Question 1

There is a single monopolist o↵ering a specific energy drink, and the company is producing at constant

marginal costs of 0.3. The demand in the market for the energy drink can be described by the function:

xd (p) = max(9p 2
, 0)

There are no fixed costs incurred in the production process.

a) What is the maximization problem of the monopolist as a function of the produced quantity x?

b) What are the equilibrium price pM and quantity xM in the market for the energy drink?

c) What is the elasticity of demand at the monopolists’ optimum, "(xM )? Is it greater or less than

1 in absolute value? Explain the intuition behind the result. (end part c))

The government faces political pressure to regulate the monopolist due to the high prices charged to

consumers. It therefore decides to punish the monopolist by imposing a tax of 0.3 for each unit the

monopolist produces.

d) What are the new equilibrium (consumer) price pt and quantity xt in the market for the energy

drink? What is the elasticity of demand "(xt ) in the new equilibrium?

e) The government asks for your advice as an economist on whether imposing the tax is a good idea,

and whether there would be better alternatives. What would you tell the government? (no calculations

necessary; discussing two potential alternative policies is sufficient)

f ) What would be the e↵ect of the tax on the equilibrium price if there was perfect competition in

the market for the energy drink? How does this di↵er from the e↵ect of tax under monopoly (using your

result from d)? Explain the intuition behind the di↵erence in results.

g) The government is considering to instead of the unit tax impose a lump-sum tax on the monopolist,

and to not impose any regulation that depends on the traded quantity. What is the maximum lump-sum

tax the government could impose such that the monopolist will not shut down in the long-run?

Solution Question 1

a) Find the inverse demand curve and use it to set up the profit maximization problem: maxx ⇡ =
1
(3x 2 )x 0.3x.

b) xM = 25, pM = 0.6.

x0M (pM )pM 18p 3

p
c) "(xM ) = xM (pM )
= 9p 2 = 2. The elasticity of demand is greater than 1 in absolute value

at the monopolist’s optimum. This is because if it was less than 1 in absolute value, the monopolist

could always increase profits by increasing the price. This is because in that case increasing the price

1
would reduce the quantity sold less than one-to-one, increasing revenue while lowering costs due to lower

production.

d) xt = 6.25, pt = 1.2. The elasticity of demand would still be "(xt ) = 2.

e) The tax raises the price (and reduces the quantity) even further. The problem that put the

government under political pressure would be worsened. There are di↵erent alternatives that could be

better solutions: i) the government could subsidize consumers, e.g. financed through a lump-sum tax of

the monopolist, which would lower consumer price and increase the produced quantity, thereby improving

efficiency; ii) the government could subsidize the monopolist, perhaps financed through a lump-sum tax

of the monopolist to decrease consumer prices and increase the produced quantity; iii) the government

could introduce price controls and prohibit prices above the marginal cost of 0.3; iv) the government

could order the monopolist to produce a higher quantity; . . .

f ) Under perfect competition the equilibrium consumer price would be equal to the constant marginal

cost of 0.3. Since the supply curve is perfectly elastic, the tax would be passed on one-to-one to the

consumer, so the e↵ect of the tax on the equilibrium price would be equal to 0.3 (the equilibrium price

would increase from 0.3 to 0.6). Under monopoly the e↵ect of the tax on the equilibrium price is equal to

1.2 0.6 = 0.6, i.e. it is larger than the tax itself. The di↵erence is due to the fact that the monopolist

charges a mark-up over marginal costs, which depends on the elasticity of demand. The elasticity of

demand is constant in this case, which means that the mark-up is constant. The tax e↵ectively increases

the monopolist’s marginal costs. Due to the constant mark-up, there is a more than one-to-one pass-

through of the tax under monopoly. Under perfect competition, there is no mark-up, so the price cannot

increase by more than the tax.

g) In the long-run, the monopolist will shut down if profits are negative. We therefore need to find
1
the lump-sum tax T for which the profits are just equal to zero: ⇡ = (3xM 2
)xM 0.3xM T = 0.

This yields T = 7.5.

Question 2

Søren wants to open a footwear store. There are two types of footwear store that he could open: a store

for sneakers or a store for cowboy boots. The store for sneakers has a probability of success of 0.9 and

in case of success gives a payo↵ of 100. The store for cowboy boots has a probability of success of 0.5

and in case of success gives a payo↵ of 160. In case of failure, both projects give a payo↵ of 0. Both

projects require an initial investment of 20. Søren can only pursue one of the two projects. Søren has

no own resources and therefore approaches a bank with his project ideas to obtain a loan of 20. In case

of success the bank requires Søren to pay back an amount RS (if the sneaker store is opened) or RC (if

the store for cowboy boots is opened). In case the store fails, the repayment is zero (there is limited

2
liability).

a) What are Søren’s and the bank’s expected profits if Søren opens the store for sneakers?

b) What are Søren’s and the bank’s expected profits if Søren opens the store for cowboy boots?

c) Which project would the bank want Søren to pursue in case it sets the repayment such that Søren’s

expected profits are zero? Assume that the bank can perfectly observe and control the project choice.

(end part c))

From now on assume that the bank cannot observe which project Søren chooses so that it can only

specify an amount he has to repay if he is successful with whatever project he chooses, R. Assume that

the bank wants Søren to open the sneakers store.

d) Write down the bank’s profit maximization problem including relevant constraints and label them

accordingly. Assume that Søren’s outside option gives him a payo↵ of zero. Interpret the constraints in

words.

e) Does a contract that sets Søren’s expected profits to zero comply with the constraints? Why or

why not?

f ) Find the repayment R the bank charges which maximizes the bank’s profits under the constraints.

Are both constraints binding? What are the bank’s expected profits?

g) Would the bank prefer to require Søren to open the cowboy boots store? Would both constraints

be binding in that case?

Solution Question 2

a) Søren’s expected profits: 0.9 · (100 RS ). The bank’s expected profits: 0.9 · (RS 20) + 0.1 · ( 20).

b) Søren’s expected profits: 0.5 · (160 RC ). The bank’s expected profits: 0.5 · (RC 20) + 0.5 · ( 20).

c) Setting the repayment such that Søren’s expected profits are zero means RS = 100 and RC = 160.

The sneaker store gives the bank an expected profit of 0.9 · (100 20) + 0.1 · ( 20) = 70. The cowboy

boots store gives the bank an expected profit of 0.5 · (160 20) + 0.5 · ( 20) = 60. The bank would want

Søren to open the sneakers store.

d)

3
 maxR 0.9 · (R 20) + 0.1 · ( 20)

s.t.

0.9 · (100 R) 0 (IR constraint)

0.9 · (100 R) 0.5 · (160 R) (IC constraint)

The individual rationality (IR) constraint ensures that Søren wants to participate, i.e. that he has

an expected profit at least as high as his outside option. The incentive compatibility (IC) constraint

ensures that Søren really opens the sneaker store and not the store for cowboy boots because opening

the sneaker store gives him a higher expected profit.

e) This would mean R = 100. This would comply with the IR constraint. However, this would not

comply with the IC constraint, as now opening the cowboy boots store gives Søren an expected profit

of 0.5 · (160 100) = 30 > 0. The problem is that when Søren’s net payo↵ conditional on success of

the sneakers store is equal to zero, Søren no longer cares about the higher probability of success of the

sneakers store.

f ) The IC constraint gives R  25. This complies with the IR constraint, according to which we

need R  100. The IR constraint will not bind. The IC constraint will bind because if R was strictly

lower than 25 we could always increase the bank’s expected profits by increasing R. Thus, the profit

maximizing repayment is given by R = 25. The bank’s expected profits from the profit-maximizing

contract featuring the sneakers store are 0.9 · (25 20) + 0.1 · ( 20) = 2.5.

g) To find the (bank) profit-maximizing contract among the contracts requiring Søren to open the

cowboy boots store, set up the new profit maximization problem:

maxR 0.5 · (R 20) + 0.5 · ( 20)

s.t.

0.5 · (160 R) 0 (IR constraint)

0.5 · (160 R) 0.9 · (100 R) (IC constraint)

From the constraints we get R  160 (IR constraint) and R 25 (IC constraint). The IR constraint

will end up binding, as otherwise we could increase the bank’s expected profits by increasing the repay-

ment. The IC constraint will not bind. The bank will set R = 160. This gives the bank an expected

profit of 60. This is greater than 2.5, so the bank would prefer Søren to open the cowboy boots store.

4
Question 3

A group of eight students share one floor in a dormitory building, and they have to clean their floor

themselves. The utility of each student positively depends on the total combined number of hours spent

cleaning by all eight students. Specifically, the gross utility every student gets can be described by the

function a(X), where X is the overall combined number of hours spent cleaning by all students, so

X = x1 + x2 + . . . + x8 and xi is the number of hours spent cleaning by friend i (i = 1, 2, . . . , 8). We

assume that a0 (X) > 0 and a00 (X) < 0. Cleaning also imposes an individual cost that depend positively

on the number of hours spent cleaning, which can be described by the function h(xi ), where h0 (xi ) > 0

and h00 (xi ) > 0. Overall, each student’s utility is given by:

ui (x1 , x2 , . . . , x8 ) = a(X) h(xi )

a) Assume you are a social planner who wants to maximize the unweighted sum of the individual

utilities and who decides how many hours X the friends should spend cleaning in total. First explain in

words how the social planner will divide the total number of hours among the eight students. Will some

students work more than others? Then find the (first-order) condition that implicitly characterizes the

social optimum XS given this division of the number of hours.

b) Now assume that each student decides individually how many hours to spend cleaning, taking the

decisions of the other students as given. Write down the maximization problem of student i and find the

first-order condition.

c) Bring the two first-order conditions found under a) and b) into a form that they can be compared to

each other and interpret them. Discuss the meaning of the individual terms and the di↵erences between

the social optimum and the equilibrium with individual decision-making. What is going on? (end part

c))

p
For parts d) and e) assume the following functional forms: a(X) = 4 · X and h(xi ) = x2 .

d) Calculate the overall number of hours spent cleaning under private decision-making, XP , and the

socially optimal overall number of hours, XS . Comment on your result.

e) Would an hourly tax or an hourly subsidy be adequate to restore efficiency under individual

decision-making? Calculate the adequate amount of the hourly tax or hourly subsidy. Assume that the

amount paid in taxes by an individual or received as subsidy by an individual enters individual utility

additively.

5
Solution Question 3

a) Given that the individual cost of spending hours cleaning is convex, and given that all students

are identical and each student’s utility is identical, each student will spend the same number of hours
P8
cleaning in the social optimum, X8S . The social planner thus chooses X to maximize i=1 ui (. . .) =

8[a(X) h( X8 )]. The social optimum is characterized by the condition 8a0 (XS ) = h0 ( X8S ).

b) Student i’s maximization problem is given by maxxi ui (x1 , x2 , . . . , x8 ) = a(X) h(xi ). The first-

order condition is given by a0 (X) = h0 (xi ).

c) Recognizing that the eight students are all identical we can rewrite the condition with individual

decision-making from b) as a0 (XP ) = h0 ( X8P ). The condition for the social optimum obtained under a)

is given by 8a0 (XS ) = h0 ( X8S ). Both conditions set marginal benefit of spending another hour cleaning

(left-hand-side) equal to marginal cost (right-hand side). While in the social optimum the full marginal

social benefit of spending hours cleaning is taken into account, in the equilibrium with individual decision-

making each student only accounts for one eight of the overall benefit. The problem is that each student’s

hours spent cleaning cause positive externalities in the form of higher utility for everyone, where the social

benefits exceed private benefits. Only private benefits are taken into account in each student’s decision.

d) XP = 4, XS = 16. The positive externality leads to a lower number of hours spent cleaning under

private decision-making than in the social optimum.

e) The social planner can introduce an hourly subsidy s to make the students internalize the full

social benefit of their decisions. To find the adequate amount of the subsidy, write down each student’s
p
new utility maximization problem: maxxi ui (x1 , x2 , . . . , x8 ) = 4 X x2i + s · xi . The new first-order
1 8
condition is 4 · p
2 X
2xi + s = 0. Sum this over all eight students to get 4 · p
2 X
2X + 8s = 0. Now

insert the socially optimal total number of hours XS = 16 obtained from d). This gives a subsidy of 3.5

per hour. This subsidy implements the socially optimal total number of hours.

Question 4

Respond critically to each of the following two questions by writing a text for each one. No calculations

are necessary.

a) The food served in the economy class (i.e. the second class) on air travel is often a lot worse than

the food served in the business class (i.e. the first class). Can this be explained by second-degree price

discrimination?

b) A politician proposes a policy that redistributes resources from the richest 10 percent to the

poorest 10 percent of individuals in a society where everyone has the same utility function. Under the

proposed policy, the initial top 10 percent would still end up owning more resources than the initial

6
bottom 10 percent, but the di↵erence in resources would be reduced. Discuss the welfare implications of

the proposal from the perspectives of Pareto-optimality, di↵erent social welfare functions, and di↵erent

assumptions on the marginal utility of consumption.

Solution Question 4

a) This phenomenon can be explained by second-degree price discrimination on the part of airlines.

There will be di↵erent groups of consumers with a di↵erent willingness to pay for flight quality. Airlines

ex-ante cannot distinguish between these di↵erent groups of consumers. Such situations can be analyzed

using principal-agent models. Assuming for simplicity that there are only two groups, rich travelers and

poor travelers, airline companies will want to o↵er two packages of flight quality with di↵erent prices such

that none of the two groups has an incentive to pick the other group’s package (incentive compatibility

constraints). Moreover, both groups will need to earn weakly positive net utility after paying for the flight

to participate (individual rationality constraints). Typically the individual rationality constraints of the

poor consumers and the incentive compatibility constraints of the rich consumers will bind. The incentive

compatibility constraint of the rich consumer will often mean that we have to make the package o↵ered to

the poor consumers sufficiently unattractive such that rich consumers have no incentive to pretend that

they are poor. This suggests that airlines might have an incentive to make the food o↵ered in economy

class extra bad, i.e. to lower the level of flight quality o↵ered to poor consumers.

b) Such a policy could not be justified as a Pareto-improvement, because rich individuals would be

made worse o↵, even though both allocations are Pareto-efficient. However, it could be justified through

several social welfare functions. It would lead to strictly higher social welfare if we have a utilitarian

social welfare function that sums utilities over all individuals if there is decreasing marginal utility of

consumption. It could be justified through a social welfare function with Harsanyi weights such that

poorer individuals receive higher weight, even when individual utility functions give constant marginal

utility of consumption, or more generally, as long as marginal utility of consumption is not too quickly

increasing. It could also be justified through a Leontief social welfare function, which suggests we should

maximize the utility of those who are worst o↵ in society, independently of whether marginal utility

of consumption is increasing, constant or decreasing (Rawls). It could also lead to a strict welfare

improvement under a Cobb-Douglas social welfare function, depending on the values of the exponents

and the marginal utility of consumption.

7
Question 1

There is one cinema in a scenic small Danish town at the seaside, and the cinema acts as monopolist.

There are two groups of residents in this town. There are rich residents (consumers of group R), who

have moved into the town from Copenhagen, and there are poor residents (consumers of group P ), who

have lived in the town for a long time. The demand for cinema tickets of the two groups of consumers

can be described as follows:

xd R (p) = max(100 p, 0) for rich consumers

xd P (p) = max(80 2p, 0) for poor consumers

The cost of running the cinema depends on the number of movies shown (and therefore the number

of cinema tickets sold) as follows:

1 2
C(x) = x
2

where x is the total number of movie tickets sold by the cinema. There are no fixed costs in running

the cinema.

a) Write down the total market demand function accounting for the demand of both groups of

consumers. (end part a))

The total inverse market demand function

8 is given as follows:
>
< 100 x for 0  x < 60
pd =
>
: 60 1 x for 60  x  180
3

b) Write down the the marginal revenue curve M R(x) faced by the monopolist.

c) What are the equilibrium price and quantity in this market if the cinema cannot distinguish

between the two types of consumers, and therefore cannot engage in price discrimination? Are all

consumers served in this market? What is the surplus earned by poor consumers? What are the profits

of the monopolist? (end part c))

For parts d)-g) assume that the cinema finds out how to distinguish between the two types of consumers

and is able to charge di↵erent prices.

d) Write down the new profit maximization problem with respect to the quantities x⇤R and x⇤P and

find the first-order conditions.

e) What are the new equilibrium prices charged to rich and poor consumers, p⇤R and p⇤P , and quantities

of cinema tickets sold to the di↵erent groups, x⇤R and x⇤P ? What is the surplus earned by poor consumers?

1
What are the profits of the monopolist?

f ) Due to an upcoming election a party proposes to ban monopolists from charging di↵erent prices

from di↵erent consumers, as it claims that this practice only serves to exploit poor individuals. Comment

on this proposal in light of your results under c) and e). (no calculations necessary)

g) Assume that the income of the rich consumers increases further (and cinema tickets are a normal

good). Will the quantity sold to the poor consumers change? If so, in which direction? What is the

economic mechanism at play? (no calculations necessary)

Solution Question 1

a) We have to horizontally add the demand

8 curves of the two groups of consumers and get:
>
< 100 p for 40  p  100
xd =
>
: 180 3p for 0  p < 40

b) 8
>
< 100 2x for 0  x < 60
M R(x) =
>
: 60 2
3x for 60  x  180

c) The monopolist’s optimum is given by the intersection of the marginal cost curve (M C(x) = x)

with the marginal revenue curve. There is a unique intersection at a quantity of 33 13 , in the area where

only rich consumers are being served (100 2x = x). The equilibrium price is p = 100 33 13 = 66 23 .

Poor consumers earn a surplus of zero. The monopolist earns profits of 33 13 · 66 23 1

2 · (33 13 )2 = 1, 666 23 .

d) The cinema’s profit maximization problem now looks as follows:

1 1
maxxR ,xP ⇡ = (100 xR ) ⇤ xR + (40 xP ) ⇤ xP (xR + xP )2
2 2

The first-order conditions are given by:

⇡
= 100 2xR (xR + xP ) = 0
xR
⇡
= 40 xP (xR + xP ) = 0
xP

e) x⇤R = 32, x⇤P = 4, p⇤R = 68, p⇤P = 38. Poor consumers earn a surplus of 0.5 ⇤ (40 38) ⇤ 4 = 4. The
1
monopolist earns profits of 32 · 68 + 4 · 38 2 · (32 + 4)2 = 1, 680.

f ) Second-degree price discrimination allows the monopolist to increase profits from 1, 666 23 to 1, 680

by charging di↵erent prices to di↵erent groups of consumers. However, the poor consumers were not

served in the equilibrium without price discrimination. Allowing price discrimination gives the poor

consumer access to the market and therefore increases their welfare (their surplus increases from 0 to

2
4). Thus, not only the monopolist but also poor consumers benefit from allowing price discrimination.

Banning price discrimination would make poor consumers worse o↵.

g) If the income of rich consumers increases further, this will shift upward their demand curve (as we

assume cinema tickets are a normal good), i.e. increase their willingness to pay for cinema tickets. The

monopolist will want to increase the quantity o↵ered to rich consumers. However, due to the increasing

marginal costs of providing cinema tickets, this increase in the total quantity will drive up marginal cost.

This will also mean that marginal revenue earned from the poor consumers has to increase. Given that

their demand function (and therefore marginal revenue function) is unchanged, this can only happen

through a decrease in the quantity sold to poor consumers.

Question 2

At a hedge fund, Morten (agent) works for partner Claus (principal) at a new investment project. If

the project is successful, it brings Claus a revenue of 500. If the project fails, it only brings a revenue

of 50. In his work, Morten can either provide e↵ort (e = 1) or be lazy (e = 0). The probability that

the project is successful increases with the e↵ort provided by Morten, and is given by p(e) = 0.2 + a · e,

where a 2 [0, 0.8). When providing e↵ort, Morten incurs private costs of c(e) = 70e.

The level of e↵ort provided by Morten is unobservable to Claus, but Claus can observe whether

the investment project is a success or not. Claus therefore can pay di↵erent wages wS and wF in case

of success or failure of the project. Morten’s outside option gives him a utility of 0. Moreover, both

parties are risk-neutral, and Morten’s utility depends additively on the expected wage and e↵ort costs.

Throughout this question, we will assume that Claus wants Morten to provide e↵ort.

a) Write down Claus’ profit maximization problem subject to the relevant constraints. Label and

interpret the constraints.

b) Assume that wF = 0. Which level of wS does Claus specify as a function of a? Do both constraints

bind? If not, which one binds? Explain the mechanism through which changes in a a↵ect the specified

level of wS .

c) What is the expected level of utility that Morten achieves as a function of a?

d) What is Claus’ expected profit as a function of a?

e) Is there a clear direction in which a change in a a↵ects Claus’ expected profits? What are the two

economic forces through which a change in a a↵ects Claus’ expected profits?

f ) Now imagine that in case the project is successful, it would bring Claus a revenue of 1,000 instead

of 500, while it would still bring a revenue of 50 in case it fails. How would this a↵ect the wage paid to

Morten in case of success, ws ?

3
Solution Question 2

a)

maxwS ,wF (0.2 + a) · (500 wS ) + (1 0.2 a) · (50 wF )

s.t.

(0.2 + a) · wS + (1 0.2 a) · wF 70 0 (IR constraint)

(0.2 + a) · wS + (1 0.2 a) · wF 70 0.2 · wS + 0.8 · wF (IC constraint)

The individual rationality (IR) constraint ensures that Morten’s expected utility from participating

is at least as high as his outside utility, so he participates and agrees to the contract. The incentive

compatibility (IC) constraint ensures that Morten gets higher utility from choosing a high level of e↵ort

than from choosing a low level of e↵ort and therefore provides high e↵ort, as desired by Claus.

70 70
b) The IR constraint gives wS 0.2+a . The IC constraint gives wS a . IR will not end up binding,

as the expression on the right-hand side is larger for the IC constraint than for the IR constraint. IC will

end up binding, as otherwise we could always increase Claus’ expected profits by decreasing wS . Thus
70
wS = a . If a increases, the wage decreases. This is because a higher a means that provision of e↵ort

has a stronger e↵ect on the probability of success. Morten’ expected utility of providing e↵ort increases

compared to his expected utility of being lazy. This in turn allows to reduce the wage conditional on

success while still complying with the IC constraint.

