,a

:m
U
U

Dansk Fbrurns medleffilsblad

Nr, 3, foralet 2000
 lndhold
Leder
Thorkild Gravlunds
skønlitterære forfatterskab
Anmeldelse: KamPen
mod grænserne. Bind ll.
Tanker fra en udansk
HJ. Hansen
Nytår i Dansk
Forums StudentergruPPe
Statsministeren,
I EUog "antiracismen"
Danmark, Dejligst
Vang og Vænge
lnformation siden sidst
Forside:
O$o Bache: General Max
M0ller ved Sankelmark.
Med kamPen ved Sankelmark
den 5te februar 1864 sikrede
Miiller og hans to regimenter
den danske hovedstYrkes
tilbagetog mod DYbbøl ved at
afvise en overlegen østrigsk
ang re bsstYrke.
AITERDAC udgives af
foreningen Dansk Forum.
Redaktør: H. Adam Wagner.
Oplag: 1 5O.
Red aktione n:
ATTERDAC
c/o Dansk Forums sekretariat
Poste restante
SadelmagerPorten 2A
2650 Hvidovre
Ilf ./fax.36 77 79 96
E-post:
atterdag@danskforu m.dk
H..lemmeside:
www.danskforu m. dk
Frist for indsendelse af
tæserbreve, kronikker,
artikler, m.m. er anden uge
maj. Næste nummer
udkommer starten af juni.
...Stramninget det blev væk"'
af Aoal,t ITRCXER
E foer op som løver men faldt ned som lam---de
socialdemokratiske borgmestre fta Købenl-ravns
forstadskommuner. Det lød ellers så lovende i mrdten af
ville
december sidste år: De socialdemokratiske borgmestre
Yar den
have standset famrlies'ammenføringerne til Danmark' Baggn-rnden
mindre Iovende men for almindeiige mennesker velkendte virkelighed,
at
områderiDanmarkgradr,istgiiderosafhænde.Fxvari199832,9ol,oaf
statsborgerskab,
aile nyfødte i Brøndby født af en moder med udenlandsk
hvoraf langt stØrstedelen var fra Asien eller Afnka' De' der
havde et
at være franske
europæisk statsborgerskab, ville skkert ikke vise sig
ingeniører, hvis man undersØgte det, men nok snarere folk
fra det
tidligere Jugoslavien. Dertil kon-i naturhgvis de fremmede'
der har
edrvervet sig dansk statsborgerskab'
Debanen virkede overraskende lovende, idet selv de radikale
ymtede,atdenokinogletrlfældehavdeværetlidtforhurtrgetilatråbe
til
"racist" (sicl). Dansk Folkeparti foreslog i starten zf ianuat' at retten
facto-flygminge'
familiesammenføring skulle afskaffes fbr de såkaldte de
Men så grk det alligevel galt; onsdag den 5te ianuar mødtes Vestegnens
Da de
borgmestre med daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen.
grk ind til mødet, bedyrede de over for iournalisterne' at de
ønskede
familiesammenføringeme trl Danmarkbremset' Da de kom ud igen' var
de alle enige om, at familiesammenføringerne til de hårdt belastede
\'-ar man nu gået til en
kommønerskulle standses. Fra en ansvarlig holdning
ryggesløs og skadelig.
Nu skulle man "løse" problemet ved at fylde andre
egne af Danmark op med fremmede---og sådan kan
man io biive ved'
så skal
indtil alle egne af landet er blevet fremmedgort' Og hvad så? Ja'
n-ran alligevel trl at tage fat om det grundlæggende
rndvandrinpproblem'
der har
men så er det bare for sent. Men ul den tici er det vel andre'
ansvaret, og det er måske derfor, regeringen til stadghed
sågar til trods
for protester fra egne rækker nægter at tage problemet ah'oriigt'
mest handlede
Senere kom så regeringens såkaldte stramninger' der
om at fodrindre rvanpægteskaber, hvilket dog t praksis er temmelig svært
og i øvrigt, hvad angår påvirkning af den samlede tlivandring
til landet'
forslår soln en skrædder i Helvede'
Hele affæren fik et forudsigeligt efterspil, hvor en EU-rapport
grænsen til
stempiede den danske udlændingeciebat som r'ærende på
racistne. Det blev beskrevet, hvordan "fremn-redlendtlige toner"
vandt
alvodigt i
indpas i den danske debat. Og det er io noget, man tager meget
EUogikkeserpån-redrnildeøjne.Anern.l:rns.anktionermodDanmarki
fremtiden? Det er Lge før, at man håber på det, for så kunne
det være'
i
folk for alvor ville f,å oinene op [or, hvor absurd sinrationen er' og det
kunnesågarvære,atdetkrtnneværedråben,derflkbægerettilløbeover.
 Thorkild Gravlunds
s kønlit terær e forfatters kab
af NfqDs KrsnrscaARD
Atterdag har ndlgerc hctft en anike/ oru Thorhld Grauland af P.N. Buh/
ltrdsntand (Atterdag nr. / , unterca 7 999). Med denne
tanker t'ed eil geililelilgL1ttg af hans fofatterikab.
E folkelige litterater
E fter forste verdenskrrg fik
Danmarks folkelige digtning et nyt
gennembrud via den såkaldte
hjemsravnslrmeratur, Trden var præget af den
sociale labrlrtet, som fulgte af industrialiseringen og
oplosnrngen ai den gamle almuekulrur.
\-andnngen ira land trl by svækkede bondestanden
og mLndskede den landlige arbejd§kraft. Dette
nocivendrgglorde mekaniseringer af i form
selr-brndere og malkemaskiner, mens
husmandsjorden r.oksede fra ir til år. Politrsk
dominerede skiftevis Venstre og
Socialdemok rattet fDet radikale Venstre, mens de
store hteresseorganisationer fik stØrre og stØrre
rndflvdelse. Gennem den modeme massekultur
atomrseredes samfundet, og afstanden fra individet
trl de politrske beslutningsmagere voksede
Udvrklingen fik mange etablerede
socia-lrealistiske folkelivsskildrere til at stoppe op
og gennemtænke konsekvenserne af de
socialistiske og samfundsreformerende ideer.
Eksempelr,is kan nævnes Jeppe Aakjær, der r sin
eneste roman fra '20eme, PrSr, "fro l)mjorden,
r-ender blikket rndad og fordyber sig
h jen-rstavnen, bondearven og iorden.l
Ligeledes dukliede en ny generation af
folkelige forfattere op, som skulle komme til at
bvde kuln-rrradikalismen trods og begrænse dens
almene gennemslagrkraft. Åf denne fugang af
hjemstar-nsforfattere kan nær,nes Morten Korcir,
Thomas Olesen l-økken, I{arry Søiberg, Cad
Gandrup, Irlemming I-ynge og Thorkild
Grar'Iund.:
for alle disse v^r, at de mere eller
Fælles
mrndre ve ndte sig fn tidens socia.le og
reformerende strØmninger og i stedet sØgte
Orro
i ynLen om rurc mindeuerdtge
artike/ bnnger Mads Kerkegaard Otto ot nermerc på Grdt/ands
værdierne i aimuens nedan,ede kulrur.
"Folkeligheden blev for dem trdens løsen, og
irverdagen og virkeligheden blandt det arbejdende
folk blev det stof, som de forpligtede sig på.":
Endvidere skete der en drejnrng af det nationale
hen imod det realistisk-myrske, som gav sig udslag
i interesse for folkekulturens ubevidste lag, hvilket
hos Gravlund genfindes i har-rs digmings
folkepsykologske aspekter. Lad os nu kaste et
nænnere blik på hans skønlrtterære forfatterskab...
H jemstal.nsforfatteren fra Reerso
Thorkild Gravlund (1879-1939) voksede op på
ha.lvøen Reersø, mrdweis mellem Korsør og
Kalundborg. Det lille naturrlge øfællesskab af
bønder og fiskere fik tidligt hans øjne op for det
folkeliges værd og vakte hans interesse for
folkemindeme. Det var her, han efter en afbrudt
semrnarieuddannelse, slog sig ned og rejste sit
gæstfrie hiem "Sandhagen". Siden foer han land og
rige rundt og glorde historiske og
folkepsykologrske studier, hvilket bragte ham i
kontakt med Axel Olrik (1864-1917) og Darisk
Folkemindesarnling. Hiemstavnen vedblev dog
i med at være ham sædig kær, og det er da også med
denne som udgangspunkt, at mange af hans mere
end fyrretywe romaner er forfattet. For Graviund
eksisterer det nationale kun gennem det særegne,
gennem bindingen trl det kr,inkrete land og folk.
Styrken i Gravlunds forfatterskab ligger i
l-rans dybe iagttagelsesevne og hans gode øre fctr
dct stediigt eiendomme[ge, hvr-lket gør bøgerne
levende og realistrske. Ca lv{. Woel udtrykker dette
i sin bog om Gravlund: "kver! ja, det er netop
sagen: lævende er l-rans bøger, sindrige, livagtrge
og urokkelige lever de skikkelser, han befolker
verden med; (...) Det er dc små ting, der for
 Gravlund bringer seiren hiem; hans fænomena]e
iagttagelsesevne, hans uh,vre l-rukommelse og hans
uovertnrfne sans for sproget og dets betoninger'
(...) Ålle cle små ting er på en vidunderlig måde
stemt safiInlen i hans bøger: Sproget og
skrldringen, flaruren og menneskene og deres
geminger, altsammen enkellheder, myldrende og
bugnende iagttagelser, duft af sorrurer og vinter,
tillagt en sum af viden og erfaring, og vi har i vor
hånd, bogen, der fylder vort sind med landlig fred
og blid uskyld. Små begvenheder; lidt tilløb til
dramatrsk spænding, men landet og folket, som
det levede og tog mod livet, er hos os'"4
I Dansk national Ktnst sidestiller Jørgen
Bukdahl forfatteren med Johannes V' Jensen, da
de begge har hiulpet til med gØre riget større
^t
ved at kortlægge "det indre Danmark"' Lrgesom
Woel og en række andre kritrkere peger han på
forfatterskabets store kulrurhistoriske værdi og
dets sanddruhed mod stoffet, hvilket blandt andet
finder udtryk i Gravlunds banebrydende brug af
vestsiællandsk dialekt.
Denne r,'urdering var vidt udbredt i tiden,
bl.a. skriver folkemrndeforskeren Svend Aakiær i samlende bondesind. Det bliver da også ham, der i
et brev til Gravlund, at "De er den danskeste
forfatter i hele litteraruren (...) ingen overgår Dem
i ægthed, i lune, i forståen, i sl<rldringens slående
tilforladelighed. "
Gravlurrd blev opå N4artin A' Ilansens
store inspirator, hvilket fornen-rmes i et værk sonl
Orm ogTy. I et brev til Johannes Kærdrup-Larserr
skriver Hansen, at Gravlund bliver "så interessant
og mærkelig ene blandt forfatterne, for han søger
ikke ind i sig selv som lyrikerne - men nedad, ind i
almuesindet - i folkegemyttet - og ingen må1er sig
med ham l-rer -- lad så r'ære han bruger det, han
hører ved at lytte der, til en forbitret, fanatisk
karr-rp mod fremskridtet - ingen fornemmer som
ham og sl<rldrer så srkkert den muldens røst, vi er i
slægt med."s
Gravlunds realisme spiller af og til ind på
kompositioncn, i.rvilket kan Fa l'randlingen til at
forekomme lanpom for en moderne læser'
Bøgerne er det modsatte af effekditterarur, det
store sk'al fanges gennem dct små. Helt uden
dramatisk spænding er Gravlur.rd dog ikke, det er
-)
blot sjældent han bryder den jordbundne og
rodfæstede tone.
Konservatisme og traditionalisme
Peter Neerup Buhl bemærker r sin bog om
Gravlund, at forfatterskabets an/igende ikke som så
ofte ar-rtaget er striden mellem gammelt og nYt,
men mellem oprindelighed og uoprindelighed'
Problematikken anslås allerede i trilogren Sogtel,
der omfatter Sognet (1915), Viryabet (1911) og
Her følger vi de nve tiders indvrrken
I§ilaus (1918).
pi et lille sjællandsk sogrn, a.lt imens bogen
samtidrg er det litterære modstykke til det
folkloristiske hovedværk Dansk Folkekarakter
(1919) ved at illustrere forskelLge danske typers
rndvirken på hinanden (således kommer både en
jyde og en fynbo til det iille sogn).
Langsomt svinder det garnle folkefællesskab
og opløses i fremskridtets teknologtske og
ideologrske ånds s trømninger, hvilket s tiller bønder
og landarbeidere flenddigt mod hverandre Den
aldrende aftægtsbonde Nilavs, som i et og alt er en
bagstræber, udgør inkarnationen af det garnle
romanens anden bog udfører den store gernlng at
sætte ticlenshiul i stå r'ed at sabotere de moderne
landbrugsmaskrner, l-rvi.lket for en stund restiruerer
det sr-undne sognefællesskab og arbeidets glæde' I
tredje bog følger vr Nilavses sidste leveår, hvor
han fra sottesengen gør sit til at sorge for sognets
fremtrdige tarv, mens det ude i horisonten trækker
op til den truencie verdenskrig, som er i sin
vorden.
Samme terna gør sig gældende r en lang
række andre bøger, bl.a. den meget tidlge I ganb
Essinge B7 (1905), der nøie minder om Jakob
Knudsens Frcmskidt. I llemdet (1919) skildres
striden mellem lndre N'lission og
gruncin'iganismen, som stilles i kontrast til
bondcn Erik Skave, der Formår at fa^stholde de
traditionelle slægts- og jordprægede driftsforn-ier' I
sairlflle bog afdækker Gra','h.rnd på cn fin måde
grundtvigianismens grundskavanker
(oplysningstanken, fremskridtstroen, den
udsvævencie bragesnaks-idc'alisme), som med tidcn
skullc gøre den så !endsk ovcr for den nationale
 I'rllrur, som den fra førstningen foregav at ville
l-rær.de.
N,fennesket er gmndlæggende et histonsk og
konsetr,'ativt væsen, hvilket bevirker at sq'rken
sidste ende kun kan findes gennem troskaben mod
det nedarwede, mod rødderne - ikke i utopier om
fremskridt og revolution.
Gravlund kommenterer r Fbntenttensole fta
1.924: "Det skete, at folk måtte udholde mere end
de troede, de kunde. Så n-rærkedes det, at der var
flere kræfter i en end man vidste al Nrlan havde
ikke de kræfter af sig selv. De sad i starnrnen."
I romanen lJltaar
(1925) lever den
kvindelige hovedperson
lngrrd i en evig
som g"av mændene det vilde sind efter at vinde og
værge land. For havde mandfolk intet at vinde og
\,ærge - så slog de blot hverandre ihjæl iflæng. Det
i var kvinder der viste mændene land - ligesom en
pilevand kan vise vand, åbenbare skjulte årer i
iorden. Kvinder kræver ly og skjul og stærke
grænser for deres sted. Mændene skaffer det og
rejser flag på nokken, når det lykkes." Kvinden er
den egentlige samfundsbygger, i hvrs biliede
manden former ioven. Og prægnant hedder det
sammesteds, at "aldrig er de ene, altid fører de
ætten i blodet og slægten i sindet".
Som Alfred Bindslev
har skitseret det, er Lzrcn
om granrene (lade i

