Grundfosliterature 167990

GRUNDFOS DATAHÆFTE
Akseltætninger
Indhold
Typebetegnelse Valg af akseltætninger

Typebetegnelse ifølge EN 12756 3 Valg af den bedst egnede akseltætning 42
Grundfos typebetegnelse 5
Pumpemedier
Akseltætninger generelt Medielister 43
Hvad er en akseltætning 7 Syrer 44
Hvordan bruges akseltætninger 7 Baser 46
Roterende akseltætninger 7 Salte 47
Akseltætningens komponenter 8 Vand 49
Aflastet akseltætning 8 Kølemidler 50
Uaflastet akseltætning 8 Brændstoffer 51
Aflastning af en tætning 9 Syntetiske og mineralske olier 52
Hvordan virker en akseltætning 10 Vegetabilske olier 53
Friktion, slid og lækage 11 Opløsningsmidler 54
O-ringstætninger 12 Oxidationsmidler 55
Bælgtætninger 12 Organiske forbindelser 56
Patrontætninger 13 Diverse 57
Akseltætninger i viskose væsker Fejlanalyse

Akseltætninger i viskose væsker 14 Typiske fejl 58
Anbefalede akseltætninger til viskose væsker 14 Nøgle til fejlanalyse 59
Tætningsflade materialer Yderligere dokumentation

Materialekombinationer 15 WebCAPS 60
Wolframkarbid/wolframkarbid 15 WinCAPS 61
Siliciumkarbid/siliciumkarbid 15
Kul/wolframkarbid eller kul/siliciumkarbid 16
Kul/keramik (aluminiumoxid) 16
Wolframkarbid/hydrid 16
Siliciumkarbid 17
Materialer til sekundærtætninger

Sekundærtætninger 21
NBR 21
EPDM 21
FKM 21
FFKM 21
FXM 22
Medieliste 22
Akseltætningstyper
Akseltætningstyper 23
Grundfos type A 23
Grundfos type B 24
Grundfos type C 26
Grundfos type D 27
Grundfos type E 28
Grundfos type G 30
Grundfos type H 31
Grundfos type K 34
Grundfos type R 36
Tætningsarrangementer 37
Dobbelttætning (ryg mod ryg) 37
Dobbelttætning (tandem) 37
Cartex-DE akseltætninger 38
Luftkølet top (til høje temperaturer) 39
Sammenligning af tætningstyper 41
2
Typebetegnelse Akseltætninger
Typebetegnelse ifølge EN 12756 Materialenøgle

De enkelte hovedkomponenters materialer angives
EN-standarden beskriver den mekaniske konstruktion
med en materialekode der består af fem bogstaver.
af akseltætninger og materialekombinationerne.
Standarden EN 12756 indeholder Eksempel (1)U (2)B (3)E (4)G (5)G
Materiale, roterende ring
• typenøgle
Materiale, stationær ring
• materialenøgle. Materiale, sekundærtætning
Materiale, fjedre
Formål
Materiale, andre komponenter
Specifikationer til eksterne leverandører af akseltætnin-
ger til Grundfos laves ifølge typebetegnelseskoderne i
EN 12756.
Typebetegnelse
En komplet typebetegnelse til akseltætninger ifølge
EN 12756 består af
• typekode
• materialekode.
Eksempel N U 012 S 0 - U B E G G
Typekode
Materialekode
Typenøgle
EN 12756 indeholder denne typenøgle:
Eksempel N U 012 S 0
Udførelse:
N= Standard-indbygningslængde
K= Kort indbygningslængde
X= Anden indbygningslængde
Akseltætningstype
U= Uaflastet
B= Aflastet
Nominel diameter:
Diameter (akseldiameter) i mm
Eksempel 12 mm aksel = 012
Omdrejningsretning:
R= Mod højre (dvs. akseltætningen drejer med uret
set fra den stationære tætningsring)
L= Mod venstre (dvs. akseltætningen drejer mod
uret set fra den stationære tætningsring)
S= Evne til at dreje i begge retninger
Fastlåsning af stationær ring:
0= Uden fastlåsning
1= Med fastlåsning
3
Standardkoder for materialeudførelser Eksempel på komplet typebetegnelse for akseltæt-

ning
Pos. Kode Materiale
A Kul, metalimprægneret Eksempel N U 012 S 0 - U B E G G
B Syntetisk kul Kul, plastimprægneret Standard-indbygningslængde
C Andre kulstoffer Uaflastet
D Kulstofstål Akseldiameter, 12 mm
E Kromstål Evne til at dreje i begge retninger
F Kromnikkelstål (CrNi) Uden fastlåsning af stationær ring
Kromnikkelmolybdænstål (Cr- Roterende ring af wolframkarbid
G
NiMo) Stationær ring af plastimprægneret kul
H Metaller med karbidbelægninger Sekundærtætning af EPDM
K Metaller Hårdbelægning, metallisk Fjeder af CrNiMo-stål
M Højlegeret nikkelstål Alle andre dele af CrNiMo-stål
N Bronze
P Gråt støbejern
R Legeret gråt støbejern
S Støbt kromstål
T Andre metaller
(1) og (2)
Wolframkarbid, med Co-binde-
U1
fase
U2 Wolframkarbid, med Ni-bindefase
Wolframkarbid, med CrNiMo-
U3
legeret bindefase
Q1 Karbider Siliciumkarbid (SiC)
Q2 SiC-Si
Q3 SiC-C-Si, komposit
Q4 C-SiC, overflade-opsiliceret
J Andre karbider
V Aluminiumoxid
W Metaloxider Kromoxid
X Andre metaloxider
Y1 PTFE, glasfiberforstærket
Y2 Plast PTFE, kulstofforstærket
Z Andre plaststoffer
B Butylgummi (IIR)
E Ethylenpropylengummi (EPDM)
K Perfluorgummi (FFKM)
N Elastomerer, Kloroprengummi (CR)
P ikke-belagt Nitrilgummi (NBR)
S Silikonegummi (MVQ)
V Fluorgummi (FPM)
(3) X Andre elastomerer
Elastomerer,
M Elastomerer/PTFE-belagt
belagt
G Grafit
Ikke-elastome-
T PTFE
rer
Y Andre ikke-elastomerer
Diverse Diverse materialer til fleksible
U
materialer elementer
D Kulstofstål
E Kromstål (Cr)
F Stål Kromnikkelstål (CrNi)
Kromnikkelmolybdænstål (Cr-
(4) og (5) G
NiMo)
M Højlegeret nikkelstål
Legering
N Kobbertinlegering (bronze)
T Andre materialer
4
Grundfos typebetegnelse Koder i position 1

Position 1 i variantkoden for den mekaniske akseltæt-
Mekaniske akseltætninger er klassificeret ifølge en
ning viser Grundfos typebetegnelsen.
Grundfos typebetegnelse baseret på akseltætningens
konstruktion. Disse koder kan forekomme i position 1:
De vigtigste materialer Kode Beskrivelse

Tabellen viser koderne for de vigtigste materialer som A O-ringstætning med fast medbringer
er udvalgt på basis af Grundfos' produktprogram og B Gummibælgtætning
deres anvendelsesområder. C O-ringstætning med fjeder som medbringer

D Aflastet O-ringstætning
E Patron-O-ringstætning, type A
Pos. Kode Materiale
F Patronbælgtætning, type B
A Kul, metalimprægneret
G Bælgtætning, type B, med reducerede tætningsflader
B Kul, plastimprægneret
Syntetisk kul H Patron-O-ringstætning, type D
Kul med indstøbt wolframkar-
H (B/U) K Patron-metalbælgtætning, type M
bid (hybrid)
C Andre kulstoffer M Metalbælgtætning
D Stål O Dobbelttætning, ryg mod ryg
N Metaller Bronze P Dobbelttætning, tandem
S Støbt kromstål Q Tætning med skylning (quench-tætning)
(1) og (2)
Wolframkarbid med kromnik- R O-ringstætning, type A, med reducerede tætningsflader
U
kelmolybdæn-bindefase S Pakdåse
Q1S: Tæt, sintret, finkornet sili- T Flydende spaltetætning
ciumkarbid (SiC)
Karbider X Diverse
Q1P: Porøs, sintret, finkornet
Q
siliciumkarbid (SiC) Koder i position 2 og 3
Q1G: Selvsmørende, sintret si-
liciumkarbid (SiC) Position 2 og 3 i variantkoden for den mekaniske aksel-
V Metaloxider Keramik (aluminiumoxid) tætning viser den roterende og den stationære tæt-
E EPDM ningsrings materialer.
F FXM
V FKM
Disse koder kan forekomme i position 2 og 3:
K FFKM
(3) M PTFE-belagt O-ring Kode Materiale
P NBR (nitrilgummi) A Kul, metalimprægneret
S Q (silikonegummi) B Kul, plastimprægneret

H Syntetisk kul Kul med indstøbt wolframkarbid (hy-
T PTFE
(B/U) brid)
X Andre elastomerer
C Andre kulstoffer
E Kromstål (Cr) (EN 1.4057)
D Stål
(4) F Kromnikkelstål (CrNi) (EN 1.4301)
N Metaller Bronze
og G Kromnikkelmolybdænstål (CrNiMo) (EN 1.4401)
(5) S Støbt kromstål
M Højlegeret nikkelstål (Hastelloy)
Wolframkarbid med kromnikkelmolyb-
T Andre legeringer U
dæn-bindefase
Variantkode Q1S: Tæt, sintret, finkornet siliciumkar-

bid (SiC)
Karbider
Den mekaniske akseltætnings variantkode er stemplet Q1P: Porøs, sintret, finkornet silicium-
Q
karbid (SiC)
på pumpens typeskilt. Den står sidst i typebetegnelsen
Q1G: Selvsmørende, sintret silicium-
og består af fire bogstaver. karbid (SiC)
V Metaloxider Keramik (aluminiumoxid)
Eksempel (1)A (2)U (3)U (4)E
Grundfos typebetegnelse
Materiale, roterende ring
Materiale, stationær ring
Materiale, sekundærtætning
5
Koder i position 4
Position 4 i variantkoden for den mekaniske akseltæt-
ning viser sekundærtætningens materiale.
Disse koder kan forekomme i position 4:
Kode Materiale
E EPDM
F FXM
V FKM
K FFKM
M PTFE-belagt O-ring
P NBR (nitrilgummi)
S Q (silikonegummi)
T PTFE
X Andre elastomerer
Eksempel på variantkode til akseltætning
Eksempel H Q Q E
Aflastet O-ringstætning med fast medbringer
(patrontætning)
Roterende tætningsring af SiC
Stationær tætningsring af SiC
Sekundærtætning af EPDM
Eksempel på variantkode til en komplet pumpetypebe-

tegnelse.
Eksempel CRN 32 -4 -2 -A -F -G -E HQQE

Typerække
Nominelt flow [m3/h]
Antal løbere
Evt. antal løbere med reduceret diameter
Kode for pumpeudførelse
Kode for rørtilslutning
Kode for materialer
Kode for materialer
Kode for akseltætning1)
* Akseltætningskoden viser at pumpen er forsynet med en patron-O-

ringstætning, type H, en roterende tætningsring af SiC, en stationær
tætningsring af SiC og en sekundærtætning af EPDM.
6
Akseltætninger generelt Akseltætninger
Hvad er en akseltætning Roterende akseltætninger

Roterende akseltætninger bruges hvor to pumpedele
En akseltætning fungerer som en barriere i pumper for
bevæger sig i forhold til hinanden. Roterende akseltæt-
at adskille væsker eller begrænse tryk.
ninger er blandt andet mekaniske tætninger og bløde
tætninger (pakdåser, læbetætninger).
Hvordan bruges akseltætninger
Roterende akseltætninger
Aksletætninger bruges hvor pumpemediet kan beska-
dige motoren. • udsættes for en roterende bevægelse
• danner under drift en bærende smørefilm mellem
Spalterørsmotorer har ingen akseltætninger, og pum-
tætningsfladerne i den roterende og stationære del
pemediet kan derfor trænge ind i motoren.
af akseltætningen. Yderligere oplysninger, se Hvor-
Billederne herunder viser eksempler på motorer med dan virker en akseltætning på side 10.
roterende akseltætninger.
Smørefilm
En roterende akseltætning er monteret i spalten mellem
en roterende pumpeaksel og en stationær pumpe/stati-
onært pumpehus. Hydraulisk
kraft
TM02 6895 1903

Fjederkraft
Motor
Fig. 3 Roterende akseltætning
I praksis er ingen tætning helt tæt. Lækagen afhænger
af faktorer såsom pumpemediets evne til at trænge
Topstykke
Akseltætning gennem akseltætningen, det svingende hydrodynami-
(patrontætning) ske spaltetryk mellem tætningsfladerne, overfladens
topografi og den hydrauliske lukkekraft.
Det er vigtigt at både statiske og roterende tætninger
Løbere ikke kun er modstandsdygtige over for væsken de skal
tætne mod, men også kan tåle påvirkninger fra pumpe-
driften.
Valget af akseltætning afhænger af
GR5357 - GR3395
• væsken tætningen skal tætne mod

Fodstykke
• væskens egenskaber
• de mekaniske, kemiske og termiske påvirkninger af
tætningen.
Fig. 1 Akseltætning i en CR pumpe (inline-pumpe)
Motor
GR2796 - TM02 7400 3503
Akseltætning
Pumpehus
Fig. 2 Akseltætning i en NB pumpe (blokpumpe)
7
Akseltætningens komponenter For at opnå et acceptabelt overfladetryk mellem de pri-

mære tætningsflader fås akseltætninger i to forskellige
konstruktioner:
Medbringer med Statisk
Fjeder • aflastede akseltætninger
låsering tætning
• uaflastede akseltætninger.
Aflastet akseltætning
Tegningen nedenfor viser en aflastet akseltætning og
kræfterne der virker på tætningsfladerne.
TM02 6889 1903

Fjeder- Sekundær- Rote- Stationær
holder tætning rende ring ring
A B
Fig. 4 Mekaniske akseltætningers komponenter
Akseltætning Betegnelse
Fjeder
TM02 6892 1903

Medbringer med låsering
Roterende del Fjederholder
Sekundærtætning
Roterende ring
Statisk tætning (sekundærtætning) Fig. 6 Områder hvor en aflastet tætnings kræfter virker
Stationær del
Stationær ring (primærtætning)
Uaflastet akseltætning
Tætningspunkter Tegningen nedenfor viser en uaflastet akseltætning og
kræfterne der virker på tætningsfladerne.
TM02 6890 1903
B
A
Roterende del Stationær del
TM02 6891 1903

Fig. 5 En mekaniske akseltætnings hovedkomponenter
En mekanisk akseltætning består af en
• roterende del
• stationær del. Fig. 7 Områder hvor en uaflastet tætnings kræfter virker
Den roterende del består af en tætningsflade (primær-
tætning), en medbringer med låsering, en sekundær-
tætning, en fjeder og en fjederholder.
Den stationære del består en stationær tætningsring
(primærtætning) og en statisk tætning (sekundærtæt-
ning).
De nævnte dele er af afgørende betydning for at aksel-
tætningen kan fungere korrekt.
Til forskel fra de andre komponenter er primærtætnin-
ger udsat for en stor aksial fjederkraft og til væsketryk-
ket i tætningshuset når tætningsfladerne roterer mod
hinanden. Fjederen holder tætningsfladerne mekanisk
sammen.
8
Aflastning af en tætning Beregning af aflastningsforholdet, K:
Beregningsformler 180
K = ---------- K = 1,2
150
Formel til beregning af aflastningsforholdet, K:
Beregning af kræfter som virker på akseltætningen:
A
K = ---- Beregning af lukkekraften, FC:
B
Formel til beregning af lukkekraften, FC:
F C = ( 180 × 0,8 ) +45 F C = 189 [N]
FC = ( A × P ) + FS [N]
Beregning af åbningskraften, FO:
Formel til beregning af åbningskraften, FO:
F O = 150 × ⎛ --------⎞
0,8 F O = 60 [N]
P ⎝ 2 ⎠
FO = B × ---- [N]
2 Beregning af den effektive lukkekraft, FC, eff.:
Formel til beregning af den effektive lukkekraft, FC, eff.:
F C, eff. = 189 – 60 F C, eff. = 129 [N]
F C, eff. = F C – F O [N]
Beregning af den effektive belastning på den statio-
Formel til beregning af den effektive belastning på den nære tætningsring, Peff.:
stationære tætningsring, Peff.:
129 P eff. = 0,86 [N/mm2]
P eff. = ----------
F C, eff. 150
P eff. = ------------------- [N/mm2]
B Beregningseksempel, aflastet akseltætning,
Symbolforklaring: Grundfos type H
Symbol Beskrivelse Bemærkning

