SDU Odense

8. November 2019
Teknisk chef
Svend-Erik Petersen
•Værktøjsstål
•Stålfremstilling
•Hærdning ?
•Afspænding efter
maskinbearbejdning
•Afspænding af hærdede
komponenter
•Hårdhed &
Hårdhedsmåling
•Overfladebelægning
•Materialeegenskaber
•Udvikling i værktøjsstål
 Værktøjsstål

3
Global stålproduktion
 Vores historie
1668: Johan Karlström bygger
Stjernsfors Bruk og opretter selskabet
Uddeholm AB

1873: Nyt stålværk opføres i Hagfors,

samt en jernbane til Karlstad

1878: Det nye stålværk står klar

1945: Efter anden verdenskrig går fire

svenske stålværker sammen og
opretter ASSAB, Associated Swedish
Steel AB.

1991: Uddeholm bliver en del af

Böhler-Uddeholm AG, voestalpine, idag
voestalpine HPM Denmark A/S

2018: 350 års jubilæum.

5
Det nye stålværk vokser hurtigt.
I 1882 er de nye ”gryder” færdige og i
1884 markedsføres det første
varemærke ”wood screw”.

6
7
 UDDEHOLM
Värmland

8 Uddeholm Danmark
 voestalpine HPM Denmark A/S
Kokmose 8
6000 Kolding
9 Tlf.: +45 75 51 70 66 - Fax +45 75 51 70 44
E-mail uddeholm.danmark@uddeholm.com
 UDDEHOLM World Wide

Start 1945 – 100% Uddeholm selskab

10
 Værktøjsstål og high speed stål er en niche af den
samlede stålproduktion

Verdensproduktion
1.000 mio. tons Konstruktionsstål
Specialstål
Kulstofstål
7% 3%

90%
11
 Værktøjsstål og high speed stål er en niche af den
samlede stålproduktion
Produktion af specialstål
7% er værktøjsstål
~26 mio. tons
7% High Speed Stål
2% 1% Værktøjsstål
Rustfrit stål
Nikkel legeringer

3%

90%
7%

12 90%
 Forbrug af værktøjsstål fordelt på regioner

Øvrige Asien Øvrige

10% 1%
Kina
7%
Japan EU
10% 44%

Sydamerika
2%

Nordamerika
19% Øvrige Europa
7%

13
 Forbrug af værktøjsstål fordelt på industri

Øvrigt Bilindustri
18% 46%

Forbrugsgods
36%

14
 Hvor mange værktøjer skal der til
for at fremstille en bil ?

15
 Rent jern / Fe
Max 0,02 % C

Ulegeret stål
– Legeringsmængde mindre end 1%
Lavtlegeret
– Legeringsmængde mellem 1 - 5%
Højtlegeret
– Legeringsmængde mere end 5%

16
 Jern / Fe
Max 0,02 % C

Ulegeret stål
– Legeringsmængde mindre end 1%
Lavtlegeret
–C + Cr - Mo - W - V - Ni - Mn - Si - Co
– Legeringsmængde mellem 1 - 5%
Højtlegeret
– Legeringsmængde mere end 5%

Typiske legeringselementer, som hver for sig og- tilsammen,

giver de egenskaber der kræves af stålet.

17
 Legeringselementer

C = Kulstof
Karbiddannere Hjælpe-legeringselem.
– Cr = Krom – Ni = Nikkel
– Mo = Molybdæn – Mn = Mangan
– W = Wolfram – Si = Silisium
– V = Vanadium – Co = Cobalt

Uønskede legeringselementer
S = Svovl P = Fosfor
18
 Legeringselementer

C = Kulstof
Karbiddannere Hjælpe-legeringselem.
– Cr = Krom – Ni = Nikkel
– Mo = Molybdæn – Mn = Mangan
– W = Wolfram – Si = Silisium
– V = Vanadium – Co = Cobalt

Uønskede legeringselementer
S = Svovl P = Fosfor
19
 Legeringselementer

Hårdhed legeringselementerne

V - ca. 2600 HV
Mo - W - ca. 14 -1800 HV
Cr. – 12 - 1600 HV

Har indflydelse på

Slidstyrke
Sejhed ?
Udsmeltningsprocessen
Varmebehandling

20
 Karbider – (skærver)

21
 Legerings-sammensætning af Uddeholms koldarbejdsstål

Ståltype Retningsanalyse %
C Si Mn Cr Mo W V
Arne 0,95 1,1 0,6 0,6 0,1
Rigor 1,00 0,3 0,6 5,3 1,1 0,2
Sleipner 0,90 0,9 0,5 7,8 2,5 0,5
Sverker 21 1,55 0,3 0,4 11,8 0,8 0,8
Sverker 3 2,05 0,3 0,8 12,5 1,3
Calmax 0,60 0,3 0,8 4,5 0,5 0,2
Vanadis 4 * 1,50 1,0 0,4 8,0 1,5 4,0
Vanadis 6 * 2,10 1,0 0,4 i Sverker
Kromkarbid 6,8 21 1,5 5,4
Vanadis 10 * 2,90 1,0 0,5 8,0 1,5 9,8
Vanadis 23 * 1,28 4,2 5,0 6,4 3,1
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.

