmonteret el-hejs med forhjet
hejsekonsol eller stilladshejs.
Hndhejs (cykelhjul) m kun
bruges i forbindelse med montering og demontering af net
og affaldsskakte samt til f
stilladskomponenter.
144
3. TEKNIK
Opstning
Brug kun intakte originale dele eller dele, som du med sikkerhed kan
kombinere. Flg kravene i opstillingsvejledningen, nr du skal samle,
afstive og fastgre stilladset. Se Branchevejledningen om Opstilling
og nedtagning af stilladser for en uddybende vejledning.
Srlige risici
Er der monteret konsoller, skrme, plast eller net p stilladset, skal
antallet af fastgrelser forges, jf. brugsanvisningen.
Man skal lave en konstruktionsberegning, hvis stilladset bliver stillet
op p andre mder end p standardmden, som er vist i opstillingsvejledningen.
Skiltning
Nr stilladset stilles op, ndres og tages ned, skal det
sprres af og forsynes med
skilte, der fortller, at det
ikke m benyttes.
Nr stilladset er frdigmonteret, skal der anbringes en
ibrugtagningstilladelse ved
alle adgangsvejene. Skiltet
skal indeholde oplysninger
om, hvad stilladset er beregnet til, hvad det m belastes
med, dato for dets opstilling
og dato for eftersyn.
145
3. TEKNIK
Belastning af stilladsdk
Stilladser er opdelt i klasser, som vist p belastningstabellen. Belastningstabellen forudstter, at kun t stilladsniveau m belastes
100% og t med 50%. De vrige niveauer m kun belastes, hvis
stilladsopstilleren har givet tilladelse til det.
Fladelast
Belastning
Koncentreret last Koncentreret last p delareal
A=500 x 500 mm A=200 x 200 mm Ac=dkbredde x
rammeafstand
kg/m2
kg
kg
75
150
100
150
150
100
200
150
100
300
300
100
500
0,4xAc
450
300
100
750
0,4xAc
300
300
100
1000
0,5xAc
Stilladsklasse
kg/m2
A m2
Klasse 1,2 og 3 let facadestillads: 1 og 2 anvendes til inspektion,

3 til lettere arbejde uden materialeoplag
Klasse 4,5 og 6 svrt stlstillads: 4 og 5 anvendes til murer- og betonarbejde,
6 anvendes, hvor der tillige oplagres strre mngde materiale.
Stilladsbredder
Stilladset (arbejdsdkket) skal have en bredde, s arbejdet kan
foreg forsvarligt, ergonomisk korrekt og sdan, at man kan anvende
de ndvendige tekniske hjlpemidler.
146
3. TEKNIK
Hvis bredden p et dk kun er ca. 60 cm, m der normalt kun foreg

lettere reparations- og vedligeholdelsesarbejder p dkket.
Bredden skal vre 120 cm, nr man udskifter vinduer og arbejder
med hjtryksrens. Se mere om stilladsbredder i Branchevejledning
om standardblade for stilladser.
Opgange
Stilladset skal vre forsynet med trapper, lejder eller stige, som
man skal bruge, nr man skal op p det. Der skal vre separat
adgangsfelt ved stilladser, hvor mere end 2 personer arbejder
samtidig. Det glder, hvis stilladset er hjere end 5 m og lngere end
10 m.
Opgangsfeltet skal n verste sammenhngende dk. Adgangshuller i stilladsgulvet skal vre sikret med en lem, som man kan
lukke.
147
3. TEKNIK
Afstand til facade

Man skal placere stilladser s tt p facaden, som det er muligt i
forhold til arbejdsopgaven. Er afstanden til facaden mere end
0,30 m, skal der vre et indvendigt rkvrk.
min.
60 cm
max. 30 cm
min.
60 cm
min.
60 cm
Rkvrker
Nr der er en risiko for nedstyrtning og tilskadekomst fra et stilladsdk, skal man altid stte rkvrk op. Rkvrk bestr af en hndliste i 1,0 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde og et fodbrt p
min. 0,15 m.
148
3. TEKNIK
Arbejde p stilladser
Afskrmning
Lav afsprring eller afskrmning, der kan sikre omgivelserne, hvis
byggematerialer eller udstyr kan risikere at styrte ned fra stilladset.
Stilladsdk
Stilladsdkket skal vre bredygtigt og stift, og det skal fylde
hele stilladset ud. Man skal dimensionere og udfre det efter gldende normer og standarder. Det skal sikre den forndne styrke,
stivhed og stabilitet. Undg overlapninger i stilladsgulvet, da man
ellers risikerer at snuble og falde over dem. Kan man ikke undg
overlapninger, skal de vre mindst 25 cm. Kileformede stykker
letter krslen med trillebr og stenvogn.
A R B E J D E P S T I L L A D S E R
max.
1m
max.
0,5 m
Nr der bliver arbejdet p stilladset, skal alle lemme vre

lukkede. Man m ikke tage
bukkestilladser, kasser, stiger, lse konstruktionsdele
m.m. i brug for at opn ekstra
arbejdshjde.
Stilladser til tagarbejde
Nr I arbejder p tag, m afstanden fra tagfod til stilladsdk hjst vre 0,5 m.
Desuden skal der vre tt
afdkning ved verste stilladsdk.
149
3. TEKNIK
Bliver stilladset brugt som sikkerhed ved tagarbejde p hldningstage, skal det vre forsynet med en afskrmning, der med sikkerhed kan standse en person i fald fra taget. Afskrmningen skal
vre mindst 1 m hj og dkke en parallel linje 1 m over tagfladen.
Brug fx stlnet, krydsfinrplader eller lignende.
1m
min. 1 m
tt afdkning
Ved arbejde p tag skal man gre stilladset bredere for at sikre den
ndvendige plads, hvilket kan ske med konsoller. Dele, der rager op
p verste dk, skal sikres, s man ikke kommer til skade.
150
3. TEKNIK
Srlige risici
Hvis der er risiko for, at stilladset bliver pkrt af biler eller andre
kretjer, skal man sikre det mod denne fare. Afmrkningen skal
godkendes af vejmyndigheden.
min.
1,5 m
min.
1,5 m
min.
3m
Er der luftledninger s tt p stilladset, at man kommer inden for

den skaldte respektafstand (se tegning), skal el-ledningerne vre
isolerede mod berring eller afbrudt for strm. Det er kun kvaliceret personale fra fx det lokale forsyningsselskab, som m sikre de
strmfrende ledninger. Mlene p tegningen er mindsteml.
151
Rullestilladser
3. TEKNIK
RULLESTILLADSER
Kun personer, der er uddannet til det, m opstte og ndre
rullestilladser hjere end 3 m. Der skal vre en brugsanvisning p
dansk p pladsen. Den skal bl.a. angive den tilladte adelast og
punktlast.
Det skal fremg af brugsanvisningen, hvornr og hvordan man skal

forsyne stilladset med sttteben.
152
3. TEKNIK
Rullestilladser
Opstilling, ndring og nedtagning

Rullestilladser skal stilles op og tages ned efter leverandrens
anvisninger.
Underlaget skal vre jvnt og tilstrkkeligt bredygtigt.
Rullestilladset skal st i lod og m ikke kunne vippe.
Rullestilladset skal vre forsynet med indvendig trappe eller
stige, som man skal bruge, nr man skal op p det. Adgangsbningen skal vre mindst 0,4 x 0,6 m, og den skal vre forsynet
med hngslede lemme eller skydelemme. Lemmene skal vre lukkede, nr der bliver arbejdet p gulvet.
Der skal altid vre rkvrk fra 2 meters hjde. Der skal ogs vre
rkvrk ved lavere stilladser, hvis der er srlig fare for nedstyrtning, eller hvis et styrt p underlaget vil vre srlig farligt. Rkvrk bestr af en hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters
hjde og et fodbrt p min. 0,15 m.
Arbejdsplatformen skal fylde stilladset helt ud i bde bredden og
lngden. Gulvet m ikke kunne vippe eller forskyde sig, og hjulene
skal sidde fast.
Arbejde p rullestillads
Alle hjul skal vre bremset under brug. Bremserne skal vre lette
at betjene uden brug af vrktj.
Der m ikke vre personer p stilladset, mens det bliver yttet.
Brug aldrig kasser, stiger eller andet til at opn ekstra arbejdshjde.
153
Bukkestilladser
3. TEKNIK
BUKKESTILLADSER
Kun personer, der er uddannede til det, m opstte og ndre bukkestilladser hjere end 3 m. Der skal vre en brugsanvisning p
dansk p pladsen. Den skal blandt andet angive den tilladte adelast og punktlast.
Opstilling, ndring, nedtagning og brug

Man skal stille bukkestilladser op og tage dem ned efter leverandrens
anvisninger.
Bukkene skal st p en fast og jvn overade.
Der skal altid vre rkvrk, hvis der er en risiko for nedstyrtning
og tilskadekomst. Rkvrk bestr af en hndliste i 1 meters hjde,
knliste i 0,5 meters hjde og et fodbrt p min. 0,15 m.
Brug aldrig kasser, stiger eller andet til at opn ekstra arbejdshjde.
154
3. TEKNIK
A r b e j d s p l a t f o r m e , 1- o g 2 - s j l e
A R B E J D S P L AT F O R M E , 1- O G 2 - S J L E
Arbejdsplatformen skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre.
Det glder bl.a. breevne og strrelse. Der skal vre en dansk
brugsanvisning p arbejdsplatformen. Den skal bl.a. fortlle om
brug, betjening og daglig vedligehold af platformen.
Arbejdsstandpladsen skal have et tydeligt skilt med en kort brugsanvisning. Her skal blandt andet fremg den strst tilladte belastning og fordelingen af belastningen p platformen.
Energitilfrslen skal kunne afbrydes, for eksempel med ngleafbryder,

for at forhindre uvedkommende i at betjene personlfteren.
Platformen m ikke anvendes som elevator.
Alle arbejdsplatforme, som er taget i brug efter 1. januar 1997, skal
vre CE-mrkede og opfylde maskindirektivets krav.
155
3. TEKNIK
Journal
P eller i nrheden af arbejdsplatformen skal man i en journal kunne
lse om platformens historik. Der skal blandt andet vre oplysninger om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Det er ejeren af
redskabet, der har ansvaret for at fre journalen.
Journal
Dokumentation for:
Godkendelse og anmeldelse.
Belastningsprver, stabilitet m.m.
Oplysninger om:
Hovedeftersyn,
reparationer, udskiftning af bremidler.

pbud vedr. redskabet.
Fabrikat, fabrikationsr samt importrens navn, samt
evt. certikater for bremidler.
Arbejdstilsynets
Eftersyn
Mindst n gang om ret skal leverandren eller anden sagkyndig
person gennemfre et hovedeftersyn.
Opstilling
Kun personer, der har fet en srlig instruktion, og herunder kendskab til leverandrbrugsanvisningen, m opstille, ndre, ytte og
nedtage arbejdsplatforme. Det samme glder for arbejdsplatforme,
der er beregnet for lbende ytning.
Underlaget skal vre bredygtigt og kunne optage de trykkrfter,
som leverandren opgiver.
156
3. TEKNIK
Opklodsninger m maks. vre 0,20 m hje, de skal vre stabile og

kunne optage de forekommende krfter i alle retninger.
Hvis masten bliver gjort fast til en bygningsdel, skal denne og det
materiale, man bruger til fstning, kunne optage de ndvendige
krfter.
Der skal vre afmrkning/trakvrn efter vejmyndighedens regler,
hvis arbejdsplatformen bliver opstillet p trakeret areal.
Flytning af arbejdsplatform
Flytning m kun ske, hvis underlaget er fast og bredygtigt. Desuden
skal man srge for, at mastehjden ikke overstiger, hvad leverandren
har fastlagt.
Stttebenene skal vre placeret umiddelbart over terrn.
Brug leverandrens anvisninger om vind- og vejrforhold.
Skiltning
Tt ved lgen skal der vre et skilt, der beskriver maksimal belastning i flgende termer:
Maks.
belastning i kg.
Fordelingen
Antal
af belastningen over platformen.
personer og vrig belastning (n person regnes til 85 kg).
Betjeningspanelet skal vre forsynet med tydelige piktogrammer

eller tekst p dansk.
157
3. TEKNIK
Inddkning
Man m kun inddkke arbejdsplatformen, hvis det er aftalt med
opstilleren, og nr leverandrens anvisninger bliver fulgt. Selv en
mindre inddkning eller skilte p rkvrket vil ge vindlasten p
platformen. Det stiller strre krav til opstillingen/fastgrelsen.
Adgang
Der skal vre let adgang til platformen. Der skal vre fast trappe
eller stige, hvis afstanden til terrn er mere end 0,5 m. Trappe og
stige skal have hndliste eller anden stttemulighed.
Lgen p platformen skal vre selvlukkende og m ikke kunne bnes
udad. Lgen skal desuden have automatisk lukketj eller elektrisk kontakt, der sikrer, at man ikke kan hve platformen, nr lgen er ben.
Rkvrker/afsprring
Platformen skal normalt have rkvrk p alle sider som bestr af
en hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde og et fodbrt p min. 0,15 m. Et rkvrk kan ogs best af en solid plade
eller et net.
Ved arbejde p facade, kan man undlade det indvendige rkvrk.
Men kun hvis platformens gulv flger facaden og afstanden mellem
facade og platform p intet tidspunkt overstiger 0,3 m.
P en en-sjlet personlfter ved arbejde p en facadevg m rkvrket kun fjernes, sfremt arbejdsplatformen i hver ende er forsynet
med en fringsrulle ind til facadevggen, og hvis afstanden imellem
arbejdsstandplads og facade er mindre end eller lig med 0,3 m.
158
3. TEKNIK
Der skal vre en holdbar markering omkring arbejdsplatformen,

sledes at ingen kan komme i farlig nrhed af platformens arbejdsomrde.
Gulv
Gulvet skal vre vandret og udfrt i skridsikkert materiale. Der skal
vre a b for regnvand, og bninger i gulvet m maks. vre 25 mm.
Arbejde p arbejdsplatforme
Belastningen af arbejdsplatformen m ikke overstige, hvad leverandren har oplyst p belastningsskiltet, der skal vre placeret tt
ved adgangslgen.
Den maksimale belastning skal vre beskrevet som maks. belastning i kg, fordelingen af belastningen samt antal personer og vrig
belastning. En person regnes til 85 kg.
Det skal altid vre muligt at tilkalde mindst n person fra arbejdspladsen, nr der bliver arbejdet p platformen. Det kan blive aktuelt
ved driftsstop eller uheld. Tilkald skal kunne ske ved rb eller mobiltelefon.
Man m ikke betjene arbejdsplatformen, fr freren har sikret sig, at
der ikke er fare for, at bne vinduer m.v. kan berre platformen under
krslen.
Unge under 18 r m kun betjene arbejdsplatforme, hvis det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt. Unge under
18 r m dog godt arbejde fra en arbejdsplatform.
Brug ikke stiger, kasser eller lignende til at hve arbejdshjden.
159
3. TEKNIK
Man m normalt ikke forlade arbejdsplatformen i lftet stilling. Det

kan dog vre ndvendigt, og man skal i s fald aftale det med det
regionale tilsynscenter. Et eksempel kan vre ved altanarbejde.
I sdanne situationer skal man sikre arbejdsdk, arbejdsplatforme
og andre adgangsveje med rkvrk eller anden form for effektiv
sikring mod nedstyrtning. P betjeningspanelet skal der desuden
vre en aselig afbryder.
Placer platformen i nederste position til fyraften. Husk ogs at
energitilfrslen skal vre slukket og ast.
Srlige risici
Undg at blive klemt under krslen - srg for afskrmning eller
lignende. Der kan vre fare for at blive klemt mellem mast og platform eller mellem platform og bygningsdele samt mellem platform
og terrn.
Undg sammenstd med bne vinduer og andre konstruktioner/
materialer. Det kan overbelaste platformen med risiko for sammenbrud.
Skv vgtfordeling p arbejdsplatformen kan f fatale konsekvenser.
Er arbejdshjden over 30 m, er der krav om en beredskabsplan, der
beskriver, hvordan personer i en ndsituation kan blive reddet eller
hjulpet.
160
3. TEKNIK
Personl ftere/
teleskoplssere med kur v
PERSONLFTERE/ TELESKOPLSSERE MED KURV

En personlfter skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre.
Det glder blandt andet breevne, udlg m.m. P redskabet skal
der vre en dansk brugsanvisning, der blandt andet beskriver, hvad
liften m bruges til, betjening, ndsnkning og daglig vedligehold.
Arbejdsstandpladsen skal have et tydeligt skilt, der beskriver
strst tilladte belastning. Betjeningspanelet skal have tydelige
piktogrammer eller dansk tekst.
Journal
P redskabet skal man i en journal kunne lse om platformens
historik. Der skal blandt andet vre oplysninger om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Det er ejeren af redskabet, der har
ansvaret for at fre journalen.
161
Personl ftere/
3. TEKNIK
Eftersyn
Mindst n gang om ret skal leverandren eller anden sagkyndig
person gennemfre et hovedeftersyn.
Indretning
Arbejdsstandpladsen skal p alle sider have en 1,1 m hj indhegning.
Indhegningen skal enten vre lavet af et egnet plademateriale eller
vre et solidt rkvrk. Et rkvrk skal mindst have en hndliste,
en knliste og en 0,15 m hj fodliste, der slutter tt til gulvet.
162
3. TEKNIK
Personl ftere/
Lgen i indhegningen skal vre selvlukkende og m ikke bne

udad.
For at undg at hnder kommer i klemme, skal der vre en hndliste 10 cm inden for og 10 cm over indhegningens overkant.
Betjeningstrykknapperne i kurven skal have ddmandsknapfunktion
og vre anbragt eller markeret, s man undgr fejlbetjening. Knapper,
hndtag m.v. til betjening af personlfteren skal vre markeret
med let forstelige symboler (piktogrammer) eller dansk tekst.
Brug af personlfter
Personer p arbejdsstandpladsen skal bruge sikkerhedssele og
sikkerhedsline. Det glder dog ikke, hvis personlfteren kun kan
lfte lodret, fx sakslift.
Opstillingsstedet skal vre fast og bredygtigt. Leverandrens
oplysninger vedr. brug af sttteben og maks. hldning p terrn
skal altid flges.
Der skal vre afsprring eller p anden mde afvisning af trakken,
hvis I skal bruge personlfteren p et befrdet omrde.
Der skal vre mindst n person p arbejdspladsen, som kan tilkaldes
ved driftsstop eller uheld, nr der bliver arbejdet p liften. Personen
skal kunne tilkaldes ved rb eller mobiltelefon.
Unge under 18 r m kun betjene personlftere, hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling),
og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Unge under 18 r m dog godt arbejde fra en personlfter.
163
Personl ft med krankurv
3. TEKNIK
PERSONLFT MED KR ANKURV

Som hovedregel er det forbudt at lfte personer i krankurv, med
mindre kranen er srligt indrettet til det.
Arbejdstilsynet kan dog give en dispensation p baggrund af en
ansgning. Forinden skal der vre fremsendt flgende oplysninger:
En
risikovurdering, hvoraf det fremgr, at man af tekniske eller

konomiske rsager ikke kan anvende andre mere sikre lsninger, og
at sikkerheden ved personlft med kran er tilstrkkelig
Hvilke
tidsrum, der skal arbejdes med personlft i kranen, og en

beskrivelse af opgaven.
Tegninger og beregninger af den krankurv, man planlgger at

anvende.
Dokumentation
for, at de sikkerhedsfaktorer, der er anvendt ved

dimensioneringen af kran og lftegrej, opfylder gldende krav.
Beskrivelse af de eftersyns- og kontrolprocedurer, man har tnkt sig
at bruge, inden arbejdet gr i gang - bde efter opstilling og til daglig.

Identikation af den kran, man skal anvende til personlftet, samt
dokumentation for kranens sikkerhedsmssige tilstand, herunder gennemfrte 12-mneders og 10-rs eftersyn.
164
3. TEKNIK
Personl ft med krankurv
Brug
Personen i kurven og kranfreren skal kunne tale sammen evt. ved
brug af radio eller telefon.
Man m normalt ikke forlade arbejdskurven i lftet stilling. Hvis det
er ndvendigt for, at man kan udfre en arbejdsopgave, skal man
frst sge om dispensation.
En ansgning om dispensation er betinget af:
En
beskrivelse af arbejdet.
At
man brer godkendt faldsikringsudstyr, nr man forlader

kurven, og at faldlinen altid er fastgjort til krankrogen eller en fast
konstruktionsdel.
At
der er fastlagt kontrol- og vedligeholdelsesprocedure for faldsikringsudstyr og fastgrelsen af linen.
At
der bliver frt konstant tilsyn med opgaven.

Indretning
Der ndes en lang rkke krav til indretningen af kranen og kurven.

Ls mere herom i Arbejdstilsynets vejledninger.
165
Personl ft med gaffeltruck
3. TEKNIK
P E R S O N L F T M E D G A F F E LT R U C K
Det er tilladt at bruge gaffeltruck til at lfte personer. Det kan ske
ved lettere arbejde med reparation og udskiftning eller arbejde af
kort varighed.
1,9 m
0 cm
10 cm
10 cm
100 cm
1m
Gulvfladen hjst 120 x 120 cm
Gulvaden hjst
1,2 x 1,2 m
166
3. TEKNIK
Personl ft med gaffeltruck
Indretning
Truckens lfteevne ved strste lftehjde skal vre mindst
4 gange arbejdskurvens hjest tilladte last.
Gulvfladen i arbejdskurven m hjst vre 1,2 x 1,2 m og ikke
mindre end 0,6 m2 pr. person. Gulvet skal vre tt og skridsikkert.
Arbejdskurven skal indrettes som personlftere som vist p tegningen. Dog skal der vre en mindst 1,9 m hj indhegning mod truckens
mast, som skal sikre, at man ikke kan blive klemt mod masten.
Mandskabskurven skal vre gjort forsvarligt fast til trucken, og
man skal sikre, at den ikke utilsigtet kan hgtes af.
Brug
Man m ikke kre, nr der er personer i mandskabskurven.
Gaffeltruck med arbejdsplatform krver jvnt og bredygtigt
underlag at kre p (gulve, fast vej eller jernplader).
Unge under 18 r m kun bruge gaffeltrucks til at lfte personer,
hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse
(fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Journal og anmeldelse
Hvis man skal bruge en gaffeltruck til personlft, skal dette vre
anmeldt til Arbejdstilsynet. Man skal desuden lave en journal, der
skal ligge i trucken. Journalen skal oplyse om truckens historik og
herunder oplysninger om reparationer, belastningsprver, eftersyn
m.m.
167
Hejsestillinger
3. TEKNIK
HEJSESTILLINGER
En hejsestilling fra fr 1. januar 1997 skal vre godkendt af Arbejdstilsynet. Efter denne dato skal den vre typeafprvet eller udfrt
i henhold til harmoniseret EU-standard.
10 cm
min.
0,8 m
1m
0,6 - 1,2 m
Journal
P eller i nrheden af hejsestillingen skal der vre placeret en journal.
Den skal beskrive historikken for redskabet, herunder oplysninger
om belastningsprver, reparationer og eftersyn. Ejeren af redskabet
frer journalen.
Eftersyn
Mindst n gang hver 12. mned skal leverandren eller anden sagkyndig person gennemfre et hovedeftersyn .
168
3. TEKNIK
Hejsestillinger
Indretning
Hejsestilling er en arbejdsplatform eller bdsmandsstol med spil,
ophng og fangindretning. Hejsestillinger er maskiner og skal
derfor vre CE-mrket. Leverandrens brugsanvisning skal vre
udformet i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bestemmelser
i bekendtgrelse om om indretning af tekniske hjlpemidler. Brugsanvisningen grundlaget for ophngning, brug og reparation og vedligeholdelse af hejsestillingen, hvor det skal sikres, at:
Alle mekaniske og elektriske dele er beskyttet mod skadelige

pvirkninger som flge af vejrliget og arbejdet.
Leddelte
hejsestillinger ikke hlder mere end 10 pct. under
arbejdet.
Ophnget
(bommen, brebjlen, tagvognen) er af stl eller alu-
minium.
Hejsestillinger
og bdsmandsstole med platforme ikke er mere

end 1 m2 , hvis de ophnges i t bretov.
Bdsmandsstole
skal vre forsynet med ruller, hjul eller meder.
Lsdele
skal vre fastgjort med kde eller strop, og kroge skal

vre forsynet med afhgtningssikring.
Spil
skal kunne bruges, s fri ring ved normal betjening ikke er

muligt.
Alle
bevgelige dele skal vre sikret mod klemning.
Alle
plb p tovtromler og ledeskiver skal vre afskrmet mod

klemning.
169
Stiger
3. TEKNIK
Hejsestillingen skal vre forsynet med rkvrk. Det skal best af

hndliste i 1 meters hjde, knliste i 0,5 meters hjde, samt fodliste
(0,15 m) umiddelbart over dkket. Den skal ogs vre forsynet
med letlbende ruller eller lignende mod facaden.
P hvert af hejsestillingens spil skal der vre en fangindretning, der
virker p hver sit fangtov. Spiltov og fangtov skal vre fastgjort
uafhngigt af hinanden.
Der skal vre en brugsanvisning og vejledning p dansk, der beskriver
fastgrelse, ophng, betjening, belastning og vedligeholdelse.
Vejledning skal flge med hejsestillingen.
Arbejde fra hejsestillinger
Unge under 18 r m kun betjene hejsestillinger hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling),
og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Unge under 18 r m dog godt arbejde fra en hejsestilling.
STIGER
Stiger skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udfre. Det glder
blandt andet udformning og strrelse m.m. Med alle stiger skal der
flge en brugsanvisning p dansk. Den skal bl.a. fortlle, hvad stigen
m bruges til, korrekt opstilling, daglig vedligehold m.m .
Stiger til normalt brug skal opfylde bestemmelserne i DS/INSTA 650
eller EN 131. En stige kan dog ogs vre indrettet p anden lige s
forsvarlig mde Det er ogs en god id at bruge stiger med brede
trin, da de giver en bedre arbejdsstilling og et bedre blodomlb.
170
3. TEKNIK
Stiger
Man skal med passende mellemrum se alle stiger efter for slaphed, revner og brud, og man skal omgende reparere eller kassere defekte stiger.
Hvor brug af stige ikke er hensigtsmssig eller tilladt, skal der fx
bruges personlfter eller stillads.
Brug
Man m kun bruge en stige til arbejde i korte perioder. Til en konkret
opgave er tidsgrnsen 30 minutter.
Hvis arbejdet foregr p skift fra stige og fra fast underlag, m stigearbejde ikke overskride 1/3 af den daglige arbejdstid.
vrige regler ved arbejde p stige:
Brug
Br
hensigtsmssigt fodtj.
kun mindre genstande med hnderne.
Vrktj
skal vre let og nemt at hndtere.
Vrktj
skal kunne betjenes med n hnd.
Arbejdshjden
m normalt ikke vre hjere end 5 m

(fra underlag til det trin, du str p).
171
Stiger
3. TEKNIK
I kan undtagelsesvis arbejde hjere. Fx ved udskiftning af lamper,

elementmontage og andre serviceopgaver. Hjere end 5 m skal der
vre en fodmand. Ved elementmontage kan man anvende stiger til
arbejdshjder op til 8 m i forbindelse med:
Montering
Af-
af topbeslag og rkvrkssceptre.
og anhugning af elementer.
Tilstyring
af elementer.
Fugning.
Sm
reparationer.
Stige som adgangsveje
ca. 1m
Skal man bruge en stige som adgangsvej, skal man fastgre den forsvarligt. Desuden skal der vre en hensigtsmssig hldning, og
der skal vre et hndfste ca. 1m over verste niveau.
172
3. TEKNIK
Rapelling
RAPELLING
Ved arbejde p svrt tilgngelige steder - fx inspektion under broer
- kan det vre ndvendigt at bruge reb (rappelling) som teknisk
hjlpemiddel ved udfrelse af arbejdet. I m kun udfre rappelling,
hvis I ikke kan bruge andet og mere hensigtsmssigt og sikkert
udstyr. En vurdering af arbejdet og valg af lsning i forhold til
sikkerhed og sundhed skal altid foretages.
Hvis I gennem jeres vurdering nr frem til, at rappelling er den mest
sikre og forsvarlige lsning, skal flgende opfyldes:
Man
skal bruge mindst 2 reb med hver sit selvstndige forankringspunkt - det ene er et brereb, det andet et sikringsreb.
Den
ansatte skal vre udstyret med en klatresele, som skal vre

forbundet med sikringsrebet.
Arbejdsrebet
skal vre forsynet med en sikker klatre- og nedringsmekanisme og have et automatisk blokeringssystem.
Sikringsrebet
skal vre forsynet med en bevgelig faldsikringsanordning, der flger brugerens bevgelser.
Vrktj og andet tilbehr skal vre fastgjort forsvarligt til klatresele eller stol.
Ansatte,
der udfrer rapelling, skal have modtaget en srlig

fyldestgrende oplring i udfrelsen af pgldende arbejde,
isr i de relevante redningsprocedurer.
173
Rope Access (Erhversklatring)
3. TEKNIK
R O P E A C C E S S ( E R H V E R V S K L AT R I N G )
Rope access er arbejde, hvor man anvender reb som adgang til
arbejdsstedet erhvervsklatring.
Ved rebunderstttet arbejde skal flgende betingelser opfyldes:
Man
skal bruge mindst 2 reb med hver sit selvstndige forankringspunkt - det ene er et brereb, det andet et sikringsreb.
Den
ansatte skal vre udstyret med en klatresele, som skal vre

forbundet med sikringsrebet.
Arbejdsrebet
skal vre forsynet med en sikker klatre- og nedringsmekanisme og have et automatisk blokeringssystem.
Sikringsrebet
skal vre forsynet med en bevgelig faldsikringsanordning, der flger brugerens bevgelser.
Vrktj og andet tilbehr skal vre fastgjort forsvarligt til klatresele eller stol.
Eventuelle
spil skal kunne bruges, s fri ring ved normal betjening

ikke er muligt.
Alle
bevgelige dele skal vre sikret mod klemning.
Alle
plb p tovtromler og ledeskiver skal vre afskrmet mod

klemning.
Ansatte, der udfrer rope access, skal have modtaget en srlig

fyldestgrende oplring i udfrelsen af pgldende arbejde, isr i
de relevante redningsprocedurer.
174
3. TEKNIK
Lfte og hejseredskaber
LFTE OG HEJSEREDSKABER
Redskabet skal vre indrettet til de arbejdsopgaver, man skal
udfre. Det glder blandt andet breevne, udlg m.m. P redskabet
skal der vre en brugsanvisning p dansk. Den skal bl.a. fortlle
hvad redskabet m bruges til, fx betjening, strst tilladelig belastning, begrnsninger i brug og daglig vedligehold.
Unge under 18 r m kun betjene hejseredskaber, hvis det sker i
forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt - samt har det
ndvendige certikat.
Uddannelse og certifikatkrav
Der er krav om certikat, hvis I skal bruge redskabet til lft af byrder
enten frithngende eller understttede. Se nedenstende tabel:
Certikattype
Gaffeltruck og
teleskoplsser
Andre gldende
certikater
Gaffeltruck - A
Gaffelstabler
B-certikatet glder
ogs for gaffelstabler
Gaffeltruck - B
Gaffeltruck
Teleskoplsser - A
Teleskoplsser
med gaer
Gaffeltruck B
Teleskoplsser - B
Teleskoplsser
som kran
Krancertikat D
Krancertikat E
175
3. TEKNIK
Certikattype
Krantyper
Overlap med
andre certikattyper
Trndrejekraner (byggekraner),
havnekraner, svingkraner, hjbanekraner, skibsvrftskraner o.l.
A-certikat glder ogs for

C-kraner.
Mobilkraner
B-certikat glder ogs for

C-kraner og entreprenrmaskiner,
der bruges som kran (G).
B-certikat erhvervet fr den
1. januar 2000 glder ogs for
D- og E-kraner samt teleskoplsser med kranarm.
Portalkraner og traverskraner
Glder ikke for andre krantyper

nvnt under A, B, D, E og G.
Lastbilmonterede kraner over

8 tonsmeter til og med 25 tonsmeter
D-certikat glder ogs for

C-kraner og entreprenrmaskiner,
Teleskoplssere op til 25 tonsmeter, der indrettes og bruges til
kranarbejde.
Lastbilmonterede kraner over

25 tonsmeter.
E-certikat glder ogs for C- og

D-kraner og entreprenrmaskiner,
Teleskoplssere over 25 tonsmeter, der indrettes og bruges til
kranarbejde.
176
Entreprenrmaskiner,
der bruges som kran.
3. TEKNIK
Freren behver ikke have kranfrercertikat, hvis han betjener

entreprenrmaskiner, der kun lejlighedsvis bliver brugt som kran
i forbindelse med maskinernes normale arbejdsopgaver. S kan han
udfre arbejdet, hvis flgende betingelser er overholdt:
Der m ikke vre personer i umiddelbar nrhed af byrden, nr den
bliver lftet, transporteret og afsat.

Byrden
m ikke lftes mere end ca. 1 m over terrn.
Man
skal efterse og vedligeholde maskinerne i overensstemmelse

med leverandrens anvisninger.
Leverandrens brugs- og vedligeholdelsesanvisninger er p maskinen.
Maskinen er indrettet til kranarbejde jf. leverandrens brugsanvisning.