A Areal i mm2 Se tegning af aflastet og
uaflastet akselsætning på
B Areal i mm2 side 8.
Tryk omkring akseltætning i
P
N/mm2
FS Fjederkraft i N
Beregningseksempel, uaflastet akseltætning,
TM02 7100 2603

Grundfos type A
Fig. 9 Grundfos akseltætning, type H

Data:
A 150 mm2
B 150 mm2
TM00 2581 4593
FS 45 N
P 0,8 N/mm2
Beregning af aflastningsforholdet, K:
Fig. 8 Grundfos akseltætning, type A 150

K = ---------- K = 1,0
150
Data:
Beregning af kræfter som virker på akseltætningen:
A 180 mm2 Beregning af lukkekraften, FC:
B 150 mm2
FS 45 N
F C = ( 150 × 0,8 ) +45 F C = 165 [N]
P 0,8 N/mm2
F O = 150 × ⎛ --------⎞
0,8 F O = 60 [N]
⎝ 2 ⎠
9
Beregning af den effektive lukkekraft, FC, eff.: nisk slid af akseltætningen. Dette forbedrer akseltæt-
ningens ejeromkostninger.
F C, eff. = 165 – 60 F C, eff. = 105 [N]
For aflastede akseltætninger gælder:
Beregning af den effektive belastning på den statio-
A
nære tætningsring, Peff.: K = ---- ≤1 [ – ]
B
105 For uaflastede akseltætninger gælder:
P eff. = ---------- P eff. = 0,70 [N/mm2]
150
A
K = ---- > 1 [ – ]
Beregningseksempel, aflastet akseltætning, Grund- B
fos type K Symbolforklaring:
Data:
K Arealforhold
A 120 mm2 A Hydraulisk belastede areal i mm2
B 150 mm 2 B Kontaktflade i mm2
FS 45 N
P 0,8 N/mm2 Hvordan virker en akseltætning
Beregning af aflastningsforholdet, K: En akseltætnings funktion afhænger af at dannes en
bærende smørefilm mellem tætningsfladerne når pum-
pen kører. Smørefilmen dannes af pumpemediet eller
en ekstern væske.
120 Den bærende smørefilm består af en
K = ---------- K = 0,8
150
• hydrostatisk film
• hydrodynamisk film.
Den hydrostatiske film dannes på én af disse måder:
Beregning af kræfter som virker på akseltætningen: • Når pumpen kører, presses pumpemediet ind i
Beregning af lukkekraften, FC: spalten mellem tætningsfladerne.
• Når pumpen kører, presses en ekstern væske ind i
F C = ( 120 × 0,8 ) +45 F C = 141 [N] spalten mellem tætningsfladerne.
Den hydrodynamiske smørefilm dannes af trykket der
skabes ved akslens rotation.
0,8
F O = 150 × ⎛⎝ --------⎞⎠ F O = 60 [N] Tykkelsen af smørefilmen afhænger af pumpens
2 omdrejningstal, medietemperaturen, væskens viskosi-
Beregning af den effektive lukkekraft, FC, eff.: tet og tætningens aksiale kraft.
Da akseltætningen presses sammen aksialt, er læka-
F C, eff. = 141 – 60 F C, eff. = 81 [N]
gen til atmosfæren minimal.
Beregning af den effektive belastning på den statio- Væsken i tætningsspalten bliver hele tiden udskiftet
nære tætningsring, Peff.: fordi
81 P eff. = 0,54 [N/mm2] • væsken fordamper til atmosfæren.
P eff. = ----------
150 • væsken bevæger sig i cirklen.
Afhængig af akseldiameter og den stationære tæt-
ningsrings materiale kan uaflastede akseltætning bru- Smørefilm
ges op til 25 bar. Aflastede tætninger kan bruges op til

80 bar ved at reducere belastningen på tætningsfla- Hydraulisk
derne. For at opnå denne reduktion skal akslen eller kraft
TM02 6895 1903
bøsningen have en reces som reducerer den ydre og Fjederkraft
indre diameter på den roterende tætningsring. Arealet

der påvirkes af det hydrauliske tryk i tætningshuset, bli-
ver således reduceret uden at ændre arealet mellem
tætningsfladerne.
Fig. 10 Akseltætning under drift
Den mindre belastning på tætningsfladerne giver min-
dre varmeudvikling og således mindre friktion og meka-
10
Friktion, slid og lækage Vands viskositet bliver mindre med stigende tempera-
Glidefladerne i en akseltætning smøres af pumpeme- tur hvilket reducerer smørefilmen. Når temperaturen er
diet. Bedre smørelse betyder derfor mindre friktion og over +100°C, forringes smøreforholdene væsentligt
større lækage. Omvendt betyder mindre lækage dårlige fordi en stor del af tætningsfladen smøres af damp.
smøreforhold og større friktion. Friktionen og slitagen af tætningsringene øges således
med temperaturen. For at undgå for stor slitage kan luk-
Disse faktorer bidrager til en akseltætnings effektfor- kekraften og differenstrykket reduceres ved at aflaste
brug ("effekttab"): tætningen.
• De roterende deles centrifugale pumpeeffekt.
Effektforbruget stiger voldsomt med omdrejningstal- Slitagerate (komparativ)
let (til 3. potens).
• Friktion mellem tætningsfladerne.
Friktionen mellem de to tætningsflader består af
friktion i den tynde væskefilm og friktion på grund af
kontaktpunkter mellem tætningsfladerne.
Effektforbruget afhænger af tætningskonstruktionen,
smøreforholdene og tætningsringenes materialer.
Figuren nedenfor viser et typisk eksempel på en aksel-
TM02 7110 0307

0 20 40 60 80 100 120 140 [°C]
tætnings effektforbrug ved drift i kold vand. Figuren
BUBE K = 1,2 Temperatur
viser effekttabet for hver effektforbrugfaktor som en
funktion af omdrejningstallet. HUBE K = 1,0
KUBE K = 0,8
Effekttab [W] Fig. 12 Slitagerate for forskellige aflastningsforhold
250
Tykkelsen af smørefilmen i tætningsspalten er følsom
200
over for tætningsfladernes fladhed. En ujævnhed på
150 0,001 mm resulterer i lækage.
100
Figuren nedenfor viser hvordan lækraten for en aksel-
tætning i vand ændrer sig med tætningsringenes flad-
50 hed.
TM02 7452 0307
0
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000
Lækage [ml/h]
Omdrejningstal 1.8
Pumpning
[omdr/min] 1.6
Friktion
1.4
1.2
Fig. 11 Tætningens effektforbrug
1
Ifølge figuren kan effekttabet på grund af de roterende 0.8
0.6
TM02 7453 0307
deles pumpeeffekt være betydelig ved høje omdrej- 0.4

ningstal. Dette gælder f.eks. akseltætninger med med- 0.2
0
bringer. Ved omdrejningstal over 6000 pr. minut kan det 0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4
således være en fordel at bruge akseltætninger hvor Fladhed [mikrometer]
medbringeren og fjedrene er placeret i den stationære Fig. 13 Fladhed som en funktion af lækage
tætningsdel.
Ved en ujævnhed på 0,001 mm har en hård tætnings-
Tykkelsen af smørefilmen i tætningsspalten afhænger ring (af wolframkarbid eller keramisk materiale) en
af større lækage i en typisk tilslidningsperiode på adskil-
• væskens viskositet lige uger. Hvis tætningens overflade er mindre ujævn,
• tætningsringenes omdrejningstal er tilslidningsperiode væsentlig kortere.
• akseltætningens lukkekraft En akseltætnings lækrate afhænger også væsentligt af

• trykforskellen over tætningsspalten tætningsfladernes ruhed; både størrelsen og retningen
af ruheden er kritiske faktorer.
• tætningsfladernes overfladetopografi.
Fig. 14 viser lækraten i forhold til retningen af ridserne
i overfladen. Pilene viser tætningsringenes omdrej-
ningsretning.
11
Ifølge figuren nedenfor kan smørefilmen pumpes til

mediesiden eller atmosfæresiden, afhængig af retnin-
gen af ridserne i overfladen.
O-ring
Lækrate [ml/h]
4.5
TM00 2581 4593

4
3.5
2.5 Fig. 15 O-ringstætning

2
Plusser
1.5
Egnet til varmt vand og højt tryk.
1 TM02 7454 3603
Minusser
0.5
0
Belægninger på akslen såsom rust kan forhindre O-
0 0.05 0.1 0.15 0.2 ringstætningen fra at bevæge sig aksialt.
Ruhed [Ra]
Fig. 14 En tætnings lækrate Bælgtætninger

Et fællestræk ved bælgtætninger er en gummi- eller
Tætningsringes typiske overfladetopografi er en stati-
metalbælg som dynamisk tætningselement mellem den
stisk fordeling af ridser i alle retninger som er opnået
roterende ring og akslen.
ved lapning. En skinnende overflade med ringe ruhed
kan frembringes ved lapning. Men hvis begge tætnings- Gummibælgtætninger
ringe er af hårdt materiale, skal én af tætningsringene
Bælgen til gummibælgtætninger fremstilles af forskel-
have en mat overflade for at forhindre at tætningsrin-
lige gummimaterialer såsom NBR, EPDM og FKM,
gene klæber sammen ved stilstand.
afhængig af driftsbetingelserne.
Tilslidning af en mat overflade der er lappet til 0,2 Ra,
To forskellige geometriske principper bruges ved kon-
kan tage adskillelige dage.
struktionen af gummibælge:
Ved dykpumper hvor akseltætningen skal forhindre
• foldebælge
vand i at trænge ind i et oliekammer, er trykforskellen
• rullebælg.
og dermed lækraten over tætningen normalt forholds-
mæssigt lav. I tilslidningsperioden trænger kun få milli-
meter af pumpemediet ind i oliekammeret under nor-
male forhold.
Gummibælg med
O-ringstætninger foldebælggeometri
I en O-ringstætning tætner en O-ring mellem den rote-

TM00 2582 3097
rende aksel og den roterende tætningsring.

O-ring skal kunne glide frit aksialt for at optage aksiale
forskydninger forårsaget af temperaturændringer og
slitage. Placeres den stationære tætningsring ikke kor-
rekt, kan det forårsage gnidning og således unødven- Fig. 16 Gummibælgtætning
dig slitage af O-ringen og akslen.
Plusser
O-ringe fremstilles af forskellige gummimaterialer
Ikke følsom over belægninger som for eksempel rust på
såsom NBR, EPDM og FKM, afhængig af driftsbetingel-
akslen.
serne.
Egnet til væsker der indeholder faste bestanddele.
Minusser
Uegnet til varmt vand og højt tryk.
12
Metalbælgtætninger Patrontætninger
I en almindelig mekanisk akseltætning giver en fjeder
den lukkekraft der skal til for at lukke tætningsfladerne.
I en metalbælgtætning har en metalbælg med lignende
kraft erstattet fjederen.
Metalbælgen virker både som en dynamisk tætning
mellem den roterende ring og akslen og som en fjeder.
TM02 7100 2603

Det rustfrie stål er bølget for at give den nødvendige fje-
derkraft.
Fig. 18 Patrontætning
I en patrontætning danner alle dele en kompakt enhed
Metalbælg
på en akselbøsning og er klar til montering mellem
pumpe- og motoraksel.
En patrontætning giver mange fordele i sammenligning
TM02 4279 0402
med konventionelle akseltætninger:

• let og hurtig service
• Konstruktionen beskytter tætningsfladerne
Fig. 17 Metalbælgtætning • forspændt fjeder
Plusser • sikker håndtering

• aflastet.
Ikke følsom over belægninger som for eksempel rust og
kalk på akslen. Grundfos tilbyder O-rings- og bælgtætninger i
patronudførelse.
Egnet til varmt vand og højt tryk.
Lang levetid takket være en lav slitagerate og et lavt
aflastningsforhold (ejeromkostninger).
Minusser
Der kan forekomme træthedsbrud i akseltætningen hvis
pumpen er ikke korrekt oprettet.
Der kan forekomme træthedsbrud på grund af for høje
temperaturer eller tryk.
13
Akseltætninger i viskose væsker Akseltætninger
Akseltætninger i viskose væsker Overfladetryk

For at minimere udfældningen er det vigtigt at sikre et
I betragtning af den mekaniske akseltætnings grund-
høje overfladetryk mellem tætningsfladerne. Dette kan
læggende principper synes det logisk at en højviskos
opnås ved at reducere tætningsfladearealet (R- eller G-
væske danner en tykkere væskefilm med bedre smøre-
tætninger) eller ved at forsyne tætningen med en stram
egenskaber.
fjeder. I akseltætninger med et højt overfladetryk har
Men disse problemer i forbindelse med akseltætningen tætningsfladerne en væsentligt glattere overflade end
kan forekomme når der pumpes viskose væsker: almindelige akseltætninger.
• Hvis den viskose væske har et damptryk der er Anbefalede akseltætningskoder til viskose væsker
lavere end vands ved rumtemperatur, vil den ikke
fordampe. Det hober sig derfor op omkring aksel- Akseltætnings-
Beskrivelse
tætningen. Dette problem kan løses med en dob- kode
belttætning. Yderligere oplysninger, se side 37. AUUE
Type A-tætninger AUUV
• Hvis væsken indeholder opløsningsmidler, vil disse O-ringstætning med fast medbringer AQQE
fordampe og efterlade en endnu mere viskos væske AQQV
i akseltætningen. Denne højviskose væske kan ud- BQQE

Type B-tætninger BQQV
fælde en belægning på tætningsfladerne og forår- Bælgtætning med fast medbringer BUUE
sage lækage eller abrasiv slitage. Dette problem BUUV
kan løses med tætningsflader af karbid/karbid eller Type D-tætninger DQQE
Aflastet O-ringstætning DQQV
en dobbelttætning. Yderligere oplysninger, se side 4
EUUE
og side 37. Type E-tætninger EUUV
• Kølemidler såsom glykoler indeholder ofte tilsæt- Patron-O-ringstætning, type A EQQE
EQQV
ningsstoffer (korrosionshæmmende midler) som kan
GUUE
udfælde og krystallisere på tætningsfladerne og for- Type G-tætninger
GUUV
Bælgtætning, type B, med reducerede tæt-
årsage abrasiv slitage. Det anbefales derfor at ningsflader
GQQE
bruge tætningsflader af karbid/karbid til alle køle- GQQV
midler. Yderligere oplysninger, se side 4. HUUE

Type H-tætninger HUUV
Patron-O-ringstætning, type D HQQE
Anbefalede akseltætninger til viskose HQQV
væsker Type R-tætninger
RUUE
O-ringstætning, type A, med reducerede tæt-
RUUV
Tætningsfladematerialer ningsflader
Det anbefales at bruge glideflader af karbid/karbid til

viskose væsker. Grundfos tætningsflader er enten af
siliciumkarbid (kode Q) eller wolframkarbid (kode U).
Tætningsflader af imprægneret kul (kode A eller B) kan
ikke anbefales på grund af deres manglende bestandig-
hed mod abrasiv slitage.
14
Tætningsfladematerialer Akseltætninger
Materialekombinationer Materialekombinationen har disse karakteristika:
Valget af tætningsfladematerialer er afgørende for den • Yderst slidbestandig.