22
 Legerings-sammensætning af Uddeholms plast- og varmarbejdsstål
Ståltype Retningsanalyse %
C Si Mn Cr Ni Mo V Al S
Formstål:
Impax Supreme 0,37 0,3 1,4 2,0 1,0 0,2 0,008
Orvar Supreme 0,39 1,0 0,4 5,2 1,4 0,9 0,002
Dievar 0,35 0,2 0,5 5,0 2,3 0,6 0,001
Hotvar 0,55 1,0 0,8 2,6 2,3 0,9 0,003
Stavax ESR 0,38 0,9 0,5 13,6 0,3 0,002
Corrax 0,03 0,3 0,3 12,0 9,2 1,4 1,6 0,008
Elmax * 1,70 0,4 0,3 18,0 1,0 3,0 0,002

Holderstål:
Formax 0,18 0,30 1,4
UHB 11 0,50 0,30 0,6 0,04
Holdax 0,40 0,4 1,5 1,9 0,2 0,07
Ramax S 0,33 0,4 1,4 16,7 0,12
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.
23
 Legerings-sammensætning af Uddeholms plast- og varmarbejdsstål
Ståltype Retningsanalyse %
Mere kulstof = Vanadium kromkarbider
C Si Mn Cr Ni Mo V Al S
Formstål:
Impax Supreme 0,37 0,3 1,4 2,0 1,0 0,2 0,008
Orvar Supreme 0,39 1,0 0,4 5,2 1,4 0,9 0,002
Dievar 0,35 0,2 0,5 5,0 2,3 0,6 0,001
Hotvar 0,55 1,0 0,8 2,6 2,3 0,9 0,003
Stavax ESR 0,38 0,9 0,5 13,6 0,3 0,002
Corrax 0,03 0,3 0,3 12,0 9,2 1,4 1,6 0,008
Elmax *
1,70
1,70 0,4 0,3
18,0
18,0 1,0
3,0
3,0 0,002

Holderstål:
Formax 0,18 0,30 1,4
UHB 11 0,50 0,30 0,6 Krom i matrix som 0,04
Holdax 0,40 0,4 1,5 1,9 0,2 0,07
Ramax S 0,33 0,4 1,4 16,7 korrosionsbeskyttelse 0,12
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.
Fremstillet ved pulvermetallurgi
24
 Legerings-sammensætning af Nikkel
Uddeholms plast- og varmarbejdsstål
forøger
Ståltype indhærdningsdybden
Retningsanalyse %
C Si Mn Cr Ni Mo V Al S
Formstål:
Impax Supreme
Orvar Supreme
0,37
0,39
0,3
1,0
1,4
0,4
2,0
5,2 1,0
1,0 0,2
1,4 0,9
0,008
0,002
Dievar 0,35 0,2 0,5 5,0 2,3 0,6 0,001
Hotvar 0,55 1,0 0,8 2,6 2,3 0,9 0,003
Stavax ESR 0,38 0,9 0,5 13,6 0,3 0,002
Corrax
Elmax *
0,03
1,70
0,3
0,4
0,3
0,3
12,0
18,0
9,2
9,2 1,4
1,0 3,0
1,6 0,008
0,002