Eftersyn
Freren skal anmelde enhver fejl eller uregelmssighed p redskabet

til arbejdsgiveren. Det er vigtigt, s redskabet kan blive bragt i orden,
inden arbejdet gr i gang igen.
Mindst n gang ret skal leverandren eller anden sagkyndig person
gennemfre et hovedeftersyn i henhold til fabrikantens anvisninger
Hejseredskaber, som man anvender udendrs, skal endvidere have
foretaget et 10 rs eftersyn ved en srlig sagkyndig. Resultatet af
10 rs eftersyn skal dokumenteres i en rapport, som Arbejdstilsynet
skal have en kopi af.
Journal
P redskaber, der er anmeldepligtige, skal der vre en journal, som
beskriver historikken for redskabet og herunder oplysninger om
belastningsprver, reparationer og eftersyn. Ejeren af redskabet
frer journalen.
177
3. TEKNIK
Anmeldelse
Der er en rkke hejseredskaber, som man skal anmelde til Arbejdstilsynet i forbindelse med nyindkb, ejerskifte og efter vsentlig
ombygning eller reparation.
Dette glder for:
Alle
hejseredskaber og spil, der er indrettet til personlft.
Alle
hejseredskaber og spil, der bliver brugt p skiftende opstillingssteder.
Fast
opstillede hejseredskaber med maks. belastning over 300 kg.

For elektrotaljer er grnsen 1000 kg.
Ved enhver nyopstilling skal man desuden anmelde fastopstillede

hejseredskaber og hejseredskaber, som krver vsentligt montagearbejde ved opstilling. Dette glder fx i forbindelse med, at man ytter
trn- og byggekraner uanset om opstillingen er for samme ejer.
Flytbare hejseredskaber, fx spil, mobilkraner og lastbilmonterede
kraner, skal ikke anmeldes ved nyopstilling for samme ejer.
Belastningsprve
Man skal foretage en belastningsprve af alle nye hejseredskaber,
inden man tager dem i brug. Lav ogs en belastningsprve ved:
Vsentlig
Hvert
ombygning eller reparation.
hovedeftersyn og 10 rs eftersyn.
Udskiftning
af bremidler.
Nyopstilling,
178
hvor man ogs skal foretage en anmeldelse til

Arbejdstilsynet.
Kraner
3. TEKNIK
KRANER
Unge under 18 r m kun betjene kraner, hvis det sker i forbindelse
med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling), og kun
hvis de blevet instrueret forsvarligt, samt har det ndvendige certikat.
Vind
Den maksimale vindstyrke, som kranen m arbejde under, skal vre
beskrevet i kranens brugsanvisning.
Selv en let vind kan bringe byrden i svingninger og kan dermed gre
lftet uforsvarligt.
Kranfreren m i den konkrete situation vurdere, om han kan foretage lftet forsvarligt, s det hverken bringer grej eller anhuggeren
i fare.
Anhugning
Det kaldes anhugningsarbejde, nr en byrde bliver fastgjort eller frigjort til en krankrog. Anhuggeren skal vre instrueret i at udfre
arbejdet - ogs det konkrete anhugningsarbejde. Anhuggeren br
have et anhuggerkursus. De bliver udbudt af de tekniske skoler og
hos visse leverandrer af anhugningsgrej.
Anhuggeren skal vre fortrolig med anhugningsgrejets mrkning,
som oplyser om tilladt belastning for kder, stropper m.m. samt
maksimale stropvinkler.
Forud for en montageopgave br man afholde et opstartsmde.
Her gennemgr anhugger og kranfrer montagerkkeflgen og
retningslinjerne for de enkelte lft.
Flg altid de angivelser p byrden/flgesedlen om anhugning.
179
Kraner
3. TEKNIK
Inden det endelige lft skal man lfte byrden langsomt fri af underlaget og kontrollere, at:
der
er ligevgt (byrden hnger lige),
stropper
og anhugningsgrej sidder rigtigt,
stropperne
byrden
ikke sidder i klemme (sker),
ikke sidder fast i underlaget.
Ved afstning af byrden skal anhuggeren sikre, at:

byrden
kan blive afsat sikkert, forsvarligt understttet og p en

sdan mde, at anhugningsmateriellet kan fjernes uden risiko,
anhugningsmateriellet
holdes stramt, mens der foretages en evt.
afstivning af byrden.
Man kan returnere grejet, nr anhugningsmateriellet er ophngt
forsvarligt i krankrogen og sikret mod at ske.
Opstr der tvivl om anhugningens forsvarlighed, byrdens vgt eller
andet, skal arbejdet stoppe. Det er anhuggerens ansvar, og han skal
efterflgende rdfre sig med mester/kranfrer.
Er lftet allerede i gang, skal freren straks snke byrden til nrmeste sikre hvileposition.
Anhugger og kranfrer har ret og pligt til at ngte lft, hvis de er
betnkelige ved det pgldende lft.
180
Kraner
3. TEKNIK
Hejs
Hv/rejs bom
Teleskop ud
Teleskop ind
Fir
Sving venstre
Hurtigt stop
Signal ikke
forstet
Fir (anvendes ved kortere afstande

mellem anhugger og kranfrer
Sving hjre
Denne retning
Ved store afstande

anvendes slikpind
181
Kraner
3. TEKNIK
Anhugningsgrej
Anhugningsgrej skal vre forsynet med et lsbart skilt eller anden
visning. Her skal vre angivet SWL/WLL, samt dato for sidste eftersyn.
Anhugningsmateriellet kan ogs vre forsynet med en farvekode,
der fortller, hvornr sidste eftersyn blev foretaget, jf. nedenstende.
Man skal kontrollere anhugningsgrej, hver gang man benytter det,

og det skal have et hovedeftersyn mindst n gang om ret.
Flg leverandrens anvisninger om, hvornr grejet skal kasseres.
Der skal i ndvendigt omfang vre en dansk brugsanvisning p
anhugningsgreje.
182
3. TEKNIK
Kraner
Anhugningsgrej br altid vre opbevaret forsvarligt p et trt og

luftigt sted. Specielt skal man beskytte bertove mod direkte sollys, da ultraviolette strler nedbryder tovet. Kasseret grej skal vre
adskilt fra det vrige grej
Kran
og hejsekroge skal vre forsynet med afhgtningssikring.
Man m ikke anvende galvaniseret anhugningsgrej ved lfteopgaver i saltvand.
Wirestropper
m ikke kinke under opstramning.
Kder
m under belastning ikke vre snoet. Opkortning skal ske

med godkendt opkorterkrog, og samlinger skal ske med godkendte
samleled.
Man
skal beskytte stropper/bertov mod skarpe kanter.

Samlft
Samlft med kraner skal man

planlgge nje. En sagkyndig
person, der skal have sikker
kommunikation med begge
kranfrere, skal lede det.
Begge kraner br vre af samme type og helst med samme
system til hastighedsregulering. Belastningen m p intet
tidspunkt overstige 75% af den
enkelte krans kapacitet. Om
ndvendigt skal man anvende
specielt grej, der sikrer korrekt
vgtfordeling og lodrette lft.
183
T r n k r a n e r
3. TEKNIK
T R N K R A N E R
Opstilling
Specielt uddannet personale skal opstille trnkraner. Nr man
opstter en kran, skal man flge leverandrens anvisninger
specielt vedr. underlag, tolerancer, sikring af kranspor m.m. Efter
opstillingen skal man anmelde og prvebelaste kranen.
Kranen skal vre placeret p bredygtigt underlag med sikker
afstand til skrnter og udgravninger. Bevgelige dele p kranen
m ikke give anledning til fare for klemning - afstanden mellem krandele og bygninger, konstruktioner og materialer skal vre mindst
0,50 m.
Under opstillingen er det vigtigt at:
Opstte
skilte med tilladelig belastning.
Kontrollere
hjdestop, driftendestop og ndstop.
Kontrollere
signalgivningsapparater (klokke/horn).
Instruktionsbog
og journal er til stede i frerhuset.
Prvekre kranen sammen med kranfreren, s evt. fejl bliver

rettet, inden montren forlader pladsen.
Der skal vre en personelevator p kranen, nr adgangsvejen til

frerhuset er mere end 25 m. Dog kun hvis kranen er opstillet
i mere end 2 mneder, og det er praktisk og teknisk muligt.
Der skal vre advarselsskilte med teksten: G ikke under hngende
last., nr kranen bliver brugt p arealer med frdsel. Skiltene skal
vre let lselige og synlige.
184
T r n k r a n e r
3. TEKNIK
Kranspor
Krav til kranspor:
Man
skal lgge kransporet p bredygtigt underlag. Materialer,

der kan blive bldt op og dermed forringe kranens stabilitet, skal
man afgrave og erstatte af andet bredygtigt materiale (som
skrveballast, udlagt i tynde lag og tromlet efter hver plgning).
Kranbanen kan evt. stbes i beton i henhold til instruktionsbogen.

Man
skal drne kransporet og rette skinnerne ind, s man kan

overholde tolerance for afstand og hjdeforskel.
Man
skal udfre skinnestd, s man sikrer en stiv samling af skinneenderne. De understttes af dobbelte eller srlig brede tvrsveller.
Man
skal lgge sporet, s der bliver sikker afstand fra spor til
skrnter, udgravninger, faststende dele og materialeoplag.
min.
50 cm
min.
80 cm
Afstandsholder
h
min. 1,5 h
185
T r n k r a n e r
3. TEKNIK
Nr sporet er lagt, skal det kontrolleres, at:

sporvidden
er sikret forsvarligt, samt at de af leverandren foreskrevne ml og tolerancer bliver overholdt samt at der er
glidende overgang til kurvekrsel,
sporet
er psat faste endestop p hver skinne og passende langt

fra den yderste skinneundersttning, dog mindst 30 cm. Endestoppene skal vre anbragt, s stoppene i samme sporende
berres samtidigt af kranen,
drifts-endestop for kremaskineriet er anbragt sledes, at kranen er
helt opbremset, inden de faste endestop ns,

boggier
(krehjul) str lige p skinnerne, og at de har fet psat

skinnermmer, afviserbjle og skinnekler,
kranen
er forsynet med anordninger, s den ikke kan vlte ved

akselbrud eller afsporing.
Afviserbjle
Skinnelber til fastspnding

Skinnermmer
Endestop
El. endestop
Astandsholder
186
T r n k r a n e r
3. TEKNIK
En skinnekrende kran m ikke kunne pkre en person, fx i situationer hvor der ikke er fuld oversigt over krearealet. Det kan man
afhjlpe ved at afsprre krearealet eller ved at forsyne kranen
med eftergivende berringsstop. Man br kontrollere et kranspor
ved at gennemkre kurverne, inden montrerne forlader pladsen.
Kollision
Hvis der er ere trnkraner p samme plads, m de ikke kunne
kollidere med hinanden. Ved parkering skal udlggeren kunne krje
frit for vinden uden risiko for sammenstd med andre kraner eller
bygningsdele.
Krjeomrdet skal afmrkes

med en tydelig og holdbar markering.
187
Lft med gafler
3. TEKNIK
MOBILKRANER OG ANDRE KRENDE KRANER

Risikoen for at vlte afhnger af breevnen af det underlag, som kranen str p. Inden et lft skal underlagets breevne derfor vre dokumenteret. Man skal bruge sttteben, som det er beskrevet i kranens
brugsanvisning, hvoraf ogs det maksimale stttebentryk vil fremg.
Man skal udfolde (udskyde) sttteben, s det svarer til den pgldende byrde og udlg.
Alle sttteben skal vre placeret p bredygtigt underlag brug evt.
plader under sttteben, hermed fordeles belastningen p underlaget.
Hvis kranen skal kre med lftet byrde, skal underlaget vre plant
og fast svarende til en vej frdiggjort til overadebehandling
(asfaltering). Eller man skal udlgge kreplader.
LFT MED GAFLER

Pallegaer m kun lfte byrder, som er velegnede for gaffellft.
Man skal sikre byrden ved at gre den fast eller ved at tilte gaerne
bagover, nr man krer med byrden. Man m ikke anvende gaerne
direkte som krankrog.
Man skal jvnligt undersge gaerne for slid, revner og deformationer.
Gaer m kun repareres af specialister og kun efter leverandrens
anvisninger.
Unge under 18 r m kun betjene maskiner med gaer til lft, hvis
det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx
som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt samt har
det ndvendige certikat.
188
3. TEKNIK
Lsse- og transportmaskiner
Frercertifikat
Det
krver frercertikat at bruge teleskoplsser med gaer.
Brug
af gaffeltruck krver frercertikat.
Gaer
anvendt p fx rendegravere og minilssere krver ikke

frercertikat.
L SSE- OG TR ANSPORTMASKINER
Rendegravere, bltetraktorer med skovl eller blad, gummihjullssere, dumpere, scrapere, gradere og lignende betragtes som
lsse- og transportredskaber.
For disse maskiner skal flgende vret sikret:
Eftersyn
efter leverandrens anvisninger, dog minimum n gang

hver 12. mned.
Der
skal altid flge en dansk brugsanvisning med maskinen.
Der
skal vre styrtsikkert frerhus.
Kun personer over 18 r, som har et gyldigt krekort som minimum

et traktorkrekort m fre
lsse- og transportmaskiner.
Unge under 18 r m kun betjene lsse- og transportmaskiner, hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og kun hvis de blevet
instrueret forsvarligt.
189
Elevatorer
3. TEKNIK
E L E VAT O R E R
Kun srligt uddannet personale m udfre opstilling, nedtagning og
ndringer af materialehejs og byggehejs til transport af personer.
Unge under 18 r m kun betjene elevatorer, som ikke er trykknapstyrede, hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Ejeren af elevatoren eller den, der lejer elevatoren, skal pse, at
elevatoren og dens tilbehr bliver passet og vedligeholdt forsvarligt
i henhold til gldende krav.
Personfrende byggeelevatorer
Opstillingskontrol
Ved nyopstilling, ombygning
eller vsentlig reparation
skal der udfres en opstillingskontrol p elevatoren.
Hvis elevatoren er opstillet
korrekt, bliver dette noteret
i servicebogen, og der bliver
opsat et besigtigelsesskilt i
elevatoren med dato for
nste eftersyn.
Hvis opstillingskontrollen
viser, at kravene ikke er opfyldt, skal ejeren eller den
ansvarlige bruger have information om dette med en
udfrlig begrundelse. Elevatoren m ikke tages i anvendelse, fr fejl og mangler er
udbedret.
190
3. TEKNIK
Elevatorer
Et inspektionsorgan, der er akkrediteret af et anerkendt akkrediteringsorgan, skal foretage opstillingskontrollen.

Eftersyn
En sagkyndig virksomhed, som er certiceret hertil, skal foretage
eftersyn, vedligeholdelse og reparation af byggeelevatorer.
Personfrende byggeelevatorer skal efterses mindst n gang hver
mned.
Antal eftersyn om ret skal fremg af elevatorens servicebog.
Eftersynsrapport skal foreligge i kopi i servicebogen.
Eftersyn omfatter ogs adgangsveje til elevatoren og ladesteder.
Besigtigelse og afprvning
Hvis elevatoren er opstillet mere end 12 mneder p samme sted, skal
den besigtiges og afprves hvert kalenderr med hjst 14 mneders
mellemrum. Ved besigtigelse og afprvning glder samme krav
som til opstillingskontrol.
Indretning
Elevatorer skal vre forsynet med skilt, der angiver anvendelsen
for denne herunder eftersynsskilt samt maks. personer/belastning.
Personfrende elevatorer skal vre sikret, s det kun er dren ved
ladestedet, man kan bne. Ladestedet skal desuden sikres med
rkvrk.
Indretning skal senest den 1. januar 2012 flge de vejledende retningslinjer i DS/EN 12159 (personfrende elevatorer).
191
Elevatorer
3. TEKNIK
Byggeelevatorer til gods

Eftersyn
En sagkyndig skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikre, at godselevatoren til stadighed er i
forsvarlig stand.
Den sagkyndige skal foretage eftersynet fr ibrugtagning og efter hver genopstilling. Hvis elevatoren er
opstillet i lngere tid p
samme sted, skal den lbende efterses jf. leverandrens anvisninger dog
minimum mindst n gang
hver 12. mned.
Resultatet af eftersynet
skal kunne dokumenteres
og vre til rdighed for Arbejdstilsynet.
Indretning
Elevatorer skal vre forsynet med skilt, der angiver anvendelsen
for denne herunder eftersynsskilt samt maks. godsmngde.
Byggeelevatorer skal vre sikret mod nedstyrtningsfare fra stol og
ladested. Det betyder, at alle ladesteder over terrn skal vre forsynet med fuldt rkvrk.
192
3. TEKNIK
Elevatorer
Stolen p godselevatorer skal vre sikret med rkvrk i 1 meters

hjde.
Stolen skal endvidere vre indrettet, s der ikke kan opst klemningsfare i forbindelse med krsel.
Indretning skal senest den 1. januar 2012 flge de vejledende retningslinjer i DS/EN 12158-1 (godselevatorer).
Skrhejs
Man skal stille skrhejs op efter leverandrens anvisninger. Skrhejs
skal vre mrket med strst tilladte belastning.
193
Elevatorer
3. TEKNIK
I vrigt glder:
Man skal fastgre kreskinner sikkert bde til terrn og tagkant.
Eventuelle
sttteben skal st p fast og stabilt underlag og vre

sikret mod udskridning.
Man
skal afsprre omrdet omkring hejset for uvedkommende

frdsel.
Fra
betjeningsstedet skal der vre ndstop, og der skal vre

overblik over ladets bevgelser.
Man
skal sikre lasten mod at falde af, og den m ikke rage mere
end 20% ud over ladets sidekant.
Man
skal med rkvrk sikre standpladser ved tagkant eller

murbninger mod nedstyrtning.
Man
skal kunne afbryde hejset ved aselig hovedafbryder.
Unge under 18 r m kun betjene skrhejs, hvis det sker i forbindelse

med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling), og kun
hvis de blevet instrueret forsvarligt.
194
3. TEKNIK
Maskiner og vrk tj generelt
M A S K I N E R O G V R K T J G E N E R E LT
Generelt om maskinbeskyttelse
EUs maskindirektiv blev indfrt i den danske lovgivning i 1993.
Maskindirektivets krav til sikkerhed og markedsfring glder for alle
maskiner, som er fremstillet efter den dato. Direktivet glder ogs for
alle brugte maskiner, som bliver importeret fra lande uden for EU.
Maskiner, som er fremstillet fr 1. januar 1993, skal fortsat flge de
danske regler.
Kb af maskiner
Fr man kber ny maskine, skal man vurdere:
Hvor
og hvordan den vil blive anvendt.
Hvem
skal bruge den.
Hvilke
sundheds- og sikkerhedsrisici kan der vre.
Hvordan
er maskinen i forhold til tilsvarende maskiner.
Hvordan
er den daglige rengring og vedligeholdelse.
Er
stjog vibrationsniveauet acceptabelt.
Nr du kber en ny maskine, s tjek, om der er en brugsanvisning p

dansk, og om der flger EU-overenstemmelseserklring med.
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om, hvordan du skal
opstille, bruge og vedligeholde maskinen.
195
3. TEKNIK
Leverandrens pligter
Maskiner skal ved leveringen vre forsynet med ndvendigt
beskyttelsesudstyr. De skal ogs vre indrettet mest muligt betjeningsvenlige og vre stjsvage.
Desuden skal der vre advarsler og oplysninger om andre typer
farer, som kan opst p trods af beskyttelsesforanstaltningerne.
Alle nye maskiner skal vre forsynet med en mrkeplade, der oplyser fabrikantens navn og adresse, serie og typebestemmelse, evt.
serienummer og fremstillingsr. Maskinerne skal desuden vre forsynet med et CE-mrke, der viser, at maskinen opfylder maskindirektivets krav og dermed den danske lovgivning. Mrkningen skal
vre tydelig og holdbar.
Nr maskinen er CE-mrket, skal fabrikanten ogs med hver enkelt
maskine levere en EU-overensstemmelseserklring.
Importrens navn og adresse skal fremg p maskinen.
Brugsanvisninger
Der skal flge en brugsanvisning p dansk med alle maskiner.
Brugsanvisningen skal indeholde de ndvendige oplysninger for, at
du kan anvende maskinen sikkerhedsmssigt korrekt.
Desuden skal brugsanvisningen indeholde oplysninger om, hvordan du:
Stter
maskinen i gang.
Anvender
196
maskinen.
3. TEKNIK
Hndterer
Opstiller
maskinen.
maskinen.
Installerer
Indstiller
maskinen.
maskinen.
Vedligeholder
og reparerer maskinen.
Eventuelle krav om sikkerhedseftersyn skal ogs fremg af brugsanvisningen. Den skal desuden indeholde oplysninger om den ndvendige oplring og om eventuel brug af personlige vrnemidler
samt oplysninger om vibrations- og stjniveauer.
Til brugsanvisningen hrer de planer og diagrammer, der er ndvendige for, at du kan bruge maskinen, vedligeholde, lave eftersyn, kontrollere og reparere den samt andre nyttige oplysninger, navnlig
vedrrende sikkerhed. Brugsanvisningen skal vre let tilgngelig.
I det omfang det er muligt, skal brugsanvisningen vre angivet
direkte p maskinen.
Brugernes pligter
Maskiner og lignende skal altid opfylde kravene til tekniske hjlpemidler. Det er op til arbejdsgivere, virksomhedsledere, arbejdsledere,
reparatrer samt vrige ansatte at sikre dette. Dette er uafhngigt af fabrikantens og leverandrens pligter. Brugerne skal ogs
srge for, at maskiner og tekniske hjlpemidler bliver anvendt hensigtsmssigt p en sikkerheds- og sundhedsmssig fuld forsvarlig
mde.
Beskyttelsesudstyr eller sikringsdele m ikke vre fjernet, nr du
bruger maskinen.
197
3. TEKNIK
De ansatte skal straks melde fejl ved maskinen eller ved dens
beskyttelsesudstyr til den ansvarlige.
Vr opmrksom p at der er srlige regler for brn og unge. Unge
under 18 r m normalt ikke betjene maskiner med hurtigtgende
skrende vrktj, som fx rundsave, metalrundsave, klippe- og
skremaskiner, huggemaskiner, frse- og hvlemaskiner m.v.
Disse maskiner m dog betjenes af unge under 18 r, hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift, og der ikke er andre farer
ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.
I forbindelse med arbejdet skal der vre en brugsanvisning p dansk,
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder maskinen
Srregler for maskiner
For en rkke maskiner og tekniske hjlpemidler ndes der srregler
og vejledninger:
Bekendtgrelser
med tekniske forskrifter, hvis bestemmelser

man skal overholde.
At-vejledninger, hvordan man bruger maskinen fuldt forsvarlig. Det
m man dog gerne gre p andre mder, hvis man opnr mindst
samme sikkerhed.
I forbindelse med maskindirektivet er der lavet en rkke standarder.
Nr en maskine er fremstillet i overensstemmelse med en harmoniseret standard, m man g ud fra, at maskinen efterlever maskindirektivets krav og dermed den danske lovgivning.
198
3. TEKNIK
Godkendelse
Der er ingen generelle krav om, at maskiner skal godkendes dog
bliver der krvet typeafprvning og typegodkendelse p en rkke
farlige maskiner.
Er man i tvivl, om en maskine opfylder gldende regler, m man
sge oplysninger hos Arbejdstilsynet.
Gyldighed
Reglerne for maskinbeskyttelse glder for alle maskiner, uanset
hvor man benytter dem, og hvem der benytter dem. Reglerne glder
ogs for maskiner, der bliver brugt helt privat (fx hobbymaskiner).
Eftersyn af maskiner
Det er arbejdsgiverens (brugerens) pligt regelmssigt at efterse
maskiner og maskinanlg for at sikre, at de er sikkerhedsmssigt
fuldt forsvarlige.
I brugsanvisningen skal der vre angivet, hvornr og hvordan man
skal gennemfre den lbende vedligeholdelse. Her skal man flge
leverandrens anvisninger.
Eftersyn br ske med tidsintervaller, der er fastsat for den enkelte
maskine, fx i forhold til hvor tit den bliver brugt.
Leverandren eller en anden sagkyndig skal udfre eftersynet.
199
3. TEKNIK
Opstilling af maskiner
Maskiner skal vre opstillet p en sdan mde, at man kan arbejde
bekvemt og uden fare ved dem. Der skal ogs vre plads til, at man
kan reparere og vedligeholde maskinerne.
Indretning af maskiner
Maskiner skal vre indrettet sdan, at de ikke indebrer risiko for
sikkerhed eller sundhed, nr de bliver installeret og vedligeholdt, og
nr man anvender dem til det, de er beregnet til.
Det vil sige, at de skal vre konstrueret, s flgende elementer ikke
kan volde skade:
Bevgelige
Maskindele
Udvikling
eller materialer, der bliver slynget ud.
af fx rg, gas, stv, farlige stoffer og materialer.
Stj.
Vibrationer.
Elektricitet.
Varme.
Kulde.
Strling.
Brand.
Eksplosion.
200
maskindele.
3. TEKNIK
Det m ikke vre muligt at n eller falde ind i det farlige omrde.
Man skal kunne udfre sit arbejde ved eller med maskinen i hensigtsmssige arbejdsstillinger.
Beskyttelsesanordninger
Beskyttelsesanordninger skal kunne modst svel fysiske og kemiske
pvirkninger som hrdhndet behandling og belastning fra et forudseeligt misbrug.
Bevgelige beskyttelsesskrme og lignende skal vre koblet til
maskinen sdan, at farlig maskinbevgelse kun kan foreg, nr
skrmene er i beskyttelsesstilling.
Beskyttelsesanordninger skal tilses regelmssigt, og deres funktion og tilstand skal kontrolleres som anvist af leverandren.
Afskrmninger
Afskrmninger skal forhindre, at man kan rre ved farlige maskindele eller vrktjer, eller at de kan blive slynget ud og derved
forrsage ulykker.
201
3. TEKNIK
Afskrmninger bliver ogs anvendt mod strlingsfare, fx ved

varme, lys, radioaktivitet, laser samt mod kulde og trk.
Betjeningsknapper og hndtag
Knapper, hndtag og pedaler til betjening af maskiner skal vre
udformet og anbragt, s fejlbetjening undgs. De skal vre ergonomisk rigtigt udformet.
Startknapper skal vre forsnkede, dkket over eller forsynet med
krave, s man ikke utilsigtet kan stte maskinen i gang. Startknappen
skal helst vre hvid eller grn, men kan ogs vre gr eller sort.
Betjeningsstedets placering
Fra betjeningsstedet skal der normalt vre fuldt overblik over
maskinens farezoner. Kan man ikke f det (fx ved strre, sammenbygget maskineri), skal startindretningen automatisk give tydeligt
advarselssignal i god tid, fr maskinen starter.
Stopanordning
Enhver maskine skal vre forsynet med en stopanordning, som
man nemt, hurtigt og farefrit kan betjene fra normal betjeningsplads. Stopknappen skal normalt vre rd. Hvis der er ere betjeningspladser p den samme maskine, skal stopknapperne p de
vrige betjeningssteder vre lavet som ndstopknapper.
Ndstop
Der skal vre ndstop p en maskine, sfremt ndstoppet kan
begrnse ulykker eller stoppe tillb til ulykker. Ud over den normale
stopanordning, skal der vre ndstop ved de farlige steder. Ndstoppet skal om ndvendigt vre kombineret med en automatisk
bremse.
202
3. TEKNIK
Ndstoppet skal vre rdt og anbragt, s man let kan se det og

betjene det. Ndstoppet kan vre en paddehatformet knap, en
stang eller en line. P eller ved ndstop skal ordet NDSTOP st.
Teksten kan dog udelades, hvis ndstoppet er en rd paddehat med
en gul bundplade. Ndstop kan i nogle situationer ogs indbygges i
betjeningspedaler, pedaler til betjening af gevindskremaskiner og
pladevalser. Ved et let tryk p pedalen krer maskinen hvis man
trykker pedalen i bund stopper den. Det vil sige, at der er indbygget
et ndstop.
Genstart af maskinen med de normale startanordninger m kun ske,
nr ndstoppet manuelt er stillet tilbage i klarstilling.
Hvis funktionssvigt af de almindelige betjeningsorganer kan medfre fare, skal der ogs vre et ndstop sammen med betjeningsorganerne.
Fjernstyring
Man anvender typisk radio og anden trdls styring i forbindelse
med, at man betjener kraner, lftelad, trkspil, stationre og mobile
maskiner samt porte.
Man skal kunne bre betjeningsboksen p en sdan mde, at man
ikke kan tabe den. Man skal normalt styre alle farlige maskinbevgelser med holdetryk (ddmandsknapfunktion).
Boksen skal normalt vre forsynet med ndstop, mulighed for
asning, indikeringslampe samt holdbare og letforstelige betjeningssymboler eller tekst. Freren skal normalt kunne give et advarselssignal, fx hornsignal. Modtageren skal vre beskyttet mod signaler fra fremmede sendere.
Hvis et signal bliver afbrudt, forstyrret eller hvis det udebliver, skal
det normalt medfre, at alle bevgelser stopper og bremser.
203
3. TEKNIK
Nr man anvender fjernstyrede hjlpemidler, skal der vre skilte

opsat p hensigtsmssige steder, som advarer om, at der bliver
anvendt fjernstyrede hjlpemidler.
Tilfrsel af energi til en maskine skal kunne afbrydes hurtigt og
sikkert.
Holdeknap (ddmandsknap)
En holdekontakt er en startindretning, der sikrer, at en maskine kun
kan vre i gang, s lnge man pvirker holdekontakten. Den, der
betjener en holdekontakt, skal have fuldt overblik over farlige
maskinbevgelser. Hvis man slipper betjeningsorganet, m operatren ikke kunne n ind i farezonen, fr faren er afvrget, fx ved at
bevgelsen er standset.
I srlige tilflde er det pkrvet, at man standser maskinens
bevgelse, bde nr man slipper betjeningsorganet, og nr det bliver
pvirket kraftigt, d.v.s. bliver trykket helt i bund. I disse tilflde kan
man anvende en tre-positionskontakt (panikkontakt).
To-hndsbetjening
To-hndsbetjening forhindrer, at operatren kan f en hnd ind i en
maskines farlige omrde.
To-hndsbetjening skal vre anbragt og indrettet sdan, at:
Man
kun kan stte maskinbevgelsen i gang, hvis man bruger

begge hnder samtidig (den tidsmssige samtidighed anbefales
at vre mellem 0,2 sek. og 1 sek.).
Maskinbevgelsen
standser p kortere tid, end det tager at fre

en hnd fra to-hndsbetjeningen til det farlige omrde, hvis man
blot slipper n af betjeningsindretningerne.
204
3. TEKNIK
Maskiner til beton og mrtel
Man
frst kan stte ny maskinbevgelse i gang, nr begge

betjeningsindretninger er tilbage i udgangsstilling.
Utilsigtet
og forkert pvirkning er forhindret.

Bremse
En maskine skal vre forsynet med bremse, hvis den fortstter

efter, at motoren er slet fra (efterlb), og der derved kan opst
risiko for ulykker.
Bremsen skal normalt virke automatisk, nr drivkraften bliver slet
fra. Hvis den ikke gr det, skal man kunne betjene bremsen fra
betjeningspladsen. Der skal vre et skilt p maskinen med holdbar
og tydelig tekst.
MASKINER TIL BETON OG MRTEL

Blandemaskiner
Brug transportr, transportsnegl, hejsevrk frem for at skovle, hvis
blandemaskinen bliver brugt meget. Det er med til at nedstte
belastningen hos dem, der skal fylde maskinen.
Unge under 18 r m godt betjene blandemaskiner, transportsnegle
m.v., hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift, og der ikke
er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret
grundigt i brugen.
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder maskinen.
205
Maskiner til beton og mrtel
3. TEKNIK
Betonglittemaskiner
Maskiner med benzinmotor m kun bruges indendrs, nr rummene
er godt ventilerede.
Glittemaskiner med roterende skiver eller propeller er sikret sledes:

Roterende
skiver eller propeller skal vre afskrmede, s ingen

del af en fod kan n ind i farezonen.
Maskinen
P
skal have holdegreb (ddmandsknapfunktion).
en benzindreven maskine skal man kunne aktivere starteren,

mens man holder p holdegrebet p styrestangen.
206
Maskiner til tr
3. TEKNIK
Vibratorer
Vibratorer, som bliver brugt til fordeling af vd beton i forme og til
afretning af gulve og etageadskillelser, bliver drevet af lavspndingsmotorer gennem transformere.
Det kan vre ndvendigt at begrnse arbejdstiden, hvis vibrationsniveauet er hjt (ls mere i afsnit om vibrationer).
Skal vibrationsdmpningen fungere effektivt, er en god vedligeholdelse en forudstning. Hvor vibratormotoren er indbygget i
apparatet, br der vre en afbryder p betjeningshndtaget.
Efterlad ikke en stavvibrator med tndt motor.
Har vibratoren ingen afbryder i hndtaget, skal man tage den med
hen til afbryderen, anbringe den i et stativ eller sikre den p anden
mde, indtil den er standset.
Unge under 18 r m kun betjene betonglittemaskiner og vibratorer,
hvis det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse
(fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
MASKINER TIL TR
Stationre maskiner
Bordrundsave, bndsave og afrettere skal placeres i en god arbejdshjde. Derved undgr man undigt at bje ryggen forover. Der skal
vre rullebukke til sttte for lange eller brede emner.
Man skal ligeledes anbringe materialer og frdige emner i god
arbejdshjde og s tt ved maskinen som muligt.
207
Maskiner til tr
3. TEKNIK
Hvis man indstter hndmaskiner i borde som stationre maskiner,

skal kravene til stationre maskiner vre opfyldt.
Der skal p faste arbejdssteder vre udstyr, som kan opfange eller
opsuge stv og spner ved skret. Udsuget luft m ikke recirkuleres.
Trbearbejdningsmaskiner forudstter, at brugeren har fet srlig
instruktion i, hvordan man anvender disse maskiner forsvarligt.
Man m generelt ikke bre handsker ved arbejde med trbearbejdningsmaskiner, medmindre vrktjet er helt afskrmet mod berring.
Unge under 18 r m gerne betjene maskiner med hurtigtgende
skrende vrktj, som fx rundsave, bordrundsave, afkortersave
eller afrettere, hvis maskinerne er afskrmet p en sdan mde, at
de bevgelige og bearbejdende dele er utilgngelige under drift,
og der ikke er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er
instrueret grundigt i brugen.
I forbindelse med arbejdet skal der vre en dansk brugsanvisning,
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder.
Rundsave (stationre)
Klingen skal vre plan og uden slingren, bl pletter og revner.
Klingen
skal altid vre skarp og korrekt udlagt, og den m ikke

mangle platter.
Den
del af klingen, som ikke er i tret, skal vre afskrmet.
Man
m ikke kunne trykke klingeoverdkningen ned til klingen.
Klinger med hrdmetalplatter skal vre:

208
Maskiner til tr
3. TEKNIK
Intakte,
d.v.s. uden mangel af platter.
Udstyret
med spaltekniv.
Udstyret
med et spndingsfaldsrel.
maks. 3 mm mellem
klinge og spaltekniv
maks. 5 mm
klingetykkelse
snitbredde
udlg
Spaltekniven forhindrer, at tret kommer til at klemme om klingen

og derved bliver lftet og kastet tilbage mod brugeren. Og den afskrmer klingens bagtnder, s lse trstumper ikke bliver
kastet frem. Spaltekniven skal vre stiv, tykkere end klingen og
tyndere end tndernes udlg. (Ved hrdmetalklinger skal den
vre 0,3 mm tyndere end snitbredden). Spaltekniven skal vre let
at indstille.
209
Maskiner til tr
3. TEKNIK
Bordrundsave
Ved lngdeskring skal man bruge landet (breddestyret) og indstille det, s tret kan fremfres lige.
Overdkning, underdkning og spaltekniv skal vre p plads og
indstillet. Ved fordkt snit, fx not- og falsearbejde, kan man fjerne
overdkningen, da tremnet dkker klingens tnder. Hvis overdkningen er fjernet, skal man bruge fremfringsklods. Efter endt
arbejde skal overdkningen straks sttes p igen. Brug en
stdpind eller hndtag, hvor der er fare for at berre klingen under
lngdeskring.
Ved skring af kiler br man anvende en lre og pstte en afviserliste, s de mindre afskrne trstumper ikke kommer i kontakt
med klingens bageste tnder.
Ved afkortning (tvrskring) skal man kunne styre tremnet ved,
at det ligger mod et bevgeligt anlg.
Afkortersave ( kapsave)
Afkortersave med klingen under bordet skal:
Vre afskrmet under bord.
Vre
helt afskrmet i hvilestilling.
Falde
tilbage i hvilestilling af sig selv (balancesave).
Ikke
kunne trkkes uden for bordkanten.
Have
overdkning eller anden form for beskyttelse af klingen

over bordet, nr man saver.
210
3. TEKNIK
Maskiner til tr
Afkortersave med klinge over bordet skal:

Have en skrm om klingen s langt ned under centrum som muligt.
Have
visirbeskyttelse for den vrige del af klingen, som arbejder.

