1 2014

BETON
NUMME R 1
F E B RUA R
2 0 1 4
T E MA :
BETON MED STLFIBRE
Ls om nye muligheder for konstruktiv armering side 4
28 6 20
FORDELE
MED FIBRE
Resultater af tre rs innovation
FUGTMLING
HVORDAN
Flere metoder i spil
30 R SOM
RDGIVER
Betonmand elsker jobbet
Nu kan du sikre en mere miljvenlig produktion af
beton til aggressive miljer. LAVALKALI SULFAT-
BESTANDIG cement fra Aalborg Portland produceres
og leveres nu med 3O % lavere CO
2
emission til gavn
og glde for miljet og for danske bygge- og anlgs-
projekter.
LAVALKALI SULFATBFSTlND0 cemenl fro lolborg
Porllond er of ho| kvolilel. Den hor el ekslro lovl
olkoliindhold og en ho| sulfolbeslondighed.
Den dekloreres som en 0FM /2,5 N - SR5 lFlI.

Grnnere LAVALKALI SULFATBESTANDIG cement
Aalborg Portland A/S
Telefon 9816 7777
Telefax 9810 1186
sales@aalborgportland.com
www.aalborgportland.dk
Specialcement til srlige
anvendelser - nu mere GRN
% CO
2
emission
Ekstra lavt
alkaliindhold
Hj sulfat-
bestandighed
Lav varme- La
udvikling ud
CEM I 42,5 N
Aalborg Portland arbejder intensivt p
at bibeholde strke cementegenskaber
og hj kvalitet kombineret med lavere
CO
2
-emission...
kystsikring
broer
tunneller
trakanlg
fundamenter
FEBRUAR 201 4 3
NR. 1 | FEB. 2014 | 31. RGANG
Betons forml er at fremme optimal og
bredygtig brug af beton og betonproduk-
ter bde teknisk, stetisk, konomisk og
miljmssigt. Det sker ved at orientere om
udviklingen inden for betonteknologi og
betonproduktion samt ved at udbrede kend-
skabet til betons anvendelsesmuligheder.
Beton udkommer fire gange rligt i februar,
maj, august og november i et distribueret
oplag p 5.500.
UDGIVER:
Samvirket for udgivelse af bladet Beton
REDAKTION:
Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)
redaktionen@danskbeton.dk
Tlf. 57 80 78 69
ABONNEMENT OG
ADMINISTRATION:
Dansk Byggeri
Nrre Voldgade 106, postboks 2125
1015 Kbenhavn K
Anette Berrig, abg@danskbyggeri.dk
Tlf. 72 16 01 91
ANNONCER:
Media-People
Ole Bolvig Hansen
annoncer@danskbeton.dk
Tlf. 39 20 08 55, fax 39 20 08 65
GRAFISK PRODUKTION:
KLS Grafisk Hus A/S
FORSIDEFOTO:
Jan Broch Nielsen
ABONNEMENTSPRIS:
Indland, kr. 210,- ekskl. moms (4 numre)
Udland, kr. 260,- (4 numre)
Lssalg, kr. 65,- ekskl. moms
ISSN 1903-1025
www.danskbeton.dk
SPNDENDE FREMTID
FOR STLFIBERBETON
Temaet i denne udgave af magasinet Beton er beton armeret med stlbre. Stlbrene i
betonen kan erstatte og forenkle en vsentlig del af den traditionelle armering. Det kan
meget kort sagt fre til konomiske besparelser, kortere byggetid og bedre arbejdsmilj.
Stlberbeton er for s vidt et velkendt materiale, der i en rrkke blevet brugt til gulve
og bundplader. Nu har Stlberbeton-konsortiet s bl.a. udarbejdet en designguide og
en udfrelsesvejledning, der ganske banebrydende gr det muligt at anvende selvkom-
pakterende beton (SCC) med stlbre til brende konstruktioner.
Lige netop her bliver fremtiden spndende for stlberbeton. For hvornr er det hen-
sigtsmssigt at bruge stlber-SCC konstruktivt? Det er der ingen, der helt ved endnu.
Rdgiverne kan rkantet sagt lige s godt projektere med velkendt, traditionel armering,
og entreprenrerne skal se en samlet konomisk gevinst af en vis strrelse for at binde
an med et nyt materiale.
Stlberbeton-konsortiet har fremlagt, hvad vi ved p nuvrende tidspunkt - uden at lg-
ge skjul p, at det langt fra er alt, der er vrd at vide. Et bent punkt er fx holdbarheden,
som bliver vurderet som mindst lige s god og muligvis bedre end traditionel beton.
Hvis byggeri og bygherrer lige nu skal f de fordele, som stlberbeton kan give, er der
brug for om ikke ligefrem risikovillighed, s dog en vilje til at tro p, at fordelene ved et
nyt materiale mere end opvejer ulemperne. Her kunne en veldokumenteret styrkelse af
holdbarheden i forhold til traditionelt armeret beton vre et strkt argument.
JAN BROCH NI ELSEN | REDAKTR
SPNDENDE FREMTI D FOR STLFI BERBETON 3
tema: PORTEN TI L BRENDE STLFI BERBETON 4
tema: STLFI BRE SKAL GE BYGGERI ETS PRODUKTI VI TET 6
Tema: SI MULERI NG AF FI BERARMERET SCC 9
tema: FAKTA OM FI BRE 10
tema: STLFI BRE I BETONEN GI VER STYR P SVI NDREVNER I GULVET 12
tema: NU KAN RDGI VERNE REGNE P STLFI BERBETON 16
tema: GODE RD TI L BYGGEPLADSENS PRAKTI KERE 18
PUBLI KATI ON ANBEFALER NY METODE TI L FUGTMLI NG 20
BYLI VET BEGYNDER MED BYENS GULV 22
SMUKKE BETONRAMMER OM KUNSTEN 24
I NTERNATI ONAL HDER TI L BELLA SKY 27
PROJEKTCHEFEN DER ELSKER SI T ARBEJDE 28
SUPERLETTE BETONDK I PRODUKTI ON 30
VESTKYSTBUNKER 31
BETONRAMPE I SLANGERUP BRUGES FLI TTI GT 33
FI SKEN FYLDER FYRRE 34
TEMADAG I BI LLUND 35
nyt fra: FABRI KSBETONGRUPPEN 36
nyt fra: BETONELEMENT- FORENI NGEN 38
nyt fra: TEKNOLOGI SK I NSTI TUT 42
nyt fra: AALBORG PORTLAND 44
nyt fra: DANSK BETONFORENI NG 48
BETON
I N D H O L D :
DANSK
BETONFORENING
4 BETON
TEMA | STLFIBERBETON
Porten til brende
stlfiberbeton
Demonstrationsforsg i fuld skala underbygger det
teoretiske arbejde i Stlfiberbeton-konsortiet
FEBRUAR 201 4 5
idt syd for Slagelse kan cyklister og forgngere trygt
krydse en ny omfartsvej gennem en 30 meter lang un-
derfring af stlberarmeret beton.
Fibrene gr nppe den store forskel for trakanter-
ne, men for betonverdenen er underfringen en mar-
kant port til fremtiden. Den er nemlig et af de synlige
beviser p, at det nu er muligt at designe brende kon-
struktioner, hvor stlbre i betonen virker som konstruktiv armering. Hidtil
er stlbre primrt blevet brugt til at begrnse revner i ikke-brende kon-
struktioner som fx gulve.
Underfringen er et af tre demonstrationsprojekter i Stlberbeton-
konsortiet et innovationskonsortium, der har arbejdet med konstruktiv
brug af stlbre siden 2010. Konsortiet har blandt andet udarbejdet en
designguide, der giver et grundlag for, at rdgivende ingenirer p veldoku-
menteret vis kan tage stlbrenes betydning for berbetonens trkstyrke i
regning.
Banebrydende underfring
Underfringen er banebrydende, idet stlbre erstatter en del af den kon-
struktive armering i en betonkonstruktion i fuld skala, s der samlet set blev
sparet armering og arbejdstimer.
Konkret betd brene, at det var muligt at udelade svel toparmering i
fundamenterne som den fordobling af lngdearmeringen nederst i vgge-
ne, som ellers ville vre ndvendig. Desuden kunne bjler mellem brodk
og kantbjlker udelades.
De skr vgge blev stbt af berarmeret SCC. Brodkket af berarme-
ret stmlsbeton. De anvendte stlbre var 60 mm lange med et slank-
hedstal p 65 og blev anvendt i en mngde p 40 kg/m
3
.
Bundplade og elementbro
De to andre demonstrationsprojekter i Stlberbeton-konsortiet var en
bundplade til et regnvandsbassin i Aalborg og en betonelementbro i nr-
heden af Herning.
Bundpladen blev designet med berarmering kombineret med bety-
deligt enklere traditionel armering end sdvanligt. Her var brene ogs 60
mm lange men med et slankhedstal p 80 og en dosering p 30 kg/m
3
.
Elementbroen har to kantbjlker med identisk traditionel armering.
Den ene kantbjlke er derudover armeret med stlbre, s det er muligt at
flge forskelle i fx revnevidder over tid. Desuden er der sparet armering ved
at sammenstbe dkelementerne med berarmeret hjstyrkebeton. jbn
Kun de sm rustpletter viser, at underfringen er stlberarmeret.
TEMA:
BETON MED
STLFIBRE
Strre produktivitet, bedre arbejdsmilj og
mere holdbare konstruktioner. Det er de per-
spektiver, der tegner sig nu, hvor Stlfiberbe-
ton-konsortiet har fremlagt sine resultater.
Ls mere om de ny muligheder for
brende konstruktioner armeret
med stlfibre i dette tema.
6 BETON
ortere byggetid, bedre arbejdsmilj
og betonkonstruktioner med lang
holdbarhed. Det er de potentielle
fordele ved stlberarmeret beton,
som byggeriet nu fr langt bedre
muligheder for at udnytte, fordi det
skaldte Stlberbeton-konsortium har afsluttet aktiviteterne
og efterladt sig masser af brugbar viden.
De store fordele ved at bruge stlbre er, at brene kan
bruges til at reducere og simplicere en del af den traditionelle
armering. Det nedstter det tunge armeringsarbejde til glde
for betonsjakkets rygge og sparer timer til glde for entreprenr
og bygherre.
Seniorkonsulent Lars Nyholm Thrane fra Betoncentret p
Teknologisk Institut har vret projektleder for Stlberbe-
ton-konsortiet, som i perioden 2010 til 2013 har forsket i at ska-
be nye muligheder for SCC-beton armeret med stlbre. Og han
er ikke i tvivl om, hvad der skal drive udviklingen fremad.
De tre vigtigste resultater er en prnormativ designguide,
en udfrelsesvejledning og et simuleringsvrktj for stlber-
STLFIBRE SKAL GE
BYGGERIETS PRODUKTIVITET
Det nu afsluttede Stlfiberbeton-konsortium har stbt et solidt fundament
for get brug af stlfiberarmeret SCC i form af tre konkrete vrktjer
Stbning af stlberarmeret bundplade til et regnvandsbassin p Eternit-
grunden i Aalborg. Et demonstrationsprojekt i Stlberbetonkonsortiet.
FEBRUAR 201 4 7
Dyckerhoff har specielt for Danmark
udviklet denne srlige cement.
Stor ensartethed
Ved hjlp af moderne produktionsteknik
Universelt anvendelig
Ved hjlp af et bevidst valg af udgangsmaterialer
konomiske betonrecepter
P grund af et aktivt samvirke mellem
cement og tilstningsmidler
Dyckerhoff
NANODUR for UHPC
Ultra High Performance
Concrete without
Silica fume
Dyckerhoff PZ Dreifach DK CEM I 52,5 N
Fabriksbeton Frdige betonelementer Betonvarer
DS/ INF 135-1
Dyckerhoff AG
Distribution Danmark, Postboks 2247, 65012 Wiesbaden, Tyskland
telefon +49 5481 31-327, fax +49 5481 31-590, dk@dyckerhoff.com
8 BETON
armeret SCC. De giver tilsammen et helt
nyt grundlag for at udnytte materialet,
fastslr Lars Nyholm Thrane.
Nu til brende konstruktioner
Hidtil er stlberarmeret beton primrt
blevet brugt til at forhindre svindrevner
i gulve. Erfaringerne med stlberar-
meret beton til brende konstruktioner
er derfor begrnsede. De gldende
normer og standarder omfatter ikke
berbeton, s det har vret svrt for
rdgivende ingenirer at tage materialet i
betragtning.
Det laver Stlfiberbeton-konsortiet
om p med en ny designguide, der sup-
plerer Eurocode 2 for betonkonstruk-
tioner med viden om stlfiberarmeret
beton. Kombineret med udfrelsesvej-
ledningen for SCC med stlfibre er der
sledes nu de frste forslag til retnings-
linjer for design og udfrelse af bren-
de betonkonstruktioner med stlfiber-
armeret beton.
Vi har udelukkende arbejdet med
stlberarmeret SCC i konsortiet. Der
ligger et stort potentiale her, og samtidig
kunne vi bygge videre p en tysk de-
signguide for sdvanlig stlberbeton,
som ikke har SCC med, siger Lars Ny-
holm Thrane, der tror p stigende brug af
stlberarmeret SCC fremover.
Det vigtige er, at vi har udviklet hnd-
faste vrktjer til praktisk brug, fastslr
Lars Nyholm Thrane, som hber, at de
nye vrktjer snart vil kunne indg i det
formelle standardiseringsarbejde.
Store fordele for entreprenr
P konsortiets afslutningskonference i
januar 2014 slog formand for Stlberbe-
ton-konsortiets styregruppe og sektions-
direktr i MT Hjgaard, Lars Gredsted,
fast, at der fra entreprenrens synspunkt
kan vre store fordele ved stlberbeton:
Vi kan undvre konventionel arme-
ring eller nedstte mngden, sikre en
bedre revnefordeling med mindre revner
og opn deraf flgende bedre holdbar-
hed, afkorte byggeperioden og mindske
vores flsomhed over for vejrlig. Mindre
konventionel armering betyder samtidig
en materialebesparelse, frre arbejdsti-
mer, bedre arbejdsmilj og forbedret pro-
duktivitet, fastslog Lars Gredsted, som
dog ogs ppegede, at brene er dyrere
end traditionel armering, og at det er vig-
tigt for brugen af stlbre, at det samlet
set frer til en besparelse.
Teknologichef Ib Jensen fra Unicon
sknnede p konferencen, at stlberbe-
ton i dag udgr 3-5 procent af virksom-
hedens leverancer men at han s po-
tentiale for at komme op p 5-10 procent
til anvendelser som: Stribefundamenter,
terrndk, combislab, massive funda-
menter til fx vindmller, broer, tunneler,
vgge, plefunderede dk, bjlker og
unikke konstruktioner med rumlig geo-
metri. jbn
MAGASINET BETON RETTER
I Beton nr. 4/13 blev det i artiklen om Betonworkshop 2013 i Aalborg desvrre ikke nvnt,
at Dansk Betonforening ogs er blandt workshoppens sponsorer. Redaktionen beklager fejlen.
NOT E R:
HER ER DELTAGERNE
Stlfiberbeton-konsortiet startede den 1.
januar 2010 og blev afsluttet den 1. oktober
2013. Innovationskonsortiet er medfinansie-
ret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen
og har et samlet budget p 13,5 mio. kr.
Teknologisk Institut var projektleder.
De vrige deltagere var:
COWI A/S
MT Hjgaard a/s
Unicon A/S
NV Bekaert SA
Convi ApS
Hi-Con A/S
CRH Concrete A/S
Betonelement-Foreningen
DTU Byg
Vejdirektoratet
Derudover er flgende associerede
parter tilknyttet til projektet:
Dansk Byggeri
Dansk Industri
Banedanmark
Femern A/S
VILD MED RUSTPLETTER
Rustpletter p overaden? Det er jeg helt vild med. I stedet for at gre det
til et problem, skal I gre det til en dyd. I skal st ved, at materialiteten er,
som den er ikke prve at f det til at ligne noget andet.
Arkitekt maa Jan Sndergaard, professor ved Arkitektskolen i Kbenhavn og partner i KHR arkitekter.
SAGT OM ST L F I B E RB E TON:
FEBRUAR 201 4 9
fter tre rs udviklingsarbejde i et
Ph.d.-projekt p DTU Byg er simulerings-
vrktjet 4C-Flow nu klar til at simulere
formfyldning og berorientering ved
stbning med stlberarmeret SCC. Der-
med er der skabt et nyt grundlag for at
beregne de mekaniske egenskaber af brende konstruktioner
som fx vgge, sjler og bjlker af selvkompakterende beton
armeret med stlbre.
4C-Flow er udviklet af Oldrich Svec som led i Stlberbe-
ton-konsortiet. Oldrich Svec er nu ansat som konsulent i Beton-
centret p Teknologisk Institut, der vil tilbyde simuleringer p
markedet.
Simuleringen viser berorienteringen i betonen efter stb-
ning med en oplsning, hvor man kan se hver enkelt ber.
Dermed er det muligt af nde konstruktionens beroriente-
ringsfaktorer, som er den vigtigste parameter for at beregne
berbetonens trkstyrke og andre mekaniske vrdier. Simule-
ringerne afdkker tydeligt vgeffekten (formvggenes ensret-
tende effekt p brene) og virkningen p brene af traditionel
armering i formen.
4C-ow kan simulere udstbning af SCC med stlbre i for-
skellige forme med eller uden supplerende armering. Vrktjet
kan ogs vise berorienteringen som mere overskuelige berorien-
teringsellipser, der samler 50-100 bre. En cirkel viser en tilfldig
fordeling, en ellipse at fordelingen er retningsbestemt. jbn
Simuleringsvrktj
skaber grundlag for at
beregne fiberarmeret SCC
Oldrich Svec prsenterede en simulering af stlbre i en
vg p Stlberbetonkonsortiets afslutningskonference.
Simulering af en bundplade
med indlb ved pilen. 4C-Flow
kan vise berorienteringen som
ellipser, der sammenfatter ori-
enteringen af 50-100 bre. Ellip-
serne viser graden af berorien-
tering og orienteringsretningen.
Se simuleringer
Se mere om 4C-Flow p simule-
ringsvrktjets hjemmeside
www.dti.dk/4c-ow/33808 eller
ved at scanne koden.
10 BETON
Last
Nedbjning
Stlfiberbeton
Uarmeret beton
P
Stlbre til beton er typisk
mellem 30 mm og 60 mm lange.
tlbre er i
strre stil ble-
vet brugt som
armering i
beton siden
1960erne,
selv om princippet blev patenteret
allerede i 1874 i USA.
Stlbre forger betonens bj-
ningstrkstyrke og brudsejhed, fordi
brene spnder hen over revner i
betonen. Herved modvirker brene,
at revnerne bner sig ved trkpvirk-
ning. Resultatet er en mere sej beton
med stor styrke efter revnedannelse.
Stlbre er hidtil typisk blevet an-
vendt som revnefordelende svindar-
mering i betongulve og til special-
konstruktioner, evt. i forbindelse med
hjstyrkebeton.
De resultater, der er opnet i Stl-
berkonsortiet, bner muligheder for
ogs at bruge stlbre som konstruk-
tiv armering. Stlbrene fungerer
her som en fordelt armering, der
kan reducere mngden af traditionel
armering.
Stlfiberbetons egenskaber er
bestemt af en rkke parametre:
VuIg uI cemenIpusIu og IIIsIug.
IIbefdosefIng, IypIsk meIIem 20
kg/m
3
og 40 kg/m
3
. Ved 50 kg/m
3