Holderstål:
Formax 0,18 0,30 1,4 Nikkel giver
UHB 11 0,50 0,30 korrosionsbeskyttelse
0,6 0,04
Holdax 0,40 0,4 1,5 1,9 0,2 0,07
Ramax S 0,33 0,4 1,4 16,7 0,12
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.
25
 Mangan forøger
Legerings-sammensætning af Uddeholms plast- og varmarbejdsstål
indhærdningsdybden
Ståltype binder svovl Retningsanalyse %
C Si Mn Cr Ni Mo V Al S
Formstål:
Impax Supreme
Orvar Supreme
0,37
0,39
0,3
1,0
1,4
1,4
0,4
2,0
5,2
1,0 0,2
1,4 0,9
0,008
0,002
Dievar
Hotvar
0,35
0,55
0,2
1,0
0,5
0,8
5,0
2,6
2,3
2,3
2,3
0,6
0,9
0,001
0,003
Stavax ESR 0,38 0,9 0,5 13,6 0,3 0,002
Corrax 0,03 0,3 0,3 12,0 9,2 1,4 1,6 0,008
Elmax * 1,70 0,4 0,3 Molybdæn,
18,0 gør 1,0
stålet 3,0 0,002
mere finkornet. Forøger
Holderstål:
Formax 0,18 0,30 1,4 styrken ved høje
UHB 11 0,50 0,30 0,6 temperaturer 0,04
Holdax 0,40 0,4 1,5 1,9 0,2 0,07
Ramax S 0,33 0,4 1,4 16,7 0,12
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.
26
 Silicium, binderafiltUddeholms
Legerings-sammensætning og plast- og varmarbejdsstål
uskadeliggør den.
Ståltype Forøger Retningsanalyse %
indhædnningsdybden
C Si Mn Cr Ni Mo V Al S
Formstål:
Impax Supreme 0,37 0,3 1,4 2,0 1,0 0,2 0,008
Orvar Supreme
Dievar
0,39
0,35
1,0
1,0
0,2
0,4
0,5
5,2
5,0
1,4
2,3
0,9
0,9
0,6
0,002
0,001
Hotvar 0,55 1,0 0,8 2,6 2,3 0,9 0,003
Stavax ESR 0,38 0,9 0,5 13,6 0,3 0,002
Corrax 0,03 0,3 0,3 Vanadium,
12,0 9,2 gør
1,4 stålet mere
1,6 0,008
Elmax * 1,70 0,4 0,3 18,0 1,0 3,0 0,002
finkornet.
Holderstål: God karbid- og
Formax 0,18 0,30 1,4 nitriddanner
UHB 11 0,50 0,30 0,6 0,04
Holdax 0,40 0,4 1,5 1,9 0,2 0,07
Ramax S 0,33 0,4 1,4 16,7 0,12
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.
27
 Legerings-sammensætning af Uddeholms plast- og varmarbejdsstål
Ståltype Retningsanalyse %
C Si Mn Cr Ni Mo V Al S
Formstål:
Impax Supreme 0,37 0,3 1,4 2,0 1,0 0,2 0,008
Orvar Supreme 0,39 1,0 0,4 5,2 1,4 0,9 0,002
Dievar 0,35 0,2 0,5 5,0 2,3 0,6 0,001
Hotvar 0,55 1,0 0,8 2,6 2,3 0,9 0,003
Stavax ESR 0,38 0,9 0,5 13,6 0,3 0,002
Corrax 0,03 0,3 0,3 12,0 9,2 1,4 1,6 0,008
Elmax * 1,70 0,4 0,3 18,0 1,0 3,0 0,002

Holderstål:
Formax 0,18 0,30 1,4
UHB 11 0,50 0,30 0,6 0,04
Holdax 0,40 0,4 1,5 1,9 0,2 0,07
Ramax S 0,33 0,4 1,4 16,7 0,12
*) Fremstillet ved pulvermetallurgi.
28
Tilsætning af svovl for bedre bearbejdning
 Normer
Sammenligning af analyse mellem
Stavax ESR / W.-Nr. 1.2083 / AISI 420
Uddeholm
< 0,15 0,25 0,35 0,45
C
W. Nr

AISI

12,0 12,5 13,0 13,5 14,0

Cr

0,10 0,20 0,30 0,40

V

29
 Stålfremstilling

30
 Stålværket i Hagfors

900 ansatte

2 smedepresser

Valseværk

Stålværk

11 ESR-anlæg
 Fremstillingsprocesser

Varme- Smedning
Færdig-
varelager behandling Stålet
smeltes

Valsning
Bearbejdning ESR
omsmeltning

32
Raffinering af værktøjsstål
før 1970, på basis af råjern
Basismateriale - kontrolleret skrot
 Smeltning – ca. 65 tons

35
 Lysbueovn

36
 Slag skrabes af

37
38
 Analysen justeres
Prøve med rørpost

39
 Vakuum-afgasning

40
 Her skilles vejene

41
 Stig-støbning

42
43
 ESR (Elektro Slag Raffinering)
Emne fra kokille

44
 ESR (Elektro Slag Raffinering)

45
 Pulver-metallurgi

46
 Pulver-metallurgi
Det første anlæg blev startet
op i 1972.

Anden generation i 1991

Tredje og mest avancerede

anlæg i verden, blev startet
op i 1999.