utilfredshed mod konkrer og overfort

tilværelsen på grund af betydning) central i
fremskridtssyge og lid til Gravlunds
udviklingen forfatterskab - heruden
"FIvodænge r.ar det nu kan den folkelige kultr:r
siden hun havde følt sig ikke tænkes.
glad, ngtrg glad for at Synspunktet er således
leve? Hr.,is alle stik modsat det
mennesker kunne få det toneangrvende der, nu
bedre, så var der til at som dengang hylder det
leve og r,ære glad. Ikke grænseoverskridende og
før, iklie før!" rodiøse. Gravlund er fra
Endelig finder forskellig side blevet
Graviunds holdning beskyldt for at
[ortættet udtrvk i overdrive, idet han slet
indlednrngen ti Espen - ikke tilkender de t
Et Bondes/ægtt ,.1.. ... - ,4
modeme nogen som
. ri: ..\t .' -1. /-.to
Danmarkshiiloie (1933): helst værdi. Omvendt
"N,lennesker ]rar, frem
Thorki/d Crauland (/ 879-/ 9)9)
glver dette ham en
for andet levende, ensidighedens styrke,
æ\.nentil at leve med fortid. Deraf kommer det der kom tiden trl gode som polernisk angreb på
menneskelige. Fremtidslykken er et fortidsmål. kulrurradrkalismens hegemoni. Og selv om
Tanker om fremtid er viden om fortid (...) Ingen Gravlund var stærkt engageret i forsvaret for
fri, hjemstavnen og dens kultur, kammede han aldng
gar tri af sit før, men de der mener sig at være
\rære sig negre eller højlærde, står lavest. over oB blev hadefuld. I Dauk ljtteratarhistoie
Forskellen på folk og fæ er kun, at folk husker /9)0'+5 ytres karakteristisk, at "Gravlunds
udor.er det krævende nu og nvdende selr,". traditionalisme er spekulativ i modsætning t1l
Dcnnc kernesundc grundindstilling Knudsens, der var følelsesbetonet. Og Gravlunds
gcnfindes r synet pi ktindens nt//e, som den tilbagesolyrrng eksisterer side om side med en
behandle s ) .[cttebmen fra 7979 "Det var kvindemc, kultursociologsk følsomhed, der f;erner ]ram fra