Denne del af afskrmningen skal automatisk vre fastlst, nr
saven er i hvilestilling.
tilbage til hvilestilling automatisk.
Ikke
kunne trkkes uden for bordkanten.
211
Maskiner til tr
3. TEKNIK
Afrettere
Der skal ogs vre overdkning over kutteren p den side af landet,
hvor man ikke arbejder.
Overdkningen over den arbejdende del skal vre let indstillelig.
Sm
emner skal vre sikkert fastholdt ved hjlp af fremfringsbrt.
Afretteren
skal vre udstyret med spndingsfaldsudlser.
Overdkning
Kutter
Land
212
Maskiner til metal
3. TEKNIK
Fremfringsapparat
Fremfringsapparater p rundsave, hndsave, afrettere, bordfrsere og lignende skal vre forsynet med ndstop. Fremfringsapparatet skal vre tilkoblet bearbejdningsmaskinen med et
srligt stik, sledes at begge maskiner stopper ved ndstop.
M A S K I N E R T I L M E TA L
Metalrundsave
Ud over det, som er nvnt for trkapsave, skal kapsave til metal ogs:
Betjenes
Have
med holdegreb (ddmandsknap).
ndstop.
Standse
hurtigst muligt, nr man slipper holdegrebet.
Have
friktionskobling eller andet, som hindrer farer som flge af, at

klingen hugger i emnet eller krer fast.
Kapsave, hvor klingen bliver fremfrt mekanisk, skal have yderligere

beskyttelse, fx afskrmning, s man ikke kan rre vrktjet,
to-hndsbetjening, lysgitter eller tilsvarende.
Unge under 18 r m gerne betjene metalrundsave, hvis maskinerne
er afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende
dele er utilgngelige under drift, og der ikke er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.
213
Maskiner til metal
3. TEKNIK
Gevindskremaskiner
Man skal betjene gevindskremaskiner med en fodpedal eller holdegreb, som standser maskinen, nr man slipper den. Fodpedalen skal
vre afskrmet, s man ikke utilsigtet kan starte, og i vrigt vre
indrettet med 3 stillinger:
verste
upvirkede stilling: maskinen er standset.
Midterste
stilling: maskinen i gang.
Nederste
stilling: ndstopsfunktion.
Lange roterende rrdele, der rager ud, skal vre afskrmet og

stttet i rrbukke.
Afstikning af rr, som roterer i skremaskiner, m kun gres p
maskiner med monteret rrskrer. Gevindskring og afstikning m
ikke foretages p rr, der er monteret med ttings.
Man m ikke skrue ttings p rr, som roterer i gevindskremaskiner.
Unge under 18 r m gerne betjene gevindskremaskiner, hvis de er
afskrmet p en sdan mde, at de bevgelige og bearbejdende
dele er utilgngelige under drift, og der ikke er andre farer ved maskinen. Dog kun hvis den unge er instrueret grundigt i brugen.
214
3. TEKNIK
Motordrevet hndvrktj
M O T O R D R E V E T H N D V R K T J
Ved kb af hndvrktj:
Foretrk
vibrationsdmpet vrktj.
Foretrk
kuldeisolerende og vibrationsdmpende hndtag.
Foretrk
stjsvagt vrktj.
Foretrk
vrktj, der er let og let hndterligt.
Vlg
vrktj med mulighed for tilslutning til stvudsugning.
Hjt vibrationsniveau (se afsnit om vibrationer) kan medfre begrnsninger for, i hvor lang tid man dagligt m bruge maskinen.
Ved rengring, justering og vrktjsskift skal motoren vre standset, og evt. elstik eller lufttilslutning skal vre trukket ud.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke betjene vibrationsbelastende hndvrktj og ligende med en belastning over 130
dB(HA), med mindre det i forbindelse med en kompetencegivende
uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
Det er dog tilladt for unge at udfre kortvarigt arbejde med vibrerende vrktj (mindre end 30 min varighed over en hel arbejdsdag).
I forbindelse med arbejdet skal der vre en brugsanvisning p
dansk, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder
maskinen.
215
Motordrevet hndvrktj
3. TEKNIK
Kdesave
Man m kun benytte motorkdesave, der er typegodkendt eller CEmrket. Unge under 18 r m ikke arbejde med motorkdesave.
Motorsaven skal passes omhyggeligt med hyppig kdesmring,
kontrol af kdespnding m.v. Nr kden les, skal man kontrollere
den med mlevrktj.
Man skal holde kdebremsen ren og kontrollere, at den virker.
Motorens omdrejningstal i tomgang skal vre indstillet, s det ligger
vsentligt lavere end omdrejningstallet for kdens tilkobling.
Brugeren
skal have et godt kendskab til, hvordan motorkdesaven

er indrettet, hvordan den fungerer og skal passes, og brugeren skal
vre bekendt med de sikkerhedsmssige krav.
Personer,
som ikke har erfaring med kdesave, skal oplres af

en person med et godt fagligt kendskab, inden de selvstndigt
m arbejde med motorkdesave.
Du
m ikke arbejde med motorkdesave fra stiger, medmindre

stigen har en srlig indrettet arbejdsstandplads.
Du m kun anvende srligt konstruerede motorkdesave (stang-
save) over skulderhjde.

Du
m kun - p grund af udstdningsgassen - anvende save med

forbrndingsmotor indendrs, nr der er effektiv ventilation.
Du
m kun bruge elektriske motorkdesave til spnding over

50 volt udendrs i trt vejr.
216
3. TEKNIK
Elektrisk hndvrktj
Du skal bruge flgende personlige vrnemidler, nr du arbejder med

motorkdesave:
Sikkerhedshjelm.
jenvrn,
beskyttelsesbriller eller visir.
Benvrn, bukser med skrehmmende indlg p forsiden af

benet.
Fodvrn,
sikkerhedsstvler med skrehmmende indlg.
Hrevrn,
da stjbelastningen er over 85dB(A).
Unge under 18 r m ikke betjene motorkdesave, med mindre det

sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som
lrling), og de skal instrueres forsvarligt.
I forbindelse med arbejdet skal der vre en brugsanvisning p
dansk, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder.
E L E K T R I S K H N D V R K T J
Eftersyn
Virksomhederne skal sikre, at elektrisk drevet hndvrktj efterses regelmssigt efter fabrikantens anvisninger.
Almindeligt
elektrisk hndvrktj (klasse I), skal efterses mindst

hver 2. mned.
Dobbeltisolerede
vrktjer (klasse II), skal normalt efterses hver

6. mned. Det meste professionelle hndvrktj er dobbeltisoleret.
217
Elektrisk hndvrktj
3. TEKNIK
Brug
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke betjene vibrationsbelastende hndvrktj og lignende med en belastning over 130
dB(HA), med mindre det i forbindelse med en kompetencegivende
uddannelse (fx som lrling), og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
Der er dog tilladt for unge at udfre kortvarigt arbejde med vibrerende
vrktj (mindre end 30 minutters varighed over en hel arbejdsdag). I forbindelse med arbejdet skal der vre en dansk brugsanvisning, der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder hndvrktjet.
Boremaskiner
Vr forberedt p, at boret kan stte sig fast.
Undg
at bruge sprreknappen.
Bor ikke i lse emner (emnerne br vre fastholdt i klo eller bnk).
Brug udsug hvis muligt. Anvend altid stvlter, hvis ikke forureningen
kan fjernes effektivt.

Rillefrsere
Nr man rillefrser i murvrk,
bliver der udviklet sundhedsskadeligt stv. Derfor skal der
vre tilsluttet et udsugningsanlg til rillefrseren.
Du skal bruge stvmaske under arbejdet, hvis stvet ikke
kan fjernes effektivt fra ndedrtszonen.
Du skal ogs bruge hrevrn.
218
3. TEKNIK
Elektrisk hndvrktj
Pudsemaskiner
For bndslibemaskiner, rystepudsere og excenterslibere glder:
Brug
udsug hvis muligt.
Anvend altid stvmaske, hvis ikke forureningen kan fjernes effektivt.
Pudsemaskiner har ofte et meget hjt vibrationsniveau.

Vinkelslibere
Den alvorligste risiko ved slibe- og skremaskiner er skivesprngning,
da sprngstykker kan g lige igennem kroppen p et menneske.
Skivesprngning bliver fremkaldt ved:
at
skiven er forkert fastspndt. Brug korrekte spndeanger,

mellemlg og tilspnding.
at der er strre omdrejnings-
hastighed, end skiven er

godkendt til.
skiven
bliver brugt forkert,

og at der fx er skvt og/eller for stort tryk.
drlig
afretning.
slset
behandling med std

og slag.
219
Elektrisk hndvrktj
3. TEKNIK
Sikkerhedsregler ved brug af vinkelsliber:

Hiv
stikket ud af kontakten ved skiveskift.
Brug
en skive, der passer til maskinen, og som er godkendt til omdrejningstallet.
Fastspnd
skiven med de korrekte spndeanger.
Afprv, om skiven roterer uden at den slingrer inden du tager den
i brug.
Den
foreskrevne skrm skal vre sat p.
Tryk
ikke hrdt p skiven.
Udst ikke skiven for skvt tryk eller andet, der kan knkke den.
Brug
ikke skreskiver til at slibe eller slibeskiver til at skre.
Trykluftdrevne
vinkelslibere skal vre sikrede mod for hjt omdrejningstal, som er forrsaget af, at de er tilsluttet et for hjt tryk.
Brug
altid hrevrn.
Brug altid jenvrn, briller med sideskrm eller ttsluttende briller.

Nr
hndslibemaskiner udvikler stv i sundhedsskadelige mngder,

skal de have afsugning.
220
3. TEKNIK
Tag
Elektrisk hndvrktj
lsthngende halstrklder og lignende af.
Lg
maskinen forsigtigt, s skiven ikke fr std.
Lg
maskinen, s skiven ikke bliver vd.
vde rum, og hvor jordforbindelse er srlig god, br man kun bruge

maskiner til lavspnding (via transformer).
Bajonetsav
Ved brug af bajonetsave er der altid en risiko for snitskader, s vr

derfor isr opmrksom ved start og afslutning p arbejdsopgaven.
Brug
altid hrevrn.

Ved
skift af klinger hiv stikket ud af kontakten.

Hndrundsave
Hndrundsave skal generelt vre udstyret med spaltekniv. Visse

typer af rundsave/dyksave er dog undtaget fra dette krav men
det skal tydeligt fremg af leverandrens brugsanvisning, hvis spaltekniv kan udelades.
En
spaltekniv skal vre af stl (stiv) af en tykkelse, som svarer til

snitbredden (ved hrdmetalklinger skal den vre 0,3 mm mindre
end snitbredden).
Spaltekniven
skal vre indstillet p samme mde som stationre
rundsave.
221
Elektrisk hndvrktj
3. TEKNIK
Der
skal vre fast overskrm, som helt dkker

klingen p anlgspladen.
Underdkningen
skal best af en bevgelig skrm,

der helt dkker klingen under anlgspladen.
Underdkningen
skal automatisk g tilbage i sikringsstilling, nr

du fjerner saven fra emnet (det skal du afprve inden hver ibrugtagning og jvnligt i lbet af arbejdsdagen).
Ved
savning skal du st ved siden af savsporet af hensyn til evt.

tilbageslag af saven.
Under savning skal emnet vre fastholdt, evt. med skruetvinger og

lignende.
Anvend
hrevrn.
Ved
stvende arbejdsopgaver skal du anvende hndrundsave,

som er tilsluttet udsugningsanlg, eller skrebord med udsugning. Du skal bruge egnet ndedrtsvrn, hvis stvkoncentrationen ikke er nedsat tilstrkkeligt med udsugningsanlg.
Unge under 18 r m ikke betjene hndrundsave, da de bevgelige

og bearbejdende dele ikke er afskrmet under drift.
Unge under 18 r m dog godt betjene hndrundsave, hvis det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling), men kun hvis de er instrueret forsvarligt.
222
3. TEKNIK
Boltpistoler med
eksploderende ladning
Overfrsere
Der er fare for alvorlige snitskader, hvis overfrseren ikke bruges
og vedligeholdes forsvarligt.
Hiv
stikket ud af kontakten, nr du skifter frsebits.
Brug
kun frsebits, der passer til maskinen.
Srg
for, at frsebits er monteret korrekt inden brug.
Hold
maskinen ren, s alle funktioner virker.
Brug
hrevrn.
BOLTEPISTOLER MED EKSPLODERENDE L ADNING

En boltepistol er et skudvrktj, hvor en eksploderende ladning driver
bolte eller sm ind i et fast materiale.
Boltepistoler skal enten vre CE-mrket i henhold til det nye maskindirektiv (2006/42/EF) eller de skal vre typegodkendt af
Arbejdstilsynet. Typegodkendelsesnummeret skrives som DK + et
nummer efterfulgt af A eller B, som angiver pistolgruppen.
223
Boltpistoler med
3. TEKNIK
Boltepistoler, som er godkendt af Arbejdstilsynet, opdeles i gruppe A

og B:
A. Stempelpistoler, hvor mundingshastighed for bolten overstiger
100 m/sek., og projektilpistoler.
B. Stempelpistoler, hvor boltens mundingshastighed er 100 m/sek.
og derunder.
Normalt m man kun benytte boltepistoler af type B. Kun hvor det
af tekniske grunde ikke er muligt at benytte pistol af type B, m
man anvende pistol af type A.
Boltepistoler skal vre indrettet sledes, at der er mindst to uafhngige sikringer mod utilsigtet aff yring. Sikringerne skal virke,
selv om man taber en ladt pistol, eller den bliver udsat for std.
Fabrikanten eller hans reprsentant her i landet skal foretage alle
vsentlige reparationer og det foreskrevne rlige eftersyn. De skal
udstede bevis for udfrt eftersyn.
Skytten
skal vre fyldt 18 r.
Skytten
skal vre grundigt instrueret og opvet i pistolens

rette betjening og funktion (herunder alle enkeltheder i brugsanvisningen og sikkerhedsbestemmelser samt eftersyn og vedligeholdelse, daglig rengring og indfedtning).
Unge under 18 r m godt betjene boltepistoler, hvis det sker

lrling),
Inden man bruger boltepistolen, skal man sikre sig, at gennemskydning ikke kan ske. Er der risiko for det, skal man sikre sig, at der ikke
bender sig nogen bag vgge og lignende i skyderetningen.
224
3. TEKNIK
Boltpistoler med
Hold uvedkommende vk fra arbejdsomrdet. Fr skydningen skal

man p passende steder, fx i drbninger ind til farezonen, anbringe
flgende advarselsskilt med teksten:
PAS P
Der skydes med boltpistol
Patronens ladning vlges ud fra brugsanvisninger i forhold til det

pgldende arbejde. Korrekt splintskrm skal anvendes, og det
kan evt. vre ndvendigt at fremskaffe en speciel splintskrm.
Man m ikke skyde:
I
sprdt eller hrdt materiale (fx hrdet stl, granit og glaserede

teglsten).
Nr
kanter, s der opstr fare for, at bolten bliver kastet tilbage,

eller at splinter bliver sprngt af.
Hvor
man tidligere har forsgt at indskyde bolt eller sm.
Mod
bolte eller sm, som ikke er drevet helt ind ved en tidligere
skydning (dobbeltskud).
Hvor
Ved
gnistdannelse kan medfre brand eller eksplosion.
fare for at ramme el-ledninger, gasledninger og lignende.
Arbejdsstedet skal vre indrettet, s man str p et fast og sikkert

underlag.
225
Smpistoler
3. TEKNIK
Man m ikke have patroner lst i lommen.

Man skal lgge pistolen i opbevaringskassen og lse den inde, nr
den ikke er i brug.
Ved brug af boltepistol skal skytte og evt. hjlper bre:
Hjelm.
Ttsluttende sikkerhedsbriller.
Hrevrn,
som dmper for skud.
Boltepistoler skal underkastes et eftersyn mindst n gang rligt, og

i vrigt nr det er ndvendigt. Eftersynet skal foretages af fabrikanten eller hans reprsentant. Nr eftersynet er udfrt, skal der udstedes et bevis for det.
Kontroller vrktjet jvnligt for at se, om det p nogen mde er
beskadiget.
SMPISTOLER
Smpistoler bliver aff yret
med trykluft, el-kraft eller fjederkraft. Bortset fra de mindste typer er de lige s farlige
som boltepistoler.
Smpistoler skal have mindst
to uafhngige sikringer mod
utilsigtet aff yring: aftrkkeren og en aff yringssikring.
226
3. TEKNIK
Ta p e t a f r e n s n i n g
Aff yringssikringen sidder ved pistolens munding. Den skal have en

vandring p mindst 7 mm, inden man kan aff yre den. Enten aftrkkeren eller aff yringssikringen skal have vret tilbage til sikringsstilling, fr man kan aff yre igen. (Repetitionsaff yring kan vre tilladt
med en srlig konstruktion af affyringssikringen, sdan at en
utilsigtet indtrykning af aff yringssikringen er vanskelig.)
Trykluftdrevne smpistoler skal have kobling til trykluftslangen ved
selve pistolen. Det hjest tilladelige lufttryk skal vre angivet p
pistolen.
Skytten skal vre fyldt 18 r. Han skal have grundig instruktion
i pistolens brug (herunder alle enkeltheder i brugsanvisningen og
sikkerhedsbestemmelser samt eftersyn og vedligeholdelse). Unge
under 18 r m godt betjene smpistoler, hvis det sker i forbindelse
med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling).
Hrevrn er ofte pkrvet, og man skal bruge jenvrn.
Man skal vlge sm efter pistolleverandrens forskrift.
For smpistoler til sm klammer, stifter (maks. 0,3 gram) m.v. glder
mere lempelige regler. Her er der ingen aldersgrnse p 18 r.
TA P E TA F R E N S N I N G
Det er vigtigt med rigeligt med ventilation under arbejdet. bne vinduer, helst luftgennemgang, er en betingelse for at kunne arbejde
forsvarligt. Kan man ikke skabe tilstrkkelig ventilation, skal man
bruge ndedrtsvrn.
Tapetafbldningsmiddel m ikke anvendes i forbindelse med damp.
227
Tr y k l u f t a n l g o g - v r k t j
3. TEKNIK
T R Y K L U F TA N L G O G -V R K T J
Trykluftbeholdere
Trykluftbeholdere skal vre forsynet med:
Mrkeplade.
Sikkerhedsventil med letteanordning.
Trykmler
(manometer) mrket med rd streg, der markerer det

hjest tilladte arbejdstryk.
Aftapningshane
for kondensvand i beholder.
Beholdere skal st, s de ikke bliver udsat for pkrsel eller std og
slag.
Hvert fjerde r skal en sagkyndig besigtige trykluftbeholdere indog udvendigt, hvor trykket i bar (ato) gange volumen i liter er strre
end 200.
Trykluftvrktj
Maskiner og vrktjer, der er drevet med trykluft, er underlagt de
almindelige bestemmelser for maskinbeskyttelse.
Man br anvende trykluftdrevne vrktjer/apparater i stedet for
lavspndingsapparatur i tanke, vde rum, i vd beton og andre
steder med strk aedning til jorden.
Trykluftvrktj frembringer ofte megen stj og stv. Anskaf derfor
det vrktj, der stjer mindst muligt. Og anvend det ved lavest
mulige tryk. Anbring srlige dyser p vrktjet til at mindske stjog stvspredningen, fx med kbe eller blg og eventuelt lter. Hvis
228
3. TEKNIK
det ikke er muligt at nedbringe stj- eller stvbelastningen tilstrkkeligt, skal der anvendes personlige vrnemidler.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke arbejde med roterende
lufttryksvrktj, tryklyfthamre og mejsler og sandblsning, med
mindre det sker i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse
(fx som lrling). Dog kun hvis de blevet instrueret forsvarligt.
der fortller, hvordan man opstiller, betjener og vedligeholder vrktjet
Roterende trykluftvrktj
Slibeskivevrktj skal sikres mod, at omdrejningshastigheden bliver
for stor for skiven. Ogs selvom man tilslutter luft med et hjere
tryk end foreskrevet.
Tryklufthamre
Ved brug af tryklufthamre skal man sikre, at vibrationer i bygning
ikke medfrer fare.
Mejselhamre
Nr man mejsler i beton og murvrk, kan der udvikles farlige koncentrationer af stv fx kvartsstv. Her skal man begrnse stvspredningen til omgivelserne ved at suge ud eller ved at vande i det
omfang, man ikke kan suge stvet bort. Man skal fjerne stv p en
mde, der ikke stver fx ved at stvsuge.
Mejselhamre har et hjt vibrationsniveau. Planlg s vidt muligt
arbejdet, s du bruger fjernbetjent vrktj, eller sdan, at det
hndholdte vrktj kan blive understttet mekanisk. Nr man skal
anskaffe vrktj, br man vlge det vibrationsdmpede.
229
3. TEKNIK
Man kan dmpe eksisterende vrktj med hndtag af stdabsorberende materiale.

Du skal altid bruge jenvrn og normalt ogs hrevrn og ndedrtsvrn, nr du arbejder med tryklufthamre, og det kan ogs
vre ndvendigt med sikkerhedsfodtj.
Sandblsning
Ved sandblsning forsts, at man blser med natursand, stlsand,
stbejernssand, bagepulver, stlkugler, korund, glas og lignende.
Man br undg sandblsning med natursand, der indeholder kvarts.
Kvarts er srlig sundhedsskadelig og indebrer fare for silikose og
krft.
Begrns s vidt muligt stvspredning ved udendrs sandblsning
med presenning og lignende. Opstil advarselsskilte og srg for kun
at sandblse, hvor det ikke er til gene for andre.
Betjeningsanordningen skal have holdegreb (ddmandsfunktion).
Ved lange slanger (over 40 m) tilrdes elektrisk styring af bningsfunktionen. Enstrenget luftstyring er ikke tilladt.
Nr man arbejder i lave temperaturer, skal strlelansens holdegreb
vre sikret mod fejlfunktion pga. frost i kondensvand. Det kan man
gre med antifrostvske og doseringsudstyr.
Sandblseren skal bruge luftforsynet ndedrtsvrn enten som
htte, der dkker hoved, hals og skuldre, eller som helmaske plus
htte. Lufttilfrsel til ndedrtsvrn skal ske fra et anlg med
olieudskiller og evt. opvarmnings- eller kleaggregat.
230
3. TEKNIK
Sandblseren og alle andre, som opholder sig ogs kortvarigt i
sandblsningsomrdet, skal bre srligt stvafvisende arbejdstj, som ttsluttende overtrksdragt, langskaftede stvler og
arbejdshandsker med lange manchetter.
Hrevrn
er normalt ndvendigt.
Arbejdstj
og personlige vrnemidler skal vre adskilt fra gangtj og m ikke medtages i spiserum.
Fjern brugt sand hurtigst muligt. Rengring med trykluft er ikke tilladt. Man kan feje og skovle, efter at sandet er fugtet. Man m kun
genanvende sandet efter srlig rensning. Man skal benytte ndedrtsvrn ved rengring.
Inden man pbegynder arbejdet med renovering af facader, skal de
kommunale myndigheder give tilladelse til arbejdet.
Affald skal man skaffe af vejen i henhold til Milj- og Energiministeriets
regler.
Vd sandblsning
Man kan ge rensevirkningen ved at tilstte vand. Vd sandblsning
er ikke s sundhedsfarlig som tr sandblsning, da stvmngden i
luften her kun er 1/10. Man skal fjerne sandet, mens det er vdt.
231
3. TEKNIK
Hjtryksrensning
Hjtryksanlg med et maksimalt tryk over 800 bar rummer srlig
fare, og man m aldrig anvende dem hndholdte p grund af strlens
skre-evne og kraftige tilbageslagsvirkning.
Nr man arbejder med hjtryksrensere med tryk over 25 bar, eller
hvor produkttallet (strste tryk i bar gange antal liter pr. minut)
overstiger 10.000, skal man vre opmrksom p, at:
Ingen
andre opholder sig i arbejdsomrdet.
Man
ikke sprjter p elektriske installationer.
Man
har skridsikkert fodfste.
Man
har frit og uhindret arbejdsfelt omkring sig. (Der m ikke

arbejdes p stiger.)
Hvis man arbejder i mere end 1/2 time, skal man have en skulderbjle eller lignende, som kan aaste hndernes greb om strlerret.
Faren ved brugen:
Strlen
virker som et skrende vrktj bde p emne og personer

(beskadigelser er dybtgende og alvorlige, selv om lsionerne
ikke syner af meget).
Strlen
kan tilbagekastes fra hulheder og krumme ader.
Sundhedsfarlige
232
eller giftige stoffer kan blive spredt i tgeform.
Slanger og dyser kan vibrere som trykluftvrktj (giver hvide ngre).
3. TEKNIK
Udnyt vindretningen p stedet til at fjerne urenhederne. Det er som

regel ndvendigt at bruge personlige vrnemidler.
Unge under 18 r m som udgangspunkt ikke udfre hjtryksrensning med et arbejdstryk p over 70 bar (7MPa), med mindre det sker
lrling), og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
Hjtryksskring
Brug aldrig hjtryksskrere hndholdt, hvis trykket er over 800 bar.
Det er farligt pga. strlens skreevne og kraftige tilbageslagsvirkning.
Dyser skal fastholdes i srlige vrktjer.
Skreomrdet skal vre utilgngeligt p grund af gennemslagskraften. Strlens arbejdsfelt skal vre skrmet efter reglerne for
maskinbeskyttelse.
Der kan forekomme tge og stj som ved hjtryksrensning, s ndedrts- og hrevrn kan blive ndvendigt.
Unge under 18 r m ikke udfre hjtryksskring, med mindre det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling),
og kun hvis de er instrueret forsvarligt.
233
Tr y k f l a s k e r
3. TEKNIK
TRY K FL ASK ER
Trykasker kan enten vre neutrale gr eller have de viste farver.
Trykaskers indhold fremgr i reglen af farven. Flaskernes indhold er

endvidere stemplet p trykasken.
Man
m aldrig smre askeventiler.
Man
m aldrig kaste asker eller p anden mde udstte dem for

std, slag eller strk belastning. De skal derfor vre sikrede forsvarligt mod at vlte, rulle eller styrte ned.
Trykasker
skal vre beskyttede mod strk opvarmning. De skal

vre anbragt sdan, at man let kan fjerne dem i tilflde af brand.
arbejdsstedet m der kun vre de asker, man skal bruge til

det forefaldende arbejde. Ventilen skal vre lukket p asker,
man ikke anvender.
Under
transport skal ventilens beskyttelseshtte eller krave

vre sikkert monteret.
Man skal holde iltasker (oxygen) omhyggeligt rene for enhver forurening med olie eller fedt. Man skal bne ventilen langsomt.
234
3. TEKNIK
Tr y k f l a s k e r
Ved anvendelse af fx acetylengas skal der vre monteret en tilbageslagsventil inden manometeret.
Beredskabsstyrelsen har udsendt tekniske forskrifter for, hvordan
man indretter inden- og udendrslagre af gas og brandfarlige vsker
i strre mngder.
Aerosoldser
Aerosoldser m normalt ikke blive udsat for temperaturer over 40 C
eller for anden overlast under brug og transport. Man m ikke punktere eller bortkaste dsen, fr den er helt tom.
235
Notater
236
3. TEKNIK
4. BYGGEPLADSINDRETNING
Byggepladsens indretning
B YG G E P L A D S E N S I N D R E T N I N G
Indret byggepladsen, s arbejdet kan udfres fuldt forsvarligt. Det
krver, at sikkerheden p og omkring byggeriet allerede tages med
i projekteringen.
Det br fx planlgges, hvordan man kan:
sikre, at tekniske hjlpemidler kan anvendes,
opstille midlertidige rkvrker (bde p etagedk og tag),
sikre huller i dk og tag mod nedstyrtning,
ophnge sikkerhedsnet i bygningskonstruktionen farefrit,
fastgre stilladser,
sikre orden og ryddelighed i bygvrket,
indrette sikre el-installationer og god belysning isr i fllesomrder for ere entreprenrer,
sikre farefri montering af bygningselementer, fx betonelementer,

tagkassetter og trapezplader,
etablere gode tilkrsels- og lagerforhold,
opstille kraner m.v. mest hensigtsmssigt.