Med dette anlæg er det

muligt, at fremstille et
pulver med en gennemsnits-
diameter på 60µm mod
tidligere 140µm
47
 Pulvermetallurgi

Vanadis 10 ~ 60

Vanadis 4E, 8, 10, Elmax og Vancron

er 3. generations pulverstål
Bedre duktilitet

Vanadis 23, 30 og 60
er 2. generations pulverstål

48
 Pulver-metallurgi
Pulverpartiklernes fordeling efter fyldning af
containerne

Traditionelt 3. generation
HSS pulver pulver

49 Dm = 140 µm 60 µm
 Pulver-metallurgi

Partikelstørrelse 2. og 3. generation.

Traditionelt HSS pulver 3. generations pulver

50
 Pulver-metallurgi

Hot
Isostatic
Pressing

51
 Mikrostruktur

Sverker 21 Vanadis 4

Vanadiumkarbider
2600 HV

Kromkarbid –
1200 HV karbider

52
 Smedepresse
Pressen er opdateret i 2001 til en pressekraft på 4000 tons,
og er dermed blandt de mest moderne i verden.
Der smedes ca. 55.000 tons pr. År.

53
54
 Valsning

55
56
 Blødglødning

Stålet varmes op til en

temperatur på 770-890°C,
alt efter ståltype.

57
 Sejhærdning/anløbning

58
 Hårdhedsmåling sejhærdet
værktøjsstål !
trykkugle

indtryk

Brinellhårdhed ~ HB
10 mm kugle
belastning 3000 kg

59
 Maskinbearbejdning

Drejning

Fræsning

60
 Ultralyd test

61
 Ultralyd test

62
 Lager / bearbejdning

95% af alle ordrer

skæres til kundens
ønskemål.

Der leveres mere end

1. mill. emner til ca.
100.000 kunder
verden over.

En gennemsnitsordre
er på 50 kg.

63
 Uddeholm Machining AB

Flammeskæring

Segmentslibning

64
 Uddeholm Machining AB

Maskinparken hos Uddeholm

Machining består af maskiner, der til
fulde lever op til de krav, en moderne
virksomhed vil kræve af meget høj
kvalitet.

Overflader med tol. ned til 0,005 mm

65
 Hærdning ?

66
 Hærdning

Hærdning skal være foretaget korrekt

for at opnå materialets egenskaber!

NORSK NISSEJERN NR. 7

67
 Standard varmebehandling af Uddeholms værktøjsstål

ORS-B-3 = Orvar Sup. 52 HRC

68
 Afspænding efter
maskinbearbejdning

69
 Afspænding efter
maskinbearbejdning
Meget grov bearbejdning eller uens
bearbejdninger medfører:

• Deformation af underliggende
materiale.

• Målforandringer / Vridninger af emnet

• Højglans polering af overfladen er

ikke muligt.

• Ætsning ikke muligt

• Belægning ikke muligt

• Store spændinger
70
 Afspænding efter
maskinbearbejdning

Opvarmning af stålet til en temperatur på:

550°C for sejhærdet stål

650°C for blødglødet stål

Holdetid 2 timer - derefter køling frit i luft

71
 Afspænding af hærdede
komponenter

72
 Afspænding af hærdede
komponenter

Afspænding af hærdede komponenter skal altid

foretages i forhold til anvendt anløbningstemperatur
ved hærdning.
Hvornår ?
• Gnistede komponenter
• Slebne komponenter
• Komponenter der har været i produktion (løbende
vedligehold)

Afspænding 2 timer, aldrig højere end

25° under anløbningstemperaturen!
73
 Afspænding af hærdede komponenter
I forhold til anløbningstemperaturen
Compressive stresses, MPa

50

-50

-100

-150

-200

-250
before
200°C x 250°C x 300°C x 350°C x 400°C x 450°C x 500°C x 550°C x 600°C x 650°C x 700°C x
heat
2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours 2 hours
treatment
Serie1 -224 -224 -224 -224 -224 -159 -159 -144 -144 -102 -22 4

74
 Hårdheder &
Hårdhedsmåling

75
 Sammenligning af hårdhed

Værktøjsstål

Sejhærdet stål

Blødt kulstofstål

20 30 40 50 60 HRC
100 200 300 400 500 600 HB
Arbejdshårdhed
76
 Hårdhedsmålings udstyr