eller mere bliver betonen meget
vanskelig at arbejde med i praksis.
IIbefIangden, IypIsk Ifu 30 mm III
60 mm.
IIbefdIumeIef, IypIsk meIIem 0,3
mm til 1,3 mm.
SIunkhedsIuIIeI, IofhoIdeI meIIem
berens lngde og diameter. Jo
strre slankhedstal, desto mere
effektiv er beren som armering.
IIbefofIenIefIngsIukIofen, eI muI
for brenes rumlige orientering i
betonen. Orienteringen kan variere
fra, at alle bre er orienteret ens,
til en tilfldig orientering i alle tre
dimensioner. Fiberorienteringsfak-
toren afhnger i hj grad af stbe-
processen og formen.
IIbefens IfaksIyfke og dukIIIIIeI,
afhnger af stlkvaliteten. Trkstyr-
ken er typisk mellem 800 MPa og
2.500 MPa.
IIbefens IofunkfIng I beIonen, uI-
hnger af berens geometri med fx
endekroge. Som hovedregel opns
sejhed ved deformation af beren
samt friktion mellem beton og -
ber, nr beren trkkes ud af be-
tonen. Der ndes dog ogs bre p
markedet, hvor sejheden opns ved
ydning i bre, der er fast forankre-
de i betonen. jbn
FAKTA
OM
FIBRE
Uarmeret beton mister sin styrke efter revne-
dannelse. Stlberarmeret beton opfrer sig
mere sejt, fordi brene holder betonen sammen
p tvrs af revner. Illustration fra Gulvkon-
struktioner af stlberarmeret beton, udgivet
af Aalborg Portland.
Forskellige udformninger
giver brene den nskede
fastholdelse i betonen. Illu-
stration fra Gulvkonstruk-
tioner af stlberarmeret
beton, udgivet af Aalborg
Portland.
P
udformninger
e den nskede
betonen. Illu-
ulvkonstruk-
erarmeret
f Aalborg
Med endekroge
Paddelformet
Blgeformet
Koniske ender
Fortandet
Profileret
Lige
Bueformet
FEBRUAR 201 4 11
Kraftigt plastifcerende - lavt fororug
Hurtigere hardningsproces med
hoj tidligst]rke
Effektiv produktion af selv-
kompakterende oeton
produkter til betonelement industrien
Produktivitets-forbedrende
DYNAMON NRG -
Superplasticerende produkter
8taoilisering af fllerfattig
selvkompakterende oeton
Effektiv fjernelse af oleeding
Hojeffektive - lavt fororug
VISCOSTAR -
Stabiliserende produkter
Foroedret kompaktering
Foroedrede overfader og st]rker
Nindre stoj og slitage
Nodvirker kalkudfaldninger
VIBROMIX -
Avancerede produkter til trbeton
Perfekt slipevne
0verfader uden defekter
Nodvirker opo]gning i formudst]r
8tor rakkeevne - lavt fororug
Niljovenlig mineralolie oaserede
Biologisk nedor]delige emulsioner
MAPEFORM -
Formolier
12 BETON
Stlfibre i betonen giver styr p
SVINDREVNER I GULVET
Men fibre er ikke bare fibre. Slankhedstal, fibergeometri, trkstyrke, forank-
ring og duktilitet er nogle af de parametre, betondesigneren har at skrue p,
nr svindrevnerne skal under kontrol.
FEBRUAR 201 4 13
et store marked for
stlberarmeret be-
ton har hidtil vret
industrigulve, kreba-
ner og terrndk. De
tre anvendelser str
iflge berleverandren Bekaert A/S for cirka 95
procent af de mere end 1.000 ton stlbre, virk-
somheden rligt leverer i Danmark.
Forklaringen er, at det er nemmere for en-
treprenren at bruge en beton med indbygget
armering end at udlgge armeringsnet.
Med stlbre homogent fordelt i betonen er
det enklere at styre revneudviklingen, s resulta-
tet bliver mange, ne svindrevner. Det er vsent-
ligt nemmere end at udlgge netarmering i top
og bund og samtidig sikre det rigtige dklag,
siger ingenir Henrik Slot fra Bekaert i Danmark.
Mange fibertyper
Typisk anvendes mellem 10 og 40 kg bre pr.
kubikmeter beton, afhngigt af den konkrete
anvendelse.
Og af den anvendte bertype, er det nd-
vendigt at tilfje. I dag er der adskillige berty-
per med forskellige egenskaber p markedet,
s det er muligt at designe stlberbetoner til
meget forskellige opgaver.
Fiberens dimensioner er vigtige. Det gl-
def Ikke mIndsI deI sukuIdIe sIunkhedsIuI,
forholdet mellem lngde og diameter. De
mest anvendte bre er 50 mm lange og 1 mm i
diameter. Lange, tynde bre tillader en lavere
dosering, hvilket har betydning for konomien.
Kg for kg er stlbre cirka dobbelt s dyre som
traditionel armering. Til gengld skal der typisk
anvendes en del frre kg, siger Henrik Slot.
En anden parameter er berens forankring
i betonen, som bl.a. er bestemt af berens ge-
ometri. Fibre kan fx vre lige, med endekroge,
blgeformede, bueformede eller prolerede, og
berens tvrsnit kan vre cirkulrt, ovalt eller
rektangulrt.
De mest anvendte bre i Danmark har en-
dekroge til at forbedre forankringen. Her er det
vigtigt, at krogene kan deformere, s beren
kan trkkes ud af betonen ved revnedannelse
uden at knkke.
For de traditionelle stlbre er det vigtigt, at
beren ikke knkker, nr der opstr svindrevner.
Nr beren i stedet trkkes ud, giver det et sejt
brud med stor energioptagelse, hvilket fordeler
og minimerer svindrevnerne. Forankringen kan
faktisk godt blive for god, forklarer Henrik Slot.
Design af en god berbeton gr i hj grad ud p
at optimere forankring og trkstyrke med hen-
blik p at opn seje brud.
Styrke og duktilitet
En tredje parameter er stlets egenskaber. Hvis
korrosion er et problem, ndes der svel gal-
vaniserede bre som bre af rustfrit stl. Men
Gulve og terrndk
er de store aftagere
af stlberarmeret
beton. Her i en kom-
bination med en
begrnset mngde
traditionel netarme-
ring. Foto: Bekaert.
HER ANVENDES
MEST STLFIBER-
BETON
Industrigulve
Terrndk
Plefunderede gulve
Boliggulve
Havne- og kajanlg
Containerpladser, miljplad-
ser og affaldsdepoter
Lufthavne, busholdepladser
Gyllebeholderbunde
Kldervgge
Stribefundamenter
Tunnelelementer
Sprjtebeton
Pstbning p elementer
Betonrr (primrt i udlandet)
Kilde: Bekaert A/S