Adgang til pladsen
Hng en oversigtsplan op ved indkrslen til byggepladsen, der

hjlper den nyankomne med at nde vej. P planen skal man kunne
se, hvor der er pbud om at bre hjelm, hastighedsgrnser, ensrettet
krsel og lignende, der har betydning for sikkerheden.
237
Til- og frakrsler br adskilles og markeres tydeligt med skilte. Hold

s vidt muligt den gende trak adskilt fra den krende.
Drn
min. 80 cm
Kre- og gangveje skal vre planlagt og opbygget, s de kan klare

den trak, der til enhver tid nder sted p dem.
Der skal bl.a. tages hjde for:
vejrliget - med ndvendig drning og stabil opbygning af kreveje

og med en overade der giver mulighed for snerydning,
at der kan anvendes ndvendige tekniske hjlpemidler til transport af materialer.
Indhegning
Indhegn og as byggepladsen og skurbyen uden for arbejdstiden.
Alle bygninger br vre lst.
238
Orden og ryddelighed
Rod p byggepladsen skaber strre risiko for ulykker. Samtidig kan
det g ud over indtjeningen og give anledning til konikter mellem
sjakkene og rmaerne p pladsen.
Derfor skal det st i planen for sikkerhed og sundhed (PSS), hvordan
I holder orden p byggepladsen, hvornr og hvem der rydder op.
Gode rd om orden p byggepladsen:
Lad vre med at stable materialer, s de kan vlte eller p anden

mde vre til fare. Placer kun materialer p de steder, som er udpeget til det.
Hold huller til brnde og lignende forsvarligt overdkket.
Fjern kasseret stilladsmateriale med det samme.
Oplagspladser skal vre velfunderede og hvet over det vrige

terrn.
Flg
altid kommunens affaldsregulativ, nr I skal skaffe jer af med

affald.
Placer ikke affald og materialer, s de forhindrer jer i at rydde pladsen
for sne, plre og vand.
El-kabler og ledninger skal vre ophngt. Hvis de krydser adgangsog kreveje, skal de ophnges, nedgraves eller beskyttes p anden
mde.
239
Ledninger
til el, trykluft, gas og vand til midlertidige byggepladsinstallationer kan hnge p vgge eller i loft. Hvis I bliver ndt til at
lgge dem p jorden eller p gulvet, skal I placere dem, s man ikke
kan falde over dem eller beskadige dem.
Det
er ikke tilladt at trfeje. Stvsug i stedet og gr i det hele taget

rent p en mde, s I ikke spreder stv og anden sundhedsskadelig
forurening.
Fjern ikke tildkninger, rkvrker og andre sikkerhedsforanstaltninger, nr I rydder op.
Indret
pladsen, s materialer og lignende ikke ligger i vejen for krende og gende trak.
Anbring
affald og tom emballage p srligt indrettede pladser

eller i containere og srg for, at de jvnligt bliver tmt.
Brndbart
affald
240
Ikke
brndbart
affald
Afskrmning nedfaldende genstande

Beskyt bde krende og gende p pladsen og langs bygninger mod nedfaldende genstande.
St skrme, sikkerhedsnet
eller anden overdkning op
ved stilladser og bygninger,
hvis folk frdes igennem indgange og langs med bygningerne.
Hvis I ikke kan skrme eller
afsprre forsvarligt, bliver I
ndt til at lgge trakken
om.
5m
8m
10m
Skrme skal rage mindst to meter ud og kan best af 25 mm tykke

brdder. I stedet for skrme, kan I bruge sikkerhedsnet, hvis det
bestr af nmasket net med maskestrrelse p hjst to cm (ikke at
forveksle med et stvnet). Tttere maskestrrelse kan vre ndvendig, hvis der fx kan tabes gevindstnger, bolte, mtrikker m.v.
Nr I anbringer materialer og vrktj p tage eller andre hje steder,
skal I srge for, at de ikke kan glide eller blive revet ned af vinden.
Vr opmrksom p, at materialer, som ikke vejer s meget i forhold
til deres strrelse, kan lande langt fra bygningen nr de falder ned.
241
Adgangsveje
ADGANGSVEJE
Der skal altid etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygninger, byggegruber og stilladser m.m. Adgangsvejene etableres uden
huller og niveauspring samt friholdes fra affald og materialer.
Trapper
I br indrette bygningernes
blivende trapper s tidligt
som muligt, s de kan bruges
som adgangsveje p pladsen.
Husk, at de skal have rkvrk bde p trappelbet og
afsatser, inden de tages i brug.
P reposer skal der monteres
fuldt rkvrk med hnd-,
kn-, og fodliste. P trappelb vil fodlisten normalt kunne undvres.
Opstil trappetrne, hvis det
ikke kan lade sig gre at bruge
de blivende trapper.
Stiger
Stiger m I kun bruge som adgangsvej ved lave hjder og kun, hvis
det bliver sparsomt med trak p dem. I m kun transportere lette
materialer og let vrktj, der kan bres i n hnd.
Stigerne skal vre gjort fast foroven og have en hensigtsmssig
hldning, s de str stabilt. Der skal vre et hndtag eller hndfste cirka 1 m over verste niveau.
242
Adgangsveje
Kreveje
Vejene p byggepladsen skal vre s store og i s god stand, at al
gende og krende frdsel kan foreg sikkert.
Adskil krende og gende trak.
Hold kreveje ensrettede.
Undg s vidt muligt, at tunge og lange kretjer bliver tvunget til

at bakke. Hvor dette ikke kan undgs, udarbejdes der procedurer
for, hvordan bakning kan ske forsvarligt. Det kan fx vre ved, at
bakningen styres af en agmand, eller der monteres bakalarmer.
Indret vejene, s I kan bruge egnede tekniske hjlpemidler.
Fjern jvnligt plre p veje og i grfter.
Det skal vre let at rydde sne og at gruse. Ved udsigt til nattefrost
skal I gruse. Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, afvandede snedepoter br st klar inden vinter.
I trre perioder kan det vre ndvendigt at vande kreveje, s
spredning af stv hindres.
Opbygning og underlag
Det er en fordel at bruge de kommende boligveje og parkeringsarealer
som byggepladsveje.
De midlertidige veje p byggepladsen skal ogs bygges op, s den
tunge trak kan komme frem uanset vejret. Derfor skal I afvande
dem, s de ikke blder op.
Vejene kan fx vre hvet over terrn og forsynet med grfter, der
effektivt leder vandet til en permanent kloak.
243
Adgangsveje
Gangveje
Gangvejene skal vre hvet over det vrige terrn eller p anden
mde vre bygget op, s de til enhver tid er farbare og fri for vand
og plre.
min. 80 cm
Gangvejene indrettes, s det er muligt at anvende advogne, skkevogne, trillebrer og andre egnede tekniske hjlpemidler til at
transportere materialer m.v.
Under dette arbejde m der ikke ske sammenblanding med tung krende trak, som lastbiler, gravemaskiner, teleskoplssere eller
lignende.
Ved transport af materialer skal minimumsbredden p gangvejene
vre 80 cm, men det kan vre ndvendigt at anlgge dem bredere.
Ved adgangsveje, som udelukkende skal anvendes af personer, kan
bredden indskrnkes til 60 cm.
Mellem P-plads og skur skal du kunne frdes i normalt fodtj.
Mellem skur og arbejdssted skal du kunne frdes i arbejdsfodtj.
Ved jordarbejder skal du kunne frdes p vejene i gummistvler.
244
Adgangsveje
Flugtveje
Flugtvejene skal vre beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed
(PSS), som ogs skal beskrive, hvem der skal etablere, vedligeholde
og fjerne dem.
Overvej ugtveje i flgende tilflde:
Arbejde i udgravninger eller byggegruber.
Arbejde p tage.
Ved tagpaparbejde, hvor der altid skal vre to adgangs/ugtveje.
Ved rrlgning, kloak, vand, fjernvarme, gas m.v.
Arbejde med nedrivning af bygningsdele.
Opstilling af og arbejde p stillads.
Arbejde i lukkede rum, brnde m.v.
Arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skorstene og lignende. Der

skal vre mulighed for p stedet at kunne tilkalde hjlp til fx ndsnkning.
Arbejde i kanaler, rr og lignende.
Arbejde i krybekldre, skunkrum og lignende.
Ophold i skure, mandskabsvogne, container o.s. v.
Hvor arbejdsomrderne kan blive oversvmmet.
Hvor de ansatte kan blive udsat for sundhedsskadelige stoffer og

materialer.
245
Adgangsveje
Der skal normalt vre ugtveje i mindst to retninger. Hvis det ikke kan
lade sig gre, skal der vre visuel overvgning, kontakt til en eller ere
personer eller andre srlige foranstaltninger, som sikrer arbejdsstedet.
Det er den enkelte arbejdsgivers ansvar at vurdere behovet for
flugt- og evakueringsveje i forbindelse med eget arbejde, inden
de ansatte starter p pladsen. Krver denne vurdering ndringer
i bygherrens planlgning, skal dette afklares med bygherren.
Skurby
Indret skurbyen s parkering og oplag af materialer mellem skurene
s vidt muligt undgs.
Ledninger for el, vand, kloak og telefon skal placeres hensigtsmssigt, s de enkelte skure nemt kan forbindes med hinanden.
Skurbyen skal have en god belysning, s man kan orientere sig sikkert.
Vand og kloakledninger skal vre frostsikrede.
I br tage hensyn til flgende, nr I placerer skurbyen:
Der skal vre en adgangsvej til en offentlig vej eller parkeringsplads.
Afstanden til arbejdsstederne m ikke vre for stor.
Man skal kunne komme til skurbyen fra en offentlig vej eller parkeringsplads uden at passere gennem et omrde, hvor man skal
bre hjelm.
Man skal kunne komme til skurene fra den offentlige vej i lette sko
uanset vejret.
Placr skurene, s der er mindst 2,5 m mellem vinduessider. Det

sikrer tilstrkkeligt dagslys.
246
Skurvognsfaciliteter
Der skal vre ugtveje i mindst to retninger fra alle skure. Vejene
skal vre mindst 2 m brede og m ikke vre sprret af materialer
eller andet.
Placer skurvognene p steder, hvor de er beskyttet mod nedstyrtende materialer og generet mindst muligt af stv og anden luftforurening, stj, vibrationer, stank m.v.
P arbejdsstedet skal der vre en telefon, som de ansatte kan bruge.
S K U R V O G N S FA C I L I T E T E R
Nr arbejdsopgaven starter p byggepladsen, skal der altid anvises
velfrdsfaciliteter. Arbejdsgiveren har ansvaret for, at de ndvendige faciliteter er til stede.
247
Normalt vil det vre i form af en skurvogn, som indeholder:
Toilet.
Hndvask med rindende varmt vand.
Badefaciliteter med omkldningsmulighed.
Adskilt omkldning og spiserum.
2 skabe til hver ansat.
Kravene til en skurvogn kan ogs opfyldes ved, at de ansatte benytter

velfrdsfaciliteter i en eksisterende bygning d.v.s. toiletter, kantine, bad, omkldningsrum m.m. Brugsvrdien skal dog som minimum have samme standard som ved en almindelig skurvogn.
Mobil letvogn
Skurvognen kan vre en mobil letvogn, hvis de ansatte hjst arbejder
to uger p pladsen, og arbejdsgiveren hjst har re beskftiget p
pladsen.
Anlgsarbejde
Ved vej- og andet anlgsarbejde, hvor byggepladsen ytter sig under
arbejdet, vil der i srlige tilflde kunne lempes p bestemmelserne.
Tilslutning til kloak
Hvis arbejdet p pladsen varer mere end 2 mneder, skal toiletter
altid tilsluttes kloakken.
Hvis varigheden af arbejdet er mindre end 2 mneder, skal toilet
tilsluttes kloak, hvis man kan gre det uden rendegravning eller lignende.
248
A bsfrit toilet skal have samme hygiejniske standard som toiletter

med vandskylning og a b.
Antal og afstand
Velfrdsfaciliteterne skal ligge hensigtsmssigt i forhold til hinanden
og de enkelte arbejdssteder.
1 hndvask for hver 5 personer,
1 brusebad for hver 10 personer,
1 toilet for hver 15 personer.
Der m hjst vre en afstand af 200 m eller en transporttid p fem

minutter til toilet.
Kortvarigt arbejde
Der glder srlige regler for velfrdsforanstaltninger, hvis arbejdsopgaver:
varer hjst 3 dage,
ikke i omfang overstiger 6 mand-dage,
eller de ansatte begynder og afslutter den daglige arbejdstid p et

andet sted end byggepladsen.
Ved kortvarigt arbejde skal arbejdsgiveren srge for, at den ansatte

under arbejdet har adgang til:
toilet,
passende spiseplads, hvis der er spisepauser under arbejdet,

249
hndvask med rindende varmt vand,
omkldning og mulighed for at opbevare tj og personlige ejendele

mulighed for at trre arbejdstjet, hvis det bliver vdt under arbejdet.
Her ud over skal der vre brusebad og omkldning, hvor gangtj og

arbejdstj er adskilt, hvis arbejdet:
stver eller sviner meget,
medfrer risiko smittefare fra materialer,
medfrer fare for at komme i berring med stoffer og materialer, som

er skadelige for huden eller som det er vigtigt at hindre spredning af,
udstter den ansatte for hje temperaturer eller er fysisk meget

anstrengende.
Srlige krav kloakarbejde, asbest, asfalt, bly, epox y og polyurethan

Udfres der arbejde, hvor de beskftige kan komme i berring med
stoffer og materialer, bakterier og lignende, som kan vre sundhedsskadelige, er der srlige regler for indretning, og brug af bl.a. bade- og
omkldningsfaciliteter. Se fx afsnit om asbest, epoxy og spildevand.
Indretning af skure
Skurets indvendige vgge og gulve skal vre lette at gre rene.
Hjden i rummet skal vre mindst 2,1 m. I meget store enheder (pavilloner) skal hjden dog mindst vre 2,3 m.
Rummene skal vre godt ventilerede, belyste og isolerede, og
temperaturen skal vre p mindst 18C, nr de bliver brugt.
Vrktj, materialer og lignende m ikke opbevares i rummene.
250
Spiserum
Spiserummet skal vre mindst n m pr. person + n m derudover.
Der skal vre et kleskab og mulighed for at opvarme mad og vand
til kaffe og lignende. Rummet skal have to aftrksventiler.
2
Vinduerne skal udgre mindst 10% af gulvarealet. De skal have solafskrmning, og mindst t vindue skal kunne bnes.
Omkldning
Omkldningsrummet skal vre p mindst n m pr. person uden,
at vaske- og brusefaciliteter tller med.
2
Rummet skal vre forsynet med aftrksventil.

De ansatte skal kunne opbevare deres gangtj og arbejdstj adskilt.
Det kan vre i 2 skabe eller t opdelt skab. Et enkeltskab skal mle
25 cm x 25 cm x 170 cm. Et opdelt skab skal vre dobbelt s bredt,
alts 50 cm.
Der skal vre ls p skabene, og de skal have en hylde og aftrk til det
fri. I forbindelse med skabene skal der vre en bnk.
Arbejdstjet skal kunne trres i skabene eller p en flles bjlestang.
Bad
Man skal kunne g direkte fra omkldningsrummet til brusebadet.
Brusebade skal have bde varmt og koldt vand.
Gulvarealet i hvert brusebad skal vre mindst n m2, dog kun 0,64 m2
for brusekabiner.
251
Det resterende areal op til n m2 tillgges omkldningsrummet.

Der skal vre udluftningsmulighed, s vidt muligt mekanisk.
Toiletter og hndvaske
Byggepladsens toiletter skal normalt vre tilsluttet kloakken og
have vandskyl.
Hvis det ikke er muligt at tilslutte toilettet til kloakken, skal toiletkummen og beholderen altid vre adskilt, og toilettet skal i det hele
taget have samme hygiejniske standard som t med vandskyl.
Toiletrummet skal vre p mindst n kvadratmeter.
Er der adgang til toilet udefra, skal rummet vre forsynet med
hndvask. Gulvarealet her skal mindst udgre 1,2 m2.
Overnatning store projekter
Ved strre bygge-, anlgs- og infrastrukturprojekter hvor der kan
forventes behov for at tiltrkke arbejdskraft uden for lokalomrdet,
kan der blive tale om, enten som del af udbudsmaterialet eller tilbudt
af arbejdsgiveren at indrette overnatningsmuligheder camps.
Dette omrde er ikke en del af arbejdsmiljloven, og der er sledes
ikke klare regler for indretning og drift af indkvarteringsfaciliteter.
Det flgende er derfor anbefalinger fra BAR Bygge & Anlg.
Det er langt fra altid muligt at placere indkvarteringsfaciliteter i
umiddelbar tilknytning til bygge- og anlgsprojektet. Ved lokalisering
af indkvarteringsfaciliteter br der altid sttes fokus p at have
optimale forhold omkring transport, hvor det isr har stor betydning,
at der er nem adgang til offentlige transportmidler og indkbsmulig252
heder for daglige forndenheder med bningstider, der passer til

arbejdspladsens arbejdstider. Nrhed til fritids- og sportsfaciliteter
er ogs vsentligt.
I campens drift er det vigtigt at tilgodese flgende forhold:
Fast vicevrt/campchef, der ogs kan understtte campbeboernes

sociale liv.
Hj rengringsstandard.
Gode vaskefaciliteter/tilbud.
Enkle og hjemlige fritidstilbud.
Ryge- og alkoholpolitik.
Kosttilbud: Morgenmad og aftensmad; eksibel ordning, s man

kan f noget at spise p skve tidspunkter.
Indretningen br understtte flgende forhold:
God svnhygiejne, frst og fremmest ved at forebygge stj.
Hygiejnisk opbevaring og tilberedning af mad, hvor en vis privathed

omkring madlavning og spisning er tilgodeset.
Tilstrkkelig og sund kost morgen og aften i campen.
Kommunikation med baglandet, fx telefon og internetopkobling.
Socialt fllesskab.
Campingvogne og containere er ikke optimale som indkvarteringsfacilitet i forbindelse med byggeri.

253
Stationre arbejdssteder
S TAT I O N R E A R B E J D S S T E D E R
Arbejde ved stationr rundsav, bukkebord, gevindskrermaskine og andet arbejde,
som man udfrer p samme
sted i lngere tid, skal foreg
i bygning, skur eller telt og
som minimum under lskrm med halvtag eller lignende.
Vr srlig opmrksom p:
Godt arbejdslys.
Opvarmning og ventilation, hvis det er ndvendigt.
Arbejdsborde skal vre i den rigtige hjde.
Der skal vre plads til tekniske hjlpemidler til at ytte tunge
genstande.
Ved arbejdsprocesser, hvor der udvikles sundhedsskadeligt stv,

rg eller dampe, etableres procesventilation normalt med afkast
til det fri.
Ved stjende arbejdsprocesser skal der srges for, at andre p

byggepladsen ikke udsttes for undig stj. Stjen skal dmpes
i forhold til, hvad der er teknisk muligt.
254
Arbejde p tage
A R B E J D E P TA G E
Uanset hjden og taghldningen skal man sikres, hvis der er srlige fare for, at man kan falde ned, eller hvis det er srligt farligt
at falde ned fra taget.
Man skal sikre materialer og vrktj mod at glide ned eller blive
kastet ned af vinden.
Arbejde ved eller p udhng og lignende kan sikres med stillads.
Man skal ved valg af sikkerhedsforanstaltninger lgge vgt p

arbejdets art, vejrforholdene, tagadens art, hvad man kan falde
ned i/p samt en kombination af ovennvnte faktorer m.v.
Huller i tagaden skal altid sikres med rkvrk, eller bredygtig

overdkning.
Flade tage under 15 grader
Man skal stte rkvrk op langs tagets kant, hvis der arbejdes,
eller man frdes p tage med en hldning p under 15, og hvis
tagkanten samtidig er mere end 3,5 m over terrn.
2m
1m
< 3,5 m
255
Arbejde p tage
Hvis der arbejdes p skridsikkert underlag og under gode vind- og

vejrforhold, kan man i srlige tilflde undlade at etablere rkvrk
op til 5 m over terrn.
Man kan erstatte rkvrket med en tydelig og holdbar markering
2 m fra tagets kant, hvis arbejdet ikke krver, at man kommer tttere p kanten end de 2 m. I det tilflde m man ikke frdes eller
placere materialer uden for denne markering.
Markeringen skal mindst best at af kegler med afmrkningslister,
kder eller lignende i mellem. Minestrimmel m ikke anvendes.
Hvis en murkrone skal fungere som rkvrk, skal den vre mindst
1 m hj.
Skr tage over 15 grader
Ved arbejde p skr tage skal der sikres mod nedstyrtning, hvis tagfoden er mere end 2 m over underlaget, og der arbejdes eller man frdes i mere end 5 meters hjde.
Bliver stilladset brugt som
sikkerhed ved tagarbejde p
hldningstage, skal det
vre forsynet med en afskrmning, der med sikkerhed kan standse en person i
fald fra taget. Afskrmningen skal vre mindst 1 m hj
og dkke en parallel linje 1 m
over tagaden. Brug fx stlnet, krydsnrplader eller
lignende.
Stilladsets arbejdsdk m
hjst vre 0,5 m under tagfoden.
256
>1m
>5m
>2m
Arbejde p tage
Yderligere krav
Vr opmrksom p, at klderhalse, lyskasser, spidse genstande
og lignende, som udgr en fare i forbindelse med nedstyrtning, i alle
tilflde vil krve sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhjden.
Tage med hldning p 15 eller mere:
Brug tagstiger, hvis det er glat, medmindre det er forsvarligt at g
p lgterne.
Tage med en hldning p 34 eller mere:
Opstil skrme, s ingen ansatte p noget tidspunkt arbejder mere
end 5 m i lodret afstand fra nrmeste skrm.
Brug altid tagstiger, medmindre det er forsvarligt at g p lgterne.
Tage med en hldning p mere end 60:

Opstil skrme, s ingen ansatte p noget tidspunkt arbejder mere
end 2 m i lodret afstand fra nrmeste skrm.
Tt skrm h. 1 m
1m
Taghldning min. 60
2m
Tt skrm
h. 1 m
5m
2m
1m
2m
2m
Brug altid tagstiger, medmindre det er forsvarligt at g p lgterne.
257
Arbejde p tage
Arbejde ved gavle

Hvis der arbejdes nrmere end 2 m fra gavlen, og faldhjden er
mere end 2 m, skal man altid opstille rkvrk.
0,8 m
min. 2 m
Man kan undtagelsesvis bruge egnet faldsikringsudstyr til at hindre

fald ved kortvarigt arbejde.
Arbejde p eksisterende tage
Undersg nje tagets opbygning og breevne, fr I gr i gang med
reparation eller ombygning.
Nogle tage har tagbekldning eller lgteunderlag, der ikke kan
holde til, at man gr p dem. Det glder fx klare blgeplader, glasplader, PVC-plader og de fleste eternitplader, hvis afstanden
mellem lgterne er strre end cc 0,46 m.
Hvis lgterne ikke er bredygtige, skal de udskiftes med styrkesorterede lgter mrket T1 og producentens navn.
258
Sikring mod nedstyrtning
Gangbroer med rkvrk mod det bne tag kan sikre medarbejderne
mod gennemstyrtning. Hng sikkerhedsnet mellem gangbroerne.
Brug aldrig sikkerhedsnet som eneste sikring. Det forhindrer ikke, at
man styrter igennem taget.
Tkkebroer
Brug forsvarlige tkkebroer for at ge sikkerheden og undg, at
tkkemndene slider deres benmuskler mere end ndvendigt.
Tkkebroer og platforme br som hovedregel vre vandrette, s
det er let at frdes p taget.
SIKRING MOD NEDSTYRTNING

Sikkerhedsnet
Ved brug af sikkerhedsnet skal der anvendes net, der er egnet til den
forudsatte brug.
Afhngigt af type og montering kan sikkerhedsnet anvendes til at
sikre mod tilskadekomst, fare for personnedstyrtning, fare for nedfald af materiale, vrktj m.v.
Til sikring mod nedfald af materialer, vrktj m.v. skal der anvendes
tt net.
Montering og brug af sikkerhedsnet skal ske i overensstemmelse
med leverandrens brugsanvisning. Vr opmrksom p ikke at forveksle stvnet med sikkerhedsnet.
Anvendes der sikkerhedsnet til at sikre personer mod tilskadekomst i forbindelse med nedstyrtning, skal der laves en plan for,
259
hvordan en nedstyrtet person forsvarligt kan bringes op igen eller

ned til terrn.
Nettet skal hnge helt frit, hvis det samtidig skal virke som sikkerhedsnet for personer. I m ikke anbringe materialer eller andre genstande under nettet, der skal vre konstrueret og typeafprvet
efter de gldende normer og standarder og forsynet med et fabrikantskilt med oplysning om brugen.
Leverandrens forskrifter for brug og vedligeholdelse af nettet skal
vre p pladsen.
Ophngning af net
Fastgrelsespunkter for nettet planlgges og etableres i forbindelse med opfrelse af bygningskonstruktionen.
Det er en fordel at bruge personlift, nr man hnger nettet op. Hng
nettet op s tt under arbejdsstedet som muligt. Nettet skal gres
fast til bygningsdele, der kan holde til kraften fra en person, som
bliver reddet af sikkerhedsnettet.
Hng nettet op, s det har den frihjde, der str p fabrikantskiltet.
I m ikke oplagre varer under nettet, s frihjden bliver for lille. Det
samme glder i forbindelse med passage af personer eller kretjer eller ophngning af kabler og lignende.
Hvis I binder ere net sammen, skal I sikre, at personer ikke kan
ramme sammenfjningerne, hvis de styrter ned.
Beskyt nettet mod svejseglder og lignende.
Flg leverandrens anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse.
260
bne facader
Det er praktisk at bruge rkvrk, som man nemt kan tage ned igen,
hvis kraner skal afstte materialer, eller hvis I skal stte facadeelementer op.
Hvis der opstr nedstyrtningsfare under arbejde med nedtagning
af rkvrker og lignende, skal der minimum anvendes faldsikringsudstyr.
Hvis et tvrskillerum blokerer en frdselsvej, skal I opstte en skaldt prdikestol. Husk ogs at opstte rkvrk ved stolens
sider.
261
Elementbyggeri
Ved elementbyggeri skal der altid sikres mod nedstyrtning uanset
hjde. Man skal altid stte rkvrker op i flgende tilflde:
Ved smalle elementer som fx gasbeton og siporex.
Hvis der er indhak og bninger i dkket.
Hvis I skal hejse materialer op.
Hvis der er srlig fare for at falde ned, fx p grund af arbejdets art
eller vejrforholdene.
Hvis underlaget gr det srlig farligt at falde ned.
Udskiftning af vinduer
Brug arbejdsplatform fx stillads, lift eller anden form for standplads,
nr vinduets underkant er mere end 2 m over terrn.
262
Hvis I monterer vinduerne indefra, skal der sikres mod at falde ud.
Der skal altid sikres en forsvarlig transport af vinduerne til indbygningsstederne. Der skal normalt anvendes egnede tekniske hjlpemidler til svel vandret som lodret transport.
Udskiftning af altan
Der skal vre et stillads eller andet underlag hjst 10 cm under altanen, nr man nedbryder stbte altaner. Stilladset skal optage chokpvirkningen ved nedstyrtning (normalt 2 gange altanens vgt).
Afskrm arbejdsomrdet, s betonstumper fra nedbrydningen ikke
udgr en risiko.
Drbninger
Monter altid rkvrker i drbninger ved fx trappe og elevatorskakte.
263
Patentsceptre
Patentsceptre kan best af et rr sat p en fastspndingsanordning. Nogle kan ogs anvendes til afskrmning af facader.
Risiko for fald til lavere niveau
bninger i gulve, tage, vgge, etageadskillelser og lignende, som
frembyder fare for nedstyrtning eller fald, skal forsynes med rkvrk, overdkning eller anden passende sikkerhedsforanstaltning.
Opst altid et rkvrk eller en anden effektiv afsprring, hvis der
er en risiko for nedstyrtning og tilskadekomst fra arbejdsdkket,
arbejdsplatformen, adgangsvejen og lignende. Ved arbejde i hjder
fra ca. 2 meter og opefter vil hjden i sig selv normalt udgre en
risiko for at komme til skade.
264
Selv om hjden er mindre end 2 m, skal man fx i flgende tilflde

altid stte rkvrk op:
Hvis arbejdets art udgr en srlig fare, fx ved sandblsning og

hjtryksrensning.
Hvis det er srlig farligt at lande p det omgivende underlag, fx

p grund af armeringsjern, der rager ud, eller opstablede materialer.
Hvis I dkker bninger til med presenning, skal der ogs vre hnd-,
kn- og fodliste.
Planlg byggeriet, s der allerede i projekteringsfasen er taget
hjde for, at der skal indstbes inserts i betonelementer, s det er muligt at montere rkvrkssceptre uden at skulle bore huller til disse.
Krav til rkvrker og tagskrme
Rkvrker skal best af en hndliste i n meters hjde, en knliste
i en halv meters hjde og en fodliste, der er 15 cm hj.
Hvor der er srlig fare for nedstyrtning af materialer eller vrktj,
skal man stte en tilstrkkelig hj, tttere bekldning. Det kan fx
vre et net eller plader.
265
1m
max. 2,25 m
Krav til rkvrker

Rkvrker skal have den forndne styrke, der kan hindre fald af en
person.
Rkvrker af tr kan anvendes med en scepterafstand p maks.
2,25 m, hvis flgende forudstninger er opfyldt:
Sceptrene skal kunne modst en punktbelastning p 1,25 kN (125

kg), der pfres, hvor hndlisten er fastgjort, uden at de forskydes mere end 25 mm fra den oprindelige placering.
Hnd- og knlisten skal udfres i 31 x 125 mm brdder og fodliste i 31 x 150 mm brdder.
Rkvrker til sikring mod nedstyrtning p skr tage kan normalt

udfres som ovenstende, hvis rkvrket suppleres med tt afdkning bestende af nrplader, kasseskrm eller stlnet.
Tagskrmens styrke kan afprves ved to gange at lade en byrde
rulle i en afstand af 5,0 m fra skrmen. Byrden skal veje mindst 75
kg, vre 1,0 m lang og have en diameter p 0,3 m. Tagskrmen skal
kunne modst denne belastning.
266
Huller i etagedk og niveauspring i adgangsveje m.v.

Dk alle huller til eller afskrm dem, hvis der er risiko for, at man
snubler over dem, trder igennem dem eller der kan falde materialer
igennem. Det glder uanset, hvor store hullerne er, og hvor de er
placeret. Srg for at sikre afdkningen, s den ikke kan forskubbe
sig og kan klare de forventede belastninger.
Ligeledes br alle niveauspring, hvor der sker frdsel, afskrmes

eller markeres, s man ikke falder eller snubler.
Store huller
St rkvrk op eller anbring en tydelig og holdbar markering
mindst 2 m fra store huller.
min. 200 cm
min. 200 cm
267
Mindre huller
Man kan dkke mindre huller
med lemme, som er forsynet
med revler, s de ikke bliver
skubbet vk. St hngsler
p lemmen, s man ikke kan
fjerne den, men alligevel bruge hullet fx til at transportere
materialer igennem.
Sm huller
Man skal dkke selv sm huller til, hvis der er risiko for at
snuble, eller man benytter krende tekniske hjlpemidler.
Ovenlysbninger
Huller til fremtidige ovenlysvinduer skal man overdkke
med et bredygtigt og skridsikkert materiale, der ligger
fast.
Alternativt kan der sikres med
rkvrk eller tydelig holdbar
markering mindst 2 m fra kanten.
268
Belysning
Ikke-bredygtigt underlag
Der m ikke arbejdes p underlag, der ikke er bredygtigt, uden at
der er sikret mod gennemstyrtning. Det kan fx vre, hvor bjlkelag,
tagplader og lignende ikke kan holde til, at man gr p det.
B E LY S N I N G
Orienteringsbelysningen skal vre beskrevet i sikkerheds- og sundhedsplanen. Bde i denne og i udbudsmaterialet skal der st, hvilken
del af belysningen den enkelte entreprenr har ansvaret for.
Generelt
Placer kontakter s tt ved indgangen som muligt. Hvis orienteringsbelysning er ndvendig men ikke frt ind i arbejdsomrder eller
rum, skal det vre muligt at tnde arbejdsbelysning ved indgangen
til omrdet eller rummet.
De steder, hvor lyset altid skal brnde, skal I placere kontakterne,
s man ikke ved en fejltagelse kommer til at slukke lyset for alle.
Brug eventuelt en ngleafbryder.
Fordel belysningen p s mange el-grupper som muligt, s en enkelt
sikring ikke kan mrklgge store omrder.
Overvej, om der skal vre ndbelysning visse steder.
Omrder og rum, der ikke er tilstrkkeligt belyst, skal vre afsprret eller afmrket.
Lokaler uden lys skal vre afsprret, hvis der er risiko for, at I kan falde
eller komme til skade p anden mde. Andre rum eller omrder, der ikke
269
Belysning
har tilstrkkelig belysning, kan man vlge enten at sprre af eller

afmrke.
Anbring et depot med sikringer og lamper p et let tilgngeligt sted.
Blndfri belysning
Belysningen m ikke blnde, give reekser eller medfre generende varme. Anbring altid lys fra mindst 2 sider. Det hjlper mod dybe
skygger.
Brandfare og fare for el-ulykke
Hold armaturer rene og i god stand. Husk at stte beskyttelsesgitre p plads igen, nr I har skiftet lysprer og lamper.
Armaturer, der skal bruges under ben himmel, skal vre konstrueret til det. Et defekt armatur kan vre rsag til brand eller en
el-ulykke.
Tnk over placeringen af lamper. Hvis de har en hj overadetemperatur, kan de starte en brand. Placer dem derfor aldrig p gulve,
hvor der er stor risiko for, at de kan komme i kontakt med let antndelige materialer.
Lamper, der ikke er dobbeltbeskyttede, skal have jordforbindelse
ved tilslutning. Husk omformerstik eller udskiftning af fx tyske og
svenske stik.
Orienteringsbelysning
Orienteringsbelysningen er den belysning, som er ndvendig for, at
mennesker og kretjer kan frdes sikkert p byggepladsen. Den
skal vre p minimum 25 lux.
270
El
Arbejdsbelysning
Arbejdsbelysning er den belysning, som er ndvendig for, at de
ansatte kan udfre deres arbejde sikkert. Lyset skal afpasses efter
de arbejdsopgaver, der skal udfres.
Mling og vurdering af belysning
Man kan mle belysningens styrke med et luxmeter. Enheden lux er
et ml for hvor meget lys, der rammer en given ade.
Orienteringslys
Groft arbejde
Mere krvende arbejde
25 lux
50 lux
100 lux
Overdkket arbejdsplads
200 lux
Montagearbejde
300 lux
Prcisionsarbejde
500 lux
Vr opmrksom p, at en lyskilde giver mindre lys, jo ldre den

bliver. Det er derfor klogt at vlge hjere luxvrdier end dem, der
er angivet her.
EL
Generelt om byggepladsinstallationer
Byggepladsinstallationer skal opfylde kravene i strkstrmsbekendtgrelsen.
Udbudsmaterialet skal beskrive, hvordan og i hvilket omfang den
enkelte entreprenr har ansvaret for byggepladsens elinstallationer
eller dele deraf, fx i hvilket tidsrum.
271
El
Nyoprettede elinstallationer skal anmeldes til det lokale elforsyningsselskab af en autoriseret elinstallatr. Det glder bde midlertidige og permanente installationer.
Hvis den midlertidige installation p byggepladsen bibeholdes i mere
end 3 mneder, skal installationen hver 3. mned efterses af en autoriseret elinstallatr. Ejeren (brugeren) af den midlertidige installation
er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse.
Fremfring af byggestrm
Elkabler, der forsyner hoved- eller undertavler, skal sikres mod beskadigelse. De kan fx hnges op, graves ned eller beskyttes p anden
mde.
272
El
For at undg beskadigelse br byggestrmskabler ikke anbringes p

kre- eller gangveje. Kan dette ikke undgs, skal kablerne beskyttes
mod mekanisk overlast. Kabler kan fx graves ned under krebanen.
273
El
Hvis kablerne nedgraves, skal de ligge i en dybde af mindst 35 cm,

og vre beskyttet med rr, U-proler eller plastik dkplader.
min. 0,35 m
1m
Advarselsbnd
Afdkningsmateriale
El-kabel
274
1m
El
Kabler og ledninger kan ogs hnges op p master, bygningsdele,

stilladser, bukke eller lignende. De skal i disse tilflde fastgres
med isoleret materiel. Hvis I benytter jer af sdanne ophngte ledninger, skal I srge for, at de er godt afmrkede og hnger uden for
gang- og kreveje eller tilpas hjt, s kraner, gravemaskiner, lastbiler og andre arbejdsmaskiner ikke rammer dem.
max. 15m
min.
3m
Ledertvrsnit mindre end 2,5 mm2
max. 20m
min.
3m
Ledertvrsnit mellem 2,5 og 10 mm2
max. 40m
min. 3m
Ledertvrsnit 10 mm2 og derover
Midlertidige installationer skal vre placeret sdan, at de skal yttes mindst muligt.
Bjelige ledninger, bortset fra tilledninger (ledninger p elektriske
apparater og forlngerledninger), skal mindst vre kappeledninger
i svr udfrelse type H07RN-F eller tilsvarende.
275
El
Byggestrmstavler
Byggestrmstavler skal vre CE-mrket og opfylde bestemmelserne i EN 60439-4. Tavler, som ikke opfylder denne standard og er
mrket med oplysning om dette, m ikke bruges.
Byggestrmstavler skal vre sikret mod vltning og vre placeret, s de er tilgngelige og let kan betjenes. Pladsen foran tavlen
skal vre ryddet.
Stikkontakter i byggestrmstavler skal vre beskyttet mod indirekte berring med fejlstrmsafbryder (HFI-afbryder eller HPFI).
Stikkontakter, der er beregnet til forsyning af andre tavler, m ikke
tilsluttes andet materiel. Disse stikkontakter vil vre mrket med
en advarsel, fx:
Kun til forsyning af andre tavler.