70 14
c) Morten’s expected utility is given by [0.2 + a] · a 70 = a .

14
d) Claus’ expected profits are (0.2 + a) · (500 wS ) + (1 0.2 a) · (50 wF ) = 70 a + 450a.

14
e) Taking derivatives of the expression found under d) with respect to a gives a2 + 450 > 0. Thus,

Claus’ expected profits increase when a increases. This happens through two economic forces. First, the

expected payo↵ of the investment project with e↵ort increases due to a higher probability of success.

Second, Claus has to pay a lower wage to Morten to comply with the IC constraint.

f ) It would have no e↵ect, as the wage was determined exclusively through the constraints, where

the project revenue does not appear.

Question 3

Think about the following game. Four players each have 10 units available. In the game, each player has

to decide how much of the 10 units to keep, and how much to invest into a common project. Player i’s

contribution to the common project is denoted gi . Each contribution to the common project is multiplied

4
by a factor ↵ and subsequently divided equally among the four players. ↵ is currently unknown. However,

you know that 0  ↵ < 4.

a) Is there a strictly dominant strategy for player i? If yes, what is it?

b) What is the payo↵ function ⇧2 of player 2? Player 2’s payo↵ function indicates the number of

units player 2 owns after the game as a function of player 2’s own contribution to the common project

and the contributions of the other players.

c) What is the Nash equilibrium? For which values of ↵ is the Nash equilibrium socially optimal

from the perspective of a social planner who wants to maximize the combined number of units owned by

all players after the game?

d) What is player i’s payo↵-maximizing contribution if ↵ > 4? What is the Nash equilibrium if

↵ > 4? Is it socially optimal from the perspective of a social planner who wants to maximize the

combined number of units owned by all players after the game? (end part d))

For parts e) and f) assume that for each unit contributed by player i (where i = 1, 2, 3), player i + 1
3 1
receives 2 · ↵ units, and player i receives 2 · ↵ units. That is, if player 1 invests one unit, player 2 receives
3 1
2 · ↵ units and player 1 receives 2 · ↵ units, etc. Moreover, if player 4 invests one unit, player 1 receives
3 1
2 · ↵ units and player 4 receives 2 · ↵ units. You know that ↵ 0.

e) Write down the new payo↵ function ⇧new

2 of player 2.

f ) For which values of ↵ is there a unique Nash equilibrium that is socially optimal from the perspec-

tive of a social planner who wants to maximize the combined number of units owned by all players after

the game?

Solution Question 3

a) Yes, gi = 0. Independently of the other players’ contributions, player i always has strictly higher

payo↵ with a contribution of 0 than with any other contribution.

↵
P4
b) ⇧2 = 10 g2 + 4 j=1 gj

c) In the Nash equilibrium all players are playing a strictly dominant strategy and contribute 0. To

find the values of ↵ for which this is socially optimal, find the total social net return of investing one
↵
unit into the common project. It is given by 4 ·4 1=↵ 1. Investing into the public good will only

be optimal if it increases the combined number of units owned after the game. The social net return

of investing into the common project is strictly positive for ↵ > 1. Thus, a NE with zero contributions

from all players will be socially optimal for ↵ 2 [0, 1].

5
 d) gi = 10, which is again a strictly dominant strategy. Contributing one unit to the common project

always gives a strictly higher payo↵ to each player than keeping the unit. In the Nash equilibrium

everyone contributes all 10 units. The Nash equilibrium is socially optimal, as the social return of

investing into the common project is strictly positive, which means that a social planner would invest

the maximum possible number of units into the project.

1 3
e) ⇧new
2 = 10 g2 + 2 · ↵ · g2 + 2 · ↵ · g1

f ) First find the Nash equilibria as a function of ↵. When ↵ < 2, it is a strictly dominant strategy for

each player to contribute 0. When ↵ > 2, it is a strictly dominant strategy for each player to contribute

10. When ↵ = 2, any contribution in the interval [0, 10] is a weakly dominant strategy. Thus, for

↵ < 2 and ↵ > 2 we have a unique Nash equilibrium featuring contributions of 0 or 10 by all players,
1
respectively. The overall social net return of investing into the project is given by 2 ·↵+ 32 ·↵ 1 = 2↵ 1.

Thus, for values ↵ > 0.5 the social net return of investing into the project will be strictly positive, and

the social planner would invest all available units into the project. For values ↵ < 0.5 the social net

return of investing into the project will be strictly negative, and the social planner would invest zero

units. For ↵ = 0.5 the social net return of investing into the project will be zero, and every amount of

investment will be socially optimal. Thus, we have a unique Nash equilibrium that is socially optimal

for values ↵ 2 [0, 0.5] and for values ↵ > 2.

Question 4

Respond critically to each of the following two questions by writing a text for each one. No calculations

are necessary.

a) Think about a market for pre-paid phone plans only including a certain number of minutes of

phone time, which are o↵ered by two companies. Do you think that the Cournot model or the Bertrand

model will provide a more accurate description of competition in this market? Why?

b) In a country that is a small island, there is one national airline connecting the island to the main

land, which is operating as monopolist. The government wants to break up their monopoly and move to

a situation where there are many private airline companies flying to the mainland. Discuss the welfare

implications of this proposal, including two potential alternative policies. Also think about the market

size and cost structure of the airline.

Solution Question 4

a) In the Cournot model, firms are competing in quantity, while they are competing in prices in the

Bertrand model. In the Bertrand model, tiny (upward) deviations from the equilibrium price will imply

that the other firm takes the entire market. In the Cournot model, tiny (downward) deviations from the

6
equilibrium quantity by one firm will reduce the quantity the firm can sell, but the firm will still be able

to sell a positive quantity. The reason is the discontinuity of the profit function in the opponent’s price

in the Bertrand model. The Bertrand model is therefore better suited to describe markets where there

are no information frictions, and where products are close substitutes. Both conditions seem to be likely

fulfilled in the market for pre-paid phone plans, which is why the Bertrand model should be a better

description of that market. Specifically, it is easy for consumers to look up the prices of the two products

and compare them, and easy for each firm to look up the price charged by the competitor. Moreover,

the products are completely identical (or at least very close substitutes).

b) In most cases, having one company operate as monopolist leads to higher prices being charged

and a lower quantity supplied than under perfect competition. Consumer surplus will be lower, producer

surplus and profits will be higher, and there will be a deadweight loss compared to perfect competition.

From this perspective, the government’s proposal could lead to a welfare improvement. However, an

airline could also qualify as a “natural monopoly”, as the (recurring) fixed costs in terms of maintaining

the fleet is likely high. The market may simply not be large enough to have more than one airline

operating profitably. Thus, the government’s proposal may not be feasible, or result in lower welfare due

to having more than one company pay the fixed costs. There are various alternative policy options that

the government could pursue to improve welfare, which may be feasible and avoid having a high level

of fixed costs. Those include: i) subsidizing the monopolist; ii) enabling the monopolist to pursue price

discrimination; iii) ordering the monopolist to produce the efficient quantity; iv) ordering the monopolist

to sell at a price equal to marginal costs; v) nationalizing the monopolist (i.e. buying it and making it

a public company o↵ering the efficient quantity at a price equal to marginal costs). All those policies

could reduce the deadweight loss. Surplus could be redistributed through adequate lump-sum taxation

of the monopolist to achieve the desired distributional outcome.

7
Question 1

Two breweries, Tuberg and Carlsborg, are the only competitors in a market for very cheap beer. Both

firms produce at a constant marginal cost of 1 and all fixed costs have already been paid and cannot be

reversed. The inverse demand curve in the market for very cheap beer is the following:
1
P = 101 Q
10
where Q = QT + QC and QT is the quantity (in liters) of beer produced by Tuberg and QC is the

quantity (in liters) of beer produced by Carlsborg. Assume that the two firms are competing in quantities

à la Cournot.

a) What is the maximization problem of Carlsborg as a function of QC and QT ?

b) Which quantity of beer will the two firms produce together in equilibrium?

c) Assume that the firms are instead competing in prices à la Bertrand. How many liters will the

two firms produce together in equilibrium?

d) Go back to the initial situation and assume that Tuberg and Carlsborg merge. Which quantity of

beer will the resulting firm produce?

e) Will the resulting firm in d) have higher, lower or the same profits as the combined profits of

Tuberg and Carlsborg in the initial situation? Explain the economic mechanism why profits are di↵erent

or the same. There is no need to use calculations in your response.

f ) Go back to the initial situation and assume that Tuberg now faces constant marginal cost of

3, while Carlsberg continues to produce at marginal cost of 1. Which quantities would the two firms

produce in equilibrium?

g) What will happen under Bertrand competition if Tuberg faces constant marginal cost of 3, while

Carlsberg continues to face marginal cost of 1? Explain in words whether the overall quantity produced

in the market and the price will be di↵erent than under c), and – if yes – in which directions they will

change relative to c), and why. It is not necessary to calculate the new market price and quantity.

Solution Main exam question 1

1
a) maxGC ⇡C = (101 10 (QC + QT ) 1)QC

b) Derive best response functions Qi ⇤ (Qj ) = 500 0.5 ⇤ Qj for i = C, T and i 6= j and either insert

into each other or make the argument that the two firms are symmetric and therefore QC = QT . This

gives the result that each firm is producing a quantity of 333.33 liters, giving the market quantity 666.66

liters.

1
 c) The two firms will under-cut each other until the price is equal to marginal costs, giving a price

of 1. They will not go lower than that because otherwise they would make negative profits; for higher

prices a firm would have an incentive to undercut the other firm. Insert into the inverse demand function,

giving a total quantity equal to 1, 000 liters.

d) The resulting firm will produce the monopoly quantity of 500 liters.

e) The resulting firm will have higher profits than the combined profits of Tuberg and Carlsborg in

the initial situation. The quantities that would maximize the joint profit of the two firms in the initial

situation would be half of the monopoly quantity for each firm. However, this cannot be an equilibrium

under Cournot competition, as each firm would have an incentive to make a one-sided deviation and

increase profits by producing more. The merger of the two firms makes them a monopolist that makes

decisions as one entity, and therefore can maximize the joint profits of the two firms. Alternatively, one

could argue that under Cournot competition, firms do not fully incur (internalize) the cost of an increase

in their produced quantity in the form of having a lower price (the “cost” of lowering the price occurs

to both firms). One could also argue that, since the joint quantity is di↵erent when the two firms make

decisions together than when they make decisions separately, the combined profit has to be higher, as

they might as well have continued producing the old quantity. One could also argue that the Cournot

case entails some competition, which brings the equilibrium outcome closer to perfect competition, which

features zero profits.

f ) Tuberg’s new best response function becomes QT (QC ) = 490 0.5 ⇤ QC , while Carlsborg’s best

response function remains QC (QT ) = 500 0.5 ⇤ QT as before. Inserting into each other gives the new

quantities QT = 320 and QC = 340.

g) Under Bertrand competition, Tuberg will no longer want to o↵er beer at a price of 1, as it will

make negative profits in this case, so it has to raise its price to 3. Carlsberg will play a best response

to that, which means it will undercut Tuberg by a tiny amount " and capture the entire market. The

overall market price will increase, and the overall market quantity will decrease relative to the situation

under c).

Question 2

Suppose you are a member of the successful newcomer band “The Public Good Providers”. “The Public

Good Providers” have three fans, Claus, Søren and Niels, who have already purchased tickets for a

concert of your band. Assume that there are no other guests at the concert. If your band practices, this

increases the quality Q of the concert. Claus, Søren and Niels consider paying your band for practicing,

and your band has o↵ered them to practice as many hours as they want in return for receiving one kroner

per hour. Music quality will be 0 without practice and increase by one unit with each hour of practice.

2
However, while Søren places great importance on the music being of high quality, Niels places not so

much importance on it, and Claus does not care at all about the quality of the music and only goes to

the concert to hang out with the others. They have the following utility functions, where xC , xS and

xN are the amounts of money Claus, Søren and Niels “consume” in the end, respectively:

uC (xC ) = xC
p
uS (xS , Q) = xS + 4Q
p
uN (xN , Q) = xN + 2 Q

where uC denotes Claus’ utility function, uS denotes Søren’s utility function, and uN denotes Niels’

utility function. Niels, Claus and Søren each have an endowment of 100 kroner.

a) What levels of the public good of music quality QC , QS , QN will each of the three contribute if

they make decisions individually and take the other players’ decisions as given? What is the total amount

provided?

b) What is the socially optimal level of music quality?

c) Your band understands that Claus, Niels and Søren will buy less music quality than the socially

optimal level. Your band therefore decides to try to overcome this problem by letting them pay Lindahl

prices. What are the Lindahl prices tC , tS , tN that each of the three fans would have to pay in the

Lindahl equilibrium?

d) Why may Claus, Niels and Søren be unwilling to truthfully provide the information you need to

calculate the socially optimal level of the public good and the Lindahl prices? Explain in words.

Your band decides to set up the Vickrey-Clarke-Groves mechanism to elicit the willingness to pay for

music quality from Claus, Niels and Søren. For simplicity, assume that music quality can be either 0 or

16. Your band decides to o↵er to provide music quality of 16 at a total price of 15, where each of the

three would have to pay 5 kroner for the provision of the public good.

e) What are Claus’, Niels’ and Søren’s net utilities, nC , nN and nS , for going from music quality of

0 to music quality of 16 if each of them has to pay 5 kroner for the provision of the public good?

f ) Assume that the Vickrey-Clarke-Groves mechanism is successful in the sense that all three report

their true net utilities. Will the public good be purchased? Which agent is pivotal? What is the Clarke

tax that this agent will have to pay?

Solution Main exam question 2

a) Solve the budget constraint for money and replace in the utility functions. Take derivatives of the

resulting function w.r.t. Qi , an individual’s contribution to the public good (e.g. for Søren di↵erentiate

3
 p
100 QS + 4 QC + QS + QN w.r.t. QS ). Alternatively, directly use |M RSi | = c for each of them. All

approaches yield the following overall quantities of the public good that would be optimal for each of

them: Claus QC + QS + QN = 0; Niels QC + QS + QN = 1; Søren QC + QS + QN = 4. In a Nash

equilibrium, Claus will not contribute anything. (For Claus one could also directly argue that he would

contribute zero because the public good does not appear in his utility function.) If Niels contributes

1, then Søren would contribute 3 to obtain an overall level of 4. However, then Niels would have an

incentive to go to zero, as he only aims for an overall amount of 1. When he provides 0, Søren will

increase his contribution to 4, which is the Nash equilibrium where both are playing best responses to

each other. The total amount provided is Q = 4.

b) Set up the Langrangian and maximize one fan’s utility under the constraints that the utility of the

others’ will be at least fixed levels u¯1 and u¯2 . Alternatively, directly use the social optimality condition

|M RSC | + |M RSS | + |M RSN | = c. Each approach gives an optimal level of Q⇤ = 9.

c) The Lindahl prices are equal to the absolute of the marginal rates of substitution at the socially

optimal quantity, so tC = 0, tS = 23 , tN = 13 .

d) Claus, Niels and Søren would have to provide you with information on their MRS at the socially

optimal quantity Q⇤ = 9. They understand that this will influence the individual Lindahl prices they have

to pay, so they would have an incentive to lie and report a lower MRS, and free-ride on the contributions

of the others.

e) This is basically just plugging in into the di↵erent utility functions. nC = 0 5 = 5, nS =

16 5 = 11 and nN = 8 5 = 3.

f ) The total net utility is positive at 5 + 11 + 3 = 9 > 0, so the public good will be purchased. To

find out which agent is pivotal, we remove one agent at a time and examine whether the decision to buy

the good would change. If we remove Claus, it would not change as the sum of the others’ net utility

is still positive. If we remove Niels, the decision would not change as the sum of the others’ net utility

is still positive. If we remove Søren, the decision would change, as the sum of the net utilities of the

other two is -2, so we would not end up buying the public good. This means that Søren is pivotal. Søren

therefore has to pay a Clarke tax of 2, equal to the absolute of the sum of the net utility of the other

two.

Question 3

Mette, Asger and Jeanet want to go to the movies together. The movie preferences of the three are

described in the following table.

4
 Star Wars Fast and
Person/Movie Episode 23 Furious 17 Transformers 9
Mette 1 3 2
Asger 2 1 3
Jeanet 3 2 1

The numbers represent the ranking of Mette, Asger and Jeanet, respectively, i.e. in the first row, 1

stands for Mette’s favorite movie and 3 for her least preferred movie and so on.

a) Mette suggests to apply the Democracy Social Choice Function (SCF) and find the optimal decision

through pairwise voting. That is, the friends will vote between two movies, and the winning movie goes

on to the next round, where there is a vote between that movie and another option which it has not

yet won over. The process is repeated until there is an option that has won over all the other options.

Explain what problem occurs in this process and how it arises.

b) Jeanet suggests to over-come this problem by forbidding voting on options that have already lost

in a vote, and that she decides the order of the voting. The other two agree. Which pair of movies is

Jeanet going to suggest for the first round of voting? Is she going to succeed in getting to watch her

favorite movie in case all three vote according to their preferences? Explain what new issue occurs due

to the change in the voting rules.

c) Asger thinks a step ahead and notices that, despite the fact that the voting is done in the order

suggested by Jeanet, he can improve the outcome for himself through smart voting behavior. Which

movie does he have to vote for (against his preferences) and in which voting round does he have to do

so in order to improve his situation? Which movie would the three friends watch in that case? Assume

that the other two will vote in accordance with their true preferences and that Asger knows this.

d) Can we apply the median voter theorem in the situation described under a)? Why or why not?

Solution Main exam question 3

a) The suggested procedure will lead to a Condorcet cycle, meaning that the proposed decision rule may

lead to intransitive social preferences even if all individual preferences are transitive (and total). To see

this, consider the comparison Star Wars against Fast and Furious. Fast and Furious will win, as Asger

and Jeanet prefer it to Star Wars. Now Fast and Furious is compared to Transformers. Transformers

will win as it is preferred by Mette and Jeanet. Now Transformers is compared to Star Wars. Star Wars

will win, as Mette and Asger prefer it, and we are back at a point where we would have to compare Star

Wars to Fast and Furious. We do not get a Condorcet winner. We could also arrive at this result by

doing the votes in di↵erent order.

b) Jeanet will suggest that they first vote on Star Wars vs Fast and Furious. Fast and Furious will

win and they will vote on Fast and Furious against Transformers. Transformers will win and the voting

5
will be over, as Star Wars has already lost a vote. In this way Jeanet will succeed in watching her first

choice. This illustrates that the Democracy SCF with pairwise voting and forbidding votes on options

that have already lost overcomes the problem of Condorcet cycles. However, this comes at the cost of

creating a new problem, namely giving “Agenda Setting Power” to the agent deciding about the order in

which votes over di↵erent options occur.

c) Asger prefers both Star Wars and Fast and Furious to Transformers. If Asger votes for Star Wars

in the first round even though he prefers Fast and Furious, the second round will be a vote of Star Wars

against Transformers, which is preferred by Mette and Asger, so Star Wars wins, and Asger ends up with

his second choice instead of his third choice.

d) The median voter theorem tells us that if preferences are rational (total and transitive) and single-

peaked, then the ideal point of the median voter is socially optimal and will be a Condorcet winner. In

the situation under a) we do not have a Condorcet winner – we get a Condorcet cycle. The problem is

that the individual preferences are not single-peaked (even though they are rational). This is because

there is no objective numeric ordering of the di↵erent options, such that we can say “the ideal point of

Mette is below the ideal point of Asger” or similarly. This implies that we cannot identify a median

voter.

Question 4

Do you agree or disagree with the following statements? Explain your answers.

a) “Franchising contracts will typically involve no information rents to the agent, i.e. the agent

will typically earn her reservation utility. This tends to be the case regardless of whether the agent is

risk-neutral or risk-averse, and of whether the revenue is risky or not.”

b) “In the grand scheme of things, allowing firms to take out patents for new products they have

invented through research and innovation is a bad thing since it leads to market power.” (Note: A patent

guarantees a firm to be the only seller of a new product, typically for a duration of a few years.)

Solution Main exam question 4

a) This statement is true. In principal agent models where the e↵ort of the agent cannot be observed after

the contract has been signed, one way to induce positive e↵ort of the agent is franchising. Franchising

means that the principal allows the agent to produce and keep the profits to herself, but the agent in

turn has to pay a fixed amount to the principal. The worker gets the full marginal return of her work

and is therefore “residual claimant”. This will ensure that the agent chooses the level of e↵ort optimally.

The principal will then charge the agent the highest amount such that the agent still accepts the o↵er,

which means that the agent will earn her reservation utility in expectation. Otherwise the principal

6
could increase her profits by charging a higher price and the agent would still accept. This will be true

no matter whether the agent is risk-averse or not, and no matter whether there is a random component

driving the revenue or not. If the agent is risk-averse and there is a random component, however, the

agent will have a lower willingness to pay for the franchising contract. This will lower the principal’s

expected profits, so there will be information cost to the principal. However, the agent will still earn her

reservation utility in expectation, and therefore not earn any information rents here.

b) On the one hand, allowing one firm to be the sole seller of a particular product indeed leads to

welfare losses compared to a case where this product is o↵ered by many firms, since this firm will likely

behave as monopolist and charge a price that is too high and produce a suboptimally low quantity.

However, there will most likely still be a welfare improvement from having one monopolist selling the

new product compared to a situation where the product is not produced at all. Patents will provide an

incentive to firms to invest in research and innovation and develop new products. To see this, note that

investing in research and innovation creates positive externalities for other firms if those other firms are

allowed to also produce and sell the newly invented products. This means that every individual firm

will have an incentive to underinvest in research and innovation. Allowing firms to take out patents

removes those positive externalities to other firms, increasing each firm’s incentive to invest in research

and innovation. One could invoke the Coase theorem and argue that patents assign property rights to a

good whose property rights were previously undefined, and could therefore improve efficiency. One could

also argue that without earning positive profits as in the monopoly case, firms would not be able to pay

for the research and innovation, so they may not do it. In practice, one could come up with policies that

limit patents for a certain duration, or one could regulate the new monopolies in various ways to make

sure that welfare losses are minimized.

