GeoGebra Vejledning

GeoGebra
Konstruktion
Søren Bjerregaard & Bodil Nielsen
25.08.2013
Kapitel 1
Indhold
Indhold ..........................................................................................................................2
Start GeoGebra ..............................................................................................................3
Tegn en trekant .............................................................................................................4
Mål vinkler ....................................................................................................................6
Vinkelsummen i en trekant ............................................................................................8
Højden i en trekant ......................................................................................................10
De 3 højder i trekanten ................................................................................................12
Arealet af en trekant ....................................................................................................14
Den omskrevne cirkel i trekanten.................................................................................16
En cirkel ......................................................................................................................18
Tegn spor.....................................................................................................................19
Tangent til en cirkel .....................................................................................................21
Den indskrevne cirkel i trekanten.................................................................................22
Konstruktion af en trekant – 1 .....................................................................................24
Udskriv din tegning......................................................................................................26
Udskriv en stor tegning ................................................................................................27
Udskriv tegningen i en mindre målestok.......................................................................28
Den ligesidede trekant .................................................................................................32
Den ligebenede trekant ................................................................................................33
Konstruktion af forskellige trekanter ............................................................................34
Parallelle linjer .............................................................................................................35
Konstruktion af et parallelogram ..................................................................................38
Konstruktion af nogle firkanter ....................................................................................39
Net og gitterpunkter .....................................................................................................40
Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 2

Kapitel 1
Start GeoGebra
Ikonet for GeoGebra ser således ud:
Sandsynligvis ser du GeoGebra på denne måde, men hvis det ikke fylder hele
skærmen, kan du maksimerer det – klik her
Vi skal ikke bruge koordinatsystemet. Det skal fjernes.

Klik på denne pil:
Klik på ikonet for koordinatsystemet:

Kapitel 1
Tegn en trekant
Vi skal tegne en tilfældig trekant ud fra 3 punkter.

Indsæt et punkt:
1. Klik på værktøjet Nyt punkt
2. Klik et tilfældigt sted på

tegneblokken.
Du får et punkt, der kaldes A.

Det er et frit punkt, som du kan flytte
rundt med.
Prøv det, men

3. Først skal du vælge værktøjet Flyt
Brug musen til at flytte punktet A. 
4. Indsæt to nye punkter, som bliver

kaldt B og C.
fortsættes på næste side   )

Kapitel 1
Tegn trekanten
De 3 punkter skal forbindes med linje-
stykker, så du får en trekant:
1. Klik på den lille røde pil

på Linje-værktøjet.
2. Klik på Linjestykke mellem to punkter.



3. Klik på punktet A.
4. Klik på punktet B.
5. Klik på samme måde på punkterne


B og C. 
6. Og til sidst klik på punkterne

C og A.
Nu har du tegnet trekant ABC.
Hvor lang er siderne?

1. Klik på én af siderne
(siden er nu markeret − den ser lidt
tykkere ud)
2. Klik på den lille sorte pil 

3. Vælg Værdi.
4. Bestem også de to andre sidelængder.



Kapitel 2
Mål vinkler
Vi skal have målt, hvor mange grader vinkel A er.

1. Vælg værktøjet Vinkel.
2. Klik på de 3 punkter i denne

rækkefølge: B – A – C
Værsgo – så stor er vinkel A.

(Dette eksempel helt sikkert er forskelligt
fra din vinkel.)

3. Vinkelstørrelsen står også i "Algebra
vindue".
Bemærk at vinklen som navn har fået det

græske bogstav  (alfa).
Vigtigt at du overholder disse to regler,

når du måler vinkler:
Vinkelspidsen (her punktet A) er det
midterste punkt.
Gå "med uret", når du klikker på
punkterne. 
(her B – A – C) C
A
B
Opgave 2.1
Prøv at gå den modsatte vej, "mod uret",
når du klikker på punkterne, altså C – A
– B, og se hvad der sker.
Fortryd denne sidste handling 

4. Klik på den gule pil øverst til højre.
5. Find vinkelmålet også for vinklerne

B og C.

Kapitel 2
Lav om på trekanten
Du skal prøve at ændre trekantens form
ved at trække i én af trekantens
vinkelspidser, A, B eller C.
Men husk først at vælge
værktøjet Flyt
Bemærk hvordan vinkelgraderne ændrer

sig.
Opgave 2.2
Prøv om du kan lave en trekant, hvor
1. – alle tre vinkler er lige store
2. − alle tre sider er lige store
3. – den ene vinkle er 90º
4. – to af vinklerne er 90º
5. – den ene vinkel er større end 90 º
6. – alle tre vinkler er mindre end 90º
7. – den ene vinkel er 90º og den anden er større end 90º
Du har sikkert opdaget, at det ikke er det

alt sammen, der kan lade sig gøre!
Det får du en nærmere forklaring på i
næste opgave.

Kapitel 3
Vinkelsummen i en trekant
Vi skal have GeoGebra til at udregne vinkelsummen i vores trekant
Bemærk at GeoGebra har givet vinklerne

navne fra det græske alfabet, α (alfa), β
(beta) og γ (gamma).
Ændring af navnet på vinklerne

Vi skal give vinklen samme navn som
punktet:
1. Højre-klik på vinklen i punkt A
– enten i Algebra vindue 
– eller i Tegneblok

2. Læg mærke til om der står
Vinkel her.
Det viser, at du har højre-klikket det 
rigtige sted.
3. Klik på Omdøb. 
4. I feltet står α. I stedet for skriver du A

 
5. Luk dialogboksen – klik på OK
6. På samme måde skal du give de to

andre vinkler navnene B og C. 
Bemærk at punkterne nu bliver kaldt A1,
B1 og C1.
Punktet og vinklen har hver sit navn.