mekaniske akseltætnings funktion og levetid. Nedenfor • Meget robust, tåler hård håndtering.
beskrives de mulige materialekombinationer. • Dårlige tørløbsegenskaber. Ved tørløb stiger tempe-
raturen til adskillige hundrede grader Celsius på
Støj opstår på grund af dårlige smøreforhold i tætninger
meget få minutter, og O-ringe ødelægges.
i forbindelse med lavviskose væsker. Vands viskositet
reduceres når temperaturen stiger. Det betyder at smø- Hvis visse tryk- og temperaturgrænser overskrides, kan
reforholdene bliver dårligere når temperaturen stiger. tætningen frembringe støj. Støjen er et tegn på at tæt-
En reduktion af omdrejningstallet har samme virkning. ningens driftsbetingelser er dårlige, og tætningen vil
blive slidt i det lange løb. Driftsgrænserne afhænger af
Hvis pumpemediet når op på kogetemperaturen eller tætningens diameter og konstruktion.
overstiger den, fordamper væsken på en del af tæt-
ningsfladen hvilket resulterer i en yderligere forringelse Tryk-/temperaturdiagrammer for de enkelte tætninger
af smøreforholdene. viser områderne hvor der kan forekomme støj.
For en tætning med tætningsflader af wolframkarbid/
wolframkarbid kan tilslidningsperioden vare 3-4 uger,
men sædvanligvis vil der ikke være støj i de første 3-4
dage.
Siliciumkarbid/siliciumkarbid
Som et alternativ til wolframkarbid/wolframkarbid bru-
ges siliciumkarbid/siliciumkarbid (SiC/SiC) hvor der
ønskes en højere korrosionsbestandighed.
For at kunne skelne mellem de forskellige varianter
TM02 4278 0402
beskrives de nedenfor.
Q1S tæt, sintret, finkornet SiC

En direkte-sintret, finkornet SiC med et mindre antal
Fig. 19 Forholdet mellem driftsområde og omdrejningstal meget små porer (under 3%) og en massefylde på over
3,11 g/cm3.
Smøreforholdene på tætningsfladen afhænger af tæt-
ningsfladematerialernes tilpasning-/tilslidningsegen- I mange år er denne SiC-variant været et standard-
skaber og materialestruktur. materiale til akseltætninger. Dette materiale tåler lidt
lavere tryk og temperatur end wolframkarbid/wol-
Wolframkarbid/wolframkarbid framkarbid.
Wolframkarbid med metallisk bindefase er betegnelsen
Q1P, porøs, sintret, finkornet SiC
på typen af hårdmetaller baseret på en wolframkarbid-
fase og normalt en blødere metalliske bindefase. Den En variant af tæt, sintret SiC. Denne SiC-variant har
korrekte tekniske term er "wolframkarbid med metallisk store, cirkulære, lukkede porer. Porøsiteten er 5-15%,
bindefase", men den forkortede form, "wolframkarbid" og porerne er 10-50 µm.
bruges for nemheds skyld, og "med metallisk binde- Massefylden er 2,7-3 g/cm3. Dette materiale tåler
fase" er underforstået. højere tryk og temperatur end wolframkarbid/wol-
Wolframkarbid med en kobolt-bindefase (Co) er kun framkarbid.
korrosionsbestandigt i vand hvis pumpen har dele af et I varmt vand giver materialekombinationen Q1P/Q1P
basismetal, f.eks. støbejern. derfor mindre støj end kombinationen wolframkarbid/
Wolframkarbid med en kromnikkelmolybdæn-legeret wolframkarbid. Men ved porøse SiC-materialer der kan
bindefase har en korrosionsbestandighed som EN/DIN forventes støj i tilslidningsperioden på 3-4 dage.
1.4401.
Sintret binderfri wolframkarbid har den største korrosi-
onsbestandighed, men er ikke bestandig over for stof-
fer såsom hypoklorit.
15
Q1G, selvsmørende, sintret SiC • Med reduceret mekanisk styrke, men højere korrosi-
onsbestandighed, dækker plastimprægneret kul (B)
Adskillige varianter af SiC-materialer der indeholder et stort anvendelsesområde. Plastimprægneret kul
tørre smøremidler, er på markedet. I dette dokument, er godkendt til drikkevand.
gælder betegnelsen Q1G et SiC-materiale som egner • Brug af kul/SiC til varmt vand kan forårsage kraftig
sig til brug i distilleret eller demineraliseret vand i mod- slitage af SiC afhængig af kul- og vandkvaliteten.
sætning til de materialer der er nævnt ovenfor. Denne type slitage gælder især Q1S/kul.
Brug af Q1P, Q1G eller kombinationen kul/wol-
Q1G/Q1G tåler samme tryk og temperatur som Q1P/Q1P.
framkarbid giver mindre slitage. Kul/wolframkarbid,
De tørre smøremidler, dvs. grafit, reducerer friktionen i kul/Q1P eller kul/Q1G anbefales derfor til varmt
tilfælde af tørløb hvilket er afgørende for en tætnings vand.
holdbarhed ved tørløb.
Kul/keramik (aluminiumoxid)
Karakteristika for SiC/SiC
God allround-tætning til ikke alt for krævende anvendel-
Materialekombinationen SiC/SiC har disse karakteri- sesområder. Tætningen har disse karakteristika:
stika:
• Sprødt materiale der kræver forsigtig håndtering.
• Meget sprødt materiale der kræver forsigtig håndte- • Slides af væsker der indeholder faste bestanddele.
ring.
• Begrænset korrosionsbestandighed, 5 < pH < 9, af-
• Ekstremt slidbestandigt. hængig af keramiktypen.
• Ekstremt god korrosionsbestandighed. SiC (Q1S, • Relativt gode tørløbsegenskaber. Men der kan fore-
Q1P og Q1G) korroderer næsten ikke uanset hvad komme termiske revner hvis der pludselig strømmer
pumpemediet er. En undtagelse er dog vand med vand til en varm tætning efter tørløb eller lignende
meget dårlig ledningsevne, f.eks. demineraliseret situation.
vand, som angriber SiC-varianterne Q1S og Q1P,
• Tætningens kul giver egenskaber som er meget lig
hvorimod Q1G også er korrosionsbestandig i denne
dem hos tætninger af kul/wolframkarbid. Men sam-
væske.
menlignet med kul/wolframkarbid er tryk- og tempe-
• Materialekombinationerne har generelt dårlige tør- raturområderne begrænset.
løbsegenskaber (ligesom wolframkarbid/wol-
framkarbid), men Q1G/Q1G tåler kortvarigt tørløb på Wolframkarbid/hydrid
grund af materialets indhold af grafit.
Kombinationen wolframkarbid/hybrid kombinerer de
Kul/wolframkarbid eller kul/siliciumkarbid positive egenskaber hos kombinationerne wolframkar-
bid/wolframkarbid og kul/wolframkarbid og har disse
Tætninger med én tætningsflade af kul har følgende
karakteristika:
karakteristika:
• Ekstremt slidbestandigt.
• Sprødt materiale der kræver forsigtig håndtering.
• Tåler hård håndtering.
• Slides af væsker der indeholder faste bestanddele.
• Visse tørløbsegenskaber (kortvarigt tørløb).
• God korrosionsbestandighed.
• Korrosionsbestandighed som EN 1.4401, svarende
• Gode tørløbsegenskaber (kortvarigt tørløb).
til en CRN pumpes bestandighed. I visse korrosive
• Kuls selvsmørende egenskaber gør tætningen eg- væsker og opløsningsmidler er bestandigheden be-
net til brug selv under dårlige smøreforhold (høje grænset.
temperaturer) uden at støje. Men sådanne forhold
• Den begrænsede brug med hensyn til tryk og tem-
vil forårsage slitage af tætningsfladen af kul og der-
peratur er som hos wolframkarbid/wolframkarbid på
med reducere tætningens levetid. Slitagen afhæn-
grund af risikoen for rivning. Men overskrides græn-
ger af tryk, temperatur, væske, diameter og
serne, kan hybriden ødelægges.
tætningskonstruktion.
Et lavt omdrejningstal reducerer smøringen mellem Nogle af tilsætningsstofferne i frostvæske på glykolba-
tætningsfladerne; derfor kunne man forvente en sis kan forårsage udfældning, især ved høje temperatu-
øget slitage. Men dette er normalt ikke tilfældet da rer. I sådanne tilfælde bør wolframkarbid/wolframkarbid
den afstand som tætningsfladerne skal bevæge sig, evt. bruges.
er reduceret.
• Metal-imprægneret kul (A) giver begrænset korrosi-
onsbestandighed, men forbedret mekanisk styrke,
varmeledningsevne og dermed mindre slitage.
16
Siliciumkarbid I de sidste 15 år har Grundfos testet næsten 50 forskel-

lige SiC-kvaliteter og kategoriseret dem i grupper efter
Keramikken siliciumkarbid (SiC) er blevet fremstillet i ydelse.
mange år.
Qs er en konventionel tæt-sintret SiC med en porøsitet
Der er tre hovedtyper af SiC: under 2%. Denne kvalitet har en dårlig ydelse i varmt
• Kvaliteter der er reaktionsbundne og flydende-fase- vand og høj tør friktion.
sintrede har begrænset korrosionsbestandighed i
basisk vand på grund af indholdet af frit silicium.
• Omdannet kul fremstilles af kulgrafit og kan også la-
ves som et tyndt lag af SiC på overfladen af kullet.
• Den mest almindelige karbid til tætningsrings er di-
rekte-sintret siliciumkarbid.
TM02 7726 3603

Direkte-sintret SiC
Direkte-sintret SiC har en typisk porøsitet under 2%,
men også kvaliteter med porer er blevet udviklet. Disse
porer er adskilte, lukkede porer og fordelt på en kontrol-
leret måde gennem hele materialet. De sfæriske porer Fig. 20 Direkte-sintret, tæt SiC, Q1s
virker som væske- eller smørelsesreservoirer og bidra- Qp er en sintret SiC med adskilte, lukkede porer.
ger til at bibeholde en væskefilm mellem komponent- Porerne giver bedre ydelse i varmt vand, men tørfrikti-
overflader som glider mod hinanden. Takket være onen er høj. Grafitholdig SiC med dårlige tørløbsegen-
denne porebaserede smøremekanisme er SiC bedre skaber eller dårlig ydelse i demineraliseret vand er
en konventionelle reaktionsbundne og sintrede silici- også kategoriseret i denne gruppe.
umkarbider i varmt vand.
Forlænget sintring eller tilsætning af forskellige fyldstof-
fer kan give variationer i disse standardkvaliteter af
SiC. Fyldstoffer kan tilsættes for at opnå en bedre elek-
trisk ledeevne, større robusthed eller lavere friktion.
Kul- eller grafitindeslutningerkan bruges som tørt smø-
TM02 7727 3603

remiddel for at reducere friktionen. Lav friktion med gra-
fit kan kun opnås med passende urenheder da grafits
egentlige friktion er høj. For at grafit skal kunne virke
effektivt som smøremiddel skal bindingen mellem SiC
og grafit samt størrelsen og antallet af grafitindeslutnin- Fig. 21 Direkte-sintret, porøs SiC, Q1P
ger optimeres. I en arbejdende tætning skal grafitten
QG er en tæt-sintret SiC med bimodulær kornstørrelse
smøres ud på tætningsfladen for at reducere friktionen,
og porer af kul/grafit eller andre lavfriktionsmodifikato-
og det skal være muligt at fjerne noget af grafitten fra
rer.
indeslutningerne.
Den har god ydelse i varmt vand og demineraliseret
Tætningers ydelse med forskellige SiC-varianter
vand og lav tørfriktion.
Vurderingen af materialer til tætningsflader kræver
grundig afprøvning under mange forskellige betingel-
ser.
SiC-tætningsmaterialer kan underkastes disse tests:
• Ydelse i varmt vand
• Tørløb
TM02 7728 3603
• Vand som indholder abrasive partikler

• Vand som indeholder glykol
• Demineraliseret vand
• Rivning. Fig. 22 Direkte-sintret, porøs SiC, Q1G
Testene beskrives i detaljer fra side 18.
17
Ydelse i varmt vand Tørløb

Smøringen af tætningsfladerne er meget begrænset i Mekaniske akseltætninger der løber helt tør, kan øde-
varmt vand på grund af vands lave viskositet ved høje lægges inden for ét minut hvis der er høj friktion mellem
temperaturer og fordampningen i tætningsspalten. tætningsfladerne. Varmen som spredes på tætningsfla-
den, vil øge tætningens temperatur til over +200°C, og
Grænserne for temperatur- og trykområderne er base-
gummidelene vil brænde af.
ret på tests hvor faktorer såsom friktion, moment og
lækage blev målt. Friktionen mellem SiC og SiC afhænger af fyldstofferne
i SiC, og hvordan disse er bundet til SiC-grundmateria-
Over disse grænser kan man forvente støj fra tætnin-
let. Den relative fugtighed påvirker friktionskoefficien-
gerne, og udmattelsesslid kan forekomme.
ten for SiC-materialer selvom dette er af lille praktisk
Figuren nedenfor viser grænserne for de forskellige betydning for en mekanisk akseltætning, fordi tempera-
SiC-grupper og wolframkarbid til en ø16 mm Grundfos turen hurtigt kommer over +100°C hvor fugtighed ingen
akseltætning, type A, ved 3.000 min-1. Ved lavere virkning har.
omdrejningstal bevæger grænserne sig mod lavere
Temperaturer der er målt på den stationære tætnings-
temperaturer.
ring i udvalgte tætninger ved tørløb kan ses i figur 25.
[bar]
30 [°C]
250
25
20
200
15
150
10
5 100
0
TM02 7284 0307
0 50 100 150 [°C] 50

Wolframkarbid/w.k.
QS
0
QG
TM02 7285 0307

0 500 1000 [sec]
[sek.]
QP
QG
Fig. 23 Grænser for en tætnings stabile friktion QG
QS
For information om SiC-varianterne (QS, QP and QG), QP (med grafit)
se side 15.
Fig. 25 Tætningers tørløbsegenskaber
Ved testene i varmt vand blev der brugt vandhanevand.
Figuren viser at SiCS/SiCS og SiCP/SiCP har dårlige
Under disse betingelser udsættes tætningsfladerne for
tørløbsegenskaber ligesom wolframkarbid/wolframkar-
meget lidt slitage i det stabile område, mens der kan
bid.
forventes nogen slitage over grænsen for stabil drift.
De to SiCG/SiCG-kvaliteter har bedre tørløbsegenska-
Figuren nedenfor viser slidraten som en funktion af
ber. Tørløbløbsegenskaberne kan variere lidt selv
temperaturen.
inden for samme kvalitet af SiCG.
Selvom den indeholder grafit, kan den viste SiCP-kvali-
tet ikke kategoriseret som SiCG på grund af de dårlige
tørløbsegenskaber.
Vand som indholder abrasive partikler

SiC er et hårdt materiale og påvirkes derfor mindre af
abrasive partikler. Slitage på tætningsfladerne på
grund af abrasive partikler ses sjældent hvis begge tæt-
0 20 40 60 80 100 120 140 [°C]
ningsflader er af SiC. Tætningsspalten i en mekanisk
TM02 7283 0307
HQQE (QG) tætning er typisk mindre end 0,3 micrometer. I teorien