7
Rettevejledning til Mikro II Efterår 2020, Sæt 2
Nedenfor er rettevejledningen til eksamenssættet. For nemheds skyld er hver
opgaveformulering gengivet efterfulgt af et foreslået svar. Det skal bemærkes at
eksamenssættet bevidst er udarbejdet med henblik på at der skal være udfor-
drende elementer for alle studerende uanset niveau. Dette skal afspejles i måden
besvarelserne samlet bedømmes. En 12-tals besvarelse der opfylder alle fagets
læringsmål behøver således ikke nødvendigivs at svare formelt perfekt på alle
delspørgsmål.

Opgave 1
Du er på ferie i en øde del af Rusland. Her har du fundet den eneste restaurant
i miles omkreds og er gået ind for at spise frokost. Af menukortet fremgår
det, at man enten kan bestille en 3-, 5- eller 7-retters menu. Du synes at
5-retters menuen ser god ud til prisen, men er utilfreds med at desserten er
jordbæris. På 7-retters menuen er desserten chokoladekage, som du hellere vil
have. Du spørger derfor tjeneren, om det er muligt at bytte jordbærisen ud med
chokoladekagen, evt. hvis du betaler forskellen i pris på de to retter. Tjeneren
siger, at det tillader restauranten desværre ikke.
a) Giv en forklaring på hvorfor restuaranten ikke tillader, at retterne kan byttes
ud. Husk at tage udgangspunkt i pensum. Foreslået svarlængde: max 200
ord.

Svar
a) Fra beskrivelsen i spørgsmålet lyder det som om restauranten har monopol-
status. I så fald har restauranten en interesse i at indføre prisdiskrimination
for bedre at kunne afkræve hver enkelt kunde præcis den højeste pris de er
villig til at betale. 2. grads prisdiskrimination er når en monopolist vælger
at sælge deres varer i forskellige samlede pakker til forskellige priser. Pointen
er at pakkerne kan designes sådan at forskellige typer af kunder med forskel-
lig betallingsvillighed ender med (frivilligt) at vælge at købe forskellige pakker.
Hermed er monopolistien i stand til afkræve de mere betallingsvillige købere en
højere pris og dermed øge sin profit. De tre menuer som restauranten tilbyder
fungerer formentlig som pakker i den forstand. Denne form for prisdiskrimina-
tion fungerer til gengæld kun hvis kunderne ikke får lov til selv at sammensætte
deres pakker. For at menuerne skal fungere efter hensigten må restauranten
altså have en streng politik om at man ikke kan blande eller bytte ud fra de
forskellige menuer.

Opgave 2
Betragt følgende spil skrevet op på matriceform, hvor de mulige strategier for
både spiller 1 og 2 er xylof on, yoghurt og zebra:

1
 2 spiller xylof on 2 spiller yoghurt 2 spiller zebra
1 spiller xylof on 1, 4 3, 2 1, 1
1 spiller yoghurt 4, 3 3, 3 0, 2
1 spiller zebra 3, 2 1, 2 0, 0

a) Find de to Nash ligevægte i dette spil. Angiv også hvilken nytte (dvs. hvilket
payoff) som spiller 1 og spiller 2 opnår i de to ligevægte. Foreslået svar-
længde: max 100 ord.
b) Er xylof on en svagt og/eller strengt domineret strategi for spiller 2 i dette
spil? Forklar dit svar. Foreslået svarlængde: max 100 ord.
Ud fra ideen om samfundsnytte og Social Welfare Functions, vil vi nu forsøge at
sammenligne hvilken af de to ligevægte i spillet, som er samfundsmæssigt mest
attraktiv. Som sædvanlig vil vores Social Welfare Function være en funktion,
som tager nytten for hhv. spiller 1 og spiller 2 som argumenter, og herefter
sætter et tal på den samlede samfundsnytte, der opnås.
c) Antag at vores Social Welfare Function er strengt voksende i begge argu-
menter. Hvilken ligevægt er samfundsmæssigt mest attraktiv? Forklar dit
svar. Foreslået svarlængde: max 150 ord.
d) Antag i stedet at vi bruger en Rawls Social Welfare Function. Hvilken
ligevægt er samfundsmæssigt mest attraktiv? Foreslået svarlængde: max
150 ord.

Svar
a) Det skal indledningsvis bemærkes at semesterets pensum i spilteori KUN
dækker rene strategier. Blandede strategier er ikke en del af pensum. Når
spørgsmålet omtaler alle Nash ligevægt er der altså per definition kun tale om
Nash ligevægt i rene strategier (det trækker selvfølgelig ikke ned hvis en stud-
erende også finder evt. ligevægte i blandede strategier, men det trækker heller
ikke op).
Vi afmærker best responses:

2 spiller xylof on 2 spiller yoghurt 2 spiller zebra

1 spiller xylof on 1, 4 3, 2 1, 1
1 spiller yoghurt 4, 3 3, 3 0, 2
1 spiller zebra 3, 2 1, 2 0, 0
(yoghurt, xylof on) og (yoghurt, yoghurt) er de to Nash ligevægte (begge
spillere best responder til hinanden her). Nytteniveauerne i de to ligevægt er
hhv. (u1 , u2 ) = (4, 3) og (u1 , u2 ) = (3, 3).
b) xylof on giver spiller 2 et strengt højere payoff end begge de andre strate-
gier når spiller 1 spiller xylof on. xylof on er derfor hverken en svagt eller strengt
domineret strategi for spiller 2.

2
 c) Ligevægten (yoghurt, xylof on) giver spiller 1 en strengt højere nytte end
ligevægten (yoghurt, yoghurt), mens spiller 2 har den samme nytte i begge
ligevægte. Hvis SWF’en er strengt voksende vil (yoghurt, xylof on) derfor give
en strengt større samfundsnytte og være mest samfundsoptimal.
(Hvis den studerende har fundet et forkert svar under a) og og derfor mener
at de to ligevægte involverer nogle andre kombinationer af nytte er dette spørgsmål
tilstrækkeligt besvaret så længe der konkluderes rigtigt ud fra disse andre kom-
binationer af nytter)
d) En Rawls SWF har formen U (u1 , u2 ) = min(u1 , u2 ). Vi ser derfor at sam-
fundsnytten i de to Nash ligevægte er ens i dette tilfælde: U (4, 3) = min(4, 3) =
3 og U (4, 3) = min(3, 3) = 3. De to ligevægte er derfor lige samfundsoptimale.
(Hvis den studerende har fundet et forkert svar under a) og og derfor mener
at de to ligevægte involverer nogle andre kombinationer af nytte er dette spørgsmål
tilstrækkeligt besvaret så længe der konkluderes rigtigt ud fra disse andre kom-
binationer af nytter)

Opgave 3
Betragt to markeder med perfekt konkurrence som er ens i alle hensender bortset
fra at der i det ene marked er pålågt en enhedskat på 2 kr per solgt enhed. I
begge markeder indføres nu en yderligere enhedsskat på 1 kr. per solgt enhed.

a) Ville du forvente at dødvægtstabet fra den yderligere enhedsskat var det

samme på de to markeder? Hvis ja, hvorfor? Hvis nej, hvor ville du
forvente det største dødvægtstab? Forklar dit svar. Foreslået svarlængde:
max 100 ord.

Svar
a) Det må forventes at den yderligere enhedsskat fører til et større dødvægt-
stab på det marked hvor der i forvejen var en enhedskat på 2 kr. Forklaringen
er at dødvægtstabet fra en skat som tommelfingerregel er kvadratisk i skat-
tens størrelse. På markedet hvor der var en skat i forvejen fører forhøjelsen
af skattesatsen med en 1 kr. derfor til en større stigning i dødvægtstabet end
på markedet hvor der ikke var en skat i forvejen. (Denne tommelfingerregel
bygger på en lineær approksimation som kun er gyldig for forholdsvis små skat-
teændringer og argumenterne bygger i øvrigt på at bruge consumer surplus som
velfærdsmål hvilket er problematisk hvis der ikke er quasi-lineære præferencer;
det er fint hvis dette bemærkes, men det er dog ikke noget krav).

Opgave 4
Anja og Benny er ved at købe bil sammen. Bilen har karakter af et kollektivt
gode for Anja og Benny, men nytten fra bilen afhænger af, hvor stor en bil de
køber. Vi antager at prisen på en bil er proportional med dens størrelse, og at

3
en bil med størrelse K koster i alt 2 · K kr. Anja og Benny har hver især 10
kr. stående i banken, som de enten kan bruge på bilen eller på at købe et privat
forbrugsgode til dem selv til en pris på 1 kr. per enhed. Vi lader cA og cB
angive mængden af det private forbrugsgode for hhv. Anja og Benny.
Anja har nyttefunktionen:

UA (cA , K) = cA + 5 · ln(K)
Benny har nyttefunktionen:

UB (cB , K) = cB + 3 · ln(K)

a) Hvis situationen skal være efficient, hvor stor skal bilen så være (hvor meget
af det offentlige gode skal købes)? Foreslået svarlængde: max 80 ord.
b) Find Lindahl ligevægten for denne situation hvor Anja og Benny skal vælge
og finansiere størrelsen på deres fælles bil: Hvilke priser, tA og tB , op-
kræves fra de to agenter per enhed af det offentlige gode? hvor stor en bil
købes, K? og hvad bliver niveauerne af privatforbrug, cA og cB ? Foreslået
svarlængde: max 120 ord.

Svar
a) Det efficiente niveau af et offentligt gode kan findes ved at summen af M RS
er lig prisen på godet:
5 3
+ =2 () 8 = 2K () K = 4
K K
Bilens størrelse skal være K=4.
b) I Lindahl ligevægten skal gælde at Anja er tilfreds med størrelsen på
bilen, K, hvis hun skal betale prisen tA per enhed ekstra størrelse, mens Benny
er tilfreds hvis han skal betale tB per ekstra størrelse, samtidigt med at priserne
finansierer bilens omkostning tA + tB = 2.
Anja skal løse:

maxK 10 tA K + 5 · ln(K)
Førsteordens-betingelsen giver:
5
tA =
K
Benny skal løse

maxK 10 tB K + 3 · ln(K)
Førsteordens-betingelsen giver:
3
tB =
K

4
 Priserne skal ydermere finansiere omkostningen ved bilen hvilket giver:
5 3
+ =2 () K = 4
K K
Lindahl ligevægten har K = 4,tA = 54 ,tB = 34 ,cA = 5,cB = 7.

Opgave 5
I en lille by ligger der to virksomheder. Den første virksomheder producerer
tegnestifter ved hjælp af en stor maskine og sælger dem til verdensmarkedet
til en fast pris på 2.5 kr. Omkostningerne for denne virksomhed afhænger
af, hvor mange tegnestifter den producerer, og hvor meget larm den tillader
at tegnestiftsmaskinen laver - maskinen kan nemlig indstilles til at producere
med forskellige effektivitetesniveauer, men dette påvirker hvor meget maskinen
larmer. Hvis der produceres x tegnestifter, og det tillades at maskinen larmer l
decibel er de samlede omkostinger for virksomheden:
1 1
cs (x, l) = 2x + x2 + l(l 3)
2 2
Den anden virksomhed i byen er et landbrug med køer, der sælger mælk på
verdensmarkedet til en fast pris på 5 kr per liter. Omkostningerne for landbruget
afhænger dels af, hvor meget mælk der skal produceres. Eftersom køerne bliver
stressede og uproduktive af larmen fra tegnestiftsmaskinen, afhænger omkost-
ningerne dog også af mængden af larm. Hvis der produceres m liter mælk, og
tegnestiftsmaskinen larmer l decibel, er landbrugets samlede omkostninger:
1 1
cb (m, l) = 4m + m2 + l m
2 2
a) Antag at hver virksomhed maksimerer deres egen profit, mens de tager den
anden virksomheds adfærd for givet. Find (Nash) ligevægten i den lille
by. Hvor meget producerer hver virksomhed og hvad bliver deres prof-
itter? (hint: start med at ignorere landbruget og proftimaksimere for
tegnestiftsvirksomheden alene) Foreslået svarlængde: max 150 ord.
b) Hvad er det samfundsmæssigt efficiente produktionsniveau for de to virk-
somheder? Foreslået svarlængde: max 150 ord.

c) Forklar i ord hvorfor ligevægten fra a) ikke er samfundsmæssigt efficient.

Foreslået svarlængde: max 80 ord.

Svar
a) Profitmaksimering for tegnestifterne giver x = 12 og l = 32 . Det giver en profit
på 54 . Profitmaksimering for landbruget (givet l) giver nu m = 14 , hvilket giver
en profit på 321
.

5
 b) Det efficiente niveau kan findes ved at maksimere samlet profit mht. x, l
og m. Dette giver x = 12 , l = 43 og m = 13
c) Inefficiencen opstår fordi larmen fra tegnestifts-maskinen udøver en neg-
ativ eksternalitet på landbruget som tegnestiftsvirksomheden ikke tager højde
for når den vælger hvor meget larm der skal tillades. Dermed bliver niveauet af
larm højere end det efficiente og mængden af mælk lavere.

Opgave 6
En by består af 3 indbyggere: Hr 1, Hr 2 og Hr 3. Byen skal til at udvide
vejnettet, og der foreligger tre planer for hvordan det kan ske, plan 1, plan 2
og plan 3. Vi bruger variablen x til at betegne nummeret på en plan og lader
X = {1, 2, 3}, dvs. x 2 X. Vi lader ⌫1 angive Hr. 1’s præferencer for de
forskellige planer, dvs. ⌫1 er en præferencerelation over X. Tilsvarende lader
vi ⌫2 og ⌫3 angive præferencer for hhv. Hr. 2 og Hr. 3. Vi antager at alle
indbyggernes præferencerelationer er rationelle.
En virkelig fjollet journalist fra en naboby er kommet med et forslag til
en social choice funktion, som skal aggregere de individuelle præferencer for
vejnetsplanerne sammen til en samfundspræference, %⇤ . I ord er hans forslag:
“Hvis vi skal afgøre, om plan 1 er at foretrække frem for en af de
andre planer, så skal vi spørge Hr. 1.
Hvis vi skal afgøre, om plan 2 er at foretrække frem for en af de
andre planer, så skal vi spørge Hr. 2.
Hvis vi skal afgøre, om plan 3 er at foretrække frem for en af de
andre planer, så skal vi spørge Hr. 3.”

Oversat til mere formel notation svarer dette forslag til, at %⇤ er defineret ved
følgende tre betingelser:
• 1 %⇤ x hvis og kun hvis 1 %1 x
• 2 %⇤ x hvis og kun hvis 2 %2 x

• 3 %⇤ x hvis og kun hvis 3 %3 x

I resten af opgaven skal vi beskæftige os med nogle af aksiomerne fra Arrow’s
umulighedsteorem i relation til denne foreslåede social choice funktion.
a) Overholder denne social choice funktion Pareto-aksiomet (PU) (også kaldet
ensstemmighedsaksiomet)? Vær så præcis som du kan. Foreslået svar-
længde: max 130 ord.
b) Overholder denne social choice funktion Rationalitets-aksiomet (R)? Vær
så præcis som du kan. (hint: overvej evt. hvad der sker hvis Hr. 1
foretrækker 1 frem for 2 og Hr. 2 foretrækker 2 frem for 3, men at Hr. 1
ikke foretrækker 1 frem for 3) Foreslået svarlængde: max 130 ord.

6
Svar
a) Ja. Pareto-aksiomet siger at:
For ethvert par af muligheder (x, y) 2 X 2 skal gælde at hvis alle agenter
foretrækker x frem for y så skal samfundspræferencerne der kommer ud af social
choice funktionen også gøre det
Dette er opfyldt her. Antag at alle tre indbyggere foretrækker plan nr x
frem for plan nr y. I så fald foretrækker den x’ende indbygger (dvs. Hr. x) også
x frem for y. Der gælder altså x %x y, men fra definitionen på social choice
funktionen ser vi nu at dette netop betyder at x %⇤ y.
Det fuldstændigt perfekte svar til denne opgave når igennem ovenstående
fuldstændigt formelt, men et rigtigt godt svar kan også være mere intuitivt
formueleret.
b) Nej. Rationalitets-aksiomet siger at:
Samfundspræferencerne der kommer ud af social choice funktionen, %⇤ =
f (R) skal være rationelle, dvs. totale (fuldstændige) og transitive
Dette er ikke opfyldt her. F.eks. behøver samfundspræferencerne ikke at
være transitiv. For at se det kan vi betragte eksemplet fra hintet hvor altså Hr.
1 foretrækker 1 frem for 2 og Hr. 2 foretrækker 2 frem for 3, men at Hr. 1 IKKE
foretrækker 1 frem for 3 (dette er fuldt foreneligt med at alle tre indbyggeres
præferencerelationer er rationelle). Fra de to første udsagn har vi:

1 %1 2 () 1 %⇤ 2
2 %2 3 () 2 %⇤ 3

Hvis %⇤ skal være transitiv må det altså følge at 1 %⇤ 3, men dette gælder
ikke eftersom vi eksplicit har antaget at Hr 1. ikke foretrækker 1 frem for 3.
Alternativt kan man også vise at samfundspræferencerne ikke behøver at
være totale. Hvis f.eks. Hr. 1 ikke foretrækker 1 frem for 3, samtidigt med at
Hr. 3 ikke foretrækker 3 frem for 1, så gælder der hverken 1 %⇤ 3 eller 3 %⇤ 1.
Det fuldstændigt perfekte svar til denne opgave når igennem et argument
som de ovenstående fuldstændigt formelt, men et rigtigt godt svar kan også være
mere intuitivt formueleret.

7
Rettevejledning til Mikro II Efterår 2020, Sæt 1
Nedenfor er rettevejledningen til eksamenssættet. For nemheds skyld er hver
opgaveformulering gengivet efterfulgt af et foreslået svar. Det skal bemærkes at
eksamenssættet bevidst er udarbejdet med henblik på at der skal være udfor-
drende elementer for alle studerende uanset niveau. Dette skal afspejles i måden
besvarelserne samlet bedømmes. En 12-tals besvarelse der opfylder alle fagets
læringsmål behøver således ikke nødvendigivs at svare formelt perfekt på alle
delspørgsmål.

Opgave 1
Virksomheden JC Holdings sælger børster til kunder i to forskellige byer, Allerød
og Birkerød. Den samlede efterspørgsel fra kunderne i Allerød afhænger af
prisen som følger:

DA (p) = max (18 p, 0)

Tilsvarende afhænger den samlede efterspørgsel fra kunderne i Birkerød af
prisen således:
✓ ◆
1
DB (p) = max 12 p, 0
3
I både Allerød og Birkerød er JC Holdings den eneste virksomhed som sælger
børster, og virksomheden opfører sig derfor som en monopolist. Da de to byer til
gengæld ligger ret tæt på hianden, er det i praksis ikke muligt for virksomheden
at sætte en forskellig pris i de to byer (kunderne ville i så fald bare vælge at
køre hen og købe børster der, hvor prisen var lavest). JC Holdings må derfor
sætte samme pris over for kunderne i de to byer.
a) Antag at JC Holdings producerer uden faste omkostninger med en konstant
marginalomkostning på 3. Løs JC Holdings profitmaksimeringsproblem
og find ud af hvilken pris virksomheden sætter, og hvor meget den sælger.
Foreslået svarlængde: max 200 ord.
b) Antag at JC Holdings producerer uden faste omkostninger men en konstant
marginalomkostning på 12. Løs JC Holdings profitmaksimeringsproblem
og find ud af hvilken pris virksomheden sætter, og hvor meget den sælger.
Foreslået svarlængde: max 200 ord.
c) Sammenlign dine svar under a) og b). Forklar intuitivt hvordan de højere
marginal omkostninger påvirker hvem der ender med at købe børster hos
JC Holdings. Foreslået svarlængde: max 120 ord.

1
Svar
a) Hvis det antages at prisen sættes lavt nok til at begge kundegrupper køber så
er det optimale at sælge 13 enheder til en pris på 12.75 hvilket giver anldening til
en profit på 126.75. Hvis det antages at prisen sættes så højt at kun kunderne i
Birkerød køber så er det optimale at sælge 5.5 enheder til en pris på 19.5 hvilket
giver anlredning til en profit på 90.75. Da profitten er højest ved den lave pris
er det optimale altså at sælge til begge kundegrupper og sælge 13 enheder til
en pris på 12.75.
b) Hvis det antages at prisen sættes lavt nok til at begge kundegrupper
køber så er det optimale at sælge 7 enheder til en pris på 17.25 hvilket giver
anlredning til en profit på 36.75. Hvis det antages at prisen sættes så højt at
kun kunderne i Birkerød køber så er det optimale at sælge 4 enheder til en pris
på 24 hvilket giver anldening til en profit på 48. Da profitten er højest ved den
høje pris er det optimale altså kun at sælge til kunderne i Birkerød og sælge 4
enheder til en pris på 24.
c) Den højere marginalomkostning under b) gør det optimalt at sætte en
højere pris. Dette vil alt andet lige føre til at færre kunder i begge byer køber
børster hos JC Holdings. Men vi bemærker derudover at når marginalomkost-
ningere er højere under b) så er det ikke længere optimalt at sætte prisen lavt
nok til at kunderne i Allerød også vil købe af varerne. Det ender således med
kun at være kunder i Birkerød der køber hos JC Holdings.

Opgave 2
Et forsikringsselskab sælger indboforsikringer, men tilbyder af en eller anden
grund en lavere pris til kunder, som er over 65 år gamle.
a) Angiv en mulig forklaringen på den lavere pris som tager udgangspunkt i
at forsikringsselskabet har monopolstatus på sit lokale forsikringsmarked.
Foreslået svarlængde: max 150 ord.
b) Angiv en mulig forklaring på den lavere pris som i stedet tager udgangspunkt
i at der er asymmetrisk information på forsikringsmarkedet. Foreslået
svarlængde: max 150 ord.