Kapitel 3
Vinkelsummen i en trekant
Nu er vi parat til at lægge de 3 vinkler
sammen (vinkelsummen).
Først skal vi have fundet på et navn til
denne vinkelsum. Vi kan kalde det, hvad
som helst, men ordet Vinkelsum kan
være et passende navn.
1. Klik i Input-feltet (skrivemarkøren vil

stå og blinke).

2. Skriv følgende: Vinkelsum=A+B+C
Tryk Enter
Vi har nu lavet en kommando der hedder

"Vinkelsum", og denne kommando lægger
de tre vinkler, A, B og C, sammen.
3. Bemærk at der nu er kommet en

ekstra linje ind i Algebra vinduet.
Vinkelsummen i din trekant er altså
180º.
4. Prøv at ændre formen på din trekant

om ved at trække i vinkelspidserne.
Læg mærke til at vinklerne ændre sig, men

summen af de 3 vinkler er stadig den 
samme.
Opgave 3.1
Hvad er vinkelsummen altid i en
trekant?
Opgave 3.2
Nu kan du måske se, hvorfor man
ikke kan have 2 vinkler, der begge er
90º i samme trekant – eller hvorfor
man ikke kan have 2 vinkler, der er
over 90º.

Kapitel 4
Højden i en trekant
Højden i en trekant udgår fra en

vinkelspids og står vinkelret på
den modstående side.
Tegn en trekant
Tegn en trekant ud fra 3 punkter, A, B
og C. (se Kapitel 1).
En vinkelret linje
1. Vælg værktøjet Vinkelret linje. 
2. Klik på linjestykket AB


3. Klik på punktet C.
4. Her har du en ret linje, som går 

gennem punktet C og står vinkelret
på linjestykket AB.
(Fortsættes   )

Kapitel 4
Skæringspunkt
Højden er ikke hele den linje, du har fået
tegnet. Højden stopper på siden AB.
Vi skal derfor have markeret skærings-
punktet mellem siden AB og den vinkel-
rette linje.
1. Klik på Skæring mellem to objekter 
2. Klik på den vinkelrette linje.


3. Klik på siden AB
− punktet D vises.
Skjul den vinkelrette linje

Det var kun en hjælpelinje. Den behøver vi 
ikke at se mere, derfor:
4. Højre-klik på den vinkelrette linje.
Vælg vis objekt
Hvis du har brug for at få vist linjen igen,

kan du klikke på den runde knap ved 
linjen i Algebra vinduet, se punkt .
Tegn højden 
6. Tegn et linjestykke mellem
C og D.
(Se side 3.)
Resultat:

Kapitel 5
De 3 højder i trekanten
Du kan konstruere 3 højder i trekanten ud fra
de 3 vinkelspidser.
Tegn en tilfældig trekant ud fra 3 punkter,
A, B og C (se opgave 1).
Konstruer de 3 højder (se opgave 4).
De 3 højder skal have en farve

1. Klik på én af højderne.
2. Klik på Indstil farve 

(den lille sorte pil ved siden af det
sorte kvadrat).
3. Vælg en farve.
4. Gør det samme ved de to andre

højder.
En regel ved de 3 højder i en

trekant 
Prøv at ændre på formen på din trekant
ved at trække i én af de tre vinkelspidser.
Husk først af vælge værktøjet Flyt! 
Det er ikke i alle situationer, du kan se

alle 3 højder
Opgave 5.1
Hvornår kan du se alle 3 højder?
Opgave 5.2
Hvornår kan du ikke se alle 3 højder?
Opgave 5.3
Hvornår ligger to af højderne netop
oven på to af siderne?
De 3 højder har en fælles egenskab (ud

over at de står vinkelret på modstående
side).
Opgave 5.4
Hvad er det for en fælles egenskab?

Kapitel 5
Lidt ekstra teori om højderne i en trekant
Enhver trekant har altid 3 højder.
Også selv om du ikke altid kunne se dem i den sidste øvelse – nogle gange så du kun én
af dem.
I nogle tilfælde falder 2 af højderne udenfor trekanten.
Det er i de tilfælde, hvor en af trekantens vinkler er større end 90º.
Højden fra C skal stå vinkelret på
siden AB. Det kan simpelt hen ikke
lade sig gøre inden for trekanten.
Højden må udenfor trekanten:

Nu står højden fra C vinkelret Vinklen skal vær
ikke på selve siden AB, men vinkelret.
på sidens forlængelse. Det er den ikke!
Også her har højderne et fælles

skæringspunkt – ikke selve
højderne, men deres forlængelse:

Kapitel 6
Arealet af en trekant
Beregn arealet ud fra højden, h og
grundlinjen, g:
A  21  h  g
( 21  højde  grundlinje )
1. Tegn en tilfældig trekant, ABC.
2. Konstruer højden fra C.