4

enhver fonn for chauvinisme"'
Gravlunds konsen'atisme blev konkret
formuleret soln en slags politrsk program i Den n1e
l,.ou(1934), hvor en tilbagevenden trl kong Eriks
Sjællandske I-ov skal sikre samfundet mod
wangsaktioner og arbeidsløshed I mange af
Gravlunds bøger ligger de gamle landskabslove
folkets handlemåde, et standpunkt
i Danmark, men de kan ikke sterune - de kan ikke,
instinktivt
som igen buncler i hans detalierede studier af disse
love (vf. det folklonstiske vætk Darrerbuen fn
1,925).
Den nationalt-mytiske opfattelse uddybes i
E/bfolket (1920) og trilogren Vetterue (Vetterne
t926, Guds Mo 1921, Jentbyd 1927), der med
udgangspunkt i
folketroen gennemspiller hele det
modeme opbrud, bi.a. vandringen fn by tii iand
og det moderne storstadmenneskes længsel trlbage
mod marken, stranden og vætterne'
Den iævne og umrddelbare fødelandsgJæde,
som er flem fta høitravende bravader om Gud'
konge og fædreland, skildres ofte smukt og Hgetrl,
feks. i Has (1932), hvor to ældede koner sidder og
du det er så iangt ude vi boer' Ja,
pløiter'. "Synes
Lars srger endda, at vor Gård er midt i verden,
men midt i verden ma vel r'ære ller'" "Å' verden
det må han vide, som seiler' Det kender ieg ikke
noget til. N'[en når ieg står her om morgenen og
om aftenen og ser ud - og det gør ieg altid - så
kommer det mig for, det er indad ieg ser" -
"Sådan synes vi osse derhjemme" "Åj2, børn: når
r.i ser uad er det Danmark vi ser ind i "
Nationale værker
En række af Gravlunds bøger kan betegnes som
sædigt flatioflale, ofte med agltatorisk srgte eller
nationalt vækkende formå1, hvoraf her blot skal
omtales to ...
Alfanqe ogBedesteder (1922) ebber ud i en
smuk skrldring af kampen op til den sønderiyske
genforening, hvor den sydslesvipke bonde Ditlev
fra Tingholt forgæves kæmper for at fi sin
landsdel hiem til Danmark Med dyb indsigt
skildrer Gravlund fortyskningens tragedie,
landsfolket der er blevet frernmed for sig selv og
sin l-rjemstavn, nlen son-r stadig gennem nedan'et
skik og brug lever i sin rnstinktive szunhørighed
5
med det ør'rige danske rige Sindelaget er }'un på
overfladen tysk, og mange ønsker sig med i den
nært forstående genforening, de kan blot ikke
stemme.6 "Det er alt det afstemning der skader os,
sa Detlev. Der skal steflunes her og stemmes der
-
her om fædreland og der om rigsdapmænd Vilde
Danmark bare ta os som vi er' Vore folk vil til
Anders - forstår du det." Hetaf fremgår Grar'lunds
mistillid ti1 demokratrsmen (parlamentarismen) og
dens sætten en frit r luften svævende retfærdighed
over folkcts historiske ret og medfødte livslove'
Efterfølgende skildres det danske establishments
selvfomægtende, næsten seh"udslettende attitude'
Bl.a. højskolemanden der dådigt kan sove om
natten, fordi han af hele sit hierte frygter' at vi
måske vil få "for meget".
Samme aldanske understrøm n-røder os i
Voksebrv (1923), som på overfladen omhandler
noget så ubewdeligt som bygrrngen af en vej
mellem de to sognebyer Øster- og Vesterbierre'
Måiet er at skildre den frodige arbeidsånd, som
kan blomstre mellem inden-landske typer, og her
deitager der folk fra hele det gammeldanske
område, lige fra Sønderiylland til Skrne, Halland
og Blel<rnge. De mænd, som til at begynde med er
almindeligt betalte lønarbeidere, ultager senere en
symbolsk karakter af frivillige soldater i
fædrelandets tieneste, og sarrunenholdet swrkes
ydedigere af den truende verdenskrig' E'n smuk
bog er dette, en lovsang afdanskheden og arbeidet
når den er bedst. Til slut skal der citeres en
passage fra samtalen mellem Rasmus N{adsen og
Kromand, som bør vække til eftertanke her
Jørgen
i tidens debat om rndførsel af fremn-ied
arbeidskraft:
"- Ja, sjak, det kalder de sådan et arbeidshold' Og
et sjak, når det er sat godt salrurlen - io, når det er
sat reitrg sarrunen - ded gør så meget'
- Jarnen her korruner vcl ellers, hvem det skal r'ære
og får arbejde.
- Det gør der, men der bliver itte andre end dom
di kan færdes med. De andre bliver smidt ud af
siakket. Der røg en i dav. Han havde boet henne
hos mig en otte davstrd og arbejdet dernøre - nu
røg han.
 - Så var det vel et urusk? Grardund bør være os kærkommen i vores
- Nå-å, han var sn-lænd en rneget ordentlg kad af t>estræbelser på at genfinde os seiv som led af en
sådan en at være. FI'an var bare en slags sigojner folkelg og l-ristorisk organrsmc. \,{ed Valdemar
eller starusser. Tysker r.ar htur da. De ku'tte bruge Rørdams ord var han en ægte "national
ham. Han vilde vist råde for fler end sig sæl - så stridsmand".
røg hær.
- Det er der iu'tte noget at srge til. I Sognef uar han
- Nej, når de skal værc i sjali, så skal de p i spænd Fødrcnet Son
sammen ..." I Dtgt og Daad.
Danmarks Drcng
Gravlund i dag (Vilhelm Andersens digt på Gravlunds mindesten,
Thorkild Gravlunds nuværende position som Reersø)
glemt og foragtet står r grel modsætning trl
datidens, irror l.ran hørte til blandt Danmarks mest
læste forfattere. I dag fortjener han imidlertrd at
genlæses, da hans hær,delse af dansk-nationa1
foikekultur er af mere trdlos krrakter. Gravlunds
skønlrtterære forfarterskab kan med rette betragtes
som et digterisk \,ærn for det jævne foiks
virkeLghed, dette mod elitens tyranniske
samfundsl-rersen og id6hysteri.
FIer i begyndelsen af det nye årtusinde er Noter:
det i hele sin absurditet et åbent spørgsmå-I, om 1 Dansk Literdtmltistoie. / 90/ 45. Denctkrari 0g
den danske nation overhor.edet bør tilkendes en kaltmkanp. Gyldendal 1 984.
fremtrd. Debanen orn EU og det multietniske 2 RqvN, Otp.: Dansk nariondkociabstisk lifierølar 9J015.
7

samfund illustrerer, hvor fremmed et folk kan Berlingske Fodag 1979. (Ingen af disse forfattere var
blive for sg selv, når det bliver svigtet af den fascis ter/nazis ter)

rntelligentsia, hvis fremmeste opgave det var at

3D at: k Liuerdtarhi.rø i e.

være det tro. Det er her, Gravlund kommer ind i

4 WonL, Cal M.: Thorktld Grduhnd Arbelder og Indsats.
Woeis Fodag 1927.
billedet, og som et mægtigt 1od lægger sine bøger
på vægtskålen. Peter Neerup Buhl sl«tserer det for
s Buul, PETER NEER'.;p: Tborki/l Grdu/utd -lokelr dgkr.
Danskerens forlag 1997 .

os: "For at yde 'tiden' modstand kræves fordybelse

6 Samme indtryk g,ir.er andre sønderjyske skrifter fra
idansk tradition og dagligdag, og da vrl man da
tiden.
også opdage det store i clet små, finde en rigdom i
1 Tltorkilrl Gralbil -
Jblkers dignr.
selv den mest afsides egn blandt de tilsvr-ieladende
mest uanseclige mennesker. Ir.'{ed Grar4und kan
m'an gå på en elspedition i sit fædreland, der er "Thorkild Grar4und på nettet" kan ses på:

spænder-rde og afue kslcnde som nogen jordomrejse http:/ /g.to/gravlund

blandt'indfødte' folk. Hos Grar.lund kan rnan med Her 6ndes en stort set komplet litteraturliste
alle nuancer finde sr.ar på spørpn-ralet 'hvad det er over Gravlunds mangc bøger og aruklcr, et fotoarkiv
samt uddrag fra Gravlunds folkioristiske procluktron.
at være clar'rsk', hvilket åbenbart rngen ellers vcd i

disse år."r

6
 Anmeldelse:

I(ampen mod grænserne. Bind II

Bog af P.N. Buhl
af Tnotuas LøNg,tsr
Kampen mod grænserne. Bind lI der er P.N. Buhts nyeste bog indtil videre'
Thomas Lønbæk har læst -
3die årgang'
Første bind afKampen mod grænserne blev anmeldt i Runestenen nr. 6/1998'
er l«rn altfor sandt og
T-l t R det seirherrerne der skriver intellektuelles svigt. Det
I I hi.ro.i".r? Lad os håbe det, for illustreres også af den tilvæksg vi har været vidne
l-1 -herværende bog er i sandhed et
til af "forskningscentrerr, nævn,
I vigtigt stykke historieskrivning. dokumentationscentre, manifestationer og
Kømpen mod grønserne 1/ dokumenterer de politiske proiekter' Symptomatisk
nok forsrår denne
eventuelle
årsager til og de praktrske virkninger af Danmarks politisk korrekte elite effektivt at straffe
skandaløse fremmedpolitik gennem de seneste ti kættere, der fastholder deres faflige integritet, som

ir. det bl.a. skete for El'vind Vesselbo med hans

Kanpen mod grenvrne 1/ fortsætter, hvor fønte bmd
slap. Det r.il sige, den beskriver perioden fta 1990
og helt frem trl midten af 1999. Som vanligt hos
Peter Neerup Bul-rl f,rnder mzul ganske omfattende
kildereferencer - fortrinsvis fra pressen, men også
til Den Danske Forenings
en hel del henvisninger
unikke Ishøjrapport.
1990erne byder pi ct af de virkelige
"høidepunkter" - nemlig modtagelsen af de
jugoslaviske krigsflygtninge. Denne store
indvandnnpbølge behandles natudigvis grundigt i
bogen. Jugoslavedovens "fon'andling" af disse

