Det var forfærdeligt at se på,
Messerschmidt
1.SEKTION Side 3
EUROPEAN NEWSPAPER OF THE YEAR
Elever mister koncentrationen
og får stress af deres mobil
Stadig flere gymnasie-
elever får ødelagt deres
undervisning af mobilen,
viser en undersøgelse.
Koncentration
ANNA BØLLING-
LADEGAARD
M
obilen lyser op på bordet midt i
undervisningen. Øjnene skan-
ner skærmen for at se, om der er
tikket en vigtig besked ind, som kræver
en reaktion. Og med ét er koncentra-
tionen ødelagt.
Flere og flere gymnasieelever oplever
koncentrationsbesvær og stress på grund
af deres telefoner, viser en ny undersøgel-
se blandt 2.689 gymnasieelever foretaget
Afskedshilsen: »Vi var på broen den aften«
Pauline March var i aftes
til mindehøjtidelighed i
London. Hun tænkte på
det, hun så på broen
lørdag nat. Det, hun
aldrig vil glemme.
5 708730 910129 00023
Et genialt design
når han skulle holdes fast, så
er tilbage
af konsulent og foredragsholder Søren
Hebsgaard, der arbejder med digital dan-
nelse på skoler og gymnasier.
Det er med til at ødelægge deres evne til
at lære. En tredjedel af gymnasieeleverne
i undersøgelsen svarer, at de jævnligt bru-
ger deres telefoner eller computere til no-
get, der ikke er fagligt relateret, mens de
sidder i undervisningen. Oftest logger de
på sociale medier som Facebook, Snap-
chat og Instagram.
Blandt de elever, der tjekker de sociale
medier hvert kvarter eller oftere, svarer
mere end halvdelen, at de har svært ved at
koncentrere sig om undervisningen, selv
om de prøver. Koncentrationsbesværet
plager til sammenligning 33 procent af de
elever, der logger på sociale medier sjæld-
nere end én gang i timen.
»Det ser generelt rigtig skidt ud for
gymnasieelevernes koncentrationsevne.
Men jo oftere de tjekker deres telefon i un-
dervisningen, jo værre står det til«, siger
Søren Hebsgaard.
Forklaringen er enkel, mener han. Kon-
centration er noget, man skal øve sig på.
terror i london
NILAS HEINSKOU,
LONDON
K
vinden står i sin sorte habitjakke
og kigger op på Londons borgme-
ster, som taler til de tusinder, der
er samlet i Potters Fields Park ved Them-
sens brune vand. Hendes hænder er fol-
det om en buket orange roser. På folien
har hun klipset en lille hvid seddel. En hil-
sen til dem, der døde på broen.
de kunne suge ham
Betina Steinmeier, mor til Jonas, som er blandt de børn, der har
oplevet tvang i forbindelse med at være indlagt på hospitalet
TEMA Side 6
Og det er svært, hvis man konstant bliver
afbrudt af beskeder på mobilen.
Dorte Ågård har som lektor på Institut
for Læring og Filosofi på Aalborg Universi-
tet forsket i, hvordan gymnasieelevernes
skærmbrug forstyrrer det faglige arbejde.
Hun genkender billedet fra Søren Hebs-
gaards undersøgelse og kalder det »den
pædagogiske udfordring nummer ét«.
» Det er et stort problem, som hverken
elever eller lærere til fulde kender konse-
kvenserne af. Hjernen kan ikke bearbejde
eller lagre ny viden, hvis man ikke kon-
centrerer sig. I det øjeblik telefonen lyser
eller vibrerer, ødelægges elevernes fokus,
og det tager tid at genskabe«, siger hun.
Svært at trappe ned
Eleverne kan godt selv mærke, at der er et
problem. Andelen af elever, der mener, at
de bruger mobilen for meget, er mere
end fordoblet, siden undersøgelsen blev
foretaget for første gang i 2013. På fire år
er andelen af gymnasiepiger, der føler, at
telefonforbruget har taget overhånd, ste-
get fra 30 til 67 procent. Blandt drengene
Borgmester Said Khan taler om kærlig-
hed versus had. Om at Londons værdier
er stærkere end terroristerne. At London
ikke vil lade sig terrorisere.