(se opgave 4)
3. Giv højden navnet h

(Omdøb: se side 6)
4. Giv siden AB navnet g
Størrelsen af højden h skal vises

5. Klik på din højde 
6. Klik på den lille sorte pil
7. Klik på Navn & værdi
8. Gør det samme ved siden g
(Du har helt sikkert andre værdier

end dem i eksemplet her. Det er OK)

Kapitel 6
Arealet bliver beregnet
9. I Input-feltet skriver du: 
Arealet=0.5*h*g
Bemærk: du må ikke skrive 0,5 med et

komma. Du skal skrive 0.5 med et
punktum (det engelske decimaltegn).
10. Tryk på Enter.
I Algebra vinduet står resultatet
(som selvfølgelig er anderledes hos dig 

end i dette eksempel).
11. Prøv efter på din regnemaskine om
resultatet passer.
Omkredsen
GeoGebra kan også regne omkredsen af
din trekant ud.
Omkredsen er de 3 sider lagt sammen,
altså AB + AC + BC.
12. Skriv i Input-feltet:
Omkredsen=AB+AC+BC
13. Prøv til sidst at ændre på trekantens

form og størrelse, og bemærk
hvordan arealet og omkredsen også
ændre sig.
En anden måde at få arealet

beregnet på
Man bygger en polygon op over trekanten.
(En poly-gon betyder en mange-kant)
1. Vælg værktøjet Polygon
2. Klik på punktet A, klik på punktet B,

klik på punktet C, og klik igen på
punktet A.
3. Værs'go!
I Algebra vinduet står arealet af din
trekant (polygon1).
Det samme tal som du fik i din anden
udregning. 

Kapitel 7
Den omskrevne cirkel i trekanten
Den omskrevne cirkel er en cirkel der netop går igennem alle 3
vinkelspidser i trekanten.
For at finde denne cirkels centrum har vi brug for sidernes
midtnormaler.
Midtnormalen til siden QR er en ret linje
der står vinkelret på
midten af siden. Midtnormal
1. Tegn en tilfældig trekant ud fra 3

punkter.
2. Vælg værktøjet Midtnormal
3. Klik på hver af trekantens 3 sider 

Her har du de 3 midtnormaler.
4. Vi skal brug deres skæringspunkt.

Vælg værktøjet De rette vinkler er
Skæring mellem to objekter. markeret her for at gøre
(Se side 9)  det lettere at se, hvilke
midtnormaler ,der hører
Klik på to af midtnormalerne. til hvilke sider.
De 3 midtnormaler er kun hjælpelinjer.

Gør dem derfor stiplede:
5. Klik på en af midtnormalerne.
Klik på Indstil linjer

6. Klik på én af de stiplede linjer
7. Gør alle 3 midtnormaler stiplede 

Kapitel 7

8. Nu mangler vi bare at tegne cirklen
Vælg værktøjet
Cirkel ud fra centrum og punkt
9. 1) Klik på midtnormalernes
skæringspunkt.
Det er cirklens centrum.
2) Klik på en af vinkelspidserne.

Værs'go, den omskrevne cirkel.
10. Prøv at ændre på trekantens form og 

se hvad der sker.
Opgave 7.1
Hvordan skærer de 3 midtnormaler
altid hinanden?
Opgave 7.2
Hvornår ligger cirklens centrum uden
for trekanten?
Opgave 7.3
Hvornår ligger cirklens centrum netop
på én af siderne?
Opgave 7.4
Hvornår ligger cirklens centrum inden
for trekanten?
Opgave 7.5
Hvordan ligger centrum i forhold til
vinkelspidserne?
En anden måde at lave den

omskrevne cirkel på
Tegn en tilfældig trekant på samme måde
som du gjorde før.
1. Vælg værktøjet 
Cirkel gennem tre punkter
2. Klik på de 3 vinkelspidser
– værs'go, her har du den omskrevne

cirkel. Men du kan ikke se centrum!

Kapitel 8
En cirkel
Kanten rundt på en cirkel kaldes for
cirkel-periferien.
Radius er afstanden fra centrum til cirkel-
periferien.
Diameteren er et linjestykke der har
endepunkter på cirkelperiferien og som går
gennem centrum.
Diameteren er det længste linjestykke som
du kan tegne i en cirkel.
Tegn en cirkel med en radius på

3 cm.
1. Vælg værktøjet
Cirkel ud fra centrum og radius
2. Klik et sted på tegneblokken
3. Skriv i feltet 3 
Klik på OK.
4. Omdøb centrum til C.
5. Tegn en ret linje gennem centrum

Vælg værktøjet 
Linje gennem to punkter
6. Klik på centrum 
Klik et sted uden for cirklen.
Diameteren skal tegnes

7. Vis skæringspunkterne mellem
cirklen og den rette linje.
8. Skjul den rette linje.
9. Tegn linjestykket mellem de to

skæringspunkter.
– og her har du diameteren.

Kapitel 8
Tegn spor
1. Tegn en cirkel med radius på 5 cm.
2. Omdøb centrum til C
3. Tegn diameteren.
4. Indsæt et punkt på diameteren.

Klik direkte på diameteren, når du
indsætter punktet.
Punktet er nu bundet til linjestykket

(diameteren). Du kan stadig flytte rundt
med punktet, men kun på linjestykket –
prøv det.
5. Omdøb dette punkt til P.
6. Placer punktet P ca. 2 cm fra

cirkelperiferien.
7. Indsæt et punkt på cirkelperiferien.