(DDF) blad' Danrkerun, hviket kan irritere en flygrringe til indvandrere er formendig et af de
smule, hvis man som jeg ikke lige har det blad ved stØrste fupnumre i nvere dansk politisk historie'

hånden. Den Danske Forening er opå emnet for Befolknrngen fik at vide, at der her var tale om

bogens indledende kapitei. De mange chikanøse flygtninge i ordets rette begvdning - altså
udfald mod foreningcn genflem årtiet gennemgås mennesker, der var på midlertidrgt ophold her i
kort, hvor der tegnes et portræt zf denne landet. Det vise sig, at de toneanglvendes
sL:r-rlle så

indvandrernodstandens veterall, men desværre vel daporden var en anden. At Birthe Weiss kunne
eftedrånden også dinosaur. Fra alle sider er den hævde, at disse "fly'gtninge" r'ar bestemt til at

forening blevet sværtet, stemplet og skulie vende hlem igen, kan næppe undre, men
mistænkeligglort. DDF tog §deligvis den hårde også folk, som normalt anses for at trll-røre de

tørn i den periode, hvor der omsider begyndte at mere ansvadige, svigtede dcres zfls\rar her' Hans
ske et holdningsskrft i befolkningen, eftedrånden Engell, sorn var med til at frernsætte lovforslaget,
som indvandringens følger så småt begyndte at der sikrede asylsogen-re varigt ophold, citeres fcrr i
vise sig. Den tilsværtnrng, som blev DDF til del, er 1992 at have anslået ant'ailet af de berørte til 100

også i nogen grad blevet tilfæidet for personer. Reelt endte det med at bLve godt 22'000

efterfølgerne - eksempelvis Dansk Fomm og med permanent opholdstilladelse i Danmark Fra

foreningcn Dansk Kulrur, som Buhl og'så kort Tom Behnke, Pia Kiærspard og Birthe Rønn

omtaler. Hornbech lød der kritiske rØster, men denne lov

vedbliver at stå som en skamstøtte over Brrthe
"Den "kritiske" ]ournalistik betød i 1990'erne mest Wciss' ministerperiode.

af alt kritik af n-ragthavernes kritikere" konstatere s

det lakonisk i clet ctlerfølger-rde kapitel om de Personer som Rirthc \X"eiss, Pcter Dueto[t 'rg

'7
 Arne ir{elchror etc. cr selvskrevnc xenofile aktører for den danske fremmedpolitik er det indlysende,
i1990erne. N'{en oså mal1ge af de ellers at de faktrske forhold er dystre, men det skulle
" " bo rgc rl rge /kons en,ative, a F hvem man
ansr.ad ige iklie gernc forc til dct rene ressentiment, og det
n-råtte fon-cnte besrndclse, vrscr srg at s\'rgte i tenderer bogerr visse steder rnod, efter nlln
a[gørende o jeblikke. De mcning. N{en igen - det
stemmer ofte alliger.el for rokkcr ikkc ved dens
lovene i sidste cndc, eller gundlæggende kvaliteter.
de køber sig ct pænt alibi
ved at komme med r-erbale "Ti ir er gået, og vi r.enter
angreb på "det vdcrste stadigvæk på et opgør med
højre" eller andre, som står fremmedkursen" er bogens
for en indvandnngskritrsk afslutningsord. Måske
holdnrng. Nvrups kunne det r.ære et forslag
medieopblæste udtalelse til Rr.rhl med hans
om, at Dansk llolkcparti dybtgående kendskab tn
ikke er stuerent, er slet ikke dette emne i et eventuelt
et enkeltstående tilfælde. 3die bind at skitsere nogle
Denne bog dokumeflterer, visioner for, hvordan de
at nationale l.rar måttet leve nationale bevægelser og
med sådanne stemplinger høyefl.øien kan formulere
de seneste mange år. ud fra status
en strategr
quo - en r.ei ud af
Bogen er et sandt katal elendiglreden sa at sige.
over ophavsn-rænde ne trl multikulnrra.lismens Udfordringen rnå io være at undgå
etablenng og t,ener som et glimrerrde opslagsr,ærk, handlingsl'an-ur"relse og i stedet udnvtte de
når nran l.rar bnrg for at ker.rde err gir.en politrkcrs konstn.rktir.e dele af situahonen på og udenfor
rolle i n-rulriemLseringcn af Danmark. T'il det brug Chnstiansborg. Under alle omstændigheder tør jeg
er bogen i ovrigt forsynet mecl et nyttigt og personligt gætte på, at de komn-rende tr år bliver
udfødigt personregrster. lvsere læsning end de seneste, når den historie skal
gØres op. N,Ien det afl.rænger 1o lor ølebLkket på
Under læsnrng af denrre bog kan man dårLgt godt og ondt meget af Dansk Folkeparti. Midten i
undgå en vis nccitn'kdred ovcr blodæggelsen af de dansk polrtrk er rrkkct mod l"røjre. N,{eget af det,
polrtiske aktir-iteter, sorn er årsag til Iandets cier debatteres r øjeblikliet, r.ille r'ære utænkeligt for
nuværende trlstar-rd på fremmedfronten. Det er bare fem ir srden - eksempelvrs den mere
ikke opn-iuntrencle læsning, men ikke desto mindre dogmatiske opfattclse af internationale
vigtgt stof - ja nodr.endigt pensum for dem, der konventioner, og at rcpatriering diskuteres - men
oprigtigt bekvrnrer sig om Danmarks og Buhl l-rar jo ret: \rr venter stadrg.
danskernes fren-rtici og ør'rsker en større forståelse
af begvenhedcrnes traggrund. Peter Neerup Buhls
karakteristiske skrir.estil, son-r r.il r,ære bekendt for
læserne af blanclr anclet bincl I, fornægtcr srg ikke r

dcnnc Llog Dc potcnticlt dcprin-rerencle fakta PE'i'ER NEERLIp Buttt-: Kotnper mt,d,gnm.renrc. Bind II
lFrneres med en uncierfurrdig sarkasmc, sonr er ct
/ 9 90' n e. 11 nlti k
e ilrt ra /i.; rn e t e td bbre.s.
Den Danske Forening, 1999. 157 sider.
absolut forfriskende indsl'.rg i zrl den elendighed, kr. Begge bind af Kdr@er modgrunleme kan fås for
6t)
der oprulles. L)e t aflrjælpcr dog i sig selv ikke den kun 100 kr., hvrs dc bcstjlles samticlip;t.
pessirnistiskc grrrncltonc i bogcn. Som reclegorelse Kar.r bestrlles på df 32 59 11 10.

8
 Tanke r fra en udansk
af PEt'p,tt Ltx»srov Ai.loP,Rstrx
l{anennde indLzg er en bltere
Peter linrkkott Anderren' Årl'rts' er medlent af Dansk Forums Slt/deilteryntPpe.

r'edigerct udgatte af et utdlzg bragt i J't' Århtt dn 7 5 de febnrar 20a0 '

ET cr bemærkelscsværdrgt, hvor indflydelse i

den polrtrske verden, medieverdenen

læscrlrrcvsskrrbentcr [ra og unden'isningpsektorer-r til at nægte de vngle

mange
generationer af danskere adgang til cli:res egen
r.enstrefløien, der har travlt med at
historie og kulrurgrurrdlag Vi, der cr vokset op
stemple visse - gerne
indvandrinpkntiske - Iloldninger sotlt "udanske"'
med foikeskolen og Danrlarks Radros

børneprograrnmer r '70erne og'8Oerne, l'ed

næsten
Ja, denne trang
til at stemple som "udansk" er nået
så r.idt omknng, at selv den lokalc' såkaldt alt om, hvor-ledes børn i forn-rand N'faos Kina
havde det, hvorclan gadebon-rene l.rar det i
konservatit'c repræsentant for den fædrelandsløse
Brasilien, Indien og Afrika (hvern har ikke prØ\'et
kapital, Hans Skov Cl-rristensen, hiver der-r gamlc
at ga hiem fra skole, plaget af skvldføielse ovet
klich6 om svinehunden af stalderr i srt ,vnkelige
forsøg på at skaffe billig arbeidskraft til sir-re
"den hvide mands" gerninger?) Imens ved
forbløffende la unge, hvad dcr skete l-rcr i l'andet
sponsorer.
fordi den selvsamme den 9de april 19'10.
Bernærkelsesværdigt
Når så "kristendomskundskab" erstattes
r.enstrefløi olte sætter spørpn-iålstegn ved' om
med mere generelle "religton" på skoleskernaet
c'let
man nu også kan tale om noget egentligt "dansk"'
af og "historie" med "orienterlng", skabes den n,ve'
Arge socialister vi1 s'åledes benægte eksistenscn
rodløse, postrnoderne dansker, dcr kan tilpasses
et dansk "folk". For ifø1ge disse cr "det
natronale"
"globaliseringen". For ukcndskall trl egne rr'ldder
en overklassekonstruktron, en falsk ideolog'
skabt
og identificeringer-r af "dansk" med l'enstredreiet
for at kunne holde de underste lag i ave' Ingen
[æl1es rnteresser traflscenderer klasseskellcnc
N''[en og liberalt tankegods er sin-ipelthen en
forudsætning for, at det store multikulrurelle
det er dog positivt, at selv ver-rstrefløien med
eksperiment lykkes. Ilor slet ikkc at t'a.le om
den
stemplingen af polrtiske modstandere som
socialclemokratiske mastodont, llU National
og
"udanske" srgnalerer, at dc trlsynelader-rde mener,
kulnrrel bevidsthed, der rækket længerc trlbagc end
at der findes rroget egendily "d'ansk"
til mondæne menneskerettighedserlilærir-rgens unclerskrivelse'
Det afgrænses som regel altid
begrebsstørrelser som "toleraflce", "frtsincl"
osr'' vrl blve drsse prestrgcpro je ktets undergang'

I-n,orfor nttr'ærende og kon-rmcnde gerlerarioner

aI
Ikke noget n-red nrsir-rde års I.ristoriefællesskab'
danskere beroves retten trl cgi:n l'ristorie' religron
kristendom eller andet, som "saidc" humenister
og kulrur.
opfatter som renc anakronismer' Nej, for at
r'ære
Så alt in-rens natlon'altsrndede søges stcmplet
rigtig "dansk" ska.l man pinedod \rære en underLg
aI en socialist o!! en neosociallibera] som "udanske", holdes darlske btlrn s' 'nl uvidende
h,vbrid
grdsler, der generation efter gcncratron årelades
[or
r.erder-rsborger og dvrke den vestlige verdens
bud
lig vcrdensreligion uønsket, natronal stoltl-red Dc sidder sonl
på en ny n'rcllcmfolke
ct t)adekar n-red clcn histonske pulsårc
mcnneskerettlgl'rederr.rc (c'g alverclcns andre
fastspær-rdt 1

inten'rationaie konl'cntionr:r) - srlnl var cle skrcvct skåre t over, me ns rusir.rcl ars l-rrstorie og
rehgrons[ællcsskab løtrer i
rrd lilrlakken salnrnen
af \r-orl'rerrc sclr'.
cn hurtigtrrlterende,
Katastrofenerforsår,icltikke,atirllcdisserrrecibadel,ar.rdeti
venstresnoct strr]mhvirvel
mcnnesker - dc såk.alcltc '68crc og cleres åndelige
afkorn - har dennc holdning Det katastrofale
består i, at de konsekvent har brugt dercs
I