Den 43-årige kvinde, der hedder Pauli-
ne March, griber med en stille bevægelse
mod højre lomme i sin habitjakke og
fisker et nusset lommetørklæde frem.
Hun tørrer sine øjne.
Så beder borgmesteren alle om at hol-
de et minuts stilhed. Man kan høre et fly
bruse under de mørke skyer over London.
En baby græde. Pauline March tænker på
det, hun så lørdag aften lidt over klokken
22, da hun sammen med sin kæreste gik
over London Bridge efter en middag.
Kroppene, der lå på fortovet. Den efterlad-
te hvide varevogn. Det var først, da de
er andelen steget fra 16 til 40 procent.
»Det er et udtryk for, at eleverne bruger
deres telefoner mere i dag. Men det er og-
så udtryk for, at flere er blevet bevidst om,
hvordan telefonen påvirker dem. Det er
positivt, men betyder også, at flere unge
føler sig i konflikt med sig selv«, siger
Søren Hebsgaard.
Som Emilie Jensen i 1.z på Allerød Gym-
nasium siger:
»Når jeg er i skole, føler jeg mig på en
måde tvunget til at kigge endnu mere på
min mobil, fordi jeg har den på lydløs og
ikke kan høre, om der kommer en besked.
Tænk, hvis jeg overså noget vigtigt«.
Mobilen kan også være en kilde til
stress. Det er især blandt pigerne, hvor
halvdelen af dem, der tjekker mobilen of-
tere end hvert kvarter, føler sig stresset.
»Mobilen er hele tiden med, uanset
hvor eleverne er. Og jo mere aktiv man er
på sociale medier, jo mere bliver der
sendt tilbage, som man skal forholde sig
til«, siger Søren Hebsgaard.
Eleverne har svært ved selv at skære ned
på mobiltiden, selv om de gerne vil. Un-
kom hjem, at det for alvor gik op for dem,
hvad der var sket. I dag føler hun dårlig
samvittighed. Over at hun ikke hjalp ofre-
ne. Og det hjælper ikke at tænke på, at
ofrene fik hjælp af andre og kort efter af
ambulancefolk.
Hvis Pauline March var kommet til bro-
en to minutter senere, havde det måske
været hende, der lå der.
Mandag var hun på arbejde igen – som
chefsekretær lige ovre på den anden side
af vandet. Kontoret var fyldt.
»De kan ikke forhindre os i at leve vores
liv«, siger Pauline March. Hun tænker
over, om hun måske stadig er i chok, at
det er derfor, hun kan fortsætte sit dagli-
ge liv.
Efter det ene minuts stilhed går hun
KULTUR Forsiden
Tirsdag
dersøgelsen viser, at mere end hver tredje
elev har forsøgt, men det lykkes kun for
lidt over halvdelen.
Mange af dem efterspørger, at skolen
sætter rammer for skærmbrugen i skole-
tiden, oplever både Søren Hebsgaard og
Dorte Ågård. Samme opfordring lyder fra
Danske Gymnasieelevers formand, Mar-
tin Thing:
»Gymnasierne skal tage ansvar for, at
det bliver diskuteret, hvordan man er elev
i en digital tid. Men eleverne skal inddra-
ges, ellers vil det ikke blive overholdt og
ikke have nogen effekt«.
Problematikken tages seriøst i rektor-
foreningen Danske Gymnasier, siger for-
mand Anne-Birgitte Rasmussen.
»Vi er i gang på mange skoler med at la-
ve retningslinjer på området, men vi skal
også passe på, at vi ikke bliver teknologi-
forskrækket. Vi skal diskutere det og tage
ledelsesansvaret på os«, siger hun.
anna.bolling-ladegaard@pol.dk
»Man vil jo ikke føle sig udenfor«
Skole 1. sektion side 8
MINDES. Folk lægger blomster ved en
mindehøjtidelighed i Potters Fields Park. I
aftes blev to gerningsmænd identificeret.