HUBE betyder det at kun partikler der er mindre end 0,3 mikro-
HQQE QS) meter, kan trænge ind i tætningsspalten. I praksis er
kanten på en tætningsflade ikke helt skarp. Partikler på
Fig. 24 Tætningsfladers slidrate et par mikrometer kan derfor komme ind i tætningsspal-
ten. Normalt forårsager sådanne partikler kun en pole-
rende slitage på en hård tætningsflade. Hvis én af
18
fladerne er af kul, vil kanten på tætningsfladen blive En høj lukkekraft og en tætningsflade med smal bredde
slidt og tillade større partikler at komme ind i tætnings- reducerer risikoen for belægning. Tætningsfladekombi-
spalten. nationer er blevet testet i vand der indeholder glykol
med et højt indhold af tilsætningsstoffer, og resulta-
Sådanne større partikler kan fanges af tætningsfladen
terne vises i diagrammet.
af kul og forårsage slitage af modfladen.
Lækrate (komparativ)
6
5
4
3
2
TM02 7286 0307

1
0 500 1000 1500 2000 [h]
Timer 0 Lav lukkekraft
QS
TM02 7287 3203

QP/QP
Høj lukkekraft
QS/QS
P
QG/QG
Q
Wolframk./
Wolframk./
wolframk.
Fig. 26 Kumulativ slitage af tætningsringe i 2.000 ppm
kul
sand
Det kan ikke anbefales at bruge en porøs SiC-tætnings- Fig. 27 Lækage i tætninger i vand med indhold af glykol
flade mod en kul-tætningsflade i vand med et højt ind-
Overfladeruhed er en vigtig faktor ved lækage. En glat
hold af opløste faste bestanddele.
overfladebeskaffenhed er at foretrække. På den anden
Abrasiv slitage kan ses ved tætninger med hårde tæt- side kan en for glat overfladebeskaffenhed give proble-
ningsflader i korrosive væsker. Slitage på SiC kan fore- mer i form af rivning mellem tætningsfladerne. Tæt-
komme i demineraliseret vand på grund af korrosion i ningsfladerne skal således have en vis ruhed for at
korngrænser. forhindre rivning af tætningsringe. Tætninger har derfor
Slitage på SiC-flader kan forekomme i varmt vand. Det mindst én lappet tætningsflade.
kan ligne abrasiv slitage fordi SiC-korn bliver trukket ud Efter at akseltætningen er blevet monteret, vil lækraten
på grund af termisk udmattelse af SiC. Denne slags sli- være høj indtil tætningsfladerne er blevet glatte. Derfor
tage ses kun over tryk- og temperaturgrænsen for stabil lækker tætninger med én tætningsflade af kul ofte kun
friktion. lidt i tilslidningsperioden, for denne periode er kortere
end ved en tætning med begge tætningsflader af hårde
Vand som indeholder glykol
materialer.
Vand der indeholder glykol, kan forårsage problemer
med lækkende tætninger. Problemerne opstår ofte på Tætninger med høj lukkekraft har en kortere tilslid-
grund af tilsætningsstoffer såsom inhibitorer, antioxi- ningsperiode på grund af en tyndere smørefilm.
danter og alkalier. Demineraliseret vand
Nogle tilsætningsstoffer, f.eks. silikater, kan krystalli- Rent vand kan være aggressivt mod mange keramik-
sere i tætningsfladen som hårde partikler. Hårde kry- ker. Ved sintret SiC kan korngrænserne som indeholder
stallitter såsom silikater eller fosfater vil forårsage sintringstilsætningsstoffer, angribes i rent vand.
slitage på tætninger med én flade af kul.
Korrosionsangreb ses kun på tætningsfladen hvor høje
Organiske tilsætningsstoffer som danner en beskyttel- temperaturer kan opstå ved kontakt mellem ruhed.
seshinde, såkaldte inhibitorer, hæfter sig til alle overfla-
Ved at styre sintringsprocessen er det muligt at opnå
der der er i kontakt med væsken, inklusiv en stor del af
SiC-kvaliteter som er bestandige over for rent vand.
tætningsfladen. Mange inhibitorer kan danne klistrende
lag på tætningsfladen og forårsage lækage. Tests af tætninger i demineraliseret vand ved +40°C er
blevet udført med forskellige SiC-kvaliteter. Figuren
Tætninger med begge tætningsflader af wolframkarbid
nedenfor viser resultatet for standard-sintrede SiC-kva-
eller SiC har bedre selvrensende egenskaber hvad
liteter.
angår belægninger end tætninger med tætningsflade af
kul. Ved kvaliteter som ikke er følsomme over for deminera-
liseret vand blev der ikke observeret nogen fejl i løbet
af 11.000 timers test. Kun kvaliteter som er bestandige
over for demineraliseret vand, kan kategoriseres i
gruppe QG.
19
Kemisk sammenklæbning af overflader

Fejl [%]
100 Alle overflader der er udsat for atmosfæren, har et oxid-
90
80
lag. Ligevægten i oxidlaget kan ændre sig når overfla-
70 den er i tæt kontakt med en anden overflade, eller når
60
50 det udsættes for pumpemediet. Denne ændring af lige-
40 vægten kan medføre kemiske bindinger til oxider fra
TM02 7288 0307

30
20 andre overflader. Jo mere inert oxidlaget er over for
10 omgivelserne, jo svagere vil bindingerne til modfladen
0
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000 være. Hvis væsken er aggressiv over for tætningsfla-
[Timer]
dens materiale, kan tætningsfladerne korrodere sam-
Fig. 28 Fejlende SiC-tætninger i demineraliseret vand men og skabe enormt høje sammenklæbningskræfter.
Sammenklæbning af tætningsflader ved oplagring For at undgå sådanne sammenklæbningsmekanismer
Meget glatte og flade tætningsflader kan nemt klæbe foretrækkes særdeles inerte, uensartede materialer til
sammen. I ekstreme situationer bliver sammenklæbnin- tætningsfladerne.
gen så stærk at motorakslen ikke kan rotere. Kemisk sammenklæbning i forbindelse med klæ-
Forskellige mekanismer påvirker sammenklæbningen bende stoffer
af tætningsfladerne. Hvis pumpemediet indeholder ioner som kan udfældes
på tætningsfladen, kan disse udfældninger virke som
Fysisk sammenklæbning
en lim mellem tætningsfladerne.
Der kan opstå et vakuum når to flade og glatte overfla-
Denne sammenklæbningsmekanisme kan forekomme i
der presses tæt sammen.
hårdt vand og kan reduceres ved at have én af tæt-
Da vakuumet skaber en aksial kraft, skal den kraft der ningsfladerne af kul. Også hårde materialer der inde-
skal til for at adskille de to overflader, være større, hvor- holder faste smøremidler, vil reducere sammenklæb-
imod forskydningskraften der er nødvendig for at rotere ningen da det tørre smøremiddel vil blive spredt i et
overfladerne, er lavere. Størrelsen af forskydningskraf- tyndt lag på tætningsfladen og således give lave for-
ten ved start er den samme som kraften der er nødven- skydningskræfter.
dig ved en meget lav rotationshastighed. Figuren
nedenfor viser friktionskoefficienten ved lav rotations- Konklusion
hastighed for forskellige overfladekombinationer. Følsomheden over for abrasive partikler er lav når
begge tætningsringe er af hårde materialer, f.eks. SiC.
Startfriktion i vand
Friktionen mellem SiC og SiC i varmt vand reduceres af
Friktionskoefficient tætningsfladematerialets porøsitet. Generelt har sintret
0.6
SiC en god specifik modstand mod korrosion, undtagen
0.5 i rent vand, men med SiC der indeholder lange korn,
0.4 kan der også opnås bestandighed mod rent vand.
0.3
Ved hjælp af små lommer fyldt med faste smøremidler
0.2 kan den tørre friktion reduceres hos SiC.
0.1
Mekaniske tætninger med forbedrede SiC-kvaliteter,
0
0 50 100 150 [°C] QG, kan således klare mange forskellige anvendelses-
TM02 7289 0307
områder og dermed øge pumpens driftssikkerhed.

Wolframkarbid/kul
SiCG/SiCG
Wolframkarbid/SiC
Wolframkarbid/w.k.
Fig. 29 Startfriktion i vand
20
Materialer til sekundærtætninger Akseltætninger
Sekundærtætninger FKM
FKM gummi dækker et meget stort væske- og tempera-
Valget af materialer til sekundærtætninger, dvs. gum-
turområde.
midele såsom O-ringe og bælge, er lige så vigtigt som
valget af tætningsfladekombinationer. Begge er af • Dårlige mekaniske egenskaber ved lave temperatu-
afgørende betydning for den mekaniske akseltætnings rer
funktion. Grundfos tætninger dækker et stort anvendel- • Varmebestandig op til +200°C
sesområde med få materialer. • Bestandig over for vand op til +90°C
De næste afsnit viser materialernes hovedegenskaber • Bestand over for syrer og saltopløsninger
hvad angår temperatur og bestandighed over for • Bestandig over for mineralske og vegetabilske olier
væsentlige væskegrupper. Kontakt Grundfos i tvivlstil- • Bestandig over for de fleste opløsningsmidler (to-
fælde, eller hvis det drejer sig om specielle væsker. luen, benzin, triklorethylen, etc.)
• Bestandig over for ozon og vejrlig
NBR
• Ikke bestandig over for visse polære opløsningsmid-
NBR (nitrilgummi) er meget anvendelig til en lang ler (f.eks. alkoholer, ketoner og estere)
række væsker ved relativt lave temperaturer (under
• Ikke bestandig over for alkaliske væsker ved høje
+100°C).
temperaturer.
• Gode mekaniske egenskaber ved høje og lave tem-
peraturer. FFKM
• Varmebestandig op til +100°C; kortvarigt op til FFKM (perfluorelastomer) er kemisk bestandig over for
+120°C, afhængig af omgivelserne en langt række væsker. FFKM gummi svarer til PTFE,
• Bestandig over for vand op til +80°C men har væsentligt bedre mekaniske egenskaber.
• Bestandig over for dieselolie, forskellige mineralske • Gode mekaniske egenskaber
olier, fedt og vegetabilske olier
• Bestandig over for vand op til +150°C
• Bestandig over for svage syrer og baser
• Særlig egnet til brug i kemiske procesanlæg, i pro-
• Ikke bestandig over for polære opløsningsmidler (al- duktionen af farver, maling, fernis, opløsningsmid-
koholer, ketoner og estere) ler, salpetersyre etc.
• Ikke bestandig over for ozon og vejrlig. • Bestandig over for ozon og vejrlig
• Ikke helt bestandig over for aminer og stærkt alkali-
EPDM ske væsker ved høje temperaturer.
EPDM er en gummikvalitet som er særlig egnet til vand
og vandige opløsninger, men ikke er bestandig over for
mineralske olier.
• Gode mekaniske egenskaber ved lave temperatu-
rer.
• Varmebestandig op til +150°C
• Bestandig over for vand op til +140°C
• Bestandig over for polære opløsningsmidler (alko-
holer, ketoner og estere)
• Bestandig over for ozon og vejrlig
• Bestandig over for glykoler
• Delvist bestandig over for vegetabilske olier ved
lave temperaturer
• Ikke bestandig over mineralske olier.
21
Materialer til sekundærtætninger Akseltætninger
FXM Medieliste
FXM (fluoreret copolymer) er særligt egner til ekstremt
Tabellen nedenfor viser hvor bestandige sekundærtæt-
høje temperaturer og tryk samt til brug i sure væsker og
ningens gummimaterialer er over for lave og høje tem-
gasser inden for olie- og gasudvinding (i borehuller, på
peraturer, og et udvalg af pumpemedier.
land og på havet). Dets bestandighed over for kemika-
lier og høje temperaturer er blevet forbedret væsentlig Faktorer NBR EPDM FKM FFKM FXM
i forhold til fluoreret gummi i form af fremragende Lave temperaturer
+ + – – –
bestandighed over for varmt vand og damp. (< 0°C)
Høje temperaturer
• Elastisk tætningsmateriale (> +90°C)
– + – + +
• Temperaturområde: –10°C til +275°C; kortvarigt op Syrer ± ± ± + ±

til +300°C Baser + + – + +
• Fremragende bestandighed over for varmt vand og Glykoler + + + +
damp Olier og brændstoffer ± – + + ±
• Leveres i materialer som er bestandige over for Opløsningsmidler – – ± + –

pludselig dekompression. Baseret på vand.
FXM består af en modificeret struktur af tetrafluorethy- Symbolforklaring

len (TFE) og propylencopolymerer og har et bredt
Symbol Betydning
anvendelsesområde inden for
+ Egnet
• den kemiske og petrokemiske industri ± Egnet under visse betingelser
• luft- og rumfartsindustrien - Uegnet
• maskinkonstruktion Tabellen viser en række typiske pumpemedier.

• raffinaderier. Tabellen nedenfor viser hvor bestandige sekundærtæt-
ningens gummimaterialer er over for lave og høje tem-
peraturer, og et udvalg af pumpemedier.
Pumpemedie Kemisk formel Beskrivelse

Uorganisk
Svovlsyre H2SO4
syre
Uorganisk
Saltsyre HCl
syre
Uorganisk
Fosforsyre H3PO4
Syrer syre
(pH < 7) Uorganisk
Salpetersyre HNO3
syre
Uorganisk
Chromsyre CrO3
syre
Eddikesyre CH3COOH Organisk syre
Myresyre HCOOH Organisk syre
Natriumhydroxid NaOH
Baser Kaliumhydroxid KOH
(pH > 7) Calciumhydroxid CaOH
Ammoniumhydroxid NH4OH
Propylenglycol CH2OHCHOHCH 3
Kølemid-
Ethylenglycol C2H4(OH) 2
ler
Glycerin CH2OHCH2OH
Benzin Mineralsk olie
Olier og
Dieselolie Mineralsk olie
brænd-
stoffer Vegetabilsk
Olivenolie
olie
Opløs- Xylen C6H4(CH3)2

ningsmid- Triklorethylen C2HCl3
ler Benzen C6H6
22
Akseltætningstyper Akseltætninger
Akseltætningstyper Egnethed
Dette afsnit giver en kort beskrivelse af nogle af Grund- Egnet under

Egnet visse Uegnet
fos' typer af mekaniske akseltætninger og deres anven- betingelser
delsesprofiler. Basiske væsker
Sure væsker
Da tætningsflader af kul slides, indeholder beskrivelsen
Tørløb
af kultætninger også en tabel der viser serviceinterval-
Faste bestanddele i
ler. væsken
Udfældning/kalkholdige
væsker
Grundfos type A
Frostvæsker
Grundfos type A-tætningen defineres som en O-rings-
tætning med fast medbringer. Tryk-temperatur-diagram
Beskrivelse/karakteristika Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.