9
 N{indcr.ærdige landsmænd - 3
FIJ. Flansen
af PElnn NnpRup llut
19(l[) rallets forstc ar troede de fleste, at
"irrstoriens afslutr-ring" r'ar nået. De sidste
krige, r irvert l'.rlc1 i der-r crvrliserede
",erden,
i var udkrn-rpet. .rg rcknikken og den høje
dannelse i fore nLnc r-rllc sikre ubmdt fren'rskridt og
l velfærd i et fre delrgl r'erdenssamfund. Kun
marEnalisere de e nerc sa klarere og mrndre
optimrstisk pa trntene. Selr de færreste af dissc
advarede dog nred cn sadan præcision og
vedholdeni"recl som clen tiemstående danske
z.oolog, dr.phil. Hans -1.rcob Hansen (1855-1930.
Allerede 1900 for-Lrdsa irar-r i sin bog l)anntarks
Sti/lng og Tibtari en r-erdenskrip komme "onl
sencst 12 å 15 år , hru'i skitserede samtrdig dens
fodøb, den polrtrske opiosnrng i Tyskland, dettes
nededag m.nr, lrgcsom l'ran forudså det
overraskende udfiild af den mssisk-lapanske krtg
og anede den nrssrske revolutions kommc. I{elt op
til Irorste \-erdenskngs begvndelse var det en
altdonrinercnde oprattclsc, at clen kun vrlle vare få
n-råncder, rnen Halsen forudså dcns langvarighed.
I Iars storc intere ssc r-ar nrilitærteknologr, hvor
l-ran trdligere end ckspcrterne så fremtidens
mulrghecler. I Ltlbr,l-;-Poslrz k-lagede hzur så.ledes i
1912: "lntct s\-ncs rrrrg at \.ise r.or folkekarakters
dvaskhcd, r'or ripdaes og \:or regerings ynkcLghed
i så ldart et lvs sonr r-or: fi.rldstændrge fbrsømrr-ielse
af cndnu blot srciste forår at gribe den store og
billige sn rkelse, aeroplar.rer kunne gve vort
forsvarl" S;rmtrdrg opfordrcdc han til a-tiskaffelse
af r-r-både, og så snart t'ank og gftgas kom fren-r
blev har-r deres varmcste anbefaler.
Skont særlig I Iansens bog 5'totpo/)ttk og
Dannarkt E:t/i/en: (1908) t'akte stor opsigt, fik
Ix hans advarsicr r-rnr nødvendrgheclen af at srvrkc
forsvarct ikke poirtrskc konsekvcnser. Før krrgcn,
; skrer, han clcrfirr sar:kastrsk t 7920, var vr I
Dar-rrrark "sr.ært tilflcclse med vor krrltur og dc
'kr.rlF,rrfrenrskridt', r'i fik ir.nJrorter:et; særlrg vorc
radikalcrc råbte n-rcd kulrur sonr cn 6;adesælger
mccl torsk, det gk rnod frihed og aldrig krig, og
rl
ciet nveste nvc \rar det beclste. Enl.rver advzrrsel var
spildt på enhver stand, edrvert samfundslag i
Danrnark; den højcste virknin& cler leilighcdsvis
blev opnået, \,ar ct gin af nogle af de glade,
anlobne, tåbeligc sjæle." Dct rmnder jo onl
erfaringen [or nutidens nation'ale advarere, der
opå n-rå mærke sig Ilansens konstatering fn 1913
om D'anmark: "2 3/4 n-rillion indbyggerc, for
størstedelen tåtrer."
E,ftcr I'Iansens rnening kunnc kun
inddragelsc i cn kng få folket til at r,åg!e op og
besinde sig på vrrkcligheden. Han så op til de
kcrnpende folk på Ba.lkan, hvor man var "n-ieget
l-gt fra at have dyrkct det fejghedens og
dumhedens 'hr.ad kan det nytte'-evangelium, son-t
ed.rvert 'frisir-rdet' og 'humant' indir.id, altså mindst
tre flerdedele af hele befolkningen i
vidundedandet Danmark fodængst i praksis har
bekendt sig til." 1følge Hansen var det l«tn "under
en stor krisc, at en nation kur blive bedømt". I
november 191(r skrtserede hm r t1l/andt-Pottex
D'ar.rn-rarks rnulgl'reder: \/edr.arende fred med
"hensygncn under ,vdrc vanskelighedcr og indre
politisk, borger[g og rnoralsk ynkelighed. Den
arden muligl-red cr inddrager"r i krigen, altså en
streng tid n'red Ldclsc og sorg, rnccl anselige tab
både aft menncskeliv og af n'nterielle r.ærdier."
Dette vrl fore til "lanE;t nlere f-Iid og sund
nøjsornhecl". Dcsuden r.il dct "elendige
partir,æsen" sr.ækkes og folket "bankes s'ilmmen"
HJ. I-Izursen var s'anrncn rnecl sin poLtrske discrpel
Gudrnund Schutte stifter a[ "JanLrarforeningen" af
19[)8, cle r sorn fornr'ål h:n.de at mrndskc tvsk
rindclig og politrsk rndflvdelsc i Dannrark. I dissc
stærkt national-konsen.atir.c kreclse optrådte opir
don'uncr r;g lancistrngsmand Il. Svlorr' (cler blev
kendt da han i retssaler.r gav cn enklaget en
iussing). L)ct var clomrner S','los', dcr i 1908 satte
I lanscrr i forbindclsc ntcl fu/laadi-Por/ets rcdaktjon.
l)crmcil \'2rr et frugtbart slurrarbelde skabt
10
 forfængelighed og n-iisundelsc - med deraf
Følgendc nag", skrer' 1-lansen. "socialsme n-red

mrstænkeliggorelse opcfter, smigren nedeftcr og

det uundr.ærlige klassenag kall tage sig'humant'r'rd
på en taierstol, egner sig ved løfter orn alskens
herligheder og ved at ægge uheldige sider i den
menneskelige narur godt til at rndf'ange
middelbegavede og ellers si«kl<elige småfolk."
Socialismens doktriner er flvdende; den er er-t
religon, som mere end beviser holder sig til
"påstande, drømmcrier og opfundne løfter. Alt
sådant gør indtr-r'k ikke blot på iær'ne arbeldere,
men også på utallige andre (rsær den store masse af
tarwcligheder og udueligheder ralle samfundslag),
der af en eller anden grund er n-risfomøjede med
deres kår, er misundelige opefter, m.m." I en
artikel fra 1923 udvrklede Flansen, hvordan selve
lighedstanken opstår. Alle har impulser for
selvbevarelse og selvagtelse, påpegede han. Uanset
en persons evner og mislykkethed vil
H.J. Hansen (1855'/ 9)6)
vedkomn-rende leve videre og have succes. Derfor
Flansen skrev de næste 25 år i snit l-rver 14de dag må han tro, at uireld skyldes "uretfærdighed", og at
en lang ledcrartrkel til avisen, derrgang var lederen han vrlle r,ære langt bedre stillet, hvis verden var
ar.iscns absolut dorninerende stof, anbragt pa indrettet "riEigt" I-lan ser de mcre succesfulc'le og
forsider-r. S'iledes blev I{J. F1'ansen en a[ de fia mener, at han er "lrge så god som de ct", "r'i cr 21le

personer (samn-ren med redaktørerne S.W. Nielsen rnennesker", "lige" osr'. H'ansen fortsatte: "I{er har
og H. I{anscn), der teg-rcde .[1//antls Posurz i dens vi den følelse, der lig5cr trl grund f<lr 'naturLg
store frcmgangspenode fra Første \/erdenskrig til lighed'. Og a1le nir.elierende doktriner, selvfølgelig
1930eme, da den r.ar Danmarks kompromrsløse rsær socialisn-re, svndikaiisme, anarlosme, er i sidstc
nationale organ. inst'ans ikke rntellektuelle opfattelser, men religos
til, at fr;rhv.
Hansens polemik førte bl.a. kultus. Men hr.is man over for de yderligtgående,
konseilspræsident I.C. Christensen og rr-rod de ovre sanrli.rr-rdslag hadefulde proletarcr
departemcntschef L.C.F. Lutken måttc trykke ville påpege de store forskelle i medfødt begavelse,
selvforsr.ar i Berlngske Tidende motl Hansens så ville dc sr.are, at ovcrlergen bcgavelse i grrnden
anklager om tt'skvenlighed; Hansens gensvar blev også er en uretfærdighcd - altså uretfærdighed fra
p g.a. dets irmådeholdr-ie forrn ikke trykt i naturens side - og at det cr san-rfundets pligt at

