Hvad er korrektion?

Ikke sjældent ender en turnering med, at to eller flere spillere har lige mange
point i toppen. Man kan så vælge at lade flere spillere dele 1. pladsen, eller man
kan anvende korrektion for at udpege en enkelt spiller som vinder. Korrektion er
altså en måde at finde en vinder på i tilfælde af pointlighed. Der findes flere
korrektionssystemer:

 Almindelig korrektion.
Her nyder man godt af sine modstanderes point, idet man får summen af
disse, bortset fra de to spillere med lavest score. Er denne pointsum,
eller korrektion, større end ditto for modparten, ja så kan man retteligt
føle sig som vinder af turneringen.
 Middel korrektion.
Minder lidt om almindelig korrektion bortset fra, at man her ikke nyder
godt af de bedst placerede modstanderes point ligesom dårligst
placerede modstanderes pointsum ignoreres. Antallet af modstandere,
der ses bort fra i hvert yderområde, afhænger af antallet af runder i
turneringen.
 Sonneborn-Berger korrektion.
Korrektionen for den enkelte spiller er her summen af de modstanderes
pointssum, man har vundet over, sammen med halvdelen af de
modstanderes pointssum, man har spillet remis med.

Sidstnævnte korrektionsmetode anvendes typisk i alle mod alle turneringer. JP

Hvilke turneringssystemer anvendes?
Skakarrangører bruger forskellige systemer til at parre modstandere. Ofte er en
turneringsgruppe dog så lille, at man simpelt hen spiller alle mod alle . Kan dette
ikke lade sig gøre, fx fordi der er flere spillere i en gruppe end der er
spillerunder, så kan man anvende følgende principper:

 Monrads turneringssystem.
Her startes med at placere spillerne (eller holdene, hvis der er tale om
holdskak) i en vilkårlig rækkefølge dannet ved lodtrækning. Spiller nr. 1
spiller så mod nr. 2. Efter første spillerunde dannes en ny rækkefølge
baseret på spillernes pointhøst og samme princip for parring anvendes.
Det kan gå hen og blive noget af et puslespil nogle runder inde i
turneringen, fordi to spillere ikke må møde hinanden to gange. Princippet
er, at hvis fx spiller nr. 1 allerede har mødt nr. 2, så skal han i stedet
møde den højst placerede spiller han ikke allerede har spillet imod.
 Nordisk turneringssystem.
I Nordisk rundelægning startplaceres spillerne ikke ud fra lodtrækning,
men derimod ud fra spillestyrke, typisk efter ratingtal. Før første
spillerunde har alle spillere naturligt nok 0 point og denne store pointpulje
med 0 point deles over i to halvdele, den stærkeste halvdel og den
svageste halvdel (a og b). Princippet er nu at parre nr. 1 i den øverste
halvdel af pointpuljen med nr. 1 i den nederste halvdel.
Efter første runde vil der være flere pointpuljer som dog parres efter
samme princip: alle spillere med 1 point deles op i stærkeste og svageste
halvdel (a og b igen) og parres indbyrdes efter førnævnte princip.
Også inden for denne turneringsform er der sindrige regler for at undgå
at to spillere møder hinanden to gange.
 Schweizer systemet.

I alle mod alle -turneringer møder man ofte modspillere på ens eget niveau, fordi
grupperne opdeles efter ratingtal. Ønsker man at prøve og få klø af en
væsentligt stærkere spiller skal man gå efter åbne turneringer, der anvender
Nordisk- eller Schweizer turneringssystem som fx Politiken Cup hver sommer. JP