Er ikke HFI-beskyttet.
Hvis en sikring brnder over, m man kun stte en ny sikring i n

gang. Brnder den ogs over, skal man tilkalde en elinstallatr. Dette glder ogs ved genindkobling af automatsikringer.
Der skal mulighed for at afbryde strmforsyningen til byggepladsen.
Der skal derfor vre aselige afbrydere i alle byggepladstavler.
276
El
Brugsgenstande og vrktj
Brugsgenstande, som sluttes til byggepladsens installationer, skal
vre beskyttet mod indirekte berring.
Stikkontakter skal normalt vre forsynet med jordkontakt, som er
forbundet til en beskyttelsesleder. Stikkontakterne kan enten vre
almindelige danske stikkontakter med jord, pindjordsstikkontakter
eller industristikkontakter. De udenlandske Schuko-stikkontakter
m ikke anvendes.
Dette glder ogs for kabeltromler og lignende. Her skal bde stikprop
og stikkontaktdelen vre med jordkontakt.
Man m kun slutte brugsgenstande til den spnding og strmart, som
de er beregnet til. Tilslutning kan ske med stikprop i stikkontakt eller
ved fast tilslutning, hvilket fx sker ved kraner og lignende. Det er kun
en autoriseret elinstallatr, der m lave en fast tilslutning.
277
El
Der skal vre en aselig afbryder (reparationsafbryder) p fast tilsluttede brugsgenstande.
Stikpropper, stikdser og forlngerled skal have stor mekanisk styrke,

fx to-farvet (rd/grn). Fra en stikprop eller et forlngerled m der kun
udg n ledning.
Kabeltromler skal vre tilstrkkelige solide, mindst kappeledninger i svr udfrelse
type H07RN-F, eller tilsvarende
slid- og vandbestandige ledninger, og vre forsynet med beskyttelsesleder og jordben/
jordkontakt.
Husk at rulle kablet helt af
tromlen. I modsat fald er der
risiko for, at det oprullede kabel kan smelte (brnde sammen).
278
Van dle dninger
Virksomhederne skal sikre, at elektrisk drevet hndvrktj efterses regelmssigt efter fabrikantens anvisninger.
Almindeligt elektrisk hndvrktj (klasse I), skal efterses mindst

hver 2. mned.
Dobbeltisolerede vrktjer (klasse II), skal normalt efterses hver 6. mned. Det meste professionelle hndvktj er dobbeltisoleret.
HFI-/HPFI-afbryderen er meget flsom og kan ogs sl strmmen

fra p grund af fugt. Derfor er det klogt, at samlingssteder s som
stikkontakter, stikpropper og forlngerled kan holdes trre. Hng
samlingerne op, afdk dem eller pak dem ind.
VA N D L E D N I N G E R
For at undg skader p vandledninger skal I hnge dem op eller
grave dem ned. Undg, at man kan snuble i vandledninger, der ndvendigvis m ligge p terrn eller gulv. Beskyt dem ogs mod overlast.
Specielt i vinterhalvret er det vigtigt, at forsyningsledninger til
vand bliver isoleret og frostsikret, s vandet fortsat kan lbe uhindret igennem.
Undg frostproblemer med vandinstallationen og a b:
Forsyn vandinstallationer med taphaner, s I kan tmme vandledningen for vand, nr den ikke bruges. Tm vandledninger og -slanger
for vand ved fyraften eller ved midlertidigt ophr.
Vandslanger br rulles op og opbevares i et frostfrit rum.

279
Affald
A F FA L D
Affald og tom emballage skal anbringes p srligt indrettede pladser
eller i containere, som jvnligt tmmes.
Brndbart
affald
Ikke
brndbart
affald
Man skal bortskaffe materialer og affald i henhold til affaldsregulativet for den pgldende kommune.
Materialer og affald m ikke placeres, s man ikke kan fjerne vand,
sne og plre.
Vr opmrksom p, at der er srlige regler og foranstaltninger
i forbindelse med affaldshndtering af asbest, epoxy- og isocyanatprodukter samt PCB. Herunder spild, tom emballage, brugt
arbejdstj m.m.
280
Vinter foranstaltninger
V I N T E R F O R A N S TA LT N I N G E R
Til beskyttelse mod vejrliget skal stationre arbejdspladser (fx
jernbinding, savning med stationr rundsav, skring af rr m.m.)
uanset rstid etableres i container, under halvtag eller indendrs.
I vinterperioden skal man sikre imod gener fra vand, regn,
hagl og sne samt kulde og
mrke.
Arbejdstilsynets regler i bekendtgrelsen om indretning

af byggepladser stiller i perioden 1. oktober til 31.marts
krav til vinterforanstaltninger.
Der skal ske inddkning af rhuse, p stilladser og i bne konstruktioner, hvis:
arbejdet strkker sig over en lngere perioder (i rhuse ca. 3

dage og p stilladser og lignende ca. 6 dage).
vejret er s drligt, at de ansatte risikerer at blive udsat for sundhedsskadelige pvirkninger.
inddkning er mulig og rimelig.
Erhvervs- og Byggestyrelsens regler om vinterarbejde glder i perioden 1. november til 31. marts. Disse regler opdeler foranstaltningerne i rstidsbestemte foranstaltninger (regn m.m.) som entreprenren skal betale, og vejrligsbestemte foranstaltninger (sne, frost
mm), som bygherren skal betale. I vejledning til disse regler ndes
en rkke beskrivelser, der ogs har betydning for arbejdsmiljet i
vinterperioden.
281
Overenskomsterne har retningslinjer for betaling for udfrelse af

vinterforanstaltninger og retningslinjer for levering, opstning og
ytning af lskrme.
Bygningsreglementet stiller krav om, at byggeri kan udfres trt.
Dette kan betyde, at der skal anvendes overdkning.
Srg for, at kloakering og drningsarbejder bliver udfrt i god tid fr
vinteren.
Veje og oplagspladser skal afvandes effektivt.
Forsyningsledninger (el, vand) fres frem i god tid. Midlertidige vandog kloakledninger isoleres.
Anskaf i god tid skovle, sneplove, fejemaskiner og andet snerydningsmateriel. Husk ogs grus, ureasalt og vintermtter. Kan evt.
anbringes i et depot.
Gennemg vinterforanstaltningerne p et mde i god tid, fr vinteren
stter ind.
Som eksempler p mulige foranstaltninger:
Lukning af facadebninger med plastikbetrukne rammer eller

lignende.
Hel eller delvis inddkning med plastpresenning eller lignende.
Inddkning i form af effektivt indrettet klimaskrm eller vindskrm.
Overdkning eller totaloverdkning.
282
Skal der monteres plastpresenning p stilladset, skal det have et

tilstrkkeligt antal befstninger.
Inddkkes stilladset med net krves der ikke samme antal befstninger som inddkning med presenning. Et net, som begrnser
vindpvirkningen med op til 50 pct., vil sikre udsynet og kan dermed
i nogle tilflde vre en tilstrkkelig og acceptabel lsning.
283
Notater
284
5. ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde
G R AV E A R B E J D E
En erfaren person br lede og overvge gravearbejdet, herunder
vurdere jordens beskaffenhed og tage stilling til skrningsanlg og
brug af afstivningsmateriel.
Fr I begynder at grave, kan det vre ndvendigt at undersge
flgende hos de lokale myndigheder eller forsyningsselskaberne:
Forurening i jorden fra tidligere produktion eller lossepladser.
Eventuelle tidligere opgravninger i forbindelse med forsyningsledninger eller andet.
Om der er installationer i jorden, I skal tage srligt hensyn til. Det

kan fx vre gas, el eller kommunikationsledninger.
Gravetilladelse fra de kommunale myndigheder.
Det kan vre ndvendigt at foretage undersgelser af jorden fr

igangstning af gravearbejdet, fx om der er forurening i jorden og
i hvilket omfang.
Skriftlig vurdering - arbejdsplan
Ved gravearbejde i dybder over 5 m (srligt farligt arbejde) skal
arbejdsgiveren lave en skriftlig vurdering for arbejdets udfrelse.
Vurderingen skal om ndvendigt indeholde konkrete foranstaltninger,
s en eventuel fare kan undgs.
Hvis der er mere end en arbejdsgiver skal bygherren i sdanne
tilflde ogs lave en Plan for Sikkerhed og Sundhed. Alle arbejdsprocesser skal kunne foreg forsvarligt, ogs med hensyn til ergonomi og gode arbejdsstillinger.
285
Gravearbejde
5. ARBEJDSPROCESSER
Ndberedskab
Ved planlgningen af gravearbejdet kan konkrete forhold betyde,
at der skal udarbejdes en ndberedskabsplan. Her skal det ndvendige materiel vre til rdighed. Det kan fx vre pumper, stiger, ekstra
afstivningsmateriel, ndedrtsvrn og srligt arbejdstj, hvis der
er risiko for at stde p forureninger.
Sikkerhed ved gravearbejde
Srg for at afdkke jorden og brug lys i den mrke rstid. Regn, sne,
frost og mrke kan have stor betydning for sikkerheden ved gravearbejde.
Bag en tilsyneladende stabil jord kan der vre sandrer, vandfrende
lag (yd) og tidligere opgravning med lsere fyld. Desuden rummer
alle skrnter risiko for sammenskridning. Tag srligt hensyn til fx
sand, yd, mose, vandre eller hjtliggende grundvandsspejl.
Vr endvidere opmrksom p bygninger, konstruktioner eller trer
tt p, hvor I skal grave.
I skal endvidere tage hensyn til fx tung trak fra busser, lastbiler
eller pleramning og sprngning, der kan pvirke jordens stabilitet.
Gravearbejde ved vejarbejde
I skal lave en afmrkningsplan, hvis gravearbejdet foregr ved eller
p veje med trak. Den lokale vejmyndighed skal godkende planen,
som skal flge reglerne for afmrkning.
Afstand mellem arbejdssted og vej er vigtig, da vibrationer fra den
forbikrende trak kan fre til skred i udgravningen.
286
5. ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde
Udgravning uden afstivning

Det er vigtigt, at siderne ikke skrider ved en udgravning uden afstivning. Det kan I bl.a. sikre:
ved etablering af anlg,
ved at holde siderne jvne og frie for store sten, og
ved at fjerne opgravet jord, s det ikke ligger og belaster kanterne,

eller den opgravede jord kan skride ned.
Som sikring mod farlig sammenskridning kan der laves et skaldt

skrningsanlg, hvor siderne har form som trappetrin med en hldning p 1:2 (1 hen og 2 op). Ved gravedybder over 5 m skal anlgget
have en hldning p 1:1.
Undtagelsesvis kan det vre forsvarligt at arbejde i udgravninger
uden anlg i en dybde af 1,7 m hvis det vurderes, at jorden er stabil. Dog skal der normalt foretages sikring mod sammenskridning
ved arbejde i smalle udgravninger, hvor der fx skal arbejdes knliggende.
Ved gravearbejde i forbindelse med vejarbejde skal afstanden fra
udgravningens kant til vejbanen som minimum vre den samme
som udgravningens dybde.
287
Gravearbejde
5. ARBEJDSPROCESSER
Udgravning med afstivning

I skal afstive udgravningen, nr det ikke er muligt at lave et skrningsanlg. Det kan I gre p ere mder:
maks. 2 m
Spndplanke
50 x 150 mm
maks. 2,5 m
Brug klemmer, hvis I hjst skal grave ned til en dybde af 2,25 m. Bag
klemmerne skal der vre krydsnerplader p hjkant, der
rager 0,15 m op over kanten.
maks. 3 m
Spndplanke
50 x 150 mm
maks. 3,5 m
Spndplanke
75 x 150 mm
Brug strkplanker, hvis I skal grave dybere end 2,25 m.

288
5. ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde
Brug en gravekasse. Den skal

rage mindst 0,15 m op over
kanten, nr den str i bunden
af udgravningen. Gravekassen skal n helt ned i bunden
af rendegraven.
Ved brug af gravekasse glder i vrigt, at man kun m opholde sig p det areal, der er
sikret af gravekassen. Desuden skal det vre muligt at
komme op fra gravekassen
ved hjlp af en stige.
Det samme glder ved etablering af afstivning med klemmer eller strkplanker. Her
frdiggres mest muligt p
terrn ved pbegyndelse af
afstivningen. Herefter etableres afstivningen lbende fra
terrn og fra den afstivede
del af udgravningen.
Skal der vre rkvrk langs
udgravningens kanter p terrn, kan dette etableres som
en del af afstivningen.
Ved store gravedybder kan
det vre ndvendigt at etablere en spunsvg.
289
Gravearbejde
5. ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde i nrheden af eksisterende ledningsnet

Er der ledninger i jorden eller luften, hvor I skal grave, skal de forhold
indg i planlgningen af gravearbejdet.
Srg for:
Oplysninger om alle ledninger inden for 10 m fra opgravningsstederne.
At installationer i jorden er godt afmrket.
At luftledninger, vejbane, cykelsti er tydeligt afmrket p tegninger og lignende.
Gldende sikkerhedsafstande ved arbejde i nrheden af luftledninger. De viste minimumsafstande skal overholdes.
15 m
6m
6m
3m
Hjspndingsluftledning
10-40 kV
290
15 m
3m
Hjspndingsluftledning
40-400 kV
5. ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde
3m
Respektafstanden ved lavspndingsluftkabel er 1,5 m i en radius

fra kabelophng samt 3 m fra jordniveau og op hertil.
Brud p luftledninger eller jordkabler

Hvis en gravemaskine rammer en luftledning eller et jordkabel, skal
du som frer gre flgende:
Blive p maskinen, indtil spndingen er fjernet fra ledningen.
Holde alle borte fra maskinen se sikkerhedsafstand.
Underrette det lokale elforsyningsselskab, ring evt. 112.
291
Gravearbejde
5. ARBEJDSPROCESSER
Adgangs- og flugtveje
Ved alle udgravninger skal der vre forsvarlige adgangsog ugtveje.
min.1m
min.
1m
I smalle udgravninger skal der vre en stige tt ved arbejdsstedet.

Byggegruber
Faren for jordskred er srlig stor, nr arbejdet foregr i en byggegrube, da siderne ofte skal st i lngere tid og dermed pvirkes af
vejr og vind.
Skrnterne skal derfor enten vre afstivet eller have et skrningsanlg, nr arbejdet foregr mellem fundament og skrnt.
Arbejdsarealet skal vre p mindst n meters bredde (mlt i knhjde). Bunden af byggegruben skal vre plan og jvn, s der kan
arbejdes forsvarligt lg evt. et lag stabilgrus.
292
5. ARBEJDSPROCESSER
Gravearbejde
En trappe skal sikre, at man kan komme til og fra byggegruben. Den
skal have gelnder p begge sider med bde hnd- og knliste.
Hvis der skal transporteres vrktj p trappen, skal den vre
mindst 0,8 m bred
Stigning: 175-225 mm.
30-55
Trappen skal hlde efter formlen to stigninger og en grund = 0,60 til

0,63 m, og de enkelte trin m hjest stige med 0,2 m.
I byggegruber, som er spundset, opstilles et trappetrn som adgangsvej eller evt. en byggeelevator.
Der skal altid vre en stige tt p arbejdssteder, som man kan bruge som ugtvej mellem fundamentet og skrnten.
Man m ikke kunne falde ned i byggegruben. Opst markering 2 m fra
kanten eller etablr rkvrk. Rkvrket m kun vre bent ud
for trappen.
293
Gasledninger
5. ARBEJDSPROCESSER
GASLEDNINGER
Arbejde med gasledninger krver instruktion og kendskab til de
gldende regler. Derfor skal de ansatte have besked om risikoen for
ulykker og sygdomme bde mundtligt og skriftligt. Det samme glder
instruktioner om, hvordan man kan undg brand, eksplosion, forgiftning og kvlning.
Arbejdet skal overvges af en person, der kan komme til undstning ved farlige situationer.
Alle skal vre fortrolige med Frstehjlp ved gasulykker. Denne
ndes som bilag til Arbejdstilsynets bekendtgrelse om arbejde p
gasfyldte ledninger.
Brug altid mleapparater, der alarmerer, hvis koncentrationen af
gas bliver for hj.
Brug egnet ndedrtsvrn, nr gasser kan forekomme i sundhedsskadelige koncentrationer eller fortrnger luften.
Arbejde med ndedrtsvrn krver planlgning. Fysisk krvende
arbejde m kun foreg i korte perioder og skal efterflges af pauser
eller andet arbejde.
294
5. ARBEJDSPROCESSER
Anlgsarbejde ved vand
A N L G S A R B E J D E V E D VA N D
Der er srlige sikkerhedskrav til arbejde nr ved vand, fx havne,
kajer, broer, vandlb, ser og diger.
Planlgning af opgaven skal forhindre farlige arbejdsprocesser. Er
det ikke muligt, skal der altid vre ere personer om at lse opgaven, s ingen arbejder alene.
Sfartsstyrelsen er myndigheden for arbejdsmilj til ss.
Deres retningslinjer for entreprenrarbejder til ss kan ndes p
www.sofartsstyrelsen.dk.
I forbindelse med og forud for et byggeprojekt nr ved vand eller til
ss skal du bl.a.:
Beskrive, hvordan projektet kan pvirke sejladssikkerheden (risiko

for psejling, kollision m.m.), og vurdere, hvordan en eventuel risiko
kan reduceres.
Gennemfre en hring af farvandets brugere og myndigheder det vil sige indhentning af udtalelser fra berrte parter i sagen. Fx
havnemyndigheder, lodser, vejdirektoratet, kystdirektoratet m..
Indhente tilladelse fra Farvandsvsenet om afmrkning af eventuelle smrker.
Sikre synlighed og god kommunikation for arbejdsfartjerne:

Herunder vre i stand til at kommunikere p de maritime VHFkanaler.
Hvis fartjet er under 12 m langt, skal det vre udstyret med
en radarreektor.
Hvis der arbejdes i trakeret farvand i et fartj, der er over 12 m
langt, skal der kunne udsendes et AIS-A signal (Automatisk
Identikations System Signal).
295
5. ARBEJDSPROCESSER
Senest 4 uger fr du gr i gang, skal du oplyse Efterretninger for

Sfarende (EfS) om skibenes navne og kaldesignaler, hvilke VHFkanaler der lyttes p, og vrige relevante oplysninger vedrrende
aktiviteten, sdan at de sfarende kan blive gjort bekendt med
aktiviteten.
Senest 4 uger fr du gr i gang, skal du ansge Sfartsstyrelsen,

hvis projektet krver et midlertidigt omrde med restriktioner for
sejladsen.
Vre opmrksom p srlige forholdsregler, hvis der er skabler

eller rrledninger i omrdet.
Hvis der er risiko for drukning, er der specielle krav til planlgningen.
Inden arbejdet starter, skal flgende gennemfres:
Arbejdsgiveren skal udarbejde en vurdering af arbejdet med foranstaltninger (arbejdsplan), s arbejdet kan udfres forsvarligt.
Hvis der er mere end en arbejdsgiver, skal bygherren udarbejde en

sikkerheds- og sundhedsplan, og beredskabs-, evakueringsog
velsesplaner skal koordineres og beskrives i planen.
Det vil normalt vre pkrvet, at der er etableret ndvendigt

redningsudstyr, og det kan vre ndvendigt at arbejde ifrt redningsvest.
Planlgning af opgaven skal forhindre farlige arbejdsprocesser. Er
det ikke muligt, skal der altid vre ere personer om at lse opgaven, s ingen arbejder alene.
Arbejde til ss
Personer, der arbejder til ss, er afhngige af det medbragte udstyr
og kan ikke regne med hjlp fra land. Vind og vejrforhold skal altid
296
5. ARBEJDSPROCESSER
indg i den daglige planlgning af arbejdet, s farlige situationer

kan undgs. En mulighed kan vre at indstille arbejdet helt eller
midlertidig.
En synkefri jolle er obligatorisk p en rambuk eller en arbejdsde,
hvor der ogs skal vre maritime VHF-kanaler, som kan bruges ved
ulykkestilflde. Der kan eventuelt suppleres med ashsignaler og
lignende.
Signalraketter br vre fast udstyr ved srligt udsatte arbejdsopgaver.

Der skal altid vre bde redningskrans med line, redningshage,
samt ildslukker p alle fartjer, der og rambukke. Der skal ogs
vre en stige eller lejder, s personer, der er faldet over bord, kan
komme op igen.
Alle ombord skal have modtaget instruktion i brugen af redningsudstyret.
297
Ve j a r b e j d e
5. ARBEJDSPROCESSER
Redningsvest og frstehjlp
Alle ombord skal bre redningsveste.
Ombord skal der vre en frstehjlpskasse med blandt andet en
slynge, der kan bruges ved risiko for strre blodtab fra sr p arme
og ben.
Mindst n person p arbejdsholdet skal kunne frstehjlp, d.v.s.
stoppe bldning og give kunstig ndedrt.
VEJARBEJDE
Det er mest sikkert helt at adskille vejarbejde fra trakken, hvis I
arbejder p eller ved en trakeret vej. Det kan dog ikke altid lade sig
gre, da der er ere forhold, der skal tilgodeses.
Arbejde, som ikke er vejarbejde, men som udfres ved og langs vejen,
skal ogs planlgges og udfres i overensstemmelse med vejreglerne. Det glder fx, hvis der opstilles en lift, kran eller andet umiddelbart op ad vejen eller delvist p denne.
Enhver form for vejarbejde vil nsten altid give store eller mindre
gener og farer for trakanter og de, der arbejder ved vejen. Njagtig
afmrkning er derfor meget vigtig og den skal justeres lbende,
s respekten for afmrkningen og dermed sikkerheden er optimal.
Afmrkning eller afsprringen skal passe til det konkrete vejarbejde og trakkens hastighed og skal udformes i overensstemmelse med vejdirektoratets regler.
Farvet arbejdstj og reekser (advarselsklder) styrker sikkerheden,
da det gr jer mere synlige for trakanterne. Arbejdsgiveren skal
298
5. ARBEJDSPROCESSER
Ve j a r b e j d e
tage stilling til, hvilken advarselsklasse tjet skal have, og i de

este tilflde vil det vre ndvendigt med klasse 3 bekldning.
Alle parter har et ansvar ved etableringen af et vejarbejde. Formelt
er det reglerne om byggepladser, der glder ved vejarbejde, samt
vejdirektoratets regler De skal derfor flges, nr I anmelder og udarbejder planer for sikkerhed og sundhed som led i byggepladsens
indretning og drift.
Ved tt trak kan kulilte eller udstdning (nitrse gasser) samt dieselpartikler vre sundhedsfarlig. Arbejdsgiveren har pligt til at mle
for disse gasser og partikler, hvis der er mistanke om for store koncentrationer.
En tt skrm mellem vej og arbejdssted kan mindske risikoen for
udstdningsgasser. En anden mulighed er at omlgge trakken, s
belastningen bliver mindre.
I vrste fald m arbejdet indstilles eller udfres om aftenen og natten, hvor trakken er mindre. Her er det til gengld ekstra vigtigt,
at I er opmrksomme p afmrkninger og brer arbejdstj, der
kan ses i mrke.
Afmrkningsplan
Fr arbejdet gr i gang, skal I have lavet en plan for afmrkningen af
vejarbejdet og flge denne. Planen skal ogs beskrive tilsyn, vedligeholdelse og adgangsveje til arbejdspladsen. Vejmyndigheden,
fx Vejdirektoratet eller kommunen, skal godkende planen, og et
eksemplar af planen skal vre p arbejdspladsen.
Afmrkningsplanen br laves samtidig med, at I planlgger vejprojektet. P den mde bliver det lettere at tilpasse arbejdsmetoder og
arbejdsforlb til afmrkningen, s denne bliver optimal.
299
Ve j a r b e j d e
5. ARBEJDSPROCESSER
Udstyr til afmrkning skal flge reglerne i afmrkningsbekendtgrelsen.

Vr opmrksom p, at der glder skrpede regler ved arbejde
p strre veje. Visse vejmyndigheder, herunder Vejdirektoratet, forlanger , at de, som udfrer vejarbejdet, har gennemfrt kurset Vejen
som arbejdsplads.
Skiltning
Skilte og andet udstyr til afmrkning skal altid vre i korrekt stand,
ordentligt vedligeholdt og skal bruges rigtigt. Det er ogs vigtigt at
vlge det rigtige materiel, der fx har den rette styrke og ikke vlter, s
det kan opfylde sin funktion, selvom det er udsat for hrd fysisk
belastning.
Eksempler p afmrkningsmateriel:
Markeringskegler og markeringsbrikker
Trbukke med lgter
300
5. ARBEJDSPROCESSER
Ve j a r b e j d e
Kantafmrkningsplader slikpinde. Skiltningen skal vise trakken den rigtige vej

- eksemplet her skal passeres venstre om
Trafikvrn
Et trakvrn er en kraftig afsprring, der kan modst pkrsel
(stlautovrn eller betonelementer, der opfylder testkravene i DS/
EN 1317-2). Rd/hvide plastbnd er ikke et godkendt afmrkningsmateriel og m ikke bruges.
301
Ve j a r b e j d e
5. ARBEJDSPROCESSER
Lysafmrkninger
Lysafmrkninger af forskellig art er et andet meget effektivt
afmrkningsmateriel og bruges ofte ved korte arbejdsopgaver
(placeres p tavlevogne, lngdegende lyslinjer, tvrgende lys
o.s.v). Hvis der er behov for kraftigt advarselslys, skal I sikre, at der
er adgang til den ndvendige strmmngde og strmstyrke.
50 m
302
5. ARBEJDSPROCESSER
Ve j a r b e j d e
45
Ved vejarbejde, hvor der udfres gravearbejde, og gravearbejdet

udfres med anlg, skal afstanden fra udgravningens kant til vejbanen som minimum vre den samme som udgravningens dybde.
Afstanden er vigtig, da vibrationer fra den forbikrende trak kan
igangstte skred i udgravningen.
Faste og bevgelige vejarbejder
Der ndes to typer vejarbejder:
1. Ved bevgelige vejarbejdere forsts bde krende arbejde med
maskiner og kortvarigt arbejde, hvor afmrkningen ikke str
natten over.
2. Stationre vejarbejder er normalt arbejder, hvor afmrkningen
skal st natten over.
Arbejdsstedet skal tydeligt inddeles i arbejdsomrdet og det
arbejdsfri omrde.
303
Ve j a r b e j d e
5. ARBEJDSPROCESSER
Et arbejdsomrde er det egentlige arbejdssted og de ndvendige

friarealer, frdselsarealer, rabatter m.v., hvor arbejdsredskaber,
materialer og lignende er placeret.
1m
1m
Et arbejdsfrit omrde ndes mellem arbejdsomrdet og afsprringen mod krebanen og skal holdes fri for materiel og personer. Omrdet m trakeres af fodgngere og cyklister.
Lngdeafmrkningen anvendes til adskillelse mellem frdselsareal
og arbejdsomrde/arbejdsfrit omrde.
Konkret sker det ved at etablere et friomrde p mindst 1 m mellem
afsprringen til krebanen og arbejdsomrdet. Her m der ikke arbejdes eller stilles materialer.
Afsprring skal best af en tvrafsprring vendt mod trakken og
en lngdeafsprring mellem trak og arbejdsplads. Der skal vre
en synlig markering, s friomrdet kan holdes frit.
304
5. ARBEJDSPROCESSER
Ve j a r b e j d e
100 cm
1m
Hvis det ikke er muligt at etablere et arbejdsfrit omrde p n

m, skal der ndes andre forsvarlige lsninger.
Den situation opstr ofte ved lappearbejde, arbejde p heller og
arbejde i vejkryds, hvor man s m vlge andre lsninger. De er
beskrevet i Hndbog for afmrkning af vejarbejder m.m.
Find den p www.bar-ba.dk.
305
Ve j a r b e j d e
5. ARBEJDSPROCESSER
Reflekterende arbejdstj
Synligt arbejdstj er obligatorisk for alle, der arbejder og opholder
sig tt ved og i trakken.
Krav til synligt arbejdstj:
Klasse 3 bekldning
Du skal bruge klasse 3 bekldning ved vejarbejde, hvor der ikke er
effektiv adskillelse til den krende trak, og hvor trakken krer
med almindelig hastighed.
Det kan fx vre:
Ved redningsarbejde efter trakuheld.
Hvis der opsttes/nedtages skilte og anden markering.
Ved arbejde i vej- og jernbanetunneller med arbejdskrsel eller

uden effektiv adskillelse til den krende trak.
306
5. ARBEJDSPROCESSER
Ve j a r b e j d e
Klasse 2 bekldning
Du skal bruge klasse 2 bekldning, hvis du:
frer tilsyn med omrder, hvor klasse 3 bekldning er et krav,
arbejder inden for et afmrket omrde, men hvor risikoen p pkrsel ikke helt kan udelukkes,
arbejder p omrder uden effektiv adskillelse til den krende trak,
men hvor den krende trak nedstter hastigheden til et forsvarligt
niveau.
Klasse 1 bekldning
Du skal bruge klasse 1 bekldning, hvis du er besgende (der bliver
ledsaget) i omrder med krav om klasse 2 eller 3 bekldning.
Brug altid klasse 3 bekldning, hvis du er i tvivl, eller hvis behovet
skifter.
Ved vejarbejde br du kun bruge enten klasse 2 eller 3. Den del af
tjet, der reektere lyset, skal vre enten gul, orange eller rd.
Rengring
Drlig eller forkert rengring af reekterende arbejdstj mindsker
synligheden. Det kan som regel kun ses, nr tjet bliver belyst i mrke.
En nedsat effekt kan fre til alvorlige ulykker, og derfor er det vigtigt at flge producentens vejledning om rengring og vask.
Vrnefodtj
Du br bruge srligt beskyttende fodtj, ogs kaldet vrnefodtj,
ved alle typer vejarbejder, da der nsten altid er risiko for skader p
fdder.
Ls mere om personlige vrnemidler i kapitel 6.
307
Nedrivning
5. ARBEJDSPROCESSER
NEDRIVNING
Nedrivning af bygninger krver planlgning og tilrettelggelse. Gennemg bygningen eller konstruktionen, fr
arbejdet opstartes.
Den, som projekterer en bygge- eller anlgsopgave, hvori
der indgr nedrivning, har
pligt til at udforme projektet
p en sdan mde, at nedrivningen kan ske forsvarligt.
Den projekterende skal rdgive bygherren om ndvendige
undersgelser fx undersgelse
for asbest i bygningen.
I mange tilflde vil nedrivning
af bygninger eller strre delnedrivninger vre at betragte
som srligt farligt arbejde. Det
indebrer, at bygherren p
byggepladser, hvor der er mere
end en arbejdsgiver samtidigt,
skal udarbejde en Plan for Sikkerhed og Sundhed for dette
arbejde.
Arbejdsgiveren skal vurdere arbejdet med angivelse af foranstaltninger, s det kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt
forsvarligt. Vurderingen skal foreligge skriftligt.
308
5. ARBEJDSPROCESSER
Nedrivning
Bygningen eller konstruktionen skal bl.a. vurderes i forhold til flgende:
Er der sundhedsskadelige materialer, bygningsdele eller efterladenskaber, fx asbest, PCB, narkosprjter, batterier eller fkalier
(affring) fra mennesker og dyr?
Kan underlaget vre forurenet?
Kan en selektiv nedrivning svkke stabiliteten?
Skal I ved nedrivningen tage srlige hensyn til omgivelserne, fx

ved vibrationer, stj eller stv?
Er der el, gas, vand eller andre installationer, der krver en srlig
behandling?
Kan I udfre arbejdet p en anden og mindre arbejdsmiljbelastende

mde, fx sprngning eller skring frem for hugning?
Skal I fjerne isoleringsgranulatet inden nedrivningen, s I undgr

stvbelastning?
Er der forspndt beton med wirer?
Viser vurderingen, at der er fx asbest, PCB, mineraluld eller affring

skal dette vre fjernet, fr I gr i gang med det egentlige nedrivningsarbejde.
Nedrivningsarbejde skal ledes og overvges af en erfaren person, der
kan vurdere, om de bygningsdele, der str tilbage, er stabile. Der skal
ogs vre erfarne folk blandt dem, der udfrer selve nedrivningen.
Unge under 18 r m kun arbejde med nedrivning, hvis det sker
i forbindelse med en kompetencegivende uddannelse (fx som lrling), og de er instrueret forsvarligt.
309
Nedrivning
5. ARBEJDSPROCESSER
Tjekliste fr nedrivning
Fr nedrivningsarbejdet gr i gang, skal entreprenren sikre sig, at:
310
El-ledninger, gasledninger og lignende er afbrudt (af autoriseret