Berlingeren, skønt han over for chefredaktøren råde bod derpå r'ecl s'åIrur-re indtægt til alle uden
efter der-rnes udsagn optrådtc "mcget tntende" for l'rensyn til dygtighed, tl-ri der sk'a-l r'ære fordeling
at få det igennen-r. eflcr behor,." undtagen et "lille bitte t'al af
Å11e,

fik IiJ. IIanscn cierin-rorl

1. L1//anl.r Posten usunde fantastcr og fiæklie slubberter, sorn dcn
ude n beg.-ærrsninge r rnulighcd for at arrgribe reide brede n-rasse r'ælger til førcre, skal r.'ære 'Lge';
politikcrnes r-ratron'alt farligc larrs sanlr de cr-i nivelleringslærc, der ipraxis har visl su'tt

hcrskendc ideologier. Ikkc r.t-rindst ltans forfærdende resultarcr i Rusland", påpegcde

karakteristik af socialisn-rcn cr stadig Hansen, der eftcr 1911 flrttrgt dokumcnterecle
Dc tre vigtrgste drivkræfter [or
tanker,ækkencle. forholdenc under socialisn-rcn. Stik n-rodsat dennes
socialismcns sprcdning er "inclllilskhed, principper mente I lalsen, at uliglted må "utlvikles

11
 og udnyttes ved, at de fremragende kommer op til
stillinger, indtægter, indflydelse, højt hævet over
masseme." Et grundlæggende samfundsproblem
var det efter hans mening, at flittrge og
pligtopfyldende medborgere mere og mere
nedprionteredes til fordel for stØtte til de dådrge,
som samtidig formerede sig kraftrgst: I mange år
vi i Danmark vist humanitet, "ikke så meget
har
mod retskafne mennesker helt ned ad
samfundsstrgen til flittige, okonomiske, redelige
arbe jdere, tl-ri de er ikke 'interessante', men
humanitet or-erfor drir-erter, drukkenbolte,
t1
letfærdige h-indcr, alskens pai' og forbrydere."
På trods af srn n-ustrlLd trl flertallet og demokratiet
nærede Hansen en fædrelandskædrghed, der
hrndrede hans antr-socialisme i at blive junglelovs-
dyrkelse. "Den sande socralsme, der næsten er lig
med patriotrsme, er iojnespnngende manglende
hos dem, der kalder sig socralister, ligesom den er
stærk hos dem, der aiiiser betegnelsen." De
såka.ldte socialisters socialsme "er i virkeligheden
indrviduaLsme, der er loben srndssygl det er selve
modsætningen til ber-idsd.reden om organisk enhed
i en nation, hvLlken srdste er den åndelge grund
for socia.lisme. "
Om muLgt endnu mere grundlægende var
Hansens kritrk derior af radtkdismen og dens
kosmopolitisme -\t vi undgk krigen l9l4-78,
hvon ed radika.lismen stl'rkede sit greb i det
"kuirurstruttendc, fredssvge Danmark" og i vor
"sorgløse, seir glade, slappe folkekarakter", gjorde
Hansen endnu mere kritisk over for
parlamentarismen og folkets dømmekraft. De
ledende padamentarikeres råben om folkeret,
fredskongres-resolutioner og kultur - "alt det var
maddinger, l-n,orpå de fangede torsk".
Heller ikke de konserwative undgik Hansens
kritik - fordi de gav for meget efter for trdsånden.
-a
Som Hansen så det, skyldtcs deres vegl'red en
manglende tro på egre grundsætninger. I 1917
beskrev han sa.ledes (med stadig aktualitet) den
efter l-rals mening lattedige frygt, der er r Danmark
for at blive nedsættende omtalt, for at blivc
"udråbt": 'J.g gad n<tk vidst, hvor mangc
mennesker her findes, som med fu/d indrv sindsm
kunne tage imod beskyldningen for ikke at være
'frisindet'l Atter frygt - og det komiske er, at
'frisindetheden' i de fleste tilfælde beryder at skulle
unds§lde mådelig færd eller at tage parti for
overtrædere af 1ævn borgedig moral."
Konsekvenserne af eftergivenheden
skildrede Hansen i nogle af sine sidste artikler. Vor
såkaldte kultur er blevet forsimplet,
amerikaniseret, uden at vi besidder den
amerikanske arbejdsenergr. Den fru An-rerika
importerede "hidsende spektakelmusik, der ka.ldes
iazz, s'al:rrt negerdans er opå et vidnesbyrd om en
art kuin:rstandpunkt, og at sligt kommer på mode
her, viser vor egen tawelighed." De moderne
"krimina.lister" har med deres forbrydervenlighed
udvrklet staffleloven i samfundsfadig retning:
"Tywebander af drenge og røveriske ovetfald og
mord er vist et tydeligt tidens tegn."
Moralen falder i takt med, at "humaniteten"
vokser: "'Flumanitet', som den efterhånden er
blevet praktiseret, er både økonomrsk og moralsk
en pest for samfundet og virker nærmest til racens
forwærring." De mange "defekte" rndivider er
trods den megen nedbrydende medfølelse med
dem endog ikke engang venligsindede mod
civilisationen, idet de ikke kan overkomme dens
byrder: "Vi må være klar over, at de defektes
holdning i grunden er rnstinktivt oprør mod
civilisationen. Vi fik i 1920 en praktisk prøve derpå
i de livlige generalstrejkedage i København,
Randers, F{orsens osv., da alskens samfundsbærme
muntrede sig med at knuse ruder, plvndre
butikker, lave spektakler; hoben havde
fomemmelse a[, at der politisk va( en leilghed til
at slå løs på samfundet og prØve, hvad der h:nne
udrettes, selvfølgelig uden en eneste fomuftig
tanke som drivkraft. Til daglig mærker man rkke
synderlig til hele det proletariat, der holdes
indenfor visse grænser af polrti, dommere og i
sidste instans a[ soldater; tilstedevære]sen af selv
en mindre troppesry'rke afskrækker de defekte fra
flenddig optræden r masse. Indtil viderc holder de
sig taleligt i ro, men forrnerer sig livligt og venter
på god leilighed." I fcrrbindelse med byrden af de
der io minder om nutidens bærme
defekte,
omkring de autonome,
 andengenerationsindvandrere o.1ign., måtte
Hansen også med nutrdig parallel spørge, "hvor
megen fortræd, fx trl at forøge bolignød, og hvor
mange udgrfter har vi i Danmark og da sædig r
København haft af de rusinder af oftest lidet
ønskr,ærdige udenlandske individer (øder, ryskere
osv.), der takket være vor mådelige regering
indvandrede under krigen og vel endnu for en
berydelig dels vedkommende er forbleven her?"
Blandt HJ. Flansens mange aktiviteter kan
nævnes, at han i 1906 blev medstifter og
medredaktør af bladet Felrukndet. Det fortsatte
frem til 1920 under ledelse af den stærkt nationale
ingvald Kieler @estyrelsesmedlem i "Dansk
Forening til Fremmedelementers Begrænsning"),
der bl.a. krævede bogstavelig tilbageerobnng af det
gamle Østdanmark, men HJ. Hansen kritrserede
alligevel avisen for næmest at tilhøre de radikales
leir. Han havde med sin kritik trl alle sider
efterhånden isoieret sig; den radrkale presse
gengav endog med skadefryd lange stykker af hans
skrifter, fordi de angrveligt skadede de
toneangrr.ende nationa.le og konservative kredse
mere end de radrkale seh, kunne.
Hansen så i den frembrydende flascisn-re et
nyt håb; han citerede med tilslutning Mussolinis
ord om, at fascisterne "vil opretholde statens
overherredøIntrle, mefl indskrænke dens virken til
de 6:nktroner, der tilkomn-ier den, nemlig
udenrigspolitik, indre lovgrvrung og l-råndhævelse
af orden." I en artrkel fra 1926 gengav Hansen
mange af fascismens resultater positivt, men hvad
hjernlige forhold 'angrk, var han ikke optimist:
"Hvad Danmark angår, synes vi at være ikke
hurtigt, men jær.nt og meget synligt syr-rkende i
økonomi, i almindelig borgerlig moral, i offendig
intelligens og karakter, r positiv villen; vi er nu så
slappe, at der i hvert fald i oiebLkket ikke er
synderlig udsrgt hverker-r til kommurrisme eller
fascismc hos os, mcn ikke mrndst på grund af vor
fiffigt lavede valglor,, vor ripdag og dens
partiregeringer l«rn er udsigt trl merc synken, on-t
n-ran vil til 'alderdomssvækkclse, til hensyg-ren."
Landet var i Hansens øjne på en glidebane hen
imod at trlive "f<rrsøgskanin for cn srnåborgedig,
l3
småtskåren, bundmaterialistisk, penert-human
halvsocra-lisme, der efterhånden, så r.idt den tør,
biiver mere rød; de andre polrtrske partrer, særiig
radikalerne, delvis opå \renstre med stotte a[ de
siappe konservative, har forresten allerede fort os
et godt srykke frem ad de veie."
Ingen af de etablerede partrer sa Flansen
altså nogen mulighed i; kort før sn dod har-de han
rfølge et brev til Gudmund Schtitte planer om at
blive aktiv i det netop dannede Dansk Sa,'rJLng.
Den S0-åriges kampgejst var ganske usvækliet, på
beskyldrnger om, at han var "fanatiker", havde halt
i 1927 karakteristisk svaret: "Man kan gerne L.rlde
mig fanatrsk dansk nationaLst i den forstand, at jeg
interesserer mig langt mere for Danmarks end for
andre landes befolknrng, at jeg ønsker, at mit lands
folk skal blive sundt legernligt og åndelgt, dygt,gt,
retskaffent og overhovedet udvikle srg til et
mønsterfolk, udmærke sig blandt nationeme." Han
forsatte, at han havde skrevet i a-lle disse år for at
"påtale kortsynethed, tåbelighed og lurwethed, at
advare samt indrrekte stroppe op trl n-ioralsk mod -
en selv blandt fysisk modige mænd ret sjælden
egenskab." Ogoå irans kritik af demokratret
udsprang af patriotisme: "Man begynder halvt eller
fuldt bevidst at længes efter et sådant dygugt
regimente, der ikke vat p^fiifarvet i dagligdags
forstand. Thi man er tæt af den offentlige
forhandLngs endeløse ordgvderi, ked af
middelmådigheder overalt, bekymret over
forsvarets halvhed, og man frygter, ja ænptes for
landets fremtid."
HJ. Hansen fortjener i dag netop
^t
mindes, fordi han ganske hensynsløst, utrætteligt
og med stor indsigt stod fast som sandhedsvidne,
mens så godt som alle andre bare gled og gled med
alle opportunismens hensyn frcm mod nationale
katastrofer, i første omgang 9de april 19,10 (sorn
Hansen i øvrigt også forudså). Nle de
udviklingslinier, som Hansen skånselslost
kritiserede, er jo siden blot fortsat, så iru.rs
mandrge formaninger trl srt folk lyder r dag så
relevante som nogensinde. Som han cngang skrev
i MittertT-idssknt't, burde soldateraltrd kempe til
døden i stedet for at overgve sig. Danskerne, der i
dag er ved at dø af overl-rovedet ikke at kærnpe,
burde fremover inkludere HJ. Hansen ien
PETER NEERLTP BugL: HJ. Hauen, Dr.
national katekismus, i det mindste som modr,ægt
Phil. ogpobntker.
til de dominerende træk i vor overtolcrante og - Tookg
Danskerens forlag, 1995. 116 sider.
livsuduelige mental itet.
Nu krrn 30 kr.
Bestrlles på. df . 32 59 77 40 eller hos DDF, Box
411,8100 Århus C.