Svar
a) Hvis forsikringsselskabet er monopolist vil det i princippet ønske at sælge
hver eneste forsikring til præcis den pris som kunden højest er villig til at betale
(perfekt prisdiskrimination). I praksis er dette sjældent muligt fordi forsikrings-
selskabet ikke kender den præcise betalingsvillighed for hver kunde. Til gengæld
ved forsikringsselskabet måske at betallingsvilligheden er forskellig på tværs af
forskellige observerbare kundegrupper. I så fald kan forsikringsselskabet sætte
forskellige priser for disse kundegrupper (3. grads prisdiskrimination). En fork-
laring for den lavere pris for ældre kan altså være at gruppen af ældre kunder
har en anden (lavere) betallingsvillighed end yngre kunder.

2
 b) En alternativ forklaring bygger at forsikringsmarkedet er karakteriseret
ved asymetrisk information sådan at forsikringsselskabet ikke kender den enkelte
kundes risiko. Relativt til en situation med perfekt information sænker dette
forsikringsselskabets profit fordi forsikringsselskabet nu ikke kan opkræve hø-
jere priser til kunder med høj risiko for indbrud eller skader. I så fald har
forsikringsselskabet et incitament til at prøve at screene kunderne, f.eks. ud fra
observerbare karakteristika som alder. Hvis ældre kunder har en lavere risiko
for indbrud eller skader så kan dette forklare at de tilbydes en lavere pris.

Opgave 3
Betragt følgende spil skrevet op på matriceform, hvor de mulige strategier for
både spiller 1 og 2 er appelsin, banan og citron:

2 spiller appelsin 2 spiller banan 2 spiller citron

1 spiller appelsin 2, 3 2, 0 1, 2
1 spiller banan 0, 2 2, 0 0, 4
1 spiller citron 0, 0 1, 2 2, 0

a) Find alle Nash ligevægte i dette spil. Foreslået svarlængde: max 100 ord.
b) Er banan en svagt og/eller strengt domineret strategi for spiller 1 i dette
spil? Forklar dit svar. Foreslået svarlængde: max 100 ord.
c) Betragt nu en variant af spillet hvor spiller 1’s payoff ændres til at være 3,
hvis spiller 1 spiller appelsin mens spiller 2 spiller banan. Find alle Nash
ligevægte i denne variant af spillet. Foreslået svarlængde: max 100 ord.
d) Er banan en svagt og/eller strengt domineret strategi for spiller 1 i varianten
af spillet fra c)? Forklar dit svar. Foreslået svarlængde: max 100 ord.

Svar
a) Det skal indledningsvis bemærkes at semesterets pensum i spilteori KUN
dækker rene strategier. Blandede strategier er ikke en del af pensum. Når
spørgsmålet omtaler alle Nash ligevægt er der altså per definition kun tale om
Nash ligevægt i rene strategier (det trækker selvfølgelig ikke ned hvis en stud-
erende også finder evt. ligevægte i blandede strategier, men det trækker heller
ikke op).
Vi afmærker best responses:

2 spiller appelsin 2 spiller banan 2 spiller citron

1 spiller appelsin 2, 3 2, 0 1, 2
1 spiller banan 0, 2 2, 0 0, 4
1 spiller citron 0, 0 1, 2 2, 0

3
 (appelsin, appelsin) er den eneste Nash ligevægt (begge spiller best respon-
der til hinanden her).
b) banan er svagt domineret af appelsin fordi banan giver spiller 1 et strengt
højere payoff når spiller 2 spiller appelsin eller citron, men giver det samme
payoff når spiller 2 spiller banan. banan er ikke domineret af citron fordi banan
giver et strengt højere payoff når spiller 2 også spiller banan. Samlet set er banan
altså en svagt domineret strategi, men ikke en strengt domineret strategi.
c) Vi afmærker best response:

2 spiller appelsin 2 spiller banan 2 spiller citron

1 spiller appelsin 2, 3 3, 0 1, 2
1 spiller banan 0, 2 2, 0 0, 4
1 spiller citron 0, 0 1, 2 2, 0
Vi ser at det nye spil ikke har nogen Nash ligevægt (i rene strategier) efter-
som at ingen kombination af strategier er best responses til hinanden for de to
spillere.
d) I det nye spil er banan nu strengt domineret fordi appelsin nu giver et
strengt højere payoff for spiller 1 også når spiller 2 spiller banan.

Opgave 4
På en villavej er to naboer blevet gevaldigt uenige. Den ene nabo, Andersen,
holder meget af at lægge brød til fuglene i haven hver dag, så han kan sidde
og kigge på dem fra sin stue. Den anden nabo, Jensen, er meget utilfreds med
at Andersen fodrer fuglene så tit. Årsagen er at fuglene efterlader fugleklatter
på Jensens nye terrasse når de letter igen. Jensen har forsøgt at løse konflikten
ved at sige, at Andersen gerne må fodre fuglene hver dag, hvis han kompenserer
Jensen ved at betale et fast månedligt beløb. Det forslag blev Andersen imi-
dlertid bare endnu mere fortørnet over. Han mener, at det må være hans ret
at fodre fuglene hver dag, og derfor kan det ikke komme på tale, at han skulle
betale noget til Jensen. Jensen er selvsagt ikke enig i den vurdering.
Det er endt med, at de to naboer har indbragt sagen for retten, hvor Dommer
Hansen er blevet bedt om at træffe en afgørelse. Efter lang tids overvejelse er
Dommer Hansen kommet frem til, at loven på området er uklar og ikke hjælper
ham til en afgørelse. Dommer Hansen har imidlertid læst et par succesfulde
semestre på økonomi-studiet. Han beslutter derfor, at det rigtige må være at
komme med en afgørelse, som fører til en pareto optimal situation. Alligevel
har Hansen meget svært ved at komme frem til en afgørelse. Han grubler og
grubler, men pludselig en aften kommer han i tanke om navnet Ronald Coase.
Hansen smiler for sig selv og er pludselig ikke længere i tvivl om sagen.
a) Forklar hvad du tror Dommer Hansen er kommet i tanke om og hvordan
det relaterer sig til den konkrete sag. Hvad tror du dommerens afgørelse
bliver? Foreslået svarlængde: max 250 ord.

4
Dagen efter fortæller Dommer Hansen om sagen til sin ven. Vennen synes, at
Dommer Hansen er en meget magtfuld mand, når han sådan skal bestemme,
hvor ofte der skal lægges brød til fuglene i Andersens have. Dommer Hansen
smiler og svarer, at under visse antagelser så har han faktisk ingen indflydelse
på, hvor ofte der bliver lagt brød til fuglene.
b) Forklar hvilken antagelse du tror at Dommer Hansen referer til her. Foreslået
svarlængde: max 150 ord.

Svar
a) Situationen for Jensen og Andersen kan ses som et eksempel på en situation
med en eksternalitet: Når Andersen lægger brød i haven gør det ham selv glad,
men det påvirker også Jensen negativt og det tager Andersen (i udgangspunktet)
ikke højde for når han vælger. Når Dommer Hansen smiler ved tanken om
Ronald Coase skyldes det at han er kommet i tanke om (første del af) Coase
teoremet. Det siger at i situationer med eksternaliteter kan man sikre et pareto
optimalt udfald bare ved klart at fordele ejendomsrettighederne og tillade de
implicerede parter at handle og laver aftaler indbyrdes. I så fald vil parterne selv
komme frem til en løsning som er pareto efficient. For at opnå sin målsætning
om pareto efficienes vil Dommer Hansen derfor afgøre sagen så enten Andersen
har ret til at fodre fuglene et vist antal gange per måned eller så Jensen har ret
til helt at forbyde brød i haven. Derefter vil han overlade dem selv til evt. at
aftale om/hvor ofte Andersen skal have lov at lægge brød ud, og om den ene af
de to skal betale den anden.
(En betingelse for at Coase Teoremet gælder er at transaktionsomkostningerne
er små. Det er fint hvis dette nævnes i svaret, men er ikke nødvendigt. Alterna-
tivt er det også fint hvis svaret argumenterer på rimelig vis for at Coase Teoremet
ikke gælder i den pågældende situation pga. transaktionsomkostninger).
b) Antagelsen dommer Hansen har i tankerne er en antagelse om at Jensen og
Andersen har quasi-lineære præferencer. Andel del af Coase teoremet siger nem-
lig at hvis parterne i en situation med eksternaliteter har quasi-lineær præfer-
encer så kommer det endelig udfald ikke til at afhænge af hvordan ejendomsret-
tighederne er fordelt. Hvis Jensen og Andersen har quasi-lineær præferencer
har dommerens afgørelse altså ingen indflydelse på hvor ofte Andersen vil ende
med at lægge brød ud i haven til fuglene, når Jensen og Andersen først har
forhandlet.

Opgave 5
En økonomi består af to agenter A og B, som begge har en eksogen indkomst
på 12 kr. Indkomsten kan de bruge enten på at indkøbe forbrug af et privat
gode til en fast pris på 1 kr. per enhed eller på at indkøbe mere af et offentligt
gode til en pris på 2 kr. per enhed. Vi lader xA og xB angive forbruget af det
private gode for de to agenter og lader gA og gB angive hvor mange enheder af

5
det offentlige goder de hver især bidrager med. Vi lader G angive den samlede
mængde af det offentlige gode i økonomien, hvorfor altså G = gA + gB .
Agent A har nyttefunktionen:

UA (xA, G) = xA + 8ln(G)
Agent B har nyttefunktionen:

UB (xB, G) = xB · G
Gennem alle underspørgsmål vil vi (som sædvanlig) antage, at når agenterne
skal vælge, hvor meget af deres indkomst de bruger på at bidrage til det offentlige
gode, så tager de modpartens bidrag for givet. For nemheds skyld vil vi i øvrigt
se bort fra evt. randløsninger, hvor en eller begge agenterne slet ikke bidrager til
det offentlige gode eller bruger hele indkomsten på at bidrage til det offentlige
gode.
a) Uden at lave nogle matematiske udledninger, forventer du så at den resul-
terende (Nash) ligevægt have et efficent niveau af det offentlige gode?
Forklar dit svar. Foreslået svarlængde: max 80 ord.
b) Find (Nash) ligevægten i økonomien. Hvor meget af det offentlige gode
bidrager hver agent med, og hvor meget af det offentlige gode ender der
med at være i alt? Foreslået svarlængde: max 150 ord.
Antag nu at agent B’s nyttefunktion ikke er som angivet ovenfor, men at agent
B i stedet har en nyttefunktion, der er analog til A’s:

UB (xB, G) = xB + 8ln(G)

c) Find best response for agent B når han vælger sit bidrag, gB , mens gA tages
for givet. Foreslået svarlængde: max 50 ord.
d) Brug dit svar fra c) til at argumentere for at i enhver (Nash) ligevægt så
vil den samlede mængde af det offentlige gode være G=4. Foreslået svar-
længde: max 80 ord.
e) Find alle (Nash) ligevægte i økonomien. (hint: der er mange) Foreslået
svarlængde: max 150 ord.

Svar
a) Nej. Ved private bidrag vil vi ende med mindre af det offentlige gode end
hvad der er efficient. Årsagen er at hver agent ikke tager højde for modpartens
nytte af det offentlige gode når de vælger hvor meget de skal bidrage med. (Det
er fint hvis svaret nævner at dette betyder at der er en eksternalitet og/eller at
det skaber et free rider problem, men det er ikke nødvendigt.)
b) A løser:
maxgA (12 2gA ) + 8ln(gA + gB )

6
 Førsteordensbetingelsen giver best response:
8 8
gA +gB = 2 () 2 = gA + gB () gA = 4 gB
B løser:
2
maxgB (12 2gB )(gA + gB ) = maxgB 12gA 2gB gA + 12gB 2gB
Førsteordensbetingelsen giver best response:
0 = 2gA + 12 2 · 2gB () 4gB = 12 2gA () gB = 3 21 gA
Kombiner best response for begge (ligevægt) for at finde A’s bidrag:
gA = 4 3 + 12 gA () 12 gA = 1 () gA = 2
B’s bidrag bliver:
gB = 3 1 = 2
Samlet mængde af det offentlige gode bliver G = 4.
c) Fra udregningerne i starten af b) følger:
gB = 4 gA
d) I enhver Nash ligevægt må B best responde til A’s valg dvs. ligningen
som angiver best rsponse fra c) må være opfyldt. Vi omskriver denne ligningen:
gB + gA = 4
Siden G = gA + gB følger det at G=4 i enhver Nash ligevægt her.
e) En Nash ligevægt er en tilstand hvor begge agenter best responder til
hinanden. Fra udregningerner under b) og c) ved vi at de to agenter best
responder hvis følgende ligninger er opfyldt:

gA = 4 gB
gB = 4 gA

En simpel omskrivning som under d) viser imidlertid at begge disse ligninger

er ensbetydende med gA + gB = 4. Så længe dette er opfyldt best responder
begge agenter altså. Det følger at der er (uendeligt) mange Nash ligevægte.
Enhver kombination af gA og gB som opfylder 0 < gA , gB < 4 og gA + gB = 4
svarer til en ligevægt (situationer hvor en af de to bidrag er lig 0 og det andet
er lig 4 er også Nash ligevægte, men som nævnt i spørgsmålet ser vi bort fra
randløsninger. Det bør dog ikke trække ned hvis svaret nævner rand-ligevægtene
også).

7
 Written Exam at the Department of Economics summer 2020

Mikro II

Final Exam

20th August 2020

(3-hour open book exam)

Answers in English or in Danish.

This exam question consists of 3 pages in total

The paper must be uploaded as one PDF document. The PDF document must be named with
exam number only (e.g. ‘127.pdf’) and uploaded to Digital Exam.

This exam has been changed from a written Peter Bangsvej exam to a take-home exam with helping aids.
Notice that any communication with fellow students or others about the exam questions during the exam is
considered to be cheating and will be reported. It is also considering cheating to let other students use your
product.

Be careful not to cheat at exams!

You cheat at an exam, if during the exam, you:
 Make use of exam aids that are not allowed
 Communicate with or otherwise receive help from other people
 Copy other people’s texts without making use of quotation marks and source referencing, so that it
may appear to be your own text
 Use the ideas or thoughts of others without making use of source referencing, so it may appear to be
your own idea or your thoughts
 Or if you otherwise violate the rules that apply to the exam
Question 1

The demand in the market for steel can be described by the following function:

D(p) = max {800 2p, 0}

Imagine that the supply side of the market for steel can be described through a single representative

firm, which has no market power. The production technology can be described by the following cost

function:

C(y) = 300 + 0.25y 2

a) What are the equilibrium price and quantity in the market for steel?

b) What are the consumer surplus and the producer surplus in the market for steel?

Now assume that the production of steel causes pollution. The cost that occurs to society from

pollution, e(y), can be described by the following function:

e(y) = 100y + 0.25y 2

c) What is the socially optimal level of steel production?

d) What is the total net surplus in the market for steel, if you take the additional cost created through

pollution into account? Explain the consequences of your results in words.

e) Is there a deadweight loss arising from pollution? Explain why it arises or not.

f ) The government wants to introduce a Pigouvian tax to achieve the socially optimal level of steel

production. The government proposes that the firm has to pay a constant tax on each unit of steel

produced. How high would the Pigouvian tax have to be to achieve the socially optimal quantity?

g) Would you recommend the government to introduce the Pigouvian tax or rather to leave the

market unregulated?

Solution Re-take exam question 1

a) Derive the inverse demand function, which is p = 400 0.5q, and the marginal cost curve, which is

p = 0.5q. They intersect at q = 400 and p = 200, which are the equilibrium price and quantity.

b) This can be done using integrals or using the formula for the area of a triangle. Producer surplus

will be 0.5 ⇤ (200 0) ⇤ 400 = 40, 000. Consumer surplus will be 0.5 ⇤ (400 200) ⇤ 400 = 40, 000.

c) Sum the private cost and the cost from pollution to get the total social cost arising from the

production of steel as SC(y) = 300 + 100y + 0.5y 2 . Taking the derivative w.r.t y gives the total social

1
marginal cost curve for the production of steel as SM C(y) = 100 + y. This curve intersects with the

inverse demand curve at q = 200.

d) Sum consumer and producer surplus from b) and subtract the area between total social marginal

cost and private marginal cost curves. This area will just be equal to the total cost arising from pollution

at the equilibrium quantity, which are given by 100 ⇤ 400 + 0.25 ⇤ 4002 = 80, 000. The total net surplus

will be 40, 000 + 40, 000 80, 000 = 0. This implies that closing down the market for steel or forbidding

steel production would not reduce welfare.

e) Yes. The negative externality means that the firm will produce a suboptimally high level of steel.

The most straightforward way of calculating the deadweight loss will be to compare total surplus under

the efficient allocation and total surplus under the market allocation. Under the efficient allocation, total

surplus will be given by the area between the inverse demand curve and the total social marginal cost

curve. This area can be calculated using the formula for the area of a triangle: 0.5 ⇤ 300 ⇤ 200 = 30, 000

The deadweight loss will be given by the di↵erence between 30, 000 and 0, so it will be equal to 30, 000.

The deadweight loss arises because the firm does not take the costs occurring to society in the production

of steel into account when making decisions.

f ) The tax has to be equal to the di↵erence between private marginal cost and total social marginal

cost at the efficient level. This will be given by 100 + 1 ⇤ 200 0.5 ⇤ 200 = 200. Thus, a Pigouvian tax of

200 on the production of steel will ensure production of the socially optimal quantity in the market for

steel.

g) We compare total net surplus with and without the tax. Consumer surplus becomes 0.5 ⇤ (400

300)⇤200 = 10, 000. Producer surplus becomes 0.5⇤100⇤200 = 10, 000. Tax revenue is 200⇤200 = 40, 000.

The additional social cost from the externality is the pollution cost of steel in the new equilibrium, which

is given by 100 ⇤ 200 + 0.25 ⇤ 2002 = 30, 000. New net surplus is given by CS + P S + T E =

10, 000 + 10, 000 + 40, 000 30, 000 = 30, 000. This is higher than the 0 derived under d), so we can

recommend the government to introduce the Pigouvian tax.

Question 2

You are the owner (principal) of a high-end bike shop. You have one employee, Asger (agent) working

for you. Asger sells either 0 bikes or 1 bike in any given hour. When Asger puts in high e↵ort (e = 1),

i.e. he actively approaches potential clients in the shop, asks questions and makes a friendly face, the

probability that he sells a bike in a given hour is pH = 0.9. When Asger puts in only low e↵ort (e = 0),

however, he sells a bike in a given hour with a much lower probability, pL = 0.5. Every sold bike brings

you (the principal) a revenue of 1,000. Asger’s utility function is u(e, w) = w 90e, where w is the wage

you pay him per hour. Due to the current recession, Asger’s labor market prospects outside your bike

2
shop look rather gloomy. His reservation utility is ū = 0.

Suppose you cannot directly observe Asger’s e↵ort level but you observe, at the end of each hour,

whether he has sold a bike or not. You will pay a wage wH in case Asger has sold a bike and a wage wL

in case he has not.

Assume, for now, that you want to incentivize Asger to put in the high level of e↵ort. Moreover,

there is no minimum wage in your country. You can therefore assume that wL = 0

a) Write down the individual rationality (IR) constraint that makes sure that Asger works for you

rather than taking his outside option, and solve it for wH .

b) Write down the incentive compatibility (IC) constraint that makes sure that Asger puts in a high

level of e↵ort rather than a low level, and solve it for wH .

c) Set up formally your (the principal’s) profit maximization problem including constraints, assuming

that you want to induce high e↵ort. What wage will you pay Asger? What are your expected profits

and what is Asger’s expected utility? Note: What you maximize is your expected hourly profit.

d) We have assumed that you (the principal) want to induce high e↵ort by Asger. Is this optimal for

you?

e) Would your answer to d) change if we instead assumed pL = 0.3? Why or why not?

Now imagine that you install a camera in the shop. This allows you to directly observe the e↵ort level

Asger puts in whereas before you only saw whether he sold a bike or not when you did the accounting.

With the new camera in the shop you can now condition Asger’s wage on his e↵ort level e instead of

making it dependent on his success which, by definition, involved some random component. You can

continue to assume that you want to incentivize Asger to put in high e↵ort. Assume that the wage will

be zero in case of low e↵ort wL = 0. You will maximize your profit by choosing a wage wH for high

e↵ort.

f ) How will the camera a↵ect your expected profit? And how will it a↵ect Asger’s expected utility

compared to the case under c) when you did not have the camera? Calculate your profit and Asger’s

utility for the new scenario with the camera and compare it to your findings under c).

g) Does anybody receive information rents or pay information costs under the two situations in c)

and f)? If yes, who?

Solution Re-take exam question 2

a) (wH 90) ⇤ 0.9 + (wL 90) ⇤ 0.1 0, so using wL = 0 gives 0.9 ⇤ wH 90 0 or wH >= 100.

b) (wH 90) ⇤ 0.9 + (wL 90) ⇤ 0.1 (wH 0) ⇤ 0.5 + (wL 0) ⇤ 0.5, so using wL = 0 gives wH 225.

3
 c) maxwH (1000 wH ) ⇤ 0.9 + (0 wL ) ⇤ 0.1 s.t. wH >= 100 (IR) and wH >= 225 (IC) (can

also directly use wL = 0). The IR constraint will not bind but the IC constraint will (otherwise lower

wage and thereby increase profit), so the wage will be wH = 225. This gives Asger an expected utility of

u = 0.9 ⇤ wH 90 ⇤ e = 0.9 ⇤ 225 90 = 112.5. Your expected hourly profits will be (1000 225) ⇤ 0.9 =

775 ⇤ 0.9 = 697.50.

d) Alternatively, the principal could induce low e↵ort (e = 0) by the agent. To do this, the principal

would set wH = wL = 0. Under this contract, Asger would expect to receive just his outside utility of

zero and never exert e↵ort since e↵ort is costly to Asger and Asger cannot increase his wage by exerting

e↵ort. The expected profit of the principal would be 0.5 ⇤ (1000 0) = 500, which is smaller than the

697.50 from c). Inducing high e↵ort is therefore optimal.

e) No. A lower probability of the good state without e↵ort would decrease the expected profits from

the low e↵ort contract. At the same time, the incentive compatibility constraint from b) would become

easier to fulfill, allowing for a lower wage in the good state, thereby increasing profits from inducing high

e↵ort.

f ) The individual rationality constraint becomes wH 90 0, given that the wage will now always

be paid when Asger applies high e↵ort. Since high e↵ort can be enforced, there is no longer any incentive

compatibility constraint. Profit maximization will set the wage such that Asger just receives his outside

utility of zero (wH = 90), so the IR constraint will bind (otherwise increase profits by lowering the wage).