• Stærke medbringere overfører momentet selv under
Pos. Område
ekstreme driftsbetingelser.
1 Optimalt driftsområde
• Risiko for fretting (slidkorrosion) i korrosive væsker. Risiko for periodisk støj i forbindelse med start og skiftende
Fretting forekommer når en O-ring slider den 2
tryk og temperatur
beskyttende oxidhinde væk på den rustfrie stålak- 3 Risiko for periodisk støj
sel. 4 Reduceret levetid
• Risiko for belægninger omkring O-ringen samt blo-
Bemærk: Støj forekommer især ved lave omdrejningstal.
kering af O-ringen i væsker med stort indhold af kalk
eller slam. Ses ofte som lækage i forbindelse med
ændringer i driftsbetingelserne.
Leveres som standard i wolframkarbid/wolframkarbid
med O-ringe af EPDM eller FKM.
Nogle størrelser leveres i siliciumkarbid/siliciumkarbid
(SiC/SiC).
TM00 2581 4593
Fig. 30 Type A-tætning
Anvendelsesprofil
• Wolframkarbid/wolframkarbid.
Type A med tætningsflader af wolframkarbid/wol-

framkarbid
TM00 2588 4593
Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og

tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
anvendelsesprofilen.
Fig. 31 Tryk-temperatur-diagrammer
23
Grundfos type B Egnethed

Grundfos type B-tætningen defineres som en bælgtæt- Egnet under
ning med gummibælg. Egnet visse Uegnet
betingelser
Beskrivelse/karakteristika Basiske væsker
• Egnet til kalk- og slamholdige væsker hvor der er Sure væsker
risiko for belægninger og blokering. Tørløb

Faste bestanddele i
• Modstår fretting (slidkorrosion), som forekommer væsken
når en O-ring slider den beskyttende oxidhinde væk Udfældning/kalkholdige
på den rustfrie stålaksel. væsker
Frostvæsker
Leveres som standard i wolframkarbid/kul, SiC/SiC og
SiC/kul med bælg af EPDM eller FKM. Tryk-temperatur-diagram
Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.
Anbefalede serviceintervaller
Pos.
[driftstimer] til udslidning
1 14.000-20.000
2 8.000-15.000
3 4.000-8.000
TM00 2582 3097
Fig. 32 Type B-tætning
Anvendelsesprofil
• Wolframkarbid/kul
• SiC/SiC
• SiC/kul.
Type B med tætningsflader af wolframkarbid/kul

TM02 4275 0402
24
Type B med tætningsflader af SiC/SiC (Q1G/Q1G) Type B med tætningsflader af SiC/kul
Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og
tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
anvendelsesprofilen. anvendelsesprofilen.
Egnethed Egnethed
Egnet under
Egnet under
Egnet visse Uegnet
Egnet visse Uegnet
betingelser
betingelser
Basiske væsker
Basiske væsker
Sure væsker
Sure væsker
Tørløb
Tørløb
Faste bestanddele i
Faste bestanddele i
væsken
væsken
væsker
væsker
Frostvæsker
Frostvæsker
Tryk-temperatur-diagram Tryk-temperatur-diagram
Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand. Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.
Pos. Område Pos.
1 14.000-20.000
Risiko for periodisk støj i forbindelse med start og skiftende
2 2 8.000-15.000
tryk og temperatur
3 4.000-8.000
TM00 2590 309q7
TM00 2589 3097
25
Grundfos type C Tryk-temperatur-diagram

Grundfos type C-tætningen defineres som en O-rings- Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.
tætning med en fjeder som medbringer.
Pos.
Beskrivelse/karakteristika [driftstimer] til udslidning
• Enkel tætning til lave tryk- og temperaturområder. 1 14.000-20.000
2 8.000-15.000
Leveres som standard i keramik/kul med O-ring af
NBR, EPDM eller FKM.
TM00 2592 3097

TM00 2583 4593
Fig. 37 Tryk-temperatur-diagram
Fig. 36 Type C-tætning
Anvendelsesprofil
• Keramik/kul.
Type C med tætningsflader af keramik/kul

Egnethed
Egnet under
Egnet visse Uegnet
betingelser
Basiske væsker
Sure væsker
Tørløb
Faste bestanddele i
væsken
væsker
Frostvæsker
26
Grundfos type D Type D med tætningsflader af SiC/SiC

Grundfos type D-tætningen defineres som en aflastet Egnethed
O-ringstætning.
Egnet under
Beskrivelse/karakteristika Egnet visse Uegnet
betingelser
• På grund af konstruktionen er akseltætningen den Basiske væsker
ideelle løsning til pumpning af væsker med faste Sure væsker
bestanddele og høj viskositet. Tørløb
• Akseltætningen er omdrejningsuafhængig. Faste bestanddele i
væsken
væsker
Frostvæsker
Type D-tætningen med tætningsflader af SiC/SiC egner

TM02 7094 2603 sig til drift ved temperaturer fra –20°C til +90°C og
driftstryk op til 16 bar.
Fig. 38 Type D-tætning
Anvendelsesprofil
• Kul/SiC
• SiC/SiC.
Type D med tætningsflader af kul/SiC
Egnethed
Egnet under
Egnet visse Uegnet
betingelser
Basiske væsker
Sure væsker
Tørløb
Faste bestanddele i
væsken
væsker
Frostvæsker
Type D-tætningen med tætningsflader af kul/silicium-

karbid egner sig til drift ved temperaturer fra 0°C til
+140°C og driftstryk op til 25 bar.
27
Grundfos type E Type E med tætningsflader af wolframkarbid/hybrid

Grundfos type E-tætningen defineres som en O-rings- Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og
tætning, type A, i patronudførelse. tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
Beskrivelse/karakteristika
• Stærke medbringere overfører momentet selv under Egnethed
ekstreme driftsbetingelser.
Egnet under
• Risiko for fretting (slidkorrosion) i korrosive væsker. Egnet visse Uegnet
Fretting forekommer når en O-ring slider den betingelser
beskyttende oxidhinde væk på den rustfrie stålak- Basiske væsker
sel. Sure væsker
Tørløb
• Risiko for belægninger omkring O-ringen samt blo-
Faste bestanddele i
kering af O-ringen i væsker med stort indhold af kalk væsken
eller slam. Udfældning/kalkholdige
• Leveres som standard i wolframkarbid/kul, wolfram- væsker
karbid/wolframkarbid eller wolframkarbid/hybrid Frostvæsker
med O-ringe af EPDM eller FKM.

Tryk-temperatur-diagram
• Kan udskiftes uden af skille pumpedelen ad. Aksel-
tætningen i pumper med motorer over 7,5 kW kan Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.
desuden skiftes uden at motoren skal afmonteres.
Pos. Område
• Leveres kun til pumpetyperne CR 32 til CR 90 og
CRN 32 til CRN 90.
2
tryk og temperatur
22 mm
[bar]
30
25
TM01 3065 3398
20
2
TM01 8343 0100

15
10
1
0
Fig. 39 Type E-tætning 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 [˚C]
Anvendelsesprofil Fig. 40 Tryk-temperatur-diagram

• Wolframkarbid/hydrid
• Wolframkarbid/wolframkarbid
• Wolframkarbid/kul.
28
Type E med tætningsflader af wolframkarbid/wol- Type E med tætningsflader af wolframkarbid/kul

framkarbid
Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de anvendelsesprofilen.
Egnethed
Egnethed
Egnet under
Egnet under Egnet visse Uegnet
Egnet visse Uegnet betingelser
betingelser Basiske væsker
Basiske væsker Sure væsker
Sure væsker Tørløb
Tørløb Faste bestanddele i
Faste bestanddele i væsken
væsken Udfældning/kalkholdige
Udfældning/kalkholdige væsker
væsker Frostvæsker
Frostvæsker
Ved temperaturer under frysepunktet er diagrammet Pos.
baseret på en blanding af vand og glykol.
1 14.000-20.000
2 8.000-15.000
Pos. Område
3 4.000-8.000
2
tryk og temperatur
TM01 1418 4497

TM01 1416 3398
29
Grundfos type G
Grundfos type G-tætningen defineres som en gummi-
bælgtætning med reducerede tætningsflader.
• Egner sig især til frostvæsker eller væsker der inde-
holder mange faste eller udfældede bestanddele.
• Egnet til kalk- og slamholdige væsker hvor der er
risiko for belægninger og blokering.
• Modstår fretting (slidkorrosion), som forekommer
når en O-ring slider den beskyttende oxidhinde væk
på den rustfrie stålaksel.
• Akseltætningen er omdrejningsuafhængig.
TM02 7099 2603
Fig. 43 Type G-sætning
Anvendelsesprofil
• SiC/SiC.
Egnethed
Egnet under
Egnet visse Uegnet
betingelser
Basiske væsker
Sure væsker
Tørløb
Faste bestanddele i
væsken
væsker
Frostvæsker
Ved temperaturer under frysepunktet er diagrammet
baseret på en blanding af vand og glykol.
p [bar]
20
15
10
TM02 7282 3103
0
-20 0 20 40 60 80 100 120
t [°C]
30
Grundfos type H Egnethed

Grundfos type H-tætningen defineres som en O-rings- Egnet under
tætning i patronudførelse. Egnet visse Uegnet
betingelser
Beskrivelse/karakteristika Basiske væsker
• Takket være sin aflastede konstruktion egner denne Sure væsker
robuste tætning sig til tryk op til 30 bar. Tørløb

Faste bestanddele i
• Kan udskiftes uden af skille pumpedelen ad. væsken
• Let at udskifte i forbindelse med service. Udfældning/kalkholdige
væsker
• Risiko for fretting (slidkorrosion) i korrosive væsker. Frostvæsker
Fretting forekommer når en O-ring slider den
beskyttende oxidhinde væk på den rustfrie stålak- Tryk-temperatur-diagram
sel. Da tætningen er konstrueret som en patrontæt-
ning med en bøsning på akslen, ødelægger fretting
bøsningen og ikke akslen. Dette gør det muligt at
Pos. Område
udskifte tætningen uden at renovere hele pumpen.
• Risiko for belægninger omkring O-ringen samt blo- Risiko for periodisk støj i forbindelse med start og skiftende
kering af O-ringen i væsker med stort indhold af kalk 2
tryk og temperatur
eller slam. 3 Risiko for periodisk støj og reduceret levetid
12 mm
[bar]
30
25
20
1 2 3
15
10
TM02 7100 2603
0
-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
16 mm
Fig. 45 Type H-tætning [bar]
30
Anvendelsesprofil 25
20
• SiC/SiC 1 2 3
15
• SiC/kul 10
• Wolframkarbid/kul 5
0
• Wolframkarbid/wolframkarbid. -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
Type H til ø12, ø16 and ø22 mm aksel med tætnings-

22 mm
flader af SiC/SiC (Q1G/Q1G) [bar]
30
• Tætningen egner sig til brug i CR, CRI, CRN pum- 25
per. 20
1 2 3
TM02 8448 0204
• De stærke medbringere bidrager stærkt til kølingen 15
af tætningsfladerne ved tørløb. Tætninger tåler der- 10
for adskillige minutters tørløb uanset tætningsflad- 5
0
ernes materialekombination. -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
• Egnet til kalk- og slamholdige væsker hvor der er Fig. 46 Tryk-temperatur-diagrammer

31
Type H til ø12, ø16 og ø22 mm aksel med tætningsfla- Type H til ø12, ø16 og ø22 mm aksel med tætningsfla-
der af SiC/kul der af wolframkarbid/kul
Egner sig til brug i CR, CRI, CRN pumper og anbefales Egner sig til brug i CR, CRI, CRN pumper og anbefales
til meget varmt vand (over 100°C). Kan udskiftes uden til meget varmt vand (over 100°C). Kan udskiftes uden
af skille pumpedelen ad. af skille pumpedelen ad.
Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og
tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
anvendelsesprofilen. anvendelsesprofilen.
Egnethed Egnethed
Egnet under Egnet under

Egnet visse Uegnet Egnet visse Uegnet
betingelser betingelser
Basiske væsker Basiske væsker
Sure væsker Sure væsker
Tørløb Tørløb
Faste bestanddele i Faste bestanddele i
væsken væsken
Udfældning/kalkholdige Udfældning/kalkholdige
væsker væsker
Frostvæsker Frostvæsker
Tryk-temperatur-diagram Tryk-temperatur-diagram
Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand. Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.
Ved temperaturer under frysepunktet er diagrammet Ved temperaturer under frysepunktet er diagrammet
baseret på en blanding af vand og glykol. baseret på en blanding af vand og glykol.
Anbefalede serviceintervaller Anbefalede serviceintervaller

Pos. Pos.
[driftstimer] til udslidning [driftstimer] til udslidning
1 14.000-20.000 1 14.000-20.000
2 8.000-14.000 2 8.000-14.000
3 4.000-8.000 3 4.000-8.000
12/16 mm 12 mm
[bar]
[bar] 30
30
25
25
20
20
15 1 2 3
15 1 2 3 10
10 5
5 0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
16 mm
[bar]
30
22 mm
[bar] 25
30 20
25 15 1 2 3
20 10
TM02 8445 0204
1 2 3 5
15
0
10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
5
0 22 mm
[bar]
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
30
25
TM02 8446 0204
20
15 1 22 3
10
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
32
Type H til ø12, ø16 og ø22 mm aksel med tætningsfla-

der af wolframkarbid/wolframkarbid 12 mm
[bar]
• Tætningen egner sig til brug i CR, CRI, CRN pum- 30
per i forbindelse med mange væsker, undtagen 25
meget varmt vand (over +100°C). Kan udskiftes 20

2 3
uden af skille pumpedelen ad. 15
1
10
• De stærke medbringere bidrager stærkt til kølingen
af tætningsfladerne ved tørløb. Tætninger tåler der- 5
0
for adskillige minutters tørløb uanset tætningsflad- -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
ernes materialekombination.
16 mm
tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de [bar]
30
anvendelsesprofilen. 3
25
2
Egnethed 20
15
Egnet under
Egnet visse Uegnet
10 1
betingelser 5
Basiske væsker 0
-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
Sure væsker
Tørløb
Faste bestanddele i
væsken 22 mm
[bar]
Udfældning/kalkholdige 30
væsker 3
25
Frostvæsker 20
2
TM02 8447 0204

15
10 1
Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand. 5
0
-40 -30 -20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 [˚C]
Pos. Område
1 Optimalt driftsområde Fig. 49 Tryk-temperatur-diagrammer
2
tryk og temperatur
3 Risiko for periodisk støj
33
Grundfos type K Type K med tætningsflader af wolframkarbid/kul

Grundfos type K-tætningen defineres som en metal- Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og
bælgtætning (type M, patronudførelse). tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
• Egner sig især til væsker der indeholder mange Egnethed
udfældede bestanddele.
Egnet under
• Tætninger egner sig til temperaturer over +100°C. Egnet visse Uegnet
betingelser
• Kan udskiftes uden af skille pumpedelen ad. Aksel-
Basiske væsker
tætningen i pumper med motorer over 7,5 kW kan
Sure væsker
desuden skiftes uden at motoren skal afmonteres.
Tørløb
• Tætningen har en lang levetid i forhold til andre Faste bestanddele i
typer på grund af aflastningsforholdet. væsken
• Egnet til kalk- og slamholdige væsker hvor der er Udfældning/kalkholdige

væsker
Frostvæsker
Pos. Anbefalede serviceintervaller [driftstimer] til udslidning

1 14.000-20.000
2 8.000-14.000
TM02 4279 0402
3 4.000-8.000
Fig. 50 Type K-tætning
Anvendelsesprofil
TM02 4300 0402

• Wolframkarbid/kul
• Wolframkarbid/hydrid
• Wolframkarbid/wolframkarbid.
34
Type K med tætningsflader af wolframkarbid/hybrid Type K med tætningsflader af wolframkarbid/wol-

framkarbid
tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de Der er ingen relation mellem visningen af egnethed og
anvendelsesprofilen. tryk-temperatur-diagrammet, men sammen danner de
Egnethed
Egnethed
Egnet under
Egnet visse Uegnet Egnet under
betingelser Egnet visse Uegnet
Basiske væsker betingelser
Sure væsker Basiske væsker
Tørløb Sure væsker
Faste bestanddele i Tørløb
væsken Faste bestanddele i
Udfældning/kalkholdige væsken
væsker Udfældning/kalkholdige
Frostvæsker væsker
Frostvæsker
Pos. Område Ved temperaturer under frysepunktet er diagrammet
1 Optimalt driftsområde baseret på en blanding af vand og glykol.
2
tryk og temperatur
Pos. Område
Bemærk: Støj forekommer især ved lave omdrejningstal. 1 Optimalt driftsområde
2
22 mm
tryk og temperatur
[bar]
30 Bemærk: Støj forekommer især ved lave omdrejningstal.
25
20
22 mm
2 [bar]
TM01 8343 0204
15 30
10
1
25
5 20
2
TM01 8343 0204