Nytår i Dansk Forums Studentergruppe

R l0(l()s kornme skulle selvfølgelig Christian". Så var det ud at fyre lidt skyts af og
felres pa behorig r.is i DFS. Vi sandedes beundre de flotte raketter, som farvede den sorle
kon for dronningens nytårstale for at nattehirnmel.
bænkes r-ed et or-erdådigt rniddagsbord. Tilbage i den lune stue kom formanden på
Morten havde doneret en flot, 6-liters Bordeaux, bordet for at tale om Danmark i 1000 ir, og
som vakte stor beundring. Menuen stod pi Dansk Forums kendingssang "Danmark frit og
ferskrøget lali: med mousse, kalvesteg og safranis dansk" blev sunget. Hvad vi videre foretog os, er
på sprøde bunde ,\dam og Anette kokkererede ikke godt at vide - men vi fortsatte til langt hen ad
for- og hovedret. og Trine l-ravde bagt sprøde næste dag.
bunde, mens -\lorten ankom med den lækre
safranis. Godt nytår!
\red n-ridnarsud fik vi et utrolg flot
overflødighedshorn aI kransekage, som Trine
havde lavet, sarnt en masse rigtig champagre.
Fjernsynet bler- tændt, så vi traditionen tro
sarrrnen med prgekoret kunne synge "Der er et
yndigt land", "\-ær \relkommen" og "Kong

Morten
med den røde vin

t4
 Selskabet skåler
under
hoved retten

Formanden på
bordet for at holde
nytårstale

Trines flotte og
velsmagende
kransekage

l
15
 Statsministeren, EU og
" atTtlracismen"
af Triol,ms
Thomas l,onbøk gtt,er med udgangtpankt i aor hjerubge "uduk/ing" på funnedfvilteil et indb/ik
"antirati.rme" og øgede total'inr lenden-;errfrr at o?bg,
E seneste måneders overskrifter i
dagspressen frem til Nynrps Østrig-
fadæse lar
præget af oprørske
socraldemokratrske borgmestre,
som nu havcle tiet nok. Indvandrere har disse
borgnestres hardr rurte iorstadskommuner for
længst Fået mere end nok af. Nu havde de også
fået nok ai regtrLng:ens stramningsretorik. Det var
det budskab, scrn-i \i'rup blev mødt med overalt.
Og hvad blev sa resultatet af den længe ventede
ministerrokadc: Thorkrld Simonsen blev sendt på
pension - den n'iard, der blev en skuffelse for
Socialdemokratrers t:ri.rabninger om vælgertække
sår,el som for dern, der har opdaget, at den
massive rndr-andrLng er et problem her og nu. Ind
trådte Karen Jespersen, der som socialmrnister
selv l-rar \-æret en noglefigur r etablenngen af de
forskeiLge tbrrler for positiv særbehandling af
fremmede landes statsborgere. Der er næppe
gmndlag for at fon-ente en mere ansvadig politik
af hende.
I februat kon-r o8'så regeringens ny
integratronspolitrske udspil. I indledningen t1l den
mani fest agtlge rapport " Regeringens overordnede
udlændrnge- og rntegr-atronspolitik" fornægter
regeringens offer-rsir-e antiracisbske linie sig ikke.
"For regeringen er det afgørende, at mennesker,
der er forfulgt i deres hjemland, l-rjælpes, at
internationale konventioner ovedroldes, at ethvert
tilløb til racisme og drsknmination bekænrpes .."
Bemærk, at i samme sæLning sorn formuleringen
om humanrtær r.elvr-lje overfor n-rennesker r nød
nævnes bekærnpelse af racismc og disknmination.
Danskernes modr.ilie mod ukontrolleret
indvandnng kategonseres saledes som en flende
på linie med - eller værre end - de elcndrge socrale
og kulturelt betingede vilkår, der
folker.andnngernes årsag. I stedet tbr
Lørser
i EUs
0g reme der grwnsebse og mubietniske anion.
koncentrere indsatsen om Iøsninger på de
grundlæggende problemer i hjemlandene,
fremhæves danskernes sindelag igen som det
egenthge problem - et sindelag der vel bedst
karakteriseres som en sund bevidsdred om kulrurei
egenart, historisk tilknytrring og national ejendom.
Denne fokusenng på disklmrnatron og
"racisme" som det virkelige problem er noget, \'i
må fon'ente at se meget mere til i den kommende
tid. E,Us antidrskrimrnationstiltag peger r retning af
en intensiveret overuågnng af medlemslandene
med sanktionsmuligheder, i stil med det vi har set
overfor Frihedspartret i Østng. Og samtidrg ydes
der støtte til alle mulige multrkulturelle projekter i
Europa. Der står megen prestige på spil for de
socialden-rokratiske regeringer, som derfor er
villige til at gå meget langt r kampen mod deres
respektive unionsmodstandere. Den politiske elite
er desværre karakteriseret ved en kosmopolitisk
ideologr, hvis hovedlende er nationale grænser og
nationernes kulrurelle egenart. Derfor ser vi i
stigende omfang unionsskepsis mistænkeLgglort
som enten uvidenhed eller national chaur.,inisme.
Det, vi nu høster de bitre frugter af, er i vid
udstrækning Åmsterdan-rtraktatens substans. De,
der frygtede konsekvenserne dengang, er desværre
til skamme. 1997 var som
ingenlunde blevet g1ort
bekendt EUs officrelle "antiracismeår" og
startskuddetpa en kampagne mod unlonens
flender. Fra 1998 2000 ir,ærksattes så med
I.renvisning trl Amsterdamtraktatens artikel 13 en
stØtteordning for "Pilotprojekter for multikulrurel
integration". Et enkelt pro;ekt kan finansieres 90%o
og rned helt op til 30 mio. kroncr! Af
forma]sbeskrivelsens ordlyd fremgår i ør.rigt, at
den totalltære og mrlitante dogmatrsmc, r'i i
er Danmark forbrnder med begrebet "antiracisme" er
at fuldrud dækkende for det ovrige EUs misvisende
t6
 brug af det ord. Af pro jekternes Det er muligt, at multrkulruralismens modstandere
hovedrn'ålsætninger for 1999 kan eksempelvis i dag økonomisk og tdmæssigt er de srnå, men vi
nævnes: Påvirknrng af medierne i kampen mod er samtidig i allerhojeste gad en sadm tota.litær
"racisme"(!). Det multietniske samfund er i fremganpmåde moralsk overlegre.
sandhed ved at træds i karakter på europæisk plan.

Danmark, dejligst Vang og Vænge

af Leunrns O. KocK
Lauifu O. Kock døde /69/, 0g rallgen er skreaet o. /685 og er derned Danmarks rz/dsnfcdrclandstatg. Sanget
handbr om, hrordau landegrwnsn i Søndery1lknd er anl.kker og åben, hrctfor dronningTlru Danebod lader Daneuirke oDfur.
Sargea bbo, utuget af den øationalt begelstrcde fo/kemetryde, der i 7 818 gik al kongeru ogf k han a/ at giue Danmarkt Ngei
Crandba, og den bbu b/.a. gendtgtet af N.F.S. Crundtuig. Mon ikke vngen ogtå tkilb kunne sige os noget idag?