77
 Hårdhedsmålings metoder
Brinellhårdhed ~ HB 10 mm kugle,
(Sejhærdet) belastning 3000 kg

Rockwellhårdhed ~ HRC Kegleformet diamant 120°

(Gennemhærdet) belastning 150 kg

Vickershårdhed ~ HV Firesidet diamantpyramide 136°

(Belægninger) belastning 10 kg
78
 Overfladebelægning

79
 Overfladebelægning

Nitrering ca. 520°C

PVD
(Physical
Vapor Tenifering
Diposition) ca. 570°C
200 - 480°C

CVD (Chemical Vapor

Diposition) 1000°C

80
 Slidstyrke
Slidstyrken kan forbedres med de ny
overfladebelægninger.

Eksempler på belægninger / hårdheder

PVD, ved en temperatur på 200 - 480°C

Krom Nitrid ca. 1800 HV

Titan Aluminium Nitrid ca. 3300 HV.

CVD: Ca. 1000°C

TiC/TiN ca. 2700 HV

TiC ca. 4000 HV

81
 Materialeegenskaber

82
 Materialeegenskaber
Testmetoder !

83
 Roterende bøjudmatning

84
 Slagsejhedstest
Testemner: 7 x 10 x 55 mm, uden kærv
10 x 10 x 55 mm, med kærv
Måleenhed: J = joule

North American Die Casting association

85 ( NADCA ) # 207-90
 Slagsejhed,
ved en hårdhed på 62 HRC

Slag-energi (j) 4% Vanadium

25
5,4% Vanadium
20
9,8% Vanadium
15

10

0
Vanadis 4 Vanadis 6 Vanadis 10
86
 Trykstyrke
Man trykker på emnet til en blivende deformation på 0,2%
Hårdhed afgørende – Legeringssammensætningen underordnet !

87
 Trykstyrke, Vanadis 6

Hårdhed Trykstyrke Rp 0,2, N/mm2

60 HRC 2290

62 HRC 2530

64 HRC 2760

88
 Trækprøve udføres for materialer,
der ikke overstiger 56 HRC
Rm belastning til brud
Rp belastning til 0,2% blivende forlængelse

Lo = 5 x d

Z indsnøring, arealreduktion %
A5 brudforlængelse %
89
 Trækstyrke, Holdax

Prøvetemperatur 20ºC 200ºC

Trækbrudstyrke, Rm N/mm2 990 900

Trækflydespænding, 860 770

Rp 0,2, N/mm2

Indsnøring Z % 55 52

Forlængelse A5 % 15 13

90
 Trækstyrke Holdax

Prøvetemperatur 20ºC 200ºC

Trækbrudstyrke, Rm N/mm2 990 900

Trækflydespænding, 860 770

Rp 0,2, N/mm2

Indsnøring Z % 55 52

Forlængelse A5 % 15 13

91
 Trækprøve udføres for materialer,
der ikke overstiger 56 HRC

92
 Slidstyrke
”Pin on disc”
Emnet slibes mod SiO2 , man vejer før og efter slibning og
opgiver en værdi (Vægttab i mg/min. mod SiO2--papir )
V
a
n
a
d
i
s

93
 Materialeegenskaber
Procesbaseret valg af
værktøjsstål

94
 Koldarbejdsståls skadesmekanismer

Slid

Udflisning

Plastisk deformation

Revner

Påklæbning

95
 Slidmekanismer

Hovedgrupper for værktøjsslid:

Abrasivt slid
Adhæsivt slid
Deformation
Udflisning
Påklæbning
Korrosion

96
 Abrasivt slid (rivende)

97
 Abrasivt slid (rivende)
SVERKER 21

98
99
C
al
d
ie
C
al
m
ax

R
ig
o
S r
le
ip
S n
ve er
rk
er
V 2
an 1
ad
is
4
V E
an
ad
V is
an 6
ad
is
V 23
an
ad
V is
an 8
ad
Abrasivt slid (rivende)

is
V 10
an
cr
on
4
0
 Adhæsivt slid (klæbende)

Påklæbning
Stanseretning

100
 Adhæsivt slid (klæbende)
SVERKER 21

101
 Adhæsivt slid

Bevægelsesretning

Mikrosvejsninger

Værktøj
Emnemateriale

Forøgelse af hårdhed og lav friktion

mindsker dannelsen af koldsvejsninger.