Kald punktet for K.
Hvis du placerer punktet direkte på

cirkelbuen, kan du kun flytte punktet
rundt på cirkelbuen. m
8. Tegn linjestykket PK. 

9. Tegn en linje vinkelret på PK i K.
10. Omdøb den vinkelrette linje til m.
11. Prøv at flytte rundt på punktet K
12. Højre-klik på linjen m.

Vælg Tænd spor.
13. Flyt rundt med punktet K. Rundt i 12

hele cirklen flere gange.
Opgave 8.1
Kik på den hvide figur i midten.
Hvilken figur er det?

Kapitel 8
Sluk for sporet igen
Vi skal have fat i linjen m. Den kan være
svær at se.
Men heldigvis står linjen også anført i
Algebra vinduet. 
1. Højre-klik her på linjen m.
2. Klik på Tænd spor

– og sporet er fjernet!
3. Flyt punktet P længere ind mod

centrum.
4. Tegn sporet igen.
Opgave 8.2
Hvordan er figuren i forhold til før?
5. Fjern sporet.
6. Flyt punktet P ud i nærheden af

cirkelperiferien.
Tegn sporet igen.
Opgave 8.3
Hvilken ændring er der sket med
figuren?

Kapitel 9
Tangent til en cirkel
En tangent til en cirkel er en ret linje,
der netop rører cirklen i ét punkt.
Der er en sætning, der siger noget om
tangenten og cirklens radius. Det skal
undersøges i denne opgave.
1. Tegn en cirkel med radius på 2,5

(Husk at skrive 2.5).
2. Omdøb centrum. Kald det C.
3. Indsæt et nyt punkt, A, et eller andet 

sted uden for cirklen.
Sæt et nyt punkt fast på cirklen:

4. Vælg Nyt punkt.
Klik et eller andet sted på cirkelbuen.
Kald punktet B.
Punkt er bundet til cirkelbuen.
5. Tegn en ret linje gennem punkterne

A og B:
6. Tegn linjestykket BC.
Opgave 9.1
Hvad kaldes BC i cirklen?
7. Prøv at flytte punktet B rundt på

cirkelbuen.
Prøv at placere punktet B et sted
hvor linjen ikke skærer cirklen i 2
punkter, men netop kun rører cirklen
i ét punkt.
Opgave 9.2
Hvor mange steder på cirklen er det
muligt?
Opgave 9.3
Hvilken vinkel danner radius med den
rette linje i dette røringspunkt?

Kapitel 10
Den indskrevne cirkel i trekanten
Den indskrevne cirkel er en cirkel der netop rører trekantens
3 sider. Den tangerer de 3 sider.
For at finde denne cirkels centrum skal vi bruge de 3
vinkelhalveringslinjer.
En vinkel-halverings-linje er en ret linje
der deler en vinkel i 2 lige store vinkler.
1. Tegn en tilfældig trekant ud fra 3

punkter, A, B og C.
Vinkelhalveringslinje
3. Klik på 2 af siderne i trekanten

fx siderne AB og AC.
4. Du får 2 vinkelhalveringslinjer.
Kun dén inde i trekanten har vi 
brug for.
Den anden skal skjules.
Højre-klik på den ydre vinkel-
halveringslinje og klik på Vis objekt
5. Tegn på samme måde vinkel- 

halveringslinjerne for vinkel B og for
vinkel C.
6. Find skæringspunktet mellem vinkel-

halveringslinjerne.
7. De 3 vinkelhalveringslinjer er kun
hjælpelinjer.
Gør dem stiplet.

Kapitel 10
Vi skal have fundet det punkt, hvor cirklen
har kontakt med siden – punktet E.
Afstanden fra centrum til dette punkt er
netop radius DE.
Siden AB er også tangent til cirklen. Derfor
står radius vinkelret på siden i
røringspunktet.
Denne egenskab skal vi bruge, når vi skal
finde punktet.
1. Tegn den linje, der går gennem D og

står vinkelret på siden AB
(vi nedfælder den vinkelrette fra D på
AB) (se side 8).

2. Find skæringspunktet mellem den
vinkelrette linje og siden AB.
3. Skjul den vinkelrette linje.
4. Tegn en cirkel gennem centrum D og

som går gennem punktet E på siden 
AB.
(Cirkel ud fra centrum og punkt – se
side 15)
5. Prøv at ændre på trekantens form og

se hvad der sker.
Opgave 10.1
Er der nogle situationer, hvor cirklen
falder uden for trekanten?
Opgave 10.2
Hvordan ligger centrum i forhold til
siderne?

Kapitel 11
Konstruktion af en trekant – 1
– ud fra de 3 sider
1. Vi skal starte med den ene side fx

siden AB, som er 8,5 cm lang.
Vælg værktøjet
Linjestykke med given længde
2. Klik et sted på tegneblokken.


3. Skriv i feltet 8.5

(Husk at skrive punktum og ikke
komma, altså 8.5 og ikke 8,5)
Klik OK

Derefter skal vi have fat i siden AC, som er
7,5 cm lang.
Vi ved ikke hvor den skal ligge, kun at den
skal udgå fra punktet A.
Men den skal være 7,5 cm lang, derfor
tegner vi en cirkel med centrum i A og med
en radius på 7,5 cm.