installatr).
Arbejdsomrdet afsprres, og at der lbende monteres midlertidige afstivnings- og sikringsforanstaltninger.
Der er ndvendigt afstivningsmateriel.
Dre og vinduer dkkes, s materialer ikke falder ud.
Udstte en vagt, hvis det er ndvendigt.
Transport- og frdselsveje sikres med overdkning, hvis det er

pkrvet.
Arbejdet udfres i den rkkeflge, der fremgr af udbudsmaterialet

og tidsplanen.
De ndvendige skilte er sat op.
Ikke-bredygtige konstruktioner er sikret.
Forndne stilladser og andre tekniske hjlpemidler er etableret.
De ansatte har de ndvendige personlige vrnemidler til rdighed, og at de bruger dem - fx hjelm og sikkerhedsfodtj.
Affald placeres og bortskaffes, jf. udbudsmaterialet.
5. ARBEJDSPROCESSER
Nedrivning
Stv
Nedst mngden af stv i
luften ved hjlp af udsugning, rengring med egnet
stvsuger og oversprjtning
med vand. Brug om ndvendigt stvmasker, jenvrn og
stvafvisende arbejdstj.
Som stvmaske kan du bruge
halvmaske monteret med
stvlter klasse P2 eller endnu bedre en helmaske. Det er
en god ide at bruge grovstvlter til beskyttelse af nstvlteret.
Traditionelle engangsmasker
vil normalt ikke vre egnede
til nedrivning og lignende meget stvende arbejde.
Da nedrivningsarbejde i mange tilflde udvikler meget stv, selvom
dette forsges begrnset, vil det i mange situationer vre ndvendigt at anvende ndedrtsvrn i hele arbejdstiden. Her vil et almindeligt ltrerende ndedrtsvrn ikke kunne anvendes, da det
maks. m anvendes 3 timer fordelt over en hel arbejdsdag. Der vil i
stedet kunne anvendes egnet turboltermaske eller luftforsynet
ndedrtsvrn. Ls mere om brug af ndedrtsvrn i kapitel 6.
311
Renovering
5. ARBEJDSPROCESSER
RENOVERING
Fr renovering af en bygning skal man lave en tilstandsvurdering af
ejendommen. Den skal kortlgge de arbejdsmiljmssige risici og
beskrive en realistisk tidsplan allerede i udbudsfasen.
Tilstandsvurderingen br omfatte flgende:
Bygningskonstruktionens stabilitet ved ndringer.
Bygningens breevne, hvor der arbejdes.
Lokalisering af el-, gas og vandinstallationer.
Risiko for kontakt med sundhedsskadelige stoffer og materialer,

som fx:
asbest, mineraluld og PCB,
rd og svamp,
efterladenskaber fra dyr og mennesker.
Renoveringsopgaver foregr typisk i eksisterende bygninger, hvor

arbejdet kan vre tungt, besvrligt og fysisk krvende. Derfor er
det vigtigt at f etableret gode adgangsog transportveje. Det gr
det lettere at f byggemateriale frem og gr det muligt at bruge
tekniske hjlpemidler til at transportere dem.
Begrns stvet ved at:
Bruge stvsuger tilsluttet anlg med centralsug.
Have afsug p borende eller skrende vrktj.
Overrisle arealer med vand, s stvet bindes.
Undg hugning i beton. Det giver mindre stvbelastning, hvis I

sprnger, klipper eller skrer betonen.
Rengre arbejdsomrdet lbende.
312
5. ARBEJDSPROCESSER
Fjernelse af beton
Elementmontage
Det er altid en god ide at inddrage brugere og beboere i planlgningen

af en renoveringsopgave. Iflge lejeloven skal de som minimum
varsles om arbejdet.
FJ E R N E L S E A F B E T O N
Ved fjernelse af beton kan der dannes meget kvartsstv, isr nr
der anvendes mejselhammer og lignende. Et bedre alternativ er at
klippe, skre eller sprnge betonen vk.
Sprngning m kun ske, nr en uddannet minr leder arbejdet. Unge
under 18 r m under ingen omstndigheder deltage i arbejde, hvor
der er fare for eksplosion.
E L E M E N T M O N TA G E
Elementmontage betragtes som farligt arbejde, hvor bygherren
skal lave en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), hvis der er mere
end en arbejdsgiver i gang samtidigt p byggepladsen.
Ved srligt farligt arbejde skal arbejdsgiveren ogs lave en skriftlig
vurdering med foranstaltninger (arbejdsplan), s arbejdet kan udfres sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarligt, og den br
indg i grundlaget for opstartsmdet og instruktionen af de ansatte.
Projektering
Der er mange parter involveret i et elementprojekt. Bygherrens koordinator i projektfasen br kontrollere, at der er taget stilling til den midlertidige statik for bygningen, mens den opfres. Herunder, at der er
lavet en plan for den midlertidige afstivning, og hvornr den m fjernes.
313
Elementmontage
5. ARBEJDSPROCESSER
Det er vigtigt at koordinere arbejdet fr montagen og samtidig gennemg projektet i alle dets detaljer. Det br ske p et mde, hvor
Plan for Sikkerhed og Sundhed eventuelt bliver justeret.
Aftalegrundlaget fastlgges efter modellerne i BIPS 113A.
Opstartsmde
P et opstartsmde skal montagesjakket have instruktioner om
montagen. Man skal gennemg projektmaterialet, Plan for Sikkerhed og Sundhed, leverandroplysninger, specialelementer, kontrolpunkter, kranplacering m.m.
Kreveje, oplagsplads og arbejdsomrde for kran skal vre beskrevet
i bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed.
Montagevejledningen skal beskrive korrekt montering og afstivning.
Transport og aflsning af elementer
Der skal vre et plant og
vandret underlag med tilstrkkelig breevne, hvor
man kan afstte vgpaller/
ats eller lignende.
Asning af elementerne skal
ske efter leverandrens anvisninger.
Hvis vgpallen er defekt ved
levering p pladsen, fx hvis
elementerne ikke har indgreb i
dorne, SKAL leverandren angive en alternativ mde at aflse elementerne p. I modsat fald skal elementerne
314
1 3
4 2
5. ARBEJDSPROCESSER
Elementmontage
sendes tilbage til leverandren. Er det ndvendigt at omlse elementerne, skal det ske p tomme reoler/paller. Der skal altid lsses efter leverandrens anvisninger.
En montageansvarlig skal godkende, hvis I midlertidigt placerer elementer op ad bygninger eller konstruktioner. Srg for, at elementerne ikke kan vlte.
Kranvalg
Ved brug af kran skal lftekapaciteten vre stor nok til at kunne
placere elementerne rigtigt og sikkert. Vr opmrksom p, at tolerancen p elementer er +/10%.
Personfrit omrde
315
Elementmontage
5. ARBEJDSPROCESSER
Dorne
Der ndes en standard for dornstrrelser:
40 mm, maks. 4,5 tons, 100800 mm elementbredde
Forudstningen er n dorn i kvaliteten 34CrNiMo6.
Strop eller kde skal lfte s tt p elementet som muligt, s dornen

ikke bukker. Brug afstandsrr.
316
5. ARBEJDSPROCESSER
Elementmontage
Montering
For at planlgge en sikker og forsvarlig montage er der brug for alle
oplysninger, der kan have indydelse p den midlertidige afstivning
af betonelementerne. Det er montagelederens ansvar at fremskaffe disse informationer. Informationerne skal indeholde en beregning
og stillingtagen for den samlede midlertidige statik og dermed ogs
for den midlertidige afstivning.
Leverandren skal levere de ndvendige anvisninger for montagen
af det enkelte element.
Rkkeflgen af elementerne og den midlertidig afstivning bliver
bestemt ud fra disse oplysninger.
Under arbejdet med montering af betonelementerne m der ikke
samtidigt foretages andet arbejde i nrheden. I arbejdsgiverens
skriftlige vurdering af arbejdet skal der tages stilling til, hvor og
hvornr der m udfres andet arbejde, herunder understopning.
Afstivning
Midlertidig afstivning af betonelementerne skal ske i
overensstemmelse med afstivningsplanen, som udformes ud fra konstruktionens
midlertidige statik og de enkelte betonelementleverandrers anvisninger.
Det er god branchepraksis,
at der skal vre mindst to
afstivninger under monteringen af vg- og sjleelementer. Enten to skrstivere
317
Elementmontage
5. ARBEJDSPROCESSER
eller en skrstiver og et forbindelsesbeslag til sammenkobling med

et naboelement. Det forhindrer, at de vlter.
Sjler skal ogs vre fastgjort i bunden.
Ved fastgrelse i insitubeton eller huldk kan det vre ndvendigt
at efterprve, om den ndvendige udtrksvrdi kan opns.
Betonskruer br kun bruges n gang defekt gevind nedstter
udtrksvrdien.
Tilspndingsmoment for bolte afhnger af den anvendte inserts
og skal udfres i overensstemmelse med leverandrens brugsanvisning. En god 16 mm inserts kan klare 16 KN i trkretningen. Under
normale regningsmssige forhold vil et tilspndingsmoment p
3040 Nm give en trkkraft i bolten p ca. 1012 KN.
Sprg leverandren, hvis du er i tvivl om tilspndingsmomentet.
Det er en forudstning, at der anvendes momentngler ved tilspnding.
Endeaderne p elementsttterne skal hvile helt an mod elementet
og mod dk.
Sfremt udformningen af projektet gr det ndvendigt med srligt
udformede beslag, skal den projekterende oplyse om dette.
Demontering af afstivning
Fjern ikke afstivningen, fr bygningen er stabil. Det er den frst, nr
understbninger m.v. er tilstrkkeligt hrdet. Det skal fremg af
projektmaterialet.
318
5. ARBEJDSPROCESSER
Elementmontage
Facade- og vgelementer
Ved montage af ydervgge skal rkvrkerne vre p plads inden
montagen.
min. 2 m
Fjern rkvrkerne igen, enten i takt med montagen eller p et senere tidspunkt. Der skal vre sikret mod nedstyrtning, nr rkvrkerne fjernes, fx ved hjlp af faldsikringsudstyr.
Montering af dk/tagelementer
Ved montage af dk skal de brende konstruktioner forinden vre
understoppet eller p anden mde vre sikret breevne.
Der skal vre rkvrk langs facaden, der let kan fres frem til
montagefronten.
Der skal altid vre rkvrker bagved og langs ydersiden af montagefronten.
319
K r y b e k l d r e , l o f t- o g s k u n k r u m
5. ARBEJDSPROCESSER
Dkelementer skal oplgges parallelt, da det minimerer faren for

nedstyrtning og tiltning.
Der skal vre sikret mod nedstyrtning under montagearbejdet,
minimum med faldsikringsudstyr.
K R Y B E K L D R E , L O F T- O G S K U N K R U M
Arbejde i trange rum kan deles op i to grupper:
1. Installationsarbejde i nybyggeri (herunder ogs strre ombygninger
og renoveringer.
2. Reparation og vedligeholdelse af installationer i eksisterende
bebyggelse.
Bde ved installationsarbejde og ved reparation bliver de ansatte
udsat for meget store ergonomiske belastninger af hele kroppen.
Det er ofte ndvendigt at krybe eller kravle i drlige stillinger og i
mange tilflde over forskellige forhindringer som installationer, forskellig hjde.
Derfor er faren for arbejdsulykker ofte strre, der sker nedslidning,
bl.a. er kn meget udsatte, og arbejdet kan vre psykisk belastende.
Ved arbejde i snvre rum kan det vre ndvendigt at supplere
arbejdspladsvurderingen med en beskrivelse af forholdene p
arbejdsstedet og herunder adgangsforhold.
Det kan ogs vre ndvendigt at lave en beredskabs-, evakueringsog velsesplan. Den skal beskrive, hvordan tilskadekomne kan
evakueres, og skal godkendes af det lokale redningskorps.
320
5. ARBEJDSPROCESSER
Nybyggeri
Ved nybyggeri er problemet i princippet lst. Her siger Bygningsreglementet, at der skal vre en passagehjde p mindst 1,9 m og
en fri bredde p mindst 0,7 m i krybekldre med installationer, der
krver betjening, eftersyn eller vedligeholdelse.
Hvis installationerne kan betjenes via et aftageligt dk, er det i orden
at etablere en krybeklder.
Eksisterende bygninger
I eksisterende bygninger er det ofte umuligt at ndre p de trange
rum. Her er det ndvendigt at planlgge arbejdet, s perioden med
belastende arbejdsstillinger bliver kortest mulig.
Det kan ske ved, at:
Den daglige arbejdstid begrnses.
De ansatte fr mulighed for ekstra pauser ud over de normale

spise- og drikkepauser.
Man ikke arbejder alene (jvnlig kontakt til personen).
De ansatte fr srligt arbejdstj, om ndvendigt egnet ndedrtsvrn og andre personlige vrnemidler (bl.a. knbeskyttere, hjelm
og blde isolerende plader til at ligge/sidde p under arbejdet).
Orienterings- og arbejdsbelysningen er i orden og koblet p to forskellige grupper i el-tavlen.
Der anvendes sm vogne til transport af vrktj og materialer de

steder, hvor dette er muligt.
Der er udstyr til rdighed, som gr det muligt at f eventuelle tilskadekomne ud.
321
5. ARBEJDSPROCESSER
Afstanden imellem adgangsstederne hjst er ca. 15 m (kan vre

ndvendigt at lave ere huller i de eksisterende bygninger eller til
det fri).
Adgangshullerne har en strrelse p mindst 60 x 80 cm.
Der er bekvem adgangsvej til adgangshullet de steder, hvor det

ligger over eller under det vrige terrn.
Foretage en grundig rengring af arbejdsstedet, inden arbejdet

igangsttes.
Afstanden mellem arbejdssted og udgangene br vre endnu kortere end maksimumgrnsen, hvis der er risiko for brand, dampe og
lignende, hvis der ligger rr og lignende, der hmmer ugtvejene,
eller hvis udsynet er begrnset.
Brug vurderingsskemaet (se nedenfor), nr I skal faststte den
maksimale daglige arbejdstid i en krybeklder.
Krybeklderens hjde
Maksimal arbejdstid
fordelt over en dag
Faktorer, der kan begrnse

den daglige maksimale
arbejdstid yderligere
Mellem 60-90 cm
1 time
Mellem 90-120 cm
2 timer
Anvendelse af personlige
vrnemidler, der fx kan
begrnse den fri sthjde
Over 120 cm
4 timer
Den faktiske sthjde

for dem/den, der udfrer
opgaven i krybekladeren
Almindelig arbejdsdagslngde
Srligt belastende
arbejdsstillinger eller
adgangsforhold
Psykisk belastende
arbejdsforhold
Personlie forhold,
fx helbred og vgt
322
5. ARBEJDSPROCESSER
Ndbelysning er obligatorisk under arbejde i en krybeklder. Det

kan fx vre en batterilygte, der kan bruges som orienteringslys ved
strmsvigt.
Stv, asbest m.v.
At arbejde i klder eller skunk ger risikoen for sundhedsfarligt
stv, isoleringsmaterialer og rester af byggematerialer, som kan
vre sundhedsskadelige. I bygninger fra fr 1975 er der risiko for
kontakt med isoleringsmaterialer, som indeholder asbest. Der kan
ogs forekomme asbest i andre materialer, som har vret anvendt
til midt i 1980erne.
Hvis der er asbest, skal arbejdsomrdet vre rengjort, fr arbejdet
kan begynde. Rengringen skal foretages af personer med uddannelse i at fjerne asbest.
I andre situationer kan der vre behov for at rydde op, fr arbejdet
kan begynde. Fx hvis der er for meget stv, dyreekskrementer eller
for meget byggeaffald.
Kravl ikke rundt i murbrokker og andet byggeaffald, da det kan give
skader p hnder og kn.
Arbejde p loft, i skunke og i krybekldre krver stor opmrksomhed og skal altid planlgges. De ndvendige hjlpemidler, vrnemidler og tekniske hjlpemidler skal vre til stede, fr arbejdet
begynder.
323
Arbejde i lukkede rum og brnde
5. ARBEJDSPROCESSER
ARBE JDE I LUK K EDE RUM OG BR NDE

Srg altid for at forebygge ulykker ved kvlning, forgiftning og
lignende.
Vr srlig opmrksom ved arbejde i bl.a.:
brnde,
pumpehuse,
tunneler,
rrledninger,
siloer,
skakte og lignende steder.
Unge under 18 r m ikke arbejde i lukkede rum, brnde, ledninger

m.v., hvis der er risiko for kvlning, eller hvis der er eksplosionsfare.
Meget af dette arbejde vil vre srligt farligt arbejde. Det indebrer, at arbejdsgiveren skal lave en skriftlig vurdering med foranstaltninger, s arbejdet kan udfres sikkert.
Er der beskftiget personer p arbejdsstedet fra mere end en
arbejdsgiver, skal bygherren udarbejde en Plan for Sikkerhed og
Sundhed for arbejdet.
Brndarbejde
Der skal altid vre mindst n vagtmand ved arbejde i brnde og
lignende. Han skal hele tiden vre i kontakt med de personer, der
arbejder i brnden. Ofte er der ogs brug for en hjlper, som vagtmanden hurtigt kan tilkalde.
324
5. ARBEJDSPROCESSER
Fr arbejdet begynder:
Kontrollr, om brndsider og
lejdere m.v. er intakte.
Eventuelle skader skal straks

udbedres.
Brnden skal vre udluftet

effektivt indbls frisk luft
om ndvendigt.
Inden nedstigning kontrolleres om luften i brnden er ren og tilstrkkelig iltholdig. Gentag mlingen, mens der arbejdes i brnden.
Ml for iltindhold, svovlbrinte og eksplosionsfarlige stoffer.
Personer, der arbejder i brnde, skal kunne reddes op. Brug altid
lftesele og line. Linen skal vre forbundet til et treben med spil
eller lignende.
De ansatte skal vre instrueret og oplrt i brugen af redningsudstyr m.v.
Er det er ndvendigt at g ned i en brnd, som ikke kan udluftes

forsvarligt, glder flgende:
Brug egnet (luftforsynet) ndedrtsvrn.
Vrktj, redskaber, belysning og tj skal vre sikret mod gnister.
Vagtmanden skal vre udstyret med ekstra luftforsynet ndedrtsvrn.
Hvis der er eksplosionsfare, er tobaksrygning og ben ild forbudt ved

brnden.
325
5. ARBEJDSPROCESSER
Lftesele
En lfteline fastgjort til en
lftesele er ofte den eneste
mulighed for at redde en person op af en brnd. Det kan fx
vre, hvis vedkommende er
kommet til skade eller er bevidstls p grund af af gas eller for lidt ilt i brnden.
En bevidstls person kan ikke
trkkes op af brnden ved
hndkraft. Der skal derfor
monteres et egnet hejsevrk
over brnden.
Et kretj med mekanisk spil
kan ogs bruges som hejseredskab, hvis det er muligt at
placere kretjet tt nok p
brnden. Det skal ske inden,
nogen kravler ned i brnden, og
det skal vre muligt ogs at
betjene spillet manuelt, hvis
det mekaniske trk svigter.
Vagtmanden skal vre oplrt i at bruge redningsudstyret korrekt og vide, hvordan
han hurtigt kan tilkalde hjlp.
Kloakarbejde
Der glder srlige regler for arbejde p kloakanlg, der er taget i
brug. Det krver viden og instruktion at arbejde i kloakker. Perso326
5. ARBEJDSPROCESSER
ner, der det meste af dagen arbejder i kloakker, skal vre vaccineret
i overensstemmelse med Arbejdstilsynets krav.
Brug altid det bedst egnede arbejdstj til den konkrete opgave.
Hvis tjet bliver vdt, skal det vre muligt at skifte til rent og
trt arbejdstj.
Der er srligt krav til separat bad, omkldning, adskilt arbejdstj/
gangtj og krav om bad efter arbejdets ophr. Den personlige hygiejne er meget vigtig, og regler for omkldning, regelmssig hndvask o.s.v. skal overholdes.
Lukkede rum, ledninger m.v.
Der m ikke udfres arbejde i rrledninger under 1,2 m i diameter. Der
kan dog sges om dispensation for dette hos Arbejdstilsynet. En sdan
gives kun i helt srlige tilflde, og der vil skulle trffes en lang rkke
srlige foranstaltninger. Der skal bl.a. foreligge en detaljeret plan med
foranstaltninger til p anden mde at imdeg sikkerheds- og sundhedsrisici ved arbejdet.
Arbejdet skal vre kortvarigt og arbejdstiden i rrledningen
begrnses.
I katastrofetilflde kan de srlige foranstaltninger fraviges, hvor
det er tvingende ndvendigt. I sdanne tilflde br arbejdsmiljorganisationen have opstillet retningslinjer og procedurer, og efterflgende br der altid ske en evaluering i arbejdsmiljorganisationen.
Der vil i sdanne srlige tilflde normalt skulle bruges krydssele
med ankelbinding for at kunne trkke personen ud.
Der skal vre en mellempost, hvis vagtmanden ikke kan holde kontakt
med personerne i rrledningen eller brnden. Han skal opholde sig mellem arbejdsstedet og vagtmanden og kunne kommunikere med begge.
327
Var m t ar b ejd e
5. ARBEJDSPROCESSER
Fjernvarmeanlg
Ved arbejde i fjernvarmeanlg skal man forebygge mod risikoen for
skoldning samtidig med, at de almindelige regler for arbejde i brnde,
ledninger og lukkede rum bliver fulgt.
De ansatte skal have adgang til koldt vand, nr de arbejder i omrder
med temperaturer over det normale.
Arbejde i trange rum er anstrengende. Arbejdstiden br derfor vre
begrnset. Der skal vre jvnlige pauser og skift mellem forskellige arbejdsopgaver.
VA R M T A R B E J D E
Varmt arbejde omfatter alle arbejder, hvor der er risiko for at antnde bygningsdele og lignende. Begrebet varmt arbejde omfatter
sledes alle arbejder med ben ild. Men det glder ogs arbejde
med vrktjer der udvikler varme, hvor der er risiko for ildspsttelse, fx vinkelslibere, rundsave, og vrktjer til trring og lodning
m.m. De nvnte regler og praksis kan derfor ogs anvendes i forbindelse med disse arbejder.
Varmt arbejde er ofte skyld i brande, fordi medarbejderne mangler
viden om, hvordan de kan forhindre brand. Derfor er det vigtigt at
udarbejde effektive sikkerhedsrutiner og sikre, at alle er klar over
brandrisici og har fet god instruktion.
Forsikringsselskaberne stiller krav i forhold til varmt arbejde. Typisk
vil rmaet der udfrer varmt arbejde, blive medtaget i bygherrens
bygningsforsikring.
Udfyld en aftaleblanket om varmt arbejde, fr arbejdet gr i gang. I
kan f blanketten hos Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut p
www.brandteknisk-institut.dk.
328
5. ARBEJDSPROCESSER
Var m t ar b ejd e
God planlgning kan forebygge risikoen for brand og eksplosioner.

Hvordan det konkret skal ske, skal fremg af udbudsmaterialet eller
vre beskrevet i sikkerheds- og sundhedsplanen.
I mange tilflde vil det vre ndvendigt med vagtmand i en periode,
efter det varme arbejde er afsluttet.
Arbejdsgiveren har pligt til at informere ansatte om brandrisiko og
instruere dem i at forebygge og bekmpe en eventuel brand.
Brandfare
Der er to kategorier for brandfare ved varmt arbejde:
1. Fejl ved eller forkert brug af vrktj.
2. Varme fra arbejde, som antnder brndbart materiale.
I kan i begge situationer forebygge brandfaren med enkle midler:
Tjek, at vrktjet er forsvarligt vedligeholdt og kun bliver anvendt

som forudsat af fabrikanten.
Fjern alt brndbart materiale. Tildk materialet, hvis det ikke er

muligt at fjerne det.
Undersg bygninger for forhold, der skal tages specielt hensyn til,
fr arbejdet gr i gang.
Bliver der opbevaret brandbare materialer, vsker eller gasser?
Er der hulrum med brandbare materialer?
Er der skjulte kabelfringer eller udsugningskanaler, som munder

ud under eller lige over taget, hvorfra der kan blse brandfarlige
dampe eller stv?
329
Var m t ar b ejd e
5. ARBEJDSPROCESSER
Er der gammelt papir, spindelvv m.v., som let kan antndes og

starte strre brande?
Andre forhold, der krver opmrksomhed:
Affald og tom emballage skal lbende smides i egnede beholdere.
Hold altid ugtvejene fri.
Opbevar svejseudstyret forsvarligt efter arbejdets ophr.
Rygning er forbudt, hvor oplsningsmidler og blandinger med oplsningsmidler anvendes og opbevares.
Placer skumslukkere p hver etage.
St skilte ved skumslukkere og pile, der viser vej til disse.
Oplys de ansatte om brandvrn.
Ved alle telefoner opsls telefonnummer til alarmcentral samt pladsens adresse. Indtast evt. nummer til alarmcentralen p mobiltelefonen.
Ved skring, slibning og svejsning forplanter varmen sig primrt
som gnister fra det materiale, som der bliver arbejdet med (kolde
gnister ndes ikke).
Slukningsmateriel
Tjek jvnligt slukningsudstyret
og se efter, om ildslukkerne er
uden synlige fejl og mangler, at
plomberingen er intakt og manometeret viser korrekt tryk.
330
5. ARBEJDSPROCESSER
Var m t ar b ejd e
En slukker i drlig stand giver falsk tryghed og kan ikke stoppe en

brand, fr den udvikler sig.
Slukkere skal vre godkend t og mrket med DS. Iflge loven skal
en DS-godkendt fyldestation st for fyldning og trykprvning
mindst hvert 5. r.
Hvis en slukker bliver brugt udendrs, er udsat for skiftende vejr eller ofte bliver transporteret, skal den have et serviceeftersyn
mindst hvert halve r af et DS-certiceret servicerma.
Arbejde med ben ild
Brug af ben ild, ogs kaldet varmt arbejde, er fx arbejde som tagdkning og svejsning.
Arbejdsgiveren har pligt til at
informere ansatte om brandrisiko og instruere dem i at forebygge og bekmpe en eventuel brand.
Undg bne ammer, der kan
komme i berring med brndbare materialer eller bygningsdele. Srg ogs for, at
der ikke er revner eller fuger i
bygningsdele og afdkninger,
hvor brndende/gldende materialer kan trnge igennem.
Vr srlig opmrksom p ild i sm hulrum, fx ved tagdkning og
metalbearbejdning. Ilden kan krybe langt i sm hulrum og antnde
brndbart materiale langt fra arbejdsstedet.
331
Svejsning og skring
5. ARBEJDSPROCESSER
Del planlgningen af arbejdet op p flgende mde:
Forholdsregler inden arbejdet pbegyndes.
Indretning af arbejdspladsen.
Udfrelse af arbejdet.
Forholdsregler under arbejdet.
Forholdsregler ved brand.
Forholdsregler, nr arbejdet afsluttes og herunder brandvagt.
SVEJSNING OG SK RING
Svejse- og skrerg indeholder gasser og en rkke tungmetaller,
der tilsammen kan give kronisk bronkitis og krft i luftvejene. Derfor skal rgen altid fjernes effektivt. Srg for at beskytte huden
mod ultraviolet lys og gnister. Svejselys kan desuden give varige
skader p jnene.
Materialer med overfladebelgninger
Fedt, maling og anden overadebelgninger skal vre fjernet, fr
man begynder at svejse. Rens s vidt muligt mekanisk og brug kun organiske oplsningsmidler, hvis du ikke kan f overaden ren p andre
mder. Srg for, at rester fra oplsningsmidler er fjernet fr svejsning.
Svejserg
Fjern svejserg og slibestv med et egnet ventilations- og udsug332
5. ARBEJDSPROCESSER
Svejsning og skring
ningsanlg. Brug et transportabelt anlg, hvis det ikke er muligt at

etablere en central udsugning. Er det heller ikke muligt, anvend da
egnet ndedrtsvrn.
Hvis det ikke er muligt at etablere effektiv procesventilation med
udsugning til det fri, skal der tages stilling til, hvordan spredning
til andre p byggepladsen undgs, og der skal ophnges skilte, der
angiver, at arbejde og frdsel i omrdet kun m ske med egnet
ndedrtsvrn.
Stj
Metalbearbejdning som skring og slibning medfrer typisk hreskadende stj, der skal imdegs ved fx indkapsling, stjdmpning eller
lignende. Det kan vre ndvendigt at anvende egnet hrevrn. Andre
m ikke udsttes for sundhedsskadelig eller undig stjpvirkning.
Omrder, hvor der skal anvendes hrevrn, skal vre afgrnset, og
der skal vre skiltet med krav om anvendelse af hrevrn.
Uddannelse
Det krver en srlig sikkerheds- og sundhedsuddannelse at udfre
svejsearbejde og termisk skring i metal samt slibning i forbindelse
hermed. Anden slibning er ikke omfattet af det srlige uddannelseskrav. Det samme krav om uddannelse glder operatrer af svejse- og skremaskiner, der kan udvikle rg.
Uddannelsen skal vre godkendt af Arbejdstilsynet og bliver udbudt mange steder.
Handsker
Brug handsker, nr du skal svejse. De beskytter mod bestrling eller
forbrnding fra svejseammen.
333
Svejsning og skring
5. ARBEJDSPROCESSER
Svejser du i en knlende stilling, skal du bruge knbeskyttere/

pude og egnede ankelmanchetter og forklde, der beskytter mod
gnister og gldende metaldrber.
jenvrn
Brug svejsehjelm, hndskrm
eller egnede briller med sidebeskyttelse hvis du skal svejse
eller er i nrheden af svejsestedet. Brug den rigtige type
lterglas i svejsehjelm, hndskrm eller egnede briller. Endnu bedre er det at bruge fast
eller ytbar skrm, hvor tthedsgraden er den samme som
i beskyttelsesglassene.
Svejselys/svejsejne
Svejselys/
svejsejne
Lysoverflsomhed, rindende jne, hvede jenlg og kraftige
smerter i jnene er typiske symptomer p svejsejne.
jensalve
Brug Zinkokain jensalve (tidl. Cinkain) til at lindre jensmerter.
Det kan kbes p apoteket. M dog ikke bruges under arbejdet og
i trakken, da salven virker bedvende p jnene.
Brandfare
Brandfarlige stoffer skal fjernes fra svejsestedet. Er der behov for
at svejse tt p brandfarlige stoffer, der ikke kan fjernes, br der
vre bde vagtmand og ildslukker.
334
5. ARBEJDSPROCESSER
Svejsning og skring
Tjek tilstdende rum, der via rr er forbundet med det rum, hvor der
bliver svejset. Undersg ogs, om en eventuel brand vil blokere
ugtmulighederne. Lav altid kontroleftersyn, nr du er frdig med
at svejse.
El-svejsning
Rr ikke ved elektrisk ledende genstande, der ofte ndes mellem
rr og bag beholdere m.v. Fugtig jord kan vre ledende. Vr derfor
ekstra opmrksom, hvis du er vd af regn eller sved.
Nr du skal svejse:
Benyt hele og trre svejsehandsker, ogs til evt. hjlper. Du m

kun rre elektroden med isolerende handsker.
Anbring ikke elektroden mellem arm og brystkasse, nr du skifter ud.
Anbring ikke svejsekablet over nakken eller armen.
Hold arbejdsdragten tr og hel.
Udskift straks beskadiget svejseudstyr.
Er der risiko for, at kroppen kommer til at rre ledende dele (fx i kedler,
beholdere), er der flgende krav til svejseaggregatet:
Tomgangsspndingen skal nedsttes til 12 volt vekselspnding

eller omsttes til hjst 100 volt jvnspnding inden 0,2 sek.
efter, at lysbuen er slukket.
Der skal ndes en overvgningsanordning, s beskyttelsen kan

kontrolleres.
335
Svejsning og skring
5. ARBEJDSPROCESSER
Gas/autogen-svejsning
Tjekliste ved gassvejsning (autogensvejsning):
Srg for at sikre stlaskerne mod std, slag, vltning eller varmepvirkning.
Opbevar dem, s de er beskyttet mod sol og regn.
Opbevar fyldte og tomme asker adskilt.
P tomme asker skal askeventilen vre lukket og beskyttelseshtten sat p.
Gas og iltslanger skal vre hele og m ikke have samlinger.
Flaskeventiler m ikke smres eller udsttes for vold.
Flasker med defekte ventiler m ikke bruges.
Flasker transporteres med egnet transportvogn.
Kontrollerer om askerne
har gennemget periodisk
undersgelse. Dato for nste undersgelse vil vre
pstemplet den enkelte aske.
336
5. ARBEJDSPROCESSER
Svejsning og skring
MIG-svejsning
Ved MIG-svejsning opstr der ozon, som dannes i en kugle rundt om
lysbuen i op til en meters afstand.
Ozon, som er sundhedsfarligt, kan kun fanges effektivt med lavtryksudsugning, der har en meget strre gribezone end hjtryksudsugning.
Beskyt dig mod sprjt og optisk strling af en hjelm med lsthngende halsbeskyttelse samt handsker og dkkende arbejdstj.
Hjelmen skal vre forsynet med selvlukkende svejseglas, der automatisk ndrer ttheden p svejseglasset, nr lysbuen tndes.
Selvlukkende svejseglas mindsker risikoen for svejsejne, da man
undgr den pvirkning, der kan komme, hvis hjelmen lukkes for sent,
nr lysbuen tndes.
Opst endvidere skrme for at beskytte kollegerne mod direkte
og reekteret optisk strling.
Ved hje strmstyrker og ved svejsning i aluminium dannes ozonen
s langt vk fra lysbuen, at lavtryksudsugning har svrt ved at fange
ozonen effektivt. Derfor skal lavtrykssugningen i denne situation
kombineres med brug af egnet ndedrtsvrn mod ozon. ndedrtsvrn med turboenhed (turbomaske) accepteres kun af
Arbejdstilsynet, hvis lavtryksudsugningen effektivt fanger al rgen,
ellers skal der anvendes friskluftforsynet ndedrtsvrn.
337
Svejsning og skring
5. ARBEJDSPROCESSER
Oxygen (ilt)
Oxygenflasker skal have bl kendingsfarve med hvide skuldre.
Flasker, ledninger og apparater m ikke komme i berring med olie
eller andre fedtstoffer, fordi det kan forrsage selvantndelse.
Acetylen (gas)
Acetylenasker skal have rdbrun kendingsfarve. Acetylen er meget
eksplosiv. Benyt aldrig en flaske med utt eller defekt ventil.
Flasken br st oprejst under brug. For at forhindre tilbageslag i
acetylenflasken skal man montere tilbageslagssikringsventil ved
reduktionsventilen. Tilbageslag eller strk ophedning kan medfre,
at asken eksploderer.
Lodning og flusmidler
Ved opvarmning afgiver de este ussmidler generende dampe
(ofte syredampe), som er sundhedsfarlige. Dampene skal fjernes
ved udsugning, inden de nr frem til nse og mund. Flussmidler og
loddemetaller m ikke indeholde over 0,1% cadmium p grund af forgiftningsfare.
338
5. ARBEJDSPROCESSER
Notater
339
Notater
340
5. ARBEJDSPROCESSER
6. VRNEMIDLER
Generelt om personlige
vrnemidler
G E N E R E LT O M P E R S O N L I G E V R N E M I D L E R
Personlige vrnemidler er sikkerhedshjelme, ndedrtsvrn eller
lignende, der beskytter de ansatte under arbejdet. Se tegning.
Personlige vrnemidler er sidste udvej
Arbejdsmiljproblemer skal som udgangspunkt lses, hvor de opstr.
Personlige vrnemidler vlges frst, nr alt andet er forsgt.
Hjelm
Hrevrn
Maske
(ndedrtsvrn)
Srligt
arbejdstj
Beskyttelsesbriller
(jenvrn)
Faldsikring
(sikkerhedssele med line)
Handsker
Sikkerhedsfodtj
(fodvrn)
Hvis der fx skal anvendes en lim, der indeholder oplsningsmidler, skal I undersge:
1. Kan limen erstattes med en mindre farlig, fx vandbaseret lim.
2. Hvis nej, skal der etableres effektiv procesventilation (udsugning).
3. Kan dette ikke sikre jer effektivt mod indnding af oplsningsmidlerne, skal I ogs anvende egnet ndedrtsvrn.
341
vrnemidler
6. VRNEMIDLER
Krav til vrnemidler
Beskyttelse: Vr opmrksom p, om vrnemidlet yder den beskyttelse, som er ndvendig.