0 15
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 [˚C]
10
1
Fig. 52 Tryk-temperatur-diagram 5
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 [˚C]
35
Grundfos type R Tryk-temperatur-diagram

Grundfos type R-tætning defineres som en O-ringstæt- Tryk-temperatur-diagrammet er baseret på rent vand.
ning, type A, med fast medbringer og reduceret tæt- Ved temperaturer under frysepunktet er diagrammet
ningsflade. baseret på en blanding af vand og glykol.
Beskrivelse/karakteristika Pos. Område

• Egner sig især til frostvæsker eller væsker der inde- 1 Optimalt driftsområde
holder mange faste eller udfældede bestanddele. Risiko for periodisk støj i forbindelse med start og skiftende
2
tryk og temperatur
• Stærke medbringere sikrer at momentet overføres
selv under ekstreme driftsbetingelser.
• Lappede tætningsflader med en flad, ru overflader
forhindrer blokering, men forårsager eventuel en
mindre lækage i tilslidningsperioden (10-30 dage).
• Risiko for fretting (slidkorrosion) i korrosive væsker.
Fretting forekommer når en O-ring slider den
beskyttende oxidhinde væk på den rustfrie stålak-
sel.
• Leveres som standard til ø12, ø16 og ø22 mm aksel
i wolframkarbid/wolframkarbid med O-ringe af
EPDM og FKM.
TM01 5046 1499
TM01 7406 4599

Fig. 54 Type R-tætning
Anvendelsesprofil
• Wolframkarbid/wolframkarbid. Fig. 55 Tryk-temperatur-diagrammer
Type R med tætningsflader af wolframkarbid/wol-
framkarbid
Egnethed
Egnet under
Egnet visse Uegnet
betingelser
Basiske væsker
Sure væsker
Tørløb
Faste bestanddele i
væsken
væsker
Frostvæsker
36
Tætningsarrangementer Dobbelttætningen monteret ryg mod ryg bruges i disse

industrier:
Grundfos tilbyder disse typer af dobbelttætninger:
• farve- og lakindustrien
• dobbelttætning monteret ryg mod ryg, Grundfos
• destilleringsindustrien
type O
• petrokemiske industri.
• dobbelttætning monteret i tandem, Grundfos type P
• Cartex-DE tætning, Grundfos type Q. Dobbelttætning (tandem)
Grundfos type P-tætningen defineres som to tætninger
Dobbelttætning (ryg mod ryg)
monteret i tandem.
Grundfos type O-tætningen defineres som to tætninger
monteret ryg mod ryg. Beskrivelse
Beskrivelse Denne type dobbelttætning består af to akseltætninger

der er monteret i tandem i et separat tætningskammer.
Denne type dobbelttætning består af to akseltætninger Kun Grundfos patrontætninger kan bruges.
der er monteret ryg mod ryg i et separat tætningskam-
mer.
Afgang Indløb
3/8" 3/8"
Akseltætninger
TM01 6204 0307

•
TM02 5000 2002
Fig. 57 Tætninger monteret i tandem i en CR pumpe

Hvis den primære tætning i en CR pumpe lækker, vil
Fig. 56 Tætninger monteret ryg mod ryg i en CR pumpe pumpemediet blive skyllet væk af skyllevæsken.
Trykket i tætningskammeret skal være højere end Skyllevæsken skal altid være under et lavere tryk end
pumpetrykket. Trykket i tætningskammeret kan skabes pumpemediet.
af disse kilder:
• En trykforstærker når driftstrykket er over 16 bar.
• En separat pumpe, f.eks. en doseringspumpe, når
driftstrykket er mindre eller lig med 16 bar.
• En eksisterende, separat trykkilde. Mange anven-
delser omfatter tryksatte anlæg. Olie-
kammer Bælgtæt-
ninger
Ryg mod ryg-montering med et tryksat tætningskam-
mer forhindrer pumpemediet i at lække gennem aksel-
TM00 7211 0696
tætningen til omgivelserne.
Anvendelse
Dobbelttætninger monteret ryg mod ryg anbefales til
giftige, aggressive eller eksplosive væsker. Ryg mod
Fig. 58 Tætninger monteret i tandem i en AP pumpe
ryg-monteringen beskytter det omgivende miljø og per-
soner der arbejder i nærheden af pumpen. Grundfos AP spildevandspumper har enten
Denne akseltætningstype er den optimale løsning til • en kombination af en mekanisk bælgtætning og en

håndtering af abrasive eller klæbrige væsker som sli- læbetætning mellem motor og pumpe eller
der, ødelægger eller blokerer en mekanisk tætning. • en mekaniske bælgtætning på hver side af oliekam-
meret.
Monteringen i tandem forhindrer at spildevand kan
trænge ind i motoren og ødelægge den.
37
Anvendelse
Tandemmontering
Dobbelttætninger monteret i tandem anbefales til kry-
stalliserende, hærdende eller klæbende væsker i disse
anvendelsesområder:
PP PF
O-ring
• den farmaceutiske industri (dvs. produktion af dex-
tran)
Ryg mod ryg-montering
• undertryks-afgasningsanlæg (vakuum)
• industrier der håndterer potentielt hærdende olie-
TM02 7449 3503

produkter
• industrier som producerer kaustisk soda (natriumhy- PP PF
O-ring
droxid, NaOH)
• industrier der producerer kalkhydrat (calciumhy-
droxid, Ca(OH)2) Fig. 60 Cartex-DE akseltætning monteret i tandem og
• pumpning af spildevand. ryg mod ryg
Figuren viser at de to arrangementer påvirker akseltæt-

Cartex-DE akseltætninger ningens funktion på forskellig vis.
Grundfos type Q-tætningen er en Cartex-DE dobbelt-
Ved tandemmonterede tætninger er mediet under
tætning.
højere tryk (PP) end skyllevæsken (PF). Denne trykfor-
Beskrivelse deling forskyder akslen aksialt mod højre, og pumpe-
Cartex-DE tætningen er en dobbelt-trykaflastet aksel- mediet kan således blive trykket ind i spalten mellem de
tætning samlet i én enhed til brug i centrifugalpumper. roterende og stationære dele. Som følge af forskydnin-
gen bevæger O-ringen sig mod højre og tætner mod
Cartex-DE tætningen leveres som enkelt- og dobbelt- skyllevæsken fra kammerets nederste højre side.
tætning afhængig af anvendelsen.
Ved ryg til ryg-monterede tætninger er mediet under
Cartex-DE dobbelttætningen kan monteres lavere tryk (PP) end skyllevæsken (PF). Trykfordelin-
• i tandem (Grundfos type P) eller gen forskyder akslen aksialt mod venstre, og skyllevæ-
• ryg mod ryg (Grundfos type O). sken kan således blive trykket ind i spalten mellem de
roterende og stationære dele. Når akslen bevæger sig
Yderligere oplysning om tandem- eller ryg mod ryg- mod venstre, følger O-ringen med og tætner mod
montering, se side 37. pumpemediet fra øverste venstre side af kammeret.
Cartex-DE tætningen er omdrejningsuafhængig. Under drift pumpes kølemidlet af den roterende pumpe-
aksel fra tanken gennem akseltætningen. Det cirkule-
rende kølemiddel forhindrer overophedning af aksel-
tætningen.
Tank med
kølemiddel
Cartex-DE aksel-
tætning
TM02 7109 2603
TM02 7114 2703
Fig. 59 Cartex-DE tætning

Fig. 61 Afkøling af en Cartex-DE tætning
38
Luftkølet top (til høje temperaturer)

Akseldiameter
140
130
120
110
100
90
80
70
60
50
TM02 7402 0307

40
30
20
10
0
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160 l/h
l/t
Fig. 62 Cartex-DE's cirkulationsvolumen
Anvendelsesprofil
• Kulgrafit/SiC
• SiC/SiC.
GR5228
Tryk- og hastigheds-diagram
Diagrammet der viser trykket i forhold til tætningsflad-
ernes hastighed, er baseret rent vand. Fig. 64 CR pumpe med luftkølet top
Generelt
Grundfos' unikke akseltætningsløsning, den luftkølede
25
Kulgrafit/SiC
top, anbefales til høje temperaturer fra +120°C til
+180°C.
20 Disse løsninger med luftkølet top leveres:

• pumpe med gummidele af EPDM: +120 til +150°C
15 SiC/SiC • pumpe med gummidele af FKM: +120 til +180°C.
P (bar)
Anvendelse
10 • Kedelfødning
• Temperaturregulering, f.eks. i støbeprocesser
5 • Cirkulation af transmissionsolier.
TM02 7111 0307
Pumpeprogram
0
0 10 16 Den luftkølede top leveres til disse Grundfos pumper:
V (m/s)
Pumpe- CR CR CR CR CR CR CR CR CR CR
Fig. 63 Tryk og tætningsfladehastighed type 1 3 5 10 15 20 32 45 64 90
CR z z z z
CRI z z z z z z
CRN z z z z z z z z z z
Teknisk beskrivelse
Den luftkølede top adskiller tætningskammeret fra
pumpen ved hjælp af et luftkølet kammer der danner en
isolerende effekt som i en termoflaske.
Gennem den smalle passage mellem pumpen og den
luftkølede top recirkulerer en smule af pumpemediet
ved naturlig cirkulation.
Temperaturer over +120°C reducerer normalt tætnin-
gens levetid betragteligt på grund af dårlig smøring af
tætningsfladerne.
39
Da temperaturen i tætningskammeret ikke kommer

over +120°C under drift, kan der bruges en Grundfos
standardtætning.
Grundfos' luftkølede top kræver ikke ekstern køling.
Pumpens tætningkammer skal forsynes med en auto-
matisk udlufter.
Luftud-
lader
Akseltæt-
ning
Væske
Rør
Luft-
kammer
• •
• •
• • •
• •
Bøsning
TM01 4785 0899
Fig. 65 CR pumpe med luftkølet top
40
Sammenligning af tætningstyper
Sammenligningen er baseret på en tætningskonstruk-
tion til maks. 16 bar uden hensyn til tætningsfladernes
og sekundærtætningens materialer da de er blevet
behandlet separat.
Stjernerne viser graden af egnethed med hensyn til de
nævnte parametre; fem stjerner er optimal egnethed.
Sammenligningsparametre Type A Type B Type C Type E Type G Type H Type K Type R

Frostvæske
Udfældning
Over +100°C
Samlingstid
Robusthed ved samlingsfejl
Start/stop
Højt tryk
Havari hos gummidele
Medbringerstyrke (limning)
Lang levetid
Tørløb med tætningsflader af wol-

framkarbid/wolframkarbid
Robusthed ved hård håndtering
41
Valg af akseltætninger Akseltætninger
Valg af den bedst egnede akseltæt- Sammenligning af maks. driftstemperaturer

Da HUBE, HQQE and HQQV tætningerne har sekun-
ning dærtætninger af forskellige materialer, kan tætnin-
Medielisten i et datahæfte viser ofte flere egnede aksel- gernes maksimale driftstemperatur være forskellig.
tætninger til samme væske. Da de egnede akseltætnin-
ger ofte har forskellige egenskaber, er formålet med Plads 4 i materialekoden, f.eks. HUBE, viser sekun-
dette afsnit at give et eksempel på hvordan man vælger dærtætningens materiale. Yderligere oplysninger, se
den bedst egnede akseltætning. side 6.
Akseltætninger med en sekundærtætning af EPDM
Eksempel
tåler vandtemperaturer op til +140°C. Se "EPDM" på
Disse data antages:
side 21.
Anvendelse: Akseltætning i kedelfødepumpe, Akseltætninger med en sekundærtætning af FKM tåler
type CR. vandtemperaturer op til +90°C. Se "FKM" på side 21.
Driftstryk: 26 bar. Der er altså kun to egnede akseltætninger, HUBE og
HQQE.
Driftstemperatur: +115°C.
I datahæftet om CR, CRI, CRN, CRE, CRIE, CRNE Bestandighed over for abrasive partikler
pumper anbefales kun én akseltætning, HQQE, til Den høje medietemperatur over +60°C kan få kalk til at
pumpning af kedelfødevand. På den anden side er udfælde i pumpemediet og danne kedelsten. Belægnin-
HQQE-tætningen ikke den eneste akseltætning der ger på tætningsfladerne kan forårsage slitage og kor-
leveres til denne pumpe og anvendelse. Som det vil tere levetid for tætningen.
fremgå af beskrivelsen af de forskellig tætningstyper i Ifølge Grundfos' typebetegnelse har HUBE tætningsfla-
dette datahæfte, er disse tætningstyper egnede: der af wolframkarbid/kul. Se side 5. Wolframkarbid/kul
• HQQE (anbefalet akseltætning) giver støjsvag drift. Men belægninger mellem tætnings-
• HQQV fladerne vil give kortere levetid.
• HUBE HQQE har tætningsflader af siliciumkarbid/siliciumkar-

• BUBE bid (SiC/SiC). Se side 5. Under driftsbetingelserne i
dette eksempel vil kombinationen SiC/SiC have læn-
• AUUE.
gere levetid end HUBE-tætningen. Men akseltætningen
Sammenligning af maks. driftstryk vil støje mere på grund af materialerne.
En sammenligning af det maksimale driftstryk for de
Til sidst skal den akseltætning der passer bedst til kra-
nævnte tætningstyper giver disse resultater:
vene i en bestemt anvendelse, vælges:
• HQQE-akseltætningen er egnet fordi kedelføde-
Da en kedelfødepumpe normalt ikke er placeret i støj-
pumpens maksimale driftstryk ikke overstiger aksel-
kritiske omgivelser, er en HQQE-akseltætning at fore-
tætningens maksimale driftstryk på 30 bar. Se
"Grundfos type H" på side 31. trække på grund af dens lange levetid. Hvis man vælger
en HQQE-tætning, må man acceptere et højere støjni-
• HQQV-akseltætningen er egnet fordi kedelfødepum-
veau.
pens maksimale driftstryk ikke overstiger akseltæt-
ningens maksimale driftstryk på 30 bar. Se "Grund-
fos type H" på side 31.
• HUBE-akseltætningen er egnet fordi kedelfødepum-
pens maksimale driftstryk ikke overstiger akseltæt-
ningens maksimale driftstryk på 30 bar. Se "Grund-
• BUBE-akseltætningen er ikke egnet fordi akseltæt-
ningens maksimale driftstryk er 16 bar. Se "Grund-
• AUUE-akseltætningen er ikke egnet fordi akseltæt-
ningens maksimale driftstryk er 25 bar. Se "Grund-
fos type A" på side 23.
Dette fører til den konklusion at blandt de nævnte
akseltætninger er kun type H-tætningerne, HUBE,
HQQE og HQQV, egnede.
42
Pumpemedier Akseltætninger
Medielister
Tabellerne viser de enkelte akseltætningers egnethed
til forskellige pumpemedier. Egnetheden gælder kun for
den mekaniske akseltætning og ikke generelt for pum-
pen.
De enkelte tætningkombinationers egnethed er baseret
på oplysningerne om temperatur, koncentration, osv., i
tabellerne. Ændres disse betingelser, påvirkes tætnin-
gens egnethed.
Medielisterne er baseret på den seneste viden og erfa-
ring og er vejledende.
Da medielisterne ikke nævner de enkelte væskers gif-
tighedsklasse, fremgår det ikke klart af listerne om tæt-
ningen er hensigtsmæssig til den pågældende opgave
for at undgå sundhedsrisici (ætsning, forgiftning, etc.).
43
Syrer
Symbolforklaring
++ = Bedste løsning
+ = Egnet
± = Egnet under visse betingelser
– = Uegnet
Akseltætning (EN 12756)