5. Klik på punktet A
6. Skriv i feltet 7.5 

Klik på OK
Hvis du synes din tegning står forkert eller 

er for stor på tegneblokken, kan du ændre
det ved at vælge værktøjet
Flyt tegnefladen – og træk med musen
eller
Formindsk – og klik på tegnefladen
7. Gør det samme med den sidste side,

Kapitel 11
BC, som skal være 5,4 cm lang.
Du har nu 2 cirkler. Alle punkterne på den

ene cirkel ligger i en afstand af 7,5 cm fra
A, og den anden cirkels punkter ligger alle
i en afstand af 5,4 cm fra B.
8. Der, hvor de to cirkler skærer 

hinanden, ligger netop punktet C
9. Find skæringspunkterne mellem de

to cirkler.
Der er 2 skæringspunkter, men du
skal kun bruge det ene., punktet C.
10. Forbind punkterne A og C med et

linjestykke.
Forbind også punkterne B og C
11. Du kan skjule punktet D (det andet

skæringspunkt), da det ikke bliver
brugt.
12. Du kan skjule de to cirkler, eller gøre

dem stiplede, da de kun er
hjælpelinjer.
13. Til sidst kan du vise værdien af de 3

sider, AB, AC og BC.
Opgave 11.1
Hvilke punkter er frie og hvilke
er bundne?
Det kan du undersøge ved at
prøve at trække i de 3
vinkelspidser.
Men husk først at vælge

Flytteværktøjet!

Kapitel 12
Udskriv din tegning
1. Klik på Filer

2. Klik på Vis udskrift
 Det betyder ikke

noget for din
udskrift, hvad
der står her.
3. Skriv evt. en overskrift i feltet

Titel

4. Skriv evt. dit navn i feltet 
Forfatter. 
5. Ved Skala i cm skal der stå 
1:1
6. Klik på Udskriv
7. Udskriv din tegning og mål

efter, at tegningen på papiret
har de præcise mål, at fx
siden AB virkelig er 8,5 cm.

Kapitel 12
Udskriv en stor tegning
Brug zoom-værktøjet
Den tegning, som du nu skal konstruere,
er så stor at den netop lige kan være på 27
papiret. 15
1. Konstruer en trekant ud fra de mål
der er angivet på tegningen
Du vil sikkert hurtigt opdage, at det er 18

svært at se hele konstruktionen på
skærmen. Du skal derfor zoome ud:
2. Vælg Zoom-værktøjet Formindsk
3. Klik på din tegning så mange gange,

at tegningen får en tilpas lille
størrelse. 
Bemærk, at det er kun skærmbilledet, der
bliver formindsket. Tegningen på papiret
har stadig den rigtige størrelse.
4. Det er også muligt, at du bliver nødt

til at flytte tegningen lidt:
Vælg Flyt tegnefladen, og du kan flytte
rundt på tegnefladen.
Prøv det. 
5. Lav din konstruktion færdig.
6. Få vist de tre sidelængder.
7. Skjul de tre punkter, A, B og C.

− det vil gøre din tegning pænere.
(Højre-klik på selve punktet og vælg
Vis objekt.)
Da din tegning er temmelig stor, skal du

først markere den. Så er du sikker på at
få den placeret rigtigt på papiret:
8. Klik på Flyt
og tegn med musen en markeret
firkant rundt om din tegning.
Pas på at du ikke gør din markering for

stor. Markeringen skal lige dække din
tegning − hverken mere eller mindre.
9. Vælg Vis udskrift.
Og udskriv tegningen.

Kapitel 12
Udskriv tegningen i en mindre målestok.

Din tegning skal udskrives i
målestoksforholdet 1:3.
Dvs. du skal udskrive en tegning, hvor
sidelængderne er 3 gange mindre end på
den oprindelige tegning.
1. Markér din tegning (se side 25).


2. Vælg Vis udskrift.
3. Ved Skala i cm skriver du i det andet

felt tallet 3

4. Klik på Udskriv.
5. Sammenlign denne udskrift med den

du lavede før (side 25).
Mål de to tegninger.
Den første tegning, du lavede, beholder de

rigtige mål ( 18 cm, 15 cm og 27 cm).
På den nye tegning i målestoksforholdet
1:3 er siderne blevet 3 gange mindre
(6 cm, 5 cm og 9 cm).
Prøv at måle efter!

Kapitel 13
– ud fra en side og dens to vinkler
1. Først tegner du et linjestykke med en

længde på 7, siden AB.
(Se side 18).
Vinkel med given størrelse
3. Klik først på punktet B

Klik derefter på punktet A 
4. Skriv i feltet 73  
5. Vælg mod uret
Klik på OK


6. Der er blevet konstrueret en vinkel på
73º i punktet A og der er afsat et
styrepunkt, B'.
AB er vinklens højre ben. 


Kapitel 13
Halvlinje fra punkt gennem punkt
8. Klik først på punktet A

Klik derefter på punktet B' 
Du få en linje der starter i punktet A og
som går gennem punktet B – en såkaldt
halvlinje.
9. I B konstruerer du en vinkel på 40º

Klik først på punktet A
Klik derefter på punktet B 
Skriv 40º i feltet
Vælge med uret
Klik på OK
10. Tegn halvlinjen fra B gennem


styrepunktet

11. Hvor de to halvlinjer mødes, ligger
vinkelspidsen C.
Find skæringspunktet.
12. Forbind siderne AC og BC.

Skjul de 2 halvlinjer:
11
Skjul de 2 styrepunkter (A' og B')
13. Print din tegning ud.