Your expected profit becomes 0.9 ⇤ 1000 wH = 900 90 = 810. Thus expected net utility of Asger will

be lower than the 112.5 under c), and your expected profits will be higher than the 697.50 from c).

g) In the situation from c), there is an information cost arising to you from having to incentivize

Asger, while Asger receives information rents, which enables him to earn more than his outside utility.

Under the situation in f) there is no longer asymmetric information, so there are no information costs or

information rents.

Question 3

Consider the following payo↵ matrix:

Player 1\Player 2 Left Right

High 6;0 5;5
Low 10;0 1;1

a) Determine all Nash equilibria in pure strategies of this simultaneous one-period game. Explain

your reasoning in words.

The two players now decide to make a contract. Under this contract, Player 1 is obliged to pay the

amount X to Player 2 whenever Player 2 chooses the action “Left”. Put di↵erently, the contract states

4
that whenever Player 2 plays “Left”, the payo↵ of Player 1 is reduced by X whereas the payo↵ of Player

2 increases by X.

b) Write down the new payo↵ matrix arising from this contract.

c) What is the minimum value of X such that (Low; Left) is a Nash equilibrium under the described

contract?

d) What condition on X must hold such that (Low; Left) is the only Nash equilibrium in this game?

e) Imagine that X = 7. Is there a strictly dominant strategy for any of the two players?

Solution Re-take question 3

a) In a Nash Equilibrium all players will play strategies that are best responses to each other. For Player

2, the best response to Player 1 playing High is Right, while the best response to Player 1 playing Low

is also Right. For Player 1, the best response to Player 2 playing Left is Low, and the best response

to Player 2 playing Right is High. Thus, the only combination of strategies where both players play

strategies that are best responses to each other is (High; Right).

b)

Player 1\Player 2 Left Right

High 6-X;0+X 5;5
Low 10-X;0+X 1;1

c) It has to become a best response for Player 2 to play Left when Player 1 plays Low. This means

that the payo↵ to Player 2 from playing Left has to be at least as high as the payo↵ from playing Right,

which is 1. If Player 2 plays left, it will always be a best response of Player 1 to play Low, regardless of

the value of X. Thus, we need that X 1.

d) From b) we know that we need that X 1 to have (Low; Left) being a NE. The other NE is [High,

Right] (from a)). We need to set X such that one player is no longer playing a best response under that

NE. Playing High will always be a best response of Player 1 to Player 2 playing Right. Thus, we need

to set X such that it is no longer a best response for Player 2 to play Right when Player 1 plays High.

Thus we need to have that the payo↵ to Player 2 of playing Left when Player 1 plays High is greater

than 5. We therefore need X > 5.

e) A strictly dominant strategy will strictly dominate all other strategies for a player regardless of

what the other player does (i.e. it will give a strictly higher payo↵). Player 1 will always be better o↵

with strategy Low if Player 2 plays Left, and will always be better o↵ with strategy High if Player 2

plays Right, regardless of the level of X, so it can only be Player 2 who might have a strictly dominant

5
strategy available. When X = 7, Left becomes a strictly dominant strategy for Player 2. (The only Nash

equilibrium in this game will be (Low; Left), and player 2 is playing a strictly dominant strategy in it.)

Question 4

Do you agree or disagree with the following statements? Explain your answers.

a) “Second-degree price discrimination will typically involve lower profits for a monopolist than third-

degree price discrimination.”

b) “The standard model of labor supply tells us that a universal basic income is distortionary. In the

model a universal basic income can be viewed as an hourly tax on labor and will lead to a deadweight

loss.” (Note: A universal basic income is a fixed amount being paid to everybody by the government.

You can neglect how the basic income is financed in your answer.)

Solution Re-take exam question 4

a) This statement is true. Second-degree price discrimination describes a situation where the monopolist

knows that there are two groups of consumers, but he cannot tell them apart from each other (there is

asymmetric information). Third-degree price discrimination describes a situation where there are two

groups of consumers whom the monopolist can tell apart. In the latter case, the monopolist can simply

charge di↵erent monopoly prices from each group, which maximizes his profits. Under second-degree price

discrimination the monopolist in addition has to make sure that the packages that he o↵ers to consumers

fulfill the consumers’ incentive compatibility constraints, i.e. that no consumer has an incentive to lie

about her type. This will involve information cost to the monopolist and information rents to some

consumers, so profits to the monopolist will tend to be lower. Alternatively, the monopolist could accept

that the IC constraints will not be fulfilled and o↵er the same package to everybody. However, this will

also tend to give lower profits than third-degree price discrimination, as now the monopolist is not doing

any price discrimination anymore.

b) This statement is not true. A universal basic income is a fixed amount being paid to everybody.

Since it is independent of the choices of the agent, and in particular independent of the amount of labor

supplied, it will not be distortionary. In the standard model of labor supply, a universal basic income

will shift the budget line outward, as for any level of leisure the agent can now a↵ord consumption that

is higher by a fixed amount. This will in most cases increase both consumption and leisure, the latter

meaning there will be a decrease in labor supply. However, there will not be an inward rotation of the

budget line as in the case of an hourly tax on labor. If we removed the universal basic income and

wanted to keep the utility of the agent constant, we would need to compensate the agent by the exact

same amount of the universal basic income. This means that there is no deadweight loss.

6
 Rettevejledning, Mikro II eksamen, juni 2019

May 9, 2019

Opgave 1
Givet at der er mange sælgere og køber på massagemarkedet virker det rimeligt
at antage at der er fuldkommen konkurrence. Givet at der er heller ikke er nogen
oplagte eksternaliteter forbundet med massage virker det rimeligt at antage at
der ikke er nogen eksternaliteter her. Ligevægten på massagemarkedet vil derfor
være efficient hvis der ikke pålægges nogen afgifter. Det følger hermed at den
nye afgift vil medføre et dødvægtstab i begge lande som stammer fra at den
handlede mængde falder. I forhold til at sammenligne de to lande husker vi på
at dødvægtstabet ved en afgift som tommelfingerregel er kvadratisk i afgiftens
samlede størrelse. Fordi Aland allerede har en afgift på massager vil vi derfor
forvente et større dødvægtstab her (sidstnævnte tommelfingerregel bygger på en
lineær approksimation som kun er gyldig for forholdsvis små skatteændringer
og argumenterne bygger i øvrigt på at bruge consumer surplus som velfærdsmål
hvilket er problematisk hvis der ikke er quasi-lineære præferencer; det er fint
hvis dette bemærkes, men det er dog ikke noget krav).
Hvis den studerende kommer med en anden analyse end ovenstående gives
der fuld point hvis analysen er korrekt og meningsfuld i forhold til spørgsmålet,
og viser forståelse for stof fra faget.

Opgave 2
a) Standardudregninger (M R = M C) viser at Hardsteel sætter en pris på 4000
og sælger 200 enheder.
b) Standardudregninger (p = M C) viser at ligevægtsmængden bliver 300
enheder og ligevægtsprisen bliver 3000
c) De sædvanlige arealberegninger viser at dødvægtstabet bliver 100,000.
d) Dødvægtstabet opstår, fordi monopolisten begrænser antal solgte enheder
fra 300 til 200. Dettet sker, fordi monopolisten tager højde for at en yderligere
produceret enhed vil kræve at prisen sænkes på alle enheder. Dødvægtstabet
opstår dermed fordi der for produktionsenhederne fra 200 til 300 gælder, at
den marginale betalingsvilje ligger over end de marginale (sociale) produktion-
somkostninger.

1
Opgave 3
a) Maksimering af SWF giver løsningen: xA 1 = 4 x2 = 1,x1 = 1 4 , x2 = 1.
1 A B 3 B

Nytterne her bliver uA = 2 , uB = 2 4 . Idet tilstanden er fremkommet ved at

3 1

maksimere en SWF der er strengt voksende i begge agenteres nytte ved vi at

tilstanden er efficient.
b) Denne SWF lægger større vægt på lighed idet den tenderer til at give de
største værdier når uA og uB ikke er for forskellige. Maksimering af denne SWF
vil derfor føre til at vi vælger en tilstand med mindre ulighed end under a).
c) Ja. Over de relevant værdier af nytterne er SWF’en er strengt voksende
i begge nytter. Dermed ved vi at maksimering af den vil føre til en efficient
tilstand.
d) Denne SWF er strengt voksende i A’s nytte og strengt aftagende i B’s
nytte. Maksimering af SWF’en vil derfor føre til at give A alle varer (stiller A
så godt som overhovedet muligt) og give B ingenting (stille B så dårligt som
muligt).
På trods af den perverse SWF er tilstanden vi vælger efficient: Når A har
det hele kan vi ikke stille ham bedre og vi kan heller ikke stille B bedre uden at
stille A værre.

Opgave 4
a) Forelæseren maksimerer sin forventede lønbonus. Når s=0 så består den
studerende med sandsynlighed p0 hvilket giver forelæseren en lønbonus på y
cEB . Med sandsynlighed 1 p0 opnås i stedet en lønbonus på cEB . Udtrykket
der maksimeres svarer derfor til den forventede lønbonus.
Bibetingelsen afspejler at hvis den studerendes nytte ved faget er mindre
end ū så vil den studerende vælge ikke at tage faget. Venstresiden af uligheden
afspejler således præcis den forventede nytte ved at tage faget når sandsyn-
ligheden ved at består er p0 . Denne bibetingelse kaldes Individual Rationality
constraint IR (eller Participation Constraint).
b) Hvis bibetingelserne ikke holder med lighedstegn kan forelæseren nedjus-
tere antallet af ECTS point der gives enten ved beståelse eller ikke-beståelse
uden at den studerende fravælger faget. Det lavere antal ECTS point vil
tilgengæld øge hans forventede lønbonus.
c) Vi løser ved Lagrange idet (og lader være bibetingelsens multiplikator).
Førsteordensbetingelserne giver:

✓ ◆ 2
1 1 1 1 2c
p0 c + p0 EB 2 = 0 () EB 2 = c () EB =
2 2
✓ ◆ 2
1 1 1 1 2c
(1 p0 )c + (1 p0 ) ED 2 = 0 () ED 2 = c () ED =
2 2

Det følger at EB = ED .

2
 Hvis vi indsætter dette i bibetingelsen følger det at løsningen bliver EB =
ED = ū2
d) Udtrykket der maksimeres er som under a) bortset fra at den studerende
nu læser (s = 1) sådan at sandsynligheden for at bestå nu er p1 . Den anden
bibetingelse er som under a) bort set fra at sandsynligheden for at bestå er højere
og at den studerende nu læser til faget og betaler omkostningen k ligegyldigt om
der bestås eller ej. Den hedder fortsat Individual Rationality constraint. Den
første bibetingelse afspejler at forelæseren vil have den studerende til at læse
og at faget derfor må designes sådan at den studerende får større nytte af at
læse end ikke at gøre det. Venstre side af uligheden angiver således nytten ved
at tage faget og læse, mens højre side angiver nytten ved at tage faget uden at
læse. Bibetingelsen kaldes Incentive Compatibility constraint IC.
e) Samme slags argument som under a) viser at begge bibetingelser kommer
til at holde med lighedstegn. Det følger med det samme at løsningen skal over-
holde den første ligning i ligningsystemet som er identitisk med IR. Omskrivning
af IC betingelsen viser at den anden ligning også må være opfyldt:

⇣p ⌘ ⇣p ⌘ p p
p1 EB + (1 p1 ) ED k = p0 EB + (1 p0 ) ED ()
⇣p ⌘ ⇣p ⌘ p p
p1 EB + (1 p1 ) ED p0 EB (1 p0 ) ED = k ()
⇣p p ⌘
(p1 p0 ) EB ED = k
p p
f ) Modstridsbesvis: Hvis EB  ED gælder der EB ED  0 og
p p
dermed (p1 p0 ) EB ED  0. Dette er i modstrid med anden ligning i
ligningsystemet fra e) idet k > 0
g) Hvis forelæseren skal have den studerende til at påtage sig nytteomkost-
ningen ved at læse kræver det at den studerende får noget ud af at læse og øge
sin sandsynlighed for at bestå, hvilket kun sker hvis der er tildeles flere ECTS
point for en bestået eksamen end en ikke-bestået. Hvis forelæseren accepter at
den studerende ikke læser er det derimod optimalt at give samme ECTS point
uanset om eksamen bestås. Dette skyldes at den stuederende er risikoavers.
Ved ikke at pålægge den studerende nogen risiko i forhold til antal ECTS point
kan forelæseren nemlig tilbyde det lavest mulige forventede antal ECTS point
og øge sin egen forventede indkomst.
Indkomstfordelen ved at beslutte at den studerende skal læse er sandsyn-
ligheden øges for at modtage en beståelsesbonus. Bagdelen er derimod at
forelæseren må tilbyde et højere forventet niveau af ECTS point hvilket sænker
hans forventede bonus.

3
 Rettevejledning1

Mikroøkonomi II, 2. år

Februar 2019
Opgave 1

Betragt markedet for tennissokker, som er kendetegnet ved perfekt konkurrence. Prisen for et par
sokker er 30 kr. Der er ingen eksternaliteter forbundet med forbrug eller produktion af disse sok-
ker. Produktionen foregår udelukkende i Danmark.

Regeringen overvejer at pålægge en afgift på 3 kr. pr. sokkepar for at finansiere et institut, der skal
forske i dansk klædningshistorie. Foreningen Danske Forbrugere advarer: ”Det vil ramme forbru-
gerne hårdt, at sokker nu bliver hele 10 % dyrere”.

a) Kommentér kritikken fra Danske Forbrugere.

Forskningsinstituttet ser ud til at blive langt dyrere end ventet, så regeringen annoncerer, at den vil
pålægge en afgift på ikke blot 3 kr., men 9 kr. Tænketanken Sepos advarer: ”En afgift på 9 kr. i ste-
det for 3 kr. vil næsten tidoble velfærdstabet for det danske samfund”.

b) Kommentér kritikken fra Sepos.

Svar:

a) Danske Forbrugere tror/antager, at afgiften overvæltes fuldt ud i forbrugerprisen, men det-

te er kun tilfældet, hvis udbuddet er perfekt elastisk og/eller efterspørgslen er perfekt inela-
stisk. I alle andre tilfælde vil forbrugerprisen stige med mellem 0 og 3 kr., dvs. mindre end
10 %. Men det er rigtigt, at jo mere forbrugerprisen stiger, desto mere falder forbrugerover-
skuddet, dvs. ”forbrugernes rammes”.
b) Sepos har en pointe: Afgiften skaber en kile mellem udbud og efterspørgsel. Herved skabes
en dødvægtstrekant af velfærdstab. Ud fra en førsteordensbetragtning vokser både højde og
bundlinje i denne trekant proportionalt med afgiften, hvorfor arealet (velfærdstabet) vokser
kvadratisk, så en tredobling vil tilnærmelsesvis nidoble velfærdstabet, altså næsten tidoble.

Opgave 2

I en tid, hvor miljø- og klimaproblemer diskuteres mere intenst end nogensinde, er det relevant,
hvad økonomisk teori kan bidrage med af løsninger, når virksomheders produktion er forbundet
med negative eksternaliteter (brug gerne forurening som gennemgående eksempel).

a) Hvilke løsninger/redskaber er blevet nævnt i dette fags pensum?

b) Hvor markedskonforme er hver af dem?
c) Hvilke krav stiller de mht. den information, myndighederne har brug for, hvis de skal frem-
bringe en så efficient løsning som muligt?

1
Rettevejledningen angiver ikke (d)en fyldestgørende eksamensbesvarelse, men giver de korrekte beregningsresultater
og de væsentligste pointer heri.
Svar:

Samfundsmæssigt indebærer eksternaliteterne et velfærdstab, fordi den enkelte virksomhed i sin

private optimering ikke tager højde for de negative eksternaliteter, den påfører andre. Følgende
løsningsmodeller er blevet behandlet i pensum:

 Fusion/fælles ejerskab af virksomheder, der udøver eksternaliteter i forhold til hinanden,

vil internalisere eksternaliteterne. Meget markedskonformt, men kun brugbart, når de eks-
terne effekter begrænser sig til nogle få virksomheder – og ikke rammer forbrugerne. Kræ-
ver ikke info hos myndigheder
 Produktionskvoter, der begrænser produktionen til det efficiente niveau i hver virksomhed;
fordrer megen information hos myndighederne om de enkelte virksomheders teknologi; er
slet ikke markedskonform; har desuden den ulempe, at den rammer produktion og ikke
forurening per se
 Pigou-afgift på output, der internaliserer de eksterne marginalomkostninger ved det effici-
ente produktionsniveau, er mere markedskonformt, men forudsætter stadig megen infor-
mation om individuelle virksomheders teknologi. Har desuden den ulempe, at den rammer
produktion og ikke forurening per se
 Kvoter på forureningsudledning. Har den fordel, at det er forurening og ikke produktion i
sig selv, der begrænses. Ikke særlig markedskonform. Stiller store informationskrav til
myndigheder.
 Afgift på forureningsudledning. Har den fordel, at det rammer forurening direkte og til-
skynder virksomhederne til at finde mindre forurenende produktionsmåder.
 Omsættelige forureningstilladelser. Indebærer den fordel, at der kommer en efficient forde-
ling af forureningsbegrænsningen mellem virksomheder, dvs. myndigheder behøver ikke
information om de enkelte virksomheders teknologi. Dog en udfordring at ramme det effi-
ciente niveau for den samlede forurening.

En god besvarelse nævner mindst 3-4 af disse løsninger med gode overvejelser om fordele og
ulemper.

Opgave 3

Betragt markedet for bilforsikringer. Der findes to slags bilister, nemlig gruppe 1 (de gode) og
gruppe 2 (de dårlige). De to grupper antages at være lige store, og hver af de to grupper har samme
partielle efterspørgselsfunktion D(p) = min{ 50.000 – 10∙p, 0}, hvor p er prisen på en bilforsikring.
Lad os for enkelheds skyld sige, at mængden angiver, hvor mange bilister der tegner en forsikring.

Der er perfekt konkurrence på udbudssiden, og konstante marginalomkostninger forbundet med at

have en bilist som kunde. Marginalomkostningerne ved at have en god bilist som kunde er 1.000
kr., mens de er 3.000 kr. for en dårlig bilist.

a) Hvordan bliver markedsligevægten, hvis der er perfekt information, så selskaberne kan

skelne de to typer bilister fra hinanden?
b) Hvordan bliver markedsligevægten, hvis selskaberne ikke kan skelne de to typer bilister fra
hinanden, idet der er asymmetrisk information?
 Er der efficiensmæssige konsekvenser af den asymmetriske information?
Er der fordelingsmæssige konsekvenser?
c) Vil det give et mere efficient resultat på markedet end i b), hvis selskaberne til en fast styk-
omkostning på γ > 0 pr. bilist kan lade en test gennemføre, som afslører bilistens køreegen-
skaber?

Svar:

a) Vi får en separerende ligevægt, hvor de gode bilister betaler 1.000 kr. pr. forsikring, og
40.000 gode bilister forsikres, mens de dårlige betaler 3.000 og kun 20.000 forsikres.
b) Pooling-ligevægt med en pris på 2.000 kr., 30.000 gode og 30.000 dårlige bilister forsikres.
Der opstår et dødvægtstab på 2*(½*10.000*1.000) = 10 mio. kr., fordi 10.000 for få gode
og 10.000 for mange dårlige bilister forsikres. Samtidig er der den fordelingsmæssige ef-
fekt, at de gode bilister kommer til at betale mere og de dårlige mindre pr. forsikring, end
de gjorde i a).
c) Hvis omkostningen γ er (tilstrækkelig) lav, vil den separerende ligevægt, hvor de gode bili-
ster betaler mere end 1.000 kr. (de skal bekoste screeningen) og de dårlige bilister betaler
3.000 kr., give et mindre samfundmæssigt tab end i b) (fordi screeningomkostninger mere
end opvejes af det indvundne dødvægtstab). Hvis γ bliver noget højere, vil screeningom-
kostninger omvendt overstige det indvundne dødvægtstab. Hvis γ er endnu højere, vil begge
kundegrupper blive ringere stillet (gode bilister skal betale mere end 3.000 kr., dårlige bili-
ster skal betale 3.000 kr., selskaber har stadig nul i profit).

Opgave 4

Betragt et spil på ekstensiv form, hvor to spillere deltager, og der er perfekt information.

a) Redegør for, hvordan et spiltræ kan illustrere et sådant spil.

b) Redegør for, hvad en strategi er for hver spiller.
c) Redegør for begrebet ”underspilsperfekt Nash-ligevægt”, samt hvorfor dette begreb er ble-
vet introduceret.

Svar:

a) Spiltræet har knuder, og i hver knude skal en af spillerne træffe et valg, repræsenteret af
”grene”. I slutknuderne er angivet pay-off for hver af de to spillere.
b) En strategi for en spiller er en plan/manual, der for hver spilknude, hvor denne spiller skal
vælge handling, foreskriver, hvilken handling spilleren foretager. Givet en strategi for hver
spiller kan man ved at bruge disse planer/manualer gennemspille og finde ud af, hvilken
slutknude strategierne fører til, og dermed hvilken pay-off hver spiller modtager
c) En underspilsperfekt Nashligevægt er en Nashligevægt (dvs. hver spiller har valgt en strate-
gi, der giver maksimal payoff givet modstanderens strategi), der desuden opfylder, at der er
tale om Nash-ligevægt i alle underspil; dermed elimineres strategier, der indeholder utro-
værdige trusler/løfter, dvs. erklæringer om at ville træffe valg, der ikke vil være maksimer-
ende, når først man er nået hen i pågældende spilknude. Derved fjernes nogle af de ellers
mange Nash-ligevægte, der kan være i et sådant spil – nemlig dem, der synes mindst intui-
tivt rigtige.
Opgave 5

CoffeineHouse sælger luksuskaffe to-go og er monopolist. Marginalomkostningerne forbundet med

at producere og sælge én kop to-go kaffe er 20 kr. (vi antager for nemheds skyld, at der ikke er faste
omkostninger).