Roterende tætningsring: Q Q B B B B U U B B
Medium Stationær tætningsring: Q Q Q Q V V U U U U
Sekundærtætning: E V E V E V E V E V
Fjeder: G G G G G G G G G G
Andre dele: G G G G G G G G G G
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80
Benzoesyre Maks. konc. [%] 5 5 5 5
C6H5COOH Egnethed – ++ – + – – – + – +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Chromsyre Maks. konc. [%] 20 20 20 20
CrO 3 Egnethed ++ ++ + + – – – – – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 40 40 40 40
Citronsyre Maks. konc. [%] 50 50 50 50 5 5 5 5
HOC(COOH)(CH2COOH)2 Egnethed ++ ++ + + – – ++ ++ + +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Eddikesyre Maks. konc. [%] 5 5 5 5
CH3COOH Egnethed ++ – + – – – ± – ±
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Eddikesyreanhydrid Maks. konc. [%] 3 3 2 2
(CH3CO)2O Egnethed ++ – + – – – ± – ± –
Bemærkninger Vandig opløsning (danner eddikesyre).
Maks. temp. [°C] 60 60 60 60 50 50 50 50
Fosforsyre Maks. konc. [%] 60 85 60 85 15 15 15 15
H3PO4 Egnethed + ++ + + – – ± ± ± ±
Bemærkninger Akseltætning med skylning i koncentrationer over 50%.
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Myresyre Maks. konc. [%] 50 50 5 5
HCOOH Egnethed ++ – + – – – + – + –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20 20 20 20 20
Mælkesyre Maks. konc. [%] 50 50 50 50 20 20 20 20
CH3CHOHCOOH Egnethed ++ ++ + + – – + + + +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20 20 20 20 20
Oxalsyre Maks. konc. [%] 15 15 15 15 5 5 5 5
(COOH)2 Egnethed ++ ++ + + – – ± ± ± ±
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80
Salicylsyre Maks. konc. [%] 5 5 5 5 5 5 5 5
C6H4(OH)COOH Egnethed ++ + + + – – + + + +
Bemærkninger Akseltætning med skylning kan være et godt valg på grund af den lave opløselighed.
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Salpetersyre Maks. konc. [%] 30 5 30 5
HNO3 Egnethed ++ + ++ + – – – – – –
Bemærkninger
(Fortsættes på næste side)
44
Syrer, fortsat
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 15 15 15 15
Saltsyre Maks. konc. [%] <0,1 <0,1 <0,1 <0,1
HCl Egnethed ± ± ± ± – – – – – –
Bemærkninger Risiko for pitting på dele af rustfrit stål.
Maks. temp. [°C] 20 20
Sulfaminsyre Maks. konc. [%] 5 5
NH2SO3H Egnethed – ++ – + – – – – – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Svovlsyre Maks. konc. [%] 5 5 5 5
H2SO4 Egnethed + + + + – – – – – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 60 60 20 20
Svovlsyrling Maks. konc. [%] 6 6 2 2
H2SO3 Egnethed + – + – – – ± – ± –
Bemærkninger
45
Baser
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 80 60 80 60
Maks. konc. [%] 25 10 25 10
Alkalisk affedter Egnethed ++ – + – – – ++ – + –
Akseltætning med skylning/dobbelttætning kan være nødvendig; EPDM kan ikke bruges hvis
Bemærkninger
affedtningsbadet indeholder rester af olie.
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Ammoniak Maks. konc. [%] 100 100 100 100
NH3 Egnethed ± – ++ – ± – ++ –
Bemærkninger Akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales; angriber kobberlegeringer.
Maks. temp. [°C] 90 120 90 120
Ammoniumhydroxid Maks. konc. [%] 28 28 28 28
(salmiakspiritus)
NH4OH Egnethed ++ – ++ – – – ++ – ++ –
Bemærkninger Akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales; angriber kobberlegeringer.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80
Mættet Mættet Mættet Mættet
Maks. konc. [%] opløs- opløs- opløs- opløs-
Calciumhydroxid ning ning ning ning
CaOH
Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Mætningspunkt 0,18% ved +20°C; akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales til
Bemærkninger
overmættede opløsninger.
Maks. temp. [°C] 60 20 60 20
Maks. konc. [%] 30 5 30 5
Kaliumhydroxid
KOH Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales til koncentrationer over 25% på grund af
Bemærkninger
krystallisering.
Maks. temp. [°C] 60 20 50 20
Natriumhydroxid Maks. konc. [%] 50 50 40 25
(ætsnatron/sodalud) Egnethed ++ ± – – – – ++ ± – –
NaOH
Akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales til koncentrationer over 25% på grund af
Bemærkninger
krystallisering.
46
Salte
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 60 60 60 60 60
Ammoniumbikarbonat Maks. konc. [%] 20 20 20 20 20
NH4 Egnethed ++ – + – + – ++ – + –
Bemærkninger Nedbrydes i varmt vand.
Maks. temp. [°C] 25 25 25 25 20 20 20 20
Ammoniumklorid Maks. konc. [%] 10 10 10 10 5 5 5 5
(salmiak)
NH4Cl Egnethed ++ ++ + + – – + + + +
Bemærkninger Akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales; risiko for pitting på dele af rustfrit stål.
Maks. temp. [°C] 50 50 40 40
Ammoniumsulfat Maks. konc. [%] 10 10 10 10
(NH4)2SO4 Egnethed ++ – + – – – ++ – + –
Bemærkninger
Calciumacetat Maks. konc. [%] 30 30
Ca(CH3COO)2 Egnethed ++ – – – – – ++ – – –
Bemærkninger Brugt som korrosionshæmmende middel.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80
Maks. konc. [%] 20 20 20 20 20 20 20 20
Fiksersalt
Egnethed ++ ++ ± ± – – + + ± ±
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 90 20 90 20
Kaliumpermanganat Maks. konc. [%] 10 1 10 1
KMnO 4 Egnethed ++ ± + ± – – – – – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 80 80 20 20
Kobbersulfat Maks. konc. [%] 30 30 30 30
CuSO 4 Egnethed ++ ++ – – – – + + – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 80 80 20 20
Magnesiumsulfat Maks. konc. [%] 25 25 25 25
MgSO 4 Egnethed ++ ++ – – – – + + – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50
Natriumbikarbonat Maks. konc. [%] 10 10 10 10 10 10 10 10 10 10
NaHCO 3 Egnethed ++ + + + + + ++ + + +
Bemærkninger Bagepulver; nedbrydes i varmt vand.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80
Natriumsulfat Maks. konc. [%] 30 30 30 30 30 30 30 30
Na 2SO4 Egnethed ++ ++ + + – – ++ ++ + +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 80 60 80 60 80 60 80 60 80 60
Natriumkarbonat Maks. konc. [%] 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Na 2CO 3 Egnethed ++ + + + + + ++ + + +
Bemærkninger
(Fortsættes på næste side)
47
Salte, fortsat
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80
Natriumnitrat Maks. konc. [%] 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40
NaNO3 Egnethed ++ ++ + + + + ++ ++ + +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 90 90 90 90 90 90 90 90 90 90
Natriumnitrit Maks. konc. [%] 30 30 30 30 30 30 30 30 30 30
NaNO2 Egnethed ++ ++ + + + + ++ ++ + +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80
Natriumfosfat Maks. konc. [%] 20 20 20 20
Na 3PO4 Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Bemærkninger Akseltætning med skylning/dobbelttætning kan være nødvendig.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80
Natriumsulfit Maks. konc. [%] 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20
Na 2SO3 Egnethed ++ ++ + + + + ++ ++ + +
Bemærkninger
48
Vand
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 120 80 140 80 90 80 90 80 140 80
Maks. konc. [%]
Blødgjort vand
Egnethed + + ++ + + + + + ++ +
Bemærkninger Tætningsfladen skal være SiCG.
Maks. temp. [°C] 120 80 140 80 90 80 90 80 140 80
Maks. konc. [%]
Brugsvand Egnethed ++ + ++ + + + + + ++ +
Risiko for kalkudfældning ved temperaturer over +60°C.
Bemærkninger
Tætningsfladen skal være SiCG.
Maks. temp. [°C] 140 90 140 80 140 80
Maks. konc. [%]
Dampholdigt vand
Egnethed – – ++ + + + – – ++ +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 90 80 140 80 90 80 90 80 140 80
Demineraliseret vand Maks. konc. [%]
(afsaltet) Egnethed ++ – ± ± + + + + ++ +
Maks. temp. [°C] 90 80 90 80
Maks. konc. [%]
Kalkholdigt vand
Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 120 140 80 90 80 140 80
Maks. konc. [%]
Kedelfødevand
Egnethed ++ – + ± + + – – + +
Maks. temp. [°C] 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40
Klorholdigt vand Maks. konc. [%]
(usaltet) Egnethed ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++
Bemærkninger Maks. 5 ppm fri klorin (Cl2); svømmebadsvand og kloreret drikkevand.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80
Maks. konc. [%]
Olieholdigt vand
Egnethed – + – ++ – + – + – ++
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 40 40 40 40 40 40 40 40 40 40
Maks. konc. [%]
Ozonholdigt vand
Egnethed ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++ ++
Bemærkninger 1 ppm ozon (O3); opløseligt i vand ved 0°C.
49
Kølemidler
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 5 5 5 5
Maks. konc. [%] 35 35 35 35
Calciumklorid
CaCl2 Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Akseltætning med skylning/dobbelttætning kan være nødvendig hvis mediet indeholder tilsæt-
Bemærkninger
ningsstoffer; tilstedeværelse af ilt indebærer risiko for pitting på dele af rustfrit stål.
Maks. temp. [°C] 75 75 75
Maks. konc. [%] 100 100 100
Ethanol (ethylalkohol) Egnethed + + ++ – + – – – ++ –
C2H5OH
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; dobbelttætning kan være nødvendig;
Bemærkninger flammepunkt: +12°C.
Maks. temp. [°C] 90 60 90 60
Ethylenglycol Maks. konc. [%] 50 50 50 50
(1,2-ethandiol) Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
CH2OHCH2OH
Bemærkninger
ningsstoffer.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80
Maks. konc. [%] 50 50 50 50 50 50 50 50 50 50
Glycerin (glycerol)
C3H5(OH) 3 Egnethed ++ + ± ± ± ± ++ + ± ±
Bemærkninger
ningsstoffer.
Maks. temp. [°C] 90 20 90 20
Kaliumkarbonat Maks. konc. [%] 40 2 40 2
K2CO3 Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 65 65 65
Maks. konc. [%] 100 100 100
Metanol
(metylalkohol) Egnethed + + ++ – + – – – ++ –
CH3OH Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; dobbelttætning kan være nødvendig;
Maks. temp. [°C] 5 5 5 5
Maks. konc. [%] 30 30 30 30
Natriumklorid
NaCl Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Bemærkninger
ningsstoffer; tilstedeværelse af ilt indebærer risiko for pitting på dele af rustfrit stål.
Maks. temp. [°C] 90 60 90 60
Propylenglykol Maks. konc. [%] 50 50 50 50
(1,2-propandiol)
CH2OHCHOHCH3 Egnethed ++ + – – – – ++ + – –
Bemærkninger
50
Brændstoffer
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 60 60 60
Maks. konc. [%]
Benzin Egnethed – + – ++ – + – – – ++
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; uopløseligt i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger dig; frysepunkt –20°C; flammepunkt: –40°C.
Maks. temp. [°C] 60 60 60
Maks. konc. [%]
Dieselolie Egnethed – + – ++ – + – – – ++
Uopløselig i vand; brændbar; dobbelttætning kan være nødvendig; flammepunkt: +55°C.
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 60 60 60
Maks. konc. [%]
Flybrændstof Egnethed – + – ++ – + – – – ++
Eksplosionsrisiko; særdels brandfarlig; uopløseligt i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger dig; frysepunkt –20°C; flammepunkt: –40°C.
Maks. temp. [°C] 60 60 60
Maks. konc. [%]
Jetbrændstof Egnethed – + – ++ – + – – – ++
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; uopløseligt i vand; dobbelttætning kan være nødvendig;
51
Syntetiske og mineralske olier

Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 90 100 90 90 100
Maks. konc. [%]
Hydraulikolie, baseret
på mineralsk olie Egnethed – + – ++ – + – + – ++
Uopløselig i vand; dobbelttætning anbefales ved temperaturer over +60°C; EPDM nødvendig
Bemærkninger
til syntetisk hydraulikolie.
Maks. temp. [°C] 90 120 120 90 120
Maks. konc. [%]
Motorolie
Egnethed – + – ++ – ++ – + – ++
Bemærkninger Uopløselig i vand.
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20
Maks. konc. [%]
Råolie Egnethed – ++ – ± – – – + – ±
Eksplosionsrisiko; uopløselig i vand; dobbelttætning kan være nødvendig; risiko for faste
Bemærkninger
bestanddele i mediet.
Maks. temp. [°C] 90 90 100 140 90 90 90 90 100 140
Maks. konc. [%] 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Silikoneolie
Egnethed + + + ++ + + + + + ++
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 90 140 90 90 140
Maks. konc. [%]
Tjæreolie Egnethed – + – ++ – + – + – ++
Akseltætning med skylning/dobbelttætning kan være nødvendig ved temperaturer over +40°;
Bemærkninger afhængig af tjæreoliens kulbrintesammensætning kan det være nødvendigt at bruge FFKM
(Kalrez®).
Maks. temp. [°C] 90 125 90 90 125
Maks. konc. [%]
Vaselineolie
Egnethed – ++ – ± – ± – ++ – ±
Bemærkninger Uopløselig i vand; risiko for faste bestanddele i mediet.
52
Vegetabilske olier
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 90 120 120 90 120
Maks. konc. [%]
Majsolie
Egnethed – ++ – ± – ± – ++ – ±
Maks. temp. [°C] 90 120 120 90 120
Maks. konc. [%]
Olivenolie
Egnethed – ++ – ± – ± – ++ – ±
Maks. temp. [°C] 90 120 120 90 120
Maks. konc. [%]
Jordnøddeolie
Egnethed – ++ – ± – ± – ++ – ±
Maks. temp. [°C] 90 120 120 90 120
Maks. konc. [%]
Rapsolie
Egnethed – ++ – ± – ± – ++ – ±
Maks. temp. [°C] 90 120 120 90 120
Maks. konc. [%]
Sojaolie
Egnethed – ++ – ± – ± – ++ – ±
53
Opløsningsmidler
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 60 60 60
Acetone Maks. konc. [%] 100 100 100
(dimetylketon) Egnethed – – ++ – ++ – – – ++ –
CH3COCH3
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; opløselig i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger
dig; flammepunkt: –18°C.
Maks. temp. [°C] 60 60 60
Maks. konc. [%]
Mineralsk terpentin Egnethed – – – ++ – + – – – ++
Eksplosionsrisiko; brandfarlig; uopløselig i vand; dobbelttætning kan være nødvendig; flam-
Bemærkninger
mepunkt: +41°C.
Maks. temp. [°C] 70 70 70 70 70
Perklorethylen Maks. konc. [%]
(tetrakloreten) Egnethed – + – ++ – + – + – ++
C2Cl4
Uopløseligt i vand; dobbelttætning anbefales (særdeles giftig); undgå kontakt med aluminium
Bemærkninger
og kobber; risiko for korrosion af dele af rustfrit stål hvis mediet indeholder vand.
Maks. temp. [°C]
Toluen Maks. konc. [%]
(metylbenzen) Egnethed – – – – – – – – – –
C6H5CH3
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; uopløselig i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger
dig; flammepunkt: +4,4°C; FFKM (Kalrez®) nødvendig.
Maks. temp. [°C] 20 20 20 20 20
Triklorethylen Maks. konc. [%]
(trikloreten) Egnethed – + – ++ – + – + – ++
C2HCl3
Uopløseligt i vand; dobbelttætning anbefales (særdeles giftig); risiko for korrosion af dele af
Bemærkninger
rustfrit stål hvis mediet indeholder vand.
Maks. temp. [°C]
Xylen Maks. konc. [%]
(dimetylbenzen) Egnethed – – – – – – – – – –
C6H4(CH3)2
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; uopløselig i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger
dig (giftig); flammepunkt: +29°C; FFKM (Kalrez®) nødvendig.
54
Oxidationsmidler
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 20 20 20 20 20 20
Brintoverilte Maks. konc. [%] 30 30 30 30 30 30
H 2O 2 Egnethed ++ ++ ++ ++ ++ ++ – – – –
Bemærkninger Dobbelttætning anbefales ved høje koncentrationer.
Natriumhypoklorit Maks. konc. [%] 1 1
(blegevand)
NaClO Egnethed ± ± – – – – – – – –
Bemærkninger Risiko for pitting på dele af rustfrit stål.
55
Organiske forbindelser
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C]
Benzen Maks. konc. [%]
(petroleumsnafta) Egnethed – – – – – – – – – –
C 6H 6
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; giftig; uopløseligt i vand; dobbelttætning kan være
Bemærkninger
nødvendig; flammepunkt: –11°C; FFKM (Kalrez®) anbefales.
Maks. temp. [°C] 40 80 40 80 40 80
Maks. konc. [%] 100 100 100 100 100 100
Butanol (butylalkohol) Egnethed + + + ++ + + – – + ++
C4H7OH
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; opløseligt i vand; dobbelttætning kan være nødvendig;
Maks. temp. [°C] 20 20 20
Maks. konc. [%] 100 100 100
Hexan Egnethed + + – ++ – + – – – ++
C6H14
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; uopløseligt i vand; dobbelttætning kan være nødvendig;
Bemærkninger flammepunkt: –22°C.
Maks. temp. [°C] 70 80 70 80 70 80 70 80 70 80
Maks. konc. [%] 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
Isopropylalkohol
CH3CHOHCH3 Egnethed + + + ++ + + + + + ++
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; opløselig i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger
dig; flammepunkt: +11.7°C.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80
Naftalen Maks. konc. [%] 100 100 100 100 100
C10H8 Egnethed – ++ – + – + – ++ – +
Bemærkninger Brandfarlig; uopløseligt i vand; dobbelttætning anbefales; flammepunkt: +79°C.
Maks. temp. [°C] 80 80 80 80 80 80 80 80 80 80
Propanol (propylalko- Maks. konc. [%] 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100
hol) Egnethed + + + ++ + + + + + ++
CH3CH2CH2OH
Eksplosionsrisiko; særdeles brandfarlig; opløseligt i vand; dobbelttætning kan være nødven-
Bemærkninger
dig; flammepunkt: +22°C.
Maks. temp. [°C] 60 60 60 60 60
Triethanolamin Maks. konc. [%] 10 10 10 10 10
N(C2H4OH)3 Egnethed ++ – + – + – ++ – + –
Bemærkninger Opløseligt i vand.
56
Diverse
Symbolforklaring
+ = Egnet
– = Uegnet