Eksempel: ndedrtsvrn skal have de rigtige ltre. Stvltre kan
fx ikke bruges, hvis man arbejder med oplsningsmidler.
Gener: Vrnemidlet m ikke genere mere, end det er ndvendigt for,
at det kan virke.
Eksempel: Ikke alle mennesker kan bruge det samme fodtj s det
er ikke nok, at der kun er n type at vlge imellem.
Egnethed: Vrnemidlet skal vre egnet til den aktuelle arbejdsopgave.
Eksempel: Hvis man arbejder, hvor der er vand fx ved eller i en
udgravning, skal man bruge sikkerhedsgummistvler og ikke sikkerhedssko.
Vrnemidler skal ikke have ere egenskaber, end der er behov for,
da ekstra egenskaber kan medfre undvendige gener.
Udlevering, betaling, vedligehold og ejerskab
Det er arbejdsgiverens ansvar og opgave, at de ansatte fr udleveret
de rigtige vrnemidler. Arbejdsgiveren har ogs ansvar for rengring
og vedligeholdelse.
En undtagelse kan vre ansvar for sikkerhedsfodtj og srligt
arbejdstj. Her kan arbejdsgivernes organisation og fagforeningerne (eller arbejdsgiveren og de ansatte, nr disse ikke er omfattet af
kollektive overenskomster) have aftalt, at de ansatte skal bidrage
til betalingen.
Hvis arbejdsgiveren betaler og ejer vrnemidlerne, kan han forlange,
at medarbejderen efterlader vrnemidlet p arbejdsstedet ved fyraften.
342
6. VRNEMIDLER
vrnemidler
Ansvar for vrnemidlet

Arbejdsgiveren har ansvar for:
At sikre, at de ansatte bruger vrnemidlerne under arbejdet.
At instruere i brugen af vrnemidlet og sikre, at de ansatte flger

instruktionerne.
At forklare de ansatte om konsekvenser for sikkerhed og sundhed, hvis instruktionerne ikke bliver fulgt.
De ansatte har ansvar for:
At bruge vrnemidlerne fra arbejdets begyndelse, til det er gjort

frdigt. Det forudstter naturligvis, at de har fet vrnemidlerne
udleveret og er blevet instrueret i at bruge dem.
At fortlle arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er fejl eller

mangler ved vrnemidlerne.
Grnser for brugen

Der kan vre gener ved at bruge et vrnemiddel, hvilket kan gre
det ndvendigt at begrnse arbejdstiden - fx ved at indlgge pauser.
Nogle ndedrtsvrn har en fastsat grnse for, hvor lnge ad
gangen de m benyttes.
Brugsanvisninger og mrkning
Leverandren skal srge for, at der altid flger en brugsanvisning
med ved leveringen af et personligt vrnemiddel.
Brugsanvisningen skal vre p dansk og skrevet i et klart og forsteligt sprog.
343
Hjelme
6. VRNEMIDLER
Brugsanvisningen skal indeholde oplysninger om:
Hvordan vrnemidlet skal bruges.
Opbevaring, brug, rensning, vedligeholdelse, reparation og desin cering.
Modstandsdygtighed konstateret ved teknisk prvning.
Hvilket tilbehr, der kan bruges sammen med vrnemidlet.
Begrnsninger i brugen af vrnemidlet.
Den dag vrnemidlet mister sin holdbarhed.
Egnet emballage til transport af vrnemidlet.
Betydningen af en eventuel mrkning.

Alle personlige vrnemidler og tilbehr skal vre
CE-mrket.
HJELME
Er der risiko for, at dit hoved kan blive skadet, skal du
altid bre en beskyttelseshjelm.
Hjelm
pbudt
Risikoen kan deles op i re omrder:
Materialer, vrktj eller andet, der vlter eller styrter ned.
Genstande, der rager ud, eller tunge materialer eller tungt udstyr,
som hnger eller svinger.
344
6. VRNEMIDLER
Hjelme
El-ledninger, som ikke er isolerede.
Trange pladsforhold, der gr det vanskeligt at bevge sig uden at

stde imod.
Brug altid hjelm, nr der er opsat skilt om hjelmpbud.

Valg af beskyttelseshjelm
De srlige forhold p arbejdsstedet afgr som regel, hvilken hjelm
man skal bruge. Hvis der fx er fare for at f hovedet i klemme, skal
man vlge en hjelm, der srligt beskytter mod dette.
Farven og faconen p hjelmen skal nogle gange passe til jobfunktionen. Fx br anhuggerens hjelm have en kraftig farve, som gr den
let at se for kranfreren.
Det er vigtigt, at hjelmen ikke vejer mere end ndvendigt.
Ved arbejde i kolde omgivelser kan man bre hue under hjelmen,
forsyne den med isolerende overtrk eller isolere den indvendig.
Man skal bruge hjelm med hagerem, hvis er risiko for, at hjelmen falder
af fx p grund af en srlig arbejdsstilling eller blsevejr.
Brug kun udstyr, der
passer til hjelmen. Det
sikrer, at de beskyttende egenskaber ikke
delgges. Hjelme, der
skal bruges sammen
med ndedrts-, hreeller jenvrn, skal
vre egnet hertil.
345
Hjelme
6. VRNEMIDLER
Tilpasning og vedligeholdelse
Hjelmen skal kasseres, hvis den har revner eller har vret udsat for
kraftige slag eller klem.
Hjelmen skal sidde fast p hovedet, og der skal vre en passende
sikkerhedsafstand mellem hjelmskal og hoved.
Hjelmens indtrk er udsat for sved, snavs og varme og nedbrydes
derfor hurtigere end hjelmskallen. Derfor skal indtrkket jvnligt
kontrollres og altid skiftes efter leverandrens anvisninger, dog
senest nr indtrkket viser tegn p slid. Kassr altid indtrkket,
hvis du er i tvivl.
Alle hjelme kan gres rent med indtil 45C varmt sbevand.
Holdbarhed
Hjelme m ikke males/sprjtes eller gres rent med oplsningsmidler,
da det kan svkke hjelmes styrke. Ogs kulde, varme, strkt lys,
fugt og sved kan svkke hjelmens evne til at beskytte, hvis den
bliver udsat for pvirkningen i lngere tid. Det samme glder midler,
som anvendes p huden eller hret.
Oplysninger om hjelmens egenskaber efter lang tids brug fs hos
leverandren.
Hjelme br ikke opbevares i sollys.
346
6. VRNEMIDLER
Hrevrn
H R E V R N
Krav til brug af hrevrn
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at den ansatte udsttes for risici som
flge af stj, skal arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering
af stjbelastningen. I det omfang, det er ndvendigt for at klarlgge
belastningsforholdene, udfres mlinger.
Hrevrn
pbudt
Mlinger kan sikre en korrekt vurdering af, om der skal

anvendes hrevrn. En tommelngerregel er, at hvis to
personer med en meter imellem sig kun kan forst hinanden, nr de rber, skal der anvendes hrevrn, hvis ikke
stjbelastningen kan nedsttes p anden mde.
Det er arbejdsgiverens ansvar at srge for egnede hrevrn til

medarbejderne, hvis stjbelastningen er over 80 dB(A), eller spidsvrdierne af impulser overskrider 135 dB(C), og i vrigt hvis stjbelastningen er skadelig eller strk generende.
Medarbejderen skal bruge hrevrn, hvis det ikke er muligt at fjerne
stjbelastningen, eller dmpe den til under 85 dB(A). Det samme
glder, hvis spidsvrdierne af impulser ikke kan bringes under
137 dB(C). Selv om stjbelastningen er under 85 dB (A), skal man alligevel bruge hrevrn, hvis man vurderer, at arbejdet kan skade hrelsen.
BAR Bygge & Anlg anbefaler under alle omstndigheder, at man
bruger hrevrn mellem 80 og 85 dB(A) for at vre sikker p ikke at
f en hreskade.
Hrevrnet skal bruges hele tiden, mens du bliver udsat for stj.
Selv kort tid uden hrevrn i stjende omgivelser kan nedstte
hrelsen betydeligt.
347
Hrevrn
6. VRNEMIDLER
Hrevrn generelt
Hrevrn skal vre CE-mrket. Pakningen og brugsanvisningen
skal bl.a. fortlle om dmpningsvrdier ved forskellige frekvenser.
Det gr det muligt at vurdere, hvilke hrevrn der dmper stjen
tilstrkkeligt.
Et hrevrn skal ikke dmpe mest muligt - for brugeren skal have
mulighed for at kommunikere med omgivelserne og hre advarselssignaler.
Dmpningen skal alts ikke vre strre, end at brugeren fortsat
kan hre, hvad der sker i omgivelserne - d.v.s. stjen skal dmpes til
et niveau p ca. 75-80 dB(A).
Hvis ere forskellige typer hrevrn opfylder kravene, kan den
enkelte medarbejder vlge det hrevrn, som passer ham bedst.
Man kan normalt opn en lidt hjre beskyttelse, hvis man kombinerer
forskellige hrevrn, fx repropper og rekopper. Det betyder, at
repropperne forsat beskytter, nr rekopperne bliver fjernet.
repropper
repropper kan vre engangs- eller genbrugspropper.
De este typer kan man forme og p den mde tilpasse til
den enkeltes regang.
Der ndes ogs formfaste
repropper i forskellige typer,
som fremstilles efter brugerens individuelle ml.
348
6. VRNEMIDLER
Hrevrn
Berr kun repropper med rene

hnder, da snavs i regangen kan
give hudirritation og eksem.
rekopper
rekopper er et hrevrn, som omslutter og dkker begge rer
og holdes p plads af en
bjle eller et bnd, som kan tilpasses
hovedet. De skal slutte tt.
Man br regelmssigt kontrollere ttningsringe (vulster) p rekopperne, og man br skifte dem ud, s snart de begynder at stivne,
eller hvis de gr i stykker.
Man kan f rekopper, som
kan monteres p hjelme. Man
kan ogs f rekopper med
indbygget elektronik eller ltre, som srger for at begrnse og regulere lyden inde i hrevrnene. Elektroniske kopper eller kopper med ltre har
den fordel, at de frst dmper, nr stjen nr et vist niveau (7580 dB(A)).
349
jenvrn
6. VRNEMIDLER
J E N V R N
jenvrn
pbudt
jenvrn kan vre beskyttelsesbriller, ansigtsskrme

eller svejsehjelm. Man skal altid bruge jenvrn, nr man
arbejder eller opholder sig p steder, hvor der er risiko for
at blive ramt af yvende partikler, sprjt eller blive udsat
for tsende gasser og dampe eller skadelig strling.
jenvrnet skal sidde fast, uden at stnger eller hovedbnd klemmer eller snrer.
Hvis der er behov for et lufttt jenvrn, skal det vre behandlet,
s det ikke dugger.
Hvis man bruger jenvrnet sammen med ndedrtsvrn eller
andre personlige vrnemidler, m det ikke forringe den samlede
beskyttelse. Hvis det er tilfldet, skal man i stedet bruge et specielt
kombivrn.
jenvrnet skal vre tilstrkkelig stort og give et klart udsyn, s
man kan arbejde forsvarligt. Hvis man i forvejen bruger briller, skal
jenvrnet vre stort nok til, at der er plads til brillerne, eller man
skal bruge jenvrn med korrigerende linser.
350
6. VRNEMIDLER
ndedrtsvrn
Beskyttelsesbriller
N D E D R T S V R N
Der ndes tre hovedtyper ndedrtsvrn:
Filtrerende ndedrtsvrn med ndedrtsmodstand.
ndedrtsvrn med turbolter uden ndedrtsmodstand.
Luftforsynet ndedrtsvrn.
ndedrtsvrnene af ltertyperne ltrerer indndingsluften igennem et lter. Her ndes mange forskellige typer.
Luftforsynet ndedrtsvrn tilfrer luft fra ikke forurenede omrder
eller fra asker. Denne type skal du anvende, nr:
du skal beskyttes mod kraftig forurening,
du anvender produkter med produkter med hj kodenummerering

(MAL-kode),
du ikke kender sammenstningen af forureningen, eller
hvis der er fare for mangel p ilt.
For alle typer glder det, at du skal bruge ndedrtsvrnet, fra du

starter, til du afslutter arbejdet.
351
ndedrtsvrn
6. VRNEMIDLER
Om du skal bruge hel- eller halvmaske afhnger af det arbejde, du

skal udfre. Overvej ogs, om du skal bruge briller, hjelm, hrevrn
og lignende.
Et ndedrtsvrn skal slutte tt til ansigtet. Har du fuldskg,
skal du derfor altid bruge luftforsynet ndedrtsvrn eller turbomaske.
Holdbarheden og beskyttelsesgraden af et ndedrtsvrn afhnger
helt af, at man nje flger leverandrens brugsanvisning, som skal
flge med og vre skrevet p dansk. Her kan du blandt andet lse
om, hvordan du bruger, opbevarer, renser, vedligeholder, reparerer
og desincerer ndedrtsvrnet.
Begrnsninger i arbejdstid
Arbejde med ndedrtsvrn er altid belastende. Det er srligt belastende at arbejde med ltrerende ndedrtsvrn, som belaster
ndedrttet. Derfor er der sat begrnsninger for den tidsmssige
brug. Overhold dette, da srligt dit kredslb (hjertet) belastes, og
du kan f vand i lungerne.
Bruger du et ltrerende ndedrtsvrn uden torboenhed, m det
hjst anvendes tre timer dagligt. Skal du arbejde mere end tre timer,
skal du bruge enten ndedrtsvrn med turboenhed (blser) eller
luftforsynet ndedrtsvrn.
Da det altid er belastende at arbejde med ndedrtsvrn uanset
type, skal arbejdsperioderne med ndedrtsvrn begrnses ved
at holde passende pauser. I disse perioder m der udfres andet arbejde, der ikke krver anvendelse af ndedrtsvrn.
352
6. VRNEMIDLER
ndedrtsvrn
Arbejder du med asbest og kodenummererede produkter, m der

maksimalt arbejdes 6 timer om dagen med luftforsynet ndedrtsvrn eller turboenheder inkl. passende pauser. Ved nedrivningsarbejde nedsttes dette yderligere til maksimalt 4 timer inkl.
passende pauser.
Unge under 18 r m kun arbejde re timer om dagen med luftforsynet
ndedrtsvrn, og kun nr det er et ndvendigt led i deres
erhvervskompetencegivende uddannelse.
Filtrerende ndedrtsvrn
Du kan bruge ltrerende ndedrtsvrn mod stv og aerosoler.
Fordele:
Fri bevgelighed.
Let lsning ved enkeltopgaver og arbejde p skiftende arbejdspladser.
Ulemper:
Beskytter ikke mod alle stoffer.
Begrnset holdbarhed.
Kan kun benyttes tre timer om dagen, hvis det belaster ndedrttet.
353
ndedrtsvrn
Halvmaske med tvillinglter
6. VRNEMIDLER
Helmaske
Filtrerende ndedrtsvrn ndes som engangsmasker eller hel- og

halvmaske med partikellter, der kan udskiftes. Der ndes forskellige
typer ltre:
Klasse P1 beskytter i begrnset omfang mod stv. M ikke bruges

ved grnsevrdier under 5 mg/m3. Beskytter ikke mod asbestbre og kvartsstv.
Klasse P2 beskytter mod de este typer sundhedsskadeligt stv.

Disse ltre kan beskytte alene mod faste partikler eller bde mod
faste partikler og vskeformige aerosoler. Er ltret afprvet efter
EN149:2001, beskytter ltret bde mod faste partikler og vskeformige aerosoler, fx sprjtetger. Beskytter ikke mod bakterier
og virus.
Klasse P3 beskytter som klasse P2, men ogs mod radioaktiv

stv, bakterier og virus.
Stvlter beskytter ikke mod skadelige gasser eller dampe.
354
6. VRNEMIDLER
ndedrtsvrn
ndedrtsvrn med gasfilter

Hel- eller halvmaske med gaslter, som man kan skifte ud. Der ndes forskellige typer ltre, og de er inddelt efter evnen til optage
gasser og dampe:
Filtertype A beskytter mod mineralsk terpentin, toluen, xylen og

butylacetat og andre dampe fra organiske oplsningsmidler med
kogepunkt p mindst 65C.
Filtertype AX beskytter mod dampe fra organiske oplsningsmidler med kogepunkt under 65C. Disse ltre skal kasseres samme
dag, de har vret i brug.
Filtertype B beskytter mod chlor og cyanbrinte og lignende gasser.
Filtertype E beskytter mod svovldioxid og lignende gasser.
Filtertype K beskytter mod ammoniak og lignende gasser.
Filtertype Hg-P3 beskytter mod dampe fra kvikslv og partikler.
Filtertype NO-P3 beskytter mod nitrse gasser og partikler.
Filtertype SX beskytter mod specielle stoffer.
Filtrene ndes i forskellige klasser:
Klasse 1 er lavkapacitetsltre.
Klasse 2 er middelkapacitetsltre.
Klasse 3 er hjkapacitetsltre.
355
ndedrtsvrn
6. VRNEMIDLER
Du br ikke bruge ndedrtsvrn med gaslter, hvis luften indeholder

andre gasser eller dampe end dem, ltret beskytter imod. Indholdet
af gasser eller dampe i luften m heller ikke vre hjere end det,
ltret kan klare.
Nogle ltre beskytter mod ere typer samtidig.
Skal du beskytte dig mod bde partikler og gasser samtidig, skal du
bruge to ltre. Yderst et egnet stvlter og inderst et gaslter.
Ved sprjtemaling og lignende er det er god ide ogs at bruge et
forlter, der kan beskytte partikellteret.
Luftforsynet ndedrtsvrn
Brug altid et luftforsynet ndedrtsvrn nr:

1. Der kan opst iltmangel (iltkoncentrationen er under 17% ilt i indndingsluften).
2. Der er luftforurening i hje koncentrationer.
3. Luftforureningen er ukendt eller for stor.
4. Der ikke ndes et egnet lter.
356
6. VRNEMIDLER
ndedrtsvrn
5. Masken ikke kan slutte tt.

6. Arbejdet varer mere end tre timer i alt.
7. Arbejdet er tungt, og det er besvrligt at trkke vejret.
8. Arbejdsmiljlovgivningen krver det, fx ved arbejde med asbest
eller styren eller andet med hj kodenummering (MAL-kode).
Srg altid for, at der bliver tilfrt ren luft fra et ikke forurenet omrde,
nr du bruger luftforsynet ndedrtsvrn.
Turbondedrtsvrn
Turbondedrtsvrn (med blser og batteri) trkker luften igennem et lter (ltrerende ndedrtsvrn), som blses ind i masken/
htten. Det betyder, at der ikke er ndedrtsmodstand, og ndedrtsvrnet derfor kan anvendes i op til 6 timer p en arbejdsdag.
Turbolterndedrtsvrn m kun anvendes, hvor der normalt vil
kunne anvendes almindeligt ltrerende ndedrtsvrn. M derfor
ikke anvendes, hvis MAL-koden udlser friskluftforsynet ndedrtsvrn, som fx ved styrenarbejde.
Det er lettere at trkke vejret
med turbomaske, og man er
som regel ogs mere mobil
end nr man bruger et almindeligt luftforsynet ndedrtsvrn.
Vlg typer med strst mulig
luftkapacitet. Det sikrer mod,
at visiret dugger, og det ger
maskens/httens faktiske
beskyttelse, da der skabes
overtryk i denne.
357
ndedrtsvrn
6. VRNEMIDLER
Beskyttelsesfaktor
En beskyttelsesfaktor beskriver, hvor godt et ndedrtsvrn kan
mindske koncentrationen af et skadeligt stof i indndingsluften.
Leverandrens angivne beskyttelsesfaktor er fastsat ved en laboratoriemling.
Ved brug p arbejdspladsen kan man ikke regne med s god beskyttelse. Den reelle beskyttelse afhnger af ere faktorer, bl.a. i hvilken
grad masken slutter tt til ansigtet. Mange stvmasker slutter ikke
tilstrkkeligt tt til ansigtet. Derfor er de ikke egnede til brug for
mange arbejdsopgaver p byggepladser. Dette glder bl.a. mange
engangsmasker.
Beskyttelsesfaktoren kan ogs blive mindsket, hvis du har skg
eller bruger briller. Brug evt. luftforsynet ndedrtsvrn med overtrykshtte eller turboenhed.
Udskiftning af partikelfilteret (stvfilter)
Ls leverandrens brugsanvisning.
Ved kb af turbolterndedrtsvrn flger der gerne et testst
med som anvendes til kontrol af lteret. Filterets levetid kan ges
ved anvendelse af forlter.
Ved almindelige ltrerende ndedrtsvrn (med ndedrtsmodstand) er tommelngerreglen, at lteret skal skiftes, nr der opstr
en mrkbar get ndedrtsmodstand.
Udskiftning af gasfilter
Ls leverandrens brugsanvisning.
Et gaslter kan kun optage en vis mngde luftforurening, fr det er
brugt op. Derfor skal det skiftes i tide.
358
6. VRNEMIDLER
ndedrtsvrn
Begynder du at lugte gas, er det tid til at skifte lter, med mindre
lugten skyldes, at masken ikke sidder tt. Det glder ogs, selv om
leverandren har opgivet brugstiden til at vre lngere.
Det er vigtigt, at du ved, om gassen overhovedet kan lugtes.
A1-ltre br kun bruges som engangsltre til kortvarigt arbejde
(1/2 time) ved lave koncentrationer (ca. 3 x grnsevrdien).
Hvis et lters brugstid ikke er opgivet, br du i stedet bruge et luftforsynet ndedrtsvrn.
Mrkning
Partikelltre (stvltre) er mrket P1, P2, P3 og har en hvid farvekode.
Filtre, der kun beskytter mod faste partikler, skal vre mrket Kun
til brug mod faste partikler og vre mrket med S.
Gasltre er mrket med type og klasse og har desuden en farvekode:
Brun for A-ltre
Gr for B-ltre
Gul for E-ltre
Grn for K-ltre
Filtre til ere forskellige gasser og kombinationer af partikler og

gasser har farvekode for hver enkelt type.
359
Fa ldsi k r i n g
6. VRNEMIDLER
Skiltning
ndedrtsvrn
Klasse:
P arbejdsomrder, hvor man skal bruge ndedrtsvrn, skal det fremg af et skilt. Skiltet kan suppleres med informationer om, hvilken type ndedrtsvrn man skal bruge.
Skiltning er isr vigtig p byggepladser, hvor ere virksomheder arbejder samtidigt, s andre virksomheders ansatte advares mod at
g ind i omrdet, hvor der skal anvendes ndedrtsvrn.
FA L D S I K R I N G
Hvis der er risiko for at falde ned, skal der sikres forsvarligt mod
nedstyrtning. Sikring kan etableres fx ved montering af rkvrk,
opstilling af stillads, etablering af afsprring eller ophngning af
sikkerhedsnet. Arbejdet kan ogs organiseres p en anden mde, s
det fx kan udfres fra en personlfter med arbejdsstandplads (lift).
Ved kortvarigt arbejde (maksimalt 4 timer), eller hvor det ikke er
muligt at etablere anden sikring, kan der anvendes et personligt
vrnemiddel i form af faldsikringsudstyr.
Bruger du faldsikringsudstyr, skal du anvende det efter leverandrens
brugsanvisning.
Vlg udstyr, der er egnet til opgaven.
Vlg faldhindrende udstyr frem for faldstoppende udstyr.
360
6. VRNEMIDLER
Fa ldsi k r i n g
Ved faldstoppende udstyr skal der altid benyttes falddmper.
Ankerpunktet skal kunne optage en dynamisk belastning p

mindst 10 kN (1000 kg).
Ved faldstoppende udstyr skal en person, der er faldet ned og

hnger i linen, hurtigt kunne reddes op eller ned.
Kontrol og eftersyn
Kontrol, eftersyn, brug og opbevaring af faldsikringsudstyr skal foretages efter de enkelte leverandrers brugsanvisninger. En brugsanvisning p dansk skal flge med ved kb af udstyret.
Tjek altid alle enkeldele, fr I bruger udstyret ogs hvis det er helt nyt:
Fangindretninger og glidesystemer skal vre rene.
Der m ikke vre trdbrud, revner, synlig slitage.
Kassr omgende udstyret eller f det repareret, hvis der er fejl,

som kan forringe funktionen. Hvis udstyret har vret brugt til at
standse et fald, skal det altid udskiftes.
Udstyret skal efterses af en kompetent person mindst n gang om
ret og oftere, hvis udstyret bliver brugt meget. Ls i brugsanvisningen om udstyret skal tjekkes oftere. Udstyret skal vre mrket
med dato for seneste eftersyn.
Faldsikringsudstyr holder lngst, hvis det opbevares rent, trt og
beskyttet mod dagslys. Metaldele m ikke kunne ruste. Normalt
holder udstyret ikke lngere end 5 r.
361
Fa ldsi k r i n g
Seler
En sele skal fange personer,
der falder. Det er vigtigt, at linen bliver sat fast p selen
sdan, at den person, der falder, kommer til at hnge lodret efter faldet.
Selen skal vret indstillet, s
den passer til brugeren, og
lsthngende tj under seletjet br undgs.
Ved risiko for frit fald skal
H-sele og falddmper anvendes.
Brug sele med line til at snke eller lfte personer:
ved arbejde i beholdere med

snver bning.
ved arbejde i dybe brnde eller i siloer.
362
6. VRNEMIDLER
6. VRNEMIDLER
Fa ldsi k r i n g
Sttteblter/korset
Hvis du skal kunne bruge dine
hnder i arbejdet, fx ved mastearbejde, er det en god ide
at bruge et sttteblte, der
begrnser dit arbejdsomrde,
s du ikke kan f overbalance
(faldhindrede udstyr).
Et sttteblte m ikke anvendes, hvor der kan ske frit
fald. Hvis der er fare for frit
fald, skal du bruge en H-sele
og falddmper.
Liner
Linen, der forbinder seletjet
med det vrige faldsikringsudstyr, skal vre lavet af syntetisk tov, stltov eller reb.
Linen skal vre s kort som
muligt - inkl. falddmper, koblingselementer m.v.
363
Fa ldsi k r i n g
6. VRNEMIDLER
Gedetjr
Lbeline (gedetjr) er en stlwire (se tegning p foregende side),
som er fastholdt via sceptre. Der ndes tilslutning til gedetjr, der
kan passere hen over sceptrene. Hvis en sdan ikke kan anvendes,
bruges der to korte liner med karabinhager, s man kan fastgre
den ene, fr man lsner den anden, hvis det er ndvendigt for at
passere et scepter. Sceptre og wirer, der anvendes i et faldsikringssystem, skal normalt udskiftes, hvis de har vret udsat for belastning.
Faldblokke
En automatisk fangindretning (faldblok) holder linen stram under
arbejdet, hvorved faldet begrnses mest muligt.
Faldblokke skal normalt altid placeres over personens hoved, men
visse typer/fabrikater kan anvendes p ade tage, hvis der iagttages en rkke foranstaltninger, som angives af leverandren.
Falddmper
En falddmper reducerer kraften ved styrt ved at optage en del af
faldenergien, s opbremsningen ikke bliver for brat.
Falddmpere kan fx vre en line med indbygget falddmper eller
anden form for energiabsorber.
I faldsikringssystemer skal der altid anvendes falddmpere. Sele og
line m ikke bruges alene.
364
6. VRNEMIDLER
Fa ldsi k r i n g
Koblingselement, fx karabinhage
De enkelte dele af udstyret er typisk forbundet med en karabinhage
eller et andet koblingselement. Det skal vre selvlukkende og kunne
lses enten manuelt eller automatisk.
Det er vigtigt, at du kan betjene det med n hnd og bne det med
hjest to bevgelser. Brug ikke manuel ls, hvis du skal lse og lse
op ere gange i lbet af en arbejdsdag.
Brug altid et egnet ankerpunkt for din faldsikring. Brug ikke installationsrr, radiatorer eller lignede, da de er uegnede.
Ankerpunktet skal kunne optage den kraft, der opstr, hvis en person
styrter. Det svarer til en belastning p 10 kN (1.000 kg). Linen, skinnen
o.s.v. m ikke kunne lsne sig fra ankerpunktet.
Ankerpunktet skal helst vre placeret over arbejdsstedet og ikke
for langt ude. Det sikrer det korteste frie fald.
Skiltning
Hvis I anvender et kollektivt sikringssystem med sceptre og wirer, skal arbejdsomrde skiltes.
Faldsikring
pbudt
365
Beskyttelsestj
6. VRNEMIDLER
BESK Y TTELSESTJ
Beskyttelsestj eller - bekldning er armbeskyttere,
heldragter eller lignende, der fx beskytter mod kemikalier eller kulde.
Beskyttelsesdragt
pbudt
Hvis dragten skal beskytte mod kemikalier, er det ndvendigt at vide, hvor lang tid der tager det aktuelle kemikalie at trnge igennem dragten - gennembrudstid. Det bestemmer
nemlig, hvor lang tid man kan bruge den.
Se efter dragtens gennembrudstid i brugsanvisningen eller p mrkningen. Eller sprg leverandren.
Vr opmrksom p, om dragten skal beskytte mod ere pvirkninger

samtidig, fx kemikalier, temperatur, slitage m.v.
Nr man bruger motorkdesav, skal man bruge bukser med skrehmmende indlg, der effektivt beskytter benets forside.
Ved kulde og trk er termotj velegnet, fordi det sikrer en nogenlunde konstant temperatur inden for dragten.
366
6. VRNEMIDLER
Handsker
Ved strk varme kan man bruge en dragt af metalliserede vvede

tekstiler. Fr man bruger beskyttelsestjet, er det vigtigt at tjekke,
at det er uden fejl.
Skal du arbejde i trakken eller andre steder, hvor det er vigtigt, at
du bliver set, skal der anvendes advarselsbekldning (se afsnit om
vejarbejde).
HANDSKER
Hudbeskyttelse
pbudt
Direkte hudkontakt med skadelige stoffer kan give kontakteksem. Syrer, baser, oplsningsmidler, rengringsmidler og skreolie er blandt de stoffer, som oftest
irriterer huden. Chromat, epoxyprodukter, konserveringsmidler og nikkel kan alle give allergi og enkelte ogs
hudkrft.
Sdan beskytter du huden:
Undg at bruge stoffer, som kan irritere huden eller fremkalde

allergi. Hvis det ikke er teknisk muligt, s vlg de mindst irriterende
stoffer.
Undg at huden kommer i direkte kontakt med skadelige stoffer

og med arbejdstj, der er forurenet eller gennemvdet.
Undg hndsbe og cremer med undvendige tilstningsstoffer

som fx parfume. Vlg produkter med fuld varedeklaration.
Rens og vask ikke hnderne i strkere midler end ndvendigt og

undg at have dem i vand i lngere tid.
Tag ure, ringe og smykker af, inden du gr i gang med arbejdet.