102
103
C
a
ld
ie
C
a
lm
a
x
R
ig
o
S r
le
ip
S n
v e
e r
rk
V e
r
a 2
n 1
a
d
is
4
V E
a
n
a
d
is
V 8
a
n
a
d
is
V
a 6
n
a
d
is
V 2
a 3
n
a
d
is
V 1
a 0
n
cr
o
n
Adhæsivt slid (klæbende)

4
0
 Materialeegenskaber
Fysiske data

104
 Densitet: Vægtfylde
1 l. vand vejer 1 kg

Elasticitetsmodul: Et udtryk for materialets

stivhed. Et hærdet stål har
samme udbøjning som et
blødt stål
Varmeudvidelseskoefficient: Hvor meget udvider
materialet sig ved en given
opvarmning

Varmeledningsevne: Stålets evne til at lede

elektricitet og varme

105
 Fysiske data Hotvar

Temperatur 20ºC 400ºC 600ºC

Densitet
Kg/m3 7.800 7.700 7.600

Elasticitetsmodul
N/mm2 210.000 180.000 140.000

Varmeudvidelses-
koefficient - 12,6 x 10-6 13,2 x 10-6
pr. ºC, fra 20ºC
Varmeledningsevne
W/mºC 31 33 33

106
 Varmeledningsevne W/m°C

20°C 200°C 400°C

Corrax 18 21
Dievar 30 31
Elmax 21 23
Hotvar 31 32 33
Impax 33
Moldmax 105 135 Max. 300°C
Orvar Sup. 28 40 HRC 29
Protherm 245 268 Max. 300°C
Stavax ESR 16 20 ~18 HRC 24
Sleipner 20 25
Vanadis 4 15 18 21
Vanadis 6 18 23 26
107
 Udviklingen i
værktøjsstål

108
 Materialer til fremstilling af værktøjer og
maskinkomponenter

I ”gamle” dage var

man meget
traditionelle med
materialevalg.

109
 Orvar, Orvar Supreme

Nogle af de gamle stål udvikler sig hele tiden

Det er som dag og nat med Orvar fra 1946 - 2013

De 72 år er gået med konstant produk tudvikling
Renere materialer, ESR omsmeltning, lavt svovlindhold,
specialglødning mm
Bedre mekaniske egenskaber
Bedre duktilitet, det vil sige mindre risiko for revner
110
 I dag ser vi mere på de mekaniske egenskaber:

Sejhed / duktilitet
Trykstyrke
Slidstyrke
Varmeledningsevne
Korrosionsbestandighed
Polerbarhed
Svejsbarhed

111
 Pulverstålstyperne

Forbedrede mekaniske egenskaber

– Større bøjebrudstyrke
– Større slagsejhed
– Større udmattelsesstyrke
– Bedre polerbarhed

112
 Fremstillingsmetodens- og renhedens
indvirkning på bøjbrudstyrke

Bøjbrudstyrke (Mpa)

5000
4500
4000
PM stål før 1996
3500
3000
2500
2000 Konvent. stål

1500
1000
Konvent. blok
500
0
1990 1996 2001
113
 Fremstillingsmetodens- og renhedens
indvirkning på bøjbrudstyrke

Bøjbrudstyrke (Mpa) SuperClean

5000
4500 2. generation

4000
PM stål før 1996
3500
3000
2500
2000 Konvent. stål

1500
1000
Konvent.
500 blok
0
1990 1996 2001
114
 Fremstillingsmetodens- og renhedens
indvirkning på bøjbrudstyrke

Bøjbrudstyrke (Mpa) SuperClean

5000 3. generation
2. generation
4500
4000
PM stål før 1996
3500
3000
2500
2000 Konvent. stål

1500
1000
Konvent.
500 blok
0
1990 1996 2001
115
 Sammenligning af ståltyper
Konventionelt ESR Matrix stål

Konventionelt Matrix stål

Konventionelt stål m. karbider

Pulvermetallurgisk stål
Modstand mod udflisning

CALMAX
CALDIE
VANADIS 4 Extra

VANADIS 4

SLEIPNER VANADIS 6
ARNE VANADIS 10

RIGOR
SVERKER 21 SVERKER 3

Slidstyrke ( abrasiv )

116
 Materialernes hovedgrupper
Man kan opdele materialerne i Hovedgrupper:

• Sejhærdede stål

• Hårdhærdede / seje stål

• Hårdhærdede / slidstærke stål

• Korrosionsbestandige stål

• Kobbermaterialer til varmeledning

• Værktøjsaluminium

117
 Sejhærdede stål

De sejhærdede stål anvendes bland

andet til:

– Store forme
– Middel seriestørelser til ikke-slidende plasttyper
– Aksler, bolte
– Holdermateriale

118
 Sejhærdede stål
Leveringshårdhed:

* Impax Supreme 290 - 330 HB

* Holdax 290 - 330 HB

* Ramax S 330 - 360 HB

Corrax 34 - 35 HRC

* Ovenstående stål bør anvendes i leveringstilstanden.