Maks. temp. [°C] 90 60 120 60 90 60 90 60 120 60
Maks. konc. [%]
Cider
Egnethed + + ++ + + + + + ++ +
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 60 60 60 60 60 60 60 60 60 60
Maks. konc. [%] <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100
Eddike
Egnethed + ++ + ++ + + + ++ + ++
Bemærkninger
Maks. temp. [°C] 90 80 120 80 90 80 90 80 120 80
Maks. konc. [%] <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100 <100
Sukker
Egnethed ++ + ± ± ± ± ++ + ± ±
Bemærkninger Akseltætning med skylning/dobbelttætning anbefales.
57
Fejlanalyse Akseltætninger
Typiske fejl
Se også "Nøgle til fejlanalyse" på side 59.
Mulige fejlårsager
Dårlig termisk regulering Forkert montering Anlægsfejl
Rensning (behandling)
Dårlig udluftning
Resultat af visuel
Komponent
Dårlig smøring
undersøgelse
Opvarmning
Temperatur
Forurening
Montering
Korrosion
Skævhed
Vibration
Slibning
Samling
Køling
Flow
Tryk
God stand 1 1 2
Støj 13 7 15 13 13 16
Tætning
Blokeret 11 5
Tilstoppet 17/18 19
Nedbrudt 18 11
Skåret 15 10 16
Ætset 18 11 5
Afskallet 13 10
Slidt 13 6
Ridset 18 20 8 15 19 7 4
Ufuldstændigt spor
Matteret
Tætningsflader
Grubetæret
Ridset/skrabet
Usædvanlig slidt 18 20 8 11 15 7 4 13 13 4 5
Misfarvet 21 3
Belægninger 9/17 22 15
Blæret 18 24 23 10
Brækket 3 10 4 3 16
Revnet 11 13 10 13 3 16
Skåret 10 25
Brændt 3 11 4 15 13 3
Opsvulmet 11 13 11
Elastomerer Nedbrudt 28 12 3
Brækket 27 27
Presset ud 19 10 13 13
Sprængt 10 27 28 27
Slidt 26 28 13
Brækket 15 11 28 13 16
Metaldele Misfarvet 11 5
Ætset 11 5
Grubetæret 11 5
Slidt 11 14/26 28
Sprængt 15 13
Aksel/rør
Revnet 15 13
Grubetæret 11 5
58
Fejlanalyse Akseltætninger
Nøgle til fejlanalyse

Fejl nr. Beskrivelse af mulige fejlårsager
Tætningen åbner på grund af den differentielle udvidelse mellem stationære og roterende dele forårsaget af belægninger som for-
1
hindrer den roterende ring i at bevæge sig aksialt på akslen.
Tætningen er ikke indstillet til den korrekte arbejdslængde, og der er derfor ingen kontakt mellem den roterende og stationære
2
ring.
Tætningsfladerne løber tør og bliver for varme. Et højt moment på tætningsflader af hårde materialer kan danne varme som kan
3
overføres til elastomerer og forårsage hærdning og afbrænding.
4 Afspærret ventil på afgangssiden forårsager overtemperatur eller fejl nr. 3.
5 Kemisk reaktion med et iltningsmiddel, f.eks. salpetersyre.
6 Utilstrækkeligt flow til varmeudveksler eller kølet hul stationær ring med fejl nr. 3 som resultat.
7 Overkompression på grund af ukorrekt samling eller arbejdslængde med fejl nr. 3 som resultat.
Faste bestanddele, såsom krystaller af natriumhydroxid, udfældes af væsken henover tætningens kontaktflader. Brug hårde tæt-
8
ningsflader og/eller tætning med skylning.
Flygtige dele af væsken fordamper i tætningsspalten og efterlader højviskose, klæbende lag på tætningsfladerne. Brug hårde tæt-
9
ningsflader og en dobbelttætning.
10 Beskadigelse på grund af forkert håndtering eller overkompression.
11 Tætningsmaterialet er ikke kemisk bestandigt over for væsken eller det forurenende stof.
12 Materialet er nedbrudt fordi temperaturen har overskredet grænserne.
13 Tætningen er blevet udsat for tryk/temperaturer har overskredet grænserne.
14 Kontinuerlig fjernelse af passiv film på grund af relativ bevægelse.
15 Anlægstrykket er under eller tæt på damptrykket.
16 Tjek lejer.
17 Væsken er mættet med kedelsten.
18 Faste bestanddele i væsken. Kræver hårde tætningsmaterialer.
19 Forkert samling.
20 Længere levetid kan forventes med luftkølet top.
21 Korrosion får wolframkarbid til at virke matgrå eller grøn.
Gennem elektrokemisk udfældning kan metaller såsom kobber lægge sig på tætningsfladen på grund af manglende eller dårlig
22
elektrisk jording af pumpen.
23 I vand med en ledningsevne under 5 microSiemens/cm kan nogle SiC-kvaliteter korrodere. Brug tætningsflader af Qg.
For stort varmetab kan forårsage blærer på kul. Reducér omdrejningstallet, fjederbelastningen eller trykket, eller skift til metalim-
24
prægneret kul.
25 Elastomerer monteret på urene overflader.
26 Den stationære ring er skæv; tjek for skidt eller belægninger på tætningsflader.
27 Eksplosiv dekompression på grund af varmeudvikling kan forekomme på grund af skævhed, fejl nr. 26, eller vibration, fejl nr. 16.
28 Start/stop ved for højt anlægstryk med hårde tætningsflader.
59
Yderligere dokumentation Akseltætninger
WebCAPS
WebCAPS er et Web-baseret produktudvælgelses-
program der er tilgængeligt på www.grundfos.com.
WebCAPS indeholder detaljerede oplysninger om mere
end 185.000 Grundfos produkter på mere end
20 sprog.
I WebCAPS er alle oplysninger inddelt i 6 afsnit:
• Katalog
• Litteratur
• Service
• Dimensionering
• Udskiftning
• CAD-tegninger.
Katalog
Med udgangspunkt i anvendelsesområder og pumpetyper inde-

holder dette afsnit
• tekniske data
• kurver (QH, Eta, P1, P2 etc.) som kan tilpasses pumpemediets
massefylde og viskositet, og viser antal pumper i drift
• produktfotos
• målskitser
• forbindelsesdiagrammer
• tilbudstekster etc.
Litteratur
I dette afsnit har du adgang til alle de nyeste dokumenter om en

given pumpe såsom
• datahæfter
• monterings- og driftsinstruktioner
• servicedokumentation såsom Service kit catalogue og
Service kit instructions
• quick guides
• produktbrochurer etc.
Service
Dette afsnit indeholder et brugervenligt servicekatalog. Her kan du

finde og identificere servicedele til både eksisterende og udgåede
Grundfos pumper.
Dette afsnit indeholder desuden servicevideoer som viser hvordan
servicedele skal udskiftes.
60
Yderligere dokumentation Akseltætninger
Dimensionering 0 1
Med udgangspunkt i forskellige anvendelsesområder og eksempler

på installation giver dette afsnit nemme instruktioner i hvordan man
skridt for skridt
• vælger den bedst egnede pumpe med den bedste virknings-
grad til din installation
• laver avancerede beregninger baseret på energiforbrug, pay-
back-periode, belastningsprofiler, livscyklusomkostninger etc.
• analyserer din valgte pumpe med det indbyggede livscyklus-
omkostningsværktøj
• beregner strømningshastigheden i spildevandsapplikationer
etc.
Udskiftning
I dette afsnit er der en vejledning i at vælge og sammenligne udskift-

ningsdata for en installeret pumpe for at udskifte pumpen med en
mere effektiv Grundfos pumpe.
Dette afsnit indeholder udskiftningsdata for en lang række pumper
fra andre fabrikanter end Grundfos.
Ved hjælp af denne nemme skridtvise vejledning kan du sammen-

ligne Grundfos pumper med pumpen i din installation. Efter at den
installerede pumpe er blevet specificeret, foreslår vejledningen en
række Grundfos pumper som giver øget komfort og virkningsgrad.
CAD-tegninger
I dette afsnit er det muligt at downloade 2-dimensionelle (2D) og

3-dimensionelle (3D) CAD-tegninger af de fleste Grundfos pumper.
Disse formater findes i WebCAPS:
2-dimensionelle tegninger:
• .dxf, wireframe-tegninger
• .dwg, wireframe-tegninger.
3-dimensionelle tegninger:
• .dwg, wireframe-tegninger (uden overflader)
• .stp, solid-tegninger (med overflader)
• .eprt, E-tegninger.
WinCAPS
WinCAPS er et Windows-baseret produktudvælgelses-
program som indeholder detaljerede oplysninger om
mere end 185.000 Grundfos produkter på mere end
20 sprog.
Programmet indeholder samme funktioner som
WebCAPS, men er den ideelle løsning når man ikke har
internet-forbindelse.
WinCAPS findes på cd-rom og opdateres én gang om
året.
Fig. 66 WinCAPS cd-rom
61
62
63
Being responsible is our foundation
Thinking ahead makes it possible
Innovation is the essence
96693140 0207
DK Ret til ændringer forbeholdes.
GRUNDFOS DK A/S GRUNDFOS DK A/S GRUNDFOS PUMPER A/S

Poul Due Jensens Vej 7A CENTER ØST Strømsveien 344, Postboks 235
DK-8850 Bjerringbro Vallensbækvej 30-32 Leirdal N-1011 Oslo
Telefon: 87 50 50 50 DK-2605 Brøndby Telefon: 22 90 47 00
Telefax: 87 50 51 51 Telefon: 87 50 50 50 Telefax: 22 32 21 50
E-mail: info_GDK@grundfos.com Telefax: 87 50 51 99
www.grundfos.com/DK

Grundfosliterature 167990

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Grundfosliterature 167990

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

GRUNDFOS DATAHÆFTE

Typebetegnelse Valg af akseltætninger

Akseltætninger i viskose væsker Fejlanalyse

Tætningsflade materialer Yderligere dokumentation

Materialer til sekundærtætninger

Typebetegnelse ifølge EN 12756 Materialenøgle

Standardkoder for materialeudførelser Eksempel på komplet typebetegnelse for akseltæt-

Grundfos typebetegnelse Koder i position 1

De vigtigste materialer Kode Beskrivelse

deres anvendelsesområder. C O-ringstætning med fjeder som medbringer

P NBR (nitrilgummi) A Kul, metalimprægneret

S Q (silikonegummi) B Kul, plastimprægneret

Variantkode Q1S: Tæt, sintret, finkornet siliciumkar-

Eksempel på variantkode til akseltætning

Eksempel på variantkode til en komplet pumpetypebe-

Eksempel CRN 32 -4 -2 -A -F -G -E HQQE

* Akseltætningskoden viser at pumpen er forsynet med en patron-O-

Hvad er en akseltætning Roterende akseltætninger

TM02 6895 1903

• væsken tætningen skal tætne mod

Fig. 2 Akseltætning i en NB pumpe (blokpumpe)

Akseltætningens komponenter For at opnå et acceptabelt overfladetryk mellem de pri-

TM02 6889 1903

TM02 6892 1903

TM02 6891 1903

Aflastning af en tætning Beregning af aflastningsforholdet, K:

Symbol Beskrivelse Bemærkning

Beregningseksempel, uaflastet akseltætning,

TM02 7100 2603

Fig. 9 Grundfos akseltætning, type H

Fig. 8 Grundfos akseltætning, type A 150

ges op til 25 bar. Aflastede tætninger kan bruges op til

bøsningen have en reces som reducerer den ydre og Fjederkraft

indre diameter på den roterende tætningsring. Arealet

TM02 7110 0307

deles pumpeeffekt være betydelig ved høje omdrej- 0.4

• akseltætningens lukkekraft En akseltætnings lækrate afhænger også væsentligt af

Ifølge figuren nedenfor kan smørefilmen pumpes til

TM00 2581 4593

2.5 Fig. 15 O-ringstætning

Fig. 14 En tætnings lækrate Bælgtætninger

I en O-ringstætning tætner en O-ring mellem den rote-

rende aksel og den roterende tætningsring.

TM02 7100 2603

med konventionelle akseltætninger:

Plusser • sikker håndtering

Akseltætninger i viskose væsker Overfladetryk

i akseltætningen. Denne højviskose væske kan ud- BQQE

midler. Yderligere oplysninger, se side 4. HUUE

Det anbefales at bruge glideflader af karbid/karbid til

Materialekombinationer Materialekombinationen har disse karakteristika:

Valget af tætningsfladematerialer er afgørende for den • Yderst slidbestandig.

Q1S tæt, sintret, finkornet SiC

Siliciumkarbid I de sidste 15 år har Grundfos testet næsten 50 forskel-

TM02 7726 3603

TM02 7727 3603

• Vand som indholder abrasive partikler

Ydelse i varmt vand Tørløb

0 50 100 150 [°C] 50

TM02 7285 0307

Vand som indholder abrasive partikler

HQQE (QG) tætning er typisk mindre end 0,3 micrometer. I teorien

TM02 7286 0307