367
Handsker
6. VRNEMIDLER
Hudpleje
Man skal behandle tr og udpint hud med creme. Det gr huden smidig,
indtil hudens egne funktioner er genoprettet.
Brug en creme med s f tilstningsstoffer som muligt og undg
creme med desinfektionsmidler, da det ikke er ndvendigt p almindelige arbejdspladser.
Beskyttelsescremer, ogs kaldet kemiske handsker, eller hudplejecreme kan ikke erstatte handsker eller andre forebyggende foranstaltninger.
Valg af handsker
Sprg jeres handskeleverandr om, hvilke handsker der egner sig til
det arbejde, der skal udfres.
Det er arbejdsgiverens ansvar, at de rigtige typer handsker kan
benyttes ved arbejdets begyndelse.
Det er fx vigtigt, at handsken har den rigtige strrelse. Hvis den er
for lille, kan den hmme blodets cirkulation og dens evne til at isolere mod kulde eller varme bliver mindre.
Man kan bruge underhandsker af bomuld til at opsuge fugt.
Beskyttelse mod kemikalier
En beskyttelseshandske kan kun holde kemikalier ude et vist tidsrum, indtil kemikaliet er trngt igennem handsken. Den tid kaldes
gennembrudstiden. Vr opmrksom p, at den begynder fra det
frste jeblik, handsken kommer i kontakt med stoffet ogs selvom handsken tilsyneladende ikke ser ud til at vre snavset eller
forurenet.
368
6. VRNEMIDLER
Beskyttende fodtj
En slags handske kan have en god beskyttende virkning mod t

kemikalie, men ikke ndvendigvis mod et andet, der ligner.
Vr opmrksom p, at blandinger af kemikalier nogle gange har andre egenskaber, end man skulle forvente ud fra kendskabet til de
enkelte komponenters egenskaber.
Farlig brug af handsker
I nogle situationer kan det vre farligt at bruge handske. Fx ved
arbejde med roterende vrktj, hvor vrktjet risikerer at gribe
handsken og trkke hnden med ind.
BESK Y T TENDE FO DTJ
Vrnefodtj
pbudt
Brug sko eller stvler med stlhtte, hvis der er risiko

for at f foden klemt eller skadet af genstande, der falder ned. Det kan fx vre, hvor man arbejder med tunge
og uhndterlige genstande, d.v.s. over 16-20 kg.
Her skal du bruge stlhtte:
Anhugning.
Montagearbejde og demontagearbejde med betonelementer, forskallingsager og kassetter, gipsplader og el-tavler.
Hndtering af kloakgods, brnde, fjernvarmerr, Leca-blokke, tagplader, dre, vinduer, kkkenelementer, hrde hvidevarer, hndvaske, wc-kummer, badekar, radiatorer, kedler til oliefyr og varmtvandsbeholdere.
Opstning og nedtagning af stillads.
Afstning af kantsten og fortovsiser.
369
Beskyttende fodtj
6. VRNEMIDLER
Fodtj med vrnesl skal bruges, nr der er risiko for at trde p

spidse eller skarpe emner, fx sm og glasskr.
I bygge- og anlgsbranchen er det normalt ndvendigt med en
kombination af stlhtte og vrnesl.
Generelt skal man vlge fodtj ud fra forholdet p arbejdsstedet.
Er det fx koldt og fugtigt, og er underlaget ujvnt, hrdt eller glat?
Der er ogs forskel p behovet alt efter, om man har gende eller
stende arbejde.
Det betyder eksempelvis, at det er bedst at bruge fodtj med en sl,
der absorberer std, og fodtj, som sidder ordentlig fast, hvis man arbejder p ujvnt underlag, som det ofte er tilfldet p byggepladser.
Beskyttende fodtj skal ogs vre tilpasset den enkelte ansatte
og dennes behov. Skoen eller stvlen skal sidde fast og have en god
pasform. Det er srligt vigtigt for fodtj med stlnser, som ikke
kan forme sig efter foden.
Det er derfor godt, hvis den ansatte har mulighed for at vlge
mellem forskellige typer fodtj, s der kan skiftes - afhngig af
arbejdsopgaven.
Ved arbejde p stiger, trapper, armering og lignende underlag
eller ved arbejde, hvor man gr meget, br der bruges vrnefodtj
med en smidig sl og separat hl.
370
6. VRNEMIDLER
371
372
6. VRNEMIDLER
6. VRNEMIDLER
373
374
6. VRNEMIDLER
6. VRNEMIDLER
Notater
375
Notater
376
6. VRNEMIDLER
S T I KO R D
A
Acetylenasker
Adgangsveje
338
25-26, 172,
242-247, 299
Advarselsbnd
274
Advarselslys
302
Aerosoldser
235
Aerosoler 107, 110, 132, 353-354
Afbrydere
276
Affald:
- generelt
34, 239-240, 280
- epoxy og isocyanater
110
- asbest
117
- bly
128
- PCB
131
- sandblsning
231
- nedrivning
310
- varmt arbejde
330
Afgrnsning, af sikkerhedsforanstaltninger
24-26, 33-35
Afhgtningssikring
169, 183
Afkortersave
208
Afk lingsindeks
88
Afmrkning
157, 286, 295-305
Afmrkningsplan
299-300
Afrettere
207-208, 212
Afskedigelse:
- arbejdsmiljreprsentant
46
- arbejdsleder
47
Afskrmning
149, 201,
208-212, 222, 241
Afsprring:
- APV
95
- arbejde p stillads
149
- arbejdsplatforme
158
- personlftere
163
- nedstyrtning
264
- vejarbejde
298-305
- faldsikring
360
Afstandsholder
185
Afstivning:
- jord
287-289
- betonelementer
313-318
Afvanding
28, 281-282
Afviserbjle
186
Akkordarbejde
135
Alarm
34, 294
Alkohol
103
Allergi 98, 100, 105, 123-124, 367
Altan
263
Ammoniak
355
Anhugger
179, 181
Anhugningsgrej
179-183
Anlg, jord
87, 303
Anmeldelse:
- til Arbejdstilsynet 27, 55-56, 178
- til kommunen
27
- af arbejdsulykker, -skader 55-56
Ansattes pligter
9, 20-21, 343
Ansigtsskrm
120, 350
APV
15, 48-51, 94-95
Arbejdsbelysning
269
Arbejdsbetingede lidelser
54-56
Arbejdsborde
71
Arbejdsgiverens ansvar:
- generelt
18-19
- arbejdsmiljorganisation
37-43
- p byggepladsen
44-45
- arbejdsmiljreprsentant 46-47
377
- arbejdsmiljuddannelse
47-48
- APV
48-51
- unge under 18 r
51-53
- arbejdsskader
54-58
Arbejdshjde
75, 149, 153-154
Arbejdslederen
20, 45-47, 343
Arbejdsmedicinsk Klink
12
Arbejdsmiljgruppe
41-42
Arbejdsmiljklagenvnet
11
Arbejdsmiljkoordinator
23-25,
28-33, 43-44
Arbejdsmiljloven
9
37-42, 44-45
Arbejdsmiljreprsentant
19, 39, 42, 45-47
Arbejdsmiljrdet
10
Arbejdsmiljrdgiver
14, 16, 18,
36, 96-97
Arbejdsmiljuddannelse
47-48
Arbejdsmiljudvalg
40-41,
43, 45
Arbejdspladsvurdering 15, 48-51,
94-95
Arbejdsplatforme 25, 75, 155-160
Arbejdsskader
54-58
Arbejdsskadeforsikring
55
Arbejdsskadestyrelsen
55-56
Arbejdsstedets indretning 75, 107
Arbejdsstillinger:
- generelt
61-78
- gravearbejde
285
- krybekldre
321-322
Arbejdsteknik
70, 75
Arbejdstempo
77, 135
378
Arbejdstilsynet:
- At-vejledninger
10
- At-anvisninger
10
- generelt
12-13
- reaktioner
13-14
- screening og tilpasset tilsyn
15
- pbud og rdgivning
16-17
- smileyordning
17-18
- bygherre
23-26
- anmeldelse af byggeplads
27
- rdgivning
36
- arbejdsmiljuddannelsen
47
- anmeldelse af ulykker
55-56
- vurdering af tunge lft
65-68
- farlige stoffer
93
- kodenummerering
99-100
Arbejdstj, se Bekldning
Arbejdsulykker
54-58, 134
Armaturer
115, 270
Asbest:
- generelt
92, 114-117
- omkldning og bad
118
- affald
280
- nedrivning
308-309
- renovering
312
- krybekldre
323
- ndedrtsvrn
353
Asfalt (bitumen)
112-113
Astma
108-109, 124
Autogensvejsning
336
Automatisk
fangindretning
364
Autoriseret
arbejdsmiljrdgiver
14, 16, 36
B
Bade- og vaskefaciliteter,
generelt
247-253
Bajonetsav
221
Bakterier
250, 354
Balancesave
210
BAR Bygge & Anlg
11
Baser
367
Beholdere
104, 127-128, 330, 362
Bekendtgrelser
9, 198
Bekldning:
- vejarbejde
299
- reekterende arbejdstj 306-307
- beskyttelsestj
366-367
Belastningsprve
178
Belysning
237, 246, 269-271
Beskyttelsesanordninger
201
Beskyttelsesbriller
217, 350
Beskyttelseshandsker 129, 367-369
Beskyttelseshjelm
344-345
Beskftigelsesministeriet
11
Betjeningsorganer
203
Beton
92, 121, 130, 205-207,
228-229, 308-313
Betonelementer
183, 237,
261-269, 313-320, 369
Betonglittemaskiner
206
Biologiske pvirkninger:
- kloak og spildevand
132
- due og rotteekskrementer 132
- skimmelsvamp
133
Bitumen (asfalt)
112-113
Bjlkelag
269
Blandemaskiner
205
Blodblymling
126
Bly:
- generelt
92, 126-128
- maling
102, 126
- svejse- og skrerg
124
Blyholdig maling
126
Blndfri belysning
270
Blser
230, 352, 357
Boggier
186
Bolte
223-225, 241, 318
Boltepistoler
223-226
Borde
208
Bordrundsave
207, 210
Boremaskiner
218
Branchearbejdsmiljrd
11
Branchevejledninger
10
Brandfare
270, 329, 334
Brandvrn
330
Bremse
104, 202, 205
Briller:
- generelt
350- 351
- ved hndvrktj
220- 223
- svejsning
334
Bronkitis
119, 124, 332
Brugsanvisninger 21-22, 94, 196, 343
Brusebad:
- epoxy, isocyanater
111
- asbest
118
- isoleringsmaterialer
121
- bly
127
- skurvognsfaciliteter
249- 251
Brndarbejde
324
Bukkestilladser
149, 154
Bukser:
- benvrn, kdesav
217
379
- beskyttelsestj
366
Butylacetat
355
Bygergo.dk
78
Byggegruber
292
Byggehejs
190
Byggekraner
178
237
Byggepladstavler
276
Byrder:
- ergonomi
64-72
- lft- og hejseredskaber 175-178
Bltetraktorer
189
Bring
64, 69-72
Breteknik
71
Bndsave
207
Bndslibemaskiner
219
C
Cadmium
Cement
CE-mrke
Certikater
Chlor
Cinkain
Containere
Creme
Cyanbrinte
124, 338
124-125
196, 344
175-179, 188-189
355
334
240, 253, 280
368
355
D
Dampe:
- generelt
- maling
- epoxy, isocyanater
380
96, 99
102-105
110
- bly
127
- forurenet jord
129
- i krybekldre
322
- ved varmt arbejde
329
- lodning, usmidler
338
- jenvrn
350
- ltrerende ndretsvrn 354-356
Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut
328
Decibel, stj
80-82
Det Nationale
Forskningscenter for
Arbejdsmilj, NFA
12
Dobbeltisoleret vrktj
279
Dorne
314
Due ekskrementer
132
Dumpere
189
Dk:
- stilladsdk
146-154
- betondk
318-320
Ddmandsknap
204, 213
Drbninger
225, 263
E
EASY
55,
se endvidere www.at.dk
Efterlb
205
Eftersyn:
- stilladser
145
- arbejdsplatform
156
- teleskoplsser med kurv 161-163
- personlft med krankurv 164-165
- personlft med gaffeltruck 166
- hejsestillinger
168-170
- stiger
170-172
- lft og hejseredskaber
177
- anhugningsgrej
182
- elevatorer
190-192
- maskiner og vrktj
generelt
199
- boltepistoler
223-226
- smpistoler
226-227
- trykluftanlg og
vrktj
228-235
- net
260
- krybekldre
321
- faldsikringsudstyr
361-365
Eksem
103, 106-109,
112, 125, 349
Eksplosionsfare
103, 324-325
Elektriske motorkdesave
216
Elementbyggeri
262
Elementmontage
313-319
Elevatorer
190-194
El-grupper
269
El-installationer
237
El-kabler
239
El-ledninger
310, 345
El- og vvs
72
El-svejsning
335
El-tavler 369
Endestop
186
Engangsmasker
311, 354, 358
Ensidigt belastende arbejde 52, 77
62, 76
Entreprenrmaskiner
79, 81, 177
Epoxy
109-110, 250, 280
Ergonomi
61-80, 86
Ervervsklatring (rope access)
174
Erstatning:
- ved arbejdsskader
- kemisk substitution
Eternittage
EUs maskindirektiv
Excenterslibere
55-56
93
114
195
219
F
Facadestilladser
98
Faldblokke
364
Falddmper
364
Faldsikring
360-365
Fangtov
170
Faresymboler
98
Faste arbejdssteder
76, 89, 254
Fastlst arbejde
73
Fast tilslutning af el
277
Fejlstrmsafbryder
276
Fibre
119
Filtre:
- ndedrt
113, 117, 122,
342, 354-359
- stj
349
106, 311, 352-358
Firing
169, 174
Fjernstyring
203
Fjernvarmeanlg
328
Flade tage
364
Flasker (trykasker) 234, 336, 351
Flere arbejdsgivere
33, 43
Flint
121
Flugtveje
34, 245-247, 292
Flussmidler
338
381
Flyd
286
Flyveaske
124
Fodliste
162, 170, 242, 265
Fodmand
172
Fodvrn
341
Forbud:
- fra Arbejdstilsynet
13-14, 18-19
- for unge
53
Forebyggelse:
- APV
48-51
- af arbejdsulykker
57
- af konikter
138
Forgiftninger
31, 40-41, 56
Forgiftningsfare
338
Forlngerled
278-279
Forlngerledninger
275
Formfaste repropper
348
Formolie
106-107
Forsikring
56
Fortynder
102
Fosterskader
103, 126
Fremfringsklods
210
Friskluftforsynet ndedrtsvrn
129, 337
Frost
230, 281, 286
Fugemasser
99, 108-109, 130
Fllesomrder
25-26, 35
Frerhus
189
Frersde
79, 85, 87
Frstehjlp
294
382
G
Gaffeltruck
21, 166-167, 189
Galvaniseret
183
Gangbroer
26, 259
Gangveje
238, 244
Gasltre
359
Gasasker
98
Gasledninger
294
Gasser 124, 294, 299, 332, 354-359
Gassvejsning
336
Gavle
258
Gedetjr
364
Gevindskremaskiner
203, 214
Giftige stoffer
99, 232
Glider
69
Gradere
189
Gravearbejde
285-287, 303
Gravekasse
289
Gravemaskiner
244, 275
Grnsevrdier
96, 354
Gende arbejde
76
Gende trak
238-243
H
Halvmaske:
- ndedrtsvrn
- kodenummer
- formolie
- asfalt
- asbest
- kvartsstv
- stv
351-355
101
106
113
117
120
122
311
Handsker:
- handsker generelt
367-369
- vibrationer
85
- kodenummer
101
- PCB
130-131
- svejsning
333
Havne , anlgsarbejde
295
Hejs:
- hndhejs
144
- byggeelevatorer
190-193
- skrhejs
193-94
Hejseredskaber
175-178
Hejsestillinger
168-169
Helmaske:
- ndedrtsvrn
351-360
- kodenummer
101
- sandblsning
230
- stv
311
HFI-afbryder
276
Hjelme
344-346
Holdekontakt
204
Hudkrft
106, 367
Hudpleje
368
Hukommelsessvigt
103
Huldk
318
Huller i dk
237
Hvide ngre
82, 85, 88, 232
Hygiejne, skurfaciliteter
247-253
Hldning:
- stiger
172, 242
- udgravning
255-257
- taghldning
255-257
Hjbanekran
176
Hjtryksrensning
232
Hjtryksskring
233
Hjtryksspuling
114
Hrevrn:
- hrevrn generelt
347-352
- stj
80-82
- maskiner og vrktj 207-233, 333
Hndliste:
- stilladser
148-162
- personlftere
163-170
- rkvrk
265-266
Hndmaskiner
78
Hndrundsave
221
Hndskrm
334
Hndsved
108-109
Hndvask, skurfaciliteter 247-253
Hndvrktj:
- forskellige typer
215-222
- dobbeltisoleret
279
- unge under
18 r 52
I
Ibrugtagningstilladelse
145
Ikke-bredygtigt underlag
269
Iltasker
234
Iltmangel
356
Imprgneret tr
105-106
Indhegning
26, 238
Inltrationer
62
Installationer:
- generelt
30-33, 237, 239-240
- vinterforanstaltninger
280
- el-installationer
271-279
- vandledninger
279
Isocyanater
108-111
Isolering, materialer
114-121
383
J
Jolle
297
Jord, foruret
23, 27, 128-129
Jordkabler
291
Jordskred
292
Journal:
- byggejournal
28-29
- arbejdsplatforme
156
- personlftere
161,167
- hejsestillinger
168
- lfteredskaber
177
K
Kabeltromler
Kabler, el
Kappeledninger
Kapsave
Kegler
Kemikalieforurenet
jord
Kemiske, handsker
Kemiske pvirkninger
Klassicering:
- laser
- stoffer og materialer
Klemmer
Klingetykkelse
Kloakarbejde
Kloakanlg
Klbemidler
Knapper
Knliggende arbejde
Knliste:
384
277
271-279
275, 278
210, 213
256
128-129
368
50, 92-131
97
97-99
288-289
209
132, 326
326
108-109
163, 202
74
- stilladser
148-162
- personlftere
163-170
Knvrn
74
Kobber
105, 124
Koblingselement
365
Kodenummerering
99-102
Kollision, kraner
187
Kontakteksem
108, 367
Kontakter
269
Koordinator,
se arbejdsmiljkoordinator
Koordinering af sikkerhed 28, 29, 31
Kraner:
- kraner generelt
179-188
- kranfrer
179-181
- kranfrercertikat
176
- unge under 18 r
52
- lastbilmonterede kraner
178
Krankurv
164-165
Kranspor
184-185, 187
Krybekldre
73
Krydssele med ankelbinding
327
Krft:
- klassicering og mrkning 97-102
- organiske oplsningsmidler 103
- imprneret tr
105
- formolie
106
- isocyanater
108
- asbest
114
- kvartsstv
122
- trstv
123
- svejserg
124
- bly
126
- PCB
130
Kuldeindeks
88
Kulde og varme
Kulilte
Kutter
Kvartsstv
Kder
Kreveje:
- generelt
- vibrationer
50, 80-89
92
212
121
179
243
87
L
Ladesteder
191-192
Lamper
172
Laserstrling
90
Lastbilmonterede kraner
178
Ledertvrsnit
275
Ledninger:
- generelt
30-33, 237, 239-240
- vinterforanstaltninger
280
- el-installationer
271-279
- vandledninger
279
Lejdere
325
Lemme, stillads
149, 153
Lim:
- organiske oplsningsmidler
103
- PCB
130-131
Line
203
Lodning
328
Luftforsynet ndedrtsvrn:
- ndedrtsvrn generelt 351-360
- asbest
117
- svejserg
124
Luftforurening:
- mlinger
96-97
- asfalt
112-113
- svejserg
Luftfugtighed
Luftledninger
Lukkede rum
Lungekrft
Lungesygdomme
Lux
Lskrme
Lsse- og
transportmaskiner
Lbeline
Lft
Lftegrej
Lfteline
Lfteredskaber
Lftesele
124
89
151
245
54
106
270-271
282
189
364
50, 64-72
78
326
52, 175-178
325-326
M
Malearbejde
Maling:
- generelt
- bly
- PCB
Markeringsbrikker
Markeringskegler
Maskinbeskyttelse:
- generelt
- trykluftanlg
Maskindirektiv
Maskiner:
- generelt
- til beton
- til tr
- til metal
103
101- 103
126
130
300
300
195-205
228-233
195, 223
195-205
205-207
207-213
213-214
385
- hndmaskiner
78
- stj, indkb
82
- vibrationer, indkb
86
Mastearbejde
363
Materialer, kemiske:
- leverandransvar
21
- projekterendes ansvar
22
- bygherrens ansvar
23
- koordinators ansvar
30
- unge under 18 r
51-52
Mejselhamre
229
Mejsler
229
Metalrundsave
213
Midlertidige veje
243
MIG-svejsning
337
Mineralbre
119-120
Mineralsk terpentin
100
Mineraluld
119-120
Mobning
137
Mobilkraner
178
Mobil letvogn
248
Motordrevet hndvrktj 215-216
Motorkdesave
52, 215-217
Murerarbejde
77
Murerstilladser
132
Myoser
62
Mrkning
97-102
Mling:
- generelt
96-97
- stj
80
386
N
Nedrivning
Nedstyrtning:
- generelt
- arbejde p tage m.m.
NFA
Nikkel
Nitrse gasser
Nsekrft
Ndstop:
- maskiner generelt
- kraner
- skrhejs
- afrettere
Ngleafbryder
27
237
255-268
12
102
299
123
202-203
184
194
213
155
O
Offentlig vej
246
Olieafvisende stvler
129
Oliett overtrksdragt
108
Oplsningsmidler:
- organiske
oplsningsmidler
99, 103-104
- grnsevrdier
96
- maling
102
- formolie
106
- asfalt
112
Orden og ryddelighed 237, 239-240
Orienteringsbelysning
25, 270
Ovenlysbninger
268
Overfrsere
223
Overadebelgninger
332
Oxygenasker
338
P
Parfume
367
Partikelltre
359
Patentsceptre
264
PCB
92, 130-131
Pedaler
202, 203
Personfrende elevatorer
191
19-21,
38, 341-370
Personlft
164-167
Plan for Sikkerhed- og
Sundhed
33-36, 269
Plastbnd
301
Pligter og ansvar:
- arbejdsgiver
18
- virksomhedsleder
19
- arbejdsleder
20, 47
- ansatte
20
- leverandren
21
- projekterende og rdgivende 22
- bygherre
23
- koordinator
28-32
- PSS
33-36
- arbejdsmiljrdgivning
36
- arbejdsmiljorganisationen 37-53
- byggepladser
53- 45
- arbejdsmiljreprsentant
46
- APV
48-51
- unge under 18 r
51-53
- anmeldelse af ulykker
55-58
Portalkran
176
Projektering
22-26, 28
Prdikestol
261
PSS
33-36, 269
Pudsemaskiner
Pbud, Arbejdstilsynet
Pfringsmetoder
219
13-18
95
R
Rambukke
297
Rapelling
173
Redningsudstyr
296
Reekterende
arbejdstj
306-307
Renovering
312-313
Rengringsmidler
367
Reparationsafbryder
278
Rillefrsere
218
Rope Access
174
Roterende trykluftvrktj
229
Rotte ekskrementer
132
R-stninger
99
Rullestilladser
152-153
Rundsave
208-210, 213, 221
Ryddelighed og orden 237, 239-240
Rygln
79
Rygskader
61, 73
Rystepudsere
219
Rkvrk
265-266
Rg
92, 96, 124
Rrledninger
272, 296, 324, 327
S
Samlft med kraner
Sandblsning
Scrapere
Screening
183
27, 230
189
15
387
Seksuel chikane
137
Seneskedebetndelse
62
Siddende arbejde
75
Sikkerhedsafstande
290
Sikkerhedsbriller
226, 351
Sikkerhedsfodtj
230, 369
Sikkerhedsforskrifter
99
Sikkerhedshjelme
344-346
Sikkerhedsline
163
Sikkerhedsmder
31-32, 43-45
Sikkerhedsnet
237, 241, 259-260
Sikkerheds- og
sundhedsplanen
33-36, 269
Sikkerhedsrd
44
Sikkerhedssko
342, 369
Sikkerhedsstvler
217, 369
Silikose
122
Skader, arbejds54-58
Skiltning
26
Skimmelsvamp
133
Skinnekler
186
Skinnermmer
186
Skivesprngning
219
Skrnter
184-185
Skrhejs
193
Skrstivere
317
Skr tage
256
Skub og trk
63
Skunkrum
73, 120
Skurbyen
26, 246
Skurvogne
114, 247-253
Skrehmmende indlg
217
Skreolie
367
Skrm, vrktj
211, 220-222
Skrme, tag
145, 241, 256-257
388
Skrveballast
185
Smileyordning
17-18
Slidgigt
61-62, 83
Slikpinde
301
Slukningsmateriel
330
Snerydning 25, 28, 243, 281-282
Snerydningsmateriel
282
Snitbredde
209
Spaltekniv
209-210, 221
Spil
169-170, 174, 178
Spiserum
118, 127-129, 251
Sprjteforbud
109
Sprjtemaling
356
Sprjtetge
100, 102, 107
Spr
70
S-stninger
99
Stangsave
216
Stationre arbejdssteder
254
Stationer maskiner
207
Stempelpistoler
224
Stenlunge
122
Stiger
170-172, 242, 293
Stikdser
278
Stikkontakter
276-277
Stikpropper
278
Stilladser
141-154
Stoffer og materialer
21-23,
51-52, 92-133
Straf
21
Strakspbud
13-14, 17
Stress
134-135
Stropper
179-180, 183
Strling
35, 90-91
Styrpaastofferne.dk
94
Styrtsikkert frerhus
189
Stdpind
210
Stj
80-82, 347-349
Stjdmpning
81-82
Sttteben
152, 163, 188, 194
Stv:
- asbest
116-117
119-120
- kvartsstv
121-122
- trstv
124
- bly
127
- PCB
130-131
- skimmelsvamp
133
Stvafvisende arbejdstj:
- asbest
117
120
- yveaske
125
- bly
127
Stvltre
342
Stvmasker
311, 351-360
Stende arbejde
370
Substitution:
- ergonomi
73
- kemisk
93
Svejsehandsker
335
Svejsehjelm
334
Svejselys
332, 334
Svejserg
96, 124
Svejsejne
334, 337
Svejsning
104, 332-338
Svovldioxid
355
Synligt arbejdstj
306
Syrer
367
Sde, frersde
79, 85, 87
Skkevogne
71
Smpistoler
226
T
Tage, arbejde p
255-259
Taghldning
73
Tagpaparbejde
245
Tagstiger
257
Tagunderstrygning
109
Tapetafrensning
227
Tavler, el
26, 276
Tekniske hjlpemidler
78,
se endvidere www.bygergo.dk
Teleskoplssere
161-163, 176
Termotj
366
Terpentin
100, 105
Tidsplan
32-33
Tidspres
134-136
Tilledninger
275
Tilsyn, Arbejdstilsynet
12-18
To-farvet, el
278
To-hndsbetjening
204
Toiletter
248-252
Toluen
355
Trakvrn
301
Traktormonteret kran
176
Trange rum
320-321, 328
Transportmaskiner
189
Transportredskaber
189
Transportveje
34, 242-245
Traumatiske hndelser
136
Trapper
64, 69, 242
Trappetrne
242
Traverskran
176
Tributyltinforbindelser
105
Trivsel.bar-ba.dk
138
Trivsel og samarbejde
138
389
Trykasker 53, 336-338, 234-235

Trykimprgneret
105
Trykluftanlg
228-233
Trykluftbeholdere
228, 234-235
Trykluftdrevne smpistoler
227
Tryklufthamre
229
Trykluftvrktj
228
Trbearbejdningsmaskiner
208
Trbeskyttelsesmidler
99
Trk
50-53, 88-90
Trstv
123
Trdls styring
203
Turbondedrtsvrn
357
Tunge lft
50, 64-68
Tungt arbejde
61-72
Typegodkendelse
199
Tkkebroer
259
Trnkraner
184-187
U
Uddannelse:
- arbejdsmiljuddannelsen
47-48
- unge
53
- lfte og hejseredskaber 175-177
Udgravning :
- udgravning med afstivning
288
- udgravning uden afstivning
287
Udskiftning af vinduer
70, 130,
262-263
Ulykker, anmeldelse af
47-50
Underhandsker
368
Ureasalt
282
390
V
Vagtmand
324, 329, 334
Valg af arbejdsmiljreprsentant 46
Vandledninger
279
Varme, og kulde
88-90
Varmt arbejde
328-332
Vejarbejde
134
Vejledning
10, 13, 14
34,
247-253
Vibrationer
63, 82-86
Vibrationsdmpning
79
Vibrationsskader
83
Vibratorer
207
Vindstyrke
107
Vinkelsliber
219
Vinterforanstaltninger
281-283
Virus
354
Visir
131, 351-360
Vulster
349
Vgelementer
319
Vgtgrnser
66
Vrnefodtj
307, 369-370
Vrnemidler, personlige
341-370
Vd sandblsning
231
W
Windchill factor
Wirestropper
www.at.dk
www.bar-ba.dk
www.bygergo.dk
www.styrpaastofferne.dk
www.trivsel.bar-ba.dk
www.virk.dk
88
183
27, 55
10, 48
78
94
138
27
X
Xylen
bne facader
ndedrtsvrn:
- generelt
- ltrerende
- med gaslter
- luftforsynet 356
- turbo
- beskyttelsesfaktor
- udskiftning af lter
- mrkning
- skiltning
261
351-360
353
355
357
358
358-359
359
360
100
Z
Zinkokain
334
tsning
100
jensalve
jenskader
jenvrn
rekopper
repropper
334
98
125
348-349
348-349
391
392

Branchearbejdsmiljørådet For Bygge & Anlæg - Håndbogen - Arbejdsmiljø I Bygge Og Anlæg

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Branchearbejdsmiljørådet For Bygge & Anlæg - Håndbogen - Arbejdsmiljø I Bygge Og Anlæg

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

arbejdspvirkninger

Hndbogen udgives af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg

Hndbogen udgives af Branchearbejdsmiljrdet for Bygge & Anlg

Hndbogen arbejdsmilj i bygge og anlg

ARBE JDSMIL JLOVEN OG SIKKERHEDSARBE JDE

ARBE JDSMIL JLOVEN

(Beskftigelsesministeriet og Arbejdstilsynet), der

Arbejdsmiljklagenvnet, som behandler klagesager over Arbejds-

tilsynets afgrelser. Nvnet er uafhngigt. Formanden er udpeget

er virksomhedens egen arbejdsmiljenhed, som ledelsen inddrager i det forebyggende arbejdsmiljarbejde.

arbejdsmedicinske klinikker og afdelinger p sygehusene kan

med frist gives ved lovovertrdelser, som ikke umiddelbart

afgives ved lovovertrdelser, hvor:

Strakspbud afgives ved, at der trffes afgrelse p stedet.

og betydelig, og hvor der ikke m arbejdes videre, fr problemet er

gives, nr det er relevant at vejlede virksomheden om

Virksomheden, der har modtaget et pbud med frist, strakspbud

Screening og tilpasset tilsyn

Fem typer pbud om rdgivning

skeligt at nde en varig lsning af arbejdsmiljproblemet.

virksomheden overtrder arbejdsmiljreglerne i fem eller

Ved gentagne overtrdelser, hvor der er 15 eller ere overtrdelser

Arbejdstilsynet vurderer, at det psykiske arbejdsmilj i virksomheden skal undersges.

Der kan gives en type pbud om rdgivning til bygherrer:

Arbejdstilsynet vurderer, at bygherren ikke har opfyldt sin

Virksomheder, der vil klage over Arbejdstilsynets rdgivningspbud,

arbejdsmiljcertikat. Virksomheden skal selv bede om at f

smiley er til virksomheder, der har fet et strakspbud

Plig ter og ansvar for arbejdsmilj

smiley er til virksomheder, der har fet et forbud eller

Arbejdstilsynet fjerner den rde smiley, nr virksomhederne igen

arbejdsstedet fuldt forsvarligt, fx forebygge faldulykker og

virksomheden oplrer og instruerer medarbejderne, s de kan

Plig ter og ansvar for arbejdsmilj

fre et effektivt tilsyn med, at medarbejderne udfrer deres arbejde

fuldt forsvarligt og flger instruktionerne,

det forndne sikkerhedsudstyr er til stede og er forsvarligt at

lovligt kan udfres med personlige vrnemidler,

laver skriftlige arbejdspladsvurderinger,

opretter en arbejdsmiljorganisation, nr der er 10

opretter en arbejdsmiljorganisation (arbejdsmiljreprsentant for de ansatte, en arbejdsleder og arbejdsgiveren)

Plig ter og ansvar for arbejdsmilj

er sikkerheds- og sundhedsmssigt fuldt forsvarlige inden for dit eget arbejdsomrde,

sikkerhedsforanstaltninger virker efter

hensigten, fx ved at bruge

for at stte de sikkerhedsforanstaltninger p plads igen,

samarbejde med de andre virksomheder og beskftigede p

Plig ter og ansvar for arbejdsmilj

dig efter de regler, der glder for sikkerhed og sundhed, nr

af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger.

certikater til kran og gaffeltruck.

medflger letforstelig brugsanvisning p dansk, som forklarer,

Plig ter og ansvar for arbejdsmilj

tekniske hjlpemidler, fx stilladser, er lovlige og egner

at det ogs er muligt at overholde arbejdsmiljreglerne, nr

beskrive srlige risici og andre srlige forhold i bygge- og anlgs-

projektet, som har betydning for hndvrkernes og bygningsarbejdernes sikkerhed og sundhed.

Plig ter og ansvar for arbejdsmilj

erstattes med mindre farlige stoffer og materialer.

bygherren om, hvilke pligter han har efter arbejdsmiljloven

for, at bygherrens koordinatorer for sikkerhed og sundhed

Bygherren er den, der betaler for at f udfrt et bygge- og anlgsarbejde.

i forbindelse med opfrelse og ndring af bygninger og