Foto: Tim Ireland/AP
ned og lægger sin orange buket foran
flagstangen, hvor Union Jack vejrer halvt
oppe ad stangen. På kortet har hun skre-
vet:
»Vi var på broen den aften. Vores kærlig-
hed og bønner er med dem, der mistede
deres liv eller blev såret. Vi vil aldrig glem-
me. Altid i vores tanker. Vi står sammen
med London. Paul og Pauline«.
nilas@pol.dk
»Når folk ser mig, ser de en terrorist«
Tema 1. sektion side 4 og 5
Foto: PR, Jens Dresling
6. juni 2017
Årgang 132. Nr. 249
Pris 35,00
Kundecenter
Politiken 70 15 01 01
1. udgave
www.politiken.dk
politiken mener
OECD’s
U-vending
OECD taler endelig for
en tredje økonomisk vej.
D
et er sjældent, OECD kaster
sig ud i selvransagelse og
ændrer kurs. Men når den
gør, er det værd at slå ørerne ud. Og
hør lige, hvad organisationen, som
i årtier har prædiket markedskræf-
ter over hele linjen og hele Vesten,
siger i en ny analyse i kølvandet på
Brexit og Trump:
Mange mennesker i bunden op-
lever, at systemet i Vesten er uret-
færdigt og ikke arbejder for dem.
Og der er voksende dokumenta-
tion for, at de har ret. Frihandel ska-
ber nemlig ulighed og arbejdsløs-
hed. Vreden mod systemet har rod i
virkelige problemer.
Den lader vi lige stå et øjeblik.
FOR OECD ER løsningen ikke pro-
tektionisme. Slet ikke. Det vil være
en katastrofe. Frihandel skaber
nemlig velstand. Men politikerne
skal ifølge OECD omfordele mere af
den velstand, som frihandelen ska-
ber. Det bør ske gennem skattesy-
stemet og ved investeringer i ud-
dannelse, sundhed, infrastruktur
og en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
I virkeligheden hylder OECD her
præcis de principper, som den dan-
ske velfærdsmodel bygger på. Det
kan vi, der længe har insisteret på
velfærdsstrategien, glæde os over.
Men vi bør især glæde os over, at
OECD’s selvransagelse – måske –
handler om, at der er ved at finde et
paradigmeskift sted, hvor en ny
konsensus bryder igennem i den
økonomiske og politiske tænk-
ning. En tro på politisk regulering
af globaliseringen.
Hvor har vi dog savnet den!
ALT FOR LÆNGE har Vesten stået
over for to rædsomme valgmulig-
heder, når det gælder globalise-
ring: I den ene ende har liberali-
sterne stået med deres nærmest re-
ligiøse mantra om, at liberaliserin-
ger, dereguleringer og rå markeds-
kræfter var den eneste vej frem. I
den anden ende har nationalpopu-
listerne i et hadefuldt opgør med
globaliseringen insisteret på at luk-
ke sig inde bag grænsebomme,
toldmure og protektionisme.
Begge veje er blindgyder. I man-
ge år fik markedsliberalisterne –
herunder OECD – lov til at realisere
deres drømme. Men uligheden
voksede, og den lavere middelklas-
se blev ladt i stikken med jobusik-
kerhed og uden reallønsstigninger,
hvilket skabte baggrunden for den
nationalpopulistiske bølge, som
har lammet Europa og USA.
Heldigvis er der en tredje vej,
som OECD nu anbefaler. Den hand-
ler om at lave en politisk overbyg-
ning på det globale marked, så ge-
vinsterne ved arbejdskraftens, virk-
somhedernes og kapitalens frie
bevægelighed kommer alle sam-
fundsgrupper til gode.
Her skal regeringerne på banen
med omfordeling og investeringer,
samtidig med at de stadig fører en
ansvarlig økonomisk politik, siger
OECD med rette.
Det samme skal EU, er vi nogle,
der vil mene. Og så er det på tide, at
EU får realiseret den sociale dimen-
sion med minimumsregler på soci-
al- og arbejdsmarkedsområdet,
som den tidligere kommissionsfor-
mand Jacques Delors argumentere-
de for helt tilbage i 1980’erne. Men
som aldrig kom.
Kun ved at insistere på en globa-
lisering uden ulighedskløfter kan
Vesten komme tilbage på sporet.
It’s the policy, stupid! pmj