Corrax har mulighed for at opnå en større hårdhed,

med en enkel varmebehandling.
119
 Hårdhærdede / slidstærke stål

Rigor ( 215 HB ) 58-60 HRC

Sverker 21 ( 210 HB ) 60-61 HRC

Sleipner ( 235 HB ) 60-62 HRC

Vanadis 4E ( 230 HB ) 58-63 HRC

Vanadis 6 ( 255 HB ) 60-63 HRC

Vanadis 10 ( 290 HB ) 62-65 HRC

Vancron 40 ( 300 HB ) 60-62 HRC

120
 Hårdhærdede / seje stål

Hotvar ( 210 HB ) 56-57 HRC

Calmax ( 200 HB ) 55-57 HRC

Orvar Sup. ( 180 HB ) 44-52 HRC

Dievar ( 160 HB ) 46-52 HRC

Unimax ( 185 HB ) 52-57 HRC

Caldie ( 215 HB ) 58-61 HRC

121
 Ståltyper, uden krav til
korrosionsbestandighed.

Ståltype Hårdhed

Orvar Supreme 52 HRC

Dievar 52 HRC

Unimax 57 HRC

Vanadis 4E 63 HRC

122
 Unimax
Legeringssammensætning
Ståltype C Si Mn Cr Mo V Ni
UNIMAX 0,50 0,20 0,50 5,00 2,30 0,50 -
DIEVAR 0,35 0,20 0,50 5,00 2,30 0,50 -
CALMAX 0,60 0,35 0,80 4,50 0,50 0,20 -
HOTVAR 0,55 1,00 0,75 2,60 2,25 0,88 -
GRANE 0,55 0,30 0,40 1,00 0,25 0,10 3,0
ORVAR 0,40 1,00 0,40 5,20 1,40 0,90 -
W.Nr. 1.2767 0,45 0,30 0,30 1,40 0,30 - 4,0

123
 Bedre duktilitet
220
20-700°C/air/800 cycles DIEVAR
200

ORVAR
180
SUPREME
Orvar Supreme
160 T A =1025°C/30min
Sprækkedybde (µm)

140

120

100

80

60

40 Dievar
20

0
40 42 44 46 48 50 52

Hårdhed(HRC)
124
Slagsejhedsprøver uden kærv
7x10x55 mm
Slagsejhed
CR2-retning
Uddeholm plastformstål
450
<Ø200 mm
400

350
ORVAR SUPREME
300
Duktilitet (J)

250

200
NADCA#207
-97 HOTVAR
150
1.2767

100
CALMAX
50

0
52 53 54 55 56 57 58 59 60

125
Hårdhed (HRC)
Slagsejhedsprøver uden kærv
7x10x55 mm
Slagsejhed
CR2-retning
Uddeholm plastformstål
450
DIEVAR <Ø200 mm
400

350
ORVAR SUPREME
300
Duktilitet (J)

250

200
NADCA#207
-97 HOTVAR
150
1.2767

100
CALMAX
50

0
52 53 54 55 56 57 58 59 60

126
Hårdhed (HRC)
Slagsejhedsprøver uden kærv
7x10x55 mm
Slagsejhed
CR2-retning
Uddeholm plastformstål
450
<Ø200 mm
400

350
ORVAR SUPREME UNIMAX
300
Duktilitet (J)

250

200
NADCA#207
-97 HOTVAR
150
1.2767

100
CALMAX
50

0
52 53 54 55 56 57 58 59 60

127
Hårdhed (HRC)
 Unimax
Slagsejhed/hårdhed
(HRC)
(J)
300 62
275

60
250

58
200 57 57 57
160
56 Unimax
150 Hotvar
100 54 Calmax
54
100 1.2767
60
52
50
50
0
Duktilitet (J) Hårdhed (HRC)
Testemner 10 x 7 x 55 mm u. kærv

128
 Hårdhærdede / korros. stål

Stavax ESR ( 200 HB ) 52 HRC

Stavax Sup. ( 250 HB ) 50-52 HRC

Elmax ( 250 HB ) 56-58 HRC

129
 Abrasivt slid
( Rivende )

Arne Calmax Rigor Sleipner Sverker Vanadis Vanadis Vanadis Vanadis

21 4 6 23 10

130
 Adhesivt slid
( Klæbende )

Arne Calmax Rigor Sleipner Sverker Vanadis Vanadis Vanadis Vanadis

21 4 6 23 10

131
 Udflisning

Arne Calmax Rigor Sleipner Sverker Vanadis Vanadis Vanadis Vanadis

21 4 6 23 10

132
 Plastisk deformation

Arne Calmax Rigor Sleipner Sverker Vanadis Vanadis Vanadis Vanadis

21 4 6 23 10

133
F39-5-6-2001-05-22
 Skarpe kanter

• Alle steder hvor det kan lade sig gøre, bør der være
en radius på min. R 0,5 mm.