Danmark, dejligst \rang og Vænge, Lægges af maa slig Uvane;

lukt med Bølgen blaa, Skam det var at lade rane
hvor de voksne, danske Drenge fravor mark den mindste Tue;
kan i Ledingpa Prl vi har og Bue.
mod de Sakser, Slaver, Vender,
hvor man dem paa Tog hensender; Saadarr talte Dronning'fyre,
6n Ting mangler ved den Have: ret kaldt Danebod;
lædet er af Lave. "I, som staar for Danmarks Styre
fatter frejdig Mod!
\red Guds naadig Forsynhegnes Gabet kan vi vel tillukke,
dog det meste Land; saa vi ej os lader plukke
og, hvad under Danmark regnes, af hver fremmed løbeskytte,
nyder Væm af Vand. der faar Lyst trl bytte.
Ingen Nabo, som vil vinde,
tØr paa Danmark gaa i Blinde; Fra Moradset vest ved Strande
blev kun l-edet hængt til rette, til Mysund ved S1i
sLrrlde vel det tætte. vi vil os en Vold bemande,
gøre snæver sti.
Mejlfarsund os Fyn beskytter, Om Fodov skal hver Mand bede,
tryg staar Møens Klint; hvis han agter ind at træde,
ind til Gedser ingen Rytter nødig skal han atter fare
ride skal for svindt; hjem med stjaalen \,'arel"
Guldborgsund for Laaland genner,
Øresund vort Sjæliand lener; Danemark vi nu kan Lgne
ln ert Land har sit eget Lukke, ved en frugtbar Vang,
alt mzaJylland sukke. hegnet trindt omkring.-Gud signe
den i Nød og Trang!
Holster, Vagrer, Lyneborger Gid som Korn opvokse Knægte,
som en fadig Flod der kan frisk mod Fienden fægte
gør os Jylland mangc Sorger, og om Danebod end ta.le,
tØrster efter Blod. naar hun er i D'".2ile!

t7
 ...Infofmation siden sidst...
Af MARTIN KASLER Og
efldanske indvandrermodstand
rokser støt i takt med politikemes
manglende evae til at løse de
problemer med de fremmede, vi
almmdeLge danskere til sadighed konfronteres
med i hr-erdagen- Densk Fonrm har stor mulighed
1o. ,1 sække deme potentiale ved at stå for en linie,
som er kompromisløs, konsekvent og gefftem-
tænkr Rent prakdsk gøres dette ved dels at vinde
de retssager, der som bekendt føtes for øjeblikket
og derred å reoset vort navl1 efter Dansk
Folkepartis grose beskvldninger. Nogle gode
domme i n-ggen sil desuden §tække vore
modstanderes singer sFærL Desuden arbeider
DFS med at å opaget artikler i landets aviser, for
ad den vej at kornrtte trern med vore budskaber.
Retssager
Sagen mod Dansk Folkeparti kører efter alt at
dømme ngtrg godt, og er nu efter en del skriveder
mellem de respektftie a&okater ved at være
moden til at korrrme for retten.
Een sag mod Per Eggertsen er afsluttet i
byretten % anliet til landsretten, idet vores
daværende adsokat havde undladt at fremlægge
bevismatedale for retten. Per Egefcsen blev
derfor kun dømt for d6t ene af fire udsagn, som
han havde sedkendt sig at have udalt. Vi har
derfor skiftet adsokat og benl,tter nu sanune
advokag som ham der føter sagen mod Dansk
Folkeparti til fr{d tilfredshed.
Der er desuden startet en ny sag mod Per
Eggertsen deslige med d6n Rene Karpantschof,
der under ekslusionssagen fremtutede i medieme
som ekspert i højrefl,øjen og blandt andet
beslir-ldte dele af Dansk F'orum for at benægte
jødeudrydelserne.
l)a besh-reisesmodet d. 25de marts (tilstede N{artin
Kasler, -\nders Fog Sørensen, Niels -Jensen og
,\.nette Laciefoged) blev det desuden I'edtaget, at
startc en sag mod tre venstreaktir.itster fta
ANETTE LADtr,FOGE,I)
Københavns Universitet, som blandt andet har
udtalt, at Martin bruger tæskehold.
TV og presse
I ianuar måned skrev Peter I-rndskor'/DFS Åarhus
et indiæg i Jvliandspostefl, som vakte en del
opmærksomhed qua sin tØrre kankenng af
statsministeren samt velpladserede referencer til
den danske sangskat. Debatindlægget var så
populært, at Dansk Follieparus amtsrådsformand i
Åarhus anmodede Peter om at ol'erveie
byrådskandidatur for partiet. Endnu engang frk
partiet således understreget det absurde i alle
besk,vldningeme, de fremførte mod Dansk Forrm
til pressen under eksklusionssagen. En historie
Jl.llandsposten fandt interessant og skrev om i en
udm.ærket arnkel.
Ifebruar deltotg Mikael Jensen i paneldebat
på T\r-Danmark progtammet talkTv, bakliet op af
flere af vi andre, der deitog som publikum. Tii
trods for programslets elendige opbygning klarede
Dansk Forum sig glimrende ulhge med Peter
Neerup Buhl, der også sad i panel. Foruden N{ikaei
hk lr{ads sin mediedebut med et slagkraftigt
indlæg. Efter udsendelsen lft vi 23 henvendelser,
hvoraf 4 indtil videre har meldt sig ind.
Internet
Dansk Forums intemetside har vist sig en
kæmpesucces. På knap 2 måneder har vi haft over
7100 besøgende, hr'ilket til sammenligning er flere,
end der var på futt Bierregards hiemmeside i
dagcne. ln'or hun fik sin rrurusterPost.
til trods for, at Dansk Fomms
Succesen er
velbesøgte debatside er blevet §emet. I)er
arberjdes nu på en mere varig løsning, med flottere
lavout og selvstændig styring. l)en nYe debatside
får det smukdilingende navn rvu,rv.nationaldebat.
dk, og kommer til at fungere som en slags national
mini-udgave af Use net. N{ads og Jens vil fbr
eftcrtiden bidrage med Deres ekspertise ul at få en
18
 l

i r\r'(-
1)l'S 1------ ^..,1.... si)ildiq
hver atrtletl korel
--,...rr1 r,, knref I

st,tcLgt
s1,rcllgt
"i r"
tl()t tere ht cllrn'resitlc.
clr-rrlresitlc
\ft.)den-rc l

()111 21t i'rli dc sidste

st:rl;ilt oq timutigt med opltq
rr\.c hojretloisbogcr til ']earrnc l)'arc'
()g
Sekretariatet aI fremmedpolinkkcrl' DI'S
.I-eletorrsekretanatcthar iklie tirngeret oiltitr.,,'llt ktltr-*ekvenserne
gennemderrsene-steud'forc]rsckretanatslcdelserrarbejderloberrdenledatskitserecrri.,rrrr-riEc
harl-raitskrftendcarbejdsuder.l)roblenlctcrrllr,.lrgur-Ilentatronlindr-andrcrclebattetl.()gl"rarq()d(' sr,ar pa clc
påtærrkt at udarbejcle err ]iste o\.er
lost r-ed. at l)lrs teieiilncn o.qse turlqcrcr S()m argumelrtcr tir \ t )rL'
sekretariatsteleior-l.[)er l.rer-rr-ises trl D]iS- mest ahr-rrnclel'rgt l-rorte
nuffuneret - 21 70 88 36 pa sekretariatets modstandere '
teletirnsr-arer. Ånctte har overtaget teletor-ren
og DFS er ()gså begvndt at skrtr-e kronrkker trl
en kronrk
emarl' dagspressen' således at der llliver sendt
sencler beskeder tr1 sekretanatet via L)cr
fra l)ansk irorum/DrS en gan'q om måneden'
Der arbejdes i oieblikhet Pa at ta I)ansk
er inclni r-idere sendt to krorukker' rnen de
er
orden i
Ijorum trlmeldt i)llS, hr.ilket skulle r,ære i
lobetafdennemåned.l)erl-ilblivesencitbrel.uddesværreikkeerblevetbragt.I)eternlgengælcl
mrndre indlæg fra bl'a' \Iads Firerkegaard
fta PBS, som alle krafugt opfordres trl at flere
underslirive og retumere' l)et vil oemme
dniten ()tto og Peter Iindskov Åndersen'
Da der var generaltbrsamling i DFS 1

bec'cleligt med automatrsk betaling'

efteråret fremiørte Ånette et onske ofi\
at

Ålætheia i lobet af et år r.ilie b[r,e trrkt

og pn-des
Nyt i DFS et denne
en ian'eforside Vi vidste alle dengang'
I efteråret snllede l)l'S igen op ul r.alg t1l af
uruversitets srrende organer (se bagsiden
ai plan nok vilie fa temmelig lange udsrgter'
da '\r-rette
20(1 o r Pessmrsmen blev dog glort ul skamme
.\tterclag nr. 1) og fiI err tiemgang pa tn'kke
forhold trl iomge valg, sYalende til lt'o
af de ibmvlig taite med en m-kker' der kuflne
det i dag koster at
afg.vne sremmer. og det nl rods for
en massiv bla<]et 600 kroner bilheere' end
smædekarr-rpasnefradeautonome(cletvaridentåcletkopreret'Fan'ererderendnr-rikkepå'men
f.rbinderse. at tJe studerende korn med
de næste nummer af Ålætrrera, s.m ,dlio.-uner i n-raj
som cle nu indstær'r]es tor i måned' vii r'ære tnkt og ikke kopierct'
udtalelser om Nlar-ttn,
I retten). --! l

|a
Støt DFS 50 tirr
l)u kan stottc DFS pri uiro 1-6lg-3361,.Et abonncmentpå r\læthcia koster liun kr'
*"dl"--.r af l)ansk Forum, og ellcrs kr iUtl'i i)f'S'
af de studerendc
-\læthela finansieres i ciag primætt
L

Husk møder i Aarhus

information - ring tilJohnnv på
I

For mere
[{ver den første tirsdag i måneden ou
^-lr}L3rJ;t1ru.

Støt DF-2000 (r? rrqtc'

-"ttait tbr [)ansk iiorunls iremncligcr nilvll
.\t .incle citi crse rctss:lgcr ct:
-Sc'n.l .l biclrag p'.i !:onto 1 69()-1733'

Tillykke JimrnY og Camilla

.i.ilige lille søn Christoffer
meci leres
og ircld og tYkkc På brylluPsdagen

.t