Victoria er flyttet hjemmefra og har sin egen indkomst.

Hendes indkomst er ca. 8800 kr. om måneden efter skat,

og hun bruger ca. 1900 kr. af pengene på mad.

1.1 Hvor mange penge om måneden har Victoria til andre ting
end mad?
8800−1900=6900
Victoria ville have 6900 kr. til andre ting en mad pr. måned

1.2 Hvor stor en procentdel af sin indkomst efter skat bruger

Victoria på mad?
1900
· 100=21 , 5909091 %
8800
Hun bruger 21,59% af sin indkomst efter skat på mad

I 2019 brugte voksne danskere i gennemsnit ca. 12 % af deres penge på mad.

1.3 Hvor mange penge skulle Victoria bruge på mad om måneden, hvis beløbet skulle udgøre 12 %
af hendes indkomst efter skat?
8800
· 12=105 6
100
Hun skulle bruge 1056kr om måneden på mad

1.4 Hvor stor en indkomst efter skat skulle Victoria have, hvis de 1900 kr., hun bruger på mad,
skulle
udgøre 12 % af beløbet?
1900 47500
· 100= ≈ 15833 ,33
12 3
Hun skal tjene 15833,33 kr . om måneden efter skat .
På et pizzeria kan Victoria købe pizzaer i to forskellige
størrelser. Tegningen herunder viser priser og mål på
pizzaerne.

Pizzaerne har form som cirkler, når man ser dem fra oven.

2.1 Du skal vise, at arealet af den lille cirkel er ca. 700 cm2

2 2
15 cm · π=706 , 858347 cm
Svar. 15𝑐𝑚 2 · 𝜋 = 706 ,858347 𝑐 𝑚 2
2.2 Får Victoria mest pizza ved at købe 2 små eller 1 stor pizza?
2
2 sm å=706 , 85· 2=1413 ,7 cm
2 2
1 stor=20 · π =1256 , 6370 cm
Hun får mere pizza ud af at købe 2 små pizzaer .

Pizzeriaets ejer overvejer at ændre på den store pizzas størrelse, så man får lige meget for
pengene, uanset om man køber den store eller den lille pizza.

2.3 Undersøg, hvilken diameter den store pizza bør have, når den skal koste dobbelt så meget som
den lille pizza. ?????
 Kilokalorier (kcal) Kilojoule(kJ)
1 4.2
10 42
100 420
1000 4200
1500 6300
2380.95 10000

Formel = 𝑓(𝑥) = 4,2𝑥 − 0.0009

Eleverne på Kaspers efterskole vil gerne blive bedre til
at undgå madspild. De har aftalt at veje deres madrester
i tre uger. Diagrammet herunder viser vægten af
8 bordgruppers madrester i hele uge 1.

5.1 Brug overslagsregning til at vise, at bordgruppernes madrester i alt vejede cirka 9 kg i uge 1.
1100+ 1110+ 1150+1090+1100+1150+ 1100+1090=8890
Dvs. 8890 g
5.2 Cirka hvor meget vejede bordgruppernes madrester i gennemsnit i uge 1?

1100+1110+1150 +1090+1100+ 1150+1100+1090 4445

= =1111, 25
8 4
I gennemsnittet vejede bordgruppernes madrester 1111,25 gram

I uge 2 havde bordgrupperne i gennemsnit ca. 1,0 kg madrester. En af grupperne havde kun
ca. 0,5 kg madrester.

5.3 Giv et eksempel på, hvor meget hver af de øvrige 7 bordgruppers madrester kan have vejet i
uge 2.
Diagrammet herunder viser vægten af bordenes madrester i uge 3.
500+1000+1150+ 1000+1100+1150+1100+1000
=1000
8
Dvs. 1000 g
5.4 Sammenlign diagrammet for uge 1 og 3 og vurder, om eleverne på efterskolen er blevet bedre
til
at undgå madspild på de 3 uger. Du skal begrunde dit svar med en kort tekst.
Der er stadig nogle grupper der har meget madspild men den generalle mængde af spildt mad er
sænket
6.1 Tegn figur 4 i figurfølgen. Brug evt. svararket.

6.2 Hvor mange kvadrater består figur 10 af?

9 · 4+ 1=37

6.3 Hvor mange kvadrater består figur n af?

figur n=(n−1)· 4 +1

6.4 Undersøg, om der i figurfølgen er en figur, der består af netop 100 kvadrater.
100=(n−1)· 4+ 1
⇕ Ligningen løses for n vha. WordMat.

103
n= =25 ,75
4