Mål efter på din tegning på papiret og
se at målene passer.
Opgave 13.1
Hvilke af trekantens 3 vinkelspidser er
frie punkter og hvilke er bundne?
(Prøv om du kan trække i dem.)

Kapitel 14
– ud fra 2 sider og den hosliggende vinkel
1. Tegn et linjestykke, AB, på 8 cm.'
2. Tegn en vinkel på 82º i A.

AB er højre ben.
(Se opgave 13)
3. Tegn en halvlinje fra A og gennem

vinklens styrepunkt, B'.
(Se side 23)

Punktet C finder du ved at bruge en cirkel 
på 5 cm.
(Se side 19).  
Tegn cirklen med centrum i A og med 
en radius på 5 cm.
5. Der hvor cirklen skærer halvlinjen,

ligger punktet C.
Vis punktet.
6. Tegn et linjestykke fra A til C.
7. Tegn et linjestykke fra B til C.
8. Skjul cirklen.
Skjul halvlinjen.
Skjul  A.
9. Vis værdien af siden AB.

Vis værdien af siden AC.
Opgave 14.1
Hvor stor er trekantens areal?
(Byg et polygon op om trekanten)
Opgave 14.2
Hvor stor er trekantens omkreds?

Kapitel 15
Den ligesidede trekant
En ligesidet trekant er en trekant hvor
alle tre sider er lige lange.
Opgave 15.1
Tegn en ligesidet trekant med
sidelængden 8,6 cm.
Opgave 15.2
Hvor stor er de 3 vinkler?
Vi skal nærmere undersøge vinklerne i

den ligesidede trekant.
Vi får derfor brug for at kunne ændre på
størrelsen af siden:
1. Indsæt to nye punkter, A og B, et

eller andet sted på tegneblokken.
2. Forbind de to punkter med et

linjestykke.
Du kan nu flytte rundt på de to punkter og

derved ændre på linjestykket AB's
størrelse.
3. Tegn en ligesidet trekant ud fra AB

som den ene side.
4. Vis størrelsen på de 3 vinkler.
5. Flyt rundt på punktet A eller B,

således at din trekant bliver større
eller mindre. Men den er stadig en
ligesidet trekant.
Opgave 15.3
Hvad sker der med vinklerne?
Opgave 15.4
Hvilken regel gælder for vinklerne i en
ligesidet trekant?
Opgave 15.5
Tegn de 3 højder i din trekant.
Opgave 15.6
Tegn både den omskrevne cirkel og
den indskrevne cirkel.

Kapitel 15
Den ligebenede trekant
I en ligebenet trekant er 2 af siderne lige
store.
Vinklen ved de to lige store sider kaldes
topvinklen. Den modstående side kaldes
grundlinjen.
Opgave 15.7
Tegn en ligebenet trekant, hvor
topvinklen er 34º, og de to lige store
sider er 10 cm.
Opgave 15.8
Hvor store er de to vinkler ved
grundlinjen?
Vi skal nærmere undersøge de to vinkler

ved grundlinjen.
Vi får derfor brug for at ændre på
størrelsen på de to lige store sider:
1. Indsæt to nye punkter, A og B, et

eller andet sted på tegneblokken.
2. Forbind de to punkter med et

linjestykke.
Du kan nu flytte rundt på de to punkter og

derved ændre på linjestykket AB's
størrelse.
3. Tegn en ligebenet trekant ud fra AB
som de ene ben. Topvinklens
størrelse kunne fx være 40º.
4. Vis størrelsen på de to vinkler ved

grundlinjen.
5. Flyt rundt på punktet A eller B,

således at din trekant bliver større
eller mindre. Men den er stadig en
ligebenet trekant.
Opgave 15.9
Hvad sker der med de to vinkler ved
grundlinjen?
Opgave 15.10
Hvilken regel gælder for de to vinkler
ved grundlinjen?

Kapitel 16
Konstruktion af forskellige trekanter
– konstruer trekanterne Alle disse tegninger er
kun skitser.
– udskriv dem Den rigtige tegning ser
– mål efter om de passer anderledes ud.
1. En trekant ud fra de 3 sider,

9 cm, 4 cm og 6,4 cm. 5 cm
6,4 cm
9 cm
2. En trekant ud fra en side på 8,7 cm 116º 8,7 cm

og sidens to vinkler på 116º og 20º.
20º
3. En trekant ud fra en vinkel på 73º og 2,5 cm

vinklens to sider på 2,5 cm og 5,8 cm.
73º
5,8 cm
4. En trekant ud fra en side på 6,5 cm

100º
og to vinkler på 30º og 100º.
30º
6,5 cm
5. En trekant ud fra en side på 7 cm og

dens hosliggende vinkel på 50º og
8,2 cm
dens hosliggende side på 8,2 cm.
50º
7 cm

Kapitel 17
Parallelle linjer
To rette linjer kaldes parallelle, når de
ikke skærer hinanden.
1. Indsæt et nyt punkt, A, et eller andet

sted på tegneblokken.