14 BETON
forskellige stltyper giver ogs nye konstruktive
muligheder.
Bekaert har fx sendt to nye bre, 4D og 5D, p
markedet som supplement til standardberen 3D.
4D er fremstillet af stl med en strre trk-
styrke og forbedret forankring for at udnytte
stlet bedre. 5D er produceret af en helt anden
stltype med cirka den dobbelte trkstyrke af
3D og stor duktilitet (ydeevne), som giver me-
get hje styrker i den revnede beton. Disse nye
bre gr det muligt at nedstte berdoserin-
gen, hvilket forenkler brugen af bre i brende
konstruktioner, hvor doseringen ellers ofte skal
vre uhensigtsmssig stor. jbn
VIL DU
VIDE
MERE
P Fabriksbeton-
gruppens hjemme-
side (www.fabriks-
betongruppen.
dk) kan du under
Publikationer
finde publikationen
Gulvkonstruktioner
af stlfiberarmeret
beton.
Du kan downloade
publikationen ved
at scanne koden.
Ofte leveres bre sammen-
limende med en vandop-
lselig lim, der oplses ved
betonblanding for at opn
en bedre fordeling i betonen.
DANMARKS STRSTE BETONPUMPE
HC Pumps & Trucks oplyser, at virksomheden har anskaffet
Danmarks strste betonpumpe, en Putzmeister M58, som har
en rkkevidde p 58 meter. Betonpumpen er opbygget p en
Mercedes-Benz 5861. Den 6-akslede vogn vejer 57 tons totalt, og
pumpevrket pumper i alt 160 m3 i timen med 85 bar.
ADJUNGERET PROFESSOR
I BYGNINGSFYSIK
Civilingenir Tommy Bunch-Nielsen er nu tilknyttet Statens
Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet Kbenhavn
som adjungeret professor i bygningsfysik. Tommy Bunch-Nielsen
er uddannet civilingenir fra Danmarks Tekniske Universitet i
1974 med speciale i brende konstruktioner.
FRUP BETONINDUSTRI
FR NY DIREKTR
Brian Knudsen (th) er tiltrdt som adm. direktr for Frup
Betonindustri, hvor han har aflst sin far Flemming Knudsen,
der fortstter som bestyrelsesmedlem. Samtidig har virk-
somheden indfrt en ny ledelsesstruktur og organisations-
ndringer, som har til forml optimere forretningsgange og
produktion. Fokusomrderne er blandt andet elementer, der
lever op til lavenergikrav, samt fastholdelse af medarbejdere.
NOT E R:
SPECIELT MATERIALE
Vi skal se p berarmeret beton som et specielt materiale
med specielle egenskaber. Nu skal vi lre at specicere de
egenskaber, vi gerne vil have, s betonproducenter og ber-
leverandrer kan skrue den nskede beton sammen.
Professor Henrik Stang, DTU Byg.
Hrde vejrpvirkninger, store udsving i temperaturen, pvirkning af salte og en hrd fysisk
belastning fra tung trafik. Det er bare nogle af de barske faktorer, der gr broer til de mest
udsatte betonkonstruktioner i Danmark. Hos BASF finder du et strkt og veldokumenteret
program af produkter til bde reparation og beskyttelse af broer.
Typegodkendelser: En lang rkke af BASFs broprodukter er UFS-typegodkendt af
Vejdirektoratet (DS 2426), og vores reparationsmrtler er alle CE-mrkede i henhold til
DS/EN 1504-3.
Kontakt produktchef Jrgen Krogh p tlf. 4056 6202 eller joergen.krogh@basf.com
www.master-builders-solutions.basf.dk
DET ER HRDT AT VRE BRO
16 BETON
En ny designguideline fra Stlber-
konsortiet skaber nye muligheder for
landets rdgivende ingenirer. Guide-
linen giver det frste danske grundlag for
at beregne brende konstruktioner med
brug af stlberarmeret beton, hvilket
tidligere har vret noget nr en praktisk
umulighed.
Design guideline for structural ap-
plications of steel bre reinforced con-
crete, hedder den ny publikation, der er
opbygget, s den supplerer Eurocode 2
for betonkonstruktioner, der netop ikke
omfatter stlberarmeret beton.
Seniorprojektleder Thomas Kasper
fra COWI fortalte om guidelinen p Stl-
berkonsortiets afslutningskonference i
januar 2014.
Vi har lavet guidelinen, fordi der ikke
hidtil har vret et designgrundlag for
berbeton til brende konstruktioner i
Danmark. Udgangspunktet er en tilsva-
rende tysk designguide, som vi har arbej-
det videre p, sagde han og fortsatte:
Guidelinen skal lses i sammen-
hng med Eurocode 2. Vi bruger den
samme kapitelopbygning, s det er nemt
at se, hvor guidelinen har tilfjelser eller
ndringer.
Dokumentet har fem hovedafsnit,
der omhandler design, produktion og
produktionskontrol, bjningsforsg,
udfrelse og udfrelseskontrol samt teg-
ningsmateriale.
Det ny designgrundlag kan kun
anvendes til konstruktive elementer,
der er udsat for bjning eller trk, hvis
revnedannelseslasten er mindre end ele-
mentets brudlast. Det vil bl.a. sige statisk
ubestemte strukturer, der tillader omfor-
deling af krfter, og konstruktioner med
en kombination af stlbre og traditionel
armering.
Endnu er guidelinen prnormativ
det vil sige ikke en ofcial standard. Men
eksperterne bag guidelinen hber, at den
vil komme ind i varmen hos Dansk Stan-
dard og danne grundlag for en standard.
SCC pvirker fiberorientering
Der er vsentlige forskelle i forhold til
den tyske guide, der har vret udgangs-
punktet. Den vigtigste er, at den danske
guideline ogs omfatter brug af selvkom-
pakterende beton, SCC.
Brug af SCC til stlberbeton er langt
fra s banalt, som det mske lyder. Beto-
nens ydning pvirker i hj grad oriente-
ringen af brene i betonen, som har stor
betydning for den frdige konstruktions
styrke. Dette fnomen kan udnyttes som
en fordel til at give ekstra trkstyrke i en
nsket retning, men det kan - afhngigt
at den konkrete konstruktion - ogs vre
en ulempe.
En af de ting, vi har lrt ved at vre
med i Stlber-konsortiet, er, at berori-
enteringen er vigtig og ekstremt vigtig
ved SCC, fordi ydningen har en tendens
til at ensrette berorienteringen, fortalte
en anden af guidelinens ophavsmnd,
professor Henrik Stang fra DTU Byg.
For at kunne designe brende kon-
struktioner med stlberbeton skal rd-
giveren derfor have kendskab til, hvordan
brene vil orientere sig ved stbning af
den konkrete konstruktion. Den viden kan
fs ved hjlp af simulering eller prve-
sIbnIngef, pu eI senefe IIdspunkI muske
baseret p erfaring. Stlberkonsortiet har
derfor udviklet et simuleringsvrktj, der
kan afdkke berfordelingen.
Nyt bjningsforsg
Desuden introducerer den danske guide-
line et nyt, trepunkts-bjningsforsg
til at bestemme berbetons residuale
trkstyrke. Det er den trkstyrke, som
stlbrene giver den revnede beton. Den-
ne trkstyrke bruges til at fastlgge be-
tonens skaldte performanceklasse, der
ogs er et af de nye begreber i guidelinen.
Tanken er, at rdgiveren skal foreskri-
ve beton i en given performanceklasse,
hvorefter det er op til betonproducenten
og eventuelt berleverandren at lave det
rigtige betondesign til opgaven. jbn
Nu kan rdgiverne regne p
STLFIBERBETON
Ny guideline spiller sammen med Eurocode 2 og giver et lnge savnet
designgrundlag for konstruktiv brug af beton armeret med stlfibre
Guidelinen bruger den samme kapitelopbygning som Eurocode 2, s det er nemt at se,
hvor guidelinen har tilfjelser eller ndringer til Eurocodens tekst, fortalte seniorpro-
jektleder Thomas Kasper fra COWI p Stlberbeton-konsortiets afslutningskonference.
FEBRUAR 201 4 17
bner op for en ny verden
af kreative muligheder
Den nye Dramix serie lfter stlberarmeret beton til et nyt
niveau. Med 5D serien opns hidtil usete niveauer for
forankring, trkstyrke og duktilitet. Forget styrke, sikkerhed
og holdbarhed gr 5D til et godt match til selv de mest
krvende konstruktioner. Men vigtigst af alt giver 5D nye
muligheder for at designe med beton.
BEKAERT udfrer dimensioneringer med Dramix

stlbre til brende konstruktioner iht. den nye danske
Design Guideline (januar 2014)
Sg inspiration!
For yderligere information kontakt
building.denmark@bekaert.com eller ring 7020 9618.
http://dramix.bekaert.com
Dramix
5D
Velkommen til den nye dimension
3D
D
r
a
m
i
x
4D
D
r
a
m
i
x
5DD
r
a
m
i
x
18 BETON
Og hvordan gr vi s p byggepladsen, nr potentialerne i stl-
berarmeret beton skal realiseres?
Det sprgsml forsger Stlberbeton-konsortiet at svare p
med en ny vejledning for udfrelse af betonkonstruktioner med
stlberarmeret SCC.
Publikationen henvender sig primrt til entreprenrer, selv
om designere ogs vil kunne f udbytte af den, siger konsor-
tiets projektleder, seniorkonsulent Lars Nyholm Thrane fra
Betoncentret p Teknologisk Institut.
Derfor indeholder vejledningen anbefalinger til den
rent praktiske stbeproces, som fx betonens ydeegen-
skaber, bevgelse og positionering af indlbslangen
samt overadenish. Hertil kommer mange eksempler,
s vejledningen ogs kan bruges som en hndbog ude
p byggepladsen.
Vejledningen giver samtidig en introduktion til
stlberarmeret SCC som materiale og beskriver her-
under det trepunktsbjningsforsg, som konsortiet
har valgt som prvningsmetode til at teste betonens
egenskaber. Et forsg, som entreprenrer og betonleve-
randrer vil skulle udfre mange gange i de kommende
r for at eftervise, at en beton lever op til rdgiverens de-
sign.
Den vigtige fiberorientering
Et vigtigt element i vejledningen er desuden, hvordan
man opnr en berorientering, der er hensigtsmssig for
GODE RD TIL
BYGGEPLADSENS
PRAKTIKERE
Ny vejledning: Sdan opnr man re-
sultater med stlfiberarmeret SCC.
Fibrenes orientering et
givet sted i konstruktionen
har en klar sammenhng
med betonens breevne og
sikkerheden i fx bygninger
og broer, siger Lars Nyholm
Thrane.
BETON
Og hvor
berarm
Det
med en
stlbe
Pub
om des
tiets p
Beto
r
sig
De
Et
ma
Ny v
sulta
renes orientering et
t sted i konstruktionen
en klar sammenhng
betonens breevne og
erheden i fx bygninger
roer, siger Lars Nyholm
ane.
FEBRUAR 201 4 19
konstruktionen. Fibre, der ligger i samme retning, kan give stor
styrke i denne retning. Omvendt kan det i andre tilflde vre
nskeligt med en mere tilfldig berorientering.
Fibrenes orientering et givet sted i konstruktionen af-
hnger af betonens strmning i formen og har en klar sam-
menhng med trkstyrken og dermed betydning for bre-
evne og sikkerhed i fx bygninger og broer, siger Lars Nyholm
Thrane.
Sledes indeholder vejledningen eksempler p, hvordan valg
af stbeproces og formmateriale pvirker berorienteringen.
Hertil kommer vejledende vrdier for berorienteringen i for-
skellige dele af bjlker, vgge og plader.
Guidelinen anbefaler dog i hj grad at eftervise ved forsg
og/eller simulering, at man kan opn de berorienteringsfakto-
rer, man tager i regning.
Behov for data og erfaringer
Vi er net et stykke af vejen. Men der er stadig et stort behov
for at generere ere data og erfaringer med brug af stlberar-
meret SCC, s vi opnr endnu strre forstelse for materialets
opfrsel og dermed endnu strre sikkerhed og tryghed ved
anvendelsen, fastslr Lars Nyholm Thrane.
Titlen p den ny publikation er Guideline for execution
of steel bre reinforced SCC. Vrket er p over 80 sider og
dermed ganske omfattende. Indtil videre ndes den kun p en-
gelsk, som var konsortiets arbejdssprog, men en dansk udgave
er under overvejelse.
P konsortiets afslutningskonference i januar 2014 gav ere
deltagere udtryk for, at en dansk udgave er ndvendig, hvis den
ny viden for alvor skal i spil p danske byggepladser.
Den ny vejledning kan kbes hos Teknologisk Institut. jbn
Vejledningen henvender sig primrt til entreprenrer; bl.a. med anbefalinger til den rent praktiske stbeproces.
RDGIVEREN FR INGEN FORDEL
Bygherren fr fordele relateret til holdbarhed, konomi og tidsplan. Entre-
prenrens fordele er konomi, tidsplan og arbejdsmilj. Rdgiveren? Der er
ingen fordele for os. Vi kan designe det samme traditionelt. Dog giver berbe-
ton lidt mere komplicerede projekter, der krver mere rdgivning og s er
der selvflgelig den fordel at kunne levere et bedre produkt til kunden.
Projektleder Bo Tvede-Jensen, COWI.
20 BETON
Publikation anbefaler
til fugtmling i betongulve
NY METODE
Fugtmlere baseret p farveskift
i fugtflsomme salte er den mest
plidelige mlemetode til brug p
byggepladsen, fremgr det af Selv-
udtrrende gulve til gavn for
byggeriet fra Dansk Beton,
Fabriksbetongruppen.
En ny publikation fra Dansk
Beton, Fabriksbetongruppen
om brug af selvudtrrende
beton anbefaler en ny mde
til at kontrollere, om nystbte
betongulve er trret nok ud
til gulvlgning eller maling
uden fugtproblemer.
Selvudtrrende gulve til
gavn for byggeriet, hedder
publikationen, som er en op-
datering af en tidligere pub-
likation. Nyt i den reviderede
udgave fra december 2013 er
bl.a. en anbefaling af at bruge
fugtflere baseret p fugtfl-
somme salte, der skifter farve
ved forskellige fugtniveauer,
i stedet for elektroniske fugt-
mlere til fugtmlinger p
byggepladsen.
Baggrunden for den anbe-
faling er iflge betonekspert
Jens Mejer Frederiksen fra
Alectia, der har udarbejdet
publikationen, at andre
mder til fugtmling p byg-
gepladsen ikke altid giver
et godt nok grundlag for at
dokumentere, at betonen er
udtrret s meget, at der ikke
opstr fugtskader p fx et
trgulv.
De skaldte overadescan-
nere (kapacitive fugtmlere),
der mler fugten i de yderste
1-2 cm af betonoveraden,
giver ikke relevante resulta-
ter, fordi der kan vre stor
forskel p restfugt lngere
inde i betonen og overadens
fugtindhold. Og elektroniske
Trgulve er fugtflsomme og kan
bule op, hvis ikke underliggende
beton er udtrret tilstrkkeligt.
BETONTEKNIK
FEBRUAR 201 4 21
GULVBRANCHEN:
FEJLFYLDTE FUGTMLINGER KOSTER DYRT
Gulvbranchen i Dansk Byggeri oplyser, at fejlfyldte fugtmlinger af betonflader har kostet dyrt for
en rkke byggefirmaer. Organisationen vil de uprcise mlinger med overfladescannere til livs
og have fugtfirmaerne til at benytte fugtmling i borehuller med elektroniske indstiksmlere, som
Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut anbefaler.
Vi ser, at mange mlinger bliver udfrt med forskellige typer af overfladescannere. Men det er
ikke den rigtige fremgangsmde, siger Torben Hessing-Olsen, konsulent i Gulvbranchen, som
har udgivet folderen Fugtmling fr gulvbelgning, der beskriver, hvordan man iflge Gulvbran-
chen br foretage fugtmlinger i betongulve.
Overfladescannere kan iflge Gulvbranchen kun mle, hvor betonfladen er mest fugtig; ikke
anvendes til egentlige fugtmlinger. En alternativ metode kan vre at
udtage en prve af betonen og sende den til analyse p et laboratorium.
Gulvbranchens Fugtmling fr gulvbelgning kan hentes p
www.gulvbranchen.dk eller ved at scanne koden.
LS MERE HER
Uddrag fra Selvudtrrende gulve til gavn for byggeriet, december 2013:
Mest lovende under forholdene p en byggeplads er nok fugtflere baseret p fugtflsomme
salte. Der findes sdanne prisrimelige fugtflere specielt udviklet til at registrere, om fugtigheden i
et hulrum i betonen har vret over enten 90 % RF eller over 85 % RF i fx de
seneste 24 timer. Anvendelse af disse engangsmlere har endnu kun en
meget begrnset udbredelse i Danmark, men de findes fx i Sverige
under navnet Fuktstickan.
Publikationen kan hentes p www.fabriksbetongruppen.dk/publikationer
eller ved at scanne koden.
Beton har bedt sektionsleder Tommy B. Jacobsen
fra Betoncentret p Teknologisk Institut om en kom-
mentar til anbefalingen af den svenske metode til
fugtmling:
Vi mener, at det stadig er ok at bruge Gulvbranchens
regler for fugtmling med elektroniske indstiksmlere i
borede huller, nr de opstillede forudstninger flges.
Den svenske mler svarer stort set til en mler
med fugtflsomme salte, som Teknologisk Institut
udviklede for en rrkke siden. Her var det bare
var en musetrappe der rettede sig ud, nr fugten
var over de 85 eller 90 % RF. Der har ikke vret
eftersprgsel efter et sdan produkt de sidste 15 r
i Danmark.
TEKNOLOGISK INSTITUT:
OK AT BRUGE ELEKTRONISKE INDSTIKSMLERE
mlere, der mler fugten i et
borehul, kan iflge Jens Mejer
Frederiksen have problemer
med de praktiske forhold p
en byggeplads.
Temperaturudsving p
blot 3 C kan fre til kon-
densation, der kompromitte-
rer mlingen, fremhves det
sledes i publikationen.
Flerne med fugtflsom-
me salte er en enkel lsning
uden denne fejlkilde. Des-
uden skal de ikke kalibreres.
Det gr det nemmere at f
plidelige resultater p en
byggeplads, siger Jens Mejer
Frederiksen.
Den ny type fugtmler
placeres ogs i et afproppet
borehul. Efter 24 timer viser
farven, om fugtigheden i bo-
rehullet afhngigt af den
valgte mlesonde - har vret
over enten 90 % RF eller over
85 % RF i perioden.
Jens Mejer Frederiksen
foreslr en arbejdsmetode,
hvor man med softwaren
TorkaS 3.2 forudsiger udtr-
ringsforlbet. Nr udtrrin-
gen efter beregningen skulle
vre i orden, monterer man
en sensor og lader den sidde
24 timer i betonen. Herefter
har man vericeret det forud-
sagte udtrringsforlb. jbn
22 BETON
Bylivet begynder
p byens gulv
Landskabsarkitekter taler i dag om byens gulv i stedet for befstelser og
belgninger for at understrege betydningen for livet i byen
BYRUM
FEBRUAR 201 4 23
kal betonprodukter
i stigende grad nde
anvendelse p byernes
veje, pladser og torve?
S er der en ting, pro-
ducenterne konstant
skal have fokus p,
og det er at levere byliv frem for blot at levere
belgningssten.
Sdan lyder et budskab fra landskabsarki-
tekt Jan Luxhj Stvring og lektor Torben Dam,
der begge kommer fra Sektion for Landskabs-
arkitektur og Planlgning p Kbenhavns Uni-
versitet.
De to forskere understreger, at det for
producenter af enhver form for befstelser
glder om at hjlpe byplanlggeren, der i dag
arbejder meget med at skabe gode rammer for
bylivet.
Sagt p en anden mde er det ikke lngere
nok, at cykler, fodgngere og biler kan komme
gennem byen uden praktiske problemer. Stor-
byerne vokser, og befolkningen sger bylivet
med al dets travle aktivitet, shopping, cafesam-
vr og kulturtilbud.
Vi taler derfor om byens gulv i stedet for
beIagnIngef og beIasIeIsef, Iof uI undefsIfege,
at vi skal skabe rammerne for det gode liv i by-
ens rum. Det krver ikke mindst stor eksibili-
tet af producenterne. Ofte vil der vre brug for
andet end standardprodukter, siger Jan Luxhj
Stvring.
Konference om byens gulv
Sektion for Landskabsarkitektur og Planlg-
ning p Kbenhavns Universitet er sammen
med Dansk Beton Belgningsgruppen ho-
vedarrangr af konferencen Byens Gulv, der
tager udfordringerne op.
Mlstningen er at bringe producenter af
belgningssten, byplanlggere, kommunale
driftsfolk og anlgsgartnere tttere p hinan-
den.
Vi vil gerne skabe strre interesse for
betonprodukter samtidig med, at producen-
terne fr en bedre forstelse for, hvad det er
byplanlggerne sger ud over det rent tekniske.
Konferencen skal skabe netvrk og starte en
dialog p tvrs af sektorerne, siger Jan Luxhj
Stvring.
Byliv i omstilling
Kvaliteten af en by udmles af dens facader og
pladser. Samt evnen til at hndtere store vand-
mngder, vil de este kbenhavnere nok mene
i dag.
Bylivet er i fuld gang med en stor omstil-
ling fra handelsliv til oplevelsesliv, og samtidig
skal vi hndtere en klimatilpasning. Det krver
samarbejde og dialog. Der er mange materia-
lemssige udfordringer, nr vi skal realisere,
hvad vi vil med byrum og byliv, siger Torben
Dam.
Tidligere var granitbelgninger moderne,
og for tiden er in-situ stbte betonbelgninger
i centrum. Men hele tiden skal vi ogs nde ud
af, hvad vi gr med regnvandet, uddyber han.
Torben Dam roser derfor Belgningsgrup-
pen for at vre med til at tage udfordringen op
og tage med p den spndende rejse, som
han udtrykker det. jbn
KONFERENCE OM
BYENS GULV
Konferencen Byens Gulv - arkitektur, teknik og
planlgning stter den 26. februar 2014 fokus
p byrum og befstelser. Bag konferencen str
Kbenhavns Universitet, Dansk Beton Belg-
ningsgruppen, Danske Anlgsgartnere, Dansk
Byplanlaboratorium og Dansk Landskabsarkitekt-
forening.
Se mere om konferencen p
www.byensgulv.dk eller ved at scanne koden.
Byens gulv skal
skabe rammerne
for bylivet bde so-
cialt og teknisk. Det
krver ikke mindst
stor eksibilitet af
producenterne.
24 BETON 24 BETON
ARKITEKTUR
F RE MRAGE NDE B E TONA RK I T E K T UR:
Kunstnere, teknikere og administrativt personale har set med
betonjne en srlig fordel i Operaen p Holmen i Kbenhavn.
De har nemlig daglig udsigt til ikke mindre end seks etager hje,
fantastisk udfrte in-situ stbte betonvgge med en lys, nsten
silkeglat overflade.
Operaens publikum m i foyeren njes med ahorntr, marmor
og Olafur Eliassons smukke lysekroner, som sammen med glas og
stl nu heller ikke er noget at kimse ad.
Vggene er en meget smukt udfrt betonkonstruktion, der
omgiver svel den store scene med plads til 1.700 tilskuere og den
lille scene, Takkelloftet, med plads til 200. Under jorden er operaen
opfrt med dobbelte vgge af beton, som sikrer kldrene mod
indtrngende fugt. Her findes bl.a. prvesale og garderober. I alt
har Operaen over 1.000 rum. jbn
Smukke betonrammer
om de store stemmer
Foto: Lars Schmidt
FEBRUAR 201 4 25 FEBRUAR 201 4 25
OPERAFAKTA
BYGHERRE:
A.P. Mller og Hustru
Chastine Mc-Kinney Mllers Fond
til almene Formaal
ARKI TEKT:
Henning Larsen Architects
I NGENI R:
Rambll
ENTREPRENR:
E. Pihl & Sn
ETAGEAREAL:
41.000 kvadratmeter.
PRI S:
2,3 mia. kr.
Scan koden og hr direktr, arkitekt
maa Louis Becker fra Henning Lar-
sen Architects fortlle om Operaen.
Videoen ndes ogs p
www.danskbeton.dk/beton+
magasin/videoarkiv/operaen.
Foto: Lars Schmidt
MANHATTAN ENERGIZED BY
Bayferrox
pigments by LANXESS are ideal for the coloring of concrete thus