• Ved at øge radius fra 0,2 - 0,5 mm, udnytter man

materialets slagsejhed med en faktor 3 – 4.

134
 Skarpe kanter
Slagsejhed ( j )

25
20
15
10
5
mm

135
0,25 0,75 1,25
 Overflader

Berabejdningsspor er kærv dannere.

Hvis en poleret overflade sættes til 100%

af udmattelsesstyrken, vil der være 40%
tilbage ved en skarp kanter og hjørner.

Dårlige overflader og rust f.eks. i kølekanaler

mindsker udmattelsesstyrken til 20%

136
 Overflader
100 %
Poleret
90 %
80 % Slebet
70 %
60 %
50 %
40 % Skarpe kanter / hjørner
30 %
20 % Korrosion med ledningsvand
10 %
0%
Trækstyrke
137
138
0
50
100
150
200
250
300
350
FORMA X

UHB 11

THG 2000

ORVAR SUP

DIEVAR

QRO 90 SUP

HOTVA R

STAVA X ESR

ALVAR 14

CHIPPER

ARNE

CALMA X

FERMO

GRANE

HOLDAX

CARMO

IMPAX SUP

CORRAX

RAMAX-S
Drejning med hårdmetal

RIGOR

SLEIPN ER
Spåntagene bearbejdning

UHB 20

SVERKER 21

VANAD IS 23

SVERKER 3

VANAD IS 4

ELMAX

VANAD IS 6

VANAD IS 10
139
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
FORMAX

QRO 90 SUP

ORVAR SUP

STAVAX ESR

UHB 11

DIEVAR

ARNE

HOTVAR

CALMAX

CARMO

CHIPPER

GRANE

RIGOR

SLEIPNER

RAMAX S

HOLDAX

IMPAX SUP

SVERKER 21
Pindfræsning med hårdmetal

CORRAX
Spåntagene bearbejdning

VANADIS 4

VANADIS 23

SVERKER 3

ELMAX

VANADIS 6

VANADIS 10
 Totaløkonomi !

140
 Værktøjsomkostninger

Fremstilling

Konstruktion
10%
5% 5% 5%
10% Hærdning

Værktøjsstål
15%
50% Justering/indkøring

Andre matrialer

Diverse

141
 Relation mellem totale produktomkostninger og
værktøjsmaterialer

Bearbejdning Værkt.mat
m.m. < 1% Konstr./udvikl.
5% 4%
Faste
prod.omk.
10%

Vedligehold Mask.tid / prod.

5% 50%

Prod.materiale
25%

142
 Stålprisens andel af emneprisen

Stålpris
1%

Emnepris
Stålpris

Bør give stof til eftertanke !

143
 Uddeholm værktøjsstål
Hvorfor ?

Længere livslængde
Lavere vedligeholdelsesomkostninger
Mulighed for vægtbesparelser
Højt belastede applikationer
Miljøgevinster Trykstyrke Slidstyrke

144
 Optimal værktøjsfremstilling

VÆRKTØJSDESIGN VÆRKTØJSSTÅL VARMEBEHANDLING

Størrelse Hårdhed Forvarmning

Styktal/indsatse/radier Mængde/størrelse/hårdhed Hærdetemperatur/holdetid
Geometri af karbider Anløbningstemperatur/holdetid
Sejhed/duktilitet Dybkøling
Hærdbarhed Overfladebelægning

VÆRKTØJS-
VEDLIGEHOLDELSE
Slibning
Svejsning
Afspændingsanløbning
Konservering

VÆRKTØJS-
FREMSTILLING
PRODUKTIONS-
EMNEMATERIALE Maskinbearbejdning
FORHOLD
Gnistbearbejdning
Stabil presse Rustfrit stål Slibning
Smøring Højstyrkestål Polering
Belastning Blød jernplade Svejsning
Temperatur Aluminium, messing m.m.

145
 Vedligeholdelses-
omkostningerne

Tabte Tabt
markedsandele produktion

Dårlig
Større kvalitet
kapitalbinding

Større
investeringer
146
 TRUST IS SOMETHING YOU EARN
EVERY DAY

147