Linje gennem to punkter For eksempel:
3. Klik på punktet A.
Klik på et tilfældigt sted på tegne-
blokken.
Der bliver automatisk afsat et nyt punkt,

B, og den rette linje går gennem disse to
punkter.
4. Indsæt et nyt punkt, C, udenfor den
linje du har tegnet.
5. Vælg værktøjet Parallelle linjer
6. Klik på punktet C.
Klik på den rette linje.
Værs'go, to parallelle linjer

7. Prøv at flytte rundt på punkterne A,
B og C.
Husk:
Ligegyldigt hvordan du flytter rundt på de

tre punkter, vil du altid have parallelle
linjer.
(fortsættes   )

Kapitel 17
Afstanden mellem to parallelle
linjer
1. Indsæt et nyt punkt på den ene linje:

Vælg Nye punkt.
Klik på den ene linje.
For eksempel:
Du har nu et punkt der er bundet til
linjen, men som kan flyttes rundt på
linjen.
Prøv det.
2. Indsæt også et punkt på den anden

linje.

3. Forbind de 2 punkter med et
linjestykke.
4. Vis længden af dette linjestykke (DE)
5. Prøv at flytte rundt på et af

punkterne D eller F, og læg mærke til
afstanden mellem D og E.
Opgave 17.1
I hvilken situation er afstanden
mindst mellem D og E?
(Det har noget at gøre med vinkler)
Du skal lave en ny tegning

Vælg Filer – Ny tegning
1. Tegn 2 parallelle linjer.
2. Indsæt et nyt punkt på den ene af de

to linjer.
Kald dette punkt P
3. Tegn en linje vinkelret på de to linjer i 

punktet P.
4. Find skæringspunktet mellem den

vinkelrette linje og den anden
parallelle linje.
Kald dette punkt Q. 
5. Forbind punkterne P og Q med et
linjestykke.

Kapitel 17
6. Skjul den vinkelrette linje.
7. Vis længden af linjestykket PQ.
8. Flyt rundt på punktet P – linjestykket

følger med.
Bemærk hvad der sker med
afstanden mellem de 2 parallelle
linjer.
Opgave 17.2
Hvad kan man sige om afstanden
mellem 2 parallelle linjer?
Du skal lave en ny tegning

1. Tegn 2 parallelle linjer.
2. Indsæt et nyt punkt, der ikke ligger


imellem de to parallelle linjer.
3. Kald punktet for P
4. Tegn en ret linje gennem P og

gennem de to parallelle linjer.
Herved opstår der 8 vinkler i alt i

skæringspunkterne mellem de tre linjer.
Opgave 17.3
Hvor mange forskellige vinkler er der?
5. Få vist størrelserne på de 8 vinkler.
6. Flyt rundt på punktet P, og se hvad

der sker med vinkelstørrelserne.
Opgave 17.4
Hvor mange forskellige vinkler er der
altid?
Opgave 17.5
Hvad er summen af  u og  w?
(Se evt. side 7.)
Egentlig behøver man kun at kende den

ene af de 8 vinkler, fx  v på tegningen.
Opgave 17.6
Hvordan kan man bestemme de øvrige
7 vinkler uden at måle?

Kapitel 18
Konstruktion af et parallelogram
– ud fra en vinkel og dens to sider
Et parallelogram er en firkant, hvor de to

sider parvis er parallelle.
Siden AB er parallel med siden CD, og AC
er parallel med BD
1. Tegn et linjestykke der har længden

10 (siden AB)

2. Konstruer i punktet A en vinkel på
52º
(AB er vinklens højre ben) 
3. Tegn en halvlinje fra A gennem 
styrepunktet B' for vinklen.
4. Find punktet C ved hjælp af en cirkel

med en radius på 6.
5. I punktet C skal du konstruerer en

ret linje, der er parallel med AB.

6. Nu mangler du kun at få den sidste 
side på plads.
Der er flere muligheder. Hvilken
vælger du?
7. Til sidst skjuler du alle hjælpelinjer

og punkter, således at kun
parallelogrammet står tilbage.
Opgave 18.1
Find arealet af parallelogrammet.

Kapitel 19
Konstruktion af nogle firkanter
En diagonal er et linjestykke der forbinder
2 vinkelspidser og som ikke ligger oven i
en af siderne.
Diagonal
Et rektangel er et parallelogram hvor alle
vinklerne er rette (90º)
Opgave 19.1
Konstruer et rektangel hvor den ene
side er 5 cm og den anden side er 8
cm.
Opgave 19.2
Undersøg diagonalerne i et rektangel.
Hvor mange er der?
Hvor store er de i forhold til hinanden?
Hvordan deler de hinanden?
Rektangel
En rombe er et parallelogram hvor alle 4

sider er lige store.
Opgave 19.3
Konstruer en rombe hvor sidelængden
er 7 cm og den ene vinkel er 36º.
Opgave 19.4 Rombe
Undersøg diagonalerne i romben.
Et kvadrat er en rombe hvor det gælder at

alle 4 vinkler er rette.
Opgave 19.5
Konstruer et kvadrat med
sidelængden 5,6 cm.
Opgave 19.6 Kvadrat
Undersøg diagonalerne i et kvadrat.
Sammenlign med romben og
kvadratet.
En trapez er en firkant hvor 2 af siderne

er parallelle. De to andre sider behøver
ikke at være parallelle.
Opgave 19.7
Konstruer et trapez med de mål der er
angivet på tegningen.
AB er parallel med CD

Kapitel 20

Net og gitterpunkter
GeoGebra har indbygget et net, som er
meget praktisk, når man skal tegne
figurer, som indeholder rette linjer.
Nettet har 1 cm mellem gitterlinjerne.
De kryds, hvor gitterlinjerne mødes,
kaldes gitterpunkter.
1. Du kan tænde og slukke for nettet

ved at klikke på ikonet for net.