leading the way to the modern design of footways in metropolitan cities world wide.
Lightfast, weatherstable and with high tinting strength, Bayferrox
guarantees
long-lasting colors. And our eco-friendly production processes provide maximum
durability with minimal environmental impact sidewalks without side-effects, so
to speak. As the worlds leading manufacturer of synthetic iron oxide pigments,
we offer you these outstanding products globally. www.bayferrox.de
B
A
Y
F
E
R
R
O
X

i
s

a

r
e
g
i
s
t
e
r
e
d

t
r
a
d
e
m
a
r
k

o
f

B
a
y
e
r

A
G
,

L
e
v
e
r
k
u
s
e
n
,

G
e
r
m
a
n
y
FEBRUAR 201 4 27
International
betonhder
til Bella Sky
Hotellet Bella Sky i restad modtog den 10. fe-
bruar 2014 i Mumbai en b Award for Outstan-
ding Concrete Structure.
I alt blev fem betonkonstruktioner hdret.
De vrige var Centro Ovale i Schweiz, Trnez
Broen i Frankrig, Park City Musashi Kosugi i
Japan og Egg Graben broen i strig.
Bella Sky har 23 etager og 812 vrelser.
Hotellet bestr af to trne, der hlder mere
end 15 grader i hver sin retning.
Bella Sky er tegnet af arkitektvirksom-
heden 3XN med Rambll som rdgiven-
de ingenir. NCC var entreprenr.
b str for fdration internationale
du bton eller the International Fede-
ration for Structural Concrete.
C. C. CONTRACTOR
BYGGER MULTIARENA
Betonentreprisen til Kbenhavns kommende multiarena blev
vundet af C. C. Contractor. Multiarenaen opfres i restad Syd,
hvor den skal st frdig i 2016. C. C. Contractor skal levere ele-
menter til i alt 35.000 etagemeter, som vil strkke sig over fem
etager. Betonarbejdet skal st frdigt i slutningen af 2014. Entre-
prisen p arenaen indeholder svel in-situ beton som levering og
montage af betonelementer.
TRE KONFERENCER I N
XXII Nordiske Betonforskningsmde afholdes 11. 15. august
2014 i Reykjavik. Deadline for 4-siders abstracts er 28. februar
2014. Parallelt med betonforskningsmdet afholdes to andre
arrangementer, der ogs kan have interesse for betonfolk:
Eco-Crete, International Symposium on Sustainability
The 23rd Nordic Rheology Conference.
Ls mere p se www.rheo.is, der lbende ajourfres.
Eller scan koden for hurtig adgang.
NOT E R:
PRISVRDIGT
28 BETON
Langt fra alle kan med total trovrdighed
se fast p intervieweren og uden at blinke
sige, at de elsker deres arbejde.
Men det kan senior projektchef Kaare
K. B. Dahl fra den store rdgivende inge-
nirvirksomhed Rambll. Og der er ingen
grund til at tvivle p udsagnet. Arbejds-
glde og faglig stolthed kendetegner den
snart 52-rige civilingenir, der samtidig
er medlem af bestyrelsen for Dansk Be-
tonforening og deltager i standardise-
ringsarbejde inden for murvrk.
Det er vigtigt at kunne lide det, man
arbejder med. Jeg har et fantastisk arbej-
de, selv om det ikke er et 8-16 job, og jeg
har det privilegium at arbejde sammen
P A RB EJ DE I B E TONB RA NCHE N
Projektchefen
der elsker sit
arbejde
Kaare K. B. Dahl fra Rambll er ikke i tvivl. Jobbet
som senior projektchef med ansvar for udfordren-
de byggeprojekter er intet mindre end pragtfuldt.
ARBEJDSLIV
FEBRUAR 201 4 29
med gode kolleger i Rambll, siger Kaare K. B.
Dahl, som helt fra gymnasietiden ville vre ingeni-
r men som faktisk mtte vente et r p at komme
ind p det davrende DtH - nu DTU - p grund af
lidt for hje adgangskrav.
Rambll siden 1981
Det r skulle vise sig at f afgrende betydning.
Penge skulle der jo tjenes, s Kaare K. B. Dahl k i
1981 job i Rambll & Hannemann som program-
mr i edb-afdelingen. Efter studiestarten i 1982
beholdt han jobbet p halv tid i de nste seks r til
eksamensbeviset var i hus.
Straks var Rambll klar med et nyt tilbud. Den
nyuddannede bygningsingenir blev ansat i virk-
somhedens betonafdeling, hvor han med en enkelt
pause p tre r har vret siden.
De tre r fra 1989-92 blev brugt p et Ph.d.-pro-
jekt om hjstyrkebeton med den i betonkredse
legendariske Mogens Peter Nielsen som vejleder.
Hvis man trkker de tre r fra, har jeg faktisk
30 rs jubilum i Rambll her i 2014, fastslr
Kaare K. B. Dahl, som samtidig konstaterer, at ar-
bejdsopgaverne har ndret sig en del i tidens lb.
Oprindeligt var opgaven nsten udelukkende
statiske beregninger p betonkonstruktioner. I dag
er det mere projektledelse end beregninger, men
jeg har stadig meget brug for fagligheden. Det er
ndvendigt at have en god fornemmelse for, hvad
def kun Iude sIg gfe, uI IofsIu sIuIIkken I uImInde-
lighed og betonen i srdeleshed, fastslr Kaare K.
B. Dahl, som ofte arbejder tt sammen med arki-
tekter.
Samtidig er det de mest udfordrende og spn-
dende projekter, som Rambll stter projektche-
fen i spidsen for. Mske p grund at et veludviklet
talent for at skabe samarbejde og opn resultater
til tiden. Listen tller bl.a. den ny hovedbygning
i Kbenhavns ZOO samt bde odhestehuset og
elefantanlgget, hvor turen nrmest p ugebasis
gik til London for at mde arkitekterne fra Foster
+ Partners. Andre projekter har vret museet Kon-
gernes Jelling, Vejle Kirke i Ishj og Frsiloen p
Islands Brygge.
Bella Sky: Tre rs arbejdsliv
Kulminationen hidtil er hotellet Bella Sky i K-
benhavn. De to trne hlder nsten re gange s
meget som det Skve Trn i Pisa og har samtidig en
horisontal forskydning af de verste etager i det ene
trn og de nederste i det andet.
Tre r af mit arbejdsliv ligger i Bella Sky, der
udnytter betonelementer helt til grnsen. Der er
mange udfordringer at hndtere, nr der skal ska-
bes stabilitet i et s anderledes byggeri, fortller
Kaare K. B. Dahl, der til gengld er pavestolt over,
at Bella Sky den 10. februar 2014 i Mumbai blev
hdret med en b Award for Outstanding Concrete
Structure.
Milj til forskere i verdensklasse
Det seneste projekt er Niels Bohr Bygningen, som
Bygningsstyrelsen opfrer til Kbenhavns Universi-
tet. Bygningen er p 53.000 kvadratmeter og i mod-
stning til Bella Sky forholdsvis traditionel med
stabiliserende kerner, betondk og facadesjler.
Udfordringen er til gengld at skabe et godt
milj for verdensklasseforskere og deres superfl-
somme udstyr, fortller Kaare K. B. Dahl.
Fx fr bygningen en 2.000 kvadratmeter stor
og to meter tyk bundplade af beton for at skrme
mod vibrationer. Og lige nu er opgaven at nde
en lsning, s magnetfelter fra S-tog og Metroens
kommende Cityring ikke kan pvirke forskernes
mlinger.
Privat er windsurng en stor passion, hvor
Kaare K. B. Dahl i 2013 var p vandet i 11 af rets 12
mneder. Kun februar blev sprunget over. Og p det
seneste er der ogs kommet golf p programmet.
jbn
Civilingenir,
Ph.d. Kaare
K. B. Dahl
fra Rambll
har arbejdet
i Rambll
siden 1981
kun afbrudt
af et trerigt
Ph.d.-studi-
um. I dag str
der senior
projektchef
p visitkortet.
Kaare K. B. Dahl er nu Ramblls pro-
jektchef p opfrelsen af Niels Bohr Byg-
ningen, hvor udfordringen er at skabe et
godt milj for verdensklasseforskere. Tidli-
gere har Kaare K. B. Dahl haft ansvaret for
den komplicerede statik i hotellet Bella Sky.
ret rundt kan man nde Kaare K. B. Dahl p et surfbrt.
30 BETON
ed en
produk-
tionska-
pacitet
p 77.000
kvadrat-
meter pr. r hos Perstrup Beton Industri
A/S i Kolind er Abeo A/S nu klar til at
levere de lette dkelementer, SL-dkket,
til byggebranchen.
Det var et af budskaberne, da Abeo
prsenterede SL-dkket ved en Client
Day i Kbenhavn.
SL str for Super Light. Dkket bestr
af en kombination af strk beton og let-
beton i et design, hvor den strke beton
kun anvendes der, hvor der er brug for
styrken.
56 procent letbeton
Cirka 56 procent af et SL-dk bestr af
letbeton. P grund af geometrien giver
det et let betonelement p bare 321 kg/
m
2
, som trods den lave vgt kan hndte-
re tungere belastninger og strre spnd
end et tilsvarende huldk. Et 22 cm tyndt
SL-dk kan spnde op til 14 meter.
En central del i den nye produktion
er nyudviklet produktionsudstyr til stbe
og formgive letbeton i buede geometrier.
Abeo har ogs udviklet ny software til
elementdesign.
Superlette betondk i produktion
Abeo og Perstrup kan med nyt produktionsudstyr
levere SL-dk til den danske byggebranche
P Abeos Client Day var der stor interesse
for at tage SL-dkkene nrmere i jesyn.
NYE ORDRER
P SUPERLETTE DK
Udviklingsparken Innovest p 10.000 m
2

i Ringkbing er tegnet som en cirkel, der
med traditionelle dkelementer ville
krve tilpasningsarbejde p byggeplad-
sen, herunder in-situ stbning. SL-Dkket
bliver produceret med afrundede ender
p fabrikken, hvorved entreprenren
undgr dette tilpasningsarbejde.
En ny undervisningsbygning til Gl. Hel-
lerup Gymnasium udfres ogs med
SL-Dk. Abeo er ved at undersge, om
entreprenren er interesseret i at f
leveret dobbeltlange dk, hvorved det vil
vre muligt at reducere antallet af lft og
dermed montagetiden.
UDVIKLING
FEBRUAR 201 4 31
www.peikko.dk
0p|a |a.e|e d||c|||u|||c|e|
|a| oe|]||e ||| a.e| e||er|c||||
cr cp|ae|e a| |c||]d|||
O|re||c|e| PSB red Pe|||c Oe||e|