Der findes to kundegrupper, de erhvervsaktive og de studerende. Førstnævnte har efterspørgsels-

funktionen De(p) = {800 ‒ 10∙p, 0}, mens sidstnævnte har Ds(p) = {1000 ‒ 20∙p, 0}, hvor p er
stykprisen på kaffe.

a) Hvilken pris bør monopolisten sætte, hvor meget kaffe sælges til hver af grupperne, og hvor
meget tjenes der?
b) Antag nu, at monopolisten overvejer at indføre en studierabat (mod forevisning af gyldigt
studiekort). Hvilke priser skal da opkræves af erhvervsaktive hhv. studerende, hvor meget
kaffe sælges til hver gruppe, og hvor meget tjenes der?
c) Kommentér på forskellen mellem a) og b).

Svar

a) MR-funktionen for 0 ≤ x ≤ 300 bliver 80 ‒ 0,2∙x, og den skærer MC i mængden 300. Her-
ved bliver løsningen, når kun de erhvervsaktive skal nås, at prisen er 50 kr. og fortjenesten
9.000 kr. MR-funktionen for x ≥ 300, som også inkluderer de studerende, bliver 60 ‒ x/15,
og den skærer MC i 600. Dermed skal prisen sættes til 40 kr., så der sælges 400 kaffe til
studerende og 200 til erhvervsaktive, og fortjenesten er 12.000 kr. Det er denne sidste løs-
ning, der vælges.
b) Af a) så vi, at for de erhvervsaktive alene bliver mængden 300, prisen bliver 50, og fortjene-
sten herfra 9.000 kr. Studerendes MR er 50 ‒ x/10, som skærer MC i 300, prisen bliver 35
(dvs. studierabat på 30 %), og fortjenesten herfra 4.500 kr. I alt bliver fortjenesten 13.500
kr.
c) Fortjenesten er større i b), fordi monopolisten kan udnytte forskelle i de to kundergruppers
efterspørgsels priselasticitet. De (formentlig mere velhavende) erhvervsaktive kan der pres-
ses en højere pris ud af, mens det bedre kan betale sig at lade de studerende slippe billigere,
fordi de er mere følsomme over for prisændringer

Opgave 6

To familier bor i samme store hus. De kan investere i et klimaanlæg, der regulerer temperatur, luft-
fugtighed mv. på en måde, så der er tale om et kollektivt gode for de to familier. Familien Andersen
har nyttefunktionen ln(xA) + ln(G), hvor xA = eA ‒ gA > 0 er det, der er tilbage af deres indkomst,
efter de ud af deres initiale beholdning eA > 0 har doneret gA ≥ 0 til at finansiere klimaanlægget, og
hvor G er størrelsen af klimaanlægget. Tilsvarende har familien Bertramsen nyttefunktionen ln(xB)
+ ln(G). Der er råd til klimaanlæg af størrelsen G = gA + gB. Vi antager, at ingen af de to familier er
(mindst) dobbelt så velhavende som den anden, dvs. ½ < eA/eB < 2.

a) Find Nash-ligevægten for frivillige donationer: Hvor meget vælger hver af familierne at do-
nere, hvor stort bliver klimaanlægget, og hvor meget har hver familie tilbage til privatfor-
brug?
 b) Udregn MRSA og MRSB. Giver Nash-ligevægten et efficient resultat?
c) Vil den efficiente størrelse af klimaanlægget være uafhængigt af familiernes initiale ind-
komster?

Svar

a) FOC for A’s indre løsning er 1/(eA ‒ gA) = 1/(gA + gB), hvilket giver reaktionsfunktionen
RA(gB) = Max {½∙(eA ‒ gB), 0} og tilsvarende for B: RB(gA) = Max {½∙(eB ‒ gA), 0}, I Nash-
ligevægt får vi, at gA* = (2/3)∙eA ‒ (1/3)∙eB og gB* = (2/3)∙eB ‒ (1/3)∙eA (begge bliver positive
tal pga antagelsen om, at ingen er dobbelt så rig som den anden), så de begge opnår samme
forbruget [(1/3)∙(eA+eB), (1/3)∙(eA+eB)]
b) Ikke overraskende har vi, at både MRSA MRSB bliver 1, Derved bliver summen af de to
MRS’er (som er den samlede betalingsvilje for ”mere klimaanlæg”) 2, hvilket er mere end
marginalomkostningen ved at forøge klimaanlægget, som er 1. Derfor bliver resultatet ikke
efficient, anlægget bliver for lille.
c) Nej, fordi de to familier ikke har quasi-lineære præferencer, men derimod Cobb-Douglas-
præferencer, vil det efficiente niveau stige, når de bliver rigere.

Ref.: mtn, 6. december 2019

 Rettevejledning1

Mikroøkonomi II, 2. år

Januar 2020
Januar

Opgave 1

Betragt markedet for T-shirts. Markedet er kendetegnet ved perfekt konkurrence. Den samlede
efterspørgsel er givet ved D(p) = Max {120 – p, 0}, hvor p er stykprisen i kroner. Udbudssiden har
formen S(p) = p.

a) Find markedsligevægten, dvs. både pris og mængde.

En T-shirt skal desværre igennem en uundgåelig kemisk proces for at kunne holde til daglig brug.
Fremstilling af én T-shirt medfører udledning af ½ liter giftig kemisk væske. Samfundets omkost-
ninger forbundet med at rette op på de sundheds- og miljøskader, som K liter udledt kemisk væske
forårsager, er K2.

b) Find den efficiente produktionsmængde.

c) Hvor stor skal en Pigou-afgift på T-shirts være for at sikre en efficient løsning?

Svar:

a) Pris bliver 60 kr., og der sælges 60 T-shirts.

b) De eksterne miljøomkostninger som følge af output x bliver (½∙x)2 = x2/4, sådan at de mil-
jømæssige marginalomkostninger bliver ½∙x. Fra udbudsfunktionen udleder vi, at de priva-
te marginale produktionsomkostninger er x. Dermed er SMC(x) = (3/2)∙x, og den efficiente
mængde bliver 48
c) Den inverse efterspørgselskurve fortæller os, at prisen for forbrugerne ved x = 48 skal være
72. Da de private marginalomkostninger ved et output på 48 er 48 kr., skal Pigou-afgiften
være differencen på 24 kr. pr. T-shirt.

Opgave 2

Vi betragter to unge, Fred Marshall (FM) og Dick Thaler (DT), der overvejer forskellige investe-
ringsmuligheder, som vi for enkelheds skyld antager ikke indebærer nogen risiko.

Når FM skal vurdere fremtidige beløb, svarer beløbet xt t år ude i fremtiden for ham til et beløb på
(0,9)t∙xt nu (i år), hvor t = 1,2,3, osv.

Når DT tilsvarende skal vurdere fremtidige beløb, svarer xt for ham til et beløb på 0,5∙(0,9)t∙x t i
dag.

1
Rettevejledningen angiver ikke (d)en fyldestgørende eksamensbesvarelse, men giver de korrekte beregningsresultater
og de væsentligste pointer heri.
FM og DT er begge studerende, lever af S.U. og har derfor ikke råd til at investere lige nu. Deres
underviser arbejder i et investeringsselskab og siger, at når de er færdige med deres studier om fire
år og begynder at tjene gode penge, vil han kunne tilbyde dem et investeringsprodukt, som de skal
betale 100.000 kr. for. Året efter at have købt produktet vil man modtage et beløb på 80.000 kr. og
efter to år efter købet igen modtage 80.000 kr. Herefter er produktet ”slut”.

a) Hvad siger FM hhv. DT til dette tilbud fra deres underviser om at købe produktet om fire
år?
b) Spol fire år frem: Hvad siger hver af dem nu til tilbuddet?
c) Kommentér på svarene i a) og b) og eventuelle forskelle heri.

Svar

a) FM vil som studerende vurdere tilbuddet som havende en nutidsværdi på −65.610 + 47.239
+ 42.515 = 24.144. DT vil som studerende vurdere det som havende en nutidsværdi på det
halve (12.072). Begge vil sige, at de er interesserede, fordi nutidsværdien er positiv for hver
af dem.
b) FM vil fire år senere se en nutidsværdi på −100.000 + 72.000 + 64.800 = 36.800 (hvilket
selvfølgelig er det samme som 24.144/0,94). DT vil derimod se en nutidsværdi på −100.000
+ 36.000 + 32.400 = −31.600 og sige nej tak.
c) Forklaringen på dette skift i vurdering er, at vi er nået til det tidspunkt, hvor pengene skal
falde her og nu, og mens FM er en neoklassisk type med tidskonsistente beslutninger, er DT
en rigtig β-δ-type fra adfærdsøkonomiens område, der tilbagediskonterer fremtiden meget
voldsomt, mens nutiden vejer betydeligt tungere, hvorfor beslutningerne bliver tids-
inkonsistente (han skifter fra ”ja tak” til ”nej tak”).

Opgave 3

Betragt en situation med et (risikoneutralt) forsikringsselskab, der ønsker at tilbyde en forsikrings-

kontrakt til en potentiel (og risiko-avers) kunde, der kan komme ud for et uheld (fx cykeltyveri eller
indbrud). Kontrakten består i dels en forsikringssum, K, der udbetales i tilfælde af uheld, dels en
forsikringspræmie, Γ, der skal betales under alle omstændigheder.

Kunden kan gennem sin adfærd påvirke sandsynligheden for, at uheldet indtræffer, idet sandsyn-
ligheden kan nedbringes ved at opføre sig forsigtigt; denne adfærd koster dog kunden besvær. Som
udgangspunkt kan selskabet ikke kontrollere kundens opførsel.

a) Hvorfor kan selskabet have en interesse i at indføre en selvrisiko i den kontrakt, den tilby-
der?
b) Ville selskabet foretrække at kunne kontrollere kundens adfærd? Hvis nej, hvorfor ikke; og
hvis ja, hvorfor?
c) Kan man forestille sig, at selskabet ønsker at tilbyde en kontrakt, hvor den regner med, at
kunden opfører sig skødesløst?

Svar
 a) Hvis kunden (agenten i denne Principal-Agent-situation) skal have et incitament til at opfø-
re sig forsigtigt, skal uhelds-tilstanden være forbundet med mindre indkomst/forbrug end
ikke-uhelds-tilstanden, for hvis agenten er fuldt forsikret (opnår samme indkomst/forbrug i
begge tilstande), vil agenten jf. incitamentsbetingelsen ikke have noget incitament til at ud-
vise den forsigtige adfærd, der er besværlig.
b) Alt andet lige vil selskabet foretrække at kunne kontrollere adfærden, fordi det koster i for-
ventet profit at skulle overholde incitamentsbetingelsen (ud over at skulle overholde ratio-
nalitetsbetingelsen) , dvs. der er informationsomkostninger.
c) Ja, det kan ske, hvis den forsigtige adfærds nedbringelse af uheldssandsynligheden er lille
og/eller disnytten ved forsigtig adfærd er stor (og/eller agent er meget lidt risikoavers).

Opgave 4

Betragt en monopolist, der har konstante marginalomkostninger c > 0 og står over for et marked
med en efterspørgselsside, der repræsenteres af den kontinuert differentiable efterspørgselsfunkti-
on D(p), hvor D’(p) < 0.

a) Udled et udtryk for monopolistens marginalomsætning ved output x, hvori indgår efter-
spørgselsfunktionens elasticitet mht. prisen.
b) Hvis du over for denne monopolist forsøger at argumentere for, at produktionen x bør være
x*, hvor x* opfylder p(x*) = D−1(x*) = c, fordi dette giver efficiens, vil monopolisten da være
tilbøjelig til at følge din anbefaling? Hvorfor/hvorfor ikke?
c) Er det muligt at tænke sig, at monopolisten ønsker at vælge en produktionsmængde, sådan
at efterspørgslens elasticitet mht. prisen numerisk er højest 1? Hvorfor/hvorfor ikke?

Svar

a) MR(x) = p(x) + p’(x)∙x = p(x)∙(1 + 1/e(x)) = p(x)∙(1 ‒ 1/|e(x)|) < p(x), hvor e(x) er D-
funktionens elasticitet ved prisen p(x) = D−1(x), D’(p(x))∙x/p(x).
b) Det vil ganske rigtigt være efficient at vælge x*, fordi man her maksimerer forbrugerover-
skud plus producentoverskud. Men ved i output x* at sænke produktionen marginalt vil
producenten spare c kr. pr. enhed, men miste mindre end p = c i marginalomsætning, jf.
udtryk i a), dvs. monopolisten vil kunne forøge sin profit ved at begrænse sin produktion til
at være (lidt) mindre end x*. Derfor vil monopolisten ikke lytte til anbefalingen.
c) Nej, for også her vil monopolisten kunne forøge sin profit ved at sænke produktionen, idet
der spares c i marginalomkostninger og derudover opnås en stigning i omsætningen, da MR
er negativ, når elasticiteten numerisk er mindre end 1.

Opgave 5

Er der nogen velfærdsøkonomiske argumenter for (hvis det er teknisk og praktisk gennemførligt) at
indføre ”trængelsafgifter” for kørsel på de mest travle indfaldsveje til og fra København i myldreti-
den? Redegør for, hvilken model/analyse fra pensum der har relevans, og hvori efficiensproblemet
består.

Svar: Problemstillingen ligner meget trængselsproblemet fra ”Tragedy of the Commons”, dvs. at
den marginale bonde hhv. bilist ser på, hvad det gennemsnitlige udbytte hhv. kørselstid er for alle
dyr hhv. bilister, men ikke tænker på, at vedkommendes ekstra deltagelse sænker udbyttet hhv.
forøger kørselstiden for alle dem, der allerede var der. En kørselsafgift er en måde at internalisere
denne eksternalitet på.

Opgave 6

Betragt de to kaffesælgere, AdrenalineKick og Baristo, som er Cournot-konkurrenter. De står over

for en efterspørgselsside, hvor salget af luksus-kaffe to-go har følgende udtryk:
D(p) = Max {800 ‒ 10∙p, 0}, hvor p er stykprisen på en kaffe.

AdrenalineKick har følgende omkostninger forbundet med at fremstille og sælge xA kopper kaffe:
CA(xA) = 20∙xA + 0,05∙xA2, og Baristo har tilsvarende CB(xB) = 20∙xB + 0,05∙xB2.

a) Find Nash-ligevægten.

Svar:

a) A opnår profitten (80 ‒ 0,1∙xA ‒ 0,1∙xB)∙xA ‒20∙xA ‒ 0,05∙xA2, når de to mængder er xA hhv.
xB; dette giver os reaktionsfunktionen RA(xB) = 200 ‒ xB/3, og tilsvarende for B: RB(xA) =
200 ‒ xA/3, så den symmetriske Nash-ligevægt bliver xA* = xB* = 150, og en pris på 50 kr.
Ref.: mtn, 14. januar 2020
Rettevejledning, Mikro II eksamen, august 2019

May 9, 2019

Opgave 1
a) Betingelsen for efficiens er at summen er MRS er lig omkostningen. Vi har i
øvrigt quasi-lineære præferencer så får:
1 1
1 + p = 2 () p = 1 () g = 1
g g

b) Nej, ved private donationer vil hvert individ kun tage højde for deres egen
betalingsvillighed (MRS) når de donerer og derfor vil vi ende med et inefficient
lavt niveau af det offentlige gode
c) Ja, Lindahl ligevægten implementerer det efficiente niveau af det offentlige
gode ved at stille hver agent over for individuelle priser for det offentlige gode

Opgave 2
a) Vi markerer best response payoff med fed:
2 spiller stativ 2 spiller plakat 2 spiller kasket
1 spiller stativ 2, 0 0, 0 0, 2
1 spiller plakat 0, 2 2, 0 0, 0
1 spiller kasket 0, 0 0, 2 2, 0
Ingen af strategierne er best response til hinanden. Der er ingen Nash-
ligevægte.
b) Nej. plakat er hverken strengt eller svagt domineret idet plakat stiller
spiller 1 strengt bedre end de øvrige strategier når 2 spiller plakat
c) Vi markerer best response payoff med fed:
2 spiller stativ 2 spiller plakat 2 spiller kasket
1 spiller stativ 2, 0 0, 0 0, 2
1 spiller plakat 0, 2 0, 0 0, 0
1 spiller kasket 0, 0 0, 2 2, 0
Vi ser at (kasket, plakat) er best response til hinanden og er derfor en Nash-
ligevægt. Ingen andre strategier er best response til hinanden.

1
Opgave 3
a) Maksimering af landbrugets profit giver: f = 32 , y = 12 . Maksimering af
badehotellets profit givet f = 32 (best response) giver: z = 14 .
b) Vi kan finde de samfundsmæssigt efficiente niveauer ved at maksimere
den samlede profit. Dette giver y = 12 , f = 43 ,z = 13 .
c) Inefficiensen i a) opstår fordi landbruget ikke internaliserer pesticidernes
negative effekt på badehotellet og derfor bruger for mange pesticider. En afgift
på pesticider får landbruget til at reducere sit forbrug (tage højde for de neg-
ative effekter). Standardudregninger viser at for at implementere de efficiente
niveauer skal afgiftens størrelse være t = 16 .
d) Nej. Inspektion af landbrugets maksimeringsproblem efter pålæggelse af
en Pigou-skat viser at Pigou-skatten vil sænke produktionen af landbrugsvarer
i forhold til a), men niveauet af landbrugsvarer under a) er efficient. Årsagen
til at Pigou-skatten ikke “virker” her er at der ikke er en 1-til-1 sammenhæng
mellem landbrugsproduktion og pesticidforbrug: Det er muligt for landbruget
at reducere deres pesticidforbrug uden at sænke deres produktion (og omvendt).
Pigou-skatten giver kun landbruget direkte incitament til at sænke deres pro-
duktion, ikke til at sænke deres pesticidforbrug.

Opgave 4
Den beskrevne situation passer præcis på en Principal-Agent model hvor agen-
terne (jobansøgerne) kan være en af to typer, men hvor typerne er uobserverede
af Principalen (virksomheden). At indføre testen svarer til at Principalen tilby-
der en højere løn (eller kun ansætter) ansøgere som lægge en indsats i at bestå
testen for at adskille de dygtige typer fra de mindre dygtige. Herfra kommer to
indsigter omkring testen:
For at testen ender med at skelnde de to typer må den designes sådan at det
er mere omkostningsfuldt (eller evt. umuligt) for de mindre dygtige agenter at
bestå. Hvis ikke det er tilfældet vil de mindre dygtige agenter vælge at lægge
en indsats i at tage testen og lade som at de er dygtige for at opnå den særligt
høje løn (IC betingelsen vil ikke være overholdt).
Betinget på at dette er opfyldt skal testen til gengæld designes sådan at
omkostningen ved at bestå er så lille som muligt for de dygtige agenter. Dette
skyldes at den højere løn som disse agenter tilbydes efter at have taget testen
skal være høj nok til at kompensere for omkostning ved testen (IR (eller evt.
IC) betingelsen for de dygtige agenter skal være overholdt). Ved at gøre omkost-
ningen så lille som muligt kan altså betales den lavest mulige løn.
Hvis den studerende kommer med en anden analyse end ovenstående som
ikke baserer sig Principal Agent gives der fuld point hvis analysen er korrekt og
meningsfuld i forhold til spørgsmålet, og viser forståelse for stof fra faget.