2. Indsæt et nyt punkt i nærheden af et
gitterpunkt.
Bemærk, hvordan punktet af sig selv

sætter sig fast på gitterpunktet – selv om
man ikke rammer helt præcist.

3. Indsæt 3 andre punkter, så de fire
punkter tilsammen danner et
rektangel – brug gitterpunkterne. For eksempel:
4. Tegn et polygon om de 4 punkter 

Vælg værktøjet Polygon
Klik på de fire hjørner i rækkefølge.
Slut af med igen at klikke på første
punkt.
(På tegningen: klik på A, på B, på D,
på C, og så igen på A.)
5. Bemærk at polygonens areal står

angivet i Algebra vinduet.

Kapitel 20
Opgave 20.1 Nettet er ikke godt til alting
Passer det areal, der står angivet i
Gitterpunkterne i nettet "suger"
Algebra vinduet, med antallet af
punkterne til sig. Det kan nogle gange
terner i dit rektangel?
være en ulempe. De næste opgaver er
eksempler på dette.
Opgave 20.2
Sluk for nettet inden du laver de næste
Træk i rektanglets hjørner, så figuren
opgaver.
ændres.
Men du skal til slut stadigvæk have Brug metoden med at indsætte punkter
et rektangel. og tegne en polygon rundt om punkterne.
Opgave 20.3 Opgave 20.7

Tegn et kvadrat. Tegn en firkant hvor alle siderne har
Ændre på størrelsen af kvadratet. forskellige længder.
Hvor mange diagonaler, kan du
tegne?
Opgave 20.4
Tegn en retvinklet trekant.
Bemærk arealet af din trekant i Opgave 20.8
Algebra vinduet – passer det med Tegn en femkant.
antallet af terne i din trekant? Hvor mange diagonaler, kan du
tegne?
Opgave 20.4
Tegn et parallelogram med en Opgave 20.9
grundlinje på 5 cm og en højde på 2 Tegn en sekskant. Siderne behøver
cm. ikke at være lige lange.
Hvor mange diagonaler, kan du
tegne?
Opgave 20.5
Passer det angivne areal af figuren i
20.4 med formlen for arealet af et Opgave 20.10
parallelogram? Hvor mange diagonaler er der
A = grundlinje x højde – i en syvkant?
– i en ottekant?
Opgave 20.6
Hvor mange forskellige parallelo-
grammer kan du lave ud fra målene i
20.4?

GeoGebra Vejledning

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

GeoGebra Vejledning

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

GeoGebra

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 2

Vi skal ikke bruge koordinatsystemet. Det skal fjernes.

Klik på ikonet for koordinatsystemet:

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 3

2. Klik et tilfældigt sted på

Du får et punkt, der kaldes A.

Prøv det, men

Brug musen til at flytte punktet A. 

4. Indsæt to nye punkter, som bliver

fortsættes på næste side   )

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 4

1. Klik på den lille røde pil

2. Klik på Linjestykke mellem to punkter.

5. Klik på samme måde på punkterne

6. Og til sidst klik på punkterne

Nu har du tegnet trekant ABC.

Hvor lang er siderne?

2. Klik på den lille sorte pil 

4. Bestem også de to andre sidelængder.

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 5

2. Klik på de 3 punkter i denne

Værsgo – så stor er vinkel A.

Bemærk at vinklen som navn har fået det

Vigtigt at du overholder disse to regler,

Fortryd denne sidste handling 

5. Find vinkelmålet også for vinklerne

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 6

Bemærk hvordan vinkelgraderne ændrer

Du har sikkert opdaget, at det ikke er det

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 7

Bemærk at GeoGebra har givet vinklerne

Ændring af navnet på vinklerne

4. I feltet står α. I stedet for skriver du A

6. På samme måde skal du give de to

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 8

1. Klik i Input-feltet (skrivemarkøren vil

Vi har nu lavet en kommando der hedder

3. Bemærk at der nu er kommet en

4. Prøv at ændre formen på din trekant

Læg mærke til at vinklerne ændre sig, men

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 9

Højden i en trekant udgår fra en

4. Her har du en ret linje, som går 

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 10

1. Klik på Skæring mellem to objekter 

2. Klik på den vinkelrette linje.

Skjul den vinkelrette linje

Hvis du har brug for at få vist linjen igen,

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 11

De 3 højder skal have en farve

2. Klik på Indstil farve 

4. Gør det samme ved de to andre

En regel ved de 3 højder i en

Det er ikke i alle situationer, du kan se

De 3 højder har en fælles egenskab (ud

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 12

Højden må udenfor trekanten:

Også her har højderne et fælles

Bodil Nielsen & Søren Bjerregaard GeoGebra 4.2 13

1. Tegn en tilfældig trekant, ABC.

2. Konstruer højden fra C.

3. Giv højden navnet h

4. Giv siden AB navnet g