- He|| de| pa pe|||c.d|
|apa:||e|e| |||. EC2 red Oa||e \AO

PSB gennemlokningsarmering
Det effektive alternativ til bjler i dk og fundamentskonstruktioner
N
u
m
e
d

E
TA
o
g
C
E
-
m
rkn
in
g
SL-Dkket
fremstilles i et
srligt design
som en kom-
bination af
letbeton med en
densitet p 600
kg pr. kubikme-
ter og stive buer
af en 55 MPa
beton.
SL-dk er
forspndt i
lngderet-
ningen og
slapt armeret
p tvrs.
Vi har udviklet en ny produk-
tionsmetode, som i langt strre ud-
strkning gr det muligt at skrd-
dersy elementerne til det enkelte
projekt. Det skyldes bl.a., at vi kan
sende produktionstegninger direkte
til maskinen, som udelader at stbe
beton dr, hvor der fx skal vre ud-
sparinger eller huller til gennemf-
ring, siger Hans Terney Rasmussen,
adm. direktr i Abeo.
Ny generation betondk
Perstrup i Danmark er den frste
licenstager af SL-Dkket. Adm.
direktr i Perstrup, Karsten Sandal,
har store forventninger til det nye
produkt, som han kalder for en helt
ny generation af betondk.
Med SL-Dkket har vi etab-
leret en industriel produktion,
der kan give mange af de samme
eksible lsninger, der traditi-
onelt forbindes med in-situ og
ligran-lsninger, men som koster
70 procent mindre, da de bliver
masseproduceret ligesom huldk
og leveres frdigstbt p pladsen,
siger han.
SL-dkket er opfundet af pro-
fessor Kristian Hertz fra DTU Byg,
der er medstifter af Abeo. jbn
32 BETON
Stbeskel m ikke forekomme. Det var et
af kvalitetskravene fra OT, Organisation
Todt, den tyske ingenirtjeneste, som var
bygherre ved opfrelsen af forsvarsan-
lggene p den jyske vestkyst under 2.
verdenskrig. S betonarbejderne arbej-
dede ofte et dgn i trk, nr endnu en
bunker eller kanonstilling skulle stbes.
Til gengld var akkorden god.
Danske entreprenrer og arbejdere
udfrte opgaverne, og det handler Knud
Simonsens bog Vestkystbunker om. En
spndende og velskrevet beretning om et
gigantisk byggeprojekt, hvor der var store
penge at tjene med dengang uhrte uge-
lnninger p op til 500 kroner og giganti-
ske fortjenester til entreprenrerne.
Bogen er samtidig en beretning om
spil, druk og lette damer i et milj, hvor
mange skjulte sig under falsk navn, fordi
de var p kant med myndighederne eller
bagud med underholdsbidraget. Et milj
med korruption, smsvindel, slagsml
og tyveri af byggematerialer. Men ogs et
milj med sammenhold, retfrdigheds-
flelse og egne regler for ret og uret.
Bogen flger brnehjemsbarnet Fre-
Vestkystbunker - en dokumentarisk
roman om Danmark i 1940erne. Af
Knud Simonsen. Forlaget Hovedland.
395 sider. Indb. 269 kr.
en historie om betonbrster og bunkere
VESTKYSTBUNKER
de, der som ung mand ygter fra over-
greb p en sjllandsk grd via de jyske
brunkulslejer til betonarbejdet p vest-
kysten, hvor han snart etablerer sig som
entreprenr og tjener styrtende, indtil be-
frielsen delgger forretningen. En sam-
mensat skikkelse, der ikke har problemer
med at arbejde for tyskerne og heller
ikke med falske fakturaer og bestikkelse.
Men som ogs er menneskelig, gavmild
og omsorgsfuld.
Vestkystbunker har ogs p en an-
den mde interesse for alle, der arbejder
i betonbranchen. En dokumentarisk
roman, kalder forfatteren den. Blandt
andet fordi mange af personerne i bogen
er virkelige dog i de este tilflde med
ndrede navne. Det glder ogs bogens
hovedperson, som efter krigen etablerede
en dansk betonvirksomhed, der med for-
fatterens ord i dag indgr i en verdens-
omspndende industrikoncern.
Vestkystbunker er en spndende,
fngslende, rrende og lsevrdig bog
i bund og grund en god historie, som
varmt kan anbefales. jbn
BOGANMELDELSE
BGER
FEBRUAR 201 4 33
Siden indvielsen i efterret 2103 har ungdommen i Slangerup
ittigt brugt den nye Super Street, som er et aktivitetsomrde
med et markant indslag af beton i form af en kombineret skate-
rampe og dansescene.
Super Street er et af de re vinderprojekter i den landsdk-
kende konkurrence Byg det op, der skulle nde frem til projek-
ter, der kunne realiseres gennem lokalt engagement med hjlp
fra unge arkitekter - og med konomisk sttte p op til 1,6 milli-
oner kroner.
Konkurrencen var udskrevet af DR og Dansk Arkitektur Cen-
ter i partnerskab med Realdania, Lokale- og Anlgsfonden og
Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg med COWI som rdgiver.
Projektet i Slangerup var designet af arkitekterne Hiroshi
Kato og Victoria Diemer Bennetzen fra arkitektrmaet KA-
TOxVictoria. Betonkonstruktionerne blev udfrt af den canadi-
ske virksomhed Beaver Concrete, der er specialist i skateramper,
med beton sponsoreret af DK Beton. jbn
Super Street er et af de re vin-
derprojekter i den landsdk-
kende konkurrence Byg det op.
Foto: Rasmus Hjortshj.
Betonrampe i Slangerup bruges flittigt
FRITID
34 BETON
Belgningsstenen Fisken er fyldt fyrre r. Det
oplyser stenens ophavsmand, arkitekt MAA og
industriel designer Louis Weisdorf, der udvik-
lede sken for KH Beton, som senere blev en
del af Unicon.
Fisken blev lanceret i 1973, og den blev
senere udviklet til at blive et decideret Fi-
skestens-system med en variation af lg-
ningsmnstre og et omfattende udvalg af
specialsten og supplerende produkter
ssom havelamper, haveborde og
havebnke.
I 1973 var SF-stenen med dens
lseegenskaber helt dominerende
p markedet, men den var ene-
retsbeskyttet. S KH Beton stod og
manglede en konkurrerende sten med tilsva-
rende egenskaber. Derfor blev jeg sat til at ud-
vikle en sdan sten, fortller Louis Weisdorf.
I en rrkke derefter blev Fisken produce-
ret og markedsfrt i Danmark samt eksporte-
ret til Sverige og Norge. Der fandt ogs produk-
tion sted i Australien. I dag er Fisken uddd.
I 1985 indstillede man imidlertid pro-
duktion og salg, angiveligt fordi eneretten til
SF-stenen var udlbet, s alle og enhver kunne
producere den uden licensafgifter, siger Louis
Weisdorf.
I dag er Fisken udstillet i Roskilde Museums
digitale udstilling, fordi produktionen fandt
sted p Unicons gamle grund, som nu er byde-
len Musicon. jbn
Arkitekt maa Louis Weisdorf udviklede sken for KH Beton i 1973.
Fisken fylder fyrre
Du kan se den
digitale montre hos
Roskilde Museum
ved at scanne
koden.
KLASSIKER
Neutronsonde type IPI 101
Neutronspredningsmetoden:
Den eneste metode til korrekt at mle
vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved
betonfabrikation.
Mler i grus- svel som i stenmaterialer.
Frste sonde monteret i 1968, og
sonden mler stadig korrekt.
Densitet sonde type IGI 241
Sonde type IGI 241 mler densitet/tr-
stofindhold i genbrugsvand med meget
stor njagtighed.
Instrument type ICI 650 for mling af
fugtigheden og densiteten.
Instrumentet kan modtage signaler fra
1 til 12 sonder.
Klintevej 526 Magleby DK-4791 Borre
Tlf.: 55 81 20 74 Fax: 55 81 22 74
www.nucle.dk E-mail: hub@nucle.dk
FEBRUAR 201 4 35
TEMADAG I BILLUND
S forskellige emner som beton stbt under vand, vindmlletrne af hjstyr-
kebeton og statikerens udfordringer med det skve hotel Bella Sky var p
programmet, da Dansk Betonforening afholdt temadag med titlen Spnden-
de konstruktioner og nye lsninger p Hotel Legoland i november 2013.
Temadagen havde cirka 75 deltagere, og 11 udstillere prsenterede deres
produkter og kompetencer. jbn
Projektchef Inge
B. Damsgaard fra
Rambll fortalte
om at bruge en
dykker til under-
vandsstbning af
fundamenter til
Guden bro.
BETONVIDEN
36 BETON
DANSKE BETONBROER
En elegant port
til motorvejen
En markant lysspalte giver
en ny tvillingebro over
Kalundborgmotorvejen
et lyst og spndende udtryk
Den in-situ stbte betonbro frer Roskildevej over Kalundborgmotorvejen syd for Holbk.
Aftrykket af brddeforskallingen er vandret
p sjlerne og lodret p endevederlag .
Lysspalten er et stetisk nske fra arkitek-
tens side. Samtidig blev det muligt at udfre
broen i to dele, s trakken p nr nogle f
dage kunne passere over motorvejen i hele
udfrelsesperioden.
En lys og venlig port med et tydeligt spil
af lys og skygge p sjler og endevederlag.
Sdan oplever bilisterne den ny in-situ
stbte betonbro, der frer Roskildevej
over Kalundborgmotorvejen tidligere
Skovvejen hvor motorvejen begynder
lidt syd for Holbk.
Eller rettere de to broer. For der er tale
om en tofags tvillingebro med en markant,
2,5 meter bred lysspalte i midten. Tvillin-
gebroen erstatter en tidligere skrbensbro.
Broen er detailprojekteret af arki-
tektvirksomheden Mller & Grnborg,
hvorfra landskabsarkitekt maa Ejnar
Overlund Hansen fortller, at lysspalten
er et stetisk nske, der med denne bro
blev overkommeligt at realisere kono-
misk - samtidig med, at trakken opleve-
de s f gener som muligt.
Den gamle bro var i realiteten tre-
sporet p grund af svingbaner. Den blev
skret igennem p langs og den ene halv-
del revet ned, s trakken stadig kunne
passere, mens den frste tvillingebro blev
opfrt. Dernst kunne trakken kre
over den nystbte bro, mens den reste-
rende del af den gamle bro blev nedrevet
og den anden tvillingebro opfrt, siger
Ejnar Overlund Hansen.
Den lsning koster to ekstra kantbjl-
ker og ekstra autovrn langs lysspalten.
Men det mere end opvejes af, at lysspal-
ten sparer beton og armering i en bredde
p 2,5 meter i hele broens lngde p
cirka 45 meter.
Samtidig er broen et godt eksempel
p, hvordan fokus p detaljerne frer til
hj stetisk kvalitet. Broen har sledes
skr, koniske sjler, der medvirker til det
lette udtryk. Endevederlagene er lodrette,
hvilket giver et ot indtryk p grund af
den store, samlede bredde.
Aftrykket af brddeforskallingen
medvirker ogs til elegancen. Sjler og
kantbjlker har et vandret brddemn-
ster. Vederlagene har et lodret mnster,
der passer med et langsgende mnster
p undersiden af de to brodk.
Kalundborgmotorvejen blev indviet
27. august 2013 som en opgradering af
Skovvejen til stor glde for ikke mindst
mange pendlere. Broen blev opfrt for
Vejdirektoratet med Mller & Grnborg
som arkitekt, NIRAS som rdgiver og MT
Hjgaard som entreprenr.
FEBRUAR 201 4 37
Fabriksbetongruppen
Betonvrket Brnderslev A/S
DK Beton A/S
Frejlev Cementstberi A/S
Gammelrand Beton A/S
A/S Ikast Betonvarefabrik
IBF Beton Nordvestjylland A/S
K. G. Beton A/S
NCC Roads A/S ,
Bornholms Betonvrk A/S
Skagen Cementstberi A/S
Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S
Unicon A/S
VK Beton og Byggemarked A/S
Wewers Belgningssten A/S
Dansk Beton Fabriksbetongruppen,
Nrre Voldgade 106,,
1358 Kbenhavn K,
Tlf. 72 16 01 91
abg@danskbyggeri.dk
www.fabriksbetongruppen.dk
Fabriksbeton gruppens
medlemmer
Danmarks eksperter i beton
In-situ stbte kantsten op til 800 meter om dagen
Ny maskine p det danske marked fremstiller frdige vejkanter ved glidestbning
Kantsten stbt p stedet med op til 1,5
meter pr. minut. Det er konsekvensen af
en ny maskine til glideformsstbning, som
SR-Gruppen i Vorbasse har anskaffet, og
som styret af GPS gr det muligt at frem-
stille 500 800 meter kantsten om dagen.
Iflge direktr Martin Peters fra
SR-Gruppen har maskinen isr to fordele:
Den ene er hastigheden og effektivite-
ten - der skal kun re mand til at stbe 800
meter kantsten p en arbejdsdag. Den an-
den fordel er, at der ikke er brug for store
oplag af sten, som ved byprojekter ofte vil
ligge i vejen for trakafviklingen.
Maskinen fodres med fabriksbeton
direkte fra betonbilen. Kombineret med
den store hastighed minimerer det be-
svret for trakken, siger Martin Peters.
Glidestbningen giver mulighed for
kurver med radius p ned til 0,75 meter.
Formens prol er tilpasset den typiske
danske kantsten, s der ikke er forskel p
eksisterende og nye vejkanter. Stenene
stbes direkte p stabilgrus uden strre
forarbejder.
En srlig mulighed er kombineret
frsning og stbning, hvor en eksiste-
rende kantsten frses vk og pstbes
beton i den nskede hjde. Her kan ma-
skinen klare cirka 200 meter om dagen.
Ud over kantsten kan maskinen, en
Wirtgen SP15i, med andre stbeforme
fremstille fx afvandingskanaler, autovrn
og andre betonprodukter, der egner sig til
vandret glidestbning.
Maskinen fr fabriksbeton direkte fra betonbilen ved
stbning. Her er den i arbejde ved DSVs kommende
domicil i Hedehusene.
Ogs krumninger stbes p stedet.
Snart kommer forret med blomster, grnne
blade og masser af stbeopgaver. Hvis alt
skal g perfekt, er det en god id at genop-
friske Fabriksbetongruppens rd om klarg-
ring til stbning, s resultatet bliver perfekt, og
du undgr ubehagelige overraskelser.
F de gode rd p www.fabriksbetongruppen.dk/
teknik+og+design/klargring+til+stbning
eller ved at scanne koden.
FORRET ER STBETI D
Fab
g
dk/
TI D
Afhngigt af betonens
egenskaber stber
maskinen fra 1 til 1
meter kantsten pr. minut.
38 BETON
Entreprenr
foretrkker
elementer til
jernbanebroer
10 ud af 12 broer i Banedanmarks
udbudspakke 41 for jernbanen
mellem Kbenhavn og Ringsted
er elementkonstruktioner
Den kommende jernbane mellem
Kbenhavn og Ringsted markerer et
gennembrud for betonelementer til jern-