2
Opgave 5
a) Arrow’s umulighedsteorem postulerer en række aksiomer som en fornuftig
social choice funktion bør opfylde, men viser at ingen social choice funktion
opfylder dem alle (altertantivt siger det at den eneste social choice funktion
som opfylder aksiomerne er en diktatur funktion hvor en af agenterne altid
bestemmer).
b) Pareto-aksiomet siger at:
For ethvert par af muligheder (x, y) 2 X 2 skal gælde at hvis alle agenter
foretrækker x frem for y så skal samfundspræferencerne der kommer ud af social
choice funktionen også gøre det
Dette er ikke opfyldt her. Antag f.eks. at alle agenter foretrækker det mindst
mulige antal parker. I så fald har vi: 0 %i 1 for alle i, men samfundspræferencen
opfylder ikke 0 %⇤ 1 fordi 0 < 1.
Det fuldstændigt perfekte svar til denne opgave når igennem ovesnstående
fuldstændigt formelt, men et rigtigt godt svar kan også være mere intuitivt
formueleret
b) Rationalitets-aksiomet siger at:Samfundspræferencerne der kommer ud
af social choice funktionen, %⇤ = f (R) skal være rationelle, dvs. totale (fuld-
stændige) og transitive
Dette er opfyldt her.
Transitivitet: Hvis x %⇤ y og y %⇤ z betyder det at x y og y z, men så
må der selvfølgelig også gælder x z og dvs. x %⇤ z.
Totale: For to muligheder (tal) y og z gælder der enten y z og/eller z y.
Det følger direkte at der enten gælder y %⇤ z og/eller z %⇤ y
Det fuldstændigt perfekte svar til denne opgave når igennem ovesnstående
fuldstændigt formelt, men et rigtigt godt svar kan også være mere intuitivt
formueleret

3
 Mikroøkonomi II, Ordinær eksamen
Rettevejledning

1. I et lokalområde produceres en bestemt vare. De er to forskellige måder at produ-

cere på, nemlig dels som håndværk, dels i højteknologisk industri. Arbejdsstyrken
består af såvel produktive som uproduktive arbejdere. I håndværksproduktionen vil
en vilkårlig arbejder kunne producere et bestemt output af værdi e600, og i indu-
striproduktionen vil en produktiv arbejder kunne producere output til e1000 mens
en uproduktiv ikke producerer noget. Man regner med, at 60% af arbejdsstyrken er
produktive arbejdere, og det er kun arbejderen selv, der ved om hun er produktiv
eller uproduktiv. Arbejdsgiverne forventes at betale arbejderne netop værdien af den
faktiske produktion.
(1) Find ligevægtspriser for hver type af job beskæftigelse for hver type af arbejder.
I håndværksproduktionen produceres der for e600 pr.arbejder, og det bliver
da arbejdslønnen. I industriproduktionen må der påregnes 40% uproduktive,
så at den faktiske produktion er 60% · 1000 = e600 også her.
(2) Find velfærdstabet ved denne ligevægt i forhold til fuld information. Under
fuld information kan arbejdsgiverne frasortere de uproduktive, arbejdslønnen
bliver dermed e1000 i stedet for som tidligere e600, og forskellen på e400 er
velfærdstabet for de produktive arbejdere.
Der åbner nu en kampsportsskole, hvor resultaterne angiver som bælter af længde s.
Antal lektioner til en pris af e10 nødvendig for at opnå et givet resultater kvadratisk
i s, for en uproduktiv arbejder koster det e100 at nå til s = 1, men de produktive
behøver kun halvt så mange timer som de uproduktive.
(3) Hvordan kan arbejdsgiverne bruge kampsportbælterne til at forbedre produk-
tiviteten? Der skal kræves så meget af arbejderne i industriproduktionen, at de
uproduktive foretrækker ikke at blive ansat selvom lønnen svarer til de produk-
tives output. De uproduktive skal derfor betale e400, og da deres omkostning
ved længde s er 100s2 , får vi at den krævede længde er s⇤ = 2.
(4) Myndighederne har besluttet af hensyn til folkesundheden at gøre det obliga-
torisk at gå til kampsport i et vist minimalt omfang, svarende til et mindste-
krav s til bæltelængde. Hvorledes påvirkes arbejdsgivernes anvendelse af bæl-
terne af dette? Når alle arbejdere i forvejen har længde s, er det den yder-
ligere
h bæltelængde i s, der skal stilles krav om, i et omfang der sikrer at
2 2
100 (s + s) s = 400]. Da omkostningen er kvadratisk i s vil kravene til
yderligere længde aftage når det generelle minimumskrav vokser.
(5) Sammenlign situationen for den enkelte arbejder før og efter at arbejdsgiverne
begyndte at stille krav til bælter. De uproduktive beslutter ikke at søge job i
industrien, de går ikke til kampsport og er dermed stillet som før. De produktive
er nødt til opnå bæltelængde s⇤ , hvad der koster dem e200, som er et tab i forhold

1
 til fuld information, men en gevinst på e200 i forhold til ligevægten inden krav
til kampsport (der ses her bort fra en nyttegevinst af kampsport som sådan).
2. En bager har indtil fornylig været alene om at forsyne et lokalområde med frisk-
bagte rundstykker. Der produceres i de tidligere morgentimer til dagens salg, og
efterspørgslen er tilnærmet lineær med højest mulige pris e20 og et prisfald på e1
for hver yderligere 100 solgte enheder.
Virksomheden har konstante stykomkostninger af størrelsen e3, hvortil kommer
en række faste omkostninger til kontrol og vedligehold, der på daglige basis beløber
sig e420.
(1) Find prisen på rundstykker og bagerens profit. Vi har her et monopol med
lineær afsætning og konstante stykomkostninger, og monopolprisen kan findes
1 1
som “halv overpris” pmon = 20 + 3 = 11, 50. Afsætningen ved denne pris er
2 2
2000 100 · 11, 50 = 850 enheder, og profitten er (11, 50 3) ⇤ 850 420 = 6805.
Der er forlydender om at konkurrenter ønsker at etablere sig i lokalområdet.
(2) Hvorledes kan bageren gennem sin prispolitik forhindre, at dette sker? Hvis
bageren regner med, at nyetablerede har samme omkostninger, kan han forhin-
dre indtrængen ved at sætte prisen så lav at profitten bliver 0, hvilket således
at (p 3) · (2000 100p) = 420, hvilket omformes til ligningen

p2 23p + 64, 2 = 0,

som har to positive rødder, hvoraf kun den mindste p = 3, 25 er relevant (den
anden er tæt på 20, hvor der næsten intet sælges, og den løser formelt problemet
men er selvfølgelig uegnet til at holde konkurrenter ude.
(3) Bageren har ikke foretaget sig noget, og der etablerer sig nu to bagere af sam-
me type som den allerede eksisterende. Hvad bliver resultatet for prisen og
for de enkelte bageres profit? Da beslutningerne om produktion skal tages in-
den salget, har vi at gøre med konkurrence på mængder, og vi leder efter en
symmetrisk ligevægt: Da der er lineær afsætning og konstante stykomkost-
1
ninger, findes den optimale mængde som (2000 100 · 3) = 425. Ialt sælges
4
3 · 425 = 1275 enheder, så prisen bliver 20 12, 75 = 7, 25, og hver bagers profit
bliver (7, 25 3) · 425 = 1806, 25.
3. I et sommerhusområde med 40 sommerhuse placeret rundt om en sø er man
stærkt generet af myg, som menes at sprede dengue feber, og man overvejer derfor
at gennemføre regelmæsssig sprøjtning af området.
Blandt beboerne er der enighed om, at sprøjtning er ønskelig, selvom ulempen
vurderes ret forskelligt: En rundspørge har vist at famlierne er delt i tre grupper med
nogenlunde ensartet holdning med hensyn til hvad man vil betale, såvel maximalt
som for hver yderligere sprøjtning:

2
 Gruppe Procentvis andel Pris for Reduktion i pris
første sprøjtning pr.efterfølgende sprøjtning
I 30 40 3
II 40 6 1
III 30 18 2

Prisen for en sprøjtning er 412.

(1) Hvor meget sprøjtning vil være samfundsmæssigt efficient? Vi finder en ef-
terspørgselskurve for hver af grupperne og adderer dem derefter lodret. Vi
har

Gruppe I: p1 = 40 3x
Gruppe II: p2 = 6 x
Gruppe III: p3 = 18 2x

så for en given mængde x af sprøjtning bliver samlet betalingsvilje

12(40 3x) + 16(6 x) + 12(18 2x) = 792 76x,

og det svarer til prisen 412 for x = 5.

(2) Hvorledes skal man arrangere sig med betaling, hvis opkrævningen pr. sprøjt-
ning hos hver enkelt sommerhusejer skal modsvare, hvad den pågældende
synes at det er værd? Betalingen fremgår af efterspørgselsfunktionerne, i grup-
pe I betales 40 3·5 = 25, i gruppe II betales 6 5 = 1 og i gruppe III 18 2·5 = 8.
Sommerhusejerne finde det urimeligt at der opkræves forskellige beløb og ønsker at
alle betaler samme bidrag.
(3) Find et niveau af sprøjtning (ikke nødvendigvis heltalligt) med tilhørende beta-
ling, som er i ligevægt i den forstand, at der ikke er et flertal af sommerhusejerne,
der ønsker det forøget, ej heller et flertal som ønsker det formindsket. Er dette
en samfundsmæssig efficient løsning? Hvis alle betaler samme pris, må denne
412
være = 10, 3. Det ses, at gruppe II vil finde denne pris for høj uanset x. Hvis
40
der sprøjtes x = 3, 85, er gruppe III eksakt tilfredsstillet, 40% ønsker mindre
og 30% (gruppe I) ønsker mere sprøjtning, men der er ikke flertal for nogen af
delene. Da den ikke svarer til resultatet i (1) er den ikke efficient.

3
 Rettevejledning1

Mikroøkonomi II, 2. år

Januar 2019
Opgave 1

Betragt markedet for smoothies på campus (på et ret lille universitet). Markedet er kendetegnet
ved perfekt konkurrence. Den samlede efterspørgsel efter smoothies afhænger af stykprisen på føl-
gende måde: D(p) = Max {100 – ½∙p, 0}, hvor p er stykprisen i kroner for en smoothie. Udbudssi-
den har formen S(p) = 2∙p.

a) Find markedsligevægten, dvs. både pris og mængde.

Fakultetetsledelsen, som absolut ingen ernæringsmæssig viden har, har læst i en tabloid-avis, at
studerende vil lære mere, hvis de indtager flere smoothies, og indfører derfor et tilskud på 25 kr.
pr. smoothie. Du bør vide, at artiklen var ”fake news”; indtagelse af smoothies har ingen, hverken
gavnlige eller skadelige effekter, som de studerende ikke allerede selv har taget højde for, når de
beslutter sig, hvor mange smoothies de vil købe.

b) Hvor mange smoothies sælges der efter indførelse af subsidiet, hvilken pris vil sælgerne
modtage, og hvilken pris vil køberne betale?
c) Find ændringen i forbrugeroverskud hhv. producentoverskud som følge af subsidiet.
d) Kommentér: Mener du, ud fra en velfærdsmæssig synsvinkel, at det er en god ide at indføre
subsidiet?

Svar:

a) Pris bliver 40 kr., og der sælges 80 smoothies.

b) Mængden stiger til 90, sælgere modtager 45 kr. pr. styk, og købere betaler 20 kr. pr. stk.
(overvæltning af subsidiet sker hovedsagelig på sælgerside, som er mindre prisfølsom, kan
man bemærke).
c) CS stiger 1.700 kr., mens PS vokser med 425 kr.
d) Subsidiet vil koste fakultetet 2.250 kr., hvilket er 125 kr. (= dødvægtstabet) mere end frem-
gang i CS og PS, så det er velfærdsmæssigt en dårlig ide; det er selvfølgelig ikke overrasken-
de, at forvridninger på et perfekt konkurrence-marked giver velfærdstab.

Opgave 2

Materialist Phuser står på parkeringspladsen i bymidten i ugen efter jul, hvor han sælger fyrværke-
ri til nytårsaften. Det kan han skaffe fra sin grossist til en fast indkøbspris på 20 kr. pr. raket. Han
står over for to kundegrupper, de erhvervsaktive hhv. de studerende – og vi antager for nemheds
skyld, at der er én kunde i hver af de to grupper.

Deres efterspørgselsfunktioner er De(p) = Max {100 – p, 0} hhv. Ds(p) = Max {80 – p, 0}, hvor p er
stykprisen for én raket. Uden at Konkurrencestyrelsen har opdaget det, har Phuser indgået en afta-

1
Rettevejledningen angiver ikke (d)en fyldestgørende eksamensbesvarelse, men giver de korrekte beregningsresultater
og de væsentligste pointer heri.
le med sin grossist om, at han er den eneste i byen, der køber og videresælger raketter; han har
altså monopol.

a) Hvis han bliver nødt til at sætte én fælles stykpris over alle kunder:
- hvilken pris skal han sætte
- hvor mange raketter sælger han til hvert kundesegment
- hvor stort bliver det samlede dækningsbidrag?
b) Hvis han fortsat skal annoncere en stykpris, men nu har den mulighed at give studierabat
(mod forevisning af gyldigt studiekort):
- hvilken (normal)pris skal han da sætte over for erhvervsaktive
- hvilken (rabat)pris over for studerende
- hvor mange raketter sælger han til hvert kundesegment
- hvor stort bliver det samlede dækningsbidrag?
c) Hvis han kan udøve prisdiskrimination af anden grad:
- hvor mange raketter skal der i den nytårspakke, han skal tilbyde til erhvervsaktive
- hvor mange raketter skal der i den nytårspakke, han skal tilbyde til studerende
- hvilken pakkepris skal han opkræve for nytårspakken til erhvervsaktive
- hvilken pakkepris skal han opkræve for nytårspakken til studerende
- hvor stort bliver det samlede dækningsbidrag?

Svar

a) Vi får, at MR for den aggregerede efterspørgsel er 90 – x, så optimum er at sælge 70 stk. ra-

ketter ved stykprisen 55 kr. (45 stk. sælges til erhvervsaktive, 25 stk. til studerende) med et
dækningsbidrag på 2.450 kr.
b) De to optimale mængder bliver 40 stk. hhv. 30 stk., priserne 60 kr. hhv. 50 kr., dæknings-
bidraget 2.500 kr., altså lidt højere end i a) – ikke overraskende er der en økonomisk ge-
vinst for sælger ved at prisdifferentiere.
c) Pakken til studerende skal indeholde 40 raketter og koste 2.400 kr., pakken til erhvervsak-
tive indeholde 80 raketter og koste 4.000 kr., og dækningsbidraget bliver 4.000 kr. Ikke
overraskende tjener sælger her mere end i a og b.

Opgave 3

 Redegør kort for Coase-teoremet angående eksternaliteter.

Svar

Robert Coase mente, at det vigtigste element til at sikre efficiens i situationer, hvor der er en eks-
ternalitet (af begrænset omfang) mellem to private agenter, er, at myndighederne klart fastslår,
hvem der har ejendomsret til hvad.

For når først ejendomsretten er fastlagt, vil to stridende parter gensidigt kunne forhandle sig frem
(forudsat at transaktionsomkostningerne ikke er for høje) til en efficient løsning, idet den part, der
har den største betalingsvilje, vil kunne ”bestikke” den anden part, således at den førstnævntes
ønskede løsning fremkommer, hvilket giver et efficient resultat. Efficiensen afhænger ikke af, hvem
af de to parter, der tildeles ejendomsretten. Hvem af de to, der tildeles ejendomsretten får dog klart
betydning for fordeling af indkomst/velfærd mellem de to parter.
Evt. kan Nechyba-eksemplet med tilbygning af ekstra etage på et hus, der kaster skygge på naboens
swimmingpool, refereres.

Opgave 4

Betragt markedet for morgenmadsproduktet chococrisps. Der er to store producenter på markedet,

nemlig Astro og Best, der er de to oligopolister på dette marked.

Kunderne på markedet påvirkes i meget høj grad af markedsføringskampagner på tv og de sociale

medier − faktisk så meget, at delingen af markedet bestemmes helt heraf. Antag for enkelheds
skyld, at den samlede indtjening, man kan opnå på markedet (før betaling af markedsføring), er
konstant, D, som er et stort, positivt beløb.

Lad CA være det ikke-negative beløb, som Astro bruger på markedsføring, mens CB tilsvarende er
beløbet, som Best bruger på markedsføring.

Da vil overskuddet hos Astro blive [CA/(CA+CB)]∙D – CA, hvor D er et stort, positivt beløb.

Best får tilsvarende får overskuddet [CB/(CA+CB)]∙D – CB.

Begge disse udtryk forudsætter naturligvis, at mindst ét af firmaerne bruger et positivt beløb på
markedsføring; hvis der ingen markedsføring er fra nogen af dem, deler de markedet ligeligt imel-
lem sig.

a) Hvor stor en udgift til markedsføring vil hvert af de to firmaer vælge (set i forhold til, eller
udtrykt ved hjælp af, beløbet D) i en Nash-ligevægt?
b) Hvis du ejede både Astro og Best, hvilke markedsføringsplaner ville du da pålægge dem?
Begrund din beslutning.

Svar

a) Ved at løse FOC for A (differentiér overskud mht. CA), får man, at A’s responsfunktion er
RA(CB) = − CB + (CB∙D)½, og selvfølgelig et tilsvarende udtryk for B, RB(CA) = − CA +
(CA∙D)½. Det er oplagt, at der må være en symmetrisk Nash-ligevægt, hvilket giver, at begge
bruger D/4 på markedsføring, og begge ender med et overskud på D/4.
b) Det socialt optimale – og det mest profitable for en fælles ejer - vil være, at ingen af dem
bruger penge på markedsføring. Den samlede indtjening vil da forøges fra D/2 til D. Intui-
tionen er, at markedsføringskrigen mellem dem er en slags våbenkapløb, hvor de bruger
unødige ressourcer på at holde hinanden i skak.

Opgave 5

Betragt følgende spil på normalform, hvor spiller 1’s strategimængde er {A, B, C, D}, mens 2’s er
{a, b, c, d}, og hvor payoffs i celler er skrevet sådan, at 1’s payoff er nævnt først, 2’s er nævnt sidst:

a b C D
A 5, 4 6, 0 0, 2 -2, 6
B 10, 0 0, 4 6, 1 5, 2
C 11, 4 2, 0 10, 13 8, -8
 D -1, 9 8, 9 0, 5 10, 6

a) Er nogen af spiller 1’s strategier dominerede?

b) Er nogen af spiller 2’s strategier dominerede?
c) Har spiller 1 nogen dominerende strategi(er)?
d) Har spiller 2 nogen dominerende strategi(er)?
e) Angiv de(n) Nash-ligevægt(e), du mener, findes i spillet

Svar:

Her er angivet bedste svar ved at understrege payoff-tal:

a B C D
A 5, 4 6, 0 0, 2 -2, 6
B 10, 0 0, 4 6, 1 5, 2
C 11, 4 2, 0 10, 13 8, -8
D -1, 9 8, 9 0, 5 10, 6

a) B er strengt domineret af C, for uanset 2’s valg opnår 1 mere ved at vælge C
end ved at vælge B
b) 2 har ingen dominerede strategier
c) 1 har ingen dominerende strategi
d) 2 har ingen dominerende strategi
e) Der er to Nash-ligevægte, jf. skema ovenfor, nemlig (C, c) og (D, b)

Opgave 6

Redegør for følgende to aksiomer, som var blandt dem, Kenneth Arrow mente, at en Social Choice
Function, der aggregerer individuelle præferenceordninger til ”samfundets præferencer”, bør op-
fylde.

a) Pareto/enstemmigheds-aksiomet
b) ”Uafhængighed af irrelevante alternativer”-aksiomet.

Svar:

a) Hvis alle individer svagt foretrækker alternativ x frem for y, dvs. x Ri y for alle i, skal sam-
fundets præferencer også svagt foretrække x frem for y, dvs. x RS y.
b) Samfundets vurdering af alternativ x ift. y skal alene afhænge af, hvordan individerne vur-
derer x ift. y – og ikke af hvordan individerne vurderer x og y ift. andre (såkaldt irrelevante)
alternativer z.

Ref.: mtn, 15. jan. 2019

 Rettevejledning1

Mikroøkonomi II, 2. år

Februar 2019

Opgave 1

Betragt markedet for hvide t-shirts, som er kendetegnet ved perfekt konkurrence. Stykprisen for en
t-shirt er p > 0.

Efterspørgselssiden er givet ved D(p) = A∙p-2, A > 0, dvs. der er konstant elasticitet mht. prisen.

Udbudssiden er givet ved S(p) = B∙p, B > 0.

Der er for øjeblikket ligevægt på markedet, og en t-shirt koster 100 kr. Som bidrag til at finansiere
et nyt tiltag op til et kommende folketingsvalg beslutter regeringen at indføre en afgift på 3 kr. pr. t-
shirt.

a) Hvad er dit bud på, hvad en kunde kommer til at betale for en t-shirt, hhv. hvad sælgerne af
t-shirts kommer til at modtage, efter indførelse af afgiften – angiv disse beløb i antal hele
kroner.

Svar:

a) Begge sider af markedet er kendetegnet af konstant priselasticitet, udbudssidens er nume-

risk 1, efterspørgselssidens er 2. Jf. resultatet om de relative priselasticiteters betydning ved
indførelse af marginal afgift må prisen for sælgerne blive sænket med 2/3 af afgift, dvs.falde
til 98 kr., mens prisen for kunder stiger til 101 kr.

Opgave 2

Archibald og Børge bor i et hus, hvor de deler have. Hvor pænt denne have fremstår, afhænger af
hvor megen gartnerservice, G ≥ 0, der købes, idet G er en kontinuert variabel. Hver enhed gartner-
service koster én enhed privatindkomst at finansiere.

De ser lidt forskelligt på, hvor vigtigt det er, at haven fremstår pænt (for dem selv og naboerne).
Archibald har præferencer, der kan repræsenteres af nyttefunktionen uA(G, xA) = 2∙G½ + xA, hvor xA
er det beløb, han har tilbage til eget privatforbrug efter bidrag til at finansiere gartnerservice. Børge
har tilsvarende uB(G, xB) = 10∙G½ + xB.

a) Find Lindahl-ligevægten

Svar: G* = 36, A skal betale en stykpris på 1/6 og betale i alt 6, B tilsvarende 5/6 hhv. 30.

1
Rettevejledningen angiver ikke (d)en fyldestgørende eksamensbesvarelse, men giver de korrekte beregningsresultater
og de væsentligste pointer heri.
Opgave 3

Betragt en monopolist, der har konstante marginal- og gennemsnitsomkostninger på c. Antag, at

monopolisten står over for en efterspørgselsside, hvor efterspørgslen ændres med e procent, e < 0,
når prisen stiger med 1 procent.

 a) Udled et udtryk for den pris, monopolisten vil sætte, hvori c og e indgår
(tip: Det kan være en ide at lade virksomhedens beslutningsvariabel være prisen p).
 b) For hvilke værdier af e gælder udtrykket, og hvad er intuitionen bag e’s betydning?

Svar:

a) Efterspørgslen har da formen D(p) = A∙pe. Brug for nemheds skyld prisen som beslutnings-
variabel; da har vi, at profitten kan skrives A∙pe∙(p−c) = A∙(pe+1 −c∙pe). Differentierer man
parentesen mht. p, fås: (e+1) ∙pe − c∙e∙pe-1, som i optimum skal være 0, dvs. p/c = e/(e+1),
hvor e ikke mere være -1, eller: p = c/[1 + 1/e] = c/[1 ‒ 1/|e|].
b) Udtrykket kræver, at e < −1. Nævneren er mindre end 1, hvorfor prisen bliver større end c
(dvs. der lægges en mark-up oveni marginalomkostningerne). Jo større numerisk værdi e
har, desto større bliver nævneren, og desto mindre mark-uppen; jo fladere afsætningskurve,
desto mere nævner prisen sig marginalomkostningerne, svarende til prissætningen under
perfekt konkurrence.

Opgave 4

Betragt følgende ”one-shot” spil, hvor de to spillere vælger simultant. Spiller 1 kan vælge U eller D,
spiller 2 kan vælge L eller R. I matricen er spiller 1’s pay-off nævnt først, derefter 2’s.

L R
U 7, 0 1, 6
D 0, 4 5, 2

a) Find samtlige Nash-ligevægte, både i rene og blandede strategier.