banebroer i Danmark. Det skyldes entre-
prenren Per Aarsleff A/S, der var valgt
at bruge elementer til hovedparten af de
broer, der skal udfres som led i Bane-
danmarks udbudspakke 41.
Udbudspakke 41 omhandler 12 broer
fra Ishj Stationsvej til Greve Centervej.
Ud af de 12 broer i pakken er der kun to,
der stbes in-situ. Hertil kommer re ele-
menttunneler fra Perstrup og seks broer
med dk af OT-bjlker fra Ambercon
pstbt en overplade.
Udbudspakken fra 2012 blev i januar
2013 vundet som en totalentreprise p 134
mio. kroner af et konsortium bestende af
Aarsleff, Aarsleff Rail og Rambll som rd-
giver. 2013 er blevet brugt p projektering.
Udfrelsen sker frem til august 2015.
Vi har valgt s vidt muligt at bruge
betonelementer. Det sker ud fra princip-
perne i Lean Construction, hvor arbejdet
skal ske under kontrollerede forhold. Det
giver os bedre mulighed for at styre ko-
nomien og tidsplanen, lige som vi bliver
mindre afhngige af vejrliget. Som entre-
prenr bliver man ofte udfordret af ting i
marken, s det gr nemmere, jo mere der
kan produceres p fabrik, siger projekt-
leder Esben Misfeldt fra Per Aarsleff A/S.
Elementlsningen sparer bde tid og
mandskab. Vi kan opfre de to in-situ bro-
er p et r. P den samme tid kan vi opfre
seks elementbroer og det med det halve
mandskab, fortstter Esben Misfeldt.
OT-bjlker er tidligere brugt til mo-
torvejsbroer, men til jernbanebroer er det
en ny lsning.
Lasten p jernbanebroer er betyde-
ligt strre end lasten p vejbroer. De dy-
namiske laster fra hjhastighedstog med
over 250 km/h er ret voldsomme, siger
Esben Misfeldt.
Aarsleff tager ogs en anden ny ls-
ning p det danske marked i brug. Bro-
ernes jvgge skal opfres med Rein-
forced Earth. Det er forholdsvis tynde (16
cm) lodrette betonelementer med lange,
vandrette adjern. Konstruktionen bag-
fyldes med friktionsjord.
De to vejbrende broer opfres med
Reinforced Earth til bde jvgge og
endevgge. Sporbrende broer fr in-si-
tu stbte endevederlag.
FLG MED I BROERNE
Her p Betonelement-Foreningens sider i magasinet Beton kan du flge Udbudspakke 41 fra design
til frdige broer. Nste gang gr vi tttere p designet af de seks elementbroer med OT-bjlker.
Banedanmarks Udbudspakke 41 omhand-
ler 12 broer p den viste strkning. Den
kommende bane er vist med rdt
Elementbroerne sparer bde tid og mandskab for Per Aarsleff A/S. Og samtidig bliver det nemmere at styre konomi og planlgning, fast-
slr projektleder Esben Misfeldt fra virksomheden.
FEBRUAR 201 4 39
Elementbroer
mellem -marina
og fastlandet
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S kan nu
levere slapt armerede elementer til specialbroer
Sejlerfolket vil frem over strmme til og
fra til Limfjordens bedste -havn - som
Handbjerg Marina mellem Vinderup og
Struer kalder sig selv via to betonele-
mentbroer, nr turen gr mellem fast-
landet og den nyanlagte kunstige med
havneplads til 400 lystbde.
Leverancen kommer fra Thisted-Fjer-
ritslev Cementvarefabrik A/S (TCT), som
med ordren k debut p markedet for
betonelementer til broer.
Elementerne er kantbjlker med et
tvrsnit p 767x800 mm og midterbjl-
ker med et tvrsnit p 600x1.000 mm. De
strste elementer har en lngde p 18
meter og vejer cirka 22 ton.
Salgsleder Pelle B. Jensen fortller,
at ordren medfrte en hasteudvidelse
af TCTs certicering til ogs at omfatte
broelementer. Derfor er virksomheden
nu klar til at levere broelementer til mar-
kedet.
Vores broelementer er slapt arme-
rede, s vi gr ikke efter markedet for
motorvejsbroer. Derimod har vi nu en
god lsning til mindre specialbroer for
fx cyklister og fodgngere, siger Pelle B.
Jensen.
Ud over de ny broelementer leverer
TCT vgelementer, betonspalter og spe-
cialelementer til udfrelse af stald- og
industribyggeri samt abssystemer,
belgningssten, blokke og frdigbeton.
P Betonelement-Foreningens hjemme-
side www.bef.dk findes vrktjet Anvis-
ning for afstivning.
Anvisningen danner grundlag for bde
elementfabrikkernes dimensionering af de
inserts, der indstbes i elementerne, mon-
tageentreprenrens valg af elementsttter
og for de fastgrelser, der vlges i bunden-
den af elementsttterne.
Som grundlag for anvisningen er der valgt
det scenarie, at de midlertidige afstivnin-
ger skal kunne modst vindstd op til 40
m/s - men med den tilfjelse, at hvis der i
vejrudsigten varsles om orkanagtige vind-
std p over 40 m/s, skal der under visse
omstndigheder udfres forstrkning af
de monterede betonelementer.
Under orkanen den 28. oktober 2013 blev
der mlt vindstd p helt op til 53,5 m/s
nsten 200 km/h det hjeste, der
nogensinde er mlt i Danmark.
Langt hovedparten af Betonelement-For-
eningens medlemmer har nu oplyst, at de er
vidende om, at nogle af deres elementer har
stet i bldrengene under orkanen, uden der
p nogen mde er sket skader som flge af
de ekstreme vindstd.
Selv om resultatet af undersgelsen er
helt som forventet, s glder vi os over,
at fuldskalaafprvningen medvirker til
at dokumentere, at sikkerheden er ok ved
korrekt udfrt montage, siger direktr Poul
Erik Hjorth fra Betonelement-Foreningen.
ORKAN
DOKUMENTERER
SIKKERHEDEN VED
BETONELEMENTER
40 BETON
Prfab sikrer
budget i supersygehus
DNV Gdstrup satser p standardlsninger
Strst mulig brug af betonelementer
skal sikre, at det kommende supersy-
gehus i Gdstrup, nord for Herning,
kan overholde stramme budgetter. Det
fastslog civilingenir Jens Bagge fra
Grontmij A/S p Dansk Betonforenings
temadag i Billund den 19. november
2013.
DNV Gdstrup bliver projekteret
med strst mulig anvendelse af prfabri-
kerede elementer. Vi satser p en rationel
byggeteknik med standardelementer og
s mange ens elementer som muligt,
sagde Jens Bagge.
DNV Gdstrup p i alt 135.000
kvadratmeter designes af konsortiet
CuraVita, der for dette projekt omfatter
Arkitema Architects K/S, NSW Arkitekter
& Planlggere A/S, AART architects A/S,
Grontmij, Moe & Brdsgaard og Hospi-
talitet. Konsortiet har Arup som under-
rdgiver. Bygherre er Region Midtjylland.
Den samlede anlgssum er lidt under
re milliarder kroner.
Visualisering af det kommende DNV Gdstrup. Illustration: CuraVita.
Nyuddannede betonmagere fra AMU Nordjylland
Forrest fra venstre: Faglrer Torben Dybdahl Jensen (AMU Nordjylland), Kristian V.
Andersen (Spncom A/S), Michael A. Skovsted (CRH Concrete A/S), Thomas Pedersen
(Ambercon A/S), Simon Pedersen (CRH Concrete A/S), Steffan de Jung (Thisted-Fjerritslev
Cementvarefabrik A/S), Alexander K. Lyngkilde (CRH Concrete A/S,) Erik Randa Frandsen
(RC Betonvarer A/S), Kristian Kollerup Bak (Ambercon A/S), Mads Svendsen (Spncom
A/S). Bagest fra venstre: Claus Mller Jensen (Gandrup Element A/S), Troels Christof-
fersen (CRH Concrete A/S), Anders Lynge Hansen (Astrup Cementstberi), Martin rs
Christensen (Ambercon A/S), Asbjrn Holm (Ambercon A/S), Michael Dahl (RC Betonvarer
A/S), Tom Jakobsen (RC Betonvarer A/S), Stefan Andersen (Ambercon A/S), Henrik Jensen
(Spncom A/S). Ikke p billedet: Martin Prehn Kristensen (Spncom A/S).
Steffan de Jung blev kret som rets
betonmager 2013.
FEBRUAR 201 4 41
MEDLEMSFORTEGNELSE
Postboks 2125 | 1015 Kbenhavn K
Telefon 72 16 02 68 | www.bef.dk
Ambercon A/S, Stvring
Ambercon A/S, Rdekro
A/S Boligbeton
A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik
Betonelement, Hobro
Betonelement, Esbjerg
Betonelement, Ringsted
Betonelement, Viby Sj.
Byggebjerg Beton A/S
Confac A/S
Contiga Tinglev A/S
Dalton
Dan-Element A/S
DS Elcobyg
EXPAN, Brrup
EXPAN, Snders
Frup Betonindustri A/S
Gandrup Element
Give Elementfabrik A/S
Guldborgsund Elementfabrik A/S
Khler A/S
Leth Beton A/S
Niss Srensen & Sn a-s
Perstrup Beton Industri A/S
PL Beton A/S
Prfa-Byg v/O.J. Beton A/S
RC Betonvarer A/S
Spncom A/S, Hedehusene
Spncom A/S, Kolding
Spncom A/S, Aalborg
Thisted-Fjerritslev Cementvarefabrik A/S
SB A/S
SAMARBEJDSPARTNERE
OG INTERESSEMEDLEMMER
BASF Construction Chemicals Denmark A/S
Convi Aps
Dansand A/S
Ecoratio
Fosroc A/S
Gottfred Petersen A/S
Graphic Concrete
HALFEN GmbH
HauCon A/S
Jordahl & Pfeifer Byggeteknik A/S
Kroghs A/S
Mapei Denmark A/S
Peikko Danmark
Pretec Danmark A/S
Saint-Gobain Weber A/S
Sika Danmark A/S
StruSoft DK
VBM Laboratoriet A/S
Connovate tager tre skridt fremad
Byggesystemet Connovate er nu et operationelt
produkt. Ambercon fr stor ordre p slanke og
lette elementer til facaderenovering.
I de seneste mneder er det get slag i
slag for byggesystemet Connovate, der
kombinerer hjstyrkebeton og en me-
get effektiv isolering til slanke og lette
sandwichelementer. Dermed er der ogs
faldet ikke mindre end tre appelsiner i
turbanen hos Ambercon, der er partner i
Connovate og producerer elementerne.
I begyndelsen af november 2013 be-
stod byggesystemet sledes en afgrende
brandprvning hos Dansk Brand- og sik-
ringsteknisk Institut (DBI). Connovates
byggesystem har derfor nu en brandklas-
sikation, der gr det muligt at bygge i op
til re etagers hjde med slanke og lette
hjstyrkeelementer.
Ligeledes i begyndelsen af november
modtog Connovate diplom fra Hjtekno-
logifonden for velafsluttet projektforlb i
fondens regi.
Bde brandgodkendelsen og diplo-
met markerer, at udviklingsfasen er forbi,
s vi nu har et operationelt produkt til
markedet, fastslr adm. direktr Torben
Enggaard fra Ambercon, der har inve-
steret i en pulverfabrik, som producerer
hjstyrkekoncentratet, og procesudstyr
til blanding af hjstyrkebeton for at sikre
kvaliteten af produktet.
I december kom s et afgrende
gennembrud, idet Ambercon skal levere
2.000 elementer til facaderenovering af
otte blokke i boligselskabet Rosenhj i
Viby ved Aarhus.
Byggesystemet til renovering bestr af
en forplade af brandgodkendt hjstyrke-
beton, specialisolering og srlige beslag
til fastgrelse af elementet p facaden.
Elementerne samles med en patenteret
rustfri fuge, der har samme levetid som
resten af elementet, s der ikke senere er
behov for udskiftning af elastiske fuger.
Denne lsning har ere fordele til fa-
cadeisolering. Blandt andet gr montagen
meget hurtigt, og arbejdet kan nde sted i
nsten alt slags vejr. Desuden slipper bolig-
selskabet for genhusning af beboerne. Det
eneste, der skal foretages i selve lejligheder-
ne, er udskiftning af en vindueslysning.
Vi kan samtidig opn en meget stor
reduktion af varmeforbruget uden at ele-
menterne overskrider den tykkelse p 25
cm, som er et krav, hvis en efterisolering
ikke skal pvirke det bebyggede areal,
fastslr Torben Enggaard.
En ekstra gevinst er, at facaderenove-
ringen retter op p eventuelle skvheder
i facaden. Fr produktionen af elemen-
terne skal en landmler opmle facader-
ne detaljeret. Dernst bliver elementerne
produceret, s bygningen efter renoverin-
gen atter er i lod og vater.
Diplomoverrkkelse p Hjteknologifondens Netvrksdag 2013. Fra venstre ses Carsten
Orth Gaarn-Larsen, direktr for Hjteknologifonden; arkitekt maa Karsten Bro, projektle-
der for Connovate og kreativ leder i Arkitema A/S; adm. direktr Torben Enggaard, Amber-
con A/S, ph.d.-studerende Michael Wrsch; ph.d.-studerende Martin Bonev; formand for
Hjteknologifonden Jrgen Mads Clausen.
42 BETON
Levetiden p betonrr til transport af
spildevand skal forbedres
Svovlbrinte nedbrydning af betonrr kan reducere betonrrets levetid med
op til 70 %. Lange trykledninger og opholdstid i fuldt lbende rr uden tilfr-
sel af ilt samt separering af spildevand og regnvand ger koncentrationen af
kemiske stoffer i spildevandet, hvilket accelererer nedbrydningen af beton-
rrene.
Problemet med korrosion af betondele i afbssystemer har vret
kendt lnge, og opfattes af fere af landets spildevandsforsyninger
som et vsentligt problem.
Der har i tidens lb vret forsgt fere forskellige lsningsmo-
deller, som ikke har frt til fuldt tilfredsstillende resultat. I januar
2013 startede et nyt projekt om udvikling af modstandsdygtige be-
tonrr til aggressive miljer.
Korrosionen i betonrrene er forrsaget af svovlsur nedbryd-
ning af spildevandsledningernes beton, som flge af svovlbrinte
dannet ved anaerob bakterievkst i spildevandet. Korrosionen
betyder i praksis, at det kan vre ndvendigt at udskifte betonrr
tidligere end forventet.
Hvis problemerne med svovlbrinte i kloaknettet ikke bliver lst,
vil det iflge fere spildevandsforsyninger kun vre et sprgsml om
tid, fr svovlbrinten ender med at nedbryde de betonkloakrr, som
transporterer en betydelig andel af dansk spildevand.
Med i projektet er bde Aalborg Kommunes Kloakforsyning
samt HOFOR. I Aalborg Kommune er der gennemfrt fere udskift-
ninger af nyere kilometerlange betonledninger, fordi rrene var s
medtagede af svovlbrintekorrosion, at det blev vurderet, at der var
overhngende risiko for sammenstyrtning. I 2005 oplevede kloak-
forsyningen i Aalborg et reelt brud p en nyere betonledning.
Ogs HOFOR har haft fere eksempler p svovlbrintekorrosion i