Svar: Der findes ingen NE i rene strategier, da 1’s bedste svar på L er U og på R er D, mens 2’s bed-
ste svar på U er R, og på D er L. Der findes en NE i blandede strategier, hvor 1 spiller U med sand-
synlighed ¼ og D med ssh. ¾, mens 2 spiller L med ssh. 4/11 og R med ssh. 7/11.

Opgave 5

Betragt en Edgeworth-økonomi med to forbrugere, Aske og Beate. Begge kan forbruge mad og
drikke i kontinuerte, ikke-negative mængder. Der er i alt 6 enheder mad (vare 1) og 6 enheder drik-
ke (vare 2) til stede i økonomien.
Aske har nyttefunktionen uA(x1A, x2A) = x1A½∙x2A½ , mens Beate har uB(x1B, x2B) = x1B + x2B.

a) Identificér de efficiente tilstande.

b) Angiv, matematisk og grafisk, nyttemulighedsområdet for denne økonomi.
c) Find den tilstand, der maksimerer samfundsnyttefunktionen WJB(uA, uB) = uA + uB.
d) Find den tilstand, der maksimerer samfundsnyttefunktionen WJR(uA, uB) = Min {uA , uB }.
e) Kommentér.

Svar

a) De efficiente tilstande udgøres af diagonalen i E-boksen, fordi begge forbrugere her har
MRS, som numerisk er 1.
b) Den relevante rand af nyttemulighedsområdet, dvs. ”utilitiy possibility frontier”, UPF, er et
linjestykke med hældning −2: (uA, 12 – 2uA) for 0 ≤ uA ≤ 6, og nyttemulighedsområdet UPS
er naturligvis de ikke-negative nyttekombinationer, hvor 0 ≤ uA ≤ 6 og uB ≤ 12 – 2uA
c) Den benthamsk maksimerende tilstand er, at A får forbrug (0,0) og opnår nytten 0, mens B
får forbrug (6,6) og opnår nytten 12.
d) Den rawlsk maksimerende tilstand er, at A får forbrug (4,4) og opnår nytten 4, mens B får
forbrug (2,2) og opnår nytten 4.
e) Benthamsk maksimering er ligeglad med fordeling og fokuserer på, at A har en nyttefunkti-
on, der giver større absolut tilvækst i nytte ved omfordeling, end B mister; rawlsk maksime-
ring sørger omvendt for at give A større forbrug end B, for at A herved kan nå samme abso-
lutte nytte som B. Værd at bemærke, at hele øvelsen her hviler på en opfattelse af nytte som
noget absolut og interpersonnelt sammenligneligt, hvilket er langt fra den nyere opfattelse
af nytte som noget ordinalt og ikke-sammenligneligt mellem personer.

Opgave 6

I mange forsikringskontrakter findes begrebet selvrisiko. Hvilken forklaring giver teori-

en/modellerne inden for emnet ”asymmetrisk information” for dette begreb? Redegør i dit svar for
dette, så præcist og formelt som muligt.

Svar

Teorien siger, at forsikringsselskabet (principalen) ikke kan kontrollere den adfærd, som forsik-
ringstageren (agenten) udøver – eller i hvert fald ikke kan dokumentere det på en måde, sådan at
kontrakten troværdigt kan hænges op på adfærden.

Hvis P derfor ønsker, at A skal agere forsigtigt (for derved at nedbringe sandsynligheden for uheld
og dermed udbetaling af forsikringssum), må A ikke have incitament til (når først kontrakten er
underskrevet) at udvise anden (skødesløs) adfærd.

Uden selvrisiko vil A være fuldt forsikret, dvs. der har ingen konsekvens for A, om uheld indtræffer
eller ej. Hvis det er forbundet med besvær at opføre sig forsigtigt, vil agenten have incitament til at
undgå dette besvær, når indtræffelse af uheld ikke indebærer nogen negative konsekvenser for A.
Indførelse af en selvrisiko (så uheld er forbundet med et økonomisk tab) giver alt andet lige A et
incitament til at nedbringe sandsynligheden for uheld, dvs. matematisk gør incitamentsbetingel-
sen, at der skal være en selvrisiko, en negativ konsekvens for A, hvis uheld indtræffer, jf. Sloth-note
om moralfare.

Ref.: mtn, 9. februar 2019

 Rettevejledning1

Mikroøkonomi II, 2. år

Januar 2019
Opgave 1

Betragt markedet for smoothies på campus (på et ret lille universitet). Markedet er kendetegnet
ved perfekt konkurrence. Den samlede efterspørgsel efter smoothies afhænger af stykprisen på føl-
gende måde: D(p) = Max {100 – ½∙p, 0}, hvor p er stykprisen i kroner for en smoothie. Udbudssi-
den har formen S(p) = 2∙p.

a) Find markedsligevægten, dvs. både pris og mængde.

Fakultetetsledelsen, som absolut ingen ernæringsmæssig viden har, har læst i en tabloid-avis, at
studerende vil lære mere, hvis de indtager flere smoothies, og indfører derfor et tilskud på 25 kr.
pr. smoothie. Du bør vide, at artiklen var ”fake news”; indtagelse af smoothies har ingen, hverken
gavnlige eller skadelige effekter, som de studerende ikke allerede selv har taget højde for, når de
beslutter sig, hvor mange smoothies de vil købe.

b) Hvor mange smoothies sælges der efter indførelse af subsidiet, hvilken pris vil sælgerne
modtage, og hvilken pris vil køberne betale?
c) Find ændringen i forbrugeroverskud hhv. producentoverskud som følge af subsidiet.
d) Kommentér: Mener du, ud fra en velfærdsmæssig synsvinkel, at det er en god ide at indføre
subsidiet?

Svar:

a) Pris bliver 40 kr., og der sælges 80 smoothies.

b) Mængden stiger til 90, sælgere modtager 45 kr. pr. styk, og købere betaler 20 kr. pr. stk.
(overvæltning af subsidiet sker hovedsagelig på sælgerside, som er mindre prisfølsom, kan
man bemærke).
c) CS stiger 1.700 kr., mens PS vokser med 425 kr.
d) Subsidiet vil koste fakultetet 2.250 kr., hvilket er 125 kr. (= dødvægtstabet) mere end frem-
gang i CS og PS, så det er velfærdsmæssigt en dårlig ide; det er selvfølgelig ikke overrasken-
de, at forvridninger på et perfekt konkurrence-marked giver velfærdstab.

Opgave 2

Materialist Phuser står på parkeringspladsen i bymidten i ugen efter jul, hvor han sælger fyrværke-
ri til nytårsaften. Det kan han skaffe fra sin grossist til en fast indkøbspris på 20 kr. pr. raket. Han
står over for to kundegrupper, de erhvervsaktive hhv. de studerende – og vi antager for nemheds
skyld, at der er én kunde i hver af de to grupper.

Deres efterspørgselsfunktioner er De(p) = Max {100 – p, 0} hhv. Ds(p) = Max {80 – p, 0}, hvor p er
stykprisen for én raket. Uden at Konkurrencestyrelsen har opdaget det, har Phuser indgået en afta-

1
Rettevejledningen angiver ikke (d)en fyldestgørende eksamensbesvarelse, men giver de korrekte beregningsresultater
og de væsentligste pointer heri.
le med sin grossist om, at han er den eneste i byen, der køber og videresælger raketter; han har
altså monopol.

a) Hvis han bliver nødt til at sætte én fælles stykpris over alle kunder:
- hvilken pris skal han sætte
- hvor mange raketter sælger han til hvert kundesegment
- hvor stort bliver det samlede dækningsbidrag?
b) Hvis han fortsat skal annoncere en stykpris, men nu har den mulighed at give studierabat
(mod forevisning af gyldigt studiekort):
- hvilken (normal)pris skal han da sætte over for erhvervsaktive
- hvilken (rabat)pris over for studerende
- hvor mange raketter sælger han til hvert kundesegment
- hvor stort bliver det samlede dækningsbidrag?
c) Hvis han kan udøve prisdiskrimination af anden grad:
- hvor mange raketter skal der i den nytårspakke, han skal tilbyde til erhvervsaktive
- hvor mange raketter skal der i den nytårspakke, han skal tilbyde til studerende
- hvilken pakkepris skal han opkræve for nytårspakken til erhvervsaktive
- hvilken pakkepris skal han opkræve for nytårspakken til studerende
- hvor stort bliver det samlede dækningsbidrag?

Svar

a) Vi får, at MR for den aggregerede efterspørgsel er 90 – x, så optimum er at sælge 70 stk. ra-

ketter ved stykprisen 55 kr. (45 stk. sælges til erhvervsaktive, 25 stk. til studerende) med et
dækningsbidrag på 2.450 kr.
b) De to optimale mængder bliver 40 stk. hhv. 30 stk., priserne 60 kr. hhv. 50 kr., dæknings-
bidraget 2.500 kr., altså lidt højere end i a) – ikke overraskende er der en økonomisk ge-
vinst for sælger ved at prisdifferentiere.
c) Pakken til studerende skal indeholde 40 raketter og koste 2.400 kr., pakken til erhvervsak-
tive indeholde 80 raketter og koste 4.000 kr., og dækningsbidraget bliver 4.000 kr. Ikke
overraskende tjener sælger her mere end i a og b.

Opgave 3

 Redegør kort for Coase-teoremet angående eksternaliteter.

Svar

Robert Coase mente, at det vigtigste element til at sikre efficiens i situationer, hvor der er en eks-
ternalitet (af begrænset omfang) mellem to private agenter, er, at myndighederne klart fastslår,
hvem der har ejendomsret til hvad.

For når først ejendomsretten er fastlagt, vil to stridende parter gensidigt kunne forhandle sig frem
(forudsat at transaktionsomkostningerne ikke er for høje) til en efficient løsning, idet den part, der
har den største betalingsvilje, vil kunne ”bestikke” den anden part, således at den førstnævntes
ønskede løsning fremkommer, hvilket giver et efficient resultat. Efficiensen afhænger ikke af, hvem
af de to parter, der tildeles ejendomsretten. Hvem af de to, der tildeles ejendomsretten får dog klart
betydning for fordeling af indkomst/velfærd mellem de to parter.
Evt. kan Nechyba-eksemplet med tilbygning af ekstra etage på et hus, der kaster skygge på naboens
swimmingpool, refereres.

Opgave 4

Betragt markedet for morgenmadsproduktet chococrisps. Der er to store producenter på markedet,

nemlig Astro og Best, der er de to oligopolister på dette marked.

Kunderne på markedet påvirkes i meget høj grad af markedsføringskampagner på tv og de sociale

medier − faktisk så meget, at delingen af markedet bestemmes helt heraf. Antag for enkelheds
skyld, at den samlede indtjening, man kan opnå på markedet (før betaling af markedsføring), er
konstant, D, som er et stort, positivt beløb.

Lad CA være det ikke-negative beløb, som Astro bruger på markedsføring, mens CB tilsvarende er
beløbet, som Best bruger på markedsføring.

Da vil overskuddet hos Astro blive [CA/(CA+CB)]∙D – CA, hvor D er et stort, positivt beløb.

Best får tilsvarende får overskuddet [CB/(CA+CB)]∙D – CB.

Begge disse udtryk forudsætter naturligvis, at mindst ét af firmaerne bruger et positivt beløb på
markedsføring; hvis der ingen markedsføring er fra nogen af dem, deler de markedet ligeligt imel-
lem sig.

a) Hvor stor en udgift til markedsføring vil hvert af de to firmaer vælge (set i forhold til, eller
udtrykt ved hjælp af, beløbet D) i en Nash-ligevægt?
b) Hvis du ejede både Astro og Best, hvilke markedsføringsplaner ville du da pålægge dem?
Begrund din beslutning.

Svar

a) Ved at løse FOC for A (differentiér overskud mht. CA), får man, at A’s responsfunktion er
RA(CB) = − CB + (CB∙D)½, og selvfølgelig et tilsvarende udtryk for B, RB(CA) = − CA +
(CA∙D)½. Det er oplagt, at der må være en symmetrisk Nash-ligevægt, hvilket giver, at begge
bruger D/4 på markedsføring, og begge ender med et overskud på D/4.
b) Det socialt optimale – og det mest profitable for en fælles ejer - vil være, at ingen af dem
bruger penge på markedsføring. Den samlede indtjening vil da forøges fra D/2 til D. Intui-
tionen er, at markedsføringskrigen mellem dem er en slags våbenkapløb, hvor de bruger
unødige ressourcer på at holde hinanden i skak.

Opgave 5

Betragt følgende spil på normalform, hvor spiller 1’s strategimængde er {A, B, C, D}, mens 2’s er
{a, b, c, d}, og hvor payoffs i celler er skrevet sådan, at 1’s payoff er nævnt først, 2’s er nævnt sidst:

a b C D
A 5, 4 6, 0 0, 2 -2, 6
B 10, 0 0, 4 6, 1 5, 2
C 11, 4 2, 0 10, 13 8, -8
 D -1, 9 8, 9 0, 5 10, 6

a) Er nogen af spiller 1’s strategier dominerede?

b) Er nogen af spiller 2’s strategier dominerede?
c) Har spiller 1 nogen dominerende strategi(er)?
d) Har spiller 2 nogen dominerende strategi(er)?
e) Angiv de(n) Nash-ligevægt(e), du mener, findes i spillet

Svar:

Her er angivet bedste svar ved at understrege payoff-tal:

a B C D
A 5, 4 6, 0 0, 2 -2, 6
B 10, 0 0, 4 6, 1 5, 2
C 11, 4 2, 0 10, 13 8, -8
D -1, 9 8, 9 0, 5 10, 6

a) B er strengt domineret af C, for uanset 2’s valg opnår 1 mere ved at vælge C
end ved at vælge B
b) 2 har ingen dominerede strategier
c) 1 har ingen dominerende strategi
d) 2 har ingen dominerende strategi
e) Der er to Nash-ligevægte, jf. skema ovenfor, nemlig (C, c) og (D, b)

Opgave 6

Redegør for følgende to aksiomer, som var blandt dem, Kenneth Arrow mente, at en Social Choice
Function, der aggregerer individuelle præferenceordninger til ”samfundets præferencer”, bør op-
fylde.

a) Pareto/enstemmigheds-aksiomet
b) ”Uafhængighed af irrelevante alternativer”-aksiomet.

Svar:

a) Hvis alle individer svagt foretrækker alternativ x frem for y, dvs. x Ri y for alle i, skal sam-
fundets præferencer også svagt foretrække x frem for y, dvs. x RS y.
b) Samfundets vurdering af alternativ x ift. y skal alene afhænge af, hvordan individerne vur-
derer x ift. y – og ikke af hvordan individerne vurderer x og y ift. andre (såkaldt irrelevante)
alternativer z.

Ref.: mtn, 15. jan. 2019

 Mikroøkonomi II, reeksamen

1. Den lille afsides beliggende ø San Felipe i Caribien har som eneste indtægtskilde
en betydelig olieindustri, der beskæftiger omkring 1000 mennesker, som arbejder i
skifteholdsdrift i en tre måneders periode. I fritiden er der ikke så meget, en arbej-
der kan foretage sig udover at køre rundt på øen i sin bil (benzinen er gratis). De
beskæftigede har ens præferencer, og en repræsentativ indbyggers nytte, vokser lidt
svagere end lineært med antal kørte timer d, nemlig med 16d d2 . Kost og logi under
opholdet er dækket af olieselskabet, og der udbetales et beløb på 40 pr.dag til andre
udgifter.
(1) Hvor meget vil hver enkelt køre, når det antages, at andres kørsel ikke påvirkes?
Hvad bliver resultatet for samlet kørsel? Nytten maximeres når 16d d2 er
maximal, hvilket sker for d = 8.
Den repræsentive indbyggers nytte aftager med en faktor 6 for time af den gennem-
snitlige kørsel for resten af befolkningen.
(2) Sammenlign situationen i (1) med én, hvor hver enkelt arbejder kører 7 timer
pr. dag. Her er nytten af kørsel 16 · 7 72 = 63 mod tidligere 16 · 8 82 = 64,
et tab på 1, men den gennemsnitlige kørsel i arbejdsstyrken er faldet fra 8 til 7,
så den eksterne e↵ekt af de andres kørsel er faldet med 6 · 1 = 6, ialt er nytten
vokset med 8, en forbedring.
(3) Det overvejes at indføre en maximumsgrænse for antal kørte timer pr. dag. Hvor
stor skal den være, hvis den repræsentative arbejders nytte skal maximeres?
Det samfundsmæssig optimale niveau d⇤ findes ved at maximere 16d d2 6d,
med løsningen d⇤ = 5.
(4) Kan man opnå samme resultat ved en kørselsafgift, og hvor stor skal den i så
fald være? Her skal vi maximere den 16d d2 under bibetingelsen dt  40, hvor
t er afgiften. Da nytten er voksende i d vil budgetrestriktionen være opfyldt
med lighedstegn, og da vi ønsker at optimalt valg skal være d = d⇤ = 5, fås
t = 40/5 = 8.

2. Plimsoll Air planlægger at åbne taxaflyvning fra Påskeøen til Galapagos, hvor
de vil være eneste direkte flyforbindelse. Efter indledende markedsundersøgelser
vurderer selskabet, at der vil være to slags kunder, nemlig forretningsfolk med en
forventet afsætning xB = 28 3p, hvor p er prisen for en flyvning, og turister med
afsætning xM = 14 2p. Man kalkulerer med en omkostning på 3 for en flyvning.
(1) Hvor stor bliver den forventede profit hvis der sættes en fælles pris for alle
kunder? Her adderes de to afsætningskurver til en samlet, som er x = 28 3p
28 42 x
for 7 < p  og x = 42 5p eller p = for p  7, 0  x  7. Herfra findes
3 5 5

1
 42 2 27
MR = x for x 7, og MR = MC giver optimal mængde x = ved prisen
5 5 2
27
= 5, 7. Profitten bliver dermed 36, 5.
5
(2) Selskabet overvejer om det vil være fordelagtigt at arbejde med forskellige
priser for forretningskunder og turister. Find de optimale priser og den re-
28 1
sulterende profit. Her omskrives de to afsætningskurver til pB = xB ,
3 3
1 28 2
pM = 7 xM , og de tilhørende MR-kurver er MRB = xB , MRM = 7 xM ,
2 3 3
der igen omskrives til

3
xB = 14 MRB ,
2
xM = 7 MRM .

28
De to MR-kurver adderes vandret til x = 14 32 MR for 7  MR  ,x =
3
5 7 27
21 MR for MR < 7, x . MR = MC = 3 giver x = (som før), fordelt med
2 2 2
19
xB = , xM = 4, med tilhørende priser pB = 6, 17 og pM = 5. Profitten bliver nu
2
38,08, større ved prisdi↵erentiering end ved fælles pris.
(3) Business-kunderne finder det urimeligt, at de betaler en højere pris end turi-
sterne. Efter en forhandling finder man et kompromis: Prisen for disse kunder
sættes ned til turisternes pris, men for at få denne pris skal de melde sig ind i en
særlig oprettet kundeklub. Medlemsgebyret fastsættes sådan at ingen vil blive
dårligere stillet (målt ved consumer surplus) end ved den gamle ordning. Hvor
stort et beløb kan hentes ind som medlemsgebyr, og hvad bliver selskabets
profit efter ændringerne? Ved prisen pM = 5 vil business-kunderne efterspørge
x0B = 28 3 · 5 = 13. Consumer-surplus for business-kunderne ved prisen pB og
mængden xB (arealet under afsætningskurven og over prislinien) er
✓ ◆
1 28
pB xB ,
2 3
19
som har værdien 15, 04 ved pB = 6, 17 og xB = og vi finder gebyret ved da
2
den nye pris-mængde kombination (5, 13) skal ligge på kurven
✓ ◆
1 28
5 · 13 G = 15, 04,
2 3
hvoraf vi finder gebyret til G = 13, 125. Selskabets profit er nu 13 · (5 3) + 4 · (5
3) + 15, 04 = 47, 125. Man har ved inddragelse af todelte tari↵er kunnet opnå
større profit.

2
3. Et teknisk forlag har brug for en oversætter fra hindi. Der er to slags oversættere,
nemlig hurtige og langsomme, de hurtige giver forlaget en lønomkostning på 5 pr.
side og de langsomme koster 10 pr. side. Forlagets daglige indtægt fra q oversatte
220q q2
sider er S(q) = for q  110. Oversætterne har en timeløn på 10 og kan få
12
9,50 i alternativ beskæftigelse. Den daglige arbejdstid er 6 timer.
(1) Find forlagets optimale produktionsplan for q, når typen af oversætter kan
observeres inden ansættelse. Når typen kan observeres, vil kun de hurtige
blive ansat, og forlaget skal maximere profitten

220 1 2 160 1 2
q q 5q = q q
12 12 12 12
under bibetingelsen q  110. Førsteordensbetingelsen for maximum giver den
optimale produktion q = 80.
Det antages nu, at forlaget ikke kan observere oversætterens type.
(2) Hvordan ser forlagets optimale produktionsplan ud, hvis der er lige stor chance
for at oversætteren er hurtig og langsom? Hvis forlaget vælger en produktions-
plan som maximerer gennemsnitlig profit
✓ ◆
220 1 2 1 1 130 1 2
q q 5 + 10 q = q q
12 12 2 2 12 12
med løsning q = 65.
(3) Forlaget beslutter nu kun at ansætte oversættere, der også anmelder Bollywood-
film for den lokale avis. Der skal anmeldes én film om dagen, og en anmeldelse
tager lige så lang tid som oversættelse af 2 sider. Avisen betaler anmeldelsen
med 10. Hvad er optimal produktion under disse forhold? En langsom over-
sætter, der får ansættelse, har i løbet af en 6 timers dag en indtægt på 60, men
må til gengæld arbejde i 2 timer for de 10 betalt for anmeldelsen, så timelønnen
70
er eller mindre end timelønnen i alternativ beskæftigelse. De hurtige over-
8
sættere opretholder timelønnen på 10, så det er kun disse, der søger jobbet.
Produktionen bliver dermed som ovenfor under (1).