afskrende ledninger med pumpede spildevandsstrmme og i spil-
devandsledninger, fx p Avedre Holme. Svovlbrintekorrosionen
har iflge HOFOR vret en strkt medvirkende rsag til porsitet
og uttheder, hvilket har givet anledning til indsivning af grund-
vand med get pumpebelastning og tring af pumpestationer til
flge.
Udvikling og afprvning af potentielle teknologier
I Danmark bliver afbsrr stort set kun produceret af to materialer
- beton og plast.
Betonrr bliver fremstillet af naturlige materialer og ved pro-
duktion af betonrr fremstilles bde rvarer og produktionsudstyr
nsten 100 % i Danmark. Dertil kommer, at energiforbruget til
fremstilling af betonrr er vsentligt lavere end til plastrr. Betonrr
er derfor bde indlysende god samfundskonomi samt et milj-
mssigt fornuftigt valg.
Projektets hovedforml er at udvikle betonrr, der er mod-
standsdygtige over for svovlbrinteangreb i en sdan grad, at deres
levetid i de ekstremt aggressive miljer, som i dag hersker i de dan-
ske spildevandsledninger, generelt kan forventes at vre min. 75 r.
Deltagerne ser blandt andet nrmere p udvikling og afprv-
ning af forskellige potentielle teknologier til at opn strre mod-
standsdygtighed over for svovlbrinteangreb af betonrr p laborato-
rieniveau samt udvikling af en generisk forsgsopstilling, der giver
identiske prvningsforhold og mulighed for lbende mlinger af be-
tonrrs modstandsdygtighed over for svovlbrinte. Der skal desuden
laves afprvning af n eller to nyudviklede teknologier i en fuldskala
ledningsentreprise med start i efterret 2014.
I projektets indledende fase er flgende teknologier til forbedret
syrebestandighed testet:
Kalkstenstilslag
Geopolymer alkalisk aktiveret fyveaske
Calcium Aluminate Cement
Slaggecement
Plastisk beton i stedet for jordfugtig beton.
Vgtndring som funktion af eksponeringstid i 1 vgtprocent svovlsyreopls-
ning for forskellige betonprver.
FEBRUAR 201 4 43
Teknologisk Institut, Beton
Telefon 72 20 22 26
www.teknologisk.dk
Testede prveemner bestr af laboratorieudstbte 100x80 mm
cylindre samt udborede kerner fra standardrr.
Prveemner er herefter eksponeret til en 1 % svovlsyreoplsning
og syretestet efter en modifceret version af ASTM C267. Prveem-
ner er inspiceret (vejning og fotodokumentation) lbende (7, 14, 28,
42, 70 og 126 dgn).
Umiddelbart fungerer alle nyeteknologier bedre end referen-
cen, isr kalkstenstilslag (intet vgttab efter 126 dgn) og geopoly-
mer, mens slaggecement ogs virker lovende.
I lbet af 2014 vil udvalgte teknologier blive implementeret i
produktionen hos betonvareproducent i form af tilpasning, optime-
ring og dokumentation af egnethed.
Endvidere skal det eftervises, at de afbsrr der er udviklet i
projektet, kan implementeres i byggeriet. Dette gr vi ved at etab-
lere forsgsrrstrkninger, hvor de nyudviklede betonrr placeres
i de ekstremt aggressive miljer, som i dag hersker i de danske spil-
devandsledninger.
Om projektet
I projektet deltager Teknologisk Institut (projektleder), RC Betonva-
rer A/S, Aalborg Forsyning, Kloak A/S og HOFOR.
Projektet er delvist fnansieret af Naturstyrelsen under Miljtekno-
logisk Udviklings- og Demonstrationsprogram.
Information
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Seniorkonsulent Jack Anderson,
Telefon: 72 20 21 52, e-mail: jaa@teknologisk.dk
Teamleder Claus Pade,
Telefon: 72 20 21 83, e-mail: cpa@teknologisk.dk
Prver af referencebeton, beton med calcium aluminate cement, beton med kalkstenstilslag og geopolymer fra venstre mod hjre. verst: Prver opbevaret i vand.
Nederst: Prver opbevaret i 1 vgtprocent svovlsyreoplsning i 105 dgn. For bde referencebeton og beton med calcium aluminate cement ses eksponerede
tilslag som flge af nedbrydning af pastaen. For prven med kalkstenstilslag er hele overfladen (bde kalksten og pasta) omdannet til gips men denne fremstr
intakt (intet massetab). Geopolymer prven er ikke angrebet.
44 BETON
THORKILD RASMUSSEN | TEKNISK KONSULENT | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | THORKILD.RASMUSSEN@AALBORGPORTLAND.COM
Dokumentation af betons trykstyrke
sammenligning af metoderne i
DS/EN 206 og DS 2426
Lidt historie
Ved revisionen af betonnormen DS 411 i 1984 blev reglerne/
forudstningerne for dokumentation af betonens trykstyrke
ndret radikalt i forhold til tidligere.
Sikkerhedsnormen DS 409 var blevet udarbejdet efter de
retningslinier for sikkerhedsbestemmelser, som Den nordiske
komit for bygningsbestemmelser havde udarbejdet og udsendt
i 1978 i NKB-skrift nr. 35 [1] (revideret i 1987).
Man havde med NKBs arbejde fet deneret retningslinier
og metoder, som gjorde det muligt at opn et nsket sikkerheds-
niveau ved hjlp af partialkoefcienter for laster og materialer,
herunder bl.a. et system til fastlggelse af partialkoefcienter
for materialers styrke.
Ved indfrelse af disse principper i materialenormerne, kun-
ne man for en aktuel konstruktionsdel sikre samme sikkerheds-
niveau, uanset om konstruktionsdelen var lavet af beton, stl,
tr eller et andet materiale.
Metoden er endvidere beskrevet i [2].
Det var tale om en komplet og sammenhngende vel
nrmest smuk model, og selvom dokumentationen af be-
tonstyrken i starten forekom noget kompliceret og beregnings-
krvende, blev det med rene (og den stigende anvendelse af
EDB-programmer) vrdsat af de este.
Metoden, som efterflgende omtales som NKB-metoden,
tog p en ny mde hjde for, om betonen blev produceret med
stor eller lille variation, og netop dette medfrte en langt strre
fordel ved at producere med lille variation end tidligere.
Det har naturligvis medfrt get fokus p at producere beton
med en ensartet styrke, og har sandsynligvis ogs vret med til
at hjne betonkvaliteten i Danmark.
Her 30 r efter benyttes principperne stadig, idet de er grund-
laget for den metode som i dag er beskrevet i DS 2426 anneks X.
Mod slutningen af 1990erne nrmede den europiske be-
tonnorm EN 206 sig, og i 1999 blev Basisbetonbeskrivelsen (ud-
givet i 1986) erstattet af DS 481, som i sin opbygning var identisk
med det foreliggende udkast til EN 206, som indeholdt regler for
dokumentation af betons trykstyrke.
DS 409 var stadig gldende og NKB principperne for doku-
mentation af betonstyrken, blev derfor indfrt i DS 481. Regler-
ne i EN 206-udkastet (i det flgende omtalt som EN 206 meto-
den) blev dog indarbejdet som et alternativt anneks H.
Herudover ndrede DS 481 denitionen af den karakteri-
stiske styrke fra 10 % til 5 % fraktilen, s den svarede til DS/EN
1990, som med tiden skulle erstatte DS 409.
I 2001/2002 blev de frste udgaver af DS/EN 206 udsendt, og
i 2004 var det danske tillg DS 2426 p plads. DS 481 blev heref-
ter trukket tilbage og ast af DS/EN 206 samt DS 2426.
De to metoder til dokumentation af betonstyrken skiftede
samtidig status, idet NKB-metoden nu var beskrevet i et anneks
X i DS 2426, medens EN 206-metoden jo var en del af DS/EN
206.
Ved udgangen af 2008 blev sikkerhedsnormen DS 409 og
betonnormen DS 411 (samt lastnorm og diverse materiale nor-
mer) trukket tilbage.
Herefter har der formelt ikke vret noget dansk normgrund-
lag for NKB-metoden i DS 2426 anneks X, og sprgsmlet om
det er tilladt for et CEN medlemsland at opretholde srregler p
dette punkt har naturligt meldt sig.
Det sprgsml vil jeg ikke forholde mig til i artiklen, men
blot vurdere forskelle ved de to metoder og konsekvenserne ved
at vlge den ene eller den anden metode.
Der er indledningsvis foretaget en gennemgang af de to meto-
der, og principielle forskelle mellem dem. Efterflgende er der fore-
taget en vurdering af de praktiske konsekvenser af disse forskelle.
Forholdene er belyst med praktiske eksempler, men samti-
dig er der anfrt generelle tendenser.
Sammenligning af metoderne primre forskelle
EN 206 metoden er baseret p rent statistiske principper, som
alene sikrer dokumentationen af betonens karakteristiske styrke
deneret som 5 % fraktilen.
NKB-metoden bygger naturligvis p de samme statistiske
principper, men indeholder samtidig et vsentligt element af
sikkerhedspolitisk karakter, og det er primrt dette element,
som adskiller de to metoder fra hinanden.
Begge metoder indeholder en indledende fase, hvor man
endnu ikke har dokumenteret variationen i betonproduktionen.
Den indledende fase er naturligvis ikke uvsentlig, men da beg-
ge metoder sigter mod, at man har en dokumenteret variation,
er der i det flgende fokus p reglerne for denne situation.
Godkendelseskriterierne for de to metoder er
NKB-metode
X
4
f
c,k
exp (3,14 V
Kendt
- 0,1875) (1)
Hvor X
4
er gennemsnit af de 4 resultater i kontrolafsnittet
f
c,k
er den karakteristiske styrke, givet ved styrkeklassen
V
Kendt
er en kendt dokumenteret variationskoefcient
Det viste krav glder for kontrolafsnit bestende af 4-grupper,
men 3- og 5-grupper kan ogs vlges.
FEBRUAR 201 4 45
EN 206-metode
X
15
f
c,k
+ 1,48 S
Kendt
(2)
Hvor X
15
er gennemsnit af de 15 resultater i kontrolafsnittet
f
c,k
er den karakteristiske styrke, givet ved styrkeklassen
S
Kendt
er en kendt dokumenteret spredning
Vrdien af udtrykket til hjre for ulighedstegnene betegnes i det
flgende som kontroltallet for de to metoder.
Som det fremgr af formel (1) og (2), er der stor forskel p op-
bygningen af de to kriterier.
I (1) multipliceres f
c,k
med en faktor, som er en eksponentiel
funktion af variationskoefcienten, medens der i (2) lgges en
strrelse til, som er en funktion af spredningen.
Denne forskel beror p, at man i NKB-metoden forudstter
at styrkerne er logaritmisk normalfordelte (logaritmen af styr-
kerne er normalfordelte), medens EN 206-metoden forudstter
at styrkerne er normalfordelte.
Om den ene fordeling er mere korrekt end den anden er en
hypotetisk problemstilling, men begge fordelinger giver brugba-
re og sammenlignelige resultater.
Baggrunden for at forudstte log-normalfordeling i
NKB-metoden var, at tillgget som flge af variationen indgr
som en faktor p samme mde, som partialkoefcienterne ved
de efterflgende beregninger. Dette er afgrende for hele prin-
cippet bag NKB rapporten.
Hvis variationen er lille er der heller ikke stor forskel p de to for-
delinger, men jo strre variationen er, jo strre forskel vil der vre.
Se f.eks. frekvensfunktionerne i gur 1 samt fordelingsfunk-
tionerne i gur 2, som begge viser forholdene ved en middel-
vrdi p 25 MPa og en spredning hhv. variationskoefcient p
3,75 MPa hhv. 0,15.
Der er valgt et eksempel med en relativ stor variation for at
synliggre forskellen, og som det ses i gur 2, vil 5 % fraktilen
vre lidt hjere for log-normalfordelingen end for normalforde-
lingen.
Forskellen vil typisk ligge mellem ca. 0,2 MPa og 0,7 MPa
stigende med styrkeklasse og med variationskoefcient.
Figur 1. Frekvensfunktioner for normal og log-normal fordeling.
Figur 2. Fordelingsfunktioner for normal og log-normal fordeling.
Den generelle opbygning af et godkendelseskriterium baseret p
en dokumenteret spredning eller variationskoefcient er for de
to fordelingstyper.
Log-normalfordeling
X
n
f
c,k
exp ((U
1-p
+
Ua
n
) V
Kendt
) (3)
Normalfordeling
X
n
f
c,k
+ (U
1-p
+
Ua
n
) S
Kendt
(4)
Hvor X
n
er gennemsnit af de n resultater i kontrolafsnittet
f
c,k
er den nskede karakteristiske styrke
U
1-p
er U-fraktilvrdi, svarende til nsket p-fraktil (karak-
teristisk styrke)
U
a
er U-fraktilvrdi svarende til det nskede signikans-
niveau
S
Kendt
er en kendt dokumenteret spredning
V
Kendt
er en kendt dokumenteret variationskoefcient
Og hvor U-fraktilvrdier henviser til den standardiserede nor-
malfordeling.
I begge metoder er karakteristisk styrke deneret som 5 %
fraktil, svarende til U
0,95
= 1,64.
Antallet af resultater i et kontrolafsnit er i praksis 4 for
NKB-metoden og 15 for EN 206 metoden.
Signikansniveauet denerer den minimum sikkerhed man
nsker for ikke at godkende et kontrolafsnit, som burde have
vret afvist. Det kan ogs udtrykkes som producentens risiko
for at kassere noget, som faktisk lige netop er godt nok, og som
burde have vret godkendt.
I NKB-metoden er signikansniveauet fastlagt til 84,1 %.
Det betyder, at hvis betonen produceres lige omkring grnsen,
vil producenten have en risiko p ca. 84 % for at kassere beton som
burde have vret godkendt, medens kunden tilsvarende har en risi-
ko p ca. 16 % for at modtage beton, som burde have vret kasseret.
De nvnte risici er worst-case scenarier, for producenten kan
naturligvis ikke leve med en s hj risiko for kassation. Betonen
produceres derfor med en hjere styrke end krvet, og i den situ-
ation vil der ikke vre nogen reel risiko for kunden.
Vrdien 84,1 % er selvflgelig valgt fordi, man har anset
niveauet for passende, men det specikke valg skyldes at nor-
malfordelingen U
0,841
har vrdien 1,0.
Fr 1984 var signikansniveauet 75 %.
0,00
0,02
0,04
0,06
0,08
0,10
0,12
10 15 20 25 30 35 40
F
r
e
k
v
e
n
s

Trykstyrke - MPa
Normal
Log_Normal
0,00
0,10
0,20
0,30
0,40
0,50
0,60
0,70
0,80
0,90
1,00
10 15 20 25 30 35 40
A
k
k
u
m
u
l
e
r
e
t

s
a
n
d
s
y
n
l
i
g
h
e
d

Trykstyrke - MPa
Fordelingstyper
Normal
Log_Normal
46 BETON
I EN 206 metoden er der ikke specikt angivet et signikans-
niveau, men p grundlag af godkendelseskriteriet (2), kan signi-
kansniveauet beregnes til ca. 25 %.
Det betyder, at for beton, som produceres lige omkring
grnsen, har producenten en risiko p 25 % for at kassere beton,
som burde have vret godkendt, medens kunden har en risiko p
75 % for at modtage beton som burde have vret kasseret.
De nvnte risici er selvflgelig ogs her hypotetiske, for pro-
ducenten er igen ndt til at producere betonen med en hjere
styrke end krvet, og derfor uden nogen reel risiko for kunden.
Tabelvrdien for normalfordelingen U
0,25
er 0,67.
NKB-metode X
4
f
c,k
exp ((1,64 +
1
4
) V
Kendt
) (5)
X
4
f
c,k
exp (2,14 V
Kendt
)
EN 206-metode X
15
f
c,k
+ (1,64 -
0,67
15
) S
Kendt
(6)
X
15
f
c,k
+ 1,48 S
Kendt
Som det fremgr, har NKB-metoden (5) endnu ikke sin endeli-
ge form (1).
Det der mangler er dels et meget vigtigt princip i NKB-metoden,
dels noget sikkerhedspolitisk.
Ved fastlggelse af partialkoefficienterne for de forskellige
materialer, forudsatte man variationskoeficienter for mate-
rialerne. For beton blev der forudsat en variationskoefficient
p 0,15, hvilket medfrte en partialkoefficient for betonstyr-
ken p 1,65 for armeret beton i normal sikkerheds- og kontrol
klasse.
Valget af den logaritmiske normalfordeling i NKB-metoden
gr det nu muligt, p en enkel mde at kompensere for variati-
onskoefcienten for den aktuelle beton.
X
4
f
c,k
exp ((1,64 +
1
4
+ 1) V
Kendt
- 0,15) (7)
Hvis V
Kendt
er 0,15 som forudsat ved fastlggelse af partialko-
efcienten, giver (7) samme kravvrdi som (5), men hvis V
Kendt

er mindre end 0,15, bliver kravet lempeligere og omvendt hvis
V
Kendt
er hjere.
Det nvnte sikkerhedspolitiske islt bestr i, at man indfrte en
slags afrunding af sikkerhedsklasserne, svarende til at man kun-
ne reducere udtrykket i exp-parentesen med yderlige af den
forudsatte variationskoefcient, alts -0,25 x 0,15.
X
4
f
c,k
exp ((1,64 +
1
4
+ 1) V
Kendt
- 1,25 0,15) (8)
Og dermed som (1):
X
4
f
c,k
exp (3,14 V
Kendt
- 0,1875) (9)
Faktoren 3,14 er i DS 2426 anfrt som 3,15, men det skyldes for-
modentlig, at man ved opslag i en normalfordelingstabel med 3
decimaler aser U
0,95
som 1,645, og afrunder den til 1,65.
Vrdienaf U
0,95
er imidlertid 1,6448..., og den skal derfor afrundes
til 1,64.
En god mde at vurdere forskellen p de to metoder p, er ved
hjlp af OC-kurver.
OC kurver viser sandsynligheden for at f godkendt betonen,
afhngig af den middelvrdi, den produceres med. Indled-
ningsvis m der dog gres en enkelt forudstning.
Med udgangspunkt i NKB-metoden, som de este benytter i
dag, udtrykkes variationen med variationskoefcienten, og det er
den der i det flgende er fastholdt som en dokumenteret strrelse.
Derved vil spredningen variere med middelvrdien vi kan
ikke ved vurderingen fastholde begge.
I det flgende er der derfor forudsat, at produktionen
uanset metodevalg styres efter en ptalerisiko p 1 %, og at
kontroltallene for de to metoder er fastlagt ved denne mid-
delvrdi.
Det indebrer, at den tilstrbte middelvrdi for NKB-meto-
den vil vre kontroltallet multipliceret med faktoren k
1
, hvor:
k
1
= exp (2,33
VKendt
4
)
Og tilsvarende for EN 206-metoden kontroltallet + en strrelse
k
2
, hvor:

k
2
= 2,33
SKendt
15
Med den forudstning, kan kontroltallene sammenlignes for
de to metoder, og OC-kurverne er efterflgende beregnet med
disse kontroltal.
I gur 3 er sledes vist OC kurver for de to metoder for en
beton i styrkeklasse 25, produceret med en variationskoefcient
p 0,10 formodentlig en styrkeklasse, som der produceres me-
get af og en ganske typisk variationskoefcient.
Herudover er OC-kurven for indledende regler efter EN 206 vist.
Figur 3. Sammenligning af OC-kurver for NKB-metode og EN
206-metode.
Forskel i kurvernes stejlhed skyldes forskel i prveantal.
Ruderne viser kontroltallene for de tre metoder (hvis man
tilstrber denne middelstyrke, bliver halvdelen kasseret), og
cirklerne viser den tilstrbte middelstyrke, som medfrer ac-
ceptsandsynligheden p de nskede 99 %.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36
A
c
c
e
p
t
s
a
n
d
s
y
n
l
i
g
h
e
d

i

%

Middelstyrke i MPa
OC-Kurver
NKB
EN 206
EN 206-indl.
I
ck
=2S
V
kendt
= 0,10
Accept
= 99
I
ck
=2S
V
kendt
= 0,10
Accept
= 99
THORKILD RASMUSSEN | TEKNISK KONSULENT | AALBORG PORTLAND A/S, INDUSTRI | THORKILD.RASMUSSEN@AALBORGPORTLAND.COM
FEBRUAR 201 4 47
I det viste eksempel, er der ikke vsentlig forskel p tilstrbt
middelvrdi. NKB-metoden medfrer en tilstrbt middelvrdi,
som ligger 0,3 MPa hjere end EN 206-metoden.
En 206-indledende ligger dog yderligere 3 MPa hjere.
Det er imidlertid ikke et generelt billede, idet variationskoef-
cient og styrkeniveau pvirker OC-kurverne forskelligt.
I nedenstende skema 1 er for forskellige kombinationer af
styrkeklasse og variationskoefcient vist den ndvendige mid-
delstyrke for at sikre den forudsatte 99 % acceptsandsynlighed.
Rdt markerer det skrappeste krav.
V
kendt
Styrkeklasse
20 30 40
NKB EN 206 NKB EN 206 NKB EN 206
0,06 21,5 22,9 32,2 34,3 42,9 45,7
0,08 23,4 24,0 35,1 36,0 46,8 48,0
0,10 25,5 25,3 38,3 37,9 51,0 50,5
0,12 27,7 26,7 41,7 40,0 55,6 53,3
0,14 30,3 28,2 45,5 42,3 60,6 56,4
Skema 1. Ndvendig middelstyrke i MPa for opnelse af 99 % ac-
ceptsandsynlighed.
Mnsteret er rimeligt klart, ved lave variationskoefcienter medf-
rer EN 206 det skrappeste krav, og omvendt ved hje variationsko-
efcienter. Grnsen gr ved en variationskoefcient p knap 0,10.
Da hje styrker sdvanligvis er ensbetydende med lave vari-
ationskoefcienter og visa versa, vil tendensen vre, at EN 206
medfrer det skrappeste krav for hje styrker og omvendt ved
lave styrker.
Hvis man skifter fra NKB-metoden til EN 206-metoden, vil
det derfor have konomiske konsekvenser i begge ender af styr-
kespektret, men i hver sin retning.
I skema 2 er beregnet betydningen for cementindholdet, anfrt
relativ til NBK-metoden, som er indeks 100.
V
kendt
Styrkeklasse
20 30 40
NKB EN 206 NKB EN 206 NKB EN 206
0,06 100 104 100 105 100 105
0,08 100 102 100 102 100 102
0,10 100 99 100 99 100 99
0,12 100 97 100 97 100 97
0,14 100 95 100 94 100 94
Skema 2. Forventet relativ cementindhold ved skift fra NKB- til EN
206-metoden.
Den samlede konomiske konsekvens for den enkelte fabrik og
for branchen som helhed vil derfor afhnge af aktuel variati-
onskoefcient, og hvordan beton produktionen fordeler sig p
de forskellige styrkeklasser.
Sammenligning af metoderne andre forskelle og ligheder
Ud over forskellen p kravgrnserne for de to metoder, er der
yderligere et par forskelle, som skal omtales.
Begge metoder har en indledende fase, som kan benyttes
ved opstart af ny produktion. Ingen af metoderne er specielt
gode, men det er naturligvis vsentligt, at de ndes.
NKB-metoden stiller de skrappeste kravs i den indledende fase,
og vil medfre behov for det hjeste styrkeniveau.
EN 206-indledende er lempeligere, men vil dog som regel
medfre behov for hjere styrkeniveau end begge metoder med
dokumenteret variation. Ved produktioner med stor spredning /
hj variationskoefcient kan den dog vise sig at vre den mest
lempelige metode.
Dokumentation af variationskoefcient hhv. spredning sker
p grundlag af stort set samme antal prver for de to metoder
36 for NKB-metoden og 35 for EN 206-metoden.
For NKB-metoden foretages beregningen imidlertid som en
poolet variationskoefcient p grundlag af en underopdeling i
4-grupper (9 stk.), medens det for EN 206-metoden sker som en
simpel beregning af spredningen p alle 36 resultater.
Variationen vil ofte vre lidt forskellig, om man ser p kort
tids variationen, eller om man ser p lang tids variationen, strst
i det sidste tilflde. Forskellen kan ikke umiddelbart talsttes,
men tendensen vil vre, at NKB-metoden er mere kort tids
variation end EN 206-metoden, og derfor medfrer en doku-
menteret variation, som er mindre end med EN 206-metoden.
EN 206-metoden stiller endvidere et lempeligt krav til en-
keltvrdier, samt krav til gruppens spredning i forhold til den
dokumenterede spredning. Ingen af disse krav har efter min
vurdering vsentlig betydning for sammenligningen.
Prvningsfrekvensen kan vlges lidt forskelligt, men vil
overvejende vre dobbelt s stor for NKB-metoden som for EN
206-metoden.
Det giver selvflgelig en bedre dokumentation, men den
primre konsekvens er, at kontrolafsnittene kun er halv s sto-
re. Her er det vsentligt, at begge metoder giver mulighed for
rullende kontrolafsnit, hvis EN 206- metoden ikke gjorde det,
ville kontrolafsnittene her vre uoverskuelig store.
Afsluttende bemrkninger
Der er pvist en rkke forskelle mellem de to metoder, og det er
vist, at det vil have betydning for valg af tilstrbt middelstyrke,
om man vlger den ene eller den anden.
EN 206-metoden er den foreskrevne metode, og i forhold
hertil er NKB-metoden generelt skrappere for produktioner med
hj variationskoefcient ( > 0,10) men lempeligere for produkti-
oner med lav variationskoefcient.
[1] NKB-rapport 35. Retningslinier for last- og sikkerhedsbestem-
melser for brende konstruktioner,
Den nordiske komit for bygningsbestemmelser, 1978.
[2] Beton-Teknik 4/06/1984. Kontrol af betons styrke- og sikker-
hedsniveau, Chr. F. Justesen, 1984.
DANSK
BETONFORENING
G-HJEM MDER HELDAGSARRANGEMENTER
6. marts 2014 // 15.30-18.00
KAN STLFIBRE ERSTATTE ARMERING
I BRENDE KONSTRUKTIONER?
VIA University College, Chr. M. stergaardsvej 4, Horsens
19. marts 2014 // 15.00-17.00
BETONFORSKNING
Ingenirhuset, Kalvebod Brygge
19. marts 2014 // 17.00-18.00
GENERALFORSAMLING I DANSK BETONFORENING
28. maj 2014 // 15.00-18.00
BANEDANMARK NUTID OG FREMTID
Program for mderne kan ses p www.ida.dk/arrangementer og
www.danskbetonforening.dk .
Forelbige mdedatoer i efterret 2014
8. oktober, 29. oktober og 26. november.
Torsdag den 18. september og fredag den 19. september
DANSK BETONDAG 2014
Sted: Odense Congress Center
Det tekniske program om torsdagen vil vre bredt sammensat
med aktuelle indlg.
Som traditionen byder, er der naturligvis ekskursion om fredagen.
Det fuldstndige program forventes at foreligge ultimo juni og kan
da ses p
www.ida.dk/arrangementer og www.danskbetonforening.dk .
MDETILMELDING
Alle mder krver tilmelding senest ugedagen
fr mdet.
Tilmeld dig p www.ida.dk/arrangementer eller
ring p tlf. 33 18 48 18. Husk du skal vre logget
p hjemmesiden, inden du kan tilmelde dig. Er
du ikke registreret som bruger af IDA.dk, klik
pny bruger og flg anvisningerne.
Har du sprgsml, kan du kontakte
Gitte Halling p gh@ida.dk eller tlf. 33 18 97 00
DANSK BETONFORENING
Dansk Betonforening er Danmarks frende,
strste og mest bredt favnende faglige netvrk
for alle, der arbejder med beton. Medlemmer-
ne omfatter rdgivende ingenirer, arkitekter,
entreprenrer, bygherrer, videncentre, leveran-
drer til betonbranchen samt producenter af
fabriksbeton, betonvarer og betonelementer.
Dansk Betonforening er et fagteknisk selskab
under Ingenirforeningen IDA.
Ls mere p www.danskbetonforening.dk.
KALVEBOD BRYGGE 31-33, 1780 KBENHAVN V
BETONHNDBOGEN ER NU P NETTET
Dansk Betonforening har nu publiceret de frste kapitler
(godt 300 sider) af det ambitise online-projekt kaldet
Betonhndbogen. www.betonhaandbogen.dk giver gratis
adgang til seris betonviden for alle betoninteresserede.

1 2014

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

1 2014

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

BETON

pigments by LANXESS are ideal for the coloring of concrete thus

You might also like